Fremsat den 3. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 3. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven),
lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love1)
(Skærpelse af hvidvaskreglerne, gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering
og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
1140 af 26. september 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 1547 af 19. december 2017, § 45 i lov nr. 41 af 22.
januar 2018, § 19 i lov nr. 436 af 8. maj 2018 og senest ved
§ 1 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »finder«: »§ 71 b,«.
2. I § 1, stk. 2, 4. pkt., udgår »og blandede holdingvirksom-
heder«.
3. I § 1 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Kapitel 20 h finder anvendelse på STS-certifi-
ceringsbureauer.«
Stk. 14-16 bliver herefter stk. 15-17.
4. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 68:
»68) STS-certificeringsbureau: En juridisk person omfattet
af artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets Forord-
ning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en ge-
nerel ramme for securitisering og om oprettelse af en
specifik ramme for simpel, transparent og standardise-
ret securitisering (STS-forordningen), der kontrollerer
og erklærer om en securitisering opfylder kriterierne i
STS-forordningens artikel 19-22 eller 23-26.«
5. I § 24, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Som accessorisk virksomhed anses også digitale løsnin-
ger og services, der er forbundet med eller ligger i naturlig
forlængelse af den tilladte virksomhed.«
6. I § 26 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Pengeinstitutter kan uanset §§ 7, 24, 25 og regler-
ne i stk. 1 og 2 udøve visse aktiviteter, der ikke er omfattet
af tilladt accessorisk virksomhed, hvis aktiviteten ligger i
forlængelse af pengeinstituttets bankdrift, og følgende betin-
gelser er opfyldt:
1) Aktiviteterne udøves i andet selskab end pengeinstitut-
tet, og risiciene er indkapslet heri.
2) Selskabet, hvori aktiviteterne udøves, er et dattersel-
skab til pengeinstituttet.
3) Selskabet, hvori aktiviteterne udøves, er selvstændigt
kapitaliseret.
4) Selskabet, hvori aktiviteterne udøves, udgør ikke en be-
tydelig del af pengeinstituttets aktiviteter.«
7. § 29, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
8. § 71, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
9. I § 71, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet kan desuden fastsætte nærmere regler om
hændelsesrapportering for de virksomheder, der udpeges
som operatører af væsentlige tjenester i medfør af § 307 a,
herunder om at Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel
ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning nr. 1060/2009/EF og nr. 648/2012/EU, EU-Tidende 2017, nr. L 347, side 35.
Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0021
CQ000658
underrettes ved en hændelse, der har en negativ indvirkning
på sikkerheden i virksomhedens net- og informationssyste-
mer.«
10. I § 71 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », en blandet holdingvirk-
somhed«.
11. I § 88 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Selskabslovens § 96, stk. 2, § 106, stk. 1, og §
107, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, finder med de nødven-
dige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne
lovs bestemmelser, desuden anvendelse på andelskasser,
som er omfattet af § 85 a, stk. 1, og hvor andelskassen ikke
har fastsat stemmeretsbegrænsninger svarende til de lovbe-
stemte stemmeretsbegrænsninger i andelskassens vedtæg-
ter.«
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
12. § 123 ophæves.
13. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 195. Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godken-
delse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Virksomheder, der har pligt til at udarbejde halvårsrapport,
skal ligeledes indsende den udarbejdede halvårsrapport til
Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halvårsperiodens
afslutning. Efter modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en
kopi af årsrapporten og halvårsrapporten til Finanstilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal uanset stk. 1
indsende den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport
til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperio-
dens afslutning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
14. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
15. I § 240 indsættes efter »Bestemmelserne i denne lov«:
»eller i regler udstedt i medfør af denne lov«.
16. I § 246, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »sparekasser og
andelskasser«: », hvor andelskassen har lovbestemte stem-
meretsbegrænsninger eller tilsvarende vedtægtsmæssige
stemmeretsbegrænsninger,«.
17. I § 308, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., ændres »5 pct.« til: »3 pct.«.
18. Efter afsnit X g indsættes:
»Afsnit X h
STS-certificeringsbureauer
Kapitel 20 h
STS-certificeringsbureauer
§ 343 å. Juridiske personer, der udøver virksomhed som
STS-certificeringsbureau skal have tilladelse fra Finanstilsy-
net som STS-certificeringsbureau.
Stk. 2. Kapitel 21 og 23 og regler udstedt i medfør af disse
kapitler finder med de fornødne ændringer tilsvarende an-
vendelse for STS-certificeringsbureauer.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
STS-certificeringsbureauer, herunder om ansøgning om til-
ladelse som STS-certificeringsbureau og om inddragelse af
tilladelsen som STS-certificeringsbureau.«
19. I § 344, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistributi-
on«: », Kommissionens delegerede forordning 2017/565/EU
af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de
organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investerings-
selskaber samt definitioner af begreber med henblik på
nævnte direktiv, Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. au-
gust 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den De-
mokratiske Folkerepublik Korea, Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om
en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en
specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret se-
curitisering og regler udstedt i medfør heraf,«.
20. I § 345, stk. 7, nr. 7, ændres »der skal udstedes af Fi-
nanstilsynet,« til: »som Finanstilsynet er tillagt kompetence
til at udstede,«.
21. I § 345, stk. 14, ændres »4, 6 og 8« til: »4 og 6-8«.
22. I § 361, stk. 2, nr. 10, ændres »kapitel 3 i lov om kapital-
markeder« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden el-
ler optages til handel på et reguleret marked«.
23. I § 361, stk. 5, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder med til-
ladelse som finansiel rådgiver, jf. § 3 i lov om finansielle
rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.«
24. I § 372 a, stk. 1, ændres »(Solvens II) og« til: »(Solvens
II),«.
25. I § 372 a, stk. 1, ændres »og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF)
nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010
for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske
til-synsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
2
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-ordninger) og den
europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir-
handelsmyndighed)« til: », Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direk-
tiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning nr.
1060/2009/EF, nr. 1094/2010/EU og nr. 1095/2010/EU for
så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske til-
synsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den
euro-pæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipa-
pirtilsynsmyndighed), og Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en ge-
nerel ramme for securitisering og om oprettelse af en speci-
fik ramme for simpel, transparent og standardiseret securiti-
sering«.
26. I § 373, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 24,
stk. 1, 3. pkt.«.
27. I § 373, stk. 1, indsættes efter »investeringsselskaber,«:
»og artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel
28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme
for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering«.
§ 2
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af
8. januar 2018, som ændret ved § 20 i lov nr. 436 af 8. maj
2018 og § 2 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november
2003, EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 64,«.
2. § 1, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-12 bliver herefter stk. 2-11.
3. § 3, nr. 21, ophæves.
Nr. 22-35 bliver herefter nr. 21-34.
4. § 10 affattes således:
»§ 10. Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighe-
den eller optages til handel på et reguleret marked, finder ik-
ke anvendelse på udbud i Danmark af værdipapirer, hvis den
samlede værdi af udbuddet indenfor Den Europæiske Union,
eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, er under 8 mio. euro, og hvis der ikke anmo-
des om et godkendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU
af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del på et reguleret marked. Grænsen på 8 mio. euro beregnes
over en periode på 12 måneder.
Stk. 2. Finanstilsynet accepterer prospekter på dansk eller
engelsk.
Stk. 3. Har Finanstilsynet ikke inden for fristerne i artikel
20, stk. 2, 3 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighe-
den eller optages til handel på et reguleret marked, truffet en
afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om god-
kendelse af et prospekt eller fremsat anmodning om ændrin-
ger eller supplerende oplysninger i forbindelse med ansøg-
ningen, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.«
5. §§ 11-14 ophæves.
6. I § 38, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 5,« til: »§ 1, stk. 4,«.
7. I § 39, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »§ 1, stk. 5, nr. 1,« til: »§
1, stk. 4, nr. 1,«.
8. I § 76 ændres », jf. § 10« til: », jf. artikel 3 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni
2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipa-
pirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et
reguleret marked«.
9. I § 111, stk. 1, nr. 3, ændres »Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel« til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni
2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipa-
pirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et
reguleret marked«.
10. I § 176, nr. 4, ændres »§ 3, nr. 28« til: »§ 3, nr. 27«.
11. I § 211, stk. 2, indsættes som nr. 10:
»10) Europa-Parlamentets forordning 2017/1129/EU af 14.
juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages
til handel på et reguleret marked, og regler fastsat i
medfør heraf.«
12. I § 214 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Finanstilsynets beføjelser efter stk. 1 gælder til-
svarende i forhold til personer, der kontrollerer eller kontrol-
leres af udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om
optagelse til handel på et reguleret marked, når Finanstilsy-
net skønner, at oplysningerne er nødvendige for Finanstilsy-
nets virksomhed i relation til eller til afgørelse af, om der er
sket en overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighe-
den eller optages til handel på et reguleret marked. 1. pkt.
gælder tilsvarende for finansielle formidlere, der har til op-
gave at forestå udbud af værdipapirer til offentligheden eller
søge om optagelse til handel på et reguleret marked.«
13. Efter § 218 indsættes:
3
Ȥ 218 a. Finanstilsynet kan, hvis der er begrundet mis-
tanke om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel på et reguleret marked,
1) forbyde et udbud af værdipapirer til offentligheden el-
ler en optagelse til handel på et reguleret marked, eller
stille et sådant udbud eller optagelse i bero i op til 10
på hinanden følgende hverdage,
2) forbyde eller stille annoncering i bero eller kræve, at
udstedere, udbydere, personer, der anmoder om opta-
gelse til handel på et reguleret marked, eller relevante
finansielle formidlere stiller annoncering i bero i op til
10 på hinanden følgende hverdage, og
3) forbyde handlen eller stille handlen på et reguleret mar-
ked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en or-
ganiseret handelsfacilitet (OHF) i bero i op til 10 på
hinanden følgende hverdage eller kræve, at de relevan-
te regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter
(MHF’er) eller organiserede handelsfaciliteter
(OHF’er) gør det.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte at godkende et prospekt
udarbejdet af en bestemt udsteder, udbyder eller person, der
anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, for
en periode på op til 5 år, hvis udstederen, udbyderen, eller
den person, der anmoder om optagelse til handel på et regu-
leret marked, gentagne gange har begået alvorlige overtræ-
delser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden el-
ler optages til handel på et reguleret marked.«
14. I § 231, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 74, 75« til: »§§ 68, 69«.
15. I § 231, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 74-76« til: »§§ 68-70«.
16. I § 247 udgår »§ 10, § 12, stk. 1,«.
17. Efter § 253 b indsættes før overskriften før § 254:
»§ 253 c. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel
3, 5 og 6, artikel 7, stk. 1-11, artikel 8-10, artikel 11, stk. 1
og 3, artikel 14, stk. 1 og 2, artikel 15, stk. 1, artikel 16, stk.
1-3, artikel 17 og 18, artikel 19, stk. 1-3, artikel 20, stk. 1,
artikel 21, stk. 1-4 og 7-11, artikel 22, stk. 2-5, artikel 23,
stk. 1-3 og 5, og artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel på et reguleret marked.«
18. I § 254, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, og i § 256, stk. 1, ind-
sættes efter »en udsteder, «: »en udbyder, en person, der an-
moder om optagelse af værdipapirer til handel på et regule-
ret marked,«.
§ 3
I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 19.
september 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomhedens bestyrelse og direktion, indehaveren,
hvis virksomheden drives som en enkeltmandsvirksom-
hed, eller den eller de ledelsesansvarlige for virksom-
heden, såfremt virksomheden drives som en juridisk
person uden bestyrelse eller direktion, opfylder kravene
i § 4.«
2. I § 3, stk. 4, indsættes som nr. 4:
»4) Betingelserne i kapitel 2 a.«
3. § 4 affattes således:
Ȥ 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en fi-
nansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkre-
ditformidler eller en indehaver af en finansiel rådgiver, en
investeringsrådgiver eller boligkreditformidler, der er en en-
keltmandsvirksomhed,
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og er-
faring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvi-
se hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig-
hed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden re-
levant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
sin stilling på betryggende måde,
4) må ikke have indgivet begæring om eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane-
ring og
5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at personen ikke vil varetage hvervet eller
stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en fi-
nansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkre-
ditformidler eller indehaveren af en finansiel rådgiver, en in-
vesteringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en
enkeltmandsvirksomhed, skal meddele Finanstilsynet om
forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med sin indtræden i
virksomhedens ledelse eller for en finansiel rådgiver, en in-
vesteringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en
enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om
tilladelse, jf. § 3, stk. 1. Der skal endvidere gives meddelelse
til Finanstilsynet, hvis der efterfølgende sker ændringer i de
forhold, som er nævnt i stk. 1, nr. 2-5.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på den el-
ler de ledelsesansvarlige for den finansielle rådgiver, inve-
steringsrådgiveren eller boligkreditformidler, hvis den finan-
sielle rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformid-
ler drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller di-
rektion.«
4
4. I § 5, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 3,« til: »§ 4, stk. 2,«.
5. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Særlige krav for investeringsrådgivere
§ 5 a. Bestyrelsen i en investeringsrådgiver er ansvarlig
for, skal fastlægge og føre tilsyn med gennemførelsen af le-
delsesordninger, som skal sikre en effektiv og forsigtig le-
delse, herunder at investeringsrådgiveren har
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret gen-
nemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
2) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i
forbindelse med håndtering og forebyggelse af interes-
sekonflikter,
3) en politik vedrørende de tjenesteydelser, aktiviteter,
produkter og transaktioner, som investeringsrådgiveren
tilbyder eller leverer i overensstemmelse med virksom-
hedens risikovillighed samt de karakteristika og behov,
der kendetegner investeringsrådgiverens kunder, og
4) de nødvendige ressourcer til at gennemføre investe-
ringsrådgiverens virksomhed, herunder at personalet
har den fornødne faglige kompetence, viden og eksper-
tise, og at virksomhedens ressourcer anvendes hen-
sigtsmæssigt.
Stk. 2. Bestyrelsen skal have adgang til den information
og de dokumenter, der er nødvendige for at føre tilsyn med
beslutningstagningen på ledelsesniveau.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for det
øverste ledelsesorgan, når en investeringsrådgiver drives
som en juridisk person uden en bestyrelse.
Stk. 4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for indehave-
ren, når en investeringsrådgiver drives som en enkeltmands-
virksomhed.
§ 5 b. Bestyrelsen for en investeringsrådgiver skal sikre,
at bestyrelsens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå investe-
ringsrådgiverens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for det øverste
ledelsesorgan, når en investeringsrådgiver drives som en ju-
ridisk person uden bestyrelse.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for en investeringsrådgiver, der
er en enkeltmandvirksomhed.
§ 5 c. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en in-
vesteringsrådgiver eller indehaveren, når en investeringsråd-
giver er en enkeltmandsvirksomhed, skal afsætte tilstrække-
lig tid til at varetage hvervet eller stillingen i den pågælden-
de investeringsrådgiver.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse for den eller de ledelses-
ansvarlige, når investeringsrådgiveren drives som en jurid-
isk person uden bestyrelse eller direktion.
§ 5 d. En investeringsrådgiver skal afsætte de personale-
mæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at
sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efter-
uddannelseskurser for medlemmer af bestyrelsen og direkti-
onen eller indehaveren af en investeringsrådgiver, der er en
enkeltmandsvirksomhed.
Stk. 2. Investeringsrådgiveren skal afsætte de personale-
mæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at
sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efter-
uddannelseskurser til medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan og den daglige ledelse, når investeringsrådgiveren dri-
ves som en juridisk person uden en bestyrelse eller direk-
tion.«
6. I § 14, stk. 1 og 2, ændres »§ 4, stk. 2,« til: »§ 4, stk. 1, nr.
2-5, eller § 5 c, stk. 1,«.
7. I § 14 stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2, nr. 1,« til: »§ 4
stk. 1, nr. 3,«.
8. I § 14, stk. 4, ændres »§ 4, stk. 2, nr. 2 eller 3,« til: »§ 4
stk. 1, nr. 4 eller 5,«.
9. § 14 stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på den eller
de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en virksomhed
drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direk-
tion.«
10. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan, indtil en straffesag er afgjort,
inddrage en tilladelse, som er meddelt en finansiel rådgiver,
en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er
en enkeltmandsvirksomhed, hvis der er rejst tiltale mod in-
dehaveren af virksomheden for overtrædelse af straffeloven,
denne lov eller anden finansiel lovgivning, og hvis en dom-
fældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder krave-
ne i § 4, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Indehaveren af en finansiel rådgiver, investerings-
rådgiver eller boligkreditformidler, der er en enkeltmands-
virksomhed, kan forlange, at Finanstilsynets afgørelse om at
inddrage en tilladelse i medfør af stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1,
nr. 2-5, eller stk. 2, bliver indbragt for domstolene. Anmod-
ning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger ef-
ter, at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges efter
den borgerlige retsplejes former.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
11. I § 21 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser
om egnethed og hæderlighed i henhold til § 4 anses både
den berørte virksomhed og det pågældende bestyrelsesmed-
lem eller den direktør, som afgørelsen omhandler. Det
samme gælder Finanstilsynets afgørelser efter § 14.«
12. I § 26, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, nr. 1 og
2,« til: »§ 4, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 4, stk. 3, jf. stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 5 a, § 5 b, stk. 1 og 2, og §§ 5 c og 5
d,«.
5
§ 4
I lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger, som ændret
ved lov nr. 651 af 8. juni 2017, § 8 i lov nr. 1547 af 19.
december 2017, § 17 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 12 i
lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finder alene kapitel 4-11 an-
vendelse«: »med undtagelse af § 126 og § 127, stk. 1«.
2. I § 1, stk. 3 og 4, indsættes efter »finder alene kapitel 4-11
anvendelse«: »med undtagelse af § 126 og § 127, stk. 1 og
3«.
3. I § 1, stk. 7, 1. pkt., ændres »120, 121 og 125« til: »og
120-123, § 124, stk. 4, og § 125«.
4. I § 1 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Erhvervsministeren kan for betalingsinstrumenter,
der er omfattet af § 5, nr. 14-16, dispensere helt eller delvist
fra lovens kapitel 5-7, der dermed ikke finder anvendelse på
et bestemt betalingsinstrument eller bestemte typer af beta-
lingsinstrumenter. Erhvervsministeren kan endvidere fast-
sætte supplerende regler for bestemte typer af betalingsin-
strumenter.
Stk. 9. Erhvervsministeren kan for tjenester og betalings-
transaktioner, der er omfattet af § 1, stk. 5, dispensere helt
eller delvist fra lovens § 66, § 75, § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, §
79, stk. 2, § 82, stk. 1 og 2, §§ 96, 99, 100, 104, 108,
117-119, 122, 123 og 125, der dermed ikke finder anvendel-
se på en bestemt tjeneste eller betalingstransaktion eller be-
stemte typer af tjenester eller betalingstransaktioner. Er-
hvervsministeren kan endvidere fastsætte supplerende regler
for bestemte typer af tjenester eller betalingstransaktioner.«
5. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 7, nr. 14-17,« til: »§ 5, nr.
14-17,«.
6. I § 17 ændres »betalingsinstituttets« til: »instituttets«.
7. I § 20, stk. 4, nr. 4, ændres »basiskapital« til: »kapital-
grundlag«.
8. I § 25 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have
effektive procedurer for følgende:
1) Godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser.
2) Væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tje-
nesteydelser.
3) Distribution af produkter og tjenesteydelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler vedrø-
rende de foranstaltninger, som e-pengeinstitutter og beta-
lingsinstitutter skal træffe, jf. stk. 2.«
9. Overskriften før § 31 affattes således:
»Kapitalgrundlag«
10. I § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, ændres »en basiskapi-
tal« til: »et kapitalgrundlag«.
11. I § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, ændres »basiskapital« til:
»kapitalgrundlag«.
12. I § 31, stk. 5, og § 33, stk. 1, ændres »Basiskapitalen« til:
»Kapitalgrundlaget«.
13. I § 33, stk. 3, ændres »basiskapitalen« til: »kapitalgrund-
laget«.
14. § 135, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af
hvidvaskloven.«
15. I § 136, stk. 1, 1. pkt., ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapi-
tel 2, 3 og 8 og §§ 83-90«.
16. I § 144, stk. 6, 2. pkt., ændres »Markedsføringslovens §
20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Mar-
kedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1,
og § 34«.
17. I § 152, stk. 2, ændres »§§ 22 og 25,« til: »§ 22 og § 25,
stk. 1 og 2,«.
18. I overskriften til bilag 2 ændres »basiskapital,« til: »ka-
pitalgrundlag,«.
19. Tre steder i bilag 2 ændres »basiskapital« til: »kapital-
grundlag«, og »basiskapitalen« ændres til: »kapitalgrundla-
get«.
§ 5
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1154 af 19 september 2018, som
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel, 2. pkt., ændres »og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni
2017 om pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr. L
169, side 8« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemarkedsforenin-
ger, EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 8, og Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU af 12. decem-
ber 2017 om en generel ramme for securitisering og om op-
rettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og stan-
dardiseret securitisering og om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning nr.
1060/2009/EF og nr. 648/2012/EU, EU-Tidende 2017, nr. L
347, side 35«.
2. I § 14, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og underskrevet«.
3. § 14, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet orienterer Erhvervsstyrelsen og forenin-
gen eller SIKAV’en, når Finanstilsynet har givet foreningen
eller SIKAV’en tilladelse eller har godkendt vedtægtsæn-
dringerne.«
6
4. § 14, stk. 4, ophæves.
5. I § 29, stk. 2, indsættes efter »redelig forretningsskik og
god praksis«: »inden for virksomhedsområdet, herunder«.
6. I § 68, stk. 2, nr. 1, ændres »for at indløse investorernes
andele, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig
finansiering af indgåede handler« til: », bortset fra lån med
investeringsformål,«.
7. I § 75, stk. 1, 2. pkt., udgår »og indberette forholdet til Fi-
nanstilsynet«.
8. § 75, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
9. I § 75, stk. 2, udgår »og Finanstilsynet«.
10. I § 139, stk. 3, ændres »underrette Finanstilsynet herom
med en erklæring om« til: »kunne dokumentere«.
11. I § 139 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Er en afdeling i en dansk UCITS eksponeret mod
en securitisering, der ikke længere opfylder kravene i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU om se-
curitisering og om oprettelse af en specifik ramme for sim-
pel, transparent og standardiseret securitisering, skal ledel-
sen handle i investorernes interesse og om nødvendigt træffe
korrigerende foranstaltninger.«
12. I § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »(UCITS-direkti-
vet),«: »Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme
for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering og regler
fastsat i medfør heraf«.
13. I § 166, stk. 7, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Fi-
nanstilsynets bestyrelse«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018, som
ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel, 2. pkt., ændres »og Europa-Par-
lamentets og Rådets Forordning 2017/1131/EU af 14. juni
2017 om pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr. L
169, side 8« til: »Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemarkedsforenin-
ger, EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 8, og Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU af 12. decem-
ber 2017 om en generel ramme for securitisering og om op-
rettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og stan-
dardiseret securitisering og om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning nr.
1060/2009/EF og nr. 648/2012/EU, EU-Tidende 2017, nr. L
347, side 35«.
2. § 26 affattes således:
Ȥ 26. Eksponeres en alternativ investeringsfond mod en
securitisering, der ikke længere opfylder kravene i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU om secu-
ritisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering, skal forvalteren
af alternative investeringsfonde handle i investorernes inte-
resse i de relevante alternative investeringsfonde og om nød-
vendigt træffe korrigerende foranstaltninger.«
3. I § 155, stk. 1, 5. pkt., ændres »og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om
europæiske venturekapitalfonde og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pen-
gemarkedsforeninger« til: », Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæ-
iske venturekapitalfonde, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemar-
kedsforeninger, og Europa-Parlamentets og Rådets Forord-
ning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel
ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik
ramme for simpel, transparent og standardiseret securitise-
ring og regler fastsat i medfør heraf«.
4. I § 190, stk. 1, indsættes efter »§ 25, stk. 1-3,«: »§ 26,«.
§ 7
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1023 af 30. august 2017, som ændret ved § 6 i lov nr.
1547 af 19. december 2017 og § 14 i lov nr. 706 af 8. juni
2018, foretages følgende ændring:
1. I § 8 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
foranstaltninger, som et ejendomskreditselskab skal træffe
for at have effektive procedurer for udvikling og distribution
af produkter.«
§ 8
I lov nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskonti, som
ændret ved § 49 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, § 156 i lov nr.
652 af 8. juni 2017, § 7 i lov nr. 1547 af 19. december 2017
og § 8 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2 indsættes som nr. 16-18:
»16) Gebyrer: Alle de eventuelle omkostninger og strafaf-
gifter, forbrugeren skal betale betalingstjenesteudby-
deren for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet
til en betalingskonto.
17) Indlånsrentesats: Enhver rentesats, der betales til for-
brugeren i forbindelse med midler på en betalingskon-
to.
18) Overtræk: Et stiltiende accepteret overtræk, hvorved
en betalingstjenesteudbyder stiller midler til rådighed
for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på
7
forbrugerens betalingskonto eller den aftalte kassekre-
dit.«
2. I § 26, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmel-
serne træder i kraft på forskellige tidspunkter.«
§ 9
I hvidvaskloven, lov nr. 651 af 8. juni 2017, som ændret
ved § 158 i lov nr. 652 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr. 1547 af
19. december 2017 og § 3 i lov nr. 706 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 78 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved udmåling af bøder efter stk. 1 skal der læg-
ges vægt på gerningspersonens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af virksomheder lægges vægt på virk-
somhedens nettoomsætning på gerningstidspunktet.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 10
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1155 af 19. september 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, ændres »fondsmæglerselskabsafdelingen« til:
»investerings- og forvaltningsafdelingen«.
2. I § 5, stk. 4, ændres »Fondsmæglerselskabsafdelingen«
til: »Investerings- og forvaltningsafdelingen«.
3. I § 6, stk. 2, ændres »fondsmæglerselskabsafdelingerne«
til: »investerings- og forvaltningsafdelingerne«.
4. § 7 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garantiformuens midler skal for investerings- og
forvaltningsafdelingens vedkommende bestå af indeståelser
og skal udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4,
angivne institutters individuelle indeståelser beregnes som
en fast indeståelse for hvert selskab samt en variabel inde-
ståelse med udgangspunkt i selskabernes relative størrelse.«
5. I § 10 og § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »fondsmæglersel-
skabsafdelingen« til: »investerings- og forvaltningsafdelin-
gen«.
§ 11
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om
kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love (Ret til
basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til
gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for
indsendelse af årsrapporter, udvidelse af
forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering
af regulering af refinansieringsrisiko for
realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af
boligkreditdirektivet m.v), foretages følgende ændring:
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
§ 12
I lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love
(Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv
(CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende
forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.)
foretages følgende ændring:
1. I § 24 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. De dele af loven, som i medfør af stk. 1 er sat i
kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. De dele af loven, som i medfør af stk. 2 er sat i
kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.«
§ 13
I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning, jf.
anordningsbekendtgørelse nr. 969 af 27. august 2014, som
ændret ved anordning nr. 34 af 16. januar 2015, anordning
nr. 35 af 16. januar 2015, anordning nr. 36 af 16. januar
2015, anordning nr. 37 af 16. januar 2015, anordning nr. 38
af 16. januar 2015, anordning nr. 39 af 16. januar 2015,
anordning nr. 40 af 16. januar 2015, anordning nr. 41 af 16.
januar 2015, anordning nr. 689 af 22. maj 2015, anordning
nr. 693 af 22. maj 2015, § 3 i anordning nr. 756 af 19. juni
2017, anordning nr. 1588 af 19. december 2017, anordning
nr. 1582 af 19. december 2017, anordning nr. 1581 af 19.
december 2017, anordning nr. 1583 af 19. december 2017
og anordning nr. 1580 af 19. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 117 a indsættes:
»§ 117 b. Et pengeinstitut skal på anmodning fra Det
Færøske Risikoråd eller på anmodning fra Landsbanki Før-
oya i dennes rolle som sekretariat for Det Færøske Risikoråd
udlevere relevante oplysninger, som rådet vurderer, er nød-
vendige for, at rådet kan udføre sine opgaver.«
2. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 80 c, stk. 1 og 2,«: »§
117 b,«.
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2-5
Stk. 2. § 1, nr. 18, § 2 og § 14, stk. 3, træder i kraft den
21. juli 2019.
8
Stk. 3. Eventuelle tillæg til prospekter, der er godkendt af
Finanstilsynet inden den 21. juli 2019, skal udarbejdes efter
reglerne om tillæg i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighe-
den eller optages til handel på et reguleret marked.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 13 og 14, og § 11. Erhvervsministe-
ren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft
på forskellige tidspunkter.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 13 for Færøerne.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 71, stk. 2, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af
26. september 2017, som ændret ved § 19 i lov nr. 436 af 8.
maj 2018, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
§ 15
§§ 1-12 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes
i kraft på forskellige tidspunkter.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Accessorisk virksomhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2. Tilladte aktiviteter udover accessorisk virksomhed for pengeinstitutter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Ophævelse af begrænsning for livsforsikringsselskabers investering i fast ejendom
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Koncerngenopretningsplaner
2.4.1. Gældende ret
2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5. Vedtægtsændringer i andelskasser uden lovbestemte stemmeretsbegrænsninger
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6. Ophævelse af form- og oplysningskravene til samtykke i forbindelse med finansielle virksomhe-
ders videregivelse af fortrolige oplysninger
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets indhold
2.7. Anvendelse af regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed ved opløsning mv.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets indhold
2.8. Beslutning om nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af lovens krav
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets indhold
2.9. Ændring af SIFI-indikatoren for indlån
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.9.3. Lovforslagets indhold
2.10. Ændringer som følge af STS-forordningen
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.10.3. Lovforslagets indhold
2.11. Præcisering af bestyrelsens kompetencer i forhold til regler og vejledninger
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.11.3. Lovforslagets indhold
2.12. Afskaffelse af dobbeltafgiften for virksomheder, der både har tilladelse til at udøve finansiel råd-
givning og boligkreditformidling
10
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.12.3. Lovforslagets indhold
2.13. Ændringer som følge af prospektforordningen
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.13.3. Lovforslagets indhold
2.14. Gennemførelse af enkelte dele af MiFID II vedrørende krav til ledelsen i investeringsrådgivere
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.14.3. Lovforslagets indhold
2.15. Anvendelse af visse bestemmelsers i lov om betalinger for filialer, agenter og grænseoverskridende
tjenesteydelser
2.15.1. Gældende ret
2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.15.3. Lovforslagets indhold
2.16. Dispensationsadgang i lov om betalinger
2.16.1. Gældende ret
2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.16.3. Lovforslagets indhold
2.17. Konsekvensændring i bestemmelsen om offentligt register over virksomheder, der er omfattet af
undtagelserne i lov om betalinger
2.17.1. Gældende ret
2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.17.3. Lovforslagets indhold
2.18. Præcisering af lov om betalingers bestemmelser om opbevaringspligt
2.18.1. Gældende ret
2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.3. Lovforslagets indhold
2.19. Ændring af begrebet ”basiskapital” i lov om betalinger
2.19.1. Gældende ret
2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.19.3. Lovforslagets indhold
2.20. Produktgodkendelsesprocedurer for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter
2.20.1. Gældende ret
2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.20.3. Lovforslagets indhold
2.21. Inddragelse af tilladelse som e-pengeinstitut m.fl. for overtrædelse af hvidvaskloven
2.21.1. Gældende ret
2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.21.3. Lovforslagets indhold
2.22. Udvidelse af bestemmelsen om tavshedspligt i lov om betalinger
2.22.1. Gældende ret
2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.22.3. Lovforslagets indhold
2.23. Henvisning i lov om betalinger til den nye markedsføringslov
2.23.1. Gældende ret
2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.23.3. Lovforslagets indhold
2.24. Underskrift på investeringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter og anvendelse af digital kommu-
nikation
2.24.1. Gældende ret
2.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.24.3. Lovforslagets indhold
2.25. Erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om god skik for danske og udenlandske
UCITS
2.25.1. Gældende ret
11
2.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.25.3. Lovforslagets indhold
2.26. Udvidelse af danske UCITS’ mulighed for at optage kortfristede lån
2.26.1. Gældende ret
2.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.26.3. Lovforslagets indhold
2.27. Ophævelse af danske UCITS’ indberetningspligt til Finanstilsynet ved fejlberegning af emissions-
eller indløsningsprisen og ophævelse af Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om danske UCITS underretningspligt om fejlberegningen.
2.27.1. Gældende ret
2.27.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.27.3. Lovforslagets indhold
2.28. Danske UCITS’ underretningspligt over for Finanstilsynet, når bestyrelsen har truffet beslutning
om, at en afdeling skal investere i et nyt marked
2.28.1. Gældende ret
2.28.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.28.3. Lovforslagets indhold
2.29. Afgørelseskompetence til Finanstilsynets bestyrelse i forbindelse med sager om påbud til danske
UCITS
2.29.1. Gældende ret
2.29.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.29.3. Lovforslagets indhold
2.30. Lov om ejendomskreditselskaber
2.30.1. Gældende ret
2.30.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.30.3. Lovforslagets indhold
2.31. Ikrafttrædelsesbestemmelse for lov om betalingskonti
2.31.1. Gældende ret
2.31.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.31.3. Lovforslagets indhold
2.32. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af hvidvaskloven
2.32.1. Gældende ret
2.32.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.32.3. Lovforslagets indhold
2.33. Fornyelse af anordningshjemmel til tilpasning af SIFI-reglerne for Færøerne og Grønland
2.33.1. Gældende ret
2.33.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.33.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Høring
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget gennemføres en række af de anbefalinger
til initiativer, som arbejdsgruppen for eftersyn af den finan-
sielle regulering afgav i sin rapport ”Eftersyn af den finan-
sielle regulering”, der blev offentliggjort den 27. april 2018.
På baggrund heraf foreslås det bl.a., at justere reglerne i lov
om finansiel virksomhed således, at særligt forskellige for-
mer for digitale løsninger og ydelser falder ind under begre-
bet accessorisk virksomhed, som kan udøves af pengeinsti-
tutter. Det foreslås også, at lov om finansiel virksomhed til-
passes således, at pengeinstitutter kan udøve visse aktivite-
ter, der ligger ud over accessorisk virksomhed, i et selvstæn-
digt kapitaliseret datterselskab.
Det foreslås desuden, at begrænsningerne for forsikringssel-
skabers investering i boligbyggeri i § 29, stk. 3, i lov om fi-
nansiel virksomhed, ophæves. Hensynet til, at forsikrings-
selskaberne ikke tager for store risici, er varetaget i § 158 i
lov om finansiel virksomhed.
12
Endvidere foreslås det, at ophæve kravet om erklæring fra
UCITS (Undertakings for Collective Investment in Transfe-
rable Securities) i § 139, stk. 3, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Det foreslås også, at § 68 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. tilpasses, så bestemmelsen rummer de
muligheder for optagelse af midlertidige lån, der følger af
UCITS-direktivet. Det dog under hensyntagen til investor-
beskyttelsen, herunder at en afdeling ikke må kunne optage
midlertidige lån med det formål at opnå en risikoekspone-
ring, der er større end foreningens formue.
Endelig foretages der på baggrund af arbejdsgruppens anbe-
falinger en række ændringer med henblik på at fjerne over-
implementering i den finansielle regulering. Det foreslås så-
ledes at ophæve bestemmelserne om koncerngenopretnings-
planer i lov om finansiel virksomhed. I lov om investerings-
foreninger foreslås det, at ophæve kravet om indberetning til
Finanstilsynet af enhver afvigelse på 0,5 pct. eller mere samt
det lovbestemte krav om, at vedtægterne for en investerings-
forening eller SIKAV (Selskaber for investering med kapi-
tal, der er variabel) skal underskrives af bestyrelsen.
Med lovforslaget foreslås der også nærmere regler for ud-
måling af bøder med henblik på at understøtte en markant
skærpelse af bødeniveauet for overtrædelser af hvidvasklo-
ven og af regler i Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj
2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeover-
førsler, samt Rådets forordning 2001/1338/EF af 28. juni
2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødven-
dige for at beskytte euroen mod falskmøntneri med senere
ændringer. Ved udmåling af bøder skal der ud over overtræ-
delsens grovhed og omfang lægges vægt på gerningsperso-
nens økonomiske forhold. Lovforslaget er led i udmøntnin-
gen af den politiske aftale af 19. september 2018 mellem re-
geringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderligere initi-
ativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinan-
siering. Lovforslaget skal sikre, at der i Danmark er bøde-
sanktioner for overtrædelse af hvidvaskloven, der er effekti-
ve, forholdsmæssige og afskrækkende.
Lovforslaget gennemfører herudover en række ændringer i
lov om kapitalmarkeder som følge af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel på et reguleret
marked (prospektforordningen). Prospektforordningen træ-
der i kraft 21. juli 2019.
Lovforslaget indeholder også ændringer i lov om finansiel
virksomhed, som skal sikre beskyttelsen af den enkelte an-
delshavers interesser i andelskasser, hvor de lovbestemte
stemmeretsbegrænsninger ikke længere gælder, og hvor der
ikke er indsat stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne. Med
lovforslaget sikres denne beskyttelse ved, at en række af sel-
skabslovens regler om vedtagelseskrav til vedtægtsændrin-
ger skal finde anvendelse for denne særlige type andelskas-
ser.
Med lovforslaget foreslås det desuden at sænke et af de eksi-
sterende krav til, hvornår et institut kan blive udpeget som et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i Danmark. Det
foreslås at sænke kravet for SIFI-indlånsindikatoren fra 5
pct. til 3 pct. således, at et instituts indlån i Danmark fremo-
ver skal udgøre 3 pct. af de danske pengeinstitutters samlede
indlån i Danmark for at kunne udpeges som SIFI-institut.
Lovforslaget vil sikre, at de institutter, der forvalter de stør-
ste andele af de danske husholdningers og danske virksom-
heders indskud, omfattes af reglerne for SIFI’er. Dette skal
være med til at understøtte, at de systemiske risici, der er
forbundet med sådanne betydelige institutter, kan håndteres
bedst muligt, herunder så disse institutter omfattes af de ka-
pitalbufferkrav, der gælder for SIFI’er. Det tilsigtes herved
at øge robustheden i den finansielle sektor.
Det foreslås endvidere, at virksomheder, der både har tilla-
delse til at udøve finansiel rådgivning og boligkreditformid-
ling, ikke længere skal betale afgift til Finanstilsynet for til-
ladelsen som boligkreditformidler. Afskaffelse af dobbeltaf-
giften vil sikre bedre vilkår på markedet for finansielle råd-
givningsydelser.
Lovforslaget indeholder også ændringer, der har til formål at
gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter (MiFID II). Ændringerne vedrører særlige krav
til governance i investeringsrådgivere, som skal sikre en ef-
fektiv og forsigtig ledelse, herunder at bestyrelsens medlem-
mer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og
erfaring, afsættelse af tilstrækkelig tid til at varetage hvervet
eller stillingen og afsætte de personalemæssige og økonomi-
ske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige
muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser.
Enkelte bestemmelser har endvidere til formål at gennemfø-
re Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om til-
syn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV)
vedrørende egnetheds- og hæderlighed kravene for investe-
ringsrådgivere.
Med lovforslaget indføres et krav i lov om betalinger om, at
e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have effektive
procedurer for godkendelse af nye produkter og tjeneste-
ydelser. Endvidere foreslås indført en bemyndigelse til Fi-
nanstilsynet til at fastsætte regler om produktgodkendelses-
procedurer for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Her-
med sikres ensartet regulering for e-pengeinstitutter og beta-
lingsinstitutter i forhold til andre virksomheder indenfor den
finansielle sektor.
13
Med lovforslaget gennemføres i øvrigt en styrkelse af visse
finansielle virksomheders fokus på efterlevelsen af reglerne
på hvidvaskområdet. Lovforslaget indebærer således, at Fi-
nanstilsynet ved særligt grove overtrædelser af hvidvaskreg-
lerne får mulighed for også at inddrage tilladelsen fra en
virksomhed, der har tilladelse som e-pengeinstitut eller beta-
lingsinstitut eller en begrænset tilladelse til udstedelse af
elektroniske penge eller udbud af betalingstjenester. Tilsva-
rende regler er allerede indført for blandt andet penge- og
realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber.
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer af lov om in-
vesteringsforeninger m.v. Ændringerne har til formål at
ændre Finanstilsynets praksis i forbindelse med godkendelse
af investeringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter samt
ophæve danske UCITS’ underretningspligt over for Finans-
tilsynet, når bestyrelsen har truffet beslutning om, at en af-
deling skal investere på et nyt marked. Ligeledes præciseres
erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
god skik for danske og udenlandske UCITS.
Med lovforslaget foreslås der indført en bemyndigelse til Fi-
nanstilsynet i lov om ejendomskreditselskaber, så Finanstil-
synet vil kunne fastsætte regler om de foranstaltninger, som
et ejendomskreditselskab skal træffe for at have effektive
procedurer for udvikling og distribution af produkter. Be-
myndigelsen skal sikre mulighed for at skabe ensartet regu-
lering for de virksomheder, som udvikler og distribuerer bo-
liglån.
1.1. Baggrund
Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering
blev nedsat på baggrund af regeringsgrundlaget ”For et frie-
re, rigere og mere trygt Danmark”, hvoraf det fremgår, at
der skal iværksættes et eftersyn af den finansielle regulering
med henblik på at afdække, om der er en fornuftig balance
mellem de administrative byrder og de samfundsøkonomi-
ske gevinster ved finansiel regulering.
I dens rapport vurderer arbejdsgruppen, at den skærpede fi-
nansielle regulering, herunder de i EU vedtagne øgede kapi-
talkrav og rammer for håndtering af nødlidende kreditinsti-
tutter, samt de tilsynsmæssige tiltag, der er gennemført siden
krisen, generelt er velbegrundet og bidrager til at sikre et
velfungerende og robust finansielt system. Sektoren kan her-
ved opretholde dens samfundsøkonomiske vigtige rolle med
at formidle lån til husholdninger og virksomheder, også i
krisesituationer, samtidig med at risiciene for fremtidige fi-
nansielle kriser og risikoen for brug af statslige midler til at
understøtte finansiel stabilitet er blevet nedbragt betydeligt.
Det er blandt andet arbejdsgruppens vurdering, at der er væ-
sentlige samfundsøkonomiske gevinster forbundet med, at
kapitalkravene til penge- og realkreditinstitutter er øget efter
finanskrisen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
forordning nr. 648/2012/EU (CRR) og med CRD IV. Analy-
sen er dermed på linje med en række andre analyser foreta-
get for andre landes økonomier. Her er der bred konsensus
om, at de efter krisen vedtagne højere kapitalkrav vil være
forbundet med gevinster for samfundet som helhed. De me-
re specifikke samfundsmæssige effekter ved kapitalkrav må
dog forventes at afhænge af kapitalkravenes niveau, således
at nettogevinsterne ved en given ændring i kapitalkravet må
forventes at være mindre, desto højere niveauet for kapital-
kravet i udgangspunktet er.
Arbejdsgruppen vurderer ligeledes, at der vil være væsentli-
ge samfundsøkonomiske gevinster forbundet med, at der
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (BRRD) er etableret klare rammer for håndtering af nød-
lidende kreditinstitutter, herunder i form af afviklings-pla-
ner, der gør det muligt at restrukturere et nødlidende syste-
misk vigtigt institut, uden at der anvendes statslige midler,
herunder som følge af reglen om nedskrivning af aktionærer
og kreditorer (bail-in). BRRD har delvist fjernet kreditvur-
deringsbureauernes forventning om statslig støtte.
Arbejdsgruppen finder derfor overordnet, at fordelene, her-
under for den finansielle stabilitet, samlet set mere end op-
vejer de omkostninger og byrder, som den skærpede regule-
ring indebærer for sektoren. Arbejdsgruppen støtter således
generelt de senere års vedtagne centrale reformer af den fi-
nansielle regulering. Med udgangspunkt i denne overordne-
de vurdering har arbejdsgruppen i gennemgangen af den fi-
nansielle regulering haft fokus på at identificere emner, hvor
regulering kan afskaffes eller forenkles og hvor det er mu-
ligt at reducere byrderne, under hensyn til den finansielle
stabilitet og gode vilkår for forbrugerne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Accessorisk virksomhed
2.1.1. Gældende ret
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
har ikke fri adgang til at drive anden virksomhed, end den
der er givet tilladelse til. Som udgangspunkt kan disse virk-
somheder alene udøve de aktiviteter, som er oplistet i § 7,
stk. 1 (pengeinstitutter), § 8, stk. 1 (realkreditinstitutter) og §
11, stk. 1 (forsikringsselskaber), i lov om finansiel virksom-
hed. I tillæg hertil giver reglerne i §§ 24-26 i lov om finan-
siel virksomhed pengeinstitutter, realkreditinstitutter og for-
sikringsselskaber mulighed for at udøve andre aktiviteter i et
begrænset omfang.
Området for lovlig pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirk-
somhed og forsikringsvirksomhed udvides således med §§
24-26 i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne kan
14
udover de regulerede aktiviteter drive virksomhed, der er ac-
cessorisk, jf. § 24, midlertidig virksomhed til sikring eller
afvikling af forud indgåede eksponeringer eller med henblik
på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder,
jf. § 25, samt anden virksomhed, hvis instituttet ikke har en
bestemmende indflydelse i denne, jf. § 26.
Bilag 1, 3, 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed indeholder
i øvrigt kerneområdet for henholdsvis pengeinstitutvirksom-
hed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed. Penge-
institutter må endvidere udøve de aktiviteter som er nævnt i
bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed (værdipa-
pirhandleraktiviteter).
Det følger af lov om finansiel virksomhed § 24, stk. 1, at
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed,
der er givet tilladelse til. Finanstilsynet kan bestemme, at
den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.
Den virksomhed, som pengeinstituttet, realkreditinstituttet
eller forsikringsselskabet ønsker at udøve i form af accesso-
risk virksomhed, skal være forbundet med eller ligge i natur-
lig forlængelse af henholdsvis pengeinstitutvirksomhed, re-
alkreditinstitutvirksomhed eller forsikringsvirksomhed.
Området for accessorisk virksomhed vil derfor være forskel-
ligt for de enkelte virksomhedstyper. Derimod vil området
for accessorisk virksomhed ikke være forskelligt for den en-
kelte virksomhed. Hvis et aktivitetsområde eksempelvis an-
ses for accessorisk til pengeinstitutvirksomhed, kan alle pen-
geinstitutter drive denne virksomhed, hvis den ikke antager
et dominerende omfang. Hvis virksomhedens tilknytning til
den virksomhed, som Finanstilsynet har givet tilladelse til,
er ubetydelig, kan virksomheden ikke anses som accesso-
risk. Hvis virksomheden antager et dominerende omfang,
kan virksomheden heller ikke karakteriseres som accesso-
risk.
Den nærmere afgrænsning af den retlige standard ”accesso-
risk virksomhed” fastlægges i øvrigt ved administrativ prak-
sis under hensyntagen til den samfundsmæssige udvikling.
Som eksempler på virksomhed, der er blevet anset for at væ-
re accessorisk til pengeinstitutvirksomhed kan eksempelvis
nævnes ejendomsformidling, ejendomsadministration, kur-
susvirksomhed vedrørende pengeinstitutvirksomhed mv.
Som eksempler på virksomhed, der er blevet anset for at væ-
re accessorisk til realkreditvirksomhed, kan eksempelvis
nævnes vurdering af fast ejendom og ejendomsdatasystemer
mv. Som eksempler på virksomhed, der eksempelvis er ble-
vet anset for at være accessorisk til forsikringsvirksomhed
kan nævnes bygningssyn, risikovurderinger og markedsfø-
ring af tyveri og brandalarmer mv.
Digitale løsninger og services har kun været omfattet af den
tilladte accessoriske virksomhed ud fra konkrete vurderin-
ger.
Det fremgår af § 24, stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet kan
kræve, at den accessoriske virksomhed udskilles i et særligt
selskab. I vurderingen heraf indgår forhold såsom omfanget
af den accessoriske virksomhed, i hvilken grad den adskiller
sig fra virksomhedens almindelige drift, samt om de regn-
skabsmæssige forhold og hensynet til et effektivt tilsyn tilsi-
ger det.
Ud over den accessoriske virksomhed i § 24 i lov om finan-
siel virksomhed kan virksomhederne drive anden virksom-
hed, jf. §§ 25 og 26 i lov om finansiel virksomhed. Bestem-
melsen i § 25 giver bred mulighed for at drive anden virk-
somhed end den tilladte, og stiller ikke krav om, at aktivite-
terne skal have relation til den relevante virksomhedstype.
Til gengæld kræver bestemmelsen, at virksomheden drives
midlertidigt, og kan som udgangspunkt kun ske for at hindre
tab for den finansielle virksomhed. Reglen i § 26 giver lige-
ledes mulighed for at drive anden virksom men i fællesskab
med andre virksomheder. Således bærer en enkelt finansiel
virksomhed ikke risikoen ved drift af anden virksomhed ale-
ne.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Som led i at modernisere og fremtidssikre den finansielle
lovgivning under hensyntagen til den finansielle stabilitet og
ordentlig forbrugerbeskyttelse anbefaler Arbejdsgruppen for
eftersyn af den finansielle regulering bl.a. i sin rapport fra
april 2018, at § 24 i lov om finansiel virksomhed tilpasses-
således, at særligt forskellige former for digitale løsninger
og services falder ind under begrebet accessorisk virksom-
hed.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
kan i dag drive virksomhed, der er accessorisk til den virk-
somhed, der er givet tilladelse til. Om en virksomhed må an-
ses for accessorisk, afhænger af den accessoriske virksom-
heds betydning for den finansielle virksomheds økonomiske
stilling, risikoen knyttet til de planlagte aktiviteter, og hvor
meget den accessoriske virksomhed adskiller sig fra den fi-
nansielle virksomheds kerneområde. Begrænsningerne sik-
rer, at de finansielle virksomheder ikke påtager sig unødige
risici eller risici, som virksomhederne ikke har kompetencer
til at sikre en forsvarlig risikostyring af, og som ikke er dæk-
ket af kapitalkrav. Reguleringen understøtter på den måde
hensynet til indskyderne, forsikringstagerne og den finan-
sielle stabilitet.
Baggrunden for den danske begrænsning i virksomhedsom-
rådet, hvorefter virksomhederne ikke må drive almindelig
erhvervsvirksomhed, som f.eks. produktionsvirksomhed el-
ler detailhandel, som accessorisk virksomhed, skal findes i,
15
at finansieringen af den accessoriske virksomhed vil ske fra
blandt andet indlånsmidler. Det kan være risikabelt, idet den
finansielle virksomhed ikke vil være uvildig ved ydelse af
nye lån eller dækning af risici, hvis der er et medansvar for
en uheldig udvikling i den accessoriske virksomhed.
Der findes ikke i EU-reguleringen begrænsninger på den ac-
cessoriske virksomhed. Endvidere er det arbejdsgruppen
vurdering, at reguleringen af accessorisk virksomhed og mu-
lighederne i øvrigt for at drive ikke-finansiel virksomhed ri-
sikerer unødigt at begrænse mulighederne for at udvikle nye
digitale løsninger og tjenester. Reguleringen kan derfor på
sigt være en udfordring for den strategiske udvikling af sek-
toren.
Erhvervsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at ny re-
gulering gør det muligt for nye aktører at udnytte data, som
de finansielle virksomheder ligger inde med, til nye forret-
ningsområder. Det vurderes derfor naturligt, at pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber i en vis
grad også selv kan få mulighed for at udnytte denne viden til
forretningsmæssige aktiviteter, der kan omfattes af begrebet
accessorisk virksomhed.
Pengeinstitutterne må ikke indenfor rammerne af accesso-
risk virksomhed i dag, tilbyde købere af systemer service-
ring eller opdatering. Det gør både værdien af systemerne og
efterspørgslen efter dem lavere. Institutterne kan heller ikke
efter de gældende regler tilbyde at udvikle systemer eller
software i grænsefladen mellem kunde og pengeinstitut til
anvendelse i kundernes virksomheder, selvom kunderne ef-
terspørger sådanne. Institutterne har både kundekendskab og
IT-kompetencer til at udvikle sådanne systemer.
Gennem de seneste år er der sket en hastig udvikling inden-
for betalingsformidling. Overvejelser om initiativer, der
bygger oven på disse services, er imidlertid ikke kommet vi-
dere, fordi rammen for, hvad pengeinstitutterne kan engage-
re sig i inden for begrebet accessorisk virksomhed, har for-
hindret det. Konkret nævner Finans Danmark f.eks. opbyg-
ning af elektroniske markedspladser eller deltagelse i kom-
munalt samarbejde om opkrævning og afvikling af parke-
ringsafgifter.
Erhvervsministeriet finder derfor, at der bør findes en balan-
ce i reguleringen, som på den ene side skaber gode rammer
for digital udvikling og teknologi og på den anden side ikke
øger risikoen for indskyderne, forsikringstagerne og den fi-
nansielle stabilitet. Mulighederne er for visse virksomheds-
typer begrænset af den bagvedliggende EU-regulering.
I forhold til penge- og realkreditinstitutter samt forsikrings-
selskaber bør reguleringen i § 24 i lov om finansiel virksom-
hed således tillade, at institutterne i højere grad kan udnytte
de kompetencer og den viden, som de oparbejder som led i
deres virksomhed, hvorfor flere former for produkter og ser-
vice, herunder særligt forskellige former for it-produkter, -
services og -platforme, bør falde ind under begrebet acces-
sorisk virksomhed. Det bør derfor fremover klart fremgå af
bestemmelsen, at digitale løsninger og services anses for at
være accessorisk virksomhed, når de er i naturlig forlængel-
se af den tilladte virksomhed. På den måde sikres det, at
virksomhederne i naturlig forlængelse af deres kernevirk-
somhed kan udvikle nye digitale løsninger og services, her-
under ydelser til gavn for institutternes kunder, og dermed
understøtte fremtidssikringen af deres forretningsmodel,
samtidig med, at der bevares en balance i forhold til at be-
skytte indskyderne, investorer, forsikringstagere og den fi-
nansielle stabilitet.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at § 24, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
ændres, således at det for pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter og forsikringsselskaber tilføjes, at digitale løsninger og
services, der er forbundet med eller i naturlig forlængelse af
den tilladte virksomhed, anses for at være accessorisk virk-
somhed.
Med forslaget tydeliggøres det, at pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og forsikringsselskaber kan udvikle nye digitale
løsninger og services i forlængelse af den traditionelle virk-
somhed til virksomhedens kunder.
Ændringen skal sikre, at virksomhederne kan konkurrere på
lige fod med ikke-finansielle virksomheder, som udvikler
digitale løsninger for kunderne, der favner bredere end det
traditionelle virksomhedsområde.
For at blive betegnet som accessorisk virksomhed skal løs-
ningerne være forbundet med eller i naturlig forlængelse af
henholdsvis pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed
eller forsikringsvirksomhed. Det gælder endvidere stadig, at
løsningerne ikke må antage dominerende omfang.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, samt be-
mærkningerne hertil.
2.2. Tilladte aktiviteter udover accessorisk virksomhed for
pengeinstitutter
2.2.1. Gældende ret
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
har ikke fri adgang til at drive anden virksomhed, end den
der er givet tilladelse til. I tillæg hertil giver reglerne i §§
24-26 i lov om finansiel virksomhed pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og forsikringsselskaber mulighed for at udø-
ve andre aktiviteter i et begrænset omfang.
16
Området for lovlig pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirk-
somhed og forsikringsvirksomhed udvides således med §§
24-26 i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne kan
udover de regulerede aktiviteter drive virksomhed, der er ac-
cessorisk, jf. § 24, midlertidig virksomhed til sikring eller
afvikling af forud indgåede eksponeringer eller med henblik
på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder,
jf. § 25, samt anden virksomhed, hvis instituttet ikke har en
bestemmende indflydelse i denne, jf. § 26.
Bilag 1, 3, 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed indeholder
i øvrigt kerneområdet for henholdsvis pengeinstitutvirksom-
hed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed. Penge-
institutter må endvidere udøve de aktiviteter som er nævnt i
bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed (værdipa-
pirhandleraktiviteter).
Efter § 26, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan penge-
institutter, realkreditinstitutter og forsikringsvirksomheder
udøve enhver form for anden virksomhed i fællesskab med
andre, når den finansielle virksomhed ikke har bestemmende
indflydelse på virksomheden, når virksomhederne i fælles-
skabet ikke er koncernforbundet eller indgår i administrati-
onsfællesskab, og når virksomheden udøves i et andet sel-
skab end den finansielle virksomhed.
Bestemmelsen indebærer, at f.eks. et pengeinstitut i fælles-
skab med en eller flere andre kan drive alle former for er-
hvervsvirksomhed, eksempelvis industri- eller rederivirk-
somhed. Den fælles drift kan imidlertid ikke ske sammen
med finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den
finansielle virksomhed, eller for så vidt angår forsikrings-
virksomhed i administrationsfællesskab med forsikringssel-
skabet. Et moderselskab, der ikke er en finansiel virksom-
hed, kan derimod drive virksomheden med en dattervirk-
somhed, som er en finansiel virksomhed.
Begrænsningerne sikrer, at de finansielle virksomheder ikke
påtager sig unødige risici eller risici, som virksomhederne
ikke har kompetencer til at sikre en forsvarlig risikostyring
af, og som ikke er dækket af kapitalkrav. Reguleringen un-
derstøtter på den måde hensynet til indskyderne, forsikrings-
tagerne og den finansielle stabilitet. Baggrunden for den
danske begrænsning, hvorefter virksomhederne ikke må ha-
ve bestemmende indflydelse, når de driver almindelig er-
hvervsvirksomhed, som f.eks. produktionsvirksomhed eller
detailhandel, skal findes i, at de finansielle virksomheder
forvalter betroede midler.
Bestemmelsen i § 26, stk. 1, har alene betydning i det om-
fang, virksomheden ikke kan drives efter andre bestemmel-
ser i loven, som f.eks. § 24 om accessorisk virksomhed.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering
anbefaler som led i at modernisere og fremtidssikre den fi-
nansielle lovgivning under hensyntagen til den finansielle
stabilitet og ordentlig forbrugerbeskyttelse, at § 26 i lov om
finansiel virksomhed tilpasses således, at pengeinstitutter
fremover også kan udøve visse aktiviteter, der ligger udover
accessorisk virksomhed, i et selvstændigt kapitaliseret dat-
terselskab.
Ifølge arbejdsgruppen skal det i den forbindelse sikres, at ri-
siciene i datterselskabet bliver tilstrækkeligt indkapslet i det
pågældende selskab, og at aktiviteterne ikke udgør en bety-
dende del af instituttets aktivitet eller kan bringe instituttets
solvensoverdækning i fare. Aktiviteterne skal ligge i forlæn-
gelse af instituttets bankdrift eller udnytte instituttets særlige
kompetencer inden for et givent område, som kan anvendes
til gavn for pengeinstituttets kunder.
Det er ikke hensigten, at udøvelsen af enhver form for virk-
somhed fremadrettet vil være lovlig for pengeinstitutter, blot
aktiviteten udøves i et selvstændigt kapitaliseret dattersel-
skab. Aktiviteterne skal have en relation til pengeinstitut-
driften eller være virksomhed, hvor pengeinstituttet har op-
arbejdet særlige kompetencer indenfor et givent område som
led i dets virksomhed, som kan anvendes til gavn for penge-
instituttets kunder. Det vurderes, at pengeinstitutter i et selv-
stændigt kapitaliseret datterselskab eksempelvis bør kunne
udøve leasinglignende aktiviteter, hvor aftalerne har løbeti-
der ned til en måned. Omvendt bør pengeinstitutter fortsat
ikke i et datterselskaber kunne drive eksempelvis industri-
og produktionsvirksomhed eller detailhandel.
Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefaling
om, at pengeinstitutter bør kunne udøve visse aktiviteter, der
ligger udover accessorisk virksomhed, i et selvstændigt ka-
pitaliseret datterselskab.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 26 i lov om fi-
nansiel virksomhed, hvorefter pengeinstitutter kan udøve
visse aktiviteter, der ligger ud over accessorisk virksomhed,
i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab, hvis aktiviteten
ligger i forlængelse af pengeinstituttets bankdrift og en ræk-
ke nærmere angivne betingelser er opfyldt.
Modsat den nuværende § 26, stk. 1, stiller forslaget til § 26,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed ikke som betingelse, at
pengeinstituttet ikke må have bestemmende indflydelse på
den underliggende virksomhed.
Forslaget til § 26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed stil-
ler som betingelser, at aktiviteterne udøves i en dattervirk-
somhed, at risiciene er indkapslet deri, og at selskabet er
selvstændigt kapitaliseret. Aktiviteterne skal således udøves
17
i en anden virksomhed med begrænset ansvar, som pengein-
stituttet har bestemmende indflydelse på. Endelig er det en
betingelse, at aktiviteterne ikke udgør en betydelig del af
pengeinstituttets aktiviteter. Ved vurdering af aktiviteternes
omfang vil blandt andet indtægter og datterselskabets balan-
ce i forhold til koncernen blive taget i betragtning.
Det er ikke hensigten, at lovændringen skal føre til, at udø-
velsen af enhver form for virksomhed fremadrettet vil være
lovlig for pengeinstitutter, blot aktiviteten udøves i et selv-
stændigt kapitaliseret datterselskab. Den type virksomhed,
som den nye bestemmelse i § 26, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed giver mulighed for at udøve, er virksomhed,
som pengeinstituttet ikke allerede lovligt kan drive som ac-
cessorisk virksomhed efter § 24 i lov om finansiel virksom-
hed. Aktiviteterne skal have en relation til pengeinstitutdrif-
ten eller være virksomhed, hvor pengeinstituttet har oparbej-
det særlige kompetencer indenfor et givent område som led i
dets virksomhed, som kan anvendes til gavn for pengeinsti-
tuttets kunder. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at aktivi-
teterne, der udøves i henhold til § 24 og den foreslåede § 26,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal udøves i forskelli-
ge selskaber. Aktiviteter tilladt i henhold til § 24 kan således
udøves i et selskab oprettet til at udøve aktiviteter i henhold
til § 26, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, samt be-
mærkningerne hertil.
2.3. Ophævelse af begrænsning for livsforsikringsselskabers
investering i fast ejendom
2.3.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed § 29 finder anvendelse for for-
sikringsselskaber og er et tillæg til de fælles regler om den
accessoriske virksomhed, som finansielle virksomheder må
drive ved siden af deres hovedvirksomhed. Bestemmelsen
giver blandt andet forsikringsselskaberne mulighed for at
opføre, eje og drive fast ejendom.
Efter stk. 1 må forsikringsselskaber, ud over virksomhed
omfattet af §§ 24-26, drive virksomhed med opførelse, ejer-
skab og drift af fast ejendom. Stk. 2 giver livsforsikringssel-
skaber mulighed for at opføre boligbyggeri med videresalg
for øje, når der til byggeriet er opnået tilsagn om en andel i
bevillingsrammen efter § 1 c eller regler fastsat i medfør af
§ 1, stk. 4, i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og
mindst halvdelen af beboelseslejlighederne udlejes til hel-
årsbeboelse. Denne ret begrænses af stk. 3, hvorefter ande-
len af beboelseslejlighederne, der opføres med henblik på
videresalg, ikke må have en værdi, der overstiger 1 pct. af
de forsikringsmæssige hensættelser.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lov om finansiel virksomhed § 29, stk. 1, indeholdt tidligere
et krav om, at forsikringsselskabers opførelse, ejerskab og
drift af fast ejendom skulle ske som varig anbringelse af
midler. Dette krav blev imidlertid ændret i 2015, således at
der ikke længere blev stillet krav om, at opførelse, ejerskab
og drift af fast ejendom skulle ske som varig anbringelse af
midler. Ændringen blev foretaget med henblik på at sikre, at
forsikringsselskaberne havde større mulighed for at investe-
re i fast ejendom.
Bestemmelserne i § 29, stk. 2 og 3, blev indført som en del
af et initiativ til at øge mængden af private udlejningsboli-
ger, blandt andet ved at skabe grundlag for, at det blev øko-
nomisk attraktivt for pensionsinstitutter (livsforsikringssel-
skaber, pensionskasser og firmapensionskasser) at opføre
disse ejendomme.
Bestemmelsen i stk. 2, der finder anvendelse for livsforsik-
ringsselskaber, blev oprindeligt indført som en undtagelse til
den tidligere begrænsning i stk. 1, for at give livsforsikrings-
selskaber bedre muligheder end andre forsikringsselskaber i
forhold til investering i fast ejendom. Efter ændringen af stk.
1 i 2015 fungerer reglen i stk. 2 i dag reelt som en begræns-
ning af livsforsikringsselskabernes mulighed for at opføre,
eje og drive boligbyggeri. Det er den modsatte effekt af reg-
lens oprindelige formål. Det vurderes derfor hensigtsmæs-
sigt at ophæve bestemmelsen.
Endvidere er henvisningen til lov om fremme af privat ud-
lejningsbyggeri forældet, da lov om fremme af privat bolig-
byggeri blev ophævet i 2006 efter en faldende interesse for
ordningen.
Den begrænsning til stk. 2, der følger af stk. 3, blev indført
for at sikre, at livsforsikringsselskaberne ikke påtager sig for
store risici, ved investering i fast ejendom. Det hensyn til at
livsforsikringerne ikke påtager sig for store risici reguleres i
dag i § 158 om lov om finansiel virksomhed, hvorefter for-
sikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at for-
sikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages
bedst muligt. Der er derfor heller ikke længere behov for
den begrænsning, som følger af stk. 3.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelserne i § 29, stk. 2 og 3, i lov om
finansiel virksomhed, ophæves. Herved opnår livsforsik-
ringsselskaber samme muligheder for at investere i fast ejen-
dom som andre forsikringsselskaber. Livsforsikringsselska-
berne vil herefter have fri mulighed for at opføre, eje og dri-
ve fast ejendom på samme vilkår, som andre forsikringssel-
skaber har i dag. Livforsikringsselskaberne vil dog stadig
skulle overholde øvrige krav om midlernes anbringelse, her-
under kravet § 158 i lov om finansiel virksomhed.
18
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, samt be-
mærkningerne hertil.
2.4. Koncerngenopretningsplaner
2.4.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder i §§ 71 a og 71 b
bestemmelser om henholdsvis genopretningsplaner og kon-
cerngenopretningsplaner, der er ledelsesværktøjer, som har
til formål at forebygge, at en virksomhed kommer i så alvor-
lige vanskeligheder, at det kan føre til afvikling.
Ifølge § 71 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en
modervirksomhed udarbejde og vedligeholde en koncernge-
nopretningsplan i koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed er beliggende i Danmark, og hvor modervirksomhe-
den er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmægler-
selskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed. Forpligtelsen gælder efter § 71 b, stk. 1,
2. pkt., alene finansielle holdingvirksomheder, der mindst
har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Det skal fremgå af koncerngenopretningsplanen, hvilke til-
tag modervirksomheden vurderer skal træffes for at genop-
rette den finansielle situation i modervirksomheden og i
hver enkelt dattervirksomhed, i situationer hvor der sker en
hastig eller betydelig forværring af den finansielle situation i
en eller flere af virksomhederne i koncernen. Det følger af §
71 b, stk. 1, sidste pkt., at § 71 a, stk. 1 og 2, som beskriver
kravene til genopretningsplaner, finder tilsvarende anven-
delse på den øverste modervirksomhed og for koncerngeno-
pretningsplanen med de fornødne tilpasninger.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lov om finansiel virksomhed § 71 b, stk. 1, gennemfører
dele af artikel 7 i direktiv nr. 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber (BRRD). Ifølge artikel 7 skal
en modervirksomhed i EU udarbejde og forelægge en kon-
cerngenopretningsplan. Koncerngenopretningsplanen skal
identificere foranstaltninger, som det kan være nødvendigt
at gennemføre i modervirksomheden og i hvert enkelt dat-
terselskab.
En modervirksomhed i EU er defineret i BRRD, og omfatter
den danske definition af en finansiel holdingvirksomhed,
men ikke definitionen af blandede holdingvirksomheder.
Det skyldes, at en blandet holdingvirksomhed ikke er omfat-
tet af BRRD’s definition af en modervirksomhed.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at bestemmel-
sen i § 71 b, stk. 1, bør ændres, så blandede holdingvirksom-
heder ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse og vedlige-
holdelse af koncerngenopretningsplaner.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre § 71 b, stk. 1, så blandede holdingvirk-
somheder fremover ikke vil skulle udarbejde og vedligehol-
de en koncerngenopretningsplan. Det bringer bestemmelsen
i overensstemmelse med de europæiske regler om koncer-
ngenopretningsplaner.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, samt be-
mærkningerne hertil.
2.5. Vedtægtsændringer i andelskasser uden stemmeretsbe-
grænsninger
2.5.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder i kapitel 8 om le-
delse og indretning af virksomheden et afsnit med særlige
bestemmelser for andelskasser (§§ 85-88).
Afsnittet indeholder bl.a. reglerne om generalforsamlinger i
andelskasser. Det følger således af § 85, stk. 2, at enhver an-
delshaver har ret til at møde på generalforsamlingen og tage
ordet dér. Bestemmelsen indeholder i 2. pkt. en såkaldt
stemmeretsbegrænsning, som fastsætter, at hver andelshaver
som hovedregel har én stemme på generalforsamlingen.
Det følger af § 85 a, stk. 1, at den lovbestemte stemmerets-
begrænsning i § 85, stk. 2, 2. pkt., hvorefter hver andelsha-
ver har én stemme, bortfalder, hvis den del af andelskassens
egenkapital, som ikke er andelskapital, udgør mindre end 20
pct. af andelskassens egenkapital.
Bestemmelsen i § 85 a, stk. 2, sikrer, at andelshavere i an-
delskasser omfattet af § 85 a tildeles stemmer i overens-
stemmelse med andelshaverens andel af andelskassens sam-
lede andelskapital, medmindre andet følger af andelskassens
vedtægter.
Lov om finansiel virksomhed § 88 oplister en række be-
stemmelser i selskabsloven, som finder anvendelse på an-
delskasser med de nødvendige tilpasninger og med de afvi-
gelser, der fremgår af loven, under hensyntagen til at andels-
kasser ikke er aktieselskaber. Bestemmelserne i selskabslo-
ven vedrører generalforsamling, ledelse og medarbejderre-
præsentation.
Bestemmelsen i § 88 omfatter både andelskasser med lovbe-
stemte stemmeretsbegrænsninger og de andelskasser, hvor
de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i
henhold til § 85 a i lov om finansiel virksomhed, og hvor
19
der ikke er indsat stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne.
De bestemmelser i selskabsloven, som er oplistet i § 88 fin-
der således anvendelse for alle andelskasser.
Selskabslovens regler vedrørende vedtagelseskrav til ved-
tægtsændringer er imidlertid ikke omfattet af § 88 og finder
dermed ikke anvendelse på andelskasser. Eventuelle vedta-
gelseskrav til vedtægtsændringer følger således i dag alene
af andelskassernes vedtægter.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
De andelskasser, for hvilke de lovbestemte stemmeretsbe-
grænsninger er bortfaldet i medfør af § 85 a i lov om finan-
siel virksomhed, og hvor der ikke er indsat stemmeretsbe-
grænsninger i vedtægterne svarende til de lovbestemte stem-
meretsbegrænsninger, ligner i forhold til indflydelse fra an-
delshavere i høj grad aktieselskaber.
Hvis de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger bortfalder,
og hvis der i andelskassen ikke er indsat stemmeretsbe-
grænsninger i vedtægterne svarende til de lovbestemte stem-
meretsbegrænsninger, vil den beskyttelse af andelshaverne,
der ligger i stemmeretsbegrænsningerne, ikke længere være
til stede.
Det betyder, at der for denne type andelskasser er mulighed
for, at vedtægtsændringer af selv indgribende karakter for
andelshaverne kan vedtages med simpelt flertal, hvis andels-
kassens vedtægter bestemmer dette. I denne type andelskas-
ser kan der derfor mangle beskyttelse af den enkelte andels-
havers interesser.
For aktieselskaber afspejler kravene til vedtagelse af beslut-
ninger på selskabets generalforsamling de konsekvenser,
som beslutningerne har for aktionærerne i selskabet. Der
gælder således i en række situationer skærpede krav til ved-
tagelse af vedtægtsændringer i aktieselskaber. Selv om de
beskrevne andelskasser i forhold til indflydelse fra andelsha-
vere i høj grad ligner aktieselskaber, gælder der ikke på nu-
værende tidspunkt en tilsvarende beskyttelse af den enkelte
andelshaver, når det kommer til vedtægtsændringer.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at en række af
selskabslovens regler om vedtagelseskrav til vedtægtsæn-
dringer bør finde anvendelse for denne særlige type andels-
kasser.
Det bør gennemføres ved, at der i lov om finansiel virksom-
hed § 88 indsættes en ny bestemmelse, hvorefter selskabslo-
vens § 106, stk. 1, og § 107, stk. 1 og 2, nr. 1-4, 6 og 7, som
indeholder bestemmelser om vedtagelseskrav til vedtægt-
sændringer, finder anvendelse på den særlige type andels-
kasser. Som konsekvens heraf, foreslås det endvidere, at sel-
skabslovens § 96, stk. 2, som vedrører kravene til general-
forsamlingsindkaldelsen, og indeholder en henvisning til §
107, stk. 1 og 2, også skal finde anvendelse for de nævnte
type andelskasser.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed § 88, stk. 2, hvorefter selskabslovens §
96, stk. 2, § 106, stk. 1, og § 107, stk. 1 og 2, nr. 1-4, 6 og 7
om bl.a. vedtagelseskrav til vedtægtsændringer skal finde
anvendelse for andelskasser, som er omfattet af § 85 a i lov
om finansiel virksomhed, og som ikke har indsat stemme-
retsbegrænsninger svarende til de lovbestemte stemmerets-
begrænsninger i sine vedtægter.
Med forslaget vil en beslutning om ændring af vedtægterne i
denne type andelskasser alene vil være gyldig, hvis den til-
trædes af mindst 2/3 af såvel de stemmer, som er afgivet,
som af den del af andelskapitalen, som er repræsenteret på
generalforsamlingen, jf. selskabslovens § 106, stk. 1.
Med forslaget vil vedtægtsændringer, hvor andelshavernes
forpligtelser over for andelskassen forøges, alene være gyl-
dige, hvis samtlige andelshavere er enige herom, jf. selska-
bslovens § 107, stk. 1.
Vedtægtsændringer, som vedrører ret til udbytte, overdra-
gelse af andelskapital, indløsning, mulighed for andelshave-
res udøvelse af stemmeret for egne eller andres andelskapi-
tal og bestemmelser om sprog på generalforsamlingen og in-
ternt i andelskassen, vil med forslaget skulle tiltrædes af
mindst 9/10 af såvel de afgivne stemmer som af den på ge-
neralforsamlingen repræsenterede andelskapital, jf. § 107,
stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7.
Forslaget medfører endvidere, at hvis der på en generalfor-
samling i de omfattede andelskasser skal træffes beslutning
efter blandt andet § 107, stk. 1 eller 2, skal indkaldelsen til
generalforsamlingen indeholde den fulde ordlyd af vedtægt-
sændringen, jf. selskabslovens § 96, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, samt be-
mærkningerne hertil.
2.6. Ophævelse af formkrav til samtykke i forbindelse med
finansielle virksomheders videregivelse af fortrolige oplys-
ninger
2.6.1. Gældende ret
Ifølge § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed må besty-
relsesmedlemmer m.fl. samt øvrige ansatte ikke uberettiget
videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de
under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Som
20
et typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for be-
rettiget, er bl.a. videregivelse af oplysninger med kundens
samtykke.
§ 123 i lov om finansiel virksomhed indeholder formkrav og
oplysningskrav, som knytter sig til et samtykke. Det fremgår
af § 123, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et samtyk-
ke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig
form. I medfør af bestemmelsens stk. 2 kan samtykke til
brug for indgåelse af forsikringsaftaler på baggrund af tele-
fonisk henvendelse dog afgives mundtligt, så længe forsik-
ringsselskabet senest 14 dage efter aftalens indgåelse, oply-
ser kunden om samtykkets rækkevidde. Bestemmelsens stk.
3, indeholder regler om, at den finansielle virksomhed på
kundens anmodning skal oplyse om samtykkets rækkevidde.
Endelig indeholder stk. 4 et krav til, at den finansielle virk-
somhed ved indhentelsen af det skriftlige samtykke skal op-
lyse kunden om muligheden for efter stk. 3 at få oplyst om
samtykkets rækkevidde.
Kravene til samtykke har indtil den 25. maj 2018 været for-
tolket i overensstemmelse med kravene i § 3, nr. 8, i person-
dataloven. Den 25. maj 2018 trådte databeskyttelsesforord-
ningen i kraft. Reglerne om samtykke i lov om finansiel
virksomhed har herefter fungeret som særregler i henhold til
databeskyttelsesforordningens samtykkeregel i artikel 7, jf.
definitionen af samtykke i artikel 4, nr. 11. Der sondres i
praksis ikke mellem kravene til et gyldigt samtykke fra fysi-
ske og juridiske personer.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11,
at der ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik og
utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved
den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvil-
ger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende
selv, gøres til genstand for behandling. Det er endvidere et
krav, i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 7, at
den dataansvarlige kan påvise, at den registrerede har givet
samtykke til behandlingen af sine personoplysninger. Det er
med andre ord den dataansvarlige, som har bevisbyrden for,
at den registrerede har givet det fornødne samtykke. Herud-
over gælder, at hvis den registreredes samtykke gives i en
skriftlig erklæring, der også vedrører andre forhold, skal en
anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart
kan skelnes fra de andre forhold, i en letforståelig og lettil-
gængelig form og i et klart og enkelt sprog. Endelig er det et
krav, at den registrerede, inden samtykke gives, skal oplyses
om, at samtykket kan trækkes tilbage. Kun hvis alle de
nævnte betingelser er opfyldt, foreligger der et gyldigt sam-
tykke efter databeskyttelsesforordningen.
Et samtykke kan både afgives mundtligt, skriftligt og digi-
talt. Den dataansvarlige skal som nævnt kunne bevise, at
den registrerede har givet sit samtykke til behandlingen af
personoplysninger og kunne bevise, hvad det meddelte sam-
tykke omfatter. Et samtykke bør derfor i videst mulige om-
fang afgives skriftligt eller på anden måde, som kan bevises.
Kan den dataansvarlige ikke bevise, at der foreligger et gyl-
digt samtykke, er konsekvensen, at samtykket ikke kan an-
ses for at være i overensstemmelse med forordningen og
dermed ikke kan udgøre et lovligt behandlingsgrundlag.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering
har i sin rapport 27. april 2018 anbefalet, at den særlige re-
gel om skriftligt samtykke i § 123 i lov om finansiel virk-
somhed ophæves, således at det fremadrettet er databeskyt-
telsesforordningens betingelser for samtykke, der finder an-
vendelse for finansielle virksomheder i forhold til videregi-
velse af oplysninger om fysiske personer. Arbejdsgruppen
har i den forbindelse bemærket, at der ikke er et skriftlig-
hedskrav til samtykke i databeskyttelsesforordningen, men
at bevisbyrden for, at der er afgivet et samtykke påhviler
virksomheden (den dataansvarlige).
Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefaling,
som kan sikre, at der ikke stilles strengere formkrav og op-
lysningskrav til finansielle virksomheder i forbindelse med
et samtykke til videregivelse af oplysninger. Anbefalingen
sikrer samtidig en mere teknologineutral lovgivning. På den
baggrund foreslås det, at reglen i § 123 i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve § 123 i lov om finansiel virksomhed.
Ophævelse af bestemmelsen vil betyde, at de finansielle
virksomheder ikke længere skal opfylde formkrav i forbin-
delse med indhentelse af et samtykke til videregivelse. En
ophævelse af § 123 påvirker ikke, hvornår en finansiel virk-
somhed skal indhente samtykke fra en kunde. Dette regule-
res i de øvrige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed
kapitel 9, der ikke ændres med nærværende lovforslag. Op-
hævelse af formkravet har alene betydning for, om et sam-
tykke anses for gyldigt afgivet. Bevisbyrden for at samtyk-
ket er afgivet, ligger fortsat hos virksomheden.
Det vil endvidere betyde, at Finanstilsynet ikke fremover vil
være kompetent myndighed til at behandle spørgsmål om
gyldigheden af samtykke til videregivelse af oplysninger om
fysiske personer, da dette reguleres af databeskyttelsesfor-
ordningens regler, der administreres af Datatilsynet. Datatil-
synet vil blive enekompetent til at behandle disse spørgsmål
vedrørende samtykke fra fysiske personer samt til at yde
vejledning til de finansielle virksomheder om kravene hertil.
Det sikrer, at databeskyttelsesforordningens bestemmelse
om samtykke fortolkes og anvendes ens, uanset hvilken
branche reglerne anvendes i.
21
Finanstilsynet vil fortsat være kompetent myndighed til at
behandle spørgsmål om gyldigheden af samtykker til finan-
sielle virksomheders videregivelse af oplysninger om juridi-
ske personer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, samt be-
mærkningerne hertil.
2.7. Anvendelse af regler udstedt i medfør af lov om finan-
siel virksomhed ved opløsning mv.
2.7.1. Gældende ret
Det følger af § 240 i lov om finansiel virksomhed, at be-
stemmelserne i lov om finansiel virksomhed om erhvervs-
ministerens og Finanstilsynets beføjelser og om finansielle
virksomheders pligter over for erhvervsministeren og Fi-
nanstilsynet finder anvendelse med de nødvendige tilpasnin-
ger for sådanne virksomheder, som er under rekonstrukti-
onsbehandling eller opløsning.
Ved opløsning forstås, at virksomheden er under opløsning
efter selskabslovens regler (likvidation eller tvangsopløs-
ning) eller efter konkurslovens regler.
Hvis en finansiel virksomhed er ophørt på anden måde, har
Finanstilsynet ikke beføjelser overfor virksomheden i hen-
hold lov om finansiel virksomhed, efter at tilladelsen er ind-
draget.
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår alene af § 240 i lov om finansiel virksomhed, at
det er reglerne, der fremgår af loven, om erhvervsministe-
rens og Finanstilsynets beføjelser og om finansielle virk-
somheders pligter over for erhvervsministeren og Finanstil-
synet, som finder anvendelse med de nødvendige tilpasnin-
ger for finansielle virksomheder, som er under rekonstrukti-
onsbehandling eller opløsning.
I dag følger regler om erhvervsministerens og Finanstilsy-
nets beføjelser og om finansielle virksomheders pligter over
for erhvervsministeren og Finanstilsynet imidlertid ikke ale-
ne af lov, men også af regler udstedt i medfør af lov, såsom
bekendtgørelser.
Med henblik på at sikre, at også regler udstedt i medfør af
lov om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og
om finansielle virksomheders pligter over for erhvervsmini-
steren og Finanstilsynet kan finde anvendelse med de nød-
vendige tilpasninger for finansielle virksomheder, i de situa-
tioner hvor en virksomhed er under rekonstruktionsbehand-
ling eller opløsning, finder Erhvervsministeriet det nødven-
digt at præcisere ordlyden i § 240 i lov om finansiel virk-
somhed.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre § 240 i lov om finansiel virksomhed,
således at både bestemmelserne i lov om finansiel virksom-
hed og regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksom-
hed om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og
finansielle virksomheders pligter over for erhvervsministe-
ren og Finanstilsynet finder anvendelse med de nødvendige
tilpasninger for sådanne virksomheder, som er under rekon-
struktionsbehandling eller opløsning.
Ved opløsning forstås ligesom i dag, at virksomheden er
under opløsning efter selskabslovens regler (likvidation eller
tvangsopløsning) eller efter konkurslovens regler.
Hvis en finansiel virksomhed ophører på anden måde, har
Finanstilsynet ikke beføjelser i henhold til hverken lov om
finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af lov om
finansiel virksomhed overfor virksomheden, efter at tilladel-
sen er inddraget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, samt be-
mærkningerne hertil.
2.8. Beslutning af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse
af lovens krav
2.8.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed § 246, stk. 1, vedrører den si-
tuation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder kapitalkravet
fastsat i § 124, stk. 3 og 6, i lov om finansiel virksomhed og
artikel 92, stk. 1, artikel 93 og 500 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, og Finanstilsynet har fastsat en frist for retablering af
kapitalen, jf. § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ifølge § 246, stk. 1, kan bestyrelsen i den situation indkalde
pengeinstituttets øverste myndighed med tre dages varsel til
beslutning om nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af
kapitalkravene.
Det følger af lov om finansiel virksomhed § 246, stk. 5, at
beslutning om foranstaltninger i henhold til § 246, stk. 1,
uanset reglerne om vedtagelseskrav til vedtægtsændringer i
§§ 106 og 107 i selskabsloven, altid kan træffes med to tred-
jedele af den repræsenterede kapital. Såfremt halvdelen af
aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, kan
beslutning om foranstaltninger træffes med simpelt flertal. I
sparekasser og andelskasser kan beslutning om foranstalt-
ninger i henhold til stk. 1 altid træffes med to tredjedele af
22
de fremmødte henholdsvis repræsentantskabsmedlemmer el-
ler andelshavere.
For andelskasser gælder ikke lovbestemte regler for vedta-
gelseskrav til vedtægtsbestemmelser. Andelskasser har deri-
mod lovbestemte stemmeretsbegrænsninger.
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsnin-
ger er bortfaldet i medfør af § 85 a, i lov om finansiel virk-
somhed, og hvor der i andelskassens vedtægter ikke er ind-
sat stemmeretsbegrænsninger svarende til de lovbestemte
stemmeretsbegrænsninger, ligner i forhold til indflydelse fra
andelshaverne i høj grad aktieselskaber.
Det har for denne type andelskasser hidtil været muligt, at
vedtægtsændringer af selv indgribende karakter for andels-
haverne kunne vedtages med simpelt flertal, hvis andelskas-
sens vedtægter bestemmer dette.
Med dette lovforslags § 1, nr. 11, bliver disse andelskasser
derfor også omfattet af afstemningsreglerne i selskabslovens
§§ 106 og 107. Herefter vil der for denne typer andelskasser,
ligesom det gælder for banker, som er aktieselskaber, blive
stillet krav om et kvalificeret flertal for at foretage vedtægt-
sændringer.
Erhvervsministeriet finder det på den baggrund nødvendigt
at præcisere lov om finansiel virksomhed § 246 stk. 5, 3.
pkt., da de særlige vedtagelseskrav, som denne bestemmelse
fastsætter, efter Erhvervsministeriets opfattelse alene bør
finde anvendelse i forhold til andelskasser, som har lovbe-
stemte stemmeretsbegrænsninger eller tilsvarende vedtægts-
mæssige stemmeretsbegrænsninger. Således vil andelskas-
ser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bort-
faldet i medfør af § 85 a, i lov om finansiel virksomhed, og
hvor der i andelskassens vedtægter ikke er indsat stemme-
retsbegrænsninger svarende til de lovbestemte stemmerets-
begrænsninger, i stedet være omfattet af de regler, som gæl-
der for banker, der er aktieselskaber.
2.8.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lov om finansiel virksomhed § 246, stk. 5, 3.
pkt., præciseres, således at det fremgår, at det alene er an-
delskasser med lovbestemte stemmeretsbegrænsninger eller
tilsvarende vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger, der
altid skal kunne træffe beslutning om foranstaltninger i hen-
hold til § 246, stk. 1, med to tredjedele af de fremmødte an-
delshavere eller repræsentantskabsmedlemmer.
Forslaget medfører, at i andelskasser, hvor de lovbestemte
stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i medfør af § 85 a, i
lov om finansiel virksomhed, og hvor der i andelskassen ik-
ke er indsat stemmeretsbegrænsninger svarende til de lovbe-
stemte stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne, vil beslut-
ning om foranstaltninger efter § 246, stk. 1, kunne besluttes
med to tredjedele af den repræsenterede kapital, jf. § 246,
stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Såfremt halv-
delen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlin-
gen, kan beslutning om foranstaltninger træffes med simpelt
flertal, jf. § 246, stk. 5, 2. pkt.
Der foreslås i øvrigt ingen ændringer i forhold til andelskas-
ser med lovbestemte stemmeretsbegrænsninger eller tilsva-
rende vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, samt be-
mærkningerne hertil.
2.9. Ændring af SIFI-indikatoren for indlån
2.9.1. Gældende ret
Finanstilsynet udpeger senest den 30. juni hvert år systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI’er) i Danmark, jf. § 308,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber kan udpeges
som SIFI.
Et institut udpeges som SIFI, hvis det i to på hinanden føl-
gende år overskrider en eller flere af de tre fastsatte SIFI-in-
dikatorer, der fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i lov om fi-
nansiel virksomhed. De tre indikatorer for udpegning af SI-
FI’er er instituttets balance målt i procent af sektorens sam-
lede balance, instituttets udlån i Danmark målt i procent af
sektorens samlede udlån i Danmark og instituttets indlån
målt i procent af sektorens samlede indlån i Danmark. SIFI-
indikatoren for indlån er i dag fastlagt på 5 procent, hvilket
betyder, at et instituttets indlån skal udgøre mere end 5 pct.
af sektorens samlede indlån i to på hinanden følgende år, for
at instituttet kan blive udpeget som SIFI.
Når et finansielt institut udpeges som SIFI, vil det pågæl-
dende institut være omfattet af højere kapitalkrav i form af
en SIFI-kapitalbuffer, hvis niveau afstemmes på baggrund af
det enkelte SIFI’s systemiskhed, samt strengere likviditets-
krav. Derudover gælder der et øget tilsyn med SIFI’er samt
skærpede krav til god selskabsledelse i disse institutter. Indi-
viduelle afviklingsplaner for hvert SIFI udarbejdes af natio-
nale afviklingsmyndighed (Finansiel Stabilitet) i tæt dialog
med det pågældende SIFI og med inddragelse af Finanstilsy-
net og Nationalbanken. Den individuelle afviklingsstrategi
skal overordnet set sikre, at instituttet efter restrukturering
kan returneres til markedet.
Reglerne for SIFI’er blev indført i forbindelse med imple-
mentering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
23
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber (CRD IV), jf. Folketingstidende
2013-14, A, L 133 som fremsat. SIFI-indikatorerne er fast-
sat ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI’er) samt krav til alle pen-
ge- og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og hø-
jere likviditet (Bankpakke 6).
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Grundet SIFI’ers størrelse er der særlige systemiske risici
forbundet med dem, da det kan have vidtrækkende negative
konsekvenser for husholdninger, virksomheder og sam-
fundsøkonomien generelt, hvis de kommer i problemer. Det
er derfor vigtigt, at identifikationen og udpegningen af SI-
FI’er løbende sikrer, at der bliver udpeget de danske SIFI’er,
der vurderes at være systemisk vigtige i Danmark.
Udpegningen af SIFI’er er med til at understøtte, at de sy-
stemiske risici forbundet med de enkelte SIFI’er kan håndte-
res. Det sker blandt andet ved at sikre højere kapitaldækning
i SIFI’er.
Det foreslås på den baggrund at tilpasse indlånsindikatoren
for udpegning af SIFI’er, så det nuværende krav til størrel-
sen af et instituts indlånsandel i Danmark som procent af de
samlede indlån i Danmark sænkes. Dette skal være med til
at sikre, at de institutter, som kan have en betydelig påvirk-
ning på samfundsøkonomien, fordi de forvalter de største
andele af de danske husholdningers og danske virksomhe-
ders indskud, omfattes af reglerne for SIFI’er. Det tilsigtes
herved at øge robustheden i den finansielle sektor.
Ændringen forventes at medføre, at ét ekstra institut udpe-
ges til SIFI i 2019 i forhold til i dag.
2.9.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det at sænke indlånsindikatoren
for SIFI’er fra 5 procent til 3 procent i § 308, stk. 2, nr. 3, i
lov om finansiel virksomhed. Dette vil betyde, at et instituts
indlån i Danmark fremover alene skal udgøre mere end 3
procent af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Dan-
mark i to på hinanden følgende år for at kunne udpeges som
SIFI.
Lovforslaget vil gøre det lettere at indlemme de institutter,
der forvalter de største andele af de danske indskud, under
reglerne for SIFI’er. Dette skal være med til at understøtte,
at de systemiske risici, der er forbundet med sådanne bety-
delige institutter, kan håndteres bedst muligt, herunder så
disse institutter omfattes af de kapitalbufferkrav, der gælder
for SIFI’er.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, samt be-
mærkningerne hertil.
2.10. Ændringer som følge af STS-forordningen
2.10.1. Gældende ret
Gældende ret muliggør udstedelse af sekuritiseringer, både i
form af almindelige sekuritiseringer og syntetiske sekuritise-
ringer. De lovgivningsmæssige rammer for sekuritiseringer i
EU er fastlagt i en lang række EU-retsakter. Disse omfatter
forordningen om kapitalkrav for banker (CRR), Solvens II-
direktivet for forsikrings- og pensionskasser, samt UCITS-
og FAIF- direktiverne for kapitalforvaltere. Der findes desu-
den regler om videregivelse af oplysninger og transparens i
forordningen om kreditvurderingsbureauer (CRA III) og i
prospektdirektivet. De eksisterende EU-regler regulerer krav
til investors forundersøgelse af sekuritiseringsprodukter
(”due diligence”), krav om risikotilbageholdelse for udste-
der, og visse krav til gennemsigtighed og oplysningsforplig-
tigelser.
I Danmark blev der i 2013 med lov om styrkelse af marke-
det for erhvervsobligationer skabt mulighed for, at pengein-
stitutter kan oprette refinansieringsregistre med henblik på
at foretage securitisering af erhvervslån. Det var også før
dette muligt for danske pengeinstitutter at skabe securitise-
ringer. Dog var der ikke en særlig lovhjemlet mulighed for
overførsel af aktiver uden pligt til at informere kunden. Pen-
geinstitutterne måtte derimod anvende dansk rets almindeli-
ge regler for overførelsen. Dette er stadig en mulighed i dag.
Ved pengeinstitutters indskrivning af erhvervslån i refinan-
sieringsregistret er pengeinstituttets rettigheder på erhvervs-
lånet solgt til den part, der står anført i registeret, også selv
om kunden ikke eksplicit informeres herom. Pengeinstitut-
tets forpligtelser over for kunden fastholdes dog på samme
vis, som hvis lånet ikke var solgt. På den måde kan pengein-
stituttet sælge sine rettigheder til erhvervslån til et formåls-
bestemt selskab (SPV), der finansierer købet ved udstedelse
af værdipapirer med sikkerhed i lånene (en såkaldt securiti-
sering). Formålet med securitiseringen er at sikre, at investo-
rerne alene bærer kreditrisikoen på de konkrete aktiver solgt
til det formålsbestemte selskab. Muligheden for at skabe og
holde tilsyn med et refinansieringsregister er hjemlet §§ 152
i – 152 y i lov om finansiel virksomhed.
Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter in-
deholder bestemmelser om kreditinstitutters forpligtigelser i
forhold til deltagelse i sekuritiseringsaktiviteter, enten som
udsteder eller som investor. Bekendtgørelsen stiller krav om
udformning af relevante politikker og forretningsgange til
håndtering af de risici, der er forbundet med denne aktivitet.
24
2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU
af 12. december 2017 om en generel ramme for securitise-
ring og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, trans-
parent og standardiseret securitisering og om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forord-
ning nr. 1060/2009/EF og nr. 648/2012/EU blev vedtaget i
december 2017. Forordningen finder anvendelse fra 1. janu-
ar 2019.
STS-forordningen indfører en generel ramme for securitise-
ring og en specifik ramme for STS-securitisering (simpel,
transparens og standardiseret securitisering). Formålet med
forordningen er at imødekomme de risici, der er forbundet
med produktet. Risiciene bliver bl.a. imødekommet ved en
definition af securitisering, indførelse af krav om undersø-
gelse af risici ved en securitisering, risikotilbageholdelse og
transparens for de parter, der deltager i securitisering samt
krav til salg af securitiseringer til detailkunder.
Foruden at samle de generelle krav for almindelige sekuriti-
seringer introducerer STS-forordningen også en ny kategori
af securitiseringer, som skal opfylde krav om at være simp-
le, transparente og standardiserede (såkaldte STS-securitise-
ringer). STS-kravene indebærer bl.a., at de securitiserede
aktiver skal være ensartede. Udsteder kan således ikke pulje
lån, der er forskellige med hensyn til aktivtype, så som er-
hvervsudlån og billån til private, i én STS-securitisering.
Endvidere indebærer kravene, at investorer skal have ad-
gang til data om f.eks. den historiske misligholdelses- og
tabsudvikling i de underliggende aktiver. STS-kriterierne
har altså til formål at sikre mere simple og gennemsigtige
produkter og derved bedre tillade investorer at navigere i de
underliggende risici for securitiseringen.
Til gengæld for de skærpede krav vil STS-securitiseringer
opnå lavere kapitalkrav ift. de kapitalkrav, der gælder for se-
curitiseringer generelt. Der frigøres dermed kapital til andre
formål, herunder virksomhedsudlån. Dette vil gøre det mere
fordelagtigt at udstede samt at investere i STS-securitiserin-
ger.
Forordningen indebærer ikke at nationale tilsynsmyndighe-
der skal forhåndsgodkende en given securitiseringsudstedel-
se, herunder heller ikke de nye STS-securiseringer. Forord-
ningen åbner dog mulighed for, at tredjeparter, som er god-
kendt af de nationale kompetente myndigheder, kan kontrol-
lere og certificere at en securitisering opfylder STS-kravene,
uden at dette ændrer ved de omfattede virksomheders for-
pligtelser og ansvar i henhold til forordningen.
Erhvervsministeriet vurderer, at det er væsentligt med vel-
fungerende kapitalmarkeder og støtter forordningens formål
om styrkelse af kapitalmarkederne, ved udvikling af et sim-
pelt, transparent og standardiseret securitiseringsmarked i
Europa.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås, at Finanstilsynets udpeges som
kompetent myndighed til at påse overholdelsen af STS-for-
ordningen. Finanstilsynet er også i dag kompetent myndig-
hed for tilsynet med securitiseringer i finansielle virksomhe-
der. På den baggrund foreslås de eksisterende tilsynsbestem-
melser i § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 161,
stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. og § 155, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til-
passet.
Det foreslås også, at der indsættes en ny bestemmelse i §
343 å i lov om lov om finansiel virksomhed, hvorefter det
bestemmes, at tredjeparter (STS-certificeringsbureauer), der
kontrollerer og certificerer, at securitiseringer opfylder STS-
kravene, skal have finanstilsynets tilladelse. Det foreslås i
bestemmelsens stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-
re regler om tilsynet med STS-certificeringsbureauer, herun-
der om ansøgning om tilladelse som STS-certificeringsbu-
reau og om inddragelse af tilladelsen som STS-certificerin-
gsbureau. Bestemmelsen i § 343 å i lov om finansiel virk-
somhed foreslås indsat, fordi STS-forordningen påbyder
medlemsstaterne at oprette en sådan tilladelsesordning og
føre tilsyn med sådanne tredjeparter.
Endelig foreslås det, at STS-forordningens relevante artikler
strafbelægges ved tilføjelse til strafbestemmelserne i § 373 i
lov om finansiel virksomhed, § 190 i lov om investerings-
foreninger m.v. og § 190 i lov forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. Dette foreslås, fordi STS-forordningen
kræver at medlemsstaterne kan sanktionere overtrædelser af
de pågældende artikler i forordningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 18, 19, 25
og 27, § 5, nr. 1, 11 og 12, § 6, samt bemærkningerne til dis-
se bestemmelser.
2.11. Præcisering af bestyrelsens kompetencer i forhold til
regler og vejledninger
2.11.1. Gældende ret
Finanstilsynets bestyrelse skal efter § 345, stk. 7, nr. 7, i lov
om finansiel virksomhed godkende regler og vejledninger,
der skal udstedes af Finanstilsynet. Bestyrelsen kan ikke i
dag delegere sin kompetence efter § 345, stk. 7, nr. 7, i lov
om finansiel virksomhed til Finanstilsynet direktion.
2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser
25
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at tydelig-
gøre, at de regler og vejledninger, som Finanstilsynets be-
styrelse skal godkende i henhold til § 345, stk. 7, nr. 7, i lov
om finansiel virksomhed, alene er dem, som Finanstilsynet
er tillagt kompetence til at udstede.
I forlængelse heraf finder Erhvervsministeriet det også hen-
sigtsmæssigt, at Finanstilsynets bestyrelse gives mulighed
for at kunne delegere sin kompetence til at godkende regler
og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet, til Fi-
nanstilsynets direktion, i de tilfælde hvor ændringen alene er
af processuel karakter uden materielle ændringer.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at ændre § 345, stk. 7, nr. 7, således at det ty-
deliggøres, at de regler og vejledninger, som Finanstilsynets
bestyrelse skal godkende, alene er dem, som Finanstilsynet
er tillagt kompetence til at udstede.
Det foreslås i forlængelse heraf, at udvide § 345, stk. 14, så-
ledes at bestyrelsen fremover kan delegere sin kompetence
til at godkende regler og vejledninger i henhold til § 345,
stk. 7, nr. 7, til Finanstilsynet direktion. Ændringen forven-
tes anvendt til at delegere f.eks. godkendelse af ophævelses-
bekendtgørelser og ikrafttrædelsesbekendtgørelser til Fi-
nanstilsynets direktion. Endvidere forventes delegations-
kompetencen anvendt ved bekendtgørelser og vejledninger,
som ændres eller udstedes på ny på grund af tilretning af
stave- og slåfejl. Det samme gør sig gældende i forhold til
ændringer, som alene vedrører konsekvensrettelser som føl-
ge af ny lovgivning, og hvor der ved ændringen af de admi-
nistrative regler ikke foretages et valg mellem flere forskel-
lige mulige tilgange. Det kan eksempelvis være justering af
paragrafhenvisninger eller lignede. Der vil således være tale
om delegation til godkendelse af regler og vejledning, der
vil være af processuel karakter uden materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, samt
bemærkningerne hertil.
2.12. Afskaffelse af dobbeltafgiften for virksomheder, der
både har tilladelse til at udøve finansiel rådgivning og bo-
ligkreditformidling
2.12.1. Gældende ret
Finansielle rådgivere skal have tilladelse til at udøve virk-
somhed, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Finansielle
rådgivere betaler årligt en afgift herfor på 26.800 kr. (i
2016-niveau).
Boligkreditformidlere skal have særskilt tilladelse til at udø-
ve virksomhed, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansielle
rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Boligkreditformidlere betaler en årlig afgift herfor på 16.700
kr. (i 2016-niveau).
Hvis en virksomhed både har tilladelse som finansiel rådgi-
ver og boligkreditformidler, bliver virksomheden i dag op-
krævet afgift efter begge bestemmelser.
2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er vigtigt, at der er konkurrence på det finansielle mar-
ked, og at der er ordentlige rammevilkår for danske virk-
somheder, herunder for finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere.
De gældende regler for boligkreditformidlere blev fastsat
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af
4. februar 2014 (boligkreditdirektivet) og implementeret i
dansk ret i 2015. Direktivet indebar bl.a., at boligkreditfor-
midling kræver en særskilt tilladelse.
Finansielle rådgivere kunne før implementeringen af bolig-
kreditdirektivet udøve boligkreditformidling indenfor virk-
somhedens tilladelse som finansiel rådgiver. Efter imple-
menteringen af boligkreditdirektivet skal finansielle rådgi-
vere, som ønsker at rådgive om boliglån, både have tilladel-
se som finansiel rådgiver og boligkreditformidler samt beta-
le årlig afgift for hver af tilladelserne.
Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at det er hen-
sigtsmæssigt at ændre reglerne, så virksomheder, der både
har tilladelse som finansiel rådgiver og som boligkreditfor-
midler, alene skal betale afgift for tilladelsen som finansiel
rådgiver. Dette vil lette byrderne for disse virksomheder og
dermed øge deres konkurrencedygtighed på markedet til for-
del for forbrugerne samt genoprette den afgiftspraksis, som
var gældende før implementeringen af boligkreditdirektivet
2.12.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget indføres en afgiftsændring for virksomhe-
der, som udøver boligkreditformidling i de tilfælde, hvor
virksomheden også har tilladelse som finansiel rådgiver, og
betaler afgift herfor.
Det foreslås gjort ved, at der i § 361, stk. 5, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed indsættes en undtagelse om, at virk-
somheder ikke skal betale afgift som boligkreditformidler,
hvis de også har en tilladelse som finansiel rådgiver, og der-
med betaler afgift herfor i henhold til § 361, stk. 5, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 23, samt be-
mærkningerne hertil.
26
2.13. Ændringer som følge af prospektforordningen
2.13.1. Gældende ret
Kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om ud-
bud af omsættelige værdipapirer til offentligheden på over 8
mio. euro og om optagelse til handel på et reguleret marked.
Reglerne gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighe-
den eller optages til handel (prospektdirektivet). De nærme-
re krav til prospekter er reguleret i bekendtgørelse nr. 1176
af 31. oktober 2017 om prospekter (prospektbekendtgørel-
sen).
§ 10 i lov om kapitalmarkeder forpligter udstedere, udbyde-
re og andre personer, der anmoder om optagelse til handel
på et reguleret marked, til at offentliggøre et godkendt pro-
spekt for udbud eller optagelser til handel. § 11 indeholder
en række undtagelser til pligten i § 10. Undtagelserne omfat-
ter eksempelvis statsobligationer, aktier i centralbanker m.v.
§ 12 i lov om kapitalmarkeder indeholder den overordnede
bestemmelse om, at et prospekt skal indeholde de nødvendi-
ge oplysninger for, at investorer eller deres rådgivere kan fo-
retage et velbegrundet skøn over udstederen og de omsætte-
lige værdipapirer. Bestemmelsen stiller også krav om, at
prospekter skal udarbejdes i overensstemmelse med pro-
spektbekendtgørelsen.
§ 13 i lov om kapitalmarkeder udpeger Finanstilsynet som
kompetent myndighed for godkendelse af prospekter, når en
udsteder har hjemland i Danmark, eller hvis godkendelse af
prospektet er henvist til Danmark. Bestemmelsen indeholder
også krav til, hvor hurtigt Finanstilsynet skal give bemærk-
ninger til et udkast til prospekt eller godkendelse heraf.
Efter § 14 i lov om kapitalmarkeder kan Finanstilsynet hen-
vise godkendelsen af et prospekt til en anden kompetent
myndighed i EU/EØS.
Overtrædelse af § 10 og § 12, stk. 1, er strafbelagt, jf. § 247
i lov om kapitalmarkeder. Ansvarssubjekterne for overtræ-
delse af § 10 er den fysiske eller juridiske person, der udby-
der omsættelige værdipapir eller anmoder om optagelse til
handel heraf uden et godkendt prospekt. Den strafbare hand-
ling består i, at en person foranlediger optagelse til handel
på et reguleret marked eller foretager et udbud over 5 mio.
euro uden et godkendt prospekt. Ansvarssubjektet for over-
trædelse af § 12, stk. 1, er den fysiske eller juridiske person,
der er ansvarlig for prospektet. Den strafbare handling be-
står i at få godkendt og offentliggøre et prospekt, der er
mangelfuldt, og som ansvarssubjektet vidste eller burde vide
var mangelfuldt for så vidt angår oplysninger, som er nød-
vendige for, at investorerne m.v. kan foretage et velbegrun-
det skøn over udstederen, eventuelle garanter og om de ret-
tigheder, der er knyttet til de omsættelige værdipapirer. Den
strafbare handling kan også bestå i at præsentere relevante
oplysninger på en misvisende måde, så investorerne m.v. ik-
ke får det reelle billede af udstederen, garantien eller de om-
sættelige værdipapirer.
Grænsen for, hvilke udbud der er omfattet af prospektplig-
ten, blev hævet fra 5 mio. euro til 8 mio. euro pr. 21. juli
2018. Ændringen blev gennemført ved lov nr. 706 af 8. juni
2018.
2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af
14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til han-
del på et reguleret marked (prospektforordningen) blev ved-
taget i juni 2017. Forordningen erstatter prospektreglerne i
lov om kapitalmarkeder og finder i sin helhed anvendelse
fra 21. juli 2019.
Forordningen er en del af arbejdet med kapitalmarkedsunio-
nen, der har til formål at gøre det lettere for virksomheder at
hente kapital på forskellige måder, at gøre markederne mere
effektive og at give investorer flere muligheder for at inve-
stere og dermed skabe vækst og flere arbejdspladser. Pro-
spekter er i den forbindelse afgørende for investorernes be-
skyttelse, fordi de sikrer, at udbyder og investorer har de
samme informationer om udsteder. Formålet med prospekt-
forordningen er at gøre det mindre omkostningstungt for
virksomheder at rejse kapital på kapitalmarkederne og at
fjerne reguleringsmæssige hindringer for små og mellemsto-
re virksomheders kapitalrejsning. Bedre harmonisering af
prospektreglerne på tværs af EU/EØS skal således sikre et
effektivt indre marked.
Der er fem overordnede ændringer med prospektforordnin-
gen i forhold til prospektdirektivet, der er implementeret ved
lov om kapitalmarkeder. For det første ændres anvendelses-
området, så udbud er omfattet af de EU-retlige prospektreg-
ler allerede fra 1 mio. euro mod i dag 5 mio. euro. Forord-
ningen giver dog mulighed for, at grænsen for prospektpligt
i de enkelte medlemslande kan hæves op til 8 mio. euro,
hvilket allerede er udnyttet i dansk ret, jf. lov nr. 706 af 8.
juni 2018. For det andet udvides undtagelserne til prospekt-
pligten på nogle områder og forenkles på andre. For det
tredje begrænses oplysningspligten, så der ikke kræves flere
oplysninger med i prospekterne end nødvendigt, da det vil
kunne sløre de relevante oplysninger. For det fjerde varieres
kravene mere til indholdet i prospekter i forhold til virksom-
hedens størrelse og typen af udbud. Endelig bliver godken-
delsesprocessen for prospekter ensartet på tværs af EU.
Erhvervsministeriet vurderer, at det er væsentligt med vel-
fungerende kapitalmarkeder og støtter forordningens formål
27
om styrkelse af kapitalmarkederne, så det bliver nemmere
for virksomheder at rejse kapital.
2.13.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve de gældende regler om prospekter i
kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder som konsekvens af, at
reglerne om prospekter fremover vil følge af prospektfor-
ordningen. Samtidig foreslås en ny § 10, hvor prospektfor-
ordningens valgmulighed for at hæve grænsen for prospekt-
pligt ved offentlige udbud fra 1 mio. euro til 8 mio. euro
fortsat vil blive udnyttet.
Det foreslås også at udpege Finanstilsynet som kompetent
myndighed for prospektgodkendelse. Finanstilsynet er også
kompetent myndighed for godkendelse af prospekter i dag,
hvilket dermed foreslås videreført.
Herudover foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i
§ 218 a, i lov om kapitalmarkeder, der vil indeholde de nød-
vendige beføjelser for Finanstilsynet i relation til at påse
overholdelse af prospektforordningen. Det vil betyde, at Fi-
nanstilsynet ved begrundet mistanke om overtrædelser af
forordningen vil kunne forbyde udbud, handel eller proces-
sen for optagelse til handel på et reguleret marked eller vil
kunne stille disse i bero.
Endelig foreslås en ny strafbestemmelse i § 253 c, hvorefter
overtrædelser af prospektforordningens relevante artikler vil
blive strafbelagt med bøde, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning. Prospektforordningen
kræver, at en række overtrædelser af forordningens artikler
strafbelægges. Det omfatter eksempelvis pligten til at offent-
liggøre et godkendt prospekt, pligten til at have de nødven-
dige oplysninger med i prospektet og pligten til at udarbejde
et resume, der er nøjagtigt, redeligt og ikke vildledende.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.14. Gennemførelse af enkelte dele af MiFID II vedrørende
krav til ledelsen i investeringsrådgivere
2.14.1. Gældende ret
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere regulerer de virksomheder, der yder hel-
hedsorienteret rådgivning om finansielle produkter og for-
midling af boligkreditaftaler til forbrugere, uden at der er ta-
le om virksomhed, der udøves af finansielle virksomheder,
dvs. rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaf-
taler, som virksomheden udbyder på egne eller andres veg-
ne.
Reglerne om investeringsrådgivere fremgik tidligere af kapi-
tel 20 a i lov om finansiel virksomhed. Reglerne blev imid-
lertid ved lov nr. 665 af 8. juni 2017 flyttet til lov om finan-
sielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformid-
lere i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om mar-
keder for finansielle instrumenter (MiFID II). Dermed blev
reguleringen af alle typer finansielle rådgivere, der betjener
forbrugere, samlet i én lov.
Investeringsrådgivere er virksomheder, der har tilladelse til
at udøve investeringsrådgivning i form af personlige anbefa-
linger til en kunde om transaktioner i tilknytning til et eller
flere finansielle instrumenter. Der stilles ikke krav om, at fi-
nansielle rådgivere, boligkreditformidlere eller investerings-
rådgivere skal drives i en bestemt selskabsform, og virksom-
hederne kan således udøves i alle virksomhedsformer, her-
under som enkeltmandsvirksomhed. Det er bl.a. ikke en be-
tingelse for at opnå tilladelse, at virksomhederne opfylder
særlige organisatoriske og ledelsesmæssige krav.
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere indeholder i kapitel 2 (§§ 3-5) en række
generelle regler om, hvilke betingelser finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere skal opfylde
for at opnå tilladelse til at udføre sin virksomhed.
Loven fastsætter endvidere en række særskilte krav til inve-
steringsrådgivere, som skal være opfyldt, før Finanstilsynet
kan give tilladelse. Således indeholder § 3, stk. 4, krav til
ejere af kvalificeret ejerandele, forbud mod snævre forbin-
delser mellem ansøgeren og andre virksomheder og perso-
ner, der vil vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets op-
gaver, samt betingelse om at udenlandsk lovgivning uden
for EU, som Unionen ikke har indgået samarbejde med, ikke
må vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Kapitel 5 indeholder reglerne om tilsyn mv. Heraf fremgår
bl.a., at Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og reg-
ler udstedt i medfør heraf. Reglerne giver bl.a. Finanstilsy-
net mulighed for en række reaktioner, herunder at påbyde en
virksomhed omfattet af loven at afsætte en direktør inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne ikke kan be-
stride stillingen. Endvidere har Finanstilsynet mulighed for
at inddrage en tilladelse i nærmere angivne tilfælde.
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere indeholder i dag egnetheds og hæderlig-
heds krav for finansielle rådgivere, boligkreditformidlere og
investeringsrådgivere. Egnetheds- og hæderlighedskravenes
ordlyd er for investeringsrådgivere dog ikke i overensstem-
melse med artikel 9, stk. 4, jf. artikel 3, stk. 2, litra a, i Mi-
FID II og artikel 91, stk. 1, i CRD IV, jf. artikel 9, stk. 1 i
MiFID II. Dette skyldes, at kravene ved en fejl ikke blev
korrekt implementeret, i forbindelse med at reglerne for in-
28
vesteringsrådgivere blev en del af lov om finansielle rådgi-
vere, investeringsrådgiver og boligkreditformidlere.
MiFID II blev vedtaget den 15. maj 2014 og gennemført ved
lov nr. 665 af 6. juni 2017, som trådte i kraft den 3. januar
2018. Endvidere blev enkelte af direktivets regler gennem-
ført ved lov nr. 706 af 8. juni 2018, som træder i kraft den 1.
januar 2019.
MiFID II indeholder bl.a. særlige krav til investeringsrådgi-
vere for effektiv og forsigtig ledelse. Endvidere fastslår di-
rektivet, at det er udgangspunktet, at alle investeringsselska-
ber skal drives i aktieselskabsform samt opfylde visse kapi-
talkrav.
Direktivet giver medlemslandene mulighed for at undtage
visse fysiske eller juridiske personer fra direktivets anven-
delsesområde, hvis de alene yder investeringsrådgivning og/
eller formidler ordrer vedrørende omsættelige værdipapirer
og kollektive investeringsordninger til virksomheder, der ef-
ter direktivet har tilladelse til at handle værdipapirer.
Denne mulighed for undtagelse er dog ifølge direktivet be-
tinget af, at virksomhederne i stedet opnår en tilladelse efter
en national ordning. Det er endvidere en betingelse, at den
nationale ordning pålægger de undtagne virksomheder at
opfylde visse krav, herunder krav til ledelse, organisation,
medarbejderes kompetence og investorbeskyttelse, som
mindst svarer til de krav, som direktivet fastsætter. Desuden
skal virksomheden enten opfylde et nærmere angivet kapi-
talkrav eller have en ansvarsforsikring.
2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Ved gennemførelsen af MiFID II blev det besluttet at anven-
de den ovenfor beskrevne undtagelsesmulighed i direktivet
om en national tilladelsesordning. Reglerne om tilladelse til
investeringsrådgivere blev i den forbindelse flyttet fra lov
om finansiel virksomhed til lov om finansielle rådgivere, in-
vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Efterfølgende har det imidlertid vist sig, at enkelte af regler-
ne i MiFID II, som finder anvendelse på investeringsrådgi-
vere, ikke blev taget med i forbindelse gennemførelsen af
direktivet. Dette gælder bl.a. de særlige ledelseskrav for in-
vesteringsrådgivere, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, samt mulig-
heden for at sanktionere overtrædelser af de særlige ledel-
seskrav for investeringsrådgivere.
For at bringe reglerne for investeringsrådgivere i overens-
stemmelse med de krav, der følger af MiFID II foreslås reg-
lerne i lovforslagets § 3, derfor gennemført.
2.14.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det, at kravene til egnethed og hæ-
derlighed tilpasses til ordlyden, som MiFID II fastsætter for
ledelsesmedlemmer i en investeringsrådgiver, således at dis-
se til enhver tid skal være tilstrækkeligt egnede og hæderlige
til at varetage hvervet eller stillingen. Det vil betyde, at fi-
nansielle rådgivere, boligkreditformidlere og investerings-
rådgivere vil blive underlagt de samme regler om egnethed
og hæderlighed, som svarer til, hvad der gælder i den øvrige
finansielle sektor.
Med lovforslaget foreslås det også, at der gennemføres de
krav, som MiFID II fastsætter for ledelsesorganet i en inve-
steringsrådgiver, i lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere. Det vil betyde, at
ledelsesorganet skal sikre, at der er afsættes tilstrækkelig tid
til at varetage hvervet eller stillingen på betryggende vis.
Den samlede bestyrelse i en investeringsrådgiver skal endvi-
dere have tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence
og erfaring til at kunne forstå investeringsrådgiverens aktivi-
teter og risici, herunder skal investeringsrådgiveren afsætte
tilstrækkelige personalemæssige og økonomiske ressourcer,
der er nødvendige for at sikre tilstrækkelig mulighed for in-
troduktions- og efteruddannelse for ledelsesorganet. Besty-
relsen skal derudover fastlægge og føre tilsyn med gennem-
førelsen af ledelsesordninger, som skal sikre en effektiv og
forsigtig ledelse af virksomheden. Bestyrelsen skal i den
forbindelse som minimum sikre, at der er en klar organisato-
risk struktur, at der er de nødvendige procedurer, politikker
og ressourcer til at sikre en effektiv og forsigtig ledelse.
Endelig vil forslaget medføre, at reglerne om inddragelse af
tilladelse også finder anvendelse for investeringsrådgivere,
ligesom lovens regler om partsstatus og straf justeres.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.15. Anvendelse af visse bestemmelser i lov om betalinger
for filialer, agenter og grænseoverskridende tjenesteydelser
2.15.1. Gældende ret
Lov om betalinger §§ 1-6 fastslår lovens anvendelsesområ-
de. Lov om betalinger finder anvendelse på udstedere af
elektroniske penge, udbydere af betalingstjenester og beta-
lingsmodtagere, jf. § 1, stk. 1, i lov om betalinger. Der gæl-
der dog en række undtagelser hertil, som fremgår af lovens
§ 1, stk. 2-7, og § 5.
Det følger af § 1, stk. 2, at det alene er lovens kapitel 4-11,
som finder anvendelse for filialer her i landet af udenland-
ske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udstede
elektroniske penge eller udbyde betalingstjenester, jf. lovens
bilag 1, nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-land.
29
Det følger endvidere af § 1, stk. 3 og 4, at det alene er lo-
vens kapitel 4-11, der finder anvendelse for agenter her i
landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladel-
se til at udbyde betalingstjenester, jf. bilag 1, nr. 1-8, i et an-
det EU- eller EØS-land, og for grænseoverskridende tjene-
steydelser her i landet ydet af udenlandske virksomheder,
der er meddelt tilladelse til at udstede elektroniske penge el-
ler udbyde betalingstjenester, jf. bilag 1, nr. 1-8, i et andet
EU- eller EØS-land.
Lov om betalinger kapitel 8, som finder anvendelse for filia-
ler, agenter og grænseoverskridende tjenesteydere, jf. § 1,
stk. 2-4, vedrører databeskyttelse, operationel sikkerhed og
autentifikation. I §§ 126-129 fastsættes de overordnede prin-
cipper og rammer for betalingstjenesteudbyderes håndtering
af operationelle og sikkerhedsmæssige risici.
Lov om betalinger § 126 indeholder krav til virksomheder-
nes håndtering af operationelle og sikkerhedsmæssige risici.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med betingelserne i
lovens kapitel 2 og 3 for at opnå tilladelse som e-pengeinsti-
tut eller betalingsinstitut, og de krav, der gælder for at opnå
en begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge
eller udbud af betalingstjenester. Lovens kapitel 2 og 3 fin-
der ikke anvendelse for filialer omfattet af § 1, stk. 2, agen-
ter omfattet af § 1, stk. 3, eller grænseoverskridende tjene-
steydelser omfattet af § 1, stk. 4. Lov om betalinger § 126
implementerer artikel 95 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalings-
tjenester i det indre marked, (herefter ”PSD2”). Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed (herefter ”EBA”) har desu-
den udarbejdet retningslinjer for sikkerhedsforanstaltninger
for drifts- og sikkerhedsrisici ved betalingstjenester
(EBA/GL/2017/17), jf. artikel 95, stk. 3, i PSD2.
Lov om betalinger § 127, stk. 1, fastsætter en forpligtelse for
udbydere af betalingstjenester til snarest muligt at underrette
Finanstilsynet om større drifts- og sikkerhedshændelser.
Ved drifts- og sikkerhedshændelser forstås enkeltstående el-
ler en række af hændelser, der ikke er planlagt af virksom-
heden, og som har fået eller formodes at få negativ indvirk-
ning på betalingsrelaterede tjenesters integritet, tilgængelig-
hed, fortrolighed, ægthed og/eller kontinuitet. Bestemmelsen
implementerer artikel 96 i PSD2, der forpligter betalingstje-
nesteudbydere til at underrette den kompetente myndighed i
betalingstjenesteudbyderens hjemland i tilfælde af større
drifts- og sikkerhedshændelser. EBA har endvidere udarbej-
det retningslinjer for indberetning af større hændelser
(EBA/GL/2017/10), jf. artikel 96, stk. 3, i PSD2. Af ret-
ningslinjerne følger bl.a., at underretning skal ske til den
kompetente myndighed i hjemlandet.
Det følger af lov om betalinger § 127, stk. 3, at udbyderen
mindst en gang årligt skal indrapportere statistik om drift og
misbrug af de betalingstjenester, som denne udbyder, til Fi-
nanstilsynet. Statistikken kan eksempelvis vedrøre antallet
af transaktioner, volumen af betalinger, oppetider og tilgæn-
gelighed af systemer, antal og værdi af netbanksindbrud el-
ler misbrug med betalingskort. Indberetningerne skal gøre
det muligt for Finanstilsynet dels at vurdere det generelle
sikkerhedsniveau og den generelle driftsstabilitet på marke-
det for betalingstjenester, dels at vurdere om enkelte udby-
dere har højere misbrugs- og svindelrater end andre sam-
menlignelige udbydere.
EBA har udarbejdet retningslinjer om indberetningskrav for
data om svig (EBA/GL/2018/05), som træder i kraft den 1.
januar 2019. Data, der skal indberettes til Finanstilsynet som
følge af retningslinjerne, omfatter bl.a. uautoriserede beta-
lingstransaktioner og betalingstransaktioner, der gennemfø-
res som følge af, at betaleren bliver manipuleret af bedrage-
ren til at udstede en betalingsordre. Af retningslinjerne
fremgår, at udbydere af betalingstjenester skal rapportere til
den kompetente myndighed i hjemlandet. Betalingstjeneste-
udbyderen skal indsamle data fra alle sine agenter og aggre-
gere denne data med sine egne data før udbyderen rapporte-
rer til den kompetente myndighed i hjemlandet. Det fremgår
endvidere af retningslinjerne, at filialer af betalingstjeneste-
udbydere skal rapportere til den kompetente myndighed i
værtslandet, hvor den er etableret, separat fra data fra beta-
lingstjenesteudbyderen i hjemlandet.
2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.15.1. skal lov om be-
talinger § 126 ses i sammenhæng med lovens kapitel 2 og 3,
som fastslår betingelserne for at opnå tilladelse som e-pen-
geinstitut eller betalingsinstitut, og de krav der gælder for at
opnå en begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske
penge eller udbud af betalingstjenester. Kapitel 2 og 3 i lov
om betalinger finder imidlertid ikke anvendelse for filialer,
agenter eller grænseoverskridende tjenesteydelser omfattet
af lovens § 1, stk. 2-4.
Det er derfor Erhvervsministeriet vurdering, at § 126 ikke
bør finde anvendelse for filialer, agenter eller grænseover-
skridende tjenesteydelser omfattet af lovens § 1, stk. 2-4.
Lov om betalinger § 127, stk. 1, fastsætter som nævnt i
ovenstående en forpligtelse for udbydere af betalingstjene-
ster til snarest muligt at underrette Finanstilsynet om større
drifts- og sikkerhedshændelser. Lov om betalinger § 127,
stk. 1, gennemfører dele af 2. betalingstjenestedirektiv og
EBA’s retningslinjer for indberetning af større hændelser.
Som det fremgår ovenfor, følger det af både direktivet og
retningslinjerne, at den pågældende underretning skal ske til
den kompetente myndighed i betalingstjenesteudbyderens
hjemland. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at
lov om betalinger § 127, stk. 1, ikke bør finde anvendelse
for filialer, agenter eller grænseoverskridende tjenesteydel-
ser omfattet af lovens § 1, stk. 2-4. Forslaget vil dermed
30
bringe lov om betalinger i overensstemmelse med 2. beta-
lingstjenestedirektiv og EBA’s retningslinjer.
Lov om betalinger § 127, stk. 3, fastsætter som nævnt oven-
for, at udbyderen minimum en gang om året skal indrappor-
tere statistik om drift og misbrug af betalingstjenester, som
denne udbyder. Af EBA’s retningslinjer om indberetnings-
krav for data om svig fremgår, at udbydere af betalingstjene-
ster skal rapportere til den kompetente myndighed i hjem-
landet. Betalingstjenesteudbyderen skal indsamle data fra al-
le sine agenter og aggregere denne data med sine egne data
før udbyderen rapporterer til den kompetente myndighed i
hjemlandet. Det fremgår endvidere af retningslinjerne, at fi-
lialer af betalingstjenesteudbydere skal rapportere til den
kompetente myndighed i værtslandet, hvor den er etableret,
separat fra data fra betalingstjenesteudbyderen i hjemlandet.
For at sikre, at lov om betalingers regler på området er i
overensstemmelse med PSD2 og retningslinjerne, er det Er-
hvervsministeriets vurdering, at § 127, stk. 3, bør undtages
fra den del af lovens anvendelsesområde, som finder anven-
delse for agenter eller grænseoverskridende tjenesteydelser
omfattet af lovens § 1, stk. 3-4.
2.15.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås på den baggrund, at lov om betalinger § 1, stk.
2-4, ændres, således at lovens § 126 og § 127, stk. 1, undta-
ges fra den del af lovens anvendelsesområde, som finder an-
vendelse for filialer, agenter eller grænseoverskridende tje-
nesteydelser omfattet af lovens § 1, stk. 2-4.
Det forslås endvidere, at lov om betalinger § 127, stk. 3,
undtages fra den del af lovens anvendelsesområde, som fin-
der anvendelse for agenter eller grænseoverskridende tjene-
steydelser omfattet af lovens § 1, stk. 3-4.
Lovforslaget betyder, at kravene i lov om betalinger § 126
og § 127, stk. 1, ikke finder anvendelse for filialer af uden-
landske virksomheder omfattet af § 1, stk. 2. Lovforslaget
betyder endvidere, at § 126 og § 127, stk. 1 og 3, ikke finder
anvendelse for agenter og grænseoverskridende tjeneste-
ydelser omfattet af § 1, stk. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, samt
bemærkningerne hertil.
2.16. Dispensationsadgang i lov om betalinger
2.16.1. Gældende ret
Lov om betalinger finder anvendelse på udstedere af elek-
troniske penge, udbydere af betalingstjenester og betalings-
modtagere, jf. § 1, stk. 1, i lov om betalinger. Der gælder
dog en række undtagelser hertil, som fremgår af lov om be-
talinger § 1, stk. 2-7, og § 5.
Det følger af § 1, stk. 7, i lov om betalinger, at erhvervsmi-
nisteren kan dispensere helt eller delvist fra lovens §§ 26-29,
42, 50-59, 81, 112, 120, 121 og 125, med den konsekvens at
loven dermed ikke finder anvendelse på en bestemt tjeneste
eller bestemte typer af tjenester. Erhvervsministeren kan
endvidere fastsætte supplerende regler for bestemte typer af
tjenester.
Bestemmelsen giver mulighed for både konkrete og generel-
le dispensationer på bestemte områder. Erhvervsministeren
kan derfor give en navngiven virksomhed dispensation fra
visse af lovens bestemmelser i form af en konkret forvalt-
ningsakt på baggrund af en individuel ansøgning. Erhvervs-
ministeren kan endvidere give bestemte grupper af virksom-
heder en generel dispensation, eksempelvis ved udstedelse
af en bekendtgørelse eller afgørelse.
Der er imidlertid alene adgang til at give dispensation i for-
hold til lovens nationale regler. Der kan således ikke gives
dispensation fra bestemmelser, som implementerer EU-rets-
akter.
Adgangen til dispensation omfatter ikke § 122 i lov om be-
talinger, som regulerer fastsættelsen af gebyr i forbindelse
med gennemførelse af betalingstransaktioner med et beta-
lingsinstrument. Bestemmelsen, der er særegen for Dan-
mark, viderefører den dagældende § 79 i lov om betalings-
tjenester og elektroniske penge. Dispensationsadgangen om-
fatter endvidere ikke § 123 i lov om betalinger, som regule-
rer gebyrfastsættelse for betalingsinstrumenter, og med visse
ændringer viderefører den dagældende § 80 i lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge.
Det følger af lov om betalinger § 5, nr. 14-16, at udbydere af
betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse ikke er
omfattet af loven med undtagelse af reglerne om forbruger-
beskyttelse i lovens kapitel 5-7. Udbyderene af betalingsin-
strumenter er således omfattet af reglerne i kapitel 5-7, og
det er ikke muligt at give dispensation herfra, som det var
tidligere efter den nu ophævede lov om betalingstjenester og
elektroniske penge.
2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lov om betalingstjenester og elektroniske penge blev ved
lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger ophævet og erstat-
tet.
I den nu ophævede lov om betalingstjenester og elektroniske
penge var dispensationsbestemmelsen i den dagældende § 1,
stk. 3, formuleret generelt og gav dermed mulighed for at gi-
ve dispensation fra alle lovens bestemmelser.
31
Den nye dispensationsbestemmelse i § 1, stk. 7, i lov om be-
talinger, er derimod ikke generelt formuleret. Den indehol-
der en positiv opregning af de specifikke bestemmelser, der
kan dispenseres fra.
Lov om betalinger §§ 122, 123 og 124, stk. 4, blev ikke om-
fattet af dispensationsadgangen ved formuleringen af den
nye bestemmelse. Erhvervsministeriet finder derfor, at §§
122, 123 og 124, stk. 4, som bl.a. viderefører §§ 79 og 80,
bør omfattes af dispensationsadgangen i § 1, stk. 7, hvilket
vil svare til dispensationsadgangen for de tilsvarende be-
stemmelser i den nu ophævede lov om betalingstjenester og
elektroniske penge, hvor der efter ordlyden kunne dispense-
res fra alle lovens bestemmelser. Lov om betalinger §§ 122,
123 og 124, stk. 4, er nationale bestemmelser. Det tilsigtes
herved at rette bestemmelsen i § 1, stk. 7, således, at alle
danske særregler omfattes af dispensationsadgangen, hvilket
også var hensigten ved bestemmelsens oprindelige udform-
ning.
Erhvervsministeriet foreslår endvidere, at der i lov om beta-
lingstjenester § 1 indsættes et nyt stk. 8, der giver erhvervs-
ministeren mulighed for at give dispensation fra lovens ka-
pitel 5-7 for betalingsinstrumenter omfattet af lovens § 5, nr.
14-16. Dette vil svare til den ordning, som var gældende i
den nu ophævede lov om betalingstjenester og elektroniske
penge. Det er en national ordning, at bestemmelserne i lo-
vens kapitel 5-7 finder anvendelse på betalingsinstrumenter
omfattet af § 5, nr. 14-16.
Erhvervsministeriet foreslår endelig, at der indsættes et nyt
stk. 9 i § 1, der vil give erhvervsministeren mulighed for, at
dispensere fra en række krav for tjenester og betalingstrans-
aktioner, der er omfattet af lovens § 1, stk. 5. Dette vil svare
til den ordning, som var gældende i den nu ophævede lov
om betalingstjenester og elektroniske penge. Bestemmelsen
i § 1, stk. 5, er en national særregel, ligesom det er en natio-
nal ordning, at bestemmelserne i kapitel 5-7 finder anven-
delse på betalingsinstrumenter omfattet af § 5, nr. 14-16.
2.16.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget vil §§ 122, 123 og 124, stk. 4, i lov om be-
talinger blive omfattet af dispensationsadgangen i § 1, stk. 7.
Med den foreslåede ændring tilsigtes det at rette bestemmel-
sen i § 1, stk. 7, således, at alle danske særregler omfattes af
dispensationsadgangen, hvilket også var hensigten ved be-
stemmelsens oprindelige udformning.
Lovforslaget medfører endvidere, at erhvervsministeren kan
give dispensation fra lovens kapitel 5-7 om oplysningskrav,
rettigheder og forpligtelser ved brug af betalingstjenester og
elektroniske penge og gebyrer for betalingsinstrumenter om-
fattet af § 5, nr. 14-16. Endvidere medførerlovforslaget, at
erhvervsministeren kan give dispensation fra en række af lo-
vens krav for tjenester og betalingstransaktioner, der er om-
fattet af lovens § 1, stk. 5.
En dispensation kan være konkret eller generel, og erhvervs-
ministeren kan således eksempelvis give en navngiven virk-
somhed dispensation på baggrund af en individuel ansøg-
ning. Erhvervsministeren kan endvidere give bestemte grup-
per af virksomheder en generel dispensation, eksempelvis
ved udstedelse af en bekendtgørelse eller afgørelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 3 og 4, samt
bemærkningerne hertil.
2.17. Konsekvensændring i bestemmelsen om offentligt re-
gister over virksomheder, der er omfattet af undtagelserne i
lov om betalinger
2.17.1. Gældende ret
Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om betalinger, at Fi-
nanstilsynet skal oprette et offentligt register over virksom-
heder, der er omfattet af undtagelserne i § 7, nr. 14-17, og
som er anmeldt i henhold til §§ 61 og 62.
2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lov om betalinger § 14, stk. 1, nr. 5, henviser bl.a. til § 7,
nr. 14-17. Lov om betalinger § 7 er imidlertid lovens defini-
tionsbestemmelse. Der skulle retteligt have været henvist til
lov om betalinger § 5, som indeholder lovens undtagelsesbe-
stemmelse. Erhvervsministeriet foreslår derfor, at henvisnin-
gen rettes.
2.17.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foretages en konsekvensrettelse af § 14,
stk. 1, nr. 5, således at der fremover henvises til de rette be-
stemmelser i § 5 i lov om betalinger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5, samt be-
mærkningerne hertil.
2.18. Præcisering af lov om betalingers bestemmelse om op-
bevaringspligt
2.18.1. Gældende ret
Det følger af § 17 i lov om betalinger, at et e-pengeinstitut
eller betalingsinstitut er forpligtet til at opbevare oplysnin-
ger, der er relevante i forbindelse med betalingsinstituttets
tilladelse, i mindst 5 år.
32
2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Forpligtelsen til at opbevare relevante oplysninger gælder
ifølge første led i § 17 i lov om betalinger både e-pengeinsti-
tutter og betalingsinstitutter. I bestemmelsens andet led hen-
vises imidlertid alene til oplysninger, der er relevante i for-
bindelse med betalingsinstituttets tilladelse. Erhvervsmini-
steriet forslår, at bestemmelsen præciseres, således at der
fremover ikke kan opstå tvivl om forståelsen af opbeva-
ringspligten i § 17.
2.18.3. Lovforslagets indhold
Forpligtelsen til at opbevare relevante oplysninger gælder
ifølge første led i § 17 i lov om betalinger både e-pengeinsti-
tutter og betalingsinstitutter. I bestemmelsens andet led hen-
vises imidlertid alene til oplysninger, der er relevante i for-
bindelse med betalingsinstituttets tilladelse. Erhvervsmini-
steriet forslår, at bestemmelsen præciseres, således at det ek-
splicit fremgår, at den også omfatter e-pengeinstitutter. Der-
med kan der fremover ikke opstå tvivl om forståelsen af op-
bevaringspligten i § 17.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 6, samt be-
mærkningerne hertil.
2.19. Ændring af begrebet ”basiskapital” i lov om betalin-
ger
2.19.1. Gældende ret
Lov om betalinger § 20, stk. 4, nr. 4, indeholder betingelser-
ne for, at betalingsinstitutter og virksomheder med begræn-
set tilladelse til at udbyde betalingstjenester må yde kredit i
forbindelse med disse tjenester. Lov om betalinger §§ 31-33
og lovens bilag 2 fastlægger kravene til e-pengeinstitutter og
betalingsinstitutters basiskapital.
2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lov om betalinger §§ 31-33 og lovens bilag 2 implementer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af
25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked
om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og
2013/36/EU og forordning nr. 1093/2010/EU om ophævelse
af direktiv 2007/64/EF (PSD2).
I direktivet anvendes begrebet ”kapitalgrundlag” frem for
”basiskapital”. Tilsvarende gør sig gældende i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber og om ændring af forordning nr.
648/2012/EU (CRR), hvis bestemmelser om kapitalgrundla-
get finder anvendelse for e-pengeinstitutter og betalingsin-
stitutter, jf. § 33 i lov om betalinger.
Med henblik på at sikre en ensartet terminologi finder Er-
hvervsministeriet på den baggrund, at begrebet ”basiskapi-
tal” bør ændres til ”kapitalgrundlag” i hele loven.
2.19.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget ændres begrebet ”basiskapital” til ”kapital-
grundlag” i de relevante bestemmelser i loven samt i lovens
bilag 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 7, 9-13 og 18
og 19, samt bemærkningerne hertil.
2.20. Produktgodkendelsesprocedurer for e-pengeinstitutter
og betalingsinstitutter
2.20.1. Gældende ret
E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter er i dag underlagt
krav om, at virksomhederne skal have effektive former for
virksomhedsstyring, jf. § 25 i lov om betalinger. I bestem-
melsens nr. 1-8 fastsættes en række krav til ledelse og ind-
retningen af virksomheden for e-pengeinstitutter og beta-
lingsinstitutter, som skal sikre, at virksomheden har effekti-
ve former for virksomhedsstyring. Bestemmelsen indeholder
ikke krav om, at virksomhederne skal have effektive pro-
duktgodkendelsesprocedurer.
Bestemmelsen viderefører for en stor dels vedkommende
den nu ophævede lov om betalingstjenester og elektroniske
penge § 19. Bestemmelsen har samme ordlyd som lov om
finansiel virksomhed § 71, stk. 1, og skal endvidere læses i
sammenhæng med § 10, stk. 1, nr. 7, i lov om betalinger,
hvorefter e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter skal ha-
ve forsvarlige og effektive organisatoriske strukturer, forret-
ningsgange og procedurer, samt § 11, stk. 1, nr. 10-17, om
dokumentation for, at kravene er opfyldt.
Overtrædelse af § 25 straffes med bøde, jf. § 152, stk. 2, i
lov om betalinger.
2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Der findes ikke regler, som sikrer, at E-pengeinstitutter og
betalingsinstitutter har effektive produktgodkendelsesproce-
durer.
Andre virksomheder inden for den finansielle sektor, herun-
der penge- og realkreditinstitutter, er i medfør af § 71, stk. 3,
i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr. 1235 af
24. november 2017 om produktgodkendelsesprocedurer for
detailbankprodukter underlagt krav om effektive produkt-
godkendelsesprocedurer. Kravene på detailbankområdet
gennemfører Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds
(EBA) retningslinjer for produktudviklings- og produktsty-
33
ringsprocesser for detailbankprodukter (EBA-GL-2015-18).
E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter er omfattet af de
pågældende retningslinjer fra den europæiske banktilsyns-
myndighed. Kravene er imidlertid ikke implementeret i
dansk lov for disse virksomheder.
E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter bør behandles på li-
ge fod med penge- og realkreditinstitutter, når de udøver de
samme aktiviteter. E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter
er såvel som penge- og realkreditinstitutterne omfattet af
EBA’s retningslinjer om produktudviklings- og produktsty-
ringsprocesser for detailbankprodukter.
For at sikre ensartet behandling af virksomhederne finder
Erhvervsministeriet, at der bør fastsættes regler om produkt-
godkendelse og produktdistribution for E-pengeinstitutter og
betalingsinstitutter, som svarer til de gældende regler for
penge- og realkreditinstitutter.
På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at det er nød-
vendigt at indføre et overordnet krav i lov om betalinger om,
at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have effekti-
ve procedurer for godkendelse af nye produkter og tjeneste-
ydelser. Der bør desuden indsættes en bemyndigelsesbe-
stemmelse i lov om betalinger, således at Finanstilsynet vil
kunne fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som
e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal træffe for at
have effektive produktgodkendelsesprocedurer.
2.20.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget indføres et krav for e-pengeinstitutter og
betalingsinstitutter om, at virksomhederne skal have effekti-
ve procedurer for udvikling, godkendelse og distribution af
produkter.
Tilsvarende indføres med lovforslaget en hjemmel for Fi-
nanstilsynet til at udstede regler om effektive procedurer for
e-pengeinstitutter og betalingsinstitutters udvikling og distri-
bution af produkter. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes
udnyttet ved, at virksomhederne bliver omfattet af bekendt-
gørelse nr. 1235 af 24. november 2017 om produktgodken-
delsesprocedurer for detailbankprodukter, som samtidig til-
passes således, at den også omfatter produkter og tjeneste-
ydelser omfattet af lov om betalinger.
Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2, strafbelægges.
Der foretages som følge heraf en konsekvensændring i straf-
bestemmelsen i § 152, stk. 2, i lov om betalinger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 8 og 17, samt
bemærkningerne hertil.
2.21. Inddragelse af tilladelse som e-pengeinstitut m.fl. for
overtrædelse af hvidvaskloven
2.21.1. Gældende ret
Finanstilsynet kan ifølge § 135, stk. 1, nr. 7, i lov om beta-
linger inddrage en virksomheds tilladelse som e-pengeinsti-
tut eller som betalingsinstitut eller en begrænset tilladelse til
udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstje-
nester, hvis virksomheden ikke overholder hvidvaskloven.
En afgørelse om inddragelse af en virksomheds tilladelse er
meget indgribende for virksomheden. Der skal derfor være
tale om forhold af grov karakter, og inddragelsen vil således
typisk alene blive aktuel efter, at der har været givet en frist
til berigtigelse af forholdet, og dette ikke er sket.
2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Regeringen indgik den 21. juni 2017 en aftale med Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti om en styrket indsats mod hvidvask
m.v. i den finansielle sektor.
Aftalen lægger op til en række skærpelser af de eksisterende
regler om hvidvask i den finansielle lovgivning. Det følger
således blandt andet af aftalen, at Finanstilsynet skal have
mulighed for at inddrage en finansiel virksomheds tilladelse
ved særlige grove overtrædelser af hvidvasklovgivningen,
svarende til hvad der gælder for grove overtrædelser af lov
om finansiel virksomhed. Det fremgår endvidere af aftalen,
at eftersom der er tale om en meget indgribende sanktion,
som skal anses som den yderste konsekvens, vil der i vurde-
ringen af anvendelsen blandt andet blive lagt vægt på over-
trædelsernes grovhed og hyppighed.
På den baggrund blev der ved 706 af 8. juni 2018 foretaget
ændringer i lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven,
lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. og lov om forsikringsfor-
midling, således at det af disse love fremgår, at Finanstilsy-
net kan inddrage en virksomheds tilladelse eller registrering,
hvis virksomheden gør sig skyldig i grove eller gentagne
overtrædelser af hvidvaskloven.
Med henblik på at sikre en enslydende praksis på tværs af
den finansielle lovgivning finder Erhvervsministeriet det
nødvendigt, at § 135, stk. 1, nr. 7, i lov om betalinger æn-
dres, så bestemmelsens ordlyd svarer til lignende bestem-
melser i den øvrige finansielle lovgivning.
2.21.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at § 135, stk. 1, nr. 7, i lov om betalinger æn-
dres, således at det fremgår, at Finanstilsynet kan inddrage
34
en tilladelse fra en virksomhed, der har tilladelse som e-pen-
geinstitut eller betalingsinstitut eller en begrænset tilladelse
til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalings-
tjenester, hvis der sker grove eller gentagne overtrædelser af
hvidvaskloven.
Inddragelse af tilladelse er en indgribende foranstaltning,
idet virksomheden ved en inddragelse af sin tilladelse mister
muligheden for at udøve de aktiviteter, der kræves tilladelse
til. Der skal derfor være tale om grove eller gentagne over-
trædelser. Inddragelse af en tilladelse vil således typisk ale-
ne være aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigel-
se af forholdet, og dette ikke er sket.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 14, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.22. Udvidelse af lov om betalingers bestemmelse om tavs-
hedspligt
2.22.1. Gældende ret
Det følger af § 136, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger, at Fi-
nanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§
152-152 e er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomhe-
den, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra
Finansiel Stabilitet, såfremt oplysningerne vedrører sager
omfattet af lovens kapitel 2 og 3.
Bestemmelsen indeholder lov om betalingers hovedregel om
Finanstilsynets særlige tavshedspligt. Finanstilsynets tavs-
hedspligt er en særlig tavshedspligt, som er mere omfattende
end den, der følger af forvaltningslovens regler. Adgangen
til aktindsigt og andre oplysninger er således begrænset i
forhold til de almindelige regler herom.
Tavshedspligten i lov om betalinger finder alene anvendelse
på oplysninger, som Finanstilsynet kommer i besiddelse af
efter reglerne i kapitel 2 og 3, som vedrører betingelserne
for at opnå tilladelse som e-penge- eller betalingsinstitut el-
ler begrænset tilladelse, og kun såfremt oplysningerne er
modtaget i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksom-
hed. Oplysninger i sager efter resten af lovens bestemmelser
er derimod ikke underlagt den særlige tavshedspligt. For
disse oplysninger gælder de almindelige regler om tavsheds-
pligt i straffeloven og forvaltningsloven.
2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det overordnede hensyn bag Finanstilsynets særlige tavs-
hedspligt er, at den gør det muligt for Finanstilsynet at føre
effektivt tilsyn med virksomhederne. Det er afgørende, at
virksomhederne kan videregive oplysninger til Finanstilsy-
net i sikker forvisning om, at oplysningerne ikke videregi-
ves. Dette er særlig vigtigt set i sammenhæng med, at Fi-
nanstilsynet kan kræve alle oplysninger, som tilsynet skøn-
ner nødvendige. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplys-
ninger i en given sag, må virksomheder under tilsyn og kun-
derne således kunne have tillid til, at tilsynet ikke videregi-
ver fortrolige oplysninger. Et andet hensyn bag tavsheds-
pligten er et ønske om af konkurrencemæssige årsager at be-
skytte virksomheders forretningsmæssige forhold.
Kapitel 8 i lov om betalinger vedrører databeskyttelse, ope-
rationel sikkerhed og autentifikation. Bestemmelserne i lov
om betalinger §§ 83-90 omhandler udbydere af betalingstje-
nesters adgang til betalerens konto. Der er f.eks. tale om be-
stemmelser, hvorefter udbydere af betalingstjenester snarest
muligt skal underrette Finanstilsynet om større drifts- og
sikkerhedshændelser efter § 127, stk. 1. De ovennævnte
hensyn bag Finanstilsynets særlige tavshedspligt gør sig og-
så gældende for sådanne oplysninger.
Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at Finanstilsy-
nets særlige tavshedspligt i lov om betalinger bør udvides til
også at finde anvendelse på bestemmelserne i kapitel 8 og
§§ 83-90.
2.22.3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget betyder, at bestemmelserne i lov om betalinger
kapitel 8 og §§ 83-90 bliver omfattet af Finanstilsynets sær-
lige tavshedspligt. Oplysninger, som er omfattet heraf, kan
dermed kun videregives, hvis der er særlig hjemmel til vide-
regivelsen i lov om betalinger. F.eks. vil betalingstjeneste-
udbyderes underretning til Finanstilsynet om større drifts-
og sikkerhedshændelser efter § 127 blive omfattet af Finans-
tilsynets særlige tavshedspligt. Oplysningerne om underret-
ningen kan dog videregives til f.eks. Den Europæiske Bank-
tilsynsmyndighed, jf. lov om betalinger § 136, stk. 5, nr. 22,
under forudsætning af, at modtageren af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver.
Adgangen til aktindsigt og andre oplysninger er således be-
grænset i forhold til de almindelige regler herom, jf. offent-
lighedslovens § 35, hvorefter den almindelige adgang til
aktindsigt viger for tavshedspligtsbestemmelser i særlovgiv-
ningen. Det er dog alene den almindelige adgang til aktind-
sigt i offentlighedslovens § 7, der er begrænset, hvorimod
parters adgang til aktindsigt ikke begrænset. Hvem der be-
tragtes som part i forhold til Finanstilsynets afgørelse følger
af lov om betalinger § 142.
Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en virk-
somheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold
samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortroli-
ge. Oplysninger, som er offentlige, f.eks. regnskaber og
fondsbørsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten.
Det samme gælder oprindeligt fortrolige oplysninger, som
35
uden om Finanstilsynet er blevet offentliggjort af andre ka-
naler i en grad, at det er blevet almindeligt kendt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 15, samt be-
mærkningerne hertil.
2.23. Henvisning i lov om betalinger til den nye markedsfø-
ringslov
2.23.1. Gældende ret
Det fremgår af § 144, stk. 6, 2, pkt., i lov om betalinger, at
markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse.
2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Den 1. juli 2017 trådte den nye lov om markedsføring i
kraft, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017. I den forbindelse ændre-
des en række bestemmelser, herunder de bestemmelser som
der henvises til i lov om betalinger § 144, stk. 6, 2, pkt. Er-
hvervsministeriet foreslår derfor, at bestemmelsen konse-
kvensændres, således at der henvises til de korrekte bestem-
melser i den nye markedsføringslov.
2.23.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget konsekvensændres henvisningerne til mar-
kedsføringsloven i lov om betalinger § 144, stk. 6, 2, pkt.
Der tilsigtes ingen materielle ændringer af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 16, samt be-
mærkningerne hertil.
2.24. Underskrift på investeringsforeningers og SIKAV’ers
vedtægter og anvendelse af digital kommunikation
2.24.1. Gældende ret
Lov om investeringsforeninger m.v. § 14 indeholder regler
for investeringsforeningers og SIKAV’ers (selskaber for in-
vestering med kapital, der er variabel) anmeldelse til og re-
gistrering hos Erhvervsstyrelsen, når Finanstilsynet har givet
tilladelse til at udøve virksomhed eller har godkendt ændrin-
ger af en investeringsforenings eller SIKAV’s vedtægter.
Det følger af lov om investeringsforeninger m.v. § 14, stk.
2, 1. pkt., at en forening eller en SIKAV samtidig med an-
meldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 14, stk.
1, og ved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer
skal sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtæg-
terne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet.
Investeringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter indeholder
typisk en bestemmelse, der giver bestyrelsen bemyndigelse
til at oprette nye afdelinger. I tilfælde, hvor bemyndigelsen
udnyttes, skal bestyrelsen underskrive vedtægterne.
Det følger af § 14, stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet skal vide-
resende en kopi af vedtægterne med sin godkendelsespåteg-
ning til Erhvervsstyrelsen og returnere de påtegnede ved-
tægter til foreningen eller SIKAV’en, når Finanstilsynet har
givet foreningen eller SIKAV’en tilladelse eller har god-
kendt vedtægtsændringerne.
I praksis koordinerer Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ar-
bejdet således, at Finanstilsynet sender et eksemplar af de
godkendte vedtægter til Erhvervsstyrelsen, samtidig med at
Finanstilsynet orienterer den pågældende investeringsfor-
ening eller SIKAV om tilladelsen eller godkendelsen af ved-
tægtsændringer. Herefter foretager Erhvervsstyrelsen regi-
streringen.
For at Finanstilsynet kan godkendelsespåtegne vedtægter i
overensstemmelse med § 14, stk. 2, 2. pkt., er det nødven-
digt, at påtegningen foretages manuelt. Dette gennemføres i
praksis ved, at Finanstilsynet manuelt påstempler påtegnin-
gen, daterer og underskriver vedtægterne, hvorefter Finans-
tilsynet sender en elektronisk kopi af de godkendte vedtæg-
ter til Erhvervsstyrelsen og elektronisk returnerer de påteg-
nede vedtægter til foreningen eller SIKAV’en.
Det følger af § 14, stk. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v., at i stedet for at sende et dateret og underskrevet ek-
semplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til
Finanstilsynet, kan investeringsforeninger og SIKAV’er
sende vedtægterne til Finanstilsynet ved at anvende digital
kommunikation, jf. § 185 i lov om investeringsforeninger
m.v.
2.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering er
i sin rapport fra april 2018 kommet med en række anbefalin-
ger til initiativer, som skal modernisere og fremtidssikre den
finansielle lovgivning under hensyntagen til den finansielle
stabilitet og ordentlig forbrugerbeskyttelse.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse bl.a. anbefalet, at be-
styrelsen i en investeringsforening eller SIKAV ikke længe-
re skal underskrive vedtægterne. Det skal bl.a. ses i lyset af,
at det kan opleves som tungt og utidssvarende, at samtlige
medlemmer i en bestyrelse i en investeringsforening eller
SIKAV skal underskrive vedtægterne, hver gang de ændres.
Samtidig med registrering af investeringsforeningen eller
SIKAV’en i Erhvervsstyrelsen indsender investeringsfor-
eningen eller SIKAV’en i dag underskrevne vedtægter til Fi-
36
nanstilsynet. Det er imidlertid ikke et krav efter selskabslo-
ven, at aktieselskabers, anpartsselskabers og iværksættersel-
skabers vedtægter skal underskrives.
Ved ansøgning om godkendelse af vedtægtsændringer mod-
tager Finanstilsynet blandt andet et referat af det bestyrelses-
møde, hvor ændringen er gennemgået og vedtaget. Dette re-
ferat er underskrevet af bestyrelsen. Finanstilsynets godken-
delse af ændringer af vedtægter vil således kunne baseres på
dette referat.
Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens vurderinger,
og finder derfor, at det lovbestemte krav om, at vedtægterne
for en investeringsforening eller SIKAV skal underskrives
af bestyrelsen, bør ophæves. Det samme gælder for så vidt
angår kravet om underskrift på vedtægterne samtidig med
registrering af en investeringsforening eller SIKAV i Er-
hvervsstyrelsen. Herved gøres reguleringen mere tidssvaren-
de og der fjernes en belastning på bestyrelsen.
Samfundet bliver stadig mere digitalt, og de fleste virksom-
heder bruger it-løsninger, herunder digital kommunikation, i
deres interaktion med myndighederne. Det er Erhvervsmini-
steriets opfattelse, at digital kommunikation bør anvendes i
det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, og at der ikke
i den finansielle lovgivning bør være hindringer herfor.
Erhvervsministeriet finder det på den baggrund også hen-
sigtsmæssigt, at Finanstilsynet får mulighed for at anvende
digital kommunikation i forbindelse med godkendelse af in-
vesteringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter og vedtægt-
sændringer. Finanstilsynet har hidtil foretaget godkendelser-
ne manuelt og herefter sendt disse pr. mail til henholdsvis
Erhvervsstyrelsen og den pågældende investeringsforening
eller SIKAV. Anvendelsen af digital kommunikation ved Fi-
nanstilsynets godkendelse af vedtægter og vedtægtsændrin-
ger vil effektivisere sagsbehandlingen.
Erhvervsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at
ændre ordlyden af § 14, stk. 2, 2. pkt., således at det frem-
går, at Finanstilsynet orienterer Erhvervsstyrelsen og for-
eningen eller SIKAV’en, når Finanstilsynet har givet for-
eningen eller SIKAV’en tilladelse eller har godkendt ved-
tægtsændringer.
Erhvervsministeriet vurderer, at § 14, stk. 4, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. kan ophæves. Det er ikke nødven-
digt at opretholde bestemmelsen, da alle investeringsfor-
eninger og SIKAV’er i dag indsender deres vedtægter til Fi-
nanstilsynet ved at anvende digital kommunikation. Er-
hvervsministeren kan ifølge § 185 i lov om investeringsfor-
eninger m.v. fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation
til og fra Finanstilsynet, som er omfattet af loven, skal fore-
gå digitalt. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at § 14, stk.
4, i lov om investeringsforeninger m.v. er overflødig og kan
ophæves.
2.24.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås på den baggrund, at der foretages tre ændringer
i § 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås for det første, at § 14, stk. 2, 1. pkt. i lov om
investeringsforeninger m.v. ændres, således at det ikke læn-
gere fremgår af bestemmelsen, at vedtægterne skal under-
skrives, når investeringsforeningen eller SIKAV’en indsen-
der dem til Finanstilsynet.
Ændringen medfører, at investeringsforeninger og SI-
KAV’er fremadrettet skal indsende et dateret eksemplar af
vedtægterne til Finanstilsynet samtidig med anmeldelse til
registrering i Erhvervsstyrelsen og ved anmodning om god-
kendelse af vedtægtsændringer. Det vil dermed fortsat være
et krav, at vedtægterne er dateret.
Det foreslås endvidere, at ordlyden i § 14, stk. 2, 2. pkt., i
lov om investeringsforeninger m.v. ændres, således at det
fremover fremgår af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal
orientere Erhvervsstyrelsen og investeringsforeningen eller
SIKAV’en om, at vedtægter eller vedtægtsændringer er god-
kendt.
Ændringen af bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet
kan overgå til digital sagsbehandling af de nævnte sager.
Med lovændringen vil Finanstilsynet ikke længere påstemp-
le godkendelsespåtegningen, datere og underskrive vedtæg-
terne manuelt. Finanstilsynet vil i stedet orientere Erhvervs-
styrelsen og investeringsforeningen eller SIKAV’en om, at
vedtægterne eller vedtægtsændringerne er godkendt i en
mail. Vedtægterne vil ikke længere blive påstemplet og un-
derskrevet af Finanstilsynet. Godkendelsen vil dermed fore-
gå elektronisk.
Endeligt foreslås det, at § 14, stk. 4, i lov om investerings-
foreninger m.v., ophæves. Bestemmelsen fastsætter mulig-
hed for at investeringsforeninger og SIKAV’er kan indsende
vedtægter til Finanstilsynet ved at anvende digital kommu-
nikation, jf. § 185 i lov om investeringsforeninger m.v. Det
ikke nødvendigt at opretholde bestemmelsen, da alle inve-
steringsforeninger og SIKAV’er i dag indsender deres ved-
tægter til Finanstilsynet ved at anvende digital kommunika-
tion.
Med forslaget tilsigtes ingen ændringer i forhold til måden,
hvorpå investeringsforeninger indsender vedtægterne til Fi-
nanstilsynet ved anvendelse af digital kommunikation. De
øvrige krav i § 14 i lov om investeringsforeninger m.v. skal
fortsat være opfyldt.
37
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 2-4, samt be-
mærkningerne hertil.
2.25. Erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om god skik for danske og udenlandske UCITS.
2.25.1. Gældende ret
Det følger af lov om investeringsforeninger m.v. § 29, stk.
1, at danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde, skal drives i overensstemmelse med re-
delig forretningsskik og god praksis inden for deres respek-
tive virksomhedsområder. Det samme gælder for udenland-
ske UCITS, der er juridiske personer, når de markedsfører
deres andele her i landet.
Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder i § 29, stk.
2, en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for danske og udenlandske UCITS’ markedsføring
af deres andele her i landet. Bestemmelsen kan udnyttes til
at udstede bekendtgørelser om god skik for danske og uden-
landske UCITS, der markedsfører deres andele her i landet.
Bestemmelsen er ikke udnyttet.
2.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Af § 29, stk. 1, fremgår, at danske UCITS skal drives i over-
ensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis in-
den for deres respektive virksomhedsområder. Det samme
gælder ifølge bestemmelsen for udenlandske UCITS, der er
juridiske personer, når de markedsfører deres andele her i
landet.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der med den nuvæ-
rende ordlyd i § 29, stk. 2, kan opstå tvivl om rækkevidden
af erhvervsministerens bemyndigelse til at udstede regler
om redelig forretningsskik og god praksis for UCITS. Det
fremgår af bestemmelsen, at erhvervsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler for danske og udenlandske UCITS mar-
kedsføring af andele her i landet. Bemyndigelsen i § 29, stk.
2, kan fortolkes indskrænkende i forhold til § 29, stk. 1, og
der er således behov for, at § 29, stk. 2, præciseres for at
undgå tvivl om rækkevidden af hjemlen.
Erhvervsministeren bør have bemyndigelse til at udstede
nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis
inden for hele virksomhedsområdet for danske UCITS og
for udenlandske UCITS, der er juridiske personer, når de
markedsfører deres andele her i landet.
2.25.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre § 29, stk. 2, således at bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler bringes i overensstemmelsen
med ordlyden i § 29, stk. 1.
Den foreslåede ændring indebærer, at erhvervsministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om god skik på
hele virksomhedsområdet for danske UCITS og udenland-
ske UCITS, der er juridiske personer, når de markedsfører
deres andele her i landet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 5, samt be-
mærkningerne hertil.
2.26. Udvidelse af danske UCITS’ mulighed for at optage
kortfristede lån
2.26.1. Gældende ret
Lov om investeringsforeninger m.v. regulerer danske
UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er (selskaber
for investering med kapital, der er variabel) og værdipapir-
fonde. Lovens § 68 indeholder regler om danske UCITS’
muligheder for at optage lån.
Det følger af lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk.
1, at danske UCITS ikke må optage lån.
Ved lån forstås udelukkende lån af penge. Værdipapirlån er
ikke reguleret i § 68 i lov om investeringsforeninger m.v.
Ifølge Finanstilsynets nuværende praksis er midlertidige
overtræk på enkeltkonti i en afdeling at sidestille med et lån.
En afdeling i en dansk UCITS må derfor ikke have negative
saldi på enkelte bankkonti, selvom saldoen på den enkelte
afdelings bankkonti samlet set er positiv. Bestemmelsen re-
gulerer således også danske UCITS’ muligheder for midler-
tidige overtræk på enkeltkonti.
Baggrunden for låneforbuddet er blandt andet at beskytte in-
vestorerne imod, at en dansk UCITS gearer sine investerin-
ger og foreningen – og dermed indirekte investorerne – på-
tager sig en risiko, der er større end foreningens formue.
Gearing er en metode, som anvendes til at øge eksponerin-
gen ved at investere for lånte midler.
Lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk. 2, indeholder
undtagelserne til låneforbuddet i bestemmelsens stk. 1. Med
Finanstilsynets tilladelse kan danske UCITS på vegne af en
afdeling optage kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelin-
gens formue for at indløse investorernes andele, for at ud-
nytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af
indgåede handler, jf. lov om investeringsforeninger m.v. §
68, stk. 2, nr. 1.
38
Fælles for de tre former for tilladte lån efter § 68, stk. 2, nr.
1, er, at de skal være kortfristede, og dermed ikke må få ka-
rakter af et stående lån. Bestemmelsen giver derfor ikke mu-
lighed for, at en afdeling kan investere for lånte midler, da
der i så fald ville være tale om ulovlig gearing.
Lån, som er tilladt efter lov om investeringsforeninger m.v.
§ 68, stk. 2, må tilsammen højst udgøre 15 pct. af en afde-
lings formue, jf. lov om investeringsforeninger m.v. § 68,
stk. 3.
§ 68 i lov om investeringsforeninger m.v. gennemfører arti-
kel 83 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
af 13. juli 2009 (”UCITS-direktivet”), der fastsætter regler
for UCITS’ adgang til at optage lån.
Det følger af artikel 83, stk. 2, litra a, at medlemsstaterne
kan tillade, at investeringsinstitutter optager lån, såfremt der
er tale om midlertidige lån, der udgør højst 10 pct. af akti-
verne for så vidt angår investeringsselskaber eller højst 10
pct. af fondens værdi for så vidt angår investeringsfonde.
Det fremgår imidlertid ikke af artikel 83, at UCITS alene
kan optage lån på vegne af en afdeling på højst 10 pct. af af-
delingens formue for at indløse investorers andele, for at ud-
nytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af
indgåede handler.
2.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulerings er
i sin rapport af april 2018 kommet med en række anbefalin-
ger til initiativer, som skal modernisere og fremtidssikre den
finansielle lovgivning under hensyntagen til den finansielle
stabilitet og ordentlig forbrugerbeskyttelse. Arbejdsgruppen
har i den forbindelse bl.a. anbefalet, at bestemmelsen æn-
dres, så den rummer de muligheder for optagelse af midlerti-
dige lån, der følger af UCITS-direktivet.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den nuværende
ordlyd i § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v. er en overimplementering af UCITS-direktivets artikel
83, stk. 2, litra a. Erhvervsministeriet finder derfor, at § 68,
stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. bør æn-
dres, således at bestemmelsen bliver direktivnær.
Midlertidige overtræk på en afdelings konti anses for at væ-
re lån. Erhvervsministeriet er opmærksom på, at dette for-
hold giver branchen udfordringer. For eksempel anser virk-
somhederne det som administrativt byrdefuldt at skulle sikre
sig, at samtlige valutakonti i en afdeling i en investeringsfor-
ening har et positivt indestående. Byrden ligger i det admini-
strative tidsforbrug og eventuelle omkostninger ved at kon-
vertere valuta, så afdelingens konti ikke går i minus.
Erhvervsministeriet ønsker at tilpasse bestemmelsen i § 68,
stk. 2, nr. 1, således at danske UCITS under visse betingel-
ser kan have midlertidige overtræk på enkeltkonti. På denne
måde vil utilsigtede midlertidige overtræk på enkeltkonti ik-
ke længere være at betragte som ulovlige lån.
2.26.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk.
2, nr. 1, ændres, således at muligheden for at optage kortfri-
stede lån på højst 10 pct. af afdelingens formue ikke længere
er begrænset til henholdsvis indløsning af investorernes an-
dele, til at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig fi-
nansiering af indgåede handler.
Ændringen indebærer, at danske UCITS får mulighed for,
med Finanstilsynets tilladelse, at optage kortfristede lån på
højst 10 pct. af afdelingens formue, bortset fra lån med inve-
steringsformål (gearing).
Med ændringen vil danske UCITS kunne udnytte en tilladel-
se til at optage lån af midlertidig karakter til andre formål,
eksempelvis sikkerhedsstillelse efter ”EMIR” - Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 648/2012 af 4. juli om
OTC-derivativer, centrale modparter og transaktionsregistre
(EMIR) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013, Kommissionens
delegerede forordning nr. 1002/2013 af 12. juli 2013 og af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014.
Danske UCITS’ mulighed for at optage lån vil som hidtil
være betinget af Finanstilsynets tilladelse, og at der alene er
tale om kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingens for-
mue. Endvidere finder begrænsningen i § 68, stk. 3, i lov om
investeringsforeninger m.v. anvendelse som hidtil. Lån, som
er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk.
2, må tilsammen højst udgøre 15 pct. af en afdelings for-
mue.
Af hensyn til investorbeskyttelse stilles det som betingelse
for optagelsen af kortfristede lån, herunder for midlertidige
overtræk, at en dansk UCITS ikke benytter disse til yderli-
gere investeringer for dermed at geare sine investeringer.
Denne betingelse vil sikre, at investorerne beskyttes imod, at
foreningen - og dermed indirekte investorerne - opnår en ri-
siko, der er større end foreningens formue. Denne betingel-
se, suppleret af de øvrige god skikregler i lov om investe-
ringsforeninger m.v., sikrer investorbeskyttelsen på områ-
det. Således skal den danske UCITS fortsat have investorer-
nes interesser for øje, når der optages kortfristede lån på
vegne af en afdeling. Endvidere skal den danske UCITS
handle i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i
lov om investeringsforeninger m.v., herunder god skik-reg-
ler i lovens § 29 samt reglerne om ledelse i lovens § 47.
39
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 6, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.27. Ophævelse af danske UCITS’ indberetningspligt til Fi-
nanstilsynet ved fejlberegning af emissions- eller indløs-
ningsprisen og ophævelse af Finanstilsynets bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om danske UCITS’ underret-
ningspligt om fejlberegningen
2.27.1. Gældende ret
Lov om investeringsforeninger m.v. § 75 regulerer den situ-
ation, hvor en dansk UCITS har begået fejl, der medfører en
afvigelse i beregningen af emissions- og indløsningsprisen.
Emissions- og indløsningsprisen er den kurs, som en afde-
ling af en dansk UCITS kan handles til.
Det følger af § 75, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at en dansk UCITS, der har begået fejl, som har med-
ført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere af emissions- eller
indløsningsprisen, skal sørge for, at de berørte investorer får
underretning om fejlen og offentliggøre oplysninger om fej-
len. Den danske UCITS skal påbegynde berigtigelse af fej-
len samt indberette forholdet til Finanstilsynet inden tre
hverdage efter, at fejlen er opdaget. Indberetningen til Fi-
nanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden
for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS
vil undgå lignende fejl i fremtiden.
Hensynet bag bestemmelsen er at sikre god investorbeskyt-
telse og en bedre opfyldelse af internationale standarder,
som IOSCO (International Organization of Securities Com-
missions) har udstedt på området. Fejl ved beregningen af
emissions- og indløsningsprisen kan medføre, at investorer-
ne har købt andele til en for høj eller for lav kurs eller har
solgt andele til for lav eller for høj kurs. Investorerne skal
derfor have besked om fejl, og fejl skal berigtiges, herunder
skal berørte investorer kompenseres for eventuelle tab.
Lov om investeringsforeninger m.v. § 75, stk. 1, fastsætter
en bagatelgrænse på 0,5 pct. Fejl i beregningen, som medfø-
rer en afvigelse på mindre en 0,5 pct., anses dermed for at
have så ubetydelige økonomiske konsekvenser for investo-
rerne, at udbyttet for investorerne ved, at den danske UCITS
berigtiger fejlen, ikke svarer til den danske UCITS’ omkost-
ninger herved.
Det følger af § 75, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v., at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om dan-
ske UCITS’ pligt til at underrette de berørte investorer og
Finanstilsynet om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning
af emissions- eller indløsningsprisen.
Finanstilsynet har endnu ikke udnyttet bestemmelsen til at
udstede nærmere regler på området.
2.27.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulerings er
i sin rapport af april 2018 kommet med en række anbefalin-
ger til initiativer, som skal modernisere og fremtidssikre den
finansielle lovgivning under hensyntagen til den finansielle
stabilitet og ordentlig forbrugerbeskyttelse.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse bl.a. anbefalet, at dan-
ske UCITS’ pligt til at indberette afvigelser i emissions- el-
ler indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere til Finanstilsynet
inden tre dage efter, at fejlen er opdaget, ophæves og erstat-
tes med et mindre byrdefuldt tilsyn.
Erhvervsministeriet ønsker at følge arbejdsgruppens anbefa-
ling om at ophæve kravet om, at danske UCITS inden tre
dage skal indberette afvigelser i emissions- eller indløs-
ningsprisen på 0,5 pct. eller mere til Finanstilsynet.
2.27.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås på den baggrund, at lov om investeringsforenin-
ger m.v. § 75, stk. 1, 2. pkt., ændres, således at danske
UCITS ikke længere skal indberette til Finanstilsynet, at der
ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen er begå-
et fejl, der har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere in-
den tre hverdage efter, at fejlen er opdaget.
Med forslaget er det kun indberetningspligten til Finanstil-
synet, der ophæves. Af hensyn til investorbeskyttelsen skal
danske UCITS fortsat påbegynde berigtigelsen af fejlen,
herunder kompensere investorerne for eventuelle tab, inden
tre hverdage efter, at fejlen er opdaget.
Det foreslås endvidere at ophæve § 75, stk. 1, 3. pkt., i lov
om investeringsforeninger m.v., hvor det fremgår, at indbe-
retningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for
baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den
danske UCITS vil undgå lignende fejl i fremtiden.
Da det med dette lovforslag foreslås at ophæve danske
UCITS’ indberetningspligt til Finanstilsynet i forbindelse
med fejlberegning af emissions- og indløsningsprisen, vil §
75, stk. 1, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. ved-
rørende krav til indberetningen ikke længere have relevans,
når indberetningspligten til Finanstilsynet i bestemmelsens
2. pkt. ophæves.
Endeligt foreslås det at ophæve Finanstilsynets bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om danske UCITS’ pligt til
at underrette Finanstilsynet om fejl på 0,5 pct. eller mere
ved beregning af emissions- og indløsningsprisen, som
fremgår af § 75, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.
40
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås at ophæve danske UCITS’ indberetningspligt til Fi-
nanstilsynet i forbindelse med fejlberegning af emissions-
og indløsningsprisen, jf. § 75, stk. 1, 2. pkt. Det er således
ikke længere nødvendigt at have en bestemmelse, der giver
Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om danske UCITS’ pligt til at underrette Finanstilsynet ved
fejl i beregningen af emissions- eller indløsningsprisen.
Finanstilsynet vil fortsat have bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om danske UCITS pligt til at underrette in-
vestorerne om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af
emissions- eller indløsningsprisen.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 7-9, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.28. Danske UCITS’ underretningspligt over for Finanstil-
synet, når bestyrelsen har truffet beslutning om, at en afde-
ling skal investere på et nyt marked
2.28.1. Gældende ret
Lov om investeringsforeninger m.v. § 139 fastsætter regler
for, hvornår en afdeling i en dansk UCITS, dvs. investe-
ringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, må investe-
re i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter.
Det er et krav, at værdipapirer og pengemarkedsinstrumen-
ter, som en afdeling placerer sine midler i, har fået adgang
til eller handles på et reguleret marked eller handles på et
andet marked i en anden EU-medlemsstat. Endvidere kan
afdelinger i danske UCITS tillige investere i værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter, som er optaget til officiel note-
ring på en fondsbørs i et tredjeland eller som handles på et
andet reguleret marked i et tredjeland, når markedet er regel-
mæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Det er en for-
udsætning, at Finanstilsynet har godkendt valget af fonds-
børs eller markedet i et tredjeland, eller det er fastsat i den
danske UCITS vedtægter eller fondsbestemmelser, jf. § 139,
stk. 1.
Efter § 139, stk. 3, har danske UCITS en underretningspligt
over for Finanstilsynet, når bestyrelsen for investeringsfor-
eningen eller SIKAV’er eller bestyrelsen i det investerings-
forvaltningsselskab, der administrerer værdipapirfonden, har
besluttet, at en afdeling i en dansk UCITS kan investere på
nye markeder, jf. § 139, stk. 1, nr. 2 og 3. Den danske
UCITS skal erklære over for Finanstilsynet, at markedet op-
fylder betingelserne om at være reguleret, regelmæssigt ar-
bejdende, anerkendt og offentligt.
I praksis fremgår de markeder, som den danske UCITS kan
investere på, af et bilag til vedtægterne eller fondsbestem-
melserne for den danske UCITS. Når bestyrelsen har truffet
beslutning om, at den danske UCITS kan investere på et nyt
marked, modtager Finanstilsynet en underretning om marke-
dets navn samt en erklæring om, at bestyrelsen har under-
søgt og kan bekræfte, at det pågældende marked opfylder
betingelserne.
2.28.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Branchen har ønsket, at underretningspligten ophæves, såle-
des at danske UCITS ikke længere skal underrette Finanstil-
synet, når bestyrelsen beslutter, at en afdeling skal investere
på et nyt marked. Finanstilsynet ønsker at imødekomme det-
te ønske, dog således at det skal fremgå af loven, at danske
UCITS ligesom hidtil skal kunne dokumentere, at markedet
opfylder betingelserne om at være reguleret, regelmæssigt
arbejdende, anerkendt og offentligt.
Erhvervsministeriet finder det på den baggrund hensigts-
mæssigt, at underretningspligten ophæves, men det skal som
hidtil kunne dokumenteres, at markedet opfylder de nævnte
betingelser.
2.28.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at § 139, stk. 3, ændres, således at danske
UCITS’ underretningspligt over for Finanstilsynet ophæves.
Ændringen indebærer, at det ikke længere vil være et krav,
at danske UCITS skal underrette Finanstilsynet og erklære,
at det pågældende marked opfylder betingelserne om at væ-
re reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offent-
ligt.
Der lægges med forslaget op til, at den danske UCITS som
hidtil skal kunne dokumentere, at det marked, som bestyrel-
sen har besluttet, at afdelingen skal investere på, opfylder
betingelserne om at være reguleret, regelmæssigt arbejden-
de, anerkendt og offentligt. Det er således alene selve under-
retningspligten til Finanstilsynet, der ophæves, og ikke plig-
ten for den danske UCITS til at foretage de nødvendige un-
dersøgelser af markedet.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 10, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.29. Afgørelseskompetence til Finanstilsynets bestyrelse i
forbindelse med sager om påbud til danske UCITS
2.29.1. Gældende ret
Lov om investeringsforeninger m.v. § 166 giver Finanstilsy-
net mulighed for at påbyde en dansk UCITS at afholde ud-
gifter til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller
flere forhold i den danske UCITS, hvis Finanstilsynet vurde-
rer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med den
41
danske UCITS, og der ikke er tale om en for Finanstilsynets
sædvanlig forekommende undersøgelse. Danske UCITS er
investeringsforeninger, SIKAV’er (selskaber for investering
med kapital, der er variabel) og værdipapirfonde.
Det følger af § 166, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v., at Det Finansielle Råd træffer afgørelse i sager om dis-
se påbud.
2.29.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev Det Finansielle Råd
nedlagt, og Finanstilsynets bestyrelse blev i stedet etableret.
I den forbindelse fik Finanstilsynets bestyrelse afgørelses-
og beslutningskompetencen i sager, som har principiel ka-
rakter, eller som har eller må formodes at have en videregå-
ende betydelig følge for de aktører, som en afgørelse m.v.
måtte rette sig mod.
I forbindelse med dette, blev der foretaget en lang række
konsekvensændringer i det finansielle regelsæt, herunder i
lov om investeringsforeninger m.v. Erhvervsministeriet har
imidlertid bemærket, at § 166, stk. 7, i lov om investerings-
foreninger m.v. ikke er blevet ændret i samme ombæring.
Erhvervsministeriet ønsker med dette lovforslag at foretage
den manglende konsekvensrettelse.
2.29.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås på den baggrund at ændre § 166, stk. 7, således
at det fremgår af bestemmelsen, at det er Finanstilsynets be-
styrelse, der kan træffe afgørelse i sager om påbud.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 13, samt be-
mærkningerne hertil.
2.30. Lov om ejendomskreditselskaber
2.30.1. Gældende ret
Ejendomskreditselskaber er i dag underlagt regler om bl.a.
god skik, herunder regler om markedsføring og rådgivning,
men der findes ikke regler for ejendomskreditselskaber, som
sikrer effektive procedurer vedrørende udvikling og distri-
bution af produkter.
Penge- og realkreditinstitutter, er i henhold til bekendtgørel-
se nr. 1235 af 24. november 2017 om produktgodkendelses-
procedurer for detailbankprodukter, som er udstedt med
hjemmel i § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, under-
lagt regler om produktgodkendelse og produktdistribution i
henhold til retningslinjer fra EBA (EBA-GL-2015-18 Ret-
ningslinjer for produktudviklings- og produktstyringsproces-
ser for detailbankprodukter). Disse regler omfatter bl.a. pen-
ge- og realkreditinstitutters udvikling og distribution af bo-
liglånsprodukter. Næsten tilsvarende regulering gælder end-
videre for fondsmæglerselskaber i henhold til MiFID II og
for forsikringsselskaber og forsikringsdistributører i henhold
til forsikringsdistributionsdirektivet med tilhørende level II
regulering.
2.30.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Idet ejendomskreditselskaber kan udvikle og distribuere bo-
liglånsprodukter, bør der, på lige fod med de regler der gæl-
der for penge- og realkreditinstitutter, også for ejendomskre-
ditselskaber gennemføres regler om produktgodkendelse og
produktdistribution i henhold til retningslinjerne herom fra
EBA.
På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at det er hen-
sigtsmæssigt at indføre en bemyndigelse i § 8 a, i lov om
ejendomskreditselskaber, så Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om de foranstaltninger, som et ejendomskre-
ditselskab skal træffe for at have effektive produktgodken-
delsesprocedurer.
2.30.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget vil der blive indført en bemyndigelse for
Finanstilsynet til at udstede regler om effektive procedurer
for ejendomskreditselskabers udvikling og distribution af
produkter. Det påtænkes, at bestemmelsen vil blive udmøn-
tet ved, at ejendomskreditselskaber vil blive omfattet af den
allerede gældende bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november
2017 om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankpro-
dukter.
Der henvises til lovforslagets § 7, samt bemærkningerne
hertil.
2.31. Ikrafttrædelsesbestemmelse for lov om betalingskonti
2.31.1. Gældende ret
Det følger af den gældende § 26, stk. 2, i lov om betalings-
konti, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af §§ 3 og 5 og § 6, stk. 1 og 2.
§ 3 vedrører en forpligtelse for udbydere af betalingskonti til
at udlevere et gebyroplysningsdokument. § 5 vedrører udle-
vering af en gebyropgørelse over påløbne gebyrer inden for
det seneste år, mens § 6, stk. 1 og 2 vedrører brugen af re-
præsentative tjenesteydelser.
Bemyndigelsen i § 26, stk. 2, er udnyttet med bekendtgørel-
se 760 af 30. maj 2018 til at sætte § 3 og § 6, stk. 1 og i kraft
fra den 31. oktober 2018. Bemyndigelsen i § 26, stk. 2, inde-
holder imidlertid ikke i dag hjemmel til at fastsætte forskel-
lige ikrafttrædelsestidspunkter for de nævnte bestemmelser.
42
2.31.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det følger af betalingskontodirektivet (direktiv 2014/92/EU
af 23. juli 2014), at reglerne om udlevering af en gebyropgø-
relse og repræsentative tjenesteydelser, der er implementeret
i §§ 3 og 6, stk. 1 og 2, i lov betalingskonti, skal træde i
kraft senest 31. oktober 2018.
Artikel 29, stk. 2, litra d, i betalingskontodirektivet (direktiv
2014/92/EU af 23. juli 2014) gør det imidlertid muligt at ud-
sætte ikrafttrædelsen af § 5 i lov om betalingskonti om en
gebyropgørelse. Artikel 29, stk. 2, litra d, fastsætter, at med-
lemsstater, hvor der allerede findes et sidestykke til en geby-
ropgørelse på nationalt plan, kan vælge at indarbejde det
fælles format og det fælles symbol herfor senest 18 måneder
efter ikrafttrædelsen af forordningen om harmoniserede be-
tegnelser for repræsentative tjenester.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at reglerne om en gebyropgø-
relse følger kalenderåret og sættes i kraft 1. januar 2019. Det
er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at bemyndigelsen i
§ 26, stk. 2, præciseres, så erhvervsministeren kan fastsætte
forskellige ikrafttrædelsestidspunkter. Det tiltænkes herved,
at bemyndigelsen skal udnyttes til at sætte § 5 i lov om beta-
lingskonti i kraft 1. januar 2019.
2.31.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 26, stk. 2, i lov om beta-
lingskonti, til at sætte §§ 3, 5 og 6, stk. 1 og 2, i kraft præci-
seres således, at erhvervsministeren skal kunne fastsætte for-
skellige tidspunkter for bestemmelserne.
Præciseringen skal sikre at § 5 i lov om betalingskonti, der
vedrører gebyropgørelser, kan sættes i kraft på et senere
tidspunkt end de øvrige bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.32. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser af hvid-
vaskloven
2.32.1. Gældende ret
Hovedreglen om straf for overtrædelse af hvidvasklovens
regler findes i lovens § 78, stk. 1, som hjemler bødestraf for
overtrædelse af visse af lovens bestemmelser. Bestemmel-
sen angiver ikke bestemte kriterier for udmåling af straf, og
lovens forarbejder indeholder ikke bemærkninger om bøde-
niveauet.
Den gældende hvidvasklov er baseret på Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge og finansiering af terro-
risme (4. Hvidvaskdirektiv). Direktivet indeholder følgende
relevante fortolkningsbidrag i forhold til sanktionsfastsættel-
se:
”Artikel 58
Medlemsstaterne sikrer, at forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, som
gennemfører dette direktiv, i overensstemmelse med denne
artikel og artikel 59-61. Enhver sanktion eller foranstaltning
som følge heraf skal være effektiv, forholdsmæssig og have
afskrækkende virkning. ”
For så vidt angår den bødepraksis, der foreligger på hvidva-
skområdet, varierer udmålingsprincipperne med overtrædel-
sens type, hvilket afspejler at hvidvaskloven indeholder for-
skelligartede forpligtelser for de omfattede virksomheder.
Flere af disse principper ses anvendt i samme afgørelse.
Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Styrket indsats
over for økonomisk kriminalitet) blev anvendelsesområdet
for så vidt angår kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5 (tid-
ligere § 2), hvorefter erhvervsdrivende ikke må modtage
kontantbetalinger over en vis beløbsgrænse, udvidet og be-
løbsgrænsen nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. I den for-
bindelse blev de i retspraksis fastsatte principper for bø-
deudmåling kodificeret, og det fremgår således af bemærk-
ningerne til § 12, nr. 2, jf. Folketingstidende 2012-2013, A,
L 164 som fremsat, side 36, at der ikke med forslaget var til-
sigtet ændringer i de gældende bødeudmålingsprincipper,
hvor bøden som udgangspunkt fastsættes til 25 pct. af det
beløb over beløbsgrænsen, der er modtaget i de enkelte
handler, dog mindst 10.000 kr.
Lovforslaget blev vedtaget, og ændringerne medtaget i lo-
ven. De angivne bemærkninger er videreført i forarbejderne
til kontantforbuddet i den nye hvidvasklovs § 5. Det er ikke
med dette lovforslag tilsigtet at ændre bødeniveauet for
overtrædelse af denne bestemmelse.
For så vidt angår overtrædelser af de bestemmelser i hvid-
vaskloven, som vedrører de af § 1 omfattede virksomheder
og personer, indeholder lovbemærkningerne ikke vejledning
til bødeudmålingen, og sanktionsniveauet er derfor fastsat af
domstolene.
En del straffesager vedrørende overtrædelser af hvidvasklo-
ven omhandler forsømmelser i relation til kundekendskab
mv., som kan henføres til konkrete transaktioner. I Østre
Landsrets dom trykt i TfK 2015.1110 Ø, udtalte retten:
43
”De i hvidvasklovens § 1 anførte virksomheder er af for-
skelligartet karakter, ligesom også disse virksomheders
overtrædelser af deres forpligtelser i henhold til loven er for-
skelligartede og ikke generelt sammenlignelige med over-
trædelser af kontantforbuddet i hvidvasklovens § 2. De ud-
målingsprincipper, der i praksis anvendes ved overtrædelser
af hvidvasklovens § 2, kan derfor ikke som påstået af ankla-
gemyndigheden uden videre finde anvendelse. Derimod må
der ved bødefastsættelsen foretages en konkret vurdering af
overtrædelsens karakter, grovhed og omfang. ”
Bøden blev på baggrund af en konkret vurdering fastsat til et
niveau, der beløbsmæssigt svarede til 25 pct. af de involve-
rede beløb med en vis skønsmæssig nedrunding. Det er ikke
muligt at se, hvilke hensyn, der er vægtet ved den konkrete
vurdering. En række tilsvarende afgørelser synes at støtte, at
bødeberegningen tager udgangspunkt i 25 pct. af transakti-
onsbeløbet, men således at en konkret vurdering af sagens
samlede omstændigheder i enkelte sager har begrundet en
fravigelse af dette udgangspunkt i nedadgående retning.
En anden gruppe af straffesager vedrørende overtrædelse af
hvidvaskloven omhandler såkaldte systemiske mangler,
hvor virksomhedens forholdsregler mod hvidvask har væ-
sentlige mangler, eksempelvis hvor virksomhedens hvidva-
skovervågning er utilstrækkelig eller helt mangler. I denne
type sager udmåles bøden efter praksis i forhold til virksom-
hedens besparelse ved ikke at have indført tilstrækkelige sy-
stemer. I retspraksis foretages der en bødeudmåling svaren-
de til virksomhedens besparelse med et tillæg på 100 pct. el-
ler mere, jf. eksempelvis dommen refereret i UfR 2013.1872
Ø:
”Forarbejderne til hvidvaskloven indeholder - som ovenfor
nævnt - ikke nogen angivelse om bødeudmålingen eller bø-
dens niveau. Af hvidvaskdirektivet, som ligger til grund for
hvidvaskloven, fremgår imidlertid, at medlemsstaterne i de-
res lovgivning bør fastsætte effektive sanktioner, som står i
rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed, og som har af-
skrækkende virkning.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at bøden skal være
følelig, og at der ved udmålingen af bødens størrelse skal
tages hensyn til den udgift, virksomheden har sparet ved ik-
ke at overholde lovgivningen.
Herefter tiltræder landsretten, at den tiltalte virksomheds
samlede besparelse ud fra de foreliggende oplysninger er
opgjort til skønsmæssigt 1 mio. kr., og at bøden som ud-
gangspunkt bør svare til det dobbelte heraf.
Landsretten finder imidlertid, at der i sagen foreligger så-
danne omstændigheder, at dette udgangspunkt skal fraviges
i skærpende retning.
Landsretten har ved denne bedømmelse lagt vægt på, at den
tiltalte virksomhed, således som det efter bevisførelsen er
lagt til grund ved afgørelsen af skyldspørgsmålet, bevidst ik-
ke har overholdt hvidvasklovens regler, ligesom virksomhe-
den bevidst ikke har efterkommet Finanstilsynets påbud.
Den manglende overholdelse og efterkommelse er foregået
over flere år.
Som følge af det ovenfor anførte, og da der ikke som påbe-
råbt af forsvareren har foreligget formildende omstændighe-
der i sagen, findes bøden herefter at burde forhøjes til 2,5
mio. kr.”
Landsretten udtaler således, at udgangspunktet er, at bøden
bør svare til det dobbelte af virksomhedens besparelse, men
at der ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder
ses at være skærpende omstændigheder, som medfører en
skærpet bøde.
Dette princip er blevet fulgt i en række sager om systemiske
fejl, hvor sager mod pengeinstitutter er blevet afgjort med
bøder på op til 12.500.000 kr.
For en tredje gruppe af overtrædelser vedrørende manglende
interne politikker, procedurer mv. (interne retningslinjer) i
medfør af hvidvasklovens § 8 (tidligere § 25) udmåles bø-
derne efter fast praksis til 40.000 kr., og i de tilfælde, hvor
virksomheden heller ikke har efterkommet tilsynsmyndighe-
dens påbud om at udfærdige skriftlige interne politikker mv.
hæves bøden med 20.000 kr., således at den samlede bøde
udmåles til 60.000 kr.
Fælles for de varierende typer af overtrædelser er, at de ud-
målingsprincipper for bødeniveauet, der er anvendt af dom-
stolene, ikke tager udtrykkeligt stilling til betydningen af
virksomhedens størrelse og omsætning. Der ses således ikke
at være eksempler på, at bødeniveauet er forhøjet ved større
virksomheder alene under henvisning til virksomhedens om-
sætning mv.
Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at det nuværende
generelle bødeniveau for overtrædelse af hvidvaskloven er
relativt højt, sammenlignet med andre beslægtede særlovs-
områder, herunder niveauet for overtrædelse af lov om fi-
nansiel virksomhed før lovændringen i 2016. I betænkning
1561/2016 om bødesanktioner på det finansielle område be-
mærkes side 127:
” […] bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed ligger en del under de konstaterede niveauer
ved overtrædelse af navnlig lov om værdipapirhandel og
hvidvaskloven, der bl.a. også angår bl.a. finansielle virk-
somheder”
44
Som det er sædvanligt ved overtrædelser af særlovgivnin-
gen, er udgangspunktet i forbindelse med overtrædelser af
hvidvaskloven, at tiltalen rejses mod virksomheden. I over-
ensstemmelse med principperne i Rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om strafansvar for juridiske personer rejses der i prak-
sis – ud over tiltalen mod virksomheden – tillige tiltale mod
en eller flere fysiske personer med tilknytning til virksomhe-
den, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt
eller udvist grov uagtsomhed, især hvor der er tale om et
medlem af virksomhedens ledelse. Der er eksempler i rets-
praksis på, at bøden for disse personer som udgangspunkt er
udmålt til et beløb svarende til 10 pct. af bøden til virksom-
heden.
2.32.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med vedtagelsen den 2. juni 2017 af den nye hvidvasklov
blev der lagt op til en mere målrettet og effektiv indsats i be-
kæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering hos både myn-
digheder og omfattede virksomheder og personer. Som led i
denne styrkede indsats er der behov for at skærpe ansvaret
over for ledelserne i danske pengeinstitutter, rådgivere m.fl.
for at sikre, at der er den nødvendige fokus på området. Ef-
fektive sanktionsmuligheder er afgørende for et velfunge-
rende håndhævelsesregime.
På denne baggrund indgik regeringen (Venstre, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Fol-
keparti en politisk aftale af 21. juni 2017 om styrket indsats
mod hvidvask mv. i den finansielle sektor. Dele af aftalen er
allerede udmøntet ved lov nr. 706 af 8. juni 2018 om æn-
dring af bl.a. hvidvaskloven, hvorefter der indføres mulig-
hed for indgreb over for virksomheder ved særligt grove el-
ler gentagne overtrædelser af hvidvaskloven, ved indførel-
sen af en selvstændig bestemmelse om hvidvask i straffelo-
vens § 290 a og ved forøgelse af rammen for fængselsstraf
fra 6 til 8 år.
Efterfølgende har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
indgået en politisk aftale af 19. september 2018 om yderli-
gere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og
terrorfinansiering. Det fremgår heraf, at der skal ske en be-
tragtelig skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af hvid-
vaskloven.
De virksomheder og personer, der til daglig håndterer pen-
geoverførsler og andre finansielle transaktioner, er vigtige
aktører i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Der
påhviler dem således en væsentlig samfundsmæssig rolle i
forhold til at sikre, at det finansielle system ikke misbruges
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og at
tilliden til det finansielle system derved skades. Men også
andre aktører er vigtige i indsatsen mod hvidvask og terror-
finansiering. Det gælder f.eks. advokater, revisorer, boghol-
dere, spiludbydere, virksomhedsoprettere og andre rådgive-
re, der bistår virksomheder og enkeltpersoner med eksem-
pelvis at oprette selskaber i udlandet eller i øvrigt etablere
selskabskonstruktioner og andre økonomiske arrangementer.
Der påhviler også disse virksomheder en stor samfundsmæs-
sig forpligtelse til at sikre og begrænse risikoen for, at de
deltager i eller bliver misbrugt til at muliggøre hvidvask el-
ler finansiering af terrorisme.
Som led i den styrkede indsats mod hvidvask er der behov
for at sikre, at der er effektive håndhævelsesmuligheder. Et
væsentligt element i at sikre efterlevelse af hvidvaskloven er
bl.a. effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til over-
trædelsens grovhed og har en afskrækkende effekt.
I Sverige har man udnyttet muligheden i hvidvaskdirektivet
til at fastsætte et sanktionssystem baseret på administrative
bøder fastsat af det svenske finanstilsyn, Finansinspektio-
nen. Indtil 2015 kunne Finansinspektionen fastsætte bøder
på op til 50 mio. kr. Der er i to tilfælde tildelt bøder på mak-
simumbeløbet 50 mio. kr. til to banker. Svensk lovgivning
blev i 2015 ændret således, at bøden højst kan udmåles til
det højeste af (i) ti procent af virksomhedens eller koncer-
nens omsætning på bolags- eller koncernniveau, (ii) to gan-
ge virksomhedens gevinst ved overtrædelsen eller (iii) et be-
løb svarende til 5 mio. euro.
I FATF’s Mutual Evaluation Report af august 2017, hvor
Danmarks foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering blev vurderet, blev det anbefalet, at Dan-
mark foretager en gennemgang af sanktionerne for overtræ-
delse af hvidvaskloven for at sikre, at de er forholdsmæssige
og afskrækkende.
I overensstemmelse med de politiske aftaler og på baggrund
af FATF’s bemærkninger er der behov for at fastsætte nær-
mere regler for udmåling af bøder, der skal understøtte en
markant skærpelse af bødesanktionerne for overtrædelser af
hvidvaskloven. De potentielle skadevirkninger for samfun-
det ved den manglende efterlevelse af de regler, som skal
forebygge hvidvask og terrorfinansiering, kan være meget
alvorlige, hvilket bør afspejles ved udmålingen af bøder for
manglende efterlevelse af reglerne. Skærpelsen skal sikre, at
det nuværende bødeniveau forhøjes under særligt hensyn til
overtrædelsens grovhed, omfang og virksomhedens økono-
miske forhold.
Erhvervsministeriet finder, at de i retspraksis fastsatte prin-
cipper for bødefastsættelse på hvidvaskområdet er anvende-
lige, idet de afspejler reglernes forskelligartede karakter og
ses at tage hensyn til, at overtrædelserne kan have meget
forskellig grovhed. Der vil derfor også efter den foreslåede
lovændring skulle ske en bødeudmåling med udgangspunkt i
følgende principper:
45
a. Overtrædelser vedrørende transaktioner
Ved overtrædelser af hvidvaskloven, som kan henføres til
konkrete transaktioner, f.eks. manglende udførelse af kunde-
kendskabsprocedurer, ses bødeberegningen efter retspraksis
at tage udgangspunkt i 25 pct. af transaktionsbeløbet (trans-
aktionsprincippet), men således at en konkret vurdering af
sagens samlede omstændigheder i enkelte sager har begrun-
det en fravigelse af dette udgangspunkt i nedadgående ret-
ning. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på niveauet for bø-
der beregnet efter transaktionsprincippet.
b. Systemiske mangler
Overtrædelser af systemisk karakter, som indebærer, at virk-
somheden har haft en besparelse, herunder ikke afholdte
konkrete udgifter, fastsættes efter retspraksis i udgangs-
punktet til det dobbelte af virksomhedens besparelse, hvilket
foreslås modificeret, jf. nærmere nedenfor. Der kan eksem-
pelvis være tale om situationer, hvor Finanstilsynet vurde-
rer, at en virksomhed ikke har haft tilstrækkelige IT-redska-
ber og processer til at opfylde de lovpligtige krav, at der ik-
ke er tilstrækkeligt personale til at håndtere de opgaver, der
efter loven skal varetages i forhold til forebyggelsen af hvid-
vask og terrorfinansiering, at der ikke er udpeget en hvidva-
skansvarlig, eller at personalet ikke løbende bliver uddannet
inden for hvidvaskområdet.
c. Manglende politikker, procedurer mv. (interne retnings-
linjer)
For så vidt angår de situationer, hvor virksomheder ikke har
udarbejdet skriftlige politikker eller procedurer mv. (interne
retningslinjer), eller hvor disse ikke er tilstrækkelige, findes
det hensigtsmæssigt at fastholde praksis med en grundbøde.
Det vurderes, at bøden bør følge retningslinjerne for mini-
mumsbøder på området, jf. nærmere nedenfor, og således
fastsættes til minimum 50.000 kr. for virksomheder, da de
potentielle skadevirkninger for samfundet ved den manglen-
de efterlevelse af helt grundlæggende regler, som skal fore-
bygge hvidvask og terrorfinansiering, kan være meget alvor-
lige, og da den manglende efterlevelse mindsker virksomhe-
dernes kapacitet, herunder de nødvendige organisatoriske
strukturer til at varetage denne forebyggende indsats.
d. Bøder til direktører eller overordnede ansatte
Der er i retspraksis eksempler på, at bøden til fysiske perso-
ner med tilknytning til virksomheden som udgangspunkt er
udmålt til et beløb svarende til 10 pct. af bøden til virksom-
heden. Der tilsigtes med lovforslaget ikke en ændring af
principperne for bødeudmålingen for sådanne personer.
Særligt i sager om systemiske mangler (jf. pkt. b ovenfor)
eller manglende interne retningslinjer (jf. pkt. c ovenfor)
lægges der i den nuværende praksis imidlertid ikke systema-
tisk vægt på virksomhedens størrelse ved bødeudmålingen.
Denne manglende proportionalitet medfører, at bøder for de
største virksomheder ikke er direkte økonomisk følelige på
samme måde som for mindre virksomheder, og dermed hel-
ler ikke har en tilsvarende afskrækkende effekt.
De virksomheder, der er omfattet af hvidvaskreguleringen,
varierer meget i størrelse, og der er i nogle tilfælde tale om
meget store aktører. Sanktionsniveauet for overtrædelser af
hvidvasklovgivningen bør særligt i sager om systemiske
mangler eller manglende interne retningslinjer kunne tage
højde for disse forskelle, således at en bøde også er følelig
for store virksomheder og ikke fremstår som økonomisk
uvæsentlig i lyset af virksomhedens størrelse. Bøden skal
således have tilstrækkelig præventiv og pønal karakter.
Såfremt der eksempelvis ved overtrædelse af reglerne for
overvågning af kundetransaktioner ved f.eks. ikke at have et
elektronisk system til overvågning af transaktioner (systemi-
ske mangler) udelukkende lægges vægt på besparelsen/
gevinsten ved ikke at investere i tilstrækkelig IT-kapacitet
(og der derfor udmåles en bøde i samme størrelsesorden til
et mindre lokalt pengeinstitut som til en af de største banker,
fordi besparelsen er på et tilsvarende niveau), vil det være
udtryk for en uhensigtsmæssig manglende proportionalitet.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at der med ud-
gangspunkt i den eksisterende bødepraksis skal ske en mar-
kant skærpelse af bødeniveauet for systemiske mangler,
hvorved der er opnået en økonomisk fordel (besparelse/
gevinst) for større virksomheder, der tager proportionalt
hensyn til overtrædelsens karakter og virksomhedens stør-
relse, således at bødeniveauet kan få den tilsigtede pønale og
præventive effekt. Det samme gælder i forhold til mini-
mumsbøder for manglende interne retningslinjer.
Erhvervsministeriet finder endvidere, at der i lighed med
gældende retningslinjer i kontantforbuddet bør indføres en
minimumsbøde for så vidt angår virksomheder omfattet af
hvidvasklovens § 1, således at der ikke udmåles lavere bø-
der end 50.000 kr. til virksomheder. Dette minimumsniveau
afspejler, at de potentielle skadevirkninger for samfundet
ved den manglende efterlevelse af de regler, som skal fore-
bygge hvidvask og terrorfinansiering, kan være meget alvor-
lige, da den manglende efterlevelse mindsker virksomheder-
nes kapacitet, herunder de nødvendige organisatoriske struk-
turer, til at varetage denne forebyggende indsats.
2.32.3. Lovforslagets indhold
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9, indsæt-
tes en ny bestemmelse i hvidvasklovens § 78, stk. 3, hvoref-
ter der ved udmålingen af bøder for overtrædelse af hvidvas-
kloven ud over overtrædelsens grovhed og omfang skal læg-
ges vægt på gerningspersonens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af virksomheder skal der lægges vægt
på virksomhedens årlige nettoomsætning på gerningstids-
46
punktet. Det bemærkes, at virksomheder også omfatter en-
keltmandsvirksomheder.
Det er med bestemmelsen tiltænkt, at der skal tages ud-
gangspunkt i den eksisterende bødepraksis, jf. pkt. 2.32.2
ovenfor, således at der ved bødeudmålingen fortsat skal tag-
es hensyn til lovovertrædelsernes forskelligartede karakter,
og at der herunder lægges vægt på omfanget og grovheden
af overtrædelsen. Ved vurderingen af overtrædelsens om-
fang kan der blandt andet lægges vægt på overtrædelsernes
varighed, hyppighed og beløbsmæssige størrelse.
Med lovforslaget tilsigtes ikke at ændre på niveauet for bø-
der beregnet efter transaktionsprincippet (jf. pkt. a ovenfor).
eller at ændre bødeniveauet for overtrædelse af hvidvasklo-
vens § 5 (kontantreglen). Der tilsigtes heller ikke en ændring
af sanktionsniveauet for fysiske personer med tilknytning til
virksomheden, herunder ledelsen og overordnede ansvarlige
(jf. pkt. d ovenfor).
Med bestemmelsen skal der fremover i de tilfælde, hvor
virksomheden har opnået en økonomisk fordel i form af be-
sparelser, ikke afholdte udgifter eller på anden måde en ge-
vinst ved overtrædelsen af hvidvaskloven, tages hensyn til
virksomhedens økonomiske forhold ved bødeudmålingen.
Dette skal skærpe bødeniveauet markant for større virksom-
heder, der har opnået en økonomisk fordel, og sikre bøde-
straffens pønale og præventive effekt.
Konkret foreslås bødeniveauet for overtrædelse af hvidvas-
kloven i de tilfælde, hvor virksomheden har opnået en øko-
nomisk fordel ved overtrædelser af systemisk karakter, fast-
sat efter en model, hvor virksomheder, der er omfattet af
hvidvaskloven, opdeles i fem kategorier efter deres økono-
miske størrelse, og hvor der for hver kategori fastsættes et
grundlæggende bødeniveau, således at bøderne for de mind-
ste virksomheder udmåles efter den eksisterende praksis,
mens bøderne for de større virksomheder i hver kategori ud-
måles med et stigende procenttillæg. Det nuværende bødeni-
veau skal således fastholdes for de mindste virksomheder,
mens bøderne for de større virksomheder forhøjes med et
tillæg, der er stigende fra 50 pct. til 700 pct. af basisniveauet
afhængigt af virksomhedens nettoomsætning.
Denne forholdsmæssige sammenhæng mellem omsætningen
og sanktionsniveauet for de større virksomheder bør også af-
spejles i niveauet for minimumsbøderne for overtrædelse af
hvidvaskloven (jf. pkt. c ovenfor).
Der foreslås en inddeling i følgende kategorier:
Små virksomhe-
der
Mellemstore virk-
somheder
Store virksomhe-
der A
Store virksomhe-
der B
Meget store virksomhe-
der
Nettoomsætning - 50 mio. kr. + 50 mio. kr. –
100 mio. kr.
+ 100 mio. kr. – 1
mia. kr.
+ 1 mia. kr. – 10
mia. kr.
+ 10 mia. kr.
Bødeniveau Intet tillæg + 50% +100% +300% +700%
Minimumsbøde 50.000 kr. 75.000 kr. 100.000 kr. 200.000 kr. 400.000 kr.
Herudover foreslås det, at der indføres en minimumsbøde,
således at der ikke udmåles lavere bøder end 50.000 kr.
Kategorierne skal have til formål at vejlede domstolene og
understøtte en markant skærpelse af bødeniveauet for over-
trædelser af hvidvaskloven for de større virksomheder og
sikre, at bøderne er effektive, forholdsmæssige og afskræk-
kende for alle virksomheder uanset størrelse.
Som eksempel vil forslaget betyde, at en lille virksomhed
med en nettoomsætning på under 50 mio. kr. årligt, som
dømmes for manglende interne retningslinjer, og som efter
den nuværende bødepraksis ifalder en bøde på 40.000 kr.,
fremover vil ifalde en bøde på 50.000 kr. svarende til mini-
mumsbøden. Et stort pengeinstitut med en nettoomsætning
på over 10 mia. kr. årligt, der efter den nuværende bøde-
praksis ville ifalde en bøde på 40.000 kr., vil fremover ifalde
en bøde på 400.000 kr. (50.000 kr. + et tillæg på 700 pct.
svarende til 350.000 kr.).
En lille virksomhed med en nettoomsætning på under 50
mio. kr. årligt, som dømmes for manglende interne retnings-
linjer, og som efter den nuværende bødepraksis ifalder en
bøde på 100.000 kr., vil fortsat ifalde en bøde på 100.000 kr.
Derimod vil et stort pengeinstitut med en nettoomsætning på
over 10 mia. kr. årligt, der efter den nuværende bødepraksis
ville ifalde en bøde på 100.000 kr., fremover ifalde en bøde
på 800.000 kr. (100.000 kr. + et tillæg på 700 pct. svarende
til 700.000 kr.).
Tages der udgangspunkt i den højeste bøde, der hidtil er gi-
vet til et pengeinstitut på 12.500.000 kr., vil et stort pengein-
stitut med en nettoomsætning på over 10 mia. kr. årligt, som
dømmes for systemiske mangler, fremover ifalde en bøde på
100.000.000 kr. (12.500.000 + et tillæg på 700 pct. svarende
til 87.500.000 kr.). En lille virksomhed med en nettoomsæt-
ning på under 50 mio. kr. årligt, der efter den nuværende bø-
depraksis ifalder en bøde på 12.500.000 kr., vil fortsat ifalde
en bøde på 12.500.000 kr.
Hvis udmålingen af bøden med udgangspunkt i transakti-
onsprincippet (jf. pkt. a ovenfor) giver et højere bødeniveau,
skal bøden som udgangspunkt fastsættes efter dette udmå-
lingsprincip. Det vil i praksis betyde, at såfremt det i en kon-
kret sag er muligt at beregne en bøde efter begge udmålings-
principper, fastsættes bøden efter det beregningsprincip, der
47
medfører den højeste bøde. Undlader et mindre vekselkontor
eksempelvis at investere 300.000 kr. i tilstrækkelig IT-kapa-
citet til overvågning af kundetransaktioner samtidig med at
virksomheden sparer 200.000 kr. på ansættelse og uddannel-
se af personale og medfører dette, at der ikke sker afdæk-
ning af en række mistænkelige transaktioner fra flere for-
skellige kunder for i alt 10 mio. kr., vil virksomheden efter
besparelsesprincippet (jf. pkt. b ovenfor) ifalde en bøde på 1
mio. kr., mens beregningen af bøden efter transaktionsprin-
cippet vil føre til fastsættelse af en bøde på 2,5 mio. kr. I
dette tilfælde vil bøden skulle fastsættes med udgangspunkt
i de 2,5 mio. kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Det bør i den forbindelse tilstræbes, at der i vurderingen af
størrelsen af den endelige bøde også indgår en vurdering af
den pågældende virksomheds mulighed for at betale denne.
I den sammenhæng må det forventes, at der for virksomhe-
der, som er underlagt soliditetskrav, vil blive foretaget en
beregning af virksomhedens soliditet for at vurdere, om
virksomhedens overlevelse trues. Det forudsættes i den for-
bindelse, at denne soliditetsvurdering foretages på baggrund
af en erklæring fra virksomhedens revisor og efter inddra-
gelse af den relevante tilsynsmyndighed. Dette bør dog ikke
tilstræbes, hvis overtrædelserne er af en sådan karakter, at
de må anses for at have udgjort en central del af den pågæl-
dende virksomheds aktiviteter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkninger-
ne hertil.
2.33. Fornyelse af anordningshjemmel til tilpasning af SIFI-
regler på Færøerne og Grønland
2.33.1. Gældende ret
I lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed og forskellige andre love, der bl.a. fastsæt-
ter regler for udpegning af SIFI’er, blev det ved anordnings-
hjemler i lovens § 24, stk. 1 og 2, gjort muligt at sætte loven
i kraft for Færøerne og Grønland.
Anordningshjemlerne blev udnyttet ved anordning nr. 693 af
22. maj 2015 for Færøerne og anordning nr. 1688 af 16. de-
cember 2015 for Grønland, der bl.a. fastsætter regler om ud-
pegning af SIFI’er på Færøerne og Grønland tilpasset de
særlige færøske og grønlandske forhold.
2.33.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 268 af 25. marts
2014 i Danmark, blev det ved anordningshjemler i lovens §
24, stk. 1 og 2, gjort muligt at sætte loven i kraft for Færøer-
ne og Grønland. Disse anordningshjemler kan kun benyttes
én gang til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.
Det ønskes imidlertid, at der skabes mulighed for at kunne
tilpasse kriterierne for SIFI-udpegning på Færøerne og
Grønland.
En sådan ændring kræver, at de gældende kongelige anord-
ninger for Færøerne og Grønland ændres. For at kunne ænd-
re anordningerne er det nødvendigt at etablere nye anord-
ningshjemler i lov nr. 268 af 25. marts 2014.
2.33.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 24 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, hvorefter de dele af § 1, i lov nr. 268 af
25. marts 2014, som i medfør af § 24, stk. 1, er sat i kraft for
Færøerne, ved kongelig anordning kan sættes helt eller del-
vis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Det foreslås tilsvarende, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 24 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014, hvorefter de dele af § 1, i lov
nr. 268 af 25. marts 2014, som i medfør af § 24, stk. 2, er sat
i kraft for Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Med etableringen af de nye anordningshjemler i stk. 3 og 4,
vil det blive muligt at foretage ændringer i de gældende kon-
gelige anordninger for Færøerne og Grønland, så kriterierne
for udpegning af SIFI’er på Færøerne og Grønland kan til-
passes. De foreslåede stk. 3 og 4 er af ren lovteknisk karak-
ter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske
eller administrative konsekvenser for det offentlige.
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, 2. pkt., i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. forventes at medføre en hurtigere
sagsbehandling i Finanstilsynet, da Finanstilsynet fremover
ikke skal give vedtægterne en manuel godkendelsespåteg-
ning, men i stedet elektronisk orienterer Erhvervsstyrelsen
samt investeringsforeningen eller SIKAV’en om godkendel-
sen af vedtægterne.
48
Den foreslåede ændring af § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om inve-
steringsforeninger m.v. vil medføre, at Finanstilsynet vil
modtage færre indberetninger, da danske UCITS’ adgang til
låneoptagelse udvides. Den foreslåede ændring i § 75, stk. 1,
2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., vil ligele-
des have positive administrative konsekvenser for det of-
fentlige, da Finanstilsynet ikke længere skal behandle indbe-
retninger om danske UCITS’ fejlberegning af emissions-og
indløsningsprisen.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever prin-
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Team Effektiv Regulering har vurderet, at lovforslaget med-
fører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, og
kvantificerer derfor ikke lovforslaget yderligere.
Det skal dog bemærkes, at ifølge rapporten af april 2018 fra
arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering for-
ventes ændringerne af §§ 24 og 26 i lov om finansiel virk-
somhed vedrørende accessorisk virksomhed at have positive
indirekte/afledte effekter.
Den foreslåede ændring af SIFI-indlånsindikatoren i § 308,
stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, forventes at
medføre, at ét ekstra institut udpeges til SIFI i 2019 i forhold
til i dag. Et institut, der efter den foreslåede ændring i frem-
tiden måtte blive udpeget som SIFI, vil blive mødt med hø-
jere kapitalkrav og strengere likviditetskrav. Derudover føl-
ger visse administrative konsekvenser, da der stilles større
krav til god selskabsledelse i SIFI’er end for øvrige institut-
ter, og da SIFI’er er pålagt øget tilsyn. Til gengæld for disse
øgede krav vil et institut, der efter den foreslåede ændring i
fremtiden måtte blive udpeget som SIFI, få lettere og billi-
gere adgang til kapital og gæld, da sandsynligheden minds-
kes for, at investorer og kreditorer lider tab. De højere kapi-
talkrav til et SIFI, og dermed mere kapital i instituttet, vil i
øvrigt gøre det nemmere for virksomheder at få adgang til
erhvervslån i kriseperioder.
Den foreslåede ændring af § 361, stk. 5, nr. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, hvorefter den årlige afgift afskaffes for
boligkreditformidlere, der også har tilladelse som finansiel
rådgiver, vil have positive økonomiske konsekvenser for de
berørte virksomheder. Disse virksomheder vil årligt spare et
afgiftsbeløb på 16.700 kr. (i 2016-niveau) hver. Dermed vil
det blive billigere at drive virksomhed for de, ofte små, virk-
somheder, der både har tilladelse som finansielle rådgivere
og som boligkreditformidlere. Der er i dag 16 virksomheder
med tilladelse som boligkreditformidler, der også har tilla-
delse som finansiel rådgiver. Finanstilsynet forventer, at an-
tallet af virksomheder med en sådan dobbelttilladelse vil
vokse i 2018.
Afgiftslettelsen for boligkreditformidlere, der også har tilla-
delse til at udøve finansiel rådgivning, kan risikere at med-
føre en minimal afgiftsstigning for de store finansielle virk-
somheder. Dette forudsætter dog bl.a., at antallet af virk-
somheder under tilsyn ikke ændrer sig, idet afgifterne for de
store finansielle virksomheder opkræves som forskellen
mellem Finanstilsynets udgifter og opkrævningen under §§
361-362.
De særlige krav for investeringsrådgivere forventes at have
mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af mindre
omstillings- og løbende omkostninger, da investeringsrådgi-
vere fremadrettet skal afsætte de personalemæssige og øko-
nomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstræk-
kelige muligheder for introduktions- og efteruddannelses-
kurser.
Investeringsrådgiverne vil fremadrettet skulle indsende op-
lysningsskemaer vedrørende vurderingen af deres egnethed
og hæderlighed. Der vil derfor være tale om begrænsede ad-
ministrative konsekvenser for virksomhederne.
Det forventes, at den foreslåede ændring af § 68, stk. 2, nr.
1, i lov om investeringsforeninger m.v. vil medføre en lettel-
se af de administrative byrde for erhvervslivet, da danske
UCITS med den foreslåede udvidede mulighed for at optage
lån ikke i samme omfang som tidligere vil få utilsigtede
overtræk på enkeltkonti, som virksomhederne indberetter til
Finanstilsynet.
Det forventes, at den foreslåede ændring af § 75, stk. 1, 2.
og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. vil medføre
en lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet, da
danske UCITS ikke længere skal indberette til Finanstilsy-
net, hvis der er sket fejlberegning af emissions- og indløs-
ningsprisen.
Den foreslåede ændring af § 139, stk. 3, i lov om investe-
ringsforeninger m.v. forventes alene at medføre mindre ad-
ministrative lettelser for Finanstilsynet, da det er sjældent, at
Finanstilsynet modtager underretninger fra danske UCITS,
hvor det erklæres, at markedet opfylder betingelserne om at
være reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og of-
fentligt. Det skyldes, at UCITS sjældent går ind på nye mar-
keder.
Lovforslaget vurderes endvidere at leve op til principperne
for agil erhvervsrettet regulering. Lovforslaget indeholder
en række regler, der ikke ligger hindringer i vejen for anven-
delse af nye forretningsmodeller og er teknologineutral.
Med lovforslaget justeres desuden reglerne i lov om finan-
49
siel virksomhed således, at særligt forskellige former for di-
gitale løsninger og ydelser falder ind under begrebet acces-
sorisk virksomhed, som kan udøves af pengeinstitutter. Det-
te understøtter og muliggør, at nye forretningsmodeller kan
udvikles. Herudover søges det bl.a. at sikre en mere teknolo-
gineutral lovgivning. Dette giver sig f.eks. til udtryk ved, at
man med forslaget ophæver formkrav til samtykke i forbin-
delse med finansielle virksomheders videregivelse af fortro-
lige oplysninger.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed §
71 b, stk. 1, gennemføres dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber (BRRD) i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen fjerner en hidtidig overimplementering af regler-
ne om koncerngenopretningsplaner.
Med lovforslaget foretages fornødne ændringer i lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om investeringsselskaber og lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde som følge af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU af
12. december 2017 om en generel ramme for securitisering
og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transpa-
rent og standardiseret securitisering og om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning
nr. 1060/2009/EF og nr. 648/2012/EU.
Lovforslaget gennemfører en række ændringer i lov om ka-
pitalmarkeder som følge af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel på et reguleret marked (pro-
spektforordningen). Prospektforordningen indeholder desu-
den i artikel 3, stk. 2, en mulighed for at undtage udbud af
omsættelige værdipapirer under 8 mio. euro fra prospekt-
pligten, forudsat at der ikke anmodes om et godkendelses-
certifikat til brug for udbud i andre EU/EØS lande m.v. Med
lovforslaget videreføres udnyttelsen af denne mulighed, der
er indført med lov nr. 706 af 8. juni 2018.
Lov om investeringsforeninger m.v. § 14, stk. 2, gennemfø-
rer artikel 5, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 (UCITS-direktivet). Det frem-
går af UCITS-direktivets artikel 5, nr. 6, at medlemsstater-
nes tilsynsmyndighed skal godkende UCITS’ vedtægtsæn-
dringer. Det er overladt til de nationale tilsynsmyndigheder
at bestemme, hvordan godkendelse af vedtægterne skal ske.
Kravet om godkendelsespåtegning er en national regel.
Lov om investeringsforeninger m.v. § 68 gennemfører arti-
kel 83 i UCITS-direktivet, der fastsætter regler for UCITS’
adgang til at optage lån.
Det fremgår af artikel 83, stk. 2, litra a, at medlemsstaterne
kan tillade, at investeringsinstitutter optager lån, såfremt der
er tale om midlertidige lån, der udgør højst 10 pct. af akti-
verne for så vidt angår investeringsselskaber eller højst 10
pct. af fondens værdi for så vidt angår investeringsfonde.
Det fremgår ikke af artikel 83, at UCITS kun kan optage lån
på vegne af en afdeling på højst 10 pct. af afdelingens for-
mue for at indløse investorers andele, for at udnytte teg-
ningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede
handler. Disse begrænsninger fremgår kun af den nationale
regel i § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v. Den gældende § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investerings-
foreninger m.v. er således en overimplementering af artikel
83 i UCITS-direktivet. Med lovforslaget gennemføres en di-
rektivnær implementering.
Kravet om underretning til Finanstilsynet i § 139, stk. 3, er
en national regel og ikke et krav efter UCITS-direktivet.
Med den foreslåede ændring af § 139 i lov om investerings-
foreninger m.v. sker en mere direktivnær gennemførelse af
UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra a-d og artikel 50,
stk. 2.
Med lovforslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammen-
lignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flyt-
ning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med ba-
sale funktioner (betalingskontodirektivet) i lov om beta-
lingskonti. Dette sker ved, at der indsættes tre yderligere de-
finitioner fra betalingskontodirektivet i lov om betalingskon-
ti. Definitionerne implementeres direktivnært.
Endvidere gennemføres den europæiske banktilsynsmyndig-
heds retningslinjer for produktudviklings- og produktsty-
ringsprocesser for detailbankprodukter (EBA-GL-2015-18)
for så vidt angår e-pengeinstitutter, betalingsinstitutter, bo-
ligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber.
Lovforslaget gennemfører enkelte dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om mar-
keder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MIFID II).
50
Med lovforslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammen-
lignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flyt-
ning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med ba-
sale funktioner (betalingskontodirektivet) i lov om beta-
lingskonti. Dette sker ved, at der indsættes tre yderligere de-
finitioner fra betalingskontodirektivet i lov om betalingskon-
ti. Definitionerne implementeres direktivnært.
Endelig gennemfører forslaget nødvendige ændringer til lov
om finansiel virksomhed, så Finanstilsynet kan føre tilsyn
med overholdelse af Kommissionens delegerede forordning
2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt
angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af in-
vesteringsselskaber samt definitioner af begreber med hen-
blik på nævnte direktiv, samt Rådets forordning
2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstalt-
ninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
8. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden
4. juli til 15. august 2018. Endvidere har et udkast til lovfor-
slagets § 9 været sendt i separat høring i perioden 7. septem-
ber til 21. september 2018. Følgende organisationer og myn-
digheder m. v. er blevet hørt:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (ATP), Børsmæglerforeningen, Intertrust (Den-
mark), Danish Venture Capital and Private Equity Associa-
tion, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks National-
bank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk In-
vestor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advoka-
ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finans-
analytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejen-
domsforeningen, Energi og Olieforum, FDFA – Foreningen
af Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer,
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset
i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-
det, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere
for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne
Revisorer v/ Ane Marie Christensen, Foreningen Danske
Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæg-
lerforeningen, Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinsti-
tutter, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærer-
nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes
Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garanti-
formuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selv-
styre via Rigsombudsmanden i Grønland, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter , IT-branchen, KommuneKredit, Kommuner-
nes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens
OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-
gen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), My-
banker , Nationalbanken, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets,
Parcelhusejernes Landsforening, Postnords Juridiske afde-
ling, Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevi-
sionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening,
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbe-
taling Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Thom-
son Reuters Nordic, Transparency International Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, 2.
pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.
forventes at medføre en hurtigere sagsbe-
handling i Finanstilsynet, da Finanstilsynet
fremover ikke skal give vedtægterne en
manuel godkendelsespåtegning, men i ste-
det elektronisk orienterer Erhvervsstyrel-
sen samt investeringsforeningen eller SI-
KAV’en om godkendelsen af vedtægterne.
Ingen
51
Den foreslåede ændring af § 68, stk. 2, nr.
1, i lov om investeringsforeninger m.v. vil
medføre, at Finanstilsynet vil modtage fær-
re indberetninger, da danske UCITS’ ad-
gang til låneoptagelse udvides.
Den foreslåede ændring i § 75, stk. 1, 2. og
3. pkt., i lov om investeringsforeninger
m.v., vil have administrative konsekvenser
for det offentlige, da Finanstilsynet ikke
længere skal behandle indberetninger om
danske UCITS’ fejlberegning af emissions-
og indløsningsprisen.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ændringerne af §§ 24 og 26 i lov om fi-
nansiel virksomhed vedrørende accessorisk
virksomhed forventes at have positive indi-
rekte/afledte effekter.
Den foreslåede ændring af SIFI-indlånsin-
dikatoren forventes at medføre billigere
adgang til kapital, for institutter, der måtte
blive udpeget som nye SIFI’er. Det forven-
tes, at ét nyt institut vil blive udpeget i
2019.
Afskaffelsen af den årlige afgift for bolig-
kreditformidlere, der også har tilladelse
som finansiel rådgiver, vil have positive
økonomiske konsekvenser for de berørte
virksomheder.
Den foreslåede ændring af SIFI-indlånsindika-
toren vil medføre højere kapitalkrav og likvidi-
tetskrav for institutter, der måtte blive udpeget
som nye SIFI’er. Det forventes, at ét nyt insti-
tut vil blive udpeget i 2019.
Afgiftslettelsen for boligkreditformidlere, der
også har tilladelse til at udøve finansiel rådgiv-
ning, vil kunne medføre en minimal afgiftsstig-
ning for de store finansielle virksomheder.
De særlige krav for investeringsrådgivere for-
ventes at have mindre erhvervsøkonomiske
konsekvenser i form af mindre omstillings- og
løbende omkostninger, da investeringsrådgive-
re fremadrettet skal afsætte de personalemæssi-
ge og økonomiske ressourcer, der er nødvendi-
ge for at sikre tilstrækkelige muligheder for in-
troduktions- og efteruddannelseskurser.
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Den foreslåede ændring af § 68, stk. 2, nr.
1, i lov om investeringsforeninger m.v. for-
ventes at medføre en lettelse af de admini-
strative byrde for erhvervslivet, da danske
UCITS med den foreslåede udvidede mu-
lighed for at optage lån ikke i samme om-
fang som tidligere vil få utilsigtede over-
træk på enkeltkonti, som virksomhederne
indberetter til Finanstilsynet.
Det forventes, at den foreslåede ændring af
§ 75, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om investe-
ringsforeninger m.v. vil medføre en lettelse
af de administrative byrder for erhvervsli-
vet, da danske UCITS ikke længere skal
indberette til Finanstilsynet, hvis der er
sket fejlberegning af emissions- og indløs-
ningsprisen.
Den foreslåede ændring af SIFI-indlånsindika-
toren vil medføre øgede administrative om-
kostninger for institutter, der måtte blive udpe-
get som nye SIFI’er, da der stilles større krav
til god selskabsledelse i SIFI’er end for øvrige
institutter, og da SIFI’er er pålagt øget tilsyn.
Det forventes, at ét nyt institut vil blive udpe-
get i 2019.
Administrative konsekven-
ser for
Ingen Ingen
52
borgerne
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Med forslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber (BRRD) i lov om finansiel virksomhed. Ændringen fjerner en
hidtidig overimplementering af reglerne om koncerngenopretningsplaner.
Med lovforslaget foretages fornødne ændringer i lov om finansiel virksomhed, lov om in-
vesteringsselskaber og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde som følge af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en gene-
rel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent
og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og
2011/61/EU og forordning nr. 1060/2009/EF og nr. 648/2012/EU.
Lovforslaget gennemfører en række ændringer i lov om kapitalmarkeder som følge af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel
på et reguleret marked (prospektforordningen).
Lovforslaget gennemfører artikel 5, nr. 6, artikel 50, stk. 1, litra a-d, artikel 50, stk. 2, og
artikel 83 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 (UCITS-
direktivet) mere direktivnært og fjerner dansk overimplementering.
Med lovforslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med beta-
lingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner
(betalingskontodirektivet) i lov om betalingskonti.
Endvidere gennemføres den europæiske banktilsynsmyndigheds retningslinjer for produkt-
udviklings- og produktstyringsprocesser for detailbankprodukter (EBA-GL-2015-18) for
så vidt angår e-pengeinstitutter, betalingsinstitutter, boligkreditformidlere og ejendomskre-
ditselskaber.
Lovforslaget gennemfører enkelte dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af
direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MIFID II).
Endelig gennemfører forslaget nødvendige ændringer til lov om finansiel virksomhed, så
Finanstilsynet kan føre tilsyn med overholdelse af Kommissionens delegerede forordning
2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af
investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, samt
Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over
for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering
af erhvervsrettet EU-regu-
lering
JA Nej
X
53
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virk-
somheder oplister bestemmelser i loven, som finder anven-
delse på finansielle holdingvirksomheder.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, 4. pkt., i lov om finansiel virk-
somheder oplister bestemmelser i loven, som både finder
anvendelse på finansielle holdingvirksomheder og blanden-
de holdingvirksomheder. Det følger af § 1, stk. 2, 4. pkt., lov
om finansiel virksomhed, at lovens 71 b finder anvendelse
på finansielle holdingvirksomheder og blandende holding-
virksomheder.
Som følge af at § 71 b, fremover ikke skal finde anvendelse
på blandende holdingvirksomheder jf. lovforslagets § 1, nr.
10, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at lade henvis-
ningen til § 71 b udgå af § 1, stk. 2, 4. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed, og i stedet indsætte henvisningen til i § 71
b i § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning § 71 b i §
1, stk. 2, 2. pkt.
Ændringen vil medføre at § 71 b alene finder anvendelse på
finansielle holdingvirksomheder og ikke længere blandende
holdingvirksomheder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 10.
Til nr. 2
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virk-
somheder oplister bestemmelser i loven, som finder anven-
delse på finansielle holdingvirksomheder.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, 4. pkt., i lov om finansiel virk-
somheder oplister bestemmelser i loven, som både finder
anvendelse på finansielle holdingvirksomheder og blanden-
de holdingvirksomheder. Det følger af § 1, stk. 2, 4. pkt., lov
om finansiel virksomhed, at lovens 71 b finder anvendelse
på finansielle holdingvirksomheder og blandende holding-
virksomheder.
Som følge af at § 71 b, fremover ikke skal finde anvendelse
på blandende holdingvirksomheder jf. lovforslagets § 1, nr.
10, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at lade henvis-
ningen til § 71 b udgå af § 1, stk. 2, 4. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed, og i stedet indsætte henvisningen til i § 71
b i § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås derfor, at lade henvisningen til § 71 b i § 1, stk.
2, 4. pkt. udgå.
Ændringen vil medføre at § 71 b alene finder anvendelse på
finansielle holdingvirksomheder og ikke længere blandende
holdingvirksomheder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 10.
Til nr. 3
Med dette lovforslags § 1, nr. 18, foreslås, at der indsættes
et nyt kapitel 20 h i lov om finansiel virksomhed, som inde-
holder særlige regler for STS-certificeringsbureauer. Et
STS-certificeringsbureau er, jf. definitionen i det foreslåede
§ 5, stk. 1, nr. 68, i lov om finansiel virksomhed, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, en juridisk person omfat-
tet af artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme
for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-
forordningen), der kontrollerer og erklærer om en securitise-
ring og opfylder kriterierne i STS-forordningens artikel
19-22 eller 23-26.
Som en konsekvens af indførelsen af et nyt kapitel 20 h in-
deholdende særlige regler for STS-certificeringsbureauer,
foreslås et nyt § 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed,
hvoraf følger, at lovens kapitel 20 h finder anvendelse på
STS-certificeringsbureauer.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 14, er nødvendig for,
at det foreslåede kapitel 20 h finder anvendelse for STS-cer-
tificeringsbureauer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 18, samt de
tilhørende bemærkninger for nærmere information om STS-
certificeringsbureauer.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 68, i lov om finansiel
virksomhed, indføres en definition af et STS-certificerin-
gsbureau. Det foreslås, at STS-certificeringsbureauer define-
res som en juridisk person, der er omfattet af artikel 28 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU af
12. december 2017 om en generel ramme for securitisering
og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transpa-
rent og standardiseret securitisering (STS-forordningen), der
kontrollerer og erklærer om en securitisering og opfylder
kriterierne i STS-forordningens artikel 19-22 eller 23-26.
54
STS-forordningen indeholder ikke nogen definition af disse
aktører, som med forordningen skal underlægges en tilladel-
sesordning hos de nationale kompetente myndigheder. For-
ordningen beskriver alene disse aktører som ”tredjepart”.
For at præcisere forståelsen af reglerne for disse aktører,
som foreslås indarbejdet i lov om finansiel virksomhed, vur-
deres det derfor hensigtsmæssigt med den foreslåede defini-
tion.
Til nr. 5
Det følger af lov om finansiel virksomhed § 24, stk. 1, at
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed,
der er givet tilladelse til. Finanstilsynet kan bestemme, at
den accessoriske virksomhed skal udøves af et andet sel-
skab.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
har ikke fri adgang til at drive anden virksomhed, end den
der er givet tilladelse til. Som udgangspunkt kan disse virk-
somheder alene udøve de aktiviteter, som er oplistet i § 7,
stk. 1 (pengeinstitutter), § 8, stk. 1 (realkreditinstitutter) og §
11, stk. 1 (forsikringsselskaber), i lov om finansiel virksom-
hed. I tillæg hertil giver reglerne i §§ 24-26 i lov om finan-
siel virksomhed pengeinstitutter, realkreditinstitutter og for-
sikringsselskaber mulighed for at udøve andre aktiviteter i et
begrænset omfang.
Området for lovlig pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirk-
somhed og forsikringsvirksomhed udvides således med §§
24-26 i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne kan
udover de regulerede aktiviteter drive virksomhed, der er ac-
cessorisk, jf. § 24, midlertidig virksomhed til sikring eller
afvikling af forud indgåede eksponeringer eller med henblik
på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder,
jf. § 25 samt anden virksomhed, hvis instituttet ikke har en
bestemmende indflydelse i denne, jf. § 26.
Bilag 1, 3, 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed indeholder
i øvrigt kerneområdet for henholdsvis pengeinstitutvirksom-
hed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed. Penge-
institutter må endvidere udøve de aktiviteter som er nævnt i
bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed (værdipa-
pirhandleraktiviteter).
Det foreslås, at der efter 1. pkt., i § 24, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, indsættes et nyt pkt., hvor det tilføjes, at
også digitale løsninger og services, der er er forbundet med
eller i naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed, anses
som accessorisk virksomhed.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan ud-
vikle og tilbyde nye digitale løsninger og services til virk-
somhedens kunder, når denne er forbundet med eller i natur-
lig forlængelse af den traditionelle virksomhed.
Den nærmere afgrænsning af begrebet ”accessorisk virk-
somhed”, herunder også de forskellige former for digitale
løsninger og services, fastlægges fortsat ved administrativ
praksis under hensyntagen til den samfundsmæssige udvik-
ling i overensstemmelse med bemærkningerne til § 24, jf.
Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 4642, L 176
som fremsat den 12. marts 2003.
Det er en betingelse for at kunne anses for at være accesso-
risk virksomhed, at de digitale løsninger og services er i na-
turlig forlængelse af den tilladte virksomhed. Dette kan på
pengeinstitutområdet og realkreditområdet eksempelvis væ-
re forbrugsoverblik, eller finansielt overblik på tværs af for-
skellige virksomheder. På forsikringsområdet kan det ek-
sempelvis være at give et overskueligt overblik over forsik-
ringsforhold.
Hvis løsningerne ikke fremstår som en naturlig forlængelse
af virksomheden, kan de i stedet blive betragtet som anden
virksomhed i henhold til § 26 i lov om finansiel virksomhed,
hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Til nr. 6
Det følger af § 26, stk. 1, at pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber uanset
§§ 7-9, 11, 24 og 25 i fællesskab med andre kan drive anden
virksomhed, hvis den finansielle virksomhed ikke har be-
stemmende indflydelse på den anden virksomhed, at de an-
dre virksomheder i fællesskabet ikke er i koncern eller ad-
ministrationsfællesskab med den finansielle virksomhed, og
at den anden virksomhed udøves i et andet selskab end den
finansielle virksomhed.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
har ikke fri adgang til at drive anden virksomhed, end den
der er givet tilladelse til. Som udgangspunkt kan disse virk-
somheder alene udøve de aktiviteter, som er oplistet i § 7,
stk. 1 (pengeinstitutter), § 8, stk. 1 (realkreditinstitutter) og §
11, stk. 1 (forsikringsselskaber), i lov om finansiel virksom-
hed. I tillæg hertil giver reglerne i §§ 24-26 i lov om finan-
siel virksomhed pengeinstitutter, realkreditinstitutter og for-
sikringsselskaber mulighed for at udøve andre aktiviteter i et
begrænset omfang.
Området for lovlig pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirk-
somhed og forsikringsvirksomhed udvides således med §§
24-26 i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne kan
udover de regulerede aktiviteter drive virksomhed, der er ac-
cessorisk, jf. § 24, midlertidig virksomhed til sikring eller
afvikling af forud indgåede eksponeringer eller med henblik
på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder,
55
jf. § 25 samt anden virksomhed, hvis instituttet ikke har en
bestemmende indflydelse i denne, jf. § 26.
Bilag 1, 3, 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed indeholder
i øvrigt kerneområdet for henholdsvis pengeinstitutvirksom-
hed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed. Penge-
institutter må endvidere udøve de aktiviteter som er nævnt i
bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed (værdipa-
pirhandleraktiviteter).
Lov om finansiel virksomhed § 26, stk. 1, giver således de
omfattede virksomheder mulighed for at drive enhver type
erhvervsvirksomhed under de fastsatte betingelser, jf. be-
mærkningerne til § 26, jf. Folketingstidende 2002-2003, til-
læg A, side 4642, L 176 som fremsat den 12. marts 2003. I
henhold til den nuværende stk. 2, kan Finanstilsynet give en
tidsfrist for afhændelse, hvis en finansiel virksomhed kom-
mer til at drive anden virksomhed i strid med lov om finan-
siel virksomhed.
Bestemmelsen indebærer, at f.eks. et pengeinstitut i fælles-
skab med en eller flere andre kan drive alle former for er-
hvervsvirksomhed, eksempelvis industri- eller rederivirk-
somhed. Den fælles drift har imidlertid ikke hidtil kunne ske
sammen med finansielle virksomheder, der indgår i koncern
med den finansielle virksomhed, eller for så vidt angår for-
sikringsvirksomhed i administrationsfællesskab med forsik-
ringsselskabet. Et moderselskab, der ikke er en finansiel
virksomhed, har derimod kunne drive virksomheden med en
dattervirksomhed, som er en finansiel virksomhed.
Det foreslås, at indsætte et nyt stk. 3 i § 26 i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter pengeinstitutter kan udøve visse akti-
viteter, der ikke er omfattet af tilladt accessorisk virksom-
hed, hvis aktiviteten ligger i forlængelse af pengeinstituttets
bankdrift, og opfylder en række betingelser til indkapsling
af risici, som oplistes i den foreslåede § 26, stk. 3, nr. 1-4.
Det foreslås med betingelsen i nr. 1, at aktiviteterne skal
udøves i et andet selskab end pengeinstituttet, og risiciene
skal være indkapslet deri. Ifølge bestemmelsen skal de risici,
som pengeinstituttet påtager sig ved at drive denne form for
virksomhed, indkapsles tilstrækkeligt i det pågældende dat-
terselskab gennem selvstændig kapitalisering. Det betyder,
at risikoen ikke må ligge på moderselskabet gennem hæftel-
se på vegne af datterselskabet, men det betyder derimod ik-
ke, at moderselskabet ikke kan udøve lån til datterselskabet.
Bestemmelsen stiller ikke krav om, at aktiviteter, der udøves
i henhold til § 24 og den foreslåede § 26, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed skal udøves i forskellige selskaber.
Aktiviteter tilladt i henhold til § 24 kan således udøves i et
selskab oprettet til at udøve aktiviteter i henhold til § 26, stk.
3.
Det foreslås med betingelsen i § 26, stk. 3, nr. 2, at aktivite-
terne skal udøves i et datterselskab til pengeinstituttet. Dette
betyder, at pengeinstituttet har bestemmende indflydelse på
virksomheden. Det står i modsætning til den nuværende §
26, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter den fi-
nansielle virksomhed ikke må have bestemmende indflydel-
se på virksomheden med aktiviteterne.
Det foreslås med betingelsen i nr. 3, at selskabet, hvori akti-
viteterne udøves, skal være selvstændigt kapitaliseret. Dette
betyder, at selskabet skal være et selskab med begrænset an-
svar.
Det foreslås med betingelsen i § 26, stk. 3, nr. 4, at aktivite-
terne desuden ikke må udgøre en betydelig del af instituttets
aktivitet. Herved skal forstås, omfanget af aktiviteterne ikke
må kunne bringe instituttets solvensoverdækning i fare. Ved
vurdering af, om selskabet udgør en betydelig del af institut-
tets aktivitet, vil det blandt andet kunne tages i betragtning,
hvad indtægterne udgør, og hvor stor balancen er i forhold
til moderselskabet.
Med forslaget vil det være muligt for pengeinstitutter at ud-
øve nye former for aktiviteter, som ikke hidtil har været lov-
lige. Det er dog ikke hensigten med forslaget, at udøvelsen
af enhver form for virksomhed fremadrettet skal være lovlig
for pengeinstitutter, blot aktiviteten udøves i et selvstændigt
kapitaliseret datterselskab.
Den type virksomhed, som den foreslåede bestemmelse i §
26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed giver mulighed for
at udøve, er virksomhed, som pengeinstituttet ikke allerede
lovligt kan drive som accessorisk virksomhed efter § 24 i
lov om finansiel virksomhed. Aktiviteterne skal have en re-
lation til pengeinstitutdriften eller være virksomhed, hvor
pengeinstituttet har oparbejdet særlige kompetencer inden-
for et givent område som led i dets virksomhed, som kan an-
vendes til gavn for pengeinstituttets kunder. Aktiviteterne
skal således som udgangspunkt være rettet mod pengeinsti-
tuttets sædvanlige kundekreds.
Et pengeinstitut i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab
får med bestemmelsen eksempelvis mulighed for at udøve
leasinglignende aktiviteter, hvor aftalerne har løbetider ned
til en måned. Omvendt bør pengeinstitutter ikke i et datter-
selskab kunne drive eksempelvis industri- og produktions-
virksomhed eller detailhandel.
Til nr. 7
Efter den gældende lov om finansiel virksomhed § 29, stk.
1, må forsikringsvirksomheder opføre, eje og drive fast ejen-
dom. Stk. 2 fastsætter, at livsforsikringsselskaber kan opføre
boligbyggeri med videresalg for øje, når der til byggeriet er
opnået tilsagn om en andel i bevillingsrammen efter § 1 c el-
56
ler regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4, i lov om fremme af
privat udlejningsbyggeri og mindst halvdelen af beboelses-
lejlighederne udlejes til helårsbeboelse. Stk. 3 begrænser
denne mulighed og fastsætter, at den andel af beboelseslej-
lighederne, der opføres med henblik på videresalg, ikke må
have en værdi, der overstiger 1 pct. af de forsikringsmæssi-
ge hensættelser.
Det foreslås, at ophæve § 29, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed. Dette foreslås som følge af, at kravet om, at forsik-
ringsselskabers opførelse, ejerskab og drift af fast ejendom
kun kunne ske til varig anbringelse af midler blev afskaffet
ved lov nr. 532 af 29. april 2015. Denne lovændring har
medført, at bestemmelsen i stk. 2 om livsforsikringsselska-
bernes opførelse af boligbyggerier har ændret sig fra at være
en undtagelse af forbuddet mod ejendomsspekulation i stk.
1, til at være en begrænsning mod handel i fast ejendom.
Det foreslås endvidere, at ophæve § 29, stk. 3, da begræns-
ningen i stk. 3 er knyttet sammen med bestemmelsen i stk.
2, foreslås denne bestemmelse tillige ophævet. Endvidere er
hensynet bag bestemmelsen i dag varetaget i lov om finan-
siel virksomhed § 158, hvorefter forsikringsselskaber skal
investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de
begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Bestemmel-
sen i stk. 3 vurderes således at være overflødig.
Forslaget om ophævelse af stk. 2 og 3 indebærer, at livsfor-
sikringsselskaber vil opnå samme muligheder for at investe-
re i fast ejendom som andre forsikringsselskaber. Livsforsik-
ringsselskaberne vil herefter have fri mulighed for at opføre,
eje og drive fast ejendom på samme vilkår som andre forsik-
ringsselskaber har i dag. Livforsikringsselskaberne vil dog
stadig skulle overholde øvrige krav om midlernes anbringel-
se, herunder kravet § 158 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 8
I medfør af § 71, stk. 1, i lov om finansiel skal en finansiel
virksomhed have effektive former for virksomhedsstyring,
herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger
på it-området.
Det følger af § 71, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om hæn-
delsesrapportering ved eventuelle hændelser, herunder fast-
sætte nærmere regler om krav om underretning af Finanstil-
synet og Center for Cybersikkerhed ved en hændelse, der
har en negativ indvirkning på sikkerheden i virksomhedens
net- og informationssystemer.
Hjemlen blev indsat med lov nr. 436 af 8. maj 2018 om net-
og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og vis-
se digitale tjenester og ændring af lov om finansiel virksom-
hed og lov om kapitalmarkeder, som følge af implemente-
ringen af Rådets og Europa-Parlamentets direktiv
2016/1148/EU af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal
sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informati-
onssystemer i hele Unionen (herefter NIS-direktivet), EU-
Tidende 2016, nr. L 194, side 1. Hjemlen er udnyttet i be-
kendtgørelse 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af
pengeinstitutter mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 461
af 9. maj 2018.
Ved en fejl blev hjemlen indsat i § 71, stk. 2, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed. Hjemlen skulle rettelig have været
indsat som § 71, stk. 4, 2. pkt.
Med henblik på at rette op herpå, foreslås det, at 2. pkt. i §
71, stk. 2, udgår og i stedet indsættes som 2. pkt. i § 71, stk.
4. Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring til lovforslagets § 1, nr. 9.
I forbindelse ophævelse af § 71, stk. 2, 2. pkt. foreslås det i
øvrigt i lovforslagets § 14, stk. 6, at de eksisterende regler i
bekendtgørelse 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring
af pengeinstitutter mv., som ændret ved bekendtgørelse nr.
461 af 9. maj 2018, der er udstedt i medfør af bemyndigel-
sen, forbliver i kraft indtil de ændres eller ophæves.
Der er således ikke tale om ændringer af materiel karakter.
Til nr. 9
I medfør af § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal
en finansiel virksomhed have effektive former for virksom-
hedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsfor-
anstaltninger på it-området.
Det følger af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foran-
staltninger, som en finansiel virksomhed skal træffe for at
have effektive former for virksomhedsstyring, herunder be-
tryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr.
1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitut-
ter m.fl. (herefter kaldet ledelsesbekendtgørelsen), hvoraf
bekendtgørelsens bilag 5 stiller nærmere krav til it-sikker-
hed.
Det følger bl.a. af ledelsesbekendtgørelsens bilag 5, at be-
styrelsen skal beslutte en it-sikkerhedspolitik for virksomhe-
den, som ud fra den ønskede risikoprofil på it-området skal
indeholde en overordnet stillingtagen til alle væsentlige for-
hold vedrørende it-sikkerheden. Hvad der er væsentligt af-
hænger bl.a. af virksomhedens størrelse samt omfanget og
kompleksiteten af virksomhedens it-anvendelse.
57
Det foreslås, at indsætte et 2. pkt. i bestemmelsen, hvorefter
Finanstilsynet endvidere kan fastsætte nærmere regler om
hændelsesrapportering ved eventuelle hændelser, herunder
fastsætte nærmere regler om krav om underretning af Fi-
nanstilsynet og Center for Cybersikkerhed ved en hændelse,
der har en negativ indvirkning på sikkerheden i virksomhe-
dens net- og informationssystemer.
Hjemlen blev oprindeligt indsat i § 71, stk. 2, 2. pkt., med
lov nr. 436 af 8. maj 2018 om net- og informationssikkerhed
for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester og æn-
dring af lov om finansiel virksomhed og lov om kapitalmar-
keder, som følge af implementeringen af Rådets og Europa-
Parlamentets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 om for-
anstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau
for net- og informationssystemer i hele Unionen (herefter
NIS-direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1.
Ved en fejl blev hjemlen indsat i § 71, stk. 2, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed. Hjemlen skulle rettelig have været
indsat som § 71, stk. 4, 2. pkt.
Med henblik på at rette op herpå foreslås det, at flytte 2. pkt.
i § 71, stk. 2, og i stedet indsætte det som 2. pkt. i § 71, stk.
4. Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring til lovforslagets § 1, nr. 8.
I forbindelse med den foreslåede ophævelse af § 71, stk. 2,
2. pkt., og indsættelse i § 71, stk. 4, 2. pkt., foreslås det i øv-
rigt i lovforslagets § 14, stk. 6, at de eksisterende regler i be-
kendtgørelse 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af
pengeinstitutter mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 461
af 9. maj 2018, der er udstedt i medfør af bemyndigelsen,
forbliver i kraft indtil de ændres eller ophæves.
Der er således ikke tale om ændringer af materiel karakter.
Til nr. 10
Efter § 71 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en
modervirksomhed udarbejde og vedligeholde en koncernge-
nopretningsplan i koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed er beliggende i Danmark, og hvor modervirksomhe-
den er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmægler-
selskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed. Forpligtelsen gælder efter § 71 b, stk. 1,
2. pkt., alene finansielle holdingvirksomheder, der mindst
har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Det skal fremgå af koncerngenopretningsplanen, hvilke til-
tag modervirksomheden vurderer skal træffes for at genop-
rette den finansielle situation i modervirksomheden og i
hver enkelt dattervirksomhed, i situationer hvor der sker en
hastig eller betydelig forværring af den finansielle situation i
en eller flere af virksomhederne i koncernen. Det følger af §
71 b, stk. 1, sidste pkt., at § 71 a, stk. 1 og 2, som beskriver
kravene til genopretningsplaner, finder tilsvarende anven-
delse på den øverste modervirksomhed og for koncerngeno-
pretningsplanen med de fornødne tilpasninger.
Det foreslås, at blandede holdingvirksomheder udgår af be-
stemmelsen.
Forslaget medfører, at blandede holdingvirksomheder frem-
over ikke vil være omfattet af kravet om udarbejdelse og
vedligeholdelse af en koncerngenopretningsplan.
Bestemmelsen implementerer artikel 7 i BRRD.
Til nr. 11
Det følger af § 88, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
en række bestemmelser i selskabsloven finder anvendelse på
andelskasser med de nødvendige tilpasninger og med de af-
vigelser, der fremgår af lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen omfatter både andelskasser med lovbestemte
stemmeretsbegrænsninger og de andelskasser, hvor de lov-
bestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i henhold
til § 85 a i lov om finansiel virksomhed, og hvor der ikke er
indsat stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne. De bestem-
melser i selskabsloven, som er oplistet i § 88, stk. 1, finder
således anvendelse for alle de nævnte andelskasser.
Selskabslovens §§ 106 og 107 vedrørende vedtagelseskrav
til vedtægtsændringer har imidlertid ikke hidtil været omfat-
tet af § 88 og har dermed ikke fundet anvendelse på andels-
kasser. Eventuelle bestemmelser om vedtagelseskrav til ved-
tægtsændringer har i stedet alene fremgået af andelskasser-
nes vedtægter.
Det foreslås, at selskabslovens regler om vedtagelseskrav til
vedtægtsændringer i § 96, stk. 2, § 106, stk. 1, og § 107, stk.
1 og 2, nr. 1-4, 6 og 7, finder anvendelse med de nødvendige
tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs
bestemmelser på andelskasser, som er omfattet af § 85 a,
stk. 1, og hvor andelskassen ikke har fastsat stemmeretsbe-
grænsninger svarende til de lovbestemte stemmeretsbe-
grænsninger i andelskassens vedtægter.
Med ”nødvendige tilpasninger” menes, at bestemmelserne i
selskabsloven f.eks. tilpasses således, at ”selskabskapital”
forstås som ”andelskapital”, og ”kapitalejere” som ”andels-
havere”.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at vedtægtsændrin-
ger i andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegræns-
ninger er bortfaldet i medfør af § 85 a i lov om finansiel
58
virksomhed, og hvor der i andelskassen ikke er indsat stem-
meretsbegrænsninger svarende til de lovbestemte stemme-
retsbegrænsninger i vedtægterne, fremover kræver 2/3 fler-
tal af såvel de afgivne stemmer, som af den del af andelska-
pitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen, jf. sel-
skabslovens § 106, stk. 1.
Derudover stilles yderligere krav til vedtægtsændringer,
hvorved andelshavernes forpligtelser over for andelskassen
forøges, som fremover kun er gyldige, hvis samtlige andels-
havere er enige herom, jf. selskabslovens § 107, stk. 1.
Vedtægtsændringer, som blandt andet omhandler ret til ud-
bytte, overdragelse af andelskapital, mulighed for andelsha-
veres udøvelse af stemmeret for egne eller andres andelska-
pital og bestemmelser om sprog på generalforsamlingen og
internt i andelskassen, skal tiltrædes af mindst 9/10 såvel af
de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen re-
præsenterede andelskapital, jf. selskabslovens § 107, stk. 2,
nr. 1-4, 6 og 7.
Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde den ful-
de ordlyd af vedtægtsændringen, hvis der på en generalfor-
samling i en omfattet andelskasse skal træffes beslutning ef-
ter blandt andet § 107, stk. 1 eller 2, jf. selskabslovens § 96,
stk. 2.
Til nr. 12
Ifølge § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed må besty-
relsesmedlemmer m.fl. samt øvrige ansatte ikke uberettiget
videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de
under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Som
et typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for be-
rettiget er bl.a. videregivelse af oplysninger med kundens
samtykke.
Lov om finansiel virksomhed § 123 indeholder formkrav og
oplysningskrav, som knytter sig til et samtykke. Det fremgår
af § 123, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et samtyk-
ke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig
form. I medfør af bestemmelsens stk. 2, kan samtykke til
brug for indgåelse af forsikringsaftaler på baggrund af tele-
fonisk henvendelse dog afgives mundtligt, så længe forsik-
ringsselskabet senest 14 dage efter aftalens indgåelse, oply-
ser kunden om samtykkets rækkevidde. Bestemmelsens stk.
3, indeholder regler om, at den finansielle virksomhed på
kundens anmodning skal oplyse om samtykkets rækkevidde.
Og sidst indeholder stk. 4 et krav til, at den finansielle virk-
somhed ved indhentelsen af det skriftlige samtykke skal op-
lyse kunden om muligheden for efter stk. 3, at få oplyst om
samtykkets rækkevidde.
Kravene til samtykke har indtil den 25. maj 2018 været for-
tolket i overensstemmelse med kravene i § 3, nr. 8, i person-
dataloven. Den 25. maj 2018 trådte databeskyttelsesforord-
ningen i kraft. Reglerne om samtykke i lov om finansiel
virksomhed har herefter fungeret som særregler i henhold til
databeskyttelsesforordningens samtykkeregel i artikel 7, jf.
definitionen af samtykke i artikel 4, nr. 11. Der sondres i
praksis ikke mellem kravene til et gyldigt samtykke fra fysi-
ske og juridiske personer.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11,
at der ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik og
utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved
den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvil-
ger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende
selv, gøres til genstand for behandling. Et samtykke kan bå-
de afgives mundtligt, skriftligt og digitalt. Det er endvidere
et krav, i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 7,
at den dataansvarlige kan påvise, at den registrerede har gi-
vet samtykke til behandlingen af sine personoplysninger.
Kan den dataansvarlige ikke bevise, at der foreligger et gyl-
digt samtykke, er konsekvensen, at samtykket ikke kan an-
ses for at være i overensstemmelse med forordningen og kan
dermed ikke udgøre et lovligt behandlingsgrundlag.
Det foreslås, at ophæve § 123 i lov om finansiel virksom-
hed.
Ophævelsen af § 123 i lov om finansiel virksomhed vil bety-
de, at finansielle virksomheder ikke længere skal opfylde
formkrav i forbindelse med indhentelse af et samtykke. Fi-
nansielle virksomheder vil heller ikke længere være for-
pligtede til at skulle oplyse om samtykkets rækkevidde på
kundens anmodning.
Ophævelsen af bestemmelsen vil endvidere betyde, at Fi-
nanstilsynet ikke længere vil være kompetent myndighed til
at behandle spørgsmål om gyldigheden af samtykker til vi-
deregivelse af oplysninger om fysiske personer, da dette ale-
ne vil reguleres af databeskyttelsesforordningens regler, der
administreres af Datatilsynet. Datatilsynet vil blive enekom-
petent til at behandle disse spørgsmål vedrørende samtykker
fra fysiske personer samt til at yde vejledning til de finan-
sielle virksomheder om kravene hertil. Ligeledes vil det i
forbindelse med behandling af sager om videregivelse af op-
lysninger om fysiske personer efter reglerne i kapitel 9 i lov
om finansiel virksomhed være Datatilsynet, der vurderer,
om der foreligger et gyldigt samtykke.
Finanstilsynet vil fortsat være kompetent myndighed til at
behandle spørgsmål om gyldigheden af samtykker til finan-
sielle virksomheders videregivelse af oplysninger om juridi-
ske personer.
Kravene til et gyldigt samtykke har efter gældende ret været
fortolket i overensstemmelse med persondatareglerne, her-
under så der ved et samtykke forstås en frivillig, specifik og
59
utvetydig viljestilkendegivelse fra kunden, og kravene har
været fortolket ens i forhold til fysiske og juridiske perso-
ners samtykke. Med lovændringen vil det være naturligt, at
Finanstilsynet, når det fremover skal vurderes, hvorvidt der
er afgivet et gyldigt samtykke fra en juridisk person, ikke
længere benytter sig af principperne fra databeskyttelsesreg-
lerne, men i stedet anlægger en konkret vurdering af sam-
tykket ud fra almindelig aftaleret. Fortolkningsregler og
principper i aftaleretten vil således også kunne inddrages i
vurderingen, herunder den såkaldte koncipistregel, som be-
tyder, at en uklar aftale fortolkes imod affatteren. Koncipi-
streglen vil på den måde kunne medvirke til, at eventuelle
uklarheder om samtykkets rækkevidde eller gyldighed i øv-
rigt vil fortolkes til fordel for kunden.
Det vil fortsat påhvile den finansielle virksomhed at bevise,
at der er indhentet et gyldigt samtykke. Denne pligt følger
af, at det er virksomheden, der må løfte bevisbyrden for, at
videregivelsen ikke har været uberettiget efter § 117, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 13
Rapport om eftersyn af den finansielle regulering fra marts
2018 indeholder en anbefaling om, at kravet om, at unotere-
de forsikringsvirksomheder skal udarbejde halvårsrapporter,
ophæves, så disse virksomheder ikke længere er forpligtet til
at udarbejde og offentliggøre halvårsrapporter. Denne anbe-
faling gennemføres ved at ændre bekendtgørelse nr. 688 af
1. juni 2016 om finansielle rapporter for forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser, således at unoterede for-
sikringsselskaber og tværgående pensionskasser undtages
fra bekendtgørelsens krav om at skulle udarbejde halvårs-
rapporter.
Som følge af at unoterede forsikringsselskaber og pensions-
selskaber skal undtages fra pligten til at udarbejde halvårs-
rapporter, ophæves og nyafattes den ændring af § 195, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed, der blev vedtaget med lov
nr. 532 af 29. april 2015, men som endnu ikke er sat i kraft.
Herved vil det blive præciseret i 195, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at det alene er de virksomheder, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter, der skal indsende så-
danne til Erhvervsstyrelsen. Den foreslåede nyaffattelse af
bestemmelsen er herudover identisk med den nyaffattelse af
bestemmelsen, som blev vedtaget med lov nr. 532 af 29.
april 2015, og bemærkninger nedenfor er derfor en gengi-
velse af disse. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14, og lovforslagets § 11 nedenfor.
De gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om finansiel
virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder, de fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somhederne skal indsende deres årsrapport i tre eksemplarer
til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene
eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør
årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer præg
af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk blev
indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt
digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og vide-
resendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse
er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ophæve 195, stk. 1, og indsætte et nyt
stk. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at den godkendte årsrapport skal
indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter
endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabså-
rets afslutning.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktiesel-
skab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 er således, at den i § 194
omhandlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den
i § 195 omhandlede årsrapport er godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at virksomheder, der har pligt til
at udarbejde halvårsrapport, ligeledes skal indsende den ud-
arbejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 3 må-
neder efter halvårsperiodens afslutning.
Halvårsrapporterne vil herefter blive offentliggjort i Er-
hvervsstyrelsens it-system i lighed med halvårsrapporterne
fra andre virksomhedstyper, der har pligt til at udarbejde
halvårsrapporter. Dette er en ændring i forhold til de gæl-
dende regler, hvorefter de finansielle virksomheders, de fi-
nansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somhedernes halvårsrapporter ikke offentliggøres i Er-
hvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på virksomhe-
dernes egne hjemmesider og indsendes til Finanstilsynet i
henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte bekendt-
gørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at Erhvervsstyrelsen efter mod-
tagelse af årsrapporten og halvårsrapporten sender en kopi
til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 2, at investeringsforvaltningsselskaber
uanset stk. 1 skal indsende den af virksomheden udarbejde-
60
de halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder ef-
ter halvårsperiodens afslutning.«
Årsagen, til at det foreslås at give disse selskaber en kortere
frist end de øvrige selskaber, jf. det foreslåede § 195, stk. 1,
skyldes, at der i artikel 68 i UCITS-direktivet, er fastsat en
frist på 2 måneder for indsendelse af halvårsrapporter for in-
vesteringsforvaltningsselskaber. Fristen for indsendelse af
halvårsrapporter på 2 måneder er uændret i forhold til de
gældende regler for offentliggørelse af halvårsrapporter,
som er fastsat i bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om
finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber m.fl.
Til nr. 14
Af lovtekniske grunde er det nødvendigt at nyaffatte be-
stemmelsen, der i sin helhed svarer til bestemmelsen i § 2,
nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015, som endnu ikke er sat i
kraft, og som ophæves med lovforslagets § 11. Bemærknin-
ger nedenfor er derfor en gengivelse af bemærkningerne til
§ 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015. Se i øvrigt be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, ovenfor og lov-
forslagets § 11 nedenfor.
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3, som bliver stk. 4, op-
hæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af den re-
viderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Stk.
4, som bliver stk. 5, foreslås ophævet. Baggrunden herfor er
den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, hvorefter årsrappor-
ten alene skal indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen,
hvorfor den gældende bestemmelse i stk. 4 ikke længere er
relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt, indtil videre i PDF-format.
Forslaget ligger i forlængelse af lov nr. 341 af 27. april 2011
om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love,
som indførte mulighed for, at Erhvervsstyrelsen for virk-
somheder omfattet af årsregnskabsloven, kan fastsætte reg-
ler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som efter lo-
ven skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal indsendes di-
gitalt. Den foreslåede bestemmelse indfører således regler
for de finansielle virksomheder, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven med hensyn til
digital indsendelse af års- og halvårsrapporter. Den bemyn-
digelse, som foreslås til Finanstilsynet til at fastsætte nær-
mere regler om indsendelse, modtagelse og offentliggørelse
af års- og halvårsrapporter vil blive udnyttet efter forhand-
ling med Erhvervsstyrelsen om udformningen af reglerne.
Reglerne vil således blive udformet med udgangspunkt i og
ud fra erfaringerne med de regler, som allerede gælder for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, herunder even-
tuelt om mulighed for fritagelse fra pligten til digital indbe-
retning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer
Til nr. 15
Det følger af § 240 i lov om finansiel virksomhed, at be-
stemmelserne i lov om finansiel virksomhed om erhvervs-
ministerens og Finanstilsynets beføjelser og om finansielle
virksomheders pligter over for erhvervsministeren og Fi-
nanstilsynet finder anvendelse med de nødvendige tilpasnin-
ger for sådanne virksomheder, som er under rekonstrukti-
onsbehandling eller opløsning.
Det foreslås at ændre § 240 i lov om finansiel virksomhed
således, at det både er bestemmelserne i lov om finansiel
61
virksomhed og reglerne udstedt i medfør af lov om finansiel
virksomhed om erhvervsministerens og Finanstilsynets be-
føjelser og finansielle virksomheders pligter over for er-
hvervsministeren og Finanstilsynet, som finder anvendelse
med de nødvendige tilpasninger for sådanne virksomheder,
som er under rekonstruktionsbehandling eller opløsning.
Det indebærer, at regler om erhvervsministerens og Finans-
tilsynets beføjelser og om de finansielle virksomheders plig-
ter i enten lov om finansiel virksomhed eller i bekendtgørel-
ser, der er udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed,
finder anvendelse, selvom en virksomhed er under rekon-
struktionsbehandling eller er under opløsning.
Ved opløsning forstås ligesom i dag, at virksomheden er
under opløsning efter selskabslovens (likvidation eller
tvangsopløsning) eller konkurslovens regler.
Ændringen sikrer, at det ikke kun er de regler, der fremgår
af loven, men også de regler, der udstedes i medfør af loven
om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og fi-
nansielle virksomheders pligter over for erhvervsministeren
og Finanstilsynet, der finder anvendelse med de nødvendige
tilpasninger, i de situationer hvor en virksomhed er under re-
konstruktionsbehandling eller opløsning.
Til nr. 16
Det følger af § 245, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
en beslutning om foranstaltninger i henhold til § 246, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed uanset §§ 106 og 107 i sel-
skabsloven altid kan træffes med to tredjedele af den repræ-
senterede kapital. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen er re-
præsenteret på generalforsamlingen, kan beslutning om for-
anstaltninger træffes med simpelt flertal. I sparekasser og
andelskasser kan beslutning om foranstaltninger i henhold
til stk. 1 altid træffes med to tredjedele af de fremmødte, i
sparekasser repræsentantskabsmedlemmer og i andelskasser
andelshavere.
Bestemmelsen har til formål at lette kriseløsninger, således
at beslutning om foranstaltninger efter § 246, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed altid kan træffes med det i stk. 5 fast-
satte flertal uanset selskabslovens regler om vedtagelseskrav
til vedtægtsændringer.
Efter selskabslovens § 106, stk. 1, er en beslutning om ved-
tægtsændringer kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3
såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af sel-
skabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Efter selskabslovens § 107, stk. 1, er beslutninger om
vedtægtsændringer, hvorved kapitalejernes forpligtelser
over for kapitalselskabet forøges, kun er gyldige, hvis samt-
lige kapitalejere er enige herom. Det følger endvidere af sel-
skabslovens § 107, stk. 2, at en række beslutninger om ved-
tægtsændringer kun er gyldige, hvis de tiltrædes af mindst
9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalfor-
samlingen repræsenterede selskabskapital.
For andelskasser gælder ikke lovbestemte regler for vedta-
gelseskrav til vedtægtsbestemmelser. Andelskasser har deri-
mod lovbestemte stemmeretsbegrænsninger.
Det foreslås, at 3. pkt. i § 246, stk. 5, i lov om finansiel virk-
somhed præciseres, således at det fremgår, at det kun er an-
delskasser med lovbestemte stemmeretsbegrænsninger eller
tilsvarende vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger, der
altid kan træffe beslutning om foranstaltninger i henhold til
§ 246, stk. 1, med to tredjedele af de fremmødte andelshave-
re.
Forslaget medfører, at i andelskasser, hvor de lovbestemte
stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i medfør af § 85 a, i
lov om finansiel virksomhed, og hvor der i andelskassen ik-
ke er indsat stemmeretsbegrænsninger svarende til de lovbe-
stemte stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne, kan beslut-
ning om foranstaltninger efter § 246, stk. 1, træffes med to
tredjedele af den repræsenterede kapital, og såfremt halvde-
len af kapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen,
kan beslutning om foranstaltninger træffes med simpelt fler-
tal, jf. § 246, stk. 5, 1. og 2. pkt. Dette gælder uanset selska-
bslovens vedtagelseskrav til vedtægtsændringer i selskabslo-
vens §§ 106 og 107.
Til nr. 17
I medfør af § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ud-
peger Finanstilsynet senest den 30. juni hvert år systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber
kan udpeges som SIFI’er.
Et institut udpeges som SIFI, hvis det i to på hinanden føl-
gende år overskrider en eller flere af de indikatorer, som er
fastsat i § 308, stk. 2, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed.
Indikatorerne for udpegning af SIFI’er er instituttets balance
målt i procent af sektorens samlede balance, instituttets ud-
lån i Danmark målt i procent af sektorens samlede udlån i
Danmark og instituttets indlån målt i procent af sektorens
samlede indlån i Danmark.
Efter § 308, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, er
det en indikator for udpegning til SIFI-institut, at instituttets
indlån i Danmark udgør mere end 5 procent af de danske
pengeinstitutters samlede indlån i Danmark i to på hinanden
følgende år.
Det foreslås, at § 308, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virk-
somhed ændres, så indlånsindikatoren på 5 procent sænkes
til 3 procent.
62
Den foreslåede ændring vil betyde, at et instituts indlån i
Danmark fremover skal udgøre mindst 3 procent af de dan-
ske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark i to på hin-
anden følgende år for at blive udpeget som et dansk SIFI.
Det betyder f.eks., at et institut, der i hvert af årene 2017 og
2018 havde et indlån i Danmark, som udgjorde mere end
3% af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Dan-
mark, udpeges som SIFI i 2019.
Ændringen forventes at medføre, at ét ekstra institut udpe-
ges til SIFI i 2019 i forhold til i dag.
Til nr. 18
Det foreslås, at der indsættes et nyt afsnit X h med titlen
”STS-certificeringsbureauer”, kapitel 20 h, § 343 å, i lov om
finansiel virksomhed.
Med den foreslåede stk. 1, skal juridiske personer, der udø-
ver virksomhed som STS-certificeringsbureau have tilladel-
se fra Finanstilsynet som STS-certificeringsbureau.
Bestemmelsen medfører at de STS-certificeringsbureauer
(kaldet tredjeparter i Europa-Parlamentets og Rådets Forord-
ning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel
ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik
ramme for simpel, transparent og standardiseret securitise-
ring (STS-forordningen)), der kontrollerer og erklærer om
en securitisering opfylder kriterierne i STS-forordningens
artikel 19-22 eller 23-26, skal have tilladelse af Finanstilsy-
net, for at udøve denne virksomhed. Finanstilsynet skal give
tilladelsen, når STS-certificeringsbureauer opfylder betin-
gelserne i STS-forordningens artikel 28, stk. 1.
STS-forordningens artikel 28, stk. 1, opstiller følgende be-
tingelser:
a) tredjeparten opkræver kun ikkediskriminerende og om-
kostningsbaserede gebyrer fra de eksponeringsleverende in-
stitutter, de organiserende institutter eller de SSPE᾽er, der er
involveret i de securitiseringer, som tredjeparten vurderer
uden at gøre forskel på gebyrerne ved at gøre dem afhængi-
ge af eller knytte dem til resultaterne af sin vurdering
b) tredjeparten er hverken en reguleret enhed som defineret i
artikel 2, nr. 4), i direktiv 2002/87/EF eller et kreditvurde-
ringsbureau som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i forord-
ning (EF) nr. 1060/2009, og udviklingen af tredjepartens øv-
rige aktiviteter kompromitterer ikke vurderingens uafhæn-
gighed eller integritet
c) tredjeparten må ikke yde nogen form for rådgivnings- el-
ler revisionstjeneste eller lignende tjeneste for det ekspone-
ringsleverende institut, det organiserende institut eller den
SSPE, der er involveret i de securitiseringer, der vurderes af
tredjeparten
d) medlemmerne af tredjepartens ledelsesorgan har faglige
kvalifikationer, viden og erfaring, der er egnede til tredje-
partens opgave, og deres omdømme og integritet er af god
standard
e) tredjepartens ledelsesorgan omfatter mindst en tredjedel,
dog ikke mindre end to, uafhængige direktører
f) tredjeparten træffer alle nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at kontrollen af STS-overholdelse ikke påvirkes af
eventuelle eksisterende eller potentielle interessekonflikter
eller forretningsforbindelser, der berører tredjeparten, den-
nes aktionærer eller medlemmer, ledere, ansatte eller enhver
anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for
tredjeparten eller under dennes kontrol. Med henblik herpå
etablerer, fastholder, håndhæver og dokumenterer tredjepar-
ten en effektiv intern kontrolordning for gennemførelse af
politikker og procedurer til at identificere og forebygge po-
tentielle interessekonflikter. Potentielle eller eksisterende in-
teressekonflikter, der er blevet identificeret, fjernes eller af-
hjælpes og offentliggøres straks. Tredjeparten etablerer,
fastholder, håndhæver og dokumenterer passende procedu-
rer og processer for at sikre en uafhængig vurdering af STS-
overholdelse. Tredjeparten overvåger og reviderer disse po-
litikker og procedurer med jævne mellemrum for at vurdere
deres effektivitet og vurdere, om det er nødvendigt at ajour-
føre dem, og
g) tredjeparten kan påvise, at den råder over passende opera-
tionelle sikkerhedsforanstaltninger og interne processer, der
gør det muligt for den at vurdere STS-overholdelse.
Den kompetente myndighed inddrager tilladelsen, hvis den
mener, at tredjeparten i væsentlig grad ikke overholder førs-
te afsnit.
Bestemmelsen gennemfører STS-forordningens artikel 28,
stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at kapitel 21 og 23 og regler udstedt i
medfør af disse kapitler finder med de fornødne ændringer
tilsvarende anvendelse for STS-certificeringsbureauer.
At de nævnte kapitler finder anvendelse med de fornødne
tilpasninger, betyder, at kun de bestemmelser, hvis indhold
er relevant i forhold til STS-certificeringsbureauer, vil finde
anvendelse. Endvidere må der ved anvendelse af bestem-
melser i de nævnte kapitler tages hensyn til aktørernes stør-
relse og organisering, i det omfang disse adskiller sig fra øv-
rige finansielle virksomheders.
63
De generelle regler om tilsyn med finansielle virksomheder
finder anvendelse på STS-certificeringsbureauer. Det bety-
der bl.a., at Finanstilsynet påser, at reglerne overholdes, at
Finanstilsynets bestyrelse får kompetence til at behandle
sager vedrørende STS-ceritificeringbureauer, samt at Fi-
nanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg hos STS-certifi-
ceringsbureauer. Herudover finder bestemmelserne om Fi-
nanstilsynets tavshedspligt, lovens særlige partsbegreb og
reglerne om udstedelse af påbud også anvendelse for STS-
certificeringbureauer. Endvidere har STS-certificeringbu-
reauer pligt til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed. STS-certificeringbu-
reauer er i øvrigt omfattet af blandt andet anvendelsesområ-
det for bkg 2014 1567 om finansielle virksomheders m.v.
pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virk-
somheden m.v., som er udstedt i medfør af § 347 a i kapitel
21 om tilsyn m.v. STS-certificeringsbureauer er derudover
omfattet af erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om samordning af tilsynspraksis, jf. § 344,
stk. 9
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for STS-certificeringsbureauer, herunder om ansøg-
ning om tilladelse som STS-certificeringsbureau og om ind-
dragelse af tilladelsen som STS-certificeringsbureau.
Det følger af STS-forordningens artikel 28, stk. 1, at Finans-
tilsynet (den kompetente myndighed) skal inddrage tilladel-
sen, hvis den mener at STS-certificeringsbureauet (tredje-
parten) i væsentlighed ikke overholder betingelserne i arti-
kel 28, stk. 1. Dette indbefatter at Finanstilsynet fører tilsyn
med STS-certificeringsbureauer.
Endvidere fremgår det af artikel 28, stk. 4, at ESMA og
Kommissionen udarbejder reguleringsmæssige tekniske
standarder, som præciserer de oplysninger, der skal indgives
til de kompetente myndigheder i ansøgningen om en tredje-
parts tilladelse.
På denne baggrund findes det nødvendigt med den foreslåe-
de kompetence for Finanstilsynet, til at kunne fastsætte nær-
mere regler om tilsynet med STS-certificeringsbureauer,
herunder om ansøgning om tilladelse som STS-certificerin-
gsbureau og om inddragelse af tilladelsen som STS-certifi-
ceringsbureau. Herved vil Finanstilsynet på et senere tids-
punkt hurtigt og smidigt kunne regulere de mere tekniske
detaljer.
Til nr. 19
§ 344, stk. 1, oplister de regler i øvrig lovgivning og forord-
ninger, som Finanstilsynet påser overholdelse af.
Det foreslås, at Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme
for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-
forordningen) indsættes § 344, stk. 1, hvorefter Finanstilsy-
net skal påse overholdelsen af STS-forordningen.
Efter artikel 29 i STS-forordningen skal hvert medlemsland
udpege en kompetent myndighed til at varetage de opgaver,
der følger af forordningen. Efter artikel 30 skal hvert med-
lemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpe-
get i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1- 5, har de til-
syns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødven-
dige for, at den kan opfylde sine opgaver i henhold til denne
forordning.
Indsættelsen af forordningen i bestemmelsen vil medføre, at
Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed.
Bestemmelsen gennemfører STS-forordningens artikel 29
og til dels artikel 30.
Det foreslås i øvrigt, at Kommissionens delegerede forord-
ning 2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for
så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for
drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv indsættes i § 344, stk.1.
Den delegerede forordning fastsætter supplerende regler til
MiFID II direktivet. Indsættelsen af den delegerede forord-
ning i bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet påser
overholdelsen af den deleregerede forordning.
Endelig foreslås det, at Rådets forordning 2017/1509/EU af
30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den
Demokratiske Folkerepublik Korea indsættes i § 344. stk. 1.
Med indsættelsen af denne forordning vil Finanstilsynet
bl.a. kunne påse overholdelsen af forordningens artikel 43,
litra e), hvorefter det er forbrudt at yde forsikrings- eller
genforsikringstjenester til fartøjer, der ejes, kontrolleres eller
drives af DPRK.
Til nr. 20
Det følger af den gældende § 345, stk. 7, nr. 7, at Finanstil-
synets bestyrelse skal godkende regler og vejledninger, der
skal udstedes af Finanstilsynet. Det fremgår af de oprindeli-
ge bemærkninger til bestemmelsen, at det er regler og vej-
ledninger, hvor Finanstilsynet er bemyndiget til at udstede
reglerne.
Det foreslås at ændre § 345, stk. 7, nr. 7, således, at det ty-
deliggøres, at de bekendtgørelser, som Finanstilsynets besty-
relse skal godkende, alene er dem, som Finanstilsynet er til-
lagt kompetence til at udstede.
64
På de områder, hvor kompetencen er tillagt erhvervsministe-
ren, og hvor Finanstilsynets funktion er at udarbejde udkast
til regulering til erhvervsministerens godkendelse, vil Fi-
nanstilsynets bestyrelse som anført ikke være tillagt kompe-
tence. Bestyrelsen vil i disse tilfælde derfor ikke få forelagt
reglerne inden udstedelse. Bestyrelsen kan dog anmode om
at blive orienteret om bestemte bekendtgørelser. Det vil
f.eks. kunne være relevant for bestyrelsen i forbindelse med
en ny større regulering eller der, hvor der er et særligt sam-
spil til regler, hvor bestyrelsen har kompetencen.
Udstedelse af vejledninger på Finanstilsynets område er en
del af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og skal derfor som
hidtil godkendes af Finanstilsynets bestyrelse forud for of-
fentliggørelse.
Særligt i forhold til vejledninger bemærkes det, at bestem-
melsen alene vedrører juridiske vejledninger og ikke omfat-
ter Finanstilsynets gengivelse af Q&A’s m.v. fra internatio-
nale organer eller Finanstilsynet egne spørgsmål og svar-do-
kumenter, som giver præcise og enslydende svar på spørgs-
mål af f.eks. teknisk karakter, og som er generelle svar på
ofte stillede spørgsmål. En vejledning bestående af f.eks.
skemaer eller huskelister i forbindelse med eksempelvis ind-
beretninger af oplysninger til brug for Finanstilsynets be-
handling af en ansøgning, som mere har karakter af en ”bru-
ger-manual” vil heller ikke være omfattet af bestemmelsen.
Dog vil vejledende udtalelser, som vurderes at være princi-
pielle være omfattet af bestyrelsens godkendelseskompeten-
ce.
Til nr. 21
Det følger af det gældende § 345, stk. 14, at bestyrelsen ved
instruks kan delegere sin kompetence efter stk. 7, nr. 4, 6 og
8, til Finanstilsynet direktion.
Det foreslås at udvide § 345, stk. 14, således, at bestyrelsen
fremover også kan delegere sin kompetence efter stk. 7, nr.
7, til Finanstilsynet direktion.
Ændringen forventes anvendt til at delegere godkendelse af
ophævelsesbekendtgørelser og ikrafttrædelsesbekendtgørel-
ser til Finanstilsynet direktion. Disse typer af bekendtgørel-
ser indeholder ikke udfyldelse af et skøn eller en nærmere
regulering for borgere og virksomheder, som kræver besty-
relsens involvering. Endvidere kan den foreslåede ændring
forventes anvendt til at delegere kompetencen til Finanstil-
synets direktion ved bekendtgørelser og vejledninger, som
ændres eller udstedes på ny på grund af tilretning af stave-
og slåfejl. Det samme gør sig gældende i forhold til ændrin-
ger af bekendtgørelser og vejledninger, hvor ændringerne
alene vedrører konsekvensrettelser som følge af ny lovgiv-
ning, og hvor der ved ændringen af de administrative regler
ikke foretages et valg mellem flere forskellige mulige tilgan-
ge. Det kan eksempelvis være justering af paragraf-henvis-
ninger. Der vil således være tale om ændringer, der vil være
af processuel karakter uden materielle ændringer.
Til nr. 22
I medfør af § 361, stk. 2, nr. 10, i lov om finansiel virksom-
hed skal fysiske eller juridiske personer, som anmoder om
Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapi-
tel 3 i lov om kapitalmarkeder, betale 55.800 kr. i afgift pr.
anmodning.
Det foreslås, at § 361, stk. 2, nr. 10, i lov om finansiel virk-
somhed ændres, så henvisningen i bestemmelsen til kapitel
3 i lov om kapitalmarkeder ændres til en henvisning til pro-
spektforordningen.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at pro-
spektforordningen afløser de nationale regler om prospekter.
Til nr. 23
Finansielle rådgivere skal have tilladelse til at udøve virk-
somhed, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Finansielle
rådgivere betaler en årlig afgift på 26.800 kr. (i 2016-ni-
veau), jf. § 361, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 10, i lov om finansiel
virksomhed.
Boligkreditformidlere skal have særskilt tilladelse til at udø-
ve virksomhed, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle råd-
givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Bo-
ligkreditformidlere betaler en årlig afgift herfor på 16.700
kr. (i 2016-niveau), jf. § 361, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 10, i lov
om finansiel virksomhed.
Virksomheder, der i dag ønsker at udøve begge typer af
virksomhed, skal derfor efter de gældende regler have to til-
ladelser samt betale to særskilte afgifter.
Det foreslås, at der i afgiftsbestemmelsen for boligkreditfor-
midlere i § 361, stk. 5, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed
indsættes et nyt 2. pkt., som bestemmer, at 1. pkt. ikke fin-
der anvendelse på virksomheder med tilladelse som finan-
sielle rådgivere, jf. lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere § 3.
Den foreslåede ændring af § 361, stk. 5, nr. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, vil betyde, at en boligkreditformidler
undtages for at betale afgift for denne del af virksomheden,
hvis boligkreditformidleren også har en tilladelse som finan-
siel rådgiver, og dermed betaler afgift herfor i henhold til §
361, stk. 5, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.
65
Den foreslåede afskaffelse af dobbeltafgiften for virksomhe-
der, som udøver både finansiel rådgivning og boligkreditfor-
midling, vil lette byrderne for disse virksomheder og der-
med øge deres konkurrencedygtighed på markedet til fordel
for kunderne.
Til nr. 24
Det foreslås at ændre § 372 a, stk. 1, således at ”(Solvens II)
og” ændres til ”(Solvens II),”.
Der er tale om en ren lovteknisk ændring som følge af lov-
forslagets § 1, nr. 25, jf. nedenfor.
Til nr. 25
§ 372 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en generel
bemyndigelsesbestemmelse, som giver erhvervsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler, som er nødvendige for
at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter
som vedtages af Kommissionen i medfør af en række nævn-
te direktiver og forordninger. Sådanne retsakter er f.eks. re-
gulatoriske tekniske standarder (RTS’er) som kan gennem-
føres ved bekendtgørelser.
STS-forordningen vil medføre at Kommissionen udsteder en
række RTS’er.
Det foreslås derfor, at STS-forordningen indsættes i § 372 a,
så erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regulering
på de områder, hvor det viser sig nødvendigt i medfør af den
level 2-regulering, der kommer til at følge STS-forordnin-
gen.
Til nr. 26
I medfør af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
straffes overtrædelse af en række nærmere angivne bestem-
melser i loven med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
En af de bestemmelser som er strafbelagt i medfør af § 373,
stk. 1, er § 24, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Da der med lovforslagets § 1, nr. 5, ændres i § 24, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, således at 2. pkt. bliver til 3.
pkt., er det nødvendigt at konsekvensrette henvisningen her-
til i § 373, stk. 1.
Det foreslås derfor, at § 373, stk. 1 ændres, så henvisningen
til 24, stk. 1, 2. pkt., ændres til 24, stk. 1, 3. pkt.
Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter.
Til nr. 27
I medfør af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
straffes overtrædelse af en række nærmere angivne bestem-
melser i loven med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
STS-forordningen, forpligter medlemsstaterne til at pålægge
administrative sanktioner for overtrædelser af en række af
forordningens artikler i medfør af forordningens artikel 32
eller i stedet strafpålægge sådanne overtrædelse i medfør af
forordningens artikel 34.
Det følger af artikel 32 i STS-forordningen, at følgende
overtrædelser skal sanktioneres:
a) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut
eller en oprindelig långiver ikke har opfyldt kravene i artikel
6
b) et eksponeringsleverende institut, et organiserende insti-
tut eller en SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 7
c) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut
eller en oprindelig långiver ikke har opfyldt kriterierne i ar-
tikel 9
d) et eksponeringsleverende institut, et organiserende insti-
tut eller en SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 18
e) en securitisering kan betegnes som STS, og securitiserin-
gens eksponeringsleverende institut, organiserende institut
eller SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 19-22 eller
23-26
f) et eksponeringsleverende institut eller et organiserende in-
stitut udarbejder en vildledende meddelelse i henhold til ar-
tikel 27, stk. 1
g) et eksponeringsleverende institut eller et organiserende
institut ikke har opfyldt kravene i artikel 27, stk. 4, eller
h) en tredjepart, der har tilladelse i henhold til artikel 28, ik-
ke har givet meddelelse om væsentlige ændringer i de oplys-
ninger, der er givet efter artikel 28, stk. 1, eller alle andre
ændringer, der med rimelighed kan tænkes at påvirke den
kompetente myndigheds vurdering.
66
Det foreslås derfor ved indsættelse i § 373, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, at forordningens artikel 6, 7, 9, 18-26,
27, stk. 1 og 4, 28, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Nedenfor anføres en mere uddybende beskrivelse af indhol-
det af de enkelte artikler i STS-forordningen, der strafbelæg-
ges med den foreslåede bestemmelse:
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit i STS-forordningen
skal det eksponeringsleverende institut, det organiserende
institut eller den oprindelige långiver i en securitisering lø-
bende tilbageholde en væsentlig nettoøkonomisk interesse i
securitiseringen på mindst 5 %. Denne interesse måles ved
indgåelsen og bestemmes af de ikkebalanceførte posters na-
tionale værdi. Hvis det eksponeringsleverende institut, det
organiserende institut og den oprindelige långiver ikke ind-
byrdes har aftalt, hvem der tilbageholder den væsentlige net-
toøkonomiske interesse, påhviler det det eksponeringsleve-
rende institut at gøre dette. Den væsentlige nettoøkonomiske
interesse må ikke opdeles mellem forskellige typer af tilba-
geholdere og må ikke være omfattet af nogen kreditrisikore-
duktion eller afdækning.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit er enten det eksponeringsleverende institut, det orga-
niserende institut eller den oprindelige långiver i en securiti-
sering. Den strafbare handling består i, at der ikke er tilbage-
holdt en nettoøkonomisk interesse på min. 5 %, hvor denne
interesse på min. 5 % ikke er omfattet af risikoreduktion el-
ler afdækning samt opdelt mellem forskellige typer af tilba-
geholdelse. Er der ikke lavet en indbyrdes aftale om tilbage-
holdelse, er det kun det eksponeringsleverende institut, som
er omfattet af ansvarssubjektet.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit i STS-forordningen an-
ses en enhed ikke for at være et eksponeringsleverende insti-
tut, hvis denne udelukkende er etableret eller drives med
henblik på securitisering af eksponeringer.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 2.
afsnit er en enhed, som udelukkende er etableret eller drives
med henblik på securitisering af eksponeringer. Den strafba-
re handling består i, at denne enhed securitiserer eksponerin-
ger.
I medfør af artikel 6, stk. 2 i STS-forordningen må et ekspo-
neringsleverende institut ikke udvælge aktiver, der skal
overføres til SSPE᾽en med det formål at gøre tab på de akti-
ver, der overføres til SSPE᾽en målt i transaktionens løbetid
eller i højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere
end fire år, højere end tabene i samme periode på sammen-
lignelige aktiver på det eksponeringsleverende instituts ba-
lance. Hvis udviklingen i de overførte aktiver er betydeligt
lavere end i sammenlignelige aktiver på det eksponeringsle-
verende instituts balance som følge af det eksponeringsleve-
rende instituts forsæt, skal den kompetente myndighed på-
lægge en sanktion i medfør af artikel 32 og 33.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 2 er et
eksponeringsleverende institut. Den strafbare handling be-
står i, at denne enhed bevidst udvælger blandt sammenligne-
lige aktiver, de aktiver, som er relativt mest risikofyldte.
I medfør af artikel 7, stk. 1 i STS-forordningen gør det eks-
poneringsleverende institut, det organiserende institut og
SSPE᾽en i en securitisering i overensstemmelse med stk. 2
som minimum oplysninger beskrevet under stk. 1 med visse
forbehold tilgængelige for indehavere af en securitiserings-
position, de i artikel 29 omhandlede kompetente myndighe-
der og, efter anmodning, potentielle investorer.
I medfør af artikel 7, stk. 2 i STS udpeger det eksponerings-
leverende institut, det organiserende institut og SSPE᾽en i en
securitisering af deres midte den enhed, som skal opfylde
oplysningskravene i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a),
b), d), e), f) og g) med de krav der følger af stk. 2.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 7, stk. 1 og 2
er det eksponeringsleverende institut, det organiserende in-
stitut og SSPE᾽en i en securitisering. Den strafbare handling
består i, at krav til oplysninger ikke oplyses.
I medfør af artikel 9, stk. 1 i STS-forordningen anvender
eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter
og oprindelige långivere samme velfunderede og veldefine-
rede kriterier for långivning på eksponeringer, der skal secu-
ritiseres, som de anvender på ikkesecuritiserede eksponerin-
ger. Med henblik herpå skal de samme klart fastsatte proce-
durer for godkendelse og, hvor det er relevant, ændring, for-
nyelse og refinansiering af lån anvendes. Eksponeringsleve-
rende institutter, organiserende institutter og oprindelige
långivere skal indføre effektive systemer med henblik på at
anvende disse kriterier og procedurer for at sikre, at långiv-
ning er baseret på en grundig vurdering af låntagers kredit-
værdighed, idet der tages behørigt hensyn til de faktorer, der
er relevante for at anslå udsigten til, at låntageren opfylder
sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9, stk. 1 er et
eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller
en oprindelig långiver i en securitisering. Den strafbare
handling består i, at kriterier for långivning på eksponerin-
ger, der skal securitiseres, ikke er de samme, som dem an-
vendt på ikkesecuritiserede eksponeringer.
I medfør af artikel 9, stk. 2 i STS-forordningen gælder, at
for securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er
67
boliglån ydet efter ikrafttrædelsen af direktiv 2014/17/EU,
må puljen af disse lån ikke omfatte lån, som er markedsført
og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det
er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at de oplys-
ninger, som låneansøgeren har stillet til rådighed, muligvis
ikke er verificeret af långiveren.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9, stk. 2 er et
eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller
en oprindelig långiver i en securitisering. Den strafbare
handling består i, at for securitiseringer, hvor de underlig-
gende eksponeringer er boliglån ydet efter ikrafttrædelsen af
direktiv 2014/17/EU, må puljen af disse lån ikke omfatte
lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at lå-
neansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort
opmærksom på, at de oplysninger, som låneansøgeren har
stillet til rådighed, muligvis ikke er verificeret af långiveren.
I medfør af artikel 9, stk. 3 i STS-forordningen gælder, at
når et eksponeringsleverende institut overtager tredjemands
eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer
dem, kontrollerer dette eksponeringsleverende institut, at
den enhed, som direkte eller indirekte var involveret i den
oprindelige aftale, der skabte de forpligtelser eller potentiel-
le forpligtelser, der skal securitiseres, opfylder de i stk. 1
omhandlede krav.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9, stk. 3 er et
eksponeringsleverende institut. Den strafbare handling be-
står i, at når et eksponeringsleverende institut overtager tred-
jemands eksponeringer for egen regning og derefter securiti-
serer dem, ikke kontrollerer, at den enhed, som direkte eller
indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte
de forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der skal securi-
tiseres, opfylder de i stk. 1 omhandlede krav.
I medfør af artikel 18 i STS-forordningen må eksponerings-
leverende institutter, organiserende institutter og SSPE᾽er
kun anvende betegnelsen »STS« eller »simpel, transparent
og standardiseret« eller en betegnelse, som direkte eller in-
direkte henviser til disse begreber, i forbindelse med deres
securitisering, hvis:
a) securitiseringen opfylder alle kravene i dette kapitels af-
deling 1 eller 2, og ESMA er blevet underrettet i henhold til
artikel 27, stk. 1, og
b) securitiseringen er opført på den liste, der er omhandlet i
artikel 27, stk. 5.
Det eksponeringsleverende institut, det organiserende insti-
tut og SSPE᾽en, der er involveret i en securitisering, der an-
ses for at være STS, er etableret i Unionen.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 18 er ekspo-
neringsleverende institutter, organiserende institutter og
SSPE᾽er. Den strafbare handling består i, at anvende STS
betegnelsen for en securitisering, som ikke lever op til kra-
vene i STS-forordningen for at være simpel, transparent og
standardiseret. I medfør af artikel 19, stk. 1 i STS-forordnin-
gen anses securitiseringer, undtagen ABCP-programmer og
ABCP-transaktioner, som opfylder de krav, der er fastsat i
artikel 20, 21 og 22, for at være STS. I medfør af artikel 23 i
STS-forordningen anses en ABCP-transaktion for at være
STS, hvis den overholder kravene i artikel 24 på transakti-
onsniveau og, hvis det overholder kravene i artikel 26, og
det organiserende institut for ABCP-programmet overholder
kravene i artikel 25.
I medfør af artikel 27, stk. 1 i STS-forordningen giver eks-
poneringsleverende institutter og organiserende institutter i
fællesskab ved hjælp af indberetningsskemaet i stk. 7 ES-
MA meddelelse, når en securitisering opfylder kravene i ar-
tikel 19-22 eller 23-26 (»STS-meddelelse«). I tilfælde af et
ABCP-program er det kun det organiserende institut, der har
ansvar for meddelelsen af nævnte program og, inden for det-
te program, ABCP-transaktioner, der overholder artikel 24.
STS-meddelelsen skal indeholde en redegørelse fra det eks-
poneringsleverende institut og det organiserende institut for,
hvordan hvert af de STS-kriterier, der er fastsat i artikel 20-
22 eller 24-26, er opfyldt.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 27, stk. 1 er
eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter
og SSPE᾽er. Den strafbare handling består i, at udarbejder
en vildledende meddelelse i henhold til artikel 27, stk. 1.
I medfør af artikel 27, stk. 4 i STS-forordningen giver det
eksponeringsleverende institut og det organiserende institut
straks ESMA meddelelse og underretter deres kompetente
myndighed, når en securitisering ikke længere opfylder kra-
vene i artikel 19-22 eller 23-26.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 27, stk. 4 er
eksponeringsleverende institutter og organiserende institut-
ter. Den strafbare handling består i ikke at underrette ESMA
og relevante kompetente myndighed, når en securitisering
ikke længere opfylder kravene i artikel 19-22 eller 23-26 og
dermed ikke lever op til STS-kriterierne.
I medfør af artikel 28, stk. 2, i STS-forordningen, at en tred-
jepart, der har tilladelse i henhold til artikel 28, stk. 1, straks
skal underrette den kompetente myndighed om alle væsent-
lige ændringer af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1,
og alle andre ændringer, der med rimelighed kan tænkes at
påvirke den kompetente myndigheds vurdering.
I medfør af artikel 28, stk. 1 i STS-forordningen skal en
tredjepart, som omhandlet i artikel 27, stk. 2, af den kompe-
68
tente myndighed have tilladelse til at vurdere securitiserin-
gers overholdelse af STS-kriterierne i artikel 19-22 eller
23-26. Den kompetente myndighed skal give tilladelsen,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) tredjeparten opkræver kun ikkediskriminerende og om-
kostningsbaserede gebyrer fra de eksponeringsleverende in-
stitutter, de organiserende institutter eller de SSPE᾽er, der er
involveret i de securitiseringer, som tredjeparten vurderer
uden at gøre forskel på gebyrerne ved at gøre dem afhængi-
ge af eller knytte dem til resultaterne af sin vurdering
b) tredjeparten er hverken en reguleret enhed som defineret i
artikel 2, nr. 4), i direktiv 2002/87/EF eller et kreditvurde-
ringsbureau som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i forord-
ning (EF) nr. 1060/2009, og udviklingen af tredjepartens øv-
rige aktiviteter kompromitterer ikke vurderingens uafhæn-
gighed eller integritet
c) tredjeparten må ikke yde nogen form for rådgivnings- el-
ler revisionstjeneste eller lignende tjeneste for det ekspone-
ringsleverende institut, det organiserende institut eller den
SSPE, der er involveret i de securitiseringer, der vurderes af
tredjeparten
d) medlemmerne af tredjepartens ledelsesorgan har faglige
kvalifikationer, viden og erfaring, der er egnede til tredje-
partens opgave, og deres omdømme og integritet er af god
standard
e) tredjepartens ledelsesorgan omfatter mindst en tredjedel,
dog ikke mindre end to, uafhængige direktører
f) tredjeparten træffer alle nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at kontrollen af STS-overholdelse ikke påvirkes af
eventuelle eksisterende eller potentielle interessekonflikter
eller forretningsforbindelser, der berører tredjeparten, den-
nes aktionærer eller medlemmer, ledere, ansatte eller enhver
anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for
tredjeparten eller under dennes kontrol. Med henblik herpå
etablerer, fastholder, håndhæver og dokumenterer tredjepar-
ten en effektiv intern kontrolordning for gennemførelse af
politikker og procedurer til at identificere og forebygge po-
tentielle interessekonflikter. Potentielle eller eksisterende in-
teressekonflikter, der er blevet identificeret, fjernes eller af-
hjælpes og offentliggøres straks. Tredjeparten etablerer,
fastholder, håndhæver og dokumenterer passende procedu-
rer og processer for at sikre en uafhængig vurdering af STS-
overholdelse. Tredjeparten overvåger og reviderer disse po-
litikker og procedurer med jævne mellemrum for at vurdere
deres effektivitet og vurdere, om det er nødvendigt at ajour-
føre dem, og
g) tredjeparten kan påvise, at den råder over passende opera-
tionelle sikkerhedsforanstaltninger og interne processer, der
gør det muligt for den at vurdere STS-overholdelse.
Den kompetente myndighed inddrager tilladelsen, hvis den
mener, at tredjeparten i væsentlig grad ikke overholder førs-
te afsnit.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 28, stk. 2 er
en tredjepart, der har tilladelse i henhold til artikel 28. Den
strafbare handling består i ikke at have givet meddelelse om
væsentlige ændringer i de oplysninger, der er givet efter arti-
kel 28, stk. 1, eller alle andre ændringer, der med rimelighed
kan tænkes at påvirke den kompetente myndigheds vurde-
ring.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslås, at henvisningen til prospektdirektivet i fodno-
ten til lov om kapitalmarkeder slettes.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at prospektfor-
ordningen afløser prospektdirektivet. Lov om kapitalmarke-
der vil derfor fremover ikke indeholde bestemmelser, der
gennemfører prospektdirektivet.
Til nr. 2
I medfør af § 1, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, gælder reg-
lerne i kapitel 3 for optagelse af omsættelige værdipapirer til
handel på et reguleret marked og offentlige udbud af omsæt-
telige værdipapirer i EU/EØS.
Det foreslås, at § 1, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder ophæ-
ves.
Bestemmelsen foreslås ophævet, fordi reglerne om prospek-
ter i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret
marked og udbud af værdipapirer til offentligheden vil blive
reguleret i prospektforordningen pr. 21. juli 2019. Ophævel-
sen skal sikre, at der ikke vil komme dobbeltregulering på
prospektområdet.
Til nr. 3
§ 3, nr. 21, i lov om kapitalmarkeder definerer udbud til of-
fentligheden som enhver henvendelse til fysiske og juridiske
personer ad enhver distributionskanal med tilstrækkelige op-
lysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte omsætteli-
ge værdipapirer eller andele, som bevirker, at en investor
kan træffe beslutning om køb eller tegning.
69
Det foreslås, at § 3, nr. 21, i lov om kapitalmarkeder ophæ-
ves.
Begrebet udbud til offentligheden anvendes i de gældende §
10, stk. 2, og § 13, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder. Bestem-
melserne foreslås dels nyaffattet, dels ophævet, med lovfor-
slaget. Dette foreslås som følge af, at prospektreglerne pr.
21. juli 2019 bliver reguleret i prospektforordningen. Defini-
tionsbestemmelsen bliver derfor ikke længere relevant.
Artikel 2, litra d, i prospektforordningen vil fremover defi-
nere, hvad der skal forstås ved udbud af værdipapirer til of-
fentligheden.
Til nr. 4
§ 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder indeholder en pligt for
en udsteder eller andre fysiske og juridiske personer til at få
godkendt et prospekt, inden de foranlediger optagelse til
handel på et reguleret marked. Stk. 2 indeholder en pligt for
udbydere til at få godkendt et prospekt, inden de foretager
udbud til offentligheden.
Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder er udbud
af omsættelige værdipapirer under 8 mio. euro undtaget pro-
spektpligt, hvis der ikke anmodes om et godkendelsescertifi-
kat for udbuddet. Et godkendelsescertifikat bruges ved ud-
bud i flere EU/EØS-lande.
Efter § 34 i bekendtgørelse nr. 1176 af 31. oktober 2018 om
prospekter (prospektbekendtgørelsen) accepteres prospekter
som udgangspunkt på dansk og engelsk. Prospektets resume
skal dog altid foreligge på dansk. Efter § 34, stk. 2 og 3, kan
prospekter til brug for udbud i EU/EØS-landene, hvor der
ikke samtidig er udbud i Danmark, godkendes på dansk,
norsk, svensk eller engelsk.
Det foreslås, at § 10 i lov om kapitalmarkeder nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, at forpligtelsen til at offentliggøre et
prospekt i overensstemmelse med prospektforordningen ik-
ke finder anvendelse på udbud i Danmark af værdipapirer,
hvis den samlede værdi af udbuddet indenfor EU/EØS, er
under 8 mio. euro, og hvis der ikke anmodes om et godken-
delsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25 i prospektforord-
ningen. Det foreslås, at grænsen på 8 mio. euro beregnes
over en periode på 12 måneder.
Den foreslåede bestemmelse viderefører det, der i dag gæl-
der i medfør af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at der fortsat ikke vil være
prospektpligt for udbud under 8 mio. euro, hvis udbuddet
kun foretages i Danmark. Hvis udbuddet til offentligheden
af værdipapirer er rettet mod investorer i både Danmark og
et eller flere andre EU/EØS-lande, hvor grænsen i disse lan-
de er hævet til 8 mio. euro, vil der heller ikke være prospekt-
pligt, hvis udbuddet er under 8 mio. euro. Det skyldes, at der
i det pågældende tilfælde ikke vil være behov for et certifi-
kat for udbuddet af værdipapirer, idet det pågældende udbud
vil være undtaget i samtlige de lande, hvori det udbydes of-
fentligt.
For udbud foretaget af udstedere med hjemland i Danmark
rettet mod investorer i Danmark og investorer i et EU/EØS-
land, hvor grænsen for prospektpligt f.eks. er 1 mio. euro,
vil der være prospektpligt for udbud over 1 mio. euro i Dan-
mark. I det tilfælde vil Finanstilsynet skulle godkende pro-
spektet for udbuddet af værdipapirer. Finanstilsynet vil i for-
længelse af godkendelsen kunne udstede et godkendelses-
certifikat til den kompetente myndighed i det EU/EØS-land,
hvor udbuddet af værdipapirer også ønskes foretaget.
I forhold til grænsen i det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil det
være kursværdien af det offentlige udbud og eventuelle om-
kostninger (eksempelvis gebyrer), der pålægges investorer-
ne, der skal lægges til grund ved beregningen af, om græn-
sen på 8 mio. euro er nået. Endvidere vil det være den af
Danmarks Nationalbank offentliggjorte valutakurs ved ud-
buddets start, der skal lægges til grund ved beregningen af,
om udbuddet er over eller under 8 mio. euro, hvis udbuddet
er i danske kroner.
Det følger af artikel 3, stk. 2, i prospektforordningen, at de
enkelte medlemslande, forudsat at udbuddet ikke er omfattet
af kravet om meddelelse efter forordningens artikel 25 og
den samlede værdi af ethvert sådant udbud i Unionen er
mindre end et pengebeløb på 8 mio. euro beregnet over en
periode på 12 måneder, kan beslutte at fritage udbud af vær-
dipapirer til offentligheden fra prospektpligt. Med forslaget
vil Danmark udnytte denne mulighed i forordningen.
En meddelelse efter artikel 25 i prospektforordningen giver
udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om op-
tagelse til handel på et reguleret marked, mulighed for at få
et godkendelsescertifikat for et prospekt, så det kan anven-
des i de andre EU/EØS-lande. Bestemmelsen sikrer, at der
kan foretages udbud eller optagelse til handel i flere lande,
uden at prospektet skal godkendes i alle landene.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet accepterer prospekter
på dansk eller engelsk.
Det foreslåede stk. 2 svarer til reglerne i § 34 i prospektbe-
kendtgørelsen, bortset fra at reglen i § 34, stk. 3, om anven-
delse af de nordiske sprog ikke foreslås videreført.
70
Der har ikke historisk været anmodet om godkendelse af
prospekter på svensk og norsk. Engelsk foreslås som accep-
teret sprog, da det er alment anvendt i de internationale fi-
nansielle kredse, og forstås af de fleste europæere. Af hen-
syn til godkendelsesprocessen for prospekter, hvor Finans-
tilsynet gennemgår prospekter for at sikre, at de relevante
oplysninger er behandlet, er der behov for at begrænse mu-
ligheden for, hvilke sprog der kan vælges. De prospekter,
som godkendes af Finanstilsynet, er som udgangspunkt ret-
tet mod danske investorer. Dansk og engelsk vurderes på
den baggrund at være de relevante sprog.
Det foreslås i stk. 3, at hvis Finanstilsynet ikke inden for fri-
sterne i artikel 20, stk. 2, 3 og 6, i prospektforordningen har
truffet en afgørelse om at godkende eller afvise en ansøg-
ning om godkendelse af et prospekt eller fremsat anmodning
om ændringer eller supplerende oplysninger i forbindelse
med ansøgningen, kan ansøgeren indbringe sagen for dom-
stolene.
Bestemmelsen vil medføre, at hvis en ansøger indbringer en
sag om prospektgodkendelsen for domstolene i medfør af §
10, stk. 3, vil domstolene skulle tage stilling til, om det er
berettiget, at Finanstilsynet ikke har truffet en afgørelse om
godkendelse eller afvisning af godkendelse inden for fristen.
Domstolen vil i sidstnævnte tilfælde kunne pålægge Finans-
tilsynet at træffe en afgørelse.
Det følger af artikel 40, 2. afsnit, i prospektforordningen, at
med henblik på artikel 20 om prospektgodkendelse skal
medlemslandene sikre, at der også gælder en klageadgang,
hvis den kompetente myndighed hverken har truffet en afgø-
relse om at godkende eller afvise en ansøgning om godken-
delse eller har fremsat anmodning om ændringer eller sup-
plerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen inden
for fristerne i artikel 20, stk. 2, 3 og 6.
Artikel 20, stk. 2, 3 og 6, i prospektforordningen fastsætter
fristerne for, hvor lang tid en kompetent myndighed må væ-
re om at godkende et prospekt. Udgangspunktet i stk. 2 er, at
den kompetente myndighed har 10 arbejdsdage, fra der ind-
sendes et udkast til at komme med bemærkninger eller god-
kende prospektet. Fristen forlænges til 20 arbejdsdage i
medfør af stk. 3 i de tilfælde, hvor udbuddet vedrører værdi-
papirer udstedt af en udsteder, der ikke har nogen værdipa-
pirer optaget til handel på et reguleret marked og som ikke
tidligere har udbudt værdipapirer til offentligheden. Forlæn-
gelse gælder kun ved første indsendelse af udkast til pro-
spekt.
Fristerne i stk. 2 reduceres i medfør af stk. 6 til 5 arbejdsda-
ge, hvis prospektet består af særskilte dokumenter, der er
udarbejdet af udstedere, der løbende foretager udstedelser,
jf. artikel 9, stk. 11, i prospektforordningen.
Bestemmelsen vil sikre, at den, der anmoder om godkendel-
se af et prospekt, kan indbringe sagen for domstolene, hvis
godkendelsesanmodningen ikke behandles indenfor de tids-
frister, der følger af prospektforordningen.
Til nr. 5
§ 11 i lov om kapitalmarkeder indeholder en række undta-
gelser til pligten til at offentliggøre et godkendt prospekt i §
10 i lov om kapitalmarkeder. § 12 i lov om kapitalmarkeder
angiver de overordnede krav til indholdet i et prospekt. § 13,
stk. 2-4, i lov om kapitalmarkeder fastsætter krav om tidsfri-
ster i forbindelse med behandling af prospekter. § 14 i lov
om kapitalmarkeder indeholder regler om henvisning af
kompetencen til at godkende et prospekt mellem EU/EØS-
landenes kompetente myndigheder.
Det foreslås, at §§ 11-14 i lov om kapitalmarkeder ophæves.
Bestemmelserne foreslås ophævet, fordi prospektreglerne vil
blive reguleret i prospektforordningen pr. 21. juli 2019. Op-
hævelsen af bestemmelserne skal sikre, at der ikke vil kom-
me dobbeltregulering på prospektområdet.
Artikel 1, stk. 2, i prospektforordningen indeholder en liste
over værdipapirer, som prospektpligten ikke finder anven-
delse for. Listen svarer til listen i § 11 i lov om kapitalmar-
keder.
Artikel 6 i prospektforordningen indeholder de overordnede
krav til et prospekt. Kravene præciseres med artikel 6 i for-
hold til de gældende krav i § 12 i lov om kapitalmarkeder,
der foreslås ophævet.
Artikel 20, stk. 1-6, i prospektforordningen indeholder reg-
ler om, hvor lang tid en godkendende myndighed har til at
behandle et prospekt. Bestemmelsen erstatter de tilsvarende
regler i § 13, stk. 2-4, i lov om kapitalmarkeder, der foreslås
ophævet.
Artikel 20, stk. 8, i prospektforordningen indeholder regler
om henvisning af godkendelseskompetencen mellem kom-
petente myndigheder i EU/EØS. Reglerne svarer til reglerne
i § 14 i lov om kapitalmarkeder, der foreslås ophævet.
Den foreslåede ophævelse af §§ 11-14 i lov om kapitalmar-
keder medfører også, at hjemlen til udstedelse af prospekt-
bekendtgørelsen ophæves. Det betyder, at bekendtgørelsen
vil bortfalde.
Til nr. 6
71
§ 38, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder regulerer pligten til at
flage større besiddelser af aktier eller stemmerettigheder i
selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 5.
Det foreslås, at § 38, stk. 1, ændres, så henvisningen i be-
stemmelsen til § 1, stk. 5, ændres til en henvisning til § 1,
stk. 4.
Ændringen foreslås som følge af, at § 1, stk. 2, i lov om ka-
pitalmarkeder foreslås ophævet med lovforslagets § 2, nr. 2.
Den gældende § 1, stk. 5, der vil blive stk. 4, skal fortsat an-
give anvendelsesområdet for § 38, stk. 1.
Der er tale om en konsekvensændring uden indholdsmæssig
betydning.
Til nr. 7
§ 39, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder regulerer hvilke finan-
sielle instrumenter pligten til at give storaktionærmeddelel-
ser omfatter.
Det foreslås, at § 39, stk. 2, ændres, så henvisningen i be-
stemmelsen til § 1, stk. 5, ændres til en henvisning til § 1,
stk. 4.
Ændringen foreslås som følge af, at § 1, stk. 2, i lov om ka-
pitalmarkeder foreslås ophævet med lovforslagets § 2, nr. 2.
Den gældende § 1, stk. 5, der vil blive stk. 4, skal fortsat an-
give anvendelsesområdet for § 39, stk. 2.
Der er dermed tale om en konsekvensændring uden ind-
holdsmæssig betydning.
Til nr. 8
§ 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder medfører, at en udste-
der eller andre fysiske eller juridiske personer ikke må for-
anledige optagelse til handel på et reguleret marked, før der
er offentliggjort et prospekt for den pågældende optagelse til
handel. § 10, stk. 2, medfører, at en udbyder ikke må foreta-
ge udbud til offentligheden, før der er offentliggjort et pro-
spekt for det pågældende udbud.
§ 76 i lov om kapitalmarkeder pålægger en operatør af et re-
guleret marked at sikre, at der foreligger et godkendt, offent-
liggjort og gyldigt prospekt i forbindelse med finansielle in-
strumenters optagelse til handel på et reguleret marked.
Det foreslås, at § 76 ændres, så henvisningen i bestemmel-
sen til § 10 ændres til en henvisning til artikel 3 i prospekt-
forordningen.
Ændringen foreslås som følge af, at § 10 i lov om kapital-
markeder foreslås nyaffattet med lovforslagets § 2, nr. 4.
Henvisningen til § 10 vil med den foreslåede nyaffattelse af
§ 10 ikke længere være retvisende, da § 10 fremover vil om-
handle prospektgrænsen, sprogkrav og mulighed for at ind-
bringe visse sager for domstolene, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Det foreslås derfor, at henvisningen ændres til en henvisning
til artikel 3 i prospektforordningen, der fremover vil inde-
holde kravet om at udarbejde og få godkendt et prospekt.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at pro-
spektreglerne pr. 21. juli 2019 er reguleret i prospektforord-
ningen og den foreslåede ændring af § 10 i lov om kapital-
markeder.
Til nr. 9
§ 111, stk. 1, nr. 3, i lov om kapitalmarkeder regulerer ope-
ratøren af et SMV-vækstmarkeds pligt til at sikre, at der ef-
ter første optagelse af finansielle instrumenter til handel på
markedspladsen er offentliggjort tilstrækkelige oplysninger
til, at investorer kan foretage en informeret vurdering af in-
vesteringen. Denne oplysning kan foreligge enten i form af
et optagelsesdokument eller et prospekt, der opfylder krave-
ne i prospektdirektivet.
Det foreslås, at § 111, stk. 1, nr. 3, ændres, så henvisningen i
bestemmelsen til prospektdirektivet ændres til prospektfor-
ordningen.
Ændringen foreslås, fordi prospektreglerne fremover vil bli-
ve reguleret i prospektforordningen.
Der er tale om en konsekvensændring. Operatørens forplig-
telser vil ikke blive ændret.
Til nr. 10
Det følger af § 176 i lov om kapitalmarkeder, at deltagere i
et registreret betalingssystem skal være kreditinstitutter, in-
vesteringsselskaber, offentlige myndigheder, indirekte delta-
gere, jf. § 3, nr. 28, eller juridiske personer, der efter Finans-
tilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsaf-
viklingen.
Det foreslås at § 176 ændres, så henvisningen i bestemmel-
sen til § 3, nr. 28, ændres til en henvisning til § 3, nr. 27.
Ændringen foreslås som følge af, at § 3, nr. 21, i lov om ka-
pitalmarkeder foreslås ophævet med lovforslagets § 2, nr. 3.
Den gældende § 3, nr. 28, i lov om kapitalmarkeder vil
fremover blive § 3, nr. 27.
72
Der er tale om en konsekvensændring uden indholdsmæssig
betydning.
Til nr. 11
§ 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder oplister de regler i
øvrig lovgivning og forordninger, som Finanstilsynet påser
overholdelse af.
Det foreslås, at der tilføjes et nr. 10 i § 211, stk. 2, hvorefter
Finanstilsynet skal påse overholdelsen af prospektforordnin-
gen.
Efter artikel 31, stk. 1, i prospektforordningen skal hvert
medlemsland udpege en kompetent myndighed til at vareta-
ge de opgaver, der følger af forordningen. Indsættelsen af
forordningen i listen vil medføre, at Finanstilsynet udpeges
som kompetent myndighed.
Som følge af udpegningen af Finanstilsynet som kompetent
myndighed vil det blive Finanstilsynet, der skal godkende
prospekter i medfør af prospektforordningen, ligesom det er
tilfældet i gældende ret.
Til nr. 12
§ 214 i lov om kapitalmarkeder angiver Finanstilsynets be-
føjelser til at indhente oplysninger og dokumenter m.v. i re-
lation til Finanstilsynets virksomhed eller til brug for afgø-
relse af, om der er sket en overtrædelse af de regler, som Fi-
nanstilsynet påser overholdelse af. Efter § 214, stk. 1 og 2, i
lov om kapitalmarkeder kan Finanstilsynet bl.a. indhente
oplysninger fra udstedere, udbydere eller personer, der an-
moder om optagelse til handel, og fra revisorer for disse.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt stk. 5 til § 214 i lov om
kapitalmarkeder. Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynets be-
føjelser efter § 214, stk. 1, gælder tilsvarende i forhold til
personer, der kontrollerer eller kontrolleres af udstedere, ud-
bydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel
på et reguleret marked, når Finanstilsynet skønner, at oplys-
ningerne er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed i re-
lation til eller til afgørelse af, om der er sket en overtrædelse
af prospektforordningen. 1. pkt. gælder tilsvarende for fi-
nansielle formidlere, der har til opgave at forestå udbud af
værdipapirer til offentligheden eller søge om optagelse til
handel på et reguleret marked.
Det foreslåede stk. 5 udvider den personkreds, som Finans-
tilsynet kan indhente oplysninger fra. Finanstilsynet vil med
bestemmelsen fremover kunne indhente oplysninger og do-
kumenter direkte fra personer, der kontrollerer eller kontrol-
leres af den ansvarlige, eller fra finansielle formidlere. Så-
danne oplysninger skal efter gældende ret indhentes via ud-
stedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse
til handel.
Det er Finanstilsynet, der vurderer, hvilke oplysninger der er
brug for til udførelsen af tilsyn med prospektforordningen
eller til at afgøre, om der er sket en overtrædelse af forord-
ningen. Som offentlig myndighed er Finanstilsynet under-
lagt et proportionalitetsprincip, hvorfor den mindst indgri-
bende beføjelse altid skal anvendes. Det betyder, at Finans-
tilsynet skal vurdere, om der kan foretages indgreb, der er
mindre indgribende, før Finanstilsynet indhenter oplysnin-
ger eller dokumenter.
Efter artikel 32, stk. 1, litra b, i prospektforordningen skal
den kompetente myndighed kunne kræve oplysninger og do-
kumenter fra udstedere, udbydere eller personer, der anmo-
der om optagelse til handel på et reguleret marked, og perso-
ner, der kontrollerer dem eller kontrolleres af dem.
Efter artikel 32, stk. 1, litra c, i prospektforordningen skal
den kompetente myndighed kunne kræve, at revisorer og
medlemmer af udstederens ledelse, udbydere eller personer,
der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked,
samt finansielle formidlere, der har til opgave at forestå ud-
buddet af værdipapirer til offentligheden eller søge om opta-
gelse til handel på et reguleret marked, tilvejebringer oplys-
ninger.
Det foreslåede stk. 5, vil sikre, at Finanstilsynet får de kom-
petencer, som prospektforordningen foreskriver i artikel 32,
stk. 1, litra b og c.
Til nr. 13
§ 218 i lov om kapitalmarkeder giver bl.a. Finanstilsynet be-
føjelse til at kræve suspension af handlen på markedspladser
med et finansielt instrument eller sletning af et finansielt in-
strument.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 218 a. Bestemmelsen
skal regulere Finanstilsynets beføjelser ved mistanke om
overtrædelser af prospektforordningen.
Det foreslås i § 218 a, stk. 1, at Finanstilsynet ved begrundet
mistanke om overtrædelse af prospektforordningen får en
række muligheder for at forbyde eller suspendere aktivite-
terne forbundet med et udbud eller en optagelse til handel.
Finanstilsynets anvendelse af beføjelserne i stk. 1 vil bero på
en konkret vurdering. Hensynet og tilliden til markedet, her-
under at investorerne handler på baggrund af samme infor-
mation og har lige adgang til denne, vil indgå i den konkrete
vurdering. Som offentlig myndighed er Finanstilsynet un-
derlagt et proportionalitetsprincip, hvorfor den mindst ind-
73
gribende beføjelse altid skal anvendes. Det betyder, at Fi-
nanstilsynet først skal anvende beføjelserne, hvis det vurde-
res at være den eneste mulighed for at beskytte investorerne
i tilfælde af en begrundet mistanke om en overtrædelse af
prospektforordningen.
Beføjelserne vil være afgrænset til de tilfælde, hvor der vil
være begrundet mistanke om overtrædelser af prospektfor-
ordningen. Bestemmelsen vil derfor ikke kunne anvendes
ved mistanke om overtrædelser af andre regler, som Finans-
tilsynet påser overholdelse af i medfør af lov om kapitalmar-
keder.
Den foreslåede begrænsning om, at et udbud eller en opta-
gelse til handel højst kan sættes i bero i 10 på hinanden føl-
gende hverdage, skal sikre, at udstederen, udbyderen eller
den person, der anmoder om at få værdipapirer optaget til
handel, ikke får sit udbud eller optagelsen til handel sat i be-
ro unødigt længe. Der findes ikke en sådan begrænsning i
gældende ret.
Et forbud vil kunne være for en kortvarig periode, men hvis
forholdene kræver det, vil forbuddet af et udbud kunne løbe
over længere tid.
I overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om
kapitalmarkeder foreslås begrebet hverdag anvendt frem for
arbejdsdag. Baggrunden for, at der anvendes begrebet hver-
dag i lov om kapitalmarkeder er, at det fjerner tvivl om,
hvornår der er tale om en arbejdsdag, jf. også bemærknin-
gerne til § 8 i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i § 218 a, stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet ved be-
grundet mistanke om overtrædelse af prospektforordningen
kan forbyde et udbud af værdipapirer til offentligheden eller
en optagelse til handel på et reguleret marked, eller stille et
sådant udbud eller optagelse i bero i op til 10 på hinanden
følgende hverdage (lørdage og søndage medregnes ikke).
Beføjelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 1, vil finde anvendelse,
når der er et udbud i gang, eller op til et værdipapir optages
til handel. Efter værdipapirerne er optaget til handel, vil det
foreslåede stk. 1, nr. 3, eventuelt være relevant.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, vil sikre, at Finanstilsynet får de
kompetencer, som prospektforordningen foreskriver i artikel
32, stk. 1, litra d og f.
Det foreslås i § 218 a, stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet ved be-
grundet mistanke om overtrædelse af prospektforordningen
kan forbyde eller stille annoncering i bero eller kræve, at ud-
stedere udbydere, personer, der anmoder om optagelse til
handel på et reguleret marked, eller relevante finansielle for-
midlere stiller annoncering i bero i op til 10 på hinanden føl-
gende hverdage.
Beføjelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil finde anvendelse,
når den, der er ansvarlig for udbuddet eller anmodningen om
optagelse til handel, har foretaget eller bedt andre foretage
annoncering for udbuddet eller optagelsen. Efter gældende
ret er der ikke fastsat en begrænsning for, hvor længe et på-
bud fra Finanstilsynet om at stille annoncering i bero må va-
re.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil sikre, at Finanstilsynet får de
kompetencer, som prospektforordningen foreskriver i artikel
32, stk. 1, litra e.
Det foreslås i § 218 a, stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet ved be-
grundet mistanke om overtrædelse af prospektforordningen
kan forbyde handlen eller stille handlen på et reguleret mar-
ked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organi-
seret handelsfacilitet (OHF) i bero i op til 10 på hinanden
følgende hverdage eller kræve, at de relevante regulerede
markeder, MHF’er eller OHF’er gør det.
Beføjelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 3, finder anvendelse,
når de værdipapirer, som prospektet omhandler er optaget til
handel. Beføjelsen begrænser, hvor længe handlen kan sæt-
tes i bero til 10 hverdage.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil sikre, at Finanstilsynet får de
kompetencer, som prospektforordningen foreskriver i artikel
32, stk. 1, litra g og h.
Det foreslås i § 218 a, stk. 2, at Finanstilsynet kan nægte at
godkende et prospekt udarbejdet af en bestemt udsteder, ud-
byder eller person, der anmoder om optagelse til handel på
et reguleret marked, for en periode på op til 5 år, hvis ud-
stederen, udbyderen, eller den person, der anmoder om opta-
gelse til handel på et reguleret marked, gentagne gange har
begået alvorlige overtrædelser af prospektforordningen.
Det foreslåede stk. 2, vil medføre, at Finanstilsynet kan
nægte at godkende et prospekt udarbejdet af en bestemt ju-
ridisk eller fysisk person. Der vil kun kunne nægtes godken-
delse, hvis personen gentagne gange har begået alvorlige
overtrædelser af prospektforordningen.
Finanstilsynets afgørelse om at nægte at godkende et pro-
spekt efter stk. 2 vil forudsætte, at den der anmoder om god-
kendelse af et prospekt enten har modtaget afgørelser om, at
personen har overtrådt prospektforordningen eller er blevet
idømt strafferetlige sanktioner herfor. Bestemmelsen kan ik-
ke anvendes, hvis der ikke foreligger afgørelser eller straffe-
retlige sanktioner for en overtrædelse.
74
Det foreslåede stk. 2, vil sikre, at Finanstilsynet får de kom-
petencer, som prospektforordningen foreskriver i artikel 32,
stk. 1, litra k.
Til nr. 14 og 15
Efter § 231, stk. 2, nr. 1, anses et medlem af direktionen, i
sager hvori Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af §§
74 og 75, for at være part i den del af afgørelsen, der vedrø-
rer den pågældende. Videre fremgår det af stk. 2, nr. 2, at en
virksomhed, i sager hvori Finanstilsynet træffer afgørelse
rettet mod et medlem af bestyrelsen i virksomheden i med-
før af §§ 74-76, også anses for at være part i den del af afgø-
relsen, som vedrører virksomheden.
Henvisningerne til §§ 74 og 75 og §§ 74-76 er fejlagtige, da
disse bestemmelser ikke vedrører ledelsesmedlemmer. §§
74-76 drejer sig om adgangen til et reguleret marked, finan-
sielle instrumenters optagelse til handel, og hvad et reguleret
marked skal sikre sig, inden den optager instrumenter til
handel.
Derimod indeholder §§ 68-70 regler om ledelsesmedlemmer
i en operatør af et reguleret marked. § 68 fastsætter regler
om egnethed og hæderlighed for ledelsen i en operatør af et
reguleret marked, og § 69 foreskriver, at et medlem af besty-
relsen eller direktionen eller indehaveren skal afsætte til-
strækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen. § 70
drejer sig om antallet af øvrige ledelsesposter, et medlem af
bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked eller indeha-
veren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkelt-
mandsvirksomhed, må varetage inklusiv hvervet i den på-
gældende operatør.
Det foreslås derfor at rette henvisningen til §§ 74 og 75 i §
231, stk. 2, nr. 1, så der fremover henvises §§ 68 og 69. Li-
geledes foreslås det at rette henvisningen til §§ 74-76 i §
231, stk. 2, nr. 2, så der fremover henvises til §§ 68-70.
Der er tale om rettelser af fejlagtige henvisninger i § 231,
stk. 1 og 2.
Til nr. 16
I medfør af § 247 i lov om kapitalmarkeder straffes overtræ-
delse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-
rige lovgivning. § 247, stk. 1, strafbelægger bl.a. prospek-
treglerne i lovens § 10 og § 12, stk. 1.
Det foreslås, at § 10 og § 12, stk. 1, slettes fra oplistningen i
§ 247, stk. 1.
Ændringen af § 247, stk. 1, foreslås, fordi den gældende §
10 i lov om kapitalmarkeder foreslås nyaffattet, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 4, hvorefter den ikke længere skal strafbelæg-
ges, og fordi § 12, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Overtrædelser af pro-
spektforordningen foreslås strafbelagt i en ny § 253 c, jf.
lovforslagets § 2, nr. 17.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af, at pro-
spektreglerne fremover vil blive reguleret i prospektforord-
ningen.
Til nr. 17
Overtrædelse af prospektreglerne straffes efter gældende ret
med bøde i henhold til § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarke-
der og § 39 i prospektbekendtgørelsen.
Det foreslås i § 253 c i lov om kapitalmarkeder, at overtræ-
delse af artikel 3, artikel 5 og 6, artikel 7, stk. 1-11, artikel
8-10, artikel 11, stk. 1 og 3, artikel 14, stk. 1 og 2, artikel 15,
stk. 1, artikel 16, stk. 1-3, artikel 17 og 18, artikel 19, stk.
1-3, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1-4 og 7-11, artikel 22,
stk. 2-5, artikel 23, stk. 1-3 og 5, og artikel 27 i prospektfor-
ordningen, straffes med bøde.
Bestemmelsen er ny og strafbelægger de overtrædelser af
prospektforordningen, som i medfør af artikel 38, stk. 1, i
prospektforordningen skal kunne sanktioneres af de nationa-
le kompetente myndigheder.
Det følger af artikel 38, stk. 1, 1. afsnit, litra a, i prospektfor-
ordningen, at de kompetente myndigheder skal have beføjel-
se til at pålægge passende administrative sanktioner og træf-
fe andre administrative foranstaltninger i forbindelse med i
det mindste overtrædelse af artikel 3, artikel 5-6, artikel 7,
stk. 1-11, artikel 8-10, artikel 11, stk. 1 og 3, artikel 14, stk.
1 og 2, artikel 15, stk. 1, artikel 16, stk. 1, 2 og 3, artikel
17-18, artikel 19, stk. 1-3, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk.
1-4 og 7-11, artikel 22, stk. 2-5, artikel 23, stk. 1, 2, 3 og 5,
og artikel 27.
Det følger af artikel 38, stk. 1, 2. afsnit, at medlemsstaterne
kan beslutte ikke at fastlægge bestemmelser om administra-
tive sanktioner som omhandlet i 1. afsnit, hvis overtrædel-
serne omhandlet i 1. afsnit er genstand for strafferetlige
sanktioner i national ret.
Overtrædelser af prospektreglerne kan foretages af fysiske
såvel som juridiske personer. I de situationer, hvor ansvars-
subjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at
tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række
tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridi-
ske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske
personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsæt-
75
ligt eller udvist grov uagtsomhed. For virksomheder under
stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter
virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan
være ansvarssubjekt.
Bødeniveauet vil blive fastsat i overensstemmelse med de
generelle regler om straf i § 255, stk. 5, i lov om kapitalmar-
keder. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder læg-
ges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens
økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske
personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens øko-
nomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning
på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske
personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold
på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafud-
målingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bø-
der vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på
markedet, og således at det finansielle incitament til at over-
træde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtræ-
delsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens
økonomiske forhold.
Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af
de enkelte artikler i prospektforordningen, der strafbelægges
med den foreslåede bestemmelse i § 253 c i lov om finansiel
virksomhed:
I medfør af artikel 3, stk. 1, i prospektforordningen påhviler
der udbydere af værdipapirerne en pligt til forinden udbud-
det at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med for-
ordningen, medmindre udbuddet er undtaget prospektpligt
efter artikel 1, stk. 4, eller efter nationale regler fastsat i
medfør af artikel 3, stk. 2, om ændring af prospektgrænsen.
En national grænse er fastsat i dansk ret og foreslås videre-
ført i lovforslagets § 2, nr. 4.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 3, stk. 1, er ud-
byderen af værdipapirer til offentligheden. Den strafbare
handling består i at foretage et udbud af værdipapirer uden
et godkendt prospekt, når der er prospektpligt.
I medfør af artikel 3, stk. 3, i prospektforordningen må vær-
dipapirer kun optages til handel på et reguleret marked, hvis
der forinden er offentliggjort et prospekt i overensstemmelse
med forordningen, medmindre optagelsen er undtaget pro-
spektpligt efter artikel 1, stk. 5.
Ansvarssubjektet i tilfælde af overtrædelse af artikel 3, stk.
3, er den fysiske eller juridiske person, der anmoder om op-
tagelse til handel af værdipapirer på et reguleret marked.
Den strafbare handling består i at få værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked uden et godkendt prospekt,
selvom der er prospektpligt.
Artikel 5 i prospektforordningen omhandler efterfølgende
videresalg af værdipapirer. I medfør af artikel 5, stk. 1, 1. af-
snit, er videresalg af værdipapirer, der ved tidligere udbud
var omfattet af undtagelserne i artikel 1, stk. 4, litra a-d, et
særskilt udbud. Prospektpligt ved et sådant udbud skal vur-
deres ud fra definitionen af udbud af værdipapirer til offent-
ligheden i artikel 2, litra d. Artikel 5, stk. 1, fastsætter, at
selvom et udbud af værdipapirer ikke tidligere har medført
prospektpligt, så undtager det ikke et efterfølgende udbud af
de samme papirer fra prospektpligt. Det fremgår endvidere
af artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, at placering af værdipapirer gen-
nem finansielle formidlere ikke undtager fra prospektplig-
ten, medmindre selve udbuddet er undtaget efter artikel 1,
stk. 4, litra a-d, når der ses på den endelige placering af vær-
dipapirerne.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 5, stk. 1, 1.
afsnit, er udbyderen af værdipapirerne til offentligheden.
Den strafbare handling består i, at en fysisk eller juridisk
person videresælger værdipapirer, som tidligere har været
udbudt uden prospektpligt, via et offentligt udbud uden at
have et godkendt offentliggjort prospekt.
I medfør af artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, stilles der ikke krav om
et yderligere prospekt ved videresalg gennem en finansiel
formidler, når der foreligger et gyldigt prospekt, hvori ud-
stederen eller den person, der er ansvarlig for udarbejdelsen
af prospektet, erklærer sig indforstået med, at prospektet an-
vendes ved videresalg.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 5, stk. 1, 2.
afsnit, er den finansielle formidler, der videresælger værdi-
papirerne. Den strafbare handling består i, at en finansiel
formidler videresælger værdipapirer, uden at det er angivet i
et gyldigt prospekt, at udstederen eller den ansvarlige for
prospektet er indforstået med at prospektet anvendes ved vi-
deresalg.
Artikel 5, stk. 2, omhandler videresalg af værdipapirer, der
ikke er kapitalandele, og som kun handles på et reguleret
marked, eller et specifikt segment heraf, som kun kvalifice-
rede investorer kan få adgang til. I medfør af artikel 5, stk.
2, må sådanne værdipapirer ikke videresælges til ikke-kvali-
ficerede investorer, medmindre der udarbejdes et prospekt i
overensstemmelse med forordningen, som er beregnet for
ikke-kvalificerede investorer.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 5, stk. 2, er
den fysiske eller juridiske person, der videresælger de om-
handlede værdipapirer. Den strafbare handling består i vide-
resalg uden et gyldigt prospekt for værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, som kun kvalificerede
investorer kan få adgang til, til eksempelvis private investo-
rer.
76
Artikel 6 fastsætter, hvilke informationer der skal indgå i
prospektet. Prospektet skal indeholde de nødvendige oplys-
ninger for, at investoren kan foretage en velbegrundet vur-
dering af udstedelsen, værdipapirerne og udstederen. Be-
stemmelsen angiver også, hvordan oplysningerne skal frem-
lægges for investorerne. Formålet med bestemmelsen er at
fremme investorbeskyttelsen ved at sikre, at de relevante op-
lysninger offentliggøres.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6 er udsteder,
udbyder eller en fysisk eller juridisk person, der anmoder
om optagelse til handel, og som efter artikel 3 er omfattet af
prospektpligt. Den strafbare handling består i at offentliggø-
re et godkendt prospekt, der er mangelfuldt, og som ansvars-
subjektet vidste eller burde vide var mangelfuldt for så vidt
angår oplysninger, som er nødvendige for, at investorerne
m.v. kan foretage en velbegrundet vurdering af udstedelsen,
værdipapirerne og udstederen. Den strafbare handling kan
endvidere bestå i at præsentere relevante oplysninger på en
misvisende måde, der gør, at investorerne m.v. ikke får det
reelle billede af udstederen, garanten eller værdipapirerne.
Udsteder, udbyder og den person, der anmoder om optagelse
til handel, kan ud over strafansvar endvidere ifalde erstat-
ningsansvar efter dansk rets almindelige regler, hvis oplys-
ninger i prospektet ikke opfylder artikel 6, og nogen som
følge heraf lider et tab. Det fremgår dog af artikel 11, stk. 2,
2. afsnit, af prospektforordningen, at der ikke påhviler no-
gen person noget civilretligt ansvar udelukkende på grund-
lag af resuméet i henhold til artikel 7 eller det specifikke re-
sumé af et EU-vækstprospekt i henhold til artikel 15, stk. 1,
2. afsnit, herunder eventuelle oversættelser heraf, medmin-
dre det er misvisende, unøjagtigt eller uoverensstemmende,
når det læses sammen med prospektets øvrige dele, eller det
ikke, når det læses sammen med prospektets øvrige dele, gi-
ver nøgleoplysninger, således at investorerne lettere kan ta-
ge stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipa-
pirer.
Et eksempel på overtrædelse af artikel 6 er en udsteder, der
undlader at give oplysning om, at det ikke vil være muligt at
opnå en afgørende godkendelse af et af selskabets væsent-
ligste produkter, der derfor ikke som ellers forventet vil kun-
ne generere en betydelig omsætning. Andre eksempler er
desuden manglende oplysninger om en betydelig del af virk-
somhedens forretningsområde. Det kan også være en over-
trædelse at undlade oplysninger, der er positive for vurderin-
gen af selskabet.
I medfør af artikel 7, stk. 1, i prospektforordningen skal pro-
spektet indeholde et resumé med de nøgleoplysninger, som
investoren har brug for. Artikel 7, stk. 2-11, indeholder reg-
ler om, at oplysningerne i resumeet skal være nøjagtige, re-
delige og ikke vildledende. Endvidere skal sproget være let-
læseligt og fremme forståelsen af oplysningerne. Der stilles
endvidere krav til hvilke informationer, der skal være med i
resuméet, og hvordan informationerne skal præsenteres.
Formålet med bestemmelsen er at fremme investorbeskyttel-
sen ved at sikre, at investorerne hurtigt, enkelt og nemt kan
danne sig et overblik over udstedelsen, værdipapirerne og
udstederselskabet.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 7, stk. 1-11,
er udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om
optagelse til handel. Den strafbare handling består i, at der
offentliggøres et prospekt med et resume, der ikke opfylder
kravene i artikel 7, stk. 1-11. En overtrædelse kan eksempel-
vis bestå i, at resumeet mangler nøgleoplysninger eller er
vildledende.
Artikel 8 i prospektforordningen omhandler krav til indhol-
det i basisprospekter. Artikel 8, stk. 1, angiver, at for værdi-
papirer, der ikke er kapitalandele, kan prospektet bestå af et
basisprospekt. Basisprospekter anvendes typisk til udstedel-
se af realkreditobligationer. Artikel 8, stk. 2-11, indeholder
krav til basisprospektet og de endelige vilkår for udstedel-
sen. Kravene omfatter eksempelvis, at der skal være en ska-
belon til endelige vilkår, at der skal oplyses om de valgmu-
ligheder, der vil være i de enkelte udstedelser under basi-
sprospektet, og krav om offentliggørelse og tilgængelighed
af endelige vilkår.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 8 er udstede-
ren, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse
til handel på et reguleret marked. Den strafbare handling be-
står i, at der foretages et udbud på baggrund af et basispro-
spekt, der ikke lever op til kravene i artikel 8. En overtræ-
delse kan eksempelvis bestå i, at der offentliggøres et basi-
sprospekt, hvor oplysningerne i prospektet er misvisende og
ikke giver investoren det fornødne overblik.
I medfør af artikel 9 i prospektforordningen kan enhver ud-
steder med værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked eller en MHF udarbejde et universelt registrerings-
dokument hvert regnskabsår. Dokumentet kan anvendes
sammen med en efterfølgende udarbejdet værdipapirnote til
udstedelse eller optagelse til handel af værdipapirer, men
kan ikke anvendes alene. Artikel 9 fastlægger de nærmere
regler om anvendelse af et universelt registreringsdokument,
herunder krav til offentliggørelse og sprog.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9 er udstede-
ren af det universelle registreringsdokument. Den strafbare
handling består i, at dokumentet ikke gøres tilgængelig for
offentligheden uden unødig forsinkelse, eller hvis sprogkra-
vene i artikel 27 ikke overholdes. Den strafbare handling be-
står også i manglende efterlevelse af en meddelelse fra den
kompetente myndighed om ændring af det universelle regi-
streringsdokument, jf. artikel 9, stk. 9, 3. afsnit.
77
Artikel 10 i prospektforordningen regulerer, hvordan pro-
spekter, der består af særskilte dokumenter håndteres. Ek-
sempelvis kan en udsteder, som jf. artikel 9 allerede har fået
et universelt registreringsdokument godkendt af den kompe-
tente myndighed, nøjes med at udarbejde en værdipapirnote
og et resumé, når udstederen ønsker at udbyde værdipapirer
til offentligheden eller ønsker værdipapirer optaget til han-
del på et reguleret marked. Udstederen behøver dermed ikke
udarbejde et fuldt prospekt. Hvis der er indtruffet en væsent-
lig ny omstændighed, fejl eller unøjagtighed, skal der fore-
lægges et tillæg til det universelle registreringsdokument.
Tillægget skal forelægges til godkendelse senest sammen
med godkendelse af værdipapirnoten og resuméet.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 10 er ud-
stederen af værdipapirer. Den strafbare handling består i, at
undlade at udarbejde og få godkendt en værdipapirnote og et
resume i forbindelse med et udbud eller en optagelse til han-
del af værdipapirer, hvor udstederen har et universelt regi-
streringsdokument. Den strafbare handling består endvidere
i, at undlade at udarbejde og få godkendt et tillæg i tilfælde
af, at der indtræder en væsentlig ny omstændighed hos ud-
stederen. Endelig består den strafbare handling i at undlade
at gøre registreringsdokumentet tilgængeligt for offentlighe-
den uden unødig forsinkelse efter godkendelsen.
Efter artikel 11, stk. 1 og 3, i prospektforordningen skal det
fremgå af prospektet, hvem der er ansvarlige for indholdet
heraf. De ansvarlige skal endvidere erklære, at oplysninger-
ne i prospektet efter deres bedste overbevisning er i overens-
stemmelse med fakta, og at der ikke er udeladt oplysninger,
som må forventes at kunne påvirke prospektets indhold.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 11, stk. 1, er
den eller de ansvarlige for prospektets indhold. Den strafba-
re handling består i at undlade at nævne alle de personer, der
er ansvarlige for prospektet eller afgive en mangelfuld er-
klæring. En overtrædelse består eksempelvis i at undlade at
nævne et bestyrelsesmedlem i en udsteder.
Artikel 14, stk. 1, i prospektforordningen angiver hvilke per-
soner, der kan vælge at udarbejde et forenklet prospekt, og
under hvilke omstændigheder de listede personer kan anven-
de den forenklede oplysningsordning. Et forenklet prospekt
består af et resumé, et specifikt registreringsdokument og en
specifik værdipapirnote.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 14, stk. 1, er
udstederen eller udbyderen. Den strafbare handling består i,
at en udsteder eller udbyder får godkendt og offentliggør et
forenklet prospekt uden at være omfattet af bestemmelsen.
I medfør af artikel 14, stk. 2, i prospektforordningen skal det
forenklede prospekt indeholde de relevante oplysninger,
som er nødvendige for, at investoren kan få tilstrækkelig vi-
den om udsteder, udstedelsen og værdipapirerne.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 14, stk. 2, er
udstederen eller udbyderen. Den strafbare handling består i,
at et forenklet prospekt ikke opfylder oplysningskravene.
Artikel 15, stk. 1, i prospektforordningen angiver hvilke fy-
siske eller juridiske personer, der kan vælge at udarbejde et
EU-vækstprospekt, forudsat at de ikke har værdipapirer op-
taget til handel på et reguleret marked. Et EU-vækstprospekt
skal følge den proportionale oplysningsordning. Det bety-
der, at eksempelvis små og mellemstore virksomheder kan
udarbejde prospekter med mindre byrdefulde oplysnings-
krav, som er tilpasset virksomhedens størrelse.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 15, stk. 1, er
den person, der har udarbejdet og fået godkendt et EU-
vækstprospekt. Den strafbare handling består i, at personen
offentliggør et godkendt EU-vækstprospekt uden at være
omfattet af bestemmelsen.
Artikel 16, stk. 1-3, i prospektforordningen omhandler risi-
kofaktorer. Efter stk. 1 skal risikofaktorerne, som skal op-
lyses i et prospekt, være begrænset til risici, som er specifik-
ke for udstederen, værdipapirerne og af væsentlig betydning
for investorens mulighed for at træffe en informeret investe-
ringsbeslutning. Hver risikofaktor skal beskrives tilstrække-
ligt udførligt, og det skal forklares, hvordan den enkelte risi-
kofaktor kan påvirke udstederen eller værdipapirerne. I
medfør af stk. 2 skal risikofaktorerne også omfatte de risici,
som følger af værdipapirernes placering i rangordenen og
indvirkningen på den forventede størrelse af eller det for-
ventede tidspunkt for betalinger til indehaverne af værdipa-
piret, i tilfælde af konkursbehandling. I medfør af stk. 3 skal
risikofaktorerne også indeholde de specifikke og væsentlige
risici, der er forbundet med en eventuel garanti knyttet til
værdipapirerne.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 16, stk. 1-3,
er den person, der er ansvarlig for prospektet. Den strafbare
handling består i at undlade at oplyse alle relevante risiko-
faktorer eller angive mangelfulde oplysninger, der påvirker
investorens mulighed for at vurdere værdipapiret. En over-
trædelse kan eksempelvis bestå i, at der ikke listes tilstræk-
keligt med risikofaktorer til at tegne et retvisende billede. En
overtrædelse kan også bestå i, at der listes for mange risiko-
faktorer således, at de ikke anses for specifikke og væsentli-
ge.
Artikel 17 i prospektforordningen angiver, hvad der skal op-
lyses i et prospekt i det tilfælde, hvor den endelige udbuds-
pris og/eller det endelige antal værdipapirer, der udbydes til
offentligheden, ikke kan indgå i prospektet. Efter stk. 2 skal
78
den endelige udbudspris og det endelige antal værdipapirer
indgives til den kompetente myndighed og offentliggøres.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 17 er udby-
deren. Den strafbare handling består i, at der gives forkerte
eller mangelfulde oplysninger om, hvordan den endelige ud-
budspris fastsættes eller ved manglende indgivelse eller of-
fentliggørelse af den endelige udbudspris.
I medfør af artikel 18 i prospektforordningen kan hjemlan-
dets kompetente myndighed tillade at visse oplysninger,
som normalt skal indgå i prospektet, kan udelades, hvis vis-
se betingelser er opfyldt. Det kan eksempelvis tillades, hvis
videregivelsen vil stride mod offentlige interesser eller hvis
det vil påføre betydelige skade at offentliggøre oplysninger-
ne.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 18 er den
person, der er ansvarlig for prospektet. Den strafbare hand-
ling består i, at den ansvarlige for prospektet opnår en tilla-
delse til at udelade oplysninger på uberettiget grundlag.
Artikel 19, stk. 1-3, i prospektforordningen omhandler inte-
gration af oplysninger ved henvisning. Stk. 1 giver mulighed
for, at oplysninger kan integreres i prospektet ved henvis-
ning til et eller flere tidligere offentliggjorte elektroniske do-
kumenter. De dokumenter, der henvises til, skal opfylde
sprogkravene i artikel 27. Bestemmelsen angiver hvilke do-
kumenter, der kan henvises til, og at der kun må henvises til
de senest tilgængelige oplysninger. Stk. 2 angiver, at når op-
lysningerne integreres ved henvisning, så skal udstedere, ud-
bydere og andre personer, der anmoder om optagelse til han-
del på et reguleret marked, sikre oplysningernes tilgængelig-
hed. Der skal være en krydsreferenceliste, og prospektet skal
indeholde hyperlinks til alle dokumenter, der indeholder op-
lysninger integreret ved henvisning. I medfør af stk. 3, skal
udsteder, udbyder eller den person, der anmoder om opta-
gelse til handel på et reguleret marked, hvis det er muligt,
forelægge alle oplysninger, der er integreret ved henvisning
med første indsendelse af udkast til den kompetente myn-
dighed. Alternativt skal alle oplysninger, der er henvist til,
foreligge i løbet af gennemgangen af prospektet. Oplysnin-
gerne skal foreligge i elektronisk søgbar form medmindre
den kompetente myndighed, som skal godkende prospektet,
allerede har godkendt oplysningerne, der integreres ved hen-
visning.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 19, stk. 1-3,
er den, der er ansvarlig for prospektet. Den strafbare hand-
ling består i, at oplysningerne medtaget ved henvisning ikke
er de senest tilgængelige, ikke er tilgængelige i hele pro-
spektets løbetid, eller at prospektet henviser til dokumenter,
der ikke er omfattet af listen i artikel 19.
I medfør af artikel 20, stk. 1, i prospektforordningen må et
prospekt ikke offentliggøres, før den kompetente myndighed
har godkendt enten prospektet i dets helhed eller alle de in-
tegrerede dele.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 20, stk. 1, er
udsteder, udbyder eller den person, der anmoder om opta-
gelse til handel på et reguleret marked. Den strafbare hand-
ling består i, at den ansvarlige for prospektet offentliggør et
prospekt, der ikke er godkendt af den kompetente myndig-
hed.
Artikel 21 i prospektforordningen omhandler offentliggørel-
se af prospekter. Stk. 1-4 stiller krav om, at et godkendt pro-
spekt skal offentliggøres, hvordan det skal være tilgænge-
ligt, og at adgangen til prospektet på en hjemmeside ikke må
være begrænset af krav om registrering, accept af ansvars-
fraskrivelse eller betaling af gebyr.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 21, stk. 1-4,
er den, der har anmodet om at få prospektet godkendt. Den
strafbare handling består i manglende offentliggørelse af
prospektet eller mangelfuld offentliggørelse. En overtrædel-
se kan eksempelvis bestå i, at adgangen til prospektet er be-
grænset.
Artikel 21, stk. 7-11, stiller krav til, hvor længe prospektet
skal være tilgængeligt, og at prospektet skal indeholde tyde-
lig advarsel om prospektets gyldighed. Advarslen skal også
indeholde oplysninger om, at prospektet vil blive suppleret
med et tillæg, hvis det er påkrævet. Teksten og formatet for
prospektet eller tillæg skal være identisk med den originale,
godkendte udgave af prospektet eller tillægget. Dernæst stil-
les der krav om, at det skal være muligt for investoren at få
tilsendt prospektet vederlagsfrit på varigt medium. Det skal
være en mulighed til hver en tid. Pligten påhviler både den,
der har udarbejdet prospektet og finansielle formidlere, der
placerer eller sælger værdipapirerne.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 21, stk. 7-11,
er den, der har anmodet om at få prospektet godkendt. For
så vidt angår stk. 11 om udlevering af prospektet på et varigt
medium er ansvarssubjektet også en eventuel finansiel for-
midler, der placerer eller sælger værdipapirerne. Den straf-
bare handling består i at undlade at lade prospektet være til-
gængeligt i lang nok tid. Den strafbare handling består end-
videre i, at advarslen ikke er tydelig nok, at advarslen er
mangelfuld, eller at prospektet eller tillægget ændres, så de
ikke er i overensstemmelse med det godkendte dokument.
Endelig består den strafbare handling i, at udstederen, udby-
deren, den der anmoder om optagelse til handel eller den fi-
nansielle formidler ikke udleverer prospektet på et varigt
medium.
79
Artikel 22 i prospektforordningen omhandler annoncering
for et udbud eller en optagelse til handel. Efter artikel 22,
stk. 2-5, i prospektforordningen skal det fremgå af en an-
noncering, der vedrører udbud af værdipapirer eller optagel-
se til handel på et reguleret marked, at der er eller vil blive
offentliggjort et prospekt, samt hvor prospektet er eller vil
blive tilgængeligt for investorerne. Det skal desuden fremgå,
at der er tale om annoncering, og oplysningerne må ikke væ-
re misvisende eller unøjagtige og skal stemme overens med
oplysningerne i prospektet. Oplysninger, som fremlægges
mundtligt, skal også stemme overens med prospektet, selv
hvis oplysningerne ikke gives i annonceringsøjemed. Ende-
lig skal eventuelle væsentlige oplysninger rettet til en eller
flere udvalgte investorer enten forelægges alle investorer,
hvis der ikke er prospektpligt for udbuddet eller optagelsen,
eller medtages i prospektet eller et tillæg.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 22, stk. 2-5,
er udsteder, udbyder eller den person, der anmoder om opta-
gelse til handel på et reguleret marked, som er ansvarlig for
annonceringen. Den strafbare handling består i manglende
opfyldelse af formkravene til annoncering. Den strafbare
handling består også i, at der gives oplysninger om udbud-
det, der ikke stemmer overens med prospektet. Endelig kan
den strafbare handling bestå i, at der kun gives væsentlige
oplysninger til udvalgte investorer.
Artikel 23 i prospektforordningen omhandler tillæg til pro-
spekter. Efter stk. 1 skal der udarbejdes et tillæg til prospek-
tet, hvis der opstår en væsentlig ny omstændighed, fejl eller
unøjagtighed efter prospektets godkendelse og inden udløbet
af udbudsperioden. Tillægget skal udfærdiges uden unødig
forsinkelse og indeholde de relevante oplysninger. I medfør
af stk. 2 har en investor ret til at trække sin accept af tilbud-
det om at købe eller tegne værdipapirer tilbage indenfor 2
arbejdsdage efter tillæggets offentliggørelse, hvis den væ-
sentlige nye omstændighed, fejlen eller unøjagtigheden blev
konstateret inden udløbet af udbudsperioden eller værdipa-
piroverdragelsen, afhængig af hvilken af de to, der sker
først.
Ansvarssubjekt for en overtrædelse af artikel 23, stk. 1 og 2,
er den ansvarlige for prospektet. Den strafbare handling be-
står i ikke at udarbejde et tillæg på trods af nye omstændig-
heder, fejl eller unøjagtigheder, eller i at udarbejde et man-
gelfuldt eller misvisende tillæg. Den strafbare handling be-
står også i ikke at udarbejde tillægget uden unødig forsinkel-
se. Endvidere består den strafbare handling i ikke at offent-
liggøre tillægget eller at offentliggøre senere end påkrævet.
Endelig består overtrædelsen i at resumeet eller eventuelle
oversættelser ikke ajourføres eller ajourføres mangelfuldt.
Artikel 23, stk. 3, i prospektforordningen fastsætter, at i det
tilfælde, hvor værdipapirerne købes eller tegnes gennem en
finansiel formidler, skal den finansielle formidler oplyse
om, at der er mulighed for, at der offentliggøres et tillæg til
prospektet. Den finansielle formidler skal kontakte investo-
rerne den dag, hvor et tillæg offentliggøres. Hvis værdipapi-
rerne købes eller sælges direkte hos udstederen, skal ud-
stederen oplyse om muligheden for, at der kan offentliggø-
res et tillæg, hvor tillægget i givet fald vil blive offentlig-
gjort og om investorenes tilbagetrækningsret, hvis der of-
fentliggøres et tillæg.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 23, stk. 3, er
den finansielle formidler eller udstederen. Den strafbare
handling består i, at den finansielle formidler eller udstede-
ren ikke oplyser investoren om muligheden for, at der kan
offentliggøres et tillæg til prospektet, hvor tillægget i givet
fald vil blive offentliggjort, at der ikke tages kontakt til in-
vestorerne i tilfælde af et tillæg, eller at investorerne ikke
oplyses om deres tilbagetrækningsret.
I medfør af artikel 23, stk. 5, i prospektforordningen skal der
kun offentliggøres ét samlet tillæg i det tilfælde, hvor den
væsentlige nye omstændighed, fejl eller unøjagtighed kun
vedrører oplysningerne i registreringsdokumentet, eller hvor
et universelt registreringsdokument anvendes i flere pro-
spekter. I det tilfælde skal alle de omfattede prospekter næv-
nes i tillægget.
Ansvarssubjekt for en overtrædelse af artikel 23, stk. 5, er
den ansvarlige for prospektet. Den strafbare handling består
i, at der ikke oplyses tilstrækkeligt om, hvilke prospekter til-
lægget omfatter.
Artikel 27 omhandler sprogkrav til prospekter. Bestemmel-
sen stiller som krav, at prospektet skal udarbejdes på et
sprog, som accepteres af hjemlandets kompetente myndig-
hed. Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 4, at det accepte-
rede sprog i Danmark er dansk eller engelsk.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 27 er den an-
svarlige for prospektet. Den strafbare handling består i kun
at offentliggøre de endelige vilkår på et sprog, der ikke er
accepteret. Den strafbare handling kan også bestå i, at en ud-
steder ændrer sproget i et universelt registreringsdokument,
jf. artikel 9, der ikke kræver forhåndsgodkendelse, til et an-
det sprog end det, som det universelle registreringsdoku-
ment tidligere har været godkendt på.
For alle de strafbelagte bestemmelser gælder, at det ikke er
en undskyldende omstændighed, at Finanstilsynet har god-
kendt prospektet. Det er den ansvarlige for prospektet, der
skal sikre, at prospektet m.v. opfylder kravene i prospektfor-
ordningen. Finanstilsynet foretager en formel gennemgang
af prospektet, men ikke en materiel gennemgang af, om op-
lysningerne er korrekte.
Til nr. 18
80
I medfør af § 254, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder kan en
operatør af en markedsplads, en central modpart (CCP), en
værdipapircentral (CSD), en udbyder af dataindberetnings-
tjenester, et fondsmæglerselskab, et registreret betalingssy-
stem, et kontoførende institut, en administrator eller stiller af
benchmarks, en udsteder, en investor, en tilbudsgiver, en
deltager på markedet for emissionskvoter, en positionstager,
en repræsentant eller en aktionær, der undlader at efterkom-
me et påbud givet af Finanstilsynet i medfør af § 220, eller
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsy-
net, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning. Dette gælder tilsvarende for påbud
til et registreret betalingssystem udstedt af Danmarks Natio-
nalbank, jf. § 180, i lov om kapitalmarkeder.
Efter § 254, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder kan en person,
der er knyttet til en af de i stk. 1 nævnte fysiske eller juridi-
ske personer, og som afgiver urigtige eller vildledende op-
lysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Danmarks
Nationalbank eller anden offentlig myndighed straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
I medfør af § 256, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, kan Fi-
nanstilsynet, Erhvervsstyrelsen henholdsvis Danmarks Nati-
onalbank som tvangsmiddel pålægge daglige eller ugentlige
bøder til en direktør, et bestyrelsesmedlem eller en revisor
hos en operatør af en markedsplads, en central modpart
(CCP), en værdipapircentral (CSD), en udbyder af dataind-
beretningstjenester, et fondsmæglerselskab, et registreret be-
talingssystem, et kontoførende institut, en administrator eller
stiller af benchmarks, en udsteder, en investor, en tilbudsgi-
ver, en deltager på markedet for emissionskvoter, en positi-
onstager, en repræsentant eller en aktionær, der undlader at
efterkomme de pligter, der efter loven eller regler fastsat i
medfør heraf, forordninger nævnt i § 211, stk. 2, eller regler
udstedt i medfør heraf, påhviler dem eller pålægges dem af
Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller, når der er tale om et
registreret betalingssystem, Danmarks Nationalbank.
Det foreslås, at § 254, stk. 1 og 3, og § 256, stk. 1, ændres,
så bestemmelserne fremover også vil omfatte udbydere og
personer, der anmoder om optagelse af værdipapirer til han-
del på et reguleret marked.
Forslaget vil medføre at kredsen af ansvarssubjekter i § 254,
stk. 1, udvides, så strafbestemmelsen også vil omfatte udby-
dere og personer, der anmoder om optagelse af værdipapirer
til handel på et reguleret marked.
Forslaget vil også medføre, at kredsen af ansvarssubjekter i
§ 254, stk. 3, udvides, så strafbestemmelsen også vil omfatte
personer, der er knyttet til udbydere og personer, der anmo-
der om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret
marked.
Endelig vil forslaget medføre, at kredsen af ansvarssubjekter
i § 256, stk. 1, udvides, så strafbestemmelsen også vil om-
fatte direktører, bestyrelsesmedlemmer og revisorer hos ud-
bydere og personer, der anmoder om optagelse af værdipa-
pirer til handel på et reguleret marked.
Formålet med forslaget er at sikre, at der kommer til at gæl-
de samme ansvar i relation til udbydere og personer, der an-
moder om optagelse af værdipapirer til handel på et regule-
ret marked, som der gælder for andre fysiske og juridiske
personer, der kan udarbejde og få godkendt et prospekt.
Til § 3
Til nr. 1
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere § 3, stk. 3, fastsætter de betingelser, som
skal være opfyldt, for at kunne få Finanstilsynets tilladelse
til at drive virksomhed som finansiel rådgiver, investerings-
rådgiver eller boligkreditformidler.
Ifølge § 3, stk. 3, nr. 3, er det en betingelse for at opnå tilla-
delse, at virksomhedens bestyrelse og direktion eller, så-
fremt virksomheden drives som interessentskab eller enkelt-
mandsvirksomhed, den eller de for virksomheden ledelses-
ansvarlige, opfylder kravene i lovens § 4. Heri ligger krav
om egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, eller den eller de for virksomheden ledelses-
ansvarlige.
Gældende ret indeholder ikke krav om, at en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler
skal drive virksomhed gennem en særlig virksomhedsform,
eksempelvis gennem et aktieselskab. En finansiel rådgiver,
en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler kan så-
ledes drive virksomhed gennem alle tænkelige virksomheds-
former, og det er dermed ikke et krav, at en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler har
en bestyrelse eller en direktion, eller at en finansiel rådgiver,
en investeringsrådgiver eller en boligkreditformilder drives
som en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab.
Det foreslås at nyaffatte § 3, stk. 3, nr. 3, så det følger, at
virksomhedens bestyrelse og direktion, indehaveren, hvis
virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, eller
den eller de ledelsesansvarlige for virksomheden, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse
eller direktion, skal opfylde kravene i § 4.
Med den foreslåede nyaffatelse af bestemmelsen, vil der bli-
ve taget højde for, at finansielle rådgivere, investeringsråd-
givere og boligkreditformidlere kan udøves i en hvilken som
helst virksomhedsform.
81
Med den eller de ledelsesansvarlige for virksomheden for-
stås den eller de personer, der er ansvarlige for den overord-
nede henholdsvis daglige ledelse af virksomheden. Den for-
melle stillingsbetegnelse er ikke afgørende for, om en per-
son anses for at være den for virksomheden ledelsesansvarli-
ge. Det afgørende for, hvilke personer der omfattes af den
foreslåede § 3, stk. 3, nr. 3, er således, om de pågældende
personer faktisk er ansvarlige for den overordnede og/eller
den daglige ledelse af virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de personer, der
er ansvarlige for ledelsen i en finansiel rådgiver, en investe-
ringsrådgiver eller en boligkreditformidler, uanset hvilken
virksomhedsform virksomheden drives igennem, skal opfyl-
de kravene til egnethed og hæderlighed i medfør af lovens §
4, for at virksomheden vil kunne få Finanstilsynets tilladelse
til at drive virksomhed som finansiel rådgiver, investerings-
rådgiver eller boligkreditformilder.
For kravene til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæder-
lighed henvises til lovforslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 2
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere § 3, stk. 4, indeholder en række supple-
rende betingelser, som virksomheder, der udøver investe-
ringsrådgivning, skal opfylde i tillæg til de krav, som følger
af lovens § 3, stk. 3, for at opnå tilladelse som investerings-
rådgiver. De særlige krav i bestemmelsen gælder således
alene for virksomheder, der udøver investeringsrådgivning.
Efter § 3, stk. 4, er det en betingelse for at få tilladelse som
investeringsrådgiver, at ejere af kvalificerede ejerandele, jf.
§ 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, opfylder de krite-
rier, der er oplistet i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed. Det er endvidere en betingelse, at der ikke forelig-
ger snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finan-
siel virksomhed mellem ansøgeren og andre virksomheder
og personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Fi-
nanstilsynets opgaver. Endelig er det en betingelse, at lov-
givningen i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået et samarbejde med på det finanis-
elle område, vedrørende en virksomhed eller en person, an-
søgeren har snævre forbindelser med ikke må kunne vanske-
liggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Efter gældende ret er det ikke en betingelse for at opnå tilla-
delse som investeringsrådgiver, at der opfyldes særlige krav
til investeringsrådgiveres ledelse og styring.
Det foreslås, at der tilføjes et nr. 4 til § 3, stk. 4, i lov om
finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkredit-
formidlere, hvorefter tilladelse som investeringsrådgiver
endvidere betinges af, at en investeringsrådgiver på tilladel-
sestidspunktet opfylder betingelserne i kapitel 2 a, som fore-
slået i lovforslagets § 3, nr. 5.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, jf. artikel 3, stk. 2, li-
tra a, i MiFID II samt artikel 88 og 91, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber (CRD IV), jf. artikel 9, stk. 1,
i MiFID II.
Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet fremo-
ver skal vurdere, om kravene til ledelse og styring som fast-
sat i det foreslåede kapitel 2 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, er
opfyldt, når en virksomhed ansøger om tilladelse til at drive
virksomhed som investeringsrådgiver.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, for det nærmere ind-
hold af kravene til en investeringsrådgivers ledelse og sty-
ring.
Til nr. 3
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere § 4 fastsætter krav om egnethed og hæ-
derlighed for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen
hos en finansiel rådgiver og en boligkreditformidler. Krave-
ne til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæderlighed skal
være opfyldt for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til
at drive virksomhed som en finansiel rådgiver, investerings-
rådgiver eller en boligkreditformidler, jf. § 3, stk. 3, nr. 3, i
lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bolig-
kreditformidlere. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal
til enhver tid være opfyldt.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, at et medlem af bestyrel-
sen eller direktionen hos en finansiel rådgiver, en investe-
ringsrådgiver eller boligkreditformidler skal have fyldestgø-
rende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling
i den pågældende virksomhed.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ikke være på-
lagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffe-
loven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-
givning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på betryggende måde, have indgivet begæring om rekon-
struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være
under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller
gældssanering eller have udvist eller udvise en adfærd, som
giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde, jf. § 4, stk. 1 og
2.
82
Medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og
2 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virk-
somheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis for-
holdene efterfølgende ændres, jf. stk. 3. Betingelserne i § 4,
stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledel-
sesansvarlige, når virksomheden drives som interessentskab
eller enkeltmandsvirksomhed, jf. § 4, stk. 4.
Det foreslås at bringe ordlyden i § 4 i overensstemmelse
med artikel 9, stk. 4, jf. artikel 3, stk. 2, litra a, i MiFID II og
artikel 91, stk. 1, i CRD IV, jf. artikel 9, stk. 1 i MiFID II,
således at bl.a. krav om at ledelsesmedlemmerne hos inve-
steringsrådgivere skal have et tilstrækkeligt godt omdømme,
og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uaf-
hængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, ind-
sættes i § 4.
Der er ikke med nyaffattelsen tilsigtet materielle ændringer
af kravene til egnethed og hæderlighed eller bestemmelsens
øvrige betingelser.
Det foreslås i stk. 1, at fastlægge kravene til egnethed og
hæderlighed for bestyrelses- og direktionsmedlemmer i en
finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkre-
ditformidler eller indehaveren af en finansiel rådgiver, en in-
vesteringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en
enkeltmandsvirksomhed.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler eller indehaveren af en finan-
siel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal have til-
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
varetage hvervet eller stillingen.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem el-
ler en stilling som direktør for en finansiel rådgiver, en inve-
steringsrådgiver eller en boligkreditformidler, eller når en fi-
nansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkre-
ditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, ansøger om
tilladelse til at udøve finansiel rådgivning, investeringsråd-
givning eller boligkreditformidling, påser Finanstilsynet, at
vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i
virksomheden ved dennes indtræden og dermed, at den på-
gældende opfylder kravene i stk. 1, nr. 1.
Kravene skal være opfyldt til enhver tid. Dette indebærer, at
de skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlem-
met eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen, eller
for en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en bo-
ligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, fra det
tidspunkt hvor indehaveren søger om tilladelse til at udøve
finansiel rådgivning, investeringsrådgivning eller boligkre-
ditformidling. Kravene skal herefter være opfyldt i hele den
periode, hvori den pågældende varetager hvervet eller stil-
lingen, eller er indehaver af en finansiel rådgiver, en inve-
steringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en en-
keltmandsvirksomhed.
Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller
praktiske krav personen skal opfylde. Disse varierer afhæn-
gig af, om der er tale om en direktørpost eller et bestyrelses-
hverv, og hvilken type virksomhed der er tale om. I vurde-
ringen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant uddan-
nelse, om vedkommende har haft ansættelse inden for den
finansielle sektor, og om vedkommende har ledelseserfa-
ring.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem
end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om en stor og kompleks finansiel rådgiver, investeringsråd-
giver eller boligkreditformidler. Der stilles ikke et ubetinget
krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i forhold
til finansiel rådgivning, investeringsrådgivning eller bolig-
kreditformidling. Her vil en særlig indsigt i anden branche,
som er relevant for den pågældende virksomhed, kunne væ-
re tilstrækkeligt. De øvrige kompetencer i bestyrelsen eller
direktionen inddrages ikke i forbindelse med vurderingen af,
om et bestyrelsesmedlem eller en direktør opfylder kravene.
Egnet- og hæderlighedskravene er knyttet til stillingen eller
hvervet i den konkrete finansielle rådgiver, investeringsråd-
giver eller boligkreditformidler. Det er således muligt, at en
person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige bag-
grund og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om fyl-
destgørende erfaring til at lede en finansiel rådgiver, en in-
vesteringsrådgiver eller en boligkreditformidler med et be-
grænset forretningsmæssigt omfang, men at det ikke gør sig
gældende i forhold til en større finansiel rådgiver, investe-
ringsrådgiver eller boligkreditformidler. Derfor kan en per-
sons egnet- og hæderlighedsvurdering ikke overføres fra en
virksomhed til en anden virksomhed.
En indehaver af en finansiel rådgiver, investeringsrådgiver
eller boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksom-
hed, skal på tilsvarende vis som direktører og bestyrelses-
medlemmer have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at være indehaver af en finansiel rådgiver, inve-
steringsrådgiver eller boligkreditformidler. Ved vurderingen
af indehaverens viden, faglige kompetencer og erfaring, vil
der blive lagt vægt på, om vedkommende har de fornødne
kompetencer, erfaring og ressourcer til at løfte opgaven som
finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditfor-
midler alene.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
83
eller en boligkreditformidler eller indehaveren af en finan-
siel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal have til-
strækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet eller stillingen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er
en del af ledelsen i en finansiel rådgiver, en investeringsråd-
giver eller en boligkreditformidler, har en høj standard, både
når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompeten-
cer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er derfor
vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj grad
af hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved
varetagelse af hvervet eller stillingen. Kravet, om at et ledel-
sesmedlem skal udvise tilstrækkelig uafhængighed ved vare-
tagelse af hvervet eller stillingen, indebærer, at ledelsesmed-
lemmet i forbindelse med udførelsen af det konkrete hverv
eller stilling skal udvise den fornødne uafhængighed, som
hvervet eller stillingen nødvendiggør.
For bestyrelsesmedlemmer betyder det eksempelvis, at det
enkelte bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig grad skal kunne
agere uafhængigt af den daglige ledelse i den finansielle
rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren
og således i tilstrækkelig grad kunne udfordre og overvåge
direktionens arbejde. Dette indebærer bl.a., at det enkelte
bestyrelsesmedlem ikke samtidigt med bestyrelseshvervet
kan påtage sig hvervet som direktør i en finansiel rådgiver,
en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, hvor
vedkommende er medlem af bestyrelsen. Tilsvarende bety-
der det for direktionsmedlemmer, at det enkelte medlem i
tilstrækkelig grad løbende skal kunne overvåge, udfordre og
føre tilsyn med ledende medarbejderes arbejde.
Ledelsesmedlemmer skal endvidere have et godt omdømme.
Det er vigtigt at opretholde den finansielle sektors omdøm-
me og det omgivende samfunds tillid til sektoren. Hensynet
hertil tilsiger, at også medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler eller indehaveren af en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler,
der er en enkeltmandsvirksomhed, skal have et tilstrækkeligt
godt omdømme i samfundet. Manglende tillid til enkelte le-
delsesmedlemmer i dele af den finansielle sektor vil kunne
have en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors
omdømme og tilliden til den samlede branche. Ved vurde-
ringen, af om det pågældende direktions-, bestyrelsesmed-
lem eller indehaveren af en finansiel rådgiver, en investe-
ringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en enkelt-
mandsvirksomhed, lever op til kravene i stk. 1, nr. 2, skal
der derfor lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden
til den finansielle sektor.
Et medlem af direktionen, bestyrelsen eller indehaveren af
en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en bolig-
kreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, anses for
at have et godt omdømme, hvis andet ikke er påvist, og hvis
der ikke er nogen grund til at nære begrundet tvivl om ved-
kommendes gode omdømme. Finanstilsynet lægger alle re-
levante oplysninger til grund for vurderingen af, om direkti-
ons-, bestyrelsesmedlemmet indehaveren, har et godt om-
dømme. Medlemmet eller indehaveren, anses ikke for at ha-
ve et godt omdømme, hvis vedkommendes personlige eller
forretningsmæssige adfærd giver anledning til begrundet
tvivl om vedkommendes evner til at sikre en sund og sikker
ledelse af virksomheden.
Denne vurdering baseres bl.a. på alle kriminelle og admini-
strative overtrædelser, inddragelse af tidligere tilladelser, li-
censer eller lignende, tidligere afskedigelser og baggrunden
herfor. I vurderingen af medlemmets, indehaverens, om-
dømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af overtræ-
delsen, den tid der er gået siden overtrædelsen og personens
opførsel i mellemtiden, herunder om der er tale om gentagne
overtrædelser. Specielt i forhold til direktører og indehavere
vil det være vanskeligt at opretholde tilliden til
vedkommende, hvis den virksomhed, som vedkommende le-
der, har modtaget gentagne påbud for manglende overhol-
delse af den finansielle lovgivning.
Kravene i den foreslåede stk. 1, nr. 2, skal til enhver tid væ-
re opfyldt. Det indebærer, at kravene skal være opfyldt fra
det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren
tiltræder hvervet eller stillingen eller fra det tidspunkt, hvor
indehaveren af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksom-
hed, søger om tilladelse til at udøve finansiel rådgivning, in-
vesteringsrådgivning eller boligkreditformidling og i hele
den periode, hvori den pågældende varetager hvervet eller
stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelses-
medlem eller en stilling som direktør for en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler,
påser Finanstilsynet, om personen har et tilstrækkeligt godt
omdømme, og om personen vil kunne udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet.
Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et
medlem af direktionen eller bestyrelsen eller indehaveren
har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed, tage hensyn til, i
hvilken type af virksomhed den pågældende besidder en di-
rektions- eller bestyrelsespost eller er indehaver af.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler eller indehaveren af en finan-
siel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke må være på-
lagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finan-
sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis over-
84
trædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan
varetage sin stilling eller sit hverv på betryggende måde.
Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan udpe-
ges som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør eller
være indehaver af en finansiel rådgiver, en investeringsråd-
giver eller en boligkreditformidler, der er en enkeltmands-
virksomhed, hvis den pågældende er pålagt strafansvar for
en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det
finansielle område, ligesom man som udgangspunkt må for-
lade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt straf-
ansvar for sådanne overtrædelser, efter at man er udnævnt.
Sker det ikke, kan Finanstilsynet i medfør af § 14, stk. 1 og
stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere, som foreslås konsekvensændret i
dette lovforslags § 3, nr. 6, påbyde den finansielle rådgiver,
investeringsrådgiveren eller boligkreditformidler at afsætte
en direktør eller give et bestyrelsesmedlem et påbud om at
nedlægge sit hverv.
I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal føre til, at
den pågældende ikke kan udnævnes henholdsvis skal fratræ-
de, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærlig-
gende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillin-
gen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstri-
dig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den
pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som
henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggen-
de vis. Herudover vil hensynet til at opretholde tilliden til
den finansielle sektor indgå i vurderingen af, om en strafbar
overtrædelse skal medføre, at det pågældende ledelsesmed-
lem ikke kan varetage hvervet eller stillingen.
Det er ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivnin-
gen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Alle-
rede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Fi-
nanstilsynets praksis pligt til at indberette, hvis de er dømt
for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om
berigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkelser
eller overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(markedsmisbrugsforordningen). Hertil kommer, at der også
skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af
lovgivning af relevans for den finansielle sektor. Det kan ek-
sempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i
skatte- og selskabslovgivningen.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved,
at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har vedtaget et bø-
deforlæg, jf. retsplejelovens § 832.
Dog kan Finanstilsynet efter § 14 stk. 3, i lov om finansielle
rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere,
som foreslås konsekvensændret i dette lovforslags § 3, nr. 7,
gribe ind og kræve, at den pågældende midlertidigt fjernes
fra ledelsen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i
en straffesag, og indtil sagen er afgjort, hvis en domfældelse
vil indebære, at den pågældende ikke længere opfylder kra-
vene i stk. 1, nr. 3.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne
begrunde Finanstilsynets indgriben efter § 4, stk. 1, nr. 5,
hvorefter personen ikke må have udvist en sådan adfærd, at
der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage hver-
vet eller stillingen på forsvarlig måde.
For en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed,
gælder, at indehaveren skal leve op til hæderlighedskravene
på tidspunktet for Finanstilsynets meddelelse af tilladelse, jf.
forslagets § 3. En indehaver af en finansiel rådgiver, en in-
vesteringsrådgiver eller en boligkreditformidler kan ikke på
tilsvarende måde som en direktør eller et bestyrelsesmedlem
afsættes eller pålægges at nedlægge sit hverv i tilfælde af, at
den pågældende efter Finanstilsynets meddelelse af tilladel-
se pålægges strafansvar. Konsekvensen af, at en indehaver
af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en bo-
ligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, på-
lægges strafansvar omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, er derfor, at
Finanstilsynet i medfør af det foreslåede § 15, stk. 2, jf. det-
te lovforslags § 3, nr. 10, kan inddrage tilladelsen til at udø-
ve finansiel rådgivning, investeringsrådgivning eller bolig-
kreditformidling.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler, eller indehaveren af en finan-
siel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke må have ind-
givet begæring om eller være under rekonstruktionsbehand-
ling, konkurs eller gældssanering.
Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller, for en finan-
siel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, ikke
kan varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis besty-
relsesmedlem, direktør eller indehaver, hvis den pågældende
har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbe-
handling, konkurs eller gældssanering. Bestemmelsen inde-
bærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket sta-
die i rekonstruktionsbehandlingen eller de respektive insol-
vensbehandlinger vedkommende befinder sig.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler eller indehaveren af en finan-
siel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke må have ud-
vist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at
85
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde.
Ved vurderingen af, om den pågældende har udvist en ad-
færd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke
vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde, vil
der blive lagt vægt på hensynet til at opretholde tilliden til
den finansielle sektor.
Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor
bestyrelsesmedlemmets, direktørens eller indehaverens pri-
vate økonomi er i en sådan uorden, at selve det forhold må
anses for særdeles belastende for varetagelsen af den over-
ordnede ledelse af en finansiel rådgiver, en investeringsråd-
giver eller en boligkreditformidler. Som eksempler på øko-
nomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restancer,
er indberettet som dårlig betaler eller lignende.
Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne til-
fælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er gå-
et konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en per-
son ikke opfylder kravet. Der skal dog altid foretages en in-
dividuel vurdering, hvor Finanstilsynet bl.a. kan lægge vægt
på, hvilken rolle den pågældende person har spillet i ledel-
sen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der
vil således være personer, f.eks. advokater og andre profes-
sionelle bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at
drive virksomheden, men som alene er blevet indsat i en
konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukke
virksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I
sådanne tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at
vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virk-
somheder, der er gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd
kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssi-
ge svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig
myndighed eller grovere misbrugssituationer har været årsag
til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidli-
gere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller
direktør.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen
af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en bo-
ligkreditformidler sker på betryggende vis og gribe ind, hvis
bestyrelsen, direktionen eller indehaveren har handlet til
skade for virksomheden. Det kan eksempelvis være tilfæl-
det, hvis den finansielle rådgivers, investeringsrådgiverens
eller en boligkreditformidlerens ledelse ikke har sikret en or-
dentlig styring, har undladt at efterleve krav om god admini-
strativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at
iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-
mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller
passivitet har skadet den pågældende finansiel rådgiver, in-
vesteringsrådgiver eller boligkreditformidler, eller der er ri-
siko for, at dette vil ske.
Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske van-
skeligheder i en virksomhed under tilsyn har en afsmittende
effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også
på samfundets tillid til sektoren. Det gør sig gældende uan-
set størrelsen og typen af virksomhed. Det er derfor vigtigt,
at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et tids-
punkt, hvor Finanstilsynet på grund af sin erfaring og kend-
skab til den konkrete virksomhed og markedsforholdene kan
se, at der er behov herfor.
For en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed,
medfører stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet i medfør af § 15, stk.
1, nr. 5, kan inddrage tilladelsen, hvis indehaverens adfærd
giver grund til at antage, at den pågældende ikke kan vareta-
ge drift af sin virksomhed som finansiel rådgiver, investe-
ringsrådgiver eller boligkreditformidler på forsvarlig måde,
jf. bemærkningerne nedenfor til § 15.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler eller indehaveren af en finan-
siel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal meddele Fi-
nanstilsynet om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med
sin indtræden i virksomhedens ledelse eller for en finansiel
rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformid-
ler, der er en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med an-
søgning om tilladelse, jf. § 3.
De oplysninger, som Finanstilsynet modtager, indgår heref-
ter i bedømmelsen af, om vedkommende er egnet og hæder-
lig i medfør af § 4, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der endvidere skal gives med-
delelse til Finanstilsynet, hvis der efterfølgende sker ændrin-
ger i de forhold, som er nævnt i stk. 1, nr. 2-5.
Bestemmelsen medfører, at hvis der efter tiltrædelsen, hen-
holdsvis ansøgning om tilladelsen, indtræder forhold, som er
af betydning for vurderingen af, om kravene til egnethed og
hæderlighed i stk. 1, nr. 2-5, fortsat kan anses for at være
opfyldt, er den berørte person tillige forpligtet til af egen
drift at informere Finanstilsynet herom. Det vil herefter væ-
re op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommende
fortsat kan anses for at opfylde betingelserne i stk. 1. Et le-
delsesmedlem, henholdsvis en indehaver, har f.eks. pligt til
at oplyse, at der er indgivet konkursbegæring mod
vedkommende, at vedkommende har søgt om gældsanering,
eller at der er rejst sigtelse mod vedkommende for overtræ-
delse af lovgivningen nævnt i stk. 1, nr. 3.
86
Det forslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende an-
vendelse på den eller de ledelsesansvarlige for den finansiel-
le rådgiver, investeringsrådgiveren eller en boligkreditfor-
midleren, når en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler drives som en juridisk person
uden en bestyrelse eller direktion.
Forslaget medfører, at i de tilfælde, hvor en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler
drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en di-
rektion, skal den eller de ledelsesansvarlige for den finan-
sielle rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditfor-
midleren leve op til kravene om egnethed og hæderlighed.
Med den eller de ledelsesansvarlige for den finansielle råd-
giver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren
forstås den eller de personer, der er ansvarlige for den over-
ordnede henholdsvis daglige ledelse af den finansielle rådgi-
ver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren.
Den formelle stillingsbetegnelse er ikke afgørende for, om
en person anses for at være den ledelsesansvarlige. Det af-
gørende for, hvilke personer der omfattes af egnetheds- og
hæderlighedskravene i medfør af forslagets bestemmelse, er
således om de pågældende personer faktisk er ansvarlige for
den overordnede og/eller den daglige ledelse af virksomhe-
den.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede
stk. 1 og 2.
Til nr. 4
Det følger af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgi-
vere og boligkreditformidlere § 5, stk. 1, at en finansiel råd-
giver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler
ud over i de tilfælde, der er omfattet af § 4, stk. 3, er forplig-
tet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der
indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse som henholdsvis finansiel rådgiver, investe-
ringsrådgiver eller boligkreditformidler.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 4, stk. 3 i § 5, stk. 1,
til § 4, stk. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås en nyaffattelse af § 4.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 a i lov om fi-
nansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere med særlige regler for investeringsrådgivere, som
fastsætter yderligere og særskilte krav for investeringsrådgi-
vere, jf. forslagets §§ 5 a-d nedenfor. Bestemmelserne im-
plementerer artikel 9 i MiFID II samt artikel 88 og 91 i CRD
IV, jf. artikel 9, stk. 1, i MiFID II.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 5 a i lov om finansielle
rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere,
ifølge hvilken bestyrelsen i en investeringsrådgiver eller det
øverste ledelsesorgan, når en investeringsrådgiver drives
som en juridisk person uden en bestyrelse, er ansvarlig for at
fastlægge og føre tilsyn med gennemførelsen af ledelsesord-
ninger, som skal sikre en effektiv og forsigtig ledelse.
Med forslaget til § 5 a, stk. 1, nr. 1-4, opregnes en række be-
tingelser, som investeringsrådgiveren skal overholde, og
som bestyrelsen eller det øverste ledelsesorgan bl.a. har an-
svaret for at fastlægge og føre tilsyn med.
Det foreslås i nr. 1, at en investeringsrådgiver skal have en
klar organisatorisk struktur med veldefineret gennemskuelig
og konsekvent ansvarsfordeling.
Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen eller det øverste le-
delsesorgan i en investeringsrådgiver skal sikre, at organisa-
tionens opbygning indrettes således, at der er klart definere-
de ansvars- og arbejdsområder, og at udførelse af opgaver
adskilles fra kontrollen af samme. Ligeledes skal bestyrelsen
i en investeringsrådgiveren sikre, at der sker rapportering til
et højere ledelsesniveau af de risici, som investeringsrådgi-
veren påtager sig, samt at der sikres en løbende overvågning
af virksomhedens forretningsområder. De omhandlede for-
mer for procedurer og mekanismer skal omfatte hele virk-
somheden og være proportionale med arten, omfanget og
kompleksitetsgraden af investeringsrådgiverens aktiviteter.
Det foreslås i nr. 2, at investeringsrådgiveren skal have pro-
cedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindel-
se med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter.
Dette indebærer, at investeringsrådgiveren skal organisere
sig således, at forskellige funktioner og arbejdsopgaver ad-
skilles ved passende foranstaltninger, særligt med henblik på
at beskytte kunderne. Funktionsadskillelse kan efter de kon-
krete omstændigheder eksempelvis sikres ved at medarbej-
dere i disponerende enheder ikke referer til en leder med an-
svar for enheder, der udfører kontrol eller rapportering.
Det foreslås i nr. 3, at en investeringsrådgiver skal have en
politik vedrørende tjenesteydelser, aktiviteter, produkter og
transaktioner, der tilbydes eller leveres i overensstemmelse
med virksomhedens risikovillighed samt de karakteristika
og behov, der kendetegner investeringsrådgiverens kunder.
Bestemmelsen indebærer, at virksomheden vil skulle udar-
bejde en politik, som fastsætter virksomhedens overordnede
rammer for gennemførelse af investeringsrådgivning. Kra-
87
vene til en investeringsrådgivers virksomhed er blandt andet
nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 747 af 7. juni 2017
om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, som fastsæt-
ter de nærmere regler, som en investeringsrådgiver skal iagt-
tage, når denne yder investeringsrådgivning. En investe-
ringsrådgivers politik skal beskrive rammerne for denne
virksomhed.
Den nærmere fremgangsmåde for gennemførelsen af inve-
steringsrådgivning skal beskrives i investeringsrådgiverens
forretningsgange.
Det foreslås i nr. 4, at en investeringsrådgiver skal have de
nødvendige ressourcer til at gennemføre dens virksomhed,
herunder at personalet har de fornødne faglige kompetence,
viden og ekspertise, og at ressourcerne anvendes hensigts-
mæssigt.
Forslaget indebærer, at bestyrelsen eller det øverste ledelses-
organ skal sikre, at investeringsrådgiveren har de nødvendi-
ge ressourcer. Ved ressourcer forstås teknik, mandskab, for-
retningsgange m.v., der er nødvendige for at gennemføre
den rådgivning, som virksomheden udbyder.
Investeringsrådgiveren må således ikke udføre opgaver i et
omfang eller af en karakter, der står i misforhold til de res-
sourcer, der er til rådighed. Virksomheden skal derudover
sikre personalets fornødne faglige kompetence, viden og ek-
spertise. Med ordlyden ”anvende ressourcerne hensigtsmæs-
sigt” menes, at virksomheden skal anvende sine ressourcer
til gavn for kunderne og således ikke udbyde rådgivning,
som virksomheden ikke har ressourcer til at gennemføre på
en for kunden tilfredsstillende måde. Herudover vil det bero
på en konkret vurdering af den enkelte virksomhed, når det
skal afgøres, hvad der kræves for at opfylde bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen skal have adgang til den
information og de dokumenter, der er nødvendige for at føre
tilsyn med beslutningstagningen på ledelsesniveau.
Det er afgørende for bestyrelsens eller ledelsesorganets ar-
bejde, at bestyrelsen eller ledelsesorganet har den fornødne
information fra andre dele af investeringsrådgiveren. Besty-
relsen eller ledelsesorganet skal bl.a. have adgang til den
nødvendige information, der giver tilstrækkeligt indblik i di-
rektionens arbejde og virksomhedens drift for at kunne sikre
en effektiv og forsigtig ledelse af investeringsrådgiveren, og
i den forbindelse påse direktionens udførelse af sine opga-
ver. Investeringsrådgiveren skal derfor være indrettet, såle-
des at den information, der tilgår bestyrelsen eller ledelses-
organet er retvisende og i dækkende form for bestyrelsens
arbejde med henblik på bl.a. at sikre, at eventuelle foran-
staltninger kan sættes i værk uden ugrundet ophold.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende an-
vendelse for det øverste ledelsesorgan, når investeringsråd-
giveren drives som en juridisk person uden en bestyrelse.
Forslaget medfører, at det øverste ledelsesorgan i en investe-
ringsrådgiver, som drives som en juridisk person uden en
bestyrelse, forpligtes til at sikre en effektiv og forsigtig le-
delse af investeringsrådgiveren. Det øverste ledelsesorgan
skal endvidere have adgang til den information og de doku-
menter, der er nødvendige for at føre tilsyn med og overvå-
ge beslutningstagningen på ledelsesniveau.
Med det øverste ledelsesorgan forstås den eller de personer,
der har ansvaret for investeringsrådgiverens overordnede le-
delse. Hvor investeringsrådgiveren eksempelvis drives som
en juridisk person, der alene har en direktion, men ingen be-
styrelse, vil det være direktionen, der har ansvaret for inve-
steringsrådgiverens overordnede ledelse, og det vil dermed
være direktionen, der er investeringsrådgiverens øverste le-
delsesorgan.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede
stk. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende an-
vendelse for indehaveren, når investeringsrådgiveren drives
som en enkeltmandsvirksomhed.
Dette indebærer, at indehaveren løbende skal sikrer sig, at
der træffes foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at sikre
en effektiv og forsigtig form for ledelse. Heri ligger, at inde-
haveren skal sikre en forsvarlig organisering af virksomhe-
dens ansatte i investeringsrådgiveren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke krav om speci-
fikke foranstaltninger eller bestemte procedurer for indeha-
verens stillingtagen til ledelsesmæssige forhold, men inde-
bærer krav om, at indehaveren løbende sikrer sig, at der
træffes foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at sikre en
effektiv og forsigtig ledelse af investeringsrådgiveren.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede
stk. 1 og 2.
Med den nye § 5 b i lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere foreslås det, at der
indsættes en bestemmelse i lov om finansielle rådgivere, in-
vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere, som fastlæg-
ger en forpligtelse for ledelsen i en investeringsrådgiver til
at sikre, at ledelsens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå in-
vesteringsrådgiverens aktiviteter og de hermed forbundne ri-
sici.
88
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen for en investeringsrådgiv-
er skal sikre, at bestyrelsens medlemmer har tilstrækkelig
kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
forstå investeringsrådgiverens aktiviteter og de hermed for-
bundne risici.
Bestyrelsens hovedopgave er at fastlægge de overordnede
og strategiske rammer for investeringsrådgiveren og dens
aktiviteter. Formålet med forslaget er at sikre, at bestyrelsen
løbende overvejer, om den samlet set har fornøden viden,
faglige kompetencer og erfaring til at forstå og agere i for-
hold til de risici, som investeringsrådgiveren har påtaget sig,
og de udfordringer, som investeringsrådgiveren står over
for, således at bestyrelsen kan give et kvalificeret modspil til
direktionens forslag til forretningsstrategi og handlinger.
De krav, som en investeringsrådgiver skal opfylde er bl.a.
fastlagt i lovforslagets § 5 b. En investeringsrådgiver skal
bl.a. kunne styre de risici, som både investeringsrådgiveren
og det regulerede marked udsættes for, påvise alle væsentli-
ge risici for markedets drift og indføre foranstaltninger til at
mindske disse risici.
Den foreslåede bestemmelse fastslår bestyrelsens pligt til lø-
bende at vurdere, om den samlede bestyrelse besidder den
nødvendige viden og erfaring til at sikre en forsvarlig drift
af investeringsrådgiveren og håndtering af dens risici. Den
viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal be-
sidde, indebærer f.eks., at den skal være i stand til at udford-
re direktionen på en konstruktiv måde, herunder stille rele-
vante spørgsmål til direktionen og forholde sig kritisk til
svarene. Det må forventes, at medlemmerne af bestyrelsen
samlet set har den fornødne viden om de lovgivningsmæssi-
ge rammer for ledelsen af investeringsrådgiveren og driften
af det regulerede marked.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i investe-
ringsrådgiveren eller det regulerede marked giver anledning
til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer, så besty-
relsen til enhver tid har de fornødne kompetencer til at sikre,
at markedet drives på en betryggende og hensigtsmæssig
måde.
Artikel 91, stk. 12, litra b, i CRD IV indeholder hjemmel til,
at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) kan ud-
stede retningslinjer med henblik på at præcisere, hvad der
skal forstås ved den tilstrækkelige kollektive viden, faglige
kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i be-
siddelse af. EBA har i medfør heraf udstedt ”Retningslinjer
for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorga-
net og personer med nøglefunktioner” (EBA/GL/2017/12).
Finanstilsynet kan i forbindelse med vurderingen af, om en
bestyrelse i en investeringsrådgiver tilsammen har tilstræk-
kelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, inddra-
ge disse retningslinjer, i det omfang det er relevant.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 skal finde tilsvarende anvendel-
se for det øverste ledelsesorgan, når en investeringsrådgiver
drives som en juridisk person uden en bestyrelse.
Forslaget medfører, at det øverste ledelsesorgan vil være
forpligtet til at sikre, at ledelsesorganets medlemmer samlet
set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne forstå investeringsrådgiverens aktivite-
ter og de hermed forbundne risici, når investeringsrådgive-
ren drives som en juridisk person uden en bestyrelse.
Med det øverste ledelsesorgan forstås den eller de personer,
der er ansvarlig for investeringsrådgiverens overordnede le-
delse. Hvor investeringsrådgiveren eksempelvis drives som
en juridisk person, der alene har en direktion, men ingen be-
styrelse, vil det være direktionen, der har ansvaret for inve-
steringsrådgiverens overordnede ledelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede
stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsen i stk. 1 ikke skal gælde
for en investeringsrådgiver, der er en enkeltmandsvirksom-
hed. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 forudsætter en kol-
lektiv ledelse af en investeringsrådgiver, og bestemmelsen
vil derfor ikke være relevant for en investeringsrådgiver, der
er en enkeltmandsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 c i lov om finansielle råd-
givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere inde-
holder krav om, at ledelsesmedlemmer i en investeringsråd-
giver eller indehaveren af en investeringsrådgiver, der er en
enkeltmandsvirksomhed, skal afsætte tilstrækkelig tid til va-
retagelse af hvervet eller stillingen i den pågældende inve-
steringsrådgiver. Reglerne svarer i sit hele til § 64 a, i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller direk-
tionen i en investeringsrådgiver eller indehaveren af en inve-
steringsrådgiver, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal af-
sætte tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen i
den pågældende investeringsrådgiver.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at alle ledelsesmed-
lemmer i en investeringsrådgiver afsætter tilstrækkelig tid til
at varetage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem
på forsvarlig vis. For en investeringsrådgiver, der er en en-
keltmandsvirksomhed, er formålet med bestemmelsen, at
den pågældende indehaver afsætter tilstrækkelig tid til at
drive den pågældende investeringsrådgiver.
Forpligtelsen for det pågældende ledelsesmedlem henholds-
vis den pågældende indehaver er løbende og skal sikre, at
vedkommende til enhver tid afsætter tilstrækkelig tid til at
89
varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig vis, også hvis
der måtte opstå situationer, der kræver et ekstraordinært
tidsforbrug fra ledelsens side.
Vurderingen af, hvad der må anses for at udgøre tilstrække-
lig tid til varetagelse af et hverv som bestyrelsesmedlem, en
stilling som direktør eller et hverv som indehaver, skal fore-
tages med udgangspunkt i hvervet eller stillingen i den kon-
krete investeringsrådgiver og med udgangspunkt i den på-
gældende person, som varetager hvervet eller stillingen.
Det tidsforbrug, som er nødvendigt til varetagelse af en le-
delsespost i én investeringsrådgiver, kan være et ganske an-
det end det, der kræves for at kunne varetage en lignende
stilling i en anden investeringsrådgiver. Endvidere kan tids-
forbruget forbundet med en stilling variere afhængigt af,
hvem der varetager stillingen, herunder hvilke kvalifikatio-
ner og erfaringer m.v. den pågældende har. Der kan derfor
ikke fastsættes et specifikt timeantal, der generelt kan anses
for tilstrækkeligt til opfyldelse af den foreslåede bestemmel-
se, idet det påkrævede tidsforbrug vil bero på en konkret
vurdering.
Ved tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen
forstås den tid, som den pågældende forventeligt må skulle
anvende til at varetage det pågældende hverv eller den på-
gældende stilling på forsvarlig vis. Det er en forudsætning
for opfyldelse af den foreslåede bestemmelse, at det pågæl-
dende ledelsesmedlem i forbindelse med tiltrædelsen og der-
efter løbende ved varetagelsen af hvervet eller stillingen har
forholdt sig til, hvor meget tid, der forventeligt vil være til-
strækkelig for at kunne varetage det konkrete hverv eller
den konkrete stilling, og rent faktisk afsætter den nødvendi-
ge tid.
Ved vurderingen af den tid, som forventeligt må skulle an-
vendes til varetagelsen af det pågældende hverv eller den
pågældende stilling, må der tages højde for, at der kan opstå
situationer, eksempelvis i forbindelse med krisehåndtering,
der kræver ekstraordinært tidsforbrug.
I forbindelse med vurderingen af om et medlem af bestyrel-
sen eller direktionen i en investeringsrådgiver eller indeha-
veren af en investeringsrådgiver, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv el-
ler sin stilling, bør vedkommendes øvrige erhvervsmæssige
forpligtelser inddrages, herunder antallet og omfanget af den
pågældendes øvrige direktørposter og bestyrelseshverv. Et
medlem af bestyrelsen og direktionen eller en indehaver af
en investeringsrådgiver, der er en enkeltmandsvirksomhed,
skal med regelmæssige mellemrum vurdere, hvilket tidsfor-
brug, der er påkrævet, for at vedkommende kan varetage det
pågældende hverv på forsvarlig vis, og dermed om
vedkommende har afsat den fornødne tid.
Artikel 91, stk. 12, litra a, i CRD IV indeholder hjemmel til,
at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) kan ud-
stede retningslinjer med henblik på at præcisere, hvad der
skal forstås ved afsættelse af tilstrækkelig tid, for at et med-
lem af ledelsesorganet kan varetage sine funktioner, set i re-
lation til de individuelle forhold og arten, omfanget og kom-
pleksiteten af investeringsrådgiverens aktiviteter. EBA har i
medfør heraf udstedt ”Retningslinjer for vurdering af egnet-
heden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med
nøglefunktioner” (EBA/GL/2017/12). Finanstilsynet kan i
forbindelse med vurderingen af, om et medlem af bestyrel-
sen eller direktionen har afsat tilstrækkelig tid for at kunne
varetage sit hverv eller sin stilling, inddrage retningslinjerne
i det omfang, det er relevant.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 skal finde tilsvarende anvendel-
se for den eller de ledelsesansvarlige, når en investerings-
rådgiver drives som en juridisk person uden en bestyrelse el-
ler en direktion. Forslaget medfører, at den eller de ledelses-
ansvarlige i en investeringsrådgiver, som drives som en ju-
ridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, skal leve
op til kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse
af hvervet eller stillingen.
Ved den eller de ledelsesansvarlige forstås den eller de per-
soner, der er ansvarlige for den overordnede henholdsvis
daglige ledelse af investeringsrådgiveren. Den formelle stil-
lingsbetegnelse er ikke afgørende for, om en person anses
for at være den ledelsesansvarlige for investeringsrådgiveren
og dermed omfattet pligten til at afsætte tilstrækkelig tid til
at varetage hvervet eller stillingen. Det er i stedet afgørende,
om de pågældende person rent faktisk er ansvarlige for den
overordnede og/eller den daglige ledelse af investeringsråd-
giveren.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede
stk. 1.
Det foreslås i § 5 d, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, in-
vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere, at en investe-
ringsrådgiver skal afsætte de personalemæssige og økono-
miske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkeli-
ge muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser
til medlemmer af bestyrelsen og direktionen eller indehave-
ren af en investeringsrådgiver, der er en enkeltmandsvirk-
somhed.
Formålet med bestemmelsen er at understøtte bestyrelsens
arbejde med at sikre, at bestyrelsens medlemmer samlet set
har en tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter, herun-
der de største risici, jf. lovforslagets § 5 b, samt at direktio-
nen har den fornødne viden og erfaring til at kunne varetage
sit hverv med den daglige ledelse. For en investeringsråd-
giver, der er en enkeltmandsvirksomhed, er formålet med
90
bestemmelsen at sikre, at indehaveren har den fornødne vi-
den og erfaring til at kunne varetage ledelsen og driften af
investeringsrådgiveren.
Giver ændringer i investeringsrådgiverens forretningsmodel
eller risikoprofil anledning til at supplere bestyrelsens sam-
lede kompetencer eller direktionens kompetencer, skal inve-
steringsrådgiveren sikre, at der afsættes de fornødne ressour-
cer hertil. Tilsvarende skal investeringsrådgiveren sikre, at
investeringsrådgiveren afsætter de fornødne ressourcer til
efteruddannelseskurser, hvis der i øvrigt er brug for at sup-
plere de tilstedeværende kompetencer i bestyrelsen og/eller
direktionen. På tilsvarende vis skal indehaveren af en inve-
steringsrådgiver, der er en enkeltmandsvirksomhed, sikre, at
der afsættes de fornødne ressourcer til at kunne supplere in-
dehaverens kompetencer.
Afsættelse af personalemæssige ressourcer kan bl.a. være
relevant i situationer, hvor nye medlemmer af bestyrelsen og
direktionen tiltræder og gennemgår introduktionsforløb eller
andre interne kurser.
Artikel 91, stk. 12, litra d, i CRD IV indeholder hjemmel til,
at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) kan ud-
stede retningslinjer med henblik på at præcisere, hvad der
forstås ved tilstrækkelige menneskelige og finansielle res-
sourcer, der afsættes til introduktions- og efteruddannelses-
kurser for medlemmer af ledelsesorganet. EBA har i medfør
heraf udstedt ”Retningslinjer for vurdering af egnetheden af
medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunkti-
oner” (EBA/GL/2017/12), Finanstilsynet kan i forbindelse
med vurderingen af, om en investeringsrådgiver har afsat til-
strækkelige personalemæssige og økonomiske ressourcer,
inddrage retningslinjerne i det omfang, det er relevant.
Det foreslås i stk. 2, at i de tilfælde, hvor en investeringsråd-
giver drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller
direktion, skal investeringsrådgiveren afsætte de personale-
mæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at
sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efter-
uddannelseskurser til medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan og den daglige ledelse. Giver ændringer i investerings-
rådgiverens forretningsmodel eller risikoprofil anledning til
at supplere det øverste ledelsesorgans eller den daglige le-
delses kompetencer, skal investeringsrådgiveren sikre, at der
afsættes de fornødne ressourcer hertil. Tilsvarende skal in-
vesteringsrådgiveren sikre, at investeringsrådgiveren afsæt-
ter de fornødne ressourcer til efteruddannelseskurser, hvis
der i øvrigt er brug for at supplere de tilstedeværende kom-
petencer hos medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller
den daglige ledelse.
Forslaget medfører, at investeringsrådgiveren vil skulle sik-
re de tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efter-
uddannelseskurser til medlemmerne af det øverste ledelses-
organ og den daglige ledelse, når investeringsrådgiveren dri-
ves som en juridisk person uden en bestyrelse og en direk-
tion.
Til nr. 6-8
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere § 14 regulerer Finanstilsynets mulighe-
der for at afsætte et ledelsesmedlem hos en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver og en boligkreditformidler. Fi-
nanstilsynet har mulighed for at give en finansiel rådgiver,
en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler et på-
bud om at afsætte en direktør eller påbyde et bestyrelses-
medlem at nedlægge sit hverv, hvis de pågældende ikke le-
ver op til kravene om egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynet har ikke efter gældende ret mulighed for at
afsætte et ledelsesmedlem hos en investeringsrådgiver, så-
fremt denne ikke afsætter tilstrækkeligt tid til at varetage
hvervet eller stillingen.
Det foreslås, at henvisningerne i § 14, stk. 1-4, ændres som
konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 4 i lov om fi-
nansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere. Ved nyaffattelsen af § 4 ændres der i bestemmel-
sens opbygning, og det er derfor nødvendigt at ændre hen-
visningerne i § 14, stk. 1-4, til § 4.
Det foreslås endvidere, at der i § 14, stk. 1 og 2, indsættes
en henvisning til § 5 c, stk. 1, der foreslås indsat med dette
lovforslags § 3, nr. 5.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en
investeringsrådgiver at afsætte en direktør, eller påbyde et
bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis den pågæl-
dende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem ikke
lever op til kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid i medfør
af den foreslåede § 5 c, der foreslås indsat ved dette lovfor-
slags § 3, nr. 5.
Vurderingen af om en direktør eller et bestyrelsesmedlem
lever op til kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid til vare-
tagelse af hvervet, foretages på baggrund af de konkrete for-
hold. Hvis eksempelvis et bestyrelsesmedlem fuldstændigt
undlader at deltage i bestyrelsesmøder eller udebliver fra en
længere række af bestyrelsesmøder, kan dette indikere, at
bestyrelsesmedlemmet ikke afsætter tilstrækkelig tid til at
varetage sit hverv og tale for at påbyde det pågældende be-
styrelsesmedlem at nedlægge sit hverv.
Der henvises i det hele til bemærkningerne til den foreslåede
§ 5 c, stk. 1, i lov om lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere, der foreslås indsat
ved dette lovforslags § 3, nr. 5. Her beskrives kravet om af-
91
sættelse af tilstrækkelig tid til at hvervet eller stillingen nær-
mere.
Til nr. 9
Ifølge § 14, stk. 8 i lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere, finder § 14, stk. 1,
3, 5 og 7 tilsvarende anvendelse på den eller de for virksom-
heden ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som
interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at give på-
bud om, at et interessentskab eller en enkeltmandsvirksom-
hed afsætter den ledelsesansvarlige, hvis denne ikke længere
lever op til kravene om egnethed og hæderlighed.
Den gældende stk. 8 tager ikke højde for andre virksom-
hedsformer end interessentskaber og enkeltmandsvirksom-
heder.
Det foreslås at nyafatte § 14, stk. 8, hvorefter stk. 1-7 finder
tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden le-
delsesansvarlige, når en virksomhed drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller direktion.
Med den foreslåede nyaffatelse af bestemmelsen vil der bli-
ve taget højde for, at der ikke stilles krav om en specifik sel-
skabsform for at opnå tilladelse som investeringsrådgiver.
Forslaget medfører, at i de tilfælde hvor en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler
drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en di-
rektion, får Finanstilsynet samme muligheder for at kunne
gribe ind over for de ledelsesansvarlige i den finansielle råd-
giver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren,
som i de tilfælde hvor den finansielle rådgiver, investerings-
rådgiveren eller boligkreditformidleren drives som en jurid-
isk person med en egentlig direktion og/eller bestyrelse.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet kan give påbud om, at
virksomheden afsætter den eller de ledelsesansvarlige i en
finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkre-
ditformidler, som drives som en juridisk person uden besty-
relse eller direktion, hvis vedkommende ikke længere lever
op til de krav om egnethed og hæderlighed, som følger af §
4.
Det fremgår af forslaget til § 4, stk. 3, i dette lovforslags § 3,
nr. 3, at kravene om egnethed og hæderlighed skal være op-
fyldt af indehaveren af en finansiel rådgiver, en investe-
ringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en enkelt-
mandsvirksomhed, eller af den ledelsesansvarlige, når virk-
somheden drives som juridisk person uden bestyrelse og di-
rektion.
Hvor den ledelsesansvarlige i en finansiel rådgiver, en inve-
steringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der drives
som en juridisk person uden bestyrelse og direktion, ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, kan
Finanstilsynet påbyde virksomheden at afsætte den ledelses-
ansvarlige.
Det er indehaveren af en finansiel rådgiver, en investerings-
rådgiver eller en boligkreditformidler, der er en enkelt-
mandsvirksomhed, som skal opfylde kravene om egnethed
og hæderlighed. Da der er identitet mellem en finansiel råd-
giver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler,
der er en enkeltmandsvirksomhed, og dennes indehaver, kan
indehaveren ikke afsættes eller pålægges at nedlægge sit
hverv, når vedkommende ikke opfylder kravene om hæder-
lighed i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 2-5. Det samme er til-
fældet i de situationer, hvor der rejses tiltale mod en indeha-
ver af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller
anden finansiel lovgivning, hvis en domfældelse vil indebæ-
re, at vedkommende ikke opfylder kravene i det foreslåede §
4, stk. 1, nr. 3.
På den baggrund forslås det, at Finanstilsynets mulighed for
at afsætte den ledelsesansvarlige i virksomheder, der er en-
keltmandsvirksomheder ophæves. Opfylder indehaveren af
en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en bolig-
kreditformidler, der er enkeltmandsvirksomhed, ikke længe-
re kravene til egnethed og hæderlighed, kan Finanstilsynet
trække virksomhedens tilladelse jf. lovens § 15, stk. 1, nr. 5
eller stk. 2, jf. bemærkninger nedenfor til § 15, i dette lov-
forslags § 3, nr. 10.
Til nr. 10
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere § 15, stk. 1, oplister de situationer, hvor
Finanstilsynet kan inddrage en finansiel rådgivers eller bo-
ligkreditformidlers tilladelse. En tilladelse kan inddrages,
hvis virksomheden ikke gør brug af tilladelsen inden for en
frist på 12 måneder, hvis virksomheden udtrykkeligt anmo-
der herom, hvis virksomheden ikke har udøvet virksomhed i
en periode på over 6 måneder, hvis virksomheden har opnå-
et tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på
anden uredelig vis, eller hvis virksomheden ikke længere
opfylder betingelserne for tilladelse efter kapitel 2, jf. § 15,
stk. 1, nr. 1-5.
Det følger bl.a. af henvisningen til kapitel 2 i § 15, stk. 1, nr.
5, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, som er med-
delt en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler, hvis medlemmer af bestyrelsen, direk-
tionen eller den/de ledelsesansvarlige, når virksomheden
drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direk-
tion, ikke opfylder kravene om egnethed og hæderlighed i
92
lovens § 4, stk. 1-3. Opfyldelsen af kravene til egnethed og
hæderlighed er en betingelse for, at Finanstilsynet kan med-
dele tilladelse efter lovens § 3, stk. 3, nr. 3.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter Finanstilsynet
får mulighed for at inddrage en tilladelse, når der er rejst til-
tale for overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden
finansiel lovgivning mod indehaveren af en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler,
der er en enkeltmandsvirksomhed, og domfældelse vil inde-
bære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4, stk. 1,
nr. 3.
Finanstilsynet vil med den foreslåede bestemmelse kunne
inddrage tilladelsen til at udøve finansiel rådgivning, inve-
steringsrådgivning eller boligkreditformidling, når virksom-
heden er en enkeltmandsvirksomhed, allerede fra det tids-
punkt, hvor der er rejst tiltale mod indehaveren i en sag om
overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel
lovgivning, og indtil straffesagen er afsluttet, hvis en dom-
fældelse vil indebære, at indehaveren ikke længere vil opfyl-
de kravene i § 4, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning for at
kunne inddrage tilladelsen efter stk. 2, at der er rejst tiltale
mod den pågældende indehaver.
Forslaget svarer til lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere § 14, stk. 3, som gi-
ver Finanstilsynet mulighed for at påbyde en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler,
der ikke er en enkeltmandsvirksomhed, midlertidigt at af-
sætte en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem midler-
tidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor
tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet.
En indehaver af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiv-
er eller en boligkreditformidler kan ikke på tilsvarende måde
som en direktør eller et bestyrelsesmedlem afsættes eller på-
lægges at nedlægge sit hverv i tilfælde af, at der er rejst tilta-
le mod den pågældende. I stedet vil konsekvensen af, at der
rejses tiltale mod en indehaver af en finansiel rådgiver, en
investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en
enkeltmandsvirksomhed, være, at Finanstilsynet i medfør af
den foreslåede § 15, stk. 2, kan inddrage tilladelsen til at ud-
øve forsikringsformidling og genforsikringsformidling.
Det foreslås i det nye stk. 3, at indehaveren af en finansiel
rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformid-
ler, der er en enkeltmandsvirksomhed, kan forlange Finans-
tilsynets afgørelse om at inddrage en tilladelse i medfør af §
15, stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-5, eller i medfør af stk. 2,
for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finans-
tilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er
meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen
for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Forslagets bestemmelse svarer til den gældende lovs § 14,
stk. 5, som giver mulighed for at få domstolsprøvet et påbud
om, at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler skal afsætte en direktør, eller et påbud
om at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv.
Baggrunden for forslagets stk. 3 er, at der er identitet mel-
lem en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, og
dennes indehaver. Som følge heraf kan indehaveren ikke af-
sættes eller pålægges at nedlægge sit hverv, når
vedkommende ikke opfylder kravene om hæderlighed i lov-
forslagets § 4, stk. 1, nr. 2-5. Dette er endvidere tilfældet i
de situationer, hvor der rejses tiltale mod en indehaver af en
finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkre-
ditformidler i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
denne lov eller anden finansiel lovgivning, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i
lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 3.
Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravene i lovfor-
slagets § 4, stk. 1, nr. 2-5, eller af at der rejses tiltale mod
indehaveren er derfor i stedet, at Finanstilsynet kan inddrage
indehaverens tilladelse til at udøve finansiel rådgivning, in-
vesteringsrådgivning, eller boligkreditformidling. Af retssik-
kerhedsmæssige årsager foreslås med bestemmelsen, at Fi-
nanstilsynets inddragelse af tilladelse i henhold til bestem-
melsens stk. 2, kan forlanges indbragt for domstolene af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås således af retssikkerhedsmæssige hensyn, at Fi-
nanstilsynets inddragelse af tilladelse i henhold til det fore-
slåede § 15, stk. 1, nr. 5, eller stk. 2, kan forlanges indbragt
for domstolene af Finanstilsynet. Bestemmelse afskærer ik-
ke den pågældende indehaver, som en afgørelse om inddra-
gelse af tilladelse retter sig mod, fra selv at anlægge sag ved
domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje. En
anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillæg-
ges som udgangspunkt ikke opsættende virkning, idet det vil
stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv hånd-
hævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har
retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan opretholde tilladelsen,
mens sagen verserer for retten.
Til nr. 11
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere § 21 angiver, hvem der er part i forhold
til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Tildelingen af parts-
status indebærer bl.a. mulighed for at få adgang til sagens
dokumenter efter forvaltningsloven samt mulighed for at
indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Det følger af § 21, stk. 1, at det er den finansielle rådgiver,
investeringsrådgiveren og boligkreditformidleren, som afgø-
relse retter sig mod, som er part i sagen.
93
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere § 21, stk. 2, opregner en række fysiske
og juridiske personer, som ud over virksomheden tillige har
partsstatus i forhold til Finanstilsynets afgørelser.
Det foreslås, at indsætte et nyt § 21, stk. 3, i lov om finan-
sielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformid-
lere, der angiver, hvem der er part i sager om egnethed og
hæderlighed, jf. § 4, vedrørende medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere.
Det foreslås endvidere, at det i samme bestemmelse angives,
hvem der er part i sager, hvor Finanstilsynets giver påbud
efter § 14. Finanstilsynets påbud efter § 14 omfatter påbud
til virksomheder om afsættelse af direktører eller påbud til
bestyrelsesmedlemmer om nedlæggelse af bestyrelseshver-
vet som følge af, at den pågældende ikke længere lever op
til reglerne om hæderlighed og egnethed.
Forslaget indebærer, at det både er den berørte finansielle
rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler og
det bestyrelsesmedlem eller den direktør, som afgørelsen
omhandler, der er part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås Finans-
tilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør eller et bestyrel-
sesmedlem i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler opfylder krav til egnethed og
hæderlighed, jf. forslaget til § 4, stk. 1. Med afgørelser om
egnethed og hæderlighed forstås endvidere Finanstilsynets
påbud efter § 14 i lov om finansielle rådgivere, investerings-
rådgivere eller boligkreditformidlere om afsættelse af en di-
rektør eller om et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit
hverv som følge af, at den pågældende ikke længere opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed.
Med den berørte finansielle rådgiver, investeringsrådgiver
eller boligkreditformidler forstås den virksomhed, hvori det
pågældende bestyrelsesmedlem, som afgørelsen omhandler,
sidder i bestyrelsen, eller den virksomhed, hvori den pågæl-
dende direktør, som afgørelsen omhandler, er ansat. Afgø-
relsen omhandler egnethed og hæderlighed i forhold til
hvervet eller stillingen i den berørte finansielle rådgiver, in-
vesteringsrådgiver eller boligkreditformidler. Med den per-
son, som afgørelsen omhandler, forstås den person, hvis eg-
nethed og hæderlighed er genstand for vurdering.
Forslaget til § 21, stk. 3, er en parallel til de gældende be-
stemmelser om partsstatus i § 355 i lov om finansiel virk-
somhed for så vidt angår Finanstilsynets afgørelser om eg-
nethed og hæderlighed.
Med forslaget lægges der op til, at det både vil være den be-
rørte finansielle rådgiver, investeringsrådgiver eller bolig-
kreditformidler og det bestyrelsesmedlem eller den direktør,
som Finanstilsynets afgørelse om egnethed og hæderlighed
omhandler, som vil være part i forhold til Finanstilsynets af-
gørelse. Er der tale om en enkelmandsvirksomhed vil det
være indehaveren, som vil være part i forhold til Finanstilsy-
nets afgørelse.
Til nr. 12
Den gældende strafbestemmelse i § 26 i lov finansielle råd-
givere, investeringsrådgiver og boligkreditformidlere angi-
ver, hvilke overtrædelser af loven, der kan straffes.
Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at
medlemmer af ledelsen i alle typer virksomheder inden for
den finansielle sektor er og fremstår hæderlige. Det er derfor
også afgørende, at Finanstilsynet modtager de oplysninger,
som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af den på-
gældendes hæderlighed, herunder får oplysninger om, hvor-
vidt en direktør, et bestyrelsesmedlem, en indehaver eller de
øverste ledelsesansvarlige for eksempel er pålagt strafansvar
eller er under konkursbehandling.
På den baggrund er bl.a. pligten til at meddele oplysninger
om strafansvar og insolvensbehandling i § 4, stk. 3 og 4, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2, strafbelagt, jf. § 26, stk. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformid-
lere.
Det forslås, at § 26, stk. 1, ændres, således at henvisningen
til § 4, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, ændres til § 4, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 4, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.
Ændringen foreslås som konsekvens af, at § 4 foreslås nyaf-
fattet med dette lovforslag.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af forslagets § 4, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er det pågældende ledelsesmedlem eller
indehaveren af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksom-
hed. For en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller
en boligkreditformidler, der er en juridisk person, som ikke
har en bestyrelse eller en direktion, er ansvarssubjektet for
overtrædelse af forslagets stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og
4, den eller de ledelsesansvarlige for den finansielle rådgi-
ver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren.
Den strafbare handling består i ikke at meddele Finanstilsy-
net oplysninger om forhold vedrørende strafansvar og insol-
vensbehandling i forbindelse med indtræden i den finansiel-
le rådgivers, investeringsrådgiverens eller boligkreditfor-
midlerens ledelse eller efterfølgende, hvis forholdene æn-
dres. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at et
94
ledelsesmedlem ikke giver Finanstilsynet oplysninger om
strafansvar i forbindelse med det pågældende ledelsesmed-
lems indtræden i ledelsen.
Det foreslås desuden, at § 26, stk. 1, ændres, så overtrædelse
af § 5 a, § 5 b stk. 1 og 2, og §§ 5 c og 5 d straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Den foreslåede § 5 a, som foreslås strafbelagt, fastsætter en
række krav til bestyrelsen eller det øverste ledelsesorgan i
en investeringsrådgiver, der gøres ansvarlig for at fastlægge
og føre tilsyn med gennemførelsen af ledelsesordninger,
som skal sikre en effektiv og forsigtig ledelse.
De særlige krav til ledelse og indretning af en investerings-
rådgiver er begrundet i hensynet til at opretholde tilliden til
den finansielle sektor ved at fremme markedets integritet og
sikre, at kundernes interesser tilgodeses. Bestyrelsens eller
det øverste ledelsesorgans hovedopgave er at fastlægge de
overordnede og strategisker rammer for investeringsrådgive-
ren og dennes aktiviteter samt at føre tilsyn med gennemfø-
relsen af ledelsesordninger. Det er afgørende for en effektiv
og forsvarlig ledelse af investeringsrådgiveren, at bestyrel-
sen eller ledelsesorganet lever op til sine forpligtigelser,
hvorfor manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås
strafbelagt.
Ansvarssubjektet for overtrædelsen af bestemmelsen i § 5 a
er bestyrelsen eller det øverste ledelsesorgan, når der er tale
om en investeringsrådgiver, der er en juridisk person uden
en bestyrelse. Er der tale om en investeringsrådgiver, der er
en enkeltmandsvirksomhed, vil ansvarssubjektet for over-
trædelse af forslagets bestemmelse være indehaveren af den
pågældende investeringsrådgiver.
Den strafbare handling består for bestyrelsen eller det øver-
ste ledelsesorgan i, at bestyrelsen eller ledelsesorganet ikke
har sikret effektiv og forsigtig ledelse af investeringsrådgi-
veren ved at fastlægge, føre tilsyn med og regelmæssigt vur-
dere effektiviteten af investeringsrådgiverens ledelsesord-
ninger og sikre, at bestyrelsen henholdsvis det øverste ledel-
sesorgan har adgang til den fornødne information for at kun-
ne varetage sine opgaver.
For indehaveren af en investeringsrådgiver, der er enkelt-
mandvirksomhed, vil den strafbare handling bestå i, at inde-
haveren ikke har sikret en effektiv og forsigtig ledelse af in-
vesteringsrådgiveren. Indehaveren kan således straffes, hvis
indehaveren ikke løbende fastlægger, fører tilsyn med og re-
gelmæssigt vurderer effektiviteten af investeringsrådgive-
rens ledelsesordninger.
Den foreslåede § 5 b, stk. 1 og 2, fastlægger en forpligtelse
for ledelsen i en investeringsrådgiver til at sikre, at ledelsens
medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå investeringsrådgiverens
aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen eller
det øverste ledelsesorgan, når investeringsrådgiveren er en
juridisk person uden en bestyrelse, har de fornødne kompe-
tencer til at varetage sin opgave i investeringsrådgiveren og
udfordre direktionen konstruktivt ved bl.a. at stille relevante
spørgsmål og forholde sig kritisk til svarene. Hvis bestyrel-
sens henholdsvis det øverste ledelsesorgans kompetencer er
mangelfulde på områder, der er væsentlige for investerings-
rådgiveren, kan dette føre til ledelsesmæssige svigt, hvilket
på sigt kan medføre tab hos investeringsrådgiveren eller
kunderne. Bestemmelsen foreslås på den baggrund strafbe-
lagt.
Ansvarssubjektet i bestemmelsen er bestyrelsen i investe-
ringsrådgiveren eller det øverste ledelsesorgan, når en inve-
steringsrådgiveren er en juridisk person uden en bestyrelse.
Den strafbare handling består i ikke at sikre, at medlemmer-
ne af bestyrelsen henholdsvis det øverste ledelsesorgan har
tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring
til at kunne forstå investeringsrådgiverens aktiviteter og de
hermed forbundne risici. Bestyrelsen henholdsvis det øver-
ste ledelsesorgan kan straffes, hvis den ikke løbende vurde-
rer bestyrelsens henholdsvis det øverste ledelsesorgans sam-
lede kompetencer som anført i bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, som foreslås strafbe-
lagt, fastsætter krav om, at ledelsesmedlemmer i en investe-
ringsrådgiver eller indehaveren af en investeringsrådgiver,
der er en enkeltmandsvirksomhed, skal afsætte tilstrækkelig
tid til varetagelse af hvervet eller stillingen i den pågælden-
de investeringsrådgiver.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen eller
øverste ledelsesorgan, direktionen eller indehaveren, når in-
vesteringsrådgiveren drives som en enkeltmandsvirksomhed
afsætter tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillin-
gen i den pågældende investeringsrådgiver. Hvis bestyrelsen
eller øverste ledelsesorgan, direktionen eller indehaveren ik-
ke afsætter tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stil-
lingen, kan dette føre til ledelsesmæssige svigt, hvilket på
sigt kan medføre tab hos investeringsrådgiveren eller kun-
derne. Det foreslås på den baggrund, at manglende overhol-
delse af bestemmelsen strafbelægges.
Ansvarssubjektet i bestemmelsen er det konkrete medlem af
bestyrelsen eller øverste ledelsesorgan, direktionen eller in-
dehaveren, når en investeringsrådgiveren er en enkeltmands-
virksomhed.
95
Den strafbare handling består i ikke at afsætte tilstrækkelig
tid til at kunne drive virksomheden på forsvarlig vis. Besty-
relsen eller øverste ledelsesorgan, direktionen eller indeha-
veren, når investeringsrådgiveren drives som en enkelt-
mandvirksomhed vil kunne straffes, hvis det enkelte med-
lem ikke løbende vurderer om der er afsat tilstrækkelig tid
til at varetage den pågældendes opgaver på forsvarlig vis.
Den foreslåede § 5 d, stk. 1, som foreslås strafbelagt, fast-
sætter, at en investeringsrådgiver skal afsætte de personale-
mæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at
sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efter-
uddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen eller indehaveren af en investeringsrådgiver, der er en
enkeltmandsvirksomhed.
Bestemmelsen skal sikre, at investeringsrådgiveren sørger
for, at medlemmer af ledelsen introduceres til investerings-
rådgiverens organisation, aktiviteter og forretningsmodel
ved deres indtræden i ledelsen, og at deres viden løbende
holdes ajour. En kompetent ledelse er afgørende for en ef-
fektiv og forsvarlig ledelse af investeringsrådgiveren, hvor-
for manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås straf-
belagt.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er inve-
steringsrådgiveren.
Den strafbare handling består i ikke at afsætte de fornødne
personalemæssige og økonomiske ressourcer til at sikre til-
strækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannel-
se af sine ledelsesmedlemmer. Hvis en investeringsrådgiver
eksempelvis undlader at afsætte økonomiske ressourcer i til-
fælde, hvor bestyrelsen i investeringsrådgiveren vurderer, at
der er et konkret behov for efteruddannelse af bestyrelses-
medlemmerne med henblik på at sikre, at den samlede be-
styrelse har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence
og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter, og
de hermed forbundne risici, kan investeringsrådgiveren
straffes med bøde.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betalinger, at for filialer
her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt til-
ladelse til at udstede elektroniske penge eller udbyde beta-
lingstjenester, jf. bilag 1, nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-
land, finder alene kapitel 4-11 anvendelse.
Kapitel 8 i lov om betalinger som finder anvendelse for fi-
lialer, jf. § 1, stk. 2, vedrører databeskyttelse, operationel
sikkerhed og autentifikation. I §§ 126-129 fastsættes de
overordnede principper og rammer for betalingstjenesteud-
byderes håndtering af operationelle og sikkerhedsmæssige
risici.
Lov om betalinger § 126 fastsætter en række forpligtelser
for udbydere af betalingstjenesters håndtering af operatio-
nelle og sikkerhedsmæssige risici. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med betingelserne i lovens kapitel 2 og 3 for
at opnå tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut,
og de krav der gælder for at opnå en begrænset tilladelse til
udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstje-
nester. Lovens kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse for fi-
lialer omfattet af § 1, stk. 2. Lov om betalinger § 126 imple-
menterer artikel 95 i PSD2. EBA har desuden udarbejdet
retningslinjer for sikkerhedsforanstaltninger for drifts- og
sikkerhedsrisici ved betalingstjenester (EBA/GL/2017/17),
jf. artikel 95, stk. 3, i PSD2. Det betyder, at for filialer skal
den årlige indsendelse af risikovurdering, jf. § 126, stk. 3, i
lov om betalinger, indsendes til hjemlandets myndigheder.
Lov om betalinger § 127, stk. 1, fastsætter en forpligtelse for
udbydere af betalingstjenester til snarest muligt at underrette
Finanstilsynet om større drifts- og sikkerhedshændelser.
Ved drifts- og sikkerhedshændelser forstås enkeltstående el-
ler en række af hændelser, der ikke er planlagt af virksom-
heden, og som har fået eller formodes at få negativ indvirk-
ning på betalingsrelaterede tjenesters integritet, tilgængelig-
hed, fortrolighed, ægthed og/eller kontinuitet. Bestemmelsen
implementerer artikel 96 i PSD2, der forpligter betalingstje-
nesteudbydere til at underrette den kompetente myndighed i
betalingstjenesteudbyderens hjemland i tilfælde af større
drifts- og sikkerhedshændelser. EBA har endvidere udarbej-
det retningslinjer for indberetning af større hændelser
(EBA/GL/2017/10), jf. artikel 96, stk. 3, i PSD2. Af ret-
ningslinjerne følger bl.a., at underretning skal ske til den
kompetente myndighed i hjemlandet.
Det forslås, at der i § 1, stk. 2, i lov om betalinger, efter
”finder alene kapitel 4-11 anvendelse” indsættes ”med und-
tagelse af § 126 og § 127, stk. 1”. Lovforslaget betyder, at §
126 og § 127, stk. 1, ikke finder anvendelse for filialer af
udenlandske virksomheder omfattet af § 1, stk. 2.
Lov om betalinger § 126 skal ses i sammenhæng med betin-
gelserne i lovens kapitel 2 og 3, der ikke finder anvendelse
for filialer omfattet af § 1, stk. 2. Det forslås derfor, at § 126
ikke skal finde anvendelse for filialer her i landet af uden-
landske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udstede
elektroniske penge eller udbyde betalingstjenester, jf. bilag
1, nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-land.
Lovforslaget bringer lov om betalinger i overensstemmelse
med 2. betalingstjenestedirektiv, art. 96, stk. 1, og EBA’s
retningslinjer for indberetning af større hændelser.
96
Til nr. 2
Det følger af § 1, stk. 3 og 4, i lov om betalinger, at for
agenter her i landet af udenlandske virksomheder, der er
meddelt tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. bilag 1,
nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-land, og for grænseover-
skridende tjenesteydelser her i landet ydet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udstede elek-
troniske penge eller udbyde betalingstjenester, jf. bilag 1, nr.
1-8, i et andet EU- eller EØS-land, finder alene kapitel 4-11
anvendelse.
Kapitel 8 i lov om betalinger, som finder anvendelse for
agenter og grænseoverskridende tjenesteydelser, jf. § 1, stk.
3-4, vedrører databeskyttelse, operationel sikkerhed og au-
tentifikation. I §§ 126-129 fastsættes de overordnede prin-
cipper og rammer for betalingstjenesteudbyderes håndtering
af operationelle og sikkerhedsmæssige risici.
Lov om betalinger § 126 fastsætter en række forpligtelser
for udbydere af betalingstjenesters håndtering af operatio-
nelle og sikkerhedsmæssige risici. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med betingelserne i lovens kapitel 2 og 3 for
at opnå tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut,
og de krav der gælder for at opnå en begrænset tilladelse til
udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstje-
nester. Lovens kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse for
agenter omfattet af § 1, stk. 3 eller grænseoverskridende tje-
nesteydelser omfattet af § 1, stk. 4. Lov om betalinger § 126
implementerer artikel 95 i PSD2. EBA har desuden udarbej-
det retningslinjer for sikkerhedsforanstaltninger for drifts-
og sikkerhedsrisici ved betalingstjenester (EBA/GL/
2017/17), jf. artikel 95, stk. 3, i PSD2. Det betyder, at for
agenter skal den årlige indsendelse af risikovurdering, jf. §
126, stk. 3, i lov om betalinger, indsendes til hjemlandets
myndigheder.
Lov om betalinger § 127, stk. 1, fastsætter en forpligtelse for
udbydere af betalingstjenester til snarest muligt at underrette
Finanstilsynet om større drifts- og sikkerhedshændelser.
Ved drifts- og sikkerhedshændelser forstås enkeltstående el-
ler en række af hændelser, der ikke er planlagt af virksom-
heden, og som har fået eller formodes at få negativ indvirk-
ning på betalingsrelaterede tjenesters integritet, tilgængelig-
hed, fortrolighed, ægthed og/eller kontinuitet. Bestemmelsen
implementerer artikel 96 i PSD2, der forpligter betalingstje-
nesteudbydere til at underrette den kompetente myndighed i
betalingstjenesteudbyderens hjemland i tilfælde af større
drifts- og sikkerhedshændelser. EBA har endvidere udarbej-
det retningslinjer for indberetning af større hændelser
(EBA/GL/2017/10), jf. artikel 96, stk. 3, i PSD2. Af ret-
ningslinjerne følger bl.a., at underretning skal ske til den
kompetente myndighed i hjemlandet.
Lov om betalinger § 127, stk. 3, fastsætter, at udbyderen mi-
nimum en gang årligt skal indrapportere statistik om drift og
misbrug af betalingstjenester, som denne udbyder, til Fi-
nanstilsynet. EBA har udarbejdet retningslinjer om indberet-
ningskrav for data om svig (EBA/GL/2018/05), som træder i
kraft den 1. januar 2019. Data, der skal indberettes til Fi-
nanstilsynet som følge af retningslinjerne omfatter bl.a.
uautoriserede betalingstransaktioner og betalingstransaktio-
ner, der gennemføres som følge af, at betaleren bliver mani-
puleret af bedrageren til at udstede en betalingsordre. Det
fremgår af retningslinjerne, at udbydere af betalingstjenester
skal rapportere til den kompetente myndighed i hjemlandet.
Betalingstjenesteudbyderen skal indsamle data fra alle sine
agenter og aggregere denne data med sine egne data før ud-
byderen rapporterer til den kompetente myndighed i hjem-
landet. Det fremgår endvidere af retningslinjerne, at filialer
af betalingstjenesteudbydere skal rapportere til den kompe-
tente myndighed i værtslandet, hvor den er etableret, separat
fra data fra betalingstjenesteudbyderen i hjemlandet.
Det forslås, at i § 1, stk. 3 og 4, i lov om betalinger, efter
”finder alene kapitel 4-11 anvendelse” indsættes ”med und-
tagelse af § 126 og § 127, stk. 1 og 3”. Lovforslaget betyder,
at § 126 og § 127, stk. 1 og 3, ikke finder anvendelse for
agenter omfattet af § 1, stk. 3, og for grænseoverskridende
tjenesteydelser omfattet af § 1, stk. 4.
Lov om betalinger § 126 skal ses i sammenhæng med lovens
kapitel 2 og 3, der ikke finder anvendelse for agenter omfat-
tet af § 1, stk. 3, eller grænseoverskridende tjenesteydelser
omfattet af § 1, stk. 4. Det forslås derfor, at § 126 ikke skal
finde anvendelse for agenter omfattet af § 1, stk. 3, og for
grænseoverskridende tjenesteydelser omfattet af § 1, stk. 4.
Lovforslaget bringer lov om betalinger i overensstemmelse
med 2. betalingstjenestedirektiv, art. 96, stk. 1, og EBA’s
retningslinjer om indberetning af større hændelser samt
EBA’s retningslinjer om indberetningskrav for data om svig.
Til nr. 3
Det følger af § 1, stk. 7, i lov om betalinger, at Erhvervsmi-
nisteren kan dispensere helt eller delvist fra lovens §§ 26-29,
42, 50-59, 81, 112, 120, 121 og 125, der dermed ikke finder
anvendelse på en bestemt tjeneste eller bestemte typer af tje-
nester. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte supple-
rende regler for bestemte typer af tjenester.
Bestemmelsen giver mulighed for både konkrete og generel-
le dispensationer på bestemte områder. Erhvervsministeren
kan derfor give en navngiven virksomhed dispensation fra
visse af lovens bestemmelser i form af en konkret forvalt-
ningsakt på baggrund af en individuel ansøgning. Ministeren
kan endvidere give bestemte grupper af virksomheder en ge-
nerel dispensation, eksempelvis ved udstedelse af en be-
kendtgørelse eller afgørelse.
97
Der er imidlertid alene adgang til at give dispensation i for-
hold til lovens nationale regler. Der kan således ikke gives
dispensation fra bestemmelser, som implementerer EU-rets-
akter.
I den nu ophævede lov om betalingstjenester og elektroniske
penge var dispensationsbestemmelsen i den dagældende § 1,
stk. 3, formuleret generelt og gav dermed mulighed for at gi-
ve dispensation fra alle lovens bestemmelser. Lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge blev ved lov nr. 652 af
8. juni 2017 om betalinger ophævet og erstattet af lov om
betalinger.
Dispensationsbestemmelsen i § 1, stk. 7, i lov om betalinger,
er derimod ikke generelt formuleret. Den indeholder deri-
mod en positiv opregning af de specifikke bestemmelser,
der kan dispenseres fra. §§ 122, 123 og 124, stk. 4, i lov om
betalinger, blev ikke omfattet af dispensationsadgangen ved
formuleringen af dispensationsadgangen i lovens § 1, stk. 7.
Lov om betalinger § 122 regulerer fastsættelsen af gebyr i
forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner
med et betalingsinstrument. Bestemmelsen, der er særegen
for Danmark, viderefører den dagældende § 79 i lov om be-
talingstjenester og elektroniske penge. Lov om betalinger §
123 indeholder regler, der regulerer gebyrfastsættelse for be-
talingsinstrumenter, og viderefører med visse ændringer den
dagældende § 80 i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge. Efter § 124, stk. 4, i lov om betalinger, må udbydere
af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge ikke
betinge priser eller vilkår for brugen af betalingstjenester el-
ler betalingskonti af, at brugeren giver samtykke til behand-
ling af betalingsoplysninger, der ikke foretages i forbindelse
med leveringen af betalingskontoen eller betalingstjenesten,
eller af, at brugeren giver samtykke til, at der kan tilknyttes
en loyalitetskortfunktion til betalingstjenesten. § 124, stk. 4
er ikke en videreførelse af en tidligere bestemmelse.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til § 122, 123 og
124, stk. 4, i § 1, stk. 7, i lov om betalinger.
Med lovforslaget vil §§ 122, 123 og 124, stk. 4, som bl.a.
viderefører §§ 79 og 80 i den nu ophævede i lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge, blive omfattes af dis-
pensationsadgangen i § 1, stk. 7, hvilket vil svare til dispen-
sationsadgangen for de tilsvarende bestemmelser i den nu
ophævede lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
Lov om betalinger §§ 122, 123 og 124, stk. 4, er nationale
bestemmelser.
Til nr. 4
Lov om betalinger finder anvendelse på udstedere af elek-
troniske penge, udbydere af betalingstjenester og betalings-
modtagere, jf. dennes § 1, stk. 1. Der gælder dog en række
undtagelser hertil, som fremgår af lov om betalinger § 1, stk.
2-7, og § 5.
Lov om betalinger § 5 opregner en række aktiviteter mv.,
som er undtaget lovens anvendelsesområde. Bestemmelser-
ne i lovens § 5, nr. 14-16, vedrører en række betalingsinstru-
menter med begrænset anvendelsesområde. Denne type in-
strumenter er dermed ikke omfattet af loven med undtagelse
af § 61 og reglerne om forbrugerbeskyttelse i kapitel 5-7,
som fortsat finder anvendelse.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 5, at § 66, § 75, § 77, stk. 1,
nr. 1 og 2, § 79, stk. 2, § 82, stk. 1 og 2, §§ 96, 99, 100, 104,
108, 117-119, 122, 123 og 125, finder anvendelse på ikke-
vederlagsfrie elektroniske tjenester, der kan benyttes til at
erhverve varer eller tjenesteydelser, og betalingstransaktio-
ner, hvor betalerens samtykke til at gennemføre transaktio-
nen meddeles ved hjælp telekommunikationsudstyr og beta-
lingen sker til den operatør, der driver kommunikationsnet-
tet, og som kun agerer som mellemmand mellem brugeren
af betalingstjenesten og leverandøren af varer og tjeneste-
ydelser, uden at disse tjenester udgør en betalingstjeneste
omfattet af bilag 1, uanset § 5, nr. 17.
Det forslås, at der indsættes et nyt § 1, stk. 8, hvorefter er-
hvervsministeren for betalingsinstrumenter, der omfattet af
§ 5, nr. 14-16, kan dispensere helt eller delvist fra lovens ka-
pitel 5-7, der dermed ikke finder anvendelse på et bestemt
betalingsinstrument eller bestemte typer af betalingsinstru-
menter. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte supple-
rende regler for bestemte typer af betalingsinstrumenter.
Med forslaget til et nyt § 1, stk. 8, vil erhvervsministeren ha-
ve mulighed for at give dispensation fra kravene i lovens ka-
pitel 5-7 for de betalingsinstrumenter, som er omfattet af §
5, nr. 14-16. Dette svarer til den ordning, som var gældende
i den nu ophævede lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, hvor der kunne dispenseres fra alle lovens bestem-
melser.
Der vil både være mulighed for at give konkrete og generel-
le dispensationer efter det nye § 1, stk. 8. Erhvervsministe-
ren kan derfor give en navngiven virksomhed dispensation
fra lovens bestemmelser på baggrund af en individuel an-
søgning. Ministeren kan endvidere give bestemte grupper af
virksomheder en generel dispensation, eksempelvis ved ud-
stedelse af en bekendtgørelse eller afgørelse. Der er imidler-
tid alene adgang til at give dispensation i forhold til lovens
nationale regler.
Bemyndigelsen til udstede dispensationer skal som udgangs-
punkt anvendes restriktivt. Det vil sige, at der skal være
tungtvejende grunde til at anvende bestemmelsen. Dette vil
for eksempel være tilfældet, hvor det vil forekomme urime-
ligt byrdefuldt at lade lovens regulering finde anvendelse.
98
Ved dispensation fra reglerne om hæftelse og ansvar i kapi-
tel 6 skal der lægges særlig vægt på hensynet til forbruger-
beskyttelsen, da uautoriserede betalinger og uberettiget an-
vendelse af et betalingsinstrument kan indebære betydelige
omkostninger for den almindelige forbruger.
Det endvidere i § 1, stk. 8, 2. pkt., at erhvervsministeren kan
fastsætte supplerende regler for bestemte typer af betalings-
instrumenter. Bemyndigelsen vil give erhvervsministeren
mulighed for i forbindelse med udstedelse af en dispensation
at fastsætte supplerende regler for de typer af betalingsin-
strumenter, der er omfattet af dispensationen.
Det forslås desuden, at indsætte et nyt § 1, stk. 9, hvorefter
erhvervsministeren for tjenester og betalingstransaktioner
omfattet af § 1, stk. 5, kan dispensere helt eller delvist fra
lovens § 66, § 75, § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 2, § 82,
stk. 1 og 2, §§ 96, 99, 100, 104, 108, 117-119, 122, 123 og
125, der dermed ikke finder anvendelse på en bestemt tje-
neste eller betalingstransaktion eller bestemte typer af tjene-
ster eller betalingstransaktioner. Erhvervsministeren kan
endvidere fastsætte supplerende regler for bestemte typer af
tjenester eller betalingstransaktioner.
Med forslaget til et nyt § 1, stk. 9, vil erhvervsministeren ha-
ve mulighed for at give dispensation fra kravene i lovens §
66, § 75, § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 2, § 82, stk. 1 og
2, §§ 96, 99, 100, 104, 108, 117-119, 122, 123 og 125 for
tjenester og betalingstransaktioner, der er omfattet af § 1,
stk. 5. Dette svarer til den ordning, som var gældende i den
nu ophævede lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge, hvorefter der kunne dispenseres fra alle lovens bestem-
melser.
Der vil der både være mulighed for at give konkrete og ge-
nerelle dispensationer efter det nye § 1, stk. 9. Erhvervsmi-
nisteren kan derfor give en navngiven virksomhed dispensa-
tion fra lovens bestemmelser på baggrund af en individuel
ansøgning. Ministeren kan endvidere give bestemte grupper
af virksomheder en generel dispensation, eksempelvis ved
udstedelse af en bekendtgørelse eller afgørelse. Der er imid-
lertid alene adgang til at give dispensation i forhold til lo-
vens nationale regler.
Bemyndigelsen i forslaget til at udstede dispensationer skal
som udgangspunkt anvendes restriktivt. Det vil sige, at der
skal være tungtvejende grunde til at anvende bestemmelsen.
Dette gælder særligt dispensation fra lovens hæftelses- og
ansvarsregler. Tungtvejende grunde til at anvende bestem-
melsen vil f.eks. være tilfælde, hvor det vil forekomme uri-
meligt byrdefuldt at lade lovens regulering finde anvendelse.
Det foreslås i § 1, stk. 9, 2. pkt., at erhvervsministeren end-
videre kan fastsætte supplerende regler for bestemte typer af
tjenester eller betalingstransaktioner. Bemyndigelsen giver
erhvervsministeren mulighed for i forbindelse med udstedel-
se af en dispensation at fastsætte supplerende regler for de
typer af tjenester eller betalingstransaktioner, der er omfattet
af dispensationen.
Til nr. 5
Efter § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om betalinger skal virksomhe-
der, der er omfattet af undtagelserne i § 7, nr. 14-17, og som
er anmeldt i henhold til §§ 61 og 62, indgå i Finanstilsynets
offentlige register over virksomheder på betalingstjeneste-
området.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 7, nr. 14-17 i § 14,
stk. 1, nr. 5, til § 5, nr. 14-17.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at § 7 er lovens
definitionsbestemmelse, hvorimod § 5 er lovens undtagel-
sesbestemmelse. Der er således tale om fejlhenvisning i §
14, stk. 1, nr. 5, idet henvisningen rettelig skulle have været
til § 5, nr. 14-17.
Til nr. 6
Efter § 17 i lov om betalinger er et e-pengeinstitut eller beta-
lingsinstitut forpligtet til at opbevare oplysninger, der er re-
levante i forbindelse med betalingsinstituttets tilladelse, i
mindst 5 år.
Det forslås at ændre ”betalingsinstituttets” til ”instituttets”.
Der er alene tale en sproglig ændring, der har til formål at
præcisere, at opbevaringspligten omfatter oplysninger, der
er relevante i forbindelse med både et e-pengeinstituts og et
betalingsinstituts tilladelse. Der tilsigtes således ingen mate-
rielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 7
Det følger af § 20, stk. 4, nr. 4, i lov om betalinger, at beta-
lingsinstitutter og virksomheder med begrænset tilladelse til
at udbyde betalingstjenester, jf. § 51 i lov om betalinger, der
har tilladelse til at udbyde tjenester omfattet af bilag 1, nr. 4
eller 5, til lov om betalinger, kun må yde kredit i forbindelse
med disse tjenester, hvis betalingsinstituttets basiskapital til
enhver tid har en passende størrelse, i forhold til den samle-
de kredit der ydes.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af
25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked,
om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og
2013/36/EU og forordning nr. 1093/2010/EU og om ophæ-
velse af direktiv 2007/64/EF (PSD2) anvendes begrebet ka-
pitalgrundlag frem for begrebet basiskapital. Tilsvarende
gør sig gældende i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
99
ning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om æn-
dring af forordning nr. 648/2012/EU (CRR), hvis bestem-
melser om kapitalgrundlaget finder anvendelse for e-penge-
institutter og betalingsinstitutter, jf. § 33 i lov om betalinger.
Det foreslås på den baggrund at ændre ordet ”basiskapital”
til ”kapitalgrundlag” i hele loven, herunder i § 20, stk. 4, nr.
4. Herved sikres en ensartet terminologi på området. Der til-
sigtes ingen materielle ændringer med forslaget.
Til nr. 8
Ifølge § 25, stk. 1, i lov om betalinger skal e-pengeinstitutter
og betalingsinstitutter skal have effektive former for virk-
somhedsstyring. I bestemmelsens nr. 1-8 fastsættes en ræk-
ke krav til ledelse og indretningen af virksomheden for e-
pengeinstitutter og betalingsinstitutter, som skal sikre, at
virksomheden har effektive former for virksomhedsstyring.
Bestemmelsen viderefører for en stor dels vedkommende
betalingstjenestelovens § 19. Bestemmelsen har samme ord-
lyd som lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, og skal
endvidere læses i sammenhæng med § 10, stk. 1, nr. 7 i lov
om betalinger, hvorefter e-pengeinstitut eller betalingsinsti-
tut skal have forsvarlige og effektive organisatoriske struk-
turer, forretningsgange og procedurer, samt § 11, stk. 1, nr.
10-17, om dokumentation for, at kravene er opfyldt.
Regler om produktgodkendelsesprocedurer gælder allerede
for penge- og realkreditinstitutter, jf. bekendtgørelse nr.
1235 af 24. november 2017 om produktgodkendelsesproce-
durer for detailbankprodukter.
§ 25 i lov om betalinger indeholder ikke i dag særlige regler
om udvikling og distribution af produkter for e-pengeinsti-
tutter og betalingsinstitutter.
Overtrædelse af § 25 straffes med bøde, jf. § 152, stk. 2, i
lov om betalinger.
Det foreslås, at der i § 25 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter
der stilles krav om, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitut-
ter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye
produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksi-
sterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af
disse.
Bestemmelsen er ny og implementerer de krav til virksom-
hedernes produktudvikling og distribution, som følger af
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslin-
jer for produktudviklings- og produktstyringsprocesser for
detailbankprodukter (EBA-GL-2015-18).
Bestemmelsen strafpålægges med bøde i medfør af § 152,
stk. 2, i lov om betalinger.
Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 17.
Det foreslås, at der i § 25 indsættes et nyt stk. 3, som medfø-
rer, at Finanstilsynet gives bemyndigelse til at udstede nær-
mere regler om de foranstaltninger, som e-pengeinstitutter
og betalingsinstitutter skal træffe for at have effektive proce-
durer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser,
væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjeneste-
ydelser samt distribution af disse, jf. det foreslåede stk. 2.
Regler om produktgodkendelsesprocedurer gælder allerede
for penge- og realkreditinstitutter, jf. bekendtgørelse nr.
1235 af 24. november 2017 om produktgodkendelsesproce-
durer for detailbankprodukter. Den foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelse forventes udnyttet ved, at e-pengeinstitutter
og betalingsinstitutter bliver omfattet af bekendtgørelsen,
som samtidig tilpasses således, at den også omfatter produk-
ter og tjenesteydelser omfattet af lov om betalinger.
Med ændringen af bekendtgørelsen vil der blive fastsat nær-
mere krav om, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter
skal have interne procedurer, som sikrer, at der er forret-
ningsgange for udvikling af produkter. Der vil også blive
fastsat krav om, at den relevante målgruppe for produktet
skal identificeres, og at produktet er hensigtsmæssigt for den
identificerede målgruppes interesser, formål og karakteri-
stika, som bl.a. skal fastslås ved at teste produktet. Endvide-
re vil der blive fastsat krav om, at der skal ske en løbende
overvågning af markedsførte produkter for at sikre, at pro-
duktet fortsat er hensigtsmæssigt for den identificerede mål-
gruppe. Endelig skal de foranstaltninger, som træffes eller
udføres, kunne dokumenteres over for Finanstilsynet.
Til nr. 9-13
Lov om betalinger §§ 31-33 og dennes bilag 2 fastlægger
kravene til e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters basi-
skapital.
Bestemmelserne er en implementering af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015
om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af di-
rektiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forord-
ning nr. 1093/2010/EU om ophævelse af direktiv
2007/64/EF (PSD2).
I direktivet anvendes begrebet kapitalgrundlag frem for be-
grebet basiskapital. Tilsvarende gør sig gældende i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af forordning nr.
648/2012/EU (CRR), hvis bestemmelser om kapitalgrundla-
100
get finder anvendelse for e-pengeinstitutter og betalingsin-
stitutter, jf. § 33 i lov om betalinger.
Det foreslås på den baggrund at ændre begrebet ”basiskapi-
tal” til ”kapitalgrundlag” i hele loven, jf. de foreslåede æn-
dringer i overskriften før § 31, § 31, stk. 1, 4 og 5, § 32, stk.
1, 2 og 4, og § 33, stk. 1 og 3. Herved sikres en ensartet ter-
minologi på området. Der tilsigtes ingen materielle ændrin-
ger med forslaget.
Til nr. 14
Efter § 135, stk. 1, nr. 7, kan Finanstilsynet inddrage en
virksomheds tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsin-
stitut eller en begrænset tilladelse til udstedelse af elektroni-
ske penge eller udbud af betalingstjenester, hvis virksomhe-
den ikke overholder hvidvaskloven.
Det foreslås at ændre § 135, stk. 1, nr. 7, således at Finans-
tilsynet fremover kan inddrage en virksomheds tilladelse
som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut eller en begrænset
tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af
betalingstjenester, hvis virksomheden gør sig skyldig i grove
eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven.
Inddragelse af en tilladelse er en indgribende foranstaltning,
idet virksomheden ved inddragelsen af tilladelsen mister
muligheden for at udøve de pågældende aktiviteter. Det
fremgår derfor af bestemmelsen, at der skal være tale om
grove eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven. Ind-
dragelse af tilladelse vil således typisk være aktuelt efter, at
Finanstilsynet har haft givet frist til berigtigelse af forholdet,
og dette ikke er sket.
Det forudsættes som udgangspunkt, at en mindre indgriben-
de reaktion er forsøgt anvendt over for den pågældende
virksomhed eller person, før tilladelsen inddrages, eller at
forholdene indebærer, at virksomheden ikke har mulighed
for at rette op på overtrædelserne inden for en tilpas kort
tidshorisont. Kan forholdene rettes op ved en mindre indgri-
bende reaktion end inddragelse af tilladelse, skal den mindre
reaktion vælges. En mildere reaktion kan bl.a. være, at Fi-
nanstilsynet giver påbud om, at virksomheden retter op på
de kritisable forhold, at forholdet anmeldes til politiet eller
at Finanstilsynet giver påbud om afsættelse af den virksom-
hedens hvidvaskansvarlige. En virksomheds manglende ef-
terlevelse af påbud om afsættelse af den hvidvaskansvarlige,
jf. hvidvasklovens § 51 a, vil som udgangspunkt være en
grov overtrædelse af hvidvaskloven, der kan føre til inddra-
gelse af tilladelsen.
Virksomheden skal indstille sin drift inden for den frist, som
Finanstilsynet fastsætter i sin afgørelse om inddragelse af
tilladelsen.
En afgørelse om inddragelse af tilladelse kan indbringes for
Erhvervsankenævnet i medfør af § 143 i lov om betalinger.
Til nr. 15
Efter § 136, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger, er Finanstil-
synets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e
forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som
de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og fortroli-
ge oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel Stabili-
tet, såfremt oplysningerne vedrører sager omfattet af kapitel
2 og 3.
Det forslås at ændre henvisningen i § 136, stk. 1, hvor der
skrives ”kapitel 2 og 3” til ”kapitel 2, 3 og 8 og §§ 83-90”.
Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynets særlige tavsheds-
pligt udvides til også at finde anvendelse på bestemmelserne
i kapitel 8 og §§ 83-90, såfremt oplysningerne er modtaget i
forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Bestemmelserne i kapitel 8 omhandler databeskyttelse, ope-
rationel sikkerhed og autentifikation, mens bestemmelserne
i §§ 83-90 omhandler udbydere af betalingstjenesters ad-
gang til betalerens konto.
Det overordnede hensyn bag Finanstilsynets særlige tavs-
hedspligt er, at den gør det muligt for Finanstilsynet at føre
effektivt tilsyn med virksomhederne. Det er afgørende, at
virksomhederne kan videregive oplysninger til Finanstilsy-
net i sikker forvisning om, at oplysningerne ikke videregi-
ves. Dette er særlig vigtigt set i sammenhæng med, at Fi-
nanstilsynet kan kræve alle oplysninger, som tilsynet skøn-
ner nødvendige. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplys-
ninger i en given sag, må virksomheder under tilsyn og kun-
derne således kunne have tillid til, at tilsynet ikke videregi-
ver fortrolige oplysninger. Et andet hensyn bag tavsheds-
pligten er et ønske om af konkurrencemæssige årsager at be-
skytte virksomheders forretningsmæssige forhold.
Lovforslaget indebærer, at bestemmelserne i kapitel 8 og §§
83-90 bliver omfattet af Finanstilsynets særlige tavsheds-
pligt og oplysninger kan dermed kun videregives, hvis der er
hjemmel til videregivelsen i lov om betalinger. F.eks. vil be-
talingstjenesteudbyderes underretning til Finanstilsynet om
større drifts- og sikkerhedshændelser efter § 127 i lov om
betalinger blive omfattet af Finanstilsynets særlige tavsheds-
pligt. Oplysningerne om underretningen kan videregives til
f.eks. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, jf. lov om
betalinger § 136, stk. 5, nr. 22, under forudsætning af, at
modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af dennes opgaver.
Til nr. 16
101
Det følger af lov om betalinger § 144, stk. 6, 1. pkt., at For-
brugerombudsmanden ved overtrædelse af de bestemmelser,
som opregnes i § 144, stk. 1, kan anlægge sag om forbud,
påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkræ-
vede beløb. Det følger af § 144, stk. 6, 2, pkt., at markedsfø-
ringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og §
28 finder tilsvarende anvendelse.
Det forslås at ændre henvisningen i § 144, stk. 6, 2. pkt.,
hvor der skrives ”Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, §
23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28” til ”Markedsføringslovens §
24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34”.
Ændringen er en konsekvens af, at den nye lov om markeds-
føring trådte i kraft den 1. juli 2017.
Der tilsigtes ingen materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 17
Det følger af § 152, stk. 2, i lov om betalinger, at overtræ-
delse af lovens § 25 straffes med bøde.
Der forslås at ændre henvisningen ”§§ 22 og 25”§ i § 152,
stk. 2, således at der henvises til ”§ 22 og § 25, stk. 1 og 2”.
Ændringen er en konsekvens af, at der i § 25 indsættes et
nyt stk. 2 og 3, der ikke strafbelægges.
Ændringen foreslås som følge af, at der med lovforslagets §
4, nr. 8, foreslås en ny § 25, stk. 2, hvorefter der stilles krav
om, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have ef-
fektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tje-
nesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter
og tjenesteydelser samt distribution af disse. Den foreslåede
bestemmelse i § 25, stk. 2 ønskes strafpålagt.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 25, stk. 2, vil være e-
pengeinstituttet eller betalingsinstituttet.
Den strafbare handling vil bestå i at e-pengeinstituttet eller
betalingsinstituttet ikke har effektive procedurer for godken-
delse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige æn-
dringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt di-
stribution af disse, i overensstemmelse med de nærmere reg-
ler herom, der vil blive fastsat for e-pengeinstitutter og beta-
lingsinstitutter, i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 25, stk. 3, i lov om betalinger.
Til nr. 18 og 19
Bilag 2 til lov om betalinger vedrører opgørelse af krav til
betalingsinstitutters basiskapital jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov
om betalinger.
Det foreslås at ændre begrebet ”basiskapital” til ”kapital-
grundlag” og de forskellige bøjningsformer heraf i hele bila-
get. Ændringerne er en konsekvens af, at begrebet ændres i
de relevante bestemmelser i lov om betalinger. Herved sik-
res en ensartet terminologi på området. Der tilsigtes ingen
materielle ændringer med forslaget.
Til § 5
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af fodnoten til titlen til lov om inve-
steringsforeninger m.v. er en konsekvens af, at lovforslaget
indeholder ændringer, som følge af Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om
en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en
specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret se-
curitisering (STS-forordningen) og om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning nr.
1060/2009/EF og nr. 648/2012/EU.
STS-forordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal
derfor ikke gennemføres i national lovgivning. Det er dog
nødvendigt, at der med lovforslaget indføres regler i lov om
investeringsforeninger m.v., som sikrer, at Finanstilsynet
kan føre et effektivt tilsyn med overholdelsen af STS-for-
ordningen.
Med STS-forordningen foretages også en ændring artikel 50
a i direktiv 2009/65/EF (UCITS direktivet). Denne direktiv-
ændring skal gennemføres i lov om investeringsforeninger
m.v.
Til nr. 2
Lov om investeringsforeninger m.v. § 14 indeholder regler
for investeringsforeningers og SIKAV᾽ers (selskaber for in-
vestering med kapital, der er variabel) anmeldelse til og re-
gistrering hos Erhvervsstyrelsen, når Finanstilsynet har givet
tilladelse til at udøve virksomhed eller har godkendt ændrin-
ger af en investeringsforenings eller SIKAV’s vedtægter.
Det følger af lov om investeringsforeninger m.v. § 14, stk.
2, 1. pkt., at en forening eller en SIKAV samtidig med an-
meldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 14, stk.
1, og ved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer
skal sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtæg-
terne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet.
Investeringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter indeholder
typisk en bestemmelse, der giver bestyrelsen bemyndigelse
til at oprette nye afdelinger. I tilfælde, hvor bemyndigelsen
udnyttes, skal bestyrelsen underskrive vedtægterne.
102
Ved ansøgning om godkendelse af vedtægtsændringer mod-
tager Finanstilsynet blandt andet et referat af det bestyrelses-
møde, hvor ændringen er gennemgået og vedtaget. Dette re-
ferat er underskrevet af bestyrelsen. Finanstilsynets godken-
delse af ændringer af vedtægter vil således kunne baseres på
dette referat.
Det foreslås, at § 14, stk. 2, 1. pkt. i lov om investeringsfor-
eninger m.v. ændres, så det ikke længere fremgår af bestem-
melsen, at vedtægterne skal underskrives, når investerings-
foreningen eller SIKAV’en indsender dem til Finanstilsynet.
Ændringen medfører, at investeringsforeninger og SI-
KAV’er fremadrettet skal indsende et dateret eksemplar af
vedtægterne til Finanstilsynet samtidig med anmeldelse til
registrering i Erhvervsstyrelsen og ved anmodning om god-
kendelse af vedtægtsændringer. Det vil dermed fortsat være
et krav, at vedtægterne er dateret, når de indsendes til Fi-
nanstilsynet.
Til nr. 3
Lov om investeringsforeninger m.v. § 14 indeholder regler
for investeringsforeningers og SIKAV᾽ers (selskaber for in-
vestering med kapital, der er variabel) anmeldelse til og re-
gistrering hos Erhvervsstyrelsen, når Finanstilsynet har givet
tilladelse til at udøve virksomhed eller har godkendt ændrin-
ger af en forenings eller SIKAV’s vedtægter.
Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v., at en investeringsforening eller SIKAV samtidig med
anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen og ved an-
modning om godkendelse af vedtægtsændringer skal sende
et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med
den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Finanstilsynet
sender vedtægterne med godkendelsespåtegning til Er-
hvervsstyrelsen, når Finanstilsynet har givet tilladelse eller
godkendt vedtægtsændringerne.
I praksis sender investeringsforeninger og SIKAV’er ved-
tægterne ind pr. mail til Finanstilsynets godkendelse. Når Fi-
nanstilsynet har godkendt vedtægterne, påstempler, daterer
og underskriver Finanstilsynet vedtægterne manuelt. Kopi af
de påtegnede vedtægter vedhæftes i en mail og sendes til Er-
hvervsstyrelsen og investeringsforeningen eller SIKAV’en
med orientering om, at vedtægterne eller vedtægtsændrin-
gerne er godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås, at § 14, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsfor-
eninger m.v., ændres, således Finanstilsynet fremover orien-
terer Erhvervsstyrelsen og investeringsforeningen eller SI-
KAV’en, når Finanstilsynet har givet investeringsforeningen
eller SIKAV’en tilladelse eller har godkendt vedtægtsæn-
dringerne. Det vil betyde, at Finanstilsynet fremover ikke
skal give vedtægterne en manuel godkendelsespåtegning,
men i stedet elektronisk kan orientere Erhvervsstyrelsen
samt investeringsforeningen eller SIKAV’en om godkendel-
sen af vedtægterne.
Den foreslåede ændring indebærer, at en investeringsfor-
ening eller SIKAV fortsat skal sende et dateret eksemplar af
vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsy-
net samtidig med anmeldelse eller registrering hos Er-
hvervsstyrelsen, og ved anmodning om godkendelse af ved-
tægtsændringer. Med den foreslåede ændring, vil investe-
ringsforeningen eller SIKAV’en og Erhvervsstyrelsen frem-
over modtage en elektronisk orientering om godkendelsen,
når Finanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV’en tilla-
delse eller har godkendt vedtægtsændringerne
I praksis vil ændringen indebære, at Finanstilsynet fremover
ikke vil påtegne, underskrive eller datere vedtægterne. Fi-
nanstilsynet vil i stedet orientere Erhvervsstyrelsen og inve-
steringsforeningen eller SIKAV’en om, at de vedhæftede
vedtægter er godkendt pr. dags dato ved anvendelse af digi-
tal kommunikation. Finanstilsynet vil fortsat fremsende de
godkendte vedtægter eller vedtægtsændringer i forbindelse
med Finanstilsynets orientering.
Er der tale om godkendelse af vedtægtsændringer, vil det
fremgå af godkendelsen, at vedtægterne for den pågældende
investeringsforening eller SIKAV, som skal træde i stedet
for de seneste godkendte vedtægter, godkendes i medfør af
lov om investeringsforeninger m.v. som gældende indtil vi-
dere. Denne formulering stemples i dag på vedtægterne ma-
nuelt af Finanstilsynet som en del af godkendelsespåtegnin-
gen.
Der tilsigtes med forslaget alene en ændring i forhold til Fi-
nanstilsynets praktiske håndtering af godkendelse af investe-
ringsforeningers eller SIKAV’ers vedtægter. Der tilsigtes
således ingen ændringer i forhold til de materielle betingel-
ser for Finanstilsynets godkendelse.
Lov om investeringsforeninger m.v. § 14, stk. 2, gennemfø-
rer artikel 5, nr. 6, i UCITS-direktivet. Det fremgår af
UCITS-direktivets artikel 5, nr. 6, at medlemsstaternes til-
synsmyndighed skal godkende UCITS’ vedtægtsændringer.
Det er overladt til de nationale tilsynsmyndigheder at be-
stemme, hvordan godkendelse af vedtægterne skal ske. Kra-
vet om godkendelsespåtegning er en national regel.
Til nr. 4
Lov om investeringsforeninger m.v. § 14 indeholder regler
for investeringsforeningers og SIKAV᾽ers (selskaber for in-
vestering med kapital, der er variabel) anmeldelse til og re-
gistrering hos Erhvervsstyrelsen, når Finanstilsynet har givet
tilladelse til at udøve virksomhed eller har godkendt ændrin-
ger af en forenings eller SIKAV’s vedtægter.
103
En investeringsforening eller en SIKAV skal samtidig med
anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 14,
stk. 1, og ved anmodning om godkendelse af vedtægtsæn-
dringer sende et dateret og underskrevet eksemplar af ved-
tægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet.
Det følger af § 14, stk. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v., at i stedet for at sende et dateret og underskrevet ek-
semplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til
Finanstilsynet, kan investeringsforeninger og SIKAV’er
sende vedtægterne til Finanstilsynet ved at anvende digital
kommunikation, jf. § 185 i lov om investeringsforeninger
m.v.
Alle vedtægter sendes i dag til Finanstilsynet pr. mail, hvor-
for § 14, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., er
overflødig. Det foreslås derfor, at § 14, stk. 4, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., ophæves.
Med forslaget tilsigtes ingen ændringer i forhold til måden,
hvorpå investeringsforeninger indsender vedtægterne til Fi-
nanstilsynet ved anvendelse af digital kommunikation. De
øvrige krav i § 14 i lov om investeringsforeninger m.v. skal
fortsat være opfyldt.
Til nr. 5
Det følger af § 29, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SI-
KAV’er og værdipapirfonde, skal drives i overensstemmelse
med redelig forretningsskik og god praksis (god skik) inden
for deres respektive forretningsområder. Det fremgår af be-
stemmelsen, at det samme gælder for udenlandske UCITS,
der er juridiske personer, når de markedsfører deres andele
her i landet. Reglerne om redelige forretningsskik og god
praksis skal sikre, at investorerne kan have tillid til danske
og udenlandske UCITS og til markedet.
Den gældende § 29, stk. 2, giver erhvervsministeren bemyn-
digelse til at fastsætte nærmere regler om redelig forret-
ningsskik og god praksis for danske og udenlandske UCITS’
markedsføring af deres andele her i landet. Det foreslås at
ændre 29, stk. 2, i lov om investeringsforeninger mv., så der
efter ordene ”redelig forretningsskik og god praksis” indsæt-
tes ”inden for virksomhedsområdet, herunder”.
Med ændringen bemyndiges erhvervsministeren til at fast-
sætte nærmere regler om god skik inden for virksomheds-
området for danske UCITS og for udenlandske UCITS, der
er juridiske personer, når de markedsfører deres andele her i
landet. Det gøres med tilføjelsen klart, at erhvervsministe-
rens bemyndigelse omfatter hele indholdet i § 29, stk. 1.
Til nr. 6
Lov om investeringsforeninger m.v. § 68 indeholder regler
om danske UCITS’ muligheder for at optage lån. Bestem-
melsen gennemfører artikel 83 i UCITS-direktivet, der fast-
sætter regler for UCITS’ adgang til at optage lån.
Ved lån forstås udelukkende lån af penge. Værdipapirlån er
således ikke omfattet af bestemmelsen. Ifølge Finanstilsy-
nets praksis er midlertidige overtræk på enkeltkonti i en af-
deling at sidestille med et lån, og § 68 regulerer således også
danske UCITS’ muligheder for midlertidige overtræk på en-
keltkonti.
Det følger af § 68, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at danske UCITS ikke må optage lån.
Baggrunden for låneforbuddet er blandt andet at beskytte in-
vestorerne imod, at en dansk UCITS gearer sine investerin-
ger, så foreningen, og dermed indirekte investorerne, opnår
en risiko, der er større end foreningens formue. Gearing er
en metode, som anvendes til at øge eksponeringen ved at in-
vestere for lånte midler.
I lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk. 2, fremgår
undtagelser til låneforbuddet i bestemmelsens stk. 1. Med
Finanstilsynets tilladelse kan danske UCITS på vegne af en
afdeling optage kortfristede lån på højst på 10 pct. af afde-
lingens formue for at indløse investorernes andele, for at ud-
nytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af
indgåede handler. En værdipapirfond er ikke en juridisk en-
hed, men en økonomisk enhed, hvorfor det er værdipapir-
fondens investeringsforvaltningsselskab og ikke selve vær-
dipapirfonden, der kan få tilladelse til at optage kortfristede
lån på vegne af en afdeling i værdipapirfonden.
Hvis den danske UCITS skal kunne optage lån, skal det
fremgå af vedtægterne eller fondsbestemmelserne. Endvide-
re skal det fremgå af prospektet, om den danske UCITS for-
venter at udnytte muligheden for at optage kortfristede lån.
Det følger af § 68, stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet kan give
tilladelse til, at en dansk UCITS, på vegne af en afdeling,
kan optage kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingens
formue for at indløse investorernes andele, for at udnytte
tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af ind-
gåede handler. Det er formuens størrelse til enhver tid i den
enkelte afdeling, der er afgørende for beregningen af 10
pct.-kravet.
Fælles for de tre former for lån er, at de skal være kortfriste-
de, hvorfor de ikke må få karakter af et stående lån. Bestem-
melsen giver derfor ikke mulighed for, at en afdeling kan in-
vestere for lånte midler, idet der reelt ville være tale om gea-
ring, hvilket er ulovligt.
104
Lån, som er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v.
§ 68, stk. 2, må tilsammen højst udgøre 15 pct. af en afde-
lings formue, jf. lov om investeringsforeninger m.v. § 68,
stk. 3.
Finanstilsynet kan således give en dansk UCITS tilladelse til
på vegne af en afdeling at optage kortfristede lån til nærme-
re angivne formål. Efter Finanstilsynet praksis får danske
UCITS en stående tilladelse til at optage lån til midlertidig
finansiering af indgående handler, mens lån til indløsning af
investorers andele eller til at udnytte tegningsrettigheder gi-
ves som enkeltstående lån.
Ifølge Finanstilsynets praksis er et overtræk på en konto i en
afdeling at sidestille med et lån. En afdeling i en UCITS må
således ikke have negative saldi på enkelte bankkonti, med-
mindre de negative saldi er opstået i forbindelse med en
handel. Det gælder også, selvom saldoen på den enkelte af-
delings bankkonti samlet set er positiv.
Finanstilsynet kan endvidere give tilladelse til, at danske
UCITS kan optage lån til erhvervelse af fast ejendom, der er
absolut påkrævet til udøvelse af den danske UCITS’ virk-
somhed, jf. § 68, stk. 2, nr. 2. Denne bestemmelse ændres
ikke med dette lovforslag.
§ 68 i lov om investeringsforeninger m.v. gennemfører arti-
kel 83 i UCITS-direktivet. Det fremgår af artikel 83, stk. 2,
litra a, at medlemsstaterne kan tillade, at investeringsinsti-
tutter optager lån, såfremt der er tale om midlertidige lån,
der udgør højst 10 pct. af aktiverne for så vidt angår investe-
ringsselskaber eller højst 10 pct. af fondens værdi for så vidt
angår investeringsfonde. Artikel 83 begrænser således ikke
en UCITS’ adgang til at optage lån til at indløse medlemsan-
dele, til at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig fi-
nansiering af indgåede handler. Disse begrænsninger frem-
går kun af den nationale regel i § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., hvormed den gældende § 68,
stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. er en over-
implementering af artikel 83 i UCITS-direktivet.
Det foreslås, at § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. ændres, så kravet ”for at indløse investorernes
andele, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig
finansiering af indgåede handler” ændres til ”bortset fra lån
med investeringsformål”.
Ændringen indebærer, at danske UCITS får mulighed for,
med Finanstilsynets tilladelse, at optage kortfristede lån på
højst 10 pct. af afdelingens formue, bortset fra lån med inve-
steringsformål (gearing). Med ændringen udvides dansk
UCITS’ adgang til låneoptagelse, da lånet ikke længere skal
være formålsbestemt. Dette giver samtidig den enkelte
UCITS mulighed for at udnytte adgangen til at optage kort-
fristede lån til andre formål end UCITS’en kunne forudse på
ansøgningstidspunktet. Det kan være på grund af ændrede
markedsforhold, lovgivning m.v.
Danske UCITS’ mulighed for at optage lån vil som hidtil
være betinget af Finanstilsynets tilladelse, og at der er tale
om kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingens formue.
Endvidere finder § 68, stk. 3, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. anvendelse som hidtil, hvormed lån, som er omfat-
tet af lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk. 2, tilsam-
men højst må udgøre 15 pct. af en afdelings formue.
Det følger af lov om investeringsforeninger, § 68, stk. 2, at
danske UCITS skal have Finanstilsynets tilladelse til at op-
tage kortfristede lån. Finanstilsynet er indstillet på at anlæg-
ge en praksis, hvor den danske UCITS ikke skal søge tilla-
delse hos Finanstilsynet, hver gang den ønsker at optage et
kortfristet lån. I stedet vil tilsynet anlægge en praksis, hvor
danske UCITS vil kunne opnå en stående tilladelse, som dog
til hver en tid kan tilbagekaldes, såfremt Finanstilsynet vur-
derer, at betingelserne for tilladelse ikke længere opfyldes.
Det vil ikke være muligt at søge om tilladelse til lån med
henblik på gearing.
Den danske UCITS skal som hidtil have investorernes inte-
resser for øje, når der optages kortfristede lån på vegne af en
afdeling. Investorbeskyttelseshensyn stilles således som be-
tingelse for, at danske UCITS kan optage kortfristede lån,
herunder lån i form af midlertidige overtræk, så den danske
UCITS ikke benytter disse til yderligere investeringer for
dermed at geare sine investeringer. Denne betingelse, sup-
pleret af de øvrige god-skik regler i lov om investeringsfor-
eninger m.v., sikrer investorbeskyttelsen på området. Endvi-
dere skal den danske UCITS handle i overensstemmelse
med de øvrige bestemmelser i lov om investeringsforeninger
m.v., herunder god skik-regler i lovens § 29 samt reglerne
om ledelse i lovens § 47.
Finanstilsynets tilsyn med danske UCITS’ optagelse af kort-
fristede lån vil fremadrettet kunne ske med hjemmel i lov
om investeringsforeninger m.v. § 164, stk. 1, som giver Fi-
nanstilsynet hjemmel til at indhente oplysninger fra danske
UCITS, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finans-
tilsynet kan derved fortsat anmode om oplysninger om dan-
ske UCITS’ optagelse af kortfristede lån. Da Finanstilsynets
tilladelse til optagelse af lån ikke længere vil være formåls-
bestemt, vil Finanstilsynet, hvis det findes nødvendigt for
tilsynets virksomhed, kunne vælge at anmode den danske
UCITS om periodiske eller ad hoc indberetninger om til
hvilke formål de lån, der har været optaget, er anvendt, og
om udnyttelsen af de kortfristede lån.
Til nr. 7
Det følger af § 75, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at en dansk UCITS, der har begået fejl, som har med-
ført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere af emissions- eller
105
indløsningsprisen, skal sørge for, at de berørte investorer får
underretning om fejlen, og offentliggøre oplysninger om fej-
len. Den danske UCITS skal påbegynde berigtigelse af fej-
len samt indberette forholdet til Finanstilsynet, inden tre
hverdage efter fejlen er opdaget. Indberetningen til Finans-
tilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for
fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS vil
undgå lignende fejl i fremtiden.
Bestemmelsen sikrer god investorbeskyttelse og en bedre
opfyldelse af internationale standarder, som IOSCO (Inter-
national Organization of Securities Commissions) har ud-
stedt på området. Fejl ved beregningen af emissions- og ind-
løsningsprisen kan medføre, at investorerne har betalt en for
høj eller for lav pris ved køb af andele eller fået for lidt eller
for meget ved salg af andele. Investorerne skal derfor have
besked om fejl, og fejl skal berigtiges, herunder skal berørte
investorer kompenseres for eventuelle tab.
Det foreslås, at § 75, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsfor-
eninger m.v. ændres, så kravet om indberetning af forholdet
til Finanstilsynet udgår. Det vil betyde, at danske UCITS ik-
ke længere skal indberette til Finanstilsynet, at der ved be-
regning af emissions- eller indløsningsprisen er sket en fejl,
der har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere af emissi-
ons- eller indløsningsprisen, inden tre hverdage efter at fej-
len er opdaget.
Med forslaget er det kun indberetningspligten til Finanstil-
synet, der ophæves. Af hensyn til investorbeskyttelsen skal
danske UCITS fortsat påbegynde berigtigelse af fejlen inden
tre hverdage efter, at fejlen er opdaget.
Lov om investeringsforeninger m.v. § 75, stk. 1, fastsætter
en bagatelgrænse på 0,5 pct. fejl i beregningen, som medfø-
rer en afvigelse på mindre en 0,5 pct., anses dermed for at
have så ubetydelige økonomiske konsekvenser for investo-
rerne, at udbyttet for investorerne, ved at den danske UCITS
berigtiger fejlen, ikke svarer til den danske UCITS’ omkost-
ninger herved.
Finanstilsynet kan ifølge lov om investeringsforeninger m.v.
§ 164, stk. 1, indhente de oplysninger fra danske UCITS, der
er nødvendige for tilsynets virksomhed. Af hensyn til inve-
storbeskyttelsen og fordi kontrol med beregning og fastsæt-
telse af den indre værdi og af emissions- og indløsningskur-
ser er en kerneopgave for danske UCITS skal Finanstilsynet
have mulighed for at påse, om danske UCITS foretager fejl-
beregninger. Fejl i forbindelse med beregning af emissions-
og indløsningspriser anses som et svigt i den danske UCITS
evne til at drive virksomhed, og det er derfor nødvendigt, at
Finanstilsynet har mulighed for at indhente den relevante in-
formation om den danske UCITS. Finanstilsynet kan således
anmode om oplysninger om danske UCITS’ beregning af
emissions- eller indløsningspriser, selvom indberetnings-
pligten i § 75, stk. 1, 2. pkt., ophæves som følge af den fore-
slåede ændring.
Til nr. 8
Det følger af § 75, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at en dansk UCITS, der har begået fejl, som har med-
ført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere af emissions- eller
indløsningsprisen, skal sørge for, at de berørte investorer får
underretning om fejlen, og offentliggør oplysninger om fej-
len. Den danske UCITS skal påbegynde berigtigelse af fej-
len samt indberette forholdet til Finanstilsynet, inden tre
hverdage efter fejlen er opdaget. Indberetningen til Finans-
tilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for
fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS vil
undgå lignende fejl i fremtiden.
Det foreslås at ophæve § 75, stk. 1, 3. pkt., i lov om investe-
ringsforeninger m.v., hvoraf fremgår, at indberetningen til
Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden
for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS
vil undgå lignende fejl i fremtiden.
Forslaget er en konsekvens af, at det med dette lovforslag
foreslås at ophæve danske UCITS’ indberetningspligt til Fi-
nanstilsynet i forbindelse med fejlberegning af emissions-
og indløsningsprisen, jf. § 75, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen i
§ 75, stk. 1, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. vil
derfor ikke længere have relevans.
Til nr. 9
Det følger af § 75, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v., at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om dan-
ske UCITS’ pligt til at underrette de berørte investorer og
Finanstilsynet om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning
af emissions- eller indløsningsprisen.
Finanstilsynet har endnu ikke udnyttet bestemmelsen til at
udstede nærmere regler på området.
Det foreslås at ændre § 75, stk. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., således at Finanstilsynets bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om danske UCITS’ pligt til at un-
derrette Finanstilsynet om fejl på 0,5 pct. eller mere ved be-
regning af emissions- eller indløsningsprisen ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at det med dette lovforslag
foreslås at ophæve danske UCITS’ indberetningspligt til Fi-
nanstilsynet i forbindelse med fejlberegning af emissions-
og indløsningsprisen, jf. § 75, stk. 1, 2. pkt. En bestemmel-
se, der giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om danske UCITS’ pligt til at underrette Fi-
nanstilsynet ved fejl i beregningen af emissions- eller ind-
løsningsprisen, vil således ikke længere være relevant.
106
Bestemmelsen giver fortsat Finanstilsynet bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om danske UCITS pligt til at un-
derrette investorerne om fejl på 0,5 pct. eller mere ved be-
regning af emissions- eller indløsningsprisen.
Til nr. 10
Lov om investeringsforeninger m.v. § 139 fastsætter regler
for, hvornår en afdeling i en dansk UCITS må investere i
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter.
Det er et krav, at værdipapirer og pengemarkedsinstrumen-
ter, som en afdeling placerer sine midler i, har fået adgang
til eller handles på et reguleret marked eller handles på et
andet marked i en anden EU-medlemsstat. Endvidere kan
afdelinger i danske UCITS tillige investere i værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter, som er optaget til officiel note-
ring på en fondsbørs i et tredjeland eller som handles på et
andet reguleret marked i et tredjeland, når markedet er regel-
mæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Det er en for-
udsætning, at Finanstilsynet har godkendt valget af fonds-
børs eller markedet i et tredjeland, eller det er fastsat i den
danske UCITS vedtægter eller fondsbestemmelser, jf. § 139,
stk. 1.
Den gældende § 139, stk. 3, fastslår, at den danske UCITS
har en underretningspligt over for Finanstilsynet, når besty-
relsen for en investeringsforening eller SIKAV eller besty-
relsen i et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer
en værdipapirfond har besluttet, at en afdeling i en dansk
UCITS kan investere på et af de i § 139, stk. 1, nr. 2 eller 3,
nævnte markeder. Den danske UCITS skal underrette Fi-
nanstilsynet om det nye marked og samtidig erklære over
for Finanstilsynet, at markedet opfylder betingelserne om at
være reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og of-
fentligt.
I praksis fremgår de markeder, som den danske UCITS kan
investere på, af et bilag til vedtægterne eller fondsbestem-
melserne for den danske UCITS. Når bestyrelsen har truffet
beslutning om, at den danske UCITS kan investere på et nyt
marked, modtager Finanstilsynet en underretning om marke-
dets navn samt en erklæring om, at bestyrelsen har under-
søgt og kan bekræfte, at det pågældende marked opfylder
betingelserne.
Det foreslås at ændre § 139, stk. 3, i lov om investeringsfor-
eninger, således at ordene »underrette Finanstilsynet herom
med en erklæring om» ændres til: »kunne dokumentere«.
Ændringen betyder, at en dansk UCITS ikke længere har en
underretningspligt over for Finanstilsynet, når bestyrelsen
har besluttet, at en afdeling kan investere på et af de i § 139,
stk. 1, nr. 2 eller 3, nævnte markeder. Den danske UCITS
skal ligesom hidtil kunne dokumentere, at markedet opfyl-
der betingelserne om at være reguleret, regelmæssigt arbej-
dende, anerkendt og offentligt, men med lovændringen skal
den danske UCITS ikke længere erklære dette over for Fi-
nanstilsynet.
Kravet om underretning til Finanstilsynet i § 139, stk. 3, er
en national regel, og således ikke et krav efter UCITS-direk-
tivet. Med den foreslåede ændring af § 139 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. sker en mere direktivnær gennemførel-
se af UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra a-d og artikel
50, stk. 2.
Til nr. 11
Den gældende lov om investeringsforeninger m.v. indehol-
der ikke regler om securitiseringer.
Med STS-forordningen foretages en ændring af UCITS di-
rektivets artikel 50 a, at det kommer til at følge af artiklen,
at administrationsselskaber for investeringsinstitutter eller
internt administrerede investeringsinstitutter som eksponeres
mod en securitisering, der ikke længere opfylder kravene i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU,
skal de handle i investorernes interesse i det relevante inve-
steringsinstitut og om nødvendigt træffe korrigerende foran-
staltninger. Denne direktivændring skal gennemføres i lov
om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås på den baggrund, at indsætte en bestemmelse i
§ 139, stk. 5, der fastsætter, at hvis en afdeling i en dansk
UCITS er eksponeret mod en securitisering, der ikke længe-
re opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2017/2402/EU om securitisering og om oprettelse af en
specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret se-
curitisering, skal ledelsen handle i investorernes interesse og
om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger.
Det vil afhænge af den konkrete situation, hvad det vil inde-
bære at handle i investorernes interesse og om nødvendigt
træffe korrigerende foranstaltninger. Det kan f.eks. være at
sælge ud i securitiseringspositionen, til den kurs, som man
kan få. Hvis positionen ikke kan sælges, kan investorernes
interesser muligvis varetages bedst ved at man beholder po-
sitionen i håb om, at få noget for den i fremtiden. Det kan
også være at investorernes interesse bedst kan varetages ved
at deltage i en bred gældseftergivelses aftale.
Overtrædelse af § 139 vil kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Der foretages ikke i den forbindelse ændring af strafbestem-
melsen i § 190, stk. 1, da § 139 allerede i sin helhed er straf-
pålagt.
107
Ansvarssubjektet for overtrædelser af § 139, stk. 5, vil være
virksomheden og virksomhedens ledelse. Den strafbare
overtrædelse vil bestå i, ikke at handle i investorernes inte-
resse og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltnin-
ger.
Den foreslåede bestemmelse i § 139, stk. 5, gennemfører
UCITS direktivets artikel 50 a.
Til nr. 12
§ 161, stk. 1, oplister de regler i øvrig lovgivning og forord-
ninger, som Finanstilsynet påser overholdelse af.
Det foreslås, at STS-forordningen indsættes i §161, stk. 1, 1.
pkt., hvorefter Finanstilsynet skal påse overholdelsen af
STS-forordningen.
Efter artikel 29 i STS-forordningen skal hvert medlemsland
udpege en kompetent myndighed til at varetage de opgaver,
der følger af forordningen. Efter artikel 30 skal hvert med-
lemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpe-
get i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1- 5, har de til-
syns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødven-
dige for, at den kan opfylde sine opgaver i henhold til denne
forordning.
Indsættelsen af forordningen i bestemmelsen vil medføre, at
Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed.
Bestemmelsen gennemfører STS-forordningens artikel 29
og til dels artikel 30.
Til nr. 13
Det følger af § 166, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v., at Det Finansielle Råd træffer afgørelse i sager om på-
bud efter bestemmelsens stk. 1.
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev Det Finansielle Råd
nedlagt, og Finanstilsynets bestyrelse blev i stedet etableret.
I forbindelse med dette, blev der foretaget en lang række
konsekvensændringer i det finansielle regelsæt, herunder i
lov om investeringsforeninger m.v. Lov om investeringsfor-
eninger m.v. § 166, stk. 7, blev ikke ændret i samme ombæ-
ring.
Det foreslås derfor at ændre § 166, stk. 7, således at det
fremgår af bestemmelsen, at det er Finanstilsynets bestyrel-
se, der kan træffe afgørelse i sager om påbud, jf. bestemmel-
sens stk. 1.
Med lovændringen kan Finanstilsynets bestyrelse træffe af-
gørelse i sager om påbud til danske UCITS skal afholde ud-
gifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i
den danske UCITS. Heri indgår også en afgørelse af, om
den eller de sagkyndige, som den danske UCITS kan udpe-
ges til at forestå den uvildige undersøgelse, eller der skal ud-
peges en anden.
Til § 6
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af fodnoten til titlen til lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. er en konse-
kvens af, at lovforslaget indeholder ændringer, som følge af
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU
af 12. december 2017 om en generel ramme for securitise-
ring og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, trans-
parent og standardiseret securitisering (STS-forordningen)
og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og
2011/61/EU og forordning nr. 1060/2009/EF og nr.
648/2012/EU.
STS-forordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal
derfor ikke gennemføres i national lovgivning. Det er dog
nødvendigt, at der med lovforslaget indføres regler i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som sikrer,
at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med overholdel-
sen af STS-forordningen.
Med STS-forordningen foretages også en ændring af artikel
17 i direktiv 2011/61/EU (FAIF direktivet). Denne direktiv-
ændring skal gennemføres i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Til nr. 2
Den gældende lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. indeholder en bemyndigelse i § 26, hvorefter Fi-
nanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke securitiserings-
positioner forvaltere af alternative investeringsfonde må in-
vestere i.
Efter den gældende § 26 kan Finanstilsynet fastsætte regler
om, hvilke securitisationspositioner forvaltere af alternative
investeringsfonde på vegne af alternative investeringsfonde
må investere i, herunder om følgende:
1) De krav, som det engagementsleverende kreditinstitut,
det organiserende kreditinstitut eller den oprindelige långi-
ver skal opfylde, for at en forvalter af alternative investe-
ringsfonde må investere på vegne af alternative investe-
ringsfonde i værdipapirer eller andre finansielle instrumen-
ter af denne type, som udstedes efter den 1. januar 2011,
samt krav, der sikrer, at det engagementsleverende kreditin-
stitut, det organiserende kreditinstitut eller den oprindelige
108
långiver bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 pct.
netto.
2) De kvalitative krav, som skal opfyldes af forvaltere, der
investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instru-
menter på vegne af en eller flere alternative investeringsfon-
de.
Bestemmelsen gennemfører den gældende artikel 17 i FAIF
direktivet.
Med STS-forordningen foretages en ændring af FAIF direk-
tivets artikel 17, således at det kommer til at følge af artik-
len, at hvis FAIF᾽er eksponeres mod en securitisering, der
ikke længere opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2017/2402/EU om securitisering og om op-
rettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og stan-
dardiseret securitisering, skal de handle i investorernes inte-
resse i de relevante AIF᾽er og om nødvendigt træffe korrige-
rende foranstaltninger.
Denne direktivændring skal gennemføres i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 26 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. således, at det
fastsættes, at hvis en alternativ investeringsfond er ekspone-
ret mod en securitisering, der ikke længere opfylder kravene
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU
om securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering, skal le-
delsen handle i investorernes interesse og om nødvendigt
træffe korrigerende foranstaltninger.
Det vil afhænge af den konkrete situation, hvad det vil inde-
bære at handle i investorernes interesse. Det kan f. eks være
at sælge ud i securiteringspositionen, til den kurs, som man
kan få. Hvis positionen ikke kan sælges, kan investorernes
interesser muligvis varetages bedst ved at man beholder po-
sitionen i håb om, at få noget for den i fremtiden. Det kan
også være at investorernes interesse bedst kan varetages ved
at deltage i en bred gældseftergivelses aftale.
Den foreslåede bestemmelse i § 26 gennemfører FAIF di-
rektivets artikel 17.
Til nr. 3
§ 155, stk. 1, oplister de regler i øvrig lovgivning og forord-
ninger, som Finanstilsynet påser overholdelse af.
Det foreslås, at en henvisning til STS-forordningen indsæt-
tes i § 155, stk. 1, 5. pkt., hvorefter Finanstilsynet skal påse
overholdelsen af STS-forordningen.
Efter artikel 29 i STS-forordningen skal hvert medlemsland
udpege en kompetent myndighed til at varetage de opgaver,
der følger af forordningen. Efter artikel 30 skal hvert med-
lemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpe-
get i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1- 5, har de til-
syns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødven-
dige for, at den kan opfylde sine opgaver i henhold til denne
forordning
Indsættelsen af forordningen i bestemmelsen vil medføre, at
Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed.
Bestemmelsen gennemfører STS-forordningens artikel 29
og til dels artikel 30.
Til nr. 4
I medfør af § 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. straffes overtrædelse af en række
nærmere angivne bestemmelser i loven med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås, at § 26, ved indsættelse i § 190, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjektet i § 26 vil være forvalteren af en alternativ
investeringsfond.
Den strafbare overtrædelse vil bestå i, at en forvalter af en
alternativ investeringsfond ikke handler i investorernes inte-
resse og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltnin-
ger, hvis en alternativ investeringsfond er eksponeret mod
en securitisering, der ikke længere opfylder kravene i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU om se-
curitisering og om oprettelse af en specifik ramme for sim-
pel, transparent og standardiseret securitisering.
Til § 7
Til nr. 1
Ejendomskreditselskaber skal i henhold til § 8 a, stk. 1, dri-
ve virksomheden i overensstemmelse med redelig forret-
ningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Der er endvidere fastsat yderligere regler om god skik i be-
kendtgørelse nr. 332 af 7. april 2016 om god skik for bolig-
kredit, hvor der bl.a. er regler om markedsføring og rådgiv-
ning. Der findes dog ikke regler for ejendomskreditselska-
bers procedurer for udvikling og distribution af produkter.
Det foreslås, at der i § 8 a indsættes et nyt stk. 6, hvorefter
Finanstilsynet vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere
109
regler om de foranstaltninger, som et ejendomskreditselskab
skal træffe for at have effektive procedurer for udvikling og
distribution af produkter.
Bestemmelsen er ny og vil skulle anvendes til at implemen-
tere krav til virksomhedernes produktudvikling og distribu-
tion fra retningslinjer udstedt af den europæiske banktilsyns-
myndighed (EBA) (EBA-GL-2015-18 Retningslinjer for
produktudviklings- og produktstyringsprocesser for detail-
bankprodukter).
EBA’s retningslinjer om produktudvikling og produktdistri-
bution er allerede gennemført for penge- og realkreditinsti-
tutter, jf. bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2017 om
produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter.
Ved udmøntningen af den foreslåede bestemmelse forventes
det, at den gældende bekendtgørelse vil blive ændret, så den
fremover også vil omfatte ejendomskreditselskaber.
Det vil betyde, at der vil blive fastsat krav om, at ejendoms-
kreditselskaber skal have interne procedurer som sikrer, at
der er forretningsgange for udvikling af produkter. Der vil
også blive fastsat krav om, at den relevante målgruppe for
produktet skal identificeres, og at produktet skal være hen-
sigtsmæssigt for den identificerede målgruppes interesser,
formål og karakteristika, som bl.a. skal fastslås ved at teste
produktet. Endvidere vil der blive fastsat krav til, at der skal
ske en løbende overvågning af markedsførte produkter for at
sikre, at produktet fortsat er hensigtsmæssigt for den identi-
ficerede målgruppe. Endelig skal de foranstaltninger, som
træffes eller udføres, kunne dokumenteres over for Finans-
tilsynet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 er nødvendig for at
kunne skabe ensartet regulering for de virksomheder, der
udvikler og distribuerer boliglån.
Til § 8
Til nr. 1
§ 2 i lov om betalingskonti indeholder lovens definitioner.
Definitionerne stammer fra Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed
af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af beta-
lingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktio-
ner (herefter benævnt betalingskontodirektivet).
Det foreslås, at der indsættes tre yderligere definitioner fra
betalingskontodirektivet. Herved sikres det, at disse definiti-
oner fremgår af lov om betalingskonti og ikke som hidtil
alene af betalingskontodirektivet.
Det foreslås, at der i § 2, nr. 16 indsættes en definition af ge-
byrer. Gebyrer defineres som alle de eventuelle omkostnin-
ger og strafafgifter, forbrugeren skal betale betalingstjene-
steudbyderen for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet
til en betalingskonto. Gebyret kan således tjene to formål,
hvor det f.eks. kan dække nogle omkostninger, som beta-
lingstjenesteudbyderen kan være blevet påført, f.eks. i for-
bindelse med et overtræk, men det kan også være en beta-
ling af strafafgifter, som mere har karakter af en sanktion,
der også kan have en adfærdsregulerende effekt. Den fore-
slåede definition af gebyrer følger definitionen i artikel 2,
nr. 15, i betalingskontodirektivet.
Det foreslås endvidere, at der i § 2, nr. 17, indsættes en defi-
nition af indlånsrentesats. Ved indlånsrentesats forstås en-
hver rentesats, der betales til forbrugeren i forbindelse med
midler på en betalingskonto. Indlånsrentesats er i betalings-
kontodirektivet benævnt som kreditrentesats, men betegnel-
sen indlånsrentesats er bedre overensstemmende med sæd-
vanlig dansk sprogbrug, og fremgår allerede af lov om beta-
lingskonti § 5, stk. 3, nr. 5. Den foreslåede definition af ind-
lånsrentesats følger i store træk ordlydsmæssigt definitionen
af kreditrentesats i artikel 2, nr. 16, i betalingskontodirekti-
vet.
Det foreslås, at der i § 2, nr. 18, indsættes en definition af
overtræk. Ved overtræk forstås et stiltiende accepteret over-
træk, hvorved en betalingstjenesteudbyder stiller midler til
rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo
på forbrugerens betalingskonto eller den aftalte kassekredit.
Rentesatsen for overtræk indgår bl.a. indgår som en af mini-
mumsoplysningerne i gebyropgørelsen, jf. lov om betalings-
konti § 5, stk. 3, nr. 4. Den foreslåede definition af overtræk
er i overensstemmelse med artikel 2, nr. 26, i betalingskon-
todirektivet.
Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men vil
bidrage til forståelsen af loven.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 26, stk. 2, at erhvervsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 3 og 5 og §
6, stk. 1 og 2.
§ 3 i lov om betalingskonti vedrører en forpligtelse for ud-
bydere af betalingskonti til at udlevere et gebyroplysnings-
dokument. § 5 vedrører udlevering af en gebyropgørelse
over påløbne gebyrer inden for det seneste år, mens § 6, stk.
1 og 2 vedrører brugen af repræsentative tjenesteydelser.
Bemyndigelsen i § 26, stk. 2, er udnyttet med bekendtgørel-
se 760 af 30. maj 2018 til at sætte § 3 og § 6, stk. 1 og i kraft
fra den 31. oktober 2018. Bemyndigelsen i § 26, stk. 2, inde-
110
holder imidlertid ikke i dag hjemmel til at fastsætte forskel-
lige ikrafttrædelsestidspunkter for de nævnte bestemmelser.
Det foreslås derfor, at der i § 26, stk. 2, indsættes et 2. pkt.,
hvorefter erhvervsministeren vil kunne fastsætte, at bestem-
melserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Ændringsforslaget indsættes med henblik på, at ministeren
vil kunne udnytte adgangen til efter artikel 29, stk. 2, litra d,
i betalingskontodirektivet (direktiv 2014/92/EU af 23. juli
2014) at udsætte ikrafttrædelsen af § 5 i lov om betalings-
konti om en gebyropgørelse. Artikel 29, stk. 2, litra d, gør
det muligt for medlemsstater, hvor der allerede findes et si-
destykke til en gebyropgørelse på nationalt plan, at vælge at
indarbejde det fælles format og det fælles symbol herfor se-
nest 18 måneder efter ikrafttrædelsen af forordningen om
harmoniserede betegnelser for repræsentative tjenester.
Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastsæt-
te, at § 5 i lov om betalingskonti om en gebyropgørelse skal
træde i kraft den 1. januar 2019.
Til § 9
Til nr. 1
I medfør af § 78, stk. 1, i hvidvaskloven straffes overtrædel-
se af en række nærmere angivne bestemmelser i loven med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
regler.
Bestemmelsen angiver ikke bestemte kriterier for udmåling
af bødeniveauet, og hvidvasklovens forarbejder indeholder
ikke bemærkninger herom. Det fremgår dog af den bøde-
praksis, der foreligger på hvidvaskområdet, at udmålings-
principperne varierer med overtrædelsens type, afspejlende
at hvidvaskloven indeholder forskelligartede forpligtelser
for de omfattede virksomheder.
Overtrædelse af kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5
sanktioneres efter fast praksis med en bøde svarende til 25
pct. af det beløb over beløbsgrænsen på 50.000 kr., der er
modtaget i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr. Praksis
efter hvidvasklovens § 5 foreslås ikke ændret.
En del straffesager vedrørende overtrædelser af hvidvasklo-
ven omhandler forsømmelser i relation til kundekendskab
mv., som kan henføres til konkrete transaktioner. I Østre
Landsrets dom trykt i TfK 2015.1110 Ø blev bøden på bag-
grund af en konkret vurdering fastsat til et niveau, der be-
løbsmæssigt svarede til 25 pct. af de involverede beløb med
en vis skønsmæssig nedrunding (transaktionsprincippet).
Det er ikke muligt at se, hvilke hensyn der er vægtet ved den
konkrete vurdering.
En anden gruppe sager vedrører såkaldte systemiske mang-
ler, hvor virksomhedens forholdsregler mod hvidvask har
væsentlige mangler, eksempelvis hvor virksomhedens hvid-
vaskoverovervågning er utilstrækkelig eller helt mangler. I
denne type sager udmåles bøden efter praksis i forhold til
virksomhedens besparelse ved ikke at have tilstrækkelige
systemer. Udgangspunktet er her en bøde svarende til bespa-
relsen plus et tillæg på 100 pct.
Endelig udmåles bøden for manglende interne politikker,
procedurer mv. (interne retningslinjer) i medfør af hvidvas-
klovens § 8 (tidligere § 25) efter fast praksis til 40.000 kr.
og i de tilfælde, hvor virksomheden heller ikke har efter-
kommet tilsynsmyndighedens påbud om at udfærdige skrift-
lige interne politikker mv., hæves bøden med 20.000 kr., så-
ledes at den samlede bøde udmåles til 60.000 kr.
Der er i retspraksis eksempler på, at bøden til fysiske perso-
ner med tilknytning til virksomheden som udgangspunkt er
udmålt til et beløb svarende til 10 pct. af bøden til virksom-
heden.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 78 i hvidvas-
kloven, hvorefter der ved udmålingen af bøder efter stk. 1
skal lægges vægt på gerningspersonens økonomiske forhold.
For overtrædelser begået af virksomheder skal der lægges
vægt på virksomhedens nettoomsætning på gerningstids-
punktet.
Med lovforslaget vil der skulle lægges vægt på de økonomi-
ske forhold i de sager, som vedrører systemiske mangler el-
ler manglende interne retningslinjer. Lovforslaget tilsigter
ikke at ændre på niveauet for bøder beregnet efter transakti-
onsprincippet eller en ændring af principperne for bødeud-
målingen for fysiske personer tilknyttet den pågældende
virksomhed.
Det er tiltænkt med bestemmelsen, at der skal tages ud-
gangspunkt i den eksisterende bødepraksis, således at der
ved bødeudmålingen fortsat skal tages hensyn til lovover-
trædelsernes forskelligartede karakter, og at der herunder
lægges vægt på omfanget og grovheden af overtrædelsen, jf.
pkt. 2.32.3 i de almindelige bemærkninger. Med bestemmel-
sen skal der imidlertid fremover også tages højde for virk-
somhedens økonomiske forhold ved bødeudmålingen. Dette
skal bevirke en markant skærpelse af bødeniveauet for sær-
ligt større finansielle virksomheder og sikre bødestraffens
pønale og præventive effekt uanset størrelsen af den finan-
sielle virksomhed. Det gælder de tilfælde, hvor virksomhe-
den har opnået en økonomisk fordel ved overtrædelsen i
form af besparelser, ikke afholdte udgifter eller på anden
111
måde en gevinst og minimumsbøder for manglende interne
retningslinjer.
Der tilsigtes ikke ændringer i forhold til vurderingen af
overtrædelsens grovhed og omfang. Det vil således være de
almindelige regler i straffeloven, herunder straffelovens §§
80-82, der finder anvendelse. Det indebærer, at der både
lægges vægt på karakteren af den bestemmelse, der overtræ-
des, og de konkrete omstændigheder vedrørende overtrædel-
sen, som taler i formildende eller skærpende retning, herun-
der overtrædelsens varighed eller hyppighed. Der vil i den
forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på, om der ved overtræ-
delsen er tilsigtet eller opnået en gevinst eller en besparelse
ved ikke at overholde reglerne.
Med bestemmelsen skal der fremover lægges særskilt vægt
på den pågældende virksomheds økonomiske forhold, såle-
des at bødens størrelse i de tilfælde, hvor virksomheden har
opnået en økonomisk fordel ved overtrædelserne, eller hvor
der skal udmåles en minimumsbøde for manglende interne
retningslinjer, kommer til at afspejle den finansielle styrke
hos den virksomhed, der har begået overtrædelsen. Der sø-
ges herved en markant og proportional skærpelse af bødeni-
veauet.
Konkret foreslås bødeniveauet for overtrædelse af hvidvas-
kloven, der indebærer en økonomisk fordel for virksomhe-
den, og minimumsbøder fastsat efter en model, hvor virk-
somheder, der er omfattet af hvidvaskloven, opdeles i fem
kategorier efter deres økonomiske størrelse målt i nettoom-
sætning, og hvor der for hver kategori fastsættes et grund-
læggende bødeniveau, således at bøderne for de mindste
virksomheder udmåles efter den eksisterende praksis, mens
bøderne for de større virksomheder i hver kategori udmåles
med et stigende procenttillæg.
Det foreslås, at inddelingen af virksomheder efter størrelse
følger den skematiske oversigt nedenfor:
Små virksomheder Mellemstore virk-
somheder
Store virksomheder
A
Store virksomheder
B
Meget store virk-
somheder
Nettoomsætning - 50 mio. kr. + 50 mio. kr. – 100
mio. kr.
+ 100 mio. kr. – 1
mia. kr.
+ 1 mia. kr. – 10
mia. kr.
+ 10 mia. kr.
Bødeniveau Intet tillæg + 50% +100% +300% +700%
Minimumsbøde 50.000 kr. 75.000 kr. 100.000 kr. 200.000 kr. 400.000 kr.
Herudover foreslås det, at der indføres en minimumsbøde,
således at der ikke udmåles lavere bøder end 50.000 kr.
Som eksempel vil forslaget betyde, at en lille virksomhed
med en nettoomsætning på under 50 mio. kr. årligt, som
dømmes for manglende interne retningslinjer, og som efter
den nuværende bødepraksis ifalder en bøde på 40.000 kr.,
fremover vil ifalde en bøde på 50.000 kr. svarende til mini-
mumsbøden, Et stort pengeinstitut med en nettoomsætning
på over 10 mia. kr. årligt, der efter den nuværende bøde-
praksis ville ifalde en bøde på 40.000 kr., vil fremover ifalde
en bøde på 400.000 kr. (50.000 kr. + et tillæg på 700 pct.
svarende til 350.000 kr.).
En lille virksomhed med en nettoomsætning på under 50
mio. kr. årligt, som dømmes for manglende interne retnings-
linjer, og som efter den nuværende bødepraksis ifalder en
bøde på 100.000 kr., vil fortsat ifalde en bøde på 100.000 kr.
Derimod vil et stort pengeinstitut med en nettoomsætning på
over 10 mia. kr. årligt, der efter den nuværende bødepraksis
ville ifalde en bøde på 100.000 kr., fremover ifalde en bøde
på 800.000 kr. (100.000 kr. + et tillæg på 700 pct. svarende
til 700.000 kr.).
Tages der udgangspunkt i den højeste bøde, der hidtil er gi-
vet til et pengeinstitut på 12.500.000 kr., vil et stort pengein-
stitut med en nettoomsætning på over 10 mia. kr. årligt, som
dømmes for systemiske mangler, fremover ifalde en bøde på
100.000.000 kr. (12.500.000 + et tillæg på 700 pct. svarende
til 87.500.000 kr.). En lille virksomhed med en nettoomsæt-
ning på under 50 mio. kr. årligt, der efter den nuværende bø-
depraksis ifalder en bøde på 12.500.000 kr., vil fortsat ifalde
en bøde på 12.500.000 kr.
Hvis udmålingen af bøden med udgangspunkt i transakti-
onsprincippet giver et højere bødeniveau, skal bøden som
udgangspunkt fastsættes efter dette udmålingsprincip. Det
vil i praksis betyde, at såfremt det i en konkret sag er muligt
at beregne en bøde efter begge udmålingsprincipper, fast-
sættes bøden efter det beregningsprincip, der medfører den
højeste bøde. Undlader et vekselkontor eksempelvis at inve-
stere 500.000 kr. i tilstrækkelig IT-kapacitet til overvågning
af kundetransaktioner og medfører dette, at der ikke sker af-
dækning af mistænkelige transaktioner for 10 mio. kr., vil
virksomheden efter besparelsesprincippet (jf. pkt. b ovenfor)
ifalde en bøde på 1 mio. kr., mens beregningen af bøden ef-
ter transaktionsprincippet vil føre til fastsættelse af en bøde
på 2,5 mio. kr. I dette tilfælde vil bøden skulle fastsættes
med udgangspunkt i de 2,5 mio. kr.
Det bør i den forbindelse tilstræbes, at der i vurderingen af
størrelsen af den endelige bøde også indgår en vurdering af
den pågældende virksomheds mulighed for at betale denne.
I den sammenhæng må det forventes, at der for virksomhe-
der, som er underlagt soliditetskrav, vil blive foretaget en
beregning af virksomhedens soliditet for at vurdere, om
virksomhedens overlevelse trues. Det forudsættes i den for-
112
bindelse, at denne soliditetsvurdering foretages på baggrund
af en erklæring fra virksomhedens revisor og efter inddra-
gelse af den relevante tilsynsmyndighed. Dette bør dog ikke
tilstræbes, hvis overtrædelserne er af en sådan karakter, at
de må anses for at have udgjort en central del af den pågæl-
dende virksomheds aktiviteter.
Eksempelvis vil der ikke være tale om en ”central del af en
virksomheds aktiviteter,” hvis en bogholder, der ikke er re-
gistreret i Erhvervsstyrelsen efter hvidvasklovens regler, har
oprettet et stort antal virksomheder, men der ikke foreligger
oplysninger om, at bogholderen konkret har medvirket til
transaktioner, hvor der har været konkret risiko for hvid-
vask. Den konkrete risiko for misbrug til hvidvask er i den-
ne situation almindeligvis ikke så stor, at en overtrædelse
bør føre til, at virksomheden lukkes.
Et eksempel, hvor resultatet vil være det modsatte, er et vek-
selkontor, der betjener turister men også veksler penge fra
kunder, hvor pengenes oprindelse er tvivlsom. Bevisførelsen
viser, at 25-50 pct. af virksomhedens aktiviteter stammer fra
turisters omveksling, mens den resterende del af virksomhe-
dens aktiviteter, svarende til 50-75%, vedrører veksling af
penge, der stammer fra kunder, som virksomheden ikke ind-
henter og opbevarer kundekendskabsmateriale på eller fore-
tager underretninger om. I eksemplet vil den tvivlsomme del
af virksomhedens aktiviteter udgøre en central del af virk-
somhedens aktiviteter, og der er således ikke en særlig be-
skyttelsesinteresse i forhold til virksomhedens fortsatte drift.
Tilsvarende gør sig gældende, såfremt det i forbindelse med
bevisførelsen kan konstateres, at virksomhedens regnskaber
over indtjening ikke er retvisende, f.eks. at der i forbindelse
med pengeomveksling er opkrævet vekselgebyrer, der ikke
figurerer i virksomhedens regnskaber, eller hvis fortjenesten
for gennemførelse af transaktionerne er meget stor. Heller
ikke i disse tilfælde vurderes der at være en særlig beskyttel-
sesinteresse i forhold til virksomhedens fortsatte drift.
Bødestraffen vil, uanset de ovenfor angivne retningslinjer
for bødens fastsættelse, fortsat bero på domstolenes konkre-
te vurdering i det enkelte tilfælde af sagens omstændighe-
der, og det angivne bødeniveau vil således kunne fraviges i
både op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Vurderingen af virksomhedens økonomiske størrelse forud-
sættes foretaget efter følgende retningslinjer:
Det foreslås, at der lægges vægt på virksomhedens nettoom-
sætning på gerningstidspunktet.
For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder end
forsikringsselskaber defineres nettoomsætningen som sum-
men af nettorenteindtægter (indgående renteindtægter mod-
regnet udgående renteudgifter) og netto gebyr- og provisi-
onsindtægter (indgående gebyr- og provisionsudgifter mod-
regnet udgående gebyr- og provisionsudgifter). For forsik-
ringsselskaber defineres nettoomsætning som værdien af
præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning (ind-
gående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modreg-
net for afgivne genforsikringspræmier samt erstatningsud-
gifter og pensionsydelser for egen regning). Nettoomsætnin-
gen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regn-
skabsår, hvor gerningen har fundet sted. Foreligger der end-
nu ikke et årsregnskab for dette regnskabsår, anvendes det
seneste endelige årsregnskab i stedet. I tilfælde, hvor der er
tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeudmålin-
gen udgangspunkt i den gennemsnitlige nettoomsætning i
gerningsperioden.
For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsætnin-
gen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter
dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddel-
bar tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksom-
hedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning
til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhe-
dens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover
vil det være en forudsætning, at filialens omsætning er ud-
tryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er disse forud-
sætninger ikke opfyldt, foreslås det, at der vil skulle tages
udgangspunkt i hele den virksomheds nettoomsætning, som
filialen er en del af.
For overtrædelser, der begås af udenlandske virksomheder,
der her i landet udøver grænseoverskridende virksomhed,
foreslås det, at bøden vil skulle udregnes ud fra hele den
udenlandske virksomheds nettoomsætning inden for ramme-
rne af bødeniveauerne i skemaet.
Nettoomsætningen for finansielle holdingvirksomheder eller
forsikringsholdingvirksomheder opgøres som nettoomsæt-
ningen hos den af holdingvirksomhedens finansielle koncer-
nvirksomheder, som har den største omsætning.
For øvrige virksomheder, dvs. de virksomheder, der er regu-
leret i hvidvaskloven, men som ikke er finansielle virksom-
heder, finansielle holdingselskaber eller forsikringsholding-
selskaber, foreslås bøden ligeledes fastsat ud fra disse virk-
somheders nettoomsætning. Fremgår posten nettoomsætning
ikke af den enkelte type virksomheds regnskab, bør der på
samme vis som ved ovennævnte beregning af nettoomsæt-
ningen for finansielle virksomheder tages udgangspunkt i de
poster i virksomhedernes regnskab, der viser virksomhedens
hovedindtægter og udgifter.
113
Såfremt overtrædelsen begås af en virksomhed, der kun del-
vis er omfattet af hvidvasklovens § 1, skal bøden som ud-
gangspunkt beregnes efter nettoomsætningen i den del af
virksomheden, som er omfattet af hvidvaskloven.
Til § 10
Til nr. 1
Det foreslås at ændre navnet på afdelingen for fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af
alternative investeringsfonde fra fondsmæglerselskabsafde-
lingen til investerings- og forvaltningsafdelingen. Formålet
med ændringen er at tydeliggøre, hvilke typer af selskaber,
afdelingen omfatter, og har i øvrigt ingen indholdsmæssig
betydning.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre navnet på afdelingen for fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af
alternative investeringsfonde fra fondsmæglerselskabsafde-
lingen til investerings- og forvaltningsafdelingen. Formålet
med ændringen er at tydeliggøre, hvilke typer af selskaber,
afdelingen omfatter, og har i øvrigt ingen indholdsmæssig
betydning.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre navnet på afdelingen for fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af
alternative investeringsfonde fra fondsmæglerselskabsafde-
lingerne til investerings- og forvaltningsafdelingerne. For-
målet med ændringen er at tydeliggøre, hvilke typer af sel-
skaber, afdelingen omfatter, og har i øvrigt ingen indholds-
mæssig betydning.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 7 a, stk. 2, at Garantiformu-
ens midler for fondsmæglerselskabsafdelingens
vedkommende skal bestå af bidrag og indeståelser, og at den
skal udgøre mindst 10 mio. kr. Med forslaget ændres be-
stemmelsen således, at bidrag udgår. Sammensætningen af
bidrag i den nuværende fordeling består af 25 pct. kontante
bidrag og 75 pct. indeståelser. Dette foreslås ændret til 100
pct. indeståelser.
Det foreslås, at nyaffatte bestemmelsen i § 7 a, stk.2, således
at Garantiformuens midler for investerings- og forvaltnings-
afdelingens vedkommende skal bestå af indeståelser og skal
udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, angiv-
ne institutters individuelle indeståelser skal beregnes som en
fast indeståelse for hvert selskab samt en variabel indeståel-
se med udgangspunkt i selskabernes relative størrelse.
Med forslaget ændres principperne for bidragsmodellen så-
ledes, at modellen i højere grad tager udgangspunkt selska-
bernes forretningsmodeller og risici. Det sker ved en æn-
dring af fordelingsnøglen beregnet ud fra dækkede kontante
midler og dækkede værdipapirer til fremover at blive bereg-
net som et fast bidrag samt et variabelt bidrag, der fastsættes
ud fra selskabernes relative størrelse og forretningsomfang.
De nærmere parametre for beregningen af det variable bi-
drag fastsættes i bekendtgørelse om en indskyder- og inve-
storgarantiordning. Ændringen vil give en mere retvisende
fordeling mellem selskaberne, og vil i højere grad sikre, at
modellen fremadrettet kan tilpasses ændringer i sektorens
forretningsmodeller.
Afdelingens formue skal udgøre mindst 10 mio. kr., og den
består i dag af 25 pct. kontante midler og 75 pct. indeståel-
ser fra medlemmerne. Det foreslås, at formuen fremadrettet
skal bestå 100 pct. af indeståelser. Det vil mindske likvidi-
tetspåvirkningen i det enkelte selskab, og samtidig lette ad-
ministrationen. Afdelingen har i dag en overdækning på 2,6
mio. kr. som likviditetsberedskab, samt mulighed for opta-
gelse af lån i Garantiformuens andre afdelinger i tilfælde af
en udbetalingssituation. Det vurderes således ikke at have
negativ indvirkning på afdelingens mulighed for at opfylde
sine forpligtelser. Opgørelsen af afdelingens minimumsfor-
mue på 10 mio. kr. påvirkes ikke af afdelingens likvide for-
mue på 2,6 mio. kr.
Afdelingens administrationsomkostninger til Finansiel Sta-
bilitet vil blive betalt via afdelingens likvide formue. Så-
fremt administrationsomkostningerne ikke længere kan
dækkes herigennem vil Finansiel Stabilitet opkræve gebyr
fra de bidragspligtige selskaber til dækning af afdelingens
administrationsomkostninger. Fordelingen heraf mellem sel-
skaberne vil følge principperne i bidragsmodellen.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre navnet på afdelingen for fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af
alternative investeringsfonde fra fondsmæglerselskabsafde-
lingen til investerings- og forvaltningsafdelingen. Formålet
med ændringen er at tydeliggøre, hvilke typer af selskaber,
afdelingen omfatter, og har i øvrigt ingen indholdsmæssig
betydning.
Til § 11
Til nr. 1
Bestemmelsen i § 2, nr. 9, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ny-
affatter § 195, stk. 1, og indsætter et nyt stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed. Bestemmelsen er dog endnu ikke sat i
kraft.
114
§ 2, nr. 9, fastsætter at finansielle virksomheders års- og
halvårsrapporter skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Be-
stemmelsen blev ved affattelsen formuleret ud fra den da-
gældende forudsætning, at alle finansielle virksomheder har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter, og at reglerne om ind-
sendelse af halvårsrapporter dermed skulle gælde for alle fi-
nansielle virksomheder omfattet af loven.
Bestemmelsen i § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015,
ophæver stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed og ind-
sætter et nyt stk. 4, hvorefter Finanstilsynet efter forhandling
med Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om ind-
sendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om
offentliggørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes
nærmere regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal
indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunika-
tion i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Bestemmelsen
i § 2, nr. 10, er endnu ikke sat i kraft.
Rapport om eftersyn af den finansielle regulering fra marts
2018 indeholder en anbefaling om, at kravet om, at unotere-
de forsikringsvirksomheder skal udarbejde halvårsrapporter,
ophæves, så disse virksomheder ikke længere er forpligtet til
at udarbejde og offentliggøre halvårsrapporter. Denne anbe-
faling gennemføres ved at ændre bekendtgørelse nr. 688 af
1. juni 2016 om finansielle rapporter for forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser, således at unoterede for-
sikringsselskaber og tværgående pensionskasser undtages
fra bekendtgørelsens krav om at skulle udarbejde halvårs-
rapporter.
Som følge af at unoterede forsikringsselskaber og pensions-
selskaber skal undtages fra pligten til at udarbejde halvårs-
rapporter, skal det præciseres i § 195, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at det alene er de virksomheder, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter, der skal indsende så-
danne til Erhvervsstyrelsen.
Af lovtekniske grunde er det nødvendigt at ophæve § 2, nr.
9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015, som endnu ikke er
sat i kraft, og i samme forbindelse nyaffatte bestemmelser-
nes ændringer af § 195 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås derfor, at § 2, nr. 9 og 10, i lov 532 af 29. april
2015 ophæves.
Med lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, foreslås det i forlængel-
se heraf, at § 195 i lov om finansiel virksomhed nyaffattes,
så det kommer til at fremgå af 195, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at det alene er de virksomheder, der har pligt til
at udarbejde halvårsrapporter, der skal indsende sådanne til
Erhvervsstyrelsen. Nyaffattelsen af § 195 er herudover iden-
tisk med det, der blev vedtaget med lov nr. 532 af 29. april
2015.
Til § 12
Til nr. 1
Reglerne for udpegning af SIFI’er på Færøerne og Grønland
er sat i kraft ved anordning nr. 693 af 22. maj 2015 for Fær-
øerne og anordning nr. 1688 af 16. december 2015 for Grøn-
land. Disse kongelige anordninger er en implementering af
lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed og forskellige andre love.
I forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 268 af 25. marts
2014 i Danmark, blev det ved anordningshjemler i lovens §
24, stk. 1 og 2, gjort muligt at sætte loven i kraft for Færøer-
ne og Grønland. Disse anordningshjemler kan kun benyttes
én gang til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland
ved kongelig anordning, hvilket er sket.
Det ønskes, at der skabes mulighed for at kunne tilpasse kri-
terierne for SIFI-udpegning på Færøerne og Grønland.
En sådan ændring kræver, at de gældende kongelige anord-
ninger for Færøerne og Grønland ændres. For at kunne ænd-
re anordningerne er det nødvendigt, etablere nye anord-
ningshjemler i lov nr. 268 af 25. marts 2014.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 24 i lov
nr. 268 af 25. marts 2014, hvorefter de dele af § 1, i lov nr.
268 af 25. marts 2014, som i medfør af § 24, stk. 1, er sat i
kraft for Færøerne, ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Det foreslås tilsvarende, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 24 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014, hvorefter de dele af § 1, i lov
nr. 268 af 25. marts 2014, som i medfør af § 24, stk. 2, er sat
i kraft for Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Med etableringen af de nye anordningshjemler i stk. 3 og 4,
vil det blive muligt at foretage ændringer i de gældende kon-
gelige anordninger for Færøerne og Grønland, så kriterierne
for udpegning af SIFI’er på Færøerne og Grønland kan til-
passes.
De foreslåede stk. 3 og 4 er af ren lovteknisk karakter.
Til § 13
Til nr. 1
115
Der eksisterer ikke i dag en forpligtelse for færøske penge-
institutter til at udlevere oplysninger til brug for Det Færøs-
ke Risikoråd.
Det foreslås, at der indsættes en § 117 b i anordning om
ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed.
Med bestemmelsen foreslås det, at et pengeinstitut på an-
modning fra Det Færøske Risikoråd eller på anmodning fra
Landsbanki Føroya i dennes rolle som sekretariat for Det
Færøske Risikoråd skal udlevere relevante oplysninger, som
rådet vurderer er nødvendige for, at rådet kan udføre sine
opgaver.
Det tilsigtes med bestemmelsen, at Det Færøske Risikoråd
og Landsbanki Føroya i dennes rolle som sekretariat for Det
Færøske Risikoråd får adgang til at indhente de relevante
oplysninger fra de færøske pengeinstitutter, der er nødvendi-
ge til brug varetagelsen af Det Færøske Risikoråds arbejde
med at identificere og overvåge af de systemiske finansielle
risici på Færøerne.
Med bestemmelsen vil en videregivelse af fortrolige oplys-
ninger fra et færøsk pengeinstitut til Det Færøske Risikoråd
eller Landsbanki Føroya i dennes rolle som sekretariat for
Det Færøske Risikoråd, der sker i henhold til den foreslåede
§ 117, anses for berettiget. En sådan videregivelse vil derfor
ikke indebære en overtrædelse af tavshedspligten i § 117,
stk. 1, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 2
I medfør af § 373, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for
Færøerne af lov om finansiel virksomhed straffes overtræ-
delse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven
med bøde.
Det foreslås, at § 117 b, ved indsættelse i § 373, stk. 2, straf-
fes med bøde.
Ansvarssubjektet i § 117 b vil være det færøske pengeinsti-
tut, der ikke på anmodning fra Det Færøske Risikoråd, udle-
verer de relevante oplysninger, til brug for Det Færøske Ri-
sikoråd.
Den strafbare overtrædelse vil bestå i, at et færøsk pengein-
stitut ikke udleverer de påkrævede oplysninger.
Til § 14
Forslagets § 14 angiver lovforslagets ikrafttrædelse.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019, jf. dog stk. 2-4.
Det foreslås med stk. 2, at § 1, nr. 18, § 2 og § 14, stk. 3,
træder i kraft den 21. juli 2019. De nævnte bestemmelser er
en konsekvens af prospektforordningen, der afløser pro-
spektdirektivet. Prospektforordningens træder i kraft den 21.
juli 2019.
Det foreslås med stk. 3, at eventuelle tillæg til prospekter,
der er godkendt af Finanstilsynet inden den 21. juli 2019,
skal udarbejdes efter reglerne om tillæg og opfylde kravene
til tillæg i prospektforordningen. Den foreslåede overgangs-
bestemmelse sikrer, at der er klarhed over, hvilke regler der
gælder for eventuelle tillæg til prospekter, der er godkendt
inden den 21. juli 2019, som der efter den 21. juli 2019 skal
udarbejdes et tillæg til.
Det foreslås i stk. 4, at Erhvervsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 13 og 14, og § 11. Er-
hvervsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 13 for Færøerne.
Det foreslås i stk. 6, at fastsat i medfør af § 71, stk. 2, 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
1140 af 26. september 2017, som ændret ved § 19 i lov nr.
436 af 8. maj 2018, forbliver i kraft, indtil de ændres eller
ophæves.
Bestemmelsen i § 71, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, der ophæves ved dette lovforslags § 1, nr. 8, er ud-
nyttet i bekendtgørelse 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og
styring af pengeinstitutter mv., som ændret ved bekendtgø-
relse nr. 461 af 9. maj 2018.
Til § 15
Forslagets § 15 angiver lovforslagets territoriale gyldigheds-
område.
Det følger af de hovedlove, som ændres ved lovforslagets §§
1-12, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, men
kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Det foreslås derfor, at §§ 1-12 ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det
foreslås også, at loven kan sættes i kraft på forskellige tids-
punkter.
116
117
Bilag 1
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1547 af 19. decem-
ber 2017, § 45 i lov nr. 41 af 22. januar 2018, §
19 i lov nr. 436 af 8. maj 2018 og senest ved §
1 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgen-
de ændringer:
Lov om finansiel virksomhed
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a
og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 3, §§ 70
og 71, § 75, § 79 a, §§ 117, 175 a og 179-181,
kapitel 13, §§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347 b,
348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og 357, §
361, stk. 1, nr. 3 og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og
3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369, 370, 372,
373, 373 a og 374 anvendelse. For finansielle
holdingvirksomheder finder §§ 77 a-77 d, §§
170-175, §§ 176-178, § 266, stk. 2, § 274, stk. 3,
og §§ 310, 312, 312 a og 313-313 b desuden an-
vendelse. For forsikringsholdingvirksomheder
finder §§ 175 b og 175 c desuden anvendelse.
For finansielle holdingvirksomheder og blandede
holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a og
182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og
271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anvendel-
se. For blandede holdingvirksomheder finder §
264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1,
og §§ 355, 372 og 373 desuden anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »finder«:
»§ 71 b,«.
2. I § 1, stk. 2, 4. pkt., udgår »og blandede hol-
dingvirksomheder«.
Stk. 3-13. ---
118
3. I § 1 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Kapitel 20 h finder anvendelse på
STS-certificeringsbureauer.«
Stk. 14-16 bliver herefter stk. 15-17
Stk. 14-16. ---
§ 5. I denne lov forstås ved:
Nr. 1-67) ---
4. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 68:
»68) STS-certificeringsbureau: En juridisk per-
son omfattet af artikel 28 i Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning 2017/2402/EU af 12. de-
cember 2017 om en generel ramme for securiti-
sering og om oprettelse af en specifik ramme
for simpel, transparent og standardiseret securi-
tisering (STS-forordningen), der kontrollerer og
erklærer om en securitisering og opfylder krite-
rierne i STS-forordningens artikel 19-22 eller
23-26.«
§ 24. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og for-
sikringsselskaber kan drive virksomhed, der er
accessorisk til den virksomhed, der er givet tilla-
delse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den ac-
cessoriske virksomhed skal udøves af et andet
selskab.
5. I § 24, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Som accessorisk virksomhed anses også digi-
tale løsninger og services, der er forbundet med
eller ligger i naturlig forlængelse af den tilladte
virksomhed.«
Stk. 2. ---
§ 26. ---
Stk. 2. ---
6. I § 26 indsættes som stk. 3:
119
»Stk. 3. Pengeinstitutter kan uanset §§ 7, 24, 25
og reglerne i stk. 1 og 2 udøve visse aktiviteter,
der ikke er omfattet af tilladt accessorisk virk-
somhed, hvis aktiviteten ligger i forlængelse af
pengeinstituttets bankdrift, og følgende betin-
gelser er opfyldt:
1) Aktiviteterne udøves i andet selskab end
pengeinstituttet, og risiciene er indkap-
slet heri.
2) Selskabet, hvori aktiviteterne udøves, er
et datterselskab til pengeinstituttet.
3) Selskabet, hvori aktiviteterne udøves, er
selvstændigt kapitaliseret.
4) Selskabet, hvori aktiviteterne udøves,
udgør ikke en betydelig del af pengein-
stituttets aktiviteter.«
§ 29. ---
Stk. 2. Livsforsikringsselskaber kan opføre bolig-
byggeri med videresalg for øje, når der til bygge-
riet er opnået tilsagn om en andel i bevillings-
rammen efter § 1 c eller regler fastsat i medfør af
§ 1, stk. 4, i lov om fremme af privat udlejnings-
byggeri og mindst halvdelen af beboelseslejlig-
hederne udlejes til helårsbeboelse.
7. § 29, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 2 må den an-
del af beboelseslejlighederne, der opføres med
henblik på videresalg, ikke have en værdi, der
overstiger 1 pct. af de forsikringsmæssige hen-
sættelser.
Stk. 4. ---
§ 71. ---
Stk. 2. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som
led i selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner. Finanstil-
synet kan desuden fastsætte nærmere regler om
hændelsesrapportering for de virksomheder der
8. § 71, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
120
udpeges som operatører af væsentlige tjenester i
medfør af § 307 a, herunder om, at Finanstilsynet
og Center for Cybersikkerhed underrettes ved en
hændelse, der har en negativ indvirkning på sik-
kerheden i virksomhedens net- og informations-
systemer.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de foranstaltninger, som en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed og en
forsikringsholdingvirksomhed skal træffe for at
have effektive former for virksomhedsstyring, jf.
stk. 1-3.
9. I § 71, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet kan desuden fastsætte nærmere
regler om hændelsesrapportering for de virk-
somheder, der udpeges som operatører af væ-
sentlige tjenester i medfør af § 307 a, herunder
om at Finanstilsynet og Center for Cybersikker-
hed underrettes ved en hændelse, der har en ne-
gativ indvirkning på sikkerheden i virksomhe-
dens net- og informationssystemer.«
§ 71 b. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed er beliggende i Danmark, og hvor mo-
dervirksomheden er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet
holdingvirksomhed eller en finansiel holding-
virksomhed, skal modervirksomheden udarbejde
og vedligeholde en koncerngenopretningsplan. 1.
pkt. finder kun anvendelse for finansielle hol-
dingvirksomheder, der mindst har én dattervirk-
somhed, som er et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut eller et fondsmæglerselskab I. Det skal af
koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke til-
tag modervirksomheden vurderer der skal træffes
for at genoprette den finansielle situation i mo-
dervirksomheden og i hver enkelt dattervirksom-
hed, hvis der sker en hastig eller betydelig for-
værring af den finansielle situation i en eller flere
af virksomhederne i koncernen. § 71 a, stk. 1 og
2, finder med de fornødne tilpasninger tilsvaren-
de anvendelse på den øverste modervirksomhed
og for koncerngenopretningsplanen.
10. I § 71 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », en blandet
holdingvirksomhed«.
Stk. 2-6. ---
§ 88. ---
121
11. I § 88 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Selskabslovens § 96, stk. 2, § 106, stk.
1, og § 107, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, fin-
der med de nødvendige tilpasninger og med de
afvigelser, der fremgår af denne lovs bestem-
melser, desuden anvendelse på andelskasser,
som er omfattet af § 85 a, stk. 1, og hvor an-
delskassen ikke har fastsat stemmeretsbegræns-
ninger svarende til de lovbestemte stemmerets-
begrænsninger i andelskassens vedtægter.«
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. ---
§ 123. Samtykke til videregivelse af oplysninger
skal afgives i skriftlig form.
12. § 123 ophæves.
Stk. 2. Når en forsikringsaftale indgås på bag-
grund af telefonisk henvendelse, kan samtykke
til videregivelse af oplysninger til brug herfor
dog afgives mundtligt. I så fald skal forsikrings-
selskabet senest 14 dage efter forsikringsaftalens
indgåelse skriftligt oplyse kunden om, hvilke ty-
per af oplysninger der videregives med kundens
mundtlige samtykke, til hvilke formål videregi-
velsen sker, samt hvem der modtager oplysnin-
ger på baggrund af kundens mundtlige samtykke.
Stk. 3. På kundens anmodning skal den finansiel-
le virksomhed oplyse kunden om, hvilke typer af
oplysninger der kan videregives med kundens
samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan
ske, og hvem der kan modtage oplysninger på
baggrund af kundens samtykke.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed skal ved ind-
hentelse af skriftligt samtykke oplyse kunderne
om muligheden for efter stk. 3 at få oplysninger
om samtykkets rækkevidde.
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
13. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
122
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
»§ 195. Den godkendte årsrapport skal indsen-
des til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold
efter endelig godkendelse og senest 4 måneder
efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder,
der har pligt til at udarbejde halvårsrapport,
skal ligeledes indsende den udarbejdede halv-
årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 3 måne-
der efter halvårsperiodens afslutning. Efter
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi
af årsrapporten og halvårsrapporten til Finans-
tilsynet.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden ud-
arbejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen
senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslut-
ning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ik-
ke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstil-
synet samtidig med indsendelsen af årsrapporten
efter stk. 1.
14. 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, op-
hæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling
med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler
om indsendelse af årsrapporter til Erhvervssty-
relsen og regler om offentliggørelse af årsrap-
porter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter
skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og
at kommunikation i forbindelse hermed skal fo-
regå digitalt.«
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs-
styrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgæn-
gelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
§ 240. Bestemmelserne i denne lov om erhvervs-
ministerens og Finanstilsynets beføjelser og fi-
nansielle virksomheders pligter over for er-
hvervsministeren og Finanstilsynet finder med de
nødvendige tilpasninger anvendelse for sådanne
virksomheder, som er under rekonstruktionsbe-
handling eller opløsning.
15. I § 240 indsættes efter »Bestemmelserne i
denne lov«: »eller i regler udstedt i medfør af
denne lov«.
§ 246. ---
Stk. 2-4. ---
123
Stk. 5. Beslutning om foranstaltninger i henhold
til stk. 1 kan uanset §§ 106 og 107 i selskabslo-
ven altid træffes med to tredjedele af den repræ-
senterede kapital. Såfremt halvdelen af aktiekapi-
talen er repræsenteret på generalforsamlingen,
kan beslutning om foranstaltninger træffes med
simpelt flertal. I sparekasser og andelskasser kan
beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1
altid træffes med to tredjedele af de fremmødte, i
sparekasser repræsentantskabsmedlemmer og i
andelskasser andelshavere.
16. I § 246, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »spa-
rekasser og andelskasser«: », hvor andelskassen
har lovbestemte stemmeretsbegrænsninger eller
tilsvarende vedtægtsmæssige stemmeretsbe-
grænsninger,«.
Stk. 6. ---
§ 308. ---
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska-
bet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der
er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er om-
fattet af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, udpeges som et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI), hvis det i 2 på hinanden
følgende år, jf. dog stk. 4, overskrider en eller
flere af følgende indikatorer:
Nr. 1-2) ---
Nr. 3) Instituttets indlån i Danmark udgør mere
end 5 pct. af det samlede indlån i Dan-
mark. Det samlede indlån i Danmark be-
står af indlån i både danske pengeinsti-
tutter og væsentlige filialer i Danmark af
udenlandske pengeinstitutter.
17. I § 308, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., ændres »5 pct.«
til: »3 pct.«.
Stk. 3-10. ---
18. Efter afsnit X g indsættes:
»Afsnit X h
STS-certificeringsbureauer
124
Kapitel 20 h
STS-certificeringsbureauer
§ 343 å. Juridiske personer, der udøver virk-
somhed som STS-certificeringsbureau skal ha-
ve tilladelse fra Finanstilsynet som STS-certifi-
ceringsbureau.
Stk. 2. Kapitel 21 og 23 og regler udstedt i med-
før af disse kapitler finder med de fornødne æn-
dringer tilsvarende anvendelse for STS-certifi-
ceringsbureauer.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for STS-certificeringsbureauer, herunder
om ansøgning om tilladelse som STS-certificer-
ingsbureau og om inddragelse af tilladelsen
som STS-certificeringsbureau.«
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. ju-
ni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II), forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et re-
gelsæt for genopretning og afvikling af kreditin-
stitutter og investeringsselskaber, Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
1286/2014 af 26. november 2014 om dokumen-
ter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til de-
tailinvestorer (PRIIP᾽er), Europa-Parlamentets
19. I § 344, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20.
januar 2016 om forsikringsdistribution«: »,
Kommissionens delegerede forordning
2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende
regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisato-
riske krav til og vilkårene for drift af investe-
ringsselskaber samt definitioner af begreber
med henblik på nævnte direktiv, Rådets forord-
ning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om re-
striktive foranstaltninger over for Den Demo-
kratiske Folkerepublik Korea, Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU af
12. december 2017 om en generel ramme for
securitisering og om oprettelse af en specifik
ramme for simpel, transparent og standardiseret
securitisering og regler udstedt i medfør her-
af,«.
125
og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumen-
ter, forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20.
januar 2016 om forsikringsdistribution og denne
lov og af de regler, der er udstedt i medfør af lo-
ven, undtagen § 75 b og § 77, stk. l og 2. Dog på-
ser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk.
1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet
kontrollerer, at reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og
i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for
finansielle virksomheder, som har udstedt om-
sættelige værdipapirer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i
lov om kapitalmarkeder. Finanstilsynet er endvi-
dere ansvarligt for tilsynet efter § 32, stk. 3, nr.
1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven, for så vidt angår
virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Stk. 2-12. ---
§ 345. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Bestyrelsen
Nr. 1-6) ---
Nr. 7) godkender regler og vejledninger, der
skal udstedes af Finanstilsynet, og
20. I § 345, stk. 7, nr. 7, ændres »der skal udste-
des af Finanstilsynet,« til: »som Finanstilsynet
er tillagt kompetence til at udstede,«.
Nr. 8) ---
Stk. 8-13. ---
Stk. 14. Bestyrelsen kan ved instruks delegere sin
kompetence efter stk. 7, nr. 4, 6 og 8, til Finans-
tilsynets direktion.
21. I § 345, stk. 14, ændres »4, 6 og 8« til: »4
og 6-8«.
Stk. 15. ---
§ 361. ---
126
Stk. 2. Følgende fysiske og juridiske personer
omfattet af lov om kapitalmarkeder betaler årligt
et grundbeløb til Finanstilsynet:
Nr. 1-9) ---
Nr. 10) Fysiske eller juridiske personer, som an-
moder om Finanstilsynets godkendelse
af et prospekt i henhold til kapitel 3 i lov
om kapitalmarkeder, betaler 55.800 kr. i
afgift pr. anmodning.
22. I § 361, stk. 2, nr. 10, ændres »kapitel 3 i
lov om kapitalmarkeder« til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af
14. juni 2017 om det prospekt, der skal offent-
liggøres, når værdipapirer udbydes til offentlig-
heden eller optages til handel på et reguleret
marked«.
Nr. 11-13) ---
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Følgende fysiske og juridiske personer
omfattet af lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere betaler
årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:
Nr. 1) Boligkreditformidlere betaler 16.700 kr. 23. I § 361, stk. 5, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomhe-
der med tilladelse som finansiel rådgiver, jf. § 3
i lov om finansielle rådgivere, investeringsråd-
givere og boligkreditformidlere.«
Nr. 2-3) ---
Stk. 6-10. ---
§ 372 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler,
som er nødvendige for at anvende eller gennem-
føre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. ju-
ni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, Europa-Parla-
24. I § 372 a, stk. 1, ændres »(Solvens II) og«
til: »(Solvens II),«.
25. I § 372 a, stk. 1, ændres »og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16.
april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF
og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr.
127
mentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og af-
vikling af kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EU af 25. november 2009 om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (Solvens II) og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014
om ændring af direktiv 2003/71/EF og
2009/138/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr.
1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er
tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-
og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den
europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapirtilsynsmyndighed).
1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er
tillagt den europæiske til-synsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-
og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den
europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapirhandelsmyndighed)« til: », Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv
2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning
nr. 1060/2009/EF, nr. 1094/2010/EU og nr.
1095/2010/EU for så vidt angår de beføjelser,
der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger)
og den euro-pæiske tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), og
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en ge-
nerel ramme for securitisering og om oprettelse
af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering«.
Stk. 2. ---
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2-5, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og
6, § 11, stk. 1, 9 og 10 , § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk.
2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 33 a, stk. 1, §
36, § 38, stk. 1, 2 og 7 og stk. 8, 1. pkt., § 39, stk.
1, 3 og 4, §§ 40 og 44-46 a, § 46 b, stk. 1 og stk.
2, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, § 52, § 53, stk. 1
og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 a, §
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, §
106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5, §
119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1,
2 og 5, § 125, stk. 1 og 2, § 125 b, stk. 1-4 og 6,
§ 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125
b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1,
§ 125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk.
1-3, 5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, §
126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, §
146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§
150 og 151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154,
26. I § 373, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 2. pkt.«
til: »§ 24, stk. 1, 3. pkt.«.
27. I § 373, stk. 1, indsættes efter »investerings-
selskaber,«: »og artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel
27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en ge-
nerel ramme for securitisering og om oprettelse
af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering«.
128
156 og 170-175 a, § 182, stk. 1 og 2, §§ 194,
195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk. 1,
§ 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, § 227, § 248, stk.
1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 313 b, §
334, § 343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c,
stk. 1, 2 og 4, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2,
artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel
92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1,
artikel 394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel
500, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2-12. ---
§ 2
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 12 af 8. januar 2018, som ændret ved § 20 i
lov nr. 436 af 8. maj 2018 og § 2 i lov nr. 706
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
Lov om kapitalmarkeder
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF af 19. maj 1998, EF-Tidende 1998, nr.
L 166, side 45, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001, EF-Tiden-
de 2001, nr. L 184, side 1, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002,
EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF
af 4. november 2003, EU-Tidende 2003, nr. L
345, side 64, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004, EU-
Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af
15. december 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 390,
side 38, dele af Kommissionens direktiv
2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende, nr. L 69, side 27, Eu-
1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF af 4. november 2003, EU-Tidende
2003, nr. L 345, side 64,«.
129
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF
af 6. maj 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side
37, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2010/73/EU af 24. november 2010, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 327, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 294,
side 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014, EU-Tidende 2014,
nr. L 173, side 349, og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli
2016, EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1. I lo-
ven er der medtaget visse bestemmelser fra
Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af
12. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L
302, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 236/2012/EU af 14. marts 2012, EU-
Tidende 2012, nr. L 86, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012, EU-Tidende 2012,
nr. L 201, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 600/2014 af 15. maj 2014, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 173, side 84, Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 909/2014 af 23.
juli 2014, EU-Tidende, nr. L 257, side 1, og Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
596/2014/EU af 16. april 2014, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. novem-
ber 2015, nr. L 337, side 1, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni
2016, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende
2017, nr. 168, side 12. Ifølge artikel 288 i EUF-
Traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestem-
melser i loven er udelukkende begrundet i prakti-
ske hensyn og berører ikke forordningernes
umiddelbare gyldighed i Danmark.
§1. ---
Stk. 2. Reglerne i kapitel 3 gælder for optagelse
af omsættelige værdipapirer til handel på et regu-
leret marked og offentlige udbud af omsættelige
værdipapirer i Den Europæiske Union eller lan-
2. § 1, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-12 bliver herefter stk. 2-11.
130
de, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område.
Stk. 3-12. ---
§ 3. I denne lov forstås ved:
Nr. 1-20) ---
Nr. 21) Udbud til offentligheden: Enhver hen-
vendelse til fysiske og juridiske perso-
ner ad enhver distributionskanal med
tilstrækkelige oplysninger om udbuds-
betingelserne og de udbudte omsætteli-
ge værdipapirer eller andele, som be-
virker, at en investor kan træffe beslut-
ning om køb eller tegning.
3. § 3, nr. 21, ophæves.
Nr. 22-35 bliver herefter nr. 21-34.
Nr. 22-35) ---
§ 10. En udsteder eller andre fysiske og juridiske
personer må ikke foranledige optagelse til handel
på et reguleret marked, før der er offentliggjort et
godkendt prospekt for den pågældende optagelse
til handel.
4. § 10 affattes således:
»§ 10. Forpligtelsen til at offentliggøre et pro-
spekt i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af
14. juni 2017 om det prospekt, der skal offent-
liggøres, når værdipapirer udbydes til offentlig-
heden eller optages til handel på et reguleret
marked, finder ikke anvendelse på udbud i
Danmark af værdipapirer, hvis den samlede
værdi af udbuddet indenfor Den Europæiske
Union, eller lande som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område er under 8
mio. euro, og hvis der ikke anmodes om et god-
kendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til han-
del på et reguleret marked. Grænsen på 8 mio.
euro beregnes over en periode på 12 måneder.
Stk. 2. En udbyder må ikke foretage udbud til of-
fentligheden, før der er offentliggjort et godkendt
prospekt for det pågældende udbud.
Stk. 2. Finanstilsynet accepterer prospekter på
dansk eller engelsk.
131
Stk. 3. Har Finanstilsynet ikke inden for frister-
ne i artikel 20, stk. 2, 3 og 6, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af
14. juni 2017 om det prospekt, der skal offent-
liggøres, når værdipapirer udbydes til offentlig-
heden eller optages til handel på et reguleret
marked, truffet en afgørelse om at godkende el-
ler afvise en ansøgning om godkendelse af et
prospekt eller fremsat anmodning om ændrin-
ger eller supplerende oplysninger i forbindelse
med ansøgningen, kan ansøgeren indbringe
sagen for domstolene.«
§ 11. § 10 gælder ikke for: 5. §§ 11-14 ophæves.
Nr. 1) Udbud af omsættelige værdipapirer
under 1 mio. euro beregnet over en pe-
riode på 12 måneder.
Nr. 2) Udbud af omsættelige værdipapirer
under 8 mio. euro beregnet over en pe-
riode på 12 måneder, hvis der ikke an-
modes om et godkendelsescertifikat for
udbuddet, jf. § 14, stk. 3.
Nr. 3) Omsættelige værdipapirer, der udste-
des af institutter for kollektiv investe-
ring bortset fra institutter af den lukke-
de type.
Nr. 4) Pengemarkedsinstrumenter med en lø-
betid på mindre end 12 måneder.
Nr. 5) Omsættelige værdipapirer, der ikke er
kapitalandele, udstedt af
a) et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen
har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, eller af en af det
pågældende lands regionale eller
kommunale myndigheder,
b) internationale offentligretlige or-
ganer, som et eller flere lande in-
den for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået
132
aftale med på det finansielle områ-
de, er medlemmer af,
c) Den Europæiske Centralbank eller
d) centralbanker, der er hjemmehø-
rende i et land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Nr. 6) Aktier i en centralbank, der er hjemme-
hørende i et land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område.
Nr. 7) Omsættelige værdipapirer dækket af en
ubetinget og uigenkaldelig garanti fra
et land inden for Den Europæiske Uni-
on eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle områ-
de, eller af en af det pågældende lands
regionale eller kommunale myndighe-
der.
Nr. 8) Omsættelige værdipapirer, der med
henblik på at skaffe midler til almen-
nyttige mål udstedes af statsanerkendte
organisationer, der er hjemmehørende i
et land inden for Den Europæiske Uni-
on eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle områ-
de, og som ikke arbejder med gevinst
for øje.
Nr. 9) Omsættelige værdipapirer, der ikke er
kapitalandele, og som udstedes løben-
de eller ad gentagne gange af kreditin-
stitutter, på betingelse af at disse om-
sættelige værdipapirer
a) ikke er efterstillede, konvertible el-
ler ombyttelige,
133
b) ikke giver ret til at tegne eller er-
hverve andre former for omsætteli-
ge værdipapirer,
c) ikke er tilknyttet et afledt finansielt
instrument,
d) gør det ud for modtagelse af ind-
lån, der skal tilbagebetales, og
e) er omfattet af en indskudsgaranti-
ordning.
Nr. 10) Omsættelige værdipapirer, der ikke er
kapitalandele, og som udstedes løben-
de eller ad gentagne gange af kreditin-
stitutter, hvor hele udstedelsen i Den
Europæiske Union og lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, er under 75 mio. eu-
ro beregnet over en periode på 12 må-
neder, forudsat at disse omsættelige
værdipapirer ikke
a) er efterstillede, konvertible eller
ombyttelige,
b) giver ret til at tegne eller erhverve
andre former for omsættelige vær-
dipapirer og
c) er tilknyttet et afledt finansielt in-
strument.
Stk. 2. En udsteder, udbyder eller fysisk eller ju-
ridisk person, der anmoder om optagelse til han-
del af omsættelige værdipapirer, der er nævnt i
stk. 1, nr. 1, 2, 5, 7 og 10, kan dog udforme et
prospekt i overensstemmelse med reglerne i dette
kapitel og regler udstedt i medfør af § 12, stk. 3.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om fritagelse for pligten til at offentliggøre
et prospekt.
134
§ 12. Et prospekt skal indeholde de oplysninger,
der afhængigt af de karakteristiske træk ved ud-
stederen og ved de omsættelige værdipapirer er
nødvendige for, at investorerne og deres investe-
ringsrådgivere kan foretage et velbegrundet skøn
over udstederens aktiver og passiver, finansielle
stilling, resultater og fremtidsudsigter. Prospektet
skal endvidere indeholde de nødvendige oplys-
ninger om en eventuel garant og om rettigheder,
der er knyttet til de omsættelige værdipapirer,
som udbydes til offentligheden eller optages til
handel. Prospektet skal præsenteres på en måde,
som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere
betydningen af de givne oplysninger.
Stk. 2. Et prospekt skal udarbejdes i overens-
stemmelse med de regler, som erhvervsministe-
ren fastsætter i medfør af stk. 3 og Kommissio-
nens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april
2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/71/EC for så vidt angår
oplysninger i prospekter samt disses format, inte-
gration af oplysninger ved henvisning og offent-
liggørelse af sådanne prospekter samt annonce-
ring.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om prospekters format, sprog, offentliggø-
relse, annoncering og gyldighed samt udeladelse
af oplysninger i prospektet.
§ 13. Finanstilsynet træffer afgørelse om pro-
spektets godkendelse, når udsteder har hjemland
i Danmark eller kompeten-cen til at godkende
prospekter er henvist til Danmark, jf. § 14, stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet giver udstederen, udbyde-
ren eller den fysiske eller juridiske person, der
anmoder om optagelse til handel, meddelelse om
sin afgørelse om prospektets godkendelse senest
10 hverdage efter modtagelsen af ansøgningen
om godkendelse af prospektet, jf. dog § 14, stk.
1.
Stk. 3. Fristen i stk. 1 forlænges til 20 hverdage,
hvis udbud til offentligheden vedrører omsætteli-
135
ge værdipapirer udstedt af en udsteder, som ikke
har omsættelige værdipapirer optaget til handel,
og som ikke tidligere har udbudt omsættelige
værdipapirer til offentligheden.
Stk. 4. Er der rimelig grund til at antage, at de
indsendte dokumenter er ufuldstændige, eller at
der er behov for yderligere oplysninger, finder
fristerne i stk. 2 og 3 først anvendelse fra den da-
to, hvor udstederen, udbyderen eller den fysiske
eller juridiske person, der anmoder om optagelse
til handel, har tilvejebragt sådanne oplysninger.
Er dokumenterne ufuldstændige, skal Finanstil-
synet give den pågældende meddelelse herom se-
nest 10 henholdsvis 20 hverdage efter modtagel-
sen af ansøgningen.
§ 14. Finanstilsynet kan henvise en ansøgning
om godkendelse af et prospekt til den kompeten-
te myndighed i et andet land inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, når
den kompetente myndighed giver sit tilsagn her-
til. En sådan henvisning skal meddeles udstede-
ren, udbyderen eller den fysiske eller juridiske
person, der anmoder om optagelse til handel, se-
nest 3 hverdage efter datoen for Finanstilsynets
afgørelse om henvisning.
Stk. 2. En kompetent myndighed i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, kan henvise kompetencen til at
godkende et prospekt til Danmark. Når Finanstil-
synet modtager en ansøgning om godkendelse af
et prospekt, der er henvist fra en kompetent myn-
dighed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, finder § 13
anvendelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor
Finanstilsynet modtager henvisningen.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om grænseoverskridende udbud og opta-
gelse til handel.
136
§ 38. Enhver fysisk eller juridisk person, der di-
rekte eller indirekte besidder aktier i et selskab
omfattet af § 1, stk. 5, skal give meddelelse til
selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af ak-
tier i selskabet, når besiddelsen udgør, overstiger
eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to
tredjedele af stemmerettighederne eller aktieka-
pitalen.
6. I § 38, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 5,« til: »§ 1,
stk. 4,«.
Stk. 2. ---
§ 39. ---
Stk. 2. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1
omfatter:
7. I § 39, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »§ 1, stk. 5,
nr. 1,« til: »§ 1, stk. 4, nr. 1,«.
Nr. 1) Finansielle instrumenter, der i henhold
til aftale giver indehaveren ubetinget ret
til at erhverve eller valgfrihed til at er-
hverve allerede udstedte aktier i selska-
ber omfattet af § 1, stk. 5, nr. 1.
Nr. 2) Finansielle instrumenter, der ikke er om-
fattet af nr. 1, men som er baseret på ak-
tier i selskaber omfattet af § 1, stk. 5, nr.
1, og som har økonomisk virkning, der
kan sidestilles med virkningen af finan-
sielle instrumenter som nævnt i nr. 1,
uanset om de giver ret til at erhverve ak-
tierne.
Stk. 3-4. ---
§ 76. En operatør af et reguleret marked skal ved
optagelse af finansielle instrumenter til handel på
det regulerede marked sikre, at reglerne fastsat i
medfør af § 75, stk. 1, er overholdt, og at der
foreligger et godkendt, offentliggjort og gyldigt
prospekt, jf. § 10.
8. I § 76 ændres », jf. § 10« til: », jf. artikel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til han-
del på et reguleret marked«.
§ 111. En operatør af en multilateral handelsfaci-
litet (MHF) som et SMV-vækstmarked skal ud
over at opfylde kravene for multilaterale handels-
faciliteter (MHF’er), der følger af kapitel 17-19,
have regler, systemer og procedurer, der sikrer,
at
137
Nr. 1-2) ---
Nr. 3) der efter første optagelse af finansielle
instrumenter til handel på markedet er
offentliggjort tilstrækkelige oplysninger
til, at investorer kan foretage en infor-
meret vurdering af investeringen i de på-
gældende finansielle instrumenter, enten
i form af et passende optagelsesdoku-
ment eller i form af et prospekt, hvis
kravene i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/71/EF af 4. november
2003 om det prospekt, der skal offentlig-
gøres, når værdipapirer udbydes til of-
fentligheden eller optages til handel, fin-
der anvendelse på et udbud til offentlig-
heden, der foretages i tilknytning til den
første optagelse af det finansielle instru-
ment til handel på den multilaterale han-
delsfacilitet (MHF’en),
9. I § 111, stk. 1, nr. 3, ændres »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4.
november 2003 om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til of-
fentligheden eller optages til handel« til: »Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til han-
del på et reguleret marked«.
Nr. 4-7) ---
Stk. 2. ---
§ 176. Deltagere i et registreret betalingssystem
skal være en af følgende:
Nr. 1-3) ---
Nr. 4) Indirekte deltagere, jf. § 3, nr. 28. 10. I § 176, nr. 4, ændres »§ 3, nr. 28« til: »§ 3,
nr. 27«.
Nr. 5) ---
§ 211. ---
Stk. 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdel-
sen af:
Nr. 1-9) ---
11. I § 211, stk. 2, indsættes som nr. 10:
138
»10) Europa-Parlamentets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til han-
del på et reguleret marked, og regler fastsat i
medfør heraf.«
Stk. 3-4. ---
§ 214. ---
Stk. 2-4. ---
12. I § 214 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Finanstilsynets beføjelser efter stk. 1
gælder tilsvarende i forhold til personer, der
kontrollerer eller kontrolleres af udstedere, ud-
bydere eller personer, der anmoder om optagel-
se til handel på et reguleret marked, når Finans-
tilsynet skønner, at oplysningerne er nødvendi-
ge for Finanstilsynets virksomhed i relation til
eller til afgørelse af, om der er sket en overtræ-
delse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipa-
pirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel på et reguleret marked. 1. pkt. gælder
tilsvarende for finansielle formidlere, der har til
opgave at forestå udbud af værdipapirer til of-
fentligheden eller søge om optagelse til handel
på et reguleret marked.«
13. Efter § 218 indsættes:
Ȥ 218 a. Finanstilsynet kan, hvis der er be-
grundet mistanke om overtrædelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til han-
del på et reguleret marked,
Nr. 1) forbyde et udbud af værdipapirer til
offentligheden eller en optagelse til
handel på et reguleret marked, eller
139
stille et sådant udbud eller optagelse i
bero i op til 10 på hinanden følgende
hverdage,
Nr. 2) forbyde eller stille annoncering i bero
eller kræve, at udstedere, udbydere,
personer, der anmoder om optagelse
til handel på et reguleret marked, eller
relevante finansielle formidlere stiller
annoncering i bero i op til 10 på hin-
anden følgende hverdage, og
Nr. 3) forbyde handlen eller stille handlen på
et reguleret marked, en multilateral
handelsfacilitet (MHF) eller en orga-
niseret handelsfacilitet (OHF) i bero i
op til 10 på hinanden følgende hver-
dage eller kræve, at de relevante regu-
lerede markeder, multilaterale han-
delsfaciliteter (MHF’er) eller organi-
serede handelsfaciliteter (OHF’er) gør
det.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte at godkende et
prospekt udarbejdet af en bestemt udsteder, ud-
byder eller person, der anmoder om optagelse
til handel på et reguleret marked, for en periode
på op til 5 år, hvis udstederen, udbyderen, eller
den person, der anmoder om optagelse til han-
del på et reguleret marked, gentagne gange har
begået alvorlige overtrædelser af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af
14. juni 2017 om det prospekt, der skal offent-
liggøres, når værdipapirer udbydes til offentlig-
heden eller optages til handel på et reguleret
marked.«
§ 231. ---
Stk. 2. Følgende fysiske og juridiske personer an-
ses tillige som part i en sag, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af Finanstilsynet efter reg-
ler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i
medfør af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5,
for så vidt angår den del af afgørelsen, som ve-
drører den pågældende:
140
Nr. 1) Et medlem af direktionen i sager, hvor
Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør
af §§ 74, 75, 147 eller 148 eller artikel
27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
af 4. juli 2012 om OTC-derivater, cen-
trale modparter og transaktionsregistre
eller artikel 27, stk. 1, 2 eller 4, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om
forbedring af værdipapirafviklingen i
Den Europæiske Union og om værdipa-
pircentraler.
14. I § 231, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 74, 75« til:
»§§ 68, 69«.
Nr. 2) En virksomhed i sager, hvor Finanstilsy-
net træffer afgørelse rettet mod et med-
lem af bestyrelsen i virksomheden i
medfør af §§ 74-76, 147 eller 148 eller
artikel 27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-deri-
vater, centrale modparter og transakti-
onsregistre eller artikel 27, stk. 1, 2 eller
4, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli
2014 om forbedring af værdipapirafvik-
lingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler.
15. I § 231, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 74-76« til:
»§§ 68-70«.
Stk. 3. ---
§ 247. Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde over-
trædelse af § 10, § 12, stk. 1, § 23, stk. 1, § 24, §
25, 1. pkt., § 26, stk. 1 og 3, § 27, stk. 1 og 3, §
29, stk. 1 og 3, §§ 30-33, § 34, stk. 1 og 2, § 35,
stk. 1 og 2, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40, 45 og
47, § 51, stk. 1, § 53, § 56, stk. 1 og 3, § 58, stk.
1, § 58 a, § 59, stk. 1, § 61, stk. 3, § 63, § 64, stk.
1 og 3, § 65, stk. 1-6, § 66, stk. 1 og 2, § 67, §
68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 71, 73, 75
og 76, § 77, stk. 2, § 78, stk. 1-3, §§ 79-82, § 86,
stk. 1, § 88, stk. 2, §§ 90-93, 95 og 98-101, §
102, stk. 1, § 103, stk. 1, §§ 104, 106 og 107, §
108, stk. 1-3, § 109, § 110, stk. 1, § 111, stk. 1, §
114, § 115, stk. 1-4, § 116, § 117, stk. 2-4, §§
118-120, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 124, stk.
16. I § 247, stk. 1, udgår »§ 10, § 12, stk. 1,«.
141
1, § 125, § 127 a, § 129, stk. 1, § 130, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 3, § 131, § 132, stk. 1 og 4, §§
133-135, § 136, stk. 1, 4 og 5, § 137, stk. 1, §
139, stk. 1, 3-5 og 7, § 140, § 140 a, § 142, stk.
1, § 145, § 146, stk. 1 og 2, § 147, stk. 2, jf. stk.
1, nr. 3 og 4, § 147, stk. 4, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr.
3 og 4, §§ 149-162 og § 241.
§ 253 b. ---
Stk. 2. ---
17. Efter § 253 b indsættes før overskriften før
§ 254:
»§ 253 c. Medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde
overtrædelse af artikel 3, 5 og 6, artikel 7, stk.
1-11, artikel 8-10, artikel 11, stk. 1 og 3, artikel
14, stk. 1 og 2, artikel 15, stk. 1, artikel 16, stk.
1-3, artikel 17 og 18, artikel 19, stk. 1-3, artikel
20, stk. 1, artikel 21, stk. 1-4 og 7-11, artikel
22, stk. 2-5, artikel 23, stk. 1-3 og 5, og artikel
27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til han-
del på et reguleret marked.«
§ 254. En operatør af en markedsplads, en central
modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), en
udbyder af dataindberetningstjenester, et fonds-
mæglerselskab, et registreret betalingssystem, et
kontoførende institut, en administrator eller stil-
ler af benchmarks, en udsteder, en investor, en
tilbudsgiver, en deltager på markedet for emissi-
onskvoter, en positionstager, en repræsentant el-
ler en aktionær, der undlader at efterkomme et
påbud fra Finanstilsynet givet i medfør af § 220
eller afgiver urigtige eller vildledende oplysnin-
ger til Finanstilsynet, straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning. 1. pkt. gælder tilsvarende for påbud til
et registreret betalingssystem udstedt af Dan-
marks Nationalbank, jf. § 180.
18. I § 254, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, og i § 256,
stk. 1, indsættes efter »en udsteder, «: »en ud-
byder, en person, der anmoder om optagelse af
værdipapirer til handel på et reguleret mar-
ked,«.
142
Stk. 2. ---
Stk. 3. Giver en person, der er knyttet til en ope-
ratør af en markedsplads, en central modpart
(CCP), en værdipapircentral (CSD), en udbyder
af dataindberetningstjenester, et fondsmæglersel-
skab, et registreret betalingssystem, et kontofø-
rende institut, en administrator eller stiller af
benchmarks, en udsteder, en investor, en tilbuds-
giver, en deltager på markedet for emissionskvo-
ter, en positionstager, en repræsentant eller en
aktionær, urigtige eller vildledende oplysninger
til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Danmarks
Nationalbank eller anden offentlig myndighed,
straffes den pågældende med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 256. Undlader en direktør, et bestyrelsesmed-
lem eller en revisor hos en operatør af en mar-
kedsplads, en central modpart (CCP), en værdi-
papircentral (CSD), en udbyder af dataindberet-
ningstjenester, et fondsmæglerselskab, et regi-
streret betalingssystem, et kontoførende institut,
en administrator eller stiller af benchmarks, en
udsteder, en investor, en tilbudsgiver, en deltager
på markedet for emissionskvoter, en positionsta-
ger, en repræsentant eller en aktionær at efter-
komme de pligter, der efter denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, forordninger nævnt i §
211, stk. 2, eller regler udstedt i medfør heraf på-
hviler dem eller pålægges dem af Finanstilsynet,
Erhvervsstyrelsen eller, når der er tale om et re-
gistreret betalingssystem, Danmarks National-
bank, kan Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen hen-
holdsvis Danmarks Nationalbank som tvangs-
middel pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder.
Stk. 2-3. ---
§ 3
I lov om finansielle rådgivere, investeringsråd-
givere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1160 af 19. september 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
143
lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgi-
vere og boligkreditformidlere
§ 3. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse, når følgen-
de betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 4
Nr. 1-2) ---
Nr. 3) Virksomhedens bestyrelse og direktion
eller, såfremt virksomheden drives som
interessentskab eller enkeltmandsvirk-
somhed, den eller de for virksomheden
ledelsesansvarlige opfylder kravene i §
4.
1. § 3, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomhedens bestyrelse og direktion, in-
dehaveren, hvis virksomheden drives som en
enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de le-
delsesansvarlige for virksomheden, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person
uden bestyrelse eller direktion, opfylder krave-
ne i § 4.«
Nr. 4-5) ---
Stk. 4. Virksomheder, der udøver investerings-
rådgivning, skal endvidere opfylde følgende be-
tingelser for, at Finanstilsynet kan give tilladelse,
jf. stk. 3:
Nr. 1-3) ---
2. I § 3, stk. 4, indsættes som nr. 4:
»4) Betingelserne i kapitel 2 a.«
Stk. 5-7. ---
§ 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
hos en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler skal have fyldestgø-
rende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage
sin stilling i den pågældende virksomhed.
3. § 4 affattes således:
Ȥ 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler eller en indehaver
af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
144
eller boligkreditformidler, der er en enkelt-
mandsvirksomhed,
Nr. 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne
varetage hvervet eller stillingen,
Nr. 2) skal have tilstrækkeligt godt omdøm-
me og kunne udvise hæderlighed, in-
tegritet og tilstrækkelig uafhængighed
ved varetagelsen af hvervet eller stil-
lingen,
Nr. 3) må ikke være pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den fi-
nansielle lovgivning eller anden rele-
vant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende
ikke kan varetage sit hverv eller sin
stilling på betryggende måde,
Nr. 4) må ikke have indgivet begæring om
eller være under rekonstruktionsbe-
handling, konkurs eller gældssanering
og
Nr. 5) må ikke have udvist en sådan adfærd,
at der er grund til at antage, at perso-
nen ikke vil varetage hvervet eller
stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
skal desuden opfylde følgende:
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktio-
nen i en finansiel rådgiver, en investeringsråd-
giver eller en boligkreditformidler eller indeha-
veren af en finansiel rådgiver, en investerings-
rådgiver eller en boligkreditformidler, der er en
enkeltmandsvirksomhed, skal meddele Finans-
tilsynet om forhold som nævnt i stk. 1 i forbin-
delse med sin indtræden i virksomhedens ledel-
se eller for en finansiel rådgiver, en investe-
ringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der
er en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse
med ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 1. Der
skal endvidere gives meddelelse til Finanstilsy-
net, hvis der efterfølgende sker ændringer i de
forhold, som er nævnt i stk. 1, nr. 2-5.
145
Nr. 1) Den pågældende må ikke være pålagt el-
ler blive pålagt strafansvar for overtræ-
delse af straffeloven, den finansielle lov-
givning eller anden relevant lovgivning,
hvis overtrædelsen indebærer risiko for,
at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende
måde.
Nr. 2) Den pågældende må ikke have indgivet
begæring om rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering eller være
under rekonstruktionsbehandling, kon-
kursbehandling eller gældssanering.
Nr. 3) Den pågældende må ikke have udvist el-
ler udvise en adfærd, hvor der er grund
til at antage, at vedkommende ikke vil
varetage hvervet eller stillingen på for-
svarlig måde.
Stk. 3. Medlemmerne af bestyrelsen og direktio-
nen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med
deres indtræden i den finansielle virksomheds le-
delse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis for-
holdene efterfølgende ændres.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
på den eller de ledelsesansvarlige for den finan-
sielle rådgiver, investeringsrådgiveren eller bo-
ligkreditformidler, hvis den finansielle rådgi-
ver, investeringsrådgiver eller boligkreditfor-
midler drives som en juridisk person uden en
bestyrelse eller direktion.«
Stk. 4. Såfremt virksomheden drives som interes-
sentskab eller enkeltmandsvirksomhed, finder
stk. 1-3 tilsvarende anvendelse på den eller de
for virksomheden ledelsesansvarlige.
§ 5. En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiv-
er eller en boligkreditformidler er ud over i de
tilfælde, der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet
til snarest muligt at underrette Finanstilsynet,
hvis der indtræder ændringer i forhold til de op-
lysninger, som Finanstilsynet har modtaget og
lagt til grund ved meddelelse af tilladelse som
henholdsvis finansiel rådgiver, investeringsråd-
giver eller boligkreditformidler.
4. I § 5, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 3,« til: »§ 4,
stk. 2,«.
Stk. 2-3. ---
5. Efter kapitel 2 indsættes:
146
»Kapitel 2 a
Særlige krav for investeringsrådgivere
§ 5 a. Bestyrelsen i en investeringsrådgiver er
ansvarlig for, skal fastlægge og føre tilsyn med
gennemførelsen af ledelsesordninger, som skal
sikre en effektiv og forsigtig ledelse, herunder
at investeringsrådgiveren har
Nr. 1) en klar organisatorisk struktur med en
veldefineret gennemskuelig og konse-
kvent ansvarsfordeling,
Nr. 2) procedurer med henblik på adskillelse
af funktioner i forbindelse med håndte-
ring og forebyggelse af interessekon-
flikter,
Nr. 3) en politik vedrørende de tjenesteydel-
ser, aktiviteter, produkter og transaktio-
ner, som investeringsrådgiveren tilby-
der eller leverer i overensstemmelse
med virksomhedens risikovillighed
samt de karakteristika og behov, der
kendetegner investeringsrådgiverens
kunder, og
Nr. 4) de nødvendige ressourcer til at gen-
nemføre investeringsrådgiverens virk-
somhed, herunder at personalet har den
fornødne faglige kompetence, viden og
ekspertise, og at virksomhedens res-
sourcer anvendes hensigtsmæssigt.
Stk. 2. Bestyrelsen skal have adgang til den in-
formation og de dokumenter, der er nødvendige
for at føre tilsyn med beslutningstagningen på
ledelsesniveau.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
for det øverste ledelsesorgan, når en investe-
ringsrådgiver drives som en juridisk person
uden en bestyrelse.
147
Stk. 4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
indehaveren, når en investeringsrådgiver drives
som en enkeltmandsvirksomhed.
§ 5 b. Bestyrelsen for en investeringsrådgiver
skal sikre, at bestyrelsens medlemmer har til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence
og erfaring til at kunne forstå investeringsrådgi-
verens aktiviteter og de hermed forbundne risi-
ci.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
det øverste ledelsesorgan, når en investerings-
rådgiver drives som en juridisk person uden be-
styrelse.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for en investerings-
rådgiver, der er en enkeltmandvirksomhed.
§ 5 c. Et medlem af bestyrelsen eller direktio-
nen i en investeringsrådgiver eller indehaveren,
når en investeringsrådgiver er en enkeltmands-
virksomhed, skal afsætte tilstrækkelig tid til at
varetage hvervet eller stillingen i den pågæl-
dende investeringsrådgiver.
Stk.2. Stk. 1 finder anvendelse for den eller de
ledelsesansvarlige, når investeringsrådgiveren
drives som en juridisk person uden bestyrelse
eller direktion.
§ 5 d. En investeringsrådgiver skal afsætte de
personalemæssige og økonomiske ressourcer,
der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige
muligheder for introduktions- og efteruddannel-
seskurser for medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen eller indehaveren af en investerings-
rådgiver, der er en enkeltmandsvirksomhed.
Stk. 2. Investeringsrådgiveren skal afsætte de
personalemæssige og økonomiske ressourcer,
der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige
muligheder for introduktions- og efteruddannel-
seskurser til medlemmer af det øverste ledelses-
organ og den daglige ledelse, når investerings-
rådgiveren drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller direktion.«
148
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed
omfattet af loven at afsætte en direktør inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter
§ 4, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
6. I § 14, stk. 1 og 2, ændres »§ 4, stk. 2,« til:
»§ 4, stk. 1, nr. 2-5, eller § 5 c, stk. 1,«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen hos en virksomhed omfattet af loven
at nedlægge sit hverv inden for en frist fastsat af
Finanstilsynet, hvis vedkommende efter § 4, stk.
2, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed
at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod
direktøren i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning, ind-
til straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil
indebære, at vedkommende ikke opfylder krave-
ne i § 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påby-
de et medlem af bestyrelsen i en virksomhed at
nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet.
7. I § 14 stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2, nr.
1,« til: »§ 4 stk. 1, nr. 3,«.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 4, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal
fremgå af påbuddet.
8. I § 14, stk. 4, ændres »§ 4, stk. 2, nr. 2 eller
3,« til: »§ 4 stk. 1, nr. 4 eller 5,«.
Stk. 5-7. ---
Stk. 8. Såfremt virksomheden drives som interes-
sentskab eller enkeltmandsvirksomhed, finder
stk. 1, 3, 5 og 7 tilsvarende anvendelse på den el-
ler de for virksomheden ledelsesansvarlige.
9. § 14 stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse
på den eller de for virksomheden ledelsesan-
svarlige, når en virksomhed drives som en ju-
ridisk person uden en bestyrelse eller direk-
tion.«
§ 15. ---
10. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye styk-
ker:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan, indtil en straffesag
er afgjort, inddrage en tilladelse, som er med-
149
delt en finansiel rådgiver, en investeringsråd-
giver eller en boligkreditformidler, der er en en-
keltmandsvirksomhed, hvis der er rejst tiltale
mod indehaveren af virksomheden for overtræ-
delse af straffeloven, denne lov eller anden fi-
nansiel lovgivning, og hvis en domfældelse vil
indebære, at vedkommende ikke opfylder kra-
vene i § 4, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Indehaveren af en finansiel rådgiver, in-
vesteringsrådgiver eller boligkreditformidler,
der er en enkeltmandsvirksomhed, kan forlan-
ge, at Finanstilsynets afgørelse om at inddrage
en tilladelse i medfør af stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk.
1, nr. 2-5, eller stk. 2, bliver indbragt for dom-
stolene. Anmodning herom skal indgives til Fi-
nanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse af
tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstil-
synet indbringer sagen for domstolene inden 4
uger efter modtagelse af anmodning herom.
Sagen anlægges efter den borgerlige retsplejes
former.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 2-3. ---
§ 21. ---
Stk. 2. ---
11. I § 21 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Som part i forhold til Finanstilsynets
afgørelser om egnethed og hæderlighed i hen-
hold til § 4 anses både den berørte virksomhed
og det pågældende bestyrelsesmedlem eller den
direktør, som afgørelsen omhandler. Det
samme gælder Finanstilsynets afgørelser efter §
14.«
§ 26. Overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3 og
4, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
12. I § 26, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 3 og 4, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2,« til: »§ 4, stk. 2, jf. stk. 1, nr.
3 og 4, § 4, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,
§ 5 a, § 5 b, stk. 1 og 2, og §§ 5 c og 5 d,«.
150
Stk. 2-6. ---
§ 4
I lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger, som
ændret ved lov nr. 651 af 8. juni 2017, § 8 i lov
nr. 1547 af 19. december 2017, § 17 i lov nr.
503 af 23. maj 2018 og § 12 i lov nr. 706 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
Lov om betalinger
§ 1. ---
Stk. 2. For filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at ud-
stede elektroniske penge eller udbyde betalings-
tjenester, jf. bilag 1, nr. 1-8, i et andet EU- eller
EØS-land, finder alene kapitel 4-11 anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finder alene ka-
pitel 4-11 anvendelse«: »med undtagelse af §
126 og § 127, stk. 1«.
Stk. 3. For agenter her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at ud-
byde betalingstjenester, jf. bilag 1, nr. 1-8, i et
andet EU- eller EØS-land, finder alene kapitel
4-11 anvendelse.
2. I § 1, stk. 3 og 4, indsættes efter »finder alene
kapitel 4-11 anvendelse«: »med undtagelse af §
126 og § 127, stk. 1 og 3«.
Stk. 4. For grænseoverskridende tjenesteydelser
her i landet ydet af udenlandske virksomheder,
der er meddelt tilladelse til at udstede elektroni-
ske penge eller udbyde betalingstjenester, jf. bi-
lag 1, nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-land, fin-
der alene kapitel 4-11 anvendelse.
Stk. 5-6. ---
Stk. 7. Erhvervsministeren kan dispensere helt el-
ler delvist fra lovens §§ 26-29, 42, 50-59, 81,
112, 120, 121 og 125, der dermed ikke finder an-
vendelse på en bestemt tjeneste eller bestemte ty-
per af tjenester. Erhvervsministeren kan endvide-
re fastsætte supplerende regler for bestemte typer
af tjenester.
3. I § 1, stk. 7, 1. pkt., ændres »120, 121 og
125« til: »og 120-123, § 124, stk. 4, og § 125«.
4. I § 1 indsættes som stk. 8 og 9:
151
»Stk. 8. Erhvervsministeren kan for betalingsin-
strumenter, der er omfattet af § 5, nr. 14-16,
dispensere helt eller delvist fra lovens kapitel
5-7, der dermed ikke finder anvendelse på et
bestemt betalingsinstrument eller bestemte ty-
per af betalingsinstrumenter. Erhvervsministe-
ren kan endvidere fastsætte supplerende regler
for bestemte typer af betalingsinstrumenter.
Stk. 9. Erhvervsministeren kan for tjenester og
betalingstransaktioner, der er omfattet af § 1,
stk. 5, dispensere helt eller delvist fra lovens §
66, § 75, § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 2, §
82, stk. 1 og 2, §§ 96, 99, 100, 104, 108,
117-119, 122, 123 og 125, der dermed ikke fin-
der anvendelse på en bestemt tjeneste eller be-
talingstransaktion eller bestemte typer af tjene-
ster eller betalingstransaktioner. Erhvervsmini-
steren kan endvidere fastsætte supplerende reg-
ler for bestemte typer af tjenester eller beta-
lingstransaktioner.«
§ 14. Finanstilsynet opretter et offentligt register
over
Nr. 1-4) ---
Nr. 5) virksomheder, der er omfattet af undta-
gelserne i § 7, nr. 14-17, og som er an-
meldt i henhold til §§ 61 og 62.
5. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 7, nr. 14-17,«
til: »§ 5, nr. 14-17,«.
Stk. 2. ---
§ 17. Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut er
forpligtet til at opbevare oplysninger, der er rele-
vante i forbindelse med betalingsinstituttets tilla-
delse, i mindst 5 år.
6. I § 17 ændres »betalingsinstituttets« til: »in-
stituttets«.
§ 20. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Betalingsinstitutter og virksomheder med
begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjene-
ster, jf. § 51, der har tilladelse til at udbyde tjene-
ster omfattet af bilag 1, nr. 4 eller 5, må kun yde
152
kredit i forbindelse med disse tjenester, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
Nr. 1-3) ---
Nr. 4) Betalingsinstituttets basiskapital skal til
enhver tid have en passende størrelse i
forhold til den samlede kredit, der ydes.
7. I § 20, stk. 4, nr. 4, ændres »basiskapital« til:
»kapitalgrundlag«.
§ 25. ---
8. I § 25 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. E-pengeinstitutter og betalingsinstitut-
ter skal have effektive procedurer for følgende:
Nr. 1) Godkendelse af nye produkter og tje-
nesteydelser.
Nr. 2) Væsentlige ændringer i eksisterende
produkter og tjenesteydelser.
Nr. 3) Distribution af produkter og tjeneste-
ydelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler vedrørende de foranstaltninger, som e-
pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal træf-
fe, jf. stk. 2.«
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Basiskapital 9. Overskriften før § 31 affattes således:
»Kapitalgrundlag«.
§ 31. Et e-pengeinstitut skal til enhver tid som
minimum have en basiskapital, som svarer til det
højeste af følgende beløb, jf. dog stk. 4:
10. I § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, ændres
»en basiskapital« til: »et kapitalgrundlag«.
Nr. 1-2) ---
153
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved beregning i henhold til stk. 1, nr. 2,
kan Finanstilsynet ud fra en risikovurdering af
det enkelte e-pengeinstitut beslutte, at instituttets
basiskapital skal være op til 20 pct. højere og
indtil 20 pct. lavere end det beløb, der fremkom-
mer ved anvendelse af den anviste beregnings-
metode.
11. I § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, ændres »basi-
skapital« til: »kapitalgrundlag«.
Stk. 5. Basiskapitalen opgøres i overensstemmel-
se med § 33.
12. I § 31, stk. 5, og § 33, stk. 1, ændres »Basi-
skapitalen« til: »Kapitalgrundlaget«.
§ 32. Et betalingsinstitut, som udbyder tjenester
omfattet af bilag 1, nr. 1-6, skal til enhver tid
som minimum have en basiskapital, som svarer
til det højeste af følgende beløb:
10. I § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, ændres
»en basiskapital« til: »et kapitalgrundlag«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. Et betalingsinstitut, som kun udbyder tje-
nester omfattet af bilag 1, nr. 7, skal til enhver tid
som minimum have en basiskapital, som svarer
til startkapitalen, jf. § 12.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud fra en risikovurde-
ring af det enkelte betalingsinstitut beslutte, at in-
stituttets basiskapital skal være op til 20 pct. hø-
jere eller 20 pct. lavere end det beløb, der frem-
kommer ved anvendelse af den anviste bereg-
ningsmetode.
11. I § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, ændres »basi-
skapital« til: »kapitalgrundlag«.
Stk. 5. ---
§ 33. Basiskapitalen for e-pengeinstitutter og be-
talingsinstitutter består af kernekapitalen som de-
fineret i overensstemmelse med artikel 25 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
tillagt den supplerende kapital med fradrag som
defineret i overensstemmelse med artikel 71 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
12. I § 31, stk. 5, og § 33, stk. 1, ændres »Basi-
skapitalen« til: »Kapitalgrundlaget«.
154
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for opgø-
relsen af basiskapitalen, herunder kernekapital,
hybrid kernekapital og supplerende kapital.
13. I § 33, stk. 3, ændres »basiskapitalen« til:
»kapitalgrundlaget«.
§ 135. Finanstilsynet kan inddrage en virksom-
heds tilladelse som e-pengeinstitut, betalingsin-
stitut eller udbyder af kontooplysningstjenester
eller en begrænset tilladelse til udstedelse af
elektroniske penge eller udbud af betalingstjene-
ster, hvis virksomheden
Nr. 1-6) ---
Nr. 7) ikke overholder lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbyt-
te og finansiering af terrorisme.
14. § 135, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) gør sig skyldig i grove eller gentagne over-
trædelser af hvidvaskloven.«
Stk. 2-4. ---
§ 136. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
fra Finansiel Stabilitet, såfremt oplysningerne ve-
drører sager omfattet af kapitel 2 og 3. Det
samme gælder personer, der udfører serviceopga-
ver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter,
der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også
efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
15. I § 136, stk. 1, 1. pkt., ændres »kapitel 2 og
3« til: »kapitel 2, 3 og 8 og §§ 83-90«.
Stk. 2-10. ---
§ 144. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Forbrugerombudsmanden kan ved over-
trædelse af de i stk. 1 opregnede bestemmelser
anlægge sag om forbud, påbud, erstatning og til-
16. I § 144, stk. 6, 2. pkt., ændres »Markedsfø-
ringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 28« til: »Markedsføringslovens §
155
bagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23,
stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende an-
vendelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges
som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.
retsplejelovens kapitel 23 a.
24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og §
34«.
§ 152. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 21, stk. 1, §§ 22 og 25,
§ 26, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1, nr. 1,
§ 30, stk. 2, § 36, stk. 1, § 37, stk. 1, 3. pkt., § 38,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 40, § 43, stk. 1 og stk.
7, 4. pkt., og stk. 10, § 44, § 45, stk. 1 og 5 og
stk. 8, 4. pkt., § 60, stk. 7, § 61, stk. 1, § 62, stk.
1 og 3, § 63, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 3 og 4, §
66, stk. 1, § 67, stk. 1-6, §§ 68, 69, 70, 71 og 72,
§ 75, stk. 3, §§ 76-78 og 80, § 81, stk. 1, § 83,
stk. 2, §§ 84, 85, 86, 87, 88 og 89, § 90, stk. 2-4,
§ 91, stk. 1-4, § 92, stk. 2 og 3, § 94, stk. 1 og 2,
§ 95, § 96, stk. 1-3, § 101, stk. 1, § 110, stk. 1, §
117, § 118, stk. 1 og 2, § 120, stk. 1, § 121, stk.
2, 1. pkt., § 122, stk. 1, § 123, stk. 1 og 2, § 124,
stk. 2 og 4, § 125, stk. 2-6, § 126, stk. 1, § 127,
stk. 1-3, og § 128, stk. 1 og 5, samt artikel 3, stk.
1, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 og artikel
8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen og om ophævelse af forord-
ning (EF) nr. 2560/2001, artikel 3-6 og 8-9 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og
forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og
direkte debiteringer i euro og om ændring af for-
ordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskriden-
de betalinger i euro (SEPA-forordningen) og Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2015/751/EU om interbankgebyrer for kortbase-
rede betalingstransaktioner straffes med bøde.
17. I § 152, stk. 2, ændres »§§ 22 og 25,« til: »§
22 og § 25, stk. 1 og 2,«.
Stk. 3-7. ---
Bilag 2
Opgørelse af krav til betalingsinstitutters ba-
siskapital, jf. § 20, stk. 1, nr. 2
18. I overskriften til bilag 2 ændres »basiskapi-
tal,« til: »kapitalgrundlag,«.
156
1. Beregningsmetoder 19. Tre steder i bilag 2 ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«, og »basiskapitalen« æn-
dres til: »kapitalgrundlaget«.
Metode A
Beregningsgrundlag: Instituttets faste omkostnin-
ger.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et
beløb, der mindst svarer til 10 pct. af de faste
omkostninger for det foregående år.
Har betalingsinstituttet endnu ikke gennemført et
helt års drift på datoen for beregningen, anvendes
som grundlag for beregningen de faste omkost-
ninger, der fremgår af virksomhedens estimater
for det kommende år.
Metode B
Beregningsgrundlag: Instituttets betalingsvolu-
men.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et
beløb, der mindst er lig med summen af følgende
elementer multipliceret med den omregningsfak-
tor, k, der er defineret i punkt 2, hvor betalings-
volumenet (BV) repræsenterer 1/12 af det samle-
de beløb for de betalingstransaktioner, som beta-
lingsinstituttet har gennemført i de foregående 12
måneder:
a) 4,0 pct. af den pågældende del af BV indtil 5
mio. euro plus
b) 2,5 pct. af den pågældende del af BV over 5
mio. euro indtil 10 mio. euro plus
c) 1 pct. af den pågældende del af BV over 10
mio. euro indtil 100 mio. euro plus
d) 0,5 pct. af den pågældende del af BV over 100
mio. euro indtil 250 mio. euro plus
e) 0,25 pct. af den pågældende del af BV over
250 mio. euro.
Har virksomheden endnu ikke gennemført et helt
års drift på datoen for beregningen, anvendes
157
som grundlag 1/12 af det samlede beløb for de
betalingstjenester, som fremgår af virksomhe-
dens estimater for det kommende år.
Metode C
Beregningsgrundlag: Instituttets nettoindtægter.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et
beløb, der mindst er lig med summen af følgende
elementer multipliceret med den omregningsfak-
tor, som er defineret i punkt 2:
a) 10 pct. af den pågældende del af den relevante
indikator indtil 2,5 mio. euro plus
b) 8 pct. af den pågældende del af den relevante
indikator fra 2,5 mio. euro indtil 5 mio. euro plus
c) 6 pct. af den pågældende del af den relevante
indikator fra 5 mio. euro indtil 25 mio. euro plus
d) 3 pct. af den pågældende del af den relevante
indikator fra 25 mio. euro indtil 50 mio. euro
plus
e) 1,5 pct. af den pågældende del af den relevan-
te indikator over 50 mio. euro.
Den relevante indikator udgøres af summen af
renteindtægter, renteudgifter, modtagne provisio-
ner og gebyrer samt andre driftsindtægter. Hvert
element medtages i summen med positivt eller
negativt fortegn. Indtægter fra henholdsvis eks-
traordinære og usædvanlige poster medregnes ik-
ke. Udgifter til outsourcing af tjenester, der leve-
res af tredjepart, kan medregnes, hvis disse ud-
gifter er opkrævet af en virksomhed med hjem-
sted i et land inden for Den Europæiske Union
eller i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område.
Den relevante indikator beregnes over det fore-
gående år. Har betalingsinstituttet endnu ikke
gennemført et helt års drift på datoen for bereg-
ningen, anvendes som grundlag for beregningen
de nettoindtægter, der fremgår af instituttets esti-
mater for det kommende år.
158
Basiskapitalen skal dog mindst udgøre et beløb,
der beregnes i overensstemmelse med denne me-
tode, hvor den relevante indikator udgør 80 pct.
af gennemsnittet for de forudgående 2 år, hvis in-
stituttet har gennemført 2 års drift eller mere, og
for de foregående 3 år, hvis selskabet har gen-
nemført 3 års drift eller mere.
2. Omregningsfaktor. ---
§ 5
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1154 af 19 september 2018,
som ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
Lov om investeringsforeninger m.v.
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdi-
papirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direkti-
vet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunkti-
oner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tiden-
de 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direkti-
vet), Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19.
marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv
85/611/EØF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) med hensyn til afklaring af bestemte de-
finitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11,
Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
organisatoriske krav, interessekonflikter, god for-
retningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen
mellem en depositar og et administrationssel-
1. I fodnoten til lovens titel, 2. pkt., ændres »og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemar-
kedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr. L 169,
side 8« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om
pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr.
L 169, side 8, og Europa-Parlamentets og Rå-
dets Forordning 2017/2402/EU af 12. december
2017 om en generel ramme for securitisering og
om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering og
om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning nr.
1060/2009/EF og nr. 648/2012/EU, EU-Tiden-
de 2017, nr. L 347, side 35«.
159
skab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42,
Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
visse bestemmelser om fusioner af fonde, mas-
ter-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure,
EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansiel-
le system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 2012/648/EU og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73. I loven er der endvidere
medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens
forordning 2010/583/EU af 1. juli 2010 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/65/EF for så vidt angår central inve-
storinformation og de betingelser, der skal opfyl-
des, når central investorinformation eller pro-
spektet udleveres på et andet varigt medium end
papir eller via et websted, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 1, Kommissionens forordning
2010/584/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af
standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-
klæring om investeringsinstituttet, brug af elek-
tronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og
procedurer ved kontroller og undersøgelser på
stedet samt udveksling af oplysninger mellem
kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 16, og Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017
om pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017,
nr. L 169, side 8. Ifølge artikel 288 i EUF-trakta-
ten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser
i loven er således udelukkende begrundet i prak-
tiske hensyn og berører ikke forordningernes
umiddelbare gyldighed i Danmark.
§ 14. ---
160
Stk. 2. Samtidig med anmeldelse til registrering
hos Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 1, og ved anmod-
ning om godkendelse af vedtægtsændringer skal
en forening eller en SIKAV sende et dateret og
underskrevet eksemplar af vedtægterne med den
fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Fi-
nanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV’en
tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringer-
ne, videresender Finanstilsynet en kopi af ved-
tægterne med sin godkendelsespåtegning til Er-
hvervsstyrelsen og returnerer de påtegnede ved-
tægter til foreningen eller SIKAV’en.
2. I § 14, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og underskre-
vet«.
3. § 14, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet orienterer Erhvervsstyrelsen og
foreningen eller SIKAV’en, når Finanstilsynet
har givet foreningen eller SIKAV’en tilladelse
eller har godkendt vedtægtsændringerne.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. I stedet for at sende et dateret og under-
skrevet eksemplar af vedtægterne med den fuld-
stændige affattelse til Finanstilsynet som anført i
stk. 2 kan investeringsforeningen eller SI-
KAV’en sende vedtægterne til Finanstilsynet ved
at anvende digital kommunikation, jf. § 185.
4. § 14, stk. 4, ophæves.
§ 29. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og
god praksis for danske og udenlandske UCITS’
markedsføring af andele her i landet.
5. I § 29, stk. 2, indsættes efter »redelig forret-
ningsskik og god praksis«: »inden for virksom-
hedsområdet, herunder«.
§ 68. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en dansk
UCITS på vegne af en afdeling
Nr. 1) optager kortfristede lån på højst 10 pct.
af en afdelings formue for at indløse in-
vestorernes andele, for at udnytte teg-
ningsrettigheder eller til midlertidig fi-
nansiering af indgåede handler og
6. I § 68, stk. 2, nr. 1, ændres »for at indløse in-
vestorernes andele, for at udnytte tegningsret-
tigheder eller til midlertidig finansiering af ind-
gåede handler« til: », bortset fra lån med inve-
steringsformål,«.
Nr. 2) ---
Stk. 3. ---
161
§ 75. Såfremt en dansk UCITS har begået fejl,
som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller
mere ved beregning af emissions- eller indløs-
ningsprisen, skal den danske UCITS sørge for, at
de berørte investorer får underretning om fejlen,
og offentliggøre oplysninger om fejlen. Den dan-
ske UCITS skal, inden 3 hverdage efter at fejlen
er opdaget, påbegynde berigtigelse af fejlen og
indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberet-
ningen til Finanstilsynet skal indeholde en rede-
gørelse for baggrunden for fejlen og en beskri-
velse af, hvordan den danske UCITS vil undgå
lignende fejl i fremtiden.
7. I § 75, stk. 1, 2. pkt., udgår »og indberette
forholdet til Finanstilsynet«.
8. § 75, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om danske UCITS’ pligt til at underrette de
berørte investorer og Finanstilsynet om fejl på
0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions-
eller indløsningsprisen.
9. I § 75, stk. 2, udgår »og Finanstilsynet«.
§ 139. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Når bestyrelsen for en investeringsfor-
ening eller en SIKAV eller bestyrelsen i et inve-
steringsforvaltningsselskab, der administrerer en
værdipapirfond, har truffet beslutning om, at en
afdeling af en dansk UCITS kan investere på et
af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte markeder, skal
den danske UCITS underrette Finanstilsynet her-
om med en erklæring om, at markedet opfylder
betingelserne om, at det skal være reguleret, re-
gelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt.
10. I § 139, stk. 3, ændres »underrette Finanstil-
synet herom med en erklæring om« til: »kunne
dokumentere«.
Stk. 4. ---
11. I § 139 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Er en afdeling i en dansk UCITS ekspo-
neret mod en securitisering, der ikke længere
opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2017/2402/EU om securitise-
ring og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitise-
ring, skal ledelsen handle i investorernes inte-
162
resse og om nødvendigt træffe korrigerende
foranstaltninger.«
§ 161. Finanstilsynet påser overholdelsen af reg-
ler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet), af loven og af de regler, der
er udstedt i medfør af loven, undtagen § 60, stk.
1 og 2, og § 63 b. Finanstilsynet påser endvidere
overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) nr. 2017/1131 af 14. juni 2017
om pengemarkedsforeninger og regler fastsat i
medfør heraf. Finanstilsynet påser endvidere
overholdelsen af danske UCITS’ vedtægter eller
fondsbestemmelser, når Finanstilsynet har god-
kendt vedtægterne eller fondsbestemmelserne.
Erhvervsstyrelsen påser dog overholdelsen af §
14, stk. 1 og 3. Finanstilsynet kontrollerer, at reg-
lerne for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter i §§ 82-92 og i regler udstedt i
medfør af § 95 er overholdt for danske UCITS,
som har udstedt værdipapirer, der handles på et
reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov
om kapitalmarkeder.
12. I § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»(UCITS-direktivet),«: »Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning 2017/2402/EU af 12. de-
cember 2017 om en generel ramme for securiti-
sering og om oprettelse af en specifik ramme
for simpel, transparent og standardiseret securi-
tisering og regler fastsat i medfør heraf«.
Stk. 2-4. ---
§ 166. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Det Finansielle Råd træffer afgørelse i
sager om påbud efter stk. 1.
13. I § 166, stk. 7, ændres »Det Finansielle
Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af
19. september 2018, som ændret ved § 35 i lov
nr. 1555 af 19. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.
163
Fodnoten. Loven gennemfører Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investerings-
fonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning 1060/2009/EU og
1095/2010/EU, EU-Tidende 2011, nr. L 174, si-
de 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter og om ændring af di-
rektiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansiel-
le system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 648/2012/EU og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73. I loven er der endvidere
medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2013/345/EU af
17. april 2013 om europæiske venturekapitalfon-
de, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2013/346/EU
af 17. april 2013 om europæiske sociale iværk-
sætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side
18, og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om penge-
markedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr. L 169,
side 8. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er så-
ledes udelukkende begrundet i praktiske hensyn
og berører ikke forordningernes umiddelbare
gyldighed i Danmark.
1. I fodnoten til lovens titel, 2. pkt., ændres »og
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemar-
kedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr. L 169,
side 8« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om
pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr.
L 169, side 8, og Europa-Parlamentets og Rå-
dets Forordning 2017/2402/EU af 12. december
2017 om en generel ramme for securitisering og
om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering og
om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning nr.
1060/2009/EF og nr. 648/2012/EU, EU-Tiden-
de 2017, nr. L 347, side 35«.
§ 26. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvil-
ke securitisationspositioner forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde på vegne af alternative in-
vesteringsfonde må investere i, herunder om føl-
gende:
2. § 26 affattes således:
Ȥ 26. Eksponeres en alternativ investerings-
fond mod en securitisering, der ikke længere
opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2017/2402/EU om securitise-
ring og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitise-
Nr. 1) De krav, som det engagementsleverende
kreditinstitut, det organiserende kreditin-
164
stitut eller den oprindelige långiver skal
opfylde, for at en forvalter af alternative
investeringsfonde må investere på vegne
af alternative investeringsfonde i værdi-
papirer eller andre finansielle instrumen-
ter af denne type, som udstedes efter den
1. januar 2011, samt krav, der sikrer, at
det engagementsleverende kreditinstitut,
det organiserende kreditinstitut eller den
oprindelige långiver bevarer en økono-
misk interesse på mindst 5 pct. netto.
ring, skal forvalteren af alternative investe-
ringsfonde handle i investorernes interesse i de
relevante alternative investeringsfonde og om
nødvendigt træffe korrigerende foranstaltnin-
ger.«
Nr. 2) De kvalitative krav, som skal opfyldes af
forvaltere, der investerer i disse værdi-
papirer eller andre finansielle instrumen-
ter på vegne af en eller flere alternative
investeringsfonde.
§ 155. Finanstilsynet påser overholdelsen af reg-
ler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde, og af
denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af
loven, undtagen § 27 b. Finanstilsynet kontrolle-
rer, at reglerne for finansiel information i årsrap-
porter og delårsrapporter udstedt i medfør af §
131 er overholdt for forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som har udstedt værdipapirer,
der er optaget til handel på et reguleret marked,
jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af
regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i revisorlo-
ven. Erhvervsstyrelsen påser dog overholdelsen
af § 136. Finanstilsynet påser desuden overhol-
delsen af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om euro-
pæiske sociale iværksætterfonde og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 345/2013/EU
af 17. april 2013 om europæiske venturekapital-
fonde og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om penge-
markedsforeninger og regler fastsat i medfør her-
af.
3. I § 155, stk. 1, 5. pkt., ændres »og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni
2017 om pengemarkedsforeninger« til: », Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni
2017 om pengemarkedsforeninger, og Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en ge-
nerel ramme for securitisering og om oprettelse
af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering og regler fastsat i
medfør heraf«.
Stk. 2-6. ---
165
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8, stk. 1 og 4,
§ 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 13, stk. 5,
§ 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 4, 1.
og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk. 1 og 2, §§ 19
og 19 a, § 19 b stk. 1, § 23, stk. 1-5, § 24, stk.
1-6, § 25, stk. 1-3, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30,
§ 31, stk. 3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, §
36, stk. 1 og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43 og
45, § 46, stk. 6, jf. § 13, stk. 3, §§ 50-53, § 54,
stk. 1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1 og
2, §§ 64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§
72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86,
stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1,
§§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108,
stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1 og
4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128, stk.
1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
§ 135, stk. 1-3, § 136, stk. 4, § 137, stk. 5, § 138,
§ 139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146, stk.
1, 3. pkt., og § 149, stk. 1, 2. pkt., samt artikel 2,
stk. 6, 3.-5. pkt., artikel 4, stk. 3 og 5, artikel 51,
stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53, stk. 1, stk. 2,
1. og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, artikel 54, artikel 90,
stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk.
6 og 7, artikel 100, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5,
artikel 103, artikel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk.
4, artikel 107, stk. 4, og artikel 109, stk. 1, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, gene-
relle vilkår for drift, depositarer, gearing, gen-
nemsigtighed og tilsyn og artikel 4, artikel 5, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1, artikel
7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og 4,
artikel 10, artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1 og
2, artikel 13, stk. 1 og 2, og artikel 15 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 om europæiske venturekapitalfonde og
artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3,
artikel 6, stk. 1, artikel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt.,
artikel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, stk. 1, artikel
11, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1-3, artikel
14, stk. 1 og 2, og artikel 16 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om
europæiske sociale iværksætterfonde straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
4. I § 190, stk. 1, indsættes efter »§ 25, stk.
1-3,«: »§ 26,«.
166
mindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning.
Stk. 2-9. ---
§ 7
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1023 af 30. august 2017, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1547 af 19. december
2017 og § 14 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, fore-
tages følgende ændring:
Lov om ejendomskreditselskaber
§ 8 a. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 8 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om de foranstaltninger, som et ejendoms-
kreditselskab skal træffe for at have effektive
procedurer for udvikling og distribution af pro-
dukter.«
§ 8
I lov nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskon-
ti, som ændret ved § 49 i lov nr. 426 af 3. maj
2017, § 156 i lov nr. 652 af 8. juni 2017, § 7 i
lov nr. 1547 af 19. december 2017 og § 8 i lov
nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende æn-
dringer:
Lov om betalingskonti
§ 2. I denne lov forstås ved:
Nr. 1-15) ---
1. I § 2 indsættes som nr. 16-18:
167
Nr. 16) Gebyrer: Alle de eventuelle omkost-
ninger og strafafgifter, forbrugeren
skal betale betalingstjenesteudbyderen
for eller vedrørende de tjenester, der
er knyttet til en betalingskonto.
Nr. 17) Indlånsrentesats: Enhver rentesats, der
betales til forbrugeren i forbindelse
med midler på en betalingskonto.
Nr. 18) Overtræk: Et stiltiende accepteret
overtræk, hvorved en betalingstjene-
steudbyder stiller midler til rådighed
for en forbruger, som overstiger den
løbende saldo på forbrugerens beta-
lingskonto eller den aftalte kassekre-
dit.«
§ 26. ---
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af §§ 3 og 5 og § 6,
stk. 1 og 2.
2. I § 26, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at
bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter.«
§ 9
I hvidvaskloven, lov nr. 651 af 8. juni 2017,
som ændret ved § 158 i lov nr. 652 af 8. juni
2017, § 9 i lov nr. 1547 af 19. december 2017
og § 3 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
Hvidvaskloven
§ 78. ---
Stk. 2. ---
1. I § 78 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved udmåling af bøder efter stk. 1 skal
der lægges vægt på gerningspersonens økono-
168
miske forhold. For overtrædelser begået af virk-
somheder lægges vægt på virksomhedens netto-
omsætning på gerningstidspunktet.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 3-5. ---
§ 10
I lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 19. sep-
tember 2018, foretages følgende ændringer:
Lov om en indskyder- og investorgarantiordning
§ 5. Garantiformuen er opdelt i fire afdelinger:
Pengeinstitutafdelingen, realkreditafdelingen,
fondsmæglerselskabsafdelingen og restrukture-
ringsafdelingen.
1. I § 5, stk. 1, ændres »fondsmæglerselskabsaf-
delingen« til: »investerings- og forvaltningsaf-
delingen«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Fondsmæglerselskabsafdelingen omfatter
de i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, angivne institutter
samt tilsluttede filialer, jf. stk. 6.
2. I § 5, stk. 4, ændres »Fondsmæglerselskabs-
afdelingen« til: »Investerings- og forvaltnings-
afdelingen«.
Stk. 5-6. ---
§ 6. ---
Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte bidrag ikke er til-
strækkelige til at dække en afdelings forpligtelser
i medfør af loven, kan pengeinstitut-, realkredit-
og fondsmæglerselskabsafdelingerne optage et
lån hos hinanden i forhold til afdelingernes sam-
lede bidrag.
3. I § 6, stk. 2, ændres »fondsmæglerselskabsaf-
delingerne« til: »investerings- og forvaltnings-
afdelingerne«.
Stk. 3-6. ---
§ 7 a. ---
Stk. 2. Garantiformuens midler skal for fonds-
mæglerselskabsafdelingens vedkommende bestå
af bidrag og indeståelser og skal udgøre mindst
4. § 7 a, stk. 2, affattes således:
169
10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, angivne
institutters individuelle bidrag beregnes med ud-
gangspunkt i dækkede midler og dækkede finan-
sielle instrumenter.
»Stk. 2. Garantiformuens midler skal for inve-
sterings- og forvaltningsafdelingens
vedkommende bestå af indeståelser og skal ud-
gøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og
4, angivne institutters individuelle indeståelser
beregnes som en fast indeståelse for hvert sel-
skab samt en variabel indeståelse med udgangs-
punkt i selskabernes relative størrelse.«
Stk. 3-6. ---
§ 10. I de i § 3, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutter
samt de i § 3, stk. 1, nr. 5, og § 4 nævnte filialer
af kreditinstitutter og investeringsselskaber, som
er tilsluttet realkreditafdelingen eller fondsmæg-
lerselskabsafdelingen, dækker Garantiformuen
kontante midler i instituttet indtil et beløb sva-
rende til 100.000 euro pr. investor.
5. I § 10 og § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »fonds-
mæglerselskabsafdelingen« til: »investerings-
og forvaltningsafdelingen«.
§ 21. Finansiel Stabilitets udgifter ved admini-
stration af Garantiformuen i medfør af denne lov
afholdes af Garantiformuen via gebyr fra de i §
3, stk. 1, og § 4 omfattede institutter. Gebyret op-
kræves årligt af Finansiel Stabilitet, medmindre
udgifterne til administrationen kan dækkes af den
del af Garantiformuen, som overstiger målni-
veauet for pengeinstitutafdelingen, jf. § 7, stk. 2,
og realkreditafdelingen, jf. § 7 a, stk. 1, og mini-
mumsformuerne for fondsmæglerselskabsafde-
lingen og restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a,
stk. 2-4.
Stk. 2. ---
§ 11
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finan-
sielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber,
lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. og forskellige andre love (Ret til basal ind-
lånskonto, gennemførelse af ændringer til gen-
nemsigtighedsdirektivet, modernisering af reg-
lerne for indsendelse af årsrapporter, udvidelse
af forsikringsselskabers drift af anden virksom-
hed, præcisering af regulering af refinansie-
170
ringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og
gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v),
foretages følgende ændring:
Lov om ændring af lov om værdipapirhandel
m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kredit-
aftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pan-
tebrevsselskaber, lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. og forskellige andre love
(Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af æn-
dringer til gennemsigtighedsdirektivet, moderni-
sering af reglerne for indsendelse af årsrappor-
ter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af an-
den virksomhed, præcisering af regulering af re-
finansieringsrisiko for realkreditobligationer
m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet
m.v)
§ 2. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som
ændret ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1
i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403
af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, lov nr. 308 af 28. marts 2015 og § 1 i
lov nr. 334 af 31. marts 2015, foretages følgende
ændringer:
Nr. 1-8. ---
Nr. 9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sen-
der Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og
halvårsrapporten til Finanstilsynet.
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen se-
171
nest 2 måneder efter halvårsperiodens afslut-
ning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Nr. 10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunika-
tion i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 12
I lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af
lov om finansiel virksomhed og forskellige an-
dre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og
kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer
som følge af den tilhørende forordning (CRR)
samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) fore-
tages følgende ændring:
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love (Gennemførelse af kre-
ditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og
ændringer som følge af den tilhørende forord-
ning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er
m.v.)
§ 24. ---
Stk. 2. ---
1. I § 24 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. De dele af loven, som i medfør af stk. 1
er sat i kraft for Færøerne, kan ved kongelig an-
ordning sættes helt eller delvis i kraft for Færø-
erne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
172
Stk. 4. De dele af loven, som i medfør af stk. 2
er sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig an-
ordning sættes helt eller delvis i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.«
§ 13
I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning, jf. anord-
ningsbekendtgørelse nr. 969 af 27. august 2014,
som ændret ved anordning nr. 34 af 16. januar
2015, anordning nr. 35 af 16. januar 2015, an-
ordning nr. 36 af 16. januar 2015, anordning nr.
37 af 16. januar 2015, anordning nr. 38 af 16.
januar 2015, anordning nr. 39 af 16. januar
2015, anordning nr. 40 af 16. januar 2015, an-
ordning nr. 41 af 16. januar 2015, anordning nr.
689 af 22. maj 2015, anordning nr. 693 af 22.
maj 2015, § 3 i anordning nr. 756 af 19. juni
2017, anordning nr. 1588 af 19. december
2017, anordning nr. 1582 af 19. december
2017, anordning nr. 1581 af 19. december
2017, anordning nr. 1583 af 19. december 2017
og anordning nr. 1580 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 117 a indsættes:
»§ 117 b. Et pengeinstitut skal på anmodning
fra Det Færøske Risikoråd eller på anmodning
fra Landsbanki Føroya i dennes rolle som se-
kretariat for Det Færøske Risikoråd udlevere
relevante oplysninger, som rådet vurderer er
nødvendige for, at rådet kan udføre sine opga-
ver.«
§ 373. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 64, stk. 8, 2. pkt., § 70,
stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3 og 4, § 71 a, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., §
72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10,
§ 77 a, stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d,
2. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 80 c, stk. 1
og 2,«: »§ 117 b,«.
173
stk. 1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og
5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 121, stk. 1, §§ 122 og
123, § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., §
126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4,
§ 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c,
stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g,
stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., §
152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2
eller 5, § 152 m, stk. 1, § 182 d, § 182 e, stk. 2 og
stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3,
1. pkt., §§ 186 og 187, § 188 stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190,§ 191, stk.
1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og
§ 199, stk. 2 og 6, § 206, § 245 a, stk. 1 og 3, §
245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a, stk. 9 og
10, § 264, stk. 2, § 283, stk. 1 og 2, §312, § 343
t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5.
pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., § 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt artikel 4 i Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om kreditvurde-
ringsbureauersamt artikel 28, artikel 41, stk. 1, li-
tra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. arti-
kel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63,
artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, ar-
tikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, arti-
kel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit,
artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2,
2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393,
artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412,
stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1,
artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1, artikel 441,
stk. 1, artikel 442 og 444-450, artikel 451, stk. 1,
artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel
434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt.,
artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel
499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i Europa- Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i
kraft for Færøerne ved lov, straffes med bøde. På
174
samme måde straffes overtrædelse af meddelel-
sespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3-9. ---
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019,
jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 18, § 2 og § 14, stk. 3, træder i
kraft den 21. juli 2019.
Stk. 3. Eventuelle tillæg til prospekter, der er
godkendt af Finanstilsynet inden den 21. juli
2019, skal udarbejdes efter reglerne om tillæg i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til han-
del på et reguleret marked.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 13 og 14, og § 11.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 13 for Færøerne.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 71, stk. 2, 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017,
som ændret ved § 19 i lov nr. 436 af 8. maj
2018, forbliver i kraft, indtil de ændres eller op-
hæves.
§ 15
§§ 1-12, gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt el-
ler delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i
kraft på forskellige tidspunkter.
175