Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om indgåelse af protokol om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene
§ 1. Bestemmelserne i protokol af 9. maj 2018 til ændring
af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Konge-
riget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på
indkomst og formue gælder her i landet.
§ 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2017-2865
AN013520
Bilag 1
PROTOKOL
til ændring af overenskomsten mellem
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene
til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår skatter på indkomst og formue
Regeringen i Kongeriget Danmark
og
Regeringen i Kongeriget Nederlandene,
som ønsker at ændre overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til und-
gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og
formue, underskrevet i København den 1. juli 1996 (herefter omtalt som ”overenskomsten”),
er enige om følgende:
Artikel I
Titlen og præamblen til overenskomsten erstattes af følgende titel og præambel:
”OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG KONGERIGET NEDERLAN-
DENE TIL OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST-
SKATTER OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE OG OMGÅELSE
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene,
der ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske forbindelser og at styrke deres samarbejde om skatte-
forhold,
der har til hensigt at indgå en overenskomst til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår ind-
komstskatter uden at skabe muligheder for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddra-
gelse eller omgåelse (herunder gennem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler med henblik på at opnå de
lempelser, som denne overenskomst giver adgang til, til indirekte fordel for personer, som er hjemmehø-
rende i andre jurisdiktioner),
er blevet enige om følgende:”.
Artikel II
Artikel 2, stk. 3, i overenskomsten erstattes af følgende:
”3. De gældende skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, er:
a) I Danmark:
(i) Indkomstskatten til staten;
2
(ii) den kommunale indkomstskat;
(herefter omtalt som ”dansk skat”);
b) I Nederlandene:
(i) Indkomstskatten (de inkomstenbelasting);
(ii) lønskatten (de loonbelasting);
(iii) selskabsskatten (de vennootschapsbelasting) herunder statens andel i nettofortjenesten ved udnyt-
telsen af naturforekomster, der er pålagt i henhold til loven om minedrift (de Mijnbouwwet);
(iv) udbytteskat (de dividendbelasting);
(herefter omtalt som ”nederlandsk skat”). ”.
Artikel III
1. Ordene ”og på formue”, ”eller af formue”, ”på hele formuen,”, ”eller formue, der befinder sig der” og
”eller på formue” ophæves i alle bestemmelser gennem hele overenskomsten, undtagen i artikel 33 i over-
enskomsten.
2. Kapitel IV i overenskomsten ophæves i overenskomsten.
3. I artikel 23 i overenskomsten ophæves ordene ”eller ejer formuebestanddele”, ”eller formue”, ”eller
ejer formue”, ”eller formueskat”, ”eller formuen”, ”eller formue ejet i” og ”henholdsvis”.
4. I artikel 23, stk. 2, i overenskomsten erstattes ordene ”, artikel 21, stk. 2, og artikel 22, stk. 1 og 2” af
”og artikel 21, stk. 2”.
5. Artikel 23, stk. 5, litra a i overenskomsten erstattes af følgende:
”a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i
denne overenskomst kan beskattes i Nederlandene, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c) ik-
ke medfører andet, indrømme et fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
indkomstskat, der er betalt i Nederlandene. ”.
6. Artikel 23, stk. 5, litra f i overenskomsten ophæves.
7. I artikel 25, stk. 3 i overenskomsten ophæves ordene ”Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagen-
de i en af staterne har til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved opgørel-
sen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden havde væ-
ret pådraget over for en person, der var hjemmehørende i den førstnævnte stat”.
8. I artikel 30, stk. 3, litra b, ophæves ordene ”eller formue”.
9. Artikel I i protokollen til overenskomsten ophæves.
10. Titlen på artikel III i protokollen til overenskomsten ”Ad artikel 5, 6, 13 eller 22” er erstattes af ”Ad
artikel 5, 6 eller 13”.
11. Artikel XI, stk. 1 (Ad artikel 23) i protokollen til overenskomsten ophæves og tallet ”2. ” før resten af
artikel XI ophæves også.
Artikel IV
Artikel 18 i overenskomsten erstattes af følgende:
3
”Artikel 18
Pensioner, annuiteter og sociale sikringsydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, ikke medfører andet, kan pensioner og andre lignende ve-
derlag, såvel som annuiteter, der hidrører fra en stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den
anden stat, beskattes i den førstnævnte stat.
2. Pensioner og andre ydelser, som udbetales i medfør af bestemmelserne i den sociale sikringslovgivning
i en af staterne til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.
3. En pension, andre lignende vederlag eller en annuitet anses for at hidrøre fra en stat for så vidt som
bidragene eller betalingerne forbundet med pensionen eller andre lignende vederlag eller annuiteten, eller
ydelserne modtaget fra pensionen eller andre lignende vederlag eller annuiteten, medførte en skattelettelse
i denne stat.
4. Udtrykket ”annuitet” betyder:
a) I tilfælde af en annuitet, der hidrører fra Nederlandene, en annuitet som nævnt i den nederlandske ind-
komstskattelov 2001 (”Wet inkomstenbelasting 2001”), eller enhver efterfølgende identisk eller i det
væsentlige tilsvarende lov eller forskrift, der erstatter denne lov, hvis fordele er en del af den skatte-
pligtige indkomst fra beskæftigelse og boliger (”belastbaar inkomen uit werk en woning”);
b) I tilfælde af en annuitet, der hidrører fra Danmark, en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte
tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i
henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller
penges værdi.
5. Ved anvendelse af denne artikel anses bidrag og betalinger for at for at have medført en skattelettelse,
hvor:
a) Bidrag betalt til et pensionskasse, livforsikringsselskab eller andet lignende institut blev fradraget i den
berettigedes skattepligtige indkomst; eller
b) Bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for den berettigede.
6. Bestemmelserne i denne artikel finder også anvendelse på tilfælde, hvor der foretages en engangsudbe-
taling i stedet for en pension eller et andet lignende vederlag eller en annuitet før rettidig udbetaling af
pensionen, andre lignende vederlag eller annuiteten. ”.
Artikel V
Artikel 23 i overenskomsten ændres som følgende:
1. I stk. 2 erstattes ordene ”artikel 18, stk. 3” med ”artikel 18, stk. 1 og 2”.
2. I stk. 3 erstattes ordene ”artikel 18, stk. 2” med ”artikel 18, stk. 6”.
3. Den følgende sætning tilføjes til stk. 3 efter den anden sætning:
”Dette stykke skal ikke begrænse godtgørelsen nu eller herefter efter bestemmelserne i nederlandsk lov-
givning til undgåelse af dobbeltbeskatning, men angår kun beregningen af nedsættelsen af den nederland-
ske skat med hensyn til sammenlægning af indkomst fra mere end en stat og fremførslen af den skat, der
er betalt i Danmark på de nævnte indkomster til efterfølgende år. ”.
4
Artikel VI
Følgende nye artikel indsættes efter artikel 23 i overenskomsten:
”Artikel 23 a
Berettigelse til fordele
Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst indrømmes der ikke fordele efter denne overens-
komst for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er ri-
meligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med ethvert arrangement eller en-
hver transaktion, som direkte eller indirekte resulterede i denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnå-
else af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og
formålet med de relevante bestemmelser i denne overenskomst. ”.
Artikel VII
Artikel 26, stk. 1 i overenskomsten erstattes af følgende:
”1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
denne person medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmel-
serne i denne overenskomst, kan denne person, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse
kontraherende staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed en af de kon-
traherende stater. Sagen skal indbringes inden tre år fra første underretning om den foranstaltning, der
medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. ”.
Artikel VIII
Artikel 27 i overenskomsten erstattes af følgende:
”Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. Staternes kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være rele-
vante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administrationen eller håndhæ-
velsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de
kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, i det omfang denne
beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1
og 2. Staternes kompetente myndigheder kan ved indgåelse af gensidige aftaler fastlægge anvendelsesmå-
den for denne artikel.
2. Enhver oplysning, som en stat har modtaget i medfør af stk. 1, skal holdes hemmelig på samme måde
som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med lig-
ning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter,
der er omhandlet i stk. 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun an-
vende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger el-
ler i retsafgørelser. Oplysninger, som modtages af en kontraherende stat, kan uanset det foregående an-
vendes til andre formål, når sådanne oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål efter lovgivnin-
gen i begge stater, og den kompetente myndighed i den stat, der meddeler oplysningerne, giver tilladelse
til sådant brug.
5
3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden stats lovgivning og forvaltningsprak-
sis,
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden stats lovgivning eller
normale forvaltningspraksis,
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommer-
ciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
være i strid med almene hensyn.
4. Hvis en stat anmoder om oplysninger efter denne artikel, skal den anden stat iværksætte de foranstalt-
ninger, der er til rådighed for at indhente de oplysninger, der er anmodet om, uanset om denne anden stat
ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående
punktum gælder med forbehold af begrænsningerne i denne artikels stk. 3, men i intet tilfælde kan sådan-
ne begrænsninger fortolkes sådan, at de gør det muligt for en stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stk. 3 fortolkes sådan, at de gør det muligt for en stat at afslå at
meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel institution, repræsen-
tant eller en person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysninger-
ne drejer sig om ejerforhold i en person. ”.
Artikel IX
Artikel 28 i overenskomsten erstattes af følgende:
”Artikel 28
Bistand ved inddrivelse af skatter
1. Staterne yder hinanden bistand ved inddrivelse af skattekrav. Denne bistand er ikke begrænset af artikel
1 og 2. Staternes kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsætte nærmere regler for anvendel-
sen af denne artikel.
2. Udtrykket ”skattekrav” betyder i denne artikel et skyldigt beløb vedrørende skatter af enhver art og
betegnelse, som pålægges på vegne af staterne eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndig-
heder, så længe sådan beskatning ikke er i strid med denne overenskomst eller med andet juridisk instru-
ment, som staterne er deltagere i, såvel som renter, administrative bøder og omkostninger i forbindelse
med inddrivelse og sikring af sådanne beløb.
3. Når en stats skattekrav kan inddrives efter denne stats lovgivning, og den person, som skylder beløbet,
ikke efter denne stats lovgivning kan gøre indsigelser mod inddrivelsen på dette tidspunkt, skal dette skat-
tekrav på anmodning fra den kompetente myndighed i denne stat anerkendes af den anden stats kompe-
tente myndighed med henblik på inddrivelse. Skattekravet skal inddrives af denne anden stat efter de be-
stemmelser, der efter denne anden stats lovgivning gælder for inddrivelse af skattekrav, som om det på-
gældende skattekrav var denne anden stats eget skattekrav.
4. Når en stats skattekrav er af en sådan karakter, at denne stat efter sin lovgivning kan iværksætte foran-
staltninger med henblik på at sikre inddrivelsen af kravet, skal dette skattekrav på anmodning af denne
stats kompetente myndighed anerkendes af den kompetente myndighed i den anden stat med henblik på
iværksættelse af sådanne foranstaltninger. Denne anden stat skal iværksætte foranstaltninger med henblik
6
på sikring af skattekravet efter bestemmelserne i denne anden stats lovgivning, som om det pågældende
skattekrav var denne anden stats eget skattekrav, uanset om skattekravet på det tidspunkt, hvor foranstalt-
ningerne iværksættes, ikke kan inddrives i den førstnævnte stat, og uanset om den person, som skylder
beløbet, kan gøre indsigelser mod inddrivelsen.
5. Et skattekrav, som er anerkendt af en stat efter stk. 3 eller 4, skal uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4
ikke i denne stat undergives de tidsfrister eller gives nogen fortrinsstilling, som måtte gælde for et skatte-
krav efter denne stats lovgivning på grund af kravets karakter. Endvidere skal et skattekrav, som anerken-
des af en stat efter stk. 3 og 4, ikke i denne stat have nogen fortrinsstilling, som måtte gælde for dette
skattekrav efter den anden stats lovgivning.
6. Søgsmål med hensyn til eksistensen eller gyldigheden af en stats skattekrav, eller med hensyn til belø-
bets størrelse, kan ikke indbringes for domstole eller administrative myndigheder i den anden stat.
7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter fremsættelse af en anmodning fra en stat efter stk. 3 eller 4, og
før den anden stat har inddrevet og overført det pågældende skattekrav til den førstnævnte stat, ophører
med at være
a) for så vidt angår en anmodning efter stk. 3, et skattekrav i den førstnævnte stat, som kan inddrives efter
denne stats lovgivning, og hvor den person, som skylder beløbet, på dette tidspunkt efter lovgivningen
i denne stat ikke kan gøre indsigelse mod inddrivelsen, eller
b) for så vidt angår en anmodning efter stk. 4, et skattekrav i den førstnævnte stat, hvor denne stat efter
sin lovgivning kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen,
skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat straks underrette den kompetente myndighed i den
anden stat herom, og efter den anden stats valg skal den førstnævnte stat enten stille anmodningen i bero
eller trække den tilbage.
8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde fortolkes sådan, at der pålægges en stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden stats lovgivning og forvaltningsprak-
sis,
b) at iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser,
c) at yde bistand, hvis den anden stat ikke har iværksat alle rimelige foranstaltninger til inddrivelse hen-
holdsvis sikring af skattekravet, som kan iværksættes efter denne stats lovgivning eller forvaltnings-
praksis,
d) at yde bistand i tilfælde, hvor den administrative byrde for denne stat klart ikke står mål med de forde-
le, som den anden stat vil opnå. ”.
Artikel X
Artikel 29 i overenskomsten ophæves.
Artikel XI
I artikel 32, stk. 1, i overenskomsten erstattes ordene ”enten det ene eller for begge de to lande De neder-
landske Antiller og Aruba” med “Aruba, Curaçao, Sint Maarten eller den Caribiske del af Nederlandene
(the islands of Bonaire, Sint Eustatius and Saba),”.
Artikel XII
Titlen på protokollen til overenskomsten erstattes af følgende titel til protokollen til overenskomsten:
7
”Angående overenskomsten indgået mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgå-
else af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse og omgå-
else, er undertegnede enedes om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integreret del af overenskom-
sten. ”.
Artikel XIII
Artikel X i protokollen til overenskomsten ophæves.
Artikel XIV
Følgende nye artikel XIII indsættes i protokollen til overenskomsten:
”XIII. Ad artikel 27 og 28
Bestemmelserne i artikel 27 og 28 finder tilsvarende anvendelse på indkomstrelaterede reguleringer. ”.
Artikel XV
For så vidt angår en fysisk person, som før datoen for underskrivelse af denne ændringsprotokol var
hjemmehørende i en af staterne og modtog pension eller andre lignende vederlag eller en annuitet hidrø-
rende fra den anden stat, og som efter denne dato fortsætter med at modtage en sådan pension, andre lig-
nende vederlag eller annuiteter, og som fortsat er hjemmehørende i denne stat, forbliver bestemmelserne i
artikel 18 i overenskomsten, som de stod før ikrafttrædelsen af denne ændringsprotokol, fortsat gældende
med hensyn til en sådan pension, andre lignende vederlag eller annuiteter.
Artikel XVI
Denne ændringsprotokol træder i kraft på den sidste dag i den måned, der følger efter den måned, i hvil-
ken den sidste af de underretninger er modtaget, i hvilken de respektive stater har givet hinanden skriftlig
underretning om, at de nødvendige forfatningsmæssige formaliteter er afsluttet, og dens bestemmelser
skal have virkning for skatteår og –perioder, der begynder, og skattepligtige begivenheder, der forekom-
mer, på eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket protokollen er trådt i
kraft.
TIL BEKRÆFTELSE heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
protokol.
UDFÆRDIGET i København den 9. maj 2018, i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmark For Kongeriget Nederlandene
Karsten Lauritzen Hendrik Willem Swarttouw
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrunden for dobbeltbeskatningsoverenskomsten og dens indhold
3. Protokollen og dens betydning for intern dansk skatteret
3.1. Protokollens artikel I
3.2. Protokollens artikel II
3.3. Protokollens artikel III
3.4. Protokollens artikel IV
3.5. Protokollens artikel V
3.6. Protokollens artikel VI
3.7. Protokollens artikel VII
3.8. Protokollens artikel VIII
3.9. Protokollens artikel IX
3.10. Protokollens artikel X
3.11. Protokollens artikel XI
3.12. Protokollens artikel XII
3.13. Protokollens artikel XIII
3.14. Protokollens artikel XIV
3.15. Protokollens artikel XV
3.16. Protokollens artikel XVI
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dobbeltbeskatningsoverenskomster bidrager til økono-
misk udvikling ved at skabe klarhed over virksomheders
skattemæssige forhold og ved at sikre, at dobbeltbeskatning
undgås. Dette understøtter samhandel og investeringer til
gavn for begge parter. Derudover styrker dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster samarbejdet mellem landenes skatte-
myndigheder, hvilket bl.a. bidrager til bekæmpelse af inter-
national skatteunddragelse.
Regeringen ønsker derfor at udbygge og vedligeholde
Danmarks net af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette
skal ske gennem indgåelse af nye overenskomster og ved re-
vision af eksisterende overenskomster, således at de er op-
dateret med seneste internationale standarder samt giver go-
de vilkår for danske virksomheder, borgere og skattemyn-
dighedernes opgaveudførelse.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande har
som hovedformål at ophæve international dobbeltbeskatning
i forholdet mellem disse lande. Overenskomsten medvirker
derved til at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning
kan medføre for udviklingen af de økonomiske relationer
mellem landene og samhandlen. Desuden danner overens-
komsten grundlag for administrativt samarbejde mellem de
to landes skattemyndigheder.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst forbedrer de skatte-
mæssige betingelser for aftalelandenes selskaber og perso-
ner ved grænseoverskridende investering, etablering eller ar-
bejde – både som følge af, at eventuel dobbeltbeskatning
undgås, og som følge af at der er større klarhed over de skat-
temæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.
Endelig indeholder en dobbeltbeskatningsoverenskomst
elementer, som bl.a. styrker myndighedssamarbejdet mellem
landenes skattemyndigheder samt bekæmpelsen af interna-
tional skatteunddragelse m.v.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer,
som er aftalt mellem den danske og den nederlandske rege-
ring i form af en protokol til ændring af den eksisterende
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1. juli 1996, når proto-
kollens betingelser herfor er opfyldt. Med en vedtagelse af
lovforslaget giver Folketinget samtykke i medfør af grund-
lovens § 19 til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder
protokollen.
Når både den danske og den nederlandske regering har til-
trådt protokollen og givet hinanden skriftlig underretning
herom, træder protokollen i kraft på den sidste dag i den må-
9
ned, der følger efter den måned, i hvilken den sidste under-
retning er modtaget.
2. Baggrunden for dobbeltbeskatningsoverenskomsten og
dens indhold
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to eller i
sjældnere tilfælde flere lande har som hovedformål at undgå
international dobbeltbeskatning som følge af, at begge lande
beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst.
Det sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjem-
mehørende i det ene land, modtager indkomst fra det andet.
Danmark beskatter som hovedregel efter globalindkomst-
princippet. Det betyder, at en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Danmark, som udgangspunkt er fuldt skat-
tepligtig til Danmark, dvs. skattepligtig af samtlige sine ind-
komster, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det
følger af statsskattelovens § 4.
Samtidig har Danmark regler om begrænset skattepligt for
personer og selskaber, der ikke er omfattet af fuld skatte-
pligt, men som modtager indkomst fra kilder i Danmark.
Den begrænsede skattepligt medfører, at Danmark beskatter
personer og selskaber, som er hjemmehørende i andre lande,
af en række indkomsttyper, som de pågældende modtager
fra Danmark. Kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens
§ 2 opregner de indkomsttyper, der er omfattet af begrænset
skattepligt.
Nederlandene har tilsvarende regler om fuld skattepligt
for personer og selskaber, som er hjemmehørende i dette
land, og om begrænset skattepligt for personer og selskaber i
andre lande, som modtager indkomst fra kilder i Nederlan-
dene.
Hvis eksempelvis en person eller et selskab, som er hjem-
mehørende i Nederlandene, modtager indkomst fra kilder i
Danmark, vil Danmark beskatte denne indkomst, hvis de
danske regler om begrænset skattepligt er opfyldt. Imidlertid
vil modtageren også være skattepligtig af den pågældende
indkomst i Nederlandene i overensstemmelse med neder-
landske skatteregler (globalindkomstprincippet). Hvis der
ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de to
lande, vil begge lande kunne beskatte fuldt ud efter deres in-
terne regler, og der kan dermed foreligge et tilfælde af dob-
beltbeskatning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Nederlandene skal hindre denne dobbeltbeskatning, og dette
formål kan kun opnås ved, at det ene eller det andet land –
eller dem begge – nedsætter den beskatning, som skal ske
efter deres interne skattelovgivning, hvis der ikke er en
overenskomst.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Nederlandene indeholder en række regler (artikel 6-21) ved-
rørende forskellige typer indkomster, som angiver, hvornår
Danmark henholdsvis Nederlandene kan beskatte indkomst,
som en person eller et selskab, der er hjemmehørende i det
ene land (bopælsstaten), modtager fra det andet land (kilde-
staten).
For kildestaten er der tale om, at denne indskrænker eller
helt frafalder sin begrænsede skattepligt på indkomst, som
erhverves af en modtager i det andet land. Den dansk-neder-
landske dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører hermed,
at Danmark kun kan gennemføre reglerne om begrænset
skattepligtigt af indkomst, som personer og selskaber i Ne-
derlandene modtager fra Danmark, i det omfang beskatnin-
gen er i overensstemmelse med overenskomsten. Tilsvaren-
de gælder for nederlandsk beskatning af indkomst, som per-
soner og selskaber i Danmark modtager fra Nederlandene.
For bopælsstaten kan der ligeledes være tale om begræns-
ninger i retten til at beskatte en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i dette land, af indkomst fra det andet land,
ligesom bopælsstaten skal anvende den metode for ophævel-
se af dobbeltbeskatning, som overenskomsten foreskriver,
jf. nedenfor.
Det bemærkes, at bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst ikke i sig selv medfører, at der sker
dansk beskatning. En dobbeltbeskatningsoverenskomst kan
medføre, at Danmark har mulighed for at beskatte en given
indkomst. Hvis Danmark faktisk skal beskatte en indkomst,
som betales til eller modtages fra Nederlandene, skal der ik-
ke alene være hjemmel til dette i dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten. Der skal også være hjemmel til det i den interne
danske skattelovgivning. Selv om Danmark efter overens-
komsten har ret til at beskatte en bestemt type indkomst,
sker der således kun dansk beskatning af den pågældende
indkomst i det omfang, der også er hjemmel i de danske
skatteregler til at beskatte indkomsten.
Ud over bestemmelser om fordeling af beskatningsretten
har dobbeltbeskatningsoverenskomsten en bestemmelse om,
hvordan de to lande skal ophæve dobbeltbeskatning (artikel
23). Den såkaldte metodebestemmelse angiver, hvordan et
land skal ophæve dobbeltbeskatning, når en person eller et
selskab, der er hjemmehørende i dette land (bopælsstaten),
modtager indkomst fra det andet land (kildestaten), og kilde-
staten kan beskatte indkomsten efter de øvrige bestemmelser
i overenskomsten.
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi overenskom-
stens øvrige bestemmelser ikke hindrer bopælsstaten i at
medregne den udenlandske indkomst ved beskatningen, selv
om kildestaten efter overenskomsten har ret til beskatte den-
ne indkomst.
Metoden til ophævelse af dobbeltbeskatning er for Dan-
marks vedkommende som hovedregel credit-metoden. Den-
ne metode indebærer for en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Danmark, og som har indkomst fra det an-
det land, at hvis det andet land efter overenskomsten kan be-
skatte denne indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af
indkomsten med den skat, der er betalt i udlandet. Nedsæt-
telsen kan dog ikke være større end den danske skat af den
pågældende indkomst. Samme metode anvendes i de interne
danske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har endvidere en be-
stemmelse om proceduren for indgåelse af gensidige aftaler
(artikel 26). For det første angår bestemmelsen konkrete til-
10
fælde, hvor en person eller et selskab mener, at den pågæl-
dende er udsat for beskatning i strid med overenskomsten.
Det kan f.eks. skyldes, at de to landes skattemyndigheder
har en forskellig fortolkning af overenskomsten. For det an-
det giver bestemmelsen hjemmel til indgåelse af gensidige
aftaler til løsning af generelle spørgsmål.
Dernæst har overenskomsten en bestemmelse om admini-
strativ bistand gennem udveksling af oplysninger (artikel
27). Efter bestemmelsen skal de danske skattemyndigheder
sende oplysninger til de nederlandske skattemyndigheder til
brug for nederlandsk beskatning. Om nødvendigt skal de
danske myndigheder forinden indhente oplysninger hos per-
soner eller selskaber m.v. her i landet, hvilket sker efter
skattekontrollovens regler.
Tilsvarende skal skattemyndighederne i Nederlandene
sende (og eventuelt forinden indhente) oplysninger til de
danske myndigheder, som så kan anvende oplysningerne
ved skatteligningen her i landet. Artiklen giver også hjem-
mel til, at nederlandske embedsmænd kan være til stede ved
en undersøgelse, som de danske skattemyndigheder foreta-
ger hos personer eller selskaber her i landet, og omvendt.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder i forlængel-
se heraf bestemmelser om, at de to lande skal bistå hinanden
ved inddrivelse af skattekrav (artikel 28).
Endelig indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten
bestemmelser om ikke-diskriminering (artikel 25), bestem-
melser om diplomater (artikel 31), bestemmelser om territo-
rial udvidelse (artikel 32), bestemmelser om ikrafttræden
(artikel 33) og bestemmelser om opsigelse af overenskom-
sten (artikel 34).
Den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst
er i vidt omfang udarbejdet på grundlag af OECD’s model
for dobbeltbeskatningsoverenskomster. OECD-modelover-
enskomsten ligger også til grund for det forhandlingsoplæg,
som fra dansk side anvendes ved forhandlinger om indgåel-
se af dobbeltbeskatningsoverenskomster. OECD-modelover-
enskomsten opdateres/ændres med mellemrum. Den seneste
udgave af modeloverenskomsten blev publiceret i december
2017.
OECD-modeloverenskomsten er udarbejdet som en anbe-
faling til udformningen af en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst. Modeloverenskomsten har tilknyttet fyldige kom-
mentarer, som angiver fortolkningen af modeloverenskom-
stens artikler. Modeloverenskomsten er som nævnt kun en
anbefaling og er derfor ikke bindende. To lande kan således
gennemføre de bestemmelser, som de måtte blive enige om,
uanset OECD-modeloverenskomstens indhold. I praksis ses
der da også mange afvigelser fra OECD-modeloverenskom-
sten i de overenskomster, som de forskellige lande har ind-
gået.
Den gældende dansk-nederlandske dobbeltbeskatnings-
overenskomst blev undertegnet den 1. juli 1996. Overens-
komsten trådte i kraft den 6. marts 1998 med virkning fra og
med kalenderåret 1999. Folketingets samtykke til dansk til-
trædelse blev givet ved lov nr. 1100 af 29. december 1997,
jf. lovforslag L 82, 1997-98. Overenskomsten er offentlig-
gjort som BKI nr. 4 af 22. april 1998.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten er som ovenfor nævnt
en fravigelse fra den interne danske skatteret, idet dobbelt-
beskatningsoverenskomsten indskrænker Danmarks mulig-
heder for at gennemføre den beskatning, som skulle gen-
nemføres efter de interne danske skatteregler, hvis Danmark
ikke havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Neder-
landene. Et tilsvarende forhold gør sig gældende for Neder-
landene.
For Danmark som kildestat kan der være tale om, at Dan-
mark indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede skatte-
pligt på indkomst, som erhverves af en modtager i Nederlan-
dene. Til gengæld beskattes indkomsten i Nederlandene ef-
ter nederlandske regler. Et praktisk eksempel kunne være
beskatningen af royalty-betalinger. Her er den interne dan-
ske skattesats 22 pct., mens det i dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten er aftalt, at Danmark frafalder sin begrænsede
skattepligt på royalty-betalinger, der kun kan beskattes i bo-
pælsstaten.
For Danmark som bopælsstat kan der ligeledes være tale
om begrænsninger i retten til at beskatte indkomst, der hid-
rører fra Nederlandene, ligesom Danmark skal anvende den
metode til ophævelse af dobbeltbeskatning, som er indeholdt
i overenskomsten.
I praksis er der dog kun i meget begrænset omfang tale
om, at Danmark som bopælsstat frafalder sin beskatning af
udenlandsk indkomst, i og med at Danmark generelt anven-
der credit-metoden ved ophævelse af dobbeltbeskatning.
Credit-metoden sikrer, at indkomst samlet set beskattes på
niveauet i det af de to lande, der er ”dyrest”. Den anden me-
tode er eksemptionsmetoden. Efter denne metode beskattes
indkomsten alene i kildestaten, dvs. at bopælsstaten altid
skal frafalde sin beskatning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder dog i
overensstemmelse med OECD-modeloverenskomsten en be-
stemmelse om, at studerende under visse betingelser ikke
beskattes i studielandet af uddannelsesstøtte m.v., som mod-
tages fra kilder i andre lande, også selv om den gæstestude-
rende får bopæl og bliver hjemmehørende i studielandet
under sit ophold (artikel 20). Der er ligeledes regler om, at
personer udsendt af offentlige myndigheder til tjeneste i det
andet land under visse betingelser kun kan beskattes i det
land, hvorfra de er udsendt, også selv om de bliver hjemme-
hørende i opholdslandet (artikel 19).
Da dobbeltbeskatningsoverenskomsterne som nævnt fra-
viger den interne danske skatteret, gennemføres de i Dan-
mark ved lovgivning i hvert enkelt tilfælde. Indtil 1994 eksi-
sterede der dog en lov, der bemyndigede regeringen til at
indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. lov nr. 74 af
31. marts 1953. Loven blev som nævnt ophævet i 1994, jf.
lov nr. 945 af 23. november 1994 (lovforslag L 3, 1994-95).
Der findes stadig dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er
indgået med hjemmel i bemyndigelsesloven.
11
3. Protokollen og dens betydning for intern dansk skatteret
Det foreslås, at bestemmelserne i den nye protokol mel-
lem Danmark og Nederlandene skal gælde her i landet, når
betingelserne herfor er opfyldt. Protokollen er optaget som
bilag 1, og protokollens enkelte artikler gennemgås kort ne-
denfor. Protokollens artikler er også gennemgået under de
særlige bemærkninger til lovforslagets § 1.
Vedtagelse af lovforslaget er en forudsætning for, at rege-
ringen kan tiltræde protokollen. Betingelserne for protokol-
lens ikrafttræden er opfyldt, når begge lande har underrettet
hinanden om, at de forfatningsmæssige betingelser for
ikrafttræden er opfyldt, jf. protokollens artikel XVI.
De ændringer, der er indeholdt i protokollen, kan opdeles i
tre grupper: For det første indeholder protokollen de ændrin-
ger, som er nødvendige for at bringe den dansk-nederland-
ske dobbeltbeskatningsoverenskomst i overensstemmelse
med de minimumstandarder, der er indeholdt i det såkaldte
BEPS-projekt, jf. nedenfor. Dernæst indeholder protokollen
en række bestemmelser, som har til formål at opdatere over-
enskomsten bl.a. i forhold til ændringerne i OECD-model-
overenskomsten siden 1996. Endelig indeholder protokollen
en ændring af de to landes ret til at beskatte pensionsudbeta-
linger.
BEPS (”Base Erosion and Profit Shifting”) er et projekt i
OECD/G20-regi, som har til formål at bekæmpe skatteudhu-
ling og overskudsflytning. Et af de instrumenter, der vil
kunne anvendes i denne forbindelse, er en multilateral kon-
vention, hvorefter allerede eksisterende dobbeltbeskatnings-
overenskomster kan ændres en bloc med dette for øje, når
der er enighed mellem de berørte lande herom.
Den multilaterale konvention indeholder bl.a. bestemmel-
ser, som afspejler fire minimumstandarder, som de deltagen-
de lande har forpligtet sig til at indarbejde i deres dobbeltbe-
skatningsoverenskomster – såvel nye overenskomster som
allerede eksisterende. Det er dog uden betydning for opfyl-
delsen af denne forpligtelse, om minimumstandarderne ind-
arbejdes i allerede eksisterende dobbeltbeskatningsoveren-
skomster ved anvendelse af den multilaterale konvention, el-
ler om det sker på bilateral basis ved en ændringsprotokol.
Det er aftalt med Nederlandene, at minimumstandarderne
indarbejdes ved den ændringsprotokol, der her foreligger.
I det følgende gennemgås de ændringer af den dansk-ne-
derlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, der foreslås
ved den protokol, der er omfattet af dette lovforslag.
3.1. Protokollens artikel I
Protokollens artikel I ændrer overenskomstens titel og
præambel. Ændringen har ikke betydning for intern dansk
skatteret, da titel og præambel ikke afskærer Danmark fra at
foretage den beskatning, som dansk skattelovgivning fore-
skriver. Ændringerne kan dog være af betydning i den for-
stand, at de kan tjene som fortolkningsbidrag til overens-
komstens anvendelse. Ændringerne af præamblen er en mi-
nimumsstandard i relation til BEPS.
3.2. Protokollens artikel II
Protokollens artikel II indeholder en opdatering af listen
over indkomstskatter i Danmark og Nederlandene.
3.3. Protokollens artikel III
Den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst omfatter
både indkomstskatter og formueskatter.
Ændringerne i protokollens artikel III medfører, at over-
enskomsten fremover kun omfatter indkomstskatter. Både
Danmark og Nederlandene har afskaffet deres generelle for-
mueskatter. Den danske ejendomsværdiskat anses dog for at
være en formueskat i relation til de danske dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster.
Ændringen vurderes ikke at få betydning for personer
hjemmehørende i Danmark eller i Nederlandene, da perso-
ner hjemmehørende i Danmark vil kunne få lempelse for de
nederlandske skatter, der svarer til ejendomsværdiskatten, i
den danske skat efter danske regler, og da personer hjemme-
hørende i Nederlandene ikke er skattepligtige af fast ejen-
dom beliggende i udlandet efter nederlandske regler.
3.4. Protokollens artikel IV
I protokollens artikel IV ændres dobbeltbeskatningsover-
enskomstens pensionsbestemmelse. Ændringerne medfører,
at pensioner med løbende udbetalinger (livrenter og lign.)
og ratepensioner fremover kan beskattes i det land, der har
givet fradrag eller bortseelsesret for pensionsindbetalingen.
Bortseelsesret betyder, at kildestaten ikke har beskattet løn-
modtageren af arbejdsgiverens indbetaling til ordningen. Ef-
ter gældende regler kan livrenter og ratepensioner kun be-
skattes i bopælslandet.
Protokollens artikel XV har en overgangsregel for pensio-
nister, som før den 9. maj 2018 (underskrivelsesdagen) alle-
rede var hjemmehørende i henholdsvis Danmark eller Ne-
derlandene, og som før denne dato modtog pension fra det
andet land og fortsætter med at modtage udbetalinger fra så-
danne pensioner. Reglen medfører, at disse pensionister
fortsat vil være omfattet af den hidtidige pensionsbestem-
melse om bopælsbeskatning af ratepensioner, livrenter og
lign., så længe de forbliver hjemmehørende i dette land.
Den nye pensionsbestemmelse ændrer ikke på beskatnin-
gen af sociale pensioner m.v. (f.eks. folkepension), der fort-
sat kan beskattes i kildelandet. Der ændres heller ikke på be-
skatningen af tjenestemandspensioner, der fortsat kun kan
beskattes i kildelandet.
Det har gennem mange år været fast dansk forhandlings-
politik at kræve kildestatsbeskatning af pensioner. Begrun-
delsen er for sociale pensioners vedkommende, at sådanne
pensioner er fastsat på et niveau, som kan rumme en almin-
delig dansk beskatning.
For private pensioners vedkommende er forklaringen, at
når Danmark har givet fradrag eller bortseelsesret for pensi-
onsindbetalingerne, bør Danmark også have ret til at beskat-
te pensionsudbetalingerne. Dette bør gælde, uanset om pen-
sionisten bor i Danmark eller er flyttet til udlandet, ellers
12
forsvinder sammenhængen i det danske pensionsbeskat-
ningssystem.
Fra nederlandsk side lægges tilsvarende vægt på kilde-
landsbeskatning af pensioner ved forhandling af dobbeltbe-
skatningsoverenskomster.
Danmark og Nederlandene er derfor enige i ønsket om at
ændre den nuværende dobbeltbeskatningsoverenskomsts ar-
tikel 18 om pensionsbeskatning, så udbetalinger fra ratepen-
sioner, livrenter og lign. fremover kan beskattes i kildelan-
det, hvis dette land har givet fradrag eller bortseelsesret for
indbetalingerne til ordningen. Bopælslandet kan også be-
skatte pensionsudbetalingen, men skal lempe for dobbeltbe-
skatning efter reglerne i overenskomstens artikel 23.
3.5. Protokollens artikel V
Protokollens artikel V indeholder konsekvensændringer
som følge af den nye artikel 18 om pensioner. Herudover
foretages der en ændring af den del af lempelsesbestemmel-
sen, der fastsætter, hvordan Nederlandene skal lempe for
dobbeltbeskatning. Efter ønske fra Nederlandene og i over-
ensstemmelse med deres forhandlingspolitik på dette punkt
er der indsat en bestemmelse, der præciserer, at Nederlande-
ne kan anvende deres interne regler for ophævelse af dob-
beltbeskatning.
3.6. Protokollens artikel VI
Ved protokollens artikel VI indsættes en såkaldt PPT-be-
stemmelse (PPT = Principal Purpose Test). Ifølge bestem-
melsen gives der ikke fordele efter overenskomsten for så
vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante
fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse
af denne fordel var et af hovedformålene med de arrange-
menter eller transaktioner, som direkte eller indirekte resul-
terer i denne fordel. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgø-
res, at opnåelse af denne fordel under de givne omstændig-
heder ville være i overensstemmelse med genstanden for og
formålet med de relevante bestemmelser i overenskomsten.
Bestemmelsen er en minimumsstandard i relation til
BEPS. En tilsvarende bestemmelse findes i dansk skatteret,
jf. ligningslovens § 3, stk. 3.
3.7. Protokollens artikel VII
Den gældende artikel 26, stk. 1, i overenskomsten angiver
den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en fysisk eller
juridisk person, som er hjemmehørende i et af de to lande,
mener sig udsat for en beskatning i strid med overenskom-
sten. Efter bestemmelsen har den skattepligtige adgang til at
præsentere sin sag i det land, hvor personen er hjemmehø-
rende (bopælslandet).
Med ændringen i protokollens artikel VII foreslås det at
sikre, at den skattepligtige også har adgang til at indbringe
sin sag for kildelandet. Ændringen er en minimumsstandard
i relation til BEPS.
3.8. Protokollens artikel VIII
I protokollens artikel VIII erstattes de gældende bestem-
melser i artikel 27 om udveksling af oplysninger med nye
bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i den seneste
udgave af OECD-modeloverenskomsten.
Efter ønske fra Nederlandene indsættes herudover i artikel
27, stk. 1, en bestemmelse om, at de kompetente myndighe-
der kan indgå en aftale om, hvordan de rent praktisk udvek-
sler de oplysninger, som følger af bestemmelsen. Med denne
bestemmelse kan den Nederlandske regering tiltræde en så-
dan aftale, uden at aftalen først skal gennemføres ved lov.
Bestemmelsen har ingen betydning for den danske tiltrædel-
sesprocedure for sådanne aftaler, da den danske regering al-
lerede efter gældende regler kan tiltræde informationsud-
vekslingsaftaler uden at skulle indhente Folketingets sam-
tykke hertil.
3.9. Protokollens artikel IX
I protokollens artikel IX erstattes de gældende bestemmel-
ser i artikel 28 om bistand ved inddrivelse af skatter med
nye bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i den se-
neste udgave af OECD-modeloverenskomsten.
3.10. Protokollens artikel X
I protokollens artikel X ophæves artikel 29 i den gældende
overenskomst. Ophævelsen er en konsekvens af nyaffattel-
sen af artikel 27 (udveksling af oplysninger) og artikel 28
(bistand ved inddrivelse af skatter) i protokollens artikel
VIII og IX, der medfører, at bestemmelserne i artikel 29
kommer til at stå direkte i artikel 27 og 28.
3.11. Protokollens artikel XI
I protokollens artikel XI ændres navnene på de caribiske
dele af Nederlandene, som aftalen vil kunne udvides til at
omfatte, hvis betingelserne herfor er opfyldt i bestemmelsen
om territorial udvidelse (artikel 32).
3.12. Protokollens artikel XII
I protokollens artikel XII ændres titlen på protokollen fra
1996. Ændringen er en konsekvens af, at titlen på overens-
komsten ændres i protokollens artikel I.
3.13. Protokollens artikel XIII
I protokollens artikel XIII ophæves en hensigtserklæring
om at genforhandle pensionsbestemmelsen i overenskom-
stens artikel 18. Ændringen er en konsekvensændring af
protokollens artikel IV, hvor artikel 18 nyaffattes.
3.14. Protokollens artikel XIV
Protokollens artikel XIV indeholder en bestemmelse om,
at overenskomstens bestemmelser om udveksling af oplys-
ninger (artikel 27) og om bistand med opkrævning af skatter
(artikel 28) udvides til også at finde anvendelse på ind-
komstregulerede ydelser, f.eks. boligstøtte, der både i Ne-
derlandene og Danmark afhænger af personens globale ind-
komst.
13
3.15. Protokollens artikel XV
Protokollens artikel XV indeholder en overgangsregel for
pensionister, som før den 9. maj 2018 (underskrivelsesda-
gen) allerede var hjemmehørende i henholdsvis Danmark el-
ler Nederlandene og før den 9. maj 2018 modtog pension fra
det andet land og fortsætter med at modtage udbetalinger fra
sådanne pensioner. Reglen medfører, at disse pensionister
fortsat vil være omfattet af den hidtidige pensionsbestem-
melse om bopælsbeskatning af ratepensioner, livrenter og
lign., så længe de forbliver hjemmehørende i dette land.
Overgangsreglen svarer til de overgangsregler, der nor-
malt indføres, når beskatningsretten til pensionsudbetalinger
ændres i danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.
3.16. Protokollens artikel XVI
Protokollens artikel XVI indeholder regler om ratifikation,
ikrafttrædelse og virkningstidspunkt. Ifølge bestemmelsen
træder protokollen i kraft den sidste dag i den måned, der
følger efter den måned i hvilken den sidste underretning er
modtaget. Bestemmelsen har virkning for skatteår og -perio-
der, der begynder, og skattepligtige begivenheder, der fore-
kommer, på eller efter den 1. januar i det efterfølgende ka-
lenderår.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ændringen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Nederlandene vil have provenumæssige betydning for stat
og kommuner på pensionsområdet. De øvrige ændringer
skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Den nuværende overenskomst med Nederlandene medfø-
rer, at pensioner med løbende udbetalinger (livrenter og
lign.) og ratepensioner kun kan beskattes i det land, hvor
modtageren er bosat. Ændringerne medfører, at sådanne pri-
vate pensioner fremover kan beskattes i det land, der har gi-
vet fradrag eller bortseelsesret for pensionsindbetalingen.
Lovforslaget har dog en overgangsregel for pensionister,
som før den 9. maj 2018 allerede var hjemmehørende i hen-
holdsvis Danmark eller Nederlandene, og som før denne da-
to modtog pension fra det andet land og fortsætter med at
modtage udbetalinger fra sådanne pensioner. Reglen medfø-
rer, at disse pensionister fortsat vil være omfattet af bopæls-
beskatning af private pensioner, så længe de forbliver hjem-
mehørende i dette land.
Der ændres ikke på beskatningen af sociale pensioner m.v.
og tjenestemandspensioner, der fortsat kan beskattes i kilde-
landet.
Lovforslaget vil medføre, at personer, som i fremtiden
flytter til Nederlandene eller begynder at modtage pensions-
udbetalinger, skal betale dansk skat af danske private pensi-
oner, såfremt der tidligere er givet fradrag ved den danske
indkomstopgørelse for indbetalinger til ordningen, eller hvis
der ikke er blevet betalt skat af arbejdsgiverens indbetalin-
ger til ordningen (bortseelsesret).
Det anslås, at der i 2017 boede ca. 840 pensionister i Ne-
derlandene, der samlet modtog ca. 30 mio. kr. i pension fra
Danmark. Heraf modtog ca. 600 pensionister udelukkende
sociale pensioner mv., mens de resterende ca. 240 pensioni-
ster, ud over de sociale pensioner mv., også modtog ca. 6
mio. kr. i private pensioner fra Danmark.
Lovforslaget skønnes at medføre et beskedent varigt mer-
provenu i takt med at personer efter overenskomstændringen
flytter til Nederlandene eller begynder at modtage private
pensioner fra Danmark.
Omvendt vil lovforslaget også betyde, at den danske skat
bliver nedsat med skat, der er betalt i Nederlandene, af pen-
sionsudbetalinger fra nederlandske private pensioner til per-
soner, som i fremtiden flytter til Danmark eller begynder at
modtage pensionsudbetalinger fra nederlandske private pen-
sioner. Det skønnes at medføre et begrænset varigt mindre-
provenu.
Det anslås, at det nuværende antal af pensionister i Dan-
mark som modtager pension fra Nederlandene er noget stør-
re end antallet af pensionister i Nederlandene som modtager
pension fra Danmark. Til gengæld er den nederlandske be-
skatning (ekskl. sociale bidrag) af pensionsudbetalinger væ-
sentligt lavere end den danske.
På kort sigt skønnes lovforslaget ikke at have provenu-
mæssige konsekvenser. I varig virkning skønnes lovforsla-
get med en vis usikkerhed at medføre et beskedent mindre-
provenu.
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre engangsudgifter
for det offentlige på ca. 200.000 kr. til systemtilretning af
bl.a. udlandsmodulerne i TastSelv.
Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning. Gældende lov indeholder en om-
gåelsesklausul i form af en såkaldt PPT-bestemmelse (Prin-
cipal Purpose Test). Selv om dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten indeholder en PPT-bestemmelse, ændrer dette så-
ledes ikke den gældende situation, uagtet at en PPT-bestem-
melse indebærer, at der skal anlægges et skøn, og at den der-
med kan besværliggøre automatisk sagsbehandling.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været sendt i høring, idet der er tale
om godkendelse af en allerede underskrevet protokol.
14
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes ikke at have pro-
venumæssige konsekvenser på kort
sigt. I varig virkning skønnes lovfor-
slaget at medføre et beskedent mindre-
provenu.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Engangsudgifter på ca. 200.000 kr. til
systemtilretning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at bestemmelserne i protokol af 9. maj 2018
til ændring af overenskomsten af 1. juli 1996 mellem Kon-
geriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for
så vidt angår skatter på indkomst og formue skal gælde her i
landet, når betingelserne herfor er opfyldt. Protokollen er
medtaget som bilag 1.
I det følgende gennemgås protokollens enkelte bestem-
melser.
Protokollens artikel I ændrer overenskomstens titel og
præambel. Den nye titel og præambel svarer til titel og præ-
ambel i den seneste udgave af OECD’s modeloverenskomst.
Den nye præambel er desuden en af de fire BEPS-mini-
mumstandarder, jf. punkt 3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, som de deltagende lande har forpligtet sig til at
indarbejde i deres dobbeltbeskatningsoverenskomster. Præ-
amblen gør det tydeligt, at de to lande har til hensigt at op-
hæve dobbeltbeskatning uden at skabe mulighed for ikke-
beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddragel-
se eller omgåelse. Det angives således eksplicit i præamb-
len, at formålet med overenskomsten ikke alene er at undgå
dobbeltbeskatning, men også at undgå dobbelt ikke-beskat-
ning. Den ændrede præambel kan få betydning i den for-
stand, at den kan tjene som fortolkningsbidrag til overens-
komstens anvendelse.
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2 angiver
overenskomstens anvendelsesområde, dvs. de skatter, som
er omfattet af overenskomsten. Protokollens artikel II inde-
holder en opdatering af listen over indkomstskatter i Dan-
mark og Nederlandene.
Den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst omfatter
både indkomstskatter og formueskatter.
Ændringerne i protokollens artikel III medfører, at over-
enskomsten fremover kun omfatter indkomstskatter. Æn-
dringen er foranlediget af Nederlandene, der har afskaffet
deres formueskatter. Danmark har ligesom Nederlandene in-
gen generel formueskat, men har ejendomsværdiskatten, der
i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har status
af en formueskat.
Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 12 kan personer, der
er hjemmehørende i Danmark og har fast ejendom i Neder-
landene, få lempelse i den danske ejendomsværdiskat for
betalte nederlandske skatter, som beregnes ud fra værdien af
den udenlandske ejendom. Personer, der er hjemmehørende
i Nederlandene, er ikke skattepligtige af fast ejendom belig-
gende i udlandet efter nederlandske regler. Ændringen vur-
deres derfor hverken at få betydning for personer hjemme-
hørende i Danmark eller i Nederlandene.
Protokollens artikel IV ophæver de gældende pensionsbe-
stemmelser i overenskomstens artikel 18 og erstatter den
med nye bestemmelser.
Efter den gældende artikel 18 kan pensioner med løbende
udbetalinger (ratepensioner og livrenter og lign.) kun be-
15
skattes i bopælslandet. Sociale pensioner og andre sociale
ydelser (f.eks. folkepension) kan beskattes i kildelandet.
Den nye artikel 18 medfører i stk. 1, at pension og andre
lignede vederlag, såvel som annuiteter, der hidrører fra et
land og betales til en person, der er hjemmehørende i det an-
det land, kan beskattes i det førstnævnte land.
I stk. 3 defineres, hvornår en pension, andre lignende ve-
derlag eller en annuitet anses for at hidrøre fra et land. Efter
bestemmelsen anses en pension m.v. for at hidrøre fra et
land for så vidt som bidrag og lign. forbundet med pensio-
nen m.v. medførte en skattelettelse i denne stat.
I stk. 5 defineres, hvornår et bidrag m.v. anses for at have
medført en skattelettelse. Efter bestemmelsen har bidrag
m.v. medført en skattelettelse, hvor bidrag betalt til en pen-
sionskasse, livsforsikringsselskab eller andet lignende insti-
tut blev fradraget ved opgørelsen af den berettigedes skatte-
pligtige indkomst, eller hvor bidrag indbetalt af en arbejds-
giver ikke var skattepligtig indkomst for den berettigede.
Stk. 1 medfører, sammenholdt med stk. 3 og 5, at Dan-
mark kan beskatte en person, der er hjemmehørende i Ne-
derlandene, af udbetalinger fra en pensionsordning, hvis der
tidligere er givet fradrag ved dansk indkomstopgørelse for
indbetalinger til ordningen, eller hvis der ikke er sket dansk
beskatning af en arbejdsgivers indbetalinger til ordningen
(bortseelsesret). Ifølge overenskomstens artikel 23, stk. 2,
der ændres ved protokollens artikel V, ophæver Nederlande-
ne dobbeltbeskatningen af disse pensionsudbetalinger ved at
give exemptionslempelse, dvs. at pensionsudbetalingerne
reelt ikke beskattes i Nederlandene, men indgår i beregnin-
gen af progressionen af skatten på den skattepligtiges even-
tuelle øvrige indkomst.
For en person, der er hjemmehørende i Danmark, og som
modtager pension m.v., der er givet fradrag eller bortseel-
sesret for i Nederlandene, medfører stk. 1 sammenholdt med
stk. 3 og 5, at Nederlandene kan beskatte pensionsudbetalin-
gerne. Ifølge overenskomstens artikel 23, stk. 5, litra a og b,
giver Danmark creditlempelse for den skat, der er betalt i
Nederlandene af pensionsudbetalingerne.
Det bemærkes, at der er en overgangsregel for personer,
som før underskrivelsen af protokollen var hjemmehørende i
enten Danmark eller Nederlandene, og som var begyndt at
modtage pension og efterfølgende fortsætter med at modta-
ge pension. Der henvises til gennemgangen af overgangs-
reglen nedenfor under artikel XV.
For så vidt angår baggrunden for ændringen henvises til
punkt 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Stk. 2 svarer til den gældende stk. 3 og medfører, at pensi-
oner og andre ydelser, som udbetales i medfør af bestem-
melserne i den sociale sikringslovgivning i en af staterne til
en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan be-
skattes i den førstnævnte stat.
For en person, der er hjemmehørende i Nederlandene, og
som modtager pension og andre ydelser, som Danmark ud-
betaler efter den sociale sikringslovgivning, medfører stk. 2,
at Danmark kan beskatte disse udbetalinger og ydelser. Det
drejer sig bl.a. om dansk folkepension, dansk arbejdsløs-
hedsunderstøttelse, danske sygedagpenge, ydelser ved ar-
bejdsskader og dansk efterløn. Ifølge overenskomstens arti-
kel 23, stk. 2, ophæver Nederlandene dobbeltbeskatningen
ved exemptionslempelse.
For en person, der er hjemmehørende i Danmark, og som
modtager pensioner og andre ydelser fra Nederlandene efter
deres sociale sikringslovgivning, medfører bestemmelsen, at
Nederlandene kan beskatte udbetalingerne. Danmark giver
ifølge overenskomstens artikel 23, stk. 5, litra a og b, credit-
lempelse for den nederlandske skat.
I stk. 4 defineres udtrykket annuitet. Definitionen af annu-
iteter fra Danmark svarer til definition af annuiteter i den
gældende stk. 4. I det danske forhandlingsudspil skelnes der
ikke mellem annuiteter og pensioner. I stedet anvendes fæl-
lesbetegnelsen pension og andre lignende vederlag. I Neder-
landene er det derimod generelt således, at annuiteter er op-
rettet i pengeinstitutter eller livsforsikringsselskaber, hvori-
mod pensioner er oprettet i pensionskasser. Der skelnes så-
ledes fortsat mellem pensioner og annuiteter i artikel 18 for
at undgå usikkerhed om kvalifikationen efter overenskom-
sten af annuiteter nævnt i den nederlandske indkomstskatte-
lov fra 2001.
I stk. 6 angives det, at bestemmelserne i artikel 18 også
finder anvendelse på tilfælde, hvor der foretages en en-
gangsudbetaling i stedet for en pension eller et andet lignen-
de vederlag eller en annuitet før rettidig udbetaling af pensi-
onen m.v. Bestemmelsen medfører, at kildelandet også i dis-
se situationer kan beskatte udbetalingen. Dette var også kon-
sekvensen for engangsudbetalinger efter den gældende stk.
2. Bestemmelsen er indsat på foranledning af Nederlandene.
Det bemærkes i den forbindelse, at de danske afgifter af vis-
se pensionsudbetalinger f.eks. 60 pct.-afgiften ved førtidig
ophævelse og 40 pct. afgiften ved rettidig ophævelse af ka-
pitalpensioner ikke er omfattet af de danske dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster. Danmark vil derfor kunne opkræve
disse afgifter uafhængigt af, om der er indgået en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med bopælslandet eller ikke.
I protokollens artikel V ændres henvisningerne i artikel
23, stk. 2 og 3, til de enkelte stykker i artikel 18 (pensions-
bestemmelsen). Artikel 23, stk. 2 og 3, omhandler de neder-
landske lempelsesbestemmelser. Ændringerne er en konse-
kvens af nyaffattelsen af artikel 18 i protokollens artikel IV.
Herudover indsættes der efter ønske fra Nederlandene og i
overensstemmelse med deres forhandlingspolitik på dette
punkt et nyt punktum i artikel 23, stk. 3, der som nævnt
handler om, hvordan Nederlandene lemper for dobbeltbe-
skatning.
Efter den gældende artikel 23, stk. 3, skal Nederlandene
give fradrag i den beregnede nederlandske skat af bestemte
typer af indkomster, der kan beskattes i Danmark i det om-
fang disse indkomster er medregnet i det nederlandske be-
skatningsgrundlag. Fradragsbeløbet skal svare til den skat,
der er betalt i Danmark af disse indkomster, men skal ikke
overstige den nedsættelse, der ville være indrømmet, hvis de
medregnede indkomster havde været de eneste indkomster,
som var fritaget for nederlandsk skat i henhold til bestem-
16
melserne om undgåelse af dobbeltbeskatning i den neder-
landske lovgivning.
Efter protokollens artikel V skal der indsættes et nyt punk-
tum i artikel 23, stk. 3, der præciserer, at bestemmelsen ikke
skal begrænse godtgørelsen efter bestemmelserne i neder-
landsk lovgivning til undgåelse af dobbeltbeskatning, men
kun angår beregningen af nedsættelsen af den nederlandske
skat med hensyn til sammenlægning af indkomst fra mere
end en stat og fremførslen af den skat, der er betalt i Dan-
mark på de nævnte indkomster, til efterfølgende år. Med
præciseringen tydeliggøres det, at Nederlandene kan anven-
de deres interne regler for ophævelse af dobbeltbeskatning.
Ved protokollens artikel VI indsættes en såkaldt PPT-be-
stemmelse (PPT = Principal Purpose Test). Ifølge bestem-
melsen gives der ikke fordele efter dobbeltbeskatningsover-
enskomsten for få vidt angår indkomst, hvis det i betragt-
ning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at
antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene
med de arrangementer eller transaktioner, som direkte eller
indirekte resulterer i denne fordel. Dette gælder dog ikke,
hvis det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under de giv-
ne omstændigheder ville være i overensstemmelse med gen-
standen for og formålet med de relevante bestemmelser i
overenskomsten.
Bestemmelsen er en minimumsstandard i relation til
BEPS. En tilsvarende bestemmelse findes i dansk skatteret,
jf. ligningslovens § 3, stk. 3. Bestemmelsen har derfor ikke
nogen betydning for den danske fortolkning af dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten. Bestemmelsen kan dog få betyd-
ning for den nederlandske fortolkning af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten, hvis der ikke er en tilsvarende be-
stemmelse i den nederlandske skattelovgivning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26, stk. 1, an-
giver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en per-
son, som er hjemmehørende i et af de to lande, mener sig
udsat for en beskatning i strid med overenskomsten. Efter
den gældende bestemmelse kan personen kun indbringe sin
sag for den kompetente myndighed i det land, hvor personen
er hjemmehørende.
Med ændringen i protokollens artikel VII vil personen
fremover kunne indbringe sagen for den kompetente myn-
dighed i et af de to lande, dvs. enten det land, hvor personen
er hjemmehørende (bopælslandet), eller kildelandet. Sagen
skal ligesom efter gældende regler indbringes inden 3 år fra
første underretning om den foranstaltning, der medfører en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overens-
komstens bestemmelser. Muligheden for at kunne indbringe
en sag for myndighederne i det andet land (kildelandet) er
en minimumsstandard i relation til BEPS.
I protokollens artikel VIII ophæves de gældende bestem-
melser om udveksling af oplysninger i artikel 27 og erstattes
af nye bestemmelser svarende til bestemmelserne om ud-
veksling af oplysninger i den seneste udgave af OECD’s
modeloverenskomst.
Artikel 27 om udveksling af oplysninger pålægger i stk. 1
generelt de to landes kompetente myndigheder at udveksle
oplysninger, som kan forudses at være relevante for, at over-
enskomstens bestemmelser eller de to landes interne skatte-
lovgivning kan føres ud i livet, dvs. at skatteligningen kan
foretages korrekt. Den interne danske hjemmel til at udveks-
le oplysninger efter denne bestemmelse findes i skattekon-
trollovens § 8 Y.
Pligten til informationsudveksling gælder for skatter af
enhver art, som pålignes af de to lande eller deres politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt beskat-
ningen ikke vil være i strid med overenskomsten. Betegnel-
sen ”skatter af enhver art” omfatter ikke alene direkte skat-
ter, men også indirekte skatter (moms, punktafgifter m.v.).
Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysnin-
ger, at den pågældende person er hjemmehørende i Dan-
mark eller Nederlandene. De to lande kan f.eks. udveksle
oplysninger til brug for dansk beskatning af en person, som
er hjemmehørende i et tredjeland, men som har et fast drifts-
sted her i landet.
Efter stk. 1, sidste punktum, kan de kompetente myndig-
heder indgå en aftale om, hvordan de rent praktisk udveksler
de oplysninger, der følger af bestemmelsen. Denne bestem-
melse er ikke indeholdt i bestemmelsen om udveksling af
oplysninger i OECD’s modeloverenskomst. Bestemmelsen
gør det muligt for den nederlandske regering af indgå en så-
dan aftale uden, at aftalen skal gennemføres ved lov. Den
danske regering kan allerede efter gældende regler tiltræde
sådanne aftaler uden, at de skal gennemføres ved lov. Denne
del af bestemmelsen får derfor ikke nogen betydning for den
danske tiltrædelsesprocedure.
Ifølge stk. 2 skal et land behandle oplysninger, som det
har modtaget fra det andet land, som hemmelige på samme
måde som oplysninger, der er tilvejebragt efter landets inter-
ne lovgivning. Oplysningerne må kun meddeles til personer
m.v., der er beskæftiget med ligning af de skatter, der er om-
handlet i artikel 27, og må kun bruges til sådanne formål,
medmindre anden anvendelse er mulig efter lovgivningen i
begge lande, og den kompetente myndighed i det land, der
meddeler oplysningerne, giver tilladelse til det.
Oplysninger kan udveksles på flere forskellige måder. I
kommentarerne til OECD-modeloverenskomstens artikel
om udveksling af oplysninger omtales specifikt 3 måder, det
kan ske på. For det første kan oplysninger udveksles efter
anmodning. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Ne-
derlandene i en given situation har grund til at formode, at
skattemyndighederne i det andet land er i besiddelse af op-
lysninger, som er nødvendige for skatteligningen, kan myn-
dighederne anmode myndighederne i det andet land om at
videregive oplysningerne til brug for den konkrete sag.
Myndighederne i det andet land har pligt til om muligt at
fremskaffe de pågældende oplysninger, hvis de ikke allerede
er i besiddelse af de oplysninger, der anmodes om, og disse
oplysninger forefindes i det andet land. Det er dog en forud-
sætning, at myndighederne i det anmodende land selv har
gjort, hvad de kunne for at fremskaffe oplysningerne.
En anden måde er spontan udveksling af oplysninger.
Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Nederlandene
17
kommer i besiddelse af oplysninger, som man skønner kan
være af interesse for skattemyndighederne i det andet land,
kan disse oplysninger videresendes til myndighederne i det
andet land, selv om de ikke har anmodet om dem.
En tredje mulighed er, at skattemyndighederne i et af de to
lande automatisk – det vil sige systematisk og med faste
mellemrum – sender oplysninger til det andet lands myndig-
heder. Det kan f.eks. være oplysninger om lønudbetalinger
til personer, som er hjemmehørende i det andet land.
Artikel 27 giver også mulighed for, at repræsentanter fra
de nederlandske skattemyndigheder kan være til stede ved
danske skattemyndigheders undersøgelse hos en person eller
et selskab her i landet, eller at repræsentanter fra de danske
myndigheder er til stede ved nederlandske myndigheders
undersøgelse i Nederlandene.
De to lande kan også aftale en såkaldt simultan undersø-
gelse, hvor deres skattemyndigheder hver på sit territorium
undersøger de skattemæssige forhold hos en eller flere skat-
tepligtige, hvor de har en fælles eller beslægtet interesse,
med henblik på at de derefter udveksler alle relevante oplys-
ninger, som de er kommet i besiddelse af.
Der er ikke i artikel 27 regler for, om udvekslingen af op-
lysninger skal foregå på den ene eller anden måde eller i en
kombination af flere måder. Der er heller intet til hinder for,
at de to landes skattemyndigheder kan foranstalte undersø-
gelser målrettet mod særlige erhvervsgrene m.v.
Ifølge stk. 3 har landene dog ikke pligt til at give oplysnin-
ger eller udføre forvaltningsakter i strid med deres lovgiv-
ning og forvaltningspraksis eller give oplysninger, som ville
røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel,
kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstil-
lingsmetode eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser.
Ifølge stk. 4 skal et land iværksætte de foranstaltninger,
der er til rådighed for at indhente de oplysninger, der er an-
modet om, uanset om det ikke har behov for oplysningerne
til egne skatteformål. Forpligtelsen er underlagt begrænsnin-
gerne i stk. 3, men i intet tilfælde kan begrænsningerne for-
tolkes sådan, at det er muligt at afslå at meddele oplysnin-
ger, blot fordi landet ikke selv har nogen interesse i oplys-
ningerne.
Ifølge stk. 5 omfatter informationsudvekslingen også så-
kaldte bankoplysninger. Der er således pligt til at videregive
oplysninger, som er indhentet (eller skal indhentes) fra ban-
ker, andre finansielle institutter, repræsentanter eller perso-
ner, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som for-
mynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i
en person.
Med ændringerne bringes artikel 27 om udveksling af op-
lysninger i overensstemmelse med de seneste internationale
standarder. I forhold til den gældende artikel 27 præciseres
det således, at et land ikke kan afvise at indhente og videre-
give oplysninger til det andet land med den begrundelse, at
det pågældende land ikke selv har brug for oplysningerne til
egen beskatning, eller at der er tale om bankoplysninger.
Dette følger imidlertid allerede af EU’s bistandsdirektiv,
som både Danmark og Nederlandene er omfattet af.
I protokollens artikel IX ophæves de gældende bestem-
melser om bistand ved inddrivelse af skatter i artikel 28 og
erstattes af nye bestemmelser svarende til bestemmelserne
om bistand ved inddrivelse af skatter i den seneste udgave af
OECD’s modeloverenskomst. Den interne danske hjemmel
til at yde en sådan bistand findes i § 1, stk. 2, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige.
I stk. 1 pålægges de to lande at yde hinanden bistand ved
sikring og inddrivelse af skattekrav. Det er ikke nogen betin-
gelse, at den pågældende person er hjemmehørende i Dan-
mark eller Nederlandene, eller at kravet vedrører skatter er
omfattet af overenskomsten.
Ifølge stk. 2 omfatter artikel 28 alle former for skatter. Ud-
trykket omfatter også renter, administrative bøder og om-
kostninger i forbindelse med inddrivelse og sikring af sådan-
ne beløb. Bistanden er derfor ikke begrænset til de skatter,
som er omfattet af overenskomsten.
Stk. 3 fastsætter de betingelser, der skal være opfyldt, for
at en anmodning om bistand med inddrivelse kan fremsættes
og den måde, hvorpå det land, der anmodes om bistand, skal
inddrive kravet. Ifølge bestemmelsen skal inddrivelse af et
lands skattekrav ske, når kravet kan inddrives efter lovgiv-
ningen i det land, som rejser kravet, og når skyldneren ikke
kan gøre indsigelser mod inddrivelsen. Inddrivelse skal ske
efter lovgivningen i det land, der modtager anmodningen
om bistand, som om skattekravet var dette lands eget skatte-
krav.
Ifølge stk. 4 skal sikring af et lands skattekrav ske, når
dette er muligt efter lovgivningen i det land, der ønsker kra-
vet sikret, uanset om skattekravet på dette tidspunkt kan ind-
drives eller ej, og uanset om skyldneren kan gøre indsigelser
mod en inddrivelse. Foranstaltninger med henblik på sikring
af skattekravet skal iværksættes efter reglerne i det land, der
modtager anmodningen om bistand, som om skattekravet
var dette lands eget skattekrav. Bestemmelsen har til formål
at beskytte et lands inddrivelsesrettigheder ved at give dette
land mulighed for at anmode det andet land om at træffe for-
anstaltninger til sikring af kravet, selv om det endnu ikke
kan anmode om bistand med inddrivelse, f.eks. fordi skatte-
kravet endnu ikke er eksegibelt, eller fordi skyldneren stadig
har ret til at gøre indsigelse mod inddrivelsen. Et eksempel
for foranstaltninger, som stykket finder anvendelse på er be-
slaglæggelse af eller indefrysning af aktiver, før den endeli-
ge afgørelse for at sikre, at disse aktiver stadig vil forefin-
des, når inddrivelse efterfølgende kan ske.
Ifølge stk. 5 gælder reglerne for tidsfrister for ikke-betalte
skatter i det land, der modtager anmodningen om bistand,
ikke, uanset at det i stk. 3 og 4 fremgår, at inddrivelse og
sikring af skattekrav skal ske efter lovgivningen i det land,
der modtager anmodningen om bistand. Herudover følger
det af stk. 5, at regler i såvel det land, der anmoder om bi-
stand, som det land, der modtager anmodningen, der giver
deres egne skattekrav fortrinsret frem for krav fra andre kre-
18
ditorer, ikke finder anvendelse. Generelle regler om tidsfri-
ster og fortrinsrettigheder finder fortsat anvendelse.
Ifølge stk. 6 kan eksistensen, gyldigheden eller størrelsen
af et lands krav ikke indbringes for domstole eller admini-
strative myndigheder i det land, der modtager anmodningen
om bistand.
Stk. 7 vedrører tidspunktet efter anmodningen om bistand
og for inddrivelse og overførsel til det land, der har anmodet
om bistand. Ifølge denne bestemmelse skal det land, der har
anmodet om bistand til inddrivelse af et krav, straks under-
rette den kompetente myndighed i det andet land, hvis kra-
vet i det land, der har anmodet om bistand, ophører med at
være et krav, som kan inddrives efter dette lands lovgivning,
og skyldneren på dette tidspunkt efter lovgivningen i dette
land ikke kan gøre indsigelse mod inddrivelsen. Tilsvarende
gælder, hvis et skattekrav ophører med at være et krav, hvor
det land, der har anmodet om bistand til sikring af inddrivel-
se af skattekravet, efter sin lovning kan iværksætte foran-
staltninger til sikring af inddrivelsen af kravet. Det land, der
har anmodet om bistand, skal efter det andet lands valg en-
ten stille anmodningen i bero eller trække den tilbage.
Ifølge stk. 8 har ingen af de to lande pligt til at udføre for-
valtningsakter i strid med dets lovgivning og forvaltnings-
praksis eller almene interesser. Artikel 28 indeholder heller
ikke nogen pligt til at yde bistand, hvis det andet land ikke
har iværksat alle rimelige foranstaltninger til inddrivelse el-
ler sikring af skattekravet, som kan iværksættes efter dette
lands lovgivning eller praksis. Der er endvidere ingen pligt
til at yde bistand i tilfælde, hvor den administrative byrde
for det land, der anmodes om bistand, klart ikke står mål
med de fordele, som det andet land vil opnå.
Ændringerne i den nye artikel 28 bringer bestemmelsen i
overensstemmelse med de seneste internationale standarder.
Protokollens artikel X ophæver artikel 29 i overenskom-
sten. Artikel 29 indeholder begrænsninger af de gældende
artikler 27 (udveksling af oplysninger) og 28 (bistand ved
inddrivelse af skatter). Med opdateringen af artikel 27 og 28
i protokollens artikel VIII og IX kommer begrænsningerne i
den gældende artikel 29 til at indgå i de pågældende artikler.
Der henvises til den nye artikel 27, stk. 3, og den nye artikel
28, stk. 8, litra a, i protokollen.
I protokollens artikel XI ændres navnene på de caribiske
dele af Nederlandene, som aftalen vil kunne udvides til at
omfatte, hvis betingelserne herfor er opfyldt i artikel 32 om
territorial udvidelse. Ændringen er en konsekvens af, at de
Nederlandske Antiller i 2010 ophørte med at eksistere som
en administrativ enhed. Øerne fik fra den dato ny status in-
den for Nederlandene og nævnes herefter ved deres navne:
Bonaire, Sint Eustatius, Saba, Curaçao og Sint Maarten.
I protokollens artikel XII ændres titlen på protokollen fra
1996, der blev undertegnet i forbindelse med undertegnelsen
af den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst
den 1. juli 1996. Ændringen er en konsekvens af, at titlen på
overenskomsten ændres i protokollens artikel I.
Protokollens artikel XIII ophæver artikel X i protokollen
fra 1996 til overenskomsten. Artikel X indeholder en hen-
sigtserklæring om, at Nederlandene og Danmark skal indle-
de drøftelser for at overveje, om en ændring af artikel 18
(pensionsbestemmelsen) er nødvendig under hensyn til ud-
viklingen i EF eller OECD med hensyn til spørgsmålet om
det stadig er hensigtsmæssigt at bevare bopælsstatens eks-
klusive beskatningsret for så vidt angår pensioner m.v.
Ophævelsen af bestemmelsen er en konsekvens af den nye
pensionsbestemmelse i protokollens artikel IV. Der henvises
til gennemgangen ovenfor af protokollens artikel IV.
Protokollens artikel XIV indeholder en bestemmelse om,
at dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser om
udveksling af oplysninger (artikel 27) og om bistand med
opkrævning af skatter (artikel 28) udvides til også at finde
anvendelse på indkomstregulerede ydelser, f.eks. boligstøt-
te, der både i Nederlandene og Danmark afhænger af perso-
nens globale indkomst.
Bestemmelsen, der blev en del af protokollen på foranled-
ning fra Nederlandene, finder bl.a. anvendelse, hvis Neder-
landene har behov for oplysninger om en persons globale
indkomst, hvor personen er flyttet til Danmark og stadig
modtager indkomstregulerede ydelser fra Nederlandene. Be-
stemmelsen finder bl.a. også anvendelse, hvis Nederlandene
har behov for bistand med inddrivelse af for store udbetalte
indkomstregulerede ydelser, hvor personen har opgivet en
forkert globalindkomst og derefter er flyttet til Danmark.
Bestemmelsen er gensidig og finder således tilsvarende an-
vendelse på danske indkomstregulerede ydelser.
Der henvises til gennemgangen ovenfor af protokollens
artikel VIII for så vidt angår udveksling af oplysninger i ar-
tikel 27 og protokollens artikel IX for så vidt angår bistand
ved inddrivelse af skatter i artikel 28.
Protokollens artikel XV indeholder en overgangsregel for
pensionister, som før den 9. maj 2018 (underskrivelsesda-
gen) allerede var hjemmehørende i henholdsvis Danmark el-
ler Nederlandene og før den 9. maj 2018 modtog pension fra
det andet land og fortsætter med at modtage udbetalinger fra
sådanne pensioner. Reglen medfører, at disse pensionister
fortsat vil være omfattet af den hidtidige pensionsbestem-
melse om bopælsbeskatning af ratepensioner, livrenter og
lign., så længe de forbliver hjemmehørende i dette land.
Ændringen af pensionsbestemmelsen (artikel 18) i proto-
kollens artikel IV, der medfører, at pensionsudbetalinger fra
pensioner med løbende udbetalinger (livrenter og lign.) og
ratepensioner også kan beskattes i kildelandet, gælder såle-
des ikke for de pensionister, der opfylder betingelserne i
protokollens artikel XV.
Der henvises til gennemgangen ovenfor af protokollens
artikel IV for så vidt angår pensionsbestemmelsen i artikel
18.
Protokollens artikel XVI indeholder regler om ratifikation,
ikrafttrædelse og virkningstidspunkt. De to lande skal ad di-
plomatisk vej underrette hinanden, når de nødvendige proce-
durer for protokollens ikrafttræden er gennemført. Det vil
for Danmarks vedkommende sige, når Folketinget har ved-
taget en lov om, at regeringen kan tiltræde protokollen, og
loven er stadfæstet.
19
Protokollen træder i kraft på den sidste dag i den måned,
der følger efter den måned, i hvilken den sidste underretning
er modtaget, og protokollen finder anvendelse for skatteår
og -perioder, der begynder, og skattepligtige begivenheder,
der forekommer, på eller efter den 1. januar i det efterføl-
gende kalenderår.
Til § 2
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Formålet med den foreslåede ikrafttræ-
delsesdato for loven er at sikre, at loven træder i kraft på det
tidspunkt, hvor ændringsprotokollen træder i kraft.
Ifølge ændringsprotokollens artikel XVI træder ændrings-
protokollen i kraft på den sidste dag i den måned, der følger
efter den måned, i hvilken den sidste af de underretninger er
modtaget, i hvilken de respektive stater har givet hinanden
skriftlig underretning om, at de nødvendige forfatningsmæs-
sige formaliteter er afsluttet. Ændringsprotokollen finder an-
vendelse for skatteår og -perioder, der begynder, og skatte-
pligtige begivenheder, der forekommer, på eller efter den 1.
januar i det efterfølgende kalenderår.
Der vil blive udsendt en bekendtgørelse om lovens ikraft-
træden samt en bekendtgørelse af ændringsprotokollen med
gengivelse af protokolteksten.
Til § 3
Eftersom spørgsmål om skatter hører under henholdsvis
det færøske hjemmestyres og det grønlandske selvstyres
kompetenceområde, gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland.
20