Fremsat den 3. oktober 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 20 i lov nr. 688
af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017 og
lov nr. 733 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 91, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nye punktummer:
»Investeringsrammen for 2019 og 2020, jf. 1. pkt., forhø-
jes med 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til lån til
afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk.
1. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investerings-
ramme på 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 give til-
sagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings-
og forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i et udsat bo-
ligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af den investeringsramme, der
er nævnt i 6. pkt., anvendes op til 50 mio. kr. årligt til reno-
verings- og forbedringsarbejder med henblik på afhændelse
af boligerne. Ikke anvendte beløb nævnt i 5.-7. pkt. kan
overføres til det efterfølgende år. Beløbene i 5.-7. pkt. regu-
leres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset,
første gang den 1. januar 2019. Tilsagn fra senere år kan ef-
ter transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse
fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkre-
te større renoverings- og forbedringsindsatser.«
2. I § 91 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »2015-2018« til:
»2019-2026« og »465 mio. kr.« ændres til: »380 mio. kr.«
3. I § 91 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »2018 overføres til 2019«
til: »2026 overføres til 2027«.
4. I § 91 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »1. januar 2016« til: »1.
januar 2019«.
5. § 91 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Landsbyggefonden kan af den ramme, der er
nævnt i stk. 1, årligt give tilsagn på op til 240 mio. kr. til til-
skud til huslejenedsættelser. Heraf målrettes 10 mio. kr. år-
ligt til dækning af en andel af tomgangslejen i forbindelse
med genhusninger fra et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk.
4. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134,
helt eller delvis bringe betaling af huslejetilskud til ophør.
Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i netto-
prisindekset, første gang den 1. januar 2019.«
6. I § 92, stk. 2, 1. pkt., ændres »2015-2018« til:
»2019-2020«, og »samlet ramme på 600 mio. kr.« ændres
til: »årlig ramme på 140 mio. kr.«
7. I § 92, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i et
udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, kan ydes inden for en
årlig ramme på 60 mio. kr. i perioden 2019-2026. Ikke an-
vendte beløb nævnt i 1. og 2. pkt. kan overføres til det føl-
gende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres
til 2027. Beløbene nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres én gang år-
ligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1.
januar 2019.«
8. I § 92, stk. 2, 2. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »Indtil 200
mio. kr. af rammen« til: »Rammen«.
9. I § 92 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Landsbyggefonden kan yde støtte efter stk. 1 til
boligafdelinger, der er omfattet af en afviklingsplan, jf. §
168 b, stk. 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
10. I § 92 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »samt tilsagn efter § 10,
stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897
af 17. august 2011, eller efter § 11 a i lov om friplejeboliger
i hvert af årene 2015-2018« til: »samt tilsagn efter § 11 a i
lov om friplejeboliger«.
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2018-19
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-4843
CX000458
11. § 92 b, stk. 1, affattes således:
»Landsbyggefonden kan i årene 2019-2026 af de midler,
der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for
en ramme på 195 mio. kr. årligt i 2019-2020, 190 mio. kr.
årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med
transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse give
tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemfø-
res i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Ikke anvendte
beløb kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ik-
ke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. Beløbene
nævnt i 1. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i
nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.«
12. I § 96, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 92, stk. 3« til: »§ 92, stk.
4«.
13. I § 143 n ændres »§ 92, stk. 3« til: »§ 92, stk. 4«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Landsbyggefondens midler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 8. maj 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti) en aftale med Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti om finansiering af indsatser for at forebygge
og nedbryde parallelsamfund og om Landsbyggefondens
ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder
m.v. i perioden 2019-2026. Denne aftale skal ses i sammen-
hæng med to andre politiske aftaler henholdsvis aftale af 9.
maj 2018 om initiativer på boligområdet, der modvirker pa-
rallelsamfund indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti og aftale
af 11. maj 2018 om forbud mod indflytning i de hårdeste
ghettoområder for ydelsesmodtagere i kontanthjælpssyste-
met indgået med samme partier. Samlet set er der tale om en
omfattende indsats, der består af en bred vifte af indsatser
og værktøjer, som skal forhindre dannelse af parallelsam-
fund.
Med dette lovforslag afsættes der betydelige midler i
Landsbyggefonden til at gennemføre omfattende fysiske for-
andringer af de udsatte boligområder. Det er aftaleparternes
vurdering, at de fysiske indsatser skal ledsages af en bolig-
social indsats i de udsatte boligområder, som kan forebygge
ekstremisme og kriminalitet og understøtte en positiv social
udvikling i de udsatte områder. Endvidere videreføres
Landsbyggefondens refusion af statslige udgifter til ydelses-
støtte på 25 pct.
Parterne er enige om:
– En ramme på i alt ca. 5 mia. kr. i årerne 2021-2026, sva-
rende til 830 mio. kr. årligt, til at gennemføre renover-
ings- og forbedringsindsatser i de udsatte boligområder.
Heraf målrettes op til 50 mio. kr. årligt i årene
2021-2026 til renovering med henblik på salg.
– Forhøjelse af ramme til renovering i de udsatte boligom-
råder med 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020.
– Rammen til infrastrukturindsatser fastsættes til 190 mio.
kr. i hvert af årene 2021-2024 og 185 mio. kr. i hvert af
årene 2025 og 2026 målrettet udsatte boligområder.
– Den eksisterende ramme til infrastrukturindsatser forhø-
jes i 2019 og 2020 med 35 mio. kr. årligt for at sikre, at
projekter i de udsatte områder kan igangsættes hurtigere.
– Rammen til boligsociale indsatser fastsættes til 380 mio.
kr. årligt i årene 2019-2026.
– Der afsættes en ramme til nedrivninger i udsatte bolig-
områder på 60 mio. kr. årligt i årene 2019-2026. Derud-
over afsættes der 140 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til
nedrivninger i ikke udsatte boligområder, således at ind-
satsen kan fortsættes indtil indgåelsen af en ny samlet
boligaftale.
– Der igangsættes en analyse af renoveringsbehovet i hele
den almene boligsektor. Analysen skal fastlægge beho-
vet for renovering – såvel støttet som ustøttet – i et læn-
gere perspektiv.
– Ligeledes igangsættes en analyse af Landsbyggefondens
forvaltningspraksis og kriterier for udmøntning af midler
inden for de politisk fastsatte rammer. Analysen afsluttes
i efteråret 2019.
Med afsæt i ovennævnte analyse af renoveringsbehovet
drøfter parterne i efteråret 2019 den samlede ramme til reno-
vering og nedrivning for 2021-2026 inden for rammerne af
en langsigtet holdbar økonomi for Landsbyggefonden.
Finansieringsaftalen skal ses som en understøttelse af de
to aftaler om henholdsvis initiativer på boligområdet, der
modvirker parallelsamfund og om forbud mod indflytning i
3
de hårdeste ghettoområder for ydelsesmodtagere i kontant-
hjælpssystemet.
For flere af ghettoområderne er der allerede besluttet og
iværksat vigtige indsatser, der over tid kan være med til at
skabe en fysisk forandring i de udsatte boligområder. Men
hvis målet om, at der ikke skal være ghettoer i Danmark i
2030, skal realiseres, er der behov for en ekstra og langt me-
re kontant indsats. Der henvises til det samtidigt fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,
lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier
for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til ud-
vikling og afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvis-
nings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på
grund af kriminalitet m.v.) (L 38).
Med dette lovforslag tilvejebringes finansiering til konkre-
te initiativer, der er målrettet de boligområder, hvor udfor-
dringerne med parallelsamfund er størst, og hvor indsatsen i
dag langt fra er tilstrækkelig. Formålet er at sikre, at der in-
gen ghettoer er i Danmark i 2030. Samlet vil ændringsfor-
slaget således bidrage til omdannelse af ghettoområder og
understøtte målsætningen om ikke at have ghettoområder i
2030.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Landsbyggefondens midler
2.1.1. Gældende ret
Landsbyggefonden yder i dag støtte til initiativer og større
arbejder, der fysisk og socialt gennemføres for at omdanne
udsatte boligområder og ghettoområder og åbne områderne i
forhold til det omgivende samfund.
Efter § 91, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., jf.
bekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017 af lov om al-
mene boliger m.v. (almenboligloven), kan Landsbyggefon-
den af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden
inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i
2015 og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018
og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 give tilsagn om ydel-
sesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, ved-
ligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af
lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers
byggeri.
Af disse investeringsrammer skal mindst 400 mio. kr. år-
ligt anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere
egnet for mennesker med handicap. Ligeledes kan der inden
for den samlede investeringsramme anvendes indtil 350
mio. kr. til gennemførelse af energibesparende foranstaltnin-
ger i perioden 2015-2020, som ikke vil kunne opnå støtte ef-
ter 1. pkt., hvoraf det fremgår, at der kan gives tilsagn om
ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring,
vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning
af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisatio-
ners byggeri.
Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, kan Landsbyggefon-
den i årene 2015-2018 af de midler, der er overført til lands-
dispositionsfonden, jf. § 89 i almenboligloven, inden for en
årlig ramme på 465 mio. kr. give tilsagn om tilskud til en
boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering
i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller
anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor
andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk
eller nedslidning af bygninger og friarealer. Det fremgår af §
91 a, stk. 3, at det er en forudsætning for tilskud, at indsat-
sen indgår i en helhedsplan med en tilknyttet finansierings-
plan, der er udarbejdet af boligorganisationen og godkendt
af kommunalbestyrelsen.
Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 2, kan Landsbyggefon-
den af den ramme, der er nævnt i stk. 1, årligt give tilsagn
om tilskud for indtil halvdelen af rammen til nedsættelse af
huslejen i de almene boligafdelinger, der er nævnt i stk. 1.
I forhold til nedrivning kan Landbyggefonden yde støtte
til nedrivning af almene boliger, jf. almenboliglovens § 92,
stk. 2, inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. i perioden
2015-2018. Indtil 200 mio. kr. af rammen kan anvendes til
nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj
boligledighed, er mere end 25 år gamle, og efter Landsbyg-
gefondens vurdering ikke kan videreføres. Landsbyggefon-
dens støtte kan udgøre op til 60 pct. af det samlede støttebe-
hov. Derimod kan Landsbyggefonden ikke støtte nedrivnin-
ger af hele boligafdelinger, når begrundelsen for nedrivnin-
gen ikke er de nævnte forhold.
Efter almenboliglovens § 92 b, stk. 1, kan Landsbygge-
fonden i årene 2015-2020 af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, inden for en årlig ramme på 160
mio. kr., med transport-, bygnings- og boligministerens god-
kendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer,
der gennemføres i områder, som opfylder mindst to af krite-
rierne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, som definerer ghet-
toområder.
Det er en forudsætning, at infrastrukturændringer sker
som led i en godkendt helhedsplan, der indeholder en analy-
se af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende bo-
ligområde og den omgivende by sikres.
Det fremgår af almenboliglovens § 96, at Landsbyggefon-
den kan betinge ydelse af støtte i henhold til § 92, stk. 1, af,
at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, herunder
en eventuel almen administrationsorganisation, medvirker til
løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske pro-
blemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligorgani-
sationen anvender midler, der er til dens rådighed i henhold
til § 87. Af § 96, stk. 2, fremgår, at Landsbyggefonden kan
betinge ydelse af støtte efter § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1 og 2,
§ 92, stk. 1, og § 92 b af, at der ansøges om transport-, byg-
nings- og boligministerens godkendelse af salg efter kapitel
5 a i almenboligloven.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Der er et løbende stort behov for at foretage renoveringer i
det almene byggeri med henblik på at styrke det almene
byggeris konkurrenceevne bl.a. for at modvirke tendenser til
4
ghettoisering og for at udbedre sundhedsfarlige forhold som
f.eks. skimmelsvamp og PCB (miljøgifte anvendt i bygge-
materialer). Som det grundlæggende udgangspunkt, og i det
omfang, at det er muligt og forsvarligt, skal renoveringsar-
bejder finansieres af indtægter fra husleje eller med midler
fra boligorganisationens egenkapital. Først når disse mulig-
heder er opbrugt, kan Landsbyggefonden træde til med støt-
te til ekstraordinære renoveringsarbejder.
En række almene boligafdelinger vil ikke kunne finansiere
en sådan indsats gennem lejebetaling alene, fordi betalings-
evnen er lav i disse afdelinger, ligesom det ikke er alle ar-
bejder, der kan forudsættes finansieret via lejeforhøjelser.
Nedslidte og utidssvarende boliger og boligområder appelle-
rer ikke til en bredere kreds af boligsøgende. Konkrete fysi-
ske forbedringer som renoveringer, tryghedsskabende ind-
satser og ændringer i det arkitektoniske udtryk m.v. kan
medføre en højere attraktivitet og kan medvirke til at til-
trække nye beboere og fastholde ressourcestærke beboere,
som ellers ville flytte.
Udsatte boligområder er typisk kendetegnet ved at være
etagebyggerier med funktionsadskillelse og begrænset infra-
struktur, som bevirker, at områderne ofte lukker om sig selv
og forekommer isolerede i forhold til de omkringliggende
byområder. Isolationen besværliggør en egentlig integration
af boligområdet med den øvrige by, og det kan medvirke til,
at de udsatte boligområder forbliver socialt, fysisk og kul-
turelt marginaliserede.
Tilsvarende betyder en dårligt planlagt infrastruktur i de
udsatte boligområder, at de ofte store boligområder ikke de-
les op i naturlige og mindre lokalsamfund i boligområdet.
For at vende udviklingen i områderne kan det være nødven-
digt at gennemføre radikale fysiske forandringer, herunder
at nedrive en eller flere boligblokke.
Det er vigtigt at skabe fysisk sammenhæng mellem de ud-
satte boligområder og nabokvartererne for at sikre kontakten
med det omkringliggende samfund. Det kan f.eks. være nyt-
tigt at anlægge nye veje ind gennem området, så der kom-
mer en større cirkulation, og boligområdet bliver delt op i
mindre og overskuelige enheder.
Erfaringer fra Holland og Frankrig viser, at strategisk ned-
rivning af boliger kan fremme en positiv udvikling ved at
skabe plads til andre boligformer, nye trafikforbindelser el-
ler erhvervsarealer. På den måde opnås en bedre sammen-
hæng med omkringliggende byområder. Der er også i be-
grænset målestok erfaringer fra Danmark.
Det er et mål for aftaleparterne at afskaffe alle ghettoom-
råder inden 2030. For at denne ambition skal kunne indfries,
er der behov for, at virkemidlerne, som er nævnt ovenfor,
kommer i anvendelse. Hidtil er dette kun sket i større om-
fang i ganske få boligområder. Derfor foreslås det i det sam-
tidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje
(Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder,
initiativer til udvikling og afvikling af ghettoområder, skær-
pelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af leje-
kontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L 38), som forud-
sætning for at Landsbyggefonden kan yde støtte til boligaf-
delinger, som er en del af et hårdt ghettoområde, at gennem-
førelse af en helhedsplan for boligområdet reducerer ande-
len af almene familieboliger til højst 40 pct. af boliger i om-
rådet.
Betingelsen gælder i forhold til støtte til renovering efter
almenboliglovens § 91, stk. 1, støtte til boligsocial indsats
efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, støtte til nedrivning af
almene boliger efter almenboliglovens § 92, stk. 1, og støtte
til infrastrukturændringer efter almenboliglovens § 92 b, stk.
1.
Med den nuværende boligaftale er der afsat midler til bo-
ligsociale indsatser og til nedrivning til og med 2018, mens
der er afsat investeringsrammer til renovering og infrastruk-
tur til og med 2020. Det foreslås at afsætte samtlige af disse
rammer for Landsbyggefondens midler frem til 2026.
Vedrørende den boligsociale indsats efter den gældende §
91 a, stk. 1, foreslås det at forlænge perioden med årene
2019-2026 til et årligt beløb på 380 mio. kr. til den boligso-
ciale indsats i socialt udsatte boligområder.
Der er i forhold til den nuværende boligaftale en tilpas-
ning af beløbet fra 465 mio. kr. årligt til 380 mio. kr. årligt.
Der skal fortsat være en tydelig prioritering af midlerne til
særligt veldokumenterede indsatser, der effektfuldt kan løse
de udsatte boligområders udfordringer i forhold til dannelse
af parallelsamfund og målrettes kerneområder som beskæfti-
gelse, kriminalitetsforebyggelse, uddannelse og integration.
Af den foreslåede boligsociale ramme på 380 mio. kr. år-
ligt kan op til 240 mio. kr. årligt anvendes til huslejenedsæt-
telser i socialt udsatte boligområder. Heraf målrettes ca. 10
mio. kr. årligt til dækning af en andel af tomgangslejen i for-
bindelse med genhusninger fra de hårde ghettoområder, jf.
den foreslåede § 61 a, stk. 4, i det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for
udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvik-
ling og afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings-
og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af
kriminalitet m.v.) (L 38). Ordningen indrettes på en sådan
måde, at der er et incitament til at mindske perioder med
tomgang mest muligt.
Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, her-
under kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.
Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i netto-
prisindekset, første gang den 1. januar 2019.
I forhold til nedrivning foreslås det, at der af de midler,
der er overført til landsdispositionsfonden, afsættes en årlig
ramme på 60 mio. kr. i perioden 2019-2026 til nedrivning af
almene familieboliger i de udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger
og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og
ghettoområder, initiativer til udvikling og afvikling af ghet-
5
toområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, op-
hævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L
38). Herudover foreslås det at afsætte 140 mio. kr. årligt i
2019 og 2020 til nedrivninger i ikke udsatte boligområder.
Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herun-
der kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.
Med den nuværende boligaftale er der afsat investerings-
rammer til renovering frem til og med 2020.
Det foreslås at forhøje den eksisterede investeringsramme
til renovering med 100 mio. kr. i 2019 og med 200 mio. kr. i
2020, jf. almenboliglovens § 91, så investeringsrammen for
2019 samlet er på ca. 2.400 mio. kr. og på ca. 2.500 mio. kr.
i 2020. Derudover afsættes der investeringsrammer på 830
mio. kr. årligt i 2021-2026 med henblik på at give tilsagn
om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbed-
ring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammen-
lægning af lejligheder og miljøforbedringer i almene bolig-
organisationers byggeri i udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger
og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og
ghettoområder, initiativer til udvikling og afvikling af ghet-
toområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, op-
hævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L
38). Rammen kan disponeres fleksibelt over årene med hen-
blik på gennemførelsen af større renoveringsprojekter. Til-
sagn fra senere år vil kunne fremrykkes, hvis det er nødven-
digt for at realisere konkrete større renoverings- og forbed-
ringsindsatser. En fremrykning kan kun ske på baggrund af
en konkret ansøgning fra Landsbyggefonden, som godken-
des af transport-, bygnings- og boligministeren. I vurderin-
gen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på aktiviteten på
byggeområdet og de økonomiske konjunkturer, ligesom Fi-
nansministeriet vil blive inddraget i vurderingen.
Med den nuværende boligaftale er der afsat infrastruktur-
midler frem til og med 2020. Det foreslås at forhøje rammen
til infrastrukturændringer med 35 mio. kr. i hvert af årene
2019 og 2020, så der samlet er ca. 195 mio. kr. årligt i 2019
og i 2020, jf. almenboliglovens § 92 b for at sikre, at projek-
ter i de udsatte boligområder kan sættes i gang hurtigere.
Derudover afsættes der til ovennævnte infrastrukturramme
190 mio. kr. årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i
2025-2026. Ikke anvendte beløb kan overføres til det føl-
gende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres
til 2027. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i
nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.
Det bemærkes, at det foreslås i § 96, stk. 3, i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om almene boli-
ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (L
38), at Landsbyggefonden skal stille som betingelse for at
yde støtte fra de foreslåede rammer i henhold til §§ 91, 91 a,
92 og 92 b til boligafdelinger, der er beliggende i et hårdt
ghettoområde, at helhedsplanen for boligområdet reducerer
andelen af almene familieboliger frem til 2030 til den andel,
der er fastsat i den godkendte udviklingsplan i henhold til al-
menboligloven. Boliger, som rives ned, eller som er blevet
nedrevet i perioden siden 2010, kan tælles med ved opgørel-
sen. Det er en forudsætning for at tælle nedrevne boliger
med, at de ikke er blevet erstattet af nye almene boliger i bo-
ligområdet. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boli-
ger, således at 75 m2 erhvervsareal opgøres som en bolig.
Midlerne, som forhøjer rammerne til infrastrukturændrin-
ger og renovering i 2019 og 2020, er nye midler, og det vil
derfor være et krav for udmøntningen af midlerne til bolig-
afdelinger, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. den
foreslåede § 61 a, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje
af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte
boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling og
afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og ud-
lejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af krimi-
nalitet m.v.) (L 38), at deres helhedsplan skal nedbringe an-
delen af almene familieboliger til højst 40 pct. De allerede
afsatte rammer til renovering og infrastrukturændringer i
2019 og 2020 udmøntes efter de hidtil gældende kriterier for
udmøntning.
For investeringsrammerne til renovering for 2019 og
2020, som er afsat i medfør af boligaftalen af 2014, skal
mindst 400 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boligorganisa-
tionernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap.
Af de samlede investeringsrammer for 2015-2020 kan indtil
350 mio. kr. anvendes til gennemførelse af energibesparen-
de foranstaltninger. Det er ikke et krav for udmøntningen af
de allerede afsatte midler til boligafdelinger beliggende i et
ghettoområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4, i det samti-
digt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (L
38), at deres helhedsplan skal nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst 40 pct.
Det foreslås derudover i almenboliglovens § 92, stk. 3, at
Landsbyggefonden skal kunne yde støtte til almene boligaf-
delinger som led i en afviklingsplan, jf. den foreslåede § 168
b i almenboligloven.
I tabel 1 er vist en oversigt over de nye rammer. For reno-
vering og infrastruktur er det for 2019 og 2020 forøgelsen af
de gældende rammer, der er vist.
Tabel 1. Foreslåede rammer for renovering, nedrivning, infrastrukturforbedring og boligsocial indsats (mio. kr. i 2018-priser).
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Renovering 100 200 830 830 830 830 830 830
6
Nedrivning – ikke udsatte områder 140 140
Nedrivning –udsatte områder 60 60 60 60 60 60 60 60
Infrastruktur 35 35 190 190 190 190 185 185
Boligsocial indsats, heraf huslejened-
sættelse, max
380 380 380 380 380 380 380 380
240 240 240 240 240 240 240 240
For så vidt angår rammen for indsatser i andre boligområ-
der end udsatte boligområder, vil rammen for nedrivning fra
og med 2021 samt renoveringsrammen blive fastsat senere i
forbindelse med indgåelse af den samlede boligaftale. Der
igangsættes på baggrund af aftale af 8. maj 2018 som led i
forberedelsen af den samlede boligaftale en analyse af reno-
veringsbehovet i den almene boligsektor. Analysen skal
fastlægge behovet for renovering – såvel støttet som ustøttet
– i et længere perspektiv. Opgørelsen skal fremtidssikres, så
den kan ajourføres i takt med kommende boligaftaler. Ana-
lysen skal endvidere kortlægge behovet for midler til nedriv-
ning. Endeligt skal det kortlægges, hvordan energiforbruget
i de almene boliger reduceres i forbindelse med støttede og
ustøttede renoveringer og inden for rammerne af bygnings-
reglementets krav. Analysen udarbejdes af Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet med inddragelse af Landsbygge-
fonden og eksterne eksperter. Analysen finansieres af
Landsbyggefonden og forventes afsluttet i efteråret 2019.
Derudover igangsættes der en analyse af Landsbyggefon-
dens forvaltningspraksis og kriterier for udmøntning af mid-
ler inden for de politisk fastsatte rammer. Analysen skal bi-
drage til at sikre en effektiv anvendelse af midlerne til gavn
for beboerne i den almene sektor, og at midlerne går til de
boligområder, der har størst behov. Analysen forventes af-
sluttet i efteråret 2019.
2.2. Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte
2.2.1. Gældende ret
Landsbyggefonden er en selvejende institution etableret
ved lov med det formål at fremme det almene byggeris selv-
finansiering, jf. almenboliglovens § 76.
Landsbyggefonden har siden 2002 bidraget til at dække en
andel af statens udgifter til ydelsesstøtte, som er en del af
den støtte, der ydes til etablering af almene boliger og friple-
jeboliger. Bidraget fra Landsbyggefonden er fastsat i almen-
boligloven.
I 2002 blev det aftalt at nedsætte den kommunale grund-
kapital fra 14 pct. til 7 pct. i perioden 15. juni 2001 til 14.
juni 2014. Dette førte til højere statslige udgifter til ydelses-
støtte, dels fordi staten overtog halvdelen af den kommunale
støtte, dels fordi aktiviteten blev øget.
Omkring Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøtten
blev det aftalt, at Landsbyggefondens bidrag skulle dække
de statslige merudgifter som følge af nedsættelse af den
kommunale grundkapital. De statslige merudgifter blev op-
gjort som forskellen mellem de statslige finanslovskøn før
ændringen og de faktiske udgifter. Som følge af variationer i
byggeriets omfang udgjorde refusionen mellem 53 pct.
(2004) og 71 pct. (2002).
I 2005 blev det aftalt, at Landsbyggefonden skulle refun-
dere 50 pct. af statens samlede udgifter til ydelsesstøtte til
nybyggeri, hvortil der meddeles tilsagn i 2005 og 2006.
Samtidig blev der fastsat et loft over statens udgift til ydel-
sesstøtte på 1,3 mia. kr. i hvert af årene 2005 og 2006.
Landsbyggefonden skulle dække udgifter over loftet.
Den gældende opgørelsesmetode for Landsbyggefondens
bidrag til statens udgifter til ydelsesstøtte blev fastlagt ved
lov nr. 547 af 6. juni 2007 om ændring af almenboligloven
og friplejeboligloven.
Staten betaler i dag støtte til den almene boligsektor i form
af ydelsesstøtte, jf. § 130 i almenboligloven, og til visse fri-
plejeboliger, jf. § 13 i lov om friplejeboliger, jf. bekendtgø-
relse af lov nr. 1162 af 26. oktober 2017 om friplejeboliger
(friplejeboligloven). Ydelsesstøtten beregnes som forskellen
mellem de samlede, faktiske ydelser på lånet og låntagers
betaling. I dag betaler staten, opgjort på tidspunktet for fast-
sættelsen af Landsbyggefondens refusion, 75 pct. af den be-
regnede ydelsesstøtte, og Landsbyggefonden betaler 25 pct.
Refusionen af de statslige udbetalinger af ydelsesstøtte fra
Landsbyggefonden opgøres i dag på baggrund af et beregnet
ydelsesforløb for hver enkelt tilsagnsårgang. Ydelsesprofi-
len, der ligger til grund for Landsbyggefondens refusion til
staten, fastlægges 21 måneder efter tilsagnet, og gives med
udgangspunkt i det skønnede gennemsnitlige renteniveau for
den foretrukne lånetype over lånets fulde løbetid. Ved be-
regningen anvendes de rente- og inflationsforudsætninger,
som ligger til grund for budgetteringen af ydelsesstøtten på
finansloven for det andet år efter tilsagnsåret. For lån med
100 pct. statsgaranti efter § 128 a, stk. 1, anvendes dog ren-
teforudsætninger for tilsvarende lån uden statsgaranti på 100
pct. Dette følger af lov nr. 733 af 8. juni 2018. Landsbygge-
fondens refusionsprofil justeres ikke efterfølgende, selv om
renteniveauet ændrer sig. Det betyder, at staten i dag bærer
den renterisiko, der herefter er forbundet med ydelsesforlø-
bet.
Efter almenboliglovens § 92 a, stk. 1, bidrager Landsbyg-
gefonden i perioden 2015-2018 med et beløb til staten, som
svarer til 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte til boli-
ger med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt tilsagn om ydel-
sesstøtte til friplejeboliger efter § 10, stk. 1, i lov om friple-
jeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011,
eller efter friplejeboliglovens § 11 a. Landsbyggefonden be-
taler dog ikke bidrag for universitetsnære almene ungdoms-
boliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 6.
7
Reglerne om Landsbyggefondens bidrag til statens udgif-
ter til ydelsesstøtte er løbende blevet ændret siden 2002. Ef-
ter den nuværende ordning og i perioden 2007-2014 har
Landsbyggefonden refunderet 25 pct. af ydelsesstøtten for
nybyggerier med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt efter § 10,
stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897
af 17. august 2011, eller efter § 11 a i friplejeboligloven.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Der vil også i de kommende år være behov for at bygge
nye almene boliger og friplejeboliger med støtte. Landsbyg-
gefonden vil i de kommende år oppebære betydelige indtæg-
ter primært fra indbetalinger af likvide midler fra almene
boligafdelinger og friplejeboliger, som ikke længere har in-
destående prioritetslån.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at
Landsbyggefonden inden for rammerne af en holdbar øko-
nomi også fremover vil kunne bidrage til at dække en andel
af statens udgifter til ydelsesstøtte til nye almene boliger og
friplejeboliger.
Det foreslås, at Landsbyggefondens refusion fra 1. januar
2019 og fremover fastsættes til 25 pct. af statens udgifter til
ydelsesstøtten til nye almene boliger og friplejeboliger i de
enkelte tilsagnsår. Den nuværende opgørelsesmetode videre-
føres uændret.
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget vedrørende Landsbyggefondens bidrag til ydel-
sesstøtte til nybyggeri af almene boliger og friplejeboliger
medfører mindreudgifter for staten, idet den nuværende bo-
ligaftale udløber med udgangen af 2018. Mindreudgifterne
har på forhånd været indbudgetteret på finansloven for
2018. De anførte beløb nedenfor er angivet i 2018-priser og
baseret på de aktivitets-, rente- og inflationsforudsætninger,
der er anvendt på finansloven for 2018 og er derfor behæftet
med usikkerhed.
Ovennævnte statslige mindreudgifter opgjort som nutids-
værdi forudsættes at udgøre 156,9 mio. kr. i 2019 og 199,3
mio. kr. om året i perioden 2020-2022. På finansloven for
2018 er disse beløb optaget på § 28.81.05.10. Indtægter fra
Landsbyggefonden som en teknisk videreførsel med en refu-
sionsandel på 25 pct. På kontoen oppebæres statens indtæg-
ter vedrørende Landsbyggefondens medfinansiering af ny-
byggeri af almene boliger og friplejeboliger.
De statslige indtægter ved den foreslåede refusionsandel
på 25 pct. fra 2019 og frem er således identisk med de tek-
nisk videreførte refusionsbeløb, hvorfor lovforslaget ikke in-
debærer statslige mer-/mindreudgifter i forhold til finanslo-
ven for 2018.
Forslagene om Landsbyggefondens bidrag til statens ud-
gifter til nybyggeri, udgifter til renovering og til en boligso-
cial indsats samt til nedrivning og til infrastruktur har konse-
kvenser for Landsbyggefondens landsdispositionsfond og
indebærer en forøgelse af Landsbyggefondens udgifter.
Landsbyggefondens merudgifter antages at udgøre 113
mio. kr. i 2019, 244 mio. kr. i 2020, 376 mio. kr. i 2021 og
510 mio. kr. i 2022. Fondens merudgifter når et maksimum
på 678 mio. kr. i 2026, hvorefter merudgifterne falder og vil
udgøre omkring 150 mio. kr. i 2050. Beløbene er i 2018-
priser.
Under de gældende forhold ventes Landsbyggefonden
frem til 2021 at have årlige underskud, som ventes at toppe i
2020 med 226 mio. kr. (2018-priser). Underskuddet finan-
sieres ved optagelse af statslån. Den foreslåede forøgelse af
Landsbyggefondens udgifter ventes at medføre, at under-
skuddet varer frem til 2023 og topper med 471 mio. kr.
(2018-priser) i 2020.
Forøgelsen af Landsbyggefondens udgifter medfører en
forøgelse af statslånet og afledte rentebetalinger. Hvis der
ikke var afsat nye rammer til renovering, nedrivning m.v. ef-
ter 2018, så skønnes det, at statslånet ville nå et maksimum i
2020 på 6,5 mia. kr. (2018-priser), og at lånet ville kunne af-
vikles inden udgangen af 2029. Forslaget ventes at medføre,
at statslånet vil nå et maksimum på 7,2 mia. kr. i 2022, og at
det vil være tilbagebetalt i 2032.
Ud over ovennævnte forhold, der netto er økonomisk neu-
trale for staten, er der ikke andre økonomiske konsekvenser
fra staten.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for de kommunale ud-
gifter til grundkapital til nybyggeri af almene boliger.
Det vurderes således, at lovforslaget ikke vil have økono-
miske konsekvenser for kommunerne. Med udgangspunkt
heri skal de kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles
med KL.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for regionerne.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for
staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige imple-
menteringskonsekvenser for kommunerne. Med hensyn til
infrastrukturændringer og boligsocial indsats sker en eventu-
el kommunal medfinansiering på frivillig basis.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskon-
sekvenser for regionerne.
Under de gældende forhold ventes Landsbyggefonden
frem til 2021 at have årlige underskud. Underskuddet finan-
sieres ved optagelse af statslån.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om fastsættelse af rammer for Landsbyggefon-
dens støtte til renovering, nedrivning og infrastrukturinve-
steringer i perioden 2018-2026 skønnes alt andet lige at
medføre en samlet merinvestering på 7,2 mia. kr. Denne me-
rinvestering forventes isoleret set at resultere i øget omsæt-
8
ning i de erhverv, der leverer varer og ydelser til det almene
byggeri. Det vil sige entreprenører, rådgivere, byggemateri-
aleproducenter, private grundsælgere, finansielle virksomhe-
der m.v., og merinvesteringen vil betyde en aktivitetsforø-
gelse i byggesektoren i bred forstand.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Som følge af de forøgede renoveringsrammer må der for-
ventes en vis reduktion i CO2–udledning for alment bygge-
ri.
7. Forholdet til EU-retten
Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-
delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form
af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksom-
heder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af al-
mindelig økonomisk interesse.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte
ydet i form af kompensation for en tjenesteydelse af almin-
delig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmel-
delsespligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan
anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforsla-
gets § 1, nr. 1, 2, 5, 6, 7, 9 og 11 er i overensstemmelse med
Kommissionens afgørelse.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni
2018 til den 22. august 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzhei-
merforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-
tion, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL –
Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet,
Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfor-
nyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark,
Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforenin-
ger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomhe-
der, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere, Dan-
ske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Ud-
lejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dom-
merforening, Det Centrale Handicapråd, DI, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Finans Danmark, Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revi-
sorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til frem-
skaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pen-
sion, Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforenin-
gen, Instituttet For Menneskerettigheder, KL, Kollegiekon-
torerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revi-
sion – BDO, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefon-
den, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK–Fon-
den, Praktiserende Arkitekters Råd, Psykiatrifonden, Rådet
for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND
De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU (Statens
Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje
Danmark, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-
færd, Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpæ-
dagogernes Landsforbund, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling
Danmark og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Isoleret set en vis aktivitetsforøgel-
se i byggesektoren
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
9
Miljømæssige konsekvenser En vis reduktion af CO2 –udled-
ning fra alment byggeri som følge
af forøgede renoveringsrammer.
Ingen
Forholdet til EU-retten Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens
afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel
106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på stats-
støtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomhe-
der, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økono-
misk interesse.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form for kom-
pensation for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er
underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da
den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.
Bestemmelserne i Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 er langt
hen ad vejen identiske med reglerne og principperne i Kommissionens be-
slutning fra 2005, som afgørelsen afløser. Anvendelsesområdet for den nye
afgørelse er dog ændret på et par områder, og Kommissionen har bl.a. præ-
ciseret principperne for fastlæggelse af en ’rimelig fortjeneste’. I praksis er
afgørelsen en slags gruppefritagelse for visse tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse. Kompensationsforanstaltninger, der opfylder kriterier-
ne i afgørelsen, anses nemlig per se for at være forenelige med det indre
marked og er derfor fritaget for kravet om forudgående notifikation på
samme måde som f.eks. støtte, der opfylder betingelserne i Kommissionens
generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EF) nr.
800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i
henhold til traktatens artikel 87 og 88).
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 5,
6, 7, 9 og 11 er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 91, stk. 1, 1. pkt., i lov om al-
mene boliger m.v. (almenboligloven) kan Landsbyggefon-
den af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden
inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i
2015 og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018
og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 give tilsagn om ydel-
sesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, ved-
ligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af
lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers
byggeri.
Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 1, 2. pkt., at af
investeringsrammerne skal mindst 400 mio. kr. årligt anven-
des til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for
mennesker med handicap.
I henhold til almenboliglovens § 91, stk. 1, 3 pkt., kan
indtil 350 mio. kr. af de samlede investeringsrammer for
2015-2020, der er nævnt i 1. pkt., anvendes til gennemførel-
se af energibesparende foranstaltninger, som ikke vil kunne
opnå støtte efter 1. pkt.
Ifølge almenboliglovens § 91, stk.1, 4. pkt., reguleres be-
løbene i 1. og 2. pkt. én gang årligt med udviklingen i netto-
prisindekset, første gang den 1. januar 2016.
Der ydes udelukkende støtte til ekstraordinære arbejder i
almene boligafdelinger og ikke til den løbende vedligehol-
delse. Ekstraordinære renoveringer af almene boliger med
støtte fra Landsbyggefonden besluttes af den relevante bo-
ligorganisation og beboerne i den pågældende afdeling og
godkendes af kommunen. Landsbyggefonden vurderer efter
loven og fondens regulativ, om og i givet fald hvor stor en
del af de ansøgte renoveringer, der falder inden for fondens
støttemuligheder, herunder om der er plads på fondens reno-
veringsramme.
10
Landsbyggefondens rammer og tildelingskriterier er fast-
sat i regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning,
udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sam-
menlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byg-
geri samt infrastrukturændringer i udsatte almene boliger og
tilhørende vejledning.
Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 5. pkt., at in-
vesteringsrammen for 2019 og 2020, som er fastsat i 1. pkt.,
forhøjes med 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til
lån til afdelinger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61
a, stk. 1.
Forslaget indebærer, at investeringsrammen forhøjes, såle-
des at boligstandarden i de udsatte boligområder kan forbed-
res for at kunne tiltrække ressourcestærke beboere til områ-
det.
Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 6. pkt., at
Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdis-
positionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på
830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 vil kunne give til-
sagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings-
og forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i udsatte bo-
ligområder, jf. § 61 a, stk. 1.
Forslaget indebærer, at der afsættes en investeringsramme
for perioden 2021 og frem til 2026 til renovering af udsatte
boligområder. Der er således afsat midler helt frem til 2026,
hvilket vil være med til at sikre kontinuiteten i renoverings-
indsatsen.
Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 7. pkt., at af
den investeringsramme, der er nævnt i 6. pkt., anvendes op
til 50 mio. kr. årligt til renoverings- og forbedringsarbejder
med henblik på afhændelse af boligerne.
Forslaget indebærer, at op til 50 mio. kr. årligt af den af-
satte renoveringsramme for 2021 til 2026 kan anvendes til
renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på afhæn-
delse af boligerne. Det har yderligere den virkning, at ram-
men medfører incitament for boligorganisationerne til af-
hændelse af almene boliger som led i forandring af et udsat
boligområde til en velintegreret bydel.
Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 8. pkt., at ik-
keanvendte beløb nævnt i 5.-7. pkt. kan overføres til det ef-
terfølgende år.
Forslaget indebærer, at rammen kan disponeres fleksibelt
over årene med henblik på gennemførelsen af større renove-
ringsprojekter. Det vil betyde, at uforbrugt ramme kan over-
føres til senere år, og at tilsagn fra senere år vil kunne frem-
rykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete
større renoverings- og forbedringsindsatser.
Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 9. pkt., at be-
løbene i 5.-7. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i
nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.
Forslaget indebærer, at beløbene i 5.-7. pkt. reguleres én
gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang
den 1. januar 2019.
Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 10. pkt., at til-
sagn fra senere år kan efter transport-, bygnings- og bolig-
ministerens godkendelse fremrykkes, hvis dette er nødven-
digt for at realisere konkrete større renoverings- og forbed-
ringsindsatser.
Forslaget indebærer, at en fremrykning kun kan ske på
baggrund af en konkret ansøgning fra Landsbyggefonden,
som godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren.
I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på akti-
viteten på byggeområdet og de økonomiske konjunkturer, li-
gesom Finansministeriet vil blive inddraget i vurderingen.
Til nr. 2
Det følger af almenboliglovens § 91 a, stk. 1, 1. pkt., at
Landsbyggefonden i årene 2015-2018 af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en år-
lig ramme på 465 mio. kr. kan give tilsagn om tilskud til en
boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering
i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller
anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor
andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk
eller nedslidning af bygninger og friarealer.
Den boligsociale indsats fastlægges i en helhedsplan, jf.
almenboliglovens § 91 a, stk. 3. Helhedsplanen udarbejdes
med henblik på at opnå en helhedsorienteret løsning af bo-
ligafdelingens problemer. Helhedsplanen skal indeholde en
beskrivelse af formålet med indsatsen, herunder af de pro-
blemer indsatsen skal løse for boligområdet og dets beboere,
boligområdet og de målgrupper i området, som indsatsen
skal skabe forandringer for.
Der skal i helhedsplanen redegøres for mål, herunder hvil-
ke aktiviteter der skal igangsættes for at opnå de opstillede
mål for igangsatte sociale tiltag. Ligeledes skal planen inde-
holde sådanne tiltag, f.eks. tiltag der fremmer trygge og sti-
mulerende opvækstvilkår for børn og unge, tiltag der styrker
beskæftigelses- og erhvervsmuligheder og kultur- og fritids-
tilbud, tiltag der sikrer økonomisk opretning samt løbende
tilskud til nedsættelse af huslejen og fysisk opretning. Dette
dækker bl.a. over nødvendige renoveringsarbejder, infra-
strukturændringer og miljøforbedrende foranstaltninger. En-
delig skal helhedsplanen beskrive, hvordan der evalueres på
indsatsen.
Det er en forudsætning for tilskud, at indsatsen indgår i en
helhedsplan med en tilknyttet finansieringsplan, der er udar-
bejdet af en boligorganisation og godkendt af kommunalbe-
styrelsen, jf. almenboliglovens § 91 a, stk. 3.
Det foreslås i § 91 a, stk. 1, 1. pkt., at Landsbyggefonden i
årene 2015-2018 af de midler, der er overført til landsdispo-
sitionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 380 mio.
kr. kan give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt
til lokal koordinering og evaluering i områder med udsatte
almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige
problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herun-
der høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere
med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af
bygninger og friarealer.
11
Det er en forudsætning, jf. § 91, stk. 4, at boligorganisati-
onen medfinansierer helhedsplanen med midler fra boligor-
ganisationens egenkapital, i det omfang det er økonomisk
muligt og forsvarligt, jf. almenboliglovens § 91, stk. 4.
Landsbyggefonden kan endvidere betinge sin støtte af, at
kommunen medvirker til den boligsociale indsats.
Lovændringen vil få den virkning, at der afsættes en ram-
me på 380 mio. kr. årligt i årene 2019 til 2026, som Lands-
byggefonden kan anvende til at give tilsagn om tilskud til
boligsociale indsatser og til lokal koordinering og evalue-
ring i områder med udsatte almene boligafdelinger. Midler-
ne i den boligsociale indsats skal fremover i højere grad
målrettes helhedsplaner i udsatte boligområder. Samtidig
skal der være en tydeligere prioritering af midlerne til sær-
ligt veldokumenterede indsatser, der effektfuldt kan løse de
udsatte boligområders udfordringer i forhold til dannelse af
parallelsamfund, og som målrettes kerneområder som be-
skæftigelse, kriminalitetsforebyggelse og uddannelse.
Til nr. 3
I henhold til almenboliglovens § 91 a, stk. 1, 2. pkt., kan
ikke anvendte beløb overføres til det følgende år, herunder
kan ikke anvendte beløb i 2018 overføres til 2019.
Det foreslås i § 91 a, stk. 1, 2. pkt., at ikke anvendte beløb
kan overføres til det følgende år, herunder vil ikke anvendte
beløb i 2018 kunne overføres til 2019.
Forslaget vil få den virkning i forhold til den nye forlæn-
gede periode til den boligsociale indsats i 2019-2026 og
med et årligt beløb på 380 mio. kr., at ikke anvendte beløb
kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvend-
te beløb i 2026 overføres til 2027.
Til nr. 4
Det følger af almenboliglovens § 91 a, stk. 1, 3. pkt., at
den årlige ramme, der er nævnt i 1. pkt., reguleres én gang
årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den
1. januar 2016.
Det foreslås i § 91 a, stk. 1, 3. pkt., at videreføre den gæl-
dende bestemmelse således, at beløbet reguleres én gang år-
ligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1.
januar 2019.
Forslaget vil få den virkning, at den gældende bestemmel-
se videreføres med henblik på at skabe mulighed for at regu-
lere den årlige ramme, der er nævnt i 1. pkt., én gang årligt
med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. janu-
ar 2019.
Til nr. 5
Det følger af almenboliglovens § 91 a, stk. 2, at Lands-
byggefonden af den ramme, der er nævnt i stk. 1, årligt kan
give tilsagn om tilskud for indtil halvdelen af rammen til
nedsættelse af huslejen i de almene boligafdelinger, der er
nævnt i stk. 1. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er
nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af huslejetil-
skud til ophør. Beløbet reguleres én gang årligt med udvik-
lingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.
Bestemmelsen i den nuværende udformning betyder, at
hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede for-
hold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en
stigning i det almindelige huslejeniveau, kan Landsbygge-
fonden bringe et huslejetilskud til ophør.
Det foreslås i § 91 a, stk. 2, 1. pkt., at Landsbyggefonden
af den ramme, der er nævnt i stk. 1, årligt kan give tilsagn på
op til 240 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelser.
Lovændringen vil få den virkning, at Landsbyggefonden
årligt kan give tilsagn på op til 240 mio. kr. til tilskud til
huslejenedsættelser ud af den samlede ramme til boligsocia-
le indsatser på 380 mio. kr. årligt i perioden 2019-2026.
Det foreslås i § 91 a, stk. 2, 2. pkt., at 10 mio. kr. årligt af
de i 1. pkt. nævnte 240 mio. kr. vil målrettes til dækning af
en andel af tomgangslejen i forbindelse med genhusninger
fra hårde ghettoområder, jf. det foreslåede § 61 a, stk. 4, i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghet-
toområder, initiativer til udvikling og afvikling af ghettoom-
råder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophæ-
velse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L 38).
Forslaget vil lette negative økonomiske konsekvenser i
form af tomgangslejen, som kan opstå i forbindelse med
genhusninger fra et hårdt ghettoområde. Ordningen indrettes
på en sådan måde, at der er et incitament til at mindske pe-
rioder med tomgang mest muligt.
Det foreslås i § 91 a, stk. 2, 3. pkt., at Landsbyggefonden
på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis kan brin-
ge betaling af huslejetilskud til ophør.
Forslaget betyder, at Landsbyggefondens huslejetilskud
vil kunne bringes til ophør, hvis ejendommens økonomi for-
bedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, her-
under at der indtræder en stigning i det almindelige husleje-
niveau.
Det foreslås i § 91 a, stk. 2, 4. pkt., at beløbet bliver regu-
leret én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset,
første gang den 1. januar 2019.
Forslaget vil få den virkning, at beløbet reguleres én gang
årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den
1. januar 2019.
Til nr. 6
I henhold til almenboliglovens § 92, stk. 2, 1. pkt., kan
støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i perioden
2015-2018 ydes inden for en samlet ramme på 600 mio. kr.
Bestemmelsen i den nuværende udformning indebærer, at
nedrivning fortsat skal besluttes af boligorganisationernes
øverste myndighed og godkendes af kommunalbestyrelsen
og transport-, bygnings- og boligministeren. Der er mulig-
12
hed for at godkende nedrivning i udsatte områder og ghet-
toområder, når nedrivningen kan bidrage til et samlet løft af
området. Det forudsættes, at nedrivningen er koordineret
med en helhedsplan, der er godkendt af kommunalbestyrel-
sen og Landsbyggefonden. Nedrivning i udsatte områder og
ghettoområder skal være sammentænkt med kommunens
boligplanlægning og i øvrigt ske i et tæt samarbejde med bo-
ligorganisationen og den lokale boligafdeling.
Det foreslås i § 92 stk. 2, 1. pkt., at støtte efter stk. 1 til
nedrivning af almene boliger i perioden 2019-2020 ydes in-
den for en årlig ramme på 140 mio. kr.
Lovændringen vil få den virkning, at der afsættes 140
mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til nedrivninger i ikke udsatte
boligområder, således at indsatsen kan fortsættes indtil ind-
gåelsen af en ny samlet boligaftale.
Til nr. 7
Det følger af almenboliglovens § 92, stk. 2, 1. pkt., at støt-
te efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i perioden
2015-2018 ydes inden for en samlet ramme på 600 mio. kr.
Bestemmelsen i den nuværende udformning indebærer, at
Landbyggefonden kan yde støtte til nedrivning af almene
boliger, jf. almenboliglovens § 92, stk. 2, inden for en sam-
let ramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018. Indtil 200
mio. kr. af rammen kan anvendes til nedrivning af hele bo-
ligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, er me-
re end 25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering
ikke kan videreføres. Landsbyggefondens støtte kan udgøre
op til 60 pct. af det samlede støttebehov. Derimod kan
Landsbyggefonden ikke støtte nedrivning af hele boligafde-
linger, når begrundelsen for nedrivningen ikke er de nævnte
forhold. Nedrivning skal fortsat besluttes af boligorganisati-
onernes øverste myndighed og godkendes af kommunalbe-
styrelsen og transport-, bygnings- og boligministeren.
Det foreslås i § 92 stk. 2, 2. pkt., at støtte efter stk. 1 til
nedrivning af almene boliger i udsatte boligområder kan
ydes inden for en årlig ramme på 140 mio. kr. i perioden
2019-2026.
Forslaget vil få den virkning, at der af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden i forhold til nedrivning,
afsættes en årlig ramme på 60 mio. kr. i perioden 2019-2026
til nedrivning af almene boliger i de udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1.
Det foreslås i § 92, stk. 2, 3. pkt., at ikke anvendte beløb
nævnt i 1. og 2. pkt. kan overføres til det følgende år, herun-
der kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.
Forslaget vil have den virkning, at ikke anvendte beløb
kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvend-
te beløb i 2026 overføres til 2027. Bestemmelsen omfatter
beløb efter de foreslåede § 92, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Det foreslås i § 92, stk. 2, 4. pkt., at beløbene nævnt i 1. og
2. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettopris-
indekset, første gang den 1. januar 2019.
Forslaget vil have den virkning, at beløbet reguleres én
gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, samt at det
reguleres næste gang den 1. januar 2019. Bestemmelsen om-
fatter beløb efter de foreslåede § 92, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Til nr. 8
I henhold til almenboliglovens § 92, stk. 2, 2. pkt., kan
indtil 200 mio. kr. af rammen som nævnt i 1. pkt. anvendes
til nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende
høj boligledighed, er mere end 25 år gamle og efter Lands-
byggefondens vurdering ikke kan videreføres.
Det foreslås, at § 92, stk. 2, 2. pkt., som bliver 5. pkt., æn-
dres, således at rammen som nævnt i 1. pkt. kan anvendes til
nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj
boligledighed, er mere end 25 år gamle og efter Landsbyg-
gefondens vurdering ikke kan videreføres.
Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1 nr. 6, hvor
det foreslås, at der i § 92, stk. 2, 1. pkt. afsættes en årlig
ramme på 140 mio. kr. i perioden 2019 til 2020 til nedriv-
ning af almene boliger. Det skal fortsat være muligt for
Landsbyggefonden at støtte nedrivning af hele boligafdelin-
ger på de hidtil gældende betingelser, men der er ikke læn-
gere fastsat en delramme for nedrivning af hele boligafdelin-
ger.
Til nr. 9
Efter den gældende § 92 i almenboligloven kan Landsbyg-
gefonden yde støtte til forskellige formål til boligafdelinger,
der har så væsentlige økonomiske problemer, at de vil kunne
vanskeliggøre afdelingens videreførelse.
Det fremgår af almenboliglovens § 92, stk. 1, at Lands-
byggefonden af de midler, der er overført til landsdispositi-
onsfonden, kan yde støtte som lån eller tilskud til almene
boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske pro-
blemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videre-
førelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendigt ud-
bedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til
miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til ud-
ligning af opsamlede driftsunderskud.
Ifølge almenboliglovens § 92, stk. 2, kan støtte efter stk. 1
til nedrivning af almene boliger i perioden 2015-2018 ydes
inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. Indtil 200 mio.
kr. af rammen som nævnt i 1. pkt. kan anvendes til nedriv-
ning af hele boligafdelinger. Det er en betingelse for at fon-
den kan yde støtte til nedrivning af hele boligafdelinger, at
afdelingen har vedvarende høj boligledighed, er mere end
25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan
videreføres. Derimod kan Landsbyggefonden ikke yde støtte
til nedrivning af hele boligafdelinger, der ikke opfylder dis-
se kriterier.
Det foreslås i § 92, stk. 3, at Landsbyggefonden kan yde
støtte efter stk. 1 til boligafdelinger, der er omfattet af en af-
viklingsplan, jf. § 168 b, stk. 2.
13
Forslaget vil få den virkning, at der gives mulighed for, at
fonden også kan yde støtte til gennemførelse af en afvik-
lingsplan. Landsbyggefonden vil således med forslaget få
mulighed for at yde støtte til renovering af boligerne med
henblik på salg, idet afvikling af et boligområde også kan
ske ved salg af de pågældende almene boliger. Desuden kan
der være tale om nedrivning af dele af eller hele boligafde-
linger, der er omfattet af en afviklingsplan, fordi nedrivning
ofte er et nødvendigt værktøj i de fysiske omdannelser med
henblik på markant at forandre boligområderne fra udsatte
områder til velintegrerede bydele.
Lovforslaget vil yderligere få den virkning, at støtte skal
ydes som tilskud, da der efter nedrivning af en hel boligaf-
deling ikke vil være beboere, der over huslejen kan bidrage
til at tilbagebetale lån.
Til nr. 10
Efter den gældende § 92 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene
boliger m.v. (almenboligloven) bidrager Landsbyggefonden
i hvert af årene 2015 til 2018 af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, til ydelsesstøtte med et be-
løb, der svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med til-
sagn efter §§ 115 og 117 i almenboligloven samt tilsagn ef-
ter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a i friplejebo-
ligloven.
Bestemmelsen i den nuværende udformning skal forstås i
sammenhæng med, at finansieringsreglerne for nybyggeri
løbende er blevet ændret siden 2002, og refusionsprocenten
har været markant højere i tidligere perioder. Den nuværen-
de ordning er således, at Landsbyggefonden refunderer 25
pct. af ydelsesstøtten for nybyggeri med tilsagn efter almen-
boliglovens §§ 115 og 117 samt § 10, stk. 1, i lov om friple-
jeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011,
eller efter § 11 a i friplejeboligloven i hvert af årene
2015-2018.
Tilsagn til støttet byggeri, som både omfatter nyopførte
byggerier samt ombygning, har hjemmel i almenboliglovens
§ 115, stk. 1-5. Desuden har tilsagn til ydelsesstøtte til eta-
blering af selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbyg-
ning til den selvejende ungdomsboliginstitutions ejendom
hjemmel i almenboliglovens § 117. Universitetsnære almene
ungdomsboliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 6 , er ikke
omfattet af bestemmelsen i almenboliglovens § 92 a, stk. 1,
1. pkt.
Det er en betingelse for tilsagn efter § 11 a, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om friplejeboliger, samt efter § 10, stk. 1, i lov om fri-
plejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august
2011, at boligerne etableres ved nybyggeri eller ved gen-
nemgribende ombygning af eksisterende ejendomme, der ik-
ke er opført med offentlig støtte.
Det foreslås, at § 92 a, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at
Landsbyggefonden bidrager af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, til ydelsesstøtten, jf. § 130
og § 13 i lov om friplejeboliger, med et beløb, der svarer til
25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn efter §§ 115
og 117 samt tilsagn efter § 11 a i lov om friplejeboliger.
Forslaget vil få den virkning, at Landsbyggefondens refu-
sion af statens udgifter til ydelsesstøtte til lån til boliger med
tilsagn efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 11 a i friple-
jeboligloven fortsætter uændret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger i afsnit 2.2.
Til nr. 11
Det følger af almenboliglovens § 92 b, stk. 1, at Lands-
byggefonden i årene 2015-2020 af de midler, der er overført
til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ram-
me på 160 mio. kr. med transport-, bygnings- og boligmini-
sterens godkendelse kan give tilsagn om tilskud til infra-
strukturændringer, der gennemføres i områder, som opfylder
mindst to af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, som defi-
nerer ghettoområder. Ikke anvendte beløb kan overføres til
det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2020
overføres til 2021. Beløbet reguleres én gang årligt med ud-
viklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.
Det er en forudsætning, at infrastrukturændringer sker
som led i en godkendt helhedsplan, der skal indeholde en
analyse af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende
boligområde og den omgivende by sikres.
Formålet med tilskuddet er at bryde boligområdets isola-
tion ved at sikre sammenhæng med den omgivende by eller
ved at omdisponere områdets interne struktur. Tilskuddet
kan ydes til fysiske foranstaltninger i form af etablering, æn-
dring eller nedlæggelse af f.eks. torve, pladser, sti- eller vej-
systemer, der har betydning herfor.
Ikke anvendte beløb kan overføres til det efterfølgende år,
herunder kan ikke anvendte beløb i 2020 overføres til 2021.
Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i netto-
prisindekset -første gang den 1. januar 2016.
Det foreslås, at § 92 b, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at
Landsbyggefonden i årene 2019-2026 af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en
ramme på 195 mio. kr. årligt i 2019-2020, 190 mio. kr. årligt
i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med trans-
port-, bygnings- og boligministerens godkendelse kan give
tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemfø-
res i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1.
Forslaget vil sikre, at rammen til infrastrukturindsatser
fastsættes til 190 mio. kr. i hvert af årene 2021-2024 og 185
mio. kr. i hvert af årene 2025 og 2026, og at den eksisteren-
de ramme til infrastrukturindsatser forhøjes i 2019 og 2020
med 35 mio. kr. årligt for at sikre, at projekter i de udsatte
områder kan igangsættes hurtigere.
Det er en forudsætning for, at Landsbyggefonden kan
meddele tilsagn om støtte til infrastrukturændringer, at bo-
ligafdelingen indgår i et boligområde, som opfylder betin-
gelserne for at være et udsat boligområde, jf. den foreslåede
§ 61 a, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om æn-
14
dring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområ-
der og ghettoområder, initiativer til udvikling og afvikling af
ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsreg-
ler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
(L 38).
Det foreslås i § 92 b, stk. 1, 2. pkt., at ikke anvendte beløb
kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke an-
vendte beløb i 2026 overføres til 2027.
Forslaget vil have den virkning, at ikke anvendte beløb
kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvend-
te beløb i 2026 overføres til 2027.
Det foreslås i 92 b, stk. 1, 3. pkt., at beløbene nævnt i 1.
pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisin-
dekset, første gang den 1. januar 2019.
Forslaget vil have den virkning, at beløbet reguleres én
gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, samt at det
reguleres næste gang den 1. januar 2019.
Til nr. 12
Der er tale om konsekvensrettelser i § 96, stk. 1, som kon-
sekvens af, at der efter § 92, stk. 2, er indsat et nyt stykke,
hvorefter stk. 3 bliver stk. 4.
Der er med de foreslåede ændringer ikke foretaget materi-
elle ændringer af gældende ret, men alene foretaget lovtek-
niske konsekvensændringer.
Til nr. 13
Der er tale om rettelser i § 143 n, som konsekvens af, at
der efter § 92, stk. 2, er indsat et nyt stykke, hvorefter stk. 3
bliver stk. 4.
Der er med de foreslåede ændringer ikke foretaget materi-
elle ændringer af gældende ret, men alene foretaget lovtek-
niske konsekvensændringer.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Da lov om almene boliger m.v., der ændres med dette lov-
forslag, ikke gælder for Færøerne og Grønland, vil de fore-
slåede ændringer heller ikke finde for Færøerne og Grøn-
land.
15
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 20 i lov nr. 688
af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017 og
lov nr. 733 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 91. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført
til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investe-
ringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555
mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt
i 2019 og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finan-
siering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbe-
dring i almene boligorganisationers byggeri. Af de investe-
ringsrammer, der er nævnt i 1. pkt., skal mindst 400 mio. kr.
årligt anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri
mere egnet for mennesker med handicap. Af de samlede in-
vesteringsrammer for 2015-2020, der er nævnt i 1. pkt., kan
indtil 350 mio. kr. anvendes til gennemførelse af energibe-
sparende foranstaltninger, som ikke vil kunne opnå støtte ef-
ter 1. pkt. Beløbene i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt
med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. janu-
ar 2016. Det skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan
udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at be-
grænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.
Stk. 2.-11.
1. I § 91, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nye punktummer:
»Investeringsrammen for 2019 og 2020, jf. 1. pkt., forhø-
jes med 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til lån til
afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk.
1. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investerings-
ramme på 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 give til-
sagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings-
og forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i et udsat bo-
ligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af den investeringsramme, der
er nævnt i 6. pkt., anvendes op til 50 mio. kr. årligt til reno-
verings- og forbedringsarbejder med henblik på afhændelse
af boligerne. Ikke anvendte beløb nævnt i 5.-7. pkt. kan
overføres til det efterfølgende år. Beløbene i 5.-7. pkt. regu-
leres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset,
første gang den 1. januar 2019. Tilsagn fra senere år kan ef-
ter transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse
fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkre-
te større renoverings- og forbedringsindsatser.«
§ 91 a. Landsbyggefonden kan i årene 2015-2018 af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89,
inden for en årlig ramme på 465 mio. kr. give tilsagn om til-
skud til en boligsocial indsats samt til lokal koordinering og
evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger,
hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk,
social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flytte-
frekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer,
vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.
Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herun-
der kan ikke anvendte beløb i 2018 overføres til 2019. Belø-
bet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisin-
dekset, første gang den 1. januar 2016.
Stk. 2. Landsbyggefonden kan af den ramme, der er nævnt
i stk. 1, årligt give tilsagn om tilskud for indtil halvdelen af
rammen til nedsættelse af huslejen i de almene boligafdelin-
ger, der er nævnt i stk. 1. Landsbyggefonden kan på de vil-
kår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af
huslejetilskud til ophør. Beløbet reguleres én gang årligt
med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. janu-
ar 2016.
Stk. 3.-6.
2. I § 91 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »2015-2018« til:
»2019-2026« og »465 mio. kr.« ændres til: »380 mio. kr.«
3. I § 91 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »2018 overføres til 2019«
til: »2026 overføres til 2027«.
4. I § 91 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »1. januar 2016« til: »1.
januar 2019«.
5. § 91 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Landsbyggefonden kan af den ramme, der er
nævnt i stk. 1, årligt give tilsagn på op til 240 mio. kr. til til-
skud til huslejenedsættelser. Heraf målrettes 10 mio. kr. år-
ligt til dækning af en andel af tomgangslejen i forbindelse
med genhusninger fra et hårdt ghettoområde, § 61 a, stk. 4.
Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134,
helt eller delvis bringe betaling af huslejetilskud til ophør.
Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettopris-
indekset, første gang den 1. januar 2019.«
16
§ 92. …
Stk. 2. Støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger
kan i perioden 2015-2018 ydes inden for en samlet ramme
på 600 mio. kr. Indtil 200 mio. kr. af rammen som nævnt i 1.
pkt. kan anvendes til nedrivning af hele boligafdelinger, som
har vedvarende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle
og efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres.
Landsbyggefondens støtte kan udgøre op til 60 pct. af det
samlede støttebehov.
Stk. 3....
6. I § 92 stk. 2, 1. pkt., ændres »2015-2018« til:
»2019-2020«, og »samlet ramme på 600 mio. kr.« ændres
til: »årlig ramme på 140 mio. kr.«
7. I § 92, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i et ud-
sat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, kan ydes inden for en årlig
ramme på 60 mio. kr. i perioden 2019-2026. Ikke anvendte
beløb nævnt i 1. og 2. pkt. kan overføres til det følgende år,
herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.
Beløbene nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt med
udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar
2019.«
8. I § 92, stk. 2, 2. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »Indtil 200
mio. kr. af rammen« til: »Rammen«.
9. I § 92 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Landsbyggefonden kan yde støtte efter stk. 1 til
boligafdelinger, der er omfattet af en afviklingsplan, jf. §
168 b, stk. 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 92 a. Landsbyggefonden bidrager af de midler, der er
overført til landsdispositions-fonden, jf. § 89, til ydelsesstøt-
ten, jf. § 130 og § 13 i lov om friplejeboliger, med et beløb,
der svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn
efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 10, stk. 1, i lov om
friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august
2011, eller efter § 11 a i lov om friplejeboliger i hvert af åre-
ne 2015-2018. Bidraget indbetales til staten. 1. pkt. finder
ikke anvendelse for universitetsnære almene ungdomsboli-
ger efter § 115, stk. 6.
Stk. 2. …
10. I § 92 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »samt tilsagn efter § 10,
stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897
af 17. august 2011, eller efter § 11 a i lov om friplejeboliger
i hvert af årene 2015-2018« til: »samt tilsagn efter § 11 a i
lov om friplejeboliger«.
§ 92 b. Landsbyggefonden kan i årene 2015-2020 af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89,
inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. med transport-,
bygnings- og boligministerens godkendelse give tilsagn om
tilskud til infrastruktur-turændringer, der gennemføres i om-
råder, som opfylder mindst to af kriterierne i § 61 a. Ikke an-
vendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan
ikke anvendte beløb i 2020 overføres til 2021. Beløbet regu-
leres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset,
første gang den 1. januar 2016.
Stk. 2. …
11. § 92 b, stk. 1, affattes således:
»Landsbyggefonden kan i årene 2019-2026 af de midler,
der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for
en ramme på 195 mio. kr. årligt i 2019-2020, 190 mio. kr.
årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med
transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse give
tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemfø-
res i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Ikke anvendte
beløb kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ik-
ke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. Beløbene nævnt
i 1. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettopris-
indekset, første gang den 1. januar 2019.«
§ 96. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i
henhold til § 92, stk. 1, af, at kommunalbestyrelsen og bolig-
organisationen, herunder en eventuel almen administrations-
organisation, medvirker til løsning af den pågældende bolig-
12. I § 96, stk. 1, 3. pkt. ændres »§ 92, stk. 3« til: »§ 92, stk.
4«.
17
afdelings økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille
krav om, at boligorganisationen anvender midler, der er til
dets rådighed i henhold til § 87. Landsbyggefonden kan be-
tinge ydelse af støtte til friplejeboliger i henhold til § 92, stk.
3, af, at friplejeboligleverandøren medvirker til løsning af de
pågældende friplejeboligers økonomiske problemer.
Stk. 2. …
§ 143 n. Reglerne i § 91, stk. 10, og § 92, stk. 3, om støtte
fra Landsbyggefonden finder ikke anvendelse på ustøttede
almene plejeboliger.
13. I § 143 n ændres »§ 92, stk. 3« til: »§ 92, stk. 4«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
18