Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
CI505
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l23/20181_l23_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018) Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, tildeling af koder til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation og ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen) (Lovforslag nr. L 23) Lovforslaget udmønter initiativ 3, 7 og 12 i den politiske aftale Bredbånd og mobil i digital topklasse - Fremtidens te- lepolitik for hele Danmark, som blev indgået mellem alle folketingets partier den 17. maj 2018. Det foreslås for det første, at der indsættes en hjemmel i teleloven, der giver Energistyrelsen mulighed for at fastsæt- te regler om kommunale tilskud til udrulning af digital infra- struktur. Formålet er at skabe klare rammer afgrænset af den eller de EU-godkendte tilskudsmodeller, som kommunerne vil kunne anvende til at give økonomisk tilskud til udrulning af digital infrastruktur. Samtidig sikres forudsigelighed og sikkerhed i forhold til investeringer for udbydere af elektro- niske kommunikationsnet og -tjenester (teleudbydere). Ener- gistyrelsen vil – ved udmøntningen af bestemmelsen – ansø- ge Europa-Kommissionen om godkendelse af en eller flere modeller for tilskud til udrulning af digital infrastruktur. De modeller, som Kommissionen godkender, vil herefter udgø- re rammen for, hvordan kommunerne kan give økonomiske tilskud til digital infrastruktur. For det andet foreslås det, at Energistyrelsen kan fastsæt- te nærmere regler om at tildele koder til offentlige myndig- heder, f.eks. kommuner og regioner, samt til virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for Machine-to-Machine (M2M) kommunikation. Forslaget betyder konkret, at Energistyrelsen kan fastsætte regler, der skal sikre, at SIM-kort ikke skal udskiftes i samtlige enheder ved skift af udbyder. Det kunne f.eks. være kommuner, der har sensorer i skraldespande, som informerer om, hvornår de skal tømmes eller en shipping-virksomhed, der anvender sensorer til overvågning og automatiseret håndtering af con- tainere på fragtskibe. Dette vil medføre, at det bliver mere enkelt og mindre ressourcekrævende for offentlige myndig- heder eller virksomheder med mange enheder at skifte udby- der. På denne måde sikrer vi et frit udbydervalg på M2M- kommunikation, hvilket vil styrke konkurrencen på området. For det tredje foreslås det, at reglerne om Bredbåndsga- rantiordningen ophæves. Bredbåndsdækningen er løbende blevet forbedret siden Bredbåndsgarantiordningen blev etab- leret i 2013. Der er i dag flere alternative løsninger for slut- brugerne, hvis deres bredbåndsudbyder går konkurs eller tages under rekonstruktion. Endelig har Bredbåndsgaranti- ordningen aldrig været anvendt, fordi der ikke har været konkurser eller rekonstruktioner blandt medlemmerne af Bredbåndsgarantiordningen. Bredbåndsgarantiordningen vurderes derfor ikke længere at være nødvendig at oprethol- de. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 23 Folketinget 2018-19 Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2017-2324 CI000505