Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem de nordiske lande
§ 1. Bestemmelserne i protokol af 29. august 2018 til æn-
dring af overenskomsten mellem de nordiske lande til und-
gåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, som ændret ved protokol af 6. oktober 1997
og protokol af 4. april 2008, gælder her i landet.
§ 2. Skatteministeren bekendtgør tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2017-5213
AN013532
Bilag 1
Protokol
om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så
vidt angår indkomst- og formueskatter
Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre samt regeringerne i Finland, Island, Norge og Sve-
rige,
– der ønsker at indgå en protokol om ændring af overenskomsten af 23. september 1996 til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, som ændret ved protokol af 6. oktober
1997 og protokol af 4. april 2008 (i det følgende omtalt som »overenskomsten«),
– der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne de sagsområder, som omfattes af denne overenskomst,
selv i forholdet til udlandet henhører under Færøernes selvstyrekompetence,
er blevet enige om følgende:
Artikel I
Overenskomstens præambel udgår og erstattes af følgende:
»Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre samt regeringerne i Finland, Island, Norge og
Sverige,
der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter (i det følgende omtalt som »overenskomsten«), uden at skabe mulighed for ikke-beskatning
eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller skatteundgåelse (herunder gennem såkaldt »treaty
shopping«, der henviser til, at personer hjemmehørende i en stat, som ikke er part i denne aftale, indirekte
opnår fordele efter denne aftale),
der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne de sagsområder, som omfattes af denne overenskomst, selv i
forholdet til udlandet henhører under Færøernes selvstyrekompetence,
er blevet enige om følgende:«
Artikel II
I artikel 26 (generelle regler om beskatningen) indsættes følgende nye stykke 4:
»4. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal en fordel efter overenskomsten ikke kun-
ne udnyttes i spørgsmål om indkomst eller formue, hvis det under hensyn til alle relevante omstændighe-
der er rimeligt at fastslå, at opnåelsen af fordelen var et af de væsentligste formål med det arrangement
eller den transaktion, som direkte eller indirekte medførte fordelen. Dette gælder dog ikke, hvis det godt-
gøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med over-
enskomstens indhold og formål.«
Artikel III
Stykke 1 i artikel 28 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler) udgår og erstattes af følgen-
de bestemmelse:
»1. Såfremt en person mener, at der i en eller flere af de kontraherende stater er truffet foranstaltninger,
som for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmel-
serne i denne overenskomst, kan han, uden at det påvirker hans ret til at anvende de retsmidler, der findes
i disse staters interne lovgivning, indbringe sagen for den kompetente myndighed i en af de kontraherende
2
stater. Sagen skal indbringes inden fem år fra det tidspunkt, hvor personen fik kendskab til den foranstalt-
ning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskom-
sten.«
Artikel IV
Stykke 2 i punkt X (til artikel 25) i protokollen til overenskomsten udgår og erstattes af følgende:
»2. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 2, litra c) kan ophæves på begæring af Færøerne.
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre
kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontrahe-
rende stater har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter som pålignes for beskatningsår,
som begynder den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter den dag, hvor ændringen træder i
kraft eller senere.«
Artikel V
1. Denne protokol skal træde i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige kontraherende stater har
meddelt det finske udenrigsministerium, at protokollen er godkendt. Det finske udenrigsministerium un-
derretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser og tidspunktet for protokol-
lens ikrafttræden.
2. Efter protokollens ikrafttrædelse finder dens bestemmelser anvendelse på skatter, som fastsættes for
skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvor aftalen træder
i kraft, eller senere.
3. Denne protokol skal forblive i kraft, så længe overenskomsten er i kraft.
Originaleksemplaret af denne protokol deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de øv-
rige kontraherende stater bekræftede kopier heraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne protokol.
Udfærdiget i Helsingfors, den 29. august 2018 i et eksemplar på dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og
svensk, idet der på svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster
har lige gyldighed.
For Danmarks regering:
Charlotte Laursen
Fyri Føroya landsstýri:
Jákup Eyðfinn Kjærbo
Suomen hallituksen puolesta:
För Finlands regering:
Antero Toivainen
Fyrir hönd ríkisstjórnar Íslands:
Árni Þór Sigurðsson
For Norges regjering:
Åge Bernhard Grutle
För Sveriges regering:
Carina Mårtensson
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrunden for dobbeltbeskatningsoverenskomsten og dens indhold
3. Protokollen og dens betydning for intern dansk skatteret
3.1. Protokollens artikel I
3.2. Protokollens artikel II
3.3. Protokollens artikel III
3.4. Protokollens artikel IV
3.5. Protokollens artikel V
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dobbeltbeskatningsoverenskomster bidrager til økono-
misk udvikling ved at skabe klarhed over virksomheders
skattemæssige forhold og ved at sikre, at dobbeltbeskatning
undgås. Dette understøtter samhandel og investeringer til
gavn for de kontraherende parter. Derudover styrker dob-
beltbeskatningsoverenskomster samarbejdet mellem lande-
nes skattemyndigheder, hvilket bl.a. bidrager til bekæmpelse
af international skatteunddragelse.
Regeringen ønsker derfor at udbygge og vedligeholde
Danmarks net af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette
skal ske gennem indgåelse af nye overenskomster og ved re-
vision af eksisterende overenskomster, således at de er op-
dateret med de seneste internationale standarder og giver go-
de vilkår for danske virksomheder og borgere samt for skat-
temyndighedernes opgaveudførelse.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to eller flere
lande har som hovedformål at ophæve international dobbelt-
beskatning i forholdet mellem disse lande. Overenskomsten
medvirker derved til at fjerne de hindringer, som dobbeltbe-
skatning kan medføre for udviklingen af de økonomiske re-
lationer mellem landene og samhandlen. Desuden danner
overenskomsten grundlag for administrativt samarbejde
mellem landenes skattemyndigheder.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst forbedrer de skatte-
mæssige betingelser for aftalelandenes selskaber og perso-
ner ved grænseoverskridende investering, etablering eller ar-
bejde – både som følge af, at eventuel dobbeltbeskatning
undgås og som følge af, at der er større klarhed over de skat-
temæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.
Endelig indeholder en dobbeltbeskatningsoverenskomst
elementer, som bl.a. styrker myndighedssamarbejdet mellem
landenes skattemyndigheder og bekæmpelsen af internatio-
nal skatteunddragelse m.v.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer,
som er aftalt mellem den danske, finske, islandske, norske
og svenske regering samt det færøske landsstyre i form af en
protokol til ændring af den eksisterende dobbeltbeskatnings-
overenskomst af 23. september 1996, som ændret ved proto-
kol af 6. oktober 1997 og protokol af 4. april 2008, når pro-
tokollens betingelser herfor er opfyldt.
Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget sam-
tykke i medfør af grundlovens § 19 til, at regeringen på
Danmarks vegne tiltræder protokollen. Protokollen træder i
kraft på den tredivte dag efter den dag, hvor både Danmark,
Finland, Island, Norge, Sverige og det færøske landsstyre
har meddelt det finske udenrigsministerium, at protokollen
er godkendt.
2. Baggrunden for dobbeltbeskatningsoverenskomsten og
dens indhold
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to eller i
sjældnere tilfælde flere lande har som hovedformål at undgå
international dobbeltbeskatning som følge af, at begge lande
beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst.
Det sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjem-
mehørende i det ene land, modtager indkomst fra det andet
land.
Danmark beskatter som hovedregel efter globalindkomst-
princippet. Det betyder, at en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Danmark, som udgangspunkt er fuldt skat-
tepligtig til Danmark, dvs. skattepligtig af samtlige sine ind-
komster, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det
følger af statsskattelovens § 4.
Samtidig har Danmark regler om begrænset skattepligt for
personer og selskaber, der ikke er omfattet af fuld skatte-
pligt, men som modtager indkomst fra kilder i Danmark.
Den begrænsede skattepligt medfører, at Danmark beskatter
personer og selskaber, som er hjemmehørende i andre lande,
4
af en række indkomsttyper, som de pågældende modtager
fra Danmark. Kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens
§ 2 opregner de indkomsttyper, der er omfattet af begrænset
skattepligt.
De øvrige nordiske lande har tilsvarende regler om fuld
skattepligt for personer og selskaber, som er hjemmehøren-
de i dette land, og om begrænset skattepligt for personer og
selskaber i andre lande, som modtager indkomst fra kilder i
det pågældende land.
Hvis eksempelvis en person eller et selskab, som er hjem-
mehørende i et andet nordisk land, modtager indkomst fra
kilder i Danmark, vil Danmark beskatte denne indkomst,
hvis de danske regler om begrænset skattepligt er opfyldt.
Imidlertid vil modtageren også være skattepligtig af den på-
gældende indkomst i det andet nordiske land i overensstem-
melse med dette lands skatteregler (globalindkomstprincip-
pet). Hvis der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem de pågældende lande, vil begge lande kunne beskat-
te fuldt ud efter deres interne regler, og der kan dermed fore-
ligge et tilfælde af dobbeltbeskatning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
de andre nordiske lande skal hindre denne dobbeltbeskat-
ning, og dette formål kan kun opnås ved, at det ene eller det
andet land – eller dem begge – nedsætter den beskatning,
som skal ske efter deres interne skattelovgivning, hvis der
ikke er en overenskomst.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
de andre nordiske lande indeholder en række regler (artikel
6-24) vedrørende forskellige typer indkomster, som angiver,
hvornår Danmark henholdsvis det andet nordiske land kan
beskatte indkomst, som en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i det ene land (bopælsstaten), modtager fra
det andet land (kildestaten).
For kildestaten er der tale om, at denne indskrænker eller
helt frafalder sin begrænsede skattepligt på indkomst, som
erhverves af en modtager i det andet land. Den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører hermed, at Dan-
mark kun kan gennemføre reglerne om begrænset skatte-
pligtigt af indkomst, som personer og selskaber i et af de øv-
rige nordiske lande modtager fra Danmark, i det omfang be-
skatningen er i overensstemmelse med overenskomsten. Til-
svarende gælder for det andet nordiske lands beskatning af
indkomst, som personer og selskaber i Danmark modtager
fra dette andet nordiske land.
For bopælsstaten kan der ligeledes være tale om begræns-
ninger i retten til at beskatte en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i dette land, af indkomst fra det andet nordi-
ske land, ligesom bopælsstaten skal anvende den metode for
ophævelse af dobbeltbeskatning, som overenskomsten fore-
skriver, jf. nedenfor.
Det bemærkes, at bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst ikke i sig selv medfører, at der sker
dansk beskatning. En dobbeltbeskatningsoverenskomst kan
medføre, at Danmark har mulighed for at beskatte en given
indkomst. Hvis Danmark faktisk skal beskatte en indkomst,
som betales til eller modtages fra det andet nordiske land,
skal der ikke alene være hjemmel til dette i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten. Der skal også være hjemmel til det i
den interne danske skattelovgivning. Selv om Danmark efter
overenskomsten har ret til at beskatte en bestemt type ind-
komst, sker der således kun dansk beskatning af den pågæl-
dende indkomst i det omfang, der også er hjemmel i de dan-
ske skatteregler til at beskatte indkomsten.
Ud over bestemmelser om fordeling af beskatningsretten
har dobbeltbeskatningsoverenskomsten en bestemmelse om,
hvordan landene skal ophæve dobbeltbeskatning – ofte kal-
det metodebestemmelsen. Denne bestemmelse angiver,
hvordan et land skal ophæve dobbeltbeskatning, når en per-
son eller et selskab, der er hjemmehørende i dette land (bo-
pælsstaten), modtager indkomst fra det andet land (kildesta-
ten), og kildestaten kan beskatte indkomsten efter de øvrige
bestemmelser i overenskomsten.
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi overenskom-
stens øvrige bestemmelser ikke hindrer bopælsstaten i at
medregne den udenlandske indkomst ved beskatningen, selv
om kildestaten efter overenskomsten har ret til beskatte den-
ne indkomst.
Metoden til ophævelse af dobbeltbeskatning er for Dan-
marks vedkommende som hovedregel credit-metoden. Den-
ne metode indebærer for en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Danmark, og som har indkomst fra det an-
det land, at hvis det andet land efter overenskomsten kan be-
skatte denne indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af
indkomsten med den skat, der er betalt i udlandet. Nedsæt-
telsen kan dog ikke være større end den danske skat af den
pågældende indkomst. Samme metode anvendes i de interne
danske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har endvidere en be-
stemmelse om proceduren for indgåelse af gensidige aftaler
(artikel 28). For det første angår bestemmelsen konkrete til-
fælde, hvor en person eller et selskab mener, at den pågæl-
dende er udsat for beskatning i strid med overenskomsten.
Det kan f.eks. skyldes, at de to landes skattemyndigheder
har en forskellig fortolkning af overenskomsten. For det an-
det giver bestemmelsen hjemmel til indgåelse af gensidige
aftaler til løsning af generelle spørgsmål.
Dernæst er der i tilknytning til dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten indgået en særskilt aftale om administrativ bistand
gennem udveksling af oplysninger. Efter denne aftale skal
de danske skattemyndigheder sende oplysninger til det andet
nordiske lands skattemyndigheder til brug ved dette lands
beskatning. Om nødvendigt skal de danske myndigheder
forinden indhente oplysninger hos personer eller selskaber
m.v. her i landet, hvilket sker efter skattekontrollovens reg-
ler.
Tilsvarende skal skattemyndighederne i det andet nordiske
land sende (og eventuelt forinden indhente) oplysninger til
de danske myndigheder, som så kan anvende oplysningerne
ved skatteligningen her i landet. Artiklen giver også hjem-
mel til, at det andet lands embedsmænd kan være til stede
ved en undersøgelse, som de danske skattemyndigheder fo-
retager hos personer eller selskaber her i landet, og om-
5
vendt. Den særskilte aftale til dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten indeholder i forlængelse heraf bestemmelser om,
at de nordiske lande skal bistå hinanden ved inddrivelse af
skattekrav.
Endelig indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten
bestemmelser om ikke-diskriminering (artikel 27), bestem-
melser om diplomater (artikel 29), bestemmelser om ikraft-
træden (artikel 31) og bestemmelser om opsigelse af over-
enskomsten (artikel 32).
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske
lande er i vidt omfang udarbejdet på grundlag af OECD’s
model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. OECD-mo-
deloverenskomsten ligger også til grund for det forhand-
lingsoplæg, som fra dansk side anvendes ved forhandlinger
om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. OECD-
modeloverenskomsten opdateres/ændres med mellemrum.
Den seneste udgave af modeloverenskomsten blev publice-
ret i december 2017.
OECD-modeloverenskomsten er udarbejdet som en anbe-
faling til udformningen af en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst. Modeloverenskomsten har tilknyttet fyldige kom-
mentarer, som angiver fortolkningen af modeloverenskom-
stens artikler. Modeloverenskomsten er som nævnt kun en
anbefaling og er derfor ikke bindende. To eller flere lande
kan således gennemføre de bestemmelser, som de måtte bli-
ve enige om, uanset OECD-modeloverenskomstens indhold.
I praksis ses der da også mange afvigelser fra OECD-model-
overenskomsten i de overenskomster, som de forskellige
lande har indgået.
Den gældende nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
blev undertegnet den 23. september 1996. Overenskomsten
trådte i kraft den 11. maj 1997 med virkning fra og med ka-
lenderåret 1998. Folketingets samtykke til dansk tiltrædelse
blev givet ved lov nr. 190 af 12. marts 1997, jf. lovforslag L
122 af 11. december 1996. Overenskomsten er offentliggjort
som BKI nr. 92 af 25. juni 1997.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten er som ovenfor nævnt
en fravigelse fra den interne danske skatteret, idet dobbelt-
beskatningsoverenskomsten indskrænker Danmarks mulig-
heder for at gennemføre den beskatning, som skulle gen-
nemføres efter de interne danske skatteregler, hvis Danmark
ikke havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med de øv-
rige nordiske lande. Et tilsvarende forhold gør sig gældende
for de øvrige nordiske lande, som dobbeltbeskatningsover-
enskomsten er indgået med.
For Danmark som kildestat kan der være tale om, at Dan-
mark indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede skatte-
pligt på indkomst, som erhverves af en modtager i det andet
nordiske land. Til gengæld beskattes indkomsten i det andet
nordiske land efter dette lands regler. Et praktisk eksempel
kunne være beskatningen af royalty-betalinger. Her er den
interne danske skattesats 22 pct., mens det i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten er aftalt, at Danmark frafalder sin be-
grænsede skattepligt på royalty-betalinger, der kun kan be-
skattes i bopælsstaten.
For Danmark som bopælsstat kan der ligeledes være tale
om begrænsninger i retten til at beskatte indkomst, der hid-
rører fra det andet nordiske land, ligesom Danmark skal an-
vende den metode til ophævelse af dobbeltbeskatning, som
er indeholdt i overenskomsten.
I praksis er der dog kun i meget begrænset omfang tale
om, at Danmark som bopælsstat frafalder sin beskatning af
udenlandsk indkomst, i og med at Danmark generelt anven-
der credit-metoden ved ophævelse af dobbeltbeskatning.
Credit-metoden sikrer, at indkomst samlet set beskattes på
niveauet i det af de to lande, der er »dyrest«. Den anden me-
tode er eksemptionsmetoden. Efter denne metode beskattes
indkomsten alene i kildestaten, dvs. at bopælsstaten altid
skal frafalde sin beskatning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder dog i
overensstemmelse med OECD-modeloverenskomsten en be-
stemmelse om, at studerende under visse betingelser ikke
beskattes i studielandet af uddannelsesstøtte m.v., som mod-
tages fra kilder i andre lande, også selv om den gæstestude-
rende får bopæl og bliver hjemmehørende i studielandet
under sit ophold (artikel 20). Der er ligeledes regler om, at
personer udsendt af offentlige myndigheder til tjeneste i det
andet land under visse betingelser kun kan beskattes i det
land, hvorfra de er udsendt, også selv om de bliver hjemme-
hørende i opholdslandet (artikel 19).
Da dobbeltbeskatningsoverenskomsterne som nævnt fra-
viger den interne danske skatteret, gennemføres de i Dan-
mark ved lovgivning i hvert enkelt tilfælde. Indtil 1994 eksi-
sterede der dog en lov, der bemyndigede regeringen til at
indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. lov nr. 74 af
31. marts 1953. Loven blev som nævnt ophævet i 1994, jf.
lov nr. 945 af 23. november 1994 om ophævelse af lov om
indgåelse af overenskomster med fremmede stater til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v. (lovforslag L 3, 1994-95).
Der findes stadig dobbeltbeskatnings-overenskomster, der er
indgået med hjemmel i bemyndigelsesloven.
3. Protokollen og dens betydning for intern dansk skatteret
Det foreslås, at bestemmelserne i den nye protokol mel-
lem de nordiske lande skal gælde her i landet, når betingel-
serne herfor er opfyldt. Protokollen er optaget som bilag 1,
og protokollens enkelte artikler gennemgås kort nedenfor.
Protokollens artikler er også gennemgået under de særlige
bemærkninger til lovforslagets § 1.
Vedtagelse af protokollen er en forudsætning for, at rege-
ringen kan tiltræde protokollen. Betingelserne for protokol-
lens ikrafttræden er opfyldt, når samtlige lande (og skatteju-
risdiktioner) har underrettet hinanden om, at de forfatnings-
mæssige betingelser for ikrafttræden er opfyldt, jf. protokol-
lens artikel V.
De ændringer, der er indeholdt i protokollen, indebærer de
tilføjelser, som er nødvendige for at bringe den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst i overensstemmelse med
de minimumstandarder, der er indeholdt i det såkaldte
BEPS-projekt (»Base Erosion and Profit Shifting«), samt gi-
6
ve Færøerne mulighed for at ændre deres lempelsesmetode
til ophævelse af dobbeltbeskatning.
BEPS er et projekt i OECD-/G20-regi, som har til formål
at bekæmpe skatteudhuling og overskudsflytning. Et af de
instrumenter, der vil kunne anvendes i denne forbindelse, er
en multilateral konvention, hvorefter allerede eksisterende
dobbeltbeskatningsoverenskomster kan ændres en bloc med
dette for øje, når der er enighed mellem de berørte lande
herom.
Den multilaterale konvention indeholder bl.a. bestemmel-
ser, som afspejler fire minimumstandarder, som de deltagen-
de lande har forpligtet sig til at indarbejde i deres dobbeltbe-
skatningsoverenskomster – såvel nye overenskomster som
allerede eksisterende. Det er dog uden betydning for opfyl-
delsen af denne forpligtelse, om minimumstandarderne ind-
arbejdes i allerede eksisterende dobbeltbeskatningsoveren-
skomster ved anvendelse af den multilaterale konvention, el-
ler om det sker på bilateral basis ved en ændringsprotokol.
Det er aftalt med de øvrige nordiske lande, at minimumstan-
darderne indarbejdes i den ændringsprotokol, der her fore-
ligger.
I det følgende gennemgås de ændringer af den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, der sker ved den protokol,
der er omfattet af dette lovforslag.
3.1. Protokollens artikel I
Protokollens artikel I ændrer overenskomstens titel og
præambel. Ændringen har ikke betydning for intern dansk
skatteret, da titel og præambel ikke afskærer Danmark fra at
foretage den beskatning, som dansk skattelovgivning fore-
skriver. Ændringerne kan dog være af betydning i den for-
stand, at de kan tjene som fortolkningsbidrag til overens-
komstens anvendelse. Ændringerne af præamblen er en mi-
nimumsstandard, som landene som minimum har forpligtet
sig til at implementere og efterleve iht. BEPS.
3.2. Protokollens artikel II
Ved protokollens artikel II indsættes en såkaldt PPT-be-
stemmelse (»Principal Purpose Test«).
Ifølge bestemmelsen gives der ikke fordele efter overens-
komsten for få vidt angår indkomst eller formue, hvis det i
betragtning af alle relevante omstændigheder er rimeligt at
antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene
med de arrangementer eller transaktioner, som direkte eller
indirekte resulterer i denne fordel. Dette gælder dog ikke,
hvis det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under de giv-
ne omstændigheder ville være i overensstemmelse med gen-
standen for og formålet med de relevante bestemmelser i
overenskomsten.
Bestemmelsen er en minimumsstandard i relation til
BEPS. En tilsvarende bestemmelse findes i dansk skatteret,
jf. ligningslovens § 3, stk. 3.
3.3. Protokollens artikel III
Den gældende artikel 28, stk. 1, i overenskomsten angiver
den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en fysisk eller
juridisk person, som er hjemmehørende i et af de to lande,
mener sig udsat for en beskatning i strid med overenskom-
sten. Efter bestemmelsen har den skattepligtige adgang til at
præsentere sin sag i det land, hvor personen er hjemmehø-
rende (bopælslandet).
Med ændringen i protokollens artikel III sikres det, at den
skattepligtige også har adgang til at indbringe sin sag for kil-
delandet. Ændringen er en minimumsstandard i relation til
BEPS.
3.4. Protokollens artikel IV
Protokollens artikel IV indeholder en bestemmelse om, at
stk. 2 i punkt X (til artikel 25) i den gældende protokol til
overenskomsten udgår og erstattes med en bestemmelse om,
at bestemmelserne i overenskomstens artikel 25, stk. 2, litra
c, kan ophæves på begæring af Færøerne.
Bestemmelsen indebærer, at Færøerne – på begæring –
kan ændre lempelsesmetode (fra eksemptionslempelse til
creditlempelse) for så vidt angår indkomst omfattet af over-
enskomstens artikel 15, stk. 1, og artikel 21, stk. 7, litra a
(løn m.v. fra personligt arbejde i tjenesteforhold).
Ændringen skal ske ved, at Færøerne fremsætter anmod-
ning ad diplomatisk vej til de andre kontraherende lande.
Ændringen træder i kraft tredive dage efter de andre lande
stater har modtaget underretningen med virkning fra og med
følgende indkomstår.
3.5. Protokollens artikel V
Protokollens artikel V indeholder regler om ratifikation,
ikrafttrædelse og virkningstidspunkt. Ifølge bestemmelsen
træder protokollen i kraft tredive dage efter den dag, hvor
samtlige lande – ad diplomatisk vej – har meddelt det finske
udenrigsministerium, at protokollen er godkendt.
Protokollen har virkning fra og med det følgende kalen-
derår.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konse-
kvenser eller implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning. Gældende lovgivning indeholder
en omgåelsesklausul i form af en såkaldt PPT-bestemmelse
(»Principal Purpose Test«). Selv om dobbeltbeskatnings-
overenskomsten indeholder en PPT-bestemmelse ændrer
dette således ikke den gældende situation, uagtet at en PPT-
bestemmelse indebærer, at der skal anlægges et skøn, og at
den dermed kan besværliggøre automatisk sagsbehandling.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været sendt i høring, idet der er tale
om godkendelse af en allerede underskrevet protokol.
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at bestemmelserne i protokol af 29. august
2018 til ændring af overenskomsten af 1. september 1996
mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning
så vidt angår indkomst- og formueskatter skal gælde her i
landet, når betingelserne herfor er opfyldt. Protokollen er
medtaget som bilag 1.
I det følgende gennemgås protokollens enkelte bestem-
melser.
Artikel I ændrer overenskomstens titel og præambel. Den
nye titel og præambel svarer til titel og præambel i den sene-
ste udgave af OECD’s modeloverenskomst.
Den nye præambel er desuden en af de fire BEPS-mini-
mumstandarder som nævnt i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, som de deltagende lande har forpligtet sig til at
indarbejde i deres dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. af-
snit 3. Præamblen gør det tydeligt, at de nordiske lande har
til hensigt at ophæve dobbeltbeskatning uden at skabe mu-
lighed for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem
skatteunddragelse eller omgåelse. Det angives således ek-
splicit i præamblen, at formålet med overenskomsten ikke
alene er at undgå dobbeltbeskatning, men også at undgå
dobbelt ikke-beskatning. Den ændrede præambel kan få be-
tydning i den forstand, at den kan tjene som fortolkningsbi-
drag til overenskomstens anvendelse.
Ved protokollens artikel II indsættes en såkaldt PPT-be-
stemmelse (»Principal Purpose Test«).
Ifølge bestemmelsen gives der ikke fordele efter dobbelt-
beskatningsoverenskomsten for få vidt angår indkomst, hvis
det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder
er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af
hovedformålene med de arrangementer eller transaktioner,
som direkte eller indirekte resulterer i denne fordel. Dette
gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at opnåelse af denne
fordel under de givne omstændigheder ville være i overens-
stemmelse med genstanden for og formålet med de relevante
bestemmelser i overenskomsten.
Bestemmelsen er en minimumsstandard i relation til
BEPS. En tilsvarende bestemmelse findes i dansk skatteret,
jf. ligningslovens § 3, stk. 3. Bestemmelsen har derfor ikke
nogen betydning for den danske fortolkning af dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten. Bestemmelsen kan dog få betyd-
ning for de øvrige nordiske landes fortolkning af dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten, hvis der ikke er en tilsvarende be-
stemmelse i de øvrige landes skattelovgivning.
Artikel 28, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten
angiver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en per-
8
son, som er hjemmehørende i et af de nordiske lande, mener
sig udsat for en beskatning i strid med overenskomsten. Ef-
ter den gældende bestemmelse kan personen kun indbringe
sin sag for den kompetente myndighed i det land, hvor per-
sonen er hjemmehørende.
Med ændringen i artikel III vil personen fremover kunne
indbringe sagen for den kompetente myndighed i enten det
land, hvor personen er hjemmehørende (bopælslandet) eller
kildelandet.
Sagen skal ligesom efter gældende regler indbringes inden
fem år fra første underretning om den foranstaltning, der
medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med overenskomstens bestemmelser. Muligheden for at
kunne indbringe en sag for myndighederne i kildelandet er
en minimumsstandard i relation til BEPS.
Punkt X, stk. 2, i gældende protokol til dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten angiver, at Færøerne anvender ek-
semptionslempelse for så vidt angår indkomst omfattet af
overenskomstens artikel 15, stk. 2, og artikel 21, stk. 7, litra
a (løn m.v. fra personligt arbejde i tjenesteforhold)
Protokollens artikel IV indebærer, at Færøerne – på begæ-
ring – kan ændre lempelsesmetode til credit-lempelse for så
vidt angår ovenstående indkomsttyper.
Protokollens artikel V indeholder regler om ratifikation,
ikrafttrædelse og virkningstidspunkt.
De kontraherende nordiske lande skal ad diplomatisk vej
underrette det finske udenrigsministerium, når de nødvendi-
ge procedurer for protokollens ikrafttræden er gennemført.
Det vil for Danmarks vedkommende sige, når Folketinget
har vedtaget lovforslaget om, at regeringen kan tiltræde pro-
tokollen, og loven er stadfæstet.
Protokollen træder i kraft den tredivte dag efter den dag,
hvor samtlige kontraherende lande har meddelt det finske
udenrigsministerium, at protokollen er godkendt. Det finske
udenrigsministerium meddeler de øvrige kontraherende lan-
de om tidspunktet for protokollens ikrafttræden. Protokollen
har virkning fra og med følgende kalenderår.
Til § 2
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Formålet med den foreslåede ikrafttræ-
delsesdato for loven er at sikre, at loven træder i kraft på det
tidspunkt, hvor ændringsprotokollen træder i kraft.
Ifølge ændringsprotokollens artikel V træder ændringspro-
tokollen i kraft den tredivte dag efter den dag, hvor samtlige
kontraherende lande ad diplomatisk vej har givet det finske
udenrigsministerium underretning om, at de nødvendige for-
fatningsmæssige formaliteter er afsluttet. Ændringsprotokol-
len finder anvendelse fra og med det følgende kalenderår.
Det er uvist, hvornår de andre nordiske lande fremsender
underretning til finske finansministerium. Der vil blive ud-
sendt en bekendtgørelse om lovens ikrafttræden samt en be-
kendtgørelse af ændringsprotokollen med gengivelse af pro-
tokolteksten.
Til § 3
Eftersom regulering af skatteområdet hører under hen-
holdsvis det færøske hjemstyres og det grønlandske selvsty-
res kompetenceområde, gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland.
9