Fremsat den 3. oktober 2018 af kulturministeren (Mette Bock)

Fremsat den 3. oktober 2018 af kulturministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkehøjskoler
(Tilladelse til at fravige lovens krav om gennemførelse af lange kurser (seniorhøjskoler) m.v.)
§ 1
I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27. december 2014, § 2
i lov nr. 1568 af 19. december 2017 og § 22 i lov nr. 745 af
8. juni 2018 foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 4, udgår: »tidligere og nuværende«.
2. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Kulturministeren kan give op til fem folkehøjskoler
tilladelse til at fravige kravet i § 9, stk. 5. Skoler der opnår
tilladelsen kan alene opnå tilskud til kurser af op til 4 ugers
varighed.
Stk. 2. Kulturministeren træffer beslutning om udbud af til-
ladelser efter stk. 1.
Stk. 3. Ved udbud af tilladelser træffer kulturministeren nær-
mere beslutning om gennemførelse af udbuddet. Beslutnin-
gen skal omfatte
1) antallet af tilladelser, der udbydes,
2) processen for udbuddet,
3) de udvælgelseskriterier, der tillægges vægt ved vurderin-
gen af de indkomne ansøgninger i forbindelse med udbud-
det, og
4) de tilsynskriterier skolerne, der opnår tilladelsen, skal ef-
terleve.
3. I § 14, stk. 1-3, indsættes efter »undervisning«: »og pæda-
gogisk tilrettelagt samvær«.
4. I § 14, stk. 1-3, og stk. 6, ændres »undervisningsdage« til:
»aktivitetsdage«.
5. Efter § 35 indsættes i kapitel 10:
Ȥ 35 a. Kulturministeren kan bemyndige en styrelse under
Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren.
Stk. 2. Har kulturministeren bemyndiget en styrelse under
Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om
fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørel-
ser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder fast-
sætte regler om, at afgørelser ikke kan indbringes for mini-
steren.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2018-19
Kulturmin.,j.nr. 18/03154
AK001375
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Seniorhøjskoler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
2.2. Bemyndigelse og klageadgang
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Folkehøjskolerne i Danmark har en vigtig opgave med at
udbrede livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse. Lov om folkehøjskoler (højskoleloven) sætter
rammerne for dette arbejde. Med lovforslaget foretages der
en ændring af loven, som skal bidrage til, at flere kan få
glæde af et ophold på en folkehøjskole.
Med lovforslaget gives der mulighed for, at der kan oprettes
nye seniorhøjskoler i Danmark, som fokuserer på at udbyde
kurser af kortere varighed. Baggrunden for forslaget er, at
der i de kommende år vil være op mod 250.000 flere senio-
rer i Danmark. Med forslaget sikres det, at der kan oprettes
nye, attraktive tilbud for denne voksende og meget aktive
gruppe af borgere, som erfaringsmæssigt har et ønske om at
gå på korte kurser. Muligheden for at oprette de nye senior-
højskoler vil blive udbudt af kulturministeren.
Lovforslaget giver herudover kulturministeren hjemmel til
at bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de
beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren. Lovforslaget
giver videre bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte
nærmere regler om klageadgang i tilfælde af delegation, her-
under gives ministeren mulighed for at afskære klagead-
gang. Herudover foretages nogle mindre sproglige justerin-
ger i loven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Seniorhøjskoler
2.1.1. Gældende ret
Hvis en højskole skal godkendes som tilskudsberettiget høj-
skole i medfør af højskoleloven, skal skolen leve op til en
række betingelser, der er fastsat i loven. Når skolen er god-
kendt, skal den efterleve en række løbende tilskudsbetingel-
ser for fortsat at være tilskudsberettiget.
I medfør af højskoleloven § 9, stk. 5, er en af tilskudsbetin-
gelserne, at skolen gennemfører længerevarende kurser i
mindst 20 uger af et skoleår. Af de 20 uger skal mindst ét
kursus have en varighed på mindst 12 ugers varighed og res-
ten mindst 4 ugers varighed. Gennemfører en skole ikke det-
te mindste antal længerevarende kurser i et skoleår, er sko-
len ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slut-
ter. Kursuslængden på 4 uger er fastsat ud fra vurderingen
af, at det er en passende kursuslængde i forhold til, at også
ældre aldersgrupper i praksis skal kunne deltage i højskole-
kurser, og at skoler dermed skal kunne tilrettelægge deres
kursusvirksomhed med henblik på andre grupper end de helt
unge (højskoleloven, jf. folketingstidende 2013-2014, for-
slag til lov om folkehøjskoler, som fremsat den 2. oktober
2013, side 22).
Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 5, har fire folkehøjskoler hi-
storisk haft mulighed for at fravige kravet om udbud af lan-
ge kurser. Årsagen hertil var, at der tidligere var indsat en
dispensationsmulighed i loven. Dispensationsadgangen blev
indsat ved lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler. Begrun-
delsen for at indføre dispensationsadgangen var ifølge lov-
forslaget, jf. Folketingstidende 1969-70, Tillæg A, spalte
2203, at der var konstateret et behov for at kunne godkende
skoler, der helt samler sig om at tilbyde kurser af kortere va-
righed. Derfor blev der indsat en bemyndigelse til, at mini-
steren i særlige tilfælde kunne fravige den normale godken-
delsesbetingelse, hvorefter en skole hvert år skal have
mindst et 5 måneders (20 ugers) kursus eller to 3 måneders
(12 ugers) kurser, som var de dagældende krav til kursus-
længder på højskolerne. Det fulgte af lovforslaget, at på
baggrund af de daværende forhold, tænktes bemyndigelsen
kun anvendt til godkendelse af eventuelle højskoler, der
udelukkende ville drive kurser, som var tilrettelagt med hen-
blik på ældre deltagere.
Muligheden for at dispensere fra kravet om lange kurser
blev skrevet ud af loven i forbindelse med lov nr. 510 af 30.
juni 1993 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningssko-
ler og håndarbejdsskoler. Lov om folkehøjskoler giver der-
for ikke længere mulighed for, at der kan dispenseres fra
2
kravet om, at en skole skal udbyde lange kurser, hvis skolen
skal være tilskudsberettiget.
De skoler, der fik mulighed for at fravige kravet om lange
kurser i forbindelse med den tidligere dispensationsmulig-
hed, har fortsat haft mulighed herfor, idet deres dispensati-
onsmulighed er blevet bibeholdt ved hjælp af overgangsbe-
stemmelser i forbindelse med ændringer i loven. Senest blev
dispensationsmuligheden videreført ved en overgangsbe-
stemmelse i § 39, stk. 7, i lov nr. 1605 af 26. december 2013
om folkehøjskoler.
De fire skoler, der ved ophævelsen af dispensationsadgan-
gen i 1993 havde dispensation fra kravet om lange kurser
var Rude Strand Seniorhøjskole, Kolt Seniorhøjskole, Høj-
skolen Marielyst og SeniorHøjskolen, Nørre Nissum, hvoraf
de to førstnævnte ikke længere er tilskudsberettigede. Tilba-
ge er således kun to af de oprindeligt fire skoler, der fik dis-
pensation fra kravet om lange kurser.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Den demografiske udvikling i Danmark indikerer, at der vil
være en stadigt større gruppe af seniorer (60 +) i Danmark.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik forventes det, at der alene i
løbet af de næste 10 år vil være 250.000 flere seniorer end i
dag. Set i lyset af befolkningens generelle forbedrede sund-
hedstilstand vil en stor del af disse seniorer have mange go-
de leveår foran sig. Det forventes, at denne udvikling vil
skabe en stigning i efterspørgslen efter attraktive tilbud til
gruppen af aktive seniorer.
Folkehøjskolerne fungerer allerede i dag som gode tilbud for
mange seniorer, der ønsker at deltage i skolernes aktiviteter
via det varierede udbud af både korte og lange kurser, som
skolerne udbyder. Samtidig giver skolerne mulighed for, at
seniorerne kan blive en del af givende sociale fællesskaber. I
lyset af den demografiske udvikling er der en forventning
om, at flere seniorer vil søge mod højskolerne i de kommen-
de år.
Derfor ønskes det at understøtte muligheden for at oprette
seniorhøjskoler i hele landet med fokus på kursudbud, der i
dets varighed og karakter retter sig mod den voksende grup-
pe af seniorer.
Det foreslås, at der laves en ordning, hvor op til fem skoler
får tilladelse til at fravige kravet i højskolelovens § 9, stk. 5,
hvorefter en folkehøjskole skal gennemføre længerevarende
kurser i mindst 20 uger i hvert skoleår for at være tilskud-
sberettiget. Heraf mindst ét kursus af 12 ugers varighed og
resten af tiden kurser af mindst 4 ugers varighed. Forslaget
indebærer dermed, at op til tre yderligere skoler, udover de
to eksisterende seniorhøjskoler, Højskolen Marielyst og Se-
niorHøjskolen, Nørre Nissum, skal have mulighed for at dri-
ve højskolevirksomhed, der alene har fokus på at udbyde
kurser op til 4 ugers varighed, og som er rettet mod seniorer.
De skoler, der godkendes som seniorhøjskoler kan alene op-
nå tilskud til kurser af op til 4 ugers varighed. Hvis en se-
niorhøjskole udbyder kurser af mere end 4 ugers varighed,
vil disse kurser ikke være tilskudsberettigede.
Det foreslås, at ordningen indrettes sådan, at kulturministe-
ren efter behov træffer beslutning om at udbyde tilladelser
til, at skoler kan fravige kravet om udbud af lange kurser.
Beslutningen om udbuddet skal indeholde oplysninger om
antallet af tilladelser, der udbydes, en beskrivelse af proces-
sen for udbuddet, herunder tidsplan, en beskrivelse af de ud-
vælgelseskriterier der tillægges vægt ved vurderingen af de
indkomne ansøgninger og en beskrivelse af de supplerende
tilsynskriterier, som de skoler, der opnår tilladelsen, skal le-
ve op til. Udbuddet vil være åbent for alle interesserede sko-
ler. Både nye skoler og eksisterende højskoler, der allerede
er godkendt som tilskudsberettigede i medfør af loven, kan
således ansøge. De skoler, der efter udbuddet opnår tilladel-
serne, vil være at betegne som seniorhøjskoler.
Det samlede antal af folkehøjskoler med tilladelse til at fra-
vige kravet om lange kurser (seniorhøjskoler) kan ikke over-
stige fem. I det samlede antal seniorhøjskoler medregnes fra
lovændringens ikrafttræden de to eksisterende seniorhøjsko-
ler, der er godkendt efter den tidligere dispensationsmulig-
hed. De to eksisterende seniorhøjskoler kan fortsat drive
højskole på uændrede vilkår. Såfremt en eller begge af de to
eksisterende seniorhøjskoler mister deres godkendelse som
tilskudsberettiget højskole, og dermed også som seniorhøj-
skole, har kulturministeren efterfølgende mulighed for at ud-
byde disse godkendelser til at drive seniorhøjskole efter be-
hov. Det foreslås dermed, at kulturministeren kan udbyde op
til fem tilladelser til at fravige kravet om udbud af længere-
varende kurser. Udbuddet vil ske efter behov.
2.2. Bemyndigelse og klageadgang
2.2.1. Gældende ret
I medfør af højskoleloven har kulturministeren en række be-
føjelser. I medfør af lovens § 28, stk. 3, § 29, stk. 2, § 30,
stk. 2, kan kulturministeren bemyndige skoleforeninger, der
virker inden for lovens område, til at fordele og administrere
tilskud, der ydes af staten i medfør af §§ 28-30. På samme
måde kan kulturministeren i medfør af § 27, stk. 3, bestem-
me, at en statslig styrelse varetager administrationen af til-
skuddene efter § 27 (tilskud til specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand, SPS-ordningen).
I loven er der ikke adgang til, at ministeren mere generelt
kan delegere sine kompetencer i henhold til loven.
Indtil 1. marts 2017 blev alle opgaver på højskoleområdet
varetaget af Kulturministeriets departement, dog med undta-
gelse af administrationen af højskolernes SPS-ordning, der
blev varetaget af Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, samt
fordelingen af en række tilskud, der varetages af Folkehøj-
skolernes Forening i Danmark. Pr. 1. marts 2017 delegerede
Kulturministeriets departement administrationen af loven til
Slots- og Kulturstyrelsen under ministeriet. Delegationen
skete på baggrund af den generelle delegationskompetence
fra ministeren til underliggende myndigheder.
3
Ministeriets afgørelser i sager har indtil delegationen i marts
2017 været endelige afgørelser, og der har ikke været mulig-
hed for at påklage afgørelser truffet i medfør af højskolelo-
ven til anden myndighed. Den eneste undtagelse hertil er be-
stemmelsen i lovens § 35, hvorefter afgørelser om fordeling
af tilskud til specialundervisning og til undervisning af svært
handicappede, jf. lovens § 27, stk. 1 og 2, kan indbringes for
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. En
konsekvens af, at kompetencen er blevet delegeret til en un-
derliggende styrelse på baggrund af den generelle delegati-
onskompetence er, at der automatisk er opstået en adgang til
at klage til departementet over Slots- og Kulturstyrelsens af-
gørelser.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Det foreslås, at kulturministeren gives en generel hjemmel
til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at
udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren. Det
foreslås videre, at der gives bemyndigelse til, at ministeren
kan fastsætte nærmere regler om klageadgangen i tilfælde af
delegation, herunder mulighed for at afskære klageadgan-
gen. De særlige bemyndigelsesbestemmelser i loven, hvor-
efter fordelingen af en række tilskud er delegeret til Folke-
højskolernes Forening, opretholdes fortsat.
Forslaget sikrer, at kulturministeren, med henblik på at sikre
en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne,
kan henlægge opgaver i medfør af loven til styrelser på mi-
nisteriets område. Der skabes således en klar hjemmel til, at
ministeren kan delegere sine kompetencer efter loven til en
styrelse under ministeriet. Samtidig giver bestemmelsen mu-
lighed for, at der kan fastsættes bestemmelser om klagead-
gang, hvor det vurderes relevant, herunder etableres der mu-
lighed for, at ministeren kan afskære klageadgangen. Udnyt-
tes muligheden for at afskære klageadgangen, vil forslaget
betyde, at i de tilfælde hvor kompetencer i henhold til loven
er delegeret til en styrelse, vil styrelsens afgørelser være den
endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgø-
relser indtil 1. marts 2017 har været det på højskoleområdet.
Der har således været en lang praksis for, at afgørelser truf-
fet i medfør af lovens bestemmelser er endelige. Baggrun-
den for forslaget om, at der skal være mulighed for at afskæ-
re klageadgangen er, at behandling af sager om godkendelse
af folkehøjskoler, samt tilsynet med allerede godkendte fol-
kehøjskoler, kræver et specialiseret kendskab til lovgivnin-
gen og til højskolerne generelt. Det er derfor væsentligt, at
der er mulighed for at afskære klageadgang i de typer af
sager, hvor der kræves særlig specialiseret viden.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for det offentlige.
Det følger af lovforslaget, at der kan oprettes op til tre nye
seniorhøjskoler. Det vurderes, at denne ændring er udgifts-
neutral for staten, da antallet af skoler og årslever erfarings-
mæssigt varierer over tid, og det forventes, at denne udvik-
ling fortsætter fremadrettet.
Lovforslaget følger principperne om digitaliseringsklar lov-
givning. Det bemærkes dog, at vurderingen efter lovforsla-
gets § 1, nr. 2, nødvendiggør et skøn. Det vil således bero på
et skøn, når de skoler, der har budt ind på en tilladelse til at
fravige kravet om lange kurser, skal vurderes i forhold til
hinanden med henblik på at vurdere hvilke skoler, der be-
skriver det bedste tilbud ud fra udvælgelseskriterierne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. juli 2018 til
den 20. august 2018 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen, Børne-
og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Dan-
marks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Danske Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler, Forenin-
gen af Katolske Skoler i Danmark, Frie Kostskolers Fælles-
råd, Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettig-
heder, KL, Landsorganisationen i Danmark, Lærernes Cen-
tralorganisation, Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Pri-
vate Gymnasier og Studenterkurser, Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, Rigsrevisionen og Ældre Sagen.
4
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering/Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
JA NEJ
X
5
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I medfør af bestemmelsen i den gældende lovs § 6, stk. 4,
kan kulturministeren for tidligere og nuværende kombinere-
de undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar 1996
dispensere fra bestemmelsen i stk. 2. Bestemmelsen i stk. 2
fastlægger nærmere regler for bestyrelsesmedlemmers habi-
litet og oplister en række personer, der ikke kan være med-
lemmer af en højskoles bestyrelse.
Bestemmelsen i stk. 4 blev indsat fordi habilitetskravene i
stk. 2 kunne have uheldige konsekvenser for visse kombine-
rede institutioner. Bestemmelsen er imidlertid uklar, og det
foreslås at præcisere bestemmelsen således, at ”tidligere og
nuværende” udgår af bestemmelsen. Der er alene tale om en
sproglig præcisering, og der er ikke tiltænkt nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Til nr. 2
Bestemmelsen er ny og skal sikre, at der gives mulighed for,
at der kan oprettes nye seniorhøjskoler i Danmark.
Bestemmelsen i § 9 i lov om folkehøjskoler fastlægger de
krav, som en folkehøjskole skal efterleve i et skoleår. Det
følger af bestemmelsen i § 9, stk. 5, at en folkehøjskole skal
gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varig-
hed i mindst 20 uger i hvert skoleår. Heraf skal mindst ét
kursus have mindst 12 ugers varighed. Det følger endvidere
af bestemmelsen, at hvis en skole ikke gennemfører dette
mindste antal længerevarende kurser i et skoleår, er skolen
ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.
I loven er der ikke mulighed for at dispensere fra kravet om,
at en folkehøjskole skal udbyde lange kurser i et skoleår for
at være tilskudsberettiget.
Det foreslås i § 9 a, stk.1, at kulturministeren kan give op til
fem folkehøjskoler tilladelse til at fravige kravet i § 9, stk. 5,
hvorefter en skole skal gennemføre lange kurser i et skoleår
for at være berettiget til at modtage statstilskud. Skoler der
opnår tilladelsen kan alene opnå tilskud til kurser af op til 4
ugers varighed.
Det foreslås, at muligheden for at opnå tilladelse til at fravi-
ge kravet i § 9, stk. 5, tildeles efter udbud. Tilladelserne ud-
bydes med henblik på, at skoler, der retter sig mod seniorer,
og som kun ønsker at udbyde kurser af kortere varighed, kan
byde ind på tilladelserne. De skoler, der opnår tilladelserne,
vil være at betegne som seniorhøjskoler.
Det foreslås, at kulturministeren kan give op til fem folke-
højskoler tilladelse til at fravige kravet om udbud af længe-
revarende kurser. I det samlede antal medregnes de to eksi-
sterende seniorhøjskoler, Højskolen Marielyst og Senior-
Højskolen, Nørre Nissum, der i medfør af den gældende
lovs § 39, stk. 7, fortsat har mulighed for at fravige kravet
om udbud af lange kurser. De to eksisterende seniorhøjsko-
ler kan fortsat drive højskole på uændrede vilkår. Hvis en el-
ler begge af de eksisterende seniorhøjskoler ophører med at
drive tilskudsberettiget højskole, og dermed også seniorhøj-
skole, er der efterfølgende mulighed for at udbyde disse dis-
pensationsmuligheder efter behov.
Det foreslås, at kulturministeren kan give op til fem folke-
højskoler tilladelse til at fravige kravet i § 9, stk. 5. Skoler
der opnår tilladelsen kan alene opnå tilskud til at udbyde
kurser af op til 4 ugers varighed. Hvis en seniorhøjskole ud-
byder kurser af mere end 4 ugers varighed, vil disse kurser
ikke være tilskudsberettigede. Derved adskiller de nye se-
niorhøjskoler sig fra de to eksisterende seniorhøjskoler, som
ligeledes har mulighed for at fravige lovens krav om udbud
af lange kurser. De eksisterende seniorhøjskoler har tilladel-
se til at fravige kravet om, at en højskole skal udbyde lange
kurser for at være tilskudsberettigede, men skolerne har og-
så mulighed for at udbyde lange kurser og opnå tilskud til
disse kurser. I praksis koncentrerer de eksisterende senior-
højskoler sig imidlertid om at udbyde korte kurser. Forslaget
skal sikre, at de skoler, der søger om tilladelse til at fravige
kravet om at udbyde lange kurser, også reelt anvender mu-
ligheden. Med forslaget sikres det, at tilladelserne anvendes
efter hensigten.
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, at kulturministeren træffer beslut-
ning om udbud af tilladelser. Med forslaget sikres det, at der
kun sker udbud af tilladelser, når der vurderes at være et be-
hov for at oprette nye tilbud for seniorer. Det er således mi-
nisteren, der beslutter, om der skal ske et udbud af tilladel-
ser. Forslaget om, at tilladelserne skal udbydes, betyder, at
kulturministeren træffer beslutning om, at det skal være mu-
ligt for interesserede skoler, at byde ind på muligheden for
at kunne fravige lovens krav om udbud af lange kurser og
dermed blive seniorhøjskole. Udbuddet vil blive annonceret
og offentliggjort med en nærmere beskrivelse af de udvæl-
gelseskriterier, der tillægges vægt ved vurderingen af de
indkomne ansøgninger, samt en tidsplan m.v. for behandlin-
gen af ansøgningerne. Udbudsmodellen skal sikre, at inte-
resserede skoler kan byde ind på samme tid med en fast
skæringsdato. Samtidig sikrer udbudsmodellen, at det er
skolerne med det bedste tilbud for seniorer, der får del i det
begrænsede antal af tilladelser. På den måde sikres det, at
det begrænsede antal tilladelser ikke blot tildeles til de sko-
ler, der først byder ind efter lovens ikrafttræden. Der er ikke
tale om et udbud i klassisk udbudsretlig forstand, men den
foreslåede model skal sikre en lige mulighed for, at interes-
serede skoler kan byde ind på muligheden og blive vurderet
på lige vilkår.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, at
ministeren, i forbindelse med beslutningen om udbud af til-
ladelser, træffer nærmere beslutning om gennemførelse af
udbuddet. Beslutningen skal omfatte antallet af tilladelser,
der udbydes, processen for udbuddet, de udvælgelseskriteri-
er, der tillægges vægt ved vurderingen af de indkomne an-
søgninger i forbindelse med udbuddet, og de tilsynskriterier
skolerne, der opnår tilladelsen, skal leve op til efterfølgende.
6
Det følger af bestemmelsen i § 9 a, stk. 3, nr. 1, at ministe-
ren i forbindelse med beslutningen om udbud skal træffe be-
slutning om antallet af tilladelser, der udbydes. Ministeren
kan således, ved beslutning om udbud af tilladelser til at fra-
vige kravet om lange kurser, vælge hvor mange tilladelser,
der skal udbydes i forbindelse med det konkrete udbud. Det
samlede antal skoler, der har tilladelse til at fravige kravet
om lange kurser kan ikke overstige fem skoler samlet. Det
betyder, at så længe de to eksisterende seniorhøjskoler beva-
rer deres tilladelse til at drive seniorhøjskole med mulighed
for at fravige kravet om lange kurser, kan ministeren træffe
beslutning om udbud af maksimalt tre tilladelser til at fravi-
ge kravet om lange kurser.
En skole, der opnår en tilladelse til at fravige kravet om gen-
nemførelse af lange kurser i forbindelse med et udbud, beva-
rer godkendelsen i en ubegrænset tidsperiode. Tilladelsen
bortfalder alene, hvis skolen mister sin godkendelse som til-
skudsberettiget seniorhøjskole. Sker dette, vil der derefter
være en ledig tilladelse til at fravige kravet om lange kurser,
som ministeren kan vælge at udbyde på ny.
Udbuddet af tilladelser er åbent for alle skoler, der måtte ha-
ve et ønske om at være seniorhøjskoler. Det vil sige, at høj-
skoler, der i dag er godkendt som tilskudsberettigede høj-
skoler i medfør af loven, også har mulighed for at byde ind
på de udbudte tilladelser.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, nr.
2, at ministeren ved beslutningen om udbud skal træffe be-
slutning om processen for udbuddet. Som led i beskrivelsen
af processen, skal der beskrives en tidsplan for udbuddet.
Baggrunden for forslaget er, at de skoler, der ønsker at ansø-
ge i forbindelse med udbuddet af tilladelser, skal kunne se,
hvilken proces der gælder for det konkrete udbud, og et vig-
tigt element heri er tidsplanen for udbuddet. Tidsplanen skal
i det enkelte udbud tage højde for det forhold, at de ansø-
gende skoler skal efterleve samtlige krav, der i medfør af lo-
ven gælder for at blive godkendt som tilskudsberettiget høj-
skole, hvis de vil godkendes som seniorhøjskole. Det vil
bl.a. sige lovens krav om, at skolen skal være en privat selv-
ejende institution, skal være uafhængig, skal anvende sko-
lens midler til skole- og undervisningsvirksomhed, skal have
en skolekreds eller et repræsentantskab, skal råde over egne-
de og tilstrækkelige elevværelser m.v., begynde skoledriften
på et rimeligt økonomisk grundlag m.v.
Derfor vil tidsplanen blive tilrettelagt på en måde, der mu-
liggør, at skoler, der ansøger, skal godkendes efter den sæd-
vanlige godkendelsesprocedure, der følger af højskoleloven.
Kravet om godkendelse efter den sædvanlige godkendelses-
procedure gælder både for nye skoler og skoler, der allerede
er godkendt som tilskudsberettigede i medfør af højskolelo-
ven.
Eksisterende folkehøjskoler, der ønsker at opnå mulighed
for at fravige kravet om udbud af lange kurser, vil dermed
skulle godkendes efter den sædvanlige godkendelsesproced-
ure, hvis skolen ønsker at blive godkendt som seniorhøjsko-
le. Kravet stilles, fordi det må forventes, at skolerne skal ju-
stere deres vedtægter, herunder formål, værdigrundlag m.v. i
lyset af skolernes ønske om at blive seniorhøjskoler.
Vælger en eksisterende højskole at ansøge om at blive god-
kendt som seniorhøjskole, skal højskolen derfor beskrive det
værdigrundlag, kursusudbud m.v., som skolen ønskes drevet
på som seniorhøjskole. Skolen kan fortsætte driften som al-
mindelig tilskudsberettiget højskole frem til, at der forelig-
ger en endelig afgørelse på ansøgningen om at blive senior-
højskole. Opnår en eksisterende skole en tilladelse til at fra-
vige kravet om lange kurser, og dermed får karakter af se-
niorhøjskole, skal skolen omlægge sin drift til seniorhøjsko-
le inden et år efter godkendelsestidspunktet. Opnår en eksi-
sterende skole ikke en godkendelse som seniorhøjskole, kan
skolen fortsætte med at drive tilskudsberettiget højskole som
hidtil på baggrund af den eksisterende godkendelse.
Med forslaget i § 9 a, stk. 3, nr. 3 foreslås det, at ministerens
beslutning om at udbyde tilladelserne skal omfatte de ud-
vælgelseskriterier, der tillægges vægt ved vurderingen af de
indkomne ansøgninger. Udvælgelseskriterierne vil blive
fastsat i forbindelse med det enkelte udbud, og de vil tage
afsæt i ønsket om at sikre attraktive tilbud for seniorer. Ud-
vælgelseskriterierne kan variere fra udbud til udbud. Ek-
sempler på udvælgelseskriterier kan være variation i kursus-
udbuddet eller geografisk spredning.
Er der i godkendelsesfasen flere skoler, som opfylder krite-
rierne for at få tildelt en tilladelse til at fravige kravet om
gennemførelse af lange kurser, end antallet af tilladelser, der
er udbudt, vil tilladelserne blive fordelt ud fra disse nærmere
fastsatte udvælgelseskriterier. Det vil ske ud fra en vurde-
ring af, hvilke af de ansøgende skoler, der beskriver det bed-
ste tilbud vurderet ud fra de fastsatte udvælgelseskriterier.
Hvis der kun er et antal ansøgere, der svarer til antallet af
udbudte tilladelser, eller færre ansøgere, vil udvælgelseskri-
terierne stadig indgå som en del af den samlede godkendel-
sesproces, dog uden at skolerne bliver vurderet i forhold til
hinanden.
Med forslaget i § 9 a, stk. 3, nr. 4, foreslås det, at ministeren
ved beslutning om udbud ligeledes træffer beslutning om,
hvilke tilsynskriterier de skoler, der opnår tilladelserne, ef-
terfølgende skal leve op til for at være tilskudsberettigede.
Tilsynskriterierne vil blive fastsat i forbindelse med det en-
kelte udbud og vil tage afsæt i ønsket om at sikre attraktive
tilbud for seniorer. Tilsynskriterierne vil være supplerende
kriterier, og de skoler, der har opnået en tilladelse efter ud-
bud, skal derfor også efterleve de tilsynskrav, som loven i
øvrigt stiller. De nye seniorhøjskoler, der opnår tilladelsen
på baggrund af et udbud, skal dermed efterleve en række
supplerende tilsynskriterier, som ikke vil være gældende for
de to eksisterende seniorhøjskoler. Idet de supplerende til-
synskriterier fastsættes i forbindelse med det enkelte udbud,
kan de variere fra udbud til udbud. Et eksempel på et til-
synskriterium kan være, at en nærmere angiven procentdel
af kursusdeltagerne i et skoleår skal være seniorer.
7
Ministeren kan ikke fastsætte begrænsninger i varigheden af
tilladelsen til at fravige kravet om at udbyde lange kurser.
Det betyder, at hvis en skole opnår tilladelsen, fastholder
denne skole muligheden herfor, så længe den i øvrigt efter-
lever kravene for at være godkendt som tilskudsberettiget
seniorhøjskole. Hvis en seniorhøjskole ophører med at drive
tilskudsberettiget højskolevirksomhed – enten af egen drift
eller fordi skolen ikke efterlever højskolelovens krav eller
de supplerende tilsynskrav, der er fastsat som betingelse for
at oppebære og bevare tilladelsen til at drive seniorhøjskole
– vil skolens tilladelse til at fravige fra kravet om udbud af
lange kurser blive ledig. Kulturministeren kan herefter ud-
byde tilladelsen på ny efter behov.
Med bestemmelsen sikres det, at der kan oprettes nye se-
niorhøjskoler i Danmark i en tid, hvor den demografiske ud-
vikling viser et behov for et øget antal attraktive tilbud rettet
mod seniorer. Forslaget sikrer ligeledes, at der kan fastsæt-
tes udvælgelseskriterier og tilsynskriterier, der sikrer, at de
skoler, der opnår tilladelserne, også i praksis retter sig mod
seniorer og udbyder kurser, der er attraktive for denne grup-
pe.
Til nr. 3 og 4
I den gældende lovs § 14 i er kravene til undervisningsom-
fanget på kurser fastlagt. Det følger af stk. 1, at et kursus på
en folkehøjskole skal vare mindst 4 sammenhængende døgn
med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisnings-
dage med mindst 17 undervisningstimer pr. elev. Kravene til
undervisningsomfanget varierer efter kursernes længde. I
medfør af stk. 2 i bestemmelsen skal kurser på en uge og
derover i hver uge indeholde undervisning svarende til
mindst 5 hele undervisningsdage med mindst 21 ugentlige
undervisningstimer pr. elev. Hvis et kursus varer over 12
uger følger det af bestemmelsen i stk. 3, at skolerne kan af-
korte første og sidste kursusuge til mindst 4 kursusdøgn med
undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage
med mindst 17 timers undervisning. Endelig følger det af
bestemmelsen i § 14, stk. 6, at kulturministeren fastsætter
regler om bl.a. opgørelse af ugetal og undervisningsdage.
Kravene til en undervisningsdag m.v. er nærmere fastsat i
bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2014 om tilskud m.v. til
folkehøjskoler. Det følger af § 13 i denne bekendtgørelse, at
en undervisningsdag skal tilrettelægges for alle elever, så
den består af undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær
eller begge dele. En undervisningsdag kan derfor bestå af
andet end undervisning.
I § 14, stk. 1-3, foreslås det, at indsætte ”pædagogisk tilret-
telagt samvær” efter ”undervisning” og i § 14, stk. 1-3, og §
14, stk. 6, forslås det at ændre ”undervisningsdage” til ”akti-
vitetsdage”
Forslaget skal sikre, at der skabes klarhed om, hvilke kriteri-
er højskolerne skal efterleve i forhold til kurserne. Derfor
foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen i § 14 såle-
des, at det er tydeligere for skolerne, at en kursusuge kan in-
deholde både undervisning og pædagogisk tilrettelagt sam-
vær. Herudover foreslås det at ændre begrebet undervis-
ningsdage til aktivitetsdage, da denne betegnelse er mere
retvisende for de aktiviteter, der kræves af skolerne i forbin-
delse med en kursusuge.
Med ændringen gøres det mere klart, at en skole kan sam-
mensætte dagene af både undervisning og andre aktiviteter,
der har karakter af pædagogisk tilrettelagt samvær. Under-
visning er karakteriseret ved at være planlagte, målrettede
og fremadskridende aktiviteter med et fagligt indhold, som
er tilrettelagt specifikt med henblik på elevernes læring. Pæ-
dagogisk tilrettelagt samvær er karakteriseret ved som ud-
gangspunkt at være planlagte, målrettede og fremadskriden-
de aktiviteter, som er tilrettelagt i forbindelse med kostsko-
leformen.
Der vil fortsat være et krav om, at en kursusuge skal inde-
holde et nærmere bestemt antal timer, der har karakter af
egentlig undervisning. Kravene hertil er fastsat i bekendtgø-
relse nr. 844 af 26. juni 2014 om tilskud m.v. til folkehøj-
skoler med tilhørende vejledning. Med ændringen bliver mi-
nimumskravet til de ugentlige antal undervisningstimer lige-
ledes mere tydeligt. Der er alene tale om en sproglig juste-
ring af bestemmelsen, og der er ikke tiltænkt nogen ændrin-
ger i bestemmelsens anvendelsesområde eller i de krav, der i
øvrigt stilles til skolernes kurser.
Til nr. 5
Efter bestemmelsen, der er ny, gives kulturministeren mu-
lighed for at delegere sine kompetencer i medfør af loven og
fastsætte regler om klageadgang i de tilfælde, hvor ministe-
ren har delegeret sine kompetencer.
Efter de almindelige forvaltningsretlige regler kan kulturmi-
nisteren på ulovbestemt grundlag delegere sine kompetencer
til myndigheder under Kulturministeriet. For at sikre den
nødvendige klarhed om reglerne på området, herunder hvem
der administrerer reglerne, foreslås det at indsætte en hjem-
mel til ministeren til at bemyndige en under ministeriet op-
rettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt
ministeren. Kulturministeren kan herefter i en bekendtgørel-
se udnytte adgangen til at delegere konkrete opgaver og be-
føjelser til en styrelse under ministeriet.
Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 1 er formuleret således,
at ministeren alene kan delegere sine kompetencer efter lo-
ven til en underordnet styrelse, der er direkte placeret under
Kulturministeriet. Der er således ikke med bestemmelsen gi-
vet bemyndigelse til, at ministeren kan delegere sine kompe-
tencer efter loven til andre end styrelser, der er direkte un-
derlagt ministeriet i det administrative hierarki.
Med bestemmelsen i stk. 2 gives der mulighed for, at mini-
steren kan fastsætte regler om klageadgang i de tilfælde,
hvor ministeren har delegeret sine kompetencer i medfør af
loven. Der kan bl.a. fastsættes regler om, at klagen først skal
sendes til den styrelse, der har truffet afgørelse, med henblik
på, at denne styrelse kan vurdere, om afgørelsen skal æn-
8
dres, eller om afgørelsen skal sendes videre til ministeret
med en udtalelse. Ministeren kan ligeledes efter bestemmel-
sen fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en styrelse
under ministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrel-
sens afgørelser bliver den endelige administrative afgørelse i
sagen. Muligheden for at afskære klageadgangen knytter sig
kun til afgørelser på områder, som er tillagt ministeren i
henhold til loven og delegeret til en underliggende myndig-
hed. Baggrunden for forslaget om, at der skal være mulig-
hed for at afskære klageadgangen er, at behandling af sager
om godkendelse af folkehøjskoler, samt tilsynet med allere-
de godkendte folkehøjskoler, kræver et specialiseret kend-
skab til lovgivningen og til højskolerne generelt. Det er der-
for væsentligt, at der er mulighed for at afskære klagead-
gang i de typer af sager, hvor der kræves særlig specialiseret
viden.
Den generelle delegationsbestemmelse medfører ikke æn-
dringer i de konkrete bestemmelser i loven, hvor ministeren
kan bemyndige andre til at varetage administrationen af
konkrete tilskud. Forslaget ændrer heller ikke på den opga-
vefordeling, der er fastlagt på baggrund af disse bestemmel-
ser. Det drejer sig om bestemmelserne i lovens § 28, stk. 3,
§ 29, stk. 2, og § 30, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 2
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. januar 2019.
Det bemærkes, at hovedloven ikke finder anvendelse på
Grønland og Færøerne, derfor indeholder denne lov ingen
territorialbestemmelse.
9
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27. december 2014, § 2 i lov
nr. 1568 af 19. december 2017 og § 22 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018 foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2 - 3 ---
Stk. 4. Kulturministeren kan for tidligere og nuværende
kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1.
januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.
Stk. 5 – 7 ---
1. I § 6, stk. 4, udgår: »tidligere og nuværende«.
2. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Kulturministeren kan give op til fem folkehøjskoler
tilladelse til at fravige kravet i § 9, stk. 5. Skoler der opnår
tilladelsen kan alene opnå tilskud til kurser af op til 4 ugers
varighed.
Stk. 2. Kulturministeren træffer beslutning om udbud af tilla-
delser efter stk. 1.
Stk. 3. Ved udbud af tilladelser træffer kulturministeren nær-
mere beslutning om gennemførelse af udbuddet. Beslutnin-
gen skal omfatte
1) antallet af tilladelser, der udbydes,
2) processen for udbuddet,
3) de kriterier, der tillægges vægt ved vurdering af de ind-
komne ansøgninger i forbindelse med udbuddet og de til-
synskriterier skolerne, der opnår tilladelsen, skal efterleve.«
§ 14. Kurser skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med
undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage
med mindst 17 undervisningstimer pr. elev.
3. I § 14, stk. 1-3, indsættes efter »undervisning«: »og pæda-
gogisk tilrettelagt samvær«.
Stk. 2. Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge indeholde
undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage
med mindst 21 ugentlige undervisningstimer pr. elev.
4. I § 14, stk. 1-3, og stk. 6, ændres »undervisningsdage« til:
»aktivitetsdage«.
Stk. 4 - 5. ---
10
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om kursustilret-
telæggelsen, herunder om opgørelse af ugetal og undervis-
ningsdage, og om undervisning, ekskursioner og antallet af
lærere på skolerne m.v. samt nærmere regler om kravet om
et flertal af danske statsborgere i stk. 5, herunder om doku-
mentation for statsborgerskab m.v., ligesom ministeren i
særlige tilfælde kan fravige kravet om flertal af danske stats-
borgere.
5. Efter § 35 indsættes i kapitel 10:
Ȥ 35 a. Kulturministeren kan bemyndige en styrelse under
Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren.
Stk. 2. Har kulturministeren bemyndiget en styrelse under
Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om
fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørel-
ser truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder fastsætte
regler om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.«
11