Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
CX468
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l42/20181_l42_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018) Transport-, bygnings- og boligminister (Ole Birk Olesen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Klip i kørekortet for benyttelse af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater under kørsel m.v.) (Lovforslag nr. L 42) Uopmærksomhed vurderes at være en afgørende faktor i en tredjedel af alle trafikulykker. Forskning peger på, at bl.a. nummerindtastning på håndholdt mobiltelefon, at læse/skri- ve, herunder på tablets, og at skrive SMS på håndholdt mo- biltelefon, er nogle af de aktiviteter, der medfører den stør- ste forøgelse af ulykkesrisikoen. Den gældende færdselslov indeholder i dag alene et di- rekte forbud mod brug af håndholdt mobiltelefon under kør- sel. En overtrædelse af forbuddet straffes med en bøde på 1.500 kr. for førere af motordrevne køretøjer og 1.000 kr. for ridende og cyklister. Overtrædelse af forbuddet har efter de nugældende regler ikke konsekvenser for førerretten. Formålet med lovforslaget er at gøre forbuddet mod brug af håndholdt mobiltelefon teknologineutralt, således at det fremover – foruden håndholdte mobiltelefoner – vil omfatte alt håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikati- onsapparater. Lovforslaget vil således tage højde for den teknologiske udvikling, der er pågået siden 1997, hvor for- buddet mod håndholdte mobiltelefoner blev indført i færd- selsloven. Formålet med lovforslaget er endvidere at skærpe sankti- onen for overtrædelse af forbuddet således, at det fremover – udover bøden på 1.500 kr. – vil koste et klip i kørekortet. Det forventes, at borgerne vil have større respekt for forbud- det og derfor i højere grad vil efterleve det, hvis en overtræ- delse heraf på sigt kan få konsekvenser for vedkommendes førerret. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 42 Folketinget 2018-19 Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2017-5486 CX000468