Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
AK1379
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l36/20181_l36_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018) Kulturministeren (Mette Bock): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) (Lovforslag nr. L 36) Med lovforslaget foreslås følgende: - Der gennemføres en gradvis afskaffelse af medielicen- sen over perioden 2019-2022, så hidtil licensfinansierede medie- og filmformål fra 2022 finansieres fuldt ud over fi- nansloven. - Med lovforslaget specificeres det, at DR og de regiona- le TV 2-virksomheder finansieres via tilskud fra staten, lige- som dette i praksis også vil være tilfældet for øvrige hidtidi- ge modtagere af licens. I en overgangsperiode frem til 31. december 2021 vil DR og de regionale TV 2-virksomheder delvist fortsat være finansieret af deres andel af licensafgif- terne. - I takt med nedsættelse og bortfald af medielicensen gennemføres efter lovforslaget en mindreregulering af per- sonfradraget for alle, der er fyldt 18 år. - Der indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens samt en undtagelse af me- diechecken fra husstandsindkomsten ved beregning af bolig- støtte. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekven- ser m.v. er belyst i lovforslagets bemærkninger. Det forventes, at loven træder i kraft 1. januar 2019. Me- dielicensen vil være fuldt afskaffet fra 2022. Idet jeg henviser til lovforslaget med tilhørende bemærk- ninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til Folketin- gets velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2018-19 Kulturmin., j.nr.18/02948 AK001379