Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38 (mundtlig del og skriftlig del)

Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) Folketinget 2018-19 (Uddrag af Folketingstidende 2018-19)
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(mundtlig del).
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Åh, de smukke unge mennesker, pludselig er de stukket af.
Søndag døde hele Danmarks gavflab og folkepoet, Kim
Larsen. Men hans sange og hans poesi lever videre til evig tid
– til evig tid.
Åh, de smukke unge mennesker – hvad står de egentlig
over for? Ja, på den ene side en verden med enorme frem-
skridt. Siden min ældste søn blev født, er spædbørnsdødelig-
heden i verden faldet med mere end 40 pct. Siden min datter
blev født, er andelen af verdens befolkning, som lever i eks-
trem fattigdom, mere end halveret. Verden er blevet et bedre
sted for langt de fleste mennesker.
På den anden side opbrud: Klimaforandringer, som er i
fuld gang. I februar nåede temperaturen 6 plusgrader i det al-
lernordligste Grønland. Ny teknologi, der ændrer måden, vi
lever på, måden, vi er sammen på, måden, vi arbejder på.
Nye magtbalancer, USA, som går egne veje, Rusland, som op-
træder aggressivt, Kina, som fylder mere og mere.
Og midt i det hele – Danmark. Også vi mærker forandrin-
gerne. Men vi er heldigvis godt rustet til at gribe dem. Dan-
mark er ikke et perfekt land, men det er et af de bedste lande,
der findes. For vi har forenet vækst og velfærd, så fremgang
ikke kun er for de få. Vi har kombineret rettigheder og pligter,
så vores land hænger sammen og er et forbillede for andre. Vi
er vokset i frihed og fællesskab ved at insistere på friheden til
at leve livet, men også på ansvaret for vores medmennesker.
Vi forholder os kritisk til autoriteter, men har tillid til hinan-
den. Vi ved, at fremgang ikke kommer af sig selv eller skabes
af de få, men skabes af os alle og skal komme alle til gode.
Danmark er et godt land, fordi vi giver plads til hinanden,
udvikler Danmark og står sammen, når det gælder. Hvor an-
dre landes demokratier blev formet i skyggen af revolutioner,
blev vores skabt i lyset af fredelig forandring. Hvor andre
landes arbejdsmarked er stift og konfliktfyldt, er vores funde-
ret på respekt, på dialog og et fælles ønske om fremgang.
Hvor nogle lande oplever en stor kløft mellem rig og fattig,
holder vi fast i et samfund uden store skel. Det kan vi godt
være stolte af. Det er jeg stolt af. Fællesskabet er Danmarks
styrke, og Danmark er stærkt.
Siden valget har beskæftigelsen sat rekord: 146.000 flere
private lønmodtagerjob. I 98 ud af 98 kommuner er en større
andel af borgerne kommet i arbejde, og velstanden er vokset
med over 9.000 kr. pr. dansker. Tusinder – tusinder – er løftet
ud af kontanthjælp og ind i arbejdsfællesskabet. Det er et
kæmpe socialpolitisk fremskridt. Det er slet ikke så dårligt.
Det er jo først og fremmest danskernes egen fortjeneste. De
har arbejdet sig ud af krisen. Men det skyldes også de refor-
mer, vi har gennemført, reformer, som jo fik skyld for en del –
dengang – men som gavner Danmark nu: tilbagetræknings-
reform, skattereformer, dagpengereform, kontanthjælpsrefor-
mer.
Alle har de bidraget til fremgang, bidraget til, at arbejds-
styrken – alene i år – vokser med næsten 40.000 personer og
25.000 næste år. Det er det, der gør opsvinget muligt.
Kl. 12:10
Denne regering har fortsat, har sænket skatter og afgifter
med omkring 20 mia. kr., så det bedre kan betale sig at arbej-
de, især for folk med lave indkomster. Vi har også taget hånd
om det såkaldte samspilsproblem. Det betyder, at det nu bed-
re kan betale sig at spare op til pension. Det er slet ikke så
dårligt.
Regeringen har investeret i velfærden. Alene siden valget
er der i gennemsnit investeret 4 mio. kr. ekstra i sundhedsom-
rådet – hver evig eneste dag. Og i samme periode har kom-
munerne fået flere penge til børnehaver, skoler og hjemme-
hjælp. Det er egentlig ret godt.
Men kvaliteten af et velfærdssamfund kan jo ikke gøres op
i kroner og øre alene. Den skal først og fremmest måles på,
om borgerne føler sig trygge, om hjælpen kommer, når der er
brug for den, om der er tid til omsorg.
I sommer fik jeg en mail fra Per fra Hedensted. Jeg får
mange mails, jeg får mange breve, og det her var et af dem,
som gjorde indtryk. Per skrev, hvordan han havde fået en –
som han selv udtrykte det – kongelig behandling på sygehu-
set. Og han skrev sådan set bare for at sige tak, ikke kun til
mig, men – som han skrev – også til mine 178 kolleger i Folke-
tinget for at have været med til at skabe et samfund, hvor
man kan få den bedste behandling, når man bliver syg.
Den tak fra Per vil jeg gerne bringe videre i dag: Tak, fordi
I har været med til at forbedre sundhedsvæsenet, så det i dag
er langt bedre, end det var. Det er ikke perfekt, men det er
godt, og det står i skærende kontrast til situationen i 2001.
Dengang var det danske sundhedsvæsen kørt i sænk. Dan-
skernes tillid til sundhedsvæsenet var så ringe, at mange be-
gav sig af sted på de tyske motorveje i jagten på at opsøge en
tvivlsom behandling.
Den udvikling har vi vendt med klare patientrettigheder,
nye supersygehuse, faldende ventetider, faldende hjertedø-
delighed, bedre kræftoverlevelse, langt flere behandlinger,
5.800 flere læger, 5.900 flere sygeplejersker. Vi har investeret i
sundhed, vi har samlet specialerne i dygtige enheder med
den højeste ekspertise.
Ja, der er blevet længere til operationsstuen. Til gengæld
får vi nu langt bedre behandling, langt bedre overlevelse, og
det bytte står jeg gerne inde for – til hver en tid. Vi skal ikke
tilbage til den tid, hvor vi godt nok havde flere hospitaler tæt
på, men hvor folk så måtte rejse ud af landet efter behand-
ling. Til gengæld skal vi så løse de problemer, vi står med i
dag, tage hånd om de udfordringer, vi står med.
Den første udfordring er nærhed. I dag skal alt for mange
mennesker på hospitalet for at få en relativt ukompliceret
kontrol. Det presser både patienten og sygehuset. Men for ek-
sempel behøver patienter med hjertesygdomme jo ikke kom-
me på sygehuset for at få genoptræning, rehabilitering. I Re-
gion Midtjylland har man fundet ud af, at det godt kan foregå
på et kommunalt sundhedscenter, så patienterne ikke skal
rejse så langt.
2
Det vil også hjælpe på den anden udfordring, nemlig at alt
for mange patienter mangler sammenhæng i deres behand-
lingsforløb. Jeg tror, at vi alle sammen kender et menneske,
der har oplevet det – jeg gør i hvert fald – vores mor, far eller
tante, som måske falder i hjemmet, bliver indlagt på hospita-
let, hvor der viser sig flere problemer, men hvor systemerne
ligesom ikke rigtig taler med hinanden, hverken internt på
sygehuset eller mellem sygehuset, kommunen og den prakti-
serende læge. Bare det at koordinere en sygetransport fra ho-
spitalet og hjem kan nogle gange virke som en udfordring.
Og hvis der er behov for opfølgende pleje, ja, så kan tingene
gå helt i stå.
Det skal vi gøre meget bedre. For det er jo ikke nok, at be-
handlingen er god. Forløbet skal også være godt, forløbet
skal føles trygt, og det slutter først, når patienten har det godt
igen.
Den tredje udfordring, vi står med, er, at der er for store
uforklarlige forskelle i sundhedstilbuddene, alt efter hvor i
landet man bor. Og jeg har det altså sådan, at behandling ikke
må afhænge af postnummeret. Vi skal skabe langt mere lig-
hed i behandlingstilbuddene på tværs af landet.
Det handler bl.a. om at få bredt det gode eksempel hurtigt
ud, de standarder, som sætter borgeren i centrum. Der er
f.eks. gode folk i Nordjylland, der har indført et system, hvor
patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, kol, selv kan
måle puls, blodtryk og iltmætning hjemme i sofaen og sende
tallene via en tablet til kommunen eller sygehuset, som følger
op, hvis der er behov. Det sparer alle for en masse bøvl – først
og fremmest patienten, som får en bedre livskvalitet. Og det
har fungeret i Nordjylland siden 2015.
Alligevel er det endnu ikke bredt ud til resten af landet.
Det kan ikke være meningen, så det skal vi gøre bedre.
Kl. 12:15
På den anden side af efterårsferien vil regeringen fremlæg-
ge en sundhedsreform, og sundhedsreformen vil som en del
af sammenhængsreformen sætte borgeren, mennesket, pa-
tienten i centrum. Målet er at skabe den organisering, der
bedst muligt kan drive udviklingen af vores sundhedsvæsen
frem, så et godt sundhedsvæsen bliver endnu bedre og til
gavn for patienten, for borgeren. Det gælder nationalt, hvor
forskellene skal være mindre og kvaliteten højere, og det gæl-
der lokalt, hvor 21 nye sundhedsfællesskaber fremover skal
bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiseren-
de læge.
Hvert sundhedsfællesskab bliver bygget op omkring et af
de nuværende akutsygehuse, og de vil i gennemsnit dække
fire til fem kommuner og være en ny drivkraft for, at behand-
lingen bliver sammenhængende, så den svækkede ældre pa-
tient, der bliver indlagt på hospitalet, oplever at blive taget
trygt og ordentligt hånd om, hvor sygehus, egen læge og
kommune arbejder tættere og bedre sammen og tilrettelæg-
ger et samlet, overskueligt forløb. Det skal gælde hele vejen
fra indlæggelse til opfølgning og genoptræning, som så må-
ske skal fortsætte i det lokale sundhedscenter. Sundhed
handler først og sidst om at hjælpe mennesker.
Det gælder ikke kun behandling af såkaldte somatiske
sygdomme. For en måned siden besøgte jeg det nye psykia-
trisygehus i Slagelse, og her mødte jeg to unge kvinder, Katri-
ne og Malou, som fortalte om hverdagen på den afdeling,
hvor de er indlagt. De blev begge indlagt første gang, da de
var teenagere, og siden har de været inde og ude, inde og ude
af behandlingssteder i årevis. Det er to unge kvinder, som er
stærke og sårbare på en og samme tid – to unge kvinder, som
kæmper en kamp, vi andre dårlig kan forestille os, og den
kamp skal de ikke kæmpe alene.
Danmarks unge er måske i virkeligheden den dygtigste og
flittigste generation, vi nogen sinde har haft. De er bevidste
om deres valg, har udsyn mod verden og tager ansvar for sig
selv og hinanden. De gør det godt. Men samtidig giver om-
kring hver fjerde kvinde mellem 16 og 24 år udtryk for, at
hun har det mentalt dårligt, og siden 2010 er antallet af pa-
tienter i børne- og ungepsykiatrien steget med mere end 50
pct. Det bekymrer mig dybt. Regeringen vil tilføre 2,1 mia. kr.
mere til psykiatrien over 4 år som en del af en fælles plan, der
skal løfte indsatsen hele vejen rundt.
I den ene ende af spektret er der sårbare unge, og de skal
have hjælp i tide, før problemerne vokser sig store og uover-
skuelige, og derfor vil regeringen bl.a. give tilskud til psyko-
loghjælp til unge ned til 14 år med angst og depression. I den
anden ende af spektret er der mennesker med svære psykia-
triske diagnoser. De skal også have bedre forhold, bedre og
mere intensiv behandling, en mere sammenhængende ind-
sats, bedre rekruttering af medarbejdere med de rette kompe-
tencer. Alle skal med i fællesskabet; det gælder de unge, og
det gælder også de ældre.
Kl. 12:20
I min generation var vores bedsteforældre gamle, når de
var i tresserne. Vores forældre var gamle, da de var i halv-
fjerdserne, og vi selv, ja, vi føler os unge i halvtredserne. I dag
har mange udsigt til et aktivt og godt liv langt oppe i årene,
og det kan vi glæde os over, og det kan vi så også se frem til.
Men der er desværre også alt for mange ældre, som føler sig
ensomme. Andelen af selvmord er næsten dobbelt så høj
blandt ældre som i resten af befolkningen – dobbelt så høj.
Det er hjerteskærende, ja, det er næsten skamfuldt for et sam-
fund.
Vi har hver især et ansvar for vores nærmeste. Det kan vi
ikke bare lægge fra os. Kommunen eller hjemmehjælperen
hverken kan eller skal erstatte varmen fra familie og venner.
Men det store fællesskab skal kunne favne dem, som har
brug for det. Det er en ambition, vi må have. Derfor vil rege-
ringen afsætte mere end 700 mio. kr. over 4 år til bedre ældre-
pleje, mere omsorg, og til at tiltrække flere medarbejdere. I
det hele taget ønsker regeringen at sætte borgeren i centrum,
at sætte mennesket før systemet, og dermed også sætte de
medarbejdere, der yder direkte service til borgerne, i cen-
trum.
Vi kender dem alle sammen: den kompetente jordemoder,
den dygtige tandplejer, den engagerede pædagog, den venli-
ge portør, og alle jer andre – alle jer, som gør den store forskel
for mennesker, unge som gamle. I skal have mere frihed til at
gøre det, I er bedst til, til at udøve jeres fag.
I sidste måned fremlagde regeringen første del af en ny
sammenhængsreform – 130 forslag, som skal give mindre pa-
pirarbejde, mere borgernær omsorg. Det kræver bl.a. blandt
mange ting dygtige ledere; ledere, som træder i karakter og
kan udfylde de friere rammer. Derfor vil et af regeringens
kommende udspil handle om, hvordan vi hæver kvaliteten
blandt lederne i den offentlige sektor. Hen over efteråret vil vi
fremlægge flere udspil med samme sigte, nemlig at skabe
mere sammenhængende service; mere sammenhængende
service ikke mindst for de mennesker, som kæmper med flere
udfordringer på samme tid – ledighed, sygdom, måske et
misbrug. De skal ikke mødes af en labyrint af systemer. De
skal have hjælp som det, de er, hele mennesker, med en sam-
let indsats, der tager hensyn til netop deres historier, deres si-
tuation. Det ønsker regeringen at give endnu bedre mulighed
3
for med et nyt udspil, som vi præsenterer meget snart. For
der er ingen mennesker, der skal puttes i kasser. Mennesker
passer ikke i kasser, og ingen skal efterlades på kanten af fæl-
lesskabet.
For nogle uger siden besøgte jeg daginstitutionen GAIA på
Amager. Det er en af landets største daginstitutioner fuld af
charmerende og kvikke unger. Man kunne ikke andet end bli-
ve glad, for når man ser på danske børn og unge i dag, så er
det sådan set ikke svært at være optimist på Danmarks veg-
ne. For de fleste børn har det godt – de trives, de klarer sig
godt. Men det er jo desværre ikke alle, for alt for mange får
stadig ikke de muligheder og den tryghed, som de har for-
tjent. Derfor har regeringen skridt for skridt fremlagt en sam-
let strategi, der skal hjælpe børn og unge på kanten ind i fæl-
lesskabet. Vi har styrket dagtilbuddene, ½ mia. kr. til skoler
med elever, som har det fagligt svært, flere praktikpladser og
lettere vej til erhvervsuddannelser. Og nu lægger vi de næste
spor ud. Vi giver 1 mia. kr. ekstra til en tidlig indsats for børn
i sårbare familier, flere og bedre uddannede pædagoger, tæt-
tere kontakt mellem sundhedsplejerskerne og sårbare famili-
er.
Kl. 12:25
Vi ønsker at justere folkeskolereformen, trække faglighe-
den op, give mere lokal frihed, og i år sender vi 3.000 elever i
4. klasse ud på en minidannelsesrejse rundt i Danmark for at
vise dem nye sider af deres land og styrke forståelsen for fæl-
lesskabet. Efter folkeskolen kommer ungdomsuddannelser-
ne. Flere unge skal vælge, og flere unge skal gennemføre en
erhvervsuddannelse.
Siden valget er vi nået et stykke. Frafaldet er lavere, faglig-
heden er højere, flere unge søger ind, men vi skal nå meget
længere. Det sætter vi 2 mia. kr. ekstra af til over de næste 4
år: til at styrke vejen fra folkeskole til faglært, til at opgradere
folkeskolens praktiske fag og til at øge kvaliteten af erhvervs-
uddannelserne. Danmarks unge er Danmarks fremtid. Det er
vores forpligtelse, at alle kommer med fra start, får de bedste
muligheder for et godt liv og bliver en del af fællesskabet. For
ingen kan alt, men alle kan noget.
Det gælder også de mennesker, som ikke er født i Dan-
mark, men som er kommet hertil på flugt fra krig eller kon-
flikt. Hver har sin historie, sine drømme, sine mareridt, og jeg
ville jo sådan set ønske, at vi kunne hjælpe hver og en, men
det kan vi ikke. Antallet betyder noget. Derfor har regeringen
og Dansk Folkeparti strammet udlændingepolitikken et antal
gange, og sammen med en forstærket indsats i EU har det be-
tydet, at vi nu har bragt asyltallet ned. I 2017 var tallet det la-
veste i 9 år – i 9 år.
Den indsats vil vi fortsætte. Krigsflygtninge, som kommer
til Danmark, skal mødes med hjælp og tryghed – selvfølgelig
skal de det – men de skal også mødes med klare forventnin-
ger. For det første en klar forventning om, at husly er midler-
tidigt. Når behovet for beskyttelse ophører, skal man rejse
hjem igen, hjælpe med at genopbygge sit hjemland. Sådan
må det være. Det er det moralsk rigtige. For det andet en for-
ventning om, at man som udgangspunkt forsørger sig selv,
mens man er her. Ellers skal nogle andre jo forsørge en.
Regeringen har indgået en trepartsaftale med arbejdsmar-
kedets parter, som medvirker til, at langt flere er i arbejde. Si-
den valget er andelen af flygtninge, som er i job efter 3 år i
Danmark, fordoblet. Det er et kæmpe skridt fremad, ikke
mindst for den enkelte, uanset hvor ens fremtid ligger, men jo
også for fællesskabet.
Der er en ting, der er sikker, når vi taler om, hvor fremti-
den ligger, og det er, at den i hvert fald ikke skal ligge i en
ghetto. I alt for mange år har man stillet alt for få krav til de
udlændinge, som kom til landet, og accepteret, at mange
klumpede sig sammen i en lukket verden uden ordentlig
kontakt til resten af samfundet. Den går ikke længere. Rege-
ringen har fremlagt en strategi, der gør op med parallelsam-
fund: bedre fordeling i daginstitutioner, tidligere opsporing
af udsatte børn, målrettede sprogprøver, styrket politiindsats,
hård indsats mod kriminelle og et mål om, at Danmark ikke
har ghettoer i 2030. I alt 20 konkrete tiltag forankret i syv poli-
tiske aftaler og med bred politisk opbakning, et godt og et
markant afsæt for et langt, sejt træk, som vi ikke må glemme
her i Folketinget, når andre dagsordener presser sig på.
Regeringen vil derfor fremlægge en række lovforslag på
baggrund af de politiske aftaler, vi har indgået. Tak til alle jer,
der har bakket op. Vi skal skabe et stærkt fællesskab, og vi
skal skabe det sammen.
Kl. 12:29
Men vi skal også sige fra, som i helt fra, over for dem, som
misbruger tilliden. Hovedstadsområdet oplever lige nu nye
bandeuroligheder, skyderier på åben gade blandt helt uskyl-
dige borgere, og vi skal aldrig acceptere den form for afstum-
pet adfærd. Jeg ved, at politiet tager situationen meget alvor-
ligt – er massivt til stede i de berørte områder.
Regeringen har skærpet straffene for bandekriminalitet,
også for skyderi i det offentlige rum. Derfor sidder der også
et rekordhøjt antal mennesker i fængsel. Samtidig har ankla-
gemyndigheden nu nedlagt et foreløbigt forbud mod grup-
pen Loyal to Familia og bedt domstolene om at tage stilling
til, om man kan opløse gruppen.
Det lykkedes at stoppe sidste års bandekonflikt, ikke
mindst på grund af en stor indsats fra politiet, og også denne
gang skal alle kræfter sættes ind på at stoppe banderne. Det
er en kamp, vi kommer til at vinde.
Danmark skal være lukket for dem, der misbruger eller
ikke vil fællesskabet. Men så skal vi til gengæld være åbne for
dem, som gør fællesskabet stærkere – dygtige udenlandske
talenter f.eks. Danske virksomheder skaber den velstand,
som muliggør velfærd, og derfor er det alvorligt, når de ikke
kan få de medarbejdere, de har brug for.
Hver udlænding, der kommer til Danmark på det, der
hedder beløbsordningen, bidrager netto med hundredtusind-
vis af kroner til de offentlige kasser, samlet set tæt på 1,5 mia.
kr. – penge, som vi kan bruge direkte til uddannelse, til sund-
hed, til velfærd. Alligevel er der så et flertal uden om regerin-
gen, der insisterer på at gøre det så bøvlet som muligt for
danske virksomheder at ansætte talenter fra udlandet. Og der
må jeg bare sige, at Folketingets opgave ikke er at modarbej-
de danske virksomheder – tværtimod. Vi skal give virksom-
hederne ordentlige vilkår. De skal ansætte medarbejdere på
gode vilkår. Det fører til øget velstand. Det skaber mulighed
for at udvikle velfærden.
Regeringen har længe forsøgt at få opbakning til at ændre
reglerne – uden det store held. Nu forsøger vi så igen, denne
gang med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, som heller
ikke ønsker unødigt bøvl.
I morgen vil regeringen fremlægge et samlet udspil – et
samlet udspil, der også skal gøre det lettere at tiltrække med-
arbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske
bånd til, som USA, Canada, Singapore, Japan. Danske virk-
somheder skal have den kvalificerede arbejdskraft, de mang-
ler, men på en måde, hvor vi ikke åbner døren for dem, vi
ikke har brug for. Det er regeringens tilgang, og denne gang
håber jeg, at et flertal i Folketinget vil være med til at løse
problemerne, for de er reelle, og de vokser. Fællesskabet bli-
4
ver ikke svækket af at få dygtig hjælp udefra. Det er der ikke
noget fællesskab der bliver svækket af.
Det gælder også rigsfællesskabet – et levende fællesskab,
hvor vi tager debatterne med hinanden, når de er nødvendi-
ge, hvor vi engagerer os i hinanden, hvor vi finder løsninger
sammen.
For få uger siden indgik jeg en aftale med formanden for
Grønlands landsstyre, naalakkersuisut, om dansk bidrag til
at virkeliggøre en grønlandsk vision, en grønlandsk vision
om nye lufthavne, bedre infrastruktur og et styrket erhvervs-
samarbejde mellem Danmark og Grønland. Det er en aftale,
som jeg glæder mig over, og som jeg er stolt af. Og jeg vil ger-
ne i dag kvittere for den meget brede opbakning, der er givet
fra partierne her i Folketingssalen.
Skal vi holde fællesskabet levende, ja, så skal vi ikke bare
hjælpe hinanden, så skal vi også have mere viden om hinan-
den; så skal vi forstå vores forskelle, ligheder, historie, så vi
nedbryder fordomme og opbygger tillid.
På årets rigsmøde på Færøerne drøftede vi i fællesskab,
hvordan vi kan sætte gang i en indsats for at øge kendskabet
til hinanden i rigsfællesskabet. Det forventer jeg at vi kan
sætte i værk, når jeg senere på året mødes med lagmanden og
formanden for naalakkersuisut, landsstyreformanden.
Både Færøerne og Grønland ønsker større indsigt og også
større inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det
stiller nye krav til den måde, vi samarbejder på i rigsfælles-
skabet, og det er et tema, som regeringen ser frem til at drøfte
mere indgående med Færøerne og Grønland i den kommen-
de tid.
Kl. 12:35
Stærke fællesskaber er også vejen frem for Danmark ude i
verden.
På ret kort tid er meget forandret. Den verdensorden, vi
mere eller mindre har taget for givet siden anden verdens-
krig, er under fundamental forandring. Tiden er ikke til at stå
mere alene. Det er nu, vi har brug for fællesskabet med vores
naboer, med de lande, vi deler værdier, historie og skæbne
med.
I 45 år har vi været en del af EU; vi nærmer os et guldbryl-
lup. I 25 år har vi været med i det indre marked; vi fejrer sølv-
bryllup. Og hvad har vi fået? Enorme fordele. Samme spille-
regler for store som for små lande. Varerne kan flyde frit.
Over halvdelen – over halvdelen – af den samlede danske
eksport af varer og tjenesteydelser går til det indre marked i
EU! Har det gjort os mindre danske? Nej, det har det ikke.
Der er ikke en modsætning mellem dansk suverænitet og et
stærkt dansk engagement i Europa – tværtimod.
Vi skal stå sammen med resten af Europa, vi skal deltage
aktivt, vi skal tage ansvar for udviklingen, og vi skal gøre,
hvad vi kan, for at trække samarbejdet – som jo ikke er per-
fekt – i vores retning. Og det skal vi bl.a. gøre, fordi vi har
masser at byde ind med – der er flere og flere, der ser mod
Danmark som et forbillede for deres eget samfund: den dan-
ske flexicuritymodel, vores tilgang til migration, integration,
digitalisering, grøn omstilling. Vi har meget at byde ind med,
og et Europa, der står sammen, bliver stadig vigtigere for
Danmark.
For det, vi før har taget for givet, er nu på spil: frihandel,
kampen mod klimaforandringer, demokratiske værdier. På
alle disse spørgsmål er Europa i dag den stærkeste globale
stemme. På alle disse spørsgmål er Europa i dag den voksne i
lokalet. Men også EU står over for store udfordringer.
Om ½ år forlader Storbritannien fællesskabet. For mig at se
er det en tragedie. Men det er briternes valg. Jeg håber, vi lan-
der en god og balanceret aftale, som i det mindste afbøder de
værste virkninger. Det er i alles interesse, det skal vi arbejde
for. Men selv dét ser svært ud. Vi forbereder os derfor på, at
der måske ikke kommer en aftale om Brexit, og derfor sætter
vi nu en række ting i gang. Vi hyrer toldere, vi forbereder sy-
stemerne.
Men jeg vil gerne slå helt fast, at uanset hvordan forhand-
lingerne lander, vil vi naturligvis tage vare på de tusindvis af
briter, som allerede i dag bor i Danmark. Det er kun ret og ri-
meligt.
EU er afgørende for Danmark. Det samme er NATO, og
også NATO befinder sig en i brydningstid. Prisen for vores
sikkerhed er steget. Det er sådan set rimeligt nok. Vi kan jo
ikke forvente, at andre landes skatteborgere skal være med til
at betale for vores sikkerhed, hvis vi ikke selv tager mere an-
svar. Derfor øger vi udgifterne til forsvaret markant med det
seneste forsvarsforlig, og samtidig yder vi en stor indsats ude
i verden.
Vi sender verdens bedste soldater ud, når det brænder på,
til de farligste missioner. Til Afghanistan og til Irak, hvor vi
går forrest i kampen mod ISIL. Men også til steder, hvor fre-
den skal beskyttes, til Balkan og til Baltikum. I år har jeg be-
søgt vores soldater begge steder – dygtige, ordentlige, dedi-
kerede og engagerede mennesker, som bringer de værdier,
som vi står for, og som vi kæmper for, med sig ud. Så i dag vil
jeg sige til Danmarks udsendte: Vi er stolte af jer. Jeg er stolt
af jer. Danmark kan på alle måder være sin indsats bekendt,
og det er ikke mindst jeres fortjeneste. Tak for det.
Kl. 12:40
Danmark kan også være sin indsats bekendt, når det gæl-
der en af de største udfordringer i verden lige nu: klimaet,
den globale opvarmning. Menneskers påvirkning af klodens
klima nærmer sig et kritisk punkt. De scenarier, vi længe har
talt om, bliver nu gradvist til virkelighed. Vores udledning af
klimagasser risikerer at sætte gang i en kædereaktion, som vi
ikke selv kan styre, og som vil ændre livsbetingelserne for vo-
res børnebørn og deres børn. Og det går ikke.
Jeg ønsker et Danmark, som går forrest, som trækker ver-
den i en grønnere retning, men jeg ønsker også et Danmark,
som ikke mister modet, for selv om udfordringen er stor, så
må vi ikke give op. Vi skal tro på, at vi kan gøre noget ved
det.
Ny, grøn energi er nu billigere end ny, sort energi. Nye tek-
nologier ser dagens lys, og det kan vi godt glæde os over.
Lige før sommerferien – ja, det var vist den allersidste dag før
sommerferien – indgik vi med sammen med alle partier i Fol-
ketinget den grønneste energiaftale i danmarkshistorien. Tak
for det. Tre nye havvindmølleparker, lavere elafgifter, grøn
strøm bliver billigere – det kan vi godt glæde os over.
I de 17 år, der er gået siden systemskiftet i 2001, har vi tre-
doblet den grønne strøm, skabt verdens bedste energisystem,
verdens bedste vilkår for grønne investeringer og er blevet
europamestre i eksport af energiløsninger. Det kan vi godt
glæde os over. Nu skal vi så sætte kursen for de næste 17 år,
så vores børn og børnebørn også får noget at glæde sig over.
I dag er det sådan, at transportsektoren står for omkring
en fjerdedel af Danmarks CO2-udledning, og luften i de stør-
ste byer er for forurenet. Derfor sætter regeringen nu et klart
mål: Om 12 år, om kun 12 år, vil vi lukke for salget af nye die-
sel- og benzinbiler. 5 år senere, altså om 17 år, skal hver eneste
nye bil i Danmark være en elbil eller en anden form for nu-
ludledningsbil. Det vil betyde, at der i 2030 vil være over en
million hybrid-, el- eller tilsvarende grønne biler i Danmark –
over en million.
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 5
Det er en stor ambition. Det er ikke sådan en, man bare lige
når. Det bliver ikke let, men netop derfor skal vi jo gøre forsø-
get. Regeringen vil tage de første skridt i et nyt luft- og klima-
udspil, som vi præsenterer i næste uge.
Nu sætter vi kursen. Nu sender vi et klart signal til EU, til
bilindustrien, til resten af verden: Diesel- og benzinbiler i
Danmark skal være fortid. Fremtiden er grøn, og fremtiden er
meget tæt på. Og det gør vi, fordi vi er i kapløb med tiden,
med klimaforandringerne. Der er et kapløb.
Kl. 12:44
Til gengæld skal vi ikke gøre klimaindsatsen til et politisk
kapløb, for vi når kun i mål, hvis Folketinget står sammen,
hvis Danmark står sammen, som vi har tradition for, så vi
kan trække de andre lande med.
Det er også baggrunden for, at regeringen har inviteret
statsledere virksomhedsledere, eksperter, ngo'er og mange
andre fra hele verden til topmøde i København om 2 uger –
foreløbig repræsentanter for 47 forskellige lande – til et af de
største grønne topmøder, der finder sted i verden i år. Det er
det første i rækken under partnerskabet for bæredygtighed
og grøn vækst P4G, som Danmark har taget initiativ til, inve-
steret i og sat sig i spidsen for, og som skal brede de grønne
løsninger ud til hele verden i en skala, hvor de virkelig batter.
P4G vil bl.a. samarbejde om udskiftning af dieselbusser med
elbusser i Mexico City, i São Paulo, i Medellin og i Santiago –
byer, som tilsammen har næsten 30 millioner indbyggere. På
den måde er der sammenhæng mellem, hvad vi gør herhjem-
me, og hvad vi gør ude i verden. Begge steder kæmper vi for
en bedre fremtid.
Det skal vi blive ved med. Generationer før os har bygget
Danmark op til det Danmark, vi har i dag. De stod over for
store udfordringer, som de overvandt. Det skal vi også gøre.
Vi må aldrig miste modet. Vi skal altid tro på os selv, tro på
hinanden. Skridt for skridt skal vi nå resultater. Det er sådan
set kernen af folkestyret.
Så ved jeg godt, at der i det nye folketingsår skal være
valg. For dem, der ikke har tålmodighed til at vente, kan jeg i
dag afsløre en dato: Der skal være valg til afholdelse søndag
den 26. maj 2019 – til Europa-Parlamentet. (Munterhed). Det er
et vigtigt valg i en særlig tid for Danmark og Europa. Datoen
for folketingsvalget, den venter jeg så med. For jeg håber, og
jeg tror, at vi også i dette folketingsår kan fortsætte det gode
samarbejde om de mange opgaver, der skal klares, før vi når
dertil.
Vi er i sagens natur ikke enige om alt. Alligevel er det vo-
res opgave at løfte i flok, prøve at række ud over uenigheder-
ne, prøve at nå hinanden. For nutiden er bedre end fortiden,
og fremtiden bliver endnu bedre. Vi skal give et friere, rigere
og mere trygt Danmark videre til næste generation. Vi skal
give et friere, rigere og mere trygt Danmark videre til alle dis-
se smukke unge mennesker – gid de længe leve må!
Så vil jeg gerne bede Folketinget om at udråbe et leve for
Danmark.
Danmark leve!
(Trefoldigt hurraråb fra salen).
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(skriftlig del).
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
FORORD – LOVGIVNING I FOLKETINGSÅRET 2018/2019
Statsministerens redegørelse i henhold til Grundlovens § 38
afgives i en mundtlig og en skriftlig del.
I denne skriftlige del af redegørelsen gives en kortfattet
omtale af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning,
som regeringen ved begyndelsen af det nye folketingsår for-
venter at fremsætte i løbet af folketingsåret. Denne del af re-
degørelsen indeholder endvidere oplysninger om ministerre-
degørelser til Folketinget.
Regeringen fremlægger i dag et ambitiøst lovprogram for
det sidste folketingsår i denne valgperiode.
Lovprogrammet indeholder bl.a. opfølgning på den lange
række af aftaler, som regeringen har indgået med Folketin-
gets partier i foråret og forsommeren, herunder om regerin-
gens parallelsamfundsstrategi, lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger, medier og
fokusering af DR, forenkling af erhvervsfremmesystemet,
indfødsret og en reform af indsatsen mod ungdomskriminali-
tet.
Lovprogrammet indeholder også en række lovforslag, der
følger op på regeringsgrundlaget »For et friere, rigere og
mere trygt Danmark« fra november 2016. Det gælder bl.a. på
familieområdet, retsområdet, erhvervsområdet og uddannel-
sesområdet.
Regeringen har desuden i september måned fremlagt en
afbureaukratiseringsreform som første del af en samlet sam-
menhængsreform for den offentlige sektor, mens de øvrige
reformspor fremlægges løbende i efteråret 2018. Lovopfølg-
ning på sammenhængsreformen er ikke indarbejdet i lovka-
taloget, men jeg forventer, at opfølgningen vil indebære lov-
givning både i dette og de kommende folketingsår.
Regeringen ser frem til et godt samarbejde med Folketin-
gets partier om det kommende folketingsårs lovgivning.
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
Ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier
m.v. i ansættelsesforhold (Udvidelse af aftalefriheden i opti-
onsordninger) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at understøtte anvendelsen af ak-
tieoptioner m.v. i ansættelsesforhold gennem en udvidelse af
aftalefriheden. Det skal være muligt at aftale, at købe- eller
tegningsrettigheder bortfalder, hvis et ansættelsesforhold op-
hører som følge af opsigelse fra arbejdsgiverside. Det skal
samtidig være muligt at aftale, at aktier kan tilbagekøbes til
markedspris ved ansættelsesforholdets ophør. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om en erhvervs- og iværksætter-
pakke mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Ven-
stre fra november 2017.
6 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Overdra-
gelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om
virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at Lønmodtagernes Ga-
rantifond (LG) kan lægge ud for lønmodtagertilgodehaven-
der i de tilfælde, hvor der forud for en konkurs kan have fun-
det en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhver-
ver eller i forbindelse med offentlig garantistillelse, og hvor
lønmodtagerne derfor ikke hurtigt får de beløb, som de har til
gode. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om forebyg-
gelse af konkurser mellem alle Folketingets partier fra okto-
ber 2017.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sy-
gedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejds-
løshedsdagpenge m.v.) (Okt I)
Med lovforslaget indføres et opholdskrav for ret til arbejds-
løshedsdagpenge, så medlemmer af en a-kasse skal have op-
holdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret
til arbejdsløshedsdagpenge. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag
for pensionsindbetalinger mellem regeringen (Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-
parti fra februar 2018.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Dagpenge
efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsba-
seret dagpengesystem, periodisering af indkomst til opfyldel-
se af indkomstkravet, undtagelse for opfølgning på visse sa-
ger efter samkøring af oplysning om løntimer m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at permanentgøre overgangsord-
ningen for supplerende dagpenge, således at et medlem, der
har opbrugt retten til supplerende dagpenge, kan få udbetalt
dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse.
Medlemmet kan dog ikke få udbetalt dagpenge for uger,
hvor pågældende har beskæftigelse. Lovforslaget indfører
endvidere mulighed for at periodisere indkomst i de tilfælde,
hvor arbejdsgiverens indberetningspraksis på grund af ind-
komstloftet påvirker medlemmets ret til dagpenge. Endelig
forenkles den månedlige kontrol af efterløn- og dagpengeud-
betalinger på udvalgte områder, hvor kontrollen har vist sig
unødig bureaukratisk.
Ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpoli-
tik (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbreds-
mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager
om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at arbejdsgivere som ud-
gangspunktet ikke har ret til indsigt i helbredsmæssige eller
lægelige oplysninger om lønmodtageren i en sygedagpenge-
sag eller en sag om ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ringsforløb, selv om arbejdsgiveren er part i sagen. Dog fore-
slås, at arbejdsgiveren har ret til indsigt i oplysningerne, hvis
de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan vare-
tage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre
afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelighol-
delse taler imod.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Ændring
af udbetalingsperioden for erstatning for tab af erhvervsevne
som følge af forhøjelse af den grønlandske pensionsalder)
(Okt I)
Som følge af forhøjelsen af den grønlandske pensionsalder
har lovforslaget til formål at sikre, at udbetalingen af erstat-
ning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger
efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland fremover kan
udmåles for perioden, indtil modtageren får ret til alderspen-
sion (den til enhver tid gældende pensionsalder i Grønland).
Ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre
love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekrimi-
nelle m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at indføre en treårig karantæne-
ordning i ydelsessystemet målrettet dømte bandekriminelle.
Sigtet med ordningen er, at de dømte personer udelukkes fra
at modtage bl.a. arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge,
mens bl.a. kontanthjælp alene kan modtages med en sats sva-
rende til integrationsydelsesniveau. Lovforslaget er en op-
følgning på aftalen om finansloven for 2018 mellem regerin-
gen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepar-
ti) og Dansk Folkeparti fra december 2017.
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forenk-
ling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen)
(Okt II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en væsentlig for-
enkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsat-
sen. Forslaget indebærer, at den statslige refusion af kommu-
nernes driftsudgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalifice-
rings- og mentorforløb afskaffes, og finansieringsansvaret
overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne kompen-
seres i stedet under ét via budgetgarantien. Lovforslaget er en
udmøntning af dele af aftalen om erhvervs- og iværksætteri-
nitiativer mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Ven-
stre fra november 2017. Lovforslaget vil ligeledes fastsætte
kriterier for nye aktøres adgang til EURES-netværket som føl-
ge af EURESforordningen.
Ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver (Sikring af vær-
dien af ekstraordinære hædersgaver for modtagerne) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at sikre skattefrihed for modtagere
af ekstraordinære hædersgaver samt sikre, at udbetalingen af
ekstraordinære hædersgaver ikke medfører reduktion af ind-
komst- og formueafhængige offentlige ydelser.
Ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse m.v. (Styrket fokus på forbuddet
mod seksuel chikane og forhøjelse af niveauet for godtgørelse
i sager om seksuel chikane) (Nov I)
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 7
Lovforslaget har til formål at styrke fokus på det eksisterende
forbud mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven samt sik-
re, at niveauet for godtgørelse i sager om seksuel chikane for-
højes, idet det ved fastsættelsen af godtgørelsen kan tillægges
vægt, at der er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens
forbud mod seksuel chikane, og at denne form for overtræ-
delse anses for særligt krænkende. Det vil samtidig blive
præciseret, at fastsættelsen af godtgørelser skal tage hensyn
til lønudviklingen.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring (Øget mulighed for
anerkendelse af arbejdsulykker) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at genoprette anerkendelsesbegre-
bet vedrørende arbejdsulykker efter en højesteretsdom fra
2013.
Ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv socialpoli-
tik, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v., lov om social pension, lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ret til at sige nej til
lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser og mere
målrettet indsats for sygemeldte m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at følge op på drøftelser i forligs-
kredsen bag sygedagpengereformen om eventuelt at perma-
nentgøre forsøget med nej til lægebehandling uden ydelses-
mæssige konsekvenser. Den nuværende forsøgsordning ud-
løber den 30. juni 2019. Lovforslaget forventes samtidig at
udmønte ændringer af sygedagpengesystemet baseret på
evalueringen af sygedagpengereformen. Ændringerne har til
formål at nedbringe antallet og varigheden af forløb i syge-
dagpengesystemet med fokus på tidlig indsats og afbureau-
kratisering.
Ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
(Ændring og præcisering af reglerne om opgørelse af ind-
tægtsgrundlaget ved beregning af pension) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne om opgørelse
af indtægtsgrundlaget for personer, der opsætter pensionen i
løbet af året. Forslaget skal ses som en opfølgning på nogle af
de utilsigtede konsekvenser, der har vist sig efter kalender-
årsmodellens indførelse pr. 1. januar 2015.
Ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administra-
tion af tilgodehavende feriemidler (Præciseringer og tekniske
ændringer som led i udmøntningen og den tekniske under-
støttelse af de nye ferieregler) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre tekniske ændringer
og præciseringer som led i udmøntningen og den tekniske
understøttelse af de nye ferieregler.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Feb II)
Lovforslaget indebærer en helt ny forenklet og gennemskre-
vet lov om den aktive beskæftigelsesindsats, herunder færre
og mere enkle proceskrav og ens regler på tværs af målgrup-
per. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkepar-
ti fra august 2018. Lovforslaget forventes ligeledes at udmøn-
te en kommende aftale i forlængelse af regeringens udspil for
at sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet fra maj 2018.
Ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v. og flere andre love (Ændringer som
følge af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og opfølg-
ning på kommunernes indsats) (Feb II)
Lovforslaget udmønter ændringer som følge af aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Fol-
keparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti fra august 2018, herunder skærpet opfølgning på
kommunernes resultater og indsatser samt konsekvensæn-
dringer i andre love, herunder andre ressortministeriers lov-
givning.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre
love (Skærpede optjeningsregler for ressourceforløbsydelse
og fleksløntilskud m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at indføre et opholdskrav om, at
en person skal have haft lovligt ophold her i riget i sammen-
lagt 7 år inden for de seneste 8 år for at opnå ret til fuld res-
sourceforløbsydelse under ressourceforløb, ledighedsydelse
og fleksløntilskud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pen-
sionsindbetalinger mellem regeringen (Venstre, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra
februar 2018.
Ændring af lov om arbejdsmiljø og evt. andre love (Opfølg-
ning på anbefalinger fra Ekspertudvalget om udredning af
arbejdsmiljøindsatsen) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at følge op på de kommende anbe-
falinger fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljøindsatsen.
Ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv
og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Opfølgning på ud-
spil om at flere mennesker med handicap skal i job) (Feb II)
Lovforslaget vil udmønte regeringens udspil til at styrke be-
skæftigelsen blandt personer med handicap.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling
Danmark og forskellige andre love (Forenkling af rådigheds-
og sanktionsreglerne samt bekæmpelse af snyd og fejludbeta-
linger) (Feb II)
8 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Lovforslaget har til formål at forenkle sanktionsreglerne, så
kommunerne får lettere ved at bruge reglerne og begår færre
fejl. Det bidrager til at sikre, at modtagere af ydelser i kon-
tanthjælpssystemet står til rådighed, og at de sanktioneres,
hvis de uden rimelig grund ikke gør det. Samtidig forbedrer
lovforslaget kontrollen med udbetaling af offentlige ydelser,
så misbrug og fejludbetalinger mindskes. Lovforslaget vil ud-
mønte en kommende aftale på baggrund af regeringens ud-
spil om sanktioner og styrket kontrol med offentlige forsør-
gelsesydelser fra marts 2018.
Ændring af lov om en aktiv socialpolitik m.v. (Justering af re-
formen af førtidspension og fleksjob) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at adressere de udfordringer, som
evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob viser,
herunder udfordringer med at iværksætte indsatser i ressour-
ceforløb samt med at øge timetallet i fleksjob.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om regeringens indsats for en mindre byrde-
fuld implementering af erhvervsrettet EU-regulering
(Maj I)
BØRNE- OG SOCIALMINISTEREN
Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og ud-
lændingeloven (Forbud mod proformaægteskab og Nationalt
ID-centers rolle og funktioner m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at hindre, at der indgås profor-
maægteskaber i Danmark med henblik på at opnå ret til op-
hold i EU- eller EØS-lande.
Ændring af dagtilbudsloven og lov om børne- og ungeydelse
(Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligom-
råder) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at flere 1-årige børn fra
udsatte boligområder får en god start på livet bl.a. ved at
komme i tilbud, som kan understøtte deres dansksproglige
udvikling og generelle læringsparathed samt introducere
børnene til danske traditioner, normer og værdier. Lovforsla-
get er en opfølgning på aftalen om obligatorisk læringstilbud
til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere
for pligtforsømmelser mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet
og Dansk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutio-
ner) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at medvirke til, at børn fra udsatte
boligområder ikke koncentreres på få daginstitutioner. Et loft
over, hvor høj en andel af børn, der årligt må nyoptages i
hver daginstitution, skal sikre, at børn fra udsatte boligområ-
der optages i daginstitutioner, hvor der er dansksproglige læ-
ringsmiljøer, som kan styrke børnenes sproglige kompetencer
og generelle læringsparathed. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om bedre fordeling af børn i daginstitutioner mel-
lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socia-
listisk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven
(Mere kvalitet i plejefamilier) (Okt I)
Hovedformålet med lovforslaget er at sikre mere kvalitet i
plejefamilieanbringelser og understøtte, at den indsats, som
børn i plejefamilier får, er tilstrækkelig, målrettet og tilpasset
det enkelte barns konkrete behov. Lovforslaget er en opfølg-
ning på aftalen om mere kvalitet i plejefamilier – en bedre op-
vækst for det anbragte barn fra satspuljen for 2018-2021, som
samtlige Folketingets partier på nær Enhedslisten står bag.
Lov om Familieretshuset (Nov I)
Lovforslaget har til formål at etablere et samlet familieretligt
system, hvor en ny administrativ myndighed (Familieretshu-
set) samarbejder med domstolssystemet om at skabe enkle og
helhedsorienterede forløb for familierne. Systemet skal sikre
en administrativ let tilgang til de enkle sagsforløb, en generel
prioritering af en konflikthåndterende og mæglende tilgang,
hvor det er relevant, og et særligt retssikkerhedsmæssigt fo-
kus i komplekse sager, navnlig vedrørende børn. Lovforsla-
get er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november
2016 og aftalen om et enstrenget familieretligt system mellem
alle Folketingets partier fra marts 2018.
Ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåel-
se og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som
følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt-
telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at understøtte etableringen af
en ny myndighedsstruktur på det familieretlige område,
hvor sagerne skal løses i samspil mellem en ny administrativ
myndighed (Familieretshuset) og domstolene. Endvidere
skal forslaget tydeliggøre og fremhæve barnets ret til trivsel
og beskyttelse i sager efter forældreansvarsloven. Endelig til-
bagefører forslaget i udgangspunktet opgaver, der i dag vare-
tages i Statsforvaltningen, og som ikke har familieretlig ka-
rakter, til de hvervgivende ministerier. Lovforslaget er en op-
følgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og afta-
len om et enstrenget familieretligt system mellem alle Folke-
tingets partier fra marts 2018.
Ændring af lov om social service (Lovfæstelse af betingelser
for støtte til køb af bil efter serviceloven) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at lovfæste de regler i bekendt-
gørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven, som inde-
holder betingelser for støtte til køb af bil.
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 9
Ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, bar-
nets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for alvorlig
personfarlig kriminalitet) (Jan I)
Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af barnet
i sager efter forældreansvarsloven, hvor en forælder er dømt
for alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder seksualfor-
brydelser.
Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Æn-
dringer som følge af lov om Familieretshuset) (Jan I)
Formålet med lovforslaget er at foretage den nødvendige
flytning af den specialiserede enhed, der prøver ægteskabs-
betingelserne for visse par med relation til udlandet, fra Stats-
forvaltningen til Familieretshuset i forlængelse af, at Statsfor-
valtningen nedlægges.
Ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældre-
ansvarsloven og forskellige andre love (Kontinuitet og enkle
forløb for børn, der bortadopteres uden samtykke) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at sikre enkel og hurtig behand-
ling af sager om adoption af et barn uden de biologiske foræl-
dres samtykke samtidigt med, at de retssikkerhedsmæssige
garantier opretholdes.
Ændring af lov om social service, lov om tilkøb af socialpæ-
dagogisk ledsagelse under ferie og lov om almene boliger
m.v. (Ændrede regler om botilbud og plejeboliger for voksne
og magtanvendelse over for voksne med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at skabe bedre og mere fleksible
regler om botilbud og magtanvendelse. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalerne om hhv. revision af reglerne om mag-
tanvendelse på handicapområdet, revision af reglerne om
magtanvendelse på demensområdet og målretning af botil-
bud til unge samt om kommunal dækning af skader forvoldt
af lejere i almene boliger alle mellem regeringen (Venstre, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti fra august 2018.
Ændring af lov om socialtilsyn (Opfølgning på evalueringen
af socialtilsynsreformen m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at foretage justeringer i lov om
socialtilsyn på baggrund af de kommende politiske drøftelser
om opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen. Som
led i implementeringen af socialtilsynsreformen, der trådte i
kraft 1. januar 2014, blev det aftalt, at der skulle gennemføres
en evaluering af reformen efter 4 år. Socialstyrelsen har gen-
nemført den aftalte evaluering. På den baggrund skal der af-
holdes politiske drøftelser i efteråret 2018. Lovforslagets ind-
hold afhænger af de kommende politiske drøftelser.
ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTEREN
Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske
kommunikationsnet, tildeling af koder til Machineto-
Machine (M2M) kommunikation og ophævelse af regler
om Bredbåndsgarantiordningen) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe klare rammer for kommu-
ners tilskud til udrulningen af digital infrastruktur. Endvide-
re indebærer lovforslaget, at Energistyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om tildeling af koder (nummerressourcer) til
offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender
M2M-kommunikation. Endelig ophæves reglerne om etable-
ring af nøddrift i tilfælde af konkurs eller rekonstruktion
(Bredbåndsgarantiordningen). Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om »bredbånd og mobil i digital topklasse – fremti-
dens telepolitik for hele Danmark« mellem alle Folketingets
partier fra maj 2018.
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstil-
ling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergi-
mærkningsloven) (Okt I)
EU har vedtaget en forordning om rammerne for mærkning
af energirelaterede produkter, som ophæver og træder i ste-
det for direktiv om angivelse af energirelaterede produkters
energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og stan-
dardiserede produktoplysninger. Lovforslaget har til formål
at ophæve eksisterende nationale regler, der erstattes af for-
ordningens bestemmelser, og fastsætte supplerende bestem-
melser om håndhævelse og sanktioner.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Tilskud til elektricitet produceret ved afbræn-
ding af biomasse m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at fastlægge det fremtidige grund-
lag for tilskud til elproduktion produceret ved afbrænding af
biomasse, når statsstøttegodkendelsen af den nuværende
støtteordning udløber den 1. april 2019. Herudover indehol-
der lovforslaget en række mindre ændringer af VE-loven og
elforsyningsloven, bl.a. en præcisering af straffebestemmel-
serne, der skal sikre, at bestemmelsernes formål er tydeligt.
Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen mellem alle
Folketingets partier fra juni 2018.
Ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt,
indregning af overskud for varmepumper m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ophæve kommunernes adgang
til at pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings-
pligt. Lovforslaget skal desuden gøre det muligt for produ-
center af varme ved eldrevne varmepumper, på lige fod med
andre vedvarende energianlæg og industriel overskudsvar-
me, at indregne et overskud i prisen, hvis varmen leveres til
et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Disse dele af lovforsla-
get udmønter dele af energiaftalen mellem alle Folketingets
partier fra juni 2018 i lov om varmeforsyning og lov om plan-
10 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
lægning. Herudover indeholder lovforslaget nye bestemmel-
ser om digital sagsbehandling på varmeforsyningslovens
område som opfølgning på aftalen om digitaliseringsklar lov-
givning mellem alle Folketingets partier fra januar 2018.
Ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund
(undergrundsloven) (Stop for tilladelse til efterforskning og
indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvan-
de samt subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til afvik-
ling af anlæg ved indirekte overdragelser) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at indføre en geografisk afgræns-
ning af, hvor det fremover vil være muligt at få tilladelse til
efterforskning og indvinding af kulbrinter, således at dette
ikke længere vil kunne ske på land og i de indre farvande.
Med forslaget indføres desuden krav om, at indirekte over-
dragere af tilladelser til efterforskning og indvinding af kul-
brinter er subsidiært økonomisk ansvarlige for udgifter til af-
vikling af anlæg, hvormed godkendelse af indirekte overdra-
gelser ligestilles med direkte overdragelser.
Ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning (Overflytning af tilsynsopgaver vedrøren-
de el- og naturgassektorernes beredskab til Energistyrelsen,
modernisering af Energinets selskabsstruktur samt supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikker-
heden) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at sikre et styrket forretnings-
og helhedsorienteret fokus i Energinet. Med lovforslaget
overdrages tilsynet med el- og naturgassektorernes bered-
skab fra Energinet til Energistyrelsen, og der gennemføres
ændringer som følge af Energinets nye selskabsstruktur. For-
målet med lovforslaget er desuden at indføre supplerende
regler til forordning 2017/1938/EU om foranstaltninger til
opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. Reglerne skal
tage højde for, at EU-medlemslande i tilfælde af grænseover-
skridende gasforsyningskriser kan blive forpligtede til at af-
bryde erhvervskunders gasforsyning med henblik på at for-
syne et nabolands husholdninger med gas mod kompensa-
tion.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Støtteord-
ninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for hus-
standsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale ind-
sigelsesret m.v.) (Feb II)
Med lovforslaget fastlægges fremtidige støtteordninger for
forsøgsvindmøller, der opstilles hhv. inden for og uden for de
nationale testcentre for store vindmøller, og har til formål at
bibeholde de danske testcentres konkurrencedygtighed og
understøtte den danske vindmølleindustri. Endvidere inde-
bærer lovforslaget, at støtteordningen for direkte støtte til
husstandsvindmøller i 2020 ophæves, hvilket skal medvirke
til en øget markedsgørelse af støtten til vedvarende energi og
dermed understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling
til gavn for det danske samfund. Endelig indeholder lovfor-
slaget en udvidelse af den kommunale indsigelsesret for
åben-dør-havvindmøller, hvormed indsigelsesretten øges til
at gælde for åben-dørhavvindmøller, der planlægges opstillet
op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Lovforslaget er
en opfølgning på energiaftalen mellem alle Folketingets par-
tier fra juni 2018.
Redegørelser til Folketinget:
– Klimapolitisk redegørelse (Dec I)
– Energipolitisk redegørelse (Apr II)
ERHVERVSMINISTEREN
Lov om erhvervsfremme (Okt I)
Lovforslaget har til formål at forenkle erhvervsfremmesyste-
met. Med lovforslaget reduceres de administrative niveauer
fra 3 til 2 - ét decentalt niveau med en stærk kommunal for-
ankring og et statsligt niveau. Som konsekvens heraf afskæ-
res regionerne fra egen erhvervsfremmeindsats. I stedet for
etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der skal sik-
re en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt for-
ankret indsats på tværs af landet.Samtidig etableres nye
tværkommunale erhvervshuse og en samlet fælles offentlig
digital erhvervsfremmeplatform. Lovforslaget er en opfølg-
ning på aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra maj 2018 og afta-
lerne mellem regeringen og hhv. KL og Danske Regioner om
kommunernes og regionernes økonomi for 2019.
Ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæ-
iske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (Ændrin-
ger af indstillingsretten om midler fra EU’s Regionalfond og
Socialfond m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at overdrage udmøntningen og
indstillingsretten af strukturfondsmidler til Danmarks Er-
hvervsfremmebestyrelse, der nedsættes i medfør af forslaget
om lov om erhvervsfremme. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark
(Ændringer af sammensætningen af Det Nationale Turisme-
forum, overflytning af turismeudviklingsselskaber til staten
samt styrket koordination af international markedsføring)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at forenkle den offentlige turisme-
fremmeindsats, bl.a. i lyset af anbefalinger fra Det Nationale
Turismeforum og på baggrund af forenklingen af erhvervs-
fremmesystemet, hvor de administrative niveauer reduceres
fra 3 til 2 – ét decentalt niveau med en stærk kommunal for-
ankring og et statsligt niveau. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra maj 2018.
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 11
Ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk
planlægning (Strategisk planlægning for landsbyer, planlæg-
ning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforure-
ning, helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation
til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for trans-
portinfrastruktur m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at præcisere, at ekspropria-
tion til virkeliggørelse af lokalplaner kun må foretages til for-
del for samfundsmæssige interesser og indeholder desuden
en række forbedringer af borgernes retssikkerhed. Lovforsla-
get indeholder endvidere bestemmelser om strategisk plan-
lægning for kommunens landsbyer i kommuneplanen, samt
begrænset mulighed for udlejning af sommerhuse på Læsø til
helårsbeboelse. Lovforslaget indeholder mulighed for at op-
føre hermetisk lukkede bygninger til boliger med mekanisk
ventilation i forureningsbelastede områder samt en ændring
af lokalplanbestemmelserne om lugt, støv eller anden luftfor-
urening. Lovforslaget følger bl.a. op på anbefalingerne fra
ekspropriationsudvalget og landsbyudvalget fra hhv. april og
juni 2018. Lovforslaget indeholder en ændring af regler om
kommunernes frist for at planlægge for sommerhusområder
udlagt med et landsplandirektiv (forkortet solnedgangsklau-
sul). Lovforslaget tilføjer transportinfrastruktur som et obli-
gatorisk planlægningsområde for havplanen og muliggør, at
den kommende havplan og efterfølgende ændringer kan of-
fentliggøres digitalt.
Ændring af varemærkeloven og forskellige andre love og op-
hævelse af fællesmærkeloven (Behandling af ansøgninger, re-
gistreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i tran-
sit, overførsel af gebyrindtægter m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at modernisere reguleringen af va-
remærker og harmonisere de nationale varemærkesystemer
og EU-varemærkesystemet. Ændringerne skal bl.a. sikre et
effektivt og brugervenligt registreringssystem, som er tilpas-
set brugernes behov og den teknologiske udvikling. Lovfor-
slaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/2436 fra december 2015 om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om varemærker. Lovforsla-
get indeholder endvidere en mindre ændring af designlovens
retsplejebestemmelser samt af gassikkerhedslovens bestem-
melser om straf. Ligeledes omfatter lovforslaget en ændring
af bestemmelserne om overførsel af gebyrindtægter i flere lo-
ve.
Ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Over-
enskomstdækning ved offshore-aktiviteter på skibe på dansk
søterritorium og kontinentalsokkelområde) (Okt I)
Med lovforslaget sikres mulighed for overenskomstdækning
med danske faglige organisationer for alle søfarende på ski-
be, der primært udfører en række offshore-aktiviteter på
dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde. Lovfor-
slaget følger op på en ændring af sømandsbeskatningsloven,
som udvider DIS-skatteordningen til en række skibe, der ud-
fører offshoreaktiviteter. Lovforslaget er endvidere en opfølg-
ning på aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer mel-
lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra no-
vember 2017.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggen-
de foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terroris-
me (hvidvaskloven), lov om kapitalmarkeder og forskellige
andre love (Skærpelse af hvidvaskreglerne, gennemførelse af
anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finan-
sielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af
SIFI’er i Danmark) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre anbefalinger fra ar-
bejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering, der
bl.a. styrker mulighederne for accessorisk virksomhed samt
udvikling af nye digitale løsninger og services. Lovforslaget
har endvidere til formål at gennemføre et skærpet bødeni-
veau for overtrædelse af hvidvasklovgivningen. Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på aftalen om yderligere initia-
tiver til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinan-
siering mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra septem-
ber 2018.
Lov om elektronisk fakturering ved offentlige udbud (Okt I)
Lovforslaget har til formål at implementere e-faktureringsdi-
rektivet og dermed imødekomme udviklingen af et mere di-
gitalt EU. Med lovforslaget stilles der om, at offentlige myn-
digheder, indkøbscentraler og ordregivende enheder skal
kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer, som er
udarbejdet i overensstemmelse med den europæiske stan-
dard.
Lov om firmapensionskasser (Okt II)
Lovforslaget har til formål, at implementere det reviderede
direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP
II-direktivet). Lovforslaget etablerer en ny hovedlov for fir-
mapensionskasser, der er den type af pensionskasser, der om-
fattes af reglerne. Lovforslaget indeholder bl.a. nye krav til de
oplysningsforpligtelser som firmapensionskasserne har over-
for deres medlemmer, fjernelse af tilsynsmæssige barrierer
for grænseoverskridende aktivitet og øgede krav til den in-
terne styring af firmapensionskassernes risiko, f.eks. ved in-
vestering af medlemmernes pensionsopsparing. Endelig ind-
fører lovforslaget flere redskaber i forbindelse med tilsyn af
firmapensionskasserne.
Ændring af lov om sommerhuse og campering m.v. (Ændring
af regler om korttidsudlejning af egen helårsbolig) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe klare rammer for korttids-
boligudlejning af helårsboliger og bl.a. give alle borgere ret til
at korttidsudleje deres egen helårsbolig 70 dage årligt, hvis
der sker automatisk indberetning til skattemyndighederne,
idet den enkelte kommune kan hæve denne grænse til op til
100 dage årligt, såfremt forholdene på det lokale boligmarked
ikke taler imod det. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og
platformsøkonomien mellem regeringen (Venstre, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2018.
12 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og lov om an-
vendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande og forskellige andre
love (Tilpasninger til Europa-Parlamentets og rådets direktiv
2013/34, ændring af krav til revisorers efteruddannelse og
styrket kontrol i forbindelse med ansøgninger om tilladelse
til eksport af cyberovervågningsudstyr, bedre mulighed for
automatisk regnskabsaflæggelse) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at sikre en fuldstændig, korrekt
og hensigtsmæssig implementering af EU's regnskabsdirek-
tiv, at give mulighed for mere fleksible regler om revisorers
efteruddannelse, at ændre revisionsbestemmelsen vedrøren-
de ændringen af revisorloven i 2016 og endelig at styrke eks-
portkontrollen med dual-use overvågningsudstyr, der vil
kunne anvendes til krænkelse af menneskerettigheder.
Lov om forbrugslånsvirksomheder (Dec I)
Lovforslaget har til formål at skærpe tilsynet med udbydere
af forbrugslån for at sikre en styrket forbrugerbeskyttelse i
forbindelse med optagelse af et forbrugslån. Fremover vil ud-
bydere af forbrugslån, der ikke har en pengeinstituttilladelse,
blive underlagt tilladelseskrav og krav til ledelsens egnethed
og hæderlighed samt Finanstilsynets tilsyn. Lovforslaget er
en opfølgning på regeringens forbrugerpolitiske strategi
»Forbruger i en digital verden« fra maj 2018.
Ændring af udbudsloven (Ændring vedrørende beskrivelse
af evaluering af tilbud og understøttelse af kvalitetsdimensi-
onen i udbud) (Dec I)
Lovforslaget har til formål dels at fastsætte krav om, at ordre-
givende myndigheder skal offentliggøre alle dele af evalue-
ringsmetoden i forbindelse med offentlige udbud med hen-
blik på at styrke gennemsigtigheden og fjerne risikoen for fa-
vorisering, og dels at understøtte kvalitetsdimensionen i sto-
re offentlige udbud.
Lov om en klagemyndighed for offentlig erhvervsvirksom-
hed (Jan I)
Lovforslaget har til formål at etablere en klagemyndighed for
offentlige erhvervsaktiviteter, hvortil virksomheder kan hen-
vende sig, hvis de oplever, at det offentlige udfører erhvervs-
virksomhed på urimelige vilkår. Lovforslaget skal sikre en
nem adgang til at klage, hvis det offentlige ikke overholder
reglerne. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundla-
get fra november 2016 og delaftale om fair og lige konkurren-
ce mellem offentlige og private aktører mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra
april 2018. Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng
med lovgivning på ministeren for offentlig innovations og
økonomi- og indenrigsministerens område.
Ændring af søloven og mortifikationsloven (Digital skibsre-
gistrering m.v.) (Jan I)
Lovforslaget har primært til formål at skabe et tidssvarende
lovgrundlag for en digitalisering af Skibsregistret. Med lov-
forslaget gives der mulighed for at indføre digital skibsregi-
strering på en mere tidssvarende måde. Indførelse af digital
skibsregistrering vil give byrdelettelser for erhvervslivet bl.a.
via en selvbetjeningsløsning. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om initiativer for Danmarks digitale vækst mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra februar
2018.
Ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabslo-
ven), lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love (Gennemførelse af det andet aktio-
nærrettighedsdirektiv) (Feb I)
Lovforslagets overordnede formål er at fremme aktivt ejer-
skab, herunder bidrage til at give aktionærer et mere langsig-
tet perspektiv, sikre bedre driftsbetingelser for børsnoterede
selskaber og forbedre aktionærers grænseoverskridende
stemmeafgivelse. Lovforslaget implementerer det andet
aktionærrettighedsdirektiv (2017/828/EU).
Ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen
for eftersyn af den finansielle regulering) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre anbefalinger fra ar-
bejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering, bl.a.
med henblik på at reducere allerede eksisterende overimple-
mentering og mindske byrder for erhvervslivet.
Lov om en terrorforsikringsordning på skadeforsikringsom-
rådet (Feb I)
Lovforslaget har til formål at erstatte den eksisterende terror-
forsikringsordning med en ordning, som indebærer, at forsik-
ringsselskaber kun skal administrere forsikringsordningen
og dermed ikke påtager sig den ikke-forsikringsbare risiko
ved skader forvoldt ved terrorangreb, der benytter nukleare,
biologiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror).
Fremadrettet bæres risikoen af en særlig enhed etableret ved
lov. Erstatningsudbetalinger finansieres via et statsligt gen-
udlån, der tilbagebetales via bidrag fra alle danske forsik-
ringstagere.
Ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og for-
skellige andre love (Gennemførelse af femte hvidvaskdirek-
tiv) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen for bekæmpel-
se af hvidvask og terrorfinansiering bl.a. gennem en udvidel-
se af anvendelsesområdet for reglerne til også at gælde
kunsthandlere og udbydere af valutaveksling mellem virtuel-
le valutaer og faktisk valutaer. Derudover indføres centrale
mekanismer, som muliggør rettidig identifikation af fysiske
og juridiske personers bankkonti. Endvidere indføres der en
registreringspligt for reelle ejere i trusts og andre juridiske ar-
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 13
rangementer. Med lovforslaget implementeres dele af femte
hvidvaskdirektiv.
Ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabslo-
ven), lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om
erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Ændring
af reglerne om reelle ejere som følge af femte hvidvaskdirek-
tiv) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer af
reglerne om reelle ejere som følger af femte hvidvaskdirektiv,
der skal styrke indsatsen mod hvidvask, terrorfinansiering
og skatteunddragelse. Ændringerne vedrører selskaber og
andre juridiske enheders pligt til at indhente, opbevare og re-
gistrere oplysninger om reelle ejere. Lovforslaget lægger på
den baggrund op til at sikre et opdateret register, der kan
sammenkobles med reel ejer-registrene i de øvrige EU-lande.
Ændring af selskabsloven og CVR-loven (Afskaffelse af
iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til an-
partsselskabers selskabskapital og indførelse af krav om en
kontaktbar adresse for enkeltmandsvirksomheder m.v.)
(Feb I)
Det foreslås med lovforslaget, at muligheden for at stifte nye
iværksætterselskaber afskaffes, og at minimumskravet til an-
partsselskabers selskabskapital sænkes. Derudover indføres
der en overgangsperiode på 2 år for nuværende iværksætter-
selskaber, hvor de skal opbygge en minimumskapital svaren-
de til minimumskapitalen for anpartsselskaber. Desuden ind-
føres der krav om en kontaktbar adresse for enkeltmands-
virksomheder, og der indføres mulighed for at slette enkelt-
mandsvirksomheder uden kontaktbar adresse.
Redegørelser til Folketinget:
– Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen 2018 (Feb I)
– Redegørelse om Danmarks digitale vækst (Mar I)
– Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019 (Apr II)
– Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019 (Maj I)
FINANSMINISTEREN
Finanslov for finansåret 2019 (Okt I)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-
gioner for finansåret 2022 (Okt I)
Ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af
udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret
2019, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner
og regioner for finansåret 2020 og lov om fastsættelse af ud-
giftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021
(Konsekvenser af aftale om lavere skat på arbejdsindkomst
m.v.) (Okt I)
Lov om tillægsbevilling for finansåret 2018 (Jan II)
Ændring af budgetlov (Revision af loven) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en lovpligtig re-
vision af loven på baggrund af de hidtidige erfaringer.
Finanslov for finansåret 2020 (Aug II)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-
gioner for finansåret 2023 (Aug II)
FORSVARSMINISTEREN
:Ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordnin-
ger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgø-
relse for svie og smerte for udsendt personel) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe de lovgivningsmæssige
rammer for en udvidelse af de eksisterende ordninger om
supplerende skattepligtig løbende ydelse for udsendt perso-
nel og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for ud-
sendt personel. Personel, der er kommet til skade før den
14. august 1996, der er ikrafttrædelsesdatoen for ordningerne,
vil fremadrettet blive ligestillet med det hidtil omfattede per-
sonel, således at de bliver omfattet af ordningen om kulance-
mæssig godtgørelse for svie og smerte samt vil kunne modta-
ge den supplerende, skattepligtige løbende ydelse med virk-
ning fra den 1. januar 2018. Lovforslaget er en opfølgning på
forsvarsforlig 2018-2023 mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra januar 2018.
Ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstje-
neste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før
2010) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at fritage personer, der er blevet
udskrevet til værnepligtstjeneste før 2010 og siden er blevet
givet udsættelse på at møde, for værnepligtstjeneste. Lovfor-
slaget er en opfølgning på forsvarsforlig 2018-2023 mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre fra januar 2018.
Ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af total-
forsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier)
(Dec I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe mulighed for at øge
den samlede tjenestetid for værnepligtige samt at udvide
pligten til at stå til rådighed i totalforsvarsstyrken. Endvidere
etableres en mobiliseringsforpligtelse på fem år for de værne-
pligtige, som har gennemgået otte måneders værnepligt med
dette formål for øje. Endelig skabes mulighed for at genind-
kalde tidligere ansatte. Lovforslaget er en opfølgning på for-
svarsforlig 2018-2023 mellem regeringen (Venstre, Liberal Al-
14 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
liance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra januar 2018.
Ændring af lov om Center for Cybersikkerhed (Initiativer til
styrkelse af cybersikkerheden) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række initiati-
ver, der understøtter et styrket cyberforsvar, og som samlet
set vil indebære en markant styrkelse af Center for Cybersik-
kerheds muligheder for at imødegå den stigende cybertrus-
sel. Lovforslaget vil indebære, at de lovgivningsmæssige
rammer for Center for Cybersikkerhed tilpasses til det aktuel-
le trusselsbillede og den teknologiske udvikling med respekt
for retssikkerheden og den personlige frihed.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om udvalgte internationale organisationer
(OSCE, Østersørådet, Europarådet) og det nordiske for-
svars- og beredskabssamarbejde (Mar I) – sammen med
udenrigsministeren
JUSTITSMINISTEREN
Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven,
straffeloven og lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i kri-
minalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at forbedre kriminalforsorgens ad-
gang til oplysninger om indsatte i fængsler og arresthuse og
gennemføre mere hensigtsmæssige regler om erstatning, un-
dervisning og brug af strafcelle over for mindreårige. Herud-
over skal lovforslaget gøre det muligt for kriminalforsorgen
at varetage nye opgaver i forbindelse med arrestanttransport.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kriminalforsor-
gens økonomi 2018-2021 mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet
og Dansk Folkeparti fra november 2017.
Ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer
mod parallelsamfund) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give politiet mulighed for at ud-
pege særligt kriminalitets- og utryghedsplagede områder,
hvor straffen for visse kriminalitetsområder i en periode
skærpes markant. Desuden kriminaliseres, at forældre sender
deres børn på genopdragelsesrejser, som udsætter barnets
sundhed og udvikling for alvorlig fare. Der foreslås også en
ændring af pasloven, så det i videst muligt omfang er muligt
at inddrage barnets pas, hvis barnet er ved at blive sendt på
genopdragelsesrejse i strid med lovgivningen. Endelig inde-
bærer lovforslaget, at straffen for ledende medarbejderes
pligtforsømmelse skærpes. Lovforslaget er en opfølgning på
regeringens strategi »Èt Danmark uden parallelsamfund – in-
gen ghettoer i 2030« fra marts 2018.
Ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initia-
tiver vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skærpe reguleringen af Advo-
katrådets tilsyn med advokater, herunder ved at stille klarere
krav til, hvordan tilsynet udføres. Det foreslås desuden at
give Advokatrådet adgang til oplysninger om advokater fra
en række offentlige myndigheder, ligesom der oprettes en
whistleblower-ordning ved rådet. Endvidere styrkes Advo-
katnævnets disciplinære sanktionsmuligheder over for advo-
kater, der groft tilsidesætter deres pligter. Herudover foreslås
der indført et forbud mod, at forsvarsadvokater må uddele
gaver til deres klienter i en straffesag eller disses nærtståen-
de, ligesom der foreslås en ændring af straffuldbyrdelseslo-
ven med henblik på at give justitsministeren bemyndigelse til
at forbyde tøj og andre genstande, der reklamerer for for-
svarsadvokater, i kriminalforsorgens institutioner.
Ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe hjemmel til, at perso-
ner, der efter kriminalloven er dømt eller overført til anbrin-
gelse i forvaring i Danmark, kan overføres til den lukkede af-
deling ved den nye anstalt i Nuuk, hvis de ønsker dette. Sam-
tidig har lovforslaget til formål at ophæve de bestemmelser i
kriminalloven og den grønlandske retsplejelov, der giver mu-
lighed for at anbringe forvaringsdømte og tilbageholdte i
Danmark.
Ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarslo-
ven og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.)
(Okt I)
Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn
mod krænkelser af privatlivets fred og mod ærekrænkelser,
herunder ved at gennemføre en generel modernisering af
straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra novem-
ber 2016.
Ændring af retsplejeloven og straffeloven (Tilfældighedsfund
som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at fastslå, at materiale, som po-
litiet i medfør af retsplejeloven har indsamlet ved ransagning
eller indgreb i meddelelseshemmeligheden som led i efter-
forskningen af et strafbart forhold, kan anvendes som bevis i
retten under en sag om opløsning af en forening i medfør af
grundlovens § 78.
Ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse
af statslige myndigheders adgang til at møde i retssager ved
egne ansatte, indførelse af adgang til at klage over advarsler
meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fritagelse for
retsafgift i sager om medmoderskab m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at udvide adgangen til, at statslige
myndigheder kan møde i retten ved egne ansatte. Det fore-
slås desuden at give mulighed for tilkendelse af sagsomkost-
ninger til statslige myndigheder, når de møder i retten ved
egne ansatte. Endvidere foreslås det at indføre adgang til, at
advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige af ved-
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 15
kommende retspræsident kan påklages. Derudover foreslås
det, at sager om medmoderskab skal fritages for retsafgift.
Lovforslaget forventes endelig at indeholde forskellige andre
ændringer af retsplejelovens regler om behandlingen af civile
sager.
Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Okt II)
Med lovforslaget oprettes – og reguleres – et nyt ungdomskri-
minalitetsnævn og en ny ungekriminalforsorg, som sammen
med kommunen skal sørge for, at den unge gennemfører den
straksreaktion og det forbedringsforløb, som han eller hun er
pålagt af Ungdomskriminalitetsnævnet. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og af-
talen om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra
juni 2018.
Ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenhe-
der (Gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder)
(Okt II)
Formålet med lovforslaget er at begrænse uroligheder ved
fodboldkampe. Med lovforslaget lægges der op til at gen-
nemføre de initiativer, som udspringer af Justitsministeriets
drøftelser med Divisionsforeningen, Dansk Boldspil-Union,
Danske Fodbold Fanklubber og Rigspolitiet, og som kræver
lovgivning. Med lovforslaget forbedres bl.a. politiets adgang
til at meddele generel karantæne i tilfælde, hvor maskerings-
forbuddet er overtrådt. Herudover gives der bl.a. politiet mu-
lighed for ved visse fodboldkampe at stille krav om, at arran-
gørerne udarbejder særskilte beredskabsplaner.
Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Delvis lovlig-
gørelse af peberspray) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at indføre en tilladelsesordning,
således at personer, der har et særligt behov, kan få politiets
tilladelse til at bære peberspray. Derudover foreslås det, at
det skal være lovligt at besidde og bære peberspray i eget
hjem. Med forslaget lægges endvidere op til at skærpe straf-
fen for ulovlig besiddelse af peberspray for personer, der er
tidligere straffet med en frihedsstraf for f.eks. vold eller trus-
ler.
Ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Udvidet an-
vendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen
for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikker-
heden på delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner) (Okt
II)
Formålet med lovforslaget er at styrke anvendelsen af unge-
og forældrepålæg og udvide målgruppen for ungepålæg, at
ensrette indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og
at styrke sikkerheden på delvist lukkede og sikrede døgnin-
stitutioner. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrund-
laget fra november 2016 og aftalen om en reform af indsatsen
mod ungdomskriminalitet mellem regeringen (Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokra-
tiet og Dansk Folkeparti fra juni 2018.
Folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mel-
lemstatsligt grundlag til tre forordninger om Schengeninfor-
mationssystemet (SIS) på områderne ind- og udrejsekontrol,
politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af
SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsbor-
gere med ulovligt ophold (Nov I)
Beslutningsforslaget har til formål at opnå Folketingets sam-
tykke til, at regeringen på Danmarks vegne i henhold til arti-
kel 4 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til
Lissabon Traktaten, på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig
de tre forslag til forordninger til et nyt retsgrundlag for
Schengeninformationssystemet på områderne for henholds-
vis ind- og udrejsekontrol, politisamarbejde og strafferetligt
samarbejde og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold. Forslagene sigter på at udvikle og for-
bedre det eksisterende informationssystem, herunder med
nye indberetningsmuligheder og kategorier af data.
Lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysnin-
ger om flypassagerer (PNR-loven) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at skabe en samlet retlig ramme
for myndighedernes indsamling af de oplysninger om flypas-
sagerer (PNR-oplysninger), som luftfartsselskaberne er i be-
siddelse af om deres passagerer, og at give politiet effektiv
adgang til PNR-oplysninger til brug for bekæmpelse af grov
kriminalitet. Lovforslaget etablerer rammerne for en eventuel
dansk tilknytning til PNR-direktivet.
Ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for trusler, chi-
kane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller
hverv) (Nov I)
Med forslaget lægges der op til at hæve strafniveauet for
trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv med en
tredjedel. Bødeniveauet for chikane mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv og straffen for hærværk, når overtrædel-
sen er begået mod en person i offentlig tjeneste eller hverv,
hæves også med en tredjedel. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om strafskærpelser for chikane, trusler og hær-
værk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv mellem alle
Folketingets partier på nær Enhedslisten fra maj 2018.
Ændring af straffeloven (Ulovlig påvirkningsvirksomhed)
(Nov I)
Formålet med lovforslaget er at præcisere straffelovens § 108,
så det bliver klart, at det er strafbart at hjælpe eller sætte en
fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke inden for
den danske stats område ved udøvelse af påvirkningsvirk-
somhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller
den almene meningsdannelse.
16 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidelse af politi-
ets mulighed for at sprede et opløb ved brug af optisk følge)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at udvide politiets mulighed for at
sprede et opløb ved brug af såkaldt »optisk følge«, hvor en
gruppe omsluttes og ekskorteres væk fra opløbsstedet af po-
litiet, uden at dette betragtes som administrativ frihedsbe-
røvelse efter politilovens § 9.
Ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse
foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testa-
mentariske dispositioner m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at skabe større sikkerhed for, at
indsamlede midler går til det formål, der er angivet for ind-
samlingen, og at også indsamlinger foretaget blandt juridiske
personer omfattes af loven, herunder af Indsamlingsnævnets
tilsyn og kontrol. Samtidig har forslaget til formål at skabe
bedre mulighed for, at ikke-erhvervsdrivende fonde kan an-
vende arv, der tilfalder en fond, til uddeling i overensstem-
melse med fondens formål.
Ændring af værgemålsloven (Valgret til Folketinget for per-
soner under værgemål m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre tiltag med hen-
blik på, at flere personer, der i dag har mistet stemmeretten
som følge af værgemål, kan stemme til folketingsvalg.
Ændring af straffeloven (Selvstændig bestemmelse om psy-
kisk vold) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at indføre en selvstændig be-
stemmelse om psykisk vold i straffeloven.
Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Indførelse af
registreringsordning for sikkerhedsveste samt afgiftsfritagel-
se for salutkanoner) (Dec I)
Hovedformålet med lovforslaget er at styrke indsatsen mod
rocker- bandekriminalitet ved at indføre en registreringsord-
ning for sikkerhedsveste (skud- og stiksikre veste). Med lov-
forslaget indføres ligeledes hjemmel til at straffe overtrædel-
ser af registreringspligten med bøde, ligesom der lægges op
til frihedsstraf for personer, der tidligere er straffet med en
frihedstraf for eksempelvis vold eller trusler. Lovforslaget in-
deholder endvidere et forslag om at fritage våbentilladelser
til salutkanoner for afgift.
Ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland (Seksualforbrydelser m.v.) (Dec I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre en generel re-
vision af kriminallovens regler om seksualforbrydelser og ta-
ger navnlig udgangspunkt i de ændringer, der blev gennem-
ført af den danske straffelov ved lov nr. 633 fra juni 2013.
Ændring af straffeloven (Principper for straffastsættelse med
fokus på betydningen af gerningsmandens kulturelle bag-
grund) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre, at en gernings-
mands kulturelle baggrund ikke må tillægges betydning i
forbindelse med straffastsættelsen i en straffesag. Det foreslås
samtidig, at den omstændighed, at et strafbart forhold, f.eks.
vold mod børn som led i opdragelsen, der kan siges at være
kulturelt betinget, ikke må anses som en formildende om-
stændighed ved straffens fastsættelse eller ved vurderingen
af, om en straf skal være betinget eller ubetinget.
Ændring af retsplejeloven (Revision af reglerne om registre-
ring og opbevaring af oplysninger om tele- og internettrafik
(logning)) (Feb I)
Lovforslaget vil omfatte en revision af reglerne om udbyde-
res pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af
oplysninger om tele- og internettrafik til brug for efterforsk-
ning og retsforfølgning af strafbare forhold. Lovforslaget har
til formål at fastsætte regler om logning af internettrafik og at
tage højde for EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de
forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl.
Ændring af lov om undersøgelseskommissioner (Styrket for-
mandskompetence ved tilrettelæggelsen af undersøgelsen,
overførelse af kompetencen til at fastsætte salær til undersø-
gelseskommissionen m.v.) (Feb I)
Lovforslaget vil gennemføre de anbefalinger fra Udvalget om
Undersøgelseskommissioner, som kræver lovændringer. Der
vil – afhængig af resultatet af udvalgets overvejelser – bl.a.
kunne blive tale om ændringer af visse af lovens kompeten-
cebestemmelser. Lovforslaget forventes navnlig at lægge op
til at overføre kompetencen til at fastsætte salær og godtgø-
relse til bisiddere fra justitsministeren til undersøgelseskom-
missionen og til, at der i højere grad end efter gældende ret
vil kunne lægges vægt på hensynet til sagsbehandlingstiden
for undersøgelsen, når undersøgelseskommissionen træffer
beslutning om, at den valgte bisidder ikke må fungere som
sådan, eller at en beskikkelse af en bisidder skal tilbagekal-
des.
Ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder
for efterforskning af kriminalitet på internettet) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at styrke politiets muligheder
for at efterforske kriminalitet på internettet ved at udvide ad-
gangen til brug af hemmelige agenter i forhold til visse for-
mer for kriminalitet.
Ændring af straffeloven (Begrænsning af brugen i samfunds-
tjeneste i sager om vold) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at begrænse brugen af betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste i grovere voldssager,
så der i disse sager i højere grad idømmes ubetinget fængsel.
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 17
Ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere)
(Feb II)
Formålet med lovforslaget er at styrke tilsynet med dømte
seksualforbryderes overholdelse af opholdsforbud, boligfor-
bud, besøgsforbud og kontaktforbud meddelt efter straffelo-
vens § 236.
Ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Revision af
postlistebestemmelsen m.v.) (Feb II)
Lovforslaget omhandler bestemmelsen i offentlighedsloven
om revision af postlistebestemmelsen og er en opfølgning på
de politiske forhandlinger om offentlighedsloven.
Ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning (Politi-
ets overtagelse af tvovervågning i ekstraordinære situationer
og udvidelse af adgangen til at foretage tvovervågning for
det offentlige og private) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at give politiet adgang til at
overtage andre myndigheders og privates tv-overvågning i
ekstraordinære situationer for at forebygge særligt alvorlige
forbrydelser, eksempelvis terrorangreb, bandeopgør m.v.
Desuden kan lovforslaget – afhængigt af et igangsat analyse-
arbejde – gå ud på at udvide adgangen til at foretage tv-over-
vågning for offentlige myndigheder og private virksomhe-
der.
Ændring af offererstatningsloven, retsplejeloven og lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. (Nedbringelse af sagsbehandlingsti-
den i Erstatningsnævnet og i straffesager m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de nødvendige
lovændringer som opfølgning på en analyse af Erstatnings-
nævnets arbejdsprocesser og organisatoriske rammer samt
regelgrundlag, der forventes afsluttet i løbet af 3. kvartal af
2018. Analysen har til formål at nedbringe sagsbehandlingsti-
derne i offererstatningssagerne. Formålet med lovforslaget er
desuden at gennemføre forskellige ændringer af retsplejelo-
ven og straffuldbyrdelsesloven, der har til formål at nedbrin-
ge sagsbehandlingstiden i straffesager.
Ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af forkla-
ringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsunder-
søgelse, normering af Retten i Grønland m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en fleksibel ord-
ning med adgang til lydoptagelse af forklaringer afgivet un-
der retsmøder i kriminalsager, at ændre reglerne om legem-
sindgreb, således at afgørelser om udtagelse af spytprøver fra
en sigtet træffes af politiet og således at udtagelse af bl.a.
spyt- og blodprøver kan ske med henblik på senere identifi-
kation, og at gøre det muligt at udnævne mere end én fast
dommer ved Retten i Grønland.
Redegørelser til Folketinget:
– Redegørelse til Folketinget om status over dansk politis si-
tuation i forhold til Europol (Okt II)
– Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysninger uden for strafferetsplejen (Mar I)
KIRKEMINISTEREN
Ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
(Udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at indføre mulighed for, at også
ansøgere med andre akademiske kandidatgrader end den te-
ologiske under nærmere omstændigheder kan opnå tilladelse
til at søge præstestillinger i folkekirken.
KULTURMINISTEREN
Ændring af lov om folkehøjskoler (Tilladelse til at fravige lo-
vens krav om gennemførelse af lange kurser (seniorhøjsko-
ler) m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at give mulighed for, at der
kan oprettes op til tre nye seniorhøjskoler, der får tilladelse til
kun at udbyde korte kurser med henblik på at sikre et øget
udbud af korte kurser, der målretter sig mod seniorer. Herud-
over foretages en række mindre justeringer i loven.
Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, person-
skatteloven, lov om social pension og forskellige andre love
(Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse
af medielicensen m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en gradvis afskaf-
felse af medielicensen over perioden 2019-2022, så hidtil li-
censfinansierede medie- og filmformål fra 2022 finansieres
fuldt ud over finansloven. I takt med nedsættelse og bortfald
af medielicensen gennemføres efter lovforslaget en mindre-
gulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år, og der
indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er beret-
tiget til nedsat licens samt en undtagelse af mediechecken fra
husstandsindkomsten ved beregning af boligstøtte. Lovfor-
slaget er en opfølgning på aftalen om fokusering af DR og af-
skaffelse af medielicensen mellem regeringen (Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-
parti fra marts 2018.
Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Gennem-
førelse af dele af medieaftalen 2019-2023 m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at forenkle radio- og fjern-
synslovens generelle bestemmelser om, hvilke foretagender
der udøver public servicevirksomhed i Danmark, at ændre
reglerne for udpegning af DR's bestyrelse, at udvide kultur-
ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om de regio-
nale TV 2-virksomheder til også at omfatte tilsyn og sanktio-
ner, og at indføre en bemyndigelse til at udbyde nye public
service-kanaler m.v. Lovforslaget er en opfølgning på medie-
aftalen 2019-2023 mellem regeringen (Venstre, Liberal Allian-
ce og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra
juni 2018.
18 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt an-
svar for en række opgaver vedrørende den nationale biblio-
tekskatalog) (Jan I)
Lovslaget har til formål at overføre en række opgaver vedrø-
rende den nationale bibliotekskatalog til KL.
Ændring af museumsloven (Ny tilskudsstruktur for statsan-
erkendte museer) (Jan I)
Forslaget har til formål at gennemføre en mere systematisk
og fleksibel tilskudsstruktur for statsanerkendte museer.
Ændring af bygningsfredningsloven (Oprettelse af klage-
nævn) (Jan I)
Forslaget har til formål at oprette et uafhængigt klagenævn,
der kan behandle klager over afgørelser, som er truffet af
Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til lov om bygningsfred-
ning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Ændring af arkivloven og lov om pligtaflevering af offentlig-
gjort materiale (Opfølgning på Arkivudvalgets rapport m.v.)
(Jan II)
Lovforslaget indeholder en række anbefalinger fra regerin-
gens Arkivudvalg og konsekvensændringer som følge af
EU’s databeskyttelsesforordning i arkivloven og pligtafleve-
ringsloven.
Ændring af lov om statstilskud til zoologiske anlæg (Ny til-
skudsstruktur) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at fremme incitamentet til udvik-
ling og tværgående samarbejde mellem de zoologiske anlæg
ved at indføre en udviklingspulje, anlæggene kan søge til be-
stemte formål. For at sikre løsning af anlæggenes kerneopga-
ver om formidling m.v. etableres samtidig et grundtilskud,
som er ens for alle anlæg.
Ændring af lov om ophavsret (Omlægning af blankmedie-
ordningen m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at ændre den ophavsretlige blank-
medieordning om kompensation til rettighedshaverne for
lovlig kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale i lyset af
den teknologiske udvikling og udviklingen i privatkopiering.
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTEREN
Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Bemyndigelse
om offentliggørelse af navne på rederier, der overtræder reg-
lerne om svovlindhold i skibsbrændstoffer) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give miljø- og fødevareministe-
ren bemyndigelse til at offentliggøre navne på rederier, der
overtræder visse regler i bekendtgørelse om svovlindholdet i
faste og flydende brændstoffer, vedrørende svovlindholdet i
skibsbrændstof eller om emissionsreducerende metoder i
dansk farvand. Offentliggørelsen af navnene skal medvirke
til at sikre en højere overholdelsesgrad af svovlbekendtgørel-
sen, hvilket forventes at bidrage til en positiv miljøeffekt på
grund af mindre svovl og færre partikler i luften, samt skabe
lige konkurrencevilkår blandt rederier.
Ændring af lov om hold af dyr (Smittebeskyttelse, forenkling
af reglerne om sundhedsrådgivning og påbud om rådgivning
om Salmonella Dublin) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give miljø- og fødevareministe-
ren bemyndigelse til at fastsætte regler om og meddele påbud
om gennemførelse af særlige smittebeskyttende foranstalt-
ninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mistanke om ud-
brud. Desuden indføres bestemmelse om påbud om veteri-
nærfaglig rådgivning med henblik på bekæmpelse af Salmo-
nella Dublin i kvæg. Endelig forenkles reglerne om sund-
hedsrådgivningsaftaler. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning
på aftalen om Veterinærforlig III 2018-2021 mellem alle Folke-
tingets partier fra december 2017.
Lov om ophævelse af en række love på Miljø- og Fødevare-
ministeriets og Udenrigsministeriets områder (Okt I)
Lovforslaget er en del af opfølgningen på Miljø- og Fødevare-
ministeriets arbejde med det såkaldte »Lovkompas« og har til
formål at ophæve 13 primært ældre støtte- og tilskudslove,
der ikke længere er i brug eller er under udfasning, da der
ikke længere stilles statsgarantier for lån, ydes lån eller gives
tilsagn om tilskud i henhold til de pågældende love.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ændringer i forhold til
indberetning og registrering på rotteområdet samt ændring i
forhold til registrering af antikoagulante bekæmpelsesmidler
m.fl. ved bekæmpelse af mus) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at muliggøre en effektivisering af
sagsbehandlingen i forbindelse med indberetning til kommu-
nalbestyrelsen om bekæmpelse af rotter og af Miljøstyrelsens
meddelelse af autorisation hertil. Forslaget giver hjemmel til,
at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om pligt
til at anvende digital kommunikation i forbindelse med ind-
beretninger til kommunalbestyrelsen om rottebekæmpelse og
Miljøstyrelsens afgørelser om autorisationer til bekæmpelse
af rotter.
Ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtfor-
valtning og straffeloven (Kommunal adgang til at begrænse
sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer ved udlagte bade-
områder, strafskærpelse for visse overtrædelser af CITES-reg-
ler og udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om hold af
hjemmehørende rovfugle og ugler) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at give kommunalbestyrelserne
mulighed for af egen drift at udstede forskrifter om sejlads
med visse hurtigsejlende fartøjer ved udlagte badeområder.
For grove overtrædelser af CITES-regler foreslås naturbeskyt-
telseslovens strafferamme på op til 1 års fængsel forhøjet til
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 19
2 års fængsel, og der foreslås en ny bestemmelse i straffelo-
ven for overtrædelse af sådanne regler med en strafferamme
på op til 6 år. Endelig skabes der i jagt- og vildtforvaltningslo-
ven en udvidet hjemmel til at fastsætte regler om hold af
hjemmehørende rovfugle og ugler.
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofre-
ducerende tiltag (Jan II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at fortsætte indsatsen med at
målrette kvælstofreguleringen, så den i højere grad tager høj-
de for de lokale behov. Lovændringen skal bidrage til Dan-
marks opfyldelse af nitratdirektivet og vandrammedirektivet
og er en opfølgning på aftalen om fødevare- og landbrugs-
pakken mellem den daværende regering (Venstre), Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
fra december 2015 og aftalen mellem regeringen (Venstre, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Fol-
keparti om målrettet regulering fra januar 2018.
Ændring af lov om frø, kartofler og planter, lov om plante-
skadegørere og lov om plantenyheder (Gennemførelse af
plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen på
planteområdet m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre de ændringer, der er nød-
vendige for at implementere EU's forordning nr. 2016/2031
(plantesundhedsforordningen) og forordning nr. 2017/625
(kontrolforordningen).
Dyrevelfærdslov (Feb II)
Lovforslaget er en del af opfølgningen på Miljø- og Fødevare-
ministeriets arbejde med det såkaldte »Lovkompas« og har til
formål at forenkle og modernisere lovgivningen på dyrevel-
færdsområdet. Modellen i den gældende dyreværnslov,
hvorefter regler af indgribende betydning om indretnings-
mæssige forhold for dyr i landbruget kun kan fastsættes ved
lov, foreslås ophævet, såvel som en række dyreartsspecifikke
love også foreslås ophævet, således at der fremadrettet vil
kunne udarbejdes bekendtgørelser, som indeholder regule-
ring af de forhold, som i dag er reguleret i de dyreartsspeci-
fikke love.
Ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v. (Ny ammoniakregulering) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre indholdet af en
kommende politisk aftale om ny ammoniakregulering, så-
fremt en sådan aftale indgås med et indhold, der kræver lov-
ændring.
MINISTEREN FOR FISKERI OG LIGESTILLING
Ændring af fiskeriloven (Indsats mod kvotekoncentration i
dansk fiskeri) (Nov II)
Forslaget har til formål at etablere et nyt system for opgørelse
af, hvor store kvoteandele en erhvervsfisker ejer eller har be-
stemmende indflydelse over. Med forslaget skal finansielle
engagementer, der har direkte eller indirekte tilknytning til
andre erhvervsfiskere, medregnes i opgørelsen, når man ser
på, om reglerne om lofter for ejerskab m.v. af fiskekvoter er
overholdt.
Ændring af fiskeriloven (Digitalisering af fiskerikontrollen)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til anven-
delse af elektronisk og digitalt udstyr til overvågning som led
i kontrollen med overholdelsen af fiskerireglerne. Dette om-
fatter bl.a. mulighed for at kræve anvendelse af kamera og
sensorer om bord på fiskefartøjer. Lovforslaget forventes end-
videre at omhandle eventuelle andre tiltag til øget anvendel-
se af digitale løsninger i kontrollen inden for fiskerisektoren.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse og perspektiv- og handlingsplan for ligestil-
ling (Feb II)
MINISTEREN FOR NORDISK SAMARBEJDE
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om det nordiske samarbejde (Mar I)
MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION
Lov om Den Sociale Investeringsfond (Okt I)
Lovforslaget har til formål at etablere Den Sociale Investe-
ringsfond. Fonden skal understøtte, at der sættes tidligere og
mere forebyggende ind på de større velfærdsområder ved at
forbedre rammerne for nye partnerskaber mellem den offent-
lige, private og frivillige sektor. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-
2021 mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten fra
november 2017.
Lovgivning vedrørende offentlig adgang til erhvervsvirk-
somhed (Jan I)
Formålet med lovforslaget er at indskrænke statslige aktivite-
ter, der er i konkurrence med private aktører ved at fjerne
konkrete lovhjemler, der giver adgang til offentlig erhvervs-
virksomhed. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens
udspil om fair og lige konkurrence fra september 2017 og re-
geringsgrundlaget fra november 2016. Forslaget skal endvi-
dere ses i sammenhæng med lovforslag under erhvervsmini-
steren og økonomi- og indenrigsministeren.
Lov om det offentlige kontaktregister (Feb II)
20 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Formålet med lovforslaget er at etablere et offentligt kon-
taktregister med kontaktoplysninger på borgere i form af te-
lefonnumre og mailadresser. Kontaktoplysningerne skal bru-
ges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om
eksempelvis aftaler og tidsfrister samt til kontakt typisk i for-
bindelse med et konkret sagsforløb. Lovforslaget skal sikre
hjemmel til at indsamle, vedligeholde og anvende kontaktop-
lysninger, og til at allerede angivne kontaktoplysninger (tele-
fonnumre og mailadresser) fra Digital Post og NemSMS kan
samles i det offentlige kontaktregister. Lovforslaget er led i
udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2016-2020 fra maj 2016.
SKATTEMINISTEREN
Aktiesparekontolov (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gøre det nemt og attraktivt
for danskere at investere i aktier ved at indføre en aktiespare-
konto, hvor personer kan placere deres opsparing i noterede
aktier og aktiebaserede investeringsbeviser til en lavere be-
skatning end den gældende beskatning som aktieindkomst.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om erhvervs- og
iværksætterinitiativer mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti
og Radikale Venstre fra november 2017.
Ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initia-
tiver mod sort arbejde m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiati-
ver mod sort arbejde. Lovforslaget er en opfølgning på afta-
len om en styrket indsats mod sort arbejde mellem alle Folke-
tingets partier fra september 2017. Lovforslaget indeholder
endvidere forslag om offentliggørelse af en virksomheds re-
gistrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.
Ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dob-
beltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne
foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen),
momsloven og forskellige andre love (Implementering af di-
rektivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbi-
læggelse og af forskellige ændringer af momssystemdirekti-
vet) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at implementere regler til be-
grænsning af metoder til skatteundgåelse, regler for klage i
forbindelse med sager om dobbeltbeskatning, hvor Danmark
og et eller flere EU-lande er involveret, samt regler om den
momsmæssige behandling af vouchers og forenklinger af
særordningen for salg af elektroniske ydelser m.v.
Ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af kø-
retøjer og forskellige andre love og om ophævelse af pvc-af-
giftsloven og lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler
(Ophævelse af pvc-afgiften og emballageafgiften på pvc-foli-
er, indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse
af bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til Køre-
tøjsregistret, undtagelse for udligningsafgift for visse på-
hængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse
og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at foretage en række forenklin-
ger og lempelser for både borgere og virksomheder, samt
nødvendige tilpasninger på motorområdet. Lovforslaget in-
deholder endvidere elementer vedrørende bagatelgrænser
for registrering af afregning i visse nationale afgifter og PVC,
der følger op på aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiati-
ver mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
fra november 2017.
Ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven (Mere
robuste skatteregler for trusts som opfølgning på Skattelovrå-
dets rapport) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gøre reglerne vedrørende
den skattemæssige behandling af trusts mere robuste bl.a.
ved at skabe klar hjemmel til beskatning af dansk administre-
rede trusts og at indføre tiltag, der skal forhindre mismatch,
hvor trusten hverken beskattes i Danmark eller i et andet
land. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en styrket
indsats mod international skatteunddragelse mellem alle Fol-
ketingets partier fra maj 2017 samt Skattelovrådets rapport
om trusts.
Lov om indgåelse af protokol til ændring af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem de nordiske lande (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringsproto-
kollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nor-
diske lande.
Lov om indgåelse af protokol til ændring af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene
(Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringsproto-
kollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Dan-
mark og Nederlandene.
Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og til-
hørende protokol mellem Danmark og Japan (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, der er indgået mellem Danmark og
Japan.
Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og til-
hørende protokol mellem Danmark og Armenien (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, der er indgået mellem Danmark og
Armenien.
Ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skatte-
nedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 21
(Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagel-
se af afgørelser om skattenedslag og skattefrihed for godtgø-
relse til thalidomidofre m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at afbureaukratisere forsker-
skatteordningen, således at betingelserne for at anvende ord-
ningen gøres mere fleksible, samt at justere seniornedslags-
ordningen for at give seniorer mulighed for at få genoptaget
en afgørelse af den pågældendes beskæftigelsesgrad. Lovfor-
slaget har endvidere til formål at indføre skattefrihed for
godtgørelse til thalidomidofre og præcisere reglerne for
grænsegængeres fradrag for løbende ydelser til almennyttige
og almenvelgørende foreninger m.v.
Ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsæt-
telser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt
fremrykning af reduktion af den grønne check) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at nedsætte elvarmeafgiften og
den almindelige elafgift. Afgiftsnedsættelserne vil gøre det
billigere at være dansker og medføre en betydelig samfunds-
økonomisk gevinst. Lovforslaget har endelig til formål at ud-
mønte det finansieringselement om fremrykning af reduktio-
nen af den grønne check, som indgår i energiaftalen mellem
alle Folketingets partier fra juni 2018.
Ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov
om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberet-
ningsloven (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i
dele og platformsøkonomien) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at øge incitamentet til at deltage
i dele- og platformsøkonomien og gennem 3. parts indberet-
ninger sikre korrekt skattebetaling af indkomsterne herfra
gennem en række skematiske fradrag for korttidsudlejning af
fritidshuse og helårsboliger, både, biler og campingvogne.
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om bedre vilkår for
vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomi-
en mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre fra maj 2018.
Ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og
vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspak-
ke m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af aftalen om
erhvervs- og iværksætterinitiativer mellem regeringen (Ven-
stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2017 og aftalen
om sanering af bøvlede og byrdefulde afgifter mellem samme
partier fra august 2018. Sidstnævnte aftale indeholder en lang
række forslag fra saneringsudvalgets rapport, som vil lette de
administrative byrder for erhvervslivet.
Ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil (Justering af
spilaftale) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at justere gebyrbestemmelsen i
lov om spil med henblik på at gebyrfinansiere Spillemyndig-
hedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere
mod at udvikle spilafhængighed og at indeksere progressi-
onsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på
gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restauratio-
ner. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om nye tiltag
mod spilafhængighed og justering af spilaftale mellem rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti fra juni 2018.
Ændring af ligningsloven, chokoladeafgiftsloven og forskelli-
ge andre love (Afgifts- og erhvervspakke) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at understøtte bosættelse i
yderområder, ligesom forslaget indeholder en række af-
giftslempelser. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens
forslag til finanslov for 2019.
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Bedre vilkår for til-
deling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder,
bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter og tiltræk-
ning af kapital til danske investeringsinstitutter) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at give bedre vilkår for tildeling
af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, at forbedre
vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter, og at fritage
udenlandske investorer for udbyttebeskatning af udbytte fra
danske investeringsinstitutter. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer mellem re-
geringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra november
2017.
Investorfradragslov (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at give visse små og mellemsto-
re virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfa-
se, lettere adgang til risikovillig kapital. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra
november 2017.
Ændring af ejendomsvurderingsloven (Videreførelse af vur-
deringerne og forlængelse af den nuværende funktionsperio-
de i vurderingsankenævn og skatteankenævn m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre tiltag, der er
nødvendige for at sikre, at der med det nye ejendomsvurde-
ringssystem kan foretages nye, mere retvisende ejen-
domsvurderinger af høj kvalitet, der kan danne baggrund for
beskatning af fast ejendom. Formålet er endvidere at forlæn-
ge funktionsperioden for de nuværende ankenævnsmedlem-
mers i henholdsvis skatte- og vurderingsankenævn.
22 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skatte-
kontrolloven (Ny indeholdelsesmodel for kildeskat på aktie-
udbytter) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at modvirke svindel med be-
skatning af udbytter gennem indførelse af en ny model for
beskatning og indeholdelse ved udbetaling af udbytte til
udenlandske aktionærer.
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, boafgiftsloven,
dødsboskatteloven, fondsbeskatningsloven og selskabsskat-
teloven (Beskatning ved overdragelse til erhvervsdrivende
fonde) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at give adgang til overdragelse
af aktier til en erhvervsdrivende fond med det formål, at fon-
den skal drive erhvervsvirksomheden videre, uden bo- og
gaveafgift eller beskatning af avancen på overdragelsestids-
punktet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om mind-
sket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer
til øget vækst og beskæftigelse – delaftale om Vækstplan DK
mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Radika-
le Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra
april 2013.
Ændring af lov om en børne- og ungeydelse (Ligedeling og
individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen)
(Feb I)
Lovforslaget har til formål at ændre udbetalingen af børne-
og ungeydelsen, så udbetaling som udgangspunkt skal ske
med halvdelen til hver af forældrene, samt at indkomstaf-
trapningen individualiseres. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om ét samlet familieretligt system mellem alle Fol-
ketingets partier fra marts 2018.
Ændring af skatteforvaltningsloven (En hurtigere vej igen-
nem klagesystemet - Retssikkerhedspakke IV) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en modernise-
ring af klagesagsbehandlingen således, at klagesystemet kan
styrkes, og sagsbehandlingstiden nedbringes.
Ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om varmeforsy-
ning og forskellige andre love (Nedsættelse af overskudsvar-
meafgiften og nedsættelse af elafgiften for visse liberale er-
hverv m.v.) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at nedsætte overskudsvarmeaf-
giften og at nedsætte elafgiften for visse liberale erhverv. For-
slagene vil sikre en tidssvarende overskudsvarmeafgift, her-
under fremme udnyttelse af overskudsvarme. Forslagene vil
desuden gøre, at flere vælger flere grønne løsninger såsom
varmepumper. Lovforslaget er en opfølgning på energiafta-
len mellem alle Folketingets partier fra juni 2018.
Lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemfø-
relse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til bekæm-
pelse af skatteudhuling og overskudsflytning (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for Danmark
at ratificere den multilaterale konvention til gennemførelse af
tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til bekæmpelse af
skatteudhuling og overskudsflytning og at implementere
konventionen i dansk ret. Den multilaterale konvention er
udarbejdet i OECD/G20-regi som led i det såkaldte BEPS-
projekt. Konventionen gør det muligt at ændre allerede eksi-
sterende dobbeltbeskatningsoverenskomster med henblik på
bekæmpelse af skatteudhuling og overskudsflytning, uden at
det er nødvendigt at forhandle individuelle ændringsproto-
koller.
Ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige
andre love (Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydel-
ser fra sociale fonde m.v., udvidelse af sømandsfradraget til
søfolk om bord på forskningsskibe, EU-retlig tilpasning af
foreningsbeskatningen og godtgørelse af visse punktafgifter
på overskudsfødevarer m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at forhøje bundfradraget for
ydelser til personer fra godkendte fonde m.v., hvis formål er
at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, at udvide
sømandsfradraget til søfolk om bord på forskningsskibe og at
indføre godtgørelse af visse punktafgifter på overskudsføde-
varer. For at sikre at foreningsbeskatningen er i overensstem-
melse med EU-retten indføres en ensartet beskatning af
udenlandske og danske foreningers m.v. udbytter, visse ren-
ter og royalties.
Ejendomsskattelov (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en ny ejendoms-
skattelov, der fra 2021 skal erstatte den gældende ejendoms-
værdiskattelov og ejendomsskattelov, herunder en række ini-
tiativer, der skal sikre tryghed for boligejerne, bl.a. en rabato-
rdning for nuværende boligejere, en moderniseret stignings-
begrænsning for erhvervsejendomme og en permanent inde-
frysningsordning for ejerboliger for stigninger i ejendoms-
værdiskatten og grundskylden. Lovforslaget er en opfølg-
ning på aftalen om tryghed om boligbeskatningen mellem re-
geringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre fra maj 2017 og skal ses i sammenhæng med lovfor-
slag under økonomi- og indenrigsministeren.
Ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomst-
skat og forskellige andre love (Overflytning af opkrævning af
grundskyld af ejerboliger til Skatteforvaltningen, afregning af
grundskyld og dækningsafgift til kommunerne og konse-
kvensændringer som følge af ophævelse af ejendomsværdi-
skatteloven og lov om kommunal ejendomsskat m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at forenkle opkrævningen af bolig-
ejernes grundskyld fra 2021, idet opkrævningen overgår fra
kommunerne til Skatteforvaltningen og opkræves som en del
af forskudsskatten. Formålet med lovforslaget er endvidere
at gennemføre en række konsekvensændringer som følge af
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 23
den nye ejendomsskattelov. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om tryghed om boligbeskatningen mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra
maj 2017.
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (For-
enkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige
m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre yderligere for-
enklinger på inddrivelsesområdet med henblik på at under-
støtte det nye it-system for inddrivelse af gæld til det offentli-
ge m.v. Der foreslås bl.a. ændring af reglerne om retsafgift og
forældelse samt klarere regler for afskrivning og eftergivelse
af gæld.
STATSMINISTEREN
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om rigsfællesskabet 2019 (Apr I)
SUNDHEDSMINISTEREN
Ændring af sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om apo-
teksvirksomhed og lov om medicinsk udstyr (Kontrolforan-
staltninger mod poliovirus og andre biologiske stoffer, op-
splitning af lægemiddelpakninger til veterinær brug og gebyr
for visse opgaver vedrørende medicinsk udstyr m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har generelt til formål at sikre, at reglerne på
området for lægemidler og medicinsk udstyr er tidssvarende
og tager højde for udviklingen på området for lægemidler og
medicinsk udstyr. Med lovforslaget foreslås det at skabe
hjemmel til certificering af myndigheders og virksomheders
håndtering af poliovirus i Danmark, til adgang til opsplitning
af lægemiddelpakninger til veterinær brug og til gebyr for
visse opgaver vedrørende medicinsk udstyr m.v.
Ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis
og lov om euforiserende stoffer (Eksport af cannabisbulk,
brug af pesticider, kontraktudlægning, tilskudsordning, ge-
byrer m.v.) (Okt I)
Med lovforslaget foreslås det at indføre en særskilt tilskuds-
ordning til cannabisprodukter i tilknytning til den fireårige
forsøgsordning med medicinsk cannabis. Desuden foreslås
det, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om eksport af dansk dyrket cannabisbulk samt krav til brug
af pesticider i importerede cannabisprodukter. Herudover
forslås det, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om opkrævning og betaling af gebyrer fra virksomhe-
der til hel eller delvis dækning af Lægemiddelstyrelsens ud-
gifter til administration af udviklings- og dyrkningsordnin-
gen af medicinsk cannabis i Danmark.
Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed,
sundhedsloven og forskellige andre love (Autorisation af am-
bulancebehandlere og registrering af ambulancebehandlere
med særlig kompetence (paramedicinere), opgavespecifik
autorisation af behandlerfarmaceuter, genordination af recep-
tpligtig medicin, ordination af dosisdispensering med til-
skud, organisatorisk ansvar m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har for det første til formål at indføre en autori-
sationsordning for ambulancebehandlere og en registrering
af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedi-
cinere). For det andet har lovforslaget til formål at indføre en
opgavespecifik autorisation for behandlerfarmaceuter, der
skal gøre det muligt for apoteksenheder at tilbyde to nye
sundhedsydelser: genordination af receptpligtig medicin og
beslutning om dosisdispensering med tilskud. For det tredje
vedrører lovforslaget øget fokus på det organisatoriske an-
svar i sundhedsvæsenet med henblik på at sikre, at de drifts-
ansvarlige sikrer de nødvendige rammer for, at sundhedsper-
soner kan udøve deres hverv. Endelig foreslås med lovforsla-
get en ændring af reglerne om opkrævning af gebyr ved regi-
strering af behandlingssteder.
Ændring af sundhedsloven (Indførelse af forsøgsordning
med risikodeling i medicintilskudssystemet) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre en forsøgsordning med
risikodeling i medicintilskudssystemet med henblik på at
styrke patienternes lette adgang til tilskud til innovative læ-
gemidler. Forslaget muliggør, at lægemidler, hvor der er øko-
nomisk risiko for uhensigtsmæssigt førstevalg, og som derfor
i dag ikke ville opnå generelt klausuleret tilskud, alligevel
kan have mulighed herfor, ved at Lægemiddelstyrelsen med
virksomhedernes accept træffer afgørelse om risikodeling, så-
ledes at det offentlige sundhedsvæsen kan friholdes for den
økonomiske risiko forbundet med uhensigtsmæssigt første-
valg, idet virksomhederne bærer denne. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringens vækstplan for Life Science fra
marts 2018.
Ændring af lov om lægemidler og lov om forbud mod salg af
tobak og alkohol til personer under 18 år (Flytning af inspek-
tionsopgaver fra Lægemiddelstyrelsen til Sikkerhedsstyrel-
sen og tilførsel af kontrolopgave til Sikkerhedsstyrelsen)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at flytte tilsynet med forhand-
lingssteder, der har Lægemiddelstyrelsens tilladelse til salg af
håndkøbsmedicin, fra Lægemiddelstyrelsen til Sikkerheds-
styrelsen. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringens udspil Bedre Balance II - statslige arbejdspladser tæt-
tere på borgere og virksomheder fra januar 2018. Det foreslås
desuden at tilføre Sikkerhedsstyrelsen den supplerende op-
gave at overvåge overholdelse af forbuddet mod salg af to-
bak til unge under 18 år og alkohol til unge under henholds-
vis 18 og 16 år i forlængelse af den kontrol, som Sikkerheds-
styrelsen allerede udfører på tobaksområdet.
Ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det
statslige bidrag til finansiering af regionerne) (Okt I)
24 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Lovforslaget har til formål at muliggøre, at en del af det stats-
lige tilskud til regionerne til sundhedsvæsenet kan afhænge
af regionernes resultater på et bredt sæt af kriterier. Lovfor-
slaget er et centralt element i en ændret styring på sundheds-
området, hvor der med en ny styringsmodel fra 2019 skal
sættes et øget fokus på sammenhæng samt nærhed og min-
dre fokus på at øge aktiviteten på sygehusene. Den ny sty-
ringsmodel med bl.a. afskaffelse af produktivitetskravet og
den statslige aktivitetspulje og introduktionen af ny nærheds-
finansiering er en opfølgning på aftalen mellem regeringen
og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019.
Ændring af lov om tobaksvarer m.v. og lov om forbud mod
salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (Etablering
af et sporingssystem og et sikkerhedsmærkningssystem mod
ulovlig handel med tobaksvarer samt skærpede sanktioner
ved salg af tobak til personer under 18 år) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at etablere nærmere rammer for et
sporbarhedssystem for tobaksvarer, herunder bestemmelser
om identitetsmærke og sikkerhedsfeature på den enkelte to-
baksenhed. Endvidere har lovforslaget til formål at skærpe
sanktionerne ved salg af tobak til personer under 18 år.
Lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på
sundhedsområdet (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at oprette en certificeringsord-
ning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet for at sik-
re en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen på områ-
det. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven
for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra december
2017.
Ændring af sundhedsloven og lov om videnskabsetisk be-
handling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
(Ændring af aldersgrænse for stillingtagen til organdonation
og transplantationsrelateret forskning på hjernedøde samt
obduktion af personer under 50 år, der dør pludseligt og
uventet) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at styrke organdonationsområ-
det og desuden sikre, at obduktioner tilbydes i større omfang
ved pludselig uventet død. Således foreslås det at ændre al-
dersgrænsen for udtagelse af væv og andet materiale fra af-
døde med henblik på transplantation fra 18 år til 15 år og der-
ved give unge en højere grad af medindflydelse og mulighed
for selv at give samtykke til organdonation. For at styrke be-
handlingstilbuddene ved transplantation på sigt forslås det,
at det nuværende forbud mod forskning på hjernedøde fravi-
ges, hvor forskningsprojektet netop har til hensigt at optime-
re transplantationsresultater. Den del af lovforslaget, som
vedrører obduktion af personer under 50 år, der dør pludse-
ligt og uventet, har til formål at sikre, at flere i denne gruppe
obduceres, og at der opretholdes en af høj faglig kvalitet af
disse obduktioner samtidig med, at det bliver muligt i højere
grad at målrette tilbud om genetisk udredning af pårørende,
hvor der er indikation for, at dødsfaldet skyldes en arvelig li-
delse.
Ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat syge-
husbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at etablere en hjemmel til at op-
kræve betaling fra tredjelandsborgere for akut og fortsat sy-
gehusbehandling, der modtages under midlertidigt ophold i
Danmark. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fi-
nansloven for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra
december 2017.
Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed (Nåleakupunktur på brystkas-
sen) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at sikre, at nåleakupunktur på
brystkassen foregår med størst muligt sigte på at forebygge,
erkende og håndtere symptomer på eventuel punktering af
lungen/lungerne.
Lov om fjernelse af tatovering med laser (Dec I)
Lovforslagets formål er at sikre forbrugerne således, at de får
mulighed for at benytte et sted, hvor der fjernes tatoveringer
med laser, der opfylder fastsatte krav til udøvelse af fjernelse
af tatoveringer med laser.
Ændring af sundhedsloven (Bedre digitalt samarbejde i
sundhedsvæsenet og påmindelser til forældre vedrørende
børnevaccination) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at understøtte et bedre digitalt
samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæ-
senet. Forslaget skal desuden give et klarere hjemmelsgrund-
lag for behandling af data fra administrative nationale regi-
stre til brug for beslutningsstøtte i forbindelse med patientbe-
handling. Forslaget har desuden til formål at forbedre tilslut-
ningen til det danske børnevaccinationsprogram ved at udvi-
de muligheden for at sende påmindelser til forældre om an-
befalede børnevaccinationer.
Ændring af sundhedsloven (Forenkling af høreapparatområ-
det m.v.) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at sikre borgere med høretab en
hurtig, effektiv og sammenhængende behandling i offentligt
eller privat regi.
Ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov
om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger (Implemente-
ring af »tillidspakken«, beskyttelse af sundhedspersoner i
rapporteringer af utilsigtede hændelser, second opinion af
lægeerklæringer, sprogkrav til sundhedspersoner og forenk-
let procedure for anmeldelse som virksomhedsansvarlige
læge eller tandlæge) (Jan II)
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 25
Med lovforslaget gennemføres de initiativer, der kræver lov-
givning, i sundhedsministerens »tillidspakke« fra januar
2018, der har til formål at styrke sundhedspersonalets retssik-
kerhed og genskabe tilliden til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Endvidere tydeliggøres, at alle sundhedspersoner i en rap-
portering af en utilsigtet hændelse er beskyttet mod discipli-
nære, tilsynsmæssige eller strafferetlige foranstaltninger.
Herudover gennemføres tilpasninger af gældende ret som
følge af, at Styrelsen for Patientklager skal foretage »second
opinions« af lægeerklæringer i indfødsretssager. Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på indfødsretsaftalen mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra juni
2018. Desuden præciseres arbejdsgiverens forpligtelse til at
sikre de nødvendige sprogkundskaber hos udenlandske
sundhedspersoner, der søger beskæftigelse i det danske
sundhedsvæsen. Endelig ændres pligten for klinikejere til at
anmelde en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge til en
pligt for behandlingsstedet.
Ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,
ændring af lov om retspsykiatrisk behandling m.v., lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og sundhedsloven (Målgruppen for udarbejdel-
se af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse
af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af
retspsykiatriske patienter på private psykiatriske hospitaler
m.v., sikring af straksbehandling af akutte abstinenser, imple-
mentering af statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien)
(Feb I)
Formålet med lovforslaget er at udvide målgruppen for ud-
skrivningsaftaler og koordinationsplaner, at tilvejebringe en
hjemmel til anvendelse af kropsscannere og narkohunde, at
tilvejebringe en hjemmel til private psykiatriske hospitalers
varetagelse af den daglige behandling af patienter med en
ambulant behandlingsdom, at afskaffe ordningen om tvun-
gen opfølgning, at sikre straksbehandling af akutte abstinen-
ser og at implementere en statslig færdigbehandlingstakst i
psykiatrien.
Ændring af lov om klage- om erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (Erstatning for nød- og beredskabslæge-
midler) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at udvide lægemiddelskade-
erstatningsordningen, sådan at der kan ydes erstatning for
lægemiddelskader forårsaget af lægemidler udleveret i Dan-
mark til nød- og beredskabssituationer m.v.
Ændring af sundhedsloven og ændring af komitéloven (Styr-
kelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning)
(Feb II)
Formålet med forslaget er at styrke borgernes tryghed og til-
lid til sundhedsforskning ved at styrke den videnskabsetiske
vurdering. Det foreslås bl.a. at flytte opgaven med godken-
delse af videregivelse af journaloplysninger til konkrete (regi-
ster)forskningsprojekter med samfundsmæssig relevans fra
Styrelsen for Patientsikkerhed til komitésystemet. Endvidere
foreslås der indført krav om en videnskabsetisk vurdering af
(register)forskningsprojekter med følsomme data udledt af
biologisk materiale.
TRANSPORT-, BYGNINGS- OG BOLIGMINISTEREN
Ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder
og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af
ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler,
ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at konsolidere ghettokriterier,
styrke omdannelse af ghettoområder gennem udviklingspla-
ner og blandede boligformer, bredere anvendelse af netto-
salgsprovenu og frafald af tillægskøbesum, nye opsigelses-,
udlejnings- og anvisningsregler, lettere udsættelse af krimi-
nelle beboere samt mulighed for afvikling af de hårdeste
ghettoområder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og
Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af
Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion
af ydelsesstøtte) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at afsætte investeringsrammer fra
Landsbyggefonden til at gennemføre omfattende fysiske for-
andringer af de udsatte boligområder i form af renovering,
nedrivning og støtte til boligsocial indsats samt til infrastruk-
turændringer. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fi-
nansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallel-
samfund og aftalen om Landsbyggefondens ramme til fysi-
ske forandringer af de udsatte boligområder m.v. i perioden
2019-2026 begge mellem regeringen (Venstre, Lieberal Allian-
ce og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra maj
2018.
Ændring af færdselsloven (Forhøjelse af bøde for parkering
på ramper, forhøjelse af parkeringsafgifter for store køretøjer,
Færdselsstyrelsens mulighed for overtagelse af parkrings-
kontrollen, ændring af klageadgange) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at understøtte overholdelsen af
tidsrestriktionerne for lastbiler på statens rastepladser ved at
forhøje parkeringsafgiften for tunge køretøjer samt bøden for
standsning og parkering på motorvejsnettet, herunder nød-
spor og rabat samt til- og frakørsler til motorvejsrastepladser.
Herudover skabes der hjemmel til, at Færdselsstyrelsen kan
overtage parkeringskontrollen på de statslige veje. Endelig
foreslås en ændring af klageadgangen for visse afgørelser
truffet af politiet, så klager fremadrettet behandles af trans-
port-, bygnings- og boligministeren. Lovforslaget er en op-
følgning på aftalen om finansloven for 2018 mellem regerin-
gen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepar-
ti) og Dansk Folkeparti fra maj 2018.
26 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskab
By & Havn I/S (Ny arealinddeling og arealanvendelse i Kø-
benhavns Ydre Nordhavn) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt at ændre på
arealanvendelse på opfyldningen i Ydre Nordhavn, så det
bliver muligt at forlænge den eksisterende krydstogtskaj
samt forøge det rekreative areal på opfyldningen, mens area-
let anvendt til containerterminal med tilhørende bygninger
og anlæg samt de fornødne adgangsveje m.v. reduceres.
Ændring af færdselsloven (Klip i kørekortet for benyttelse af
håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikations-
apparater under kørsel m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skærpe sanktionen for overtræ-
delse af forbuddet mod brug af håndholdt mobiltelefon un-
der kørslen, således at overtrædelse af forbuddet vil blive
sanktioneret med et klip i kørekortet udover den allerede
gældende bødestraf. Derudover foreslås det gældende for-
bud gjort teknologineutralt, således at forbuddet fremover
gælder alt håndholdt teleudstyr og alle former for kommuni-
kationsapparater.
Ændring af lov om letbane på Ring 3 og lov om Metroselska-
bet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Transport-,
bygnings- og boligministerens udtræden af Hovedstadens
Letbane I/S) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en statslig udtræ-
den af Hovedstadens Letbane I/S og indebærer, at statens op-
rindelige indskud i letbanen ændres til et tilskud på samme
beløb. Lovforslaget er en opfølgning på en aftale i forligs-
kredsen bag letbanen i Ring 3 fra februar 2018.
Ændring af lov om trafikselskaber (Overdragelse af statens
praktiske trafikkøberansvar for Øresundstogtrafikken til Skå-
netrafikken) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til, at
transport-, bygnings- og boligministeren kan overdrage sta-
tens praktiske trafikkøberansvar af Øresundstogsbetjeningen
på jernbanestrækningen mellem Østerport Station og græn-
sen til Sverige på Øresundsforbindelsen til Skånetrafikken.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fremtidens tog-
trafik i hovedstadsområdet mellem regeringen (Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folke-
parti og Radikale Venstre fra december 2017.
Ændring af jernbaneloven (Master til brug for mobil- og in-
ternetdækning i tog) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til, at
transport-, bygnings- og boligministeren kan ekspropriere og
foretage forundersøgelser i forbindelse med anlæggelse af
master og dertilhørende tekniske anlæg langs jernbanen med
henblik på at opnå bedre mobil- og internetdækning i tog.
Ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S
og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Udvikling af områ-
det ved Ny Ellebjerg Station) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det retlige grund-
lag for Metroselskabet I/S’ gennemførelse af det kommende
udviklingsprojekt ved Ny Ellebjerg Station, herunder grund-
laget for det statslige bidrag i form af overdragelse af bygge-
retten over statens banearealer i området. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen mellem staten, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune om at anlægge den kommende
metrostation ved Ny Ellebjerg som en underjordisk station
fra oktober 2016.
Ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboli-
ger (Nedsættelse af grundkapital for almene boliger og kapi-
talindskud for friplejeboliger, differentieret grundkapital for
almene familieboliger og udlejning af kommunalt ejede alme-
ne ældreboliger som almene ungdomsboliger) (Okt I)
Lovforslaget indeholder forslag om nedsættelse af kommu-
nal grundkapital til almene boliger og kapitalindskud til frip-
lejeboliger samt differentiering af kommunal grundkapital til
almene familieboliger. Derudover indeholder lovforslaget
forslag om adgang til udlejning af kommunalt ejede almene
ældreboliger som almene ungdomsboliger under særlige om-
stændigheder. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen
mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for
2019.
Ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at styrke kommunernes kon-
trol- og sanktionsmuligheder i forhold til reglerne om bo-
pælspligt, herunder samkøring af CPR- og BBR- registrene,
adgang til forbrugsoplysninger, adgang til kontrolbesøg og
skærpede bødestørrelser.
Ændring af lov om trafikselskaber (Muliggørelse af digitale
infrastrukturløsninger m.v.) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at muliggøre en modernisering
af vilkårene for passagervendte transport- og mobilitetsløs-
ninger, herunder for så vidt angår udviklingen af digitale in-
frastrukturløsninger. Lovforslaget omfatter endvidere en for-
enkling af afstandskravet til fjernbuskørsel.
Ændring af Sund & Bælt Holding loven (Justering af selska-
bets retlige ramme) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at foretage visse justeringer af den
retlige ramme for Sund og Bælt Holding A/S og datterselska-
bernes virke, herunder hjemmel til at koncernen kan udføre
aktiviteter i forbindelse med en teknisk forberedelse af regu-
lering af vejtrafik, f.eks. vejbenyttelsesafgifter. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om omlægning af bilafgifterne mel-
lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra september 2017. Der-
udover får selskabet mulighed for at udvikle arealer som sel-
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 27
skabet ejer, ligesom der skabes hjemmel til, at de kommerciel-
le selskaber generelt kan indgå partnerskabsaftaler.
Ændring af lov om almene boliger m.v. (Nøglefærdigt bygge-
ri) (Jan II)
Med lovforslaget ændres reglerne om finansiering af nybyg-
geri med henblik på at give almene boligorganisationer m.v.
mulighed for under visse betingelser at erhverve et alment
boligbyggeri, der opføres af en privat grundejer i overens-
stemmelse med erhververens behov (nøglefærdigt byggeri).
Ændring af jernbaneloven (Implementering af den tekniske
del af EU’s 4. jernbanepakke) (Feb I)
Lovforslaget implementerer den tekniske del af EU’s 4. jern-
banepakke, som har til formål at øge kvaliteten og effektivite-
ten af jernbanetransporten ved at fjerne hindringer på EU’s
jernbanemarked. Lovforslaget omfatter de nationale konse-
kvenser af, at den europæiske unions jernbaneagentur om-
dannes til at være en operationel europæisk jernbanemyndig-
hed, der udsteder EU-certifikater og køretøjsgodkendelser til
jernbanevirksomheder, der skal køre grænseoverskridende
trafik, og være systemmyndighed for ERTMS m.v.
Havnelov (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at modernisere havneloven.
Lovforslaget fremsættes på baggrund af anbefalinger fra et
nedsat ekspertudvalg, der blev afleveret til transport-, byg-
nings- og boligministeren i maj 2018.
UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved vide-
regående uddannelser, lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om Udbeta-
ling Danmark (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse
efter en kilometersats, hjemmel til at kræve for meget modta-
get godtgørelse tilbagebetalt m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at justere reglerne for befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende ved videregående ud-
dannelser og ungdomsuddannelser m.v. Dette indebærer
blandt andet ændringer af ordningen om godtgørelse efter en
kilometersats, herunder fastsættelse af hjemmel til at kræve
for meget modtaget godtgørelse tilbagebetalt.
Ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Etable-
ring og finansiering af forskningsenheder med fokus på
transformativ forskning m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe rammerne for, at
Danmarks Grundforskningsfond kan bidrage til etableringen
af forskningsenheder med fokus på transformativ forskning
på allerhøjeste internationale niveau. Lovforslaget er bl.a. en
opfølgning på regeringens forsknings- og innovationspoliti-
ske strategi »Danmark – Klar til fremtiden« fra december
2017.
Ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelses-
støtte (Sammenlægning af flere krav om tilbagebetaling af SU
og SVU til ét tilbagebetalingskrav samt forhøjelse af fribeløb
under lønnet praktik på uddannelsen til transportbetjent)
(Nov I)
Formålet med lovforslaget er at give mulighed for, at visse
krav om for meget udbetalt uddannelsesstøtte og voksenud-
dannelsesstøtte – udbetalt over flere måneder - kan lægges
sammen til ét samlet tilbagebetalingskrav med ét stiftelses-
og forfaldstidspunkt. Lovforslaget vil endvidere give mulig-
hed for, at transportbetjentelever i perioder med lønnet prak-
tik kan tildeles det højeste fribeløb.
Ændring af lov om erhvervsakademier for videregående ud-
dannelser, lov om professionshøjskoler for videregående ud-
dannelser og lov om medie- og journalisthøjskolen (Bedre
rammer for ledelse på erhvervsakademier, professionshøjsko-
ler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at skabe bedre rammer for le-
delse på erhvervsakademier, professionshøjskoler og Dan-
marks Medie- og Journalisthøjskole. Lovforslaget skal bl.a.
følge op på et eftersyn af de styringsmæssige rammer for de
videregående uddannelsesinstitutioner, som Uddannelses-
og Forskningsministeriet gennemførte i 2016. Formålet med
eftersynet var at vurdere, om de nuværende rammer i til-
strækkelig grad understøtter institutionernes samfundsmæs-
sige betydning og ansvar.
Ændring af universitetsloven (Opfølgning på anbefalinger
fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gøre universitetsuddannel-
serne mere fleksible og styrke de studerendes tilknytning til
arbejdsmarkedet. Med lovforslaget følges der bl.a. op på vis-
se anbefalinger fra »Udvalg om bedre universitetsuddannel-
ser«. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
fra november 2016.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet
(Nov II)
UDENRIGSMINISTEREN
Folketingsbeslutning om dansk fregatbidrag til hangarskibs-
gruppe (Nov II)
Formålet med beslutningsforslaget er at opnå Folketingets
samtykke til udsendelsen af en dansk fregat til en fransk han-
garskibsgruppe i 2019. Danmark kan tilbyde at bidrage til
hangarskibsgruppen med en fregat og op til ca. 155 personer
forventeligt fra ultimo februar til medio maj 2019. Opgaveløs-
ningen forudsætter et mandat til udvidet selvforsvar af øvri-
28 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
ge enheder indsat i hangarskibsgruppen. Bidraget vil indled-
ningsvist skulle deltage i et træningsforløb ud for den franske
Middelhavskyst, inden hangarskibsgruppen deployeres ope-
rativt i Middelhavet, Det Indiske Ocean og evt. Den Persiske
Golf.
Folketingsbeslutning om maritim grænsedragning mellem
Kongeriget Danmark og hhv. Norge og Island vedrørende
området nord for Færøerne (Dec I)
Formålet med beslutningsforslaget er at opnå Folketingets
samtykke til grænsedragningstraktaten mellem Kongeriget
Danmark, Norge og Island for så vidt angår kontinentalsok-
len nord for Færøerne. Traktaten fastsætter Kongeriget Dan-
marks maritime grænse og regulerer herudover bl.a., hvorle-
des parterne skal forholde sig i tilfælde af grænseoverskri-
dende mineralforekomster.
Redegørelser til Folketinget:
– Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet (Okt I)
– Arktisk redegørelse (Okt I)
– Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2019-2020 (Nov I)
– Redegørelse om udvalgte internationale organisationer
(OSCE, Østersørådet, Europarådet) og det nordiske for-
svars- og beredskabssamarbejde (Mar I) – sammen med
forsvarsministeren
UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN
Ændring af lov om ændring af udlændingeloven og udlæn-
dingeloven (Revision af reglerne om transportøransvar i for-
bindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengen-
grænser samt justering af de supplerende overførte betingel-
ser for ægtefællesammenføring) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en revision af reg-
lerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig
grænsekontrol ved indre Schengengrænser. Lovforslaget vil
endvidere indeholde forslag om justering af de såkaldt sup-
plerende overførte betingelser for ægtefællesammenføring i
udlændingelovens § 9, stk. 16.
Ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddan-
nelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommu-
nalbestyrelserne af ceremoniel underskrivning af grundloven
m.v., forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret
ved naturalisation samt fastsættelse af nærmere regler om
udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.) (Okt II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om hjemmel til, at en cere-
moniel underskrivning af grundloven m.v. henlægges til
kommunalbestyrelserne, og til, at udlændinge- og integrati-
onsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvikling af
ceremonierne. Endvidere vil forslaget indeholde forslag om
ændring af indfødsretslovens § 12 (forhøjelse af gebyret for
indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret). Lovforslaget
vil endvidere indeholde forslag om ændring af lov om dan-
skuddannelse til voksne udlændinge m.fl., således at udlæn-
dinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse kan
fastsætte regler om registrering af alle udlændinges deltagel-
se i danskundervisning. Lovforslaget er en opfølgning af af-
talen om indfødsret mellem regeringen (Venstre, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti fra juni 2018.
Lov om indfødsrets meddelelse (Okt II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
erhverver dansk indfødsret.
Ændring af udlændingeloven (Ophævelse af reglen om bort-
fald af opholdstilladelse meddelt til børn sendt på genopdra-
gelsesrejse og udvisning af forældrene) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ophæve den skærpede bort-
faldsregel, der vedrører bortfald af et barns opholdstilladelse,
når barnet har opholdt sig uden for landet i mere end tre på
hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller an-
det udlandsophold af negativ betydning for skolegang og in-
tegration. Lovforslaget forventes endvidere at indeholde for-
slag om at skærpe reglerne om udvisning, således at forældre
fremover skal kunne udvises, hvis de sender deres barn på en
genopdragelsesrejse, der er til alvorlig fare for barnets sund-
hed og udvikling, og i den forbindelse idømmes en ubetinget
frihedsstraf.
Ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og
lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reg-
lerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge,
justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præci-
sering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlæn-
dinge ved udsendelse, kompetenceændringer som følge af
nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.) (Nov II)
Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om
anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på delvis
lukkede og sikrede døgninstitutioner efter udlændingelovens
kapitel 9 b. Derudover foreslås der en justering af klagead-
gangen i sager om administrativ frihedsberøvelse, præcise-
ring af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge
ved udsendelse og en præcisering af reglerne om varigheden
af frihedsberøvelse. Som følge af nedlæggelse af Statsforvalt-
ningen foreslås også ændringer vedrørende kompetencen til
at behandle visse sagstyper. Endelig indeholder lovforslaget
lovtekniske præciseringer som følge af, at opholdsordningen
for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere
med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer blev ophæ-
vet med virkning fra 1. juli 2018.
Ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt
for udlændinge på tålt ophold ved ophævelse af opholds-
pligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægts-
fængsling og afsoning i fodlænke på et indkvarteringssted,
og præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt) (Jan I)
Lovforslaget har til formål at give Kriminalforsorgen en
hjemmel til adgang uden retskendelse til bopælen under va-
retægtsfængsling og afsoning i fodlænke på et indkvarte-
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 29
ringssted med henblik på at udføre kontrol. Lovforslaget
har endvidere til formål at skærpe reglerne, så udlændinge
på tålt ophold, som får ophævet deres opholdspligt, får pligt
til at orientere myndighederne om deres opholdssted. Lov-
forslaget har endelig til formål at skærpe reglerne, så udlæn-
dinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlæn-
dingelovens § 21 b (om fremmedkrigere) kan pålægges op-
holds-, underretnings- og meldepligt indtil de udrejser af
Danmark, uanset om de medvirker til udrejsen.
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på evaluering af
Danmarks anvendelse af Schengenreglerne for så vidt angår
tilbagesendelse) (Jan II)
Kommissionen gennemførte i februar 2017 en evaluering af
Danmarks gennemførelse af bl.a. udsendelsesdirektivet. På
den baggrund har Kommissionen fremsat en række anbefa-
linger med henblik på at sikre, at Danmark til fulde opfylder
direktivet. Lovforslaget har til formål at gennemføre de nød-
vendige lovændringer.
Ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om ud-
stedelse af særlig rejselegitimation for udlændinge i Dan-
mark m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at skærpe reglerne yderligere om
udstedelse af særlig rejselegitimation for udlændinge i Dan-
mark. Formålet med lovforslaget er endvidere at indføre ge-
byr for indgivelse af ansøgninger om laissez-passer til brug
for rejser til og fra Danmark.
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på udspil og for-
handlinger om styrket rekruttering af udenlandsk arbejds-
kraft) (Feb I)
Regeringen ønsker at styrke virksomhedernes adgang til re-
kruttering af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra tred-
jelande og sikre, at reglerne er lette at håndtere og så lidt bu-
reaukratiske som muligt for både virksomheder og arbejdsta-
gere. Regeringen vil på den baggrund komme med et udspil
om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.
Ændring af udlændingeloven (Hjælp til arbejdsgivere, så de
ikke uforvarende overtræder udlændingeloven og øgede bø-
der overfor arbejdsgivere, der under skærpende omstændig-
heder ansætter ulovlig arbejdskraft) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tiltag
med henblik på at bekæmpe ulovligt arbejde, herunder at øge
bøderne overfor de arbejdsgivere, der ansætter ulovlig ar-
bejdskraft, når der foreligger skærpende omstændigheder,
samt hjælpe arbejdsgiverne, så de ikke uforvarende overtræ-
der udlændingeloven ved ansættelse af udenlandsk arbejds-
kraft. Lovforslaget er en opfølgning af aftalen om finansloven
for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra december
2017.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af ETIAS-for-
ordningen og justering af administrationen af Udlændingein-
formationsportalen) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af
udlændingeloven, som er nødvendige for, at Danmark kan
gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets ETIAS-forord-
ning, der vedrører oprettelse af et EU-system om rejseinfor-
mation og rejsetilladelser for tredjelandsstatsborgere, der er
fritaget for krav om visum. Som et led i en styrkelse og admi-
nistrativ forenkling af digitaliseringsarbejdet foreslås det der-
udover, at ansvaret for administrationen af Udlændingeinfor-
mationsportalen (UIP) overføres fra Udlændingestyrelsen til
Udlændinge- og Integrationsministeriets Koncern It.
Ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) (Vide-
reførelse af iguordningen) (Feb II)
Som opfølgning på trepartsaftalen mellem regeringen og ar-
bejdsmarkedets parter om arbejdsmarkedsintegration fra
marts 2016 blev der indført en integrationsgrunduddannelse
(igu) som en 3-årig forsøgsordning med det formål at give
flygtninge og familiesammenførte mulighed for at komme i
arbejde hurtigt og opnå kvalifikationer, som står mål med
kravene på det danske arbejdsmarked. Ordningen udløber
den 30. juni 2019. En videreførelse af ordningen i samme eller
justeret form skal forhandles med arbejdsmarkedets parter
inden udgangen af 2018. Lovforslagets nærmere udformning
afhænger af den konkrete model, der kan opnås enighed om.
Lov om indfødsrets meddelelse (Apr II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
erhverver dansk indfødsret.
UNDERVISNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at oprette ta-
lentklasser i musik og integrerede biblioteker) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at give skolerne frihed til dels at
etablere fælles ledelse af det lokale bibliotek og det pædago-
giske læringscenter på skolen og dels at oprette klasser med
fokus på udvikling af elever med et musikalsk talent.
Ændring af lov om kommunale internationale grundskoler
(Udskydelse af revisionsbestemmelse) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en lovpligtig re-
vision af loven. Da kommunerne kun har haft mulighed for
at gøre brug af loven siden skoleåret 2015/16, foreslås det, at
lovrevisionen udsættes til folketingsåret 2021/22.
Lov om et nationalt naturfagscenter (Okt I)
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens »Nationale na-
turvidenskabsstrategi« fra marts 2018, hvorefter der skal ske
en gennemgang og refokusering af det nuværende center for
30 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
undervisning i natur, teknik og sundhed. Lovforslaget inde-
holder en opdatering og ajourføring af lovgrundlaget for det
nationale naturfagscenter, herunder dets virke og funktion.
Formålet hermed er at sikre, at centeret endnu bedre skal
kunne håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer inden
for undervisning i natur og teknik.
Ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
forskellige andre love (Obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder, konsekvent indgriben overfor dårligt præste-
rende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styr-
ket forældreansvar gennem mulighed for standsning af bør-
necheck m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre sprogprøver på grund-
skoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder, der gi-
ves mulighed for konsekvent indgriben over for folkeskoler
med vedvarende dårlige resultater, og endelig fastsættes reg-
ler om styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald
af børnecheck for elever, som ikke deltager i undervisningen i
folkeskolen. Lovforslaget har endvidere til formål at indføre
nye sanktionsmuligheder over for ungdomsuddannelsesin-
stitutionerne med vedvarende dårlige resultater, hvorefter
undervisningsministeren kan påbyde en institution at stoppe
for optag af elever med lav faglighed. I særligt grove tilfælde
skal ministeren endvidere kunne pålægge institutionen at fu-
sionere med en anden institution eller lukke. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen på undervisningsområdet om at be-
kæmpe parallelsamfund mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet
og Dansk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige an-
dre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videre-
uddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgø-
relsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) (Okt I)
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober 2017
en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-
og videreuddannelse. Første del af den lovgivningsmæssige
udmøntning af trepartsaftalen er sket ved lov nr. 1693 fra de-
cember 2017. Nærværende lovforslag indgår i udmøntningen
af de resterende dele af trepartsaftalen, som kræver lovæn-
dring, herunder styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og
videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-
godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets
område og lov om specialpædagogisk støtte ved videregåen-
de uddannelser (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skri-
vetolkeområdet (levering af tolkebistand til døve, døvblinde
og svært hørehæmmede), adgang til specialpædagogisk støt-
te på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen
mellem uddannelsesniveauer) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at give undervisningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om frit leverandørvalg for
elever, kursister og studerende, der er berettigede til at mod-
tage specialpædagogiske støtteydelser (tegnsprogs- og skri-
vetolkeområdet). Bemyndigelsen omfatter endvidere mulig-
hed for etablering af frit leverandørvalg inden for andre støt-
teformer end tegnsprogs- og skrivetolkning. Lovforslaget er
en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016
samt aftalen om bedre veje til uddannelse og job mellem alle
Folketingets partier fra oktober 2017.
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov
om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til
brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi-
drag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag og
merbidragsfritagelse m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til hovedformål at opdatere modelparame-
trene for erhvervsuddannelser, der indgår i beregningen af
det praktikpladsafhængige AUB-bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som udtryk for en forventning i forhold
til stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft i
forhold til det forventede udbud af arbejdskraft inden for den
pågældende uddannelse. Endvidere foreslås bl.a. justering af
det aktivitetsafhængige VEU-bidrag og merbidragsfritagelse.
Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af
tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.)
(Nov I)
Formålet med lovforslaget er at justere tilskudsbestemmel-
serne for efterskoler. Med lovforslaget foreslås etableret hjem-
mel til et nyt geografisk skoletilskud med henblik på at sikre
et bredt udbud af efterskoler. Endvidere foreslås en målret-
ning af det statslige tilskud til efterskoler til individuel sup-
plerende elevstøtte, så efterskoler med mange elever fra la-
vindkomstfamilier får relativt flere midler. Derudover fore-
slås det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra vis-
se lande og efterkommere heraf afskaffet, så disse elever til-
skudsmæssigt sidestilles med etnisk danske elever. Denne
del af lovforslaget er en opfølgning på regeringens finanslov-
forslag for 2019.
Ændring af lov om folkeskolen (Styrket praksisfaglighed
m.v.) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at gøre det obligatorisk for elever-
ne at have et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse, som
kan afsluttes med en prøve. Forslaget giver også eleverne et
retskrav på at komme i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse. Lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om styrket praksisfag-
lighed i folkeskolen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
fra juni 2018.
Lov om selvstyrende skoler (Forsøg med selvstyrende skoler)
(Feb II)
Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del) 31
Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til forsøg
med selvstyrende skoler. Lovforslaget er en opfølgning på re-
geringens udspil »Folkets skole: Faglighed, dannelse og fri-
hed - Justeringer af folkeskolereformen« fra september 2018,
der i øjeblikket forhandles med Folketingets partier.
Ændring af lov om folkeskolen (Justeringer af folkeskolere-
formen) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at følge op på regeringens udspil
»Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af
folkeskolereformen« fra september 2018 vedrørende ændrin-
ger af reglerne om timetallet i folkeskolen, ændring af regler-
ne om faglige bindinger for undervisningen, udvidelse af
skolebestyrelsens kompetencer og justering af folkeskolelo-
vens § 16 b. Udspillet forhandles i øjeblikket med Folketin-
gets partier.
Ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets
område (Styrkelse af erhvervsuddannelserne) (Feb II)
I regeringsudspillet »Fra folkeskole til faglært – erhvervsud-
dannelser til fremtiden« fra september 2018 er der lagt op til
at styrke søgningen til erhvervsuddannelserne. De kommen-
de lovforslag har til formål at følge op på dette udspil, som i
øjeblikket forhandles med Folketingets partier. Lovforslagene
forventes at indeholde initiativer om bl.a. styrket praksisfag-
lighed i folkeskolen, styrkelse af overgange og tilhørsforhold
til erhvervsuddannelserne, god uddannelsesstart og stærke
ungdomsuddannelsesmiljøer samt flere uddannelsesaftaler
ved uddannelsesstart. Der vil endvidere være initiativer om
professionalisering af institutionsbestyrelser og afbureaukra-
tisering af krav til erhvervsskolerne.
ÆLDREMINISTEREN
Ændring af lov om social service (Målretning af de forebyg-
gende hjemmebesøg) (Jan II)
Lovforslaget forpligter kommunerne til at tilbyde et forebyg-
gende hjemmebesøg til alle borgere, som bor alene, i deres
fyldte 70. år. Formålet med lovændringen er at styrke kom-
munernes forebyggende indsats ved at nå ældre, som er ud-
satte i overgangen fra arbejdsliv til pension. Fokus for de nye
besøg vil således være ældre, som blandt andet er i risiko for
isolation og ensomhed, og som ikke har nærtstående i hver-
dagen, som kan bistå dem og tage fat om de problemer, der
kan opstå. Tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg skal
anvendes til at identificere eventuelle problemer hos de æl-
dre, forebygge svækkelse m.v. og henvise til forskellige fore-
byggende og aktiverende tilbud. Med forslaget lægges der
samtidig op til en lempelse af reglerne, således at kommunal-
bestyrelsen herefter kun forpligtes til at tilbyde ældre i det
fyldte 81. år, et forebyggende hjemmebesøg, såfremt de på-
gældende er i særlig risiko for nedsat funktionsevne. Kom-
munalbestyrelsen skal fortsat tilbyde et forebyggende hjem-
mebesøg til alle borgere, i deres fyldte 75. år og 80. år og årli-
ge tilbud om besøg til alle, der er fyldt 82 år, og som bor i
kommunen.
Ændring af lov om social service (Afskaffelse af krav om en
tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i
hjemmeplejen) (Feb II)
Lovforslaget ophæver kommunalbestyrelsens forpligtelse til
at udarbejde, offentliggøre og følge op på en tilsynspolitik for
personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen.
Lovforslaget har til formål, at afskaffe regler, som ikke vurde-
res nødvendige. Baggrunden for lovforslaget er at følge op på
en anbefaling om at afskaffe tilsynspolitikkerne, som indgår i
afrapporteringen fra ældreministerens og KL’s arbejde om
forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen fra
januar 2018. Anbefalingen har afsæt i, at der fra kommunal
side blev peget på, at kravet om tilsynspolitikkerne er et unø-
digt krav, som ikke har indholdsmæssig betydning for tilsy-
net. Med lovforslaget vil kommunernes forpligtelse til at føre
tilsyn være uændret.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om ældreområdet (Apr I)
ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTEREN
Ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale
og regionale valg, lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, partiregnskabsloven og lov om kommu-
nernes styrelse (Ændring af antallet af danske medlemmer af
EuropaParlamentet, forbud mod ens listebetegnelser, valgret
til Europa-Parlamentsvalg til udlandsdanskere under værge-
mål med fratagelse af den retlige handleevne, sikring af ud-
øvelsen af herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed
fra bopælstidspunktet, lovfæstelse af en særlig vederlagsord-
ning for stedfortrædere i kommunalbestyrelsen og regionsrå-
det m.v.) (Okt I)
Lovforslaget implementerer Det Europæiske Råds afgørelse
2018/937/EU af 28. juni 2018 om Europa-Parlamentets sam-
mensætning, der indebærer, at antallet af danske medlem-
mer, som vælges til Europa-Parlamentet for valgperioden
2019-2024, ændres fra 13 til 14 fra det tidspunkt, hvor Det
Forenede Kongeriges udtræden af Unionen får retskraft. Lov-
forslaget indfører endvidere et forbud mod ens listebetegnel-
ser i samme kommune henholdsvis region ved kommunale
og regionale valg. Desuden gives der valgret til Europa-Par-
lamentsvalg til udlandsdanskere under værgemål med frata-
gelse af den retlige handleevne. Yderligere sikres EU-borge-
res valgret til kommunale og regionale valg samt Europa-Par-
lamentsvalg fra det tidspunkt, hvor de har taget bopæl i Dan-
mark. Tillige gennemføres der forskellige mere tekniske æn-
dringer af valglovgivningen. Endelig lovfæstes en særlig ve-
derlagsordning for stedfortrædere indkaldt til enkelte møder
i kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Endelig overflyttes
opgaven som anmeldelsesmyndighed ved folketingsvalg fra
Statsforvaltningen og formanden for valgbestyrelsen i Born-
holms Kommune til Ankestyrelsen.
Ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsen-
tanter) (Okt I)
32 Redegørelse nr. R 1 (2/10 2018) (Skriftlig del)
Lovforslaget vedrører udpegelse af tre særlige ghettorepræ-
sentanter og deres virke. Ghettorepræsentanterne udpeges
for den kommunale valgperiode og skal uafhængigt af rege-
ringen følge indsatserne rettet imod ghettoområder og udsat-
te boligområder. Lovforslaget er en opfølgning på regerin-
gens strategi »Èt Danmark uden parallelsamfund – ingen
ghettoer i 2030« fra marts 2018 og aftalen om ghettorepræsen-
tanter mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra august
2018.
Ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner (Neutralisering af virkningerne for kommuner-
ne af det nye ejendomsvurderingssystem i 2020) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at etablere en fuld kompensations-
ordning for kommunerne for virkningerne af det nye ejen-
domsvurderingssystem i 2020, hvor de beregnede tab for
nogle kommuner som følge af det nye ejendomsvurderings-
system kompenseres fuldt ud, og kompensationen finansie-
res af de beregnede gevinster for andre kommuner. Lovfor-
slaget er en opfølgning på aftalen om tryghed om boligbe-
skatningen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti og Radikale Venstre fra maj 2017 og skal ses i sam-
menhæng med lovforslag under skatteministeren.
Lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed (Jan I)
Lovforslaget har til formål at lovfæste kommunalfuldmagts-
regler og myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsvirksom-
hed og fastsætte regler om prissætning heraf med henblik på
at sikre fair og lige konkurrence mellem offentlige og private
aktører. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundla-
get fra november 2016 og skal tillige ses i sammenhæng med
lovgivning på erhvervsministerens og ministeren for offent-
lig innovations område.
Lovgivning vedrørende hjemmel til kommunal og regional
erhvervsvirksomhed (Jan I)
Lovforslaget indebærer, at hjemler til kommunal og regional
erhvervsvirksomhed i særlovgivning søges identificeret med
henblik på at sikre klarere rammer for offentlige erhvervsak-
tiviteter. Lovforslaget indebærer endvidere, at der i særlov-
givning fastsættes regler om prissætning af kommunal og re-
gional erhvervsvirksomhed med henblik på at sikre fair og
lige konkurrence mellem offentlige og private aktører, lige-
som der fastsættes regler om klageadgang til den nye klage-
myndighed vedr. offentlig erhvervsaktivitet. Lovforslaget er
en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og
på delaftalen om fair og lige konkurrence mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra
april 2018.
Hermed slutter redegørelsen.