Fremsat den 3. oktober 2018 af kulturminister (Mette Bock)

Fremsat den 3. oktober 2018 af kulturminister (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven,
lov om social pension og forskellige andre love
(Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.)
Kulturministeriet
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1. § 11, stk. 7-9, ophæves.
2. § 15, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. DR᾽s virksomhed finansieres gennem tilskud fra
staten, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3. De tilskud, der er nævnt i stk. 2, ydes af staten til
medfinansiering af DR᾽s public service-virksomhed og ud-
gør 898,0 mio. kr. i 2019, 1.729,6 mio. kr. i 2020, 2.510,8
mio. kr. i 2021, 3.229,7 mio. kr. i 2022 og 3.092,5 mio. kr. i
2023 (2018-priser). Tilskuddet reguleres årligt med forbru-
gerprisindekset.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 udbetales forskudsvist i lige
store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale
med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer.
Stk. 5. DR finansieres, udover det statslige tilskud, der er
nævnt i stk. 2, i perioden 1. januar 2019 til 31. december
2021, tillige af DR᾽s andel af licensafgifterne. DR kan også
efter 31. december 2021 finansieres af licensmidler, i det
omfang der er tale om overskydende licens samt inddrivelse
af licensrelaterede restancer og indtægter fra perioden før
31. december 2021.
Stk. 6. DR᾽s virksomhed finansieres, ud over det statslige
tilskud, der er nævnt i stk. 2, og de licensafgifter, der er
nævnt i stk. 5, gennem indtægter ved salg af programmer og
andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, over-
skudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter
fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på
internettet. DR kan ikke kræve brugerbetaling for public ser-
vice-ydelser, bortset fra virksomhed i tilknytning til DR᾽s
ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrange-
menter.
Stk. 7. DR er ikke omfattet af de statslige budget- og be-
villingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige
regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 8 og 9.
3. § 35 affattes således:
Ȥ 35. De regionale TV 2-virksomheder finansieres gen-
nem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3 og 4. Tilskuddet regule-
res årligt med forbrugerprisindekset.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 udbetales forskudsvist i lige
store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale
med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede ud-
betalingsterminer.
Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud
over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, i perioden 1.
januar 2019 til 31. december 2021 tillige af de regionale TV
2-virksomheders andel af licensafgifterne.
Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud
over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, og de licens-
afgifter, der er nævnt i stk. 3, gennem indtægter ved salg af
programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud,
udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 5. De regionale TV 2-virksomheder er ikke omfattet
af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regn-
skabsregler, og de statslige regler for så vidt angår persona-
le- og overenskomstvilkår.«
4. Kapitel 10 ophæves.
§ 2
I lov om økonomiske og administrative forhold for
modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf.
Lovforslag nr. L 36 Folketinget 2018-19
Kulturmin., j.nr.18/02948
AK001377
lovbekendtgørelse nr. 1531 af 21. december 2010, foretages
følgende ændring:
1. I § 1, stk. 6, indsættes efter »Designskolen Kolding«: »,
DR og de regionale TV 2-virksomheder«.
Skatteministeriet
§ 3
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.
oktober 2015, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1130 af
11. september 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, indsættes som 2.-5. pkt.:
»For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør grundbeløbet
40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør
grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår udgør grundbeløbet
39.350 kr. (2010-niveau).«
§ 4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni
2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 18
i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 8 i lov nr. 1130 af
11. september 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 22:
»22) Offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-
kommercielle virksomhed.«
Beskæftigelsesministeriet
§ 5
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 701
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 14 a« til: », 14 a og 14 e«.
2. I § 14 b, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr.
8«.
3. Efter § 14 d indsættes før overskriften før § 15:
»Mediecheck
§ 14 e. Til folkepensionister, som inden den 1. januar er
berettiget til folkepension, jf. § 12, og som opfylder betin-
gelserne i stk. 2 og 3, udbetales i januar måned en årlig me-
diecheck.
Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at
pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf.
§ 31, stk. 3.
Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. ja-
nuar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29.
Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden
partshøring.«
4. I § 29, stk. 1, ændres »og helbredstillæg efter § 14 a« til:
», helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e«.
5. I § 29, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 5«.
6. I § 29, stk. 7, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.
7. I § 29, stk. 8, ændres »og helbredstillæg« til: », helbreds-
tillæg og mediecheck«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«.
8. I § 31, stk. 3, 3. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 7«.
9. I § 32 a, stk. 4, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.
10. I § 32 a, stk. 5, ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.
11. I § 32 a, stk. 7, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.
12. I 33 b, stk. 1, ændres »nr. 12« til: »nr. 13«.
13. I § 39 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.
14. I § 49, stk. 1, indsættes efter nr. 3, som nyt nummer:
»4) Mediecheck efter § 14 e udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i
2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem.«
Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13.
15. I § 49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »og helbreds-
tillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«.
16. § 49, stk. 3, 3. pkt. affattes således: »Reguleringen sker
dog første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og
nr. 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for de beløb, der
er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar 2019.«.
17. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12«
til »stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13«.
18. I § 49, stk. 4. 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11«
til: »stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12«.
19. I § 49, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, afrundes til nærme-
ste kronebeløb.«
20. I § 49, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 6«, og »nr.
6« ændres til: »nr. 7«.
21. I § 49 a, stk. 1, ændres »nr. 1, 3 og 8« til: »nr. 1, 3 og 9«.
22. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12« til: »§§ 12, 14 e«.
23. I § 56 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »petroleumstil-
læg,«: »mediecheck,«.
24. I § 72 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.
§ 6
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr.
2
1555 af 19. december 2017, § 13 i lov nr. 278 af 17. april
2018, § 4 i lov nr. 558 af 29. maj 2018 og § 7 i lov nr. 701 af
8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 18« til: », 18 og 20 a«.
2. I § 19, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr.
15«.
3. Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21:
»Mediecheck
§ 20 a. Til førtidspensionister, som inden den 1. januar er
berettiget til førtidspension, jf. § 13, og som opfylder betin-
gelserne i stk. 2, udbetales i januar måned en årlig medie-
check.
Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at
pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf.
§ 29, stk. 3.
Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. ja-
nuar på grundlag af indtægten opgjort efter § 26.
Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden
partshøring.«
4. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »og helbredstillæg efter §
18« til: », helbredstillæg efter § 18 og mediecheck efter § 20
a«.
5. I § 26, stk. 5, ændres »og helbredstillæg« til: », helbreds-
tillæg og mediecheck«.
6. I § 29, stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr. 16«.
7. I § 39, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr. 15«.
8. I § 48, stk. 1, nr. 6, ændres »og helbredstillæg« til: », hel-
bredstillæg og mediecheck«.
9. I § 48, stk. 1, indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:
»14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr.
i 2020, 690 kr. i 2021, 920 kr. i 2022 og frem.««
Nr. 14-15 bliver herefter nr. 15-16.
10. § 48, stk. 3, 3. pkt. affattes således:
»Reguleringen sker dog første gang for det beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 15, den 1. januar 2011 og første gang for
de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019.«
11. I § 48, stk. 4, 1. pkt., ændres »13 og 15« til: »13 og 16«.
12. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 14« til: »og 15«.
13. I § 48, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, afrundes til nær-
meste kronebeløb.«
14. I § 50, stk. 2, indsættes efter »§ 13, nr. 3 og 4«: » og til
mediecheck efter § 20 a«.
15. I § 52 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »og petroleumstillæg« til:
», petroleumstillæg og mediecheck«.
§ 7
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
174 af 24. februar 2016, som ændret senest ved § 20 i lov nr.
745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »pension og« til: »pension,«, og
i § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »lsd-behandling.« til: »lsd-be-
handling og«.
2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a
i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4, og § 4, træder i kraft den 1. janu-
ar 2022. DR kan dog fortsat efter den 1. januar 2022 opkræ-
ve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i det omfang, der er
tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før
den 1. januar 2022.
Stk. 3. Lovens § 3 har virkning fra og med indkomståret
2019.
Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
keskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne
lovs § 3.
Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
skat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og in-
denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrund
3. Hovedpunkter i Kulturministeriets overvejelser og lovfor-
slagets indhold
3.1 Afskaffelse af medielicensen
3.1.1 Gældende ret
3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
3.2 Finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomhe-
der
3.2.1 Gældende ret
3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
3.3 Mindreregulering af personfradraget
3.3.1 Gældende ret
3.3.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
3.4 Bortfald af moms på licens
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
3.5 Indførelse af mediecheck til folkepensionister efter
lov om social pension og til førtidspensionister efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
3.6 Undtagelse af mediecheck fra målretning af bolig-
støtte
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regio-
ner
5. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og re-
gioner
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at afskaffe medielicensen
gradvist over perioden 2019-2022, så hidtil licensfinansiere-
de medie- og filmformål fra 2022 finansieres fuldt ud over
finansloven. I takt med nedsættelsen og bortfald af medieli-
censen foreslås gennemført en mindreregulering af person-
fradraget for alle, der er fyldt 18 år. For at kompensere de
pensionister, der hidtil har haft mulighed for kun at betale
halv licens, foreslås en ny mediecheck indført.
Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske afta-
le af 16. marts 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-
parti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen.
2. Baggrund
Mediebilledet undergår i disse år en hastig forandring, og
nye aktører dukker op på digitale platforme, der medfører
ændringer i borgernes medieforbrug. Der abonneres på film-
tjenester, sportskanaler m.v. som aldrig før, da medieudbud-
det er blevet større og mere varieret. Det åbner dørene for
nye muligheder, men stiller samtidig store krav til produk-
tion og distribution af dansk medieindhold og medieprodu-
center, der skal finde en rolle i et bredere og konkurrence-
præget marked. Danmark har brug for moderne, varierede
og stærke public service-tilbud, der leverer dansksprogede
nyheder, historieformidling og kultur m.v. på de platforme,
som danskerne bruger.
Samtidig er den nugældende medielicens socialt ubalance-
ret, eftersom enlige skal betale det samme som husstande
med flere personer – uagtet at større husstande har et større
medieforbrug. Dertil kommer, at der i det nuværende system
er et betydeligt antal sortseere, der dermed i dag ikke bidra-
ger til finansieringen af den fælles public service.
På denne baggrund indgik regeringen den 16. marts 2018 en
aftale med Dansk Folkeparti om fokusering af DR og af-
skaffelse af medielicensen. Lovforslaget gennemfører denne
politiske aftale.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Afskaffelse af medielicensen
3.1.1. Gældende ret
Medielicens er en apparatafhængig afgift, som blev indført i
Danmark ved Statsradiofoniens (nu DR’s) grundlæggelse i
1925. Oprindelig var begrundelsen for en særafgift, at staten
ikke skulle betale til noget, som blev brugt af så relativt få
borgere. Først senere gjorde mere principielle betragtninger
omkring politisk uafhængighed sig gældende. Disse hensyn
har været afgørende for licenssystemets fortsatte eksistens-
berettigelse, også efter at størstedelen af befolkningen fik ra-
dio og tv.
Frem til 1951 opkrævedes alene radiolicens. I 1951 kom
sort-hvid-licensen til og i 1971 farve-tv-licensen. I 2007 af-
skaffedes sort-hvid-licensen og farve-tv-licensen og erstatte-
des af en medielicens, der opkræves for alle apparater, der er
i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tje-
4
nester. Radiolicensen blev afskaffet pr. 1. juli 2013, og pr. 1.
januar 2015 blev erhvervslicensen afskaffet.
I henhold til radio- og fjernsynsloven (LBK nr. 444 af 8.
maj 2018, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed), samt be-
kendtgørelse om medielicens (bekendtgørelse nr. 1580 af
27. december 2014 med senere ændringer), fastsættes stør-
relsen af medielicensen af kulturministeren efter tilslutning
fra Folketingets Finansudvalg. I praksis er størrelsen af me-
dielicensen blevet fastlagt i forudgående politiske aftaler –
siden starten af 1990’erne de flerårige mediepolitiske afta-
ler. Før 2015 fastlagdes ud over medielicensen også en ra-
diolicens (afskaffet medio 2013) og en erhvervslicenssats
(afskaffet fra 2015). Folketingets Finansudvalg har på
grundlag af aftalerne årligt fået forelagt aktstykker med sat-
sen for medielicens mv. for det kommende år, hvorefter sat-
sen/satserne efter Finansudvalgets godkendelse er blevet en-
deligt fastsat i en bekendtgørelse udstedt af Kulturministeri-
et.
Efter de gældende regler, jf. § 69 i radio- og fjernsynsloven
og bekendtgørelsen om medielicens, skal der betales medie-
licens for apparater, som kan modtage og gengive billedpro-
grammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden. Det
vil sige for 1) tv-modtagere eller andre former for billed-
fremvisere, 2) computere, mobiltelefoner, tablets eller andre
enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer el-
ler -tjenester, såfremt der via apparatet er internetadgang, el-
ler 3) computere med modtageenheder, der kan modtage og
gengive billedprogrammer og -tjenester via radiobølger (tv-
tunere).
Medielicensen for husstande dækker alle husstandens licens-
pligtige apparater i bolig, fritidsbolig(er), biler og både. En
husstand omfatter efter bekendtgørelsen licensbetaleren
selv, dennes ægtefælle eller kæreste og hjemmeboende børn,
forudsat at de er tilmeldt samme folkeregisteradresse som li-
censbetaleren. Dog kan en husstand også omfatte licensbeta-
lerens ægtefælle eller kæreste, der har folkeregisteradresse i
nærmere angivne botilbud. Andre samboende, f.eks. stude-
rende og beboere i kollektiver, skal betale selvstændig li-
cens, hvis de er i besiddelse af apparat(er) i egen bolig.
Medielicensen opkræves i dag af DR (DR Licens). Såfremt
en licenspligtig hussstand er tilmeldt, men ikke betaler me-
dielicens, kan DR efter en rykkerprocedure overlade inddri-
velsen af det skyldige beløb til restanceinddrivelsesmyndig-
heden i Skatteforvaltningen eller alternativt sende kravet til
retslig inkasso.
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder også
medielicens. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås bereg-
ning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævnin-
ger m.v. af fordringshaveren eller den, der på vegne af for-
dringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder be-
handlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og
18. I § 2, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at fordringer overdrages
til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er
overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gen-
nemført.
Medielicens udgør i 2018 halvårligt 1.263,50 kr. inkl. moms
svarende til 210,58 kr. inkl. moms månedligt.
Medielicensen fordeles efter kulturministerens nærmere be-
stemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og even-
tuelle andre medie- og filmrelaterede formål. I praksis be-
sluttes fordelingen i de flerårige medieaftaler samt eventuel-
le tillægsaftaler hertil.
Blinde eller stærkt svagtsynede personer, der bor alene eller
i husstande med kun blinde eller stærkt svagtsynede perso-
ner og/eller hjemmeboende børn uanset alder, kan efter gæl-
dende ret efter ansøgning blive fritaget for medielicens. Ved
blinde og stærkt svagtsynede personer forstås personer, der
er medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylder betingel-
serne for at kunne blive det.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind-
hold
Medielicensen er i dag socialt ubalanceret, eftersom enlige
skal betale det samme som husstande med flere personer –
uagtet at større husstande typisk har et større medieforbrug.
Dertil kommer, at der i det nuværende system er et stort an-
tal sortseere, der dermed i dag ikke bidrager til finansierin-
gen af den fælles public service. Ifølge DR’s seneste skøn er
der primo maj 2018 anslået ca. 270.000 sortseere.
I medfør af aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti af
16. marts 2018 er parterne enige om at afskaffe medielicen-
sen, så medielicensen gradvist erstattes af finansiering gen-
nem en mindreregulering af personfradraget for alle, der er
fyldt 18 år, jf. afsnit 3.3. nedenfor.
Med ændringen kan sortseere ikke længere undgå at bidrage
til finansieringen, ligesom særligt enlige vil opnå en lempel-
se. Samlet set indebærer omlægningen en gevinst på 1.242
kr. (2018-niveau) for enlige uden nedsat licens. Gevinsten
for enlige pensionister, der i dag er berettiget til nedsat li-
cens, vil blive ca. det halve.
Medielicensen vil være fuldt afskaffet fra 2022. Herefter vil
der ikke længere være behov for at afholde omkostninger til
licensadministration, ligesom finansieringen af det fælles
gode (public service-radio og -tv) fremover vil være bedre
socialt afbalanceret. Den gradvise overgang indebærer, at
public service-institutionerne DR og de regionale TV 2-
virksomheder i en overgangsperiode frem til 31. december
2021 vil modtage et statsligt tilskud, der i perioden
2019-2022 vil være stigende, samtidig med at institutionerne
5
fortsat vil være finansieret af institutionernes andel af licens-
afgifterne, der i samme periode vil være faldende for at være
helt udfaset fra 2022.
Det bemærkes, at det fremgår af den politiske aftale mellem
Regeringen og Dansk Folkeparti, at aftaleparterne noterer
sig, at blinde og stærkt svagsynede i dag kan blive berettiget
til fritagelse for medielicens. Isoleret set vil en omlægning
af medielicensen således ikke tilgodese denne gruppe. Der
afsættes derfor en pulje til initiativer målrettet blinde og
stærkt svagsynede personer på 10 mio. kr. årligt fra 2019.
3.2. Finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder
3.2.1. Gældende ret
DR finansieres efter gældende ret, jf. § 15, stk. 2, i radio- og
fjernsynsloven og § 30 i bekendtgørelse om vedtægt for DR
(bekendtgørelse nr. 1288 af 18. november 2015) af DR᾽s an-
del af licensafgifterne samt gennem andre indtægter ved salg
af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskud-
sandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra
programvirksomheden og public service-aktiviteter på inter-
nettet. Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR᾽s ensem-
bler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer,
kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydel-
ser.
De regionale TV 2-virksomheder finansieres efter gældende
ret, jf. § 35 i radio- og fjernsynsloven og § 23 i bekendtgø-
relse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder (be-
kendtgørelse nr. 1648 af 18. december 2017), ligeledes gen-
nem disses andel af licensafgifterne samt gennem indtægter
ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte,
overskudsandele m.v.
Der er ligeledes øvrige foretagender, der modtager andele af
licensafgifterne, herunder bl.a. indehavere af tilladelser til
public service-virksomhed på den fjerde FM-radiokanal, li-
gesom licensafgifterne også tildeles øvrige formål.
Fordeling af licensafgifterne sker efter gældende ret, jf. § 69
a i radio- og fjernsynsloven, efter ministerens nærmere be-
stemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og even-
tuelle andre medie- og filmrelaterede formål. DR forventes
som udgangspunkt i 2018 at modtage 3.767,7 mio.kr., idet
DR dog efter den gældende mediepolitiske aftale for
2015-2018 skal bære et eventuelt mindreprovenu i forhold
til det i medieaftalen anslåede samlede licensprovenu.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind-
hold
På baggrund af aftalen mellem regeringen og Dansk Folke-
parti af 16. marts 2018 om afskaffelse af medielicensen,
foreslås finansieringsbestemmelserne i radio- og fjernsyns-
loven ændret, således at det specificeres, at DR og de regio-
nale TV 2-virksomheder finansieres via tilskud fra staten, li-
gesom dette i praksis også vil være tilfældet for øvrige hidti-
dige modtagere af licens.
Den økonomiske ramme for finansieringen af DR er fastlagt
i aftalen om afskaffelse af medielicensen og fokusering af
DR af 16. marts 2018. Af aftalen fremgår:
"Aftaleparterne er enige om, at DR varetager opgaver, der
er en kulturbærende del af det danske samfund, og at DR
skal videreføres som Danmarks centrale udbyder af public
service. Men der er behov for en bedre balance mellem DR
og private medieudbydere. DR skal derfor fokusere klarere
på grundlæggende public service og dermed et stærkere fo-
kus på DR᾽s kerneopgaver.
Den offentlige finansiering af DR reduceres derfor med 20
pct. i perioden 2019-2023 i forhold til 2023, når der er taget
højde for den forventede licensudvikling. Reduktionen på 20
pct. af tilskuddet i 2023 indfases ligeligt over perioden."
Tilskuddets størrelse i lovforslaget afviger i årene 2019 til
2021 fra de beløb, der indgår i aftalen om fokusering af DR
og afskaffelse af medielicensen. Det skyldes bl.a. en ændret
fordeling af de samlede midler til DR på henholdsvis andel
af licensprovenu og tilskud over finansloven, jf. medieafta-
len for 2019-2023 af 29. juni 2018.
Den økonomiske ramme for finansieringen af de regionale
TV 2-virksomheder er fastlagt i medieaftalen for 2019-2023,
indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti den 29. ju-
ni 2018.
Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering
ændrer ikke ved DR og de regionale TV 2-virksomheders
grundlæggende stilling og uafhængighed. De politiske og
økonomiske rammer fastlægges således via flerårige medie-
aftaler (medieforlig) for hele medieområdet og via public
service-kontrakter, der beskriver de konkrete opgaver, hen-
holdsvis DR og de regionale TV 2-virksomheder forpligtes
til at løfte. Derudover foreslås det præciseret, at DR og de
regionale TV 2-virksomheder ikke er omfattet af de statslige
budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler og
de statslige regler for så vidt angår personale- og overens-
komstvilkår.
Øvrige modtagere af licensmidler vil fremover finansieres
over finansloven på baggrund af fastlæggelse via flerårige
medieaftaler.
I en overgangsperiode frem til 31. december 2021 vil DR og
de regionale TV 2-virksomheder delvist fortsat være finan-
sieret af deres andel af licensafgifterne, som det er fastlagt i
6
henholdsvis aftalen af 16. marts 2018 mellem Regeringen
og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen og fo-
kusering af DR samt i medieaftalen for 2019-2023, indgået
mellem Regeringen og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018.
I overgangsperioden vil der ske en gradvis nedtrapning af li-
censandelen, således at denne erstattes af finanslovfinansie-
ring. Mens finanslovsandelen af det samlede tilskud til DR
foreslås fastsat i medfør af radio- og fjernsynsloven, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2 (lovens § 15, stk. 2), fastlægges det kon-
krete forhold mellem finanslovsmidler og licensmidler for
de regionale TV 2-virksomheder som for andre formål på de
årlige finanslove.
DR kan også efter 31. december 2021 finansieres af licens-
midler i det omfang, der er tale om overskydende licens og
licensrelaterede indtægter og restancer fra perioden før 31.
december 2021.
3.3. Mindreregulering af personfradraget
3.3.1. Gældende ret
Personfradraget er et bundfradrag, der gives ved beregning
af sundhedsbidraget, bundskatten samt kommune- og kirke-
skatten. Det bemærkes, at sundhedsbidraget er under udfas-
ning og vil være afskaffet fra og med indkomståret 2019. De
nævnte skatter beregnes af den del af skatternes respektive
beskatningsgrundlag, der overstiger personfradraget, dvs. i
2018 af indkomst ud over 46.000 kr. For personer, der ikke
er fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret, udgør person-
fradraget i 2018 34.500 kr.
Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne
skatteværdien af fradraget med skattesatserne for sundheds-
bidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten og her-
efter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomst-
skatter.
Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til, at
hele skatteværdien af personfradraget kan modregnes i ved-
kommendes indkomstskat, kan den overskydende del af
skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte dennes
skatter. Det er en betingelse for overførsel af uudnyttet per-
sonfradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstå-
rets udløb.
Er personens egne og en eventuel ægtefælles skatter ikke til-
strækkelig store til, at personfradraget kan udnyttes, udbeta-
les en eventuel uudnyttet skatteværdi ikke, og der er ikke
adgang til at fremføre det uudnyttede beløb til følgende år.
Personfradraget reguleres efter personskattelovens § 20,
hvorved det stiger årligt.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind-
hold
For at finansiere afskaffelsen af medielicensen, jf. afsnit
3.1., foreslås det at mindreregulere personfradraget for per-
soner på 18 år og derover. Personfradraget er fastsat som et
grundbeløb på 42.000 kr. i 2010-niveau. Som følge af regu-
leringen efter personskattelovens § 20 stiger personfradraget
efter gældende regler årligt og udgør 46.000 kr. i 2018.
Det foreslås at mindreregulere personfradraget, så person-
fradraget nedsættes realt men ikke nominelt.
Det foreslås at nedsætte personfradraget med 800 kr. (2018-
niveau) i indkomståret 2019, 1.500 kr. (2018-niveau) i ind-
komståret 2020, 2.300 kr. i indkomståret 2021 (2018-ni-
veau) og 2.900 kr. (2018-niveau) i indkomståret 2022 og ef-
terfølgende indkomstår.
Teknisk gennemføres nedsættelsen ved gradvist at nedsætte
det gældende grundbeløb for personfradraget på 42.000 kr.
Den nærmere udmøntning af midler til de tidligere licensfi-
nansierede institutioner og formål vil blive fastlagt gennem
medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem Regeringen og
Dansk Folkeparti den 29. juni 2018, jf. afsnit 3.2.
3.4. Bortfald af moms på licens
3.4.1. Gældende ret
Efter de fælles EU-regler i momsdirektivet (Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-
diafgiftssystem) er offentlige radio- og fjernsynsforetagen-
ders ikke-kommercielle virksomhed generelt fritaget for
moms.
Fritagelsen findes i momsdirektivets artikel 132 (1), litra q,
og indebærer, at de indtægter af ikke-kommerciel karakter,
som radio- og fjernsynsforetagender opkræver til dækning
af udgifterne til deres public service virksomhed, er moms-
fritaget. I praksis betyder dette, at licensafgifter er momsfri-
taget. Kommercielle indtægter som f.eks. abonnementsind-
tægter, reklameindtægter og indtægter fra salg af produktio-
ner er ikke omfattet af direktivets momsfritagelse.
Det følger imidlertid af momsdirektivets artikel 370 og bilag
X, del A, nr. 2, at de medlemsstater, der var medlem af fæl-
lesskabet den 1. januar 1978, og som pr. samme dato lagde
afgift på den virksomhed, der er omfattet af direktivets
momsfritagelsesbestemmelse, kan fortsætte med at gøre det-
te.
Danmark har siden momsens indførsel anset licensafgifter
for momspligtige. Danmark har opretholdt denne retstilstand
7
på baggrund af ovennævnte stand-still bestemmelse i direk-
tivet.
Anvendelsen af stand-still bestemmelsen betyder, at såvel
indtægter fra licensopkrævning som kommercielle indtæg-
ter, så som abonnementsindtægter, indtægter ved pay per
view, reklameindtægter og indtægter fra salg af produktio-
ner mv., efter gældende ret er momspligtige. Da der eventu-
elt kunne opstå tvivl om, hvorvidt visse radio- og fjernsyns-
udsendelser er ”kulturelle aktiviteter”, er det i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 6, som indeholder fritagelse af visse kultur-
elle aktiviteter, anført, at denne fritagelsesbestemmelse ikke
omfatter radio- og fjernsynsudsendelser.
Eventuelle offentlige tilskud falder ikke ind under stand-still
bestemmelsen og behandles efter momslovens almindelige
regler. Da der ikke i gældende ret findes en fritagelsesbe-
stemmelse, der omfatter sådanne tilskud, vil tilskud, der an-
ses for vederlag for en konkret ydelse, være momspligtige.
Generelle offentlige tilskud, der ikke kan anses for vederlag
for en ydelse, falder uden for momslovens anvendelsesom-
råde.
Det bemærkes, at EU-Domstolen i en præjudiciel sag vedrø-
rende Tjekkiets licenssystem (dom af 22. juni 2016 i sag
C-11/15, Český rozhlas) har fastslået, at den licens, der op-
kræves efter det tjekkiske system, ikke udgør betaling mod
vederlag, og derfor ikke er økonomisk virksomhed. Med an-
dre ord falder den tjekkiske licens uden for momsdirektivets
anvendelsesområde. Der er efter afsigelsen af denne dom
anlagt en række retssager ved danske domstole, hvor det er
gjort gældende, at det strider mod momsdirektivet, når der i
Danmark pålægges moms på licensen. Det er vurderingen,
at Danmark fortsat kan opkræve moms på licens i overens-
stemmelse med momsdirektivets stand-still bestemmelse.
3.4.2. Kutlturministeriets overvejelser og lovforslagets ind-
hold
Forslaget om, at der fra og med 1. januar 2022 ikke længere
skal opkræves licensbetaling, jf. lovforslagets afsnit 3.2.2,
betyder, at momsdirektivets stand-still bestemmelse ikke
længere anvendes i Danmark. Det indebærer, at muligheden
for at bringe stand still-bestemmelsen i anvendelse i Dan-
mark bortfalder endeligt fra og med den 1. januar 2022. De
almindelige regler i momsdirektivet skal derfor anvendes,
hvilket indebærer, at direktivets artikel 132 (1) litra q, hvor-
efter offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kom-
mercielle virksomhed momsfritages, skal implementeres i
dansk lovgivning.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt nr. 22 i momslo-
vens § 13, stk. 1, som svarer til direktivets fritagelsesbe-
stemmelse.
Da det i nærværende lovforslag foreslås, at der fra den 1. ja-
nuar 2022 ikke længere vil blive opkrævet licens eller lig-
nende, er det vurderingen, at den foreslåede indsættelse af
momsfritagelsesbestemmelsen ikke i praksis vil blive an-
vendt her i landet. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at
momsfritagelsen vil blive relevant i fremtiden, hvis der igen
måtte blive indført en form for licensbetaling til finansiering
af offentlig public service radio- og fjernsynsvirksomhed,
der anses for at være vederlag for en ydelse i momsmæssig
henseende og derfor inden for momslovens anvendelsesom-
råde. En sådan licensbetaling vil automatisk være omfattet
af momsfritagelsen.
For at undgå tvivl om, hvorvidt indtægter af kommerciel ka-
rakter kan være omfattet af fritagelsen for kulturelle aktivi-
teter, gælder efter i § 13, stk. 1, nr. 6, fortsat, at radio- og
fjernsynsudsendelser ikke er omfattet af fritagelsen for kul-
turelle aktiviteter.
3.5. Indførelse af mediecheck til folkepensionister efter lov
om social pension og til førtidspensionister efter lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension m.v.
3.5.1. Gældende ret
Der er i gældende ret etableret en ordning, hvor visse særli-
ge grupper kan få nedsat licensen eller helt blive fritaget for
betaling. Således kan pensionister, der har en personlig til-
lægsprocent på 100 efter de sociale pensionslove, efter an-
søgning få medielicensen nedsat til det halve.
Efter de gældende regler i § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af
27. december 2014 om medielicens er pensionister efter an-
søgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv me-
dielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent
på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension eller § 29,
stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
3.5.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind-
hold
Efter aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16.
marts 2018 om at afskaffe medielicensen er parterne enige
om, at medielicensen udfases gradvist fra 2019, og at den vil
være fuldt afskaffet i år 2022. Parterne er også enige om, at
der indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er
berettiget til nedsat licens. Det gælder for folkepensionister
efter lov om social pension med en personlig tillægsprocent
på 100 og for førtidspensionister efter lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. (gammel ordning) med en personlig tillægsprocent på
100.
8
Efter aftalen indfases mediechecken gradvist i takt med ud-
fasningen af medielicensen, og den udgør i 2025 ca. 900 kr.
(2018-niveau).
Det er endvidere aftalt, at mediechecken er indkomstskatte-
pligtig og reguleres årligt med satsreguleringsprocenten.
Det foreslås, at reglerne om mediechecken fremgår af lov
om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v., som en varig
pensionsydelse. Pensionsydelsen i form af mediechecken vil
være omfattet af EF-forordning 883/04 om koordinering af
de sociale sikringsordninger. Det betyder, at den foreslåede
mediecheck også vil skulle udbetales til pensionister omfat-
tet af forordning 883/04, og som er berettiget til dansk social
pension ved bopæl i andre EU/EØS-lande og Schweiz. Me-
diechecken vil efter lovforslaget ikke skulle udbetales til
personer med ret til dansk social pension ved fast bopæl i
øvrige udlande.
Det foreslås, at mediechecken udbetales med det fulde beløb
til alle pensionister, der opfylder betingelserne herfor, uan-
set at der ikke er optjent ret til en fuld pension. Den afskaf-
fede licens erstattes med finansiering gennem mindreregule-
ring af personfradraget i skattesystemet. Den økonomiske
konsekvens heraf vil dermed være den samme for pensioni-
ster med ens økonomiske vilkår, uanset om de har optjent
ret til fuld pension eller ikke har optjent ret til fuld pension.
Det foreslås herudover, at mediechecken udbetales automa-
tisk, det vil sige uden ansøgning, én gang årligt i januar må-
ned, hvis betingelserne er opfyldt umiddelbart inden den 1.
januar på samme måde, som gælder for den supplerende
pensionsydelse (ældrechecken) til folkepensionister.
Det foreslås, at mediechecken udbetales på baggrund af det
samme opgjorte indtægtsgrundlag, som ligger til grund for
udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck-
en). Det indebærer, at personer, der bliver pensionister den
1. januar eller senere i løbet af året, først vil være berettiget
til mediechecken det følgende år.
Det foreslås endvidere, at mediechecken indgår i den årlige
endelige efterregulering af pensionen for det forudgående år
på samme måde som den supplerende pensionsydelse (æl-
drechecken) til folkepensionister.
3.6. Undtagelse af mediecheck fra målretning af boligstøtte
3.6.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte, jf.
LBK nr. 174 af 24. februar 2016, ændret senest ved § 20 i
lov nr. 745 af 8. juni 2018, beregnes boligstøtten på bag-
grund af husstandsindkomsten. Husstandsindkomsten pr.
måned opgøres som summen af ansøgerens og dennes hus-
standsmedlemmers hver for sig opgjorte skattepligtige ind-
komster m.v., jf. lovens § 8. Børns indkomster indgår dog
ikke i den samlede husstandsindkomst, jf. lovens § 8, stk. 4.
Supplerende pensionsydelse (ældrecheck) er undtaget fra at
indgå i husstandsindkomsten ligesom visse godtgørelser og
erstatninger og afkast heraf.
3.6.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind-
hold
Efter aftalen er parterne enige om, at den skattepligtige ind-
komst i form af mediechecken - på samme måde som gælder
for den supplerende pensionsydelse - ikke indgår i hustand-
sindkomsten for beregning af boligstøtten.
Det foreslås derfor i § 8 i lov om individuel boligstøtte, at
den skattepligtige mediecheck til folkepensionister efter lov
om social pension og til førtidspensionister efter lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension m.v. ikke indgår i husstandsindkomsten for bereg-
ning af boligstøtte.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og re-
gioner
Medielicensen, hvor provenuet i 2018 er anslået at udgøre
4.525 mio. kr., foreslås gradvist nedsat over perioden
2019-2021.
Mindrereguleringen af personfradraget skønnes at medføre
et umiddelbart merprovenu på ca. 1.350 mio. kr. i 2019 og
ca. 1.075 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Frem mod
2022 skønnes merprovenuet til ca. 4.875 mio. kr. i umiddel-
bar virkning og ca. 3.925 efter tilbageløb og adfærd. Den
varige virkning skønnes til ca. 3.825 mio. kr. efter adfærd og
tilbageløb, jf. tabel 1. Lovforslaget indebærer et umiddelbart
mindreprovenu fra moms på ca. 300 mio. kr. i 2019, stigen-
de til ca. 1.100 mio. kr. i 2022. Heraf er ca. 275 mio. kr. i
2019 stigende til 1.000 mio. kr. dækket af merprovenuet fra
mindrereguleringen af personfradraget.
Det vurderes med nogen usikkerhed, at omkring halvdelen
af den samlede umiddelbare provenuvirkning af mindrere-
gulering af personfradraget i 2019 fører til ændringer af for-
skudsregistreringen og dermed indkomstskatterne i løbet af
2019, mens den resterende del bliver opgjort i forbindelse
med årsopgørelsen for 2019 i foråret 2020. På den baggrund
skønnes mindrereguleringen af personfradraget i finansåret
2019 at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 675 mio.
kr.
Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes
at udgøre ca. 900 mio. kr. i 2019, stigende frem til 2022 til
ca. 3.300 mio. kr. Forslaget får dog ingen umiddelbare øko-
9
nomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2019.
Da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indar-
bejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskriv-
ningsgrundlag for 2019, vil der fsva. indkomstskatterne for
de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskriv-
ningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af lovforslagets
virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale
skatter vedrørende indkomståret 2019 i 2022.
Tabel 1. Mindreregulering af personfradraget
Mio. kr. (2018-niveau) 2019 2020 2021 2022 Varigt
Finansår
2019
Umiddelbar virkning 1.350 2.525 3.875 4.875 4.725 675
Virkning efter tilbageløb 1.025 1.900 2.925 3.675 3.575 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 1.075 2.025 3.125 3.925 3.825 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten 900 1.700 2.600 3.300 - -
Anm. : Der er anvendt en selvfinansieringsgrad på -6,8 pct.
Den nye mediecheck til pensionister med en personlig til-
lægsprocent på 100 indfases gradvist i takt med, at medieli-
censen gradvist udfases frem mod år 2022. Mediechecken
vil udgøre 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og
920 kr. i 2022 og frem (2018-niveau). Det vurderes, at ca.
355.000 folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt ef-
ter de regler, der var gældende før 1. januar 2003) vil være
berettiget til mediechecken. Dermed skønnes indførelsen af
mediechecken at medføre offentlige merudgifter før skat og
tilbageløb af afgifter på 81,9 mio. kr. i 2019, 163,7 mio. kr. i
2020, 245,5 mio. kr. i 2021 og 327,3 mio. kr. i 2022 og
frem, svarende til 39,1 mio. kr. i 2019, 78,2 mio. kr. i 2020,
117,3 mio. kr. i 2021 og 156,4 mio. kr. i 2022 og frem efter
skat og tilbageløb af afgifter.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-
slaget fsva. mediechecken skal forhandles med de kommu-
nale parter.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
5. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Fra 2022, hvor medielicensen er fuldt afskaffet, vil DR ikke
længere skulle varetage licensadministration (opkrævning,
licenskampagner m.v.), herunder licensadministration for
pensionister, der i dag søger om nedsat licens. Disse om-
kostninger har brutto udgjort mellem 40 og 60 mio. kr. år-
ligt. I overgangsperioden 2019-2021 må DR fortsat forven-
tes at skulle afholde udgifter i samme størrelsesorden som
nu, da antallet af licensbetalere alt andet lige er upåvirket af
omlægningen, og da der må forventes minimum samme
kontrolbehov. DR vil ikke efter afskaffelse af medielicensen
have indtægter fra rykkergebyrer, renter m.v.
Lovforslaget vurderes samlet set at have positive admini-
strative og it-relaterede konsekvenser, da der fra 2022 ikke
længere vil skulle opretholdes et administrativt apparat (DR
Licens) til opkrævning af licens, ligesom særlige IT-syste-
mer til brug for licensopkrævningen vil kunne nedlægges.
Med omlægningen vil al statslig støtte til medieformål blive
finansieret over finansloven, hvilket gør finansieringen mere
overskuelig.
Den del af lovforslaget, der vedrører mindreregulering af
personfradraget, skønnes ikke at have implementeringskon-
sekvenser for det offentlige.
Det skønnes, at forslaget vil medføre administrative merud-
gifter for Udbetaling Danmark i forbindelse med implemen-
tering og drift af mediechecken. Endelig vil forslaget med-
føre merudgifter til systemmæssige tilretninger hos Skatte-
forvaltningen på i alt 1,4 mio. kr. over en seksårig periode
som følge af undtagelse af mediechecken fra at indgå i hus-
standsindkomsten for beregning af boligstøtten.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
principperne for digitaliseringsklar lovgivning, da det bidra-
ger til automatisk sagsbehandling og digital afregning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om gradvis ophævelse af den momspligtige licens-
betaling og indførelse af statslige tilskud kan ændre radio-
og fjernsynsvirksomhedernes momsforhold. I perioden til og
10
med den 31. december 2021, hvor der stadig opkræves li-
cens, vil licensen fortsat være momspligtig.
Generelt anføres, at tilskud, der anses for vederlag for en
ydelse, vil være momspligtige, mens generelle tilskud falder
uden for momslovens anvendelsesområde. Såfremt en radio-
eller fjernsynsvirksomhed til public service-virksomheden
modtager både generelle tilskud (uden for momslovens an-
vendelsesområde) og licensfinansiering (momspligtig aktivi-
tet), og den momspligtige aktivitet ikke kan adskilles fra den
samlede public service-virksomhed, vil virksomhedens
momsfradragsret ikke blive berørt.
Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen af
16. marts 2018: "Der er taget højde for statens reducerede
momsindtægter som følge af omlægningen. Det er endvidere
forudsat, at de institutioner, der i dag har fradrag for købs-
moms, kompenseres fuldt ud for tabet af momsfradrag." Så
længe DR og de regionale TV 2-virksomheder m.fl. finan-
sieres (delvist) med licensmidler, dvs. til og med 2021, vil
der være fuld adgang for disse til at fradrage købsmoms.
Der vil således ikke være behov for kompensation for tabet
af fradragsret før fra 2022, hvor finansieringen alene sker
via finanslovsmidler. Der er igangsat et arbejde med henblik
på at udforme hensigtsmæssige modeller til sikring heraf.
Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet.
Det er vurderingen, at principperne for agil, erhvervsrettet
regulering ikke er relevant i forbindelse med lovforslaget.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører – når licensen er fuldt afskaffet i
2022 – en administrativ lettelse for borgerne, der ikke læn-
gere skal til- og afmelde sig medielicens ved besiddelse af et
licenspligtigt apparat.
Den del af lovforslaget, der vedrører mindreregulering af
personfradraget, har ikke administrative konsekvenser for
borgerne, da ændringerne vil blive gennemført automatisk.
Nedsættelsen af personfradraget kan af tidsmæssige årsager
ikke indarbejdes i den ordinære forskudsopgørelse for 2019.
Den vil i stedet blive indarbejdet i forskudsændringssyste-
met for 2019. Det indebærer, at borgerne vil få skatteforhø-
jelsen i løbet af 2019, hvis de får ændret deres forskudsop-
gørelse i løbet af indkomståret, mens den resterende del vil
få skatteforhøjelsen i forbindelse med årsopgørelsen for
2019. Her vil nedsættelsen af personfradraget alt andet lige
resultere i en større restskat eller en lavere overskydende
skat.
Når mediechecken er fuldt indfaset, skal pensionister med
en personlig tillægsprocent på 100 ikke længere ansøge DR
Licens om nedsat medielicens. Pensionisterne vil i stedet au-
tomatisk få udbetalt mediecheck fra Udbetaling Danmark.
Lovforslaget har betydning for borgerens retssikkerhed, da
man ved afgørelse om ret til mediecheck fraviger hovedreg-
len om partshøring. Det vurderes at være uden betydning for
borgerens retssikkerhed, da retten til mediechecken fastsæt-
tes på baggrund af forskudsopgørelsen samt oplysninger om
udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundla-
get, og som er registreret i pensionssystemet for det foregå-
ende kalenderår, samt pensionistens oplysninger om uden-
landsk indkomst, og da mediechecken efter forslaget indgår
i den årlige efterregulering af pensionen.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Provenu fra medielicens er i EU-retlig forstand karakterise-
ret som statsmidler, jf. bl.a. EU-Domstolens endelige dom af
9. november 2017 i et sagskompleks om den offentlige støt-
te til TV 2 i 1995-2002, som havde verseret siden 2004. Den
foreslåede omlægning af den statslige finansiering af public
service-institutioner (DR og de regionale TV 2-virksomhe-
der) og -formål mv. fra medielicensfinansiering til finans-
lovsfinansiering ses derfor ikke i sig selv at rejse statsstøtte-
retlige eller øvrige konkurrenceretlige problemstillinger.
Ved en omlægning af den danske medielicens bortfalder den
danske anvendelse af stand- still bestemmelsen, jf. momsdi-
rektivets art. 370, hvorefter Danmark kan opretholde op-
krævning af moms på licensbetaling. Europa-Kommissionen
gives besked herom senest den 1. januar 2022, som er det
tidspunkt, hvor bestemmelsen ikke længere skal finde an-
vendelse, og de almindelige regler i momsdirektivet finder
anvendelse. Det bemærkes, at den danske anvendelse af
stand-still bestemmelsen er genstand for en række søgsmål
ved de danske domstole.
Social pension (folke- og førtidspension) er ydelser, som er
omfattet af koordineringsreglerne i forordning 883/04 om
koordinering af medlemslandenes sociale sikringsordninger
i EU/EØS og Schweiz. Det væsentligste formål med koordi-
neringsreglerne er at sikre, at personer ikke mister rettighe-
der, når de bevæger sig over landegrænserne. Dette sikres
især gennem sammenlægning af tilbagelagte forsikringspe-
rioder i medlemslandene, udbetaling af ydelser til personer,
der bor i et andet medlemsland samt ligebehandling ved an-
vendelse af medlemslandenes lovgivning. Forordningen in-
deholder ikke bestemmelser om harmonisering af medlems-
landenes lovgivning om social sikring. Det er op til det en-
11
kelte medlemsland selv at fastlægge indholdet af de sociale
sikringsordninger, herunder betingelserne for ret til ydelser.
Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med forord-
ningens regler, idet ligebehandlingsreglerne og eksportretten
sikres.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 29. juni 2018 til
14. august 2018 været i høring hos følgende myndigheder,
organisationer m.v.:
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankesty-
relsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Berlingske
Media, BFE, Brancheforum Digitale Medier c/o BFE (se-
kretariat for BDM), Broadcast Partners, Business Denmark,
Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalue-
ringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, DFI, Dansk Industri, Dansk IT,
Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske
Handicaporganisationer, Danske Medier, Danske Regioner,
Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske Universiteter,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DI Digital, DR,
DTL, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark,
Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-
nanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-
det, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Dan-
ske Revisorer, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer,
FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, Horesta, Investering Dan-
mark, IT-Branchen, Justitia, Kommunernes Landsforening
(KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KRAKA, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for førtidspensionister,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen, Patie-
ntforeningen Danmark, Producentforeningen, Radio24syv,
Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Rå-
det for Socialt Udsatte, Samarbejdsforum for Danske Lytter-
og Seer organisationer, Sammenslutningen af lokale radio-
og tv-stationer, SEGES, Skatteankestyrelsen, Slots- og Kul-
turstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, TV 2/Bornholm,
TV 2 DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/
Nord, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV MIDTVEST, TV
SYD, Udbetaling Danmark, UBOD, Ældresagen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
Mindrereguleringen af personfradraget
skønnes at medføre et umiddelbart mer-
provenu på ca. 1.350 mio. kr. i 2019 og
ca. 1.075 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd. Frem mod 2022 skønnes mer-
provenuet til ca. 4.875 mio. kr. i umid-
delbar virkning og ca. 3.925 efter tilba-
geløb og adfærd. Den varige virkning
skønnes til ca. 3.825 mio. kr. efter ad-
færd og tilbageløb.
Kommuner:
Den umiddelbare provenuvirkning for
kommunerne af mindrereguleringen
skønnes at udgøre ca. 900 mio. kr. i
2019, stigende frem til 2022 til ca.
3.300 mio. kr.
Stat:
2019: 81,9 mio. kr.
2020: 163,7 mio. kr.
2021: 245,5 mio. kr.
2022: 327,3 mio. kr.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
12
Regioner:
Ingen
Implementeringskonse-kvenser for stat,
kommuner og regioner.
Stat:
Ingen
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Stat:
2019: 0,6 mio. kr.
2020: 0,2 mio. kr.
2021: 0,2 mio. kr.
2022: 0,2 mio. kr.
Kommuner:
Lovforslaget kan forventes at medføre ad-
ministrative merudgifter for kommunerne i
forbindelse med implementering og drift af
mediechecken.
Regioner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Når mediechecken er fuldt indfaset, skal
pensionister med en personlig tillægspro-
cent på 100 ikke længere ansøge DR Li-
cens om nedsat licens. Pensionisterne vil i
stedet automatisk få udbetalt mediecheck
fra Udbetaling Danmark.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det er Kulturministeriets vurdering, at den foreslåede omlægning af den statslige fi-
nansiering af public service-institutioner (DR og de regionale TV 2-virksomheder) og
-formål mv. fra medielicensfinansiering til finanslovsfinansiering ikke i sig selv rejser
statsstøtteretlige eller øvrige konkurrenceretlige problemstillinger.
Skatteministeriet bemærker, at ved en omlægning af den danske medielicens bortfal-
der anvendelsen i Danmark af stand-still bestemmelse i momsdirektivets art. 370. Eu-
ropa-Kommissionen gives besked herom senest den 1. januar 2022, som er det tids-
punkt, hvor klausulen ikke længere skal finde anvendelse.
13
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
reglerne i EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, idet
ligebehandlingsreglerne og eksportretten sikres.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet -regule-
ring (sæt X)EU
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Af den gældende radio- og fjernsynslov § 11, stk. 7-9, frem-
går, at DR og de regionale TV 2-virksomheders public ser-
vice-virksomhed finansieres gennem institutionernes andel
af licensafgifterne samt gennem andre indtægter (stk. 7), at
TV 2/DANMARK A/S᾽ public service-virksomhed finansie-
res af TV 2/DANMARK A/S (stk. 8), og at public service-
virksomhed på den fjerde og femte FM-radiokanal finansie-
res delvist af licensafgifterne (stk. 9). I den gældende radio-
og fjernsynslov reguleres finansieringen af DR og de regio-
nale TV 2-virksomheder samtidig i hhv. § 15, stk. 2, og §
35. Af hensyn til systematikken i loven foreslås det at ophæ-
ve stk. 7-9, idet det er vurderingen, at det alene er nødven-
digt at regulere finansieringen af DR og de regionale TV 2-
virksomheder i de afsnit i radio- og fjernsynsloven, der spe-
cifikt vedrører DR og de regionale TV 2-virksomheder, dvs.
hhv. § 15 og § 35.
Som følge af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti
om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen ophæ-
ves de nuværende bestemmelser i den gældende radio- og
fjernsynslovs § 11, stk. 7-9, der omhandler finansieringen af
public service-virksomhed, idet de vurderes at være overflø-
dige, da finansieringen af public service-virksomhed allere-
de fremgår andetsteds i radio- og fjernsynsloven eller ikke
kræver særskilt regulering i radio- og fjernsynsloven, jf.
umiddelbart nedenfor.
For så vidt angår finansieringen af øvrige virksomheders pu-
blic service-virksomhed, herunder public service-virksom-
hed på den fjerde FM-radiokanal, fastlægges de økonomiske
tilskud til disse i medfør af flerårige medieaftaler og vil her-
efter som hidtil fremgå af finansloven. Det er dermed ikke
nødvendigt med en specifik regulering i radio- og fjernsyns-
loven heraf, hvorfor bestemmelserne foreslås ophævet.
Til nr. 2
Af den gældende radio- og fjernsynslov § 15, stk. 2-4, frem-
går finansieringen af DR ved DR᾽s andel af licensafgifterne
samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre
ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. (stk. 2),
DR᾽s muligheder for at optage lån (stk. 3), og en bemyndi-
gelse for ministeren til at fastsætte en vedtægt for DR (stk.
4.)
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 2 (lovens § 15) er en kon-
sekvens af aftalen af 16. marts 2018 om afskaffelse af me-
dielicensen, hvormed finansieringen af DR ændres.
Det foreslås i stk. 2, at der indføres en bestemmelse, der
fastlægger, at DR᾽s virksomhed finansieres gennem tilskud
fra staten, jf. dog nedenfor vedrørende stk. 5 og 6.
Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering
ændrer ikke ved DR᾽s grundlæggende uafhængighed, jf. lo-
vens § 15, stk. 1, samt øvrige bestemmelser i den gældende
radio- og fjernsynslov om DR. De politiske og økonomiske
rammer for DR fastlægges således fortsat via flerårige me-
dieaftaler (medieforlig) for hele medieområdet og via en pu-
blic service-kontrakt, der beskriver de konkrete opgaver, DR
forpligtes til at løfte. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 3.2. samt til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 15, stk. 5).
Det foreslås i stk. 3, at størrelsen af det statslige tilskud til
DR som følge af overgangsordningen i perioden 2019-2023
vil være stigende, samtidig med at DR᾽s andel af licensafgif-
terne vil være faldende. Tilskuddets størrelse afviger i årene
2019 til 2021 fra de beløb, der indgår i aftalen af 16. marts
2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fokusering
af DR og afskaffelse af medielicensen. Det skyldes bl.a. en
ændret fordeling af de samlede midler til DR på henholdsvis
andel af licensprovenu og tilskud over finansloven, jf. me-
dieaftalen for 2019-2023 af 29. juni 2018. Tilskuddet regu-
leres årligt med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen
anførte statstilskud vil fremgå af de årlige finanslove.
Af den foreslåede stk. 4, fremgår, at det statslige tilskud til
DR udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Fi-
nansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede
udbetalingsterminer. Af hensyn til den likviditetsmæssige
styring, rentegevinster m.v. er udbetaling i fx tolvtedelsrater
14
normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis
man skal afvige herfra, vil der skulle ligge en velbegrundet
anmodning, som finansministeren kan imødekomme. Det vil
derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen
for, at den pågældende institution har et særligt afløb, der
berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater.
Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folke-
parti om afskaffelse af medielicensen, at medielicensen
gradvist udfases. På den baggrund foreslås det i stk. 5, at DR
i perioden 1. januar 2019-31. december 2021, ud over det i
stk. 2-3 nævnte statslige tilskud samt den i stk. 6 nævnte
mulighed for andre indtægter, medfinansieres af DR᾽s andel
af licensafgifterne, som de er fastlagt i medfør af aftalen
mellem Regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018.
Efter 31. december 2021 ophører overgangsperioden, og DR
vil således som udgangspunkt være finansieret gennem til-
skud fra staten, jf. lovens § 15, stk. 2-3 samt af DR᾽s andre
indtægter, jf. lovens § 15, stk. 6. DR᾽s tilskud vil efter 2023
blive fastlagt via flerårige medieaftaler.
DR kan også efter 31. december 2021 efter kulturministe-
rens bestemmelse finansieres af licensmidler, i det omfang
der er tale om midler, som er indtægtsført, men ikke dispo-
neret i 2021 eller før (”overskydende licensmidler”), eller
midler, der stammer fra opkrævning eller inddrivelse af li-
censrelaterede restancer og indtægter fra perioden før 31.
december 2021.
Den foreslåede stk. 6 er en videreførelse af gældende lovs §
15, stk. 2, dog sprogligt præciseret og justeret redaktionelt
som følge af at DR᾽s fremtidige finansiering sker via en fi-
nanslovbevilling. Det fremgår af bestemmelsen, at DR᾽s
virksomhed ud over de statslige tilskud og licensafgifter
som hidtil kan finansieres gennem indtægter ved salg af pro-
grammer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, ud-
bytte, overskudandele m.v. Bestemmelsen indebærer, at DR
som hidtil ikke kan oppebære reklameindtægter fra pro-
gramvirksomheden og public service aktiviteter på internet-
tet. Med andre tilskud er der dermed som hidtil tale om
f.eks. adgang til sponsorering.
Af den foreslåede stk. 7 fremgår, at DR ikke er omfattet af
de statslige budget- og bevillingsregler, jf. Finansministeri-
ets budgetvejledning, samt de statslige regnskabsregler, jf.
bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v. DR er end-
videre ikke omfattet af statslige regler fsva. personale- og
overenskomstvilkår. DR’s virksomhed vil dermed ikke være
omfattet af fx budgetvejledningens regler for selvejende in-
stitutioner, og de nugældende regnskabsregler samt persona-
le- og overenskomstvilkår i DR vil heller ikke blive påvirket
af lovforslaget. Det forhold, at DR fremover modtager til-
skud over finansloven, ændrer således ikke ved DR’s hidti-
dige selvstændighed på disse områder. I det omfang, DR på-
lægges regler for sin virksomhed, vil det som hidtil ske i be-
kendtgørelse om vedtægt for DR. Heri er for nærværende
bl.a. fastsat, at årsregnskabet skal udarbejdes efter årsregn-
skabslovens principper.
Til nr. 3
Af den gældende radio- og fjernsynslov § 35 fremgår finan-
sieringen af de regionale TV 2-virksomheder ved de regio-
nale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne samt gen-
nem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, til-
skud, udbytte, overskudsandele m.v.
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 35), er en kon-
sekvens af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti
om afskaffelse af medielicensen.
Af den foreslåede stk. 1 fremgår, at de regionale TV 2-virk-
somheder finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3
og 4. Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinan-
siering ændrer ikke ved de regionale TV 2-virksomheders
grundlæggende uafhængighed som selvejende institutioner.
De politiske og økonomiske rammer for de regionale TV 2-
virksomheder fastlægges således fortsat via flerårige medie-
aftaler for hele medieområdet og via en public service-kon-
trakt, der beskriver de konkrete opgaver, de regionale TV 2-
virksomheder forpligtes til at løfte. Der henvises til de al-
mindelige bemærkninger i afsnit 3.2. Tilskuddet reguleres
årligt med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen anfør-
te statstilskud vil fremgå af de årlige finanslove.
Af den foreslåede stk. 2 fremgår, at det statslige tilskud til
de regionale TV 2-virksomheder udbetales forskudsvis i lige
store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale
med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede ud-
betalingsterminer. Af hensyn til den likviditetsmæssige sty-
ring, rentegevinster m.v. er udbetaling i fx tolvtedelsrater
normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis
man skal afvige herfra, vil der skulle ligge en velbegrundet
anmodning, som finansministeren kan imødekomme. Det vil
derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen
for, at den pågældende institution har et særligt afløb, der
berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater.
Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folke-
parti om afskaffelse af medielicensen, at medielicensen
gradvist udfases. På den baggrund er der i stk. 3 lagt op til at
etablere en overgangsperiode, hvormed de regionale TV 2-
virksomheder i perioden 1. januar 2019-31. december 2021,
ud over det i stk. 1 nævnte statslige tilskud samt den i stk. 4
nævnte mulighed for andre indtægter, medfinansieres af de
regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne. Ef-
ter 31. december 2021 ophører overgangsperioden, og de re-
gionale TV 2-virksomheder vil således som udgangspunkt
være finansieret gennem tilskud fra staten, jf. lovens § 35,
stk. 1, samt af de regionale TV 2-virksomheders andre ind-
tægter, jf. lovens § 35, stk. 4. De regionale TV 2-virksomhe-
15
ders tilskud vil efter 2023 blive fastlagt via flerårige medie-
aftaler (medieforlig).
Den foreslåede stk. 4 er en videreførelse af gældende lovs §
35, dog justeret redaktionelt som følge af at de regionale TV
2-virksomheders fremtidige finansiering sker via en finans-
lovbevilling. Det fremgår af bestemmelsen, at de regionale
TV 2-virksomheders virksomhed ud over de statslige tilskud
og licensafgifter som hidtil kan finansieres gennem indtæg-
ter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser,
andre tilskud, udbytte, overskudandele m.v.
Af den foreslåede stk. 5 fremgår, at de regionale TV 2-virk-
somheder ikke omfattes af de statslige budget- og bevil-
lingsregler, jf. Finansministeriets budgetvejledning, samt de
statslige regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens
regnskabsvæsen mv. De regionale TV 2-virksomheder om-
fattes endvidere ikke af statslige regler fsva. personale- og
overenskomstvilkår. De regionale TV 2-virksomheders virk-
somhed vil dermed ikke være omfattet af fx budgetvejled-
ningens regler for selvejende institutioner, og de nugælden-
de regnskabsregler samt personale- og overenskomstvilkår i
de regionale TV 2-virksomheder vil heller ikke blive påvir-
ket af lovforslaget. Det forhold, at de regionale TV 2-virk-
somheder fremover modtager tilskud over finansloven, æn-
drer således ikke ved de regionale TV 2-virksomheders hid-
tidige selvstændighed på disse områder. I det omfang, de re-
gionale TV 2-virksomheder pålægges regler for sin virk-
somhed, vil det som hidtil ske i bekendtgørelse om vedtægt
for de regionale TV 2-virksomheder. Heri er for nærværen-
de bl.a. fastsat, at årsregnskabet skal udarbejdes efter års-
regnskabslovens principper.
Til nr. 4
Radio- og fjernsynslovens kapitel 10 indeholder regler om
medielicens, herunder regler om fastsættelse af medielicen-
sens størrelse, opkrævning og fordeling af medielicensen,
udøvelse af licenskontrol m.v.
Det foreslås, at kapitel 10 (§§ 69-70) vedrørende medieli-
cens ophæves. Forslaget er en konsekvens af aftalen af 16.
marts 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om af-
skaffelse af medielicensen.
I medfør af dette lovforslags § 8, stk. 2, træder ophævelsen
af kapitel 10 om medielicens først i kraft fra 1. januar 2022.
Fra 1. januar 2022 vil der herefter ikke være hjemmel for
DR til at opkræve medielicens, ligesom DR ikke længere
kan udøve licenskontrol i forhold til husstande, herunder
gennem husstandsbesøg m.v. Det foreslås, at DR fortsat ef-
ter 1. januar 2022 kan opkræve medielicens efter de hidtil
gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af me-
dielicens vedrørende perioden før 1. januar 2022, jf. lovfor-
slagets § 8, stk. 2, således at det sikres, at DR fortsat kan fo-
retage sædvanlig rykkerprocedure, inden fordringen over-
drages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. umiddelbart
nedenfor.
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder også
medielicens. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås bereg-
ning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævnin-
ger m.v. af fordringshaveren eller den, der på vegne af for-
dringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder be-
handlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og
18. I § 2, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at fordringer overdrages
til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er
overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gen-
nemført.
Med lovforslaget ændres ikke på de gældende regler om op-
krævning og inddrivelse af medielicens.
Til § 2
Til nr. 1
Lov om økonomiske og administrative forhold for modtage-
re af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 21.
december 2010 med senere ændringer, indeholder regler om
vedtægter og ledelse, budget, regnskab, revision og tilsyn
m.v. for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
Det foreslås, at DR og de regionale TV 2-virksomheder und-
tages fra lov om økonomiske og administrative forhold for
modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
Med forslaget opretholdes gældende ret, idet DR og de regi-
onale TV 2-virksomheder i dag, hvor institutionerne finan-
sieres af deres andel af licensafgifterne, der udbetales af DR,
ikke er omfattet af den generelle lov om økonomiske og ad-
ministrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kul-
turministeriet, idet økonomiske og administrative forhold
for DR og de regionale TV 2-virksomheder er reguleret i
særloven radio- og fjernsynsloven med tilhørende bekendt-
gørelser (bekendtgørelse om vedtægt for DR og bekendtgø-
relse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder). Der
indgås derudover public service-kontrakter mellem kultur-
ministeren og henholdsvis DR og de regionale TV 2-virk-
somheder.
Idet finansieringen for DR og de regionale TV 2-virksomhe-
der med dette lovforslag ændres fra licensfinansiering til fi-
nansiering via tilskud fra staten på finansloven, er der behov
for at undtage DR og de regionale TV 2-virksomheder fra de
generelle regler for modtagere af driftstilskud.
16
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende regler i personskattelovens §§ 9 og 10 kan
der fradrages et personfradrag. Personfradraget er et bund-
fradrag, der gives ved beregning af sundhedsbidraget,
bundskatten samt kommune- og kirkeskatten. Det bemær-
kes, at sundhedsbidraget er under udfasning og vil være af-
skaffet fra og med indkomståret 2019. De nævnte skatter be-
regnes af den del af skatternes respektive beskatningsgrund-
lag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2018 af indkomst
ud over 46.000 kr., jf. nærmere nedenfor.
Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne
skatteværdien af fradraget med skattesatserne for sundheds-
bidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten og her-
efter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomst-
skatter.
Personfradraget for personer fra og med 18 år er fastsat til et
grundbeløb på 42.000 kr. og reguleres efter personskattelo-
vens § 20, det vil sige i takt med indkomstudviklingen. I
2018 udgør det 46.000 kr.
Det foreslås at mindreregulere personfradraget. Konkret
foreslås det at indsætte nye 2.-5. pkt. i ligningslovens § 10,
stk. 1, hvorved grundbeløbet nedsættes, så det for indkomst-
året 2019 foreslås at udgøre 41.300 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2020 foreslås grundbeløbet at udgøre 40.600
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 foreslås grundbe-
løbet at udgøre 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår foreslås grundbeløbet at
udgøre 39.350 kr. (2010-niveau). Da personfradraget årligt
forhøjes ved regulering efter personskattelovens § 20, bety-
der den foreslåede nedsættelse af grundbeløbet, at personfra-
draget ikke nedsættes nominelt, men vil stige mindre end ef-
ter gældende regler.
Den foreslåede mindreregulering af personfradraget foreta-
ges for at finansiere afskaffelsen af medielicensen, jf. de al-
mindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2 og 3.3.2.
Til § 4
Til nr. 1
Danmark har udnyttet muligheden for i medfør af stand still-
bestemmelsen i momsdirektivets art. 370, og bilag X, del A,
nr. 2, at fortsætte med at lægge moms på licensafgifterne,
som også var afgiftspligtige her i landet forud for den 1. ja-
nuar 1978. Momspligten fremgår indirekte af, at momsdi-
rektivets momsfritagelse for licensbetaling i artikel 132 (1),
litra q, ikke er gennemført i gældende momslov.
Når licensbetaling afskaffes pr. 1. januar 2022 som konse-
kvens af omlægningen af medielicensen til skattefinansie-
ring, anvender Danmark ikke længere stand-still bestemmel-
sen, og momsdirektivets normale regler skal følges.
Det foreslås derfor, at direktivets momsfritagelse i artikel
132 (1) litra q, gennemføres ved indsættelse af et nyt nr. 22 i
momslovens § 13, stk. 1.
Da det i nærværende lovforslag foreslås, at der fra den 1. ja-
nuar 2022 ikke længere vil blive opkrævet licens eller lig-
nende, er det vurderingen, at den foreslåede indsættelse af
momsfritagelsesbestemmelsen ikke i praksis vil blive an-
vendt her i landet. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at
momsfritagelsen vil blive relevant i fremtiden, hvis der ind-
føres en form for licensbetaling, der anses for at være veder-
lag for en ydelse i momsmæssig henseende og derfor inden
for momslovens anvendelsesområde. En sådan licensbeta-
ling vil automatisk være omfattet af momsfritagelsen.
Til § 5
Til nr. 1
Når der ikke er optjent ret til en fuld pension, beregnes først
en fuld pension, som herefter nedsættes i forhold til den op-
tjente ret til pension. Personligt tillæg, varmetillæg, petrole-
umstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke. Det fremgår
af de gældende regler i § 7 i lov om social pension og § 6,
stk. 1 og 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov
om social pension m.fl.
Efter de gældende regler i lov om social pension, jf. § 5 og §
6, stk. 1 og 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov
om social pension m.fl., optjenes ret til folkepension på bag-
grund af fast bopæl her i riget i optjeningsperioden fra det
fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Hvis der ikke er op-
tjent ret til fuld pension, fastsættes pensionen efter forholdet
mellem bopælstiden og 40 år (brøkpension) for de personer,
der når folkepensionsalderen før den 1. juli 2025 og for per-
soner, der når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025 efter
forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden
fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen (procentandel).
Der beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes
enten til det beregnede antal fyrretyvendedele af fuld pen-
sion for personer, der når folkepensionsalderen før 1. juli
2025, eller ved at gange beløbet med den beregnede procent
for personer, der når folkepensionsalderen fra den 1. juli
2025. Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og
helbredstillæg nedsættes dog ikke.
17
Det foreslås i § 7, 3. pkt., at § 14 a ændres til § 14 a og § 14
e. Det indebærer, at mediechecken ikke nedsættes som følge
af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men
alene har optjent ret til en brøkpension eller fra 1. juli 2025
en procentandel af fuld pension.
Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af,
at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men ale-
ne har optjent ret til en brøkpension eller fra 1. juli 2025 en
procentandel af fuld pension.
Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at
pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, oplever
en gevinst ved omlægningen. Som følge af afskaffelse af
medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle, fore-
slås det at sikre, at alle økonomisk vanskeligt stillede pensi-
onister – som hidtil har kunnet opnå ret til nedsat licens -
kompenseres via mediechecken med det fulde beløb, uaf-
hængigt af den optjente ret til brøkpension eller procentan-
del af fuld pension.
Med forslaget vil alle folkepensionister med en personlig til-
lægsprocent på 100 få ret til den fulde mediecheck, uafhæn-
gigt af størrelsen af den optjente ret til pension.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås konsekvensændringer i lovens § 14 b, stk. 1 og 3.
Til nr. 3
I dag eksisterer der ikke en mulighed for at få en medie-
check. Efter § 10 i BK nr. 1580 af 27. december 2014 om
medielicens, er pensionister efter ansøgning til DR Licens
berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensioni-
sten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i
lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Det foreslås i stk. 1, at der til folkepensionister, som inden
den 1. januar i det pågældende år er berettiget til folkepen-
sion, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3,
uden ansøgning i januar måned udbetales en årlig medie-
check. Det fremgår af lovens § 12, at folkepension, der be-
står af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til per-
soner, der har nået folkepensionsalderen.
Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret
til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) skal op-
fylde betingelserne for mediechecken inden den 1. januar.
Mediechecken udbetales ikke, hvis betingelserne for retten
til pension først opfyldes den 1. januar eller senere i det på-
gældende år. Mediechecken udbetales én gang årligt i januar
måned, det vil sige på samme tidspunkt som den suppleren-
de pensionsydelse (ældrechecken), og mediechecken udbe-
tales ligesom ældrechecken automatisk, det vil sige uden an-
søgning.
Det foreslås i stk. 2, at retten til mediechecken er betinget af,
at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100.
Efter de gældende regler, jf. § 31, stk. 3, nedsættes varmetil-
læg og helbredstillæg, og efter § 72 d, jf. § 31, stk. 3, ned-
sættes den supplerende pensionsydelse efter størrelsen af
den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent
beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personli-
ge tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes
med 1 pct. for hver 507 kr. for enlige og 1.022 kr. for gifte
og samlevende, som indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4
overstiger fradragsbeløbet på 20.500 kr. årligt for enlige og
40.600 kr. for gifte eller samlevende.
Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck,
hvis folkepensionisten har supplerende indkomster opgjort
på baggrund af lovens § 29, stk. 1-4, der overstiger hen-
holdsvis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte
eller samlevende. Efter § 29, stk. 1, nr. 7, foretages der også
fradrag i indtægtsgrundlaget for en folkepensionists indtægt
ved personligt arbejde på op til i alt 60.000 kr. i et kalender-
år. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde for ret til
mediechecken og den supplerende pensionsionsydelse.
De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau.
Det foreslås i stk. 3, at den personlige tillægsprocent fastsæt-
tes hvert år den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort
efter § 29.
Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for
pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg
og supplerende pensionsydelse efter lovens § 29, når pensio-
nen fastsættes hvert år den 1. januar, jf. § 39, stk. 1.
Det følger bl.a. af § 29, at indtægtsgrundlaget opgøres på
baggrund af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og
aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af kapitel 8
i bekendtgørelse om social pension, hvordan udenlandske
indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i
indtægtsgrundlaget. Udgangspunktet er, at indtægterne op-
gøres på samme måde som indtægterne og fradragene i lo-
vens § 29. Når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, er
18
opgørelsesperioden et helt kalenderår, jf. § 29, stk. 1, nr. 2.
Efter praksis parthøres der ikke over oplysningerne, når pen-
sionen fastsættes hvert år den 1. januar.
Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, som anven-
des i dag, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, der
skal lægges til grund for beregningen af størrelsen af den
personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om der er ret
til mediechecken.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundla-
get for beregningen af den personlige tillægsprocent opgøres
på grundlag af forskudsopgørelsen og de oplysninger om
udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundla-
get, som er registreret i pensionssystemet for det foregående
kalenderår. Pensionisten har endvidere pligt til at oplyse om
indkomster, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige, at
retten til mediechecken afgøres på baggrund af de oplysnin-
ger, der anvendes til brug for beregningen af pensionen for
januar måned.
Det foreslås i stk. 4, at afgørelse om ret til mediecheck kan
træffes uden forudgående partshøring.
Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for afgørelsen om
retten til mediechecken, er knyttet til forskudsopgørelsen og
indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der
foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen.
Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der
ligger til grund for fastsættelsen af pensionen hvert år den 1.
januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om, at for-
skudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen.
Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten
til mediechecken er forskudsopgørelsen, der lægges til
grund, samt oplysninger om udenlandske indkomster, som
medregnes i indtægtsgrundlaget, og som er registreret i pen-
sionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensioni-
stens oplysninger om udenlandsk indkomst.
Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsop-
gørelsen, således at pensionen kan fastsættes på det korrekte
grundlag hvert år den 1. januar. Pensionisten skal vejledes
om betydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tids-
punktet for, hvornår den skal foreligge, samt om betydnin-
gen af korrekte oplysninger om udenlandske indkomster, der
ikke beskattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse
oplysninger skal foreligge, for at der kan fastsættes en kor-
rekt pension hvert år den 1. januar.
Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af Skatteforvalt-
ningen i november måned, er der indsat en tekst til pensioni-
sterne, hvori der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om
at opdatere forskudsopgørelsen for at få den mest præcise
beregning af pensionen i løbet af året.
Udbetaling Danmark foretager årligt en efterregulering af
pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b. Det vil
også gælde for mediechecken.
På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af admini-
strative grunde ikke vil skulle ske partshøring i forbindelse
med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til mediecheck.
Til nr. 4
Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for
pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægt, jf. § 29.
Det foreslås, at retten til mediecheck opgøres på baggrund af
det samme indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for
pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. § 29.
Indtægtsgrundlaget efter § 29 ligger til grund for fastsættel-
sen af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3.
Til nr. 5
Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte
ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 5, 1. pkt., således at
der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 4, henvises til §
49, stk.1, nr. 5.
Til nr. 6
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 7, således at der i ste-
det for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 5, henvises til § 49, stk.
1, nr. 6.
Til nr. 7
Efter de gældende regler, jf. lovens § 29, stk. 8, nedsættes
den opgjorte indtægt ved beregning af varmetillæg og hel-
bredstillæg med et fradrag.
19
Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af me-
diechecken tilsvarende nedsættes med et fradrag.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås en ændring i ændring i lovens § 29, stk. 8, således at
der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 6, henvises til §
49, stk. 1, nr. 7.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås en ændring i lovens § 33, stk. 1, 3. pkt., således at
der i stedet for henvisning til § 49, stk.1, nr. 6, henvises til §
49, stk. 1, nr. 7.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 4, således at der i
stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 9, henvises til § 49,
stk.1, nr. 10.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 5, således at der i
stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 11, henvises til § 49,
stk.1, nr. 12.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 7, således at der i
stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 10, henvises til § 49,
stk.1, nr. 11.
Til nr. 12
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås en ændring i lovens § 33 b, stk. 1, således at der i
stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 12, henvises til § 49,
stk.1, nr. 13.
Til nr. 13
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, ændres nummerrække-
følgen i § 49, stk. 1. Der foreslås derfor en konsekvensæn-
dring i lovens § 39 a, stk. 3, 1. pkt., således at der i stedet for
henvisning til § 49, stk. 1, nr. 7, henvises til § 49, stk. 1, nr.
8.
Til nr. 14
Efter § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014
om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Li-
cens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pen-
sionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31,
stk. 3 i lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v.
Det foreslås, at mediechecken efter § 14 e, udgør 230 kr. i
2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og
frem i 2018-niveau.
Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediecheck-
en i takt med udfasning af medielicensen.
Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får au-
tomatisk og uden ansøgning fra 1. januar 2019 en medie-
check under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte
medielicens fra DR Licens.
20
Til nr. 15
Efter de gældende regler er der i lovens § 49, stk. 1, nr. 6,
fastsat et fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetil-
læg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8 for enlige og for gifte
og samlevende.
Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den
opgjorte indtægt for mediecheck, hvor retten til mediecheck
er betinget af, at den personlige tillægsprocent er 100, jf. §
49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7.
Til nr. 16
Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt
i § 49, stk. 1, én gang årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, regule-
res dog 1. gang den 1. januar 2014, jf. § 49, stk. 3. Den sup-
plerende pensionsydelse reguleres tilsvarende én gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. § 72 d, stk.
7.
Det foreslås, at reguleringen sker første gang for de beløb,
der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13, den 1. januar 2014
og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den
1. januar 2019.
Det indebærer, at de beløb, der er nævnt i den hidtil gælden-
de § 49, stk. 1, og som efter forslaget svarer til de beløb, der
er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13 fortsat er beløb, som er
reguleret første gang den 1. januar 2014, mens det nævnte
beløb for størrelsen af den foreslåede mediecheck, jf. det
foreslåede nyindsatte § 49, stk. 1, nr. 4, reguleres én gang
årligt og første gang den 1. januar 2019 for de beløb, der er
nævnt i nr. 4.
Til nr. 17
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 1. pkt.,
således at der i stedet for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 1, 3,
8, 9 og 12, henvises til § 49, stk.1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13.
Til nr. 18
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 2. pkt.,
således at der i stedet for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 2,
4-7, 10 og 11, henvises til § 49, stk.1, nr. 2, 5-8, 11 og 12.
Til nr. 19
Det foreslås i § 49, stk. 4, 2. pkt., at mediechecken ved op-
regning med satsreguleringsprocenten afrundes til nærmeste
kronebeløb.
Da mediechecken udbetales en gang årligt, er der ikke særli-
ge hensyn, der taler for en anden afrunding.
Til nr. 20
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 5, således,
at der henvises til § 49, stk.1, nr. 6, og til § 49, stk. 1, nr. 7.
Til nr. 21
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås konsekvensændring i lovens § 49 a, stk. 1, således
at der henvises til § 49, stk. 1, nr. 9.
Til nr. 22
Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til folke-
pensionens grundbeløb og pensionstillæg, jf. lovens § 12, og
udgifterne vedrørende kapitel 2 a om opsat folkepension.
Derudover afholder staten udgiften til den supplerende pen-
sionsydelse, jf. § 72 d, stk. 8.
Det foreslås i § 52, stk. 1, 1. pkt., at staten tilsvarende afhol-
der udgiften til mediechecken.
Til nr. 23
21
Efter de gældende regler, jf. lovens § 56 a, stk. 1, varetager
Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende folkepen-
sion, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensions-
ydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Dan-
mark træffer endvidere afgørelse om størrelsen af den per-
sonlige tillægsprocent.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opga-
ven vedrørende administration af mediechecken.
Til nr. 24
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1,
foreslås konsekvensændringer i lovens § 72 b, stk. 2, 1. pkt.,
således at der henvises til § 49, stk.1, nr. 8.
Til § 6
Til nr. 1
Når der ikke er optjent ret til en fuld pension, beregnes først
en fuld pension, som herefter nedsættes i forhold til den op-
tjente ret til pension. Personligt tillæg, varmetillæg, petrole-
umstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke. Det fremgår
af de gældende regler, jf. § 7 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Efter § 5 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning efter regler
gældende før 2003) optjenes ret til fuld førtidspension på
baggrund af fast bopæl her i riget i mindst 4/5 af optjenings-
perioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensi-
onen ydes. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fast-
sættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5
af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensio-
nen ydes, nedsat til nærmeste antal fyrretyvendedel af fuld
pension.
Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af,
at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men ale-
ne har optjent ret til en brøkpension.
Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at
pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, oplever
en gevinst ved omlægningen. Som følge af afskaffelse af
medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle foreslås
det at sikre, at alle økonomisk vanskeligt stillede pensioni-
ster – som hidtil har kunnet opnå ret til nedsat licens - kom-
penseres via mediechecken med det fulde beløb, uafhængigt
af den optjente ret til brøkpension.
Med forslaget vil alle førtidspensionister med en personlig
tillægsprocent på 100 få ret til den fulde mediecheck, uaf-
hængigt af størrelsen af den optjente ret til pension.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1,
foreslås konsekvensændringer i lovens § 19, stk. 1 og 3.
Til nr. 3
I dag eksisterer der ikke en mulighed for at få en medie-
check. Efter § 10 i BK nr. 1580 af 27. december 2014 om
medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens
berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensioni-
sten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3, i
lov om social pension og § 29, stk. 3, i lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Det foreslås i stk. 1, at der til førtidspensionister, som inden
den 1. januar i det pågældende år er berettiget til førtidspen-
sion, jf. § 13, og som opfylder betingelserne i stk. 2, i januar
måned udbetales en årlig mediecheck. Det fremgår bl.a. af
lovens § 13, at førtidspension kan udbetales til personer i al-
deren fra 18 år til folkepensionsalderen i form af højeste før-
tidspension, mellemste førtidspension, forhøjet almindelig
førtidspension og almindelig førtidspension.
Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret
til det supplerende pensionsydelse (ældrechecken) for folke-
pensionister skal opfylde betingelserne for mediecheck in-
den 1. januar. Mediechecken udbetales ikke, hvis betingel-
serne for retten til pension først opfyldes den 1. januar eller
senere i det pågældende år. Det kan være i tilfælde, hvor en
modtager af invaliditetsydelse tilkendes førtidspension eller
får genoptaget udbetalingen af en tidligere tilkendt førtids-
pension. Mediechecken udbetales én gang årligt i januar må-
ned, det vil sige på samme tidspunkt som det supplerende
pensionstillæg (ældrechecken) for folkepensionister efter
lov om social pension, og mediechecken udbetales ligesom
ældrechecken automatisk, det vil sige uden ansøgning.
22
Det foreslås i stk. 2, at retten til mediechecken er betinget af,
at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100.
Efter de gældende regler, jf. § 29, stk. 3, nedsættes varmetil-
læg og helbredstillæg efter størrelsen af den personlige til-
lægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på
grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige tillægspro-
cent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct.
for hver 507 kr. for enlige og 1.022 kr. for gifte og samle-
vende, som indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger
fradragsbeløbet på 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr.
for gifte eller samlevende.
Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck,
hvis førtidspensionisten har supplerende indkomster opgjort
på baggrund af lovens § 26, stk. 1, der overstiger henholds-
vis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller
samlevende. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde
for ret til det ekstra personlige tillæg og varme- og helbreds-
tillæg.
De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau.
Det foreslås i stk. 3, at den personlige tillægsprocent fastsæt-
tes hvert år den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort
efter § 26.
Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for
pensionstillæg, varmetillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstil-
læg efter § 18 efter lovens § 26, når pensionen fastsættes
hvert år den 1. januar, jf. § 38, stk. 1.
Det følger bl.a. af § 26, at indtægtsgrundlaget opgøres på
baggrund af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og
aktieindkomst, jf. § 26, stk. 1, jf. § 25, stk. 4. Det fremgår af
kapitel 8 i bekendtgørelse om social pension, hvordan uden-
landske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet,
indgår i indtægtsgrundlaget. Udgangspunktet er, at indtæg-
terne opgøres på samme måde som indtægterne og fradrage-
ne i lovens § 25. Når pensionen fastsættes hvert år den 1. ja-
nuar, er opgørelsesperioden et helt kalenderår, jf. § 38.
Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, der lægges
til grund for fastsættelsen af den personlige tillægsprocent til
100, der skal lægges til grund for beregningen af størrelsen
af den personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om
der er ret til mediechecken.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundla-
get for beregningen af den personlige tillægsprocent opgøres
på grundlag af forskudsopgørelsen og de oplysninger om
udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundla-
get, som er registreret i pensionssystemet for det foregående
kalenderår. Pensionisten har endvidere pligt til at oplyse om
indtægter, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige, at ret-
ten til mediechecken afgøres på baggrund af de oplysninger,
der anvendes til brug for beregningen af pensionen for janu-
ar måned.
Det foreslås i stk. 4, at afgørelse om ret til mediecheck kan
træffes uden forudgående partshøring.
Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for afgørelsen om
retten til mediechecken, er knyttet til forskudsopgørelsen og
indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der
foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen.
Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der
ligger til grund for fastsættelsen af pensionen hvert år den 1.
januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om, at for-
skudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen.
Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten
til mediechecken er forskudsopgørelsen, der lægges til
grund, samt oplysninger om udenlandske indkomster, som
medregnes i indtægtsgrundlaget og som er registreret i pen-
sionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensioni-
stens oplysninger om udenlandsk indkomst.
Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsop-
gørelsen, således at pensionen kan fastsættes på det korrekte
grundlag hver 1. januar. Pensionisten skal vejledes om be-
tydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet
for, hvornår den skal foreligge, samt om betydningen af kor-
rekte oplysninger om udenlandske indkomster, der ikke be-
skattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse oplys-
ninger skal foreligge, for at der kan fastsættes en korrekt
pension hvert år den 1. januar, herunder om der er ret til me-
diecheck. Pensionisten har således selv mulighed for at sør-
ge for, at det korrekte grundlag for ret til mediecheck fore-
ligger.
Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af Skatteforvalt-
ningen i november måned, er der indsat en tekst til pensioni-
sterne, hvori der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om
at opdatere forskudsopgørelsen for at få den mest præcise
beregning af pensionen i løbet af året.
Udbetaling Danmark foretager årligt en efterregulering af
pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b. Det vil
også gælde for mediechecken.
På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af admini-
strative grunde ikke vil skulle ske partshøring i forbindelse
med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til mediecheck.
Til nr. 4
23
Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for
pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægt, jf. § 26.
Det foreslås, at retten til mediechecken opgøres på baggrund
af det samme indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for
pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. § 26.
Indtægtsgrundlaget efter § 26 ligger til grund for fastsættel-
sen af den personlige tillægsprocent, jf. § 29, stk. 3.
Til nr. 5
Efter de gældende regler, jf. lovens § 26, stk. 5, nedsættes
den opgjorte indtægt ved beregning af varmetillæg og hel-
bredstillæg med et fradrag.
Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af me-
diechecken tilsvarende nedsættes med et fradrag.
Til nr. 6
Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte
ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte
et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på medie-
checken, med deraf følgende konsekvensændringer i num-
merrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændring i
lovens § 29, stk. 4, således at der i stedet for henvisningen
til § 48 a, stk. 1, nr. 15, henvises til § 48, stk. 1, nr. 16.
Til nr. 7
Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte
ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte
et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på medie-
checken, med deraf følgende konsekvensændringer i num-
merrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændring i
lovens § 39, stk. 1. 1. pkt., således at der i stedet for henvis-
ningen til § 48 a, stk. 1, nr. 14, henvises til § 48, stk. 1, nr.
15.
Til nr. 8
Efter de gældende regler er der i lovens § 48, stk. 1, nr. 6,
fastsat et fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetil-
læg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, for enlige og for gif-
te og samlevende.
Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den
opgjorte indtægt for mediecheck, hvor retten til mediecheck
er betinget af, at den personlige tillægsprocent er 100.
Til nr. 9
Efter § 10 i bekendtgørelse om medielicens er pensionister
efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til
halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægs-
procent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension og §
29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås, at mediechecken efter § 20 a, udgør 230 kr. i
2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og
frem i 2018-niveau.
Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediecheck-
en i takt med udfasning af medielicensen.
Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får au-
tomatisk og uden ansøgning fra 1. januar 2019 en medie-
check under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte
medielicens fra DR Licens.
Til nr. 10
Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt
i § 48, stk. 1, én gang årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 14,
reguleres dog første gang den 1. januar 2011.
Det foreslås, at de nævnte beløb for størrelsen af medie-
checken, jf. det foreslåede nyindsatte § 48, stk. 1, nr. 14, re-
guleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019 for
de beløb, der er nævnt i nr. 14.
Det foreslås, at reguleringen sker første gang for det beløb,
der er nævnt i stk. 1, nr. 15, den 1. januar 2011 og første
gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar
2019.
Det indebærer, at det beløb, der er nævnt i den hidtil gæl-
dende § 48, stk. 1, nr. 14, og som efter forslaget bliver stk.
1, nr. 15, fortsat er et beløb, som er reguleret første gang den
1. januar 2011, mens det nævnte beløb for størrelsen af den
foreslåede mediecheck, jf. det foreslåede nyindsatte § 48,
stk. 1, nr. 14, reguleres én gang årligt og første gang den 1.
januar 2019.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.
24
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1,
foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 1. pkt.,
således at der i stedet for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 13
og 15, henvises til § 48, stk.1, nr. 13 og 16.
Til nr. 12
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår
størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der
angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende
konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1,
foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 2. pkt.,
således at der i stedet for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 14,
henvises til § 48, stk. 1, nr. 15.
Til nr. 13
Det foreslås, at mediechecken ved opregning med satsregu-
leringsprocenten afrundes til nærmeste kronebeløb.
Da mediechecken udbetales én gang årligt, er der ikke særli-
ge hensyn, der taler for en anden afrunding.
Til nr. 14
Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til den
ekstra tillægsydelse, som er en del af den forhøjede førtids-
pension og af den almindelige førtidspension, jf. lovens §
13, nr. 3 og 4.
Det foreslås i § 50, stk. 2, at staten tilsvarende afholder ud-
giften til mediecheck efter § 20 a.
Til nr. 15
Efter de gældende regler varetager Udbetaling Danmark
bl.a. opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af før-
tidspension, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse, og
tillæg efter kapitel 11 og alle opgaver vedrørende varmetil-
læg og petroleumstillæg. Udbetaling Danmark træffer end-
videre afgørelse om størrelsen af den personlige tillægspro-
cent.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opga-
ven vedrørende administration af mediechecken.
Til § 7
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte ind-
går den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om so-
cial pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til
hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmit-
tede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov
om erstatning for skader ved lsd-behandling, ikke i hustand-
sindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøt-
te.
Det foreslås at der i § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes et ”og” efter
lsd-behandling.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 7, nr. 2, hvorefter mediechecken ikke indgår i hus-
tandsindkomsten ved beregning af boligstøtten.
Til nr. 2
Efter de gældende regler indgår den supplerende pensions-
ydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og
afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-
positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afka-
stet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-be-
handling, ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for
beregning af boligstøtte.
Det foreslås, at mediechecken, jf. § 14 e i lov om social pen-
sion og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v., ikke indgår i hus-
tandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af bolig-
støtte.
Det fremgår af aftalen om at afskaffe medielicensen, at me-
diechecken er skattepligtig, men ligesom den supplerende
pensionsydelse (ældrechecken) ikke indgår i grundlaget for
indkomstmålretning af boligstøtten. På den baggrund fore-
slås det, at den skattepligtige mediecheck på samme måde
som den supplerende pensionsydelse undtages fra at indgå i
hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtte.
Efter forslaget vil en udbetalt mediecheck til pensionister på
samme måde som en udbetalt supplerende pensionsydelse
ikke påvirke størrelsen af boligstøtten.
Til § 8
Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2 og stk. 3, jf. nedenfor.
25
Det fremgår af stk. 2, at ophævelse af reglerne om medieli-
cens i den gældende radio- og fjernsynslov træder i kraft fra
1. januar 2022, da der i aftalen mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om afskaffelse af medielicensen indføres en over-
gangsperiode, således at medielicensen gradvist erstattes af
finanslovsfinansiering. På denne baggrund er det nødvendigt
at have hjemmel til opkrævning og fordeling af medielicens
m.v. i overgangsperioden, hvorfor kapitel 10 foreslås opret-
holdt i overgangsperioden. Der henvises til de almindelige
bemærkninger under punkt 3.1. og de specielle bemærknin-
ger til dette lovforslags § 1, nr. 4 . Derudover fremgår det af
stk. 2, at det foreslås, at DR fortsat efter 1. januar 2022 kan
opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel
10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der
er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden
før 1. januar 2022, således at det sikres, at DR fortsat kan
foretage sædvanlig rykkerprocedure, inden fordringen over-
drages til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det fremgår derudover af stk. 2, at lovforslagets § 4 om æn-
dring af momsloven ligeledes skal træde i kraft 1. januar
2022. Baggrunden herfor er, at den medielicens, der opkræ-
ves til og med den 31. december 2021, vil være omfattet af
den gældende danske stand-still bestemmelse. Fra 1. januar
2022 vil der ikke længere blive opkrævet medielicens og
stand-still bestemmelsen bortfalder. Det foreslås derfor, at
momsloven ændres fra den 1. januar 2022, således at moms-
direktivets almindelige regler anvendes fra dette tidspunkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt
3.4.
Det fremgår af lovforslagets stk. 3, at reglerne i dette lovfor-
slags § 3 om mindreregulering af personfradraget har virk-
ning fra og med indkomståret 2019.
Det fremgår af lovforslagets stk. 4, at de økonomiske virk-
ninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og
folkekirken som følge af den del af lovforslaget, der vedrø-
rer § 3, neutraliseres for indkomståret 2019 for så vidt angår
de kommuner, der for 2019 har valgt at budgettere med de-
res eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personli-
ge indkomstskat. Neutraliseringen for 2019 sker med bag-
grund i aktstykke 148, 2017/18, tiltrådt af Finansudvalget
den 21. juni 2018, hvoraf det fremgår, at skønnet over ud-
skrivningsgrundlaget i 2019 hviler på en forudsætning om i
øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved ef-
terfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2019
neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommu-
ner.
Endelig foreslås det i stk. 5, at den beregnede korrektion af
den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes
af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplys-
ninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1.
maj 2021.
Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten
for de selvbudgetterende kommuner for 2019 efter stk. 4,
herunder også kirkeskatten, opgøres i 2021. Efterregulerin-
gen afregnes i 2022.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de
relevante hovedlove (lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere
af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov om indkomstskat
for personer m.v., momsloven, lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte) ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
26
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj
2018, foretages følgende ændringer:
§ 11. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. DR’s public service-virksomhed fi-
nansieres gennem DR’s andel af licensaf-
gifterne samt gennem andre indtægter, jf.
§ 15, stk. 2. De regionale TV 2-virksom-
heders public service-virksomhed finan-
sieres gennem virksomhedernes andel af
licensafgifterne samt gennem andre ind-
tægter, jf. § 35.
Stk. 8. TV 2/DANMARK A/S’ public ser-
vice-programvirksomhed finansieres af
TV 2/DANMARK A/S.
Stk. 9. Public service-virksomhed på den
fjerde og den femte FM-radiokanal finan-
sieres af tilladelseshaverne. Finansiering
af public service-virksomhed på den fjer-
de FM-radiokanal sker gennem tilladel-
seshaverens andel af licensafgifterne.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om finansieringen af public servi-
ce-virksomheden på den fjerde FM-radio-
kanal.
1. § 11, stk. 7-9, ophæves.
§ 15. ---
Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres gen-
nem DR’s andel af licensafgifterne samt
gennem indtægter ved salg af programmer
og andre ydelser, tilskud, udbytte, over-
skudsandele m.v. DR kan ikke oppebære
reklameindtægter fra programvirksomhe-
den og public service-aktiviteter på inter-
2. § 15, stk. 2, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Stk. 2. DR᾽s virksomhed finansieres gen-
nem tilskud fra staten, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3. De tilskud, der er nævnt i stk. 2,
ydes af staten til medfinansiering af DR᾽s
public service-virksomhed og udgør 898,0
mio. kr. i 2019, 1.729,6 mio. kr. i 2020,
27
nettet. Bortset fra virksomhed i tilknyt-
ning til DR’s ensembler og entrébetaling i
forbindelse med større arrangementer, kan
DR ikke kræve brugerbetaling for public
service-ydelser.
2.510,8 mio. kr. i 2021, 3.229,7 mio. kr. i
2022 og 3.092,5 mio. kr. i 2023 (2018-
priser). Tilskuddet reguleres årligt med
forbrugerprisindekset.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 udbetales for-
skudsvist i lige store rater hver måned. Fi-
nansministeren kan efter aftale med DR
fastsætte ændrede udbetalingsterminer.
Stk. 5. DR finansieres, udover det statslige
tilskud, der er nævnt i stk. 2, i perioden 1.
januar 2019 til 31. december 2021, tillige
af DR᾽s andel af licensafgifterne. DR kan
også efter 31. december 2021 finansieres
af licensmidler, i det omfang der er tale
om overskydende licens samt inddrivelse
af licensrelaterede restancer og indtægter
fra perioden før 31. december 2021.
Stk. 6. DR᾽s virksomhed finansieres, ud
over det statslige tilskud, der er nævnt i
stk. 2, og de licensafgifter, der er nævnt i
stk. 5, gennem indtægter ved salg af pro-
grammer og andre produkter og ydelser,
andre tilskud, udbytte, overskudsandele
m.v. DR kan ikke oppebære reklameind-
tægter fra programvirksomheden og pu-
blic service-aktiviteter på internettet. DR
kan ikke kræve brugerbetaling for public
service-ydelser, bortset fra virksomhed i
tilknytning til DR᾽s ensembler og entrébe-
taling i forbindelse med større arrange-
menter.
Stk. 7. DR er ikke omfattet af de statslige
budget- og bevillingsregler, de statslige
regnskabsregler, og de statslige regler for
så vidt angår personale- og overenskomst-
vilkår.«
Stk. 3. DR kan optage lån på almindelige
markedsvilkår til finansiering af institutio-
nens investeringer, forudsat at den samle-
de lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af
indtægterne ifølge seneste regnskab. Lån-
optagelse herudover skal godkendes af
kulturministeren.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 8 og 9.
28
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte en
vedtægt for DR.
§ 35. De regionale TV 2-virksomheders
virksomhed finansieres gennem disses an-
del af licensafgifterne samt gennem
indtægter ved salg af programmer og an-
dre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsan-
dele m.v.
3. § 35 affattes således:
Ȥ 35. De regionale TV 2-virksomheder
finansieres gennem tilskud fra staten, jf.
dog stk. 3 og 4. Tilskuddet reguleres årligt
med forbrugerprisindekset.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 udbetales for-
skudsvist i lige store rater hver måned. Fi-
nansministeren kan efter aftale med de re-
gionale TV 2-virksomheder fastsætte æn-
drede udbetalingsterminer.
Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder
finansieres, ud over det statslige tilskud,
der er nævnt i stk. 1, i perioden 1. januar
2019 til 31. december 2021 tillige af de
regionale TV 2-virksomheders andel af li-
censafgifterne.
Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder
finansieres, ud over det statslige tilskud,
der er nævnt i stk. 1, og de licensafgifter,
der er nævnt i stk. 3, gennem indtægter
ved salg af programmer og andre produk-
ter og ydelser, andre tilskud, udbytte,
overskudsandele m.v.
Stk. 5. De regionale TV 2-virksomheder
er ikke omfattet af de statslige budget- og
bevillingsregler, de statslige regnskabs-
regler, og de statslige regler for så vidt an-
går personale- og overenskomstvilkår.«
29
Kapitel 10
Licens
§ 69. For apparater, som kan modtage og
gengive billedprogrammer eller -tjenester,
der er udsendt til almenheden, skal der be-
tales medielicens.
Stk. 2. Størrelsen af medielicensen fast-
sættes for et eller flere år ad gangen af
kulturministeren med tilslutning fra Fol-
ketingets Finansudvalg.
Stk. 3. Efter forhandling med socialmini-
steren kan kulturministeren fastsætte reg-
ler om nedsættelse eller bortfald af licen-
sen for grupper af personer. Der kan stil-
les midler til rådighed af statskassen til
dækning af det indkomsttab, sådanne reg-
ler medfører.
§ 69 a. Medielicensen opkræves af DR og
fordeles efter ministerens nærmere be-
stemmelse til DR, de regionale TV 2-virk-
somheder og eventuelle andre medie- og
filmrelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om licenspligtens indtræ-
den og ophør, om betalingsfrister og op-
krævning samt om gebyrer m.v. Der pålø-
ber renter af for sent betalt licens og andre
skyldige beløb. Ministeren kan i den for-
bindelse fastsætte regler om mindstebeløb
for henholdsvis opkrævning og tilbagebe-
taling af licens. Renterne beregnes fra for-
faldsdagen. Renter samt rykkergebyrer
fastsættes efter bestemmelserne i lov om
renter ved forsinket betaling m.v. Kultur-
ministeren kan fastsætte regler om hen-
stand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3. Lovens § 17, stk. 4, finder tilsva-
rende anvendelse for DR’s afgørelser ved-
rørende opkrævning af afgifterne m.v.
4. Kapitel 10 ophæves.
30
§ 69 b. I forbindelse med opkrævning af
licens kan DR udøve licenskontrol i for-
hold til husstande, herunder gennem hus-
standsbesøg m.v.
Stk. 2. Licensinspektører ansat af DR kan
i forbindelse med kontrol som angivet i
stk. 1 tilmelde en husstand som licens-
pligtig, hvis det konstateres, at husstanden
er indehaver eller bruger af et licensplig-
tigt apparat.
Stk. 3. Hvis husstanden over for DR doku-
menterer, at husstanden ikke er indehaver
eller bruger af et licenspligtigt apparat,
kan husstanden ikke tilmeldes som licens-
pligtig efter stk. 2.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om kontrol- og tilmel-
dingsvirksomhed, jf. stk. 1-3.
§ 70. Det påhviler indehaveren eller bru-
geren af et apparat, der kan modtage og
gengive billedprogrammer eller -tjenester,
der er udsendt til almenheden, at give DR
meddelelse om besiddelsen af apparatet.
Nærmere regler herom fastsættes af kul-
turministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte reg-
ler om kontrolafgift for overtrædelse af
stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften
svarer til det unddragne licensbeløb, dog
minimum 500 kr.
§ 71. (Ophævet)
§ 71 a. (Ophævet)
§ 2
I lov om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse
31
nr. 1531 af 21. december 2010, foretages
følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Loven gælder ikke for Designsko-
len Kolding.
1. I § 1, stk. 6, indsættes efter »Design-
skolen Kolding«: », DR og de regionale
TV 2-virksomheder«.
§ 3
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret
senest ved § 10 i lov nr. 1130 af 11. sep-
tember 2018, foretages følgende ændring:
§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige
personer udgør personfradragets grundbe-
løb 42.000 kr. (2010-niveau).
Stk. 2.-7. ---
1. I § 10, stk. 1, indsættes som 2.-5. pkt.:
»For indkomståret 2019 udgør grundbelø-
bet 41.300 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2020 udgør grundbeløbet
40.600 kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår udgør grundbe-
løbet 39.350 kr. (2010-niveau).«
§ 4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i
lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 18 i lov nr.
1555 af 19. december 2017 og § 8 i lov
nr. 1130 af 11. september 2018, foretages
følgende ændring:
1. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 22:
»22) Offentlige radio- og fjernsynsforeta-
genders ikke-kommercielle virksomhed.«
§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget
for afgift:
1)-21) ---
Stk. 2-3. ---
32
§ 5
I lov om social pension, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1208 af 17. november 2017, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 701 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 7. Ved beregning af brøkpension, som
er pension, der ydes med et antal fyrrety-
vendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2,
og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pen-
sion ved anvendelse af reglerne i kapitel 2
a, 4 og 4 a. Det således beregnede pensi-
onsbeløb nedsættes til de beregnede antal
fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14 og 14
a nedsættes dog ikke.
1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 14 a« til: », 14
a og 14 e«.
§ 14 b. Helbredstillæg efter § 14 a udbeta-
les ikke, hvis pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers samlede likvi-
de formue overstiger formuegrænsen, jf. §
49, stk. 1, nr. 7.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter
stk. 2 beregnes først summen af værdierne
efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf
ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49,
stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter
stk. 2, nr. 6 og 7.
2. I § 14 b, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres
»nr. 7« til: »nr. 8«.
3. Efter § 14 d indsættes før overskriften
før § 15:
»Mediecheck
§ 14 e. Til folkepensionister, som inden
den 1. januar er berettiget til folkepension,
jf. § 12, og som opfylder betingelserne i
stk. 2 og 3, udbetales i januar måned en
årlig mediecheck.
Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er
betinget af, at pensionistens personlige til-
lægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31,
stk. 3.
33
Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fast-
sættes hver 1. januar på grundlag af ind-
tægten opgjort efter § 29.
Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck
kan ske uden partshøring.«
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstil-
læg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, og hel-
bredstillæg efter § 14 a opgøres på grund-
lag af pensionistens og en eventuel ægte-
fælles eller samlevers samlede indtægt.
Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1)-7) ---
Stk. 2-4 ---
4. I § 29, stk. 1, ændres »og helbredstillæg
efter § 14 a« til: », helbredstillæg efter §
14 a og mediecheck efter § 14 e«.
Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrund-
laget for beregning af pensionstillæg for
en pensionist, der er gift eller samlevende
med en person, som ikke modtager social
pension, nedsættes ægtefællens eller sam-
leverens indtægter, der indgår i indtægts-
grundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49,
stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal
dog som minimum svare til ægtefællens
eller samleverens indtægter, der hidrører
fra personligt arbejde, delpension, kon-
tanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddan-
nelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløs-
hedsdagpenge, midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, kontantydelse, integrations-
ydelse, ledighedsydelse, efterløn eller
fleksydelse, på op til 10.000 kr.
5. I § 29, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 4« til:
»nr. 5«.
Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes
ved beregning af pensionstillæg med et
fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.
6. I § 29, stk. 7, ændres »nr. 5« til: »nr.
6«.
Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes
ved beregning af varmetillæg og helbreds-
tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
7. I § 29, stk. 8, ændres »og helbredstil-
læg« til: », helbredstillæg og medie-
check«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«.
§ 31. ---
Stk. 2. ---
8. I § 31, stk. 3, 3. pkt., ændres »nr. 6« til:
»nr. 7«.
34
Stk. 3. Varmetillæg efter § 14, stk. 2, og
helbredstillæg efter § 14 a nedsættes af-
hængig af den personlige tillægsprocent.
Den personlige tillægsprocent beregnes på
grundlag af indtægten efter § 29. Den per-
sonlige tillægsprocent er som udgangs-
punkt 100, men nedsættes med 1 pct. for
hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed ind-
tægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, over-
stiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1,
nr. 6.
§ 32 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller
samlevende med en person, som ikke
modtager social pension, nedsættes ægte-
fællens eller samleverens indtægter, der
indgår i indtægtsgrundlaget, med et fra-
dragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.
9. I § 32 a, stk. 4, ændres »nr. 9« til: »nr.
10«.
Stk. 5. Ægtefællens eller samleverens ind-
tægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgø-
re et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.
Stk. 6. ---
10. I § 32 a, stk. 5, ændres »nr. 11« til:
»nr. 12«.
Stk. 7. Den opgjorte indtægt efter stk. 6
nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1,
nr. 10.
11. I § 32 a, stk. 7, ændres »nr. 10« til:
»nr. 11«.
§ 33 b. Personer, der modtager førtidspen-
sion, kan betale bidrag til en supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr.
12.
12. I 33 b, stk. 1, ændres »nr. 12« til: »nr.
13«.
§ 39 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgø-
relse om formuens størrelse på ny i løbet
af året, hvis pensionisten anmoder herom
og kan dokumentere, at den samlede li-
kvide formue ikke overstiger formue-
grænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Udbetaling
af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med
13. I § 39 a, stk. 3, 1. pkt. ændres »nr. 7«
til: »nr. 8«.
35
virkning fra tidspunktet for anmodningen
og ikke med tilbagevirkende kraft, selv
om formuen er reduceret til under formue-
grænsen på et tidligere tidspunkt.
§ 49. Ved fastsættelse af pension for ka-
lenderåret anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr.
årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt
for grundbeløb efter § 27, stk. 7, udgør
295.900 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt
for enlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i
2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 kr. i
2016 og følgende år. For gifte og samle-
vende udgør pensionstillægget årligt
34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014,
35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og
følgende år. I perioden 2016-2023 forhø-
jes pensionstillægget med et kompensati-
onstillæg, jf. § 49 b.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt
for en ægtefælle eller samlever, som ikke
modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1.
pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt
op til 204.300 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt
for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør
65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for
gifte og samlevende.
14. I § 49, stk. 1, indsættes efter nr. 3, som
nyt nummer. :
»4) Mediecheck efter § 14 e udgør 230 kr.
i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og
920 kr. i 2022 og frem.«
Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt
for varmetillæg og helbredstillæg efter §
29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og
37.200 kr. for gifte og samlevende.
7) Formuegrænsen for tildeling af hel-
bredstillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr.
8) Førtidspension efter § 16 udgør for en-
lige 208.176 kr. årligt, heraf udgør før-
tidspensionens pensionstillæg 57.000 kr.
For gifte og samlevende udgør førtidspen-
15. I § 49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7,
ændres »og helbredstillæg« til: », hel-
bredstillæg og mediecheck«.
36
sionen 176.952 kr. årligt, heraf udgør før-
tidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.
9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt
for ægtefælle eller samlever, som ikke
modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4,
udgør 176.952 kr.
10) Fradragsbeløbet i det samlede ind-
tægtsgrundlag for førtidspension efter §
32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og
112.400 kr. for gifte eller samlevende.
11) For en ægtefælle eller samlever, der er
pensionist, kan der maksimalt indgå
348.500 kr. i indtægtsgrundlaget. For en
ægtefælle eller samlever, der ikke er pen-
sionist, kan der maksimalt indgå 230.500
kr. i indtægtsgrundlaget.
12) Bidraget til den supplerende arbejds-
markedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760
kr. årligt.
Stk. 2. ---
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt
§§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent og jf. §
49 a. Reguleringen sker 1. gang den 1. ja-
nuar 2002. De beløb, der er nævnt i stk. 1,
reguleres dog første gang den 1. januar
2014.
16. I § 49, stk. 3, 3. pkt. affattes således:
»Reguleringen sker dog første gang for de
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr.
5-13, den 1. januar 2014 og første gang
for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4,
den 1. januar 2019.«.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, af-
rundes til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 12. De beløb, der er nævnt i
stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
17. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1,
nr. 1, 3, 8, 9 og 12« til »stk. 1, nr. 1, 3, 9,
10 og 13«.
18. I § 49, stk. 4. 2. pkt., ændres »stk. 1,
nr. 2, 4-7, 10 og 11« til: »stk. 1, nr. 2, 5-8,
11 og 12«.
19. I § 49, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, af-
rundes til nærmeste kronebeløb.«
37
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at varme-
tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg
efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31,
stk. 3, beregnes som differencen mellem
fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og
fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, di-
videret med 100. Der beregnes et beløb
for enlige og et beløb for gifte og samle-
vende.
Stk. 6. ---
20. I § 49, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5«
til: »nr. 6«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«.
§ 49 a. Ved den årlige regulering, jf. § 49,
stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten
for det pågældende finansår med fradrag
af en procentsats, jf. stk. 2, ved regulerin-
gen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk.
1, nr. 1, 3 og 8.
21. I § 49 a, stk. 1, ændres »nr. 1, 3 og 8«
til: »nr. 1, 3 og 9«.
§ 52. Staten afholder udgifterne til pen-
sion efter § 12 og kapitel 2 a. Udgifterne
til førtidspension tilkendt efter lov om so-
cial pension før den 1. juli 2014 afholdes
af kommunen med 65 pct. og af staten
med 35 pct.
22. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12«
til: »§§ 12, 14 e«.
§ 56 a. Udbetaling Danmark varetager op-
gaverne vedrørende folkepension, varme-
tillæg, petroleumstillæg, opsat pension,
supplerende pensionsydelse og øvrige til-
læg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark
varetager endvidere opgaver om retten til
at medtage en tilkendt folkepension eller
førtidspension ved fast bopæl i udlandet
og opgaver om retten til at modtage folke-
pension ved fast bopæl i udlandet. Desu-
den varetager Udbetaling Danmark alle
opgaver vedrørende beregning og udbeta-
ling af førtidspension.
23. I § 56 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»petroleumstillæg,«: »mediecheck,«.
§ 72 d. ---
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse
udbetales ikke, hvis pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers sam-
lede likvide formue overstiger formue-
grænsen for tildeling af helbredstillæg, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue op-
gøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3,
24. I § 72 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 7«
til: »nr. 8«.
38
og § 14 c på grundlag af de oplysninger,
der efter skattekontrollovens afsnit II se-
nest er indberettet til skattemyndigheder-
ne, og på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers oplys-
ninger om likvid formue.
§ 6
I lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17.
november 2017, som ændret ved § 32 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 13 i
lov nr. 278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr.
558 af 29. maj 2018 og § 7 i lov nr. 701 af
8. juni 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 7. Ved beregning af brøkpension, som
er pension, der ydes med et antal fyrrety-
vendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2,
beregnes først en fuld pension ved anven-
delse af reglerne i kapitel 4. Det således
beregnede pensionsbeløb nedsættes til de
beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg
efter §§ 17 og 18 nedsættes dog ikke.
1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 18« til: », 18
og 20 a«.
§ 19. Helbredstillæg efter § 18 udbetales
ikke, hvis pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers samlede likvi-
de formue overstiger formuegrænsen, jf. §
48, stk. 1, nr. 14.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter
stk. 2 beregnes først summen af værdierne
efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf
ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48,
stk. 1, nr. 14, indgår desuden formue efter
stk. 2, nr. 6 og 7.
2. I § 19, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres
»nr. 14« til: »nr. 15«.
3. Efter § 20 indsættes før overskriften før
§ 21: »Mediecheck
39
§ 20 a. Til førtidspensionister, som inden
den 1. januar er berettiget til førtidspen-
sion, jf. § 13, og som opfylder betingel-
serne i stk. 2, udbetales i januar måned en
årlig mediecheck.
Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er
betinget af, at pensionistens personlige til-
lægsprocent er opgjort til 100, jf. § 29,
stk. 3.
Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fast-
sættes hver 1. januar på grundlag af ind-
tægten opgjort efter § 26.
Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck
kan ske uden partshøring.«
§ 26. Indtægtsgrundlaget for pensionstil-
læg, varmetillæg efter § 17, stk. 1, og hel-
bredstillæg efter § 18, opgøres på grund-
lag af pensionistens og en eventuel ægte-
fælles eller samlevers samlede indtægt.
Indtægten opgøres efter § 25, stk. 1-4.
Ved opgørelsen efter § 25, stk. 1, foreta-
ges der fradrag efter § 29, stk. 1, nr. 7, i
lov om social pension i en ægtefælles el-
ler samlevers indtægt, hvis denne modta-
ger folkepension. Ved opgørelsen efter §
25, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr.
3. Ud over de i § 25, stk. 3, nævnte fra-
drag foretages der fradrag for engangsbe-
løb udbetalt til en ægtefælle eller samle-
ver efter § 15 d, stk. 4, i lov om social
pension.
Stk. 2-4. ---
4. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »og hel-
bredstillæg efter § 18« til: », helbredstil-
læg efter § 18 og mediecheck efter § 20
a«.
Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes
ved beregning af varmetillæg og helbreds-
tillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 6.
5. I § 26, stk. 5, ændres »og helbredstil-
læg« til: », helbredstillæg og medie-
check«.
§ 29. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den
bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. §
48, stk. 1, nr. 15.
6. I § 29, stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr.
16«.
40
§ 39. ---
Stk 2. ---
Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgø-
relse om formuens størrelse på ny i løbet
af året, hvis pensionisten anmoder herom
og kan dokumentere, at den samlede li-
kvide formue ikke overstiger formue-
grænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14. Udbeta-
ling af helbredstillæg efter § 18 kan ske
med virkning fra tidspunktet for anmod-
ningen og ikke med tilbagevirkende kraft,
selv om formuen er reduceret til under
formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
7. I § 39, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 14«
til: »nr. 15«.
§ 48. Ved fastsættelse af pension for ka-
lenderåret anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr.
årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt
for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør
230.300 kr. for enlige og 156.200 kr. for
gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for en-
lige 56.292 kr. årligt og for gifte og sam-
levende 27.204 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt
for en ægtefælle eller samlever, som ikke
modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1.
pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt
op til 159.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt
for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør
50.800 kr. for enlige og 102.000 kr. for
gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt
for varmetillæg og helbredstillæg efter §
26, stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og
29.100 kr. for gifte og samlevende.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2,
udgør 26.364 kr. årligt.
8. I § 48, stk. 1, nr. 6, ændres »og hel-
bredstillæg« til: », helbredstillæg og me-
diecheck«.
41
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør
26.532 kr. årligt.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13,
nr. 1, udgør 36.396 kr. årligt.
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør
13.788 kr. årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13,
nr. 3, udgør differencen mellem invalidi-
tetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra
tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et be-
løb svarende til invaliditetsbeløbet.
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør
27.540 kr. årligt.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør
54.972 kr. årligt.
14) Formuegrænsen for tildeling af hel-
bredstillæg efter § 18 udgør 74.100 kr.
15) Minimumsbeløb for udbetalt pension
efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbe-
løbet.
Stk. 2. ---
9. I § 48, stk. 1, indsættes efter nr. 13, som
nyt nummer:
»14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 230
kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021,
920 kr. i 2022 og frem.«
Nr. 14-15 bliver herefter nr. 15-16.
Stk 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt
i § 60, reguleres én gang årligt den 1. ja-
nuar med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent og jf. § 48
a. Reguleringen sker første gang den 1. ja-
nuar 2004. Det beløb, der er nævnt i stk.
1, nr. 14, reguleres dog første gang den 1.
januar 2011.
10. I § 48, stk. 3, 3. pkt. affattes således:
»Reguleringen sker dog første gang for
det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15 den
1. januar 2011 og første gang for de be-
løb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. ja-
nuar 2019.«
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
1, 3, 7-10, 12, 13 og 15, samt § 60, afrun-
des til nærmeste kronebeløb, der kan de-
les med 12. De beløb, der er nævnt i stk.
1, nr. 2, 4-6 og 14, afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5-6. ---
11. I § 48, stk. 4, 1. pkt., ændres »13 og
15« til: »13 og 16«.
12. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 14«
til: »og 15«.
13. I § 48, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14,
afrundes til nærmeste kronebeløb.«
42
§ 50. ---
Stk. 2. Staten afholder udgifterne til den
ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4.
14. I § 50, stk. 2, indsættes efter »§ 13, nr.
3 og 4«: » og til mediecheck efter § 20 a«.
§ 52 b. Udbetaling Danmark varetager
opgaverne vedrørende beregning af udbe-
taling af førtidspension, bistandstillæg,
plejetillæg, invaliditetsydelse og tillæg ef-
ter kapitel 11 og alle opgaver vedrørende
varmetillæg og petroleumstillæg. Udbeta-
ling Danmark varetager endvidere opga-
ver om retten til at medtage en tilkendt
førtidspension ved fast bopæl i udlandet.
15. I § 52 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »og pe-
troleumstillæg« til: », petroleumstillæg og
mediecheck«.
§ 7
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016,
som ændret senest ved § 20 i lov nr. 745
af 8. juni 2018, foretages følgende æn-
dringer:
§ 8. Husstandsindkomsten pr. måned, jf. §
8 b, opgøres som summen af ansøgerens
og dennes husstandsmedlemmers hver for
sig opgjorte indkomster. Indkomsterne
opgøres som personlig indkomst med til-
læg af positiv kapitalindkomst, der anven-
des til beregning af indkomstskat efter
personskattelovens § 7, dog før de deri
nævnte grundbeløb og bundfradrag. End-
videre tillægges aktieindkomst, der be-
skattes efter personskattelovens § 8 a, stk.
1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til
5.000 kr. I husstandsindkomsten indgår
ikke
1) supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i
lov om social pension og
2) godtgørelse og afkastet af godtgørelse
til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-posi-
tive transfusionssmittede m.fl. samt erstat-
ning og afkastet af erstatning, jf. lov om
erstatning for skader ved lsd-behandling.
1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »pension og«
til: »pension,«, og i § 8, stk. 1, nr. 2, æn-
dres »lsd-behandling.« til: »lsd-behand-
ling og«.
2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3:
43
»3) mediecheck, jf. § 14 e i lov om social
pension og § 20 a i lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.«
44