Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs,
og Børneudvalg om forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en
børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte
boligområder).
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2018 - 3520
Doknr.
609983
Dato
03-10-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 7 Bilag 1
Offentligt


Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 7 Bilag 1
Offentligt


1
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en
børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte bolig-
områder).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 29. juni 2018 til 6. august 2018.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Adoption & Samfund, Advokatsam-
fundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børnerådet, Børnesagens Fæl-
lesråd, Børne- og Kultur-chefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædago-
gernes Landsforbund (BUPL), CEPOS, CEVEA, Daginstitutionernes Lands-Or-
ganisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Indu-
stri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-
vokater, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Regioner, Danske
Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Danske Universi-
teter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Di-
gitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgivningscenter om racediskrimi-
nation, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen
– Team effektiv regulering, Finans Danmark, FOA - Fag og Arbejde, fobu, For-
eningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forsik-
ring & Pension, FSR – danske revisorer, FTF, Grønlands Hjemmestyre, HK Pri-
vat, ISOBRO, IT-Universitetet, Justitia, KL, Kraka, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen for sociale tilbud, Landssammen-
slutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landsskatteretten,
Lejernes Landsorganisation, LO, Moderniseringsstyrelsen, Produktionsskole-
foreningen, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevi-
sionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Dan-
mark, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Lands-
forbund, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning og Ældresagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, ATP (Udbetaling Danmark), Børnerådet, Børne- og Kulturchef-
foreningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
(herunder også BUPL’s lederforening), Daginstitutionernes Lands-Organisation
(DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Danmarks
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskole-
forening, Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier, Datatilsynet, Erhvervsstyrel-
sen, FOA – Fag og Arbejde, fobu, KL, Landsforeningen af forældre til børn i
Enhed
Dagtilbud
Sagsbehandler
Thomas Rasmussen
Koordineretmed
Skatteministeriet
Sagsnr.
2018 - 3520
Doknr.
609983
Dato
20-09-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 7 Bilag 1
Offentligt
2
dagtilbud (FOLA), Landsorganisationen for sociale tilbud, Landsorganisationen
i Danmark (LO), Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark
og SRF Skattefaglig Forening.
Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra: Aarhus Kommune,
Institut for Menneskerettigheder og SOS Racisme.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforsla-
get i forhold til det udkast, der har været i høring:
 Det er tydeliggjort i lovtekst og bemærkninger, at børn i udsatte bolig-
områder, som udmeldes af et almindeligt dagtilbud i alderen mellem 1
og 2 år skal optages i et obligatorisk læringstilbud eller et andet dagtil-
bud. Det er endvidere tydeliggjort i lovtekst og bemærkninger, at kom-
munen skal oplyse de pågældende forældre herom i forbindelse med
udmeldelsen.
 Det er tydeliggjort, at det er kommunen, som er dataansvarlig, når le-
deren registrerer børnenes tilstedeværelse i det obligatoriske lærings-
tilbud. Herudover er det tydeliggjort, at forældres samtykke til at lade
kommunalbestyrelsen få adgang til hjemmet skal anses for samtykke
efter databeskyttelsesforordningen. Endelig er der beskrevet relevante
hjemler i hhv. databeskyttelsesloven og data-beskyttelsesforordningen.
 Det er tydeliggjort i bemærkningerne til ændringerne i lov om en børne-
og ungeydelse, at:
o Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om stands-
ning af børneydelsen og sender denne afgørelse til borgeren
samt giver Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen.
o Standsning af børneydelsen to kvartaler efter kommunalbesty-
relsens afgørelse alene vil kunne ske i visse tilfælde som und-
tagelse til hovedreglen om, at børneydelsen standses i kvarta-
let efter det kvartal, kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
standsningen.
Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og lovtek-
nisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Foreslåede ændringer i dagtilbudsloven
4.1.1. Generelle bemærkninger
KL skriver i deres høringsnotat, at daginstitutioner er til for at sikre børn den
bedste start på livet og sikre en større social mobilitet og chancelighed. KL er
positive over for, at lovforslaget adresserer det.
Afslutningsvis angiver KL, at de finder det problematisk, at høringsperioden
ikke følger gængs praksis for tidsfrister. KL henviser til, at høringsfristen har
været 5 uger, hvoraf 3 uger har ligget i normal ferietid.
BKF bemærker bl.a., at forskning viser, at børn, der har gået i dagtilbud af høj
kvalitet, klarer sig bedre i skolen, har færre adfærdsproblemer og generelt tri-
ves bedre. BKF har derfor den generelle holdning, at det er godt for børn at gå i
dagtilbud. BKF finder dog, at lovforslaget er stigmatiserende over for borgere i
udsatte boligområder. De angiver bl.a., at lovforslaget lægger op til, at alle for-
ældre i udsatte boligområder ikke stimulerer deres børn.
3
BUPL skriver, at de er enige i lovforslagets intention om, at flere børn i risiko for
udsathed skal i daginstitutioner fra 1-års-alderen. De angiver videre, at dagin-
stitutioner kan spille en helt central rolle i en tidlig indsats ved at skabe et afgø-
rende fundament i børns første år. BUPL angiver, at de ikke er enige i, at det
skal ske gennem tvang og straf, men i stedet gennem dialog og forebyggende
indsats.
BUPL angiver endvidere, at lovforslaget ”glemmer” de børn i risiko for udsat-
hed, som er bosiddende uden for udsatte boligområder. De mener, at det vil
være bedre at målrette opsøgende og forebyggende tilbud til familier eller børn
i risiko, fx via en konkret vurdering foretaget af sundhedsplejen eller via objek-
tive kriterier som fx forældres tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover næv-
nes også, at der i stedet bør investeres i sociale normeringer, høje pædagog-
andele og kvalitet i daginstitutionerne.
FOA anfører i deres høringssvar, at de er glade for, at der tages initiativ til ind-
satser for børn i udsatte positioner, der bor i udsatte boligområder. De anerken-
der videre, at der er en udfordring i forhold til integration og læringsparathed for
en del børn, som vokser op i Danmark. FOA angiver dog, at de er bekymrede
for fremgangsmåden.
FOA nævner bl.a., at man ved at begrænse målgruppen til børn i udsatte bolig-
områder, overser nogle børn i udsatte positioner, som er bosiddende andre
steder. De foreslår derfor, at der ligeledes afsættes ressourcer til styrket kvali-
tet i alle dagtilbud, så også øvrige børn bliver klar til skolen.
FOA anfører endvidere, at lovforslagets gode intentioner i stedet kunne gen-
nemføres for børn, der indskrives i dagtilbud på almindelig vis. FOA nævner i
den forbindelse, at de afsatte midler kunne have været brugt på flere ressour-
cer til bl.a. sundhedsplejens arbejde med at motivere forældre til at indskrive
deres børn i almindelige dagtilbud, bedre vejledning til forældre, målrettede for-
løb til sprogstimulering, mv. Endelig efterlyser FOA også flere ressourcer til so-
ciale normeringer, uddannelse af det pædagogiske personale, samarbejde
mellem dagtilbud og forældre samt styrket samarbejde med sundhedsplejen og
PPR i forhold til børn i udsatte positioner.
FOLA skriver, at de anerkender, at der nogle steder er behov for at styrke inte-
grationen, og at gode dagtilbud er et væsentligt bidrag til den gode integration.
De anfører, at det kræver dagtilbud af høj kvalitet med et tilstrækkeligt antal
veluddannede medarbejdere. FOLA skriver endvidere, at de har svært ved at
forstå intentionen bag forslaget om at tvangslære 1-årige om danske traditio-
ner, normer og værdier. De angiver, at et 1-årigt ban primært har behov for om-
sorg og tryghed via nære relationer til voksne i dagtilbud og hjem.
FOLA mener i stedet, at der skal fokus på dialog, oplysning og samarbejde. I
stedet for straf og tvang bør det forebyggende og oplysende arbejde styrkes
gennem fx sundhedsplejen. FOLA henviser til, at der er set gode løsninger i
dagtilbudsreformen i form af sociale normeringer. De mener, at et generelt løft
af dagtilbudsområdet i form af højkvalitetsdagtilbud vil have stor betydning for
børns trivsel, udvikling, læring og integration.
Børnerådet skriver, at de kan tilslutte sig intentionen om at give alle børn lige
muligheder for at begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, men
at de finder lovforslaget problematisk. Børnerådet anfører bl.a., at de finder det
uacceptabelt, at nogle forældre tvinges til at sende deres børn i dagtilbud. De
mener, at forældres ansvar bedst støttes via dialog frem for tvang og økonomi-
ske sanktioner. I den forbindelse skriver de, at sanktioner over for forældre kan
føre til forværring af familieforholdene. Børnerådet opfordrer derfor til, at der
iværksættes en aktiv dialog med forældrene så tidligt som muligt og henviser til
bl.a. sundhedsplejen og PPR.
4
Børnerådet skriver ligeledes, at de finder det uhensigtsmæssigt, at det er bør-
nenes folkeregisteradresse, der er afgørende for, om de skal i et obligatorisk
læringstilbud frem for en samlet vurdering af familiens og barnets situation.
Selveje Danmark angiver i deres høringssvar, at de er positive over for at op-
rette gratis læringstilbud til 1-årige med behov herfor. De finder dog, at lov-
forslaget indeholder grader af tvang, som ikke nødvendigvis vil understøtte for-
målet på lang sigt. Selveje Danmark finder det endvidere betænkeligt, at der
indføres særlovgivning, der rammer en bestemt gruppe af borgere, fordi de bor
i et bestemt område. De havde derfor gerne set, at det obligatoriske læringstil-
bud var valgfrit frem for et krav, samt at der blev tilført flere ressourcer til at un-
derstøtte arbejdet med udsatte familier.
fobu skriver, at de grundlæggende ikke er tilhængere af, at forældre tvinges til
at gøre noget, de ikke er trygge ved. De henviser til, at forskning viser, at børn
ikke udvikler sig og lærer, hvis de ikke er trygge. fobu er derfor bekymrede for
børnenes læring, trivsel og udvikling, hvis de tvinges i daginstitutioner.
Dansk Flygtningehjælp angiver, at de ikke mener, at det er en konstruktiv løs-
ning på sociale problemer at anvende obligatorisk læringstilbud, tvang og øko-
nomisk sanktion. De tror i stedet på åben dialog og godt samarbejde. De anfø-
rer videre, at de er enige i, at børns dansksproglige kompetencer har betydning
for barnets senere muligheder i skolen, mv. De mener dog ikke, at denne mål-
sætning skal nås ved brug af øget tvang og sanktioner, men ved hjælp af moti-
vation samt støttende og målrettede tilbud udført af fagprofessionelle.
Dansk Flygtningehjælp skriver også, at mange indvandrer- og flygtningefamilier
ikke har erfaring med offentlige institutioner og dermed har en anden holdning
til, hvad der er godt for deres barn. De fremhæver, at der kan være udsatte fa-
milier, som i særlig grad har brug for støtte, forståelse og en ekstra hånd hjæl-
pende hånd.
Endelig peger Dansk Flygtningehjælp på, at det ikke er rimeligt eller konstruk-
tivt, at forældre i udsatte boligområder rammes økonomisk. De påpeger, at
flygtningefamilier i særlig grad vil blive ramt, da de typisk vil være på den lave
integrationsydelse.
Danmarks Vejlederforening støtter generelt og principielt, at alle børns udvik-
ling fremmes. De finder det dog diskriminerende, at forslagene er målrettede
særlige befolkningsgrupper, ligesom de finder det kontraproduktivt, at pædago-
giske indsatser forbindes med påbud og straf. De mener således ikke, at tænk-
ningen i lovforslaget er i overensstemmelse med dansk og nordisk pædagogisk
tradition.
Rådet for Socialt Udsatte er kritiske over for brug af forskelsbehandling, lige-
som de finder det problematisk med indførelsen af en sanktion i form af bortfald
af børneydelsen, da det kan føre til yderligere marginalisering af familier, som i
forvejen er udsatte.
Aarhus Kommune skriver, at hensigten med lovforslaget følger kommunens
indsats for en styrket tidlig indsats. De skriver i den forbindelse, at der er faglig
basis for at rette styrket fokus mod børn uden for dagtilbud, samt at en stor an-
del af børn ikke har tilstrækkelige dansksproglige kompetencer ved skolestart,
hvilket medfører udfordringer i forhold til læsning og tilegnelse af viden.
Aarhus Kommune skriver videre, at børn, der har en almindelig fuldtidsplads,
vil have bedre forudsætninger for forståelse af dansk kultur og dagtilbudskultur.
Aarhus Kommune finder det derfor positivt, at børn i obligatorisk læringstilbud
vil skulle integreres i børnegruppen i daginstitutionen. De skriver endvidere, at
det er ønskeligt, at læringstilbuddet tilrettelægges på en måde, der knytter børn
og forældre helt tæt til dagtilbuddene og giver børn og forældre tryghed.
5
SOS Racisme skriver, at lovforslaget umiddelbart har et meget positivt og aner-
kendelsesværdigt formål i forhold til at øge barnets muligheder for at komme
på et mere jævnbyrdigt dansksprogligt niveau og blive mere læringsparat. SOS
Racisme stiller dog spørgsmålstegn ved, om det obligatoriske læringstilbud re-
elt vil bidrage hertil og angiver, at det ikke er dokumenteret, at et barn med
ikke-vestlig baggrund fra 1-2 år får noget ud af et obligatorisk læringstilbud.
Herudover henviser SOS Racisme til, at der kan være mulige negative virknin-
ger af det obligatoriske læringstilbud og henviser bl.a. til infektionshyppighed,
lydniveau og samt eventuelt pres på forældre til at flytte enten ind i eller ud af
et udsat boligområde.
Endelig foreslår SOS Racisme, at lovforslaget trækkes tilbage og gentænkes i
forhold til en række elementer, eller alternativt justeres, så det bl.a. bliver et fri-
villigt tilbud uden standsning af børneydelsen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet har noteret høringsparternes generelle bemærknin-
ger og anbefalinger og henviser til, at lovforslaget udmønter dele af aftalen
mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti af 28. maj 2018 om
obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til
ledere for pligtforsømmelser.
På denne baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Flere af høringssvarene henviser til, at andre tiltag også vil være relevante for
at sikre børn i udsatte position en bedre start. Ministeriet kan i den forbindelse
henvise til aftalen af 9. juni 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Konservative) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre
om "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”, hvor der bl.a. er af-
sat midler til flere pædagoger til daginstitutioner med mange børn i udsatte po-
sitioner, kompetenceudvikling af det pædagogiske personale og forsøg med
målrettede sociale indsatser.
4.1.2. Administration og rammer for det obligatoriske læringstilbud
KL skriver, at de finder det problematisk, at lovforslaget indeholder detaljerede
beskrivelser af rammer og indhold i forhold til det obligatoriske læringstilbud.
KL mener, at det bliver administrativt tungt både hos kommunen og i daginstitu-
tionerne. De angiver, at lovforslaget medfører en større indsats i forhold til bl.a.
opsporing, rådgivning og registrering, som vil tage fokus fra konkrete indsatser
for familier og børn. KL mener bl.a., at kommunerne vil få en større opgave i at
opsøge forældre, som ikke har børn i dagtilbud, end der lægges op til i lov-
forslaget, da digital post kan vise sig ikke at dække behovet.
BUPL skriver i deres høringssvar, at lovforslaget, som følge af oprettelsen af
det 25 timers obligatoriske læringstilbud, vil medføre et en ny administrativ
byrde og praktiske udfordringer. BUPL henviser bl.a. til situationer, hvor børn
skal på tur, men ikke er tilbage i det tidsrum, som kommunen har fastlagt for
læringstilbuddet. Selv om det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, at der
kan være fleksibilitet i hverdagen, mener BUPL, at det bliver en praktisk øvelse
i forhold til forældrene.
BUPL skriver, at kravet om, at barnet ikke må opholde i institutionen mere eller
mindre end 25 timer gør loven unødigt bureaukratisk. De mener endvidere, at
dette kan medvirke til, at det bliver vanskeligt at integrere børnene i børnegrup-
pen i daginstitutionen. BUPL foreslår derfor i stedet, at forældre forpligtes til at
benytte tilbuddet i mindst 25 timer om ugen.
BUPL’s lederforening skriver, at lederne som følge af lovforslaget vil skulle
bruge mere tid på registreringer, indberetninger, kontrol mv. De mener, at tiden
6
kunne være bedre brugt på at bedrive faglig ledelse tæt på børn, lærere og
pædagoger. Herudover skriver BUPL’s lederforening, at lovforslaget harmone-
rer dårligt med regeringens ambitioner om god ledelse og afbureaukratisering.
Selveje Danmark bemærker, at forslaget om, at lederen skal registrere frem-
mødet i det obligatoriske læringstilbud vil betyde en administrations- og regi-
streringsbyrde, der vil tage tid fra det pædagogiske arbejde.
fobu skriver, at de er bekymrede for den administrationsbyrde, som lovforslaget
påfører ledere og kommunalbestyrelser. De henviser bl.a. til, at de kan være
vanskeligt at administrere dagtilbud, der kan ændre sig fra år til år.
Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor, at kommunalbestyrelsen skal fast-
lægge placeringen af de 25 timer, idet forældre med børn i obligatorisk lærings-
tilbud ikke i samme grad som øvrige forældre selv vil kunne vælge, hvornår de
vil aflevere og hente deres børn, afholde ferie mv.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter dele af
den politiske aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
af 28. maj 2018 om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder
og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser. Der har blandt aftalepartierne
bl.a. været et ønske om, at der skal fastsættes konkrete regler for bl.a. børns
benyttelse af det obligatoriske læringstilbud samt lederens registrering af bør-
nenes tilstedeværelse i institutionen og efterfølgende information til kommunen.
Det fremgår således bl.a. af aftalen, at: ”Lederen i det enkelte dagtilbud vil
være ansvarlig for at registrere og kontrollere børnenes fremmøde samt indbe-
rette til kommunen, hvis et barn over en periode anvender læringstilbuddet for
lidt eller for meget.”
Herudover skal det bemærkes, at der i lovforslaget lægges op til, at registrerin-
gen ikke skal tage unødig tid fra lederens øvrige arbejde i daginstitutionen. Det
fremgår således af lovforslagets bemærkninger, jf. bemærkningerne til § 1, nr.
3, at: ”Registreringen vil skulle være så ubureaukratisk som muligt og vil skulle
ligge i naturlig forlængelse af den registrering af børnenes tilstedeværelse i in-
stitutionerne, som allerede finder sted.”
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.1.3. Placering af timer
BUPL bemærker i deres høringssvar, at det fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger, at kommunalbestyrelsen, i forhold til fastlæggelsen af timerne i det obli-
gatoriske læringstilbud, kan vælge samme placeringer af timer for alle børn el-
ler varierende timer på baggrund af forskellige behov. BUPL spørger i den for-
bindelse til, om der hermed henvises til børnenes, institutionernes eller lokal-
områdets behov. BUPL skriver i den forbindelse, at det finder det mest logisk,
hvis timernes fastlægges af lederen med afsæt i institutionens rytme og i dialog
med forældrene.
BUPL spørger ligeledes til, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
standsning af børneydelsen, hvis et barn opholder sig i det obligatoriske læ-
ringstilbud mere end 25 timer om ugen.
Børnerådet henviser til, at det følger af lovforslaget, at de 25 timer om ugen så
vidt muligt skal placeres på tidspunkter, hvor barnet aktivt kan indgå i børnefæl-
lesskaber mv. De henviser endvidere til, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at barnet skal have mulighed for at sove, mens det er i det obliga-
toriske læringstilbud. Børnerådet bemærker i den sammenhæng, at der aldrig
bør være tvivl om barnets ret til hvile og henviser til Børnekonventionens artikel
31.
7
Selveje Danmark skriver, at det kan vise sig kontraproduktivt, at kommunalbe-
styrelsen skal fastlægge de 25 timers placering, og at disse skal placeres jævnt
over ugen. De henviser bl.a. til, at søvn er en meget vigtig faktor, ligesom det
kan være svært at tilrettelægge en uge, hvor børn udelukkende er aktive i leg
og aktiviteter i 25 timer.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet skal henvise til aftaleteksten, hvor det bl.a. fremgår, at: ”Den enkelte
kommune skal træffe beslutning om de 25 timers placering de enkelte dage på
en måde, der sikrer, at timerne er placeret mest muligt, når børnene er vågne,
så børnene har mulighed for at deltage i børnefællesskabet, aktiviteter i tilbud-
det og møde det danske sprog mv. Timerne skal fordeles jævnt over ugen. Det
betyder, at timerne som udgangspunkt skal fordeles over de fem hverdage i
ugen og placeres på tidspunkter, hvor børnene får mest muligt ud af de aktivi-
teter, som er planlagt af kommunen eller institutionen.”
Der har således blandt aftalepartierne været et ønske om, at det er den enkelte
kommune, som skal beslutte, hvornår timerne skal placeres, ligesom timerne
skal placeres jævnt over ugen.
Lovforslaget udmønter ovenstående del af aftalen, hvorfor ministeriet på bag-
grund af høringssvarene ikke finder anledning til at ændre i forslaget. Ministe-
riet kan dog henvise til, at der som følge af lovforslaget vil være mulighed for
fleksibel planlægning i konkrete situationer. Følgende fremgår således af lov-
forslagets bemærkninger, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3: ”Der kan dog være
konkrete situationer, hvor den konkrete placering af timerne kan fraviges, og
hvor timerne dermed ikke vil skulle fordeles ligeligt over ugens fem hverdage.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for, at børnene den ene dag i
ugen er på en længere tur, at børnene vil skulle deltage i planlagte pædagogi-
ske aktiviteter, højtidsmarkeringer m.v., som alene kan finde sted uden for det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at timerne skal placeres, el-
ler lignende.”
Til BUPL’s spørgsmål kan ministeriet samtidig oplyse, at kommunalbestyrelsen
også vil skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis barnet
over en periode benytter det obligatoriske læringstilbud mere end 25 timer om
ugen. Dette fremgår bl.a. af bemærkningerne til den foreslåede § 44 e, stk. 2,
1. pkt.
4.1.4. Aldersgrupper
BUPL henviser i deres høringssvar til, at kommunen skal oplyse forældre i ud-
satte boligområder, hvis børn ikke er optaget i et dagtilbud, at barnet optages i
et obligatorisk læringstilbud, når barnet fylder 1 år. BUPL spørger i den forbin-
delse til, om kommunen ikke også skal oplyse øvrige forældre om, at deres
barn optages i et obligatorisk læringstilbud, hvis barnet udmeldes af et alminde-
ligt dagtilbud før barnet fylder 1 år. BUPL angiver i forlængelse heraf, at det er
uklart, om denne gruppe af børn er omfattet af reglerne, eller det kun gælder
tilflyttende børn i alderen mellem 1 og 2 år, som ikke er optaget i et dagtilbud.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet er enig i, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget,
at børn i udsatte boligområder, som meldes ud af et almindeligt dagtilbud mel-
lem 1- og 2-års-alderen, skal optages i et obligatorisk læringstilbud eller et an-
det dagtilbud. Da dette har været intentionen med lovforslaget, er det tydelig-
gjort i både lovtekst og bemærkninger, jf. den foreslåede § 44 a, stk. 2, samt
bemærkningerne hertil.
Kommunerne skal således i forbindelse med udmeldelsen oplyse de pågæl-
dende forældre om, at barnet vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud el-
8
ler et andet dagtilbud umiddelbart efter udmeldelsen af det almindelige dagtil-
bud, såfremt forældrene ikke melder barnet ind i et andet dagtilbud. Ministeriet
har derfor tydeliggjort dette i lovteksten og bemærkningerne.
4.1.5. Målrettede forløb
KL bakker i deres høringssvar op om de målrettede forløb for børn og forældre.
KL angiver bl.a., at forældre skal være vidende om, hvordan de bedst under-
støtter deres barns udvikling, læring og trivsel. KL kvitterer for, at der er tænkt
kompetenceudvikling ind i forslaget og ansættelse af praksiskonsulenter, der
kan understøtte kommunernes arbejde. KL lægger vægt på, at tilrettelæggel-
sen af forløbene i videst muligt omfang sker i kommunerne.
BUPL finder det uhensigtsmæssigt, hvis hverdagen i de obligatoriske læringstil-
bud skal præges af særlige koncepter, aktiviteter og programmer, som fjerner
børnene fra resten af børnegruppen. BUPL henviser til, at det de i lovforslagets
bemærkninger fremgår, at fx 10 ud af 25 timer kan udgøres af særlige målret-
tede forløb. BUPL mener, at det kolliderer med hensigten bag den nye pæda-
gogiske læreplan.
BUPL’s lederforening anfører, at den pædagogiske og helhedsorienterede
planlægning kan blive sat under pres, når andelen af børn, som opholder sig i
institutionen i kort tid, stiger.
FOA skriver, at de glæder sig over de elementer i programmet, der skal under-
støtte kommunernes arbejde med de obligatoriske læringstilbud. FOA henviser
i den forbindelse til undersøgelser af bl.a. FOA’s medlemmer, der viser, at børn
ikke bliver integreret og ligestillet med andre børn alene af at komme i dagtil-
bud.
Aarhus Kommune har indsendt en række anbefalinger til, hvordan de målret-
tede forløb og læringstilbuddet i øvrigt skal tilrettelægges, herunder i relation til
hjemmelæringsmiljøet. Det omfatter bl.a. inddragelse af tværfaglige samarbej-
der mellem fx sundhedspleje, sprogvejledere og lokalbiblioteker.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet skal til BUPL’s høringssvar bemærke, at der med
loven ikke lægges op til, at der skal planlægges helt andre koncepter mv. for
børn i obligatorisk læringstilbud. Det fremgår således af lovforslagets bemærk-
ninger, jf. bl.a. afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger, hvor det fremgår:
”…at indsatsen i det obligatoriske læringstilbud vil skulle tilrettelægges med ud-
gangspunkt i den pædagogiske læreplan, som er udarbejdet for den pågæl-
dende aldersgruppe i daginstitutionen.”
Ministeriet kan endvidere til BUPL’s høringssvar oplyse, at det ikke er forudsat,
at de målrettede forløb skal foregå i hele perioden, som det enkelte barn ophol-
der sig i det obligatoriske læringstilbud. Af bemærkninger til § 1, nr. 2, fremgår
følgende: ”Der vil ikke blive fastsat krav til omfanget af de målrettede forløb,
men forløbene for børnene kan f.eks. have et omfang svarende til 10 timer pr.
uge over en periode på 10 uger.”
Endelig kan ministeriet til Aarhus Kommunes høringssvar henvise til, at det vil
være op til den enkelte kommune at tilrettelægge indholdet i det obligatoriske
læringstilbud. Der er således et lokalt råderum for, at kommuner kan tilrette-
lægge indsatsen i overensstemmelse med de tanker og ideer, som kommunen
har.
Børne- og Socialministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at æn-
dre i lovforslaget.
9
4.1.6. Forældresamarbejde
BUPL og BUPL’s lederforening skriver i deres høringssvar, at lovforslaget kan
have konsekvenser for forældresamarbejdet. BUPL skriver, at forældre vil
komme til at møde ledere og pædagoger som kontrollanter og administratorer
af tvang. De mener, at det vil gøre det vanskeligt at skabe tillidsfulde og tætte
forhold til forældrene.
FOA anfører, at de er bekymrede for, at det pædagogiske personale som følge
af lovforslaget skal indtage en rolle som formyndere over for familierne. De er i
den forbindelse bekymrede for, at det obligatoriske læringstilbud vil blive en
barriere for et godt samarbejde mellem dagtilbud og forældre.
FOLA skriver i deres høringssvar, at tvang ødelægger samarbejdet og tilliden
mellem forældre og det pædagogiske personale. De anfører videre, at man
med tvangselementet risikerer at skabe modstand og mistro og dermed spolere
mulighederne for god sprogudvikling, integration og trivsel.
Børnerådet og Selveje Danmark angiver, at det er godt at inddrage forældre via
bl.a. kurser, men tager dog afstand fra krav og forpligtelser, som medfører øko-
nomiske sanktioner.
Børnerådet opfordrer endvidere til, at der i forhold til forældrenes deltagelse ta-
ges højde for forældremyndighed, forældrenes indbyrdes forhold mv., hvis for-
ældrene ikke bor sammen.
Børnerådet, Selveje Danmark og fobu skriver, at det kan sætte lederen og det
pædagogiske personale i en uhensigtsmæssig rolle, at lederen gøres ansvarlig
for at informere kommunen, hvis barnet ikke opholder sig 25 timer om ugen i
daginstitutionen, eller barnet og forældrene ikke deltager i de målrettede forløb.
Dansk Flygtningehjælp mener, at lovforslaget vil have negative og utilsigtede
konsekvenser for samarbejdet mellem familier, fagprofessionelle og myndighe-
der.
Aarhus Kommune skriver, at forældrevejledning bør tage udgangspunkt i en di-
alog med afsæt i forældrenes viden om barnet, forældrenes sprogpraksis i
hjemmet og deres forståelse af egen betydning. Det vil gøre det muligt at møde
forældrene med et ressourceperspektiv og give vejledning om indsatser tilpas-
set den enkelte families ressourcer og selvforståelse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet kan henvise til bemærkningerne til afsnit 4.1.2.,
hvor der refereres fra den politiske aftale. Der har således været et ønske
blandt aftalepartierne om, at lederen skal registrere børnenes fremmøde og in-
formere kommunen, hvis børnene ikke opholder sig i det obligatoriske lærings-
tilbud 25 timer om ugen, eller barnet og/eller forældrene ikke deltager i de mål-
rettede forløb.
Ministeriet kan samtidig henvise til, at der med lovforslaget lægges op til, at le-
deren i konkrete situationer via dialog med forældrene kan beslutte, at fravær
ikke skal indgå i opgørelsen af de 25 timer om ugen. Det gælder fx i forbindelse
med ferie, almindelige fridage, sygdom, mv.
Ministeriet kan endvidere til Børnerådets høringssvar henvise til bemærknin-
gerne til § 1, nr. 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at: ”Der vil kunne være konkrete til-
fælde, hvor det ikke vil kunne lade sig gøre, at begge barnets forældre deltager
i forløbene. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den ene af barnets forældre op-
holder sig i et andet land, hvis den ene forælder er alvorligt syg eller lignende.”
Da lovforslaget udmønter den politiske aftale, finder Børne- og Socialministeriet
på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
10
4.1.7. Dataforhold
Datatilsynet anbefaler i deres høringssvar, at ministeriet overvejer, om den en-
kelte daginstitution må anses for dataansvarlig eller databehandler, eller om
det er kommunen, der må anses for dataansvarlig. De anfører endvidere, at det
bør overvejes, med hvilken hjemmel i databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven oplysningerne om barnets fremmøde registreres og videregives
til kommunen.
Datatilsynet anbefaler ligeledes, at ministeriet i bemærkningerne til lovforslaget
angiver, at kommunerne ved it-understøttelsen af de øvrige elementer i lov-
forslaget skal overholde databeskyttelsesreglerne.
Endelig vil Datatilsynet gerne have klargjort, hvorledes forældres samtykke til
at lade kommunalbestyrelsen få adgang til hjemmet anses for samtykke efter
databeskyttelsesforordningen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet har på baggrund af Datatilsynets bemærkninger
bl.a. uddybet i lovforslaget, at det er kommunen, som er dataansvarlig, og at
forældres samtykke til at lade kommunalbestyrelsen få adgang til hjemmet skal
anses for samtykke efter databeskyttelsesforordningen. Herudover er beskre-
vet relevante hjemler i hhv. databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforord-
ningen.
4.1.8. Tilskud mv. til obligatorisk læringstilbud
BUPL skriver, at de forstår reglerne om tilskud til forældre med børn i obligato-
risk læringstilbud således, at de følger de almindelige regler for tilskud mv. i
dagtilbud. I den forbindelse påpeger de, at dette ikke harmonerer med, at for-
ældre selv skal sørge for eller betale for bleer og frokost, som indgår i ydelsen i
almindelige dagtilbud. BUPL skriver, at det vil medføre administrative byrder,
ligesom det vil stigmatisere forældrene og barnet. De anbefaler derfor, at prak-
sis for bleer og frokost i det obligatoriske læringstilbud følger den beslutning,
der er truffet for øvrige dagtilbud i kommunen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet kan oplyse, at reglerne om tilskud mv. til pladser i
obligatorisk læringstilbud vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau via den
indsatte bemyndigelsesbestemmelse i den foreslåede § 44 g, stk. 2.
Som det fremgår af bemærkningerne hertil, at vil det heraf bl.a. fremgå, at kom-
munalbestyrelsens tilskud til pladsen vil skulle udgøre 100 pct. af den tilskuds-
berettigede forældrebetaling for pladsen.
Ministeriet kan endvidere henvise til, at aftalepartierne i forbindelse med indgå-
elsen af aftalen var optagede af, at forældre til børn i obligatorisk læringstilbud
selv skulle sørge for eller afholde udgifter til bleer og frokost, mens barnet op-
holder sig i læringstilbuddet. Følgende fremgår i den forbindelse af aftalen:
”Forældrene skal dog selv sørge for de praktiske forhold, herunder medbringe
eller betale særskilt for bleer og frokost.”
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.1.10. Økonomiske konsekvenser mv.
BKF henviser i deres høringssvar til, at lovforslaget vurderes at have begræn-
sede økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne. BKF er
ikke enig i den vurdering, og de mener, at de skønnede kommunale merudgif-
ter er sat for lavt. De henviser bl.a. til, at der skal føres ekstra tilsyn med dagtil-
buddene, at børn skal identificeres, forældre skal have vejledning og støtte mv.
BKF angiver endvidere, at forslaget kan give kapacitetsmæssige udfordringer,
da der ikke er taget højde for, at børn, som allerede er optaget i et dagtilbud,
11
meldes ud for herefter at få en plads i et 25 timers obligatorisk læringstilbud.
Det kan medføre ekstra omkostninger til kommunerne i form af bl.a. færre fuld-
tidspladser, øget behov for pædagogisk personale, mv.
Børnerådet skriver, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvor ressourcerne til de
nye læringsforløb skal komme fra. De bemærker endvidere, at lovforslaget kal-
der på efteruddannelse og sikring af det faglige niveau i de institutioner, der
skal varetage opgaven.
Selveje Danmark angiver, at lovforslaget i høj grad vil kræve ekstra ressourcer
og ekspertise i de institutioner, som skal håndtere børn og forældre i de obliga-
toriske læringstilbud. De mener, at lovforslaget stiller krav om sikkerhed for per-
sonalets uddannelse i inklusion og integration samt en bedre normering. Der vil
derfor efter Selveje Danmarks vurdering være behov for økonomisk kompensa-
tion og efteruddannelse, udover hvad der lægges op til i lovforslaget.
Aarhus Kommune har indsendt en række tal fra deres kommune, herunder de
økonomiske konsekvenser, de vurderer, er forbundet hermed.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af foreslåede ændrin-
ger af dagtilbudsloven bliver forhandlet med KL i henhold til reglerne for DUT.
4.1.11. Øvrige bemærkninger
BUPL henviser til lovforslagets bemærkninger, hvor det fremgår, at børn, som
optages i et obligatorisk læringstilbud, tæller med i opgørelsen af, hvor mange
børn fra udsatte boligområder, der højst må nyoptages årligt i hver daginstitu-
tion. BUPL finder dette uhensigtsmæssigt, da det kan betyde, at de institutio-
ner, som har de bedste forudsætninger for et tæt og tillidsskabende samar-
bejde med forældrene, ikke kan benyttes. BUPL foreslår derfor, at det bliver
valgfrit for kommunerne, om de vil anvende institutioner i børnenes nærmiljø til
obligatorisk læringstilbud. Alternativt foreslår BUPL, at børn og forældre bør få
mulighed for at fortsætte i samme institution, hvis de vil have en ordinær plads,
uanset om familien flytter eller ej.
BUPL henviser endvidere i deres høringssvar til, at det i lovforslaget kun frem-
går, at undskyldelige omstændigheder kan være nedsat fysisk funktionsevne
hos forældrene. BUPL mener i den forbindelse, at lederen bør få en bredere
mulighed for at vurdere, om der er tale om undskyldelige omstændigheder.
BUPL skriver endvidere, at de forstår bemærkningerne således, at ferie, syg-
dom mv. ikke tæller med i opgørelsen af de 25 timer.
BUPL og BUPL’s lederforening opfordrer til, at implementeringen af loven føl-
ges, samt at loven evalueres.
FOA bemærker, at idet det obligatoriske læringstilbud kun er 25 timer, så vil
dagplejen ikke blive benyttet som læringstilbud. De anfører i den forbindelse, at
det hjemlige miljø og mødet med en dansk familie kan være et positivt møde
med det danske samfund.
Børnerådet gør i deres høringssvar opmærksom på, at det obligatoriske læ-
ringstilbud skal opfattes som en udvidelse af undervisningspligten, hvorfor de
mener, at der mangler en hjemmel i folkeskolelovens § 34.
fobu anfører, at såfremt det obligatoriske læringstilbud skal oprettes i en selv-
ejende daginstitution, så skal den selvejende institution selv have muligheden
for at stå for oprettelsen. fobu skriver ligeledes, at de imødekommer forslaget
om, at der ansættes praksiskonsulenter i Socialstyrelsen, da de synes, at prak-
siskonsulenterne gør et godt stykke arbejde.
12
Dansk Flygtningehjælp udtrykker kritik af, at forældre i udsatte boligområder
ikke vil have samme grad af frit valg som øvrige forældre. De skriver ligeledes,
at det kan være vanskeligt for en større gruppe af flygtninge og indvandrere at
bestå Prøve i Dansk 3 eller 9. klasses afgangsprøve i dansk.
Institut for Menneskerettigheder har i deres høringssvar gennemgået forskel-
lige elementer i lovforslaget og vurderet disse i relation til bl.a. bestemmelser i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I den forbindelse anbefaler
de, at Børne- og Socialministeriet redegør for forslagets forhold til Danmarks
internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention. Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at ministeriet i
lovforslagets bemærkninger redegør for formålet med forskelsbehandlingen
mellem børn med tilsvarende behov, men med bopæl i og uden for et udsat bo-
ligområde.
I Ankestyrelsens høringssvar er gennemgået forskellige elementer i lovforsla-
get, i forhold til, om der er tale om afgørelser i forvaltningslovens forstand, her-
under om forældrene har klageadgang.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Til BUPL’s høringssvar skal ministeriet bl.a. bemærke, at der har været et øn-
ske blandt aftalepartierne om, at børn, som optages i obligatorisk læringstilbud,
indgår i opgørelse af, hvor mange børn fra udsatte boligområder, der årligt
højst må nyoptages i daginstitutioner. Ministeriet kan endvidere til BUPL’s svar
oplyse, at forståelsen af ”undskyldelige omstændigheder” i dette lovforslag føl-
ger den nuværende forståelse af ”undskyldelige omstændigheder” i relation til
de nuværende regler om obligatorisk sprogvurdering og sprogstimulering i dag-
tilbudslovens § 11 og 12. Det er endvidere korrekt forstået, at ferie og sygdom
ikke er undskyldelige omstændigheder, men i stedet er det lederen, som hånd-
terer dette med barnets forældre. Ferie og sygdom skal således ikke indgå i
opgørelsen af de 25 timer om ugen.
Herudover kan ministeriet i forhold til BUPL’s og BUPL’s lederforenings ønske,
om at lovens implementering følges, bemærke, at aftalepartierne har aftalt, at
aftalekredsen skal mødes et år efter, at reglerne om obligatorisk læringstilbud
er trådt i kraft med henblik på en statusdrøftelse af initiativet.
I forhold til FOA’s høringssvar kan ministeriet oplyse, at det følger af lovforsla-
get, at det obligatoriske læringstilbud skal foregå i enten en kommunal, selv-
ejende eller udliciteret daginstitution.
I relation til Børnerådets bemærkning er ministeriet enig i, at indførelsen af det
obligatoriske læringstilbud medfører en udvidelse af undervisningspligten. Ud-
videlsen af undervisningspligten som følge heraf har dog ikke betydning for den
i folkeskoleloven fastsatte undervisningspligt for børn i skolealderen. Indførel-
sen af det obligatoriske læringstilbud vil derfor ikke medføre en ændring i folke-
skoleloven.
I forhold til Dansk Flygtningehjælps høringssvar skal ministeriet henvise til, at
aftalepartierne var optaget af, at kommunen skal lægge særlig vægt på foræl-
drenes danskkundskaber, når det skal vurdere, om forældrene kan forestå en
indsats i hjemmet, som står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.
Følgende fremgår i den forbindelse af aftalen: ”Kommunen skal særligt lægge
vægt på begge forældres sproglige kompetencer, herunder om de står mål med,
hvad der kræves for at bestå 9. klasses afgangsprøve i dansk, Prøve i Dansk 3
eller lignende.”
Ministeriet kan til Institut for Menneskerettigheders høringssvar henvise til, at der
i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 9.2, er indsat et afsnit, som
beskriver forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Herud-
13
over kan ministeriet i relation til høringssvaret henvise til, at det fremgår af lov-
forslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 1, at ”Lovforslaget har til formål
at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i tilbud, som bl.a. kan
understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed,
så de bliver klædt bedre på til livet i skolen, uddannelsessystemet og senere på
arbejdsmarkedet.”
I forlængelse heraf fremgår følgende af afsnit 2.1.2: ”Det vurderes, at børn bo-
siddende i udsatte boligområder har en større risiko for ikke at udvikle alders-
svarende dansksproglige kompetencer end børn, som er bosiddende uden for
disse områder. Dette begrundes bl.a. med, at børn bosiddende i udsatte bolig-
områder får lavere karakterer i dansk ved 9. og 10. klasses afgangsprøve end
børn fra resten af landet. Det gælder både i forhold til børn med ikke-vestlig op-
rindelse og øvrige børn.”
Endelig er ministeriet enig i Ankestyrelsens gennemgang af klageadgangen som
følge af de foreslåede regler.
Børne- og Socialministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre
i lovforslaget.
4.2. Foreslåede ændringer i lov om en børne- og ungeydelse
4.2.1. Standsning af børneydelsen
Ankestyrelsen henviser til to eksempler i lovforslagets bemærkninger, hvor det
beskrives, fra hvilket tidspunkt Udbetaling Danmark kan standse børneydelsen,
hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om standsning sent i et kvar-
tal. Ankestyrelsen foreslår i den forbindelse, at det overvejes, om det er en af-
gørelse i traditionel juridisk forstand, når Udbetaling Danmark giver borgeren
besked om, at børneydelsen standses.
Udbetaling Danmark har i relation til tidsaspektet for standsning af børneydel-
sen gjort opmærksom på, at det i bemærkningerne til lovforslaget ikke er be-
skrevet, hvordan standsning skal håndteres i de tilfælde, hvor Udbetaling Dan-
mark pga. fejl i Udbetaling Danmark eller kommunen behandler sagen senere
end 2 kvartaler efter, at barnet ikke har fulgt det obligatoriske læringstilbud. Det
anføres endvidere, at det ikke fremgår klart af reglerne om, hvorvidt udbetaling
af ydelsen i disse tilfælde skal standses med tilbagevirkende kraft eller i det
førstkommende kvartal efter Udbetaling Danmark har mulighed for at standse
ydelsen. Det påpeges i den forbindelse, at såfremt standsningen skal ske i det
førstkommende kvartal, efter Udbetaling Danmark har mulighed for at standse
ydelsen, så bør det fremgå, at standsningen skal ske for det førstkommende
kvartal, også i de tilfælde hvor standsning sker senere end 2 kvartaler efter
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsning.
Udbetaling Danmark bemærker, at såfremt standsningen skal ske med tilbage-
virkende kraft, så fremgår det ikke klart, om tilbagebetaling i disse tilfælde skal
ske med hjemmel i børne- og ungeydelseslovens § 5, stk. 5. De foreslår i så
fald, at der indføres en objektiv modregningshjemmel, så ydelsen kan stoppes
med tilbagevirkende kraft, og der kan træffes afgørelse om modregning i først-
kommende udbetaling uden vurdering af ond tro.
Udbetaling Danmark skriver endvidere, at det er deres opfattelse, at det er
kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse og således sørger for at informere
de berørte forældre om de faktiske omstændigheder og retsvirkningerne af, at
det obligatoriske læringstilbud ikke er blevet fulgt, hvorfor Udbetaling Danmarks
sagsskridt ikke er at betragte som en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet har indhentet bidrag fra Skatteministeriet, som op-
lyser følgende i forhold til Ankestyrelsens høringssvar:
14
”Det foreslås i § 2, nr. 3, at det skal være en betingelse for retten til børne-
ydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt
Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den
foreslåede bestemmelse i dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, om standsning af
børneydelsen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er kommunalbestyrelsen,
der vil skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen for et kvartal på
baggrund af, at forældrene ikke deltager i samarbejdet om deres barn i det obli-
gatoriske læringstilbud og derefter meddele Udbetaling Danmark, at Udbetaling
Danmark skal standse ydelsen.
Udbetaling Danmarks rolle er således at standse børneydelsen på baggrund af
en meddelelse fra kommunalbestyrelsen om, at kommunalbestyrelsen har truf-
fet afgørelse om, at ydelsen skal standses, samt at sende borgeren en oriente-
ringsskrivelse, hvor borgeren orienteres om standsning af børneydelsen på
baggrund af kommunalbestyrelsens afgørelse.
De eksempler, Ankestyrelsen nævner i høringssvaret, er ændret, så det nu
mere klart fremgår, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om
standsning af børneydelsen og sender denne afgørelse til borgeren samt giver
Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen.”
Børne- og Socialministeriet har endvidere indhentet bidrag fra Skatteministe-
riet, som oplyser følgende i forhold til Udbetaling Danmarks høringssvar:
”Efter lovforslaget vil Udbetaling Danmark skulle standse udbetalingen af bør-
neydelsen i næstkommende k vartal efter, at Udbetaling Danmark sender orien-
teringsskrivelse til borgeren. Dette vil som udgangspunkt betyde, at Udbetaling
Danmark vil skulle standse udbetalingen i kvartalet efter, at kommunalbestyrel-
sen har truffet afgørelse om standsning af børneydelsen.
Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor det næstkommende kvartal efter
Udbetaling Danmarks orienteringsskrivelse vil være to kvartaler efter det kvar-
tal, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om standsning af børneydel-
sen. Dette skyldes, at Udbetaling Danmark skal give meddelelse om stands-
ning af udbetalingen i rimelig tid inden starten af det kvartal, standsningen ved-
rører. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler Udbetaling Danmark, at kommunal-
bestyrelsen har truffet afgørelse om standsning af børneydelsen på et tids-
punkt, hvor Udbetaling Danmark ikke vil kunne nå at sende orienteringsskri-
velse ud til borgeren inden dette tidspunkt, vil Udbetaling Danmark derfor først
kunne standse udbetalingen af børneydelsen i næstkommende kvartal efter
Udbetaling Danmarks orienteringsskrivelse, hvilket vil være to kvartaler efter
det kvartal, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsningen.
Standsning af ydelsen to kvartaler efter kommunalbestyrelsens afgørelse vil
derfor alene kunne ske i visse tilfælde som undtagelse til hovedreglen om, at
børneydelsen standses i kvartalet efter det kvartal, kommunalbestyrelsen træf-
fer afgørelse om standsningen.
Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger, ligesom eksemplerne er æn-
dret, så dette fremgår mere klart af eksemplerne.
Det er således ikke med lovforslaget tilsigtet, at der skal kunne ske standsning
af børneydelsen på et senere tidspunkt end senest to kvartaler efter det kvartal,
hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om standsning af ydelsen, eller for
et kvartal, hvor udbetalingen allerede er sket.
For så vidt angår Udbetaling Danmarks bemærkninger vedrørende spørgsmå-
let om, hvem der har afgørelseskompetence, henvises til svaret til Ankestyrel-
sens bemærkninger, jf. ovenfor.”