Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA11052

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l19/20181_l19_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)
    Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland
    og retsplejelov for Grønland (Anbringelse af
    forvaringsdømte m.v.)
    (Lovforslag nr. L 19)
    Siden 1950’erne er personer, der idømmes forvaring efter
    den grønlandske kriminallov, og som vurderes at udgøre en
    sikkerhedsmæssig risiko, blevet anbragt i Danmark (i prak-
    sis i Herstedvester Fængsel), bl.a. fordi de åbne anstalter i
    Grønland ikke er indrettet sikkerhedsmæssigt til anbringelse
    af særligt farlige personer.
    Den Grønlandske Retsvæsenskommission anbefalede i
    2004, at der etableres en særlig forvaringsafdeling i Grøn-
    land. Ønsket om at ophøre med at anbringe forvaringsdømte
    i Danmark bunder i hensynet til de dømte, herunder at de
    bør anbringes i deres hjemland tættere på deres bopæl og fa-
    milie. Bl.a. på den baggrund er en ny anstalt under opførelse
    i Nuuk. Anstalten, som forventes at stå færdig i foråret
    2019, kommer bl.a. til at indeholde en lukket afdeling, som
    kan huse forvaringsdømte.
    Dette lovforslag har bl.a. til formål at skabe hjemmel til,
    at personer, der efter kriminalloven er dømt eller overført til
    anbringelse i forvaring i Danmark, kan overføres til den nye
    anstalt i Nuuk. Det foreslås, at overførsel kun kan ske med
    den pågældendes samtykke, og at dette samtykke kan tilba-
    gekaldes i indtil 6 måneder efter overførslen med den virk-
    ning, at den pågældende tilbageføres til Herstedvester Fæng-
    sel.
    Lovforslaget har endvidere til formål at ophæve de be-
    stemmelser i retsplejeloven og kriminalloven, der giver mu-
    lighed for at anbringe tilbageholdte og dømme eller overføre
    forvaringsdømte til anbringelse i en psykiatrisk ledet anstalt
    under kriminalforsorgen i Danmark.
    Lovforslaget har desuden til formål at indføre hjemmel
    til, at der kan ske overførsel af forvaringsdømte, der er an-
    bragt i åben afdeling i anstalt i Grønland, til den kommende
    særlige forvaringsafdeling i Nuuk og fra denne afdeling til
    åben afdeling i anstalt i Grønland.
    Endelig har lovforslaget til formål at indføre en bemyndi-
    gelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om overfør-
    sel af indsatte i en institution under Kriminalforsorgen i
    Grønland, der af det grønlandske sundhedsvæsen er henvist
    til lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand i
    Danmark, til en institution under kriminalforsorgen i Dan-
    mark.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2018-19
    Justitsmin., 2017-490-0007
    AA011052