Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og
forskellige andre love og om ophævelse af pvc-afgiftsloven og lov om tilskud
til visse miljøvenlige lastbiler1)2)3)
(Ophævelse af pvc-afgiften og emballageafgiften på pvc-folier, indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregistret, undtagelse for udligningsafgift for visse
påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.)
§ 1
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-
akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf.
lovbekendtgørelse nr. 244 af 10. marts 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale af-
gift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 6
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12
på hinanden følgende måneder.«
2. I § 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 4, og § 18, stk.
6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mæng-
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-
stiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
3. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige
varer efter § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, kan en virksomhed
undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale
afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige
varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. år-
ligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.«
4. I § 19, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk.
2-6«.
5. I § 32, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 11, stk. 1 eller stk. 2« til:
»§ 11, stk. 1, 2 eller 4«.
§ 2
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 d indsættes som stk. 6:
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/413/EU af 11. marts 2015 om fremme af
grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (CBE-direktivet), EU-tidende 2015, nr. L 68,
side 9.
3) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1992/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles
regler for visse for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.
Lovforslag nr. L 29 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-2759
AN013522
»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af dækningsaf-
giftspligtige varer efter stk. 1, § 3, stk. 1, og § 3 c, stk. 1,
kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som vare-
modtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksom-
hedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende må-
neder.«
2. I § 4 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale af-
gift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5,
stk. 2 og 3, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
3. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 3 d, stk. 6, og § 4,
stk. 6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksom-
hedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende må-
neder.«
4. I § 17, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og stk. 3« til: »§ 8,
stk. 1, 3 og 4«.
§ 3
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af
4. oktober 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 2 d ophæves.
2. I § 3, stk. 1 og 2, ændres »§ 2 a, § 2 c eller § 2 d« til: »§§
2 a eller 2 c«.
3. I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Virksomheder omfattet af stk. 1-4 kan dog undla-
de at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift,
hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk.
1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst
12 på hinanden følgende måneder.«
4. I § 3 a ændres »§§ 2 a, 2 c eller 2 d« til: »§§ 2 a eller 2
c«.
5. § 7 a, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige
varer efter stk. 1 og § 7, stk. 1, kan en virksomhed undlade
at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis
mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer sva-
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den år-
lige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på
hinanden følgende måneder.«
6. I § 9 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 7, og § 7 a,
stk. 6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksom-
hedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende må-
neder.«
7. I § 18, stk. 1, nr. 2, og stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 9,
stk. 1-3 eller 5-7« til: »§ 9, stk. 1-3, 5-7 eller 11«.
§ 4
I lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1290 af 5. november 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale af-
gift, hvis mængden af afgiftspligtige varer, opgjort efter § 6,
stk. 1 og 2, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
2. I § 10 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 7, og § 14, stk.
6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mæng-
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-
stiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
3. I § 14 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige
varer efter stk. 1 og § 13, stk. 1, kan en virksomhed undlade
at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis
mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer sva-
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den år-
lige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på
hinanden følgende måneder.«
4. I § 15, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
5. I § 27, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 10, stk. 1«: »eller
3«.
§ 5
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 126 af 22. februar 2018, foretages følgende
ændringer:
1. § 14 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1 kan dog undlade
at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis
mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter stk. 3 svarer
til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin-
anden følgende måneder.«
2. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
2
»Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 14 a, stk. 2, skal lø-
bende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af af-
giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 16 a, stk. 3, ændres »medmindre virksomheden har et
årligt salg svarende til en afgift på under 3.000 kr., jf. § 14 a,
stk. 2. Anmeldelsen er gældende for 5 år« til: », jf. dog stk.
8«.
4. I § 16 a, stk. 7, ændres »§ 15, stk. 2 og 3« til: »§ 15, stk.
2-4«.
5. I § 16 a indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige
varer efter stk. 3 kan en virksomhed undlade at lade sig regi-
strere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af
indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en af-
gift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.«
6. I § 22, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 14 a, stk. 1,«: »§ 15,
stk. 1-3,«.
§ 6
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 127
af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige
varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig regi-
strere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af
indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en af-
gift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.«
2. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 1 kan dog undlade at
lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis
mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1,
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12
på hinanden følgende måneder.«
3. § 2, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, skal løbende
føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftsplig-
tige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
§ 7
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale af-
gift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12
på hinanden følgende måneder.«
2. I § 12 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 4, og § 19, stk.
6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mæng-
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-
stiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
3. I § 19 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige
varer efter stk. 1 og § 18, stk. 1, kan en virksomhed undlade
at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis
mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer sva-
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den år-
lige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på
hinanden følgende måneder.«
4. I § 20, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk.
2-6«.
§ 8
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016, som
ændret ved § 19 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 4 i
lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende
ændring:
1. I bilag 1 udgår »30) Lov om afgift af polyvinylklorid og
ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler)«.
Nr. 31-33 bliver herefter 30-32.
§ 9
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 720 af 30. maj 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af
25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1431 af 11. december 2017, § 2 i
lov nr. 468 af 14. maj 2018 og § 2 i lov nr. 732 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/413/EU af
11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende ud-
veksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede
færdselslovsovertrædelser (CBE-direktivet), EU-tiden-
de 2015, nr. L 68, side 9.«
3
2. I § 17, stk. 2, indsættes efter »virksomhedstyper«: »m.v.«
3. I § 17, stk. 2, indsættes som nr. 9 og 10:
»9) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsik-
ring (DFIM).
10) Øvrige virksomheder, som i varigt og ikke uvæsent-
ligt omfang har behov for sådanne oplysninger for at
kunne udføre deres hverv.«
4. I § 18, stk. 3, ændres »straffesag eller en konkret sag om
opretholdelse af den offentlige sikkerhed« til: »straffesag, en
konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed el-
ler til brug for en konkret sag om trafiksikkerhedsrelaterede
færdselslovsovertrædelser«.
§ 10
Lov nr. 1302 af 20. december 2000 om tilskud til visse
miljøvenlige lastbiler ophæves.
§ 11
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni
2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 18
i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 8 i lov nr. 1130 af
11. september 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 29 a, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»2. pkt. finder ikke anvendelse for privat brug ved direkte
kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis fører er tilkaldt
til udrykningskørsel. Betaling af afgift for den i 3. pkt.
nævnte kørsel skal ske inden 7 dage efter udrykningskørs-
len, og føreren skal kunne dokumentere, at der var tale om
tilkald til udrykningskørsel.«
§ 12
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 432 af 2. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale af-
gift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12
på hinanden følgende måneder.«
2. I § 10 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 3, og § 17, stk.
4, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mæng-
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-
stiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
3. § 17, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige
varer efter stk. 1 og § 16, stk. 1, kan en virksomhed undlade
at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis
mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer sva-
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den år-
lige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på
hinanden følgende måneder.«
4. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 10, stk. 1 eller 2« til: »§ 10,
stk. 1, 2 eller 4«.
§ 13
Pvc-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 19.
september 2017, ophæves.
§ 14
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062
af 7. september 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 687 af 8.
juni 2017, § 1 i lov nr. 1195 af 14. november 2017, § 2 i lov
nr. 1431 af 11. december 2017 og § 11 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 16, indsættes efter »komponenter«: »og ud-
styr«.
2. I § 4, stk. 12, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder også for benzindrevne og dieseldrevne bi-
ler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er
registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober
2017.«
3. I § 5, stk. 14, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder også for benzindrevne og dieseldrevne va-
rebiler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som
er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober
2017.«
4. § 7 c, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er der på tidspunktet for anmodningen om udbe-
taling af godtgørelse af afgift efter § 7 b tinglyst pant, udlæg
eller ejendomsforbehold i køretøjet ifølge bilbogen, afvises
anmodningen.«
5. § 15, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan nægte registre-
ring eller bringe en registrering til ophør, hvis virksomheden
eller virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden
ledelse har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at
antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsord-
ningen.«
6. I § 27, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 20,«.
§ 15
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 7. september 2017, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1431 af 11. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
4
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv
92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fæl-
les regler for visse former for kombineret godstransport
mellem medlemsstaterne, EU-Tidende 1992, nr. L 368,
side 38-42.«
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »dog«: »stk. 3 og«.
3. I § 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Der svares ikke udligningsafgift efter stk. 2 for
påhængs- og sættevogne til personbefordring, som er omfat-
tet af § 3, stk. 1, A, eller for påhængsvogne til godstransport
samt påhængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II,
A.«
4. I § 3, stk. 1, A-C, ophæves kolonnen for udligningsafgift
for påhængsvogne.
5. I § 4, stk. 1, I og II, A, ophæves kolonnen for udlignings-
afgift for påhængskøretøj.
6. I § 4, stk. 9, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»2. pkt. finder ikke anvendelse for privat benyttelse ved
direkte kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis fører er
tilkaldt til udrykningskørsel. Betaling af afgift for den i 3.
pkt. nævnte kørsel skal ske inden 7 dage efter udryknings-
kørslen, og føreren skal kunne dokumentere, at der var tale
om tilkald til udrykningskørsel.«
7. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anden drivkraft«: »,
dog ikke ved registrering af campingvogne og påhængs- og
sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk.
1, A, eller for påhængsvogne til godstransport og påhængs-
redskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A«.
8. Efter § 16 indsættes:
»§ 17. Der ydes efter anmodning refusion af vægtafgift
for lastvogne, påhængsvogne og sættevogne, der anvendes
til kombineret transport.
Stk. 2. Ved kombineret transport forstås transport af varer
mellem medlemsstater i EU, når transporten af varerne sker
ad vej på den indledende eller afsluttende strækning, og der
på den resterende strækning anvendes jernbane, indre vand-
veje eller søveje, når denne strækning er over 100 km i lige
linje, og transporten ad vej
1) på den indledende strækning tilbagelægges mellem det
sted, hvor godset læsses, og den indladningsbanegård,
der ligger nærmest,
2) på den afsluttende strækning tilbagelægges mellem den
udladningsbanegård, der ligger nærmest, og det sted,
hvor godset lodses, eller
3) på den indledende eller afsluttende strækning tilbage-
lægges inden for en radius på 150 km i lige linje fra
laste- eller lossehavnen.
Stk. 3. Refusion af vægtafgift kan gives til transportvirk-
somheder, der foretager transport af varer som kombineret
transport for køretøjer, som ejes eller bruges af transpor-
tvirksomheden, og for hvilke virksomheden har afregnet
vægtafgift.
Stk. 4. Der ydes refusion af vægtafgift for hvert påbe-
gyndt døgn, det afgiftspligtige køretøj transporteres ad jern-
bane, indre vandveje eller søveje. Transporttiden beregnes
efter jernbanernes eller vand- eller søvejenes sædvanlige kø-
re- eller sejlplaner. Der kan inden for et døgn kun ydes refu-
sion for ét døgns transporttid, selv om flere transporter påbe-
gyndes og afsluttes inden for det pågældende døgn. Afgifts-
refusionen udgør pr. påbegyndt døgn 20 kr. for en lastvogn,
10 kr. for en påhængsvogn og 30 kr. for en bil til sættevogn.
Refusionsbeløbet i et kvartal kan ikke overstige det beløb,
der er erlagt i vægtafgift for det pågældende kvartal.
Stk. 5. Opgørelse af refusionsbeløb foretages årligt ved
kalenderårets udløb. Inden 30 dage herefter indsender den
berettigede transportvirksomhed dokumentation for de fore-
tagne kombinerede transporter sammen med dokumentation
for betalt vægtafgift til told- og skatteforvaltningen. Told-
og skatteforvaltningen beregner størrelsen af den refusion,
der tilkommer hver enkelt transportvirksomhed, og foretager
udbetaling heraf.«
§ 16
I lov nr. 1195 af 14. november 2017 om ændring af
registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven
(Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for
sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for
energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af
køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og
øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.)
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 1, nr. 1, 2, 4-11, 13-33 og
36-46« til: »§ 1, nr. 1, 15-19, 21-26, 28, 36-38 og 40«.
2. I § 3, stk. 4, indsættes som 9. og 10. pkt.:
»§ 1, nr. 41 og 42, har virkning for køretøjer, som er regi-
streret og afgiftsberigtiget i Danmark fra og med den 6. juni
2012. Dette gælder også køretøjer, som er registreret i Dan-
mark før den 6. juni 2012, men som først er afgiftsberigtiget
efter denne dato.«
3. I § 3, stk. 6, 1. pkt., ændres »1. januar 2019« til: »1. janu-
ar 2020«.
4. I § 3, stk. 6, 3. pkt., ændres »1 kalendermåned« til: »6 ka-
lendermåneder«, og »1. februar 2019« ændres til: »1. juli
2020«.
§ 17
I lov nr. 732 af 8. juni 2018 om ændring af færdselsloven
og lov om registrering af køretøjer (Indførelse af dagsgebyr
ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie for
motordrevne køretøjer m.v.) foretages følgende ændring:
1. § 2 ophæves.
5
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. § 14, nr. 2 og 3, har virkning fra og med den 3. ok-
tober 2017.
Stk. 3. § 15, nr. 3, har for det enkelte køretøj virkning fra
udløbet af den igangværende afgiftsperiode på tidspunktet
for lovens ikrafttræden den 1. januar 2019, jf. stk. 1. Der ef-
terreguleres eller tilbagebetales ikke beløb for perioden efter
lovens ikrafttræden den 1. januar 2019.
Stk. 4. For køretøjer, der som følge af genopbygning er
afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5,
jf. §§ 7 og 7 a, i perioden fra og med den 3. oktober 2017 til
og med den 31. december 2018, tilbagebetaler told- og skat-
teforvaltningen efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2019
til den, der har svaret afgiften ved genopbygningen, det for-
skelsbeløb, der opstår for køretøjer, hvor registreringsafgif-
ten er beregnet efter de gældende regler for tillæg og fradrag
i registreringsafgiften for energieffektivitet, jf. registrerings-
afgiftslovens §§ 4 og 5, men hvor registreringsafgiften efter
lovens ikrafttræden den 1. januar 2019 skal beregnes efter
de satser for tillæg og fradrag for energieffektivitet, der
fremgår af registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, jf. lovens § 14,
nr. 2 og 3.
Stk. 5. Tilbagebetalingskrav som følge af stk. 4 forfalder
den 1. maj 2019 og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne
i rentelovens § 5, stk. 1.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indførelse af bagatelgrænser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Afskaffelse af afgift på pvc-folier
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret
2.3.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Lovforslaget
2.3.2. Implementering af CBE-direktivet
2.3.2.1. CBE-direktivets hovedindhold
2.3.2.2. Gældende ret
2.3.2.3. Lovforslaget
2.3.2.4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
2.4. Undtagelse for deltidsbrandmænds køb af dagsbeviser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Afgiftsfritagelse for køretøjer, der anvendes til afprøvning af udstyr
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
2.6. Undtagelse for genopbyggede biler fra nye regler om brændstoftillæg
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Lovforslaget
2.7. Afvisning af anmodning om eksportgodtgørelse ved tinglyste rettigheder over køretøj
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Lovforslaget
2.8. Skærpet vurdering ved anmodning om registrering efter registreringsafgiftsloven
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Lovforslaget
2.9. Ændring af regler for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Lovforslaget
2.10. Flytning af regler om kombineret transport til lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Lovforslaget
2.11. Ophævelse af lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Lovforslaget
2.12. Ophævelse af pvc-afgiften
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Lovforslaget
2.13. Udskydelse af tidspunkt for anvendelse af standardformularer ved leasing
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
7
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslagets primære formål er samlet set at gennemføre
en række forenklinger og tilpasninger af reglerne på motor-
området, der hver især vil gøre det lettere og billigere at dri-
ve virksomhed og at være borger i Danmark. Herudover
foreslås det at tydeliggøre reglerne og indføre administrative
forenklinger for Skatteforvaltningen, som bl.a. vil få bedre
mulighed for at hindre misbrug.
Flere af forslagene er modtaget som ønsker fra erhvervsli-
vet eller myndigheder.
Derudover har forslaget til formål at lette de administrati-
ve byrder for danske virksomheder ved at gennemføre en-
kelte af de tiltag, der er aftalt i aftale af 12. november 2017
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det kon-
servative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer. Det drejer
sig om ophævelse af afgifterne på pvc og pvc-folier og ind-
førelse af bagatelgrænser i flere afgiftslove.
På motorområdet foreslås det at udvide bemyndigelsesbe-
stemmelsen i lov om registrering af køretøjer, hvor skatte-
ministeren kan fastsætte regler om terminaladgang til ejer-
og brugeroplysninger i Køretøjsregistreret. Skatteministeren
har allerede i dag bemyndigelse til at fastsætte regler om ter-
minaladgang til Køretøjsregistreret for en række virksomhe-
der, herunder forsikringsvirksomheder, advokater og inkas-
sovirksomheder m.v. I forlængelse heraf foreslås det, at
skatteministeren kan fastsætte regler for terminaladgang for
øvrige virksomheder, der varigt og i ikke uvæsentligt om-
fang har brug for oplysningerne for at kunne udføre deres
hverv for derved at forenkle tildelingen af adgang fremad-
rettet.
Det foreslås yderligere, at deltidsbrandmænd m.v., der til-
kaldes til udrykning, mens de udfører deres normale hverv,
hvor de kører i en gulpladebil, gives mulighed for at købe et
dagsbevis, efter kørslen er foretaget. I dag skal dagsbeviser
indløses før kørslen påbegyndes, hvilket er uhensigtsmæs-
sigt, da udrykningskørsel typisk er akut.
Det foreslås samtidig, at virksomheder, der fremstiller ud-
styr til køretøjer, herunder lydudstyr, kan anskaffe køretøjer
uden registreringsafgift, når virksomheden kun anvender kø-
retøjerne til at afprøve det fremstillede udstyr. Virksomhe-
derne vil herefter blive sidestillet med de virksomheder, der
fremstiller komponenter til køretøjer.
Det foreslås, at køretøjer, der genopbygges efter at være
ødelagt ved f.eks. færdselsskade eller som følge af slitage
m.v. og derfor skal afgiftsberigtiges på ny, undtages fra de
stramninger vedrørende tillæg og fradrag for energieffektivi-
tet, som blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017,
idet det ikke var hensigten at forhøje registreringsafgiften
for bl.a. veteranbiler og genopbyggede biler. Imidlertid blev
alene veteranbiler friholdt fra stramningen ved lovændrin-
gen.
For at tydeliggøre reglerne og indføre administrative for-
enklinger for Skatteforvaltningen, som bl.a. vil få bedre mu-
lighed for at hindre misbrug, foreslås det, at Skatteforvalt-
ningen skal kunne afslå en anmodning om eksportgodtgørel-
se, hvis der er tinglyst pant eller andre rettigheder over køre-
tøjet. Det foreslåede har til formål at forenkle Skatteforvalt-
ningens administration af anmodninger om eksportgodtgø-
relse og mindske risikoen for, at der bliver betalt for meget i
eksportgodtgørelse.
På samme baggrund foreslås det, at Skatteforvaltningen
gives bedre muligheder for at afslå en anmodning om regi-
strering som selvanmelder efter registreringsafgiftsloven for
derved bedre at kunne modvirke misbrug af ordningen.
Det foreslås desuden, at visse påhængskøretøjer undtages
fra krav om betaling af udligningsafgift, og at der ved regi-
strering af køretøjerne ikke længere vil skulle angives oplys-
ninger om drivkraft for det trækkende køretøj. Det foreslåe-
de vil medføre en mindre administrativ forenkling og bespa-
relse for både borgere og virksomheder.
Herudover foreslås det, at reglerne for refusion af vægtaf-
gift i forbindelse med kombineret transport flyttes fra be-
kendtgørelsesniveau til lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. Samtidig med at reglerne flyttes, foreslås det, at det bli-
ver præciseret, hvilke virksomheder, der er berettigede til re-
fusion, og hvilke betingelser en transport skal opfylde for at
være omfattet af reglerne. Ændringen sker bl.a. på baggrund
af en henvendelse fra EU-Kommissionen.
Det foreslås samtidig, at lov om tilskud til visse miljøven-
lige lastbiler ophæves, da der ikke længere bliver registreret
lastbiler efter den fastsatte tilskudsperiode. Loven hjemler i
dag et tilskud til anskaffelse af miljøvenlige EURO 3 lastbi-
ler, som blev registreret fra den 15. november 2000 til den
30. september 2001.
Endelig foreslås det, at tidspunktet for Skatteforvaltnin-
gens offentliggørelse og anvendelse af standardformularer
udskydes, således at der er tid til at afklare den fremtidige
anvendelse af standardformularer, som det ved lov nr. 1195
af 14. november 2017 blev aftalt, at danske leasingvirksom-
heder skal anvende ved indgåelse af leasingaftaler og beta-
ling af forholdsmæssig registreringsafgift.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det konservati-
ve Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har
den 12. november 2017 indgået aftale om en række er-
hvervs- og iværksætterinitiativer. Lovforslaget har også til
formål at udmønte dele af denne aftale. Det foreslås, at der
indføres bagatelgrænser for registrering og afregning af af-
gift i visse afgiftslove, så virksomheder kan undlade at lade
sig registrere og betale afgift, hvis virksomheden årligt mod-
tager eller udleverer afgiftspligtige varer svarende til en af-
gift, der ikke overstiger 10.000 kr. En bagatelgrænse på
8
10.000 kr. vil medføre administrative forenklinger for de
virksomheder, som kun modtager eller udleverer afgiftsplig-
tige varer i et begrænset omfang.
Det foreslås også, at pvc-afgiften og emballageafgiften på
pvc-folier ophæves, idet afgifterne ikke længere vurderes at
have nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekt på
sundhed og miljø. En ophævelse vurderes at medføre varige
administrative lempelser for de berørte virksomheder. Det
vurderes, at Danmark er det eneste EU-land, der har afgift
på pvc og pvc-folier.
Formålet med lovforslaget er endvidere at foretage de
nødvendige ændringer for at gennemføre Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om
fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger
om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser
(CBE-direktivet). Direktivet, der fremgår af lovforslagets bi-
lag 3, indebærer, at der gives medlemsstaterne online-ad-
gang til oplysninger om køretøjer og køretøjers ejere eller
indehavere i hinandens køretøjsregistre til brug for sager om
trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indførelse af bagatelgrænser
2.1.1. Gældende ret
Regler i afgiftslovene medfører, at virksomheder, der bl.a.
producerer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet,
skal registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomhederne
skal herudover angive og afregne afgift af den mængde af-
giftspligtige varer, der er modtaget eller udleveret fra virk-
somheden i afgiftsperioden.
Alle afgiftspligtige virksomheder, der er registreret for
disse afgifter, skal derfor løbende beregne og angive afgift
for den afgiftspligtige periode. Virksomhederne skal også
foretage angivelse, selv om der i en periode ikke er modta-
get eller udleveret afgiftspligtige varer og derfor ikke skal
betales nogen afgift.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre en generel bagatelgrænse for regi-
strering i flere afgiftslove. Virksomheder kan derfor undlade
at lade sig registrere og betale afgift, hvis virksomheden år-
ligt modtager eller udleverer afgiftspligtige varer svarende
til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. Den årlige perio-
de følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder,
der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes
den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder.
Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første
regnskabsår.
Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag, og virksomheden
skal afregne det fulde beløb, når det afgiftspligtige beløb
overstiger 10.000 kr.
En bagatelgrænse på 10.000 kr. vil medføre, at en lang
række virksomheder, som kun modtager eller udleverer af-
giftspligtige varer i et begrænset omfang, kan undlade at la-
de sig registrere og indbetale afgift.
Virksomheder omfattet af bagatelgrænsen pålægges dog at
føre et regnskab, der dokumenterer, at der ikke modtages el-
ler udleveres en mængde afgiftspligtige varer, som svarer til
en afgift, der overstiger bagatelgrænsen. Virksomhederne
skal løbende føre regnskab i det omfang, at virksomheden
har fremstillet, importeret eller på anden måde håndteret el-
ler behandlet afgiftspligtige varer. Virksomhederne kan der-
for undlade at føre regnskab for de måneder, hvor virksom-
hederne ikke fremstiller, importerer eller på anden måde
håndterer eller behandler afgiftspligtige varer. Regnskabet
skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen.
Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade
sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at
bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabs-
året. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til lø-
bende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunk-
tet.
En registreret virksomhed kan lade sig afmelde fra regi-
strering, hvis mængden af virksomhedens modtagne og ud-
leverede afgiftspligtige varer i et regnskabsår ikke har over-
steget 10.000 kr. Virksomheden skal efter afmeldelsen efter
anmodning fra Skatteforvaltningen dokumentere grundlaget
for afmeldelsen, herunder ved fremvisning af afgiftsregn-
skab fra registreringsperioden. Virksomheden skal angive
og afregne afgift indtil virksomheden er blevet afmeldt.
Det er strafbart for virksomhederne, hvis de forsætligt el-
ler groft uagtsomt ikke overholder pligten til at lade sig regi-
strere, fører afgiftsregnskab og giver oplysninger i forbin-
delse med Skatteforvaltningens kontrol, og det foreslås, at
det ligeledes skal være strafbart, hvis en virksomhed ikke
overholder pligten til at føre regnskab, der dokumenterer, at
virksomheden er omfattet af bagatelgrænsen.
Der er ikke tidligere taget stilling til strafniveauet for
overtrædelse af de ovennævnte ordensforskrifter. Det fore-
slås derfor, at en overtrædelse kan straffes med en bøde på
5.000 kr. Denne ordensbøde finder anvendelse, med mindre
der ved overtrædelsen tillige er unddraget punktafgift, der
kan give anledning til en takstmæssig bøde på mere end
5.000 kr.
Når der straffes for unddragelse af punktafgift, er den
takstmæssige normalbøde halvdelen af det unddragne af-
giftsbeløb ved en forsætlig unddragelse på 30.000 kr. og
derunder, og ved en unddragelse over 30.000 kr. er bøden
15.000 kr. plus en gang den del af det unddragne afgiftsbe-
løb, som overstiger 30.000 kr. Ved grov uagtsomhed bereg-
nes bøden efter praksis til halvdelen af bøden for en forsæt-
lig unddragelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
9
2.2. Afskaffelse af afgift på pvc-folier
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret betales der en afgift på 20,35 kr. pr. kg
af folier fremstillet af blød pvc til emballering af levneds-
midler, jf. emballageafgiftslovens § 2, d, stk. 1 og 2. Afgifts-
pligten omfatter folier fremstillet af blød pvc, der er egnet til
emballering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm, hus-
holdningsfilm og lignende.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve emballageafgiftslovens § 2 d (af-
giften på pvc-folier til levnedsmidler), da afgiften ikke læn-
gere vurderes at have nogen nævneværdig adfærdsregule-
rende effekt på sundhed og miljø. Det skyldes, at pvc-folier
primært anvendes i industrielle køkkener, som har behov for
pvc-foliers særlige egenskaber. Derudover er pvc-folier til
levnedsmidler omfattet af EU-regulering. Pvc-folier anven-
des ikke i nævneværdigt omfang i husholdningerne. Forsla-
get vurderes derfor ikke at medføre en stor udbredelse af
pvc-folier i husholdninger. Det vurderes, at Danmark er det
eneste EU-land, der har afgift på pvc-folier.
2.3. Terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret
2.3.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om terminal-
adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret
2.3.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan skatteministeren fastsætte regler
om terminaladgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjs-
registeret, hvor der gives oplysninger om identiteten af et
køretøjs ejer eller bruger for offentlige myndigheder og vis-
se virksomhedstyper, jf. lov om registrering af køretøjer §
17, stk. 2. Adgangen til behandling af personoplysningerne
kan bl.a. tildeles, når behandlingen er nødvendig for at op-
fylde deres retlige forpligtelser og opgaver, som påhviler
som led i deres virksomhedsudøvelse, hvilket forudsættes
opfyldt for de virksomhedstyper, der i dag kan tildeles ter-
minaladgang. Disse virksomhedstyper er forsikringsvirk-
somheder, der forsikrer køretøjer, autoriserede nummerpla-
deoperatører, parkeringsvirksomheder, advokater og inkas-
sovirksomheder, genbrugspladser, redningstjenester, finan-
sieringsvirksomheder, og virksomheder, der opkræver beta-
ling for brug af veje, broer, færger eller tunneler. Offentlige
myndigheder og virksomheder med terminaladgang har en
direkte elektronisk adgang til de pågældende oplysninger i
Køretøjsregisteret. Efter lov nr. 732 af 8. juni 2018 kan skat-
teministeren fra den 1. januar 2019 desuden fastsætte regler
om terminaladgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjs-
registeret for Dansk Forening for International Motorkøre-
tøjsforsikring (DFIM).
2.3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsæt-
te regler om terminaladgang til ejer- og brugeroplysninger i
Køretøjsregistreret for øvrige typer af virksomheder, der va-
rigt og i ikke uvæsentligt omfang har brug for disse oplys-
ninger for at kunne udføre deres hverv. Det foreslåede vil
være i tillæg til de myndigheder og virksomhedstyper, som
allerede er opregnet i lov om registrering af køretøjer. Det
foreslås også at ophæve bestemmelsen i lov nr. 732 af 8. ju-
ni 2018 om terminaladgang til DFIM, da bestemmelsen
samtidig foreslås genfremsat i dette lovforslag.
Efter gældende regler har de enkelte forsikringsselskaber
terminaladgang til visse identitetsoplysninger i Køretøjsregi-
steret, men loven indeholder ikke på nuværende tidspunkt
hjemmel til, at der kan fastsættes bestemmelser om tildeling
af terminaladgang til DFIM, som ikke er et forsikringssel-
skab men en garantifond. DFIM har behov for adgang til
ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret for at kunne
administrere den ordning om opkrævning af dagsgebyrer,
der blev vedtaget med lov nr. 732 af 8. juni 2018. Ordningen
har til formål i højere grad at sikre, at ejere eller varige bru-
gere af uforsikrede køretøjer betaler for de skader, som de
selv forvolder. De uforsikrede ejere eller varige brugere kan
derfor opkræves et dagsgebyr for hver dag, hvor færdselslo-
vens forsikringspligt ikke er overholdt.
Forslaget om terminaladgang til DFIM blev samtidig ved-
taget i lov nr. 732 af 8. juni 2018, som indsatte adgangen i
lovens § 17, stk. 2, nr. 8, med virkning fra 1. januar 2019.
Da lov nr. 468 af 14. maj 2018 også har indsat mulighed for
terminaladgang for virksomheder, der opkræver betaling for
brug af veje, broer, færger eller tunneler i lovens § 17, stk.
2, nr. 8, med virkning fra 1. juli 2018, foreslås den vedtagne
ændring i lov nr. 732 af 8. juni 2018 ophævet i dette lovfor-
slags § 17, nr. 1. Forslaget er en lovteknisk ændring for at
undgå tvivl om henvisninger i lovens § 17, stk. 2. Forslaget
genfremsættes i dette lovforslag uden materielle ændringer.
Derudover foreslås det, at der indsættes en opsamlingsbe-
stemmelse, hvor skatteministeren bliver bemyndiget til at
fastsætte regler om terminaladgang for øvrige virksomheder,
der i varigt og ikke uvæsentligt omfang har behov for disse
oplysninger for at kunne udføre deres hverv. Det er ikke
muligt på forhånd at foretage en udtømmende opregning af
de virksomheder, der kan have behov for de pågældende op-
lysninger, og der kan eksempelvis opstå nye forretningsmo-
deller, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt. Med for-
slaget er det dog forudsat, at en virksomhed, som ønsker ter-
minaladgang til Køretøjsregistreret, og som ikke er opregnet
i loven, vil skulle kvalificere deres behov for at få tildelt ter-
minaladgangen. Derudover er det forudsat, at virksomheder-
nes terminaladgang til Køretøjsregistreret er nødvendig for,
at virksomhederne kan opfylde deres retlige forpligtelser og
opgaver, som påhviler dem som led i deres virksomhedsud-
øvelse. Formålet med den foreslåede ændring er således at
gøre tildelingen af adgang til oplysninger i køretøjsregisteret
for nye typer af virksomheder mere enkel end i dag, hvor det
kun kan ske ved lovændring.
Det forudsættes, at adgang til oplysninger i Køretøjsregi-
steret overholder de til enhver tid gældende persondataretli-
ge regler, herunder databeskyttelsesforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
10
(generel forordning om databeskyttelse)), og databeskyttel-
sesloven jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulig-
hederne for at behandle almindelige personoplysninger. Det
fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at
behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét
af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gælden-
de. Herunder hvis behandlingen er nødvendig for at overhol-
de en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.
artikel 6, stk. 1, litra c, hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse el-
ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e, eller hvis behandlingen er nødvendig
for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge
en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser
eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der
kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor,
navnlig hvis den registrerede er et barn, jf. artikel 6, stk. 1,
litra f.
Der er efter den foreslåede § 9, nr. 3, forudsat at skulle ske
behandling af almindelige personoplysninger, der er omfat-
tet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Fastsættelse af
regler om adgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsre-
gisteret vil derfor kun kunne tildeles typer af virksomheder,
hvis interesse i at tilgå oplysningerne, efter en konkret vur-
dering og afvejning, overstiger hensynet til den registrerede.
Virksomheder, der tildeles adgang til ejer- og brugerop-
lysninger i Køretøjsregisteret, skal ved behandling af oplys-
ningerne iagttage de grundlæggende principper i forordnin-
gens artikel 5. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger
skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde
i forhold til den registrerede. Endvidere må personoplysnin-
ger kun indsamles til legitime formål og må ikke viderebe-
handles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Herudover skal personoplysningerne være tilstrækkelige, re-
levante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles.
Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforsla-
get vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, her-
under reglerne om den registreredes rettigheder i kapitel 3
og kapitel 6 samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapi-
tel 4 i databeskyttelsesforordningen.
2.3.2. Implementering af CBE-direktivet
Direktivet er en opfølgning på Domstolens afgørelse af 6.
maj 2014 i sagen C-43/12, hvor Domstolen annullerede di-
rektiv nr. 2011/82/EU om grænseoverskridende udveksling
af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovs-
overtrædelser. Domstolen fandt, at direktivet skulle have
været vedtaget med hjemmel i reglerne om transportpolitik
(TEUF artikel 91) og ikke – som det var tilfældet – i be-
stemmelsen om grænseoverskridende politisamarbejde
(TEUF artikel 87, stk. 2), som er omfattet af retsforbeholdet.
Europa-Parlamentet og Rådet har herefter vedtaget direktiv
nr. 413 af 11. marts 2015 med hjemmel i TEUF artikel 91.
Direktivet er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrø-
rende retlige og indre anliggender, og direktivet finder an-
vendelse i Danmark. Fristen for implementering af direkti-
vet var for Danmarks, Irlands og Storbritanniens
vedkommende den 6. maj 2017.
Der har været tvivl om, hvordan forpligtelsen til at ud-
veksle oplysninger mest hensigtsmæssigt kunne implemen-
teres, herunder hvilken myndighed der skulle være ansvarlig
for implementering og udveksling af oplysninger, hvorfor
direktivet beklageligvis ikke er blevet implementeret retti-
digt i Danmark.
Regeringen har den 5. juli 2018 besvaret en begrundet ud-
talelse fra Kommissionen, hvori regeringen har oplyst, at der
arbejdes på at implementere direktivet hurtigst muligt.
2.3.2.1. CBE-direktivets hovedindhold
Formålet med CBE-direktivet er ifølge direktivets artikel
1 at sikre et højt beskyttelsesniveau for alle trafikanter i Uni-
onen ved at fremme grænseoverskridende udveksling af op-
lysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsover-
trædelser og dermed fremme håndhævelse af sanktionerne i
de tilfælde, hvor en overtrædelse er begået med et køretøj,
der er registreret i en anden medlemsstat end den, hvor over-
trædelsen er begået.
Efter artikel 2 finder direktivet anvendelse på følgende
trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser: a) ha-
stighedsovertrædelser b) undladelse af at bruge sikkerheds-
sele c) undladelse af at stoppe for rødt lyssignal d) spiritus-
kørsel e) kørsel under påvirkning af stoffer f) undladelse af
at bruge styrthjelm g) ulovlig brug af kørebane h) ulovlig
brug af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning
under kørslen. Det fremgår af præambel nr. 9, at dette gæl-
der, uanset om den trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovs-
overtrædelse i den pågældende medlemsstat behandles som
en administrativ forseelse eller som en straffesag.
I artikel 3 er det nærmere defineret, hvad der skal forstås
ved en række af direktivets begreber. Det fremgår bl.a. af ar-
tiklens litra a, at der ved ”køretøj” forstås et motordrevet kø-
retøj, herunder motorcykel, der normalt benyttes til person-
og godsbefordring på vej, ligesom det fremgår af artiklens
litra m, at der ved ”automatiseret søgning” forstås en online-
adgangsprocedure, der anvendes til at konsultere databaser-
ne i én, flere eller alle medlemsstater.
Af direktivets artikel 4 følger det bl.a., at hver medlems-
stat skal udpege et nationalt kontaktpunkt, og at medlems-
staterne skal give de nationale kontaktpunkter adgang til at
foretage automatiserede søgninger om køretøjer og køretø-
jers ejere eller indehavere i hinandens køretøjsregistre via
EU’s køretøjs- og kørekortsnetværk (EUCARIS). Udvek-
slingen af oplysninger skal ifølge direktivet ske på grundlag
af de procedurer, som findes i Rådets afgørelser
2008/615/RIA og 2008/616/RIA om Prüm-samarbejdet.
Det er op til hver enkelt medlemsstat at vurdere, hvorvidt
medlemsstaten ønsker at forfølge overtrædelser på med-
lemsstatens eget område, men medlemsstaterne er forpligte-
de til at besvare anmodninger, som de øvrige medlemsstater
fremsender. Såfremt en medlemsstat beslutter at forfølge en
11
overtrædelse begået på medlemsstatens eget område, fast-
sætter artikel 5 rammerne for underretning af ejeren eller
brugeren af køretøjet eller den, der i øvrigt er mistænkt for
at have begået overtrædelsen.
I artikel 6 er der fastsat en pligt for medlemsstaterne til lø-
bende at orientere Kommissionen om anvendelsen af direk-
tivet, herunder om antallet af automatiserede søgninger og
om arten af de overtrædelser, hvorom der er indgivet an-
modninger m.v.
Reglerne om databeskyttelse følger af artikel 7, hvoraf det
fremgår, at bestemmelserne om databeskyttelse i direktiv
95/46/EF finder anvendelse på personoplysninger, der be-
handles i henhold til CBE-direktivet. Det fremhæves bl.a., at
medlemsstaterne skal sikre, at personoplysninger, der be-
handles i henhold til direktivet, inden for en rimelig periode
berigtiges, hvis de ikke er korrekte, eller slettes eller bloke-
res, når der ikke længere er brug for dem, og at der fastsæt-
tes en tidsbegrænsning for opbevaring af oplysningerne.
Medlemsstaterne skal desuden sikre, at personoplysninger,
der behandles i henhold til direktivet, udelukkende anvendes
til direktivets formål, samt at berørte personer har ret til at få
oplyst, hvilke personoplysninger, der er blevet fremsendt til
overtrædelsesmedlemsstaten, herunder datoen for anmod-
ningen og den kompetente myndighed i overtrædelsesmed-
lemsstaten.
Det bemærkes, at direktiv 95/46/EF fra og med den 25.
maj 2018 er afløst af databeskyttelsesforordningen, jf. for-
ordning nr. 2016/679, og retshåndhævelsesdirektivet, jf. di-
rektiv nr. 2016/680, der er gennemført i dansk ret ved lov nr.
410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger.
Efter artikel 8 er medlemsstaterne forpligtet til at orientere
Kommissionen om medlemsstaternes regler inden for direk-
tivets anvendelsesområde, ligesom medlemsstaterne i nød-
vendigt omfang skal orientere trafikanterne om reglerne på
medlemsstaternes område og om foranstaltningerne til gen-
nemførsel af direktivet.
Direktivet indeholder derudover bestemmelser om delege-
rede retsakter og beføjelser (artikel 9 og 10), revision af di-
rektivet (artikel 11) og afsluttende regler om gennemførelse,
ikrafttræden og adressater (artikel 12-14).
2.3.2.2. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om registrering af køretøjer, at re-
gistrering af køretøjer sker i et for hele landet fælles register
for køretøjer (Køretøjsregisteret).
Registreringspligten gælder som udgangspunkt for motor-
køretøjer, traktorer, knallerter, påhængs- eller sættevogne til
registreringspligtige køretøjer, campingvogne samt visse på-
hængs- og motorredskaber, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7. I Køretøjs-
registeret registreres bl.a. oplysninger om køretøjets mærke
og stelnummer, tekniske data, betaling af vægtafgift, oplys-
ninger om køretøjets ejer eller bruger m.v.
Skatteforvaltningen overtog pr. 1. januar 2008 ressortan-
svaret for indregistrering af køretøjer og drift af Køretøjsre-
gisteret (tidligere Centralregisteret for Motorkøretøjer) fra
Rigspolitiet. Politiet har dog fortsat adgang til oplysningerne
i Køretøjsregistret via et parallelregister, der opdateres én
gang i døgnet (CMR3-registeret). Parallelregisteret admini-
streres af Rigspolitiet og anvendes af politiet i almindelig-
hed med henblik på efterforskning af lovovertrædelser m.v.
Reglerne om, hvornår henholdsvis Skatteforvaltningen og
politiet kan videregive oplysninger fra Køretøjsregisteret,
følger af § 17, stk. 3, og § 18, stk. 3, i lov om registrering af
køretøjer.
Det fremgår af § 17, stk. 3, at Skatteforvaltningen efter
anmodning fra en udenlandsk myndighed kan udlevere op-
lysninger fra Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs
ejer eller bruger til brug for behandlingen af en konkret sag.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1872 af 29. decem-
ber 2015 om ændring af lov om registrering af køretøjer, der
trådte i kraft den 1. januar 2016.
Det fremgår bl.a. af forarbejderne, jf. Folketingstidende,
2015-16, lovforslag nr. L 56, side 14, at formålet med be-
stemmelsen er at fravige skattemyndighedernes særlige tavs-
hedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, og at
skabe en hjemmel i lov om registrering af køretøjer for Skat-
teforvaltningen til at videregive oplysninger om et køretøjs
ejer og/eller bruger fra Køretøjsregisteret til en udenlandsk
myndighed, eksempelvis en politimyndighed eller en trafik-
myndighed, til brug for behandlingen af en konkret sag.
Skatteforvaltningen besvarer således i dag anmodninger
fra udenlandske myndigheder om udlevering af oplysninger
fra Køretøjsregisteret om et køretøjs ejer og/eller bruger, når
oplysningerne er til brug for en konkret sag, f.eks. vedrøren-
de færdselslovsovertrædelser.
Det fremgår af § 18, stk. 3, at Rigspolitiet kan give den
kompetente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i
Den Europæiske Union adgang til at foretage elektronisk
søgning i de oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er vide-
regivet til politiet, til brug for efterforskningen af en konkret
straffesag eller en konkret sag om opretholdelse af den of-
fentlige sikkerhed.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1338 af 19. decem-
ber 2008 og er en uændret videreførelse af den tidligere be-
stemmelse i § 17 a, som blev indsat ved § 3 i lov nr. 479 af
17. juni 2008 om gennemførelsen af Prüm-samarbejdet. Be-
stemmelsen trådte i kraft den 1. august 2014.
Af forarbejderne til lov nr. 479 af 17. juni 2008, jf. Folke-
tingstidende 2007-2008, lovforslag nr. L 77, side
2876-2877, fremgår det bl.a., at formålet med bestemmelsen
er at etablere grundlag for, at de retshåndhævende myndig-
heder i en medlemsstat i Den Europæiske Union kan foreta-
ge elektronisk søgning i politiets parallelregister (det nuvæ-
rende CMR3-register). Bestemmelsen skaber grundlag for,
at de udenlandske myndigheder kan få online adgang til re-
gisteret. Det følger af forarbejderne, at søgningen kun kan
ske til brug for en konkret sag i forbindelse med efterforsk-
ningen af en straffesag eller opretholdelse af den offentlige
sikkerhed.
Bestemmelserne i lov om registrering af køretøjer § 17,
stk. 3, og § 18, stk. 3, suppleres af de internationale rets-
12
hjælpsregler, hvorefter politi og anklagemyndighed kan ud-
veksle oplysninger med udenlandske myndigheder til brug
for konkrete straffesager, herunder oplysninger om køretøjer
m.v.
2.3.2.3. Lovforslaget
Lovgivningen er i vidt omfang i overensstemmelse med
CBE-direktivet, men det vurderes, at der er behov for tilpas-
ning af § 18, stk. 3, i lov om registrering af køretøjer, såle-
des at det klart fremgår, at rigspolitichefen kan give de kom-
petente retshåndhævende myndigheder i andre medlemssta-
ter i Den Europæiske Union adgang til at foretage elektro-
nisk søgning i de oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er
videregivet til politiet, til brug for konkrete sager om trafik-
sikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser.
Som det fremgår af afsnit 2.3.2.2 ovenfor, kan Rigspolitiet
efter gældende ret give den kompetente retshåndhævende
myndighed i en anden medlemsstat adgang til at foretage
elektronisk søgning i de oplysninger fra Køretøjsregisteret,
der er videregivet til politiet. Myndigheden kan dog kun fo-
retage søgning til brug for en konkret straffesag eller en
konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed.
Da trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser i
flere medlemsstater imidlertid behandles som administrative
forseelser, vurderes det at være nødvendigt at tilpasse § 18,
stk. 3.
Med den foreslåede ændring vil der blive sikret en udtryk-
kelig hjemmel for Rigspolitiet til at give de kompetente rets-
håndhævende myndigheder i andre medlemsstater terminal-
adgang til de oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er vide-
regivet til politiet, til brug for konkrete sager om trafiksik-
kerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser – uanset om
overtrædelserne i den pågældende medlemsstat behandles
som administrative forseelser eller som straffesager.
Det foreslås, at der samtidig indsættes en note til titlen på
lov om registrering af køretøjer, hvoraf det fremgår, at loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2015/413/EU af 11. marts 2015
om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysnin-
ger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser
(CBE-direktivet).
Der tilsigtes ikke med lovforslaget en ændring af anven-
delsesområdet for lov om registrering af køretøjer § 17, stk.
3. Det forudsættes således, at Skatteforvaltningen fortsat be-
handler anmodninger fra udenlandske myndigheder om ud-
levering af oplysninger fra Køretøjsregisteret om identiteten
af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandlingen af
konkrete sager, når det eksempelvis drejer sig om anmod-
ninger fra lande uden for Den Europæiske Union, sager der
ikke er omfattet af anvendelsesområdet i CBE-direktivets
artikel 2 eller situationer, hvor den retshåndhævende myn-
dighed i en medlemsstat af andre årsager har valgt ikke at
anvende den procedure, der følger af CBE-direktivet.
Som det fremgår under lovforslagets afsnit 2.3.2, er det
oplyst til Kommissionen, at der arbejdes på at implementere
direktivet hurtigst muligt. Rigspolitiet arbejder således side-
løbende på den tekniske implementering af direktivet, der
forventes at være afsluttet senest ved udgangen af 1. halvår
2019.
Justitsministeriet vil meddele Kommissionen og de andre
medlemsstater, at det nationale kontaktpunkt i medfør af ar-
tikel 4, stk. 2, for Danmarks vedkommende vil være Interna-
tional Kommunikation, der er en del af Rigspolitiets natio-
nale efterforskningscenter (NEC). Rigspolitiet, International
Kommunikation, vil som nationalt kontaktpunkt orientere
Kommissionen om anvendelsen af direktivet i Danmark i
medfør af direktivets artikel 6, herunder om antallet af auto-
matiserede søgninger og om arten af de overtrædelser, hvor-
om der er indgivet anmodninger.
Justitsministeriet vil i henhold til direktivets artikel 8 om
orientering af trafikanterne om reglerne på medlemsstater-
nes område og foranstaltningerne til gennemførsel af direk-
tivet drøfte spørgsmålet med bl.a. Rådet for Sikker Trafik.
Direktivet vurderes ikke at medføre et behov for andre
lovændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 9, nr. 4.
2.3.2.4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
I januar 2012 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til
en databeskyttelsespakke. Pakken blev endeligt vedtaget den
14. april 2016.
Pakken består af den generelle forordning nr. 2016/679
om beskyttelse af personoplysninger, som skal gælde i både
den private og offentlige sektor (databeskyttelsesforordnin-
gen). Forordningen anvendes fra den 25. maj 2018.
Herudover består databeskyttelsespakken af direktiv nr.
2016/680 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med kompetente myndigheders behandling af personoplys-
ninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetli-
ge sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(retshåndhævelsesdirektivet). Retshåndhævelsesdirektivet er
gennemført i dansk ret ved lov nr. 410 af 27. april 2017 om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger.
Databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesdirekti-
vet afløser direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet).
Rigspolitiets adgang til efter den nugældende bestemmel-
se i registreringslovens § 18, stk. 3, at give kompetente rets-
håndhævende myndighed i en anden medlemsstat adgang til
at foretage elektronisk søgning i de oplysninger fra Køre-
tøjsregisteret, der er videregivet til politiet, til brug for efter-
forskningen af en konkret straffesag eller en konkret sag om
opretholdelse af den offentlige sikkerhed, vurderes at være
en behandling af personoplysninger omfattet af retshåndhæ-
velsesdirektivet og retshåndhævelsesloven.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 9, nr. 4 (den foreslåede ændring af § 18, stk. 3 i lov
om registrering af køretøjer), er det Justitsministeriets vur-
dering, at en sådan bestemmelse kan fastsættes inden for
rammerne af retshåndhævelsesdirektivet og retshåndhævel-
sesloven.
13
2.4. Undtagelse for deltidsbrandmænds køb af dagsbeviser
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende ret er det muligt at købe dagsbeviser til
privat kørsel i biler med tilladt totalvægt på indtil 4 t, der er
registreret til udelukkende erhvervsmæssig brug, jf. vægtaf-
giftslovens § 4, stk. 9. Der kan købes indtil 20 dagsbeviser
pr. bil pr. kalenderår. Dagsbeviset skal købes forud for kørs-
len og medbringes under kørslen, så beviset kan fremvises
for politiet eller Skatteforvaltningen ved kontrol. Betaling
for dagsbeviser efter vægtafgiftsloven dækker de tilsvar, der
følger af den private anvendelse, dog ikke moms. Derfor
skal der efter gældende ret også købes dagsbevis for privat
brug af vare- og lastbiler på ikke over 3 t, hvor der er taget
fuldt fradrag for moms ved anskaffelse af bilen, jf. momslo-
vens § 29 a. Denne betaling dækker momstilsvaret for den
private anvendelse af bilen. Der kan på tilsvarende vis købes
indtil 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår, og dagsbeviser
skal købes forud for kørslen, da det skal kunne fremvises for
politiet eller Skatteforvaltningen ved kontrol.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre vægtafgiftslovens § 4, stk. 9, og
momslovens § 29 a, så deltidsbrandmænd m.v., der tilkaldes
til udrykningskørsel, bliver undtaget fra kravet om, at dags-
beviser skal købes forud for kørslen og medbringes under
kørslen. Det foreslås, at dagsbeviset i stedet skal kunne kø-
bes efter en udrykningskørsel. Der vil fortsat kun kunne kø-
bes indtil 20 dagsbeviser pr. køretøj pr. kalenderår.
Baggrunden for det foreslåede er, at ansatte, der fungerer
som deltidsbrandmænd m.v., risikerer at blive tilkaldt til ud-
rykningskørsel under udførelse af deres normale hverv. Hvis
de som led i deres normale hverv anvender en firmabil, som
er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse
(gulpladebiler), og der er foretaget fradrag for moms ved an-
skaffelsen, har de typisk ikke tid til at skifte til egen bil i til-
fælde af udrykning. Ligeledes er der ikke nødvendigvis tid
til at købe et dagsbevis til privatkørsel i en akut situation,
hvor der er tale om tilkald til udrykningskørsel.
I tilfælde, hvor der er tale om kørsel med henblik på at
komme frem til en udrykning, vil deltidsbrandmænd m.v.
efter det foreslåede kunne købe dagsbevis, efter den private
kørsel er foretaget. Dagsbeviset vil i stedet skulle købes in-
den 7 dage efter udrykningskørslen. Det vil i disse situatio-
ner skulle kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i
forbindelse med udrykning.
Det foreslåede vil muliggøre en hensigtsmæssig løsning i
forhold til at udføre en samfundsmæssig relevant opgave, så
deltidsbrandmænd m.v. kan komme frem til udrykningskør-
sel uden unødigt ophold i form af først at skulle købe et
dagsbevis eller returnere til arbejdspladsen og skifte til pri-
vatbil.
2.5. Afgiftsfritagelse for køretøjer, der anvendes til afprøv-
ning af udstyr
2.5.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan køretøjer fritages for registrerings-
afgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 16, når
en virksomhed anskaffer køretøjerne med henblik på afprøv-
ning af komponenter, som virksomheden fremstiller til køre-
tøjer. Afgiftsfritagelsen gælder kun for afprøvning af kom-
ponenter, der indgår som en bestanddel af motorkøretøjer,
f.eks. motorer, karrosseri og dele hertil. Udstyr, der ikke an-
ses som en bestanddel af køretøjer, er ikke omfattet af af-
giftsfritagelsen. Afgiftsfritagelsen gælder derfor ikke af-
prøvning af udstyr som f.eks. lydudstyr, der ikke anses som
en bestanddel af motorkøretøjer.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller udstyr til kø-
retøjer, f.eks. særligt lydudstyr, også får mulighed for at an-
skaffe motorkøretøjer fritaget for registreringsafgift, når kø-
retøjerne udelukkende skal anvendes til afprøvning af det
fremstillede udstyr. Fremstillere af udstyr, der kræver af-
prøvning og tilpasning i køretøjer, vil efter de foreslåede
ændringer blive ligestillet med virksomheder, der fremstiller
komponenter til motorkøretøjer.
Rækkevidden af begrebet komponenter i registreringsaf-
giftslovens § 2, stk. 1, nr. 16, har ikke fulgt udviklingen på
motorområdet og er ikke længere tidssvarende. Virksomhe-
der, der fremstiller nyere typer af dele til motorkøretøjer,
kan således ikke anskaffe motorkøretøjer uden registrerings-
afgift til brug for afprøvning af disse dele. Det foreslåede
skal derfor sikre, at virksomheder, der fremstiller udstyr til
motorkøretøjer, vil få samme muligheder for at anskaffe et
afgiftsfrit motorkøretøj til brug for afprøvning af udstyret
som virksomheder, der fremstiller og afprøver komponenter.
Det foreslås, at det omfattede udstyr er udstyr, som er
fremstillet til brug i motorkøretøjer, og som integreres heri,
f.eks. lydudstyr og sikkerhedsudstyr, og som det er nødven-
digt at afprøve og tilrette i det anskaffede køretøj. Udstyr,
der har karakter af løsdele, og udstyr, som ikke er nødven-
digt at afprøve i det faktiske køretøj, vil ikke være omfattet
af den foreslåede afgiftsfritagelse.
2.6. Undtagelse for genopbyggede biler fra nye regler om
brændstoftillæg
2.6.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal der betales registreringsafgift på
ny for motorkøretøjer, som genopbygges efter at have været
ødelagt ved f.eks. færdselsuheld, jf. registreringsafgiftslo-
vens § 7, stk. 1. Det er dog en forudsætning, at udgiften til
udbedring af skaden overstiger en vis procentdel af køretø-
jets handelsværdi før skaden. For personbiler er grænsen 65
pct. i 2018 og 70 pct. i 2019, jf. § 7, stk. 1 og 7, og for vare-
biler er grænsen henholdsvis 80 eller 90 pct. afhængig af va-
rebilen. I henhold til § 7, stk. 1, beregnes afgiften for det
genopbyggede køretøj som et nyt køretøj, hvilket for per-
sonbiler sker efter § 4 og for varebiler sker efter § 5.
14
Efter gældende ret skal der også betales registreringsafgift
på ny for motorkøretøjer, der repareres og genopbygges som
følge af slitage og lignende, og hvor reparationen ikke kan
anses som løbende vedligeholdelse, jf. registreringsafgiftslo-
vens § 7 a, stk. 5, jf. stk. 1. Reparation og genopbygning er
dog fritaget for afgift, hvis visse betingelser er opfyldt. Kø-
retøjet skal efter genopbygningen svare til det køretøj, der
tidligere er betalt afgift af. Der må derfor ikke ske ændringer
af køretøjets fabrikat, model, type eller årgang. Udskiftning
af motor må ikke medføre en effektforøgelse på over 20 pct.
i forhold til køretøjets originale motoreffekt. Genopbygning
skal ske med reservedele af en art og beskaffenhed, som
normalt findes på værksteders lagre af nye eller brugte re-
servedele. Der må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri,
chassis eller -stel. Der må heller ikke anvendes karrosseri,
chassis eller stel fra et andet køretøj eller større dele af disse
komponenter. I henhold til § 31 i bekendtgørelse nr. 879 af
1. juli 2013 om registreringsafgift værdiansættes køretøjer
som brugt, hvis de skal afgiftsberigtiges på ny. Registre-
ringsafgiften beregnes for personbiler efter registreringsaf-
giftslovens § 4 og for varebiler efter § 5.
Ved beregningen af registreringsafgiften gives der et fra-
drag i afgiften på baggrund af bilens energieffektivitet, jf.
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og § 5, stk. 4. For ben-
zindrevne personbiler udgør fradraget 4.000 kr. for hver ki-
lometer, som køretøjet tilbagelægger ud over 20 km pr. liter
brændstof. For dieseldrevne personbiler gælder samme sat-
ser, men grænsen er 22 km pr. liter brændstof. Efter § 4 stk.
3, og § 5, stk. 5, gives et tillæg til registreringsafgiften på
baggrund af bilens energieffektivitet. For benzindrevne per-
sonbiler udgør tillægget 6.000 kr. for hver kilometer, som
køretøjet tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brænd-
stof. For dieseldrevne personbiler gælder samme satser, men
grænsen er 22 km pr. liter brændstof.
For de reparerede og genopbyggede køretøjer, der vær-
diansættes som brugte, nedsættes bl.a. fradrag og tillæg til
registreringsafgiften med samme procentdel, som køretøjets
værdi er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj,
der afgiftsberigtiges som nyt, jf. registreringsafgiftslovens §
4, stk. 7, og § 5, stk. 8.
Satserne for tillæg og fradrag samt kilometergrænserne
blev forhøjet ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 med
virkning for biler, der anmeldes til registrering fra den 3 ok-
tober 2017.
2.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, at køretøjer, der genopbygges efter at være
ødelagt ved f.eks. færdselsuheld eller på grund af slitage
m.v., og som følge heraf skal afgiftsberigtiges på ny, frita-
ges for de skærpede regler for tillæg og fradrag for energief-
fektivitet, der blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november
2017. Tillæg og fradrag i registreringsafgiften vil herefter
skulle gives for personbiler efter reglerne i registreringsaf-
giftslovens § 4, stk. 2-4, og for varebiler efter reglerne i § 5,
stk. 4-6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september
2017.
De skærpede regler har til formål at påvirke borgernes ad-
færd, så der anskaffes mere energieffektive biler. Det var
dog ikke hensigten at forhøje registreringsafgiften for bl.a.
veteranbiler og genopbyggede biler, men ved lovændringen
blev kun veteranbiler friholdt fra stramningen.
Det foreslåede vil medføre, at beregning af registrerings-
afgift for genopbyggede biler fremover vil ske efter de reg-
ler og med de satser, der fremgår af lovbekendtgørelse nr.
1062 af 7. september 2017. Fradraget vil herefter udgøre
4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud
over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne personbiler
og ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne per-
sonbiler. Tillæg for lav energieffektivitet vil herefter udgøre
1.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre
end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne personbiler
og mindre end 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne
personbiler. Fradrag og tillæg for de køretøjer, der genop-
bygges som følge af slitage m.v., vil stadig skulle nedsættes
med samme procentdel, som køretøjets værdi er ændret,
sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der afgiftsberigti-
ges som nyt.
Forslaget gælder dog kun for køretøjer, som er registreret
første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017. Disse kø-
retøjer er oprindeligt afgiftsberigtiget efter tidligere gælden-
de regler for tillæg og fradrag. Med det foreslåede vil ny af-
giftsberigtigelse skulle ske efter de regler, som var gældende
forud for skærpelsen indført med lov nr. 1195 af 14. novem-
ber 2017. Det vil således blive sikret, at ældre genopbygge-
de biler ikke rammes utilsigtet hårdt af de skærpede regler.
Derimod vil køretøjer, som er registreret første gang i
Danmark fra den 3. oktober 2017, fortsat skulle anvende de
gældende regler for tillæg og fradrag, som også er lagt til
grund ved den oprindelige afgiftsberigtigelse.
Det foreslåede vil få virkning med tilbagevirkende kraft
fra og med den 3. oktober 2017. Det vil medføre, at køretø-
jer, der fra og med den 3. oktober 2017 til og med den 31.
december 2018 er genopbygget og afgiftsberigtiget efter de
hidtil gældende regler, også omfattes af de foreslåede lem-
peligere afgiftsregler. Forskelsbeløbet, der følger af genbe-
regning af afgiften, vil blive tilbagebetalt til den, der har af-
giftsberigtiget køretøjet.
2.7. Afvisning af anmodning om eksportgodtgørelse ved
tinglyste rettigheder over køretøj
2.7.1. Gældende ret
En ejer af et køretøj kan efter anmodning få godtgjort en
del af registreringsafgiften ved eksport af et køretøj til varig
brug i et andet land, såkaldt eksportgodtgørelse.
Efter gældende ret kan Skatteforvaltningen stille en sådan
anmodning om eksportgodtgørelse i bero på anmodnings-
tidspunktet, hvis der i Bilbogen er tinglyst pant, udlæg eller
ejendomsforbehold i køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens
§ 7 c, stk. 3. Skatteforvaltningen kan således undlade at rea-
litetsbehandle en anmodning, indtil det dokumenteres, at
den tinglyste rettighed over køretøjet er aflyst.
15
Ved anmodning om godtgørelse for køretøjer, som er over
10 år gamle, og for andre køretøjer som Skatteforvaltningen
bestemmer, skal der afleveres en synsrapport om køretøjets
stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1. Da synsrap-
porten indgår i værdifastsættelsen af køretøjet og den bereg-
nede godtgørelse, må synsrapporten ikke være mere end fire
uger gammel regnet fra anmodningens indgivelse, da denne
skal afspejle bilens aktuelle tilstand.
2.7.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre registreringsafgiftslovens § 7 c, stk.
3, så Skatteforvaltningen vil skulle afvise en anmodning om
eksportgodtgørelse, hvis det konstateres, at der i Bilbogen er
tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold i køretøjet. Når
den tinglyste rettighed er aflyst, kan der anmodes om godt-
gørelse på ny.
Baggrunden for det foreslåede er bl.a., at den synsrapport
om køretøjets stand, der skal afleveres for køretøjer, som er
over 10 år gamle, og for de køretøjer, som Skatteforvaltnin-
gen i øvrigt bestemmer, indgår ved fastsættelse af køretøjets
afgiftspligtige værdi. Synsrapporten må derfor ikke være
mere end fire uger gammel på tidspunktet for anmodningens
indgivelse, da den herefter ikke vurderes at give et retvisen-
de billede af køretøjets stand og dermed dets værdi. Da
synsrapportens gyldighed regnes fra anmodningstidspunktet,
vil den således stadig være gyldig, når berostillelsen ophø-
rer, selv om køretøjet kan være væsentligt forringet i den
mellemliggende periode.
Efter de gældende regler er der således risiko for, at der
udbetales for meget i eksportgodtgørelse i forhold til bilens
værdi på udførselstidspunktet på grund af en forældet syns-
rapport, som indgår i værdifastsættelsen af køretøjet. Desu-
den medfører de gældende regler unødig sagsbehandling hos
Skatteforvaltningen, da sagerne i forbindelse med berostil-
lelse forbliver åbne.
Det foreslåede vil medføre, at Skatteforvaltningen vil
skulle afvise anmodninger om godtgørelse, når der er tin-
glyst rettigheder i køretøjer. Dette vil medføre en admini-
strativ lettelse for Skatteforvaltningen. Samtidig sikres det,
at forældede synsrapporter ikke vil blive lagt til grund for
værdifastsættelser af køretøjer, og at beregning af eksport-
godtgørelse derfor vil ske på et mere retvisende grundlag.
2.8. Skærpet vurdering ved anmodning om registrering efter
registreringsafgiftsloven
2.8.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan en virksomhed registreres som så-
kaldt selvanmelder efter registreringsafgiftslovens § 15, hvis
virksomheden opfylder en række betingelser. Virksomheden
må bl.a. ikke have gæld til staten og skal stille en sikkerhed
på mindst 500.000 kr.
Skatteforvaltningen kan dog fastsætte en højere sikker-
hedsstillelse som følge af virksomhedens årlige eller forven-
tede årlige afgiftstilsvar samt øvrige risikofaktorer, jf. regi-
streringsafgiftslovens § 15, stk. 2.
Ved registrering får virksomheden adgang til selv at angi-
ve afgift og godtgørelse for køretøjer, jf. registreringsafgifts-
lovens § 16, stk. 1 og 2. For selvanmeldere afregnes afgifts-
tilsvar månedligt, og registrerede virksomheder opnår der-
med både en administrativ fordel og en likviditetsfordel.
Skatteforvaltningen opnår en administrativ fordel, men påta-
ger sig samtidig en vis risiko.
En virksomhed kan dog ikke registreres, eller en registre-
ring kan bringes til ophør, hvis virksomheden, herunder
virksomhedens ejer ved en personligt drevet virksomhed,
tidligere har handlet på en måde, så det er nærliggende at
antage, at virksomheden ikke vil overholde vilkårene for re-
gistreringsordningen, jf. registreringsafgiftslovens § 15, stk.
4. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden eller den
personlige ejer tidligere har påført staten tab.
2.8.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre registreringsafgiftslovens § 15, stk.
4, så Skatteforvaltningen ved behandling af en anmodning
om registrering får mulighed for at afvise en virksomhed fra
ordningen på baggrund af tidligere handlinger, som en udvi-
det personkreds har foretaget. Det foreslås konkret, at der
ved vurdering, af om en virksomhed kan registreres, vil kun-
ne inddrages oplysninger om tidligere handlinger, som virk-
somhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse har
foretaget. Skatteforvaltningen vil således efter det foreslåede
kunne nægte registrering, hvis det er nærliggende at antage,
at virksomheden, som følge af tidligere handlinger som den
udvidede personkreds tidligere har foretaget, ikke vil over-
holde vilkårene for registreringsordningen.
Efter gældende ret kan Skatteforvaltningen kun foretage
vurderingen for den konkrete virksomhed eller den personli-
ge ejer, hvis der er tale om en personlig drevet virksomhed.
Denne begrænsede personkreds betyder, at fysiske og juridi-
ske personer, som tidligere har været involveret i virksom-
heder, der har udvist utilbørlig adfærd, og som kan have på-
ført staten et tab, blot kan anmode om registrering for et nyt
selskab, uden at Skatteforvaltningen har hjemmel til at afslå
en sådan anmodning.
Med den foreslåede ændring kan Skatteforvaltningen fore-
tage en konkret vurdering af, om virksomheden eller virk-
somhedens ledelse tidligere har handlet på en måde, som
gør, at virksomheden må formodes ikke at ville overholde
vilkårene for registreringsordningen. I disse tilfælde vil
Skatteforvaltningen kunne afslå virksomhedens anmodning
om registrering. Som vejledende eksempel kan nævnes en
virksomhed, som flere gange inden for de seneste år har an-
givet skatter og afgifter urigtigt eller undladt at betale skat-
ter og afgifter rettidigt. Herudover vil gæld fra drift af andre
virksomheder, konkurser, der har påført staten et tab, samt
tidligere manglende overholdelse af registreringsordningen
også kunne indgå som elementer ved vurdering af, om virk-
somheden må formodes ikke at ville overholde vilkårene for
registreringsordningen. Skatteforvaltningen vil derfor kunne
afslå en anmodning om registrering fra en virksomhed, hvor
ejeren, bestyrelsen, direktion eller anden ledelse har været
involveret i en sådan virksomhed. Der foreslås ikke ændrin-
ger i omfanget af den vurdering, som Skatteforvaltningen
foretager, men udelukkende på hvilken personkreds, der kan
16
indgå i vurderingen. Det vil bero på et skøn fra sag til sag,
om forholdet indebærer, at det er nærliggende at antage, at
vilkårene for registreringsordningen ikke vil blive overholdt.
Den foreslåede ændring, som medfører en udvidet person-
kreds er tilnærmelsesvist tilsvarende den personkreds, som
nævnes i opkrævningslovens § 11, stk. 2, om sikkerhedsstil-
lelse ved registrering af virksomheder. Af opkrævningslo-
ven fremgår, at en virksomhed ved registrering kan pålæg-
ges at stille sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person,
som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er
medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er
filialbestyrer i virksomheden, er eller inden for de seneste 5
år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen eller har været filialbestyrer i en anden virksomhed,
der har påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller
anden insolvens eller har skabt en usikret restance til Skatte-
forvaltningen på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og
afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller
personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra
driften af den anden virksomhed. Sikkerheden skal dog kun
stilles, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhe-
dens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten.
Det bemærkes, at det ikke er et krav, at en virksomhed,
som administrerer og betaler registreringsafgift, skal regi-
streres som selvanmelder. Det vil typisk være større virk-
somheder, som vælger at lade sig registrere som selvanmel-
dere, da ordningen, udover krav om sikkerhedsstillelse, også
medfører visse administrative byrder. For en mindre virk-
somhed kan det derfor være en fordel at undlade registre-
ring, da en del likviditet dermed frigøres. En virksomhed,
som ikke er registreret som selvanmelder, vil dog ikke kun-
ne opnå de administrative og likviditetsmæssige fordele, der
følger af selv at kunne angive afgift og godtgørelse heraf for
køretøjer.
2.9. Ændring af regler for udligningsafgift for visse
påhængskøretøjer
2.9.1. Gældende ret
Efter gældende ret betales der, ud over vægtafgift, en ud-
ligningsafgift for forskellige typer påhængskøretøjer, der
fremføres af køretøjer, der anvender anden drivkraft end
benzin eller elektricitet, i praksis primært diesel, jf. § 2, stk.
2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægt-
afgiftsloven). For campingvogne betales der dog ikke udlig-
ningsafgift, jf. vægtafgiftslovens § 3, stk. 1.
For påhængs- og sættevogne til personbefordring betales
udligningsafgift først, når køretøjets egenvægt overstiger
2.000 kg, jf. vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, A. For påhæng-
svogne til godstransport betales udligningsafgift kun, når
køretøjet har en totalvægt fra og med 3.001 til og med 3.500
kg, jf. vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, og § 4 stk. 1, II, A. For
påhængsredskaber betales der udligningsafgift efter § 4, stk.
1, II, A, når køretøjerne har en totalvægt fra og med 3.001 til
og med 4.000 kg. For påhængsredskaber med totalvægt, der
overstiger 4.000 kg, betales udligningsafgift efter § 4, stk. 1,
II, B.
Af hensyn til beregning af korrekt vægt- og udligningsaf-
gift skal der ved registrering af alle køretøjer angives, hvil-
ken drivkraft køretøjet er indrettet til at anvende, jf. vægtaf-
giftslovens § 9, stk. 1. For forskellige typer påhængskøretø-
jer, der ikke har en selvstændig drivkraft, men skal fremfø-
res af et andet køretøj, er det drivkraften for det trækkende
køretøj, der skal angives. Påhængskøretøjet skal herefter
fremføres af et køretøj med det angivne drivmiddel.
2.9.2. Lovforslaget
Det foreslås, at påhængs- og sættevogne til personbefor-
dring, med en egenvægt på over 2.000 kg, som omfattes af
vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, A, undtages fra krav om beta-
ling af udligningsafgift. Det foreslås desuden, at påhæng-
svogne til godstransport med en totalvægt fra og med 3.001
kg til og med 3.500 kg og påhængsredskaber med en tilladt
totalvægt fra og med 3.001 kg til og med 4.000 kg ligeledes
undtages fra krav om betaling af udligningsafgift.
I forlængelse heraf foreslås det, at alle påhængs- og sætte-
vogne til personbefordring, campingvogne og påhængsvog-
ne til godstransport samt påhængsredskaber med en tilladt
totalvægt på indtil 4.000 kg undtages fra krav om angivelse
af drivmiddel ved registrering.
Baggrunden for at undtage disse typer påhængskøretøjer
for registrering af drivmiddel og betaling af udligningsafgift
er at forenkle reglerne for registrering og anvendelse af på-
hængskøretøjer. Påhængskøretøjer anvendes ofte med for-
skellige trækkende køretøjer, som har varierende drivmidler.
Der er derfor tale om en uhensigtsmæssig administrativ byr-
de for ejere og brugere af påhængskøretøjer, at registrerede
oplysninger om drivmiddel for påhængskøretøjer skal æn-
dres, hvis de skal fremføres af et køretøj med et andet driv-
middel end det på forhånd registrerede. Det er særligt uhen-
sigtsmæssigt, at drivmiddel skal angives for køretøjer, hvor-
af der uanset angivelsen ikke skal betale udligningsafgift.
2.10. Flytning af regler om kombineret transport til lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
2.10.1. Gældende ret
Efter gældende ret ydes der refusion af vægtafgift for last-
motorkøretøjer, der anvendes til kombineret transport på
landevej og med jernbane i Danmark eller en anden med-
lemsstat i EU. Reglerne er fastsat i § 11 i bekendtgørelse nr.
1570 af 20. december 2017 om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. og følger af en bemyndigelsesbestemmelse, der frem-
gik af § 17, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. (herefter vægtafgiftsloven), før bestemmelsen ved en
fejl blev ophævet ved § 30, nr. 4, i lov nr. 1532 af 27. de-
cember 2014.
Der ydes således en refusion af afgiften pr. påbegyndt
døgn, køretøjet transporteres ad jernbane, jf. § 11, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2017 om vægtaf-
gift af motorkøretøjer m.v. Der tages udgangspunkt i sæd-
vanlige køreplaner ved vurdering af, hvilke døgn der omfat-
tes. Samtidig ydes der inden for et døgn kun refusion for ét
døgns transport, selv om flere kombinerede transporter fore-
tages samme døgn. Refusionen pr. døgn udgør 20 kr. for
17
lastvogne, 10 kr. for påhængsvogne og 30 kr. for biler til
sættevogne, men kan for et kvartal samlet set ikke overstige
den vægtafgift, der er betalt for dette kvartal.
Virksomheder, der ejer køretøjer, som er anvendt til kom-
bineret transport, skal inden 30 dage efter finansårets udløb
indsende dokumentation for transporterne til Dansk Trans-
port & Logistik, som udregner refusionens størrelse og afgi-
ver indstilling om beløbets udbetaling, jf. vægtafgiftslovens
§ 11, stk. 3.
2.10.2. Lovforslaget
Det foreslås, at reglerne om refusion af vægtafgift i for-
bindelse med kombinerede transporter flyttes fra bekendtgø-
relse nr. 1570 af 20. december 2017 om vægtafgift af motor-
køretøjer m.v. til lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. §
17. Ændringen sker på baggrund af den fejlagtige ophævelse
af bemyndigelsesbestemmelsen i lov om vægtafgift af mo-
torkøretøjer m.v., og på baggrund af en åbningsskrivelse fra
EU-Kommissionen, som mener, at Danmark ikke har imple-
menteret Rådets direktiv 92/106/EØF om indførelse af fæl-
les regler for visse former for kombineret godstransport mel-
lem medlemsstaterne tilstrækkelig præcist.
Efter det foreslåede stk. 1 vil der skulle ydes refusion af
en del af vægtafgiften for lastvogne, påhængsvogne og sæt-
tevogne, som i løbet af året er blevet anvendt til kombineret
transport.
I stk. 2 foreslås det defineret, at som kombineret transport
forstås transporter af varer mellem medlemsstater i EU, når
transportens indledende eller afsluttende strækning tilbage-
lægges ad vej, mens der til den resterende del af stræknin-
gen anvendes jernbane, indre vandveje eller søvejen. For at
transporten omfattes af reglerne for kombineret transport,
skal transporten ad jernbane, sø- eller vandvej dog udgøre
mindst 100 km i en lige linje. Herudover skal transporten ad
vej opfylde en betingelse om, at vejtransporten sker mellem
det sted, hvor varerne læsses, og den indladningsbanegård,
der ligger nærmest, eller mellem den udladningsbanegård,
der ligger nærmest, og det sted, hvor varerne skal lodses, el-
ler inden for en radius af 150 km fra laste- eller lodsehav-
nen. Der er tale om en mindre udvidelse og tydeliggørelse i
forhold til de hidtidige regler i bekendtgørelsen.
I stk. 3 foreslås det tydeliggjort, at refusion vil kunne ydes
til de virksomheder, der har foretaget transporter af varer,
som omfattes af definitionen af kombineret transport. For at
få refunderet afgift, forudsættes det, at køretøjerne, der an-
modes om afgiftsrefusion for, ejes eller benyttes af virksom-
heden, og at virksomheden derved har indbetalt vægtafgift
for disse køretøjer.
I stk. 4 foreslås, at der vil kunne ydes afgiftsrefusion for
hvert påbegyndt døgn, som et køretøj har været anvendt til
kombineret transport. Selv om flere kombinerede transporter
foretages med ét køretøj inden for samme døgn, vil der kun
kunne ydes refusion for ét døgn. Ved opgørelse af, hvor
mange døgn der er foretaget kombineret transport, henses til
sædvanlige køre- og sejlplaner. Afgiften vil skulle refunde-
res pr. døgn med 20 kr. for lastvogne, med 10 kr. for på-
hængsvogne og med 30 kr. for en bil til sættevogn. Det vil
dog ikke være muligt at få refunderet mere i afgift inden for
et kvartal, end der faktisk er indbetalt for det pågældende
køretøj i denne periode.
I stk. 5 foreslås, at opgørelse af refusionsbeløbet vil skulle
ske årligt. Virksomhederne vil inden 30 dage efter kalende-
rårets udløb skulle indsende dokumentation for de gennem-
førte kombinerede transporter samt dokumentation for beta-
ling af vægtafgift til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltnin-
gen vil skulle foretage en opgørelse af, hvilke refusionsbe-
løb virksomhederne er berettiget til og forestå udbetaling
heraf.
2.11. Ophævelse af lov om tilskud til visse miljøvenlige
lastbiler
2.11.1. Gældende ret
Efter gældende ret ydes der tilskud til køb af miljøvenlige
lastbiler, der er registreret første gang i Danmark eller ud-
landet i perioden fra den 15. november 2000 til og med den
30. september 2001, jf. lov om tilskud til visse miljøvenlige
lastbiler § 1. Tilskuddet udgør 10.000 kr., jf. lov om tilskud
til visse miljøvenlige lastbiler § 3.
2.11.2. Lovforslaget
Det foreslås, at lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbi-
ler ophæves. Loven gælder kun for lastbiler, der er registre-
ret for første gang for flere år siden. Loven bliver ikke læn-
gere anvendt og har i praksis ikke længere relevant indhold.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. juni 2002 om ikrafttræden af
lov nr. 1302 af 20. december 2000 om tilskud til visse miljø-
venlige lastbiler og fastsættelse af 1. registreringsdato for
miljøvenlige lastbiler, der kan få tilskud, der regulerer til-
skuddet i et vist omfang, vil bortfalde som følge af en ophæ-
velse af lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler.
2.12. Ophævelse af pvc-afgiften
2.12.1. Gældende ret
Efter gældende ret betales der afgift af varer med indhold
af polyvinylklorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklo-
rid og estere af o-ftalater (ftalater), der er nævnt i bilag 1 til
pvc-afgiftsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. Bilaget omfatter bl.a.
bløde rør og slanger, gulvbelægningsmaterialer, selvklæben-
de folier, handsker, presenninger og tagrender.
2.12.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve pvc-afgiftsloven, da afgiften ikke
længere vurderes at have nogen nævneværdig adfærdsregu-
lerende effekt på sundhed og miljø. Dette skyldes, at afgif-
ten ikke giver incitament til at mindske (i stedet for at fjer-
ne) indholdet af ftalater i et afgiftspligtigt produkt eller til at
anvende mindre skadelige ftalater, da afgiften er den samme
uanset koncentrationen og typen af ftalater, der anvendes i et
produkt. Dertil kommer, at behovet for pvc-afgiften er afta-
get med årene i takt med en faldende anvendelse af særligt
fire problematiske ftalater. Det skyldes blandt andet, at flere
af ftalaterne er blevet klassificeret af EU som farlige for re-
produktionen samt anden EU-regulering. Det vurderes, at
Danmark er det eneste EU-land, der har afgift på pvc.
18
Der er derudover store administrative byrder for virksom-
hederne med håndteringen af afgiften, som ikke står mål
med afgiftens begrænsede provenu.
2.13. Udskydelse af tidspunkt for anvendelse af
standardformularer ved leasing
2.13.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan leasingvirksomheder efter ansøg-
ning anvende reglerne om betaling af forholdsmæssig regi-
streringsafgift for køretøjer, der i en begrænset periode stil-
les til rådighed for en leasingtager, jf. registreringsafgiftslo-
vens § 3 b. En forudsætning for anvendelse af reglerne er, at
den skriftlige aftale, der skal ligge til grund for leasingfor-
holdet for at opnå tilladelse til betaling af forholdsmæssig
registreringsafgift, opfylder en række indholdsmæssige og
formelle krav. Dette skal sikre, at Skatteforvaltningen kan
behandle ansøgningen på et fyldestgørende grundlag.
Samtidig skal oplysningskravene sikre, at leasingaftalen in-
deholder oplysninger, som er nødvendige for Skatteforvalt-
ningens efterfølgende kontrol.
Leasingvirksomheder kan registreres hos Skatteforvaltnin-
gen med den virkning, at virksomheden under nærmere be-
tingelser får mulighed for selv at angive forholdsmæssig re-
gistreringsafgift for leasingkøretøjer uden en forudgående
godkendelse af den enkelte leasingaftale hos Skatteforvalt-
ningen. Denne selvangiverordning omfatter dog alene af-
giftsangivelser for leasingkøretøjer, der er omfattet af en
leasingaftale, hvis vilkår er identiske med en standardaftale,
som er forhåndsgodkendt af Skatteforvaltningen.
Ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 blev der i registre-
ringsafgiftslovens § 3 b indsat en bestemmelse om, at Skat-
teforvaltningen offentliggør standardformularer til brug for
indgåelse af leasingaftaler. For virksomheder hjemmehøren-
de i Danmark er det herefter et krav for opnåelse af tilladel-
se til afregning af forholdsmæssig registreringsafgift, at
standardformularerne anvendes ved indgåelse af leasingafta-
ler. Skatteforvaltningen offentliggør standardformularerne
senest den 1. januar 2019, og de skal anvendes af leasing-
virksomhederne senest én måned fra offentliggørelsestids-
punktet, dog senest fra den 1. februar 2019.
2.13.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov
nr. 1195 af 14. november 2017, så tidspunktet for Skattefor-
valtningens seneste offentliggørelse af standardformularer
udskydes til den 1. januar 2020. Det foreslås samtidig at ud-
skyde tidspunktet for, hvornår leasingvirksomhederne skal
anvende de offentliggjorte standardformularerne til seks må-
neder fra offentliggørelsestidspunktet af standardformularer-
ne. Det endelige tidspunkt for leasingvirksomhedernes an-
vendelse af standardformularerne foreslås derfor udsat til
den 1. juli 2020.
I forbindelse med udarbejdelse af standardformularer har
det vist sig vanskeligt, at udarbejde standardformularerne, så
de kan anses som ”forhåndsgodkendt”. For at opnå dette
mål, vil standardformularer umiddelbar skulle udarbejdes i
en sådan detaljereringsgrad, at de vil være begrænsende for
den frie konkurrence og aftalefriheden mellem leasinggiver
og leasingtager. På denne baggrund er det besluttet at ind-
drage udredningen af standardformularerne i efterårets eva-
luering af de ændringer på leasingområdet, der blev gen-
nemført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Af hensyn
til dette evalueringsarbejde og de efterfølgende politiske
drøftelser, foreslås fristerne for offentliggørelse og anven-
delse af standardformularerne udskudt.
Med forslaget sikres det, at der er tid til at afklare de ud-
fordringer, der har vist sig ved udarbejdelse af standardfor-
mularerne, herunder i hvilket omfang standardformularer vil
kunne anvendes.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget om indførelse af bagatelgrænser skønnes at
medføre et varigt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr., jf. tabel
1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af indførelse af bagatelgrænser
Mio. kr. (2018-niveau) Varig
virkning
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Finansår
2019
Umiddelbart mindreprovenu 5 5 5 5 5 5 5 5 5
Mindreprovenu efter tilbageløb 5 5 5 5 5 5 5 5 5
Mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd 5 5 5 5 5 5 5 5 5
19
Forslagene om afskaffelse af afgift på pvc-folier og afgift
på pvc skønnes at medføre et varigt mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 20 mio. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af ophævelse af afgift på pvc-folier og afgift på pvc
Mio. kr. (2018-niveau) Varig virk-
ning
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Finansår
2019
Umiddelbart mindreprovenu 20 25 25 25 25 25 25 20 25
Mindreprovenu efter tilbageløb 20 25 25 25 25 25 25 20 25
Mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd 20 25 25 25 25 25 25 20 25
For forslag om terminaladgang til oplysninger i Køretøjs-
registeret vil omkostninger til etablering af terminaladgan-
gen fra Skatteforvaltningen til DFIM, jf. lovforslagets afsnit
2.3.1.2, betales af DFIM direkte til Skatteforvaltningens it-
leverandør. Forslaget vurderes derfor ikke at medføre øko-
nomiske konsekvenser for det offentlige.
Forslaget i afsnit 2.3.2 om implementering af CBE-direk-
tivet vurderes at have økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for politiet i forbindelse med im-
plementering af direktivet, herunder anskaffelse, udvikling
og afskrivning på et it-system til at understøtte politiets op-
gaveløsning som nationalt kontaktpunkt forbundet med en
anden medlemsstats adgang til at foretage elektronisk søg-
ning i de oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er videregi-
vet til politiet. Dertil kommer udgifter for politiet i forbin-
delse med den efterfølgende drift og administration.
Udgifterne skønnes på det foreliggende grundlag at udgø-
re 3,2 mio. kr. i 2018 og 1,5 mio. kr. i 2019, 1,8 mio. kr. i
2020 og 1.6 mio. kr. årligt fra 2021 og frem.
De øvrige forslag skønnes samlet set at medføre et ikke
nævneværdigt mindreprovenu.
Lovforslaget vurderes at medføre engangsomkostninger til
systemtilretninger i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. samt om-
kostninger til løbende drift i størrelsesordenen 1,0 mio. kr. i
2019 faldende til i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. årligt i
2020 og frem for Skatteforvaltningen. Omkostningerne af-
holdes indenfor skatteforvaltningens rammer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget er vurderet i forhold til de fem principper om
agil erhvervsrettet lovgivning. Forslag om, at skatteministe-
ren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om terminalad-
gang til Køretøjsregisteret for virksomhedstyper, som ikke
er nævnt i loven, er relevant for princip 1 om at muliggøre
anvendelse af nye forretningsmodeller. De øvrige principper
vurderes ikke at være relevante for lovforslaget
Forslaget om indførelse af bagatelgrænser skønnes at
medføre positive økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet, der samlet udgør ca. 5 mio. kr. i 2019, da afgiftspligtige
virksomheder, som bliver omfattet af bagatelgrænsen, vil
kunne spare op til 10.000 kr.
Forslaget vurderes at medføre positive, men ikke nævne-
værdige administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet
virksomhederne som følge af bagatelgrænsen vil kunne und-
lade at lade sig registrere for en given afgift. Virksomheder-
ne undgår derfor løbende at foretage angivelser og afregning
af afgifter.
Forslagene om afskaffelse af afgift på pvc-folier og afgift
på pvc skønnes at medføre positive økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet på ca. 25 mio. kr. årligt. Heraf vedrører
ca. 10 mio. kr. pvc-folier til emballering af levnedsmidler,
som overvejende anvendes af erhvervslivet, der således vil
få gavn af størstedelen af lempelsen, mens ca. 15 mio. kr.
vedrører pvc, hvor lempelsen forventes at blive overvæltet
på forbrugerne.
Forslaget vurderes at medføre positive, men ikke nævne-
værdige, administrative konsekvenser for erhvervslivet, der
som følge af forslaget ikke længere behøver at administrere
og angive afgifterne.
Forslaget om bemyndigelse til fastsættelse af regler om
terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret, jf. afsnit
2.3.1 skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, men den udvidede bemyndigelse
til skatteministeren vil imødekomme de virksomheder, som
har behov for terminaladgangen og oplysningerne.
Implementering af CBE-direktivet, jf. afsnit 2.3.2. vurde-
res hverken at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Forslaget af afgiftsfritagelse for køretøjer, der anvendes til
afprøvning af udstyr, skønnes at medføre positive, men ikke
nævneværdige, økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,
da virksomheder, som bliver omfattet af bestemmelsen, vil
kunne anskaffe køretøjer uden registreringsafgift til brug for
afprøvning af udstyr.
Forslaget vurderes at medføre positive, men ikke nævne-
værdige, administrative konsekvenser for erhvervslivet, da
virksomheder, som bliver omfattet af bestemmelsen, vil
kunne undlade at finde alternative muligheder for afprøv-
ning af det fremstillede udstyr, f.eks. afprøvning i udlandet.
Forslaget om undtagelse for genopbyggede biler fra nye
regler om brændstoftillæg skønnes at medføre positive, men
ikke nævneværdige, økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet.
20
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Forslaget om afvisning af anmodning om eksportgodtgø-
relse i tilfælde af tinglyste rettigheder over et køretøj skøn-
nes at medføre negative, men ikke nævneværdige, økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget vurderes at medføre negative, men ikke nævne-
værdige, administrative konsekvenser for erhvervslivet, som
vil skulle anmode om eksportgodtgørelse igen, såfremt en
anmodning om eksportgodtgørelse afvises som konsekvens
af tinglyste rettigheder over køretøjet.
Forslaget om skærpet vurdering ved anmodning om regi-
strering efter registreringsafgiftsloven skønnes at medføre
negative, men ikke nævneværdige, økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet. Virksomheder, som bliver nægtet regi-
strering, vil således ikke få kredit for betaling af registre-
ringsafgift, men vil i stedet skulle betale afgiften løbende.
Forslaget vurderes at medføre negative, men ikke nævne-
værdige, administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Virksomheder, der ønsker at deltage i ordningen for selvan-
meldere, men som bliver nægtet registrering, vil som følge
heraf skulle angive afgiften løbende og har ikke adgang til
de øvrige administrative fordele, som ordningen medfører.
Forslaget om ændring af regler for udligningsafgift for
visse påhængskøretøjer skønnes at medføre positive, men
ikke nævneværdige, økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet.
Forslaget vurderes at medføre positive, men ikke nævne-
værdige, administrative konsekvenser for erhvervslivet, da
påhængskøretøjerne vil kunne anvendes til forskellige træk-
kende køretøjer uanset drivmiddel og uden krav om, at virk-
somheden ændrer de registrerede oplysninger.
Forslaget om flytning af regler om kombineret transport til
lov om vægtafgift skønnes at medføre positive, men ikke
nævneværdige, økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,
da godtgørelsen også vil kunne tildeles for køretøjer, der ved
kombineret transport anvender indre vandveje eller søveje.
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
De øvrige forslag vurderes ikke at medføre økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har foreta-
get en vurdering af de elementer af lovforslaget, som vedrø-
rer ophævelse af pvc-afgiftsloven samt indførelse af bagatel-
grænser i visse afgiftslove. Team Effektiv Regulering vurde-
rer, at forslagene medfører administrative lettelser på under
4 mio. kr. årligt.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om at undtage deltidsbrandmænd for køb af
dagsbeviser før privat kørsel vurderes at medføre positive,
men ikke nævneværdige, administrative konsekvenser for
borgerne. Det foreslåede gør det muligt at anvende er-
hvervsmæssige gulpladebiler for deltidsbrandmænd, som
har behov for at anvende køretøjet til en brandstation i for-
bindelse med udrykning, da dagsbevis for den private kørsel
vil kunne købes efterfølgende.
Forslaget om afvisning af anmodning om eksportgodtgø-
relse i tilfælde af tinglyste rettigheder over et køretøj vurde-
res at medføre negative, men ikke nævneværdige, admini-
strative konsekvenser for de borgere, som vil skulle anmode
om eksportgodtgørelse igen, såfremt anmodning afvises som
konsekvens af tinglyste rettigheder over køretøjet.
Forslaget om ændring af regler for udligningsafgift for
visse påhængskøretøjer vurderes at medføre en administrativ
byrdelettelse for ejere og brugere af påhængskøretøjer, da
påhængskøretøjerne vil kunne anvendes med forskellige
trækkende køretøjer uanset drivmiddel, og uden krav om at
ejeren ændrer de registrerede oplysninger. Hertil kommer
også, at ejere og brugere af påhængskøretøjet vil opnå en
økonomisk besparelse, som følge af at de bliver undtaget fra
krav om betaling af udligningsafgift.
De øvrige forslag vurderes ikke at medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Flere afgiftslove omfattet af forslaget om bagatelgrænser
har et miljømæssigt hensyn. Det vurderes, at indførelse af
bagatelgrænser vil have meget begrænsede miljømæssige
konsekvenser. Da der er tale om en bagatelgrænse, vil der
for storforbrugere stadig være et afgiftsdrevet incitament til
at reducere omfanget af den miljøbelastende aktivitet.
Forslaget om afskaffelse af afgift på pvc-folier vurderes at
medføre negative, men ikke nævneværdige, miljømæssige
konsekvenser. Forslaget vurderes at medføre en begrænset
forøgelse af anvendelsen af folier, der indeholder pvc. An-
vendelse af pvc-folier sker oftest i professionelle køkkener,
da de har brug for de indpakningskvaliteter, som pvc-folier
giver. Folier til husholdningsbrug indeholder oftest ikke
pvc.
Håndteringen af pvc er problematisk i affaldshåndterings-
systemet, da blød pvc generelt ikke kan genanvendes, og af-
brænding af pvc medfører behov for øget røggasrensning.
Affaldshåndteringen af pvc er dog afgiftsbelagt via afgiften
på deponering af affald og forbrænding af affald. Der er der-
for ikke behov for en særskilt afgift på pvc på grund af pro-
blemer i affaldshåndteringen.
Forslaget vurderes ikke at medføre negative sundheds-
mæssige konsekvenser, da anvendelsen af pvc-folier er re-
guleret i EU-sammenhæng.
Forslaget om ophævelse af pvc-afgiften vurderes ikke at
medføre nævneværdige miljømæssige konsekvenser. Pvc-
afgiften mindsker alt andet lige forbruget af blød pvc, da af-
giften giver incitament til at substituere pvc med andre ikke-
afgiftspligtige materialer uden indhold af ftalater. En afskaf-
felse af pvc-afgiften vil således alt andet lige øge forbruget
af blød pvc indeholdende ftalater.
Pvc-afgiften giver dog ikke incitament til at mindske ind-
holdet af ftalater i et afgiftspligtigt produkt eller til at anven-
de mindre skadelige ftalater, da afgiften er den samme uan-
set koncentrationen af ftalater.
21
Det vurderes samlet, at behovet for afgiften med årene er
blevet mindre på grund af en faldende anvendelse af de mest
problematiske ftalater.
De øvrige forslag vurderes ikke at medføre miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres i sin helhed som udkast i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale
om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder
nogen stand still-periode.
Indførslen af bagatelgrænser kan give anledning til
spørgsmål om statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF, idet
de pågældende grænser alene kommer nogle virksomheder
til gode, mens andre virksomheder forsat skal betale den ful-
de afgift. I den forbindelse bemærkes, at der ifølge EU-
Domstolens faste praksis ikke eksisterer en nedre grænse-
værdi, hvorunder det kan antages, at samhandelen mellem
medlemsstater ikke vil blive påvirket. Den omstændighed, at
støtten er forholdsvis ubetydelig, eller at de støttemodtagen-
de virksomheder er af beskeden størrelse, udelukker således
ikke på forhånd, at samhandelen mellem medlemsstaterne
kan være påvirket, jf. f.eks. sag C-518/13, Eventech. Det er
dog kun foranstaltninger, der er ”selektive” iht. artikel 107,
stk. 1, TEUF, som kan udgøre statsstøtte. Efter EU-Domsto-
lens praksis indebærer ordninger uanset, at de udgør en und-
tagelse fra det almindelige afgiftssystem, ikke selektiv stats-
støtte, hvis undtagelsen er begrundet i den almindelige ord-
nings karakter eller generelle opbygning.
I Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i ar-
tikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (2016/C 262/01) er det præciseret, hvornår
dette kriterium - efter Kommissionens opfattelse - kan være
opfyldt. Af meddelelsen fremgår bl.a., at betingelsen vil væ-
re opfyldt, hvis en "foranstaltning er direkte afledt af den al-
mindelige ordnings iboende grundlæggende eller ledende
principper, eller hvis den følger af indbyggede mekanismer,
som er nødvendige for ordningens funktionsmåde og effek-
tivitet". Kommissionen anfører endvidere, at en "mulig be-
grundelse kunne f.eks. støttes på hensynet til bekæmpelse af
bedrageri eller skatteunddragelse, behovet for at tage hensyn
til særlige regnskabsmæssige krav, administrative hensyn
[…]".
Det vurderes på den baggrund, at de foreslåede bagatel-
grænser kan begrundes i afgiftssystemets generelle karakter
og opbygning, således at grænserne ikke udgør statsstøtte.
Der lægges i den sammenhæng vægt på, at de gældende reg-
ler indebærer en række administrative byrder for erhvervsli-
vet, som ikke umiddelbart står mål med det årlige mindre-
provenu på ca. 5 mio. kr., når dette fordeles på ca. 1000
virksomheder, som forventes at blive omfattet af bagatel-
grænserne. Der lægges endvidere vægt på, at skattemyndig-
hederne vil kontrollere, at bagatelgrænserne overholdes med
henblik på at sikre afgiftsordningernes generelle funktions-
måde og effektivitet.
Lovforslagets § 9, nr. 1 og 4, om terminaladgang til oplys-
ninger i Køretøjsregisteret gennemfører de nødvendige lov-
ændringer for at implementere Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om fremme
af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om tra-
fiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (CBE-di-
rektivet).
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.3.2.
Reglerne om kombineret transport følger af Rådets direk-
tiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse for-
mer for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.
Direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse
nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøre-
tøjer m.v. Det fremgår, at for lastmotorkøretøjer m.v., som
erhvervsmæssigt anvendes til kombineret transport på lande-
veje og med jernbane i Danmark eller i en anden medlems-
stat i De Europæiske Fællesskaber, ydes refusion af vægtaf-
giften efter § 11, stk. 2 i bekendtgørelse om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1. EU-
Kommissionen har dog i åbningsskrivelse nr. 2015/4185 af
15. februar 2017 bl.a. kritiseret, at Danmark ikke har imple-
menteret direktivet tilstrækkeligt præcist i forhold til, hvem
der er berettiget til den direktivbestemte afgiftsrefusion, jf.
artikel 1 i Rådets direktiv 92/106/EØF. Dette har dog ikke
medført, at virksomheder ikke har kunnet modtage den di-
rektivbestemte refusion af vægtafgift. Den foreslåede præci-
sering af, hvilke virksomheder og transporter der kan omfat-
tes af reglerne om kombineret transport, skal sikre, at imple-
menteringen af direktivet er tilstrækkelig præcis.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni til
den 9. august 2018 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokat-
samfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Dan-
mark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, AutoBranchen Dan-
mark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Dan-
mark, AutoCamperRådet, Biobrændselsforeningen, Blik- og
Rørarbejderforbundet, borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraft-
varme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor-
eningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for
Skov, have og park forretninger, Brintbranchen, Bryggeri-
foreningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen,
Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforenin-
ger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fi-
skeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks
Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks Na-
turfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening,
Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit,
Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk
AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Au-
tomobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Fore-
22
ning, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union,
Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk El-
bil-alliance, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvar-
me, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Lo-
kalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk
Methanolforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Rejse-
bureau Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovfor-
ening, Dansk Solcelleforening, Dansk Taxi Råd, Dansk
Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Biludlejere, Danske Boligadvokater,
Danske Busvognmænd, Danske Halmleverandører, Danske
Maritime, Danske Rederier, Danske Speditører, Danske
Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet, DBU, De Dan-
ske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske
Bilbranche, Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd,
DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet,
EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Oliefo-
rum, Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen,
Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regulering, FDL - Frie danske lastbilvogn-
mænd, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finans-
forbundet, FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technolo-
gy, Forenede Danske Amerikanerbilklubber, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen
Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsø-
konomi i Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmæg-
lerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske reviso-
rer, FTF, GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Green-
peace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HO-
RESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, International
Transport Danmark, Investering Danmark, Justitia, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Be-
kæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæ-
redygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorgani-
sation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Maskinleverandørene,
Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie
Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel
Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør foreningen,
Motorhistorisk Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Na-
turstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes Hus,
Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rej-
searrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sam-
menslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammensluttede
Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sik-
kerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyg-
gerbranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark,
SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrel-
sen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organi-
sationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
WWF, Ældre Sagen og Økologisk Landsforening.
Et udkast til lovforslag om implementering af CBE-direk-
tivet har i perioden fra den 13. august 2018 til den 10. sep-
tember 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Dom-
stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet,
Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Amnesty International, Danske Regioner, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Landsforeningen KRIM, Retspolitisk Forening, Rådet for
Sikker Trafik, Færdselsstyrelsen, Datatilsynet, 3F, 3F Privat
Service, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, ARI, AutoBranchen Danmark,
AutoCamperRådet, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rø-
rarbejderforbundet, borger- og retssikkerhedschefen i Skat-
teforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvar-
me, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branche-
foreningen for Skov, have og park forretninger, Brint-
branchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børs-
mæglerforeningen, Campingbranchen, Carta, Centralfor-
eningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea,
DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Auto-
campere, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktio-
nærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Bran-
cheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bil-
brancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil-alliance,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Danske Flaskegenbrug A/
SDansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, Servicefor-
bundet, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Metal, Dansk
Methanolforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Retursy-
stem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening,
Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Biludleje-
re, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske
Halmleverandører, Danske Maritime, Danske Rederier,
Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA,
Datatilsynet, DBU, DCA, Nationalt Center for Fødevarer og
jordbrug, Aarhus Universitet, De Danske Bilimportører, De
Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Det Cen-
trale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport,
Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet, EmballageIndustrien,
Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Dan-
mark, Energinet,Energistyrelsen, Energitilsynet, ERFAgrup-
pen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering,
FDL - Frie danske lastbilvognmænd, FDM, Finans Dan-
mark, Finans og Leasing, Finansforbundet, FOA, Forbruger-
rådet Tænk, FORCE Technology, Forenede Danske Ameri-
kanerbilklubber, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, For-
eningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Re-
visorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, For-
23
sikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie
Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, GAF-
SAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark,
HK Danmark HOFOR, HORESTA, Ingeniørforeningen i
Danmark, International Transport Danmark, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale
Pengeinstitutter, Maskinleverandørerne, Mellemfolkeligt
Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen,
Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler Forenin-
gen, Motorcykel Importør foreningen, Motorhistorisk Sam-
råd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Natio-
nalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nor-
disk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes
Landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Plastin-
dustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,
Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammen-
sluttede Danske Energiforbrugere, SEGES, Sikkerhedssty-
relsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i
Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skatte-
faglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedva-
rendeEnergi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i
Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Æld-
re Sagen og Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen nævneværdige økonomiske konse-
kvenser
Forslagene vedrørende afskaffelse af af-
gift på pvc-folier og afgift på pvc skøn-
nes at medføre et varigt mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 20 mio.
kr.
Forslaget vedrørende bagatelgrænser
skønnes at medføre et varigt mindrepro-
venu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5
mio. kr.
Forslagets øvrige elementer vurderes ik-
ke at medføre nævneværdige økonomi-
ske konsekvenser for stat, kommuner og
regioner.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget om implementering af CBE-
direktivet vurderes at indebære merud-
gifter for politiet på 3,2 mio. kr. i 2018,
1,5 mio. kr. i 2019, 1,8 mio. kr. i 2020
og 1,6 mio. kr. årligt i 2021 og frem.
Lovforslaget vurderes at medføre en-
gangsomkostninger til systemtilretnin-
ger i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. samt
omkostninger til løbende drift i størrel-
sesordenen 1,0 mio. kr. i 2019 faldende
til i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. årligt
i 2020 og frem for Skatteforvaltningen.
Omkostningerne afholdes indenfor
Skatteforvaltningens rammer.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslagene vedrørende afskaffelse af af-
gift på pvc-folier og afgift på pvc skønnes
at medføre en økonomisk lempelse for er-
hvervslivet på ca. 20 mio. kr. årligt.
Ingen nævneværdige økonomiske kon-
sekvenser
24
Forslaget vedrørende bagatelgrænser
skønnes at medføre en økonomisk lem-
pelse for erhvervslivet på ca. 5 mio. kr.
årligt.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-
lering har foretaget en vurdering af de
elementer af lovforslaget, som vedrører
ophævelse af pvc-afgiftsloven samt indfø-
relse af bagatelgrænser på visse afgiftslo-
ve. Team Effektiv Regulering vurderer, at
forslagene medfører administrative lettel-
ser på under 4 mio. kr. årligt.
Ingen nævneværdige administrative
konsekvenser
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen nævneværdige administrative kon-
sekvenser
Ingen nævneværdige administrative
konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen nævneværdige
Forholdet til EU-retten Loven notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der
er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-
periode.
Med lovforslagets § 9, nr. 1 og 4, gennemføres de nødvendige ændringer for at im-
plementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts
2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikker-
hedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (CBE-direktivet).
Reglerne om kombineret transport følger af Rådets direktiv 92/106/EØF, om indfø-
relse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlems-
staterne. Direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1570 af 20.
december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Det fremgår, at for lastmotor-
køretøjer m.v., som erhvervsmæssigt anvendes til kombineret transport på landeveje
og med jernbane i Danmark eller i en anden medlemsstat i De Europæiske Fælles-
skaber, ydes refusion af vægtafgiften efter § 11, stk. 2 i bekendtgørelse om vægtaf-
gift af motorkøretøjer m.v., jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1. EU-Kommissionen har
dog i åbningsskrivelse nr. 2015/4185 af 15. februar 2017 bl.a. kritiseret, at Danmark
ikke har implementeret direktivet tilstrækkelig præcist i forhold til, hvem der er be-
rettiget til den direktivbestemte afgiftsrefusion, jf. artikel 1 i Rådets direktiv 92/106/
EØF. Den foreslåede præcisering af hvilke virksomheder og transporter, der kan om-
fattes af reglerne om kombineret transport, skal sikre, at implementeringen af direkti-
vet er tilstrækkelig præcis.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om afgift af hermetisk for-
seglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-
cadmium-batterier), at virksomheder, der fremstiller nikkel-
cadmium-akkumulatorer, skal registreres som oplagshaver,
mens virksomheder, der modtager varer fra udlandet med
henblik på videresalg, har en mulighed for at lade sig regi-
strere som oplagshaver, jf. § 3, stk. 2. Registrerede oplags-
havere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afreg-
ne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksom-
heden har udleveret i perioden, jf. § 12.
Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller modta-
ger afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig regi-
strere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af af-
giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en
bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter såle-
25
des virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller
eller modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgræn-
se følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder,
der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes
den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder.
Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første
regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 2
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, om at indføre
bagatelgrænser for registrering af afregning af afgift foreslås
det yderligere, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen
løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mæng-
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-
stiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal
kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning.
Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomhe-
der er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne
i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Til nr. 3
Øvrige varemodtagere skal anmeldes som registreret vare-
modtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksom-
heder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige
varer, der er modtaget i perioden, jf. § 18.
Det foreslås, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige
varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som vare-
modtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget
omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang
modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse føl-
ger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der
har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den
årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det
kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regn-
skabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 4
Af § 19 i lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cad-
mium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)
fremgår, at der skal betales dækningsafgift ved indførsel af
varer, som i sig selv ikke er afgiftspligtige efter lovens § 1,
men som indeholder afgiftspligtige varer, fra steder uden for
EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågæl-
dende EU-landes afgiftsområde. I bestemmelsen henvises
der til lovens § 18, som indeholder reglerne for registrerede
varemodtagere.
Det foreslås at ændre henvisningen i lovens § 19, stk. 2 og
3, som indeholder reglerne for dækningsafgift. Forslaget er
en følge af, at det foreslås at indføre en bagatelgrænse på
10.000 kr. i loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Efter forslaget
vil indførelse af bagatelgrænsen på 10.000 kr. også finde an-
vendelse for dækningsafgiftspligtige varer.
Til nr. 5
Af § 32 i lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cad-
mium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)
fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes ef-
ter loven. Straffebestemmelsen henviser blandt andet til
regnskabsbestemmelsen i lovens § 11, hvor virksomheder
pålægges at føre regnskab over fremstillingen af afgiftsplig-
tige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udlevering
samt forbrug af afgiftspligtige varer.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 2,
som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 11,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Efter forslaget vil virksomheder,
der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab,
kunne straffes med bøde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.
Til § 2
Til nr. 1
Af § 3 d i lov om afgift af cfc og visse industrielle driv-
husgasser fremgår, at varemodtagere skal anmeldes som re-
gistreret varemodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode
skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde
afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 3 d.
Det foreslås, at virksomheder der modtager afgiftspligtige
varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som vare-
modtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget
omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang
modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse føl-
ger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der
har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den
årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det
kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regn-
skabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
26
Til nr. 2
Af § 4, stk. 1, i lov om afgift af cfc og visse industrielle
drivhusgasser fremgår, at virksomheder, der fremstiller eller
modtager afgiftspligtige stoffer omfattet af loven, skal regi-
streres som oplagshaver. Herudover har virksomheder, der
modtager visse dækningsafgiftspligtige varer, og hvis disse
varer senere bliver destrueret hos virksomheden, en mulig-
hed for at lade sig registrere som oplagshaver, jf. § 4, stk. 2.
Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperio-
den angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige
varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 9.
Det foreslås, at virksomheder der fremstiller eller modta-
ger afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig regi-
strere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af af-
giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en
bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter såle-
des virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller
eller modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgræn-
se følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder,
der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes
den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder.
Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første
regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 3
Som følge af lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, om at indføre
bagatelgrænser for registrering af afregning af afgift foreslås
det yderligere, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen
løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mæng-
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-
stiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal
kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning.
Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomhe-
der er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne
i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Til nr. 4
Det fremgår af § 8 i lov om afgift af cfc og visse industri-
elle drivhusgasser, at registrerede virksomheder skal føre
regnskab over fremstilling, modtagelse fra udlandet og udle-
vering m.v. af afgiftspligtige stoffer. Hvis en virksomhed ik-
ke fører det lovpligtige regnskab efter lovens § 8, kan virk-
somheden blive straffet med bøde, jf. lovens § 17.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 17, stk. 1, nr. 2,
som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 8, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3. Efter forslaget skal virksomheder,
der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab,
kunne straffes med bøde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.
Til § 3
Til nr. 1
Af emballageafgiftslovens § 2 d, stk. 1 og 2, fremgår, at
der betales en afgift på 20,35 kr. pr. kg af folier fremstillet
af blød pvc til emballering af levnedsmidler. Afgiftspligten
omfatter folier fremstillet af blød pvc, der er egnet til embal-
lering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm, hushold-
ningsfilm og lignende.
Det foreslås at ophæve emballageafgiftslovens § 2 d (af-
giften på pvc-folier til levnedsmidler), da afgiften ikke læn-
gere vurderes at have nogen nævneværdig sundhedsmæssig
effekt, idet anvendelsen af pvc-folier er reguleret i EU-sam-
menhæng. Forslaget vurderes at medføre en begrænset forø-
gelse af anvendelsen af folier, der indeholder pvc. Anven-
delse af pvc-folier sker oftest i professionelle køkkener, da
de har brug for de indpakningskvaliteter, som pvc-folier gi-
ver. Folier til husholdningsbrug indeholder oftest ikke pvc.
Håndteringen af pvc er problematisk i affaldshåndterings-
systemet, da blød pvc generelt ikke kan genanvendes, og af-
brænding af pvc medfører behov for øget røggasrensning.
Affaldshåndteringen af pvc er dog afgiftsbelagt via afgiften
på deponering af affald og forbrænding af affald. Der er der-
for ikke behov for en særskilt afgift på pvc på grund af pro-
blemer i affaldshåndteringen.
Til nr. 2
Af emballageafgiftslovens § 3 fremgår, hvornår en person
eller virksomhed er afgiftspligtig og skal registreres for be-
taling af afgifter efter loven. I bestemmelsen henvises der til
de specifikke afgifter, som en virksomhed kan være afgifts-
pligtig efter.
Det foreslås at ophæve henvisningen i emballageafgiftslo-
vens § 3, stk. 1 og 2, hvor der henvises til emballageafgifts-
lovens § 2 d. Ændringen er en konsekvensændring af, at em-
ballageafgiftslovens § 2 d foreslås ophævet, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 1.
Til nr. 3
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 3, at virksomhe-
der, der fremstiller emballageafgiftspligtige varer, skal regi-
streres som oplagshaver. Virksomheder, der driver mellem-
handel med afgiftspligtige varer, eller som pakker eller af-
tapper visse afgiftspligtige varer, har tilsvarende mulighed
for at lade sig registrere som oplagshaver. Registrerede op-
lagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og af-
regne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virk-
somheden har udleveret i perioden, jf. § 10.
Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller, driver mel-
lemhandel med og pakker eller aftapper afgiftspligtige varer,
kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale
afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en af-
gift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. år-
ligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i be-
27
grænset omfang fremstiller, driver mellemhandel med og
pakker eller aftapper afgiftspligtige varer. Den årlige baga-
telgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virk-
somheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måne-
der, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende
måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet sel-
skabs første regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 4
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 3 a, at en regi-
streret virksomhed er berettiget til at modtage afgiftspligtige
varer fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere,
uden at afgiften skal afregnes. I bestemmelsen henvises der
til de specifikke afgifter, som en virksomhed kan være af-
giftspligtig efter.
Det foreslås at ophæve henvisningen i emballageafgiftslo-
vens § 3 a, hvor der henvises til emballageafgiftslovens § 2
d. Ændringen er en konsekvensændring af, at emballageaf-
giftslovens § 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
Til nr. 5
Virksomheder, der modtager emballageafgiftspligtige va-
rer fra udlandet, skal anmeldes som registreret varemodta-
ger, jf. § 7 a, stk. 1. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal
virksomheder angive og afregne afgift af den mængde af-
giftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 7 a, stk.
3. En varemodtager, der modtager afgiftspligtige varer, som
svarer til en afgift på mindre end 5.000 kr. årligt, skal dog
hverken registreres eller afregne afgift af de modtagne varer,
jf. § 7 a, stk. 6.
Det foreslås, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige
varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som vare-
modtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget
omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang
modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse føl-
ger virksomhedens regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 6
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 9, at virksomhe-
der skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige
varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af af-
giftspligtige varer.
Det foreslås, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen
løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mæng-
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-
stiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal
kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning.
Med ændringen vil det fremgå af loven, at virksomheder,
der er omfattet af bagatelgrænsen, skal kunne dokumentere,
at de er omfattet af bagatelgrænsen.
Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomhe-
der er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne
i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Til nr. 7
Af emballageafgiftslovens §§ 18, 18 a og 19 fremgår,
hvornår en person eller virksomhed kan straffes efter loven.
Straffebestemmelserne henviser blandt andet til regnskabs-
bestemmelserne i § 9, hvor virksomheder pålægges at føre
regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgan-
gen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige
varer.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 18, stk. 1, nr. 2, og
stk. 6, 1. og 2. pkt. som følge af, at det foreslås at indsætte et
nyt stk. 11 i § 9, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. Efter forslaget
vil virksomheder, der ikke overholder det foreslåede krav
om at føre regnskab, kunne straffes med bøde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.
Til § 4
Til nr. 1
Af § 3, stk. 1 og 2, i lov om afgift af mineralsk fosfor i
foderfosfat fremgår, at virksomheder, der fremstiller foder-
fosfat eller modtager foderfosfat fra udlandet med henblik
på videresalg, skal registreres som oplagshaver. Registrering
og betaling af afgift kan efter ansøgning undlades, hvis af-
giftspligtige varer anvendes til enkelte specifikt anførte for-
mål, jf. § 3, stk. 3. Registrerede oplagshavere skal efter ud-
løbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den
mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udle-
veret i perioden, jf. § 11.
Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller modta-
ger afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig regi-
strere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af af-
giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en
bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter såle-
des virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller
eller modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgræn-
se følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder,
der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes
den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder.
Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første
regnskabsår.
28
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 2
Som følge af lovforslagets § 4, nr. 1 og 3, om at indføre
bagatelgrænser for registrering af afregning af afgift, fore-
slås det yderligere, at virksomheder omfattet af bagatelgræn-
sen løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet
skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmod-
ning.
Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomhe-
der er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne
i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Til nr. 3
Øvrige varemodtagere skal anmeldes som registreret vare-
modtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksom-
heder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige
varer, der er modtaget i perioden, jf. § 14, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige
varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som vare-
modtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget
omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang
modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse føl-
ger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der
har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den
årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det
kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regn-
skabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 4
Det fremgår af § 15 i lov om afgift af mineralsk fosfor i
foderfosfat, at der skal betales dækningsafgift af varer, der
ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde.
I bestemmelsen henvises der til lovens § 14, som indeholder
reglerne for registrerede varemodtagere.
Det foreslås at ændre henvisningen i lovens § 15, stk. 4, 2.
pkt., som indeholder reglerne for dækningsafgift. Forslaget
er en følge af, at det foreslås at indføre en bagatelgrænse på
10.000 kr. i loven, jf. lovforslagets § 4, nr. 3. Efter forslaget
vil indførelse af bagatelgrænsen på 10.000 kr. også finde an-
vendelse for dækningsafgiftspligtige varer.
Til nr. 5
Af § 27 i lov om afgift mineralsk fosfor i foderfosfat
fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes ef-
ter loven. Straffebestemmelsen henviser blandt andet til
regnskabsbestemmelsen i lovens § 10, hvor virksomheder
pålægges at føre regnskab over mængden af mineralsk fos-
for i fremstillede varer, tilgangen af uberigtigede varer og
udlevering samt forbruget af afgiftspligtige varer.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 2,
som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 10,
jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Efter forslaget vil virksomheder,
der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab,
kunne straffes med bøde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.
Til § 5
Til nr. 1
Virksomheder, der fremstiller eller modtager afgiftspligti-
ge varer fra udlandet efter lov om forskellige forbrugsafgif-
ter, skal registreres som oplagshaver, jf. § 14 a. Registrerede
oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og
afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virk-
somheden har udleveret i perioden, jf. § 15, stk. 1.
Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller impor-
terer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal kunne undlade at
lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget
omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang
fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra udlandet.
Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabs-
år. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som over-
stiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hin-
anden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et
nystiftet selskabs første regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 2
Det fremgår af § 15, stk. 2, i lov afgift af forskellige for-
brugsafgifter, at registrerede virksomheder skal føre regn-
skab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgang af
uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer.
Det foreslås, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen
på 10.000 kr. løbende skal føre et regnskab, der dokumente-
rer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift,
der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt.
29
Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen ef-
ter anmodning. Efter forslaget vil ikke kun registrerede virk-
somheder skulle føre regnskab.
Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomhe-
der er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne
i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Til nr. 3
Af § 16 a, stk. 3, i lov om afgift af forskellige forbrugsaf-
gifter fremgår, at øvrige varemodtagere skal anmeldes som
registreret varemodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperio-
de skal virksomheder angive og afregne afgift af den mæng-
de afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 16
a, stk. 4. Virksomheder, der er omfattet af lovens afsnit II
om glødelamper, og som har et årligt salg svarende til en af-
gift på under 3.000 kr., skal dog ikke registreres eller betale
afgift.
Det foreslås at ændre § 16 a, stk. 3, så den nuværende be-
stemmelse om en bagatelgrænse på 3.000 kr. udgår, og at
der i stedet henvises til bestemmelsens stk. 8. Forslaget føl-
ger af, at det foreslås at indføre en generel bagatelgrænse på
10.000 kr. i § 16, stk. 8, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, som va-
remodtagere i stedet vil blive omfattet af.
Til nr. 4
Af § 16 a, stk. 7, fremgår, at regnskabsbestemmelserne for
oplagshavere jf. lovens § 15, stk. 2 og 3, tilsvarende finder
anvendelse for varemodtagere. Virksomheder, der er regi-
streret som varemodtager, skal derfor føre regnskab med af-
giftspligtige varer. Desuden kan Skatteforvaltningen fastsæt-
te nærmere regler om bl.a. regnskabsførelse.
Det foreslås at ændre § 16 a, stk. 7, så der henvises til §
15, stk. 2-4. Forslaget følger af, at det i lovforslagets § 5, nr.
2, foreslås, at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter virksomheder,
der omfattes af den foreslåede bagatelgrænse på 10.000 kr.
skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af af-
giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
10.000 kr. årligt. Det eksisterende stk. 3 herefter bliver stk.
4.
Til nr. 5
Af § 16 a, stk. 3, fremgår, at øvrige varemodtagere skal
anmeldes som registreret varemodtager. Efter udløbet af
hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne af-
gift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i
perioden, jf. § 16 a, stk. 4.
Det foreslås, at virksomheder, der importerer afgiftspligti-
ge varer fra udlandet, skal kunne undlade at lade sig regi-
strere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af
indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en af-
gift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. år-
ligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i be-
grænset omfang importerer afgiftspligtige varer. Den årlige
bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår.
Til nr. 6
Af § 22 i lov om afgift af forskellige forbrugsafgifter
fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes ef-
ter loven. Det følger af bestemmelsen, at afgiftspligtige virk-
somheder kan straffes med bøde for at undlade at lade sig
registrere, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af forskellige
forbrugsafgifter. I lovens § 22, stk. 1, nr. 2 henvises der til
lovens § 14 a, stk. 1, og § 16 a, stk. 3, som udgør hjemlen til
at pålægge de afgiftspligtige virksomheder bødestraf for at
undlade at lade sig registrere.
Det foreslås, at der i lovens § 22, stk. 1, nr. 2, indsættes en
henvisning til lovens § 15, hvor de forpligtelser, som de af-
giftspligtige virksomheder skal efterleve, fremgår. Dette vil
medvirke til, at registrerede virksomheder, som undlader at
angive og betale afgift eller føre regnskab, jf. lovens § 15,
stk. 1-3, bliver pålagt bødestraf, jf. § 22, stk. 1, nr. 2. Derud-
over vil virksomheder, som er omfattet af den foreslåede ba-
gatelgrænse, efter forslaget også kunne blive pålagt en bøde-
straf, hvis virksomheden ikke løbende fører regnskab for, at
virksomheden er under bagatelgrænsen på 10.000 kr. Virk-
somheder, der ikke overholder det foreslåede krav om at fø-
re regnskab, skal derfor kunne straffes med bøde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.
Til § 6
Til nr. 1
Af § 1, stk. 5, i lov om afgift af konsum-is fremgår, at va-
remodtagere skal anmeldes som registreret varemodtager.
Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angi-
ve og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der
er modtaget i perioden, jf. § 5 a, stk. 1.
Det foreslås, at virksomheder, der indfører afgiftspligtige
varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere som va-
remodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget
omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang
indfører afgiftspligtige varer fra udlandet. Den årlige baga-
telgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virk-
somheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måne-
der, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende
måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet sel-
skabs første regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder vil
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift.
Til nr. 2
Af § 3, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is fremgår, at
virksomheder, der fremstiller eller modtager konsum-is fra
udlandet, skal registreres som oplagshaver. Virksomheder
der kun modtager konsum-is fra udlandet kan dog vælge at
lade sig registrere som varemodtager, jf. § 1, stk. 5. Regi-
strerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden
angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige va-
30
rer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 5, stk.
2.
Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller indfører
afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig re-
gistrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af
afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter så-
ledes virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller
eller indfører afgiftspligtige varer fra udlandet. Den årlige
bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de
virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 må-
neder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden føl-
gende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet
selskabs første regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 3
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om afgift af konsum-is, at
virksomheder, som er omfattet af den eksisterende bagatel-
grænse i stk. 1 og 2, kan blive pålagt at føre regnskab, jf. §
5, stk. 1, hvis Skatteforvaltningen har konstateret uregel-
mæssigheder i virksomhedens regnskaber, uanset om virk-
somhedens produktion eller import ligger under bagatel-
grænsen. Et sådant pålæg gives for 2 år, men Skatteforvalt-
ningen kan forlænge pålægget, hvis Skatteforvaltningen i
den 2-årige periode konstaterer uregelmæssigheder.
Det foreslås, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen
på 10.000 kr. løbende skal føre et regnskab, der dokumente-
rer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift,
der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt.
Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen ef-
ter anmodning. Efter forslaget vil alle virksomheder omfat-
tet af bagatelgrænsen skulle føre regnskab i modsætning til i
dag, hvor det kun er de virksomheder, som af Skatteforvalt-
ningen bliver pålagt at føre regnskab.
Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomhe-
der er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne
i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.
Til § 7
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om afgift af kvælstof inde-
holdt i gødninger m.m., at virksomheder, der med henblik
på salg fremstiller kvælstofafgiftspligtige varer, skal regi-
streres som oplagshaver. Virksomheder, der sælger afgifts-
pligtige varer, har en mulighed for at lade sig registrere som
oplagshaver, hvis virksomheden årligt sælger mere end
10.000 kg kvælstof, og mindst 50 pct. heraf sælges til virk-
somheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anven-
delse af gødning og om plantedække, jf.§ 2, stk. 2. Registre-
rede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angi-
ve og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer,
som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 13.
Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller modta-
ger afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig regi-
strere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af af-
giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en
bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter såle-
des virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller
eller modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgræn-
se følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder,
der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes
den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder.
Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første
regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, da flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift.
Til nr. 2
Som følge af lovforslagets § 7, nr. 1 og 3, om at indføre
bagatelgrænser for registrering af afregning af afgift, fore-
slås det yderligere, at virksomheder omfattet af bagatelgræn-
sen løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet
skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmod-
ning.
Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomhe-
der er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne
i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Til nr. 3
Virksomheder, der modtager kvælstofafgiftspligtige varer
fra udlandet, skal anmeldes som registreret varemodtager.
Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angi-
ve og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der
er modtaget i perioden, jf. § 19, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige
varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som vare-
modtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget
omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang
modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse føl-
ger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der
har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den
årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det
kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regn-
skabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
31
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 4
Det fremgår af § 20 i lov om afgift kvælstof indeholdt i
gødninger m.m., at der skal betales dækningsafgift af varer,
som i sig selv ikke er afgiftspligtige efter lovens § 1, men
som er bestemt til eller anvendes som plantenæring eller afi-
sningsmiddel, og som indføres fra steder uden for EU eller
fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende
EU-landes afgiftsområde. I bestemmelsen henvises der til
lovens § 19, som indeholder reglerne for registrerede vare-
modtagere.
Det foreslås at ændre henvisningen i lovens § 20, stk. 2 og
stk. 3, 2. pkt., som indeholder reglerne for dækningsafgift.
Forslaget er en følge af, at det foreslås at indføre en bagatel-
grænse på 10.000 kr. i loven, jf. lovforslagets § 7, nr. 3. Ef-
ter forslaget vil indførelse af bagatelgrænsen på 10.000 kr.
også finde anvendelse for dækningsafgiftspligtige varer.
Til § 8
Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkræv-
ning af skatter og afgifter m.v. herunder angivelse af afgifter
for de love, som fremgår af lovens bilag 1, bl.a. lov om af-
gift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blødgørings-
midler). Det foreslås, at ændre bilag 1 til opkrævningsloven
som følge af, at pvc-afgiftsloven foreslås ophævet, jf. lov-
forslagets § 13, og derfor ikke længere bør fremgå af bila-
get.
Til § 9
Til nr. 1
Det foreslås, at der ud over ændringslovens egen note og-
så indsættes en note til titlen på den ændrede lov. Det fore-
slås således, at der indsættes en fodnote til lov om registre-
ring af køretøjer, så det fremgår, at loven indeholder be-
stemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/413/EU af 11. marts 2015 om fremme af
grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafik-
sikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, EU-tidende
2015, nr. 68, side 9.
Til nr. 2
Efter § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer kan
skatteministeren for offentlige myndigheder og visse virk-
somhedstyper fastsætte regler om terminaladgang til oplys-
ninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer
eller bruger.
Det foreslås at tilføje et ”m.v.” i § 17, stk. 2, i opregnin-
gen af, hvem skatteministeren kan fastsætte regler om termi-
naladgang for som en konsekvensændring af lovforslagets §
9, nr. 3, hvor det foreslås at give mulighed for, at Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
kan få terminaladgang, da DFIM hverken er en offentlig
myndighed eller en virksomhed, men en garantifond. Den
foreslåede ændring vil medføre, at skatteministeren også vil
kunne fastsætte regler om terminaladgang for andre private
aktører end virksomheder, som f.eks. foreninger og fonde.
Til nr. 3
Skatteministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler
om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om
identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, for offentlige
myndigheder og visse virksomhedstyper, jf. § 17, stk. 2, i
lov om registrering af køretøjer. Adgangen til behandling af
personoplysningerne kan bl.a. tildeles, når behandlingen er
nødvendig for at opfylde deres retlige forpligtelser og opga-
ver, som påhviler som led i deres virksomhedsudøvelse,
hvilket forudsættes opfyldt for de virksomhedstyper, der i
dag kan tildeles terminaladgang. Disse virksomhedstyper er
forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer, autorisere-
de nummerpladeoperatører, parkeringsvirksomheder, advo-
kater og inkassovirksomheder, genbrugspladser, redningstje-
nester, finansieringsvirksomheder, samt virksomheder, der
opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunne-
ler. Offentlige myndigheder og virksomheder med terminal-
adgang har en direkte elektronisk adgang til de pågældende
oplysninger i Køretøjsregisteret. Efter lov nr. 732 af 8. juni
2018 kan skatteministeren fra 1. januar 2019 desuden fast-
sætte regler om terminaladgang til ejer- og brugeroplysnin-
ger i Køretøjsregisteret for Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM).
Det foreslås, at bestemmelsen i § 17, stk. 2, udvides, så
skatteministeren også bemyndiges til at kunne fastsætte reg-
ler om terminaladgang for øvrige virksomheder, der varigt
og i ikke uvæsentligt omfang har brug for oplysningerne for
at kunne udføre deres hverv. Det foreslås også at ophæve
bestemmelsen i lov nr. 732 af 8. juni 2018 om terminalad-
gang til DFIM, da bestemmelsen samtidig foreslås genfrem-
sat i dette lovforslag.
Formålet med, at DFIM skal kunne tildeles terminalad-
gang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret, er,
at DFIM skal kunne administrere den ordning om opkræv-
ning af dagsgebyrer, der blev vedtaget med lov nr. 732 af 8.
juni 2018. Ordningen har til formål i højere grad at sikre, at
ejere eller varige brugere af uforsikrede køretøjer betaler for
de skader, som de selv forvolder. De uforsikrede ejere eller
varige brugere kan derfor opkræves et dagsgebyr for hver
dag, hvor færdselslovens forsikringspligt ikke er overholdt.
Forslaget om terminaladgang til DFIM blev samtidig ved-
taget i lov nr. 732 af 8. juni 2018, som indsatte adgangen i
lovens § 17, stk. 2, nr. 8, med virkning fra den 1. januar
2019. Da lov nr. 468 af 14. maj 2018 også har indsat mulig-
hed for terminaladgang for virksomheder, der opkræver be-
taling for brug af veje, broer, færger eller tunneler i lovens §
17, stk. 2, nr. 8, med virkning fra 1. juli 2018, foreslås den
vedtagne ændring i lov nr. 732 af 8. juni 2018 ophævet i det-
te lovforslags § 17, nr. 1. Forslaget er en lovteknisk ændring
for at undgå tvivl om henvisninger i lovens § 17, stk. 2. For-
slaget genfremsættes i dette lovforslag uden materielle æn-
dringer.
32
For de øvrige virksomheder vil det være en forudsætning
for terminaladgangen, at behandlingen af personoplysnin-
gerne er nødvendig for, at virksomhederne kan opfylde de-
res retlige forpligtelser og opgaver, som påhviler dem som
led i deres virksomhedsudøvelse. Ved ”varigt” forstås, at
virksomhederne skal have et behov, som hverken er forbigå-
ende eller midlertidigt. Ved ”ikke uvæsentligt omfang” for-
stås, at virksomhedernes behov for adgang til oplysningerne
skal være nødvendigt for, at de skal kunne varetage deres
opgaver. Virksomhederne vil kunne tildeles terminaladgang,
såfremt de opfylder disse krav, som vil blive fastsat af skat-
teministeren i en bekendtgørelse. Det vurderes som nødven-
digt med en opsamlingsbestemmelse, da det ikke er muligt
på forhånd at foretage en udtømmende opregning af de virk-
somheder, der kan få behov for de pågældende oplysninger.
Der kan eksempelvis være tale om nye forretningsområder,
som ikke kan forudses, eller at eksisterende opgaver kan lø-
ses mere effektivt. Formålet med det foreslåede er at forenk-
le tildeling af terminaladgang til Køretøjsregisteret, så dette
fremover vil kunne ske mere enkelt, da det ikke vil kræve en
lovændring.
Det er en forudsætning for tildeling af adgangen til oplys-
ninger i Køretøjsregisteret, at adgangen overholder de til en-
hver tid gældende persondataretlige regler, herunder databe-
skyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fy-
siske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om da-
tabeskyttelse)), og databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af
23. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulig-
hederne for at behandle almindelige personoplysninger. Det
fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at
behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét
af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gælden-
de. Herunder hvis behandlingen er nødvendig for at overhol-
de en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.
artikel 6, stk. 1, litra c, hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, el-
ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e, eller hvis behandlingen er nødvendig
for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge
en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser
eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der
kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor,
navnlig hvis den registrerede er et barn, jf. artikel 6, stk. 1,
litra f.
Der er efter den foreslåede § 9, nr. 3, forudsat at skulle ske
behandling af almindelige personoplysninger, der er omfat-
tet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Fastsættelse af
regler om adgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsre-
gisteret vil derfor kun kunne tildeles typer af virksomheder,
hvis interesse i at tilgå oplysningerne, efter en konkret vur-
dering og afvejning, overstiger hensynet til den registrerede.
Virksomheder, der tildeles adgang til ejer- og brugerop-
lysninger i Køretøjsregisteret, skal ved behandling af oplys-
ningerne iagttage de grundlæggende principper i forordnin-
gens artikel 5. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger
skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde
i forhold til den registrerede. Endvidere må personoplysnin-
ger kun indsamles til legitime formål og må ikke viderebe-
handles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Herudover skal personoplysningerne være tilstrækkelige, re-
levante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles.
Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforsla-
get vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, her-
under reglerne om den registreredes rettigheder i kapitel 3
og kapitel 6 samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapi-
tel 4 i databeskyttelsesforordningen.
Til nr. 4
I medfør af § 18, stk. 3, i lov om registrering af køretøjer
kan Rigspolitiet give retshåndhævende myndigheder i andre
medlemsstater i Den Europæiske Union terminaladgang til
de oplysninger fra Køretøjsregisteret, som politiet har mod-
taget fra Skatteforvaltningen. Medlemsstaterne kan imidler-
tid kun foretage søgning i politiets register til brug for kon-
krete straffesager eller konkrete sager om opretholdelse af
den offentlige sikkerhed.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen vil det
fremgå klart, at kompetente retshåndhævende myndigheder i
de øvrige medlemsstater også kan gives adgang til at foreta-
ge elektronisk søgning i politiets register til brug for en kon-
kret sag om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertræ-
delser begået i den pågældende medlemsstat. Dette gælder,
uanset om den trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsover-
trædelse i den pågældende medlemsstat behandles som en
administrativ forseelse eller som en straffesag.
Da de trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædel-
ser, der er omfattet af CBE-direktivet, ikke behandles ens i
medlemsstaterne, er det i CBE-direktivets artikel 2 anført, at
ved trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser
forstås hastighedsovertrædelser, undladelse af at bruge sik-
kerhedssele, undladelse af at stoppe for rødt lyssignal, spiri-
tuskørsel, kørsel under påvirkning af stoffer, undladelse af at
bruge styrthjelm, ulovlig brug af kørebane og ulovlig brug
af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning
under kørslen.
Rigspolitiet kan give de øvrige medlemsstater adgang til
at foretage automatiserede søgninger i registeret vedrørende
oplysninger om køretøjer og køretøjers ejere eller indehave-
re som nærmere beskrevet i direktivets artikel 4, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 10
Af §§ 1 og 3 i lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbi-
ler fremgår, at der ydes et tilskud på 10.000 kr. til køb af
miljøvenlige lastbiler, der blev registreret første gang i pe-
rioden fra og med den 15. november 2000 til og med den 30.
september 2001.
33
Det foreslås, at lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbi-
ler bliver ophævet. Loven gælder kun for lastbiler, der blev
registreret for flere år siden. Loven bliver ikke længere an-
vendt, og loven er derfor ikke aktuel at opretholde. Ved op-
hævelse af loven vil bekendtgørelse nr. 521 af 25. juni 2002,
der regulerer tilskuddet i et vist omfang, samtidig bortfalde.
Til § 11
Til nr. 1
Efter momslovens § 29 a, stk. 1 er det muligt at købe et
dagsbevis til privat brug af en varebil med en tilladt total-
vægt på indtil 3 t, for hvilken der er taget fuldt fradrag for
moms ved anskaffelsen. Dagsbeviser skal købes forud for
den private brug. Dagsbeviset skal efter anmodning kunne
fremvises for Skatteforvaltningen eller politiet. Muligheden
for køb af dagsbeviser beror på en særlig undtagelse fra ud-
gangspunktet om, at fradragsretten for moms ved anskaffel-
se af bilen bortfalder, hvis bilen anvendes til et ikke fra-
dragsberettiget formål – herunder privat brug. Den særlige
undtagelse af vedtaget af Rådet, senest jf. Rådets direktiv
2018/485 af 19. marts 2018.
Det foreslås, at der indsættes en undtagelse i § 29 a, stk. 1,
så reglen om, at dagsbevis skal købes forud for den private
brug, ikke finder anvendelse for privat brug ved direkte kør-
sel til brandstation eller tilsvarende, hvis fører er tilkaldt til
udrykningskørsel. Betalingen for denne kørsel skal ske in-
den 7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal efter an-
modning kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til
udrykningskørsel. Deltidsbrandmænd m.v., som i akutte til-
fælde tilkaldes til en brandstation eller lignende i tilfælde af
udrykning, vil således ikke skulle købe et dagsbevis, før den
private kørsel foretages. Det foreslåede vil også omfatte an-
dre personer, der kan tilkaldes til akut udrykningskørsel på
samme vis som deltidsbrandmænd. Dagsbeviset vil i disse
tilfælde kunne købes efter den private kørsel, inden 7 dage
efter udrykningskørslen. Det skal efter anmodning kunne
dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med en
udrykning. Det vil fortsat kun være muligt at købe indtil 20
dagsbeviser pr. køretøj pr. kalenderår.
Baggrunden for det foreslåede er, at ansatte, der bl.a. fun-
gerer som deltidsbrandmænd m.v., risikerer at blive tilkaldt
til udrykningskørsel under udførelse af deres normale hverv.
Hvis de som led i deres normale hverv anvender en gulpla-
debil, har de typisk ikke tid til at skifte til egen private bil i
tilfælde af udrykning. Deltidsbrandmænds kørsel til og fra
brandstationen m.v. i tilfælde af udrykning er af privat ka-
rakter og må derfor ikke umiddelbart foretages i en gulpla-
debil.
Privat kørsel i en gulpladebil er allerede en mulighed ved
køb af dagsbeviser. Deltidsbrandmænd m.v. har dog typisk
kun ganske kort tid til rådighed i forbindelse med udryk-
ning. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at dagsbeviset i disse
situationer skal købes forud for kørslen. Deltidsbrandmænd
m.v. vil efter det foreslåede kunne købe dagsbeviset, efter
kørslen er foretaget. Det skal efter anmodning kunne doku-
menteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med udryk-
ning.
Det foreslåede vil muliggøre en hensigtsmæssig løsning i
forhold til at udføre en samfundsmæssig relevant opgave, da
deltidsbrandmænd m.v. vil kunne reagere på en tilkaldelse
til udrykningskørsel uden unødigt ophold ved først at købe
et dagsbevis.
Til § 12
Til nr. 1
Af § 2, stk. 1, i lov om afgift af visse klorerede opløs-
ningsmidler fremgår, at virksomheder, der fremstiller af-
giftspligtige varer, eller genindvinder afgiftspligtige varer
med henblik på videresalg, skal registreres som oplagshaver.
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlan-
det med henblik på videresalg, har tilsvarende mulighed for
at lade sig registrere som oplagshaver, jf. § 2, stk. 2. Regi-
strerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden
angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige va-
rer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 11.
Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på videre-
salg genindvinder eller modtager afgiftspligtige varer i en
mængde på under 250 kg pr. kalenderår, skal dog hverken
registreres eller afregne afgift af de modtagne varer, jf. § 2,
stk. 3.
Det foreslås, at virksomheder der fremstiller, eller med
henblik på videresalg genindvinder eller modtager afgifts-
pligtige varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som
oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige
varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgræn-
se på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksom-
heder, der kun i begrænset omfang fremstiller, genindvinder
eller modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgræn-
se følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder,
der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes
den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder.
Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første
regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 2
Af § 10 i lov om afgift af visse klorerede opløsningsmid-
ler fremgår, at fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab
over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigti-
gede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige va-
rer.
Det foreslås, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen
på 10.000 kr. løbende skal føre et regnskab, der dokumente-
rer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift,
der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt.
Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen ef-
ter anmodning.
34
Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt
for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomhe-
der er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne
i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om afgift af visse klorere-
de opløsningsmidler, at virksomheder, der modtager afgifts-
pligtige varer fra udlandet, skal anmeldes som registreret va-
remodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virk-
somheder angive og afregne afgift af den mængde afgifts-
pligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 17, stk. 2.
Det foreslås, at virksomheder der modtager afgiftspligtige
varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som vare-
modtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget
omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang
modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse føl-
ger virksomhedens regnskabsår.
Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de admi-
nistrative regler for registrering, så flere virksomheder skal
kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter
forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ
besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatel-
grænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende
at angive afgifter.
Til nr. 4
Af § 31 i lov om afgift af visse klorerede opløsningsmid-
ler fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes
efter loven. Straffebestemmelsen henviser blandt andet til
regnskabsbestemmelsen i lovens § 10, hvor virksomheder
pålægges at føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige
varer, tilgangen af uberigtigede varer og udlevering samt
forbrug af afgiftspligtige varer.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 31, stk. 1, nr. 2,
som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 10,
jf. lovforslagets § 12, nr. 2. Efter forslaget vil virksomheder,
der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab,
kunne straffes med bøde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.
Til § 13
Efter gældende ret betales der afgift af varer med indhold
af polyvinylklorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklo-
rid og estere af o-ftalater (ftalater), der er nævnt i bilag 1 til
pvc-afgiftsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. Bilaget omfatter bl.a.
bløde rør og slanger, gulvbelægningsmaterialer, selvklæben-
de folier, handsker, presenninger og tagrender.
Afgiftssatserne følger af pvc-afgiftslovens bilag 2. Afgif-
ten udregnes som udgangspunkt på baggrund af vægten af
pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. pvc-afgiftslovens § 1,
stk. 2.
Hvis vægten af pvc og ftalater ikke kan godtgøres, betales
afgift af varens nettovægt, jf. pvc-afgiftslovens § 1, stk. 3, 2.
pkt. For visse typer af afgiftspligtige produkter betales afgift
af varens overfladeareal eller efter antallet af varer.
Der gælder desuden nedsatte satser, hvis det kan godtgø-
res, at en afgiftspligtig vare indeholder en anden blødgører
end ftalater.
For varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter pvc-af-
giftslovens bilag 1, men som indeholder en eller flere af-
giftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede
vares vægt, skal der svares afgift af den afgiftspligtige del af
denne samlede vare (dækningsafgift), jf. pvc-afgiftslovens §
2.
Det foreslås at ophæve pvc-afgiftsloven.
Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 2.12.
Til § 14
Til nr. 1
Virksomheder, der fremstiller komponenter til køretøjer,
kan anskaffe et køretøj, som fritages for registreringsafgift,
når køretøjet skal anvendes til afprøvning af de fremstillede
komponenter, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 16.
Der kan kun ske afgiftsfritagelse for komponenter, som ind-
går som en bestanddel af køretøjer, f.eks. motorer, karrosseri
og dele hertil. Udstyr, der betragtes som løsdele, f.eks. til-
passet lydudstyr, er ikke omfattet af muligheden for afgifts-
fritagelse.
Det foreslås, at ”udstyr” tilføjes i § 2, stk. 1, nr. 16, så det
fremover bliver muligt for virksomheder, der fremstiller ud-
styr til køretøjer, at kunne anskaffe et afgiftsfritaget køretøj
med henblik på afprøvning af det fremstillede udstyr. Efter
forslaget vil der blive skabt lige vilkår for virksomheder, der
fremstiller udstyr til køretøjer, og som har et særligt behov
for at afprøve dette udstyr i et køretøj, med virksomheder,
der fremstiller komponenter til køretøjer.
Ved ”udstyr” forstås dele, som er fremstillet til brug i kø-
retøjer, og som integreres heri, f.eks. lydudstyr og sikker-
hedsudstyr, og som det er nødvendigt at afprøve og tilrette i
det anskaffede køretøj. Fremstillere af udstyr vil ikke kunne
anskaffe afgiftsfritagne køretøjer efter det foreslåede, hvis
udstyret har karakter af at være en løsdel, som ikke integre-
res i køretøjet, eller hvis det ikke er nødvendigt at afprøve
udstyret i et køretøj.
Til nr. 2
Beregning af afgift for personbiler, motorcykler m.v., der
genopbygges som følge af færdselsskade, eksplosion, ilde-
brand m.v., sker som for nye køretøjer efter registreringsaf-
giftslovens § 4, jf. § 7, stk. 1. Hvis reparation og genopbyg-
ningen sker som følge af slitage, tæring m.v. værdiansættes
køretøjer som brugt, jf. § 31 i bekendtgørelse om registre-
ringsafgift. Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3,
gives der ved beregning af registreringsafgiften et fradrag
eller tillæg til afgiften afhængig af køretøjets energieffekti-
vitet. For benzindrevne køretøjer udgør fradraget 4.000 kr.
pr. km, køretøjet tilbagelægger ud over 20 km pr. liter
brændstof. For dieseldrevne personbiler gælder samme sat-
35
ser, men grænsen er 22 km pr. liter brændstof. Tillægget ud-
gør 6.000 kr. pr. km, som køretøjet tilbagelægger mindre
end de nævnte grænser for hhv. benzin- og dieseldrevne per-
sonbiler.
For de reparerede og genopbyggede køretøjer, der vær-
diansættes som brugte, nedsættes bl.a. fradrag og tillæg til
registreringsafgiften med samme procentdel som køretøjets
værdi er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj,
der afgiftsberigtiges som nyt, jf. registreringsafgiftslovens §
4, stk. 7.
Det foreslås, at køretøjer, der genopbygges og afgiftsbe-
rigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 7 og 7 a, fritages
for de skærpede regler for tillæg og fradrag for energieffek-
tivitet, som blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november
2017. Tillæg og fradrag vil efter det foreslåede i stedet skul-
le beregnes med de satser, som fremgår af § 4, stk. 2-4, i
lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Efter for-
slaget vil der blive givet fradrag på 4.000 kr. pr. km, køretø-
jet tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for ben-
zindrevne personbiler og 18 km for dieseldrevne personbi-
ler. Efter forslaget vil tillæg blive givet med 1.000 kr. pr.
km, køretøjet tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter
brændstof for benzindrevne personbiler og 18 km for diesel-
drevne personbiler. Fradrag og tillæg for de køretøjer, der
genopbygges som følge af slitage m.v., vil stadig skulle ned-
sættes med samme procentdel, som køretøjets værdi er ænd-
ret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der afgiftsberig-
tiges som nyt.
Ved genopbygning som følge af færdselsskade af en ældre
dieseldrevet personbil, som har en handelsværdi på f.eks.
35.000 kr., og som tilbagelægger 12 km pr. liter diesel, vil
der efter gældende regler blive givet et tillæg til registre-
ringsafgiften på 6.000 kr. for hver af de ti kilometer, som
personbilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brænd-
stof, dvs. i alt et tillæg på 60.000 kr. Efter det foreslåede vil
tillægget kun udgøre 1.000 kr. for hver af de seks kilometer,
som personbilen tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter
brændstof, dvs. i alt et tillæg på 6.000 kr.
Forslaget vil dog kun gælde for køretøjer, som er registre-
ret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017. Disse
køretøjer er oprindeligt afgiftsberigtiget efter tidligere gæl-
dende regler for tillæg og fradrag. Med det foreslåede vil ny
afgiftsberigtigelse skulle ske efter de regler, som var gæl-
dende forud for skærpelsen indført med lov nr. 1195 af 14.
november 2017. Det vil således blive sikret, at ældre genop-
byggede biler ikke rammes utilsigtet hårdt af de skærpede
regler.
Derimod vil køretøjer, som er registreret første gang i
Danmark fra den 3. oktober 2017, fortsat skulle anvende de
gældende regler for tillæg og fradrag, som også er lagt til
grund ved den oprindelige afgiftsberigtigelse.
Til nr. 3
Beregning af afgift for varebiler, der genopbygges som
følge af færdselsskade, eksplosion, ildebrand m.v., sker som
for nye køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 5, jf. § 7,
stk. 1. Hvis reparation og genopbygningen sker som følge af
slitage, tæring m.v., værdiansættes varebilen som brugt, jf. §
31 i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registrerings-
afgift. Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4 og 5, gives
der ved beregning af registreringsafgiften et fradrag eller til-
læg til afgiften afhængig af varebilens energieffektivitet. For
benzindrevne varebiler udgør fradraget 4.000 kr. for hver ki-
lometer, som køretøjet tilbagelægger ud over 20 km pr. liter
brændstof. For dieseldrevne varebiler gælder de samme sat-
ser, men grænsen er 22 km pr. liter brændstof. Tillægget ud-
gør 6.000 kr. for hver kilometer, som varebilen tilbagelæg-
ger mindre end de nævnte grænser for henholdsvis benzin-
og dieseldrevne varebiler.
For de reparerede og genopbyggede varebiler, der vær-
diansættes som brugte, nedsættes bl.a. fradrag og tillæg til
registreringsafgiften med samme procentdel, som varebilens
værdi er ændret, sammenholdt med en tilsvarende varebil,
der afgiftsberigtiges som ny, jf. registreringsafgiftslovens §
5, stk. 8.
Det foreslås, at varebiler, der genopbygges og afgiftsbe-
rigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 7 og 7 a, fritages
for de skærpede regler for tillæg og fradrag for energieffek-
tivitet, som blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november
2017. Tillæg og fradrag vil efter det foreslåede i stedet skul-
le beregnes med de satser, som fremgår af § 5, stk. 4-6 i lov-
bekendtgørelse nr. 1062, af 7. september 2017. Som følge af
det foreslåede vil fradrag blive givet med 4.000 kr. pr. km
varebilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for
benzindrevne varebiler og 18 km for dieseldrevne varebiler.
Tillæg vil blive givet med 1.000 kr. pr. km, varebilen tilba-
gelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzin-
drevne varebiler og 18 km for dieseldrevne varebiler. Fra-
drag og tillæg for de varebiler, der genopbygges som følge
af slitage m.v., vil stadig skulle nedsættes med samme pro-
centdel, som varebilens værdi er ændret sammenholdt med
en tilsvarende varebil, der afgiftsberigtiges som ny.
Forslaget vil dog kun gældefor varebiler, som er registre-
ret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017. Disse
varebiler er oprindeligt afgiftsberigtiget efter tidligere gæl-
dende regler for tillæg og fradrag. Efter forslaget vil ny af-
giftsberigtigelse skulle ske efter de regler, som var gældende
forud for skærpelsen indført med lov nr. 1195 af 14. novem-
ber 2017. Det vil således blive sikret, at ældre genopbygge-
de varebiler ikke rammes utilsigtet hårdt af de skærpede reg-
ler.
Derimod vil varebiler, som er registreret første gang i
Danmark fra den 3. oktober 2017, fortsat skulle anvende de
gældende regler for tillæg og fradrag, som også er lagt til
grund ved den oprindelige afgiftsberigtigelse.
Til nr. 4
En ejer af en bil kan efter anmodning få godtgjort en del
af registreringsafgiften ved eksport af et køretøj til varig
brug i et andet land, såkaldt eksportgodtgørelse, jf. registre-
ringsafgiftslovens § 7 b.
Når der ansøges om godtgørelse af registreringsafgift i
forbindelse med eksport af et køretøj, og der på anmod-
ningstidspunktet er tinglyst pant, udlæg eller ejendomsfor-
36
behold i Bilbogen, kan Skatteforvaltningen sætte anmodnin-
gen i bero, indtil pantet m.v. er aflyst, jf. registreringsafgifts-
lovens § 7 c, stk. 3. Denne mulighed blev indført med § 1 i
lov nr. 650 af 8. juni 2016 med den begrundelse, at Skatte-
forvaltningen ikke skulle bruge unødvendige ressourcer på
at realitetsbehandle anmodninger om godtgørelse, uden at
godtgørelse kunne udbetales grundet tinglyste rettigheder
over køretøjet.
For køretøjer, som er over 10 år gamle, og for andre køre-
tøjer, som Skatteforvaltningen bestemmer, skal der afleveres
en synsrapport med anmodningen, jf. registreringsafgiftslo-
vens § 7 c, stk. 1. Synsrapporten om køretøjets stand, som
indgår ved værdifastsættelse af køretøjet, må ikke være me-
re end fire uger gammel regnet fra anmodningens indgivel-
se. Hvis en anmodning indgives sammen med en gyldig
synsrapport, og anmodningen sættes i bero i en længere pe-
riode eksempelvis grundet et tinglyst pant i køretøjet, vil
synsrapporten stadig være gyldig på det tidspunkt, berostil-
lelsen ophører. Det uanset at der kan være sket en yderligere
værdiforringelse af køretøjet i den mellemliggende periode.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, æn-
dres, så hvis der på tidspunktet for anmodningen om udbeta-
ling af godtgørelse af afgift er tinglyst pant, udlæg eller
ejendomsforbehold i køretøjet ifølge bilbogen, afvises an-
modningen. Når rettigheden efterfølgende aflyses, vil der
skulle anmodes om godtgørelse på ny.
Formålet med det foreslåede er, at Skatteforvaltningen ik-
ke skal behandle berostillede anmodninger om godtgørelse.
Formålet er herudover at sikre, at synsrapporter giver et ret-
visende billede af køretøjers stand på udførselstidspunktet.
Efter forslaget vil der blive sikret administrative lettelser for
Skatteforvaltningen, som ikke vil skulle behandle berostille-
de anmodninger. Det vil samtidig blive sikret, at der ikke
udbetales for meget i godtgørelse på baggrund af forældede
synsrapporter.
Til nr. 5
En virksomhed kan registreres som selvanmelder efter re-
gistreringsafgiftsloven, hvis virksomheden opfylder en ræk-
ke betingelser, jf. registreringsafgiftslovens § 15. Disse be-
tingelser er bl.a., at virksomheden ikke må have gæld til sta-
ten, og virksomheden skal stille en sikkerhed på mindst
500.000 kr. Sikkerhedsstillelsesbeløbet kan fastsættes til et
højere beløb på baggrund af virksomhedens årlige eller for-
ventede årlige afgiftstilsvar og øvrige risikofaktorer, jf. regi-
streringsafgiftslovens § 15, stk. 2.
Når en virksomhed er registreret som selvanmelder, får
virksomheden adgang til selv at angive afgift og afgiftsgodt-
gørelse for køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 16, stk.
1 og 2.
Virksomheden kan dog ikke blive registreret som selvan-
melder, hvis virksomheden, herunder virksomhedens ejer
ved en personligt ejet virksomhed, har handlet på en måde,
at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil
overholde vilkårene for registreringsordningen, jf. § 15, stk.
4.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 15, stk. 4, æn-
dres, så Skatteforvaltningen vil kunne nægte registrering el-
ler bringe en registrering til ophør, hvis virksomheden eller
virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse
har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage,
at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.
Det skyldes, at oplysninger om øvrige fysiske eller juridiske
personer, som deltager i virksomheden, og som tidligere har
deltaget i og haft væsentlig indflydelse på andre virksomhe-
der, der eksempelvis har påført staten et tab, efter gældende
ret ikke kan lægges til grund for afslaget af anmodningen
om registrering.
Efter forslaget vil der kunne indgå en vurdering af, om
virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse
tidligere har handlet på en måde, som gør, at der er grund til
at antage, at virksomheden ikke vil overholde vilkårene for
registreringsordningen. Den gældende bestemmelse giver
mulighed for, at de fysiske og juridiske personer omkring
virksomheden, som tidligere har handlet på en sådan måde,
blot kan anmode om registrering fra et nyt selskab, og uden
at Skatteforvaltningen har hjemmel til at afslå denne anmod-
ning. Efter forslaget skal der ved ejer forstås en fysisk eller
juridisk person, som har bestemmende indflydelse over virk-
somheden ved enten at have direkte eller indirekte ejerskab
af mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller ved direkte eller
indirekte at have rådighed over mere end 50 pct. af stemme-
rettighederne. Ved bestyrelse skal forstås den bestyrelse, der
er valgt på en generalforsamling, og som vælger en direk-
tion, og som varetager den overordnede strategiske ledelse.
Ved direktion skal forstås den selskabsretlige definition af
en direktion, der er valgt af bestyrelsen, og som varetager
den daglige ledelse af en virksomhed. Ved anden ledelse
skal forstås én eller flere personer, som hverken deltager i
bestyrelsen eller direktionen, men som har væsentlig indfly-
delse over virksomhedens dispositioner.
Efter forslaget vil Skatteforvaltningen kunne foretage en
konkret vurdering af, om virksomheden eller virksomhedens
ledelse har handlet på en måde, som gør, at virksomheden
må formodes ikke at ville overholde vilkårene for registre-
ringsordningen. I disse tilfælde vil Skatteforvaltningen kun-
ne afslå virksomhedens anmodning om registrering. Som
vejledende eksempel kan nævnes en virksomhed, som flere
gange inden for de seneste år har angivet skatter og afgifter
urigtigt eller undladt at betale skatter og afgifter rettidigt.
Herudover vil gæld fra drift af andre virksomheder, konkur-
ser, der har påført staten et tab, samt tidligere manglende
overholdelse af registreringsordningen også kunne indgå
som elementer ved vurdering af, om virksomheden må for-
modes ikke at ville overholde vilkårene for registreringsord-
ningen. Skatteforvaltningen vil derfor kunne afslå en an-
modning om registrering fra en virksomhed, hvor ejeren, be-
styrelsen, direktion eller anden ledelse har været involveret i
en sådan virksomhed. Der foreslås ikke ændringer i omfan-
get af den vurdering, som Skatteforvaltningen foretager,
men udelukkende på hvilken personkreds, der kan indgå i
vurderingen. Det vil bero på et skøn fra sag til sag, om for-
37
holdet indebærer, at det er nærliggende at antage, at vilkåre-
ne for registreringsordningen ikke vil blive overholdt.
Til nr. 6
Efter straffebestemmelserne i registreringsafgiftslovens §
27, stk. 1, nr. 2, kan bl.a. en forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af lovens § 20 straffes med bøde. Lovens § 20
indeholder bestemmelser om, hvem der hæfter for betaling
af den registreringsafgift, der påhviler er køretøj.
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af
29. juni 2007, indeholdt § 20 bestemmelse om, at registrere-
de virksomheder skulle føre regnskab over indkøb og salg af
afgiftspligtige køretøjer. Forsætlig eller groft uagtsom over-
trædelse heraf kunne straffes med bøde, jf. lovens § 27, stk.
1, nr. 2. Af lovens § 19, stk. 2 og 3, og § 30, fremgik, hvem
der hæftede for betaling af afgiften. Der var ikke hjemmel til
at pålægge bøde for overtrædelse af hæftelsesbestemmelser-
ne.
Ved lov nr. 265 af 23. april 2008 blev registreringsafgifts-
lovens §§ 14-20 affattet på ny, og lovens § 30 blev samtidig
ophævet. Ændringerne fulgte af, at ordningen for registrere-
de virksomheder blev udvidet. Den nye affattelse af § 20
medførte, at bestemmelsen kom til at indeholde lovens sam-
lede hæftelsesbestemmelser. Af bemærkningerne til lovæn-
dringen fremgår, at bestemmelsen var en videreførelse af
den gældende § 19, stk. 2, og § 30. Der blev ikke ved lov-
ændringen foretaget en konsekvensændring af straffebe-
stemmelsen i lovens § 27. Der var efter lovændringen derfor
stadig mulighed for at pålægge bøde for overtrædelse af §
20, som nu indeholdt lovens bestemmelser om hæftelse.
Bestemmelser om hæftelse fremgik ikke forud for lov nr.
265 af 23. april 2008 af lovens straffebestemmelser. Da den
nye affattelse af § 20 var en videreførelse af gældende be-
stemmelser, har det ikke været hensigten, at overtrædelse af
hæftelsesbestemmelsen skulle kunne straffes med bøde. Det
foreslås derfor at foretage en konsekvensrettelse af registre-
ringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 2, så henvisningen til § 20
udgår.
Til § 15
Til nr. 1
I lovforslagets § 15, nr. 8, foreslås at indføre regler om re-
fusion af vægtafgift for lastvogne, påhængsvogne og sætte-
vogne, der anvendes til kombineret transport. Reglerne er en
implementering af Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. decem-
ber 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for
kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.
Det foreslås derfor, at der som fodnote til lovens titel ind-
sættes, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv
92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles
regler for visse former for kombineret godstransport mellem
medlemsstaterne, EU-Tidende 1992, nr. L 368, side 38-42.
Til nr. 2
Af § 2, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
(herefter vægtafgiftsloven) fremgår af hvilke køretøjer, der
skal svares udligningsafgift i tillæg til vægtafgiften. Bestem-
melsen henviser desuden til lovens § 15, som fritager visse
køretøjer fra betaling af bl.a. vægt- og udligningsafgift. Det
gælder f.eks. kongehusets køretøjer.
Det foreslås at der i § 2, stk. 2, indsættes en henvisning til
§ 2, stk. 3. Ændringen er en konsekvensændring som følge
af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 2, jf. lovforsla-
gets § 15, nr. 2. Efter forslaget vil der blive sikret en korrekt
henvisning til det nye stk. 3.
Til nr. 3
Ved betaling af vægtafgift skal der også betales udlig-
ningsafgift, hvis køretøjet anvender et andet drivmiddel end
benzin eller elektricitet, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 2.
Dette gælder også for påhængskøretøjer, der fremføres af en
sådant køretøj.
For påhængs- og sættevogne, der anvendes til befordring
af personer og med en egenvægt på over 2.000 kg, betales
en vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, A, på 120
kr. og en udligningsafgift på 32 kr. pr. 100 kg egenvægt. For
påhængsvogne til godstransport med en totalvægt på 3.001
til 3.500 kg, og for påhængsredskaber med en totalvægt på
3.001 til 4.000 kg, betales en vægtafgift efter vægtafgiftslo-
vens § 4, stk. 1, II, A, på 560 kr. og en udligningsafgift på
260 kr. pr. køretøj.
Af hensyn til beregning af korrekt vægt- og udligningsaf-
gift skal der ved registrering af alle køretøjer angives, hvil-
ken drivkraft køretøjet er indrettet til at anvende, jf. vægtaf-
giftslovens § 9, stk. 1. For forskellige typer påhængskøretø-
jer, der ikke har en selvstændig drivkraft, men skal fremfø-
res af et andet køretøj, er det drivkraften for det trækkende
køretøj, der skal angives. Påhængskøretøjet skal herefter
fremføres af et køretøj med det angivne drivmiddel.
Det foreslås, at der i vægtafgiftslovens § 2 indsættes et
stk. 3, så der ikke svares udligningsafgift for påhængs- og
sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk.
1, A, eller for påhængsvogne til godstransport samt på-
hængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A. Efter
forslaget vil der kun skulle betales vægtafgift for køretøjer-
ne. Dog betales der ikke vægtafgift for påhængsvogne og
påhængsredskaber indtil 500 kg totalvægt. Ved at undtage
påhængskøretøjerne fra udligningsafgift vil ejere og brugere
opnå en mindre besparelse. Samtidig vil der efter forslaget
blive skabt en administrativ forenkling, så påhængskøretø-
jerne vil kunne benyttes med et trækkende køretøj uanset
køretøjets drivmiddel, uden at de registrerede oplysninger
om påhængskøretøjet skal ændres. Forslaget skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 15, nr. 7, om, at campingvog-
ne, påhængs- og sættevogne til personbefordring, påhæng-
svogne til godstransport og påhængsredskaber, som har en
totalvægt på indtil 4.000 kg, undtages fra kravet om angivel-
se af drivmiddel.
Til nr. 4
38
Af personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne til
personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt ef-
ter de satser, som fremgår af skemaet under vægtafgiftslo-
vens § 3. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af
vægtafgiftssatserne for personmotorkøretøjer, men ikke ud-
ligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhæng-
svogne.
Da det i lovforslagets § 15, nr. 3, foreslås, at der ikke skal
betales udligningsafgift for påhængs- og sættevogne til per-
sonbefordring, foreslås det, at kolonnen med satsen for ud-
ligningsafgift for påhængsvogne i vægtafgiftslovens § 3, stk.
1, A-C, ophæves. Den eneste sats for udligningsafgift, der
fremgår af kolonnen, vedrører påhængs- og sættevogne, der
anvendes til befordring af personer med en egenvægt på
over 2.000 kg.
Til nr. 5
Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige
efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til
godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber
bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motor-
redskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af
køretøjernes tilladte totalvægt efter de satser, som fremgår
af skemaet under vægtafgiftslovens § 4. Afgiften af de
nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for på-
hængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber bereg-
nes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der beta-
les ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har
en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
Det foreslås, at kolonnen for udligningsafgift for påhæng-
skøretøjer i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, I og II, A, ophæ-
ves, da det samtidig foreslås, at der ikke skal betales udlig-
ningsafgift for påhængsvogne til godstransport samt på-
hængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II A, jf. lov-
forslagets § 15, nr. 3. Den eneste sats for udligningsafgift,
der fremgår af kolonnen, vedrører påhængsvogne til gods-
transport og påhængsredskaber med en totalvægt på 3.001
til 4.000 kg.
Til nr. 6
Efter gældende ret er det muligt at købe et dagsbevis til
privat kørsel i en varebil registreret til erhvervsmæssig kør-
sel (gulpladebil), som har en tilladt totalvægt på indtil 4 t. I
medfør af vægtafgiftslovens § 4, stk. 9, skal dagsbeviser kø-
bes forud for den private kørsel. Dagsbeviset skal efter an-
modning kunne fremvises for Skatteforvaltningen eller poli-
tiet.
Det foreslås, at der indsættes en undtagelse i § 4, stk. 9, så
reglen om, at dagsbevis skal købes forud for den private
brug, ikke finder anvendelse for privat brug ved direkte kør-
sel til brandstation eller tilsvarende, hvis fører er tilkaldt til
udrykningskørsel. Betalingen for denne kørsel skal ske in-
den 7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal efter an-
modning kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til
udrykningskørsel. Deltidsbrandmænd m.v., som i akutte til-
fælde tilkaldes til en brandstation eller lignende i tilfælde af
udrykning, vil ikke skulle købe et dagsbevis, før den private
kørsel foretages. Det foreslåede vil også omfatte andre per-
soner, der kan tilkaldes til akut udrykningskørsel på samme
vis som deltidsbrandmænd. Dagsbeviset vil i disse tilfælde
kunne købes efter den private kørsel, inden 7 dage efter ud-
rykningskørslen. Det skal efter anmodning kunne dokumen-
teres, at der var tale om kørsel i forbindelse med en udryk-
ning. Det vil fortsat kun være muligt at købe indtil 20 dags-
beviser pr. køretøj pr. kalenderår.
Baggrunden for det foreslåede er, at ansatte, der bl.a. fun-
gerer som deltidsbrandmænd m.v., risikerer at blive tilkaldt
til udrykningskørsel under udførelse af deres normale hverv.
Hvis de som led i deres normale hverv anvender en gulpla-
debil, har de typisk ikke tid til at skifte til egen private bil i
tilfælde af udrykning. Deltidsbrandmænds kørsel til og fra
brandstationen m.v. i tilfælde af udrykning er af privat ka-
rakter og må derfor ikke umiddelbart foretages i en gulpla-
debil.
Privat kørsel i en gulpladebil er allerede en mulighed ved
køb af dagsbeviser. Deltidsbrandmænd m.v. har dog typisk
kun ganske kort tid til rådighed i forbindelse med udryk-
ning. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at dagsbeviset i disse
situationer skal købes forud for kørslen. Deltidsbrandmænd
m.v. vil efter det foreslåede kunne købe dagsbeviset efter
kørslen er foretaget. Det skal efter anmodning kunne doku-
menteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med udryk-
ning.
Det foreslåede vil muliggøre en hensigtsmæssig løsning i
forhold til at udføre en samfundsmæssig relevant opgave, da
deltidsbrandmænd m.v. vil kunne reagere på en tilkaldelse
til udrykningskørsel uden unødigt ophold ved først at købe
et dagsbevis.
Til nr. 7
Ved registrering af ethvert køretøj skal det angives, hvil-
ket drivmiddel køretøjet anvender. For påhængskøretøjer
angives, hvilket drivmiddel det trækkende køretøj anvender,
jf. vægtafgiftslovens § 9. Oplysning om drivmiddel anven-
des bl.a. til at fastslå, om der skal betales udligningsafgift af
køretøjet. Oplysningen om drivmiddel skal angives, uanset
om der for køretøjstypen skal betales vægtafgift.
Det foreslås, at krav om angivelse af drivmiddel dog ikke
gælder ved registrering af campingvogne og påhængs- og
sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk.
1, A, eller for påhængsvogne til godstransport og påhængs-
redskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A.
Baggrunden for det foreslåede er, at der for campingvog-
ne, de mindre påhængs- og sættevogne til personbefordring
og de mindre påhængsvogne til godstransport og påhængs-
redskaber ikke i dag betales udligningsafgift, hvorfor oplys-
ning om et trækkende køretøj ikke er relevant.
Da de større påhængskøretøjer efter lovforslagets § 15, nr.
3, foreslås undtaget fra krav om betaling af udligningsafgift,
er der herefter heller ingen begrundelse for at opretholde et
krav om angivelse af drivmiddel for disse køretøjer. Efter
forslaget vil der blive indført en forenkling både ved regi-
strering af påhængskøretøjerne og ved brug heraf, da de
39
umiddelbart vil kunne benyttes med flere forskellige køretø-
jer, uanset drivmidlet for disse køretøjer.
Til nr. 8
Regler om refusion af vægtafgift for lastmotorkøretøjer,
der er anvendt til kombineret transport ad landevej og med
jernbane i Danmark eller anden medlemsstat i EU, fremgår
af § 11 i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Reglerne er fastsat efter
en bemyndigelsesbestemmelse i lov om vægtafgift m.v.,
som fejlagtigt blev ophævet ved § 30, nr. 4, i lov nr. 1532 af
27. december 2014. Efter reglerne i bekendtgørelsen, som
fremgår uden lovhjemmel, skal anmodning om refusion ret-
tes til Dansk Transport og Logistik, som behandler anmod-
ningen og afgiver indstilling om refusionen til Skatteforvalt-
ningen.
Det foreslås, at reglerne om refusion af vægtafgift i for-
bindelse med kombinerede transporter flyttes fra bekendtgø-
relse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motor-
køretøjer m.v. til vægtafgiftslovens § 17. Efter det foreslåe-
de stk. 1 vil der efter anmodning blive ydet refusion af en
del af vægtafgiften for lastvogne, påhængsvogne og sætte-
vogne, som i løbet af året er blevet anvendt til kombineret
transport. Reglerne er en implementering af Rådets direktiv
92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former
for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.
I stk. 2 foreslås det defineret, at som kombineret transport
forstås transporter af varer mellem medlemsstater i EU, når
transporten af varerne sker ad vej på den indledende eller af-
sluttende strækning, og der på den resterende strækning an-
vendes jernbane, indre vandveje eller søvejen, når denne
strækning er over 100 km i lige linje. Herudover skal trans-
porten ad vej 1) på den indledende strækning tilbagelægges
mellem det sted, hvor godset læsses, og den indladningsba-
negård der ligger nærmest, 2) på den afsluttende strækning
tilbagelægges mellem den udladningsbanegård, der ligger
nærmest, og det sted, hvor godset lodses eller 3) på den ind-
ledende eller afsluttende strækning tilbagelægges inden for
en radius på 150 km i lige linje fra laste- eller lodsehavnen.
I stk. 3 foreslås det, at refusion vil kunne ydes til de virk-
somheder, der har foretaget transporter af varer, som omfat-
tes af definitionen af kombineret transport. For at få refun-
deret afgift forudsættes det, at køretøjerne, der anmodes om
afgiftsrefusion for, ejes eller benyttes af virksomheden, og at
virksomheden derved har betalt vægtafgiften for disse køre-
tøjer.
I stk. 4 foreslås, at der ydes afgiftsrefusion for hvert påbe-
gyndt døgn, som et køretøj har været anvendt til kombineret
transport. Selv om flere kombinerede transporter foretages
med ét køretøj inden for samme døgn, ydes der kun refusion
for ét døgn. Ved opgørelse af hvor mange døgn, der er fore-
taget kombineret transport, henses til sædvanlige køre- og
sejlplaner. Afgiften refunderes pr. døgn med 20 kr. for last-
vogne, med 10 kr. for påhængsvogne og med 30 kr. for en
bil til sættevogn. Det vil dog ikke være muligt at få refunde-
ret mere i afgift inden for et kvartal, end der faktisk er ind-
betalt i afgift for det pågældende køretøj for perioden.
I stk. 5 foreslås, at opgørelse af refusionsbeløbet sker år-
ligt ved kalenderårets udløb. Virksomhederne skal inden 30
dage efter kalenderårets udløb indsende dokumentation for
de gennemførte kombinerede transporter og dokumentation
for betaling af vægtafgift til Skatteforvaltningen. Skattefor-
valtningen foretager opgørelse af, hvilket refusionsbeløb
virksomhederne er berettiget til og forestår ligeledes udbeta-
lingen af beløbet.
Den foreslåede bestemmelse i vægtafgiftslovens § 17 vil
medføre, at virksomheder, der foretager transport af varer
mellem medlemsstater som kombineret transport i overens-
stemmelse med Rådets direktiv 92/106/EØF om indførelse
af fælles regler for visse former for kombineret godstrans-
port mellem medlemsstaterne, efter anmodning vil kunne få
refunderet en del af den betalte registreringsafgift af de om-
fattede lastvogne, påhængsvogne og sættevogne. For at
transporter kan omfattes af bestemmelserne forudsætter det,
at de opfylder betingelserne, der er foreslået som § 17, stk.
2.
Det vil desuden være en forudsætning for at kunne få re-
funderet vægtafgift, at virksomheden, som har anvendt køre-
tøjerne, og anmoder om refusion, samtidig er den, der har
afregnet vægtafgiften for køretøjerne.
Ved opgørelse af refusionsbeløbet vil der blive taget der
udgangspunkt i det antal døgn, hvor køretøjet har været an-
vendt til kombineret transport. Opgørelsen vil blive foreta-
get ud fra sædvanlige køre- og sejlplaner for jernbaner, indre
vandveje eller søveje, uanset om forsinkelser eller andre for-
hold har medført en længere transporttid. I de tilfælde, hvor
et køretøj inden for samme døgn er anvendt til to separate
kombinerede transporter, vil der for dette døgn alligevel kun
kunne ydes refusion for ét døgns transporttid.
Refusion af vægtafgift vil blive foretaget med 20 kr. pr.
døgn for lastvogne, med 10 kr. pr døgn for påhængsvogne
og med 30 kr. pr. døgn for en bil til sættevogne. Det samle-
de beregnede refusionsbeløb for et kvartal ud fra de foreslå-
ede satser vil dog ikke kunne udgøre et større beløb, end
hvad der faktisk er betalt i vægtafgift i perioden.
Opgørelsen af refusion af vægtafgift vil blive opgjort år-
ligt. Transportvirksomheder vil ved kalenderårets udgang
skulle indsende dokumentation for, at de har foretaget kom-
bineret transport, og derfor er berettiget til refusion af vægt-
afgift. Virksomhederne vil samtidig skulle dokumentere, at
de har betalt vægtafgift af de omhandlede køretøjer. Skatte-
forvaltningen vil ved modtagelse af anmodning med doku-
mentation foretage beregning af den refusion, som virksom-
heden er berettiget til, hvorefter beløbet udbetales.
Baggrunden for forslag om at indsætte regler om kombi-
neret transport i vægtafgiftsloven skyldes dels den fejlagtige
ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i vægtafgiftslo-
ven og dels, at EU-Kommissionen i en åbningsskrivelse har
påtalt, at de ikke mener, at Danmark har implementeret Rå-
dets direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for
visse former for kombineret godstransport mellem medlems-
staterne tilstrækkelig præcist. De foreslåede regler er en vi-
dereførelse af tidligere gældende regler, som fremgik af be-
40
kendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift
af motorkøretøjer m.v., som dog foreslås tydeliggjort med
henblik på større overensstemmelse med direktivet.
Til § 16
Til nr. 1 og 2
Efter gældende ret skal Skatteforvaltningen ved afgiftsbe-
rigtigelse af et køretøj offentliggøre afgiftsgrundlaget på in-
ternettet, jf. registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 1. For det
enkelte køretøj skal offentliggøres de oplysninger, der an-
meldes til Skatteforvaltningen til brug for opgørelse af regi-
streringsafgiften for køretøjet, det opgjorte afgiftsgrundlag,
den beregnede afgift, den betalte afgift og det anvendte
hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen samt eventuelle
ændringer i afgiftsgrundlaget i forhold til det anmeldte af-
giftsgrundlag.
Hjemmel til at offentliggøre oplysninger for hvert enkelt
køretøj om den beregnede afgift, den betalte afgift og det
anvendte hjemmelsgrundlag blev indført ved lov nr. 1195 af
14. november 2017. Med bestemmelsen var det hensigten, at
Skatteforvaltningen skulle offentliggøre de anførte oplysnin-
ger for alle køretøjer, som er registreret og afgiftsberigtiget i
Danmark fra og med den 6. juni 2012, da oplysningerne for
disse køretøjer forefindes elektronisk i Køretøjsregisteret
(DMR). Skatteforvaltningen har efter lovens ikrafttrædelse
offentliggjort oplysningerne for alle køretøjer registreret i
DMR.
Der er efter lovens ikrafttrædelse fremkommet bemærk-
ninger om, at ændringen af registreringsafgiftslovens § 10 a
ikke har virkning for køretøjer, der allerede var registreret i
DMR forud for lovændringen.
Efter vurdering af ordlyd, bemærkninger og ikrafttrædel-
sesbestemmelser i lov nr. 1195 af 14. november 2017 er det
konstateret, at formuleringen af lovens ikrafttrædelsesbe-
stemmelser er ukorrekt. I lovens § 3, stk. 4, fremgår, at en
lang række ændringer, herunder af § 10 a, har virkning fra
og med den 3. oktober 2017. Bestemmelsen anfører
samtidig, at de samme ændringer ikke har virkning for køre-
tøjer, for hvilke der er underskrevet en bindende købsaftale
mellem en forhandler og en slutbruger senest den 2. oktober
2017, og som i perioden fra og med den 3. oktober 2017 til
og med den 1. april 2018 anmeldes til registrering, hvor der
i forbindelse med registreringen anmodes om afgiftsberigti-
gelse efter de hidtil gældende regler. Undtagelsen fra virk-
ningstidspunktet skulle kun have omfattet ændringer, der ve-
drører ændrede satser m.v., som har betydning for resultatet
af afgiftsberigtigelse af et køretøj. Det var således ikke hen-
sigten med lovændringen at omfatte ændringen af § 10 a og
flere andre ændringer af denne undtagelse.
Det foreslås derfor at ændre virkningsbestemmelsen i § 3,
stk. 4, i lov nr. 1195 af 14. november 2017, så undtagelsen
kun omfatter ændringer af satser og fradrag m.v., som har
betydning for afgiftsberigtigelse af et køretøj, og hvor der
kan anmodes om, at afgiftsberigtigelsen foretages efter de
hidtil gældende regler, hvis dette ønskes. Ændring af regi-
streringsafgiftslovens § 10 a vil som følge heraf også få
virkning for de køretøjer, som tidligere var omfattet af und-
tagelsen.
Det foreslås samtidig at indsætte et 9. og 10. pkt. i § 3,
stk. 4, som præciserer, at ændringen af registreringsafgifts-
lovens 10 a om offentliggørelse af beregnet afgift, betalt af-
gift og anvendt hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen
har virkning for køretøjer, som er registreret og afgiftsberig-
tiget fra og med den 6. juni 2012, og at dette også gælder for
køretøjer, som er registreret i Danmark før den 6. juni 2012,
men som først er afgiftsberigtiget efter denne dato. Registre-
ringsafgiftslovens § 10 a har således virkning for alle køre-
tøjer, som er registreret og afgiftsberigtiget i Danmark fra og
med den 6. juni 2012, da de omfattede oplysninger for disse
køretøjer er elektronisk tilgængelige i Køretøjsregisteret.
Til nr. 3 og 4
Efter gældende ret kan leasingvirksomheder efter ansøg-
ning anvende reglerne om betaling af forholdsmæssig regi-
streringsafgift for køretøjer, der i en begrænset periode stil-
les til rådighed for en leasingtager, jf. registreringsafgiftslo-
vens § 3 b. Det er en forudsætning for at opnå tilladelse til at
anvende reglerne, at der ligger en skriftlig aftale til grund
for leasingforholdet. Aftalen skal opfylde en række ind-
holdsmæssige og formelle krav, som sikrer, at Skatteforvalt-
ningen kan behandle ansøgningen på et tilstrækkeligt oplyst
grundlag. Kravene til oplysninger skal ligeledes sikre, at lea-
singaftalen indeholder de oplysninger, som er nødvendige
for, at Skatteforvaltningens efterfølgende kan foretage kon-
trol af leasingaftalerne.
Virksomhederne skal ansøge Skatteforvaltningen om tilla-
delse til afregning af forholdsmæssig registreringsafgift for
det enkelte leasingkøretøj. Leasingvirksomheder kan dog re-
gistreres hos Skatteforvaltningen med den virkning, at virk-
somheden under nærmere betingelser får mulighed for selv
at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøre-
tøjer uden en forudgående enkeltvis godkendelse. Denne
selvangiverordning omfatter dog kun afgiftsangivelser for
leasingkøretøjer, der er omfattet af en leasingaftale, hvis vil-
kår er identiske med en standardaftale, som er forhåndsgod-
kendt af Skatteforvaltningen.
Ændringen af registreringsafgiftsloven ved lov nr. 1195 af
14. november 2017 medførte, at der i registreringsafgiftslo-
vens § 3 b blev indsat en bestemmelse om, at Skatteforvalt-
ningen offentliggør standardformularer til brug for indgåelse
af leasingaftaler. Virksomheder, der er hjemmehørende i
Danmark, er herefter underlagt krav om, at standardformula-
rerne anvendes ved indgåelse af leasingaftaler, før der kan
opnås tilladelse til afregning af forholdsmæssig registre-
ringsafgift. Skatteforvaltningen offentliggør standardformu-
larerne senest den 1. januar 2019, og de skal anvendes af
leasingvirksomhederne senest fra den 1. februar 2019.
Det foreslås, at virkningsbestemmelse i lov nr. 1195 af 14.
november 2017 ændres, så tidspunktet for Skatteforvaltnin-
gens seneste offentliggørelse af standardformularer udsky-
des fra den 1. januar 2019 til den 1. januar 2020. Det fore-
slås samtidig, at leasingvirksomhederne senest skal anvende
41
de offentliggjorte standardformularer seks måneder efter of-
fentliggørelsestidspunktet, dog senest den 1. juli 2020.
Baggrunden for forslaget er, at det ved udarbejdelse af
standardformularer har vist sig vanskeligt at udarbejde dem
på en måde, så leasingaftalerne baseret på standardformula-
rer kan anses for ”forhåndsgodkendt”. For at opnå dette mål
vil standardformularer umiddelbar skulle udarbejdes i en så-
dan detaljereringsgrad, at de vil være begrænsende for den
frie konkurrence og aftalefriheden mellem leasinggiver og
leasingtager. På denne baggrund er det besluttet at inddrage
udredningen af standardformularerne i efterårets evaluering
af de ændringer på leasingområdet, der blev gennemført ved
lov nr. 1195 af 14. november 2017. Af hensyn til dette eva-
lueringsarbejde og de efterfølgende politiske drøftelser fore-
slås fristerne for offentliggørelse og anvendelse af standard-
formularerne udskudt.
Efter forslaget vil det blive sikret, at der er tid til at afklare
de udfordringer, der har vist sig ved udarbejdelse af stan-
dardformularerne, herunder i hvilket omfang standardformu-
larer vil kunne anvendes.
Til § 17
Med lov nr. 732 af 8. juni 2018 blev Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) indsat som §
17, stk. 2, nr. 8, i lov om registrering af køretøjer. Loven
træder i kraft 1. januar 2019. Med ændringen bemyndiges
skatteministeren til at fastsætte regler om terminaladgang til
oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs
ejer eller bruger for DFIM.
Med lov nr. 468 af 14. maj 2018 blev der ligeledes indsat
som § 17, stk. 2, nr. 8, i lov om registrering af køretøjer, at
terminaladgang kunne tildeles virksomheder, der opkræver
betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler. Denne
lov træder i kraft 1. juli 2018.
Det foreslås at ophæve den vedtagne ændring om termi-
naladgang til DFIM i lov nr. 732 af 8. juni 2018 for at undgå
tvivl om henvisninger i lovens § 17, stk. 2. Forslaget har
derfor alene til formål at foretage en lovteknisk rettelse i lo-
ven.
Samtidig med, at det foreslås at ophæve den vedtagne æn-
dring om terminaladgang til DFIM, genfremsættes forslaget
uden materielle ændringer, jf. lovforslagets § 9, nr. 2 og 3.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019. Loven er bl.a. en udmøntning af regeringens aftale
med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om erhvervs- og
iværksætterinitiativer. Det fremgår af aftaleteksten, at en
række af de elementer, der indgår i lovforslaget, skal have
virkning fra den 1. januar 2019. Dette gør sig gældende for
indførelse af bagatelgrænser for registrering, afskaffelse af
pvc-afgiften og afgiften på pvc-folier.
Det foreslås i stk. 2, at § 14, nr. 2 og 3, har virkning fra og
med den 3. oktober 2017. Lovforslagets § 14, nr. 2 og 3, ve-
drører en undtagelse for genopbyggede biler, som skal af-
giftsberigtiges på ny, for de tillæg og fradrag for energief-
fektivitet, der blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november
2017. Efter det foreslåede vil registreringsafgiften skulle be-
regnes med de satser, der fremgår af registreringsafgiftslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.
Overgangsordningen vil medføre, at køretøjer, der fra og
med den 3. oktober 2017 til og med den 31. december 2018
er genopbygget og afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende
regler, også omfattes af de foreslåede lempeligere afgiftsreg-
ler. Den for meget betalte registreringsafgift vil derfor blive
beregnet og tilbagebetalt med tilbagevirkende kraft efter lo-
vens ikrafttrædelse.
Det foreslås i stk. 3, at § 15, nr. 2, har virkning for det en-
kelte køretøj fra udløbet af den igangværende afgiftsperiode
på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2019, jf.
stk. 1. Det foreslås herudover, at der ikke efterreguleres eller
tilbagebetales afgiftsbeløb for perioden fra lovens ikrafttræ-
den den 1. januar 2019 til virkningstidspunktet for det enkel-
te køretøj. Udligningsafgiften vil derfor stadig skulle betales
for den resterende afgiftsperiode, selvom denne først afslut-
tes efter den 1. januar 2019. Først efter udløbet af denne pe-
riode skal der ikke længere svares udligningsafgift af omfat-
tede påhængsvogne, sættevogne og påhængsredskaber.
Det foreslås i stk. 4, at Skatteforvaltningen foretager en
genberegning af afgiften for køretøjer, som i perioden fra og
med den 3. oktober 2017 til og med den 31. december 2018
er genopbygget og afgiftsberigtiget efter de gældende regler
i registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5, jf. §§ 7 og 7 a. Skat-
teforvaltningen tilbagebetaler det forskelsbeløb, der følger
af, at køretøjerne efter det foreslåede i stedet skal afgiftsbe-
rigtiges efter de regler for tillæg og fradrag for energieffekti-
vitet, der fremgår af registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, i hen-
hold til lovens § 14, nr. 2 og 3. Forskelsbeløbet vil blive til-
bagebetalt til den, der har afgiftsberigtiget køretøjet.
Det foreslås i stk. 5, at tilbagebetalingen, jf. stk. 4, forfal-
der den 1. maj 2019 og forrentes efter reglerne i rentelovens
§ 5, stk. 1. Skatteforvaltningen vil således have en periode
efter lovens ikrafttrædelse, hvor de kan foretage beregning
og udbetaling af den for meget betalte registreringsafgift.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft
for Færøerne eller Grønland.
42
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-
cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmi-
um-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 10.
marts 2017, foretages følgende ændringer:
§ 3. - - - 1. I § 3 indsættes som stk. 4:
Stk. 2-3. - - - »Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2
kan dog undlade at lade sig registrere som oplags-
haver og betale afgift, hvis mængden af afgifts-
pligtige varer opgjort efter § 6 svarer til en afgift,
der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst
12 på hinanden følgende måneder.«
§ 11. - - -
Stk. 2-3. - - -
2. I § 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 4, og
§ 18, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der doku-
menterer, at mængden af afgiftspligtige varer sva-
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. år-
ligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne-
der.«
§ 18. - - - 3. I § 18 indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5. - - - »Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af af-
giftspligtige varer efter § 17, stk. 1, og § 18, stk.
1, kan en virksomhed undlade at lade sig registre-
re som varemodtager og betale afgift, hvis mæng-
den af indførte og modtagne afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne-
der.«
§ 19. - - - 4. I § 19, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., ændres »stk.
2-5« til: »stk. 2-6«.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed re-
gistreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 18,
43
stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anven-
delse.
Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i
lovens § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-6. - - -
§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
5. I § 32, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 11, stk. 1 eller
stk. 2« til: »§ 11, stk. 1, 2 eller 4«.
1) - - -
2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1 eller stk. 2, §
18, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 2-5, eller § 23, 1. pkt.,
3)-6). - - -
Stk. 2-4. - - -
§ 2
I lov om afgift af cfc og visse industrielle driv-
husgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. ja-
nuar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 3 d. - - - 1. I § 3 d indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5. - - - »Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af dæk-
ningsafgiftspligtige varer efter stk. 1, § 3, stk. 1,
og § 3 c, stk. 1, kan en virksomhed undlade at la-
de sig registrere som varemodtager og betale af-
gift, hvis mængden af indførte og modtagne af-
giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin-
anden følgende måneder.«
§ 4. - - - 2. I § 4 indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5. - - - »Stk. 6. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2
kan dog undlade at lade sig registrere som oplags-
haver og betale afgift, hvis mængden af afgifts-
pligtige varer opgjort efter § 5, stk. 2 og 3, svarer
til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
§ 8. - - - 3. I § 8 indsættes som stk. 4:
Stk. 2-3. - - - »Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 3 d, stk. 6,
og § 4, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der do-
kumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer
44
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne-
der.«
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
4. I § 17, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og stk.
3« til: »§ 8, stk. 1, 3 og 4«
1) - - -
2) overtræder § 4, stk. 1, § 8, stk. 1 og stk. 3, eller
§ 14, stk. 2-5,
3) - - -
§ 3
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1236 af 4. oktober 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 2 d. Der svares afgift af folier fremstillet af blødt
polyvinylklorid (pvc) til emballering af levnedsmid-
ler.
1. § 2 d ophæves.
Stk. 2. Afgiften udgør 20,35 kr. pr. kg.
§ 3. Den, der med henblik på salg fremstiller af-
giftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2, § 2 a, §
2 c eller § 2 d, skal anmelde sin virksomhed til regi-
strering hos told- og skatteforvaltningen.
2. I § 3, stk. 1 og 2, ændres »§ 2 a, § 2 c eller § 2
d« til: »§§ 2 a eller 2 c«.
Stk. 2. Den, der driver mellemhandel (grossisthan-
del) med afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1
og 2, eller afgiftspligtige varer omfattet af § 2 a, § 2
c eller § 2 d, kan anmelde sin virksomhed til regi-
strering hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3-6- - - -
3. I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Virksomheder omfattet af stk. 1-4 kan
dog undlade at lade sig registrere som oplagsha-
ver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligti-
ge varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en af-
gift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årli-
ge periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.«
§ 3 a. Registrerede virksomheder er berettiget til,
uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra an-
dre registrerede virksomheder at modtage afgifts-
4. I § 3 a, ændres »§§ 2 a, 2 c eller 2 d« til: »§§ 2
a eller 2 c«.
45
pligtige varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2, og afgifts-
pligtige varer omfattet af §§ 2 a, 2 c eller 2 d.
§ 7 a. - - -
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Varemodtagere, der modtager afgiftspligti-
ge varer, der svarer til en afgift på under 5.000 kr.
årligt, skal ikke registreres efter stk. 1 hos told- og
skatteforvaltningen, afgive angivelse eller indbetale
afgiften.
5. § 7 a, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af af-
giftspligtige varer efter stk. 1 og § 7, stk. 1, kan
en virksomhed undlade at lade sig registrere som
varemodtager og betale afgift, hvis mængden af
indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer
til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
Stk. 7-8. - - -
§ 9. - - - 6. I § 9 indsættes som stk. 11:
Stk. 2-10. - - - »Stk. 11. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 7,
og § 7 a, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne-
der.«
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1) - - -
7. I § 18, stk. 1, nr. 2, og stk. 6, 1. og 2. pkt., æn-
dres »§ 9, stk. 1-3 eller 5-7« til: »§ 9, stk. 1-3, 5-7
eller 11«.
2) Overtræder § 3, stk. 1 eller 5, § 7 a, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 5, § 9, stk. 1-3 eller 5-7, § 15, stk. 2-6,
og § 25, stk. 1-3.
3)-6). - - -
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Har nogen begået flere overtrædelser af § 7
a, stk. 1 eller 5, eller § 9, stk. 1-3 eller 5-7, eller for-
skrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtræ-
delserne idømmelse af bøde, sammenlægges bøde-
straffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt §
7 a, stk. 1 eller 5, eller § 9, stk. 1-3 eller 5-7, eller
forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere an-
dre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og
medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-
menlægges bødestraffen for hver overtrædelse af
denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og
bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre
skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
§ 4
46
I lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1290 af 5. november
2016, foretages følgende ændringer:
§ 3. - - - 1. I § 3 indsættes som stk. 7:
Stk. 2-6. - - - »Stk. 7. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2
kan dog undlade at lade sig registrere som oplags-
haver og betale afgift, hvis mængden af afgifts-
pligtige varer, opgjort efter § 6, stk. 1 og 2, svarer
til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
§ 10. - - - 2. I § 10 indsættes som stk. 3:
Stk. 2. - - - »Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 7, og
§ 14, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der doku-
menterer, at mængden af afgiftspligtige varer sva-
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. år-
ligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne-
der.«
§ 14. - - - 3. I § 14 indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5. - - - »Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af af-
giftspligtige varer efter stk. 1 og § 13, stk. 1, kan
en virksomhed undlade at lade sig registrere som
varemodtager og betale afgift, hvis mængden af
indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer
til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
§ 15. - - -
Stk. 2-3. - - -
4. I § 15, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk.
2-6«.
Stk. 4. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet, jf. dog stk. 2. Be-
stemmelserne i § 14, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-5, fin-
der tilsvarende anvendelse.
Stk. 5-8. - - -
§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
5. I § 27, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 10, stk.
1«: »eller 3«.
1) - - -
2) overtræder § 3, stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, § 14,
stk. 1, 2. pkt., § 19, 1. pkt., eller § 29, stk. 3-5,
3)-6). - - -
Stk. 2-4. - - -
47
§ 5
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 14 a. - - - 1. § 14 a, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Virksomheder, der efter afsnit II (glødelam-
per) er omfattet af stk. 1 eller § 16 a, stk. 3, og som
har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til
en afgift på under 3.000 kr., skal dog ikke registreres
eller betale afgift. Den årlige periode er kalenderåret
eller regnskabsåret.
Stk. 3-7. - - -
»Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1 kan dog
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og
betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige va-
rer opgjort efter stk. 3, svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hin-
anden følgende måneder.«
§ 15. - - - 2. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2-3. - - - »Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 14 a, stk. 2,
skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en af-
gift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årli-
ge periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 16 a. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet, medmindre vare-
rne modtages efter reglerne i § 14 a. Erhvervsdriven-
de varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra
udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltnin-
gen medmindre virksomheden har et årligt salg sva-
rende til en afgift på under 3.000 kr., jf. § 14 a, stk.
2. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 4-6. ---
3. I § 16 a, stk. 3, ændres »medmindre virksomhe-
den har et årligt salg svarende til en afgift på
under 3.000 kr., jf. § 14 a, stk. 2. Anmeldelsen er
gældende for 5 år« til: », jf. dog stk. 8«.
Stk. 7. Bestemmelserne i lovens § 15, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.
4. I § 16 a, stk. 7, ændres »§ 15, stk. 2 og 3« til:
»§ 15, stk. 2-4«.
5. I § 16 a indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Ved indførsel eller modtagelse af af-
giftspligtige varer efter stk. 3 kan en virksomhed
undlade at lade sig registrere som varemodtager
og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift,
der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige
48
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst
12 på hinanden følgende måneder.«
§ 22. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
6. I § 22, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 14 a, stk.
1, «: »§ 15, stk. 1-3, «.
1) - - -
2) overtræder § 14 a, stk. 1, eller § 16 a, stk. 3, 2.
pkt.,
3)-5). - - -
Stk. 2-4. - - -
§ 6
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 127 af 22. februar 2018, foretages føl-
gende ændringer:
§ 1. - - - 1. I § 1 indsættes som stk. 8:
Stk. 2-7. - - - »Stk. 8. Ved indførsel eller modtagelse af af-
giftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed
undlade at lade sig registrere som varemodtager
og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift,
der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst
12 på hinanden følgende måneder.«
§ 2. - - - 2. § 2, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Fritaget for den i § 1 fastsatte afgift er virk-
somheder, der her i landet i erhvervsmæssigt øjemed
fremstiller eller her til landet indfører maksimalt i alt
500 liter konsum-is eller konsum-is-miks svarende
til en fremstilling på i alt 500 l årligt.
Stk. 3. - - -
»Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 1 kan dog
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og
betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige va-
rer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige perio-
de er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på
hinanden følgende måneder.«
3. § 2, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder kan
dog pålægges at føre regnskab, jf. § 5, stk. 1, hvis
told- og skatteforvaltningen har konstateret uregel-
mæssigheder i virksomhedens regnskaber, uanset
om virksomhedens produktion eller import ligger
under bagatelgrænsen. Et sådant pålæg gives for 2
år. Konstaterer told- og skatteforvaltningen i den 2-
årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksom-
hedens regnskaber, kan pålægget forlænges.
»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2,
skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en af-
gift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årli-
ge periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder.«
49
§ 7
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. no-
vember 2016, foretages følgende ændringer:
§ 2. - - - 1. I § 2 indsættes som stk. 4:
Stk. 2-3. - - - »Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2
kan dog undlade at lade sig registrere som oplags-
haver og betale afgift, hvis mængden af afgifts-
pligtige varer opgjort efter § 5 svarer til en afgift,
der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst
12 på hinanden følgende måneder.«
§ 12. - - - 2. I § 12 indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5. - - - »Stk. 6. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 4, og
§ 19, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der doku-
menterer, at mængden af afgiftspligtige varer sva-
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. år-
ligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne-
der.«
§ 19. - - - 3. I § 19 indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5. - - - »Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgifts-
pligtige varer efter stk. 1 og § 18, stk. 1, kan en
virksomhed undlade at lade sig registrere som va-
remodtager og betale afgift, hvis mængden af ind-
førte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
§ 20. - - -
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed re-
gistreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 19,
stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anven-
delse.
4. I § 20, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., ændres »stk.
2-5« til: »stk. 2-6«.
Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse
med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i
§ 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5, finder tilsva-
rende anvendelse.
4. I § 20, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., ændres »stk.
2-5« til: »stk. 2-6«.
Stk. 4-6. - - -
§ 8
50
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september
2016, som ændret ved § 19 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017 og § 4 i lov nr. 1682 af 26. de-
cember 2017, foretages følgende ændring:
Bilag 1
Liste A
1)-29). - - -
30) Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
(pvc og visse blødgøringsmidler).
31) Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat.
32) Lov om afgift af kvælstofoxider.
33) Lov om afgift af skadesforsikringer.
1. I bilag 1 udgår »30) Lov om afgift af polyvi-
nylklorid og ftalater (pvc og visse blødgørings-
midler)«.
Nr. 31-33 bliver herefter 30-32.
§ 9
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017, som ændret
ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr.
1431 af 11. december 2017, § 2 i lov nr. 468 af
14. maj 2018 og § 2 i lov nr. 732 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/413/EU af 11. marts 2015 om fremme af
grænseoverskridende udveksling af oplysninger
om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsover-
trædelser (CBE-direktivet), EU-tidende 2015, nr.
L 68, side 9.«
§ 17. - - -
Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myndig-
heder og for følgende virksomhedstyper fastsætte
regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjs-
registeret om identiteten af et køretøjs ejer eller bru-
ger:
2. I § 17, stk. 2, indsættes efter »virksomhedsty-
per«: »m.v.«.
1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretø-
jer.
2) Autoriserede nummerpladeoperatører.
3) Parkeringsvirksomheder.
4) Advokater og inkassovirksomheder.
51
5) Genbrugspladser.
6) Redningstjenester.
7) Finansieringsvirksomheder.
8) Virksomheder, der opkræver betaling for brug
af veje, broer, færger eller tunneler.
Stk. 3. - - -
3. I § 17, stk. 2, indsættes som nr. 9 og 10:
»9) Dansk Forening for International Motorkø-
retøjsforsikring (DFIM).
10) Øvrige virksomheder, som i varigt og ikke
uvæsentligt omfang har behov for sådanne oplys-
ninger for at kunne udføre deres hverv.«
§ 18. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Rigspolitichefen kan give den kompetente
retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den
Europæiske Union adgang til at foretage elektronisk
søgning i de oplysninger fra Køretøjsregisteret, der
er videregivet til politiet, til brug for efterforsknin-
gen af en konkret straffesag eller en konkret sag om
opretholdelse af den offentlige sikkerhed.
4. I § 18, stk. 3, ændres »til brug for efterforsknin-
gen af en konkret straffesag eller en konkret sag
om opretholdelse af den offentlige sikkerhed« til:
»til brug for efterforskningen af en konkret straf-
fesag, en konkret sag om opretholdelse af den of-
fentlige sikkerhed eller til brug for en konkret sag
om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsover-
trædelser.«
§ 10
Lov nr. 1302 af 20. december 2000 om tilskud
til visse miljøvenlige lastbiler ophæves.
§ 11
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af
21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af
17. maj 2017, § 18 i lov nr. 1555 af 19. december
2017 og § 8 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændring:
§ 29 a. For vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt
totalvægt på ikke over 3 t, for hvilke der er taget
fuldt fradrag for afgift vedrørende anskaffelse eller
leje, kan der ske en afgiftsbetaling på 40 kr. pr. dag i
indtil 20 dage pr. kalenderår for udtagning af køretø-
jet til privat brug for virksomhedens indehaver eller
dennes personale eller i øvrigt til virksomheden
uvedkommende formål. Der udstedes bevis for afgif-
tens betaling, som skal medbringes under kørsel med
1. I § 29 a, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»2. pkt. finder ikke anvendelse for privat brug
ved direkte kørsel til brandstation eller tilsvaren-
de, hvis fører er tilkaldt til udrykningskørsel. Be-
taling af afgift for den i 3. pkt. nævnte kørsel skal
ske inden 7 dage efter udrykningskørslen, og føre-
ren skal kunne dokumentere, at der var tale om
tilkald til udrykningskørsel.«
52
køretøjet den pågældende dag og efter anmodning
vises til politiet eller told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2-3. - - -
§ 12
I lov om afgift af visse klorerede opløsnings-
midler, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 2. maj
2017, foretages følgende ændringer:
§ 2. - - -
Stk. 2. - - -
1. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2
kan dog undlade at lade sig registrere som oplags-
haver og betale afgift, hvis mængden af afgifts-
pligtige varer opgjort efter § 5 svarer til en afgift,
der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige
periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst
12 på hinanden følgende måneder.«
Stk. 3. Virksomheder, der fremstiller, fra udlandet
modtager eller med henblik på salg genindvinder af-
giftspligtige varer i en mængde på under 250 kg pr.
kalenderår, skal ikke registreres eller betale afgift.
Stk. 4. - - -
§ 10. - - - 2. I § 10 indsættes som stk. 4:
Stk. 2-3. - - - »Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 3, og
§ 17, stk. 4, skal løbende føre regnskab, der doku-
menterer, at mængden af afgiftspligtige varer sva-
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. år-
ligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måne-
der.«
§ 17. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Varemodtagere, der modtager afgiftspligti-
ge varer, herunder afgiftspligtige varer, der indgår
som bestanddele i andre varer, jf. § 18, stk. 1, i en
mængde på under 250 kg pr. kalenderår, skal ikke
anmeldes efter stk. 1 hos told- og skatteforvaltnin-
gen, afgive anmeldelse eller indbetale afgiften.
3. § 17, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved indførsel eller modtagelse af af-
giftspligtige varer efter stk. 1 og § 16, stk. 1, kan
en virksomhed undlade at lade sig registrere som
varemodtager og betale afgift, hvis mængden af
indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer
til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«
§ 31. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
4. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 10, stk. 1 eller 2«
til: »§ 10, stk. 1, 2 eller 4«.
1) - - -
2) overtræder § 2, stk. 1, § 10, stk. 1 eller 2, § 17,
stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 2-5, eller § 22, 1. pkt.,
3)-6). - - -
Stk. 2-4. - - -
53
§ 13
Pvc-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110
af 19. september 2017, ophæves.
§ 14
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1062 af 7. september 2017, som ændret ved §
1 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1195 af
14. november 2017, § 2 i lov nr. 1431 af 11. de-
cember 2017 og § 11 i lov nr. 1130 af 11. septem-
ber 2018, foretages følgende ændringer:
§ 2. - - -
Nr. 1-15. - - -
1. § 2, stk. 1, nr. 16, indsættes efter »komponen-
ter«: »og udstyr«.
Nr. 16. køretøjer, som en virksomhed anskaffer og
benytter til nødvendig afprøvning af komponenter,
som virksomheden har fremstillet til køretøjer,
Nr. 17-19. - - -
Stk. 2-5. - - -
§ 4. - - - 2. I § 4, stk. 12, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 2-11. - - -
Stk. 12. For benzindrevne og dieseldrevne biler,
som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., eller § 10,
stk. 4, gives fradrag eller tillæg i registreringsafgif-
ten efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i registreringsaf-
giftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. sep-
tember 2017.
»Dette gælder også for benzindrevne og diesel-
drevne biler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7
a, stk. 5, og som er registreret første gang i Dan-
mark senest den 2. oktober 2017.«
§ 5. - - -
Stk. 2-13. - - -
Stk. 14. For benzindrevne og dieseldrevne varebi-
ler, som er omfattet af § 10, stk. 4, gives fradrag el-
ler tillæg i registreringsafgiften efter reglerne i § 5,
stk. 4-6, i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1062 af 7. september 2017.
3. I § 5, stk. 14, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder også for benzindrevne og diesel-
drevne varebiler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og
§ 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang i
Danmark senest den 2. oktober 2017.«
§ 7 c. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Er der på tidspunktet for anmodningen om
udbetaling af godtgørelse af afgift efter § 7 b tinglyst
4. § 7 c, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er der på tidspunktet for anmodningen
om udbetaling af godtgørelse af afgift efter § 7 b
tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold i kø-
retøjet ifølge bilbogen, afvises anmodningen.«
54
pant, udlæg eller ejendomsforbehold i køretøjet iføl-
ge bilbogen, kan behandlingen af anmodningen stil-
les i bero, indtil pantet, udlægget eller ejendomsfor-
beholdet er aflyst.
§ 15. - - - 5. § 15, stk. 4, affattes således:
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. En virksomhed kan ikke registreres eller en
registrering bringes til ophør, hvis virksomheden,
herunder virksomhedens ejer ved en personligt dre-
vet virksomhed, har udvist en sådan adfærd, at det er
nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil
overholde registreringsordningen.
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan nægte
registrering eller bringe en registrering til ophør,
hvis virksomheden eller virksomhedens ejer, be-
styrelse, direktion eller anden ledelse har udvist
en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage,
at virksomheden ikke vil overholde registrerings-
ordningen.«
§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
6. I § 27, stk. 1, nr. 2, udgår: »§ 20,«.
1) - - -
2) overtræder § 3 b, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8, 1.
pkt., § 9, stk. 1 og 2, § 9 a, stk. 4, § 16, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1, § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 24, § 25, stk. 1, 3
og 5,
3)-6). - - -
Stk. 2-5. - - -
§ 15
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 7. september 2017,
som ændret ved § 4 i lov nr. 1431 af 11. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissio-
nens direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992
om indførelse af fælles regler for visse former for
kombineret godstransport mellem medlemsstater-
ne, EU-Tidende 1992, nr. L 368, side 38-42.«
§ 2. - - -
Stk. 2. For afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3,
stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I og II, som er indrettet til
at benytte anden drivkraft end benzin og elektricitet,
eller som fremføres af et sådant køretøj, svares tilli-
ge en udligningsafgift, jf. dog § 15.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »dog«: »stk. 3 og«.
55
3. I § 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Der svares ikke udligningsafgift efter
stk. 2 for påhængs- og sættevogne til personbefor-
dring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller for
påhængsvogne til godstransport samt påhængs-
redskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A.«
§ 3. Af personmotorkøretøjer og af påhængs- og
sættevogne til personbefordring svares afgift af kø-
retøjernes egenvægt efter nedenstående satser. Af
campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtaf-
giftssatserne under A, men ikke udligningsafgift. Af
sættevogne svares afgift som for påhængsvogne.
4. I § 3, stk. 1, A-C, ophæves kolonnen for udlig-
ningsafgift for påhængsvogne.
(Se bilag 2, tabel 4)
(Se bilag 2, tabel 3)
§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er af-
giftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af
påhængsvogne til godstransport og af registrerings-
pligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne
og af registreringspligtige motorredskaber, som er
indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjer-
nes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Af-
giften af motorkøretøjer, der registreres som træk-
kraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som
fastsat i stk. 7. Afgiften af de nævnte påhængsred-
skaber beregnes efter satserne for påhængsvogne.
Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter
satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales
ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der
har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
5. I § 4, stk. 1, I og II, A, ophæves kolonnen for
udligningsafgift for påhængskøretøj.
(Se bilag 2, tabel 6)
(Se bilag 2, tabel 5)
Stk. 2-8. - - -
Stk. 9. For biler med en tilladt totalvægt på indtil 4
t omfattet af stk. 1, II, A, eller § 1, stk. 2, i brænd-
stofforbrugsafgiftsloven, der ikke er registreret til
hel eller delvis privat benyttelse, kan told- og skatte-
forvaltningen tillade, at der for privat benyttelse af
køretøjet betales en afgift på 185 kr. pr. dag, hvor
køretøjet anvendes privat i indtil 20 dage pr. kalen-
derår. Der udstedes bevis for betalingen, som skal
medbringes under kørsel med bilen den pågældende
dag og på forlangende forevises politiet eller told-
og skatteforvaltningen.
6. I § 4, stk. 9, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»2. pkt. finder ikke anvendelse for privat benyt-
telse ved direkte kørsel til brandstation eller til-
svarende, hvis fører er tilkaldt til udrykningskør-
sel. Betaling af afgift for den i 3. pkt. nævnte kør-
sel skal ske inden 7 dage efter udrykningskørslen,
og føreren skal kunne dokumentere, at der var tale
om tilkald til udrykningskørsel.«
Stk. 10-14. - - -
§ 9. Når et køretøj søges registreret, skal anmelde-
ren angive, om køretøjet er indrettet til at benytte
7. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anden driv-
kraft«: », dog ikke ved registrering af camping-
56
benzin som drivkraft eller anden drivkraft. For køre-
tøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregi-
strering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal
anmelderen endvidere angive, om køretøjet skal an-
vendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt el-
ler udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gæl-
der ved efterfølgende ændring af registrering eller
anvendelse af de pågældende køretøjer. Skattemini-
steren fastsætter de nærmere regler om angivelse af
oplysninger om køretøjets anvendelse samt doku-
mentation herfor.
vogne og påhængs- og sættevogne til personbe-
fordring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller for
påhængsvogne til godstransport og påhængsred-
skaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A«.
Stk. 2-3. - - -
8. Efter § 16 indsættes:
Ȥ 17. Der ydes efter anmodning refusion af
vægtafgift for lastvogne, påhængsvogne og sætte-
vogne, der anvendes til kombineret transport.
Stk. 2. Ved kombineret transport forstås trans-
port af varer mellem medlemsstater i EU, når
transporten af varerne sker ad vej på den indle-
dende eller afsluttende strækning, og der på den
resterende strækning anvendes jernbane, indre
vandveje eller søveje, når denne strækning er over
100 km i lige linje, og transporten ad vej
1) på den indledende strækning tilbagelægges
mellem det sted, hvor godset læsses, og den ind-
ladningsbanegård, der ligger nærmest,
2) på den afsluttende strækning tilbagelægges
mellem den udladningsbanegård, der ligger nær-
mest, og det sted, hvor godset lodses eller
3) på den indledende eller afsluttende strækning
tilbagelægges inden for en radius på 150 km i lige
linje fra laste- eller lossehavnen.
Stk. 3. Refusion af vægtafgift kan gives til trans-
portvirksomheder, der foretager transport af varer
som kombineret transport for køretøjer, som ejes
eller bruges af transportvirksomheden, og for
hvilke virksomheden har afregnet vægtafgift.
Stk. 4. Der ydes refusion af vægtafgift for hvert
påbegyndt døgn, det afgiftspligtige køretøj trans-
porteres ad jernbane, indre vandveje eller søveje.
Transporttiden beregnes efter jernbanernes eller
vand- eller søvejenes sædvanlige køre- eller sejl-
planer. Der kan inden for et døgn kun ydes refu-
sion for ét døgns transporttid, selv om flere trans-
porter påbegyndes og afsluttes inden for det på-
gældende døgn. Afgiftsrefusionen udgør pr. påbe-
57
gyndt døgn 20 kr. for en lastvogn, 10 kr. for en
påhængsvogn og 30 kr. for en bil til sættevogn.
Refusionsbeløbet i et kvartal kan ikke overstige
det beløb, der er erlagt i vægtafgift for det pågæl-
dende kvartal.
Stk. 5. Opgørelse af refusionsbeløb foretages år-
ligt ved kalenderårets udløb. Inden 30 dage heref-
ter indsender den berettigede transportvirksomhed
dokumentation for de foretagne kombinerede
transporter sammen med dokumentation for betalt
vægtafgift til told- og skatteforvaltningen. Told-
og skatteforvaltningen beregner størrelsen af den
refusion, der tilkommer hver enkelt transportvirk-
somhed, og foretager udbetaling heraf.«
§ 16
I lov nr. 1195 af 14. november 2017 om æn-
dring af registreringsafgiftsloven og brændstoffor-
brugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgif-
ten, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, for-
højelse af tærskelværdi og tillæg for energieffekti-
vitet, stramning af regler om leasing m.v. af køre-
tøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhø-
jelse og øget differentiering af brændstofforbrugs-
afgift m.v.) foretages følgende ændringer:
§ 3. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. § 1, nr. 1, 2, 4-11, 13-33 og 36-46, har virk-
ning fra og med den 3. oktober 2017, jf. dog stk. 5
og 6. § 1, nr. 1, 2, 4-11, 13-33 og 36-46, har dog ik-
ke virkning for køretøjer, for hvilke der er under-
skrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler
og en slutbruger senest den 2. oktober 2017, og som
i perioden fra og med den 3. oktober 2017 til og med
den 1. april 2018 anmeldes til registrering, hvor der i
forbindelse med registreringen anmodes om afgifts-
berigtigelse efter de hidtil gældende regler. For disse
køretøjer gælder de hidtil gældende regler. Anmel-
delse til registrering kan alene ske ved henvendelse
til told- og skatteforvaltningen. Dokumentation for,
at der er underskrevet en bindende købsaftale mel-
lem forhandler og slutbruger senest den 2. oktober
2017, skal indsendes til told- og skatteforvaltningen
senest i forbindelse med anmeldelse til registrering.
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 1, nr. 1, 2, 4-11,
13-33 og 36-46« til: »§ 1, nr. 1, 15-19, 21-26, 28,
36-38 og 40«.
2. I § 3, stk. 4, indsættes som 9. og 10. pkt.:
»§ 1, nr. 41 og 42, har virkning for køretøjer,
som er registreret og afgiftsberigtiget i Danmark
fra og med den 6. juni 2012. Dette gælder også
køretøjer, som er registreret i Danmark før den 6.
juni 2012, men som først er afgiftsberigtiget efter
denne dato.«
58
§ 1, nr. 26 og 29, har ikke virkning for køretøjer,
som er registreret første gang i Danmark senest den
2. oktober 2017. For disse køretøjer gælder de hidtil
gældende regler. § 1, nr. 9 og 10, har ikke virkning
for leasingaftaler og standardaftaler, som er modta-
get hos told- og skatteforvaltningen til godkendelse
senest den 2. oktober 2017, og medfører ikke, at al-
lerede godkendte leasingaftaler og standardaftaler
bortfalder.
Stk. 5. - - -
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen offentliggør
senest den 1. januar 2019 standardformularer til an-
vendelse ved ansøgning om tilladelse efter registre-
ringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1. Told- og skattefor-
valtningen meddeler samtidig med offentliggørelsen
af disse standardformularer det tidspunkt, hvorefter
opnåelse af nye tilladelser efter registreringsafgifts-
lovens § 3 b, stk. 1, er betinget af anvendelse af stan-
dardformularerne. Dette tidspunkt kan tidligst fast-
sættes til 1 kalendermåned efter offentliggørelses-
tidspunktet og kan senest fastsættes til den 1. februar
2019. Indtil dette tidspunkt gælder for virksomheder
hjemmehørende i Danmark de samme krav til ansøg-
ningen om tilladelse efter registreringsafgiftslovens
§ 3 b, stk. 1, som for virksomheder, som ikke er
hjemmehørende i Danmark, jf. registreringsafgiftslo-
vens § 3 b, stk. 10. Tilladelser, der eksisterer på det
tidspunkt, hvor standardformularer skal anvendes for
at opnå tilladelse efter registreringsafgiftslovens § 3
b, stk. 1, bortfalder ikke automatisk som følge heraf.
Stk. 7-11. ---
3. I § 3, stk. 6, 1. pkt., ændres »1. januar 2019« til:
»1. januar 2020«.
4. I § 3, stk. 6, 3. pkt., ændres »1 kalendermåned«
til: »6 kalendermåneder«, og »1. februar 2019«
ændres til: »1. juli 2020«.
§ 17
I lov nr. 732 af 8. juni 2018 om ændring af
færdselsloven og lov om registrering af køretøjer
(Indførelse af dagsgebyr ved manglende betaling
af ansvarsforsikringspræmie for motordrevne kø-
retøjer m.v.) foretages følgende ændring:
§ 2. I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017, som ændret
ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr.
1431 af 11. december 2017, foretages følgende æn-
dringer:
1. § 2 ophæves.
59
1. I § 17, stk. 2, indsættes efter »virksomhedstyper«:
»m.v.«
2. I § 17, stk. 2, indsættes som nr. 8:
»8) Dansk Forening for International Motorkøre-
tøjsforsikring (DFIM).«
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. § 14, nr. 2 og 3, har virkning fra og med
den 3. oktober 2017.
Stk. 3. § 15, nr. 3, har for det enkelte køretøj
virkning fra udløbet af den igangværende afgifts-
periode på tidspunktet for lovens ikrafttræden den
1. januar 2019, jf. stk. 1. Der efterreguleres eller
tilbagebetales ikke beløb for perioden efter lovens
ikrafttræden den 1. januar 2019.
Stk. 4. For køretøjer, der som følge af genop-
bygning er afgiftsberigtiget efter registreringsaf-
giftslovens §§ 4 eller 5, jf. §§ 7 og 7 a, i perioden
fra og med den 3. oktober 2017 til og med den 31.
december 2018, tilbagebetaler told- og skattefor-
valtningen efter lovens ikrafttræden den 1. januar
2019 til den, der har svaret afgiften ved genop-
bygningen, det forskelsbeløb, der opstår for køre-
tøjer, hvor registreringsafgiften er beregnet efter
de gældende regler for tillæg og fradrag i registre-
ringsafgiften for energieffektivitet, jf. registre-
ringsafgiftslovens §§ 4 og 5, men hvor registre-
ringsafgiften efter lovens ikrafttræden den 1. ja-
nuar 2019 skal beregnes efter de satser for tillæg
og fradrag for energieffektivitet, der fremgår af
registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, jf.
lovforslagets § 14, nr. 2 og 3.
Stk. 5. Tilbagebetalingskrav som følge af stk. 4,
forfalder den 1. maj 2019 og forrentes fra for-
faldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.
60
Bilag 2
Tabeller til bilag 1 – lovforslagets § 12, nr. 3 og 4
Tabel 3 – vægtafgiftslovens § 3, stk. 1 – gældende lov
Vægtaf-
gift
Udligningsafgift
Motorkø-
retøj
Påhængs-
vogn
kr. kr. kr.
A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hy-
revogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.
I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 690 520 -
Andre personmotorkøretøjer.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.000 760 -
II. Egenvægt 601-800 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.220 940 -
III. Egenvægt 801-1.100 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.660 1.240 -
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.210 1.580 -
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.890
3 måneder 1.460 1.010 -
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 3.980
3 måneder 2.000 1.350 -
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
3 måneder 113 76 31
61
B. Busser, turistbiler og lign. med højst to aksler.
(Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr. 6)
I. Egenvægt indtil 1.300 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 450 1.130 -
II. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 585 1.160 -
III. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 810 1.230 -
IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 900 1.230 -
V. Egenvægt 3.001-4.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.440 1.230 -
VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.920 1.230 -
VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.400 1.230 -
VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.120 1.230 -
IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.640 1.230 -
X. Egenvægt 8.001-9.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 4.160 1.230 -
62
XI. Egenvægt over 9.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
12 måneder 50 14 -
C. Busser, turistbiler og lign. med mere end to aksler.
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
12 måneder 36 10 -
Tabel 4 – vægtafgiftslovens § 3, stk. 1 - lovforslaget
Vægtaf-
gift
Udlignings-
afgift
Motorkøre-
tøj
kr. kr.
A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne.
Påhængs- og sættevogne til personbefordring.
I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 690 520
Andre personmotorkøretøjer.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.000 760
II. Egenvægt 601-800 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.220 940
III. Egenvægt 801-1.100 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.660 1.240
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.210 1.580
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.890
3 måneder 1.460 1.010
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Afgift pr. køretøj:
63
6 måneder 3.980
3 måneder 2.000 1.350
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
3 måneder 113 76
B. Busser, turistbiler og lign. med højst to aksler.
(Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr. 6)
I. Egenvægt indtil 1.300 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 450 1.130
II. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 585 1.160
III. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 810 1.230
IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 900 1.230
V. Egenvægt 3.001-4.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.440 1.230
VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.920 1.230
VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.400 1.230
VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.120 1.230
IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg
64
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.640 1.230
X. Egenvægt 8.001-9.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 4.160 1.230
XI. Egenvægt over 9.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
12 måneder 50 14
C. Busser, turistbiler og lign. med mere end to aksler.
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
12 måneder 36 10
Tabel 5 – vægtafgiftslovens § 4, stk. 1 – gældende lov
Vægtafgift Udligningsafgift Tillæg for privat anvendelse
Motorkø-
retøj
Påhængskø-
retøj
Motorkø-
retøj
Påhængskø-
retøj
Motorkøretøjer
registreret første
gang til og med
den 24. april
2007
Motorkøretøjer
registreret første
gang den 25.
april 2007 eller
senere
kr. kr. kr. kr. kr. kr.
I Motorcykler med va-
residevogn
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 310 - 120 - -
II Vare- og lastbiler
m.v., der ikke er af-
giftspligtige efter lov
om afgift af vejbenyt-
telse, og visse på-
hængskøretøjer.
A. Motor- og påhæng-
skøretøjer m.v. indtil
4.000 kg tilladt total-
vægt.
Totalvægt indtil 500
kg
Afgift pr. køretøj:
65
12 måneder 1.000 - 570 1.060 5.920
Totalvægt 501-1.000
kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.280 140 820 1.060 5.920
Totalvægt
1.001-2.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.130 270 1.120 1.060 5.920
Totalvægt
2.001-2.500 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.680 340 1.400 5.920 5.920
Totalvægt
2.501-3.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 4.410 430 1.590 5.920 5.920
Totalvægt
3.001-4.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 4.410 530 1.800 250 5.920 17.590
Tabel 6 – vægtafgiftslovens § 4, stk. 1 - lovforslaget
Vægtafgift
Udlignings-
afgift
Tillæg for privat anvendelse
Motorkø-
retøj
Påhængskø-
retøj
Motorkøre-
tøj
Motorkøretøjer re-
gistreret første
gang til og med
den 24. april 2007
Motorkøretøjer re-
gistreret første gang
den 25. april 2007
eller senere
kr. kr. kr. kr. kr.
I Motorcykler med vareside-
vogn
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 310 - 120 - -
II Vare- og lastbiler m.v., der
ikke er afgiftspligtige efter
lov om afgift af vejbenyt-
66
telse, og visse påhængskø-
retøjer.
A. Motor- og påhængskøretø-
jer m.v. indtil 4.000 kg til-
ladt totalvægt.
Totalvægt indtil 500 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.000 - 570 1.060 5.920
Totalvægt 501-1.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.280 140 820 1.060 5.920
Totalvægt 1.001-2.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.130 270 1.120 1.060 5.920
Totalvægt 2.001-2.500 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.680 340 1.400 5.920 5.920
Totalvægt 2.501-3.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 4.410 430 1.590 5.920 5.920
Totalvægt 3.001-4.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 4.410 530 1.800 5.920 17.590
67
Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om frem-
me af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovs-
overtrædelser (EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1, litra
c),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Forbedring af trafiksikkerheden er et af de vigtigste mål i Unionens transportpolitik. Unionens poli-
tik til forbedring af trafiksikkerheden sigter mod at mindske antallet af dødsfald, kvæstelser og materielle
skader. Et vigtigt led i denne politik er konsekvent håndhævelse af sanktioner for færdselslovsovertrædel-
ser begået i Unionen, som er til stor fare for trafiksikkerheden.
(2) På grund af manglen på passende procedurer og uanset de eksisterende muligheder i henhold til Rå-
dets afgørelse 2008/615/RIA3) og Rådets afgørelse 2008/616/RIA4) (»Prümafgørelserne«) håndhæves
sanktioner i form af bødestraf for visse færdselslovsovertrædelser imidlertid ofte ikke, hvis de er begået
med et køretøj, der er registreret i en anden medlemsstat end den, hvor overtrædelsen blev begået. Formå-
let med dette direktiv er at drage omsorg for, at effektiviteten i efterforskningen af trafiksikkerhedsrelate-
rede færdselslovsovertrædelser også sikres i sådanne tilfælde.
(3) Kommissionen understregede i sin meddelelse af 20. juli 2010 med titlen »På vej mod et europæisk
trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020«, at håndhævelse af
færdselslovgivningen fortsat er en nøglefaktor for at skabe betingelserne for en væsentlig reduktion i an-
tallet af dræbte og kvæstede. Rådet opfordrede i sine konklusioner om trafiksikkerhed af 2. december
2010 ligeledes til, at man overvejer behovet for yderligere at styrke håndhævelsen af færdselslovgivnin-
gen i medlemsstaterne, og om nødvendigt på EU-plan. Rådet anmodede Kommissionen om at undersøge
mulighederne for at harmonisere EU᾽s færdselslovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt, og vedtage yder-
ligere foranstaltninger til fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse med hensyn til færdselslovs-
overtrædelser, navnlig dem, der vedrører alvorlige trafikulykker.
(4) Kommissionen vedtog den 19. marts 2008 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet på grundlag af artikel 71,
stk. 1, litra c), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (nu artikel 91 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/82/EU5) blev
imidlertid vedtaget på grundlag af artikel 87, stk. 2, i TEUF. Den Europæiske Unions Domstol annullere-
de ved dom af 6. maj 2014 i sag C-43/126) direktiv 2011/82/EU, fordi det ikke gyldigt kunne vedtages
med hjemmel i artikel 87, stk. 2, i TEUF. Domstolen har opretholdt virkningerne af direktiv 2011/82/EU,
indtil der inden for en rimelig frist på højst 12 måneder fra datoen for dommens afsigelse træder et nyt
68
direktiv i kraft, som er baseret på artikel 91, stk. 1, litra c), i TEUF. Et nyt direktiv bør derfor vedtages på
grundlag af denne artikel.
(5) Der bør tilskyndes til bedre samordning af medlemsstaternes kontrolforanstaltninger, og Kommissi-
onen bør i den henseende undersøge, om det er nødvendigt at udarbejde fælles standarder for automatisk
udstyr til trafiksikkerhedskontrol.
(6) Unionsborgerne bør gøres bevidste om den gældende færdselslovgivning på trafiksikkerhedsområ-
det i de forskellige medlemsstater og om gennemførelsen af dette direktiv, især gennem passende foran-
staltninger, der garanterer tilstrækkelig information om konsekvenserne af manglende overholdelse af
færdselslovgivningen på trafiksikkerhedsområdet ved kørsel i en anden medlemsstat end registrerings-
medlemsstaten.
(7) For at forbedre trafiksikkerheden i hele Unionen og sikre ligebehandling af førere, dvs. både hjem-
mehørende og ikkehjemmehørende overtrædere, bør det gøres lettere at foretage håndhævelse, uanset i
hvilken medlemsstat køretøjet er registreret. I dette øjemed bør der anvendes et system med grænseover-
skridende udveksling af oplysninger i forbindelse med visse nærmere angivne trafiksikkerhedsrelaterede
færdselslovsovertrædelser, uanset deres administrative eller strafferetlige status i henhold til den berørte
medlemsstats ret, således at overtrædelsesmedlemsstaten får adgang til oplysninger fra køretøjsregistre i
registreringsmedlemsstaten.
(8) En mere effektiv grænseoverskridende udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre, som bør for-
enkle identifikationen af personer, der er mistænkt for at have begået en trafiksikkerhedsrelateret færd-
selslovsovertrædelse, vil kunne øge den afskrækkende virkning og mane til større forsigtighed hos føreren
af et køretøj, som er registreret i en anden medlemsstat end overtrædelsesmedlemsstaten, og vil således
kunne forebygge dødsfald som følge af trafikulykker.
(9) De trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, der er omfattet af dette direktiv, behandles
ikke ens i medlemsstaterne. Nogle medlemsstater behandler i henhold til national ret sådanne overtrædel-
ser som »administrative forseelser« og andre som »straffelovsovertrædelser«. Dette direktiv bør finde an-
vendelse, uanset hvordan disse overtrædelser kvalificeres i henhold til national ret.
(10) Medlemsstaterne bør give hinanden ret til adgang til deres oplysninger fra køretøjsregistre for at
forbedre udvekslingen af oplysninger og gøre de gældende procedurer hurtigere. I dette øjemed bør Prü-
mafgørelsernes bestemmelser om tekniske specifikationer og adgang til elektronisk dataudveksling så vidt
muligt indeholdes i dette direktiv.
(11) Afgørelse 2008/616/RIA fastsætter sikkerhedsfeatures for eksisterende softwareapplikationer og
relaterede tekniske krav til udvekslingen af oplysninger fra køretøjsregistre. Uden at det berører den gene-
relle anvendelse af nævnte afgørelse bør disse sikkerhedsfeatures og tekniske krav af hensyn til effektivi-
teten både lovgivningsmæssigt og rent praktisk anvendes med henblik på dette direktiv.
(12) Eksisterende softwareapplikationer bør være grundlaget for udveksling af oplysninger i henhold til
dette direktiv og bør samtidig også gøre det lettere for medlemsstaterne at foretage indberetninger til
Kommissionen. Disse applikationer bør give mulighed for hurtig, sikker og fortrolig udveksling af speci-
fikke oplysninger fra køretøjsregistre mellem medlemsstaterne. Softwareapplikationen for det europæiske
informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris), som er obligatorisk for medlemsstaterne i
henhold til Prümafgørelserne for så vidt angår oplysninger fra køretøjsregistre, bør udnyttes. Kommissio-
nen bør vurdere og rapportere om, hvordan de softwareapplikationer, der anvendes med henblik på dette
direktiv, fungerer.
(13) Disse softwareapplikationers anvendelsesområde bør begrænses til de processer, der anvendes i ud-
veksling af oplysninger mellem medlemsstaternes nationale kontaktpunkter. Procedurer og elektroniske
processer, hvor disse oplysninger skal anvendes, falder uden for anvendelsesområdet for sådanne applika-
tioner.
69
(14) Informationsstyringsstrategien for EU᾽s interne sikkerhed tager sigte på at finde de enkleste, lettest
sporbare og mest omkostningseffektive løsninger til udveksling af oplysninger.
(15) Medlemsstaterne bør kunne henvende sig til ejeren, indehaveren af køretøjet eller den person, der
på anden måde er identificeret som mistænkt for at have begået den trafiksikkerhedsrelaterede færdsels-
lovsovertrædelse, for at oplyse vedkommende om gældende procedurer og juridiske følger i henhold til
overtrædelsesmedlemsstatens ret. Medlemsstaterne bør i den forbindelse overveje at fremsende oplysnin-
gerne om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser på registreringsdokumenternes sprog eller
på det sprog, som der er størst sandsynlighed for, at den pågældende forstår, for at sikre, at vedkommende
har en klar forståelse af de tilsendte oplysninger. Medlemsstaterne bør tage de korrekte procedurer i an-
vendelse for at sikre, at kun den berørte person selv, og ikke en tredjemand, modtager oplysningerne.
Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende detaljerede ordninger, der svarer til dem, som er vedta-
get for så vidt angår opfølgning på sådanne lovovertrædelser, og hvori der indgår midler som f.eks., om
fornødent, anbefalet forsendelse. Det vil give vedkommende mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på
oplysningsskrivelsen, f.eks. ved at anmode om yderligere oplysninger, ved at betale bøden eller udøve sin
ret til et forsvar, navnlig hvis der er sket en fejl i forbindelse med identifikationen. Yderligere procedurer
er omfattet af gældende retsakter, herunder instrumenter vedrørende gensidig bistand og gensidig aner-
kendelse, f.eks. Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA7).
(16) Medlemsstaterne bør sørge for tilsvarende oversættelse i forbindelse med den informationsskrivel-
se, der sendes af overtrædelsesmedlemsstaten, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/64/EU8).
(17) Med henblik på at føre en trafiksikkerhedspolitik, som tilstræber et højt beskyttelsesniveau for alle
trafikanter i Unionen, og under hensyntagen til de meget forskellige forhold, der eksisterer inden for Uni-
onen, bør medlemsstaterne, uden at dette berører mere restriktive politikker og love, sikre en bedre sam-
ordning af deres færdselslovgivning og håndhævelsen heraf. Inden for rammerne af sin rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv bør Kommissionen undersøge, om det er nødven-
digt at udarbejde fælles standarder med henblik på at fastsætte sammenlignelige metoder, praksisser og
minimumsstandarder på EU-plan under hensyntagen til internationalt samarbejde og eksisterende aftaler
på området for trafiksikkerhed, navnlig Wienerkonventionen om vejtrafik af 8. november 1968.
(18) I sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes anvendelse af dette direktiv bør
Kommissionen undersøge, om det er nødvendigt med fælles kriterier for medlemsstaternes opfølgnings-
procedurer i tilfælde af manglende betaling af bøder i overensstemmelse med medlemsstaternes love og
procedurer. I den rapport bør Kommissionen behandle spørgsmål vedrørende procedurerne mellem med-
lemsstaternes kompetente myndigheder for fremsendelse af den endelige afgørelse om at pålægge en
sanktion eller en bøde eller begge samt for anerkendelse og fuldbyrdelse af den endelige afgørelse.
(19) I forbindelse med forberedelserne af revisionen af dette direktiv bør Kommissionen høre de rele-
vante aktører, såsom trafiksikkerheds- og retshåndhævelsesmyndigheder eller kompetente organer, for-
eninger for trafikofre og andre ikkestatslige organisationer, der arbejder inden for trafiksikkerhedsområ-
det.
(20) Et tættere samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder bør ledsages af respekt for de
grundlæggende rettigheder, især retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger sikret
gennem særlige ordninger for databeskyttelse. Disse ordninger bør tage hensyn til den særlige karakter af
grænseoverskridende online adgang til databaser. Det er nødvendigt, at de softwareapplikationer, der skal
etableres, muliggør udveksling af oplysninger under sikre forhold og garanterer fortroligheden af de frem-
sendte oplysninger. De oplysninger, der indsamles i henhold til dette direktiv, bør ikke anvendes til andre
formål end de under dette direktiv henhørende. Medlemsstaterne bør overholde betingelserne for anven-
delse og midlertidig opbevaring af oplysninger.
70
(21) Den i dette direktiv fastsatte behandling af personoplysninger er egnet med henblik på at nå de le-
gitime mål, som dette direktiv søger at nå inden for trafiksikkerhed, nemlig at sikre et højt beskyttelsesni-
veau for alle trafikanter i Unionen ved at fremme grænseoverskridende udveksling af oplysninger om tra-
fiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser og dermed håndhævelsen af sanktioner, og går ikke vi-
dere. end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at nå disse mål.
(22) Data vedrørende identifikation af en lovovertræder er personoplysninger. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 95/46/EF9) bør finde anvendelse på behandling af personoplysninger i medfør af dette di-
rektiv. Uden at dette berører proceduremæssige krav i forbindelse med den pågældende medlemsstats an-
ke- eller prøvelsesordninger, bør de registrerede personer i forbindelse med meddelelsen om lovovertræ-
delsen underrettes om retten til indsigt i, berigtigelse og sletning af personoplysninger samt om den mak-
simale lovlige opbevaringsperiode for oplysningerne. I denne forbindelse bør de registrerede personer og-
så have ret til at få eventuelle unøjagtige personoplysninger berigtiget eller straks at få eventuelt ulovligt
registrerede oplysninger slettet.
(23) Inden for rammerne af Prümafgørelserne er behandling af oplysninger fra køretøjsregistre, som in-
deholder personoplysninger, underlagt de specifikke bestemmelser om databeskyttelse, der er fastsat i af-
gørelse 2008/615/RIA. Medlemsstaterne kan i den henseende anvende disse specifikke bestemmelser på
personoplysninger, der også behandles i henhold til dette direktiv, forudsat at de sørger for, at behandlin-
gen af oplysninger vedrørende alle de lovovertrædelser, der er omfattet af dette direktiv, overholder de
nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.
(24) Det bør være muligt for tredjelande at deltage i udvekslingen af oplysninger fra køretøjsregistre,
forudsat at de har indgået en aftale med Unionen herom. En sådan aftale skal omfatte de nødvendige be-
stemmelser om databeskyttelse.
(25) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og principper, som Den Europæiske Uni-
ons charter om grundlæggende rettigheder anerkender, herunder respekt for retten til privatlivets fred og
til beskyttelse af personoplysninger, retten til en retfærdig rettergang, princippet om uskyldsformodning
og retten til forsvar.
(26) For at opfylde målsætningen om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne ved hjælp af
interoperable midler bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF
delegeres til Kommissionen for så vidt angår hensyntagen til relevante ændringer af Prümafgørelserne,
eller hvis det er påkrævet på grund af EU-retsakter med direkte relevans for opdateringen af bilag I. Det
er navnlig vigtigt, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forbere-
delsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsen-
delse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(27) Kommissionen bør analysere anvendelsen af dette direktiv med henblik på at finde frem til yderli-
gere virkningsfulde og effektive foranstaltninger til at forbedre trafiksikkerheden. Uden at det berører for-
pligtelsen til at gennemføre dette direktiv, bør Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige efter omstæn-
dighederne også samarbejde med Kommissionen i denne forbindelse for at sikre rettidig og fuldstændig
rapportering om dette spørgsmål.
(28) Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et højt beskyttelsesniveau for alle trafikanter i Unionen ved
at fremme grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovs-
overtrædelser, når de er begået med et køretøj, der er registreret i en anden medlemsstat end den med-
lemsstat, hvor overtrædelsen blev begået, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men
kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre,
end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
71
(29) Eftersom direktiv 2011/82/EU ikke var bindende for Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige,
som derfor ikke har gennemført det, vil det være hensigtsmæssigt at give disse medlemsstater tilstrække-
lig ekstra tid til at gøre det.
(30) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200110) og afgav den 3. oktober 2014
en udtalelse—
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at sikre et højt beskyttelsesniveau for alle trafikanter i Unionen ved at
fremme grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsover-
trædelser og dermed fremme håndhævelse af sanktionerne, når disse overtrædelser er begået med et køre-
tøj, der er registreret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor overtrædelsen blev begået.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på følgende trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser:
a) hastighedsovertrædelser
b) undladelse af at bruge sikkerhedssele
c) undladelse af at stoppe for rødt lyssignal
d) spirituskørsel
e) kørsel under påvirkning af stoffer
f) undladelse af at bruge styrthjelm
g) ulovlig brug af kørebane
h) ulovlig brug af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning under kørslen
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved
a) »køretøj«: motordrevet køretøj, herunder motorcykel, der normalt benyttes til person- eller godsbe-
fordring på vej
b) »overtrædelsesmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor overtrædelsen blev begået
c) »registreringsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor det køretøj, overtrædelsen blev begået med, er
registreret
d) »hastighedsovertrædelse«: overskridelse af de hastighedsgrænser, der gælder i overtrædelsesmed-
lemsstaten for den pågældende vej eller køretøjstype
e) »undladelse af at bruge sikkerhedssele«: tilsidesættelse af kravet om brug af sikkerhedssele eller
brug af barnefastholdelsesanordninger i medfør af Rådets direktiv 91/671/EØF11) og lovgivningen i over-
trædelsesmedlemsstaten
f) »undladelse af at stoppe for rødt lyssignal«: kørsel over for rødt lys eller et andet relevant stopsig-
nal som defineret i overtrædelsesmedlemsstatens lovgivning
g) »spirituskørsel«: kørsel under påvirkning af alkohol som defineret i overtrædelsesmedlemsstatens
lovgivning
72
h) »kørsel under påvirkning af stoffer«: kørsel under påvirkning af narkotika eller andre stoffer med
lignende virkning som defineret i overtrædelsesmedlemsstatens lovgivning
i) »undladelse af at bruge styrthjelm«: ikke at bruge styrthjelm som defineret i overtrædelsesmed-
lemsstatens lovgivning
j) »ulovlig brug af kørebane«: ulovlig brug af en del af vejbanen, f.eks. nødspor, bane forbeholdt of-
fentlig transport eller kørebane, der midlertidigt er spærret på grund af trafikoverbelastning eller vejarbej-
de, som defineret i overtrædelsesmedlemsstatens lovgivning
k) »ulovlig brug af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning under kørslen«: ulovlig
brug af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning under kørslen som defineret i overtrædelses-
medlemsstatens lovgivning
l) »nationalt kontaktpunkt«: kompetent myndighed, der er udpeget til at udveksle oplysninger fra kø-
retøjsregistre
m) »automatiseret søgning«: en onlineadgangsprocedure, der anvendes til at konsultere databaserne i
én, flere eller alle medlemsstater eller i de deltagende lande
n) »køretøjets indehaver«: den person, i hvis navn køretøjet er registreret, som defineret i registre-
ringsmedlemsstatens lovgivning.
Artikel 4
Procedure for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne
1. Med henblik på efterforskning af de i artikel 2 omhandlede trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovs-
overtrædelser giver medlemsstaten de andre medlemsstaters nationale kontaktpunkter, jf. stk. 2 i denne
artikel, adgang til følgende oplysninger i de nationale køretøjsregistre med ret til at foretage automatiseret
søgning vedrørende:
a) oplysninger vedrørende køretøjer og
b) oplysninger vedrørende køretøjers ejere eller indehavere.
De i litra a) og b) omhandlede dataelementer, som er nødvendige for at foretage en søgning, skal være i
overensstemmelse med bilag I.
2. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede udveksling af oplysninger udpeger hver medlemsstat et nati-
onalt kontaktpunkt. Den berørte medlemsstats gældende lovgivning finder anvendelse på de nationale
kontaktpunkters beføjelser.
3. Overtrædelsesmedlemsstatens nationale kontaktpunkt anvender et fuldstændigt registreringsnummer
ved foretagelse af søgninger i form af udgående anmodninger.
Disse søgninger foretages i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i kapitel 3 i bilaget
til afgørelse 2008/616/RIA, bortset fra kapitel 3, punkt 1, i bilaget til afgørelse 2008/616/RIA, for hvilket
bilag I til dette direktiv finder anvendelse.
I henhold til dette direktiv anvender overtrædelsesmedlemsstaten de oplysninger, der er indhentet, med
henblik på at fastslå, hvem der er personligt ansvarlig for de trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsover-
trædelser, der er opført i dette direktivs artikel 2.
4. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at udvekslingen af oplysninger
finder sted ved hjælp af interoperable elektroniske midler og uden udveksling af oplysninger, der involve-
rer andre databaser, som ikke anvendes med henblik på dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer, at sådan
udveksling af oplysninger foretages på omkostningseffektiv og sikker vis. Medlemsstaterne sikrer beskyt-
telse af de overførte data ved i så vidt muligt omfang at anvende eksisterende softwareapplikationer som
dem, der er henvist til i artikel 15 i afgørelse 2008/616/RIA, og ændrede versioner af disse softwareappli-
kationer i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv og med kapitel 3, punkt 2 og 3, i bilaget til afgø-
73
relse 2008/616/RIA. De ændrede versioner af softwareapplikationerne skal muliggøre både online-real-
tidsudveksling og udveksling af serier af oplysninger, således at der ved hjælp af en enkelt meddelelse
kan udveksles flere anmodninger eller svar.
5. Hver medlemsstat afholder sine egne omkostninger i forbindelse med forvaltning, anvendelse og ved-
ligeholdelse af de i stk. 4 nævnte softwareapplikationer.
Artikel 5
Informationsskrivelse om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser
1. Overtrædelsesmedlemsstaten beslutter, hvorvidt der skal iværksættes en opfølgning på de i artikel 2
opførte trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser.
Beslutter overtrædelsesmedlemsstaten at iværksætte en sådan opfølgning, underretter den pågældende
medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning ejeren, indehaveren af køretøjet eller den per-
son, der på anden måde er identificeret som mistænkt for at have begået den trafiksikkerhedsrelaterede
færdselslovsovertrædelse, derom.
Denne underretning omfatter i overensstemmelse med national lovgivning de juridiske følger på over-
trædelsesmedlemsstatens område i henhold til denne medlemsstats lovgivning.
2. Overtrædelsesmedlemsstaten giver i overensstemmelse med sin lovgivning, når den fremsender infor-
mationsskrivelsen til ejeren, indehaveren af køretøjet eller den person, der på anden måde er identificeret
som mistænkt for at have begået den trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelse, alle relevante
oplysninger, navnlig arten af den trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelse, sted, dato og tids-
punkt for overtrædelsen, titlen på de tekster i den nationale lovgivning, som overtrædelsen vedrører, og
sanktionen samt, hvis det er relevant, oplysninger om den anordning, der er anvendt til at afsløre overtræ-
delsen. Til dette formål kan overtrædelsesmedlemsstaten anvende modellen i bilag II.
3. Beslutter overtrædelsesmedlemsstaten at iværksætte en opfølgning på de i artikel 2 anførte trafiksik-
kerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, sender den, for at sikre respekten for de grundlæggende ret-
tigheder, informationsskrivelsen på registreringsdokumentets sprog, hvis det er oplyst, eller på et af regi-
streringsmedlemsstatens officielle sprog.
Artikel 6
Indberetning fra medlemsstaterne til Kommissionen
Hver medlemsstat sender senest den 6. maj 2016 og herefter hvert andet år en sammenfattende indberet-
ning til Kommissionen.
Den sammenfattende indberetning skal indeholde oplysninger om antallet af automatiserede søgninger
foretaget af overtrædelsesmedlemsstaten hos registreringsmedlemsstatens nationale kontaktpunkt som
følge af overtrædelser begået på dens område samt arten af overtrædelser, hvorom der blev indgivet an-
modninger, og antallet af resultatløse anmodninger.
De sammenfattende indberetninger skal endvidere indeholde en beskrivelse af situationen på nationalt
plan med hensyn til den opfølgning, der sker på trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, på
grundlag af den andel af sådanne lovovertrædelser, der er blevet fulgt op med informationsskrivelser.
Artikel 7
Databeskyttelse
1. Bestemmelserne om databeskyttelse i direktiv 95/46/EF finder anvendelse på personoplysninger, der
behandles i henhold til dette direktiv.
74
2. Navnlig skal hver medlemsstat sikre, at personoplysninger, der behandles i henhold til dette direktiv,
inden for en rimelig periode berigtiges, hvis de ikke er korrekte, eller slettes eller blokeres, når der ikke
længere er brug for dem, i overensstemmelse med artikel 6 og 12 i direktiv 95/46/EF, og at der fastsættes
en tidsbegrænsning for opbevaring af oplysninger i overensstemmelse med samme direktivs artikel 6.
Medlemsstaterne sikrer endvidere, at alle personoplysninger, der behandles i henhold til dette direktiv,
udelukkende anvendes til de formål, der er fastsat i dette direktivs artikel 1, og at de registrerede personer
har samme ret til information, til indsigt i, berigtigelse, sletning og blokering af deres personoplysninger,
til erstatning og til retlig prøvelse som dem, der er vedtaget i henhold til national lovgivning som led i
gennemførelsen af de relevante bestemmelser i direktiv 95/46/EF.
3. Enhver berørt person har ret til at få oplyst, hvilke af de i registreringsstaten registrerede personoplys-
ninger, der er blevet fremsendt til overtrædelsesmedlemsstaten, herunder datoen for anmodningen og den
kompetente myndighed i overtrædelsesmedlemsstaten.
Artikel 8
Information til trafikanter i Unionen
1. Kommissionen offentliggør på sit websted et sammendrag på alle Den Europæiske Unions institutio-
ners officielle sprog af de gældende regler i medlemsstaterne på det område, der er omfattet af dette di-
rektiv. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om disse regler.
2. Medlemsstaterne informerer i nødvendigt omfang trafikanterne om de gældende regler på deres om-
råde og om foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv i samarbejde med organisationer såsom
trafiksikkerhedsorganer, ikkestatslige organisationer, der arbejder med trafiksikkerhed, og automobilklub-
ber.
Artikel 9
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10
med henblik på opdatering af bilag I i lyset af tekniske fremskridt for at tage højde for relevante ændrin-
ger af Prümafgørelserne, eller hvis det er påkrævet på grund af EU-retsakter med direkte relevans for op-
dateringen af bilag I.
Artikel 10
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 9, tillægges Kommissio-
nen for en periode på fem år fra den 13. marts 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende
delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser
forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsæt-
ter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 9 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parla-
mentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i
den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyl-
digheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
75
4. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører høringer med
eksperter, herunder medlemsstaternes eksperter, før den vedtager disse delegerede retsakter. Så snart
Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelel-
se herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamen-
tet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende
retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne
frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 11
Revision af direktivet
Kommissionen forelægger senest den 7. november 2016 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet
om medlemsstaternes anvendelse af dette direktiv, jf. dog artikel 12, stk. 1, andet afsnit. Kommissionen
fokuserer i sin rapport især på og fremsætter i givet fald forslag vedrørende følgende forhold:
– en vurdering af, om andre trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser bør føjes til dette di-
rektivs anvendelsesområde
– en vurdering af dette direktivs effektivitet med hensyn til nedbringelse af antallet af dræbte på vejene i
Unionen
– en vurdering af, om det er nødvendigt at udarbejde fælles standarder for automatisk kontroludstyr og
for procedurer. Kommissionen anmodes i denne forbindelse om at udarbejde retningslinjer for trafik-
sikkerheden på EU-plan inden for rammerne af den fælles transportpolitik for at sikre bedre samord-
ning af medlemsstaternes håndhævelse af færdselslovgivningen gennem etablering af sammenlignelige
metoder og praksisser. Disse retningslinjer kan som minimum omfatte de i artikel 2, litra a)-d), opførte
overtrædelser
– en vurdering af, om det er nødvendigt at styrke håndhævelsen af sanktioner i forbindelse med trafik-
sikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser og foreslå fælles kriterier for opfølgningsprocedurer i
tilfælde af manglende betaling af bøder inden for rammerne af alle relevante EU-politikker, herunder
den fælles transportpolitik
– mulighederne for at harmonisere færdselslovgivningen, hvor det er relevant
Artikel 12
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 6. maj 2015. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse love og bestem-
melser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
Som undtagelse fra første afsnit kan Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbri-
tannien og Nordirland forlænge den i første afsnit omhandlede frist indtil den 6. maj 2017.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 13
Ikrafttrædelse
76
Dette direktiv træder i kraft på fjerdedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 14
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2015.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
Z. KALNIŅA-LUKAŠEVICA
Formand
BILAG I
Fornødne dataelementer til brug for søgning som omhandlet i artikel 4, stk. 1
Post O/V12) Bemærkninger
Registreringsmedlemsstat O
Registreringsnummer O (A13) )
Oplysninger om lovover-
trædelsen
O
Overtrædelsesmedlems-
stat
O
Dato for overtrædelsen O
Tidspunkt for overtrædel-
sen
O
Oplysninger om lovover-
trædelsen
Oplysninger om lov-
overtrædelsen
Oplysninger om lovovertrædelsen
Overtrædelsesmedlems-
stat
Overtrædelsesmed-
lemsstat
Overtrædelsesmedlemsstat
Dato for overtrædelsen Dato for overtrædel-
sen
Dato for overtrædelsen
Tidspunkt for overtrædel-
sen
Tidspunkt for over-
trædelsen
Tidspunkt for overtrædelsen
Formålet med denne søg-
ning
Formålet med denne
søgning
Formålet med denne søgning
77
Kode, der anviser typen af overtrædelse, jf. arti-
kel 2
1. Hastighedsovertrædelse
2. Spirituskørsel
3. Undladelse af at bruge af sikkerhedssele
4. Undladelse af at stoppe for rødt lyssignal
5. Ulovlig brug af kørebane
6. Kørsel under påvirkning af stoffer
7. Undladelse af at bruge styrthjelm
8. Ulovlig brug af mobiltelefon eller anden kommu-
nikationsanordning under kørslen
12) O = obligatorisk, hvis det foreligger i det nationale register, V = valgfrit.
13) Harmoniseret kode, se Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57).
Dataelementer tilvejebragt som følge af søgning foretaget i henhold til artikel 4, stk. 1
Del I. Oplysninger vedrørende køretøjer
Post O/V14) Bemærkninger
Registreringsnummer O
Stelnummer/VIN O
Registreringsmedlemsstat O
Mærke O (D. 115) f.eks. Ford, Opel, Renault
Køretøjets handelstype O (D. 3) f.eks. Focus, Astra, Megane
EU-kategorikode O (J) f.eks. knallerter, motorcykler, biler
14) O = obligatorisk, hvis det foreligger i det nationale register, V = valgfrit.
15) Harmoniseret kode, se direktiv 1999/37/EF.
Del II. Oplysninger vedrørende køretøjernes ejere eller indehavere
Post O/V16) Bemærkninger
Oplysninger om indehave-
ren af køretøjet
(C. 117) )
78
Oplysningerne vedrører indehaveren af den pågældende registre-
ringsattest.
Navn (eller firmanavn) på
indehaveren af registre-
ringsattesten
O (C. 1.1)
Der skal anvendes særskilte felter til efternavn, indføjelser, titler
osv., og navnet skal meddeles i trykt format.
Fornavn O (C. 1.2)
Der skal anvendes særskilte felter til fornavn(e) og initialer, og
navnet skal meddeles i trykt format.
Adresse O (C. 1.3)
Der skal anvendes særskilte felter til gadenavn, husnummer og
tilbygning, postnummer, bopæl, opholdsland osv., og adressen
skal meddeles i trykt format.
Køn V Mand/kvinde
Fødselsdato O
Juridisk enhed O Enkeltperson, forening, virksomhed, firma osv.
Fødested V
Identitetsnummer V Et dokument, der entydigt identificerer personen eller virksomhe-
den.
Oplysninger om ejeren af
køretøjet
(C. 2) Oplysningerne vedrører ejeren af køretøjet.
Navn (eller firmanavn) på
ejeren
O (C. 2.1)
Fornavn O (C. 2.2)
Adresse O (C. 2.3)
Køn V Mand/kvinde
Fødselsdato O
Juridisk enhed O Enkeltperson, forening, virksomhed, firma osv.
Fødested V
Identitetsnummer V Et dokument, der entydigt identificerer personen eller virksomhe-
den.
79
I tilfælde af køretøjer til ophugning, stjålne køretøjer eller num-
merplader eller et udløbet registreringsnummer skal der ikke gi-
ves oplysninger om ejeren/indehaveren. I stedet skal meddelelsen
»Ingen oplysninger« fremgå.
16) O = obligatorisk, hvis det foreligger i det nationale register, V = valgfrit.
17) Harmoniseret kode, se direktiv 1999/37/EF.
BILAG II
80
81
82
83
84
85
1) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 115.
2) Europa-Parlamentets holdning af 11.2.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2.3.2015.
3) Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og græn-
seoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1).
4) Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde,
navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 12).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/82/EU af 25. oktober 2011 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikker-
hedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (EUT L 288 af 5.11.2011, s. 1).
6) Domstolens dom, Europa-Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet, C-43/12, EU:C:2014:298.
7) Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (EUT L 76 af 22.3.2005,
s. 16).
8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af
26.10.2010, s. 1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
11) Rådets direktiv 91/671/EØF af 16. december 1991 om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger i køretøjer (EFT L
373 af 31.12.1991, s. 26).
86