Fremsat den 3. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 3. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk
planlægning1)
(Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i
sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.)
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.
april 2018, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva-
ring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tiden-
de 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rå-
dets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpas-
ning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af
Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20,
side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse di-
rektiver vedrørende miljø på grund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side
193.«
2. I § 5 a, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 3« til: »§ 16, stk. 4«.
3. I § 5 a, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 4« til: »§ 16, stk. 5«.
4. I § 5 b, stk. 8, ændres »8 år« til: »fire år«.
5. Efter kapitel 2 a indsættes:
»Kapitel 2 b
Strategisk planlægning for landsbyer
§ 5 c. Kommuneplanlægningen skal under hensyn til lo-
kale forhold indeholde en strategisk planlægning, der sam-
menhængende tager stilling til muligheder for udvikling af
landsbyer, jf. § 5 d.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal koordinere den strate-
giske planlægning for landsbyer med nabokommuner, hvis
muligheder for udvikling af landsbyer også er afhængig af
udviklingen af landsbyer i disse kommuner.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om grund-
laget for kommunalbestyrelsens strategiske planlægning for
landsbyer.
§ 5 d. Kommuneplanlægningen for landsbyer skal
1) understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i
landsbyer,
2) fremme en differentieret og målrettet udvikling af
landsbyer og
3) angive overordnede målsætninger og virkemidler for
udviklingen af landsbyer.«
6. I § 11 a, stk. 1, nr. 1, ændres »6-13« til: »6-11 og 13«.
7. I § 11 a, stk. 1, indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:
»23) udviklingen af landsbyer,«
Nr. 23-27 bliver herefter nr. 24-28.
8. I § 11 a, stk. 1, nr. 24, der bliver nr. 25, ændres »produkti-
onsvirksomheder,« til: »produktionsvirksomheder, jf. stk.
12,«.
1) Loven indeholder bestemmelser, der supplerer gennemførelsen af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om
rammerne for maritim fysisk planlægning, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 135.
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2018-9296
CQ000639
9. I § 11 a, stk. 1, nr. 25, der bliver nr. 26, ændres »nr. 24«
til: »nr. 25«.
10. I § 11 a, stk. 1, nr. 26, der bliver nr. 27, ændres »nr. 25«
til: »nr. 26«.
11. I § 11 a, stk. 7, ændres »stk. 12« til: »stk. 13«.
12. I § 11 a indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk. 12. Ved produktionsvirksomheder forstås virksom-
heder omfattet af bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december
2017 om godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelse
om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, som har hjem-
mel i lov om miljøbeskyttelse, bekendtgørelse om virksom-
heder, der forarbejder emner af jern, stål, eller andre metal-
ler, som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse, eller virk-
somheder anført på bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbe-
taling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbe-
skyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v., som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse og lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Husdyrbrug er
ikke omfattet af begrebet produktionsvirksomheder.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
13. I § 11 b, stk. 1, nr. 15, ændres »transporttunge virksom-
heder, og« til: »transporttunge virksomheder,«.
14. § 11 b, stk. 1, nr. 16, ophæves, og i stedet indsættes:
»16) konsekvensområder omkring erhvervsområder forbe-
holdt produktionsvirksomheder, transport- og logistik-
virksomheder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26, og
17) transformationsområder inden for konsekvensområ-
der, der er belastet af støj, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 27.«
15. I § 11 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Redegørelsen for den del af kommuneplanen,
som indeholder en strategisk planlægning for landsbyer, jf. §
5 c, stk. 1, skal indeholde
1) oplysninger om grundlaget for den strategiske planlæg-
ning for landsbyer og
2) en redegørelse for, hvordan kommuneplanlægningen
understøtter den ønskede udvikling af landsbyer.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
16. § 15, stk. 2, nr. 14, affattes således:
»14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal
placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv
og anden luftforurening er overholdt til opførelse af
ny bebyggelse til boligformål eller kontorformål og
lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyg-
gelse til boligformål eller kontorformål og lign. som
betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen,«.
17. I § 15, stk. 2, indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:
»15) krav om, at en bygning skal være hermetisk lukket,
således at det sikres, at luft, hvor grænseværdierne for
lugt, støv og anden luftforurening er overskredet, ikke
kommer ind i bygningen, som betingelse for ibrugtag-
ning af bebyggelsen,«.
Nr. 15-28 bliver herefter nr. 16-29.
18. I § 15 a, stk. 1, ændres »22 og 25« til: »23 og 26«.
19. I § 15 b, stk. 1, ændres »luftforurening til boliger,« til:
»luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og
logistikvirksomheder og husdyrbrug til boliger,«.
20. I § 15 b, stk. 2, ændres »nr. 25« til: »nr. 26«, og »etable-
ring af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 14,
kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftfor-
urening overholdes indendørs og på udendørs opholdsarea-
ler« til: »hermetisk lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr.
15, og om etablering af mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2,
nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan
forurening«.
21. I § 15 b indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer i
konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26, der er belastet
af lugt, støv eller anden luftforurening, til opførelse af ny
bebyggelse til boliger med undtagelse af døgninstitutioner,
og lign., hvis
1) lokalplanen med bestemmelser om hermetisk lukkede
bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15, og om etablering af
mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre
den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening, og
2) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er ad-
gang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier
for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme, der er
omfattet af en lokalplans arealudlæg til hermetisk lukkede
bygninger til boliger efter stk. 3, lade tinglyse, at grænse-
værdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overskre-
det, og at der de steder, hvor grænseværdierne er overskre-
det, ikke må isættes vinduer, som kan åbnes, og ikke må
etableres udendørs opholdsarealer som tagterrasse, altaner
m.v.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke i forhold til en be-
stemmelse om hermetisk lukkede bygninger i en vedtaget
lokalplan om udlagte arealer til boliger, jf. stk. 3, dispensere
efter § 19, stk. 1, hvis arealerne fortsat skal bruges til boli-
ger, eller vedtage en ny lokalplan, der ophæver eksisterende
bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger til boliger,
jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, med-
mindre erhvervsministeren har givet tilladelse hertil. Kom-
munalbestyrelsen kan endvidere ikke efter § 33, stk. 1, op-
hæve en lokalplan med en bestemmelse om hermetisk luk-
kede bygninger til boliger, jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat
skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har
givet tilladelse hertil.«
22. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Redegørelsen skal indeholde oplysning om, at
den endelige lokalplan vil kunne danne grundlag for ekspro-
priation, jf. § 47, stk. 1, samt de generelle betingelser her-
for.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
2
23. § 16, stk. 8 og 9, der bliver stk. 9 og 10, affattes således:
»Stk. 9. Redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i §
15 a, stk. 3, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde
for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf.
§ 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være
tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne. Der-
udover skal redegørelsen indeholde oplysninger om støj i
transformationsområdet.
Stk. 10. Redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i §
15 b, stk. 2 og 3, skal gøre rede for, hvordan planen tager
højde for produktionsvirksomheder, transport- og logi-
stikvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk.
1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt
i dialog med produktionsvirksomhederne, transport- og lo-
gistikvirksomhederne. Derudover skal redegørelsen indehol-
de oplysninger om lugt, støv eller anden luftforurening i
konsekvensområdet.«
24. I § 19, stk. 1, ændres »§ 5 u, § 36, stk. 1, nr. 18, og § 40«
til: »§ 5 u, § 15 b, stk. 5, § 36, stk. 1, nr. 18, og § 40«.
25. I § 26, stk. 2, ændres »nr. 20« til: »nr. 21«.
26. I § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 3« til: »§ 16, stk.
4«.
27. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »findes nødvendig, og« til:
»findes nødvendig, jf. dog § 15 b, stk. 5, og«.
28. I § 33, stk. 1, nr. 2, ændres »opretholdes« til: »oprethol-
des, jf. dog § 15 b, stk. 5«.
29. I § 35, stk. 10, 3. pkt., ændres »stk. 1, nr. 18« til: »stk. 1,
nr. 11«.
30. I § 36, stk. 1, nr. 10, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
31. I § 36, stk. 1, nr. 16, udgår: »4 og«.
32. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 3, 14 og 15« til:
»stk. 1, nr. 3 og 14«.
33. I § 36, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 13« til: »stk. 1, nr. 14«.
34. I § 36, stk. 4, ændres »nr. 14, 15 og 20« til: »nr. 14 og
15«.
35. I § 36, stk. 7, ændres »stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1, nr. 10«.
36. I § 37, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 4
og 6«.
37. I § 37, stk. 6, nr. 2, ændres »nr. 27« til: »nr. 28«.
38. I § 40 a indsættes efter stk. 3 som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også for Læsø, idet kommunal-
bestyrelsen dog højst kan meddele ti dispensationer årligt.«
39. I § 47, stk. 1, ændres »virkeliggørelsen af en lokalplan
eller en byplanvedtægt« til: »virkeliggørelsen af en lokal-
plan eller en byplanvedtægt og for varetagelsen af almene
samfundsinteresser«.
40. I § 47 indsættes efter stk. 3 som stk. 4:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage eks-
propriation i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis kommunalbe-
styrelsens beslutning om ekspropriation ikke er truffet inden
fem år efter, at planen er offentliggjort efter § 30, stk. 1.«
41. I § 49, stk. 3, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
42. I § 57, stk. 1, udgår: »de«.
43. I § 59, stk. 2, ændres »§ 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5« til:
»§ 58, stk. 1, nr. 1 og 3«.
44. I § 61 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Plan-
klagenævnet«.
§ 2
I lov nr. 615 af 8. juni 2016 om maritim fysisk
planlægning, som ændret ved § 8 i lov nr. 720 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) transportinfrastruktur,«.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
2. § 13 affattes således:
»§ 13. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
havplanen ikke kundgøres i Lovtidende.
Stk. 2. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter
erhvervsministeren regler om sikkerhed for havplanens
kundgørelse, og hvordan oplysning om havplanen kan fås.
Stk. 3. Inddragelse af offentligheden og offentliggørelse
af forslag til havplanen og forslag til ændringer af havplanen
kan ske udelukkende digitalt.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. §§ 5 c og 5 d samt §§ 11 a, stk. 1, nr. 23, og 11 e,
stk. 3, i lov om planlægning, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 5, 7 og 15, finder ikke anvendelse for kommuneplaner,
hvortil forslag er offentliggjort inden den 1. juli 2019.
Stk. 3. § 47, stk. 4, i lov om planlægning, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 40, gælder ikke for lokalplaner, hvortil
forslag er offentliggjort inden lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 11 a, stk. 12, i lov om
planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af 11 a, stk. 13.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændret frist ved udlæg af nye sommerhusområder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Strategisk planlægning for landsbyer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udvalget for levedygtige landsbyers overvejelser og anbefalinger
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Planlægning i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Afgrænsning af kilder, som udleder lugt, støv eller anden luftforurening til produktionsvirksomheder, transport- og
logistikvirksomheder og husdyrbrug
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Opfølgning på anbefalingerne fra Ekspropriationsudvalget
2.6.1. Krav til ekspropriation i medfør af planlovens § 47
2.6.1.1. Gældende ret
2.6.1.1.1. Nærmere om kravet om, at der skal foreligge en vedtaget og offentliggjort lokalplan
(eller byplanvedtægt)
2.6.1.1.2. Nærmere om kravet om, at ekspropriation skal ske til fordel for almenvellet (almene
samfundsinteresser)
2.6.1.1.3. Nærmere om spørgsmålet om ekspropriation til fordel for private
2.6.1.1.4. Nærmere om kravet om nødvendighed
2.6.1.1.5. Nærmere om kravet om tidsmæssig aktualitet
2.6.1.1.6. Nærmere om kravet om rimelighed/forholdsmæssighed
2.6.1.1.7. Kommunernes anvendelse af planlovens § 47, stk. 1
2.6.1.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
2.6.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.2. Frist for lokalplaners anvendelse som grundlag for ekspropriation
2.6.2.1. Gældende ret
2.6.2.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
2.6.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.3. Indførelse af redegørelseskrav om ekspropriation i lokalplaner
2.6.3.1. Gældende ret
2.6.3.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
2.6.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Havplanlægning for transportinfrastruktur
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Havplanen kan undtages fra offentliggørelse (kundgørelse) i Lovtidende
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. Lov om maritim fysisk planlægning
2.8.1.2. Grundloven
2.8.1.3. Lovtidendeloven
2.8.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form
2.8.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende
4
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Turismeerhvervet har stor betydning for vækst og udvik-
ling i hele landet. Sommerhusområder er omdrejningspunkt
for turismen uden for de større byer og er vigtige rekreative
områder for befolkningen. De understøtter butikslivet og
skaber jobs lokalt og er dermed også med til at fastholde liv
og udvikling i lokalsamfundene.
Regeringen har derfor med ændringen af lov om planlæg-
ning i 2017, jf. lov nr. 668 af 8. juni 2017, givet mulighed
for udlæg af nye sommerhusområder med op til 6.000 nye
sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen under forud-
sætning af, at kommunalbestyrelserne lader områder med
mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærheds-
zonen tilbageføres til landzone.
Muligheden for at udlægge nye sommerhusgrunde i kyst-
nærhedszonen fastsættes ved landsplandirektiv, der udstedes
af erhvervsministeren efter ansøgning fra kommunalbesty-
relserne.
Det vurderes, at sommerhusområder, der udlægges med et
landsplandirektiv efter de nye regler i planloven, skal følge
behovet og efterspørgslen af nye sommerhusgrunde, og at
de hurtigt skal virke til gavn for dansk turisme.
Det foreslås på den baggrund, at erhvervsministeren ved
udlæg af sommerhusområder efter reglerne i planlovens § 5
b, stk. 4, kan fastsætte regler i det pågældende landsplandi-
rektiv om, at planlægningsmuligheden for uudnyttede områ-
der, som er udlagt til sommerhusgrunde i landsplandirekti-
vet, bortfalder fire år efter udstedelsen af landsplandirekti-
vet.
De foreslåede regler er en ændring af den gældende be-
myndigelse i planlovens § 5 b, stk. 8, hvorefter erhvervsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at planlægningsmuligheden
for uudnyttede områder, som er udlagt til sommerhusgrunde
i landsplandirektivet, bortfalder 8 år efter udstedelsen af
landsplandirektivet.
Det er et vigtigt fokusområde for regeringen at styrke mu-
lighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele
Danmark. Regeringen indgik i juni 2016 aftalen ”Danmark i
bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og
virksomheder i hele landet” med Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er
enige om at sætte et fornyet fokus på landsbyernes fremtid,
og hvordan de kan være levedygtige.
På den baggrund nedsatte erhvervsministeren i juli 2017
Udvalget for levedygtige landsbyer. Udvalget fik bl.a. til op-
gave at formulere konkrete anbefalinger til, hvordan lands-
byer kan være levedygtige og løbende omstille sig. Udvalget
skulle herved bidrage til regeringens ambition om vækst og
udvikling i hele Danmark. Udvalget afgav den 9. april 2018
sin samlede rapport med 17 anbefalinger. På baggrund af de
udfordringer, som mange kommuner har i landdistrikterne,
er det efter udvalgets opfattelse vigtigt, at kommunerne fo-
retager en strategisk afvejning og planlægning for landsby-
erne og deres udvikling, hvis det skal være attraktivt at leve
og bo overalt i Danmark.
Lovforslaget er et led i regeringens opfølgning på udval-
gets anbefalinger.
Med lovforslaget lægges der op til, at kommunerne for-
pligtes til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk
planlægning, der sammenhængende tager stilling til mulig-
heder for udvikling af landsbyer, samt forpligtes til at indar-
bejde retningslinjer for udviklingen af landsbyer.
Kommunalbestyrelsen vil i kommuneplanen skulle oplyse
om grundlaget for den strategiske planlægning og redegøre
for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter den øn-
skede udvikling af landsbyer. Erhvervsministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler om grundlaget for kommunalbesty-
relsens strategiske planlægning for landsbyer.
Ved ændringen af planloven i juni 2017 blev der indført
en mulighed for kommunerne til at kunne planlægge for her-
metisk lukkede bygninger til kontorbyggeri og lign. i konse-
kvensområder, som er belastet af lugt, støv og anden luftfor-
urening.
Det har imidlertid vist sig, at der blandt kommuner også er
et ønske om at kunne planlægge for boliger i hermetisk luk-
kede bygninger i de pågældende konsekvensområder for at
kunne imødekomme den stigende efterspørgsel efter boliger
primært i større byer.
På baggrund af dette foreslås det, at der i en lokalplan kan
udlægges arealer i konsekvensområder, som er belastet af
lugt, støv eller anden luftforurening, til opførelse af ny be-
byggelse til boliger, som er hermetisk lukkede, i lighed med
kontorer og lign.
Der blev endvidere ved ændring af planloven indført en
bestemmelse om, at en lokalplan kun må udlægge arealer,
der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til bo-
liger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lo-
kalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og pla-
cering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan
forurening.
5
Flere kommuner har peget på, at den indførte bestemmel-
se rammer uforholdsmæssigt bredt i forhold til det oprindeli-
ge ønske om at sikre en øget hensyntagen til produktions-
virksomheder, og at bestemmelsens udformning betyder en
uhensigtsmæssig begrænsning af muligheden for at gennem-
føre byudviklingsprojekter med både boliger og byintegrer-
bare erhverv. Kommunerne har derfor efterspurgt en af-
grænsning af kilderne, således at der ikke i planlægningen
skal tages hensyn til gener og forurening fra alle kilder, men
kun f.eks. fra produktionsvirksomheder, transport- og lo-
gistikvirksomheder, idet byintegrerbare erhverv, som restau-
ranter, pizzeriaer, cafeer, osv. ofte i forvejen er i bybilledet,
hvorfor der som udgangspunkt bør kunne planlægges ved
siden af disse.
Det har ikke været hensigten med planlovsændringen i
2017, at de mere byintegrerbare erhverv skal begrænse et
byudviklingsprojekt, men at det fortsat skal være muligt at
have en blandet by med forskellige funktioner.
På baggrund af dette foreslås det, at de fleste byintegrer-
bare erhverv tages ud af bestemmelsen ved, at kilderne af-
grænses til produktionsvirksomheder, transport- og logistik-
virksomheder og husdyrbrug. Ændringen medfører dermed
en delvis tilbagerulning af ændringen af planloven i 2017.
Der er i planloven en eksisterende dispensationsmulighed
fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse, der giver
mulighed for, at ejere af helårsegnede sommerhuse i som-
merhusområder på de små øer kan udleje sommerhuset til
helårsbeboelse. Læsø Kommune har fremsat ønske om udvi-
delse af dispensationsmuligheden til også at gælde for Læsø
og ser muligheden for at kunne dispensere på baggrund af
en konkret vurdering som afgørende for at kunne fastholde
og tiltrække fastboere. Læsø Kommune vurderer, at som-
merhusene er langt mere attraktive at udleje til helårsbeboel-
se end de helårsboliger, der står tomme på øen, da sommer-
husene ofte har en bedre placering.
Formålet med lovforslaget er at udvide mulighederne for
på Læsø at fastholde og tiltrække fastboere og dermed frem-
me en gunstig udvikling på øen.
Beskyttelsen af den private ejendomsret i grundloven og
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en
grundlæggende frihedsrettighed i Danmark, og ekspropria-
tion af ejendom eller rettigheder over fast ejendom er meget
indgribende for den borger, der får sin ejendom eksproprie-
ret. Regeringen ønsker at sætte borgeren før systemet. For-
målet med lovforslaget er at styrke borgernes retsstilling og
retssikkerhed ved ekspropriation efter planloven.
Lovforslaget er et led i regeringens opfølgning på betænk-
ningen fra Ekspropriationsudvalget. Udvalget blev nedsat i
maj 2017 og fik til opgave at undersøge planlovens ekspro-
priationsbestemmelser med henblik på at se på muligheder
for og konsekvenser ved at forbedre borgernes retssikkerhed
ved ekspropriation. Udvalget afgav betænkning den 12. juni
2018 (Betænkning nr. 1569 juni 2018). Udvalget konklude-
rer i sin betænkning, at ekspropriation efter planloven ikke
udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, og at planloven
kun giver adgang til at ekspropriere, herunder til fordel for
private, hvis det er nødvendigt af hensyn til almene sam-
fundsinteresser. Udvalget anbefaler samtidig, at der iværk-
sættes tiltag, der kan styrke borgeres retsstilling og retssik-
kerhed ved ekspropriation efter planloven.
Lovforslaget indeholder forslag om, at borgernes retsstil-
ling ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget
gennemsigtighed om ekspropriation efter planloven og ind-
førelse af en femårig frist for lokalplaner som ekspropriati-
onsgrundlag.
Lovforslaget indeholder endelig et forslag om ændring af
lov om maritim fysisk planlægning.
Formålet med ændringsforslaget er at medtage transpor-
tinfrastruktur som en sektor, der skal planlægges for i hav-
planen. Ændringen skal sikre, at der i havplanen kan foreta-
ges bindende arealudlæg til transportinfrastruktur som broer,
tunneller og indflyvningsplaner (beskyttede luftrumsområ-
der) til flyvepladser.
Derudover foreslås det at give erhvervsministeren bemyn-
digelse til at fastsætte regler om, at havplanen kan undtages
fra offentliggørelse (kundgørelse) i Lovtidende. Ændringen
har til formål at skabe mulighed for, at havplanen kan of-
fentliggøres i et format, som ikke understøttes af Lovtiden-
de, men som er mere hensigtsmæssigt for planer.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændret frist ved udlæg af nye sommerhusområder
2.1.1. Gældende ret
Mange kystkommuner har sommerhusområder med ube-
byggede grunde og i nogle tilfælde større ubebyggede som-
merhusområder i kystnærhedszonen, som ofte er mindre at-
traktivt placeret.
Med en ændring af planloven, der trådte i kraft den 15. ju-
ni 2017, er det gjort muligt at udlægge sommerhusområder
med op til 6.000 nye grunde, under forudsætning af at områ-
der med mindst 5.000 eksisterende ubebyggede grunde til-
bageføres, jf. planlovens § 5 b, stk. 4.
Muligheden for at udlægge nye sommerhusområder i
kystnærhedszonen fastsættes ved landsplandirektiv, der ud-
stedes af erhvervsministeren efter ansøgning fra kommunal-
bestyrelserne. Bestemmelsen giver mulighed for, at der in-
den for rammerne af det fastsatte antal maksimale nye grun-
de kan udstedes flere landsplandirektiver om udlæg og om-
placering af sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Et første landsplandirektiv efter de nye regler om udlæg
og omplacering af sommerhusområder forventes udstedt i
2019 på baggrund af ansøgninger modtaget i efteråret 2017.
En ny ansøgningsrunde forventes igangsat senere i 2019.
Med ændringen af planloven fra juni 2017 er der også ind-
sat en bemyndigelse, hvorefter erhvervsministeren ved ud-
læg af nye sommerhusområder bl.a. kan fastsætte regler om,
at planlægningsmuligheden for uudnyttede områder, som er
udlagt til sommerhusområde i landsplandirektiv efter § 5 b,
stk. 4, bortfalder 8 år efter udstedelsen af landsplandirekti-
vet, jf. planlovens § 5 b, stk. 8. Hensigten med bestemmel-
sen er, at udlæg af nye sommerhusgrunde skal følge behovet
6
og efterspørgslen af nye sommerhusgrunde. Bestemmelsen
var en udmøntning af den politiske aftale af juni 2016 mel-
lem regeringen (Venstre) og Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om ’Danmark i
bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og
virksomheder i hele landet’.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Turismeerhvervet har stor betydning for vækst og udvik-
ling i hele landet. Sommerhusområder er omdrejningspunkt
for turismen uden for de større byer og er vigtige rekreative
områder for befolkningen. De understøtter butikslivet og
skaber jobs lokalt og er dermed også med til at fastholde liv
og udvikling i lokalsamfundene.
Det vurderes, at sommerhusområder, som udlægges med
et landsplandirektiv efter de nye regler i planloven, skal føl-
ge behovet og efterspørgslen af nye sommerhusgrunde, og
at de hurtigt skal virke til gavn for dansk turisme.
På den baggrund foreslås det at ændre bemyndigelsen i
planloven, således at erhvervsministeren ved udlæg af som-
merhusområder efter reglerne i planlovens § 5 b, stk. 4, kan
fastsætte regler i det pågældende landsplandirektiv om, at
planlægningsmuligheden for uudnyttede områder, som er
udlagt til sommerhusgrunde i landsplandirektivet, bortfalder
fire år efter udstedelsen af landsplandirektivet i stedet for ot-
te år efter udstedelsen af landsplandirektivet.
Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. januar
2019. Den foreslåede ændring vil finde anvendelse for
landsplandirektiver, der udstedes efter lovens ikrafttræden.
Herunder også for landsplandirektiver, der udstedes efter lo-
vens ikrafttræden på baggrund af ansøgninger, som aktuelt
er under behandling.
Forberedelsen af et landsplandirektiv sker i relevant om-
fang i dialog med de ansøgende kommuner, herunder med
henblik på drøftelse af eventuelle tilpasninger af ansøgte
områder, og efter offentlig høring over et forslag til lands-
plandirektiv efter planlovens almindelige regler herom. Hvis
kommunerne vurderer, at et område først på længere sigt, og
ikke inden for en frist på fire år fra landsplandirektivets ud-
stedelse, vil kunne overføres til sommerhusområde ved lo-
kalplan, bør sådanne områder behandles i en senere ansøg-
ningsrunde på baggrund af den da gældende lokale planlæg-
ning og forhold i øvrigt.
Sommerhusområder, der bortfalder som følge af den æn-
drede frist, vil i en senere ansøgningsrunde kunne søges ud-
lagt inden for kystnærhedszonen efter planlovens regler her-
om.
2.2. Strategisk planlægning for landsbyer
2.2.1. Gældende ret
Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og ret-
ningslinjer for den enkelte kommunes udvikling. En kom-
muneplan er ikke juridisk bindende for en grundejer.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11, stk. 2, inde-
holde tre hovedelementer; en hovedstruktur, retningslinjer
for arealanvendelsen (også kaldet kommuneplankataloget)
og rammer for lokalplaners indhold, som er rettet mod den
efterfølgende lokalplanlægning.
Kommuneplanen skal således omfatte de emner, der er be-
skrevet i planlovens §§ 11 a, 11 b og 11 c. Disse bestemmel-
ser indeholder sammen med bestemmelserne i planlovens §
11 mindstekravene til kommuneplanens indhold.
Kommuneplanens retningslinjer er bindende for den kom-
munale planlægning. Retningslinjerne kan enten primært
være rettet mod bestemte anlæg og aktiviteter eller mod vis-
se bevaringsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal forholde
sig til emnerne i kommuneplankataloget i planlovens § 11 a,
stk. 1, og sikre, at retningslinjerne på en hensigtsmæssig må-
de dækker hele kommunens areal og er så præcise, at der ik-
ke kan være tvivl om indholdet.
Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i
kommuneplanens retningslinjer, herunder hvor detaljeret
emnerne skal behandles. For emner, som kommunalbesty-
relsen ikke finder relevante, kan det i kommuneplanens re-
degørelse beskrives, hvorfor emnet ikke er behandlet nær-
mere i retningslinjerne. Efter planlovens § 11 b, stk. 2, kan
en kommune tillige fastsætte retningslinjer i kommunepla-
nen for andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i
kommuneplankataloget i § 11 a, stk. 1.
Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for pla-
nens forudsætninger, jf. planlovens § 11 e, som indeholder
en forklaring og begrundelse for kommunalbestyrelsens
vedtagelse af kommuneplanforslaget og for kommunens
valg mellem forskellige alternativer osv. Redegørelsen til
kommuneplanen har karakter af et fortolkningsbidrag, der
uddyber hensigten med retningslinjerne.
Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter
sig til kommuneplanens retningslinjer og til kommunepla-
nens rammer, jf. planlovens § 11, stk. 3. Retningslinjerne for
arealanvendelsen m.v. skal relateres til kortene, dvs. at de
forskellige udpegede områder tydeligt skal fremgå af kortet,
og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget for
retningslinjernes bestemmelser.
Idet en kommuneplan kan have konsekvenser for en nabo-
kommune, er det et krav, at der i redegørelsen til kommune-
planen skal gives oplysninger om kommuneplanens sam-
menhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne,
jf. planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 15. Gennem dette krav tilsig-
tes en vis form for tværkommunal koordinering af f.eks.
byggeri, arealinteresser og anlæg, der rækker udover kom-
munegrænsen.
Planloven indeholder særlige kapitler – henholdsvis kapi-
tel 2 a, kapitel 2 c og kapitel 2 d – om planlægning i kyst-
nærhedszonen, planlægning i hovedstadsområdet og plan-
lægning til butiksformål. Der er tale om regler, der skal va-
retage særlige interesser, og som supplerer planlovens al-
mindelige regler.
Efter planlovens § 2 a offentliggør erhvervsministeren
hvert fjerde år en oversigt over nationale interesser i kom-
muneplanlægningen. Oversigten præciserer og uddyber de
nationale interesser og danner grundlag for statens vareta-
gelse af tilsynsforpligtelsen efter planlovens § 29. For hvert
7
af de nationale interesseområder ”vækst og erhvervsudvik-
ling”, ”natur- og miljøbeskyttelse”, ”kulturarvs- og land-
skabsbevarelse” og ”hensyn til nationale og regionale an-
læg” indeholder oversigten en række temaer. For hvert tema
er der formuleret nationale hensyn, som skal varetages i den
kommunale planlægning.
2.2.2. Udvalget for levedygtige landsbyers overvejelser og
anbefalinger
Erhvervsministeren nedsatte i juli 2017 Udvalget for leve-
dygtige landsbyer. Udvalget afgav den 9. april 2018 sin
samlede rapport med 17 anbefalinger. Udvalget anbefaler
bl.a., at der i planloven indarbejdes en forpligtelse for kom-
munerne til i kommuneplanlægningen at foretage en strate-
gisk planlægning for kommunens landsbyer og landområder
(anbefaling 1).
Af udvalgets afrapportering til regeringen fremgår det, at
udvalget ønsker, at kommunerne i kommuneplanlægningen
foretager en strategisk planlægning, der indeholder en aktiv
stillingtagen til, hvordan landsbyerne eller udfordrede land-
områder er eller kan blive levedygtige. Udfordrede landom-
råder kan bestå af flere landsbyer og omkringliggende be-
byggelser indbyrdes og i samspil med større byer. Udvalget
understreger betydningen af, at kommunernes arbejde med
at udvikle strategier for landsbyerne bygger på aktiv medvir-
ken og inddragelse af lokalsamfundene for at sikre, at strate-
gi og visioner forankres og kan omsættes til handling.
Det er et væsentligt led i strategisk planlægning for land-
områderne og landsbyernes udvikling, at der sker en stilling-
tagen til landsbyerne i udfordrede landområder og den rolle,
de forskellige landsbyer kan spille – enkeltvis eller i et sam-
arbejde med andre landsbyer. Derfor bør kommunerne over-
veje, hvor og hvordan indsatsen for landsbyudviklingen i
kommunen skal foregå.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke em-
ner der i kommuneplanlægningen skal sættes fokus på, og
hvordan det skal ske. I de kommuner, hvor der er udfordrede
landdistrikter og landsbyer, bør kommunen fastsætte mål-
sætninger for landsbyernes fremtid og redegøre for, hvilke
virkemidler kommunen påtænker at tage i brug for at imøde-
gå landsbyernes forskellige udfordringer og fremme deres
udviklingsmuligheder.
I kommuneplanprocessen bør kommunen ligeledes blandt
andet tage stilling til, hvilke planlægningsmæssige tiltag, der
er brug for i kommunens mange forskellige landsbyer, her-
under om der for eksempel er brug for at udarbejde lokalpla-
ner eller afgrænse visse landsbyer, eller om der er forældede
lokalplaner, der med fordel kan ophæves.
Flere landsbyer ligger nær kommunegrænsen. I sådanne
tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at de pågældende
kommuner arbejder sammen og ser på, om en indsats i om-
rådet kan være relevant at gennemføre på tværs af kommu-
negrænsen. Deling af fælles faciliteter, understøttelse af for-
eningsliv m.m. kan med fordel ske mellem landsbyer belig-
gende i forskellige kommuner.
Udvalget anbefaler, at kommunerne forpligtes til i dialog
med lokalsamfundet at foretage en vurdering af de enkelte
landområder eller landsbyers tilstand, udfordringer og mu-
ligheder med henblik på at sikre en differentieret og målret-
tet udvikling af de enkelte landsbyer og landområder (anbe-
faling 2).
Af udvalgets afrapportering til regeringen fremgår det, at
udvalget finder, at det vil være nødvendigt og hensigtsmæs-
sigt for kommunerne at vurdere og klassificere landsbyer og
landområder forud for det strategiske arbejde med udviklin-
gen af landsbyer og landområder. En sådan vurdering bør
kunne ligge til grund for en fastsættelse af retningslinjer og
eventuelle rammer for landsbyernes udviklingsmuligheder i
kommuneplanen samt forslag til andre kommunale initiati-
ver. Som det er tilfældet med den kommunale planlægning
generelt, bør der gives metodefrihed til kommunerne i for-
hold til, hvordan de arbejder med en samlet strategisk plan-
lægning for kommunens landsbyer, herunder hvilken meto-
de de anvender til at vurdere landsbyernes tilstand. Kommu-
nerne kan dermed tilpasse metoden til de lokale forhold og
de metoder, der i øvrigt anvendes af kommunen i forbindel-
se med kommuneplanlægningen.
Udvalget har udformet en overordnet model til vurdering
af landsbyers levedygtighed, der bygger på de kriterier, ud-
valget mener, karakteriserer den levedygtige landsby. Mo-
dellen stilles til rådighed for kommunerne og anbefales an-
vendt i forbindelse med vurderingen af landsbyernes til-
stand.
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er et vigtigt fokusområde for regeringen at styrke mu-
lighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele
Danmark.
Ca. 1,1 mio. danskere er bosat i det åbne land og lands-
byområder med op til 1.000 indbyggere. Fra en tid, hvor
landsbyer var funktionelle enheder primært knyttet til land-
bruget, ser de danske landdistrikter i dag anderledes ud.
Med en stigende tendens til at folk flytter mod de større by-
er, oplever landsbyer og landområder i disse år forandringer.
For eksempel er udfordringen med tomme og nedrivnings-
modne boliger påtrængende, og et fald i udbuddet af skoler
og lokale indkøbsmuligheder udfordrer landsbyernes attrak-
tivitet. Mange landsbyer har fundet nye veje til omdannelse,
men der er stadig steder, som har behov for omstilling og
nytænkning for at være levedygtige.
Udvalget for levedygtige landsbyer har peget på, at en
strategisk planlægning, der aktivt tager stilling til udviklin-
gen af kommunens landsbyer, er et væsentligt redskab i be-
stræbelsen på at fremme levedygtige og attraktive landsbyer
til gavn for borgere og erhvervslivet i hele landet.
Den strategiske planlægning skal bidrage til at gøre kom-
munens udviklingsmuligheder og planlægning i landsbyer
mere nærværende og fokuseret samt styrke den kommunal-
politiske diskussion med borgerne. Den strategiske planlæg-
ning skal omfatte hele kommunens landsbyer og skal under-
støtte den politiske diskussion om hovedlinjerne for kom-
munens udvikling, uden at det mere detaljerede ansvar
glemmes. Når kommunalbestyrelsen beder administrationen
8
om at belyse hovedlinjerne og får resultatet, kan politikerne
tage de nye vinkler med i den lokale diskussion med borger-
ne.
Den strategiske planlægning indgår som en del af kommu-
neplanlægningen og giver kommunalbestyrelsen bedre mu-
lighed for at prioritere og koordinere indsatsområder. Kom-
munalbestyrelsen kan tænke både i dybden og på tværs af de
administrative områder. Evnen til at se på hele kommunen
og samtidig se på tværs af de administrative områder er en
del af formålet med kommuneplanlægningen.
Ved at sende et stærkt og klart signal om, hvad der er de
lokale problemstillinger, behov og plantanker, kan kommu-
nalbestyrelsen sikre, at den strategiske planlægning bliver
taget alvorligt af de mange parter, der skal bidrage til at vir-
keliggøre den. Det kan sikres i arbejdet med den strategiske
planlægning og i den efterfølgende kommune- og evt. lokal-
plan. Det vigtige er, at den strategiske planlægning udtryk-
ker en bevidst politisk prioritering af, hvad der er fundamen-
talt for udviklingen i landsbyer, hvad der skal være sigte-
punkterne for og prioriteringen i den lokale politik. Den
strategiske planlægning er et svar på lokale udfordringer og
et udtryk for det politiske valg i den enkelte kommune.
Det foreslås på den baggrund, at der i planloven tilføjes et
nyt særligt kapitel – kapitel 2 b – med regler om strategisk
planlægning for landsbyer.
I overensstemmelse med udvalgets anbefaling foreslås der
fastsat en pligt for kommunalbestyrelsen til i kommuneplan-
lægningen at foretage en strategisk planlægning for landsby-
er. Med strategisk planlægning menes en overordnet og
sammenhængende stillingtagen til muligheder for udvikling
af hele kommunens landsbyer, der kan danne grundlag for
og herved medvirke til at fokusere den kommunale planlæg-
ning for landsbyer.
Den strategiske planlægning skal bidrage med sammen-
hængende overvejelser om udviklingsmuligheder i kommu-
nens landsbyer samt styrke den kommunalpolitiske diskus-
sion herom med borgerne. Kommuneplanlægningen skal så-
ledes under hensyn til lokale forhold indeholde en strategisk
planlægning, der sammenhængende tager stilling til mulig-
heder for udvikling af landsbyer. Det foreslås tillige, at
”kommuneplankataloget” udvides med en bestemmelse om,
at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udvik-
lingen af landsbyer.
Med »landsbyer« sigtes i denne sammenhæng til samlede
bebyggelser med mellem 200 og 1.000 indbyggere. Græn-
sen på 1.000 indbyggere er valgt, fordi mindre bysamfund
med op til 1.000 indbyggere ofte skal håndtere andre udfor-
dringer vedrørende f.eks. udvikling i indbyggertal, fasthol-
delse af foreningsliv, nærhed til offentlig og privat service
m.v. end bysamfund med mere end 1.000 indbyggere. Et
indbyggertal på 1.000 er imidlertid ikke en præcis afgræns-
ning af, hvilke landsbyer der kan medtages i en strategisk
planlægning efter reglerne i kapitel 2 b. Kommunerne kan
medtage bysamfund med over 1.000 indbyggere i den strate-
giske planlægning, hvis kommunen vurderer, at samme pro-
blemstillinger gør sig gældende for disse bysamfund. Der
defineres heller ikke en præcis nedre grænse for, hvilke
landsbyer der kan medtages i en strategisk planlægning for
landsbyer, men den strategiske planlægning efter loven vil i
almindelighed skulle omfatte landsbysamfund med mere
end 200 indbyggere. Dette svarer til Danmarks Statistiks by-
områdedefinition, der forudsætter en sammenhængende be-
byggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mel-
lem to huse ikke overstiger 200 meter. Kommunerne kan
medtage mindre landsbyer, hvis kommunen vurderer, at det
er relevant under hensyn til de lokale forhold. Boliger i det
åbne land vil ofte have en tilknytning til den nærmeste
landsby. Den strategisk planlægning for landsbyer vil efter
kommunernes nærmere vurdering også skulle omfatte områ-
der omkring landsbyerne med spredte og mindre samlede
bebyggelser, og som har en funktionel og identitetsmæssig
tilknytning til den nærliggende landsby, og derfor udgør en
del af landsbysamfundet.
Det bør som udgangspunkt være op til den enkelte kom-
munalbestyrelse at beslutte, på hvilket grundlag den strategi-
ske planlægning skal udføres. Det bør herunder som ud-
gangspunkt være op til kommunalbestyrelsen under hensyn
til de lokale forhold at beslutte, i hvilket omfang den strate-
giske planlægning skal udføres på grundlag af henholdsvis
konkrete vurderinger eller mere generelle analyser af rele-
vante kriterier. Med forbehold for regler udstedt i medfør af
den foreslåede § 5 c, stk. 3, er det således op til kommunal-
bestyrelsen at tage stilling til, i hvilket omfang den strategi-
ske planlægning skal baseres på henholdsvis konkrete analy-
ser af de enkelte landsbyer og mere generelle analyser af ty-
per af landsbyer efter kriterier, som kommunen vurderer er
relevante. Herved gives kommunerne frihed i valg af både
grundlag og metode i forhold til, hvordan kommunen mest
hensigtsmæssigt kan arbejde med den strategiske planlæg-
ning for kommunens landsbyer. Kommunerne gives dermed
også mulighed for i højere grad at tilpasse metoden til de lo-
kale forhold og de metoder, der anvendes af kommunen i
forbindelse med kommuneplanlægningen i øvrigt. Kommu-
nerne kan i arbejdet med den strategiske planlægning bygge
videre på den planlægning m.v., som kommunerne hidtil
måtte have foretaget for landsbyer.
For at kunne sikre kvaliteten af den strategiske planlæg-
ning for landsbyer, herunder for at kunne tilpasse grundlaget
for den strategiske planlægning på baggrund af de løbende
erfaringer med planlægningen, vurderes det dog, at der skal
kunne fastsættes regler om det nærmere grundlag for kom-
munalbestyrelsens strategiske planlægning. Det foreslås der-
for, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om grundla-
get for den strategiske planlægning for landsbyer. Herved
bliver det også muligt på baggrund af de løbende erfaringer
med kommunernes strategiske planlægning at udbrede me-
toder og procedurer, som generelt har vist sig hensigtsmæs-
sige. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes
ved lovens ikrafttræden, men at den skal kunne tages i an-
vendelse, hvis der senere viser sig et behov for at fastsætte
regler om grundlaget for den strategiske planlægning.
Kommunalbestyrelsen vil under alle omstændigheder
skulle tilrettelægge og gennemføre den strategiske planlæg-
9
ning under hensyn til, at kommuneplanlægningen for lands-
byer skal understøtte en udvikling af levedygtige lokalsam-
fund i landsbyer, fremme en differentieret og målrettet ud-
vikling af landsbyer og angive overordnede målsætninger og
virkemidler for udviklingen af landsbyer, jf. den foreslåede
§ 5 d.
Det foreslås tillige, at der fastsættes særlige krav til rede-
gørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder en
strategisk planlægning for landsbyer. Kommunalbestyrelsen
vil med de foreslåede regler bl.a. skulle oplyse om grundla-
get for den strategiske planlægning og redegøre for, hvordan
kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling
af landsbyer.
Kommunalbestyrelsen vil skulle koordinere den strategi-
ske planlægning for landsbyer med nabokommuner, hvis
muligheder for udvikling af landsbyer også er afhængig af
udviklingen af landsbyer i disse kommuner.
2.3. Planlægning i konsekvensområder, der er belastet af
lugt, støv eller anden luftforurening
2.3.1. Gældende ret
Ved ændring af planloven i juni 2017 blev kommuneplan-
kataloget i planlovens § 11 a, stk. 1, udvidet med en bestem-
melse om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer
for beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervs-
havne, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder,
transport- og logistikvirksomheder og friholdes for anden
anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder, jf.
planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24.
Ved produktionsvirksomheder forstås virksomheder om-
fattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed
(godkendelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse om virk-
somheder, der forarbejder emner af jern, stål, eller andre
metaller (maskinværkstedsbekendtgørelsen), og virksomhe-
der anført på bilag 1 i bekendtgørelse om brugerbetaling for
godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og
lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (bruger-
betalingsbekendtgørelsen). Husdyrbrug er ikke omfattet af
begrebet produktionsvirksomheder.
Eksempler på produktionsvirksomheder er virksomheder
indenfor fødevare-, medicinal-, foder-, fiske-, metal-, plast-,
papir-, råstofudvinding- og energiindustrien samt affalds-
håndteringsvirksomheder.
Erhvervsområderne er udover produktionsvirksomheder
også forbeholdt transport- og logistikvirksomheder. Både
transport- og logistikvirksomheder vil således kunne være
beliggende i erhvervsområderne, fordi de i høj grad under-
støtter produktionsvirksomheders rammevilkår.
Idet erhvervsområderne skal friholdes for anden anvendel-
se uden tilknytning til de forbeholdte produktionsvirksom-
heder, transport- og logistikvirksomheder, omfatter er-
hvervsområderne ikke virksomheder som pizzeriaer, cafeer,
restauranter m.v., idet disse ikke er produktionsvirksomhe-
der, og i øvrigt kan indpasses i de øvrige byområder.
Erhvervsområder, der kan udpeges til produktionsvirk-
somheder, transport- og logistikvirksomheder, er forbeholdt
virksomheder med en vis miljøbelastning og f.eks. med in-
vesteringer knyttet til deres beliggenhed, og som derfor ikke
kan flyttes uden væsentlige omkostninger, eller som i kraft
af særlige geografiske forhold har en vis stedbundethed med
området. Dette kan f.eks. være containerterminaler, færge-
terminaler, bilterminaler, bulkterminaler, transport- og lo-
gistikvirksomheder m.v., der falder ind under godshavneak-
tiviteter. Ved udpegningen af arealer til produktionsvirk-
somheder, transport- og logistikvirksomheder inddrages
hensynet til adgangen til og fra den overordnede infrastruk-
tur, herunder havne, også.
Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder,
transport- og logistikvirksomheder er ikke begrænset til et
bestemt antal matrikler, men kan dække en eller flere ma-
trikler, og placeringen behøver ikke at være i et almindeligt
erhvervsområde, som ikke er forbeholdt bestemte virksom-
heder, men kan være det.
Hvis udpegningen sker i et almindeligt erhvervsområde,
som ikke er forbeholdt bestemte virksomheder, er det i nog-
le tilfælde mest hensigtsmæssigt at afgrænse udpegningen af
erhvervsområdet forbeholdt produktionsvirksomheder,
transport- og logistikvirksomheder til de dele af det almin-
delige erhvervsområde, hvor der reelt stadig er eksisterende
produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomhe-
der, som har behov for beskyttelse mod miljøkonflikter.
Samtidig med bestemmelsen om erhvervsområder forbe-
holdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirk-
somheder blev kommuneplankataloget i planlovens § 11 a,
stk. 1, udvidet med en bestemmelse om, at kommuneplanen
skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af konse-
kvensområder omkring disse erhvervsområder, jf. planlo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 25.
Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelsen afgrænse
konsekvensområder som en fast grænse på mindst 500 m
omkring de udpegede erhvervsområder for produktionsvirk-
somheder, transport- og logistikvirksomheder. Denne græn-
se svarer til den afstand, der normalt anvendes i planlægnin-
gen for særligt forurenende virksomheder (miljøklasse 7).
Kommunalbestyrelsen kan også afgrænse konsekvensom-
råder, ud fra en konkret vurdering af, hvilken forureningsbe-
lastning de pågældende virksomheder har. For eksempel kan
miljøbelastning i forhold til lugt, støv eller anden luftforure-
ning fra virksomheder med høje skorstene tale for et aflangt
konsekvensområde, i retning af der, hvor der ønskes byud-
vikling, idet røgfanen kan forurene op til 1,5-2 km fra virk-
somheden.
Derudover kan der også afgrænses konsekvensområder ud
fra virksomhedernes udviklingsbehov. For eksempel kan der
for virksomheder med stor miljøbelastning være behov for
et større konsekvensområde for at tage højde for virksomhe-
dernes drifts- og udviklingsmuligheder.
I praksis kan der tages udgangspunkt i virksomhedernes
gældende miljøvilkår som følge af miljøgodkendelser m.v.,
og på den baggrund kan der fastlægges mere præcise krav til
planlægningen, der sikrer, at grænseværdierne for støj eller
lugt, støv og anden luftforurening, kan overholdes, så plan-
10
lægningen ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for
virksomhederne efter lov om miljøbeskyttelse.
Konsekvensområder kan således have forskellige størrel-
ser, og kan være regulære eller irregulære lige såvel, som de
kan ligge på en eller flere matrikler.
Konsekvensområder skal i planlægningen opfattes som et
særligt opmærksomhedsområde, hvor produktionsvirksom-
heders, transport- og logistikvirksomheders miljøbelastning
synliggøres.
Indenfor et konsekvensområde omkring et erhvervsområ-
de forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logi-
stikvirksomheder, kan kommunalbestyrelsen i en lokalplan
udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luft-
forurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål,
og lign., hvis lokalplanen ved bestemmelser om etablering
af afskærmningsforanstaltninger, kan sikre at grænseværdier
for lugt, støv eller anden luftforurening overholdes, jf. plan-
lovens § 15 b, stk. 2. Ved grænseværdier forstås de grænse-
værdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af
Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.
Den nævnte afskærmningsforanstaltning i planlovens § 15
b, stk. 2, er mekanisk ventilation, hvor luftindtag, skal place-
res i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden
luftforurening, er overholdt, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr.
14.
Bestemmelsen om afskærmningsforanstaltninger i § 15,
stk. 2, nr. 14, gælder alene ny bebyggelse til kontorformål
og lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggel-
se til kontorformål og lign. Bestemmelsen gælder således ik-
ke boliger. Endvidere er det forudsat i bestemmelsen, at be-
stemmelsen kun omfatter hermetisk lukkede bygninger, og
således ikke andre typer bygninger, jf. bemærkningerne til §
4, nr. 27, i betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eks-
portudvalget den 18. maj 2017 om forslag til lov om æn-
dring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov
om aktindsigt i miljøoplysninger, Folketingstidende
2016-2017, B, side 13, spalte 2.
Planlovens § 15 b, stk. 2, sammenholdt med planlovens §
15, stk. 2, nr. 14, skal sikre, at personer, der opholder sig i
bygningen, ikke udsættes for lugt, støv eller anden luftfor-
urening over grænseværdierne for disse, dvs. at bygningerne
skal være hermetisk lukkede, hvad der bl.a. indebærer, at
vinduer ikke skal kunne åbnes, og at der er mekanisk venti-
lation, hvor luftindtag er placeret i en højde, hvor grænse-
værdierne er overholdt. Ved grænseværdier forstås de græn-
seværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og
af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.
For alle udendørsopholdsarealer skal grænseværdierne for
lugt, støv og anden luftforurening også være overholdt. Det-
te betyder, at der ikke kan opsættes altaner på kontorbygnin-
gen m.v. eller tagterrasser i de højder, hvor grænseværdierne
ikke er overholdt.
En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes
planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlæg-
ning for området, jf. planlovens § 16, stk. 1. Redegørelsen
til lokalplanforslag om udlægning af arealer i konsekvens-
områder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforure-
ning til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål, og lign.,
i hermetisk lukkede bygninger skal gøre rede for, hvordan
planen tager højde for produktionsvirksomhedernes drift og
udviklingsmuligheder inden for erhvervsområdet. Redegø-
relsen skal endvidere så vidt muligt være tilvejebragt i dia-
log med produktionsvirksomhederne, jf. planlovens § 16,
stk. 8.
I forhold til redegørelse og støj i transformationsområder,
er der et krav om, at oplysninger om støj skal fremgå af re-
degørelsen, jf. planloven s§ 16, stk. 9. Der findes ikke et til-
svarende krav om, at der i konsekvensområder med herme-
tisk lukkede bygninger skal fremgå oplysninger om lugt,
støv eller anden luftforurening af redegørelsen.
En lokalplan kan som udgangspunkt kun ophæves (eller
ændres) ved vedtagelse af en ny lokalplan.
En lokalplan kan fraviges ved dispensation fra bestemmel-
serne i en lokalplan efter planlovens § 19, stk. 1, og ved at
ophæve en lokalplan efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 1 eller
2.
Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensa-
tionen ikke er i strid med planens principper eller tidsbe-
grænses. Videregående afvigelser end omhandlet i planlo-
vens § 19, stk. 1, kan derimod kun ske ved tilvejebringelse
af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.
Efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 1, kan kommunalbesty-
relsen beslutte at ophæve lokalplaner for arealer, der tilbage-
føres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer, når en
planlægning for området ikke længere findes nødvendig.
Efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 2, kan kommunalbesty-
relsen beslutte at ophæve lokalplaner for byzoner og som-
merhusområder, når udviklingen inden for lokalplanens om-
råde ikke længere gør det muligt at administrere tilladelser
m.v. uden anvendelse af § 14 om forbud mod, at der retligt
eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokal-
plan og af § 19 om dispensation, idet områdets hidtidige zo-
nestatus opretholdes.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I dag kan der planlægges for hermetisk lukkede bygninger
til kontorformål og lign. i konsekvensområder omkring er-
hvervsområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luft-
forurening.
Det har imidlertid vist sig, at der blandt kommuner er et
ønske om, at kunne etablere hermetisk lukkede bygninger,
til boliger i konsekvensområder belastet af lugt, støv eller
anden luftforurening i lighed med hermetisk lukkede byg-
ninger til kontorformål og lign., for at imødekomme den sti-
gende efterspørgsel efter boliger i de større byer og for at
kunne udvikle tidligere erhvervsarealer til boligområder el-
ler blandede byområder på en hensigtsmæssig måde.
Med lovforslaget udvides muligheden for at planlægge for
hermetisk lukkede bygninger i konsekvensområder omkring
erhvervsområder, der er belastet af lugt, støv eller anden
11
luftforurening, til også at gælde hermetisk lukkede bygnin-
ger til boliger. Forslaget om hermetisk lukkede bygninger til
boliger skal understøtte, at der kan opføres flere boliger til
imødekommelse af den stigende efterspørgsel efter boliger.
Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse aktivt
at beslutte, om og i hvilket omfang, der kan etableres herme-
tisk lukkede bygninger til boliger. I forbindelse med udar-
bejdelse af lokalplaner opstiller kommunerne allerede i dag
bestemmelser om, hvordan den nye bebyggelse i området
skal udformes herunder bl.a. bebyggelsens og udendørs op-
holdsarealers omfang og udformning. I vurderingen indgår
bl.a. overvejelser om, hvordan kommunalbestyrelsen ønsker
at forme byen eller området, så den bliver god at bo, færdes
og være i.
Det foreslås, at der indføres et nyt stk. 3, nr. 1, i planlo-
vens § 15 b, således at kommunalbestyrelsen i en lokalplan i
lighed med reglerne for kontorer og lign. kan udlægge area-
ler i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller
anden luftforurening, til opførelse af ny bebyggelse til boli-
ger med undtagelse af døgninstitutioner og lign., hvis lokal-
planen med bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger
og mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en
højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftfor-
urening er overholdt, kan sikre den fremtidige anvendelse
mod en sådan forurening. Ved grænseværdier forstås de
grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger
og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.
Det foreslås samtidig, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14,
nyaffattes, således at mekanisk ventilation, hvor luftindtag
skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv
eller anden luftforurening er overholdt, kan gælde alle typer
af bygninger til boligformål og kontorformål, og lign., og
dermed også for hermetisk lukkede bygninger til boliger.
Samtidig foreslås det, at det skal være en betingelse for
ibrugtagning af bygningen.
Ved døgninstitutioner og lign. forstås boliger, hvor men-
nesker har døgnophold, som plejehjem, ældreboliger, handi-
capboliger, kostskoler m.v., hvad der hænger sammen med
den frivillighed, der skal være, ved at vælge at bo i en her-
metisk lukket bolig i et område belastet af lugt, støv eller an-
den luftforurening og ikke at kunne åbne sine vinduer.
Hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation,
hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdi-
erne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, in-
debærer, at det ikke skal være muligt at åbne vinduer i de
højder, hvor grænseværdierne er overskredet, således at luf-
ten udefra ikke kan trænge ind, f.eks. i de højder hvor røgfa-
ner fra virksomheder passerer bygningen, og at ventilations-
luften i bygningen ikke er belastet af lugt, støv og anden
luftforurening. Afskærmningsforanstaltningerne skal således
sikre, at beboere i deres boliger ikke udsættes for lugt, støv
eller anden luftforurening, selv om grænseværdierne er
overskredet udenfor, idet grænseværdierne i Miljøstyrelsens
vejledninger og Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgø-
relser har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige
effekter og gener i luften.
Lovforslaget indebærer endvidere, at der udover afskærm-
ningsforanstaltninger til sikring mod forurening indendørs,
heller ikke kan etableres udendørsarealer, som tagterrasse,
altaner m.v., i de højder eller på de arealer, hvor grænsevær-
dierne for lugt, støv eller anden luftforurening er overskre-
det.
Dette begrundet i at beboerne, der bor i ejendommen,
hverken skal udsættes for lugt, støv eller anden luftforure-
ning over grænseværdierne indenfor eller udenfor. En altan
vil medføre luftforurening indenfor, når altandøren står
åben, og der vil være luftforurenet ude på selve altanen, så-
fremt grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforure-
ning er overskredet udenfor.
Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og
etableres altaner i de højder og arealer, hvor grænseværdier-
ne for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt. En
bygning kan derfor være hermetisk lukket nogle steder og
have mulighed for oplukkelige vinduer og altaner andre ste-
der. Dette kan f.eks. være tilfældet i forhold til røgfaner fra
en virksomhed, hvor bygningen skal være hermetisk lukket i
de øverste etager, hvor røgfanen passerer, men hvor der kan
være mulighed for oplukkelige vinduer og altaner i de ne-
derste etager, såfremt grænseværdierne er overholdt i de
højder.
I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de foreslå-
ede bestemmelser vil det være bygherre, der skal afholde
udgifterne til afskærmningsforanstaltninger samt udgifter
som følge af afskærmningsforanstaltningerne, og ikke pro-
duktionsvirksomhederne. Udgifter som følge af afskærm-
ningsforanstaltningerne, kan være udgifter til opfyldelse af
brandkravene i bygningsreglementet.
Det foreslås videre i et nyt stk. 3, nr. 2 i planlovens § 15 b,
at der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen skal væ-
re adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier-
ne for lugt, støv og anden luftforurening, skal være over-
holdt, idet det er vigtigt, at der i umiddelbar nærhed etable-
res udendørs opholdsarealer, der ikke er belastet af lugt, støv
eller anden luftforurening, således at beboere i en bolig,
fortsat har adgang til at komme udenfor. Et sådant udendørs
opholdsareal kan f.eks. være et gårdmiljø eller et græsareal
tilknyttet et højhus, idet en forurening, som belaster de høje-
re etager pga. røgfaner fra produktionsvirksomheder, ikke
må belaste luften i gadeniveau. Der er ikke noget afstands-
krav i forhold til opholdsarealet, men i begrebet umiddelbar
tilknytning til ejendommen ligger, at beboere ikke skal ud
på en længere gåtur i forbindelse med adgangen til at kom-
me udenfor.
Det foreslås i et nyt stk. 4 i planlovens § 15 b, at kommu-
nalbestyrelsen på ejendomme, der er omfattet af en lokal-
plans arealudlæg til hermetisk lukkede bygninger til boliger
efter stk. 3, skal lade tinglyse, at grænseværdier for lugt,
støv eller anden luftforurening er overskredet, og at de ste-
der, hvor grænseværdierne er overskredet, ikke må isættes
vinduer, som kan åbnes, og ikke må etableres udendørs op-
holdsarealer, som tagterrasse, altaner m.v. Tinglysningen
skal tjene det formål, at de kommende beboere skal gøres
særligt opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i et
12
område belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, hvil-
ket medfører, at der ikke kan isættes vinduer, der kan åbnes
eller etableres altaner m.v. Tinglysningen tjener et informa-
tivt formål og er ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til
lokalplanen og dens indhold. Beboere, som ikke har oriente-
ret sig i lokalplanen, kan dermed få mulighed for at blive
orienteret via tinglysningen. Tinglysningen sikrer også, at
beboerne ikke på et senere tidspunkt kan etablere oplukkeli-
ge vinduer eller altaner m.v. i højder, hvor grænseværdierne
er overskredet. Idet lokalplanen i forvejen sikrer dette, er
tinglysningens primære formål imidlertid at sikre, at den en-
kelte køber er oplyst omkring lokalplanens krav om, at byg-
ningen er hermetisk lukket.
Det foreslås endvidere i et nyt stk. 5 i planlovens § 15 b,
at kommunalbestyrelsen ikke i forhold til en bestemmelse
om hermetisk lukkede bygninger i en vedtaget lokalplan om
udlagte arealer til boliger, jf. stk. 3, kan dispensere efter
planlovens § 19, stk. 1, eller vedtage en ny lokalplan, der
ophæver eksisterende bestemmelser om hermetisk lukkede
bygninger til boliger, jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat skal
bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet
tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ikke
efter § 33, stk. 1, ophæve en lokalplan med en bestemmelse
om hermetisk lukkede bygninger, jf. stk. 3, hvis arealerne
forsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren
har givet tilladelse hertil. Dette betyder i praksis, at der ikke
kan dispenseres fra, eller ændres eller ophæves i en lokal-
plans bestemmelse om hermetisk lukkede bygninger i en
vedtaget lokalplan om udlægning af arealer til boliger, uden
at erhvervsministeren har givet tilladelse.
Dette skal sikre, at der eksempelvis ikke på grund af, at en
kommunalbestyrelse oplever et stigende pres fra beboere i
form af klager over lugt, støv eller anden luftforurening eller
ønske om altaner, vil kunne give kommunalbestyrelsen an-
ledning til at dispensere fra eller at ændre eller ophæve en
bestemmelse i en lokalplan om hermetisk lukkede bygninger
til boliger, således at der pga. planlægningen kan opstå et
grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter
reglerne i lov om miljøbeskyttelse om miljøgodkendelser og
påbud. Erhvervsministeren vil ved tilladelsen tage hensyn til
produktionsvirksomhederne i området, hvis drifts- og udvik-
lingsmuligheder kan blive påvirket af beslutningen.
En ophævelse kan omvendt vise sig relevant, såfremt kon-
sekvensområdet ikke længere er belastet af lugt, støv eller
anden luftforurening, der hvor de hermetisk lukkede bygnin-
ger med boliger ligger, f.eks. fordi den forurenende virk-
somhed er ophørt med at forurene enten pga. produktions-
ændringer eller fraflytning. Hvis en virksomhed kun midler-
tidigt er ophørt med at forurene, men ved normal drift igen
vil forurene, vil der imidlertid ikke være grundlag for at dis-
pensere eller vedtage en ny lokalplan.
Det foreslås i forhold til hermetisk lukkede bygninger til
kontorformål og lign. i planlovens § 15 b, stk. 2, som konse-
kvens af, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, om mekanisk
ventilation i hermetisk lukkede bygninger til kontorformål
og lign., foreslås nyaffattet, at det fremgår af ordlyden om
bygninger til kontorformål og lign., at det drejer sig om her-
metisk lukkede bygninger, og at der indsættes et nyt nr. 15 i
planlovens § 15 b, stk. 2, om krav om hermetisk lukkede
bygninger. Det foreslåede i planlovens § 15 b, stk. 2, sam-
menholdt med planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og 15, svarer
dermed i sit indhold til gældende ret om hermetisk lukkede
bygninger til kontorformål, og lign. og medfører ingen ma-
terielle ændringer.
Det foreslås endelig, at redegørelsen for lokalplanforslag,
som omfatter hermetisk lukkede bygninger til boliger i kon-
sekvensområder og i højder, hvor lugt, støv eller anden luft-
forurening er over grænseværdierne, skal gøre rede for,
hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder,
transport- og logistikvirksomheder inden for erhvervsområ-
det. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dia-
log med produktionsvirksomheder, transport- og logi-
stikvirksomheder i erhvervsområdet.
Redegørelsen kan f.eks. være oplysninger om, hvordan
etablering af afskærmningsforanstaltninger kan sikre mod
forurening indenfor, og at grænseværdier er overholdt på de
påbudte udendørs opholdsarealer for boliger, således at det
ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhe-
derne og påbud. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en
vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksom-
hedernes drifts- og udviklingsmuligheder.
Det foreslås yderligere, at der, i lighed med redegørelsen
om oplysninger om støj i transformationsområder, i redegø-
relsen om hermetisk lukkede bygninger i konsekvensområ-
der med lugt, støv eller anden luftforurening fremgår oplys-
ninger om lugt, støv eller anden luftforurening.
Retlige spørgsmål i afgørelser om vedtagelse af lokalpla-
ner, kan påklages til Planklagenævnet af enhver med retlig
interesse i sagens udfald, erhvervsministeren og visse lands-
dækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse
af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinte-
resser inden for arealanvendelse som hovedformål.
Det fremgår af lovbemærkningerne til ændring af planlo-
ven i juni 2017, hvad der forstås ved begrebet produktions-
virksomheder, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 13, i betænk-
ning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den
18. maj 2017 om forslag til lov om ændring af lov om plan-
lægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i mil-
jøoplysninger, Folketingstidende 2016-17, B, side 9, spalte
2.
Efter dette begreb forstås produktionsvirksomheder som
virksomheder omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), bekendtgø-
relse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål,
eller andre metaller (maskinværkstedsbekendtgørelsen), og
virksomheder anført på bilag 1 i bekendtgørelse om bruger-
betaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljø-
beskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v. (brugerbetalingsbekendtgørelsen). Husdyrbrug er ikke
omfattet af begrebet produktionsvirksomheder.
Idet Miljøstyrelsen siden juni 2017, hvor ovenstående æn-
dring af planloven trådte i kraft, har udskilt og planlægger at
udskille nogle typer virksomheder fra godkendelsesbekendt-
13
gørelsen, og i stedet lade dem blive reguleret via en bran-
chebekendtgørelse, er der behov for, at begrebet produkti-
onsvirksomheder udvides til også at omfatte virksomheder
omfattet af disse branchebekendtgørelser, således at virk-
somheder, som engang har været omfattet af begrebet pro-
duktionsvirksomheder, bliver ved med at være omfattet af
begrebet.
Det foreslås derfor, at den til enhver tid gældende godken-
delsesbekendtgørelse, som fremgår af definitionen af pro-
duktionsvirksomheder, i dag erstattes med den i dag gælden-
de godkendelsesbekendtgørelse, således at der ved produkti-
onsvirksomheder forstås virksomheder omfattet af den i dag
gældende godkendelsesbekendtgørelse. På den baggrund vil
virksomheder fortsat være omfattet af definitionen produkti-
onsvirksomheder, selv om de på et senere tidspunkt måtte
blive udskilt af godkendelsesbekendtgørelsen.
Virksomheder omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav
for mellemstore fyringsanlæg foreslås endvidere at indgå i
definitionen af produktionsvirksomheder, da denne type
virksomhed er blevet udskilt af godkendelsesbekendtgørel-
sen efter ændringen af planloven i juni 2017.
For så vidt angår virksomheder omfattet af bekendtgørelse
om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, bekendtgørelse
om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål, eller
andre metaller, og virksomheder anført på bilag 1 til be-
kendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og til-
syn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v., er der i definitionen tale om
virksomheder omfattet af den til enhver tid gældende be-
kendtgørelse.
Ved produktionsvirksomheder forstås efter det foreslåede
herefter virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 1458
af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksomhed,
bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg,
som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse, bekendtgørelse
om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål, eller
andre metaller, som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse,
eller virksomheder anført på bilag 1 til bekendtgørelse om
brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om
miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v., som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse
og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Hus-
dyrbrug er ikke omfattet af begrebet produktionsvirksomhe-
der. Definitionen af produktionsvirksomheder foreslås ind-
sat som et nyt stk. 12 i planlovens § 11 a.
2.4. Afgrænsning af kilder, som udleder lugt, støv eller
anden luftforurening til produktionsvirksomheder,
transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug
2.4.1. Gældende ret
Ved ændring af planloven i juni 2017 blev der indført en
bestemmelse om, at en lokalplan kun må udlægge arealer,
der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til bo-
liger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lo-
kalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og pla-
cering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan
forurening, jf. planlovens § 15 b, stk. 1. Bestemmelsen lagde
sig tæt op af ordlyden i den eksisterende bestemmelse om
støj i planlovens § 15 a, stk. 1, som blev tilføjet planloven i
2003 (lov nr. 440 af 10. juni 2003 om ændring af lov om
planlægning)
Bestemmelsen om lugt, støv eller anden luftforurening
omfatter alle kilder, og fik således ikke den samme afgræns-
ning af kilder som i erhvervsområderne, hvor kilderne er af-
grænset til produktionsvirksomheder, transport- og logistik-
virksomheder, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24.
Ved produktionsvirksomheder forstås virksomheder om-
fattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed
(godkendelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse om virk-
somheder, der forarbejder emner af jern, stål, eller andre
metaller (maskinværkstedsbekendtgørelsen), og virksomhe-
der anført på bilag 1 i bekendtgørelse om brugerbetaling for
godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og
lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (bruger-
betalingsbekendtgørelsen). Husdyrbrug er ikke omfattet af
begrebet produktionsvirksomheder.
Planlovens § 15 b, stk. 1, sikrer, at der ikke kan opføres
boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. i om-
råder og højder, som er belastet af lugt, støv eller anden luft-
forurening over grænseværdierne. Dog med undtagelse af
hermetisk lukkede bygninger for kontorer, og lign, som kan
ligge i områder belastet med lugt, støv eller anden luftfor-
urening, jf. planlovens § 15 b, stk. 2. Ved grænseværdier
forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens
vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendt-
gørelser.
Hensigten med bestemmelsen var bl.a. at sikre, at eksi-
sterende produktionsvirksomheder ikke påføres omkostnin-
ger til afskærmningsforanstaltninger, som følge af, at der
planlægges for ændret anvendelse som bebyggelse på om-
kringliggende arealer. Dette kunne før bestemmelsens indfø-
relse f.eks. være tilfældet, hvor en virksomhed overholdt
miljøgodkendelsens grænseværdier, idet der var lang afstand
til nærmeste bebyggelse, men hvor et nyt byggeri til boliger
ved siden af virksomheden medførte, at grænseværdierne ik-
ke længere var opfyldt, og at miljøgodkendelsen derefter en-
ten skulle skærpes, eller at virksomheden skulle pålægges
afskærmningsforanstaltninger.
På baggrund af bestemmelsen vil der ikke kunne planlæg-
ges for eksempelvis boliger, så tæt på virksomheden som
anført i eksemplet ovenfor, idet boligbebyggelsens højde el-
ler placering dermed ikke sikrer, den fremtidige anvendelse
mod forurening fra virksomheden.
Bestemmelsen omfatter i lighed med bestemmelsen om
støj alle kilder, hvilket betyder, at der også eksempelvis skal
tages hensyn til byintegrerbare erhverv.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Flere kommuner har peget på, at planlovens § 15 b, stk. 1,
rammer uforholdsmæssigt bredt i forhold til det oprindelige
ønske om at sikre en øget hensyntagen til produktionsvirk-
somheder, og at bestemmelsens udformning betyder en
uhensigtsmæssig begrænsning af muligheden for at gennem-
14
føre byudviklingsprojekter med både boliger og byintegrer-
bare erhverv. Kommunerne har derfor efterspurgt, at der
sker en afgrænsning af planlovens § 15 b, stk. 1, således at
bestemmelsen bliver afgrænset fra at omfatte alle kilder med
lugt, støv eller anden luftforurening til kun f.eks. at omfatte
forurening fra produktionsvirksomheder, transport- og lo-
gistikvirksomheder, i lighed med kilderne i erhvervsområder
forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistik-
virksomheder efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24.
Eksempler på produktionsvirksomheder er virksomheder
indenfor fødevare-, medicinal-, foder-, fiske-, metal-, plast-,
papir-, råstofudvinding- og energiindustrien samt affalds-
håndteringsvirksomheder. Der findes i alt ca. 15.000 pro-
duktionsvirksomheder. Det er ikke alle produktionsvirksom-
heder, som forurener med lugt, støv eller anden luftforure-
ning.
For så vidt angår øvrige virksomheder, som kan udlede
lugt, støv eller anden luftforurening, og dermed også er om-
fattet af den nuværende formulering i planlovens § 15 b, stk.
1, kan det være mindre virksomheder, som restauranter, piz-
zeriaer, cafeer, osv. Dermed skal kommunerne tage højde
for lugt, støv og anden luftforurening også i disse tilfælde,
hvormed det er gjort sværere for kommunerne at planlægge
i umiddelbar nærhed af byintegrerbare erhverv som pizze-
riaer, restauranter, caféer, osv. Det kan derfor ikke udeluk-
kes, at kommunerne fremover kan være tilbageholdende
med at planlægge for denne type erhverv, så de fremover ik-
ke bliver en stopklods for den videre udvikling.
Det har ikke været hensigten med planlovsændringen fra
2017, at de byintegrerbare erhverv skal begrænses eller skal
begrænse et byudviklingsprojekt, men at det forsat skal være
muligt at have en blandet by med forskellige byfunktioner.
På den baggrund vurderes det, at de nuværende regler ram-
mer uforholdsmæssigt bredt.
Med lovforslaget lægges derfor op til, at afgrænse kilder-
ne i planlovens § 15 b, stk. 1, således at bestemmelsen alene
omfatter lugt, støv eller anden luftforurening fra produkti-
onsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og
husdyrbrug.
Ved produktionsvirksomheder forstås efter det foreslåede,
jf. afsnit. 2.3.2. virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr.
1458 af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksom-
hed, bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyrings-
anlæg, som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse, bekendt-
gørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern,
stål, eller andre metaller, som har hjemmel i lov om miljøbe-
skyttelse, og virksomheder anført på bilag 1 til bekendtgø-
relse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter
lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendel-
se af gødning m.v., som har hjemmel i lov om miljøbeskyt-
telse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Husdyrbrug er ikke omfattet af begrebet produktionsvirk-
somheder.
Forslaget til planlovens § 15 b, stk. 1, vil medføre, at føl-
gende virksomheder eksempelvis ikke længere vil være om-
fattet af planlovens § 15 b, stk. 1, idet de ikke er omfattet af
begrebet produktionsvirksomheder, da de ikke er omfattet af
en af de ovenstående bekendtgørelser: Autoværksteder om-
fattet af autoværkstedsbekendtgørelsen, røgerier, kødvare-
virksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herun-
der butikker) med tilberedning af madvarer på mindre end
eller lig 500 kg pr. dag, mindre røgerier på havnearealer som
har en kapacitet på mindre end 500 kg pr. dag og mindre
bryggerier f.eks. mikrobryggerier med en lav kapacitet.
Ligeledes vil restauranter, caféer og pizzeriaer heller ikke
være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, da disse heller ik-
ke er omfattet af begrebet produktionsvirksomheder, da de
ikke er omfattet af en af de ovenstående bekendtgørelser.
Derimod vil følgende virksomheder eksempelvis fortsat
være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, da de er omfattet
af begrebet produktionsvirksomheder, da de er omfattet af
en af de ovenstående bekendtgørelser: røgerier, kødvare-
virksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herun-
der butikker) med tilberedning af madvarer på mere end 500
kg pr. dag, bryggerier, mineralvandsfabrikker, maltfabrik-
ker, brødfabrikker og engrosbagerier.
Husdyrbrugene vil derudover fortsat være omfattet af
planlovens § 15 b, stk. 1, i lighed med produktionsvirksom-
heder, transport- og logistikvirksomheder. Ved husdyrbrug
forstås husdyrbrug omfattet af bekendtgørelse om godken-
delse og tilladelse m.v. af husdyrbrug, som har hjemmel i
lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., lov om
miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord eller bekendtgø-
relse om godkendelse af listevirksomhed, som har hjemmel i
lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord.
Dette betyder, at de fleste husdyrbrug er omfattet af § 15
b, stk. 1, medmindre de er meget små. Dette betyder endvi-
dere, at der ved husdyrbrug eksempelvis ikke forstås zoolo-
giske haver, dyreparker, cirkusser, forlystelsesparker, stalde
til dyrehold omfattet af lov om dyreforsøg, dyrehold på poli-
tigårde, almindelig dyrehandel og dyrehospitaler.
Ved en afgræsning af planlovens § 15 b, stk. 1, skal kom-
munerne herefter planlægge med afstand til eller tage hen-
syn til højde i forhold til produktionsvirksomheder, trans-
port- og logistikvirksomheder og husdyrbrug.
De øvrige lugtkilder, som efter afgræsningen ikke vil være
omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, bliver reguleret efter
reglerne om påbud efter lov om miljøbeskyttelse. Ved evt.
klager fra kommende naboer vil denne type virksomheder,
hvis grænseværdierne er overskredet, ligesom i dag kunne få
meddelt påbud om at nedbringe forureningen. Ved grænse-
værdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøsty-
relsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets
bekendtgørelser.
Ændringen vil medføre en delvis tilbagerulning af den æn-
dring, som blev indført i 2017 med planlovens § 15 b, stk. 1,
og er således en lempelse i planlægningen for kommunerne,
som efterspurgt af kommunerne.
15
2.5. Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på
Læsø
2.5.1. Gældende ret
Forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhusområder stam-
mer fra blandt andet standardbyplanvedtægten efter byplan-
lovene i 1925 og 1938 og blev lovfæstet i 1975, da man øn-
skede at opretholde det almindeligt gældende forbud. For-
buddet er et centralt og nødvendigt styringsmiddel i plan-
lægningen såvel på landsplan som på kommunalt niveau og
nødvendigt for opretholdelse af planlovens opdeling af lan-
det i byzone, sommerhusområder og landzone.
Planlovens forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse er
med til at modvirke tilfældig byspredning til skade for en
planmæssig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvik-
ling og til at sikre, at sommerhusområder anvendes til re-
kreative formål. Samtidig hindrer forbuddet et øget pres for
at udlægge nye sommerhusområder i de ubebyggede
kyststrækninger, som udgør en væsentlig natur- og landska-
belig værdi, jf. de almindelige bemærkninger til L 121,
2016-17 (lov nr. 668 af 8. juni 2017).
Der er følgende undtagelser fra helårsforbuddet:
• hvis man har ejet sit sommerhus i 1 år og er pensionist, jf.
planlovens § 41,
• hvis man har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbe-
boelse, da området blev udlagt som sommerhusområde
og retten ikke senere er bortfaldet, jf. planlovens § 40,
stk. 1, og
• hvis man har fået dispensation af kommunen efter planlo-
vens § 40, stk. 2.
Efter fast praksis kan der gives dispensation til:
• ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og visse andre
virksomheder, når det er nødvendigt af hensyn til virk-
somhedens drift.
• personer, der i forbindelse med erhvervelsen af ejendom-
men fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at den lov-
ligt kunne benyttes til helårsbeboelse.
• personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet
kun kan opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset, og
• andre særlige tilfælde.
Med virkning fra 1. januar 2015 indførtes en ny § 40 a i
planloven, som giver kommunerne mulighed for at give dis-
pensation til en ejers udlejning til helårsbeboelse af et som-
merhus i et sommerhusområde på de 27 små øer, der består
af Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Bir-
kholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø,
Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
Disse øer er ikke selvstændige kommuner, men er øer, der
alle modtager ø-tilskud i henhold til § 20 i lov om kommu-
naludligning og generelle tilskud til kommuner og omfattes
af lov om støtte til de små øsamfund, jf. lovbekendtgørelse
nr. 787 af 21. juni 2007, jf. bemærkningerne til lovforslaget
(Folketingstidende 1983-84, tillæg A, spalte 797 ff.)
Vedtagelsen af bestemmelsen i § 40 a i 2014 skal ses i ly-
set af, at indbyggertallet på de små øer samlet set i perioden
fra 1930 til 2010 er blevet mere end halveret, dog dækker
tallet både over fald og stigninger. Nogle øer er således i be-
skeden vækst.
Dispensationen til lejers helårsbeboelse følger sommerhu-
set indtil anvendelsesskift eller ejers ibrugtagning til egen
helårsbeboelse. I øvrigt bortfalder en dispensation ved
manglende udnyttelse efter de almindelige regler herom i
planlovens § 56, stk. 1.
Dispensationen til lejeres helårsbeboelse sigter på at med-
virke til en gunstig udvikling på småøerne. Det er kommu-
nen, som vurderer, om helårsbeboelse i det pågældende
sommerhus er ønskelig ud fra kommunale forudsætninger,
herunder kommunens ønsker til planlægningen for udviklin-
gen i området, og situationen i området. Kommunernes
praksis kan derfor være forskellig fra ø til ø.
Kommunalbestyrelsen vurderer, om sommerhuset er egnet
til helårsbeboelse i relation til størrelse, faciliteter, isole-
ringsgrad og tilstand og lignende. Det er således ikke et
krav, at huset lever op til bygningsreglementets til enhver tid
gældende isoleringskrav for helårshuse. Om sommerhuset er
helårsegnet er et retligt spørgsmål, som kan prøves ved
Planklagenævnet.
Anvendelsesskiftet af sommerhuset til helårsbeboelse er
undtaget fra bygningsreglementets krav om byggesagsbe-
handling (krav til isolering), så der vil ikke være økonomi-
ske omkostninger til yderligere isolering m.v., som ville
kunne hindre, at sommerhuset kan udlejes til helårsbeboelse.
Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regule-
ring af boligforholdene finder heller ikke anvendelse på
sommerhuse, der tillades udlejet til helårsbeboelse efter § 40
a.
Kommunalbestyrelsens afgørelse af en dispensationsan-
søgning efter § 40 a kan påklages til Planklagenævnet for så
vidt angår retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr.
3. Planklagenævnet kan f.eks. efterprøve, om en meddelt
dispensation holder sig indenfor grænserne i dispensations-
bestemmelsen.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med forslaget vil kommunalbestyrelsen for Læsø Kom-
mune få mulighed for at give dispensation til en ejers udlej-
ning til helårsbeboelse af et sommerhus på Læsø på tilsva-
rende måde, som kommunerne for de 27 småøer kan give
dispensation efter § 40 a.
Bestemmelsen i § 40 a, stk. 3, jf. stk. 1, opremser udtøm-
mende hvilke øer, der er omfattet, hvorfor det er nødvendigt
at ændre § 40 a for at lade Læsø være omfattet.
Læsø Kommune har anmodet om at blive omfattet af § 40
a, fordi kommunen mener, at der gælder særlige udfordrin-
ger for Læsø, som kan sammenlignes med de forudsætnin-
ger, som de 27 småøer, der allerede er omfattet af § 40 a,
står overfor i relation til at fastholde funktioner, der kan
fastholde og tiltrække fastboende.
16
En ændring af § 40 a til også at omfatte Læsø vil give
kommunen flere muligheder for at tiltrække fastboende,
hvilket vil kunne medvirke til en gunstig udvikling på øen.
I resten af landet er der - udover Læsø - syv øer, der har
mellem 200 og 4.000 indbyggere, og som ikke er omfattet af
den eksisterende § 40 a.
Fem øer (Enø, Jegindø, Rømø, Bogø og Thurø) adskiller
sig fra Læsø og de øvrige øer, som allerede er omfattet af §
40 a, ved at være land- eller brofaste. De fem øer ligger til
forskel fra Læsø i kort afstand fra et større arbejds- og ser-
vicemarked. Adgangen til dette arbejds- og servicemarked
er samtidig uden tidsmæssige begrænsninger, som tilfældet
er med afhængighed af færgeafgange. Forholdene på disse
øer tilsvarer derfor ikke forholdene for de allerede omfattede
øer og Læsø.
De to sidste øer, som ikke er omfattet af den eksisterende
§ 40 a (Fanø og Samsø), er ikke land- eller brofaste, ligesom
Læsø. Fanø har med en meget kort sejltid direkte adgang til
et stort arbejds- og servicemarked i Esbjerg, og dermed et
helt andet udviklingspotentiale end Læsø, der har en sejltid
til fastlandet på ca. 90 minutter. Både Fanø og Samsø har
samtidig et langt større indbyggertal (henholdsvis 3.401 og
3.720 i 2018) og dermed et stærkere grundlag for at opret-
holde funktioner, der understøtter fastholdelse og tiltræk-
ning af fastboende.
Læsø er dermed den mindst befolkede, ikke-brofaste ø,
der i dag ikke er omfattet af den særlige § 40 a. Læsøs be-
folkningstal er faldet fra 2.003 beboere i 2008 til 1.807 i
2018, selvom Læsø Kommune har igangsat andre tiltag for
at understøtte helårsbeboelse på øen. Dermed er udfordrin-
gerne på Læsø sammenlignelige med dem, som de 27 små-
øer har været underlagt igennem flere år.
Der ændres ikke i øvrigt i indholdet af den eksisterende §
40 a udover, at den fremadrettet også vil omfatte Læsø.
Kommunalbestyrelsen vil derfor, som i dag efter § 40 a, al-
tid skulle foretage en konkret vurdering af en ansøgning om
dispensation i forhold til kommunens ønsker til udvikling i
området, herunder kapaciteten af fritidsboliger og situatio-
nen i området.
Det foreslås dog, at kommunalbestyrelsen på Læsø højst
kan meddele ti dispensationer pr. kalenderår. Behandlingen
af indkomne ansøgninger foreslås at foregå efter først til
mølle-princippet.
2.6. Opfølgning på anbefalingerne fra
Ekspropriationsudvalget
Det foreslås, at borgernes retsstilling ved ekspropriation
efter planloven forbedres ved øget gennemsigtighed om eks-
propriation efter planloven og indførelse af en fem-årig frist
for lokalplaner som ekspropriationsgrundlag.
De foreslåede ændringer bygger på Ekspropriationsudval-
gets anbefalinger, jf. afsnit 7 i Ekspropriationsudvalgets be-
tænkning nr. 1569, juni 2018, som erhvervsministeren kan
tiltræde med de tilpasninger, der fremgår af bemærkninger-
ne nedenfor.
2.6.1. Krav til ekspropriation i medfør af planlovens § 47,
stk. 1
2.6.1.1. Gældende ret
For alle ekspropriationer gælder det, at grundlovens § 73
skal overholdes. Det følger heraf, at ingen kan tilpligtes at
afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Dette
kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Ejendomsretten er endvidere beskyttet efter den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention (EMRK), 1. tillægspro-
tokol, artikel 1, hvorefter enhver fysisk eller juridisk person
har ret til respekt for sin ejendom, således at ingen må berø-
ves sin ejendom, hvis det ikke er i samfundets interesse og i
overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov
og følger af folkerettens almindelige principper.
Kommunernes adgang til at ekspropriere til realisering af
en lokalplan findes i den nugældende planlovs § 47, stk. 1,
og forudsætningen for at kunne ekspropriere er ifølge denne
bestemmelse, at der foreligger en vedtaget og offentligt be-
kendtgjort lokalplan (eller byplanvedtægt) på det tidspunkt,
hvor der træffes beslutning om ekspropriation.
Ekspropriation kan kun ske inden for det område, som
omfattes af lokalplanen (eller byplanvedtægten). Skal area-
ler uden for lokalplanens område eksproprieres for at reali-
sere indholdet af lokalplanen, for eksempel til at sikre ad-
gangsvej eller midlertidig ekspropriation til brug for ar-
bejdsarealer, må der tilvejebringes en ny lokalplan.
En lokalplan tilsidesætter ikke krav om tilladelser m.v. ef-
ter anden lovgivning. Kravet om lovlighed indebærer derfor,
at nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af
ekspropriationsformålet skal være meddelt i fornødent om-
fang på ekspropriationstidspunktet.
Lokalplanen (eller byplanvedtægten) må endvidere inde-
holde præcise og detaljerede bestemmelser om det projekt,
der ønskes gennemført. Der kan derfor ikke eksproprieres på
grundlag af en rammelokalplan, dvs. en lokalplan, som ikke
indeholder ”nærmere regler”, jf. planlovens § 13, stk. 5.
Det forhold, at der foreligger en vedtaget lokalplan, er ik-
ke i sig selv tilstrækkeligt for at kunne ekspropriere. Ekspro-
priationen skal ifølge planlovens § 47, stk. 1, også være af
”væsentlig betydning” for virkeliggørelse af lokalplanen, jf.
herved kravet om, at ekspropriation skal være nødvendig til
realisering af formålet, som kan udledes af grundlovens §
73, hvorefter ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden
hvor almenvellet kræver det. I tæt sammenhæng med grund-
lovens nødvendighedskrav må ekspropriation endvidere ske
under hensyn til den almindelige forvaltningsretlige grund-
sætning om proportionalitet, hvorefter tvangsmæssige ind-
greb ikke må gå videre, end opnåelse af formålet kræver.
Det følger heraf, at ekspropriation skal være nødvendig og
tidsmæssig aktuel for realisering af ekspropriationsformålet,
ligesom indgrebet og betydningen heraf for den ejer af ejen-
dom, som vil skulle eksproprieres, skal stå i et rimeligt for-
hold til de almene samfundsinteresser, som forfølges med
ekspropriationen. Selv om planlovens ekspropriationshjem-
mel efter ordlyden er ganske vidtgående, viser praksis fra
17
såvel klagenævn som domstolene, at der foretages en indgå-
ende prøvelse af såvel nødvendighed som rimelighed.
Hjemlen til ekspropriation i planlovens § 47, stk. 1, er ik-
ke begrænset til offentlige formål. En sådan begrænsning
kan heller ikke udledes af grundlovens krav om, at ekspro-
priation kun kan ske, når almenvellet kræver det. Ekspropri-
ation til fordel for en privat aktør er således ifølge retsprak-
sis ikke udelukket, hvis ekspropriationen i øvrigt tjener al-
mene samfundsinteresser. Når kommunalbestyrelsen vedta-
ger en lokalplan, skal det ske ud fra saglige og planlæg-
ningsmæssige interesser, hvilket derfor som udgangspunkt
vil være udtryk for almene samfundsinteresser. Imidlertid
kan dette forhold ikke i sig selv sidestilles med, at det er
nødvendigt at ekspropriere til lokalplanens virkeliggørelse. I
retspraksis er det således også fastslået, at der gælder et
skærpet nødvendighedskrav, hvis ekspropriation skal ske til
fordel for private.
Det følger endvidere af betingelsen om, at ekspropriation
skal være nødvendig, at ekspropriationens formål ikke må
kunne opnås med mindre indgribende midler. Det indebærer
for det første, at ekspropriationen ikke må omfatte et større
areal end nødvendigt.
Hvis lodsejeren for det andet tilkendegiver selv at ville re-
alisere lokalplanen - eksempelvis en boligudstykning - vil
ekspropriation heller ikke være nødvendig. Hjemlen til at
ekspropriere angår virkeliggørelse af en lokalplan, men det
er i relation hertil ikke afgørende, at det er kommunen, som
skal forestå denne virkeliggørelse. Vil og kan ejeren, eller
nogen, ejeren har indgået aftale med, selv forestå virkeliggø-
relsen, kan der ikke eksproprieres.
Det er endvidere en betingelse, at ekspropriationen skal
være tidsmæssig aktuel. Der skal være et aktuelt behov for
realisering af de foranstaltninger, som lokalplanen giver de
planmæssige rammer for. Også i relation hertil må kommu-
nalbestyrelsen kunne redegøre for, hvilke vurderinger der
ligger til grund for beslutningen.
Selv om ekspropriationen kan anses for nødvendig og
tidsmæssig aktuel, følger det endelig af praksis, at ekspro-
priation alligevel kan blive tilsidesat, hvis ekspropriationen
ikke står i et rimeligt forhold til den almene interesse, som
forfølges med formålet. Der skal således foretages en nær-
mere afvejning mellem de almene interesser, som forfølges
med ekspropriationen, herunder tyngden af disse, i forhold
til indgrebets betydning for ejeren af den ejendom, der vil
skulle eksproprieres. Kravet om rimelighed og forholds-
mæssighed må således vurderes konkret med hensyn til ind-
grebets karakter og betydning for de involverede.
I afsnit 2.6.1.1.1.-2.6.1.1.6. nedenfor uddybes betingelser-
ne for ekspropriation i medfør af planloven på baggrund af
Ekspropriationsudvalgets betænkning om ekspropriation (nr.
1569, juni 2018). I afsnit 2.6.1.1.7. redegøres for kommu-
nernes anvendelse af planlovens § 47, stk. 1, i perioden
2010-17.
2.6.1.1.1. Nærmere om kravet om, at der skal foreligge en
vedtaget og offentliggjort lokalplan (eller byplanvedtægt)
Indtil 2009 gav planlovens § 47, stk. 1, også kommunerne
hjemmel til at ekspropriere til byudvikling på grundlag af
kommuneplanen, hvis ekspropriationen ville være af væ-
sentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvik-
ling i overensstemmelse med kommuneplanen. Denne hjem-
mel blev ophævet ved lov nr. 512 af 12. juni 2009 om æn-
dring af planloven.
Efter ændringen af planlovens § 47 i 2009 kan ekspropria-
tion efter planloven først ske, når der er fastlagt en detaljeret
planlægning i en lokalplan, og denne er vedtaget af kommu-
nalbestyrelsen. Der kan således ikke eksproprieres på grund-
lag af et forslag til lokalplan. Kommunen kan fortsat ekspro-
priere lokalplanlagte arealer udlagt til boliger eller erhverv
(byudvikling). Ekspropriation vil dog i sådanne tilfælde væ-
re udelukket, hvis lodsejeren – uanset om det er landmanden
eller en entreprenør – selv ønsker at virkeliggøre lokalpla-
nen. Det forudsætter dog, at der er tale om et ekspropriati-
onsformål, som det er muligt at realisere for ejeren, hvilket
normalt ikke vil være tilfældet for ekspropriation til fordel
for et offentligt formål. Det forudsættes endvidere, at ejerens
ønske om selv at ville realisere lokalplanen er seriøst og rea-
listisk, herunder i tidsmæssig henseende.
Da ekspropriationsgrundlaget i medfør af § 47 er en lokal-
plan, er det også lokalplanen, som danner rammerne for til
hvilke formål, der kan eksproprieres. Har lokalplanbestem-
melser, som ekspropriation sker til virkeliggørelse af, ikke
hjemmel i lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2, er
ekspropriation således ikke muligt. Ekspropriationshjemlen i
planlovens § 47 er ganske bred, når der henses til rækkevid-
den af det, der kan reguleres i en lokalplan, jf. lokalplanka-
taloget i planlovens § 15, stk. 2, samt formålsbestemmelsen
i lovens § 1. Herved adskiller planlovens § 47 sig også fra
andre kommunale ekspropriationshjemler, hvor ekspropria-
tion typisk er begrænset til de særlige anlæg, som er regule-
ret af den pågældende lov, eksempelvis ekspropriation til
vejformål efter vejlovens § 96, ekspropriation til spilde-
vandsanlæg m.v. efter miljøbeskyttelseslovens § 58 og eks-
propriation til kollektive varmeforsyningsanlæg m.v. efter
varmeforsyningslovens § 16.
Bredden af anvendelsesområdet for planlovens § 47 æn-
drer imidlertid ikke på, at de almindelige ekspropriationsret-
lige betingelser skal være opfyldt. Dette illustreres også af
klagenævns- og retspraksis, jf. nærmere nedenfor i afsnit
2.6.1.1.2-2.6.1.1.6.
Lokalplanen eller byplanvedtægten skal endvidere, som
nævnt oven for, indeholde præcise og detaljerede bestem-
melser om det projekt, der ønskes gennemført. Der kan der-
for ikke eksproprieres på grundlag af en rammelokalplan,
det vil sige en lokalplan, som ikke indeholder ”nærmere reg-
ler”, jf. planlovens § 13, stk. 5. Hvis det projekt, som ønskes
gennemført med ekspropriationen, ikke er reguleret i eller er
i strid med eksempelvis en ældre lokalplan, vil der heller ik-
ke være hjemmel til at ekspropriere. Det vil være nødven-
digt at tilvejebringe en ny lokalplan, som regulerer projektet
18
nærmere, og først herefter vil der kunne gennemføres eks-
propriation på grundlag heraf.
En lokalplan tilsidesætter ikke krav om tilladelser m.v. ef-
ter anden lovgivning. Kravet om lovlighed indebærer derfor,
at nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af
ekspropriationsformålet skal være meddelt i fornødent om-
fang på ekspropriationstidspunktet, eksempelvis en landzo-
netilladelse eller en dispensation fra naturbeskyttelseslov-
givningen. Hermed sikres det, at der ikke gennemføres en
ekspropriation til et formål, som efterfølgende ikke lader sig
realisere som følge af manglende tilladelser i henhold til an-
den lovgivning.
Det er ifølge praksis ikke afgørende, om det er kommu-
nen, der har afgørelseskompetencen i forhold til yderligere
nødvendige tilladelser. Spørgsmål om, hvorvidt de fornødne
tilladelser foreligger, er også genstand for klagenævnets prø-
velse ved en klage over ekspropriationen.
2.6.1.1.2. Nærmere om kravet om, at ekspropriation skal ske
til fordel for almenvellet (almene samfundsinteresser)
Det følger af grundlovens § 73, at ingen kan tilpligtes at
afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Al-
menvellet er ikke nærmere defineret, men fortolkes i praksis
således, at det formål, der eksproprieres til, skal tjene al-
mene, saglige, samfundsinteresser. Det betyder også, at
spørgsmålet om, hvornår der foreligger almene samfundsin-
teresser, indeholder et politisk element, og at opfattelsen
heraf kan udvikle sig over tid.
Det følger som tidligere anført af planlovens § 15, stk. 2,
at der er ganske vide rammer for, hvad der kan planlægges
for i en lokalplan. Det er samtidig en betingelse, at der med
lokalplanen og dennes bestemmelser kun må varetages sag-
lige planlægningsmæssige hensyn. Dette spørgsmål kan prø-
ves af klageinstansen, hvorimod kommunens vurdering af
lokalplanens hensigtsmæssighed inden for disse rammer ik-
ke kan prøves/påklages.
Kommunalbestyrelsens tilvejebringelse af en lokalplan ud
fra saglige og planlægningsmæssige interesser og på grund-
lag af den forudgående borgerinddragelse, som følger af
planlovens krav om offentlighed før lokalplanens endelige
vedtagelse, vil som udgangspunkt være udtryk for varetagel-
se af almene samfundsinteresser. På denne baggrund er
spørgsmål om varetagelsen af almene samfundsinteresser
sjældent genstand for en dybere behandling i klagesager og
retssager om prøvelse af ekspropriationens lovlighed.
At en lokalplan er udtryk for, hvad kommunalbestyrelsen
anser som en hensigtsmæssig samfundsmæssig udvikling af
området, kan imidlertid ikke i sig selv sidestilles med, at det
også er nødvendigt at ekspropriere til lokalplanens virkelig-
gørelse. Om dette nødvendighedskrav er opfyldt, er således
en juridisk vurdering, som prøves af de administrative kla-
geinstanser og af domstolene.
I klagenævnets prøvelse af kommunens skønsmæssige af-
vejning af ekspropriationens nødvendighed og ”rimelighed”
i den konkrete situation kan tyngden af de bagvedliggende
almene hensyn imidlertid indgå. Det ses i klagenævnsafgø-
relser eksempelvis formuleret således: ”…. om den almene
interesse, der er knyttet til det foreliggende projekt, er så
tungtvejende, at ejerens interesse i fortsat at kunne råde over
arealet bør vige herfor”.
Domstolene kan tilsvarende fokusere på, om lovgrundla-
get og nødvendighedsbetingelsen er opfyldt, og kan som led
heri inddrage, hvor tungtvejende almene samfundsinteresser
der er tale om. Det ses eksempelvis i MAD 2011.2303 B om
Holbæk Kommunes ekspropriation af en tidsbegrænset leje-
kontrakt til virkeliggørelse af en lokalplan for centerformål
på Holbæk Havn med henblik på salg af arealet til opførelse
af en ny retsbygning.
Der var i 2002 tilvejebragt en lokalplan, som fastlagde
rammerne for udviklingen af den tidligere erhvervshavn i
Holbæk med henblik på en omfattende byomdannelse af
området til boliger og lettere erhverv, og denne planlægning
var efterfølgende gradvist realiseret blandt andet ved inddra-
gelse af kommunalt ejede havnearealer, som hidtil havde
været lejet ud til havnerelatererede virksomheder, herunder
ved tidligere ekspropriationer (f.eks. MAD 2004.406 NKN).
Det aktuelle havneareal var ikke inddraget i de første faser,
men i forbindelse med domstolsreformen fremkom der i
2006 ønske fra staten om placering af en ny retsbygning på
havneområdet, hvorefter arealet kom i spil til brug herfor.
Der blev i 2009 udarbejdet en ny lokalplan for centerformål
og boliger i forlængelse af den igangsatte byomdannelses-
proces. Denne lokalplan omfattede det pågældende areal.
Det havde ikke været muligt at opnå frivillig aftale med le-
jeren om en tidligere opsigelse af den uopsigelige lejekon-
trakt, som først udløb i 2015, hvorefter ekspropriation blev
besluttet i december 2009. Ekspropriationen blev opretholdt
af Naturklagenævnet (MAD 2010.1618 NKN), og denne af-
gørelse blev opretholdt af Retten i Holbæk (MAD
2011.2303 B). Det blev lagt til grund, at ekspropriationen
skete på grundlag af en lovlig lokalplan og ud fra saglige
hensyn. Byretten anførte i forlængelse heraf, at der ”ikke
[var] fundet grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn, om at
den almene interesse i at kunne fortsætte videreudviklingen
af havneområdet til et moderne byområde har en sådan
vægt, at [lejerens] interesser i at kunne fortsætte sin virk-
somhed på det pågældende område må vige herfor”.
Den citerede præmis udgør en del af rettens prøvelse af
nødvendigheden, men heri inddrages også en stillingtagen til
tyngden af den almene, byplanmæssige interesse bag eks-
propriationen.
2.6.1.1.3. Nærmere om spørgsmålet om ekspropriation til
fordel for private
Hjemlen til ekspropriation i planlovens § 47, stk. 1, er ik-
ke begrænset til rent offentlige formål. Det er således ikke i
sig selv afgørende, hvem der skal realisere ekspropriations-
formålet, hvilket heller ikke kan udledes af grundlovens
krav om, at ekspropriation kun kan ske, når ”almenvellet
kræver det”. Det er fast antaget i praksis, at ekspropriation
til fordel for private ikke er udelukket, hvis ekspropriationen
i øvrigt tjener almene samfundsinteresser.
Modvægten hertil er, at der ifølge praksis gælder et skær-
pet nødvendighedskrav, hvis ekspropriationen skal ske til
19
fordel for private. Dette er gennem årene fastlagt i en række
afgørelser fra Naturklagenævnet og Natur- og Miljøklagen-
ævnet, og for nylig i en afgørelse fra Planklagenævnet
(MAD 2017.161 PKN), hvor det anføres: ”Kommunalbesty-
relsens hjemmel til at ekspropriere er ikke begrænset til of-
fentlige formål, men omfatter også tilfælde, hvor ekspro-
priationen sker til fordel for private – under forudsætning af,
at der er tale om almene planlægningsmæssige interesser i
arealafståelsen. I tilfælde af ekspropriation til fordel for pri-
vate er kravene således skærpet i forhold til ekspropriation
til offentlige formål”. Illustrerende herfor er en sag om eks-
propriation til fordel for udvidelse af en konkret virksomhed
i Haastrup på Fyn, som refereres nedenfor under omtalen af
nødvendighedskravet og rimelighedsbetingelsen (MAD
2007.1628 NKN og MAD 2008.2057 B).
Et andet spørgsmål er i denne forbindelse, hvorledes be-
greberne offentligt og privat afgrænses i relation til ekspro-
priation. Dette er svært at besvare entydigt.
I sagen om virksomhedsudvidelsen på Fyn (MAD
2007.1628 NKN og MAD 2008.2057 B), mente klagenæv-
net, at ekspropriationen skete til fordel for en konkret privat
virksomhed. Tilsvarende gjaldt i MAD 2004.406 NKN om
ekspropriation af (en anden) tidsbegrænset lejekontrakt fra
Holbæk Havn, da kommunen havde overdraget arealet til en
privat investor, som skulle forestå byomdannelsen af områ-
det. Organisationsformen hos den, der eksproprieres til for-
del for, er ikke afgørende i sig selv. Ekspropriation til fordel
for en privat forening, som ønsker at etablere for eksempel
en golfbane eller en flugtskydebane (jf. MAD 2010.917 V),
anses i denne relation også at ske til fordel for en privat ak-
tør med de deraf følgende skærpede krav til nødvendighed
m.v., jf. ovenfor. Om privatejede golfbaner og nødvendig-
hedskravet kan fra praksis nævnes KFE 1993.215 NKN/
NKO. 1993.3, hvor Naturklagenævnet afviste ekspropriation
af 20 ha til fordel for anlæg af en golfbane, idet nævnet
fandt, at erhvervelsen af de 20 ha ikke var nødvendig for at
anlægge en golfbane på internationalt niveau. I KFE
1996.132 NKN accepterede Naturklagenævnet ekspropria-
tion af et areal på 1,7 ha til udvidelse af en golfbane, idet
man fandt ekspropriationen nødvendig og planlægnings-
mæssig velbegrundet. Nævnet bemærkede i den forbindelse,
at det ikke påvirkede ekspropriationens lovlighed, at det
eksproprierede areal blev overdraget til et privat selskab
med henblik på selskabets virkeliggørelse af lokalplanen.
Der har i klagenævnspraksis ikke været tvivl om, at eks-
propriation til forsyningsanlæg til vand-, varme- og spilde-
vand m.v. har været anset som et offentligt formål – uagtet
at ekspropriationen her i visse tilfælde sker til fordel for sel-
skaber organiseret under privatretlige former. Udviklingen
på forsyningsområdet betyder, at mange af sådanne anlæg i
dag etableres af selskaber, som er etableret på privatretligt
grundlag, særligt efter vedtagelsen af vandsektorloven,
hvorefter kommunale vand- og spildevandsforsyninger med
virkning fra 1. januar 2010 skulle udskilles i privatretlige
aktie- eller anpartsselskaber. De fleste vand- og spildevands-
forsyningsselskaber er fortsat fuldt ud ejet af den kommune,
som de er udskilt fra, men udviklingen går i retning af fusio-
ner på området således, at ejerkredsen bag de enkelte vand-
selskaber omfatter flere kommuner, hvorved den direkte til-
knytning til de oprindelige ejerkommuner udvandes. I taksa-
tionspraksis anses ekspropriation til forsyningsanlæg, ek-
sempelvis regnvandsbassiner og solenergianlæg, fortsat som
ekspropriation til et offentligt formål, selv om anlægget ikke
skal drives af en offentlig myndighed, men af et privatretligt
selskab. Der må herved også henses til, at sådanne selskaber
efter speciallovgivningen normalt skal drives under overhol-
delse af hvile i sig selv-princippet, det vil sige med krav om,
at de ikke uden særlig hjemmel må give overskud eller un-
derskud, og med krav om regnskabsmæssig adskillelse, dels
mellem de forskellige forsyningsgrene og dels i forhold til
”tilknyttede” aktiviteter. Det kan imidlertid ikke udelukkes,
at en øget privatisering af området på længere sigt kan ænd-
re herpå med en skærpelse af nødvendighedsvurderingen til
følge.
Der er også andre eksempler på, at aktiviteter, som traditi-
onelt anses som offentlige, drives på privat grundlag, ek-
sempelvis fri- og efterskoler. Selv om organiseringsformen
er privat, vil ekspropriation kunne ske med henblik på opnå-
else af offentlige formål. Det vil i den forbindelse formentlig
kunne indgå i vurderingen, om der er regler i speciallovgiv-
ningen, som forhindrer, at aktiviteten kan drives med profit
for øje. Det fremgår heraf, at skolen i sit virke som selvejen-
de uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og at sko-
lens midler alene må komme skolens skole- og undervis-
ningsundervisningsvirksomhed til gode, jf. § 5, stk. 2, i lov
om friskoler og private grundskoler m.v., og § 6, stk. 1, nr.
2, i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Som nævnt følger det af klagenævnspraksis, at ekspropri-
ation til fordel for private er muligt i medfør af planlovens §
47, men at prøvelsen af nødvendigheden i givet fald inten-
siveres. Ved denne prøvelse kan formålet med den privatret-
lige aktivitet indgå. Der er således næppe tvivl om, at prø-
velsen af nødvendigheden er større ved ekspropriation til
fordel for en privat virksomheds udvidelse eller en jagtfor-
enings etablering af en skydebane, end ved ekspropriation til
fordel for et forsyningsselskabs etablering af et regnvands-
bassin eller en efterskoles udvidelse, og at tyngden af de al-
mene hensyn bag projektet også indgår i denne vurdering, jf.
for eksempel MAD 2013.1236 NMK.
2.6.1.1.4. Nærmere om kravet om nødvendighed
Ud over lovlighedskravet skal det ekspropriationsretlige
nødvendighedskrav tillige være opfyldt. Dette krav kan ud-
ledes af kravet i grundlovens § 73 om, at ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, og
er i planlovens § 47, stk. 1, udtrykt ved, at ekspropriation
kun kan ske, når det vil være af ”væsentlig betydning” for
virkeliggørelse af lokalplanen. Heri ligger også, at ekspro-
priation skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprin-
cippet, hvorefter ekspropriation ikke må anvendes, hvis en
mindre indgribende foranstaltning er tilstrækkeligt, ligesom
indgrebet må ikke udstrækkes længere end nødvendigt.
Det følger heraf, at ekspropriationen skal være nødvendig
og tidsmæssig aktuel for realisering af ekspropriationsfor-
20
målet, ligesom indgrebet og betydningen heraf for lodseje-
ren skal stå i et rimeligt forhold til de almene samfundsinte-
resser, som forfølges med ekspropriationen.
Ekspropriationen må således ikke omfatte et større areal
end nødvendigt. Som følge heraf påhviler der kommunalbe-
styrelsen en pligt til at undersøge alternative løsninger og
for ejeren mindre indgribende foranstaltninger. Hvis der er
tvivl om, hvorvidt det samme formål kan opnås ved at lade
ekspropriationen omfatte et mindre areal eller en alternativ
og mindre indgribende løsning - eksempelvis et servitutpå-
læg - kan denne tvivl i sig selv føre til, at ekspropriationen
ophæves.
Overholdelse af nødvendighedskravet stiller krav til kom-
munens forudgående undersøgelser og dokumentation, lige-
som sådanne overvejelser i relevant omfang må indgå i be-
grundelsen for ekspropriationsbeslutningen. Ophæves en
ekspropriation som følge af kommunens mangelfulde under-
søgelse af behovet eller som følge af en mangelfuld begrun-
delse, er en ny ekspropriation ikke nødvendigvis udelukket,
hvis de retlige mangler afhjælpes.
Som eksempel kan nævnes MAD 2013.2145 NMK, hvor
Ringsted Kommunes ekspropriation til boldbane i en mindre
landsby blev ophævet, blandt andet som følge af manglende
befolkningsmæssigt grundlag, men efter nye oplysninger fra
kommunen genoptog nævnet sagen og stadfæstede herefter
ekspropriationen i MAD 2014.130 NMK. Tilsvarende kan
der henvises til KFE 1995.172 om en ekspropriation til eta-
blering af en støjvold, hvorved en påkrævet støjafskærmning
af en nabovirksomhed kunne muliggøres. Naturklagenævnet
ophævede ekspropriationen, da det efter det oplyste ikke
kunne udelukkes, at støjproblemet kunne være løst på virk-
somhedens egen ejendom, og da der ikke var indhentet til-
strækkelige oplysninger om hverken effekt eller omkostnin-
ger ved sådanne alternativer uden ekspropriation. Afgørel-
sen kan læses som udtryk for manglende overholdelse af of-
ficialprincippet og ville set i det lys ikke være til hinder for
gennemførelse af en ny ekspropriation, hvis tilstrækkelige
undersøgelser viste, at der ikke forelå realistiske alternati-
ver. Se også U 2010.2049 V, der er refereret nedenfor.
Spørgsmålet om nødvendigheden af ekspropriationens
omfang er ikke det samme som nødvendigheden af placerin-
gen af det anlæg eller den foranstaltning, der eksproprieres
til. Selv om placeringen er fastlagt i den forudgående lokal-
plan, kan dette spørgsmål i nogle tilfælde være genstand for
prøvelse af klagenævnet.
I MAD 2008.221 NKN ophævede et flertal i Naturkla-
genævnet således Allerød Kommunes ekspropriation af en
lokalplanlagt vejadgang til et nyt boligområde, da det ikke i
tilstrækkeligt omfang var dokumenteret, at der ikke fandtes
andre mindre indgribende muligheder for etablering af vej-
adgangen. At den lokalplanlagte vejadgang efter kommu-
nens opfattelse i planmæssig henseende var den mest hen-
sigtsmæssige, kunne ikke i sig selv begrunde ekspropriation.
I MAD 2013.1169 NMK vedrørende ekspropriation af area-
ler til udendørs idrætsformål og pladskrævende arrangemen-
ter ved Dyrskuepladsen i Roskilde havde kommunen afvist
lodsejerens forslag til fire alternative placeringsmuligheder.
Natur- og Miljøklagenævnet forholdt sig til indsigelsen, men
fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering
af, at der ikke var alternative placeringsmuligheder, hvilket
blev tiltrådt af såvel byretten som landsretten, jf. Retten i
Roskildes dom af 11. november 2016, der med henvisning
til grundene i dommen er stadfæstet af Østre Landsret (Østre
Landsrets dom af 22. november 2017, 8. afd. nr.
B-2748-16). I andre tilfælde er placeringen dog givet af om-
stændighederne og vil ikke være et tema af reel betydning,
jf. for eksempel NKM 32-00019 m.fl. af 12. marts 2014
vedrørende psykiatrisk afdeling til Vejle Sygehus, hvor det
var afgørende, at den nye psykiatriske afdeling blev placeret
i nærhed til det eksisterende sygehus og dettes somatiske af-
delinger.
Hvis en frivillig aftale om salg eller afståelse af andre ret-
tigheder kan indgås, er ekspropriation ikke nødvendig. Det
skal derfor i dialog med ejeren afklares, inden ekspropria-
tion iværksættes, om der kan indgås en sådan aftale. Der
gælder ikke nogen pligt for kommunen til i denne dialog at
strække sig langt for herved at opnå en frivillig aftale og
dermed undgå ekspropriation, hverken i relation til indgre-
bets omfang (forudsat at omfanget er nødvendigt) eller er-
statningens størrelse, jf. herved for eksempel den føromtalte
dom vedrørende ekspropriation af arealer til udendørs
idrætsformål og pladskrævende arrangementer ved Dyrskue-
pladsen i Roskilde.
Hjemlen til at ekspropriere skal angå virkeliggørelse af en
lokalplan, men det er i relation hertil ikke afgørende, at det
er kommunen, som skal forestå denne virkeliggørelse. Vil
og kan ejeren, eller nogen, ejeren har indgået aftale med,
selv forestå virkeliggørelsen, kan der ikke eksproprieres.
Hvis lodsejeren således tilkendegiver selv at ville realisere
lokalplanen - eksempelvis en boligudstykning - vil dette
skulle undersøges nærmere, inden ekspropriation eventuelt
iværksættes. Det forudsætter dog, at der er tale om et eks-
propriationsformål, som det er muligt for ejeren selv at reali-
sere. Ejeren vil for eksempel normalt ikke kunne forestå rea-
liseringen af en lokalplan til offentlige formål. Se for eksem-
pel U 2012.1576 V om Aarhus Kommunes ekspropriation af
større arealer til brug for udvidelse af Skejby Sygehus (kom-
muneplanekspropriation), hvor Naturklagenævnet afviste et
synspunkt fra ejeren om selvrealisering af sygehusrelatereret
funktioner. Nævnet henviste, til, at der var tale om mindre
service- og parkeringsfaciliteter, der skulle etableres som en
integreret del af hospitalsprojektet, og som i øvrigt var tænkt
placeret uden for den pågældende lodsejers areal. Det blev
tiltrådt af landsretten med bemærkning om, at det var uan-
gribeligt, at regionen havde besluttet, at projektet skulle gen-
nemføres uden privat medvirken.
2.6.1.1.5. Nærmere om kravet om tidsmæssig aktualitet
Det er endvidere en betingelse, at ekspropriationen skal
være tidsmæssig aktuel (aktualitetskravet). Der skal være et
aktuelt behov for realisering af de foranstaltninger, som lo-
kalplanen giver de planmæssige rammer for. Også i relation
hertil må kommunalbestyrelsen kunne redegøre for, hvilke
vurderinger der ligger til grund for beslutningen. I kla-
genævnspraksis tillægges det i denne forbindelse afgørende
21
betydning, om kommunalbestyrelsen i budgettet har afsat
midler til gennemførelsen af projektet. Hvis ikke der forelig-
ger konkrete planer og behov for projektets realisering, og
hvis ikke der er afsat midler hertil, vil ekspropriationen som
udgangspunkt blive ophævet. Hvis ekspropriationen sker til
fordel for andre end kommunen, må kommunen ligeledes
sikre, at det er realistisk, at ekspropriationsformålet kan og
vil blive realiseret.
Dette illustreres af Vestre Landsrets dom i U 2010.2049 V
og tillige af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i MAD
2012.1788 NMK.
I U 2010.2049 V ophævede Vestre Landsret – i modsæt-
ning til Naturklagenævnet og byretten - en ekspropriation,
der var foretaget med henblik på etablering af en flugtskyde-
bane til brug for en jagtforening. Naturklagenævnet havde i
sin afgørelse lagt til grund, at anvendelsen ønskedes realise-
ret hurtigst muligt, samt at kommunen havde fremsat et for-
ligstilbud om erstatning for det eksproprierede areal til lod-
sejeren. Landsretten anførte, at der ikke hermed var sket no-
gen afklaring af, hvilke øvrige udgifter etableringen af an-
lægget ville medføre, eller hvorledes sådanne udgifter kunne
finansieres. Det fandtes herefter ikke bevist, at der var truf-
fet de nødvendige økonomiske dispositioner med henblik på
at virkeliggøre projektet, og ekspropriation blev ophævet.
Landsretten henviste i øvrigt ligeledes til, at kommunens op-
lysninger om det konkrete behov for etablering af en flugt-
skydebane i området – hvilke oplysninger lå til grund for
nævnets afgørelse - var af ældre dato fra før lokalplanens
vedtagelse.
I MAD 2012.1788 NMK førte manglende dokumentation
for et konkret behov også til ophævelse af Favrskov Kom-
munes ekspropriation af et areal på 5.400 m2 til virkeliggø-
relse af en lokalplan for et bycenter i en mindre by. Ekspro-
priationen var igangsat på foranledning af en ejer af en eksi-
sterende butiksejendom i området, som ønskede en udvidel-
se af centret. Efter forgæves forhandlinger med ejeren af
arealet eksproprierede kommunen. Det fremgik, at kommu-
nen flere gange over for butiksejeren havde anmodet om en
uddybning og konkretisering af behovet for udvidelsen af
centret, og at disse forespørgsler var besvaret forholdsvis
overordnet. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede ekspro-
priationen med henvisning til, ”at de oplyste planer for an-
vendelsen af det eksproprierede areal har en sådan generel
og upræcis karakter, at der ikke hermed foreligger et til-
strækkeligt konkret behov for opførelse af nyt byggeri, udvi-
delse af eksisterende virksomhed el.lign., at denne interesse
har en sådan væsentlig karakter, at ejerens interesse i forsat
at kunne anvende og have rådighed over det aktuelle areal
bør vige herfor”. Selv om kommunen havde oplyst, at area-
let efterfølgende ville blive udbudt på sædvanlige kommu-
nale salgsvilkår, må afgørelsen også ses som et eksempel på
den ovenfor omtalte skærpede nødvendighedsvurdering ved
ekspropriation til fordel for private aktører.
2.6.1.1.6. Nærmere om kravet om rimelighed/
forholdsmæssighed
Selv om ekspropriationen kan anses for nødvendig og
tidsmæssig aktuel, følger det af praksis, at ekspropriation al-
ligevel kan blive tilsidesat, hvis ekspropriationen ikke står i
et rimeligt forhold til den almene samfundsinteresse, som
forfølges med formålet (kravet om rimelighed/forholdsmæs-
sighed). Spørgsmålet er også omtalt ovenfor i afsnit
2.6.1.1.2 og 2.6.1.1.3 om almenvellet og ekspropriation til
fordel for private og angår nærmere afvejningen mellem de
almene samfundsinteresser, som forfølges med ekspropriati-
onen, herunder tyngden af disse, i forhold til indgrebets be-
tydning for ejeren. Kravet om rimelighed og forholdsmæs-
sighed må således vurderes konkret med hensyn til indgre-
bets karakter og betydning for de involverede.
Som eksempel herpå kan henvises til den ovenfor nævnte
sag i MAD 2007.1628 NKN, hvor en ekspropriation af et
landbrugsareal til fordel for en privat virksomheds udvidel-
sesmuligheder blev ophævet. Sagen angik en lokalplan fra
1996, der havde til formål at sikre udvidelsesmuligheder for
to virksomheder i den mindre by Håstrup på Fyn. I 2006
gennemførte kommunen ekspropriation af ca. 1,1 ha land-
brugsjord på grundlag af lokalplanen. Ekspropriationen ske-
te til fordel for en tilstødende privat virksomhed, som igen-
nem flere år havde forsøgt at udvide sine aktiviteter, hvilket
ikke havde været muligt, da lodsejeren fortsat ønskede at an-
vende arealet landbrugsmæssigt og derfor ikke ønskede at
sælge. Nævnet lagde til grund, at ekspropriationen var lovlig
og tidsmæssig aktuel, samt at ekspropriationen var af væ-
sentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse. Nødven-
dighedskravet var derfor retligt set opfyldt. Naturklagenæv-
net tilføjede imidlertid herefter: ”Udover at efterprøve det
retlige grundlag for ekspropriationen kan Naturklagenævnet
ifølge planlovens § 58, stk. 1, nr. 2, også prøve det kommu-
nale skøn, dvs. om ekspropriationen er rimelig i den konkre-
te situation. Selv om kommunalbestyrelsen har vedtaget en
lokalplan med det formål at sikre virksomhederne udvidel-
sesmuligheder, er det ikke dermed givet, at disse muligheder
skal realiseres ved et tvangsmæssigt indgreb”. Et flertal i
nævnet fandt herefter ikke, at virksomhedens interesser i at
udvide det pågældende sted var så væsentlige, at lodsejerens
interesser i fortsat at kunne anvende arealet til landbrugspro-
duktion burde vige herfor. Afgørelsen blev stadfæstet af by-
retten, jf. MAD 2008.2057 B.
Selvom ekspropriationsformålet i ovenstående sag var
lovligt og nødvendighedsbetingelsen opfyldt, blev ekspro-
priationen således ophævet ud fra en afvejning af hensynene
til den private virksomheds interesser i udvidelse i forhold
til ejerens interesser i at fortsætte den eksisterende drift. Det
er ikke sikkert, at denne afvejning var faldet ud på samme
måde, hvis ekspropriationen var sket til virkeliggørelse af et
rent offentligt formål, eksempelvis udvidelse af en skole el-
ler etablering af arealer til boldbaner.
Selv om planlovens ekspropriationshjemmel efter ordly-
den er ganske vidtgående, viser hidtidig nævnspraksis og
retspraksis således, at der foretages en indgående prøvelse af
såvel ekspropriationens nødvendighed som rimelighed.
22
2.6.1.1.7. Kommunernes anvendelse af planlovens § 47, stk.
1
Som led i Ekspropriationsudvalgets arbejde er der medio
2017 udsendt en spørgeskemaundersøgelse til samtlige kom-
muner om kommunernes anvendelse af ekspropriations-
hjemlen i planlovens § 47, stk. 1, i perioden 2010-2017. 87
af landets 98 kommuner har besvaret undersøgelsen, der er
sammenfattet i afsnit 5.1 og 5.2 i Ekspropriationsudvalgets
betænkning (betænkning nr. 1569, juni 2018).
Af de 87 kommuner, der har besvaret undersøgelsen, har
26 kommuner eksproprieret i medfør af planlovens § 47, stk.
1, i den nævnte periode. De 26 kommuner har samlet oplyst,
at de i perioden 2010-2017 har foretaget 146 ekspropriatio-
ner med hjemmel i planlovens § 47, stk. 1.
Af disse 146 ekspropriationer har kommunerne oplyst, at
der i 79 af tilfældene (55 %) har været eksproprieret med det
formål at opføre hospitaler og sygehuse, mens der i 33 af til-
fældene (23 %) er eksproprieret til fordel for boliger og byg-
geri og i ti tilfælde (7 %) for at kunne gennemføre byforny-
else. Ud af de resterende 24 ekspropriationer i medfør af
planlovens § 47, stk. 1, i perioden er der eksproprieret til
fordel for forskellige formål så som et plejecenter, et muse-
um, idrætsanlæg, energiforsyning og et erhvervsområ-
de. I 1 % procent af tilfældene angives formålet at være en
virksomhed.
Kommunerne har endvidere oplyst, at i alt 95 % af tilfæl-
dene vedrører ekspropriation til fordel for en offentlig myn-
dighed eller almennyttig selvejende institution, P mens
der i 1 % af tilfældene har været eksproprieret til fordel for
en forsyningsvirksomhed. Ekspropriation til fordel for pri-
vate aktører udgør i alt seks tilfælde og dermed de resteren-
de 4 % af samtlige besvarelser. De seks sager, hvor der er
eksproprieret til fordel for en privat aktør, omfatter ekspro-
priationer til fordel for en boligforening og en skole i et of-
fentligt-privat partnerskab, hvor formålene var henholdsvis
alment boligbyggeri og en udvidelse af skolen. De resteren-
de fire sager omhandler ekspropriationer til fordel for virk-
somheder, hvor formålene i to tilfælde var boligbyggeri, i en
tredje etablering af en vejadgang og den fjerde en sag om
udvidelse af en eksisterende virksomhed.
2.6.1.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har i sin betænkning (betænkning nr. 1569, juni
2018) overvejet, hvilken betydning lovhjemlen for kommu-
nal ekspropriation i planloven, dvs. planlovens § 47, har for
borgernes retssikkerhed. Udvalget har i den forbindelse haft
fokus på, om borgerne kan stilles bedre og opnå en øget
retssikkerhed ved en ændring af planlovens § 47.
Med afsæt i udvalgets kommissorium har udvalget særligt
undersøgt, om kommunernes adgang til at foretage ekspro-
priation efter planloven bør begrænses. Udvalget har herun-
der undersøgt, om kommunernes adgang til at ekspropriere
kan målrettes nærmere bestemte formål, og om kommuner-
ne kan gøre yderligere for at informere eller inddrage berør-
te borgere med at håndhæve deres rettigheder, særligt de
borgere, hvis ejendom, kommunen ønsker at ekspropriere.
Udvalget har taget udgangspunkt i, at beskyttelsen af den
private ejendomsret i grundloven og Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention er en grundlæggende frihedsret-
tighed i Danmark. Ekspropriation af privat ejendom eller
private rettigheder over fast ejendom er meget indgribende
for den borger, som får sin ejendom eksproprieret. Det gæl-
der uanset, om ekspropriation sker til fordel for en offentlig
eller en privat aktør. Det kan dog opleves særligt indgriben-
de for den enkelte borger, hvis der eksproprieres til fordel
for en privat aktør. Indførelse af begrænsninger i kommu-
nernes adgang til at ekspropriere til private aktører kan der-
for potentielt medvirke til, at borgerne oplever, at retssikker-
heden styrkes.
Udvalget konstaterer samtidig, at det følger af grundlo-
vens § 73, at ekspropriation kun kan gennemføres, hvis det
er nødvendigt af hensyn til almenvellet (almene samfundsin-
teresser), samt at artikel 1 i den 1. tillægsprotokol til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention endvidere sæt-
ter grænser for ekspropriationens formål, der skal være i
overensstemmelse med almenhedens interesser, jf. omtalen
heraf i afsnittet om gældende ret i 2.6.1.1.2. ovenfor.
Udvalget konstaterer, at det således allerede i gældende
ret er ulovligt at ekspropriere til rent private formål – dvs.
formål, der ikke tjener almenvellet (almene samfundsinte-
resser). Det fremgår af retspraksis, at ekspropriation kan ske
såvel til fordel for offentlige som private aktører, men at der
eksisterer et skærpet nødvendighedskrav, hvis ekspropriatio-
nen sker til fordel for private aktører.
Udvalget har samtidig fundet det vigtigt at understrege, at
det i praksis er yderst vanskeligt – og ofte umuligt - at fore-
tage en klar sondring mellem offentlige og private formål.
Det skal herved bemærkes, at ekspropriation til fordel for
private virksomheder ikke er ensbetydende med, at ekspro-
priationen udelukkende sker til et privat formål. Formålet
med ekspropriationen vil fortsat være hensyn til almene
samfundsinteresser (almenvellet), selvom ekspropriationen
sker til fordel for en privat aktør.
Udvalget vurderer, at kommunernes hjemmel til efter
planlovens § 47 at ekspropriere til virkeliggørelse af en lo-
kalplan ikke udgør et retssikkerhedsmæssigt problem. Ud-
valgets vurdering heraf bygger navnlig på, at det i kla-
genævns- og retspraksis er slået fast, at der eksisterer et
skærpet nødvendighedskrav til ekspropriation til fordel for
private aktører, og at kommunerne kun i begrænset omfang
eksproprierer til fordel for private aktører til realisering af
lokalplaner.
Udvalget vurderer samtidig, at der er behov for at tydelig-
gøre gældende ret for at undgå misforståelser om, i hvilket
omfang kommunerne har adgang til at ekspropriere. Den
mest hensigtsmæssige løsning vil være, at det indskrives
(kodificeres) i planlovens § 47, at der kun må eksproprieres
til fordel for almene samfundsinteresser (almenvellet).
Som der er redegjort for i afsnittet om gældende ret oven-
for, følger det af grundlovens § 73, at ingen kan tilpligtes at
afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Al-
menvellet er ikke nærmere defineret, men fortolkes i praksis
23
således, at det formål, der eksproprieres til, skal tjene al-
mene samfundsinteresser.
Udvalget mener på den baggrund, at en tilføjelse i planlo-
vens § 47 af betingelsen om, at ekspropriation skal ske til
fordel for almene samfundsinteresser (almenvellet), vil ud-
gøre en hensigtsmæssig pædagogisk kodificering af gælden-
de ret.
Udvalget vurderer således, at der - i stedet for at begrænse
ekspropriationsadgangen for at beskytte borgeren bedre - er
behov for at skabe klarhed over og åbenhed omkring, hvad
planlovens ekspropriationshjemmel indebærer for at undgå
misforståelser om, i hvilket omfang kommunerne har ad-
gang til at ekspropriere til fordel for private aktører.
Udvalget vurderer derfor, at en kodificering af gældende
ret i planlovens § 47 af, at ekspropriation kun må foretages
til fordel for almene samfundsinteresser (almenvellet), sam-
men med en skriftlig vejledning til kommunerne bl.a. om
betingelserne for at kunne ekspropriere efter planloven, i hø-
jere grad vil kunne stille borgerne bedre og forebygge mis-
forståelser om ekspropriationsadgangen.
Det vil ifølge udvalgets opfattelse gøre det mere tydeligt
for den borger, hvis ejendom kan eksproprieres i medfør af
en lokalplan, at kommunerne kun kan gennemføre ekspro-
priationer, når det er nødvendigt til realisering af en almen
samfundsinteresse (almenvellet), således at det forhold, at
der foreligger en gyldigt vedtaget lokalplan, ikke i sig selv
er ensbetydende med, at ekspropriation kan ske. For øvrige
borgere og virksomheder bliver retstilstanden på samme må-
de mere tydelig.
Udvalget bemærker, at for kommunerne indebærer en så-
dan kodificering af planlovens § 47 ikke en begrænsning, da
der fortsat kan eksproprieres i de tilfælde, hvor der efter de
gældende regler lovligt kan eksproprieres, men det tydelig-
gøres i selve ordlyden af planlovens § 47, at kommunerne
forud for opstart af en ekspropriation til virkeliggørelse af
en lokalplan skal forholde sig til, hvorvidt der foreligger den
fornødne almene samfundsinteresse til at gennemføre eks-
propriationen.
Som følge af den forholdsvis brede ekspropriationshjem-
mel i planlovens § 47, hvorefter ekspropriation efter ordly-
den af bestemmelsen kan ske, hvis det er nødvendigt for vir-
keliggørelse af en lokalplan, kan der endvidere efter udval-
gets vurdering være behov for en informativ kodificering af,
at ekspropriation altid skal ske under iagttagelse af grundlo-
vens § 73, hvorefter ekspropriation alene kan ske, når al-
menvellet kræver det.
Udvalget vurderer på den baggrund, at en lovændring,
hvorved det indskrives i planlovens § 47, at ekspropriation
kun må gennemføres til fordel for almene samfundsinteres-
ser, kan tjene til at tydeliggøre retstilstanden ved ekspropria-
tion efter planloven.
Det er udvalgets opfattelse, at en sådan ændring af planlo-
vens § 47 i givet fald bør udformes, så den ikke indskrænker
kommunernes gældende adgang til at ekspropriere til virke-
liggørelse af en lokalplan.
2.6.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet er enig i, at udvalgets overvejelser og
forslag om at indskrive (kodificere) i planlovens § 47, stk. 1,
at ekspropriation kun må gennemføres til fordel for almene
samfundsinteresser, kan tjene til at tydeliggøre retstilstanden
ved ekspropriation efter planloven. Efter ministeriets vurde-
ring vil en kodificering heraf i planlovens § 47 kunne med-
virke til at gøre det nemmere at gennemskue for borgerne,
hvad der gælder med hensyn til kommunens adgang til at
ekspropriere i medfør af en lokalplan. Forslaget vil således
kunne medvirke til at øge retssikkerheden for borgerne.
Lovændringen indebærer, at det indskrives i planlovens §
47, at ekspropriation kun må gennemføres til fordel for al-
mene samfundsinteresser med det formål at tydeliggøre rets-
tilstanden ved ekspropriation efter planloven. Ændringen
indskrænker ikke kommunernes gældende adgang til at eks-
propriere til virkeliggørelse af en lokalplan.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
39.
2.6.2. Frist for lokalplaners anvendelse som grundlag for
ekspropriation
2.6.2.1. Gældende ret
Ekspropriationshjemlen i planlovens § 47 indeholder ikke
krav om, at ekspropriation skal ske inden for en nærmere
bestemt tidsfrist bedømt i forhold til det tidspunkt, hvor den
pågældende lokalplan eller byplanvedtægts retsvirkninger
indtrådte. Muligheden for at ekspropriere på grundlag af en
offentliggjort lokalplan eller byplanvedtægt bortfalder såle-
des ikke over tid. Det understreges af, at planlovens § 47 i
princippet giver kommunerne mulighed for at ekspropriere
på baggrund af opretholdte byplanvedtægter, som i givet
fald må være tilvejebragt forud for kommuneplanlovens
ikrafttræden i 1977, og der ses eksempler fra kla-
genævnspraksis på, at gamle lokalplaner har kunnet danne
grundlag for ekspropriation, jf. for eksempel en afgørelse fra
2007, hvor en ekspropriation fra juni 2006 på grundlag af en
lokalplan fra 1987 blev opretholdt (MAD 2007.321).
Når lokalplanen er offentligt bekendtgjort, og retsvirknin-
gerne er indtrådt efter planlovens § 18, gælder der ikke tids-
mæssige begrænsninger for, hvornår lokalplanen kan anven-
des som ekspropriationsgrundlag. Hvis ekspropriationsbe-
tingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. herom nærmere under af-
snit 2.6.1., kan ekspropriation således ske såvel umiddelbart
efter offentliggørelsen af lokalplanen som mange år efter.
Også i sådanne sager, hvor der eksproprieres på baggrund af
ældre lokalplaner, vil det afgørende forhold derfor være, om
ekspropriationsformålet ligger inden for rammerne af pla-
nen. Herudover er det ligeledes et krav, at betingelserne om
nødvendighed, aktualitet og rimelighed/forholdsmæssighed,
er opfyldt på ekspropriationstidspunktet.
Som led i Ekspropriationsudvalgets arbejde er der medio
2017 udsendt en spørgeskemaundersøgelse til samtlige kom-
muner om kommunernes anvendelse af ekspropriations-
hjemlen i planlovens § 47, stk. 1, i perioden 2010-2017. 87
24
af landets 98 kommuner har besvaret undersøgelsen, der er
sammenfattet i afsnit 5.1 og 5.2 i Ekspropriationsudvalgets
betænkning (betænkning nr. 1569, juni 2018).
Af de 146 indberettede sager omfatter undersøgelsen af
kommunernes praksis i 71 tilfælde oplysninger om længden
af perioden, fra kommunen har vedtaget og offentliggjort lo-
kalplanen, indtil kommunen har truffet afgørelse om ekspro-
priation. Det fremgår heraf, at 74 % af ekspropriationsbe-
slutningerne træffes inden for 12 måneder, og at der efter 24
måneder er truffet en afgørelse om ekspropriation i 83 % af
sagerne. I 7 % af sagerne er der truffet ekspropriationsbe-
slutning mellem to og fem år efter offentliggørelsen af lo-
kalplanen, mens der i 10 % af sagerne svarende til syv sager
er gået mere end fem år, fra lokalplanen var vedtaget og of-
fentliggjort, indtil kommunens afgørelse om ekspropriation
blev truffet.
2.6.2.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Ekspropriationsudvalget anfører i sin betænkning (be-
tænkning nr. 1569, juni 2018), at der findes eksempler på, at
de kommunale planlægnings- og ekspropriationsforløb kan
strække sig over mange år, hvilket medfører, at ejeren af en
ejendom, der eventuelt kan/skal eksproprieres til realisering
af en lokalplan, tilsvarende må vente mange år for endelig
afklaring af, om vedkommendes ejendom skal eksproprie-
res. Det kan give anledning til retssikkerhedsmæssige be-
kymringer.
Udvalget konstaterer, at den del af tidsforløbet, der vedrø-
rer perioden fra lokalplanforslag til vedtagelse og offentlig-
gørelse, i nogle tilfælde kan være langt, men at det ikke vur-
deres at udgøre et problem i forhold til borgernes retssikker-
hed. Derimod kan det være en nødvendighed for at sikre, at
alle relevante planforhold er undersøgt tilstrækkeligt, før lo-
kalplanen vedtages.
Udvalget gør endvidere opmærksom på, at når en lokal-
plan er vedtaget og offentliggjort, har den ingen ”udløbsda-
to”, hvorfor der kan gå lang tid fra det tidspunkt, hvor en lo-
kalplan vedtages og offentliggøres, til tidspunktet, hvor
kommunalbestyrelsen beslutter at udnytte hjemmelen i plan-
loven til at virkeliggøre lokalplanen ved at ekspropriere en
ejendom. Det kan få konsekvenser for ejeren af ejendom,
der er omfattet af en lokalplan, som i nogle tilfælde kan føle
sig stavnsbundet til ejendommen grundet usikkerheden om
dens fremtidige eksistens. Reelt kan ejendommen allerede
miste (en del af sin) værdi fra lokalplanens vedtagelse og of-
fentliggørelse.
Udvalget konstaterer på baggrund af undersøgelsen af
kommunernes praksis, som er refereret ovenfor i afsnit
2.6.1.1.7., at det tidsmæssige forløb fra en lokalplans offent-
liggørelse til ekspropriation ikke har udgjort et praktisk pro-
blem i størsteparten af kommunernes ekspropriationer i
medfør af planloven i perioden 2010-2017. Udvalget konsta-
terer samtidig, at den tidsmæssige uforudsigelighed og en
eventuel langvarig ekspropriationsproces kan indebære en
svækkelse af den eksproprieredes retssikkerhed.
Udvalget har på den baggrund overvejet mulige tiltag til at
reducere denne usikkerhedsperiode for borgere, der eventu-
elt eksproprieres. Her finder udvalget, at det dog også skal
holdes for øje, at relativt få lokalplaner i praksis danner
grundlag for ekspropriation. Udvalget vurderer derfor, at
eventuelle tiltag så vidt muligt bør målrettes situationer,
hvor det i praksis er sandsynligt, at en konkret lokalplan vil
føre til ekspropriation.
Et flertal i udvalget vurderer, at den mest hensigtsmæssige
løsning vil være, at der indføres en tidsbegrænsning for,
hvor længe en lokalplan kan benyttes som grundlag for eks-
propriation efter planloven. Fristen vil for eksempel være re-
levant, hvor en lokalplan ændrer anvendelsen af et område.
Et flertal i udvalget vurderer således, at begrænsning af
den tid, hvor borgeren må tåle usikkerhed om sin retsstil-
ling, er et vigtigt parameter for opnåelse af retssikkerhed, og
at borgerens retssikkerhed derfor vil kunne styrkes af fast-
sættelse af en frist på fem år for, hvor lang tid der højst må
gå, fra kommunalbestyrelsen har offentliggjort lokalplanen,
indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ekspro-
priation.
Tidsfristen vil betyde, at ejere af ejendom, som omfattes
af en lokalplan, efter udløbet af fristen er sikre på, at de ikke
kan mødes med et ekspropriativt indgreb på grund af lokal-
planen. Det undgås herved, at borgere i forhold til ældre lo-
kalplaner oplever usikkerhed med hensyn til, om sådanne
lokalplaner på et tidspunkt vil kunne anvendes som ekspro-
priationsgrundlag. Herved sikres det ifølge udvalgets vurde-
ring, at ekspropriation efter planloven ikke sker på grundlag
af ældre og måske ikke helt tidssvarende lokalplaner, men at
en eventuel ekspropriationsproces sker inden for rimelig tid
i forhold til den offentlighedsproces, der er gennemført i for-
bindelse med vedtagelsen af lokalplanen.
Indførelse af en tidsfrist for ekspropriation vil indebære, at
kommunen for at kunne ekspropriere efter denne tidsfrists
udløb vil skulle vedtage og offentliggøre en ny lokalplan for
områdets anvendelse. Udvalget peger i den forbindelse på i
sine overvejelser, at kommunens udarbejdelse af en ny lo-
kalplan efter udløbet af tidsfristen vil medføre, at ekspro-
priationsprocessen dermed bliver mere omstændelig og for-
længes.
Udvalget bemærker samtidig, at retspraksis fra Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol kunne pege i retning af,
at der af hensyn til borgere bør være tidsfrister knyttet til
kommunens anvendelse af en konkret mulighed for at eks-
propriere borgeres ejendom. Det kan ifølge udvalgets opfat-
telse tale for indførelse af en tidsfrist for lokalplaner som
grundlag for ekspropriation.
Udvalget finder det vigtigt at understrege, at udvalgets
forslag til indførelse af en frist for anvendelse af lokalplaner
som ekspropriationsgrundlag ikke vil vedrøre gyldigheden
af lokalplanen i øvrigt. Bortset fra, at lokalplanen ikke vil
kunne anvendes som ekspropriationsgrundlag, vil denne så-
ledes også efter udløb af fristen udgøre det bindende admi-
nistrationsgrundlag for områdets anvendelse m.v. såvel for
kommunen som for ejere og brugere inden for lokalplanom-
rådet. Udvalget finder det desuden vigtigt at understrege, at
kommunen gennem tilvejebringelsen af en ny lokalplan for
25
området efter fristens udløb vil have mulighed for at ekspro-
priere den samme ejendom, hvis ekspropriationsbetingelser-
ne i øvrigt er til stede, jf. ovenfor. Med en ny lokalplanpro-
ces sikres det, at de berørte ejere af ejendom og offentlighe-
den får adgang til at fremkomme med bemærkninger og ind-
sigelser i forhold til de aktuelle forhold.
Et flertal i udvalget anbefaler på den baggrund, at der ind-
føres en frist på fem år for, hvor lang tid der højst må gå, fra
kommunalbestyrelsen har vedtaget og offentliggjort lokal-
planen, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
ekspropriation.
2.6.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og
forslag, som efter ministeriets vurdering vil kunne medvirke
til at nedbringe den tid, hvor borgere må tåle usikkerhed om
deres retsstilling i forhold til kommunens mulighed for at
ekspropriere i medfør af en lokalplan. Herved vil borgernes
retssikkerhed blive styrket.
Ministeriet bemærker, at en tidsfrist for anvendelse af lo-
kalplaner som ekspropriationsgrundlag vil kunne føre til for-
sinkelser af større og dermed mere langvarige byggeprojek-
ter i kommunalt og privat regi, som kræver lokalplanlæg-
ning, da det kan blive nødvendigt at afvente vedtagelsen af
en ny lokalplan, hvis virkeliggørelsen af lokalplanen kræver
ekspropriation. Ministeriet bemærker i tilslutning til udval-
gets overvejelser herom, at det på baggrund af undersøgelser
af kommunernes praksis kan konstateres, at det drejer sig
om et meget begrænset antal ekspropriationssager efter
planloven, der strækker sig over en lang periode, fra det
tidspunkt, hvor lokalplanen er offentliggjort, og indtil kom-
munen træffer beslutning om ekspropriation. Der er således
ifølge de foreliggende undersøgelser af kommunernes prak-
sis tale om gennemsnitligt ca. en ekspropriation pr. år på
landsplan, hvor kommunen først træffer afgørelse om eks-
propriation mere end fem år efter lokalplanens offentliggø-
relse, og der er endvidere ikke dokumentation for, at der i de
sager, som ifølge de foreliggende undersøgelser kunne være
blevet blokeret eller udsat af en tidsfrist for lokalplaner som
grundlag for ekspropriation, i særlig grad vedrører større
byggeprojekter.
Ministeriet finder på baggrund heraf, at hensynet til at be-
grænse den periode, hvor borgere må opleve at skulle leve i
uvished om den fremtidige anvendelse af deres ejendom, må
vurderes at opveje den begrænsede ulempe for kommunerne
ved indførelse af en tidsfrist for lokalplaner som grundlag
for ekspropriation.
På den baggrund foreslås det, at der indføres en frist på
fem år for, hvor lang tid der højst må gå, fra kommunalbe-
styrelsen har vedtaget og offentliggjort lokalplanen, indtil
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ekspropriation.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
40.
2.6.3. Indførelse af redegørelseskrav om ekspropriation i
lokalplaner
2.6.3.1. Gældende ret
En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for bl.a.,
hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig
planlægning for området samt for behovet for eventuelle til-
ladelser efter anden lovgivning fra andre myndigheder end
kommunalbestyrelsen. Redegørelsen, som i modsætning til
selve lokalplanen ikke er bindende for ejere og brugere af de
ejendomme, som lokalplanen omfatter, har som formål at
oplyse om baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen
bl.a. af hensyn til offentlighedens inddragelse og skal såle-
des ledsage lokalplanforslaget, når det offentliggøres, jf.
planlovens § 24.
Der stilles i den nugældende planlov ikke krav om, at der i
forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan oplyses om,
at lokalplanen vil kunne tjene som grundlag for ekspropria-
tion i medfør af planlovens § 47, stk. 1.
2.6.3.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget giver i sin betænkning udtryk for, at borgerne
bør inddrages og informeres om en mulig ekspropriation af
deres ejendom så tidligt som muligt. Det vil sige, at kommu-
nerne bør inddrage de berørte borgere, når kommunen har
aktuelle overvejelser om at ekspropriere borgernes ejendom.
Udvalget vurderer endvidere, at det vil være hensigtsmæs-
sigt, at kommunen allerede i lokalplanen redegør for, at det
eventuelt kan blive nødvendigt at gennemføre ekspropria-
tion af borgeres ejendom for at realisere lokalplanen.
Udvalget bemærker, at det dog skal ses i lyset af, at kom-
munen ved lokalplanens udarbejdelse sjældent vil vide, om
det vil blive aktuelt at ekspropriere ejendom for at virkelig-
gøre lokalplanen, og at det kun er relativt få af samtlige of-
fentliggjorte lokalplaner, som efterfølgende anvendes af
kommunen som ekspropriationsgrundlag.
Udvalget vurderer derfor, at der kun bør stilles krav om, at
der i lokalplanen redegøres generelt for, at lokalplanen
eventuelt kan danne grundlag for ekspropriation. Der kan
ifølge udvalgets opfattelse for eksempel stilles krav om, at
lokalplanens redegørelse skal indeholde en formulering om,
at kommunen under opfyldelse af en række betingelser kan
ekspropriere til virkeliggørelse af lokalplanen suppleret af
en kort redegørelse for ekspropriationsbetingelserne og pro-
cessen herfor.
Udvalget anbefaler på den baggrund, at der i planlovens §
16 om de indholdsmæssige krav til lokalplanredegørelser
indføjes en pligt for kommunen til generelt at oplyse om, at
den endelige lokalplan vil kunne danne grundlag for ekspro-
priation til virkeliggørelse af planen, hvis betingelserne for
ekspropriation er opfyldt.
2.6.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og
forslag, som efter ministeriets vurdering vil kunne medvirke
til at gøre det nemmere på et tidligere tidspunkt i lokalplan-
26
processen at gennemskue for borgerne, hvad der gælder med
hensyn til kommunens adgang til at ekspropriere i medfør af
en konkret lokalplan, hvis betingelserne for ekspropriation i
øvrigt er opfyldt, jf. herved beskrivelsen af gældende ret i
afsnit 2.6.1.1. Ligeledes vil det kunne medvirke til, at kom-
munerne på dette tidlige tidspunkt i planlægningen foretager
den første indledende vurdering af, om ekspropriation vil
kunne blive et nødvendigt indgreb til realisering af en given
lokalplan. Ved udelukkende at forpligte kommunen til at ta-
ge stilling til og oplyse generelt om, at en given lokalplan vil
kunne danne grundlag for ekspropriation til virkeliggørelse
af lokalplanen, vurderes forslaget samtidig at være fornuftigt
afbalanceret i forhold til den viden, kommunen typisk har på
dette tidlige stadie i lokalplanlægningen.
På den baggrund foreslås det, at der i planlovens § 16 om
de indholdsmæssige krav til lokalplanredegørelser indføjes
en pligt for kommunen til generelt at oplyse om, at den en-
delige lokalplan vil kunne danne grundlag for ekspropriation
til virkeliggørelse af planen, hvis betingelserne for ekspro-
priation er opfyldt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
22.
2.7. Havplanlægning for transportinfrastruktur
2.7.1. Gældende ret
Lov nr. 615 af 8. juni 2016 om maritim fysisk planlæg-
ning implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fy-
sisk planlægning. Formålet med loven er at indføre havplan-
lægning i Danmark for bestemte sektorer og interesser for at
fremme økonomisk vækst og udvikling af såvel havarealer
som udnyttelse af havressourcerne på et bæredygtigt grund-
lag. Erhvervsministeren udsteder Danmarks første havplan
senest den 31. marts 2021.
Havplanlægning skal bidrage til en bæredygtig udvikling
af energisektoren til søs (f.eks. olie, gas og vind), af søtrans-
port, af fiskeri og akvakultur og indvinding af råstoffer på
havet (f.eks. indvinding af grus) samt bidrage til bevarelse,
beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstands-
dygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne,
jf. § 5, stk. 2.
Havplanlægning kan endvidere tage sigte på at bidrage til
at fremme bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og fri-
luftsliv m.v., jf. § 5, stk. 3.
Ved gennemførelsen af havplanlægningen skal der tages
hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold
samt sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvik-
ling og vækst i den maritime sektor under anvendelse af en
økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen
af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser, jf. § 5,
stk. 1.
Havplanlægningen skal endvidere tage hensyn til de særli-
ge forhold, der gør sig gældende i de enkelte havregioner,
relevante eksisterende og fremtidige aktiviteter og anvendel-
ser og deres indvirkning på miljøet og naturressourcer samt
samspillet mellem land og hav, jf. § 6.
Havplanen vil regulere fysisk planlægning og som sty-
ringsinstrument især indeholde dels konkrete, behovsorien-
terede arealudlæg, dels generelle retningslinjer om, hvilke
hensyn, der kan og skal tages i forbindelse med planlægnin-
gen, herunder af hensyn til andre sektorer og interesser og
samspillet mellem hav og land, jf. forarbejderne til lov om
maritim fysisk planlægning, Folketingstidende 2015-16, A,
L 131 som fremsat, side 5 og 23. Det fremgår endvidere af
forarbejderne, at der, for de sektorer og interesser, der er
nævnt i § 5, kan foretages arealudlæg, der afklarer og af-
vejer de modstridende interesser i området på et tidligt tids-
punkt, og som i kraft heraf kan øge investeringssikkerhed
for sektorerne. De arealudlæg, der foretages i planlægnin-
gen, vil fremadrettet skulle indgå i grundlaget for den kom-
munale planlægning og de statslige myndigheders sektorpla-
ner og enkeltafgørelser, herunder afgørelser om tilladelser til
aktiviteter og anlæg på havet.
Direktivet om maritim fysisk planlægning stiller ikke ud-
trykkeligt krav om, at der fastsættes retningslinjer for de øv-
rige sektorer og interesser, som ikke er omfattet af planlæg-
ningen i § 5. Det fremgår af forarbejderne til loven, at der i
forbindelse med havplanlægningen vil blive taget hensyn til
disse interesser, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 131
som fremsat, side 23.
Havplanen kan indeholde faktiske oplysninger om trans-
portinfrastruktur i dele af havområdet, når blot det klart
fremgår af havplanen, at denne ikke planlægger for trans-
portinfrastruktur og dermed ikke indeholder retligt bindende
arealudlæg til transportinfrastruktur.
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lov om maritim fysisk planlægning indeholder ikke hjem-
mel til at foretage retligt bindende arealudlæg for transpor-
tinfrastruktur i havplanen. Det fremgår dog, at havplanlæg-
ningen skal ske under hensyn til bl.a. samspillet mellem hav
og land. Derudover kan der tages hensyn til transportinfra-
struktur ved havplanlægningen, selvom der ikke skal plan-
lægges herfor. Det gælder både allerede etableret og plan-
lagt transportinfrastruktur samt fremtidig transportinfra-
struktur.
I forbindelse med havplanlægningsprocessen finder Er-
hvervsministeriet det uhensigtsmæssigt, at der ikke kan ske
retligt bindende planlægning i form af arealudlæg for trans-
portinfrastruktur i havplanen.
Henset til Danmarks geografi og placering vurderes det
hensigtsmæssigt at ændre loven, således at store transportin-
frastrukturprojekter som broer og tunneller samt indflyv-
ningsplaner (beskyttede luftrumsområder) til flyvepladser,
hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden, ind-
går som planlægningsområder i havplanen, idet transportin-
frastruktur er med til at binde de enkelte landsdele sammen.
Transportinfrastruktur skaber derudover faste forbindelser
til vores nabolande, ligesom det skaber vækst for erhvervsli-
vet og bidrager væsentligt til samfundsøkonomien. Der er
endvidere tale om omkostningstunge projekter, som allerede
indgår i en struktureret planlægning. Et eksempel herpå kun-
27
ne være en kommende Helsingør-Helsingborg forbindelse
mellem Danmark og Sverige eller en Kattegatforbindelse
mellem Jylland og Sjælland. Denne planlægning kan med
fordel indgå i den samlede havplanlægning, hvorved der sik-
res et fyldestgørende billede af anvendelsen af søterritoriet i
Danmark. Derudover kan nævnes Københavns Lufthavn,
som udgør et af Danmarks væsentligste infrastrukturelle
knudepunkter. Lufthavnen binder Danmark sammen med
Europa og resten af verden, og luftfarten har en enorm sam-
fundsøkonomisk betydning for Danmark. Derfor er det afgø-
rende, at luftfartstrafikkens fremtidige udvikling i og om-
kring Københavns Lufthavns indgår i havplanlægningen, så-
ledes at der for eksempel ikke opsættes hindringer omkring
lufthavnen, der kan risikere at påvirke flysikkerheden, regu-
lariteten eller kapaciteten i luftfartstrafikken i dag eller i
fremtiden.
Det følger af forarbejderne til lov om maritim fysisk plan-
lægning, at det forudsættes, at havplanlægningen skal være
helhedsorienteret. Det vil sige, at der i planlægningen skal
foretages en afvejning af de forskellige – eventuelt modstri-
dende – interesser på tværs af sektorer og interesser. Et væ-
sentligt mål med planlægningen er således at fremme sam-
eksistensen mellem forskellige relevante aktiviteter og an-
vendelser og bl.a. herved begrænse omfanget af konflikter
på havet og skabe større investeringssikkerhed for de ud-
valgte sektorer, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 131 som
fremsat, side 23.
Såfremt det retlige grundlag for havplanen ikke udtrykke-
ligt sikrer, at der kan planlægges for transportinfrastruktur i
havplanen, kan staten være tvunget til at tilsidesætte dele af
havplanen på grund af fremtidige anlægslove om større
transportinfrastrukturprojekter. Dette vil modvirke en hel-
hedsorienteret tilgang til havplanlægningen og svække andre
sektorers investeringssikkerhed. Det vil efter Erhvervsmini-
steriets opfattelse være uhensigtsmæssigt, hvis havplanen
ikke giver mulighed for, at transportinfrastrukturprojekter,
som har så væsentlig samfundsmæssig betydning og vægt,
er afspejlet i en kommende havplan.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at hensynet til
transportinfrastruktur ikke er tilstrækkeligt sikret ved den
nuværende regulering, hvorefter der ved udformningen af
havplanen alene skal tages hensyn til transportinfrastruktur,
jf. § 1, stk. 2, nr. 3, og § 6, nr. 3.
Ændringen sikrer dermed, at eksisterende og fremtidig
transportinfrastruktur som bro- og tunnelprojekter og ind-
flyvningsplaner til lErhvervsministeriet finder det derfor
nødvendigt at medtage transportinfrastruktur som en sektor,
der skal omfattes af havplanlægningen. Dermed bliver trans-
portinfrastruktur en sektor, der obligatorisk skal planlægges
og tages højde for ved den konkrete udformning af havpla-
nen. Ænsikre dringen vil transportinfrastrukturprojekter ret-
ligt bindende arealudlæg i havplanen på lige fod med areal-
udlæg til energiudvinding til søs, søtransport, fiskeri og
akvakultur, indvinding af råstoffer på havet og bevarelse,
beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstands-
dygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne.
ufthavne indgår i forbindelse med havplanlægningen og
dermed i prioriteringsprocessen vedrørende havarealet. Der-
udover bidrager ændringen til at fremme havplanlægnings-
processen ved at imødegå eventuelle indsigelser mod forslag
til arealudlæg af hensyn til transportinfrastruktur.
Det er vurderingen, at ændringen vil bidrage til at løfte
forudsætningen om, at havplanlægningen skal være helheds-
orienteret. Derudover vil inkluderingen af transportinfra-
struktur kunne imødegå forsinkelser i havplanlægningspro-
cessen i form af eventuelle indsigelser baseret på planlagt
transportinfrastruktur, der endnu ikke er vedtaget en anlægs-
lov omkring. Som planlægningsværktøj er det en fordel,
hvis havplanen omfatter alle store anlæg ude på havet, samt
de etablerede indflyvningsplaner omkring flyvepladser, hvis
benyttelse til flyvning står åben for offentligheden.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er muligt at
inddrage transportinfrastruktur inden for rammerne af direk-
tiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlæg-
ning, men at ændringen går videre, end hvad der er påkrævet
efter direktivets artikel 5, jf. nærmere herom under afsnit 8
om forholdet til EU-retten. Det er dog samtidig Erhvervsmi-
nisteriets vurdering, at direktivet ikke er til hinder for, at lov
om maritim fysisk planlægning ændres således, at der også
skal planlægges for transportinfrastruktur.
2.8. Havplanen kan undtages fra offentliggørelse
(kundgørelse) i Lovtidende
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. Lov om maritim fysisk planlægning
Erhvervsministeren fastsætter regler om en samlet havplan
for de danske havområder (havplanen), jf. § 9 i lov nr. 615
af 8. juni 2016 om maritim fysisk planlægning. Havplanens
indhold fastsættes i en bekendtgørelse.
Det fremgår af lovens § 13, at inddragelse af offentlighe-
den og offentliggørelse af forslag til havplanen og ændringer
til havplanen kan ske udelukkende digitalt. Der er således
hjemmel til, at al kommunikation i forbindelse med annon-
cering og offentlighedens inddragelse kan ske digitalt jf. be-
mærkningerne til § 13, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
131 som fremsat, side 26.
Det fremgår herudover af bemærkningerne, at bekendtgø-
relsen om havplanen vil blive offentliggjort i Lovtidende, og
at offentligheden herigennem vil have adgang til havplanen.
Dette hindrer dog ikke, at havplanen også offentliggøres an-
dre steder, bl.a. på Erhvervsministeriets hjemmeside.
Havplanen kan dermed ikke på nuværende tidspunkt
kundgøres autoritativt på andre måder end i Lovtidende.
2.8.1.2. Grundloven
Det følger af grundlovens § 22, at et af Folketinget vedta-
get lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den
endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler
lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
Grundlovens § 22 stammer fra grundloven af 1849, og
bortset fra en rent sproglig ændring ved grundloven af 1915
28
er der ikke siden sket ændring af den del af bestemmelsen,
som vedrører kundgørelse.
Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at
grundloven ikke tager stilling til kundgørelsesmåden. Kund-
gørelsen af love vil derfor i princippet kunne ske ved annon-
cering i f.eks. aviser, ved oplæsning i radio eller fjernsyn el-
ler på anden formålstjenlig måde, herunder ved hjælp af
edb. Inden for meget vide rammer står lovgiver derfor frit
med hensyn til valget af kundgørelsesmåden og den nærme-
re ordning af kundgørelsesformen. I den forbindelse kan der
peges på, at det tinglæsningssystem, som eksisterede inden
lovtidendelovens gennemførelse, og som indebar, at for-
skrifterne blev læst op på f.eks. herredstinget, blev anset for
at være i overensstemmelse med kundgørelsesbestemmel-
serne i grundlovene af 1849 og 1866.
Det fremhæves dog også i den juridiske litteratur, at der
må lægges stor vægt på kundgørelsen af love og bekendtgø-
relser, idet det er af afgørende betydning, at borgerne ikke
udsættes for håndhævelse af regler, der ikke er kundgjorte.
Endvidere er der peget på, at det er praktisk og principielt
vigtigt, at der ved en officiel kundgørelse tilvejebringes en
autoritativ kilde til sikker viden om retsreglernes nøjagtige
ordlyd.
Der henvises til gennemgangen i afsnit 3.1.1.1. i de almin-
delige bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivel-
sen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, side 3114.
2.8.1.3. Lovtidendeloven
Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. au-
gust 2016, stammer fra 1870, og loven gennemførte en ge-
nerel nyordning af kundgørelsesmåden for love og en række
andre retsforskrifter, således at det hidtidige tinglæsningssy-
stem blev erstattet med kundgørelse i de trykte publikationer
Lovtidende og Ministerialtidende.
Det følger af lovtidendelovens § 2, stk. 2, at der i Lovti-
dende – foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 –
indføres alle ministerielle bekendtgørelser.
Lovtidendeloven er bl.a. ændret ved lov nr. 305 af 19.
april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden-
de og en Ministerialtidende. Lovændringen byggede på be-
tænkning nr. 1464/2005 om Lovtidende i elektronisk form.
Ved lovændringen blev Lovtidende etableret i elektronisk
form. Derudover blev den generelle adgang til at undtage lo-
ve, bekendtgørelser m.v. fra kundgørelse i Lovtidende af-
skaffet. Der henvises nærmere til henholdsvis afsnit
2.8.1.3.1. og 2.8.1.3.2. nedenfor.
2.8.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form
Det fremgår af lovtidendelovens § 1 a, stk. 1, at justitsmi-
nisteren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form. Be-
stemmelsen blev indsat ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om
ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Mini-
sterialtidende, hvor der blev skabt adgang til, at Lovtidende
blev etableret i elektronisk form, og at Lovtidende i elektro-
nisk form udgør den autoritative kundgørelsesordning. Den
autoritative elektroniske kundgørelsesordning indebærer, at
retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende rets-
forskrifter knytter sig til den elektroniske kundgørelse.
Det fremgår af Justitsministeriets overvejelser om at eta-
blere Lovtidende i elektronisk form, at hensynet til retsan-
vendelsen kræver, at man med stor sikkerhed kan finde frem
til tekster, der entydigt indeholder den autoritative ordlyd af
retsforskrifter, som er gældende, og at der derfor må tilveje-
bringes den nødvendige tekniske kapacitet samt tilstrækkeli-
ge fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger med hen-
blik på at sikre, at et elektronisk kundgørelsessystem har en
høj driftssikkerhed og frembyder høj sikkerhed for autentici-
teten af de kundgjorte retsforskrifter. Der henvises til afsnit
3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lov om ændring
af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialti-
dende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3119.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne a.st., at en
Lovtidende i elektronisk form må forudsætte en meget høj
grad af sikkerhed i de systemer, der anvendes til produktion
og formidling af retsforskrifterne, for at forhindre, at de in-
deholdte retsforskrifter hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,
fortabes eller forandres, og at de høje sikkerhedskrav må
omfatte ikke alene de rent edb-baserede systemer, men også
arbejdsrutiner m.v.
Herudover fremgår det af bemærkningerne a.st., at det er
af afgørende betydning for Lovtidendes funktion som den
autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er
omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, at Lovti-
dendes sikkerhedsmæssige integritet ikke kan drages i tvivl,
og at sikkerhedsforanstaltningerne således har afgørende be-
tydning for Lovtidendes funktion og troværdighed. Sikker-
hedsforanstaltningerne vil i visse sammenhænge kunne rette
sig mod brugerne af Lovtidende, f.eks. således at forbindel-
sen til en brugers computer kan afbrydes, hvis der opstår
mistanke om, at den pågældende foretager handlinger, der
udgør en trussel mod Lovtidendes sikkerhed. Endvidere er
det af betydning, at der kan udstedes regler om sikkerheden
m.v. ved Lovtidende i elektronisk form, som er bindende for
f.eks. private, som leverer ydelser i forbindelse med udvik-
lingen og driften af Lovtidende i elektronisk form.
Det fremgår af afsnit 3.2.2.1. og 3.2.2.2. i de almindelige
bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en
Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 3120, at der – uanset at der stilles
høje sikkerhedskrav til det elektroniske kundgørelsessystem
– bør tages højde for risikoen for, at de elektronisk opbeva-
rede retsforskrifter slettes, på anden måde tilintetgøres, æn-
dres eller manipuleres. Med henblik på at kunne håndtere
sådanne helt ekstraordinære situationer blev det fundet, at
det ville være hensigtsmæssigt, at der fortsat opbevares pa-
pirudgaver af alle retsforskrifter, der er omfattet af lovtiden-
delovens kundgørelsesordning. Det blev i den forbindelse
fundet naturligt, at den myndighed, som har udstedt en rets-
forskrift, er ansvarlig for at opbevare en papirudskrift heraf
med henblik på at opnå en ekstra sikkerhed mod sletning
m.v. af en elektronisk kundgjort retsforskrift. Der blev
samtidig peget på, at der allerede efter arkivloven findes en
29
pligt for den ansvarlige myndighed til at opbevare autentiske
retsakter.
På den baggrund blev der med hjemmel i lovens § 1 a, stk.
2, udstedt en bekendtgørelse om Lovtidende i elektronisk
form, jf. bekendtgørelse nr. 1395 af 12. december 2008. Det
fremgår af § 6 i bekendtgørelsen, at det påhviler Folketinget
eller vedkommende ministerium at drage omsorg for opbe-
varing af de underskrevne originaldokumenter i papirform i
overensstemmelse med arkivloven, når en forskrift er publi-
ceret i Lovtidende.
2.8.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende
Ved ændringen af lovtidendeloven ved lov nr. 305 af 19.
april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden-
de og en Ministerialtidende afskaffedes muligheden for at
bestemme, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser
(anordninger) ikke skulle indføres i Lovtidende, men at der i
stedet skulle kundgøres i overensstemmelse med forskrifter,
som blev meddelt af vedkommende minister. Hjemlen hertil
fandtes i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led.
Baggrunden for ophævelse af undtagelsesbestemmelsen i
lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, var, at det ressource-
mæssige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som
måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmel-
sen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørel-
sesordning.
Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om
undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2.
led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens §
3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrif-
ter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesord-
ning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning
må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrun-
der en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende
hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds-
og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning,
dvs. kundgørelse i Lovtidende.
Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særli-
ge hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforsk-
rifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning
end den, der følger af lovtidendeloven. Sådanne særlige hen-
syn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller hur-
tig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæ-
ver gruppe af berørte personer m.v.
I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilken-
degivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse
retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at
der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i
så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortom-
råde. Der henvises til afsnit 3.2.1.2. i de almindelige be-
mærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en
Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 3119.
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Der blev i foråret 2018 gennemført en brugerbehovsanaly-
se blandt havplanens kommende brugere, der bl.a. tæller er-
hvervet, organisationer, kommuner og statslige myndighe-
der m.fl. Brugerbehovsanalysen viste, at der er en bred for-
ventning blandt havplanens kommende brugere, særligt hos
erhvervet, om, at havplanen udformes som et digitalt kort
over Danmarks søterritorium i stedet for en traditionel
skriftlig bekendtgørelse med angivelse af koordinater. Det er
på nuværende tidspunkt vurderingen, at havplanen udformet
som en traditionel skriftlig bekendtgørelse vil udgøre en be-
kendtgørelse med op til 5000 siders koordinater vedrørende
de udlagte havarealer.
Justitsministeriet har oplyst, at den digitale platform, der
understøtter Lovtidende og Retsinformation ikke understøt-
ter digitale kort, der lever op til brugernes ønske om en in-
teraktiv havplan.
Erhvervsministeriet har på den baggrund overvejet hen-
sigtsmæssigheden ved at udforme havplanen som en tradi-
tionel bekendtgørelse med angivelse af lange rækker af
skriftlige koordinater evt. vedlagt et antal kortbilag til illu-
stration af de udlagte havarealer, som det f.eks. er set med
bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsats-
programmer for vandområdedistrikter.
Erhvervsministeriet finder ikke, at det skaber de bedste
rammer for brugervenligheden, hvis brugerne af havplanen
skal læse og sammenholde koordinater fra den skriftlige be-
kendtgørelse med et kort over Danmarks søterritorium med
tilsvarende koordinatangivelse. Det findes endvidere ikke
brugervenligt, hvis brugeren skal sidde med kortbilag til en
bekendtgørelse, der ikke er fyldestgørende detaljerede, hvor
der stadig vil være behov for at læse koordinater. Gældende
ret vil være svært tilegneligt på denne måde. Lange lister
med koordinater i en bekendtgørelse er vanskeligt for bruge-
ren at forholde sig til, og risikoen for fejl og misforståelser
er betydelige, hvis man skal overføre koordinaterne til et
kort. Samtidig er der færre, alment kendte arealer på havet
end der er på land. For langt de fleste brugere vil det være
en betydelig hjælp alene at skulle forholde sig til et kort,
hvor man kan se arealangivelser på havet i sammenhæng
med den kendte geografi på land.
Hertil kommer, at havplanen er tværgående i forhold til en
række retsområder, og at myndigheder ikke må udstede til-
ladelser til anvendelse af havarealet, der strider mod havpla-
nen. Hensynet til disse myndigheders administration tilsiger
også, at havplanen gøres så let tilgængelig som mulig.
Havplanlægningsarbejdet skal tage hensyn til en række
sektorer og interesser. Der deltager repræsentanter for disse
sektorer og interesser i havplanlægningsarbejdet, som har
mulighed for at melde ønsker ind til fremtidige arealudlæg.
For at skabe det bedste overblik over, om nogle sektorer og
interesser ønsker de samme arealer udlagt til forskellige, og
måske uforenelige, formål, er der i havplanlægningsregi be-
hov for at havplanlægge ud fra arealangivelse på et kort over
Danmarks søterritorium. Dette vil skabe grundlag for mere
præcis havplanlægning end havplanlægning alene ud fra ko-
ordinatangivelser. De gældende regler om kundgørelse af
havplanen vil medføre, at det digitale kort over Danmarks
søterritorium ikke vil kunne udgøre den autoritative gælden-
de havplan. Der vil derfor sideløbende med havplanlægning
30
i det digitale kort vil skulle kundgøres en traditionel be-
kendtgørelse alene med koordinater samtidig med, at fremti-
dig havplanlægning sker i det digitale kort.
Det vil gøre havplanlægningsarbejdet mere byrdefuldt,
hvis det skal ske ud fra koordinatangivelser, ligesom det vil
øge risikoen for fejl, hvis koordinater skal overføres fra en
bekendtgørelse til et kort for at synliggøre, hvilke arealer,
der er udlagt til hvilke formål.
Det vil således optimere brugervenligheden betydeligt,
gøre havplanlægningsarbejdet mindre byrdefuldt og imøde-
komme brugernes efterspørgsel, hvis havplanbekendtgørel-
sen udformes som et digitalt kort over Danmarks søterrito-
rium, der offentliggøres på anden måde end i Lovtidende.
Havplanen retter sig primært mod myndigheder og ikke
mod borgere. Hensynet til, at enhver kan få adgang til en au-
toritativ gengivelse af gældende ret, forringes ikke ved at
lægge havplanen på en anden platform end Lovtidende.dk.
Hensynet bag den alternative kundgørelsesmetode er netop
at sikre øget tilgængelighed af gældende ret.
Det fremgår af lovtidendelovens § 3, at Lovtidende er den
bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er om-
fattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Fravigelse
af den almindelige kundgørelsesordning kræver derfor, at
der er tungtvejende eller særlige hensyn, der begrunder så-
dan en fravigelse ved fastsættelse af en anden kundgørelses-
ordning end den, der følger af lovtidendeloven.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der for havpla-
nen gør sig sådanne særlige hensyn gældende, der kan be-
grunde en fravigelse af lovtidendelovens normale kundgø-
relsesordning.
Erhvervsministeriet finder, at det er vigtigt, at indholdet af
havplanen, hvis den undtages fra kundgørelse i Lovtidende,
bliver gjort tilgængelig for offentligheden på anden måde.
Det er samtidig Erhvervsministeriets opfattelse, at der ved
kundgørelse af havplanen på anden vis end i Lovtidende,
bør gælde høje krav til sikkerheden omkring den alternative
kundgørelse, således at der både er høj driftssikkerhed og
høj sikkerhed for autenticiteten af den kundgjorte havplan
svarende til de krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i
elektronisk form. Der henvises herom til afsnit 2.8.1.3.1.
Det er endvidere Erhvervsministeriets opfattelse, at der
skal være sikkerhed for, at der opbevares en uforgængelig
kopi af en udstedt havplan på samme måde som andre rets-
forskrifter, jf. afsnit 2.8.2.1, dog under hensyntagen til, at
det er målsætningen, at havplanen udgøres af et digitalt kort
over Danmarks søterritorium. Der skal samtidig være sik-
kerhed for, at en udstedt havplan er offentligt tilgængelig
også efter, at den er afløst af en ny havplan, så brugerne til
enhver tid kan fastslå retstilstanden efter tidligere gældende
havplaner.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Forslaget skal sikre, at havplanen efter en konkret vurde-
ring kan undtages fra indførelse i Lovtidende, og dermed at
havplanen kan kundgøres autoritativt på en anden måde.
Forslaget skaber således hjemmel til, at erhvervsministe-
ren kan fastsætte regler om, at selve havplanen, der viser de
udlagte havarealer, kan kundgøres i elektronisk form og gø-
res tilgængelig for offentligheden på internettet, og ikke ind-
føres i Lovtidende. Erhvervsministeren foreslås i forlængel-
se heraf forpligtet til at fastsætte regler om, hvorledes oplys-
ning om indholdet af havplanen i stedet kan fås. Interessen-
ter vil til enhver tid via Lovtidende kunne gøre sig bekendt
med forskriftens eksistens og blive informeret om, hvor op-
lysning om selve havplanen kan fås.
Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. skulle anvendes til
at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske
kundgørelsesordning, herunder regler om IT-sikkerhed,
driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af den kund-
gjorte havplan, samt om opbevaring af en uforgængelig kopi
af en udstedt havplan og tilgængelighed i forhold til tidlige-
re gældende havplaner.
Det er målsætningen, at havplanen skal udformes som et
digitalt kort over Danmarks søterritorium forstået på den
måde, at den findes online i en autoritativ version på en plat-
form med digitale kortdata, der er let tilgængelig for bruger-
ne. Det forventes, at havplanen vil indeholde søgemulighe-
der og adgang til dataenes ophav. Den digitale platform vil
endvidere skulle give adgang til tidligere udstedte havpla-
ner, så brugerne til enhver tid kan fastslå retstilstanden efter
tidligere gældende havplaner.
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
Forslaget om, at kommunerne forpligtes til at gennemføre
en strategisk planlægning for landsbyer, vurderes at have
konsekvenser for landdistrikterne ved at give et større fokus
på og skabe transparens om muligheder i landsbyer og vur-
deres samlet set at kunne medvirke til at skabe en bedre re-
gional balance. Den strategiske planlægning vurderes sær-
ligt at ville medføre positive konsekvenser, idet borgerne i
landdistrikterne vil opleve en større transparens i forhold til
kommunale afgørelser, der baseres på kommuneplanlægnin-
gen og andre kommunale beslutninger.
Forslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø vur-
deres at have positive konsekvenser for Læsø, der som
ovenfor beskrevet er et særligt udfordret område af landet
bl.a. med det væsentlige fald i indbyggertallet, som Læsø
har oplevet gennem årene. Forslaget giver således Læsø
Kommune yderligere greb til at fastholde og tiltrække fast-
boende. Forslaget kan dog samtidig have mindre negative
konsekvenser for turismen på Læsø, da meddelte dispensati-
oner vil mindske antallet af sommerhuse til ferieudlejning.
Der forelås dog fastsat et loft på højst ti dispensationer år-
ligt.
Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at medføre regionale
konsekvenser, herunder for landdistrikterne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige
konsekvenser for det offentlige
Forslaget om ændret frist ved udlæg af sommerhusområ-
der medfører, at kommunerne skal gennemføre den planlæg-
ning, der er nødvendig for at overføre de udlagte områder til
31
sommerhusområde, senest fire år efter landsplandirektivets
udstedelse, i stedet for otte år efter landsplandirektivets ud-
stedelse. Forslaget vil efter omstændighederne betyde, at
kommunerne vil skulle gennemføre en hurtigere planlæg-
ningsproces. Områder, der ikke kan overføres til sommer-
husområde inden for den frist, vil kunne indgå i en senere
ansøgningsrunde.
Forslaget om strategisk planlægning for landsbyer vil
medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne i form
af nye opgaver, idet kommuneplanlægningen under hensyn
til lokale forhold skal indeholde en strategisk planlægning
for landsbyer, og idet der i kommuneplanen skal fastsættes
retningslinjer for udviklingen af landsbyer.
Forslaget om planlægning i områder belastet af lugt, støv
eller anden luftforurening medfører ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
Forslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø bety-
der en lempelse af dispensationsmulighederne i lovens § 40
a, så bestemmelsen også omfatter Læsø, hvilket forventes at
indebære en meget begrænset forøgelse af ansøgninger om
dispensation. Ifølge lovforslaget (LF 70/2014), som indførte
§ 40 a i planloven, var der samlet tale om yderst begrænsede
administrative og økonomiske konsekvenser for de kommu-
ner, som de 27 småøer henhører under. Der er med forslaget
tale om et tilsvarende forslag for kun én ø-kommune. Der
foreslås desuden fastsat et loft på højst ti dispensationer år-
ligt. Samlet vurderes der på den baggrund ikke at være væ-
sentlige økonomiske og administrative konsekvenser for
kommunerne.
Forslaget om at kodificere gældende ret i planlovens § 47
vurderes ikke at have negative økonomiske konsekvenser
for kommunerne.
Forslaget om indførelse af en generel information i lokal-
planredegørelser om muligheden for ekspropriation vurderes
at medføre en mindre administrativ engangsudgift til imple-
mentering i alle kommuner.
Forslaget om at indføre en femårig frist for adgangen til at
ekspropriere i medfør af en lokalplan vil i enkelte tilfælde
kunne medføre, at en kommune vil skulle tilvejebringe en
ny lokalplan for at kunne ekspropriere, hvilket vil medføre
yderst begrænsede administrative meromkostninger.
Forslaget om havplanlægning for transportinfrastruktur vil
medføre, at der, i lighed med hvad der også vil gælde for de
øvrige ministerier og underliggende styrelser med sektorin-
teresser i havplanlægningen, vil være et mindre ressource-
træk hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i forhold
til havplanlægningen. Finansieringen vil ske inden for mini-
steriets egen ramme.
Statslige og kommunale afgørelser og vedtagelse af sek-
torplaner, der strider mod havplanen m.v., skal efter gælden-
de ret kunne påklages efter bestemmelserne i den lovgiv-
ning, hvor tilladelsen henholdsvis sektorplanen har hjem-
mel. Da Transport-, Bygge- og Boligministeriet ligesom de
statslige maritime myndigheder medvirker ved udformnin-
gen af havplanlægning, og antallet af havplantillæg må for-
ventes at være relativt begrænsede – navnlig i de første år
efter havplanens vedtagelse – vurderes det, at et meget be-
skedent antal sager vil blive påklaget. Konsekvenserne for
ministeriets klageinstanser i forbindelse med klagesagsbe-
handlingen må tilsvarende forventes at være meget begræn-
sede.
Havplanlægning er en statslig opgave, og det vurderes, at
loven ikke vil have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for kommuner og regioner.
For så vidt angår forslaget om, at havplanen kan undtages
fra offentliggørelse (kundgørelse) i Lovtidende, vil der kun
være økonomiske konsekvenser ved denne del af lovforsla-
get, hvis bemyndigelsen udnyttes. Disse vil være i form af
udgifter til bl.a. udvikling, drift og vedligeholdelse af en al-
ternativ kundgørelsesplatform. Dette forudsætter, at der til-
vejebringes finansiering, hvilket ikke sker med dette lovfor-
slag.
Det vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til brugerne at ha-
ve mulighed for at offentliggøre havplanen via en digital
løsning i stedet for offentliggørelse i Lovtidende, der alene
understøtter traditionelle skriftlige bekendtgørelser med
kortbilag og ikke et interaktivt kort over Danmarks Søterri-
torium.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om ændret frist ved udlæg af sommerhusområ-
der forventes at medvirke til, at udlagte områder hurtigere
vil virke til gavn for dansk turisme, lokal detailhandel, byg-
geri m.v.
Forslaget om strategisk planlægning for landsbyer giver
bedre grundlag for at fremme en hensigtsmæssig udvikling
af landdistrikterne, der tager hensyn til lokale forhold. Af-
hængig af de kommunale og lokale afvejninger vurderes det,
at forslaget vil kunne have begrænsede såvel negative som
positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Samlet
set forventes forslaget at have begrænsede positive er-
hvervsøkonomiske konsekvenser, da kommunernes grund-
lag for at tage hensyn til lokale forhold og udviklingsmulig-
heder forbedres.
Lovforslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø
vurderes at have positive økonomiske konsekvenser på
Læsø og ingen administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Forslaget om tilføjelse af transportinfrastruktur som en
sektor, der skal planlægges for ved havplanlægning har i sig
selv hverken positive eller negative konsekvenser for er-
hvervslivet. Der er tale om tilføjelse af en sektor, der skal
planlægges for, i en rammelov, og det er således først i for-
bindelse med vedtagelsen af havplanen, at der – om muligt –
kan foretages et skøn over udgifter og besparelser for er-
hvervslivet.
Det må antages, at tilføjelsen af transportinfrastruktur som
en sektor, der skal planlægges for ved gennemførelse af hav-
planlægningen, generelt vil kunne få en positiv, afledt effekt
for erhvervslivet, idet en planlægning vil kunne minimere
konflikter mellem konkurrerende interesser, forenkle beslut-
32
ningsprocedurer og medføre en større tilgængelighed til data
om havet og havbaserede aktiviteter. Havplanlægning for
transportinfrastruktur vil således kunne skabe øget investe-
ringssikkerhed for udvalgte aktiviteter og erhverv. De øko-
nomiske fordele og ulemper beror dog på det nærmere ind-
hold af planlægningen for transportinfrastruktur, herunder
de begrænsninger og muligheder for vækst, som planlægnin-
gen for transportinfrastruktur indebærer for erhvervslivet.
Forslaget har ingen relevans i forhold til digitaliseringspa-
rat lovgivning ud over, hvad der er beskrevet i forhold til
forslaget om, at havplanen kan undtages fra offentliggørelse
(kundgørelse) i Lovtidende.
Forslaget vurderes desuden ikke at påvirke virksomheder-
nes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale tek-
nologier og forretningsmodeller, hvorfor principperne for
agil erhvervsrettet regulering ikke vurderes relevante.
Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at medføre økonomi-
ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om ændret frist ved udlæg af sommerhusområ-
der forventes at medvirke til en hurtigere afklaring af udlag-
te områders fremtidige planlægningsmæssige status.
Forslaget om, at kommunerne som et led i kommuneplan-
lægningen skal angive overordnede målsætninger og virke-
midler for udviklingen af landsbyer, vil sætte fokus på ud-
viklingsmulighederne, og vurderes dermed også at give bor-
gere i landdistrikterne udvidede muligheder for at øve ind-
flydelse på hvilke tiltag, der kan gennemføres for at fremme
en differentieret og målrettet udvikling i de forskellige
landsbyer.
Forslaget om ekspropriationsbestemmelserne har som for-
mål at øge gennemskueligheden og retssikkerheden for bor-
gerne.
Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at medføre admini-
strative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om ændret frist ved udlæg af sommerhusområ-
der ændrer ikke de gældende kriterier for udlæg af nye som-
merhusområde, herunder ikke antallet af nye sommerhus-
grunde, der kan udlægges efter reglerne i § 5 b, stk. 4. For-
slaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forslaget om strategisk planlægning for landsbyer giver
bedre grundlag for at fremme en hensigtsmæssig udvikling
af landdistrikterne, som tager hensyn til lokale forhold. Af-
hængig af de kommunale og lokale afvejninger vurderes det,
at forslaget vil kunne have begrænsede såvel negative som
positive konsekvenser for natur, kultur- og landskabsværdi-
er. Samlet set forventes forslaget at have begrænsede positi-
ve miljømæssige konsekvenser, da kommunernes grundlag
for at tage hensyn til de lokale forhold i og omkring lands-
byer forbedres.
Den miljømæssige effekt af havplanlægningen for trans-
portinfrastruktur vil i høj grad bero på de valgte planløsnin-
ger. Den samlede miljømæssige effekt af havplanlægning
for transportinfrastruktur kan således ikke gøres op på nu-
værende tidspunkt.
Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at medføre miljømæs-
sige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Det følger af artikel 5, nr. 2, i direktiv 2014/89/EU om
rammerne for maritim fysisk planlægning, at medlemsstater-
ne gennem deres fysiske planer for det maritime rum skal
tilsigte at bidrage til en bæredygtig udvikling af energisekto-
ren til søs, af søtransporten og af fiskeri- og akvakultursek-
toren samt til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet,
herunder modstandsdygtighed over for konsekvenserne af
klimaforandringerne. Desuden kan medlemsstaterne forføl-
ge andre mål, såsom fremme af bæredygtig turisme og bære-
dygtig indvinding af råstoffer.
Direktivets artikel 5, nr. 2, er implementeret i lov om ma-
ritim fysisk planlægning § 5, stk. 2.
Med den foreslåede ændring af lov om maritim fysisk
planlægning tilføjes transportinfrastruktur som en sektor,
der skal planlægges for på linje med energisektoren til søs,
søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer på
havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, her-
under modstandsdygtighed over for konsekvenserne af kli-
maforandringerne. Ændringen går dermed videre end, hvad
direktivet foreskriver, men er ikke i strid med direktivet, der
ikke har foretaget en udtømmende opregning af sektorer, der
skal planlægges for.
Der er ikke EU-retlige aspekter i lovforslaget i øvrigt.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2018
til den 13. august 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Køben-
havns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommu-
ne, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kom-
mune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune, Brønder-
slev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Es-
bjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Fa-
xe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommu-
ne, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Fre-
derikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glo-
strup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune,
Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs
Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune,
Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune,
Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kom-
mune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taa-
strup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kom-
mune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalund-
borg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommu-
ne, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommu-
ne, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taar-
bæk Kommune, Læse Kommune, Mariagerfjord Kommune,
Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kom-
33
mune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved
Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred
Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkø-
bing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde
Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,
Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kom-
mune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kom-
mune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommu-
ne, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg
Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby
Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen
Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune,
Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommu-
ne, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kom-
mune, , Foreninger, organisationer m.v., 3F – Fagligt Fælles
Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Aalborg Lufthavn,
Aarhus Lufthavn, Advokatfirmaet Henning Moritzen, Advo-
katrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorgani-
sation, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnska-
ber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Aka-
demisk Arkitektforening, Arbejdsgiverne, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Arkitektforeningen , Antenne-, Satellit-
og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltin-
dustrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer,
Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk For-
ening ved Vivian Dyrup Juhl, Biologiforbundet , Færgerede-
rierne (tidl. Bilfærgernes Rederiforening), Bornholmstrafik-
ken Holding A/S, Foreningen Biogas, BL – Danmarks al-
mene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branchen
Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord
til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By &
Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejen-
domme i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefon-
den, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredyg-
tigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet,
Center for Fiskeri, Centralorganisationen 2010, Centralorga-
nisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Cen-
tralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark,
COWI, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald),
Danish Airline Pilots Association, Danish Seafood Associa-
tion, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union,
Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskerifor-
ening, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Fritidssejler
Union , Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Naturfredningsforening, Danske Rederier, Dan-
marks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerfor-
bund, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Vækstråd,
DANSAM, Dansk Affaldforening, Dansk Akvakultur,
Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DA-
SU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk
Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspek-
tørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping
Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Bran-
cheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv,
Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Firmai-
dræt, Dansk Flyvelederforening, Dansk Fritidsfiskerfor-
bund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri,
Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund,
Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Juletræsdyrkerfor-
ening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk
Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt,
Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening,
Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil,
Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Pattedyrforening , Dansk Pelsdyravlerforening,
Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-
System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion,
Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk
Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk
Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Træfor-
ening , Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spilde-
vandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater ,
Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder,
Danske Boligadvokater, Danske Dagblades Forening, Dan-
ske Døves Landsforbund, Danske Falkejagtklub, Danske
Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Havnevirk-
somheder, Danske Kloakmestre, Danske landskabsarkitek-
ter , Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Maskinstati-
oner og Entreprenører, Danske Mediers , Danske Museer
(ODM), Danske Overfladebehandlere, Danske Revisorer,
Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditø-
rer, Danske Svineproducenter, Danske træindustrier , Dan-
ske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Dan-
WEC, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske
Skytteforeninger, De Danske Frie Autocampere, De Samvir-
kende Købmænd, DELTA, Den Danske dommerforening,
Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektør-
forening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Cen-
trale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale
Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
– KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd,
Det Økonomiske Råd, DGI, DHI, DI Transport, DJØF,
DKCPC (Danish Cable Protection Committee), DOF, Dk4,
DR, att. : DR Jura, Politik og Strategi, Dykkerfirmaernes
Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af
el-overfølsomme, Erhvervsflyvningens Sammenslutning,
Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Ener-
gi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorga-
nisation og, Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, Es-
bjerg Lufthavn, FAB – Foreningen af byplanlæggere, Fag
og Arbejde (FOA), Feriehusudlejernes Brancheforening,
Ferskvandsfiskeriforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Forbru-
gerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Tech-
nology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Dan-
mark, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen
af Bæredygtige Byer og Bygninger, , Foreningen af Danske
Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af
Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, For-
eningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af
Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter,
34
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-
Na), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Dan-
ske Olieberedskabslagre, Foreningen for Dansk Internet
Handel , Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri , Foreningen
Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister,
Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri,
Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrå-
det, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS – fællesrådet
for tv-sendesamvirker i Danmark, Funktionærernes og Tje-
nestemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, GEUS, GI –
GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service –
GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Grakom, Green Network,
Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Havbrugsgruppen,
HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårdsjægerne, HK
Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HOFOR, HORE-
STA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen
IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Institut for
menneskerettigheder, International Transport Danmark
(ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen,
Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Ko-
miteen Bæredygtig Kystkultur, Konpa, Kommunalteknisk
Chefforening, Kommunekemi A/S, KIMO Danmark, Kla-
genævnet for Ejendomsformidling, Kyst, Land & Fjord, Kø-
benhavns Kommune – Center for byudvikling, Københavns
Lufthavne A/S, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund,
Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen
for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for
Gylleramte, Landsforeningen, Landsbyerne i Danmark,
Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk
Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lodstilsynet ,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindu-
striforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Nordicom, Maskinmestrenes Forening, Mejeri-
foreningen, Metroselskabet I/S, Miljøbevægelsen NOAH,
Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 v/Anne Louise
Vogensen, Moesgaard Museum, MORTALIN Branchefor-
eningen for kommunal skadedyrsbekæmpelse, MTG A/S,
Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet,
Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vade-
havet, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Na-
tur og Ungdom, Naviair, Nordisk konservatorforbund, Novo
Nordisk A/S, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas
Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Partnerskabet
for Bølgekraft, Praktiserende Landinspektørers Forening,
Radiotelegrafistforeningen af 1917, Radio 100FM, Rambøll
Danmark, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditanke-
nævnet, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Sikker Trafik,
Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer, Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer,
Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns
Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Småøernes
Færgeselskaber, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byg-
geforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S,
Strandingsmuseum St George, Sund & Bælt, Søfartens Ar-
bejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Sønderborg Lufthavn, Sø-
spejderne – Det Danske Spejderkorps, TDC, Teknologi-Rå-
det, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien,
Telenor, Trolle Advokatfirma, Træskibssammenslutningen,
Turisterhvervets Samarbejdsforum, TV Midt Vest, TV Syd,
TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/
Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S,
Uniscrap, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove,
Viasat, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet, Vind-
mølleindustrien, Visit Denmark, WAOO, WWF Verdensna-
turfonden, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsfor-
ening, Ørsted, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Ellen
Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker,
Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole,
Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universi-
tet, RUC – Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universi-
tet.
Den foreslåede § 1, nr. 4, om ændret frist ved udlæg af som-
merhusområder er ikke indgået i høringen over lovforslaget.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forslaget om strategisk planlægning for
landsbyer vurderes at belaste kommu-
nerne med nye administrative opgaver,
jf. nedenfor.
Forslaget om helårsbeboelse vil ikke ha-
ve merudgifter af betydning for Læsø
Kommune.
Forslaget om, at havplanen kan undta-
ges fra offentliggørelse (kundgørelse) i
35
Lovtidende, medfører ikke økonomiske
konsekvenser for staten. Der vil dog væ-
re økonomiske konsekvenser, hvis be-
myndigelsen udnyttes.
Implementeringsmæssige konse-
kvenser for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen. Forslaget om ændret frist ved udlæg af
sommerhusområder vurderes at have
begrænsede negative konsekvenser for
kommunerne, idet de efter omstændig-
hederne vil skulle gennemføre en hurti-
gere planlægningsproces.
Forslaget om, at kommuneplanen skal
indeholde en strategisk planlægning og
retningslinjer for landsbyer, vurderes at
belaste kommunerne med nye admini-
strative opgaver, jf. ovenfor.
Forslaget om, at havplanen kan undta-
ges fra offentliggørelse (kundgørelse) i
Lovtidende, medfører ikke implemente-
ringskonsekvenser for staten. Der vil
dog være implementeringskonsekven-
ser, hvis bemyndigelsen udnyttes.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om ændret frist ved udlæg af
sommerhusområder forventes at have be-
grænsede positive konsekvenser, idet de
udlagte områder efter omstændighederne
hurtigere vil virke til gavn for turisme, lo-
kal detailhandel, byggeri m.v.
Forslaget om, at kommuneplanen skal in-
deholde en strategisk planlægning og ret-
ningslinjer for landsbyer, vurderes samlet
set at kunne have afledte begrænsede po-
sitive økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Forslaget om helårsbeboelse i sommerhu-
se vurderes at have positive konsekven-
ser.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Forslaget om ændret frist ved udlæg af
sommerhusområder forventes at have be-
grænsede positive administrative konse-
kvenser, idet ændringen vil medvirke til
en hurtigere afklaring af udlagte områders
fremtidige planlægningsmæssige status.
Forslaget om, at kommunerne som et led i
kommuneplanlægningen skal angive mål-
sætninger og virkemidler for udviklingen
af landsbyer, giver borgere i landdistrik-
Ingen.
36
terne udvidede muligheder for at øve ind-
flydelse på hvilke tiltag, der kan gennem-
føres for at fremme en differentieret og
målrettet udvikling i de forskellige lands-
byer.
Miljømæssige konsekvenser Forslaget om strategisk planlægning for
landsbyer vurderes samlet at have be-
grænsede positive miljømæssige konse-
kvenser, da kommunernes grundlag for at
tage hensyn til de lokale forhold i og om-
kring landsbyer forbedres.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget supplerer den allerede gennemførte implementering af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim
fysisk planlægning, jf. lov nr. 615 af 8. juni 2016 om maritim fysisk planlægning.
Forslaget indeholder i ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
JA
X
NEJ
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Fodnote 1 til lovens titel foreslås ordensmæssigt nyaffattet
under henvisning til seneste ændring af direktiverne og til-
pasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Re-
publikken Kroatiens tiltrædelse.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 5 a, stk. 3, er en konsekvens
af, at den gældende § 16, stk. 3, bliver til stk. 4, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 22.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 5 a, stk. 4, er en konsekvens
af, at den gældende § 16, stk. 4, bliver til stk. 5, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 22.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 5 b, stk. 8, i lov om
planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018,
kan erhvervsministeren ved udlæg af nye sommerhusområ-
der, jf. stk. 4, fastsætte regler om rækkefølge for kommunal-
bestyrelsens planlægning og om, at planlægningsmulighe-
den for uudnyttede områder, som er udlagt til sommerhus-
område i landsplandirektiv efter stk. 4, bortfalder 8 år efter
udstedelsen.
Bestemmelsen medfører, at erhvervsministeren ved udste-
delse af landsplandirektivet kan fastsætte regler om en så-
kaldt solnedgangsklausul, hvorefter planlægningsmulighe-
den for uudnyttede områder, som er udlagt til sommerhus-
område i landsplandirektiv efter stk. 4, bortfalder 8 år efter
udstedelsen.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at planlovens § 5 b,
stk. 8, ændres, således at ”8 år” erstattes med ”fire år”.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis erhvervs-
ministeren i medfør af § 5 b, stk. 8, fastsætter regler om
bortfald af planlægningsmuligheden for uudnyttede områ-
der, som er udlagt til sommerhusområde i landsplandirektiv
efter stk. 4, vil disse regler indeholde bestemmelse om, at
planlægningsmuligheden bortfalder efter 4 år fra landsplan-
direktivets udstedelse, i stedet for efter 8 år fra landsplandi-
rektivets udstedelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.
Til nr. 5
Bestemmelserne i det foreslåede kapitel 2 b om strategisk
planlægning er nye.
Baggrunden for de foreslåede bestemmelser er Udvalget
for levedygtige landsbyers anbefaling 1 og anbefaling 2. Der
henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2 og
2.2.3.
Det foreslås, at der i planloven tilføjes et særligt kapitel
(kapitel 2 b), der forpligter kommunerne til i kommuneplan-
lægningen at foretage en strategisk planlægning for kommu-
nens landsbyer.
Med strategisk planlægning menes en overordnet og sam-
menhængende stillingtagen til muligheder for udvikling af
hele kommunens landsbyer, der kan danne grundlag for og
herved medvirke til at fokusere den kommunale planlæg-
ning for landsbyer. Den strategiske planlægning skal bidrage
med sammenhængende overvejelser om udviklingsmulighe-
37
der i kommunens landsbyer samt styrke den kommunalpoli-
tiske diskussion herom med borgerne.
Med den foreslåede § 5 c, stk. 1, fastsættes det, at kommu-
neplanlægningen under hensyn til de lokale forhold vil skul-
le indeholde en strategisk planlægning, der sammenhængen-
de tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer, jf.
§ 5 d.
Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at
der i forbindelse med kommuneplanlægningen foretages en
sammenhængende stillingtagen til landsbyernes udvikling. I
den foreslåede § 5 d er det nærmere angivet, hvilke elemen-
ter i kommuneplanlægningen, der skal sikres med den stra-
tegiske planlægning for landsbyer.
Med ”landsbyer” sigtes i denne sammenhæng til samlede
bebyggelser med mellem 200 og 1.000 indbyggere. Græn-
sen på 1.000 indbyggere er valgt, fordi mindre bysamfund
med op til 1.000 indbyggere ofte skal håndtere andre udfor-
dringer vedrørende f.eks. udvikling i indbyggertal, fasthol-
delse af foreningsliv, nærhed til offentlig og privat service
m.v. end bysamfund med mere end 1.000 indbyggere. Et
indbyggertal på 1.000 er imidlertid ikke en præcis afgræns-
ning af, hvilke landsbyer der kan medtages i en strategisk
planlægning efter reglerne i kapitel 2 b. Kommunerne kan
medtage bysamfund med over 1.000 indbyggere i den strate-
giske planlægning, hvis kommunen vurderer, at samme pro-
blemstillinger gør sig gældende for disse bysamfund. Der
defineres heller ikke en præcis nedre grænse for, hvilke
landsbyer der kan medtages i en strategisk planlægning,
men den strategiske planlægning efter loven vil i alminde-
lighed skulle omfatte landsbysamfund med mere end 200
indbyggere. Dette svarer til Danmarks Statistiks byområde-
definition, der forudsætter en sammenhængende bebyggelse
med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse
ikke overstiger 200 meter. Kommunerne kan medtage min-
dre landsbyer, hvis kommunen vurderer, at det er relevant
under hensyn til de lokale forhold. Boliger i det åbne land
vil ofte have en tilknytning til den nærmeste landsby. Den
strategiske planlægning for landsbyer vil efter kommunernes
nærmere vurdering også skulle omfatte områder omkring
landsbyerne med spredte og mindre samlede bebyggelser,
og som har en funktionel og identitetsmæssig tilknytning til
den nærliggende landsby, og derfor udgør en del af landsby-
samfundet.
Ifølge den foreslåede § 5 c, stk. 1, vil den strategiske plan-
lægning for landsbyer skulle foretages under hensyn til de
lokale forhold. Det betyder bl.a., at detaljeringsgraden af
den strategiske planlægning kan variere fra kommune til
kommune, og at kommunerne med forbehold for regler fast-
sat i medfør af den foreslåede § 5 c, stk. 3, kan beslutte på
hvilket nærmere grundlag og efter hvilken metode den stra-
tegiske planlægning foretages. For kommuner, hvor strate-
gisk planlægning for landsbyer ikke vurderes relevant, f.eks.
en bykommune uden udfordrede landsbyer, kan det i kom-
muneplanens redegørelse med henvisning dertil beskrives,
at der ikke er behov for strategisk planlægning efter reglerne
i kapitel 2 b.
Ifølge den foreslåede § 5 c, stk. 2, vil kommunalbestyrel-
sen skulle koordinere den strategiske planlægning for lands-
byer med nabokommuner, hvis muligheder for udvikling af
landsbyer også er afhængig af udviklingen af landsbyer i
disse kommuner. Bestemmelsen skal medvirke til, at kom-
munerne sikrer en hensigtsmæssig koordinering, hvor der er
eller kan være en funktionel sammenhæng mellem landsby-
er i forskellige kommuner. Bestemmelsen betyder bl.a., at
kommunen, hvor det er relevant, skal inddrage forhold som
faciliteter og foreningsliv m.v., der har betydning på tværs
af kommunegrænserne, og at kommunerne efter omstændig-
hederne skal arbejde for at koordinere en strategisk planlæg-
ning, der understøtter en ønsket udvikling af landsbyer på
tværs af kommunegrænser. Bestemmelsen supplerer lovens
almindelige regler om, at der i redegørelsen til kommune-
planen skal gives oplysninger om kommuneplanens sam-
menhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne,
jf. planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 15.
Med den foreslåede § 5 c, stk. 3, vil erhvervsministeren
kunne fastsætte regler om grundlaget for den strategiske
planlægning for landsbyer. Bemyndigelsen kan benyttes til
at sikre kvaliteten af den strategiske planlægning for lands-
byer, herunder til at kunne tilpasse grundlaget for den strate-
giske planlægning på baggrund af de løbende erfaringer med
planlægningen. Bemyndigelsen vil eksempelvis kunne be-
nyttes til at fastsætte regler om, at den strategiske planlæg-
ning helt eller delvis skal udføres på grundlag af en konkret
vurdering af de enkelte landsbyer med særlig inddragelse af
lokalsamfundene. Bemyndigelsen vil tillige kunne benyttes
til at fastlægge hensigtsmæssige procedurer for inddragelse
af berørte lokalsamfund og nabokommuner m.v. Herved bli-
ver det også muligt på baggrund af de løbende erfaringer
med kommunernes strategiske planlægning at udbrede me-
toder og procedurer, som generelt har vist sig hensigtsmæs-
sige. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes
ved lovens ikrafttræden, men at den skal kunne tages i an-
vendelse, hvis der senere viser sig et behov for at fastsætte
regler om grundlaget for den strategiske planlægning.
Den foreslåede § 5 d angiver elementer i kommuneplan-
lægningen, som den strategiske planlægning for landsbyer
vil skulle medvirke til at sikre. Med den foreslåede bestem-
melse skal kommuneplanlægningen understøtte en udvikling
af levedygtige lokalsamfund i landsbyer, fremme en diffe-
rentieret og målrettet udvikling af landsbyer og angive over-
ordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af
landsbyer.
Kommuneplanlægningen vil efter den foreslåede § 5 d, nr.
1, skulle understøtte en udvikling af levedygtige lokalsam-
fund i landsbyer. Bestemmelsen betyder, at kommunalbesty-
relsen med kommuneplanlægningen skal fremme forhold,
som har positiv betydning for levedygtige lokalsamfund i
landsbyer. Der er tale om en overordnet målsætning, som
kommunalbestyrelsen skal varetage med den samlede kom-
muneplanlægning. Bestemmelsen betyder ikke, at kommu-
neplanlægningen skal understøtte en udvikling af levedygti-
ge lokalsamfund i alle kommunens landsbyer. Om en lands-
by er levedygtig, kan karakteriseres ved en række forhold,
38
der kan afhænge af og variere med de lokale forhold. Der
kan således være stor forskel på, hvad der for landsbyer har
betydning for, om de betragtes som levedygtige. Ofte vil det
dog gælde, at landsbyen alene eller sammen med andre
landsbyer eller større bysamfund i højere eller mindre grad
kan tilbyde indbyggerne tidssvarende boliger i varierende
former, tilgængelighed til beskæftigelse, mulighed for eta-
blering af virksomhed, social sammenhængskraft, nærhed til
offentlig og privat service, idræts- og fritidsaktiviteter, ad-
gang til natur- og landskabsværdier samt passende trafikal
og digital infrastruktur. Endelig er landsbyer et udtryk for en
fælles kulturhistorie og kan udgøre et kulturmiljø med høj
bygningsmæssig værdi, der skaber tilknytning til et sted og
skaber identitet for både bosættere og erhverv, og som der-
for også kan have betydning for, om landsbyer er levedygti-
ge. De nævnte forhold behøver ikke alle at være til stede og
kan være tilstede i større eller mindre grad, og andre forhold
kan have væsentlig betydning. Det er op til kommunalbesty-
relsen under hensyn til de lokale forhold at vurdere, hvad
der nærmere har betydning for, om der kan ske en udvikling
af levedygtige lokalsamfund i kommunens landsbyer. Kom-
munalbestyrelsen kan samtidig forholde sig strategisk til de
landsbyer, som snarere må karakteriseres som udfordrede i
forhold til ovenstående parametre for levedygtige landsbyer.
Kommuneplanlægningen vil efter den foreslåede § 5 d, nr.
2, skulle fremme en differentieret og målrettet udvikling af
landsbyer. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen
ved kommuneplanlægningen for landsbyer skal tage afsæt i,
at landsbyer er forskellige, og at der for de enkelte landsbyer
eller eventuelt for forskellige kategorier af landsbyer derfor
kan være behov for forskellige planlægningsmæssige ram-
mer og tiltag i øvrigt. Udvikling af landsbyer er således i
denne sammenhæng ikke identisk med fysisk planlægning
og en geografisk udvidelse af landsbyer. Udvikling af lands-
byer kan eksempelvis bestå af andre tiltag for at understøtte
levedygtigheden af lokalsamfund inden for landsbyens eksi-
sterende fysiske rammer, og kan efter omstændighederne
også bestå i at omdanne, og eventuelt reducere, bebyggelsen
inden for landsbyens fysiske rammer. Kommuneplanlægnin-
gen skal i relevant omfang forholde sig til disse forskelle og
fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer
på baggrund af den sammenhængende stillingtagen til mu-
ligheder for udvikling af landsbyer. Kommunalbestyrelsen
skal herved også forholde sig til de landsbyer, som må ka-
rakteriseres som udfordrede. Det er op til kommunalbesty-
relsen under hensyn til de lokale forhold at vurdere, hvad
der er planlægningsmæssigt relevante forskelle, som kom-
muneplanlægningen skal forholde sig til for at fremme en
differentieret og målrettet udvikling af kommunens landsby-
er.
Kommuneplanlægningen vil efter den foreslåede § 5 d, nr.
3, skulle angive overordnede målsætninger og virkemidler
for udviklingen af landsbyer. Bestemmelsen betyder, at
kommunalbestyrelsen i kommuneplanlægningen skal formu-
lere overordnede målsætninger og virkemidler for udviklin-
gen af kommunens landsbyer. Kommunalbestyrelsen skal
tage stilling til de overordnede målsætninger og virkemidler
på baggrund af den samlede stillingtagen til muligheder for
udvikling af kommunens landsbyer og under hensyn til for-
målet om at understøtte en udvikling af levedygtige lokal-
samfund i landsbyer. Målsætninger og virkemidler kan for-
muleres generelt for nærmere bestemte kategorier af lands-
byer eller konkret for enkelte landsbyer i kommunen. De
overordnede målsætninger og virkemidler vil skulle indgå
som en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens fastsæt-
telse af retningslinjer for udvikling af landsbyer, jf. den
foreslåede § 11 a, nr. 23.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.2.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 1, nr. 1, er en kon-
sekvens af, at der indsættes et nyt stykke 12 i § 11 a, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 12. Herigennem rettes der samtidig op på,
at der ved § 1, stk. 29, i lov nr. 668 af 8. juni 2017 ved en
fejl blev indsat en henvisning til stk. 6-13 i § 11 a, stk. 1, nr.
1. Dette burde rettelig have været en henvisning til stk. 6-12,
jf. samme lovs § 1, nr. 39.
Til nr. 7
Planlovens § 11 a indeholder de emner, som skal behand-
les i kommuneplanen (kommuneplankataloget). Efter plan-
lovens § 11 b, stk. 2, kan en kommune tillige fastsætte ret-
ningslinjer i kommuneplanen for andre forhold end dem, der
udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget i § 11 a, stk.
1.
Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen fastsætte
retningslinjer for landsbyer, jf. planlovens § 11 b, stk. 2, og
en række kommuner har fastsat sådanne retningslinjer. Der
kan eksempelvis fastsættes retningslinjer om, hvordan de
mindre landsbyer skal afgrænses for at opnå begrænsede ud-
bygningsmuligheder, og hvor det vil være muligt at udarbej-
de landzonelokalplaner for de landsbyer, hvor der kan ske
mere omfattende udvikling. Der skal være retningslinjer for
landsbyer, hvor der skal planlægges for en egentlig byudvik-
ling. Der kan efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 23, fastsæt-
tes retningslinjer for og herved udpeges op til to omdannel-
seslandsbyer.
Det foreslås at udvide kommuneplankataloget i § 11 a,
stk. 1, med en bestemmelse om retningslinjer for udviklin-
gen af landsbyer.
Den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 23, vil fastsætte, at kom-
muneplanen skal indeholde retningslinjer for udviklingen af
landsbyer. Retningslinjer for udviklingen af landsbyer vil
skulle fastsættes på grundlag af kommunalbestyrelsens stra-
tegiske planlægning for landsbyer.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunalbesty-
relsens sammenhængende stillingtagen til muligheder for
udvikling af kommunens landsbyer vil skulle udmøntes i
retningslinjer i kommuneplanen. Det er kommunalbestyrel-
sen, der vurderer, hvorledes retningslinjer for udviklingen af
landsbyer skal formuleres. Bl.a. om de skal fastsættes som
konkrete retningslinjer for bestemte områder, eller som mere
39
generelle retningslinjer på baggrund af kriterier, der er rele-
vante for den pågældende kommune.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.2.
Til nr. 8
Efter den foreslåede bestemmelse § 11 a, stk. 12, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 12, forstås begrebet produktionsvirksom-
heder, som virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr.
1458 af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksom-
hed, bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyrings-
anlæg, som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse, bekendt-
gørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern,
stål, eller andre metaller, som har hjemmel i lov om miljøbe-
skyttelse, eller virksomheder anført på bilag 1 til bekendtgø-
relse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter
lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendel-
se af gødning m.v., som har hjemmel i lov om miljøbeskyt-
telse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Husdyrbrug er ikke omfattet af begrebet produktionsvirk-
somheder.
Den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 1, nr. 24, fast-
slår, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for be-
liggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne,
som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, trans-
port-, og logistikvirksomheder og friholdes for anden anven-
delse uden tilknytning til sådanne virksomheder.
På baggrund af den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk.
12, foreslås det, at der i § 11 a, stk. 1, nr. 24, der bliver nr.
25, efter produktionsvirksomheder, indsættes en henvisning
til den foreslåede bestemmelse om, hvad der forstås ved pro-
duktionsvirksomheder.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.3.2.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 1, nr. 25, der bliver
nr. 26, er en konsekvens af, at den gældende § 11 a, stk. 1,
nr. 24, bliver til § 11 a, stk. 1, nr. 25, jf. lovforslagets § 1, nr.
8.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 1, nr. 26, der bliver
nr. 27, er en konsekvens af, at den gældende § 11 a, stk. 1,
nr. 25 bliver til § 11 a, stk. 1, nr. 26, jf. lovforslagets § 1, nr.
9
Til nr. 11
Den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 7, er en konsekvens
af, at den gældende § 11 a, stk. 12, bliver til § 11 a, stk. 13,
jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 12
Det fremgår af lovbemærkningerne til ændring af planlo-
ven i juni 2017, hvad der forstås ved begrebet produktions-
virksomheder, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 13, i betænk-
ning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den
18. maj 2017 om forslag til lov om ændring af lov om plan-
lægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i mil-
jøoplysninger, Folketingstidende 2016-17, B, side 9, spalte
2.
Efter denne forstås produktionsvirksomheder som virk-
somheder omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af li-
stevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), bekendtgø-
relse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål,
eller andre metaller (maskinværkstedsbekendtgørelsen), og
virksomheder anført på bilag 1 i bekendtgørelse om bruger-
betaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljø-
beskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v. (brugerbetalingsbekendtgørelsen). Husdyrbrug er ikke
omfattet af begrebet produktionsvirksomheder.
Idet Miljøstyrelsen imidlertid planlægger at udskille visse
typer brancher fra godkendelsesbekendtgørelsen og tage
dem over i branchebekendtgørelser og allerede har gjort det
med virksomheder omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav
til mellemstore fyringsanlæg, er og vil nogle virksomheder
ophøre med at være omfattet af begrebet produktionsvirk-
somheder.
Der er derfor behov for at udvide begrebet produktions-
virksomheder, således at der tages højde for ændringerne i
godkendelsesbekendtgørelsen. Samtidig foreslås det, at be-
grebet produktionsvirksomheder defineres i et nyt stk. 12, i
§ 11 a.
Det foreslås på den baggrund, at godkendelsesbekendtgø-
relsen erstattes med den nuværende godkendelsesbekendt-
gørelse, således at de brancher, som bliver udskilt fra god-
kendelsesbekendtgørelsen på et senere tidspunkt, fortsat vil
være omfattet af begrebet produktionsvirksomheder.
For så vidt angår virksomheder omfattet af de øvrige be-
kendtgørelser, er der tale om virksomheder omfattet af den
til enhver tid gældende bekendtgørelse.
Definition udvides endvidere med bekendtgørelse om mil-
jøkrav for mellemstore fyringsanlæg, idet virksomheder om-
fattet af denne bekendtgørelse oprindeligt var omfattet af be-
grebet produktionsvirksomheder, inden de blev udskilt fra
godkendelsesbekendtgørelsen.
Endvidere erstattes ”og” med et ”eller” i den oprindelige
definition, idet virksomhederne kun skal være omfattet af en
af bekendtgørelserne i definitionen og ikke af alle bekendt-
gørelserne.
Ved produktionsvirksomheder forstås herefter virksomhe-
der omfattet af bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december
2017 om godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelse
om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, som har hjem-
mel i lov om miljøbeskyttelse, bekendtgørelse om virksom-
heder, der forarbejder emner af jern, stål, eller andre metal-
ler, som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse, eller virk-
somheder anført på bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbe-
taling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbe-
skyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v., som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse og lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Husdyrbrug er
ikke omfattet af begrebet produktionsvirksomheder, heller
40
ikke selv om husdyrbruget eksempelvis er omfattet af be-
kendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017 om godkendel-
se af listevirksomhed.
I forhold til øvrige bestemmelser i planloven, som om-
handler produktionsvirksomheder, er det produktionsvirk-
somhederne nævnt i planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24, om
produktionsvirksomheder i erhvervsområder, jf. definitionen
i § 11 a, stk. 12, der refereres til, idet bestemmelserne i plan-
loven relaterer sig til produktionsvirksomhederne i erhvervs-
områderne.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er behov for at
udvide begrebet produktionsvirksomheder, således at de
virksomheder, som var omfattet af begrebet ved planlovsæn-
dringen i juni 2017, fortsat er omfattet af begrebet.
Til nr. 13
Forslaget er en konsekvens af lovforslaget i henhold til §
1, nr. 14, hvor det foreslås at indsætte et nyt nummer i § 11
b, stk. 1, således at nr. 15 i § 11 b, stk. 1, ikke længere er det
næstsidste nummer i stk. 1. Ordet ”og” i § 11 b, stk. 1, nr.
15, skal derfor udgå.
Til nr. 14
Efter planlovens § 11 b, skal kommuneplanen indeholde
rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de en-
kelte dele af kommunen. Der er således en nøje sammen-
hæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens ram-
medel. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områ-
der, der ikke er opstillet i kommuneplanrammer.
Det fremgår af § 11 b, stk. 1, nr. 16, at rammer for indhol-
det af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommu-
nen med hensyn til konsekvensområder omkring erhvervs-
områder forbeholdt produktionsvirksomheder og transfor-
mationsområder inden for konsekvensområder.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, og affattes på ny.
Det foreslås, at det fremgår af en ny § 11 b, stk. 1, nr. 16,
at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de en-
kelte dele af kommunen med hensyn til konsekvensområder
omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksom-
heder, transport- og logistikvirksomheder.
Transport- og logistikvirksomheder foreslås således til-
føjet i forhold til den eksisterende bestemmelse, idet er-
hvervsområder er forbeholdt produktionsvirksomheder,
transport- og logistikvirksomheder og ikke kun produktions-
virksomheder. Baggrunden for tilføjelsen er således en præ-
cisering af bestemmelsen. Ændringen indeholder ingen ma-
terielle ændringer.
Det foreslås, at det fremgår af en ny § 11 b, stk. 1, nr. 17,
at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de en-
kelte dele af kommunen med hensyn til transformationsom-
råder inden for konsekvensområder, der er belastet af støj.
Teksten er enslydende med den nuværende tekst i § 11 b,
stk. 1, nr. 16, dog med en tilføjelse af ordet støj, hvad der er
en præcisering af bestemmelsen, idet transformationsområ-
der omhandler støj. Ændringen indeholder ingen materielle
ændringer.
Den foreslåede nr. 16 og 17 fastsætter således fortsat, at
kommunalbestyrelsen skal fastsætte rammer for lokalplan-
lægningen inden for konsekvensområder omkring produkti-
onsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder samt
for transformationsområder.
Hvis udpegningen af konsekvensområder, eksempelvis er
foretaget som en 500 m’s afgrænsning uden nogen nærmere
vurdering af miljøforholdene, skal rammerne fastlægge et
krav om, at der skal foretages en vurdering af, hvilke effek-
ter den planlagte anvendelse i konsekvensområdet eller
transformationsområdet belastet af støj, vil have for produk-
tionsvirksomhedernes gældende og fremtidige miljøvilkår.
Er afgrænsningen af konsekvensområder eksempelvis
foretaget ud fra en konkret vurdering af produktionsvirk-
somhedernes miljøvilkår, skal rammerne fastlægge de be-
grænsninger for byggeriets udformning (f.eks. højde), place-
ring på grunden (afstand) m.v. og for støj eller luft, herunder
de eventuelle afskærmningsforanstaltninger, som sikrer, at
grænseværdierne kan overholdes, så det ikke giver grundlag
for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne
om miljøgodkendelser og påbud i lov om miljøbeskyttelse.
Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som frem-
går af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødeva-
reministeriets bekendtgørelser.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.3.2.
Til nr. 15
Ifølge planlovens § 11 e skal kommuneplanen ledsages af
en redegørelse for kommuneplanens forudsætninger. Rede-
gørelsen udgør baggrunden og begrundelsen for kommunal-
bestyrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget og er vig-
tig for den efterfølgende forståelse og fortolkning af kom-
muneplanen. Redegørelsen er det sted, hvor kommunepla-
nens indhold og baggrund forklares.
Det foreslås, at § 11 e udvides med særlige krav til indhol-
det af redegørelsen for den strategiske planlægning.
Med den foreslåede § 11 e, stk. 3, fastsættes det, at rede-
gørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder en
strategisk planlægning for landsbyer, jf. § 5 c, stk. 1, skal in-
deholde:
1) oplysninger om grundlaget for den strategiske planlæg-
ning for landsbyer og
2) en redegørelse for, hvordan kommuneplanlægningen un-
derstøtter den ønskede udvikling af landsbyer.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 1, skal
redegørelsen indeholde oplysninger om grundlaget for den
strategiske planlægning for landsbyer. Baggrunden for be-
stemmelsen er, at den enkelte kommune under hensyn til lo-
kale forhold som udgangspunkt selv vælger på hvilket
grundlag den strategiske planlægning udføres. Den foreslåe-
de bestemmelse betyder, at kommunen som en del af rede-
gørelsen skal oplyse om det grundlag, som kommunen har
baseret den strategiske planlægning på. Redegørelsen vil
bl.a. skulle indeholde oplysninger om metodevalget og væ-
sentlige forhold, som kommunen inddrager i den strategiske
41
planlægning for landsbyer. Redegørelsen vil tillige skulle in-
deholde oplysninger om den del af grundlaget for den strate-
giske planlægning, som er inddraget i overensstemmelse
med regler fastsat af erhvervsministeren i medfør af den
foreslåede § 5 c, stk. 3.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 2, stil-
les krav om en redegørelse for, hvordan kommuneplanlæg-
ningen understøtter den ønskede udvikling af landsbyer. Be-
stemmelsen betyder, at kommunen vil skulle redegøre for,
hvordan den sammenhængende stillingtagen til muligheder
for udvikling af landsbyer, som foretages i den strategiske
planlægning, udmøntes i kommuneplanlægningen. Bestem-
melsen skal hermed være med til at sikre sammenhæng mel-
lem planstrategien og den øvrige del af kommuneplanlæg-
ningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.2.
Til nr. 16
Planlovens § 15, stk. 2, indeholder de emner, som der kan
optages bestemmelser om i lokalplaner (lokalplankataloget).
Det foreslås at nyaffatte planlovens nr. 14 i § 15, stk. 2, om
mekanisk ventilation.
Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan
optages bestemmelser om krav om mekanisk ventilation,
hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdi-
erne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til
opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign. og ved
ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kontorfor-
mål og lign. Ved grænseværdier forstås de grænseværdier,
som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og
Fødevareministeriets bekendtgørelser.
Bestemmelsen omfatter kun bebyggelse til kontorformål
og lign., udover at det er forudsat i bestemmelsen, at be-
stemmelsen kun omfatter hermetisk lukkede bygninger og
således ikke andre typer bygninger, jf. bemærkningerne til §
4, nr. 27, i betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eks-
portudvalget den 18. maj 2017 om forslag til lov om æn-
dring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov
om aktindsigt i miljøoplysninger, Folketingstidende
2016-17, B, side 13, spalte 2.
Det foreslås, at § 15, stk. 2, nr. 14, nyaffattes, således at
mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en høj-
de, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforure-
ning, er overholdt, kan gælde alle typer af bygninger til bo-
ligformål eller kontorformål, og lign., og ikke kun som i dag
for hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og lign.
Endvidere foreslås det, at den både omfatter ny bebyggelse
og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse, som i dag.
Efter det foreslåede kan der herefter i en lokalplan optages
bestemmelser om krav om mekanisk ventilation, hvor luft-
indtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt,
støv og anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny
bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign. og
ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til bolig-
formål eller kontorformål og lign.
Ved at luftindtaget placeres i en højde, hvor grænseværdi-
er for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, sikres
det, at ventilationsluften i bygningen ikke er belastet af lugt,
støv og anden luftforurening. Ved grænseværdier forstås de
grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger
og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.
Ved kontorformål og lign. forstås eksempelvis show-
rooms, liberale erhverv og serviceerhverv.
Det foreslås samtidig, at kravet stilles som betingelse for
ibrugtagning, idet det er en afskærmningsforanstaltning.
Bygningerne må således først tages i brug, når kravet om
mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en høj-
de, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforure-
ning, er overholdt, er opfyldt. Dette gælder både i forhold til
en ny bebyggelse eller ved en ændret anvendelse af eksi-
sterende bebyggelse. Et eksempel på en ændret anvendelse
af en bebyggelse kunne være, at en eksisterende erhvervs-
bygning bliver lavet om til boliger i bygninger, som ikke er
hermetisk lukkede, men hvor der stilles krav om mekanisk
ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor
grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening, er
overholdt.
Baggrunden for bestemmelsen er, at skabe hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen fremover i lokalplanen kan optage be-
stemmelser om krav om mekanisk ventilation, hvor luftind-
tag skal placeres i en højde, hvor grænseværdierne for lugt,
støv og anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny
bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign. og
ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til disse,
som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen.
Til nr. 17
Planlovens § 15, stk. 2, indeholder de emner, som der kan
optages bestemmelser om i lokalplaner (lokalplankataloget).
Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan
optages bestemmelser om krav om mekanisk ventilation,
hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdi-
erne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til
opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign. og ved
ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kontorfor-
mål og lign. Ved grænseværdier forstås de grænseværdier,
som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og
Fødevareministeriets bekendtgørelser.
Det er forudsat i bestemmelsen, at bestemmelsen kun om-
fatter hermetisk lukkede bygninger og således ikke andre ty-
per bygninger, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 27, i betænk-
ning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den
18. maj 2017 om forslag til lov om ændring af lov om plan-
lægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i mil-
jøoplysninger, Folketingstidende 2016-2017, B, side 13,
spalte 2.
Som konsekvens af, at det foreslås, at § 15, stk. 2, nr. 14,
nyaffattes, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det at indsæt-
te et nyt nr. 15, i § 15, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes
krav om, at en bygning skal være hermetisk lukket, således
at det sikres, at luft, hvor grænseværdier for lugt, støv eller
42
anden luftforurening er overskredet, ikke kommer ind i byg-
ningen, som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen.
Ved grænseværdier foreslås de grænseværdier, som fremgår
af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets bekendtgørelser.
Efter det foreslåede kan der herefter i en lokalplan optages
bestemmelser om krav om, at en bygning skal være herme-
tisk lukket, således at luft, hvor grænseværdier for lugt, støv
eller anden luftforurening ikke er overholdt ikke kommer
ind i bygningen.
At bygningen er hermetisk lukket omfatter, at vinduer på
de pågældende steder ikke kan åbnes, at der ikke er ventila-
tionskanaler i vinduerne, at der ikke er altaner og andre ting,
som kan medføre, at luft, hvor grænseværdierne ikke er
overholdt kommer ind i bygningen.
Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og
etableres altaner i de højder og arealer, hvor grænseværdier-
ne for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt. En
bygning kan derfor være hermetisk lukket nogle steder og
have mulighed for oplukkelige vinduer og altaner andre ste-
der. Dette kan f.eks. være tilfældet i forhold til røgfaner fra
en virksomhed, hvor bygningen skal være hermetisk lukket i
de øverste etager, hvor røgfanen passerer, men hvor der kan
være mulighed for oplukkelige vinduer og altaner i de ne-
derste etager, såfremt grænseværdierne er overholdt i de
højder.
Det foreslås samtidig, at kravet stilles som betingelse for
ibrugtagning, idet det er en afskærmningsforanstaltning.
Bygningerne må således først tages i brug, når kravet om, at
bygningen skal være hermetisk lukket, er opfyldt.
Baggrunden for bestemmelsen er, at skabe hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen fremover i lokalplanen kan optage be-
stemmelser om krav om, at en bygning skal være hermetisk
lukket, således at det sikres, at luft, hvor grænseværdierne
for lugt, støv og anden luftforurening er overskredet, ikke
kommer ind i bygningen, som betingelse for ibrugtagning af
bebyggelsen.
Til nr. 18
Den foreslåede ændring af § 15 a, stk. 1, er en konsekvens
af, at den gældende § 15, stk. 2, nr. 22 og 25, bliver til nr. 23
og 26, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Til nr. 19
Efter planlovens § 15 b, stk. 1, må en lokalplan kun ud-
lægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftfor-
urening til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål
m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens
højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod
en sådan forurening.
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke kan opføres boliger,
institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. i områder og i
højder, som er belastet af lugt, støv og anden luftforurening,
som overskrider grænseværdierne. Ved grænseværdier for-
stås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vej-
ledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgø-
relser.
Bestemmelsen omfatter alle kilder, som udleder lugt, støv
eller anden luftforurening, og dermed også mindre virksom-
heder, som restauranter, pizzeriaer, cafeer, osv. Bestemmel-
sen som kom ind ved planlovsændringen i 2017, har således
gjort det sværere for kommunerne at planlægge i umiddelbar
nærhed af byintegrerbare erhverv som pizzeriaer, restauran-
ter, caféer, osv. Det kan derfor ikke udelukkes, at kommu-
nerne fremover kan være tilbageholdende med at planlægge
for denne type erhverv, så disse fremover ikke bliver en
stopklods for den videre udvikling. Det har ikke været hen-
sigten med planlovsændringen fra 2017, at de byintegrerbare
erhverv skal begrænses eller skal begrænse et byudviklings-
projekt, men at det forsat skal være muligt at have en blan-
det by med forskellige byfunktioner.
På den baggrund foreslås det, at der sker en afgræsning af
planlovens § 15 b, stk. 1, således at bestemmelsen bliver af-
grænset fra at omfatte alle kilder med lugt, støv eller anden
luftforurening til kun at omfatte lugt, støv eller anden luft-
forurening fra produktionsvirksomheder, transport- og lo-
gistikvirksomheder og husdyrbrug. Efter det foreslåede må
en lokalplan herefter kun udlægge arealer, der er belastet af
lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksom-
heder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug til
boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis
lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og
placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan
forurening.
Ved produktionsvirksomheder forstås efter det foreslåede
i lovforslagets § 1, nr. 12, virksomheder omfattet af be-
kendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017 om godkendel-
se af listevirksomhed, bekendtgørelse om miljøkrav for mel-
lemstore fyringsanlæg, som har hjemmel i lov om miljøbe-
skyttelse, bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder
emner af jern, stål, eller andre metaller, som har hjemmel i
lov om miljøbeskyttelse, eller virksomheder anført på bilag
1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v.
og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyr-
brug og anvendelse af gødning m.v., som har hjemmel i lov
om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v. Husdyrbrug er ikke omfattet af begrebet pro-
duktionsvirksomheder.
Forslaget til planlovens § 15 b, stk. 1, vil på den baggrund
medføre, at følgende virksomheder eksempelvis ikke længe-
re vil være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, idet disse
ikke er omfattet af begrebet produktionsvirksomheder, da de
ikke er omfattet af en af de ovenstående bekendtgørelser:
autoværksteder omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen,
røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirk-
somheder (herunder butikker) med tilberedning af madvarer
på mindre end eller lig 500 kg pr. dag, mindre røgerier på
havnearealer som har en kapacitet på mindre end 500 kg pr.
dag og mindre bryggerier f.eks. mikrobryggerier med en lav
kapacitet.
Ligeledes vil restauranter, caféer og pizzeriaer heller ikke
være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, da disse ikke er
43
omfattet af begrebet produktionsvirksomheder, da de ikke er
omfattet af en af de ovenstående bekendtgørelser.
Derimod vil følgende virksomheder eksempelvis fortsat
være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, da disse er omfat-
tet af begrebet produktionsvirksomheder, da de er omfattet
af en af de ovenstående bekendtgørelser: røgerier, kødvare-
virksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herun-
der butikker) med tilberedning af madvarer på mere end 500
kg pr. dag, bryggerier, mineralvandsfabrikker, maltfabrik-
ker, brødfabrikker og engrosbagerier.
Husdyrbrugene vil fortsat være omfattet af planlovens §
15 b, stk. 1, i lighed med produktionsvirksomheder, trans-
port- og logistikvirksomheder. Ved husdyrbrug forstås hus-
dyrbrug omfattet af bekendtgørelse om godkendelse og tilla-
delse m.v. af husdyrbrug, som har hjemmel i lov om husdyr-
brug og anvendelse af gødning m.v., lov om miljøbeskyttel-
se og lov om forurenet jord eller bekendtgørelse om godken-
delse af listevirksomhed, som har hjemmel i lov om miljø-
beskyttelse og lov om forurenet jord.
Dette betyder, at de fleste husdyrbrug er omfattet af § 15
b, stk. 1, medmindre de er meget små. Dette betyder endvi-
dere, at der ved husdyrbrug eksempelvis ikke forstås zoolo-
giske haver, dyreparker, cirkusser, forlystelsesparker, stalde
til dyrehold omfattet af lov om dyreforsøg, dyrehold på poli-
tigårde, almindelig dyrehandel og dyrehospitaler.
Ved en afgræsning af planlovens § 15 b, stk. 1, skal kom-
munerne herefter planlægge med afstand til eller tage hen-
syn til højde i forhold til produktionsvirksomheder, trans-
port- og logistikvirksomheder og husdyrbrug.
De øvrige lugtkilder, som efter afgræsningen ikke vil være
omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, bliver reguleret efter
reglerne om påbud efter lov om miljøbeskyttelse. Ved evt.
klager fra kommende naboer vil denne type virksomheder,
hvis grænseværdierne er overskredet, ligesom i dag kunne få
meddelt påbud om at nedbringe forureningen. Ved grænse-
værdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøsty-
relsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets
bekendtgørelser.
Ændringen vil medføre en delvis tilbagerulning af den æn-
dring, som blev indført i 2017 med planlovens § 15 b, stk. 1,
og er således en lempelse i planlægningen for kommunerne,
som efterspurgt af kommunerne.
Der er ingen øvrige materielle ændringer af bestemmel-
sen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.4.2.
Til nr. 20
Efter planlovens § 15 b, stk. 2, kan en lokalplan udlægge
arealer i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv el-
ler anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til
kontorformål, og lign, hvis planen ved bestemmelser om
etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2,
nr. 14, (mekanisk ventilation og hermetisk lukket bygning)
kan sikre at grænseværdier for lugt, støv og anden luftfor-
urening overholdes indendørs og udendørs. Ved grænsevær-
dier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrel-
sens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets be-
kendtgørelser.
På baggrund af at det foreslås, at planlovens § 15, stk. 2,
nr. 14, ophæves, og at der affattes en ny § 15, stk. 2, nr. 14,
om krav om mekanisk ventilation, og en ny § 15, stk. 2, nr.
15, om krav om at bygningen skal være hermetisk lukket, se
lovforslagets § 1, nr. 16 og 17, foreslås det, at § 15 b, stk. 2,
henviser både til § 15, stk. 2, nr. 14 og 15, således, at det er
et krav, at bygningen skal være hermetisk lukket, og at der
er mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en
højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftfor-
urening er overholdt.
Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som frem-
går af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødeva-
reministeriets bekendtgørelser.
Derudover foreslås det, at det ikke længere fremgår af §
15 b, stk. 2, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftfor-
urening skal overholdes indendørs, idet grænseværdier om-
handler udendørs værdier. I stedet fremgår det i den foreslå-
ede ordlyd i § 15 b, stk. 2, at en lokalplan kan udlægge area-
ler i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller
anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kon-
torformål og lign., hvis planen ved bestemmelser om herme-
tisk lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15, og om etable-
ring af mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre
den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.
Det foreslåede i § 15 b, stk. 2, fastsætter således, at en lo-
kalplan uanset stk. 1. kan udlægge arealer i konsekvensom-
råder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26, der er belastet af lugt, støv
eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til
kontorformål og lign., hvis planen ved bestemmelser om
hermetisk lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15, og om
etablering af mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2, nr. 14,
kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forure-
ning.
Det foreslåede i planlovens § 15 b, stk. 2, sammenholdt
med det foreslåede i planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og nr. 15,
svarer i sit indhold til gældende ret om hermetisk lukkede
bygninger til kontorformål og lign. og medfører ingen mate-
rielle ændringer.
Med lovforslaget er der derfor fortsat mulighed for, at
kommunerne kan planlægge for ny bebyggelse til kontorfor-
mål og lign., i konsekvensområder, der er belastet af lugt,
støv eller anden luftforurening, så længe kommunen sikrer,
at der etableres de nødvendige afværgeforanstaltninger i
form af hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventila-
tion, hvor luftindtag placeres i en højde, hvor grænseværdier
for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt.
Hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation
indebærer, at det ikke skal være muligt at åbne vinduer i de
højder, hvor grænseværdierne er overskredet, således at luf-
ten udefra ikke kan trænge ind, som f.eks. i de højder hvor
røgfaner fra virksomheder passerer bygningen, og at ventila-
tionsluften i bygningen ikke er belastet af lugt, støv og an-
den luftforurening. Afværgeforanstaltningerne skal således
44
sikre, at borgere som opholder sig i bygningerne ikke udsæt-
tes for lugt, støv eller anden luftforurening, selv om grænse-
værdierne er overskredet udenfor.
Lovforslaget indebærer endvidere fortsat, at der udover af-
værgeforanstaltninger til sikring mod forurening indendørs,
heller ikke kan etableres udendørsarealer, tagterrasse, alta-
ner m.v., i de højder eller på arealer, hvor grænseværdierne
for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet. Dette
begrundet i at borgere som opholder sig i bygningerne, hver-
ken skal udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening
over grænseværdierne indenfor eller udenfor. En altan vil
medføre gene og luftforurening indenfor, når altandøren står
åben og luftforurening i luften på altanen, såfremt grænse-
værdierne for lugt, støv eller anden luftforurening er over-
skredet udenfor.
Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og
etableres altaner i de højder og arealer, hvor grænseværdier-
ne for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt. En
bygning kan derfor være hermetisk lukket nogle steder og
have mulighed for åbne vinduer og altaner andre steder,
f.eks. i forhold til røgfaner fra en virksomhed, kan bygnin-
gen være hermetisk lukket i de øverste etager, men have
mulighed for oplukkelige vinduer og altaner i de nederste
etager.
Grænseværdierne har til formål at beskytte befolkningen
mod skadelige effekter og gener fra luftforureningen. Græn-
seværdierne skal være overholdt i 1½ meters højde og i de
højder, hvor folk opholder sig. En altan i direkte tilknytning
til et kontor vil betyde, at borgerne vil blive udsat for ni-
veauer af eksempelvis støv eller anden luftforurening over
grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledninger eller Miljø-
og Fødevareministeriets bekendtgørelser, hvilket kan være
sundhedsskadeligt. Et kommunalt ønske om at etablere kon-
torer i højder, hvor grænseværdierne ikke kan overholdes,
nødvendiggør derfor en bygning, hvor vinduerne ikke kan
åbnes, samt at der ikke etableres altaner, for at sikre borger-
nes sundhed.
I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter den fore-
slåede bestemmelse vil det være bygherre, der skal afholde
udgifterne til afskærmningsforanstaltninger samt udgifter
som følge af afskærmningsforanstaltningerne, og ikke pro-
duktionsvirksomhederne. Udgifter som følge af afskærm-
ningsforanstaltningerne, kan være udgifter til opfyldelse af
brandkravene i bygningsreglementet.
Den foreslåede ændring af § 15 b, stk. 2, hvor henvisnin-
gen til nr. 25 foreslås ændret til nr. 26, er en konsekvens af,
at den gældende § 11 a, stk. 1, nr. 25, bliver til nr. 26, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.3.2.
Til nr. 21
Efter planlovens § 15 b, stk. 2, kan en lokalplan udlægge
arealer i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv el-
ler anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til
kontorformål, og lign., hvis planen ved bestemmelser om
etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2,
nr. 14, (mekanisk ventilation og hermetisk lukkede bygnin-
ger) kan sikre at grænseværdier for lugt, støv og anden luft-
forurening overholdes. Ved grænseværdier forstås de græn-
seværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og
af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser. Bestem-
melsen omfatter ikke boliger.
Det foreslåede i § 15 b, stk. 3, fastsætter at kommunalbe-
styrelsen i en lokalplan kan udlægge arealer i konsekvens-
områder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforure-
ning til opførelse af ny bebyggelse til boliger med undtagel-
se af døgninstitutioner, og lign, hvis betingelserne i nr. 1 og
2 er opfyldt.
Ved døgninstitutioner og lign. forstås boliger, hvor men-
nesker har døgnophold, som plejehjem, ældreboliger, handi-
capboliger, kostskoler m.v., hvad der hænger sammen med
den frivillighed, der skal være, ved at vælge at bo i en her-
metisk lukket bolig i et område belastet af lugt, støv eller an-
den luftforurening og ikke at kunne åbne sine vinduer.
Det foreslåede i § 15, stk. 3, nr. 1, fastsætter, at det er et
krav, at lokalplanen med bestemmelser om hermetisk lukke-
de bygninger og mekanisk ventilation, hvor luftindtaget skal
placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og an-
den luftforurening er overholdt, kan sikre den fremtidige an-
vendelse mod en sådan forurening, og at bestemmelserne
stilles som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen, jf.
det foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, og 15, under lovforslagets
§ 1, nr. 16 og 17. Ved grænseværdier foreslås de grænse-
værdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af
Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.
Med lovforslaget om boliger i hermetisk lukkede bygnin-
ger skabes der mulighed for, at kommunerne kan planlægge
for boliger i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv
eller anden luftforurening i lighed med kontorer, så længe
kommunen sikrer, at der etableres de nødvendige afværge-
foranstaltninger i form af hermetisk lukkede bygninger med
mekanisk ventilation, hvor luftindtag placeres i en højde,
hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening
er overholdt.
Hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation
indebærer, at det ikke skal være muligt at åbne vinduer i de
højder, hvor grænseværdierne er overskredet, således at luf-
ten udefra ikke kan trænge ind, som f.eks. i de højder hvor
røgfaner fra virksomheder passerer bygningen, og at ventila-
tionsluften i bygningen ikke er belastet af lugt, støv og an-
den luftforurening. Afværgeforanstaltningerne skal således
sikre, at beboere i deres boliger ikke udsættes for lugt, støv
eller anden luftforurening, selv om grænseværdierne er
overskredet udenfor.
Lovforslaget indebærer endvidere, at der udover afværge-
foranstaltninger til sikring mod forurening indendørs, heller
ikke kan etableres udendørsarealer, tagterrasse, altaner,
m.v., i de højder eller på arealer, hvor grænseværdierne for
lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet. Dette
begrundet i at beboerne, der bor i ejendommen, hverken skal
udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening over græn-
45
seværdierne indenfor eller udenfor. En altan vil medføre ge-
ne og luftforurening indenfor, når altandøren står åben og
luftforurening i luften på altanen, såfremt grænseværdierne
for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet uden-
for.
Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og
etableres altaner i de højder og arealer, hvor grænseværdier-
ne for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt. En
bygning kan derfor være hermetisk lukket nogle steder og
have mulighed for åbne vinduer og altaner andre steder,
f.eks. i forhold til røgfaner fra en virksomhed, kan bygnin-
gen være hermetisk lukket i de øverste etager, men have
mulighed for oplukkelige vinduer og altaner i de nederste
etager.
Grænseværdierne har til formål at beskytte befolkningen
mod skadelige effekter og gener fra luftforureningen. Græn-
seværdierne skal være overholdt i 1½ meters højde og i de
højder, hvor folk opholder sig. En altan i direkte tilknytning
til et beboelsesrum vil betyde, at borgerne vil blive udsat for
niveauer af eksempelvis støv eller anden luftforurening over
grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledninger eller Miljø-
og Fødevareministeriets bekendtgørelser, hvilket kan være
sundhedsskadeligt. Et kommunalt ønske om at etablere boli-
ger i højder, hvor grænseværdierne ikke kan overholdes,
nødvendiggør derfor en bygning, hvor vinduerne ikke kan
åbnes, samt at der ikke etableres altaner, for at sikre borger-
nes sundhed.
I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de foreslå-
ede bestemmelser vil det være bygherre, der skal afholde
udgifterne til afskærmningsforanstaltninger samt udgifter
som følge af afskærmningsforanstaltningerne, og ikke pro-
duktionsvirksomhederne. Udgifter som følge af afskærm-
ningsforanstaltningerne, kan være udgifter til opfyldelse af
brandkravene i bygningsreglementet.
Det foreslåede i § 15 b, stk. 3, nr. 2, fastsætter, at der i
umiddelbar tilknytning til ejendommen skal være adgang til
udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne skal være
overholdt, idet det er vigtigt, at der i umiddelbar nærhed
etableres udendørs opholdsarealer, der ikke er belastet af
lugt, støv eller anden luftforurening, således at beboere i en
bolig, fortsat har adgang til at komme udenfor. Et sådant
udendørs opholdsareal kan f.eks. være et gårdmiljø eller et
græsareal tilknyttet et højhus, idet en forurening, som bela-
ster de højere etager pga. røgfaner fra produktionsvirksom-
heder, ikke må belaste luften i gadeniveau. Der er ikke noget
afstandskrav i forhold til opholdsarealet, men i begrebet
umiddelbar tilknytning til ejendommen ligger, at beboeren
ikke skal ud på en længere gåtur i forbindelse med adgangen
til at komme udenfor.
Det foreslåede i § 15 b, stk. 4, fastsætter, at kommunalbe-
styrelsen på ejendomme, der er omfattet af en lokalplans
arealudlæg til boliger efter stk. 3, skal lade tinglyse, at græn-
seværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er over-
skredet, og at der de steder, hvor grænseværdierne er over-
skredet, ikke må isættes vinduer, som kan åbnes, og ikke må
etableres udendørs opholdsarealer som tagterrasse, altaner
m.v.
Tinglysningen skal tjene det formål, at de kommende be-
boere skal gøres særligt opmærksomme på, at ejendommen
er beliggende i et område belastet af lugt, støv eller anden
luftforurening, hvilket medfører, at der ikke kan isættes
vinduer, der kan åbnes eller etableres altaner m.v. Tinglys-
ningen tjener et informativt formål og er ikke en gyldigheds-
betingelse i forhold til lokalplanen og dens indhold. Beboe-
re, som ikke har orienteret sig i lokalplanen, kan dermed ha-
ve mulighed for at blive orienteret via tinglysningen.
Tinglysningen sikrer også, at beboerne ikke på et senere
tidspunkt kan etablere oplukkelige vinduer eller altaner m.v.
i højder, hvor grænseværdierne er overskredet. Idet lokalpla-
nen i forvejen sikrer dette, er tinglysningens primære formål
imidlertid at sikre, at den enkelte køber er oplyst omkring
lokalplanens krav om, at bygningen er hermetisk lukket.
En lokalplan kan som udgangspunkt kun ophæves (eller
ændres) ved vedtagelse af en ny lokalplan.
En lokalplan kan fraviges ved dispensation fra bestemmel-
serne i en lokalplan efter planlovens § 19, stk. 1, og ved at
ophæve en lokalplan efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 1 eller
2.
Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensa-
tionen ikke er i strid med planens principper eller tidsbe-
grænses. Videregående afvigelser end omhandlet i planlo-
vens § 19, stk. 1, kan derimod kun ske ved tilvejebringelse
af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.
Efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 1, kan kommunalbesty-
relsen beslutte at ophæve lokalplaner for arealer, der tilbage-
føres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer, når en
planlægning for området ikke længere findes nødvendig.
Efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 2, kan kommunalbesty-
relsen beslutte at ophæve lokalplaner for byzoner og som-
merhusområder, når udviklingen inden for lokalplanens om-
råde ikke længere gør det muligt at administrere tilladelser
m.v. uden anvendelse af § 14 om forbud mod, at der retligt
eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokal-
plan og af § 19 om dispensation, idet områdets hidtidige zo-
nestatus opretholdes.
Det foreslåede i § 15 b, stk. 5, fastsætter, at kommunalbe-
styrelsen ikke i forhold til en bestemmelse om hermetisk
lukkede bygninger i en vedtaget lokalplan om udlagte area-
ler til boliger, jf. stk. 3 i planlovens § 15 b, kan dispensere
efter planlovens § 19, stk. 1, hvis arealerne fortsat skal bru-
ges til boliger eller vedtage en ny lokalplan, der ophæver ek-
sisterende bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger til
boliger, jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat skal bruges til boli-
ger, medmindre erhvervsministeren har givet tilladelse her-
til. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ikke efter planlo-
vens § 33, stk. 1, ophæve en lokalplan med en bestemmelse
om hermetisk lukkede bygninger til boliger, jf. det foreslåe-
de stk. 3 i planlovens § 15 b, hvis arealerne forsat skal bru-
ges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet til-
ladelse hertil. Dette betyder i praksis, at der ikke kan dispen-
seres fra, eller ændres eller ophæves i en lokalplans bestem-
melse om hermetisk lukkede bygninger til boliger, uden at
46
erhvervsministeren har givet tilladelse, hvis arealerne fortsat
skal bruges til boliger.
Dette skal sikre, at der eksempelvis ikke på grund af, at en
kommunalbestyrelse oplever et stigende pres fra beboere i
form af klager over lugt, støv eller anden luftforurening eller
ønske om altaner, vil kunne give anledning til at dispensere
fra eller ændre eller ophæve en bestemmelse i en lokalplan
om hermetisk lukkede bygninger til boliger, således at der
pga. planlægningen kan opstå et grundlag for at skærpe vil-
kårene for virksomhederne efter reglerne i lov om miljøbe-
skyttelse om miljøgodkendelser og påbud. Erhvervsministe-
ren vil ved tilladelsen tage hensyn til produktionsvirksomhe-
derne i området, hvis drifts- og udviklingsmuligheder kan
blive påvirket af beslutningen.
En ophævelse kan omvendt vise sig relevant, såfremt kon-
sekvensområdet ikke længere er belastet af lugt, støv eller
anden luftforurening, der hvor de hermetisk lukkede bygnin-
ger med boliger ligger, f.eks. fordi den forurenende virk-
somhed er ophørt med at forurene enten pga. produktions-
ændringer eller fraflytning. Hvis en virksomhed kun midler-
tidigt er ophørt med at forurene, men ved normal drift igen
vil forurene, vil der imidlertid ikke være grundlag for at dis-
pensere eller vedtage en ny lokalplan.
Baggrund for bestemmelserne i § 15 b, stk. 3-5, er at ska-
be hjemmel til, at kommunalbestyrelserne fremover kan
planlægge for hermetisk lukkede bygninger til boliger, se
mere herom i de almindelige bemærkninger under afsnit
2.3.2.
Til nr. 22
Bestemmelsen i § 16, stk. 3, er ny.
Ifølge den gældende lov skal en lokalplan ledsages af en
redegørelse for bl.a., hvorledes planen forholder sig til kom-
muneplanen og øvrig planlægning for området samt for be-
hovet for eventuelle tilladelser efter anden lovgivning fra
andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Redegørel-
sen, som i modsætning til selve lokalplanen ikke er binden-
de for ejere og brugere af de ejendomme, som lokalplanen
omfatter, har som formål at oplyse om baggrunden og forud-
sætningerne for lokalplanen bl.a. af hensyn til offentlighe-
dens inddragelse og skal således ledsage lokalplanforslaget,
når det offentliggøres, jf. planlovens § 24. Der stilles i den
nugældende planlov ikke krav om, at der i forbindelse med
udarbejdelsen af en lokalplan oplyses om, at lokalplanen vil
kunne tjene som grundlag for ekspropriation i medfør af
planlovens § 47, stk. 1.
Det foreslås, at der indføjes en pligt for kommunen til at
oplyse generelt om, at den endelige lokalplan vil kunne dan-
ne grundlag for ekspropriation til virkeliggørelse af planen,
samt de generelle betingelser herfor.
Formålet hermed er at sikre en så tidlig information som
muligt til borgere, hvis ejendom bliver omfattet af en lokal-
plan, om, hvad der gælder med hensyn til kommunens ad-
gang til at ekspropriere i medfør af en konkret lokalplan,
hvis betingelserne for ekspropriation i øvrigt er opfyldt. Li-
geledes vil forslaget kunne medvirke til, at kommunerne på
dette tidlige tidspunkt i planlægningen foretager den første
indledende vurdering af, om ekspropriation vil kunne blive
et nødvendigt indgreb til realisering af en given lokalplan.
Der henvises til afsnit 2.6.3. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget for en nærmere begrundelse herfor.
Det bemærkes, at kommunen ved lokalplanens udarbej-
delse sjældent vil vide, om det vil blive aktuelt at ekspropri-
ere ejendom for at virkeliggøre lokalplanen, og at det kun er
relativt få af samtlige offentliggjorte lokalplaner, som efter-
følgende anvendes af kommunen som ekspropriationsgrund-
lag. Den foreslåede bestemmelse stiller derfor alene krav
om, at der i lokalplanredegørelsen oplyses generelt om, at
lokalplanen eventuelt kan danne grundlag for ekspropria-
tion, samt at der oplyses om de generelle betingelser herfor,
jf. herved de almindelige bemærkningers beskrivelse af gæl-
dende ret om betingelserne for ekspropriation efter planlo-
vens § 47, stk. 1, i afsnit 2.6.1.1.
Det vil for eksempel kunne ske ved, at der i lokalplanens
redegørelse indsættes en formulering om, at kommunen, så-
fremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kan ekspropri-
ere til virkeliggørelse af lokalplanen suppleret af en kort re-
degørelse for ekspropriationsbetingelserne og processen her-
for. Et forslag til en standardformulering, som kommunerne
kan tage udgangspunkt i ved udformning af fremtidige lo-
kalplanredegørelser, vil indgå i en kommende vejledning til
kommunerne om ekspropriation i medfør af planloven.
Oplysningen i redegørelsen om adgangen til at eksproprie-
re i medfør af lokalplanen, hvis betingelserne herfor er til
stede, har som det øvrige indhold i lokalplanredegørelsen
alene oplysende betydning.
Til nr. 23
Efter planlovens § 16, stk. 8, skal redegørelsen til lokal-
planforslag som nævnt i § 15 b, stk. 2, om hermetisk lukke-
de bygninger til kontorformål og lign., gøre rede for, hvor-
dan planen tager højde for produktionsvirksomhederne in-
den for erhvervsområdet. Redegørelsen skal så vidt muligt
være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne.
Efter planlovens § 16, stk. 9, skal redegørelsen til lokal-
planforslag som nævnt i § 15 a, stk. 3, om transformations-
områder, indeholde de i stk. 8 nævnte forhold og oplysnin-
ger om støj i transformationsområdet.
Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 16, stk. 8 og
9, nyaffattes i stykker, der bliver stk. 9 og 10.
Den foreslåede § 16, stk. 9, har samme indhold som den
gældende § 16, stk. 9, men hvor teksten blot er skrevet helt
ud i stedet for at henvise til den gældende stk. 8. Der er in-
gen materielle ændringer af bestemmelsen.
Forslaget medfører således fortsat, at redegørelsen til lo-
kalplanforslag som nævnt i § 15 a, stk. 3, om boliger i trans-
formationsområder med støj, skal gøre rede for, hvordan
planen tager højde for produktionsvirksomheder inden for
erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24, der bliver nr. 25.
Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog
med produktionsvirksomhederne. Derudover skal redegørel-
sen indeholde oplysninger om støj i transformationsområdet.
47
Dette kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering
af støjafskærmninger kan sikre, at grænseværdierne er over-
holdt, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for
virksomhederne efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse om
miljøgodkendelser og påbud. Redegørelsen skal ligeledes
indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde
for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.
Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen,
men det vil være mest hensigtsmæssigt, at berørte produkti-
onsvirksomheder inddrages i arbejdet, hvis de er villige til at
medvirke, eller at de berørte produktionsvirksomheder som
minimum forelægges et udkast i god tid, inden den offent-
liggøres.
Det foreslåede i § 16, stk. 10, har samme indhold, som den
gældende § 16, stk. 8, med en tilføjelse af § 15 b, stk. 3, som
følge af indførelsen af den nye § 15 b, stk. 3, om udlægning
af arealer i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv
eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til
boliger.
Det foreslås, at redegørelsen til lokalplanforslag, som om-
fatter boliger eller kontorer og lign. i konsekvensområder,
der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, skal
gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktions-
virksomheder, transport- og logistikvirksomheder i er-
hvervsområdet. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilve-
jebragt i dialog med produktionsvirksomhederne, transport-
og logistikvirksomhederne.
Redegørelsen kan f.eks. være oplysninger om, hvordan
etablering af afskærmningsforanstaltninger kan sikre mod
forurening indenfor, og at grænseværdier er overholdt på de
påbudte udendørs opholdsarealer for boliger, således at det
ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhe-
derne og påbud. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en
vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksom-
hederne drifts- og udviklingsmuligheder.
Det foreslås yderligere, at der i lighed med redegørelsen
om oplysninger om støj i transformationsområder i redegø-
relsen om hermetisk lukkede bygninger for boliger men og-
så kontorer og lign. i konsekvensområder med lugt, støv el-
ler anden luftforurening fremgår oplysninger om lugt, støv
eller anden luftforurening.
Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen,
men det vil være mest hensigtsmæssigt, at berørte produkti-
onsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder ind-
drages i arbejdet, hvis de er villige til at medvirke, eller at de
berørte produktionsvirksomheder, transport- og logi-
stikvirksomheder som minimum forelægges et udkast i god
tid, inden den offentliggøres.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.3.2.
Til nr. 24
Efter den foreslåede bestemmelse § 15 b, stk. 5 under lov-
forslagets § 1, nr. 21, kan kommunalbestyrelsen ikke i for-
hold til en bestemmelse om hermetisk lukkede bygninger i
en vedtaget lokalplan om udlagte arealer til boliger, jf. § 15
b, stk. 3 om udlægning af arealer til hermetisk lukkede boli-
ger, dispensere efter planlovens § 19, stk. 1, hvis arealerne
fortsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministe-
ren har givet tilladelse hertil.
Den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, fastslår, at kom-
munalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lo-
kalplan m.v., hvis dispensationen ikke er i strid med princip-
perne i planen eller tidsbegrænses.
På baggrund af den foreslåede bestemmelse § 15 b, stk. 5,
foreslås det, at der i § 19, stk. 1, indsættes en henvisning til
den nye bestemmelse, idet der ikke kan gives dispensation
efter § 19, stk. 1, medmindre erhvervsministeren har givet
tilladelse hertil.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.3.2.
Til nr. 25
Den foreslåede ændring af § 26, stk. 2, er en konsekvens
af, at den gældende § 15, stk. 2, nr. 20 bliver til nr. 21, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17.
Til nr. 26
Den foreslåede ændring af § 29, stk. 2, er en konsekvens
af, at den gældende § 16, stk. 3, bliver til stk. 4, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 22.
Til nr. 27
Efter den foreslåede bestemmelse § 15 b, stk. 5 under lov-
forslagets § 1, nr. 21, kan kommunalbestyrelsen ikke efter §
33, stk. 1, ophæve en lokalplan med en bestemmelse om
hermetisk lukkede bygninger til boliger, jf. § 15 b, stk. 3,
hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre er-
hvervsministeren har givet tilladelse hertil.
Den gældende bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 1, fastslår, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve lokalplaner for
arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for
landzonearealer, når en planlægning for området ikke læn-
gere findes nødvendig.
På baggrund af den foreslåede bestemmelse § 15 b, stk. 5,
foreslås det, at der i § 33, stk. 1, nr. 1, indsættes en henvis-
ning til den nye bestemmelse, idet en lokalplan ikke kan op-
hæves efter § 33, stk. 1, nr. 1 hvis arealerne fortsat skal bru-
ges til boliger, uden en forudgående tilladelse fra erhvervs-
ministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.3.2.
Til nr. 28
Efter den foreslåede bestemmelse § 15 b, stk. 5 under for-
slagets § 1, nr. 21, kan kommunalbestyrelsen ikke efter § 33,
stk. 1, ophæve en lokalplan med en bestemmelse om herme-
tisk lukkede bygninger til boliger, jf. § 15 b, stk. 3, hvis
arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre er-
hvervsministeren har givet tilladelse hertil.
Den gældende bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 2, fastslår, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve lokalplaner for
48
byzoner og sommerhusområder, når udviklingen inden for
lokalplanens område ikke længere gør det muligt at admini-
strere tilladelser m.v. uden anvendelse af § 14 om forbud
mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan
hindres ved en lokalplan og af § 19 om dispensation, idet
områdets hidtidige zonestatus opretholdes.
På baggrund af den foreslåede bestemmelse § 15 b, stk. 5,
foreslås det, at der i § 33, stk. 1, nr. 2, indsættes en henvis-
ning til den nye bestemmelse, idet en lokalplan ikke kan op-
hæves efter § 33, stk. 1, nr. 2, uden en forudgående tilladelse
fra erhvervsministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.3.2.
Til nr. 29
Den foreslåede ændring af § 35, stk. 10, 3. pkt., er en lov-
teknisk konsekvensændring. Ved en fejl blev der ved § 1, nr.
91, i lov nr. 668 af 8. juni 2018, indsat en henvisning i § 35,
stk. 10, 3. pkt., til stk. 1, nr. 18. Dette burde imidlertid rette-
lig have været en henvisning til stk. 1, nr. 11. Forslaget til
ændring af § 35, stk. 10, 3. pkt., retter op på dette.
Til nr. 30
Den foreslåede ændring af § 36, stk. 1, nr. 10, er en lov-
teknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gældende
bestemmelse til stk. 6 burde ved lov nr. 668 af 8 juni 2017
rettelig være ændret til stk. 7 som en konsekvens af, at der
ved samme lovs § 1, nr. 105, blev indsat et nyt stykke i § 36,
hvorefter det hidtidige stk. 6 blev til stk. 7. Forslaget til æn-
dring af § 36, stk. 1, nr. 10, retter op på dette.
Til nr. 31
Den foreslåede ændring af § 36, stk. 1, nr. 16, er en lov-
teknisk konsekvensændring. Bestemmelsen blev ved § 1, nr.
98, i lov nr. 668 af 8. juni 2017, ændret således, at den gæl-
dende § 36, stk. 1, nr. 16, nu indeholder en henvisning til
stk. 4, hvilket er en fejl. Bestemmelsen skal alene indeholde
en henvisning til stk. 5. Forslaget til ændring af § 36, stk. 1,
nr. 16, retter op på dette.
Til nr. 32
Den foreslåede ændring af § 36, stk. 2, 1. pkt., er en lov-
teknisk konsekvensændring. Bestemmelsen blev ved § 1, nr.
102, i lov nr. 668 af 8. juni 2017 ændret således, at den gæl-
dende § 36, stk. 2, 1. pkt., nu indeholder en henvisning til
stk. 1, nr. 15, hvilket er en fejl. Bestemmelsen skal alene in-
deholde en henvisning til stk. 1, nr. 3 og 14. Forslaget til
ændring af § 36, stk. 2, 1. pkt., retter op på dette.
Til nr. 33
Den foreslåede ændring af § 36, stk. 3, er en lovteknisk
konsekvensændring. Henvisningen i den gældende bestem-
melse til stk. 1, nr. 13, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017
rettelig være ændret til stk. 1, nr. 14, som en konsekvens af,
at der ved samme lovs § 1, nr. 95, blev indsat et nyt nummer
i § 36, stk. 1, hvorefter den hidtidige nr. 13 blev til nr. 14.
Forslaget til ændring af § 36, stk. 3, retter op på dette.
Til nr. 34
Den foreslåede ændring af § 36, stk. 4, er en lovteknisk
konsekvensændring. Bestemmelsen blev ved § 1, nr. 104, i
lov nr. 668 af 8. juni 2017 ændret således, at den gældende §
36, stk. 4, nu indeholder en henvisning til stk. 1, nr. 20, hvil-
ket er en fejl. Bestemmelsen skal alene indeholde en henvis-
ning til stk. 1, nr. 3 og 14. Forslaget til ændring af § 36, stk.
4, retter op på dette.
Til nr. 35
Den foreslåede ændring af § 36, stk. 7, er en lovteknisk
konsekvensændring. Henvisningen i den gældende bestem-
melse til stk. 1, nr. 9, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017
rettelig være ændret til stk. 1, nr. 10, som en konsekvens af,
at der ved samme lovs § 1, nr. 95, blev indsat et nyt nummer
i § 36, stk. 1, hvorefter den hidtidige nr. 9 blev til nr. 10.
Forslaget til ændring af § 36, stk. 7, retter op på dette.
Til nr. 36
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, er en lovteknisk
konsekvensændring. Bestemmelsen blev ved § 1, nr. 107, i
lov nr. 668 af 8. juni 2017 ændret således, at den gældende §
37, stk. 1, kun indeholder en henvisning til stk. 4, hvilket er
en fejl. Der burde også være indsat en henvisning til stk. 6,
som blev affattet ved samme lovs § 1, nr. 112. Forslaget til
ændring af § 37, stk. 1, retter op på dette.
Til nr. 37
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 6, nr. 2, er en konse-
kvens af, at den gældende § 11 a, stk. 1, nr. 27, bliver til stk.
1, nr. 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 38
Der gælder et forbud mod helårsbeboelse i sommerhus-
områder. Planlovens forbud mod helårsbeboelse i sommer-
huse er med til at modvirke tilfældig byspredning til skade
for en planmæssig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig
udvikling og til at sikre, at sommerhusområder anvendes til
rekreative formål. Samtidig hindrer forbuddet et øget pres
for at udlægge nye sommerhusområder i de ubebyggede
kyststrækninger, som udgør en væsentlig natur- og landska-
belig værdi.
Der er enkelte undtagelser fra helårsforbuddet, herunder §
40 a, som giver kommunerne mulighed for at give dispensa-
tion til en ejers udlejning til helårsbeboelse af et sommerhus
i et sommerhusområde på 27 småøer, som er udtrykkeligt
angivet i bestemmelsen.
For at kommunalbestyrelsen kan give dispensation til hel-
årsudlejning af et sommerhus, er det en forudsætning, at dis-
pensationen efter kommunalbestyrelsens skøn kan anses for
at medvirke til en gunstig udvikling på øen. Kommunalbe-
styrelsen har således mulighed for at vurdere, om helårsbe-
boelsen i det pågældende sommerhus er ønskelig ud fra
kommunale forudsætninger, såsom kommunens ønsker til
planlægningen for udviklingen i området og situationen i
området. Således vil f.eks. sammenhængende turistpolitiske
overvejelser eller væsentlige hensyn til planlægning, natur
49
og miljø kunne begrunde afslag på dispensation til helårsud-
lejning af et sommerhus i det pågældende område. Omvendt
vil kommunalbestyrelsen kunne vægte hensynet til helårsbe-
boelse større end hensynet til modstående hensyn. Kommu-
nalbestyrelsen har inden for rammerne heraf bred mulighed
for selv at skønne, om dispensationen vil medvirke til en
gunstig udvikling.
Kommunalbestyrelsen skal som led i behandlingen af an-
søgningen om dispensation vurdere, om sommerhuset er eg-
net til helårsbeboelse, herunder også i vinterhalvåret, dvs.
sommerhuset skal være egnet til helårsbeboelse i relation til
størrelse, faciliteter, isoleringsgraden og tilstanden. Meget
små sommerhuse, herunder sommerhuse med lav indre høj-
de, vil således ikke være omfattet af bestemmelsen. Som-
merhuse uden tilfredsstillende faciliteter til køkken, bad og
toilet er heller ikke omfattet af bestemmelsen. Ud over før-
nævnte faciliteter skal huset i relation til andre forhold, som
f.eks. isolering, el- og varmeinstallationer og opvarmnings-
faciliteter og husets tilstand generelt, være egnet til helårs-
beboelse også i vinterhalvåret. Et misligholdt eller skadet
sommerhus med svamp, vand- eller stormskader og lign. er
ikke egnet til helårsbeboelse. Anvendelsesskiftet af sommer-
huset til helårsbeboelse er undtaget fra bygningsreglemen-
tets krav om byggesagsbehandling (krav til isolering), og er
begrundet i, at økonomiske omkostninger til yderligere iso-
lering m.v. ikke skal kunne hindre, at sommerhuset kan ud-
lejes til helårsbeboelse.
Dispensationen bortfalder ved anvendelsesskifte og ved
ejers lovlige ibrugtagning af sommerhuset til egen helårsbe-
boelse. Dispensationen følger således huset og gælder den
til enhver tid værende ejer af sommerhuset, indtil anvendel-
sesskift eller ejers lovlige ibrugtagning af sommerhuset til
egen helårsbeboelse. Lejerskifte er uden betydning.
Der skal således ikke søges om fornyet dispensation ved
ejers salg eller anden overdragelse af sommerhuset til ny
ejer, f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller arv, ligesom
dispensationen heller ikke bortfalder ved ejers dødsfald.
Ved anvendelsesskift forstås eksempelvis ejers – eller en
senere ejers – ibrugtagning af sommerhuset til ferieboligfor-
mål efter en lejers fraflytning.
Bestemmelserne i kap. VII i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene (boligreguleringsloven) finder ikke an-
vendelse på sommerhuse, der benyttes til helårsbeboelse ef-
ter denne bestemmelse, da det er op til ejeren at beslutte, om
sommerhuset skal udlejes til helårsbeboelse eller om ejer
genoptager anvendelsen af sommerhuset eller selv ønsker at
bo i sommerhuset hele året. I sidstnævnte situation er det
dog en forudsætning for ejers helårsbeboelse, at ejer kan få
dispensation efter planlovens § 40 stk. 2 til helårsbeboelse i
sommerhuset eller opfylder kravene i planlovens § 41 (pen-
sionistreglen).
Kommunalbestyrelsens afgørelse af en dispensationsan-
søgning efter § 40 a kan påklages til Planklagenævnet, for så
vidt angår retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr.
3. Planklagenævnet kan f.eks. efterprøve, om en meddelt
dispensation holder sig indenfor grænserne i dispensations-
bestemmelsen.
Den foreslåede ændring af § 40 a indebærer, at Læsø også
omfattes af bestemmelsen. Derved får Læsø Kommune – på
tilsvarende vis som kommunerne på de 27 småøer – mulig-
hed for at give dispensation til en ejers udlejning til helårs-
beboelse af et sommerhus i et sommerhusområde.
Formålet med den foreslåede ændring af § 40 a er at for-
bedre mulighederne for lejeres helårsbeboelse af sommerhu-
se i sommerhusområder på Læsø, da Læsø har særlige van-
skeligheder ved at fastholde helårsbeboelse.
Der foreslås dog fastsat et loft for det antal af dispensatio-
ner, som kommunalbestyrelsen på Læsø kan meddele. Lof-
tet sættes til ti dispensationer årligt. Ansøgningerne skal be-
handles efter først til mølle-princippet.
Til nr. 39
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der til-
hører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når
ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkelig-
gørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt. Forudsætnin-
gen for at kunne ekspropriere er ifølge planlovens § 47, stk.
1, at der foreligger en vedtaget og offentligt bekendtgjort lo-
kalplan (eller byplanvedtægt) på det tidspunkt, hvor der
træffes beslutning om ekspropriation. Ekspropriation kan
kun ske inden for det område, som omfattes af lokalplanen,
og nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af
ekspropriationsformålet skal være meddelt i fornødent om-
fang på ekspropriationstidspunktet. Lokalplanen må endvi-
dere indeholde præcise og detaljerede bestemmelser om det
projekt, der ønskes gennemført.
Ekspropriationen skal ifølge planlovens § 47, stk. 1, også
være af ”væsentlig betydning” for virkeliggørelse af lokal-
planen, jf. herved kravet om, at ekspropriation skal være
nødvendig til realisering af formålet, som kan udledes af
grundlovens § 73, hvorefter ingen kan tilpligtes at afstå sin
ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.
I tæt sammenhæng med grundlovens nødvendighedskrav
må ekspropriation endvidere ske under hensyn til den almin-
delige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet,
hvorefter tvangsmæssige indgreb ikke må gå videre, end op-
nåelse af formålet kræver. Det følger heraf, at ekspropriation
skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realisering af
ekspropriationsformålet, ligesom indgrebet og betydningen
heraf for den ejer af ejendom, som vil skulle eksproprieres,
skal stå i et rimeligt forhold til de almene samfundsinteres-
ser, som forfølges med ekspropriationen.
Hjemlen til ekspropriation i planlovens § 47, stk. 1, er ik-
ke begrænset til offentlige formål. En sådan begrænsning
kan heller ikke udledes af grundlovens krav om, at ekspro-
priation kun kan ske, når almenvellet kræver det. Ekspropri-
ation til fordel for en privat aktør er således ifølge retsprak-
sis ikke udelukket, hvis ekspropriationen i øvrigt tjener al-
mene samfundsinteresser. Imidlertid kan dette forhold ikke i
sig selv sidestilles med, at det er nødvendigt at ekspropriere
50
til lokalplanens virkeliggørelse. I retspraksis er det således
også fastslået, at det gælder et skærpet nødvendighedskrav,
hvis ekspropriation skal ske til fordel for private.
Det følger endvidere af betingelsen om, at ekspropriation
skal være nødvendig, at ekspropriationens formål ikke må
kunne opnås med mindre indgribende midler. Det indebærer
for det første, at ekspropriationen ikke må omfatte et større
areal end nødvendigt. Hvis lodsejeren eller nogen, ejeren har
indgået aftale med, selv vil og kan forestå virkeliggørelsen,
kan der ikke eksproprieres.
Det er endvidere en betingelse, at ekspropriationen skal
være tidsmæssig aktuel. Der skal være et aktuelt behov for
realisering af de foranstaltninger, som lokalplanen giver de
planmæssige rammer for.
Selv om ekspropriationen kan anses for nødvendig og
tidsmæssig aktuel, følger det endelig af praksis, at ekspro-
priation alligevel kan blive tilsidesat, hvis ekspropriationen
ikke står i et rimeligt forhold til den almene interesse, som
forfølges med formålet. Der skal således foretages en nær-
mere afvejning mellem de almene interesser, som forfølges
med ekspropriationen, herunder tyngden af disse, i forhold
til indgrebets betydning for ejeren af den ejendom, der vil
skulle eksproprieres. Kravet om rimelighed og forholds-
mæssighed må således vurderes konkret med hensyn til ind-
grebets karakter og betydning for de involverede.
Der henvises i øvrigt til den detaljerede gennemgang af
gældende ret vedr. planlovens § 47, stk. 1, i afsnit 2.6.1.1. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at det indskrives i planlovens § 47, stk. 1, at
ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan kun må
foretages til fordel for almene samfundsinteresser. Formålet
med forslaget er alene at tydeliggøre i planlovens § 47, stk.
1, i hvilket omfang kommunerne inden for rammerne af
grundlovens § 73 og praksis kan ekspropriere til fordel for
realiseringen af en lokalplan. Der henvises til afsnit 2.6.1. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget for en nærme-
re begrundelse herfor.
Begrebet almene samfundsinteresser skal forstås i over-
ensstemmelse med begrebet almenvellet i grundlovens § 73,
hvorefter ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor
almenvellet kræver det, og udgør således alene en sproglig
modernisering af begrebet almenvellet.
Forslaget indebærer med sin informative kodificering af
gældende ret ingen ændringer i kommunernes eksisterende
muligheder for at ekspropriere ejendom til virkeliggørelse af
en lokalplan. Der kan således fortsat eksproprieres i de til-
fælde, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, og lov-
forslaget er således en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 40
Bestemmelsen i § 47, stk. 4, er ny.
Den gældende lov indeholder ikke krav om, at kommunal-
bestyrelsens beslutning om ekspropriation skal være truffet
inden for en nærmere bestemt tidsfrist bedømt i forhold til
det tidspunkt, hvor den pågældende lokalplans retsvirknin-
ger indtrådte. Muligheden for at ekspropriere på grundlag af
en offentliggjort lokalplan eller byplanvedtægt bortfalder så-
ledes ikke over tid. Når lokalplanen er offentligt bekendt-
gjort, og retsvirkningerne er indtrådt efter planlovens § 18,
gælder der ikke tidsmæssige begrænsninger for, hvornår lo-
kalplanen kan anvendes som grundlag for en ekspropriati-
onsbeslutning. Hvis ekspropriationsbetingelserne i øvrigt er
opfyldt, jf. herom nærmere under afsnit 2.6.1.1., kan beslut-
ning om ekspropriation således ske såvel umiddelbart efter
offentliggørelsen af lokalplanen som mange år efter. Også i
sådanne sager, hvor beslutning om ekspropriation sker på
baggrund af ældre lokalplaner, vil det afgørende forhold
derfor være, om ekspropriationsformålet ligger inden for
rammerne af planen, jf. ovenfor i afsnit 2.6.1.1. Herudover
er det ligeledes et krav, at betingelserne om nødvendighed,
aktualitet og rimelighed/forholdsmæssighed, jf. afsnit
2.6.1.1.4.-2.6.1.1.6., er opfyldt på ekspropriationstidspunk-
tet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres
en frist på fem år for, hvor lang tid der højst må gå, fra kom-
munalbestyrelsen har vedtaget og offentliggjort en lokal-
plan, jf. planlovens § 30. stk. 1, og retsvirkningerne er ind-
trådt efter planlovens § 18, og indtil kommunalbestyrelsen
træffer beslutning om ekspropriation, jf. § 47, stk. 3, og hen-
visningen i denne bestemmelse til § 102, stk. 1, i lov nr.
1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
Formålet hermed er at begrænse usikkerhedsperioden for
borgere, der eventuelt kan få deres ejendom eller rettigheder
over ejendom eksproprieret i henhold til en lokalplan. Der
henvises til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget for en nærmere begrundelse herfor.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke har truffet beslutning om
ekspropriation inden for fristen, bortfalder muligheden for at
ekspropriere på baggrund af den pågældende lokalplan.
Tidsfristen vil betyde, at ejere af ejendom, som omfattes
af en lokalplan, efter udløbet af fristen er sikre på, at de ikke
kan mødes med et ekspropriativt indgreb på grund af lokal-
planen. Herved sikres det, at ekspropriation efter planloven
ikke sker på grundlag af ældre og måske ikke helt tidssva-
rende lokalplaner, men at en eventuel ekspropriationsproces
sker inden for rimelig tid i forhold til den offentlighedspro-
ces, der er gennemført i forbindelse med vedtagelsen af lo-
kalplanen. Forslaget om indførelse af en frist for lokalplaner
som grundlag for ekspropriation vil ikke vedrøre gyldighe-
den af lokalplanen i øvrigt. Bortset fra, at lokalplanen ikke
vil kunne anvendes som ekspropriationsgrundlag, vil denne
således også efter udløb af fristen udgøre det bindende ad-
ministrationsgrundlag for områdets anvendelse m.v. såvel
for kommunen som for ejere og brugere inden for lokalpla-
nområdet.
Indførelse af en tidsfrist for ekspropriation vil indebære, at
kommunen for at kunne ekspropriere efter denne tidsfrists
udløb vil skulle vedtage og offentliggøre en ny lokalplan for
områdets anvendelse. Kommunen vil således gennem tilve-
jebringelsen af en ny lokalplan for området efter fristens ud-
løb have mulighed for at beslutte at ekspropriere den samme
ejendom, hvis ekspropriationsbetingelserne i øvrigt er til ste-
de, jf. nærmere om gældende ret i afsnit 2.6.1.1. ovenfor.
51
Med en ny lokalplanplanproces sikres det, at de berørte ejere
af ejendom og offentligheden får adgang til at fremkomme
med bemærkninger og indsigelser i forhold til de aktuelle
forhold.
Tidsfristen skal beregnes fra offentliggørelse af lokalpla-
nen, hvor lokalplanens retsvirkninger indtræder, jf. planlo-
vens § 18, og afbrydes ved kommunens beslutning om eks-
propriation, jf. § 47, stk. 3, og henvisningen i denne bestem-
melse til lov om offentlige vejes § 102, stk. 1.
Til nr. 41
Den foreslåede ændring af § 49, stk. 3, er en konsekvens
af, at den gældende § 15, stk. 2, nr. 23, bliver til § 15, stk. 2,
nr. 24, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Til nr. 42
Den foreslåede ændring af § 57, stk. 1, er en lovteknisk
ændring. Ordet ”de” i den gældende bestemmelse i § 57, stk.
1, burde rettelig være udgået i forbindelse med ændringen af
bestemmelsen, jf. § 4, nr. 9, i lov nr. 427 af 18. maj 2015,
hvilket det imidlertid ved en fejl ikke gjorde. Forslaget til
ændring af § 57, stk. 1, retter op på dette.
Til nr. 43
Den foreslåede ændring af § 59, stk. 2, er en lovteknisk
konsekvensændring. Henvisningen i den gældende bestem-
melse til § 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, burde ved lov nr. 1658
af 20. december 2016 rettelig være ændret til § 58, nr. 1 og
3, som en konsekvens af den nyaffattelse, der skete af § 58
ved samme lovs § 15, nr. 2. Forslaget til ændring af § 59,
stk. 2, retter op på dette.
Til nr. 44
Den foreslåede ændring af § 61 er en lovteknisk konse-
kvensændring. Henvisningen i den gældende bestemmelse
til ”Natur- og Miljøklagenævnet” burde ved lov nr. 1658 af
20. december 2016 rettelig være ændret til ”Planklagenæv-
net” som en konsekvens af samme lov. Forslaget til ændring
af § 61 retter op på dette.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov nr. 615 af 8. juni 2016,
som ændret ved § 8 i lov nr. 720 af 8. juni 2018, om maritim
fysisk planlægning, at erhvervsministeren ved gennemførel-
se af havplanlægningen tager hensyn til økonomiske, sociale
og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at
støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sek-
tor under anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for
at fremme sameksistensen af forskellige relevante aktiviteter
og anvendelser.
Det fremgår endvidere af § 5, stk. 2, at havplanlægningen
med henblik på at nå målene i § 5, stk. 1, skal tage sigte på
at bidrage til en bæredygtig udvikling af
1) energisektoren til søs,
2) søtransport,
3) fiskeri og akvakultur,
4) indvinding af råstoffer på havet og
5) bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder
modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klima-
forandringerne.
Havplanlægningen kan med henblik på at nå målene i § 5,
stk. 1 endvidere kan tage sigte på at bidrage til fremme af
bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv m.v., jf.
§ 5, stk. 3.
§ 5 er en direktivnær implementering af artikel 5, nr. 2 i
direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk plan-
lægning. Det fremgår af artikel 5, nr. 2, 2. pkt., at medlems-
staterne kan forfølge andre mål end de mål, der er nævnt i
artikel 5, nr. 2.
Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 3, at havplanlægningen med
henblik på at nå målene i stk. 1 skal tage sigte på at bidrage
til en bæredygtig udvikling af transportinfrastruktur. Ved
transportinfrastruktur forstås broer og tunneller samt ind-
flyvningsplaner og respektafstande til flyvepladser, hvis be-
nyttelse til flyvning står åben for offentligheden.
Et indflyvningsplan er et beskyttet luftrumsområde, som
godkendes af luftfartsmyndigheden i henhold til luftfartslo-
vens § 63. De underliggende matrikler på land er servitutbe-
lagte med højdebegrænsninger med hensyn til bebyggelse,
beplantning, vindmøller, master og andre luftfartshindringer
med henblik på at beskytte luftfarten. Havområder beskyttes
gennem myndighedshøringer, hvor luftfartsmyndigheden og
nærliggende flyveplads, som står åben for offentligheden
kan gøre indsigelse, såfremt der stilles forslag om opstilling
af f.eks. vindmøller inden for et indflyvningsplan.
Vindmøller og andre anlæg eller udstyr kan påvirke flyve-
pladsers flyveprocedurer og luftfartsanlæg uanset, om det
pågældende anlæg er placeret inden for indflyvningsplanet
eller ej. Dette er baggrunden for, at der er udpeget respektaf-
stande på op til 15 km fra luftfartsanlæg.
Om baggrunden for den foreslåede ændring henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at transportinfra-
struktur tilføjes i lov om maritim fysisk planlægning som en
sektor, der skal planlægges for på linje med de øvrige sekto-
rer, der fremgår af lovens § 5, stk. 2. Dette betyder, at der
fremover kan foretages retligt bindende arealudlæg til såvel
eksisterende som fremtidigt planlagt transportinfrastruktur
som f.eks. Lillebæltsforbindelsen, Storebæltsforbindelsen,
Femern Bæltforbindelsen, Kattegatforbindelsen og Helsing-
ør-Helsingborgforbindelsen, samt indflyvningsplaner og re-
spektafstande i forbindelse med flyvepladser, hvis benyttel-
se til flyvning står åben for offentligheden. Arealudlæggene
vil fremgå af den havplan, som erhvervsministeren udsteder
senest den 31. marts 2021, jf. § 10, stk. 2, i lov om maritim
fysisk planlægning.
Med den foreslåede ændring sikres det, at arealer, der an-
vendes til og planlægges anvendt til transportinfrastruktur
indgår i den kommende havplan, som herefter giver et mere
fyldestgørende billede af planerne for Danmarks søterrito-
rium.
52
Havplanlægningen for så vidt angår transportinfrastruktur
vil især indeholde dels konkrete, behovsorienterede arealud-
læg, dels generelle retningslinjer om, hvilke hensyn der kan
og skal tages til transportinfrastruktur i forbindelse med
planlægningen. De arealudlæg, der foretages i planlægnin-
gen, vil fremadrettet skulle indgå i grundlaget for den kom-
munale planlægning og de statslige myndigheders sektorpla-
ner og enkeltafgørelser, herunder afgørelser om tilladelser til
anlæg på havet. Statslige myndigheder og kommuner kan
således ikke efter anden lovgivning vedtage planer om eller
meddele tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der
er i strid med havplanen, jf. § 14, stk. 1 i lov om maritim fy-
sisk planlægning. Det bemærkes i den forbindelse, at det
forudsættes, at lovligt eksisterende anlæg, aktiviteter og an-
vendelser kan fortsætte med at bestå.
Spørgsmål om, hvorvidt en afgørelse om meddelelse af
tilladelse eller endelig vedtagelse af en plan er i strid med
havplanen eller forslag til havplanen, jf. § 14, kan påklages
efter klagebestemmelserne i den lovgivning, som tilladelsen
eller planen er meddelt henholdsvis vedtaget i henhold til, jf.
§ 22, stk. 1 i lov om maritim fysisk planlægning.
Til nr. 2
Erhvervsministeren fastsætter regler om en samlet havplan
for de danske havområder (havplanen), jf. § 9 i lov om mari-
tim fysisk planlægning. Havplanens indhold fastsættes i en
bekendtgørelse.
Det fremgår af lov om maritim fysisk planlægning § 13, at
inddragelse af offentligheden og offentliggørelse af forslag
til havplanen og ændringer af havplanen kan ske udelukken-
de digitalt. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 131 som fremsat, side 26,
at bekendtgørelsen om havplanen vil blive offentliggjort i
Lovtidende, og at offentligheden herigennem vil have ad-
gang til havplanen.
Det følger af Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016, § 2, stk. 2, at der i Lovtidende –
foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 – indføres
alle ministerielle bekendtgørelser.
Lovtidendeloven blev bl.a. ændret ved lov nr. 305 af 19.
april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden-
de og en Ministerialtidende. Ved lovændringen blev den ge-
nerelle adgang i § 2, stk. 2, 2. led til at undtage love, be-
kendtgørelser m.v. fra kundgørelse i Lovtidende afskaffet.
Baggrunden for ophævelse af undtagelsesbestemmelsen i
lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, var, at det ressource-
mæssige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som
måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmel-
sen, ikke længere var til stede med en elektronisk kundgø-
relsesordning.
Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om
undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2.
led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens §
3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrif-
ter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesord-
ning.
Justitsministeriet har tilkendegivet, at det i givet fald må
overvejes, om der for visse retsforskrifter kan være særlige
hensyn, der begrunder, at der fastsættes en alternativ kund-
gørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning
på vedkommende ressortområde. Der henvises til afsnit
3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lov om ændring
af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialti-
dende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3119,
og afsnit 2.8.1.3.2. i dette lovforslags almindelige bemærk-
ninger.
§ 13 i lov om maritim fysisk planlægning foreslås ændret
for at skabe mulighed for, at havplanen kan undtages fra
kundgørelse i Lovtidende og dermed kundgøres autoritativt
på en måde, der er mere hensigtsmæssig for planer. Der hen-
vises til lovforslagets afsnit 2.8.2. for nærmere om baggrun-
den for den foreslåede ændring.
Det foreslås med § 13, stk. 1, at erhvervsministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om, at havplanen ikke kund-
gøres i Lovtidende.
Forslaget vil give erhvervsministeren bemyndigelse til ad-
ministrativt at fastsætte regler om, at selve havplanen, der
indeholder de udlagte havarealer, kan kundgøres autoritativt
i elektronisk form og gøres tilgængelig for offentligheden et
andet sted på internettet end der, hvor Lovtidende kundgø-
res.
Det forudsættes, at adgangen til havplanen i elektronisk
form skal være gratis for brugerne.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren ved udnyttelse
af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter regler om sikkerhed for
havplanens kundgørelse, og hvordan oplysning om havpla-
nen kan fås.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren i det tilfælde, hvor bemyndigelsen i stk. 1 udnyttes,
forpligtes til at fastsætte regler om sikkerheden ved den
elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om IT-
sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af
den kundgjorde havplan, samt om opbevaring af en ufor-
gængelig kopi af en udstedt havplan og om tilgængelighed i
forhold til tidligere gældende havplaner.
Derudover forpligtes erhvervsministeren til at fastsætte
regler om, hvor havplanen i autoritativ form kan findes. Da
disse regler vil skulle kundgøres i Lovtidende, vil havpla-
nens brugere og den øvrige offentlighed således via Lovti-
dende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne få op-
lysning om, hvor de kan tilgå havplanen.
Den foreslåede stk. 3 er en videreførelse af den gældende
lovs § 13. Det er dog med den foreslåede ordlyd af bestem-
melsen i stk. 3 foreslået præciseret, at bestemmelsen vedrø-
rer forslag til ændringer af havplanen. Bestemmelsen i stk. 3
skal sikre, at inddragelse af offentligheden og offentliggørel-
se af forslag til havplanen og forslag til ændringer til havpla-
nen fortsat kan ske udelukkende digitalt. Der vil være hjem-
mel til, at al kommunikation i forbindelse med annoncering
og offentlighedens inddragelse kan ske digitalt.
53
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
Den foreslåede § 1, nr. 4, (forslaget til § 5 b, stk. 8) om
frist ved udlæg af nye sommerhusområder, vil finde anven-
delse for landsplandirektiver, der udstedes efter lovens
ikrafttræden. Herunder også for landsplandirektiver, der ud-
stedes efter lovens ikrafttræden på baggrund af ansøgninger,
som aktuelt er under behandling.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 5 c og 5 d samt §§ 11 a, stk. 1,
nr. 23, og 11 e, stk. 3, i lov om planlægning, som affattet
ved forslagets § 1, nr. 5, 7 og 15, ikke finder anvendelse for
kommuneplaner, hvortil forslag er offentliggjort inden den
1. juli 2019. Dette betyder, at de kommunalbestyrelser, som
sender forslag til revision af kommuneplanen i offentlig hø-
ring i perioden frem til og med den 30. juni 2019, ikke ved
den endelige vedtagelse af kommuneplanen vil være forplig-
tet af de nye regler om, at kommuneplanen skal indeholde
strategisk planlægning for landsbyer, selv om kommunepla-
nen vedtages endeligt efter den 30. juni 2019.
Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsen i § 1, nr. 40, (forsla-
get til § 47, stk. 4) om indførelse af en tidsfrist på fem år for
adgangen til at ekspropriere til virkeliggørelse af en lokal-
plan ikke skal gælde for lokalplaner, hvortil forslag er of-
fentliggjort inden lovens ikrafttræden. Det foreslås således
at en sådan frist gælder for lokalplaner, hvor forslaget hertil
er offentliggjort i henhold til planlovens § 24 efter den 1. ja-
nuar 2019. For eksempel vil en lokalplan, hvortil forslag er
offentliggjort i henhold til planlovens § 24 inden lovens
ikrafttræden, men hvor kommunalbestyrelsens endelige ved-
tagelse af lokalplanen, jf. § 30, stk. 1, først sker efter lovens
ikrafttræden, være omfattet af de hidtil gældende regler.
Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af planlo-
vens § 11 a, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april
2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af § 11 a, stk. 13.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da planlo-
ven og lov om maritim fysisk planlægning ikke gælder for
disse områder, jf. planlovens § 70 og § 26 i lov om maritim
fysisk planlægning.
54
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
287 af 16. april 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206,
side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006, nr. L 363, side 368, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-
vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 20, side 7.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side
7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af vis-
se direktiver vedrørende miljø på grund af Repu-
blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-
vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-
Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest
ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013
om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø
på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse,
EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.«
§ 5 a. - - -
Stk.2. - - -
Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzoner-
ne og sommerhusområderne i kystområderne, frem-
går af kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gæl-
der bestemmelserne i § 5 b, § 11 a, stk. 1, nr. 21, §
11 e, stk. 1, nr. 11, og stk. 2, § 11 f, § 16, stk. 3, § 29
og § 35, stk. 3.
2. I § 5 a, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 3« til: »§ 16,
stk. 4«.
Stk. 4. For de kystnære dele af byzonerne, der lig-
ger ud til kysterne, eller som indgår i et samspil med
kystlandskabet, gælder bestemmelserne i §§ 11 f,
stk. 1, 2 og 4, og 16, stk. 4.
3. I § 5 a, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 4« til: »§ 16,
stk. 5«.
§ 5 b. - - -
Stk. 1-7. - - -
Stk. 8. Erhvervsministeren kan ved udlæg af nye
sommerhusområder, jf. stk. 4, fastsætte regler om
4. I § 5 b, stk. 8, ændres »8 år« til: »fire år«.
55
rækkefølge for kommunalbestyrelsernes planlæg-
ning og om, at planlægningsmuligheden for uudnyt-
tede områder, som er udlagt til sommerhusområde i
landsplandirektiv efter stk. 4, bortfalder 8 år efter
udstedelsen.
Stk. 9. - - -
5. Efter kapitel 2 a indsættes:
Kapitel 2 b
(Ophævet)
»Kapitel 2 b
Strategisk planlægning for landsbyer
§ 5 c. Kommuneplanlægningen skal under hen-
syn til lokale forhold indeholde en strategisk plan-
lægning, der sammenhængende tager stilling til
muligheder for udvikling af landsbyer, jf. § 5 d.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal koordinere
den strategiske planlægning for landsbyer med
nabokommuner, hvis muligheder for udvikling af
landsbyer også er afhængig af udviklingen af
landsbyer i disse kommuner.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler
om grundlaget for kommunalbestyrelsens strategi-
ske planlægning for landsbyer.
§ 5 d. Kommuneplanlægningen for landsbyer
skal
1) understøtte en udvikling af levedygtige lokal-
samfund i landsbyer,
2) fremme en differentieret og målrettet udvik-
ling af landsbyer og
3) angive overordnede målsætninger og virke-
midler for udviklingen af landsbyer.«
§ 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retnings-
linjer for
1) udlægning af arealer til byzoner, jf. stk. 6-13, og
sommerhusområder,
6. I § 11 a, stk. 1, nr. 1, ændres »6-13« til: »6-11
og 13«.
2-23) - - - 7. I § 11 a, stk. 1, indsættes efter nr. 22 som nyt
nummer:
»23) udviklingen af landsbyer,«
Nr. 23-27 bliver herefter nr. 24-28.
56
24) beliggenheden af erhvervsområder, herunder er-
hvervshavne, som skal være forbeholdt produktions-
virksomheder, transport- og logistikvirksomheder og
friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til
sådanne virksomheder,
8. I § 11 a, stk. 1, nr. 24, der bliver nr. 25, ændres
»produktionsvirksomheder,« til: »produktions-
virksomheder, jf. stk. 12,«.
25) beliggenheden af konsekvensområder omkring
erhvervsområder, jf. nr. 24,
9. I § 11 a, stk. 1, nr. 25, der bliver nr. 26, ændres
»nr. 24« til: »nr. 25«.
26) udpegning af op til to transformationsområder
hvert fjerde år inden for konsekvensområder, jf. nr.
25, som er arealer, der er belastet af støj fra eksister-
ende produktionsvirksomheder og er centralt belig-
gende i byen, og hvor der er særlige byudviklingsin-
teresser, idet der dog kan udpeges et yderligere
transformationsområde inden for den 4-årige perio-
de, hver gang der er givet byggetilladelse svarende
til 80 pct. af byggeretten i et af de udpegede områ-
der, og
10. I § 11 a, stk. 1, nr. 26, der bliver nr. 27, æn-
dres »nr. 25« til: »nr. 26«.
27) - - -
Stk. 2-6. - - -
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan udlægge nye
arealer til byzoner for at dække det forventede behov
for byvækst i en periode på 12 år, jf. dog stk. 12.
11. I § 11 a, stk. 7, ændres »stk. 12« til: »stk. 13«.
12. I § 11 a indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
Stk. 8-12. - - - »Stk. 12. Ved produktionsvirksomheder forstås
virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 1458
af 12. december 2017 om godkendelse af liste-
virksomhed, bekendtgørelse om miljøkrav for
mellemstore fyringsanlæg, som har hjemmel i lov
om miljøbeskyttelse, bekendtgørelse om virksom-
heder, der forarbejder emner af jern, stål, eller an-
dre metaller, som har hjemmel i lov om miljøbe-
skyttelse, eller virksomheder anført på bilag 1 til
bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendel-
se m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og
lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v., som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse
og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v. Husdyrbrug er ikke omfattet af begrebet pro-
duktionsvirksomheder.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
57
§ 11 b. Rammer for indholdet af lokalplaner fast-
sættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn
til
1-14) - - -
15) sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen
prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og
andre transporttunge virksomheder, og
13. I § 11 b, stk. 1, nr. 15, ændres »transporttunge
virksomheder, og« til: »transporttunge virksom-
heder,«.
14. § 11 b, stk. 1, nr. 16, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
16) konsekvensområder omkring erhvervsområder
forbeholdt produktionsvirksomheder og transforma-
tionsområder inden for konsekvensområder.
»16) konsekvensområder omkring erhvervsområ-
der forbeholdt produktionsvirksomheder, trans-
port- og logistikvirksomheder, jf. § 11 a, stk. 1,
nr. 26, og
17) transformationsområder inden for konse-
kvensområder, der er belastet af støj, jf. § 11 a,
stk. 1, nr. 27.«
Stk. 2-4. - - -
§ 11 e. - - - 15. I § 11 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2-5. - - - »Stk. 3. Redegørelsen for den del af kommune-
planen, som indeholder en strategisk planlægning
for landsbyer, jf. § 5 c, stk. 1, skal indeholde
1) oplysninger om grundlaget for den strategi-
ske planlægning for landsbyer og
2) en redegørelse for, hvordan kommuneplan-
lægningen understøtter den ønskede udvikling af
landsbyer.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 15. - - -
Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser
om:
1-13) - - -
16. § 15, stk. 2, nr. 14, affattes således:
»14) krav om mekanisk ventilation, hvor luft-
indtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdi-
er for lugt, støv og anden luftforurening er over-
holdt til opførelse af ny bebyggelse til boligfor-
mål eller kontorformål og lign. og ved ændret an-
vendelse af eksisterende bebyggelse til boligfor-
mål eller kontorformål og lign. som betingelse for
ibrugtagning af bebyggelsen,«.
14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag
skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for
lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til op-
førelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign. og
ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til
kontorformål og lign.,
17. I § 15, stk. 2, indsættes efter nr. 14 som nyt
nummer:
»15) krav om, at en bygning skal være herme-
tisk lukket, således at det sikres, at luft, hvor
grænseværdierne for lugt, støv og anden luftfor-
58
urening er overskredet, ikke kommer ind i byg-
ningen, som betingelse for ibrugtagning af bebyg-
gelsen,«.
Nr. 15-28 bliver herefter nr. 16-29.
§ 15 a. En lokalplan må kun udlægge støjbelastede
arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med
bestemmelser om etablering af afskærmningsforan-
staltninger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 13, 22 og 25, kan
sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.
18. I § 15 a, stk. 1, ændres »22 og 25« til: »23 og
26«.
Stk. 2-7. - - -
§ 15 b. En lokalplan må kun udlægge arealer, der
er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til
boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål
m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyg-
gelsens højde og placering kan sikre den fremtidige
anvendelse mod en sådan forurening.
19. I § 15 b, stk. 1, ændres »luftforurening til boli-
ger,« til: »luftforurening fra produktionsvirksom-
heder, transport- og logistikvirksomheder og hus-
dyrbrug til boliger,«.
Stk. 2. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge
arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr.
25, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforure-
ning til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål
og lign., hvis planen ved bestemmelser om etable-
ring af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2,
nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og
anden luftforurening overholdes indendørs og på
udendørs opholdsarealer.
20. I § 15 b, stk. 2, ændres »nr. 25« til: »nr. 26«,
og »etablering af afskærmningsforanstaltninger,
jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier
for lugt, støv og anden luftforurening overholdes
indendørs og på udendørs opholdsarealer« til:
»hermetisk lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr.
15, og om etablering af mekanisk ventilation, jf. §
15, stk. 2, nr. 14, kan sikre den fremtidige anven-
delse mod en sådan forurening«.
21. I § 15 b indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge
arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr.
26, der er belastet af lugt, støv eller anden luftfor-
urening, til opførelse af ny bebyggelse til boliger
med undtagelse af døgninstitutioner, og lign., hvis
1) lokalplanen med bestemmelser om hermetisk
lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15, og om
etablering af mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2,
nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod
en sådan forurening, og
2) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyg-
gelsen er adgang til udendørs opholdsarealer,
hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luft-
forurening er overholdt.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal på ejendom-
me, der er omfattet af en lokalplans arealudlæg til
hermetisk lukkede bygninger til boliger efter stk.
59
3, lade tinglyse, at grænseværdier for lugt, støv el-
ler anden luftforurening er overskredet, og at der
de steder, hvor grænseværdierne er overskredet,
ikke må isættes vinduer, som kan åbnes, og ikke
må etableres udendørs opholdsarealer som tagter-
rasse, altaner m.v.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke i forhold
til en bestemmelse om hermetisk lukkede bygnin-
ger i en vedtaget lokalplan om udlagte arealer til
boliger, jf. stk. 3, dispensere efter § 19, stk. 1,
hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, eller
vedtage en ny lokalplan, der ophæver eksisteren-
de bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger
til boliger, jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat skal
bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren
har givet tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsen
kan endvidere ikke efter § 33, stk. 1, ophæve en
lokalplan med en bestemmelse om hermetisk luk-
kede bygninger til boliger, jf. stk. 3, hvis arealer-
ne fortsat skal bruges til boliger, medmindre er-
hvervsministeren har givet tilladelse hertil.«
§ 16. - - - 22. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2-7. - - - »Stk. 3. Redegørelsen skal indeholde oplysning
om, at den endelige lokalplan vil kunne danne
grundlag for ekspropriation, jf. § 47, stk. 1, samt
de generelle betingelser herfor.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
Stk. 8. Redegørelsen til lokalplanforslag som
nævnt i § 15 b, stk. 2, skal gøre rede for, hvordan
planen tager højde for produktionsvirksomhederne
inden for erhvervsområdet. Redegørelsen skal så
vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produkti-
onsvirksomhederne.
23. § 16, stk. 8 og 9, der bliver stk. 9 og 10, affat-
tes således:
»Stk. 9. Redegørelsen til lokalplanforslag som
nævnt i § 15 a, stk. 3, skal gøre rede for, hvordan
planen tager højde for produktionsvirksomheder
inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr.
25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilveje-
bragt i dialog med produktionsvirksomhederne.
Derudover skal redegørelsen indeholde oplysnin-
ger om støj i transformationsområdet.
Stk. 9. Redegørelsen til lokalplanforslag som
nævnt i § 15 a, stk. 3, skal indeholde de i stk. 8
nævnte forhold og oplysninger om støj i transforma-
tionsområdet.
Stk. 10. Redegørelsen til lokalplanforslag som
nævnt i § 15 b, stk. 2 og 3, skal gøre rede for,
hvordan planen tager højde for produktionsvirk-
somheder, transport- og logistikvirksomheder in-
den for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25.
Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt
i dialog med produktionsvirksomhederne, trans-
port- og logistikvirksomhederne. Derudover skal
60
redegørelsen indeholde oplysninger om lugt, støv
eller anden luftforurening i konsekvensområdet.«
§ 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra be-
stemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er
opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke
er i strid med principperne i planen, eller tidsbe-
grænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboli-
ger, jf. dog § 5 u, § 36, stk. 1, nr. 18, og § 40.
24. I § 19, stk. 1, ændres »§ 5 u, § 36, stk. 1, nr.
18, og § 40« til: »§ 5 u, § 15 b, stk. 5, § 36, stk. 1,
nr. 18, og § 40«.
Stk. 2-4. - - -
§ 26. - - -
Stk. 2. Hvis forslaget indeholder bestemmelser om
servitutbortfald efter § 15, stk. 2, nr. 20, skal kom-
munalbestyrelsen så vidt muligt give underretning
herom til de påtaleberettigede efter servitutdoku-
mentet.
Stk. 3. - - -
25. I § 26, stk. 2, ændres »nr. 20« til: »nr. 21«.
§ 29. - - -
Stk. 2. Erhvervsministeren skal fremsætte indsigel-
se mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnær-
hedszonen uden for udviklingsområderne, hvis plan-
forslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk.
1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 3. Pligten gælder dog
ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i
forhold til de nationale planlægningsinteresser i ky-
stområderne, jf. § 1.
26. I § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 3« til:
»§ 16, stk. 4«.
Stk. 3. - - -
§ 33. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæ-
ve
27. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »findes nødvendig,
og« til: »findes nødvendig, jf. dog § 15 b, stk. 5,
og«.
1) byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der
tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzo-
nearealer, når en planlægning for området ikke læn-
gere findes nødvendig, og
2) byplanvedtægter og lokalplaner for byzoner og
sommerhusområder, når udviklingen inden for by-
planvedtægtens eller lokalplanens område ikke læn-
gere gør det muligt at administrere tilladelser m.v.
uden anvendelse af § 14 og § 19, idet områdets hidti-
dige zonestatus opretholdes.
28. I § 33, stk. 1, nr. 2, ændres »opretholdes« til:
»opretholdes, jf. dog § 15 b, stk. 5«.
Stk. 2-6. - - -
61
§ 35. - - -
Stk. 2-9. - - -
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilla-
delse efter stk. 1 til etablering af flere boligenheder i
eksisterende bygninger i landzone, som er egnede
hertil. Det er en forudsætning, at boligenhederne
indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. De
nye boligenheder er ikke omfattet af retten til at ud-
vide til 500 m2 efter § 36, stk. 1, nr. 10, og kan ikke
overgå til anvendelse til fritidsboliger efter § 36, stk.
1, nr. 18.
29. I § 35, stk. 10, 3. pkt., ændres »stk. 1, nr. 18«
til: »stk. 1, nr. 11«.
§ 36. Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:
1-9) - - -
10) Til- og ombygning af helårshus, hvorved hu-
sets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 500
m2, jf. dog stk. 6.
30. I § 36, stk. 1, nr. 10, ændres »stk. 6« til: »stk.
7«.
11-15) ---
16) Tilbygning til en mindre butik i landzone, der
er etableret i en overflødiggjort bygning, når butik-
kens samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke
overstiger 250 m2, jf. stk. 4 og 5.
17-20) - - -
31. I § 36, stk. 1, nr. 16, udgår: »4 og«.
Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1,
for så vidt angår beliggenheden og udformningen af
bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 14 og 15,
der opføres uden tilknytning til ejendommens hidti-
dige bebyggelsesarealer. Nye beboelsesbygninger
omfattet af stk. 1, nr. 3, kan etableres op til 50 m
væk fra eksisterende bebyggelse. Det skal dog ske
ud fra kommunalbestyrelsens konkrete vurdering,
således at afstanden har en passende proportionalitet
med bebyggelsernes størrelse. For så vidt angår gyl-
lebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af
hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre
væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt
naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladel-
se skal være betinget af, at gyllebeholderen afskær-
mes med beplantning, og at gyllebeholderen skal
fjernes, når den ikke længere er nødvendig for drif-
ten.
32. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 3, 14
og 15« til: »stk. 1, nr. 3 og 14«.
Stk. 3. Der kan kun i særlige tilfælde meddeles til-
ladelse efter § 35, stk. 1, til frastykning af en bolig,
33. I § 36, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 13« til: »stk.
1, nr. 14«.
62
der er opført på en landbrugsejendom i henhold til
bestemmelsen i stk. 1, nr. 13.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 14, 15 og 20,
gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyt-
telseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.
34. I § 36, stk. 4, ændres »nr. 14, 15 og 20« til:
»nr. 14 og 15«.
Stk. 5-6. - - -
Stk. 7. Medmindre kommunalbestyrelsen ved sam-
tykket bestemmer andet, finder stk. 1, nr. 9, ikke an-
vendelse på boliger, hvor anvendelsen på grundlag
af et meddelt samtykke efter lov om midlertidig re-
gulering af boligforholdene kan veksle mellem hel-
årsbeboelse og fritidsbeboelse.
35. I § 36, stk. 7, ændres »stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1,
nr. 10«.
Stk. 8-12. - - -
§ 37. Bygninger, der ikke længere er nødvendige
for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilla-
delse efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks- og
industrivirksomhed, mindre butikker, liberale er-
hverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, jf.
dog stk. 4, samt lager- og kontorformål m.v. på be-
tingelse af:
36. I § 37, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf.
dog stk. 4 og 6«.
1-3) - - -
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1,
til ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i
stk. 1 og 2 i følgende områder:
1) - - -
2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konse-
kvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller
og støjende fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr.
27.
Stk. 6. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1,
til ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i
stk. 1 og 2 i følgende områder:
1) - - -
2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konse-
kvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller
og støjende fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr.
27.
37. I § 37, stk. 6, nr. 2, ændres »nr. 27« til: »nr.
28«.
§ 40 a. - - - 38. I § 40 a, indsættes efter stk. 3 som stk. 4:
Stk. 2-3. - - -
63
»Stk. 4, stk. 1 og 2 gælder også for Læsø, idet
kommunalbestyrelsen dog højst kan meddele ti
dispensationer årligt.«
§ 47. Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast
ejendom, der tilhører private, eller private rettighe-
der over fast ejendom, når ekspropriationen vil være
af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lo-
kalplan eller en byplanvedtægt.
39. I § 47, stk. 1, ændres »virkeliggørelsen af en
lokalplan eller en byplanvedtægt« til: »virkeliggø-
relsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt og
for varetagelsen af almene samfundsinteresser«.
Stk. 2-3. - - -
40. I § 47 indsættes efter stk. 3 som stk. 4:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsens adgang til at fo-
retage ekspropriation i medfør af stk. 1 bortfalder,
hvis kommunalbestyrelsens beslutning om eks-
propriation ikke er truffet inden fem år efter, at
planen er offentliggjort efter § 30, stk. 1.«
§ 49. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsva-
rende anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er
omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. §
15, stk. 2, nr. 23.
41. I § 49, stk. 3, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
§ 57. Kommunalbestyrelsens personale og perso-
ner med bemyndigelse fra de kommunalbestyrelsen
har uden retskendelse adgang til enhver ejendom i
tilsynsøjemed, jf. § 51, og efter forudgående under-
retning til ejeren eller brugeren for at foretage tekni-
ske forarbejder til forberedelse af beslutninger efter
denne lov.
42. I § 57, stk. 1, udgår: »de«.
Stk. 2-3. - - -
§ 59. - - -
Stk. 2. Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4
og 5, er endvidere landsdækkende foreninger og or-
ganisationer, der som hovedformål har beskyttelsen
af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige
brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på be-
tingelse af,
43. I § 59, stk. 2, ændres »§ 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4
og 5« til: »§ 58, stk. 1, nr. 1 og 3«.
1) at foreningen eller organisationen har vedtægter
eller love, som dokumenterer dens formål, og
2) at foreningen eller organisationen repræsenterer
mindst 100 medlemmer.
64
§ 61. Når det er foreneligt med planlægningsmæs-
sige hensyn og med hensynet til offentlighedens
medvirken i planlægningen, kan Natur- og Miljøkla-
genævnet i forbindelse med afgørelse af en klagesag
efter § 58, stk. 1, se bort fra reglerne om tilladelse
efter § 35, stk. 1, lokalplaner og dispensationer, når
klagen vedrører en foranstaltning, der er udført.
44. I § 61 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet«
til: »Planklagenævnet«.
§ 2
I lov nr. 615 af 8. juni 2016 om maritim fysisk
planlægning, som ændret ved § 8 i lov nr. 720 af
8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 5. - - -
Stk. 2-3. - - -
1. I § 5, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt num-
mer:
»3) transportinfrastruktur,«.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
2. § 13 affattes således:
§ 13. Inddragelse af offentligheden og offentliggø-
relse af forslag til havplanen og ændringer af havpla-
nen kan ske udelukkende digitalt.
»§ 13. Erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at havplanen ikke kundgøres i Lovtidende.
Stk. 2. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1
fastsætter erhvervsministeren regler om sikkerhed
for havplanens kundgørelse, og hvordan oplys-
ning om havplanen kan fås.
Stk. 3. Inddragelse af offentligheden og offent-
liggørelse af forslag til havplanen og forslag til
ændringer af havplanen kan ske udelukkende di-
gitalt.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. §§ 5 c og 5 d samt §§ 11 a, stk. 1, nr. 23,
og 11 e, stk. 3, i lov om planlægning, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, 7 og 15, finder ikke an-
vendelse for kommuneplaner, hvortil forslag er
offentliggjort inden den 1. juli 2019.
Stk. 3. § 47, stk. 4, i lov om planlægning, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, gælder ikke for
lokalplaner, hvortil forslag er offentliggjort inden
lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 11 a, stk. 12,
i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
65
287 af 16. april 2018, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med-
før af 11 a, stk. 13.
66