Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol
mellem Danmark og Armenien
§ 1. Bestemmelserne i overenskomst og tilhørende proto-
kol af 14. marts 2018 mellem Kongeriget Danmark og Re-
publikken Armenien til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst-
og formueskatter, jf. bilag 1, gælder her i landet.
§ 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2017-4278
AN013542
Bilag 1
OVERENSKOMST
mellem
Kongeriget Danmark og Republikken Armenien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Kongeriget Danmark og Republikken Armenien, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Personer omfattet af overenskomsten
Denne overenskomst finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontra-
herende stater.
Artikel 2
Skatter omfattet af overenskomsten
1. Denne overenskomst finder anvendelse på skatter på indkomst og formue, der pålignes på vegne af en
kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvor-
dan de opkræves.
2. Som skatter af indkomst og formue anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller formuen eller
dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejen-
dom, skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af foretagender, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, er:
a) i Danmark:
(i) indkomstskatten til staten,
(ii) den kommunale indkomstskat,
b) i Armenien:
(i) skatten på fortjeneste (the profit tax),
(ii) indkomstskatten (the income tax),
(iii) ejendomsskatten (the property tax).
4. Overenskomsten finder også anvendelse på skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter da-
toen for overenskomstens undertegnelse pålignes som tillæg til, eller i stedet for de gældende skatter, jf.
stykke 3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige æn-
dringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.
2
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den betyd-
ning, der er angivet nedenfor:
a) Udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller
Armenien, alt efter sammenhængen.
b) Udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Dan-
marks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og ifølge dansk lovgiv-
ning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på hav-
bunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed
med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området. Udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland.
c) Udtrykket »Armenien« betyder Republikken Armenien og betyder i geografisk henseende det
territorium, herunder landområder, farvandsområder, undergrund og luftrum, hvor Republikken
Armenien udøver suverænitetsrettigheder og jurisdiktion i overensstemmelse med national lov-
givning og international ret.
e) Udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skatte-
mæssig henseende behandles som en juridisk person.
f) Udtrykket »foretagende« anvendes om enhver form for erhvervsudøvelse.
g) Udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende
stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den an-
den kontraherende stat.
h) Udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et
foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller
flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat.
i) Udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
i. i Danmark: skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder,
ii. i Armenien: finansministeren eller formanden for udvalget for statens indtægter tilknyttet
Republikken Armeniens regering eller disses befuldmægtigede stedfortræder.
j) Udtrykket »statsborger« betyder, i relation til en kontraherende stat:
i. enhver fysisk person, der har indfødsret i den pågældende kontraherende stat;
ii. enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der består i
kraft af den gældende lovgivning i den pågældende kontraherende stat.
k) Udtrykket »erhvervsvirksomhed« indbefatter udøvelse af frit erhverv og af anden virksomhed af
selvstændig karakter.
l) Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddan-
nelsesmæssig eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge,
advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
3
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke
er defineret heri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på det-
te tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de skatter, som overenskomsten finder anvendelse
på, idet enhver betydning i denne stats skattelove skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i
denne stats andre love.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«
enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bo-
pæl, selskabsregistrering, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter
også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk om-
fatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat
eller af formue i denne stat.
2. En pensionskasse eller anden lignende institution, som udbyder pensionsordninger, som fysiske perso-
ner kan tilslutte sig for at sikre sig pensionsydelser, og som er etableret og skattemæssigt godkendt i over-
ensstemmelse med lovgivningen i en kontraherende stat, skal ved anvendelsen af denne overenskomst an-
ses for at være hjemmehørende i denne kontraherende stat.
3. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende sta-
ter, bestemmes hans status efter følgende regler:
a) Han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådig-
hed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbin-
delser (midtpunkt for sine livsinteresser).
b) Hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han
ikke har en fast bolig til rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehø-
rende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.
c) Hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af
dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger.
d) Hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de
kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
4. Hvis en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende
stater, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder ved gensidig aftale søge at afgøre spørgs-
målet om anvendelsen af overenskomsten for den pågældende. I fravær af en sådan aftale kan den pågæl-
dende person ikke påberåbe sig nogen lempelse eller skattefritagelse efter overenskomsten.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et
foretagendes erhvervsvirksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter især:
4
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,
b) en filial,
c) et kontor,
d) en fabrik,
e) et værksted, og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvin-
des.
3. En byggeplads eller et anlægs-, monterings- eller samlearbejde eller dertil knyttet tilsynsvirksomhed
udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end ni måneder.
4. En installation, en borerig eller et skib, der anvendes ved efterforskning af naturforekomster, anses for
at udgøre et fast driftssted, men kun hvis virksomheden varer ved i mere end ni måneder. Virksomhed,
der udøves af et foretagende, som er forbundet med et andet foretagende, anses for udøvet af det foreta-
gende, som det er forbundet med, hvis den pågældende virksomhed:
a) i det væsentlige er den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende, og
b) er beskæftiget med det samme projekt eller den samme operation,
medmindre de pågældende aktiviteter udøves samtidig. Ved anvendelsen af dette stykke anses foretagen-
der for at være forbundne, når de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen
over eller kapitalen i foretagenderne.
5. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel anses udtrykket »fast driftssted« for ikke at omfatte:
a) Anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering
af varer tilhørende foretagendet.
b) Opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring,
udstilling eller udlevering.
c) Opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejd-
ning hos et andet foretagende.
d) Opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer
eller indsamle oplysninger for foretagendet.
e) Opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden
virksomhed af forberedende eller afhjælpende karakter for foretagendet.
f) Opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver kombina-
tion af de aktiviteter, der er nævnt i litra a) til e), forudsat at det faste forretningssteds samlede
virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller afhjælpende karak-
ter.
6. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 7, handler på et
foretagendes vegne, og denne person i en kontraherende stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at
indgå aftaler i foretagendets navn, anses dette foretagende uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 for at
have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i
stykke 5, og som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forret-
ningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.
5
7. Et foretagende anses ikke for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver er-
hvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissær eller enhver anden uafhængig repræsen-
tant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kon-
trolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver erhvervs-
virksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), medfører ikke i sig
selv, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver af fast ejendom
(herunder indkomst fra land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan be-
skattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« har samme betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat,
hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket omfatter i alle tilfælde tilbehør til fast ejendom,
besætning og udstyr, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten
om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger
som vederlag for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineforekomster, kilder og andre naturfore-
komster, herunder olie, gas og stenbrud. Skibe og fly anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et
foretagende.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat,
medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér belig-
gende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortje-
neste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et dér beliggende fast driftssted, skal der, medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet,
i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at op-
nå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lig-
nende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold gjorde forret-
ninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste fradrages omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, hvad enten omkostningerne
er afholdt i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andetsteds.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et
fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
6
afdelinger, kan intet i stykke 2 forhindre denne kontraherende stat i at ansætte den skattepligtige fortje-
neste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal dog være så-
dan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste kan henføres til et fast driftssted, blot fordi dette driftssted har foretaget indkøb af
varer til foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, an-
sættes efter den samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en
anden fremgangsmåde.
7. Hvis fortjeneste omfatter indkomst, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
berøres bestemmelserne i disse artikler ikke af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
International trafik
1. Fortjeneste erhvervet ved drift af skibe eller fly i international trafik af et foretagende, der er hjemme-
hørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
2. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik omfat-
te:
a) fortjeneste ved udleje af skibe eller fly med besætning (»time« eller »voyage«), når sådanne ski-
be eller fly anvendes i international trafik,
b) fortjeneste ved udleje af skibe eller fly uden besætning (»bareboat«), hvis udlejningen har nær
tilknytning til driften af skibe eller fly i international trafik, og
c) fortjeneste fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere, pramme
og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer, hvis brugen,
rådighedsstillelsen eller udlejningen har nær tilknytning til driften af skibe eller fly i international
trafik.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse på den andel af fortjeneste, som et foretagende,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab
eller en international driftsorganisation.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i nogle af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende
deres forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke
havde
7
2. Hvis en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat medregner – og i overensstemmel-
se hermed beskatter – fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af
i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foreta-
gendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de
samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en
passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved fastsættelsen af sådan re-
gulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontrahe-
rende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der
er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyt-
tet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyt-
tet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige:
a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab, som direkte ejer mindst
50 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, og har investeret mere end to millioner
Euro, eller tilsvarende i dansk eller armensk valuta, i kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet.
b) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er den anden kontraherende stat eller
denne stats centralbank eller nogen offentlig myndighed eller anden offentlig institution (herunder
en finansiel institution), som ejes af regeringen i denne anden stat.
c) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab, som direkte ejer mindst
10 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, og har investeret mere end 100.000 Euro,
eller tilsvarende i dansk eller armensk valuta, i kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet.
d) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler
for gennemførelse af disse begrænsninger. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af
den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« som anvendt i denne artikel betyder indkomst af aktier, »jouissance«-aktier eller
»jouissance«-rettigheder, mineaktier, stifterandele eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og
som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet
samme skattemæssige behandling som indkomst fra aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det
selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemme-
hørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det ud-
byttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den aktiebesiddel-
se, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I
så fald finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.
5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver fortjeneste eller indkomst fra
den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller
medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse
8
med et fast driftssted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede for-
tjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-
udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden
stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den an-
den kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Renter kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivnin-
gen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, må den således pålignede skat ikke overstige:
a) 0 pct. af renternes bruttobeløb, hvis renterne betales til en kontraherende stat eller en dertil høre-
nde lokal myndighed, herunder denne stats centralbank, eller enhver institution, offentlig myn-
dighed eller fond, som ejes af regeringen i en kontraherende stat.
b) 5 pct. af renternes bruttobeløb, hvis renterne betales af enhver form for lån, som er ydet af et
bankforetagende.
c) 10 pct. af renternes bruttobeløb i alle andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler
for gennemførelse af denne begrænsning.
3. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er
sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens
fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser, og indkomst af obligationer eller forskrivnin-
ger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskriv-
ninger. Straftillæg anses ikke for renter i relation til denne artikel.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemme-
hørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra ren-
terne hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den fordring, som ligger til grund for de betal-
te renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i artikel 7
anvendelse.
5. Renter anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehørende
i denne kontraherende stat. Hvis den person, der betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket
gældsforholdet, hvoraf renterne er betalt, var stiftet, og sådanne renter påhviler et sådant fast driftssted,
anses sådanne renter dog for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende.
6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at renterne set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de er betalt, oversti-
ger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbin-
delse ikke havde foreligget, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte be-
løb. I så fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
9
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålagte skat ikke overstige:
a) 5 pct. af bruttobeløbet for så vidt angår de betalinger, der er henvist til i stykke 3, litra a) og b).
b) 10 pct. af bruttobeløbet for så vidt angår de betalinger, der er henvist til i stykke 3, litra c).
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler
for gennemførelse af dette stykke.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag
a) for anvendelsen af, eller retten til at anvende enhver form for computer-software, ethvert patent, va-
remærke, mønster eller model, eller tegning,
b) for anvendelsen af, eller retten til at anvende enhver hemmelig formel eller proces, eller for oplys-
ninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer (know-how),
c) for anvendelsen af, eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller vi-
denskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd beregnet på udsendelse i radio eller
fjernsyn.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,
hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den rettighed, som ligger til
grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder be-
stemmelserne i artikel 7 anvendelse.
5. Royalties anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehø-
rende i denne kontraherende stat. Hvis den person, der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er hjemme-
hørende i en kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med
hvilket forpligtelsen til at betale royaltybeløbet blev stiftet, og sådanne royalties påhviler et sådant fast
driftssted, skal sådanne royalties dog anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvor det faste drifts-
sted er beliggende.
6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold til den anvendelse, rettighed, oplysning eller
tjenesteydelse, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder bestemmelserne i denne
artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende beløb beskattes i overens-
stemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
10
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af
fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskat-
tes af denne anden stat.
2. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af
rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontrahe-
rende stat har i den anden kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast drifts-
sted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af
skibe eller fly, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som hører til driften af sådanne
skibe eller fly, kan kun beskattes i denne stat.
4. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af
containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til
transport af varer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af
aktier, hvis værdi for mere end 50 procents vedkommende direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom
beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end dem, der er nævnt i stykke 1, 2, 3, 4 og 5, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.
7. Hvis foretagender fra forskellige lande er blevet enige om at drive skibe eller fly i international trafik
gennem et forretningskonsortium, finder bestemmelserne i stykke 3 kun anvendelse på den del af fortje-
nesten, som svarer til den andel af konsortiet, som ejes af et foretagende i en kontraherende stat.
Artikel 14
Indkomst fra arbejde i ansættelsesforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18 medfører andet, kan gage, løn og andre lignende
vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for arbejde i ansæt-
telsesforhold kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er
arbejdet udført dér, kan det vederlag, som erhverves herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, for arbejde i ansættelsesforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskat-
tes i den førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger
183 dage i enhver 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
11
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, som udføres
om bord på et skib eller fly, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat,
beskattes i denne stat.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan indkomst, som erhverves fra et fast driftssted beliggende i Dan-
mark af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) for arbej-
de i ansættelsesforhold om bord på et fly i international trafik, beskattes i Danmark.
Artikel 15
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelse i et selskab, der er hjemmehørende i den an-
den kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 16
Optrædende kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 kan indkomst, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller
musiker, eller som sportsudøver ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontra-
herende stat, beskattes i denne stat.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, der udøves i egenskab af optrædende kunstner eller sports-
udøver, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst
uanset bestemmelserne i artikel 14 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudø-
vernes virksomhed udøves.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan indkomst, som erhverves af en person, der er hjemmehø-
rende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner eller som sportsudøver, kun beskattes i denne
stat, hvis hans virksomhed er udøvet i den anden kontraherende stat inden for rammerne af et kulturelt
eller sportsligt udvekslingsprogram, der er tiltrådt af begge stater.
Artikel 17
Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger
1. Betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager efter den
sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat eller efter enhver anden ordning fra midler til-
vejebragt af denne anden stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed, kan be-
skattes i denne anden stat.
2. Medmindre andet følger af bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel og artikel 18, stykke 2, kan pensi-
oner og andre lignende vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og udbetales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvad enten dette sker for tidligere tjenesteforhold eller
ikke, kun beskattes i den anden kontraherende stat. Pensioner og andre lignende vederlag kan dog beskat-
tes i den førstnævnte kontraherende stat, hvis:
12
a) bidrag indbetalt af modtageren til pensionsordningen blev fradraget i modtagerens skattepligtige
indkomst i den førstnævnte kontraherende stat efter denne stats lovgivning, eller
b) bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke udgjorde skattepligtig indkomst for modtageren i den
førstnævnte kontraherende stat efter denne stats lovgivning.
3. Pensioner anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af en pensionskasse eller en
anden lignende institution, som udbyder pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med
henblik på at sikre sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller anden lignende institution er op-
rettet og skattemæssigt godkendt i overensstemmelse med denne stats lovgivning.
4. Betalinger som nævnt i stykke 1 beskattes ikke i den kontraherende stat, hvor modtageren er hjemme-
hørende, hvis sådanne betalinger ville være fritaget for beskatning i den anden kontraherende stat efter
denne stats lovgivning, hvis betalingen var sket til en person, som er hjemmehørende i denne stat.
Artikel 18
Offentligt hverv
1. a) Gage, løn og andre lignende vederlag, bortset fra pensioner, der udbetales af en kontraherende
stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk
person for udførelse af hverv med karakter af myndighedsudøvelse for denne stat eller underaf-
deling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådan gage, løn eller andre lignende vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende
stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende
person, som:
i. er statsborger i denne stat eller
ii. ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underaf-
deling eller en lokal myndighed heraf, eller fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person
for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i
denne stat.
b) Sådanne pensioner kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er
hjemmehørende i og statsborger i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16 og 17 finder anvendelse på gage, løn og andre lignende veder-
lag, og på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der dri-
ves af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.
Artikel 19
Studerende
Beløb, som modtages med henblik på underhold, studium eller lignende uddannelse af en studerende eller
lærling, der er eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den an-
den kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannel-
sesøjemed, beskattes ikke i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for
denne stat.
13
Artikel 20
Professorer og forskere
1. En professor eller forsker, som i et tidsrum, som ikke overstiger 6 måneder, besøger en kontraherende
stat med det formål at undervise eller drive forskning ved et universitet eller anden tilsvarende institution
i denne stat, og som umiddelbart før dette besøg var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, be-
skattes ikke i den førstnævnte stat af vederlag for sådan undervisning eller forskning, forudsat at sådant
vederlag beskattes i den anden kontraherende stat. Dette stykke finder kun anvendelse i et tidsrum, som
ikke overstiger 6 måneder fra datoen for personens første besøg i en kontraherende stat med sådant formål
og gælder ikke for personer, som er statsborgere i denne stat.
2. Bestemmelserne i denne artikel finder kun anvendelse på indkomst ved forskning, når personen udfører
forskning i offentlighedens interesse og ikke hovedsageligt til fordel for private interesser.
Artikel 21
Anden indkomst
1. Indkomster, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
omhandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes
i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom
som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis modtageren, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, dri-
ver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, og den
rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse
med et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.
3. Hvis en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver indkomst fra kilder i den
anden kontraherende stat i form af gevinster fra lotterier, kryds- og tværsopgaver, væddeløb, herunder he-
stevæddeløb, kortspil og andre spil af enhver art eller hasard eller væddemål af en hvilken som helst form
eller karakter, kan sådan indkomst uanset bestemmelserne i stykke 1 beskattes i denne anden stat.
Artikel 22
Formue
1. Formue bestående af fast ejendom som nævnt i artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden
stat.
2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et fo-
retagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Formue bestående af skibe og fly, som anvendes i international trafik af et foretagende i en kontrahe-
rende stat, og rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og fly, kan kun beskattes i denne
stat.
4. Al anden formue tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskat-
tes i denne stat.
14
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås på følgende måde:
1. I Danmark:
a) Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst eller ejer formue, som
efter bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Armenien, skal Danmark, medmin-
dre bestemmelserne i litra c) medfører andet, nedsætte den pågældende persons indkomstskat el-
ler formueskat med et beløb svarende til den skat, der er betalt i Armenien.
b) Denne nedsættelse kan dog ikke overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, be-
regnet inden fradraget er givet, som kan henføres til den indkomst eller den formue, der kan be-
skattes i Armenien.
c) Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst eller ejer formue, som
efter bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Armenien, kan Danmark med-
regne denne indkomst eller disse formuer i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte indkomst-
skatten eller formueskatten med den del af skatten, som kan henføres til indkomst, der hidrører
fra Armenien, eller formue, som ejes i Armenien.
2. I Armenien:
a) Hvis en person, der er hjemmehørende i Armenien, erhverver indkomst eller ejer formue, som
efter bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Armenien,
(i) nedsætte den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomst-
skat, der er betalt i Danmark,
(ii) nedsætte den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat,
der er betalt i Danmark.
Denne nedsættelse kan dog ikke overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet inden
fradraget er givet, som kan henføres til den indkomst henholdsvis til den formue, der kan beskattes i Dan-
mark.
b) Når indkomst, som erhverves af en person, som er hjemmehørende i Armenien, eller når for-
mue, som ejes af en sådan person, er fritaget for beskatning i Danmark i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne overenskomst, kan Armenien tage hensyn til den skattefritagne ind-
komst eller formue ved beregningen af skatten af den resterende del af en sådan persons ind-
komst eller formue.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat kan ikke i den anden kontraherende stat undergives nogen beskat-
ning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt med hensyn til skatte-
mæssigt hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 finder denne bestem-
melse også anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater.
15
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan ikke i nogen af de kontraherende
stater undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde
end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme for-
hold, særligt med hensyn til skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontrahe-
rende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne
anden stat, der driver samme form for virksomhed. Denne bestemmelse kan ikke fortolkes sådan, at den
forpligter en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraheren-
de stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af æg-
teskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden
for dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 6 eller artikel 12, stykke 6, finder
anvendelse, kan renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende
stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, fradrages ved opgørelsen af et
sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en
person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller
indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan ikke i den
førstnævnte stat undergives nogen beskatning og dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den først-
nævnte stat er eller måtte blive undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 finder bestemmelserne i denne artikel anvendes på skatter af enhver
art og betegnelse.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater for ham
medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler, der måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgiv-
ning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehø-
rende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning
om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne
i denne overenskomst.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer at være berettiget, og hvis den ikke selv
kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse
med denne overenskomst. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der er
fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder
eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne overens-
komst. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke er omhandlet i over-
enskomsten.
16
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med
henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forud-
ses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administrationen
eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, som pålægges på
vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, i det om-
fang denne beskatning ikke strider med overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset
af artikel 1 og 2.
2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat modtager i medfør af stykke 1, skal holdes hemmelig på
samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning og må kun
meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæf-
tiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelse af klager med hensyn
til de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndighe-
der må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller retsafgørelser. Uanset det foran anførte kan oplysninger, som en kontraherende stat
har modtaget, anvendes til andre formål, når disse oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål i
henhold til lovgivningen i begge stater og forudsat, at den kompetente myndighed i den stat, der giver
oplysningerne, giver tilladelse hertil.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgiv-
ning og forvaltningspraksis,
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende
stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis,
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel,
kommerciel eller faglig hemmelighed eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid
med almene hensyn (»ordre public«).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den
anden kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at indhente de op-
lysninger, der er anmodet om, selvom denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til
egne skattemæssige formål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af begrænsnin-
gerne i stykke 3, men i intet tilfælde kan sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for
en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig
interesse i sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraheren-
de stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel insti-
tution, repræsentant eller en person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller
fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.
17
Artikel 27
Bistand ved inddrivelse af skatter
1. De kontraherende stater yder hinanden bistand ved inddrivelse af skattekrav. Denne bistand er ikke be-
grænset af artikel 1 og 2. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fast-
sætte nærmere regler for anvendelsen af denne artikel.
2. Udtrykket »skattekrav« betyder i denne artikel et skyldigt beløb vedrørende skatter af enhver art og
betegnelse, som pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller
lokale myndigheder, så længe sådan beskatning ikke er i strid med denne overenskomst eller med andet
juridisk instrument, som de kontraherende stater er deltagere i, såvel som renter, administrative bøder og
omkostninger i forbindelse med inddrivelse eller sikring af sådanne beløb.
3. Når en kontraherende stats skattekrav kan inddrives efter denne stats lovgivning, og den person, som
skylder beløbet, ikke efter denne stats lovgivning kan gøre indsigelser mod inddrivelsen på dette tids-
punkt, skal dette skattekrav på anmodning fra den kompetente myndighed i denne stat anerkendes af den
anden stats kompetente myndighed med henblik på inddrivelse. Skattekravet skal inddrives af denne an-
den stat efter de bestemmelser, der efter denne anden stats lovgivning gælder for inddrivelse af skatte-
krav, som om det pågældende skattekrav var denne anden stats eget skattekrav.
4. Når en kontraherende stats skattekrav er af en sådan karakter, at denne stat efter sin lovgivning kan
iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen af kravet, skal dette skattekrav på an-
modning af denne stats kompetente myndighed anerkendes af den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat med henblik på iværksættelse af sådanne foranstaltninger. Denne anden stat skal
iværksætte foranstaltninger med henblik på sikring af skattekravet efter bestemmelserne i denne anden
stats lovgivning, som om det pågældende skattekrav var denne anden stats eget skattekrav, uanset om
skattekravet på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne iværksættes, ikke kan inddrives i den førstnævnte
stat, og uanset om den person, som skylder beløbet, kan gøre indsigelser mod inddrivelsen.
5. Et skattekrav, som er anerkendt af en kontraherende stat efter stykke 3 eller 4, skal uanset bestemmel-
serne i stykke 3 og 4 ikke i denne stat undergives de tidsfrister eller gives nogen fortrinsstilling, som måt-
te gælde for et skattekrav efter denne stats lovgivning på grund af kravets karakter. Endvidere skal et
skattekrav, som anerkendes af en kontraherende stat efter stykke 3 og 4, ikke i denne stat have nogen
fortrinsstilling, som måtte gælde for dette skattekrav efter den anden kontraherende stats lovgivning.
6. Søgsmål med hensyn til eksistensen eller gyldigheden af en kontraherende stats skattekrav, eller med
hensyn til beløbets størrelse, kan ikke indbringes for domstole eller administrative myndigheder i den an-
den kontraherende stat.
7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter fremsættelse af en anmodning fra en kontraherende stat efter
stykke 3 eller 4, og før den anden kontraherende stat har inddrevet og overført det pågældende skattekrav
til den førstnævnte stat, ophører med at være
a) for så vidt angår en anmodning efter stykke 3, et skattekrav i den førstnævnte stat, som kan ind-
drives efter denne stats lovgivning, og hvor den person, som skylder beløbet, på dette tidspunkt
efter lovgivningen i denne stat ikke kan gøre indsigelse mod inddrivelsen, eller
b) for så vidt angår en anmodning efter stykke 4, et skattekrav i den førstnævnte stat, hvor denne
stat efter sin lovgivning kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen,
skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat straks underrette den kompetente myn-
18
dighed i den anden stat herom, og efter den anden stats valg skal den førstnævnte stat enten stille
anmodningen i bero eller trække den tilbage.
8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat en pligt til:
Artikel 28
Diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske re-
præsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige
aftaler.
Artikel 29
Begrænsning af fordele
1. Indkomst, som hidrører fra en kontraherende stat, og som retmæssigt ejes af en person, der er hjemme-
hørende i den anden kontraherende stat, kan uanset bestemmelserne i artikel 11 og 12 beskattes i den
førstnævnte stat i overensstemmelse med intern lovgivning, hvis denne indkomst ikke er undergivet be-
skatning i den anden kontraherende stat eller er omfattet af lovgivning, som giver adgang til særlige be-
gunstigelser for indkomst fra udenlandske kilder.
2. Indkomst anses for at være undergivet beskatning, når den behandles som skattepligtig indkomst af den
pågældende jurisdiktion, og den ikke er fritaget for beskatning eller opnår fordel i form af fuld skattelem-
pelse eller beskatning til nulsats.
3. Indkomst anses for at være omfattet af lovgivning, som giver adgang til særlige begunstigelser for ind-
komst fra udenlandske kilder i den anden kontraherende stat, når denne stat giver adgang til særlige be-
gunstigelser for sådan indkomst gennem nedsættelser af skattesatsen eller beskatningsgrundlaget eller ved
en skattelempelse, når dette ikke gælder for indkomst, som hidrører fra denne stat, og som retmæssigt ejes
af en person, der er hjemmehørende i denne stat.
4. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal der ikke gives fordele efter overenskomsten
for indkomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, at
opnåelse af fordelen var et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, der
direkte eller indirekte medførte fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under
disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med de relevante be-
stemmelser i overenskomsten.
Artikel 30
Ikrafttræden
1. De kontraherende stater skal ad diplomatisk vej give hinanden underretning om, at de forfatningsmæs-
sige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten træder i kraft dagen efter modtagelsen af den sidste af de i stykke 1 omhandlede un-
derretninger, og dens bestemmelser har virkning:
19
Artikel 31
Opsigelse
Denne overenskomst forbliver i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraheren-
de stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst 6
måneder før udløbet af ethvert kalenderår efter 5 år fra overenskomstens ikrafttræden. I så fald ophører
denne overenskomst med at have virkning:
(i) med hensyn til skatter, der indeholdes ved kilden, på beløb, der skal betales på eller efter
den 1. januar i det første kalenderår, der følger efter det, hvor meddelelse er givet, og
(ii) med hensyn til andre skatter, for indkomstår, der begynder på eller efter den 1. januar i det
første kalenderår, der følger efter det, hvor meddelelse er givet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i København den 14. marts 2018 på dansk, armensk og engelsk, idet hver
tekst har lige gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse med hensyn til fortolkningen skal den engelske
tekst være afgørende.
For Kongeriget Danmark For Republikken Armenien
Karsten Lauritzen Edward Nalbandian
20
PROTOKOL
til
Overenskomst
mellem
Kongeriget Danmark og Republikken Armenien
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomst- og formueskatter
På tidspunktet for undertegnelsen af Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Republikken Arme-
nien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår skatter af
indkomst og formue er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integre-
ret del af overenskomsten:
1. Fortolkning af overenskomsten
Der er enighed om, at de bestemmelser i overenskomsten, som er udformet i overensstemmelse med de
tilsvarende bestemmelser i OECD’s modeloverenskomst (OECD Model Tax Convention on Income and
Capital) generelt har den betydning, som kommer til udtryk i de OECD-kommentarer (OECD Commenta-
ry), der er knyttet hertil. Denne forståelse gælder ikke for så vidt angår
a) hver af de kontraherende staters forbehold eller observationer til OECD-modellen eller dens kommen-
tarer,
b) afvigende fortolkninger, som de kompetente myndigheder måtte blive enige om efter overenskomstens
ikrafttræden.
OECD-kommentaren – som denne måtte blive ændret fra tid til anden – udgør et fortolkningsbidrag i den
forståelse, der er indeholdt i Wienerkonventionen af 23. maj 1969 om Traktatretten.
2. Skattemæssigt transparente enheder
I tilfælde hvor indkomst erhverves af eller gennem en person, som er skattemæssigt transparent efter en af
de kontraherende staters lovgivning, skal sådan indkomst anses for at være erhvervet af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, i det omfang, at indkomsten ved anvendelsen af denne stats skat-
telovgivning behandles som indkomst hos en hjemmehørende person.
3. For så vidt angår artikel 5, stykke 5
Der er enighed om, at udtrykket »udlevering« ikke omfatter en butik, hvorfra der foregår salg, og som er
beliggende et sted, som er indrettet med henblik på udlevering af varer.
4. For så vidt angår artikel 7, stykke 3
Der er enighed om, at de udgifter, der gives fradrag for af en kontraherende stat, kun omfatter de udgifter,
der er fradragsberettigede efter denne stats interne lovgivning.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i København den 14. marts 2018 på dansk, armensk og engelsk, idet hver
tekst har lige gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse med hensyn til fortolkningen skal den engelske
tekst være afgørende.
For Kongeriget Danmark For Republikken Armenien
Karsten Lauritzen Edward Nalbandian
21
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrunden for dobbeltbeskatningsoverenskomsten og dens indhold
3. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens betydning i forhold til intern dansk skatteret
3.1. Betydningen for dansk begrænset skattepligt af indkomst her fra landet
3.2. Betydningen for dansk fuld skattepligt af indkomst fra Armenien
3.3. Fuld skattepligt for personer og selskaber med »dobbelt domicil« og hjemsted i Armenien efter overenskomsten
3.4. Særlige artikler
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dobbeltbeskatningsoverenskomster bidrager til økono-
misk udvikling ved at skabe klarhed over personer og sel-
skabers skattemæssige forhold og ved at sikre, at dobbeltbe-
skatning undgås. Dette understøtter samhandel og investe-
ringer til gavn for begge parter. Derudover styrker dobbelt-
beskatningsoverenskomster samarbejdet mellem staternes
skattemyndigheder, hvilket bl.a. bidrager til bekæmpelse af
international skatteunddragelse.
Regeringen ønsker derfor at udbygge og vedligeholde
Danmarks net af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette
skal ske gennem indgåelse af nye overenskomster og ved re-
vision af eksisterende overenskomster, således at de er op-
dateret med de seneste internationale standarder samt giver
gode vilkår for danske virksomheder og borgere og for skat-
temyndighedernes opgaveudførelse.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to staters har
som hovedformål at ophæve international dobbeltbeskatning
i forholdet mellem disse stater. Overenskomsten medvirker
derved til at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning
kan medføre for udviklingen af de økonomiske relationer
mellem staterne og samhandelen. Desuden danner overens-
komsten grundlag for administrativt samarbejde mellem de
to staters skattemyndigheder.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst forbedrer de skatte-
mæssige betingelser for aftalelandenes selskaber og perso-
ner ved grænseoverskridende investering, etablering eller ar-
bejde – både som følge af, at en eventuel dobbeltbeskatning
undgås, og som følge af at der er større klarhed over de skat-
temæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.
Endelig indeholder en dobbeltbeskatningsoverenskomst
elementer, som bl.a. styrker myndighedssamarbejdet mellem
staternes skattemyndigheder og bekæmpelsen af internatio-
nal skatteunddragelse m.v.
Lovforslaget har til formål at gennemføre den dansk-ar-
menske dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende pro-
tokol, når betingelserne herfor er opfyldt. Med vedtagelsen
af lovforslaget giver Folketinget samtykke i medfør af
grundlovens § 19 til, at regeringen på Danmarks vegne til-
træder overenskomsten. Overenskomsten træder i kraft, når
den er tiltrådt af både den danske og armenske regering.
Danmark har ikke tidligere haft en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med Republikken Armenien.
2. Baggrunden for dobbeltbeskatningsoverenskomsten og
dens indhold
En dobbeltbeskatningsoverenskomst – eller rettere en
overenskomst til undgåelse eller ophævelse af dobbeltbe-
skatning – mellem to eller i sjældnere tilfælde flere stater
har som hovedformål at undgå international dobbeltbeskat-
ning som følge af, at begge stater beskatter en person eller et
selskab af den samme indkomst. Det sker typisk, når en per-
son eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat,
modtager indkomst fra den anden stat.
Danmark beskatter som hovedregel efter globalindkomst-
princippet. Det betyder, at en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i Danmark, som udgangspunkt er fuldt skat-
tepligtig til Danmark, dvs. skattepligtig af samtlige sine ind-
komster, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det
følger af statsskattelovens § 4.
Samtidig har Danmark regler om begrænset skattepligt for
personer og selskaber, der ikke er omfattet af fuld skatte-
pligt, men som modtager indkomst fra kilder i Danmark.
Den begrænsede skattepligt medfører, at Danmark beskatter
personer og selskaber, der er hjemmehørende i andre stater,
af en række indkomsttyper, som de pågældende modtager
fra Danmark. Kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens
§ 2 opregner de indkomsttyper, der er omfattet af begrænset
skattepligt.
Armenien har tilsvarende regler om fuld skattepligt for
personer og selskaber, der er hjemmehørende i denne stat,
og om begrænset skattepligt for personer og selskaber i an-
22
dre stater, som modtager indkomst fra kilder i den pågæl-
dende stat.
Hvis eksempelvis en person eller et selskab, der er hjem-
mehørende i Armenien, modtager indkomst fra kilder i Dan-
mark, vil Danmark beskatte denne indkomst, hvis de danske
regler om begrænset skattepligt er opfyldt. Imidlertid vil
modtageren være skattepligtig af den pågældende indkomst
i Armenien i overensstemmelse med denne stats skatteregler
(globalindkomstprincippet). Hvis der ikke er en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst mellem de to stater, vil begge stater
kunne beskatte fuldt ud efter interne regler, og der kan der-
med foreligge et tilfælde af dobbeltbeskatning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Armenien skal hindre denne dobbeltbeskatning, og dette for-
mål kan kun opnås ved, at den ene eller den anden stat – el-
ler dem begge – nedsætter den beskatning, som skal ske ef-
ter deres interne lovgivning, hvis der ikke er en overens-
komst.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder derfor en
række regler (artikel 6-21) vedrørende forskellige typer ind-
komst, som angiver, hvornår Danmark henholdsvis Arme-
nien kan beskatte indkomst, som en person eller et selskab,
der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modta-
ger fra den anden stat (kildestaten). Overenskomsten inde-
holder endvidere regler for fordeling af beskatningsretten på
formuer (artikel 22). Danmark pålægger ikke generelle for-
mueskatter, men ejendomsværdiskatten anses for en partiel
formueskat. Ejendomsværdiskatteloven indeholder imidler-
tid regler om lempelse for dobbeltbeskatning, og det har så-
ledes ingen betydning for beskatningen i Danmark, at for-
mueskatten er omfattet af overenskomsten.
For kildestaten er der tale om, at denne stat indskrænker
eller helt frafalder sin begrænsede skattepligt på indkomst,
som erhverves af en modtager i den anden stat. Dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten mellem Danmark og Armenien
medfører således, at Danmark kun kan gennemføre reglerne
om begrænset skattepligt af indkomst, som personer og sel-
skaber i Armenien modtager fra Danmark, i det omfang be-
skatningen er i overensstemmelse med overenskomsten. Til-
svarende gælder for Armeniens beskatning af indkomst, som
personer og selskaber i Danmark modtager fra Armenien.
For bopælsstaten kan der ligeledes være tale om begræns-
ninger i retten til at beskatte en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i denne stat, af indkomst fra den anden stat,
ligesom bopælsstaten skal anvende en metode for ophævelse
af dobbeltbeskatning, som overenskomsten foreskriver, jf.
nedenfor.
Det bemærkes, at bestemmelserne i dobbeltbeskatnings-
overenskomsten ikke i sig selv medfører, at der sker dansk
beskatning. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan medfø-
re, at Danmark har mulighed for at beskatte en given ind-
komst. Hvis Danmark faktisk skal beskatte en indkomst,
som betales til eller modtages fra Armenien, skal der ikke
alene være hjemmel til dette i dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten. Der skal også være hjemmel til det i den interne
danske skattelovgivning. Selv om Danmark efter overens-
komsten har ret til at beskatte en bestemt type indkomst,
sker der således kun dansk beskatning af den pågældende
indkomst i det omfang, der også er hjemmel i de danske
skatteregler til at beskatte indkomsten.
Ud over bestemmelser om fordeling af beskatningsretten
har dobbeltbeskatningsoverenskomsten en bestemmelse om,
hvordan de to stater skal ophæve dobbeltbeskatning (artikel
23) – ofte kaldet metodebestemmelsen. Denne bestemmelse
angiver, hvordan en stat skal ophæve dobbeltbeskatning, når
en person eller et selskab, der er hjemmehørende i denne
stat (bopælsstaten), modtager indkomst fra den anden stat
(kildestaten), og kildestaten kan beskatte indkomsten efter
de øvrige bestemmelser i overenskomsten.
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi dobbeltbeskat-
ningsoverenskomstens øvrige bestemmelser ikke hindrer bo-
pælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst ved be-
skatningen, selv om kildestaten efter dobbeltbeskatnings-
overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst.
Metoden til ophævelse af dobbeltbeskatning er for Dan-
marks vedkommende som hovedregel credit-metoden. Den-
ne metode indebærer for en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i Danmark, og som har indkomst fra Arme-
nien, at hvis Armenien efter overenskomsten kan beskatte
denne indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af indkom-
sten med den skat, der er betalt i Armenien. Nedsættelsen
kan dog ikke være større end den danske skat af den pågæl-
dende indkomst. Samme metode anvendes i de interne dan-
ske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har endvidere en be-
stemmelse om proceduren for indgåelse af gensidige aftaler
(artikel 25). For det første angår bestemmelsen konkrete til-
fælde, hvor en person eller et selskab mener, at pågældende
er udsat for beskatning i strid med overenskomsten. Det kan
f.eks. skyldes, at de to staters skattemyndigheder har en for-
skellig fortolkning af overenskomsten. For det andet giver
bestemmelsen hjemmel til indgåelse af gensidige aftaler til
løsning af generelle spørgsmål.
Dernæst har dobbeltbeskatningsoverenskomsten en be-
stemmelse om administrativ bistand gennem udveksling af
oplysninger (artikel 26). Efter bestemmelsen skal de danske
skattemyndigheder sende oplysninger til de armenske skat-
temyndigheder til brug ved Armeniens beskatning. Om nød-
vendigt skal de danske skattemyndigheder forinden indhente
oplysninger hos personer eller selskaber m.v. her i landet,
hvilket sker efter skattekontrollovens regler.
Tilsvarende skal skattemyndighederne i Armenien sende
(og eventuelt forinden indhente) oplysninger til de danske
skattemyndigheder, som så kan anvende oplysningerne ved
skatteligningen her i landet. Bestemmelsen giver også hjem-
mel til, at armenske embedsmænd kan være til stede ved en
undersøgelse, som de danske skattemyndigheder foretager
hos personer og selskaber her i landet og omvendt.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder i forlæn-
gelse heraf en bestemmelse (artikel 27) om, at Danmark og
Armenien skal bistå hinanden ved inddrivelse af skattekrav.
Efter bestemmelsen skal de danske skattemyndigheder ind-
23
drive skattekrav i Danmark på vegne af de armenske myn-
digheder, når skyldneren ikke kan gøre indsigelse mod ind-
drivelsen. Ligeledes skal de danske skattemyndigheder
iværksætte de fornødne foranstaltninger til sikring af armen-
ske skattekrav i Danmark, når betingelserne efter armensk
lovgivning herfor er til stede.
Tilsvarende skal de armenske skattemyndigheder inddrive
skattekrav i Armenien på vegne af de danske myndigheder,
når skyldneren ikke kan gøre indsigelser mod inddrivelsen.
Ligeledes skal de armenske skattemyndigheder iværksætte
de fornødne foranstaltninger til sikring af danske skattekrav
i Armenien, når betingelserne efter dansk skattelovgivning
herfor er til stede.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder desuden
en bestemmelse om begrænsning af de fordele, som over-
enskomsten giver adgang til (artikel 29) - en såkaldt Limita-
tion on benefit-bestemmelse (»LOB«).
LOB-bestemmelsen har til formål at hindre utilsigtet an-
vendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten – ofte kaldet
»treaty shopping«. LOB-bestemmelsen skal opfange »kun-
stige« konstruktioner og arrangementer, der er etableret med
det hovedformål at opnå lempelser og andre fordele, som ef-
ter dobbeltbeskatningsoverenskomsten giver adgang til,
uden at der foreligger reelle økonomiske forhold bag.
Endelig indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten en
bestemmelse om ikke-diskriminering (artikel 24), en be-
stemmelse om diplomater (artikel 28), en bestemmelse om
ikrafttræden (artikel 30) og en bestemmelse om opsigelse af
overenskomsten (artikel 31).
Forståelsen af enkelte bestemmelser er uddybet i en proto-
kol til overenskomsten.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Armenien er i vidt omfang udarbejdet på grundlag af
OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster.
OECD-modellen ligger også til grund for det forhandlings-
oplæg, som fra dansk side anvendes ved forhandlinger om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. OECD-mo-
dellen opdateres/ændres med mellemrum. Den seneste udga-
ve af modellen blev publiceret i december 2017.
OECD-modellen er udarbejdet som en anbefaling til ud-
formning af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Modellen
har tilknyttede fyldige kommentarer, som angiver fortolk-
ningen af modeloverenskomstens artikler. OECD-modellen
og kommentarerne ændres med mellemrum. Modellen er
som nævnt kun en anbefaling og er derfor ikke bindende. To
stater kan således gennemføre de bestemmelser, som de
måtte blive enige om, uanset OECD-modellens indhold. I
praksis ses der da også mange afvigelser fra OECD-model-
len i de overenskomster, som de forskellige lande har indgå-
et.
Som følge af, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mel-
lem Danmark og Armenien er formuleret på grundlag af
OECD-modellen, vil Danmark også fortolke den i overens-
stemmelse med kommentaren til OECD-modellens artikler.
Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor overenskomstens
bestemmelser er formuleret anderledes end OECD-model-
len.
Siden den dansk-armenske dobbeltbeskatningsoveren-
skomst blev forhandlet, er arbejdet med det såkaldte BEPS-
projekt i OECD-/G20-regi blevet afsluttet. En del af dette
projekt er udarbejdelsen af den nyeste udgave af modellen
for dobbeltbeskatningsoverenskomster fra december 2017
og en multilateral konvention, der har til formål at tilveje-
bringe en hurtig og effektiv mekaniske for ændring af eksi-
sterende dobbeltbeskatningsoverenskomster med henblik på
at hindre skatteudhuling og overskudsflytning.
Både Danmark og Armenien har underskrevet den multi-
laterale konvention, men hverken Danmark eller Armenien
har endnu ratificeret konventionen. Når dette er sket, vil den
dansk-armenske dobbeltbeskatningsoverenskomst, som den
her foreligger, blive ændret på de punkter, hvor Danmark og
Armenien efter konventionens bestemmelser har truffet
identiske valg. Overenskomsten vil som minimum blive
ændret på de punkter, som efter den multilaterale konven-
tion udgør minimumstandarder, som landene ikke kan fra-
vælge.
Regeringen vil senere fremsætte lovforslag om dansk rati-
fikation af den multilaterale konvention.
3. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens betydning i forhold
til intern dansk skatteret
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, indskræn-
ker dobbeltbeskatningsoverenskomsten Danmarks mulighe-
der for at gennemføre den beskatning, som skulle gennem-
føres efter de interne danske skatteregler, hvis Danmark ik-
ke havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Arme-
nien. Disse skatteregler omtales herefter som intern dansk
skatteret.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten lemper således be-
skatningen i forhold til den beskatning, som skulle ske efter
intern dansk skatteret.
Overenskomstens betydning i forhold til intern dansk
skatteret er omtalt nedenfor.
Der redegøres først for dansk begrænset skattepligt af ind-
komst, som hidrører fra Danmark og betales til en person el-
ler et selskab, der efter overenskomstens artikel 4 er hjem-
mehørende i Armenien (afsnit 3.1), derefter for dansk fuld
skattepligt af indkomst, der hidrører fra Armenien og betales
til en person eller et selskab, der efter overenskomstens arti-
kel 4 er hjemmehørende i Danmark (afsnit 3.2), og derefter
for det tilfælde, at en person eller et selskab har »dobbelt do-
micil«, fordi pågældende er omfattet af fuld skattepligt i
begge stater, men efter artikel 4 er hjemmehørende i Arme-
nien (afsnit 3.3). Til sidst omtales særlige artikler (afsnit
3.4).
I redegørelsen er en kort omtale af overenskomstens en-
kelte artikler. Artiklerne er også omtalt under de særlige be-
mærkninger til lovforslagets § 1.
24
3.1. Betydningen for dansk begrænset skattepligt af
indkomst her fra landet
Artikel 5-21 vedrører Danmarks mulighed for at anvende
de gældende regler i intern ret om begrænset skattepligt af
personer og selskaber i Armenien, som modtager indkomst
fra kilder her i landet. Efter kildeskattelovens § 2, selska-
bsskattelovens § 2 og kulbrinteskattelovens § 1 er personer
og selskaber i Armenien begrænset skattepligtige af de ind-
komsttyper, der er opregnet i disse bestemmelser.
I det følgende bruges udtrykket »personer og selskaber i
Armenien« om personer og selskaber, som er hjemmehøren-
de i denne stat, og som er begrænset skattepligtige til Dan-
mark. Tilsvarende gælder for »en person i Armenien« og »et
selskab i Armenien«. Udtrykket »et armensk foretagende«
benyttes om et foretagende, der drives af personer eller sel-
skaber i Armenien.
Artikel 5 og 7 vedrører beskatning af fortjeneste ved er-
hvervsmæssig virksomhed. Efter artikel 7 kan et armensk
foretagendes fortjeneste ved erhvervsmæssig virksomhed
kun beskattes i Armenien. Hvis et armensk foretagende udø-
ver erhvervsvirksomhed gennem et såkaldt fast driftssted
her i landet, kan Danmark dog beskatte foretagendet, men
kun af fortjeneste, som det har opnået gennem det faste
driftssted.
Artikel 5 definerer fast driftssted. Det omfatter især et
sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, et
værksted, en fabrik og en olie- eller gaskilde eller andet sted
for indvinding af naturforekomster. Fast driftssted-begrebet
omfatter desuden en byggeplads, et anlægs- eller monte-
ringsarbejde, som opretholdes i mere end ni måneder. Der-
udover omfattes en borerig, et skib eller anden installation,
der anvendes til efterforskning af naturforekomster, hvis
virksomheden varer i mere end ni måneder.
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra a, medfører, at personer og selskaber i
Armenien er begrænset skattepligtige af fortjeneste gennem
et fast driftssted her i landet.
Fast driftssted ved anvendelsen af intern dansk ret define-
res som hovedregel efter definitionen af fast driftssted i
OECD-modellens artikel 5, således som denne er affattet i
2014-udgaven af modellen. OECD-modellens artikel 5 er
ændret ved 2017-udgaven af modellen. Det vil kræve en
lovændring at bringe definitionen af fast driftssted i intern
dansk ret i overensstemmelse med den nye affattelse af
OECD-modellen. Det bemærkes, at bestemmelserne om fast
driftssted i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Arme-
nien er affattet i overensstemmelse med 2014-udgaven af
OECD-modellen.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør dog et fast
driftssted fra 1. dag, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 7.
pkt., og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 6. pkt.
Endvidere er personer og selskaber i Armenien begrænset
skattepligtige af enhver form for indkomst i forbindelse med
forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter
og dertil knyttet virksomhed, herunder anlæg af rørlednin-
ger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørlednings-
transport af indvundne kulbrinter, jf. kulbrinteskattelovens §
1.
Ni-måneders begrænsningen i dobbeltbeskatningsoveren-
skomstens artikel 5 medfører, at Danmark ikke kan beskatte
et armensk foretagende af fortjeneste ved bygge-, anlægs-
eller monteringsarbejde her i landet af en varighed på op til
ni måneder. For fortjeneste ved arbejde her i landet på in-
stallationer i tilknytning til efterforskning af naturforekom-
ster gælder en tilsvarende ni-måneders begrænsning. Dan-
mark kan således beskatte fortjenesten, hvis arbejdet varer i
mere end ni-måneder.
Artikel 6 medfører, at indkomst af fast ejendom (herunder
indkomst af land- og skovbrug) kan beskattes i den stat,
hvori den faste ejendom er beliggende. Bestemmelsen om-
fatter også indkomst ved udleje af fast ejendom. Artikel 6
svarer til bestemmelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
5, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, som medfører,
at personer og selskaber i Armenien er begrænset skatteplig-
tige af indkomst fra fast ejendom her i landet. Denne beskat-
ning er i overensstemmelse med overenskomsten.
Artikel 8 medfører, at et foretagendes indkomst fra drift af
skibe og fly i international trafik kun kan beskattes i den
stat, hvor det pågældende foretagende er hjemmehørende.
Under visse betingelser gælder det samme for indkomst ved
udleje af skibe og fly samt indkomst fra drift af containere.
Dette medfører, at Danmark ikke kan beskatte et armensk
skibs- eller luftfartsforetagende, som har indkomst oppeb-
året ved international trafik til og fra Danmark, selv om det
pågældende foretagende måtte have fast driftssted her i lan-
det.
Artikel 9 medfører, at transaktioner mellem forbundne
foretagender fra de to stater skal foregå på markedsvilkår
(transfer pricing regulering), dvs. som om handlen eller
transaktionen var sket mellem uafhængige parter (det så-
kaldte armslængdeprincip). Efter artikel 9, stk. 1, kan en stat
forhøje fortjenesten, som et foretagende i denne stat oplyser,
at det havde ved interne transaktioner med et koncernfor-
bundet foretagende i den anden stat, så fortjenesten kommer
til at svare til, hvad der ville blive aftalt mellem uafhængige
parter. Artikel 9, stk. 2, medfører, at den anden stat i så fald
skal foretage en passende regulering af fortjenesten for det
koncernforbundne foretagende i den anden stat, hvis den er
enig i den førstnævnte stats regulering.
Artikel 10 begrænser Danmarks mulighed for at beskatte
udbyttebetalinger fra danske selskaber, hvis udbyttets ret-
mæssige ejer er personer og selskaber i Armenien. Der må
ikke pålægges dansk kildeskat på udbyttet, hvis udbyttets
retmæssige ejer er et selskab i Armenien, som ejer mindst
50 pct. af kapitalen i det danske selskab, og forudsat at der
er foretaget en investering på et beløb svarende til mere end
2 mio. EURO i kapitalen hos det udbytteudbetalende sel-
skab. Dette gælder også, hvis den retmæssige ejer af udbyt-
tet er den anden stat eller dennes stats centralbank m.v. Hvis
udbyttets retmæssige ejer er et selskab og ejer direkte
mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab og
har investeret et beløb svarende til mere end 100.000 EURO
25
i kapitalen hos det udbytteudbetalende selskab, må den dan-
ske skat højst være på 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.
I andre tilfælde må den danske skat højst være på 15 pct.
af udbyttets bruttobeløb.
Artiklen begrænser dog ikke Danmarks ret til at beskatte
udbyttet, hvis den retmæssige ejer har et fast driftssted her i
landet, og udbyttet er knyttet til dette faste driftssted, jf. arti-
kel 10, stk. 4.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, og selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra c, er en person eller et selskab i Ar-
menien begrænset skattepligtig af udbytte, som pågældende
modtager fra et dansk selskab.
Skatten er som udgangspunkt på 27 pct. af udbyttets brut-
tobeløb, men skatten nedsættes til 15 pct., hvis den retmæs-
sige ejer af udbyttet ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen
i det danske selskab, og skattemyndighederne i den retmæs-
sige ejers bopælsstat skal udveksle oplysninger med de dan-
ske skattemyndigheder efter bestemmelserne i en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst eller anden international aftale, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 6, og selskabsskattelovens § 2,
stk. 3.
Der er dog ikke begrænset skattepligt i Danmark af udbyt-
te af datterselskabsaktier, dvs. hvis udbyttets retmæssige
ejer er et armensk selskab, der ejer mindst 10 pct. af det dan-
ske selskab, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller
nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Resultatet er således, at Danmark ikke beskatter udbytte
udloddet til et armensk selskab, som ejer mindst 10 pct. af
aktierne i det danske selskab. I alle andre tilfælde er den
danske skat 15 pct.
Hvis en person eller et selskab i Armenien har et fast
driftssted her i landet, er pågældende begrænset skattepligtig
af indkomst fra dette driftssted, jf. kildeskattelovens § 2, stk.
1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst indgår eventuelt ud-
bytte af aktier i danske selskaber, hvis aktierne er knyttet til
det faste driftssted. Denne beskatning er i overensstemmelse
med artikel 10, stk. 4.
Artikel 11 medfører, at Danmark højst kan beskatte rente-
betalinger fra kilder her i landet til en modtager med 10 pct.,
hvis renternes retmæssige ejer er hjemmehørende i Arme-
nien. Beskatningen kan dog højst udgøre 5 pct. hvis renterne
betales af enhver form for lån, som ydes af en bank og lig-
nende. Danmark kan dog beskatte renterne, hvis den ret-
mæssige ejer har et fast driftssted her i landet, og renterne er
knyttet til dette driftssted, jf. artikel 11, stk. 4.
Danmark kan efter overenskomsten ikke beskatte renter,
hvis rentemodtageren er Armeniens regering, centralbank
eller en offentlig institution i Armenien.
Efter kildeskatteloven er der ikke hjemmel til begrænset
skattepligt for fysiske personer i Armenien samt den armen-
ske stat, som modtager renter fra kilder her i landet.
Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, medfører, at et
selskab i Armenien under visse betingelser er begrænset
skattepligtigt af renter fra et koncernforbundet dansk sel-
skab. Den begrænsede skattepligt bortfalder dog under visse
betingelser, bl.a. hvis det armenske selskab er omfattet af ar-
mensk selskabsbeskatning, der udgør mindst 75 pct. af
dansk selskabsskat. Den armenske selskabsskat er i øjeblik-
ket 20 pct., hvilket for 2018 er 2 procentpoint lavere end sel-
skabsskatten i Danmark.
Hvis Armenien nedsætter sin selskabsskat til f.eks. 15
pct., og et armensk selskab derved bliver omfattet af be-
grænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, li-
tra d, vil overenskomstens artikel 11 medføre, at Danmark
kan opkræve en skat på hhv. 5 pct. eller 10 pct. Hvis en per-
son eller et selskab i Armenien, som er retmæssig ejer af
renterne, har et fast driftssted her i landet, er pågældende be-
grænset skattepligtig af indkomst fra dette driftssted, jf. kil-
deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
indgår eventuelle renter fra kilder her i landet, som er knyt-
tet til driftsstedet. Denne beskatning er i overensstemmelse
med artikel 11, stk. 5.
Artikel 12 medfører, at Danmark kan beskatte betalinger
af royalties fra kilder her i landet til en modtager, der er
hjemmehørende i Armenien. Hvis modtageren er retmæssig
ejer af sådanne betalinger, skal den danske skat som ud-
gangspunkt nedsættes til højst 5 pct. af bruttobeløbet, dog
højst 10 pct. i visse tilfælde. De royaltybetalinger, som Dan-
mark efter overenskomsten har mulighed for at beskatte, er
defineret i artikel 12, stk. 3, litra a - c.
Danmark kan dog beskatte royalties, hvis den retmæssige
ejer har et fast driftssted her i landet, og royaltybeløbet er
knyttet til dette faste driftssted, jf. artikel 12, stk. 4.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, og selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra g, er personer og selskaber i Arme-
nien begrænset skattepligtige af royalty fra kilder her i lan-
det. Royalty defineres i kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Ro-
yaltydefinitionen i intern dansk skatteret er snævrere end de-
finitionen af royalty i overenskomstens artikel 12, stk. 3.
Skatten kan maksimalt udgøre 22 pct. af royaltybruttobelø-
bet.
Overenskomstens artikel 12 medfører, at Danmark kan be-
skatte visse royaltybetalinger her fra landet, men skatten
skal nedsættes fra 22 pct. til 5 pct. henholdsvis 10 pct., når
den retmæssige ejer er hjemmehørende i Armenien.
Hvis en person eller et selskab i Armenien, som er ret-
mæssig ejer af royaltybetalingen, har et fast driftssted her i
landet, er pågældende begrænset skattepligtig af indkomst
fra dette driftssted, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst indgår eventuelle royalties fra
kilder her i landet, som er knyttet til driftsstedet. Denne be-
skatning er i overensstemmelse med artikel 12, stk. 5.
Artikel 13 medfører, at Danmark kan beskatte personer og
selskaber i Armenien af gevinst ved afhændelse af fast ejen-
dom, der er beliggende her i landet, og af gevinst ved af-
hændelse af et fast driftssted, der er beliggende her i landet
(herunder aktiver, som indgår i det faste driftssted).
26
Danmark kan desuden beskatte personer og selskaber i
Armenien af gevinst ved afhændelse af aktier m.v., hvis me-
re end 50 pct. af aktiernes værdi – direkte eller indirekte –
hidrører fra fast ejendom beliggende her i landet.
Danmark kan derimod ikke beskatte en person og et sel-
skab i Armenien af gevinst ved afhændelse af andre aktiver,
herunder især andre aktiver end nævnt ovenfor, under forud-
sætning af, at aktiverne ikke indgik i et fast driftssted, som
de pågældende har her i landet.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra a, er personer og selskaber i Arme-
nien begrænset skattepligtige af gevinst ved afhændelse af
fast ejendom her i landet samt af gevinst ved afhændelse af
fast driftssted her i landet, herunder aktiver i det faste drifts-
sted. Denne beskatning er i overensstemmelse med overens-
komstens artikel 13, stk. 1 og 5, jf. stk. 2.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, er selskaber i
Armenien begrænset skattepligtige af gevinst på visse for-
dringer, såfremt betingelserne for begrænset skattepligt af
renterne er opfyldt, dvs. især såfremt den danske skyldner
og den udenlandske fordringshaver er koncernforbundet.
Der er derimod ikke regler om begrænset skattepligt af ge-
vinst, som en person eller et selskab i Armenien opnår ved
afståelse af aktier, medmindre disse indgik i et fast driftssted
her i landet. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 13,
stk. 6, medfører, at Danmark ikke kan gennemføre beskat-
ningen af gevinst ved afhændelse af fordringer, hvis ford-
ringshaver er hjemmehørende i Armenien, medmindre for-
dringen indgik som et aktiv i fordringshavers faste driftssted
her i landet.
Artikel 14 medfører, at Danmark kan beskatte en person,
som er hjemmehørende i Armenien, af løn m.v. for arbejde
udført her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i
landet i en eller flere perioder på tilsammen mere end 183
dage inden for en 12-måneders-periode, eller lønnen m.v.
betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende
her i landet, eller lønnen m.v. påhviler et fast driftssted, som
arbejdsgiveren har her i landet.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 9, nr.
2, er en person hjemmehørende i Armenien begrænset skat-
tepligtig af løn m.v. for arbejde udført her i landet, hvis ar-
bejdet udføres under ophold her i landet i mere end 183
dage inden for en 12-måneders-periode, eller hvis arbejdet
udføres for en person eller et selskab, der er fuldt skatteplig-
tig her til landet, eller for et fast driftssted, som den pågæl-
dendes udenlandske arbejdsgiver har her i landet. Denne be-
skatning er i overensstemmelse med overenskomsten.
Artikel 15 medfører, at Danmark kan beskatte en person,
som er hjemmehørende i Armenien, af bestyrelseshonorar
og andre lignende vederlag fra et dansk selskab.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, er en person fra
Armenien begrænset skattepligtig af vederlag for medlem-
skab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommis-
sioner, råd og lignende. Denne beskatning er i overensstem-
melse med overenskomsten.
Artikel 16 medfører, at Danmark kan beskatte en person,
som er hjemmehørende i Armenien, af indkomst som optræ-
dende kunstner eller som sportsudøver ved personligt udø-
vet virksomhed her i landet. Det samme gælder, selv om
indkomsten ved denne virksomhed ikke tilfalder kunstneren
eller sportsudøveren selv, men en anden person eller et sel-
skab.
Der er ikke hjemmel i intern dansk skatteret til at udnytte
retten efter overenskomsten til at beskatte en person fra Ar-
menien af indkomst som optrædende kunstner eller sports-
udøver her i landet, medmindre den pågældende er ansat af
en dansk arbejdsgiver under sådanne forhold, at der er tale
om et ansættelsesforhold.
Artikel 17 angår beskatningen af pensioner, sociale ydel-
ser og lignende betalinger. Artiklen medfører, at Danmark
kan beskatte personer, der er hjemmehørende i Armenien, af
danske sociale pensioner og offentlige ydelser.
Artiklen medfører dernæst, at Danmark kan beskatte per-
soner hjemmehørende i Armenien af udbetalinger fra pensi-
onsordninger, når der tidligere er givet fradrag ved dansk
beskatning for indbetalingerne til disse ordninger, eller når
en arbejdsgivers indbetalinger til ordningen ikke var skatte-
pligtige i Danmark for arbejdstageren. Det gælder, uanset
om der er tale om pension i forbindelse med tidligere ansæt-
telsesforhold eller ej.
Efter kildeskattelovens § 2 er personer hjemmehørende i
Armenien begrænset skattepligtige af deres udbetalinger fra
private pensionsordninger, som er skattebegunstiget efter
pensionsbeskatningsloven. Tilsvarende er personer i Arme-
nien begrænset skattepligtige af sociale pensioner, sygedag-
penge, andre sociale ydelser, arbejdsløshedsdagpenge samt
stipendier efter SU-loven. Denne beskatning er i overens-
stemmelse med overenskomsten.
Artikel 18 medfører, at når en person i Armenien modta-
ger løn eller lignende vederlag, herunder pension, fra Dan-
mark for varetagelse af hverv for den danske stat (eller loka-
le myndigheder), kan Danmark beskatte lønnen m.v. Det er
dog kun Armenien, der kan beskatte lønnen m.v., hvis arbej-
det er udført i Armenien, og den pågældende enten er ar-
mensk statsborger eller blev hjemmehørende i Armenien
med andre formål end udførelsen af hvervet. Bestemmelser-
ne i artikel 18 gælder dog ikke, hvis en stat (eller myndig-
hed) driver erhvervsvirksomhed.
Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter den ful-
de skattepligt til Danmark også personer, som den danske
stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner
m.v. har udsendt til tjeneste uden for Danmark, og disse per-
soners samlevende ægtefæller og hjemmeboende børn. Den-
ne beskatning er i overensstemmelse med overenskomsten.
Artikel 21 medfører, at når en person eller et selskab i Ar-
menien modtager såkaldt »anden indkomst« – det vil sige
indkomst, som ikke er omfattet af overenskomstens øvrige
artikler – kan denne indkomst kun beskattes i Armenien.
Hvis en person eller et selskab i Armenien har et fast drifts-
sted her i landet, kan Danmark dog alligevel beskatte »an-
den indkomst«, som er knyttet til det faste driftssted.
27
Bestemmelsen omfatter ikke alene indkomst fra Danmark
og Armenien, men også indkomst fra tredjelande.
Bestemmelsen medfører, at Danmark ikke kan beskatte en
person eller et selskab i Armenien af indkomsttyper, som ik-
ke er omfattet af overenskomstens øvrige artikler, medmin-
dre disse indkomsttyper er knyttet til et fast driftssted, som
den pågældende har her i landet.
Som eksempel er der i dag ikke begrænset skattepligt af
underholdsbidrag, som en fysisk person her i landet betaler
til sin tidligere ægtefælle eller børn i Armenien. Overens-
komstens artikel 21 medfører, at hvis Danmark skulle indfø-
re begrænset skattepligt af denne type indkomst, vil beskat-
ningen ikke kunne gennemføres over for personer, der er
hjemmehørende i Armenien. Overenskomsten omfatter ikke
kildeskatter på spille- og lottogevinster samt andre gevinster
hidrørende fra spil, væddemål og lignende.
3.2. Betydningen for dansk fuld skattepligt af indkomst fra
Armenien
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, 19, 20, 23
og 28 indskrænker Danmarks mulighed for at gennemføre
gældende regler i intern dansk skatteret om fuld skattepligt,
for så vidt angår personer og selskaber her i landet, som
modtager indkomst fra kilder i Armenien.
Artikel 18 medfører, at når en stat (eller dens underafde-
linger eller lokale myndigheder) udbetaler løn eller lignende
vederlag, herunder pension, til en person for varetagelse af
hverv for denne stat m.v., er det kun denne stat, der kan be-
skatte lønnen m.v. Hvis arbejdet er udført i den anden stat,
og den pågældende enten er statsborger i den anden stat eller
blev hjemmehørende i den anden stat med andre formål end
udførelsen af hvervet, er det dog kun den anden stat, der kan
beskatte lønnen m.v. Bestemmelserne i artikel 18 gælder
dog ikke, i det omfang en stat (eller anden myndighed) dri-
ver erhvervsvirksomhed.
Artikel 18 indebærer, at Danmark ikke kan beskatte løn
udbetalt til en armenier, der er udsendt af den armenske stat
med det formål at udføre arbejde i Danmark for den armen-
ske stat, selv om vedkommende bliver omfattet af fuld skat-
tepligt her til landet. Er den pågældende omfattet af reglerne
for diplomater m.v., gælder dog reglerne i artikel 28.
Artikel 19 medfører, at når studerende, lærlinge og lignen-
de, som er eller var hjemmehørende i Armenien, opholder
sig i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøje-
med, skal Danmark fritage de pågældende for beskatning af
beløb, som de modtager fra kilder uden for Danmark med
henblik på underhold, studium eller uddannelse.
Dette medfører, at Danmark ikke kan beskatte armenske
studerende, lærlinge og lignende, der opholder sig her i lan-
det udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, af beløb,
som de pågældende modtager fra kilder uden for Danmark
med henblik på underhold, studie eller uddannelse. Dette
gælder, selv om de pågældende er fuldt skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, fordi de har taget bopæl her i landet,
eller fuld skattepligt er indtrådt i medfør af opholdsreglen i
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, henholdsvis den særlige
opholdsregel for studerende i kildeskattelovens § 8, stk. 2.
Beløbet indgår ikke ved opgørelsen af de pågældendes skat-
tepligtige indkomst.
Artikel 19 er formuleret efter OECD-modellens artikel 20,
og i OECD’s bemærkninger til denne artikel er det nævnt, at
det beløb, som er fritaget for beskatning, ikke må overstige,
hvad der er nødvendigt til udgifterne til underhold, studie el-
ler uddannelse.
Artikel 20 medfører, at en professor eller forsker, der er
hjemmehørende i Armenien, og som i en periode på højst
seks måneder, besøger Danmark for at drive undervisning
eller forskning på et universitet eller lignende, ikke skal be-
skattes i her i landet af den løn, som denne modtager for un-
dervisningen eller forskningen. Det er dog en forudsætning,
at lønnen beskattes i Armenien. Bestemmelsen kan kun an-
vendes én gang af den pågældende professor eller forsker,
og gælder ikke, hvis denne er statsborger i det land, som
denne besøger for at undervise eller forske i. Bestemmelsen
gælder endvidere ikke, såfremt undervisningen eller forsk-
ningen sker i privat regi.
Artikel 23, stk. 1, litra a og b, vedrører den metode, som
Danmark skal anvende til at undgå dobbeltbeskatning, når
personer og selskaber, som er hjemmehørende i Danmark,
modtager indkomst, der efter overenskomsten kan beskattes
i Armenien, men som personen eller selskabet skal betale
skat af i Danmark. Metoden indebærer, at såfremt en person
eller et selskab erhverver indkomst, som efter overenskom-
sten kan beskattes i Armenien, skal Danmark nedsætte den
pågældende person eller selskabs indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat, der er betalt i Armenien.
Nedsættelsen (i dansk skat) kan dog ikke overstige den del
af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der
kan beskattes i Armenien. Denne metode svarer til reglen i
ligningslovens § 33.
Artikel 23, stk. 1, litra c medfører, at hvis en person, som
er hjemmehørende her til landet, erhverver indkomst, som
efter overenskomsten alene kan beskattes i Armenien, kan
Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal fortsat foretage den forholdsmæssige nedsættelse
af indkomstskatten. Bestemmelsen vil omfatte personer her i
landet, som modtager armenske tjenestemandspensioner.
Sådanne pensioner kan kun beskattes i Armenien, jf. artikel
18, stk. 2. Artikel 23, stk. 1, litra c, bevirker derfor, at Dan-
mark ikke opkræver skat af pensionen, men pensionen får
betydning for størrelsen af dansk beskatning af den pågæl-
dendes eventuelle andre indkomster, som Danmark kan be-
skatte.
Artikel 23, stk. 2, vedrører den metode, som Armenien
skal anvende til at undgå dobbeltbeskatning, når personer og
selskaber, som er hjemmehørende i Armenien, modtager
indkomst, der efter overenskomsten kan beskattes i Dan-
mark, men som personen eller selskabet skal betale skat af i
Armenien. Metoden indebærer, at den skat, der er betalt i
Danmark af indkomsten, modregnes i den skat, som skal be-
tales i Armenien af indkomsten (creditlempelse). Fradraget
skal dog ikke overstige den skat, der fastsættes efter Ar-
meniens lovgivning og skatteregler.
28
Artikel 28 om diplomater og konsuler medfører, at over-
enskomsten ikke berører de skattemæssige begunstigelser,
som gælder for medlemmer af diplomatiske og konsulære
repræsentationer i henhold til folkerettens almindelige regler
eller særlige aftaler.
Intern dansk skatteret er i overensstemmelse med artikel
28. Efter kildeskattelovens § 3 omfatter dansk skattepligt ik-
ke fremmede staters herværende diplomatiske repræsentati-
oner og konsulære repræsentationer samt disses personale
m.fl., i det omfang det er aftalt i Wienerkonventionerne om
diplomatiske repræsentationer henholdsvis konsulære repræ-
sentationer.
Diplomater m.fl., som er udsendt af den armenske stat til
tjeneste her i landet, er fritaget for dansk beskatning, i det
omfang dette følger af Wienerkonventionerne om diplomati-
ske repræsentationer henholdsvis konsulære repræsentatio-
ner. Skattefritagelsen efter kildeskattelovens § 3 og overens-
komsten gælder derimod ikke for lokalt ansatte medarbejde-
re ved den armenske ambassade.
3.3. Fuld skattepligt for personer og selskaber med »dobbelt
domicil« og hjemsted i Armenien efter overenskomsten
Artikel 4 fastlægger, hvor en person eller et selskab er
hjemmehørende i dobbeltbeskatningsoverenskomstens for-
stand. Dette er nødvendigt, idet overenskomsten fordeler
retten til at beskatte en indkomst mellem den stat, hvorfra
indkomsten hidrører (kildestaten), og den stat, hvor den per-
son eller det selskab, som modtager indkomsten, er hjemme-
hørende (bopælsstaten).
En person eller et selskab er som udgangspunkt hjemme-
hørende i den stat, hvor den pågældende er fuldt skatteplig-
tig efter statens interne skatteregler. Men en person eller et
selskab kan være fuldt skattepligtig i to stater efter deres in-
terne skatteret, f.eks. i tilfælde hvor en person har bolig til
rådighed i begge stater. I så fald afgøres det efter artikel 4,
stk. 3, til hvilken stat den pågældende har den stærkeste til-
knytning, det vil sige, hvor den pågældende er hjemmehø-
rende i overenskomstens forstand.
Hvis en person eller et selskab er fuldt skattepligtig til
Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelo-
vens § 1, men hjemmehørende i Armenien i overenskom-
stens forstand, kan Danmark ikke gennemføre den fulde
skattepligt af samtlige indkomster som nævnt i statsskattelo-
vens § 4. I så fald kan Danmark alene gennemføre den fulde
skattepligt, i det omfang Danmark kan beskatte indkomsten
efter artikel 6-21, fordi indkomsten hidrører her fra landet.
Dette medfører, at Danmark ikke kan beskatte den fuldt
skattepligtige person eller selskab af indkomst fra Armenien
eller fra andre lande. Danmark kan dog altid beskatte ind-
komst fra Armenien eller fra andre lande, hvis denne ind-
komst indgår i overskuddet af et fast driftssted, som den på-
gældende har her i landet, jf. artikel 7 samt artikel 10, stk. 4,
artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 4, artikel 13, stk. 2, og arti-
kel 21, stk. 2.
Danmark kan som nævnt alene beskatte indkomst, hvor
Danmark er kildestat for indkomsten og har ret til at beskat-
te indkomsten efter artikel 6-21. Som følge af, at modtage-
ren er fuldt skattepligtig til Danmark, er den danske beskat-
ning ikke indskrænket til de indkomsttyper, der er omfattet
af dansk begrænset skattepligt på samme måde som for an-
dre personer og selskaber, der er hjemmehørende i Arme-
nien i overenskomstens forstand, men ikke er fuldt skatte-
pligtige til Danmark.
Dette medfører, at Danmark kan beskatte en fuldt skatte-
pligtig person eller selskab, som efter overenskomsten er
hjemmehørende i Armenien, af f.eks. gevinst ved afhændel-
se af aktier i et dansk selskab, hvis mere end 50 pct. af sel-
skabets formue består af fast ejendom her i landet, jf. artikel
13, stk. 5. Dette gælder, uanset at der ikke er hjemmel til be-
grænset skattepligt af gevinst ved afhændelse af aktier i et
dansk selskab, når afhænderen er en person eller et selskab,
som er hjemmehørende i Armenien og ikke er fuldt skatte-
pligtig til Danmark.
3.4. Særlige artikler
Artikel 24 medfører, at Danmark ikke kan gennemføre be-
skatning efter intern dansk skatteret, der diskriminerer i strid
med denne artikel. Danmark må således ikke gennemføre
beskatning eller dermed forbundne krav, som diskriminerer
armenske statsborgere i forhold til danske statsborgere
under samme forhold – især med hensyn til skattemæssigt
hjemsted. Danmark må ikke beskatte et fast driftssted her i
landet af et armensk foretagende mere byrdefuldt i forhold
til dansk beskatning af et dansk foretagende. Betalinger her
fra landet til personer og selskaber i Armenien skal kunne
fratrækkes ved dansk beskatning under samme betingelser,
som hvis beløbet var betalt til personer og selskaber her i
landet. Endelig må Danmark ikke have en mere byrdefuld
beskatning eller dermed forbundne krav af et dansk selskab,
der er ejet af personer og selskaber i Armenien, i forhold til
andre danske selskaber.
Artikel 24 i den dansk-armenske dobbeltbeskatningsover-
enskomst er formuleret over den tilsvarende bestemmelse i
artikel 24 i OECD’s model til sådanne overenskomster. Ar-
tikel 24 skal derfor fortolkes i overensstemmelse med be-
mærkningerne til OECD-modellens artikel 24, som angiver
nærmere om, hvad der skal forstås ved diskriminering. Der
er ikke regler i intern dansk skatteret, som strider mod over-
enskomstens artikel 24.
Artikel 25 giver hjemmel til, at danske skattemyndigheder
kan lempe beskatningen efter intern dansk skatteret i kon-
krete sager. For det første angår bestemmelsen konkrete til-
fælde, hvor en person eller et selskab mener, at den pågæl-
dende er udsat for beskatning i strid med overenskomsten.
Det kan f.eks. skyldes, at de to staters skattemyndigheder
har en forskellig fortolkning af overenskomsten. I så fald
skal de to staters skattemyndigheder søge at finde en løs-
ning, så dobbeltbeskatning undgås. Bestemmelsen pålægger
ikke de to stater en pligt til at opnå en løsning. For det andet
giver bestemmelsen hjemmel til indgåelse af gensidige afta-
ler til løsning af generelle spørgsmål.
Artikel 25 giver således de danske myndigheder hjemmel
til at anvende en forståelse af udtryk, der afviger fra forstå-
29
elsen af udtrykket i intern skatteret, med henblik på at undgå
dobbeltbeskatning i konkrete sager.
Artikel 26 medfører, at de to staters kompetente myndig-
heder skal udveksle oplysninger til brug ved korrekt ansæt-
telse af indkomst til beskatning. Hvis armenske skattemyn-
digheder anmoder de danske skattemyndigheder om oplys-
ninger, som ikke allerede er i de danske myndigheders be-
siddelse, kan de danske myndigheder pålægge personer og
selskaber her i landet, som har oplysningerne, at afgive dem
med henblik på videregivelse til de armenske myndigheder
til brug ved armensk beskatning.
Skattekontrollovens § 8 Y medfører, at bestemmelser i
lovgivningen om pligt til at afgive oplysninger til brug for
danske skatteansættelser finder anvendelse, når de danske
skattemyndigheder i skattesager, som ikke er straffesager,
yder bistand i form af oplysninger til den kompetente myn-
dighed i en anden stat til brug ved skatteansættelse i den an-
den stat, når denne bistand sker som led i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst eller anden international aftale.
Artikel 27 medfører, at de to stater skal yde hinanden bi-
stand ved inddrivelse af skattekrav. Efter bestemmelsen skal
de danske skattemyndigheder inddrive skattekrav i Danmark
på vegne af de armenske myndigheder, når skyldneren ikke
kan gøre indsigelser mod inddrivelsen. Ligeledes skal de
danske skattemyndigheder iværksætte de fornødne foran-
staltninger til sikring af armenske skattekrav i Danmark, når
betingelserne efter armensk lovgivning herfor er til stede.
Inddrivelse af udenlandske skattekrav i Danmark sker
med hjemmel i skatteinddrivelseslovens § 1.
Artikel 29 medfører, at Danmark kan se bort fra artikel i
11 (renter) og 12 (royalties) i overenskomsten og beskatte
efter intern skattelovgivning, hvis indkomsten, der hidrøren-
de fra kilder her i landet, og som retmæssigt ejes af en per-
son eller selskab i Armenien, ikke beskattes eller er undergi-
vet særlige begunstigelser for udenlandsk indkomst i Arme-
nien.
Artikel 29 medfører endvidere, at Danmark ikke skal give
skattemæssige fordele efter overenskomsten, hvis opnåelsen
af den skattemæssige fordel var et af de væsentligste formål
i ethvert arrangement eller enhver transaktion, der direkte
eller indirekte medførte fordelen. Dette gælder dog ikke, så-
fremt skatteyderen kan godtgøre, at arrangementer eller
transaktioner, der indebærer fordelen efter overenskomsten,
er forretningsmæssigt begrundet.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten er bl.a.
at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan med-
føre for udviklingen af de økonomiske relationer mellem de
to stater. Foretagender og personer i den ene stat får herved
bedre muligheder for investering, etablering og arbejde i den
anden stat, både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås,
og som følge af, at der skabes større klarhed over skatte-
mæssige virkninger af økonomiske dispositioner. Der er ik-
ke holdepunkter for at skønne over størrelsen af de provenu-
mæssige konsekvenser, men de skønnes ikke at være næv-
neværdige.
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre implementerings-
mæssige engangsudgifter på ca. 200.000 kr. til systemtilret-
ning af udlandsmodulerne i Tast Selv samt tilretning af de
bagvedliggende tabeller, der styrer opsætning af indkomst til
beskatning/lempelse.
Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning. Gældende lov indeholder en om-
gåelsesklausul i form af en såkaldt PPT-bestemmelse (Prin-
cipal Purpose Test). Selv om dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten indeholder en PPT-bestemmelse ændrer dette såle-
des ikke den gældende situation, uagtet at en PPT-bestem-
melse indebærer, at der skal anlægges et skøn, og at den der-
med kan besværliggøre automatisk sagsbehandling.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økono-
miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring, da der er tale om godkendelse af en allerede
underskrevet overenskomst.
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
30
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen nævneværdige provenumæssige
konsekvenser
Ingen nævneværdige provenumæssige
konsekvenser
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen nævneværdige konsekvenser Engangsudgifter på 200.000 kr. til sy-
stemtilretning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen nævneværdige konsekvenser Ingen nævneværdige konsekvenser
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen nævneværdige konsekvenser Ingen nævneværdige konsekvenser
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retli-
ge aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at bestemmelserne i den nye dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark
og Armenien skal gælde her i landet, når betingelserne her-
for er opfyldt. Overenskomsten er optaget som bilag 1 til
den foreslåede lov, og overenskomstens enkelte artikler gen-
nemgås nedenfor.
Vedtagelse af lovforslaget er en forudsætning for, at rege-
ringen kan tiltræde overenskomsten. Betingelserne for over-
enskomstens ikrafttræden er opfyldt, når begge stater har
underrettet hinanden om, at de forfatningsmæssige betingel-
ser for ikrafttræden er opfyldt, jf. overenskomstens artikel
30.
De enkelte artikler i den dansk-armenske dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst har følgende bestemmelser:
Efter artikel 1 (Personer omfattet af overenskomsten) om-
fatter overenskomsten fysiske såvel som juridiske personer,
der er hjemmehørende (dvs. fuldt skattepligtige) i én eller
begge stater.
Artikel 2 (Skatter omfattet af overenskomsten) fastsætter,
at overenskomsten skal anvendes på skatter af indkomst og
formue, der pålignes af en af de to stater eller dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder. Artiklen har en
definition af de omfattede skatter.
Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om skatte-
rne pålignes af staten eller kommunerne. Sociale bidrag an-
ses ikke for at være en skat.
Dobbeltbeskatningsoverenskomster gælder typisk i mange
år, så en overenskomsts lister over omfattede skatter kan ef-
ter et stykke tid være forældet. Artikel 2 bestemmer derfor
også, at overenskomsten omfatter alle skatter af samme eller
væsentligt samme art, der senere pålignes som tillæg til eller
i stedet for de gældende skatter ved underskrivelsen.
Artikel 3 (Almindelige definitioner) definerer en række ge-
nerelle begreber, som anvendes i overenskomsten, og som
overalt i overenskomsten har den anførte betydning.
Der er en definition af de kontraherende stater (der heref-
ter vil blive benævnt henholdsvis den »ene stat« og den »an-
den stat«). Færøerne og Grønland er specifikt udelukket fra
definitionen af Danmark, da disse dele af riget selv vareta-
ger skatteområdet, herunder indgåelse af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster med andre lande.
Det er vigtigt at bemærke, at udtrykket »person« i dob-
beltbeskatningsoverenskomsten både kan omfatte en fysisk
person, et selskab og enhver anden sammenslutning af fysi-
ske og/eller juridiske personer.
Artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted) fastsætter, hvornår en
person anses for at være (skattemæssigt) hjemmehørende i
en af de to stater. Udtrykket »en person, der er hjemmehø-
rende i en kontraherende stat« betyder en person, der er
(fuldt) skattepligtig til denne stat på grund af hjemsted, bo-
pæl, ledelsens sæde, stedet for registrering eller et andet lig-
nende kriterium.
Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge
stater efter deres interne lovgivning (»dobbeltdomicil«),
f.eks. hvis personen ejer bolig i begge stater. Stk. 3 og 4 op-
stiller en række kriterier for løsning af dette problem. Det er
nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den pågældende person i
en sådan situation er hjemmehørende i overenskomstens for-
stand - den såkaldte bopælsstat. Dette er afgørende for be-
skatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten
og kildestaten). I overenskomstens forstand kan en person
kun være hjemmehørende i én stat.
Hvis et selskab eller anden juridisk person er hjemmehø-
rende i begge stater, skal de kompetente myndigheder efter
31
gensidig aftale søge at fastlægge, i hvilken af staterne sel-
skabet m.v. er hjemmehørende i artikel 4’s forstand. Kan der
ikke indgås en aftale herom, kan den juridiske person hver-
ken påberåbe sig lempelser eller skattefritagelser efter over-
enskomsten.
Artikel 5 (Fast driftssted) fastsætter regler for, hvornår der
foreligger fast driftssted. Hovedformålet med brugen af kri-
teriet »fast driftssted« er at afgøre, hvornår en stat har ret til
at beskatte fortjeneste, der er erhvervet af et foretagende i
den anden stat. Artikel 7 bestemmer, at et foretagendes for-
tjeneste kun kan beskattes i den stat, hvor foretagendet er
hjemmehørende (bopælsstaten). Men hvis foretagendet udø-
ver virksomhed gennem et fast driftssted i den anden stat
(kildestaten), kan denne stat beskatte foretagendet af den
fortjeneste, som det har opnået gennem det faste driftssted.
Når et foretagende fra den ene stat udøver erhvervsvirk-
somhed gennem et fast driftssted i den anden stat, anses det
at have en sådan økonomisk tilknytning til den anden stat, at
den anden stat skal have ret til at beskatte den fortjeneste,
som foretagendet opnår gennem det faste driftssted.
»Fast driftssted« betyder et fast forretningssted, gennem
hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves.
Det omfatter især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en fi-
lial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller
gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.
Bygge- eller anlægsarbejde udgør kun et fast driftssted,
hvis arbejdet strækker sig ud over ni måneder. Overenskom-
stens ni-måneders frist er et gensidigt afkald på beskatning i
kildestaten af indkomst ved bygge- og anlægsarbejde af en
begrænset varighed. Sådan indkomst kan kun beskattes i bo-
pælsstaten.
Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller gaskilde el-
ler et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, altid ud-
gøre et fast driftssted. Det er aftalt, at virksomhed med bore-
platforme, skibe eller andre installationer, der anvendes ved
efterforskning af naturforekomster, kun udgør et fast drifts-
sted, hvis virksomheden ligeledes strækker sig ud over ni
måneder. Bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., har til formål at
hindre, at koncernforbundne foretagender omgår ni-måne-
dersfristen, ved at opdele arbejdet mellem sig f.eks. ved, at
hvert enkelt foretagende i koncernen maksimalt beskæftiger
sig med det pågældende arbejde i otte måneder.
OECD-modellen indeholder ikke en sådan ni-måneders
periode for efterforskning efter naturforekomster. Bestem-
melsen i stk. 4 er indsat for at tydeliggøre overenskomstens
betydning for efterforskning af naturforekomster.
Artikel 5, stk. 5, fastslår at opretholdelse af forskellige
hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted. Be-
stemmelsen er præciseret i tilhørende protokol.
Stk. 6 og 7 omhandler spørgsmålet om virksomhed udøvet
gennem en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed
udøvet gennem en uafhængig repræsentant ikke udgør et
fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis re-
præsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets
navn. Det gælder, uanset om der ville være fast driftssted ef-
ter stk. 2 og 3. Der vil dog ikke foreligge fast driftssted, hvis
repræsentantens virksomhed er begrænset til indkøb af varer
for foretagendet.
Endelig fastslås i stk. 8, at den omstændighed, at et mo-
derselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden
stat, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for
et fast driftssted af det andet.
Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger er
overenskomstens artikel 5 baseret på OECD’s modeloveren-
skomst og kommentarer fra 2014.
Artikel 6 (Indkomst af fast ejendom) bestemmer, at ind-
komst af fast ejendom altid kan beskattes i den stat, hvori
den faste ejendom er beliggende.
Artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) fastslår i
stk. 1 den hovedregel, at et foretagendes fortjeneste ved er-
hvervsvirksomhed kun kan beskattes i den stat, hvori foreta-
gendet er hjemmehørende (bopælsstaten), medmindre virk-
somheden udøves gennem et fast driftssted i den anden stat
(kildestaten). Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den
fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted. Stk. 2-6
indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst i et fast driftssted. Stk. 3 er præciseret i tilhø-
rende protokol. Stk. 7 fastslår, at hvis en fortjeneste omfatter
indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal
de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i
disse artikler.
Artikel 8 (Fortjeneste ved international trafik) bestemmer,
at et rederis eller luftfartsforetagendes fortjeneste ved drift
af skibe eller fly i international trafik kun kan beskattes i
den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
Det samme gælder for fortjeneste ved udlejning af skibe
og fly med besætning. Endvidere gælder det ved udlejning
af skibe og fly uden besætning, når udlejen har nær tilknyt-
ning til drift af skib eller fly i international trafik.
På samme måde kan et foretagendes fortjeneste ved brug,
rådighedsstillelse eller udleje af containere, der anvendes til
transport af varer i international trafik, kun beskattes i den
stat, hvori foretagendet er hjemmehørende, når denne con-
tainerdrift har nær tilknytning til drift af skib eller fly i inter-
national trafik.
Bestemmelserne i artikel 8 gælder også for fortjeneste op-
nået ved deltagelse i et fællesskab.
Hvis foretagender fra forskellige lande driver skibe eller
fly i international trafik gennem et konsortium, gælder be-
stemmelserne i artikel 8 for den del af fortjenesten ved den-
ne virksomhed, som svarer til den andel, som et foretagende
fra en stat deltager med i konsortiet.
Artikel 9 (Forbundne foretagender) knæsætter det såkald-
te »armslængdeprincip« for transaktioner mellem forbundne
foretagender, f.eks. hvis et moderselskab i den ene stat og et
datterselskab i den anden stat handler med hinanden på an-
dre vilkår end dem, der gælder på et frit marked (transfer
pricing regulering). I så fald kan de to stater foretage en re-
gulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget,
så indkomsten fastsættes, som den ville have været, hvis sel-
32
skaberne havde handlet eller opereret på almindelige mar-
kedsmæssige vilkår.
Stk. 2 omhandler, at hvis den ene stat forhøjer fortjenesten
ved interne transaktioner for foretagendet i denne stat, så
skal den anden stat foretage en passende nedsættelse af for-
tjenesten ved transaktionerne for foretagendet i den anden
stat.
Artikel 10 (Udbytte) fastsætter, at udbytter kan beskattes i
modtagerens bopælsstat. Udbytterne kan også beskattes i
den stat, hvori det udbytteudbetalende selskab er hjemmehø-
rende (kildestaten). Men der gælder følgende begrænsninger
på kildestatens beskatningsret, hvis den retmæssige ejer af
udbytterne er hjemmehørende i den anden stat, jf. stk. 2.
Ifølge stk. 2 er kildestatens beskatningsret fastsat til 0 pct.
af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et
selskab, der direkte ejer mindst 50 pct. af kapitalen i det ud-
betalende selskab, og forudsat at der er foretaget en investe-
ring på et beløb svarende til mindst to mio. euro i det sel-
skab, der udbetaler udbyttet. Kildestaten kan derimod be-
skatte bruttobeløbet af udbyttet med op til 5 pct., hvis den
retmæssige ejer - der er et selskab - ejer mindst 10 pct. af
kapitalen i det udbetalende selskab, og har investeret for et
beløb svarende til mere end 100.000 euro i kapitalen i det
udbetalende selskab. I alle andre tilfælde kan kildestaten be-
skatte bruttobeløbet af udbyttet med op til 15 pct.
Begrænsningerne i kildestatens beskatningsret gælder dog
ikke for udbytte, som indgår i indkomsten i et fast driftssted
i denne stat, når den aktiebesiddelse, der ligger til grund for
udlodningen, har direkte forbindelse med det faste drifts-
sted. I så fald skal udbyttet beskattes som indkomst ved er-
hvervsmæssig virksomhed efter artikel 7, jf. artikel 10, stk.
4. Fast driftssted er defineret i artikel 5.
En stat kan ikke beskatte udloddet eller ikke-udloddet ind-
komst fra et selskab i den anden stat under henvisning til, at
indkomsten er indtjent i den førstnævnte stat, jf. stk. 5. Dog
kan en aktionær bosiddende i den førstnævnte stat beskattes
af sin del af udbyttet.
Artikel 11 (Renter) fastsætter, at renter kan beskattes i
modtagerens bopælsstat. Renterne kan også beskattes i den
stat, hvor betaleren er hjemmehørende (kildestaten). Hvis
den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den an-
den stat, kan skatten dog højst udgøre 10 pct., jf. stk. 2. Be-
skatningen kan dog højst udgøre 5 pct. hvis renterne betales
af enhver form for lån, som ydes af en bank og lignende. Ef-
ter overenskomsten kan renter ikke beskattes, hvis rente-
modtageren er den andens stats regering, centralbank eller
offentlig institution i den anden stat.
Udtrykket »renter« defineres i stk. 3 og omfatter i relation
til overenskomsten indkomst af gældsfordringer af enhver
art med undtagelse af straftillæg.
Denne begrænsning af kildestatens beskatningsret gælder
dog ikke for renter af fordringer, der har direkte forbindelse
med et fast driftssted i denne stat. De beskattes som er-
hvervsindkomst efter artikel 7, jf. artikel 11, stk. 4.
Efter stk. 5 defineres, hvornår renter anses for at hidrøre
fra en kontraherende stat.
Stk. 6 fastsætter, at såfremt der foreligger en særlig for-
bindelse mellem den, der betaler renterne, og den retmæssi-
ge ejer af renterne, evt. med en tredje persons mellemkomst,
som har bevirket, at de betalte renter overstiger det rentebe-
løb, der ville have været fastsat, såfremt parterne havde
handlet på almindelige markedsvilkår, finder bestemmelser-
ne i artikel 11 kun anvendelse på den del af rentebeløbet,
som er udtryk for almindelige markedsvilkår (transfer pric-
ing regulering). Det overskydende beløb beskattes i overens-
stemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende sta-
ter under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i
overenskomsten.
Artikel 12 (Royalties) fastsætter, at royalties kan beskattes
i modtagerens bopælsstat. Royalties kan også beskattes i den
stat, hvorfra de hidrører (kildestaten), men hvis den retmæs-
sige ejer af betalingen er hjemmehørende i den anden stat,
kan skatten dog højst udgøre 5 pct. af royalties modtaget i
forbindelse med anvendelsen af - eller retten til at anvende -
enhver form for computersoftware, ethvert patent, varemær-
ke, mønster, model eller tegning, eller hemmelig formel el-
ler proces, eller oplysninger om industrielle, kommercielle
eller videnskabelige erfaringer (knowhow), jf. stk. 2, litra a.
I alle andre tilfælde kan skatten højst udgøre 10 pct., jf. stk.
2, litra b.
Udtrykket »royalties« defineres i artikel 12, stk. 3, og om-
fatter i relation til overenskomsten betalinger af enhver art,
der modtages som vederlag for anvendelsen af - eller retten
til at anvende - enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert pa-
tent, varemærke, mønster, model eller tegning, eller hemme-
lig formel eller proces, eller for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer (knowhow)
m.v. Betaling for retten til at anvende udstyr (leasing) er ik-
ke omfattet af definitionen af royalties.
Begrænsningerne i kildestatens beskatningsret gælder dog
ikke for royalties af rettigheder, der har direkte forbindelse
med et fast driftssted i denne stat. De beskattes som er-
hvervsindkomst efter artikel 7, jf. artikel 12, stk. 4.
Efter stk. 5 defineres, hvornår royalties anses for at hidrø-
re fra en kontraherende stat.
Stk. 6 fastsætter, at såfremt der foreligger en særlig for-
bindelse mellem den, der betaler de pågældende royalties,
og den retmæssige ejer af det immaterielle aktiv, evt. med
en tredje persons mellemkomst, som har bevirket, at de be-
talte royalties overstiger det beløb, der ville have været fast-
sat, såfremt parterne havde handlet på almindelige markeds-
vilkår, finder bestemmelserne i artikel 12 kun anvendelse på
den del af royaltybeløbet, som er udtryk for almindelige
markedsvilkår (transfer pricing regulering). Det overskyden-
de beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen
til de øvrige bestemmelser i overenskomsten.
Artikel 13 (Kapitalgevinster) fastsætter regler for beskat-
ning af forskellige former for kapitalgevinster.
Gevinst ved afhændelse af fast ejendom kan beskattes i
den stat, hvori ejendommen er beliggende. På samme måde
33
kan gevinst ved afhændelse af rørlig formue, som udgør en
del af erhvervsformuen i et fast driftssted - eller af det faste
driftssted som sådant - beskattes i den stat, hvori det faste
driftssted er beliggende.
Gevinst ved afhændelse af skibe og fly, der er anvendt i
international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til
driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i den
stat, hvori det pågældende rederi eller luftfartsforetagende er
hjemmehørende. På tilsvarende vis kan fortjeneste erhvervet
ved afhændelse af containere m.v., der anvendes til transport
af varer i international trafik, kun beskattes i bopælsstaten.
Hvis mere end 50 pct. af værdien af aktier m.v. i et sel-
skab m.v. består i fast ejendom, der er beliggende i en stat,
kan gevinst ved afhændelse af disse aktier m.v. beskattes i
denne stat.
Gevinst ved afhændelse af andre aktiver end ovennævnte
kan kun beskattes i den stat, hvori afhænderen er hjemmehø-
rende.
Hvis foretagender fra forskellige lande driver skibe eller
fly i international trafik gennem et konsortium, gælder be-
stemmelserne i artikel 13 for den del af fortjenesten ved
denne virksomhed, som svarer til den andel, som et foreta-
gende fra en stat deltager med i konsortiet.
Artikel 14 (Indkomst fra personligt arbejde i ansættelses-
forhold) fastsætter regler for beskatning af lønindkomst.
Hvis en person, der er hjemmehørende i den ene stat, udfø-
rer lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat (kilde-
staten) beskatte indkomsten for arbejdet, som er udført i
denne stat.
Kildestaten kan dog ikke beskatte denne indkomst, hvis
lønmodtageren opholder sig i kildestaten i højst 183 dage in-
den for en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i
det pågældende skatteår, og lønnen betales af eller for en ar-
bejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i kildestaten, og
lønnen ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren
har i kildestaten, jf. stk. 1 og 2. Alle tre betingelser skal væ-
re opfyldt.
Det er således kun Danmark, der kan beskatte en lønmod-
tager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af sin dan-
ske arbejdsgiver udsendes til arbejde i Armenien i højst 183
dage inden for en 12-månedersperiode, der begynder eller
slutter i det pågældende skatteår, af lønindkomsten for dette
arbejde, når denne er betalt af en arbejdsgiver, som ikke er
hjemmehørende i Armenien. Men hvis lønnen vedrører ar-
bejdsgiverens faste driftssted i Armenien, kan Armenien dog
også beskatte lønindkomsten.
Lønindkomst ved arbejde om bord på skibe og fly i inter-
national trafik kan beskattes i den stat, hvori det pågældende
rederi eller luftfartsforetagende er hjemmehørende, jf. stk. 3.
Artikel 15 (Bestyrelseshonorarer) bestemmer, at bestyrel-
seshonorarer eller lignende vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en stat, erhverver i sin egenskab af med-
lem af bestyrelsen og lignende for et selskab i den anden
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 16 (Kunstnere og sportsfolk) bestemmer, at kunst-
nere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvori de udøver
deres virksomhed. Dette gælder også, når vederlaget tilfal-
der en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, ty-
pisk et selskab.
Artikel 17 (Pensioner) fastsætter, at alle pensioner, lignen-
de betalinger samt ydelser fra midler tilvejebragt af det of-
fentlige kan beskattes i den stat, hvorfra de udbetales (kilde-
staten). Artiklen omfatter dog ikke tjenestemandspensioner.
Det betyder, at kildestaten kan beskatte fysiske personer,
der er hjemmehørende i den anden stat, af sociale pensioner
og offentlige ydelser, der hidrører fra kildestaten.
Bestemmelserne indebærer endvidere, at kildestaten kan
beskatte fysiske personer hjemmehørende i den anden stat,
af udbetalinger fra pensionsordninger, når der tidligere er gi-
vet skattefradrag i kildestaten for indbetalingerne til disse
ordninger, eller når en arbejdsgivers indbetalinger til ordnin-
gen ikke var skattepligtige i kildestaten for arbejdstageren.
Det gælder, uanset om der er tale om pension eller lignende
betalinger i forbindelse med tidligere ansættelsesforhold el-
ler ej.
Artikel 18 (Offentligt hverv) fastsætter, at vederlag til of-
fentligt ansatte som hovedregel kun kan beskattes i den ud-
betalende stat (kildestaten), men vederlaget kan beskattes i
den anden stat (bopælsstaten), hvis arbejdet er udført dér, og
modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke er
blevet hjemmehørende i bopælsstaten alene for at påtage sig
det pågældende hverv. Artiklen har betydning for ambassa-
depersonale og lignende.
Tjenestemandspensioner omfattes også af artikel 18, hvil-
ket betyder, at beskatningen af tjenestemandspensioner sker
i tilsvarende stat, som lønnen m.v. blev beskattet i.
Artikel 18 gælder dog ikke vederlag eller pension i forbin-
delse med staters udøvelse af erhvervsvirksomhed. I så fald
anvendes bestemmelserne i artikel 14-17.
Artikel 19 (Studerende) fastsætter, at når en studerende,
lærling, praktikant og lignende fra den ene stat opholder sig
i den anden stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøje-
med, kan den anden stat ikke beskatte den pågældende af
stipendier og lignende, der hidrører fra kilder uden for denne
anden stat.
Artikel 20 (Professorer og forskere) fastsætter, at en pro-
fessor eller forsker, der er hjemmehørende i en stat, og som i
en periode på højst seks måneder besøger den anden stat for
at undervise eller forske på et universitet eller lignende lære-
anstalt, ikke skal beskattes i denne anden stat af den løn,
som denne modtager for sin undervisning eller forskning.
Det er dog en forudsætning, at lønnen beskattes i den stat,
hvori professoren eller forskeren er hjemmehørende. Be-
stemmelsen kan kun anvendes én gang af den pågældende
professor eller forsker og gælder ikke, hvis denne er stats-
borger i den stat, som denne besøger for at undervise eller
forske i. Bestemmelsen gælder endvidere ikke, såfremt un-
dervisningen eller forskningen sker i privat regi.
Artikel 21 (Anden indkomst) fastsætter, at indkomster, der
ikke er omhandlet andre steder i overenskomsten, kun kan
34
beskattes i bopælsstaten, undtagen når indkomsten hidrører
fra fortjeneste på fast ejendom efter artikel 6, eller når ind-
komsten erhverves gennem et fast driftssted i den anden stat.
Derudover kan indkomst fra kilder i den anden stat i form
af gevinster fra lotterier, kryds- og tværsopgaver, væddeløb,
kortspil, andre spil af enhver art eller hasard m.v. beskattes i
denne anden stat. Bestemmelsen afviger fra OECD’s model-
overenskomst.
Artikel 22 (Formue) fastsætter, at formue kun kan beskat-
tes i den stat, hvori personen, til hvem formuen tilhører, er
hjemmehørende. Ligeledes kan formue bestående af skibe
og fly, som anvendes i international trafik af et foretagende,
samt rørlig formue, der er knyttet til denne drift, kun beskat-
tes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
Derimod kan formue bestående af fast ejendom i den an-
den stat, jf. artikel 6, samt formue bestående af rørlig for-
mue, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes
faste driftssted i den anden stat, beskattes i denne anden stat.
Formue beskattes ikke efter intern dansk ret.
Artikel 23 (Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning) in-
deholder de såkaldte metodebestemmelser og angiver den
fremgangsmåde, som en stat skal anvende, når en person,
der er hjemmehørende i denne stat, modtager indkomst fra
eller har formue i den anden stat, og denne anden stat kan
beskatte indkomsten eller formuen efter overenskomstens
andre artikler.
Danmark og Armenien skal anvende den såkaldte credit-
metode som lempelsesmetode, jf. stk. 1 og 2.
Hvis en person, som er hjemmehørende i Danmark, mod-
tager indkomst fra Armenien, som efter overenskomstens ar-
tikel 6–21 kan beskattes i Armenien, kan Danmark medreg-
ne indkomsten ved opgørelsen af personens skattepligtige
indkomst, men den danske skat, som beregnes af denne ind-
komst, skal nedsættes med et beløb svarende til den ind-
komstskat, der er betalt i Armenien. Dog kan skatten ikke
nedsættes med mere end den danske skat, som falder på den
udenlandske indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i
de interne danske regler, jf. ligningslovens § 33.
Derudover følger det af stk. 1, litra c, at såfremt en person,
der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst, som
efter overenskomstens bestemmelser kun kan beskattes i Ar-
menien, kan Danmark medregne indkomsten i beskatnings-
grundlaget. Den danske indkomstskat skal herefter nedsæt-
tes med den del, som falder på den udenlandske indkomst.
Den udenlandske indkomst vil herved tælle med ved en
eventuel progressionsberegning af den pågældendes samle-
de indkomst (progressionsforbehold).
Formue beskattes ikke efter intern dansk ret.
Hvis en person i Armenien modtager dansk indkomst,
som Danmark kan beskatte efter overenskomstens artikel
6-21, skal dobbeltbeskatning ligeledes undgås efter credit-
metoden, jf. artikel 23, stk. 2.
Artikel 24 (Ikke-diskriminering) bestemmer, at de to stater
ikke må diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig
henseende, når de pågældende er under tilsvarende forhold.
Dette gælder både for fysiske og juridiske personer. Bestem-
melsen gælder også, selv om den pågældende ikke er hjem-
mehørende i en af de to kontraherende stater. En stat er dog
ikke forpligtet til at give personer, som er hjemmehørende i
den anden stat, de tilsvarende personlige skattemæssige for-
dele, som den under hensyn til forsørgerpligt eller lignende
indrømmer til personer, der er hjemmehørende i staten, jf.
stk. 3.
Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder ikke alene i
forhold til de skatter, der er omfattet af overenskomsten,
men i forhold til skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler) foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes,
hvis en person, som er hjemmehørende i én af de to stater,
mener sig udsat for en beskatning i strid med overenskom-
sten. De to staters kompetente myndigheder skal søge at løse
vanskeligheder ved anvendelsen af overenskomsten.
Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to staters
kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige. I
praksis finder myndighederne dog i de fleste tilfælde frem
til en løsning, som er acceptabel for alle parter.
I forhold til intern dansk skatteret giver overenskomstens
artikel 25 og vedtagelsen af dette lovforslag hjemmel til, at
de danske kompetente myndigheder kan indgå aftaler med
de armenske kompetente myndigheder til løsning af proble-
mer i konkrete skattesager, jf. omtalen i de almindelige be-
mærkninger, afsnit 3.4 (særlige artikler).
Artikel 26 (Udveksling af oplysninger) pålægger generelt
de to staters kompetente myndigheder at udveksle oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmel-
ser eller de to staters interne skattelovgivning kan føres ud i
livet, dvs. at skatteligningen kan foretages korrekt. Pligten
til informationsudveksling gælder for skatter af enhver art,
som pålignes af de to stater eller deres politiske underafde-
linger eller lokale myndigheder, for så vidt beskatningen ik-
ke vil være i strid med overenskomsten. Efter omstændighe-
derne kan den stat, der har modtaget oplysningerne, anvende
oplysninger til andre formål, såfremt formålet er lovligt i
begge stater, og den stat, der afgiver oplysningerne, forinden
tillader dette.
Betegnelsen »skatter af enhver art« omfatter ikke alene di-
rekte skatter, men også indirekte skatter (moms, punktafgif-
ter m.v.).
Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysnin-
ger, at den pågældende person er hjemmehørende i Dan-
mark eller Armenien. De to stater kan f.eks. udveksle oplys-
ninger til brug for dansk beskatning af en person, som er
hjemmehørende i et tredjeland, men som har et fast drifts-
sted her i landet.
Oplysninger kan udveksles på flere forskellige måder. I
kommentarerne til OECD-modellens artikel om udveksling
af oplysninger omtales specifikt tre måder, det kan ske på.
For det første kan oplysninger udveksles efter anmodning.
Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Armenien i en
given situation har grund til at formode, at skattemyndighe-
derne i den anden stat er i besiddelse af oplysninger, som er
35
nødvendige for skatteligningen, kan myndighederne anmode
myndighederne i den anden stat om at videregive oplysnin-
gerne til brug for den konkrete sag. Myndighederne i den
anden stat har pligt til om muligt at fremskaffe de pågælden-
de oplysninger, hvis de ikke allerede er i besiddelse af de
oplysninger, der anmodes om, og disse oplysninger forefin-
des i den anden stat. Det er dog en forudsætning, at myndig-
hederne i den anmodende stat selv har gjort, hvad de kunne
for at fremskaffe oplysningerne.
En anden måde er spontan udveksling af oplysninger.
Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Armenien kom-
mer i besiddelse af oplysninger, som de skønner kan være af
interesse for skattemyndighederne i den anden stat, kan dis-
se oplysninger videresendes til myndighederne i den anden
stat, selv om de ikke har anmodet om dem.
En tredje mulighed er, at skattemyndighederne i en stat
automatisk - det vil sige systematisk og med faste mellem-
rum - sender oplysninger til den anden stats myndigheder.
Det kan f.eks. være oplysninger om lønudbetalinger til per-
soner, som er hjemmehørende i den anden stat.
Artiklen giver også mulighed for, at repræsentanter fra de
armenske skattemyndigheder kan være til stede ved danske
skattemyndigheders undersøgelse hos en person eller et sel-
skab her i landet, eller at repræsentanter fra de danske myn-
digheder er til stede ved armenske myndigheders undersø-
gelse i Armenien.
De to stater kan også aftale en såkaldt simultan undersø-
gelse, hvor deres skattemyndigheder hver på sit territorium
undersøger de skattemæssige forhold hos en eller flere skat-
tepligtige, hvor de har en fælles eller beslægtet interesse,
med henblik på, at de derefter udveksler alle relevante op-
lysninger, som de er kommet i besiddelse af.
Der er ikke i artiklen regler for, om udvekslingen af oplys-
ninger skal foregå på den ene eller anden måde eller i en
kombination af flere måder. Der er heller intet til hinder for,
at de to staters skattemyndigheder kan foranstalte undersø-
gelser målrettet mod særlige erhvervsgrene m.v.
En stat har dog ikke pligt til at give oplysninger eller ud-
føre forvaltningsakter i strid med dens lovgivning eller prak-
sis eller give oplysninger, som ville afsløre forretningshem-
meligheder eller stride mod almene interesser.
Informationsudvekslingen omfatter også såkaldte bankop-
lysninger. Der er således pligt til at videregive oplysninger,
som er indhentet (eller skal indhentes) fra banker eller andre
finansielle institutter.
En stat skal behandle oplysninger, som den har modtaget
fra den anden stat, som fortrolige.
Artikel 27 (Bistand ved inddrivelse af skatter) pålægger de
to stater at yde hinanden bistand ved sikring og inddrivelse
af skattekrav. Det er ikke nogen betingelse, at den pågæl-
dende person er hjemmehørende i Danmark eller Armenien,
eller at kravet vedrører skatter omfattet af overenskomsten.
Inddrivelse af den anden stats skattekrav skal ske, når kra-
vet kan inddrives efter lovgivningen i den stat, som rejser
kravet, og når skyldneren ikke kan gøre indsigelser mod ind-
drivelsen. Inddrivelse skal ske efter lovgivningen i den stat,
der skal foretage inddrivelsen, som om skattekravet var den-
ne stats eget skattekrav.
Sikring af den anden stats skattekrav skal ske, når dette er
muligt efter lovgivningen i den stat, der ønsker kravet sikret,
uanset om skattekravet på dette tidspunkt kan inddrives eller
ej, og uanset om skyldneren kan gøre indsigelser mod en
inddrivelse.
En stat har dog ikke pligt til at udføre forvaltningsakter i
strid med dens lovgivning eller at iværksætte foranstaltnin-
ger, som ville stride mod almene interesser.
Artikel 28 (Diplomatiske repræsentationer og konsulære
embeder) fastslår, at overenskomsten ikke berører skatte-
mæssige begunstigelser for diplomater m.fl.
Artikel 29 (Begrænsning af fordele) medfører, at en per-
son hjemmehørende i en stat, og som oppebærer indkomst i
den anden stat, efter omstændighederne kan afskæres fra de
fordele, overenskomsten indeholder.
I stykke 1 fastsættes, at en person hjemmehørende i en
stat, der modtager renteindtægter (artikel 11) eller royal-
tyindtægter (artikel 12) hidrørende fra den anden stat (kilde-
staten), kan beskattes af disse indtægter i denne anden stat
(kildestaten) i overensstemmelse med intern ret, hvis ind-
komsten ikke beskattes i bopælsstaten, eller i bopælsstaten
undergives særlige begunstigelsesregler rettet udelukkende
mod udenlandsk indkomst.
I stykke 2 defineres, hvornår indkomst anses for at være
undergivet beskatning, mens stykke 3 definerer, hvornår
indkomst anses for at være undergivet særlige begunstigel-
sesregler og lignende.
Stykke 4 indeholder den såkaldte Principal Purpose Test
(PPT), der indebærer, at overenskomstens øvrige bestem-
melser ikke skal indrømme fordele for indkomst, hvis det
med rimelighed kan fastslås – under hensyntagen til alle re-
levante forhold og omstændigheder – at opnåelsen af en for-
del i overenskomsten var et af de væsentligste formål i et-
hvert arrangement eller enhver transaktion, der direkte eller
indirekte medførte fordelen, medmindre det kan godtgøres,
at indrømmelsen af fordelen efter omstændighederne vil væ-
re i overensstemmelse med indholdet af og formålet med
overenskomstens relevante bestemmelser.
Bestemmelsen i stykke 4 svarer til indholdet i ligningslo-
ven § 3, stk. 3 (generel omgåelsesklausul) og er en OECD
BEPS-minimumsstandard, jf. afsnit 2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Artikel 30 (Ikrafttræden) bestemmer, at de to staters rege-
ringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige
betingelser for den nye overenskomsts ikrafttræden er op-
fyldt. Overenskomsten træder i kraft på datoen for den sidste
stats underretning herom. Overenskomstens bestemmelser
for så vidt angår kildeskatter og andre skatter finder anven-
delse fra og med det følgende kalenderår.
Artikel 31 (Opsigelse) bestemmer, at overenskomsten har
virkning på ubestemt tid, men at den efter fem år kan opsi-
36
ges med et varsel på seks måneder til udgangen af et kalen-
derår, dvs. frem til den 30. juni i ethvert kalenderår.
Protokollen præciserer følgende fire elementer i overens-
komsten.
For det første præciseres, at overenskomstens bestemmel-
ser generelt skal forstås og fortolkes i lyset af OECD’s mo-
deloverenskomst med tilhørende OECD-kommentarer und-
tagen på de områder, hvor én af staterne har afgivet forbe-
hold eller observationer til modeloverenskomsten eller dens
kommentarer eller i de tilfælde, hvor begge staters kompe-
tente myndigheder bliver enige om en anden forståelse eller
fortolkning efter overenskomstens ikrafttræden.
For det andet præciseres, at indkomst, der erhverves af el-
ler gennem en person, som er skattemæssigt transparent ef-
ter en af staternes interne ret, skal behandles som om at ind-
komsten er erhvervet af en person, der er hjemmehørende i
denne stat, såfremt dette er i overensstemmelse med denne
stats interne ret.
For det tredje præciseres, at staterne er enige om, at ud-
trykket »udlevering« i overenskomstens artikel 5, stk. 5, ik-
ke omfatter en butik, hvorfra der foregår salg, og som er be-
liggende et sted, som er indrettet med henblik på udlevering
af varer.
For det fjerde præciseres, at staterne er enige om, at de ud-
gifter, der gives fradrag for i en stat, jf. artikel 7, stk. 3, lige-
ledes skal være fradragsberettigede udgifter efter denne stats
interne ret.
Til § 2
Efter lovforslagets § 2 foreslås det, at loven træder i kraft
på det tidspunkt, hvorfra aftalen nævnt i § 1 ifølge artikel 30
træder i kraft, dvs. når både Danmark og Armenien har un-
derrettet hinanden om, at de forfatningsmæssige betingelser
for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.
Efter overenskomstens artikel 30 skal de to stater udveksle
noter om, at de har gennemført de nødvendige procedurer
for overenskomstens ikrafttræden. Overenskomsten og tilhø-
rende protokol træder i kraft på datoen for modtagelsen af
den sidste af disse noter.
Det er uvist, hvornår det andet land fremsender denne un-
derretning. Der vil blive udsendt en bekendtgørelse om lo-
vens ikrafttræden og en bekendtgørelse af overenskomsten
og tilhørende protokol med gengivelse af den danske og en-
gelske overenskomsttekst.
Til § 3
Eftersom regulering af skatteområdet hører under hen-
holdsvis det færøske hjemmestyres og det grønlandske selv-
styres kompetenceområde, gælder loven ikke for Færøerne
og Grønland.
37