Fremsat den 3. oktober 2018 af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt

Fremsat den 3. oktober 2018 af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, tildeling af koder til Machine-to-Machine (M2M)
kommunikation og ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen)
§ 1
I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf.
lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som ændret
bl.a. ved § 16 i lov nr. 1567 af 15. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 3 a ophæves.
2. I § 24 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
tildeling af koder, jf. stk. 1, til offentlige myndigheder og
virksomheder, der anvender elektroniske kommunikations-
tjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk
kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning.«
3. § 25, stk. 1, affattes således:
»Energistyrelsen opkræver nummerafgifter hos de udby-
dere, som Energistyrelsen i medfør af § 24, stk. 1, har tildelt
eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser,
samt hos de offentlige myndigheder og virksomheder, som
Energistyrelsen har tildelt eller tildeler koder, jf. regler fast-
sat i medfør af § 24, stk. 2.«
4. I § 25, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte nummerafgifter
påhviler endvidere den offentlige myndighed eller virksom-
hed, der af Energistyrelsen er tildelt koder til brug for M2M-
kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.«
5. I § 32, stk. 2, ændres »§ 24« til: »§ 24, stk. 1,«
6. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. De offentlige myndigheder og virksomheder, der
i medfør af § 24, stk. 2, er tildelt koder, skal sikre overhol-
delsen af regler fastsat i henhold til § 21 og vilkår fastsat
med hjemmel heri.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
7. Efter kapitel 21 b indsættes i afsnit V:
»Kapitel 21 c
Kommunalt tilskud til etablering af elektroniske
kommunikationsnet
§ 60 d. Kommunalbestyrelser kan give tilskud til etable-
ring af elektroniske kommunikationsnet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter regler om gennemførelse
og administration af tilskudsordninger som nævnt i stk. 1,
herunder de tilskudsberettigede foranstaltninger og aktivite-
ter, tilskudsmodtagere og tilbagebetaling af tilskud, samt om
vilkår og betingelser for tilskud, herunder åben engrosad-
gang.
§ 60 e. Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af
vilkår og betingelser for tilskud, herunder åben engrosad-
gang, jf. regler fastsat i medfør af § 60 d, stk. 2, og hører i
den forbindelse Erhvervsstyrelsen, før Energistyrelsen træf-
fer afgørelse.«
8. I § 81, stk. 2, udgår », 13 b, 13 c«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2018-19
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2017-2324
CI000504
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Koder til M2M-kommunikation
2.2.1. Tildeling af koder til M2M-kommunikation
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Opkrævning af nummerafgifter
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Tilsyn med overholdelse af reglerne om nummerforhold
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Kommunalt tilskud til elektroniske kommunikationsnet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om elek-
troniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven).
Lovforslaget udmønter initiativ 3, 7 og 12 i den politiske af-
tale Bredbånd og mobil i digital topklasse - Fremtidens tele-
politik for hele Danmark, som blev indgået mellem alle fol-
ketingets partier den 17. maj 2018.
Lovforslaget indebærer for det første, at reglerne om etable-
ring af nøddrift i tilfælde af konkurs eller rekonstruktion
(Bredbåndsgarantiordningen) ophæves. Der har ikke været
konkurser eller rekonstruktioner blandt medlemmerne af
Bredbåndsgarantiordningen siden oprettelsen af Bredbånds-
garantiordningen i december 2013. Endvidere er bredbånds-
dækningen siden 2013 løbende blevet forbedret. Der er i dag
således flere alternative løsninger for slutbrugerne, hvis de-
res bredbåndsudbyder går konkurs eller tages under rekon-
struktion. Derfor vurderes det, at Bredbåndsgarantiordnin-
gen ikke længere er nødvendig at opretholde.
Lovforslaget indebærer for det andet, at Energistyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om at tildele koder til offentlige
myndigheder, f.eks. kommuner og regioner, samt til virk-
somheder, der anvender elektroniske kommunikationstjene-
ster til brug for Machine-to-Machine (M2M) kommunika-
tion via et elektronisk kommunikationsnet som led i deres
opgaveløsning. Forslaget betyder konkret, at Energistyrelsen
kan fastsætte regler, der skal sikre, at SIM-kort ikke skal ud-
skiftes i samtlige enheder ved skift af udbyder. Det vil med-
føre, at det bliver mere enkelt og mindre ressourcekrævende
for offentlige myndigheder eller virksomheder med mange
enheder at skifte udbyder, hvilket vil fremme konkurrencen
på M2M-området. Det kunne f.eks. være kommuner, der har
sensorer i skraldespande, som informerer om, hvornår de
skal tømmes eller en shipping-virksomhed, der anvender
sensorer til overvågning og automatiseret håndtering af con-
tainere på fragtskibe.
Lovforslaget indebærer for det tredje, at der indsættes en
hjemmel i teleloven, som giver Energistyrelsen adgang til at
fastsætte regler om kommunale tilskud til udrulning af digi-
tal infrastruktur. Formålet er at skabe klare rammer afgræn-
set af den eller de EU-godkendte tilskudsmodeller som kom-
2
munerne vil kunne anvende til at give økonomisk tilskud til
udrulning af digital infrastruktur og samtidig give udbydere
af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleudby-
dere) forudsigelighed og sikkerhed i forhold til investerin-
ger.
For at kunne give tilskud skal en kommune overholde både
de europæiske og de nationale regler. De europæiske regler
er reglerne om statsstøtte. De nationale rammer, som i dag
findes i lov om erhvervsfremme og regional udvikling (er-
hvervsfremmeloven), vurderes ikke at være tilstrækkeligt
konkrete til at give den fornødne forudsigelighed og sikker-
hed for, at teleudbydernes investeringer i bedre dækning ik-
ke bliver udsat til et senere tidspunkt eller bliver helt for-
trængt.
Energistyrelsen vil – ved udmøntningen af bestemmelsen –
ansøge Europa-Kommissionen om godkendelse af en eller
flere modeller for tilskud til udrulning af digital infrastruk-
tur. De modeller, som Kommissionen godkender, vil heref-
ter udgøre rammen for, hvordan kommunerne kan give øko-
nomiske tilskud til digital infrastruktur.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen
2.1.1. Gældende ret
Telelovens §§ 13 a-13 f i kapitel 3 a indeholder regler om
etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs eller rekonstruk-
tion. Reglerne danner grundlaget for etablering af Bred-
båndsgarantiordningen, der skal sikre, at slutbrugere sikres
en midlertidig leverance af elektroniske kommunikationstje-
nester (nøddrift) i op til 30 dage i tilfælde af, at en udbyder
af elektroniske kommunikationstjenester tages under rekon-
struktions- eller konkursbehandling.
De nærmere regler for ordningen findes i bekendtgørelse nr.
1131 af 25. september 2013 om etablering af nøddrift af
elektroniske kommunikationstjenester i tilfælde af konkurs
og rekonstruktion. Foreningen Bredbåndsgarantiordningen
F. M. B. A. er stiftet den 20. december 2013. Medlemmerne
er udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, som
udbyder bredbåndstjenester på minimum 2 Mbit/s, og som
leverer bredbåndstjenester til 5.000 slutbrugere eller dero-
ver.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om sikring af midlertidig
leverance af elektroniske kommunikationstjenester i en peri-
ode på op til 30 dage (nøddrift) i tilfælde af, at en udbyder af
elektroniske kommunikationstjenester tages under rekon-
struktions- eller konkursbehandling, og bredbåndsudbyde-
rens virksomhed eller dele heraf ikke søges videreført. Fi-
nansiering af nøddrift sker i praksis ved, at der ud fra en for-
delingsnøgle opkræves et medlemsbidrag fra alle medlem-
merne. Udgifterne til en nøddrift kan maksimalt udgøre 40
mio. kr.
Energistyrelsen forestår administrationen af Bredbåndsga-
rantiordningen, herunder sekretariatsbistand.
2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Ophævelse af reglerne om Bredbåndsgarantiordningen er en
del af den politiske aftale Bredbånd og mobil i digital top-
klasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark, som blev
indgået mellem alle folketingets partier den 17. maj 2018.
Bredbåndsgarantiordningen blev etableret i 2013, men har
aldrig været anvendt. På grund af branchens løbende udbyg-
ning af teleinfrastrukturen vurderes det, at ordningen ikke
længere er nødvendig. En ophævelse vil betyde, at telesel-
skaberne ikke længere vil være pålagt den potentielle øko-
nomiske risiko, som ordningen indebærer. Hermed skabes
der bedre rammevilkår og øget tryghed for branchen.
Bredbåndsdækningen er siden 2013 løbende blevet forbed-
ret. Det indebærer, at 100 pct. af befolkningen i dag kan få
en bredbåndstjeneste på 2 Mbit/s via mobilt bredbånd, og 99
pct. af befolkningen kan få en bredbåndstjeneste på 2 Mbit/s
via fastnet. Hvis en bredbåndsudbyder går konkurs eller tag-
es under rekonstruktion, er der således i dag flere alternative
løsninger for slutbrugerne, der har brug for at få en ny bred-
båndsforbindelse.
Bredbåndsgarantiordningen sikrer kun slutbrugerne en nød-
drift i op til 30 dage. Efter de 30 dage skal brugerne indgå
en ny aftale om en bredbåndstjeneste med en anden udbyder
af elektroniske kommunikationstjenester, hvis de fortsat øn-
sker et bredbåndsabonnement.
Endelig vurderes den generelle bredbåndsdækning i Dan-
mark løbende at blive forbedret gennem blandt andet selska-
bernes investeringer i infrastruktur samt regeringens initiati-
ver i forbindelse med dækningskrav i kommende auktioner
over frekvenser. Dette medvirker ligeledes til, at Bredbånds-
garantiordningen ikke længere er nødvendig at opretholde.
På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for at
opretholde reglerne.
2.2. Koder til M2M-kommunikation
2.2.1. Tildeling af koder til M2M-kommunikation
2.2.1.1. Gældende ret
I medfør af telelovens § 24 tildeler Energistyrelsen efter an-
modning numre, nummerserier, koder og adresser (nummer-
ressourcer) til enhver, der erhvervsmæssigt udbyder elektro-
niske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsynings-
pligtydelser. Tildelingen skal ske inden for rammerne af
regler, som Energistyrelsen fastsætter.
Energistyrelsen har kun hjemmel til at tildele nummerres-
sourcer til erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kom-
munikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser.
3
Det vil sige, at nummerressourcer ikke kan tildeles direkte
af Energistyrelsen til slutbrugere, udbydere af informations-
eller indholdstjenester, lukkede net, der er etableret direkte
af en eller flere slutbrugere til eget brug, offentlige myndig-
heder og virksomheder, der anvender M2M-kommunika-
tion, men som ikke betragtes som erhvervsmæssige udbyde-
re af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester m.v.
Slutbrugere, udbydere af informations- eller indholdstjene-
ster, offentlige myndigheder og virksomheder m.v. får en
brugsret over nummerressourcer fra en erhvervsmæssig ud-
byder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
som vedkommende har hele eller dele af sit kundeforhold
hos, og som har fået tildelt nummerressourcer af Energisty-
relsen. En erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommu-
nikationsnet eller -tjenester kan videretildele nummerres-
sourcer til andre udbydere af elektroniske kommunikations-
net eller -tjenester.
En offentlig myndighed eller virksomhed, der anvender
elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-
kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, skal
således have en aftale med en erhvervsmæssig udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om at kunne
anvende udbyderens telefonnumre og SIM-kort, som kan
indsættes i de enkelte enheder. Den offentlige myndighed
eller den pågældende virksomhed skal ligeledes have en af-
tale med en erhvervsmæssig udbyder om at kunne anvende
udbyderens mobile netværk til at sende og modtage trafik til
og fra elektroniske kommunikationstjenester til brug for
M2M-kommunikation.
2.2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Offentlige myndigheder, f.eks. kommuner og regioner, og
virksomheder anvender i stigende grad elektroniske kommu-
nikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et
elektronisk kommunikationsnet som led i deres opgaveløs-
ning, f.eks. til fjernaflæsning af målere, lagerstyring, teleme-
dicin, produktion, smart city-løsninger m.v.
Mange enheder er udstyret med eget telefonnummer og fysi-
ske SIM-kort, som udbydes af erhvervsmæssige udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og som
muliggør kommunikation mellem enhederne over et mobilt
netværk. En offentlig myndighed eller virksomhed, som an-
vender elektroniske kommunikationstjenester til brug for
M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikations-
net, skal have en aftale med en erhvervsmæssig udbyder om
at kunne anvende udbyderens telefonnumre og SIM-kort,
som kan indsættes i de enkelte enheder, og om at kunne an-
vende udbyderens mobile netværk til at sende og modtage
trafik til og fra elektroniske kommunikationstjenester til
brug for M2M-kommunikation.
Hvor det for den enkelte forbruger ikke udgør en større bar-
riere at skulle udskifte SIM-kortet i f.eks. mobiltelefonen
ved skift af mobiludbyder, kan det være meget ressource-
krævende og besværligt for offentlige myndigheder og virk-
somheder, der anvender M2M-kommunikation. Det skyldes,
at SIM-kort i samtlige enheder skal udskiftes med SIM-kort
fra den nye udbyder. Der kan være tale om udskiftning af
SIM-kort i potentielt hundreder, tusinder eller millioner af
enheder, som kan være placeret i svært fremkommelige eller
utilgængelige områder. I realiteten betyder det, at offentlige
myndigheder og virksomheder, der anvender M2M-kommu-
nikation, i praksis ofte vil være låst til en bestemt udbyder,
hvilket hæmmer konkurrencen på markedet. M2M-kommu-
nikation forventes blandt andet at få væsentlig betydning for
fremme af udrulning af 5G-mobilkommunikationsnet. Det
er i den forbindelse væsentligt, at der sikres frit udbydervalg
for brugerne af M2M-løsninger.
Det foreslås at give Energistyrelsen hjemmel til at fastsætte
nærmere regler, der skal være med til at fremme konkurren-
cen på markedet ved at gøre det enklere og mindre ressour-
cekrævende for offentlige myndigheder og virksomheder,
der anvender M2M-kommunikation, at skifte udbyder. I
modsætning til i dag vil det ikke fremover være påkrævet, at
SIM-kort i samtlige enheder skal udskiftes med SIM-kort fra
den nye udbyder. En offentlig myndighed eller virksomhed
skal dog fortsat have en aftale med en erhvervsmæssig ud-
byder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om
at kunne anvende udbyderens telefonnumre og udbyderens
mobile netværk til at sende og modtage trafik til og fra elek-
troniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kom-
munikation. Den offentlige myndighed eller virksomheden
vil endvidere skulle have en aftale med en SIM-kort produ-
cent om at producere SIM-kort til den offentlige myndighed
eller virksomheden.
Lovforslaget er et alternativ til såkaldte eSIM, hvor der kan
skiftes udbydere via software, uden at det fysiske SIM-kort
skal udskiftes. Ifølge de nyeste oplysninger fra teleudbyder-
ne vil de første danske teleudbydere understøtte løsninger på
forbrugerprodukter f.eks. smart watches eller tablets med
eSIM i løbet af 2018, men understøttelse af eSIM til M2M-
tjenester forventes i praksis at have en længere tidshorisont.
Det bemærkes, at teleselskaberne ikke har pligt til at tage de
nye løsninger i brug, og det vides endnu ikke, hvor udbredt
eSIM vil blive, eller hvor hurtigt udviklingen vil gå.
Med den foreslåede § 24, stk. 2, vil Energistyrelsen kunne
fastsætte nærmere regler om at tildele koder allokeret til
brug for M2M-kommunikation til offentlige myndigheder
og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikati-
onstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elek-
tronisk kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning.
Sikring af mulighed for frit udbydervalg kan f.eks. ske ved
at tildele dele af en Mobile Network Code (MNC-kode) al-
lokeret til brug for M2M-kommunikation til offentlige myn-
digheder og virksomheder.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at offentlige myn-
digheder og virksomheder generelt skal have mulighed for
at få tildelt nummerressourcer direkte fra Energistyrelsen.
Lovforslaget åbner således kun i begrænset omfang op for at
4
fravige gældende ret for at give offentlige myndigheder og
virksomheder frit udbydervalg i forbindelse med M2M-
kommunikation.
2.2.2. Opkrævning af nummerafgifter
2.2.2.1. Gældende ret
I medfør af telelovens § 25 opkræver Energistyrelsen num-
merafgifter hos de erhvervsmæssige udbydere af elektroni-
ske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsynings-
pligtsydelser, som Energistyrelsen i medfør af lovens § 24
har tildelt eller tildeler nummerressourcer. Nummerafgifter-
ne fastsættes årligt på finansloven og offentliggøres af Ener-
gistyrelsen.
Forpligtelsen til at betale nummerafgifter påhviler til enhver
tid den udbyder, der af Energistyrelsen er eller bliver tildelt
de pågældende nummerressourcer, uanset om brugen af
nummerressourcerne enkeltvis eller i blokke er overladt til
slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske kommu-
nikationsnet eller -tjenester.
2.2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
For at sikre, at Energistyrelsen har hjemmel til at opkræve
nummerafgifter hos de offentlige myndigheder og virksom-
heder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester
til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommu-
nikationsnet, og som Energistyrelsen på baggrund af regler
fastsat i medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt el-
ler tildeler koder til brug for M2M-kommunikation, er det
nødvendigt at ændre lovens § 25.
Det foreslås derfor at ændre telelovens § 25, så Energistyrel-
sen vil få hjemmel til at opkræve nummerafgifter hos de of-
fentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elek-
troniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kom-
munikation via et elektronisk kommunikationsnet, som
Energistyrelsen på baggrund af regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler koder til brug
for M2M-kommunikation.
2.2.3. Tilsyn med overholdelse af reglerne om nummerfor-
hold
2.2.3.1. Gældende ret
I medfør af telelovens § 32 fører Energistyrelsen tilsyn med
overholdelsen af reglerne om nummerforhold i lovens afsnit
III og regler udstedt i medfør heraf.
Det påhviler erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligts-
ydelser, der i medfør af lovens § 24 er tildelt nummerres-
sourcer, at sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til
lovens § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri. Dette gæl-
der, uanset om brugen af de pågældende nummerressourcer
enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller til an-
dre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tje-
nester.
2.2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Forpligtelsen til at overholde regler og vilkår fastsat med
hjemmel i loven skal også påhvile de offentlige myndighe-
der og virksomheder, der anvender elektroniske kommuni-
kationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et
elektronisk kommunikationsnet, som Energistyrelsen på
baggrund af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 24,
stk. 2, har tildelt eller tildeler koder til brug for M2M-kom-
munikation.
Det foreslås derfor at ændre telelovens § 32, så det vil på-
hvile de offentlige myndigheder og virksomheder, der an-
vender elektroniske kommunikationstjenester til brug for
M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikations-
net, og som Energistyrelsen på baggrund af regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler
koder til brug for M2M-kommunikation, at sikre overholdel-
sen af regler fastsat i henhold til lovens § 21 og vilkår fastsat
med hjemmel heri.
2.3. Kommunalt tilskud til elektroniske kommunikationsnet
2.3.1 Gældende ret
Teleloven indeholder ikke i dag regler om kommunernes
mulighed for at give økonomisk tilskud til etablering af digi-
tal infrastruktur.
Erhvervsfremmeloven, som regulerer tiltag, der fremmer er-
hvervslivet, danner i dag grundlag for kommunernes indsats
for at fremme dækningen med digital infrastruktur. Hjemlen
i erhvervsfremmeloven giver kommuner mulighed for at
støtte udrulning af digital infrastruktur økonomisk. Det gæl-
der etablering af passiv infrastruktur (master og tomrør)
samt indkøb af dækning via udbud.
Der er tale om statsstøtte, når udrulning af bredbånd, herun-
der etablering af passiv infrastruktur, sker med tilskud fra en
offentlig myndighed som eksempelvis en kommune. Hvis
kommuner giver tilskud, skal de derfor overholde de euro-
pæiske regler om statsstøtte.
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, arti-
kel 107, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod statsstøtte.
Europa-Kommissionen har dog mulighed for at godkende en
støtteforanstaltning, hvis den findes forenelig med det indre
marked. En statsstøtteordning kan gennem såkaldt alminde-
lig godkendelsesprocedure blive undtaget fra det generelle
forbud. En sådan godkendelse sker i henhold til ’EU-ret-
ningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse
med hurtig etablering af bredbåndsnet (2013/C 25/01)’.
5
Europa-Kommissionen har desuden vedtaget den generelle
gruppefritagelsesforordning, hvorefter støtte under en vis
tærskelværdi for en række specifikke støttekategorier er er-
klæret for forenelige med det indre marked. Gruppefritagel-
sesforordningens artikel 52 indeholder overordnede regler
for statsstøtte til bredbåndsinfrastruktur. Når der bliver givet
tilskud efter gruppefritagelsesforordningen, skal den enkelte
tilskudsgivende myndighed, f.eks. en kommune, selv sikre,
at alle krav er overholdt, og at støtten er lovlig. Støtten noti-
ficeres til Europa-Kommissionen, men der sker ikke en god-
kendelse som ved den almindelige godkendelsesprocedure.
2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Veludbygget og velfungerende digital infrastruktur, herun-
der bredbåndsnet, er et centralt element i forhold til at frem-
me vækst - også i kommunerne. Manglende bredbåndsdæk-
ning kan blandt andet være en barriere i forhold til bosæt-
ning samt etablering og udvikling af erhvervsvirksomheder.
Samtidig forudsætter en effektiv offentlig forvaltning, at
borgerne kan benytte digitale selvbetjeningsløsninger, og at
kommunerne kan implementere telemedicinske løsninger
hos borgere, som har brug for behandling og pleje. Mange
kommuner er derfor allerede aktive i forhold til at fremme
udrulningen af digital infrastruktur.
Siden telesektoren blev liberaliseret i 1990’erne, har telepo-
litikken bygget på et princip om, at udrulning af digital in-
frastruktur som udgangspunkt skal ske på markedsvilkår.
Denne tilgang har generelt givet Danmark en meget god
mobil- og bredbåndsdækning – også når vi sammenligner os
med andre lande. Det vil også fremover være det helt klare
udgangspunkt, at markedet skal forestå udrulningen af den
digitale infrastruktur. Men lokalt er der områder, hvor der
ikke er udsigt til, at markedet vil komme til at levere en til-
fredsstillende dækning, og hvor det kan være på sin plads, at
kommunerne kan igangsætte en lokal indsats.
Kommunerne anvender i dag gruppefritagelsesforordningen
ved statsstøtte i bredbåndsprojekter. Men EU-reglerne er
meget vanskelige at håndtere, fordi det kræver specialviden
om den del af gruppefritagelsesforordningen, der vedrører
bredbånd, de specifikke retningslinjer for statsstøtte til bred-
bånd, konkrete godkendelser fra Europa-Kommissionen og
afgørelser på området. Europa-Kommissionens fortolkning
kan endvidere ændre sig over tid. Kommuner og teleudby-
dere har brug for mere sikkerhed i deres investeringer, end
de opnår ved kommunernes anvendelse af gruppefritagelses-
forordningen.
Efter konkrete sager, hvor der er rejst spørgsmål om ulovlig
statsstøtte på bredbåndsområdet i danske kommuner, er der
en udbredt usikkerhed om rammerne. Der er behov for sik-
kerhed om, hvad der udgør en lovlig tilskudsordning samt
gennemsigtighed og forudsigelighed i forhold til, hvor til-
skud kan gives og hvordan. Det vil være til gavn for alle in-
teressenter på området, herunder teleselskaber, kommuner
og de virksomheder og borgere, som ønsker god dækning.
De eksisterende rammer i erhvervsfremmeloven findes ikke
tilstrækkeligt konkrete til at sikre disse to formål. Det pri-
mære sigte med en ny hjemmel er at etablere klare rammer
for kommunernes tilskud til digital infrastruktur afgrænset i
form af en eller flere EU-godkendte tilskudsmodeller.
Den foreslåede ordning vurderes – sammen med en øget
vejledningsindsats fra Energistyrelsen - at kunne imødegå
den nuværende kritik og skabe gode rammer for et fortsat
samarbejde mellem kommuner og telebranchen om bedre
dækning.
Det foreslås derfor, at der indsættes en hjemmel i teleloven,
så kommunernes adgang til at give tilskud til etablering af
digital infrastruktur fremover integreres i teleloven. Ligele-
des foreslås det at give Energistyrelsen hjemmel til at fast-
sætte regler om tilskudsordningens gennemførelse og admi-
nistration. Energistyrelsen vil ansøge Europa-Kommissio-
nen om godkendelse af mindst en tilskudsmodel, som heref-
ter vil udgøre rammen for, hvordan kommunerne kan give
tilskud. Den godkendte model vil udgøre de rammer, som
umiddelbart kan bruges som administrationsgrundlag hos
kommunerne til tilskud ved etablering af digital infrastruk-
tur.
Den markedsbaserede udrulning kræver væsentlige investe-
ringer fra teleudbyderne. For at fastholde et højt investering-
sniveau er det vigtigt, at økonomiske tilskud fra kommuner-
ne ikke vil komme til at påvirke konkurrencen og investe-
ringslysten negativt. Sådanne tilskud må derfor kun anven-
des i områder, hvor markedet ikke selv forventes at kunne
levere dækning inden for en overskuelig fremtid.
Det vil således være en forudsætning, at der ikke er eller in-
denfor tre år er planlagt kommerciel udrulning i det område,
hvor der gives tilskud, og tilskud skal tildeles i en åben, gen-
nemsigtig og ikke-diskriminerende konkurrencepræget ud-
vælgelsesprocedure med overholdelse af princippet om tek-
nologineutralitet. Det vil blive sikret gennem en eller flere af
Europa-Komissionen godkendte tilskudsmodeller, som også
vil fastslå, hvordan der skal gives engrosadgang for andre
udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(teleudbydere) til støttede net, så disse f.eks. kan tilbyde eg-
ne tjenester på det støttede net.
For at sikre korrekt og effektiv brug af tilskudsmodellen
skal indsatsen suppleres med vejledning om ordningen. Det
foreslås derfor ligeledes, at Energistyrelsen skal vejlede in-
teressenter om brug af modellen, idet styrelsen gennem sit
arbejde med ordningen opsamler viden og kan formidle den-
ne. Energistyrelsens arbejde skal sikre et optimalt samspil
mellem reglerne og behovet for bedre dækning.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det bemærkes, at lovforslagets tre delelementer grundlæg-
gende har en intention om at forenkle lovgivning, regler og
6
sagsgange, hvilket er i overensstemmelse med principperne
for digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslagets bestemmelser om ophævelse af reglerne om
etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion
(Bredbåndsgarantiordningen) betyder, at den garanti på op
til 40 mio. kr., som energi-, forsynings- og klimaministeren
(tidligere erhvervs- og vækstministeren) i medfør af reglerne
kan stille i tilfælde af nøddrift, bortfalder. Denne del af lov-
forslaget forventes ikke at have implementeringskonsekven-
ser for det offentlige.
Den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunika-
tion, kan have mindre implementeringskonsekvenser for
Energistyrelsen som følge af, at Energistyrelsen i forbindel-
se med udvidelsen af gruppen af aktører, der kan tildeles
nummerressourcer til brug for M2M-kommunikation, poten-
tielt skal behandle et øget antal ansøgninger om tildeling af
nummerressourcer. Det vurderes, at disse implementerings-
konsekvenser vil kunne afholdes inden for Energistyrelsens
eksisterende bevillingsmæssige rammer. Der kan være en
mindre forøgelse i de årlige nummerafgifter, som Energisty-
relsen opkræver hos de offentlige myndigheder og virksom-
heder, som benytter sig af muligheden for at få tildelt koder
fra Energistyrelsen.
Den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunika-
tion er en frivillig ordning. Hvis det vælges, at fastsætte reg-
ler, der giver mulighed for at tildele dele af en MNC-kode til
offentlige myndigheder for at muliggøre frit udbydervalg,
vil det have begrænsede økonomiske konsekvenser for de
offentlige myndigheder, der anvender M2M-kommunika-
tion, og som benytter sig af muligheden for at få tildelt ko-
der fra Energistyrelsen. Med det nævnte eksempel vil en of-
fentlig myndighed, der er eller bliver tildelt dele af en
MNC-kode til brug for M2M-kommunikation, skulle betale
en forholdsmæssig andel af nummerafgiften for en hel
MNC-kode. En offentlig myndighed kan få tildelt en eller
flere blokke af 10.000 IMSI-numre. Derudover vil en offent-
lig myndighed skulle indgå en aftale med en SIM-kort pro-
ducent om produktion af SIM-kort til de offentlige myndig-
heder. Foreslaget er således et alternativ for offentlige myn-
digheder i forhold til gældende ret. Dog vil offentlige myn-
digheder fortsat skulle have en aftale med en udbyder om at
kunne anvende udbyderens telefonnumre og udbyderens
mobile netværk til at sende og modtage trafik til og fra elek-
troniske kommunikationstjenester. Den del af en aftale med
en teleudbyder, der omfatter betaling for levering af SIM-
kort, vil den offentlige myndighed skulle betale for direkte
til SIM-kort producenten i stedet for til teleudbyderen. Der
kan dog være en besparelse, idet man fjerner et mellemled i
forhold til levering af selve SIM-kortet. Med den besparelse,
der potentielt vil være for offentlige myndigheder ved ikke
at skulle skifte SIM-kort, og da der er tale om en frivillig
ordning, vurderes det, at de samlede økonomiske konse-
kvenser for de offentlige myndigheder, der benytter sig af
muligheden for at få tildelt dele af en MNC-kode fra Energi-
styrelsen, vil være begrænsede i form af betaling af num-
merafgift.
Offentlige myndigheder, som benytter sig af de nærmere
fastsatte regler, kan potentielt opnå besparelser, da skifte af
udbyder ikke, som tilfældet er i dag, vil kræve udskiftning af
SIM-kort. Dette vil mindske barriererne for at skifte udby-
der, og dermed bliver det nemmere at gøre brug af de mulig-
heder, som konkurrencen på telemarkedet giver. Som følge
af den øgede konkurrence forventes det generelt at give mu-
lighed for mere fordelagtige priser for teleydelser til M2M-
kommunikation. Besparelsen vil afhænge af, hvor økono-
misk fordelagtige aftaler den offentlige myndighed kan ind-
gå.
Anvendelse af regler fastsat i medfør af lovforslaget har im-
plementeringskonsekvenser for de offentlige myndigheder,
som benytter sig af den frivillige ordning og får tildelt ko-
der. Energistyrelsen har til brug for behandlingen af en an-
søgning om tildeling af koder behov for en række informati-
oner. Det vurderes, at de administrative konsekvenser ved
indsendelse af ansøgning og information til Energistyrelsen
vil være yderst begrænsede.
Energistyrelsen er ved at undersøge, om ansøgningsproces-
sen i forbindelse med ansøgning om nummerressourcer kan
digitaliseres og automatiseres yderligere, jf. princip to og tre
om digitaliseringsklar lovgivning.
I forhold til den del af lovforslaget, der handler om M2M-
kommunikation, vurderes det, at de samlede årlige negative
økonomiske og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige ikke er væsentlige.
Den del af forslaget, der vedrører kommunalt tilskud til ud-
rulning af digital infrastruktur, vil kun have implemente-
ringskonsekvenser for de kommuner, som selv vælger at
gennemføre initiativer med tilskud til udrulning af digital in-
frastruktur. Den enkelte kommune vil fremover ikke selv
skulle søge en godkendelse hos Europa-Kommissionen eller
selv tilrettelægge en løsning, hvor EU’s gruppefritagelses-
forordning anvendes. Kommuner, som fremover vælger at
etablere projekter, der involverer tilskud til udrulning af di-
gital infrastruktur, vil derfor skulle bruge færre sagsbehand-
lingsressourcer end i dag. Den enkelte kommunes besparelse
vil afhænge af, hvor komplicerede initiativer kommunen vil-
le have gennemført på egen hånd.
På det statslige område vil lovforslaget have administrative
omkostninger svarende til 3 årsværk årligt fra 2019. Energi-
styrelsen skal udvikle og søge EU-godkendelse af én eller
flere tilskudsmodeller, ligesom Energistyrelsen efterfølgen-
de skal stå for evaluering og vejledning af kommunerne.
Forslaget indebærer, at Energistyrelsen stiller en kortlæg-
ning af mulige indsatsområder til rådighed for kommunerne.
Det vil ske på en it-baseret platform. Der vil ikke indgå per-
sonhenførbare oplysninger i kortlægningen. Der vurderes ik-
ke at være risiko forbundet med udviklingen af it-løsningen,
da Energistyrelsen i forvejen stiller it-baserede kortlægnin-
ger til rådighed. Energistyrelsen har en generel kortlægning
af mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark, som blandt
7
andet står til rådighed for ansøgere til bredbåndspuljen. Der-
for er det forventningen, at eksisterende it-løsninger kan an-
vendes.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets ophævelse af reglerne om etablering af nød-
drift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion (Bredbåndsga-
rantiordningen) vurderes at have mindre positive konse-
kvenser for erhvervslivet. Bredbåndsudbydere omfattet af
Bredbåndsgarantiordningen vil med den foreslåede ophæ-
velse af kapitel 3 a i teleloven i lovforslagets § 1, nr. 1, ikke
længere skulle afholde udgifter til nøddrift i tilfælde af en
bredbåndsudbyders rekonstruktions- eller konkursbehand-
ling på maksimalt 40 mio. kr. Disse virksomheder undgår
dermed den økonomiske risiko, der er forbundet med med-
lemskab af Bredbåndsgarantiordningen. Da der er tale om
ophævelse af regler, findes det ikke relevant at tage stilling
til principperne for agil erhvervsrettet lovgivning.
Den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunika-
tion, er en frivillig ordning. Hvis det vælges at fastsætte reg-
ler, der giver mulighed for at tildele dele af en MNC-kode til
virksomheder, som kan muliggøre frit udbydervalg, vil det
have begrænsede økonomiske konsekvenser for de virksom-
heder, der anvender M2M-kommunikation, og som benytter
sig af muligheden for at få tildelt koder fra Energistyrelsen.
Med det nævnte eksempel vil en virksomhed, der får tildelt
koder fra Energistyrelsen, skulle betale en forholdsmæssig
andel af nummerafgiften for en hel MNC-kode. En virksom-
hed kan få tildelt en eller flere blokke af 10.000 IMSI-num-
re. Derudover vil virksomheden skulle indgå en aftale med
en SIM-kort producent om produktion af SIM-kort til virk-
somheden. Eksemplet er således et alternativ for virksomhe-
der i forhold til gældende ret. Dog vil virksomheder fortsat
skulle have en aftale med en udbyder om at kunne anvende
udbyderens telefonnumre og udbyderens mobile netværk til
at sende og modtage trafik til og fra elektroniske kommuni-
kationstjenester. Den del af en aftale med en teleudbyder,
der omfatter betaling for levering af SIM-kort, vil virksom-
heden skulle betale for direkte til SIM-kort producenten i
stedet for til teleudbyderen. Der kan dog være en besparelse,
idet man fjerner et mellemled i forhold til levering af selve
SIM-kortet. Med den besparelse, der potentielt vil være for
virksomheder ved ikke at skulle skifte SIM-kort, vurderes
det, at de samlede økonomiske konsekvenser for de virk-
somheder, der benytter sig af muligheden for at få tildelt de-
le af en MNC-kode fra Energistyrelsen, vil være begrænsede
i form af betaling af nummerafgift.
Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for erhvervs-
mæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester. Offentlige myndigheder eller virksomheder, der
får tildelt nummerressourcer, vil med den forslåede ordning
ikke længere skulle have en aftale om brug af en udbyders
SIM-kort. Dog vil den offentlige myndighed eller virksom-
heden fortsat skulle have en aftale med en udbyder om at
kunne anvende udbyderens telefonnumre og udbyderens
mobile netværk til at sende og modtage trafik til og fra elek-
troniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kom-
munikation. I de aftaler, som offentlige myndigheder eller
virksomheder har med udbydere om brug af udbyderens te-
lefonnumre, SIM-kort og mobile netværk, udgør selve SIM-
kortet en minimal omkostning. Værdien af SIM-kortet som
sådan er minimal i forhold til den værdi, der ligger i at kun-
ne benytte et telefonnummer og et mobilt netværk. På den
baggrund vurderes det, at de økonomiske konsekvenser for
de erhvervsmæssige udbydere vil være begrænsede. Til gen-
gæld vil det give mulighed for, at udbydere kan overtage
kunder fra andre udbydere, hvilket hidtil reelt ikke har været
muligt for en slutbruger med et stor antal M2M-enheder.
Det kan være væsentligt, når der henses til, at M2M-marke-
det forventes at stige kraftigt i de kommende år.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for virksomheder, der producerer SIM-kort, idet disse
med den foreslåede ordning fortsat vil skulle levere SIM-
kort, uanset om SIM-kortene skal leveres til erhvervsmæssi-
ge udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-
ster eller til offentlige myndigheder eller virksomheder, der
anvender M2M-kommunikation. Dels forventes den foreslå-
ede ordning kun at blive benyttet af få større offentlige myn-
digheder, herunder navnlig kommuner og regioner, og virk-
somheder, der anvender M2M-kommunikation, og som har
kompetencen til at administrere en sådan løsning. Dels for-
ventes antallet af enheder, der benytter SIM-kort, at stige.
Lovforslaget indebærer potentielle besparelser for de virk-
somheder, som benytter sig af muligheden for selv at få til-
delt koder fra Energistyrelsen til brug for M2M-kommuni-
kation, da skifte af udbyder ikke, som tilfældet er i dag, vil
kræve udskiftning af SIM-kort. Det bliver således nemmere
at gøre brug af de muligheder, som konkurrencen på tele-
markedet giver. Som følge af den øgede konkurrence for-
ventes det generelt at give mulighed for mere fordelagtige
priser for teleydelser til M2M-kommunikation. Besparelsen
vil afhænge af, hvor økonomisk fordelagtige aftaler virk-
somheden kan indgå.
Den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunika-
tion, er en frivillig ordning. Lovforslaget har administrative
konsekvenser for de virksomheder, der anvender M2M-
kommunikation, og som benytter sig af muligheden for selv
at få tildelt koder fra Energistyrelsen til brug for M2M-kom-
munikation. Energistyrelsen har til brug for behandlingen af
en ansøgning om tildeling af koder behov for en række in-
formationer. Det vurderes, at de administrative konsekven-
ser ved indsendelse af ansøgning og information til Energi-
styrelsen vil være yderst begrænsede.
I forhold til den del af lovforslaget, der handler om M2M-
kommunikation, vurderes det, at de samlede årlige negative
administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet ikke er væsentlige.
8
De 5 principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes
således i forhold til forslaget om M2M-kommunikation:
Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller
Offentlige myndigheder og virksomheder anvender i stigen-
de grad M2M-kommunikation i deres opgaveløsning. Lov-
forslaget giver Energistyrelsen hjemmel til at fastsætte nær-
mere regler, der muliggør frit udbydervalg for offentlige
myndigheder og virksomheder, der anvender M2M-kommu-
nikation. Hermed bliver det enklere og billigere for offentli-
ge myndigheder og virksomheder at skifte teleudbyder, hvil-
ket er med til at fremme konkurrencen på markedet og frem-
me anvendelsen af M2M-kommunikation og nye forret-
ningsmodeller.
Teknologineutral
Offentlige myndigheder og virksomheder anvender i stigen-
de grad M2M-kommunikation, hvorved forstås en fuldt ud
eller overvejende automatisk initieret kommunikation via et
elektronisk kommunikationsnet mellem to eller flere forud-
bestemte anordninger. Lovforslaget er med til at understøtte
offentlige myndigheders og virksomheders anvendelse af
M2M-kommunikation, og med lovforslaget sættes der ikke
begrænsninger i forhold til de tekniske løsninger, der benyt-
tes af offentlige myndigheder og virksomheder i deres
M2M-kommunikation. Lovforslaget er derfor teknologineu-
tralt og stiller ingen hindringer i vejen for eksisterende eller
fremtidige teknologier og løsninger.
Mere enkel og formålsbestemt
Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om frit udbydervalg
åbner for, at offentlige myndigheder og virksomheder, der
anvender M2M-kommunikation, kan få tildelt koder på til-
svarende vilkår, som når teleudbydere tildeles nummerres-
sourcer. Hvis det vælges, at fastsætte regler, der giver mu-
lighed for at tildele dele af en MNC-kode, vil det ikke stille
detaljerede krav eller have specifikke beskrivelser, der gør
det vanskeligt for de offentlige myndigheder og virksomhe-
derne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.
Helhedstænkende
Lovforslaget er med til at understøtte offentlige myndighe-
ders og virksomheders anvendelse af M2M-kommunikation.
Det kan have en positiv effekt for konkurrencen på tværs af
sektorer, herunder f.eks. forsyningssektoren og transportsek-
toren, hvor M2M-kommunikation benyttes. Som konse-
kvens af lovforslaget skal bekendtgørelse nr. 425 af 14. april
2011 om den samlede danske nummerplan (nummerbe-
kendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1278 af
1. november 2016 tilrettes således, at også offentlige myn-
digheder og virksomheder kan tildeles koder.
Sikrer brugervenlig digitalisering
Ansøgningsprocessen for tildeling af nummerressourcer er
allerede digital. Energistyrelsen er ved at undersøge, om an-
søgningsprocessen i forbindelse med ansøgning om num-
merressourcer kan digitaliseres og automatiseres yderligere.
Den del af forslaget, der vedrører kommuners tilskud til ud-
rulning af digital infrastruktur, indebærer, at der kan gives
statsstøtte fra kommuner til private teleselskaber med hen-
blik på etablering af digital infrastruktur, det vil sige, at der
vil være direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. Således
må det samlede marked for udbygning af mobil- og bred-
båndsdækning forventes at blive udvidet, i det omfang ord-
ningen anvendes af kommunerne, da der med tilskuddet vil
kunne etableres dækning, hvor det ellers ikke vil være kom-
mercielt bæredygtigt.
I det omfang en virksomhed vælger at indgå i projekter om
etablering af digital infrastruktur med tilskud fra en kommu-
ne, vil virksomhederne skulle indgå i den procedure, der vil
gælde for ordningen. Dette vil blandt andet indebære, at der
vil være krav om afrapportering og regnskabsaflæggelse i
forhold til de afholdte omkostninger. Der er allerede i et vist
omfang krav herom i dag, når virksomheder indgår i sådan-
ne projekter. Forslaget forventes ikke at have negative ef-
fekter på konkurrencen, men der forventes efterlevelsesom-
kostninger for de selskaber, der vælger at deltage i sådanne
projekter.
De 5 principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes
således i forhold til forslaget om kommuners tilskud til ud-
rulning af digital infrastruktur:
Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller
Forslaget vil skabe klare rammer og dermed lette sagsbe-
handlingen i kommunerne, så disse kan støtte udrulning af
digital infrastruktur i områder, hvor der ikke er et kommer-
cielt forretningsgrundlag for udrulning. Dette vil komme de
virksomheder til gode, der etablerer digital infrastruktur, da
deres marked dermed kan udvides. Det er et væsentligt hen-
syn, at konkurrencen ikke ødelægges ved sådanne ordnin-
ger. Området er derfor underlagt EU-regulering, der fastsæt-
ter rammerne for, hvordan støtten kan gives. Den foreslåede
hjemmel indebærer, at der vil være fleksibilitet til at ændre
tilskudsmodellerne løbende, hvis der er behov for det. Det
giver mulighed for at understøtte eventuelle nye forretnings-
modeller indenfor de gældende europæiske rammer.
Mere enkel og formålsbestemt
Lovændringen skal munde ud i en tilskudsmodel til brug for
landets kommuner, når de skal give tilskud til udrulning af
digital infrastruktur i områder, hvor markedet ikke ruller ud.
Virksomhederne skal på den anden side leve op til de krav,
der måtte gælde for ordningen. Det har vist sig formålstjen-
ligt med mere detaljerede og specifikke krav på netop dette
9
område, da der ikke mindst fra telebranchens side har været
udtrykt bekymring for sikkerheden af kommercielle investe-
ringer med de nuværende rammer for kommunale tilskud.
De detaljerede regler vil dog blive udviklet med inddragelse
af blandt andet telebranchen, så reglerne ikke vil blive mere
indgribende end nødvendigt.
Teknologineutral
Teknologineutralitet og minimumsregulering er allerede
gældende principper for lovgivning på teleområdet, og tek-
nologineutralitet er et krav i de bagvedliggende europæiske
regler om støtte til udrulning af digital infrastruktur. Æn-
dringen i teleloven vil dermed ikke indebære et teknologi-
valg fra myndighedsside.
Helhedstænkende
Digital infrastruktur er grundlaget for brug af digitale løs-
ninger. Den foreslåede hjemmel vil give forbedrede mulig-
heder for brug af sådanne løsninger på tværs af sektorer.
Hjemlen har ikke direkte sammenhæng med anden regule-
ring, men er med til at muliggøre digitale løsninger på øvri-
ge reguleringsmæssige områder.
Sikrer brugervenlig digitalisering
Ved gennemførelsen af hjemlen vil der være fokus på bru-
gervenlighed for interessenterne på området. Energistyrelsen
har i forvejen f.eks. erfaring med et digitalt, interaktivt kort
til brug for tilskudsordningen bredbåndspuljen, som sætter
brugerens behov i centrum.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgere.
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige regionale
konsekvenser, herunder for landdistrikter.
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige regionale
konsekvenser.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke implementering af EU-regler.
Hele statsstøtteområdet er reguleret ved Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde i artikel 107. Traktatens
artikel 107, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod stats-
støtte, der defineres som enhver støtte, som ydes ved hjælp
af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer
eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at be-
gunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det
omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
Forslaget indebærer ansøgning om godkendelse af en eller
flere initiativmodeller ved den almindelige godkendelses-
procedure hos Europa-Kommissionen i overensstemmelse
med EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i
forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (2013/C
25/01).
Anvendelse af EU-reglerne om statsstøtte til bredbånd ind-
går dermed i lovforslaget.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. juni 2018
til den 8. august 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
2Tell ApS, Aalborg Universitet, AC Systems, ACN Dan-
mark A/S, Advice Digital ApS, Advokatsamfundet, Advo-
Nordic, Andels-net ApS, Antenneforeningen Vejen, Arbej-
dernes Radio- og Fjernsynsforbund, Atea A/S, ATZtel ApS,
AURA El-net A/S, Autoriserede Kølefirmaers Branchefor-
ening, Banedanmark, Bang & Olufsen, Barablu, Bech-
Bruun, BL - Danmarks Almene Boliger, Bob Production,
Bolignet A/S, Bolignet-Aarhus F. M. B. A., Boxer TV A/S,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen For-
brugerelektronik (BFE), Bredbåndsforeningen Primanet,
Bredbåndsforeningen Vestdjursnet.dk, Bruun og Hjejle Ad-
vokatfirma, Callme, Center for Beredskabskommunikation,
Cirque Bredbånd A/S, Cobham SATCOM, Colt Technology
Services A/S, Comflex Networks A/S, Companymobile,
ComSystem A/S, Connect me A/S, Copy-dan, Damm Cellu-
lar System A/S, Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK),
DanDial Networks A/S, Danmarks Radio, Danmarks Rede-
riforening, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk
Byggeri, Dansk Designcenter, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk El-Forbund (DEF), Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk IT (DIT), Dansk Kabel TV
A/S, Dansk Metal, Dansk Net A/S, Dansk Sammenslutning
for Teknologi og Radiokommunikation, Dansk Standard,
Dansk Vindmølleforening, Danske Handicaporganisationer,
Danske Havne, Danske Regioner, DELTA, Det Centrale
Handicapråd, Det Kongelige Teater, DI Digital, DRB Lys &
Lyd, DSB, Ejendomsforeningen Danmark, Energi Danmark
A/S, Energi Fyn, Energi Nord, Energi Viborg Elnet A/S,
EnergiMidt, Ericsson, European Tour Production ApS,
Evercall ApS, Exsperimenterende Danske Radioamatører
(EDR), Facilicom A/S, Faaborg Vest Antenneforening, FA-
BA, FEHA, FFV EL A/S, Fiberby ApS, Firstcom A/S, Fjar-
skiftiseftirlitið, Fonet, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen
(Grønland), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Foreningen
10
af Danske Internet Medier, Forhandlingsfællesskabet, For-
sikring og Pension Brancheorganisation, Forsyning Helsing-
ør Elnet A/S, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn For-
syning A/S, Frogne A/S, Føroya Tele, GEV Net A/S, Glen-
tevejs Antennelaug, Global Connect A/S, Goldfish Sound,
HEF Net A/S, Henso Consult, Hi3G Denmark ApS, HMN
Naturgas I/S, HOFOR A/S, Horten Advokatpartnerselskab,
Hurup Elværk Net A/S, Håndværksrådet, Iastar, I P Group
A/S, ipnordic A/S, ipvision A/S, IT-Branchen, KL, Kam-
strup A/S, Kjærgaard A/S, Komc, Kriminalforsorgen, Kø-
benhavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen
Landsbyerne i Danmark, Landsorganisationen (LO), Lebara
Mobile Danmark, LEF Net A/S, Lydrommet Danmark,
Midtfyns Elforsyning A.m.b. A., Mira Internet A/S, Motoro-
la Solutions, Mundio, Net 1, Netgroup A/S, Netteam A/S,
Nianet A/S, Niras, Njord Law Firm, NKE-Elnet A/S, NM
Net ApS, NOE Net A/S, Nord Energi Net A/S, Nordby An-
tenneforening, Nordic Connect, Nordic Rentals A/S, NRGI,
Oticon, Realkreditrådet, Parknet, Perspektiv Bredbånd, Pho-
nic Ear, Plesner, PMR-distribution ApS, Primanet, Profes-
sionel Soundsystems, Radiocom Danmark A/S, Radius,
RAH-Energi til Vestjylland, Realkreditforeningen, Redspot
ApS, Ring Advocacy ApS, Sagitta ApS, Sammenslutningen
af Lokale Radio- og TV-stationer, SE, SEAS-NVE A. M. B.
A., SEF Net A/S, Sentia, Skagen Antennelaug, Skynet, Sky-
wire, SportEventDenmark, SprintLink Danmark ApS,
Strandlux ApS, Stofa A/S, Sweco, Taxa Fyn, TDC A/S,
Teatret Svalegangen, Tekniq, Teleklagenævnet, TELE-
POST, Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI), Te-
lenor A/S, Telia Danmark A/S, Tivoli, TREFOR A/S, TV 2,
TV 2 regionerne, TV Glad, Ultisat Europe, UNI-C, Uni-tel
A/S, Universal Telecom, Universitetsradioen, Unwire, Ver-
do Tele A/S, Verizon Business Danmark, Vest Net A/S,
Vestdjursnet, Vestforsyning Net A/S, Vestjyske Net A/S,
Viptel Aps, Waoo!, Wohlfeldt Lydproduktion, Østkraft Net
A/S og Zenitel.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Statens garanti på op til 40 mio. kr., som
erhvervs- og vækstministeren (nu energi-,
forsynings- og klimaministeren) i medfør
af reglerne kan stille i tilfælde af nøddrift
overfor Bredbåndsgarantiordningen, bort-
falder.
Den del af lovforslaget, der handler om
M2M-kommunikation, vurderes ikke at ha-
ve væsentlige økonomiske konsekvenser
for staten.
Den del af lovforslaget, der handler om
M2M-kommunikation, indebærer potenti-
elle besparelser for offentlige myndighe-
der, der benytter sig af den foreslåede ord-
ning, da skifte af udbyder ikke vil kræve
udskiftning af SIM-kort.
Den del af forslaget, der vedrører kommu-
ners tilskud til etablering af digital infra-
struktur, forventes ikke at få offentlige
økonomiske eller administrative konse-
kvenser for andre end de kommuner, som
selv vælger at afsætte midler til initiativer
med tilskud til udrulning af digital infra-
struktur.
Den del af lovforslaget, der handler om
M2M-kommunikation, har begrænsede
økonomiske konsekvenser for de offent-
lige myndigheder, der benytter sig af de
nærmere fastsatte regler i form af beta-
ling af en årlig nummerafgift. Derudover
vil en offentlig myndighed skulle indgå
en aftale med en SIM-kort producent om
produktion af SIM-kort til den offentlige
myndighed.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Den del af lovforslaget, der handler om
M2M-kommunikation, kan have admini-
strative konsekvenser for Energistyrel-
sen som følge af, at Energistyrelsen po-
tentielt skal behandle et øget antal an-
søgninger.
11
De administrative konsekvenser er
yderst begrænsede for de offentlige
myndigheder, der benytter sig af mulig-
heden for at få tildelt koder i form af
indsendelse af ansøgning og information
til Energistyrelsen.
I forhold til den del af forslaget, der ve-
drører kommuners tilskud til etablering
af digital infrastruktur, vurderes det, at
det årlige ressourceforbrug i staten fra
2019 vil udgøre tre årsværk, svarende til
2,5 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Udbydere omfattet af Bredbåndsgaranti-
ordningen skal ikke længere afholde udgif-
ter i tilfælde af finansiering af nøddrift på
op til 40 mio. kr., når reglerne om Bred-
båndsgarantiordningen ophæves.
Den del af lovforslaget, der handler om
M2M-kommunikation, indebærer potenti-
elle besparelser for de virksomheder, der
benytter sig af den foreslåede ordning, da
skifte af udbyder ikke vil kræve udskift-
ning af SIM-kort.
Den del, der omhandler kommunernes til-
skud til udrulning af digital infrastruktur,
forventes at have direkte erhvervsøkono-
miske konsekvenser. Da der med tilskud-
det vil kunne etableres dækning, hvor det
ellers ikke vil være kommercielt bæredyg-
tigt, forventes det samlede marked for ud-
bygning af mobil- og bredbåndsdækning at
blive udvidet i det omfang, ordningen an-
vendes af kommunerne. Forslaget forven-
tes ikke at have negative effekter på kon-
kurrencen.
Den del af lovforslaget, der handler om
M2M-kommunikation, er en frivillig
ordning og har begrænsede økonomiske
konsekvenser for de virksomheder, der
benytter sig af de nærmere fastsatte reg-
ler i form af betaling af en årlig nummer-
afgift. Derudover vil virksomheden skul-
le indgå en aftale med en SIM-kort pro-
ducent om produktion af SIM-kort til
virksomheden. Den del af lovforslaget,
der handler om M2M-kommunikation,
har begrænsede økonomiske konsekven-
ser for erhvervsmæssige udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester. Med den foreslåede ordning vil
offentlige myndigheder og virksomhe-
der, der anvender M2M-kommunikation,
ikke længere skulle have en aftale om
brug af en teleudbyders SIM-kort. Dog
vil den offentlige myndighed eller virk-
somhed fortsat skulle have en aftale med
en teleudbyder om at kunne anvende ud-
byderens telefonnumre og udbyderens
mobile netværk. I de aftaler, som offent-
lige myndigheder og virksomheder har
med udbydere om brug af udbyderens te-
lefonnumre, SIM-kort og mobile net-
værk, udgør selve SIM-kortet en mini-
mal omkostning.
Den del af lovforslaget, der handler om
M2M-kommunikation, vurderes ikke at
have økonomiske konsekvenser for virk-
somheder, der producerer SIM-kort, idet
disse med den foreslåede ordning fortsat
vil skulle levere SIM-kort til M2M-kom-
munikation, uanset om SIM-kortene skal
leveres til erhvervsmæssige udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester eller til offentlige myndigheder
eller virksomheder.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Den del af lovforslaget, der handler om
M2M-kommunikation, har yderst be-
12
grænsede administrative konsekvenser
for de virksomheder, der benytter sig af
de nærmere fastsatte regler i form af ind-
sendelse af ansøgning og information til
Energistyrelsens sagsbehandling.
For den del af lovforslaget, der handler
om kommunalt tilskud, kan der forventes
visse efterlevelsesomkostninger for de
selskaber, der vælger at deltage i sådan-
ne projekter.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke implementering af EU-regler.
I den del af lovforslaget, der vedrører kommuners tilskud til udrulning af digital in-
frastruktur, indgår der anvendelse af EU-reglerne om statsstøtte til bredbånd.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Teleloven indeholder i §§ 13 a-13 f i kapitel 3 a reglerne om
etablering af Bredbåndsgarantiordningen. Reglerne indehol-
der en hjemmel til, at de nærmere regler for Bredbåndsga-
rantiordningen kan fastsættes i en bekendtgørelse. Der hen-
vises til bekendtgørelse nr. 1131 af 25. september 2013 om
etablering af nøddrift af elektroniske kommunikationstjene-
ster i tilfælde af konkurs og rekonstruktion (bekendtgørelse
om Bredbåndsgarantiordningen).
I medfør af § 13 a i teleloven er der hjemmel til, at der kan
fastsættes regler om, at slutbrugere sikres en midlertidig le-
verance af elektroniske kommunikationstjenester (nøddrift) i
op til 30 dage i tilfælde af, at en udbyder af elektroniske
kommunikationstjenester tages under rekonstruktions- eller
konkursbehandling. Endvidere kan der fastsættes regler om,
hvilke udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og
hvilke tjenester der skal omfattes af reglerne. De nærmere
kriterier for, hvilke selskaber der er omfattet af reglerne, er
fastsat i § 3 i bekendtgørelse om Bredbåndsgarantiordnin-
gen. Medlemmerne er udbydere af elektroniske kommunika-
tionstjenester, som udbyder bredbåndstjenester på minimum
2 Mbit/s, og som leverer bredbåndstjenester til 5.000 slut-
brugere eller derover. Endelig kan der fastsættes regler om
godkendelse af udgifter til nødrift og administration af reg-
lerne.
I medfør af § 13 b er der hjemmel til, at der kan fastsættes
regler om brancheaftaler om finansiering af nøddrift. Be-
stemmelsen giver mulighed for, at branchen selv kan etable-
re en ordning vedrørende nøddrift hos udbydere af elektroni-
ske kommunikationstjenester. Branchen har valgt ikke at
indgå en aftale vedrørende nøddrift, hvorfor Bredbåndsga-
rantiordningen blev etableret af Erhvervsstyrelsen (nu Ener-
gistyrelsen).
I medfør af § 13 c er der hjemmel til, at der kan fastsættes
regler om Bredbåndsgarantiordningen. Med hjemmel i den-
ne bestemmelse blev Bredbåndsgarantiordningen etableret i
december 2013. Bredbåndsgarantiordningen skal finansiere
nøddrift, og udbydere omfattet af reglerne skal være med-
lemmer af Bredbåndsgarantiordningen. Energistyrelsen yder
sekretariatsbistand til Bredbåndsgarantiordningen. Der er
udpeget en bestyrelse for Bredbåndsgarantiordningen. Ende-
lig opkræves et individuelt bidrag til finansiering af nøddrift
af det enkelte medlem af Bredbåndsgarantiordningen i til-
fælde af etablering af nøddrift.
I medfør af § 13 d regnes en nødriftsperiode fra det tids-
punkt, hvor Energistyrelsen træffer afgørelse om finansie-
ring af nøddrift. Bredbåndsgarantiordningen dækker om-
kostninger forbundet med opretholdelsen af driften med
henblik på nøddrift fra det tidspunkt, hvor rekonstruktør el-
ler kurator giver meddelelse til Energistyrelsen om, at det er
besluttet, at udbyderens virksomhed ikke søges videreført
eller solgt med henblik på videre drift.
I medfør af § 13 e kan erhvervs- og vækstministeren (nu
energi-, forsynings- og klimaministeren) stille en garanti for
op til 30 mio. kr. for lån eller kassekredit ydet af et pengein-
13
stitut til Bredbåndsgarantiordningen, som foreningen opta-
ger i tilfælde af, at Bredbåndsgarantiordningen har behov
for at finansiere en nøddrift. Endvidere fremgår det af be-
stemmelsen, at bidrag til Bredbåndsgarantiordningen kan
fastsættes af erhvervs- og vækstministeren (nu energi-, for-
synings- og klimaministeren).
I medfør af § 13 f skal der i forhandling med justitsministe-
ren fastsættes regler om rekonstruktørs og kurators forplig-
telser til at etablere nøddrift i forbindelse med, at en udbyder
af elektroniske kommunikationstjenester omfattet af regler-
ne tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling.
Dette begrundes med, at regler om konkurs, herunder krav
til kurator, hører under Justitsministeriets ressort. Reglerne
om Bredbåndsgarantiordningen og kravene til kurator i be-
kendtgørelsen om Bredbåndsgarantiordningen blev på denne
baggrund aftalt med Justitsministeriet.
Med hjemmel i reglerne om Bredbåndsgarantiordningen,
herunder bekendtgørelse om Bredbåndsgarantiordningen,
blev Bredbåndsgarantiordningen stiftet i form af en forening
den 20. december 2013.
Der har ikke været konkurser eller rekonstruktioner omfattet
af reglerne siden stiftelsen af foreningen. Bredbåndsgaranti-
ordningen har dermed ikke været anvendt til at finansiere
nøddrift i perioden siden oprettelsen.
Det foreslås at ophæve kapitel 3 a i teleloven, som indehol-
der reglerne §§ 13 a - 13 f om Bredbåndsgarantiordningen,
fordi Bredbåndsdækningen ikke længere vurderes at være
nødvendig. Bredbåndsdækningen er siden 2013 forbedret.
Det betyder, at i dag kan 100 pct. af befolkningen få en
bredbåndstjeneste på 2 Mbit/s via mobilt bredbånd, og 99
pct. af befolkningen kan få en bredbåndstjeneste på 2 Mbit/s
via fastnet.
Der er således i dag flere alternative løsninger for slutbru-
gerne, hvis deres bredbåndsudbyder går konkurs eller tages
under rekonstruktion. Det vurderes derfor ikke længere at
være nødvendigt, at der iværksættes nøddrift for slutbruger-
ne i en periode på op til 30 dage efter reglerne om Bred-
båndsgarantiordningen.
Samtidig vurderes det ikke længere hensigtsmæssigt at bela-
ste Bredbåndsgarantiordningens medlemmer med at opret-
holde den økonomiske risiko på op til 40 mio. kr., som ord-
ningen indebærer i tilfælde af, at Bredbåndsgarantiordnin-
gen skal finansiere nøddrift, da slutbrugerne som nævnt i
dag har flere alternative muligheder for at finde en ny udby-
der af elektroniske kommunikationstjenester.
Den generelle bredbåndsdækning i Danmark bliver løbende
forbedret gennem blandt andet selskabernes investeringer i
infrastruktur samt regeringens initiativer i forbindelse med
dækningskrav i kommende auktioner over frekvenser.
På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for at
opretholde reglerne om etablering af nøddrift i tilfælde af en
bredbåndsudbyders konkurs eller rekonstruktion (Bred-
båndsgarantiordningen), og reglerne herom foreslås på den-
ne baggrund ophævet.
Med ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen vil slutbruge-
re fremover ikke have krav på nøddrift i op til 30 dage. Slut-
brugerne vurderes dog som nævnt at have flere muligheder
for at indgå aftale om en bredbåndstjeneste med en ny udby-
der af elektroniske kommunikationstjenester.
Ophævelsen af ordningen betyder endvidere, at foreningen
Bredbåndsgarantiordningen ophæves ved lovens ikrafttræ-
delse. Som en konsekvens af ophævelsen går Bredbåndsga-
rantiordningens bestyrelse af. Herefter er udbydere af elek-
troniske kommunikationstjenester omfattet af reglerne ikke
længere medlemmer af Bredbåndsgarantiordningen. Bred-
båndsgarantiordningens medlemmer skal dermed ikke læn-
gere finansiere nøddrift og kan ikke blive pålagt en udgift på
op til 40 mio. kr.
I medfør af bestemmelserne om Bredbåndsgarantiordningen
(§§ 13 a - 13 f) er fastsat bekendtgørelse nr. 1131 af 28. sep-
tember 2013. Bekendtgørelsen er ikke gældende efter denne
lovændring.
Til nr. 2
Ifølge gældende ret er det ikke muligt at tildele koder til an-
dre end erhvervsmæssige udbydere.
Med den foreslåede § 24, stk. 2, vil Energistyrelsen kunne
fastsætte nærmere regler om tildeling af koder til offentlige
myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske
kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation
via et elektronisk kommunikationsnet som led i deres opga-
veløsning. Forslaget har til formål at give offentlige myn-
digheder og virksomheder, der anvender M2M-kommunika-
tion, frit udbydervalg og dermed at styrke konkurrencen og
fjerne barrierer for øget brug af M2M.
Energistyrelsen vælger ved fastsættelsen af regler i medfør
af den foreslåede § 24, stk. 2, hvilken konkret løsning der
bedst vil opfylde formålet om at give offentlige myndighe-
der og virksomheder mulighed for frit udbydervalg i forbin-
delse med M2M-kommunikation. Det kan f.eks. være ved at
give offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender
elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-
kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet som
led i deres opgaveløsning, mulighed for at blive tildelt dele
af en Mobile Network Code (MNC-kode) allokeret til brug
for M2M-kommunikation.
Begrebet ”M2M-kommunikation” skal forstås i overens-
stemmelse med definitionen heraf i § 3, stk. 9, i nummerbe-
kendtgørelsen. Ved M2M-kommunikation forstås således en
fuldt ud eller overvejende automatisk initieret kommunika-
tion via et elektronisk kommunikationsnet mellem to eller
flere forudbestemte anordninger. Ved M2M-kommunikation
forstås endvidere kommunikation via mobilt bredbånd.
14
Ved tildeling af koder til M2M-kommunikation vil offentli-
ge myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske
kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation
via et elektronisk kommunikationsnet, kunne skifte udbyder
uden at skulle udskifte SIM-kort i samtlige enheder med
SIM-kort fra den nye udbyder, som tilfældet er i dag. Skifte
af udbyder vil endvidere kunne indebære, at det telefonnum-
mer, der er knyttet til de enkelte SIM-kort, som sidder i hver
enhed, skal porteres til den nye udbyder. En offentlig myn-
dighed eller virksomhed vil som slutbruger i forhold til an-
vendelse af telefonnumre fra en erhvervsmæssig udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester være omfat-
tet af reglerne om nummerportabilitet i teleloven. Alternativt
vil den offentlige myndighed eller virksomheden kunne få et
nyt telefonnummer fra den nye udbyder. Den offentlige
myndighed eller virksomheden vil endvidere skulle have en
aftale med en SIM-kort producent om at producere SIM-kort
til den offentlige myndighed eller virksomheden til brug for
den offentlige myndigheds eller virksomhedens M2M-kom-
munikation.
Tildeling af koder vil ske på baggrund af en anmodning her-
om fra den offentlige myndighed, f.eks. en kommune eller
region, eller virksomheden. Det forudsættes, at tildelingen i
øvrigt vil ske inden for rammerne af de af Energistyrelsen
fastsatte regler, jf. § 21 i teleloven. Nærmere information
om ansøgning af nummerressourcer kan findes i Energisty-
relsens Vejledning til den samlede danske nummerplan.
Der gives ikke med lovforslaget offentlige myndigheder og
virksomheder, der anvender elektroniske kommunikations-
tjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk
kommunikationsnet, og som ikke betragtes som erhvervs-
mæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, generel mulighed for at få tildelt nummerressour-
cer direkte fra Energistyrelsen. En myndighed eller virksom-
hed, der tildeles koder til M2M-kommunikation efter regler
fastsat i medfør af lovforslaget, vil anvende disse til eget
brug. Der vil således ikke være tale om udbud af tjenester til
andre.
Hvis det f.eks. vælges at fastsætte regler om tildeling af dele
af en MNC-kode, vil Energistyrelsen kunne tildele dele af
en sådan MNC-kode direkte til offentlige myndigheder og
virksomheder, der anvender elektroniske kommunikations-
tjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk
kommunikationsnet. Lovforslaget åbner således i begrænset
omfang op for, at Energistyrelsen kan tildele koder til en-
hver offentlig myndighed eller virksomheder, der anvender
elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-
kommunikation. Efter gældende ret kan nummerressourcer
kun tildeles til erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydel-
ser.
Med tildeling af koder til M2M-kommunikation vil en of-
fentlig myndighed eller virksomhed uafhængig af den un-
derliggende udbyder af elektroniske kommunikationsnet el-
ler -tjenester kunne lade sine egne SIM-kort producere til
brug for M2M-kommunikation, som kan indsættes i den of-
fentlige myndigheds eller virksomhedens enheder. Den of-
fentlige myndighed eller virksomheden vil fortsat skulle ha-
ve en aftale med en eller flere udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester om brug af udbydernes
telefonnumre og mobile netværk. En sådan aftale vil skulle
implementeres i udbydernes netværk. Herefter vil udbyder-
nes netværk kunne identificere det pågældende SIM-kort og
underliggende IMSI-nummer og på den baggrund give SIM-
kortet og det underliggende IMSI-nummer adgang til udby-
derens netværk for at kunne sende og modtage trafik til og
fra elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-
kommunikation.
Den Internationale Telekommunikations Union (ITU), som
er et FN-organ, der blandt andet fastsætter nærmere rammer
for globale aftaler om nummerressourcer, har i 2016 revide-
ret deres anbefaling for anvendelse af MNC-koder (E. 212).
Med revideringen af anbefalingen gives medlemslandene
mere fleksibilitet i deres tildeling af MNC-koder. Der åbnes
således op for, at medlemslandene kan tildele MNC-koder
til andre end erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydel-
ser. Energistyrelsen vil med den forslåede ordning imøde-
komme ITU’s anbefaling vedrørende tildeling af MNC-ko-
der.
For at en offentlig myndighed eller virksomhed, som ikke
betragtes som en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, vil kunne få tildelt koder
til brug for M2M-kommunikation, skal den offentlige myn-
dighed eller virksomheden anvende elektroniske kommuni-
kationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et
elektronisk kommunikationsnet som led i deres opgaveløs-
ning f.eks. til fjernaflæsning af målere, lagerstyring, teleme-
dicin, produktion, smart city-løsninger m.v. Ved anvendelse
af en elektronisk kommunikationstjeneste til brug for M2M-
kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet for-
stås, at den offentlige myndighed eller virksomheden benyt-
ter en elektronisk kommunikationstjeneste til brug for
M2M-kommunikation til at sende og modtage trafik over et
elektronisk kommunikationsnet. Det kan f.eks. være de
ovenfor nævnte opgaveløsninger, hvor de aflæste data sen-
des til forsyningsselskabet eller sundhedsfaglige ydelser, der
leveres digitalt over store afstande med henblik på f.eks. di-
agnosticering, behandling og rådgivning om sygdomme el-
ler intelligent styring og ressourcehåndtering ved at udstyre
byområder med sensorer, der indsamler data om trafikafvik-
lingen, sne- og isglatte veje eller kabelbrud på vandforsy-
ning eller spildevandsledninger.
En offentlig myndighed eller virksomhed, der anvender
M2M-kommunikation, og som får tildelt koder fra Energi-
styrelsen vil ikke kunne videretildele den tildelte nummer-
ressource til andre offentlige myndigheder eller virksomhe-
der, der anvender M2M-kommunikation, til udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller til slut-
brugere.
15
Til nr. 3
Det følger af den gældende telelovs § 25, at Energistyrelsen
kun kan opkræve nummerafgifter hos erhvervsmæssige ud-
bydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
eller forsyningspligtsydelser, som styrelsen har tildelt num-
merressourcer.
Nyaffattelsen af § 25, stk. 1, er en konsekvens af den fore-
slåede § 24, stk. 2. Det følger af den foreslåede § 25, stk. 1,
at Energistyrelsen opkræver nummerafgifter hos de udbyde-
re, som Energistyrelsen i medfør af § 24, stk. 1, har tildelt
eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser,
samt hos de offentlige myndigheder og virksomheder, som
Energistyrelsen har tildelt eller tildeler koder, jf. regler fast-
sat i medfør af § 24, stk. 2.
I forbindelse med at Energistyrelsen får mulighed for at til-
dele koder til offentlige myndigheder og virksomheder efter
§ 24, stk. 2, skal det sikres, at Energistyrelsen ligeledes kan
opkræve nummerafgifter hos disse offentlige myndigheder
og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikati-
onstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elek-
tronisk kommunikationsnet. Derfor foreslås § 25, stk. 1,
ændret således, at Energistyrelsen vil få hjemmel til at op-
kræve nummerafgifter hos de pågældende offentlige myn-
digheder og virksomheder.
Danmark har en begrænset nummerressource til rådighed.
Derfor skal nummerafgiften afspejle en faktisk og effektiv
anvendelse af denne nummerressource. Nummerafgiften
fastsættes årligt på finansloven og offentliggøres af Energi-
styrelsen. Nummerafgiften opkræves løbende hos offentlige
myndigheder og virksomheder, som Energistyrelsen tildeler
koder. Herefter vil Energistyrelsen årligt opkræve nummer-
afgift hos offentlige myndigheder og virksomheder, som
Energistyrelsen har tildelt koder.
Opkrævning af nummerafgift vil i øvrigt foregå efter den al-
mindelige procedure herfor, som angivet i Energistyrelsens
vejledning om den samlede danske nummerplan.
Til nr. 4
Det følger af den gældende telelovs § 25, stk. 3, at det til en-
hver tid påhviler den udbyder, der af Energistyrelsen er til-
delt numre, nummerserier, koder eller adresser, at betale
nummerafgiften, uanset om brugen af de pågældende num-
re, nummerserier, koder eller adresser enkeltvis eller i blok-
ke er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af elek-
troniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Nyaffattelsen af § 25, stk. 3, hvorved der tilføjes et nyt 2.
pkt., er en konsekvens af den foreslåede § 24, stk. 2. Med
den foreslåede ændring kommer der en ny forpligtelse til, at
offentlige myndigheder eller virksomheder, der af Energi-
styrelsen er tildelt koder til brug for M2M-Kommunikation
via et elektronisk kommunikationsnet efter den foreslåede §
24, stk. 2, skal betale nummerafgiften for de tildelte koder.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring i § 32, stk. 2, er en konsekvens af
den foreslåede § 24, stk. 2.
Med forslaget ændres formuleringen således, at der ikke
henvises til § 24, men i stedet til § 24, stk. 1.
Det gælder således fortsat på baggrund af § 32, stk. 2, at for-
pligtelsen til at overholde regler fastsat i medfør af § 21 til
enhver tid påhviler den udbyder af elektroniske kommunika-
tionsnet eller -tjenester, der har fået tildelt den pågældende
nummerressource af Energistyrelsen, uanset om brugen af
nummeret er overladt til en slutbruger eller en anden udby-
der, f.eks. i forbindelse med videretildeling eller aftaler om
tjenesteudbyderadgang.
Energistyrelsen træffer således også fortsat afgørelser med
sigte på at sikre opfyldelsen heraf over for den udbyder, som
har fået de pågældende nummerressourcer tildelt af Energi-
styrelsen. Det påhviler den udbyder, der videretildeler de på-
gældende nummerressourcer, kontraktligt at sikre sig, at af-
talen om videretildeling kan hæves, hvis forpligtelserne ikke
overholdes.
Til nr. 6
Det påhviler erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligts-
ydelser, der i medfør af lovens § 24 er tildelt numre, num-
merserier, koder eller adresser (nummerressourcer), at sikre
overholdelsen af regler fastsat i henhold til lovens § 21 og
vilkår fastsat med hjemmel heri, uanset om brugen af de på-
gældende nummerressourcer enkeltvis eller i blokke er over-
ladt til slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester. Dette følger af den gæl-
dende telelovs § 32, stk. 2.
Nyaffattelsen af § 32, stk. 3, er en konsekvens af den fore-
slåede § 24, stk. 2.
For at sikre, at forpligtelsen til at overholde regler og vilkår
fastsat med hjemmel i loven også vil påhvile de offentlige
myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske
kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation
via et elektronisk kommunikationsnet, som Energistyrelsen i
medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler
koder til brug for M2M-kommunikation, er det nødvendigt
at ændre lovens § 32.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 3 i § 32 således, at
det også vil påhvile de offentlige myndigheder og virksom-
heder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester
til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommu-
nikationsnet, som Energistyrelsen i medfør af den foreslåede
§ 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler koder til brug for M2M-
kommunikation, at sikre overholdelsen af regler fastsat i
henhold til lovens § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri.
16
En offentlig myndighed eller virksomhed, der anvender
M2M-kommunikation, og som får tildelt koder fra Energi-
styrelsen, vil med forslaget eksempelvis ikke kunne videre-
tildele den tildelte kode til andre offentlige myndigheder el-
ler virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, til
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
eller til slutbrugere. En offentlig myndighed eller virksom-
hed, der anvender M2M-kommunikation, og som får tildelt
koder fra Energistyrelsen, vil dog kunne overdrage den til-
delte kode til andre offentlige myndigheder eller virksomhe-
der, der anvender M2M-kommunikation. En overdragelse
vil indebære, at den offentlige myndighed eller virksomhed,
der får overdraget den tildelte kode, vil få de samme rettig-
heder og blive forpligtet i samme omfang, som den offentli-
ge myndighed eller virksomhed, der oprindeligt fik tildelt
koden fra Energistyrelsen.
Til nr. 7
Teleloven indeholder ikke regler, der giver kommuner mu-
lighed for at give økonomisk tilskud til etablering af elektro-
niske kommunikationsnet. I dag reguleres området af er-
hvervsfremmeloven, som alene regulerer tiltag, der fremmer
erhvervslivet. Erhvervsministeriet udgav i 2014 en vejled-
ning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervs-
fremme og regional udvikling. Vejledningen fortolker be-
mærkningerne til erhvervsfremmelovens § 13, stk. 1 således,
at erhvervsfremmelovens § 13, stk. 1, siden er anvendt som
hjemmel til kommunalt tilskud til udrulning af elektroniske
kommunikationsnet med et erhvervsudviklingssigte.
Den foreslåede § 60 d, stk. 1,vil give kommunalbestyrelser
mulighed for at give tilskud til etablering af elektroniske
kommunikationsnet efter regler fastsat i medfør af stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse er således en ny bestemmelse,
som vil afskære kommunernes mulighed for at anvende
hjemlen i erhvervsfremmeloven og erstatte denne med nye
og mere klare rammer fastsat i medfør af den foreslåede §
60 d, stk. 2. Bestemmelserne om kommunal erhvervsservice
og erhvervsudvikling i §§ 12-13 i lov om erhvervsfremme
og regional udvikling kan således ikke fremover anvendes
som hjemmel til kommunale tilskud til etablering af elektro-
niske kommunikationsnet.
Det vil derfor fremover være den foreslåede § 60 d i telelo-
ven, der skal anvendes, når en kommune vil give tilskud til
etablering af elektroniske kommunikationsnet.
Det er hensigten, at en eller flere tilskudsmodeller, som for-
ventes udmøntet i bekendtgørelsesform, skal give kommu-
nerne én samlet adgang for at give tilskud eksempelvis til
udrulning af bredbånd.
Det foreslås med § 60 d, stk. 2, at give Energistyrelsen
hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelse og admini-
stration af tilskudsordninger som nævnt i stk. 1, herunder de
tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, tilskud-
smodtagere og tilbagebetaling af tilskud, samt om vilkår og
betingelser for tilskud, herunder åben engrosadgang. Det vil
medføre, at regler for sådanne tilskud vil blive fastsat af
Energistyrelsen. Forud for fastsættelsen af regler forventer
Energistyrelsen at søge godkendelse fra Europa-Kommissio-
nen af en eller flere tilskudsmodeller, eksempelvis en model
for tilskud til etablering af passiv infrastruktur, herunder
tomrør og master, og en model for etablering af bredbånd
generelt, det vil sige inklusive det aktive udstyr og tilslut-
ning af slutbrugere.
Med det foreslåede § 60 d, stk. 2, vil Energistyrelsen kunne
fastsætte regler for tilskudsordningens gennemførelse og ad-
ministration, herunder afgrænsning af de tilskudsberettigede
foranstaltninger og aktiviteter, tilskudsmodtagere og tilbage-
betaling af tilskud, samt om vilkår og betingelser for tilskud,
herunder åben engrosadgang. Reglerne vil ligeledes afspejle
det statsstøtteretlige krav, som følger af EU-reglerne, herun-
der de betingelser, som EU-kommissionen vil fastsætte for
at kunne godkende statsstøtten. Sådanne betingelser kunne
f.eks. være, at statsstøtten ikke må gives til kriseramte virk-
somheder, at støtten skal kræves tilbage af kommunerne ved
overkompensation m.v. Opremsningen af emner, som Ener-
gistyrelsen kan fastsætte regler om, er ikke en udtømmende
liste. Reglerne vil indeholde de nærmere detaljer i den eller
de tilskudsmodeller, som de kommunale projekter skal føl-
ge.
Det er forventningen, at følgende elementer vil indgå i til-
skudsmodellerne på baggrund af EU’s statsstøtteretningslin-
jer for bredbånd: 1) Kortlægning af indsatsområdet, de om-
råder med dårlig dækning, hvor kommunerne kan gennem-
føre initiativer for bedre dækning. Dette sikrer, at eksisteren-
de og konkret planlagt udrulning tre år frem ikke fortrænges.
2) Sikring af en konkurrencepræget, transparent og ikke-dis-
kriminerende proces for valg af tilskudsmodtager, f.eks. et
udbud. 3) Varetagelse af konkurrencehensyn gennem regu-
lering af andre selskabers adgang til den støttede infrastruk-
tur, herunder f.eks. vilkår om pris for adgang og varighed af
adgangsforpligtelsen.
Tilskudsmodellerne vil skulle forhandles inden for eksister-
ende rammer og retningslinjer for EU-støttereglerne, herun-
der Europa-Kommissionens retningslinjer for tilskud til
bredbånd. Det vil sige, at der med tilskudsmodellerne vil
blive tale om en tydeliggørelse og eksemplificering af den
eksisterende retsstilling. Når en tilskudsmodel bliver god-
kendt af Europa-Kommissionen, vil Energistyrelsen skulle
implementere reglerne ved en bekendtgørelse, hvorefter mo-
dellen vil kunne anvendes direkte til tildeling af tilskud til
etablering af digitale kommunikationsnet i danske kommu-
ner.
Som en del af tilskudsmodellen vil der være krav til, hvor-
dan der skal gives åben adgang til det kommunalt støttede
net (engrosadgang). Det vil sige, at der skal gives adgang for
andre teleselskaber til at bruge den infrastruktur, der gives
tilskud til at bygge. Det er allerede et EU-retligt krav, at der
skal gives engrosadgang i en periode på mindst syv år, når
der er givet tilskud til at rulle infrastruktur ud. Der indføres
derfor ikke en ny forpligtelse med bestemmelsen. Vilkår for
17
de andre selskabers engrosadgang vil kunne være, at der
f.eks. fastsættes rimelige priser for, hvad det skal koste for
andre selskaber at få adgang til den støttede infrastruktur,
samt hvilke adgangsprodukter der vil skulle stilles til rådig-
hed. Energistyrelsen vil inddrage Erhvervsstyrelsen i udvik-
ling af vilkår om åben engrosadgang i tilskudsmodellerne
således, at der i relevant omfang sikres ensretning med afgø-
relser i medfør af den sektorspecifikke konkurrenceregule-
ring, hvor Erhvervsstyrelsen træffer markedsafgørelser.
De endeligt godkendte tilskudsmodeller vil afspejle en for-
handling med Europa-Kommissionen. Interessenterne på
området vil få mulighed for at bidrage med forslag til ind-
holdet af tilskudsmodellerne, så disse afspejler de konkrete
behov.
Med den foreslåede § 60 d, stk. 2, vil Energistyrelsen endvi-
dere fastsætte regler om blandt andet afgrænsning af de til-
skudsberettigede foranstaltninger. Energistyrelsen vil kort-
lægge dækningen i Danmark på adresseniveau og udpege de
indsatsområder (områder med dårlig dækning), der vil kun-
ne modtage kommunalt tilskud. Kortlægningen bevirker, at
det er tydeligt for alle (projekter, borgere, virksomheder, te-
leudbydere), hvem der kan ydes tilskud til.
Kortlægningen skal ifølge de europæiske regler for statsstøt-
te til bredbånd tage højde for den eksisterende dækning og
konkrete udrulningsplaner inden for tre år. Energistyrelsen
vil ud fra faglige hensyn, herunder datakvalitet og erfaring
med kortlægning, beslutte, hvilken metode der skal anven-
des til kortlægningen under hensyntagen til eventuelle særli-
ge krav, der måtte indgå i de endelige tilskudsmodeller. En
lignende kortlægning anvendes allerede til bredbåndpuljen,
og Energistyrelsen forestår generelt kortlægningen af mobil-
og bredbåndsdækning og offentliggør informationen til brug
for slutbrugere og andre myndigheder.
Som forudsat i de europæiske statsstøtteregler vil Energisty-
relsen gennemføre en høring over kortlægningen over områ-
der, hvor der vil kunne ydes kommunalt tilskud til efter den
foreslåede § 60 d, stk. 1.
Tilskudsmodellerne vil kunne anvendes ved tilskud til ud-
rulning af digitale kommunikationsnet i vid forstand. Mo-
dellerne vil eksempelvis kunne anvendes ved tilskud til kab-
let eller trådløst, herunder mobilt, bredbånd, men også til
passiv infrastruktur i form af eksempelvis master, antenne-
positioner og tomrør.
Det vil være den tilskudsgivende kommunes ansvar, at til-
skuddet gives på et lovligt grundlag, samt at kontrakter m.v.
er i overensstemmelse med gældende ret, herunder statsstøt-
tereglerne. Med lovligt grundlag forstås, at tilskuddet efter
den foreslåede bestemmelse vil blive givet inden for de ram-
mer, der gælder efter de europæiske statsstøtteregler, herun-
der vilkår i statsstøttegodkendelser (tilskudsmodeller) fra
Europa-Kommissionen samt lovgivningen i øvrigt. Kommu-
nerne vil skulle indsætte vilkår i de aftaler, som de indgår
om tilskud, for at sikre overholdelsen af statsstøttereglerne.
Der ændres ikke i klagebestemmelser med denne lovæn-
dring, det vil sige at klageadgang følger det almindelige kla-
ge- og tilsynssystem. Ved tvivl om, hvorvidt en kommune
yder tilskuddet inden for lovgivningens rammer, har enhver
mulighed for at rette henvendelse herom til det kommunale
tilsyn. Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen
med Økonomi- og Indenrigsministeriet som overordnet til-
synsmyndighed.
Det kommunale tilsyn fører efter § 48 i lov om kommuner-
nes styrelse tilsyn med, at kommunerne overholder den lov-
givning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Tilsynet omfatter dog ikke tilfælde, hvor særlige klage- eller
tilsynsmyndigheder kan tage eller har taget stilling til den
pågældende sag. I forhold til den foreslåede § 60 d vil det
være tilfældet på to områder:
For det første vil tilsynet ikke kunne behandle henvendelser
om forhold vedrørende vilkår og betingelser for åben en-
grosadgang, da sådanne forhold kan behandles af Energisty-
relsen, jf. hertil den foreslåede § 60 e. For det andet vil kla-
ger over Energistyrelsens afgørelser om kortlægning af til-
skudsberettigede adresser alene kunne påklages til Telekla-
genævnet efter de almindelige klageregler i telelovens § 76,
stk. 1.
Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Anke-
styrelsen selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse
en tilsynssag. Økonomi- og Indenrigsministeriet er som led i
det kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed kla-
geinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af
egen drift blandt andet efter § 53, stk. 1, i lov om kommu-
nernes styrelse tage spørgsmål om lovligheden af kommuna-
le og regionale dispositioner eller undladelser, som Ankesty-
relsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til be-
handling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel
eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvaren-
de gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage
spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dis-
positioner eller undladelser op til behandling.
I det omfang de europæiske statsstøtteregler åbner mulighed
for det, vil der være mulighed for at klage til Europa-Kom-
missionen.
Det vil sige, at afgørelser truffet af en kommune i forbindel-
se med administration af tilskud til udrulning af digital in-
frastruktur kan efterprøves af henholdsvis Ankestyrelsen og/
eller Europa-Kommissionen.
Det følger endvidere af konkurrencelovens § 11 a, stk. 1, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud om,
at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel
for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til
ophør eller skal tilbagebetales. Afgørelse af, om ydet støtte
er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af
vedkommende minister, henholdsvis af den pågældende
kommunale tilsynsmyndighed, medmindre andet følger af
anden lovgivning.
18
Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune overholder ramme-
rne i den foreslåede § 60 d, vil således være omfattet af for-
skellige klage- og tilsynsmyndigheders kompetence.
Energistyrelsen skal vejlede om de godkendte tilskudsmo-
dellers rammer, men Energistyrelsen fører ikke tilsyn med
kommunernes administration af modellerne. Styrelsens vej-
ledning vil være rettet mod potentielle og aktuelle deltagere
i bredbåndsprojekter, herunder kommuner, selskaber, virk-
somheder eller andre interessenter, der skal bruge de i til-
skudsmodellen fastsatte regler.
Energistyrelsen vil i den forbindelse kunne bistå interessen-
ter med fortolkningsbidrag og specificering af tilskudsmo-
dellens rammer. Styrelsen vil desuden fungere som bindeled
mellem projekter og Europa-Kommissionen, såfremt der
skulle være behov for yderligere uddybning eller underbyg-
gende svar. Energistyrelsen vil oparbejde en specialviden på
området til gavn for samtlige projekter i landet. Hvad der
konkret vil skulle vejledes om, og hvordan dette gøres mest
hensigtsmæssigt vil afhænge af, hvordan tilskudsmodellerne
i sidste ende kommer til at se ud.
Energistyrelsen vil evaluere, om tilskudsmodellerne bør
genforhandles. Til det formål vil styrelsen opsamle erfarin-
ger fra anvendelse af modellerne, ligesom styrelsen vil stå
for at ændre tilskudsmodellerne, når det vurderes hensigts-
mæssigt.
Hvis Energistyrelsen vurderer, at der er tilstrækkeligt grund-
lag til at genforhandle en tilskudsmodel, vil Energistyrelsen
gå i dialog med Europa-Kommissionen herom. Ved tilstræk-
keligt grundlag forstås eksempelvis, hvis der viser sig at væ-
re væsentlige uhensigtsmæssigheder ved den godkendte ord-
ning, eller hvis en ændring vil kunne lette arbejdet med eta-
blering af digital infrastruktur væsentligt, uden at dette ska-
der konkurrencen.
Med forslagets § 60 d, stk. 2, om, at Energistyrelsen fastsæt-
ter nærmere regler om kommunalt tilskud til etablering af
elektroniske kommunikationsnet, vil en kommune ikke
fremover på eget initiativ kunne anvende en anden ramme
til økonomisk tilskud til etablering af digital infrastruktur,
når § 60 d er trådt i kraft. Dermed vil det ikke længere være
muligt for kommuner at benytte de eksisterende, mere gene-
relle regler i erhvervsfremmeloven (§§12-13).
Der kan dog gælde andre regler, som giver mulighed for at
give tilskud - f.eks. bredbåndspuljen, hvor energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte regler om kommu-
ners mulighed for at deltage i projekter, der modtager til-
skud fra bredbåndspuljen, herunder at kommunerne kan bi-
drage økonomisk til projekterne.
Den foreslåede bestemmelse i § 60 e indebærer, at Energi-
styrelsen fører tilsyn med overholdelse af vilkår og betingel-
ser for tilskud, herunder åben engrosadgang, jf. regler fastsat
i medfør af § 60 d, stk. 2. Som en del af tilskudsmodellerne
vil der være krav til, hvordan der skal gives åben adgang til
de støttede net. Når modellerne anvendes i praksis af kom-
munerne, vil der kunne opstå uenighed mellem den ad-
gangsgivende teleudbyder og den adgangssøgende teleudby-
der om vilkår, herunder priser, for adgang til det kommunalt
støttede net.
Energistyrelsens tilsyn vil finde sted på baggrund af klager
fra teleudbydere.
Det foreslås i bestemmelsens 2. led, at Energistyrelsen i for-
bindelse med sit tilsyn skal høre Erhvervsstyrelsen, der står
for afgørelser i medfør af den sektorspecifikke regulering i
forhold til konkurrencen på telemarkedet. Erhvervsstyrelsen
har fagkundskab og erfaring i forhold til fastsættelse af vil-
kår for engrosadgang. Dermed sikres en koordinering af de
vilkår, der stilles i de to sammenhænge, for at fremme kon-
kurrencen.
Energistyrelsens afgørelse vil kunne påklages til Telekla-
genævnet, jf. telelovens § 76, stk. 1.
Til nr. 8
I medfør af den gældende § 81, stk. 2, i teleloven kan der
fastsættes bestemmelser om straf i form af bøde, hvis udby-
dere af elektroniske kommunikationstjenester omfattet af
reglerne overtræder regler fastsat i medfør af §§ 13 b og13
c. Med hjemmel heri er det blandt andet fastsat i bekendtgø-
relse om Bredbåndsgarantiordningen, at medlemmer af
Bredbåndsgarantiordningen kan straffes med bøde, hvis de
ikke betaler medlemsbidrag i forbindelse med finansiering
af en nøddrift.
Den foreslåede ændring af § 81, stk. 2, er en konsekvens af
den foreslåede ophævelse af kapitel 3 a om Bredbåndsgaran-
tiordningen.
Det foreslås således at ændre § 81, stk. 2, så der fremover
ikke vil være hjemmel til at fastsætte sanktioner i relation til
reglerne om Bredbåndsgarantiordningen, da Bredbåndsga-
rantiordningen foreslås ophævet, se nr. 1 i lovforslaget.
Der vil således ikke fremover være sanktioner i teleloven i
relation til Bredbåndsgarantiordningen.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
Det foreslås dog i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimami-
nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestem-
melserne i lovens § 1, nr. 7.
Baggrunden for forslaget om, at ministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, er, at ordningen skal
godkendes af Europa-Kommissionen. En tilskudsmodel vil
herefter først kunne anvendes, når Europa-Kommissionen
har godkendt den.
19
Det er forventningen, at ministeren sætter de pågældende
bestemmelser i kraft, når Europa-Kommissionen har god-
kendt tilskudsmodellen.
Dette betyder, at man fastholder retstilstanden for så vidt an-
går lovens § 1, nr. 7, som den er nu, indtil denne i praksis
kan erstattes af en ny tilskudsmodel godkendt af Europa-
Kommissionen.
I perioden fra, at bestemmelserne i lovens § 1, nr. 7, vedta-
ges og frem til dens ikrafttrædelse, vil kommunerne fortsat
kunne anvende hjemlen i erhvervsfremmeloven til at gen-
nemføre initiativer.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesom-
råde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Dette svarer til, hvad der gælder efter § 83, stk. 1,
i teleloven.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. febru-
ar 2014, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 1567
af 15. december 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
Kapitel 3 a 1. Kapitel 3 a ophæves.
Midlertidig leverance af tjenester
§ 13 a. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om, at slutbrugere sikres midlertidig leve-
rance af elektroniske kommunikationstjenester
(nøddrift) i op til 30 dage, i tilfælde af at en udby-
der af elektroniske kommunikationstjenester tages
under rekonstruktions- eller konkursbehandling,
og bredbåndsudbyderens virksomhed eller dele
heraf ikke søges videreført.
Stk. 2. Regler fastsat i henhold til stk. 1 kan bl.a.
omfatte bestemmelser
1) om, hvilke udbydere og tjenester der er omfat-
tet af reglerne,
2) om, i hvilket omfang leverancen af tjenester
skal opretholdes,
3) om godkendelse af udgifter til nøddrift,
4) om etablering af nøddrift i en kortere periode
end 30 dage, hvis alle de for nøddriften nød-
vendige underleverandører m.v. samtykker
heri, og
5) om Erhvervsstyrelsens administration af reg-
lerne.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen træffer på baggrund af
regler fastsat efter stk. 2 afgørelse om nøddrift.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsens afgørelser efter stk. 3
kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
§ 13 b. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om godkendelse af brancheaftaler om finan-
siering af nøddrift efter regler fastsat i medfør af §
13 a.
21
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan bl.a.
omfatte bestemmelser
1) om, at brancheaftalen skal finansiere udgifter-
ne i forbindelse med etablering af nøddrift,
2) om, at der gennem brancheaftalen eventuelt
sammen med finansiering fra bredbåndsgaran-
tiordningen, jf. § 13 c, skal kunne ske finan-
siering af nøddrift for op til 40 mio. kr.,
3) om meddelelsespligt om udmeldelse for de af
brancheaftalen omfattede bredbåndsudbydere,
4) om varighed af brancheaftalen og
5) om opsigelse af brancheaftalen.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen træffer på baggrund af
regler fastsat efter stk. 2 afgørelse om godkendelse
af brancheaftaler.
§ 13 c. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om etablering af en bredbåndsgaranti-
ordning.
Stk. 2. Bredbåndsgarantiordningen finansierer
nøddrift efter regler fastsat i medfør af § 13 a.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan bl.a.
omfatte bestemmelser om,
1) at udbydere omfattet af reglerne fastsat i med-
før af § 13 a skal være medlemmer af bred-
båndsgarantiordningen,
2) at bredbåndsgarantiordningens vedtægter og
ændringer heri skal godkendes af Erhvervssty-
relsen,
3) at Erhvervsstyrelsen yder sekretariatsbetjening
til bredbåndsgarantiordningen, og
4) hvordan ledelsen af bredbåndsgarantiordnin-
gen sammensættes og forretningsordenen her-
for.
Stk. 4. Fastsætter erhvervs- og vækstministeren
regler i medfør af stk. 1, udpeger erhvervs- og
vækstministeren ledelsen af bredbåndsgarantiord-
ningen.
Stk. 5. I tilfælde af nøddrift opkræves et indivi-
duelt bidrag til finansiering af nøddrift hos det en-
kelte medlem af bredbåndsgarantiordningen. Bi-
dragets størrelse afhænger af medlemmets andel af
de af reglerne omfattede slutbrugere, jf. § 13 a,
stk. 2.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på medlem-
mer af bredbåndsgarantiordningen, som er med i
en af Erhvervsstyrelsen godkendt brancheaftale,
jf. § 13 b.
22
§ 13 d. Nøddriftsperioden regnes fra det tids-
punkt, hvor Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse
om finansiering af nøddrift, jf. § 13 a, stk. 3
Stk. 2. Bredbåndsgarantiordningen dækker om-
kostninger forbundet med opretholdelsen af drif-
ten med henblik på nøddrift fra det tidspunkt, hvor
rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til Er-
hvervsstyrelsen om, at det er besluttet, at udbyde-
rens virksomhed ikke søges videreført eller solgt
med henblik på videre drift.
§ 13 e. Erhvervs- og vækstministeren kan stille
garanti for op til 30 mio. kr. for lån eller kassekre-
dit ydet af et pengeinstitut til bredbåndsgarantiord-
ningen etableret i medfør af § 13 c, som forenin-
gen optager, i tilfælde af at foreningen inden for et
regnskabsår har behov for at finansiere nøddrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om bidrag til bredbåndsgarantiordningen, jf.
§ 13 c, stk. 2, så udgifter afholdt efter stk. 1 dæk-
kes inden for et nærmere fastsat antal år.
Stk. 3. Det bidrag, som det enkelte medlem af
bredbåndsgarantiordningen skal betale til forenin-
gen til finansiering af udgifter efter regler fastsat i
medfør af stk. 2, afhænger af medlemmets andel
af de af reglerne omfattede slutbrugere, jf. § 13 a,
stk. 2.
§ 13 f. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
efter forhandling med justitsministeren regler om
rekonstruktørs og kurators forpligtelser til at eta-
blere nøddrift, i forbindelse med at en udbyder af
elektroniske kommunikationstjenester omfattet af
reglerne fastsat efter § 13 a tages under rekon-
struktions- eller konkursbehandling.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan bl.a.
omfatte bestemmelser om, at der skal indsendes et
driftsbudget for nøddriften til Erhvervsstyrelsen,
og om informationsforpligtelser i forbindelse med
etablering af nøddrift.
Stk. 3. En udbyder af elektroniske kommunikati-
onstjenester under rekonstruktionsbehandling har
pligt til at medvirke til opretholdelsen af driften af
tjenesten og etableringen af nøddrift, herunder at
videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler,
hvis rekonstruktøren anmoder udbyderen herom.
23
Stk. 4. Etablering af nøddrift i medfør af regler
fastsat efter stk. 1 indebærer ikke, at udbyderens
gensidigt bebyrdende aftaler af den grund videre-
føres, eller at konkursboet af den grund anses for
at være indtrådt i udbyderens gensidigt bebyrden-
de aftaler.
§ 24. --- 2. I § 24 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om tildeling af koder, jf. stk. 1, til offentlige
myndigheder og virksomheder, der anvender elek-
troniske kommunikationstjenester til brug for
M2M-kommunikation via et elektronisk kommu-
nikationsnet som led i deres opgaveløsning.«
§ 25. Erhvervsstyrelsen opkræver nummerafgifter
hos de udbydere, som Erhvervsstyrelsen i medfør
af § 24 har tildelt eller tildeler numre, nummerse-
rier, koder eller adresser.
3. § 25, stk. 1, affattes således:
»Energistyrelsen opkræver nummerafgifter hos
de udbydere, som Energistyrelsen i medfør af §
24, stk. 1, har tildelt eller tildeler numre, nummer-
serier, koder eller adresser, samt hos de offentlige
myndigheder og virksomheder, som Energistyrel-
sen har tildelt eller tildeler koder, jf. regler fastsat
i medfør af § 24, stk. 2.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte
nummerafgifter påhviler til enhver tid den udby-
der, der af Erhvervsstyrelsen er tildelt de pågæl-
dende numre, nummerserier, koder eller adresser,
uanset om brugen af de pågældende numre, num-
merserier, koder eller adresser enkeltvis eller i
blokke er overladt til slutbrugere eller til andre ud-
bydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester.
4. I § 25, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte num-
merafgifter påhviler endvidere den offentlige
myndighed eller virksomhed, der af Energistyrel-
sen er tildelt koder til brug for M2M-kommunika-
tion via et elektronisk kommunikationsnet.«
§ 32. --- 5. I § 32, stk. 2, ændres »§ 24« til: »§ 24, stk. 1,«
Stk. 2. Det påhviler udbydere, der i medfør af be-
stemmelsen i § 24 er tildelt numre, nummerserier,
koder eller adresser i den samlede danske num-
merplan, at sikre overholdelsen af regler fastsat i
henhold til § 21 og vilkår fastsat med hjemmel
heri, uanset om brugen af de pågældende numre,
nummerserier, koder eller adresser enkeltvis eller i
blokke er overladt til slutbrugere eller til andre ud-
6. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
24
bydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fører ikke tilsyn med
størrelsen af kompensationer ydet efter § 27, stk.
3.
»Stk. 3. De offentlige myndigheder og virksom-
heder, der i medfør af § 24, stk. 2, er tildelt koder,
skal sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold
til § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
7. Efter kapitel 21 b indsættes i afsnit V:
»Kapitel 21 c
Kommunalt tilskud til etablering af elektroniske
kommunikationsnet
§ 60 d.
Kommunalbestyrelser kan give tilskud til etable-
ring af elektroniske kommunikationsnet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter regler om gen-
nemførelse og administration af sådanne tilskud-
sordninger, herunder de tilskudsberettigede foran-
staltninger og aktiviteter, tilskudsmodtagere og til-
bagebetaling af tilskud, samt om vilkår og betin-
gelser for tilskud, herunder åben engrosadgang.
§ 60 e. Energistyrelsen fører tilsyn med overhol-
delse af vilkår og betingelser for tilskud, herunder
åben engrosadgang, jf. regler fastsat i medfør af §
60 d, stk. 2, og hører i den forbindelse Erhvervs-
styrelsen, før Energistyrelsen træffer afgørelse.«
§ 81. --- 8. I § 81, stk. 2, udgår », 13 b, 13 c«.
Stk. 2. I regler fastsat i medfør af § 3, § 8, stk. 1,
og §§ 9, 13 b, 13 c og 61 kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i for-
skrifterne.
25