Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for
seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort
(Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for godtgørelse til
thalidomidofre m.v.)
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 5 B, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Gaver og ensidigt påtagne forpligtelser i det omfang,
de er fradragsberettigede efter ligningslovens §§ 8 A
eller 12, stk. 2-4.«
2. I § 48 E, stk. 1, ændres »i forbindelse med påbegyndelse
af ansættelsesforhold« til: »af vederlag for personligt arbej-
de i tjenesteforhold«.
3. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog
stk. 5 og 6«.
4. I § 48 E, stk. 3, nr. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med
barselsorlov.«
5. I § 48 E indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Personer, som tidligere har været omfattet af §§
48 E og 48 F, anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr.
1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har væ-
ret skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag, der er
udbetalt på baggrund af en ansættelsesperiode, som har dan-
net grundlag for beskatning efter § 48 F.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 2
I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for
seniorer, som ændret ved § 4 i lov nr. 1341 af 19. december
2008 og § 7 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset fristen i stk. 2, 2. pkt., og i stk. 3, 4. pkt.,
kan Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning fra
den person, afgørelsen vedrører, genoptage afgørelsen om,
hvorvidt kravet om fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis an-
modning herom er modtaget af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension senest den 31. marts 2019.«
2. I § 15 ændres »§ 5, stk. 2, eller § 5, stk. 3« til: »§ 5, stk.
2-4«.
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 685 af 8. juni
2017, § 3 i lov nr. 551 af 29. maj 2018 og § 7 i lov nr. 689 af
8. juni 2018 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 7 indsættes som nr. 31 og 32:
»31) Godtgørelse fra den danske stat til nulevende thalido-
midofre, der er diagnosticeret med skade forårsaget af
lægemidlet thalidomid.
32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med et socialt
frikort.«
§ 4
I lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med et socialt
frikort foretages følgende ændringer:
1. Overskriften før § 7 ophæves.
Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-965
AN013517
2. § 7 ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 3. Børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelse af ligningslovens § 7, nr. 32, som indsat
ved denne lovs § 3, nr. 1.
Stk. 4. § 1, nr. 2-5, har virkning fra og med indkomståret
2019.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afbureaukratisering af forskerskatteordningen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Præcisering af grænsegængeres fradrag for gaver og løbende ydelser til almennyttige og almenvelgørende forenin-
ger m.v.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget indeholder følgende elementer: For det første
foreslås en afbureaukratisering af den særlige beskatnings-
ordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere
(forskerskatteordningen) til gavn for dansk erhvervsliv. For
det andet foreslås en tidsbegrænset mulighed for genopta-
gelse af en afgørelse om skattenedslag for seniorer til gavn
for seniorer, der har taget en ekstra tørn på arbejdsmarkedet,
men som ikke har nået at klage over f.eks. forkerte oplysnin-
ger fra arbejdsgiveren. For det tredje foreslås at indføre skat-
tefrihed for godtgørelse fra den danske stat til nulevende pa-
tienter med skader som følge af brug af lægemidlet thalido-
mid. Endelig foreslås en præcisering af grænsegængeres fra-
drag for løbende ydelser til almennyttige og
almenvelgørende foreninger m.v.
Den første del af lovforslaget, som omhandler forskerskat-
teordningen, skal ses på baggrund af, at erhvervsorganisatio-
ner m.v. har efterspurgt, at betingelserne for at anvende ord-
ningen bliver mere enkle og fleksible. Med lovforslaget
foreslås at imødekomme forslag til justeringer af forsker-
skatteordningen, som bl.a. er fremsat af Virksomhedsforum
for enklere regler. Virksomhedsforum har til formål at iden-
tificere områder, hvor virksomhederne oplever regulering,
der er kompliceret og omkostningsmæssigt bebyrdende, og
komme med konkrete forslag til forenklinger.
Denne del af lovforslaget støtter desuden regeringens am-
bition om at styrke danske virksomheders adgang til rele-
vant udenlandsk arbejdskraft. Forskerskatteordningen har til
formål at forbedre danske virksomheders mulighed for at til-
trække højtkvalificeret arbejdskraft, og en fleksibel og for-
enklet ordning vil derfor medvirke til, at danske virksomhe-
der lettere kan rekruttere de ønskede medarbejdere fra ud-
landet.
Med anden del af lovforslaget, som omhandler senior-
nedslagsordningen, er formålet at give mulighed for, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP) efter anmodning fra
en senior, der er omfattet af lov om skattenedslag for senio-
rer, kan genoptage en afgørelse om opgørelse af den pågæl-
dendes beskæftigelsesgrad. Beskæftigelsesgraden opgøres af
ATP og danner grundlag for Skatteforvaltningens vurdering
af, om en senior er berettiget til skattenedslag efter lov om
skattenedslag for seniorer.
Skattenedslagsordningen var en midlertidig ordning, som
gav nedslag i skat til visse seniorer, der valgte at blive på ar-
bejdsmarkedet, til de fyldte 65 år. Ordningen er udløbet med
udgangen af 2016 og fandt således kun anvendelse for per-
soner, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og
3
med indkomståret 2016 fyldte 64 år. De sidste ordinære ud-
betalinger efter ordningen er sket i foråret 2018.
Efter loven havde en senior tre måneder til at gøre indsi-
gelse over for ATP’s opgørelse af beskæftigelsesgraden. Lo-
ven giver ikke mulighed for dispensation fra indsigelsesfri-
sten – heller ikke i tilfælde, hvor der f.eks. er fejl i arbejds-
givers indberetning af ATP-bidrag.
Den manglende mulighed for dispensation fra tre-måne-
ders-fristen har gennem årene givet anledning til en del sag-
er og borgerhenvendelser til ATP, Beskæftigelsesministeriet
og Skatteministeriet.
Regeringen finder det urimeligt og ikke et udtryk for rets-
sikkerhed, at borgere på denne måde kan miste seniorned-
slag som følge af andres fejl. Regeringen ønsker derfor at
indføre mulighed for, at ATP på foranledning af den enkelte
borger kan genoptage en afgørelse om opgørelse af borge-
rens beskæftigelsesgrad. Herved gives borgere, der ikke
nåede at klage over f.eks. forkerte oplysninger, en ny chance
for at få rettet opgørelsen af deres beskæftigelsesgrad, såle-
des at de pågældende alligevel kan få skattenedslag, hvis de
opfylder lovens betingelser for at være berettiget til skatte-
nedslag.
Der foreslås på den baggrund en tidsbegrænset ophævelse
af indsigelsesfristen på tre måneder, mens de øvrige betin-
gelser for opnåelse af skattenedslaget, herunder kravet om
fuldtidsbeskæftigelse, ikke ændres.
Efter regeringens opfattelse er forslaget en fornuftig løs-
ning på, at seniorer har haft kort tid til at klage over fejl,
som f.eks. skyldes arbejdsgiverens forkerte indberetning.
Samfundet er afhængigt af, at flere tager en ekstra tørn på
arbejdsmarkedet, hvilket den midlertidige skattenedslags-
ordning skulle bidrage til. Forslaget løser et problem, som
dybest set er et spørgsmål om retssikkerhed.
Formålet med tredje del af lovforslaget er at skattefritage
godtgørelse, der udbetales fra den danske stat til nulevende
thalidomidofre i Danmark. Thalidomid er et lægemiddel, der
kom på markedet i Europa i slutningen af 1950-erne. Det
blev markedsført til brug ved søvnbesvær og morgenkvalme
og blev ofte anvendt af gravide. Efter få år blev lægemidlet
taget af markedet, da det viste sig at medføre svære foster-
skader. Skaderne bestod først og fremmest i misdannelser
hos de nyfødte, især af arme og ben.
Som led i Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for
2018-2021 har aftalepartierne (regeringen, S, DF, ALT, RV
og SF) afsat midler til en pulje på 1,5 mio. kr. i 2019, som
kan ansøges af nulevende patienter, der har skader som føl-
ge af brugen af lægemidlet thalidomid. Lovforslaget udmøn-
ter den del af aftalen om satspuljen, der forudsætter, at udbe-
talte midler fra puljen ikke medregnes ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst, jf. tekstanmærkning
nr. 110 på finansloven for 2018 § 16.11.24.
Lovforslaget indeholder derudover en præcisering af
grænsegængeres fradrag for løbende ydelser til almennyttige
og almenvelgørende foreninger m.v. samt en lovteknisk æn-
dring af lov om forsøg med et socialt frikort.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afbureaukratisering af forskerskatteordningen
2.1.1. Gældende ret
Forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet,
kan vælge at blive beskattet efter en særlig ordning (forsker-
skatteordningen) under forudsætning af, at en række betin-
gelser er opfyldt. Opfylder forskeren eller nøglemedarbejde-
ren betingelserne, kan vedkommende vælge at blive brutto-
beskattet med 27 pct. (plus arbejdsmarkedsbidrag) i en eller
flere perioder af indtil syv års samlet varighed.
Betingelserne for at anvende forskerskatteordningen er
opregnet i kildeskattelovens § 48 E. Heraf følger, at forske-
ren eller nøglemedarbejderen skal blive skattepligtig til
Danmark i forbindelse med påbegyndelsen af et ansættelses-
forhold hos en dansk arbejdsgiver. Det er en forudsætning,
at forskerens eller nøglemedarbejderens skattepligt til Dan-
mark indtræder ved ansættelsens påbegyndelse (samtidig-
hedskravet).
Herudover skal nøglemedarbejdere opfylde tre objektive
betingelser: For det første må medarbejderen ikke have væ-
ret skattepligtig til Danmark efter de almindelige regler in-
den for de seneste 10 år forud for ansættelsen. For det andet
må medarbejderen ikke inden for de seneste fem år have
haft del i ledelsen eller væsentlig indflydelse på den virk-
somhed, vedkommende ansættes i. For det tredje skal med-
arbejderens vederlag i penge i henhold til ansættelseskon-
trakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår ud-
gøre et grundbeløb på mindst 65.100 kr. (2018-niveau) om
måneden.
Betingelserne for, at forskere kan anvende ordningen, er
anderledes. Der gælder f.eks. ikke et krav om, at forskere
skal være garanteret et minimumsvederlag, og forskere kan
under visse omstændigheder blive omfattet af ordningen,
selv om de har været skattepligtige til Danmark efter de al-
mindelige regler inden for de seneste 10 år. En forsker skal
imidlertid være godkendt til at udføre forskningsarbejde for
at kunne anvende forskerskatteordningen. Hvad der forstås
ved »forskningsarbejde« afgøres efter OECD’s retningslin-
jer for grundforskning og anvendt forskning. I forbindelse
med ansættelse på institutioner, der er omfattet af universi-
tetsloven og lov om sektorforskningsinstitutioner, afgør in-
stitutionens ledelse, om ansøgerens kvalifikationer som fors-
ker kan godkendes. I forbindelse med ansættelse i andre
virksomheder end de førnævnte offentlige forskningsinstitu-
tioner er det Danmarks Frie Forskningsfond, der afgør, om
ansøgerens kvalifikationer som forsker kan godkendes.
Medarbejderen skal som udgangspunkt være godkendt som
forsker ved ansættelsens begyndelse.
2.1.2. Lovforslaget
Med lovforslaget foreslås en række justeringer af forsker-
skatteordningen, som har til formål at gøre betingelserne for
at anvende ordningen mere enkle og fleksible. Ordningen
bliver derved lettere at administrere for virksomhederne.
Resultatet af de foreslåede ændringer kan i et vist omfang
allerede opnås gennem forskellige og til tider komplicerede
4
aftale- og kontraktmæssige konstellationer eller ved om-
strukturering af selskaber (såkaldte »work-arounds«). Lov-
forslaget har på den baggrund til formål at fjerne formalite-
ter, der i vidt omfang blot besværliggør anvendelsen af ord-
ningen. Lovforslaget skal ligeledes gøre øvrige krav mere
fleksible, således at anvendelsen af ordningen ikke medfører
utilsigtede administrative omkostninger og begrænses unø-
digt.
I lovforslaget foreslås for det første, at en nøglemedarbej-
der, som i øvrigt opfylder betingelserne, får mulighed for at
anvende ordningen, selv om vedkommende har været ansat
inden for samme juridiske enhed forud for ansættelsen hos
den danske arbejdsgiver. Formålet med denne del af lovfor-
slaget er at ophæve samtidighedskravet, så virksomhederne
– uanset etableringsform – har lige mulighed for at opfylde
betingelserne for at anvende forskerskatteordningen. Æn-
dringen vil navnlig få betydning i tilfælde, hvor en medar-
bejder skifter arbejdssted mellem enheder, som er indbyrdes
forbundne, eksempelvis fra et udenlandsk selskab til dets
faste driftssted i Danmark – og omvendt.
Ophævelsen af samtidighedskravet ændrer ikke på betin-
gelsen om, at medarbejderen ikke må have været skatteplig-
tig til Danmark efter de almindelige regler inden for de se-
neste 10 år forud for ansættelsen i den danske del af selska-
bet. Ændringen skaber således ikke mulighed for, at perso-
ner, der er bosiddende i Danmark, kan blive ansat i en dansk
virksomhed og benytte forskerskatteordningen.
For det andet indeholder lovforslaget en forenkling af an-
sættelseskravet, således at vurderingen af, om der består et
ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver, vil blive af-
gjort efter samme kriterier, som gælder ved afgørelse af be-
grænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,
1. pkt. Det medfører, at en medarbejder, der bliver skatte-
pligtig af vederlag for arbejde i tjenesteforhold, som ud-
gangspunkt kan anvende forskerskatteordningen, såfremt
vedkommende opfylder de øvrige betingelser, der gælder for
hhv. forskere og nøglemedarbejdere.
Den foreslåede forenkling af ansættelseskravet har til for-
mål at undgå de situationer, som mange af de sager, der ver-
serer i klagesystemet, handler om. Det vil sige situationer,
hvor medarbejderen mangler en formel ansættelseskontrakt
med en dansk arbejdsgiver ved ansættelsens begyndelse,
men hvor der efter praksis alligevel er mulighed for at an-
vende ordningen, hvis konkrete foreliggende omstændighe-
der viser, at der er tale om et ansættelsesforhold. Formålet
med at anvende de samme kriterier ved bedømmelsen af an-
sættelsesforholdet i henhold til kildeskattelovens § 48 E,
som allerede kendes fra kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,
er at skabe større forudsigelighed og gennemsigtighed, så
retssikkerheden for virksomheder og medarbejdere, som an-
vender ordningen, forbedres.
For det tredje indeholder forslaget en bestemmelse, som
skal forbedre nøglemedarbejderes muligheder for at forblive
på ordningen, når vederlagskravet som følge af barselsorlov
ikke kan opfyldes. Samtidig vil det ikke længere have betyd-
ning, om en barselsperiode strækker sig over et eller flere
indkomstår. Dispensation fra vederlagskravet i disse tilfælde
medfører ingen forlængelse af ordningen.
Endelig foreslås for det fjerde, at betingelsen om, at med-
arbejderen ikke må have været almindeligt skattepligtig til
Danmark i de seneste 10 år, lempes i tilfælde, hvor medar-
bejderen har fået udbetalt et efterfølgende vederlag i tilknyt-
ning til et ansættelsesforhold, der har dannet grundlag for
beskatning under forskerskatteordningen. Vederlaget vil
fortsat skulle beskattes efter de almindelige regler, men æn-
dringen vil give mulighed for, at der kan ses bort fra veder-
laget ved vurderingen af, om medarbejderen har været skat-
tepligtig til Danmark, når medarbejderes skattepligt er op-
hørt samtidig med den tidligere ansættelse, og medarbejde-
ren senere ønsker at anvende en resterende periode på ord-
ningen.
2.2. Genoptagelse af afgørelser om skattenedslag
2.2.1. Gældende ret
Lov om skattenedslag for seniorer blev administreret af
både SKAT og ATP. Dette har sin baggrund i, at der efter
lov om skattenedslag for seniorer var et krav om fuldtidsbe-
skæftigelse for lønmodtagere. For at være fuldtidsbeskæfti-
get skulle lønmodtagere fra de relevante personårgange både
opfylde et lønkrav, der var baseret på arbejdsmarkedsbi-
dragsgrundlaget, og et timekrav (beskæftigelsesgraden), der
var baseret på ATP-bidraget.
Nedslaget optjentes efter loven for hvert indkomstår i den
5-årige periode fra og med det indkomstår, hvor en person
fra de relevante årgange fyldte 60 år, til og med det ind-
komstår, hvor personen fyldte 64 år, dog således at der kun
er ret til skattenedslag, hvis lønmodtageren opfyldte såvel
lønkrav som timekrav i perioden. Timekravet er opfyldt,
hvis lønmodtageren hvert indkomstår i den 5-årige periode
var bidragspligtig efter § 2 i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober
2014 (ATP-loven), og har betalt årsbidrag efter ATP-lovens
§ 15 som fuldtidsbeskæftiget medlem. Efter ATP-loven be-
tales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har arbejdet mindst
117 timer for månedslønnede, 54 timer for fjortendagslønne-
de og 27 timer for ugelønnede. Personer, der arbejder færre
timer, betaler et gradvist lavere årsbidrag.
Kravet om fuldtidsbeskæftigelse kunne endvidere opfyl-
des ved dokumentation af fuldtidsbeskæftigelse over for
ATP, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, i lov om skattenedslag for senio-
rer. En lønmodtager havde således mulighed for at doku-
mentere over for ATP, at vedkommende havde en arbejds-
tid, der svarede til arbejdstidskravene i ATP-lovgivningen
for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem. En løn-
modtager blev også anset som fuldtidsbeskæftiget, hvis
vedkommende indbetalte ATP-bidrag, der sammenlagt sva-
rede til 90 pct. af fuldt årsbidrag for den periode, hvor
vedkommende blev anset som lønmodtager.
Det var ATP, der traf afgørelse om, hvorvidt en person
opfyldte arbejdstidskravet (opgjorde beskæftigelsesgraden),
jf. lovens § 4, stk. 3. ATP udsendte årligt en meddelelse til
de relevante borgere, hvoraf det fremgik, om den enkelte
blev anset for fuldtidsbeskæftiget i det forudgående ind-
5
komstår. Borgeren kunne efterfølgende gøre indsigelse over
for ATP inden for 3 måneder efter modtagelsen af meddelel-
sen, jf. lovens § 5, stk. 2, 2. pkt.
ATP udsendte endvidere et »slutbrev« om beskæftigelses-
graden for den samlede periode. Også her gjaldt en indsigel-
sesfrist på 3 måneder, jf. lovens § 5, stk. 3, 4. pkt.
ATP sendte endvidere efter indkomstårets udløb medde-
lelse til SKAT om afgørelsen.
Indsigelser over ATP’s afgørelse om opgørelse af beskæf-
tigelsesgraden skulle ske til ATP senest 3 måneder efter
modtagelsen af opgørelsen, jf. lovens § 5, stk. 2 og 3. Når
ATP havde truffet afgørelse i forhold til en sådan indsigelse,
kunne denne indbringes for Ankenævnet for ATP, jf. lovens
§ 15.
Loven gav ikke mulighed for dispensation fra indsigelses-
fristen, heller ikke i tilfælde hvor der f.eks. var fejl i arbejds-
givers indberetning. ATP har dog genoptaget afgørelser om
opgørelsen af en beskæftigelsesgrad på ulovbestemt grund-
lag, hvis der har foreligget særligt undskyldende omstændig-
heder eller myndighedsfejl (f.eks. alvorlig sygdom, eller at
ATP ikke har løftet bevisbyrden for, at brevet er kommet
frem). Folketingets Ombudsmand har i 2015 vurderet ATP’s
praksis og har ikke fundet grundlag for at kritisere denne,
herunder at fejlagtig indberetning af ATP-bidrag foretaget af
arbejdsgiveren ikke kunne føre til genoptagelse af opgørel-
sen (FOB 2015-62).
2.2.2 Lovforslaget
Det foreslås at indføre mulighed for, at ATP efter anmod-
ning fra en borger, der er omfattet af lov om skattenedslag
for seniorer, genoptager tidligere afgørelser om opgørelse af
beskæftigelsesgrad. En skriftlig meddelelse fra ATP om op-
gørelse af beskæftigelsesgraden sidestilles med en afgørelse
om opgørelse af beskæftigelsesgraden, der kan genoptages
efter forslaget.
Det er alene indsigelsesfristen på 3 måneder, der foreslås
ophævet. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse og øvrige krav
ændres ikke.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet ændringer for så vidt
angår dokumentationskravet. Det vil således fortsat være
den konkrete situation, der er afgørende for, hvordan en bor-
ger over for ATP kan dokumentere fuldtidsbeskæftigelse.
Det kan f.eks. være ved lønsedler, ansættelseskontrakt, ar-
bejdsgiverudtalelse m.v.
Det foreslås, at genoptagelsesmuligheden tidsbegrænses,
således at anmodning om genoptagelse skal være modtaget
af ATP senest den 31. marts 2019. Herved vil berørte borge-
re have mulighed for at benytte sig heraf i en tidsbegrænset
periode.
Det bemærkes, at der er tale om indførelse af en ny, men
absolut, frist uden dispensationsmulighed, hvorfor anmod-
ninger om genoptagelse skal være modtaget senest den 31.
marts 2019, for at ATP kan genoptage en afgørelse om op-
gørelse af beskæftigelsesgraden.
2.3. Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre
2.3.1. Gældende ret
Godtgørelse fra den danske stat til thalidomidofre er skat-
tepligtig indkomst for modtagerne efter statsskattelovens §
4. Godtgørelsen, som blev fastsat ved satspuljeaftalen på
sundhedsområdet for 2018-2021, er en særlig kulancemæs-
sig godtgørelse og kan derfor ikke behandles som en erstat-
ning i skattemæssig henseende.
Som led i Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for
2018-2021 er der afsat 1,5 mio. kr. i 2019 til en godtgørel-
sesordning, hvorefter nulevende patienter med skader forår-
saget af lægemidlet thalidomid kan ansøge om kulancemæs-
sig godtgørelse for svie og smerte. De 1,5 mio. kr. skal fi-
nansiere godtgørelsesudbetalingerne samt de udgifter, der er
forbundet med Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af
ansøgningerne.
De 1,5 mio. kr. i 2019 er afsat på § 16.11.24 på finanslo-
ven for 2018 med den tilhørende tekstanmærkning nr. 110,
der bl.a. fastsætter kriterierne for at opnå godtgørelse. Det er
forudsat, at godtgørelsen skal være skattefri for modtageren,
men der er ikke indført hjemmel til at fritage godtgørelses-
beløbene for beskatning.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås fastsat i ligningsloven, at godtgørelse fra den
danske stat til nulevende patienter, der er diagnosticeret med
skader som følge af brug af lægemidlet thalidomid, ikke skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det var ved fastsættelsen af godtgørelsesordningen i finans-
loven 2018 forudsat, at godtgørelserne skulle være skatte-
frie. Med forslaget foreslås således at sikre skattefritagelsen
af godtgørelsesbeløbene.
Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt §
7, nr. 31 i ligningsloven, foreslås det at ændre i lov om for-
søg med et socialt frikort. Der er tale om en lovteknisk æn-
dring.
2.4. Præcisering af grænsegængeres fradrag for gaver og
løbende ydelser til almennyttige og almenvelgørende
foreninger m.v.
2.4.1. Gældende ret
Grænsegængere er personer, der har hovedbeskæftigelse i
Danmark men typisk bopæl i et andet land. Disse personer
vil som udgangspunkt ikke være fuldt skattepligtige til Dan-
mark, men kun begrænset skattepligtige af indkomsten fra
Danmark. Herudover omfatter grænsegængere også de så-
kaldte dobbeltdomicilerede, der efter en dobbeltbeskatnings-
overenskomst anses for hjemmehørende i en anden stat. Per-
soner, som er begrænset skattepligtige til Danmark, og dob-
beltdomicilerede, der efter en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst anses for hjemmehørende i en anden stat, kan som
udgangspunkt kun foretage fradrag for udgifter, som vedrø-
rer indkomsten fra Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 2,
og § 2, stk. 4, 2. pkt.
Efter kildeskattelovens § 5 B kan grænsegængere foretage
fradrag for forskellige udgifter, som ikke er omfattet af kil-
6
deskattelovens § 2, stk. 4, 2. pkt., men som derimod vedrø-
rer familiemæssige og personlige forhold. Kildeskattelovens
§ 5 B er udformet som en udtømmende opremsning af speci-
fikke fradrag.
Efter reglerne i ligningslovens § 8 A kan der ved opgørel-
se af den skattepligtige indkomst gives et ligningsmæssigt
fradrag for gaver til godkendte almenvelgørende eller al-
mennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder
religiøse samfund. Det fradragsberettigede beløb kan højst
udgøre 15.900 kr. (2018-niveau).
Efter reglerne i ligningslovens § 12, stk. 2, gives et lig-
ningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til godkendte
almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Fradraget kan
udgøre op til og med 15 pct. af yderens personlige indkomst
med tillæg af positiv kapitalindkomst, dog minimum 15.000
kr. For selskaber og andre skattepligtige institutioner ind-
rømmes fradrag for årlige ydelser, der ikke overstiger 15
pct. af yderens skattepligtige indkomst, dog minimum
15.000 kr. Løbende ydelser er i modsætning til gaver et bi-
drag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 år.
Fradragsretten er for både ligningslovens § 8 A og § 12,
stk. 3, betinget af, at foreningen m.v. er godkendt her i lan-
det af Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet EU/
EØS-land. Herudover er der fastsat en række betingelser i de
respektive bestemmelser og i bekendtgørelse nr. 282 af 26.
marts 2014 om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A
og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige forenin-
ger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v.
her i landet eller i et andet EU/EØS-land.
Efter kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 4, kan grænse-
gængere foretage fradrag for bidrag til velgørende forenin-
ger efter ligningslovens § 8 A. Selv om ordet bidrag kan
dække både gaver, der kan fradrages efter reglerne i lig-
ningslovens § 8 A, og løbende ydelser, der kan fradrages ef-
ter reglerne i ligningslovens § 12, stk. 2-4, henvises der i lo-
vens ordlyd imidlertid ikke direkte til ligningslovens § 12,
stk. 2-4. Endvidere gælder reglerne i §§ 8 A og 12, stk. 2-4,
ikke kun for foreninger, men også f.eks. institutioner og stif-
telser m.v., og de gælder både, når der er tale om
almenvelgørende og almennyttigt virke.
Landsskatteretten har i en konkret afgørelse ud fra en for-
målsfortolkning afgjort, at en skatteyder i henhold til kilde-
skattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 4, også har ret til fradrag efter
ligningslovens § 12, stk. 2-4, for betaling af en løbende
ydelse til et trossamfund, og Skatteforvaltningen administre-
rer reglerne i kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 4, i overens-
stemmelse hermed.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at præcisere ordlyden af kildeskattelovens § 5
B, stk. 1, nr. 4, så fradrag for løbende ydelser efter lignings-
lovens § 12, stk. 2-4, udtrykkeligt medtages. Herudover
foreslås det at ”velgørende foreninger” undlades i bestem-
melsens ordlyd for at undgå tvivl om, at der kan opnås fra-
drag for gaver og løbende ydelser til f.eks. institutioner og
stiftelser m.v. såvel som foreninger, institutioner og stiftel-
ser m.v. med almennyttigt virke – og ikke kun velgørende
foreninger.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-
velse af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforord-
ningen) er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesregler.
Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse fra
den 25. maj 2018. Databeskyttelsesloven trådte endvidere i
kraft den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulig-
hederne for at behandle almindelige personoplysninger. Det
fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at
behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét
af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gælden-
de, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstater-
ne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmel-
ser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordnin-
gens bestemmelser om behandling med henblik på overhol-
delse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere
specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for
at sikre lovlig og rimelig behandling. Det følger herudover
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundla-
get for behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af
EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den
dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen
skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår
den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nød-
vendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt.
For så vidt angår forslaget om genoptagelse af afgørelser
om skattenedslag er der efter det foreslåede i § 5, stk. 4, i
lov om skattenedslag for seniorer forudsat at skulle ske be-
handling af almindelige personoplysninger, der er omfattet
af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Det bemærkes i
den forbindelse, at de overvejelser om adgang til data og da-
tabeskyttelse, der ligger bag lov om skattenedslag for senio-
rer, fortsat gør sig gældende for nærværende lovforslag. Det
indebærer, at ATP fortsat skal varetage driften af det regis-
ter, som indeholder oplysninger om beskæftigelsesgraden
for de lønmodtagere, der kan komme i betragtning til skatte-
nedslaget efter loven, herunder at ATP udveksler de rele-
vante oplysninger med Skatteforvaltningen, der administre-
rer selve skattenedslaget. Registret kan indeholde oplysning
om det ATP-bidrag, som er indbetalt af arbejdsgiveren for
lønmodtageren. Derudover kan registret indeholde data fra
FerieKontos register over indbetalte feriepenge for fratrådte
funktionærer, idet funktionærer, der skifter job, ikke får ud-
7
betalt løn i ferieperioden i det efterfølgende ferieår, hvorfor
der heller ikke indbetales ATP-bidrag i disse perioder, uan-
set at lønmodtageren er fuldtidsbeskæftiget. Det er derfor
nødvendigt at få adgang til de pågældende data. Endelig kan
registret indeholde oplysninger fra andre offentlige registre,
som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre be-
skæftigelsesgraden, i de situationer, hvor det indbetalte
ATP-bidrag ikke er retvisende. Det er samtidig nødvendigt,
at ATP kan indhente og modtage oplysninger, der dokumen-
terer, om beskæftigelsen hidrører fra et løntilskudsjob, jf. §
4, stk. 2, i lov om skattenedslag for seniorer, hvorefter be-
skæftigelse i løntilskudsjob ikke medregnes i opgørelsen af
arbejdstidskravet.
Det vurderes, at databehandlingen henhører under offent-
lig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, og at det er i borgernes interesse, at ATP og Skatte-
forvaltningen får adgang til de relevante data med henblik
på at beregne og udbetale det lovhjemlede skattenedslag.
Det vurderes således, at den forudsatte behandling af perso-
noplysninger efter lovforslaget er inden for rammerne af da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvoref-
ter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.
Det er således vurderingen, at bestemmelserne om databe-
handling i lov om skattenedslag for seniorer lever op til kra-
vet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere speci-
fikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reg-
lerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre oplysninger
om beskæftigelsesgraden for de lønmodtagere, der kan kom-
me i betragtning til skattenedslaget, om det ATP-bidrag,
som er indbetalt af arbejdsgiveren for lønmodtageren, om
data fra FerieKontos register over indbetalte feriepenge for
fratrådte funktionærer, oplysninger fra andre offentlige regi-
stre, som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre
beskæftigelsesgraden, i de situationer, hvor det indbetalte
ATP-bidrag ikke er retvisende, og oplysninger, der doku-
menterer, om beskæftigelsen hidrører fra et løntilskudsjob.
Det vurderes endvidere, at bestemmelserne er proportionale,
idet oplysningerne er begrænset til oplysninger, som er nød-
vendige for, at ordningen om skattenedslag for seniorer kan
fungere efter hensigten.
Herudover skal de grundlæggende principper i forordnin-
gens artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at perso-
noplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-
nemsigtig måde i forhold til den registrerede. Endvidere må
personoplysninger indsamles til legitime formål og må ikke
viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål. Herudover skal personoplysningerne være tilstræk-
kelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i
forhold til de formål, hvortil de behandles.
Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforsla-
get vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, her-
under reglerne om den registreredes rettigheder i kapitel 3
og kapitel 6 samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapi-
tel 4 i databeskyttelsesforordningen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører afbureaukratisering
af forskerskatteordningen, vurderes kun at berøre en relativt
lille personkreds, hvormed forslaget ikke skønnes at medfø-
re nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentli-
ge.
Forskerskatteordningen indebærer en lempeligere beskat-
ning set i forhold de generelle skatteregler. Da forslaget gi-
ver en lettere adgang til ordningen, ændres en eksisterende
skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare
mindreprovenu, og ændringen vurderes at være ikke nævne-
værdig.
Den del af lovforslaget, der vedrører genoptagelse af afgø-
relser om skattenedslag, vurderes pr. 100 personer, der får
genoptagelse og opfylder beskæftigelseskravet, at medføre
et engangsmindreprovenu på ca. 10 mio. kr. i umiddelbar
virkning og ca. 7,5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der
foreligger ikke oplysninger, som kan danne grundlag for et
mere præcist skøn.
Mindreprovenuet forventes hovedsageligt at blive udmøn-
tet i 2019, eventuelt en del i 2020.
Den del af lovforslaget, der indfører hjemmel til skattefri-
tagelse af støtte til thalidomidofre, medfører ikke et egent-
ligt mindreprovenu, idet beløbet er fastsat på baggrund af en
forudsætning om skattefrihed. Der er tale om en skatteud-
gift.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for kommunerne eller regionerne.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører afbureaukratisering
af forskerskatteordningen, har til formål at gøre ordningen
mere fleksibel og enklere at administrere. Dermed sikres, at
personer ikke afskæres fra at benytte ordningen i visse sær-
tilfælde, hvilket alt andet lige vil øge attraktionen ved ord-
ningen. Det vurderes dog, at justeringerne alene vil berøre
en relativt lille personkreds, hvormed forslaget ikke skønnes
at medføre nævneværdige implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
Den del af lovforslaget, der indfører mulighed for genop-
tagelse af afgørelser om skattenedslag, skønnes at medføre
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen i stør-
relsesordenen 0,4 mio. kr. i 2019. Omkostningerne til ATP
forventes at udgøre 4,5-16,5 mio. kr. i 2019 og 0-10 mio. kr.
i 2020. Det brede skøn skyldes, at omkostningerne afhænger
af, hvor mange borgere, der søger om genoptagelse.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige.
Samlet set vurderes lovforslaget at følge principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
8
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Den del af forslaget, der vedrører afbureaukratisering af
forskerskatteordningen, øger fleksibiliteten i ordningen og
gør den enklere at administrere for virksomheder. Lovforsla-
get vurderes derfor at have positive konsekvenser for er-
hvervslivet m.v. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-
ring (TER) vurderer, at forslaget medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
Den del af lovforslaget, der er erhvervsrettet – afbureau-
kratisering af forskerskatteordningen – vurderes at efterleve
principperne for agil erhvervsrettet regulering, idet de fore-
slåede justeringer af forskerskatteordningen vil gøre betin-
gelserne for at anvende ordningen mere enkle og fleksible,
hvorved ordningen bliver lettere at administrere for virk-
somhederne.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have økonomi-
ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det foreslås, at forskerskatteordningen skal kunne anven-
des, hvis manglende opfyldelse af vederlagskravet skyldes
barselsperioder. Det vil ikke umiddelbart være muligt for
Skatteforvaltningen at udsøge, om den manglende opfyldel-
se af vederlagskravet skyldes barsel. Der kan derfor være
behov for, at medarbejderen dokumenterer barselsorlov over
for Skatteforvaltningen.
For så vidt angår forslaget om genoptagelse af afgørelser
om skattenedslag, vil der i forbindelse med behandling af en
genoptagelsesanmodning fra en borger være behov for, at
borgerne bidrager med dokumentation for omfanget af be-
skæftigelse til brug for ATP’s opgørelse af beskæftigelses-
graden.
Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige nævneværdige
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Med ændringen af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, i den
del af lovforslaget, der vedrører afbureaukratisering af for-
skerskatteordningen, foreslås en afskaffelse af samtidigheds-
kravet. En virksomheds etableringsform vil dermed ikke
kunne få betydning for, om betingelserne for at anvende
ordningen kan opfyldes, og derved sikres den EU-bestemte
etableringsfrihed. Forskerskatteordningen vil således som
udgangspunkt kunne benyttes af medarbejdere i udenland-
ske selskaber, uanset om de pågældende ansættes i et dansk
datterselskab eller et fast driftssted af det udenlandske sel-
skab i Danmark.
Lovforslaget indeholder ikke øvrige EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni
2018 til den 15. august 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankenævnet for ATP
m.m., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business
Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dan-
marks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistfor-
bund, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatil-
synet, DI, DTL, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team Ef-
fektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR -
danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HORE-
STA, Ingeniørforeningen, IT-branchen, IT-universitetet, Ju-
stitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landbrug
& Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisati-
on, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringssty-
relsen, Rektorkollegiet, RockwoolFonden, SEGES, Skatte-
ankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre Sag-
en.
Hertil bemærkes, at delen vedr. præcisering af grænse-
gængeres fradrag samt delen vedr. ændring af lov om forsøg
med et socialt frikort ikke har været sendt på høring, idet der
alene er tale om ændringer af teknisk karakter.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget om genoptagelse af skattened-
slag vurderes pr. 100 personer, der får
genoptagelse og opfylder beskæftigel-
seskravet, at medføre et umiddelbart en-
gangsmindreprovenu på ca. 10 mio. kr.
9
og ca. 7,5 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Mindreprovenuet forventes hovedsage-
ligt at blive udmøntet i 2019, eventuelt
en del i 2020.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget om genoptagelse af skattened-
slag skønnes at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen i
størrelsesordenen 0,4 mio. kr. i 2019.
Omkostningerne til ATP forventes at
udgøre mellem 4,5-16,5 mio. kr. i 2019
og 0-10 mio. kr. i 2020.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om afbureaukratisering af for-
skerskatteordningen øger fleksibiliteten i
ordningen og gør den enklere at admini-
strere for virksomheder i Danmark.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen væsentlige
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om afbureaukratisering af forskerskatteordningen vil med afskaffelsen af
samtidighedskravet betyde, at ordningen kan benyttes af medarbejdere i udenlandske
selskaber, uanset om de pågældende ansættes i et datterselskab eller et fast driftssted
af det udenlandske selskab.
Lovforslaget indeholder ikke øvrige EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A kan
benyttes af personer, som er skattepligtige efter kildeskatte-
lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21 samt af fuldt
skattepligtige personer, der anses for hjemmehørende i ud-
landet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. kilde-
skattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt. Den del af en persons ind-
komst fra personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervs-
virksomhed i Danmark, eller indkomst som er sidestillet
hermed, som beskattes efter interne danske subjektive og
objektive regler samt efter en eventuel indgået dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, skal udgøre mindst 75 pct. af perso-
nens samlede indkomst, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 2.
pkt. En person, som opfylder betingelserne, kan vælge at
blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 5 A-D.
Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et
indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning
efter reglerne i kildeskattelovens afsnit I A, jf. kildeskattelo-
vens § 5 D, stk. 1, 1. pkt.
Hvis en person vælger beskatning efter reglerne i kilde-
skattelovens § 5 A-D, kan vedkommende foretage fradrag
for udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige
og personlige forhold, jf. kildeskattelovens § 5 B, stk. 1. Der
kan bl.a. foretages fradrag for bidrag til velgørende forenin-
ger efter ligningslovens § 8 A, jf. kildeskattelovens § 5 B,
stk. 1, nr. 4.
Efter ligningslovens § 8 A kan der ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst gives fradrag for gaver til godkendte
almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Efter lig-
ningslovens § 12, stk. 2, kan der gives fradrag for ensidigt
påtagne forpligtelser (løbende ydelser) til almenvelgørende
eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v.,
herunder religiøse samfund, der er godkendt efter reglerne i
ligningslovens § 12, stk. 3 og 4.
Kildeskattelovens § 5 B er udformet som en udtømmende
opremsning af specifikke fradrag. Landsskatteretten har
imidlertid i en konkret afgørelse afgjort, at en skatteyder i
10
henhold til kildeskattelovens § 5 B også har krav på fradrag
efter ligningslovens § 12. Skatteforvaltningen har som følge
af afgørelsen ændret praksis, så grænsegængere kan foretage
fradrag for løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk.
2-4.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.1
i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr.
4, således: »4) Gaver og ensidigt påtagne forpligtelser i det
omfang, de er fradragsberettigede efter ligningslovens §§ 8
A eller 12, stk. 2-4.«
Ved den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen præcise-
res ordlyden af kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 4, så fra-
drag for løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 2-4,
udtrykkeligt medtages. Endvidere foreslås det at undlade
»velgørende foreninger« i ordlyden for at undgå tvivl om,
hvorvidt andre end foreningerne, herunder institutioner, stif-
telse og religiøse samfund m.v., er omfattet, såvel som for-
eninger m.v. med almennyttigt virke.
Med nyaffattelsen foreslås det således præciseret i be-
stemmelsens ordlyd, at fradraget efter kildeskattelovens § 5
B, stk. 1, nr. 4, kan gives i alle tilfælde, hvor der er fradrags-
ret efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 2-4. Det betyder,
at hvis en person vælger beskatning efter reglerne i kilde-
skattelovens § 5 A-D, kan vedkommende foretage fradrag
for donationer i form af gaver til almenvelgørende og al-
mennyttige foreninger m.v., i det omfang der er fradragsret
efter ligningslovens § 8 A, og fradrag for løbende ydelser til
almenvelgørende og almennyttige foreninger m.v., i det om-
fang, der er fradragsret for ensidigt påtagne forpligtelser (lø-
bende ydelser) efter ligningslovens § 12, stk. 2-4. Gaver og
ensidigt påtagne forpligtelser skal forstås på samme måde
som i ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 2-4.
Med nyaffattelsen ændres ikke på reglerne i ligningslo-
vens §§ 8 A og 12, stk. 2-4.
Til nr. 2
Det følger af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, at en uden-
landsk forsker eller nøglemedarbejder skal ansættes hos en
dansk arbejdsgiver for at kunne anvende forskerskatteord-
ningen. En dansk arbejdsgiver kan være en person, et døds-
bo, et selskab, en institution, en fond eller en forening, når
denne er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. En
dansk arbejdsgiver kan også være en institution, der er und-
taget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 3.
Et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark er be-
grænset skattepligtig her til landet i medfør af selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra a, og betragtes derfor som en dansk
arbejdsgiver i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.
Det er yderligere en forudsætning for at anvende ordnin-
gen, at medarbejderen påbegynder ansættelsesforholdet med
den danske arbejdsgiver samtidig med, at medarbejderens
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1,
indtræder (samtidighedskravet). Det betyder, at der som ud-
gangspunkt skal foreligge en retligt bindende ansættelses-
kontrakt med en dansk arbejdsgiver fra ansættelsens start,
hvoraf den aftalte løn fremgår, jf. SKM2009·310·SR.
Efter praksis kan udgangspunktet, om at der skal foreligge
en dansk ansættelseskontrakt fra begyndelsen af ansættelses-
forholdet, fraviges, såfremt der ud fra de foreliggende kon-
krete omstændigheder kan tilvejebringes et så sikkert grund-
lag for ansættelsen, at forholdet kan sidestilles med en
egentlig kontrakt. I SKM2016·73·LSR accepterede Lands-
skatteretten, at grundlaget for ansættelsen var et dokumente-
ret ansættelsesforløb med den danske arbejdsgiver, hvoraf
det bl.a. fremgik, at klageren skulle ansættes som admini-
strerende direktør, og hvad lønnen skulle være i ansættelses-
perioden. Der blev også lagt vægt på, at ansættelsesforholdet
var tiltrådt af det danske selskabs bestyrelse. Landsskatteret-
ten kom frem til et lignende resultat i SKM2017·736·LSR,
hvor ansættelsen hos den danske arbejdsgiver bl.a. blev do-
kumenteret på baggrund af oplysninger fra Erhvervsstyrel-
sen, hvoraf det fremgik, at klageren var ansat som »CEO«
for det danske selskab.
I andre tilfælde findes det ikke tilstrækkeligt, at der fore-
ligger en ansættelseskontrakt med den danske arbejdsgiver
fra ansættelsens påbegyndelse. Efter praksis er samtidig-
hedskravet ikke opfyldt, hvis ansættelsesforholdet allerede
består, når skattepligten indtræder. Det er oftest aktuelt i den
situation, hvor en medarbejder skifter arbejdssted fra et
udenlandsk selskab til dets faste driftssted i Danmark. Det
skyldes, at et selskab og dets faste driftssteder er samme ju-
ridiske enhed, og at ansættelsesforholdet på den baggrund
anses for at være indgået forud for udsendelsen til Danmark
og derved forud for skattepligtens indtræden, jf. senest
SKM2018·64·LSR.
Det foreslås at ændre ordlyden af kildeskattelovens § 48
E, stk. 1, således at en person fremover skal blive skatteplig-
tig til Danmark af personligt arbejde i tjenesteforhold hos en
dansk arbejdsgiver for at kunne anvende forskerskatteord-
ningen.
Den foreslåede ændring vil for det første medføre, at sam-
tidighedskravet ophæves, så virksomhedens etableringsform
ikke vil kunne få betydning for, om en medarbejder kan an-
vende forskerskatteordningen. Der vurderes ikke at være
omstændigheder, der i rimelig grad kan begrunde, at betin-
gelserne for at anvende ordningen er vanskeligere at opfylde
for virksomheder, der har etableret sig med faste driftsste-
der, end virksomheder, der f.eks. har etableret sig med dat-
terselskaber.
Ved ophævelsen af samtidighedskravet vil 10 års-reglen i
kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, fortsat sikre, at der ek-
sisterer en tidsmæssig begrænsning for, hvornår en aftale
om ansættelsesforholdet skal være indgået, idet medarbejde-
ren ikke kan blive omfattet af forskerskatteordningen, hvis
vedkommende når at blive skattepligtig til Danmark efter de
almindelige regler, inden ansættelsen påbegyndes.
Den nye ordlyd ændrer ikke på, at det fortsat kan accepte-
res, at medarbejderen bliver skattepligtig som følge af op-
hold i Danmark i en kortere periode før ansættelsens begyn-
delse med henblik på flytning og indretning af bolig, selv
11
om der indtræder fuld skattepligt allerede ved opholdets
start. Efter praksis accepteres skattepligt som følge af op-
hold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelses-
forholdets påbegyndelse. Dette gælder også efter den fore-
slåede ændring, idet det relevante tidspunkt er påbegyndel-
sen af beskatning af vederlag for personligt arbejde i tjene-
steforhold. Hvis dette tidspunkt udsættes på grund af udefra
kommende begivenheder, kan en længere periode efter om-
stændighederne accepteres.
Formålet med den foreslåede ændring er at forenkle betin-
gelserne for at anvende ordningen. Samtidig skal ændringen
skabe større forudsigelighed ved anvendelsen af ordningen,
således at der undgås situationer, hvor medarbejderen ved
ansættelsens påbegyndelse mangler en formel ansættelses-
kontrakt med en dansk arbejdsgiver, men hvor der efter nu-
værende praksis alligevel er mulighed for at anvende ord-
ningen, hvis konkrete foreliggende omstændigheder viser, at
der er tale om et egentligt ansættelsesforhold.
For det andet vil ændringen af ordlyden i kildeskattelo-
vens § 48 E, stk. 1, medføre en forenkling af ansættelseskra-
vet. Forenklingen består i, at vurderingen af, om der er tale
om et ansættelsesforhold i henhold til kildeskattelovens § 48
E, stk. 1, vil komme til at svare til den vurdering, der foreta-
ges for at fastslå begrænset skattepligt af vederlag for arbej-
de i tjenesteforhold efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,
1. pkt. Det betyder, at en medarbejder, der bliver skatteplig-
tig til Danmark af vederlag for arbejde i tjenesteforhold,
som udgangspunkt også opfylder betingelsen om, at
vedkommende skal være ansat hos en dansk arbejdsgiver.
Herved vil praksis for, at der skal foretages en vurdering af
ansættelsesforholdet, der er særskilt i relation til § 48 E, bli-
ve afskaffet.
I praksis er det typisk bedømmelsen af ansættelsesforhol-
det med den danske arbejdsgiver, der har givet anledning til
problemer. Efter den foreslåede ændring vil det som ud-
gangspunkt være praksis for kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
1, der er relevant. Afgrænsningen af, hvad der skal anses for
et ansættelsesforhold – eller personligt arbejde i tjenestefor-
hold – foretages efter samme retningslinjer som afgrænsnin-
gen af lønindkomst i skattelovgivningen i øvrigt, herunder
cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, om personskatteloven, jf.
bl.a. TfS 1996,449 H. Heraf følger, at der ved vurderingen
af, om der er tale om tjenesteforhold, kan lægges vægt på,
hvorvidt
1. hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte
generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udfø-
relse, herunder tilsyn og kontrol,
2. indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende
grad har samme hvervgiver,
3. der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er
indgået aftale om løbende arbejdsydelse,
4. indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgi-
veren,
5. indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,
6. vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjene-
steforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, ak-
kord m.v.),
7. vederlag udbetales periodisk,
8. hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med
udførelsen af arbejdet,
9. vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for
indkomstmodtageren og
10. indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved prak-
tiseringen af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsik-
ring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring
og lov om arbejdsmiljø.
Det er en forudsætning for at anvende forskerskatteord-
ningen, at der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold
hos en dansk arbejdsgiver. En dansk arbejdsgiver kan fortsat
være en privat person, en virksomhed, en forening m.v., der
er fuldt skattepligtig her i landet eller har en filial eller andet
fast driftssted her, eller en institution, der er undtaget fra
skattepligten efter selskabsskattelovens § 3.
Hvis medarbejderen har indgået flere samtidige aftaler om
ansættelsesforhold med forskellige danske arbejdsgivere,
kan forskerskatteordningen kun anvendes, hvis alle betingel-
ser er opfyldt for det enkelte ansættelsesforhold. Dermed er
det muligt at have flere ansættelser, som er omfattet af ord-
ningen, mens det ligeledes er muligt at have en ansættelse,
som er omfattet af ordningen, og samtidig have en anden an-
sættelse, der er omfattet af de almindelige regler. Kombine-
res flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hin-
anden, skal alle betingelserne for at anvende ordningen være
opfyldt for hvert enkelt ansættelsesforhold. Et nyt ansættel-
sesforhold skal ifølge kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, tiltræ-
des senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse.
I tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt et arbejde ud-
føres for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver, må
spørgsmålet afgøres efter en eventuel indgået dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst samt de kriterier, der er beskrevet i kom-
mentarerne til artikel 15 i OECD’s modeloverenskomst.
Herved afgøres også, hvilket land der har beskatningsretten
til lønnen. I disse tilfælde kan forskerskatteordningen alene
anvendes, hvis den danske arbejdsgiver efter omstændighe-
derne vurderes at være den reelle arbejdsgiver.
Der gælder som udgangspunkt ikke noget krav om, at ar-
bejde under forskerskatteordningen skal udføres i Danmark,
da det er op til virksomheders behov, i hvilket omfang deres
medarbejdere skal udføre arbejde i hhv. Danmark og udlan-
det.
For personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en
eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, må arbejde
under forskerskatteordningen udført i udlandet accepteres i
det omfang, det kan rummes inden for grænsen i kildeskatte-
lovens § 48 E, stk. 2. Det betyder, at arbejdet under ordnin-
gen kan udføres uden for Danmark, når beskatningsretten til
indkomsten ikke overgår til udlandet efter en eventuel dob-
beltbeskatningsoverenskomst for mere end 30 arbejdsdage
inden for samme kalenderår. Hvis arbejdet udføres i et land,
som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med, finder kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, ikke
12
anvendelse. I disse tilfælde finder ligningslovens § 33 an-
vendelse, jf. SKM2012·753·SR.
Begrænset skattepligtige, der anvender forskerskatteord-
ningen, vil kunne udføre arbejde i udlandet, i det omfang
skattepligten til Danmark bevares. Den begrænsede skatte-
pligt til Danmark opretholdes, i det omfang medarbejderen
har 1-2 arbejdsdage i Danmark om måneden, jf.
SKM2012·753·SR.
Efter den foreslåede ændring vil en person kunne anvende
forskerskatteordningen fra det tidspunkt, hvor skattepligten
efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, indtræder,
hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne. Det vil fortsat
være nødvendigt for den danske arbejdsgiver at kunne doku-
mentere ansættelsesvilkårene for den pågældende medarbej-
der over for Skatteforvaltningen. Arbejdsgiveren vil således
inden for otte dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt,
skulle udfylde og indsende en blanket med de fornødne op-
lysninger og dokumentation til Skatteforvaltningen, jf. § 16,
stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 23. marts 2015 om kilde-
skat.
Vederlagskravet skal være opfyldt i henhold til medarbej-
derens ansættelseskontrakt, hvad enten der er tale om en lo-
kalkontrakt eller en udstationeringskontrakt, mens vederla-
get – og dermed lønudgiften – til medarbejderen skal bæres
af den danske arbejdsgiver, som løbende har pligt til at af-
regne danske skatter, jf. kildeskattelovens § 46. I tilfælde,
hvor lønudbetalingen til medarbejderen sker direkte fra det
udenlandske hovedkontor, kan dette accepteres i forbindelse
med anvendelse af ordningen, når lønudgiften skattemæssigt
skal henføres til den danske filial. Denne virksomhedsinter-
ne proces vil ikke ændre på, at medarbejderen er begrænset
skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring vil især have betydning for ansat-
te, der skifter arbejdssted mellem enheder, der er internt for-
bundne, herunder koncernforhold, hvor der er tale om udsta-
tionering til en dansk enhed (datterselskab, fast driftssted
o.l.). Ved udstationering forstås sædvanligvis, at en arbejds-
giver i et land udstationerer eller udsender en medarbejder,
der er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, til at udføre
arbejde i et andet land, mens ansættelsesforholdet mellem
den udstationerende arbejdsgiver og medarbejderen består.
I praksis vil en udstationering i koncernforhold typisk fo-
regå således, at medarbejderen indgår en udstationerings-
kontrakt med sin udenlandske arbejdsgiver, hvoraf det frem-
går, at den ansatte i en periode skal udføre arbejde for den
danske del af koncernen. En sådan kontrakt vil efter om-
stændighederne være tilstrækkelig til, at der indtræder dansk
skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, fordi
medarbejderen kan anses for at være i et tjenesteforhold
med den danske enhed i udstationeringsperioden. Kontrak-
ten kan derfor også udgøre behørig dokumentation for, at
der består et tjenesteforhold, og at f.eks. vederlagskravet er
opfyldt. Ændringen afhjælper således tilfælde, hvor medar-
bejderen har en udstationeringskontrakt med sin udenland-
ske arbejdsgiver, mens der ikke – eller ikke i tide – er indgå-
et en formel, lokal ansættelseskontrakt med den danske en-
hed.
Anerkendelsen af, at udstationeringer kan omfattes af for-
skerskatteordningen, medfører også, at der kan opstå tilfæl-
de, hvor det vil være nødvendigt at afgøre, om der er tale om
en udstationering i koncernforhold o.l., som kan omfattes af
forskerskatteordningen, eller om der efter omstændigheder-
ne foreligger arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk.
1, nr. 3, som ikke kan beskattes under forskerskatteordnin-
gen, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, modsætningsvist.
Arbejdsudleje er kendetegnet ved, at en udenlandsk arbejds-
giver stiller en udenlandsk person til rådighed for en dansk
virksomhed til at udføre et arbejde her i landet, når arbejdet
udgør en integreret del af virksomheden. Efter omstændig-
hederne kan der ikke foreligge arbejdsudleje i situationer,
hvor den udenlandske person, som udfører arbejdet, er fuldt
skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller be-
grænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Der eksisterer således allerede en afgrænsning, som opret-
holdes og – om nødvendigt – afgøres efter de samme kriteri-
er, som i øvrige tilfælde. Afgrænsningen er tidligere blevet
behandlet i SKM2014·411·VLR, SKM2014·331·BR og
SKM2015·372·ØLR.
Personer, som er skattepligtige efter reglerne om arbejds-
udleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, har i medfør af
kildeskattelovens § 1, stk. 5, mulighed for at vælge at blive
beskattet, som om den pågældende var omfattet af kildeskat-
telovens § 2, stk. 1, nr. 1. Disse tilfælde vil ikke kunne om-
fattes af forskerskatteordningen, idet der ikke vil være tale
om personligt arbejde i tjenesteforhold. Bestemmelsen giver
alene den arbejdsudlejede mulighed for at vælge den almin-
delige beskatningsform, som bl.a. medfører selvangivelses-
pligt og fradragsmuligheder, og som i visse tilfælde derfor
kan være mere fordelagtig end den særlige arbejdsudlejebe-
skatning.
Formålet med at anvende de samme kriterier ved bedøm-
melsen af ansættelsesforholdet i henhold til kildeskattelo-
vens § 48 E, som allerede kendes fra kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1, er at skabe større forudsigelighed og gennem-
sigtighed, så retssikkerheden for virksomheder og medarbej-
dere, som anvender ordningen, forbedres.
Til nr. 3
Det følger af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, at en
forsker eller nøglemedarbejder, som ønsker at anvende for-
skerskatteordningen, ikke må have været skattepligtig til
Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen
hos den danske arbejdsgiver.
Ved vurderingen af, om en forsker har været skattepligtig
til Danmark inden for de seneste 10 år, kan ses bort fra be-
grænset skattepligt, der er indtrådt som følge af gæsteunder-
visning på danske universiteter m.v. Der kan endvidere ses
bort fra fuld skattepligt, som er indtrådt som følge af et op-
hold ved et dansk universitet m.v., såfremt opholdet udeluk-
kende er finansieret af midler hidrørende fra kilder i udlan-
det, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 5, jf. stk. 4 og stk. 3, nr.
1.
13
I kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, foreslås det, at
henvisningen til § 48 E, stk. 5, ændres til § 48 E, stk. 5 og 6.
Det er en konsekvens af, at der med nærværende lovforslag
foreslås at indføre en undtagelse til reglen om, at en forsker
eller nøglemedarbejder, ikke må have været skattepligtig til
Danmark de seneste 10 år forud for ansættelsen.
Det foreslås således i § 1, nr. 5, i lovforslaget at indsætte
et nyt stk. 6, således at der ved vurderingen af, om en fors-
ker eller en nøglemedarbejder har været skattepligtig til
Danmark, kan ses bort fra begrænset skattepligt, der er ind-
trådt som følge af modtagelse af vederlag, der er udbetalt på
baggrund af en ansættelsesperiode, som tidligere har dannet
grundlag for beskatning under forskerskatteordningen.
Til nr. 4
Ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, er en af be-
tingelserne for at anvende forskerskatteordningen, at en nøg-
lemedarbejder inden for samme kalenderår i gennemsnit er
sikret et vederlag på mindst 65.100 kr. (2018-niveau) om
måneden i henhold til ansættelseskontrakten. I vederlaget
indgår også personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 1,
der i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 2, er gjort til A-
indkomst, jf. § 48 F, stk. 1, herunder værdien af fri bil og fri
telefon, inklusiv datakommunikationsforbindelse, samt ar-
bejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v.
Vederlagskravet skal sikre, at det – foruden forskere – er
højtkvalificerede medarbejdere (nøglemedarbejdere), der
kan anvende ordningen.
Den nuværende ordning giver ikke mulighed for at dis-
pensere fra vederlagskravet. Hvis en medarbejder, som er
omfattet af ordningen, ikke kan opfylde vederlagskravet
som følge af en periode med nedsat eller ingen løn på grund
af barselsorlov, kan den pågældende medarbejder således ik-
ke fortsætte med at anvende forskerskatteordningen, jf.
SKM2017·59·LSR. Forbliver medarbejderen i Danmark i
perioden, vil vedkommende blive skattepligtig her til landet
efter de almindelige regler, hvilket betyder, at medarbejde-
ren vil blive forhindret i at anvende en resterende periode på
forskerskatteordningen i 10 år efter, skattepligten eventuelt
er ophørt, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås, at vederlagskravet lempes, således at der ved
opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsor-
lov. Det betyder, at en medarbejder fortsat kan være omfat-
tet af forskerskatteordningen i en periode, hvor
vedkommende ikke opfylder vederlagskravet, når dette skyl-
des, at medarbejderen har orlov med nedsat eller ingen løn
som følge af barsel.
Formålet med forslaget er at skabe større fleksibilitet i
ordningen. Samtidig vil det ikke længere have betydning,
om en medarbejder afholder barselsorlov, eller om barsels-
perioden strækker sig over et eller flere indkomstår. Efter
barselsperioden kan medarbejderen fortsætte sit arbejde hos
den danske arbejdsgiver og derved anvende en resterende
periode under ordningen.
En periode, hvor der ses bort fra vederlagskravet, vil der-
med ikke medføre en tilsvarende forlængelse af ordningen,
som stadig maksimalt vil være syv år.
I tilfælde af, at medarbejderen i orlovsperioden modtager
barselsdagpenge eller lignende, skal sådant vederlag beskat-
tes efter de almindelige regler. Såfremt medarbejderen sene-
re ønsker at påbegynde et nyt ansættelsesforhold med en ny
dansk arbejdsgiver, eller hvis medarbejderens skattepligt op-
hører, og vedkommende senere ønsker at anvende en rester-
ende periode på ordningen, skal medarbejderen opfylde alle
betingelserne på ny. Ved at lade perioden under ordningen
fortsætte under barsel undgås, at medarbejderen ikke kan
opfylde kravet om, at vedkommende ikke må have været
skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år, jf. kil-
deskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Det skyldes, at der i
medfør af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, ses bort fra med-
arbejderens skattepligt i perioder, hvor medarbejderen tidli-
gere har anvendt forskerskatteordningen.
Til nr. 5
Ifølge kildeskattelovens § 46, stk. 2, er beskatningstids-
punktet for A-indkomst som udgangspunkt udbetalingstids-
punktet. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der
ligger seks måneder efter, at indkomstmodtageren har er-
hvervet endelig ret til den pågældende indkomst, foretages
beskatningen dog på dette tidspunkt. A-indkomst, der kom-
mer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtje-
ningsperiode, beskattes som udgangspunkt i det indkomstår,
hvori udbetalingen finder sted, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgø-
relse nr. 499 af 23. marts 2015 om kildeskat.
I forbindelse med anvendelse af forskerskatteordningen
opstår situationer, hvor en forsker eller nøglemedarbejder
først erhverver endelig ret til et vederlag efter ophør af en
ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning
under forskerskatteordningen. I disse tilfælde vil et sådant
efterfølgende vederlag ikke kunne beskattes efter den lem-
peligere forskerbeskatning, uanset at vederlaget kan henfø-
res til en periode, hvor forskeren eller nøglemedarbejderen
har været omfattet af forskerskatteordningen, jf. TfS
1996,822 TSS.
Hvis medarbejderens skattepligt er ophørt, eller medarbej-
deren er blevet hjemmehørende i udlandet, på Færøerne el-
ler i Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
samtidig med at beskatning under ordningen er ophørt, og
medarbejderen forinden har erhvervet ret til f.eks. en bonus,
kan denne beskattes under ordningen, selv om den udbetales
senere, jf. SKM2011·414·BR.
Hvis retserhvervelsen til vederlaget først sker efter ophø-
ret af en ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for
beskatning under forskerskatteordningen, vil vederlaget bli-
ve beskattet efter de almindelige regler. Udbetaling af et ef-
terfølgende vederlag vil derfor medføre, at 10-årsperioden
efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, indtræder. For
personer, hvis skattepligt til Danmark ophører samtidig med
ansættelsesperioden, betyder det, at medarbejderen i en 10-
årsperiode er afskåret fra at anvende en eventuel resterende
periode på forskerskatteordningen.
14
Et efterfølgende vederlag kan bl.a. bestå af købe- og teg-
ningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, som ik-
ke er endeligt retserhvervet ved ansættelsens – og skatteplig-
tens – ophør, eller en bonus, der ikke er endeligt retserhver-
vet på dette tidspunkt. Det er ofte aktuelt i tilfælde, hvor
retserhvervelsen ikke kan finde sted, før virksomhedens års-
regnskab er godkendt på en generalforsamling, som kan af-
holdes mange måneder efter optjeningsåret, eller hvor en
forskningsbevilling ikke kan opgøres, før et længerevarende
forskningsprojekt er afsluttet.
Det foreslås, at personer, som tidligere har været omfattet
af kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, anses for at opfylde
betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden
for de seneste 10 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1,
nr. 1, af vederlag, der er udbetalt på baggrund af en ansæt-
telsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning efter
§ 48 F.
Det betyder, at efterfølgende vederlag, der er skattepligti-
ge efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som udbetales
på baggrund af en ansættelsesperiode, som har dannet
grundlag for beskatning under forskerskatteordningen, fort-
sat skal beskattes efter de almindelige regler, men at denne
beskatning ikke indgår ved vurderingen af, om medarbejde-
ren har været skattepligtig til Danmark inden for de seneste
10 år, såfremt vedkommende senere ønsker at anvende en
resterende periode på ordningen. Det vil alene få betydning i
tilfælde, hvor medarbejderens skattepligtig til Danmark er
ophørt samtidig med ansættelsen. Ændringen vil dog sikre,
at en proces, som følger af generelle regler, ikke forhindrer,
at medarbejdere, der ikke har opbrugt maksimumperioden
på ordningen, vil kunne rekrutteres af andre danske virk-
somheder. På denne måde kan danske virksomheder forblive
attraktive arbejdspladser ved at kunne tilbyde en lempelig
og enkel beskatning til medarbejdere, der allerede har nyttig
erfaring fra dansk erhvervsliv.
Såfremt det ikke fremgår af indberetningen, at der er tale
om et vederlag, der kan henføres til en ansættelsesperiode
under forskerskatteordningen, vil det påhvile personen, som
på ny ønsker at blive omfattet af forskerskatteordningen, at
påvise, at vederlaget hidrører fra en ansættelsesperiode, som
tidligere har dannet grundlag for beskatning under ordnin-
gen.
Til § 2
Til nr. 1
Skattenedslagsordningen for seniorer finder anvendelse
for personer, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til
og med indkomståret 2016 fyldte 64 år. Ordningen er udlø-
bet med udgangen af 2016, og de sidste ordinære udbetalin-
ger efter ordningen (skattenedslag) skete i foråret 2018.
En borger havde efter § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 5 stk. 3, 4.
pkt., i lov om skattenedslag for seniorer tre måneder til at
gøre indsigelse over for ATP’s opgørelse af beskæftigelses-
graden. Beskæftigelsesgraden blev opgjort af ATP og dan-
nede grundlag for SKATs vurdering af, om en senior var be-
rettiget til skattenedslag efter lov om skattenedslag for se-
niorer. Loven giver ikke mulighed for dispensation fra indsi-
gelsesfristen, heller ikke i tilfælde hvor der f.eks. er fejl i ar-
bejdsgivers indberetning. ATP genoptog dog på ulovbestemt
grundlag afgørelsen om opgørelsen af en beskæftigelses-
grad, hvis der forelå særligt undskyldende omstændigheder
eller myndighedsfejl (f.eks. alvorlig sygdom, eller at ATP
ikke havde løftet bevisbyrden for, at brevet er kommet
frem).
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, kan der
ske ekstraordinær genoptagelse, hvis der sker en ændring af
det privatretlige eller offentligretlige grundlag for skattean-
sættelsen. Da ATP’s opgørelse af beskæftigelsesgraden har
betydning for skatteansættelsen, vil en ændring af denne op-
gørelse fra ATP’s side medføre, at der er sket en ændring af
det offentligretlige grundlag for skatteansættelsen. Den skat-
temæssige genoptagelse kan derfor ske efter skatteforvalt-
ningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, gælder en 10
års forældelsesfrist. 10-års-fristen for tilbagebetaling af skat
beregnes tidligst fra det seneste tidspunkt for udbetaling af
overskydende skat for det pågældende indkomstår.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i § 5, stk. 4, i lov
om skattenedslag for seniorer, hvorefter ATP efter anmod-
ning fra den person, afgørelsen vedrører, kan genoptage tid-
ligere afgørelser om opgørelse af beskæftigelsesgraden, dvs.
om kravet om fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis ATP har
modtaget anmodning herom senest den 31. marts 2019. Der
kan ske genoptagelse af beregnede beskæftigelsesgrader fra
og med indkomståret 2008, hvor ordningen blev indført.
Det er alene indsigelsesfristen på 3 måneder, der foreslås
tilsidesat, hvis ATP fra en berørt borger modtager anmod-
ning om genoptagelse senest den 31. marts 2019. Kravet om
fuldtidsbeskæftigelse og øvrige krav foreslås ikke ændret.
En skriftlig meddelelse fra ATP om opgørelse af beskæfti-
gelsesgraden, uanset at denne ikke er benævnt afgørelse, vil
også være at sidestille med en afgørelse om opgørelse af be-
skæftigelsesgraden, der kan genoptages efter forslaget. Det
betyder, at borgere, der ikke har gjort indsigelse over for en
meddelelse fra ATP om opgørelse af deres beskæftigelses-
grad, og derfor ikke har modtaget en egentlig afgørelse fra
ATP herom, også vil være omfattet af den foreslåede mulig-
hed for at kunne anmode om genoptagelse af ATP’s opgø-
relse af beskæftigelsesgraden. Der vil efter forslaget således
kunne anmodes om genoptagelse af ATP’s opgørelse af be-
skæftigelsesgraden, uanset om opgørelsen fremtræder som
en skriftlig meddelelse eller en afgørelse.
Anmodning om genoptagelse skal ske af den pågældende
borger eller dennes repræsentant, herunder efterlevende æg-
tefælle i uskiftet bo eller dødsbo. Det bemærkes, at det er en
forudsætning for udbetaling af skattenedslag til et afsluttet
dødsbo, at skifteretten har genoptaget dødsboet på arvinger-
nes begæring.
Hvis ATP’s genoptagelse af afgørelsen eller meddelelsen
om opgørelse af beskæftigelsesgraden medfører ændret be-
skæftigelsesgrad, der opfylder kravet om fuldtidsbeskæfti-
gelse, orienterer ATP Skatteforvaltningen herom. Skattefor-
15
valtningen initierer herefter nye årsopgørelser med skatte-
nedslag, hvis såvel kravet om fuldtidsbeskæftigelse og de
øvrige betingelser for at være berettiget til skattenedslag er
opfyldte.
Anmodningen om genoptagelse til ATP anses således
samtidig som en anmodning til Skatteforvaltningen om gen-
optagelse af skatteansættelsen for de relevante indkomstår
(de to indkomstår, hvor borgerne fyldte henholdsvis 64 og
65 år, jf. lovens § 11). Det svarer til den hidtidige admini-
stration af ordningen, hvor ATP opgjorde beskæftigelsesgra-
den til brug for beregningerne i SKATs systemer, og SKAT
herefter beregnede og udbetalte skattenedslaget.
Hvis personer, der fyldte 62 år i indkomståret 2008, efter
genoptagelsen opfylder betingelserne for skattenedslag i
2008, 2009 og 2010, vil de, som efter den hidtidige admini-
stration af ordningen, som den tidligste personårgang skulle
have beregnet skattenedslag af indkomsten i forbindelse
med årsopgørelsen for 2010 og 2011.
Det foreslås, at genoptagelsesmuligheden tidsbegrænses,
således at anmodning om genoptagelse skal være modtaget
af ATP senest den 31. marts 2019. Herved gives berørte bor-
gere en tidsbegrænset periode til at anmode om genoptagel-
se. Tidsbegrænsningen i form af den foreslåede seneste frist
for anmodning den 31. marts 2019 er absolut og uden dis-
pensationsmulighed, idet der dog ikke tilsigtes ændring af
muligheden for genoptagelse på ulovbestemt grundlag, jf.
ATPs hidtidige praksis herom. Tidsbegrænsningen er fore-
slået af hensyn til at give berørte borgere rimelig tid til at
anmode om genoptagelse og samtidig begrænse de admini-
strative omkostninger til ATP’s sagsbehandling og vedlige-
holdelse af it-systemer, som ellers skulle lukkes.
Det bemærkes i den forbindelse, at annonceringen om de
ændrede regler varetages af ATP. Det betyder, at ATP vil
skulle informere offentligt om de ændrede regler således, at
de berørte borgere selv kan vurdere, om de ønsker at anmo-
de om genoptagelse af en afgørelse eller en meddelelse om
skattenedslag. Det er med lovforslaget forudsat, at ATP an-
noncerer via f.eks. www.borger.dk, Ældre Sagen og relevan-
te sociale medier, mens der ikke planlægges annonceret i
dagspressen ud fra et hensyn til at begrænse de samlede ad-
ministrative omkostninger til ordningen.
Den foreslåede mulighed for genoptagelse af tidligere af-
gørelser og meddelelser omfatter genoptagelse efter anmod-
ning fra en borger, mens det ikke foreslås, at ATP af egen
drift skal genoptage tidligere afgørelser og meddelelser. Det
bemærkes i den forbindelse, at ATP ej heller af egen drift
skal foretage maskinel eller manuel udsøgning af relevante
personer eller på anden måde af egen drift skal genoptage
sager vedrørende personer, som tidligere har klaget til anke-
nævnet over en afgørelse om skattenedslag. Baggrunden
herfor er hensynet til at begrænse de samlede administrative
omkostninger til sagsbehandling i ATP. Det bemærkes i
denne forbindelse, at ATP’s hidtidige praksis om afvisning
af indsigelser modtaget efter udløbet af den nuværende 3-
måneders-frist, jf. lovens § 5, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 4.
pkt., er i fuld overensstemmelse med loven, hvorfor der ikke
er tale om at rette op på en uretmæssig administration, som
efter omstændighederne kunnet have fordret genoptagelse af
egen drift.
Hvis en borger ønsker sin sag om opgørelse af beskæfti-
gelsesgrad genoptaget, påhviler det borgeren at opfylde lo-
vens dokumentationskrav, og det vil således fortsat være
den konkrete situation, der er afgørende for, hvordan en bor-
ger over for ATP kan dokumentere fuldtidsbeskæftigelse.
Det kan f.eks. være ved lønsedler, ansættelseskontrakt, ar-
bejdsgiverudtalelse m.v. Der er med lovforslaget ikke tilsig-
tet ændringer for så vidt angår dokumentationskravet. Da
dokumentationskravet vil være uændret, må det forventes, at
der vil være borgere, der ikke kan dokumentere fuldtidsbe-
skæftigelse f.eks. på grund af mistet dokumentation. Dette
vil som udgangspunkt afskære den pågældende fra at modta-
ge en afgørelse om ændret beskæftigelsesgrad. Det bemær-
kes dog, at ATP - som konsekvens af lovforslagets tidsbe-
grænsede ophævelse af indsigelsesfristen – som udgangs-
punkt vil acceptere dokumentation i form af rettelser fra ar-
bejdsgiver, uanset om disse er foretaget efter lovens oprin-
delige indsigelsesfrister.
Hvis genoptagelsen medfører ret til skattenedslag, mistes
kravet ikke på grund af forældelse. Krav på skattenedslag
forældes som udgangspunkt efter den almindelige 10-års
forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. Da
10-års-fristen for tilbagebetaling af skat, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 34 a, stk. 4, beregnes tidligst fra det seneste
tidspunkt for udbetaling af overskydende skat for det pågæl-
dende indkomstår, vil der for de ældste kravs vedkommende
(indkomståret 2010) først indtræde forældelse i foråret 2021.
Da anmodningen til ATP anses som en anmodning til Skat-
teforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen, afbry-
des forældelsen ved indgivelse af anmodning til ATP om
genoptagelse, dvs. senest den 31. marts 2019, som er den
foreslåede frist for at anmode ATP om genoptagelse. Det er
derfor ikke fundet nødvendigt at fastsætte særlige regler om
suspension af forældelsesreglerne.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.
Til nr. 2
Efter § 15 i lov om skattenedslag for seniorer kan ATP’s
afgørelser om indsigelser efter lovens § 5, stk. 2 eller 3, på-
klages til Ankenævnet for ATP m.m. inden 4 uger efter den
dag, hvor afgørelsen er meddelt.
Det foreslås som konsekvens af indførelsen af en ny tids-
begrænset genoptagelsesadgang, jf. lovforslagets § 2, nr. 1,
at også ATP’s afgørelser efter den foreslåede § 5, stk. 4, kan
påklages til Ankenævnet for ATP m.m.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.
Til § 3
Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2019 til en godtgørelsesordning
med § 16.11.24 på finansloven for 2018, efter hvilken nule-
vende patienter med skader forårsaget af lægemidlet thalido-
mid kan ansøge om kulancemæssig godtgørelse for svie og
smerte.
16
Det fremgår af tekstanmærkning nr. 110 til § 16.11.24 på
finansloven for 2018, hvilke kriterier der skal være opfyldt,
for at en person kan blive berettiget til udbetaling af godtgø-
relse. Det fremgår således af tekstanmærkningen, at ansøge-
ren skal være nulevende på udbetalingstidspunktet og lide af
skade som følge af brugen af thalidomid, og at skaden skal
være diagnosticeret og forårsaget af thalidomid. Efter tekst-
anmærkningen er sundhedsministeren bemyndiget til at fast-
sætte nærmere regler for godtgørelsesordningen, herunder i
forhold til kriterierne for udbetaling af godtgørelse samt
tidsfrist for ansøgninger.
Godtgørelse fra den danske stat til thalidomidofre er skat-
tepligtig indkomst for modtagerne efter statsskattelovens §
4.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i ligningsloven, §
7, nr. 31, hvorefter godtgørelse fra den danske stat til thali-
domidofre ikke skal medregnes til den skattepligtige ind-
komst. Herved sikres det, at godtgørelser udbetalt efter den
ovennævnte godtgørelsesordning til nulevende patienter
med skader forårsaget af thalidomid bliver skattefrie som
forudsat.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.3.
Det foreslås endvidere af lovtekniske årsager at indsætte
en bestemmelse i ligningsloven, § 7, nr. 32, hvorefter udbe-
talinger omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort ikke
skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Bestemmel-
sen er identisk med bestemmelsen oprindeligt indsat i lig-
ningslovens § 7, nr. 31, ved § 7, nr. 1, i lov om forsøg med
et socialt frikort, hvis ikrafttrædelse fastsættes af børne- og
socialministeren. Indsættelsen af skattefritagelsesbestem-
melsen fra lov om forsøg med et socialt frikort i ligningslo-
vens § 7, nr. 32 og den samtidigt hermed foreslåede ophæ-
velse af den identiske skattefritagelsesbestemmelse indsat i
ligningslovens § 7, nr. 31 ved lov om forsøg med et socialt
frikort, jf. lovforslagets § 4, sker af hensyn til at sikre den
fortløbende nummerering i ligningslovens § 7, da lov om
forsøg med et socialt frikort ikke er trådt i kraft på tidspunk-
tet for fremsættelsen af nærværende lovforslag.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Det foreslås at ophæve § 7 samt overskriften til § 7 i lov
om forsøg med et socialt frikort. Der er tale om en konse-
kvensændring som følge af den samtidigt hermed foreslåede
indsættelse af indholdet af § 7 i lov om forsøg med et socialt
frikort (skattefritagelse for udbetalinger omfattet af lov om
forsøg med et socialt frikort) i ligningslovens § 7, nr. 32, jf.
lovforslagets § 3. Der sker med forslaget ingen materielle
ændringer, idet der alene er tale om en lovteknisk ændring
af hensyn til at sikre den fortløbende nummerering i lig-
ningslovens § 7.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3,
hvor skattefritagelsen for udbetalinger omfattet af lov om
forsøg med et socialt frikort foreslås indsat i ligningslovens
§ 7, nr. 32.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019, jf. dog stk. 2 og 3. Ikrafttrædelsestidspunktet er i over-
ensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lov-
givning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft
enten den 1. januar eller 1. juli.
For så vidt angår indførelse af skattefrihed for godtgørelse
til thalidomidofre indebærer dette, at godtgørelsesbeløb, der
retserhverves og udbetales fra og med den 1. januar 2019,
vil være omfattet af skattefriheden.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, der indfører tidsbegræn-
set genoptagelsesmulighed efter anmodning fra borgeren,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Derved kan borgere, der ønsker at anmode om genoptagelse,
hurtigst muligt få mulighed herfor og annonceringen om
genoptagelsesmuligheden hurtigst muligt sættes i gang.
Det foreslås i stk. 3, at børne- og socialministeren fastsæt-
ter tidspunktet for ikrafttrædelse af ligningslovens § 7, nr.
32, som indsat ved denne lovs § 3, nr. 1. Herved muliggøres
samtidig ikrafttrædelse af ligningslovens § 7, nr. 32 om
skattefritagelse af udbetalinger omfattet af lov om forsøg
med et socialt frikort og lov om forsøg med et socialt frikort.
Det foreslås i stk. 4, at ændringerne af forskerskatteord-
ningen (§ 1, nr. 2-5) får virkning fra og med indkomståret
2019.
Fra og med indkomståret 2019 og senere indkomstår vil
samtidighedskravet blive ophævet med den virkning, at
virksomhedens etableringsform ikke vil have betydning for,
om en medarbejder kan blive omfattet af ordningen. Hertil
kommer, at vurderingen af, om der består et ansættelsesfor-
hold med den danske arbejdsgiver, skal foretages efter
samme kriterier, som anvendes i kildeskattelovens § 2, stk.
1, nr. 1. Ansættelsesforhold, der er påbegyndt før indkomst-
året 2019, bedømmes efter de hidtil gældende regler.
Loven har virkning for perioder med barsel fra og med
indkomståret 2019 og senere indkomstår. Ved barselsperio-
der, der løber fra indkomståret 2018 til indkomståret 2019,
skal vederlagskravet opfyldes i 2018, mens der fra og med
indkomståret 2019 kan ses bort fra manglende opfyldelse af
kravet som følge af barsel.
Efterfølgende vederlag, som medarbejderen har retser-
hvervet fra og med indkomståret 2019 og senere indkomst-
år, vil ikke indgå ved vurderingen af, om en medarbejder har
været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland
og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for
Færøerne eller Grønland.
17
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages føl-
gende ændringer:
§ 5 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst gives fradrag efter skattelovgivningens almin-
delige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for
følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges
familiemæssige og personlige forhold:
1. § 5 B, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Gaver og ensidigt påtagne forpligtelser i det
omfang, de er fradragsberettigede efter ligningslo-
vens §§ 8 A eller 12, stk. 2-4.«
1)-3) - - -
4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslo-
vens § 8 A.
48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1
eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndel-
se af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er
omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskatte-
lovens § 1, § 2, stk. 1, litra a eller § 3, fondsbeskat-
ningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan
vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43,
stk. 1, efter § 48 F.
2. I § 48 E, stk. 1, ændres »i forbindelse med på-
begyndelse af ansættelsesforhold« til: »af veder-
lag for personligt arbejde i tjenesteforhold«.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk.
1, at
3. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres »jf. dog stk. 5« til:
»jf. dog stk. 5 og 6«.
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10
år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter
§ 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller stk. 2, jf. dog stk.
5,
2) - - -
3) Vederlaget i penge i henhold til ansættelseskon-
trakten som et gennemsnit inden for samme kalen-
derår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 (2010-
niveau) om måneden, hvilket reguleres efter person-
skattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4.
4. I § 48 E, stk. 3, nr. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra pe-
rioder med barselsorlov.«
Stk. 4-6. - - -
18
5. I § 48 E indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Personer, som tidligere har været omfat-
tet af §§ 48 E og 48 F, anses for at opfylde betin-
gelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende in-
den for de seneste 10 år har været skattepligtige
efter § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag, der er udbetalt
på baggrund af en ansættelsesperiode, som har
dannet grundlag for beskatning efter § 48 F.«
Stk. 6 bliver herefter til stk. 7.
§ 2
I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag
for seniorer, som ændret ved § 4 i lov nr. 1341 af
19. december 2008 og § 7 i lov nr. 521 af 12. juni
2009, foretages følgende ændringer:
§ 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension opretter og
fører et register over de personer, der opfylder ind-
komstgrænsen i § 2, jf. § 14 A, samt er omfattet af §
4. Registret kan indeholde oplysninger om:
1) ATP-bidrag indbetalt af arbejdsgiveren, jf. § 2 i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller
kommunen, hvor ATP-bidraget hidrører fra indbeta-
linger efter § 2 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
2) Data fra Feriekontos register over indbetalte fe-
riepenge for fratrådte funktionærer.
3) Øvrige oplysninger fra andre offentlige registre,
som indeholder data, der er nødvendige for at opgø-
re, om arbejdstidskravet er opfyldt i de situationer,
hvor det indbetalte ATP-bidrag ikke er retvisende, jf.
§ 4, stk. 3, nr. 2.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender
årligt en meddelelse til alle registrerede, jf. stk. 1,
om den enkelte registrerede anses for fuldtidsbe-
skæftiget i det forudgående indkomstår. Den regi-
strerede kan gøre indsigelse over for Arbejdsmarke-
dets Tillægspension inden for 3 måneder efter mod-
tagelsen af meddelelsen.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension sender
efter indkomstårets udløb meddelelse til told- og
skatteforvaltningen om afgørelsen efter § 4, stk. 3.
Meddelelsen sendes så betids, at afgørelsen kan ind-
gå i årsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen,
jf. § 10. Samtidig hermed sender Arbejdsmarkedets
Tillægspension afgørelsen efter § 4, stk. 3, til den
19
person, afgørelsen vedrører. Den pågældende person
kan gøre indsigelse over for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension inden for 3 måneder efter modtagelsen
af afgørelsen om, hvorvidt kravet om fuldtidsbe-
skæftigelse i perioden anses for opfyldt.
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset fristen i stk. 2, 2. pkt., og i stk.
3, 4. pkt., kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
efter anmodning fra den person, afgørelsen vedrø-
rer, genoptage afgørelsen om, hvorvidt kravet om
fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis anmodning
herom er modtaget af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension senest den 31. marts 2019«.
§ 15. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har
taget stilling til indsigelser efter § 5, stk. 2, eller § 5,
stk. 3, kan Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgø-
relse påklages til Ankenævnet for ATP m.m. inden 4
uger efter den dag, hvor afgørelsen er meddelt.
2. I § 15 ændres »§ 5, stk. 2, eller § 5, stk. 3« til:
»§ 5, stk. 2-4«.
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162
af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr.
685 af 8. juni 2017, § 3 i lov nr. 551 af 29. maj
2018, § 7 i lov nr. 689 af 8. juni 2018 og senest
ved § 6 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, fore-
tages følgende ændring:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ik-
ke:
1. I § 7 indsættes som nr. 31 og 32:
1)-30) - - - »31) Godtgørelse fra den danske stat til nule-
vende thalidomidofre, der er diagnosticeret med
skade forårsaget af lægemidlet thalidomid.
32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med
et socialt frikort.«
§ 4
I lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med et
socialt frikort foretages følgende ændring:
1. Overskriften før § 7 ophæves.
2. § 7 ophæves.
20