Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsesbrev til Folketingets Kulturudvalg - høringsnotat og høring...
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L36/bilag/1/1946661.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok nr. 18/02948-22 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Den 2. oktober 2018 Hermed oversendes lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) med henblik på fremsættelse for Folketinget samt høringsnotat og høringssvar i forbindelse med den offentlige høring over udkast til lovforslag. Lovforslaget skal fremsættes for Folketinget den 3. oktober 2018. Med venlig hilsen Mette Bock Kulturudvalget 2018-19 L 36 Bilag 1 Offentligt
Høringssvar over lovforslag om afskaffelse af medielicensen
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L36/bilag/1/1946660.pdf
31. juli 2018 J.nr. 18-44011 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K hnk@kum.dk Høring over lovudkast – afskaffelse af medielicens, jr. 18/01628 Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslagets indhold. For så vidt angår administrative konsekvenser skønner Ankestyrelsen, at lovforslaget vil medføre omkring 50 ekstra klagesager, og at et årsværk vil kunne afgøre cirka 400 sager af denne type årligt. Den årlige udgift for Ankestyrelsen hertil vil således være 0,1 mio. kr. Skønnet er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, da Ankestyrelsen ikke behandler sagstypen i dag. Vi bemærker, at ¾ af udgiften skal gå til løn, mens ¼ skal gå til drift. Venlig hilsen Anne Birgitte Hassing Kulturudvalget 2018-19 L 36 Bilag 1 Offentligt Fra: Peter C. Madsen Til: Helene Nordborg Kiær Emne: Høring: j.nr. 18/01628 Dato: 14. august 2018 00:30:17 Kulturministeriet Tak for det fremsendte lovforslag og muligheden for at afgive høringssvar. Vi har pt. ingen bemærkninger til det fremsendte lovudkast. Venlig hilsen ARF Multimedier Medlem af Samarbejdsforum for danske lyttere og seere f/Annie E. Welander Peter Madsen Eliassensvej 40 6000 Kolding tlf. 21 62 71 76 1/2 Høring over lovudkast, afskaffelse af medielicens mv., j.nr. 18/01628 Dansk Journalistforbund skal hermed fremkomme med sit høringssvar i forhold til den del af medieaftalen, der handler om den såkaldte fokusering af DR og afskaffelsen af medie- licensen mv. 1. Lovforslagets elementer om finansiering: En besparelse på DR på over 700 millioner kroner vil få negative konsekvenser for hele den danske public service- produktion i årene fremover DJ er modstander af den del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der handler om de massive beskæringer af DR’s økonomiske ramme. For det første gør man det på et tidspunkt, hvor befolkningens behov for danskproduceret public service og kvalitets-journalistik er meget stort, og hvor andre lande øger de tilsvarende budgetter. For det andet begrunder man besparelsen med, at et mindre DR vil give mere plads til private udbydere. Det er en påstand, der kan ikke underbygges af hverken fakta, under- søgelser eller erfaringer fra sammenlignelige lande. I den politiske aftale fra marts begrunder man det yderligere ved at skrive, at DR skal ”… fokusere klarere på grundlæggende public service og dermed et stærkere fokus på DR’s kerneopgaver.” Her virker det mest af alt, som om man har regnet baglæns: Med udgangspunkt i forligs- partiernes enighed om nedskæringens størrelse, benytter man ”grundlæggende public service” og ”DR’s kerneopgaver” som de vagt definerede begreber, der skal få det politiske regnestykke til at gå op. Regnestykket hænger imidlertid ikke sammen, hvis man ser på den samlede medie- branche: Det er naturligvis et helt legitimt politisk og ideologisk synspunkt at ønske sig et DR, der har en mindre økonomisk ramme. Men det ændrer ikke ved, at forligs- partierne med medieaftalen beskærer den samlede støtte til public service og kvalitets-journalistik med flere hundrede millioner. Dét får i første omgang naturligvis meget stor betydning for DR. Besparelserne betyder, at populære og dygtigt drevne kanaler bliver lukket. Vi må frygte, at et stort antal med- 14. august 2018 Sendt med mail til Kulturministeriet mail: HNK@kum.dk og LGP@kum.dk 2/2 arbejdere bliver fyret. Og for befolkningen betyder det et kvalitativt og kvantitativt ringere udbud på et tidspunkt, hvor der er behov for det modsatte. DJ vil fortsætte med at argumentere for, at den samlede økonomiske ramme snarest muligt bringes tilbage på minimum det hidtidige niveau. En mindre del af besparelserne bliver overført til en forøget public service-pulje og etable- ringen af to nye kanaler. TV-produktionsmiljøet vil naturligvis forsøge at udfylde noget af det tomrum, som besparelserne i DR også efterlader i disse virksomheders ordrebøger. DJ foreslår i dén forbindelse, at det fra lovgivers side kræves af de medie- virksomheder, produktionsselskaber mv., som modtager licensmidler, støtte fra public service-puljen eller anden offentlig støtte, at de ansætter og tilknytter medarbejdere på rimelige overenskomstmæssige vilkår. Film- og tv-produktionsmiljøet er i forvejen kendetegnet af nogle løn- og ansættelses- vilkår, der flere steder er ganske udfordrende og ofte præget af krævende korttids- ansættelser. Det er ikke ansvarligt, hvis man med den såkaldte fokusering af DR skubber yderligere til dén udvikling. 2. Afskaffelse af licensen: Ja, gerne. Men det er afgørende, hvordan den fremtidige finansiering indrettes. DJ er tilhænger af, at licensen afskaffes og erstattes af en anden finansieringsmodel, som er mere socialt afbalanceret. Det er imidlertid en væsentlig pointe, at man med de ovennævnte store besparelser på den samlede økonomiske ramme mister en stor del af den øgede sociale balance, man ville opnå ved at gå bort fra licensen: Nogle dele af befolkningen vil umiddelbart få en økonomisk besparelse, men får til gengæld et beskåret udbud af offentligt finansieret public service og formentlig nogle forøgede udgifter til tv- og streaming-abonnementer. Der er følgende forudsætninger for DJ’s tilslutning til en ny finansieringsmodel: 1. Den skal være gennemskuelig: Fordelen ved licensen er, at girokortet er en synlig kontrakt mellem befolkningen og public service-udbyderne. En nedsættelse af personfradraget er desværre ikke så tydelig og gennemskuelig, som vi kunne ønske os. DJ så hellere, at en mediefinancieringen havde sin egen linje på skatteskemaet og at den var indtægtsafhængig. 2. Den økonomiske ramme skal lægges fast for en længere periode: Det er over- ordentligt vigtigt, at den økonomiske ramme for public service-produktionen ikke kan ændres løbende i diverse skatte- og finanslovsforhandlinger. Uanset kritikken af den økonomiske rammes størrelse kan vi tilslutte os, at lovgiverne lægger rammerne for hele medieaftalens løbetid. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til det ovenstående, hører vi dem gerne. Venlig hilsen pva. Dansk Journalistforbund Hans Jørgen Dybro politisk konsulent dyb@journalistforbundet.dk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K København, den 9. august 2018 Høring over lovudkast – afskaffelse af medielicens, j.nr. 18/01628 Danske Døves Landsforbund bakker op om lovforslaget om afskaffelse af medielicensen og vil samtidig påpege, at vi også støtter den politiske aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om nyetablering af pulje til initiativer målrettet blinde og stærkt svagsynede personer på 10 mio. kr. årligt fra 2019. Baggrunden for den politiske aftale er, at en omlægning af medielicensen ikke vil tilgodese blinde og stærkt svagsynede personer, som i dag kan berettiges til fritagelse for medielicens. Vi vil gøre opmærksom på, at døve i dag ikke har samme rettigheder som blinde og stærkt svagsynede personer. Døve betaler fuld medielicens på lige fod med den øvrige befolkning på trods af, at de ikke kan høre radio. Danske Døves Landsforbund opfordrer til, at den nyetablerede pulje bliver udvidet, så døve også vil få gavn af nye initiativer målrettet gruppen. Med venlig hilsen Lars Knudsen Formand Danske Døves Landsforbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup, Danmark Tlf.: +45 3675 1777 Fax: +45 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme • Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen • Dansk Cøliaki Forening Til Kulturministeriet e-mail: hnk@kum.dk; lgp@kum.dk Taastrup, den 14. august 2018 Sag 6-2018-00567 – Dok. 376092/mol_dh Høringssvar: Høring over lovudkast - afskaffelse af medielicens j.nr. 18/01628 Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger: DH finder det meget positivt, at der afsættes en pulje på 10 mio. kr. årligt fra 2019 til initiativer målrettet tilgængeliggørelse af medier for personer, der er blinde eller stærkt svagsynede. DH finder det imidlertid meget vigtigt, at denne pulje anvendes til udvikling og drift af nye tilgængelighedsinitiativer og ikke til at reparere på eksisterende eller kommende budgetmæssige udfordringer som f.eks. findes ved besparelserne på DR eller den kommende flytning af Nota. Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail: mol@handicap.dk. Med venlig hilsen Thorkild Olesen Formand Høringssvar fra landsorganisationen Danske Seniorer Høring over lovudkast – afskaffelse af medielicens, j.nr. 18/01628 Kulturministeriet har i skrivelse af 29. juni 2018 anmodet om eventuelle kommentarer til udkast til ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de medfølgende lovændringer. Danske Seniorer har i sin gennemgang af lovkomplekset koncentreret sig om de økonomiske konsekvenser for pensionister ved afskaffelse af medielicensen og overgang til skattefinansiering af de medieydelser, som medielicensen dækker. Alt i alt er afskaffelse af medielicens positivt for pensionister, selvom fordelen er mindst for de pensionister, der har så lav indkomst, at de i øjeblikket får deres medielicens halveret. Efter forslaget vil pensionister med en tillægsprocent på 100 få en såkaldt mediecheck i januar måned samtidig med ældrechecken. Hvis tillægsprocenten er under 100, får man ikke nogen mediecheck. Danske Seniorer foreslår i stedet, at mediechecken gradvis aftrappes, således at en tillægsprocent på f. eks. 95 vil give en mediecheck på 95% af det maksimale beløb. Det vil således ske en aftrapning af mediechecken på linje med aftrapning af ældrechecken, hvilket vil være uden nogen form for administrative problemer. I det nugældende system sker halveringen af medielicensen kun, hvis man har en tillægsprocent på 100, men der er ikke nogen saglig begrundelse for, at opretholde alt eller intet princippet, hvorfor en gradvis aftrapning er naturlig. Med venlig hilsen Jan Vejle, direktør Kulturministeriet hnk@kum.dk lgp@kum.dk København den 7. august 2018 Notat Side 1 af 3 DR’s høringssvar vedr. lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven, personskatteloven, lov om social pension m.v. Kulturministeriet har den 29. juni 2018 sendt udkast til lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven, personskatteloven, lov om social pension m.v. i offentlig høring. DR takker for muligheden for at afgive høringssvar. DR vil gerne overordnet kvittere for, at udkastet til lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven fastholder DR’s status som selvstændig offentlig institution, li- gesom det af lovudkastet fremgår, at DR’s politiske og økonomiske rammer vil blive fastlagt i flerårige medieaftaler (medieforlig), og at DR fortsat er undtaget de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår. DR vil ligeledes gerne kvittere for, at både lovforslaget og medieaftalen mellem re- geringen og Dansk Folkeparti fastslår, at omlægningen fra licens- til finanslovfi- nansiering ikke ændrer ved DR’s grundlæggende uafhængighed og status som selv- stændig offentlig institution, som er lagt fast i radio- og fjernsynsloven. Dette er grundlæggende principper, som er af væsentlig betydning for DR’s virke som public service-institution. I det følgende ønsker DR at gøre opmærksom på en række forhold i lovforslaget med henblik på en overvejelse om eventuel yderligere præcisering i lovforslaget. Ang. den gradvise omlægning af DR’s finansiering fra licens til finanslovsfinansie- ring. Der kan efter DR’s vurdering være en usikkerhed forbundet med, om det forud- satte licensprovenu i overgangsperioden fra licens- til skattefinansiering kan rea- liseres. Overgangsperioden fra licens- til fuld skattefinansiering indebærer en potentiel ri- siko for, at færre vil tilmelde sig licensen, samt at færre vil betale, selvom de er DR 13. august 2018 Side 2 af 3 tilmeldt, idet tilmeldings- og betalingsvilligheden muligvis kan være aftagende, når borgerne ved, at licensen om få år afskaffes og erstattes af fuld skattefinansie- ring. En anden udfordring i forhold til realiseringen af det forudsatte licensprovenu i overgangsperioden skyldes usikkerheden om, hvornår SKAT genoptager fuld og normal inddrivelse af licensrestancerne. Såfremt der ikke genoptages normal ind- drivelse i løbet af 2018 eller i overgangsperioden, vil DR fortsat opleve tab som følge af, at hensættelserne til tab løbende øges med deraf følgende mindreprovenu, jf. erfaringerne fra 2016 og 2017. DR opfordrer til, at udviklingen i licensprovenuet løbende følges tæt, og det det kan efter DRs opfattelse med fordel overvejes, om usikkerheden forbundet med reali- seringen af licensprovenuet bør beskrives i bemærkningerne til lovforslaget. Ang. lovforslagets § 1, punkt 3: DR har følgende bemærkninger for så vidt angår lovforslagets forslag til nyt stk. 3-5 i radio- og fjernsynslovens § 15: Nyt stk. 3: Heraf fremgår det om statens tilskud til DR: ”Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset”. DR vil gerne opfordre til, at det overvejes at ændre reguleringen således, at til- skuddet til DR både pris- og lønreguleres. På linje med det, der er tilfældet for de fleste statslige driftsinstitutioner. DR bemærker hertil, at ca. halvdelen af DR’s omkostninger er personaleomkostnin- ger. En pris- og lønregulering vil efter DR’s vurdering derfor bedre afspejle DR’s faktiske omkostningsstruktur. Nyt stk. 4: Heraf fremgår det, at ”Tilskud efter stk. 3 udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med DR fastsætte æn- drede udbetalingsterminer.” DR bemærker hertil, at det for DR vil være mest hensigtsmæssigt, hvis tilskuddet til DR udbetales forskudsvis hvert kvartal. DR’s likviditet varierer således henover året, og en forskudsvis udbetaling hvert kvartal vil alt andet lige sikre DR bedre mod denne variation. Nyt stk. 5: Heraf fremgår det: ”DR er ikke omfattet af de statslige budget- og be- villingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.” DR kvitterer for, at lovforslaget således fastholder DR’s status som selvstændig offentlig institution. DR kvitterer ligeledes for, at der lægges op til, at DR kom- Side 3 af 3 penseres fuldt ud for det tab af momsfradrag, der følger af omlægningen fra li- cens- til skattefinansiering, jf. også ”Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen.” I forlængelse heraf kan det overvejes, om det i bemærkningerne til lovforslaget kan præciseres, at DR ligeledes kompenseres for, at hovedparten af DR’s fradrag for energiafgifter formentlig vil bortfalde i takt med, at en stor del af DR’s indtægter ikke længere vil være pålagt købsmoms ifm. omlægningen fra licens- til skattefinansiering. Fra: Morten Holm Bundgaard Til: Helene Nordborg Kiær; Lene Gelting Cc: Mariane Dissing; Nadeem Farooq Emne: Høring over lovudkast – afskaffelse af medielicens, j.nr. 18/01628 Dato: 14. august 2018 16:00:56 FA takker for høring, som FA ikke har bemærkninger til. Med venlig hilsen Morten Holm Bundgaard Juridisk konsulent mhb@fanet.dk Telefon: +45 3391 4700 Direkte: +45 3338 1622 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Amaliegade 7 1256 København K Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores nyhedsmail Fra: Helene Nordborg Kiær <hnk@kum.dk> Sendt: 29. juni 2018 16:16 Til: Helene Nordborg Kiær <hnk@kum.dk> Emne: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Se venligst vedlagte høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen. Høringsfrist er 14. august 2018. Med venlig hilsen Helene Nordborg Kiær Kulturministeriet Medier, Folkeoplysning og Idræt Nybrogade 2 1203 København K Specialkonsulent | 41 39 39 52| hnk@kum.dk | www.kum.dk | Signatur Fra: Finanstilsynet - Ministerbetjening Til: Helene Nordborg Kiær Cc: Ministerbetjening (FT) Emne: SV: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Dato: 6. juli 2018 11:23:34 Vedhæftede filer: image002.jpg image003.gif Høringsbrev - lovforslag om afskaffelse af medielicensen.pdf Høringsliste - lovforslag om afskaffelse af medielicensen.pdf Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicens.pdf Kære Helene Finanstilsynet har ingen bemærkninger til høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen. Med venlig hilsen Anton Lau Nielsen Fuldmægtig, Cand.Jur Juridisk Kontor __________________________________________________ Århusgade 110, 2100 København Ø Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00 Direkte tlf.: +45 41 93 35 20 mailto:aln@ftnet.dk www.finanstilsynet.dk Fra: Helene Nordborg Kiær <hnk@kum.dk> Sendt: 29. juni 2018 16:16 Til: Helene Nordborg Kiær <hnk@kum.dk> Emne: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Se venligst vedlagte høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen. Høringsfrist er 14. august 2018. Med venlig hilsen Helene Nordborg Kiær Kulturministeriet Medier, Folkeoplysning og Idræt Nybrogade 2 1203 København K Specialkonsulent | 41 39 39 52| hnk@kum.dk | www.kum.dk | Fra: Gitte Albrecht Pedersen Til: Helene Nordborg Kiær; Lene Gelting Emne: SV: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Dato: 3. juli 2018 14:43:46 J.nr. 18/13592 Til Kulturministeriet Idet vi henviser til e-mail af 29. juni 2018 skal vi herved meddele, at udkast til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven, momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) ikke giver Forbrugerombudsmanden anledning til bemærkninger. Med venlig hilsen På Forbrugerombudsmandens vegne Gitte Albrecht Pedersen Chefsekretær Direkte tlf.: 4171 5092 E-mail: gap@forbrugerombudsmanden.dk Logo Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 4171 5151 Se vores privatlivspolitik på forbrugerombudsmanden.dk Fra: Helene Nordborg Kiær Sendt: 29. juni 2018 16:16 Til: Helene Nordborg Kiær Emne: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Se venligst vedlagte høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen. Høringsfrist er 14. august 2018. Med venlig hilsen Helene Nordborg Kiær Kulturministeriet Medier, Folkeoplysning og Idræt Nybrogade 2 1203 København K FSR – danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK - 1306 København K Telefon +45 3393 9191 fsr@fsr.dk www.fsr.dk CVR. 55 09 72 16 Danske Bank Reg. 9541 Konto nr. 2500102295 H191-18 Kulturministeriet Nyropsgade 2 1203 København K 7. august 2018 Høring af lovudkast om afskaffelse af m edielicensen Kulturministeriet har den 29. juni 2018 fremsendt ovennævnte lovforslag til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger. FSR har for nærværende ingen bemærkninger til forslaget. Med venlig hilsen Louise E. Olesen Skattekonsulent Høringssvar: Høring over lovudkast – afskaffelse af medielicens, j.nr. 18/01628 DI støtter generelt en markant dansk public service-politik, der kan skabe sammenhængskraft og sikre udbuddet af kvalitetsnyheder og kulturprogrammer i Danmark. Omfanget af – og den foreslåede beskæring af - public service-støtten er dog primært et kulturpolitisk anliggende, som DI ikke har en konkret holdning til. Afskaffelse af medielicensen og mindreregulering af personfradraget DI har forståelse for, at der er et politisk ønske om gøre op med det nuværende licenssystem, som er socialt ubalanceret, og som giver fripas til sortseere. DI vil gerne kvittere for, at finansieringen er fundet ved en mindre regulering af personfradraget. Denne model påvirker ikke vores marginalskatter og svækker derfor ikke danskernes arbejdsudbud. Udbud af ny tv-kanal og en ny radiokanal DI er som udgangspunkt bekymret for en udvidelse af antallet af statsligt finansierede radio- og tv-kanaler, eftersom de kan bidrage til en yderligere crowding out-effekt med færre lyttere og seere til de private kanaler. I det omfang at der politisk ønskes flere statsligt finansierede radio- og tv-kanaler støtter DI, at disse udbydes på markedet. Det er endvidere afgørende, at de nye kanaler får et klart public service-fokus, så konkurrenceforvridningen i forhold til de private kanaler mindskes. Jeg står naturligvis til rådighed for at uddybe ovenstående. De bedste hilsener Søren Cajus Seniorchefkonsulent scp@di.dk / 28511969 Kulturministeriet Att.: hnk@kum.dk lgp@kum.dk ger , Kontorchef, Social og Sundhed KL KL's høringssvar vedr, ændring af lov om radio- og fjernsyns- virksomhed KL har den 29. juni 2018 modtaget høringen om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven, moms- loven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almin- delig og almindelig førtidspension mv. og lov om individuel boligstøtte. KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. KL vil gerne gøre opmærksom på, at høringsfristen har været meget kort, da det har været henover en ferie. KL har ingen faglige bemærkninger til høringen, men tager forbehold for senere politisk behandling og for de økonomiske konsekvenser af forsla- get. Med venli hilsen Dato: 13. august 2018 Sags ID: SAG-2018-04428 Dok. ID: 2609650 E-mail: LDY@kl.dk Direkte: 3370 3952 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.ki.dk Side 1 af 1 Fra: Adan Ali Khan (KFST) Til: Lene Gelting; Helene Nordborg Kiær Cc: Martin Molter West; Henrik Bjarke Knudsen; 1-DEP Høringer; Carina Hilt Jørgensen Emne: Høringssvar: Høring over lovudkast - afskaffelse af medielicens j. nr. 18/01628 Dato: 30. juli 2018 15:13:14 Til Kulturministeriet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har d. 29. juni 2018, modtaget ”høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen”. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen bemærkninger til udkast til forslag til høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen. De bedste hilsner, Adan Ali Khan Student Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/ Danish Competition and Consumer Authority Direkte +45 4171 5018 E-mail aak@kfst.dk Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 4171 5000 Vi arbejder for velfungerende markeder Se vores privatlivspolitik på kfst.dk. Fra: rr@rigsrevisionen.dk Til: Helene Nordborg Kiær; Lene Gelting Emne: SV: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Dato: 3. juli 2018 10:22:12 Vedhæftede filer: image003.gif image001.png Til Kulturministeriet Kulturministeriet har den 29. juni 2018 sendt Lovudkast om afskaffelse af medielicensen i høring. Rigsrevisionen har gennemgået lovudkastet med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne forhold. Rigsrevisionen har derfor ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Sara Drevfors Fuldmægtig Logo Rigsrevisionen Landgreven 4 DK-1301 København K Tlf. +45 33 92 84 00 Dir. +45 33 92 85 91 sard@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Fra: Helene Nordborg Kiær Sendt: 29. juni 2018 16:16 Til: Helene Nordborg Kiær Emne: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Se venligst vedlagte høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen. Høringsfrist er 14. august 2018. Med venlig hilsen Helene Nordborg Kiær Kulturministeriet Medier, Folkeoplysning og Idræt Nybrogade 2 1203 København K Specialkonsulent | 41 39 39 52| hnk@kum.dk | www.kum.dk | Fra: Kirsten Munk (UDSATTE) Til: Helene Nordborg Kiær; Lene Gelting Emne: Høring over lovudkast – afskaffelse af medielicens, j.nr. 18/01628". Dato: 10. august 2018 14:18:45 Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen. Rådet har ingen bemærkninger. Fra: Rådet for Socialt Udsatte Sendt: 9. juli 2018 12:57 Til: Kirsten Munk (UDSATTE) Emne: FW: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen From: Helene Nordborg Kiær Sent: 29. juni 2018 16:16 To: Helene Nordborg Kiær Subject: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Se venligst vedlagte høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen. Høringsfrist er 14. august 2018. Med venlig hilsen Helene Nordborg Kiær Kulturministeriet Medier, Folkeoplysning og Idræt Nybrogade 2 1203 København K Specialkonsulent | 41 39 39 52| hnk@kum.dk | www.kum.dk | Signatur SAML tlf. 9813 9681 Søndergade 12, 1. Postboks 1221 mobil 2020 9140 9100 Aalborg E-mail: saml@saml.dk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til: hnk@kum.dk og lpg@kum.dk Aalborg, den 14. august 2018 Høring over lovudkast – afskaffelse af medielicens, j.nr. 18/01628 Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, har følgende bemærkninger til det udsendte udkast til lovændring: § 1, 3 stk. 5: foreslås at DR ikke er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår. § 1, 4, stk. 3: foreslås at også de regionale TV2-virksomheder ikke omfattes af samme statslige regler, som nævnt ovenfor vedrørende DR. SAML har som sådan ingen bemærkninger til, at DR og de regionale TV2-virksomheder fritages for de statslige tilskudsregler mm. Men vi vil foreslå, at også de ikkekommercielle radio- og tv- virksomheder ligeledes fritages for at være omfattet af de nævnte regler. Der skal naturligvis være både krav til og tilsyn med de ikkekommercielle radio- og tv-stationer, men da stort set alle ikkekommercielle radio- og tv-stationer primært er drevet af frivillig og ulønnet arbejdskraft, vil vi foreslå der udarbejdes en regelsæt tilpasset tilsyn med foreninger drevet af frivillige. Venlig hilsen Gitte Thomsen sekretariatsleder Fra: Ulrike Clade Christensen Til: Helene Nordborg Kiær Cc: Lotte Bjerre Kristoffersen Emne: SV: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Dato: 9. august 2018 10:20:18 Vedhæftede filer: image001.png Kære Helene Slots- og Kulturstyrelsen takker for den modtagne høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen. Slots- og Kulturstyrelsen har ingen bemærkninger. Venlig hilsen Ulrike Clade Christensen Specialkonsulent, cand.jur. Medier Slots- og Kulturstyrelsen Agency for Culture and Palaces H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V T +45 3395 4200 M +45 3373 3334 ucc@slks.dk | slks.dk Fra: Helene Nordborg Kiær Sendt: 29. juni 2018 16:16 Til: Helene Nordborg Kiær Emne: Høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen Se venligst vedlagte høring over lovforslag om afskaffelse af medielicensen. Høringsfrist er 14. august 2018. Med venlig hilsen Helene Nordborg Kiær Kulturministeriet Medier, Folkeoplysning og Idræt Nybrogade 2 1203 København K Specialkonsulent | 41 39 39 52| hnk@kum.dk | www.kum.dk | Fra: Jesper Kiholm Andersen Til: Helene Nordborg Kiær; Lene Gelting Emne: Høring over lovudkast - afskaffelse af medielicens, j.nr. 18/01628 Dato: 4. juli 2018 07:29:01 Til Kulturministeriet Høringssvar over lovudkast - afskaffelse af medielicens, j.nr. 18/01628 SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne forslag. Med venlig hilsen Jesper Kiholm Specialkonsulent Skatterevisor / Master i skat SRF Skattefaglig Forening Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72389468 Mail: jesper.kiholm@skat.dk Mobiltelefon: 20487375 Kulturministeriet, Helene Nordborg Kjær 6. august 2018 Vedr.: Høring over lovudkast – afskaffelse af medielicens, j.nr. 18/01628 Tak for fremsendte lovudkast. Dette høringssvar vedr. kun ændringer af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og momslo- ven. Vi har ingen kommentarer til ændringer i den øvrige lovgivning. 1. Afløftning af moms. Vi noterer med tilfredshed, at Kulturministeriet i sine bemærkninger er opmærksom på, at der skal findes en løsning på den fremtidige manglende mulighed for afløftning af købemoms. En stikprøve blandt TV 2-regionerne viser, at der årligt bliver afløftet mellem 6 og 9 mio. kr. i købemoms. Udsvingene skyldes i al væsentlighed forskelle i investeringer de enkelte år. Det er derfor også væsentligt, at disse udsving bliver inddraget i løsningen i og med at det po- litiske forlig fra 16. marts 2018 præciserer, at TV 2-Regionerne skal ”kompenseres fuldt ud for tabet af momsfradrag”. I bemærkningerne til lovforslaget noterer ministeriet, at ”implementeringen heraf vil skulle afklares nærmere”. TV 2-Regionerne står gerne til rådighed for denne afklaring. Dels gennem analyse af, hvordan moms-afregningerne har fundet sted i de foregående år men også gerne ved en aktiv delta- gelse i en arbejdsgruppe, der skal finde en løsning. Vi skal understrege, at opgaven har et vist tidspres, idet alle TV 2-regionerne senest til novem- ber skal have vedtaget budget 2019 i respektive bestyrelser. TV 2-Regionerne skal henlede opmærksomheden på, at der kan findes en anden løsning. Det fremgår af bemærkningerne, at både de otte TV 2-regioner og Danmarks Radio er tiltænkt en løsning med blandingsøkonomi med skat/licens i årene 2019-2021. Det er muligt at forenkle dette. I stedet for blandingsfinansiering så vil det med fordel kunne opdeles, så TV 2-Regionerne i finansårene 2019, 2020 og 2021 er rent licensfinansierede. Det vil indebære, at reglerne for moms, regnskab, afskrivninger og overførsel af overskud/underskud vil være uændrede i de tre år. I de sidste to år af forligsperioden vil TV 2-Regionerne derefter være skatte-finasierede. Samlet vil denne løsning være økonomisk uændret. Denne opdeling vil indebære en klar administrativ forenkling og mere overskuelig situation, men det ændrer ikke ved det faktum, at der skal findes en løsning på momsfradrag. Det skal der af hensyn til Danmarks Radio ligesom denne løsning skal implementeres for TV 2-Regio- nerne fra finansårene 2022 og 2023. Vi anbefaler, at denne opdeling af finansieringen overvejes grundigt og evt. forelægges forligs- partierne. 2. Overskydende licens. På side 26 i bemærkningerne anføres det, at overskydende licens pr. 31. december 2021 tilfal- der Danmarks Radio. Der kutyme for, at forligspartierne disponerer over overskydende licens, og kan tildele disse penge til alle institutioner, der er berettiget til det. Senest modtog TV 2-Regionerne tilsammen 5 mio. kr. til et konkret projekt i forbindelse med kommunalvalget 2017. Det er vores opfattelse, at forligspartierne, som der har været kutyme for, i 2022 bemyndiges til at beslutte, hvordan overskydende licensmidler skal fordeles gerne til konkrete program- mæssige og/eller digitale tiltag. 3. Udbetalingsrater. I lovforslaget noteres det ligesom på side 26 i bemærkningerne, at de statslige tilskud udbeta- les i lige store rater månedligt. Den nuværende licensfinansiering bygger på kvartalsmæssige udbetalinger. Altså i fire lige store rater, som bliver udbetalt i begyndelsen kvartalet. Det er TV 2-Regionernes opfattelse, at den kvartalsmæssige udbetaling bør fortsætte. 4. Vedtægt for de regionale virksomheder TV 2-Regionerne er opmærksomme på, at der skal ske et efterfølgende arbejde omkring ved- tægt for de regionale virksomheder, som Kulturministeren er bemyndiget til at udarbejde. Det er vigtigt, at dette arbejde fremskyndes, fordi der er (når vi ser den nuværende vedtægt) er elementer, som er afgørende vigtighed som f.eks. overførsel af underskud/overskud til ef- terfølgende regnskabsår og afskrivninger af investeringer. TV 2-Regionerne hører gerne nærmere om dette arbejde, og deltager gerne i udarbejdelse af vedtægten. På vegne af TV 2-Regionerne Med venlig hilsen Jan Jørgensen Direktør, TV 2/Bornholm Tlf.: 56 93 42 00 Mobil: 20 33 78 48 1 Kulturministeriet 14. august 2018 Kulturministeriet har den 29. juni 2018 anmodet Udbetaling Danmark om bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven, momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel bolig- støtte (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) Udbetaling Danmark har følgende bemærkninger til forslag til ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.: 1) Vedrørende de administrative konsekvenser: Med henvisning til lovforslagets side 22-24 har Udbetaling Danmark opgjort de administrative konsekvenser ved lovforslaget. Udbetaling Danmark forventer, at implementeringsomkostnin- gerne vil beløb sig til 4,5-6 mio. kr., mens de årlige driftsomkostninger forventes at beløbe sig til 2-3 mio. kr. i 2019, 1-2 mio. kr. årligt i 2020 og 2021, og ca. 0,5-1 mio. kr. fra 2022. 2) Vedrørende genoptagelse: Det fremgår af lovforslagets punkt 3.5.2, at mediechecken udbetales endeligt og ikke efterregule- res, uanset om de oplysninger om indkomst, der lå til grund for afgørelsen om, at pensionistens personlig tillægsprocent var 100, efterfølgende ændres. Det fremgår derimod ikke, om der skal ske genoptagelse af afgørelsen om mediechecken, hvis en fornyet vurdering vil være til gunst for pensionisten. Eks: En pensionist har en tillægsprocent på 80 i januar, hvorfor der ikke udbetales mediecheck. Me- dio marts modtages en ny forskudsregistrering, således at tillægsprocenten ændres til 100. Hvis der heller ikke skal ske genoptagelse af sager, hvor pensionistens tillægsprocent med tilbage- virkende kraft ændres til 100 efter tidspunktet for afgørelsen om mediecheck, finder Udbetaling Danmark, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det klart fremgår, at også afgørelsen om at en pen- sionist ikke opfyldte betingelsen om en personlig tillægsprocent på 100 er endelig. På den måde vil det fremgå, at afgørelsen heller ikke genoptages, selvom pensionisten ville have været berettiget til mediechecken, hvis pensionisten havde registreret sin indkomst korrekt. 2 3) Vedrørende tidspunktet for beregning af tillægsprocent: Det fremgår af lovforslagets § 5, nr. 3 (forslaget til § 14 e, stk. 3), at den personlige tillægsprocent fastlægges hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29. Når Udbetaling Danmark beregner den personlige tillægsprocent sker det på baggrund af den for- skudsopgørelse, der er gældende på tidspunktet for behandling af data inden den månedlige udbe- taling. Det vil typisk være mellem den 15. og den 20. hver måned. Hvis borger søger pension med tilbagevirkende kraft med virkning fra før 1. januar vil Udbetaling Danmark ligeledes anvende den forskudsopgørelse, der er gældende på det tidspunkt, hvor pensi- onen udbetales første gang. Udbetaling Danmark har ikke en automatiseret adgang til tidligere ver- sioner af forskudsopgørelserne. Udbetaling Danmark antager, at dette er i overensstemmelse med lovforslaget. 4) Vedrørende efterlevelsespension: Udbetaling Danmark vil i øvrigt gøre opmærksom på, at Udbetaling Danmark antager, at en borger, der modtager efterlevelsespension, vil kunne modtage én mediecheck, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, men at der ikke skal beregnes mediecheck for afdøde. 5) Vedrørende kontrol med mediechecken: Det fremgår af forslagets § 4, nr. 15, at det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om social pension, hvorefter Udbetaling Danmark kan kræve mediechecken tilbagebetalt, hvis pensio- nisten har ændret sin forskudsopgørelse mod bedre vidende for at få udbetalt mediecheck. Det er Udbetaling Danmarks vurdering, at hvis man ønsker kontrol med ydelsen, sker dette mest hensigtsmæssigt ved en efterregulering. Det er dog samtidig Udbetaling Danmarks opfattelse, at hensigten var, at opgørelsen og udbetalingen af mediechecken skulle være endelig og dermed ikke indgå i forbindelse med efterregulering. Hvis ydelsen skal efterreguleres, vil dette i øvrigt betyde, at it-leverandørernes estimater skal vurderes på ny. 6) Udbetaling Danmark skal i forlængelse af punkt 5 ovenfor gøre opmærksom på, at det forekommer, at borgere, der fx modtager en privat pension fra fx. 1.4., først skriver denne indkomst på forskuds- opgørelsen fra udbetalingstidspunktet. Det vil normalt være hensigtsmæssigt, fordi borgerne ellers ville mangle likviditet i de første måneder på grund af en reduceret pensionsudbetaling uden en til- svarende anden personlig indkomst. I forhold til mediechecken vil dette dog betyde, at pågældende borgere i realiteten uberettiget vil have modtaget mediechecken i slutningen af januar. Udbetaling Danmark skønner imidlertid ikke, at der er tale om et væsentligt antal borgere. 3 7) Vedrørende vejledning: Udbetaling Danmark har noteret sig, at pensionisterne skal vejledes om betydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for, hvornår den skal foreligge, samt om betydningen af korrekte oplysninger om udenlandske indkomster, der ikke beskattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår de skal foreligge, for at der kan fastsættes en korrekt pension hver 1. januar, herunder om der er ret til mediecheck, jf. hertil bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 3. Samme sted fremgår det, at der ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af SKAT i november måned er indsat en tekst til pensionisterne, hvor der blandt andet er en opfordring til pensionister- ne om at opdatere forskudsopgørelsen, for at få den mest præcise beregning af pensionen i løbet af året. Udbetaling Danmark vil supplere denne tekst med oplysning om forskudsopgørelsens be- tydning for, om der er ret til mediecheck. Udbetaling Danmark antager, at der ikke skal gives pensi- onisterne yderligere vejledning om forskudsopgørelsens eller de udenlandske indkomsters betyd- ning for mediechecken, med mindre pensionisterne selv konkret retter henvendelse herom. Såfremt pensionisterne skal gives yderligere vejledning om forskudsopgørelsens eller de udenland- ske indkomsters betydning for mediechecken, vil dette give anledning til yderligere administrative konsekvenser. 8) Vedrørende borgere i udlandet: I lovforslagets § 5, nr. 3, er det anført, at mediechecken udbetales årligt og uden ansøgning. I lov- forslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser til § 5, nr. 3, henvises til, at mediechecken udbetales automatisk og uden ansøgning ligesom ældrechecken. Udbetaling Danmark bemærker, at folkepensionister i udlandet får udbetalt ældrechecken efter ansøgning, jf. bekendtgørelse om social pension (førtidspension og folkepension), § 49. Udbetaling Danmark finder, at det bør præci- seres, at mediechecken udbetales uden ansøgning til pensionister i udlandet. Det vil få yderligere administrative konsekvenser, hvis mediechecken forudsætter en ansøgning for pensionister i ud- landet. Udbetaling Danmark har noteret sig, at det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent fuld pension, men alene har optjent en brøkpension eller en pro- centdel af fuld pension. En række brøkpensionister har frikort, og betydningen heraf vil være, at udbetalinger af mediechecken ikke vil modsvares af en mindreregulering af personfradraget. Udbetaling Danmark har ligeledes noteret sig, at borgere med udenlandske pensioner omfattet af forordning 883/04 fra andre EU/EØS-lande vil kunne få udbetalt mediecheck, hvis de øvrige betin- gelser er opfyldt, da der skal ske fradrag for disse pensioner. 4 9) Vedrørende tidspunktet for Udbetaling Danmarks igangsættelse af implementering: Endelig bemærker Udbetaling Danmark, at det grundet lovforslagets ikrafttrædelse 1. januar 2019, vil være nødvendigt for Udbetaling Danmark at igangsætte implementering af ændringerne før lo- ven er vedtaget. Da ændringen først forventes vedtaget i efteråret 2018, vil Udbetaling Danmark derfor skulle afhol- de omkostninger til implementering inden vedtagelsen. Udbetaling Danmark opererer på omkost- ningsdækket basis og har ikke et budget til forberedelse af nye opgaver. Der skal således sikres fi- nansiering af Udbetaling Danmarks afholdte omkostninger, såfremt lovforslaget ikke vedtages. Udbetaling Danmark har følgende bemærkninger til forslag til ændring af lov om individuel boligstøtte: 1. Udbetaling Danmark har noteret sig, at mediechecken ikke skal indgå i hustandsindkomsten for be- regning af boligstøtten. Udbetaling Danmark lægger til grund, at det sikres, at mediechecken kan udskilles fra de øvrige pensionsbestanddele både i indkomstregisteret og i årsopgørelsen. Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler · Giro 450-5050 Kulturministeriet hnk@kum.dk og lgp@kum.dk 14. august 2018 · CB Høringssvar vedrørende forslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv. Ældre Sagens bemærkninger vedrører alene forslagene om nedsættelse af personfradraget og indførelse af en mediecheck. Efter forslaget nedsættes personfradraget gradvis, og samtidig aftrappes den nuværende medielicens, så medielicensen er helt afskaffet fra 2022. Finansieringen af afskaffelsen af medielicensen betyder, at personer, der ikke har betalt medielicens, men som betaler indkomstskat, kommer til at betale mere. Samtidig betyder omlægningen, at enlige kommer til at betale mindre, mens husstande med flere personer kommer til at betale mere end efter de hidtidige regler. Mediecheck erstatter halv licens Den nye finansiering ville for de folkepensionister samt førtidspensionister, der hidtil på grund af lav indkomst har været berettiget til kun at betale halv licens, betyde en fordyrelse. Men indførelsen af en mediecheck til dem medfører heldigvis, at udgifterne alligevel ikke stiger for denne gruppe pensionister – og dette kan Ældre Sagen naturligvis tilslutte sig. De økonomiske konsekvenser for den enkelte fremgår dog ikke så klart af bemærkningerne til lovforslaget som af Finansministeriets ”faktaark” i forbindelse med aftalen. Vi bemærker i den forbindelse, at denne gruppe af pensionister, selv efter indførelse af en mediecheck, opnår en mindre besparelse end de skatteydere, der ikke har været berettiget til halv licens. Det er uklart for Ældre Sagen, om den pulje på 116 mio. kr. (efter fuld indfasning) til forbedring af pensionisternes rådighedsbeløb, der omtales i aftalen mellem Regeringen og DF, svarer til den resterende del af den nuværende rabat til pensionister. Vi opfordrer til, at dette klargøres i den videre lovgivningsproces. Manglende efterregulering af mediechecken er ikke i overensstemmelse med ”årsindkomstmodellen” Det foreslås i lovforslaget, at mediechecken i modsætning til anden skattepligtig social pension ikke skal efterreguleres, selvom indkomsten ifølge årsopgørelsen afviger fra forskudsopgørelsen. Efter forslaget skal mediechecken fastsættes endeligt på grundlag af forskudsregistreringen, medmindre Udbetaling Danmark vurderer, at pensionisten har ændret sin forskudsopgørelse ”mod bedre vidende” med henblik på at opnå ret til mediecheck. Side 2 af 2 Den manglende efterregulering, som foreslås i lovforslaget, er i strid med de principper for pensionsberegning, der blev indført i 2015, som gjorde op med begrebet ”ond tro” og ”mod bedre vidende” i relation til indkomstgrundlaget for beregning af social pension. Ældre Sagen finder, at der bør være en efterregulering af mediechecken efter samme principper som den øvrige skattepligtige sociale pension. Det vil være det administrativt mest enkle. Det vil desuden give den klart bedste retssikkerhed for modtagerne – man slipper for at skulle foretage skøn om, hvorvidt nogle har handlet ”mod bedre vidende”. Venlig hilsen Bjarne Hastrup Adm. direktør
Endelig_Skriftlig fremsættelse (Afskaffelse af medielicens)
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L36/bilag/1/1946665.pdf
Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018) Kulturministeren (Mette Bock): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) (Lovforslag nr. L 000) Med lovforslaget foreslås følgende: - Der gennemføres en gradvis afskaffelse af medielicen‐ sen over perioden 2019-2022, så hidtil licensfinansierede medie- og filmformål fra 2022 finansieres fuldt ud over fi‐ nansloven. - Med lovforslaget specificeres det, at DR og de regiona‐ le TV 2-virksomheder finansieres via tilskud fra staten, lige‐ som dette i praksis også vil være tilfældet for øvrige hidtidi‐ ge modtagere af licens. I en overgangsperiode frem til 31. december 2021 vil DR og de regionale TV 2-virksomheder delvist fortsat være finansieret af deres andel af licensafgif‐ terne. - I takt med nedsættelse og bortfald af medielicensen gennemføres efter lovforslaget en mindreregulering af per‐ sonfradraget for alle, der er fyldt 18 år. - Der indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens samt en undtagelse af me‐ diechecken fra husstandsindkomsten ved beregning af bolig‐ støtte. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekven‐ ser m.v. er belyst i lovforslagets bemærkninger. Det forventes, at loven træder i kraft 1. januar 2019. Me‐ dielicensen vil være fuldt afskaffet fra 2022. Idet jeg henviser til lovforslaget med tilhørende bemærk‐ ninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til Folketin‐ gets velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 000 Folketinget 2018-19 Kulturmin., j.nr.18/02948 AK001379 Kulturudvalget 2018-19 L 36 Bilag 1 Offentligt
Kommenteret høringsnotat - Afskaffelse af medielicensen
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L36/bilag/1/1946662.pdf
Dok. nr. 18/02948-1
Høringsnotat
Høring over udkast til lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, personskatteloven,
lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale
om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.)
Kulturministeriet sendte den 29. juni 2018 et udkast til lovforslag om ændring af
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold
for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven,
momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Gennemførelse af
aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.), i offentlig høring.
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 16. marts 2018 en aftale om fokusering
af DR og afskaffelse af medielicensen. Lovforslaget har til formål at gennemføre
den politiske aftale.
Lovudkastet indebærer en ændring af lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere
af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven, momsloven, lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte.
Høringsfristen var den 14. august 2018.
Ved fristens udløb var der indkommet 21 høringssvar. Efter fristens udløb har TV
2 DANMARK A/S, Dansk Journalistforbund og KL fremsendt høringssvar. Der
henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar.
I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige forbedringer eller
lignende er ikke medtaget. Som udgangspunkt er heller ikke forslag til indholdet af
kommende udmøntning af lovforslaget, eller forslag, der ikke vedrører
gennemførelse af den politiske aftale, kommenteret.
Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.
Det bemærkes, at høringsnotatet er udarbejdet i samarbejde med
Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering),
Finansministeriet og Skatteministeriet.
Det bemærkes endvidere, at der fra visse høringsparter og myndigheder er
modtaget forslag til præciseringer øvrige ændringer, herunder lovtekniske, som
Kulturudvalget 2018-19
L 36 Bilag 1
Offentligt
Side 2
ikke er omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det reviderede lovudkast i
det omfang, ministerierne har fundet det relevant.
******
Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:
A. Generelt
B. Overgang fra licensfinansiering til finanslovsfinansiering
C. Mediecheck for pensionister
D. Gennemsigtighed
E. Pulje til blinde og svagtseende
F. Øvrigt
Ad A. Generelt
Der er generelt opbakning til afskaffelse af medielicensen fra Danske Døves
Landsforbund, Dansk Industri og Berlingske Media.
Dansk Journalistforbund er tilhænger af, at licensen afskaffes og erstattes af en
anden finansieringsmodel, dog med en række forudsætninger, der redegøres for
nedenfor.
DR kvitterer for, at udkast til lovforslag fastholder DR's status som selvstændig
offentlig institution, og at omlægningen fra licens- til finanslovfinansiering ikke
ændrer herved. Berlingske Media anbefaler, at det tydeligt fremgår af
lovgivningen, at armslængdeprincippet respekteres, og at det forudsætter stor
bevidsthed hos Folketingets medlemmer om at undlade at knytte specifikke krav
eller forventninger til modtagerne af public service-midler, at undlade at blande sig
i redaktionelle prioriteringer og i øvrigt undlade at detailstyre public service-
medier.
DR, Berlingske Media og Dansk Journalistforbund påpeger vigtigheden af, at den
økonomiske ramme for henholdsvis DR (bemærket af DR) og public service-
virksomhed generelt (bemærket af Berlingske Media og Dansk Journalistforbund)
lægges fast i længere perioder i form af flerårige medieaftaler (medieforlig), så den
ikke kan ændres løbende i diverse skatte- og finanslovsforhandlinger.
Kulturministeriets bemærkninger:
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i det foreliggende
udkast til lovforslag.
Ad B. Overgang fra licensfinansiering til finanslovsfinansiering
DR kvitterer for, at DR fortsat er undtaget de statslige budget- og bevillingsregler,
de statslige regnskabsregler og de statslige regler for så vidt angår personale- og
Side 3
overenskomstvilkår. SAML foreslår, at også de ikkekommercielle radio- og tv-
virksomheder ligeledes fritages for at være omfattet af de nævnte regler.
DR opfordrer til, at det overvejes at ændre reguleringen således, at tilskuddet til
DR både pris- og lønreguleres, som det er tilfældet med de fleste statslige
driftsinstitutioner.
De regionale TV 2-virksomheder foreslår, at TV 2-regionerne forbliver rent
licensfinansierede i 2019-2021 i stedet for en blandingsøkonomi, således at
reglerne for moms, regnskab, afskrivninger og overførsel af overskud/underskud vil
være uændrede i de tre år. Denne løsning vil ifølge de regionale TV 2-virksomheder
indebære en klar administrativ forenkling.
De regionale TV 2-virksomheder bemærker i relation til, at det i lovforslaget er
anført, at overskydende licens pr. 31. december 2021 tilfalder DR, at der er kutyme
for, at forligspartierne disponerer over overskydende licens, og kan tildele disse
penge til alle institutioner, der er berettiget til det. De regionale TV 2-
virksomheder foreslår dette videreført.
DR anfører, at der kan være en usikkerhed forbundet med, om det forudsatte
licensprovenu i overgangsperioden fra licens- til skattefinansiering kan realiseres,
der dels skyldes en mulig aftagende tilmeldings- og betalingsvillighed samt
usikkerhed om, hvornår SKAT genoptager fuld og normal inddrivelse af
licensrestancer, hvorfor DR kan opleve fortsat tab som følge heraf. DR opfordrer
derfor til, at udviklingen i licensprovenuet løbende følges tæt, og at usikkerheden
forbundet med realiseringen af licensprovenuet bør beskrives i bemærkningerne til
lovforslaget.
DR og de regionale TV 2-virksomheder bemærker, at den nuværende
licensfinansiering bygger på kvartalsmæssige udbetalinger, og at det er
opfattelsen, at den kvartalsmæssige udbetaling bør fortsætte. DR bemærker, at
DR's likviditet varierer henover året, og at en forskudsvis udbetaling hvert kvartal
alt andet lige sikrer DR bedre mod denne variation.
Kulturministeriets bemærkninger:
De statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår:
Kulturministeriet bemærker, at ikkekommercielle radio- og tv-virksomheder ikke
omfattes af de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.
Kulturministeriet bemærker dog, at ikkekommercielle radio- og tv-virksomheder
som hidtil vil være omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for
modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet i det omfang, de opfylder
betingelserne herfor.
Regulering af finanslovstilskud og licensmidler
Kulturministeriet bemærker, at både finanslovstilskud og tilførsel af licensmidler
reguleres i perioden, svarende til opregningen på finansloven af konti, der reguleres
Side 4
med forbrugerprisindekset i henhold til ’Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af
medielicensen’ af 16. marts 2018.
Eventuelt udsving i licensprovenu
Kulturministeriet bemærker, at et eventuelt licensmerprovenu i aftaleperioden i
forhold til det forventede licensprovenu vil blive fordelt af kulturministeren, jf.
radio- og fjernsynslovens § 69, stk. 1, efter drøftelse med aftaleparterne.
I forhold til et eventuelt udsving i licensprovenuet vil kulturministeren løbende følge
udviklingen. Gennem de senere år har Skatteministeriet arbejdet med at udvikle et
nyt system for inddrivelse. Dette arbejde kan føres tilbage til ”SKAT ud af krisen –
Et oplæg til politisk samling” af 25. september 2015. Der arbejdes fortsat med
udvikling af systemet, men de grundlæggende funktioner er sat i drift. Hen over
sommeren 2018 er DR som den første fordringshaver blevet tilkoblet det nye system,
og DR oversender nu fordringer til inddrivelse i dette system. Gældsstyrelsen har
igangsat inddrivelsesaktiviteterne på disse fordringer og har bl.a. adgang til at
anvende både særskilt og almindelig lønindeholdelse, som er meget effektive
inddrivelsesmidler. Herudover ligger der fortsat en række af DR’s fordringer i den
gamle inddrivelsesløsning, hvor der er en begrænset inddrivelsesaktivitet. I foråret
2018 er en del af disse fordringer konverteret til det nye system, og en runde med
konverteringer forventes foretaget inden udgangen 2018, mens en anden forventes
foretaget i foråret 2019, på hvilket tidspunkt en væsentlig del af DR’s fordringer vil
være under aktiv inddrivelse i det nye inddrivelsessystem.
Licensfinansiering i overgangsperioden og udbetalingsrater
Det indgår i ’Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen’ af 16.
marts 2018, at medielicensen udfases gradvist frem mod 2022, således at
medielicensen er fuldt afskaffet fra og med 2022. Dette indebærer også, at de
regionale TV 2-virksomheder og DR i overgangsperioden som udgangspunkt vil
være delvist licensfinansierede. Der indgår ikke som led i aftalen ændringer i de
overordnede principper for opkrævning og udbetaling af midler fra medielicensen.
Dette betyder, at licensmodtagere i overgangsperioden delvist vil have indtægter fra
medielicensen (udbetalt som hidtil) og finansloven (udbetalt i tolvtedelsrater),
hvilket giver mulighed for en tilpasning til ændrede udbetalingsrater.
Af hensyn til den likviditetsmæssige styring, rentegevinster m.v. er udbetaling i
tolvtedelsrater normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis man skal
afvige fra det princip, skal der ligge en velbegrundet anmodning, som
finansministeren kan imødekomme, hvilket også fremgår af lovforslaget. Det vil
derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen for, at netop disse
institutioner har et særligt afløb, der berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater.
Ad C. Mediecheck til pensionister
Indførelse af en mediecheck
Side 5
Ældre Sagen og Danske Seniorer tilslutter sig indførelsen af en mediecheck for at
tilgodese de folke- og førtidspensionister, der hidtil på grund af lav indkomst har
været berettiget til kun at betale halv licens.
Ældre Sagen finder, at de økonomiske konsekvenser for den enkelte pensionist
ikke fremgår så klart af bemærkningerne til lovforslaget, som af
Finansministeriets ”faktaark”, der blev udarbejdet i forbindelse med aftalen. Ældre
Sagen og Danske Seniorer bemærker, at denne gruppe af pensionister selv efter
indførelse af en mediecheck opnår en mindre besparelse end de skatteydere, der
ikke har været berettiget til halv licens.
Ældre Sagen finder, at det er uklart, om den pulje på 116 mio. kr. (efter fuld
indfasning), der omtales i den politiske aftale, svarer til den resterende del af den
nuværende rabat til pensionister og opfordrer til, at dette klargøres.
Danske Seniorer foreslår, at mediechecken gradvis aftrappes, således at en
tillægsprocent på f.eks. 95 vil give en mediecheck på 95 % af det maksimale beløb,
idet der ikke er nogen saglig begrundelse for at opretholde alt eller intet princip.
Ældre Sagen finder, at den manglende efterregulering af mediechecken er i strid
med de principper for pensionsberegning, der blev indført i 2015
("årsindkomstmodellen"), som gjorde op med begrebet ”ond tro” og ”mod bedre
vidende” i relation til indtægtsgrundlaget for beregning af social pension. Ældre
Sagen finder, at der bør være en efterregulering af mediechecken efter samme
principper som den øvrige skattepligtige sociale pension.
Kulturministeriets bemærkninger:
Mediechecken er målrettet de pensionister, som efter gældende regler kan få nedsat
licens på grund af deres økonomiske forhold. I modsætning til efter gældende regler,
som er baseret på ansøgning, vil alle pensionister, der opfylder de økonomiske
betingelser, fremover automatisk modtage mediecheck. Mediechecken er finansieret
af personfradragsreduktionen, mens finansiering af puljen på 116 mio. kr. til
forbedring af pensionisternes økonomiske vilkår er finansieret af besparelsen på DR.
Udmøntning af de 116 mio. kr. er således en styrkelse af pensionisternes økonomiske
vilkår, som kommer udover virkningen fra indførelse af mediechecken.
Lovforslaget er en udmøntning af ’Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af
medielicensen’ af 16. marts 2018. Det fremgår heraf, at parterne er enige om, at der
indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens.
Efter de gældende regler kan alene pensionister med en personlig tillægsprocent på
100 opnå ret til nedsat licens.
På baggrund af bl.a. Ældre Sagens høringssvar vil lovforslaget blive ændret, således
at mediechecken omfattes af den årlige efterregulering af pensionen. Det betyder, at
Udbetaling Danmark ikke skal foretage vurdering af, om en pensionist har ændret
Side 6
sin forskudsopgørelse mod bedre vidende for at få udbetalt mediecheck, og på den
baggrund kunne kræve tilbagebetaling af mediechecken.
Administration og udbetaling af mediecheck
Udbetaling Danmark har kommenteret og gengivet deres forståelse af lovforslagets
indhold. Udbetaling Danmark noterer sig, at pensionister skal vejledes om
betydning af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for, hvornår den skal
foreligge, som følge af at lovforslaget ikke indeholder en efterregulering af
mediechecken. Udbetaling Danmark bemærker, at hvis det besluttes, at ydelsen
skal efterreguleres, vil det betyde, at it-leverandørernes estimater skal vurderes på
ny.
Udbetaling Danmark finder, at det bør præciseres, at mediechecken udbetales
uden ansøgning til pensionister i udlandet og har noteret sig, at mediechecken ikke
nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent fuld pension, men alene
har optjent en brøkpension eller en procentdel af fuld pension.
Udbetaling Danmark antager, at en borger, der modtager efterlevelses-pension vil
kunne modtage én mediecheck, hvis betingelserne er opfyldt, men at der ikke skal
beregnes mediecheck for afdøde.
Endelig bemærker Udbetaling Danmark, at det – grundet lovforslagets
ikrafttrædelse 1. januar 2019 – vil være nødvendigt for Udbetaling Danmark at
igangsætte udvikling af systemunderstøttelse af ændringerne før loven er vedtaget,
hvorfor der skal sikres finansiering, såfremt lovforslaget ikke vedtages.
Ankestyrelsen har skønnet de administrative konsekvenser vedr. lovforslaget til at
være 0,1 mio. kr. årligt, og Udbetaling Danmark har opgjort
implementeringskonsekvenserne til 4,5-6 mio. kr., mens de årlige
driftsomkostninger forventes at beløbe sig til 2-3 mio. kr. i 2019, 1-2 mio. kr. årligt
i 2020 og 2021, og ca. 0,5-1 mio. kr. i 2022.
Kulturministeriets bemærkninger
I forhold til Udbetaling Danmarks specifikke beskrivelser om fortolkning af
lovforslaget, kan det bekræftes, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at
pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension. Det fremgår af lovforslagets § 5,
nr. 3, og § 6, nr. 3, at mediechecken udbetales uden ansøgning. Det gælder også for
pensionister bosat i lande omfattet af forordning 883/2004. Der er ikke fastsat
regler om, at pensionister med bopæl i udlandet skal søge om mediecheck, som der
efter de gældende regler stilles krav om i forhold til supplerende pensionsydelse, jf. §
49 i bekendtgørelse om social pension.
Spørgsmålet om ret til efterlevelsespension, fremgår af § 48 i lov om social pension
og § 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. Det betyder, at retten til mediechecken, som en del af efterlevelsespensionen,
Side 7
behandles på samme måde, som retten til den supplerende pensionsydelse, som en
del af efterlevelsespensionen.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder implementeringsomkostninger for
Udbetaling Danmark, skal – jf. ovenfor - forhandles med de kommunale parter efter
gældende praksis. Dette skyldes, at forslaget vedrører en opgave, som Udbetaling
Danmark har overtaget fra kommunerne, hvorfor eventuelle administrative
konsekvenser, som udgangspunkt, finansieres via kommunernes
administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.
Med forslaget om ikke at undtage mediechecken fra den årlige endelige
efterregulering af pensionen, herunder at Udbetaling Danmark ikke skal tage
stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en pensionist har ændret sin forskudsopgørelse
mod bedre vidende for at få udbetalt mediecheck, afgøres retten til mediecheck på et
objektivt grundlag. Det vil betyde, at antallet klagesager til Ankestyrelsen vil udgøre
et særdeles begrænset antal.
Vedrørende lov om individuel boligstøtte
Udbetaling Danmark lægger til grund, at det sikres, at mediechecken kan
udskilles fra øvrige pensionsbestanddele både i indkomstregisteret og i
årsopgørelsen, idet mediechecken ikke skal indgå i husstandsindkomsten for
beregning af boligstøtten.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det kan bekræftes, at mediechecken kan udskilles i Indkomstregistret, så den ikke
indgår i beregningen af boligstøtte. Mediechecken vil blive behandlet på samme
måde som den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), der heller ikke indgår i
indtægtsgrundlaget for beregning af boligstøtte.
Ad D. Gennemsigtighed
Berlingske Media og Dansk Journalistforbund finder, at en nedsættelse af
personfradraget ikke er så tydelig og gennemskuelig, som opkrævningen af
medielicensen er, og ser gerne at mediefinansieringen tydeligt fremgår af
årsopgørelsen med en separat beregning, eventuelt som en specifik medieskat.
Dansk Journalistforbund foreslår endvidere, at denne skat bør være
indkomstafhængig. Berlingske Media ønsker fuld indsigt i, hvordan pengene fra
den nye medieskat bruges, herunder hvordan pengene bruges hos modtagere af
public service-midler, herunder evt. med en ændring af offentlighedsloven.
Kulturministeriets bemærkninger:
Indkomstskatterne bidrager til at finansiere de offentlige udgifter, herunder også
offentlige udgifter til medieformål. Det er et generelt princip i forhold til styring af
de offentlige finanser, at der ikke etableres direkte kobling mellem skatteindtægter
Side 8
og offentlige udgifter. Det udspecificeres derfor heller ikke på årsopgørelsen, hvad –
og med hvilket beløb – den skat, som den enkelte skatteyder betaler, konkret
finansierer.
En generel kobling af skatteindtægter og udgifter ville dels gøre årsopgørelsen meget
kompleks og omfangsrig, dels ville det medføre en betydelig forøgelse af de offentlige
udgifter til administration. Finansiering af medieformål ved den foreslåede
nedsættelse af personfradraget betyder, at finansieringen følger de generelle
principper.
Det bemærkes i øvrigt, at størrelsen af medielicensen fastsættes for et eller flere år
ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg og
fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse i henhold til de gældende regler
frem til disse reglers ophævelse pr. 1. januar 2022 i medfør af dette lovforslag.
For så vidt angår forslaget om at den skat, som finansierer afskaffelsen af
medielicensen, skal være indkomstafhængig, bemærkes, at dette ville betyde en
yderligere forhøjelse af marginalskatten for personer med en indkomst over et givent
fastsat niveau og endvidere have en negativ arbejdsudbudseffekt. Den foreslåede
omlægning er i modsætning hertil fastsat for at sikre en mere balanceret
finansiering, hvor alle betaler det samme.
Ad E. Moms
DR og de regionale TV 2-virksomheder kvitterer for, at der lægges op til, at
institutionerne kompenseres fuldt ud for det tab af momsfradrag, der følger af
omlæsningen fra licens- til skattefinansiering. DR anfører, at det kan præciseres,
at DR ligeledes kompenseres for, at hovedparten af DR's fradrag for energiafgifter
formentlig vil bortfald i takt med, at en stor del af DR's indtægter ikke længere vil
være pålagt købsmoms. De regionale TV 2-virksomheder finder, at det er
væsentligt, at udsving i afløftningen af købemoms inddrages i den kompensation,
der ifølge lovforslaget skal ske i forhold til de regionale TV 2-virksomheder og
peger på, at opgaven har et tidspres, idet regionerne senest til november skal have
vedtaget budget 2019 i respektive bestyrelser.
TV 2 bemærker, at det er uklart, hvorvidt forslaget til ændring af momsloven
betyder, at TV 2s virksomhed af almen interesse fra 1. januar 2022 er omfattet af
momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Kulturministeriets bemærkninger:
Forslaget om gradvis ophævelse af den momspligtige licensbetaling og indførelse af
statslige tilskud kan ændre radio- og fjernsynsvirksomhedernes momsforhold. I
perioden indtil 1. januar 2022, hvor der stadig opkræves licens, vil licensen dog
fortsat være momspligtig.
Side 9
Generelt kan anføres, at tilskud, der anses for vederlag for en ydelse, vil være
momspligtige, mens generelle tilskud falder uden for momslovens
anvendelsesområde. Såfremt en radio- eller fjernsynsvirksomhed til public service-
virksomheden modtager både generelle tilskud (uden for momslovens
anvendelsesområde) og licensfinansiering (momspligtig aktivitet), og den
momspligtige aktivitet ikke kan adskilles fra den samlede public service-
virksomhed, vil virksomhedens momsfradragsret ikke blive berørt.
Som anført i lovforslagets afsnit 6 fremgår det af aftalen om afskaffelse af
medielicensen: "Der er taget højde for statens reducerede momsindtægter som følge
af omlægningen. Det er endvidere forudsat, at de institutioner, der i dag har
fradrag for købsmoms, kompenseres fuldt ud for tabet af momsfradrag."
Der er igangsat et arbejde med henblik på at afklare, hvordan dette sikres mest
hensigtsmæssigt.
Det kan desuden bemærkes, at godtgørelsen af energiafgifter følger fradragsretten
for moms. Dvs. at såfremt momsfradragsretten bliver mindre, bliver godtgørelsen af
energiafgifter ligeledes mindre.
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at radio- og fjernsynsvirksomheders
indtægter (omsætning) ikke er omfattet af fritagelsen for kulturelle aktiviteter.
Ad F. Pulje til blinde og stærkt svagtseende personer
Danske Døves Landsforbund og Danske Handicaporganisationer bakker op om
nyetablering af pulje til initiativer målrettet blinde og stærkt svagsynede personer.
Danske Døves Landsforbund opfordrer til, at puljen bliver udvidet, så døve også vil
få gavn af nye initiativer målrettet gruppen. Danske Handicaporganisationer
finder det vigtigt, at puljen anvendes til udvikling og drift af nye
tilgængelighedsinitiativer og ikke til at reparere på eksisterende eller kommende
budgetmæssige udfordringer.
Kulturministeriets bemærkninger:
Der er endnu ikke taget stilling til den endelige udmøntning af puljen.
Ad G. Øvrigt
Dansk Journalistforbund er modstander af den del af aftalen mellem regeringen
om Dansk Folkeparti, der handler om massive beskæringer af DR's økonomiske
ramme, der ifølge Dansk Journalistforbund beskærer den samlede støtte til public
service og kvalitetsjournalistik med flere hundrede millioner. Dansk
Journalistforbund argumenterer derfor for, at den samlede økonomiske ramme
snarest muligt bringes tilbage på minimum det hidtidige niveau.
Side 10
Dansk Journalistforbund foreslår, at det fra lovgivers side kræves af de
medievirksomheder, produktionsselskaber m.v., som modtager licensmidler, støtte
fra public service-puljen eller anden offentlig støtte, at de ansætter og tilknytter
medarbejdere på rimelige overenskomstmæssige vilkår.
De regionale TV 2-virksomheder finder, at det er vigtigt, at arbejdet omkring
revision af vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder fremskyndes.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det i høringssvarene anførte ligger uden for dette lovforslag.
Side 11
Bilag 1
Oversigt over modtagne høringssvar
(De med kursiv angivne har ikke haft bemærkninger)
Ankestyrelsen
ARF Multimedier (Medlem af Samarbejdsforum for danske lyttere og seere)
Berlingske Media
Danske Døves Landsforbund
Danske Handicaporganisationer
Danske Seniorer
Dansk Industri
Dansk Journalistforbund
DR
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
FSR – danske revisorer
KL
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Regionale TV 2-virksomheder (samlet høringssvar)
Rigsrevisionen
Rådet for Socialt Udsatte
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet, SAML
Slots- og Kulturstyrelsen
SRF Skattefaglig Forening
TV 2 Danmark A/S
Udbetaling Danmark
Ældre Sagen
Endelig_Lov om ændring af radio- og fjernsynsloven, personskatteloven, l...
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L36/bilag/1/1946664.pdf
Fremsat den 3. oktober 2018 af kulturminister (Mette Bock) Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) Kulturministeriet § 1 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018, foretages følgende ændringer: 1. § 11, stk. 7-9, ophæves. 2. § 15, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. DR᾽s virksomhed finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 3. De tilskud, der er nævnt i stk. 2, ydes af staten til medfinansiering af DR᾽s public service-virksomhed og ud‐ gør 898,0 mio. kr. i 2019, 1.729,6 mio. kr. i 2020, 2.510,8 mio. kr. i 2021, 3.229,7 mio. kr. i 2022 og 3.092,5 mio. kr. i 2023 (2018-priser). Tilskuddet reguleres årligt med forbru‐ gerprisindekset. Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer. Stk. 5. DR finansieres, udover det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021, tillige af DR᾽s andel af licensafgifterne. DR kan også efter 31. december 2021 finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om overskydende licens samt inddrivelse af licensrelaterede restancer og indtægter fra perioden før 31. december 2021. Stk. 6. DR᾽s virksomhed finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, og de licensafgifter, der er nævnt i stk. 5, gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, over‐ skudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet. DR kan ikke kræve brugerbetaling for public ser‐ vice-ydelser, bortset fra virksomhed i tilknytning til DR᾽s ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrange‐ menter. Stk. 7. DR er ikke omfattet af de statslige budget- og be‐ villingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 8 og 9. 3. § 35 affattes således: »§ 35. De regionale TV 2-virksomheder finansieres gen‐ nem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3 og 4. Tilskuddet regule‐ res årligt med forbrugerprisindekset. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede ud‐ betalingsterminer. Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 tillige af de regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne. Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, og de licens‐ afgifter, der er nævnt i stk. 3, gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. Stk. 5. De regionale TV 2-virksomheder er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regn‐ skabsregler, og de statslige regler for så vidt angår persona‐ le- og overenskomstvilkår.« 4. Kapitel 10 ophæves. § 2 I lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. Lovforslag nr. L 000 Folketinget 2018-19 Kulturmin., j.nr.18/02948 AK001377 Kulturudvalget 2018-19 L 36 Bilag 1 Offentligt lovbekendtgørelse nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændring: 1. I § 1, stk. 6, indsættes efter »Designskolen Kolding«: », DR og de regionale TV 2-virksomheder«. Skatteministeriet § 3 I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring: 1. I § 10, stk. 1, indsættes som 2.-5. pkt.: »For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør grundbeløbet 39.350 kr. (2010-niveau).« § 4 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 8 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring: 1. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 22: »22) Offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke- kommercielle virksomhed.« Beskæftigelsesministeriet § 5 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer: 1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 14 a« til: », 14 a og 14 e«. 2. I § 14 b, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«. 3. Efter § 14 d indsættes før overskriften før § 15: »Mediecheck § 14 e. Til folkepensionister, som inden den 1. januar er berettiget til folkepension, jf. § 12, og som opfylder betin‐ gelserne i stk. 2 og 3, udbetales i januar måned en årlig me‐ diecheck. Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31, stk. 3. Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. ja‐ nuar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29. Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.« 4. I § 29, stk. 1, ændres »og helbredstillæg efter § 14 a« til: », helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e«. 5. I § 29, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 5«. 6. I § 29, stk. 7, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«. 7. I § 29, stk. 8, ændres »og helbredstillæg« til: », helbreds‐ tillæg og mediecheck«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«. 8. I § 31, stk. 3, 3. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 7«. 9. I § 32 a, stk. 4, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«. 10. I § 32 a, stk. 5, ændres »nr. 11« til: »nr. 12«. 11. I § 32 a, stk. 7, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«. 12. I 33 b, stk. 1, ændres »nr. 12« til: »nr. 13«. 13. I § 39 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«. 14. I § 49, stk. 1, indsættes efter nr. 3, som nyt nummer: »4) Mediecheck efter § 14 e udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem.« Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13. 15. I § 49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »og helbreds‐ tillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«. 16. § 49, stk. 3, 3. pkt. affattes således: »Reguleringen sker dog første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar 2019.«. 17. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12« til »stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13«. 18. I § 49, stk. 4. 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11« til: »stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12«. 19. I § 49, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: »De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, afrundes til nærme‐ ste kronebeløb.« 20. I § 49, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 6«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«. 21. I § 49 a, stk. 1, ændres »nr. 1, 3 og 8« til: »nr. 1, 3 og 9«. 22. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12« til: »§§ 12, 14 e«. 23. I § 56 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »petroleumstil‐ læg,«: »mediecheck,«. 24. I § 72 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«. § 6 I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 2 1555 af 19. december 2017, § 13 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr. 558 af 29. maj 2018 og § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer: 1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 18« til: », 18 og 20 a«. 2. I § 19, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr. 15«. 3. Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21: »Mediecheck § 20 a. Til førtidspensionister, som inden den 1. januar er berettiget til førtidspension, jf. § 13, og som opfylder betin‐ gelserne i stk. 2, udbetales i januar måned en årlig medie‐ check. Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 29, stk. 3. Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. ja‐ nuar på grundlag af indtægten opgjort efter § 26. Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.« 4. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »og helbredstillæg efter § 18« til: », helbredstillæg efter § 18 og mediecheck efter § 20 a«. 5. I § 26, stk. 5, ændres »og helbredstillæg« til: », helbreds‐ tillæg og mediecheck«. 6. I § 29, stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr. 16«. 7. I § 39, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr. 15«. 8. I § 48, stk. 1, nr. 6, ændres »og helbredstillæg« til: », hel‐ bredstillæg og mediecheck«. 9. I § 48, stk. 1, indsættes efter nr. 13 som nyt nummer: »14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021, 920 kr. i 2022 og frem.«« Nr. 14-15 bliver herefter nr. 15-16. 10. § 48, stk. 3, 3. pkt. affattes således: »Reguleringen sker dog første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15, den 1. januar 2011 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019.« 11. I § 48, stk. 4, 1. pkt., ændres »13 og 15« til: »13 og 16«. 12. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 14« til: »og 15«. 13. I § 48, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: »De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, afrundes til nær‐ meste kronebeløb.« 14. I § 50, stk. 2, indsættes efter »§ 13, nr. 3 og 4«: » og til mediecheck efter § 20 a«. 15. I § 52 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »og petroleumstillæg« til: », petroleumstillæg og mediecheck«. § 7 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer: 1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »pension og« til: »pension,«, og i § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »lsd-behandling.« til: »lsd-be‐ handling og«. 2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3: »3) mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al‐ mindelig førtidspension m.v.« § 8 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4, og § 4, træder i kraft den 1. janu‐ ar 2022. DR kan dog fortsat efter den 1. januar 2022 opkræ‐ ve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i det omfang, der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før den 1. januar 2022. Stk. 3. Lovens § 3 har virkning fra og med indkomståret 2019. Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir‐ keskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg‐ nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne lovs § 3. Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slut‐ skat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og in‐ denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021. 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 2. Baggrund 3. Hovedpunkter i Kulturministeriets overvejelser og lovfor‐ slagets indhold 3.1 Afskaffelse af medielicensen 3.1.1 Gældende ret 3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.2 Finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomhe‐ der 3.2.1 Gældende ret 3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.3 Mindreregulering af personfradraget 3.3.1 Gældende ret 3.3.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.4 Bortfald af moms på licens 3.4.1 Gældende ret 3.4.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.5 Indførelse af mediecheck til folkepensionister efter lov om social pension og til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al‐ mindelig førtidspension m.v. 3.5.1 Gældende ret 3.5.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3.6 Undtagelse af mediecheck fra målretning af bolig‐ støtte 3.6.1 Gældende ret 3.6.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regio‐ ner 5. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og re‐ gioner 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐ hvervslivet m.v. 7. Administrative konsekvenser for borgerne 8. Miljømæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning Med lovforslaget foreslås det at afskaffe medielicensen gradvist over perioden 2019-2022, så hidtil licensfinansiere‐ de medie- og filmformål fra 2022 finansieres fuldt ud over finansloven. I takt med nedsættelsen og bortfald af medieli‐ censen foreslås gennemført en mindreregulering af person‐ fradraget for alle, der er fyldt 18 år. For at kompensere de pensionister, der hidtil har haft mulighed for kun at betale halv licens, foreslås en ny mediecheck indført. Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske afta‐ le af 16. marts 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke‐ parti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen. 2. Baggrund Mediebilledet undergår i disse år en hastig forandring, og nye aktører dukker op på digitale platforme, der medfører ændringer i borgernes medieforbrug. Der abonneres på film‐ tjenester, sportskanaler m.v. som aldrig før, da medieudbud‐ det er blevet større og mere varieret. Det åbner dørene for nye muligheder, men stiller samtidig store krav til produk‐ tion og distribution af dansk medieindhold og medieprodu‐ center, der skal finde en rolle i et bredere og konkurrence‐ præget marked. Danmark har brug for moderne, varierede og stærke public service-tilbud, der leverer dansksprogede nyheder, historieformidling og kultur m.v. på de platforme, som danskerne bruger. Samtidig er den nugældende medielicens socialt ubalance‐ ret, eftersom enlige skal betale det samme som husstande med flere personer – uagtet at større husstande har et større medieforbrug. Dertil kommer, at der i det nuværende system er et betydeligt antal sortseere, der dermed i dag ikke bidra‐ ger til finansieringen af den fælles public service. På denne baggrund indgik regeringen den 16. marts 2018 en aftale med Dansk Folkeparti om fokusering af DR og af‐ skaffelse af medielicensen. Lovforslaget gennemfører denne politiske aftale. 3. Hovedpunkter i lovforslaget 3.1. Afskaffelse af medielicensen 3.1.1. Gældende ret Medielicens er en apparatafhængig afgift, som blev indført i Danmark ved Statsradiofoniens (nu DR’s) grundlæggelse i 1925. Oprindelig var begrundelsen for en særafgift, at staten ikke skulle betale til noget, som blev brugt af så relativt få borgere. Først senere gjorde mere principielle betragtninger omkring politisk uafhængighed sig gældende. Disse hensyn har været afgørende for licenssystemets fortsatte eksistens‐ berettigelse, også efter at størstedelen af befolkningen fik ra‐ dio og tv. Frem til 1951 opkrævedes alene radiolicens. I 1951 kom sort-hvid-licensen til og i 1971 farve-tv-licensen. I 2007 af‐ skaffedes sort-hvid-licensen og farve-tv-licensen og erstatte‐ des af en medielicens, der opkræves for alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tje‐ 4 nester. Radiolicensen blev afskaffet pr. 1. juli 2013, og pr. 1. januar 2015 blev erhvervslicensen afskaffet. I henhold til radio- og fjernsynsloven (LBK nr. 444 af 8. maj 2018, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed), samt be‐ kendtgørelse om medielicens (bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 med senere ændringer), fastsættes stør‐ relsen af medielicensen af kulturministeren efter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. I praksis er størrelsen af me‐ dielicensen blevet fastlagt i forudgående politiske aftaler – siden starten af 1990’erne de flerårige mediepolitiske afta‐ ler. Før 2015 fastlagdes ud over medielicensen også en ra‐ diolicens (afskaffet medio 2013) og en erhvervslicenssats (afskaffet fra 2015). Folketingets Finansudvalg har på grundlag af aftalerne årligt fået forelagt aktstykker med sat‐ sen for medielicens mv. for det kommende år, hvorefter sat‐ sen/satserne efter Finansudvalgets godkendelse er blevet en‐ deligt fastsat i en bekendtgørelse udstedt af Kulturministeri‐ et. Efter de gældende regler, jf. § 69 i radio- og fjernsynsloven og bekendtgørelsen om medielicens, skal der betales medie‐ licens for apparater, som kan modtage og gengive billedpro‐ grammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden. Det vil sige for 1) tv-modtagere eller andre former for billed‐ fremvisere, 2) computere, mobiltelefoner, tablets eller andre enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer el‐ ler -tjenester, såfremt der via apparatet er internetadgang, el‐ ler 3) computere med modtageenheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester via radiobølger (tv- tunere). Medielicensen for husstande dækker alle husstandens licens‐ pligtige apparater i bolig, fritidsbolig(er), biler og både. En husstand omfatter efter bekendtgørelsen licensbetaleren selv, dennes ægtefælle eller kæreste og hjemmeboende børn, forudsat at de er tilmeldt samme folkeregisteradresse som li‐ censbetaleren. Dog kan en husstand også omfatte licensbeta‐ lerens ægtefælle eller kæreste, der har folkeregisteradresse i nærmere angivne botilbud. Andre samboende, f.eks. stude‐ rende og beboere i kollektiver, skal betale selvstændig li‐ cens, hvis de er i besiddelse af apparat(er) i egen bolig. Medielicensen opkræves i dag af DR (DR Licens). Såfremt en licenspligtig hussstand er tilmeldt, men ikke betaler me‐ dielicens, kan DR efter en rykkerprocedure overlade inddri‐ velsen af det skyldige beløb til restanceinddrivelsesmyndig‐ heden i Skatteforvaltningen eller alternativt sende kravet til retslig inkasso. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder også medielicens. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås bereg‐ ning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævnin‐ ger m.v. af fordringshaveren eller den, der på vegne af for‐ dringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder be‐ handlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og 18. I § 2, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gen‐ nemført. Medielicens udgør i 2018 halvårligt 1.263,50 kr. inkl. moms svarende til 210,58 kr. inkl. moms månedligt. Medielicensen fordeles efter kulturministerens nærmere be‐ stemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og even‐ tuelle andre medie- og filmrelaterede formål. I praksis be‐ sluttes fordelingen i de flerårige medieaftaler samt eventuel‐ le tillægsaftaler hertil. Blinde eller stærkt svagtsynede personer, der bor alene eller i husstande med kun blinde eller stærkt svagtsynede perso‐ ner og/eller hjemmeboende børn uanset alder, kan efter gæl‐ dende ret efter ansøgning blive fritaget for medielicens. Ved blinde og stærkt svagtsynede personer forstås personer, der er medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylder betingel‐ serne for at kunne blive det. 3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐ hold Medielicensen er i dag socialt ubalanceret, eftersom enlige skal betale det samme som husstande med flere personer – uagtet at større husstande typisk har et større medieforbrug. Dertil kommer, at der i det nuværende system er et stort an‐ tal sortseere, der dermed i dag ikke bidrager til finansierin‐ gen af den fælles public service. Ifølge DR’s seneste skøn er der primo maj 2018 anslået ca. 270.000 sortseere. I medfør af aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018 er parterne enige om at afskaffe medielicen‐ sen, så medielicensen gradvist erstattes af finansiering gen‐ nem en mindreregulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år, jf. afsnit 3.3. nedenfor. Med ændringen kan sortseere ikke længere undgå at bidrage til finansieringen, ligesom særligt enlige vil opnå en lempel‐ se. Samlet set indebærer omlægningen en gevinst på 1.242 kr. (2018-niveau) for enlige uden nedsat licens. Gevinsten for enlige pensionister, der i dag er berettiget til nedsat li‐ cens, vil blive ca. det halve. Medielicensen vil være fuldt afskaffet fra 2022. Herefter vil der ikke længere være behov for at afholde omkostninger til licensadministration, ligesom finansieringen af det fælles gode (public service-radio og -tv) fremover vil være bedre socialt afbalanceret. Den gradvise overgang indebærer, at public service-institutionerne DR og de regionale TV 2- virksomheder i en overgangsperiode frem til 31. december 2021 vil modtage et statsligt tilskud, der i perioden 2019-2022 vil være stigende, samtidig med at institutionerne 5 fortsat vil være finansieret af institutionernes andel af licens‐ afgifterne, der i samme periode vil være faldende for at være helt udfaset fra 2022. Det bemærkes, at det fremgår af den politiske aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, at aftaleparterne noterer sig, at blinde og stærkt svagsynede i dag kan blive berettiget til fritagelse for medielicens. Isoleret set vil en omlægning af medielicensen således ikke tilgodese denne gruppe. Der afsættes derfor en pulje til initiativer målrettet blinde og stærkt svagsynede personer på 10 mio. kr. årligt fra 2019. 3.2. Finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder 3.2.1. Gældende ret DR finansieres efter gældende ret, jf. § 15, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven og § 30 i bekendtgørelse om vedtægt for DR (bekendtgørelse nr. 1288 af 18. november 2015) af DR᾽s an‐ del af licensafgifterne samt gennem andre indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskud‐ sandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på inter‐ nettet. Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR᾽s ensem‐ bler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydel‐ ser. De regionale TV 2-virksomheder finansieres efter gældende ret, jf. § 35 i radio- og fjernsynsloven og § 23 i bekendtgø‐ relse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder (be‐ kendtgørelse nr. 1648 af 18. december 2017), ligeledes gen‐ nem disses andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. Der er ligeledes øvrige foretagender, der modtager andele af licensafgifterne, herunder bl.a. indehavere af tilladelser til public service-virksomhed på den fjerde FM-radiokanal, li‐ gesom licensafgifterne også tildeles øvrige formål. Fordeling af licensafgifterne sker efter gældende ret, jf. § 69 a i radio- og fjernsynsloven, efter ministerens nærmere be‐ stemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og even‐ tuelle andre medie- og filmrelaterede formål. DR forventes som udgangspunkt i 2018 at modtage 3.767,7 mio.kr., idet DR dog efter den gældende mediepolitiske aftale for 2015-2018 skal bære et eventuelt mindreprovenu i forhold til det i medieaftalen anslåede samlede licensprovenu. 3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐ hold På baggrund af aftalen mellem regeringen og Dansk Folke‐ parti af 16. marts 2018 om afskaffelse af medielicensen, foreslås finansieringsbestemmelserne i radio- og fjernsyns‐ loven ændret, således at det specificeres, at DR og de regio‐ nale TV 2-virksomheder finansieres via tilskud fra staten, li‐ gesom dette i praksis også vil være tilfældet for øvrige hidti‐ dige modtagere af licens. Den økonomiske ramme for finansieringen af DR er fastlagt i aftalen om afskaffelse af medielicensen og fokusering af DR af 16. marts 2018. Af aftalen fremgår: "Aftaleparterne er enige om, at DR varetager opgaver, der er en kulturbærende del af det danske samfund, og at DR skal videreføres som Danmarks centrale udbyder af public service. Men der er behov for en bedre balance mellem DR og private medieudbydere. DR skal derfor fokusere klarere på grundlæggende public service og dermed et stærkere fo‐ kus på DR᾽s kerneopgaver. Den offentlige finansiering af DR reduceres derfor med 20 pct. i perioden 2019-2023 i forhold til 2023, når der er taget højde for den forventede licensudvikling. Reduktionen på 20 pct. af tilskuddet i 2023 indfases ligeligt over perioden." Tilskuddets størrelse i lovforslaget afviger i årene 2019 til 2021 fra de beløb, der indgår i aftalen om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen. Det skyldes bl.a. en ændret fordeling af de samlede midler til DR på henholdsvis andel af licensprovenu og tilskud over finansloven, jf. medieafta‐ len for 2019-2023 af 29. juni 2018. Den økonomiske ramme for finansieringen af de regionale TV 2-virksomheder er fastlagt i medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti den 29. ju‐ ni 2018. Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved DR og de regionale TV 2-virksomheders grundlæggende stilling og uafhængighed. De politiske og økonomiske rammer fastlægges således via flerårige medie‐ aftaler (medieforlig) for hele medieområdet og via public service-kontrakter, der beskriver de konkrete opgaver, hen‐ holdsvis DR og de regionale TV 2-virksomheder forpligtes til at løfte. Derudover foreslås det præciseret, at DR og de regionale TV 2-virksomheder ikke er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler og de statslige regler for så vidt angår personale- og overens‐ komstvilkår. Øvrige modtagere af licensmidler vil fremover finansieres over finansloven på baggrund af fastlæggelse via flerårige medieaftaler. I en overgangsperiode frem til 31. december 2021 vil DR og de regionale TV 2-virksomheder delvist fortsat være finan‐ sieret af deres andel af licensafgifterne, som det er fastlagt i 6 henholdsvis aftalen af 16. marts 2018 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen og fo‐ kusering af DR samt i medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018. I overgangsperioden vil der ske en gradvis nedtrapning af li‐ censandelen, således at denne erstattes af finanslovfinansie‐ ring. Mens finanslovsandelen af det samlede tilskud til DR foreslås fastsat i medfør af radio- og fjernsynsloven, jf. lov‐ forslagets § 1, nr. 2 (lovens § 15, stk. 2), fastlægges det kon‐ krete forhold mellem finanslovsmidler og licensmidler for de regionale TV 2-virksomheder som for andre formål på de årlige finanslove. DR kan også efter 31. december 2021 finansieres af licens‐ midler i det omfang, der er tale om overskydende licens og licensrelaterede indtægter og restancer fra perioden før 31. december 2021. 3.3. Mindreregulering af personfradraget 3.3.1. Gældende ret Personfradraget er et bundfradrag, der gives ved beregning af sundhedsbidraget, bundskatten samt kommune- og kirke‐ skatten. Det bemærkes, at sundhedsbidraget er under udfas‐ ning og vil være afskaffet fra og med indkomståret 2019. De nævnte skatter beregnes af den del af skatternes respektive beskatningsgrundlag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2018 af indkomst ud over 46.000 kr. For personer, der ikke er fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret, udgør person‐ fradraget i 2018 34.500 kr. Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget med skattesatserne for sundheds‐ bidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten og her‐ efter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomst‐ skatter. Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til, at hele skatteværdien af personfradraget kan modregnes i ved‐ kommendes indkomstskat, kan den overskydende del af skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte dennes skatter. Det er en betingelse for overførsel af uudnyttet per‐ sonfradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstå‐ rets udløb. Er personens egne og en eventuel ægtefælles skatter ikke til‐ strækkelig store til, at personfradraget kan udnyttes, udbeta‐ les en eventuel uudnyttet skatteværdi ikke, og der er ikke adgang til at fremføre det uudnyttede beløb til følgende år. Personfradraget reguleres efter personskattelovens § 20, hvorved det stiger årligt. 3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐ hold For at finansiere afskaffelsen af medielicensen, jf. afsnit 3.1., foreslås det at mindreregulere personfradraget for per‐ soner på 18 år og derover. Personfradraget er fastsat som et grundbeløb på 42.000 kr. i 2010-niveau. Som følge af regu‐ leringen efter personskattelovens § 20 stiger personfradraget efter gældende regler årligt og udgør 46.000 kr. i 2018. Det foreslås at mindreregulere personfradraget, så person‐ fradraget nedsættes realt men ikke nominelt. Det foreslås at nedsætte personfradraget med 800 kr. (2018- niveau) i indkomståret 2019, 1.500 kr. (2018-niveau) i ind‐ komståret 2020, 2.300 kr. i indkomståret 2021 (2018-ni‐ veau) og 2.900 kr. (2018-niveau) i indkomståret 2022 og ef‐ terfølgende indkomstår. Teknisk gennemføres nedsættelsen ved gradvist at nedsætte det gældende grundbeløb for personfradraget på 42.000 kr. Den nærmere udmøntning af midler til de tidligere licensfi‐ nansierede institutioner og formål vil blive fastlagt gennem medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018, jf. afsnit 3.2. 3.4. Bortfald af moms på licens 3.4.1. Gældende ret Efter de fælles EU-regler i momsdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær‐ diafgiftssystem) er offentlige radio- og fjernsynsforetagen‐ ders ikke-kommercielle virksomhed generelt fritaget for moms. Fritagelsen findes i momsdirektivets artikel 132 (1), litra q, og indebærer, at de indtægter af ikke-kommerciel karakter, som radio- og fjernsynsforetagender opkræver til dækning af udgifterne til deres public service virksomhed, er moms‐ fritaget. I praksis betyder dette, at licensafgifter er momsfri‐ taget. Kommercielle indtægter som f.eks. abonnementsind‐ tægter, reklameindtægter og indtægter fra salg af produktio‐ ner er ikke omfattet af direktivets momsfritagelse. Det følger imidlertid af momsdirektivets artikel 370 og bilag X, del A, nr. 2, at de medlemsstater, der var medlem af fæl‐ lesskabet den 1. januar 1978, og som pr. samme dato lagde afgift på den virksomhed, der er omfattet af direktivets momsfritagelsesbestemmelse, kan fortsætte med at gøre det‐ te. Danmark har siden momsens indførsel anset licensafgifter for momspligtige. Danmark har opretholdt denne retstilstand 7 på baggrund af ovennævnte stand-still bestemmelse i direk‐ tivet. Anvendelsen af stand-still bestemmelsen betyder, at såvel indtægter fra licensopkrævning som kommercielle indtæg‐ ter, så som abonnementsindtægter, indtægter ved pay per view, reklameindtægter og indtægter fra salg af produktio‐ ner mv., efter gældende ret er momspligtige. Da der eventu‐ elt kunne opstå tvivl om, hvorvidt visse radio- og fjernsyns‐ udsendelser er ”kulturelle aktiviteter”, er det i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som indeholder fritagelse af visse kultur‐ elle aktiviteter, anført, at denne fritagelsesbestemmelse ikke omfatter radio- og fjernsynsudsendelser. Eventuelle offentlige tilskud falder ikke ind under stand-still bestemmelsen og behandles efter momslovens almindelige regler. Da der ikke i gældende ret findes en fritagelsesbe‐ stemmelse, der omfatter sådanne tilskud, vil tilskud, der an‐ ses for vederlag for en konkret ydelse, være momspligtige. Generelle offentlige tilskud, der ikke kan anses for vederlag for en ydelse, falder uden for momslovens anvendelsesom‐ råde. Det bemærkes, at EU-Domstolen i en præjudiciel sag vedrø‐ rende Tjekkiets licenssystem (dom af 22. juni 2016 i sag C-11/15, Český rozhlas) har fastslået, at den licens, der op‐ kræves efter det tjekkiske system, ikke udgør betaling mod vederlag, og derfor ikke er økonomisk virksomhed. Med an‐ dre ord falder den tjekkiske licens uden for momsdirektivets anvendelsesområde. Der er efter afsigelsen af denne dom anlagt en række retssager ved danske domstole, hvor det er gjort gældende, at det strider mod momsdirektivet, når der i Danmark pålægges moms på licensen. Det er vurderingen, at Danmark fortsat kan opkræve moms på licens i overens‐ stemmelse med momsdirektivets stand-still bestemmelse. 3.4.2. Kutlturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐ hold Forslaget om, at der fra og med 1. januar 2022 ikke længere skal opkræves licensbetaling, jf. lovforslagets afsnit 3.2.2, betyder, at momsdirektivets stand-still bestemmelse ikke længere anvendes i Danmark. Det indebærer, at muligheden for at bringe stand still-bestemmelsen i anvendelse i Dan‐ mark bortfalder endeligt fra og med den 1. januar 2022. De almindelige regler i momsdirektivet skal derfor anvendes, hvilket indebærer, at direktivets artikel 132 (1) litra q, hvor‐ efter offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kom‐ mercielle virksomhed momsfritages, skal implementeres i dansk lovgivning. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt nr. 22 i momslo‐ vens § 13, stk. 1, som svarer til direktivets fritagelsesbe‐ stemmelse. Da det i nærværende lovforslag foreslås, at der fra den 1. ja‐ nuar 2022 ikke længere vil blive opkrævet licens eller lig‐ nende, er det vurderingen, at den foreslåede indsættelse af momsfritagelsesbestemmelsen ikke i praksis vil blive an‐ vendt her i landet. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at momsfritagelsen vil blive relevant i fremtiden, hvis der igen måtte blive indført en form for licensbetaling til finansiering af offentlig public service radio- og fjernsynsvirksomhed, der anses for at være vederlag for en ydelse i momsmæssig henseende og derfor inden for momslovens anvendelsesom‐ råde. En sådan licensbetaling vil automatisk være omfattet af momsfritagelsen. For at undgå tvivl om, hvorvidt indtægter af kommerciel ka‐ rakter kan være omfattet af fritagelsen for kulturelle aktivi‐ teter, gælder efter i § 13, stk. 1, nr. 6, fortsat, at radio- og fjernsynsudsendelser ikke er omfattet af fritagelsen for kul‐ turelle aktiviteter. 3.5. Indførelse af mediecheck til folkepensionister efter lov om social pension og til førtidspensionister efter lov om hø‐ jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids‐ pension m.v. 3.5.1. Gældende ret Der er i gældende ret etableret en ordning, hvor visse særli‐ ge grupper kan få nedsat licensen eller helt blive fritaget for betaling. Således kan pensionister, der har en personlig til‐ lægsprocent på 100 efter de sociale pensionslove, efter an‐ søgning få medielicensen nedsat til det halve. Efter de gældende regler i § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er pensionister efter an‐ søgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv me‐ dielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension eller § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 3.5.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐ hold Efter aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018 om at afskaffe medielicensen er parterne enige om, at medielicensen udfases gradvist fra 2019, og at den vil være fuldt afskaffet i år 2022. Parterne er også enige om, at der indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens. Det gælder for folkepensionister efter lov om social pension med en personlig tillægsprocent på 100 og for førtidspensionister efter lov om højeste, mel‐ lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning) med en personlig tillægsprocent på 100. 8 Efter aftalen indfases mediechecken gradvist i takt med ud‐ fasningen af medielicensen, og den udgør i 2025 ca. 900 kr. (2018-niveau). Det er endvidere aftalt, at mediechecken er indkomstskatte‐ pligtig og reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. Det foreslås, at reglerne om mediechecken fremgår af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐ mindelig og almindelig førtidspension m.v., som en varig pensionsydelse. Pensionsydelsen i form af mediechecken vil være omfattet af EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det betyder, at den foreslåede mediecheck også vil skulle udbetales til pensionister omfat‐ tet af forordning 883/04, og som er berettiget til dansk social pension ved bopæl i andre EU/EØS-lande og Schweiz. Me‐ diechecken vil efter lovforslaget ikke skulle udbetales til personer med ret til dansk social pension ved fast bopæl i øvrige udlande. Det foreslås, at mediechecken udbetales med det fulde beløb til alle pensionister, der opfylder betingelserne herfor, uan‐ set at der ikke er optjent ret til en fuld pension. Den afskaf‐ fede licens erstattes med finansiering gennem mindreregule‐ ring af personfradraget i skattesystemet. Den økonomiske konsekvens heraf vil dermed være den samme for pensioni‐ ster med ens økonomiske vilkår, uanset om de har optjent ret til fuld pension eller ikke har optjent ret til fuld pension. Det foreslås herudover, at mediechecken udbetales automa‐ tisk, det vil sige uden ansøgning, én gang årligt i januar må‐ ned, hvis betingelserne er opfyldt umiddelbart inden den 1. januar på samme måde, som gælder for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) til folkepensionister. Det foreslås, at mediechecken udbetales på baggrund af det samme opgjorte indtægtsgrundlag, som ligger til grund for udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck‐ en). Det indebærer, at personer, der bliver pensionister den 1. januar eller senere i løbet af året, først vil være berettiget til mediechecken det følgende år. Det foreslås endvidere, at mediechecken indgår i den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående år på samme måde som den supplerende pensionsydelse (æl‐ drechecken) til folkepensionister. 3.6. Undtagelse af mediecheck fra målretning af boligstøtte 3.6.1. Gældende ret Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte, jf. LBK nr. 174 af 24. februar 2016, ændret senest ved § 20 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, beregnes boligstøtten på bag‐ grund af husstandsindkomsten. Husstandsindkomsten pr. måned opgøres som summen af ansøgerens og dennes hus‐ standsmedlemmers hver for sig opgjorte skattepligtige ind‐ komster m.v., jf. lovens § 8. Børns indkomster indgår dog ikke i den samlede husstandsindkomst, jf. lovens § 8, stk. 4. Supplerende pensionsydelse (ældrecheck) er undtaget fra at indgå i husstandsindkomsten ligesom visse godtgørelser og erstatninger og afkast heraf. 3.6.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind‐ hold Efter aftalen er parterne enige om, at den skattepligtige ind‐ komst i form af mediechecken - på samme måde som gælder for den supplerende pensionsydelse - ikke indgår i hustand‐ sindkomsten for beregning af boligstøtten. Det foreslås derfor i § 8 i lov om individuel boligstøtte, at den skattepligtige mediecheck til folkepensionister efter lov om social pension og til førtidspensionister efter lov om hø‐ jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids‐ pension m.v. ikke indgår i husstandsindkomsten for bereg‐ ning af boligstøtte. 4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og re‐ gioner Medielicensen, hvor provenuet i 2018 er anslået at udgøre 4.525 mio. kr., foreslås gradvist nedsat over perioden 2019-2021. Mindrereguleringen af personfradraget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1.350 mio. kr. i 2019 og ca. 1.075 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Frem mod 2022 skønnes merprovenuet til ca. 4.875 mio. kr. i umiddel‐ bar virkning og ca. 3.925 efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til ca. 3.825 mio. kr. efter adfærd og tilbageløb, jf. tabel 1. Lovforslaget indebærer et umiddelbart mindreprovenu fra moms på ca. 300 mio. kr. i 2019, stigen‐ de til ca. 1.100 mio. kr. i 2022. Heraf er ca. 275 mio. kr. i 2019 stigende til 1.000 mio. kr. dækket af merprovenuet fra mindrereguleringen af personfradraget. Det vurderes med nogen usikkerhed, at omkring halvdelen af den samlede umiddelbare provenuvirkning af mindrere‐ gulering af personfradraget i 2019 fører til ændringer af for‐ skudsregistreringen og dermed indkomstskatterne i løbet af 2019, mens den resterende del bliver opgjort i forbindelse med årsopgørelsen for 2019 i foråret 2020. På den baggrund skønnes mindrereguleringen af personfradraget i finansåret 2019 at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 675 mio. kr. Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 900 mio. kr. i 2019, stigende frem til 2022 til ca. 3.300 mio. kr. Forslaget får dog ingen umiddelbare øko‐ 9 nomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2019. Da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indar‐ bejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskriv‐ ningsgrundlag for 2019, vil der fsva. indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskriv‐ ningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2019 i 2022. Tabel 1. Mindreregulering af personfradraget Mio. kr. (2018-niveau) 2019 2020 2021 2022 Varigt Finansår 2019 Umiddelbar virkning 1.350 2.525 3.875 4.875 4.725 675 Virkning efter tilbageløb 1.025 1.900 2.925 3.675 3.575 - Virkning efter tilbageløb og adfærd 1.075 2.025 3.125 3.925 3.825 - Umiddelbar virkning for kommuneskatten 900 1.700 2.600 3.300 - - Anm. : Der er anvendt en selvfinansieringsgrad på -6,8 pct. Den nye mediecheck til pensionister med en personlig til‐ lægsprocent på 100 indfases gradvist i takt med, at medieli‐ censen gradvist udfases frem mod år 2022. Mediechecken vil udgøre 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem (2018-niveau). Det vurderes, at ca. 355.000 folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt ef‐ ter de regler, der var gældende før 1. januar 2003) vil være berettiget til mediechecken. Dermed skønnes indførelsen af mediechecken at medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb af afgifter på 81,9 mio. kr. i 2019, 163,7 mio. kr. i 2020, 245,5 mio. kr. i 2021 og 327,3 mio. kr. i 2022 og frem, svarende til 39,1 mio. kr. i 2019, 78,2 mio. kr. i 2020, 117,3 mio. kr. i 2021 og 156,4 mio. kr. i 2022 og frem efter skat og tilbageløb af afgifter. De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor‐ slaget fsva. mediechecken skal forhandles med de kommu‐ nale parter. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio‐ nerne. 5. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Fra 2022, hvor medielicensen er fuldt afskaffet, vil DR ikke længere skulle varetage licensadministration (opkrævning, licenskampagner m.v.), herunder licensadministration for pensionister, der i dag søger om nedsat licens. Disse om‐ kostninger har brutto udgjort mellem 40 og 60 mio. kr. år‐ ligt. I overgangsperioden 2019-2021 må DR fortsat forven‐ tes at skulle afholde udgifter i samme størrelsesorden som nu, da antallet af licensbetalere alt andet lige er upåvirket af omlægningen, og da der må forventes minimum samme kontrolbehov. DR vil ikke efter afskaffelse af medielicensen have indtægter fra rykkergebyrer, renter m.v. Lovforslaget vurderes samlet set at have positive admini‐ strative og it-relaterede konsekvenser, da der fra 2022 ikke længere vil skulle opretholdes et administrativt apparat (DR Licens) til opkrævning af licens, ligesom særlige IT-syste‐ mer til brug for licensopkrævningen vil kunne nedlægges. Med omlægningen vil al statslig støtte til medieformål blive finansieret over finansloven, hvilket gør finansieringen mere overskuelig. Den del af lovforslaget, der vedrører mindreregulering af personfradraget, skønnes ikke at have implementeringskon‐ sekvenser for det offentlige. Det skønnes, at forslaget vil medføre administrative merud‐ gifter for Udbetaling Danmark i forbindelse med implemen‐ tering og drift af mediechecken. Endelig vil forslaget med‐ føre merudgifter til systemmæssige tilretninger hos Skatte‐ forvaltningen på i alt 1,4 mio. kr. over en seksårig periode som følge af undtagelse af mediechecken fra at indgå i hus‐ standsindkomsten for beregning af boligstøtten. Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning, da det bidra‐ ger til automatisk sagsbehandling og digital afregning. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐ hvervslivet m.v. Forslaget om gradvis ophævelse af den momspligtige licens‐ betaling og indførelse af statslige tilskud kan ændre radio- og fjernsynsvirksomhedernes momsforhold. I perioden til og 10 med den 31. december 2021, hvor der stadig opkræves li‐ cens, vil licensen fortsat være momspligtig. Generelt anføres, at tilskud, der anses for vederlag for en ydelse, vil være momspligtige, mens generelle tilskud falder uden for momslovens anvendelsesområde. Såfremt en radio- eller fjernsynsvirksomhed til public service-virksomheden modtager både generelle tilskud (uden for momslovens an‐ vendelsesområde) og licensfinansiering (momspligtig aktivi‐ tet), og den momspligtige aktivitet ikke kan adskilles fra den samlede public service-virksomhed, vil virksomhedens momsfradragsret ikke blive berørt. Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen af 16. marts 2018: "Der er taget højde for statens reducerede momsindtægter som følge af omlægningen. Det er endvidere forudsat, at de institutioner, der i dag har fradrag for købs‐ moms, kompenseres fuldt ud for tabet af momsfradrag." Så længe DR og de regionale TV 2-virksomheder m.fl. finan‐ sieres (delvist) med licensmidler, dvs. til og med 2021, vil der være fuld adgang for disse til at fradrage købsmoms. Der vil således ikke være behov for kompensation for tabet af fradragsret før fra 2022, hvor finansieringen alene sker via finanslovsmidler. Der er igangsat et arbejde med henblik på at udforme hensigtsmæssige modeller til sikring heraf. Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrati‐ ve konsekvenser for erhvervslivet. Det er vurderingen, at principperne for agil, erhvervsrettet regulering ikke er relevant i forbindelse med lovforslaget. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget medfører – når licensen er fuldt afskaffet i 2022 – en administrativ lettelse for borgerne, der ikke læn‐ gere skal til- og afmelde sig medielicens ved besiddelse af et licenspligtigt apparat. Den del af lovforslaget, der vedrører mindreregulering af personfradraget, har ikke administrative konsekvenser for borgerne, da ændringerne vil blive gennemført automatisk. Nedsættelsen af personfradraget kan af tidsmæssige årsager ikke indarbejdes i den ordinære forskudsopgørelse for 2019. Den vil i stedet blive indarbejdet i forskudsændringssyste‐ met for 2019. Det indebærer, at borgerne vil få skatteforhø‐ jelsen i løbet af 2019, hvis de får ændret deres forskudsop‐ gørelse i løbet af indkomståret, mens den resterende del vil få skatteforhøjelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2019. Her vil nedsættelsen af personfradraget alt andet lige resultere i en større restskat eller en lavere overskydende skat. Når mediechecken er fuldt indfaset, skal pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 ikke længere ansøge DR Licens om nedsat medielicens. Pensionisterne vil i stedet au‐ tomatisk få udbetalt mediecheck fra Udbetaling Danmark. Lovforslaget har betydning for borgerens retssikkerhed, da man ved afgørelse om ret til mediecheck fraviger hovedreg‐ len om partshøring. Det vurderes at være uden betydning for borgerens retssikkerhed, da retten til mediechecken fastsæt‐ tes på baggrund af forskudsopgørelsen samt oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundla‐ get, og som er registreret i pensionssystemet for det foregå‐ ende kalenderår, samt pensionistens oplysninger om uden‐ landsk indkomst, og da mediechecken efter forslaget indgår i den årlige efterregulering af pensionen. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Provenu fra medielicens er i EU-retlig forstand karakterise‐ ret som statsmidler, jf. bl.a. EU-Domstolens endelige dom af 9. november 2017 i et sagskompleks om den offentlige støt‐ te til TV 2 i 1995-2002, som havde verseret siden 2004. Den foreslåede omlægning af den statslige finansiering af public service-institutioner (DR og de regionale TV 2-virksomhe‐ der) og -formål mv. fra medielicensfinansiering til finans‐ lovsfinansiering ses derfor ikke i sig selv at rejse statsstøtte‐ retlige eller øvrige konkurrenceretlige problemstillinger. Ved en omlægning af den danske medielicens bortfalder den danske anvendelse af stand- still bestemmelsen, jf. momsdi‐ rektivets art. 370, hvorefter Danmark kan opretholde op‐ krævning af moms på licensbetaling. Europa-Kommissionen gives besked herom senest den 1. januar 2022, som er det tidspunkt, hvor bestemmelsen ikke længere skal finde an‐ vendelse, og de almindelige regler i momsdirektivet finder anvendelse. Det bemærkes, at den danske anvendelse af stand-still bestemmelsen er genstand for en række søgsmål ved de danske domstole. Social pension (folke- og førtidspension) er ydelser, som er omfattet af koordineringsreglerne i forordning 883/04 om koordinering af medlemslandenes sociale sikringsordninger i EU/EØS og Schweiz. Det væsentligste formål med koordi‐ neringsreglerne er at sikre, at personer ikke mister rettighe‐ der, når de bevæger sig over landegrænserne. Dette sikres især gennem sammenlægning af tilbagelagte forsikringspe‐ rioder i medlemslandene, udbetaling af ydelser til personer, der bor i et andet medlemsland samt ligebehandling ved an‐ vendelse af medlemslandenes lovgivning. Forordningen in‐ deholder ikke bestemmelser om harmonisering af medlems‐ landenes lovgivning om social sikring. Det er op til det en‐ 11 kelte medlemsland selv at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder betingelserne for ret til ydelser. Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med forord‐ ningens regler, idet ligebehandlingsreglerne og eksportretten sikres. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden den 29. juni 2018 til 14. august 2018 været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankesty‐ relsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Berlingske Media, BFE, Brancheforum Digitale Medier c/o BFE (se‐ kretariat for BDM), Broadcast Partners, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalue‐ ringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver‐ forening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, DFI, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DI Digital, DR, DTL, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi‐ nanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå‐ det, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Dan‐ ske Revisorer, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, Horesta, Investering Dan‐ mark, IT-Branchen, Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KRAKA, Land‐ brug & Fødevarer, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Løn‐ modtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen, Patie‐ ntforeningen Danmark, Producentforeningen, Radio24syv, Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Rå‐ det for Socialt Udsatte, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seer organisationer, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, SEGES, Skatteankestyrelsen, Slots- og Kul‐ turstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, TV 2/Bornholm, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/ Nord, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV MIDTVEST, TV SYD, Udbetaling Danmark, UBOD, Ældresagen. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Stat: Mindrereguleringen af personfradraget skønnes at medføre et umiddelbart mer‐ provenu på ca. 1.350 mio. kr. i 2019 og ca. 1.075 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Frem mod 2022 skønnes mer‐ provenuet til ca. 4.875 mio. kr. i umid‐ delbar virkning og ca. 3.925 efter tilba‐ geløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til ca. 3.825 mio. kr. efter ad‐ færd og tilbageløb. Kommuner: Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne af mindrereguleringen skønnes at udgøre ca. 900 mio. kr. i 2019, stigende frem til 2022 til ca. 3.300 mio. kr. Stat: 2019: 81,9 mio. kr. 2020: 163,7 mio. kr. 2021: 245,5 mio. kr. 2022: 327,3 mio. kr. Kommuner: Ingen Regioner: Ingen 12 Regioner: Ingen Implementeringskonse-kvenser for stat, kommuner og regioner. Stat: Ingen Kommuner: Ingen Regioner: Ingen Stat: 2019: 0,6 mio. kr. 2020: 0,2 mio. kr. 2021: 0,2 mio. kr. 2022: 0,2 mio. kr. Kommuner: Lovforslaget kan forventes at medføre ad‐ ministrative merudgifter for kommunerne i forbindelse med implementering og drift af mediechecken. Regioner: Ingen Økonomiske konsekvenser for er‐ hvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for er‐ hvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for bor‐ gerne Ingen Når mediechecken er fuldt indfaset, skal pensionister med en personlig tillægspro‐ cent på 100 ikke længere ansøge DR Li‐ cens om nedsat licens. Pensionisterne vil i stedet automatisk få udbetalt mediecheck fra Udbetaling Danmark. Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Det er Kulturministeriets vurdering, at den foreslåede omlægning af den statslige fi‐ nansiering af public service-institutioner (DR og de regionale TV 2-virksomheder) og -formål mv. fra medielicensfinansiering til finanslovsfinansiering ikke i sig selv rejser statsstøtteretlige eller øvrige konkurrenceretlige problemstillinger. Skatteministeriet bemærker, at ved en omlægning af den danske medielicens bortfal‐ der anvendelsen i Danmark af stand-still bestemmelse i momsdirektivets art. 370. Eu‐ ropa-Kommissionen gives besked herom senest den 1. januar 2022, som er det tids‐ punkt, hvor klausulen ikke længere skal finde anvendelse. 13 Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med reglerne i EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, idet ligebehandlingsreglerne og eksportretten sikres. Er i strid med de fem principper for im‐ plementering af erhvervsrettet -regule‐ ring (sæt X)EU JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Af den gældende radio- og fjernsynslov § 11, stk. 7-9, frem‐ går, at DR og de regionale TV 2-virksomheders public ser‐ vice-virksomhed finansieres gennem institutionernes andel af licensafgifterne samt gennem andre indtægter (stk. 7), at TV 2/DANMARK A/S᾽ public service-virksomhed finansie‐ res af TV 2/DANMARK A/S (stk. 8), og at public service- virksomhed på den fjerde og femte FM-radiokanal finansie‐ res delvist af licensafgifterne (stk. 9). I den gældende radio- og fjernsynslov reguleres finansieringen af DR og de regio‐ nale TV 2-virksomheder samtidig i hhv. § 15, stk. 2, og § 35. Af hensyn til systematikken i loven foreslås det at ophæ‐ ve stk. 7-9, idet det er vurderingen, at det alene er nødven‐ digt at regulere finansieringen af DR og de regionale TV 2- virksomheder i de afsnit i radio- og fjernsynsloven, der spe‐ cifikt vedrører DR og de regionale TV 2-virksomheder, dvs. hhv. § 15 og § 35. Som følge af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen ophæ‐ ves de nuværende bestemmelser i den gældende radio- og fjernsynslovs § 11, stk. 7-9, der omhandler finansieringen af public service-virksomhed, idet de vurderes at være overflø‐ dige, da finansieringen af public service-virksomhed allere‐ de fremgår andetsteds i radio- og fjernsynsloven eller ikke kræver særskilt regulering i radio- og fjernsynsloven, jf. umiddelbart nedenfor. For så vidt angår finansieringen af øvrige virksomheders pu‐ blic service-virksomhed, herunder public service-virksom‐ hed på den fjerde FM-radiokanal, fastlægges de økonomiske tilskud til disse i medfør af flerårige medieaftaler og vil her‐ efter som hidtil fremgå af finansloven. Det er dermed ikke nødvendigt med en specifik regulering i radio- og fjernsyns‐ loven heraf, hvorfor bestemmelserne foreslås ophævet. Til nr. 2 Af den gældende radio- og fjernsynslov § 15, stk. 2-4, frem‐ går finansieringen af DR ved DR᾽s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. (stk. 2), DR᾽s muligheder for at optage lån (stk. 3), og en bemyndi‐ gelse for ministeren til at fastsætte en vedtægt for DR (stk. 4.) Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 2 (lovens § 15) er en kon‐ sekvens af aftalen af 16. marts 2018 om afskaffelse af me‐ dielicensen, hvormed finansieringen af DR ændres. Det foreslås i stk. 2, at der indføres en bestemmelse, der fastlægger, at DR᾽s virksomhed finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog nedenfor vedrørende stk. 5 og 6. Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved DR᾽s grundlæggende uafhængighed, jf. lo‐ vens § 15, stk. 1, samt øvrige bestemmelser i den gældende radio- og fjernsynslov om DR. De politiske og økonomiske rammer for DR fastlægges således fortsat via flerårige me‐ dieaftaler (medieforlig) for hele medieområdet og via en pu‐ blic service-kontrakt, der beskriver de konkrete opgaver, DR forpligtes til at løfte. Der henvises til de almindelige be‐ mærkninger afsnit 3.2. samt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 15, stk. 5). Det foreslås i stk. 3, at størrelsen af det statslige tilskud til DR som følge af overgangsordningen i perioden 2019-2023 vil være stigende, samtidig med at DR᾽s andel af licensafgif‐ terne vil være faldende. Tilskuddets størrelse afviger i årene 2019 til 2021 fra de beløb, der indgår i aftalen af 16. marts 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen. Det skyldes bl.a. en ændret fordeling af de samlede midler til DR på henholdsvis andel af licensprovenu og tilskud over finansloven, jf. me‐ dieaftalen for 2019-2023 af 29. juni 2018. Tilskuddet regu‐ leres årligt med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen anførte statstilskud vil fremgå af de årlige finanslove. Af den foreslåede stk. 4, fremgår, at det statslige tilskud til DR udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Fi‐ nansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer. Af hensyn til den likviditetsmæssige styring, rentegevinster m.v. er udbetaling i fx tolvtedelsrater 14 normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis man skal afvige herfra, vil der skulle ligge en velbegrundet anmodning, som finansministeren kan imødekomme. Det vil derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen for, at den pågældende institution har et særligt afløb, der berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater. Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folke‐ parti om afskaffelse af medielicensen, at medielicensen gradvist udfases. På den baggrund foreslås det i stk. 5, at DR i perioden 1. januar 2019-31. december 2021, ud over det i stk. 2-3 nævnte statslige tilskud samt den i stk. 6 nævnte mulighed for andre indtægter, medfinansieres af DR᾽s andel af licensafgifterne, som de er fastlagt i medfør af aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018. Efter 31. december 2021 ophører overgangsperioden, og DR vil således som udgangspunkt være finansieret gennem til‐ skud fra staten, jf. lovens § 15, stk. 2-3 samt af DR᾽s andre indtægter, jf. lovens § 15, stk. 6. DR᾽s tilskud vil efter 2023 blive fastlagt via flerårige medieaftaler. DR kan også efter 31. december 2021 efter kulturministe‐ rens bestemmelse finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om midler, som er indtægtsført, men ikke dispo‐ neret i 2021 eller før (”overskydende licensmidler”), eller midler, der stammer fra opkrævning eller inddrivelse af li‐ censrelaterede restancer og indtægter fra perioden før 31. december 2021. Den foreslåede stk. 6 er en videreførelse af gældende lovs § 15, stk. 2, dog sprogligt præciseret og justeret redaktionelt som følge af at DR᾽s fremtidige finansiering sker via en fi‐ nanslovbevilling. Det fremgår af bestemmelsen, at DR᾽s virksomhed ud over de statslige tilskud og licensafgifter som hidtil kan finansieres gennem indtægter ved salg af pro‐ grammer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, ud‐ bytte, overskudandele m.v. Bestemmelsen indebærer, at DR som hidtil ikke kan oppebære reklameindtægter fra pro‐ gramvirksomheden og public service aktiviteter på internet‐ tet. Med andre tilskud er der dermed som hidtil tale om f.eks. adgang til sponsorering. Af den foreslåede stk. 7 fremgår, at DR ikke er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, jf. Finansministeri‐ ets budgetvejledning, samt de statslige regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v. DR er end‐ videre ikke omfattet af statslige regler fsva. personale- og overenskomstvilkår. DR’s virksomhed vil dermed ikke være omfattet af fx budgetvejledningens regler for selvejende in‐ stitutioner, og de nugældende regnskabsregler samt persona‐ le- og overenskomstvilkår i DR vil heller ikke blive påvirket af lovforslaget. Det forhold, at DR fremover modtager til‐ skud over finansloven, ændrer således ikke ved DR’s hidti‐ dige selvstændighed på disse områder. I det omfang, DR på‐ lægges regler for sin virksomhed, vil det som hidtil ske i be‐ kendtgørelse om vedtægt for DR. Heri er for nærværende bl.a. fastsat, at årsregnskabet skal udarbejdes efter årsregn‐ skabslovens principper. Til nr. 3 Af den gældende radio- og fjernsynslov § 35 fremgår finan‐ sieringen af de regionale TV 2-virksomheder ved de regio‐ nale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne samt gen‐ nem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, til‐ skud, udbytte, overskudsandele m.v. Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 35), er en kon‐ sekvens af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen. Af den foreslåede stk. 1 fremgår, at de regionale TV 2-virk‐ somheder finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3 og 4. Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinan‐ siering ændrer ikke ved de regionale TV 2-virksomheders grundlæggende uafhængighed som selvejende institutioner. De politiske og økonomiske rammer for de regionale TV 2- virksomheder fastlægges således fortsat via flerårige medie‐ aftaler for hele medieområdet og via en public service-kon‐ trakt, der beskriver de konkrete opgaver, de regionale TV 2- virksomheder forpligtes til at løfte. Der henvises til de al‐ mindelige bemærkninger i afsnit 3.2. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen anfør‐ te statstilskud vil fremgå af de årlige finanslove. Af den foreslåede stk. 2 fremgår, at det statslige tilskud til de regionale TV 2-virksomheder udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede ud‐ betalingsterminer. Af hensyn til den likviditetsmæssige sty‐ ring, rentegevinster m.v. er udbetaling i fx tolvtedelsrater normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis man skal afvige herfra, vil der skulle ligge en velbegrundet anmodning, som finansministeren kan imødekomme. Det vil derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen for, at den pågældende institution har et særligt afløb, der berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater. Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folke‐ parti om afskaffelse af medielicensen, at medielicensen gradvist udfases. På den baggrund er der i stk. 3 lagt op til at etablere en overgangsperiode, hvormed de regionale TV 2- virksomheder i perioden 1. januar 2019-31. december 2021, ud over det i stk. 1 nævnte statslige tilskud samt den i stk. 4 nævnte mulighed for andre indtægter, medfinansieres af de regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne. Ef‐ ter 31. december 2021 ophører overgangsperioden, og de re‐ gionale TV 2-virksomheder vil således som udgangspunkt være finansieret gennem tilskud fra staten, jf. lovens § 35, stk. 1, samt af de regionale TV 2-virksomheders andre ind‐ tægter, jf. lovens § 35, stk. 4. De regionale TV 2-virksomhe‐ 15 ders tilskud vil efter 2023 blive fastlagt via flerårige medie‐ aftaler (medieforlig). Den foreslåede stk. 4 er en videreførelse af gældende lovs § 35, dog justeret redaktionelt som følge af at de regionale TV 2-virksomheders fremtidige finansiering sker via en finans‐ lovbevilling. Det fremgår af bestemmelsen, at de regionale TV 2-virksomheders virksomhed ud over de statslige tilskud og licensafgifter som hidtil kan finansieres gennem indtæg‐ ter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudandele m.v. Af den foreslåede stk. 5 fremgår, at de regionale TV 2-virk‐ somheder ikke omfattes af de statslige budget- og bevil‐ lingsregler, jf. Finansministeriets budgetvejledning, samt de statslige regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. De regionale TV 2-virksomheder om‐ fattes endvidere ikke af statslige regler fsva. personale- og overenskomstvilkår. De regionale TV 2-virksomheders virk‐ somhed vil dermed ikke være omfattet af fx budgetvejled‐ ningens regler for selvejende institutioner, og de nugælden‐ de regnskabsregler samt personale- og overenskomstvilkår i de regionale TV 2-virksomheder vil heller ikke blive påvir‐ ket af lovforslaget. Det forhold, at de regionale TV 2-virk‐ somheder fremover modtager tilskud over finansloven, æn‐ drer således ikke ved de regionale TV 2-virksomheders hid‐ tidige selvstændighed på disse områder. I det omfang, de re‐ gionale TV 2-virksomheder pålægges regler for sin virk‐ somhed, vil det som hidtil ske i bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder. Heri er for nærværen‐ de bl.a. fastsat, at årsregnskabet skal udarbejdes efter års‐ regnskabslovens principper. Til nr. 4 Radio- og fjernsynslovens kapitel 10 indeholder regler om medielicens, herunder regler om fastsættelse af medielicen‐ sens størrelse, opkrævning og fordeling af medielicensen, udøvelse af licenskontrol m.v. Det foreslås, at kapitel 10 (§§ 69-70) vedrørende medieli‐ cens ophæves. Forslaget er en konsekvens af aftalen af 16. marts 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om af‐ skaffelse af medielicensen. I medfør af dette lovforslags § 8, stk. 2, træder ophævelsen af kapitel 10 om medielicens først i kraft fra 1. januar 2022. Fra 1. januar 2022 vil der herefter ikke være hjemmel for DR til at opkræve medielicens, ligesom DR ikke længere kan udøve licenskontrol i forhold til husstande, herunder gennem husstandsbesøg m.v. Det foreslås, at DR fortsat ef‐ ter 1. januar 2022 kan opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsyns‐ virksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af me‐ dielicens vedrørende perioden før 1. januar 2022, jf. lovfor‐ slagets § 8, stk. 2, således at det sikres, at DR fortsat kan fo‐ retage sædvanlig rykkerprocedure, inden fordringen over‐ drages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. umiddelbart nedenfor. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder også medielicens. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås bereg‐ ning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævnin‐ ger m.v. af fordringshaveren eller den, der på vegne af for‐ dringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder be‐ handlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og 18. I § 2, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gen‐ nemført. Med lovforslaget ændres ikke på de gældende regler om op‐ krævning og inddrivelse af medielicens. Til § 2 Til nr. 1 Lov om økonomiske og administrative forhold for modtage‐ re af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 21. december 2010 med senere ændringer, indeholder regler om vedtægter og ledelse, budget, regnskab, revision og tilsyn m.v. for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det foreslås, at DR og de regionale TV 2-virksomheder und‐ tages fra lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Med forslaget opretholdes gældende ret, idet DR og de regi‐ onale TV 2-virksomheder i dag, hvor institutionerne finan‐ sieres af deres andel af licensafgifterne, der udbetales af DR, ikke er omfattet af den generelle lov om økonomiske og ad‐ ministrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kul‐ turministeriet, idet økonomiske og administrative forhold for DR og de regionale TV 2-virksomheder er reguleret i særloven radio- og fjernsynsloven med tilhørende bekendt‐ gørelser (bekendtgørelse om vedtægt for DR og bekendtgø‐ relse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder). Der indgås derudover public service-kontrakter mellem kultur‐ ministeren og henholdsvis DR og de regionale TV 2-virk‐ somheder. Idet finansieringen for DR og de regionale TV 2-virksomhe‐ der med dette lovforslag ændres fra licensfinansiering til fi‐ nansiering via tilskud fra staten på finansloven, er der behov for at undtage DR og de regionale TV 2-virksomheder fra de generelle regler for modtagere af driftstilskud. 16 Til § 3 Til nr. 1 Efter gældende regler i personskattelovens §§ 9 og 10 kan der fradrages et personfradrag. Personfradraget er et bund‐ fradrag, der gives ved beregning af sundhedsbidraget, bundskatten samt kommune- og kirkeskatten. Det bemær‐ kes, at sundhedsbidraget er under udfasning og vil være af‐ skaffet fra og med indkomståret 2019. De nævnte skatter be‐ regnes af den del af skatternes respektive beskatningsgrund‐ lag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2018 af indkomst ud over 46.000 kr., jf. nærmere nedenfor. Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget med skattesatserne for sundheds‐ bidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten og her‐ efter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomst‐ skatter. Personfradraget for personer fra og med 18 år er fastsat til et grundbeløb på 42.000 kr. og reguleres efter personskattelo‐ vens § 20, det vil sige i takt med indkomstudviklingen. I 2018 udgør det 46.000 kr. Det foreslås at mindreregulere personfradraget. Konkret foreslås det at indsætte nye 2.-5. pkt. i ligningslovens § 10, stk. 1, hvorved grundbeløbet nedsættes, så det for indkomst‐ året 2019 foreslås at udgøre 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 foreslås grundbeløbet at udgøre 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 foreslås grundbe‐ løbet at udgøre 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår foreslås grundbeløbet at udgøre 39.350 kr. (2010-niveau). Da personfradraget årligt forhøjes ved regulering efter personskattelovens § 20, bety‐ der den foreslåede nedsættelse af grundbeløbet, at personfra‐ draget ikke nedsættes nominelt, men vil stige mindre end ef‐ ter gældende regler. Den foreslåede mindreregulering af personfradraget foreta‐ ges for at finansiere afskaffelsen af medielicensen, jf. de al‐ mindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2 og 3.3.2. Til § 4 Til nr. 1 Danmark har udnyttet muligheden for i medfør af stand still- bestemmelsen i momsdirektivets art. 370, og bilag X, del A, nr. 2, at fortsætte med at lægge moms på licensafgifterne, som også var afgiftspligtige her i landet forud for den 1. ja‐ nuar 1978. Momspligten fremgår indirekte af, at momsdi‐ rektivets momsfritagelse for licensbetaling i artikel 132 (1), litra q, ikke er gennemført i gældende momslov. Når licensbetaling afskaffes pr. 1. januar 2022 som konse‐ kvens af omlægningen af medielicensen til skattefinansie‐ ring, anvender Danmark ikke længere stand-still bestemmel‐ sen, og momsdirektivets normale regler skal følges. Det foreslås derfor, at direktivets momsfritagelse i artikel 132 (1) litra q, gennemføres ved indsættelse af et nyt nr. 22 i momslovens § 13, stk. 1. Da det i nærværende lovforslag foreslås, at der fra den 1. ja‐ nuar 2022 ikke længere vil blive opkrævet licens eller lig‐ nende, er det vurderingen, at den foreslåede indsættelse af momsfritagelsesbestemmelsen ikke i praksis vil blive an‐ vendt her i landet. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at momsfritagelsen vil blive relevant i fremtiden, hvis der ind‐ føres en form for licensbetaling, der anses for at være veder‐ lag for en ydelse i momsmæssig henseende og derfor inden for momslovens anvendelsesområde. En sådan licensbeta‐ ling vil automatisk være omfattet af momsfritagelsen. Til § 5 Til nr. 1 Når der ikke er optjent ret til en fuld pension, beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes i forhold til den op‐ tjente ret til pension. Personligt tillæg, varmetillæg, petrole‐ umstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke. Det fremgår af de gældende regler i § 7 i lov om social pension og § 6, stk. 1 og 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension m.fl. Efter de gældende regler i lov om social pension, jf. § 5 og § 6, stk. 1 og 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension m.fl., optjenes ret til folkepension på bag‐ grund af fast bopæl her i riget i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Hvis der ikke er op‐ tjent ret til fuld pension, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år (brøkpension) for de personer, der når folkepensionsalderen før den 1. juli 2025 og for per‐ soner, der når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025 efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen (procentandel). Der beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes enten til det beregnede antal fyrretyvendedele af fuld pen‐ sion for personer, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025, eller ved at gange beløbet med den beregnede procent for personer, der når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025. Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke. 17 Det foreslås i § 7, 3. pkt., at § 14 a ændres til § 14 a og § 14 e. Det indebærer, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men alene har optjent ret til en brøkpension eller fra 1. juli 2025 en procentandel af fuld pension. Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men ale‐ ne har optjent ret til en brøkpension eller fra 1. juli 2025 en procentandel af fuld pension. Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, oplever en gevinst ved omlægningen. Som følge af afskaffelse af medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle, fore‐ slås det at sikre, at alle økonomisk vanskeligt stillede pensi‐ onister – som hidtil har kunnet opnå ret til nedsat licens - kompenseres via mediechecken med det fulde beløb, uaf‐ hængigt af den optjente ret til brøkpension eller procentan‐ del af fuld pension. Med forslaget vil alle folkepensionister med en personlig til‐ lægsprocent på 100 få ret til den fulde mediecheck, uafhæn‐ gigt af størrelsen af den optjente ret til pension. Til nr. 2 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 14 b, stk. 1 og 3. Til nr. 3 I dag eksisterer der ikke en mulighed for at få en medie‐ check. Efter § 10 i BK nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens, er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensioni‐ sten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mel‐ lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det foreslås i stk. 1, at der til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til folkepen‐ sion, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, uden ansøgning i januar måned udbetales en årlig medie‐ check. Det fremgår af lovens § 12, at folkepension, der be‐ står af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til per‐ soner, der har nået folkepensionsalderen. Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) skal op‐ fylde betingelserne for mediechecken inden den 1. januar. Mediechecken udbetales ikke, hvis betingelserne for retten til pension først opfyldes den 1. januar eller senere i det på‐ gældende år. Mediechecken udbetales én gang årligt i januar måned, det vil sige på samme tidspunkt som den suppleren‐ de pensionsydelse (ældrechecken), og mediechecken udbe‐ tales ligesom ældrechecken automatisk, det vil sige uden an‐ søgning. Det foreslås i stk. 2, at retten til mediechecken er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100. Efter de gældende regler, jf. § 31, stk. 3, nedsættes varmetil‐ læg og helbredstillæg, og efter § 72 d, jf. § 31, stk. 3, ned‐ sættes den supplerende pensionsydelse efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personli‐ ge tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hver 507 kr. for enlige og 1.022 kr. for gifte og samlevende, som indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4 overstiger fradragsbeløbet på 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende. Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck, hvis folkepensionisten har supplerende indkomster opgjort på baggrund af lovens § 29, stk. 1-4, der overstiger hen‐ holdsvis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende. Efter § 29, stk. 1, nr. 7, foretages der også fradrag i indtægtsgrundlaget for en folkepensionists indtægt ved personligt arbejde på op til i alt 60.000 kr. i et kalender‐ år. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde for ret til mediechecken og den supplerende pensionsionsydelse. De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau. Det foreslås i stk. 3, at den personlige tillægsprocent fastsæt‐ tes hvert år den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29. Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse efter lovens § 29, når pensio‐ nen fastsættes hvert år den 1. januar, jf. § 39, stk. 1. Det følger bl.a. af § 29, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af kapitel 8 i bekendtgørelse om social pension, hvordan udenlandske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i indtægtsgrundlaget. Udgangspunktet er, at indtægterne op‐ gøres på samme måde som indtægterne og fradragene i lo‐ vens § 29. Når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, er 18 opgørelsesperioden et helt kalenderår, jf. § 29, stk. 1, nr. 2. Efter praksis parthøres der ikke over oplysningerne, når pen‐ sionen fastsættes hvert år den 1. januar. Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, som anven‐ des i dag, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, der skal lægges til grund for beregningen af størrelsen af den personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om der er ret til mediechecken. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundla‐ get for beregningen af den personlige tillægsprocent opgøres på grundlag af forskudsopgørelsen og de oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundla‐ get, som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har endvidere pligt til at oplyse om indkomster, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige, at retten til mediechecken afgøres på baggrund af de oplysnin‐ ger, der anvendes til brug for beregningen af pensionen for januar måned. Det foreslås i stk. 4, at afgørelse om ret til mediecheck kan træffes uden forudgående partshøring. Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for afgørelsen om retten til mediechecken, er knyttet til forskudsopgørelsen og indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen. Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der ligger til grund for fastsættelsen af pensionen hvert år den 1. januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om, at for‐ skudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen. Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten til mediechecken er forskudsopgørelsen, der lægges til grund, samt oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, og som er registreret i pen‐ sionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensioni‐ stens oplysninger om udenlandsk indkomst. Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsop‐ gørelsen, således at pensionen kan fastsættes på det korrekte grundlag hvert år den 1. januar. Pensionisten skal vejledes om betydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tids‐ punktet for, hvornår den skal foreligge, samt om betydnin‐ gen af korrekte oplysninger om udenlandske indkomster, der ikke beskattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse oplysninger skal foreligge, for at der kan fastsættes en kor‐ rekt pension hvert år den 1. januar. Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af Skatteforvalt‐ ningen i november måned, er der indsat en tekst til pensioni‐ sterne, hvori der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om at opdatere forskudsopgørelsen for at få den mest præcise beregning af pensionen i løbet af året. Udbetaling Danmark foretager årligt en efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b. Det vil også gælde for mediechecken. På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af admini‐ strative grunde ikke vil skulle ske partshøring i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til mediecheck. Til nr. 4 Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 29. Det foreslås, at retten til mediecheck opgøres på baggrund af det samme indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. § 29. Indtægtsgrundlaget efter § 29 ligger til grund for fastsættel‐ sen af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3. Til nr. 5 Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 5, 1. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 4, henvises til § 49, stk.1, nr. 5. Til nr. 6 Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 7, således at der i ste‐ det for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 5, henvises til § 49, stk. 1, nr. 6. Til nr. 7 Efter de gældende regler, jf. lovens § 29, stk. 8, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af varmetillæg og hel‐ bredstillæg med et fradrag. 19 Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af me‐ diechecken tilsvarende nedsættes med et fradrag. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i ændring i lovens § 29, stk. 8, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 6, henvises til § 49, stk. 1, nr. 7. Til nr. 8 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 33, stk. 1, 3. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk.1, nr. 6, henvises til § 49, stk. 1, nr. 7. Til nr. 9 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 4, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 9, henvises til § 49, stk.1, nr. 10. Til nr. 10 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 5, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 11, henvises til § 49, stk.1, nr. 12. Til nr. 11 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 7, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 10, henvises til § 49, stk.1, nr. 11. Til nr. 12 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 33 b, stk. 1, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 12, henvises til § 49, stk.1, nr. 13. Til nr. 13 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, ændres nummerrække‐ følgen i § 49, stk. 1. Der foreslås derfor en konsekvensæn‐ dring i lovens § 39 a, stk. 3, 1. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 7, henvises til § 49, stk. 1, nr. 8. Til nr. 14 Efter § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Li‐ cens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pen‐ sionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om høje‐ ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen‐ sion m.v. Det foreslås, at mediechecken efter § 14 e, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem i 2018-niveau. Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediecheck‐ en i takt med udfasning af medielicensen. Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får au‐ tomatisk og uden ansøgning fra 1. januar 2019 en medie‐ check under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte medielicens fra DR Licens. 20 Til nr. 15 Efter de gældende regler er der i lovens § 49, stk. 1, nr. 6, fastsat et fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetil‐ læg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8 for enlige og for gifte og samlevende. Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den opgjorte indtægt for mediecheck, hvor retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er 100, jf. § 49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7. Til nr. 16 Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt i § 49, stk. 1, én gang årligt den 1. januar med satsregule‐ ringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, regule‐ res dog 1. gang den 1. januar 2014, jf. § 49, stk. 3. Den sup‐ plerende pensionsydelse reguleres tilsvarende én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. § 72 d, stk. 7. Det foreslås, at reguleringen sker første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar 2019. Det indebærer, at de beløb, der er nævnt i den hidtil gælden‐ de § 49, stk. 1, og som efter forslaget svarer til de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13 fortsat er beløb, som er reguleret første gang den 1. januar 2014, mens det nævnte beløb for størrelsen af den foreslåede mediecheck, jf. det foreslåede nyindsatte § 49, stk. 1, nr. 4, reguleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019 for de beløb, der er nævnt i nr. 4. Til nr. 17 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 1. pkt., således at der i stedet for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12, henvises til § 49, stk.1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13. Til nr. 18 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 2. pkt., således at der i stedet for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, henvises til § 49, stk.1, nr. 2, 5-8, 11 og 12. Til nr. 19 Det foreslås i § 49, stk. 4, 2. pkt., at mediechecken ved op‐ regning med satsreguleringsprocenten afrundes til nærmeste kronebeløb. Da mediechecken udbetales en gang årligt, er der ikke særli‐ ge hensyn, der taler for en anden afrunding. Til nr. 20 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 5, således, at der henvises til § 49, stk.1, nr. 6, og til § 49, stk. 1, nr. 7. Til nr. 21 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 49 a, stk. 1, således at der henvises til § 49, stk. 1, nr. 9. Til nr. 22 Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til folke‐ pensionens grundbeløb og pensionstillæg, jf. lovens § 12, og udgifterne vedrørende kapitel 2 a om opsat folkepension. Derudover afholder staten udgiften til den supplerende pen‐ sionsydelse, jf. § 72 d, stk. 8. Det foreslås i § 52, stk. 1, 1. pkt., at staten tilsvarende afhol‐ der udgiften til mediechecken. Til nr. 23 21 Efter de gældende regler, jf. lovens § 56 a, stk. 1, varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende folkepen‐ sion, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensions‐ ydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Dan‐ mark træffer endvidere afgørelse om størrelsen af den per‐ sonlige tillægsprocent. Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opga‐ ven vedrørende administration af mediechecken. Til nr. 24 Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 72 b, stk. 2, 1. pkt., således at der henvises til § 49, stk.1, nr. 8. Til § 6 Til nr. 1 Når der ikke er optjent ret til en fuld pension, beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes i forhold til den op‐ tjente ret til pension. Personligt tillæg, varmetillæg, petrole‐ umstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke. Det fremgår af de gældende regler, jf. § 7 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Efter § 5 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning efter regler gældende før 2003) optjenes ret til fuld førtidspension på baggrund af fast bopæl her i riget i mindst 4/5 af optjenings‐ perioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensi‐ onen ydes. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fast‐ sættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensio‐ nen ydes, nedsat til nærmeste antal fyrretyvendedel af fuld pension. Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men ale‐ ne har optjent ret til en brøkpension. Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, oplever en gevinst ved omlægningen. Som følge af afskaffelse af medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle foreslås det at sikre, at alle økonomisk vanskeligt stillede pensioni‐ ster – som hidtil har kunnet opnå ret til nedsat licens - kom‐ penseres via mediechecken med det fulde beløb, uafhængigt af den optjente ret til brøkpension. Med forslaget vil alle førtidspensionister med en personlig tillægsprocent på 100 få ret til den fulde mediecheck, uaf‐ hængigt af størrelsen af den optjente ret til pension. Til nr. 2 Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, for‐ højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 19, stk. 1 og 3. Til nr. 3 I dag eksisterer der ikke en mulighed for at få en medie‐ check. Efter § 10 i BK nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensioni‐ sten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension og § 29, stk. 3, i lov om højeste, mel‐ lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det foreslås i stk. 1, at der til førtidspensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til førtidspen‐ sion, jf. § 13, og som opfylder betingelserne i stk. 2, i januar måned udbetales en årlig mediecheck. Det fremgår bl.a. af lovens § 13, at førtidspension kan udbetales til personer i al‐ deren fra 18 år til folkepensionsalderen i form af højeste før‐ tidspension, mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension. Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret til det supplerende pensionsydelse (ældrechecken) for folke‐ pensionister skal opfylde betingelserne for mediecheck in‐ den 1. januar. Mediechecken udbetales ikke, hvis betingel‐ serne for retten til pension først opfyldes den 1. januar eller senere i det pågældende år. Det kan være i tilfælde, hvor en modtager af invaliditetsydelse tilkendes førtidspension eller får genoptaget udbetalingen af en tidligere tilkendt førtids‐ pension. Mediechecken udbetales én gang årligt i januar må‐ ned, det vil sige på samme tidspunkt som det supplerende pensionstillæg (ældrechecken) for folkepensionister efter lov om social pension, og mediechecken udbetales ligesom ældrechecken automatisk, det vil sige uden ansøgning. 22 Det foreslås i stk. 2, at retten til mediechecken er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100. Efter de gældende regler, jf. § 29, stk. 3, nedsættes varmetil‐ læg og helbredstillæg efter størrelsen af den personlige til‐ lægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige tillægspro‐ cent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hver 507 kr. for enlige og 1.022 kr. for gifte og samle‐ vende, som indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet på 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende. Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck, hvis førtidspensionisten har supplerende indkomster opgjort på baggrund af lovens § 26, stk. 1, der overstiger henholds‐ vis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde for ret til det ekstra personlige tillæg og varme- og helbreds‐ tillæg. De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau. Det foreslås i stk. 3, at den personlige tillægsprocent fastsæt‐ tes hvert år den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 26. Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstil‐ læg efter § 18 efter lovens § 26, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, jf. § 38, stk. 1. Det følger bl.a. af § 26, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 26, stk. 1, jf. § 25, stk. 4. Det fremgår af kapitel 8 i bekendtgørelse om social pension, hvordan uden‐ landske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i indtægtsgrundlaget. Udgangspunktet er, at indtæg‐ terne opgøres på samme måde som indtægterne og fradrage‐ ne i lovens § 25. Når pensionen fastsættes hvert år den 1. ja‐ nuar, er opgørelsesperioden et helt kalenderår, jf. § 38. Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, der lægges til grund for fastsættelsen af den personlige tillægsprocent til 100, der skal lægges til grund for beregningen af størrelsen af den personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om der er ret til mediechecken. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundla‐ get for beregningen af den personlige tillægsprocent opgøres på grundlag af forskudsopgørelsen og de oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundla‐ get, som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har endvidere pligt til at oplyse om indtægter, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige, at ret‐ ten til mediechecken afgøres på baggrund af de oplysninger, der anvendes til brug for beregningen af pensionen for janu‐ ar måned. Det foreslås i stk. 4, at afgørelse om ret til mediecheck kan træffes uden forudgående partshøring. Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for afgørelsen om retten til mediechecken, er knyttet til forskudsopgørelsen og indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen. Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der ligger til grund for fastsættelsen af pensionen hvert år den 1. januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om, at for‐ skudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen. Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten til mediechecken er forskudsopgørelsen, der lægges til grund, samt oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget og som er registreret i pen‐ sionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensioni‐ stens oplysninger om udenlandsk indkomst. Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsop‐ gørelsen, således at pensionen kan fastsættes på det korrekte grundlag hver 1. januar. Pensionisten skal vejledes om be‐ tydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for, hvornår den skal foreligge, samt om betydningen af kor‐ rekte oplysninger om udenlandske indkomster, der ikke be‐ skattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse oplys‐ ninger skal foreligge, for at der kan fastsættes en korrekt pension hvert år den 1. januar, herunder om der er ret til me‐ diecheck. Pensionisten har således selv mulighed for at sør‐ ge for, at det korrekte grundlag for ret til mediecheck fore‐ ligger. Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af Skatteforvalt‐ ningen i november måned, er der indsat en tekst til pensioni‐ sterne, hvori der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om at opdatere forskudsopgørelsen for at få den mest præcise beregning af pensionen i løbet af året. Udbetaling Danmark foretager årligt en efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b. Det vil også gælde for mediechecken. På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af admini‐ strative grunde ikke vil skulle ske partshøring i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til mediecheck. Til nr. 4 23 Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 26. Det foreslås, at retten til mediechecken opgøres på baggrund af det samme indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. § 26. Indtægtsgrundlaget efter § 26 ligger til grund for fastsættel‐ sen af den personlige tillægsprocent, jf. § 29, stk. 3. Til nr. 5 Efter de gældende regler, jf. lovens § 26, stk. 5, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af varmetillæg og hel‐ bredstillæg med et fradrag. Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af me‐ diechecken tilsvarende nedsættes med et fradrag. Til nr. 6 Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på medie‐ checken, med deraf følgende konsekvensændringer i num‐ merrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 29, stk. 4, således at der i stedet for henvisningen til § 48 a, stk. 1, nr. 15, henvises til § 48, stk. 1, nr. 16. Til nr. 7 Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på medie‐ checken, med deraf følgende konsekvensændringer i num‐ merrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 39, stk. 1. 1. pkt., således at der i stedet for henvis‐ ningen til § 48 a, stk. 1, nr. 14, henvises til § 48, stk. 1, nr. 15. Til nr. 8 Efter de gældende regler er der i lovens § 48, stk. 1, nr. 6, fastsat et fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetil‐ læg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, for enlige og for gif‐ te og samlevende. Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den opgjorte indtægt for mediecheck, hvor retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er 100. Til nr. 9 Efter § 10 i bekendtgørelse om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægs‐ procent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension og § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det foreslås, at mediechecken efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem i 2018-niveau. Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediecheck‐ en i takt med udfasning af medielicensen. Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får au‐ tomatisk og uden ansøgning fra 1. januar 2019 en medie‐ check under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte medielicens fra DR Licens. Til nr. 10 Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt i § 48, stk. 1, én gang årligt den 1. januar med satsregule‐ ringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 14, reguleres dog første gang den 1. januar 2011. Det foreslås, at de nævnte beløb for størrelsen af medie‐ checken, jf. det foreslåede nyindsatte § 48, stk. 1, nr. 14, re‐ guleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019 for de beløb, der er nævnt i nr. 14. Det foreslås, at reguleringen sker første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15, den 1. januar 2011 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019. Det indebærer, at det beløb, der er nævnt i den hidtil gæl‐ dende § 48, stk. 1, nr. 14, og som efter forslaget bliver stk. 1, nr. 15, fortsat er et beløb, som er reguleret første gang den 1. januar 2011, mens det nævnte beløb for størrelsen af den foreslåede mediecheck, jf. det foreslåede nyindsatte § 48, stk. 1, nr. 14, reguleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019. Til nr. 11 Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, for‐ højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1. 24 Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 1. pkt., således at der i stedet for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 13 og 15, henvises til § 48, stk.1, nr. 13 og 16. Til nr. 12 Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, for‐ højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 2. pkt., således at der i stedet for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 14, henvises til § 48, stk. 1, nr. 15. Til nr. 13 Det foreslås, at mediechecken ved opregning med satsregu‐ leringsprocenten afrundes til nærmeste kronebeløb. Da mediechecken udbetales én gang årligt, er der ikke særli‐ ge hensyn, der taler for en anden afrunding. Til nr. 14 Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til den ekstra tillægsydelse, som er en del af den forhøjede førtids‐ pension og af den almindelige førtidspension, jf. lovens § 13, nr. 3 og 4. Det foreslås i § 50, stk. 2, at staten tilsvarende afholder ud‐ giften til mediecheck efter § 20 a. Til nr. 15 Efter de gældende regler varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af før‐ tidspension, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse, og tillæg efter kapitel 11 og alle opgaver vedrørende varmetil‐ læg og petroleumstillæg. Udbetaling Danmark træffer end‐ videre afgørelse om størrelsen af den personlige tillægspro‐ cent. Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opga‐ ven vedrørende administration af mediechecken. Til § 7 Til nr. 1 Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte ind‐ går den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om so‐ cial pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmit‐ tede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, ikke i hustand‐ sindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøt‐ te. Det foreslås at der i § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes et ”og” efter lsd-behandling. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor‐ slagets § 7, nr. 2, hvorefter mediechecken ikke indgår i hus‐ tandsindkomsten ved beregning af boligstøtten. Til nr. 2 Efter de gældende regler indgår den supplerende pensions‐ ydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv- positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afka‐ stet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-be‐ handling, ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte. Det foreslås, at mediechecken, jf. § 14 e i lov om social pen‐ sion og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin‐ delig og almindelig førtidspension m.v., ikke indgår i hus‐ tandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af bolig‐ støtte. Det fremgår af aftalen om at afskaffe medielicensen, at me‐ diechecken er skattepligtig, men ligesom den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) ikke indgår i grundlaget for indkomstmålretning af boligstøtten. På den baggrund fore‐ slås det, at den skattepligtige mediecheck på samme måde som den supplerende pensionsydelse undtages fra at indgå i hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtte. Efter forslaget vil en udbetalt mediecheck til pensionister på samme måde som en udbetalt supplerende pensionsydelse ikke påvirke størrelsen af boligstøtten. Til § 8 Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og stk. 3, jf. nedenfor. 25 Det fremgår af stk. 2, at ophævelse af reglerne om medieli‐ cens i den gældende radio- og fjernsynslov træder i kraft fra 1. januar 2022, da der i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen indføres en over‐ gangsperiode, således at medielicensen gradvist erstattes af finanslovsfinansiering. På denne baggrund er det nødvendigt at have hjemmel til opkrævning og fordeling af medielicens m.v. i overgangsperioden, hvorfor kapitel 10 foreslås opret‐ holdt i overgangsperioden. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.1. og de specielle bemærknin‐ ger til dette lovforslags § 1, nr. 4 . Derudover fremgår det af stk. 2, at det foreslås, at DR fortsat efter 1. januar 2022 kan opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før 1. januar 2022, således at det sikres, at DR fortsat kan foretage sædvanlig rykkerprocedure, inden fordringen over‐ drages til restanceinddrivelsesmyndigheden. Det fremgår derudover af stk. 2, at lovforslagets § 4 om æn‐ dring af momsloven ligeledes skal træde i kraft 1. januar 2022. Baggrunden herfor er, at den medielicens, der opkræ‐ ves til og med den 31. december 2021, vil være omfattet af den gældende danske stand-still bestemmelse. Fra 1. januar 2022 vil der ikke længere blive opkrævet medielicens og stand-still bestemmelsen bortfalder. Det foreslås derfor, at momsloven ændres fra den 1. januar 2022, således at moms‐ direktivets almindelige regler anvendes fra dette tidspunkt. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.4. Det fremgår af lovforslagets stk. 3, at reglerne i dette lovfor‐ slags § 3 om mindreregulering af personfradraget har virk‐ ning fra og med indkomståret 2019. Det fremgår af lovforslagets stk. 4, at de økonomiske virk‐ ninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af den del af lovforslaget, der vedrø‐ rer § 3, neutraliseres for indkomståret 2019 for så vidt angår de kommuner, der for 2019 har valgt at budgettere med de‐ res eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personli‐ ge indkomstskat. Neutraliseringen for 2019 sker med bag‐ grund i aktstykke 148, 2017/18, tiltrådt af Finansudvalget den 21. juni 2018, hvoraf det fremgår, at skønnet over ud‐ skrivningsgrundlaget i 2019 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved ef‐ terfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2019 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommu‐ ner. Endelig foreslås det i stk. 5, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplys‐ ninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021. Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2019 efter stk. 4, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2021. Efterregulerin‐ gen afregnes i 2022. Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de relevante hovedlove (lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov om indkomstskat for personer m.v., momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte) ikke gælder for Færøerne og Grønland. 26 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018, foretages følgende ændringer: § 11. --- Stk. 2-6. --- Stk. 7. DR’s public service-virksomhed fi‐ nansieres gennem DR’s andel af licensaf‐ gifterne samt gennem andre indtægter, jf. § 15, stk. 2. De regionale TV 2-virksom‐ heders public service-virksomhed finan‐ sieres gennem virksomhedernes andel af licensafgifterne samt gennem andre ind‐ tægter, jf. § 35. Stk. 8. TV 2/DANMARK A/S’ public ser‐ vice-programvirksomhed finansieres af TV 2/DANMARK A/S. Stk. 9. Public service-virksomhed på den fjerde og den femte FM-radiokanal finan‐ sieres af tilladelseshaverne. Finansiering af public service-virksomhed på den fjer‐ de FM-radiokanal sker gennem tilladel‐ seshaverens andel af licensafgifterne. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om finansieringen af public servi‐ ce-virksomheden på den fjerde FM-radio‐ kanal. 1. § 11, stk. 7-9, ophæves. § 15. --- Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres gen‐ nem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, over‐ skudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomhe‐ den og public service-aktiviteter på inter‐ 2. § 15, stk. 2, ophæves, og i stedet ind‐ sættes: »Stk. 2. DR᾽s virksomhed finansieres gen‐ nem tilskud fra staten, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 3. De tilskud, der er nævnt i stk. 2, ydes af staten til medfinansiering af DR᾽s public service-virksomhed og udgør 898,0 mio. kr. i 2019, 1.729,6 mio. kr. i 2020, 27 nettet. Bortset fra virksomhed i tilknyt‐ ning til DR’s ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser. 2.510,8 mio. kr. i 2021, 3.229,7 mio. kr. i 2022 og 3.092,5 mio. kr. i 2023 (2018- priser). Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 udbetales for‐ skudsvist i lige store rater hver måned. Fi‐ nansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer. Stk. 5. DR finansieres, udover det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021, tillige af DR᾽s andel af licensafgifterne. DR kan også efter 31. december 2021 finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om overskydende licens samt inddrivelse af licensrelaterede restancer og indtægter fra perioden før 31. december 2021. Stk. 6. DR᾽s virksomhed finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, og de licensafgifter, der er nævnt i stk. 5, gennem indtægter ved salg af pro‐ grammer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameind‐ tægter fra programvirksomheden og pu‐ blic service-aktiviteter på internettet. DR kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser, bortset fra virksomhed i tilknytning til DR᾽s ensembler og entrébe‐ taling i forbindelse med større arrange‐ menter. Stk. 7. DR er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomst‐ vilkår.« Stk. 3. DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutio‐ nens investeringer, forudsat at den samle‐ de lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lån‐ optagelse herudover skal godkendes af kulturministeren. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 8 og 9. 28 Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte en vedtægt for DR. § 35. De regionale TV 2-virksomheders virksomhed finansieres gennem disses an‐ del af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og an‐ dre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsan‐ dele m.v. 3. § 35 affattes således: »§ 35. De regionale TV 2-virksomheder finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3 og 4. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 udbetales for‐ skudsvist i lige store rater hver måned. Fi‐ nansministeren kan efter aftale med de re‐ gionale TV 2-virksomheder fastsætte æn‐ drede udbetalingsterminer. Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 tillige af de regionale TV 2-virksomheders andel af li‐ censafgifterne. Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, og de licensafgifter, der er nævnt i stk. 3, gennem indtægter ved salg af programmer og andre produk‐ ter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. Stk. 5. De regionale TV 2-virksomheder er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabs‐ regler, og de statslige regler for så vidt an‐ går personale- og overenskomstvilkår.« 29 Kapitel 10 Licens § 69. For apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal der be‐ tales medielicens. Stk. 2. Størrelsen af medielicensen fast‐ sættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Fol‐ ketingets Finansudvalg. Stk. 3. Efter forhandling med socialmini‐ steren kan kulturministeren fastsætte reg‐ ler om nedsættelse eller bortfald af licen‐ sen for grupper af personer. Der kan stil‐ les midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne reg‐ ler medfører. § 69 a. Medielicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere be‐ stemmelse til DR, de regionale TV 2-virk‐ somheder og eventuelle andre medie- og filmrelaterede formål. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræ‐ den og ophør, om betalingsfrister og op‐ krævning samt om gebyrer m.v. Der pålø‐ ber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den for‐ bindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebe‐ taling af licens. Renterne beregnes fra for‐ faldsdagen. Renter samt rykkergebyrer fastsættes efter bestemmelserne i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Kultur‐ ministeren kan fastsætte regler om hen‐ stand og eftergivelse af restancer. Stk. 3. Lovens § 17, stk. 4, finder tilsva‐ rende anvendelse for DR’s afgørelser ved‐ rørende opkrævning af afgifterne m.v. 4. Kapitel 10 ophæves. 30 § 69 b. I forbindelse med opkrævning af licens kan DR udøve licenskontrol i for‐ hold til husstande, herunder gennem hus‐ standsbesøg m.v. Stk. 2. Licensinspektører ansat af DR kan i forbindelse med kontrol som angivet i stk. 1 tilmelde en husstand som licens‐ pligtig, hvis det konstateres, at husstanden er indehaver eller bruger af et licensplig‐ tigt apparat. Stk. 3. Hvis husstanden over for DR doku‐ menterer, at husstanden ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat, kan husstanden ikke tilmeldes som licens‐ pligtig efter stk. 2. Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol- og tilmel‐ dingsvirksomhed, jf. stk. 1-3. § 70. Det påhviler indehaveren eller bru‐ geren af et apparat, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, at give DR meddelelse om besiddelsen af apparatet. Nærmere regler herom fastsættes af kul‐ turministeren. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte reg‐ ler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr. § 71. (Ophævet) § 71 a. (Ophævet) § 2 I lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse 31 nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændring: § 1. --- Stk. 2-5. --- Stk. 6. Loven gælder ikke for Designsko‐ len Kolding. 1. I § 1, stk. 6, indsættes efter »Design‐ skolen Kolding«: », DR og de regionale TV 2-virksomheder«. § 3 I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1130 af 11. sep‐ tember 2018, foretages følgende ændring: § 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbe‐ løb 42.000 kr. (2010-niveau). Stk. 2.-7. --- 1. I § 10, stk. 1, indsættes som 2.-5. pkt.: »For indkomståret 2019 udgør grundbelø‐ bet 41.300 kr. (2010-niveau). For ind‐ komståret 2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomst‐ året 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør grundbe‐ løbet 39.350 kr. (2010-niveau).« § 4 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 8 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring: 1. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 22: »22) Offentlige radio- og fjernsynsforeta‐ genders ikke-kommercielle virksomhed.« § 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: 1)-21) --- Stk. 2-3. --- 32 § 5 I lov om social pension, jf. lovbekendtgø‐ relse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer: § 7. Ved beregning af brøkpension, som er pension, der ydes med et antal fyrrety‐ vendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pen‐ sion ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a, 4 og 4 a. Det således beregnede pensi‐ onsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke. 1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 14 a« til: », 14 a og 14 e«. § 14 b. Helbredstillæg efter § 14 a udbeta‐ les ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvi‐ de formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Stk. 2. --- Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7. 2. I § 14 b, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«. 3. Efter § 14 d indsættes før overskriften før § 15: »Mediecheck § 14 e. Til folkepensionister, som inden den 1. januar er berettiget til folkepension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, udbetales i januar måned en årlig mediecheck. Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige til‐ lægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31, stk. 3. 33 Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fast‐ sættes hver 1. januar på grundlag af ind‐ tægten opgjort efter § 29. Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.« § 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstil‐ læg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, og hel‐ bredstillæg efter § 14 a opgøres på grund‐ lag af pensionistens og en eventuel ægte‐ fælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således: 1)-7) --- Stk. 2-4 --- 4. I § 29, stk. 1, ændres »og helbredstillæg efter § 14 a« til: », helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e«. Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrund‐ laget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller sam‐ leverens indtægter, der indgår i indtægts‐ grundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kon‐ tanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddan‐ nelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløs‐ hedsdagpenge, midlertidig arbejdsmar‐ kedsydelse, kontantydelse, integrations‐ ydelse, ledighedsydelse, efterløn eller fleksydelse, på op til 10.000 kr. 5. I § 29, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 5«. Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5. 6. I § 29, stk. 7, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«. Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af varmetillæg og helbreds‐ tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6. 7. I § 29, stk. 8, ændres »og helbredstil‐ læg« til: », helbredstillæg og medie‐ check«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«. § 31. --- Stk. 2. --- 8. I § 31, stk. 3, 3. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 7«. 34 Stk. 3. Varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes af‐ hængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den per‐ sonlige tillægsprocent er som udgangs‐ punkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed ind‐ tægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, over‐ stiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6. § 32 a. --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægte‐ fællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fra‐ dragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9. 9. I § 32 a, stk. 4, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«. Stk. 5. Ægtefællens eller samleverens ind‐ tægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgø‐ re et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11. Stk. 6. --- 10. I § 32 a, stk. 5, ændres »nr. 11« til: »nr. 12«. Stk. 7. Den opgjorte indtægt efter stk. 6 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10. 11. I § 32 a, stk. 7, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«. § 33 b. Personer, der modtager førtidspen‐ sion, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 12. 12. I 33 b, stk. 1, ændres »nr. 12« til: »nr. 13«. § 39 a. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgø‐ relse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede li‐ kvide formue ikke overstiger formue‐ grænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med 13. I § 39 a, stk. 3, 1. pkt. ændres »nr. 7« til: »nr. 8«. 35 virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formue‐ grænsen på et tidligere tidspunkt. § 49. Ved fastsættelse af pension for ka‐ lenderåret anvendes følgende beløb: 1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt. 2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 7, udgør 295.900 kr. 3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 kr. i 2016 og følgende år. For gifte og samle‐ vende udgør pensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perioden 2016-2023 forhø‐ jes pensionstillægget med et kompensati‐ onstillæg, jf. § 49 b. 4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 204.300 kr. 5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende. 14. I § 49, stk. 1, indsættes efter nr. 3, som nyt nummer. : »4) Mediecheck efter § 14 e udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem.« Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13. 6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr. for gifte og samlevende. 7) Formuegrænsen for tildeling af hel‐ bredstillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr. 8) Førtidspension efter § 16 udgør for en‐ lige 208.176 kr. årligt, heraf udgør før‐ tidspensionens pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspen‐ 15. I § 49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »og helbredstillæg« til: », hel‐ bredstillæg og mediecheck«. 36 sionen 176.952 kr. årligt, heraf udgør før‐ tidspensionens pensionstillæg 49.000 kr. 9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr. 10) Fradragsbeløbet i det samlede ind‐ tægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller samlevende. 11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pen‐ sionist, kan der maksimalt indgå 230.500 kr. i indtægtsgrundlaget. 12) Bidraget til den supplerende arbejds‐ markedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt. Stk. 2. --- Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 49 a. Reguleringen sker 1. gang den 1. ja‐ nuar 2002. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres dog første gang den 1. januar 2014. 16. I § 49, stk. 3, 3. pkt. affattes således: »Reguleringen sker dog første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar 2019.«. Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, af‐ rundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. 17. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12« til »stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13«. 18. I § 49, stk. 4. 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11« til: »stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12«. 19. I § 49, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: »De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, af‐ rundes til nærmeste kronebeløb.« 37 Stk. 5. Det beløb, der medfører, at varme‐ tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, di‐ videret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samle‐ vende. Stk. 6. --- 20. I § 49, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 6«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«. § 49 a. Ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved regulerin‐ gen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 8. 21. I § 49 a, stk. 1, ændres »nr. 1, 3 og 8« til: »nr. 1, 3 og 9«. § 52. Staten afholder udgifterne til pen‐ sion efter § 12 og kapitel 2 a. Udgifterne til førtidspension tilkendt efter lov om so‐ cial pension før den 1. juli 2014 afholdes af kommunen med 65 pct. og af staten med 35 pct. 22. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12« til: »§§ 12, 14 e«. § 56 a. Udbetaling Danmark varetager op‐ gaverne vedrørende folkepension, varme‐ tillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige til‐ læg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt folkepension eller førtidspension ved fast bopæl i udlandet og opgaver om retten til at modtage folke‐ pension ved fast bopæl i udlandet. Desu‐ den varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbeta‐ ling af førtidspension. 23. I § 56 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »petroleumstillæg,«: »mediecheck,«. § 72 d. --- Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers sam‐ lede likvide formue overstiger formue‐ grænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue op‐ gøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, 24. I § 72 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«. 38 og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II se‐ nest er indberettet til skattemyndigheder‐ ne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplys‐ ninger om likvid formue. § 6 I lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐ mindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 13 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr. 558 af 29. maj 2018 og § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændrin‐ ger: § 7. Ved beregning af brøkpension, som er pension, der ydes med et antal fyrrety‐ vendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anven‐ delse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17 og 18 nedsættes dog ikke. 1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 18« til: », 18 og 20 a«. § 19. Helbredstillæg efter § 18 udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvi‐ de formue overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14. Stk. 2. --- Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7. 2. I § 19, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr. 15«. 3. Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21: »Mediecheck 39 § 20 a. Til førtidspensionister, som inden den 1. januar er berettiget til førtidspen‐ sion, jf. § 13, og som opfylder betingel‐ serne i stk. 2, udbetales i januar måned en årlig mediecheck. Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige til‐ lægsprocent er opgjort til 100, jf. § 29, stk. 3. Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fast‐ sættes hver 1. januar på grundlag af ind‐ tægten opgjort efter § 26. Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.« § 26. Indtægtsgrundlaget for pensionstil‐ læg, varmetillæg efter § 17, stk. 1, og hel‐ bredstillæg efter § 18, opgøres på grund‐ lag af pensionistens og en eventuel ægte‐ fælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 25, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 1, foreta‐ ges der fradrag efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension i en ægtefælles el‐ ler samlevers indtægt, hvis denne modta‐ ger folkepension. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3. Ud over de i § 25, stk. 3, nævnte fra‐ drag foretages der fradrag for engangsbe‐ løb udbetalt til en ægtefælle eller samle‐ ver efter § 15 d, stk. 4, i lov om social pension. Stk. 2-4. --- 4. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »og hel‐ bredstillæg efter § 18« til: », helbredstil‐ læg efter § 18 og mediecheck efter § 20 a«. Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af varmetillæg og helbreds‐ tillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 6. 5. I § 26, stk. 5, ændres »og helbredstil‐ læg« til: », helbredstillæg og medie‐ check«. § 29. --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 15. 6. I § 29, stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr. 16«. 40 § 39. --- Stk 2. --- Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgø‐ relse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede li‐ kvide formue ikke overstiger formue‐ grænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14. Udbeta‐ ling af helbredstillæg efter § 18 kan ske med virkning fra tidspunktet for anmod‐ ningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt. 7. I § 39, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr. 15«. § 48. Ved fastsættelse af pension for ka‐ lenderåret anvendes følgende beløb: 1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. årligt. 2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300 kr. for enlige og 156.200 kr. for gifte. 3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for en‐ lige 56.292 kr. årligt og for gifte og sam‐ levende 27.204 kr. årligt. 4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 159.000 kr. 5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr. for enlige og 102.000 kr. for gifte og samlevende. 6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr. for gifte og samlevende. 7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 26.364 kr. årligt. 8. I § 48, stk. 1, nr. 6, ændres »og hel‐ bredstillæg« til: », helbredstillæg og me‐ diecheck«. 41 8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr. årligt. 9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 36.396 kr. årligt. 10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. årligt. 11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invalidi‐ tetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et be‐ løb svarende til invaliditetsbeløbet. 12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540 kr. årligt. 13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr. årligt. 14) Formuegrænsen for tildeling af hel‐ bredstillæg efter § 18 udgør 74.100 kr. 15) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbe‐ løbet. Stk. 2. --- 9. I § 48, stk. 1, indsættes efter nr. 13, som nyt nummer: »14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021, 920 kr. i 2022 og frem.« Nr. 14-15 bliver herefter nr. 15-16. Stk 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60, reguleres én gang årligt den 1. ja‐ nuar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 48 a. Reguleringen sker første gang den 1. ja‐ nuar 2004. Det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, reguleres dog første gang den 1. januar 2011. 10. I § 48, stk. 3, 3. pkt. affattes således: »Reguleringen sker dog første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15 den 1. januar 2011 og første gang for de be‐ løb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. ja‐ nuar 2019.« Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-10, 12, 13 og 15, samt § 60, afrun‐ des til nærmeste kronebeløb, der kan de‐ les med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 5-6. --- 11. I § 48, stk. 4, 1. pkt., ændres »13 og 15« til: »13 og 16«. 12. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 14« til: »og 15«. 13. I § 48, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: »De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, afrundes til nærmeste kronebeløb.« 42 § 50. --- Stk. 2. Staten afholder udgifterne til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4. 14. I § 50, stk. 2, indsættes efter »§ 13, nr. 3 og 4«: » og til mediecheck efter § 20 a«. § 52 b. Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende beregning af udbe‐ taling af førtidspension, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse og tillæg ef‐ ter kapitel 11 og alle opgaver vedrørende varmetillæg og petroleumstillæg. Udbeta‐ ling Danmark varetager endvidere opga‐ ver om retten til at medtage en tilkendt førtidspension ved fast bopæl i udlandet. 15. I § 52 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »og pe‐ troleumstillæg« til: », petroleumstillæg og mediecheck«. § 7 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbe‐ kendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende æn‐ dringer: § 8. Husstandsindkomsten pr. måned, jf. § 8 b, opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med til‐ læg af positiv kapitalindkomst, der anven‐ des til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. End‐ videre tillægges aktieindkomst, der be‐ skattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr. I husstandsindkomsten indgår ikke 1) supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension og 2) godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-posi‐ tive transfusionssmittede m.fl. samt erstat‐ ning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling. 1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »pension og« til: »pension,«, og i § 8, stk. 1, nr. 2, æn‐ dres »lsd-behandling.« til: »lsd-behand‐ ling og«. 2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3: 43 »3) mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mel‐ lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.« 44