Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven
(Mere robuste skatteregler for trusts som opfølgning på Skattelovrådets rapport)
§ 1
I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af
17. august 2015, som ændret ved lov nr. 651 af 8. juni 2016,
§ 1 i lov nr. 473 af 17. maj 2017, § 11 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017 og § 2 i lov nr. 1683 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er
oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis
ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset
hvor fonden, trusten eller den selvejende institution
eventuelt er indregistreret. Trusts, der efter udenland-
ske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skat-
tesubjekt, men som efter danske regler ikke kan anses
for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes
endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft
ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et
selvstændigt skattesubjekt i Danmark. 1. og 3. pkt. gæl-
der dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter lig-
ningslovens § 16 K, eller hvis der er betalt indskudsaf-
gift af kapitalen efter §§ 3 A eller 3 C.«
2. I § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 10, § 11, stk. 2, § 12, 1.
pkt., og § 15, stk. 1 og 4, ændres ”fonde og foreninger” til:
”fonde m.v. og foreninger”.
3. I § 3, stk. 3, 1. pkt., og § 15, stk. 3, ændres ”Fonde” til:
”Fonde m.v.”
4. I § 3, stk. 3, 2. pkt., ændres ”Fonden” til: ”Fonden m.v.”
5. To steder i § 3, stk. 3, 3. pkt., og i § 3, stk. 3, 4., 5., 10. og
11. pkt., stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres ”fonden” til:
”fonden m.v.”
6. I § 3, stk. 3, 5. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres ”fondens” til:
”fondens m.v.”
7. I § 3, stk. 6, 1. pkt., § 4, stk. 7, 1. pkt., og § 5, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres ”fonde” til: ”fonde m.v.”
8. I § 3, stk. 6, 2. pkt., ændres ”Gaver til fonde”, til: ”Gaver
til fonde m.v.” og ”fonds” ændres til: ”fonds m.v.”
9. § 3 A, stk. 6, 4. pkt., ophæves.
10. Efter § 3 A indsættes:
»§ 3 B. En skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1,
som modtager kapital fra en udenlandsk fond eller trust, der
hverken løbende eller ved modtagelsen har været afgiftsbe-
lagt eller underlagt beskatning, skal svare en afgift af kapita-
len på 20 pct. Afgiften beregnes dog kun af den del af den
årligt modtagne kapital, der overstiger 10.000 kr. 1. pkt. fin-
der alene anvendelse, hvis stifter eller indskyder er eller tid-
ligere har været fuldt skattepligtig her til landet, og stiftelsen
af fonden eller trusten er sket inden for en periode på 5 år
efter et eventuelt ophør af den fulde skattepligt her til landet.
Afgiften forfalder til betaling, når kapitalen modtages. Den
skattepligtige skal samtidig give meddelelse til told- og skat-
teforvaltningen om den modtagne kapital. Indbetalingen an-
ses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter
forfaldsdagen. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der beta-
les rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
§ 3 C. En skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1,
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1, som båndlægger kapital uden
aktuel kapitalejer eller rentenyder, hvorefter der hverken i
udlandet eller her i landet sker løbende beskatning af afka-
stet af den båndlagte kapital, skal svare en afgift på 20 pct.
af det beløb, der båndlægges. Afgiften beregnes dog kun af
den del af de årlige båndlæggelser, der overstiger 10.000 kr.
Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-2528
AN013524
Stk. 2. I stedet for betaling af den i stk. 1 nævnte afgift
kan båndlæggeren eller administrator vælge, at kapitalen be-
skattes efter de regler, der gælder for fonde omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 4. Meddelelse om dette valg skal ske samtidig
med meddelelse efter stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3. Stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse på afgifts-
pligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1
nævnte bestemmelser, såfremt den pågældende tidligere har
været omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de
sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har
båndlagt aktiver som nævnt i stk. 1. Båndlæggelsen anses i
disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genind-
træden.
Stk. 4. Båndlæggeren, dødsboet eller administrator skal
give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den
båndlagte kapital på tidspunktet for båndlæggelsen. Afgiften
efter stk. 1, forfalder til betaling, når båndlæggelsen foreta-
ges. Afgiften betales af båndlæggeren, båndlæggerens døds-
bo eller af administrator. Indbetalingen anses for rettidig,
når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Be-
tales afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter op-
krævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Stk. 5. En skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1,
som modtager kapital, der hidtil har været båndlagt, og som
hverken her i landet eller i udlandet har været beskattet af
det løbende afkast af den båndlagte kapital, eller der har væ-
ret betalt afgift efter stk. 1, skal svare en afgift af den udbe-
talte kapital på 20 pct. 1. pkt. finder alene anvendelse, hvis
båndlæggeren tidligere har været fuldt skattepligtig her til
landet, og båndlæggelsen er sket inden for en periode på 5 år
efter ophør af den fulde skattepligt her til landet. Afgift be-
regnes dog kun af den del af den årligt modtagne kapital, der
overstiger 10.000 kr. Afgiften forfalder til betaling, når ka-
pitalen modtages. Den skattepligtige skal samtidig give med-
delelse til told- og skatteforvaltningen om den modtagne ka-
pital. Stk. 4, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«
11. I § 4, stk. 2, 14 og 15. pkt., og to steder i 2. pkt., og i stk.
8, 3. pkt., og § 13, 1. pkt., ændres ”fonden eller foreningen”
til: ”fonden m.v. eller foreningen”.
12. I § 4, stk. 3, og stk. 8, 1. pkt., og § 12, 2. pkt., ændres
”Fonde og foreninger” til: ”Fonde m.v. og foreninger”.
13. I § 4, stk. 4, 2. pkt., ændres ”fondens eller foreningens”
til: ”fondens m.v. eller foreningens”.
14. Efter § 22 indsættes:
»§ 22 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) undlader rettidigt at indgive meddelelse til told- og
skatteforvaltningen efter § 3 A, stk. 6, § 3 B eller § 3 C,
stk. 4 eller 5, eller
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller und-
lader at give oplysninger til brug ved afgørelser om af-
giftspligten eller afgiftsberegningen.
Stk. 2. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædel-
ser med forsæt til at unddrage statens afgift eller skat, straf-
fes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 22 B. I sager om bøde efter § 22 A kan told- og skatte-
forvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at
sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2. Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklage-
skrift finder anvendelse på tilkendegivelsen efter stk. 1.
Stk. 3. Vedtager sigtede bøden, bortfalder videre straffe-
retlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirk-
ning som en dom.
Stk. 4. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves
af told- og skatteforvaltningen.
§ 22 C. Ved overtrædelse af bestemmelserne i denne lov
kan der ske ransagning i overensstemmelse med retsplejelo-
vens regler om ransagning i sager, som efter loven kan med-
føre frihedsstraf.«
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1130 af
11. september 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 A. Skattepligtige, som har stiftet en trust, eller som
indskyder aktiver i en trust uden at være stifter, skal ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og
vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner
som omhandlet i § 2, stk. 1, med trusten, i overensstemmel-
se med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne
var afsluttet mellem uafhængige parter. 1. pkt. finder tilsva-
rende anvendelse for skattepligtige, der er nærtstående med
stifter eller indskyder, jf. § 16 H, stk. 6, 3. pkt. En skatte-
pligtig trust skal ligeledes ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige
eller økonomiske transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1,
med stifter eller indskyder, i overensstemmelse med hvad
der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet
mellem uafhængige parter.«
2. I § 16 K, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige,
der bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskat-
telovens § 1, stk. 2, og hvor stiftelsen eller indskuddet af ak-
tiver er foretaget højst 2 år inden indtræden af fuld skatte-
pligt.«
3. I § 16 K, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis stiftelsen eller
indskuddet foretages af en nærtstående til den skattepligtige,
jf. § 16 H, stk. 6, 3. pkt.«
2
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 3. oktober
2018, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 3. § 1, nr. 1-9 og 11-13, har virkning for indkomstår,
der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018.
Stk. 4. § 1, nr. 10, har virkning for kapital, der er bånd-
lagt, stiftet eller indskudt fra og med den 3. oktober 2018.
Stk. 5. § 2, nr. 1, har virkning for transaktioner, der foreta-
ges den 3. oktober 2018 og senere.
Stk. 6. § 2, nr. 2 og 3, har virkning for stiftelser eller ind-
skud, der foretages fra og med den 3. oktober 2018.
3
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Regeringen har haft et vedvarende fokus på at styrke indsat-
sen mod international skatteunddragelse, og dette lovforslag
har til formål at følge op på de anbefalinger, som er inde-
holdt i Skattelovrådets rapport om trusts, ”Styrket indsats
mod skattely – Trusts” fra marts 2018, som er offentliggjort
i forbindelse med fremsættelsen af dette lovforslag.
Skattelovrådet anbefaler nogle konkrete ændringer for
trusts, der skal sikre, at trusts ikke skal kunne anvendes til at
undgå beskatning. På den baggrund indeholder lovforslaget
en række nye regler, som skal medvirke til at gøre de gæl-
dende regler mere robuste bl.a. i forhold til etablering af
trusts i udlandet og for at imødegå en forskellig kvalifika-
tion af trusts m.v.
1.2. Lovforslagets formål og baggrund
Skattelovrådet blev nedsat i forbindelse med Retssikker-
hedspakke II – Borgeren skal stå stærkere. Skattelovrådet
skal herefter efter anmodning fra skatteministen belyse og
afgive indstillinger om udvalgte emner inden for skattelov-
givningen.
Den 17. maj 2017 indgik samtlige partier i Folketinget en
aftale, der skal styrke indsatsen mod international skat-
teunddragelse. I den forbindelse blev Skattelovrådet anmo-
det om at se på, om de danske regler er tilstrækkeligt robuste
til at forhindre skatteunddragelse ved brug af skattely og
omfanget af dette. Den 22. marts 2018 offentliggjorde Skat-
telovrådet som opfølgning herpå to rapporter, henholdsvis
”Rapport om skattely, udveksling af oplysninger, hvidvask
og straf” og ”Rapport om rådgiveransvar”. Skattelovrådet
konkluderede overordnet, at dansk lovgivning og de initiati-
ver på internationalt niveau, som er gennemført i de senere
år, tilsammen udgør et solidt grundlag for bekæmpelsen af
skatteunddragelse og ulovlig brug af skattely, hvorfor even-
tuelle nye initiativer som udgangspunkt bør afvente effekter-
ne af de igangsatte initiativer.
I forbindelse med anmodningen til Skattelovrådet om at se
på, om de danske regler er tilstrækkeligt robuste, blev Skat-
telovrådet også anmodet om at foretage en nærmere analyse
af trusts, herunder den nuværende praksis, og om de nye
regler om beskatning af stifteren af trusts udgør et tilstræk-
keligt værn.
Nærværende lovforslag følger op på de anbefalinger, som
er indeholdt i Skattelovrådets rapport om trusts, ”Styrket
indsats mod skattely – Trusts” fra marts 2018, som er of-
fentliggjort samtidig med fremsættelsen af nærværende lov-
forslag. Skattelovrådet har i rapporten anbefalet en række
ændringer vedrørende beskatningen af trusts.
Skattelovrådet finder det ikke hensigtsmæssigt at indføre
en lovbestemmelse, som generelt fastslår, at trusts efter
dansk skatteret skal anses som transparente eller skal anses
som et selvstændigt skattesubjekt. Der har således dannet
sig en praksis for, hvordan trusts skattemæssigt skal kvalifi-
ceres. Skattelovrådet anbefaler dog nogle konkrete ændrin-
ger for trusts, der skal sikre, at trusts ikke skal kunne anven-
des til at undgå beskatning. I den forbindelse anbefaler Skat-
telovrådet også, at det sikres, at der sker registrering af tru-
sten og dens reelle ejere.
Skattelovrådet anbefaler også nogle ændringer i lovgiv-
ningen, der skal sikre, at der sker beskatning af båndlagt ka-
pital uden aktuel kapitalejer. Endelig anbefaler Skattelovrå-
det, at der sker opstramning af den gældende værnsregel om
udenlandske trusts, ligesom Skattelovrådet anbefaler, at den
gældende værnsregel om armslængdeprincippet også juste-
res for at tage højde for trusts.
Ved lovforslaget foreslås på den baggrund en række nye
regler, som skal medvirke til at gøre de gældende regler me-
re robuste bl.a. i forhold til etablering af trusts i udlandet og
for at imødegå en forskellig kvalifikation af trusts m.v. Lov-
forslaget indeholder følgende elementer:
– Klar hjemmel til beskatning af trusts, der administreres
fra Danmark.
– Nye regler til at imødegå de situationer, hvor en trust
kvalificeres forskelligt i Danmark og et andet land.
– Beskatning af båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer.
– Udvidelse af værnsregel om beskatning ved stiftelse af
trusts.
– Transaktioner med trusts omfattes af armslængdeprin-
cippet.
Skattelovrådets undersøgelser indeholder blandt andet en
nærmere analyse af den skattemæssige praksis for trusts.
Det skyldes, at trusts kan udgøre en særlig udfordring i for-
bindelse med skatteundgåelse og skatteunddragelse, hvilket
blandt andet udspringer af det forhold, at trusts ikke er om-
fattet af dansk lovgivning.
Skattelovrådet tilkendegiver i rapporten, at det er deres
opfattelse, at problemerne med skatteundgåelse og skat-
teunddragelse i høj grad vedrører trusts, der administreres i
udlandet. Skattelovrådet antager også, at der alene er et be-
grænset antal trusts, der administreres fra Danmark. Endvi-
dere angives, at det er væsentligt med transparens om reelle
ejere i trusts med henblik på at forhindre skatteunddragelse.
Skattelovrådet hilser derfor udviklingen inden for EU på
dette område velkommen og finder, at der bør arbejdes for,
at en tilsvarende udvikling også sker på globalt plan.
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
(EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod an-
vendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge el-
ler finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv
2009/138/EF og 2013/36/EU vil oplysninger om reelle ejere
af trusts og lignende juridiske arrangementer fremover skul-
le registreres, når forvalter (trustee) er etableret eller har bo-
pæl i Danmark, eller, hvis forvalter er etableret eller har bo-
pæl i et land uden for EU, når forvalter indgår i en forret-
ningsforbindelse eller køber fast ejendom i Danmark. Er-
hvervsministeren vil i foråret 2019 fremsætte et lovforslag
herom.
4
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Trustbegrebet har sit udspring i engelsk ret. Trusts eksiste-
rer i dag i en lang række common-law-lande rundt om i ver-
den, herunder især i UK, USA, Canada, Australien, New
Zealand samt de britiske oversøiske territorier og kronbesid-
delser. Trustlignende kontraktuelle forhold findes endvidere
i en lang række andre lande som Sydafrika, Israel, Japan,
Argentina, Columbia, Mexico, Panama, Peru og Venezuela.
En trust er kendetegnet ved, at stifteren (settlor) overfører
aktiver til en person (trustee), idet stifteren samtidig instrue-
rer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere
begunstigede (beneficiaries). Trustee har ejendomsretten til
at råde over de overførte aktiver (legal owner), og de begun-
stigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner).
Der er ingen formkrav til oprettelsen af en trust, hvilket
vil sige, at trusten kan opstå på et utal af måder. Selve trust-
konstruktionen er rent aftalebaseret, og der vil ofte være et
stiftelsesdokument i forbindelse med oprettelsen af trusten.
Der findes ikke danske regler om stiftelse eller regulering
af trusts, da trusts ikke anerkendes selskabsretligt i Dan-
mark, hvorfor der heller ikke er et krav om selskabsretlig re-
gistrering af udenlandske trusts. Trusts og lignende juridiske
arrangementer er ikke en juridisk person og er ikke det
samme som en dansk fond.
Den skattemæssige vurdering og behandling af personer
og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, beror
derfor på retspraksis. Der er dog indført værnsregler i fonds-
beskatningslovens § 3 A (om indskudsbeskatning) og lig-
ningslovens § 16 K (om beskatning af stifter).
Der kan heller ikke opstilles en generel definition af, hvor-
ledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i
Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæs-
sigt for meget. Praksis viser, at udenlandske trusts, hvor der
er givet uigenkaldeligt afkald på kapitalen, efter dansk ret
enten kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt el-
ler en transparent enhed.
Det er i dansk skatteret en forudsætning for at anse en
trust for et selvstændigt skattesubjekt, at kapitalen er uigen-
kaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære. Hermed menes,
at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde tru-
sten eller have rådighed over den udskilte kapital. Hvis en af
betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt,
og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens
formuesfære. Det betyder, at stifteren stadig beskattes af af-
kastet i trusten.
Hvis stifteren er død, skal vurderingen af, om trusten er
uigenkaldeligt udskilt, ikke foretages i forhold til stifteren,
men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have
rådighed over trustkapitalen. Hvis stifteren allerede fra stif-
telse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderin-
gen foretages i forhold til dem.
For at undgå misbrug i form af placering af formue i en
trust i et land med en lav beskatning er der indført en
værnsregel i fondsbeskatningslovens § 3 A. Bestemmelsen
indebærer, at der ved indskud foretaget af en fuldt skatte-
pligtig person til en lavt beskattet udenlandsk trust (eller
fond) skal betales en indskudsafgift på 20 pct. af indskuddet.
Indskudsafgiften pålægges dog kun den del, der overstiger
10.000 kr. pr. år. Afgiften på 20 pct. svarer til indskudsafgif-
ten ved stiftelse af danske familiefonde. Indskudsafgiften
finder tilsvarende anvendelse på personer, der flytter tilbage
til Danmark, og som inden for de seneste 5 år har foretaget
indskud i en lavt beskattet udenlandsk trust (eller fond). Be-
stemmelsen finder ikke anvendelse, hvis stifteren er omfattet
af bestemmelsen i ligningslovens § 16 K, jf. nedenfor.
Fondsbeskatningslovens § 3 A forudsætter, at der ved ind-
skuddet er sket en sådan endelig udskillelse af midlerne fra
indskyderens egen formue, at det i skattemæssig henseende
er anerkendt, at personen ikke efter indskuddet fortsat skal
beskattes af afkastet. Er der ikke sket en endelig udskillelse,
er der ikke tale om indskud i bestemmelsens forstand.
For at sikre beskatning af en dansk skattepligtig stifter af
indkomst, der optjenes i en udenlandsk trust, blev der i 2015
indført en værnsregel i ligningslovens § 16 K, jf. lov nr. 540
af 29. april 2015. Efter bestemmelsen vil en fysisk person,
der er fuldt skattepligtig til Danmark, eller dødsboet efter en
fuldt skattepligtig person, som stifter eller indskyder aktiver
i en dansk skattemæssigt anerkendt trust, blive beskattet af
trustens indkomst, som om stifteren eller indskyderen stadig
havde adgang til den indskudte formue. Bestemmelsen for-
udsætter, at der er sket endelig udskillelse af midlerne fra
stifterens egen formue, således at det i skattemæssig hense-
ende anerkendes, at personen ikke allerede pga. den
manglende udskillelse fortsat skal beskattes af afkastet. Er
dette ikke tilfældet, er der ikke tale om en trust i bestemmel-
sens forstand.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det er meget vanske-
ligt at kontrollere og bevise, om aktiver indskudt i en trust
reelt er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære,
hvilket er afgørende for, om stifteren fortsat beskattes af af-
kastet fra trustens formue. Efter bestemmelsen sker der såle-
des beskatning af det løbende afkast hos stifteren, medmin-
dre stifteren godtgør, at det er en ufravigelig gyldighedsbe-
tingelse for trustens eksistens, at der er givet endeligt og
uigenkaldeligt afkald på formuen.
Bestemmelsen omfatter også andre skatteydere, der ind-
skyder aktiver i trusten uden at være stiftere. Reglen finder
også anvendelse, hvis trusten er stiftet af, eller indskuddet i
trusten er foretaget af et selskab, som kontrolleres af den fy-
siske person. Den fysiske person vil herefter være skatte-
pligtig af trustens indkomst.
Derudover finder bestemmelsen anvendelse for både fuldt
skattepligtige personer, der altid har været fuldt skattepligti-
ge til Danmark, og fuldt skattepligtige personer, der flytter
tilbage til Danmark, og som inden for de seneste 10 år har
stiftet eller foretaget indskud i en trust uden at være skatte-
pligtige til Danmark på stiftelses- eller indskudstidspunktet.
Det er muligt at båndlægge arv efter reglerne i arveloven.
Der findes ikke tilsvarende lovregler om båndlæggelse af
5
gaver, men enhver kan, som betingelse for at give en gave,
kræve at gaven båndlægges.
Der er tale om en båndlagt kapital, når ingen kan råde
over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at
hverken stifteren eller andre må have råderet over den for-
mue, som er båndlagt. Båndlagt kapital anses for at være
uden aktuel kapitalejer, når kapitalen er uigenkaldeligt ud-
skilt fra båndlæggerens formuesfære og ikke har nogen ak-
tuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin
tid skal være ejer af kapitalen.
Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selv-
stændigt skattesubjekt, og der sker derfor ikke nogen beskat-
ning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt
kapitalejer. Afkast, der tilfalder en såkaldt rentenyder, be-
skattes hos denne, men typisk vil kun et løbende afkast og
ikke kapitalgevinster tilfalde rentenyder. Er der derimod ud-
lagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfal-
der den båndlagte kapital.
I de tilfælde, hvor der hverken er en aktuel kapitalejer til
en båndlagt kapital eller en rentenyder, beskattes således ef-
ter praksis ingen del af afkastet af den båndlagte kapital. En
aktuel kapitalejer er en eller flere personer, som har ret til
kapitalen, eventuelt i form af et testamente. En kapital uden
aktuel ejer er eksempelvis en kapital, hvor der ved testamen-
te er udpeget en rentenyder, og hvorom det er bestemt, at
ved rentenyders død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. I
denne situation er det uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af
kapitalen, og der er derfor ikke nogen aktuel ejer.
Efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal der skattemæssigt ved
kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktio-
ner anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse
med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter. Den kreds, der er omfat-
tet af bestemmelsen, tilsigter at omfatte interessefællesska-
ber, hvor parterne ikke har indbyrdes modstridende skatte-
mæssige interesser. Bestemmelsen omfatter ikke transaktio-
ner mellem trusts og stiftere, uanset at disse også kan have
skattemæssigt fælles interesser. Det skal dog bemærkes, at
Skatteforvaltningen efter praksis kan korrigere en værdian-
sættelse, der er begrundet i parternes konkrete interessesam-
menfald.
2.2. Lovforslaget
2.2.1. Klar hjemmel til beskatning af trusts, der
administreres fra Danmark
Der foreslås en ændring af fondsbeskatningsloven, hvoref-
ter en trust beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven,
hvis den efter danske regler udgør et selvstændigt skattesub-
jekt og har ledelsens sæde i Danmark. Reglen medfører, at
en sådan trust beskattes på samme måde som en fond, dvs.
efter skattelovgivningens almindelige regler for indregistre-
rede aktieselskaber med nogle undtagelser, herunder et skat-
tefrit bundfradrag på 25.000 kr. i ikke-erhvervsmæssig ind-
komst, mulighed for at foretage fradrag for uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål
m.m.
Af Skattelovrådets rapport fremgår, at Rådet ikke finder,
at det er hensigtsmæssigt at indføre en lovbestemmelse, som
generelt fastslår, at en trust efter dansk skatteret skal anses
som transparent eller som et selvstændigt skattesubjekt. Der
har dannet sig en praksis for, hvordan trusts skattemæssigt
skal kvalificeres, som er suppleret af ligningslovens § 16 K,
jf. beskrivelsen ovenfor i afsnittet om gældende ret. Skatte-
lovrådet finder, at denne praksis som udgangspunkt bør vi-
dereføres.
Skattelovrådet anbefaler dog, at der tilvejebringes en sik-
ker hjemmel for beskatningen af trusts, der administreres fra
Danmark, f.eks. som følge af, at trustee (forvalteren) er
dansk bosiddende, når trusten anses for at være et selvstæn-
digt skattesubjekt. Det anbefales, at hjemlen bør sikre, at der
også sker beskatning af investeringsindkomst, hvilket efter
Skattelovrådets opfattelse f.eks. kan opnås ved, at trusten
beskattes på samme måde som fonde og foreninger omfattet
af fondsbeskatningsloven. På den baggrund indeholder lov-
forslaget derfor et forslag om at indføre hjemmel til beskat-
ning af trusts, der må anses for at udgøre et selvstændigt
skattesubjekt, og som administreres i Danmark.
Ved vurderingen af, om en udenlandsk trust må anses for
at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, henses til fondsbe-
grebet i fondslovene, hvor der bl.a. lægges vægt på, om for-
muen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
For at en trust har ledelsens sæde her i landet, er det afgø-
rende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet.
Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens
sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt fore-
tages i forhold til selskaber og fonde.
Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i lan-
det, beror herefter på en konkret vurdering af de faktiske
forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.
Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den
daglige ledelse af selskabet. Et selskab vil derfor ofte blive
anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når direktionen
har sæde her, eller når selskabets hovedsæde er beliggende
her i landet.
I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledel-
se af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig
betydning for vurderingen af, om selskabet har ledelsens sæ-
de i Danmark.
Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes,
der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan
være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden
reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde
hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afhol-
delse af bestyrelsesmøde. Beslutninger, der almindeligvis
træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt
ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehø-
rende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som
udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det
omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet,
kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om
selskabets ledelse har sæde her i landet.
6
En trust har ikke på samme måde en ledelse, og den vil
derfor ofte blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i
Danmark, hvis trustens administrator (trustee) har sæde her i
landet. Det betyder eksempelvis, at hvis en administrator har
kontor i Danmark og her træffer beslutninger om trustens le-
delse, vil dette sted udgøre ledelsens sæde. Ligeledes kan en
konkret vurdering føre til, at administrators bopæl i Dan-
mark udgør ledelsens sæde.
2.2.2. Nye regler til at imødegå situationer, hvor en trusts
kvalificeres forskelligt i Danmark og i et andet land
Det er ikke muligt at stifte en trust i henhold til dansk lov-
givning. Dette skyldes, at trusten som begrebsmæssig jurid-
isk størrelse ikke genfindes i dansk ret. Den skattemæssige
behandling af trusts, der er stiftet i udlandet, sker derfor på
baggrund af retspraksis.
Den nuværende praksis kan skabe mulighed for en for-
skellig kvalifikation af trusten i Danmark og i et andet land.
Der vil f.eks. kunne opstå den situation, at trusten anses for
at være et selvstændigt skattesubjekt i personens hjemland,
mens den anses for at være transparent i Danmark. Hvis stif-
teren eksempelvis har bestemt, at de begunstigede i Dan-
mark skal modtage uddelinger fra trusten fra det tidspunkt,
hvor stifteren dør, kan der opstå den situation, at truststiftel-
sen kan være skattefri i udlandet, hvilket kan medføre, at der
ikke skal betales arveafgifter i det pågældende land. I Dan-
mark vil udbetalingerne derimod skulle anses for arv, der til-
falder de begunstigede, men der vil ikke være tale om boaf-
gift på udenlandske aktiver i et udenlandsk bo.
Der vil ligeledes kunne opstå en situation, hvor et uden-
landsk selskab opretter en trust, der administreres af en
dansk trustee. Det pågældende land anser trusten for at være
et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor trusten ikke beskattes i
det pågældende land. Danmark anser trusten for at være
transparent, hvorfor indkomsten kun beskattes i Danmark,
hvis der er et fast driftssted i Danmark. På den måde er det
muligt at undgå beskatning i begge landene.
Skattelovrådet henviser til, at der i disse situationer vil
være tale om et mismatch, der i princippet svarer til det mis-
match vedrørende selskaber, der er omfattet af værnsreglen i
selskabsskatteloven § 2 C og skatteundgåelsesdirektivets ar-
tikel 9 a.
Skattelovrådet anbefaler derfor, at der på tilsvarende måde
bør fastsættes regler, der sikrer, at dansk administrerede
trusts ikke kan misbruges til opnåelse af dobbelt ikke-be-
skatning som følge af forskellig skattekvalifikation i Dan-
mark og i stifterens hjemland. Tiltaget skal sikre, at forskel-
lene i skattemæssig kvalifikation ikke kan misbruges.
På den baggrund indeholder lovforslaget et forslag om, at
en trust eller andre lignende enheder, der er oprettet i udlan-
det, på Færøerne eller i Grønland, og som dér anses for at
være et selvstændigt skattesubjekt, men som ikke anses for
et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, er skattepligtig ef-
ter reglerne i fondsbeskatningsloven. Det er dog en betingel-
se, at trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis
den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark.
Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis trusten administreres i
Danmark.
Ved bestemmelsen sikres det, at der sker beskatning af en
trust i de situationer, hvor trusten i udlandet anses for et
selvstændigt skattesubjekt, mens den i Danmark anses for at
være transparent. I den situation vil der med de gældende
regler være risiko for, at trusten ikke beskattes i nogen af
landene, jf. eksemplerne ovenfor. Derfor foreslås trusten be-
skattet, som hvis den blev anset for at være et selvstændigt
skattesubjekt i Danmark.
Der kan også opstå en forskel i kvalifikationen med hen-
syn til en trust, der administreres i udlandet. Skattelovrådet
angiver her, at behovet for lovgivning også kan overvejes
for så vidt angår udenlandsk administrerede trusts, der i
skattemæssig henseende anses for transparente i Danmark
og et selvstændigt skattesubjekt i udlandet, der fx kan med-
føre dobbelt ikke-beskatning. Dobbelt ikke-beskatning kan
bl.a. opstå, når et udenlandsk selskab opretter en trust, der
administreres af en dansk trustee. Det pågældende land an-
ser trusten for at være et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor
trusten ikke beskattes i det pågældende land. Omvendt anser
Danmark trusten for at være transparent, hvorfor indkom-
sten kun beskattes i Danmark, hvis der er et fast driftssted i
Danmark. I denne situation vil det være muligt at undgå be-
skatning i begge lande.
I lovforslaget foreslås derfor, at en skattepligtig vil blive
pålagt en afgift på 20 pct. af kapitalen, hvis denne modtager
kapital fra en udenlandsk fond eller trust, og kapitalen hver-
ken her i landet eller i udlandet har været afgiftsbelagt eller
underlagt beskatning. Det gælder, uanset om der har været
tale om en løbende beskatning eller f.eks. en beskatning el-
ler afgift ved modtagelsen. Det er dog en betingelse, at stif-
ter eller indskyder er eller tidligere har været fuldt skatte-
pligtig her til landet. Derudover skal stiftelsen af fonden el-
ler trusten være sket inden for en periode på 5 år efter et
eventuelt ophør af den fulde skattepligt her til landet. Dette
svarer til de regler, der gælder i forhold til indskudsafgiften
efter den gældende regel om udenlandske trusts i fondsbe-
skatningslovens § 3 A, der tilsvarende udgør 20 pct. og kun
pålægges på den del af det årlige indskud, der overstiger
10.000 kr. I afsnit 2.2.3. nedenfor beskrives, hvordan det til-
svarende foreslås at pålægge en afgift på kapital, der bånd-
lægges.
Der vil også være situationer, hvor en trust anses for et
selvstændigt skattesubjekt her i landet, mens trusten i stiftel-
seslandet, eller der hvor stifter er hjemmehørende, anses for
at være en transparent enhed. Ifølge gældende regler vil der
kun ske beskatning af stifter eller indskyder, hvis formuen
ikke er uigenkaldeligt udskilt, jf. ligningslovens § 16 K. I
tilfælde, hvor der er tale om en trust, som anses for et selv-
stændigt skattesubjekt, og som administreres i Danmark, vil
der fremover være hjemmel til at beskatte indtægterne i tru-
sten i Danmark, jf. ovenfor i afsnit 2.2.1.
7
2.2.3. Beskatning af båndlagt kapital uden aktuel
kapitalejer.
Det foreslås, at der pålægges en indskudsafgift på bånd-
lagt kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder, når ka-
pitalen båndlægges af en dansk skattepligtig fysisk eller ju-
ridisk person.
Skattelovrådet finder det uhensigtsmæssigt, at det er mu-
ligt at oprette båndlagt kapital, hvor der ikke sker beskatning
af det løbende afkast. Skattelovrådet finder, at der bør være
beskatning af det afkast, der påløber i perioden, hvor der ik-
ke er udpeget en aktuel kapitalejer eller rentenyder.
Skattelovrådet anbefaler konkret, at der indføres en ind-
skudsafgift på kapitalen, når denne båndlægges af en dansk
skattepligtig person. Skattelovrådet henviser i den forbindel-
se til, at der i stedet kunne oprettes en familiefond, hvorefter
den indskudte kapital ville blive pålagt en indskudsafgift på
20 pct., jf. den gældende bestemmelse i fondsbeskatningslo-
vens § 3 A.
Indskudsafgiften skal ifølge Skattelovrådet kunne undgås,
hvis der indgås aftale mellem Skatteforvaltningen og bånd-
lægger eller administrator af den båndlagte kapital om, at
der sker løbende beskatning af afkastet på kapitalen.
På den baggrund indeholder lovforslaget et forslag om, at
der pålægges en indskudsafgift på afkastet af den båndlagte
kapital, der ikke har nogen aktuel ejer eller rentenyder, når
kapitalen båndlægges af en dansk fuldt skattepligtig person,
et dansk skattepligtigt dødsbo, et dansk skattepligtigt sel-
skab eller en dansk fond. Det foreslås i tilknytning hertil, at
indskudsafgiften udgør 20 pct. af den båndlagte kapital. Ind-
skudsafgiften skal dog kun pålægges årlige båndlæggelser,
der overstiger 10.000 kr.
Derudover foreslås det, at der ikke skal betales indskuds-
afgift, hvis båndlæggeren eller administrator af den båndlag-
te kapital vælger, at der skal ske løbende beskatning af kapi-
talen efter de regler, der gælder for fonde omfattet af fonds-
beskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Valget mellem afgift el-
ler løbende beskatning træffes på tidspunktet for båndlæg-
gelsen og er bindende.
Skattelovrådet anbefaler endvidere, at det bør sikres, at en
dansk bosiddende person, der modtager båndlagt kapital fra
udlandet, beskattes af kapitalafkast, der ikke har været un-
derlagt løbende beskatning, og som har været afkast fra den
kapital, der modtages. Derfor foreslås det, at dansk skatte-
pligtige fysiske personer, der modtager kapital, som tidlige-
re har været båndlagt, og som hverken her i landet eller i ud-
landet har været afgiftsbelagt eller underlagt beskatning,
skal betale en afgift på 20 pct. af den udbetalte kapital. Dette
gælder dog alene, hvis båndlæggeren tidligere har været
fuldt skattepligtig her til landet, og båndlæggelsen er sket in-
den for en periode på 5 år efter ophør af den fulde skatte-
pligt.
2.2.4. Udvidelse af værnsregel om beskatning ved stiftelse af
trusts
Der foreslås forskellige justeringer af ligningslovens § 16
K i overensstemmelse med Skattelovrådets anbefalinger.
Skattelovrådet har overvejet, hvorvidt værnsreglen i lig-
ningslovens § 16 K er robust nok. Bestemmelsen finder an-
vendelse på stiftere og andre indskydere, der er hjemmehø-
rende i Danmark på stiftelsestidspunktet eller ind-
skudstidspunktet. Derudover finder den anvendelse på stifte-
re og/eller indskydere, der tidligere har været fuldt skatte-
pligtige i Danmark, hvis stiftelsen og/eller indskuddet er
foretaget inden for de sidste 10 år forud for den fulde skatte-
pligts genindtræden.
Skattelovrådet anbefaler på den baggrund, at den nuvæ-
rende værnsregel ved tilbageflytning udvides til trusts m.v.,
der stiftes af ægtefællen m.fl., eller hvor ægtefællen m.fl.
indskyder formuen i tidsperioden på 10 år inden skatteplig-
tens indtræden. Det anbefales også, at ligningslovens § 16 K
finder anvendelse på tilflyttere uden tidligere bopæl i Dan-
mark, hvis trusten stiftes i umiddelbar tilknytning til tilflyt-
ningen, og der derfor kan være tale om omgåelse.
Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om, at
bestemmelsen i ligningsloven § 16 K ligeledes skal finde
anvendelse på trusts, som stiftes af ægtefællen eller anden
nærtstående til den person, der senere flytter tilbage til Dan-
mark. På den måde undgås, at bestemmelsen kan omgås,
f.eks. ved at personen, der flytter til Danmark, giver for-
muen til en ægtefælle, der aldrig har boet i Danmark, og
hvor ægtefællen herefter stifter trusten. Denne situation om-
fattes ikke af den nuværende værnsregel.
Derudover foreslås det, at tidsperioden skal finde anven-
delse, uanset om personen tidligere har været hjemmehøren-
de i Danmark. Det foreslås dog, at bestemmelsen alene fin-
der anvendelse på personer, der har stiftet trusten eller ind-
skudt aktiver heri højst 2 år inden tilflytningen til Danmark,
idet dette kan indikere, at oprettelsen er sket i tilknytning til
flytningen til Danmark. Dette er ligeledes i overensstemmel-
se med Skattelovrådets anbefalinger.
2.2.5. Transaktioner med trusts omfattes af
armslængdeprincippet
Det foreslås, at armslængdeprincippet som fastlagt i lig-
ningslovens § 2 fremover skal anvendes for opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for transaktioner mellem stiftere
og trusts stiftet af disse.
Skattelovrådet beskriver, hvorledes trusts stiftet før den 1.
juli 2015 giver mulighed for, at stifter kan indskyde et låne-
beløb i en trust, hvor lånebeløbet forrentes med en lav mar-
kedsrente. Lånebeløbet placeres herefter i aktiver, der for-
ventes at give et højere afkast. Differencen mellem de to af-
kast vil herefter kunne aflejres i trusten til en lav beskatning.
Hvis en trust er stiftet den 1. juli 2015 eller senere, vil stifte-
ren være skattepligtig af afkastet, jf. ligningslovens § 16 K.
Skattelovrådet anbefaler i den forbindelse, at det overve-
jes, om reglerne er tilstrækkeligt robuste. Skattelovrådet på-
peger, at der kan argumenteres for, at sådanne transaktioner
ikke er omfattet af armslængdeprincippet, idet stifteren ikke
har bestemmende indflydelse i form af kapitalandele eller
stemmerettigheder i trusten.
Armslængdeprincippet skal sikre, at transaktioner, der
foretages mellem afhængige parter, sker til markedspris.
8
Ved markedspris forstås således den pris, der aftales, når
sælger ønsker at sælge til den højst mulige pris, og køber
ønsker at købe til den lavest mulige pris. Den foreslåede be-
stemmelse skal derfor sikre, at indkomsten opgøres i over-
ensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis trans-
aktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Det foreslås på den baggrund, at skattepligtige, der har
stiftet en trust eller indskudt aktiver i en trust, skal opgøre
den skattepligtige indkomst for transaktioner med trusten i
overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslo-
vens § 2. Anvendelse af armlængdeprincippet skal sikre, at
indkomsten opgøres i overensstemmelse med, hvad der kun-
ne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter. Tilsvarende foreslås, at en skattepligtig
trust skal anvende armslængdeprincippet for transaktioner
med stifter eller indskyder.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at bidrage til at opretholde robuste
regler for beskatningen af trusts. Herved reduceres mu-
lighederne for, at trusts kan anvendes til skatteunddragelse,
og at der herved potentielt kan opstå et utilsigtet mindrepro-
venu.
Lovforslaget vurderes at medføre udgifter for Skattefor-
valtningen på ca. 1,8 mio. kr. årligt i 2019-2020 til opfølg-
ning på regelefterlevelsen og vurdering af, om skatteunddra-
gelsen mindskes som følge af lovgivning på dette område.
Derudover forventes mindre engangsudgifter for Skattefor-
valtningen til systemtilretninger.
Lovforslaget vurderes at overholde principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have nævneværdige konse-
kvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes at efterleve principperne for agil er-
hvervsrettet regulering.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige admini-
strative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Det er vurderingen, at lovforslaget ikke indeholder EU-
retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været i høring forud for fremsættel-
sen. Der er tale om et forslag, der skal have virkning fra for-
slagets fremsættelse, da det er vurderingen, at der ellers kan
være risiko for spekulation f.eks. ved at fremskynde stiftelse
af trusts eller båndlæggelse af kapital, idet lovforslaget rede-
gør for de spekulationsmuligheder, som de gældende regler
indeholder. Lovforslaget vil derfor blive sendt i høring ved
fremsættelsen til følgende myndigheder og organisationer
m.v.: Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikker-
hedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæglerforeningen,
CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Iværksætterforening, Danske Advokater, Danske Boligadvo-
kater, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Ejen-
domsforeningen Danmark, Energistyrelsen, Erhvervsstyrel-
sen – Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finans
og Leasing, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Reviso-
rer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,
FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark, Justitia,
Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale
Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES, Skatte-
ankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes at bidrage til at op-
retholde robuste regler for beskatningen
af trusts. Herved reduceres mulighederne
for, at trusts kan anvendes til skatteun-
ddragelse, og at der herved potentielt kan
opstå et utilsigtet mindreprovenu.
Ingen
Implementeringkonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget forventes ikke at medføre
mindre administrative udgifter.
Lovforslaget vurderes at medføre udgif-
ter for Skatteforvaltningen på ca. 1,8
9
mio. kr. årligt i 2019-2020 til opfølg-
ning på regelefterlevelsen og vurdering
af, om skatteunddragelsen mindskes
som følge af lovgivning på dette områ-
de. Derudover forventes mindre en-
gangsudgifter for Skatteforvaltningen til
systemtilretninger. Lovforslaget vurde-
res at overholde principperne for digita-
liseringsklar lovgivning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget indeholder ingen nævne-
værdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Implementeringskonsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget indeholder ingen nævne-
værdige implementeringskonsekvenser
for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes at efterleve prin-
cipperne for agil erhvervsrettet regule-
ring.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Lovforslaget har ikke nævneværdige ad-
ministrative konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Går videre end minimums krav i EU-
regulering. (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fondsbeskatningslovens § 1 indeholder regler om den
subjektive skattepligt for fonde og foreninger omfattet af
fondsloven eller erhvervsfondsloven.
Udenlandske fonde og andre selvejende institutioner vil li-
geledes være skattepligtige efter reglerne i fondsbeskat-
ningsloven, jf. lovens § 1, stk. 4, hvis fondens ledelse har
sæde her i landet.
Indtræden og ophør af skattepligt for fonde og foreninger
følger de regler, som gælder for selskaber. Efter disse regler
anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af
dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelses-
tidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Der
findes endvidere særlige regler for afskrivningsberettigede
aktiver, jf. nærmere om reglerne i selskabsskattelovens § 4
A.
Opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal endvidere
ske efter de samme regler, som finder anvendelse for selska-
ber, medmindre der er gjort undtagelse hertil efter fondsbe-
skatningsloven, jf. eksempelvis § 3, stk. 2, hvorefter fonde
har et skattefrit bundfradrag på 25.000 kr. for ikke-erhvervs-
mæssig indkomst. Fonde og foreninger kan endvidere fore-
tage fradrag for uddelinger og hensættelser, hvis særlige be-
tingelser opfyldes. Der er således fradrag for uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Efter de gældende regler er det ikke muligt at stifte en
trust i Danmark, idet der i dansk ret ikke findes regler om
stiftelse og regulering af trusts. En trust anses derfor ikke i
alle tilfælde for at være et retssubjekt i henhold til dansk ret.
Det betyder, at den skattemæssige behandling af trusts skal
fastlægges på baggrund af retspraksis.
Den nuværende praksis medfører, at stifteren af en trust
selv kan bestemme, om trusten skal anses for at være et
selvstændigt skattesubjekt, en transparent enhed eller en ik-
ke anerkendt enhed, hvilket kan medføre en forskellig kvali-
10
fikation i Danmark og i udlandet. Hvis det ønskes, at trusten
ikke skal være en enhed i skattemæssig henseende, kan stif-
teren bevare en sådan rådighed over trustformuen, at trusten
efter dansk praksis ikke anses for at være udskilt fra stifte-
ren. Hvis det modsat ønskes, at trusten skal være et selv-
stændigt skattesubjekt, vil trusten kunne udformes, således
at stifteren formelt ikke har nogen rådighed over trustformu-
en.
Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, 1.
og 2. pkt., at en trust skal beskattes efter fondsbeskatningslo-
vens § 1, dvs. efter de regler, som gælder for fonde og for-
eninger, hvis trusten efter danske regler må anses for at ud-
gøre et selvstændigt skattesubjekt, og trusten har ledelsens
sæde i Danmark.
Hvorvidt trusten anses for et selvstændigt skattesubjekt,
afhænger af en konkret vurdering i Danmark af, hvorvidt der
efter udenlandske regler er etableret et selvstændigt retssub-
jekt, og hvorvidt dette retssubjekt anses for at udgøre et
selvstændigt skattesubjekt efter de danske regler. Er der ikke
tale om et selvstændigt skattesubjekt, vil indtægter i trusten i
stedet skulle beskattes hos stifteren.
Hvorvidt trusten har ledelsens sæde i Danmark, skal vur-
deres efter de tilsvarende regler om ledelsens sæde for sel-
skaber og fonde. Efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1,
nr. 4, skal der ved afgørelsen af, om en fonds ledelse har sæ-
de her i landet, først og fremmest lægges vægt på, om be-
slutninger forbundet med den daglige ledelse træffes fra
Danmark Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet med, hvor
og hvem der tager beslutningerne i fonden eller den
selvejende institution. Fonden eller den selvejende institu-
tion vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Dan-
mark. Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet er en konkret
vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med, hvor og
hvem der tager beslutningerne i fonden eller den selvejende
institution. Fonden eller den selvejende institution vil derfor
ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når fondens
administrator har kontor eller er bosiddende her i landet. Til-
svarende vil en trust ofte blive anset for hjemmehørende i
Danmark, hvis trustens administrator har kontor eller er bo-
siddende her i landet.
Det foreslås som fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4,
3. og 4. pkt., at indsætte en bestemmelse, hvorefter en trust
vil blive beskattet efter fondsbeskatningsloven, hvis trusten
ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde
været et selvstændigt skattesubjekt, samtidig med at trusten i
stiftelseslandet eller i det land, hvor stifter er hjemmehøren-
de, må anses for et selvstændigt skattesubjekt. Den foreslåe-
de regel sikrer, at der sker beskatning af indtægterne i en
trust, som ellers kunne være fritaget for beskatning i både
Danmark, stiftelseslandet og det land, hvor stifter er hjem-
mehørende.
Såfremt en fond eller trust har betalt indskudsafgift af den
samme kapital efter enten fondsbeskatningslovens § 3 A el-
ler den foreslåede nye bestemmelse i fondsbeskatningslo-
vens § 3 C, vil der ikke ske beskatning efter fondsbeskat-
ningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Trusten foreslås ligeledes fritaget fra beskatning efter den
foreslåede bestemmelse, hvis hele trustens indkomst beskat-
tes efter ligningslovens § 16 K. Efter ligningslovens § 16 K
vil en fysisk person, der stifter eller indskyder aktiver i en
skattemæssigt anerkendt trust, blive beskattet af trustens
indkomst eller en del heraf, som om stifteren stadig havde
adgang til den indskudte formue. Ligningslovens § 16 K for-
udsætter, at der er sket en endelig udskillelse af midlerne fra
stifterens egen formue, men fastholder en beskatning af af-
kastet hos stifteren, medmindre stifteren godtgør, at det er
en ufravigelig gyldighedsbetingelse for trustens eksistens, at
der er givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen.
Tilsvarende foreslås udenlandske fonde med ledelsens sæde
i Danmark, hvis hele indkomst beskattes efter ligningslo-
vens § 16 K, undtaget fra beskatning efter fondsbeskatnings-
loven.
Til nr. 2
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, skal den skatte-
pligtige indkomst for fonde og foreninger opgøres efter skat-
telovgivningens almindelige regler med de undtagelser, som
er opregnet i § 3, stk. 2-6, og §§ 4-6.
Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, har fonde og for-
eninger mulighed for at foretage fradrag for uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Efter fondsbeskatningslovens § 10 finder selskabsskattelo-
vens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, tilsvarende anvendelse på
fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. Dis-
se bestemmelser giver mulighed for fritagelse for udbyttebe-
skatning for koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier,
idet fonde på samme måde som aktieselskaber fritages for
udbyttebeskatning, når der foreligger koncernselskabs-/
datterselskabsaktier omfattet af selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2. Ved fondes besiddelse af skattefri porteføljeak-
tier omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, jf. aktie-
avancebeskatningslovens § 4 C, medregnes alene 70 pct.
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Efter fondsbeskatningslovens § 11, stk. 2, finder reglerne i
selskabsskattelovens § 17, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse
på de af loven omfattede fonde og foreninger. Herefter kan
fonde og foreninger på samme måde som selskaber opnå
lempelse i beskatningen af aktieudbytter fra udenlandske
selskaber. Selskabsskattelovens § 17, stk. 2, vedrører lem-
pelse for underliggende selskabsskat ved beskatning af ud-
bytte, når der foreligger moder-/datterselskabsforhold, og
udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskat-
telovens § 13, stk. 2. Selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4,
vedrører lempelse for udenlandsk skat ved beskatning af ud-
bytte, der ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskat-
telovens § 13, stk. 1, nr. 2, og det udbyttegivende selskab er
et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19.
Efter fondsbeskatningslovens § 12 finder selskabsskattelo-
vens § 32 tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger
omfattet af § 1. Dette indebærer, at fonde og foreninger er
omfattet af selskabsskattelovens regler om tvungen sambe-
skatning med visse finansielle selskaber i lavskattelande.
11
Fonde og foreninger beskattes ikke af indkomsten i datter-
selskaber, i det omfang indkomsten allerede skal medregnes
ved opgørelsen af et dansk selskabs skattepligtige indkomst
efter reglen i selskabsskatteloven § 32.
Efter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1, anvendes sel-
skabsskattelovens regler om ligning og opkrævning på de
fonde og foreninger, som er omfattet af fondsbeskatningslo-
ven. Efter § 15, stk. 4, fastsætter skatteministeren de nærme-
re regler om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde
og foreninger.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, udvi-
des, således at samme princip også finder anvendelse for
trusts eller andre lignende retlige arrangementer, dvs. at der
også for trusts og andre lignende retlige arrangementer skal
ske beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler
med de undtagelser, som er opregnet. I bestemmelsen æn-
dres ”fonde og foreninger” til ”fonde m.v. og foreninger”,
hvorefter trusts også anses for omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, tillige
skal omfatte trusts og andre lignende retlige arrangementer.
Dette indebærer, at trusts, der bliver skattepligtige efter den
foreslåede bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1,
nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst kan foretage fradrag for uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 10 ligeledes
skal omfatte trusts og andre lignende arrangementer. Denne
bestemmelse giver mulighed for fritagelse for udbyttebe-
skatning for koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier
efter reglerne i selskabsskatteloven.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 11, stk. 2, lige-
ledes skal omfatte trusts og andre lignende arrangementer,
hvorved trusts og andre lignende arrangementer på samme
måde som selskaber kan opnå lempelse i beskatningen af
aktieudbytter fra udenlandske selskaber.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 12 ligeledes
skal omfatte trusts og andre lignende arrangementer, hvoref-
ter selskabsskattelovens regler om tvungen sambeskatning
med visse finansielle selskaber i lavskattelande også finder
anvendelse for trusts, der beskattes efter fondsbeskatnings-
lovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1 og 4,
tilsvarende skal omfatte trusts og andre lignende arrange-
menter, der beskattes efter fondsbeskatningslovens § 1, stk.
1, nr. 4, hvorefter selskabsskattelovens regler om ligning og
opkrævning også finder anvendelse for trusts og andre lig-
nende retlige arrangementer, og skatteministeren kan fast-
sætte de nærmere regler om opkrævning og inddrivelse af
skatter.
Til nr. 3-4
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan fonde
anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og
tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.
Efter § 3, stk. 3, 2. pkt., undtages dog investeringsbeviser.
Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser skal for
personer normalt medregnes ved indkomstopgørelsen efter
realisationsprincippet, hvorimod selskaber som udgangs-
punkt skal anvende lagerprincippet. Når lagerprincippet an-
vendes, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskel-
len mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og
indkomstårets begyndelse. Der sker således beskatning af
gevinst eller gives fradrag for tab, selv om aktierne ikke er
solgt, og gevinsten eller tabet ikke er realiseret. Når realisa-
tionsprincippet anvendes, medregnes gevinst og tab i skatte-
ansættelsen for det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet
realiseres, dvs. det indkomstår, hvor afståelsen finder sted.
Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former
for afhændelse.
Efter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, har fonde, som
nævnt i § 1, nr. 1 og 4 i nogle tilfælde mulighed for i stedet
for en selvangivelse at indgive en erklæring, jf. eksempelvis
fonde, der ikke har erhvervsmæssig indkomst, og hvis ind-
komst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af rente-
udgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger
100.000 kr.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. pkt.,
også skal finde anvendelse for trusts og andre lignende retli-
ge arrangementer, hvorved trusts ved opgørelsen af gevinst
og tab på porteføljeaktier kan anvende realisationsprincip-
pet. I bestemmelsen ændres ”Fonde” til ”Fonde m.v.”, hvor-
efter trusts også anses for omfattet af bestemmelsen. Tilsva-
rende foreslås § 3, stk. 3, 2. pkt., også at finde anvendelse
for trusts.
Det foreslås endvidere, at fondsbeskatningslovens § 15,
stk. 3, om muligheden for i nogle tilfælde i stedet for en
selvangivelse at indgive en erklæring, også finder anvendel-
se for trusts og andre lignende retlige arrangementer.
Til nr. 5-6
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan fonde
anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og
tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.
I fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 3.-5. og 10. og 11.
pkt., og i § 3, stk. 5, er de nærmere betingelser for anvendel-
sen af realisationsprincippet fastlagt, jf. beskrivelsen oven-
for under nr. 3-4.
Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, omhandler gaver til
fonde. Efter denne bestemmelse fremgår det, at gaver kun
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, hvis gaven skal anvendes til uddeling, eller det i ved-
tægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat
tidsrum skal anvendes til uddeling. Dette gælder dog ikke
gaver til familiefonde, jf. § 3, stk. 6, 2. pkt.
Det foreslås, at disse bestemmelser i fondsbeskatningslo-
vens § 3, tilsvarende skal omfatte trusts og andre lignende
retlige arrangementer. I bestemmelsen ændres ”fonden” til
”fonden m.v.”, hvorefter trusts og andre lignende retlige ar-
rangementer også anses for omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 7
12
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, skal gaver til
fonde kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling, eller det i
vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fast-
sat tidsrum skal anvendes til uddeling. Dette gælder dog ik-
ke gaver til familiefonde.
I fondsbeskatningslovens § 4 er fastsat bestemmelser om
fradrag for hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål. I § 4, stk. 7, frem-
går det, at Skatteforvaltningen kan give tilladelse til fradrag
for hensættelser til kulturelle formål.
Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 5, at fonde kan
foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fonds-
kapitalen. Fradraget kan ikke overstige 4 pct. af de i ind-
komståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål. Dog kan fonde, der den
20. november 2015 er omfattet af en aftale indgået i henhold
til artikel 10, stk. 7, i den nordiske dobbeltbeskatningsover-
enskomst, foretage fradrag for hensættelser til konsolidering
af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de
i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende el-
ler på anden måde almennyttige formål, jf. stk. 4.
Det foreslås at udvide fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6,
om gaver til fonde således, at disse regler om beskatningen
af gaver til fonde også finder anvendelse for trusts og andre
lignende retlige arrangementer. I bestemmelsen ændres
”fonde” til ”fonde m.v.”, hvorefter trusts og andre lignende
retlige arrangementer også anses for omfattet af bestemmel-
sen.
Det foreslås, at udvide bestemmelsen i § 4, stk. 7, om, at
Skatteforvaltningen kan give tilladelse til fradrag for hen-
sættelser til kulturelle formål, til også at omfatte trusts og
andre lignende retlige arrangementer.
Det foreslås, at fondsbeskatningsloven § 5 tillige skal om-
fatte trusts og andre lignende retlige arrangementer, hvoref-
ter reglerne om konsolidering af kapitalen tillige finder an-
vendelse for trusts og andre lignende retlige arrangementer.
Til nr. 8
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, 2. pkt., skal ga-
ver til familiefonde medregnes ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst. Dette gælder, uanset om der er tale om en
gave, hvorved grundkapitalen udvides.
Denne bestemmelse foreslås udvidet, således at den også
omfatter trusts og andre lignende retlige arrangementer.
Til nr. 9
Efter fondsbeskatningslovens § 3 A, er der en forpligtelse
til at indgive en meddelelse om indskud i en udenlandsk
fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor
fonde eller trusts beskattes væsentligt lavere end efter dan-
ske regler. Ved en manglende indgivelse af en sådan medde-
lelse finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsboer og gaver
anvendelse, jf. nærmere om indholdet af disse bestemmelser
i lovforslagets § 1, nr. 14.
Det foreslås, at beskrivelsen af sanktionerne ved en
manglende meddelelse om indskud i en udenlandsk fond el-
ler trust efter fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 6, indsættes
direkte i fondsbeskatningsloven, så det klart fremgår, hvad
det strafbare gerningsindhold er, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Som en konsekvens heraf foreslås § 3 A, stk. 6, 4. pkt., op-
hævet.
Til nr. 10
Efter de gældende regler er der mulighed for at modtage
betalinger fra en trust i udlandet, som hverken beskattes i
det pågældende land eller i Danmark. Dette skyldes, at tru-
sten anses for transparent i Danmark men som et selvstæn-
digt skattesubjekt i udlandet. Hvis trustens stifter eller ind-
skyder ikke er skattepligtig i Danmark, vil ligningslovens §
16 K heller ikke finde anvendelse.
Skattelovrådet påpeger, at behovet for lovgivning også
kan overvejes for så vidt angår en udenlandsk administreret
trust, der i skattemæssig henseende anses for transparent i
Danmark, men et selvstændigt skattesubjekt i udlandet, idet
dette kan medføre dobbelt ikke-beskatning.
Det foreslås på den baggrund at indsætte en § 3 B i fonds-
beskatningsloven, hvorefter en fuldt skattepligtig person, der
modtager kapital fra en udenlandsk fond eller trust, skal sva-
re en afgift af kapitalen på 20 pct. Det skal dog alene gælde,
hvis kapitalen hverken her i landet eller i udlandet har været
afgiftsbelagt eller underlagt beskatning. Det er samtidig en
betingelse, at stifter eller indskyder er eller tidligere har væ-
ret fuldt skattepligtig her til landet, og stiftelsen af fonden
eller trusten er sket inden for en periode på 5 år efter et
eventuelt ophør af den fulde skattepligt her til landet.
Der skal kun betales afgift i de tilfælde, hvor der hverken
er beregnet afgift eller betalt skat af afkastet – løbende eller
ved modtagelsen af kapitalen. Det være sig i Danmark eller i
udlandet. Dette betyder, at hvis f.eks. modtageren i Dan-
mark er blevet almindelig indkomstbeskattet af det modtag-
ne beløb, fordi beløbet er anset for at udgøre en gave, så vil
der ikke blive pålagt afgift.
Afgift beregnes dog kun af den del af den årligt modtagne
kapital, der overstiger 10.000 kr. Afgiften forfalder til beta-
ling, når kapitalen modtages. Den skattepligtige skal
samtidig give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om
den modtagne kapital. Indbetalingen anses for rettidig, når
den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Betales
afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Bestemmelsen minder om
fondsbeskatningslovens § 3 A og den foreslåede § 3 C.
Efter reglerne i arvelovens kapitel 9 og 10 er det muligt at
båndlægge arv. En arvelader kan ved testamente bestemme,
at den arv, som tilfalder en arving efter den pågældende, helt
eller delvist skal båndlægges, når arvelader finder, at dette
er bedst for arvingen. Der findes ikke tilsvarende lovregler
om båndlæggelse af gaver, men enhver kan - som betingelse
for at give en gave – stille som krav, at gaven båndlægges.
Det løbende afkast af båndlagt arv eller gave beskattes hos
kapitalejeren eller hos en eventuel rentenyder. I de tilfælde,
hvor der ikke er en aktuel kapitalejer til en båndlagt kapital
13
og heller ikke en rentenyder, beskattes det løbende afkast af
den båndlagte kapital efter praksis ikke.
Det foreslås at indsætte en § 3 C i fondsbeskatningsloven
om betaling af en afgift på 20 pct. ved båndlæggelse af kapi-
tal uden aktuel kapitalejer eller rentenyder. Bestemmelsen
vil finde anvendelse, hvis båndlæggeren er en fuldt skatte-
pligtig fysisk person, et dødsbo, et dansk skattepligtigt sel-
skab eller en fond. Bestemmelsen vil desuden finde anven-
delse, uanset om båndlæggelsen finder sted i Danmark eller
i udlandet efter udenlandske regler. Det afgørende er, at ka-
pitalen hverken efter danske eller udenlandske regler under-
gives beskatning.
Forslaget har således til hensigt at sikre betaling af en af-
gift, der træder i stedet for en beskatning af det løbende af-
kast af båndlagt kapital, dvs. de løbende udbytter og renter.
For at en kapital kan anses for at være båndlagt, er det en
forudsætning, at ingen kan råde over kapitalen i båndlæggel-
sesperioden, dvs. at der er tale om kapital, som er uigenkal-
deligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære. Det vil sige,
at hverken stifter eller andre må have råderet over den for-
mue, som er båndlagt.
En kapital kan være båndlagt med eller uden aktuel kapi-
talejer. Båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapi-
talejer, når kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæg-
gerens formuesfære og ikke har nogen aktuel ejer, hvilket
vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer
af kapitalen. Hvis der ikke er en aktuel kapitalejer til den
båndlagte kapital, og der ikke er nogen rentenyder, som be-
skattes af indtægt og afkast, er der ikke nogen, som beskat-
tes af de indtægter, som tilfalder formuen i den båndlagte
kapital, da kapitalen ikke i sig selv kan være skattepligtig.
Det vil sige, at hverken udbytter, renteindtægter eller kurs-
gevinster beskattes. En rentenyder er en, som får afkast fra
en båndlagt kapital. Efter praksis beskattes rentenyderen af
den modtagne indtægt – renteindtægterne beskattes som ka-
pitalindkomst, og aktieudbytte beskattes som aktieindkomst.
Hvis afkast af kapitalen senere udbetales til en aktuel kapita-
lejer, beskattes udbetalingerne afhængigt af, hvor indkom-
sten kommer fra, idet den båndlagte kapital i skattemæssig
sammenhæng anses for at være transparent.
Den foreslåede bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 3
C svarer til reglen i fondsbeskatningslovens § 3 A, som har
til formål at mindske tilskyndelsen til at placere midler i en
udenlandsk fond eller trust til lav udenlandsk beskatning.
Efter fondsbeskatningslovens § 3 A betales tilsvarende en
afgift på 20 pct. af den del af den årlige båndlæggelse, der
overstiger 10.000 kr.
Det følger af det foreslåede § 3 C, stk. 2, at bestemmelsen
ikke vil finde anvendelse, hvis båndlæggeren eller admini-
stratoren af den båndlagte kapital vælger, at der sker en lø-
bende beskatning af kapitalen efter fondsbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, nr. 4. Meddelelse om dette valg skal ske samtidig
med meddelelse efter stk. 5, 3. pkt., dvs. når Skatteforvalt-
ningen får meddelelse om den båndlagte kapital. Efter valg-
et er meddelt til Skatteforvaltningen, kan valget ikke senere
ændres.
De foreslåede bestemmelser i § 3 C, stk. 1-2, finder ifølge
§ 3 C, stk. 3, tilsvarende anvendelse på fuldt skattepligtige
personer, der tidligere har været skattepligtige til Danmark,
som flytter tilbage til Danmark, og som inden for de seneste
5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har bånd-
lagt aktiver. Indskud vil i disse tilfælde anses for foretaget
ved den fulde skattepligts genindtræden.
Efter den foreslåede § 3 C, stk. 4, er båndlæggeren, døds-
boet eller administratoren forpligtet til at give meddelelse til
Skatteforvaltningen om den båndlagte kapital. Afgiften skal
betales, når båndlæggelsen foretages. Betalingen vil dog bli-
ve anset for rettidig, når den finder sted senest en måned ef-
ter forfaldsdagen.
Såfremt der ikke gives meddelelse om den båndlagte kapi-
tal til Skatteforvaltningen, finder den foreslåede bestemmel-
se i fondsbeskatningslovens § 22 A anvendelse, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 14. Det betyder, at båndlæggeren eller admini-
stratoren kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og
6 måneder, hvis det vurderes, at den manglende meddelelse
til Skatteforvaltningen skyldes forsæt eller grov uagtsom-
hed, idet båndlægger eller administrator undlader rettidigt at
afgive de oplysninger, som bestemmelsen foreskriver. Det
samme gælder, hvis der gives urigtige eller vildledende op-
lysninger, eller det undlades at give oplysninger til brug for
afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, se nær-
mere om de foreslåede §§ 22 A-22 C nedenfor.
Det foreslås, at der, hvis afgiften ikke betales rettidigt,
skal tilskrives renter efter § 7, stk. 1, i opkrævningsloven.
For 2018 udgør renten en basisrente på 0 pct. med tillæg af
0,7 pct., dvs. i alt 0,7 pct. Renten er en månedlig rente og
svarer til en årlig rente på cirka 8,5 pct.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 C, stk. 5, omfatter kapi-
tal, som hidtil har været båndlagt, og som en dansk skatte-
pligtig person modtager. Der er tale om kapital, der hidtil
har været båndlagt uden kapitalejer, hvor afkastet af kapita-
len hidtil ikke har været underlagt løbende beskatning, eller
hvor der hidtil ikke har været betalt afgift eller beskatning
efter bestemmelserne i § 3 C, stk. 1-4. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis båndlæggeren ikke har været skattepligtig her
i landet på tidspunktet for båndlæggelsen.
Der kan både være tale om kapital, der er båndlagt efter
udenlandske regler, eller kapital, der er båndlagt her i landet,
men hvor der ikke er udlagt en kapitalejer, eller hvor der ik-
ke løbende sker beskatning af f.eks. renter.
Ved lovforslaget foreslås, at den skattepligtige, der modta-
ger den hidtil båndlagte kapital, skal svare en afgift af den
samlede udbetalte kapital på 20 pct. Herved sikres, at det ik-
ke er muligt for båndlæggeren at flytte til udlandet i forbin-
delse med båndlæggelsen og dermed undgå den afgift, som
ellers ville være pålagt efter de foreslåede bestemmelser i
fondsbeskatningslovens § 3 C, stk. 1-4. Er personen ikke
skattepligtig på tidspunktet for båndlæggelsen, betales ikke
afgift, men der pålægges i stedet en afgift ved udbetalingen
af kapitalen (inkl. afkast), hvis modtageren er skattepligtig i
Danmark. Uden § 3 C, stk. 5, ville man let ved at flytte ud af
landet kunne båndlægge kapital uden betaling af afgift.
14
Afgiften skal betales af modtageren i tillæg til en beskat-
ning af kapitalen efter andre regler, idet afgiften skal mod-
svare en manglende beskatning af det løbende afkast af den
båndlagte kapital.
Afgift beregnes kun af den del af de årlige udbetalinger,
der overstiger 10.000 kr. Dette svarer til de regler, der gæl-
der ved båndlæggelse omfattet af fondsbeskatningslovens §
3 C, stk. 1-4.
Det foreslås, at afgiften alene pålægges i de tilfælde, hvor
båndlæggeren tidligere har været fuldt skattepligtig her til
landet, og båndlæggelsen er sket inden for en periode på 5 år
efter ophør af den fulde skattepligt her til landet. Bestem-
melsen skal som nævnt imødegå en manglende betaling af
afgift ved, at en arvelader eller gavegiver, der – forinden en
kapital båndlægges – flytter ud af landet med henblik på at
undgå betaling af afgift efter § 3 C, stk. 1-4. For ikke at ram-
me alle situationer, hvor en skattepligtig modtager kapital
fra en gavegiver eller arvelader – uden tilknytning til Dan-
mark – finder bestemmelsen alene anvendelse, hvor bånd-
læggelsen er sket af en person, der har haft tilknytning til
Danmark, og hvor båndlæggelsen må anses for at være sket
i forholdsvis tæt tilknytning til evt. ophør af skattepligt til
Danmark.
Til nr. 11
I fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, fremgår det, at udde-
linger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål skal fradrages i den skattepligtige indkomst, hvor
fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage ud-
delingen.
Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, har fonde og for-
eninger, der for et indkomstår har foretaget hensættelser,
mulighed for, efterfølgende at ændre af hensættelser til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål
med henblik på at udligne den skattemæssige virkning af
den selvangivne eller ansatte indkomst. I § 4, stk. 8, 3. pkt.,
findes regler om tilbageførelse af sådanne korrektioner, hvis
der senere opnås medhold ved påklage eller ved sagens ind-
bringelse for domstolene.
Efter fondsbeskatningslovens § 13 fordeles en del af den
skat, der betales af en fond eller forening efter fondsbeskat-
ningsloven, til den eller de kommuner, hvori fonden har dre-
vet virksomhed. Efter bestemmelsen udgør kommunernes
andel 15,24 pct.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, tillige
finder anvendelse for trusts og andre lignende retlige arran-
gementer, hvorefter trusts og andre lignende retlige arrange-
menter også er omfattet af de bestemmelser, der regulerer,
hvornår uddelingen til almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige formål skal fradrages i den skattepligtige ind-
komst. I bestemmelsen ændres ”fonden eller foreningen” til
”fonden m.v. eller foreningen”, hvorefter trusts og andre lig-
nende retlige arrangementer også anses for omfattet af be-
stemmelsen.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, 1. pkt.,
tillige skal omfatte trusts og andre lignende retlige arrange-
menter, hvorefter disse også får mulighed for en efterfølgen-
de ændring af hensættelserne med henblik på at udligne den
skattemæssige virkning af en ændring af den selvangivne el-
ler ansatte indkomst.
Det foreslås, at § 4, stk. 8, 3. pkt., om tilbageførelse af
korrektioner af den skattepligtige indkomst, hvis der senere
opnås medhold ved påklage eller ved sagens indbringelse
for domstolene, tillige skal finde anvendelse for trusts og an-
dre lignende retlige arrangementer.
Det foreslås, at § 13 ændres, således, at kommunerne også
tildeles en andel af den skat, der betales i Danmark af en
trust og andre lignende retlige arrangementer.
Til nr. 12
I fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, findes bestemmelser
om fradrag for hensættelser til opfyldelse af
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
§ 4, stk. 4-9, indeholder de nærmere betingelser for, hvornår
sådanne hensættelser skal være benyttet og konsekvensen af,
at fristerne ikke bliver overholdt m.m.
Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, 1. pkt., kan fonde
og foreninger, der for et indkomstår har foretaget hensættel-
ser efter stk. 3 eller 7, efter udløbet af fristen for indgivelse
af selvangivelse - inden for lovens rammer – ændre disse
hensættelser for helt eller delvist at udligne den skattemæs-
sige virkning af en ændring af den selvangivne eller ansatte
indkomst.
Efter fondsbeskatningslovens § 12 finder selskabsskattelo-
vens § 32 tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger
omfattet af § 1. Dette indebærer, at fonde og foreninger er
omfattet af selskabsskattelovens regler om tvungen sambe-
skatning med visse finansielle selskaber. Efter fondsbeskat-
ningslovens § 12, 2. pkt., beskattes fonde og foreninger ikke
af indkomsten i datterselskaber, i det omfang indkomsten al-
lerede skal medregnes ved opgørelsen af et dansk selskabs
skattepligtige indkomst efter reglen i selskabsskatteloven §
32.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3 og 9,
om fradrag for hensættelser til opfyldelse af
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål
tillige finder anvendelse for trusts og andre lignende retlige
arrangementer. I bestemmelsen foreslås det at ændre ”Fonde
og foreninger” til ”Fonde m.v. og foreninger”, hvorefter
trusts og andre lignende retlige arrangementer også anses for
omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 12, 2. pkt., lige-
ledes skal omfatte trusts og andre lignende retlige arrange-
menter.
Til nr. 13
I fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, findes bestemmelser
om fradrag for hensættelser til opfyldelse af
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
§ 4, stk. 4-9, indeholder de nærmere betingelser for, hvornår
sådanne hensættelser skal være benyttet og konsekvensen af,
at fristerne ikke bliver overholdt m.m. Efter § 4, stk. 4, 2.
15
pkt., fastsætter skatteministeren de nærmere regler om regn-
skabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års
hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt
fra fondens midler.
Det foreslås, at fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, 2. pkt.,
ligeledes skal omfatte trusts og andre lignende retlige arran-
gementer.
Til nr. 14
Efter de gældende regler er der i fondsbeskatningsloven §
3 A en forpligtelse til at indgive en meddelelse om indskud i
en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i
et land, hvor fonde eller trusts beskattes væsentligt lavere
end efter danske regler. Ved en manglende indgivelse af en
sådan meddelelse finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsbo-
er og gaver anvendelse.
Det foreslås, at beskrivelsen af sanktionerne ved en
manglende meddelelse efter fondsbeskatningslovens § 3 A,
stk. 6, indsættes direkte i fondsbeskatningsloven, og tilsva-
rende sanktionerne for en manglende indgivelse af medde-
lelse efter det foreslåede fondsbeskatningslovens § 3 B, stk.
5, så det klart fremgår, hvad det strafbare gerningsindhold
er.
Efter det foreslåede § 22 A, stk. 1, nr. 1, kan den, der for-
sætligt eller groft uagtsomt undlader rettidigt at indgive
meddelelse til Skatteforvaltningen efter § 3 A, stk. 6, eller §
3 B, stk. 5, straffes med bøde. Ansvarssubjektet er efter § 3
A den, der indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust.
Ansvarssubjektet er efter § 3 B den, der båndlægger kapital
eller administrator af den båndlagte kapital.
Efter det foreslåede § 22 A, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde
den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger, eller undlader at give oplysninger
til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsbereg-
ningen. Bestemmelsen præciserer, at det ikke alene er en
manglende meddelelse, der kan sanktioneres med straf, men
også misvisende meddelelse, der kan strafsanktioneres.
Efter det foreslåede § 22 A, stk. 2, kan den, der begår en af
de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten
afgift eller skat, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år
og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289.
Efter det foreslåede § 22 A, stk. 3, kan der pålægges sel-
skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.
Det fremgår af straffelovens § 25, at en juridisk person
kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør
af lov.
For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves,
at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer, der
er knyttet til den juridiske person eller "den juridiske person
som sådan". Det sidste betyder, at f.eks. manglende proce-
durer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af
fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere
uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.
Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der
skal kunne bevises forhold begået af den juridiske person,
som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagt-
somme. Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent
faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En ju-
ridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke
fastsættes forvandlingsstraf.
Efter den foreslåede § 22 B, stk. 1, kan Skatteforvalt-
ningen i sager om overtrædelser, i et bødeforelæg tilkende-
give den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring
kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Det foreslås, at de i retspraksis udviklede retningslinjer for
sanktioner for overtrædelse af straffebestemmelsen i boaf-
giftsloven fortsætter uændrede i sanktionsudmålingen efter
lovforslagets bestemmelser.
Bestemmelsen fastsætter som nævnt Skatteforvaltningens
hjemmel til at afgøre straffesager med et administrativt bø-
deforelæg i tilfælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor
den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og samtidig erklærer sig rede til inden for en
nærmere angiven frist at betale en nærmere angiven bøde.
Den pågældende kan ved at nægte at vedtage – dvs. under-
skrive bødeforelægget – få sagen prøvet ved domstolene. Da
der er tale om en straf, er det domstolene, der skal fastlægge
principperne for udmåling af bøden. Den administrative
praksis skal således være i overensstemmelse med retsprak-
sis. Der foregår en løbende kontrol med den administrative
sanktionspraksis i de sager, som kommer til domstolene, i
de tilfælde hvor den pågældende ikke vil vedtage et bødefo-
relæg.
Et administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som
en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en
domsafsigelse, der involverer både politi og retsvæsen.
Samtidig indebærer et administrativt bødeforelæg, hvis det
vedtages, en aflastning af domstolene og en hurtigere afgø-
relse af sagen.
I skatte- og afgiftslovgivningen er det hovedreglen, at
strafferammen udgør fra bøde til fængsel i indtil 1 år og 6
måneder for strafbare overtrædelser, der har medført und-
dragelse af skatter og afgifter. Overtrædelse af boafgiftslo-
vens § 41 sanktioneres efter samme retningslinjer, som
overtrædelse af skattekontrolloven. Efter boafgiftslovens §
42 har Skatteforvaltningen bemyndigelse til at afgøre over-
trædelser med et bødeforelæg, hvis den sigtede erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bø-
den. Hvis den sigtede ikke vil underskrive bødeforelægget,
skal sagen overdrages til politiet med henblik på, at sagen
bliver indbragt for retten.
Bøderne omtales som ”normalbøder” og bygger på rets-
praksis. Ved overtrædelse af lovgivningen om skat, moms,
lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag beregnes normalbø-
den til 2 gange den samlede unddragelse, når der er forsæt
til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr.
16
Ved grov uagtsomhed udgør bøden 1 gang den samlede
unddragelse.
Ved bødeberegningen tages hensyn til et progressions-
knæk. Progressionsknækket bevirker, at den del af unddra-
gelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., alene medregnes til
bøden 1 gang ved forsæt, mens den del af unddragelsen, der
overstiger 60.000 kr. medregnes 2 gange. Ved grov uagt-
somhed bevirker progressionsknækket at den del af unddra-
gelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., medregnes ½ gang,
mens den resterende del af unddragelsen medregnes en
gang, se Skatteforvaltningens juridiske vejledning pkt. A. C.
3.5.2.1.
Den konkrete sanktion i form af bødestraf kan blive min-
dre eller større end normalbøden, afhængigt af formildende
henholdsvis skærpende omstændigheder ved overtrædelsen,
men normalbøden vil være udgangspunktet for sanktionsud-
målingen.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
I § 41, stk. 3, om forsæt til at overtræde boafgiftsloven er
indsat en henvisning til straffelovens § 289, som er en straf-
skærpelsesbestemmelse, hvoraf det fremgår, at der kan straf-
fes med fængsel indtil 8 år, når den pågældende, for deri-
gennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, gør sig
skyldig i overtrædelse af særlig grov karakter af skatte-,
told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen.
Skatteforvaltningen skal overgive en sag til politiet, hvis
det skønnes, at overtrædelsen kan udløse frihedsstraf. Rets-
praksis har fastlagt, at der kan idømmes frihedsstraf, når
gerningsmanden har unddraget 250.000 kr. og derover i
skat. Ved særligt grove overtrædelser rejses der tiltale for
overtrædelse af skattelovgivningen, jf. straffelovens § 289,
og udgangspunktet er en unddragelse på 500.000 kr. og der-
over. Der er udviklet en mangeårig retspraksis, hvor der i
forbindelse med en betinget eller ubetinget fængselsdom ud-
måles en tillægsbøde på en gang det unddragne beløb.
Efter forslagets § 22 B, stk. 2, finder retsplejelovens § 834,
om indholdet af et anklageskrift anvendelse på tilkendegi-
velser efter stk. 1. Retsplejelovens § 834 fastsætter kravene
til et bødeforlæg. Et bødeforelæg skal indeholde de samme
oplysninger, som et anklageskrift. Det skal fremgå, hvor
sagen behandles, identifikationsoplysninger på den sigtede,
hvilken bestemmelse, der er overtrådt og hvordan. Endelig
skal det fremgå, hvis der er anvendt strafforhøjelses- eller
strafnedsættelsesgrunde.
Efter det foreslåede § 22 B, stk. 3, bortfalder videre straf-
feretlig forfølgning, hvis den sigtede vedtager bøden. Vedta-
gelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Efter det foreslåede § 22 B, stk. 4, foreslås det, at bøder i
sager, der afgøres administrativt, opkræves af Skatteforvalt-
ningen.
Efter den foreslåede § 22 C kan der foretages ransagning i
sager om overtrædelser af bestemmelserne i denne lov i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning
i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Bestemmelsen svarer til den gældende skattekontrollovs §
19, stk. 2, hvorefter ransagning i sager om overtrædelser af
bestemmelserne i skattekontrolloven kan ske i overensstem-
melse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Bestemmelsen udvider ransagning til også at kunne finde
anvendelse i sager, hvor strafferammen alene er bødestraf.
Skatteforvaltningens anmodning om ransagning skal ske ved
anmeldelse til politiet.
Selv om der er tale om administrative straffesager, kan der
være behov for, at politiet anmodes om at foretage efter-
forskningsmæssige skridt.
En evt. ransagning skal ske i overensstemmelse med reg-
lerne i retsplejeloven. Ransagningen foretages af politiet ef-
ter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.
Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter, at den på-
gældende med rimelig grund er mistænkt for en overtrædel-
se af en eller flere straffebestemmelser, at ransagningen må
antages at være af væsentlig betydning for sagen, og at ind-
grebet er proportionalt med den forbrydelse, mistanken dre-
jer sig om. Når der er tale om ransagning af lokaliteter uden
for husrum, er det ikke en betingelse, at overtrædelsen kan
medføre frihedsstraf.
Til § 2
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 2 skal interesseforbundne parter op-
gøre den skattepligtige indkomst for transaktioner mellem
parterne i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Ligningslovens § 2 finder anvendelse for en række nærmere
definerede interesseforbundne parter. Ligningslovens § 2
finder imidlertid ikke anvendelse for transaktioner mellem
trusts og deres stiftere.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 1, at indsætte en
§ 2 A i ligningsloven. Efter den foreslåede bestemmelse skal
skattepligtige, der har stiftet eller har indskudt aktiver i en
trust, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende
priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske trans-
aktioner som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 1, med
trusten i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnå-
et, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige par-
ter, dvs. i overensstemmelse med armslængdeprincippet i
ligningslovens § 2. Det betyder, at skattepligtige, der har
stiftet eller har indskudt aktiver i en trust, skal opgøre den
skattepligtige indkomst for transaktioner med trusten i over-
ensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis trans-
aktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Tilsva-
rende foreslås, at armslængdeprincippet skal anvendes for
transaktioner mellem trusten og stifter/indskyders nærtståen-
de, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3. pkt., dvs. ægtefæller,
børn m.v.
17
Tilsvarende skal en skattepligtig trust anvende priser og
vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner
som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 1, med stifter eller
indskyder i overensstemmelse med hvad der kunne være op-
nået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter.
Alle forbindelser mellem den skattepligtige og trusten er
herefter omfattet af armslængdeprincippet, f.eks. levering af
tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immateri-
elle aktiver, der stilles til rådighed m.v. Det er endvidere alle
økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for be-
skatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af
renter og den retlige kvalifikation af transaktionen, der om-
fattes af bestemmelsen.
Til nr. 2
Efter ligningslovens § 16 K vil en fysisk person, der ind-
skyder aktiver i en skattemæssigt anerkendt trust, blive be-
skattet af trustens indkomst, som om vedkommende stadig
havde adgang til den indskudte formue. Bestemmelsen for-
udsætter, at der er sket en endelig udskillelse af midlerne fra
stifterens egen formue, således at det i skattemæssig hense-
ende anerkendes, at personen ikke fortsat skal beskattes af
afkastet. Er der ikke sket en endelig udskillelse, er der ikke
tale om en trust i bestemmelsens forstand.
Bestemmelsen omfatter også beskatning af andre skatte-
ydere, der indskyder midler i trusten uden at være stiftere.
Dette sikrer mod omgåelse af beskatningen for andre skatte-
ydere. Reglen finder ligeledes anvendelse, hvis trusten er
stiftet af, eller indskuddet er foretaget af et selskab, som
kontrolleres af den fysiske person. Herefter vil den fysiske
person være skattepligtig at trustens indkomst.
Bestemmelsen finder anvendelse for både fuldt skatteplig-
tige personer, der altid har været fuldt skattepligtige til Dan-
mark, og fuldt skattepligtige personer, der er flyttet tilbage
til Danmark, og som inden for de seneste 10 år har stiftet el-
ler foretaget indskud i en trust uden at være skattepligtige til
Danmark på stiftelses- eller indskudstidspunktet.
Stifteren fritages for beskatning, hvis vedkommende godt-
gør, at det er en ufravigelig gyldighedsbestemmelse for tru-
stens eksistens, at der er givet endeligt og uigenkaldeligt af-
kald på formuen. Stifteren fritages også for beskatning, hvis
vedkommende godtgør, at trustens midler alene anvendes til
velgørenhed eller pensionsformål for en større kreds af per-
soner, eller at trusten er et investeringsselskab, jf. aktieavan-
cebeskatningslovens § 19.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at ligningslovens §
16 K, stk. 1, udvides, således at bestemmelsen finder anven-
delse, selvom personen ikke tidligere har været hjemmehø-
rende i Danmark. Dvs. at bestemmelsen også finder anven-
delse for tilflyttere, der ikke tidligere har været omfattet af
dansk beskatning. Det foreslås dog, at bestemmelsen kun
finder anvendelse, hvis indskuddet er sket højst 2 år inden
flytningen til Danmark.
Til nr. 3
Skattepligten efter ligningslovens § 16 K finder ligeledes
anvendelse på stiftere eller indskydere, der tidligere har væ-
ret fuldt skattepligtige i Danmark, hvis stiftelsen eller ind-
skuddet er foretaget inden for de sidste 10 år forud for den
fulde skattepligts genindtræden, jf. ovenfor afsnit 2.1.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, at ligningslovens §
16 K udvides til også at omfatte stifterens nærtstående. Det
betyder, at stk. 1 ligeledes skal finde anvendelse på trusts,
som stiftes af ægtefællen eller andre nærtstående til den per-
son, der senere flytter tilbage til Danmark. Ved nærtstående
forstås den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedstefor-
ældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer, jf. ligningslovens § 16
H, stk. 6, nr. 3
Den foreslåede bestemmelsen skal sikre, at en person, som
er eller har været fuldt skattepligtig til Danmark inden for de
seneste 10 år, ikke kan overføre formuen til en ægtefælle el-
ler anden nærtstående, der aldrig har boet i Danmark, som
herefter stifter trusten for derved at undgå beskatning.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Det foreslås i stk. 2, at loven skal have virkning fra og
med den 3. oktober 2018, dvs. fra og med den dag lovforsla-
get fremsættes. Det betyder, at lovforslaget får virkning med
tilbagevirkende kraft i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet.
Dette skyldes, at der er risiko for spekulation i de stramnin-
ger af reglerne, som er identificeret af Skattelovrådet, og
som foreslås gennemført ved lovforslaget. Det anses derfor
for nødvendigt, at loven skal have virkning fra fremsættel-
sen.
Det foreslås i stk. 3, at de trusts, som bliver skattepligtige
efter de foreslåede bestemmelser i fondsbeskatningsloven,
jf. forslagets § 1, nr. 1, bliver skattepligtige for indkomstår,
der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018. Bestem-
melserne i fondsbeskatningsloven, der regulerer den skatte-
pligtige indkomst, og som foreslås udvidet til også at omfat-
te trusts, foreslås også at have virkning for indkomstår, der
påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018. Dog foreslås de
bestemmelser, der pålægger straf for manglende meddelelse
til told- og skatteforvaltningen, dvs. lovforslagets § 1, nr. 14,
at følge ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget.
Det foreslås i stk. 4, at kapital, der båndlægges fra og med
den 3. oktober 2018, bliver pålagt en indskudsafgift, såfremt
der ikke er en kapitalejer eller en rentenyder, der beskattes
af det løbende afkast af kapitalen. Tilsvarende skal der beta-
les afgift ved udbetaling af båndlæggelser, stiftelser eller
indskud, når båndlæggelsen, stifelsen eller indskuddet er
sket fra og med den 3. oktober 2018.
Det foreslås i stk. 5, at armslængdeprincippet skal anven-
des for transaktioner, der foretages den 3. oktober og senere.
Det foreslås i stk. 6, at udvidelserne af ligningslovens § 16
K finder anvendelse for stiftelser eller indskud, der sker fra
og med den 3. oktober 2018.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
18
land og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft
for Færøerne eller Grønland.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 961 af 17. august 2015, som ændret ved lov nr.
651 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 473 af 17. maj
2017, § 11 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og
§ 2 i lov nr. 1683 af 26. december 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter: 1. I § 1, stk. 1, nr. 4, affattes således:
1)-3) - - -
4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er
oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis le-
delsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset
hvor fonden eller den selvejende institution eventu-
elt er indregistreret.
”4. Fonde, trusts og andre selvejende institutio-
ner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet.
Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller
den selvejende institution eventuelt er indregistre-
ret. Trusts, der efter udenlandske regler må anses
for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men
som efter danske regler ikke kan anses for at ud-
gøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes end-
videre af bestemmelsen, hvis trusten ville have
haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde
været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark. 1.
og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst
beskattes efter ligningslovens § 16 K, eller hvis
der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter §§ 3
A eller 3 C. ”
§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1,
2 og 4, nævnte fonde og foreninger opgøres efter
skattelovgivningens almindelige for indregistrerede
aktieselskaber gældende regler med de undtagelser,
der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6.
2. I § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 10, § 11, stk. 2,
§ 12, 1. pkt., og § 15, stk. 1 og 4, ændres ”fonde
og foreninger” til: ”fonde m.v. og foreninger”.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan an-
vende realisationsprincippet ved opgørelsen af ge-
vinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebe-
skatningslovens § 9. Fonden kan dog ikke anvende
realisationsprincippet på investeringsbeviser som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1,
og investeringsbeviser som nævnt i aktieavancebe-
skatningslovens § 20 A, hvis investeringsinstituttet
er omfattet af definitionen i aktieavancebeskatnings-
3. I § 3, stk. 3, 1. pkt., og § 15, stk. 3, ændres
”Fonde” til: ”Fonde m.v.”
4. I § 3, stk. 3, 2. pkt., ændres ”Fonden” til: ”Fon-
den m.v.”
20
lovens § 22, stk. 2 og 3. Endvidere kan fonden ikke
anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier,
der er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet, hvis fonden i et ind-
komstår har anvendt lagerprincippet på sådanne ak-
tier. Det er en betingelse, at fonden anvender realisa-
tionsprincippet på alle porteføljeaktier med de und-
tagelser, der følger af 2. og 3. pkt. Hvis fonden i et
indkomstår har anvendt lagerprincippet på porteføl-
jeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet, bortfal-
der fondens adgang efter 1. pkt. til at anvende reali-
sationsprincippet på porteføljeaktier. Adgangen efter
1. pkt. til at anvende realisationsprincippet på porte-
føljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet, er be-
tinget af, at der sker uddelinger for et beløb svarende
til summen af den skattepligtige indkomst før fra-
drag efter §§ 4 og 5 og indtægter, som i henhold til
stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den skatteplig-
tige indkomst. Hensættelser omfattet af § 4, stk. 3, 7
og 8, og hensættelser til konsolidering af fondskapi-
talen, der ikke overstiger 25 pct. af de i indkomståret
foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1, side-
stilles med uddelinger. Uddelinger, hvor hensættel-
ser benyttes, medregnes dog ikke. Det er ikke et krav
efter 6. pkt., at uddelingerne er fradragsberettigede.
Betingelsen i 6. pkt. anses for opfyldt, selv om fon-
den har anvendt en del af indkomsten for det pågæl-
dende indkomstår til betaling af indkomstskat, jf. §
11, eller har anvendt en del af indkomsten for det på-
gældende indkomstår til betaling af skat til en frem-
med stat, Færøerne eller Grønland, som følge af at
den fremmede stat, Færøerne eller Grønland har in-
deholdt skat af udbytte af aktier, renter eller royalty
fra kilder dér. Hvis fonden i et indkomstår ikke op-
fylder betingelsen i 6. pkt., eller hvis der i et ind-
komstår udløses beskatning efter § 4, stk. 5 eller 7,
af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomst-
året 2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra
og med det pågældende indkomstår på sådanne ak-
tier. Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1.
pkt., finder anvendelse ved skift fra realisationsprin-
cippet til lagerprincippet.
5. To steder i § 3, stk. 3, 3. pkt., og i § 3, stk. 3, 4.,
5., 10. og 11. pkt., stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt.,
ændres ”fonden” til: ”fonden m.v.”
6. I § 3, stk. 3, 5. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres
”fondens” til: ”fondens m.v.”
Stk. 4. - - -
21
Stk. 5. Tab på aktier, som i henhold til stk. 3 og 4
beskattes efter realisationsprincippet, fradrages efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3
og 4. Ved tab på kontrakter, der indeholder ret eller
pligt til at afstå aktier, der har karakter af porteføl-
jeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, finder
reglerne i kursgevinstlovens § 31 tilsvarende anven-
delse, når fonden i henhold til stk. 3 eller 4 anvender
realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og
tab på porteføljeaktier.
Stk. 6. Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4,
skal kun medregnes ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til ud-
deling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i
løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til
uddeling. Gaver til fonde, i hvis vedtægter der til-
lægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret
til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indta-
ge bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde og
visse foreninger og § 8 i lov om erhvervsdrivende
fonde, medregnes ved opgørelsen af fondens skatte-
pligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave,
hvorved en fonds grundkapital udvides. Af gaver,
som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,
svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.
7. I § 3, stk. 6, 1. pkt., § 4, stk. 7, 1. pkt., og § 5,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres ”fonde” til:
”fonde m.v.”
8. I § 3, stk. 6, 2. pkt., ændres ”Gaver til fonde”,
til: ”Gaver til fonde m.v.” og ”fonds” ændres til:
”fonds m.v.”.
§ 3 A. - - - 9. § 3 A, stk. 6, 4. pkt., ophæves.
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til beta-
ling, når indskuddet foretages. Indskyderen skal
samtidig give meddelelse til told- og skatteforvalt-
ningen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen
anses for rettidig, når den finder sted senest en må-
ned efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives
meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om af-
gift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse.
Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der beta-
les rente efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningslo-
ven.
22
10. Efter § 3 A indsættes:
Ӥ 3 B. En skattepligtig omfattet af kildeskatte-
lovens § 1, som modtager kapital fra en uden-
landsk fond eller trust, der hverken løbende eller
ved modtagelsen har været afgiftsbelagt eller un-
derlagt beskatning, skal svare en afgift af kapita-
len på 20 pct. Afgiften beregnes dog kun af den
del af den årligt modtagne kapital, der overstiger
10.000 kr. 1. pkt. finder alene anvendelse, hvis
stifter eller indskyder er eller tidligere har været
fuldt skattepligtig her til landet, og stiftelsen af
fonden eller trusten er sket inden for en periode
på 5 år efter et eventuelt ophør af den fulde skat-
tepligt her til landet Afgiften forfalder til betaling,
når kapitalen modtages. Den skattepligtige skal
samtidig give meddelelse til told- og skattefor-
valtningen om den modtagne kapital. Indbetalin-
gen anses for rettidig, når den finder sted senest
en måned efter forfaldsdagen. Betales afgiften ik-
ke rettidigt, skal der betales rente efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
§ 3 C. En skattepligtig omfattet af kildeskattelo-
vens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selska-
bsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens §
1, som båndlægger kapital uden aktuel kapitalejer
eller rentenyder, hvorefter der hverken i udlandet
eller her i landet sker løbende beskatning af afka-
stet af den båndlagte kapital, skal svare en afgift
på 20 pct. af det beløb, der båndlægges. Afgiften
beregnes dog kun af den del af de årlige båndlæg-
gelser, der overstiger 10.000 kr.
Stk. 2. I stedet for betaling af den i stk. 1 nævnte
afgift kan båndlæggeren eller administrator væl-
ge, at kapitalen beskattes efter de regler, der gæl-
der for fonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4. Medde-
lelse om dette valg skal ske samtidig med medde-
lelse efter stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3. Stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse på
afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige ef-
ter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt
den pågældende tidligere har været omfattet af en
af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år
forud for den fulde skattepligts genindtræden har
båndlagt aktiver som nævnt i stk. 1. Båndlæggel-
sen anses i disse tilfælde for foretaget ved den ful-
de skattepligts genindtræden.
23
Stk. 4. Båndlæggeren, dødsboet eller administra-
tor skal give meddelelse til told- og skatteforvalt-
ningen om den båndlagte kapital ved betalingens
forfald. Afgiften efter stk. 1, forfalder til betaling,
når båndlæggelsen foretages. Afgiften betales af
båndlæggeren, båndlæggerens dødsbo eller af ad-
ministrator. Indbetalingen anses for rettidig, når
den finder sted senest en måned efter forfaldsda-
gen. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der beta-
les rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2.
Stk. 5. En skattepligtig omfattet af kildeskattelo-
vens § 1, som modtager kapital, der hidtil har væ-
ret båndlagt, og som hverken her i landet eller i
udlandet har været, beskattet af det løbende afkast
af den båndlagte kapital eller der har været betalt
afgift efter stk. 1, skal svare en afgift af den udbe-
talte kapital på 20 pct. 1. pkt. finder alene anven-
delse, hvis båndlæggeren tidligere har været fuldt
skattepligtig her til landet, og båndlæggelsen er
sket inden for en periode på 5 år efter ophør af
den fulde skattepligt her til landet. Afgift bereg-
nes dog kun af den del af den årligt modtagne ka-
pital, der overstiger 10.000 kr. Afgiften forfalder
til betaling, når kapitalen modtages. Den skatte-
pigtige skal samtidig give meddelse til told- og
skatteforvaltningen om den modtagne kapital.
Stk. 4, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
”
§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1,
nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage
fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål. Fonde, hvis for-
mål er at betrygge og forbedre kårene for medarbej-
dere m.v., jf. ligningslovens § 14 F, kan i den efter §
3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger
til sådanne formål.
11. I § 4, stk.2,1. pkt., og to steder i 2. pkt., og i
stk. 8, 3. pkt., og § 13, 1. pkt., ændres ”fonden el-
ler foreningen” til: ”fonden m.v. eller forenin-
gen”.
Stk. 2. Uddelinger efter stk. 1 fradrages i den efter
§ 3 opgjorte indkomst på det tidspunkt, hvor fonden
eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage ud-
delingen. Uddelinger efter stk. 1, der strækker sig
over flere indkomstår, kan fonden eller foreningen
dog fratrække på det tidspunkt, hvor fonden eller
foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelin-
gen, eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater
24
forfalder. Det én gang valgte fradragstidspunkt efter
2. pkt. kan ikke ændres for den konkrete uddeling.
Stk. 3. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1,
2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige
foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål.
12. I § 4, stk. 3, og stk. 8, 1. pkt., og § 12, 2. pkt.,
ændres ”Fonde og foreninger” til: ”Fonde m.v. og
foreninger”.
Stk. 4. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være
benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hen-
sættelsesåret. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen,
herunder at hvert års hensættelse indskydes på konto
for sig og udskilles effektivt fra fondens eller for-
eningens øvrige midler.
13. I § 4, stk. 4, 2. pkt., ændres ”fondens eller for-
eningens” til: ”fondens m.v. eller foreningens”.
Stk. 5-6. - - -
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan desuden
tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1 og 4, foreta-
ger hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse
af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden
at betingelsen i stk. 4 skal være gældende. Ved dis-
pensationen skal dog fastsættes en frist for anvendel-
se af de hensatte beløb på ikke over 15 år. Anvendes
de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige kulturelle formål
eller efter den i dispensationen fastsatte frist, med-
regnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et
tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets ud-
løb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen
anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige
indkomst for hensættelsesåret.
Stk. 8-9. - - -
§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1,
nr. 1 og 4, nævnte fonde desuden foretage fradrag
for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen.
Fradraget kan ikke overstige 4 pct. af de i indkomst-
året foretagne uddelinger til almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan fonde
som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, der den 20. no-
vember 2015 er omfattet af en aftale indgået i hen-
hold til artikel 10, stk. 7, i overenskomst af 23. sep-
tember 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse
af dobbeltbeskatning vedrørende skatter på indkomst
og formue, jf. lov om indgåelse af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst mellem de nordiske lande, fore-
25
tage fradrag for hensættelser til konsolidering af
fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct.
af de i indkomståret foretagne uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål, jf. § 4, stk. 1.
§ 10. Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på fonde og for-
eninger omfattet af denne lov.
§ 11. - - -
Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk.
2-4, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov
omfattede fonde og foreninger.
§ 12. Selskabsskattelovens § 32 finder tilsvarende
anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.
Fonde og foreninger beskattes ikke af indkomsten i
datterselskaber, i det omfang indkomsten skal med-
regnes til et selskabs skattepligtige indkomst efter
selskabsskattelovens § 32.
§ 15. Selskabsskattelovens regler om ligning og
opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på
de af denne lov omfattede fonde og foreninger.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1 og 4,
der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virk-
somhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteind-
komst efter fradrag af renteudgifter og administrati-
onsomkostninger ikke overstiger 100.000 kr., kan i
stedet for selvangivelse indgive erklæring herom,
der driver offentligt tilgængelige museer, og som
har opnået tilladelse efter § 4, stk. 7, til uden be-
grænsninger at foretage hensættelser til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
kulturelle formål, kan i stedet for selvangivelse ind-
give erklæring om, at overskuddet udelukkende an-
vendes til museets formål,
der udelukkende anvender overskuddet til formå-
let, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, kan af
told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at indgi-
ve erklæring i stedet for selvangivelse.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde
og foreninger.
14. Efter § 22 indsættes:
26
”§ 22 A. Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt undlader rettidigt at indgive
meddelelse til told- og skatteforvaltningen efter §
3 undlader rettidigt at indgive meddelelse til told-
og skatteforvaltningen efter § 3 A, stk. 6, § 3 B el-
ler § 3 C, stk. 4 eller 5, eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller undlader at give op-
lysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten
eller afgiftsberegningen.
Stk. 2. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage staten af-
gift eller skat, straffes med bøde eller fængsel i
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.
§ 22 B. I sager om bøde efter § 22 A kan told- og
skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive
den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen
og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale
den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2. Retsplejelovens § 834 om indholdet af et
anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivel-
sen efter stk. 1.
Stk. 3. Vedtager sigtede bøden, bortfalder videre
strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme
gentagelsesvirkning som en dom.
Stk. 4. Bøder i sager, der afgøres administrativt,
opkræves af told- og skatteforvaltningen.
§ 22 C. Ved overtrædelse af bestemmelserne i
denne lov kan der ske ransagning i overensstem-
melse med retsplejelovens regler om ransagning i
sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. ”
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162
af 1. september 2016, som ændret senest ved § 6 i
lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages føl-
gende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
27
Ӥ 2 A. Skattepligtige, som har stiftet en trust,
eller som indskyder aktiver i en trust uden at være
stifter, skal ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst anvende priser og vilkår for handels-
mæssige eller økonomiske transaktioner som om-
handlet i § 2, stk. 1, med trusten, i overensstem-
melse med hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
skattepligtige, der er nærtstående med stifter eller
indskyder, jf. § 16 H, stk. 6, 3. pkt. En skatteplig-
tig trust skal ligeledes ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst anvende priser og vilkår for
handelsmæssige eller økonomiske transaktioner
som omhandlet i § 2, stk. 1, med stifter eller ind-
skyder, i overensstemmelse med hvad der kunne
være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet
mellem uafhængige parter. ”
§ 16 K. Skattepligtige omfattet af kildeskattelo-
vens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, som
har stiftet og har indskudt aktiver i en trust på et tids-
punkt, hvor den skattepligtige var fuldt skattepligtig
efter en af de nævnte bestemmelser, medregner tru-
stens indkomst, jf. stk. 6, ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst, når indkomsten i trusten er posi-
tiv. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på skatte-
pligtige omfattet af de nævnte bestemmelser, der
indskyder aktiver i en trust uden at være stifter.
Skattepligtige efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2,
indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter 1. og
2. pkt.
2. I § 16 K, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
”1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på skatte-
pligtige, der bliver omfattet af kildeskattelovens §
1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, og hvor
stiftelsen eller indskuddet af aktiver er foretaget
højst 2 år inden indtræden af fuld skattepligt. ”
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på skat-
tepligtige, der bliver omfattet af bestemmelser, som
er nævnt i stk. 1, selv om de ikke var fuldt skatte-
pligtige på henholdsvis stiftelsestidspunktet og ind-
skudstidspunktet, hvis de tidligere har været fuldt
skattepligtige, og hvis stiftelsen eller indskuddet af
aktiver er foretaget inden for de sidste 10 år forud
for den fulde skattepligts genindtræden.
Stk. 3-8. - - -
28