Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Aktiesparekontolov
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Personkreds m.v.
§ 1. Personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskatte-
lovens § 1, kan oprette en aktiesparekonto. Fuldt skatteplig-
tige personer, der er hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland efter bestemmelserne i en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, anses efter denne lov ikke
som fuldt skattepligtige.
Stk. 2. Oprettes mere end én aktiesparekonto, har kun den
konto, der er oprettet først, skattemæssig gyldighed som en
aktiesparekonto.
§ 2. Aktiesparekontoen kan kun have én ejer.
§ 3. Følgende institutter kan tilbyde oprettelse af en aktie-
sparekonto:
1) Et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilla-
delse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet
efter lov om finansiel virksomhed.
2) Et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden
for EU eller et land, som EU har indgået en aftale med
på det finansielle område, udøver virksomhed her i lan-
det gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
3) Et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden
for EU eller EØS udøver kreditinstitutvirksomhed og
til enhver tid opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-3.
Stk. 2. Institutter, der tilbyder oprettelse af en aktiespare-
konto, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen for
skatter og afgifter efter denne lov.
Stk. 3. Et kreditinstitut omfattet af stk. 1, nr. 3, skal senest
2 måneder før oprettelsen af en aktiesparekonto indgive do-
kumentation til told- og skatteforvaltningen for, at kreditin-
stituttet har en gyldig tilladelse til at drive kreditinstitutvirk-
somhed, samt erklære at ville påtage sig til enhver tid at op-
fylde følgende forpligtelser:
1) At overholde bestemmelserne i denne lov.
2) At foretage indberetning vedrørende aktiesparekontoen
til told- og skatteforvaltningen efter de til enhver tid
gældende skatteregler og tidsfrister.
3) At underkaste sig told- og skatteforvaltningens kontrol.
Stk. 4. Opfylder et kreditinstitut omfattet af stk. 1, nr. 3,
ikke betingelserne i stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen
efter høring af Finanstilsynet træffe afgørelse om, at kredit-
instituttet ikke kan tilbyde oprettelse af en aktiesparekonto
og ikke kan fortsætte eksisterende aktiesparekonti. Aktie-
sparekontoens ejer kan overføre sin aktiesparekonto til et
andet institut, der opfylder betingelserne i stk. 1-3, inden for
en frist på 30 dage efter, at ejeren er blevet bekendt med, at
instituttet ikke opfylder betingelserne. Overføres aktiespare-
kontoen ikke til et andet institut, anses aktiesparekontoen for
lukket ved fristens udløb.
§ 4. Aktiesparekontoen kan bestå af en eller flere indlåns-
konti og et eller flere værdipapirdepoter.
Stk. 2. Instituttet skal betegne konti og depoter m.v., så
det fremgår, at de vedrører en aktiesparekonto.
§ 5. Følgende aktiver kan indgå på aktiesparekontoen:
1) Kontantindeståender på indlånskontoen.
2) Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven,
der er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet. Dette gælder dog ikke ak-
tier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§
4, 17, 17 A, 18, 19 eller 22 eller konvertible obligatio-
ner.
3) Investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskat-
ningslovens § 20, stk. 2, eller § 21.
Stk. 2. Aktier, aktieretter, tegningsretter og konvertible
obligationer, der erhverves på grundlag af aktier m.v., der
indgår på aktiesparekontoen, kan erhverves på aktiespare-
kontoen.
§ 6. Aktier m.v. på aktiesparekontoen, der ikke længere
kan indgå på aktiesparekontoen som følge af, at de ikke læn-
gere er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet, anses for udloddet den første
Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-209
AN013526
dag efter, at de ikke længere er optaget til handel på et regu-
leret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Stk. 2. Følgende aktier m.v., der ikke omfattes af stk. 1,
anses for udloddet den 20. februar i året efter statusskiftet
eller erhvervelsen, medmindre de forinden er afstået fra ak-
tiesparekontoen:
1) Aktier m.v., der har skiftet status, så de ikke længere
opfylder betingelserne for at indgå på aktiesparekon-
toen.
2) Aktier, aktieretter og tegningsretter, der erhverves på
grundlag af aktier m.v., der indgår på aktiesparekon-
toen, medmindre de erhvervede aktier m.v. i sig selv
opfylder betingelserne i § 5, stk. 1.
3) Konvertible obligationer, der erhverves på grundlag af
aktier m.v., der indgår på aktiesparekontoen.
Lån, renter og kurstillæg
§ 7. Der kan ikke optages lån på aktiesparekontoen. Insti-
tuttet kan dog foretage hævning til betaling af skat, afgift,
renter og omkostninger, selv om der ikke måtte være dæk-
ning på aktiesparekontoen.
§ 8. Der kan ikke opnås positive renter eller forud fastsat-
te kurstillæg m.v. på et indestående på indlånskontoen.
Indskud og udlodning
§ 9. Personer, der er fuldt skattepligtige, kan foretage ind-
skud på aktiesparekontoen, i det omfang den samlede værdi
af aktiesparekontoen inkl. årets nettoindskud ikke overstiger
et grundbeløb på 44.700 kr. (2010-niveau), jf. dog stk. 2.
Værdien opgøres pr. 31. december og danner grundlag for, i
hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgen-
de kalenderår. Grundbeløbet reguleres efter personskattelo-
vens § 20.
Stk. 2. Der kan uanset bestemmelsen i stk. 1 foretages
indskud på aktiesparekontoen til betaling af skat. Indskuddet
skal foretages i det kalenderår, hvor skatten forfalder til be-
taling, jf. § 20.
Stk. 3. Foretages indskud i strid med stk. 1, skal det over-
skydende beløb udloddes. Endvidere skal der betales en af-
gift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb. 1. og 2. pkt.
gælder dog ikke for indskud som nævnt i § 13, stk. 2, 3. pkt.
§ 10. Indskud på aktiesparekontoen skal ske ved indbeta-
ling af kontanter eller ved overførsel fra en anden konto el-
ler et andet depot.
Stk. 2. Udlodning fra aktiesparekontoen skal ske ved ud-
betaling af kontanter eller ved overførsel til en anden konto
eller et andet depot.
Overførsel til andet institut
§ 11. Ved overførsel af aktiesparekontoen til et andet in-
stitut, der omfattes af § 3, anses aktiesparekontoen for vide-
reført, som var den oprindeligt etableret i det modtagende
institut.
Stk. 2. Det afgivende institut skal i forbindelse med over-
førslen af aktiesparekontoen afgive oplysninger til det mod-
tagende institut, som gør det modtagende institut i stand til
at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne lov. Herun-
der skal følgende oplyses:
1) Aktiesparekontoens værdi ved udgangen af indkomst-
perioden forud for overførslen.
2) Negativ skat til fremførsel ved udgangen af indkomst-
perioden forud for overførslen.
3) Skat vedrørende indkomstperioden forud for overførs-
len, i det omfang denne ikke er betalt.
4) Indkomstperiodens udlodninger.
5) Indkomstperiodens indskud.
6) Indkomstperiodens betalte og refunderede skat.
7) Indkomstperiodens betalte afgift.
8) Afgift vedrørende indkomstperioden forud for over-
førslen, i det omfang denne ikke er betalt.
Stk. 3. Har aktiesparekontoens ejer været fuldt og begræn-
set skattepligtig i forskellige perioder i det kalenderår, over-
førslen foretages, skal de oplysninger, der er nævnt i stk. 2,
afgives for hver indkomstperiode.
Lukning
§ 12. Ved lukning af aktiesparekontoen anses aktiespare-
kontoens værdier for udloddet til ejeren pr. lukningsdagen.
Stk. 2. Dør aktiesparekontoens ejer, anses aktiesparekon-
toen for lukket pr. dødsdagen.
Kapitel 2
Beskatning
Fuldt skattepligtige
§ 13. Beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mel-
lem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved ind-
komstperiodens slutning og aktivernes værdi ved indkomst-
periodens begyndelse med fradrag af indkomstperiodens
indskud på aktiesparekontoen og med tillæg af indkomstpe-
riodens udlodninger, jf. dog stk. 2. Værdien reduceres med
et eventuelt negativt indestående på indlånskontoen ved ind-
komstperiodens udløb.
Stk. 2. Positiv og negativ skat indgår ikke i værdien efter
stk. 1. Skat, der er betalt eller indeholdt i løbet af indkomst-
perioden, anses for en udlodning. Skat, der er refunderet på
aktiesparekontoen i løbet af indkomstperioden, anses for et
indskud.
§ 14. Der beregnes en skat på 17 pct. af beskatnings-
grundlaget opgjort efter § 13.
§ 15. Er beskatningsgrundlaget efter § 13 negativt, bereg-
nes en negativ skat.
Stk. 2. Den negative skat kan med tillæg af negativ skat
efter § 18, stk. 3, fradrages i skat efter denne lov for andre
indkomstperioder i samme kalenderår. En herefter resteren-
de negativ skat fremføres til fradrag i skat efter denne lov
for efterfølgende kalenderår. Fradraget skal ske i det tidligst
mulige kalenderår.
Begrænset skattepligtige
§ 16. Er ejeren af aktiesparekontoen begrænset skatteplig-
tig efter kildeskattelovens § 2, skal der til beskatningsgrund-
2
laget alene medregnes udbytter, jf. ligningslovens § 16 A, af
aktier m.v. i danske selskaber m.v.
Stk. 2. §§ 13, 14 og 18 gælder ikke for begrænset skatte-
pligtige.
Stk. 3. Der betales en skat på 15 pct. af beskatningsgrund-
laget opgjort efter stk. 1 med fradrag for omkostninger på
aktiesparekontoen, der er medgået til modtagelse af udbyt-
tet.
Stk. 4. Aktiesparekontoens ejer skal informere instituttet
om sin skattemæssige status senest 30 dage efter, at den
skattemæssige status er skiftet til begrænset skattepligtig el-
ler til fuld skattepligtig. Ejeren skal indsende en bekræftelse
fra told- og skatteforvaltningen på skiftet af skattemæssig
status, når bekræftelsen foreligger.
Indkomstperiode
§ 17. Indkomstperioden følger kalenderåret.
Stk. 2. I kalenderår, hvor beskatning efter § 13 indtræder
eller ophører, er indkomstperioden den del af kalenderåret,
hvor beskatning skal ske efter § 13.
Stk. 3. I kalenderår, hvor beskatning efter § 16 indtræder
eller ophører, er indkomstperioden den del af kalenderåret,
hvor beskatning skal ske efter § 16.
Stk. 4. I kalenderår, hvor aktiesparekontoens ejer beskat-
tes efter både §§ 13 og 16, anses perioderne med beskatning
efter henholdsvis §§ 13 og 16 for separate indkomstperio-
der.
Lempelse for udenlandsk skat
§ 18. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grøn-
land, der er opkrævet af indkomst fra kilder dér, kan fradra-
ges i skatten efter § 14. Fradraget kan dog højst udgøre 17
pct. af indkomsten fra den pågældende stat, Færøerne eller
Grønland, som medregnes til beskatningsgrundlaget efter §
13, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er der indgået en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning med den fremmede stat, Færøerne eller
Grønland, skal der ikke gives fradrag for et større skattebe-
løb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 3. Er fradraget for udenlandsk skat større end skatten
efter § 14, kan den del af den fradragsberettigede udenland-
ske skat, som ikke kan fradrages i årets skat, fremføres som
negativ skat efter § 15, stk. 2.
Indkomstopgørelsen
§ 19. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ak-
tieindkomsten og CFC-indkomsten bortses fra afkast på ak-
tiesparekontoen.
Kapitel 3
Administration af aktiesparekontoen
Skattens betaling m.v.
§ 20. Skat, jf. § 14 og § 16, stk. 3, og eventuel afgift, jf. §
9, stk. 3, 2. pkt., for et kalenderår forfalder og skal indbeta-
les af instituttet til told- og skatteforvaltningen senest den
22. januar efter kalenderårets udløb.
§ 21. Instituttet skal hæve skat og afgift på aktiesparekon-
toen, selv om der ikke måtte være dækning på den indlåns-
konto, der er knyttet til aktiesparekontoen.
Stk. 2. Instituttet skal hæve skatten og en eventuel afgift
en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Instituttet
skal senest 8 uger efter betalingen underrette den skatteplig-
tige om beløbet og om grundlaget herfor. Er kontoen over-
trukket, skal aktiesparekontoens ejer samtidig have under-
retning fra instituttet om, med hvilket beløb kontoen er over-
trukket.
Stk. 3. Ved lukning af aktiesparekontoen skal instituttet
tilbageholde kalenderårets og tidligere års ikke betalte skat
og afgift efter denne lov.
§ 22. Forhøjer eller nedsætter told- og skatteforvaltningen
skat eller eventuel afgift efter udløbet af fristen i § 20, for-
falder beløbet 14 dage efter forvaltningens afgørelse.
§ 23. Foretager instituttet indberetning om rettelse af en
tidligere indberettet skat eller afgift efter udløbet af fristen i
§ 20, forfalder den nye skat og afgift på dagen for indberet-
ningen af rettelsen, hvis der er tale om en forhøjelse. Er der
tale om en nedsættelse, forfalder tilbagebetalingskravet 14
dage efter indberetningen.
§ 24. Der udbetales kun hele kronebeløb efter §§ 22 og
23.
Stk. 2. Falder sidste rettidige betalingsdag efter §§ 22 eller
23 på en banklukkedag, forlænges fristen til førstkommende
bankdag.
§ 25. Skat og afgift efter denne lov betales af midler på
aktiesparekontoen.
Stk. 2. For meget betalt skat og afgift efter denne lov, der
refunderes, indgår på aktiesparekontoen.
Kontrol og klage
§ 26. Told- og skatteforvaltningen kontrollerer institutter-
nes opgørelser af den beregnede skat og afgift og grundlaget
herfor.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge institut-
terne inden for en nærmere angiven frist at give de oplysnin-
ger, som told- og skatteforvaltningen har brug for ved kon-
trollen med opgørelserne og grundlaget herfor efter stk. 1.
§ 27. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse
om ændring af instituttets opgjorte beskatnings- og afgifts-
grundlag eller den beregnede skat og afgift. Afgørelsen
meddeles til aktiesparekontoens ejer med kopi til instituttet.
Stk. 2. Aktiesparekontoens ejer kan klage over instituttets
opgjorte skat og eventuelle afgift og grundlaget herfor. Kla-
gen skal være vedlagt den underretning, som ejeren har
modtaget fra instituttet efter § 21, stk. 2, 2. pkt. Det skal
fremgå af klagen, på hvilke punkter ejeren mener, at skatten
eller afgiften er opgjort forkert. Instituttets eventuelle kom-
mentarer hertil skal vedlægges.
Stk. 3. Klage over en afgørelse efter stk. 1 eller over insti-
tuttets opgjorte skat eller afgift efter stk. 2 skal indbringes
3
for Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter reg-
ler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.
3. Indbringelsen skal ske senest 3 måneder efter modtagel-
sen af afgørelsen efter stk. 1 eller underretningen efter stk.
2.
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte regler om lovens ad-
ministration.
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 29. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplys-
ninger til brug for skattekontrollen,
2) undlader at påse overholdelse af reglerne i §§ 5-9,
3) undlader at afgive oplysninger efter § 11, stk. 2, til det
modtagende institut,
4) undlader at afgive oplysninger efter § 16, stk. 4, eller
5) undlader at afgive oplysninger efter § 26, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
§ 30. I sager om overtrædelse af § 29 kan told- og skatte-
forvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at
sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2. Retsplejelovens § 752, stk. 1, om, at en sigtet ikke
har pligt til at udtale sig, skal iagttages i sager efter stk. 1.
Stk. 3. Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklage-
skrift finder anvendelse på tilkendegivelsen efter stk. 1.
Stk. 4. Vedtager sigtede bøden, bortfalder videre straffe-
retlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirk-
ning som en dom.
Stk. 5. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves
af told- og skatteforvaltningen.
§ 31. I sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne
lov kan der gennemføres ransagning i overensstemmelse
med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter
loven kan medføre frihedsstraf.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 32. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. § 20 finder ikke anvendelse for kalenderårene
2019-2022. Skat og eventuel afgift for disse kalenderår for-
falder og skal indbetales af instituttet til told- og skattefor-
valtningen senest den 22. februar efter kalenderårets udløb.
§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 6
Ændring af anden lovgivning
§ 34. I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret ved § 2 i lov nr.
683 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 1 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 2 i lov nr. 1130 af
11. september 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 32, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tegningsret til ak-
tier«: »på en aktiesparekonto omfattet af aktiesparekontolo-
ven eller«.
2. I § 32, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »tegningsret til ak-
tier«: »fra en aktiesparekonto omfattet af aktiesparekontolo-
ven eller«.
§ 35. I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af
25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 35, 1. pkt., indsættes efter »Indskud af en fordring«:
»på en aktiesparekonto omfattet af aktiesparekontoloven,
indskud af en fordring«.
2. I § 35, 4. pkt., indsættes efter »Udlodning af en fordring«:
»fra en aktiesparekonto omfattet af aktiesparekontoloven og
udlodning af en fordring«.
§ 36. I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224
af 29. september 2016, som ændret ved § 19 i lov nr. 1555
af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 1682 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 4, indsættes efter »opkrævning af told«: »og op-
krævning efter aktiesparekontoloven«.
2. I § 16, nr. 2, indsættes efter »fondsbeskatningsloven,«:
»aktiesparekontoloven,«.
§ 37. I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. de-
cember 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682 af 26. de-
cember 2017, § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018 og § 13 i lov
nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 11 indsættes:
Ȥ 11 a. Pengeinstitutter m.v., der forvalter konti omfattet
af aktiesparekontoloven, skal hvert år indberette følgende
oplysninger om aktiesparekontoen til told- og skatteforvalt-
ningen:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af ejeren af aktiesparekontoen.
3) Størrelsen af kalenderårets skat og beskatningsgrund-
lag. Har ejeren af aktiesparekontoen i løbet af et kalen-
derår været fuldt og begrænset skattepligtig i forskelli-
ge perioder, oplyses størrelsen af skatten og beskat-
ningsgrundlaget i hver af disse perioder.
4) Størrelsen af kalenderårets afgift og grundlaget for af-
giften, jf. aktiesparekontolovens § 9, stk. 3, 2. pkt.
4
Stk. 2. Overføres en aktiesparekonto mellem to pengein-
stitutter m.v., skal begge pengeinstitutter m.v. oplyse over-
førelsesdatoen og identifikation af det pengeinstitut m.v.,
som aktiesparekontoen er afgivet til og modtaget fra.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen.«
2. I § 17, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Det samme gælder den, der som led i sin virksomhed
medvirker til overførsel af aktier m.v. mellem en aktiespare-
konto omfattet af aktiesparekontoloven og dennes ejer eller
mellem en rateopsparing i pensionsøjemed, en opsparing i
pensionsøjemed, en aldersopsparing, en selvpensionerings-
ordning eller en børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer.«
3. I § 19, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for overførsel af de i 1. pkt. nævnte
værdipapirer mellem en aktiesparekonto omfattet af aktie-
sparekontoloven og dennes ejer eller mellem en rateopspa-
ring i pensionsøjemed, en opsparing i pensionsøjemed, en
aldersopsparing, en selvpensioneringsordning eller en bør-
neopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskat-
ningsloven, og dennes ejer.«
4. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2.« til: »stk. 2 eller
medvirker til overførsler omfattet af stk. 1, 2. pkt.«
5. I § 47, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, § 54, stk. 5, og § 59, stk.
1, nr. 3, ændres »12-19« til: »11 a-19«.
6. I § 50, stk. 1, ændres », jf. dog stk. 3« til: », jf. dog stk.
4«.
7. I § 50 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indberetningspligten efter § 16, § 17, stk. 3, § 18
stk. 1, for så vidt angår renter og andet afkast, § 18, stk. 2,
for så vidt angår udbytter, og § 19 omfatter ikke aktiespare-
konti omfattet af aktiesparekontoloven, jf. dog stk. 4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. I § 50, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres: »Stk. 1 gælder ik-
ke« til: »Stk. 1 og 3 gælder ikke«
9. I § 52, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 12« til: »§§ 11 a eller 12«.
10. I § 52, stk. 2, nr. 9, ændres »§§ 15 a« til: »§§ 11 a, 15
a«.
11. I § 54, stk. 1, ændres »§§ 8, 12-14« til: »§ 8, § 11 a, stk.
1 og 2, §§ 12-14«.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Aktieindkomst
3.1.2. Kapitalindkomst
3.1.3. Personlig indkomst
3.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik
den 12. november 2017 aftale om en række erhvervs- og
iværksætterinitiativer. Forslaget har til formål at udmønte en
del af denne aftale.
Aftaleparterne ønsker at forbedre erhvervsvilkårene i Dan-
mark. Der skal skabes vækst og udvikling i hele Danmark
ved bl.a. at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed
samt via en reduktion af de administrative byrder. Det er
centralt, at danske virksomheder har det bedste grundlag for
at være internationalt konkurrencedygtige.
Der er herunder behov for at styrke aktiekulturen i Dan-
mark ved at gøre det nemt og økonomisk attraktivt for per-
soner at investere i aktier og at medvirke til, at flere danske-
re får en privatøkonomisk interesse i, hvordan det går virk-
somhederne. Ejerskabet af virksomhederne bredes ud, så
flere danskere får andel i den velstand, der skabes i selska-
berne.
Aftaleparterne er enige om at indføre en aktiesparekonto,
hvor personer kan placere opsparing i noterede aktier og ak-
tiebaserede investeringsbeviser. Aktiesparekontoen vil have
en lavere effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet end
den gældende aktieindkomstbeskatning. Det vil gøre det at-
traktivt for danskerne at placere en del af deres opsparing på
en aktiesparekonto.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med dette lovforslag er som opfølgning på den
indgåede aftale at indføre en aktiesparekonto med henblik
på at styrke aktiekulturen i Danmark og dermed udbrede in-
teressen i befolkningen for at købe aktier til gavn for virk-
somhederne.
Den danske aktiesparekonto er bl.a. inspireret af den
svenske investeringssparekonto og den norske aktiespare-
konto.
I Sverige er det mere almindeligt end i Danmark, at pri-
vatpersoner investerer i aktier og andele i fonde. Baggrun-
den for indførelsen af investeringssparekontoordningen var
et ønske om at forenkle den skattemæssige behandling af
værdipapirhandel for privatpersoner og at mindske indlås-
ningseffekter på værdipapirmarkedet.
I Norge blev aktiesparekontoen indført for at stimulere
småspareres ejerskab i norske virksomheder.
Af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fremgår,
at aktiesparekontoen kan indfases gradvist med et loft på
50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 100.000 kr. i 2020,
150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem. Det vil
ske på baggrund af en analyse af ordningens anvendelse.
Det fremgår endvidere af aftalen, at aftaleparterne hvert år
beslutter, om der er grundlag for at gå videre med at forhøje
loftet for aktiesparekontoen. Første gang i 2019. Der er i for-
bindelse med indgåelsen af erhvervs- og iværksætteraftalen
afsat finansiering til en eventuel forhøjelse af loftet.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1 Aktieindkomst
Efter de gældende regler beskattes personers gevinster ved
investering i aktier samt indkomst i form af aktieudbytter
som aktieindkomst. Personers gevinst på aktier beskattes ef-
ter realisationsprincippet, dvs. når gevinst på aktien realise-
res f.eks. ved et salg.
Aktieindkomst beskattes hos personer med 27 pct. Hvis
årets samlede aktieindkomst overstiger 52.900 kr. (2018-ni-
veau) beskattes den overskydende del med 42 pct. Ægtefæl-
ler har sammen den dobbelte progressionsgrænse. Det bety-
6
der, at beskatningen udgør 27 pct., i det omfang ægtefæller-
nes samlede aktieindkomst ikke overstiger 105.800 kr.
(2018-niveau). Aktieindkomst, der overstiger progressions-
grænsen, beskattes med 42 pct. Der tillægges ikke kirkeskat.
Tab på noterede aktier m.v. kan ikke fratrækkes i anden
indkomst. Tabet kan dog modregnes i gevinster eller udbyt-
ter på andre noterede aktier. Hvis årets samlede aktieind-
komst fra noterede aktier er negativ, fremføres tabet til mod-
regning i senere års gevinster eller udbytter på noterede ak-
tier.
Afkast af investering via aktiebaserede, minimumsbeskat-
tede investeringsinstitutter beskattes ligeledes som aktieind-
komst. Et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinsti-
tut er kendetegnet ved, at mindst halvdelen af instituttets
portefølje er aktier. Et investeringsinstitut med minimums-
beskatning er således aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af
instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gen-
nemsnitligt er placeret i aktier og øvrige værdipapirer omfat-
tet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra aktier i inve-
steringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbasere-
de investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er
endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmas-
sen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i institut-
tets administrationsbygning. Personers gevinst ved investe-
ring i et minimumsbeskattet investeringsinstitut beskattes
via beskatning af den såkaldte minimumsindkomst, som op-
gøres på grundlag af investeringsinstituttets realisation af
gevinster og tab på de underliggende investeringer samt in-
vesteringsinstituttets modtagne udbytter. Beskatning ved in-
vestering via et minimumsbeskattet investeringsinstitut sker
således ud fra et tillempet realisationsprincip baseret på in-
vesteringsinstituttets realisation. Endvidere beskattes gevinst
ved investering i et minimumsbeskattet investeringsinstitut
ved salg af selve beviset.
Gevinst og tab på omsættelige beviser for indskud i akku-
mulerende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 20, stk. 2, beskattes ligeledes som aktieind-
komst.
3.1.2. Kapitalindkomst
Renter og afkast fra obligationer medregnes til kapitalind-
komsten. Gevinst og tab på obligationer realisationsbeskat-
tes, dvs. at beskatning sker, når obligationen realiseres f.eks.
ved et salg. Lagerprincippet kan dog vælges for obligatio-
ner, der er optaget til handel på et reguleret marked, og skal
i givet fald anvendes for alle obligationer, der er optaget til
handel på et reguleret marked. Lagerprincippet indebærer, at
årets værdistigninger beskattes, og årets værdifald fratræk-
kes, selv om værdipapirerne ikke afstås.
Afkast på beviser i investeringsinstitutter, der omfattes af
aktieavancebeskatningslovens § 19, beskattes ligeledes som
kapitalindkomst. Beskatningen sker ikke efter realisations-
princippet, men efter lagerprincippet.
Afkast på beviser i obligationsbaserede minimumsbeskat-
tede investeringsinstitutter beskattes ud fra et tillempet reali-
sationsprincip baseret på investeringsinstituttets realisation.
Lagerprincippet skal dog anvendes på investeringsbeviser i
obligationsbaserede investeringsinstitutter, såfremt lager-
princippet allerede anvendes ved opgørelse af gevinst og tab
på børsnoterede obligationer.
Endvidere beskattes gevinst og tab på finansielle kontrak-
ter som kapitalindkomst.
Satsen for beskatning af kapitalindkomst afhænger af den
enkelte persons indkomstforhold, herunder om nettokapital-
indkomsten er positiv eller negativ. Kapitalindkomsten på-
virkes i høj grad af de samlede renteindtægter og –udgifter. I
en gennemsnitskommune ligger beskatningen i intervallet
ca. 26,6 pct. op til ca. 42,7 inkl. kirkeskat (2018-niveau).
For de fleste personer udgør beskatningen af kapitalind-
komst dog ca. 33,6 pct. Det gælder for personer med lav ne-
gativ nettokapitalindkomst. Satsen udgør ca. 37,8 pct. for
personer med lav positiv nettokapitalindkomst.
3.1.3. Personlig indkomst
I særlige tilfælde skal aktiegevinster m.v. medregnes ved
opgørelsen af den personlige indkomst. Det gælder navnlig
for personer, der udøver næring med køb og salg af aktier.
Personlig indkomst beskattes med en højere sats end aktie-
indkomst og kapitalindkomst. I en gennemsnitskommune
beskattes personlig indkomst med mellem 37,9 pct. og 56,5
pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat (2018-niveau).
3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at personer skal have mulighed for at placere
en del af deres opsparing på en aktiesparekonto til en lavere
effektiv beskatning end den gældende beskatning som aktie-
indkomst.
Der foreslås en beskatning af afkastet på 17 pct. Afkastet i
form af værdistigninger skal efter forslaget opgøres efter la-
gerprincippet. Det indebærer, at beskatningen vil omfatte
værdistigninger i årets løb, uanset om aktierne afstås eller ej,
samt årets udbytter. Værdiforøgelse på aktiesparekontoen
beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modregnes i
fremtidige afkast på aktiesparekontoen.
Det foreslås, at opsparingen på en aktiesparekonto skal
kunne placeres i aktier og i beviser i investeringsinstitutter,
hvor afkastet beskattes som aktieindkomst. Den foreslåede
lave beskatning skal dermed give et større incitament til at
spare op i aktier.
Opsparingen kan efter forslaget ikke anbringes i obligatio-
ner eller i finansielle instrumenter. Afkast på sådanne inve-
steringer beskattes som kapitalindkomst, som typisk beskat-
tes med en højere skattesats end aktieindkomst.
Det foreslås også at være et krav, at værdipapirer, der om-
fattes af aktiesparekontoen, er optaget til handel på et regu-
leret marked eller en multilateral handelsfacilitet (såkaldte
noterede aktier), eller at der er tale om omsættelige investe-
ringsbeviser.
Ved noterede aktier og omsættelige investeringsbeviser er
det muligt for pengeinstitutterne og Skatteforvaltningen på
et objektivt grundlag at konstatere værdien og dermed at fo-
retage en korrekt opgørelse af grundlaget for beskatningen
på aktiesparekontoen.
7
Efter forslaget fastsættes der et loft på 50.000 kr. (2019-
niveau) på ordningen. Hvis de samlede værdier på aktiespa-
rekontoen er mindre end 50.000 kr., kan der fortsat indsky-
des på ordningen, indtil loftet er nået. Hvis loftet er nået,
kan der ikke længere indskydes på ordningen. Værdien op-
gøres en gang om året som den samlede værdi af værdipapi-
rer og kontante midler på aktiesparekontoen ved udgangen
af hvert år.
Efter forslaget skal gevinster og tab på aktiesparekontoen
ikke påvirke den almindelige aktieindkomst uden for aktie-
sparekontoen. Aktiesparekontoen skal dermed fungere i sit
eget lukkede system. Det indebærer bl.a., at gevinster på ak-
tiesparekontoen ikke skal kunne modregnes i tab uden for
aktiesparekontoen og omvendt, ligesom afkastet behandles
uafhængigt af afkastet på en eventuel ægtefælles aktiespare-
konto.
Aktiesparekontoen skal udbydes og administreres af pen-
geinstitutterne. Det foreslås således, at pengeinstitutterne lø-
bende skal beregne og indbetale skatten til Skatteforvaltnin-
gen og endvidere indberette oplysninger vedrørende aktie-
sparekontoen til Skatteforvaltningen, hvor disse oplysninger
ikke er omfattet af de gældende indberetningspligter i skat-
teindberetningsloven.
Det foreslås, at skatten og en eventuel afgift efter aktie-
sparekontoloven skal afregnes over skattekontoen, som i dag
anvendes til afregning af hovedparten af virksomhedernes
mellemværender med Skatteforvaltningen. Proceduren vil
herefter være den, at pengeinstitutterne hæver skatten på ak-
tiesparekontoen, hvorefter den samlede skat opkræves via
pengeinstituttets skattekonto. Eventuel refusion af skat vil li-
geledes blive udbetalt til skattekontoen, hvorefter pengein-
stituttet viderefører beløbet til aktiesparekontoen.
Hermed opnås en opsparingsordning, som vil være særde-
les enkel for opsparerne, der ikke skal selvangive afkastet
eller opgøre skatten på aktiesparekontoen.
Det foreslås, at overtrædelse af de foreslåede regler i ak-
tiesparekontoloven vil kunne straffes med bøde. Ansvars-
subjektet vil primært være det pengeinstitut, hvor aktiespa-
rekontoen er oprettet, men aktiesparekontoens ejer vil også
kunne ifalde ansvar.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Indførelsen af en aktiesparekonto indebærer, at personer
fremover vil kunne opnå en lempeligere beskatning ved in-
vestering i aktier eller aktiebaserede investeringsbeviser.
Indkomst på aktiesparekontoen beskattes således med 17
pct. årligt, mens personers aktieindkomst efter gældende
regler beskattes med 27 til 42 pct. afhængigt af indkomstens
størrelse.
Med et loft på 50.000 kr. (2019–niveau) per aktiespare-
konto, skønnes forslaget at medføre et årligt mindreprovenu
på ca. 110 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2019
Umiddelbar virkning -160 -160 -160 -160 -160 -160 -160 -160 -450
Virkning efter tilbageløb -120 -120 -120 -120 -120 -120 -120 -120 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -110 -110 -110 -110 -110 -110 -110 -110 -
Umiddelbar virkning for kommune-
skatten - - - - - - - - -
Det skønnede mindreprovenu er baseret på, at personer,
der allerede investerer i aktier, fremover vil kunne opnå en
lempeligere effektiv beskatning af den opnåede indkomst.
Der kan imidlertid være andre forhold af betydning for
mindreprovenuets størrelse, som ikke er indregnet ovenfor.
Mindrepovenuet kan f.eks. begrænses, hvis nogle personer
vælger at investere i aktier som følge af indførelsen af en
aktiesparekonto fremfor at holde midlerne i likvider. Det
samme vil være tilfældet, hvis nogle personer undlader at
benytte aktiesparekontoen til deres investeringer i aktier,
hvorved de fortsat beskattes af indkomst fra aktier efter de
almindelige regler. Andre forhold trækker derimod i retning
af et større mindreprovenu end angivet i tabel 1. Det gælder
f.eks., at aktiesparekontoen på sigt giver adgang til en lem-
peligere beskatning af afkast fra visse investeringsbeviser,
som hidtil har været beskattet som kapitalindkomst. Det vil
være tilfældet, når afkast fra aktiebaserede investeringssel-
skaber fremover henregnes til aktieindkomsten, som det
blev besluttet med regeringens aftale af 12. november 2017
om erhvervs- og iværksætterinitiativer.
Samlet set er det vurderingen, at det i overvejende grad er
den lavere skattesats på aktiesparekontoen, der har den stør-
ste provenumæssige betydning.
Indkomsten på aktiesparekontoen beskattes på baggrund
af den løbende værdiudvikling (lagerprincippet), mens ak-
tieindkomst efter gældende regler først beskattes ved reali-
sation. Lagerprincippet medfører isoleret set en hårdere be-
skatning end realisationsprincippet, da sidstnævnte indebæ-
rer en udskydelse af beskatningen i forhold til optjenings-
tidspunktet. I beregningerne er det lagt til grund, at en skat-
tesats på 17 pct. ved lagerprincippet svarer til en formel
skattesats på ca. 18,4 pct., hvis indkomsten i stedet blev be-
skattet efter realisationsprincippet.
8
Skatten på aktiesparekontoen kan normalt først opgøres
endeligt efter årets afslutning og skal indbetales til told- og
skatteforvaltningen senest den 22. januar efter indkomstpe-
riodens udløb. Skatten på realiserede aktieindkomster uden-
for aktiesparekontoen vil derimod overvejende blive indbe-
talt i samme år, hvorved der opstår en udskydelse af skatte-
betalingerne, når personer vælger at investere via aktiespare-
kontoen. På den baggrund skønnes forslaget i finansåret
2019 at medføre et umiddelbart mindreprovenu i størrelses-
ordenen 450 mio. kr.
Aktiesparekontoen udgør en skatteudgift, da den indebæ-
rer en lempeligere beskatning af afkast fra noterede aktier
og aktiebaserede investeringsbeviser i forhold til de generel-
le regler for beskatning af aktieindkomst. Skatteudgiften op-
gøres som det umiddelbare mindreprovenu og skønnes der-
med at udgøre ca. 160 mio. kr. årligt.
Hele provenuet fra beskatning af aktieindkomst tilfalder
staten, og det samme vil være tilfældet med beskatningen af
afkast på aktiesparekontoen. Forslaget har derfor ingen pro-
venumæssige konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget medfører udgifter til systemudvikling i Skat-
teforvaltningen. Skatteforvaltningens it-systemer skal tilpas-
ses, så det bliver muligt at modtage indberetninger fra pen-
geinstitutterne efter aktiesparekontoloven. Det søges så vidt
muligt at tilrette eksisterende indberetningssystemer, som
forventes at kunne håndtere ordningen ca. 4 år efter ikraft-
trædelse. Indtil da vil ordningen skulle håndteres manuelt.
Den manuelle opgaveløsning vil være forbundet med risici,
fordi der ikke kan foretages automatiske og logiske kontrol-
ler i forbindelse med indberetning af afkastet. Der vil blive
tilrettelagt en særlig kontrolindsats over for pengeinstitutter-
ne i perioden med manuel håndtering af ordningen.
Lovforslaget medfører engangsudgifter til systemtilretnin-
ger og –udvikling hos Skatteforvaltningen, som på det fore-
liggende grundlag skønnes at udgøre i størrelsesordenen ca.
70 mio. kr. i alt inkl. risikopulje. Skønnet er behæftet med
betydelig usikkerhed.
Lovforslaget medfører desuden udgifter til administration
og drift, idet Skatteforvaltningen løbende skal modtage og
bearbejde indberetninger fra pengeinstitutterne under aktie-
sparekontoen og kontrollere pengeinstitutternes opgørelser.
Den manuelle håndtering af ordningen, inkl. kontrol, vej-
ledning, systemtilretninger m.v., skønnes med betydelig
usikkerhed at medføre udgifter på ca. 2 mio. kr. i 2019, ca. 6
mio. kr. i 2020, ca. 10 mio. kr. i 2021 og ca. 10 mio. kr. i
2022. Der skal løbende tages stilling til ressourcebehovet i
takt med, at ordningen implementeres.
Det skønnes med stor usikkerhed, at udgifterne til Skatte-
forvaltningens administration og drift vil andrage i størrel-
sesordenen ca. 9 mio. kr. om året, når ordningen er it-under-
støttet.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning fulgt, når ordningen er it-under-
støttet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering (TER). På baggrund af TER’s hø-
ringssvar kan følgende anføres om forslagets administrative
konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.
Den foreslåede aktiesparekontolov vil medføre løbende
administrative konsekvenser for pengeinstitutterne, som dog
forventes at være mindre væsentlige i forhold til omstillings-
omkostningerne. De løbende administrative konsekvenser er
både afhængig af, hvor mange pengeinstitutter der vælger at
udbyde aktiesparekontoen, og den faktiske implementering
af ordningen i hos pengeinstitutterne. På den baggrund kan
de administrative konsekvenser ikke kvantificeres nærmere
på nuværende tidspunkt.
Formålet med lovforslaget er indføre aktiesparekontoen
som et nyt finansielt produkt, som skal styrke aktiekulturen i
Danmark.
Det skønnes, at op imod 900.000 danskere vil benytte sig
af muligheden for at oprette en aktiesparekonto. Forudsat at
ordningen bliver fuldt indfaset med et loft på 200.000 kr.
forventes det, at alle større danske pengeinstitutter vil udby-
de ordningen. Så længe loftet for aktiesparekontoen er
50.000 kr., er det usikkert, hvor mange pengeinstitutter der
vil udbyde produktet.
De administrative konsekvenser for pengeinstitutterne
ventes hovedsageligt at bestå i skatteberegning og -indberet-
ning af skatten samt øvrig administration i forbindelse med
åbning og lukning af aktiesparekonti. Det må forventes, at
pengeinstitutterne i vidt omfang vil opbygge automatiske
systemer til skatteopgørelse og -indberetning svarende til de
systemer, som i dag håndterer almindelig administration af
aktiehandel gennem pengeinstitutter. Efter automatisering
forventes der dog stadig at være en mindre grad af manuel
administration ifm. opgørelser og indberetninger. De væ-
sentligste konsekvenser antages dog at have karakter af om-
stillingsomkostninger til tilretning af IT-udstyr, processer og
arbejdsgange i de omfattede pengeinstitutter.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige admini-
strative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Formålet med den foreslåede aktiesparekonto er at styrke
aktiekulturen her i landet, idet aktiesparekontoen vil have en
lavere effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet på de
aktier, der er investeret i, end den beskatning af dels kapital-
gevinster og dels løbende afkast i form af udbytter, der føl-
ger af den gældende aktieavancebeskatning for fuldt skatte-
pligtige fysiske personer.
Det er i overensstemmelse med sammenhængen i beskat-
ningsordningen, at kun personer, der er fuldt skattepligtige
9
her til landet, kan oprette og foretage indskud på en aktie-
sparekonto, og denne begrænsning i adgangen til at benytte
ordningen vurderes derfor ikke at udgøre en EU-retsstridig
restriktion i den frie bevægelighed.
Det bemærkes, at personer, der har foretaget indskud på
en aktiesparekonto, efter forslaget ikke vil være forpligtet til
at lukke kontoen ved ophør af den fulde skattepligt, hvilket
sikrer, at ordningen i fraflytningssituationer ikke vil kunne
udgøre en restriktion for personers frie bevægelighed.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk.
1, nr. 3, skabes der skattemæssig ligestilling mellem danske
pengeinstitutter og kreditinstitutter i andre EU- eller EØS-
lande, således at udenlandske kreditinstitutter gives samme
vilkår for at udbyde en skattebegunstiget aktiesparekonto
som danske pengeinstitutter. Bestemmelsen sikrer, at regler-
ne om aktiesparekontoen er i overensstemmelse med EU-
retten.
Lovforslaget indeholder indberetningsbestemmelser, som
indebærer behandling af persondata. De foreslåede indberet-
ningsbestemmelser er udformet på en sådan måde, at be-
stemmelserne er i overensstemmelse med databeskyttelses-
forordningen.
Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 4. juli
2018 til den 15. august 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, ATP, Bilfærgernes Rederiforening, borger- og retssik-
kerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæglerforenin-
gen, CEPOS; Cevea, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksæt-
terforening, Dansk Metal, Dansk Musikerforbund, Dansk
Skovforening, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Rederier, Danske Vandværker,
DANVA, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitali-
seringsstyrelsen, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark,
Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering,
Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, For-
eningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkono-
mi i Danmark, Forsikring & Pension, FSR – danske reviso-
rer, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen Danmark, Inve-
stering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt
Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,
Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, SE-
GES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig
Forening, Vindmølleindustrien, VP Securities A/S.
Udkastet til lovforslag har i perioden fra den 28. august
2018 til den 3. september 2018 været sendt i høring hos LO
– Landsorganisationen i Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget skønnes at medføre et år-
ligt mindreprovenu på ca. 110 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget har ikke økonomiske konse-
kvenser for kommuner og regioner.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget skønnes at medføre løben-
de administrative omkostninger for
skattemyndighederne på ca. 9 mio. kr.
om året, når ordningen er it-understøttet.
Lovforslaget skønnes at medføre udgif-
ter til en manuel håndtering af ordnin-
gen på ca. 2 mio. kr. i 2019, ca. 6 mio.
kr. i 2020, ca. 10 mio. kr. i 2021 og ca.
10 mio. kr. i 2022.
Hertil kommer, at lovforslaget medfører
engangsudgifter til systemtilretninger
hos skattemyndighederne, som samlet
10
set skønnes at udgøre ca. 70 mio. kr.
inkl. risikopulje.
Forslaget har ikke implementeringskon-
sekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have næv-
neværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget vil have administrative
konsekvenser for de pengeinstitutter,
der ønsker at udbyde en aktiesparekon-
to.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget vurderes ikke at have næv-
neværdige administrative konsekvenser
for borgerne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at personer, der er fuldt skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1, kan oprette en aktiesparekonto.
Fuldt skattepligtige personer, der er hjemmehørende i en
fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland efter bestemmel-
serne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal dog ikke
anses som fuldt skattepligtige.
Personer, der ved fraflytning overgår fra at være fuldt til
begrænset skattepligtige, eller som helt ophører med at være
skattepligtige til Danmark, skal efter forslaget kunne behol-
de en allerede oprettet aktiesparekonto.
Det foreslås i stk. 2, at hvis der oprettes mere end én aktie-
sparekonto, så har kun den konto, der er oprettet først, skat-
temæssig gyldighed som en aktiesparekonto.
Det betyder, at hver person efter forslaget kun kan oprette
én aktiesparekonto. Det skyldes hensynet til pengeinstitut-
ternes og Skatteforvaltningens administration og kontrol
med, at der ikke indskydes højere beløb end op til loftet på
50.000 kr., jf. lovforslagets § 9.
Hvis det var muligt at oprette flere aktiesparekonti i for-
skellige pengeinstitutter, ville det være vanskeligt for det en-
kelte pengeinstitut at konstatere, om loftet allerede var op-
brugt i et andet pengeinstitut, så der i alt blev indskudt mere
end 50.000 kr. At en person kun skal kunne oprette én aktie-
sparekonto indebærer, at der kun er ét pengeinstitut involve-
ret. Det sikrer, at det bliver nemmere for pengeinstituttet at
påse, at loftet over indskud ikke overskrides.
Hvis der oprettes flere end én aktiesparekonto, er det kun
den først oprettede aktiesparekonto, der anerkendes. Senere
oprettede konti anerkendes ikke som aktiesparekonti, men
vil blive betragtet som almindelige indlånskonti og alminde-
lige værdipapirdepoter, der beskattes efter de almindelige
skatteregler. Det indebærer, at gevinst og tab på aktier på
den sidst oprettede konto som udgangspunkt skal beskattes
som aktieindkomst efter de almindelige regler i aktieavance-
beskatningsloven.
Både voksne og børn vil efter forslaget kunne oprette en
aktiesparekonto. Et barn skal efter forslaget beskattes selv-
stændigt under aktiesparekontoen, selvom det er forældrene,
der har oprettet aktiesparekontoen på barnets vegne.
De gældende regler om, at forældre beskattes af indtægt-
snydelsen (typisk renteindtægter) af gaver til børnene, jf.
kildeskattelovens § 5, stk. 2, foreslås ikke udvidet til at gæl-
de i relation til aktiesparekontoen.
Den gældende bestemmelse om beskatning af forældrene
skal bl.a. hindre, at barnet opnår skattefrie eller lavt beskat-
tede renteindtægter som følge af bundfradrag og den pro-
gressive beskatning af almindelig indkomst. I relation til ak-
tiesparekontoen vil der ikke være nogen bundfradrag, og be-
skatningen er ikke progressiv. Fuldt skattepligtige, herunder
børn, vil skulle beskattes af al indkomst på aktiesparekon-
toen med en fast sats på 17 pct. Der ses derfor ikke behov
for en bestemmelse om, at forældrene beskattes af børnenes
afkast på en aktiesparekonto.
Hvis barnets indskud på aktiesparekontoen hidrører fra en
gave fra forældrene, kan gaven imidlertid udløse gaveafgift
11
efter reglerne i boafgiftsloven. Det ændres der ikke på med
lovforslaget.
Til § 2
Det foreslås, at en aktiesparekonto kun kan have én ejer.
Dette indebærer, at den eller de indlånskonti og det eller de
værdipapirdepoter, der er knyttet til en bestemt aktiespare-
konto, kun kan have én ejer.
Forslaget er begrundet i ønsket om, at ordningen skal være
så enkel som mulig.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse i aktiesparekontolovens § 3
fastsætter, hvilke pengeinstitutter m.v. der kan udbyde en
aktiesparekonto. De foreslåede regler svarer i store træk til
dem, der gælder for, hvilke danske og udenlandske pengein-
stitutter m.v. der har adgang til at oprette visse pensionsop-
sparinger efter pensionsbeskatningsloven.
Efter den foreslåede stk. 1, nr. 1, kan aktiesparekontoen
udbydes af pengeinstitutter, der af Finanstilsynet er meddelt
tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet ef-
ter lov om finansiel virksomhed.
Efter den foreslåede stk. 1, nr. 2, kan aktiesparekontoen
udbydes af udenlandske kreditinstitutter, der efter tilladelse i
et andet land inden for EU eller et land som EU har indgået
aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her
i landet gennem et fast driftssted. Filialen skal lade sig regi-
strere hos Finanstilsynet og kan efter 2 måneder påbegynde
filialvirksomhed i Danmark, jf. § 30, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed.
Efter den foreslåede stk. 1, nr. 3, kan aktiesparekontoen
udbydes af udenlandske kreditinstitutter, der efter tilladelse i
et andet land inden for EU eller EØS udøver kreditinstitut-
virksomhed og til enhver tid opfylder betingelserne i stk. 3,
nr. 1-3. Her er tale om udenlandske kreditinstitutter, som ik-
ke har et fast driftssted i Danmark.
Formålet med den foreslåede stk. 1, nr. 3, er at skabe skat-
temæssig ligestilling mellem danske pengeinstitutter og kre-
ditinstitutter i andre EU- eller EØS-lande, således at uden-
landske kreditinstitutter gives samme vilkår for at udbyde en
skattebegunstiget aktiesparekonto som danske pengeinstitut-
ter. Bestemmelsen sikrer, at reglerne om aktiesparekontoen
er i overensstemmelse med EU-retten.
Det udenlandske kreditinstitut skal således kunne oprette
en aktiesparekonto uden forudgående godkendelse fra Skat-
teforvaltningen, forudsat at instituttet opfylder de betingel-
ser, der fremgår af den foreslåede stk. 3. Formålet med det
objektive system er at undgå en administrativt tung godken-
delsesordning. Instituttet skal dog som nævnt neden for op-
fylde visse registreringskrav over for Finanstilsynet og Skat-
teforvaltningen.
Kreditinstitutter omfattet af stk. 1, nr. 3, skal notificere Fi-
nanstilsynet i henhold til § 31 i lov om finansiel virksom-
hed. Det skyldes, at aktiesparekontoen efter forslaget kan
bestå af en eller flere indlånskonti og et eller flere værdipa-
pirdepoter, hvilket er omfattet af pligten til at notificere om
grænseoverskridende aktiviteter i henhold til § 31 i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 2, at institutter, der tilbyder oprettelse af
aktiesparekonti, skal registreres hos Skatteforvaltningen for
skatter og afgifter efter aktiesparekontoloven.
Med registreringspligten følger, at institutterne bliver om-
fattet af reglerne i opkrævningsloven, dog kun med den
virkning, at opkrævningen af skat og eventuel afgift efter
aktiesparekontoloven skal ske over instituttets skattekonto.
Der henvises til forslagets § 36.
Det foreslås i stk. 3, at kreditinstitutter omfattet af stk. 1,
nr. 3, senest 2 måneder før oprettelsen af en aktiesparekonto
skal indgive dokumentation til Skatteforvaltningen for, at
kreditinstituttet har en gyldig tilladelse til at drive kreditin-
stitutvirksomhed, samt erklære at ville påtage sig til enhver
tid at opfylde en række nærmere angivne objektive betingel-
ser.
Det udenlandske kreditinstitut skal således først kunne op-
rette en aktiesparekonto 2 måneder efter, at det har indsendt
dokumentation for, at kreditinstituttet har en gyldig tilladel-
se i sit hjemland til at udøve denne type kreditvirksomhed.
Instituttet skal endvidere erklære over for Skatteforvaltnin-
gen, at det vil opfylde betingelserne i stk. 3 nr. 1-3.
Kravet om dokumentation for kreditinstituttets tilladelse
til at udøve kreditvirksomhed er indsat af kontrolhensyn.
Fristen på 2 måneder svarer til fristen for, at udenlandske
kreditvirksomheder kan udøve virksomhed fra en filial i
Danmark efter § 30 i lov om finansiel virksomhed.
Med det udenlandske kreditinstituts erklæring og doku-
mentation for gyldig tilladelse orienteres Skatteforvaltnin-
gen om, at det pågældende institut har i sinde at oprette dan-
ske aktiesparekonti, således at der kan iværksættes en kon-
trol, ligesom det bliver muligt for Skatteforvaltningen at of-
fentliggøre, at det pågældende udenlandske institut udbyder
aktiesparekonti.
Fælles for de danske pengeinstitutter og de udenlandske
kreditinstitutter, nævnt i forslagets § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, er,
at de er omfattet af dansk beskatning, idet de udøver virk-
somhed fra deres danske hovedsæde eller fra et fast drifts-
sted i Danmark. Disse institutter er således umiddelbart om-
fattet af dansk lovgivning.
Anderledes forholder det sig med de kreditinstitutter, der
er nævnt i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3. Disse
kreditinstitutter udøver ikke virksomhed fra et fast driftssted
i Danmark og er dermed ikke umiddelbart omfattet af dansk
lovgivning, herunder dansk skattelovgivning. Det er derfor
nødvendigt at opstille særlige betingelser for, at disse kredit-
institutter kan oprette aktiesparekonti.
De objektive betingelser, som kreditinstitutter omfattet af
stk. 1, nr. 3, skal overholde, for lovligt at kunne oprette og
administrere en aktiesparekonto, fremgår af den foreslåede
stk. 3.
Hensigten er, at det udenlandske institut skal opfylde alle
de regler, som et dansk pengeinstitut m.v. er forpligtet til at
følge i relation til administration af en aktiesparekonto, her-
12
under reglerne i aktiesparekontoloven, skatteindberetnings-
loven, og skattekontrolloven.
Det foreslås for de institutter, der omfattes af stk. 1, nr. 3,
at de til enhver tid skal opfylde de betingelser, der er nævnt i
forslagets stk. 3, for at kunne udbyde en aktiesparekonto. In-
stituttet skal ikke kun opfylde betingelserne i forbindelse
med etableringen af en aktiesparekonto. De skal løbende op-
fylde de betingelser, der fremgår af stk. 3, nr. 1-3, så længe
de administrerer aktiesparekonti.
Efter stk. 3, nr. 1, forpligter kreditinstituttet sig til at over-
holde bestemmelserne i aktiesparekontoloven. Det indebæ-
rer bl.a. pligt til løbende at beregne og afregne skatten retti-
digt, pligt til at påse overholdelsen af reglerne om maksimalt
indskud på aktiesparekontoen og reglerne om, hvilke værdi-
papirer der kan placeres på aktiesparekontoen.
Efter stk. 3, nr. 2, skal kreditinstituttet foretage indberet-
ning til Skatteforvaltningen efter de til enhver tid gældende
skatteregler og efter de til enhver tid gældende tidsfrister.
Efter skatteindberetningsloven skal kreditinstituttets indbe-
retning for et kalenderår som udgangspunkt foretages senest
den 20. januar året efter.
Efter stk. 3, nr. 3, skal kreditinstituttet underkaste sig
Skatteforvaltningens kontrol, jf. § 26. Dette omfatter bl.a.
kontrol af instituttets opgørelse og beregning af skat og
eventuel afgift. Det er således et overordnet og ufravigeligt
krav, at kreditinstituttet løbende rent faktisk overholder
dansk lovgivning ved at administrere aktiesparekontoen i
overensstemmelse med loven.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Skatteforvaltningen efter
høring af Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et kre-
ditinstitut omfattet af stk. 1, nr. 3, der ikke opfylder betin-
gelserne i stk. 3, ikke kan tilbyde oprettelse af en aktiespare-
konto og ikke kan fortsætte eksisterende aktiesparekonti.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen skal foretage høring af
Finanstilsynet, før der træffes afgørelse. Baggrunden er, at
der er tale om en afgørelse over for et kreditinstitut, der som
udgangspunkt hører under Finanstilsynets ressort. Det må
derfor antages, at Finanstilsynet vil kunne bidrage med op-
lysninger til brug for Skatteforvaltningens afgørelse, herun-
der hvis det pågældende institut driver anden form for kre-
ditvirksomhed i Danmark. Med høringen vil Finanstilsynet
endvidere blive orienteret om, at Skatteforvaltningen over-
vejer at træffe afgørelse over for det pågældende institut.
Afgørelser efter forslagets § 3, stk. 4, 1. pkt., retter sig
mod det kontoførerende institut og ikke aktiesparekontoeje-
ren.
Efter gældende regler afgør Landsskatteretten klager over
Skatteforvaltningens afgørelser, medmindre andet er be-
stemt af skatteministeren eller klagen afgøres af skatteanke-
forvaltningen eller et ankenævn, jf. skatteforvaltningslovens
§ 11, stk. 1, nr.1.
Instituttet kan således påklage en afgørelse, som Skatte-
forvaltningens træffer efter aktiesparekontolovens § 3, stk.
4, 1. pkt., til Landsskatteretten.
En klage skal efter skatteforvaltningslovens § 35 a indgi-
ves til skatteankeforvaltningen, som skal have modtaget kla-
gen senest tre måneder efter modtagelsen af den afgørelse,
der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og
den afgørelse, der påklages, skal følge med klagen. Når kla-
gen er modtaget i skatteankeforvaltningen vil den følge de
fælles sagsbehandlingsregler om klage i skatteforvaltnings-
lovens kapitel 13 a og reglerne i kapitel 16 om klage, hvor
Landsskatteretten træffer afgørelse.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at aktiesparekontoens ejer får
mulighed for at overføre sin aktiesparekonto til et andet in-
stitut. Overførslen skal ske inden for en frist på 30 dage ef-
ter, at ejeren er blevet bekendt med, at det institut, hvor ak-
tiesparekontoen er oprettet, ikke opfylder betingelserne i §
3, stk. 3.
Overførslen af aktiesparekontoen vil være omfattet af for-
slagets § 11, som regulerer overførsel til et andet institut.
Skatteyderens mulighed for at overføre aktiesparekontoen til
et andet institut sikrer, at skatteyderen ikke rammes uhen-
sigtsmæssigt af kreditinstituttets manglende efterlevelse af
lovgivningen.
Iværksætter skatteyderen ikke en overførsel af sin aktie-
sparekonto til et andet institut, vil konsekvensen for ejeren
være, at aktiesparekontoen anses for lukket ved fristens ud-
løb.
Til § 4
Efter forslagets § 4, stk. 1, kan aktiesparekontoen bestå af
en eller flere indlånskonti og et eller flere værdipapirdepo-
ter.
Lovens begreb »aktiesparekonto« omfatter efter forslaget
under ét den eller de indlånskonti og det eller de værdipapir-
depoter, som efter aftalen mellem pengeinstituttet og ejeren
skal behandles efter lovens regler om aktiesparekontoen.
Indlånskontoen indeholder de kontante indeståender, mens
værdipapirdepotet indeholder de aktier m.v., som ejeren in-
vesterer midlerne i.
Det må forventes, at nogle opsparere vil have et ønske om
at oprette flere indlånskonti – f.eks. en til danske kroner og
en eller flere til udenlandsk valuta – mens nogle ønsker at
oprette separate værdipapirdepoter til forskellige typer af
aktier. For at imødekomme dette ønske om fleksibilitet fore-
slås det, at der ikke i lovgivningen sættes hindringer i vejen
for, at aktiesparekontoen kan have flere indlånskonti og fle-
re værdipapirdepoter.
Det vil dermed være op til det enkelte pengeinstitut, om
kunderne skal tilbydes muligheden for at oprette en eller fle-
re indlånskonti og et eller flere værdipapirdepoter knyttet til
den enkelte aktiesparekonto. Alle konti og depoter skal dog
oprettes i det samme pengeinstitut og tilknyttes den samme
aktiesparekonto.
Det foreslås i stk. 2 at pengeinstituttet skal betegne konti
og depoter m.v., så det fremgår, at de vedrører en aktiespa-
rekonto.
Hensigten er at sikre, at hverken pengeinstituttet, ejeren
eller Skatteforvaltningen er i tvivl om, at de pågældende
13
konti og depoter m.v. vedrører en aktiesparekonto. Kontoud-
skrifter og depotudskrifter er andre eksempler på dokumen-
ter, hvoraf det klart skal fremgå, at de vedrører en aktiespa-
rekonto. Det kan eksempelvis ske derved, at pengeinstituttet
på kontoudskrifter m.v. anvender betegnelsen »aktiespare-
konto«. Heri ligger også en forventning om, at pengeinstitut-
tet og ejeren i forbindelse med etableringen af aktiespare-
kontoen indgår en aftale, der klart viser, at der er tale om en
aktiesparekonto omfattet af loven.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse i § 5 afgrænser den type af
aktiver, der kan indgå på aktiesparekontoen.
Det foreslås, at alene værdipapirer, hvis afkast efter de al-
mindelige regler uden for aktiesparekontoen beskattes som
aktieindkomst, kan indgå på aktiesparekontoen. Omfattet af
denne kategori er f.eks. almindelige aktier, omsættelige in-
vesteringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger
og omsættelige investeringsbeviser i aktiebaserede investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning. Værdipapirer, der
efter de almindelige regler beskattes som kapitalindkomst,
f.eks. obligationer og beviser i obligationsbaserede investe-
ringsinstitutter, eller som personlig indkomst, f.eks. næ-
ringsaktier, kan efter forslaget ikke medtages på aktiespare-
kontoen.
I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at kontantindeståender på ind-
lånskontoen kan indgå på aktiesparekontoen.
Indeståendet kan være i danske kroner eller i udenlandsk
valuta. Valutakursgevinster og -tab på en kontant indlåns-
konto skal således kunne indgå på aktiesparekontoen, selv
om sådanne gevinster og tab uden for aktiesparekontoen
medregnes til kapitalindkomsten og ikke aktieindkomsten.
Som følge af, at indlånskontoen efter forslaget skal kunne
oprettes i udenlandsk valuta, må de nævnte valutakursgevin-
ster og tab nødvendigvis kunne indgå på aktiesparekontoen.
I stk. 1, nr. 2, 1. pkt., foreslås det, at aktier m.v. omfattet
af aktieavancebeskatningsloven, der er optaget til handel på
et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan
indgå på aktiesparekontoen.
Bestemmelsen indebærer, at helt almindelige aktier, der er
optaget på et reguleret marked eller en multilateral handels-
facilitet (noterede aktier) kan indgå på aktiesparekontoen.
Både aktier i danske og i udenlandske selskaber kan indgå.
Tegningsretter og andre aktier, omfattet af aktieavancebe-
skatningsloven, omfattes ligeledes, hvis de er selvstændigt
noterede og medregnes til aktieindkomsten.
Når der stilles krav om, at aktierne er noterede, skyldes
det, at aktiernes værdi herved kan opgøres på et objektivt
grundlag. Det er vigtigt for både pengeinstitutterne, Skatte-
forvaltningen og aktiesparekontoens ejer, at værdien er en-
kel at konstatere, idet beskatningsgrundlaget og dermed
skatten på aktiesparekontoen skal opgøres i forhold til akti-
vernes værdi.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, 2. pkt., at følgende aktier m.v.
ikke kan indgå på aktiesparekontoen:
– Personers hovedaktionæraktier, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 4. Det skyldes, at hovedaktionærer i et
vist omfang selv kan bestemme, om arbejdsvederlaget
skal udbetales som løn eller udbytte. Hvis hovedaktio-
næraktierne kunne indgå på aktiesparekontoen, ville et
sådant udbytte blive lempeligt beskattet. Det er dog ikke
sædvanligt forekommende, at hovedaktionæraktier er
optaget til notering samtidig med, at den personlige ho-
vedaktionær har væsentlig direkte indflydelse på egen
aflønning. Bestemmelsen ventes dermed kun at berøre
en meget snæver kreds af aktionærer.
– Aktier, som en næringsskattepligtig person har erhvervet
som led i sin næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 17. Afkast på næringsaktier beskattes som per-
sonlig indkomst.
– Aktier ejet af kapitalfondspartnere, jf. aktieavancebe-
skatningslovens § 17 A. Normalafkastet beskattes som
aktieindkomst, men en andel af afkastet (det såkaldte
»carried interest«) beskattes som personlig indkomst.
– Andelsbeviser og andele i andelsforeninger, der omfattes
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. aktieavance-
beskatningslovens § 18. Afkast på sådanne beviser og
andele beskattes som kapitalindkomst.
– Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber,
der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19. Så-
danne værdipapirer beskattes som kapitalindkomst, dog i
visse tilfælde som personlig indkomst.
– Investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatnings-
lovens § 22. Der er tale om investeringsbeviser i obliga-
tionsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning. Disse beviser beskattes som kapitalindkomst.
– Konvertible obligationer. Renteafkastet beskattes som
kapitalindkomst, mens gevinst og tab beskattes som ak-
tieindkomst.
Baggrunden for afgrænsningen er, at kun aktier m.v., hvis
afkast efter de almindelige regler beskattes som aktieind-
komst, skal kunne indgå på aktiesparekontoen, mens aktier
m.v., hvis afkast beskattes som kapitalindkomst eller per-
sonlig indkomst, ikke skal kunne indgå. Der henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.
I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at investeringsbeviser omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, eller § 21 kan
indgå på aktiesparekontoen. Der er tale om henholdsvis om-
sættelige beviser i akkumulerende investeringsforeninger og
omsættelige beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning. I begge tilfælde beskattes af-
kastet som aktieindkomst.
Det er for disse omsættelige investeringsbeviser ikke et
krav for at kunne indgå på aktiesparekontoen, at investe-
ringsbeviserne er optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet. Det er imidlertid et
krav, at de er omsættelige, så der løbende kan konstateres en
værdi. Er investeringsbeviserne, som omfattes af aktieavan-
cebeskatningslovens § 20, stk. 2, eller § 21, noterede, vil de
være omfattet af forslagets stk. 1, nr. 2.
Som en del af Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiati-
ver blev der, ud over tiltaget vedrørende aktiesparekontoen,
14
bl.a. også indgået aftale om at indføre en mere ensartet be-
skatning af beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter,
således at afkast fra aktiebaserede investeringsselskaber fra
2019 skal henregnes til aktieindkomsten frem for kapitalind-
komsten.
Med gennemførelsen af dette tiltag vil beviser i aktiebase-
rede investeringsinstitutter ikke længere være omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, men af en ny § 19 B.
Afkast herfra vil blive beskattet som aktieindkomst. Dermed
vil de kunne indgå på aktiesparekontoen i henhold til lovfor-
slaget, hvis de er noterede, dvs. optaget til handel på et regu-
leret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf. lovfor-
slagets § 5, stk. 1, nr. 2.
Aktiesparekontolovens § 5 vil imidlertid i forbindelse med
ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 19 blive fore-
slået udvidet, så aktiebaserede investeringsbeviser, der ikke
opfylder betingelsen om at være noterede, men som er om-
sættelige, også vil kunne indgå på aktiesparekontoen. Gen-
nemføres disse ændringer vil det indebære, at både noterede
og omsættelige aktiebaserede investeringsbeviser vil kunne
indgå på aktiesparekontoen, når afkastet efter de almindelige
regler uden for aktiesparekontoen beskattes som aktieind-
komst.
Det foreslås i stk. 2, at aktier, aktieretter, tegningsretter og
konvertible obligationer, som tildeles på grundlag af aktier
m.v., der indgår på aktiesparekontoen, kan erhverves på ak-
tiesparekontoen.
Sådanne værdipapirer skal efter forslaget kunne erhverves
på aktiesparekontoen, forudsat at de knytter sig til en moder-
aktie, der allerede indgår på aktiesparekontoen. Det skal der-
imod ikke være muligt at overføre eksempelvis unoterede
tegningsretter, som stammer fra aktier uden for aktiespare-
kontoen, til aktiesparekontoen.
Baggrunden for, at de pågældende værdipapirer skal kun-
ne erhverves på aktiesparekontoen, selv om de ikke er note-
rede, er, at aktiesparekontoens ejer – på lige fod med andre
aktionærer – skal kunne deltage i en kapitaludvidelse. Der er
endvidere normalt et almindeligt marked for handel med
tegningsretter til noterede aktier, ligesom de normalt har en
kort løbetid, hvorfor værdiansættelsen ikke burde volde sær-
lige problemer.
Bestemmelsen i stk. 2 skal ses i sammenhæng med forsla-
gets § 6, stk. 2, nr. 2 og 3, hvorefter unoterede aktier (herun-
der fondsaktier) og aktie- og tegningsretter samt konvertible
obligationer skal anses for afstået fra aktiesparekontoen den
20. februar i året efter erhvervelsen, hvis de fortsat indgår på
aktiesparekontoen på dette tidspunkt.
Bestemmelsen stk. 2 giver aktiesparekontoejeren mulig-
hed for at modtage fondsaktier, aktieretter og tegningsretter
på grundlag af moderaktier på aktiesparekontoen. Ejeren
kan efterfølgende, men inden fristen i forslagets § 6, stk. 2,
udnytte tegningsretterne til tegning af aktier eller konverti-
ble obligationer. Er de nytegnede aktier unoterede, eller er
der tale om konvertible obligationer, skal de dog anses for
afstået fra aktiesparekontoen den 20. februar i året efter er-
hvervelsen, jf. forslagets § 6, stk. 2.
Hvis der ved en fejl er erhvervet værdipapirer på aktiespa-
rekontoen, som ikke opfylder betingelserne for at indgå på
aktiesparekontoen, skal værdipapirerne afstås, ligesom der
inden for de almindelige forældelsesregler må foretages en
korrektion, så afkastet ikke beskattes på aktiesparekontoen,
men hos ejeren ved opgørelsen af den almindelige indkomst.
Reguleringen må foretages tilbage fra den dag, hvor værdi-
papirerne blev erhvervet på aktiesparekontoen.
Konsekvenserne af, at der erhverves værdipapirer på ak-
tiesparekontoen, som ikke kan indgå, er derfor efter forsla-
get, at de ikke anses for at have indgået på aktiesparekon-
toen. De skal tages ud, så snart det konstateres, at de ikke
opfylder betingelserne for at indgå. Skattemæssigt betragtes
de som ikke at være indgået. I stedet skal de anses for at ha-
ve været erhvervet af ejeren uden for aktiesparekontoen.
Skattemæssigt skal de tilbageføres til ejeren til den samme
værdi, de oprindeligt blev overført for til aktiesparekontoen.
Ethvert afkast skal i stedet medregnes ved opgørelsen af den
almindelige indkomst for ejeren. Hvis værdipapirerne oprin-
deligt blev overført til aktiesparekontoen fra ejerens eget al-
mindelige depot uden for aktiesparekontoen, skal den be-
skatning, som ejeren måtte være blevet udsat for i forbindel-
se med den fejlagtige overførsel, ligeledes tilbageføres.
Hvis afkastet allerede er blevet medregnet og beskattet på
aktiesparekontoen, skal der foretages tilbageregulering af
indkomsten på aktiesparekontoen, ligesom afkastet i stedet
skal medregnes til ejerens indkomst efter de almindelige
regler uden for aktiesparekontoen.
Ændringen af skatteansættelsen og korrektionen på aktie-
sparekontoen vil skulle ske efter de almindelige regler i
skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. § 26 fastsætter, at
Skatteforvaltningen som udgangspunkt skal afsende varsel
om en ændring af skatteansættelsen senest den 1. maj i det
fjerde år efter indkomstårets udløb. Foreligger der omstæn-
digheder, der indebærer, at Skatteforvaltningen kan foretage
en ekstraordinær ansættelse, kan forvaltningen dog afsende
varsel om ændring efter denne dato, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 27.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse i § 6 regulerer konsekvenser-
ne af, at der er sket ændringer i de værdipapirer, som allere-
de indgår på aktiesparekontoen. Der er altså tale om situatio-
ner, hvor værdipapirerne oprindeligt er placeret korrekt på
aktiesparekontoen, men hvor de som følge af ændringer ikke
længere opfylder betingelserne for at indgå på aktiespare-
kontoen.
Det foreslås, at de værdipapirer, som ikke længere opfyl-
der betingelserne for at kunne indgå på aktiesparekontoen,
skal anses for afstået inden for bestemte frister, medmindre
de forinden er afstået fra aktiesparekontoen. Aktiesparekon-
toens ejer vil kunne afstå værdipapirerne fra aktiesparekon-
toen ved almindeligt salg på markedet, ved overførsel til eje-
rens almindelige depot uden for aktiesparekontoen eller ved
overførsel til ejerens pensionsdepot eller aldersopsparings-
depot. Hermed undgås det, at værdipapirerne skal anses for
afstået.
15
Det foreslås i stk. 1, at aktier m.v. på aktiesparekontoen,
der ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen som følge
af, at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal anses for
udloddet den første dag efter, at de ikke længere er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral han-
delsfacilitet.
Forslaget indebærer, at når noterede aktier afnoteres, skal
de anses overført vederlagsfrit til ejeren, der skal anses for
at have erhvervet aktierne uden for aktiesparekontoen til den
værdi, aktierne havde ved afnoteringen. Fremtidigt afkast på
aktierne i form af udbytte og værdiændringer skal ikke ind-
gå på aktiesparekontoen, men hos ejeren, indtil aktierne af-
stås til tredjemand.
Det foreslås ikke, at der skal være en egentlig forpligtelse
for ejeren til at afstå aktierne fra aktiesparekontoen. Men det
vil lette pengeinstituttets opgørelse af afkastet på og uden
for aktiesparekontoen, hvis ejeren inden eller hurtigst muligt
efter afnoteringen afstår aktierne fra aktiesparekontoen,
eventuelt ved at overføre dem til eget depot uden for aktie-
sparekontoen.
At aktierne skal anses for afstået allerede dagen efter af-
noteringen skal ses i sammenhæng med, at det normalt vil
være forholdsvis let at konstatere, når aktier ikke længere er
optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, og at det vil lette værdiansættelsen af aktier-
ne, idet de kan anses for afstået til værdien på sidste note-
ringsdag.
Den foreslåede stk. 2 regulerer tilfælde, hvor et værdipa-
pirs skattemæssige status ændres på anden måde end ved af-
notering samt tilfælde, hvor der erhverves aktier, aktieretter,
tegningsretter eller konvertible obligationer på grundlag af
aktier, der allerede befinder sig på aktiesparekontoen.
Fælles for disse værdipapirer er, at de ikke længere opfyl-
der betingelserne i forslagets § 5, stk. 1, for at kunne indgå
på aktiesparekontoen. Efter forslagets § 5, stk. 2, vil det
imidlertid alligevel være muligt at erhverve de pågældende
aktier m.v. på aktiesparekontoen.
Det foreslås, at sådanne værdipapirer skal anses for afstået
den 20. februar i det første år efter statusskiftet eller erhver-
velsen, hvis de fortsat indgår på aktiesparekontoen på dette
tidspunkt.
Baggrunden for denne frist er, at det i de tilfælde, der om-
handles i stk. 2, vil være vanskeligere for ejeren og pengein-
stituttet at konstatere, om betingelserne for, at værdipapirer
kan forblive på aktiesparekontoen, fortsat er opfyldt. Ek-
sempelvis kan der gennemføres en omlægning af værdipa-
pirbeholdningen i et aktiebaseret investeringsinstitut, så det
bliver obligationsbaseret, uden at der tilgår ejeren underret-
ning om omlægningen. Med denne frist gives der også en
bedre tidsmæssig mulighed for, at tegningsretter kan udnyt-
tes til erhvervelse af noterede aktier, så det ikke bliver nød-
vendigt at anse tegningsretterne for afstået fra aktiespare-
kontoen.
Med den foreslåede frist får pengeinstituttet og aktiespare-
kontoens ejer mulighed for at konstatere eventuelle ændrin-
ger i karakteren af de pågældende værdipapirer og mulighed
for at reagere herpå derved, at ejeren kan afstå værdipapirer-
ne inden fristens udløb. En afståelse fra aktiesparekontoen
kan ske til markedet eller ved at overføre værdipapirerne til
ejeren selv uden for aktiesparekontoen eller eventuelt til en
pensionsordning tilhørende ejeren.
Forslaget om, at aktierne m.v. skal anses for afstået, inde-
bærer, at det ved udgangen af hvert år skal kontrolleres, om
der er sket ændringer i karakteren af de enkelte værdipapi-
rer.
Den foreslåede stk. 2, nr. 1, omhandler aktier m.v., der har
skiftet status, så de ikke længere opfylder betingelserne for
at indgå på aktiesparekontoen. Det foreslås, at aktierne m.v.
skal anses for udloddet fra aktiesparekontoen den 20. febru-
ar i året efter statusskiftet.
Der kan være tale om omlægning af værdipapirbeholdnin-
gen i et aktiebaseret investeringsinstitut med den virkning,
at det ikke længere er aktiebaseret, men obligationsbaseret.
Dermed opfylder investeringsbeviset ikke længere betingel-
serne for at indgå på aktiesparekontoen. Et større fald i ak-
tiekurserne vil også kunne indebære, at et aktiebaseret inve-
steringsinstitut får karakter af et obligationsbaseret institut,
fordi den forholdsmæssige værdi af obligationsbeholdnin-
gen stiger.
I disse tilfælde må det for hvert enkelt værdipapir afgøres,
om det fortsat opfylder betingelserne for at indgå på aktie-
sparekontoen, eller om ændringerne medfører, at værdipapi-
rerne skal anses for afstået fra aktiesparekontoen.
Efter de gældende regler skal det allerede i dag registreres,
om et statusskifte af et minimumsbeskattet investeringsinsti-
tut fører til, at investeringsbeviserne skal beskattes hos de
personlige ejere efter andre regler end hidtil, jf. selskabs-
skattelovens § 5 F og aktieavancebeskatningslovens § 33.
Investeringsinstituttets status har normalt betydning for, om
afkastet beskattes hos ejeren som aktieindkomst eller kapi-
talindkomst.
Efter de gældende regler har et skift af status først virk-
ning fra udløbet af det år, hvor statusskiftet finder sted. Sta-
tusskiftet har dermed virkning fra førstkommende 1. januar.
Den skattemæssige status af minimumsbeskattede investe-
ringsinstitutter skal således efter gældende regler konstateres
ved udløbet af hvert år med henblik på at foretage en korrekt
kvalifikation over for pengeinstituttets kunder og at foretage
korrekt indberetning til Skatteforvaltningen. Den således
etablerede status – eksempelvis som aktiebaseret eller som
obligationsbaseret investeringsinstitut – har virkning for he-
le det kalenderår, der følger efter statusskiftet.
De foreslåede regler i stk. 2, nr. 1, om statusskifte harmo-
nerer med de gældende regler om statusskifte af minimums-
beskattede investeringsinstitutter. Statusskiftet skal i alle til-
fælde have virkning fra året efter statusskiftet. Efter forsla-
get skal aktier m.v., der har skiftet status, så de ikke længere
kan indgå på aktiesparekontoen, anses for afstået den 20. fe-
bruar i det første år efter statusskiftet.
Hvis eksempelvis et minimumsbeskattet investeringsinsti-
tut, der hidtil har været aktiebaseret, jf. aktieavancebeskat-
16
ningslovens § 21, stk. 2, i løbet af 2019 overgår til at være
obligationsbaseret, kan investeringsbeviserne i det pågæl-
dende investeringsinstitut med virkning fra den 1. januar
2020 ikke længere placeres på aktiesparekontoen. Det fore-
slås, at de pågældende investeringsbeviser, der allerede be-
finder sig på aktiesparekontoen, skal anses for afstået senest
den 20. februar 2020. Hermed får aktiesparekontoens ejer
mulighed for at afstå de pågældende værdipapirer fra aktie-
sparekontoen, eventuelt ved at overføre dem til et depot
uden for aktiesparekontoen.
Den foreslåede frist svarer til en frist på 30 dage efter, at
der den 20. januar skal foretage indberetning til Skattefor-
valtningen om statusskiftet.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2, fastslår, at aktier, aktieretter og
tegningsretter, der erhverves på grundlag af aktier m.v. på
aktiesparekontoen, skal anses for afstået den 20. februar i
året efter erhvervelsen, medmindre de erhvervede aktier
m.v. i sig selv opfylder betingelserne i den foreslåede § 5,
stk. 1.
Bestemmelsen omfatter de aktier m.v., som er omfattet af
forslagets § 5, stk. 2. Forslaget indebærer, at aktier, aktieret-
ter og tegningsretter, herunder fondsaktier, anses for afstået
den 20. februar i året efter erhvervelsen, hvis de fortsat ind-
går på aktiesparekontoen på dette tidspunkt, medmindre de
er selvstændigt noterede.
Eksempelvis kan ejeren i 2019 have erhvervet en unoteret
tegningsret på aktiesparekontoen på grundlag af en moder-
aktie, som allerede indgår på aktiesparekontoen, jf. forsla-
gets § 5, stk. 2. Efter forslagets § 6, stk. 2, nr. 2, skal teg-
ningsretten anses for afstået den 20. februar året efter, hvis
den er unoteret og fortsat indgår på aktiesparekontoen.
Hvis imidlertid aktiesparekontoens ejer inden fristens ud-
løb har udnytter tegningsretten til tegning af aktier, vil teg-
ningsretten ikke længere eksistere. Er de nytegnede aktier
noterede, vil de kunne indgå på aktiesparekontoen efter ho-
vedreglen i forslagets § 5, stk. 1, punkt 2, om noterede ak-
tier. Hvis den nytegnede aktie derimod er unoteret, skal den
anses for afstået ved udløbet af fristen, jf. forslagets § 6, stk.
2, nr. 2.
Den foreslåede stk. 2, nr. 3, fastslår, at konvertible obliga-
tioner, der erhverves på grundlag af tegningsretter på aktie-
sparekontoen, skal anses for afstået fra aktiesparekontoen
den 20. februar året efter erhvervelsen. Det gælder, uanset
om de konvertible obligationer er noterede.
Baggrunden for, at konvertible obligationer ikke kan ind-
gå på aktiesparekontoen er, at renteafkastet beskattes som
kapitalindkomst.
Afkast af de konvertible obligationer, herunder værdiregu-
leringer og eventuelle renter, medregnes på aktiesparekon-
toen for perioden fra erhvervelsen af de konvertible obligati-
oner på aktiesparekontoen og frem til fristens udløb. Hvis
obligationerne afstås fra aktiesparekontoen inden fristens
udløb, medregnes dog kun afkastet frem til afståelsen.
Hvis de konvertible obligationer ikke afstås fra aktiespare-
kontoen, anses de alligevel for afstået den 20. februar i året
efter erhvervelsen til værdien på denne dato, således at et af-
kast efter 20. februar skal medregnes til ejerens indkomst
uden for aktiesparekontoen. Afkast til og med den 20. febru-
ar medregnes på aktiesparekontoen.
Det følger af forslagets § 6, at det kan have en række kon-
sekvenser for opgørelsen af indkomsten på og uden for ak-
tiesparekontoen, at der sker ændringer, så værdipapirerne ik-
ke længere kan indgå på aktiesparekontoen. Det gælder bå-
de, når noterede aktier afnoteres, jf. forslagets § 6, stk. 1, og
når der som følge af ændringer i øvrigt indtræder pligt til at
anse værdipapirerne for afstået, jf. forslagets § 6, stk. 2, nr.
1, og når der på grundlag af aktier på aktiesparekontoen er-
hverves aktier, aktieretter, tegningsretter eller konvertible
obligationer, jf. forslagets § 6, stk. 2, nr. 2 og 3.
I den periode, hvor værdipapirerne har befundet sig på ak-
tiesparekontoen, kan værdipapirerne have givet et afkast i
form af udbytte eller værdistigning, eller værdien kan være
faldet.
For så vidt angår aktier, der afnoteres, jf. forslagets § 6,
stk. 1, skal det afkast, der opnås efter afnoteringen, ikke
medregnes aktiesparekontoen, men til ejerens almindelige
aktieindkomst uden for aktiesparekontoen. Det gælder, selv
om aktierne forbliver på aktiesparekontoen. Det er en konse-
kvens af, at aktierne skal anses for at være afstået til ejeren
selv på tidspunktet for afnoteringen.
I andre tilfælde, hvor værdipapirerne ikke længere opfyl-
der betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen, skal af-
kast frem til fristen den 20. februar i det efterfølgende år el-
ler frem til datoen for en faktisk afståelse forinden medreg-
nes på aktiesparekontoen. Afkastet for denne periode skal
således ikke henføres til ejeren selv uden for aktiesparekon-
toen, selv om de pågældende værdipapirer som udgangs-
punkt ikke opfylder betingelserne for at indgå.
Hvis afståelsen sker inden for fristen, skal der således ikke
foretages nogen regulering på eller uden for aktiesparekon-
toen. Afkast af værdipapirerne frem til afståelsen inden for
fristen beskattes udelukkende på aktiesparekontoen. Afståel-
sen fra aktiesparekontoen inden fristen – f.eks. ved overfør-
sel til ejerens depot uden for aktiesparekontoen – skal ske til
værdien i handel og vandel på afståelsestidspunktet.
Ved at afstå aktierne inden for fristen opnås den fordel, at
pengeinstituttet undgår at skulle foretage reguleringer på og
uden for aktiesparekontoen. Sørger ejeren for rettidigt at af-
stå de værdipapirer, der ikke længere kan indgå på aktiespa-
rekontoen, vil det lette opgørelsen af afkastet, idet afkastet
fra de pågældende værdipapirer frem til afståelsen udeluk-
kende skal indgå på aktiesparekontoen.
Hvis afståelsen først sker efter udløb af de frister, der
fremgår af § 6, skal værdipapirerne alligevel anses for afstå-
et ved fristens udløb til værdien på denne dato. Det afkast,
der opnås efter fristens udløb, skal ikke medregnes under
aktiesparekontoen, men uden for.
Undlader ejeren at afstå værdipapirerne inden fristens ud-
løb, vil det derfor være nødvendigt for pengeinstituttet at fo-
retage reguleringer i opgørelsen af afkastet, således at afkast
efter fristens udløb ikke indgår på aktiesparekontoen, men i
stedet indberettes som afkast uden for aktiesparekontoen og
17
typisk medregnes i ejerens aktieindkomst. Pengeinstituttet
vil være forpligtet til at opgøre indkomsten på aktiespare-
kontoen uden at medtage afkastet fra de pågældende værdi-
papirer fra det tidspunkt, hvor de efter forslaget skal anses
for afstået, idet værdipapirerne i stedet skal anses for ejet af
ejeren uden for aktiesparekontoen.
Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at pengeinstituttet i
sin aftale med kunden indsætter en bestemmelse om, at pen-
geinstituttet kan stille krav om, at kunden afstår værdipapi-
rer fra aktiesparekontoen i tilfælde af, at de efter reglerne ik-
ke længere kan indgå. Afståelsen vil eventuelt kunne ske
ved overførsel til kundens værdipapirdepot uden for aktie-
sparekontoen.
Hvis aktiesparekontoens ejer og pengeinstituttet ikke har
været opmærksom på de ændringer, der indebærer, at de på-
gældende værdipapirer ikke længere kan indgå på aktiespa-
rekontoen, kan det forekomme, at afkastet også efter fristens
udløb ved en fejl er medregnet til aktiesparekontoen.
I denne situation kan det blive nødvendigt inden for de al-
mindelige forældelsesregler i skatteforvaltningslovens §§ 26
og 27 at foretage en tilbageregulering af afkastet fra det tids-
punkt, hvor værdipapirerne ifølge fristerne i § 6 skal anses
for afstået. Beskatningsgrundlaget på aktiesparekontoen vil i
dette tilfælde skulle korrigeres, så afkastet efter fristens ud-
løb ikke medregnes på aktiesparekontoen. Endvidere skal
indkomsten uden for aktiesparekontoen reguleres, så af-
kastet i stedet medregnes ved ejerens almindelige indkomst-
opgørelse.
Konsekvenserne af, at værdipapirer efter forslagets § 6
skal anses for afstået, er ligeledes, at pengeinstituttet skal fo-
retage indberetning til Skatteforvaltningen, som om afståel-
sen havde fundet sted. Der skal således foretages indberet-
ning om selve erhvervelsen fra aktiesparekontoen til ejeren
privat, ligesom afkast i form af udbytter, der udloddes efter
fristens udløb, skal indberettes som erhvervet uden for aktie-
sparekontoen. Er der tale om udbytter på danske aktier eller
investeringsbeviser, vil der skulle indeholdes normal udbyt-
teskat på 27 pct.
Til § 7
Det foreslås i 1. pkt., at der ikke skal kunne optages lån på
aktiesparekontoen.
Uden denne bestemmelse ville det eksempelvis være mu-
ligt for en person med friværdi i boligen at optage lån på ak-
tiesparekontoen mod pant i boligen og købe aktier for pen-
gene på aktiesparekontoen til lav beskatning. Det ville være
en omgåelse af beløbsgrænsen på 50.000 kr. Optagelse af
lån på aktiesparekontoen ville ikke blive betragtet som et
indskud. Lånet ville derimod reducere værdien af aktiespa-
rekontoen, således at ejeren ikke ville komme i konflikt med
den foreslåede beløbsgrænse på 50.000 kr. for aktiespare-
kontoens værdi.
Baggrunden for forslaget om at forbyde låntagning på ak-
tiesparekontoen er således, at det ikke findes rimeligt, at
økonomisk velstående personer kan omgå den foreslåede
beløbsgrænse ved at foretage meget store investeringer på
aktiesparekontoen for midler, der lånes på aktiesparekon-
toen.
Der er derimod efter forslaget ikke noget i vejen for, at
ejeren uden for aktiesparekontoen optager et lån på f.eks.
50.000 kr. og anvender hele låneprovenuet som indskud på
aktiesparekontoen. I dette tilfælde, hvor lånet ikke belaster
aktiesparekontoens værdi, vil der ikke være tale om en om-
gåelse af beløbsgrænsen.
Det foreslås i 2. pkt., at instituttet kan foretage hævning til
betaling af skat, afgift, renter og omkostninger, selv om der
ikke måtte være dækning på aktiesparekontoen.
Baggrunden for 2. pkt. er, at det vil kunne forekomme, at
der ikke er kontante midler på aktiesparekontoen til betaling
af skatten m.v. I dette tilfælde skal pengeinstituttet efter for-
slagets § 21, stk. 1, alligevel hæve pengene til skatten på ak-
tiesparekontoens indlånskonto, der hermed vil gå i minus.
En sådan hævning til betaling af skat, afgift og bankgebyrer
kan indebære, at der opstår et lån. Et sådant lån vil efter for-
slaget ikke være i strid med låneforbuddet, selv om hævnin-
gen måtte indebære, at indlånskontoen går i minus.
Det vil være op pengeinstituttet og aktiesparekontoens
ejer at aftale, hvordan overtrækket på indlånskontoen skal
håndteres, herunder i hvilket omfang ejeren skal betale ren-
ter, og i hvilket omfang beløbet skal dækkes ind ved ind-
skud fra ejeren inden for beløbsgrænsen eller ved salg af
værdipapirer. Der lægges med forslaget ikke op til et krav
om, at den negative saldo på indlånskontoen nødvendigvis
skal udlignes.
Aktiesparekontoens ejer kan dog undgå låneoptagelsen
ved at vælge at sælge aktier fra aktiesparekontoen eller ved
at foretage et nyt indskud på kontoen til dækning af skatten,
jf. forslagets § 9, stk. 2.
Til § 8
Det foreslås i § 8, at der ikke skal kunne opnås positive
renter eller forud fastsatte kurstillæg m.v. på aktiesparekon-
toens indlånskonto.
Formålet med lovforslaget er at tilskynde til køb af aktier.
Det er derfor hensigten, at midlerne på aktiesparekontoen
skal anvendes til køb af aktier og ikke stå passivt på en kon-
tant indlånskonto. Hvis der åbnes mulighed for, at et kontant
indestående på aktiesparekontoen kan forrentes, kan den
foreslåede lave beskatning på aktiesparekontoen potentielt
give incitament til, at nogle opsparere vil indsætte midler på
aktiesparekontoen blot for at lade dem stå passivt til lav be-
skatning af renteafkastet. Det kan særligt blive aktuelt, hvis
markedsrenterne begynder at stige.
Det vil heller ikke være i overensstemmelse med intentio-
nerne om, at der som udgangspunkt alene skal kunne place-
res midler på aktiesparekontoen, der beskattes som aktieind-
komst, hvis aktiesparekontoens indlånskonto kan forrentes,
idet renter uden for aktiesparekontoen beskattes som kapi-
talindkomst og ikke som aktieindkomst.
På denne baggrund foreslås det, at et positivt indestående
på indlånskontoen skal være uforrentet. Pengeinstituttet må
altså ikke tilskrive positive renter på indlånskontoen.
18
Dette hindrer imidlertid ikke, at pengeinstituttet kan kræve
negative renter af et positivt indestående eller renter i tilfæl-
de, hvor der er et negativt indestående. Et negativt indestå-
ende kan opstå, når der ikke er tilstrækkelige kontante mid-
ler til dækning af skatten. Ved pengeinstituttets indbetaling
af skatten opstår der således et lån. Det skal altså efter for-
slaget være muligt for pengeinstituttet at kræve renter, men
ikke at tilskrive positive renter på aktiesparekontoen.
Det foreslås ligeledes, at det ikke skal være muligt at
knytte et kurstillæg eller lignende til et kontant indestående
på indlånskontoen. Det skal f.eks. ikke være muligt at aftale,
at et indestående på 100 kr. efter 5 år tilbagebetales med 120
kr. Hermed ville ejeren reelt kunne opnå en forrentning af
sine passivt anbragte kontante midler på aktiesparekontoen
på samme måde, som hvis der var opnået en almindelig ren-
tetilskrivning. Forbuddet omfatter f.eks. også en bonus m.v.
Det foreslåede forbud omfatter alle former for kurstillæg
m.v., som er aftalt på forhånd, men ikke almindelige valuta-
kursgevinster, som ikke er forud fastsatte.
Der foreligger f.eks. ikke en forud fastsat kurstilskrivning,
hvis ejeren har indsat 100 USD på sin aktiesparekonto på et
tidspunkt, hvor kursen pr. USD udgør 6 kr. (svarende til 600
kr.), og kursen på USD efterfølgende stiger til 7 kr., så vær-
dien af de 100 USD udgør 700 kr. I dette tilfælde vil ejeren
have opnået en kursgevinst på 100 kr. Denne kursgevinst vil
efter forslaget blot indgå som en almindelig gevinst, der be-
skattes på aktiesparekontoen. I dette tilfælde er der ikke ind-
gået nogen aftale mellem pengeinstituttet og ejeren om et
forud fastsat kurstillæg.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at personer, der er fuldt skattepligtige,
kan foretage indskud på aktiesparekontoen, i det omfang
den samlede værdi af aktiesparekontoen inkl. årets nettoind-
skud ikke overstiger et grundbeløb på 44.700 kr. (2010-ni-
veau). Værdien opgøres pr. 31. december og danner grund-
lag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det
følgende kalenderår. Endvidere foreslås, at grundbeløbet re-
guleres efter personskattelovens § 20.
I § 1 foreslås det, at fuldt skattepligtige kan oprette en ak-
tiesparekonto, ligesom det i § 9, stk. 1, foreslås, at fuldt
skattepligtige personer kan indskyde på en aktiesparekonto.
Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, skal
således ikke kunne oprette eller indskyde på en aktiespare-
konto. Det samme gælder personer, som ganske vist er fuldt
skattepligtige, men hjemmehørende i udlandet efter en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, jf. forslagets § 1.
Disse forslag skal ses i lyset af, at formålet med lovforsla-
get er at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af
virksomheder bringes ud til flere danskere, der hermed får
en aktiv interesse i, hvordan det går de virksomheder, der in-
vesteres i. Dette formål tilsiger, at muligheden for at oprette
og foretage indskud på en aktiesparekonto forbeholdes per-
soner, der er fuldt skattepligtige og skattemæssigt hjemme-
hørende i Danmark.
Der skal som udgangspunkt frit kunne indskydes (indsæt-
tes) på og frit kunne udloddes (hæves) fra aktiesparekon-
toen.
Det foreslås dog, at indskud på aktiesparekontoen begræn-
ses af et loft over den samlede værdi af kontanter og værdi-
papirer på aktiesparekontoen. Det foreslås, at loftet udgør
44.700 kr. i 2010-niveau. Beløbsgrænsen foreslås reguleret
efter personskattelovens § 20. Det foreslåede loft forventes
at svare til 50.000 kr. i 2019-niveau, idet bemærkes, at be-
løbsgrænserne for 2019 først fastsættes i slutningen af 2018.
Så længe den samlede værdi på aktiesparekontoen ikke
overstiger loftet på 50.000 kr., kan der frit indsættes på ak-
tiesparekontoen. Så snart værdien kommer op på 50.000 kr.,
kan der ikke indsættes yderligere.
Værdien på aktiesparekontoen kan godt komme over lof-
tet via værdistigninger. Ejeren har efter forslaget ikke pligt
til at foretage udlodninger for at nå ned under loftet. At lof-
tet er nået eller overskredet som følge af værdistigninger in-
debærer blot, at der ikke længere kan foretages indskud.
Ejeren vil derimod frit kunne foretage køb og salg af vær-
dipapirer på aktiesparekontoen. Så længe købet sker for
midler på aktiesparekontoen, og så længe provenuet ved sal-
get indgår på aktiesparekontoen, betragtes køb og salg af ak-
tier ikke som indskud og hævninger. Omlægning af aktie-
sparekontoens værdipapirbeholdning har således ikke i sig
selv indflydelse på loftet.
Hvis værdien igen kommer ned under loftet f.eks. som
følge af udlodninger, kan der igen indskydes på aktiespare-
kontoen inden for loftet.
Som følge af loftet må pengeinstitutterne og den skatte-
pligtige kontrollere værdien på aktiesparekontoen forud for
et indskud, så det sikres, at der ikke foretages for store ind-
skud. Det vil imidlertid være vanskeligt for pengeinstitutter-
ne at holde løbende kontrol med den samlede værdi på ak-
tiesparekontoen, idet kursen på aktierne og valutakursen på
udenlandske aktier ændrer sig hele tiden.
Det foreslås derfor, at den samlede værdi af aktiespare-
kontoen kun skal opgøres ved kalenderårets udgang. Penge-
institutterne foretager allerede i dag indberetning af værdien
af aktier m.v. ved udgangen af hvert år. Forslaget vil således
være en administrativ enkel løsning for pengeinstitutterne.
Denne værdi ved udgangen af året danner grundlaget for,
hvor stort et nettoindskud der kan foretages på kontoen det
kommende kalenderår. Med udgangspunkt i værdien ved
udgangen af hvert år skal pengeinstituttet løbende registrere
ejerens hævninger og indskud året efter for at kontrollere,
om loftet overskrides. Det er loftet i det år, indskuddet fore-
tages, der er relevant. I nedenstående eksempler forudsættes
loftet i alle år at udgøre 50.000 kr.
I det år, hvor ejeren etablerer aktiesparekontoen, f.eks.
2019, vil der kunne foretages indskud svarende til loftet på
50.000 kr. Indskydes der f.eks. 50.000 kr. ved etableringen,
hvorefter der samme år udloddes 40.000 kr., vil der i samme
år igen kunne indskydes 40.000 kr. Det gælder, selv om den
faktiske værdi i mellemtiden måtte være steget, idet værdien
alene måles ved årets udgang.
19
Hvis værdien af aktiesparekontoen f.eks. udgør 42.000 kr.
den 31. december 2019, vil ejeren i kalenderåret 2020 kunne
indskyde yderligere 8.000 kr. på aktiesparekontoen (50.000
– 42.000).
Der vil i eksemplet være mulighed for at foretage et netto-
indskud på 8.000 kr. i 2020. Hvis ejeren udlodder (hæver)
10.000 kr. fra kontoen i januar 2020, vil der være mulighed
for at indskyde 18.000 kr. i den resterende del af 2020. Her-
med er der netto indskudt 8.000 kr. (-10.000 + 18.000). Der
skal ikke tages hensyn til eventuelle værdistigninger el-
ler -fald på kontoen i løbet af 2020. Det anførte om adgan-
gen til et nettoindskud på 8.000 kr. i 2020 ville således også
gælde, selv om værdien i starten af januar 2020 var vokset
til 100.000 kr. eller var faldet til 20.000 kr., idet der tages
udgangspunkt i ultimoværdien 2019 og ses bort fra faktiske
værdiændringer i løbet af 2020.
Udgør værdien af aktiesparekontoen 60.000 kr. pr. 31. de-
cember 2019, kan der ikke foretages indskud i 2020, idet
loftet i 2020 på 50.000 kr. allerede er overskredet. Selv om
der udloddes 10.000 kr. i januar 2020, kan der ikke foreta-
ges indskud i den resterende del af 2020, idet den beregnede
værdi efter udlodningen fortsat rammer loftet på 50.000 kr.
Hvis der i stedet udloddes 12.000 kr. i 2020, så den beregne-
de værdi kommer ned på 48.000 kr. (60.000-12.000), er der
plads til efterfølgende i 2020 at indskyde 2.000 kr.
Værdien af aktier ved udgangen af året opgøres på samme
måde, som når pengeinstitutterne indberetter værdien af ak-
tier i et almindeligt depot efter de gældende regler. Uden-
landske aktier og kontantbeholdninger i udenlandsk valuta
omregnes til danske kroner ud fra valutakursen samme dag.
Hvis der vederlagsfrit overføres værdipapirer fra aktiespa-
rekontoen til opsparerens almindelige depot, betragtes det
som en udlodning, som reducerer den samlede værdi af ak-
tiesparekontoen. Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis op-
spareren ønsker størst mulig værdi på aktiesparekontoen.
Værdipapirerne kan i stedet overføres til ejeren mod beta-
ling af markedsværdien, således at værdien af aktiespare-
kontoen bevares. En sådan betaling skal ikke behandles som
en indskud på aktiesparekontoen, men som et almindeligt
køb af værdipapirer, som ejeren foretager fra aktiesparekon-
toen, når værdipapirerne overføres mod fuldt vederlag til
markedsværdien.
Det foreslås i stk. 2, at der kan foretages indskud på aktie-
sparekontoen til betaling af skatten, uanset bestemmelsen i
stk. 1. Det foreslås endvidere, at indskuddet skal foretages i
det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling, jf. § 20.
Forslaget indebærer, at aktiesparekontoens ejer altid vil
kunne foretage indskud til betaling af den skat, der udløses
på aktiesparekontoen, selv om beløbsgrænsen på 50.000 kr.
allerede måtte være overskredet.
Har der f.eks. i 2019 været et afkast på 10.000 kr., så vær-
dien ved udgangen af 2019 udgør eksempelvis 60.000 kr.,
vil der efter reglen stk. 1 som udgangspunkt ikke kunne
foretages indskud i 2020. Afkastet udløser en skat på 1.700
kr., som forfalder til betaling i 2020. Hvis alle aktiespare-
kontoens midler er placeret i aktier, er ejeren henvist til at
sælge nogle af sine aktier eller at acceptere et lån fra banken
til betaling af skatten. Det findes ikke hensigtsmæssigt.
Det foreslås derfor, at aktiesparekontoens ejer skal kunne
foretage et kontant indskud til betaling af skatten. Det gæl-
der, selv om værdien allerede er eller ved indskuddet kom-
mer op over beløbsgrænsen på 50.000 kr. Hermed bliver det
ikke nødvendigt for ejeren at optage et banklån eller at sæl-
ge ud af sine aktier på aktiesparekontoen.
Det foreslås, at indskuddet skal foretages i det kalenderår,
hvor skatten forfalder til betaling. Efter forslagets § 20 for-
falder skatten for et kalenderår til betaling den 22. januar
året efter. For kalenderårene 2019-2022 forfalder skatten
dog først den 22. februar, jf. overgangsreglen i § 32, stk. 2.
Efter forslaget vil aktiesparekontoens ejer således eksempel-
vis i kalenderåret 2020 kunne indbetale den skat, der udløses
for kalenderåret 2019.
Forslaget indebærer ikke en udvidelse af beløbsgrænsen
på 50.000 kr., men blot, at der ses bort fra beløbsgrænsen,
når der foretages indskud til betaling af skatten. Hvis der i
det pågældende kalenderår, hvor skatten forfalder til beta-
ling, foretages flere indskud og eventuelle hævninger, kan
indskuddet til betaling af skatten frit placeres, hvor det er
mest hensigtsmæssigt for aktiesparekontoens ejer.
Det er ikke en betingelse for at få adgang til at indskyde til
betaling af skatten, at der mangler kontanter på aktiespare-
kontoen til skattens betaling. Det kræves blot, at indskuddet
højst svarer til den forfaldne skat og foretages i det rigtige
kalenderår.
Det foreslås i stk. 3, 1. og 2. pkt., at hvis der foretages ind-
skud i strid med stk. 1, skal det overskydende beløb udlod-
des. Endvidere skal der betales en afgift på 3 pct. p.a. af det
overskydende beløb.
Det burde ikke kunne forekomme, at der indskydes for
store beløb på aktiesparekontoen, idet både ejeren selv og
pengeinstituttet skal påse, at den foreslåede beløbsgrænse på
50.000 kr. overholdes. Det kan dog ske, at der ved en fejl
indskydes for store beløb på aktiesparekontoen, eksempelvis
hvis der er taget fejl af kontonumre.
Det foreslås, at det for meget indskudte beløb skal udlod-
des igen, så snart fejlen opdages. Det for meget indskudte
beløb kan imidlertid være investeret i værdipapirer, der kan
have givet et afkast, som ikke burde indgå på aktiesparekon-
toen. I princippet burde der foretages en konkret beregning
af dette uberettigede afkast, som ligeledes burde udloddes til
ejeren og beskattes som aktieindkomst, mens beskatningen
under aktiesparekontoen skulle korrigeres for fejlindbetalin-
gen. En sådan fuld korrektion kan imidlertid være ganske
kompliceret, ligesom det ofte vil være vanskeligt præcist at
konstatere, hvilket afkast det fejlagtigt indskudte beløb har
givet – herunder om det fejlagtigt indskudte beløb har været
investeret i tabsgivende eller gevinstgivende aktier.
Med lovforslaget lægges der derfor op til en mere enkel
løsning. Det foreslås for det første, at det for meget indskud-
te beløb skal udloddes til ejeren.
Det fejlagtige indskud skal behandles som et almindeligt
indskud i indskudsåret, mens tilbageførslen skal behandles
20
som en almindelig udlodning i udlodningsåret. Det kan have
betydning i tilfælde, hvor indskuddet er foretaget i et år og
først tilbageføres året efter. Udlodningen (tilbageførslen)
skal ske, så snart fejlen opdages.
Ud over pligten til tilbageførsel af det fejlagtige indskud
foreslås det for det andet, at der skal betales en afgift, der
beregnes i forhold til den periode, det fejlagtige indskud har
stået på aktiesparekontoen. Det foreslås, at afgiften udgør 3
pct. p.a. af det for meget indskudte beløb. Tillægget vil skul-
le beregnes på samme måde som en almindelig bankrente
for perioden, fra indskuddet blev foretaget, og indtil det igen
udloddes.
Pengeinstituttet skal efter forslaget beregne afgiften og
indbetale den af midlerne på aktiesparekontoen. Det afkast,
som det for meget indskudte beløb rent faktisk måtte have
udløst, medregnes og beskattes under aktiesparekontoen.
Med forslaget skal der således ikke foretages nogen korrek-
tion af indkomsten under aktiesparekontoen eller uden for
aktiesparekontoen. Det for meget indskudte beløb skal blot
udloddes, ligesom der skal betales en afgift af midlerne på
aktiesparekontoen.
Den foreslåede afgift på 3 pct. p.a. er fastsat på grundlag
af et forudsat afkast på 10 pct., der beskattes med den høje-
ste sats for beskatning af aktieindkomst på 42 pct. Der er ta-
get højde for, at det faktisk opnåede afkast beskattes under
aktiesparekontoen med 17 pct. og for, at afgiften betales fra
aktiesparekontoen og dermed for fuldt skattepligtige reduce-
rer værdien på aktiesparekontoen, således at afgiften indi-
rekte er fradragsberettiget. Tillægget foreslås dermed fastsat
på en sådan måde, at det normalt ikke vil være en fordel,
men snarere en klar ulempe for ejeren at indskyde for store
beløb på aktiesparekontoen.
Ved opgørelsen af det for meget indskudte beløb tages ud-
gangspunkt i værdien af aktiesparekontoen umiddelbart for-
ud for indskuddet. Værdien opgøres som den målte værdi
ved udgangen af det foregående år med fradrag for udlod-
ninger og med tillæg af indskud, der er foretaget i årets løb
forud for det fejlagtige indskud.
Hvis den således opgjorte værdi umiddelbart før det fejl-
agtige indskud oversteg beløbsgrænsen, er hele indskuddet
et for meget indskudt beløb, som skal udloddes, og som der
skal beregnes afgift af.
Hvis den opgjorte værdi umiddelbart før det fejlagtige
indskud var mindre end beløbsgrænsen, er kun en andel af
indskuddet et »fejlagtigt« indskud. Den del af indskuddet,
der bragte den samlede værdi op på beløbsgrænsen på
50.000 kr., skal således ikke udloddes eller pålægges afgift.
Hvis værdien på aktiesparekontoen eksempelvis udgjorde
48.000 kr. ved udgangen af 2019, kan der i 2020 alene fore-
tages yderligere indskud på 2.000 kr., idet det forudsættes at
beløbsgrænsen i 2020 udgør 50.000 kr. Hvis ejeren i 2020
indskyder 10.000 kr. kan det konstateres, at der er indskudt
8.000 kr. for meget, idet værdien umiddelbart før indskuddet
udgjorde 48.000 kr. Når fejlen opdages, skal de 8.000 kr.
udloddes, ligesom der skal beregnes en afgift på 3 pct. af de
8.000 kr. for det antal dage, der er forløbet fra indskuddet og
frem til tilbagebetalingen.
Det er efter forslaget ikke nødvendigt, at pengeinstituttet
anmoder Skatteforvaltningen om tilladelse til at korrigere
for det for meget indskudte beløb. Pengeinstituttet og ejeren
skal efter forslaget af egen drift sørge for at korrigere for
fejlindbetalingen.
Selv om der forløber lang tid mellem det fejlagtige ind-
skud og tilbagebetalingen, vil der ikke indtræde forældelse,
idet afgiften forfalder til betaling i tilknytning til tilbagebe-
talingen.
Indskud efter den foreslåede stk. 2 til dækning af skatten
udløser ikke pligt efter den foreslåede stk. 3 til tilbagebeta-
ling eller pligt til betaling af en afgift.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at 1. og 2. pkt. ikke gælder for
indskud som nævnt i § 13, stk. 2, 3. pkt.
Efter forslagets § 13, stk. 2, 3. pkt. anses skat, der refun-
deres på aktiesparekontoen, for et indskud. Det er ikke hen-
sigten, at refusion af skat på aktiesparekontoen skal udløse
pligt til udlodning eller afgift på aktiesparekontoen efter for-
slagets § 9, stk. 3.
Det foreslås derfor i § 9, stk. 3, 3. pkt., at indskud i form
af skat, der er refunderet på aktiesparekontoen, ikke udløser
afgift eller pligt til udlodning, selv om den refunderede skat
måtte føre til, at beløbsgrænsen på 50.000 kr. overskrides.
Den refunderede skat skal fortsat anses for et indskud efter §
13, stk. 2, men der kan med forslagets § 9, stk. 3, 3. pkt.,
foretages refusion af skat på aktiesparekontoen, uden at eje-
ren kommer i konflikt med beløbsgrænsen.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at indskud på aktiesparekontoen skal
ske ved indbetaling af kontanter eller ved overførsel fra en
anden konto eller et andet depot.
Det vil eksempelvis være muligt at trække på en kassekre-
dit eller en lånekonto uden for aktiesparekontoen og overfø-
re beløbet til aktiesparekontoen. Indskud kan også foretages
ved at overføre værdipapirer, som ejeren allerede har ståen-
de på et andet værdipapirdepot, til aktiesparekontoen.
Ved overførsel af aktier fra et almindeligt værdipapirdepot
til aktiesparekontoen anses ejeren for at have afstået aktierne
ifølge den samtidigt foreslåede ændring af aktieavancebe-
skatningslovens § 32, jf. lovforslagets § 34. En gevinst eller
et tab på de pågældende aktier skal således medregnes ved
opgørelsen af ejerens almindelige indkomst som aktieind-
komst. Dette gælder allerede i dag ved overførsel af værdi-
papirer til og fra pensionsordninger.
En overførsel af værdipapirer fra et andet depot tilhørende
ejeren til aktiesparekontoen skal ske til handelsværdien. For
ejeren skal de overførte værdipapirer således anses for afstå-
et til handelsværdien, ligesom værdipapirerne vil indgå på
aktiesparekontoen med handelsværdien på overførselstids-
punktet. På tilsvarende måde skal en overførsel af værdipa-
pirer fra aktiesparekontoen til et andet værdipapirdepot til-
hørende ejeren ske til handelsværdien.
21
Der vil foreligge et indskud, når der indsættes kontanter
på aktiesparekontoen, og når der overføres værdipapirer fra
ejeren til aktiesparekontoen uden vederlag eller mod et ve-
derlag, der er mindre end værdien af de overførte værdipapi-
rer. Et indskud vil være begrænset af grundbeløbet på
50.000 kr. for aktiesparekontoens samlede værdi efter den
foreslåede § 9, stk. 1.
I stk. 2 foreslås det, at udlodning fra aktiesparekontoen
skal ske ved udbetaling af kontanter eller ved overførsel til
en anden konto eller et andet depot.
Der vil foreligge en udlodning, når der overføres kontan-
ter fra aktiesparekontoen til ejeren, uden at det er betaling
for værdipapirer, der samtidig overføres til aktiesparekon-
toen. Der vil også foreligge en udlodning, når der overføres
værdipapirer fra aktiesparekontoen til ejerens almindelige
værdipapirdepot uden vederlag. Hvis der betales et vederlag,
der er mindre end værdien af værdipapirerne, vil der forelig-
ge udlodning for forskellen.
Ved køb og salg af aktier på aktiesparekontoen vil der der-
imod ikke foreligge et indskud eller en udlodning, når vær-
dipapirerne handles til markedsværdien mod fuldt vederlag.
Det gælder, uanset om værdipapirerne handles på markedet,
eller om det er ejerens egne aktier på et depot uden for aktie-
sparekontoen, der overdrages til eller fra aktiesparekontoen.
Det vil være nødvendigt for pengeinstituttet at registrere
alle årets indskud til og udlodninger fra aktiesparekontoen,
idet indskud og udlodninger skal indgå ved beregningen af
årets beskatningsgrundlag efter den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 13.
Til § 11
Det foreslås, at aktiesparekontoen skal kunne overføres til
et andet institut, der omfattes af den foreslåede § 3, og at ak-
tiesparekontoen anses for videreført, som var den oprinde-
ligt etableret i det modtagende institut. Det foreslås
samtidig, at det afgivende institut i forbindelse med over-
førslen af aktiesparekontoen skal afgive oplysninger til det
modtagende institut, som gør det modtagende institut i stand
til at opfylde sine forpligtelser i henhold til aktiesparekonto-
loven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 11 er, at det
skal være muligt for ejeren at skifte bank uden at blive eks-
traordinært beskattet under aktiesparekontoen i forbindelse
med bankskiftet.
Som udgangspunkt forfalder skatten til betaling ved aktie-
sparekontoens lukning, jf. forslagets § 12. I § 11 foreslås det
imidlertid, at aktiesparekontoen kan føres videre, hvis den
overføres fra et pengeinstitut til et andet.
Bestemmelsen indebærer, at aktiesparekontoen skal anses
for videreført, som om den var etableret i det modtagende
pengeinstitut. Det modtagende pengeinstitut skal overtage
det afgivende pengeinstituts forpligtelser, herunder forplig-
telserne til at beregne og indbetale skatten og indberette til
Skatteforvaltningen i januar året efter kalenderårets udløb.
For ejeren vil konsekvensen være, at overførslen ikke ud-
løser beskatning, ligesom et eventuelt tab hidrørende fra den
overførte konto vil kunne overføres til den fortsættende ak-
tiesparekonto.
Det modtagende pengeinstitut skal kunne beregne skatten
for hele det kalenderår, overførslen finder sted – også for
perioden før bankskiftet. Det er derfor nødvendigt, at det af-
givende pengeinstitut loyalt afgiver de oplysninger, som er
nødvendige for, at det modtagende institut kan opfylde sine
forpligtelser som fremtidig administrator af aktiesparekon-
toen, herunder forpligtelsen til at opgøre afkastgrundlaget,
beregne og indbetale skatten og indberette oplysninger til
Skatteforvaltningen, jf. forslagets § 11, stk. 2-3.
Det forudsættes, at der indgås en trepartsaftale mellem ak-
tiesparekontoens ejer, det afgivende og det modtagende pen-
geinstitut om, at overførslen af aktiesparekontoen skal be-
tragtes som en skattefri overførsel, omfattet af forslagets §
11, og ikke som en lukning af kontoen. I overensstemmelse
hermed foreslås det i lovforslagets § 37 (indsættelse af en ny
§ 11 a i skatteindberetningsloven, jf. § 11 a, stk. 2), at både
det afgivende og det modtagende pengeinstitut skal indbe-
rette til Skatteforvaltningen, at der har fundet en overførsel
sted. Dermed skabes der klarhed over, at overførslen ikke
skal behandles som en lukning af aktiesparekontoen. Endvi-
dere modtager Skatteforvaltningen information om overførs-
len og om identiteten på det afgivende og det modtagende
pengeinstitut, som eventuelt kan være udenlandsk.
Det vil ikke være muligt at foretage deloverførsel af en
aktiesparekonto med den virkning, at der efter overførslen
eksisterer en aktiesparekonto både i det afgivende og i det
modtagende pengeinstitut. Overførsel af en aktiesparekonto
vil dog være mulig, selv om det kun er en del af aktierne i
depotet eller kun en del af kontanterne på indlånskontoen,
der overføres, idet de værdier, der ikke følger med, samtidig
udgår af aktiesparekontoen. Den andel af aktiesparekontoen,
der ikke følger med over i det nye institut, behandles som en
udlodning forud for overførslen, som det afgivende institut
skal informere det modtagende institut om.
Der kan kun finde overførsel sted til et institut, der omfat-
tes af den foreslåede § 3. Det afgivende pengeinstitut må på-
se, at denne betingelse er opfyldt. Tvivl kan opstå, hvis
modtageren er et udenlandsk kreditinstitut, der ikke driver
virksomhed i Danmark. I dette tilfælde må det afgivende
pengeinstitut undersøge forholdet nærmere hos det modta-
gende pengeinstitut eller hos Skatteforvaltningen.
Til § 12
Efter lovforslagets stk. 1, anses aktiesparekontoens værdi-
er for udloddet til ejeren ved lukning af aktiesparekontoen.
Forslaget indebærer, at når ejeren lukker aktiesparekon-
toen, skal beskatningsgrundlaget opgøres for perioden frem
til lukningen af kontoen, og pengeinstituttet skal indbetale
skatten til Skatteforvaltningen. Alle aktiver anses for udlod-
det til ejeren til værdien pr. lukningsdagen. Denne værdi an-
ses for anskaffelsessum for ejeren. Det indebærer, at ejeren
ved den almindelige avanceopgørelse uden for aktiespare-
kontoen anses for at have anskaffet værdipapirerne til den
værdi, de havde ved lukningen af aktiesparekontoen.
22
Hvis der er tab på aktiesparekontoen, bortfalder tabsfra-
draget ved lukningen af aktiesparekontoen. Ved lukningen
skal tabet således ikke kunne overføres til en anden konto
eller til en ægtefælle.
Der vil ikke foreligge lukning af kontoen, når aktiespare-
kontoen overføres til et andet pengeinstitut, jf. forslagets §
11.
Det foreslås i stk. 2, at i forbindelse med aktiesparekon-
toens ejers død, anses aktiesparekontoen for lukket på døds-
dagen. Det indebærer, at beskatningen efter aktiesparekonto-
loven ophører pr. datoen for dødsfaldet. Beskatningsgrund-
laget på aktiesparekontoen skal opgøres frem til datoen for
dødsfaldet, idet alle aktiver anses for udloddet til afdøde til
værdien pr. dødsdagen.
Er der tab på aktiesparekontoen, bortfalder tabsfradraget.
Ved lukningen i forbindelse med død skal tabet således ikke
kunne overføres til en arving eller en ægtefælle, heller ikke
hvis ægtefællen overtager boet som uskiftet bo.
Pengeinstitutterne får løbende meddelelse om dødsfald fra
Det Centrale Personregister (CPR) få dage efter et dødsfald
og vil således være i stand til at opgøre værdierne pr. døds-
dagen.
De aktier og den kontantbeholdning, som hidtil har indgå-
et på aktiesparekontoen, overgår til afdøde med indgangs-
værdier pr. dødsdagen. Aktierne skal efterfølgende behand-
les efter samme regler som andre aktier, afdøde ejede uden
for aktiesparekontoen.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse indeholder reglerne for opgø-
relse af beskatningsgrundlaget på aktiesparekontoen for per-
soner, der er hjemmehørende og fuldt skattepligtige til Dan-
mark.
Det foreslås i stk. 1, at beskatningsgrundlaget opgøres
som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiespare-
kontoen ved indkomstperiodens slutning og aktivernes vær-
di ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af ind-
komstperiodens indskud på aktiesparekontoen og med tillæg
af indkomstperiodens udlodninger. Det foreslås endvidere,
at værdien reduceres med et eventuelt negativt indestående
på indlånskontoen ved indkomstperiodens udløb
Forslaget indebærer, at årets samlede afkast skal beskattes
efter lagerprincippet. Afkastet omfatter årets realiserede
avancer og tab, årets urealiserede værdistigninger og –fald,
årets modtagne udbytter samt negative renter.
Efter forslaget opgøres årets afkast som forskellen mellem
værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved udgangen
af indkomstperioden (ultimoværdien) og ved indgangen af
indkomstperioden (primoværdien). Værdier i udenlandsk
valuta omregnes til danske kroner. Primoværdien omregnes
i forhold til valutakursen primo året, mens ultimoværdien
omregnes i forhold til valutakursen ultimo året. Der skal
endvidere foretages regulering for årets indskud og hævnin-
ger. Den opgjorte værdi reduceres derfor med indkomstpe-
riodens indskud på aktiesparekontoen og forhøjes med ind-
komstperiodens udlodninger. Teknisk sker dette ved, at pri-
moværdien forhøjes med årets indskud og reduceres med
årets udlodninger.
I opgørelsen indgår alle aktiver på aktiesparekontoen, bå-
de kontant indestående på indlånskontoen og handelsværdi-
en af samtlige værdipapirer på værdipapirdepotet.
Indestående på indlånskontoen kan være negativt som føl-
ge af, at pengeinstituttet har lagt ud for betaling af skat, hvis
der ikke har været likviditet på aktiesparekontoen til beta-
ling af skatten, hvilket er udtryk for, at pengeinstituttet har
ydet et lån til opspareren. Et negativt indestående på indlåns-
kontoen reducerer således værdien af aktiesparekontoen.
Eksempel 1
En person ejer både en aktiesparekonto og et almindeligt
værdipapirdepot.
Aktiesparekontoen indeholder som udgangspunkt værdier
for 8.000 kr. i form af et kontant indestående, inden ejeren
foretager en vedlagsfri overførsel af aktier til en markeds-
værdi på 20.000 kr. fra sit almindelige depot. Efter overfø-
relsen udgør værdien på kontoen dermed 28.000 kr. i alt.
Den vederlagsfrie overførsel betragtes som et indskud på
aktiesparekontoen, og den skal således fratrækkes i opgørel-
sen af beskatningsgrundlaget på kontoen. Hvis det lægges til
grund, at værdien af de indskudte aktier er steget til 22.000
kr. ved årets udgang, mens der i øvrigt ikke er sket nogen
ændringer, da kan beskatningen på aktiesparekontoen efter
lovforslagets § 13 opgøres på følgende måde:
Aktiesparekontoen Kr.
1. Primoværdi 8.000
2. Årets udlodninger 0
3. Årets indskud 20.000
4. Ultimoværdi 30.000
5. Beskatningsgrundlag (4 - 3 + 2 - 1) 2.000
6. Skat til betaling (5 * 17 pct.) 340
Det bemærkes, at værdien på aktiesparekontoen ligger in-
den for grundbeløbet på 50.000 kr. efter lovforslagets § 9,
stk. 1, hvorfor der ikke forekommer begrænsninger i forhold
til at indskyde 20.000 kr. i form af en overførsel af aktier. I
23
eksemplet er der set bort fra eventuelle omkostninger for-
bundet med overførslen.
Gevinster eller tab på aktierne i perioden før overførslen
til aktiesparekontoen beskattes efter de almindelige regler
for beskatning af aktieindkomst. Hvis ejeren f.eks. har er-
hvervet aktierne på det almindelige depot for 15.000 kr., be-
tragtes det som en realisation af en positiv aktieindkomst på
5.000 kr., når vedkommende overfører aktierne til en mar-
kedsværdi på 20.000 kr. til aktiesparekontoen. Denne aktie-
indkomst beskattes med 27 eller 42 pct. afhængigt af ejerens
øvrige aktieindkomst.
Eksempel 2
Situationen er tilsvarende eksempel 1 ovenfor, men her
overføres aktierne til aktiesparekontoen mod et delvist ve-
derlag. Der betales således 8.000 kr. fra aktiesparekontoen
som et delvist vederlag for de overførte aktier, der har en
markedsværdi på 20.000 kr.
På aktiesparekontoen registreres et indskud på 12.000 kr.
svarende til forskellen mellem værdien af de overførte vær-
dipapirer (20.000 kr.) og det delvise vederlag på 8.000 kr.,
som betales fra aktiesparekontoen. Indskuddet skal fratræk-
kes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget på kontoen.
Hvis det lægges til grund, at værdien af de indskudte ak-
tier er steget til 22.000 kr. ved årets udgang, mens der i øv-
rigt ikke er sket nogen ændringer, da kan beskatningen på
aktiesparekontoen opgøres som følger:
Aktiesparekontoen Kr.
1. Primoværdi 8.000
2. Årets udlodninger 0
3. Årets indskud (20.000 - 8.000) 12.000
4. Ultimoværdi 22.000
5. Beskatningsgrundlag (4 - 3 + 2 - 1) 2.000
6. Skat til betaling (5 * 17 pct.) 340
Gevinster eller tab på aktierne i perioden før overførslen
til aktiesparekontoen beskattes efter de almindelige regler
for beskatning af aktieindkomst, som det også var tilfældet i
eksempel 1.
Overførsel af aktier til en aktiesparekonto betragtes såle-
des som en afståelse, der giver anledning til beskatning efter
aktieavancebeskatningsloven. Ejeren vil således også i dette
eksempel realisere en aktieavance på 5.000 kr., hvis aktier-
ne, der ved overførslen har en værdi på 20.000 kr., oprinde-
ligt er erhvervet for 15.000 kr.
Beskatningen på aktiesparekontoen afhænger heller ikke
af, om overførslen sker helt eller delvist uden vederlag. Det
skyldes, at det alene er værdiudviklingen i den tid, hvor ak-
tierne er placeret på aktiesparekontoen, som indgår i bereg-
ningen af beskatningsgrundlaget på kontoen med fradrag for
årets nettoindskud.
Som nævnt kan der efter forslaget som udgangspunkt frit
udloddes fra aktiesparekontoen. Hvis der har været kursstig-
ninger på aktiesparekontoen, kan aktierne sælges, og prove-
nuet som udgangspunkt udloddes. Det kan indebære, at der
ikke er midler tilbage på aktiesparekontoen til dækning af
den skat, som kursstigningerne har udløst.
Pengeinstitutterne har imidlertid pligt til efter årets udløb
at opgøre årets gevinst og at afregne skatten, jf. lovforsla-
gets § 21. Pengeinstituttet kan i aftalen med ejeren sikre sig,
at ejeren ikke hæver så store beløb, at der ikke er midler til
dækning af skatten, ved at have adgang til at tilbageholde et
beløb til dækning af den forventede skat under aktiespare-
kontoen.
Det foreslåede stk. 2 omhandler behandlingen af skatten i
relation til værdiansættelsen. Det foreslås, at positiv og ne-
gativ skat ikke indgår i den værdi, der skal opgøres efter stk.
1. Endvidere foreslås det, at skat, der er betalt eller inde-
holdt i løbet af indkomstperioden, anses for en udlodning,
mens skat, der er refunderet på aktiesparekontoen i løbet af
indkomstperioden, anses for et indskud.
At positiv og negativ skat ikke indgår i værdien efter stk.
1 indebærer, at der ved værdiansættelsen efter stk. 1 helt ses
bort fra beregnede, men ikke betalte skatter. De skal ikke
indgå som et passiv. Der ses også bort fra skatteværdien af
negative skatter, der kan være opstået som følge af årets el-
ler tidligere års tab. Negative skatter skal således ikke indgå
som et aktiv. Tilgodehavende refusion for indeholdt uden-
landsk udbytteskat skal heller ikke indgå som et aktiv på ak-
tiesparekontoen.
Det foreslås, at betalte skatter betragtes som en udlodning
i det år, hvor pengeinstituttet rent faktisk indbetaler skatten.
Skatten for året betales først i januar året efter optjeningen.
Reguleringen for betalte skatter foretages dermed ved en re-
gulering af primoværdien året efter indtjeningen.
Eksemplet nedenfor viser, hvordan beskatningsgrundlaget
og skatten på aktiesparekontoen kan beregnes over en perio-
de på to år, herunder hvordan skatten påvirker beregningen.
Eksempel 3:
En person har indskudt 9.000 på en aktiesparekonto og
opnår i det første år et afkast på 1.000 og et afkast på 1.500 i
det andet år. Skatten kan således opgøres til 170 i år 1 og til
255 i år 2 som angivet i tabellen nedenfor.
24
Skatten på 170 fra år 1 bliver dog først afregnet fra aktie-
sparekontoen i januar i år 2. Det indebærer, at der skal fore-
tages en regulering med henblik på, at der ikke opnås fra-
drag for den betalte skat som følge af, at værdien ved udgan-
gen af år 2 reduceres med den betalte skat.
Eksemplet nedenfor viser, hvordan der kan foretages en
korrekt indkomstopgørelse på aktiesparekontoen i år 2 ved
at regulere primoværdien, således at årets betalte skatter, der
betragtes som en udlodning, fratrækkes primoværdien.
Foruden den betalte skat i år 2 foretages der ingen øvrige
indskud eller udlodninger i eksemplet.
År 1: Positivt afkast År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
1. Kursgevinster 1.000 4. Primoværdi 9.000
2. Udbytter m.v. 0 5. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger 0
3. Afkast, i alt (1 + 2) 1.000 6. Årets indskud 0
7. Reguleret primoværdi (4 - 5 + 6) 9.000
8. Ultimoværdi (4 + 3 - 5 + 6) 10.000
9. Beskatningsgrundlag (8 - 7) 1.000
10. Beregnet skat (9 * 17 pct.) 170
Skatten betales i år 2.
År 2: Positivt afkast År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
11. Kursgevinster 1.500 14. Primoværdi (8) 10.000
12. Udbytter mv. 0 15. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger 170
13. Afkast, i alt (11 + 12) 1.500 16. Årets indskud 0
17. Reguleret primoværdi (14 - 15 + 16) 9.830
18. Ultimoværdi (14 + 13 - 15 + 16) 11.330
19. Beskatningsgrundlag (18 - 17) 1.500
20. Beregnet skat (19 * 17 pct.) 255
Skatten betales i år 3.
Ved modtagelse af udbytter fra udlandet indeholdes nor-
malt en udenlandsk skat. En sådan indeholdt skat skal efter
forslaget ligeledes behandles som en udlodning på samme
måde som betaling af dansk skat. Det gælder også, selv om
den indeholdte udenlandske skat overstiger det beløb, som
den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er berettiget til
i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale.
Refusion af for meget betalt udenlandsk udbytteskat skal
efter forslaget behandles som et indskud på aktiesparekon-
toen på det tidspunkt, den refunderede skat indgår på aktie-
sparekontoen. Denne behandling af dansk og udenlandsk
skat sikrer, at det er bruttoudbyttet før beregning af skat, der
indgår i beskatningsgrundlaget for den danske skat under
aktiesparekontoen.
Nedenfor i eksempel 4 og 5 er vist eksempler på lempelse
for udenlandsk skat, hvor der indeholdes henholdsvis 15 og
25 pct. i kildeskat på udbytteudlodninger fra udenlandske
aktier til en dansk aktiesparekonto.
Eksempel 4:
En person har indskudt 9.000 på en aktiesparekonto og
opnår i det første år et afkast på 1.000, hvoraf 900 udgøres
af kursgevinster og 100 udgøres af udbytte (brutto) fra uden-
landske aktier. Der indeholdes 15 pct. i kildeskat på udbyt-
teudlodningen i udlandet, og der tilgår således alene 85 på
aktiesparekontoen. Der er hverken gevinster eller tab på ak-
tiesparekontoen i år 2.
Det forudsættes, at Danmark har en dobbeltbeskatningsaf-
tale med det land, aktiesparekontoen har modtaget udbytte
fra, og at Danmark skal lempe for den udenlandske kildeskat
med op til 15 pct., hvilket i dette tilfælde svarer til den fulde
skat betalt i udlandet. Det samlede afkast udgør som nævnt
1.000 i år 1, hvilket indebærer, at skatten før lempelse for
udenlandsk skat udgør 170. Efter lempelsen på 15 reduceres
den endelige danske skat til 155 (170-15).
Den udenlandske kildeskat på 15 afregnes i år 1, mens de
resterende 155 i endelig dansk skat først afregnes i januar år
2. Det indebærer, at der skal foretages en regulering med
henblik på, at der ikke opnås fradrag for de betalte skatter,
hverken i år 1 eller år 2.
25
Skemaet nedenfor viser, hvordan der kan foretages en kor-
rekt indkomstopgørelse på aktiesparekontoen ved at regulere
primoværdien, så årets betalte skatter, der betragtes som en
udlodning, fratrækkes primoværdien.
Foruden de betalte skatter foretages der ingen øvrige ind-
skud eller udlodninger i eksemplet.
År 1: Udenlandsk udbytte År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
1. Kursgevinster 900 7. Primoværdi 9.000
2. Bruttoudbytter 100 8. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger 15
3. Bruttoafkast, i alt (1 + 2) 1.000 9. Årets indskud 0
4. Indeholdt udbytteskat i udlandet, betalt i år 1 15 10. Reguleret primoværdi (7 - 8 + 9) 8.985
5. Nettoudbytter (2 - 4) 85 11. Ultimoværdi (7 + 3 – 8 + 9) 9.985
6. Lempelse for udenlandsk kildeskat 15 12. Beskatningsgrundlag (11 - 10) 1.000
13. Beregnet dansk skat (12 * 17 pct. – 6) 155
Skatten betales i år 2.
År 2: År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
14. Kursgevinster 0 17. Primoværdi (11.) 9.985
15. Udbytter m.v. 0 18. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger 155
16. Afkast, i alt (14 + 15) 0 19. Årets indskud 0
20. Reguleret primoværdi (17 - 18 + 19) 9.830
21. Ultimoværdi (17 + 16 - 18 + 19) 9.830
22. Beskatningsgrundlag (21 - 20) 0
23. Beregnet skat (22 * 17 pct.) 0
Eksempel 5:
Eksempel 5 svarer til eksempel 4, dog med den forskel, at
der i eksempel 5 indeholdes en udenlandsk kildeskat på 25
pct. af udbyttet og ikke kun 15 pct.
Danmark er efter dobbeltbeskatningsaftalen ikke forpligtet
til at lempe for udenlandske skatter, der overstiger 15 pct. af
bruttoudbyttet fra de udenlandske aktier. Såfremt der inde-
holdes mere end det, som udlandet har beskatningsret til i
henhold til den gældende dobbeltbeskatningsaftale, vil den
danske skatteyder kunne anmode om refusion i udlandet for
den indeholdte udbytteskat, der overstiger 15 pct.
Ligesom i eksempel 4 ovenfor skal der foretages en regu-
lering af primoværdien med henblik på, at der ikke opnås
fradrag for de betalte skatter, hverken i år 1 eller år 2. Nu
skal der dog også korrigeres for den udbetalte refusion af
den del af den udenlandske skat, som overstiger 15 pct., så-
ledes at refusionen ikke giver anledning til beskatning i re-
fusionsåret (år 2).
Skemaet nedenfor viser, hvordan der kan foretages en kor-
rekt indkomstopgørelse på aktiesparekontoen ved at regulere
primoværdien, så årets betalte skatter, der betragtes som en
udlodning, fratrækkes primoværdien, mens årets modtagne
refusioner, der betragtes som et indskud, tillægges primo-
værdien.
År 1: Udenlandsk udbytte År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
1. Kursgevinster 900 7. Primoværdi 9.000
2. Bruttoudbytter 100 8. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger 25
3. Bruttoafkast, i alt (1 + 2) 1.000 9. Årets indskud, herunder refusion 0
4. Indeholdt udbytteskat i udlandet, betalt i år 1 25 10. Reguleret primoværdi (7 - 8 + 9) 8.975
5. Nettoudbytte m.v. (2 - 4) 75 11. Ultimoværdi (7 + 3 - 8 + 9) 9.975
6. Lempelse for udenlandsk kildeskat 15 12. Beskatningsgrundlag (11 - 10) 1.000
13. Beregnet dansk skat (12 * 17 pct. - 6) 155
Skatten betales i år 2
26
År 2: Ingen gevinst eller tab År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
14. Kursgevinster 0 18. Primoværdi (11) 9.975
15. Udbytter m.v. 0 19. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger 155
16. Afkast, i alt (14 + 15) 0 20. Årets indskud, herunder udbetalt skatterefusion 10
17. Udbetalt udenlandsk skatterefusion (4 - 6) 10 21. Reguleret primoværdi (18 - 19 + 20) 9.830
22. Ultimoværdi (18 + 16 - 19 + 20) 9.830
23. Beskatningsgrundlag (22 - 21) 0
24. Beregnet dansk skat (23 * 17 pct.) 0
Eksempel 4 og 5 virker på tilsvarende vis, hvis der er tale
om samlede tab på aktiesparekontoen. En sådan situation vil
dog give anledning til, at den negative skat og lempelsen for
udenlandsk skat skal fremføres til et senere år.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget på aktiespare-
kontoen skal der efter forslaget ikke foretages en individuel
opgørelse af afkastet på hvert enkelt aktiv, som man gør ved
opgørelsen af pensionsafkastskatten på pensionsordninger
(den såkaldte PAL-skat). Der skal derimod foretages en
samlet opgørelse af det samlede afkast på aktiesparekontoen
under ét, hvilket forenkler avanceopgørelsen.
Denne foreslåede samlede opgørelse af aktiesparekon-
toens afkast indebærer, at der opnås fradrag for samtlige
omkostninger, der er trukket på aktiesparekontoen, herunder
kurtage for køb og salg af værdipapirer samt bankgebyrer,
depotudskrifter og eventuelle udgifter til formueadministra-
tion. Det er en afvigelse fra de almindelige regler uden for
aktiesparekontoen, hvor der ganske vist er fradrag for kurta-
ge ved køb og salg af værdipapirer, men ikke for generelle
udgifter til formueadministration. Den foreslåede opgørel-
sesmetode tilsigter at forenkle opgørelsen af indkomsten på
aktiesparekontoen, idet der efter den foreslåede model ikke
skal tages stilling til, om pengeinstitutternes forskellige ge-
byrer og vederlag er fradragsberettigede eller ej.
Til § 14
Det foreslås i § 14, at der beregnes en skat på 17 pct. af
beskatningsgrundlaget opgjort efter § 13.
Denne sats skal gælde for personer, der er fuldt skatteplig-
tige og hjemmehørende i Danmark. Der skal således hvert år
betales 17 pct. i skat af årets samlede beskatningsgrundlag
som opgjort efter forslagets § 13.
Ved udlodning af udbytter fra danske selskaber indehol-
des normalt en udbytteskat på 27 pct., som godskrives aktio-
næren som en foreløbigt betalt almindelig indkomstskat.
Skatten under aktiesparekontoen skal efter forslaget bereg-
nes og indbetales af pengeinstituttet af midler på aktiespare-
kontoen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der indeholdes
dansk udbytteskat, særligt fordi den indeholdte udbytteskat
på 27 pct. vil være større end den foreslåede endelige skat
på 17 pct.
På denne baggrund er det hensigten, at udbytter fra danske
aktier, som udloddes på aktiesparekontoen, skal fritages for
udbytteskat, ligesom det under pensionsafkastbeskatningen i
dag er tilfældet ved udlodning af danske udbytter til en pen-
sionsordning eller aldersopsparing.
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, er skatteministeren be-
myndiget til at reducere indeholdelsespligten på udbytter fra
danske selskaber. Bemyndigelsen anvendes i dag bl.a. på
udbytter, der udloddes på pensionsordninger og aldersop-
sparinger m.v., der omfattes af pensionsafkastbeskatningslo-
ven, jf. § 31 bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2013 om
kildeskat. Det er hensigten at ændre bekendtgørelsen, så ud-
bytter af danske aktier, der udloddes på aktiesparekontoen,
også skal fritages for indeholdelse af udbytteskat.
Udbytter af udenlandske aktier på aktiesparekontoen vil
typisk være pålagt udenlandsk udbytteskat efter udenlandske
regler. Der henvises til lovforslagets § 18 om lempelse for
udenlandsk skat.
Til § 15
Det foreslås, at der beregnes en negativ skat, hvis beskat-
ningsgrundlaget efter § 13 er negativt. Det foreslås endvide-
re, at den negative skat med tillæg af negativ skat efter § 18,
stk. 3, kan fradrages i skat efter denne lov for andre ind-
komstperioder i samme kalenderår. En herefter resterende
negativ skat foreslås fremføres til fradrag i skat efter aktie-
sparekontoloven for efterfølgende kalenderår. Fradraget skal
ske i det tidligst mulige kalenderår
Forslaget indebærer, at et negativt afkast (tab) på aktiespa-
rekontoen skal omregnes til en negativ skat, og at den nega-
tive skat sammen med negativ skat efter forslagets § 18, stk.
3 (lempelse for udenlandske skatter) skal kunne fremføres
og modregnes i skatten af positive afkast (gevinst) på aktie-
sparekontoen.
Den negative skat skal for det første kunne modregnes i
positiv skat for andre indkomstperioder i samme kalenderår.
Dette vil være relevant i de særlige tilfælde, hvor ejeren i et
kalenderår har været begrænset skattepligtig i en del af året
og fuldt skattepligtig i en anden del. Den foreslåede modreg-
ningsadgang inden for samme kalenderår sikrer, at skatten
for hele kalenderåret skal foretages efter et nettoprincip. Der
opnås således modregningsadgang, hvis der har været posi-
tivt afkast i den første indkomstperiode og negativt afkast i
den anden. Det indebærer, at der kun skal afregnes skat, i
det omfang den samlede nettoskat for de to indkomstperio-
der er positiv.
Det foreslås for det andet, at en resterende negativ skat
skal kunne fremføres til fradrag i positiv nettoskat efter ak-
tiesparekontoloven for efterfølgende år. Fradraget skal ske i
det tidsligst mulige år.
27
Baggrunden for, at det ikke er selve det negative afkast,
men skatteværdien af det negative afkast, som efter forslaget
kan fremføres, er den foreslåede forskellige skattesats for
fuldt skattepligtige (17 pct. efter forslagets § 14) og for be-
grænset skattepligtige (15 pct. efter forslagets § 16, stk. 3).
Ved at omregne til negativ skat opnås en korrekt fradrags-
værdi, når der skal modregnes i et senere år. Det vil have be-
tydning, hvis beskatningen under aktiesparekontoen som
følge af fraflytning til udlandet skifter fra beskatning som
fuldt skattepligtig til beskatning som begrænset skatteplig-
tig. En negativ skat under den fulde skattepligt vil kunne
fremføres til modregning i en positiv skat under den be-
grænsede skattepligt. Den negative skat videreføres dermed
ved fraflytning.
Hvis der i år 1 er et negativt afkast på 100 under fuld skat-
tepligt, beregnes efter forslaget en negativ skat på 17. Hvis
der efter fraflytning til udlandet er et positivt afkast på 100
under begrænset skattepligt, som umiddelbart udløser en
skat på 15, vil den fremførte negative skat på 17 kunne mod-
regnes, så der ikke skal betales nogen skat. Der vil fortsat
være en negativ skat på 2 (17-15) til fremførsel til et senere
år under begrænset (eller eventuel fuld) skattepligt.
Eksempel 6:
En person har indskudt 9.000 på en aktiesparekonto og
opnår i det første år et afkast på -1.000 i form af kurstab.
Det giver anledning til, at skatteværdien af tabet på -170 kan
fremføres til modregning i positive afkast i kommende ind-
komstperiode. I år 2 er der et positivt afkast på 1.500, hvor-
ved tabsfradraget fra år 1 kan udnyttes fuldt ud. Den bereg-
nede skat af indkomsten i år 2 udgør således 255 (17 pct. *
1.500). Den fremførte negative skat på 170 fratrækkes, så
skatten i år 2 kan opgøres til 85 (255-170). Skatten betales i
år 3. Beregningen kan foretages som vist i eksemplet neden-
for.
År 1: Negativt afkast År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
1. Kursgevinster -1.000 4. Primoværdi 9.000
2. Udbytter m.v. 0 5. Årets udlodninger 0
3. Afkast, i alt (1 + 2) -1.000 6. Årets indskud 0
7. Reguleret primoværdi (4 - 5 + 6) 9.000
8. Ultimoværdi (4 + 3 - 5 + 6) 8.000
9. Beskatningsgrundlag (8 - 7) -1.000
10. Beregnet skat, år 1 (9 * 17 pct.) -170
Den negative skat fremføres til år 2.
År 2: Positivt afkast År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto
11. Kursgevinster 1.500 14. Primoværdi (8) 8.000
12. Udbytter m.v. 0 15. Årets udlodninger 0
13. Afkast, i alt (11 + 12) 1.500 16. Årets indskud 0
17. Reguleret primoværdi (14 - 15 + 16) 8.000
18. Ultimoværdi (14 + 13 - 15 + 16) 9.500
19. Beskatningsgrundlag (18 - 17) 1.500
20. Beregnet skat, år 2 (19 * 17 pct.) 255
21. Fremført negativ skat fra år 1 (10) 170
22. Skat til betaling i år 3 (20 - 21) 85
Negativ skat kan fremføres tidsubegrænset inden for ak-
tiesparekontoen. Hvis den beregnede skat i år 2 havde været
mindre end 170, havde det givet anledning til, at den over-
skydende negative skat fra år 1 skulle fremføres til år 3 eller
et senere år.
Aktiesparekontoen er en separat ordning, som efter forsla-
get ikke kan blandes sammen med ejerens eller dennes æg-
tefælles øvrige indkomst. Det er således efter forslaget ikke
muligt at anvende et tab på aktiesparekontoen til modreg-
ning i aktiegevinster, som konstateres uden for aktiespare-
kontoen. Konsekvensen er, at tabet på aktiesparekontoen må
fremføres, mens gevinsten uden for aktiesparekontoen udlø-
ser beskatning.
I den omvendte situation, hvor der måtte være tab på ak-
tier uden for aktiesparekontoen og gevinst på aktiesparekon-
toen, skal der efter forslaget heller ikke være mulighed for
modregning. Gevinsten på aktiesparekontoen beskattes,
mens tabet uden for ordningen må fratrækkes, overføres til
en eventuel ægtefælle eller fremføres til senere år.
Der foreslås heller ikke adgang til modregning mellem
ægtefæller. Hvis en ægtefælle har tab på sin aktiesparekon-
to, mens den anden ægtefælle har gevinst på sin aktiespare-
konto, må den første ægtefælle fremføre sit tab til senere år,
mens den andens gevinst skal beskattes.
Det foreslåede princip svarer til gældende regler for ak-
tier, der er placeret i pensionsordninger og aldersopsparinger
omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven (PAL-skat).
Ved lukning af en aktiesparekonto, herunder i forbindelse
med død, vil et tab efter forslaget ikke kunne modregnes i
anden indkomst. Det foreslås således, at den negative skat
bortfalder ved kontoens lukning. Der henvises til forslagets
§ 12.
28
Til § 16
Bestemmelsen omhandler beskatningen af begrænset skat-
tepligtige personer.
Det foreslås i stk. 1, at hvis ejeren af aktiesparekontoen er
begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, skal der
til beskatningsgrundlaget alene medregnes udbytter, jf. lig-
ningslovens § 16 A, af aktier m.v. i danske selskaber m.v.
Forslaget indebærer, at personer, der ikke er fuldt skatte-
pligtige til Danmark, alene skal beskattes på aktiesparekon-
toen af udbytter fra danske selskaber. Gevinst og tab på vær-
dipapirer skal derimod ikke beskattes.
Efter lovforslagets § 1 er det alene fuldt skattepligtige per-
soner, som skal kunne oprette en aktiesparekonto. Efter for-
slagets § 9 skal alene fuldt skattepligtige personer kunne fo-
retage indskud på aktiesparekontoen. Begrænset skattepligti-
ge personer skal således hverken kunne oprette eller indsky-
de på en aktiesparekonto.
Personer, der ved fraflytning overgår fra at være fuldt til
begrænset skattepligtige, skal dog efter forslaget kunne be-
holde en allerede oprettet aktiesparekonto.
Lovforslagets § 16 omhandler således beskatningen af be-
grænset skattepligtige personer. Det er typisk personer, som
bor i udlandet og er skattepligtige og hjemmehørende der.
Fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med Danmark anses for hjemmehørende
i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, betragtes ikke som
fuldt skattepligtige, jf. forslagets § 1, stk. 1, 2. pkt. Det er ty-
pisk personer, der er flyttet til udlandet og har bevaret deres
bolig i Danmark, men som følge af tilknytningen til det
land, de er flyttet til, anses for skattemæssigt hjemmehøren-
de der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Dan-
mark.
Uden for aktiesparekontoen er beskatningen af afkast af
værdipapirer for begrænset skattepligtige personer som ud-
gangspunkt begrænset til udbytter fra danske aktier, jf. kil-
deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Danmark har som udgangs-
punkt ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skatte-
pligtige af kursgevinster og tab, eller af udenlandske udbyt-
ter samt af renteindtægter.
I overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 1, at der til
beskatningsgrundlaget alene skal medregnes udbytter af ak-
tier m.v. i danske selskaber m.v., hvis ejeren af aktiespare-
kontoen er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens §
2. Det foreslås dermed at indrette beskatningen af aktiespa-
rekontoen under hensyntagen til, hvordan begrænset skatte-
pligtige beskattes uden for aktiesparekontoen i overensstem-
melse med Danmarks eksisterende beskatningsregler.
Bestemmelsen forudsætter ikke, at den pågældende per-
son, som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, har indtæg-
ter i form af udbytter fra danske selskaber. Hvis der ikke er
danske udbytter, vil årets beskatningsgrundlag på aktiespa-
rekontoen blot udgøre 0 kr. Der er således ikke krav om luk-
ning af aktiesparekontoen, blot fordi der ikke er danske ud-
bytter til beskatning.
Beskatningsgrundlaget for begrænset skattepligtige omfat-
ter udbytte på aktier, der udloddes fra danske selskaber, og
udbytte på investeringsbeviser m.v., der udloddes fra danske
investeringsinstitutter. Udbytte defineres i overensstemmel-
se med de almindelige danske regler i ligningslovens § 16
A.
Ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt ak-
tierne (salg til udstedende selskab) skal afståelsessummen
som udgangspunkt ikke behandles som udbytte, men efter
de almindelige regler om afståelse af aktier, når aktierne er
optaget til handel på et reguleret marked, jf. ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, nr. 5. Det indebærer, at afståelsen ikke udlø-
ser beskatning på aktiesparekontoen for den begrænset skat-
tepligtige person.
I de få tilfælde, hvor en sådan afståelsessum skal betragtes
som udbytte, vil der i de fleste tilfælde være mulighed for at
anmode om dispensation fra Skatteforvaltningen. Hvis der
opnås dispensation fra udbyttebeskatningen, skal afståelses-
summen ikke anses for udbytte i relation til aktiesparekon-
toen. Det indebærer, at den begrænset skattepligtige ikke
skal beskattes af afståelsessummen under aktiesparekontoen.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede bestemmelser i lov-
forslagets § 13 (om beskatning for fuldt skattepligtige), i §
14 (om skattesatsen på 17 pct. for fuldt skattepligtige) og i §
18 (om lempelse for udenlandsk skat), ikke skal gælde for
begrænset skattepligtige, der beskattes efter forslagets § 16.
Den foreslåede § 15, stk. 1, om negativ skat er ikke rele-
vant for begrænset skattepligtige. Indkomsten under be-
grænset skattepligt omfatter kun udbytter fra danske selska-
ber og kan dermed ikke resultere i et tab. Den foreslåede §
15, stk. 2, skal imidlertid gælde for begrænset skattepligtige
i den forstand, at en negativ skat, der hidrører fra en periode
under fuld skattepligt, vil kunne modregnes i positiv skat
under den begrænsede skattepligt.
At § 18 ikke skal gælde skyldes, at beskatningen for be-
grænset skattepligtige foreslås isoleret til udbytte af danske
aktier. Her skal Danmark ikke lempe for udenlandske skat-
ter, men har adgang til at beskatte udbyttet fra Danmark
fuldt ud med typisk 15 pct. eller mere. Der henvises til be-
mærkningerne til § 16, stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at begrænset skattepligtige skal be-
skattes med en sats på 15 pct. af beskatningsgrundlaget med
fradrag for omkostninger på aktiesparekontoen, der er med-
gået til modtagelse af udbyttet.
Forslaget indebærer, at beskatningen af aktiesparekontoen
indrettes under hensyntagen til, hvordan begrænset skatte-
pligtige normalt beskattes uden for aktiesparekontoen.
Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 6, at hvis en per-
son er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6,
udgør indkomstskatten 27 pct. af udbyttet. Beskatningen
nedsættes til 15 pct., hvis personen er hjemmehørende i et
land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndig-
heder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
anden international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Enkel-
te dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder dog en la-
29
vere sats end 15 pct. Her vil den aftalte sats efter dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten være afgørende for beskatningen.
For personer hjemmehørende i lande, hvor Danmark ikke
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller udveksler op-
lysninger, vil den indeholdte kildeskat på 27 pct. være den
endelige skat. Dette vil også være procentsatsen i de situati-
oner, hvor det ikke dokumenteres, hvem der konkret er den
retmæssige ejer af udbyttet.
Når det foreslås, at skatten for begrænset skattepligtige
med en aktiesparekonto i alle tilfælde skal udgøre 15 pct.,
skyldes det, at udbytter af danske aktier, der udloddes til en
person, der er hjemmehørende i udlandet, i langt de fleste
tilfælde kun beskattes med 15 pct.
Hvis satsen blev fastsat til 17 pct., ville begrænset skatte-
pligtige, der er hjemmehørende i udlandet, i langt de fleste
tilfælde være henvist til at tilbagesøge differencen på 2 pro-
centpoint ved henvendelse til de danske skattemyndigheder.
Denne tilbagesøgningsprocedure undgås med forslaget om,
at den endelige skattesats fastsættes til 15 pct. i stedet for 17
pct.
I de få tilfælde, hvor Danmark kun har adgang til at be-
skatte danske udbytter med en lavere sats end 15 pct., skal
pengeinstituttet efter forslaget alligevel afregne en skat på
15 pct. på aktiesparekontoen. Aktiesparekontoens ejer vil
herefter kunne få refunderet det for meget opkrævede beløb
ved henvendelse til Skatteforvaltningen. Denne udbetaling
holdes efter forslaget af praktiske grunde uden for aktiespa-
rekontoen. Det skyldes, at tilbagebetalingsproceduren fore-
går hos Skatteforvaltningen, uden at pengeinstituttet nød-
vendigvis er involveret.
For personer hjemmehørende i lande, hvor Danmark ikke
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller udveksler op-
lysninger, har Danmark efter gældende regler uden for ak-
tiesparekontoen adgang til at beskatte danske udbytter med
27 pct., som vil være den endelige skat.
Efter forslaget vil sådanne udbytter på aktiesparekontoen
kun blive beskattet med 15 pct.
Forslaget er begrundet i administrative hensyn, idet det
hermed ikke er nødvendigt for pengeinstituttet at undersøge
og følge med i, om den i udlandet boende ejer er hjemmehø-
rende i et land, som Danmark har en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med eller udveksler oplysninger med. Penge-
instituttet skal blot sikre sig, at ejeren ikke er fuldt skatte-
pligtig til Danmark.
Det foreslås, at der er fradrag på aktiesparekontoen for
omkostninger, der relaterer sig til modtagelse af det skatte-
pligtige udbytte på danske aktier, f.eks. udgifter til udskrif-
ter fra værdipapircentralen, der informerer om det danske
udbytte. Det er alene gebyrer, der afregnes over aktiespare-
kontoen, og ikke gebyrer m.v., som opkræves uden for ak-
tiesparekontoen, som vil kunne fratrækkes ved opgørelsen af
det skattepligtige danske udbytte.
Det foreslås i stk. 4, at aktiesparekontoens ejer skal infor-
mere instituttet om sin skattemæssige status senest 30 dage
efter, at den skattemæssige status er skiftet til begrænset
skattepligtig eller til fuld skattepligtig, og at ejeren skal ind-
sende en bekræftelse fra Skatteforvaltningen på skiftet af
skattemæssig status, når bekræftelsen foreligger.
Forslaget indebærer, at ejeren af aktiesparekontoen har en
forpligtelse til at informere pengeinstituttet om sin fraflyt-
ning til udlandet og om sin tilbageflytning til Danmark i til-
fælde, hvor flytningen medfører skift af skattemæssig status,
dvs. hvis personen ved fraflytningen overgår til at være be-
grænset skattepligtig henholdsvis ved tilflytningen overgår
til at være fuldt skattepligtig. Pengeinstituttet skal informe-
res senest 30 dage efter skiftet af skattemæssig status. Dette
skal sikre, at pengeinstituttet er informeret om personens
skattemæssige status, således at instituttet kan foretage en
korrekt opgørelse af afkastet og skatten på aktiesparekon-
toen.
Aktiesparekontoens ejer skal endvidere anmode Skattefor-
valtningen om at bekræfte skiftet fra fuld til begrænset skat-
tepligt (ved fraflytning) eller skiftet fra begrænset til fuld
skattepligt (ved tilflytning) samt datoen for skiftet af skatte-
mæssig status. Ejeren skal indsende denne bekræftelse til
pengeinstituttet, når den foreligger.
På grundlag af oplysningerne fra ejeren og bekræftelsen
fra Skatteforvaltningen om skift af skattemæssig status og
datoen for til- eller fraflytningen skal pengeinstituttet heref-
ter foretage en opgørelse af indkomsten for de relevante pe-
rioder. Opgørelsen skal om nødvendigt foretages med tilba-
gevirkende kraft, hvis oplysningerne først er tilgået pengein-
stituttet nogen tid efter til- eller fraflytningen.
I nogle tilfælde kan det forekomme, at flytning til udlan-
det ikke indebærer skift af skattemæssig status. En person
kan eksempelvis få arbejde og bolig i udlandet, mens famili-
en bliver boende i Danmark. I så fald vil den fulde danske
skattepligt normalt være bevaret, idet den pågældende fort-
sat vil have bolig til rådighed hos familien i Danmark, mens
det vil afhænge af de nærmere konkrete omstændigheder,
om den pågældende må anses for hjemmehørende i Dan-
mark eller i udlandet i skattemæssig henseende. Anses per-
sonen fortsat for hjemmehørende i Danmark, skal den på-
gældende ikke anses for fraflyttet i skattemæssig henseende,
og der skal derfor ikke foretages nogen ekstraordinær opgø-
relse eller ændret beskatning af aktiesparekontoen. Beskat-
ningen vil i denne situation fortsat ske efter forslagets § 13
efter reglerne for fuldt skattepligtige.
I forbindelse med tilflytning fra udlandet kan det på tilsva-
rende måde forekomme, at personen ud fra de konkrete for-
hold fortsat må anses for hjemmehørende i udlandet, eventu-
elt fordi den pågældende bevarer bopæl hos familien der.
Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt for pengeinstitut-
tet at vurdere, om flytningen til eller fra Danmark har konse-
kvenser for beskatningen under aktiesparekontoen. Det er
baggrunden for, at pengeinstituttet skal have besked fra ak-
tiesparekontoens ejer med bekræftelse fra Skatteforvaltnin-
gen om en ændring af skattepligtsstatus som betingelse for,
at pengeinstituttet skal iværksætte en ekstraordinær opgørel-
se og ændret beskatning af indkomsten på aktiesparekon-
toen.
30
Selv om begrænset skattepligtige efter forslagets § 1 ikke
skal kunne oprette en aktiesparekonto, antages det ikke at
blive helt usædvanligt, at personer, der bor i udlandet, har en
dansk aktiesparekonto. Det gælder f.eks. personer, der tidli-
gere har boet i Danmark og bevarer deres danske aktiespare-
konto efter fraflytning til udlandet.
I forbindelse med en persons fraflytning til udlandet anses
aktier efter gældende regler for realiseret, og den tilhørende
fraflytterskat skal beregnes, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 38. Dette gælder dog kun, hvis værdien af den fra-
flyttede persons beholdning af aktier udgør mindst 100.000
kr.
Aktier på en pensionsordning medregnes efter de gælden-
de regler ikke i beholdningen på 100.000 kr. Det skyldes, at
en værdistigning på disse aktier allerede undergives beskat-
ning frem til fraflytningsdatoen efter reglerne i pensionsaf-
kastbeskatningsloven som følge af beskatningen efter lager-
princippet.
I overensstemmelse hermed foreslås det ikke, at aktier på
en aktiesparekonto skal medregnes i opgørelsen af, om den
skattepligtiges samlede aktiebeholdning ved fraflytning er
større eller mindre end 100.000 kr.
Baggrunden er, at en værdistigning på aktier på en aktie-
sparekonto frem til fraflytningsdatoen efter forslaget vil bli-
ve beskattet under aktiesparekontoen.
Til § 17
Det foreslås i stk. 1, at indkomstperioden under aktiespa-
rekontoen følger kalenderåret. Afkastet for en indkomstperi-
ode opgøres derfor som udgangspunkt for perioden 1. januar
til 31. december.
Det foreslås i stk. 2, at i kalenderår, hvor beskatning efter
§ 13 (om beskatning for fuldt skattepligtige) indtræder eller
ophører, er indkomstperioden den del af kalenderåret, hvor
beskatning skal ske efter § 13.
I det år, hvor aktiesparekontoen etableres eller ophører, in-
debærer forslaget, at indkomstperioden er den del af kalen-
deråret, hvor aktiesparekontoen har bestået.
Oprettes en aktiesparekonto den 1. november 2019, be-
skattes afkastet for 2019 under aktiesparekontoen alene for
perioden den 1. november til den 31. december 2019. Hvis
den samme person lukker sin aktiesparekonto den 30. sep-
tember 2020, beskattes afkastet for 2020 alene for perioden
den 1. januar til den 30. september 2020.
Oprettes aktiesparekontoen den 1. november 2019 og luk-
kes samme år den 30. november 2019, beskattes afkastet for
2019 under aktiesparekontoen alene for den måned, den har
eksisteret.
Det foreslås i stk. 3, at i kalenderår, hvor beskatning efter
§ 16 indtræder eller ophører, er indkomstperioden den del af
kalenderåret, hvor beskatning skal ske efter § 16.
Forslaget indebærer, at reglerne i den foreslåede § 16 om
beskatning af begrænset skattepligtige skal gælde i den peri-
ode, hvor personen er omfattet af begrænset skattepligt.
Det foreslås i stk. 4, at i kalenderår, hvor aktiesparekon-
toens ejer beskattes efter både §§ 13 og 16, anses perioderne
med beskatning efter henholdsvis §§ 13 og 16 for separate
indkomstperioder.
Forslaget indebærer, at i det kalenderår, hvor personen
ved til eller fraflytning skifter fra at være fuld skattepligtig
til at være begrænset skattepligtig eller omvendt, skal be-
skatningsgrundlaget opgøres efter § 13 for perioden med
fuld skattepligt og efter § 16 for perioden med begrænset
skattepligt.
Når en person flytter til udlandet eksempelvis den 30. no-
vember 2020 med den virkning, at den fulde skattepligt til
Danmark ophører, skal der efter forslaget, foretages en op-
gørelse af det samlede afkast under aktiesparekontoen for
perioden under fuld skattepligt fra årets start den 1. januar
2020 og frem til fraflytningen den 30. november 2020. De
samlede værdier opgøres pr. 30. november, der anses for ud-
løbet af den pågældende indkomstperiode. Afkastet opgøres
for fuldt skattepligtige efter forslagets § 13 og beskattes med
17 pct. efter forslagets § 14. Hermed er der gjort op med be-
skatningen under den fulde skattepligt, idet alle realiserede
og urealiserede avancer efter forslaget er blevet beskattet
ved fraflytningen. Dermed er der ikke behov for særlige reg-
ler, der regulerer beskatning ved fraflytning.
Det anførte gælder også, hvis personen ved fraflytningen
bevarer sin fulde danske skattepligt, men i henhold til en
dobbeltbeskatningsaftale anses for skattemæssigt hjemme-
hørende i det land, som personen er flyttet til. I denne situa-
tion skal der også foretages en opgørelse på tidspunktet for
fraflytningen efter det foreslåede § 17, stk. 3.
Ved fraflytningen indtræder der samtidig begrænset skat-
tepligt til Danmark. Det foreslåede § 17, stk. 4, indebærer, at
indkomsten for perioden fra fraflytningen den 1. december
2020 til 31. december 2020 skal opgøres efter reglerne for
begrænset skattepligtige efter lovforslagets § 16. Det skatte-
pligtige afkast for denne periode omfatter alene udbytter fra
danske aktier, der udloddes på aktiesparekontoen i den på-
gældende periode. Beskatningen for denne periode udgør 15
pct. efter forslagets § 16.
Det vil således kunne forekomme, at der inden for samme
kalenderår er mere end en indkomstperiode – i eksemplet en
indkomstperiode fra den 1. januar til den 30. november 2020
(fuld beskatning efter § 13) og en anden indkomstperiode
fra den 1. december til den 31. december 2020 (begrænset
beskatning efter § 16).
Til § 18
Forslagets § 18 omhandler lempelse for udenlandsk skat
ved opgørelse af den danske skat under aktiesparekontoen.
Det foreslås i stk. 1, at skat betalt til fremmed stat, Færøer-
ne eller Grønland, der er opkrævet af indkomst fra kilder
dér, kan fradrages i skatten efter § 14, og at fradraget højst
kan udgøre 17 pct. af indkomsten fra den pågældende stat,
Færøerne eller Grønland, som medregnes til beskatnings-
grundlaget efter § 13.
31
Forslaget skal lempe for dobbeltbeskatning og er relevant,
når der udloddes udbytter fra udlandet på en aktiesparekonto
tilhørende en fuldt skattepligtig person. Når der modtages
udbytter af udenlandske aktier på aktiesparekontoen, inde-
holder det udenlandske selskab normalt udenlandsk udbytte-
skat. Samtidig beskattes bruttoudbyttet på aktiesparekontoen
for den fuldt skattepligtige person efter forslagets § 13.
For at lempe for denne dobbeltbeskatning foreslås det, at
udenlandsk skat kan modregnes i skatten på aktiesparekon-
toen efter regler, der nogenlunde svarer til dem, der gælder
efter de almindelige regler i ligningslovens § 33. Der kan ef-
ter forslaget opnås lempelse for den del af den udenlandske
skat, som falder på den indkomst, som beskattes under ak-
tiesparekontoen.
Lempelsen kan ikke overstige den danske skat på 17 pct.
Hvis et udbytte fra et land, som Danmark ikke har nogen
dobbeltbeskatningsaftale med, er beskattet med f.eks. 30
pct. i udlandet, vil forslaget medføre, at den danske skat af
det pågældende udbytte reduceres med 17 pct. Det indebæ-
rer at udbyttet ikke udløser beskatning på aktiesparekontoen.
Bestemmelsen i § 18 er alene relevant for fuldt skatteplig-
tige personer, der er hjemmehørende i Danmark og derfor
beskattes af det samlede afkast efter forslagets § 13. Be-
stemmelsen om lempelse er derimod ikke relevant for be-
grænset skattepligtige. Begrænset skattepligtige skal efter
forslagets § 16 ikke beskattes af udenlandske udbytter, men
alene af udbytte på danske aktier. Lempelse for udenlandske
skatter er derfor ikke relevant for begrænset skattepligtige,
idet Danmark ikke skal lempe for udenlandsk skat på danske
udbytter, der udloddes til en begrænset skattepligtig person.
Det foreslås i stk. 2, at hvis der er indgået en overens-
komst til undgåelse af dobbeltbeskatning med den frem-
mede stat, Færøerne eller Grønland, skal der ikke gives fra-
drag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færø-
erne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget
krav på at oppebære.
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale med en
lang række lande. I de fleste aftaler er det pågældende land
berettiget til at beskatte udbytte, der udloddes til en person-
aktionær i Danmark, med typisk 15 pct. Forslagets stk. 2 in-
debærer, at den danske skat højst skal lempes med den skat,
som den fremmede stat har ret til at opkræve.
Eksempel: Der udloddes udbytte på aktiesparekontoen fra
et land, der har ret til at beskatte udbyttet med 15 pct. Det
udenlandske selskab indeholder en udbytteskat på 25 pct.,
hvilket er i overensstemmelse med interne udenlandske reg-
ler. På aktiesparekontoen indsættes derfor alene nettoudbyt-
tet på 75 pct.
Efter lovforslagets § 13 skal hele udbyttet imidlertid indgå
i beskatningsgrundlaget og beskattes med 17 pct., idet den
skat på 25 pct., der er betalt i udlandet, skal betragtes som
en udlodning, jf. § 13, stk. 2.
Som udgangspunkt er det samme udbytte således beskattet
med 25 pct. i udlandet og med 17 pct. i Danmark. Efter for-
slaget lempes den danske skat med 15 pct., så den danske
skat af det modtagne udbytte reduceres fra 17 pct. til 2 pct.
Samtidig er der betalt for meget skat i udlandet. Aktiespare-
kontoens ejer må i udlandet tilbagesøge forskellen mellem
de indeholdte 25 pct. og den skat på 15 pct., som det pågæl-
dende land er berettiget til at opkræve. Herefter udgør den
samlede skat af udbyttet i eksemplet 15 pct. i udlandet og 2
pct. i Danmark, i alt 17 pct.
I bemærkningerne til § 13 er der givet flere eksempler på,
hvordan den foreslåede lempelse for udenlandsk skat funge-
rer.
Det foreslås i stk. 3, at hvis fradraget for udenlandsk skat
er større end skatten efter forslagets § 14, så kan den del af
den fradragsberettigede udenlandske skat, som ikke kan fra-
drages i årets skat, fremføres som negativ skat efter forsla-
gets § 15, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget indebærer, at der opnås lempelse for den uden-
landske skat, selv om der i det enkelte år ikke betales dansk
skat under aktiesparekontoen, f.eks. fordi der er negativt af-
kast. I så fald skal den udenlandske skat efter forslaget frem-
føres som negativ skat, der kan fratrækkes i positiv dansk
skat i senere år med positiv indkomst, jf. forslagets § 15, stk.
2, 1. pkt.
Denne fremgangsmåde med fremførsel af negativ skat
kendes også fra de gældende regler om PAL-skat og er en
lempelse af de almindelige regler om lempelse for uden-
landsk skat i ligningslovens § 33. Det skyldes, at skatten
under aktiesparekontoen kører i et lukket system og efter la-
gerprincippet. Lempelsen for udenlandsk skat på aktiespare-
kontoen giver således ikke adgang til en nedsættelse af den
faktisk betalte danske skat før det tidspunkt, hvor indkom-
sten under aktiesparekontoen er positiv.
Til § 19
Det foreslås i § 19, at der ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst, aktieindkomsten og CFC-indkomsten
bortses fra afkast på aktiesparekontoen
Forslaget indebærer, at afkast på aktiesparekontoen ikke
samtidig skal beskattes uden for aktiesparekontoen.
Positivt og negativt afkast på aktiesparekontoen skal såle-
des hverken indgå ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst (personlig indkomst eller kapitalindkomst), i opgørel-
sen af den almindelige aktieindkomst eller i den særlige
CFC-indkomst (finansielle indkomster fra visse lavt beskat-
tede selskaber).
Det kan forekomme, at aktiesparekontoens ejer skal betale
renter til pengeinstituttet, fordi der ikke har været tilstrække-
lige kontante midler på aktiesparekontoen til at dække skat-
ten. Dermed har pengeinstituttet været nødsaget til at lægge
ud for skatten, så aktiesparekontoens kontantkonto er gået i
minus.
Ejeren kan efter forslagets § 19 ikke fratrække sådanne
renteudgifter i den almindelige kapitalindkomst uden for ak-
tiesparekontoen. For fuldt skattepligtige reducerer renteud-
gifterne imidlertid det samlede afkast på aktiesparekontoen
med den virkning, at skatten på aktiesparekontoen reduce-
res.
32
Afkastet på aktiesparekontoen, hvad enten det er positivt
og negativt, skal således efter forslaget ikke indgå ved opgø-
relsen af den almindelige indkomst og vil dermed ikke være
en del af selvangivelsen eller årsopgørelsen.
Efter forslaget skal opsparing på en aktiesparekonto kun
kunne ske via private midler. Midler under virksomhedsord-
ningen skal ikke kunne anvendes til at indskyde på en aktie-
sparekonto.
Virksomhedsordningen indeholder allerede i dag et forbud
mod at erhverve aktier i virksomhedsordningen. De allerede
gældende regler fører således til, at aktier på en aktiespare-
konto ikke kan indgå i virksomhedsordningen.
Hvis der alligevel anvendes midler fra virksomhedsord-
ningen til indskud på aktiesparekontoen, vil det være i strid
med virksomhedsordningens forbud mod erhvervelse af ak-
tier. Konsekvenserne vil være, at købet af aktier vil blive an-
set for en hævning under virksomhedsordningen. I praksis
vil det således ikke vil være muligt at anvende midler fra
virksomhedsordningen som indskud på en aktiesparekonto.
Til § 20
Det foreslås, at skat og eventuel afgift på aktiesparekon-
toen for et kalenderår forfalder og skal indbetales af institut-
tet til Skatteforvaltningen senest den 22. januar efter kalen-
derårets udløb.
Den foreslåede betalingsfrist svarer til den, der gælder for
pensionsinstitutter m.v. efter pensionsafkastbeskatningslo-
ven.
Forældelsesfristen for krav på betaling af skatter og afgif-
ter efter aktiesparekontoloven løber fra sidste rettidige beta-
lingsdag.
Skatten og en eventuel afgift skal efter forslagets §36 be-
tales over skattekontoen, jf. den foreslåede ændring i op-
krævningslovens § 16, nr. 2 (lovforslagets § 36).
Der henvises til overgangsreglen i forslagets § 32, stk. 2,
hvor det foreslås, at skatten for kalenderårene 2019-2022
først forfalder til betaling den 22. februar i året efter det på-
gældende kalenderår, og ikke allerede den 22. januar.
Til § 21
Det foreslås i stk. 1, at instituttet skal hæve skat og even-
tuel afgift på aktiesparekontoen, selv om der ikke måtte væ-
re dækning på den indlånskonto, der er knyttet til aktiespare-
kontoen.
I tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkelige kontante midler
på aktiesparekontoen til skattens eller afgiftens betaling, ty-
pisk fordi midlerne er anbragt i aktier, foreslås det, at penge-
instituttet alligevel skal hæve beløbet på aktiesparekontoens
indlånskonto, der hermed vil gå i minus. Der vil hermed op-
stå en gæld til pengeinstituttet, medmindre ejeren vælger at
foretage indskud på aktiesparekontoen til dækning af skat-
ten. Eventuelle renteudgifter som følge af overtrækket hæ-
ves ligeledes på aktiesparekontoen. Et sådant træk på ind-
lånskontoen vil ikke være i strid med det foreslåede lånefor-
bud, jf. forslagets § 7, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 2, at instituttet skal hæve skatten og en
eventuel afgift en uge før den sidste rettidige indbetalings-
dag, at instituttet senest 8 uger efter betalingen skal under-
rette den skattepligtige om beløbet og om grundlaget herfor,
samt at instituttet samtidig skal underrette aktiesparekon-
toens ejer om, hvilket beløb kontoen måtte være overtrukket
med.
Den foreslåede procedure for hævning af skatten på aktie-
sparekontoen svarer nogenlunde til proceduren for hævning
af skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 2.
Formålet med pengeinstituttets underretning til aktiespare-
kontoens ejer er, at ejeren hermed bliver informeret om årets
afkast på aktiesparekontoen og den skat, det udløser. Er eje-
ren ikke enig i opgørelsen, vil underretningen kunne danne
grundlag for, at aktiesparekontoens ejer kan påklage penge-
instituttets opgørelser til skattemyndighederne efter den
foreslåede § 27, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at ved lukning af aktiesparekontoen
skal pengeinstituttet tilbageholde kalenderårets og tidligere
års ikke betalte skat og afgift eller denne lov. Skatten og en
eventuel afgift forfalder til betaling den 22. januar i året ef-
ter lukningen, jf. forslagets § 20.
Til § 22
Det foreslås i § 22, at hvis Skatteforvaltningen forhøjer el-
ler nedsætter skat eller eventuel afgift efter udløbet af fristen
i § 20, forfalder beløbet 14 dage efter Skatteforvaltningens
afgørelse.
Forslaget indebærer, at instituttet skal betale den forhøjede
skat eller afgift senest 14 dage efter datoen for afgørelsen.
Er der tale om en nedsættelse, skal Skatteforvaltningen til-
bagebetale skatten eller afgiften inden for samme frist.
Efter gældende regler opkræves personers almindelige
indkomstskat som kildeskat i løbet af året. Efter udløbet af
indkomståret og frem til 1. juli i året efter indkomståret er
det muligt at indbetale yderligere skat mod betaling af en
rente, jf. kildeskattelovens § 59. Hvis den samlede betalte
skat er mindre end den endelige indkomstskat, opkræves det
manglende skattebeløb som restskat. Hvis den betalte skat er
større end den endelige indkomstskat, udbetales det over-
skydende skattebeløb som overskydende skat.
Ved restskat betales et restskattetillæg, der for indkomst-
året 2017 udgør 3,7 pct. Ved overskydende skat modtager
den indkomstskattepligtige et godtgørelsestillæg, der for
indkomståret 2017 udgør 0,5 pct. Reglerne om størrelsen af
restskattetillægget og godtgørelsestillægget er ændret ved
lov nr. 359 af 29. april 2018. Restskattetillægget for ind-
komståret 2018 vil ved det nuværende renteniveau komme
til at udgøre 4,4 pct. Godtgørelsestillægget for indkomståret
2018 vil ved det nuværende renteniveau komme til at udgø-
re 0,0 pct.
Gennemføres der senere en forhøjelse af den almindelige
indkomstskat, pålægges der efter gældende regler renter, så-
ledes at den indkomstskattepligtige af en restskat skal betale
en rente pr. påbegyndt måned på 0,4 pct.(2018-niveau) fra
den 1. september i året efter indkomståret og frem til udlø-
33
bet af den måned, hvori afgørelsen om ansættelsesændrin-
gen udskrives. Ved nedsættelse af den almindelige ind-
komstskat modtager den indkomstskattepligtige en tilsva-
rende rente pr. påbegyndt måned på 0,4 pct.(2018-niveau) af
nedsættelsen fra den 1. september i året efter indkomståret
og frem til udløbet af den måned, hvori afgørelsen om an-
sættelsesændringen udskrives.
Efter forslaget skal pengeinstituttet og aktiesparekontoens
ejer ikke betale renter for den periode, der forløber fra tids-
punktet, hvor skatten eller afgiften oprindeligt skulle have
været betalt (normalt den 22. januar i året efter optjenings-
året), og indtil forfaldstidspunktet for en forhøjelse. Ved en
nedsættelse skal Skatteforvaltningen efter forslaget heller ik-
ke betale renter af nedsættelsesbeløbet for perioden frem til
forfaldstidspunktet for tilbagebetalingskravet.
Baggrunden for, at der efter forslaget ikke skal beregnes
renter ved senere ændringer af skatten eller afgiften på ak-
tiesparekontoen er, at pengeinstitutterne ved administratio-
nen af aktiesparekontoen må antages at bestræbe sig på at
betale den korrekte skat på kundernes vegne – hverken mere
eller mindre. En forkert beregnet skat, der efterfølgende skal
opkræves hos aktiesparekontoens ejer, vil således være pro-
blematisk for pengeinstituttet. Der ses derfor ikke i relation
til aktiesparekontoen at være behov for via rentereglerne at
skabe et yderligere incitament for pengeinstitutterne til at
betale den korrekte skat.
Derimod skal der efter forslaget betales renter, hvis pen-
geinstituttet ikke betaler til tiden, dvs. på forfaldstidspunk-
tet. På forfaldstidspunktet for en forhøjelse belastes skatte-
kontoen således med den yderligere skat eller afgift, som
udløses ved forhøjelsen. Hvis beløbet ikke betales senest på
forfaldstidspunktet, påløber der renter efter de regler, der
gælder for skattekontoen. Renten udgør 0,7 pct.(2018-ni-
veau) pr. måned, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Er der
tale om en nedsættelse, ydes ingen renter i forbindelse med
tilbagebetalingen af den for meget betalt skat eller afgift,
idet tilgodehavender på skattekontoen efter gældende regler
ikke forrentes, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.
Til § 23
Det foreslås i § 23, at hvis instituttet foretager indberet-
ning om rettelse af en tidligere indberettet skat eller afgift
efter udløbet af fristen i § 20, forfalder beløbet på dagen for
rettelsen, hvis der er tale om en forhøjelse, og 14 dage efter
rettelsen, hvis der er tale om en nedsættelse.
Forslaget indebærer, at instituttet skal betale den forhøjede
skat eller afgift samme dag, som forhøjelsen indberettes til
Skatteforvaltningen. Er der tale om en nedsættelse, skal
Skatteforvaltningen tilbagebetale skatten eller afgiften se-
nest 14 dage efter datoen for rettelsen.
Forslaget indebærer ikke, at Skatteforvaltningen har pligt
til at anerkende det tilbagebetalingskrav, der opstår ved, at
instituttet ved en rettelse indberetter en reduceret skat eller
afgift. Skatteforvaltningen vil altid kunne efterprøve kravet
og kan eventuelt nægte at imødekomme tilbagebetalingskra-
vet, før det er nærmere dokumenteret.
Når pengeinstituttet indberetter en forhøjelse af aktiespa-
rekontoens skat eller afgift, skal pengeinstituttet og aktiespa-
rekontoens ejer efter forslaget ikke betale renter for den pe-
riode, der forløber fra tidspunktet, hvor skatten eller afgiften
oprindeligt skulle have været betalt (normalt den 22. januar i
året efter optjeningsåret), og indtil forfaldstidspunktet for
den forhøjelse, der er resultatet af pengeinstituttets rettede
indberetning. Foretager pengeinstituttet indberetning om en
nedsættelse, skal Skatteforvaltningen efter forslaget heller
ikke betale renter af nedsættelsesbeløbet for perioden frem
til forfaldstidspunktet for tilbagebetalingskravet.
Baggrunden for, at der efter forslaget ikke skal beregnes
renter ved senere ændringer af skatten eller afgiften på ak-
tiesparekontoen er, at pengeinstitutterne ved administratio-
nen af aktiesparekontoen må antages at bestræbe sig på at
betale den korrekte skat på kundernes vegne – hverken mere
eller mindre. En forkert beregnet skat, der efterfølgende skal
opkræves hos aktiesparekontoens ejer, vil således være pro-
blematisk for pengeinstituttet. Der ses derfor ikke i relation
til aktiesparekontoen at være behov for via rentereglerne at
skabe et yderligere incitament for pengeinstitutterne til at
betale den korrekte skat.
Derimod skal der efter forslaget betales renter, hvis pen-
geinstituttet ikke betaler til tiden, dvs. på forfaldstidspunk-
tet. På forfaldstidspunktet for en forhøjelse belastes skatte-
kontoen således med den yderligere skat eller afgift, som
udløses ved forhøjelsen. Hvis beløbet ikke betales senest på
forfaldstidspunktet, påløber der renter efter de regler, der
gælder for skattekontoen. Renten udgør 0,7 pct. (2018-ni-
veau) pr. måned, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Er der
tale om en nedsættelse, ydes ingen renter i forbindelse med
tilbagebetalingen af den for meget betalt skat eller afgift,
idet tilgodehavender på skattekontoen efter gældende regler
ikke forrentes, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.
Til § 24
I stk. 1 foreslås det, at der af udbetalingsbeløb efter de
foreslåede bestemmelser i §§ 22 og 23 alene skal ske udbe-
taling af hele kronebeløb. Det vil sige, at et eventuelt ørebe-
løb slettes inden udbetalingen. Dette svaret til, hvad der gæl-
der for udbetaling af overskydende skat efter kildeskattelo-
ven.
I stk. 2 foreslås det, at betalingsfristen forlænges til den
førstkommende bankdag, hvis den sidste rettidige betalings-
dag efter de foreslåede bestemmelser i §§ 22 og 23 falder på
en banklukkedag.
Bankerne gennemfører ikke betalinger på alle hverdage,
idet det i overenskomsten mellem bankerne og de bankan-
sattes organisationer er aftalt, at visse dage er banklukkeda-
ge. Banklukkedage er alle lørdage, søndage og helligdage.
Eksempler på yderligere banklukkedage i 2018 er 11. maj
(dagen efter helligdagen Kristi Himmelfartsdag), 5. juni
(Grundlovsdag), 24. december (Juleaftensdag) og 31. de-
cember (Nytårsaftensdag).
Forslaget svarer til den praksis, som Skatteforvaltningen
følger for betalingsfrister for krav, der opkræves over skatte-
kontoen, og hvor der i lovgivningen er fastsat regler om ud-
34
skydelse af betalingsfrister ved lørdage, søndage og hellig-
dage. Hermed følges samme regelsæt for udskydelse af be-
talingsfrister ved banklukkedage, som gælder for pengeinsti-
tutternes andre betalingsfrister for krav, der opkræves over
skattekontoen.
Til § 25
Det foreslås i § 25, at skat og afgift efter denne lov betales
af midler på aktiesparekontoen, og at for meget betalt skat
og afgift efter denne lov, der refunderes, indgår på aktiespa-
rekontoen.
Forslaget i stk. 1 indebærer, at den skat, der udløses på ak-
tiesparekontoen, og den eventuelle afgift, der pålægges, hvis
ejeren har foretaget for store indskud på aktiesparekontoen,
skal trækkes på aktiesparekontoen.
Det vil dog være muligt for ejeren at foretage indskud på
aktiesparekontoen til dækning af skatten, jf. forslagets § 9,
stk. 2. Hermed undgår ejeren at være nødsaget til at sælge
aktier eller at optage et lån i pengeinstituttet til betaling af
skatten i det tilfælde, hvor alle aktiesparekontoens midler er
placeret i værdipapirer.
Det foreslås endvidere ved en ændring af opkrævningslo-
vens § 16, nr. 2, at skattekontoen skal anvendes til afvikling
af skatten, jf. forslagets § 36.
Pengeinstituttet skal således trække beløbet på den enkelte
ejers aktiesparekonto og herefter indbetale det til Skattefor-
valtningen. Den samlede skat og en eventuel afgift vil blive
debiteret pengeinstituttets skattekonto med virkning fra sids-
te rettidige betalingsdag, mens pengeinstituttets indbetaling
til Skatteforvaltningen krediteres skattekontoen.
Når aktiesparekontoen lukkes, tilbageholder pengeinstitut-
tet midler fra aktiesparekontoen til dækning af skatten m.v.
Det vil imidlertid kunne forekomme, at pengeinstituttet ikke
har tilbageholdt tilstrækkelige midler. Det kan skyldes en
fejl, eller at der efterfølgende træffes afgørelse om en forhø-
jelse af skatten eller afgiften.
Selv om aktiesparekontoen måtte være lukket, vil skatten
alligevel påhvile aktiesparekontoen. Kravet på betaling af
skatten og en eventuel afgift vil således blive rettet mod
pengeinstituttet og opkrævet over skattekontoen. Pengeinsti-
tuttet må herefter søge midlerne inddrevet hos den tidligere
aktiesparekontoejer.
Det foreslås i stk. 2, at for meget betalt skat vedrørende
aktiesparekontoen, der refunderes, skal indgå på aktiespare-
kontoen. Det samme skal gælde for meget betalt afgift.
Proceduren vil her være den, at Skatteforvaltningen udbe-
taler beløbet over pengeinstituttets skattekonto, og at penge-
instituttet indsætter beløbet på aktiesparekontoen.
Hvis aktiesparekontoen er lukket på det tidspunkt, hvor
beløbet udbetales, vil Skatteforvaltningen alligevel udbetale
beløbet til pengeinstituttet via skattekontoen. Herefter må
pengeinstituttet viderebetale beløbet til den tidligere aktie-
sparekontoejer.
Til § 26
Skatteforvaltningen skal efter den foreslåede stk. 1, kon-
trollere institutternes opgørelser af den beregnede skat og af-
gift og grundlaget herfor.
Skatteforvaltningen vil i forbindelse med gennemgangen
af pengeinstituttets indberetninger og som led i myndighe-
dens sagsoplysning kunne tage kontakt til det pågældende
pengeinstitut, hvis der er behov for at få kvalificeret grund-
laget for skatten eller afgiften, eller der forekommer uover-
ensstemmelser i den konkrete skatte- eller afgiftsberegning,
som danner grundlag for pengeinstituttets indbetaling af skat
og eventuel afgift efter aktiesparekontoloven.
Skatteforvaltningen vil i den forbindelse som led i sagens
oplysning også kunne tage kontakt til aktiesparekontoens
ejer selv med henblik på at indhente yderligere oplysninger
til brug for kontrollen af skatten og en eventuel afgift efter
aktiesparekontoloven.
Det foreslås i stk. 2, at Skatteforvaltningen kan pålægge
pengeinstituttet inden for en nærmere angiven frist at give
de oplysninger, som Skatteforvaltningen har brug for til
kontrollen med opgørelserne og grundlaget herfor.
Formålet er at give Skatteforvaltningen adgang til at kon-
trollere pengeinstitutternes opgørelse af skatten og en even-
tuel afgift efter aktiesparekontoloven, herunder grundlaget
herfor. De oplysninger, som Skatteforvaltningen efter den
foreslåede bestemmelse måtte pålægge pengeinstitutterne at
afgive, skal have betydning for Skatteforvaltningens kontrol
med pengeinstituttets administration af aktiesparekontolo-
ven.
Den frist, som Skatteforvaltningen efter den foreslåede be-
stemmelse måtte angive i forbindelse med pålægget om af-
givelse af oplysninger, skal stå i rimeligt forhold til oplys-
ningernes beskaffenhed og mængde, således at pengeinsti-
tuttet har rimelig tid til at fremfinde og udlevere de nødven-
dige oplysninger til brug for kontrollen.
Til § 27
Det foreslås i stk. 1, at Skatteforvaltningen kan træffe af-
gørelse om ændring af instituttets opgjorte skat og eventuel-
le afgift og grundlaget herfor. Afgørelsen meddeles til aktie-
sparekontoens ejer med kopi til instituttet.
Skatteforvaltningens afgørelse efter stk. 1 træffes over for
aktiesparekontoens ejer. En ændring efter den foreslåede be-
stemmelse vil være omfattet af skatteforvaltningslovens al-
mindelige regler for sagsbehandling. Skatteforvaltningens
afgørelse skal begrundes, så aktiesparekontoejeren får
grundlag for at vurdere, om ændringen giver anledning til at
indbringe afgørelsen for en højere administrativ klagemyn-
dighed til efterprøvelse.
Skatteforvaltningens afgørelse skal sendes til aktiespare-
kontoens ejer. Det foreslås, at Skatteforvaltningen skal sen-
de kopi af afgørelsen til pengeinstituttet. Det skyldes, at
pengeinstituttet har en interesse i at få kendskab til afgørel-
sen, da det er pengeinstituttets opgørelse, som Skatteforvalt-
ningen ved afgørelsen har underkendt. Informationen om af-
gørelsen kan bl.a. give pengeinstituttet anledning til at vur-
35
dere, om pengeinstituttet skal ændre på sin procedure ved
opgørelsen af skatten eller afgiften efter aktiesparekontolo-
ven, idet afgørelsen også kan have betydning for pengeinsti-
tuttets øvrige kunder.
Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 1. pkt., kan
klage indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og in-
dividuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. En
klage over Skatteforvaltningens afgørelse vil herefter kunne
indgives af aktiesparekontoens ejer.
Endvidere vil pengeinstituttet være klageberettiget, hvis
instituttet har en tilstrækkelig retlig interesse i afgørelsen.
Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis instituttet, der
via skattekontoen er blevet opkrævet skatten, har vanskeligt
ved at gå videre med skattekravet til aktiesparekontoens
ejer, f.eks. fordi denne ikke længere er kunde i pengeinsti-
tuttet.
Det foreslås i stk. 2, at aktiesparekontoens ejer skal kunne
klage over instituttets opgjorte skat og eventuelle afgift og
grundlaget herfor. Klagen skal være vedlagt den underret-
ning, som ejeren har modtaget fra instituttet efter forslagets
§ 21, stk. 2, 2. pkt. Det skal fremgå af klagen, på hvilke
punkter ejeren mener, at skatten eller afgiften er opgjort for-
kert. Instituttets eventuelle kommentarer hertil skal vedlæg-
ges.
Forslagets stk. 2 indebærer, at instituttets opgørelse af
skatten og en eventuel afgift samt grundlaget herfor vil kun-
ne danne grundlag for en klage, der skal behandles hos skat-
temyndighederne. Den underretning, som instituttet skal
sende til aktiesparekontoens ejer, jf. forslagets § 21, stk. 2,
2. pkt., skal således i denne forbindelse sidestilles med en
skatteansættelse eller et afgiftstilsvar, som kan påklages.
Klagen skal være begrundet, og klageren skal vedlægge
de oplysninger og opgørelser, som er modtaget fra pengein-
stituttet, herunder instituttets eventuelle kommentarer til
sagen. Heri ligger en forpligtelse for aktiesparekontoens ejer
til at søge sagen afklaret i dialog pengeinstituttet, før sagen
påklages. Ejeren må således i første omgang kontakte sit
pengeinstitut og indlede en dialog om opgørelsen. Kan par-
terne ikke blive enige, vil der med forslaget i stk. 2 være
mulighed for, at ejeren kan klage over pengeinstituttets op-
gørelse.
Det foreslås i stk. 3, at klage over en Skatteforvaltningens
afgørelse efter stk. 1 eller over instituttets opgørelse efter
stk. 2 skal indbringes for Landsskatteretten eller skatteanke-
forvaltningen efter regler udstedt i medfør af skatteforvalt-
ningslovens § 35 b, stk. 3. Indbringelsen skal ske senest 3
måneder efter modtagelsen af afgørelsen efter stk. 1 eller
modtagelsen af underretningen efter stk. 2.
Forslaget indebærer for det første, at klage over Skattefor-
valtningens afgørelse efter stk. 1 om ændring af instituttets
opgørelse af skatten og grundlaget herfor skal indbringes for
Landsskatteretten. Dette er en fravigelse af de almindelige
regler i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 2, hvorefter
det som udgangspunkt er skatteankenævnene, der afgør kla-
ger over Skatteforvaltningens ansættelse af indkomstskat,
når det drejer sig om fysiske personer og dødsboer.
For det andet indebærer forslaget, at en klage fra aktiespa-
rekontoens ejer over instituttets opgørelse af skatten eller en
eventuel afgift og grundlaget herfor ligeledes skal indbrin-
ges for Landsskatteretten. Herved samles klagesagerne på
området i en og samme klageinstans.
Det foreslås, at sagerne henlægges til Landsskatteretten,
hvilket svarer til ordningen på pensionsafkastbeskatnings-
området, jf. § 27 i lov om pensionsafkastbeskatningsafgift
(PAL).
Både ved klage over Skatteforvaltningens afgørelse og
ved klage over instituttets opgørelse foreslås klagefristen at
være 3 måneder. Ved klage over Skatteforvaltningens afgø-
relse løber klagefristen fra det tidspunkt, hvor aktiespare-
kontoens ejer har modtaget Skatteforvaltningens afgørelse.
Ved klage over instituttets opgørelse løber klagen fra det
tidspunkt, hvor ejeren har modtaget underretning om skatten
og afgiftens størrelse og grundlaget herfor efter forslagets §
21, stk. 2, 2. pkt.
De foreslåede procedurer for klage svarer med de nødven-
dige tilpasninger til dem, der gælder ved klage over pensi-
onsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27,
stk. 2 og 3.
Når Landsskatteretten træffer afgørelse i sagen, bør
Landsskatteretten sende kopi af afgørelsen til pengeinstitut-
tet. Instituttet må således anses for »vedkommende« i rela-
tion til sagen, jf. § 12, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1428 af
13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteret-
ten.
Den underretning, som instituttet sender til aktiesparekon-
toens ejer om den beregnede skat og grundlaget herfor, an-
ses for en ansættelse af indkomstskatten, som er omfattet af
fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 for ordi-
nær og ekstraordinær ansættelse. For så vidt angår afgiftsde-
len anses underretningen fra instituttet for et afgiftstilsvar,
som er omfattet af fristereglerne i skatteforvaltningslovens
§§ 31 og 32.
Skatteforvaltningen skal således iagttage de almindelige
frister i skatteforvaltningsloven, når den træffer afgørelse
om ændring af pengeinstituttets opgørelse af skatten og en
eventuel afgift efter aktiesparekontoloven. Endvidere har
aktiesparekontoens ejer mulighed for at anmode om genop-
tagelse af ansættelsen af skatten og en eventuel afgift efter
de almindelige fristregler i skatteforvaltningsloven ved at
fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som
kan begrunde en ændring.
Til § 28
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse, således at skat-
teministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens admi-
nistration. Idet der er tale om en ny lov, kan der være behov
for nærmere regler om administration på en række områder.
Det er nærliggende, at der vil være behov for nærmere ret-
ningslinjer om skattens betaling, om sagsbehandling og kla-
ge, herunder praktiske forhold om, hvortil en klage skal ind-
sendes, nærmere retningslinjer om udveksling af oplysnin-
ger mellem aktiesparekontoens ejer, pengeinstituttet og
36
Skatteforvaltningen i forbindelse med til- og fraflytning og i
forbindelse med overførsel af aktiesparekontoen til et andet
pengeinstitut, og retningslinjer for indsendelse af dokumen-
tation for, at udenlandske kreditinstitutter kan oprette aktie-
sparekonti i Danmark.
Til § 29
Med § 29 foreslås det at straffe handlinger, der kan føre til
fejl i beskatningen af aktiesparekontoen og dermed også fejl
i ejerens beskatning uden for kontoen, herunder manglende
tilsyn med de regler, der er en forudsætning for en korrekt
opgørelse af afkastet på aktiesparekontoen.
Det er det institut, hvor aktiesparekontoen er oprettet, der
har pligt til at føre tilsyn med, at kontoen overholder de fast-
satte regler, og ansvarssubjektet er således en juridisk per-
son, hvorfor strafansvaret er begrænset til bøde. Det er en
forudsætning for strafansvar, at fejlene skyldes, at pengein-
stituttet har handlet med forsæt eller grov uagtsomhed i for-
hold til anvendelse af reglerne, hvilket betyder, at f.eks. ta-
stefejl eller andre undskyldelige fejl ikke er strafbare. Et
pengeinstituts bevidste overtrædelse af beløbsgrænsen på
50.000 kr. for indskud på aktiesparekontoen vil eksempelvis
kunne udløse strafansvar.
Det er dog aktiesparekontoens ejer, der er ansvarssubjekt i
relation til den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås, at bødeniveauet for overtrædelse af denne be-
stemmelse bliver 5.000 kr.
Det foreslås, at sanktionsniveauet for bestemmelserne i §
29, stk. 1, nr. 1-3, følger det bødeinterval, der fremgår af be-
mærkningerne til skatteindberetningsloven, dog således at
antallet af de aktiesparekonti, som det kontoførende penge-
institut administrerer, bliver udgangspunktet for bødebereg-
ningen. Det foreslås således, at jo flere aktiesparekonti, pen-
geinstituttet administrer, des højere bødeniveau.
Det foreslås således, at der for hver fejl, pengeinstituttet
begår, anvendes et bødeinterval fra 5.000 kr. til 80.000 kr.
efter følgende skala for, hvor mange aktiesparekonti, penge-
instituttet administrerer:
1. Fra 1 til 1.000 aktiesparekonti: Bøde på 5.000 kr.
2. Over 1.000 til 5.000 aktiesparekonti: Bøde på 10.000
kr.
3. Over 5.000 til 10.000 aktiesparekonti: Bøde på 20.000
kr.
4. ver 10.000 til 50.000 aktiesparekonti: Bøde på 40.000
kr.
5. Flere end 50.000 aktiesparekonti: Bøde på 80.000 kr.
Efter stk. 1, nr. 1, kan den, der forsætligt eller groft uagt-
somt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplys-
ninger til brug for skattekontrollen, straffes med bøde. An-
svarssubjektet er det kontoførende pengeinstitut. Det konto-
førende pengeinstitut har pligt til at beregne, indeholde og
betale skat efter denne lov. Pengeinstituttet har på tilsvaren-
de måde pligt til at beregne og indbetale afgift i tilfælde af,
at ejeren har foretaget for store indskud på aktiesparekon-
toen, jf. forslagets § 9, stk. 3. Skatteforvaltningen kan kon-
trollere instituttets opgørelse og beregning af skat og afgift.
Efter stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den, der undlader at
påse overholdelse af reglerne i §§ 5-9. Der er tale om regler
om, hvilke aktiver der kan indgå på aktiesparekontoen, om
forbud mod optagelse af lån og forbud mod forrentning,
samt regler der regulerer omfanget af indskud på aktiespare-
kontoen. Da det er aktiesparekontoens ejer, der har den ful-
de rådighed over kontoen, har pengeinstituttet alene en til-
synspligt. Hvis ejeren ikke følger pengeinstituttet opfordring
til at afstå værdipapirer efter § 6, vil pengeinstituttet være
forpligtet til at behandle værdipapirerne, som om de var af-
stået fra aktiesparekontoen.
Efter stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der undlader at
afgive oplysninger efter § 11, stk. 2, til det modtagende in-
stitut. Ansvarssubjektet er det afgivende institut. Der er tale
om en situation, hvor ejeren af en aktiesparekonto ønsker at
flytte kontoen fra et pengeinstitut til et andet, og hvor kon-
toen derfor skal fortsætte som aktiesparekonto. Afgivelse af
de i § 11, stk. 2, nævnte oplysninger er en forudsætning for,
at det modtagende pengeinstitut kan opfylde sine forpligtel-
ser i henhold til loven.
Efter stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den, der undlader at
afgive oplysninger efter § 16, stk. 4. Der er tale om den situ-
ation, hvor aktiesparekontoens ejer flytter til eller fra udlan-
det, således at den skattemæssige status som fuldt eller be-
grænset skattepligtig ændres. Ejeren vil kunne straffes med
bøde, hvis denne ikke oplyser pengeinstituttet om skiftet i
skattemæssig status.
Efter stk. 1, nr. 5, straffes med bøde det institut, der undla-
der at afgive oplysninger efter § 26, stk. 2. Der er tale om en
situation, hvor et institut undlader at give Skatteforvaltnin-
gen de oplysninger, som Skatteforvaltningen har vurderet at
have brug for, for at kunne foretage en effektiv kontrol. In-
stituttet vil kunne straffes med bøde, hvis det ikke afgiver de
pålagte oplysninger inden for den af Skatteforvaltningen
fastsatte frist.
Efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Det fremgår af straffelovens § 25, at en juridisk person kan
straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af
lov.
For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves,
at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer, der
er knyttet til den juridiske person eller »den juridiske person
som sådan«. Det sidste betyder, at f.eks. manglende proce-
durer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af
fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere
uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.
Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der
skal kunne bevises forhold begået af den juridiske person,
som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagt-
somme. Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent
faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En ju-
ridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke
fastsættes forvandlingsstraf.
37
Efter stk. 3 kan der fastsættes straf af bøde for den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i
forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov. Bestem-
melsen sikrer, at der er hjemmel til bødestraf for overtrædel-
se af bestemmelser i bekendtgørelser udstedt i medfør af ak-
tiesparekontoloven, jf. forslagets § 28.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formidlende omstændigheder.
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 30
Efter stk. 1 kan Skatteforvaltningen i sager om overtrædel-
ser, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et
bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres
uden retssag, hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtræ-
delsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bøde-
forelægget angivne bøde.
Bestemmelsen fastsætter Skatteforvaltningens hjemmel til
at afgøre straffesager med et administrativt bødeforelæg i
tilfælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den, der har
begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen
og samtidig erklærer sig rede til inden for en nærmere angi-
ven frist at betale en nærmere angiven bøde. Den pågælden-
de kan ved at nægte at vedtage – dvs. underskrive – bøde-
forelægget få sagen prøvet ved domstolene. Da der er tale
om en straf, er det domstolene, der skal fastlægge princip-
perne for udmåling af bøden. Den administrative praksis
skal således være i overensstemmelse med retspraksis. Der
foregår en løbende kontrol med den administrative sankti-
onspraksis i de sager, som kommer til domstolene, i de til-
fælde, hvor den pågældende ikke vil vedtage et bødefore-
læg.
Et administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som
en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en
domsafsigelse, der involverer både politi og retsvæsen.
Samtidig indebærer et administrativt bødeforelæg, hvis det
vedtages, en aflastning af domstolene og en hurtigere afgø-
relse af sagen.
Efter stk. 2 skal Skatteforvaltningen udtrykkeligt gøre den
sigtede opmærksom på, at den sigtede ikke har pligt til at
udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1.
Efter stk. 3 finder § 834 i retsplejeloven om indholdet af et
anklageskrift anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1.
Bestemmelsen fastsætter kravene til et bødeforlæg. Et bø-
deforelæg skal indeholde de samme oplysninger som et an-
klageskrift jf. retsplejelovens § 834. Det skal fremgå, hvor
sagen behandles, identifikationsoplysninger på den sigtede,
hvilken bestemmelse der er overtrådt og hvordan. Endelig
skal det fremgå, hvis der er anvendt strafforhøjelses- eller
strafnedsættelsesgrunde.
Efter stk. 4 bortfalder videre strafferetlig forfølgning, hvis
den sigtede vedtager bøden. Vedtagelsen har samme genta-
gelsesvirkning som en dom.
Efter stk. 5 foreslås det, at bøder i sager, der afgøres admi-
nistrativt, opkræves af Skatteforvaltningen.
Til § 31
Efter forslagets § 31 kan der foretages ransagning i sager
om overtrædelser af bestemmelserne i denne lov i overens-
stemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Bestemmelsen svarer til den gældende skattekontrollovs §
19, stk. 2, hvorefter ransagning i sager om overtrædelser af
bestemmelserne i skattekontrolloven kan ske i overensstem-
melse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Bestemmelsen udvider ransagning til også at kunne finde
anvendelse i sager, hvor strafferammen alene er bødestraf.
Skatteforvaltningens anmodning om ransagning skal ske ved
anmeldelse til politiet.
Selvom der er tale om administrative straffesager, kan der
være behov for, at politiet anmodes om at foretage efter-
forskningsmæssige skridt.
En evt. ransagning skal ske i overensstemmelse med reg-
lerne i retsplejeloven. Ransagningen foretages af politiet ef-
ter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.
Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter, at den på-
gældende med rimelig grund er mistænkt for en overtrædel-
se af en eller flere straffebestemmelser, at ransagningen må
antages at være af væsentlig betydning for sagen, og at ind-
grebet er proportionalt med den forbrydelse, mistanken dre-
jer sig om. Når der er tale om ransagning af lokaliteter uden
for husrum, er det ikke en betingelse, at overtrædelsen kan
medføre frihedsstraf.
Til § 32
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019. Forslaget indebærer desuden, at loven har virkning fra
1. januar 2019.
Det foreslås i stk. 2, at § 20, stk. 1, (om betalingstidspunk-
tet for skat og afgift) ikke finder anvendelse for kalenderåre-
ne 2019-2022. Det foreslås, at skat og eventuel afgift for
disse kalenderår forfalder og skal indbetales af instituttet til
Skatteforvaltningen senest den 22 februar efter kalenderårets
udløb.
Forslaget indebærer, at fristen for betaling af skat og afgift
for kalenderårene 2019-2022 udskydes fra den 22. januar til
den 22. februar efter kalenderårets udløb. Der vil derfor i en
overgangsperiode forløbe ca. 30 dage mellem pengeinstitut-
ternes indberetning (den 20. januar) og skattens indbetaling
(den 22. februar).
Udskydelsen af betalingsfristen på 30 dage vil give Skat-
teforvaltningen mulighed for at behandle de modtagne ind-
beretninger i aktiesparekontoens opstartperiode, indtil it-un-
derstøttelsen forventes at være klar.
38
Baggrunden for overgangsreglen er, at aktiesparekontoen
er ny, og at Skatteforvaltningens systemer til bearbejdning
af indberetninger og modtagelse af betalinger ikke kan nå at
være klar allerede ved lovens ikrafttræden den 1. januar
2019. Skatteforvaltningen forventer således ikke at have si-
ne systemer på plads til at kunne it-understøtte indberetnin-
gerne fra pengeinstitutterne allerede med virkning fra 2019.
Det må derfor forventes, at indberetningerne i en overgangs-
periode skal administreres manuelt.
Baggrunden for de foreslåede overgangsregler er, at aktie-
sparekontoen er ny, og at Skatteforvaltningens systemer til
bearbejdning af indberetninger og modtagelse af betalinger
ikke kan nå at være klar allerede ved lovens ikrafttræden
den 1. januar 2019. Skatteforvaltningen forventer således ik-
ke at have sine systemer på plads til at kunne it-understøtte
indberetningerne fra pengeinstitutterne allerede med virk-
ning fra 2019. Det må derfor forventes, at indberetningerne i
en overgangsperiode skal administreres manuelt.
Til § 33
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland. Det skyldes, at sagsområdet for skatter er overta-
get af henholdsvis Færøerne og Grønland.
Til § 34
Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningslovens § 32,
så ejerens indskud og anden overførsel af aktier m.v. til en
aktiesparekonto skal sidestilles med en afståelse for ejeren,
og at overførsel af aktier m.v. til ejeren fra en aktiesparekon-
to skal sidestilles med en erhvervelse for ejeren.
Overførslen til eller fra aktiesparekontoen skal efter for-
slaget behandles som en almindelig skattepligtig afståelse
henholdsvis erhvervelse. Afståelsessummen henholdsvis an-
skaffelsessummen udgør den fulde værdi af de overførte ak-
tier m.v., uanset om der ydes helt eller delvist vederlag. Der
behøver således ikke foreligge et egentligt indskud eller en
egentlig udlodning i aktiesparekontolovens forstand, idet en-
hver overførsel mellem ejeren og dennes aktiesparekonto
betragtes som en afståelse og erhvervelse.
Hvis der ved overførslen til aktiesparekontoen realiseres
en gevinst på aktierne, udløser overførslen beskatning for
ejeren efter de almindelige regler i aktieavancebeskatnings-
loven, ligesom et tab behandles som et aktietab efter aktie-
avancebeskatningsloven. Under aktiesparekontoen skal de
overførte aktier anses for anskaffet til handelsværdien.
En gevinst eller et tab på de pågældende aktier skal såle-
des medregnes ved opgørelsen af ejerens almindelige ind-
komst som aktieindkomst. Dette gælder allerede i dag ved
overførsel af værdipapirer til pensionsordninger.
En overførsel af værdipapirer fra et andet depot tilhørende
ejeren til aktiesparekontoen skal ske til handelsværdien. For
ejeren skal de overførte værdipapirer således anses for afstå-
et til handelsværdien, ligesom værdipapirerne vil indgå på
aktiesparekontoen med handelsværdien på overførselstids-
punktet. På tilsvarende måde skal en overførsel af værdipa-
pirer fra aktiesparekontoen til et andet værdipapirdepot til-
hørende ejeren ske til handelsværdien.
Efter forslaget skal aktiesparekontoen således betragtes
som en enhed, der er skattemæssigt adskilt fra ejerens øvrige
økonomi på samme måde som det allerede i dag gælder for
pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatnings-
loven.
At aktiesparekontoen skal betragtes som en selvstændig
skattemæssig enhed indebærer bl.a., at hvor der overføres
unoterede aktier fra aktiesparekontoen til ejerens depot uden
for aktiesparekontoen, efter at aktierne er blevet afnoteret og
derfor ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen, så skal
aktierne betragtes som unoterede aktier i hele ejerens ejertid,
forudsat at aktierne ikke igen noteres. At aktierne har været
noteret, mens de befandt sig på aktiesparekontoen, indebæ-
rer således ikke, at de anses for at have været noteret i en del
af ejerens ejertid. Spørgsmålet har betydning for, i hvilket
omfang der kan foretages fradrag for tab på aktierne ved
avanceopgørelsen uden for aktiesparekontoen, idet perso-
ners tab på unoterede aktier kan fratrækkes, mens tab på no-
terede aktier alene kan modregnes i tilsvarende gevinster
samt udbytter fra noterede aktier. Der henvises til aktieavan-
cebeskatningslovens §13, stk. 2, jf. § 13 A.
Til § 35
Det foreslås, at ændre kursgevinstlovens § 35, så ejerens
indskud og anden overførsel af fordringer til en aktiespare-
konto skal sidestilles med en afståelse for ejeren, og at over-
førsel af fordringer til ejeren fra en aktiesparekonto skal si-
destilles med en erhvervelse for ejeren.
Som udgangspunkt kan fordringer efter forslaget ikke ind-
gå på aktiesparekontoen. En kontantkonto, der er en fordring
på pengeinstituttet, kan imidlertid indgå, jf. den foreslåede §
5, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring af kursgevinstloven er således re-
levant i tilfælde, hvor aktiesparekontoens ejer overfører en
kontant indlånskonto i et pengeinstitut til eller fra aktiespa-
rekontoen. Er kontoen i udenlandsk valuta, kan der ved
overførslen blive realiseret en valutakursgevinst eller et –
tab. En sådan overførsel til aktiesparekontoen skal efter for-
slaget betragtes som en skattepligtig afståelse, hvilket inde-
bærer, at en konstateret valutakursgevinst eller et -tab skal
medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige ind-
komst.
Efter forslaget skal aktiesparekontoen betragtes som en
enhed, der er skattemæssigt adskilt fra ejerens øvrige økono-
mi på samme måde, som det allerede i dag gælder for pensi-
onsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningsloven.
Til § 36
Til nr. 1.
Det foreslås at foretage en tilføjelse til opkrævningslovens
§ 1, stk. 4, som præciserer, at opkrævningsloven, uanset be-
stemmelsen i stk. 1, ikke finder anvendelse i forhold til op-
krævning efter aktiesparekontoloven.
I lovforslagets § 3, stk. 3, foreslås der indført pligt for
pengeinstituttet til at registrere sig hos Skatteforvaltningen
for skat og afgift efter aktiesparekontoloven. Efter opkræv-
39
ningslovens § 1, stk. 1, gælder hele opkrævningsloven for de
skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder er eller
skulle have været registreret hos eller anmeldt til Skattefor-
valtningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestem-
melser i anden lovgivning. Med registreringspligten bliver
skat og eventuel afgift efter aktiesparekontoloven således
principielt omfattet af hele regelsættet i opkrævningsloven.
Med lovforslaget foreslås et særligt enkelt regelsæt for
pengeinstitutternes administration af aktiesparekontoen. He-
le opkrævningslovens regelsæt ønskes derfor ikke anvendt
på skatten og en eventuel afgift efter aktiesparekontoloven.
Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i opkrævnings-
lovens § 1, stk. 4, hvorefter opkrævningsloven - uanset den
indførte registreringspligt – ikke skal gælde opkrævninger
efter aktiesparekontoloven.
Opkrævningslovens kapitel 5 om én skattekonto skal dog
gælde for opkrævninger efter aktiesparekontoloven, jf. for-
slagets § 36, nr. 2. Konsekvensen er, at skat og eventuel af-
gift efter aktiesparekontoloven omfattes af opkrævningslo-
vens bestemmelser om skattekontoen, mens de øvrige be-
stemmelser i opkrævningsloven, f.eks. opkrævningslovens
kap 2 om afregning af skatter og afgifter m.v. og kapitel 4
om hæftelse m.v. ikke finder anvendelse. I stedet gælder de
opkrævningsbestemmelser, der er direkte fastsat i aktiespa-
rekontoloven, jf. lovforslagets §§ 20-25.
Til nr. 2.
Det foreslås, at opkrævningslovens § 16, nr. 2, ændres, så
institutternes betalinger vedrørende aktiesparekontoen fore-
tages over skattekontoen.
Efter gældende regler afregnes hovedparten af virksomhe-
dernes mellemværender med Skatteforvaltningen over skat-
tekontoen, hvor ind- og udbetalinger indgår i en samlet sal-
doopgørelse efter reglerne om skattekontoen i opkrævnings-
loven. Det fremgår af § 16 i opkrævningsloven, hvilke af
virksomhedens ind- og udbetalinger der afregnes over skat-
tekontoen.
Krav på indbetalinger fra virksomheder debiteres virk-
somhedens skattekonto med virkning fra kravets sidste retti-
dige betalingsfrist. Virksomhedens krav på udbetaling fra
Skatteforvaltningen krediteres skattekontoen på det tids-
punkt, hvor beløbet kan opgøres efter opkrævningslovens §
12.
Ind- og udbetalinger modregnes automatisk efter et saldo-
princip. Krav på betaling fra virksomheden dækkes i en ræk-
kefølge, hvor det ældst forfaldne krav dækkes først, jf. § 16
a, stk. 8, i opkræviningsloven.
De indberetnings- og betalingsfrister, der skal gælde for
skatter og eventuelle afgifter på aktiesparekontoen, fremgår
af de foreslåede bestemmelser i aktiesparekontolovens § 20.
En debetsaldo på skattekontoen er udtryk for, at virksom-
heden skylder Skatteforvaltningen penge. En kreditsaldo er
tilsvarende udtryk for, at virksomheden har et tilgodehaven-
de hos Skatteforvaltningen.
En eventuel debetsaldo på skattekontoen forrentes med
rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten
er en variabel månedlig rente og udgør 0,7 pct. for 2018.
Renten af den til enhver tid værende debetsaldo beregnes
dagligt og tilskrives saldoen månedligt. Renten er ikke fra-
dragsberettiget. En kreditsaldo forrentes ikke.
Det foreslås, at alle ind- og udbetalinger efter aktiespare-
kontoloven skal foregå over pengeinstituttets skattekonto.
Herved indgår betalingerne efter aktiesparekontoen sammen
med de øvrige ind- og udbetalinger til og fra det enkelte
pengeinstitut efter et FIFO-princip, således at pengeinstitut-
tets indbetalinger til skattekontoen går til at dække det ældst
forfaldne krav først, jf. § 16 a, stk. 8, i opkrævningsloven.
Pengeinstituttet vil efter forslaget indberette skatten (ty-
pisk den 20. januar) og trække beløbet på den enkelte ejers
aktiesparekonto og herefter indbetale beløbet til Skattefor-
valtningen (typisk den 22. januar). Den samlede skat vil bli-
ve debiteret pengeinstituttets skattekonto med virkning fra
sidste rettidige betalingsdag, mens pengeinstituttets indbeta-
ling til Skatteforvaltningen krediteres skattekontoen.
At skattekontoen anvendes til betaling af skat efter aktie-
sparekontoloven indebærer bl.a., at pengeinstituttets skatte-
konto vil blive påvirket af manglende skat også i tilfælde af,
at aktiesparekontoen måtte være lukket.
En efteropkrævning af skat og eventuel afgift kan skyldes,
at pengeinstituttet i første omgang har foretaget en forkert
beregning efter aktiesparekontoloven, herunder at Skattefor-
valtningen har foretaget en forhøjelse af den beregnede skat
eller afgift. En efteropkrævning kan også skyldes, at aktie-
sparekontoens ejer tidligere har boet i udlandet og korrekt
har været behandlet som begrænset skattepligtig efter de
foreslåede regler i lovforslagets § 16 og herefter er flyttet til
Danmark, hvorefter ejeren skal beskattes efter reglerne for
fuldt skattepligtige, jf. den foreslåede § 13.
Hvis pengeinstituttet ikke rettidigt har fået ændret beskat-
ningen af aktiesparekontoejeren fra begrænset til fuldt skat-
tepligtig, vil der for en periode være beregnet en for lille
skat, hvilket vil medføre en efteropkrævning. Er aktiespare-
kontoen lukket, må pengeinstituttet søge beløbet betalt hos
den tidligere ejer af aktiesparekontoen.
Hvis skatten nedsættes, vil overskydende skat efter forsla-
get ligeledes blive udbetalt på skattekontoen, hvorefter pen-
geinstituttet skal udbetale beløbet til den eller de aktiespare-
konti, som den tilbagebetalte skat vedrører.
Til § 37
Der foreslås en række ændringer i skatteindberetningslo-
ven, som pålægger institutter, der administrerer aktiespare-
kontoen, løbende at foretage indberetninger vedrørende ak-
tiesparekontoen til Skatteforvaltningen. Det foreslås at ind-
sætte en ny § 11 a i skatteindberetningsloven, som konkret
pålægger institutterne en række indberetningsforpligtelser
vedrørende aktiesparekontoen. Endvidere foreslås en række
konsekvensændringer.
Skatteindberetningsloven, der træder i kraft den 1. januar
2019, indeholder bl.a. regler om, at pengeinstitutter m.v. år-
ligt skal indberette oplysninger til Skatteforvaltningen.
40
Skatteindberetningslovens indberetningspligter vil med
indførelse af aktiesparekontoloven også omfatte oplysninger
vedrørende aktiesparekonti.
Efter skatteindberetningslovens § 12 indberettes datoen
for en kontos oprettelse og ophør. Pengeinstituttet m.v. skal
desuden indberette om kontoens betegnelse og art. Det inde-
bærer efter lovforslaget, at hvor der er tale om en aktiespare-
konto, skal kontoen benævnes som en sådan. Indberetning
om kontoens art som en aktiesparekonto sikrer, at de indbe-
rettede oplysninger ikke anvendes i Skatteforvaltningen al-
mindelige system til beregning af beskatningen af aktie-
avancer m.v.
Indberetningen om aktiesparekontoens oprettelse og luk-
ning vil medvirke til at sikre, at Skatteforvaltningen vil kun-
ne konstatere, om samme person har oprettet mere end én
aktiesparekonto, hvilket ikke er tilladt efter forslaget.
Efter skatteindberetningslovens §§ 17 og 18 er pengeinsti-
tuttet m.v. indberetningspligtigt om en række oplysninger
vedrørende aktier mv. og investeringsbeviser, som er depo-
neret hos pengeinstituttet. Bl.a. skal kursværdien af værdipa-
pirerne ved udgangen af kalenderåret oplyses. Pengeinstitut-
tet skal også indberette om størrelsen af indestående kon-
tantbeløb, jf. skatteindberetningslovens § 12.
Disse oplysninger om værdien vil med indførelse af aktie-
sparekontoen kunne anvendes af de sociale myndigheder til
udmåling af ydelser, ligesom oplysningerne om værdien vil
være med til at synliggøre investeringen for ejeren.
Indberetningspligten i § 17 omfatter oplysningerne om
kursværdien af aktier m.v., der er optaget til handel på et re-
guleret marked, men derimod ikke aktier m.v., der handles
på en multilateral handelsfacilitet, og som ikke samtidig er
et reguleret marked. I forbindelse med indførelse af aktie-
sparekontoen er det ikke hensigten generelt at udvide indbe-
retningspligten vedrørende kursværdier, så pengeinstitutter-
ne også skal indberette værdien af aktier, der handles på en
multilateral handelsfacilitet. Det skyldes bl.a., at værdien af
investeringsbeviser indberettes efter skatteindberetningslo-
vens § 18, selv om de hverken måtte være optaget til handel
på et reguleret marked eller handlet på en multilateral han-
delsfacilitet. Dermed må begrænsningen i indberetningsplig-
ten antages kun at få betydning for et fåtal af aktier.
Til nr. 1.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i skatteindberet-
ningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal det pengeinstitut, der
foretager indberetningen, identificere sig selv.
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 2, skal pengeinstituttet oplyse om
identiteten af ejeren af aktiesparekontoen.
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 3, skal pengeinstituttet oplyse om
størrelsen af kalenderårets skat og det samlede beskatnings-
grundlag.
Det er størrelsen af den faktiske skat, der skal indberettes,
efter at den er reduceret med eventuel fremført negativ skat
og lempet for eventuel udenlandsk skat. Er beskatnings-
grundlaget negativt, indberettes en skat på 0 kr. Der skal så-
ledes være overensstemmelse mellem den indberettede og
den indbetalte skat. Bestemmelsen skal sikre, at Skattefor-
valtningen kan afstemme skatten fra aktiesparekontoen.
I det omfang afkastet på aktiesparekontoen skal medreg-
nes ved vurderingen af, om ejeren er berettiget til sociale
indkomstbestemte ydelser, vil indberetningen af beskat-
ningsgrundlaget kunne anvendes af sociale myndigheder til
udmåling af ydelser. Indberetningen vil endvidere være med
til at styrke aktiekulturen ved at synliggøre investeringen for
ejeren.
Hvis ejeren af aktiesparekontoen i løbet af et kalenderår
har været fuldt skattepligtig i én periode og begrænset skat-
tepligtig i en anden periode (som følge af til- eller fraflyt-
ning), skal størrelsen af skatten og beskatningsgrundlaget
oplyses for hver af disse skattepligtsperioder. Hermed ind-
berettes skatten og beskatningsgrundlaget både for perioden
med fuld skattepligt og for perioden med begrænset skatte-
pligt.
Behovet for den foreslåede supplerende indberetning i
dette tilfælde er, at en begrænset skattepligtig ejer af en ak-
tiesparekonto alene er skattepligtig til Danmark af udbytter
fra danske aktier. En oplysning om indkomstens fordeling
på de to perioder sikrer således et retvisende billede af skat-
ten og afkastet i de to skattepligtsperioder.
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 4, skal pengeinstituttet oplyse om
størrelsen af en eventuel afgift, der er pålagt som følge af, at
ejeren fejlagtigt har foretaget for store indskud, jf. aktiespa-
rekontolovens § 9. Endvidere skal grundlaget for afgiften
(det for meget indskudte beløb) indberettes. Oplysningerne
vil gøre det muligt for Skatteforvaltningen at afstemme den
beregnede og den indbetalte afgift under aktiesparekontoen.
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslo-
vens § 11 a, stk. 2, pålægges pengeinstituttet indberetnings-
pligt, hvis ejeren flytter sin aktiesparekonto fra et pengein-
stitut til et andet. Det foreslås, at både det afgivende og det
modtagende pengeinstitut skal oplyse om overførslen ved at
oplyse overførelsesdatoen samt SE-nummer eller andet
identifikation på det pengeinstitut, som aktiesparekontoen er
afgivet til eller modtaget fra.
Ved overførslen overtager det modtagende pengeinstitut
forpligtelserne vedrørende den modtagne aktiesparekonto,
herunder forpligtelsen til at afregne skatten fra starten af det
kalenderår, hvor overførslen har fundet sted. Den foreslåede
bestemmelse i § 11 a, stk. 2, er således medvirkende til at
sikre, at Skatteforvaltningen får kendskab til overførslen og
kendskab til det modtagende pengeinstitut mv., herunder
f.eks. et udenlandsk pengeinstitut. Indberetningen fra begge
pengeinstitutter vil endvidere sikre klarhed over, at der er ta-
le om en overførsel, hvorved den hidtidige aktiesparekonto
videreføres, og at der derimod ikke er tale om lukning af
kontoen i det afgivende pengeinstitut med beskatning til føl-
ge og åbning af en helt ny aktiesparekonto i det modtagende
pengeinstitut.
41
De foreslåede indberetninger er væsentlige elementer i
skattemyndighedernes kontrol og medvirker endvidere til at
gøre aktiesparekontoen så simpel som muligt for ejeren af
aktiesparekontoen. Ejeren af en aktiesparekonto skal dermed
ikke selv afgive oplysninger til Skatteforvaltningen, hvilket
ville forekomme kompliceret for mange personer.
Den foreslåede indberetningsbestemmelse indebærer be-
handling af persondata, som er omfattet af databeskyttelses-
forordningens regler. Det følger af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger
skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke
må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål.
Oplysningerne under den foreslåede nye bestemmelse §
11 a i skatteindberetningsloven skal indberettes til Skattefor-
valtningen. Disse oplysninger bruges dels af Skatteforvalt-
ningen til skatteformål, dels videregives de til andre myn-
digheder, hvor oplysningerne er nødvendige til brug for an-
dre formål, herunder af de sociale myndigheder til bereg-
ning af sociale ydelser. Den foreslåede indberetningsregel er
udformet på en sådan måde, at databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra b, må anses for opfyldt.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
1, litra c, at oplysningerne skal være relevante og tilstrække-
lige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldel-
se af de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles. De foreslåede ind-
beretningsregler går ikke videre, end hvad der er nødven-
digt.
Efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslo-
vens § 11 a, stk. 3, foreslås det, at skatteministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indberetningen.
De nærmere regler, der skal kunne fastsættes, er regler,
der nærmere definerer, hvordan såvel kunden som den ind-
beretningspligtige skal identificeres, hvorledes indberetnin-
gen af beløbet skal ske, og hvorledes indberetningen om
overførsler af aktiesparekonti fra et pengeinstitut m.v. til et
andet, skal ske.
For så vidt angår identiteten af kunden, fremgår det af
skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, at den, der skal ind-
berettes om, skal afgive oplysninger om sin identitet til den
indberetningspligtige. Skatteministeren kan efter skatteind-
beretningslovens § 52, stk. 3, fastsætte nærmere regler om
de identifikationsoplysninger, som den, der skal indberettes
om, skal afgive til den indberetningspligtige.
Denne hjemmel er udnyttet til at fastsætte regler om iden-
tifikation af den, der skal indberettes om, i § 3 i bekendtgø-
relse nr. 927 af 26. juni 2018 om skatteindberetning m.v.
Hovedreglen er her, at den, der skal indberettes om, skal
oplyse den indberetningspligtige om navn, adresse – ved
udenlandsk adresse tillige hjemland ved angivelse af lande-
kode – og cpr-nummer. Har den pågældende ikke et cpr-
nummer, men et cvr-nummer, oplyses dette. Har den pågæl-
dende hverken cpr- eller cvr-nummer, oplyses SE-nummer.
Har den pågældende heller ikke et SE-nummer, oplyses i
stedet fødselsdato, fødselssted og fødselsstat.
De regler, der fastsættes om indberetning af oplysninger
om identiteten af kunden, kan gå ud på, at det er de identifi-
kationsoplysninger, som kunden skal afgive til den indberet-
ningspligtige, jf. ovenfor, der skal indberettes.
De regler, der fastsættes om indberetning af oplysninger
om identiteten af den indberetningspligtige, vil bl.a. kunne
gå ud på, at det er den indberetningspligtiges SE-nummer,
der skal indberettes.
For så vidt angår de nærmere regler om indberetning af
størrelsen af beløbet, vil der kunne fastsættes regler om, at
indberetning vil skulle ske i danske kroner.
For så vidt angår indberetningen om overførsler mellem
pengeinstitutter m.v. af aktiesparekonti, kan de nærmere
regler gå ud på, at det overdragende og modtagende penge-
institut m.v. skal identificeres med deres SE-nummer.
Til nr. 2.
Det foreslås at udvide den gældende indberetningsforplig-
telse i skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, om indberet-
ning af handel med aktier, så indberetningsforpligtelsen og-
så omfatter den, der som led i sin virksomhed medvirker til
overførsel af aktier m.v. mellem en aktiesparekonto og den-
nes ejer eller mellem en rateopsparing i pensionsøjemed, en
opsparing i pensionsøjemed, en aldersopsparing, en selvpen-
sioneringsordning eller en børneopsparingsordning, der er
omfattet af pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer.
Pengeinstitutterne skal efter gældende regler i skatteindbe-
retningslovens § 17 foretage indberetning til Skatteforvalt-
ningen om personers køb og salg af aktier m.v. Indberetnin-
gerne gør skattemyndighederne i stand til at beregne perso-
ners aktieavancer og tab.
Overførsel af aktier fra ejeren til en pensionsordning m.v.
behandles som en skattepligtig afståelse for ejeren, mens
overførsel af aktier fra en pensionsordning til ejeren behand-
les som en erhvervelse.
De nuværende regler i skatteindberetningsloven indehol-
der ikke tilstrækkelig hjemmel til, at pengeinstitutterne skal
indberette sådanne interne overførsler mellem ejeren og
dennes pensionsordning m.v. Det indebærer, at skattemyn-
dighederne ikke i alle tilfælde automatisk får indberetning
om sådanne skattepligtige afståelser og erhvervelser.
Det foreslås derfor, at den gældende indberetningsforplig-
telse udvides til også at omfatte overførsel af aktier til og fra
pensionsordninger m.v., der omfattes af pensionsbeskat-
ningsloven. Samtidig foreslås det, at overførsel af aktier
mellem ejeren og dennes aktiesparekonto ligeledes skal ind-
berettes på lige fod med ejerens andre salg og køb af aktier,
der foregår uden for en pensionsordning og uden for aktie-
sparekontoen (dvs. for »frie midler«).
Hermed bliver Skatteforvaltningen i stand til beregne eje-
rens aktieavance og tab på de pågældende aktier, som over-
føres til eller fra det »frie« depot uden for pensionsordnin-
gen og aktiesparekontoen.
42
Hvis aktiespare- eller pensionskontoen er placeret i et an-
det pengeinstitut end ejerens »frie« depot, vil indberetningen
skulle foretages af det pengeinstitut, der efter branchens ku-
tyme eller efter indbyrdes aftale mellem pengeinstitutterne
står for indberetningen. Det vil normalt være det pengeinsti-
tut, hvor aktiespare- eller pensionskontoen er placeret.
Overførsler mellem en pensionsordning og aktiesparekon-
toen vil ikke skulle indberettes efter den foreslåede bestem-
melse. Det skyldes, at en sådan afståelse og erhvervelse ikke
påvirker ejerens almindelige indkomst.
Til nr. 3
Det foreslås at udvide den gældende indberetningsforplig-
telse i skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, om indberet-
ning af erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder
konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavan-
cebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser, så indbe-
retningsforpligtelsen også omfatter overførsel af de nævnte
værdipapirer mellem en aktiesparekonto og dennes ejer eller
mellem en rateopsparing i pensionsøjemed, en opsparing i
pensionsøjemed, en aldersopsparing, en selvpensionerings-
ordning eller en børneopsparingsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer.
Pengeinstitutter skal efter gældende regler i skatteindbe-
retningslovens § 19 foretage indberetning til Skatteforvalt-
ningen om personers køb og salg af obligationer, investe-
ringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber. Indberet-
ningerne gør skattemyndighederne i stand til at beregne per-
sonens avancer og tab.
Overførsel af obligationer, investeringsbeviser og aktier
fra ejeren til en pensionsordning m.v. behandles som en
skattepligtig afståelse for ejeren, mens overførsel fra en pen-
sionsordning til ejeren behandles som en erhvervelse.
De nuværende regler i skatteindberetningsloven indehol-
der ikke tilstrækkelig hjemmel til, at pengeinstitutterne skal
indberette sådanne interne overførsler mellem ejeren og
dennes pensionsordning m.v. Det indebærer, at skattemyn-
dighederne ikke i alle tilfælde automatisk får indberetning
om sådanne skattepligtige afståelser og erhvervelser.
Det foreslås, at pengeinstitutter pålægges indberetnings-
pligt for så vidt angår overførsel af obligationer, investe-
ringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber til og fra
pensionsordninger m.v., der omfattes af pensionsbeskat-
ningsloven. Samtidig foreslås det, at de nævnte værdipapirer
mellem ejeren og dennes aktiesparekonto ligeledes skal ind-
berettes på lige fod med ejerens andre salg og køb af aktier
for frie midler.
Hermed bliver Skatteforvaltningen i stand til beregne eje-
rens avance og tab på de pågældende værdipapirer, som
overføres til eller fra det »frie« depot uden for pensionsord-
ningen og aktiesparekontoen.
Hvis aktiespare- eller pensionskontoen er placeret i et an-
det pengeinstitut end ejerens »frie« depot, vil indberetningen
skulle foretages af det pengeinstitut, der efter branchens ku-
tyme eller efter indbyrdes aftale mellem pengeinstitutterne
står for indberetningen. Det vil normalt være det pengeinsti-
tut, hvor aktiespare- eller pensionskontoen er placeret.
Overførsler mellem en ejers pensionsordning og aktiespa-
rekonto vil ikke skulle indberettes efter den foreslåede be-
stemmelse. Det skyldes, at en sådan afståelse og erhvervelse
ikke påvirker ejerens almindelige indkomst.
Til nr. 4
Skatteindberetningslovens § 19, stk. 3, indeholder reglerne
for, hvem indberetningspligterne efter lovens § 19, stk. 1 og
2, påhviler. Da de gældende indberetningspligter i skatteind-
beretningslovens § 19, stk. 1 og 2, ikke omfatter overførsler
mellem ejeren og dennes pensionsordning m.v. eller aktie-
sparekonto, indeholder skatteindberetningslovens § 19, stk.
3, ikke nogen regel om, hvem indberetningspligten vedrø-
rende sådanne overførsler påhviler.
Det foreslås, at indberetningspligten vedrørende sådanne
overførsler skal påhvile den, der som led i sit erhverv med-
virker til overførsler omfattet af skatteindberetningslovens §
19, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget er nødvendiggjort af, at overførsler af obligatio-
ner, investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselska-
ber mellem ejeren og dennes pensionsordning m.v. eller ak-
tiesparekonti ved lovforslagets § 37, nr. 3, gøres indberet-
ningspligtigt. Forslaget præciserer således, at indberetnings-
pligten påhviler den, der medvirker til overførslen.
Til nr. 5
Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, påhviler ind-
beretningspligten efter en række af lovens indberetningsreg-
ler, herunder reglerne for finansielle virksomheders indbe-
retningspligter, fysiske eller juridiske personer, der er hjem-
mehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et
fast driftssted her i landet.
Efter skatteindberetningslovens § 48, stk. 1, fører Skatte-
forvaltningen register over indberetningspligtige efter en
række af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for
finansielle virksomheders indberetningspligter.
Af skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, fremgår det, at
hvis en indberetningspligtig efter en række af lovens indbe-
retningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomhe-
ders indberetningspligter, har forsøgt indberetning, og Skat-
teforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller
lignende, skal den indberetningspligtige foretage genindbe-
retning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvaltnin-
gen.
Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, kan den
indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at foretage indberetning efter en lang række af lo-
vens indberetningsregler, straffes med bøde. Dette gælder
bl.a. ved undladelse af indberetning efter reglerne for finan-
sielle virksomheders indberetningspligter.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslå-
ede nye § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets §
37, nr. 1, i disse bestemmelser.
43
Den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lov-
forslagets § 37, nr. 1, er en ny indberetningspligt, hvorefter
pengeinstitutter m.v. vil skulle foretage indberetning af visse
oplysninger vedrørende aktiesparekonti. Pengeinstitutter
m.v. er i forvejen undergivet indberetningspligt vedrørende
konti, depoter og handler med værdipapirer. Med henblik på
at sikre ensartethed, er det fundet hensigtsmæssigt, at indbe-
retningspligten efter den foreslåede § 11 a i skatteindberet-
ningsloven, jf. lovforslagets § 37, nr. 1, undergives samme
regler om territoriel afgrænsning, registrering af de indberet-
ningspligtige, genindberetning ved fejl og straf for forsætlig
og grov uagtsom undladelse af indberetning, som efter de
gældende regler er knyttet til de eksisterende indberetnings-
pligter.
Forslaget indebærer således, at indberetningspligten efter
den forslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforsla-
gets § 37, nr. 1, vil påhvile fysiske eller juridiske personer,
der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virk-
somhed fra et fast driftssted her i landet.
Det bemærkes i denne forbindelse, at efter lovforslagets §
3, stk. 3, nr. 2, skal kreditinstitutter, der efter tilladelse i et
andet land inden for EU eller EØS udøver kreditinstitutvirk-
somhed, som betingelse for at kunne oprette en aktiespare-
konti bl.a. foretage indberetning til Skatteforvaltningen efter
de til enhver tid gældende skatteregler. Udover de pengein-
stitutter, der er hjemmehørende i Danmark eller driver virk-
somhed med fast driftssted her i landet, vil de udenlandske
pengeinstitutter m.v., der ønsker at kunne oprette aktiespare-
konti, således skulle foretage indberetning om aktiespare-
konti til Skatteforvaltningen.
Forslaget indebærer desuden, at Skatteforvaltningen vil
skulle føre register over indberetningspligtige efter den fore-
slåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets §
37, nr. 1. Denne ændring er dog af begrænset rækkevidde,
da indberetning vedrørende aktiesparekonti også i et vist
omfang skal ske efter skatteindberetningslovens §§ 12 og
16-19, og de indberetningspligtige pengeinstitutter m.v. vil
således som udgangspunkt allerede være registreret som
indberetningspligtige.
Forslaget indebærer ligeledes, at Skatteforvaltningen kan
meddele den indberetningspligtige, efter den foreslåede § 11
a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 37, nr. 1, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller
lignende. I så fald skal den indberetningspligtige foretage
genindberetning inden for en frist, som meddeles af Skatte-
forvaltningen.
Endelig indebærer forslaget, at den indberetningspligtige,
der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage ind-
beretning efter den foreslåede § 11 a i skatteindberetningslo-
ven, jf. lovforslagets § 37, vil kunne straffes med bøde.
Til nr. 6-8
Den gældende bestemmelse i skatteindberetningslovens §
50 regulerer en række undtagelser fra indberetningspligten i
forhold til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskat-
ningsloven. Pensionsordninger er som hovedregel undtaget
fra indberetningspligt i forhold til bl.a. beholdning af aktier,
obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter
samt køb og salg heraf samt udenlandske udbytter.
Det foreslås, at der i skatteindberetningsloven tilsvarende
fastsættes undtagelser fra en række indberetningspligter ved-
rørende den foreslåede aktiesparekonto. Således forslås det
at indsætte et nyt stk. 3 i skatteindberetningslovens § 50,
som fastsætter, at skatteindberetningslovens § 16, § 17, stk.
3, § 18 stk. 1, § 18, stk. 2, og 19, ikke omfatter aktiespare-
konti. For så vidt angår § 18, stk. 1, gælder undtagelsen dog
kun indberetning af renter og andet afkast, og for så vidt an-
går § 18, stk. 2, gælder undtagelsen dog kun indberetning af
udenlandsk udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v.
Skatteindberetningslovens § 16 vedrører udbytte på aktier
m.v. i depot til forvaltning, mens skatteindberetningslovens
§ 18, stk. 2, bl.a. vedrører udbytte af investeringsbeviser,
udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19. At indberetningspligten herpå som hovedregel
undtages, skyldes, at der ikke er behov for indberetning af
udbytte modtaget fra udenlandske aktier eller investerings-
beviser, da data hverken skal bruges til beskatning eller af-
stemning. Udbytter fra danske selskaber skal indberettes,
også for så vidt angår pensionsordninger og aktiesparekonti,
jf. skatteindberetningslovens § 50, stk. 3, der med forslaget
§ 37, nr. 7, ændres til § 50, stk. 4.
Skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, vedrører indberet-
ning af erhvervelse og afståelse af aktier mv. Skatteindberet-
ningslovens § 19 vedrører bl.a. indberetning af erhvervelser
og afståelser af obligationer, aktier. mv. omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser. At
indberetningspligten herpå undtages for så vidt angår aktie-
sparekontoen, skyldes, at der ikke er behov for at modtage
indberetninger om værdipapirhandler, der sker på aktiespa-
rekontoen, da data ikke skal bruges ved indkomstopgørelsen
til beregning af gevinst og tab.
Skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, vedrører obligatio-
ner, herunder konvertible obligationer. Konvertible obligati-
oner kan indgå på en aktiesparekonto derved, at de kan er-
hverves på grundlag af aktier, der allerede indgår på aktie-
sparekontoen. Der er således behov for, at der foretages ind-
beretning af kursværdien af konvertible obligationer. På
denne baggrund foreslås det at indsætte en undtagelse for
indberetningen vedrørende renter og andet afkast efter skat-
teindberetningslovens § 18, stk. 1, for så vidt angår aktiespa-
rekonti. At indberetningspligten herpå undtages, skyldes, at
der ikke er behov for indberetning af renter og andet afkast
af konvertible obligationer, da data hverken skal bruges til
beskatning eller afstemning.
Det bemærkes, at de foreslåede undtagelser fra indberet-
ningspligten ikke indebærer, at der ikke skal foretages ind-
beretning i forbindelse med interne overførsler mellem eje-
ren af en aktiesparekonto og dennes almindelige depot uden
for aktiesparekontoen, jf. forslagets § 37, nr. 2 og 3.
Som følge af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 3
i skatteindberetningslovens § 50, foreslås stk. 3 ændres til
stk. 4.
44
Samtidig foreslås det, at stk. 4 udvides til også at omfatte
aktiesparekonti. Således pålægges pengeinstitutter indberet-
ningspligt efter § 16 og 18 for så vidt angår udbytte af inve-
steringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v. Be-
stemmelsen svarer til, hvad der i dag gælder for pensions-
ordninger.
Det vil sige, at udbytte af aktier og investeringsbeviser
m.v. i danske selskaber og investeringsinstitutter skal indbe-
rettes, uanset om de pågældende papirer indgår på en aktie-
sparekonto. Formålet med bestemmelsen er, at Skattefor-
valtningen kan kontrollere, om der er sket korrekt afregning
af indeholdt udbytteskat.
Til nr. 9
Efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 5, må en
konto, der skal indberettes om efter skatteindberetningslo-
ven, ikke oprettes, hvis den, der skal indberettes om, ikke
har afgivet de oplysninger, der er nødvendige for at identifi-
cere vedkommende.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til den foreslåe-
de regel i skatteindberetningslovens § 11 a, jf. lovforslagets
§ 37, nr. 1, til denne bestemmelse, så reglen også kommer til
at gælde for konti, der skal indberettes om efter den foreslå-
ede § 11 a i skatteindberetningsloven.
Skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 5, skal sikre, at
en konto ikke kan oprettes, hvis den indberetningspligtige
ikke har fået de nødvendige oplysninger til at indberette om
kundens identitet. Den foreslåede regel i skatteindberet-
ningslovens § 11 a om indberetning af visse oplysninger om
aktiesparekonti, omhandler ligeledes indberetninger i rela-
tion til konti. Derfor er det også relevant at sikre, at det ind-
beretningspligtige pengeinstitut m.v. inden oprettelsen af en
aktiesparekonto har de nødvendige oplysninger om kundens
identitet til at kunne indberette efter den foreslåede § 11 a i
skatteindberetningsloven.
Forslaget indebærer, at en kontantkonto oprettet som en
del af en aktiesparekonto, der skal indberettes om efter den
foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, ikke kan opret-
tes, hvis den, der ønsker aktiesparekontoen og dermed kon-
tantkontoen oprettet, ikke har afgivet de oplysninger, der er
nødvendige for at identificere vedkommende i forbindelse
med indberetningen.
Til nr. 10
Efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 9, må et
depot, der skal indberettes om efter de regler i skatteindbe-
retningsloven, der omhandler indberetning om aktier og in-
vesteringsbeviser m.v. og obligationer, ikke oprettes, hvis
den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de oplysnin-
ger, der er nødvendige for at identificere vedkommende.
Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til den foreslåe-
de regel i skatteindberetningslovens § 11 a, jf. lovforslagets
§ 37, nr. 1, til denne bestemmelse, så reglen også kommer til
at gælde for depoter, der skal indberettes om efter den fore-
slåede § 11 a i skatteindberetningsloven.
Skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 9, skal sikre, at
et depot ikke kan oprettes, hvis den indberetningspligtige ik-
ke har fået de nødvendige oplysninger til at indberette om
kundens identitet. Den foreslåede regel i skatteindberet-
ningslovens § 11 a om indberetning af visse oplysninger om
aktiesparekonti, omhandler ligeledes indberetninger i rela-
tion til depoter. Derfor er det også relevant at sikre, at det
indberetningspligtige pengeinstitut m.v. inden oprettelsen af
en aktiesparekonto, og herunder det værdipapirdepot, som
indgår heri, har de nødvendige oplysninger om kundens
identitet, til at kunne indberette efter den foreslåede § 11 a i
skatteindberetningsloven.
Forslaget indebærer, at et depot oprettet som en del af en
aktiesparekonto, der skal indberettes om efter den foreslåede
§ 11 a i skatteindberetningsloven, ikke kan oprettes, hvis
den, der ønsker aktiesparekontoen og dermed depotet opret-
tet, ikke har afgivet de oplysninger, der er nødvendige for at
identificere vedkommende i forbindelse med indberetnin-
gen.
Til nr. 11
Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, er indberet-
ningsfristen for langt de fleste af lovens indberetninger, der
sker årligt, den 20. januar i året efter det kalenderår, indbe-
retningen vedrører, eller, hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslå-
ede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 37,
nr. 1, i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.
Det er hensigtsmæssigt, at der skal gælde samme indberet-
ningsfrister for alle de årlige indberetninger, som pengeinsti-
tutter m.v. skal foretage vedrørende konti og depoter, og
dermed at indberetningerne efter den foreslåede § 11 a i
skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 37, nr. 1, under-
gives samme frist, som disse øvrige indberetninger.
Forslaget sikrer således, at de ovennævnte frister for ind-
beretning også kommer til at gælde for indberetninger efter
den foreslåede § 11 a i skatteindberetningsloven, jf. lovfor-
slagets § 37, nr. 1.
45
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 34
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret
ved § 2 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1555 af 19. de-
cember 2017 og § 2 i lov nr. 1130 af 11. septem-
ber 2018, foretages følgende ændringer:
§ 32. Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpen-
sioneringsordning eller i en børneopsparingsordning,
der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, side-
stilles med afståelse. Som afståelsessum anses vær-
dien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
1. I § 32, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tegnings-
ret til aktier«: »på en aktiesparekonto omfattet af
aktiesparekontoloven eller«.
Stk. 2. Udlodning af aktier og tegningsret til aktier
fra en ordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med an-
skaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på
udlodningstidspunktet. Er der betalt et beløb efter
pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 6, an-
vendes dog dette som anskaffelsessum.
2. I § 32, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »tegnings-
ret til aktier«: »fra en aktiesparekonto omfattet af
aktiesparekontoloven eller«.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for
indskud i og udlodning af aktier fra pensionsordnin-
ger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens
§ 12, stk. 1, og § 15 C.
§ 35
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpen-
sioneringsordning eller i en børneopsparingsordning,
der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og ind-
skud af en obligation på en etableringskonto eller
iværksætterkonto efter lov om indskud på etable-
1. I § 35, 1. pkt., indsættes efter »Indskud af en
fordring«: »på en aktiesparekonto omfattet af ak-
tiesparekontoloven, indskud af en fordring«.
46
ringskonto og iværksætterkonto, sidestilles med af-
ståelse. Som afståelsessum anses værdien på ind-
skudstidspunktet. Udlodning af en obligation fra en
etableringskonto eller iværksætterkonto efter lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto si-
destilles med erhvervelse. Udlodning af en fordring
eller en kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøje-
med, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en al-
dersopsparing eller en selvpensioneringsordning, fra
en børneopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. side-
stilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet. 1.-5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af
fordringer og kontrakter i pensionsordninger, der er
godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk.
1, og § 15 C.
2. § 35, 4. pkt., indsættes efter »Udlodning af en
fordring«: »fra en aktiesparekonto omfattet af ak-
tiesparekontoloven og udlodning af en fordring«.
§ 36
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1224 af 29. september 2016, som ændret ved § 19
i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 4 i lov
nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpen-
sioneringsordning eller i en børneopsparingsordning,
der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og ind-
skud af en obligation på en etableringskonto eller
iværksætterkonto efter lov om indskud på etable-
ringskonto og iværksætterkonto, sidestilles med af-
ståelse. Som afståelsessum anses værdien på ind-
skudstidspunktet. Udlodning af en obligation fra en
etableringskonto eller iværksætterkonto efter lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto si-
destilles med erhvervelse. Udlodning af en fordring
eller en kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøje-
med, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en al-
dersopsparing eller en selvpensioneringsordning, fra
en børneopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. side-
stilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet. 1.-5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af
fordringer og kontrakter i pensionsordninger, der er
1. I § 35, 1. pkt., indsættes efter »Indskud af en
fordring«: »på en aktiesparekonto omfattet af ak-
tiesparekontoloven, indskud af en fordring«.
47
godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk.
1, og § 15 C.
§ 1. Loven gælder for opkrævning af skatter og af-
gifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fon-
de eller foreninger m.v. er eller skulle have været re-
gistreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvalt-
ningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige be-
stemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordnin-
ger.
Stk. 2.-3. ---
Stk. 4. Loven gælder uanset stk. 1 ikke opkrævning
af told.
Stk. 5. ---
2. I § 1, stk. 4, indsættes efter »opkrævning af
told«: »og opkrævning efter aktiesparekontolo-
ven«.
§ 16. Nedenstående ind- og udbetalinger fra og til
virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, of-
fentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår i en
samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne
i dette kapitel:
1) …
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbe-
skatningsloven, kulbrinteskatteloven, toldloven, lov
om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov
om afgift af skadesforsikringer, tinglysningsafgifts-
loven og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatnin-
ger m.v.
3. I § 16, nr. 2, indsættes efter »fondsbeskatnings-
loven,«: »aktiesparekontoloven,«.
3)-6) ---
§ 37
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682
af 26. december 2017, § 7 i lov nr. 396 af 2. maj
2018 og § 13 i lov nr. 1130 af 11. september
2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes:
Ȥ 11 a. Pengeinstitutter m.v., der forvalter kon-
ti omfattet af aktiesparekontoloven, skal hvert år
indberette følgende oplysninger om aktiespare-
kontoen til told- og skatteforvaltningen:
1) Identifikation af den, der foretager indberet-
ningen.
2) Identifikation af ejeren af aktiesparekontoen.
48
3) Størrelsen af kalenderårets skat og beskat-
ningsgrundlag. Har ejeren af aktiesparekontoen i
løbet af et kalenderår været fuldt og begrænset
skattepligtig i forskellige perioder, oplyses stør-
relsen af skatten og beskatningsgrundlaget i hver
af disse perioder.
4) Størrelsen af kalenderårets afgift og grundla-
get for afgiften, jf. aktiesparekontolovens § 9, stk.
3, 2. pkt.
Stk. 2. Overføres en aktiesparekonto mellem to
pengeinstitutter m.v., skal begge pengeinstitutter
m.v. oplyse overførelsesdatoen og identifikation
af det pengeinstitut m.v., som aktiesparekontoen
er afgivet til og modtaget fra.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetningen.«
§ 17. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der som led i sin virksomhed formidler
handel med aktier m.v., skal hvert år foretage indbe-
retning til told- og skatteforvaltningen om erhvervel-
ser og afståelser af aktier m.v., der er formidlet i det
forudgående kalenderår. Indberetningen skal omfatte
oplysninger om identiteten af aktien m.v. og oplys-
ninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller
afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståel-
sessummen for aktien m.v.
2. I § 17, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Det samme gælder den, der som led i sin virk-
somhed medvirker til overførsel af aktier m.v.
mellem en aktiesparekonto omfattet af aktiespare-
kontoloven og dennes ejer eller mellem en rateo-
psparing i pensionsøjemed, en opsparing i pensi-
onsøjemed, en aldersopsparing, en selvpensione-
ringsordning eller en børneopsparingsordning, der
er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og den-
nes ejer.«
§ 19. De indberetningspligtige efter stk. 3 skal ind-
berette til told- og skatteforvaltningen om erhvervel-
ser og afståelser af obligationer, herunder konverti-
ble obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavance-
beskatningslovens § 19 og investeringsbeviser. Ind-
beretningspligten omfatter endvidere hævninger i
kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af
obligationer. Indberetning skal dog ikke foretages,
hvis der er tale om en undtaget ordning omfattet af
pensionsbeskatningsloven, jf. § 50. Indberetningen
skal omfatte oplysning om:
1)-5) ---
3. I § 19, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Tilsvarende gælder for overførsel af de i 1. pkt.
nævnte værdipapirer mellem en aktiesparekonto
omfattet af aktiesparekontoloven og dennes ejer
eller mellem en rateopsparing i pensionsøjemed,
en opsparing i pensionsøjemed, en aldersopspa-
ring, en selvpensioneringsordning eller en børne-
opsparingsordning, der er omfattet af pensionsbe-
skatningsloven, og dennes ejer.«.
Stk. 2. ---
49
Stk. 3. Indberetningspligten påhviler den, der som
led i sit erhverv handler med eller formidler overdra-
gelse af værdipapirer nævnt i stk. 1 eller kontrakter
og fordringer nævnt i stk. 2. Det samme gælder den,
der har det som sit erhverv at indgå eller formidle af-
taler om sådanne kontrakter eller fordringer. Indbe-
retningspligten vedrørende hævninger fra en konto i
en kontoførende investeringsforening påhviler for-
eningen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser
af obligationer påhviler som udgangspunkt den, der
modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Er
værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formid-
les indfrielsen af obligationen af en anden, der som
led i sit erhverv formidler eller foretager indløsnin-
ger, påhviler indberetningspligten denne.
4. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2.« til: »stk.
2, eller medvirker til overførsler omfattet af stk. 1,
2. pkt.«.
§ 47. Indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5, 6, 8,
12-19, 24-26, 28-32, 38-40 og 42, § 43, stk. 1, og §§
44-46 og efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 og 9
og § 10, jf. § 9, og § 11 påhviler fysiske eller juridi-
ske personer, der er hjemmehørende her i landet, el-
ler som driver virksomhed fra et fast driftssted her i
landet. Personer som nævnt i kildeskattelovens § 3,
stk. 1, og dødsboer efter disse samt udenlandske re-
præsentationer og udenlandske statsborgere, der om-
fattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, er ikke
indberetningspligtige efter 1. pkt.
5. I § 47, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, § 54, stk. 5, og
§ 59, stk. 1, nr. 3, ændres »12-19« til: »11 a-19«.
Stk. 2. ---
§ 48. Told- og skatteforvaltningen fører register
over indberetningspligtige som nævnt i §§ 5, 6,
12-19, 24-26, 30-32 eller 42, § 43, stk. 1, eller §§
44-46, indberetningspligtige efter regler udstedt i
medfør af §§ 4 eller 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 og fri-
villige indberettere efter § 20 eller § 43, stk. 2.
Stk. 2-3. ---
§ 50. Indberetningspligten efter §§ 14, 15 a-19 og
28 omfatter ikke følgende ordninger omfattet af pen-
sionsbeskatningsloven, jf. dog stk. 3:
1)-5) ---
6. I § 50, stk. 1, ændres », jf. dog stk. 3« til: », jf.
dog stk. 4«.
Stk. 2. Indberetningspligten efter § 12 omfatter ik-
ke ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, og er for
ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, begrænset
til at omfatte oplysning om identiteten af den indbe-
retningspligtige og kontohaveren samt kontoens
nummer.
7. I § 50 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indberetningspligten efter § 16, § 17,
stk. 3, § 18 stk. 1, for så vidt angår renter og andet
afkast, § 18, stk. 2, for så vidt angår udbytter, og §
50
19 omfatter ikke aktiesparekonti omfattet af aktie-
sparekontoloven, jf. dog stk. 4«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke i relation til indberet-
ningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt angår ud-
bytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske
selskaber m.v.
8. I § 50, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres: »Stk. 1
gælder ikke« til: »Stk. 1 og 3 gælder ikke«.
§ 52. ---
Stk. 2. Afgiver den, hvorom der skal indberettes,
ikke identifikationsoplysninger efter stk. 1 eller reg-
ler udstedt i medfør af stk. 3, gælder følgende:
1)-4) ---
5) En konto, hvorom der skal indberettes efter §
12, må ikke oprettes.
9. I § 52, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 12« til: »§§ 11 a
eller 12«.
6)-8) ---
9) Et depot, hvorom der skal indberettes efter §§
15 a eller 16, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18, må ikke
oprettes.
10. I § 52, stk. 2, nr. 9, ændres »§§ 15 a« til: »§§
11 a, 15 a«.
10) ---
Stk. 3. ---
§ 54. Indberetning til told- og skatteforvaltningen
efter §§ 8, 12-14, 15 a og 17, § 18, jf. dog stk. 3, §§
19, 26-28, 30-32, 34-36, 38 og 40 og § 43, stk. 1, og
efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller
§ 11 skal foretages senest den 20. januar eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den føl-
gende mandag.
Stk. 2-7. ---
11. I § 54, stk. 1, ændres »§§ 8, 12-14« til: »§ 8, §
11 a, stk. 1 og 2, §§ 12-14«.
51