Fremsat den 3. oktober 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Forhøjelse af bøde for parkering på ramper, forhøjelse af parkeringsafgifter for store køretøjer, Færdselsstyrelsens mulighed
for overtagelse af parkeringskontrollen og ændring af klagemyndighed)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar
2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 693 af 8. juni 2017, lov
nr. 697 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1557 af 19. december
2017 og senest ved lov nr. 732 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 97 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan påklages til trans-
port-, bygnings- og boligministeren.«
2. I § 99 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Afgørelser efter stk. 3 kan påklages til transport-,
bygnings- og boligministeren.«
3. I § 118, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
4. I § 118 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §
46, stk. 2, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædel-
sen er begået med køretøjer, hvis tilladte totalvægt oversti-
ger 3.500 kg.«
Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.
5. I § 121, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »510 kr.«: »for kø-
retøjer på ikke over 3.500 kg.«
6. I § 121 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Afgiften udgør 2.040 kr. for køretøjer hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
7. I § 122 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan for
statslige veje bestemme, at kontrollen med overholdelse af
de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller delvis
overlades til Færdselsstyrelsen.«
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
8. § 122 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes
således:
»Stk. 4. Parkeringsafgift pålagt af en kommunal vejmyn-
dighed i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 3 fordeles
efter transport-, bygnings- og boligministerens nærmere be-
stemmelser mellem staten og den kommunale vejmyndig-
hed, på hvis område kontrollen udføres.«
9. I § 122 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »vejmyndighe-
dens parkeringskontrol« til: »parkeringskontrol«.
10. I § 134, stk. 4, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
11. I § 140, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Klager modtaget før 1. januar 2019 over afgørelser
truffet efter færdselslovens § 97, stk. 2 og 3, og § 99, stk. 3,
afgøres af Rigspolitiet.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 122 a, stk. 4, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af §
122 a, stk. 5.
Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2018-19
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-1846
CX000463
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Langs motorvejen er der 90 statslige rastepladser, hvor det
er gratis at parkere for alle, herunder også lastbilschauffører.
Grundlæggende er rastepladser tiltænkt til pauser og kortere
hvil. Virkeligheden er imidlertid den, at mange lastbiler
langtidsparkerer på rastepladserne. Det er ikke hensigtsmæs-
sigt, da mange rastepladser ikke har faciliteterne hertil. End-
videre betyder det også, at på visse rastepladser, hvor lastbi-
ler langtidsparkerer, optages parkeringspladserne fra de
chauffører, som ønsker at benytte pladserne efter deres for-
mål; nemlig kortere hvil.
På den baggrund besluttede regeringen (Venstre, Liberal Al-
liance og Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti som
et led i aftalen om finansloven for 2018, at der skal indføres
tidsbegrænset parkering på 25 timer for lastbiler på de stats-
lige rastepladser på motorvejsnettet. Med aftalen blev der
afsat 14 millioner kr. i 2018 og 6 millioner kr. i 2019-2021
til opsætning af skilte og til administration og kontrol med
overholdelse af reglerne.
Tiltaget skal være med til at forhindre, at lastbiler langtids-
parkerer på danske rastepladser i strid med hensigten bag
disse. Samtidig skal tiltaget også være med til at afspejle, at
det efter regeringens opfattelse ikke er statens opgave at stil-
le gratis faciliteter til rådighed for at løse lastbilserhvervets
behov for længerevarende ophold.
Som opfølgning på aftalen om indførelse af tidsbegrænset
parkering har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at
den tidsbegrænsede parkering på 25 timer skal ledsages af
højere parkeringsafgifter for lastbiler, som overskrider tids-
begrænsningen på rastepladserne, eller som parkerer ulov-
ligt på det statslige og kommunale vejnet. Samtidig skal bø-
den for parkering på motorvejens til- og frakørselsramper
også forhøjes. Forhøjelserne skal være med til at sikre, at fø-
rerne af lastbiler overholder tidsbegrænsningen på 25 timer
på de statslige rastepladser, men samtidig sikre, at der ikke
er et incitament for lastbilschauffører til at holde ulovligt
parkeret på det øvrige vejnet, herunder på motorvejens til-
og frakørselsramper.
Hvis tidsbegrænsningen for lastbiler på statens rastepladser
skal overholdes, kræver det, at der også løbende føres en
kontrol med, at den bliver overholdt. Vejdirektoratet overtog
den 1. juli 2018 kontrollen på de statslige rastepladser. Det
er imidlertid vurderingen, at kontrollen på sigt bedst vareta-
ges af Færdselsstyrelsen, da Færdselsstyrelsen i forvejen ad-
ministrerer regler på tungvognsområdet, herunder udfører
styrelsen tillige visse kontrolopgaver i relation til lastbilser-
hvervet.
Endelig indeholder forslaget en ændring af klagemyndighed
i forbindelse med afgørelser truffet af politiet om færdselsre-
gulering og afmærkning mv. Således foreslås det, at klager
skal indbringes for transport-, bygnings- og boligministeren
i stedet for Rigspolitiet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af parkeringsafgift for køretøjer på over
3.500 kg.
2.1.1. Gældende ret
Udgangspunktet for overtrædelse af færdselslovens regler
om standsning og parkering er, at politiet kan pålægge en af-
gift. Det følger af færdselslovens § 121, stk. 1. Et sådant på-
læg udgør en forvaltningsretlig afgørelse, som træffes af en
forvaltningsmyndighed. Kun i de tilfælde, hvor en overtræ-
delse af færdselslovens standsnings- og parkeringsbestem-
melser har været til fare for andre eller unødigt voldt ulempe
for færdslen, straffes disse standsnings- og parkeringsforse-
elser med bøde i medfør af færdselslovens § 118, stk. 7. Bø-
destraf er ikke en forvaltningsretlig afgørelse, men en straf-
feprocessuel sag, som behandles efter retsplejelovens be-
stemmelser.
Om størrelsen af en afgift følger det af færdselslovens §
121, stk. 5, 1. pkt., at afgiften for overtrædelse af et forbud
mod standsning- og parkering omfattet af færdselslovens §
121, stk. 1, som udgangspunkt udgør 510 kr.
Dog udgør afgiften 1.020 kr. i tre konkrete tilfælde, jf. færd-
selslovens § 121, stk. 5, 2. pkt. Det er 1) ved parkering ud
for ind- og udkørsel til og fra ejendom, 2) ved parkering
uden brug af parkeringskort for personer med handicap på
parkeringsplads, som er reserveret til generel anvendelse for
personer med handicap, eller 3) ved parkering med et andet
køretøj på en parkeringsplads, som er reserveret til et eller
flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med
handicap.
Afgiften på 1.020 kr. blev indsat ved en ændring af færd-
selsloven i 2014. Baggrunden for skærpelsen af afgiften i de
tre tilfælde var, at der var behov for yderligere at beskytte
det særlige behov for let tilgængelige parkeringsmuligheder
for personer med handicap, og hensynet til den gruppe af
personer, der måtte have behov for at anvende en ind- og
udkørsel fra en ejendom.
Fælles for færdselslovens § 121, stk. 5, 1. og 2. pkt., er, at
afgiftens størrelse er den samme for alle køretøjer.
Endelig følger det af færdselslovens § 121, stk. 6, at der for
en overtrædelse omfattet af stk. 1 kan pålægges én afgift i
døgnet, idet der dog tidligst kan pålægges en ny afgift, 24 ti-
2
mer efter at den forrige er pålagt. Der kan dog højst pålæg-
ges tre afgifter.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Forhøjelsen af parkeringsafgiften for køretøjer med en til-
ladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, fra 510 kr. til 2.040
kr., skal ses i sammenhæng med regeringens ønske om at
sætte ind mod, at statens rastepladser på motorvejsnettet
bruges til langtidsparkering af lastbiler.
Det nuværende parkeringsafgiftsniveau på 510 kr. for at par-
kere i strid med parkeringsreglerne i færdselsloven er ikke
tilstrækkeligt højt i forhold til at sikre, at lastbiler ikke lang-
tidsparkerer på de statslige rastepladser. En afgift på 510 kr.
for overtrædelsen af et standsnings- og parkeringsforbud for
køretøjer med en tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg,
herunder lastbiler, findes således for lav, herunder også for-
di, at en overtrædelse som altovervejende hovedregel begås
af erhvervsaktører. Afgiftsforhøjelsen skal med andre ord
være så høj, at den tages seriøst og dermed være med til at
sikre, at chaufførerne ikke foretrækker at modtage en parke-
ringsafgift og holde parkeret i længere tid en 25 timer, frem
for at overholde tidsbegrænsningen og køre videre.
Det foreslås på den baggrund, at en parkeringsafgift for
overtrædelse af tidsbegrænsninger på rastepladserne på mo-
torvejsnettet forhøjes fra de nuværende 510 kr. til det fire-
dobbelte, dvs. 2.040 kr.
En parkeringsafgiftsforhøjelse – som kun omfatter statslige
rastepladser ved motorvejene – vurderes ikke tilstrækkelig
til at sikre, at lastbilschaufførerne parkerer steder, som er
indrettede til, at chaufførerne kan opholde sig over længere
tid. Der er således en ikke ubetydelig risiko for, at chauffø-
rerne vil søge ud på det øvrige vejnet for at finde ledige par-
keringssteder, hvor parkeringsafgiften ikke er firedoblet.
Med forslaget hæves afgiften for ulovlig standsning og par-
kering af køretøjer med en tilladt totalvægt, der overstiger
3.500 kg., herunder lastbiler, generelt, så den gælder på hele
vejnettet i Danmark. Det sikres således, at der ikke er incita-
ment for chaufførerne til at søge ud på det øvrige vejnet ale-
ne med det formål at undgå en højere parkeringsafgift. For-
slaget betyder også, at parkeringsafgifterne efter færdselslo-
ven ikke længere vil være den samme uanset karakteren af
køretøjet, men at afgiften forhøjes for visse køretøjstyper.
Med den foreslåede ændring, vil en parkeringsafgift på kø-
retøjer med en tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, her-
under lastbiler, fremadrettet også udgøre 2.040 kr. på det øv-
rige vejnet i stedet for de nuværende 510 kr.
For køretøjer på 3.500 kg og derunder vil der ikke ske nogen
ændringer, hverken på rastepladserne eller det øvrige vejnet.
Forslaget ændrer ikke på, at der fremadrettet – som tilfældet
også er i dag – kan pålægges op til 3 afgifter for samme for-
seelse, hvis betingelserne herfor er til stede.
2.2. Forhøjelse af bøde for parkering på til- og afkørsels-
ramper på motorvejsnettet m.v.
2.2.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt., at det
på motorvej og på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej
ikke er tilladt at foretage vending eller bakning. Der må ikke
standses eller parkeres uden for de anviste parkerings- eller
rastepladser.
Forbuddet mod standsning og parkering i færdselslovens §
46, stk. 2, 2. pkt., gælder på hele motorvejsnettet, hvortil –
udover selve vejbanerne – medregnes nødspor og rabat samt
til- og frakørsler, herunder også til- og frakørselsramper til
motorvejsrastepladser. Endvidere gælder forbuddet også på
motortrafikvejsnettet, jf. færdselslovens § 48.
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, at overtræ-
delse af færdselslovens §§ 14-52 straffes med bøde. Det føl-
ger endvidere af færdselslovens § 118 a, stk. 1, 1. pkt., at
bøder for overtrædelse af færdselsloven og for overtrædelse
af forskrifter, der udstedes i medfør af loven, udmåles til
1.000 kr. eller beløb derover, som er deleligt med 500. Mini-
mumsbøden i færdselslovens § 118 a, stk. 1, blev forhøjet
fra 500 kr. til 1.000 kr. ved lov nr. 184 af 8. marts 2011 om
bødeforhøjelser, obligatorisk konfiskation af køretøjer mv.
Overtrædelse af færdselslovens § 46, stk. 2, 2. pkt., om
standsning eller parkering på motorvejen eller motortrafik-
vejen, jf. § 48, straffes som nævnt med bøde. Ved overtræ-
delse af færdselslovens standsnings- og parkeringsbestem-
melser udenfor motorvejs- eller motortrafikvejsnettet pålæg-
ges derimod som – udgangspunkt – alene en afgift. Kun i de
tilfælde, hvor overtrædelse af de standsnings- og parkerings-
bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, nr. 1-8, har været
til fare for andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen,
straffes disse standsnings- og parkeringsforseelser også med
bøde, jf. § 118, stk. 8.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
En forhøjelse af parkeringsafgiften for ulovlig parkering på
motorvejsrastepladserne risikerer at have den utilsigtede
konsekvens, at problemet med langtidsparkering med lastbi-
ler og andre tunge køretøjer flyttes til andre dele af vejnettet.
For at forhindre denne afledte effekt af indførelsen af tidsbe-
grænset parkering på 25 timer, foreslås det, at den forhøjede
parkeringsafgift ikke kun skal gælde på motorvejsrasteplad-
serne, men også på det øvrige vejnet, herunder det kommu-
nale. Der henvises herved til pkt. 2.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
I forlængelse af ovenstående er det vurderingen, at det på
samme måde er nødvendigt at forhindre, at problemet med
langtidsparkering med lastbiler og andre tunge køretøjer
flyttes fra motorvejsrastepladserne til resten af motorvejs-
nettet, herunder motorvejsrastepladsernes til- og frakørsler.
På den baggrund forhøjes bøden for standsning og parkering
3
på motorvejsnettet, herunder på til- og frakørsler til motor-
vejsrastepladserne.
Overtrædelse af standsnings- og parkeringsforbuddet på mo-
torvejsnettet, herunder på til- og frakørslerne til motorvejs-
rastepladserne, udløser i dag en bøde på 1.000 kr.
På baggrund af forhøjelsen af parkeringsafgiften fra 510 kr.
til 2.040 kr. for ulovlig langtidsparkering på motorvejsraste-
pladserne for tunge køretøjer foreslås, at bøden for stands-
ning og parkering på motorvejsnettet, herunder til- og fra-
kørslerne til motorvejsrastepladserne, også forhøjes. Da
standsning og parkeringen på motorvejsnettet kan udgøre en
trafikfarlig situation, er det vurderingen, at bøden for ulovlig
standsning og parkering på motorvejsnettet skal være for-
holdsmæssig højere end parkeringsafgiften for ulovlig par-
kering på selve rastepladsen.
Det foreslås derfor, at bøden for standsning og parkering på
motorvejsnettet, herunder til- og frakørslerne til motorvejs-
rastepladserne, forhøjes fra det nuværende beløb på 1.000
kr. til 3.000 kr.
Den forhøjede bøde vil alene skulle gælde for køretøjer med
en tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, herunder lastbi-
ler. Bøden for overtrædelse af standsning- og parkeringsfor-
buddet på motorvejsnettet begået med køretøjer med en til-
ladt totalvægt, der ikke overstiger 3.500 kg, f.eks. alminde-
lig personbil, vil således fortsat som udgangspunkt skulle
udmåles til 1.000 kr.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i rela-
tion til de foreslåede retningslinjer for bødepåstanden for
standsning og parkering på motorvejnettet, at vedtagelse af
lovforslaget ikke afskærer domstolene fra efter en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen at fravige det angivne bødeniveau i op- og nedadgå-
ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpen-
de eller formildende omstændigheder.
2.3. Parkeringskontrol til Færdselsstyrelsen
2.3.1. Gældende ret
Færdselslovens udgangspunkt er i medfør af § 121, stk. 1, at
politiet pålægger standsnings- og parkeringsafgifter for
overtrædelser af de regler, som er nævnt i bestemmelsen.
Transport, bygnings- og boligministeren kan dog bestemme,
at en vejmyndighed helt eller delvist kan overtage denne
kontrol, jf. § 122 a.
Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som administre-
rer en offentlig vej, jf. definitionen herom i vejlovens § 3,
nr. 1. Det vil sige kommunalbestyrelserne for så vidt angår
det kommunale vejnet og Vejdirektoratet for så vidt angår
det statslige vejnet.
Det kan endvidere i medfør af færdselslovens § 122 a, stk. 2,
aftales, at en vejmyndighed bemyndiger en anden vejmyn-
dighed til helt eller delvis at varetage kontrollen på dens ve-
je. Det kan herunder også aftales, at en kommunal vejmyn-
dighed varetager opgaver for den statslige vejmyndighed og
omvendt.
Parkeringskontrollen på det statslige vejnet varetages af
Vejdirektoratet.
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
I forbindelse med indførelsen af tidsbegrænset parkering på
25 timer for lastbiler på statens rastepladser ved motorveje-
ne er der også behov for en målrettet kontrol af, at reglerne
bliver overholdt. Det er også baggrunden for, at der som et
led i aftalen om finansloven for 2018 blev der afsat 14 mil-
lioner kr. i 2018 og 6 millioner kr. i 2019-2021 til opsætning
af skilte og til administration og kontrol med overholdelse af
reglerne.
Under de nuværende regler er det kun vejmyndighederne,
som helt eller delvist kan overtage parkeringskontrollen fra
politiet, hvorfor der for de statslige rastepladser kun er
hjemmel i færdselsloven til, at Vejdirektoratet overtager
kontrollen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at vareta-
gelsen af parkeringskontrollen på statsvejene på sigt skal va-
retages af Færdselsstyrelsen i stedet for Vejdirektoratet.
Færdselsstyrelsen er organisatorisk en del af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen. Det er ministeriets vurdering, at kontrol-
len bedst varetages af Færdselsstyrelsen, da styrelsen i for-
vejen administrerer regler på tungvognsområdet, og herun-
der udfører visse kontrolopgaver blandt andet i forhold til
lastbiler. Færdselsstyrelsen udfører i dag administrative til-
syn med virksomheders efterlevelse af køre- og hviletidsreg-
lerne i hele Danmark. Derudover udfører styrelsen praktiske
tilsyn med bilsynsvirksomheder. Kontrollen med 25 timers
tidsbegrænsning på motorvejsrastepladser kan således med
fordel udføres i sammenhæng med de eksisterende tilsyns-
opgaver hos Færdselsstyrelsen. Dertil kommer, at styrelsen
på synsområdet kan udstede administrative bødeforelæg og
således også vil kunne gøre brug af erfaringer fra dette om-
råde i forbindelse med opkrævning mv. af parkeringsafgif-
ter.
Det foreslås derfor, at transport-, bygnings- og boligministe-
ren får hjemmel til at kunne bestemme, at kontrollen på
statsvejene helt eller delvist kan overtages af Færdselsstyrel-
sen.
2.4. Ændring af klagemyndighed
2.4.1. Gældende ret
Færdselslovens kapitel 15 indeholder reglerne for færdsels-
regulering og afmærkning mv. Omfattet heraf er bl.a. færd-
selslovens § 97, stk. 2, hvoraf det fremgår, at anvendelse af
den afmærkning, der er nævnt i færdselslovens § 95, på an-
dre private fællesveje end private fællesveje i byer og by-
mæssige områder og private veje og broer, kræver samtykke
4
fra politiet. Endvidere kan politiet, hvor det skønnes fornø-
dent, forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og beko-
stes af vej- eller broejeren. Endelig kan politiet, hvor færd-
selsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning på
disse veje og broer, der ikke er i overensstemmelse med de
forskrifter, der udfærdiges i medfør af færdselslovens § 95,
stk. 1, fjernes.
Af færdselslovens § 97, stk. 3, fremgår det, at såfremt en
vej- eller broejer, der er berettiget til uden tilladelse efter §
57, stk. 1, i lov om private fællesveje at forbyde visse arter
af færdsel, ønsker at gennemføre et sådant forbud ved op-
sætning af bomme eller på anden tilsvarende måde, skal po-
litiets godkendelse indhentes forinden. Endvidere kan politi-
et påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærrin-
gen, hvis den kan være til fare for færdslen.
I medfør af færdselslovens § 99, stk. 3, kan politiet forlange,
at skilte, opslag, lysindretning og lignende, der kan ses fra
vej, fjernes, hvis de har lighed med afmærkning efter færd-
selslovens § 95, stk. 1, eller de i øvrigt kan virke vildledende
eller være til ulempe for færdslen.
Fælles for alle afgørelserne er, at klager behandles i første
instans af de lokale politimyndigheder i de respektive politi-
kredse. Loven regulerer imidlertid ikke, hvilken myndighed
der kan behandle en klage over politiets afgørelse. På den
baggrund rekursbehandles klager af Rigspolitiet ud fra det
almindelige forvaltningsretlige over/underordnelsesforhold
mellem politikredsene og Rigspolitiet, som betyder, at en af-
gørelse kan påklages til en myndigheds overordnede myn-
dighed, såfremt klageadgangen ikke er afskåret ved lov.
Øvrige klager over afgørelser truffet efter reglerne i færd-
selslovens kapitel 15 behandles af transport-, bygnings- og
boligministeren, som ved en ressortomlægning i juni 2015
overtog færdselsområdet fra Justitsministeriet.
2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder det hen-
sigtsmæssigt, at klager indenfor samme område behandles af
samme myndighed.
I de i færdselslovens kapitel 15 omhandlende regler for
færdselsregulering og afmærkning er udgangspunktet, at af-
gørelser eller tvister afgøres af transport-, bygnings- og bo-
ligministeren. Undtagelsen hertil er afgørelser truffet efter
færdselslovens § 97, stk. 2 og 3, og § 99, stk. 3.
Uklarheden har medført, at der er givet forkert klagevejled-
ning, og at klagerne har været sendt til den forkerte klagein-
stans til ulempe for borgerne.
Med forslaget skal klager over afgørelser truffet af politiet
efter færdselslovens §§ 97, stk. 2 og 3 samt § 99, stk. 3,
fremadrettet ske til transport-, bygnings- og boligministeren
i stedet for Rigspolitiet.
Dermed samles klagesagsbehandlingen et sted, hvilket vil
være med til at forebygge tvivl for borgerne omkring, hvil-
ken myndighed de skal rette henvendelse til, hvis de ønsker
at påklage en afgørelse.
Det er hensigten, at kompetencen til at behandle klagesager-
ne bliver delegeret til Vejdirektoratet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
For så vidt angår kontrol med overholdelse af den nye tids-
begrænsning på 25 timer på rastepladser på motorvejsnettet
er der i medfør af finanslovsaftalen for 2018 afsat 14 millio-
ner kr. i 2018 og 6 millioner kr. i 2019-2021 til opsætning af
skilte om tidsbegrænsning og til administration i øvrigt.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Med ændringen af klageadgangen for afgørelser truffet efter
færdselslovens § 97, stk. 2 og 3, samt § 99, stk. 3, vil klage-
sager om afmærkning mv. blive samlet hos Vejdirektoratet,
hvilket vil gøre det mere overskueligt for borgerne, som i
dag skal klage til Rigspolitiet ift. nogle af sagerne og til
transport-, bygnings- og boligministeren i andre sager efter
reglerne i færdselslovens kapitel 15.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 26. juni 2018
til den 7. september 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Brancheforeningen Danske Advokater,
Danmarks Frie AutoCampere, Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri (DI), Dansk Transport og Logistik – DTL, Danske Bus-
vognmænd, Danske Dagblades Forening, Dansk Parkerings-
forening, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, DI Transport, Domstolssty-
relsen, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund – 3F, For-
enede Danske Motorejere – FDM, Forbrugerombudsman-
den, Forbrugerrådet, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL),
Håndværksrådet, ITD, KL, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Landdistrikternes Fællesråd, NOAH-Trafik, Nordjyl-
5
lands Trafikselskab, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for
Sikker Trafik, Sammenslutning af Danske Småøer
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
”ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
”ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Med ændringen af klagemyndighed for
afgørelser truffet efter færdselslovens §
97, stk. 2 og 3, samt § 99, stk. 3, vil
klagesager om afmærkning mv. – efter
delegation – blive samlet hos Vejdirek-
toratet, hvilket vil gøre det mere over-
skueligt for borgerne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af færdselslovens § 97, stk. 1, at anvendelse af
den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en privat
fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf.
lovens § 3, kræver godkendelse. Såfremt der ved afmærk-
ningen indføres færdselsmæssige bestemmelser omfattet af
§§ 92 og 92 a, meddeles godkendelsen efter reglerne i de
nævnte bestemmelser. Færdselslovens § 92 giver vejmyn-
digheden mulighed for med samtykke fra politiet at træffe
færdselsmæssige bestemmelser om bl.a. parkering, stands-
ning, etablering af fodgængerfelter mv. I medfør af færd-
selslovens § 92 a kan politiet med samtykke fra vejmyndig-
heden træffe bestemmelse om indførelse af ubetinget vige-
pligt og påbud om ensrettet færdsel. Anden afmærkning
godkendes af vejmyndigheden.
Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som administre-
rer en offentlig vej, hvilket vil sige kommunalbestyrelserne
for så vidt angår det kommunale vejnet og Vejdirektoratet
for så vidt angår det statslige vejnet.
Det følger af stk. 2, at anvendelse af den afmærkning, der er
nævnt i § 95, på andre private fællesveje end de i stk. 1
nævnte og på private veje og broer, kræver politiets samtyk-
ke. Politiet kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at så-
dan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller
broejeren. Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler
herfor, kræve, at afmærkning på disse veje og broer, der ik-
ke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges
i medfør af § 95, stk. 1, fjernes.
Af stk. 3 følger det, at såfremt en vej- eller broejer, der er
berettiget til uden tilladelse efter § 57, stk. 1, i lov om priva-
te fællesveje at forbyde disse arter af færdsel, ønsker at gen-
nemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på
anden tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden
indhentes. Politiet kan påbyde særlig afmærkning eller be-
lysning af afspærringen, hvis den kan være til fare for færds-
len.
6
Det foreslås, at det i et nyt § 97, stk. 4, fremgår, at klager
over afgørelser truffet efter stk. 2 og 3 kan påklages til trans-
port-, bygnings- og boligministeren.
Med forslaget vil klager over politiets afgørelser truffet efter
færdselslovens § 97, stk. 2 og 3 fremadrettet blive behandlet
af transport-, bygnings- og boligministeren i stedet for Rigs-
politiet. Under de nuværende regler er det Rigspolitiet, som
behandler klager efter det almindelige forvaltningsretlige
over-/underordnelsesforhold.
Det er hensigten, at klagesagsbehandlingen delegeres til
Vejdirektoratet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i forslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Det følger af færdselslovens § 99, stk. 2, at skilte, opslag,
lysindretninger og lignende ikke må anbringes på eller i for-
bindelse med afmærkning efter § 95, stk. 1.
Af stk. 3 fremgår det, at politiet kan forlange, at genstande
af den i stk. 2 nævnte art, der kan ses fra vej, fjernet, hvis de
har lighed med afmærkning efter § 95, stk. 1, eller de i øv-
rigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen.
Det foreslås, at det i et nyt § 99, stk. 5, fremgår, at klager
over afgørelser truffet efter stk. 3 kan påklages til transport-,
bygnings- og boligministeren.
Med forslaget vil klager over politiets afgørelser truffet efter
færdselslovens § 97, stk. 2 og 3 fremadrettet blive behandlet
af transport-, bygnings- og boligministeren i stedet for Rigs-
politiet. Under de nuværende regler er det Rigspolitiet, som
behandler klager efter det almindelige forvaltningsretlige
over-/underordnelsesforhold.
Det er hensigten, at klagesagsbehandlingen delegeres til
Vejdirektoratet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i forslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 7 i § 118.
Ændringen i § 118, stk. 1, 1. pkt., er en redaktionel konse-
kvensændring, der skyldes, at styknummereringen i § 118
ændres som følge af indsættelsen af et nyt stykke 7 i § 118.
Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer ikke ma-
terielle ændringer.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 4.
Til nr. 4
Det følger af færdselslovens § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt., at det
på motorvej og på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej
ikke er tilladt at foretage vending eller bakning. Der må ikke
standses eller parkeres uden for de anviste parkerings- eller
rastepladser.
Forbuddet mod standsning og parkering i færdselslovens §
46, stk. 2, 2. pkt., gælder på hele motorvejsnettet, hvortil –
udover selve vejbanerne – medregnes nødspor og rabat samt
til- og frakørsler, herunder også til- og frakørselsramper til
motorvejsrastepladser. Endvidere gælder det også for motor-
trafikvejsmotornettet, jf. færdselslovens § 48.
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, at overtræ-
delse af færdselslovens §§ 14-52 straffes med bøde. Det føl-
ger endvidere af færdselslovens § 118 a, stk. 1, 1. pkt., at
bøder for overtrædelse af færdselsloven og for overtrædelse
af forskrifter, der udstedes i medfør af loven, udmåles til
1.000 kr. eller beløb derover, som er deleligt med 500.
I Rigsadvokatens meddelelser om sanktionspåstande i færd-
selssager er der fastsat nærmere retningslinjer for anklage-
myndighedens sanktionspåstande i sager om overtrædelse af
færdselsloven. Rigsadvokatens meddelelser bygger på an-
visninger i lovforarbejder om sanktionsudmålingen for over-
trædelse af færdselsloven samt domstolenes praksis på om-
rådet. For så vidt angår bøden for overtrædelse af stands-
nings- og parkeringsforbuddet i færdselslovens § 46, stk. 2,
2. pkt., følger det af Rigsadvokatens meddelelse om færdsel
på motorvej og motortrafikvej, at overtrædelse af færdsels-
lovens § 44-48 begået med motordrevet køretøj som ud-
gangspunkt straffes med en bøde på 1.000 kr.
Formålet med den forslåede nye bestemmelse i færdselslo-
vens § 118, stk. 7, er at forhøje bøden for overtrædelse af
forbuddet mod standsning og parkering på motorvejsnettet,
herunder på til- og frakørslerne til motorvejsrastepladserne,
fra det nuværende beløb på 1.000 kr. til 3.000 kr. Formålet
hermed er at forhindre, at førere af tunge køretøjer parkerer
ulovligt andre steder på motorvejsnettet, herunder på til- og
frakørslerne til rastepladserne som alternativ til parkering på
selve rastepladserne.
Det forudsættes, at forslaget medfører en forhøjelse af bøde-
niveauet fra 1.000 kr. til 3.000 kr.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse for over-
trædelser af færdselslovens § 46, stk. 2, 2. pkt., hvilket med-
fører, at den forhøjede bøde vil skulle udmåles for stands-
ning og parkering på hele motorvejsnettet, hvortil – udover
selve vognbanerne – medregnes nødspor og rabat samt til-
og frakørsler til motorvejsrastepladser. Endvidere vil forsla-
get i medfør af færdselslovens § 48 også finde anvendelse
på motortrafikvejsnettet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i rela-
tion til de foreslåede retningslinjer for bødepåstanden for
standsning og parkering på motorvejnettet, at vedtagelse af
lovforslaget ikke afskærer domstolene fra efter en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen at fravige det angivne bødeniveau i op- og nedadgå-
ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpen-
de eller formildende omstændigheder.
7
De foreslåede retningslinjer for bødeudmålingen for over-
trædelser af færdselslovens § 46, stk. 2, 2. pkt., vil alene fin-
de anvendelse for køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg, f.eks. lastbil. Bøden for overtrædelse af stands-
nings- og parkeringsforbuddet begået med køretøjer med en
tilladt totalvægt, der ikke overstiger 3.500 kg, f.eks. almin-
delige personbiler, vil således fortsat skulle udmåles til
1.000 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, at overtræ-
delse af færdselslovens §§ 14-52 straffes med bøde. Dog
fremgår det af § 118, stk. 7, at overtrædelse af de i § 121,
stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser og forbud kun straffes,
såfremt standsningen eller parkeringen har været til fare for
andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.
Færdselslovens § 121, stk. 1, opregner de bestemmelser om
standsning og parkering, hvor politiet – i stedet for en bøde
– kan pålægge en afgift for overtrædelse. Omfattet er bl.a. 1)
forbuddet mod parkering på cykelsti, gangsti og fortov, 2)
parkering i strid med standsnings- og parkeringsforbud og 3)
parkering i strid med en tidsbegrænsning mv.
Det følger af færdselslovens § 121, stk. 5, 1. pkt., at en afgift
ved overtrædelse af reglerne om standsning og parkering
nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1, udgør 510 kr.
Af færdselslovens § 121, stk. 5, 2. pkt., fremgår det, at afgif-
ten dog udgør 1.020 kr. ved 1) parkering ud for ind- og ud-
kørsel til og fra ejendom i strid med færdselslovens § 29,
stk. 3, nr. 2, 2) parkering uden brug af parkeringskort for
personer med handicap på parkeringsplads, der efter færd-
selslovens § 92, stk. 1, nr. 1, er reserveret til generel anven-
delse af personer med handicap, eller 3) parkering med et
andet køretøj på en parkeringsplads, der efter § 92, stk. 3, er
reserveret til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes
af en person med handicap.
Fælles for bestemmelserne er, at de gælder for alle køretø-
jer.
Det foreslås, at der i § 121, stk. 5, 1. pkt., tilføjes, at udgif-
ten på 510 kr. gælder for køretøjer på ikke over 3.500 kg.
Baggrunden herfor er, at køretøjer på ikke over 3.500 kg
fortsat – som udgangspunkt – skal have en afgift på 510 kr. i
medfør af færdselslovens § 121, stk. 5, 1. pkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 6,
om forhøjelsen af afgiften for køretøjer med en tilladt total-
vægt, der overstiger 3.500 kg.
Forslaget ændrer ikke ved, at overtrædelse af de i § 121, stk.
1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser og forbud kan straffes med
bøde, såfremt standsningen eller parkeringen har været til
fare for andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, at overtræ-
delse af færdselslovens §§ 14-52 straffes med bøde. Dog
fremgår det af § 118, stk. 1, nr. 7, at overtrædelse af de i §
121, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser og forbud kun
straffes, såfremt standsningen eller parkeringen har været til
fare for andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.
Færdselslovens § 121, stk. 1, opregner de bestemmelser om
standsning og parkering, hvor politiet – i stedet for en bøde
– kan pålægge en afgift for overtrædelse. Omfattet er bl.a. 1)
forbuddet mod parkering på cykelsti, gangsti og fortov, 2)
parkering i strid med standsnings- og parkeringsforbud og 3)
parkering i strid med en tidsbegrænsning mv.
Det følger af færdselslovens § 121, stk. 5, 1. pkt., at en afgift
ved overtrædelse af reglerne om standsning og parkering
nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1, udgør 510 kr.
Af færdselslovens § 121, stk. 5, 2. pkt., fremgår det, at afgif-
ten dog udgør 1.020 kr. ved 1) parkering ud for ind- og ud-
kørsel til og fra ejendom i strid med færdselslovens § 29,
stk. 3, nr. 2, 2) parkering uden brug af parkeringskort for
personer med handicap på parkeringsplads, der efter færd-
selslovens § 92, stk. 1, nr. 1, er reserveret til generel anven-
delse af personer med handicap, eller 3) parkering med et
andet køretøj på en parkeringsplads, der efter § 92, stk. 3, er
reserveret til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes
af en person med handicap.
Af færdselslovens § 121, stk. 6, fremgår det, at der for en
overtrædelse omfattet af færdselslovens § 121, stk. 1, kan
pålægges én afgift i døgnet, idet der dog tidligst kan pålæg-
ges en ny afgift, 24 timer efter at den forrige afgift er pålagt.
Der kan for samme overtrædelse højst pålægges tre afgifter.
Fælles for bestemmelserne er, at de gælder for alle køretø-
jer.
Det foreslås, at der indsættes et stykke som fastslår, at afgif-
ten for køretøjer med en tilladt totalvægt, der overstiger
3.500 kg, udgør 2.040 kr. Dette er for alle tilfælde af over-
trædelser for køretøjer omfattet af bestemmelsen, og der vil
ikke skulle gradueres imellem ”almindelige” overtrædelser i
færdselslovens § 121, stk. 1, og tilfældene omtalt i færdsels-
lovens § 121, stk. 5, hvor afgiften er forhøjet.
Forhøjelsen skal ses i lyset af indførelsen af tidsbegrænset
parkering på 25 timer for lastbiler på de statslige rasteplad-
ser på motorvejen og skal således være med til at sikre, at
chaufførerne overholder disse regler. Samtidig vil forhøjel-
sen gælde for hele vejnettet og dermed være med til at sikre,
at der ikke er et incitament til at holde ulovligt parkeret på
resten af vejnettet.
8
Med ændringen er det ikke tiltænkt at ændre på reglen om,
at der for samme overtrædelse kan pålægges op til tre afgif-
ter. En overtrædelse vil altså i yderste konsekvens kunne en-
de med en samlet udgift på 6.120 kr.
Forslaget ændrer ikke ved, at overtrædelse af de i § 121, stk.
1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser og forbud kan straffes med
bøde, såfremt standsningen eller parkeringen har været til
fare for andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af færdselslovens § 122 a, stk. 1, at transport-,
bygnings- og boligministeren kan bestemme, at kontrollen
med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i færd-
selslovens § 121, stk. 1, omhandlende standsning og parke-
ring, helt eller delvist overlades til vejmyndigheden.
Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som administre-
rer en offentlig vej, hvilket vil sige kommunalbestyrelserne
for så vidt angår det kommunale vejnet og Vejdirektoratet
for så vidt angår det statslige vejnet.
Det foreslås, at der efter § 122 a, stk. 1, indsættes et nyt
stykke, som giver transport-, bygnings- og boligministeren
hjemmel til for statslige veje at bestemme, at kontrollen med
overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i færdselslo-
vens § 121, stk. 1, helt eller delvist overlades til Færdsels-
styrelsen.
Hensigten med forslaget er, at Færdselsstyrelsen, der organi-
satorisk hører under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den
1. januar 2019 overtager kontrollen fra Vejdirektoratet, her-
under kontrollen med rastepladserne. Herefter vil Vejdirek-
toratet ikke skulle stå for kontrollen. Det er ministeriets vur-
dering, at kontrollen bedst varetages af Færdselsstyrelsen,
da styrelsen i forvejen administrerer regler på tungvognsom-
rådet, herunder udfører styrelsen visse kontrolopgaver
blandt andet i forhold til tungvognsbranchen.
Til nr. 8
Det følger af færdselslovens § 122 a, stk. 3, at parkeringsaf-
gift pålagt i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 2 forde-
les efter transport-, bygnings- og boligministerens nærmere
bestemmelser mellem staten og den vejmyndighed, på hvis
område kontrollen udføres.
Det er ministeriets vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt,
når det fremgår af de nuværende regler, at fordelingen sker
mellem staten og vejmyndighed, da en vejmyndighed også
kan være statslig. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at det
tydeligt fremgår af færdselslovens § 122 a, at fordelingen
sker mellem staten og en kommunal vejmyndighed.
Derfor foreslås det ved en ny affattelse af færdselslovens §
122 a, stk. 4, at en parkeringsafgift pålagt af en kommunal
vejmyndighed i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 3,
fordeles efter transport-, bygnings- og boligministerens nær-
mere bestemmelser mellem staten og den kommunale vej-
myndighed, på hvis område kontrollen udføres. Forslaget er
en sproglig præcisering, og ændrer ikke på de gældende reg-
ler og praksis om fordeling mellem stat og kommune.
Til nr. 9
Det følger af færdselslovens § 122 a, stk. 4, at transport-,
bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere regler om
vejmyndighedens parkeringskontrol. Sådanne regler er efter
gældende ret fastsat i bekendtgørelse nr. 877 af 25. juni
2018 om vejmyndighedernes parkeringskontrol.
Det foreslås, at ”vejmyndighedens parkeringskontrol” æn-
dres til ”parkeringskontrol”.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring om et nyt stykke 2 i færdselslovens § 122 a, som vil
betyde, at også Færdselsstyrelsen fremadrettet vil kunne få
overdraget opgaven med parkeringskontrollen på de statsli-
ge veje fra Vejdirektoratet.
Da Færdselsstyrelsen ikke er en vejmyndighed, har ministe-
ren med de nuværende regler ikke hjemmel til at fastsætte
nærmere regler for Færdselsstyrelsens parkeringskontrol.
Forslaget er en sproglig præcisering, som skal være med til
at sikre, at der også kan fastsættes nærmere regler for Færd-
selsstyrelsen.
Til nr. 10
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der indsættes et
nyt stk. 7 i § 118. Ændringen i § 134, stk. 4, er en redaktio-
nel konsekvensændring, der skyldes, at styknummeringen i
§ 118 ændres som følge af indsættelsen af et nyt stykke 7 i §
118. Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 10, indebærer ik-
ke materielle ændringer.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 4.
Til nr. 11
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der indsættes et
nyt stk. 7 i § 118. Ændringen i § 140, stk. 2, 3. pkt., er en
redaktionel konsekvensændring, der skyldes, at styknumme-
ringen i § 118 ændres som følge af indsættelsen af et nyt
stykke 7 i § 118. Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 11,
indebærer ikke materielle ændringer.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 4.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2019.
9
Det følger af færdselslovens § 143, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, hvorfor de foreslåede ændringer ik-
ke gælder for Færøerne og Grønland.
Af stk. 2 fremgår det, at klager modtaget før den 1. januar
2019 behandles af Rigspolitiet. Det betyder, at de klager,
som Rigspolitiet modtager til og med den 31. december
2018, vil skulle færdigbehandles af denne, og ikke overdra-
ges til Transport-, Bygnings - og Boligministeriet.
Af stk. 3 fremgår det, at bekendtgørelser udstedt af trans-
port-, bygnings- og boligministeren i medfør af færdselslo-
vens § 122 a, stk. 4, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af nye forskrifter. Det betyder, at den nuværende be-
kendtgørelse om vejmyndighedernes parkeringskontrol også
vil være gældende efter ikrafttrædelsen af nærværende lov-
forslag.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5.
januar 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 693 af 8.
juni 2017, lov nr. 697 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr.
1557 af 19. december 2017 og senest ved lov nr.
732 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 97.
1. I § 97 indsættes som stk. 4:
Stk. 1-3--- »Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan påklages
til transport-, bygnings- og boligministeren.«
§ 99.
2. I § 99 indsættes som stk. 5:
Stk. 1-4--- »Stk. 5. Afgørelser efter stk. 3 kan påklages til
transport-, bygnings- og boligministeren.«
§ 118.
Med bøde, jf. dog stk. 7, straffes den, der: 3. I § 118, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk.
8«
1) ---
Stk. 2-11--- 4. I § 118 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædel-
se af § 46, stk. 2, 2. pkt., udmåles en skærpet bø-
de, hvis overtrædelsen er begået med køretøjer,
hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.«
Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.
§ 121.
Stk. 1-4---
Stk. 5. Afgiften udgør 510 kr. Afgiften udgør dog
1.020 kr. ved
5. I § 121, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »510 kr.«:
»for køretøjer på ikke over 3.500 kg.«
1) Parkering ud for ind og udkørsel til og fra ejen-
dom i strid med § 29, stk. 3, nr. 2,
11
2) Parkering uden brug af parkeringskort for per-
soner med handicap på parkeringsplads, der efter
§ 92, stk. 1, nr. 1, er reserveret til generel anven-
delse for personer med et eller flere bestemte kø-
retøjer, som anvendes af en person med handicap,
eller
3) Parkering med et andet køretøj på en parke-
ringsplads, der efter § 92, stk. 3, er reserveret til et
eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en
person med handicap.
6. I § 121 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Afgiften udgør 2.040 kr. for køretøjer hvis
tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 122 a.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan be-
stemme, at kontrollen med overholdelse af de be-
stemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller
delvist overlades til vejmyndigheden.
Stk. 2. Vejmyndigheden kan efter aftale bemyndi-
ge en anden vejmyndighed til helt eller delvist at
varetage den parkeringskontrol, som i medfør af
stk. 1 overlades til vejmyndigheden.
7. I § 122 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan for statslige veje bestemme, at kontrollen med
overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i §
121 stk. 1, helt eller delvis overlades til Færdsels-
styrelsen.«
Stk. 3. Parkeringsafgift pålagt i henhold til bemyn-
digelse efter stk. 1 og 2 fordeles efter transport-,
bygnings- og boligministerens nærmere bestem-
melser mellem staten og den vejmyndighed, på
hvis område kontrollen udføres. Reglerne i § 121,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6, finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter nærmere regler om vejmyndighedens
parkeringskontrol.
8. I § 122 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk. 4. Parkeringsafgift pålagt af en kommunal
vejmyndighed i henhold til bemyndigelse efter
stk. 1 og 3 fordeles efter transport-, bygnings- og
boligministerens nærmere bestemmelser mellem
staten og den kommunale vejmyndighed, på hvis
område kontrollen udføres.«
9. I § 122 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »vej-
myndighedens parkeringskontrol«
til: »parkeringskontrol.«
12
§ 134.
Stk. 1-3---
Stk. 4. § 118, stk. 8, gælder ikke for de i stk. 1-3
nævnte sager.
10. I § 134, stk. 4, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
§ 140.
Stk. 1---
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter, hvilke bekendtgørelser udstedt i hen-
hold til den tidligere lov der forbliver i kraft efter
den 1. maj 1977. Overtrædelse af disse bestem-
melser straffes med bøde. § 118, stk. 1, nr. 2 og 3,
og stk. 9, samt § 119 finder tilsvarende anvendel-
se.
11. I § 140, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk.
10.«
13