Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)
Kulturministeren (Mette Bock):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed (Gennemførelse af dele af medieaftalen
for 2019-2023 m.v.)
(Lovforslag nr. L 000)
Med lovforslaget foreslås følgende:
- Radio- og fjernsynslovens generelle bestemmelser om,
hvilke foretagender der udøver public service-virksomhed i
Danmark, forenkles.
- Reglerne for udpegning af medlemmer til DR᾽s besty‐
relse ændres.
- Kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte regler
om de regionale TV 2-virksomheder udvides til også at om‐
fatte tilsyn og sanktioner.
- Der indføres en bemyndigelse for kulturministeren til at
udbyde nye public service-kanaler m.v.
Lovforslaget forventes at indebære begrænsede admini‐
strative merudgifter for det offentlige og mindre negative
implementeringsomkostninger for det offentlige. Lovforsla‐
get vurderes at kunne have begrænsede erhvervsøkonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes ikke
at have administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget er erhvervsrettet, og det forventes, at loven
træder i kraft 1. januar 2019.
Idet jeg henviser til lovforslaget med tilhørende bemærk‐
ninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til Folketin‐
gets velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 000 Folketinget 2018-19
Kulturmin., j.nr.18/02947
AK001378
Kulturudvalget 2018-19
L 37 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 3. oktober 2018 af kulturminister (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(Gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023 m.v.)
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1. § 11, stk. 1, affattes således:
»DR, de regionale TV 2-virksomheder og TV 2/
DANMARK A/S udøver public service-virksomhed efter
reglerne i kapitel 4, 6 og 6 a.«
2. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I den samlede public service-virksomhed kan tilli‐
ge efter kulturministerens nærmere bestemmelse indgå pu‐
blic service-programvirksomhed, jf. § 10, i form af tv-kana‐
ler, radiokanaler, tilsvarende internetbaserede tjenester m.v.,
udøvet af andre foretagender end de, der er nævnt i stk. 1.
Tilladelse til denne programvirksomhed meddeles efter reg‐
lerne i kapitel 8.«
3. § 11, stk. 3-6, ophæves.
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 3-4.
4. § 13 a ophæves.
5. § 16, stk. 1, affattes således:
»DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som be‐
skikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger tre
medlemmer (herunder formanden), og de fastansatte medar‐
bejdere i DR udpeger to medlemmer og to suppleanter her‐
for. Folketingets seks største partier indstiller hver to kandi‐
dater, som kulturministeren og partierne i fællesskab skal
vælge imellem med henblik på udpegning af de seks rester‐
ende medlemmer. Kulturministeren beskikker næstforman‐
den blandt de seks medlemmer, der er udpeget af kulturmi‐
nisteren og partierne.«
6. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Vedtægten kan indeholde regler om tilsyn og sanktio‐
ner«.«
7. I § 42, nr. 1, udgår »ved hjælp af jordbaserede sendemu‐
ligheder«.
8. I § 43 udgår », og til uddannelsesaktiviteter i forbindelse
med ikkekommerciel lokal radio- og tv-virksomhed«.
9. Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a. Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til foretag‐
ender med henblik på udøvelse af public service-program‐
virksomhed, jf. § 11, stk. 2.«
10. I § 45, stk. 2, indsættes efter »ved hjælp af jordbaserede
sendemuligheder«: »samt tilladelse til public service-pro‐
gramvirksomhed i medfør af § 11, stk. 2,«
11. I § 47, stk. 2 ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
12. I § 47 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 1, 2 og 4 gælder ikke udøvelse af public ser‐
vice-programvirksomhed efter § 11, stk. 2, jf. § 45, stk. 1 og
2.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
13. I § 47, stk. 5 ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, 2 og 4«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Denne lov gælder ikke for tilladelser udstedt i
medfør af radio- og fjernsynsloven før den 1. januar 2019.
For sådanne tilladelser finder de hidtil gældende regler an‐
vendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 47, stk. 3-5, i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444
Lovforslag nr. L 000 Folketinget 2018-19
Kulturmin., j.nr.18/02947
AK001376
Kulturudvalget 2018-19
L 37 Bilag 1
Offentligt
af 8. maj 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø‐
ses.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrund
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1 Public service-virksomhed i Danmark
3.1.1 Gældende ret
3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
3.2 DR᾽s bestyrelse
3.2.1 Gældende ret
3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
3.3 Tilsyn og sanktionering over for de regionale TV 2-
virksomheder
3.3.1 Gældende ret
3.3.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
3.4 Udbud af en ny tv-kanal og en ny radiokanal
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det, at radio- og fjernsynslovens
generelle bestemmelser om, hvilke foretagender der udøver
public service-virksomhed i Danmark, forenkles. Derudover
foreslås det, at reglerne for udpegning af DR᾽s bestyrelse
ændres.
Videre foreslås det med lovforslaget, at kulturministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om de regionale TV 2-
virksomheder udvides til også at omfatte tilsyn og sanktio‐
ner, ligesom det foreslås, at der indføres en bemyndigelse til
at udbyde nye public service-kanaler m.v.
2. Baggrund
Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre dele af
medieaftalen for 2019-2023, der blev indgået den 29. juni
2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Vedrørende de øvrige punkter i medieaftalen er der tale om
forhold, der enten ikke kræver lovændring og således vil bli‐
ve gennemført administrativt, herunder ved indgåelse af pu‐
blic service-kontrakter med DR og de regionale TV 2-virk‐
somheder samt ved udstedelse af en public service-tilladelse
til TV 2/DANMARK A/S, eller forhold der i overensstem‐
melse med medieaftalen gennemføres ved en senere lovæn‐
dring.
Af medieaftalen fremgår blandt andet følgende om de under
afsnit 1 nævnte punkter:
DR᾽s bestyrelse skal styrkes, herunder i forhold til uafhæn‐
gighed og kompetencesammensætning. Bestyrelsen består af
11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kultur‐
ministeren udpeger 3 medlemmer, herunder formanden. Fol‐
ketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbej‐
dere i DR udpeger 2 medlemmer samt 2 suppleanter herfor.
Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de med‐
lemmer, der er udpeget af Folketinget. De partier, som udpe‐
ger bestyrelseskandidater på vegne af Folketinget, indstiller
hver to kandidater. Herefter beslutter partierne og kulturmi‐
nisteren i fællesskab sammensætningen af bestyrelsen.
Der skal være et mangfoldigt tv-udbud. Der igangsættes der‐
for et udbud af en ny tv-kanal med kulturindhold og folke‐
oplysning. Kanalen udbydes med et årligt offentligt tilskud
på 50 mio. kr. og med adgang til reklameindtægter m.v. Ho‐
vedsædet placeres vest for Storebælt, og produktionen skal
finde sted uden for hovedstadsområdet. Der stilles sendeka‐
pacitet til rådighed for den nye kanal i den MUX, som for‐
valtes af DIGI-TV. De nærmere programkrav og vilkår vil
blive fastsat i en udbudsbekendtgørelse efter aftale med par‐
tierne bag medieaftalen.
Når den gældende tilladelse til Radio24syv udløber ved ud‐
gangen af oktober 2019, genudbydes den fjerde FM-radio‐
kanal (FM4). Kanalen udbydes med et årligt offentligt til‐
skud på 94,8 mio. kr. i 2019, 92,4 mio. kr. i 2020, 89,6 mio.
kr. i 2021, 86,7 mio. kr. i 2022 og 83,9 mio. kr. i 2023 med
adgang til brugerbetaling for podcast m.v. samt krav om
dækning af hele landet. Der tages stilling til adgang til rekla‐
meindtægter i forbindelse med udbuddet af kanalen, og på
baggrund af beslutningen tager aftalepartierne stilling til den
samlede økonomi for kanalen. Hovedsædet skal placeres
vest for Storebælt. De nærmere programkrav og vilkår vil
blive fastsat i en udbudsbekendtgørelse efter aftale med par‐
tierne bag medieaftalen.
Der udbydes en ny digital radiokanal til formidling af kultur,
herunder klassisk musik. Kanalen udbydes med et årligt of‐
fentligt tilskud på 30 mio. kr. og med adgang til reklameind‐
tægter m.v. Hovedsædet placeres vest for Storebælt, og pro‐
duktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet. Ka‐
nalen udbydes uden samtidig tilrådighedsstillelse af en sen‐
3
demulighed. Det forudsættes, at tilladelseshaver via aftaler
med distributør(er) om udsendelse af kanalen sikrer, at den
kan modtages af hovedparten af befolkningen. De nærmere
programkrav og vilkår vil blive fastsat i en udbudsbekendt‐
gørelse efter aftale med partierne bag medieaftalen.
Lovforslaget udvider herudover kulturministerens bemyndi‐
gelse til at fastsætte en vedtægt for de regionale TV 2-virk‐
somheder til at omfatte regler om tilsyn og sanktioner, lige‐
som lovforslaget indeholder enkelte forslag med henblik på
regelforenkling og ændringer af hensyn til teknologineutrali‐
tet og fremtidssikring af loven.
Lovforslaget har sammenhæng med forslag til lov om æn‐
dring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskat‐
teloven, lov om social pension og forskellige andre love.
(Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffel‐
se af medielicensen m.v.), der fremsættes på baggrund af en
politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16.
marts 2018, og som skal træde i kraft den 1. januar 2019.
Sidstnævnte lovforslag indeholder udmøntning af enkelte
elementer af medieaftalen for 2019-2023.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Public service-virksomhed i Danmark
3.1.1. Gældende ret
Radio- og fjernsynslovens § 11, stk. 1-6, indeholder en over‐
sigt over, hvilken programvirksomhed der efter loven indgår
i den samlede public service radio- og fjernsynsvirksomhed
i Danmark.
Af stk. 1 fremgår, at DR og de regionale TV 2-virksomheder
udøver public service-virksomhed efter reglerne i kapitel 4
og 6.
Af stk. 2 fremgår, at TV 2/DANMARK A/S᾽ programvirk‐
somhed i medfør af tilladelse efter reglerne i kapitel 6 a ind‐
går i den samlede public service-programvirksomhed.
Af stk. 3 fremgår, at programvirksomheden på den fjerde
FM-radiokanal og nyhedsdækningen på den femte FM-radi‐
okanal tillige indgår i den samlede public service-virksom‐
hed. Tilladelse til denne programvirksomhed meddeles efter
reglerne i kapitel 8 i henhold til udbudsbekendtgørelser. Fre‐
kvensen til den fjerde FM-radiokanal blev sendt i udbud i
foråret 2011 (en såkaldt skønhedskonkurrence). Radio- og
tv-nævnet udstedte på denne baggrund efterfølgende en til‐
ladelse til Berlingske People A/S med henblik på udsendelse
af Radio24syv på kanalen. Tilladelsen udløber med udgan‐
gen af oktober 2019. Den femte FM-radiokanal blev udbudt
af Radio- og tv-nævnet i august 2014, hvor udbuddet blev
vundet af Bauer Media ApS, der sender NOVA FM på ka‐
nalen. Tilladelsen udløber i 2022.
Af stk. 4 fremgår, at tilladelsen på den fjerde FM-radiokanal
efter kulturministerens nærmere bestemmelse kan meddeles
af Radio- og tv-nævnet uden forudgående udbud, og at kul‐
turministeren kan bestemme, at en sådan tilladelse i særlige
tilfælde kan forlænges.
Af stk. 5 fremgår, at den fjerde FM-radiokanal skal være en
public service-kanal med nyheds-, aktualitets-, kultur- og
debatprogrammer suppleret med en bred musikprofil. Det
fremgår, at tilladelse til programvirksomheden på den fjerde
FM-radiokanal ikke kan meddeles til DR.
Af stk. 6 fremgår, at programvirksomheden på den femte
FM-radiokanal skal omfatte nyhedsprogrammer fra hele lan‐
det. Sendefladen kan ikke regionaliseres, og tilladelse til
denne programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐
hold
På baggrund af medieaftalen, hvoraf det fremgår, at der skal
udbydes en ny tv-kanal og en ny radiokanal med public ser‐
vice-forpligtelser, foreslås en forenkling af bestemmelsen i §
11 om public service-virksomhed i Danmark.
Det foreslås, at de public service-institutioner, der udøver
public service radio- og fjernsynsvirksomhed på permanent
basis, og som i dag særskilt er reguleret i radio- og fjern‐
synsloven, fortsat specifikt omtales i bestemmelsen, dvs. at
det fremgår, at DR, de regionale TV 2-virksomheder og TV
2/DANMARK A/S udøver public service-virksomhed efter
reglerne i lovens kapitel 4, 6 og 6 a. Der tilsigtes ingen æn‐
dringer i forhold til gældende ret.
De øvrige foretagender, der i dag udøver public service-
virksomhed, gør det på baggrund af en tilladelse udstedt af
Radio- og tv-nævnet efter udbud, dvs. for en begrænset tids‐
periode. Det foreslås på den baggrund, at der indføres en be‐
myndigelse, hvorefter programvirksomhed udøvet af andre
foretagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og
TV 2/DANMARK A/S tillige kan indgå i den samlede pu‐
blic service-virksomhed efter kulturministerens nærmere be‐
stemmelse. Tilladelse til denne programvirksomhed medde‐
les efter reglerne i kapitel 8.
Hensigten med forslaget er, at kulturministeren på baggrund
af den til enhver tid gældende medieaftale kan bestemme
omfanget af public service-programvirksomhed i Danmark.
Bemyndigelsen vil i sammenhæng med den foreslåede § 43
a, jf. nedenfor under afsnit 3.4., og i overensstemmelse med
reglerne i lovens kapitel 8, danne baggrund for udstedelse af
tilladelser til udøvelse af public service-programvirksom‐
hed, herunder fastlæggelse af programprofiler, tildeling af
offentlig støtte og vilkår knyttet til programtilladelsen m.v.
4
Baggrunden for forslaget er dels gennemførelse af medieaf‐
talen, hvorefter den samlede public service-virksomhed ud‐
vides med udbud af en ny tv-kanal og en ny radiokanal, dels
med henblik på en mere enkel og smidig regulering, der er
fremtidssikret set i lyset af medieudviklingen.
Det bemærkes, at lovforslagets § 2 indebærer, at tilladelser,
der er udstedt i medfør af radio- og fjernsynsloven før 1. ja‐
nuar 2019, herunder tilladelser vedrørende den fjerde og den
femte FM-radiokanal, forbliver i kraft for resten af den peri‐
ode, hvor tilladelserne er gældende. Dvs. at den gældende
programprofil for den fjerde FM-radiokanal og nyhedsdæk‐
ningen på den femte FM-radiokanal fortsætter uændret, ind‐
til de nuværende tilladelser udløber.
Det er hensigten, at der skal ske genudbud af den fjerde FM-
radiokanal, når tilladelsen til Radio24syv udløber. Kanalen
vil blive udbudt med et offentligt tilskud, jf. afsnit 2 om
baggrunden for lovforslaget. Medieaftalen fastlægger over‐
ordnet kravene til den fjerde FM-radiokanal og fastlægger i
øvrigt, at de nærmere programkrav og vilkår vil blive fastsat
i en udbudsbekendtgørelse efter aftale med partierne bag
medieaftalen. Der henvises til beskrivelsen i afsnit 2.
Det er derudover hensigten, at der skal ske udbud af en ny
tv-kanal og en ny radiokanal, jf. beskrivelsen i afsnit 2.
Det bemærkes, at radio- og fjernsynslovens § 11, stk. 7-9,
foreslås ophævet i medfør af lovforslag om ændring af ra‐
dio- og fjernsynsloven m.v. om fokusering af DR og afskaf‐
felse af medielicensen, der skal træde i kraft den 1. januar
2019.
Herudover foreslås det i radio- og fjernsynslovens § 43 op‐
hævet, at Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til uddannel‐
sesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio-
og tv-virksomhed. Forslaget er en gennemførelse af medie‐
aftalen for 2019-2023, hvoraf det fremgår, at ordningen ned‐
lægges.
3.2. DR᾽s bestyrelse
3.2.1. Gældende ret
Ifølge § 16 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed ledes
DR af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer
(herunder formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer,
og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer
samt 2 suppleanter herfor.
Det følger af grundlovens § 52, at Folketingets valg af med‐
lemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal.
Folketingets udpegning af bestyrelsesmedlemmer sker med
udgangspunkt i Folketingets forretningsordens § 36, hvoraf
følger, at Tingets medlemmer deler sig i valggrupper, der
udpeger de valgte efter forholdstal. I praksis har det været
de seks største partier i Folketinget, som udpeger de med‐
lemmer, der udpeges af Folketinget, efter princippet ét med‐
lem for hvert parti, om end det ikke er givet efter Folketin‐
gets forretningsorden. Kulturministeren beskikker næstfor‐
manden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketin‐
get.
Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd,
kommunalbestyrelser eller EU-Parlamentet kan ikke være
medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen skal søges sammen‐
sat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig,
kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Beskikkelserne gælder for 4 år. Beskikkelsesperioden for
den nuværende bestyrelse er den 1. januar 2015 til 31. de‐
cember 2018.
Hvert bestyrelsesmedlem kan alene genbeskikkes én gang. I
tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den rester‐
ende del af beskikkelsesperioden.
Ifølge § 17 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er besty‐
relsen DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede
programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for insti‐
tutionens virksomhed, der er fastsat i loven, og bestemmel‐
ser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fast‐
sætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed og
ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s
direktion.
I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1288 af 18. novem‐
ber 2015 om vedtægt for DR er der fastsat uddybende regler
om bestyrelsens virke.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐
hold
På baggrund af medieaftalen for 2019-2023 foreslås det med
henblik på at styrke DR᾽s bestyrelse, herunder i forhold til
uafhængighed og kompetencesammensætning, at Folketin‐
gets ret til direkte at udpege seks bestyrelsesmedlemmer æn‐
dres til, at de seks største partier i Folketinget hver indstiller
to kandidater til DR᾽s bestyrelse, hvorefter kulturministeren
og de seks partier i fællesskab blandt de indstillede i alt tolv
kandidater udpeger seks medlemmer til DR᾽s bestyrelse.
Udpegningen forudsættes foretaget således, at bestyrelsen i
sidste ende består af en af kandidaterne til bestyrelsesmed‐
lem fra hvert af de seks partier.
Med forslaget vil Folketinget herefter ikke længere udpege
medlemmer af DR’s bestyrelse. Folketingets udpegning af
bestyrelsesmedlemmer med udgangspunkt i grundlovens §
52 og Folketingets forretningsordens § 36 erstattes af en ny‐
5
ordning, hvorefter kulturministeren direkte anmoder de seks
største partier i Folketinget om hver at indstille to kandidater
til DR’s bestyrelse.
Det er i den foreslåede nye ordning forudsat, at kulturmini‐
steren fortsat udpeger tre medlemmer af bestyrelsen, herun‐
der formanden, og at DR᾽s medarbejdere fortsat udpeger to
medlemmer samt to suppleanter herfor. Det foreslås desu‐
den, at kulturministeren beskikker næstformanden blandt de
seks medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og de
seks største partier.
Med de nuværende regler for Folketingets udpegning er det
i praksis vanskeligt at sikre, at der arbejdes med bestyrelsens
sammensætning ud fra en helhedsbetragtning. Med forslaget
til ændring af Folketingets udpegningsret vil det kunne sik‐
res, at der arbejdes helhedsorienteret med en hensigtsmæssig
sammensætning af den samlede bestyrelse for så vidt angår
de kompetencer, der ifølge loven skal være repræsenteret i
bestyrelsen.
3.3. Tilsyn og sanktionering over for de regionale TV 2-virk‐
somheder
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 34, stk. 3, at kul‐
turministeren kan fastsætte en vedtægt for de regionale TV
2-virksomheder. Bemyndigelsen tager sigte på, at der kan
fastsættes nærmere bestemmelser om de regionale TV 2-
virksomheders virksomhed, herunder økonomiske og orga‐
nisatoriske forhold samt klagebehandling. Bemyndigelsen
tager endvidere sigte på at sikre, at bestemmelserne i
AVMS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love
og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om ud‐
bud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisu‐
elle medietjenester), EU-Tidende 2010 nr. L 95, side 1), om
i hvilket omfang programmer af europæisk oprindelse skal
indgå i programvirksomheden, og bestemmelser om at tilgo‐
dese hensyn til børn og unge fortsat kan gennemføres i
dansk ret i bekendtgørelsesform.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐
hold
Statsrevisorerne afgav i oktober 2016 beretning nr. 1/2016
om TV 2-regionernes virksomhed. Beretningen indeholdt
flere kritikpunkter, blandt andet af de regionale TV 2-virk‐
somheders mål- og resultatstyring, ligesom den indeholdt
kritik af Kulturministeriets kontraktstyring af de regionale
TV 2-virksomheder. Kulturministeren fremsendte efterføl‐
gende bemærkninger til Statsrevisionerne, inkl. de overve‐
jelser og foranstaltninger, som beretningen havde givet an‐
ledning til. En af overvejelserne var, at der skulle gennemfø‐
res en ændring af radio- og fjernsynsloven, således at kultur‐
ministeren fik mulighed for at sanktionere de regionale TV
2-virksomheders eventuelle manglende overholdelse af vil‐
kår fastsat i bekendtgørelsen om vedtægt for de regionale
TV 2-virksomheder, herunder krav til budgetter og regnska‐
ber samt forpligtelser fastsat i public service-kontrakterne.
Der foreslås på denne baggrund tilføjet til § 34, stk. 3, at
kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte en vedtægt
for de regionale TV 2-virksomheder udvides, således at ved‐
tægten også kan indeholde regler om tilsyn og sanktioner,
herunder regler om skærpet tilsyn eller tilbageholdelse af til‐
skud, i tilfælde hvor reglerne i bekendtgørelsen om vedtægt
for de regionale TV 2-virksomheder, eller forpligtelser fast‐
sat i public service-kontrakterne, ikke overholdes.
Udvidelsen af bemyndigelsen skal ses i lyset af, at de regio‐
nale TV 2-virksomheder i medfør af lovforslag om ændring
af radio- og fjernsynsloven m.v. om fokusering af DR og af‐
skaffelse af medielicensen, der skal træde i kraft 1. januar
2019, foreslås undtaget fra lov nr. 1531 af 21. december
2010 om økonomiske og administrative forhold for modta‐
gere af driftstilskud fra Kulturministeriet, således at de regi‐
onale TV 2-virksomheder ikke er underlagt de tilsyns- og
sanktionsbestemmelser, der fremgår heraf.
3.4. Udbud af en ny tv-kanal og en ny radiokanal
3.4.1. Gældende ret
Radio- og fjernsynsloven indeholder i kapitel 7 regler om
Radio- og tv-nævnets kompetencer og opgaver og i kapitel 8
regler for programvirksomhed på grundlag af tilladelse og
registrering samt on demand-audiovisuel programvirksom‐
hed.
Radio- og tv-nævnet varetager en række opgaver på radio-
og tv-området. Blandt andet træffer nævnet afgørelser ved‐
rørende programvirksomhed på grundlag af tilladelse eller
registrering og påtaler overtrædelser af loven, ligesom næv‐
net kan træffe afgørelse om inddragelse af tilladelser m.v.
Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til ikkekommercielle
lokale radiostationer og ikkekommercielle tv-stationer, der
udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse.
Radio- og fjernsynslovens kapitel 8 regulerer, at program‐
virksomhed foranstaltet af radio- og tv-foretagender og øvri‐
ge medietjenesteudbydere som hovedregel kun kan ske med
tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. De gældende regler har
en række undtagelser hertil. Blandt andet gælder kravet ikke
DR᾽s, TV 2/DANMARK A/S᾽ og de regionale TV 2-virk‐
somheders public service-virksomhed, ligesom kravet ikke
gælder foretagender, der udøver programvirksomhed ved
hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, kortbølgesendemulig‐
heder eller øvrige elektroniske kommunikationsnet, der ale‐
ne skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Medie‐
tjenesteudbydere, der udbyder on demand-audiovisuel pro‐
6
gramvirksomhed, kan udøve programvirksomhed uden regi‐
strering.
Tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede
sendemuligheder meddeles ifølge § 45, stk. 2, af Radio- og
tv-nævnet efter udbud. Denne hovedregel har dog en række
undtagelser. Blandt andet vedrørende tilladelser til forenin‐
ger m.v., hvis formål er at producere ikkekommercielt tv,
som er produceret af og rettet mod personer med fysisk
funktionsnedsættelse eller intellektuel funktionsnedsættelse,
i forbindelse med forsøgsvirksomhed og midlertidig pro‐
gramvirksomhed m.v.
Derudover er det fastsat i § 47, at visse foretagender, der
alene skal lade sig registrere efter loven, under visse forud‐
sætninger alligevel skal have tilladelse efter udbud, fx pro‐
gramvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sen‐
demuligheder, hvor tilladelse til distribution er meddelt i
medfør af § 3, stk. 4.
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐
hold
På baggrund af medieaftalen for 2019-2023 foreslås der i lo‐
vens kapitel 7 om Radio- og tv-nævnet indført en bemyndi‐
gelse for Radio- og tv-nævnet til at yde tilskud til foretagen‐
der med henblik på udøvelse af public service-programvirk‐
somhed i medfør af § 11, stk. 2. dvs. i form af tv-kanaler,
radiokanaler, tilsvarende internetbaserede tjenester m.v.
Det foreslås derudover, at der i lovens kapitel 8 indsættes
regler om, at Radio- og tv-nævnet – på baggrund af udbud –
kan meddele tilladelse til udøvelse af public service-pro‐
gramvirksomhed i medfør af § 11, stk. 2.
Ifølge medieaftalen skal der igangsættes udbud af en ny tv-
kanal med kulturindhold og folkeoplysning. Der stilles sen‐
dekapacitet til rådighed for den nye kanal i den MUX, som
forvaltes af DIGI-TV. De nærmere programkrav og vilkår
vil blive fastsat i en udbudsbekendtgørelse efter aftale med
partierne bag medieaftalen. Der henvises til beskrivelsen i
afsnit 2.
Ifølge medieaftalen skal der derudover udbydes en ny digital
radiokanal til formidling af kultur, herunder klassisk musik.
Kanalen udbydes uden samtidig tilrådighedsstillelse af en
sendemulighed. Det forudsættes, at tilladelseshaver via afta‐
ler med distributør(er) om udsendelse af kanalen sikrer, at
den kan modtages af hovedparten af befolkningen. De nær‐
mere programkrav og vilkår vil blive fastsat i en udbudsbe‐
kendtgørelse efter aftale med partierne bag medieaftalen.
Der henvises til beskrivelsen i afsnit 2.
Med forslaget kan Radio- og tv-nævnet efter kulturministe‐
rens nærmere bestemmelse efter udbud i henhold til en ud‐
budsbekendtgørelse meddele tilladelse til udøvelse af public
service-programvirksomhed, herunder stille vilkår for tilla‐
delsen m.v., samt yde tilskud til den nævnte public service-
programvirksomhed, fx til en ny tv-kanal og en ny radioka‐
nal eller til anden public service-programvirksomhed.
Med det foreslåede fremtidssikres loven, ligesom teknologi‐
neutraliteten øges, idet ansøgere i et udbud vedrørende pu‐
blic service-programvirksomhed selv vil kunne godtgøre,
hvorledes den i udbuddet stillede opgave teknologisk vil
kunne løses.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
De overordnede økonomiske konsekvenser af medieaftalen
for 2019-2023 fremgår af medieaftalen. Finansieringen af de
af aftalen omfattede tilskud til forskellige medie- og filmfor‐
mål tilvejebringes ved en kombination af andele af licens‐
provenu og finanslovsmidler, jf. også forslag til lov om æn‐
dring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed personskatte‐
loven, lov om social pension, og forskellige andre love, der
fremsættes samtidigt med nærværende lovforslag. Den be‐
villingsmæssige udmøntning af medieaftalen vil blive indar‐
bejdet på ændringsforslag til finanslovforslaget for 2019.
Nærværende lovforslag vil ikke indebære merudgifter for
kommuner og regioner. Staten vil få begrænsede administra‐
tive merudgifter i forbindelse med et evt. skærpet tilsyn med
de regionale TV 2-virksomheder. Staten får også begrænse‐
de administrative merudgifter i forbindelse med udbud af en
ny tv-kanal og en ny radiokanal med tilhørende tilskud samt
tilsynet med overholdelse af tilladelsesvilkår.
Lovforslaget vurderes at have mindre negative implemente‐
ringsomkostninger for staten, idet der lægges op til at indfø‐
re en udvidelse af de eksisterende administrative ordninger
vedrørende Radio- og tv-nævnets kompetencer til at udstede
tilladelser til udøvelse af public service-programvirksom‐
hed. Der vurderes ikke at være implementeringskonsekven‐
ser for kommuner og regioner.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
principperne om digitaliseringsklar lovgivning, idet der læg‐
ges op til en mere teknologineutral bestemmelse om tilladel‐
se til udøvelse af public service-programvirksomhed. Det
bemærkes, at det er hensigten på et senere tidspunkt i for‐
bindelse med implementeringen af nye EU-regler for det
audiovisuelle område (AVMS-direktivet) at revidere radio-
og fjernsynsloven med henblik på i øget grad at opnå tekno‐
logineutralitet og regelforenkling.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
7
Lovforslaget vurderes at kunne have begrænsede erhvervs‐
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Med lovforslaget kan Radio- og tv-nævnet efter kulturmini‐
sterens nærmere bestemmelse og efter udbud udstede tilla‐
delse til udøvelse af public service-programvirksomhed med
evt. tilhørende tilskud. Efter medieaftalen vil den nye tv-ka‐
nal og den nye radiokanal skulle udbydes med årlige tilskud
fra 2020 på henholdsvis 50 mio. kr. og 30 mio. kr., idet de
herudover vil kunne medfinansieres af reklamer m.v. Nær‐
mere fastlæggelse af reglerne for udbud vil fremgå af kom‐
mende udbudsbekendtgørelser. For så vidt angår den fjerde
FM-radiokanal (FM4) vil aftalepartierne, jf. medieaftalen,
tage stilling til adgangen til reklamefinansiering i forbindel‐
se med udbuddet af kanalen. Adgangen til delvis reklamefi‐
nansiering m.v. betyder, at tilladelseshaverne til de nye ka‐
naler og evt. også til FM4 vil kunne indgå i konkurrence om
reklameindtægter med andre kommercielle medieudbydere.
Omfanget af de erhvervsøkonomiske konsekvenser samt
eventuelle konkurrencemæssige problemstillinger vil blive
søgt afdækket nærmere i forbindelse med udbuddet af kana‐
lerne.
Der kan være mindre administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet forbundet med virksomheders eventuelle ansøg‐
ninger i relation til udbuddet af udøvelse af public service-
programvirksomhed.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin‐
cipperne for agil, erhvervsrettet lovgivning, herunder særligt
principperne om at muliggøre nye forretningsmodeller og
teknologineutralitet, idet lovforslagets § 1, nr. 9-13, giver
mulighed for at udbyde en ny public service radiokanal og
public service tv-kanal ud fra et princip om teknologineutra‐
litet, hvormed ansøgere i et udbud vedrørende public servi‐
ce-programvirksomhed selv vil kunne godtgøre, hvorledes
den i udbuddet stillede opgave teknologisk vil kunne løses.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐
kvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Udbud af den nye tv-kanal og den nye radiokanal med til‐
skud forudsættes notificeret/anmeldt til EU-Kommissionen,
jf. statsstøttereglerne, med henblik på godkendelse, før ud‐
bud gennemføres.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 6. juli 2018 til 14.
august 2018 været i høring hos følgende myndigheder, orga‐
nisationer m.v.:
Folketinget, Det Danske Filminstitut, Erhvervsstyrelsen,
Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugersty‐
relsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Medierådet for Børn og
Unge, Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, Sundhedsstyrel‐
sen, Teleklagenævnet, Dansk Annoncørforening (DAF),
Dansk Journalistforbund, Danske Medier, Danske Mediers
Forum, Egmont International Holding A/S, Kreativitet &
Kommunikation, Boxer TV ApS, Canal Digital Danmark
A/S, Discovery Networks, Dk4, DR, FTVS - Fællesrådet for
tvsendesamvirker i Danmark, I/S DIGI-TV, Kanal Hoved‐
staden, Kanal 23, METV - Mesopotamia TV, MTG TV A/S,
Stofa A/S, Teracom (Broadcast Service Danmark A/S), TV
2 Sport A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/
FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland,
TV 3 A/S, TV Midt Vest, TV SYD, Viasat, Bauer Media,
Gold FM ApS, Højderyggens Lokalradio/Højderyggens
Weekendradio, Radio 100FM og The Voice, Radio 24Syv,
Radio Nova FM og MyRock, Radio Pop FM, Dansk Student
Tv Forening, Den Kristne Producentkomité, DILEM (Dan‐
ske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Forenede
Danske Antenneanlæg, Samarbejdsforum for Danske Lytter-
og Seer organisationer, Sammenslutningen af lokale radio-
og tv-stationer, Sendesamvirke i København, Hi3G Den‐
mark ApS, TDC, Telenor, Telia Danmark, WAOO, Dansk
Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Danske Han‐
dicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Hørefor‐
eningen, Copydan, Gramex, KODA, Ophavsretligt Forum,
Samrådet for Ophavsret, UBOD, Arbejderbevægelsens Er‐
hvervsråd, BFE, Brancheforum Digitale Medier, Bryggeri‐
foreningen, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk IT, Danske Advokater, Danske Filminstruktører,
Danske Medier, Danske Regioner, DI Digital, DJBFA/
Komponister og sangskrivere, Forbrugerrådet, Foreningen
for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), HORESTA, IT-
Branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Landsorga‐
nisationen i Danmark (LO), Nordisk Film, Producentfor‐
eningen, SE/Stofa, Tegnerne, Tegnerforbundet af 1919, Ad‐
vokatfirma Lassen Ricard, Dantoto Racing Live, Advokatrå‐
det, Antennesammenslutningen af 2012, Arqiva, Broadcast
Partners, Global, Global Broadcast, Landsforeningen for be‐
skikkede advokater, Norkring.
8
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Udbud af en ny tv-kanal og en ny radiokanal med tilskud forudsættes notificeret/
anmeldt til EU-Kommissionen, jf. de EU-retlige regler om statsstøtte.
Er i strid med de fem principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-re‐
gulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 11, stk. 1, at DR
og de regionale TV 2-virksomheder udøver public service-
virksomhed efter reglerne i kapitel 4 (DR) og 6 (de regiona‐
le TV 2-virksomheder).
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at TV 2/
DANMARK A/S tillige nævnes i § 11, stk. 1, samt at der
indsættes en henvisning til lovens kap. 6 a, som omhandler
TV 2/DANMARK A/S. Dermed vil de public service-insti‐
tutioner, der udøver public service radio- og fjernsynsvirk‐
somhed på permanent basis, og som i dag særskilt er regule‐
ret i radio- og fjernsynsloven, fortsat specifikt blive nævnt i
bestemmelsen. Der tilsigtes ingen ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 2
Det fremgår af § 11, stk. 2, at TV 2/DANMARK A/S᾽ pro‐
gramvirksomhed i medfør af tilladelse efter reglerne i kapi‐
tel 6 a indgår i den samlede public service-programvirksom‐
hed.
Det foreslås, at der i den samlede public service-virksomhed
tillige efter kulturministerens nærmere bestemmelse kan
indgå public service-programvirksomhed, jf. lovens § 10, i
form af tv-kanaler, radiokanaler, tilsvarende internetbasere‐
de tjenester m.v., udøvet af andre foretagender end de, der er
nævnt i § 11, stk. 1, dvs. andre end DR, de regionale TV 2-
virksomheder og TV 2/DANMARK A/S.
Hensigten med forslaget er, at kulturministeren på baggrund
af den til enhver tid gældende medieaftale kan bestemme
omfanget af public service-programvirksomheden i Dan‐
mark. Rammerne for public service-virksomhed fremgår af
lovens § 10.
Med begrebet tilsvarende internetbaserede tjenester menes
blandt andet andre større sammenhængende tjenester, der
kan sammenlignes med en tv-kanal eller en radiokanal. Med
begrebet tilsvarende internetbaserede tjenester er det tilsigtet
9
at sikre teknologineutralitet, således at der ikke forudsættes
en bestemt distributionsform m.v. for at kunne modtage til‐
skud efter bestemmelsen.
Bemyndigelsen vil i sammenhæng med den foreslåede § 43
a, jf. nedenfor under afsnit 3.4., og i overensstemmelse med
reglerne i lovens kapitel 8, danne baggrund for udstedelse af
tilladelser til udøvelse af public service-programvirksom‐
hed, herunder fastlæggelse af programprofiler, tildeling af
offentlig støtte og vilkår knyttet til programtilladelsen m.v.
Baggrunden for forslaget er dels gennemførelse af medieaf‐
talen, hvorefter den samlede public service-virksomhed
blandt andet udvides med programvirksomheden på en ny
tv-kanal og en ny radiokanal, dels med henblik på en mere
enkel og smidig regulering der er fremtidssikret set i lyset af
medieudviklingen. Der henvises til de almindelige bemærk‐
ninger afsnit 3.1. Konkret påtænkes bestemmelsen udnyttet
til at gennemføre et udbud af en ny tv-kanal og en ny radio‐
kanal.
Tilladelse til denne programvirksomhed meddeles efter reg‐
lerne i kapitel 8. Der henvises til bemærkningerne til lovfor‐
slagets § 1, nr. 7, og til nr. 9-13 samt til de almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.4.
Det bemærkes, at lovforslagets § 2 indebærer, at tilladelser,
der er udstedt i medfør af radio- og fjernsynsloven før 1. ja‐
nuar 2019, herunder tilladelse vedrørende den fjerde og den
femte FM-radiokanal, forbliver i kraft for resten af den peri‐
ode, hvor tilladelserne er gældende. Dvs. at den gældende
programprofil for den fjerde FM-radiokanal og nyhedsdæk‐
ningen på den femte FM-radiokanal fortsætter uændret, ind‐
til de udløber.
Til nr. 3
Af radio- og fjernsynslovens § 11, stk. 3, fremgår, at pro‐
gramvirksomheden på den fjerde FM-radiokanal og nyheds‐
dækningen på den femte FM-radiokanal tillige indgår i den
samlede public service-virksomhed, samt at tilladelse med‐
deles efter reglerne i kapitel 8 i henhold til udbudsbekendt‐
gørelser.
Af § 11, stk. 4, fremgår, at tilladelsen på den fjerde FM-ra‐
diokanal efter kulturministerens nærmere bestemmelse kan
meddeles af Radio- og tv-nævnet uden forudgående udbud,
og at kulturministeren kan bestemme, at en sådan tilladelse i
særlige tilfælde kan forlænges.
Af § 11, stk. 5, og stk. 6, fremgår nærmere kriterier for hhv.
den fjerde og den femte FM-radiokanal.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 (lovens § 11, stk.
2), ophæves § 11, stk. 3-6, idet de erstattes af bestemmelsen
i § 11, stk. 2.
Baggrunden for ophævelsen er gennemførelse af medieafta‐
len, hvorefter den samlede public service-virksomhed udvi‐
des med programvirksomheden på en ny tv-kanal og en ny
radiokanal, dels med henblik på en mere enkel og smidig re‐
gulering, der i højere grad vil være fremtidssikret set i lyset
af udviklingen i mediebrug og teknologi.
Dertil kommer, at bestemmelserne i stk. 3-6 i vidt omfang er
udtryk for historisk regulering, der ikke længere vurderes at
være relevant, da der primært er tale om en oplistning af in‐
formationer om forhold, som reguleres administrativt i form
af fx udbudsbekendtgørelser eller som ikke i længere tid har
været anvendt.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2, og
til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.
Det bemærkes, at det i lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pen‐
sion og forskellige andre love, der fremsættes på baggrund
af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti
af 16. marts 2018 om fokusering af DR og afskaffelse af
medielicensen m.v., er foreslået at ophæve § 11, stk. 7-9.
Til nr. 4
Det følger af § 13 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
at programvirksomhed, der udøves på grundlag af tilladelse,
kan indgå i DR’s public service-virksomhed, jf. § 11, stk. 4.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 (lovens § 11, stk.
2), ophæves § 13 a. Det er derudover vurderingen, at be‐
stemmelsen er historisk betinget og ikke længere er relevant.
Bestemmelsen blev således indført ved en ændring af radio-
og fjernsynsloven i 2015, jf. lov nr. 1404 af 21. december
2005, med henblik på at præcisere, at DR – ud over at udøve
public service-virksomhed i medfør at lovens bestemmelse
herom – også kunne udøve public service-programvirksom‐
hed på baggrund af tilladelse, jf. lovens kapitel 8. DR var i
perioden 1. april 2001 til 31. marts 2009 indehaver af tilla‐
delse til at drive programvirksomhed på den fjerde FM-ka‐
nal.
Til nr. 5
Ifølge § 16 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed ledes
DR af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer
(herunder formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer,
og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer
samt 2 suppleanter herfor.
10
Det foreslås på baggrund af medieaftalen for 2019-2023 at
ændre radio- og fjernsynslovens § 16, stk. 1, om udpegning
af medlemmer til DR᾽s bestyrelse, således at de seks største
partier i Folketinget hver indstiller to kandidater til DR᾽s be‐
styrelse, hvorefter kulturministeren og de seks partier i fæl‐
lesskab blandt de indstillede i alt tolv kandidater udpeger
seks medlemmer til DR᾽s bestyrelse. Udpegningen forud‐
sættes foretaget således, at bestyrelsen i sidste ende består af
en af kandidaterne til bestyrelsesmedlem fra hvert af de seks
partier.
Såfremt det sjette og syvende største parti har lige mange
mandater i Folketinget, foreslås det, at det afgørende er,
hvilket parti der har fået flest stemmer i forbindelse med
valget.
Det er i den foreslåede ordning forudsat, at kulturministeren
fortsat udpeger tre medlemmer af bestyrelsen, herunder for‐
manden, og at DR᾽s medarbejdere fortsat udpeger to med‐
lemmer samt to suppleanter herfor. Det foreslås desuden, at
kulturministeren beskikker næstformanden blandt de seks
medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og de seks
største partier.
Formålet med forslaget er at sikre, at der arbejdes helheds‐
orienteret med en hensigtsmæssig sammensætning af den
samlede bestyrelse for så vidt angår de kompetencer, der
ifølge loven skal være repræsenteret i bestyrelsen.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i for‐
hold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.2.
Til nr. 6
Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 34, stk. 3, at kul‐
turministeren kan fastsætte en vedtægt for de regionale TV
2-virksomheder. Denne hjemmel er udnyttet i bekendtgørel‐
se nr. 1648 af 18. december 2017 om vedtægt for de regio‐
nale TV 2-virksomheder.
Det foreslås, at bemyndigelsen udvides, så kulturministeren
får mulighed for i vedtægten tillige at fastsætte regler om til‐
syn og sanktioner.
Den foreslåede ændring i lovens § 34, stk. 3, er en konse‐
kvens af Statsrevisorernes beretning nr. 1/2016 afgivet i ok‐
tober 2016 samt kulturministerens bemærkninger hertil.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte
bestemmelser om skærpet tilsyn, tilbagebetalingspligt, tilba‐
geholdsret og mulighed for bortfald af tilskudsudbetalinger
ved manglende overholdelse af bekendtgørelsen eller for‐
pligtelser fastsat i public service-kontrakterne. Dette svarer
til § 64 og § 65 i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december
2010 om økonomiske og administrative forhold for modta‐
gere af driftstilskud fra Kulturministeriet samt § 13 i lov nr.
1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrati‐
ve forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeri‐
et, dog med de modifikationer der følger af de regionale TV
2-virksomheders særlige status, jf. radio- og fjernsynslovens
§ 34.
Til nr. 7
I radio- og fjernsynslovens § 42 oplistes en række af de op‐
gaver, som Radio- og tv-nævnet varetager på radio- og tv-
området. Af § 42, nr. 1, følger, at nævnet træffer afgørelser
om tilladelse til programvirksomhed vha. jordbaserede sen‐
demuligheder, at nævnet kan udstede sådanne tilladelser, og
at nævnet kan føre tilsyn med programvirksomheden.
Forslaget om at udvide anvendelsesområdet for § 42, nr. 1,
er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10 (lovens § 45,
stk. 2), hvorefter bestemmelsen om, at tilladelse til program‐
virksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder
meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud, udvides til
også at omfatte tilladelse til public service-programvirksom‐
hed i medfør af § 11, stk. 2. Der henvises til de specielle be‐
mærkninger til § 1, nr. 10, samt de almindelige bemærknin‐
ger afsnit 3.4.
Som konsekvens heraf udvides Radio- og tv-nævnets opga‐
ver vedrørende programvirksomhed på grundlag af tilladelse
eller registrering fra alene at vedrøre at træffe afgørelse om
tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede
sendemuligheder til at vedrøre at træffe afgørelse om tilla‐
delse til public service-programvirksomhed generelt, jf. §
45. Herved udvides Radio- og tv-nævnets opgaver til også at
omfatte at træffe afgørelse om tilladelse til public service-
programvirksomhed i medfør af § 11, stk. 2, jf. § 45, stk. 1
og 2.
Til nr. 8
Af radio- og fjernsynslovens § 43 fremgår blandt andet, at
Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til uddannelsesaktivite‐
ter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio- og tv-
virksomhed. Af bekendtgørelsen om støtte til uddannelses‐
aktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio- og
tv-virksomhed fremgår det, at Radio- og tv-nævnet kan yde
tilskud til uddannelsesaktiviteter til de ikkekommercielle
stationers organisationer og sendesamvirker samt højskoler
og andre uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås, at ordningen vedrørende tildeling af tilskud til
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lo‐
kal radio- og tv-virksomhed – ”uddannelsespuljen” – ophæ‐
ves, jf. medieaftalen. Det betyder, at Radio- og tv-nævnet
11
ikke længere vil kunne tildele midler til uddannelsesaktivite‐
ter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio- og tv-
virksomhed, herunder til ikkekommercielle stationeres orga‐
nisationer og sendesamvirker, højskoler eller andre uddan‐
nelsesinstitutioner.
Til nr. 9
Af radio- og fjernsynslovens kapitel 8 fremgår, efter hvilken
procedure der kan gives tilladelse til programvirksomhed
ved jordbaserede sendemuligheder, jf. § 45. Denne hovedre‐
gel har en række undtagelser, herunder undtagelser vedrø‐
rende foretagender, der udøver programvirksomhed ved
hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder.
Dernæst er der en undtagelse fsva. foretagender, der udøver
programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantennean‐
læg, kortbølgesendemuligheder eller øvrige elektroniske
kommunikationsnet, og en undtagelse for medietjenesteud‐
bydere, der udbyder on demand-audiovisuel programvirk‐
somhed. Dermed kan de gældende regler ikke indeholde et
udbud af tv- og radio-kanaler m.v., hvor der ikke på forhånd
er taget stilling til den tekniske sendemulighed.
På baggrund af medieaftalen foreslås det, at Radio- og tv-
nævnet tildeles kompetence til at kunne yde tilskud til fore‐
tagender med henblik på udøvelse af public service-pro‐
gramvirksomhed i form af tv-kanaler, radiokanaler, tilsva‐
rende internetbaserede tjenester m.v., jf. lovforslagets § 1,
nr. 2 (lovens § 11, stk. 2). Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Forslaget hænger sammen med lovforslagets § 1, nr. 10 og
12 (lovens § 45, stk. 2 og § 47, stk. 3), og der henvises til de
specielle bemærkninger hertil samt til de almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.4.
Udøvelse af public service-programvirksomhed kræver iføl‐
ge de nævnte foreslåede bestemmelser tilladelse fra Radio-
og tv-nævnet efter afholdt udbud. De nærmere krav til ud‐
buddet og vilkår i forbindelse med tilladelsen vil fremgå af
den konkrete udbudsbekendtgørelse.
På den baggrund foreslås indført en mulighed for Radio- og
tv-nævnet til at yde tilskud til foretagender med henblik på
udøvelse af public service-programvirksomhed, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 2 (lovens § 11, stk. 2), således at der kan ud‐
bydes en ny radio- og tv-kanal, uden at der på forhånd er pe‐
get på en bestemt teknologisk sendemulighed.
Til nr. 10
Tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede
sendemuligheder meddeles ifølge radio- og fjernsynslovens
§ 45, stk. 2, af Radio- og tv-nævnet efter udbud. Denne ho‐
vedregel har dog en række undtagelser. Blandt andet vedrø‐
rende tilladelser til foreninger m.v., hvis formål er at produ‐
cere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod
personer med fysisk funktionsnedsættelse eller intellektuel
funktionsnedsættelse, i forbindelse med forsøgsvirksomhed
og midlertidig programvirksomhed m.v.
Det foreslås, at bestemmelsen, om at tilladelse til program‐
virksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder
meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud, udvides til
også at omfatte tilladelse til public service-programvirksom‐
hed i medfør af § 11, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 2). Det vil
således fremover være et krav for at modtage tilladelse til
programvirksomhed, jf. § 11, stk. 2, og § 45, stk. 1, at der
afholdes et udbud af Radio- og tv-nævnet, jf. § 45, stk. 2.
Ifølge medieaftalen skal der igangsættes et udbud af en ny
tv-kanal med kulturindhold og folkeoplysning. Der henvises
til de almindelige bemærkninger afsnit 2 for en beskrivelse
heraf.
Ifølge medieaftalen skal der derudover udbydes en ny digital
radiokanal til formidling af kultur, herunder klassisk musik.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2 for en
beskrivelse heraf.
De nærmere programkrav og vilkår vil blive fastsat i en ud‐
budsbekendtgørelse efter aftale med partierne bag medieaf‐
talen, jf. § 45, stk. 5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.
Til nr. 11
I radio- og fjernsynslovens § 47, stk. 2, henvises til § 47,
stk. 3.
Da § 47, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, rykkes til stk. 4,
idet der indsættes et nyt stk. 3, skal der konsekvensrettes i §
47, stk. 2, så der i stedet henvises til § 47, stk. 4.
Til nr. 12
Det følger af radio- og fjernsynslovens § 47, stk. 1 og stk. 2,
at visse foretagender, der udøver programvirksomhed, skal
lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Af stk. 3 følger
det, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
visse foretagender, der alene skal lade sig registrere efter lo‐
ven, under visse forudsætninger alligevel skal have tilladelse
efter udbud, fx programvirksomhed ved hjælp af jordbasere‐
de digitale tv-sendemuligheder, hvor tilladelse til distribu‐
tion er meddelt i medfør af § 3, stk. 4.
Det foreslås, at der i § 47 indføres et nyt stk. 3, der undtager
udøvelse af public service-programvirksomhed i medfør af §
11, stk. 2, fra reglerne i § 47, stk. 1, 2 og 4 (i dag § 47, stk.
12
1-3), således at tilladelse til udøvelse af public service-pro‐
gramvirksomhed på baggrund af § 11, stk. 2, meddeles af
Radio- og tv-nævnet efter udbud, jf. § 45, stk. 2.
Bestemmelsen er indsat for at sikre teknologineutralitet i
forhold til, at tilladelse til udøvelse af public service-pro‐
gramvirksomhed meddeles af Radio- og tv-nævnet efter af‐
holdt udbud.
Udøvelse af public service-programvirksomhed, jf. § 11,
stk. 2, skal dermed ske efter udbud, jf. § 45, stk. 2, uanset
valget af teknologisk løsning i forhold til distributionsform.
Til nr. 13
I radio- og fjernsynslovens § 47, stk. 5, henvises til § 47,
stk. 1-3.
Da § 47, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, rykkes til stk. 4,
idet der indsættes et nyt stk. 3, skal der konsekvensrettes i §
47, stk. 5, så der i stedet henvises til § 47, stk. 1, 2 og 4.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
Det fremgår af stk. 2, at der foreslås indført en overgangsbe‐
stemmelse, således at nærværende lov ikke gælder for tilla‐
delser, fx til udøvelse af programvirksomhed efter lovens
kapitel 8 eller public service-tilladelser, udstedt i medfør af
radio- og fjernsynsloven før den 1. januar 2019, herunder
tilladelse vedrørende den fjerde og den femte FM-radioka‐
nal. For sådanne tilladelser finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Dvs. at den gældende programprofil for den
fjerde FM-radiokanal og nyhedsdækningen på den femte
FM-radiokanal fortsætter uændret, indtil de nuværende tilla‐
delser udløber.
Det er hensigten på baggrund af medieaftalen, at der skal
ske genudbud af den fjerde FM-radiokanal, når tilladelsen til
Radio24syv udløber. Kanalen vil blive udbudt med et of‐
fentligt tilskud, jf. under afsnit 2 om baggrunden for lovfor‐
slaget. Medieaftalen fastlægger overordnet kravene til den
fjerde FM-radiokanal og fastlægger i øvrigt, at de nærmere
programkrav og vilkår vil blive fastsat i en udbudsbekendt‐
gørelse efter aftale med partierne bag medieaftalen.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 47, stk.
3-5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 444 af 8. maj 2018, forbliver i kraft, indtil de op‐
hæves eller afløses. Bestemmelsen er indsat, da bemyndigel‐
sesbestemmelserne i § 47, stk. 3-5, er rykket til § 47, stk.
4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet
hovedloven (radio- og fjernsynsloven) ikke gælder for Fær‐
øerne og Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 444 af 8. maj 2018, foretages følgende ændringer:
§ 11. DR og de regionale TV 2-virksomheder udøver public
service-virksomhed efter reglerne i kapitel 4 og 6.
1. § 11, stk. 1, affattes således:
»DR, de regionale TV 2-virksomheder og TV 2/
DANMARK A/S udøver public service-virksomhed efter
reglerne i kapitel 4, 6 og 6 a.«
Stk. 2. TV 2/DANMARK A/S’ programvirksomhed i med‐
før af tilladelse efter reglerne i kapitel 6 a indgår i den sam‐
lede public service-programvirksomhed.
2. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I den samlede public service-virksomhed kan tillige
efter kulturministerens nærmere bestemmelse indgå public
service-programvirksomhed, jf. § 10, i form af tv-kanaler,
radiokanaler, tilsvarende internetbaserede tjenester m.v.,
udøvet af andre foretagender end de, der er nævnt i stk. 1.
Tilladelse til denne programvirksomhed meddeles efter reg‐
lerne i kapitel 8.«
Stk. 3. I den samlede public service-virksomhed indgår tilli‐
ge programvirksomheden på den fjerde FM-radiokanal og
nyhedsdækningen på den femte FM-radiokanal, jf. stk. 5 og
6. Tilladelse til denne programvirksomhed meddeles efter
reglerne i kapitel 8, jf. dog stk. 4. Kulturministeren kan be‐
stemme, at tilladelse til programvirksomheden i særlige til‐
fælde uden forudgående udbud efter reglerne i kapitel 8 kan
forlænges.
Stk. 4. Tilladelse til programvirksomheden på den fjerde
FM-radiokanal kan efter kulturministerens nærmere bestem‐
melse meddeles af Radio- og tv-nævnet uden forudgående
udbud efter reglerne i kapitel 8. Kulturministeren kan be‐
stemme, at sådan tilladelse i særlige tilfælde kan forlænges.
Stk. 5. Den fjerde FM-radiokanal skal være en public servi‐
ce-kanal med nyheds-, aktualitets-, kultur- og debatprogram‐
mer suppleret med en bred musikprofil. Tilladelse til pro‐
gramvirksomheden på den fjerde FM-radiokanal kan ikke
meddeles til DR.
Stk. 6. Programvirksomheden på den femte FM-radiokanal
skal omfatte nyhedsprogrammer fra hele landet. Sendefladen
kan ikke regionaliseres. Tilladelse til denne programvirk‐
somhed kan ikke meddeles til DR.
Stk. 7-9. ---
3. § 11, stk. 3-6, ophæves.
4. § 13 a ophæves.
14
§ 13 a. Programvirksomhed, der udøves på grundlag af tilla‐
delse, kan indgå i DR’s public service-virksomhed, jf. § 11,
stk. 4
§ 16. DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som be‐
skikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3
medlemmer (herunder formanden), Folketinget udpeger 6
medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2
medlemmer samt 2 suppleanter herfor. Kulturministeren be‐
skikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpe‐
get af Folketinget.
Stk. 2-6. ---
5. § 16, stk. 1, affattes således:
»DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskik‐
kes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger tre med‐
lemmer (herunder formanden), og de fastansatte medarbej‐
dere i DR udpeger to medlemmer og to suppleanter herfor.
Folketingets seks største partier indstiller hver to kandidater,
som kulturministeren og partierne i fællesskab skal vælge
imellem med henblik på udpegning af de seks resterende
medlemmer. Kulturministeren beskikker næstformanden
blandt de seks medlemmer, der er udpeget af kulturministe‐
ren og partierne.«
§ 34. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte en vedtægt for de regi‐
onale TV 2-virksomheder.
6. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Vedtægten kan inde‐
holde regler om tilsyn og sanktioner«.
§ 42. Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende
programvirksomhed på grundlag af tilladelse eller registre‐
ring:
1) At træffe afgørelse om tilladelse til programvirksomhed
ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, udstede sådan‐
ne tilladelser og føre tilsyn med programvirksomheden, jf. §
45.
2)-5) ---
7. I § 42, nr. 1, udgår »ved hjælp af jordbaserede sendemu‐
ligheder«.
§ 43. Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud, jf. § 92 a, til ik‐
kekommercielle lokale radiostationer og ikkekommercielle
tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til til‐
ladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk.
1, 2 og 6, og til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ik‐
kekommerciel lokal radio- og tv-virksomhed.
8. I § 43 udgår », og til uddannelsesaktiviteter i forbindelse
med ikkekommerciel lokal radio- og tv-virksomhed«.
9. Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a. Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til foretagen‐
der med henblik på udøvelse af public service-programvirk‐
somhed, jf. § 11, stk. 2.«
§ 45. ---
Stk. 2. Tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jord‐
baserede sendemuligheder meddeles af Radio- og tv-nævnet
efter udbud, jf. dog stk. 6.
Stk. 3-9. ---
10. I § 45, stk. 2, indsættes efter »ved hjælp af jordbaserede
sendemuligheder«: »samt tilladelse til public service-pro‐
gramvirksomhed i medfør af § 11, stk. 2,«
§ 47. --- 11. I § 47, stk. 2 ændres ”stk. 3” til: ”stk. 4”.
15
Stk. 2. Foretagender, der udøver programvirksomhed ved
hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder,
hvortil der er udstedt distributionstilladelse i henhold til § 3,
stk. 1 eller stk. 4, og som hører under dansk myndighed, skal
lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede
digitale tv-sendemuligheder, hvor tilladelse til distribution er
meddelt i henhold til § 3, stk. 4, forudsætter tilladelse med‐
delt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1, 2 og 6.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om re‐
gistrering i henhold til stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.
12. I § 47 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 1, 2 og 4 gælder ikke udøvelse af public servi‐
ce-programvirksomhed efter § 11, stk. 2, jf. § 45, stk. 1 og
2.«
»Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.«
Stk. 5. Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om de foretagender, der er omfattet af stk. 1-3, herun‐
der regler om, at foretagenderne skal gøre oplysninger, der
identificerer foretagendet over for seerne, lytterne og bruger‐
ne, tilgængelige.
13. I § 47, stk. 5 ændres "stk. 1-3" til: stk. 1, 2, og 4"
16


Dok. nr. 18/02947-2
Kommenteret høringsnotat
Høring over udkast til lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed (Gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023
m.v.)
Kulturministeriet sendte den 6. juli 2018 et udkast til lovforslag om ændring af lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed (Gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-
2023 m.v.), i offentlig høring.
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 en medieaftale for 2019-
2023. Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af denne medieaftale i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed.
Med lovforslaget foreslås det bl.a.:
 at forenkle radio- og fjernsynslovens generelle bestemmelser om, hvilke
foretagender der udøver public service-virksomhed i Danmark,
 at ændre reglerne for udpegning af DR's bestyrelse,
 at udvide kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om de
regionale TV 2-virksomheder til også at omfatte tilsyn og sanktioner, og
 at indføre en bemyndigelse til at udbyde nye public service-kanaler m.v.
Høringsfristen var den 14. august 2018.
Ved fristens udløb var der indkommet 17 høringssvar. Efter fristens udløb har
Folketingets Administration fremsendt et høringssvar den 15. august. Der
henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar.
I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige forbedringer eller
lignende er ikke medtaget. Som udgangspunkt forslag til indholdet af kommende
bekendtgørelser, forslag til indholdet af de kommende public service-kontrakter
eller forslag, der ikke vedrører gennemførelse af medieaftalen, ikke kommenteret.
Der henvises herudover til vedlagte høringssvar.
*****
Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:
A. Medieaftalen for 2018-2023 generelt, herunder udbud af tv- og radiokanaler
B. DR's bestyrelse
C. Tilsyn og sanktionering over for de regionale TV 2-virksomheder
D. Pulje til uddannelsesaktiviteter afskaffes
Kulturudvalget 2018-19
L 37 Bilag 1
Offentligt
Side 2
E. Øvrigt
Ad A. Medieaftalen for 2018-2023, herunder udbud af tv- og radiokanaler
Dansk Journalistforbund mener, at medieaftalen dræner den danske
mediebranche for flere hundrede millioner kroner og er uenig i aftalen, herunder
den økonomiske ramme for dansk public service og de økonomiske besparelser på
DR. Dansk Journalistforbund påpeger, at medieaftalen mangler at adressere
konkurrencen fra de internationale mediegiganter.
Danske Medier bemærker, at medieaftalen indeholder en lang række elementer,
der først senere fastsættes i udbudsbekendtgørelser og blandt partierne bag
medieaftalen. Danske Medier finder det vigtigt, at branchen let kan navigere i
vilkår, der fastsættes for kanalernes programvirksomhed, hvilket taler for, at disse
så vidt muligt samles i en lov. Forslaget om at henlægge fastsættelsen af
programkrav og vilkår for nye kanaler til fremtidige udbudsbekendtgørelser vil i
praksis medføre, at væsentlige elementer af medieaftalen trækkes ud af den
nuværende høring, og derved får høringsparterne ikke mulighed for at vurdere den
samlede implementering af medieaftalen.
Dansk Journalistforbund finder, at lovforslaget i forhold til public service-
virksomhed i Danmark tillægger kulturministeren og partierne bag aftalen
beføjelser til at kunne udstede diverse tilladelser til udøvelse af public service-
virksomhed og fastlægge programprofiler, hvilket betyder, at armslængden bliver
kortere. Dansk Journalistforbund er derudover ikke enig i prioriteringen af en ny
tv-kanal og en ny radiokanal i sammenhæng med besparelserne på medieområdet.
Dansk Industri er bekymret for en udvidelse af antallet af statsligt finansierede
radio- og tv-kanaler, eftersom de kan bidrage til en yderligere crowding out-effekt
med færre lyttere og seere til de private kanaler. Dansk Industri bemærker, at i
det omfang, der politisk ønskes flere statsligt finansierede radio- og tv-kanaler,
støtter Dansk Industri, at disse udbydes på markedet. Det er endvidere afgørende,
at de nye kanaler får et klart public service-fokus, så konkurrenceforvridningen i
forhold til de private kanaler mindskes.
Danske Medier og ARF-Multimedier er generelt modstander af at blande public
service sammen med reklamefinansiering, idet reklamefinansiering ikke kan
undgå at påvirke programindhold og – tilrettelæggelse, og at sammenblandingen
er betænkelig af hensyn til den potentielle konkurrenceforvridende effekt. Danske
Medier opfordrer til, at aftaleparterne genovervejer den konkurrenceforvridende
situation, man stiller de private medier i hermed.
ARF-Multimedier mener, at der bør udarbejdes en definition af begreberne i § 10
om tjenester, der kan sammenlignes med en tv-kanal eller radiokanal. ARF-
Multimedier foreslår, at der indføres en negativliste over, hvad der ikke anses for
at være "lignende".
Side 3
Foreningen Danske Antenneanlæg opfordrer til, at der ved fastlæggelsen af
indholdet i kommende udbudsbekendtgørelser vedrørende nye public service-
kanaler sikres, at kanalerne vil kunne modtages af alle danske husstande på lige
vilkår for så vidt angår betalingen for indholdet, herunder den ophavsretlige
behandling af kanalerne.
Dansk Journalistforbund finder, at medieaftalens geografiske prioriteringer savner
mediefaglig begrundelse, og at det er uforståeligt og uden saglige begrundelser, at
der skæres på økonomien i forhold til FM4, og at det kræves, at over halvdelen af
redaktionen og hele administrationen skal være placeret vest for Storebælt.
Danske Medier finder, at forslaget udstikker snævre rammer for den geografiske
placering af hovedkontorer og studiefaciliteter, hvilket er vidtgående og ikke
forekommer velbegrundet eller proportionalt.
ARF-Multimedier finder, at der bør indføres en bestemmelse om, at udsendelser fra
de nye public service-stationer skal være frit tilgængelige uden ekstra
brugerbetaling.
Kulturministeriets bemærkninger:
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 16. marts 2018 en politisk aftale om
fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen og den 29. juni 2018 en
medieaftale. Nærværende lovforslag, der er sendt i offentlig høring, gennemfører
dele af medieaftalen for 2019-2023. Der er parallelt hermed fremsat et lovforslag,
der gennemfører den politiske aftale om fokusering af DR og afskaffelse af
medielicensen, der ligeledes er sendt i offentlig høring. Bemærkninger til de politiske
aftaler giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Det fremgår af medieaftalen af 29. juni 2018, at aftalen - for så vidt angår udbud af
en ny tv-kanal, en ny radiokanal og genudbud af FM 4 - gennemføres ved, at der
udarbejdes udbudsbekendtgørelser, hvor de nærmere programkrav og vilkår vil
blive fastsat efter aftale med partierne bag medieaftalen. Udbudsbekendtgørelser vil
forinden udstedelse blive sendt i offentlig høring.
Ad B. DR's bestyrelse
Foreningen af Danske Kulturbestyrelser finder, at det er en forbedring, at
partierne i Folketinget skal opstille to kandidater hver til bestyrelsen. Foreningen
peger dog på, at en uafhængig nomineringskomité med relevante kompetencer
foretrækkes, idet de politiske tråde da helt overskæres, hvorfor foreningen
anbefaler, at der arbejdes videre med denne idé. Med den foreslåede ordning er der
risiko for, at principperne for 'good governance' vil blive tilsidesat. Foreningen
foreslår, at medlemmerne i den nye bestyrelse introduceres til principper for 'good
governance', og at bestyrelsen bruger tid på at finde sammen om et kodeks for godt
og tillidsfuldt bestyrelsessamarbejde.
Side 4
De faglige organisationer i DR ønsker ikke, at bestemmelsen om, at
bestyrelsesmedlemmer alene kan genbeskikkes én gang skal være gældende for
medarbejderrepræsentanter, ligesom det foreslås, at lovteksten om, at
medarbejderne udpeger to repræsentanter, skal ændres til, at medarbejderne
vælges til bestyrelsen.
ARF-Multimedier foreslår, at seer- og lytterorganisationerne repræsenteres med et
medlem i bestyrelsen, der indstilles af Samarbejdsforum for danske lyttere og
seere.
Dansk Journalistforbund havde gerne set, at man tog et større skridt væk fra det
partipolitiske udgangspunkt og i retning af, at bestyrelsesmedlemmerne blev
udpeget på baggrund af mediefaglige, kulturelle, formidlingsmæssige og/eller
forretningsmæssige kvalifikationer.
Folketingets Administration påpeger, at beskrivelsen af gældende ret bør
suppleres med en beskrivelse af, at det følger af grundlovens § 52, at Folketingets
valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal, og at § 36 i
forretningsordenen for Folketinget fastsætter, at Tingets medlemmer deler sig i
valggrupper, der udpeger de valgte efter forholdstal. Folketingets Administration
finder derfor ikke, at det er givet, at det er de seks største partier, der hver
udpeger et medlem. (F.eks. kunne fire af de seks største partier tilhøre samme
valgforbund.)
Folketingets Administration finder det uklart, om det er Folketinget eller partierne
og kulturministeren, der har den endelige kompetence til at udpege de seks
medlemmer, og finder, at den foreslåede ordning giver anledning til praktiske
vanskeligheder, f.eks. i forhold til hvordan udpegningen skal ske i praksis.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Folketingets
Administration lagt op til, at lovforslagets bemærkninger vedrørende gældende ret
uddybes i overensstemmelse med bemærkningerne fra Folketingets Administration,
ligesom der lægges op til, at lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende DR's bestyrelse
præciseres, således at det fremgår, at det er Folketingets seks største partier, der
indstiller hver to kandidater til DR's bestyrelse, og at det er kulturministeren og de
seks partier, der herefter i fællesskab udpeger seks medlemmer til DR's bestyrelse,
således at der udpeges en kandidat indstillet fra hvert af de seks største partier i
Folketinget.
Kulturministeriet bemærker, at der i medieaftalen for 2019-2023 ikke er aftalt
øvrige ændringer i reglerne for udpegning af medlemmer til DR's bestyrelse. Det
bemærkes desuden, at reglerne om genbeskikkelse af DR’s bestyrelse er indført som
opfølgning på medieaftalen for 2015-2018.
Ad C. Tilsyn og sanktionering over for de regionale TV 2-virksomheder
Side 5
De regionale TV 2-virksomheder finder, at forslaget om at udvide § 34, stk. 3, om,
at vedtægten kan indeholde regler om tilsyn og sanktioner, er overflødigt og i
kollision med armslængdeprincippet, den redaktionelle uafhængighed og TV 2-
regionernes egne strategier, som de selvstændige bestyrelser hver især har
vedtaget. Forslaget vil ifølge de regionale TV 2-virksomheder medføre øget
bureaukrati og administration, både på den enkelte TV 2-region og i
Kulturministeriet. De regionale TV 2-virksomheder finder videre, at dialogen med
Kulturministeriet om opfyldelsen af public service-kontrakterne er øget, og at der
er arbejdet mod enkle, håndterbare modeller, der respekterer den journalistiske
frihed og de otte TV 2-regioners selvstændige strategier, der er tilpasset de
forskellige befolkninger og egne af landet. Derudover oplyser de regionale TV 2-
virksomheder, at hver TV 2-region hvert år redegør for opfyldelsen af public
service-kontrakten. De regionale TV 2-virksomheder foreslår, at der i stedet
arbejdes med faste dialogmøder, hvor mål- og resultatstyring drøftes, samtidig
med, at Radio- og tv-nævnets tilsyn fortsættes i sin nuværende form.
ARF-Multimedier foreslår, at bestemmelsen i lovforslaget om tilsyn med de
regionale TV 2-virksomheder udgår, idet der allerede er tilsyn med stationernes
virke via Radio- og tv-nævnet, og idet forslaget vil være bureaukratisk og måske i
strid med armslængdeprincippet. ARF-Multimedier foreslår, at eventuelle særlige
krav til de regionale TV 2-virksomheder indsættes i public service-kontrakterne.
Kulturministeriets bemærkninger:
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget sker udvidelsen af § 34, stk. 3, som led
i opfølgningen på Statsrevisorernes beretning nr. 1/2016 om de regionale TV 2-
virksomheder. Det er ministeriets vurdering, at det findes rimeligt, at de regionale
TV 2-virksomheder, i lighed med øvrige selvejende institutioner og foreninger, der
modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, underlægges regler om tilsyn og
sanktionering i forbindelse med tildelingen af driftstilskud.
Ad D. Pulje til uddannelsesaktiviteter afskaffes
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet,
SAML og Kanal Hovedstaden finder det bekymrende at afskaffe puljen til
uddannelsesaktiviteter, herunder tilskuddet til Den Mobile Medieskole, idet
midlerne til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio-
og tv-virksomhed i indeværende medieforligsperiode har medvirket til at højne
kvaliteten af de udsendte programmer fra de ikkekommercielle radio- og tv-
stationer, og fordi erfaringen viser, at det i praksis vil betyde, at de lokale radio- og
tv-stationer ikke længere vil uddanne frivillige. Videre anføres det, at der er et
stort behov for uddannelse rundt omkring på de ikkekommercielle stationer. SAML
foreslår, at der afsættes yderligere 500.000 kr. til SAML.
Kulturministeriets bemærkninger:
Side 6
Kulturministeriet henviser til medieaftalen for 2019-2023, hvoraf bl.a. fremgår, at
der afsættes årligt 1 mio. kr. til SAML til fælles lokalradio- og tv-formål, ligesom
det fremgår, at den særlige uddannelsespulje til ikkekommercielt lokalradio og tv
nedlægges som selvstændig pulje.
Ad E. Øvrigt
Kanal Hovedstaden finder, at ikkekommerciel lokal-tv skal have egen kanal i MUX
1, og at der skal afsættes HD-kapacitet til ikkekommercielt lokal-tv samt sikres
kapacitet i DTT hertil efter 2020. Kanal Hovedstanden finder, at ikkekommerciel
lokal-tv skal omfattes af must carry-reglerne, og at det nuværende
tilladelsessystem skal erstattes af en ordning, der bygger på mere armslængde til
Radio- og tv-nævnet.
ARF-Multimedier foreslår, at der indføres økonomiske sanktionsmuligheder for
public service-stationernes eventuelle overtrædelse af reklameregler i Danmark.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at de refererede synspunkter ligger ud over
nærværende lovforslag, hvorfor de ikke er behandlet yderligere i denne forbindelse.
Side 7
Bilag 1
Oversigt over modtagne høringssvar
(De med kursiv angivne har ikke haft bemærkninger)
ARF-Multimedier
Danske Medier
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Journalistforbund
Dansk Industri
Det Danske Filminstitut
Dk4
DR
Faglige organisationer i DR (samlet høringssvar)
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg
Folketingets Administration
Foreningen af Danske Kulturbestyrelser
Forbrugerombudsmanden
Kanal Hovedstaden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Radio- og tv-nævnet
Regionale TV 2-virksomheder (samlet høringssvar)
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet, SAML


ARF-Multimedier
(Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub)
Præstevænget 12 – 2750 Ballerup
e-mail: info@arf.dk
Ballerup, den 12. august 2018
Høring – Lovudkast – gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Tak for fremsendte lovforslag samt muligheden for at blive hørt herom.
Vi vil gene fremføre følgende bemærkninger:
- generel modstander af en sammenblanding af public service med reklame, idet vi er af den opfattelse, at
reklamefinansiering, hel eller delvis, ikke kan undgå at påvirke programindhold og – tilrettelæggelsen.
Derfor foreslår vi, at bemærkningerne om adgang til reklameindtægter mv for de foreslåede nye radio og
tv kanaler udgår.
- vi vil foreslå, at der indføres økonomisk sanktionsmuligheder for public service stationernes evt.
overtrædelse af reklamebekendtgørelse / ulovlig reklame i radio og tv
- at der i loven indføres en bestemmelse om, at udsendelser fra de nye public service stationer, bliver frit
tilgængelige for lyttere og seere, uden ekstra brugerbetaling, hvad enten der udsendes via jordbaseret net,
kabel eller aktivitet på internettet – Der er jo allerede betalt én gang via licens/skat.
- § 34 - at bestemmelsen om yderligere tilsyn og sanktionsmuligheder af de regionale TV2 stationer udgår,
idet der allerede er tilsyn med stationernes virke via Radio- og tv nævnet. Et yderligere bureaukratisk
tiltag finder vi ikke vil være i tråd med regeringens mål om mindre offentligt bureaukrati. Evt. særlige krav
til TV2 regionerne vil passende kunne indsættes i public service kontrakterne. Vi mener også, at en
generel resultat målstyring, kan være en begrænsning af stationernes regionale mangfoldighed og måske
endda er i strid med arms længde princippet
- § 16 – foreslås tilføjet, at seer- og lytterorganisationerne repræsenteres med 1 medlem i bestyrelsen,
der indstilles af ”Samarbejdsforum for danske lyttere og seere” – vi finder det hensigtsmæssigt, at også
seere og lyttere uden tilknytning til Folketinget er repræsenteret.
- § 10 – der bør ske en nærmere definition af begrebet ”internet baserede tjenester menes bl.a. andre
større sammenhængende tjenester, der kan sammenlignes med en tv-kanal eller radiokanal”, idet det kan
være særdeles vanskeligt at afgøre, om en internetbaseret kanal (udsendelser via YouTube m.fl.) er af
lignende art. Der foreslås derfor tilføjet en negativliste, om hvad der ikke anses for en ”lignende kanal” –
der kan som eks nævnes – unges udsendelser, visse foreninger og interesseorganisationers udsendelser,
dagspressens udsendelser o.s.v.
Med venlig hilsen,
ARF Multimedier (medlem af SLS)
Anni E. Welander
Formand
Kulturudvalget 2018-19
L 37 Bilag 1
Offentligt
1
Foreningen af Danske Kulturbestyrelser, Richard Mortensensvej 10A 6.tv, 2300 København S
www.kulturbestyrelser.dk Telefon 4035 7071 sekretariat@kulturbestyrelser.dk
København den 13. august 2018
Høringssvar vedrørende Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
Vedrørende kapitel 5 I, § 16 stk. 1, 4. punkt om Danmarks Radios bestyrelse
Foreningen af Danske Kulturbestyrelser skal udtale følgende:
Den nyskabelse, at partierne i Folketinget skal opstille to kandidater hver til bestyrelsen, er en forbedring.
Det vil give ministeren og partierne i fællesskab mulighed for at sammensætte bestyrelsen inden for et vist
råderum, som udgøres af kompetencebredden af partiernes opstillede kandidater. Det sætter også
ministeren og partierne i stand til at tage et vist hensyn til kandidaternes personlige og samarbejdsmæssige
egenskaber. Det var ikke muligt før, da partierne kom med én kandidat hver.
Imidlertid skal vi pege på, at det er en klar forringelse i forhold til ministerens oprindelige udspil, der
opererede med en mere politisk uafhængig bestyrelse på ni personer, hvoraf fem blev udpeget af en
uafhængig nomineringskomité med relevante kompetencer. En sådan procedure er klart at foretrække,
idet de politiske tråde da helt overskæres bortset fra, at ministeren stadig skulle udpege et mindretal på to.
Med seks medlemmer udpeget af partierne og tre af ministeren er der risiko for, at principperne for good
governance fortsat vil blive tilsidesat, og at bestyrelsen fortsat vil have karakter af et miniparlament, der
ofte markerer sig i offentligheden med individuelle standpunkter i stedet for at arbejde på intern enighed
og et fælles løft. Regering og Folketing skal naturligvis have holdninger til, hvordan Danmarks Radio
forvalter de godt 3 mia. kr., som de årligt får over finansloven. Men det bør de indkapsle i vedtægterne og i
en slags ejerstrategi, og så skabe en struktur via en nomineringskomité, der sikrer den kompetente
bestyrelse til at fylde rammerne ud.
Uanset hvilken metode til at sammensætte bestyrelsen der vælges, vil vi anbefale, at de valgte medlemmer
i den nye bestyrelse introduceres til principper for good governance, og at bestyrelsen bruger tid på at
finde sammen om et kodeks for godt og tillidsfuldt bestyrelsessamarbejde.
Vi vil i øvrigt opfordre til, at ministeriet arbejder videre med tanken om en nomineringskomité mere bredt,
så det kunne gælde alle bestyrelsesudpegninger i kultursektoren, hvor ministeren og/eller Folketinget har
udpegeret. Det vil kunne fremskaffe et bredere, mere mangfoldigt og mere målrettet kompetencefelt, end
det, der bygger alene på forvaltningens og politikernes kandidatidéer.
På foreningens vegne
Finn Schumacker
Formand
Kulturministeriet
hnk@kum.dk
København,
13-08-2018
Høring over lovudkast – gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) tillader sig hermed at fremsende bemærkninger til
forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Gennemførelse af dele
af medieaftalen for 2019-2023 m.v.), selvom vi ikke står på Kulturministeriets høringsliste i
denne sag.
Med vores høringssvar vil vi gerne støtte de synspunkter, som Sammenslutningen Af Medier i
Lokalsamfundet (SAML), fremfører i deres høringssvar.
Forslaget om at fjerne tilskuddet til Den Mobile Medieskole bekymrer os fordi erfaringen
viser, at det i praksis vil betyde, at de lokale radio- og tv-stationer ikke længere vil uddanne
deres frivillige. Vi kan derfor støtte tilbuddet fra SAML om at videreføre aktiviteterne.
Med venlig hilsen
Trine Bendix Knudsen
Sekretariatsleder
1/2
Høring over lovudkast, gennemførelse af dele af medieaftalen,
j.nr. 18/01202
Dansk Journalistforbund, DJ, skal hermed fremkomme med sit høringssvar i forhold til
gennemførelsen af medieaftalen for perioden 2019-2023.
1. Generelle bemærkninger: Medieaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti
dræner den danske mediebranche for flere hundrede millioner kroner
på et tidspunkt, hvor befolkningen har brug for det modsatte.
DJ er på afgørende punkter uenig i den foreliggende medieaftale.
For det første betyder aftalen, at den økonomiske ramme for dansk public service
bliver beskåret med flere hundrede millioner kroner. Det gør man på et tidspunkt, hvor
befolkningens behov for kvalitetsjournalistik mv. er meget stort, og hvor andre lande øger
de tilsvarende budgetter.
For det andet går langt størstedelen af de økonomiske besparelser ud over DR.
Argumentet om, at et mindre DR giver mere plads til private udbydere, kan ikke under-
bygges af fakta, undersøgelser eller erfaringer fra sammenlignelige lande.
For det tredje indeholder aftalen nogle ejendommelige geografiske prioriteringer, som
betyder, at hovedsæder, produktioner, nævn mv. skal placeres vest for Storebælt.
Disse prioriteringer savner en mediefaglig begrundelse, og bygger måske på nogle
fejlagtige opfattelser af, at der er en for stor koncentration af journalister og andre
mediearbejdere i København.
Endeligt for det fjerde: Medieaftalen sætter med en enkelt undtagelse slet ikke ord på,
hvad politikerne vil gøre over for den enorme og stigende konkurrence fra de
internationale mediegiganter, først og fremmest Google og Facebook.
Kulturministeriets egen Lisbeth Knudsen-rapport viste med nogle fremragende og
særdeles klare analyser, at den største fare for den fremtidige finansiering, produktion
og distribution af dansk kvalitetsindhold netop kommer fra disse store virksomheder.
At man ikke engang giver en antydning af, hvordan man fra politisk side vil løse den
udfordring, er en undladelsessynd, som må forfølge det flertal, der står bag aftalen.
14. august 2018
Sendt med mail til Kulturministeriet
mail: HNK@kum.dk
2/2
2. Lovforslagets bestemmelser om public service-virksomhed i Danmark:
Armslængden bliver kortere.
På dette område tilkender medieaftalen og lovforslaget kulturministeren og partierne bag
aftalen nogle yderligere beføjelser til i medieaftalens løbetid at kunne udstede diverse
tilladelser til udøvelse af public service-virksomhed, herunder fastlægge programprofiler.
Lovforslaget betyder, at armslængden og afstanden imellem politikerne og program-
virksomheden bliver kortere.
Det er DJ’s opfattelse, at Folketingets politikere bør nøjes med at udstikke de overord-
nede rammer, inklusive de økonomiske rammer, og afholde sig fra at være for detaljeret i
formuleringen af programmernes indhold, kanalernes geografiske placering osv.
3. Besparelserne og flytningen af FM4 (nuværende Radio24syv) er uforståelig.
Med etableringen af FM4 og udbuddet til Radio24syv fik man skabt det ønskede alter-
nativ på radioområdet.
På den baggrund er det uforståeligt og uden saglige begrundelser, når man både skærer
betydeligt på økonomien til radioen og desuden kræver, at over halvdelen af redaktionen
og hele administrationen skal være placeret vest for Storebælt.
DJ hilser dog med tilfredshed, at man har lyttet til ønskerne om en lempelse af program-
kravene til kanalen.
4. Udpegning af DR’s bestyrelse: Det samme på en lidt anden måde
Ændringen kan koges ned til, at de største partier og kulturministeren fremover skal
forhandle sig til enighed om størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne. Og ja, det kan
måske betyde en øget mulighed for, at sammensætningen bliver mere hensigtsmæssig i
forhold til de kriterier, der er opstillet i lovforslaget.
DJ havde gerne set, at man tog et større skridt væk fra det partipolitiske udgangspunkt
og i retning af, at bestyrelsesmedlemmerne blev udpeget på baggrund af nogle åbenbare
mediefaglige, kulturelle, formidlingsmæssige og/eller forretningsmæssige kvalifikationer.
5. Bemyndigelse til at udbyde nye public service-kanaler: Dårligere kvalitet!
Over for de ovennævnte massive besparelser på flere hundrede millioner kroner ønsker
man sig til gengæld en ny tv-kanal til 50 millioner og en ny radio-kanal (uden tildelt
sendetilladelse) til 30 millioner kroner – og man bemærker samtidigt, at resultatet vil være
en øget mangfoldighed.
Det hænger efter DJ’s opfattelse ikke sammen. Besparelserne betyder, at populære og
dygtigt drevne kanaler bliver lukket, og at to nye kanaler skal startes op med begrænsede
økonomiske rammer. Det vil betyde et kvalitativt dårligere udbud til befolkningen.
Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til det ovenstående, hører vi dem gerne.
Venlig hilsen pva. Dansk Journalistforbund
Hans Jørgen Dybro
politisk konsulent
dyb@journalistforbundet.dk
Pr. mail
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: hnk@kum.dk
14. august 2018
Vedr. Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af
dele af medieaftalen for 2019 - 2023
Danske Medier har med tak modtaget invitation til at besvare høring over ændring af
radio- og fjernsynsloven.
Danske Medier følger med interesse hele implementeringen af medieaftalen. I
forbindelse med de foreslåede ændringer er det primært bemyndigelsen til at udbyde
nye public service kanaler og ikke mindst sammenblandingen af public service midler
og reklameindtægter, som Danske Medier finder betænkelig af hensyn til den
potentielle konkurrenceforvridende effekt, som dette forslag kan afstedkomme.
Medieaftalen lægger på en række punkter op til en blandingsøkonomi, hvor public
service midler og reklameindtægter i fællesskab skal finansiere nye kanaler. Den nye
tv kanal skal således finansieres med adgang til reklameindtægter, ligesom den nye
digitale radiokanal får adgang til reklameindtægter. Danske Medier opfordrer til, at
aftaleparterne genovervejer den konkurrenceforvridende situation, man dermed
stiller de private medier i.
Danske Medier bemærker, at der i medieaftalen lægges op til at der skal tages stilling
til adgangen til reklameindtægter i forbindelse med et genudbud af FM4. Foreningen
skal klart opfordre til, at man gentænker, hvorvidt en sammenblanding af Public
service og reklameindtægter er den mest hensigtsmæssige finansieringsform.
Danske Medier er endvidere overrasket over, at forslaget udstikker så snævre rammer
for den geografiske placering af hovedkontorer og studiefaciliteter. En sådan
indskrænkning i adgangen til at drive medievirksomhed i Danmark er ganske
vidtgående og forekommer hverken velbegrundet eller proportionalt.
Endelig indeholder Medieaftalen en lang række elementer, der først senere fastsættes
i udbudsbekendtgørelser og blandt partierne bag medieaftalen. Danske Medier finder
det helt overordnet vigtigt at branchen let kan navigere i vilkår, der fastsættes for
kanalernes programvirksomhed, hvilket taler for, at disse så vidt muligt samles i en
lov. Dertil kommer, at forslaget om at henlægge fastsættelsen af programkrav og
vilkår for nye kanaler til fremtidige udbudsbekendtgørelser, i praksis medfører, at
væsentlige elementer af medieaftalen trækkes ud af den nuværende høring, og derved
Side 2 af 2
høringsparternes mulighed for at vurdere den samlede implementering af
medieaftalen for 2019-2023.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt en uddybning af disse
synspunkter ønskes. Henvendelse herom kan rettes til direktør, cand.merc. Marianne
Bugge Zederkof på tlf. 33 97 40 00 eller e-mail mbz@danskemedier.dk
Med venlig hilsen
Danske Medier
Marianne Bugge Zederkof
Direktør
1
Louise Andersen
Fra: Palle Dam Leegaard DFI
Sendt: 14. august 2018 09:13
Til: Helene Nordborg Kiær
Cc: Tina Berg
Emne: VS: Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af dele af
medieaftalen for 2019-2023
Vedr. høring over lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven.
Det Danske Filminstitut har modtaget høring over lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven.
Filminstituttet har ingen bemærkninger til lovforslaget
Mvh. Palle
Fra: Helene Nordborg Kiær <hnk@kum.dk>
Sendt: 6. juli 2018 11:33
Til: Helene Nordborg Kiær <hnk@kum.dk>
Emne: Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023
Se venligst høring over lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven, der gennemfører dele af medieaftalen for
2019-2023.
Der er frist for at afgive bemærkninger den 14. august 2018.
Med venlig hilsen
Helene Nordborg Kiær
Kulturministeriet
Medier, Folkeoplysning og Idræt
Nybrogade 2
1203 København K
Specialkonsulent | 41 39 39 52| hnk@kum.dk | www.kum.dk |
1
Louise Andersen
Fra: Steen Andersen <stan@dk4.dk>
Sendt: 14. august 2018 10:37
Til: Helene Nordborg Kiær
Emne: Høring over lovudkast – gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/012 02
Kære Helene Nordborg Kiær,
På vegne af dk4 vil jeg gerne indledningsvis takke for, at dk4 er blevet inddraget i kredsen af
svarberettigede i høringen over forslag om ændring af radio- og fjernsynsloven vedrørende gennemførelse
af dele af medieaftalen for perioden 2019-2023.
Lovudkaste,t der nu er i offentlig høring, giver ikke anledning til kommentarer, indsigelser eller forslag fra
dk4.
Alt det bedste
Steen
Med venlig hilsen / Kind regards
Steen Andersen | Kommunikationsdirektør | mail: stan@dk4.dk | + 45 2069 5764
+45 7025 3535
www.dk4.dk – www.dk4.tv – www.dk4podcast.dk
Notat
Side 1 af 1
DR’s høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed (gennemførelse af dele af
medieaftalen for 2019-2023)
Kulturministeriet har den 6. juli 2018 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed i offentlig høring. DR takker for muligheden for
at afgive høringssvar.
DR har ingen bemærkninger til lovforslaget og ønsker med nærværende
høringssvar blot at rejse et enkelt opmærksomhedspunkt.
DR noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at der stilles sendekapacitet til
rådighed for den nye kanal i den MUX, som forvaltes af DIGI-TV. I den forbindelse
gør DR opmærksom på, at de forholdsmæssige omkostninger i forhold til den
kapacitet, kanalen råder over, som følge af de nuværende regler, herunder reglerne
om anden virksomhed, skal betales af den nye kanal. Dette gør sig også gældende
for den nye digitale radiokanal til formidling af kultur, som i lovforslaget
forudsættes at indgå aftale om distribution.
DR står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for teknisk eller økonomisk
afklaring i tilknytning til tilrådighedsstillelsen af sendekapacitet for de nye kanaler.
DR
13. august 2018
DR Byen d. 14. august 2018
Høringssvar fra DR’s faglige organisationer
Høring over lovudkast –
gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Til
Specialkonsulent Helene Nordborg Kiær
Kulturministeriet
Vi har et ønske om, at bestemmelsen om, at bestyrelsesmedlemmer alene kan genbeskikkes én gang, ikke
skal være gældende for medarbejderrepræsentanterne.
Årsagen til vores ønske er, at uanset den lovmæssige tekst om, at medarbejderne udpeger to
repræsentanter, så udpeges de ikke. Derimod vælges de ved frie demokratiske valg på samme vis, som vi
kender det for valg af fx tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, valg til Folketinget, valg til
kommunalbestyrelser og valg til regionsråd.
Uagtet at arbejdsopgaven er den samme for medarbejderrepræsentanterne som for de politisk udpegede,
så betragter vi bestyrelseshvervet som en tillidspost. Det er vigtigt for os, at det er muligt for
medarbejderne at lade de bedst egnede kandidater opstille, også selv om disse i forvejen måtte have været
genbeskikkede.
Ved samtlige de ovenfor nævnte valg kan man genopstilles, såfremt man opfylder betingelserne for
valgbarhed. Det opfatter vi som en grundlæggende demokratisk ret i Danmark.
I forbindelse med tidligere valg af medarbejdere til DR’s bestyrelse har valgbarbarheden været formuleret
således:
Alle medarbejdere, der er myndige, og som de sidste 12 måneder har været fastansat i DR, kan vælges til
bestyrelsen. Dog kan medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller EU-Parlamentet ikke
vælges.
Vi mener, at ovenstående formulering er fornuftig og rigtig, og at medarbejdere ikke skal være omfattet af
begrænsninger ud over de politiske begrænsninger, som fremgår af denne tekst.
Med venlig hilsen
Ricki Morey, formand for Medieforbundet i DR
Henrik Vilmar, formand for Journalistgruppen i DR
Stefan Bruun Rasmussen, formand for Metal Klub 317
Elena Styring, formand for HK Landsklubben
René Hellensten, formand for 3f København i DR
Lars Trudsø, formand for Magistergruppen i DR
Johan P. Hansen, formand for DJØF Klubben i DR
René Mathiesen, formand for DR Symfoniorkestret
Søren Frost, formand for DR Bigband
Emil Lykke, formand for DR Vokalensemblet
Trille Haugaard Nilsson, formand for AC-bibliotekarerne i DR
Sophie Amalie Cohrt Stasiak, formand for 3F Industrigruppen i DR
Pierre Soelberg, formand for Ingeniørernes Virksomhedsgruppe i DR
1/2
Kulturministeriet
Nybrogade 2
Postboks 2140
1015 København K
Lovsekretariatet
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
ft@ft.dk
15. august 2018
Kulturministeriet har ved mail af 6. juli 2018 (j.nr. 18/01202) anmodet Folke-
tinget om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed (Gennemførelse af dele af medieaftalen for
2019-2023 m.v.)
Indledningsvis bemærkes for god ordens skyld, at Folketingets Administrati-
ons bemærkninger alene vedrører den foreslåede bestemmelse om valg af
medlemmer til DR’s bestyrelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og alene er af ren
praktisk og juridisk karakter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Folketingets ret til direkte at ud-
pege 6 bestyrelsesmedlemmer suppleres med en bestemmelse om, at de
partier, som udpeger bestyrelsesmedlemmer på vegne af Folketinget, for hver
af de 6 bestyrelsesposter indstiller to kandidater, som kulturministeren og par-
tierne i fællesskab skal vælge imellem med henblik på kulturministerens efter-
følgende beskikkelse af de 6 medlemmer.
For så vidt angår beskrivelsen af gældende ret i punkt 3.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, vil Folketingets Administration gøre opmærksom
på, at beskrivelsen bør suppleres med en beskrivelse af, at det følger af
grundlovens § 52, at Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og
hverv sker efter forholdstal, og at § 36 i forretningsordenen for Folketinget
fastsætter, at Tingets medlemmer deler sig i valggrupper, der udpeger de
valgte efter forholdstal. Det er derfor ikke givet, at det er de seks største parti-
er, der hver udpeger et medlem. (F.eks. kunne fire af de seks største partier
tilhøre samme valgforbund.)
Det er Folketingets Administrations opfattelse, at det med den foreslåede be-
stemmelses ordlyd forekommer uklart, om det er Folketinget eller partierne og
kulturministeren, der har den endelige kompetence til at udpege de 6 med-
lemmer.
Ref. 18-000699-1
2/2
Folketingets Administration finder i øvrigt, at den foreslåede ordning giver an-
ledning til praktiske vanskeligheder. F.eks. er det uklart, hvordan udpegningen
praktisk skal ske.
Med venlig hilsen
Birgit Thostrup Christensen
Lovchef
1
Louise Andersen
Fra: Carsten Strøjer
Sendt: 27. juli 2018 14:56
Til: Helene Nordborg Kiær
Emne: SV: Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af dele af
medieaftalen for 2019-2023, 18/13819
Forbrugerombudsmanden takker for den modtagne høring vedr. forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven,
der gennemfører dele af medieaftalen for 2019-2023
Vi har ikke bemærkninger hertil.
Fra: Helene Nordborg Kiær
Sendt: 6. juli 2018 11:33
Til: Helene Nordborg Kiær
Emne: Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023
Se venligst høring over lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven, der gennemfører dele af medieaftalen for
2019-2023.
Der er frist for at afgive bemærkninger den 14. august 2018.
Med venlig hilsen
Helene Nordborg Kiær
Kulturministeriet
Medier, Folkeoplysning og Idræt
Nybrogade 2
1203 København K
Specialkonsulent | 41 39 39 52| hnk@kum.dk | www.kum.dk |
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Carsten Strøjer
Specialkonsulent, cand.jur.
Direkte tlf.: 4171 5054
E-mail: cst@kfst.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
www.Forbrugerombudsmanden.dk
Bøgehus, Annebergparken 21, stuen | DK-4500 Nykøbing Sjælland | Tlf.:(+45) 59 96 17 00 | fda@fda.dk
www.fda.dk | CVR-NR.: DK10547776
Til Kulturministeriet
Sendes til hnk@kum.dk
Bøgehus den 14. august 2018.
”Høri g over lovudkast – ge e førelse af dele af edieaftale , j. r. 8/ ”
Tak for det tilsendte høringsmateriale, som vi nu har haft lejlighed til at gennemgå.
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg har på den baggrund ikke nogen særlige bemærkninger til indholdet i
det fremlagte lovforslag.
Derimod vil vi gerne pege på et område, som ikke er særskilt behandlet i forslaget, ligesom vi har et par
spørgsmål, som hidrører fra den forskel, der lægges op til for de to nye public service-kanaler – henholdsvis
en tv- og en radiokanal.
Der tages stilling til en række forhold for de to nye public servicekanaler, herunder deres geografiske
placering af såvel hovedsæde (vest for Storebælt) som af produktionssted (udenfor hovedstadsområdet),
finansieringen, herunder den offentlige medfinansiering (hhv. 50 mio. kr. og 30 mio. kr. årligt). Der lægges
hertil op til, at de nærmere programkrav og vilkår vil blive fastsat i en kommende udbudsbekendtgørelse,
som skal aftales med partierne bag medieaftalen (regeringen og Dansk Folkeparti).
FDA vil i den forbindelse opfordre til at der ved fastlæggelsen af indholdet i udbudsbekendtgørelsen sikres,
at de kommende public service-kanaler vil kunne modtages af alle danske husstande på helt lige vilkår for
så vidt, angår betalingen (om nogen) for indholdet, herunder den ophavsretlige behandling af kanalerne.
Såfremt markedsvilkår kan begrunde forskelle i prisen, bør dette ikke udelukkes men eventuelle forskelle
som følge af uens retlig regulering bør selvsagt søges forhindret.
Bøgehus, Annebergparken 21, stuen | DK-4500 Nykøbing Sjælland | Tlf.:(+45) 59 96 17 00 | fda@fda.dk
www.fda.dk | CVR-NR.: DK10547776
[2]
Og så til spørgsmålene - det fremgår (lovforslagets side 4-5 og 11) at ”Der stilles se dekapa itet til rådighed
for den nye kanal i den MUX, som forvaltes af DIGI-TV.” – altså for tv-kanalen.
Om radiokanalen fremgår det at ”Det forudsættes, at tilladelseshaver via aftaler ed distri utør er o
udse delse af ka ale sikrer, at de ka odtages af hovedparte af efolk i ge .”
?Hvilken ophavsretlig forskel – om nogen – kommer denne forskellighed til at betyde for så vidt angår de
ikke-kommercielle brugerejede antenneanlægs forhold, når det gælder en eventuel distribution af de to
kanaler i disse anlæg med henblik på de tilsluttede borgeres modtagelse af public-service indholdet i de to
kanaler.
? Vil de borgere, som har valgt at være en del af det lokale kablede fællesskab, blive stillet anderledes
(dyrere?) end borgere, som vælger at modtage de kommende kanaler ved hjælp af egen antenne for så vidt
angår betalinger funderet i ophavsretlige bestemmelser?
FDA takker for muligheden for at bidrage til høringsprocessen og ser frem til at blive orienteret om
ministeriets svar på de stillede spørgsmål, ligesom vi gerne bidrager yderligere såfremt ministeriet måtte
ønske det.
Med venlig hilsen
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg
[afsendt elektronisk uden signatur]
Søren Birksø Sørensen
Sekretariatschef
Høringssvar: Høring over lovudkast – afskaffelse af medielicens, j.nr.
18/01628
DI støtter generelt en markant dansk public service-politik, der kan skabe
sammenhængskraft og sikre udbuddet af kvalitetsnyheder og kulturprogrammer i
Danmark. Omfanget af – og den foreslåede beskæring af - public service-støtten er dog
primært et kulturpolitisk anliggende, som DI ikke har en konkret holdning til.
Afskaffelse af medielicensen og mindreregulering af personfradraget
DI har forståelse for, at der er et politisk ønske om gøre op med det nuværende
licenssystem, som er socialt ubalanceret, og som giver fripas til sortseere. DI vil gerne
kvittere for, at finansieringen er fundet ved en mindre regulering af personfradraget.
Denne model påvirker ikke vores marginalskatter og svækker derfor ikke danskernes
arbejdsudbud.
Udbud af ny tv-kanal og en ny radiokanal
DI er som udgangspunkt bekymret for en udvidelse af antallet af statsligt finansierede
radio- og tv-kanaler, eftersom de kan bidrage til en yderligere crowding out-effekt med
færre lyttere og seere til de private kanaler.
I det omfang at der politisk ønskes flere statsligt finansierede radio- og tv-kanaler støtter
DI, at disse udbydes på markedet. Det er endvidere afgørende, at de nye kanaler får et
klart public service-fokus, så konkurrenceforvridningen i forhold til de private kanaler
mindskes.
Jeg står naturligvis til rådighed for at uddybe ovenstående.
De bedste hilsener
Søren Cajus
Seniorchefkonsulent
scp@di.dk / 28511969
Kulturministeriet
Att.:
hnk@kum.dk
lgp@kum.dk
Antenne tv efter 2020?
- danskernes frie og gratis adgang til tv er truet
Se Kanal Hovedstaden live og on-demand på www.kanalhovedstaden.dk
2
Indhold
0. Der må ikke gå fisk i MUX-ene......................................................................................................3
1. Beskrivelse af DTT sendenettet i Danmark...................................................................................4
1.1. Overordnet .................................................................................................................................... 4
1.2. Hvad er en MUX............................................................................................................................ 4
1.3. DTT sendenettets opbygning ...................................................................................................... 5
1.4. Sendestandarder og tv modtagerne hos seerne...................................................................... 5
2. HbbTV – internet tv via DTT..........................................................................................................6
3. Vigtigheden af DTT sendenettet for distribution af free to air / gratis tv, herunder lokal-tv......7
3.1. Hvorfor vi skal passe på DTT sendenettet i fremtiden ............................................................ 7
3.2. Forholdene på Kabel tv kontra DTT............................................................................................ 7
4. Ejerskab af radio spektrum / Infrastruktur og fremtidig brug......................................................7
5. Inddragelse af 700 MHz båndet til mobil og trådløst bredbånd ..................................................8
5.1. Det er i EU besluttet at frigøre / inddrage................................................................................. 8
5.2. International regulering af radiofrekvenserne ......................................................................... 8
6. Hvad er der tilbage i DK................................................................................................................8
7. Gatekeeper rollen og økonomi...................................................................................................10
8. Ikkekommercel lokal-tv’s etali g for distri utio i DTT ettet ................................................10
Bilag 1: Oversigt over MUX fordeling og kapacitet i DTT nettet i dag. ..............................................11
Bilag 2: Illustration af radiofrekvens spekteret og hvad det bruges til: ............................................13
Sendesamvirket Hovedstaden
Reventlowsgade 14, 4. mf.
1651 København V
www.kanalhovedstaden.dk
Jørgen Christiansen, formand
Tlf. 2424 8387
e-mail: reipuert@mail.dk
August 2017
3
0. Der må ikke gå fisk i MUX-ene
Antenne tv – free-to-air tv i luftrummet over Danmark
Muligheden for at sende radiobølger over Danmark er en naturresurse, der kræver national
parlamentarisk kontrol.
Radio frekvensspektret er som fisk i vandet en knap ressource, der skal reguleres nationalt og
internationalt for at sikre samfundets interesserer. Danmark har forhandlet sig til 8 MUX, som vi har
national politisk indflydelse på. 8 kvoter som vi kan beslutte at anvende til forskellige formål.
Der må ikke gå fisk i forhandlinger om fordelingen af MUX-ene. Lad os undgå at frekvensspektret bliver
helt overladt til MUX-kongerne.
3 MUX er allerede disponeret, da 1 MUX pt. er næsten ubrugeligt og 2 MUX skal anvendes til mobilt
bredbånd. Så er der 5 MUX tilbage som kan anvendes til tv distribution efter 2020 (se den nuværende
fordeling i bilag 1 og en forklaring af de tekniske nøgleord).
Antenne TV er under kraftigt pres på grund af indhug i kapaciteten og skift af sendeteknik som kræver
nye tv-modtagere i hjemmene.
Dette vil få alvorlige konsekvenser for borgernes frie og uhindrede adgang til Public Services TV i
Danmark.
Antenne tv efter 2020
Resurserne i form af kapacitet og tekniske muligheder, for at sende radiobølger i luften, beskrives som
radiofrekvensspekteret, hvilket udnyttes til forskellige formål herunder Antenne tv / DTT, mobil telefoni
og mobilt bredbånd. Antenne tv (i det følgende kaldet DTT) sendenettet sikrer i dag borgernes frie og
uhindrede adgang til tv kanalerne til en hver tid hvor som helst i landet. Men der er stærke økonomiske
interesser i at få en større del af frekvensspekteret til mobil telefoni og mobil bredbånd / internet, ikke
bare i Danmark men i hele Europa.
Fra 2020 indskrænkes DTT sendenettets kapacitet i Danmark ved at 1/6 overgår til mobil bredbånd, og
sendestandarden ændres samtidigt, så nuværende tv modtagere ikke længere kan bruges (se høring
om udkast til udbud fra Kulturministeriet https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60623 ).
Danmark har efter beslutning i EU valgt at inddrage 700 MHz båndet i DTT sendenettet til brug for
mobil bredbånd hvilket indebærer, at der bliver en MUX mindre (ud af 6) i det danske DTT sendenet fra
2020.
Free-to-air kanaler I DTT sendenettet
I denne omlægning af kapacitetsudnyttelsen i DTT sendenettet skal der sikres tilstrækkelig plads til
dansk free-to-air tv til modtagelse via Antenne tv.
I et mediebillede med øget dominans af udenlandsk indhold, er det vigtigt at inddrage og understøtte
borgernes handle- og beslutningsevne i det danske folkestyre, samt styrke dansk kultur og sprog.
Der skal lægges vægt på sammenhængskraft lokalt, regionalt og nationalt.
Følgende kanaler skal distribueres free-to-air med mulighed for at sende regionalt:
4
1. DR kanaler, TV2 regioner, Folketingskanalen, ikkekommerciel lokal-tv og
Tilgængelighedskanalen (tidligere Tegnsporgskanalen)
2. DR kanalerne, TV2regioner og Ikkekommercieltv sendes i HD kvalitet.
3. Distributionen skal administreres af nonprofit selskabet DIGI-TV, der ændres til en
andelsvirksomhed (amba)med kanalerne som medlemmer. Brugerne af kanalen inddrages i
udviklingen, anvendelsen, økonomi og administrationen af de MUX hvor kanalerne sendes.
4. Der skal tilknyttet en HbbTV tjeneste til kanalerne som giver borgerne adgang til alle
programmer fra hele landet On Demand.
5. Free-to-air kanalerne skal være ” ust arry” for at sikre at alle til en tv kanal hørende tjenester
inklusiv HbbTV fremføres transparent, komplet og uændret i alle tv distributionsnet Danmark,
så borgerne kan få adgang til internet tv og on demand via HbbTV.
6. Det undersøges om der er mulighed for at etablere et ekstra MUX i Region Hovedstaden fra
2020 for at få mere kapacitet til lokal-tv.
7. Myndigheder og beredskabet sikres forsat kommunikations adgang til borgerne via free-to-air
tv ved katastrofe og undtagelsestilstand. Distribution via DTT sendenettet teknisk set er langt
sikre end distribution via kabel tv og mobil.
1. Beskrivelse af DTT sendenettet i Danmark
1.1.Overordnet
Det jordbaserede digitale tv sendenet (DTT) - også kaldt Antenne tv - er i det følgende kaldet DTT
nettet.
Via DTT sendenettet distribueres tv kanaler som frit kan modtages fra luften alle steder i Danmark
via stueantenne, antenne på taget eller mobilt i f.eks. båd eller campingvogn. Adgang til DTT
sendenettet er gratis uden andre udgifter end en tv modtager og antenne, der kræves ikke
abonnement for at tilgå sendenettet.
Ud uddet af tv ka aler i DTT ettet i kludere free to air / gratis ka aler so DR’s kanaler,
ikkekommerciel lokal-tv og Folketingskanalen samt en række betalingskanaler herunder TV2 hvilke
kræver Boxer abonnement for at kunne modtage.
DTT sendenettet er en tv distributions infrastruktur der benytter radiobølger i luften som
bæremedie (til forskel fra kabel tv der benytter kobber og fiber kabler i jorden).
Muligheden for at sende radiobølgerne over Danmark kan man sige er en naturresurse som
beskrives som radiofrekvensspekteret hvilket udnyttes til forskellige formål herunder DTT, mobil
telefoni og mobil bredbånd internet.
Radiospekteret er opdelt i og beskrives i frekvensområder som MHz bånd (MHz, forkortelse af
megahertz som angiver en frekvens i mio. svingninger), hvor forskellige dele af spekteret har
forskellige karakter og udnyttelsesmuligheder til f.eks. tv, analog radio, DAB, mobil telefoni,
kommunikation i lukkede net (f.eks. politi, militær) og trådløse mikrofoner m.m.
Links:
https://www.ebu.ch/member-services/eu-policy/spectrum
https://www.ebu.ch/files/live/sites/ebu/files/Publications/Policy%20sheets/Radio%20Spectrum_E
N.pdf
1.2.Hvad er en MUX
DTT sendenettet er opdelt i en række multiplekser i daglig tale kaldt en MUX.
5
En MUX repræsentere et frekvensområde i DTT sendenettet hvor der kan sendes et antal tv
kanaler alt efter billede-kvalitet og tekniske distributions standarder.
En MUX til distribution af digital tv optager det frekvensområde en analog kanal optog tidligere.
Frekvensområderne som benyttes til tv distribution (ligesom for radio, mobil m.m.) er placeret i
frekvensbånd i radiofrekvensspekteret (beskrives som f.eks. 700 MHz båndet) hvilket er fastlagt
igennem internationale aftaler. De pågælde de frekve s å d til tv distri utio er opdelt i MUX’er
for at håndtere tv kanalerne og tilhørende data følgende fælles standarder på området således at
tv modtagerne kan finde og vise tv kanaler korrekt.
Det er nødvendigt med internationale aftaler på frekvens området da radiobølger pr. natur ikke
følger landegrænser, hvorfor man har aftaler der bestemmer hvilke frekvenser der benyttes til
hvilke formål og hvordan for ikke at komme til at genere hinandens tjenester og samtidigt gøre det
muligt at modtage på tværs af landegrænser.
(I udkast til nyt udbud fra KUM vedr. DTT sendenettet kaldes en MUX en sendemulighed)
1.3.DTT sendenettets opbygning
Det landsdækkende DTT sendenet består rent fysisk af et antal sendere som spreder tv signaler ud
over landet på forskellige sendefrekvenser. Der er 18 hovedsendere og mere end 20
hjælpesendere som er placeret i høje sendemaster, for at sikre bedst mulig dækning uden at
bygninger, træer og andet skygger for tv signaler.
Der sendes i dag med 6 landsdækkende MUX’er, hvor af en MUX er regionalt opdelt således at der
kan sendes både landsdækkende kanaler og regionale kanaler med dækningsområde svarende til
TV2 regionerne som f.eks. Kanal Hovedstaden.
Links:
http://www.dr.dk/hjaelp/tv
http://digitalt.tv/dvb-t-boxer-tv-sendemaster-se-danmarkskortet/
http://www.digitalinfo.dk/
http://digitalt.tv/find-dtt-sendemaster-og-mux-data-med-ny-app/
1.4.Sendestandarder og tv modtagerne hos seerne
TV modtager til digital tv skal være tilpasset gældende standarder for det sendenet hvorfra der
skal modtages tv.
Distribution af tv kanaler i DTT sendenettet i Danmark følger den fælles nordiske standard
specificeret af standardiseringsorganisationen NorDig (nordig.org) som bygger på og er
koordineret med internationale standarder (ETSI, EBU, mfl.).
Der sendes i dag med MPEG4 standarden i DTT sendenettet, hvilket også benyttes af kabel og
satellit tv. Alle tv modtagerne kan modtage free to air / gratis kanalerne, men for at modtage
betalingskanalerne skal tv modtageren være udstyret med en dekoder (enten som en enhed på tv
6
modtageren eller som selvstændig boks) og et tv abonnement kort fra Boxer.
Hvis man ændrer på distributionsstandarden i DTT sendenettet fra nuværende DVB-T til den nyere
og mere effektive standard DVB-T2 for at få plads til flere kanaler og bedre billede kvalitet, er det
nødvendigt at seerne anskaffer sig nye tv modtagere eller en dekoder boks for at kunne modtage
tv kanalerne.
Note: I dag sender Boxer med DVB-T2 i DTT sendenettet i MUX 5 og 6 hvorfor der kræves en Boxer
boks for at se de kanaler der sendes der.
2. HbbTV – internet tv via DTT
Broadcasterne har fået mulighed for at tilgængeliggøre internet baseret indhold på Smart tv ved hjælp
af HbbTV (Hybrid broadcast broadband TV) standard software / funktionalitet som findes i alle nyere
Smart tv i Danmark uanset fabrikat.
En HbbTV app / tjeneste er koblet op til en broadcast tv kanal, hvor broadcaster / tv stationen der
sender på pågældende kanal har den fulde kontrol over indhold, program og tjenester.
Ved at trykke på den røde knap på fjernbetjeningen når man ser en live tv kanal, f.eks. Kanal
Hovedstaden, som har en tilknyttet HbbTV tjeneste, kan man let og enkelt skifte mellem live tv og
internet baseret webtv f.eks. On Demand tv eller live tv via internet.
DR har i dag alle deres programmer som er tilgængelige via internettet på DRTV, tilgængelige på Smart
tv via den røde knap på fjernbetjeningen.
DRTV via Smart tv er meget populær og har et stigende brugstal, trods der ikke er lavet meget
markedsføring for netop HbbTV tjenesten.
Se DR præsentationsvideo: https://www.youtube.com/watch?v=eb8mC2IR3bY
HbbTV får live tv, on demand og internet tv til at smelte sammen enkelt og brugervenlig ved at man
kun skal bruge tv fjernbetjeningen og kapacitet og muligheder udvides.
En forudsætning for at seerne kan få adgang til HbbTV tjenester som DRTV via et almindeligt Smart tv
er at alt data tilhørende et tv signal bliver fremført i sendenettet ud til tv modtageren.
I dag hvor DR har ko trol over ege distri utio ”e d to e d” i DTT se de ettet er DR sikret at deres
HbbTV tjenester er tilgængelige for seerne, hvilket ikke er sikkert via kabel og satellit tv, ligesom hvis DR
mister kontrollen over DTT sendenettet som primær distribution.
Der er derfor behov for at få reguleret ”must arry” reglerne for at sikre at alle til en tv kanal hørende
tjenester inklusiv HbbTV skal fremføres komplet og uændret i alle tv distributionsnet.
Note: HbbTV er en international åben standard hvilket er inkluderet i NorDig specifikationen som er
den fælles nordiske standard for tv distribution og tv modtagere.
Links:
https://nordig.org/
http://hbbtv.org/
7
3. Vigtigheden af DTT sendenettet for distribution af free to air / gratis tv,
herunder lokal-tv
3.1.Hvorfor vi skal passe på DTT sendenettet i fremtiden
DTT benyttes som primær tv signal forsyning til ca. 20% af husstandene i Danmark, men i kable tv
hjem forsynes typisk andet og tredje tv modtage med DTT så det samlede antal DTT tv modtagere
er langt større. Derudover benyttes DTT som tv signal forsyning i fritidsboligen, i campingvognen
og i båden. DTT sendenettet bruges samtidigt som tv forsyning til en lang række
antenneforeninger i Danmark.
Vi skal passe på DTT sendenettet i fremtiden fordi:
• DTT sendenettet give i dag fri og uhindret adgang til tv kanalerne uden krav om
abonnement.
• Tv signalerne er tilgængelige for alle i Danmark via DTT sendenettet uden tilslutning af
kabel.
• DTT sendenettet sikre landsdækkende forsyning af tv signaler uafhængigt af kommercielle
aktører.
• Distributions sikkerheden via DTT er tekniske set langt større en via kabel tv og mobil,
hvilket gør at DTT har en betydning i forbindelse katastrofer og undtagelsestilstand for at
myndighederne kan komme i kontakt med borgerne via tv.
• DR og ikkekommerciel lokal-tv har DTT som primær distribution hvilket sikre
uafhængighed af de kommercielle aktører så længe DR forsat ejer og administrer de
MUX’er hvor i deres tv ka aler se des.
3.2.Forholdene på Kabel tv kontra DTT
Kabel tv og betalings tv marked domineres i dag af to store kommercielle udbyder TDC og Stofa,
som de seneste år er blevet yderligere styrket igennem opkøb af andre selskaber og strategisk
placering som signalleverandør. Her senest har Stofa købt WOW og Boxer (som sender på DTT
sendenettet), og TDC udover egne direkte kunder forsyner i dag en stor del af de selvstændige
fællesantenneanlæg.
Langt de fleste hjem i Danmark har kabel tv eller Satellit som primær tv forsyning, men supplere
med DTT til andet og tredje tv i hjemmet og har DTT som tv forsyning i fritidsboligen, i
campingvognen og i båden.
DTT sendenettet sikrer med den fri og uhindret adgang til tv kanalerne, borgerne uafhængighed af
de kommercielle udbydere.
4. Ejerskab af radio spektrum / Infrastruktur og fremtidig brug
Frekvenser i radiospekteret er i dag en meget eftertragtede resurser på grund af den teknologiske
udvikling inden for mobil telefoni og mobilt bredbånd, hvorfor der et politisk pres på at inddrage dele
eller hele DTT sendenettet til anden brug.
8
Der er stærke økonomiske interesser i at få en større del af frekvensspekteret til mobil telefoni og
mobil bredbånd / internet, ikke bare i Danmark men i hele Europa.
5. Inddragelse af 700 MHz båndet til mobil og trådløst bredbånd
5.1.Det er i EU besluttet at frigøre / inddrage en del af frekvenserne der benyttes til DTT,
nemlig det der bliver kaldt 700 MHz båndet til mobil og trådløst bredbånd inden 2010, hvilket
indebærer at der bliver en MUX mindre i det danske DTT sendenet.
De da ske regeri g esluttede ved ”Vækstpla for digitaliseri g i Da ark” 9. de e er 4 at
frigørelsen af 700 MHz frekvensbåndet skal være gennemført inden 2020.
http://em.dk/nyheder/2014/09-12-14-vaekstplan-for-digitalisering-af-danmark
EU regulering af radiofrekvensspekteret, se:
https://ec.europa.eu/digital-single-market/news/radio-spectrum-decisions
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1502439177121&uri=CELEX:32017D1438
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016D0687&from=EN
Frigørelse / inddragelse af 700 MHz båndet i DTT sendenettet kræver en total omlægning af
sendenettet da 700 MHz frekvensområdet benyttet i dag på tværs af alle MUX på en lang række
sendere, da sendernes sendefrekvenser er tilpasser i forhold til hinanden for ikke at konflikte og
der ved sikre korrekt tv signal.
5.2.International regulering af radiofrekvenserne
Koordinering og administration af brugen af radiofrekvenser på verdensplan foregår via WRC
(World Radiocommunication Conference) hvilket er en konference der afholdes hvert tredje /
fjerde år i ITU regi under FN.
Her besluttes her ud fra politiske beslutninger hvordan man mest hensigtsmæssigt rent teknisk
kan bruge og fordele frekvenser til de forskellige regioner og lande, så resurserne bedst muligt
udnyttes og samtidig sikre at brugen til de forskellige formål ikke konflikter med hinanden.
WRC http://www.itu.int/en/ITU-R/conferences/wrc/Pages/default.aspx
6. Hvad er der tilbage i DK
Ifølge KUM vil der efter inddragelse af 700 MHz båndet til brug for mobilt bredbånd vil DTT sendenettet
ændres fra 6 MUX som i dag til 5 MUX hvor af 2 MUX med mulighed for regional sending.
Tidspunktet for afgivelse af frekvenserne falder sammen med udløbet af de gældende tilladelser til
DigiTV og Boxer TV.
KUM har haft udkast til udbud med to forskellige modeller for fremtidige administration og ejerskab af
DTT nettet til høring.
De to modeller er væsentligt forskellige fra hinanden ved at i model A udbydes hele DTT sendenettet til
en kommende gatekeeper og i model B tildeles DigiTV en MUX til at sende free to air tv og beholder
ejerskabet til sendere m.m.
9
Uddrag af høringsbrev:
Citat:
Den gældende tilladelse til en gatekeeper til at distribuere jordbaseret, digitalt tv (DTT)
udløber den 3. april 2020, hvorfor sendemuligheden skal genudbydes af Radio- og tvnævnet,
jf. radio- og fjernsynslovens § 3. På den baggrund sendes udkast til
bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder i offentlig høring.
Bekendtgørelsen udsendes i høring i to alternative udgaver (Model A og Model B), der
adskiller sig grundlæggende i forhold til, om samtlige fremtidige DTT-sendemuligheder
udbydes til en kommende kommerciel gatekeeper med nærmere angiven pligt til at
distribuere ukrypteret tv, eller om DigiTV fortsat skal stå for distribution af ukrypteret
tv ved tildeling af én af sendemulighederne hertil, mens de resterende sendemuligheder
udbydes til den kommercielle gatekeeper med henblik på distribution af betalings-tv.
Høringen over to alternative udbudsmodeller skyldes et ønske fra kulturministeren og
de mediepolitiske ordførere om at høre interesserede parters synspunkter på fordele og
ulemper ved de to modeller, inden der træffes endelig beslutning om valg af model.
Citat slut.
Model A vil imidlertid bl.a. indebære, at DR ikke længere i kraft af sit medejerskab til DigiTV vil stå for
distributionen af egne tv-programmer via DTT sendenettet, herved mister DR kontrollen over sin
primær kanal.
Derudover indebærer Model A både økonomiske konsekvenser og forhold vedrørende adgang til DR og
TV public services tv.
Baggrundsnotat til Høringsbrev:
Citat:
Model A i de ærer desude , at DR og TV risikerer at iste de værdier, der i dag ligger i DigiTV’s
sendenet, da DigiTV i modellen formentlig vil skulle likvideres so selska i . DigiTV’s værdi
ege kapital er i he hold til DR’s reg ska for 5 i alt a. 75 io.kr. Det vil være op til de
kommende distributør, i hvilket omfang denne ønsker at overtage aktiver i DigiTV til den pris, der måtte
kunne opnås enighed om.
Endelig er det en konsekvens af modellen, at borgernes mulighed for at se antenne-tv i det hele taget
som udgangspunkt vil ophøre, såfremt den kommercielle distributør måtte gå konkurs eller i øvrigt
vælge at indstille distributionsvirksomheden i tilladelsesperioden. Det gælder også muligheden for at se
DR’s og de regio ale TV -virksomheders public service-programmer med antenne.
Cita slut.
Ændret distributionsstandard fra 2020
For begge modeller A og B er som udgangspunkt lagt til grund, at både DigiTV og den kommercielle
distributør fra 2020 vil benytte DVB-T2 som distributionsstandard og HEVC som standard for
komprimering af programmerne. Hvilket betyder at de nuværende MPEG4 tv modtagere i hjemmene
ikke kan benyttes fra 2020 og de som ønsker forsat at se tv via DTT sendenettet skal enten anskaffe ny
tv odtager eller e tv oks til at ”oversætte” sig alet.
10
Links:
Høring over udkast til bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv sendemuligheder:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60623
Høringssvar om udnyttelse af MUX 8
http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/KS/medier/tv/Distributoerer_af_digitalt_tv/Hoering
_MUX_8/Hoeringsnotat_MUX_8.pdf
7. Gatekeeper rollen og økonomi
Teracom ejer i dag sendemasterne og distributionssystemet til og mellem sendermasterne og har
driften af nettet. DigiTV (hvor ejerskabet er DR 2/3 og TV2 1/3) ejer senderne for MUX 1 og 2 samt SI
systemet som håndtere tv programinformation i sendenettet.
DR betaler via DigiTV Teracom for at få distribueret deres kanaler i sendenettet.
8. Ikkekommercel lokal-tv’s etaling for distri ution i DTT nettet
Der betales en tilsyneladende uforholdsmæssig høj pris for distribution af Ikkekommerciel lokal-tv i DTT
se de ettet hvilket egru des fra DigiTV’s side ed at der skal etales e forholds æssig andel af drift
og vedligehold.
Det vil være på sin plads at kende grundlaget for denne prissætning da den virker urimelig stor i
betragtning af at investeringerne i DTT sendenettet må være afskrevet.
Der ønskes derfor indsigt i DigiTV’s reg ska og afskrivning af investeringer.
Overordnet er det ulogisk at Ikkekommerciel lokal-tv skal betale for distribution i DTT nettet, da
pengene der betales med kommer fra bevillinger fra staten.
11
Bilag 1:
Oversigt over MUX fordeling og kapacitet i DTT nettet i dag.
Oversigt pr. 3 april 2017
MUX / Kanal SD/HD Båndbredde
i Mb/s
Standard Admin. / dist. Bemærkning
MUX 1 Total ca. 17 DVB-T Digi-TV
DR1 HD 5,5 FTA / Gratis Stat. MUX
DR Ramasjang SD 2,5 FTA / Gratis Stat. MUX
TV2 regionerne HD 6,5 FTA / Gratis Stat. MUX
Tegnsprog / lokal-tv SD 2,5 FTA / Gratis Fix bitrate
MUX 2 Total ca. 19 DVB-T Digi-TV
DR 2 HD 4,5 FTA / Gratis Stat. MUX
DR 3 HD 6 FTA / Gratis Stat. MUX
DR K HD 3,5 FTA / Gratis Stat. MUX
DR Ultra SD 2,5 FTA / Gratis Stat. MUX
Folketinget HD 2,5 FTA / Gratis Stat. MUX
MUX 3 Total ca. 23 DVB-T Boxer
TV2 HD Betalings tv Stat. MUX
TV3 HD Betalings tv Stat. MUX
Kanal 5 HD Betalings tv Stat. MUX
TV3 Sport 1 HD Betalings tv Stat. MUX
MUX 4 Total ca. 23 DVB-T Boxer
TV3 Plus SD Betalings tv Stat. MUX
TV2 News SD Betalings tv Stat. MUX
Kanal 4 SD Betalings tv Stat. MUX
TV2 Charlie HD Betalings tv Stat. MUX
TV2 Sport HD Betalings tv Stat. MUX
TV2 Zulu HD Betalings tv Stat. MUX
DK4 SD Betalings tv Stat. MUX
SVT1 SD Betalings tv Stat. MUX
MUX 5 Total ca. 33 DVB-T2 Boxer
TV3+ HD Betalings tv Stat. MUX
6’ere HD Betalings tv Stat. MUX
Comedy Central SD Betalings tv Stat. MUX
ID Discovery SD Betalings tv Stat. MUX
TLC SD Betalings tv Stat. MUX
History Channel SD Betalings tv Stat. MUX
ZDF SD Betalings tv Stat. MUX
Disney Channel SD Betalings tv Stat. MUX
Nickelo. / VH1 Classic SD Betalings tv Stat. MUX
Disney XD SD Betalings tv Stat. MUX
MTV SD Betalings tv Stat. MUX
VH1 SD Betalings tv Stat. MUX
NRK1 SD Betalings tv Stat. MUX
MUX 6 Total ca. 33 DVB-T2 Boxer
12
TV2 Fri HD Betalings tv Stat. MUX
Discovery HD Betalings tv Stat. MUX
TV3 Sport 2 HD Betalings tv Stat. MUX
Canal 9 HD Betalings tv Stat. MUX
Eurosport 1 HD Betalings tv Stat. MUX
Eurosport 2 HD Betalings tv Stat. MUX
Animal Planet HD Betalings tv Stat. MUX
MUX 7 Ikke i brug
Frekvenserne
er overgået
til mobilt
bredbånd
Anvendes ikke
til DTT
Allokeret til
Teleformål
MUX 8 Ikke i brug VHF frekvens
Anvendes
ikke
Allokeret til
DTT men
anvendes ikke
i øjeblikket
MUX 8 ligger i
VHF frekvens
som kræver
anden type
antenne hvorfor
der indtil videre
ikke er interesse
for at benytte
MUX 8 til DTT
Kilder:
Kanaloversigt fra Boxer TV: https://www.boxertv.dk/siteassets/pdf-filer/kanalplaceringer.pdf
DigiTV: http://www.digi-tv.dk/PDF/MUX1og2_feb_17.pdf
Noter:
DR Synstolkning: Synstolkningskanalerne er virtuelle kanaler med samme indhold og tekniske
specifikationer som DR1, DR2 og DR3, men med anden lydside. Hver Synstolkningskanal optager kun en
lydkanals båndbredde.
Stat. MUX: Hvor der er angivet Stat. MUX i bemærkning betyder det at på pågældende kanal / MUX
benyttes statistisk multipleksing hvilket betyder at video-bitraten varierer afhængigt af det aktuelle billede
indhold.
HD/SD ved Statistisk multipleksing / Stat. MUX: Båndbredde / bitrate for kanaler med Stat. MUX deles
mellem et antal kanal for at opnå bedst mulige billedkvalitet, hvor max. bitrate for HD er 14 Mb/s og SD 8
Mb/s kanaler.
13
Bilag 2:
Illustration af radiofrekvens spekteret og hvad det bruges til:
Grafik: EBU
Høringssvar over lovudkast – gennemførelse af dele af mediaftalen, j.nr. 18/01202
Kanal Hovedstaden har følgende bemærkninger til lovudkastet:
DIGI-TV MUX og CPH Mux
Ikkekommerciel lokal-tv skal have sin egen kanal 24/7 i MUX 1. Der skal afsættes HD-kapacitet til
ikkekommerciet lokal-tv. Der skal sikres kapacitet i DTT (Antenne tv) til Ikkekommerciel lokal-tv efter den
planlagte omlægning af sendenettet i 2020. Efter omlægning af DTT-nettet frigøres kapacitet i
hovedstadsområdet (CPH MUX) hvilket anvendes til lokal- og regional tv.
Læs mere i bilaget KH Antenne TV efter 2020.
Must-carry
Ikkekommerciel lokal-tv skal som public services omfattes af must carry-reglerne. Tv-kanal distributørerne
skal forpligtes til at informere om kanalen. Must carry - reglerne skal sikre at alle husstande modtager alt til
en tv-kanal hørende tjenester - inklusiv HbbTV.
Regelforenkling og stabile rammebetingelser
Nuværende tilladelsessystem skal erstattes af en ordning der bygger på mere armslængde til Radio- og tv-
nævnet. Tilskudsordningen og rammebetingelserne for ikkekommerciel lokal-tv skal forenkles og gøres
mindre bureaukratisk. (Vejledning for tilladelseshavere om programvirksomhed i MUX 1).
Tilladelsesindehaverne skal sikres flerårige stabile økonomiske rammevilkår. Antallet af genudsendelser
nedsættes til 3 ud af 10 timer pr. tilladelse. Der udstedes 10-årige tilladelser til ikkekommerciel lokal-tv.
Øvrige bemærkninger
Sendesamvirket Hovedstaden er forundret over, at puljen til uddannelsesaktiviteter afskaffes, da puljen har
haft en god indflydelse på programkvaliteten og inddragelsen af borgerne i programproduktionen. Det
undrer os også, at der ydes et tilskud til SALM, da kun en mindre andel af de ikkekommercielle lokal-tv-
stationer er medlem.
Sendesamvirket Hovedstaden indgår gerne i dialog om ovenstående bemærkninger og deres
implementering fremover.
Bilag
KH Antenne TV efter 2020?
Yderligere information
Jørgen Christiansen, formand
Tlf. 2424 8387
E-mail: reipuert@mail.dk
14. august 2018
1
Louise Andersen
Fra: Oliver Mortensen Kobæk (KFST)
Sendt: 7. august 2018 14:23
Til: Helene Nordborg Kiær
Cc: 1-DEP Høringer; Martin Molter West
Emne: Høring over lovudkast – gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Til Kulturministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget høring over forslag om ændring af radio- og fjernsynsloven
vedrørende gennemførelse af dele af medieaftalen for perioden 2019-2023.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.
De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen bemærkninger til høringen over forslag om ændring af radio- og
fjernsynsloven vedrørende gennemførelse af dele af medieaftalen for perioden 2019-2023, i det vi noterer, at
omfanget af de erhvervsøkonomiske konsekvenser samt eventuelle konkurrencemæssige problemstillinger vil blive
søgt afdækket nærmere i forbindelse med udformning af de kommende udbudsbekendtgørelser, der derfor vil være
det væsentlige i forhold til eventuelle konkurrencemæssige problemstillinger. Styrelsen skal derfor anmode om at få
udbudsbekendtgørelserne i høring.
Med venlig hilsen
Oliver Kobæk
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5236
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på kfst.dk.
13. august 2018
Radio- og tv-nævnet
Anna Bæhr Christiansen
Fuldmægtig, cand.jur.
abc@slks.dk
www.slks.dk
Høring over forslag om ændring af radio- og
fjernsynsloven vedrørende gennemførelse af dele af
medieaftalen for perioden 2019-2023
Radio- og tv-nævnet har modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 6.
juli 2018 om forslag til ændring af radio- og fjernsynsloven vedrørende
gennemførelse af dele af medieaftalen for perioden 2019-2023.
Nævnet noterer sig, at der i forslaget lægges op til en række tiltag og
ændringer, som vil udvide nævnets kompetencer.
Nævnet konstaterer desuden, at der i lovforslagets § 1, nr. 1-3, er tale
om en forenkling af reglerne om public service-virksomhed.
Nævnet konstaterer ydermere, at lovforslagets § 1, nr. 7, 9 og 10,
indeholder hjemmel til at nævnet kan træffe afgørelse om efter udbud
at meddele tilladelse til public service-virksomhed samt yde tilskud til
foretagender med henblik på udøvelse af public service-virksomhed.
Nævnet noterer sig i den forbindelse, at den samlede public service-
virksomhed skal udvides med udbud af en ny tv-kanal og en ny
radiokanal, samt at FM4 skal genudbydes på ændrede vilkår. Nævnet
imødeser nærmere vilkår og programkrav for disse fastsat i
udbudsbekendtgørelser.
Endeligt noterer nævnet sig, at der i lovforslagets § 1, nr. 8, lægges op
til en nedlæggelse af den særlige udddannelsespulje til
ikkekommercielt lokalradio og -tv.
Med venlig hilsen
Anne Kristine Axelsson
Konst. formand
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: hnk@kum.dk
SAML tlf. 9813 9681
Søndergade 12, 1. Postboks 1221 mobil 2020 9140
9100 Aalborg E-mail: saml@saml.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt per mail til: hnk@kum.dk
Aalborg, den 14. august 2018
Høringssvar til høring over lovudkast – gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, har følgende bemærkninger til det
udsendte forslag af dele af medieaftalen for perioden 2019 – 2023:
§ 1, nr. 8: foreslås at ”og til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio-
og tv-virksomhed” udgår.
Dette kan SAML ikke anbefale, da midlerne til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
ikkekommerciel lokal radio- og tv-virksomhed i indeværende medieforligsperiode har medvirket til
at højne kvaliteten af de udsendte programmer fra de ikkekommercielle radio- og tv-stationer.
Det fremgår af Kulturministerens svar på spørgsmål nr. 296 (Alm. del) fra Folketingets
Kulturudvalg, at ”nedlæggelse af den særlige pulje skyldes administrative og ressourcemæssige
hensyn, og at de lokale ikkekommercielle radio- og tv-stationer vil fremover skulle finansiere evt.
uddannelsesaktiviteter af de – alt andet lige – lidt højere driftstilskud fra lokalradio/tv-puljen. Og
det bemærkes i forbindelse heraf, at der hverken i 2017 eller i 2018 er givet tilskud til sådanne
aktiviteter på højskoler eller andre uddannelsesinstitutioner”.
Baggrunden for den særlige pulje til uddannelsesaktiviteter skyldes det påviste store behov for
uddannelse af de frivillige på de ikkekommercielle radio- og tv-stationer.
SAML har siden 2014 og til dags dato drevet og driver Den Mobile Medieskole, se nærmere
www.denmobilemedieskole.dk som er et tilbud til samtlige ikkekommercielle radio- og tv-stationer
i hele landet. SAML har i perioden 2014 – 31. juni 2018 afviklet i alt 203 kurser af kortere eller
længere varighed rundt omkring i landet og i alt 1.305 kursister har deltaget i disse kurser.
Formålet med Den Mobiles uddannelsesaktiviteter er at tilbyde dén undervisning den enkelte radio
eller tv-stations frivillige har behov for, på dét tidspunkt der passer den enkelte stations
medarbejdere.
Årsagen til, at der ikke er afholdt kurser målrettet ikkekommercielle radio- og tv-stationer i 2017 og
2018 på højskoler eller lignende uddannelsesinstitutioner, er formentlig, som SAML gentagne
gange har gjort opmærksom på, at de enkelte radio- og tv-stationer ikke har økonomi til at sende
deres medarbejdere på kurser på højskoler, og heller ikke kan undvære medarbejderne i længere tid
af gangen. De ikkekommercielle radio- og tv-stationer drives primært af frivillig arbejdskraft.
SAML tlf. 9813 9681
Søndergade 12, 1. Postboks 1221 mobil 2020 9140
9100 Aalborg E-mail: saml@saml.dk
Erfaringen fra tidligere, hvor de afsatte midler til uddannelsesaktiviteter blev lagt oveni stationernes
almindelige driftstilskud i 2005, viser os helt klart og tydeligt, at de enkelte stationer så ikke
længere får deres medarbejdere uddannet.
I medieaftalen af den 29. juni 2018 foreslås, at 1 million nu lægges oveni den samlede radio/tv-
pulje. Der er pt 40 tv-stationer og ca 150 radiostationer, som denne ene million skal fordeles til i
forholdet 60/40. Det vil – alt andet lige- give ca 15.000 kroner ekstra til hver tv-station og ca 2.667
kroner ekstra til hver radiostation. De enkelte stationers driftstilskud vil således ikke blive
synderligt forbedret.
Kulturministeren anfører i sit svar, at nedlæggelsen af den særlige pulje ”skyldes administrative og
ressourcemæssige hensyn.” Vi antager, at der menes Radio- og Tv-Nævnets ressourceforbrug for at
administrere en forholdsvis lille pulje.
SAML har siden denne særpulje blev oprettet gentagne gange henledt opmærksomheden på det
uhensigtsmæssige i Radio- og Tv-Nævnets rigide og deltailstyrede administration af puljen. Vi har
gentagne gange henvist til, at det primære formål med denne pulje er at højne kvaliteten på de
udsendte programmer fra de ikkekommercielle radio- og tv-stationer.
Det er et formål, som Den Mobile Medieskole til fulde opfylder. Og vi ved, der stadig er et stort
behov for uddannelse rundt omkring på de ikkekommercielle stationer. Den Mobile Medieskole kan
undervise i alle discipliner vedrørende ikkekommerciel radio- og tv-virksomhed fra det helt
jordnære, enkle, at kunne indstille og bruge en mixerpult korrekt til det mere avancerede brug af
sociale medier.
I medieaftalen af 29. juni 2018 afsættes en million til SAML til brug for fælles radio og tv-formål,
vi vil foreslå, at der yderligere afsættes 500.000 kroner til SAML. Med den yderligere bevilling vil
vi være i stand til at videreføre aktiviteterne i Den Mobile Medieskole. Vi forudsætter naturligvis et
stadig tilsyn med midlerne fra Radio- og TV-Nævnet.
Venlig hilsen
Gitte Thomsen
sekretariatsleder
Direktør, Betina Bendix | Tlf.: (+45) 76 30 31 00 | Mobil: (+45) 24 69 14 10 | bebx@tvsyd.dk
TV SYD | Media Park 1 | 6000 Kolding | Tlf.: (+45) 76 30 31 32 | tvsyd@tvsyd.dk
Kolding d.13. august 2018
Til Kulturministeriet
Helene Nordborg Kjær
Vedr.: Høring over forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
Tak for det fremsendte lovforslag og muligheden for at blive hørt.
TV 2 Regionerne reagerer mod forslaget om at udvide §34, stk. 3 med sætningen, så vedtægten
fre over ”ka i deholde regler o tilsy og sa ktio er” lovforslag, side 1 .
Forslaget er overflødigt og kolliderer med armslængde-princippet, den redaktionelle uafhængighed og
TV 2-regionernes egne strategier, som de selvstændige bestyrelser hver især har vedtaget.
Ydermere vil et sådanne regler om tilsyn og sanktioner ifølge forslaget medføre øget bureaukrati og
administration, både på den enkelte TV 2-region og i Kulturministeriet.
Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget - ”vil… indebære begrænsede administrative
merudgifter for det offe tlige” lovforslagstekst, side 12 og som negative konsekvenser i skema, side 14)
- hvilket går stik imod flere af de øvrige forslag, der har som delmål at forenkle radio- og fjernsynsloven.
TV 2 Regionerne noterer sig, at lovudkastet implementerer de overvejelser, som ministeren gav udtryk
for i sin redegørelse til statsrevisorerne efter deres beretning i 2016.
Vi har siden statsrevisorernes beretning dels øget dialogen med Kulturministeriet om opfyldelsen af
public service-kontrakterne, dels arbejdet mod enkle, håndterbare modeller, der respekterer den
journalistiske frihed og de otte TV 2-regioners selvstændige strategier, der er tilpasset de forskellige
befolkninger og egne af landet.
Endelig foregår der allerede i dag et grundigt tilsyn med TV 2 Regionerne i dag: Hver TV 2-region redegør
hvert år for opfyldelse af public service-kontrakten i det forløbne år. Det sker i fyldig rapportform til
Radio- og tv-nævnet, som efterfølgende kontrollerer om mål og kontrakt mm. er opfyldt.
Derfor reagerer TV 2-regionerne mod den foreslåede lovændring: Her lægges der op til ”e række ye
beste elser”, så kultur i istere får ulighed ”for skærpet tilsy , tilbagebetali gspligt,
tilbageholdsret…” lovforslag, side 17-18).
Page 2
Det er en unødvendig skærpelse, der i sin tone mistænkeliggør TV 2-regionernes pligtopfyldenhed og
iver efter at fortolke public service-kontrakternes ord og ånd bedst muligt. Det øger samtidig risikoen for
både mere politisk og central styring - og ikke mindst øget bureaukrati i både ministerium og i hver af de
otte TV 2-regioner.
Derfor foreslår TV 2 Regionerne, at ændringsforslaget i §34, stk. 3, droppes. Og at Kulturministeriet og
TV 2 Regionerne i stedet administrativt pålægges faste dialogmøder, hvor mål- og resultatstyring drøftes
– samtidig med, at Radio- og tv-nævnets tilsyn fortsættes i sin nuværende form.
På vegne af de 8 regionale TV 2 Virksomheder
Med venlig hilsen
Betina Bendix
Direktør


Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok nr. 18/02947-36
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. oktober 2018
Hermed oversendes lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(Gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023 m.v.) med henblik på
fremsættelse for Folketinget samt høringsnotat og høringssvar i forbindelse med den
offentlige høring over udkast til lovforslag.
Lovforslaget skal fremsættes for Folketinget den 3. oktober 2018.
Med venlig hilsen
Mette Bock
Kulturudvalget 2018-19
L 37 Bilag 1
Offentligt