Fremsat den 3. oktober 2018 af energi,- forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 3. oktober 2018 af energi,- forsynings og klimaminister (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for
energimærkning m.v.1)
(produktenergimærkningsloven)
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af
rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv
2010/30/EU (energimærkningsforordningen).
Stk. 2. Loven finder anvendelse på energirelaterede pro-
dukter, der bringes i omsætning på markedet eller tages i
brug, og som er omfattet af energimærkningsforordningen
eller de delegerede retsakter.
Kapitel 2
Tilsyn, kontrol m.v.
Tilsynsmyndighed, oplysningspligt m.v.
§ 2. Erhvervsministeren, eller den ministeren bemyndiger
hertil, fører tilsyn med, at energirelaterede produkter er i
overensstemmelse med de krav, der er fastsat i energimærk-
ningsforordningen, delegerede retsakter og regler fastsat i
medfør af denne lov.
Stk. 2. Får tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsyn
efter stk. 1 tilstrækkeligt belæg for at antage, at et energire-
lateret produkt ikke er i overensstemmelse med energimærk-
ningsforordningen eller en delegeret retsakt eller regler fast-
sat i medfør af denne lov, underrettes leverandøren eller for-
handleren hurtigst muligt herom.
Stk. 3. Leverandøren skal efter anmodning give alle op-
lysninger, som er nødvendige for varetagelsen af tilsyns-
myndighedens tilsyn efter stk. 1.
Stk. 4. Forhandleren skal efter anmodning give tilsyns-
myndigheden oplysninger om, hvorfra denne har erhvervet
et energirelateret produkt.
Stk. 5. Kunden skal efter anmodning give tilsynsmyndig-
heden oplysninger om, hvorfra denne har erhvervet et ener-
girelateret produkt, når kunden er et selskab m.v. (juridisk
person).
Stk. 6. Tilsynsmyndigheden kan lægge resultater af tilsyn
udført i andre EU/EØS-medlemslande til grund ved vareta-
gelse af tilsyn efter stk. 1.
Udtagelse, måling, produktprøvning, kontrol m.v.
§ 3. Leverandøren skal efter anmodning fra tilsynsmyn-
digheden udføre måling og produktprøvning af, om leveran-
dørens energirelaterede produkter overholder kravene i ener-
gimærkningsforordningen, delegerede retsakter og regler
fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. Leverandøren skal efter anmodning fra tilsynsmyn-
digheden lade energirelaterede produkter udtage til måling,
produktprøvning og kontrol af en sagkyndig virksomhed el-
ler en godkendt institution som nævnt i § 7, stk. 2.
Stk. 3. Leverandøren skal efter anmodning fra tilsynsmyn-
digheden indlevere energirelaterede produkter til et anvist
prøvningssted eller lade produkterne afprøve på fremstil-
lings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant
sted.
Stk. 4. Leverandøren skal afholde udgifterne ved udtagel-
se, måling, produktprøvning og kontrol, jf. stk. 1-3, i tilfæl-
de af manglende overholdelse af energimærkningsforordnin-
gen, de delegerede retsakter eller regler fastsat i medfør af
loven.
1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi
og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16.
Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2018-19
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2018 - 9007
CI000503
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om måling, produktprøvning og kon-
trol efter stk. 1-3. Ligeledes kan ministeren fastsætte nærme-
re regler om opgørelse af de udgifter, leverandøren skal af-
holde, jf. stk. 4.
Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om kontrol af overholdelse af energimærknings-
forordningen delegerede retsakter og regler fastsat i medfør
af loven, når energirelaterede produkter sælges ved fjern-
salg, herunder salg via internettet.
Adgang til erhvervslokaler
§ 4. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødven-
digt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse adgang til leverandørers og forhandleres erhvervsloka-
ler med henblik på at kunne udtage energirelaterede produk-
ter til måling og kontrol af, om disse er i overensstemmelse
med krav i energimærkningsforordningen, de delegerede
retsakter og regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyndigheden
bistand til gennemførelsen af bestemmelserne om adgang i
stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren kan efter forhandlinger med til-
synsmyndigheden fastsætte regler om politiets bistand efter
stk. 2.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om tilsynsmyndighedens adgang til leverandø-
rers og forhandleres erhvervslokaler, jf. stk. 1.
Forbud, påbud m.v.
§ 5. Tilsynsmyndigheden kan påbyde, at forhold vedrø-
rende energirelaterede produkter, der strider mod energi-
mærkningsforordningen, delegerede retsakter, loven eller
regler fastsat i medfør af loven, bringes i orden inden for en
angivet frist. Herunder kan ministeren påbyde, at forholdene
bringes i orden straks.
Stk. 2. Efterkommer en leverandør eller forhandler ikke et
påbud efter stk. 1, kan tilsynsmyndigheden udstede forbud
mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning eller
tages i brug.
Stk. 3. Efterkommer en leverandør ikke et påbud efter stk.
1, kan tilsynsmyndigheden tillige udstede påbud om, at den
leverandør, der har bragt produktet i omsætning eller har ta-
get det i brug, skal tage de fornødne skridt til at trække pro-
duktet tilbage fra markedet.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan forbyde forhandlere at
udstille, sælge eller udleje de produkter, der er omfattet af
forbud og påbud efter stk. 2 og 3.
Stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan over for leverandøren ud-
stede forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i om-
sætning eller tages i brug, hvis leverandøren ikke overholder
§ 2, stk. 3, artikel 4, stk. 1, 2, 4 og 6, artikel 12, stk. 5 og 6,
og artikel 20, stk. 3 i energimærkningsforordningen.
Stk. 6. Efterkommer en leverandør ikke et påbud efter stk.
5, kan tilsynsmyndigheden tillige udstede påbud om, at den
leverandør, der har bragt produktet i omsætning eller har ta-
get det i brug, skal tage de fornødne skridt til at trække pro-
duktet tilbage fra markedet.
Kapitel 3
Administrative bestemmelser
Undtagelse for tekniske specifikationer mv. fra indførelse i
Lovtidende
§ 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger og produkter m.v., der henvises til i reg-
ler fastsat i medfør af loven, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
regler om, hvorledes oplysninger om de internationale ved-
tagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lov-
tidende, jf. stk. 1, kan fås.
Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.
§ 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter for-
handling med vedkommende minister bemyndige andre
statslige myndigheder til at udøve nærmere angivne beføjel-
ser, der i loven er tillagt energi-, forsynings- og klimamini-
steren, eller den ministeren bemyndiger hertil.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan bemyndige en sagkyndig
institution, en organisation eller en virksomhed til at udøve
nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn og kontrol af
energirelaterede produkter samt til at udøve sekretariatsbi-
stand til tilsynsmyndigheden. Institutionen m.v. kan ikke
træffe afgørelse om adgang efter § 4, stk. 1, eller træffe af-
gørelse efter § 5.
Stk. 3. Erhvervsministeren fører tilsyn med varetagelsen
af opgaver, som efter stk. 2 er henlagt til en institution m.v.
Offentliggørelse
§ 8. Tilsynsmyndigheden kan offentliggøre resultater af
tilsyn og afgørelser truffet efter § 5, stk. 1-6.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan videregive oplysninger
om resultater af tilsyn til andre danske eller udenlandske
myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om offentliggørelse af tilsynsresultater
og afgørelser som nævnt i stk. 1. Ministeren kan i den for-
bindelse fastsætte regler om offentliggørelse af navne på
produkter og fysiske og juridiske personer i forbindelse med
offentliggørelse efter stk. 1 samt regler om formen for of-
fentliggørelse, herunder om at offentliggørelse kan ske elek-
tronisk og om omfanget af materialet, der offentliggøres.
Offentlige incitamenter
§ 9. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
regler om offentlige incitamenter vedrørende et energirelate-
ret produkt omfattet af en relevant delegeret retsakt. Mini-
steren kan herunder fastsætte regler om, at offentlige incita-
menter rettes mod de to bedste energieffektivitetsklasser,
som gælder for et væsentligt antal produkter. Ministeren kan
dog i stedet fastsætte regler om, at offentlige incitamenter
rettes mod bedre klasser, som er fastsat i den delegerede
retsakt.
2
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, at der ved offentlige incitamenter efter stk.
1 kan fastsættes en højere ydeevne end grænseværdien for
den højeste energieffektivitetsklasse.
Gennemførelse af EU-retsakter
§ 10. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er om-
fattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og be-
slutninger om energimærkning af energirelaterede produk-
ter.
Kapitel 4
Klage
§ 11. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af tilsynsmyndigheden efter loven og efter regler fast-
sat i medfør af loven.
Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklage-
nævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 3. Afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes
for domstolene, før den endelige administrative afgørelse
foreligger.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at klage til Energiklagenævnet,
herunder om opsættende virkning af klage og afskæring af
klageadgang.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under
vedkommende ministerium, hvortil ministeren har henlagt
sine beføjelser efter loven, jf. § 7, ikke kan indbringes for
vedkommende minister.
Kapitel 5
Straf
§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) som leverandør ikke overholder sine forpligtelser i
henhold til energimærkningsforordningens artikel 3,
stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2, 3, 4 eller 5,
2) som leverandør ikke overholder sin forpligtelse til at
indlæse de nødvendige oplysninger i produktdataba-
sen i henhold til artikel 4, stk. 1-2, stk. 4, 2. pkt., stk.
6, 1. pkt. eller artikel 12, stk. 5 og bilag I, stk. 1 og
stk. 3,
3) som forhandler ikke overholder sine forpligtelser i
henhold til energimærkningsforordningens artikel 5,
4) som leverandør eller forhandler ikke overholder sine
forpligtelser i henhold til energimærkningsforordnin-
gens artikel 6,
5) som leverandør undlader at afgive oplysninger, som
vedkommende er forpligtet til at give efter § 2, stk. 3,
eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
6) som leverandør hindrer adgang til udtagelse af pro-
dukter, jf. § 4, stk. 1,
7) som forhandler eller kunde undlader at afgive oplys-
ninger om, hvorfra et energirelateret produkt, som er
omfattet af en delegeret retsakt, jf. § 2, stk. 4 og 5, er
erhvervet,
8) som leverandør undlader at efterkomme anmodning
om data i henhold til energimærkningsforordningens
artikel 12, stk. 6,
9) som leverandør undlader at stille en elektronisk udga-
ve af den tekniske dokumentation til rådighed inden
for 10 dage efter anmodning herom i henhold til ener-
gimærkningsforordningens artikel 20, stk. 3, eller
10) som leverandør, forhandler eller kunde ikke efterkom-
mer påbud eller forbud efter § 5.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i reg-
ler, der fastsættes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf
for overtrædelse af disse regler.
§ 13. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Kapitel 6
Ikrafttræden m.v.
§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Loven gælder ikke for energirelaterede produkter,
der er bragt i omsætning eller taget i brug før 1. januar 2019.
For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Stk. 3. Lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af
energirelaterede produkter ophæves.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af lov nr. 455 af 18. maj
2011 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af denne lov.
Kapitel 7
Videreførelse af energimærkningslovens regler om
transportmidler i færdselsloven
§ 15. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. ja-
nuar 2017, som ændret ved lov nr. 1557 af 19. december
2017 foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Loven indehol-
der bestemmelser, der gennemfører«: »Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om ad-
gang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og
CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye
personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16, og«.
2. Efter § 68 e indsættes før overskriften før § 69:
»Energimærkning af motordrevne køretøjer
§ 68 f. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om, at motordrevne køretøjer ved mærkning og
på anden standardiseret måde skal være forsynet med oplys-
ninger om forbrug af energi og andre oplysninger af betyd-
ning for slutbrugerne. Transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte, hvorledes oplysningerne skal meddeles
til forbrugerne ved salg eller leje af køretøjet, herunder at et
udstillet køretøj på nærmere angivet måde skal forsynes med
mærkning og ledsages af andre standardiserede oplysninger,
3
og at der ved fjernsalg af køretøjet eller reklamering for kø-
retøjet skal meddeles nærmere angivne standardiserede op-
lysninger.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om, at der skal foreligge et nærmere angivet
teknisk dokumentationsmateriale på grundlag af metoder og
standarder efter transport-, bygnings- og boligministerens
bestemmelse som dokumentation for rigtigheden af oplys-
ningerne nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke brugte motordrevne køre-
tøjer.
Stk. 4. Motordrevne køretøjer, som er omfattet af regler
fastsat i medfør af stk. 1, må ikke forsynes med anden
mærkning el.lign., der kan virke vildledende eller misvisen-
de for slutbrugerne. Mærkningen må kun anvendes på mo-
tordrevne køretøjer, der er omfattet af stk. 1 eller regler fast-
sat i medfør heraf.
§ 68 g. Transport-, bygnings- og boligministeren eller
den, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med
overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 68 f.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 har, hvis det skøn-
nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til leverandørers eller forhandleres er-
hvervslokaler med henblik på at kunne udtage motordrevne
køretøjer til måling og kontrol af, om oplysninger om ener-
giforbrug m.v. som fastsat i medfør af § 68 f, er korrekte.
Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyndigheden
bistand til gennemførelsen af bestemmelserne om adgang i
stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med trans-
port-, bygnings- og boligministeren fastsætte regler herom.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne ved
udtagelse, måling og kontrol.
Stk. 5. Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 kan påbyde for-
handleren eller leverandøren af køretøjet at berigtige forhol-
dene inden for en angivet frist, når det er sandsynliggjort, at
oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af §
68 f, er ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardise-
rede forbrugeroplysninger ikke er udformet i overensstem-
melse med forskrifterne.
§ 68 h. Transport-, bygnings- og boligministeren kan be-
myndige en sagkyndig institution, en organisation eller en
virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrø-
rende tilsyn, kontrol, udtagning, måling og afprøvning af
motordrevne køretøjer som led i transport-, bygnings- og
boligministerens tilsyn i medfør af § 68 g, stk. 1, akkredite-
ret certificering samt sekretariatsbistand til ministeren. Insti-
tutionen m.v. kan ikke træffe afgørelse eller træffe bestem-
melse om adgang som nævnt i § 68 g, stk. 2.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fører til-
syn med varetagelsen af opgaver, der i medfør af stk. 1 er
henlagt til en institution m.v.
§ 68 i. Transport-, bygnings- og boligministeren kan på-
lægge de i § 68 h, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner
eller organisationer samt leverandører og forhandlere at ud-
arbejde og meddele alle oplysninger, som er nødvendige for
varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i § 68 h, stk. 1.««
3. I § 118, stk. 1, nr. 2, ændres »loven eller« til: »loven,«
4. I § 118, stk. 1, nr. 3, ændres »loven.« til: »loven eller«
5. I § 118, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) hindrer adgang til udtagelse af motordrevne køretøjer
som nævnt i § 68 g, stk. 2.«
6. I § 134 a indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Energiklagenævnet behandler klager over afgørel-
ser truffet af transport-, bygnings- og boligministeren i med-
før af §§ 68 f- 68 i og efter regler fastsat i medfør af §§ 68 f
og 68 g. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklage-
nævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Afgørel-
ser efter 1. pkt. kan ikke indbringes for domstolene, før den
endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at klage til Energiklagenævnet
efter stk. 3, herunder om opsættende virkning af klage og af-
skæring af klageadgang.«
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Formål og anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Energimærkningsforordningen
3.1.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Tilsyn, kontrol m.v.
3.2.1. Tilsynsmyndighed
3.2.1.1. Gældende ret
3.2.1.2. Energimærkningsforordningen
3.2.1.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.2. Tilsyn og kontrol
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.2. Energimærkningsforordningen
3.2.2.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.3. Påbud og forbud
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Energimærkningsforordningen
3.2.3.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Delegation
3.3.1 Gældende ret
3.3.2. Forordningen
3.3.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Klage
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Energimærkningsforordningen
3.4.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Straf
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Energimærkningsforordningen
3.5.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6 Videreførelse af energimærkningslovens regler om transportmidler i færdselsloven
3.6.1. Hjemmel til energimærkning af transportmidler
3.6.1.1 Gældende ret
3.6.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6.2. Tilsyn, kontrol, påbud mv.
3.6.2.1. Gældende ret
3.6.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6.3. Administrative bestemmelser
3.6.3.1. Gældende ret
3.6.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6.4. Straf og klage
3.6.4.1. Gældende ret
3.6.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Forholdet til databeskyttelsesloven
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
5
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at bringe dansk ret i overens-
stemmelse med og fastsætte supplerende bestemmelser til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369
af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning
og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU, EU-Tidende
2017, nr. L 198, side 1 (energimærkningsforordningen).
Forordningen er trådt i kraft og finder anvendelse fra 1. au-
gust 2017. Forordningen indeholder regler om energimærk-
ning af energirelaterede produkter og pålægger medlemssta-
terne at udfærdige supplerende bestemmelser, der sikrer, at
bestemmelserne i forordningen og i relevante delegerede
retsakter udstedt i medfør af forordningen kan håndhæves
og sanktioneres.
Lovforslaget indebærer, at der fastsættes nationale supple-
rende bestemmelser, som skal sikre håndhævelse og sanktio-
nering af forordningen. Bestemmelserne er i vidt omfang en
videreførelse af gældende ret.
Den væsentligste ændring i forordningen i forhold til gæl-
dende ret er indførelse af en produktdatabase, der oprettes af
EU-Kommissionen med henblik på at styrke håndhævelsen
på området.
Med indførelsen af en ny produktdatabase følger krav om
indlæsning og opbevaring af oplysninger i databasen. På den
baggrund foreslås som noget nyt, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan udstede forbud mod, at et energirelate-
ret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis leve-
randøren undlader at indlæse og opbevare oplysningerne i
produktdatabasen. Der foreslås endvidere en ny strafbestem-
melse til sanktionering af overtrædelse af bestemmelserne
om indlæsningspligt.
Endvidere skal lovforslaget sikre, at der ikke i dansk ret er
bestemmelser, der regulerer energimærkning af energirelate-
rede produkter, i det omfang dette er reguleret i forordnin-
gen. Med lovforslaget vil der derfor ske ophævelse af den
gældende energimærkningslov. Energimærkningsbekendt-
gørelsen, som er udstedt i medfør af gældende lov, forventes
samtidig erstattet af en ny bekendtgørelse.
Energimærkningsforordningen regulerer ikke energimærk-
ning af transportmidler, og de bestemmelser i energimærk-
ningsloven, der omhandler transportmidler, foreslås derfor
med dette lovforslag videreført i færdselsloven. Der foreslås
som udgangspunkt ikke med overførslen materielle ændrin-
ger i forhold til de gældende bestemmelser i energimærk-
ningsloven, og den hidtil gældende retstilstand vedrørende
energimærkning af transportmidler foreslås i det væsentlig-
ste videreført uændret.
2. Lovforslagets baggrund
Obligatorisk energimærkning indførtes i EU i 1992 med Rå-
dets direktiv 92/75/EU om angivelse af husholdningsappara-
ters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og
standardiserede vareoplysninger. Direktivet blev erstattet af
energimærkningsdirektivet, direktiv 2010/30/EU (energi-
mærkningsdirektivet) og delegerede retsakter, som blev im-
plementeret i dansk ret ved lov nr. 455 af 18. maj 2011 om
energimærkning af energirelaterede produkter (energimærk-
ningsloven), som senest ændret ved lov nr. 1876 af 29. de-
cember 2015, og bekendtgørelse nr. 1026 af 4. november
2011 om energimærkning af energirelaterede produkter
(energimærkningsbekendtgørelsen).
Formålet med energimærkning er at gøre det lettere for slut-
brugere (kunder) af energirelaterede produkter at vælge de
mest energieffektive produkter. Reglerne om energimærk-
ning af energirelaterede produkter indebærer hovedsagligt,
at kunderne skal informeres om de energirelaterede produkt-
ers forbrug af energi og andre væsentlige ressourcer. Infor-
mation skal gives i form af mærkning af produkter og gen-
nem forelæggelse af standardiserede produktoplysninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369
af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning
og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (energimærk-
ningsforordningen) erstatter energimærkningsdirektivet.
Energimærkningsforordningen har – ligesom det ophævede
energimærkningsdirektiv – karakter af en rammelovgivning
og opnår først virkning for konkrete produktkategorier, når
EU-institutionerne vedtager gennemførelsesforanstaltninger
for disse ved delegerede retsakter i form af forordninger (be-
nævnes også produktforordninger). De specifikke mærk-
ningskrav for konkrete produktkategorier følger således af
produktforordningerne.
For at en konkret produktgruppe omfattes af forordningen,
skal Kommissionen således vedtage en delegeret retsakt for
hver specifik produktgruppe i henhold til artikel 16 i forord-
ningen og i overensstemmelse med forordningens artikel 17
og artikel 290 i TEUF.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter med henblik på at supplere energimærkningsfor-
ordningen ved at fastlægge detaljerede krav til mærker for
specifikke produktgrupper på samme måde, som det var til-
fældet under energimærkningsdirektivet. Kriterierne for, at
et energirelateret produkt vil blive omfattet af delegerede
retsakter fremgår af forordningens artikel 16.
I praksis vil de delegerede retsakter have karakter af en dele-
geret kommissionsforordning. Forordninger har umiddelbar
retsvirkning i EU og kræver ikke gennemførelse i medlems-
landenes nationale lovgivning. De vil derfor træde i kraft i
alle medlemslandene samtidigt, hvilket vil være til fordel for
producenter, forhandlere, forbrugere og for de nationale til-
synsmyndigheder.
6
Arbejdsgangen for vedtagelsen af delegerede retsakter i hen-
hold til energimærkningsforordningen er den samme som
efter energimærkningsdirektivet og følger af forordningens
artikel 14 og 17.
Lovforslaget har til formål at bringe dansk ret i overens-
stemmelse med og fastsætte supplerende bestemmelser til
energimærkningsforordningen. Forordningen er trådt i kraft
og finder i udgangspunktet anvendelse fra 1. august 2017.
Forordningen indeholder regler om energimærkning af ener-
girelaterede produkter og pålægger medlemsstaterne at ud-
færdige supplerende bestemmelser, der sikrer, at bestemmel-
serne i forordningen og i relevante delegerede retsakter ud-
stedt i medfør af forordningen kan håndhæves og sanktione-
res.
I henhold til artikel 288 i TEUF-traktaten gælder en forord-
ning umiddelbart i hver medlemsstat. Med en forordning på
området for energimærkning af produkter gennemføres en
regulering, som har direkte virkning i medlemsstaterne, og
som derfor ikke må implementeres i danske retsregler. Som
følge heraf nødvendiggør vedtagelsen af energimærknings-
forordningen, at de dele af den gældende energimærknings-
lov, der ville medføre dobbeltregulering, ophæves. Det skyl-
des, at forordningen ophæver energimærkningsdirektivet og
hermed totalharmoniserer reglerne på området inden for EU
og indfører klare og deltaljerede bestemmelser, som ikke gi-
ver medlemsstaterne mulighed for uens gennemførelse.
Medlemsstaterne må hverken stille færre eller flere krav på
disse områder end de, der fremgår af EU-reglerne. Af hen-
syn til brugervenligheden er der i stedet for en ændringslov
udarbejdet en ny hovedlov.
Den vigtigste ændring i forordningen i forhold til gældende
ret er etablering af en produktdatabase. Leverandørens for-
pligtelser vedrørende produktdatabasen finder anvendelse
fra 1. januar 2019, jf. forordningens artikel 21. Kommissio-
nens etablering af produktdatabasen skal sikre overholdelse
af kravene og bevirke en styrket håndhævelse. En væsentlig
ændring er endvidere klassificering af produkter i energief-
fektivitetsklasser, men dette har dog ingen indvirkning på
selve lovforslaget. De tekniske parametre, der skal være op-
fyldt for klassificeringen af et produkt i en bestemt energief-
fektivitetsklasse, angives i de delegerede retsakter. Genind-
førsel af energimærkningsskalaen A – G skal rette op på den
udvandede effekt af energimærket forårsaget af anvendelse
af klasserne A+, A++ og A+++.
Energimærkningsloven skal ses i sammenhæng med lov om
miljøvenligt design af energirelaterede produkter (lovbe-
kendtgørelse nr. 1068 af 15. september 2010), i det følgende
benævnt eco-designloven, som har til formål at fjerne de
modeller fra det europæiske marked, som har lav energief-
fektivitet. Mens eco-designloven fjerner de i energihenseen-
de dårligste produkter fra markedet, trækker energimærk-
ningsloven markedet for energirelaterede produkter i retning
mod stadig bedre energieffektivitet ved at synliggøre det en-
kelte produkts energiforbrug og derved tilskynde forbruger-
ne til at anskaffe de mest energieffektive modeller.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Formål og anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
Energimærkningsloven og energimærkningsbekendtgørelsen
danner i dag grundlaget for implementeringen af energi-
mærkningsdirektivet og indeholder krav til energirelaterede
produkter.
Det fremgår af energimærkningslovens § 1, stk. 1, at lovens
formål er at fremme energibesparelser og udbredelsen af
energieffektive produkter ved at informere slutbrugeren om
energirelaterede produkters forbrug af energi og andre væ-
sentlige ressourcer. Anvendelsesområdet fremgår af lovens
§ 1, stk. 2-4. Loven finder således anvendelse på energirela-
terede produkter, der er omfattet af en delegeret retsakt, og
som bringes i omsætning eller ibrugtages, dog ikke brugte
produkter.
Loven finder endvidere anvendelse på motordrevne køretø-
jer, i det omfang det fremgår af loven eller regler fastsat i
medfør heraf.
3.1.2. Energimærkningsforordningen
Energimærkningsforordningen fastlægger en ramme for
energirelaterede produkter, som bringes i omsætning på
markedet eller tages i brug, jf. forordningens artikel 1, stk.
1. Ved et energirelateret produkt forstås ”en vare eller et sy-
stem med en indvirkning på energiforbruget under anven-
delse, som bringes i omsætning eller tages i brug, herunder
dele med en indvirkning på energiforbruget under anvendel-
se, som bringes i omsætning eller tages i brug af kunder, og
som er beregnet til at indgå i produkter”, jf. forordningens
artikel 2, stk. 1, nr. 1.
Det følger af forordningens artikel 1, stk. 2, at forordningen
ikke finder anvendelse på brugte produkter, med undtagelse
af produkter importeret fra tredjelande, eller på transport-
midler for personer eller varer.
Energimærkningsforordningen regulerer ikke energimærk-
ning af transportmidler.
3.1.3 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Formålet med den gældende energimærkningslov er at frem-
me energibesparelser og udbredelsen af energieffektive pro-
dukter. Dette formål varetages nu af energimærkningsfor-
ordningen, som indfører klare og detaljerede bestemmelser
på området. EU-forordninger gælder direkte i medlemslan-
dene og må ikke implementeres i den nationale lovgivning,
men der stilles fortsat krav om, at medlemslandene har nati-
onale regler, der kan håndhæve kravene i forordningerne,
samt at medlemslandene fastsætter sanktioner, herunder
straf, for overtrædelse af reglerne.
7
Det foreslås, at formålet med den foreslåede lov alene bliver
at supplere energimærkningsforordningen. Samtidig er in-
formation af slutbrugeren om energirelaterede produkters
forbrug af energi ikke længere en del af lovens formål.
Det foreslås også, at den gældende lovs anvendelsesområde
ændres. Den foreslåede lov vil således finde anvendelse på
energirelaterede produkter, som er omfattet af energimærk-
ningsforordningen eller de relevante delegerede retsakter.
Det betyder, jf. forordningens anvendelsesområde i artikel 1,
nr. 1, at loven omfatter energirelaterede produkter, der brin-
ges i omsætning på markedet eller tages i brug. Bestemmel-
sen i energimærkningslovens § 1, stk. 4, om at loven ikke
finder anvendelse på brugte produkter vil ikke blive videre-
ført, idet det fremgår at forordningens artikel 1, stk. 2, litra
b, at forordningen ikke finder anvendelse på brugte produk-
ter med undtagelse af produkter importeret fra tredjelande.
At loven vil finde anvendelse på brugte produkter importeret
fra tredjelande er således nyt i forhold til gældende lov.
Energimærkningsforordningen regulerer ikke energimærk-
ning af transportmidler, og de bestemmelser i energimærk-
ningsloven, der omhandler transportmidler, foreslås derfor
med dette lovforslag videreført i færdselsloven. Der foreslås
som udgangspunkt ikke med overførslen materielle ændrin-
ger i forhold til de gældende bestemmelser i energimærk-
ningsloven, og den hidtil gældende retstilstand foreslås i det
væsentligste videreført uændret.
3.2. Tilsyn, kontrol m.v.
3.2.1. Tilsynsmyndighed
3.2.1.1. Gældende ret
Det følger af energimærkningslovens § 13 stk. 1, at energi-
forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med overholdel-
se af loven og regler fastsat i medfør af loven eller delegere-
de retsakter. Kompetencen er pr. 1. august 2018 overført til
erhvervsministeren ved kongelig resolution af 22. juni 2018.
Kompetencen er med virkning fra 1. august 2018 delegeret
til Sikkerhedsstyrelsen, som er den centrale markedsover-
vågningsmyndighed i Danmark, og som Energistyrelsen al-
lerede har samarbejdet med, bl.a. med hensyn til koordine-
ring af markedsovervågningsprogrammer.
Energistyrelsen har indtil den 1. august 2018 efter delega-
tion af kompetencen fra energi-, forsynings- og klimamini-
steren været tilsynsmyndighed og har ført tilsyn med, at
energirelaterede produkter, som bringes i omsætning eller
ibrugtages her i landet, er i overensstemmelse med regler
om energimærkning af produkter. I praksis har Energistyrel-
sen haft det overordnede ansvar for tilsynet, herunder stået
for udarbejdelse af tilsynsplaner, mens en række opgaver
vedrørende den faktiske gennemførelse af tilsyn har været
delegeret til et sekretariat, Sekretariatet for Ecodesign og
Energimærkning (SEE), efter bestemmelsen i energimærk-
ningsbekendtgørelsens § 11, stk. 2.
I Danmark har markedsovervågningen af energirelaterede
produkter ophæng i Markedsovervågningsudvalget, der er
det centrale organ for markedsovervågning. Udvalget blev
oprindelig nedsat i 2010 for at sikre en effektiv, ensartet og
konsekvent implementering og anvendelse af de horisontale
EU-regler, som danner rammen for markedsovervågnings-
området. Markedsovervågningsmyndighederne er decentralt
organiseret for at sikre en stor faglig ekspertise. Sikkerheds-
styrelsen har med ressortoverførslen den 1. august 2018 fra
Energi-, Forsynings, og klimaministeriet til Erhvervsmini-
steriet overtaget rollen som markedsovervågningsmyndig-
hed fra Energistyrelsen.
Markedsovervågningsudvalget udmønter EU᾽s specifikke
krav til markedsovervågning fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om
kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbin-
delse med markedsføring af produkter (markedsovervåg-
ningsforordningen) og skal bidrage til at effektivisere mar-
kedsovervågningen gennem øget koordinering og samarbej-
de blandt myndighederne. Udvalgets opgaver er fastsat i et
kommissorium og falder inden for indsatsområderne: Plan-
lægning og prioritering, koordinering og samarbejde og in-
ternationalt samarbejde.
Energistyrelsen er medlem af Markedsovervågningsudval-
get, der er forankret i Erhvervsministeriet og har Erhvervs-
styrelsen og Sikkerhedsstyrelsen som sekretariat. Udvalget
udarbejder et arbejdsprogram hvert andet år, der fastætter
prioriteter og fokusområder for den kommende periode. Det
nuværende arbejdsprogram gælder for perioden 2017-2018.
Sikkerhedsstyrelsen gennemfører markedsovervågningen på
energimærkningsområdet i overensstemmelse med de ram-
mer, der er fastlagt i det nationale markedsovervågningspro-
gram. Der gennemføres både et pro-aktivt tilsyn, herunder
med gennemførelse af kampagner og et reaktivt markedstil-
syn med afsæt i opstillede procedurer og prioriteringer.
3.2.1.2. Energimærkningsforordningen
Energimærkningsforordningen indeholder udtrykkelige hen-
visninger til bestemmelser i markedsovervågningsforordnin-
gen, som udgør den retlige ramme for markedsovervågning
af en række produkter. Det fremgår således af energimærk-
ningsforordningens artikel 8, stk. 1, at artikel 16 til 29 i mar-
kedsovervågningsforordningen, at den finder anvendelse på
produkter, der er omfattet af energimærkningsforordningen
og relevante delegerede retsakter.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter bl.a. krav til
medlemsstaternes markedsovervågning, dvs. kontrollen af,
om de produkter, der findes på markedet, overholder de gæl-
dende EU-regler. Markedsovervågningen skal sikre, at der
for disse produkter er et højt beskyttelsesniveau i relation til
samfundsinteresser, sundhed og sikkerhed generelt, forbru-
gerbeskyttelse samt miljøbeskyttelse. Markedsovervågnin-
gen sikrer dette ved, at produkter til skade for brugernes sik-
kerhed og sundhed trækkes tilbage, forbydes eller kun gøres
tilgængelige på markedet med de nødvendige begrænsnin-
8
ger, og at offentligheden, Europa-Kommissionen og de øvri-
ge medlemsstater informeres herom.
”Markedsovervågningsmyndighed” er i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 20, nr. 18, defineret som ”den, el-
ler de myndigheder i en medlemsstat, der har ansvaret for at
gennemføre markedsovervågning på deres område”. I Dan-
mark er den centrale markedsovervågningsmyndighed Sik-
kerhedsstyrelsen, der pr. 1. august 2018 har fået overdraget
tilsynet med energimærkningsforordningen fra Energistyrel-
sen efter ressortoverførsel mellem Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet til Erhvervsministeriet.
3.2.1.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Der er behov for at fastsætte en supplerende bestemmelse i
dansk lov om, hvilken dansk myndighed, der er markeds-
overvågningsmyndighed på området for energimærkning af
energirelaterede produkter i Danmark. Det er endvidere nød-
vendigt med en supplerende bestemmelse, der præciserer, at
myndighedsbeføjelsen til at foretage tilsyn kan delegeres fra
en ansvarlig ressortminister til en underliggende forvalt-
ningsmyndighed.
Det foreslås derfor, at Erhvervsministeren, eller den ministe-
ren bemyndiger hertil, er tilsynsmyndighed mht. energi-
mærkningsforordningen, delegerede retsakter og regler fast-
sat i medfør af denne lov.
I lovforslaget anvendes terminologien ”tilsynsmyndighed”
som svarer til forordningens ”markedsovervågningsmyndig-
hed”, idet det findes mest hensigtsmæssigt at anvende
samme terminologi som den gældende lov.
3.2.2. Tilsyn og kontrol
3.2.2.1. Gældende ret
Erhvervsministeren fører efter energimærkningslovens § 12
tilsyn med overholdelse af regler om energimærkning af
energirelaterede produkter. Kompetencen er ved kongelig
resolution af 22. juni 2018 overført til erhvervsministeren
med virkning fra den 1. august 2018 og delegeret til Sikker-
hedsstyrelsen.
Efter energimærkningslovens § 12, stk. 1, har erhvervsmini-
steren eller den myndighed ministeren bemyndiger dertil en
forpligtelse til at kontrollere markedet og føre tilsyn med, at
leverandører og forhandlere overholder kravene i loven og i
de konkrete delegerede retsakter. Tilsynsmyndigheden har
jf. § 12, stk. 2 pligt til at underrette leverandøren eller for-
handleren, hvis myndigheden i forbindelse med tilsyn får til-
strækkeligt belæg for at antage, at et energirelateret produkt
ikke er i overensstemmelse med energimærkningsloven. Le-
verandøren og forhandleren har oplysningspligt overfor til-
synsmyndighederne, herunder har forhandleren pligt til at
oplyse, hvorfra det energirelaterede produkt er erhvervet (§
12, stk. 3 og 4). Efter lovens § 12, stk. 5 kan erhvervsmini-
steren foretage butikskontrol med henblik på at kunne udta-
ge energirelaterede produkter til måling og kontrol. Politiet
kan efter § 12, stk. 6 yde tilsynsmyndigheden bistand til at
få adgang til erhvervslokaler, hvis det er nødvendigt for gen-
nemførelse af tilsyn. Resultatet af tilsyn udført i andre
EU/EØS medlemslande kan lægges til grund ved udførelsen
af tilsyn efter loven, jf. § 12, stk. 7.
Det følger endvidere af energimærkningslovens § 7, at ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om
butikskontrol og kontrol af energimærkning af energirelate-
rede produkter, som sælges ved fjernslag, herunder salg via
internettet.
3.2.2.2. Energimærkningsforordningen
Det følger af energimærkningsforordningens artikel 7, stk.
4, at medlemsstaterne skal fastsætte håndhævelsesbestem-
melser for overtrædelse af forordningen og de delgerede
retsakter fastsat i medfør af forordningen. Det følger ligele-
des af artikel 8, stk. 1 i energimærkningsforordningen, at
markedsovervågningsforordningens bestemmelser i artikel
16-29 gælder for alle de produkter, der er omfattet af energi-
mærkningsforordningen og af de relevante delegerede rets-
akter.
Det følger af energimærkningsforordningens artikel 4, stk.
2, at indtil indlæsningen i produktdatabasen, skal leverandø-
ren inden for 10 dage efter anmodning fra markedsovervåg-
ningsmyndighederne stille en elektronisk udgave af den tek-
niske dokumentation til rådighed for inspektion. Det følger
af bestemmelsen, at når enheder af modeller, der er omfattet
af en delegeret retsakt, er bragt i omsætning mellem den 1.
august 2017 og den 1. januar 2019, skal teknisk dokumenta-
tion indlæses i produktdatabasen senest den 30. juni 2019.
Den tekniske dokumentation indeholder testrapporter, der
dokumenterer, at de angivne værdier, som fremgår af pro-
duktets mærke, er korrekte. Den tekniske dokumentation
bruges af tilsynsmyndigheden i forbindelse med dokument-
kontrol, hvor det kontrolleres, at produktet er testet i over-
ensstemmelse med gældende standarder for test af energire-
laterede produkter.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter bl.a. krav til
medlemsstaternes markedsovervågning, dvs. kontrollen af,
om de produkter, der findes på markedet, overholder de gæl-
dende EU-regler. Markedsovervågningen skal sikre, at der
for disse produkter er et højt beskyttelsesniveau i relation til
samfundsinteresser, sundhed og sikkerhed generelt, forbru-
gerbeskyttelse samt miljøbeskyttelse. Markedsovervågnin-
gen sikrer dette ved, at produkter til skade for brugernes sik-
kerhed og sundhed trækkes tilbage, forbydes eller kun gøres
tilgængelige på markedet med de nødvendige begrænsnin-
ger, og at offentligheden, Europa-Kommissionen og de øvri-
ge medlemsstater informeres herom.
Markedsovervågningsforanstaltninger fremgår af markeds-
overvågningsforordningens artikel 19.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 19,
stk. 1, at markedsovervågningsmyndighederne i passende
9
omfang kontrollerer produkternes egenskaber og baserer
kontrollen på dokumentation og om nødvendigt fysisk kon-
trol og laboratorieundersøgelser af passende stikprøver. I
denne forbindelse tager de hensyn til etablerede principper
for risikovurdering og til klager og andre oplysninger.
Det følger endvidere af artikel 19, stk. 1, at markedsover-
vågningsmyndighederne kan forlange, at de erhvervsdriven-
de fremlægger det dokumentationsmateriale og de oplysnin-
ger, som myndighederne anser for nødvendige for, at de kan
udføre deres opgaver, og om nødvendigt og begrundet få ad-
gang til erhvervsdrivendes lokaliteter og til at tage de nød-
vendige stikprøver af produkterne. De kan destruere eller på
anden vis ubrugeliggøre produkter, der udgør en alvorlig ri-
siko, hvis de anser det for nødvendigt.
Såfremt de erhvervsdrivende forelægger prøvningsrapporter
eller certifikater, der attesterer overensstemmelse, som er
udstedt af et akkrediteret overensstemmelsesvurderingsor-
gan, tager markedsovervågningsmyndighederne behørigt
hensyn til disse rapporter eller certifikater. Det følger af
markedsovervågningsforordningen artikel 19, stk. 2, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne træffer passende foran-
staltninger til inden for en rimelig tidsramme at advare for-
brugere på deres område om farer, som de har konstateret i
forbindelse med et produkt med henblik på at reducere risi-
koen for personskade eller andre skader.
Det følger endvidere af artikel 19, stk. 2, at markedsover-
vågningsmyndighederne samarbejder med de erhvervsdri-
vende om tiltag, der kan forebygge eller begrænse risici for-
årsaget af produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort
tilgængelige på markedet.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 19,
stk. 3, at hvis markedsovervågningsmyndighederne i en
medlemsstat beslutter at trække et produkt, der er fremstillet
i en anden medlemsstat, tilbage, underretter de den berørte
erhvervsdrivende på den adresse, der er angivet på det på-
gældende produkt, eller i den dokumentation, der ledsager
produktet.
Det følger af artikel 19, stk. 4, at markedsovervågningsmyn-
dighederne skal udføre deres hverv uafhængigt, upartisk og
uden forudindtaget holdning.
Ifølge artikel 19, stk. 5 skal markedsovervågningsmyndighe-
derne respektere fortrolighedskrav, når det er nødvendigt for
at beskytte forretningshemmeligheder eller for at beskytte
personoplysninger i henhold til national lovgivning, dog al-
tid med det forbehold, at oplysninger i overensstemmelse
med denne forordning så vidt muligt skal offentliggøres for
at beskytte brugernes interesser i Fællesskabet.
Det følger af forordningens artikel 21, stk. 1 om restriktive
foranstaltninger, at medlemsstaterne sikrer, at enhver foran-
staltning, der træffes i henhold til de relevante bestemmelser
i Fællesskabets harmoniseringslovgivning med det formål at
forbyde eller begrænse tilgængeligheden af et produkt på
markedet eller trække det tilbage fra markedet eller tilbage-
kalde det, er proportional og indeholder nøjagtig redegørelse
for det grundlag, foranstaltningen er truffet på.
Endvidere følger det af artikel 21, stk. 2, at sådanne foran-
staltninger meddeles straks den relevante erhvervsdrivende,
der samtidig oplyses om klagemuligheder og klagefrister i
henhold til gældende ret i den pågældende medlemsstat.
3.2.2.3 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Markedsovervågningsforordningen fastlægger rammerne for
tilsynet med energimærkning og fastlægger bl.a., at der skal
føres tilsyn i et passende omfang, og hvilke foranstaltninger,
der kan finde anvendelse ved tilsynet, herunder tilsyn med
dokumentation, fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser
samt adgang til erhvervsdrivendes lokaliteter og udtagning
af passende stikprøver. Forordningen fastlægger endvidere,
at der skal træffes afgørelse om passende foranstaltninger
ved overtrædelser.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har vurderet, at
det er nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser, der
skal sikre et effektivt dansk tilsyn i forhold til markedsover-
vågningsforordningen.
Det foreslås derfor at videreføre de gældende bestemmelser
om tilsyn. Bestemmelserne udfylder den ramme for tilsyn,
der er angivet med markedsovervågningsforordningen og
supplerer forordningen. De supplerende bestemmelser har til
formål at gøre det klart for virksomhederne, hvad de kan
forvente i forbindelse med indgreb som tilsyn og kontrol.
Dette er i overensstemmelse med dansk retstradition. For en
nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises
til lovforslagets specielle bemærkninger til § 2 om tilsyns-
myndighed, oplysningspligt m.v., § 3 om udtagelse, måling,
produktprøvning, kontrol m.v. og § 4 om adgang til er-
hvervslokaler.
3.2.3. Påbud og forbud
3.2.3.1. Gældende ret
Ifølge energimærkningslovens § 14 kan Erhvervsministeren
påbyde, at forhold, der strider mod reglerne om energimærk-
ning, bringes i orden inden for en angivet tidsfrist, og mini-
steren kan udstede forbud mod, at et produkt bringes i om-
sætning eller ibrugtages. Kompetencen er ved kongelig reso-
lution af 22. juni 2018 overført fra energi-, forsynings og
klimaministeren til erhvervsministeren med virkning fra den
1. august 2018 og delegeret til Sikkerhedsstyrelsen.
3.2.3.2. Forordningen
Det følger af energimærkningsforordningens artikel 7, stk.
4, at medlemslandende skal fastsætte regler, der sikrer, at
kravene til leverandøren, forhandleren og kunden i forord-
ningen kan håndhæves.
Forordningen indeholder endvidere forpligtelser om samar-
bejde omkring håndhævelse mellem medlemsstaternes myn-
10
digheder og Kommissionen. Medlemsstaterne forpligtes til
at følge op på de overtrædelser af energimærkningsreglerne,
som andre nationale tilsynsmyndigheder afdækker og til at
formidle resultatet af egen markedskontrol til de øvrige
myndigheder.
Kommissionen opretter en produktdatabase for at styrke
markedsovervågningen i EU. Det fremgår af energimærk-
ningsforordningens artikel 12, stk. 1, at databasen skal bestå
af en offentlig del og en overholdelsesdel og en onlineportal,
der giver adgang til disse to dele. Efter forordningens artikel
12, stk. 4 skal efterlevelsesdelen kun være tilgængelig for
tilsynsmyndighederne og for Kommissionen. Leverandører
har pligt til at indlæse produkter i databasen, inden det brin-
ges i omsætning på markedet. Databasen skal ifølge forord-
ningens artikel 4, stk. 1, tages i brug den 1. januar 2019.
Produktdatabasen etableres i medfør af energimærkningsfor-
ordningens artikel 4. Det fremgår heraf, at leverandøren fra
1. januar 2019, før en enhed af en ny model bringes i om-
sætning, skal indlæse oplysninger nævnt i forordningens bi-
lag 1, pkt. 1 og 3, i databasen.
I databasens offentlige del skal leverandøren blandt andet
indlæse produktbladets parametre, modelidentifikation,
energieffektivitetsklasser og andre parametre for mærket
samt leverandørens navn m.v.
I databasens overholdelsesdel skal leverandøren indlæse
modelidentifikation for alle tilsvarende modeller, der allere-
de er bragt i omsætning og den tekniske dokumentation som
omhandlet i energimærkningsforordningens artikel 12, stk.
5. Det er blandt andet en generel beskrivelse af modellen, de
målte tekniske parametre for modellen, de beregninger, der
er foretaget ud fra de målte parametre, referencerne på de
harmoniserede standarder, der er anvendt, eller andre an-
vendte målestandarder, prøvningsbetingelser m.v.
Energimærkningsforordningens artikel 4, stk. 2, indeholder
en overgangsbestemmelse om, at leverandørerne senest 30.
juni 2019 skal indlæse de ovennævnte oplysninger i pro-
duktdatabasen for de produkter, der er bragt i omsætning i
tidsrummet mellem forordningens ikrafttræden den 1. au-
gust 2017 og indtil den 1. januar 2019, hvor produktdataba-
sen etableres. Indtil denne indlæsning skal leverandøren in-
den for 10 dage efter anmodning fra tilsynsmyndighederne
eller fra Kommissionen stille en elektronisk udgave af den
tekniske dokumentation til rådighed for inspektion. For så
vidt angår modeller, hvoraf enheder blev bragt i omsætning
eller taget i brug i henhold til energimærkningsdirektivet in-
den den 1. august 2017, følger det af overgangsbestemmel-
sen i artikel 20, stk. 3, at leverandøren i 5 år efter, at den
sidste enhed blev fremstillet, skal stille en elektronisk udga-
ve af den tekniske dokumentation til rådighed for inspektion
inden for 10 dage efter anmodning fra tilsynsmyndighederne
eller Kommissionen.
3.2.3.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering,
at de gældende regler om påbud og forbud overordnet set
opfylder forordningens krav til håndhævelse, og at de gæl-
dende regler derfor som udgangspunkt kan videreføres.
Det vurderes endvidere, at de gældende bestemmelser om
påbud og forbud overordnet set opfylder forordningens krav
til at samarbejde omkring håndhævelse mellem medlemssta-
ternes myndigheder og Kommissionen.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen vedrørende
påbud og forbud i vidt omfang videreføres.
Da forordningens artikel 4 indfører krav om indlæsning og
opbevaring af oplysninger i produktdatabasen, foreslås det
udover videreførelsen af den gældende bestemmelse indført,
at erhvervsministeren kan udstede et forbud mod, at et ener-
girelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages,
hvis leverandøren undlader at indlæse og opbevare oplys-
ningerne i produktdatabasen. Se nærmere herom i de speci-
elle bemærkninger til forslagets § 5, stk. 5.
3.3. Delegation
3.3.1. Gældende ret
Energimærkningslovens § 13 indeholder bestemmelser om
delegation. Erhvervsministeren kan efter bestemmelsen be-
myndige andre statslige myndigheder til at udføre nærmere
angivne beføjelser, der er tillagt ministeren. Endvidere kan
beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol af energirelaterede pro-
dukter og sekretariatsbistand delegeres til en sagkyndig in-
stitution, en organisation eller en virksomhed.
3.3.2. Forordningen
Forordningen indeholder ikke bestemmelser om delegation.
3.3.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering,
at det vil være hensigtsmæssigt at videreføre de gældende
regler om delegation. Herved får erhvervsministeren mulig-
hed for at delegere sine beføjelser efter loven til en anden
myndighed eller en sagkyndig institution, en organisation el-
ler en virksomhed. Formålet er bl.a. at kunne inddrage sag-
kyndig kompetence ved administration af regler fastsat i
medfør af loven, etablere en fleksibel og enkel administra-
tion, få udført kontrolopgaver af teknisk at og få tilrettelagt
og udført informationsopgaver m.v.
Det foreslås derfor, at erhvervsministeren kan bemyndige
andre statslige myndigheder til at udføre nærmere angivne
beføjelser, der er tillagt ministeren. Endvidere foreslås, at
beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol af energirelaterede pro-
dukter og sekretariatsbistand kan delegeres til en sagkyndig
institution, en organisation eller en virksomhed.
3.4 Klage
11
3.4.1. Gældende ret
Efter den gældende energimærkningslov § 21 behandler
Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af energi-,
forsynings- og klimaministeren efter den gældende lov eller
regler fastsat i medfør af loven. Klage skal være indgivet
skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter, at afgø-
relsen er meddelt. Det følger endvidere af § 21, at afgørelser
ikke kan indbringes for domstolene, før den endelige admi-
nistrative afgørelse foreligger. Energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan fastsætte regler om, at klageadgangen til
Energiklagenævnet afskæres. Endelig kan Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren fastsætte regler om, at afgørelser
ikke kan påklages til ministeren, hvis afgørelserne er delege-
ret til anden myndighed, som nævnt i § 19, stk. 1, men den
almindelige klageadgang til Energiklagenævnet vil fortsat
bestå.
3.4.2. Energimærkningsforordningen
Hverken energimærkningsforordningen eller markedsover-
vågningsforordningen indeholder konkrete bestemmelser
om klage. Det følger dog af markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 21, at der ved meddelelse af restriktive foran-
staltninger til den erhvervsdrivende, skal oplyses om klage-
muligheder og klagefrister i henhold til gældende ret i den
pågældende medlemsstat.
3.4.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering,
at det vil være hensigtsmæssigt at videreføre de gældende
regler om klage. Det er vurderingen, at Energiklagenævnet
fortsat vil være rette klageinstans for afgørelser truffet efter
denne lov og regler fastsat i medfør af loven. Energi, Forsy-
nings- og Klimaministeriet foreslår på denne baggrund en
videreførelse af gældende klageregler, som supplerer forord-
ningens bestemmelser.
Det foreslås derfor i § 11, at Energiklagenævnet behandler
klager over afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden efter lo-
ven og efter regler fastsat i medfør af loven. Klage skal være
indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt. Det følger endvidere af § 11, at af-
gørelser ikke kan indbringes for domstolene, før den endeli-
ge administrative afgørelse foreligger. Energi-, forsynings-
og klimaministeren kan fastsætte regler om, at klageadgan-
gen til Energiklagenævnet afskæres. Endelig kan Energi-,
forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at afgø-
relser ikke kan påklages til ministeren, hvis afgørelserne er
delegeret til anden myndighed, men den almindelige klage-
adgang til Energiklagenævnet vil fortsat bestå.
3.5. Straf
3.5.1. Gældende ret
Energimærkningsloven indeholder bestemmelser om straf
for overtrædelse af kravene i loven samt delegerede retsak-
ter udstedt i medfør af energimærkningsdirektivet og direk-
tiv 96/60/EF.
Energimærkningslovens § 22 vedrører straf af leverandøren.
Således straffes med bøde den, der som leverandør af et
energirelateret produkt undlader at levere mærke og data-
blad, undlader at udarbejde teknisk dokumentation, afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger i teknisk dokumenta-
tion, undlader at opbevare teknisk dokumentation, foretager
vildledende mærkning, undlader at afgive oplysninger til
brug for tilsyn, hindrer adgang til udtagelse af produkter til
måling og kontrol eller undlader at overholde påbud eller
forbud udstedt efter gældende lov.
Energimærkningslovens § 23 vedrører straf af forhandleren.
Således straffes med bøde den, der som forhandler af et
energirelateret produkt undlader at forsyne et produkt med
mærke eller datablad, undlade at give kunden mulighed for
at gøre sig bekendt med databladet eller undlader at give til-
synsmyndigheden oplysninger om, hvorfra forhandleren har
erhvervet et energirelateret produkt.
Energimærkningslovens § 24 vedrører straf med bøde af en-
hver, der foretager vildledende mærkning, hindrer adgang til
udtagelse af produkter til måling og kontrol eller ikke over-
holder påbud eller forbud udstedt efter loven.
3.5.2 Energimærkningsforordningen
Det fremgår af energimærkningsforordningens artikel 7, stk.
4, at medlemsstaterne fastsætter sanktions- og håndhævel-
sesbestemmelser for overtrædelse af forordningen og af de
delegerede retsakter. Det følger endvidere, at medlemslan-
dene skal fastsætte sanktioner, herunder eventuelt straf, for
overtrædelse af reglerne. Forordningen kræver endvidere, at
sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Det fremgår
af forordningen, at bestemmelser, der opfylder kravene i ar-
tikel 15 i energimærkningsdirektivet, anses for at opfylde
kravene for så vidt angår sanktioner.
Som noget nyt i forhold til gældende ret følger det endvidere
af forordningens artikel 3, stk. 4, at virksomhederne skal op-
lyse kunder om evt. forringelser af produkternes energimær-
ke ved softwareopdateringer på produkter. Det følger såle-
des af bestemmelsen, at en leverandør, når en enhed af en
model er i brug, skal anmode om eksplicit samtykke fra
kunden til enhver ændring, der skal foretages på enheden
ved hjælp af opdateringer, som vil forringe parametrene,
herunder enhver ændring i mærkeklassen. I en periode, der
står i rimeligt forhold til produktets levetid, skal leverandø-
ren give kunden mulighed for at afslå opdateringen uden
unødvendige tab af brugsegenskaber.
Forordningen indfører endvidere krav om, at virksomheder
ikke må lancere produkter, som er udstyret med software,
som i test får produktet til at fremstå bedre, end det er i en
ikke-test-situation. Det følger af forordningens artikel 3, stk.
5, hvorefter leverandøren ikke må bringe produkter i omsæt-
ning, der er konstrueret således, at en models ydelse auto-
12
matisk ændres under prøvebetingelser med det formål at op-
nå et bedre niveau for en eller flere af de parametre, der er
fastsat i den relevante delegerede restakt, eller som fremgår
af den dokumentation, der leveres med produktet.
3.5.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det følger af energimærkningsforordningens artikel 7, stk.
4, at medlemsstaterne fastsætter sanktions- og håndhævel-
sesbestemmelser for overtrædelse af forordningen og af de
delegerede retsakter. Der er derfor behov for at fastsætte na-
tionale bestemmelser om sanktioner, herunder straf.
Ifølge energimærkningsforordningens artikel 7, stk. 4 anses
de sanktionsbestemmelser, som medlemsstaterne allerede
har gennemført med henblik på opfyldelse af direktivets
krav, for opfyldelse af de tilsvarende krav i den nye forord-
ning.
Da den gældende energimærkningslov opfylder energi-
mærkningsdirektivets krav i artikel 15 og dermed opfylder
forordningens krav vedrørende sanktioner jf. forordningen
artikel 7, stk. 4, 3, foreslås, at de gældende regler om straf
videreføres. Det foreslåede Kapitel 5 indeholder således be-
stemmelser om straf for overtrædelse af de i lovforslaget an-
givne lovbestemmelser, bestemmelser i energimærknings-
forordningen og delegerede retsakter udstedt i medfør af
denne.
Det foreslås således at give adgang til fastsættelse af sankti-
oner som f.eks. straf for overtrædelse af forordningen og de
relevante delegerede retsakter udstedt i medfør af denne.
Dette gælder ligeledes for markedsovervågningsforordnin-
gen og delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10 i
energimærkningsdirektivet og direktiv 96/60/EU, som fort-
sat gælder, indtil de ophæves af en delegeret retsakt, der om-
handler den relevante produktgruppe.
Strafbestemmelserne i §§ 22-24 i gældende lov er sammen-
skrevet i den foreslåede § 12. Udformningen af bestemmel-
serne om straf er tilpasset forordningen, mens det materielle
indhold af bestemmelserne er uændret i forhold til gældende
strafbestemmelser.
Som noget nyt foreslås med § 12, stk. 1, nr. 2, at leverandø-
ren kan ifalde straf i form af bøde, hvis forpligtelserne efter
loven til at indlæse de nødvendige oplysninger i produktda-
tabasen tilsidesættes. Bestemmelsen er indsat som en konse-
kvens af forordningens indførelse af en produktdatabase og
tilhørende forpligtelser pr. 1. januar 2019, se hertil de speci-
elle bemærkninger til den foreslåede § 5, stk. 5.
Endvidere foreslås som noget nyt med § 12, stk. 1, nr. 1, at
overtrædelse af pligten til at indhente samtykke fra kunden
til ændringer, som vil forringe parametrene for energieffek-
tivitetsmærket (artikel 3, stk. 4), kan straffes med bøde. Be-
stemmelsen er indsat som en konsekvens af forordningens
indførelse af bestemmelser om, at virksomheder skal oplyse
kunder om evt. forringelser af produkternes energimærke
ved softwareopdateringer på produkter, se hertil de specielle
bemærkninger til den foreslåede § 5, stk. 5.
Desuden foreslås som noget nyt med § 12, stk. 1, nr. 1, at
den leverandør, der sælger produkter, som ændrer ydelsen,
når det bliver testet (energimærkningsforordningen artikel 3,
stk.5) kan straffes med bøde. Bestemmelsen er indsat som
en konsekvens af forordningens indførelse af krav om, at
virksomheder ikke må lancere produkter, som er udstyret
med software, som i test får produkter til at fremstå bedre,
end det er i en ikke-test-situation, se hertil de specielle be-
mærkninger til den foreslåede § 5, stk. 5.
Det foreslås, at de principper for fastsættelse af straf og bø-
deniveauer m.v., der følger af energimærkningsloven, vide-
reføres i forslaget. Se herom de specielle bemærkninger til
lovforslagets §§ 12 og 13.
3.6. Videreførelse af energimærkningslovens regler om
transportmidler i færdselsloven
3.6.1. Hjemmel til energimærkning af transportmidler
3.6.1.1. Gældende ret
Energimærkningsloven indeholder i lovens kapitel 5 (§§
17-20) reglerne for energimærkning af transportmidler. Be-
stemmelserne implementerer Rådets direktiv 1999/94/EF af
13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om
brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med
markedsføring af nye personbiler. Energimærkningslovens
bestemmelser om energimærkning af transportmidler er ka-
rakteriseret ved at være hjemmelsbestemmelser, der giver
transport-, bygnings- og boligministeren hjemmel til at ud-
stede regler om energimærkning af transportmidler. Hjem-
melsbestemmelserne i energimærkningslovens § 17, stk. 1
og § 25, stk. 1, er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr.
655 af 20. juni 2012 om energimærkning m.v. af nye per-
son- og varebiler og bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018
om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere om al-
ternative brændstoffer.
I medfør af energimærkningslovens § 17, stk. 1, kan trans-
port-, bygnings- og boligministeren således fastsætte regler
om, at motordrevne køretøjer ved mærkning og på anden
standardiseret måde skal være forsynet med oplysninger om
forbrug af energi og andre oplysninger af betydning for slut-
brugerne.
I energimærkningslovens § 2, nr. 13, defineres slutbrugeren
som en fysisk eller juridisk person, der ibrugtager et energi-
relateret produkt.
I medfør af energimærkningslovens § 17, stk. 2, kan trans-
port-, bygnings- og boligministeren efter reglerne i stk. 1
fastsætte, hvorledes de forskrevne oplysninger skal medde-
les til forbrugerne ved salg eller leje af køretøjet, herunder at
et udstillet køretøj på nærmere angivet måde skal forsynes
med mærkning og ledsages af andre standardiserede oplys-
ninger, jf. stk. 2, nr. 1, og transport-, bygnings- og boligmi-
13
nisteren kan endvidere fastsætte regler om, at der ved fjern-
salg eller reklamering for køretøjet skal meddeles nærmere
angivne standardiserede oplysninger, jf. stk. 2, nr. 2.
Af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstiden-
de 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side 16) frem-
går, at det påhviler forhandleren at sørge for, at udstillede
motordrevne køretøjer skiltes tydeligt med korrekt mærk-
ning m.v. Bestemmelsen omfatter motordrevne køretøjer,
som udstilles for forbrugerne i forretningslokaler, salgsud-
stillinger og lign.
I energimærkningslovens § 2, nr. 8, defineres forhandleren
som en detailhandler eller anden fysisk eller juridisk person,
som udstiller, sælger, herunder på afbetaling, eller udlejer
produkter, der er bestemt til slutbrugere.
Det fremgår af forarbejderne til energimærkningsloven (Fol-
ketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side
16), at fjernsalg skal forstås som en aftale om salg eller leje,
ifølge hvilken et motordrevet køretøj skal leveres til købe-
ren, når sælgeren i katalog, brochure, annoncer eller andet
læsbart medie har tilbudt at levere det motordrevne køretøj
efter bestilling pr. telefon, brev eller andet læsbart medie, og
køberen har afgivet bestilling på denne måde, jf. bestemmel-
serne om fjernsalg i lov om forbrugeraftaler. Reklamer om-
fatter annoncering og reklamering for køb eller leje af det
motordrevne køretøj i trykte og andre læsbare medier i an-
dre tilfælde end ved fjernsalg. Andre læsbare medier vil bl.a.
omfatte meddelelser via internettet.
I medfør af energimærkningslovens § 17, stk. 3, kan trans-
port-, bygnings- og boligministeren endvidere fastsætte reg-
ler om, at der som dokumentation for rigtigheden af de i stk.
1 og 2 nævnte oplysninger skal foreligge et nærmere angivet
teknisk dokumentationsmateriale på grundlag af metoder og
standarder efter transport-, bygnings- og boligministerens
bestemmelse. Bestemmelserne i § 17, stk. 1-3 omfatter ikke
brugte motorkøretøjer, jf. § 17, stk. 4.
Af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstiden-
de 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side 16) frem-
går, at forpligtelserne vil påhvile leverandøren af det motor-
drevne køretøj. Regler om mærkning forudsætter, at der er
fastlagt et objektivt grundlag for måling og prøvning af op-
lysningerne om energiforbrug m.v. De mærkningsregler,
som er gennemført som opfølgning af EU-direktiver, hviler
således på fælleseuropæiske eller internationale godkendte
standarder.
Det fremgår af energimærkningslovens § 17, stk. 5, at mo-
tordrevne køretøjer, som er omfattet af reglerne i stk. 1 ikke
må forsynes med anden mærkning el. lign., der kan virke
vildledende eller misvisende for slutbrugerne. Mærkning må
kun anvendes på motordrevne køretøjer, der er omfattet af
loven eller regler fastsat i medfør heraf. Bestemmelsen i §
17, stk. 5, skal sikre, at mærkningsordningen og dens tro-
værdighed ikke modarbejdes.
3.6.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Energimærkningsloven implementerer EU’s direktiv
2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelatere-
de produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af
mærkning og standardiserede produktoplysninger (energi-
mærkningsdirektivet) og delegerede retsakter samt Rådets
direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til
forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emis-
sioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler.
Energimærkningslovens regler om energimærkning af trans-
portmidler findes i lovens kapitel 5 (§§17-20).
Idet energimærkningsdirektivet ophæves og erstattes af
EU’s forordning nr. 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling
af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv
2010/30/EU, foreslås det med dette lovforslag at ophæve
den gældende energimærkningslov og i stedet indføre den
foreslåede lov med supplerende bestemmelser til den nye
forordning.
Energimærkningsforordningen regulerer ikke energimærk-
ning af motordrevne køretøjer, og de bestemmelser i energi-
mærkningsloven, der omhandler motordrevne køretøjer, skal
derfor videreføres i en anden reguleringsmæssig sammen-
hæng. Der henvises til lovforslagets afsnit 1.
Færdselsloven indeholder på nuværende tidspunkt i §§ 68 a-
c bestemmelser om produktkrav på det køretøjstekniske om-
råde og for personligt sikkerhedsudstyr, herunder regler om
mærkning af produkter og varetagelse af tilsyn med pro-
duktkravene. På den baggrund foreslås det, at energimærk-
ningslovens regler om energimærkning af motordrevne kø-
retøjer videreføres i færdselsloven. Der foreslås med over-
førslen af reglerne som udgangspunkt ikke materielle æn-
dringer i forhold til de gældende bestemmelser i energi-
mærkningsloven. Den gældende retstilstand foreslås således
i det væsentligste videreført.
Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om ad-
gang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og
CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye
personbiler pålægger i artikel 3, 5 og 6, medlemsstaterne at
sikre, at der i forbindelse med hver enkelt nye personbil, der
udbydes til salg, oplyses om det officielle brændstofforbrug
og de officielle specifikke CO2-emmissioner for det pågæl-
dende køretøj. De angivne data skal være synlige og iøjne-
faldende. De nærmere krav til mærkningens udformning
mv. er fastsat i direktivets bilag I, III og IV. Det følger end-
videre af direktivets artikel 7, at medlemsstaterne skal sikre,
at nye personbiler ikke udstyres med anden mærkning eller
reklamemateriale, der ikke opfylder kravene i direktivet,
hvis det kan forvirre potentielle købere af nye personbiler.
Den foreslåede bestemmelse i færdselsloven § 68 f, er en
uændret videreførelse af energimærkningslovens § 17, der
implementerer ovennævnte bestemmelser i direktivets arti-
kel 3, 5, 6 og 7. Der foreslås ikke med overførslen materielle
14
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i energi-
mærkningsloven, og den gældende retstilstand foreslås vide-
reført uændret.
3.6.2. Tilsyn, kontrol, påbud mv.
3.6.2.1. Gældende ret
Det følger af energimærkningslovens § 18, stk. 1, at trans-
port-, bygnings- og boligministeren eller den, som ministe-
ren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af reg-
ler fastsat i medfør af § 17.
Det følger endvidere af energimærkningslovens § 18, stk. 2,
at tilsynsmyndigheden efter stk. 1, hvis det er nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
har adgang til leverandørens eller forhandlerens erhvervslo-
kaler med henblik på at kunne udtage motordrevne køretøjer
til måling og kontrol af, om forskrevne oplysninger om
energiforbrug m.v. er korrekte.
Leverandøren defineres i henhold til energimærkningslo-
vens § 2, nr. 11, som producenten eller dennes repræsentant
i EU/EØS, der bringer et energirelateret produkt i omsæt-
ning eller ibrugtager det på EU/EØS’ marked, eller importø-
ren. Hvis der ikke findes en producent, repræsentant eller
importør, anses som leverandør enhver fysisk eller juridisk
person, der bringer et produkt i omsætning eller ibrugtager
produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i
medfør af loven eller en delegeret retsakt for produktet.
Importøren defineres i energimærkningslovens § 2, nr. 10,
som enhver fysisk eller juridisk person i EU/EØS, der som
led i sin erhvervsudøvelse bringer et energirelateret produkt
fra et tredjeland i omsætning i et EU/EØS-land.
Det fremgår af forarbejderne til energimærkningsloven § 18,
stk. 2 (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som
fremsat, side 16), at energimærkningen af transportmidler
som udgangspunkt baseres på fabrikantens egenkontrol,
men tilsynsmyndigheden kan kontrollere, at mærkningen er
korrekt. Hermed sigtes til oplysninger om energiforbrug og
andre forhold af betydning for forbrugerne, som er foreskre-
vet i regler i henhold til § 17. Tillige vil der kunne udtages
stikprøver til kontrol af udformningen af mærkningen m.v.
Udtagningen af prøveeksemplarer sker efter tilsynsmyndig-
hedens valg.
Kravet om adgang i energimærkningslovens § 18, stk. 2, er
begrænset til erhvervslokaler, dvs. lokaler til lager-, udstil-
lingsbrug m.v., hvortil det skønnes nødvendigt at kræve ad-
gang. Adgang skal som regel aftales med virksomheden på
forhånd, og der kan således alene kræves uanmeldt adgang,
hvis det er nødvendigt for en effektiv gennemførelse af kon-
trol.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til energimærknings-
loven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som
fremsat, side 16-17), at adgang til erhvervslokaler for at ud-
tage motordrevne køretøjer uden retskendelse vurderes at
være den eneste effektive måde at gennemføre en stikprøve-
vis kontrol. Bestemmelserne om adgang finder anvendelse
til kontrolformål, dvs. rutinemæssig stikprøvekontrol. Be-
stemmelserne giver ikke hjemmel til ved adgang til er-
hvervslokaler at foretage efterforskning af strafbare forhold.
Sådan efterforskning skal i overensstemmelse med alminde-
lige principper overlades til politiet.
Ifølge energimærkningslovens § 18, stk. 3, yder politiet om
nødvendigt tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen
af bestemmelserne om adgang i § 18, stk. 2. Justitsministe-
ren kan efter forhandling med transport-, bygnings- og bo-
ligministeren fastsætte regler herom.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan i medfør af
energimærkningslovens § 18, stk. 4, fastsætte regler om, at
leverandøren skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling
og kontrol.
Det følger af energimærkningslovens § 18, stk. 5, at tilsyns-
myndigheden efter § 18, stk. 1, endvidere kan påbyde for-
handleren eller leverandøren af køretøjet at berigtige forhol-
dene inden for en angivet frist, når det er sandsynliggjort, at
oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af §
17 er ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardisere-
de forbrugeroplysninger ikke er udformet i overensstemmel-
se med forskrifterne.
Det fremgår af forarbejderne til energimærkningsloven (Fol-
ketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side
17), at transport-, bygnings- og boligministerens påbud bl.a.
indebærer, at leverandøren skal udarbejde og distribuere
korrekte mærkninger og standardiserede oplysninger, korri-
gere det tekniske dokumentationsmateriale og fremsende
korrekte energietiketter m.v. til forhandlere af det motor-
drevne køretøj med underretning om, at disse energietiketter
skal anvendes ved skiltning af udstillede motordrevne køre-
tøjer etc.
Et påbud om ændring af foreskrevne oplysninger er betinget
af, at det kan anses for sandsynliggjort, at oplysningerne er
ukorrekte. Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne til
energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg
A, L 140 som fremsat, side 17), at det forudsættes, at der er
gennemført en forskriftsmæssig måling og kontrol af udtag-
ne eksemplarer i overensstemmelse med gældende standar-
der, jf. bemærkningerne til § 17, stk. 3, og at den institution,
som tilsynsmyndigheden udpeger til at foretage målingen og
kontrollen, er godkendt hertil efter gældende fælles regler
om akkreditering. Ved fælles EU-energimærkningsbestem-
melser kan resultatet af tilsvarende procedurer i andre med-
lemslande lægges til grund.
3.6.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, er en
uændret videreførelse af energimærkningslovens § 18. Der
foreslås ikke med videreførelsen i færdselsloven materielle
ændringer til bestemmelsen.
15
Det er en forudsætning for at udstede et påbud om berigti-
gelse af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i
færdselslovens § 68 g, stk. 5, at det er sandsynliggjort, at op-
lysningerne er ukorrekte. Det anses efter bestemmelsen for
sandsynliggjort, at oplysningerne er ukorrekte, hvis der er
gennemført en forskriftsmæssig måling og kontrol af udtag-
ne eksemplarer i overensstemmelse med gældende standar-
der, og at den institution, som tilsynsmyndigheden udpeger
til at foretage målingen og kontrollen, er godkendt hertil ef-
ter gældende fælles regler om akkreditering. Ved fælles EU-
energimærkningsbestemmelser kan resultatet af tilsvarende
procedurer i andre medlemslande lægges til grund.
3.6.3. Administrative bestemmelser
3.6.3.1. Gældende ret
I medfør af energimærkningslovens § 19, stk. 1, kan trans-
port-, bygnings- og boligministeren bemyndige en under mi-
nisteriet oprettet institution eller anden myndighed til at ud-
øve de beføjelser, der i energimærkningsloven er tillagt mi-
nisteren. Transport-, bygnings- og boligministeren kan end-
videre i medfør af § 19, stk. 2, bemyndige en sagkyndig in-
stitution, en organisation eller en virksomhed til at udøve
nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, ud-
tagning, måling og afprøvning af motordrevne køretøjer,
som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af lo-
ven, akkrediteret certificering samt sekretariatsbistand til
ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffe afgørelse eller
træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 18, stk. 2.
Af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstiden-
de 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side 17) frem-
går, at bestemmelserne om udbud af offentlige tjenesteydel-
ser vil finde anvendelse på området.
Transport-, bygnings- og boligministeren fører i medfør af
energimærkningslovens § 19, stk. 3, tilsyn med varetagelsen
af opgaver, som er henlagt til en institution m.v.
I medfør af energimærkningslovens § 20, stk. 1, kan trans-
port-, bygnings- og boligministeren pålægge de i § 19, stk.
2, nævnte virksomheder, institutioner eller organisationer
samt leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele
alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i
loven nævnte opgaver.
Det fremgår af forarbejderne til energimærkningsloven (Fol-
ketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side
17), at oplysningspligten bl.a. omfatter regnskaber, tekniske
specifikationer, kontrakter m.v., uanset om de findes som
dokumenter eller elektronisk lagrede data. Pligten omfatter
tillige udarbejdelse af materiale, f.eks. statistikker eller ind-
beretninger om salg af produkter m.v. af betydning for ener-
gibesparelser. Eksempelvis omfatter bestemmelsen energie-
tiketter, oversigter over produkttyper m.v. til brug for tilsy-
net med energimærkningen.
3.6.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 h, er en
uændret videreførelse af energimærkningslovens § 19, stk. 2
og 3. Der foreslås ikke materielle ændringer i forhold til de
gældende bestemmelser, og den hidtil gældende retstilstand
foreslås videreført uændret.
Det følger af energimærkningslovens § 19, stk. 1, at trans-
port-, bygnings- og boligministeren kan bemyndige en under
ministeriet oprettet institution eller en anden myndighed til
at udøve de beføjelser, der i energimærkningsloven er tillagt
ministeren.
Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 1, at transport-,
bygnings- og boligministeren kan bemyndige Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen eller en anden under Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
transport-, bygnings- og boligministeren.
Da der er hjemmel i færdselslovens § 134, stk. 1, til at dele-
gere transport-, bygnings- og boligministerens beføjelser ef-
ter færdselsloven til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller
en anden under Transport-, Bygnings- eller Boligministeriet
oprettet styrelse eller tilsvarende institution, findes det unød-
vendigt at videreføre den del af energimærkningslovens §
19, stk. 1, der vedrører delegation til en under ministeriet
oprettet institution, til færdselsloven.
Ordlyden af færdselsloven § 134 a, stk. 1, og energimærk-
ningsloven § 19, stk. 1, er dog ikke enslydende, idet energi-
mærkningsloven § 19, stk. 1, giver hjemmel til at delegere
beføjelser til en underordnet myndighed eller en anden myn-
dighed, mens færdselslovens § 134 a, stk. 1, alene giver
hjemmel til at delegere beføjelser til Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen eller en anden under Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution.
Bestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 1, indeholder
derfor en mere begrænset mulighed for delegation i forhold
til energimærkningslovens § 19, stk. 1.
Hjemlen til delegation i energimærkningslovens § 19, stk. 1,
er i dag udnyttet til at delegere transport-, bygnings- og bo-
ligministerens beføjelser i henhold til energimærkningslo-
ven til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vil også frem-
over være Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der varetager
de opgaver, der i dag er delegeret til styrelsen. På den bag-
grund foreslås den del af bestemmelsen i energimærknings-
lovens § 19, stk. 1, der giver mulighed for delegation til en
anden myndighed, ikke videreført i færdselsloven.
3.6.4. Straf og klage
3.6.4.1. Gældende ret
16
Energimærkningslovens kapitel 6 (§ 21) fastsætter klagebe-
stemmelser vedrørende afgørelser, der er truffet i medfør af
energimærkningsloven.
I medfør af energimærkningslovens § 21, stk. 1, behandler
Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af energi-,
forsynings- og klimaministeren eller transport-, bygnings-
og boligministeren efter energimærkningsloven og efter reg-
ler fastsat i medfør af loven. Klagen skal være indgivet
skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter at afgø-
relsen er meddelt, jf. § 21, stk. 2.
Af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstiden-
de 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side 17) frem-
går, at klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelel-
sen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem inden
udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på
samme ugedag, som meddelelsen er nået frem. Når klagefri-
stens sidste dag falder på en lørdag eller helligdag, anses fri-
sten først at udløbe på den påfølgende hverdag.
Det følger af energimærkningslovens § 21, stk. 3, at afgørel-
ser som nævnt i stk. 1 ikke kan indbringes for domstolene,
før den endelige administrative afgørelse foreligger. Energi-,
forsynings- og klimaministeren eller transport-, bygnings-
og boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage til Energiklagenævnet, herunder om opsættende virk-
ning af klage og afskæring af klageadgang, jf. § 21, stk. 4.
Det fremgår af forarbejderne til energimærkningsloven (Fol-
ketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side
17), at der vil kunne fastsættes regler om afskæring af klager
i afgørelser af mindre væsentlig betydning, fx sager, der har
en mindre økonomisk betydning. Endelig kan der fastsættes
regler om klageprocedurer (klagefrist, opsættende virkning
m.v.). Der vil således som altoverskyggende hovedregel be-
stå et to-instans-princip, der kun vil være afskåret i få sager,
der er uden væsentlig betydning.
Energi-, forsynings- og klimaministeren eller transport-,
bygnings- og boligministeren kan endelig i medfør af ener-
gimærkningslovens § 21, stk. 5, fastsætte regler om, at afgø-
relser truffet af en myndighed under vedkommende ministe-
rium, hvortil ministeren har henlagt sine beføjelser efter lo-
ven, ikke kan indbringes for vedkommende minister.
Energimærkningslovens kapitel 7 (§§ 22-25) fastsætter reg-
ler om straf for overtrædelse af forbud og påbud udstedt i
medfør af energimærkningsloven.
Det følger af energimærkningslovens § 22, stk. 1, nr. 7, at
leverandøren af energirelaterede produkter straffes med bø-
de ved undladelse af at efterkomme påbud efter § 18, stk. 5.
Det følger endvidere af energimærkningslovens § 24, nr. 2,
at den, der hindrer adgang til udtagelse af produkter som
nævnt i § 18, stk. 2, straffes med bøde.
I medfør af energimærkningslovens § 25, stk. 1, kan energi-,
forsynings- og klimaministeren og transport-, bygnings- og
boligministeren i regler, der fastsættes i medfør af energi-
mærkningsloven, fastsætte bødestraf for overtrædelse af dis-
se regler.
I medfør af energimærkningslovens § 25, stk. 2, kan en øko-
nomisk fordel opnået ved en overtrædelse konfiskeres efter
reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfi-
skation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved strafudmå-
ling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Der kan i medfør af energimærkningslovens § 25, stk. 3, på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Af forarbejderne til energimærkningslovens straffebestem-
melser (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som
fremsat, side 17) fremgår, at de fastsatte sanktioner skal væ-
re effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grov-
hed og have afskrækkende virkning samt tage højde for om-
fanget af manglende overensstemmelse og antallet af pro-
duktenheder med manglende overensstemmelse, som er
bragt i omsætning eller ibrugtaget.
3.6.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
For så vidt angår klage viderefører den foreslåede bestem-
melse i færdselslovens § 134 a, stk. 3, uændret energimærk-
ningslovens § 21, stk. 1-4, om klage til Energiklagenævnet
over afgørelser om energimærkning. Energimærkningslo-
vens § 21, stk. 5, om afskæring af klageadgang videreføres
ikke i færdselsloven, idet færdselslovens § 134 a, stk. 2, al-
lerede giver mulighed for at afskære klageadgangen for af-
gørelser truffet af en underordnet myndighed.
For så vidt angår straf viderefører den foreslåede bestem-
melse i færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 4, energimærknings-
lovens § 24, nr. 2, om bødestraf for at hindrer adgang til ud-
tagelse af produkter. Ordlyden i den foreslåede bestemmelse
i færdselsloven § 118, stk. 1, nr. 4, er dog ændret således, at
den foreslåede bestemmelse alene omfatter motordrevne kø-
retøjer og ikke andre energirelaterede produkter. Der fore-
slås ikke i øvrigt materielle ændringer i forhold til den gæl-
dende bestemmelse, og den hidtil gældende retstilstand fore-
slås videreført uændret.
Det følger af energimærkningslovens § 18, stk. 5, at tilsyns-
myndigheden efter § 18, stk. 1, kan påbyde forhandleren og
leverandøren af køretøjet at berigtige forholdene inden for
en angivet frist, når det er sandsynliggjort, at oplysninger,
som skal gives efter regler fastsat i medfør af energimærk-
ningslovens § 17, er ukorrekte, eller at mærkning eller andre
standardiserede forbrugeroplysninger ikke er udformet i
overensstemmelse med forskrifterne. I medfør af energi-
mærkningslovens § 22, stk. 1, nr. 7, er det imidlertid alene
leverandøren af energirelaterede produkter, der kan straffes
med bøde ved undladelse af at efterkomme påbud efter § 18,
stk. 5.
17
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
ring, at udviklingen af markedsføringsmetoder og distributi-
onen af reklamemateriale gør, at det ikke kan udelukkes, at
forhandleren af motordrevne køretøjer uafhængigt af leve-
randøren kan afgive ukorrekte eller mangelfulde oplysninger
om energimærkning, hvorfor der vil kunne forekomme til-
fælde, hvor et påbud om berigtigelse udelukkende rettes
mod forhandleren. I sådanne tilfælde vil det efter Transport-,
Bygnings- og Boligministeriets opfattelse også være rime-
ligt, at forhandleren kan straffes med bøde ved undladelse af
at efterkomme et påbud om berigtigelse af ukorrekte oplys-
ninger om energimærkning. Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet finder derfor, at den gældende ordning, hvorefter
der alene er mulighed for at straffe leverandøren for man-
glende efterkommelse af et påbud om berigtigelse af urigti-
ge oplysninger om energimærkning, ikke skal videreføres.
Bestemmelsen i energimærkningslovens § 22, stk. 1, nr. 7,
om straf, videreføres ikke i færdselsloven, da det allerede
følger af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3, at den, der und-
lader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i
henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i med-
før af loven, straffes med bøde. Det vil heraf følge, at både
forhandleren og leverandøren vil kunne straffes med bøde i
medfør af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3, hvis de undla-
der at efterkomme et påbud efter den foreslåede bestemmel-
se i færdselslovens § 68 g, stk. 5, om berigtigelse af urigtige
oplysninger om energimærkning.
En videreførelse af energimærkningslovens bestemmelser i
færdselsloven medfører, at færdselslovens generelle bestem-
melser om straf vil finde anvendelse ved overtrædelse af
reglerne om energimærkning af motordrevne køretøjer. Det
betyder, at overtrædelser vil blive omfattet af færdselslovens
§ 118 a, stk. 1, der bl.a. fastsætter et minimums bødeniveau
på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens bestemmel-
ser. Endvidere vil overtrædelser blive omfattet af færdselslo-
vens § 118 a, stk. 2 og 3, der fastsætter regler om absolut
kumulation, herunder for bøder for overtrædelse af færdsels-
lovens regler. Absolut kumulation betyder, at bødestraffen
for hver enkelt overtrædelse af færdselsloven bliver lagt
sammen, og at der som udgangspunkt ikke kan udmåles en
moderet, lavere bøde ved flere overtrædelser af færdselslo-
ven. Endelig vil overtrædelser blive omfattet af færdselslo-
vens § 118 b, der fastsætter regler om forhøjet straf i genta-
gelsestilfælde i en periode på 5 år.
For så vidt angår bødeniveauet for overtrædelse af reglerne
om energimærkning fremgår det af forarbejderne til lov om
miljøvenligt design af energirelaterede produkter, lov om
energimærkning af energirelaterede produkter mv. (Folke-
tingstidende 2015-2016, tillæg A, L 12 som fremsat, side
16), at retspraksis for udmåling af bøder for overtrædelse af
lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter og
lov om energimærkning af energirelaterede produkter viser,
at der idømmes bøder på mellem 15.000 og 25.000 kr. i sag-
er, hvor det er dokumenteret, at et energirelateret produkt ik-
ke overholder kravene til miljøvenligt design eller energi-
mærkning.
Den ovenfor nævnte praksis vedrørende bødeniveauet om-
fatter energirelaterede produkter, der ikke er motordrevne
køretøjer. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at
styrelsen er bekendt med en enkelt sag om overtrædelse af
energimærkningsreglerne vedrørende motordrevne køretø-
jer. I dette tilfælde blev der udstedt en bøde på 3.000 kr.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ikke bekendt
med øvrig retspraksis om overtrædelse af reglerne om ener-
gimærkning af motordrevne køretøjer.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattel-
se, at overtrædelser af reglerne om energimærkning af øvri-
ge produkter er sammenlignelige med overtrædelser af reg-
lerne om energimærkning af køretøjer, hvorfor det er mini-
steriets opfattelse, at bødeniveauet for overtrædelse af reg-
lerne om energimærkning af motordrevne køretøjer bør væ-
re det samme som for overtrædelser af reglerne vedrørende
øvrige produkter. Hertil kommer, at bøderne for overtrædel-
se af reglerne om energimærkning af motordrevne køretøjer
primært udstedes til juridiske personer, f.eks. i form af bilfa-
brikanter og forhandlere, der kan have en økonomisk fordel
ved at overtræde reglerne om energimærkning. På den bag-
grund finder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at
der i førstegangstilfælde som udgangspunkt skal udmåles en
bøde på 15.000.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i rela-
tion til de foreslåede retningslinjer for bødeniveauet, at det
ikke afskærer domstolene fra efter en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen at
fravige det angivne bødeniveau i op- og nedadgående ret-
ning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder.
Det følger af Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december
1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføko-
nomi og CO2 emissioner i forbindelse med markedsføring
af nye personbiler artikel 11, at medlemsstaterne skal fast-
sætte sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmel-
ser om energimærkning, der vedtages i medfør af direktivet.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
ring, at det foreslåede bødeniveau og færdselslovens strafsy-
stem om bl.a. absolut kumulation af bøder og gentagelses-
virkning opfylder kravet i direktiv nr. 1999/94/EF af 13. de-
cember 1999 om, at de nationale sanktionsbestemmelser
skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
I færdselslovens § 118, stk. 9, 1. pkt., findes en bestemmelse
med samme indhold som energimærkningslovens § 25, stk.
1. Bestemmelsen i energimærkningslovens § 25, stk. 1, gen-
tages derfor ikke, da det allerede følger af færdselslovens §
18
118, stk. 9, 1. pkt., at der kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser, der er udstedt i medfør af lo-
ven.
I færdselslovens § 118, stk. 11, findes der endvidere en be-
stemmelse med samme indhold som energimærkningslovens
§ 25, stk. 3. Bestemmelsen i energimærkningslovens § 25,
stk. 3, gentages derfor ikke, da det allerede følger af færd-
selslovens § 118, stk. 11, at der kan pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
4. Forholdet til databeskyttelsesloven
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lovforlagets be-
stemmelser om offentliggørelse foretaget overvejelser af de
foreslåede bestemmelsers forhold til forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
forordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om suppleren-
de bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
loven).
Der vil kunne forekomme situationer, hvor en overtrædelse
af den foreslåede lov vil kunne udgøre et strafbart forhold,
som derved er omfattet af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1.
Efter denne bestemmelse må den offentlige forvaltning ikke
behandle oplysninger om strafbare forhold, medmindre det
er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.
Sådanne oplysninger må ikke videregives, medmindre det
sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der
klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den oplysningen
angår, jf. stk. 2, nr. 2. Det er her vurderet, at hensynet til for-
brugerbeskyttelse vejer tungere end hensynet til den pågæl-
dende person, da offentliggørelsen sker til varetagelse af pri-
vate eller offentlige interesser, og at disse klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,
herunder hensynet til den oplysningen angår, jf. databeskyt-
telseslovens § 8, stk. 2, nr. 2.
De oplysninger, der i øvrigt behandles i medfør af lovforsla-
get, og som er omfattet af databeskyttelsesloven og databe-
skyttelsesforordningen, vil blive behandlet i overensstem-
melse med databeskyttelseslovens §§ 5 og 6 samt databe-
skyttelsesforordningens artikel 5 og 6, som foreskriver, at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne
og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde,
der er uforenlig med disse formål, samt at behandlingen af
oplysningerne alene må finde sted, hvis mindst en af betin-
gelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6 er opfyldt,
herunder at behandling er nødvendig for at overholde en ret-
lig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (artikel 6,
stk. 1, litra c).
Det er vurderet, at de oplysninger, der behandles i medfør af
lovforslaget ikke er omfattet af databeskyttelseslovens § 7
samt databeskyttelsesforordningen artikel 9, da der ikke be-
handles oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk,
religiøs overbevisning, seksuel orientering mv.
Ved udarbejdelsen af den foreslåede § 8 om offentliggørelse
af resultater af tilsyn har bestemmelsens nødvendighed væ-
ret overvejet i forhold til de fysiske og juridiske personers
retssikkerhed i forhold til offentliggørelse af oplysninger om
deres forhold. Se nærmere under de specielle bemærkninger
til lovforslagets § 8.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre øko-
nomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
staten.
Energimærkningsforordningen påvirker ikke kommunernes
eller regionernes økonomi, og lovforslaget vurderes i det he-
le taget ikke at have nogen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-
liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og
brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens
vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,
som er vurderet. Da lovforslagets primære formål er at fast-
sætte supplerende bestemmelser om håndhævelse og sankti-
oner, er yderligere digitalisering ikke fundet relevant.
Det bemærkes, at Kommissionen i medfør af energimærk-
ningsforordningen etablerer en ny digital løsning i form af
en database med et produktregister (se afsnit 2.1.2). Databa-
sen skal indeholde de oplysninger, som producenterne iht.
gældende regler om energimærkning af energirelaterede
produkter allerede er forpligtede til at oplyse overfor forbru-
gerne eller overfor de nationale tilsynsmyndigheder. Produ-
centerne vil fremadrettet være forpligtede til at inddatere op-
lysningerne i databasen. Kommissionen er ansvarlig for da-
tabasen og etableringen heraf medfører derfor ikke nogen
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre er-
hvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Det bemærkes, at administrative nettoomkostninger i forbin-
delse med producenters registrering af produkter i produkt-
registret (se afsnit 2.1.5) samt administrative omkostninger
for forhandlere i forbindelse med overgang til nyt energi-
mærke fremgår af energimærkningsforordningen, og således
ikke er en konsekvens af lovforslaget. Disse forordningskrav
vurderes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for
19
dansk erhvervsliv på under 200.000 kr. årligt i de første 5 år
og derefter under 100.000 kr. pr. år i de efterfølgende år.
Da danske producenter af energirelaterede produkter gene-
relt markedsfører produkter med en høj energieffektivitet,
forventes en mere effektiv energimærkningsordning at med-
føre øget efterspørgsel efter danske produkter på det euro-
pæiske marked. Forordningen om energimærkning af pro-
dukter vil derfor alt andet lige have en generel positiv er-
hvervsøkonomisk effekt i Danmark. Samlet set vurderes de
erhvervsøkonomiske fordele at blive større end de tilsvaren-
de omkostninger.
Det er vurderet i forbindelse med lovforslaget, om der er ta-
le om implementering i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Første princip er, at den nationale regulering som udgangs-
punkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-regu-
leringen. Energimærkningsforordningen er umiddelbart gæl-
dende i medlemsstaterne, hvorfor en række tilsvarende nati-
onale bestemmelser i energimærkningsloven ophæves. For-
ordningen pålægger medlemsstaterne at udfærdige supple-
rende bestemmelser, som sikrer håndhævelse af forordnin-
gen, herunder tilsyn, påbud og forbud. Herudover stilles
krav om nationale bestemmelser om sanktioner for overtræ-
delse af forordningens krav. Lovforslaget vurderes ikke at
gå videre end forordningen.
Andet princip er, at danske virksomheder ikke skal stilles
dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor imple-
menteringen ikke bør være mere byrdefuld end den forven-
tede implementering i sammenlignelige EU-lande. Det er
vurderingen, at dansk håndhævelsespraksis følger den prak-
sis, der er i de lande, som vi traditionelt sammenligner os
med. Vurderingen er baseret på de oplysninger, der udveks-
les på nordisk og europæisk plan i hhv. Nordsyn og ADCO,
der er samarbejdsfora for markedskontrol.
Tredje princip er, at fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i
EU-reguleringen bør udnyttes. Energimærkningsforordnin-
gen opstiller ingen mulighed for at indføre nye regler for
overtrædelse af forordningens bestemmelser om energi-
mærkning af energirelaterede produkter gennem alternativer
til national regulering.
Fjerde princip er, at EU-regulering bør implementeres gen-
nem alternativer til regulering, i det omfang det er muligt og
hensigtsmæssigt. Forordningen gælder umiddelbart og er di-
rekte anvendelig i alle medlemsstater og opstiller ingen mu-
lighed for at indføre nye regler for overtrædelse af forord-
ningens bestemmelser om energimærkning af energirelatere-
de produkter gennem alternativer til national regulering. Det
skyldes, at de supplerende bestemmelser til forordningen ve-
drører håndhævelse og sanktioner, herunder straf, som er af
indgribende karakter og derfor i dansk ret kræver regulering
ved lov.
Femte princip er, at byrdefuld EU-regulering bør træde i
kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikraft-
trædelsesdatoer. Lovforslaget planlægges fremsat okt. I –
2018 og forventes at træde i kraft den 1. januar 2019, som er
den dato energimærkningsforordningens regler om produkt-
databasen begynder at finde anvendelse. Energimærknings-
forordningen trådte i kraft den 1. august 2017 og finder an-
vendelse fra den dag med undtagelse af reglerne om pro-
duktdatabasen.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget har administrative konsekven-
ser for borgerne med hensyn til reglerne om afskæring af
klageadgang som beskrevet i afsnit 3.4.
8. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konse-
kvenser.
Det bemærkes, at gennemførelsesforanstaltninger, som ud-
stedes i medfør af forordningen, vil have positive energi- og
klimamæssige konsekvenser gennem en reduktion af energi-
forbruget.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget tilpasser dansk ret og fastsætter supplerende
bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2017/1369 om opstilling af rammer for energimærk-
ning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU, herunder
skabes grundlag for at kunne håndhæve og sanktionere for
overtrædelse af forordningen og af de delegerede retsakter
og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de
gennemføres.
Lovforslaget skal sikre, at Danmark lever op til de gældende
EU-krav på området, herunder, at Danmark vil kunne hånd-
hæve og sanktionere overtrædelser af delegerede retsakter,
der udstedes i medfør af energimærkningsforordningen og
de relevante delegerede retsakter, der er udstedt i medfør af
direktiv 2010/30/EU.
Det er fra 1. juli 2018 obligatorisk for alle ministerier at vur-
dere, om og hvordan ny erhvervsrettet regulering understøt-
ter virksomheders muligheder for at teste, udvikle og anven-
de nye digitale teknologier og forretningsmodeller ved 5
principper samtidig med, at lovens overordnede formål og
beskyttelseshensyn fastholdes. De 5 principper er blevet
vurderet og ikke fundet relevante for lovforslaget, da dette
vedrører myndighedernes mulighed for at påse overholdel-
sen af regler, der fremgår af EU-regulering. Forslaget vurde-
res derfor ikke at få betydning for virksomhedernes anven-
delse af teknologier og forretningsmodeller.
Den gældende energimærkningslov implementerer EU’s di-
rektiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energi-
relaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp
af mærkning og standardiserede produktoplysninger og de-
legerede retsakter samt Rådets direktiv 1999/94/EF af 13.
december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om
20
brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med
markedsføring af nye personbiler. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2017/1369 om opstilling af rammer
for energimærkning og om ophævelse af direktiv
2010/30/EU indeholder imidlertid ikke regler om energi-
mærkning af transportmidler. De bestemmelser i energi-
mærkningsloven, der omhandler transportmidler, foreslås
derfor videreført i færdselsloven.
10. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2018
til den 6. august 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F- Fagligt Fælles Forbund, Akademisk Arkitektforening,
Aalborg Universitet, Advokatrådet-Advokatsamfundet, Alti-
nex Oil Denmark A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Branchen For-
brugerElektronik, Brancheforeningen for Biogas, Branche-
foreningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Byggesagkyndige og Energikonsulenter, Boligselskabernes
Landsforening, Byggecentrum, DANAK, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Ener-
gibranche forening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk Va-
refakta Nævn, Datatilsynet, Danish Energy Group (DEG),
DELTA, Det Økologiske Råd, Dansk Gasteknisk Center
(DGC), DONG Energy, DS Håndværk og Industri, Energi-
forbrugeren, Energiforum Danmark, Energi & Oliefo-
rum.dk, Energitilsynet, Energitjenesten, Forbrugerrådet,
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belys-
ningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og im-
portører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), For-
eningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Slutforbrugere af
Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forenin-
gen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frie Elforbruge-
re, Greenpeace Danmark, Godkendt Teknologiske Service
(GTS), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), Institut for produktudvikling (IPU), IT-Branchen,
ITEK, Landbrugsrådet, LCA center, Nordisk Folkecenter
for Vedvarende Energi, Organisationerne for Vedvarende
Energi, Rigsrevisionen, Risø DTU, Samvirkende Energi- og
Miljøforeninger, Stålcentrum, TEKNIQ Installatørernes or-
ganisation, Teknologisk Institut, Varmepumpeordningen,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VELTAK
- VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening,
Verdens Skove, Vindmølleindustrien, Vinduesindustrien og
WWF Verdensnaturfonden.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgif-
ter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Forslaget indebærer mulighed for
afskæring af klageadgang til mini-
steren, men der vil altid være kla-
geadgang til Energiklagenævnet.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget tilpasser dansk ret og fastsætter supplerende bestemmelser til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 om opstilling
af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU,
herunder skabes grundlag for at kunne håndhæve og sanktionere for over-
trædelse af forordningen og af de delegerede retsakter og træffe alle nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres.
Lovforslaget skal sikre, at Danmark lever op til de gældende EU-krav på
området, herunder, at Danmark vil kunne håndhæve og sanktionere over-
trædelser af delegerede retsakter, der udstedes i medfør af energimærk-
ningsforordningen, og de relevante delegerede retsakter, der er udstedt i
medfør af direktiv 2010/30/EU.
21
Den gældende energimærkningslov implementerer EU’s direktiv
2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters
energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede
produktoplysninger og delegerede retsakter samt Rådets direktiv
1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om
brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af
nye personbiler. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/1369 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse
af direktiv 2010/30/EU indeholder imidlertid ikke regler om energimærk-
ning af transportmidler. De bestemmelser i energimærkningsloven, der
omhandler transportmidler, foreslås derfor videreført i færdselsloven.
Er lovforslaget i
strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-
regulering?
(sæt X)
JA Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede § 1 er en ændring af den gældende lovs
(energimærkningslovens) formål og anvendelsesområde.
Ifølge energimærkningslovens § 1, stk. 1, er lovens formål
at fremme energibesparelser og udbredelsen af energieffek-
tive produkter ved at informere slutbrugeren om energirela-
terede produkters forbrug af energi og andre væsentlige res-
sourcer.
Ifølge lovens § 1, stk. 2, omfatter loven energirelaterede
produkter, der er omfattet af en delegeret retsakt, og som
bringes i omsætning eller ibrugtages.
Det følger endvidere af lovens § 1, stk. 3, at loven finder an-
vendelse på motordrevne køretøjer, i det omfang det frem-
går af loven eller regler fastsat af transportministeren i hen-
hold til loven.
Formålet med de bestemmelser, der omhandler motordrevne
køretøjer, er at implementere Rådets direktiv 1999/94/EF af
13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om
brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med
markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, L12,
side 16. Transportministeren har i medfør af § 17, stk. 1, og
§ 25, stk. 1, i energimærkningsloven, udstedt bekendtgørelse
nr. 655 af 20. juni 2012 om energimærkning m.v. af nye
person- og varebiler og bekendtgørelse nr. 259 af 5. april
2018 om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere
om alternative brændstoffer.
Endelig fremgår det af energimærkningslovens § 1, stk. 4, at
loven ikke finder anvendelse på brugte eksemplarer af et
energirelateret produkt.
Det fremgår af det foreslåede i stk. 1, at loven supplerer Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af
4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og
om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (Energimærknings-
forordningen). Samtidig er information af slutbrugeren om
energirelaterede produkters forbrug af energi ikke længere
en del af lovens formål. Baggrunden for denne ændring er,
at kravene herom nu fremgår af energimærkningsforordnin-
gen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 2, vil
medføre, at den gældende lovs anvendelsesområde i ud-
gangspunktet videreføres. Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at loven finder anvendelse på energirelaterede pro-
dukter, som er omfattet af energimærkningsforordningen el-
ler de relevante delegerede retsakter. Begreberne ”energire-
laterede produkter”, ”bringes i omsætning” og ”tages i brug”
skal forstås i overensstemmelse med energimærkningsfor-
ordningens definition af disse begreber i artikel 2. Dette er i
overensstemmelse med forståelsen af disse begreber i ener-
gimærkningslovens § 2. Definitionerne i § 2 er ikke videre-
ført i lovforslaget, da forordningen nu definerer begreberne.
Ved ”delegerede retsakter” forstås retsakter vedtaget i hen-
hold til energimærkningsforordningen. Endvidere er delege-
rede retsakter vedtaget i henhold til direktiv 2010/30/EU
(energimærkningsdirektivet) omfattet af begrebet indtil de
ophæves af delegerede retsakter vedtaget i henhold til ener-
gimærkningsforordningen, jf. artikel 20, stk. 4. Derved sik-
rer loven fortsat tilsyn og kontrol med overholdelse af eksi-
sterende og kommende delegerede retsakter om energi-
mærkning af produkter.
Bestemmelsen i energimærkningslovens § 1, stk. 4, om at
loven ikke finder anvendelse på brugte produkter er ikke vi-
dereført, idet det fremgår af forordningens artikel 1, stk. 2,
litra b, at forordningen ikke finder anvendelse på brugte pro-
22
dukter med undtagelse af produkter importeret fra tredjelan-
de. At loven finder anvendelse på brugte produkter importe-
ret fra tredjelande er således nyt i forhold til gældende lov.
Lovforslaget indeholder i modsætning til energimærknings-
loven ikke regler om motorkørertøjer. Reglerne herom føl-
ger af direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang
til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-
emissioner i forbindelse med markedsføring af nye person-
biler og vil blive fastsat i færdselsloven. Med videreførelsen
af energimærkningslovens bestemmelser om energimærk-
ning af transportmidler i færdselsloven foreslås den hidtil
gældende retstilstand i det væsentligste videreført uændret.
Til § 2
Den foreslåede § 2 er en videreførelse af bestemmelserne i §
12, stk. 1-5, og § 13, stk. 5, i energimærkningsloven.
Det fremgår af energimærkningsforordningens artikel 8, at
artikel 16 til 29 i markedsovervågningsforordningen finder
anvendelse på produkter, der er omfattet af energimærk-
ningsforordningen og relevante delegerede retsakter. De
nævnte bestemmelser vedrører markedsovervågningsmyn-
dighedernes kontrol med produkter, markedsovervågnings-
myndighedernes krav på dokumentation og oplysninger,
krav om at markedsovervågningsmyndighedernes foranstalt-
ninger med henblik på at begrænse tilgængeliggørelse af
produkter er proportionale m.v. ”Markedsovervågningsmyn-
dighed” er i markedsovervågningsforordningens artikel 20,
nr. 18, defineret som en myndighed i en medlemsstat, der
har ansvaret for at gennemgøre markedsovervågning på
dens område. I lovforslaget benævnes markedsovervåg-
ningsmyndigheden som ”tilsynsmyndigheden”, idet dette
ses som værende mere i overensstemmelse med dansk
sprogbrug for myndigheder, der overvåger og håndhæver
bestemte regelsæt.
Efter energimærkningslovens § 12, stk. 1, skal erhvervsmi-
nisteren føre tilsyn med, at energirelaterede produkter er i
overensstemmelse med energietiketten (mærket) og databla-
det. Endvidere skal ministeren føre tilsyn med, at produktet
er mærket korrekt.
Det fremgår af lovens § 12, stk. 2, at hvis erhvervsministe-
ren i forbindelse med tilsyn efter stk. 1 får tilstrækkeligt be-
læg for at antage, at et energirelateret produkt ikke er i over-
ensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør af lo-
ven eller en delegeret retsakt, underrettes leverandøren eller
forhandleren hurtigst muligt herom.
Leverandøren skal efter anmodning give tilsynsmyndighe-
den alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af
tilsynet, jf. lovens § 12, stk. 3.
Forhandleren skal efter lovens § 12, stk. 4, efter anmodning
give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra denne har
erhvervet et energirelateret produkt, som er omfattet af en
delegeret retsakt. Denne oplysningspligt er også pålagt slut-
brugeren, når slutbrugeren er en juridisk person.
Af lovens § 12, stk. 5, følger det, at erhvervsministeren til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har
adgang til leverandørers og forhandleres erhvervslokaler
med henblik på at kunne udtage energirelaterede produkter
til måling og kontrol af, om disse er i overensstemmelse
med krav i loven og regler fastsat i medfør af loven eller en
delegeret retsakt, hvis det skønnes nødvendigt.
Efter lovens § 13, stk. 1, skal erhvervsministeren endvidere
føre tilsyn med overholdelse af loven og regler fastsat i
medfør af loven eller delegerede retsakter. Erhvervsministe-
ren kan efter lovens § 13, stk. 5, ved udførelsen af tilsyn ef-
ter loven lægge resultater af tilsyn udført i andre EU/EØS-
medlemslande til grund.
Den foreslåede stk. 1 viderefører energimærkningslovens §
12, stk. 1, og § 13, stk. 2. Ifølge den foreslåede bestemmelse
skal erhvervsministeren, eller den ministeren bemyndiger
hertil, føre tilsyn med, at energirelaterede produkter er i
overensstemmelse med de krav, der er fastsat i energimærk-
ningsforordningen, relevante delegerede retsakter og regler
fastsat i medfør af denne lov. Som udgangspunkt skal til-
synsmyndigheden anse et produkt, for hvilket der foreligger
et (energi) mærke, et produktdatablad og teknisk dokumen-
tation, for at være i overensstemmelse med de fastsatte krav.
Tilsynsmyndigheden kan dog iværksætte en stikprøvekon-
trol af, om kravene er opfyldt. Kontrollen kan iværksættes i
forbindelse med, at det pågældende produkt bringes i om-
sætning eller senere. Beslutningen om at foretage en kontrol
kan træffes på grundlag af myndighedens egen vurdering,
meddelelser fra Europa-Kommissionen eller meddelelser fra
andre medlemsstater.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at hvis
tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsyn efter stk. 1 får
tilstrækkeligt belæg for at antage, at et energirelateret pro-
dukt ikke er i overensstemmelse med energimærkningsfor-
ordningen eller en delegeret retsakt eller regler fastsat i
medfør af denne lov, underrettes leverandøren eller forhand-
leren hurtigst muligt herom. Dette er en videreførelse af
energimærkningslovens § 12, stk. 2. Bestemmelsen supple-
rer markedsovervågningsforordningens artikel 21 om forbud
mod eller begrænsning af tilgængeliggørelsen af et produkt
eller tilbagekaldelse heraf.
Stk. 2 supplerer artikel 21 ved at præcisere, at de nævnte
foranstaltninger i dansk ret kræver, at tilsynsmyndigheden i
forbindelse med en kontrol af et energirelateret produkt vur-
derer at have fået tilstrækkeligt belæg for, at et produkt ikke
er i overensstemmelse med krav i regler i en delegeret rets-
akt eller fastsat i medfør af loven. Begrebet ”tilstrækkeligt
belæg” er videreføret fra energimærkningslovens § 12, stk.
2. Tilstrækkeligt belæg kan opnås ved at resultater fra kon-
trol af det tekniske dokumentationsmateriale udarbejdet af
leverandøren eller butikskontrol hos forhandleren, kontrol-
måling af energieffektivitet, oplysninger fra andre nationale
eller internationale myndigheder m.v. dokumenterer over-
trædelse af de omhandlede regler.
23
Den i stk. 2, nævnte underretning ledsages af oplysninger,
som efter tilsynsmyndighedens opfattelse udgør det tilstræk-
kelige belæg for, at kravene på området ikke er overholdt.
Det fremgår af markedsovervågningsforordningens artikel
21, stk. 3, at den berørte erhvervsdrivende skal have lejlig-
hed til at blive hørt inden for et passende tidsrum på mindst
ti dage, med mindre foranstaltningen er så presserende, at en
sådan høring umuliggøres på baggrund af hensynet til men-
nesker, sundhed og sikkerhed eller andre almene samfunds-
hensyn.
Det følger af bestemmelsen, at tilsynsmyndigheden ”hurtigst
muligt” skal underrette leverandøren eller forhandleren.
Derved præciseres hvad der i artikel 21, stk. 2, skal forstås
ved, at foranstaltninger med det formål at forbyde eller be-
grænse tilgængeliggørelsen af et produkt, eller trække det
tilbage fra markedet, meddeles den relevante erhvervsdri-
vende straks.
Om det er leverandøren eller forhandleren, der skal under-
rettes, afhænger af hvilket krav, der ikke er overholdt. Hvis
der f.eks. er fejl i mærkningen eller databladet, der er vide-
regivet til forhandleren, vil underretningen henvende sig til
leverandøren. Hvis der derimod mangler mærkning af et
produkt på forhandlerens hjemmeside, vil det være forhand-
lere, der skal underrettes. I praksis underrettes den erhvervs-
drivende som udgangspunkt skriftligt.
Hvis leverandøren eller forhandleren ikke på tilfredsstillen-
de vis får rettet op på manglerne i henhold til underretnin-
gen, eventuelt efter yderligere kontrolmålinger, vil tilsyns-
myndigheden kunne udstede forbud eller påbyde leverandø-
ren at trække produktet tilbage fra markedet, jf. bestemmel-
sen i den foreslåede § 5, stk. 3. Forhandleren vil efter et op-
følgende butikskontrolbesøg kunne blive pålagt bødestraf i
henhold til de foreslåede strafbestemmelser i §§ 12-13.
Det foreslåede stk. 3, er en omskrivning af energimærk-
ningslovens § 12, stk. 3. Bestemmelsen supplerer markeds-
overvågningsforordningens artikel 19, stk. 1, 3. pkt., hvoref-
ter markedsovervågningsmyndighederne kan forlange, at de
erhvervsdrivende fremlægger det dokumentationsmateriale
og de oplysninger, som myndighederne anser for nødvendi-
ge for, at de kan udføre deres opgaver.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at leverandøren
efter anmodning skal give alle oplysninger, som er nødven-
dige for varetagelsen af tilsynsmyndighedens tilsyn efter stk.
1. Herunder kan tilsynsmyndigheden kræve indsendt doku-
mentation i form af mærker, datablade og salgs- eller rekla-
memateriale. Oplysningerne kan endvidere blandt andet om-
fatte hvor mange eksemplarer af et produkt, der er bragt i
omsætning på det danske marked. Oplysningerne skal ind-
sendes elektronisk inden for en nærmere fastsat frist.
Oplysningerne efter stk. 3 skal gives inden for grænserne af
retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssik-
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligt.
Ifølge det foreslåede stk. 4 skal forhandlere efter anmodning
give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra denne har
erhvervet et energirelateret produkt. Derved får tilsynsmyn-
digheden mulighed for at fastslå, hvem der er leverandør el-
ler importør af produktet. Oplysningerne skal gives inden
for grænserne af retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni
2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligt.
Ifølge det foreslåede stk. 5 skal kunden efter anmodning gi-
ve tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra denne har
erhvervet et energirelateret produkt, når kunden er et selskab
(juridisk person). Med bestemmelsen er det således ikke
hensigten, at tilsynsmyndigheden kan afkræve en kunde, der
er en fysisk person, informationer om hvorfra den pågæl-
dende har erhvervet det energirelaterede produkt. Ved en
kunde forstås en fysisk eller juridisk person, der køber, lejer
eller modtager et produkt til eget brug, uanset om denne
handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk el-
ler sin profession, jf. energimærkningsforordningens artikel
2, nr. 16.
I energimærkningsloven er kunden benævnt ”slutbrugeren”.
I lovforslaget skal ”kunde” forstås på samme måde som
”slutbruger” i energimærkningsloven, dvs. en fysisk eller ju-
ridisk person, der ibrugtager et energirelateret produkt. Op-
lysningerne efter stk. 5 skal gives inden for grænserne af
retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssik-
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligt.
Det foreslåede stk. 6 er en videreførelse af energimærk-
ningslovens § 13, stk. 5. Efter den foreslåede bestemmelse
kan tilsynsmyndigheden lægge resultater af tilsyn udført i
andre EU/EØS medlemslande til grund ved tilsyn efter stk.
1. En forudsætning herfor vil som udgangspunkt være, at det
pågældende tilsyn er udført på baggrund af målemetoder og
standarder i henhold til den for produktet delegerede retsakt.
Med den foreslåede bestemmelse varetages fortsat dels hen-
synet til beskyttelse af slutbrugerne, dels hensynet til at spa-
re ressourcer for staten.
Det fremgår af energimærkningsforordningens artikel 9, stk.
3, at hvis markedsovervågningsmyndigheden konstaterer, at
et tilfælde af manglende overholdelse af kravene i forord-
ningen eller delegerede retsakter ikke er begrænset til deres
medlemsstat, underretter den Kommissionen og de øvrige
medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de
foranstaltninger, de har pålagt leverandøren eller forhandler-
em at træffe. Ved den foreslåede stk. 6 gives der udelukken-
de mulighed for at bruge resultater af tilsyn udført i andre
EU/EØS medlemsstater. Der gives således ikke mulighed
for, at andre medlemsstaters myndigheder kan føre tilsyn på
dansk territorium.
Som konsekvens af ophævelsen af direktiv 2010/30/EU
(energimærkningsdirektivet) og vedtagelse af energimærk-
ningsforordningen, vil tilsynet i den foreslåede § 5 vedrøre
24
tilsyn med de krav, der er fastsat i energimærkningsforord-
ningen og i de relevante deleregerede retsakter.
Til § 3
I den foreslåede § 3 videreføres energimærkningslovens § 9.
Desuden videreføres lovens § 7 delvist.
Ifølge lovens § 7 kan ministeren fastsætte regler om butiks-
kontrol og kontrol af energimærkning af energirelaterede
produkter, der sælges ved fjernsalg, herunder salg via inter-
nettet.
Ifølge lovens § 9, stk. 1, skal leverandøren efter anmodning
fra tilsynsmyndigheden udføre målinger og afprøvning af,
om denne produkter overholder kravene i loven og regler
fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt.
Ifølge loven § 9, stk. 2, skal leverandøren efter anmodning
fra tilsynsmyndigheden lade produkter udtage til måling og
kontrol af en sagkyndig virksomhed eller en godkendt insti-
tution.
Ifølge lovens § 9, stk. 3, skal leverandøren efter anmodning
fra tilsynsmyndigheden indlevere produkter til et anvist prø-
vested eller lade det afprøve på fremstillings-, installations-
eller salgsstedet eller andet relevant sted.
Ifølge lovens § 9, stk. 4, skal leverandøren afholde udgifter-
ne ved udtagelse, måling og kontrol.
Ifølge lovens § 9, stk. 5, kan energi-, forsynings- og klima-
ministeren fastsætte nærmere regler om måling, afprøvning
og kontrol.
I stk. 1 foreslås, at leverandøren efter anmodning fra tilsyns-
myndigheden skal udføre måling og produktprøvning af, om
leverandørens energirelaterede produkter overholder krave-
ne i energimærkningsforordningen, delegerede retsakter og
regler fastsat i medfør af loven.
I stk. 2 foreslås, at leverandøren efter anmodning fra tilsyns-
myndigheden skal lade energirelaterede produkter udtage til
måling, produktprøvning og kontrol af en sagkyndig virk-
somhed eller godkendt institution som nævnt i § 7, stk. 2.
I stk. 3 foreslås, at leverandøren efter anmodning fra tilsyns-
myndigheden skal indlevere energirelaterede produkter til et
anvist prøvningssted eller lade produkterne afprøve på frem-
stillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant
sted. Fleksibiliteten med hensyn til prøvningsstedet er be-
grundet i ønsket om at begrænse de omkostninger, der er
forbundet med produktprøvningen for både leverandøren og
tilsynsmyndigheden, se bemærkningerne til det foreslåede
stk. 4.
Kontrolforanstaltningerne som nævnt i stk. 1-3 supplerer
markedsovervågningsforordningens artikel 19, stk. 1, 1.
pkt., hvoraf det fremgår, at det påhviler markedsovervåg-
ningsmyndighederne i passende omfang at kontrollere pro-
dukternes egenskaber og basere kontrollen på dokumenta-
tion og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieun-
dersøgelser. I lovforslaget anvendes terminologien ”tilsyns-
myndighed” som svarer til forordningens ”markedsovervåg-
ningsmyndighed”, idet det findes mest hensigtsmæssigt at
anvende samme terminologi som den gældende lov.
Ifølge det foreslåede stk. 4 skal leverandøren afholde udgif-
terne ved udtagelse, måling, produktprøvning og kontrol i
tilfælde af manglende overholdelse af energimærkningsfor-
ordningen, delegerede retsakter eller regler fastsat i medfør
af loven.
Det følger af energimærkningsforordningens artikel 8, stk.
5, at markedsovervågningsmyndighederne i tilfælde af man-
glende overholdelse af markedsovervågningsforordningen
eller af de relevante delegerede retsakter har ret til at pålæg-
ge leverandøren at dække omkostningerne til dokumentkon-
trol og fysisk produktprøvning.
Det foreslåede stk. 4 supplerer bestemmelsen i energimærk-
ningsforordningen ved at præcisere, at efter dansk ret er det
udgangspunktet, at leverandøren vil blive pålagt at dække de
nævnte omkostninger. Udtager tilsynsmyndigheden eksem-
plarer hos forhandlere med henblik på måling og kontrol,
skal leverandøren af det pågældende produkt afholde alle
udgifter herved. Forpligtelsen til at dække udgifterne gælder
dog ikke, hvis den udførte måling og kontrol af de pågæl-
dende produkter viser, at den ansvarliges oplysninger er kor-
rekte. I disse tilfælde afholder tilsynsmyndigheden kontrol-
omkostningerne. Leverandøren skal dog i alle tilfælde uden
betaling stille eksemplarer af produkter til rådighed for til-
synsmyndigheden med henblik på måling og kontrol samt
dække transportudgifter, der er forbundet herved.
Lovforslagets stk. 5 er en videreførelse af energimærknings-
lovens § 9, stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimami-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke målemeto-
der og standarder der skal anvendes ved måling og kontrol,
såfremt disse ikke allerede fremgår af en delegeret retsakt
eller ikke fremgår med tilstrækkelig klarhed. Sådanne regler
vil så vidt muligt blive udarbejdet i overensstemmelse med
internationale eller EU/EØS’s målestandarder eller andre
anviste standarder. Bemyndigelsen i energimærkningslovens
§ 9, stk. 5, er udmøntet i energimærkningsbekendtgørelsen.
I den foreslåede stk. 5 bemyndiges ministeren endvidere til
at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de udgifter, le-
verandøren skal afholde i forbindelse med udtagelse, måling
produktprøvning og kontrol, jf. den foreslåede stk. 4. Ved
opgørelse af udgifterne medtages det tidsforbrug, der er
medgået til den udførte kontrol, samt det administrative ar-
bejde i forbindelse med kontrollen.
Den foreslåede stk. 6, viderefører delvist energimærknings-
lovens § 7. Ifølge den foreslåede bestemmelse kan energi-,
forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om kontrol
af energimærkning af energirelaterede produkter, som sæl-
ges ved fjernsalg, herunder salg via internettet. Bestemmel-
sen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for kontrol-
25
len af annoncer og af salgsmateriale, som anvendes ved salg
over internettet. Dokumentationen af en forhandlers over-
holdelse eller manglende overholdelse af de krav, som på-
hviler denne, kan være vanskeligere at dokumentere, bl.a.
ved salg over internettet. Der kan derfor vise sig at være be-
hov for at fastsætte regler, som fastlægger, hvordan overtræ-
delse af forhandlerens forpligtelser dokumenteres.
Hjemlen vedrørende fjernsalg i energimærkningslovens § 7
er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1026 af 4. november 2011
om energimærkning af energirelaterede produkter (energi-
mærkningsbekendtgørelsen). Det følger af bekendtgørelsens
§ 6, at hvis et energirelateret produkt udbydes via internet-
tet, gennem katalog, ved postordre, telefonsalg eller på an-
dre måder, som indebærer, at den potentielle slutbruger må
formodes ikke at få lejlighed til at se det pågældende pro-
dukt udstillet, skal slutbrugeren, inden denne køber eller le-
jer et produkt, gøres bekendt med alle de oplysninger, der er
angivet på produktets energietiket og datablad.
Til § 4
Den foreslåede § 4 er en videreførelse af energimærknings-
lovens § 12, stk. 5 og 6, om tilsynsmyndighedens adgang til
leverandørers og forhandleres erhvervslokaler med henblik
på kontrol af energirelaterede produkters overholdelse af
reglerne om energimærkning. Desuden videreføres lovens §
7 delvist.
Ifølge lovens § 12, stk. 5, har ministeren, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til leverandørers og forhandleres er-
hvervslokaler med henblik på at kunne udtage energirelate-
rede produkter til måling og kontrol af, om disse er i over-
ensstemmelse med krav i loven og regler fastsat i medfør af
loven eller en delegeret retsakt.
Ifølge lovens § 12, stk. 6, yder politiet om nødvendigt til-
synsmyndigheden bistand til gennemførelsen af bestemmel-
serne om adgang i stk. 5. Justitsministeren kan efter for-
handlinger med energi-, forsynings og klimaministeren fast-
sætte regler herom.
Ifølge lovens § 7 kan ministeren fastsætte regler om butiks-
kontrol og kontrol af energimærkning af energirelaterede
produkter, der sælges ved fjernsalg, herunder salg via inter-
nettet.
Det foreslåede stk. 1 supplerer markedsovervågningsforord-
ningens artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, hvorefter tilsynsmyndig-
heden om nødvendigt kan forlange at få adgang til de er-
hvervsdrivendes lokaliteter og til at tage de nødvendige stik-
prøver af produkterne. Bestemmelsen præciserer således, at
hvis det skønnes nødvendigt, har tilsynsmyndigheden til en-
hver tid adgang til leverandørers og forhandleres erhvervslo-
kaler. Det er et krav, at tilsynsmyndigheden kan fremvise
behørig legitimation, men i givet fald er der ikke krav om
retskendelse.
Som udgangspunkt baseres tilsynet med mærkning og data-
blade på den ansvarliges egenkontrol, men tilsynsmyndighe-
den kan ifølge den foreslåede stk. 1, hvis det skønnes nød-
vendigt, til enhver tid, imod behørig legitimation og uden
retskendelse kræve adgang til leverandørers og forhandleres
erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage energirela-
terede produkter til måling og kontrol af, om disse er i over-
ensstemmelse med krav i energimærkningsforordningen, de
delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af loven.
Det følger af bestemmelsen, at adgangen kun gælder er-
hvervslokaler og ikke bygninger eller dele af bygninger, der
udelukkende anvendes til privat beboelse. Tilsynsmyndighe-
den har adgang til erhvervslokaler, uanset om de er ejede el-
ler lejede. Det vil sige lokaler til lager- og udstillingsbrug
m.v., hvor det skønnes nødvendigt at kræve adgang med
henblik på udvælgelse af produkter til kontrol.
Det forudsættes, at adgang som hovedregel aftales med virk-
somheden på forhånd. Hvis virksomheden ikke vil medvirke
til et sådan kontrolbesøg, eller hvis tilsynsmyndigheden vur-
derer, at formålet med tilsynsbesøget forspildes, hvis det
forhåndsanmeldes, kan tilsynsmyndigheden kræve adgang
til erhvervslokaler for at udtage produkter uden retskendel-
se. En sådan adgang uden forhåndsanmeldelse er relevant,
hvis dette vurderes at være den eneste reelle mulighed for at
gennemføre en effektiv kontrol. Det vil i givet fald kun være
en myndighed, der kan træffe afgørelse om at anvende be-
stemmelserne i stk. 1. Sagkyndige virksomheder m.v., som
udfører måling etc. på myndighedens vegne, kan således ik-
ke påberåbe sig bestemmelsen.
Bestemmelserne om adgang finder anvendelse til kontrolfor-
mål, dvs. rutinemæssig stikprøvekontrol uden for strafferets-
plejen. Kontrolundersøgelserne vil være omfattet af lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligt.
Den foreslåede stk. 2 sikrer, at politiet om nødvendigt kan
yde tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen af be-
stemmelserne om adgang i stk. 1. Indtil videre har det i
praksis ikke været nødvendigt at bede politiet om bistand til
adgang til de erhvervsdrivendes lokaler.
Ifølge den foreslåede stk. 3 kan justitsministeren efter for-
handlinger med tilsynsmyndigheden fastsætte regler om po-
litiets bistand til gennemførelsen af bestemmelserne om ad-
gang i stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er en videreførel-
se af energimærkningslovens § 12, stk. 6, 2.pkt. Den gæl-
dende bemyndigelse har endnu ikke været udnyttet.
Ifølge den foreslåede stk.4 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren fastsætte regler om tilsynsmyndighedens ad-
gang til leverandørers og forhandleres erhvervslokaler. Den
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den del af
energimærkningslovens § 7, der vedrører om bemyndigelse
til at fastsætte regler om adgang til erhvervslokaler (butiks-
kontrol). Den gældende bemyndigelse er ikke udnyttet. Be-
myndigelsen vil bl.a. kunne bruges til at fastsætte regler om,
26
hvordan tilsynsmyndigheden dokumenterer forhandleres
overtrædelse af reglerne i forbindelse med tilsyn foretaget i
erhvervslokalerne.
Til § 5
Den foreslåede § 5 er en delvis videreførelse af energimærk-
ningslovens § 14 om påbud og forbud.
Efter lovens § 14, stk. 1, kan energi- forsynings- og klima-
ministeren påbyde, at forhold, der strider mod loven og reg-
ler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt, brin-
ges i orden inden for en angivet frist.
Ifølge lovens § 14, stk. 2, kan ministeren udstede forbud
mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning eller
ibrugtages, hvis påbud efter stk. 1 ikke efterkommes.
Ifølge lovens § 14, stk. 3, kan ministeren påbyde, at den le-
verandør, der har bragt produktet i omsætning eller har
ibrugtaget det, skal tage de fornødne skridt til at trække pro-
duktet tilbage fra markedet.
Ifølge lovens § 14, stk. 4, kan ministeren forbyde udstilling,
salg eller udlejning af de produkter, der er omfattet af de
nævnte forbud og påbud.
Ifølge lovens § 14, stk. 5, kan ministeren overfor leverandø-
ren udstede forbud mod, at et produkt bringes i omsætning,
hvis leverandøren ikke opbevarer teknisk dokumentations-
materiale eller ikke stiller det til rådighed efter anmodning
fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med energi-
mærkningslovens § 5, stk. 4.
Ifølge lovens § 14, stk. 6, kan ministeren i tilfælde som
nævnt i stk. 5 tillige påbyde, at den leverandør, der har bragt
produktet i omsætning eller har ibrugtaget det, skal tage de
fornødne skridt til at trække produktet tilbage fra markedet.
Ifølge lovens § 14, stk. 7, skal ministeren underrette Europa-
Kommissionen og de øvrige EU/EØS medlemsstater om de
nævnte afgørelser om påbud og forbud. Denne bestemmelse
er ikke videreført, da det fremgår af energimærkningsforord-
ningens artikel 9, stk. 6, at markedsovervågningsmyndighe-
derne straks underretter Kommissionen og de øvrige med-
lemsstater om de foranstaltninger, der er truffet for at forby-
de eller begrænse tilgængeligheden af et produkt, for at
trække produktet tilbage fra markedet eller for at tilbagekal-
de det.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, kan tilsyns-
myndigheden påbyde, at forhold vedrørende energirelatere-
de produkter, der strider mod energimærkningsforordnin-
gen, delegerede retsakter, loven eller regler fastsat i medfør
af loven, bringes i orden inden for en angivet frist. Herunder
kan ministeren påbyde, at forholdene bringes i orden straks.
§ 5, stk. 1, supplerer energimærkningsforordningens artikel
7, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne fastsætter sanktions- og
håndhævelsesbestemmelser for overtrædelse af forordningen
og af de delegerede retsakter og træffer alle nødvendige for-
anstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Den gældende
ordning med forbud og påbud med henblik på håndhævelse
af reglerne om energimærkning af energirelaterede produk-
ter anses for at opfylde kravet i forordningen om håndhæ-
velsesbestemmelser, hvorfor bestemmelserne herom i ener-
gimærkningslovens § 14 i det væsentlige videreføres, se
nærmere nedenfor.
Den foreslåede § 5, stk. 1, finder anvendelse, når tilsyns-
myndigheden finder det godtgjort, at produktet eller mærk-
ningen heraf ikke opfylder de krav, der er stillet i energi-
mærkningsforordningen, relevante delegerede retsakter, lo-
ven eller regler fastsat i medfør af loven. Det kan for eksem-
pel være manglende (energi)mærker på de udstillede pro-
dukter i butikkerne, hvor forhandleren vil blive påbudt at fo-
retage den krævede mærkning af produkterne, eller man-
glende henvisninger til produktets energieffektivitetsklasse
ved reklamer på internettet. Tilsynsmyndigheden kan endvi-
dere påbyde leverandøren af produktet eksempelvis at udar-
bejde og distribuere korrekte mærker og datablade og korri-
gere det tekniske dokumentationsmateriale.
Ifølge energimærkningsforordningens artikel 9, stk. 2, an-
moder markedsovervågningsmyndigheden virksomheden
om at træffe alle fornødne afhjælpende foranstaltninger for
at bruge produktet i overensstemmelse med kravene i for-
ordningen og delegerede retsakter.
Ifølge stk. 4 sikrer forhandleren eller leverandøren, at der
træffes alle de fornødne korrigerende eller restriktive foran-
staltninger i overensstemmelse med stk. 2 over alle berørte
produkter, som vedkommende har gjort tilgængelig på EU-
markedet. Pligten i stk. 4 er omfattet af påbud og forbud fra
den danske tilsynsmyndighed, og manglende overholdelse
heraf kan straffes i medfør af den foreslåede § 12, stk. 1, nr.
10.
Den foreslåede stk. 1 er skærpet i forhold til den gældende §
14, stk. 1, idet tilsynsmyndigheden som noget nyt kan påby-
de, at forholdene bringes i orden straks og ikke blot inden
for en angivet frist. Skærpelsen er begrundet i energimærk-
ningsforordningens artikel 9, stk. 2, hvorefter tilsynsmyn-
digheden straks anmoder leverandøren eller forhandleren
om at træffe alle fornødne afhjælpende foranstaltninger for
at bringe produktet i overensstemmelse med kravene eller
om nødvendigt at trække produktet tilbage fra markedet in-
den for en rimelig tidsfrist, som tilsynsmyndigheden fastsæt-
ter i forhold til risikoens art.
Ifølge det foreslåede stk. 2 kan tilsynsmyndigheden udstede
forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i omsæt-
ning eller tages i brug, hvis en leverandør eller forhandler
ikke efterkommer et påbud efter stk. 1.
Det betyder, at hvis der foreligger tilstrækkelig dokumenta-
tion for, at et energirelateret produkt eller mærkningen heraf
ikke er i overensstemmelse med energimærkningsforordnin-
gen, en relevant delegeret retsakt, loven eller regler fastsat i
medfør af loven, kan tilsynsmyndigheden i medfør af det
27
foreslåede stk. 2 udstede forbud mod at produktet bringes i
omsætning eller ibrugtages. Tilstrækkelig dokumentation vil
typisk foreligge, når et akkrediteret laboratorium har testet
produktet i overensstemmelse med gældende standarder for
test af den pågældende produkttype og fundet, at de relevan-
te regler ikke er overholdt.
Bestemmelsen gælder for enhver, som bringer energirelate-
rede produkter i omsætning, dvs. alle omsætningsled og en-
hver, der ibrugtager produktet. Forbuddet vil være gældende
indtil, det er dokumenteret over for tilsynsmyndigheden, at
produktet er bragt i overensstemmelse med den for produk-
tet gældende delegerede retsakt og regler fastsat i medfør af
loven.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan tilsynsmyndig-
heden udstede påbud om, at den leverandør, der har bragt
produktet i omsætning eller har taget det i brug, skal tage de
fornødne skridt til at trække produktet tilbage fra markedet.
Det vil sige, at leverandøren påbydes at sikre, at de produk-
ter, der er tilgængelige for - men endnu ikke er erhvervet af
- slutbrugerne, returneres til leverandøren. Ved et sådant
indgreb kan det sikres, at et markedsføringsforbud bliver
gennemført effektivt.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan tilsynsmyndig-
heden forbyde enhver at udstille, sælge eller udleje de pro-
dukter, der er omfattet af forbud og påbud efter stk. 2 og 3.
Bestemmelsen henvender sig hovedsagligt til forhandlere,
der har produkter på lager, som har fejlet i test m.v. Tilsyns-
myndigheden kan forbyde, at disse produkter udstilles, sæl-
ges eller udlejes, indtil leverandøren har ændret produktet
eller mærket og databladet og fremsendt nye mærker og da-
tablade, eller indtil leverandøren har trukket produktet tilba-
ge.
Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af energimærk-
ningsloven § 14, stk. 5.
Efter den foreslåede bestemmelse kan tilsynsmyndigheden
udstede et forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i
omsætning eller ibrugtages, hvis leverandøren ikke efter an-
modning har give alle de oplysninger, som er nødvendige
for tilsynsmyndighedens varetagelse af tilsynet, jf. § 2, stk.
3. Da der i medfør af energimærkningsforordningen fra 1.
januar 2019 er krav om indlæsning af oplysninger i produkt-
databasen, er bestemmelsen udvidet, således at tilsynsmyn-
digheden kan udstede forbud mod, at et energirelateret pro-
dukt bringes i omsætning eller tages i brug, hvis leverandø-
ren undlader at indlæse og opbevare oplysningerne i pro-
duktdatabasen i overensstemmelse med forordningens be-
stemmelser i artikel 4, stk. 1-2 og 6, og artikel 12, stk. 5. Det
samme gælder, hvis oplysninger ikke stilles til rådighed for
tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 12,
stk. 6 og artikel 20, stk. 3, se nærmere om produktdatabasen
i de almindelige bemærkninger.
Et forbud mod at bringe et produkt i omsætning vil således
blandt andet kunne udstedes, hvis leverandøren undlader at
opbevare den tekniske dokumentation for en model af et
produkt i produktdatabasen i 15 år efter, at sidste enhed af
denne model er bragt i omsætning, jf. energimærkningsfor-
ordningen artikel 4, stk. 6. Ligeledes kan forbud gives, hvis
leverandøren undlader at stille oplysninger, som ikke er til-
gængelige i produktdatabasens offentlige del, til rådighed
for tilsynsmyndigheden eller Europa-Kommissionen, jf. for-
ordningens artikel 12, stk. 6.
Det foreslåede stk. 6 er en videreførelse af energimærk-
ningslovens § 14, stk. 6. Det fremgår af den foreslåede be-
stemmelse, at efterkommer en leverandør ikke et påbud efter
stk. 5, kan tilsynsmyndigheden tillige udstede påbud om, at
den leverandør, der har bragt produktet i omsætning eller
har taget det i brug, skal tage fornødne skridt til at trække et
produkt tilbage fra markedet. Påbuddet kan udstedes, hvis
leverandøren ikke efter anmodning har give alle de oplys-
ninger, som er nødvendige for tilsynsmyndighedens vareta-
gelse af tilsynet, jf. § 2, stk. 3. Ligeledes kan tilsynsmyndig-
heden udstede forbud mod, at et energirelateret produkt
bringes i omsætning eller tages i brug, hvis leverandøren
undlader at indlæse og opbevare oplysningerne i produktda-
tabasen i overensstemmelse med energimærkningsforord-
ningens bestemmelser i artikel 4, stk. 1-2 og 6, og artikel 12,
stk. 5. Det samme gælder, hvis oplysninger ikke stilles til rå-
dighed for tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med
artikel 12, stk. 6 og artikel 20, stk. 3, se nærmere om pro-
duktdatabasen i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Den foreslåede § 6 er en uændret videreførelse af § 11 i
energimærkningsloven.
Ifølge lovens § 11, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klima-
ministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne interna-
tionale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende
krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter
m.v., der henvises til i regler fastsat i medfør af loven, ikke
indføres i Lovtidende.
Ifølge lovens § 11, stk. 2, fastsætter ministeren regler om,
hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf.
stk. 1, kan fås.
Der findes en enslydende bestemmelse i bl.a. § 8 a i eco-de-
signloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 15. september
2010, og en række andre love på klima- og energiområdet.
Med det foreslåede stk. 1 bemyndiges energi-, forsynings-
og klimaministeren til efter en konkret vurdering af særligt
de ophavsretlige aspekter at fastsætte regler om, at nærmere
angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikatio-
ner vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger
og produkter m.v., der henvises til i regler fastsat i medfør af
loven, ikke indføres i Lovtidende.
28
De internationale vedtagelser vedrører typisk test eller måle-
standarder som specificerer, hvordan et konkret produkts
energiforbrug fastlægges.
De relevante tekniske specifikationer er primært standarder,
normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet af na-
tionale eller internationale standardiseringsorganer som
f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical
Commission (IEC), European Committee for Standardizati-
on (CENELEC) og European Committee for Standardizati-
on (CEN). Det må påregnes, at der i forbindelse med den
kommende EU-regulering for energirelaterede produkter
kan blive henvist til en række af disse standarder.
Det foreslås i stk. 2, at energi, forsynings- og klimaministe-
ren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om indholdet
af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i
stedet kan fås.
Bemyndigelsen i energimærkningslovens § 11 er udnyttet i
bekendtgørelse om energimærkning af energirelaterede pro-
dukter, § 8, stk. 4. Det forventes, at en tilsvarende bestem-
melse videreføres, efter lovforslaget er trådt i kraft.
Til § 7
Bestemmelsen er en videreførelse af energimærkningslo-
vens § 13, stk. 2-4.
Ifølge lovens § 13, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klima-
ministerens efter forhandling med vedkommende minister
bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve nærme-
re angivne beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.
Ifølge lovens § 13, stk. 3, kan ministeren bemyndige en sag-
kyndig institution, en organisation eller en virksomhed til at
udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kon-
trol af energirelaterede produkter og sekretariatsbistand til
ministeren. Institutionen kan ikke træffe bestemmelse om
adgang efter § 12, stk. 5, (adgang til leverandørens erhvervs-
lokaler) eller træffe afgørelse efter § 14 (påbud og forbud).
Ifølge lovens § 13, stk. 4, fører ministeren tilsyn med vareta-
gelsen af opgaver, som efter stk. 3 er henlagt til en institu-
tion mv.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren bemyndige andre statslige myn-
digheder uden for ressortområdet til at udføre nærmere an-
givne beføjelser, som ved loven er tillagt ministeren eller
den ministeren bemyndiger hertil. Det vil ske efter forhand-
ling med pågældende ressortminister. Delegationen vil efter
omstændighederne omfatte sagsbehandling eller kompeten-
ce til at træffe afgørelser i nærmere bestemt omfang.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan erhvervsmini-
steren delegere opgaver til en sagkyndig institution, en orga-
nisation eller en virksomhed.
Opgaver omfattet af stk. 2 vil omfatte praktiske opgaver i
forbindelse med tilsyn og kontrol af energirelaterede pro-
dukter, som omfattes af regler i lovforslaget eller i delegere-
de retsakter, samt sekretariatsbistand til tilsynsmyndighe-
den. Den 1. januar 2011 blev der oprettet et eksternt sekreta-
riat til varetagelse af en væsentlig del af de nævnte opgaver
sammen med tilsvarende opgaver i medfør af eco-designlo-
ven.
Udførelsen af opgaver vedrørende måling og prøvning vil
blive udført af sagkyndige virksomheder på disse områder.
Udførelsen af tilsynsaktiviteterne over for leverandører m.fl.
vil i så vid udstrækning som muligt blive koordineret med
tilsvarende tilsynsaktiviteter efter eco-designloven.
Alle virksomheder, der opfylder en række objektive krav, vil
kunne opnå erhvervsministerens godkendelse til at udøve
henholdsvis kontrolmålinger og kontrol- og tilsynsopgaver.
De objektive krav opstilles af ministeren for eksempel i for-
bindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet, når opgaven
sendes i offentligt udbud.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fører erhvervsmi-
nisteren tilsyn med varetagelsen af opgaver, som henlægges
til en sagkyndig institution m.v. som nævnt i stk. 2. Ved ind-
gåelse af aftalen med den pågældende institution vil opgaver
og forholdet til tilsynsmyndigheden blive fastlagt.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering,
at det vil være hensigtsmæssigt at videreføre de gældende
regler om delegation. Herved får erhvervsministeren mulig-
hed for at delegere sine beføjelser efter loven til en anden
myndighed eller en sagkyndig institution, en organisation el-
ler en virksomhed. Formålet er bl.a. at kunne inddrage sag-
kyndig kompetence ved administration af regler fastsat i
medfør af loven, etablere en fleksibel og enkel administra-
tion, få udført kontrolopgaver af teknisk at og få tilrettelagt
og udført informationsopgaver m.v.
Til § 8
De foreslåede bestemmelser i § 8 er en videreførelse af ener-
gimærkningslovens § 15 om offentliggørelse af resultater af
tilsyn og afgørelser.
Ifølge lovens § 15, stk. 1, kan ministeren offentliggøre resul-
tater af tilsyn og afgørelser truffet efter § 14, stk. 1-4.
Ifølge lovens § 15, stk. 2, kan ministeren fastsætte nærmere
regler om offentliggørelse af tilsynsresultater og afgørelser
som nævnt i stk. 1. Ministeren kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse af navne på produkter og fysiske og juridiske
personer, hvis produkter er kontrolleret, og af resultater af
tilsyn og afgørelser i henhold til stk. 1.
Ifølge lovens § 15, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om
formen for offentliggørelse, herunder om, at offentliggørelse
kan ske elektronisk og om omfanget af materialet, der of-
fentliggøres.
29
Ifølge lovens § 15, stk. 4, kan ministeren videregive oplys-
ninger om resultater af tilsyn til andre danske eller uden-
landske myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v.
En lignende bestemmelse findes også i eco-designlovens §
12, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1274 af 19. no-
vember 2010 om miljøvenligt design af energirelaterede
produkter.
Energimærkningslovens § 15 er udmøntet i bekendtgørelse
om energimærkning af energirelaterede produkter, §§ 12-15.
Efter det foreslåede stk. 1 kan tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre resultater af tilsyn og afgørelser truffet efter § 5, stk.
1-6.
Formålet med offentliggørelsen af tilsynsresultater er at sik-
re, at forbrugeren får mulighed for at træffe et oplyst valg,
når denne indkøber energirelaterede produkter. Endvidere
fremgår det af markedsovervågningsforordningens artikel
16, stk. 2, at markedsovervågning skal sikre, at offentlighe-
den informeres på behørig vis om produkter, som ikke er i
overensstemmelse med gældende krav.
Efter forvaltningslovens § 27 har den der virker inden for
den offentlige forvaltning tavshedspligt med hensyn til op-
lysninger om enkeltpersoners private forhold. Da resultater
og afgørelser i henhold til stk. 1 kan vedrøre fysiske perso-
ner, fraviger den foreslåede § 8 således forvaltningslovens §
27. Begrundelsen herfor er, at offentliggørelse med navns
nævnelse af leverandører og forhandlere, som ikke overhol-
der reglerne om energimærkning, vurderes at have en væ-
sentlig præventiv effekt og dermed vil kunne bidrage til at
sikre overholdelse af reglerne om energimærkning. Det er
essentielt for beskyttelsen af forbrugeren, at denne kan stole
på de oplysninger, der er påsat de energirelaterede produk-
ter, og at forbrugeren kan stole på, at forhandleren overhol-
der gældende lovgivning på området. Bestemmelsen med-
virker til at sikre, at der stilles korrekt information til rådig-
hed for forbrugeren og vil på denne måde beskytte forbruge-
ren mod at træffe forkerte valg på baggrund af en forkert
mærkning af de energirelaterede produkter.
Endvidere er formålet med den foreslåede bestemmelse at
beskytte selve mærket mod, at dets integritet formindskes
ved misbrug, ligesom der foreligger et beskyttelseshensyn i
forhold til de virksomheder, der overholder lovgivningen.
Desuden supplerer den foreslåede bestemmelse markeds-
overvågningsforordningens artikel 19, stk. 5, hvoraf den
fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne skal re-
spektere fortrolighedskrav, når det er nødvendigt for at be-
skytte forretningshemmeligheder eller for at beskytte perso-
noplysninger i henhold til national lovgivning, dog altid
med det forbehold, at oplysninger i overensstemmelse med
markedsovervågningsforordningen så vidt mulig skal offent-
liggøres for at beskytte brugernes interesse.
På den anden side er det også klart, at forhandleren eller le-
verandøren har en beskyttelsesinteresse i forhold til sin virk-
somhed eller person. Offentliggørelse af oplysninger om
virksomhedens forhold vil kunne have betydning for virk-
somhedens drift. Virksomheden har dog en mulighed for at
selv at regulere sin beskyttelsesinteresse, da det kun er over-
trædelse af lovgivningen, der har indflydelse på beskyttel-
sesinteressen i forhold til energimærkningen.
Om forholdet til databeskyttelsesloven, se de almindelige
bemærkninger, afsnit 4.
Efter det foreslåede stk. 2 kan tilsynsmyndigheden videregi-
ve oplysninger om resultater af tilsyn til andre danske eller
udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner
m.v. Videregivelse af oplysninger vil ske for at sikre hånd-
hævelse af lovforslaget, forordningen og de delegerede rets-
akter. Bestemmelsen omfatter tilsvarende oplysninger som
den danske tilsynsmyndighed modtager fra andre offentlige
danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige in-
stitutioner.
Det foreslåede stk. 3 er en sammenskrivning af energimærk-
ningslovens § 15, stk. 2 og 3. Efter det foreslåede stk. 3 kan
energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere
regler om at offentliggøre resultater af tilsynet og afgørelser,
der er truffet efter § 5, stk. 1-6. Ministeren kan i den forbin-
delse fastsætte regler om offentliggørelse af navne på pro-
dukter og fysiske og juridiske personer i forbindelse med of-
fentliggørelse efter stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsæt-
te regler om formen for offentliggørelse, herunder om at of-
fentliggørelse kan ske elektronisk og om omfanget af mate-
rialet, der offentliggøres. Offentliggørelse vil f.eks. kunne
foregå ved udsendelse af en pressemeddelelse eller elektro-
nisk på en relevant hjemmeside.
Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil
fastsætte regler om, at offentliggørelsen skal indeholde op-
lysninger om:
1) Navn og adresse på producenten eller repræsentanten.
2) En beskrivelse af modellen, således at denne kan iden-
tificeres entydigt.
3) Tidspunkt og stedet for kontrollen.
4) Resultatet af kontrollen.
5) Oplysning om, hvorvidt der er meddelt forbud eller på-
bud samt begrundelsen herfor.
6) Navne på de fysiske og juridiske personer, som forbud-
det eller påbuddet er rettet til.
Efter bestemmelsens sidste punktum kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren fastsætte regler om formen for og
omfanget af offentliggørelse.
Det fremgår af energimærkningsforordningen og markeds-
overvågningsforordningen, at målene for den pågældende
forordning skal opnås i overensstemmelse med proportiona-
litetsprincippet. Der skal således ske en afvejning af hensy-
net til den pågældende virksomhed over for væsentligheden
af, at offentligheden bliver bekendt med resultatet af kon-
trollen ved vurderingen af, hvor omfattende en offentliggø-
relse bør være i det enkelte tilfælde.
30
Det konkrete arbejde vedrørende offentliggørelse og videre-
givelse af oplysninger vil blive tilrettelagt under hensynta-
gen til Datatilsynets vejledninger herom. Der vil blive dra-
get omsorg for, at urigtige eller vildledende oplysninger sna-
rest muligt slettes eller berigtiges.
Til § 9
Den foreslåede § 9 er en videreførelse af energimærknings-
lovens § 16, med undtagelse af § 16, stk. 1, som foreslås op-
hævet.
Ifølge lovens § 16, stk. 1, kan ministeren fastsætte regler
om, at offentlige institutioner og virksomheder ved indkøb
af produkter, der er omfattet af delegerede retsakter, hvis det
er omkostningseffektivt, økonomisk gennemførligt og tek-
nisk formålstjenligt, kun køber produkter, der hører til den
højeste energieffektivitetsklasse.
Ifølge lovens § 16, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler
om, at den højeste energieffektivitetsklasse tilstræbes, når
staten yder incitamenter, der retter sig mod produkter omfat-
tet af en delegeret retsakt.
Ifølge lovens § 16, Stk. 3, kan ministeren fastsætte regler
om, at der ved statslige incitamenter efter stk. 2 kan fastsæt-
tes en højere ydeevne end grænseværdien for den højeste
energieffektivitetsklasse.
Den gældende § 16, stk. 1 er en implementering af artikel 9,
stk. 1 i direktiv 2010/30/EF, hvorefter ordregivende myn-
digheder ved offentlige indkøb skulle bestræbe sig på kun at
købe produkter, der hørte til den højeste energieffektivitets-
klasse. Artiklen blev ophævet ved EU᾽s energieffektivitets-
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012. EU-bestemmelser-
ne om energieffektive indkøb følger herefter af energieffek-
tivitetsdirektivets artikel 6, der er gennemført i lov om frem-
me af besparelser i energiforbruget ved ændringslov nr. 345
af 8. april 2014. På den baggrund foreslås § 16, stk. 1, op-
hævet. Muligheden for at fastsætte regler efter § 16, stk. 1,
er ikke udnyttet.
Ifølge det foreslåede stk. 1 kan ministeren fastsætte regler
om offentlige incitamenter vedrørende et energirelateret pro-
dukt omfattet af en relevant delegeret retsakt. I den forbin-
delse skal ministeren fastsætte regler om, at offentlige inci-
tamenter rettes mod de to bedste energieffektivitetsklasser,
som gælder for et væsentligt antal produkter. Ministeren kan
dog i stedet fastsætte regler om, at offentlige incitamenter
rettes mod bedre klasser, som er fastsat i den relevante dele-
gerede retsakt.
Det foreslåede stk. 1 supplerer artikel 7, stk. 2, i energi-
mærkningsforordningen, hvoraf de fremgår, at når medlems-
staterne skaber incitamenter i forbindelse med et produkt,
der er nærmere specificeret i en delegeret retsakt, skal disse
incitamenter være rettet mod de to bedste af de energieffek-
tivitetsklasser, der omfatter et væsentligt antal produkter, el-
ler bedre klasser, som er fastsat i den relevante delegerede
retsakt. Det følger af forordningens betragtning nr. 34, at det
står medlemsstaterne frit for at beslutte, af hvilken art sådan-
ne incitamenter skal være. Det fremgår herunder, at incita-
menterne bør være i overensstemmelse med EU’s statsstøt-
teregler og, at de ikke bør skabe urimelige hindringer for
markedsadgang.
Offentlige incitamenter skal forstås meget bredt og kan såle-
des eksempelvis være støtteordninger, rabatordninger eller
eksempelvis kampagner til promovering af specielle produk-
ter.
Det fremgår af bestemmelsen, at ministeren ved fastsættelse
af regler om offentlige incitamenter har to muligheder for
specificering af, hvilke energieffektivitetsklasser, der er om-
fattet. Enten rettes incitamenterne mod de to bedste klasser
inden for en bestem produktgruppe. Det vil sige ikke nød-
vendigvis de to højeste klasser på energimærkningsskalaen,
som produkterne kan mærkes med i henhold til den delege-
rede retsakt. Eller ministeren kan fastsætte, at incitamentet
skal rettes mod bedre klasser. Det forventes ikke, at ministe-
ren altid vil fastsætte, at incitamenterne skal rette sig mod de
bedste klasser, idet der f.eks. kan være tale om, at disse er
uforholdsmæssigt dyre i forhold til energibesparelsen. Fast-
sættelse af bedre klasser, end der gælder for et væsentligt
antal produkter, skal ske under forudsætning af, at der ikke
skabes urimelige hindringer for markedsadgang. Den fore-
slåede bestemmelse supplerer forordningens artikel 7, stk. 2,
ved, at den bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere
regler med henblik på at fremme energibesparende produk-
ter. Ministeren har ind til videre ikke udnyttet bemyndigel-
sen i gældende lov.
Efter det foreslåede stk. 2 kan ministeren fastsætte regler
om, at der ved offentlige incitamenter efter stk. 1 kan fast-
sættes en højere ydeevne end grænseværdien for den højeste
energieffektivitetsklasse. Det giver mulighed for kun at yde
incitamenter til de allerbedste produkter og til at stimulere
udviklingen af nye teknologiske løsninger. Herved sikres
også muligheden for at fremme de mest energieffektive tek-
nologier i tilfælde, hvor den teknologiske udvikling og mar-
kedet har overhalet reguleringen.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive brugt
til at promovere energirelaterede produkter med nærmere
definerede høje energieffektivitetsklasser.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af energi-
mærkningslovens § 3, hvorefter energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse
af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for
lovens område.
Ifølge den foreslåede § 10 kan ministeren fastsætte regler el-
ler træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov,
herunder forordninger, direktiver og beslutninger om energi-
mærkning af energirelaterede produkter.
31
Ordlyden af den gældende bestemmelse er i den foreslåede
§ 10 ændret for at præcisere, at ikke kun forordninger og di-
rektiver, men også beslutninger på EU-niveau kan danne
grundlag for ministerens fastsættelse af regler eller bestem-
melser. Der er ikke ved den nye ordlyd tilsigtet ændring af
indholdet i bestemmelsen.
Bemyndigelsen tænkes anvendt ved mindre ændringer eller
justeringer af energimærkningsforordningen, herunder mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 16 til 29, eller gen-
nemførelse af andre retsakter, der overvejende er af teknisk
karakter.
Til § 11
Den foreslåede § 11 viderefører energimærkningslovens §
21 om klageadgang.
Ifølge lovens § 21, stk. 1, behandler Energiklagenævnet kla-
ger over afgørelser truffet af klima- og energiministeren el-
ler transportministeren efter loven og efter regler fastsat i
medfør af loven.
Ifølge lovens § 21, stk. 2, skal klage være indgivet skriftligt
til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt.
Ifølge lovens § 21, stk. 3, kan afgørelser som nævnt i stk. 1
ikke indbringes for domstolene, før den endelige administra-
tive afgørelse foreligger.
Ifølge lovens § 21, stk. 4, kan energi-, forsynings- og klima-
ministeren eller transportministeren fastsætte regler om ad-
gangen til at klage til Energiklagenævnet, herunder om op-
sættende virkning af klage og afskæring af klageadgang.
Ifølge lovens § 21, stk. 5, kan energi-, forsynings- og klima-
ministeren eller transportministeren fastsætte regler om, at
afgørelser truffet af en myndighed under vedkommende mi-
nisterium, hvortil ministeren har henlagt sine beføjelser efter
loven, ikke kan indbringes for vedkommende minister.
Efter det foreslåede stk. 1 er det Energiklagenævnet, der be-
handler klager over afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden
efter loven og efter regler fastsat i medfør af loven. Energik-
lagenævnet er uafhængigt af energi-, forsynings- og klima-
ministeren.
Det foreslåedes stk. 1 viderefører således energimærknings-
lovens § 21, stk. 1, hvorefter klager over tilsynsmyndighe-
dens afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet og ikke
til andre administrative myndigheder.
Efter stk. 2 er der en frist for klager til Energiklagenævnet
på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klagefristen regnes
fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem. Klagen
skal være kommet frem inden udløbet af klagefristen. Fri-
sten udløber 4 uger senere på samme ugedag, som afgørel-
sen er nået frem. Når klagefristens sidste dag falder på en
lørdag eller helligdag, anses fristen først at udløbe på den ef-
terfølgende hverdag.
Ifølge stk. 3 kan en afgørelse, som er indbragt for Energikla-
genævnet, ikke indbringes for domstolene, før Energiklage-
nævnets afgørelse foreligger.
Efter det foreslåede stk. 4 bemyndiges energi, forsynings- og
klimaministeren til at fastsætte regler om adgangen til at
klage til Energiklagenævnet, herunder om opsættende virk-
ning af klage og afskæring af klageadgang. Der vil kunne
fastsættes regler om afskæring af klager i afgørelser af min-
dre væsentlig betydning, f.eks. sager, der har en mindre øko-
nomisk betydning. Der vil dog som hovedregel skulle bestå
et to instans princip, der kun vil være afskåret i få sager, der
er af mindre væsentlig betydning.
Reglerne i energimærkningsbekendtgørelsen om klage for-
ventes videreført. Der tale om bestemmelser om, at klage
skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelse
er meddelt, at søgsmål til prøvelse af afgørelser skal være
anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, og at
afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før den ende-
lige administrative afgørelse foreligger.
Ifølge stk. 5 kan energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed
under vedkommende ministerium, hvortil ministeren har
henlagt sine beføjelser efter loven, jf. § 7, ikke kan indbrin-
ges for vedkommende minister. Den almindelige klagead-
gang til Energiklagenævnet vil fortsat bestå.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering,
at det vil være hensigtsmæssigt at videreføre de gældende
regler om klage. Det er vurderingen, at Energiklagenævnet
fortsat vil være rette klageinstans for afgørelser truffet efter
denne lov og regler fastsat i medfør af loven.
Til § 12
Den foreslåede § 12 er en videreførelse af energimærknings-
lovens §§ 22-24 og 25, stk. 1, om straf. Den foreslåede be-
stemmelse udvider dog området for straf, da den også gæl-
der straf for blandt andet undladelse af at indlæse de nød-
vendige oplysninger i produktdatabasen. For nærmere om
produktdatabasen, se de almindelige bemærkninger.
Lovens § 22 vedrører straf af leverandøren. Således straffes
med bøde den, der som leverandør af energirelaterede pro-
dukter
1) undlader at udarbejde og levere energietiket eller datablad
som foreskrevet i § 5, stk. 1, eller afgiver urigtige eller vild-
ledende oplysninger heri,
2) undlader at levere energietiketter eller datablade til en
forhandler som foreskrevet i § 6, stk. 3,
3) undlader at udarbejde teknisk dokumentation eller afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger heri, jf. § 5, stk. 1,
4) undlader at opbevare teknisk dokumentationsmateriale ef-
ter § 5, stk. 1, i mindst 5 år efter at det sidste eksemplar af
det relevante produkt er fremstillet, eller undlader at stille en
32
elektronisk udgave af det tekniske dokumentationsmateriale
til rådighed inden for 10 dage efter en anmodning herom fra
tilsynsmyndigheden, jf. § 5, stk. 4,
5) overtræder § 8, stk. 1 eller 2, (vildledende mærkning),
6) undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er
forpligtet til at give efter § 12, stk. 3, eller afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger, eller
7) undlader at efterkomme påbud eller overtræder forbud ef-
ter § 14, stk. 1-4, eller undlader at efterkomme påbud efter §
18, stk. 5.
Lovens § 23 vedrører straf af forhandleren. Således straffes
med bøde den, der som forhandler af energirelaterede pro-
dukter undlader at forsyne et produkt med energietiket
(mærke) eller datablad, undlader at give kunden mulighed
for at gøre sig bekendt med databladet eller undlader at give
tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra forhandleren
har erhvervet et energirelateret produkt, som er omfattet af
en delegeret retsakt.
Ifølge lovens § 24 straffes med bøde den, der anvender en
energietiket i strid med § 8, hindrer adgang til udtagelse af
produkter til måling og kontrol eller undlader at efterkomme
påbud eller forbud efter § 14, stk. 1-4.
I den foreslåede § 12, stk. 1, er §§ 23 og 24 slået sammen. I
de enkelte bestemmelser nævnes de specifikke forordnings-
bestemmelser, som straffes ved overtrædelse.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der
som leverandørens ikke overholder sine forpligtelser i hen-
hold til energimærkningsforordningens artikel 3, stk. 1, 1.
og 3. pkt., stk. 2, 3, 4 eller 5. Derved videreføres straffebe-
stemmelserne i forbindelse med pligten til at levere mærke
og datablad (energimærkningsforordningens artikel 3, stk. 1,
1., og 3. pkt., og stk. 2) og pligten til at udarbejde korrekt og
nøjagtig teknisk dokumentation (artikel 3, stk. 3,). Endvide-
re straffes overtrædelse af pligten til at indhente samtykke
fra kunden til ændringer, som vil forringe parametrene for
energieffektivitetsmærket (artikel 3, stk. 4). Desuden straf-
fes den leverandør, der sælger produkter, som ændrer ydel-
sen, når det bliver testet (artikel 3, stk. 5).
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den, der
som leverandør ikke overholder sin forpligtelse til at indlæse
de nødvendige oplysninger i produktdatabasen i henhold til
artikel 4, stk. 1-2, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 1. pkt. og artikel 12,
stk. 5, og bilag I, stk. 1 og stk. 3. Bestemmelsen er ny og er
indsat som en konsekvens af forordningens indførelse af en
produktdatabase og tilhørende forpligtelser pr. 1. januar
2019.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der
som forhandler ikke overholder sine forpligtelser i henhold
til energimærkningsforordningens artikel 5. Derved videre-
føres bestemmelserne om straf af forhandleren for manglen-
de overholdelse af pligten til at forsyne et produkt med mær-
ke eller datablad og pligten til at give kunden mulighed for
at gøre sig bekendt med databladet, jf. energimærkningsfor-
ordningens artikel 5.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den, der
som leverandør eller forhandler ikke overholder sine for-
pligtelser i henhold til energimærkningsforordningens arti-
kel 6. Derved straffes blandt andet vildledende mærkning og
manglende henvisning til produktets energieffektivitetsklas-
se i reklamer eller teknisk salgsmateriale.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 5, straffes med bøde den, der
som leverandør undlader at afgive oplysninger, som
vedkommende er forpligtet til at give efter § 2, stk. 3, eller
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger. Derved vide-
reføres energimærkningslovens § 22, nr. 6, om straf for und-
ladelse af at afgive oplysninger til brug for tilsyn eller afgi-
velse af urigtige oplysninger.
Efter det foreslåede stk. 1 nr. 6, straffes med bøde den, der
som leverandør hindrer adgang til udtagelse af produkter, jf.
§ 4, stk. 1. Derved videreføres energimærkningslovens § 22,
nr. 7, om straf for hindring af adgang til tilsynsmyndighe-
dens udtagelse af produkter til måling og kontrol.
Efter det foreslåede stk. 1 nr. 7, straffes med bøde den, der
som forhandler eller kunde undlader at afgive oplysninger
om, hvorfra et energirelateret produkt, som er omfattet af en
delegeret retsakt, jf. § 2, stk. 4 og 5, er erhvervet. Derved vi-
dereføres energimærkningslovens § 23, nr. 3, om straf for
undladelse af at afgive oplysninger om, hvorfra forhandleren
har erhvervet produktet.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 8, straffes med bøde den, der
som leverandør undlader at efterkomme anmodning om data
i henhold til energimærkningsforordningens artikel 12, stk.
6. Der er tale om en ny strafbestemmelse, som indføres i
forbindelse med indførelsen af produktdatabasen, jf. energi-
mærkningsforordningens artikel 12. Ifølge den foreslåede
bestemmelse straffes den leverandør, som undlader at efter-
komme tilsynsmyndighedens eller Kommissionens anmod-
ning om andre data end de obligatoriske specifikke dele af
den tekniske dokumentation i produktdatabasen eller data,
som ikke er tilgængelige i databasens offentlige del.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 9, straffes med bøde den, der
som leverandør undlader at stille en elektronisk udgave af
den tekniske dokumentation til rådighed inden for 10 dage
efter anmodning herom i henhold til energimærkningsfor-
ordningens artikel 20, stk. 3. Bestemmelsen er en følge af
energimærkningsforordningens artikel 20, stk. 3, hvoraf det
fremgår, at for produkter bragt i omsætning inden 1. august
2017, skal leverandøren i fem år efter, at den sidste enhed
blev fremstillet, stille en elektronisk udgave af den tekniske
dokumentation til rådighed inden for 10 dage efter anmod-
ningen fra tilsynsmyndigheden eller kommissionen, jf. arti-
kel 12, stk. 6.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 10, straffes med bøde den, der
som leverandør, forhandler eller kunde ikke efterkommer
33
påbud eller forbud efter § 5. Derved er der hjemmel til straf
for enhver manglende efterkommelse af påbud eller forbud
udstedt af tilsynsmyndigheden, jf. § 5.
Efter det foreslåede stk. 2 kan energi-, forsynings- og klima-
ministeren i regler, der fastsættes i medfør af denne lov,
fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler. Bestem-
melsen er en videreførelse af energimærkningslovens § 25,
stk. 1, som er udmøntet i energimærkningsbekendtgørelsens
§ 17.
Det forventes, at gældende praksis, hvorefter der idømmes
bøder i størrelsesordenen 15.000 kr. til 25.000 kr., viderefø-
res.
Det fremgår af energimærkningslovens § 25, stk. 2, at er der
ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiske-
res denne efter reglerne i straffelovens kapitel 9. Kan der ik-
ke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved
strafudmåling af bøde, herunder eventuel tillægsbøde. Den-
ne bestemmelse videreføres ikke i lovforslaget, da dette alle-
rede gælder i medfør af reglerne i straffeloven.
Til § 13
Efter den foreslåede § 13 kan der pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5. Dette er en videreførelse af energimærkningslo-
vens § 25, stk. 3.
Til § 14
Efter den foreslåede stk. 1, træder loven i kraft den 1. januar
2019.
Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede lov ikke skal gælde
for energirelaterede produkter, der er bragt i omsætning eller
taget i brug før 1. januar 2019. For sådanne produkter finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Energimærkningsforordningen viderefører i det væsentlige
de allerede gældende regler på området. De regler, der vide-
reføres, håndhæves efter energimærkningsloven ind til
ikrafttrædelsen af den foreslåede lov fsva. produkter, der er
bragt i omsætning i denne overgangsperiode. Enkelte be-
stemmelser i forordningen er nye og vil ikke kunne håndhæ-
ves fsva. produkter, der er bragt i omsætning i overgangspe-
rioden. I den forbindelse bemærkes, at de nye regler om for-
pligtelser i forbindelse med produktdatabasen først træder i
kraft samtidig med den foreslåede lov den 1. januar 2019.
Det er vurderet at have begrænsede konsekvenser, at enkelte
bestemmelser forordningen ikke kan håndhæves i over-
gangsperioden.
Efter det foreslåede stk. 3 ophæves energimærkningsloven,
dvs. pr. 1. januar 2019.
Ifølge det foreslåede stk. 4 forbliver regler fastsat i henhold
til gældende lov i kraft, ind til de ophæves eller erstattes af
regler fastsat efter den foreslåede lov eller afløses af delege-
rede retsakter. Det betyder, at de bekendtgørelser, der er ud-
stedt med hjemmel i energimærkningsloven, forbliver i kraft
efter energimærkningslovens ophævelse, indtil de erstattes
eller ophæves.
Til § 15
Til nr. 1
Energimærkningsloven implementerer EU’s direktiv
2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelatere-
de produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af
mærkning og standardiserede produktoplysninger (energi-
mærkningsdirektivet) og delegerede retsakter samt Rådets
direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til
forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emis-
sioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler.
Idet energimærkningsdirektivet ophæves og erstattes af
EU’s forordning nr. 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling
af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv
2010/30/EU(energimærkningsforordningen), foreslås det
med dette lovforslag at ophæve den gældende energimærk-
ningslov og i stedet indføre den foreslåede lov med supple-
rende bestemmelser til den nye forordning.
Energimærkningsforordningen regulerer ikke energimærk-
ning af transportmidler, og de bestemmelser i energimærk-
ningsloven, der omhandler transportmidler, foreslås derfor
videreført i færdselsloven. Der foreslås med overførslen af
reglerne som udgangspunkt ikke materielle ændringer i for-
hold til de gældende bestemmelser i energimærkningsloven,
og den gældende retstilstand foreslås således i det væsentlig-
ste videreført. Der henvises til lovforslagets afsnit 1.
Til nr. 2
Reglerne om energimærkning af transportmidler fremgår ef-
ter gældende ret af energimærkningslovens kapitel 5 (§§
17-20). Disse regler videreføres med lovforslagets § 15, nr.
2-6, i det væsentligste uændret i færdselsloven, der ikke i
øvrigt indeholder bestemmelser om energimærkning af
transportmidler.
Energimærkningslovens § 17, indeholder hjemmel for trans-
port-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler om
energimærkning af køretøjer. I henhold til § 17, stk. 2, kan
transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte regler om,
hvordan oplysningerne om energimærkning skal gives, når
et køretøj er udstillet, og når et køretøj sælges ved fjernsalg.
Energimærkningslovens § 17, stk. 3, fastsætter regler om, at
transport-, bygnings- og boligministeren kan kræve doku-
mentation for rigtigheden af de i energimærkningslovens §
17, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger. Reglerne om energi-
mærkning omfatter ikke brugte køretøjer, jf. energimærk-
ningslovens § 17, stk. 4. De køretøjer, der skal mærkes i
henhold til energimærkningslovens regler, må ikke forsynes
med anden mærkning, jf. energimærkningslovens § 17,stk.
5.
34
Ifølge den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f,
stk. 1, 1. pkt., kan transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætte regler om, at motordrevne køretøjer ved mærkning
og på anden standardiseret måde skal være forsynet med op-
lysninger om energiforbrug og andre oplysninger af betyd-
ning for slutforbrugerne. Bestemmelsen omfatter ikke brug-
te motordrevne køretøjer, jf. den foreslåede bestemmelse i
færdselslovens § 68 f, stk. 3.
Definitionsbestemmelsen i energimærkningslovens § 2, stk.
13, er ikke videreført til færdselsloven. Begrebet slutbruger
skal dog med den foreslåede bestemmelse forstås som en fy-
sisk eller juridisk person, der ibrugtager et energirelateret
produkt.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f,
stk. 1, 2. pkt., kan transport-, bygnings- og boligministeren
som et led i regler om mærkning fastsætte, hvorledes de
foreskrevne oplysninger skal meddeles til forbrugerne ved
salg eller leje af køretøjet. Der kan således efter den foreslå-
ede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, stk. 1, 2. pkt., fast-
sættes regler om, at et udstillet køretøj på nærmere angivet
måde skal forsynes med mærkning og ledsages af andre
standardiserede oplysninger. Det påhviler forhandleren at
sørge for, at udstillede motordrevne køretøjer skiltes tydeligt
med korrekt mærkning m.v. Et udstillet køretøj omfatter
motordrevne køretøjer, som udstilles for forbrugerne i for-
retningslokaler, salgsudstillinger og lignende.
Definitionsbestemmelsen i energimærkningslovens § 2, nr.
8, er ikke videreført til færdselsloven. Begrebet forhandler
skal dog med den foreslåede bestemmelse forstås som en
detailhandler eller anden fysisk eller juridisk person, som
udstiller, sælger, herunder på afbetaling, eller udlejer pro-
dukter, der er bestemt til slutbrugere.
Efter den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f,
stk. 2, 2. pkt., kan transport-, bygnings- og boligministeren
endvidere fastsætte regler om, at der skal gives nærmere an-
givne standardiserede oplysninger om energiforbrug m.v.
ved fjernsalg eller reklamering for motordrevne køretøjer.
Fjernsalg skal med den foreslåede bestemmelse forstås i
overensstemmelse med bestemmelserne om fjernsalg i lov
om forbrugeraftaler. En fjernsalgsaftale er i forbrugeraftale-
lovens § 3, stk. 1, nr. 1, defineret som enhver aftale om va-
rer, tjenesteydelser eller løbende levering af varer eller tje-
nesteydelser, når aftalen; a) indgås ved brug af kommunika-
tion, der foregår, uden at forbrugeren og den erhvervsdri-
vende mødes fysisk (fjernkommunikation), og b) indgås
som led i et system for fjernsalg, som drives af den er-
hvervsdrivende.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter den fore-
slåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, stk. 2, fastsætte
regler om, at der skal tilvejebringes nærmere angivet teknisk
dokumentationsmateriale for rigtigheden af de oplysninger,
som er foreskrevet i den foreslåede færdselslovs § 68 f, stk.
1, på grundlag af metoder og standarder efter transport-,
bygnings- og boligministerens bestemmelse. Forpligtelserne
påhviler leverandøren af det motordrevne køretøj.
Definitionsbestemmelsen i energimærkningslovens § 2, nr.
11, er ikke videreført til færdselsloven. Begrebet leverandør
skal dog forstås som producenten eller dennes repræsentant i
EU/EØS, der bringer et energirelateret produkt i omsætning
eller ibrugtager det på EU/EØS’ marked, eller importøren.
Hvis der ikke findes en producent, repræsentant eller impor-
tør, anses som leverandør enhver fysisk eller juridisk person,
der bringer et produkt i omsætning eller ibrugtager produk-
ter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af
loven eller en delegeret retsakt for produktet.
Regler om mærkning forudsætter, at der er fastlagt et objek-
tivt grundlag for måling og prøvning af oplysningerne om
energiforbrug m.v. De mærkningsregler, som er gennemført
som opfølgning af EU-direktiver, hviler således på fælles-
europæiske eller internationale godkendte standarder.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f,
stk. 4, må motordrevne køretøjer, der omfattes af mærk-
ningsordningen, ikke forsynes med anden mærkning eller
lignende, der kan virke vildledende eller misvisende for
slutbrugerne. Endvidere må energietiketter, der anvendes i
mærkningsordningen ikke anvendes på andremotordrevne
køretøjer, som ikke er omfattet af mærkningsordningen. Be-
stemmelsen skal sikre, at mærkningsordningen og dens tro-
værdighed ikke bliver modarbejdet.
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, er en
uændret videreførelse af energimærkningslovens § 17. Der
foreslås ikke materielle ændringer i forhold til den gældende
bestemmelse, og den hidtil gældende retstilstand foreslås vi-
dereført uændret.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.6.1.
Energimærkningslovens § 18, angår kontrol af oplysninger-
ne i energimærkningen. Transport-, bygnings- og boligmini-
steren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fører således
tilsyn med overholdelse af energimærkningslovens regler, jf.
energimærkningslovens § 18, stk. 1.
Efter reglerne i energimærkningslovens § 18, stk. 2, kan til-
synsmyndigheden efter nærmere betingelser kræve adgang
til en leverandør eller forhandlers erhvervslokaler. I medfør
af bestemmelsens stk. 3, yder politiet om nødvendigt bi-
stand. Det følger af stk. 4, at transport-, bygnings- og bolig-
ministeren kan fastsætte regler om, at leverandøren skal af-
holde udgifterne til kontrol mv. Bestemmelsens stk. 5 inde-
holder regler om tilsynsmyndighedens mulighed for påbud
om berigtigelse af ukorrekte oplysninger.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g,
stk. 1, fører transport-, bygnings- og boligministeren eller
den, som bemyndiges hertil, tilsyn med, at bestemmelserne
om energimærkning overholdes.
35
Efter den foreslåede ordning baseres energimærkningen som
udgangspunkt på fabrikantens egenkontrol, men tilsynsmyn-
digheden kan kontrollere, at mærkningen er korrekt. Til-
synsmyndigheden har således ifølge den foreslåede bestem-
melse i færdselslovens § 68 g, stk. 2, hvis det skønnes nød-
vendigt, til enhver tid mod behørig legitimation adgang til
leverandørers eller forhandleres erhvervslokaler med hen-
blik på at kunne udtage motordrevne køretøjer til måling og
kontrol af, om foreskrevne oplysninger om energiforbrug
m.v. er korrekte. Hermed sigtes til oplysninger om energi-
forbrug og andre forhold af betydning for forbrugerne, som
er foreskrevet i regler i henhold til § 68 f. Med den foreslåe-
de ordning kan tilsynsmyndigheden tillige udtage stikprøver
til kontrol af udformningen af mærkningen m.v. Udtagnin-
gen af prøveeksemplarer sker efter tilsynsmyndighedens
valg.
Kravet om adgang efter den foreslåede bestemmelse i færd-
selslovens § 68 g, stk. 2, er begrænset til erhvervslokaler,
dvs. lokaler til lager-, udstillingsbrug m.v., hvor det skønnes
nødvendigt at kræve adgang. Det forudsættes, at adgang
som regel aftales med virksomheden på forhånd, og uan-
meldt adgang kan således alene kræves, hvis det er nødven-
digt for en effektiv gennemførelse af kontrol. Adgang til er-
hvervslokaler for at udtage motordrevne køretøjer uden rets-
kendelse vurderes at være den eneste effektive måde at gen-
nemføre en stikprøvevis kontrol. Bestemmelserne om ad-
gang finder anvendelse til kontrolformål, dvs. rutinemæssig
stikprøvekontrol. Bestemmelserne giver ikke hjemmel til
ved adgang til erhvervslokaler at foretage efterforskning af
strafbare forhold. Sådan efterforskning skal i overensstem-
melse med almindelige principper overlades til politiet.
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, stk. 3,
vedrører adgangen til at anmode om bistand fra politiet. Ju-
stitsministeren kan efter forhandling med transport-, byg-
nings- og boligministeren fastsætte regler om politiets bi-
stand.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan ifølge den
foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, stk. 4, fast-
sætte regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne ved
udtagelse, måling og kontrol. Bestemmelsen i færdselslo-
vens § 68 g, stk. 4, er en uændret videreførelse af energi-
mærkningslovens § 18, stk. 4. Hjemlen til at pålægge leve-
randøren at afholde udgifter i energimærkningslovens § 18,
stk. 4, er ikke på nuværende tidspunkt blevet udnyttet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder det dog
nødvendigt at videreføre bestemmelsen i færdselsloven, hvis
det skulle vise sig, at Transport-, Bygnings- og Boligstyrel-
sen, som er den myndighed, der udfører måling og kontrol,
oplever at skulle anvende et større ressourceforbrug i forbin-
delse med udførelsen af deres opgave som tilsynsmyndig-
hed. I den situation vil hjemlen blive udnyttet til at pålægge
branchen at afholde udgifterne til måling og kontrol.
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, stk. 5,
finder anvendelse, når det påvises, at oplysninger efter reg-
ler fastsat i medfør af § 68 f, er ukorrekte, eller at mærkning
eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke er ud-
formet i overensstemmelse med forskrifterne (f.eks. energie-
tiketter i for lille størrelse). I så fald kan transport-, byg-
nings- og boligministeren påbyde forhandleren eller leveran-
døren af produktet m.v. at berigtige forholdene, hvoraf bl.a.
følger, at leverandøren skal udarbejde og distribuere korrek-
te mærkninger og standardiserede oplysninger, korrigere det
tekniske dokumentationsmateriale og fremsende korrekte
energietiketter m.v. til forhandlere af det motordrevne køre-
tøj med underretning om, at disse energietiketter skal anven-
des ved skiltning af udstillede motordrevne køretøjer etc.
Et påbud om ændring af foreskrevne oplysninger er betinget
af, at det kan anses for sandsynliggjort, at oplysningerne er
ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardiserede for-
brugeroplysninger ikke er udformet i overensstemmelse med
forskrifterne. Det forudsættes hermed, at der er gennemført
en forskriftsmæssig måling og kontrol af udtagne eksempla-
rer i overensstemmelse med gældende standarder, og den in-
stitution, som tilsynsmyndigheden udpeger til at foretage
målingen og kontrollen, skal være godkendt hertil efter gæl-
dende fælles regler om akkreditering. Ved fælles EU-energi-
mærkningsbestemmelser vil resultatet af tilsvarende proce-
durer i andre medlemslande kunne lægges til grund.
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, er en
uændret videreførelse af energimærkningslovens § 18. Der
foreslås ikke materielle ændringer i forhold til den gældende
bestemmelse, og den hidtil gældende retstilstand foreslås vi-
dereført uændret.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.6.2.
Energimærkningsloven § 19, giver transport-, bygnings- og
boligministeren mulighed for at delegere sine beføjelser i
henhold til energimærkningsloven til en underordnet myn-
dighed, jf. § 19, stk. 1. Efter energimærkningslovens § 19,
stk. 2, kan transport-, bygnings- og boligministeren endvide-
re delegere sine beføjelser om bl.a. tilsyn og kontrol af ener-
gimærkningen til en virksomhed eller anden sagkyndig in-
stitution.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i færdselsloven § 68 h,
stk. 1, kan transport-, bygnings- og boligministeren bemyn-
dige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller orga-
nisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende
tilsyn, kontrol og måling m.v. Formålet med bestemmelsen
er at inddrage sagkyndig kompetence og etablere en fleksi-
bel og enkel administration. Bestemmelserne om udbud af
offentlige tjenesteydelser finder med den foreslåede bestem-
melse anvendelse på området. Transport-, bygnings- og bo-
ligministeren fører i medfør af den foreslåede bestemmelse i
færdselslovens § 68 h, stk. 2, tilsyn med varetagelsen af op-
gaver, som er henlagt til en institution m.v.
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 h, er en
uændret videreførelse af energimærkningslovens § 19, stk. 2
og 3. Der foreslås ikke materielle ændringer i forhold til de
36
nævnte bestemmelser, og den hidtil gældende retstilstand
foreslås videreført uændret.
Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 1, at transport-,
bygnings- og boligministeren kan bemyndige Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen eller en anden under Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i henhold til færd-
selsloven er tillagt transport-, bygnings- og boligministeren.
Delegationsbestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 1,
giver en mere begrænset adgang til delegation end energi-
mærkningslovens § 19, stk. 1, der giver hjemmel til at dele-
gere beføjelser til en underordnet myndighed eller en anden
myndighed. Den bredere delegationsbestemmelse i energi-
mærkningslovens § 19, stk. 1, der giver mulighed for dele-
gation til en anden myndighed, videreføres dog ikke i Færd-
selsloven. Energimærkningslovens § 19, stk. 1, er i dag ud-
nyttet til at delegere transport-, bygnings- og boligministeri-
ets beføjelser efter i henhold til energimærkningsloven til
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Der henvises til bemærkningerne under pkt. 3.6.3.
Efter energimærkningslovens § 20, kan transport-, byg-
nings- og boligministeren kræve, at de i energimærkningslo-
vens § 19, stk. 2, nævnte, virksomheder, institutioner, orga-
nisationer m.v. udarbejder og meddeler alle oplysninger,
som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte op-
gaver.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 i,
kan transport-, bygnings- og boligministeren pålægge de i
den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 h, stk. 1,
nævnte virksomheder, institutioner eller organisationer samt
leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle
oplysninger, som skønnes nødvendige for at varetage deres
opgaver efter loven, herunder også oplysninger til brug ved
afgørelsen af, om et forhold er omfattet af reglerne om ener-
gimærkning.
Oplysningspligten omfatter bl.a. regnskaber, tekniske speci-
fikationer, kontrakter m.v., uanset om de findes som doku-
menter eller elektronisk lagrede data. Pligten omfatter tillige
udarbejdelse af materiale, f.eks. statistikker eller indberet-
ninger om salg af produkter m.v. af betydning for energibe-
sparelser. Eksempelvis omfatter bestemmelsen energietiket-
ter, oversigter over produkttyper m.v. til brug for tilsynet
med energimærkningen.
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 i, er en
uændret videreførelse af energimærkningslovens § 20. Der
foreslås ikke materielle ændringer i forhold til den gældende
bestemmelse, og den hidtil gældende retstilstand foreslås vi-
dereført uændret.
Til nr. 3
Ændringen i færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2, er en teknisk
konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt
nummer 4 i § 118, stk. 1.
Til nr. 4
Ændringen i færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3, er en teknisk
konsekvensændringen som følge af, at der indsættes et nyt
nummer 4 i § 118, stk. 1.
Til nr. 5
Det følger af energimærkningslovens § 22, nr. 7, at leveran-
døren af energirelaterede produkter straffes med bøde ved
undladelse af at efterkomme påbud efter § 18, stk. 5.
Ifølge energimærkningslovens § 24, nr. 2, straffes med bøde
endvidere den, der hindrer adgang til udtagelse af produkter
som nævnt i § 18, stk. 2.
I medfør af energimærkningslovens § 25, stk. 1, kan energi-,
forsynings- og klimaministeren og transport-, bygnings- og
boligministeren i regler, der fastsættes i medfør af loven,
fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler. Det føl-
ger endvidere af § 25, stk. 2, at der kan ske konfiskation ef-
ter reglerne i straffelovens 9. kapitel, hvis der ved en over-
trædelse er opnået en økonomisk fordel. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved straf-
udmåling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde. Ifølge
energimærkningslovens § 25, stk. 3, kan der pålægges sel-
skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 118, stk. 1,
nr. 4, viderefører energimærkningslovens § 24, nr. 2, om bø-
destraf for at hindrer adgang til udtagelse af produkter. Den
foreslåede bestemmelse i færdselsloven § 118, stk. 1, nr. 4,
henviser dog alene til motordrevne køretøjer og ikke andre
energirelaterede produkter.
Det følger af energimærkningslovens § 18, stk. 5, at tilsyns-
myndigheden efter § 18, stk. 1, kan påbyde forhandleren og
leverandøren af køretøjet at berigtige forholdene inden for
en angivet frist, når det er sandsynliggjort, at oplysninger,
som skal gives efter regler fastsat i medfør af energimærk-
ningslovens § 17, er ukorrekte, eller at mærkning eller andre
standardiserede forbrugeroplysninger ikke er udformet i
overensstemmelse med forskrifterne. I medfør af energi-
mærkningslovens § 22, stk. 1, nr. 7, er det imidlertid alene
leverandøren af energirelaterede produkter, der kan straffes
med bøde ved undladelse af at efterkomme påbud efter § 18,
stk. 5.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
ring, at udviklingen af markedsføringsmetoder og distributi-
onen af reklamemateriale gør, at det ikke kan udelukkes, at
forhandleren af motordrevne køretøjer uafhængigt af leve-
randøren kan afgive ukorrekte eller mangelfulde oplysninger
om energimærkning, hvorfor der vil kunne forekomme til-
fælde, hvor et påbud om berigtigelse udelukkende rettes
mod forhandleren. I sådanne tilfælde vil det efter Transport-,
Bygnings- og Boligministeriets opfattelse også være rime-
ligt, at forhandleren kan straffes med bøde ved undladelse af
at efterkomme et påbud om berigtigelse af ukorrekte oplys-
37
ninger om energimærkning. Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet finder derfor, at den gældende ordning, hvorefter
der alene er mulighed for at straffe leverandøren for man-
glende efterkommelse af et påbud om berigtigelse af urigti-
ge oplysninger om energimærkning, ikke skal videreføres.
Bestemmelsen i energimærkningslovens § 22, stk. 1, nr. 7,
om straf, videreføres ikke i færdselsloven, da det allerede
følger af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3, at den, der und-
lader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i
henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i med-
før af loven, straffes med bøde. Det vil heraf følge, at både
forhandleren og leverandøren vil kunne straffes med bøde i
medfør af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3, hvis de undla-
der at efterkomme et påbud efter den foreslåede bestemmel-
se i færdselslovens § 68 g, stk. 5, om berigtigelse af urigtige
oplysninger om energimærkning.
En videreførelse af energimærkningslovens bestemmelser i
færdselsloven medfører, at færdselslovens generelle bestem-
melser om straf vil finde anvendelse ved overtrædelse af
reglerne om energimærkning af motordrevne køretøjer. Det
betyder, at overtrædelser vil blive omfattet af færdselslovens
§ 118 a, stk. 1, der bl.a. fastsætter et minimums bødeniveau
på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens bestemmel-
ser. Endvidere vil overtrædelser blive omfattet af færdselslo-
vens § 118 a, stk. 2 og 3, der fastsætter regler om absolut
kumulation, herunder for bøder for overtrædelse af færdsels-
lovens regler. Absolut kumulation betyder, at bødestraffen
for hver enkelt overtrædelse af færdselsloven bliver lagt
sammen, og at der som udgangspunkt ikke kan udmåles en
moderet, lavere bøde ved flere overtrædelser af færdselslo-
ven. Endelig vil overtrædelser blive omfattet af færdselslo-
vens § 118 b, der fastsætter regler om forhøjet straf i genta-
gelsestilfælde i en periode på 5 år.
For så vidt angår bødeniveauet for overtrædelse af reglerne
om energimærkning fremgår det af forarbejderne til lov om
miljøvenligt design af energirelaterede produkter, lov om
energimærkning af energirelaterede produkter mv. (Folke-
tingstidende 2015-2016, tillæg A, L 12 som fremsat, side
16), at retspraksis for udmåling af bøder for overtrædelse af
lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter og
lov om energimærkning af energirelaterede produkter viser,
at der idømmes bøder på mellem 15.000 og 25.000 kr. i sag-
er, hvor det er dokumenteret, at et energirelateret produkt ik-
ke overholder kravene til miljøvenligt design eller energi-
mærkning.
Den ovenfor nævnte praksis vedrørende bødeniveauet om-
fatter energirelaterede produkter, der ikke er motordrevne
køretøjer. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at
styrelsen er bekendt med en enkelt sag om overtrædelse af
energimærkningsreglerne vedrørende motordrevne køretø-
jer. I dette tilfælde blev der udstedt en bøde på 3.000 kr.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ikke bekendt
med øvrig retspraksis om overtrædelse af reglerne om ener-
gimærkning af motordrevne køretøjer.
Det er Transport., Bygnings- og Boligministeriets opfattelse,
at overtrædelser af reglerne om energimærkning af øvrige
produkter er sammenlignelige med overtrædelser af reglerne
om energimærkning af køretøjer, hvorfor det er ministeriets
opfattelse, at bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om
energimærkning af motordrevne køretøjer bør være det
samme som for overtrædelser af reglerne vedrørende øvrige
produkter. Hertil kommer, at bøderne for overtrædelse af
reglerne om energimærkning af motordrevne køretøjer pri-
mært udstedes til juridiske personer, f.eks. i form af bilfa-
brikanter og forhandlere, der kan have en økonomisk fordel
ved at overtræde reglerne om energimærkning. På den bag-
grund finder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at
der i førstegangstilfælde som udgangspunkt skal udmåles en
bøde på 15.000.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i rela-
tion til de foreslåede retningslinjer for bødeniveauet, at det
ikke afskærer domstolene fra efter en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen at
fravige det angivne bødeniveau i op- og nedadgående ret-
ning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder.
I færdselslovens § 118, stk. 9, 1. pkt., findes en bestemmelse
med samme indhold som energimærkningslovens § 25, stk.
1. Bestemmelsen i energimærkningslovens § 25, stk. 1, gen-
tages derfor ikke, da det allerede følger af færdselslovens §
118, stk. 9, 1. pkt., at der kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser, der er udstedt i medfør af lo-
ven.
I færdselslovens § 118, stk. 11, findes der endvidere en be-
stemmelse med samme indhold som energimærkningslovens
§ 25, stk. 3. Bestemmelsen i energimærkningslovens § 25,
stk. 3, gentages derfor ikke, da det allerede følger af færd-
selslovens § 118, stk. 11, at der kan pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.6.4.
Til nr. 6
Energimærkningslovens kapitel 6 (§ 21) omhandler klage
over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i energi-
mærkningsloven eller delegerede retsakter. Udgangspunktet
i energimærkningslovens § 21, stk. 1, er, at afgørelser kan
påklages til Energiklagenævnet. Klagen skal være indgivet
til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt, jf. stk. 2. Afgørelsen kan ikke indbringes for dom-
stolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger,
jf. stk. 3. Efter stk. 4 kan der fastsættes regler om afskæring
af klageadgang. Ifølge energimærkningslovens § 21, stk. 5,
kan energi-, forsynings- og klimaministeren og transport-,
bygnings- og boligministeren fastsætte regler om, at afgørel-
ser truffet af en myndighed under vedkommende ministe-
rium, ikke kan påklages til ministeren.
38
Udgangspunktet i den foreslåede bestemmelse i færdselslo-
vens § 134 a, stk. 3, 1. pkt., er, at afgørelser kan påklages til
Energiklagenævnet, der er uafhængigt af transport-, byg-
nings- og boligministeren. Der er i den foreslåede bestem-
melse i færdselslovens § 134 a, stk. 3, 2. pkt., fastsat en kla-
gefrist på 4 uger til Energiklagenævnet efter, at afgørelsen er
meddelt. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor medde-
lelsen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem in-
den udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på
samme ugedag, som meddelelsen er nået frem. Når klagefri-
stens sidste dag falder på en lørdag eller helligdag, anses fri-
sten først at udløbe på den påfølgende hverdag. I medfør af
den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 3,
3. pkt., kan afgørelser som nævnt i stk. 3, 1. pkt. ikke ind-
bringes for domstolene, før den endelige administrative af-
gørelse foreligger.
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 3,
4. pkt., indeholder en bemyndigelse til transport-, bygnings-
og boligministeren til at fastsætte regler om adgangen til at
klage til Energiklagenævnet, herunder om opsættende virk-
ning af klage og afskæring af klageadgang i sager efter stk.
3, 1. pkt. Der kan i medfør af den foreslåede bestemmelse
fastsættes regler om afskæring af klager i afgørelser af min-
dre væsentlig betydning, f.eks. sager, der har en mindre øko-
nomisk betydning. Endelig kan der fastsættes regler om kla-
geprocedurer (klagefrist, opsættende virkning m.v.).
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 3,
er en uændret videreførelse af energimærkningslovens § 21,
stk. 1-4. Der foreslås ikke materielle ændringer i forhold til
de gældende bestemmelser, og den hidtil gældende retstil-
stand foreslås videreført uændret.
I færdselslovens § 134, stk. 2, findes en bestemmelse med
samme indhold som energimærkningslovens § 21, stk. 5.
Bestemmelsen i energimærkningslovens § 21, stk. 5, genta-
ges derfor ikke, da det allerede følger af færdselslovens §
134, stk. 2, at transport-, bygnings- og boligministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er
truffet af en underordnet myndighed, herunder at afgørelser-
ne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.6.4.
Til § 16
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Baggrunden
er, at lovforslaget supplerer EU-forordninger, og Færøerne
og Grønland er ikke EU-medlemmer.
Det bemærkes for så vidt angår overførslen af energimærk-
ningslovens regler om transportmidler til færdselsloven, at
det følger af færdselslovens § 143, at færdselsloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, og færdselsloven indehol-
der ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Ændringer af færd-
selsloven kan således heller ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 15
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af
5. januar 2017, som ændret ved lov nr. 1557 af
19. december 2017 foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2006/126/EF af 20. december
2006 om kørekort (omarbejdning), EU-Tiden-
de 2006, nr. L 403, side 18, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 29/2005/EF af
11. maj 2005 om virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne på det in-
dre marked og om ændring af Rådets direktiv
84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og
2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om
urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005,
nr. L 149, side 22-39.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Lo-
ven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer«: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang
til forbrugeroplysninger om brændstoføkono-
mi og CO2-emissioner i forbindelse med mar-
kedsføring af nye personbiler, EF-Tidende
2000, nr. L 12, side 16, og«.
2. Efter § 68 e indsættes før overskriften før §
69:
»Energimærkning af motordrevne køretøjer
§ 68 f. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om, at motordrevne køretøjer
ved mærkning og på anden standardiseret måde
skal være forsynet med oplysninger om forbrug af
energi og andre oplysninger af betydning for slut-
brugerne. Transport-, bygnings- og boligministe-
ren kan fastsætte, hvorledes oplysningerne skal
meddeles til forbrugerne ved salg eller leje af kø-
retøjet, herunder at et udstillet køretøj på nærmere
angivet måde skal forsynes med mærkning og
ledsages af andre standardiserede oplysninger, og
at der ved fjernsalg af køretøjet eller reklamering
for køretøjet skal meddeles nærmere angivne
standardiserede oplysninger.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om, at der skal foreligge et
nærmere angivet teknisk dokumentationsmateria-
40
le på grundlag af metoder og standarder efter
transport-, bygnings- og boligministerens bestem-
melse som dokumentation for rigtigheden af op-
lysningerne nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke brugte motor-
drevne køretøjer.
Stk. 4. Motordrevne køretøjer, som er omfattet
af regler fastsat i medfør af stk. 1, må ikke forsy-
nes med anden mærkning el.lign., der kan virke
vildledende eller misvisende for slutbrugerne.
Mærkningen må kun anvendes på motordrevne
køretøjer, der er omfattet af stk. 1 eller regler fast-
sat i medfør heraf.
§ 68 g. Transport-, bygnings- og boligministe-
ren eller den, som ministeren bemyndiger hertil,
fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i
medfør af § 68 f.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 har, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behø-
rig legitimation uden retskendelse adgang til leve-
randørers eller forhandleres erhvervslokaler med
henblik på at kunne udtage motordrevne køretøjer
til måling og kontrol af, om oplysninger om ener-
giforbrug m.v. som fastsat i medfør af § 68 f, er
korrekte.
Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyn-
digheden bistand til gennemførelsen af bestem-
melserne om adgang i stk. 2. Justitsministeren kan
efter forhandling med transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætte regler herom.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om, at leverandøren skal af-
holde udgifterne ved udtagelse, måling og kon-
trol.
Stk. 5. Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 kan på-
byde forhandleren eller leverandøren af køretøjet
at berigtige forholdene inden for en angivet frist,
når det er sandsynliggjort, at oplysninger, som
skal gives efter regler fastsat i medfør af § 68 f, er
ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardi-
serede forbrugeroplysninger ikke er udformet i
overensstemmelse med forskrifterne.
§ 68 h. Transport-, bygnings- og boligministe-
ren kan bemyndige en sagkyndig institution, en
organisation eller en virksomhed til at udøve nær-
mere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kon-
41
trol, udtagning, måling og afprøvning af motor-
drevne køretøjer som led i transport-, bygnings-
og boligministerens tilsyn i medfør af § 68 g, stk.
1, akkrediteret certificering samt sekretariatsbi-
stand til ministeren. Institutionen m.v. kan ikke
træffe afgørelse eller træffe bestemmelse om ad-
gang som nævnt i § 68 g, stk. 2.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
fører tilsyn med varetagelsen af opgaver, der i
medfør af stk. 1 er henlagt til en institution m.v.
§ 68 i. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan pålægge de i § 68 h, stk. 1, nævnte virksom-
heder, institutioner eller organisationer samt leve-
randører og forhandlere at udarbejde og meddele
alle oplysninger, som er nødvendige for vareta-
gelsen af de opgaver, der er nævnt i § 68 h, stk.
1.«
§ 118. Med bøde, jf. dog stk. 7, straffes den, der:
1) --- 3. I § 118, stk. 1, nr. 2, ændres »loven eller« til:
»loven,«
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold
til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i
medfør af loven eller 4. I § 118, stk. 1, nr. 3, ændres »loven.« til: »lo-
ven eller«
3) undlader at efterkomme forbud eller påbud,
der er meddelt i henhold til loven eller i hen-
hold til forskrifter udstedt i medfør af loven. 5. I § 118, stk. 1, indsættes som nr. 4:
Stk. 4-11. --- »4) hindrer adgang til udtagelse af motordrevne
køretøjer som nævnt i § 68 g, stk. 2.
6. I § 134 a indsættes som stk. 3 og 4:
§ 134 a. ---
Stk. 2. --- »Stk. 3. Energiklagenævnet behandler klager
over afgørelser truffet af transport-, bygnings- og
boligministeren i medfør af §§ 68 f- 68 i og efter
regler fastsat i medfør af §§ 68 f og 68 g. Klage
skal være indgivet skriftligt til Energiklagenæv-
net, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
Afgørelser efter 1. pkt. kan ikke indbringes for
domstolene, før den endelige administrative afgø-
relse foreligger.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at klage til
Energiklagenævnet efter stk. 3, herunder om op-
sættende virkning af klage og afskæring af klage-
adgang.«
42