Fremsat den 3. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22.
september 2017, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 503 af
23. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 126 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i
en straffesag, må ikke give gaver til deres klienter i sagen el-
ler disses nærtstående.«
2. § 143, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrelse, fø-
rer tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmægti-
ge.«
3. I § 143 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Advokatrådet kan kræve alle oplysninger af advo-
kater og deres autoriserede fuldmægtige, herunder arbejds-
papirer, korrespondance og andre dokumenter, der skønnes
at være nødvendige for rådets tilsyn af, om der er sket eller
vil ske en overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller
bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. 1. pkt. finder til-
svarende anvendelse for så vidt angår advokatselskaber, jf. §
124. Kapitel 4 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-
vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt gælder for Ad-
vokatrådets varetagelse af opgaver efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4. Advokatrådet skal årligt udarbejde en samlet plan
for sin tilsynsvirksomhed. Rådet afgiver årligt en rapport
over det udførte tilsyn til justitsministeren. Rapporten of-
fentliggøres.
Stk. 5. Rådet skal til brug for udførelsen af sit tilsyn ud-
færdige arbejdsprogrammer, der på en detaljeret måde angi-
ver, hvordan udførelsen af tilsynet skal foretages.
Stk. 6. Vurderer Advokatrådet, at der er en begrundet risi-
ko for, at en advokat, en advokats autoriserede fuldmægtige
eller et advokatselskab, jf. retsplejelovens § 124, vil over-
træde en pligt, der følger af denne lov, skal rådet iværksætte
passende tilsynsforanstaltninger. Dette gælder tilsvarende,
hvis der er en begrundet mistanke om, at en advokat, en ad-
vokats autoriserede fuldmægtige eller et advokatselskab, jf.
retsplejelovens § 124, har overtrådt en pligt, der følger af
denne lov.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 7-9.
4. § 143, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., affattes såle-
des:
»Advokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en advokat
eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2,
og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal
indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen i en anden
kreds end den, hvor advokaten har sin virksomhed, hvis det
må antages, at advokaten eller den ovennævnte person har
tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.«
5. Efter § 143 indsættes:
»§ 143 a. Advokatrådet kan i forbindelse med udøvelsen
af sit tilsyn med advokater indhente og modtage oplysninger
om specifikke advokater fra
1) domstolene om en advokats anmodning om salær i en
sag, hvor den pågældende er beskikket af retten,
2) politiet om en aktuel strafferetlig efterforskning mod en
sigtet advokat, når den pågældende er eller har været
sigtet i sagen, medmindre den pågældende advokat ik-
ke er underrettet om efterforskningen,
3) anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet
straffesag mod en advokat, når den pågældende er eller
har været sigtet i sagen, medmindre den pågældende
advokat ikke er underrettet om efterforskningen, og
4) skattemyndighederne om specificerede skatteoplysnin-
ger vedrørende en advokat samt oplysninger om ansøg-
ninger om omkostningsgodtgørelse til bistand fra en
advokat.
Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2018-19
Justitsmin., j.nr. 2018-4000-0098
AA011040
Stk. 2. Følgende myndigheder kan videregive bestemte
oplysninger til Advokatrådet, hvis myndigheden vurderer, at
oplysningerne er relevante for rådets tilsyn med advokater:
1) Politiet om en strafferetlig efterforskning mod en advo-
kat.
2) Anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet
straffesag mod en advokat.
3) Skattemyndighederne om en advokats skattesag samt
oplysninger om ansøgninger om omkostningsgodtgø-
relse til bistand fra en advokat.
4) Advokatnævnet.
Stk. 3. Følgende myndigheder og organer skal videregive
bestemte oplysninger til Advokatrådet om en advokat, som
myndigheden eller organet er kommet i besiddelse af som
led i løsningen af sine opgaver:
1) Domstolene, når der mod en advokat indgives konkurs-
begæring, begæring om rekonstruktion, fogedretsbegæ-
ring af betydning for advokatens erhverv, begæring om
konkurskarantæne eller tvangsauktionsbegæring.
2) Direktoratet for Kriminalforsorgen, når en af kriminal-
forsorgens institutioner foretager politianmeldelse af en
advokat for forseelser begået i forbindelse med udførel-
sen af hvervet som advokat. Videregivelsen af oplys-
ninger efter 1. pkt. kan dog undtages, hvis udleveringen
af oplysninger vil kunne kompromittere en eventuel ef-
terforskning mod den pågældende advokat.
3) Anklagemyndigheden, når der rejses tiltale mod en ad-
vokat med påstand om hel eller delvis frakendelse af
retten til at drive advokatvirksomhed, jf. § 138.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for oplysnin-
ger om personer omfattet af § 124 c, stk. 1, nr. 2.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Advokatrådets muligheder for at indhente eller modtage op-
lysninger fra offentlige myndigheder.
§ 143 b. Forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt finder
anvendelse for Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfun-
dets ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer, for så vidt
angår oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-
virksomheden. Det samme gælder for personer, der udfører
serviceopgaver for de organisationer, der er nævnt i 1. pkt.
Det anførte i 1. og 2. pkt. gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør eller efter udløbet af en valgperio-
de eller udpegningsperiode. Straffelovens §§ 152 og 152
c-152 f finder i den forbindelse tilsvarende anvendelse på de
personer, der er omtalt i 1. og 2. pkt.
Stk. 2. Fortrolige oplysninger, som Advokatrådets med-
lemmer, Advokatsamfundets ansatte eller kredsbestyrelser-
nes medlemmer modtager i henhold til dette kapitel, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet.
Stk. 3. Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets
ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer kan udelukkende
videregive oplysninger til Advokatnævnet til varetagelsen af
dets opgaver efter denne lov og til relevante offentlige myn-
digheder, herunder anklagemyndigheden, politiet og justits-
ministeren, til varetagelse af deres opgaver efter deres lov-
givning.«
6. I § 144, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Justitsministeren kan desuden fastsætte regler om beta-
ling og opkrævning af gebyr for indgivelse af klage til Ad-
vokatnævnet.«
7. Efter § 144 indsættes:
»§ 144 a. Advokatrådet opretter en ordning, hvor perso-
ner kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af de regler, der regulerer advokathvervet. Indberetnin-
ger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Advokatsamfundets ansatte samt medlemmer af
Advokatrådet må ikke videregive oplysninger om en person,
når vedkommende i medfør af stk. 1 har indberettet en virk-
somhed eller en person til rådet for overtrædelse eller
potentiel overtrædelse af de regler, der regulerer advokat-
hvervet. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder i den
forbindelse tilsvarende anvendelse på de personer, der er
omtalt i 1. pkt.«
8. I § 145, stk. 2, ændres »§ 143, stk. 3« til: »§ 143, stk. 7«.
9. I § 147 c, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Er tilsidesættelsen af pligterne af særlig grov karakter,
kan Advokatnævnet forhøje bøden op til 600.000 kr.«
10. I § 147 c indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Har en advokat gjort sig skyldig i grov eller oftere
gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, kan Ad-
vokatnævnet betinget frakende advokaten retten til at udføre
sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller
retten til at udøve advokatvirksomhed. Betinget frakendelse
sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op til 5
år regnet fra Advokatnævnets afgørelse ikke tilsidesætter de
pligter, stillingen som advokat medfører, under sådanne om-
stændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse
skal frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed. For-
langer advokaten i medfør af § 147 e afgørelsen indbragt for
retten, og stadfæster retten afgørelsen om betinget fraken-
delse, regnes prøvetiden fra endelig dom. Ved den betingede
frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Be-
går advokaten i prøvetiden et nyt forhold, fastsætter Advo-
katnævnet en fælles frakendelse for dette forhold og det tid-
ligere påkendte forhold.
Stk. 4. Har en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk.
1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af
de regler, som regulerer advokathvervet, kan Advokatnæv-
net betinget frakende vedkommende retten til at udføre sag-
er eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten
til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Betinget
frakendelse sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid
på op til 5 år regnet fra Advokatnævnets afgørelse ikke tilsi-
desætter de regler, som regulerer advokathvervet, under så-
danne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet be-
dømmelse skal frakendes retten til at udføre sager eller for-
retninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje
aktier eller anparter i et advokatselskab. Forlanger
vedkommende i medfør af § 147 e afgørelsen indbragt for
retten, og stadfæster retten afgørelsen om betinget fraken-
2
delse, regnes prøvetiden fra endelig dom. Ved den betingede
frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Be-
går den pågældende i prøvetiden et nyt forhold, fastsætter
Advokatnævnet en fælles frakendelse for dette forhold og
det tidligere påkendte forhold.
Stk. 5. Advokatnævnet kan under nævnets behandling af
en sag efter stk. 8 midlertidigt frakende en advokat retten til
at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karak-
ter eller retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis Advo-
katnævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at
betingelserne for frakendelse, jf. stk. 8, er opfyldt, og hvis
der er overhængende fare for, at advokaten under sagens be-
handling groft eller oftere gentagent vil overtræde sine plig-
ter som advokat. Advokatnævnets afgørelse om midlertidig
frakendelse varer, indtil Advokatnævnets afgørelse i sagen
efter stk. 8 er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse
i medfør af § 147 e, stk. 3.
Stk. 6. Advokatnævnet kan under nævnets behandling af
en sag efter stk. 9 midlertidigt frakende en af de personer,
der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager eller
forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at
eje aktier eller anparter i et advokatselskab, hvis Advokat-
nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at be-
tingelserne for frakendelse, jf. stk. 9, er opfyldt, og hvis der
er overhængende fare for, at den pågældende under sagens
behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde de reg-
ler, som regulerer advokathvervet. Advokatnævnets afgørel-
se om midlertidig frakendelse varer, indtil Advokatnævnets
afgørelse i sagen efter § 147 c, stk. 9, er endelig, eller indtil
retten har truffet afgørelse i medfør af § 147 e, stk. 3.
Stk. 7. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Ad-
vokatnævnets behandling af sager efter stk. 5 og 6. Justits-
ministeren vil i den forbindelse kunne fravige forvaltnings-
lovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige
officialprincip.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 8-11.
11. I § 147 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 147 c, stk. 3 eller stk.
4,« til: »§ 147 c, stk. 3, 4, 8 eller 9,«.
12. § 147 e, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Retten bestemmer på et forberedende retsmøde
ved kendelse, om anmodning om sagsanlæg vedrørende en
afgørelse truffet efter § 147 c, stk. 8 eller 9, har opsættende
virkning. Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har
opsættende virkning. Det forberedende retsmøde afholdes
inden 4 uger efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved
dommen, hvis retten helt eller delvist stadfæster Advokat-
nævnets afgørelse, om anke har opsættende virkning.«
13. I § 147 f, stk. 1, ændres »§ 147 c, stk. 3 og 4« til: »§ 147
c, stk. 3, 4, 8 og 9«.
14. Efter § 147 f indsættes i kapitel 15 b:
»§ 147 g. Advokaten eller personen, der i medfør af § 124
c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
kan forlange en afgørelse efter § 147 c, stk. 5 eller 6, ind-
bragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for
justitsministeren inden 14 dage efter, at afgørelsen er med-
delt den pågældende. Justitsministeren anlægger herefter
uden ugrundet ophold sag i den borgerlige retsplejes former
mod advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c, stk.
1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab. Retten
træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende
virkning, medmindre retten undtagelsesvist beslutter dette.
Anke har ikke opsættende virkning.«
§ 2
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1491 af 13. december 2017, som ændret ved lov nr. 713
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 36 affattes således:
»§ 36. En indsat har ret til at medtage, besidde og råde
over egne genstande i institutionen, medmindre dette er
uforeneligt med hensynet til orden, sikkerhed eller andres
rettigheder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En indsat har ikke ret til at medtage, besidde eller
råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i
institutionen, medmindre det er foreneligt med hensynet til
orden og sikkerhed.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om indsattes ad-
gang og begrænsninger i indsattes adgang til at medtage, be-
sidde og råde over egne genstande i institutionen, jf. stk. 1
og 2.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om
indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne
penge i institutionen.«
2. I § 46, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 2«, og »her-
af« ændres til: »af § 36, stk. 3, jf. stk. 2«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2-5, 7 og 8, træder i kraft den 1. juli
2019.
§ 4
Lovens § 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse for afgø-
relser fra Advokatnævnet, der vedrører forhold begået inden
lovens ikrafttræden.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver og indsattes råden mv. over bl.a. reklamegenstande fra forsvarsadvokater
2.1. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Indsattes medtagelse, besiddelse og råden over egne genstande, herunder tøj og andre genstande, der reklamerer for for-
svarsadvokater
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Danmarks internationale forpligtelser
2.3.1. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver
2.3.2. Indsattes medtagelse, besiddelse og råden over tøj og andre genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater
3. Advokatrådets tilsyn
3.1. Tilrettelæggelsen af Advokatrådets tilsyn
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Anbefalinger fra rapporten fra EY
3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Udførelsen af Advokatrådets tilsyn
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Anbefalinger fra rapporten fra EY
3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Styrkelse af Advokatrådets tilsyn
3.3.1. Udveksling af oplysninger mellem Advokatrådet og offentlige myndigheder
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Rapporten fra EY
3.3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2. Krav om deltagelse i tilsyn
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.3. Oprettelse af whistleblowerordning
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Rapporten fra EY
4
3.3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.4. Betingelserne for indkaldelse til kollegial samtale
3.3.4.1. Gældende ret
3.3.4.2. Justitsministeriets overvejelser
3.3.4.3. Den foreslåede ordning
4. Advokatnævnets sanktionsmuligheder
4.1. Advokatnævnets muligheder for betinget frakendelse af advokatbeskikkelsen
4.1.1. Gældende ret
4.1.2. Justitsministeriets overvejelser
4.1.3. Den foreslåede ordning
4.2. Opsættende virkning ved indbringelse af Advokatnævnets afgørelser om ubetinget frakendelse for domstolene
4.2.1. Gældende ret
4.2.2. Justitsministeriets overvejelser
4.2.3. Den foreslåede ordning
4.3. Advokatnævnets mulighed for midlertidig frakendelse under nævnsbehandlingen
4.3.1. Gældende ret
4.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.4. Bødestørrelsen i Advokatnævnets afgørelser
4.4.1. Gældende ret
4.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.5. Gebyr ved klager til Advokatnævnet
4.5.1. Gældende ret
4.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgere
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Hovedformålet med dette lovforslag er at styrke regulerin-
gen af advokaters adfærd og tilsynet hermed.
Advokater spiller en central rolle som aktører i retssystemet.
De skal bidrage til at sikre, at deres klient får en retfærdig
behandling, men de skal også medvirke til, at sagerne kan
fremmes med den fornødne effektivitet. Med den særlige
rolle følger med andre ord også et særligt ansvar. Det er helt
afgørende, at offentligheden i almindelighed og de øvrige
aktører i retssystemet i særdeleshed kan have tillid til, at ad-
vokaterne lever op til dette ansvar og respekterer de retlige
rammer for deres hverv.
5
Gengivelse i medierne i foråret 2017 af en række hændelser,
der bl.a. vedrørte visse forsvarsadvokaters uddeling af gaver
og merchandise til deres indsatte klienter og disses pårøren-
de, skabte tvivl om, hvorvidt den eksisterende regulering af
advokaters adfærd, herunder af tilsynet med advokaterne, er
tilstrækkelig klar og robust til at sikre, at advokaterne lever
op til det særlige ansvar, der påhviler dem.
Som følge heraf iværksatte justitsministeren i sommeren
2017 en ekstern undersøgelse, der bl.a. skulle vurdere Advo-
katrådets tilsyn med advokaterne. Undersøgelsen, der blev
gennemført af revisionsvirksomheden EY, konkluderede
bl.a., at Advokatrådets redskaber til udførelse af tilsynet på
en række punkter er utilstrækkelige, og at rådets tilsyn kan
styrkes ved på en række områder at gøre det mere strukture-
ret og ved at stille større krav til dokumentationen for tilsy-
net.
Lovforslaget tager bl.a. afsæt i undersøgelsen og EY’s anbe-
falinger i denne. Lovforslaget bygger desuden på en række
konkrete forslag modtaget fra henholdsvis domstolene og
Advokatrådet.
Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:
Det foreslås, at der indføres forbud mod, at forsvarsadvoka-
ter må uddele gaver til deres klienter i en straffesag eller dis-
ses nærtstående.
Som supplement til forbuddet mod gaver foreslås en æn-
dring af straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om indsattes
adgang til egne penge og genstande i kriminalforsorgens in-
stitutioner, som vil give justitsministeren bemyndigelse til at
forbyde tøj og andre genstande, der reklamerer for forsvars-
advokater, i institutionerne.
Det foreslås at skærpe reguleringen af Advokatrådets tilsyn
med advokater. De foreslåede tiltag har til formål at styrke
tilliden til, at tilsynet er systematisk og effektivt. Forslaget
lægger op til, at Advokatrådets tilsyn i højere grad end hidtil
skal være risikobaseret. Der lægges op til, at Advokatrådet i
denne forbindelse vil skulle klassificere advokaterne efter,
hvor stor en risiko der er for, at advokaten ikke overholder
de pligter, stillingen som advokat medfører, og justere hyp-
pigheden af tilsyn med advokaterne herefter.
Det foreslås desuden, at Advokatrådet en gang årligt skal
udarbejde en samlet plan for tilsynet, og at rådet en gang om
året skal afgive en rapport til justitsministeren om det fak-
tisk udførte tilsyn. Herudover foreslås det at indføre regler
for, hvordan Advokatrådet skal udføre sit tilsyn, f.eks. ved
detaljerede arbejdsprogrammer for udførelsen af rådets til-
syn.
Det foreslås desuden, at Advokatrådet får en række nye mu-
ligheder for at indhente eller modtage oplysninger fra of-
fentlige myndigheder, samt at offentlige myndigheder bliver
forpligtede til at underrette rådet i visse situationer. Dette
har bl.a. til formål at gøre det lettere for Advokatrådet på et
tidligere stadium at risikoklassificere advokater.
Herudover indeholder forslaget en række elementer, der har
til formål at gøre Advokatnævnets sanktioner mere effekti-
ve. Nævnet får for fremtiden mulighed for – som et alterna-
tiv til bødestraf – betinget at frakende en advokat sin beskik-
kelse. Dette har til formål at virke præventivt over for advo-
kater, da de med en sådan afgørelse bliver bekendt med, at
de nærmer sig en frakendelse. Herudover foreslås det bl.a.,
at retten i videre omfang end hidtil aktivt skal tage stilling til
spørgsmålet om opsættende virkning, når Advokatnævnets
afgørelser om frakendelse af advokatbeskikkelse indbringes
for domstolene.
2. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver og indsattes rå-
den mv. over bl.a. reklamegenstande fra forsvarsadvo-
kater
2.1. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver
2.1.1. Gældende ret
Der gælder efter gældende ret ikke noget direkte forbud
mod, at forsvarsadvokater giver gaver mv. til deres klienter
eller deres klienters nærtstående. Muligheden for at give ga-
ver mv. begrænses dog af reglerne om god advokatskik, jf.
retsplejelovens § 126, stk. 1. Det følger heraf, at advokater
skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik og
herunder udføre advokathvervet grundigt, samvittigheds-
fuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede tilsyn til
klienternes tarv tilsiger.
Det nærmere indhold af generalklausulen ”god advokatskik”
i retsplejelovens § 126, stk. 1, fastlægges gennem Advokat-
nævnets og domstolenes praksis. Herudover udarbejder Ad-
vokatrådet, som er det Danske Advokatsamfunds (”Advo-
katsamfundet”) bestyrelse, i medfør af § 31 i Advokatsam-
fundets vedtægter, jf. bekendtgørelse nr. 907 af 16. septem-
ber 2009, vejledende retningslinjer for god advokatskik (”de
advokatetiske regler”). I medfør af § 31, stk. 3, i Advokat-
samfundets vedtægter er disse advokatetiske regler på områ-
der, der ikke er afklarede i Advokatnævnets eller domstole-
nes praksis, udtryk for Advokatrådets opfattelse af god ad-
vokatskik til vejledning for advokater og offentlighed. De
advokatetiske regler er ikke bindende for Advokatnævnet el-
ler domstolene.
Advokatnævnet afsagde den 28. maj 2014 tre kendelser om-
handlende forsvarsadvokaters udlevering af forskellige ef-
fekter til deres klienter. Alle tre afgørelser handlede om,
hvorvidt denne udlevering af effekter var i strid med forbud-
det mod såkaldt ”klientfiskeri”, det vil sige, at advokaten
6
henvender sig uanmodet til en potentiel klient for at påtage
sig klientens sag. Spørgsmålet er reguleret gennem praksis
fra nævnet og domstolene og i pkt. 8.1 og pkt. 17.2 i de ad-
vokatetiske regler.
Advokatnævnet konkluderede i alle tre sager, at udlevering
af enkelte reklameeffekter til brug for egne klienter, der op-
holder sig i et arresthus, ikke kan anses for overtrædelse af
reglerne om god advokatskik, idet der er tale om almindeli-
ge markedsføringstiltag over for egen klient, som ikke kan
anses for at være direkte henvendelse til potentielle klienter.
Nævnet frifandt på den baggrund forsvarsadvokaterne i alle
tre sager.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Praksis fra Advokatnævnet viser, at forsvarsadvokater kan
markedsføre deres forretning på samme vilkår som andre er-
hvervsdrivende, og at udlevering af i hvert fald mindre re-
klameeffekter til forsvarsadvokaternes klienter derfor ikke
er i strid med god advokatskik.
En række sager gengivet i medierne i foråret 2017 viste, at i
hvert fald nogle forsvarsadvokater benyttede sig af mulighe-
den for at markedsføre sig over for indsatte i fængsler eller
arresthuse. Det blev fremført, at visse forsvarsadvokater ud-
delte reklametøj og evt. gaver af stor værdi med det formål
at hverve indsatte som advokaternes klienter.
Når klienter vælger en advokat, skal det være ud fra, at ad-
vokaten er den bedste til at repræsentere klienten. Indsatte
befinder sig i en sårbar situation, hvor det kan være svært
for den enkelte at vurdere, om den ene advokat er bedre end
en anden, og udveksling af gaver eller andre tjenester mel-
lem den indsatte og advokaten gør det vanskeligere for den
indsatte at foretage denne vurdering objektivt.
Det er muligt for den indsatte at klage til Advokatnævnet
over advokaten. Advokatnævnet kan tage stilling til, om ad-
vokaten har handlet i strid med god advokatskik, herunder
om der er sket ”klientfiskeri”. Andre personer, som f.eks.
fængselspersonalet, kan klage over advokaten til Advokatrå-
det, der kan vælge at rejse en sag for Advokatnævnet. Det er
dog vanskeligt i disse sager at løfte bevisbyrden for Advo-
katnævnet for, at der har været tale om såkaldt ”klientfiske-
ri”.
Det er herudover Justitsministeriets vurdering, at det også i
forhold til ikke-indsatte kan være vanskeligt at vurdere, om
der er tale om ”klientfiskeri”. Et forbud mod, at forsvarsad-
vokater kan uddele gaver til ikke-indsatte klienter, vil såle-
des også bidrage til at beskytte offentlighedens interesser og
respekten for advokatbranchen.
Da det har vist sig at være vanskeligt at løfte bevisbyrden
for, at der er tale om ”klientfiskeri” i praksis, er det Justits-
ministeriets opfattelse, at det er nødvendigt nærmere at re-
gulere spørgsmålet om uddeling af effekter fra forsvarsad-
vokater, så der ikke opstår tvivlstilfælde.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på baggrund heraf, at der indføres et forbud
mod, at advokater, der fungerer som forsvarsadvokater, gi-
ver gaver, herunder reklamegenstande, til deres klienter i
sagen eller til disses pårørende.
Forbuddet mod, at forsvarsadvokater kan uddele gaver til
deres klienter eller klienters nærtstående, medfører, at der
ikke her, hvor klienterne er i en sårbar situation, opstår
tvivlstilfælde. Forbuddet er endvidere med til at sikre, at
valget af advokat sker ud fra objektive kriterier, og at der ik-
ke opstår et afhængighedsforhold mellem advokaten og kli-
enten. Dog regulerer forbuddet ikke situationen, hvor en ad-
vokat giver en gave til en potentiel klient – dette vil fortsat
være reguleret af reglerne om klientfiskeri. Forslaget har
herudover til formål at bidrage til at sikre respekten for for-
svarsadvokatbranchen.
Det vil være en konkret vurdering, om advokaten i den en-
kelte sag fungerer som forsvarsadvokat for klienten. Det
lægges i denne forbindelse til grund, at en advokat fungerer
som forsvarsadvokat for en klient i hvert fald fra det øjeblik,
hvor klienten er sigtet i en sag, som advokaten repræsenterer
klienten i, eller hvis forsvarsadvokaten på anden vis er be-
skikket for klienten i forbindelse med en straffesag, f.eks. i
forbindelse med videoafhøring efter retsplejelovens § 745 e
eller § 183, stk. 3, jf. retsplejelovens § 731 a. Hvis advoka-
ten både repræsenterer klienten i en straffesag og i en civil
sag, vil forbuddet mod at uddele gaver gælde i den periode,
hvor advokaten fungerer som forsvarsadvokat i straffesagen.
Advokatrådet fører tilsyn med overholdelsen af forbuddet
mod forsvarsadvokaters uddeling af gaver til deres klienter
og deres klienters nærtstående. Advokatrådet har – som når
en advokat i øvrigt ikke overholder de pligter, stillingen
medfører – mulighed for at indklage den pågældende for
Advokatnævnet, jf. § 143, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Indsattes medtagelse, besiddelse og råden over egne
genstande, herunder tøj og andre genstande, der rekla-
merer for forsvarsadvokater
2.2.1. Gældende ret
Straffuldbyrdelsesloven indeholder i § 36 regler om indsat-
tes adgang til at medtage, besidde og råde over egne gen-
7
stande i institutionen. Bestemmelsen blev indført ved lov nr.
432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at § 36 indebar en
lovfæstelse af de indsattes adgang til at medtage, besidde og
råde over egne genstande og penge i institutionen, og at be-
stemmelsen ikke indebar ændringer i forhold til de regler og
den praksis, der var gældende forud for straffuldbyrdelseslo-
vens ikrafttræden, jf. Folketingstidende 1999-2000 (1. sam-
ling), tillæg A, side 3684.
Ifølge § 36, stk. 1, har indsatte i kriminalforsorgens instituti-
oner ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande
i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, at begrænsningen
er fundet nødvendig både for at sikre kriminalforsorgens
sikkerhedsmæssige virksomhed og af ordensmæssige hen-
syn, herunder navnlig hensynet til, at også »svage« indsatte
under afsoningen kan have tålelige forhold og ikke af »stær-
ke« indsatte tvinges eller udnyttes til uønskede dispositio-
ner, jf. Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), tillæg A,
side 3776.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 36, stk. 2, er justitsmi-
nisteren bemyndiget til at fastsætte regler om begrænsninger
i indsattes ret til at medtage, besidde og råde over egne gen-
stande i institutionen, herunder til at modtage genstande fra
andre. Baggrunden for bestemmelsen var, at det blev fundet
mest hensigtsmæssigt, at sådanne regler kunne fastsættes ad-
ministrativt, bl.a. fordi de i nogen grad er knyttet til de fakti-
ske forhold i den enkelte afsoningsinstitution. Samtidig er
det forudsat, at institutionen i tilfælde, hvor den indsatte af
sikkerhedsmæssige grunde nægtes ret til at være i besiddelse
af genstande, i rimeligt omfang skal gøre det muligt for den
indsatte at besidde tilsvarende møbler mv., jf. Folketingsti-
dende 1999-2000 (1. samling), tillæg A, side 3776.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1153 af 27.
oktober 2017 om indsattes adgang til at medtage, besidde og
råde over egne genstande mv. og penge i kriminalforsorgens
institutioner (genstandsbekendtgørelsen), som i kapitel 2 in-
deholder regler om indsattes egne genstande.
Det følger bl.a. af de gældende regler i genstandsbekendtgø-
relsen, at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over
tøj og andre genstande, der kan virke som en magtdemon-
stration eller tøj og lignende genstande med racistiske eller
andre stærkt krænkende symboler eller slogans, som indsatte
har mulighed for at bære på sig i institutionen, jf. bekendt-
gørelsens § 2, stk. 1, nr. 12 og 13.
Overtrædelse af genstandsbekendtgørelsens § 2 kan medføre
disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 8, samt
genstandsbekendtgørelsens § 35, stk. 2.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 36, stk. 3, er justitsmi-
nisteren bemyndiget til at fastsætte regler om indsattes ad-
gang til at medtage, besidde og råde over egne penge i insti-
tutionen. Bestemmelsen bygger på en forudsætning om, at
de indsatte som udgangspunkt ikke har ret til at medtage eg-
ne penge, men alene kan besidde og råde over penge, som er
modtaget som vederlag for beskæftigelse i institutionen. Det
er endvidere forudsat, at bestemmelsen ikke er til hinder for,
at der fastsættes regler om, at indsatte ikke må besidde kon-
tante penge i institutionen, jf. Folketingstidende 1999-2000
(1. samling), tillæg A, side 3776.
Bemyndigelsen er udmøntet i genstandsbekendtgørelsen,
som i kapitel 4 indeholder regler om indsattes adgang til at
medtage, besidde og råde over egne penge.
Straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, indeholder særlige
regler om besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommu-
nikationsudstyr.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 527 af 6. juni 2007
om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv.
og retsplejeloven (Kriminalisering af at besidde mobiltelefo-
ner i fængsler mv.). Ud over ovennævnte regler i straffuld-
byrdelsesloven omfattede lovforslaget også kriminalisering
af fængsledes og varetægtsfængsledes besiddelse af mobilte-
lefoner i arresthuse og lukkede fængsler.
Lovforslaget blev fremsat under henvisning til, at frihedsbe-
røvelse bør ske under forhold, der væsentligt begrænser risi-
koen for flugt og hindrer risikoen for ny kriminalitet.
Baggrunden for lovforslaget var, at der over nogle år var
blevet fundet et stadigt større antal mobiltelefoner i krimi-
nalforsorgens institutioner, og at kommunikationsudstyr af
denne karakter gør det muligt for bl.a. varetægtsarrestanter,
der enten er fængslet i isolation eller underlagt brev- og be-
søgskontrol, at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved
eventuelt modvirke politiets efterforskning. Hertil kommer,
at mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr kan
være med til at gøre det nemmere for indsatte at planlægge
bl.a. undvigelse fra fængsler og arresthuse samt at begå ny
kriminalitet, herunder narkotikakriminalitet, inden for krimi-
nalforsorgens institutioner, jf. Folketingstidende 2006-2007,
tillæg A, side 7194.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, 1. pkt., har en
indsat ikke ret til at medtage, besidde og råde over mobilte-
lefon og lignende kommunikationsudstyr i institutionen,
8
medmindre dette er foreneligt med ordens- og sikkerheds-
mæssige hensyn.
Det fremgår af forarbejderne til loven, jf. Folketingstidende
2006-2007, tillæg A, side 7194, at det kommunikationsud-
styr, som er omfattet af forbuddet, er elektronisk udstyr, der
sætter – eller sammen med andre enheder vil kunne sætte –
en person i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale
eller på skrift. Det vil f.eks. være tilfældet, når der er tale om
besiddelse af hele mobiltelefoner, satellittelefoner, walkie
talkie-enheder, (håndholdte) computere og personsøgere.
Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og trådløse hoved-
telefonsæt (såkaldte headsets), der sætter besidderen i stand
til at kommunikere via en enhed, der er tændt i det omgiven-
de område. Visse tv-spil (såkaldte spillekonsoller) vil også
kunne være omfattet.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, 2. pkt., er justits-
ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om indsattes
adgang til at medtage, besidde og råde over mobiltelefoner
og lignende kommunikationsudstyr i institutionen.
Det fremgår af forarbejderne til straffuldbyrdelseslovens §
36, stk. 4, jf. Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, side
7194 og 7201, at indsættelsen af denne bestemmelse tilsigte-
de, at der administrativt skulle kunne fastsættes regler, der
indebærer, at det vil kunne være lovligt i alle arresthuse og
lukkede fængsler at besidde visse typer af kommunikations-
udstyr (og eventuelt i enkelte arresthuse at besidde alt kom-
munikationsudstyr). Det vil f.eks. kunne gælde for besiddel-
sen af såkaldte stand-alone computere, dvs. computere, der
ikke er tilknyttet noget netværk, ligesom der i enkeltstående
tilfælde vil kunne meddeles tilladelse til, at en indsat under
helt særlige omstændigheder besidder elektronisk kommuni-
kationsudstyr.
Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede nærmere regler i
genstandsbekendtgørelsen. Således fremgår det bl.a. af gen-
standsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 11, at indsatte ikke
må medtage, besidde eller råde over mobiltelefon og lignen-
de kommunikationsudstyr. Der kan dog efter bekendtgørel-
ses § 2, stk. 3, gøres undtagelse fra det nævnte udgangs-
punkt, navnlig i åbne fængsler.
Indsattes overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner mv.
i kriminalforsorgens institutioner kan medføre disciplinær-
straf i form af advarsel, bøde eller strafcelle, jf. straffuldbyr-
delseslovens § 67, nr. 7 og 8, samt genstandsbekendtgørel-
sens § 35, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 11.
Herudover kan overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefo-
ner mv. få konsekvenser for den indsattes muligheder for at
komme på udgang fra institutionen. Det fremgår således af
den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 46,
stk. 4, at udgang ikke kan finde sted, hvis den dømte inden
for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for over-
trædelse af § 36, stk. 4, eller regler fastsat i medfør heraf.
I forhold til varetægtsarrestanter følger det af § 26 i bekendt-
gørelse nr. 1037 af 23. juni 2016 om ophold i varetægt (va-
retægtsbekendtgørelsen), at en varetægtsarrestant har ret til
at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i
institutionen efter reglerne i genstandsbekendtgørelsen. De
begrænsninger i indsattes adgang til at medtage, besidde og
råde over genstande i institutionen, som gælder for afsonere,
finder således også anvendelse for varetægtsarrestanter.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som omtalt i pkt. 2.1.2 viste en række sager gengivet i me-
dierne i foråret 2017, at nogle forsvarsadvokater markedsfø-
rer sig over for indsatte i fængsler eller arresthuse, hvilket
ifølge medierne bl.a. er sket ved uddeling af reklametøj og
gaver af betydelig værdi med det formål at hverve indsatte
som klienter.
Når klienter vælger en advokat, skal det være, fordi advoka-
ten er den bedste til at repræsentere klienten. Indsatte befin-
der sig i en sårbar situation, hvor det kan være svært for den
enkelte at vurdere, om én advokat er bedre end en anden, og
udveksling af gaver eller andre tjenester mellem den indsatte
og advokaten gør det vanskeligere for den indsatte at foreta-
ge denne vurdering.
Det forhold, at indsatte bærer reklamegenstande for en be-
stemt forsvarsadvokat, kan herudover medføre, at respekten
for advokatbranchen svækkes, bl.a. fordi det for offentlighe-
den kan fremstå således, at den indsatte belønnes med gaver
for sin kriminalitet.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at forsvarsadvoka-
ter ikke må give gaver, herunder reklametøj, til deres klien-
ter i en straffesag, jf. nærmere herom i pkt. 2.1. Det nævnte
forslag vil afskære forsvarsadvokater fra at give sådanne ga-
ver til deres klienter i en straffesag, men det vil ikke for-
hindre, at indsatte i kriminalforsorgens institutioner bærer
reklamegenstande, som de tidligere har modtaget fra den på-
gældende forsvarer eller på anden måde er kommet i besid-
delse af.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at det – som sup-
plement til forslaget i lovforslagets § 1, nr. 1 – er nødven-
digt, at der ligeledes skabes hjemmel til at bestemme, at ind-
satte ikke må medtage, besidde eller råde over tøj og andre
genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater, med hen-
blik på at sikre, at forsvarsadvokater bliver valgt ud fra ob-
jektive kriterier og ikke ud fra den indsattes udsigt til at bli-
ve tildelt reklametøj eller -genstande fra en given advokat.
9
Efter Justitsministeriets opfattelse vil et sådant forbud end-
videre være med til at sikre, at der ikke opstår et afhængig-
hedsforhold i relationen mellem forsvarer og klient.
Endelig vil forbuddet være med til at forhindre, at der opstår
et indtryk af, at forsvarsadvokater søger at hverve klienter
ved uddeling af gaver mv., og forbuddet vil dermed også bi-
drage til at sikre respekten for advokatbranchen.
De nævnte betragtninger gør sig gældende i forhold til afso-
nere såvel som varetægtsarrestanter.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 36 ændres, såle-
des at der åbnes mulighed for at fastsætte begrænsninger i
retten til at medtage, besidde og råde over egne genstande,
når det er uforeneligt med andres rettigheder, herunder såle-
des at justitsministeren administrativt vil kunne bestemme,
at indsatte i kriminalforsorgens institutioner ikke må medta-
ge, besidde eller råde over tøj og andre genstande, der rekla-
merer for forsvarsadvokater.
Af lovtekniske grunde foreslås det, at straffuldbyrdelseslo-
vens § 36 ophæves og nyaffattes i sin helhed, således at reg-
lerne om besiddelse af genstande og mobiltelefoner mv.
kommer til at fremgå af § 36, stk. 1 og 2, mens bemyndigel-
sesbestemmelserne indsættes i § 36, stk. 3 og 4.
Det foreslås i straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 1, at den
gældende bestemmelses anvendelsesområde udvides til at
omfatte begrænsninger i retten til at medtage, besidde og rå-
de over egne genstande af hensyn til andres rettigheder. Det-
te vil medføre, at en indsat efter den foreslåede § 36, stk. 1,
har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i
institutionen, medmindre dette er uforeneligt med hensynet
til orden, sikkerhed eller andres rettigheder. Sidstnævnte vil
bl.a. omfatte hensynet til andre advokaters ret til respekt om
deres virksomhed.
Formålet hermed er bl.a. at åbne mulighed for, at der admi-
nistrativt kan fastsættes regler om, at indsatte ikke skal kun-
ne medtage, besidde eller råde over tøj og andre genstande,
der reklamerer for forsvarsadvokater. Bemyndigelsen vil gi-
ve mulighed for at indføre forbud mod enhver form for tøj
og andre genstande, som reklamerer for forsvarsadvokater,
uanset værdi. Sådanne regler kan således fastsættes under
hensyn til andres rettigheder, idet de vil medvirke til at be-
skytte offentlighedens interesser og respekten for advokat-
branchen.
Der er ikke tilsigtet ændringer i, hvilke begrænsninger i ad-
gangen til at medtage, besidde og råde over egne genstande
der kan fastsættes af hensyn til orden eller sikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 2, svarer til den
gældende bestemmelse i § 36, stk. 4, 1. pkt., og der er ikke
tilsigtet ændringer i disse regler. Dog foreslås mindre sprog-
lige justeringer, som ikke har indholdsmæssig betydning.
Samtidig foretages en teknisk opdatering af opregningen af
det kommunikationsudstyr, der er omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet vil således omfatte kommunikationsudstyr i form
af elektronisk udstyr, der sætter – eller sammen med andre
enheder vil kunne sætte – en person i stand til at kommuni-
kere med andre i lyd, tale eller på skrift. Det vil f.eks. være
tilfældet, når der er tale om besiddelse af hele mobiltelefo-
ner, satellittelefoner, walkie talkie-enheder, computere (her-
under tablets, e-books og andre håndholdte computere) og
personsøgere. Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og
trådløse hovedtelefonsæt (såkaldte headsets), der sætter be-
sidderen i stand til at kommunikere via en enhed, der er
tændt i det omgivende område. Visse spillekonsoller vil og-
så kunne være omfattet.
Herudover foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelserne i
den gældende § 36, som i dag findes i stk. 2 og stk. 4, 2.
pkt., samles i én bestemmelse i § 36, stk. 3, hvorved justits-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indsattes
adgang og begrænsninger i indsattes adgang til at medtage,
besidde og råde over egne genstande i institutionen, herun-
der også mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr.
Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 3, vil – i sammen-
hæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 – medføre, at
justitsministeren administrativt vil kunne fastsætte regler om
indsattes adgang og begrænsninger i indsattes adgang til at
medtage, besidde og råde over egne genstande i institutio-
nen under hensyn til orden og sikkerhed såvel som af hen-
syn til andres rettigheder, herunder således at justitsministe-
ren vil kunne bestemme, at indsatte i kriminalforsorgens in-
stitutioner ikke må medtage, besidde eller råde over tøj og
andre genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater.
Der er ikke tilsigtet ændringer i, hvilke begrænsninger i ad-
gangen til at medtage, besidde og råde over egne genstande
der kan fastsættes af hensyn til orden eller sikkerhed.
Justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
begrænsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og råde
over egne genstande i institutionen vil fortsat også omfatte
regler om modtagelse af genstande fra andre. Samtidig for-
udsættes det fortsat, at institutionen i tilfælde, hvor den ind-
satte af sikkerhedsmæssige grunde nægtes ret til at være i
besiddelse af genstande, i rimeligt omfang skal gøre det mu-
ligt for den indsatte at besidde tilsvarende møbler mv.
I relation til mobiltelefoner og lignende kommunikationsud-
styr forudsættes det ligeledes fortsat, at der administrativt
skal kunne fastsættes regler, der indebærer, at det vil kunne
være lovligt i alle arresthuse og lukkede fængsler at besidde
10
visse typer af kommunikationsudstyr (og eventuelt i enkelte
arresthuse at besidde alt kommunikationsudstyr). Det vil
f.eks. kunne gælde for besiddelsen af såkaldte stand-alone
computere, dvs. computere der ikke er tilknyttet noget net-
værk, ligesom der i enkeltstående tilfælde vil kunne medde-
les tilladelse til, at en indsat under helt særlige omstændig-
heder besidder elektronisk kommunikationsudstyr.
For så vidt angår justitsministerens mulighed for at fastsætte
regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde
over egne penge i institutionen videreføres den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 36, stk. 3, i den foreslåede
bestemmelses § 36, stk. 4.
Det forudsættes således fortsat, at de indsatte som udgangs-
punkt ikke har ret til at medtage egne penge, men alene kan
besidde og råde over penge, som er modtaget som vederlag
for beskæftigelse i institutionen. Det forudsættes endvidere,
at bestemmelsen ikke er til hinder for fastsættelse af regler
om, at indsatte ikke må besidde kontante penge i institutio-
nen.
I forhold til varetægtsarrestanter følger det allerede af den
gældende bestemmelse i varetægtsbekendtgørelsens § 26, at
en varetægtsarrestant har ret til at medtage, besidde og råde
over egne genstande og penge i institutionen efter reglerne i
genstandsbekendtgørelsen. De begrænsninger i indsattes ad-
gang til at medtage, besidde og råde over genstande i institu-
tionen, som gælder for afsonere – herunder eventuelle nye
begrænsninger vedrørende reklametøj mv. – vil således også
finde anvendelse for varetægtsarrestanter.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i straffuldbyrdel-
seslovens § 46, stk. 4, konsekvensændres, således at der
henvises til den foreslåede bestemmelses § 36, stk. 2, samt
regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelses § 36,
stk. 3.
2.3. Danmarks internationale forpligtelser
2.3.1. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver
Artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK) beskytter retten til at ytre sig, herunder
virksomheders ret til at ytre sig i et kommercielt øjemed og i
form af reklamer (kommerciel ytringsfrihed).
Ytringsfriheden er imidlertid ikke absolut. Det følger af
EMRK artikel 10, stk. 2, at ytringsfriheden kan underkastes
sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner el-
ler straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er
nødvendige i et demokratisk samfund (proportionale) af
hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller
offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydel-
se, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at be-
skytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at for-
hindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre
domsmagtens autoritet og upartiskhed.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD)
praksis har medlemsstaterne en vid skønsmargin i sager om
kommerciel ytringsfrihed, jf. f.eks. Storkammerets dom af
13. juli 2012 i sagen Mouvement raëlien suisse mod
Schweiz, præmis 61.
Endvidere har EMD i sagen Casado Coca mod Spanien,
dom af 24. februar 1994, om et disciplinærsanktioneret for-
bud for advokater mod at reklamere, udtalt, at reguleringen
varetog hensynet til at beskytte offentlighedens interesse og
samtidig sikre respekten for advokatbranchen (andres rettig-
heder og friheder). For så vidt angår spørgsmålet om propor-
tionalitet, udtalte EMD bl.a., at adgangen til at offentliggøre
selv objektive og sandfærdige reklamer kan indskrænkes af
hensyn til respekten for andres rettigheder og friheder eller
som følge af de særlige forhold, der måtte gøre sig gældende
inden for en given branche. EMD udtalte endvidere, at ad-
vokater indtager en særlig rolle som mellemled mellem of-
fentligheden og domstolene, og henviste til, at der var for-
skel på retstilstanden i de forskellige medlemsstater. EMD
bemærkede desuden, at advokatmyndighederne og de natio-
nale domstole var bedre egnede end en international domstol
til at balancere de forskellige hensyn, det vil sige på den ene
side kravene til en passende administration af retssystemet
og branchens værdighed og på den anden side retten til at
modtage information om juridisk assistance og advokaters
ret til at reklamere. På den baggrund fandt EMD, at de på-
lagte sanktioner var forenelige med EMRK artikel 10.
Som det fremgår af pkt. 2.1 ovenfor, foreslås det, at advoka-
ter, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag, ikke
må give gaver, herunder reklametøj, til deres klienter i sagen
eller disses nærtstående. Dette omfatter både beskikkede og
ikke-beskikkede forsvarsadvokater og vil gælde, uanset om
klienten er indsat i en af kriminalforsorgens institutioner el-
ler ej.
Forsvarsadvokaters adgang til at give gaver i form af tøj (t-
shirts, hættetrøjer mv.) eller merchandise (muleposer, kugle-
penne mv.) med advokatens logo mv. er omfattet af den
kommercielle ytringsfrihed, og indførelsen af et forbud vil
derfor kunne udgøre et indgreb i forsvarsadvokaternes
ytringsfrihed.
Forbuddet kan derfor kun gennemføres, hvis det forfølger et
anerkendelsesværdigt formål efter EMRK artikel 10, stk. 2,
og der er tale om et proportionalt indgreb til varetagelse af
dette formål.
Den foreslåede ordning har bl.a. til formål at sikre, at for-
svarsadvokater bliver valgt ud fra objektive kriterier. For-
11
buddet skal således forhindre, at udsigten til at få en gave fra
sin forsvarer har betydning for forsvarervalget.
Ordningen har ligeledes til formål at sikre, at der ikke opstår
et afhængighedsforhold i relationen mellem forsvarer og kli-
ent.
Indgrebet skal også varetage hensynet til at beskytte offent-
lighedens interesser og respekten for advokatbranchen, jf.
herved Casado Coca-dommen, præmis 46.
Indgrebet forfølger således efter Justitsministeriets opfattel-
se et anerkendelsesværdigt formål, jf. EMRK artikel 10, stk.
2.
Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der er tale
om et proportionalt indgreb.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at for-
buddet alene rammer forsvarsadvokaters gaver, mens for-
svarsadvokaternes ret til kommerciel ytringsfrihed ikke i øv-
rigt berøres. Forsvarsadvokaterne vil således ikke være af-
skåret fra i øvrigt at kunne reklamere, eksempelvis i aviser,
på internettet og i fagblade.
Endvidere lægger Justitsministeriet vægt på, at en straffesag
har en sådan karakter, at der må antages at være en videre
adgang for staten til at fastsætte særlige restriktioner over
for forsvarsadvokater.
For så vidt angår bekikkede forsvarsadvokater, lægger Ju-
stitsministeriet desuden vægt på, at disse advokater opnår en
særligt begunstiget retsstilling i kraft af deres beskikkelse.
Udgifterne til en beskikket forsvarsadvokat afholdes således
af statskassen, som efterfølgende søger udgifterne inddrevet
hos klienten, hvis denne pålægges at betale sagens omkost-
ninger. Samtidig indtager beskikkede forsvarsadvokater en
særlig rolle som en af retten udpeget repræsentant til at vare-
tage den sigtedes interesser i en straffesag. Dette indebærer
efter Justitsministeriets opfattelse, at der må være en vid ad-
gang til at fastsætte betingelser for de beskikkede forsvars-
advokaters virksomhed.
For så vidt angår gaver, der gives til klienter, som er indsat i
kriminalforsorgens institutioner, lægger Justitsministeriet
vægt på, at sådanne klienter må antages at være i en særlig
udsat og dermed sårbar situation, og at der på den baggrund
kan være et særligt behov for at sikre, at forsvarervalget sker
ud fra objektive kriterier, og at der ikke opstår et afhængig-
hedsforhold i relationen mellem forsvarer og klient.
Det kan give anledning til tvivl, om det vil være foreneligt
med EMRK artikel 10 at indføre et forbud mod, at ikke-be-
skikkede forsvarsadvokater kan give gaver til deres ikke-
indsatte klienter og klienternes nærtstående.
Det skyldes, at valget af forsvarer i disse tilfælde må antages
i mindre grad at være motiveret af ønsket om at få en gave
fra forsvareren. Der vil således ofte være tale om meget res-
sourcestærke klienter, herunder større erhvervsvirksomhe-
der. I øvrigt viser praksis fra Advokatnævnet, at nævnet hid-
til har anset advokaters udlevering af reklameeffekter med
logoer til deres klienter for at være i overensstemmelse med
god advokatskik. Endvidere vil selv meget små gaver være
omfattede af et forbud, som derfor må anses for at være et
intensivt indgreb i den ikke-beskikkede forsvarsadvokats er-
hvervsudøvelse.
Af de grunde, der er nævnt ovenfor – og med henvisning til
Casado Coca-dommen – er det imidlertid Justitsministeriets
opfattelse, at det vil være foreneligt med EMRK at udstræk-
ke forbuddet til også at omfatte ikke-beskikkede forsvareres
gaver til deres ikke-indsatte klienter eller klienternes nært-
stående.
Det er på den baggrund samlet Justitsministeriets vurdering,
at den foreslåede ordning kan gennemføres inden for ram-
merne af EMRK artikel 10.
2.3.2. Indsattes medtagelse, besiddelse og råden over tøj og
andre genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater
Som det fremgår af pkt. 2.2, foreslås det som et supplement
til forslaget om, at forsvarsadvokater ikke må give gaver,
herunder reklametøj, til deres klienter i en straffesag, at der
indføres et forbud mod, at indsatte i kriminalforsorgens in-
stitutioner medtager, besidder og råder over tøj og andre
genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater.
Ytringsfriheden efter EMRK artikel 10 kan ifølge praksis fra
EMD også omfatte bl.a. en persons påklædning, når den er
udtryk for en tilkendegivelse af oplysninger eller tanker, jf.
f.eks. dom af 28. oktober 2014 i sagen Gough mod Storbri-
tannien, præmis 149.
Det foreslåede forbud vil derfor kunne udgøre et indgreb i
indsattes ytringsfrihed efter EMRK artikel 10.
Som det fremgår af pkt. 2.3.1 ovenfor, er ytringsfriheden
imidlertid ikke absolut. Der kan gøres indgreb i ytringsfrihe-
den, hvis indgrebet forfølger et anerkendelsesværdigt formål
efter EMRK artikel 10, stk. 2, og der er tale om et proportio-
nalt indgreb til varetagelse af dette formål.
Det bemærkes i den forbindelse, at forholdene i arresthuse
og fængsler mv. kan begrunde indgreb i indsattes ytringsfri-
12
hed, idet myndighederne er ansvarlige for opretholdelse af
orden og skal sikre andre indsattes rettigheder.
Det foreslåede forbud supplerer som nævnt forslaget om, at
forsvarsadvokater ikke må give gaver, herunder reklametøj,
til deres klienter i sagen og varetager derfor også delvist de
samme hensyn.
Forbuddet skal således bl.a. sikre, at valget af forsvarer sker
ud fra objektive kriterier, og at udsigten til at få en gave ikke
kan få betydning for valget. Med forbuddet sikres det, at der
– selv om forsvarsadvokater ikke må give gaver til deres kli-
enter i en straffesag – ikke opstår et indtryk af, at forsvars-
advokater giver sådanne gaver, som følge af, at indsatte i
kriminalforsorgens institutioner bærer reklamegenstande,
som de tidligere har modtaget fra den pågældende forsvarer
eller på anden måde er kommet i besiddelse af.
Forbuddet varetager herudover hensynet til at beskytte re-
spekten om advokatbranchen. Det forhold, at indsatte bærer
reklamegenstande for forsvarsadvokater, må således antages
at kunne føre til, at respekten for branchen eroderer.
Det foreslåede forbud mod, at indsatte i kriminalforsorgens
institutioner medtager, besidder og råder over tøj og andre
genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater, varetager
derfor efter Justitsministeriets vurdering et anerkendelses-
værdigt formål, jf. EMRK artikel 10, stk. 2.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der er tale
om et proportionalt indgreb.
Justitsministeriets lægger i den forbindelse vægt på, at ind-
satte i kriminalforsorgens institutioner må antages at være i
en særlig udsat og dermed sårbar situation, og at der derfor
kan være et særligt behov for at sikre, at forsvarervalget sker
ud fra objektive kriterier.
Herudover bemærkes det, at forbuddet ikke forhindrer ind-
satte i på anden måde at ytre sig om bestemte advokater,
herunder opfordre andre til at antage en konkret forsvarsad-
vokat.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåe-
de ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK
artikel 10.
3. Advokatrådets tilsyn
3.1. Tilrettelæggelsen af Advokatrådets tilsyn
3.1.1. Gældende ret
Alle danske advokater udgør i medfør af retsplejelovens §
143, stk. 1, det Danske Advokatsamfund (”Advokatsamfun-
det”). I medfør af bestemmelsens stk. 2 fører Advokatsam-
fundets bestyrelse, Advokatrådet, tilsyn med advokaterne og
deres autoriserede fuldmægtige samt med advokatselskaber,
jf. § 143, stk. 1, sidste pkt. Advokatrådet har vide rammer
for selv at tilrettelægge sit tilsyn. Det eneste krav, der følger
af retsplejelovens § 143, stk. 2, er, at rådet fører tilsyn med
advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige. Det er i øv-
rigt frit for rådet, hvordan tilsynet nærmere skal udføres.
§ 143, stk. 1, medfører, at enhver advokat automatisk bliver
medlem af Advokatsamfundet, når den pågældende modta-
ger beskikkelse. Der finder ikke nogen egentlig indmeldelse
sted, og et medlem kan ikke ekskluderes af Advokatsamfun-
det. Bestemmelsen blev oprindeligt indført som § 139 i den
første retsplejelov, der trådte i kraft den 1. oktober 1919.
Begrundelsen for ordningen, hvor der ikke blev indført et
statsligt tilsyn, var, at man ønskede en lovfæstet ordning, der
sikrede en høj faglig og etisk standard hos advokaterne, og
som samtidig sikrede advokatstandens uafhængighed fra sta-
ten, jf. i øvrigt bemærkningerne, der fremgår af Folketingsti-
dende 2006-07, tillæg A, side 5430 og 5431.
Advokatsamfundet, herunder Advokatrådet, er efter gælden-
de ret ikke en del af den offentlige forvaltning. Det betyder
bl.a., at offentlighedsloven og forvaltningsloven ikke gælder
for Advokatsamfundet. Derimod anses Advokatnævnet for
en del af den offentlige forvaltning, og som følge heraf gæl-
der offentlighedsloven og forvaltningsloven for nævnets
virksomhed.
Det forudsættes ved dette lovforslag, at Advokatsamfundet,
herunder Advokatrådet, heller ikke fremover skal betragtes
som en del af den offentlige forvaltning, og at Advokatnæv-
net – som hidtil – udgør en del af den offentlige forvaltning.
I forhold til organiseringen af tilsynet fremgår det af rappor-
ten fra EY, at Advokatrådet har nedsat en række udvalg, der
f.eks. arbejder med et retsområde eller tager sig af efterud-
dannelse mv., jf. desuden Advokatsamfundets vedtægters §
39, stk. 1, jf. bilag 2 til bekendtgørelse nr. 907 af 16. sep-
tember 2009. Tilsynsopgaven er placeret hos Regel- og til-
synsudvalget. Advokatrådet har angivet som sin målsætning
hvert år at gennemføre tilsyn hos 10 pct. af advokatvirksom-
hederne og 10 pct. af de virksomhedsansatte advokater. Det
fremgår af rapporten, at den praktiske udførelse af tilsynet
på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten hovedsageligt
blev udført af 5 personer ansat i Advokatsamfundet.
13
Herudover fremgår det af rapporten fra EY, jf. afsnit 1.1
ovenfor, at der ikke foreligger et egentligt planlægningsdo-
kument for tilsynsvirksomheden, der f.eks. angiver omfang,
indhold og prioriteringer vedrørende indsatsen i en kom-
mende periode. Tilsynsvirksomheden og resultaterne heraf
behandles dog ofte på møder i Advokatrådet, hvor det er op-
lyst, at der i praksis følges op på det faktiske tilsyn, der er
gennemført af Regel- og tilsynsudvalget. Det fremgår endvi-
dere af rapporten, at Advokatsamfundet ikke registrerer de
specifikke advokater, der har været omfattet af tilsyn, hvil-
ket ville være forbundet med vanskeligheder, da visse kon-
trolhandlinger foretages på virksomhedsniveau, mens andre
foretages på sagsniveau, jf. afsnit 3.2.1 nedenfor.
Det fremgår endvidere af rapporten fra EY, at Advokatrådet
har mulighed for at foretage et risikobaseret tilsyn. Dette til-
syn var oprindeligt tiltænkt at skulle fokusere på klienternes
risiko, og kunne eksempelvis være rettet mod advokater,
hvor der er bekymring for advokatens håndtering af klient-
midler, f.eks. på baggrund af den årlige klientkontoerklæ-
ring, eller på baggrund af oplysninger modtaget fra f.eks.
andre advokater, klienter eller retterne. Til et risikobaseret
tilsyn vil det sædvanlige tilsynsskema blive suppleret af et
skema vedrørende tilsyn med klientkontoforholdene. Det
fremgår endvidere, at Advokatrådet også kan foretage et
ekstraordinært tilsyn, hvis rådet har modtaget oplysninger,
som giver anledning til at undersøge eller drøfte bestemte
forhold med advokaten.
3.1.2. Anbefalinger fra rapporten fra EY
EY bemærker i rapporten, at der berettiget kan opstå tvivl
om en advokats uafhængighed i forhold til staten, hvis til-
synsvirksomheden flyttes fra Advokatrådet til en offentlig
myndighed. EY anbefaler i stedet en række ændringer af til-
rettelæggelsen mv. af Advokatrådets tilsyn.
Den nuværende tilrettelæggelse af tilsynet åbner op for, at
advokater i teorien helt kan undgå tilsyn i samtlige år,
vedkommende praktiserer. EY anbefaler på den baggrund,
at udvælgelse til tilsyn sker på en måde, der sikrer, at advo-
kater eller advokatvirksomheder udvælges til kontrol med et
passende antal års mellemrum, der afspejler risikovurderin-
gen ved advokaten.
EY anbefaler desuden, at der periodisk udarbejdes en samlet
plan for Advokatrådets tilsynsvirksomhed, samt at der efter-
følgende udarbejdes en samlet rapport, der passende detalje-
ret beskriver den faktisk udførte kontrol, sammenfatter kon-
klusioner og beskriver eventuelle iværksatte tiltag som følge
heraf.
Det fremgår endvidere, at det anbefales, at Advokatrådet i
højere grad end i dag gør brug af muligheden for at foretage
ekstraordinære tilsyn.
Endelig fremgår det i denne forbindelse af rapporten, at det
anbefales, at der – så vidt muligt – etableres et grundlag for
at kunne risikoklassificere advokater og advokatvirksomhe-
der.
3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Efter Justitsministeriets opfattelse er et effektivt og uafhæn-
gigt tilsyn med advokaterne et afgørende element for at sik-
re den fornødne tillid til, at advokatreguleringen bliver re-
spekteret. Det er i den forbindelse væsentligt, at tilsynet til-
rettelægges på en måde, der sikrer, at det gennemføres sy-
stematisk og effektivt.
På den baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig anbefa-
lingerne fra EY vedrørende tilrettelæggelsen af tilsynet. I
den forbindelse kan Justitsministeriet også tilslutte sig be-
mærkningen fra EY om, at det vil kunne rejse tvivl om en
advokats uafhængighed af staten, hvis tilsynsvirksomheden
flyttes fra Advokatrådet til en offentlig myndighed.
Det foreslås således at regulere tilrettelæggelsen af Advoka-
trådets tilsyn, herunder hvor ofte advokater udtages til til-
syn, da det i dag ikke er sikret systematisk gennem rådets
tilsyn, at alle advokater udtages til tilsyn. Justitsministeriet
mener, det må være en forudsætning for et effektivt tilsyn, at
der føres tilsyn med alle. Tilsynet har også en præventiv ef-
fekt over for advokater, der ved, at de risikerer at blive udsat
for et tilsyn.
Med henblik på at sikre, at tilsynets ressourcer udnyttes
bedst muligt foreslås det desuden, at Advokatrådet ved ud-
førelsen af sit tilsyn i højere grad end i dag skal antage en
risikobaseret tilgang. Der skal således ikke ved ”risikobase-
ret” alene forstås risiko for klientens midler, men også den
risiko, advokatens adfærd i øvrigt er udtryk for.
Det foreslås derfor, at Advokatrådet skal tilrettelægge sin
tilsynsvirksomhed på en måde, der sikrer, på den ene side at
alle advokater og advokatvirksomheder bliver underkastet
tilsyn med passende mellemrum, og på den anden side at til-
synets intensitet og hyppighed afhænger af en risikovurde-
ring. Det bemærkes i denne forbindelse, at den årlige ind-
hentelse af en klientkontoerklæring fra alle advokater ikke i
sig selv udgør et tilsyn i denne sammenhæng.
Det forudsættes ved den risikobaserede tilgang, at Advoka-
trådet skal identificere og vurdere risikoen for, at en advokat
eller en advokatvirksomhed ikke overholder de forpligtelser,
hvervet medfører. Der kan både være tale om en generel og
en konkret risikovurdering. Det kan f.eks. tænkes, at en sær-
lig risiko kan udledes af kendelser afsagt af Advokatnævnet,
hvis Advokatnævnet f.eks. afsiger en række kendelser ved-
rørende samme type forhold. Herudover kan der være visse
14
specialer, som f.eks. advokater, der ofte fungerer som for-
svarsadvokater, der vurderes at medføre en større risiko for
overtrædelser af advokatreguleringen. I forhold til sådanne
personer eller persongrupper vil der skulle udføres tilsyn of-
tere og mere intensivt, end det i øvrigt er tilfældet.
Justitsministeriet er endvidere enig i, at der er behov for, at
rådet anvender et ekstraordinært tilsyn, når rådet bliver op-
mærksom på potentielle problemer hos enkelte advokater,
f.eks. gennem historier i pressen.
Det foreslås derfor, at det indføres som krav, at Advokatrå-
det skal iværksætte passende tilsynsforanstaltninger, hvis
der er en begrundet risiko for, at en advokat, en advokats
autoriserede fuldmægtige eller et advokatselskab vil over-
træde en pligt, der følger af denne lov. Advokatrådet får ik-
ke hermed nye tilsynsbeføjelser, men kan anvende de af dets
eksisterende tilsynsbeføjelser, det finder mest effektivt i den
konkrete situation.
Det foreslås tilsvarende, at rådet også skal iværksætte pas-
sende foranstaltninger, hvis der er en begrundet mistanke
om, at den omtalte personkreds allerede har overtrådt en
pligt, der følger af denne lov. Dette kan f.eks. ske ved, at
Advokatrådet bliver opmærksom på historier i pressen om
den pågældende, at rådet modtager underretning fra en bor-
ger gennem den foreslåede whistleblowerordning om
vedkommende, eller at rådet på anden vis bliver gjort op-
mærksom på, at der er en mistanke om, at advokaten mv. ik-
ke har overholdt eller for fremtiden ikke vil overholde de
pligter, der følger af denne lov. Det forudsættes, at Advoka-
trådet iværksætter disse tilsynsforanstaltninger uden ugrun-
det ophold.
For at understøtte, at Advokatrådet anvender en systematisk
tilgang til tilsynets tilrettelæggelse, foreslås det, i overens-
stemmelse med anbefalingen fra rapporten fra EY, at Advo-
katrådet årligt skal udarbejde en intern samlet plan for sin
tilsynsvirksomhed for det kommende år. Planen skal inde-
holde oplysninger om, hvilke advokater og advokatvirksom-
heder rådet har planer om at udføre tilsyn hos. Formålet med
planen er at skabe overblik for Advokatrådet over, hvilke til-
syn der er planlagt for det kommende år, så det over en år-
række sikres, at der bliver udført tilsyn ved alle advokater
og advokatvirksomheder.
Som opfølgning på denne tilsynsplan foreslås det, at Advo-
katrådet en gang årligt udarbejder en rapport, der følger op
på tilsynsplanen. Rapporten skal afgives til justitsministeren
og skal omhandle rådets faktisk udførte tilsyn i det forgang-
ne år. Rapporten skal omfatte både det tilsyn, rådet har plan-
lagt, og det ekstraordinære tilsyn. Rådet vil i rapporten skul-
le beskrive eventuelle tiltag, der er iværksat som følge af det
udførte tilsyn, som f.eks. indbringelse af sager for nævnet,
iværksættelse af yderligere tilsyn eller indkaldelse til kolle-
giale samtaler. Rådet vil endvidere kunne inkludere oplys-
ninger om grundlaget for rådets risikovurdering af advokater
og advokatvirksomheder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og be-
mærkningerne hertil.
3.2. Udførelsen af Advokatrådets tilsyn
3.2.1. Gældende ret
I dag er det ikke ved lov nærmere reguleret, hvordan Advo-
katrådet udfører sit tilsyn. Rådet har således selv udfyldt
rammerne for sit tilsyn, bl.a. gennem vedtægerne for Det
Danske Advokatsamfund, som i medfør af retsplejelovens §
143, stk. 5, er optaget som bilag 2 til bekendtgørelse nr. 907
af 16. september 2009 om godkendelse af ændringer af ved-
tægt for Det Danske Advokatsamfund. Advokatsamfundet
har desuden i medfør af retsplejelovens § 127 udarbejdet
regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af
betroede midler, sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan
pådrages under udøvelse af advokatvirksomhed, og medde-
lelse af alle fornødne regnskabsmæssige og økonomiske op-
lysninger til Advokatsamfundet samt regler om iværksættel-
se af de fornødne kontrolforanstaltninger (”klientkontoved-
tægten”), jf. bilag 2 til bekendtgørelse nr. 725 af 27. maj
2015 om godkendelse af ændring af vedtægt om advokaters
pligt med hensyn til behandlingen af betroede midler.
Det følger af vedtægternes § 20, at Advokatrådet i medfør af
retsplejelovens § 143, stk. 3, kan beslutte, at en advokat eller
en af de i retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, nævnte perso-
ner, som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal
indkaldes til en samtale, hvis det må antages, at den pågæl-
dende groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter,
som stillingen medfører, og at samtalen holdes med kreds-
bestyrelsen i en af de advokatkredse, som grænser op til den
kreds, hvor den pågældende har sin virksomhed. Der henvi-
ses i denne forbindelse i øvrigt til dette lovforslags pkt.
3.3.4.
I medfør af vedtægternes § 21, stk. 1, kan Advokatrådet be-
stemme, at der skal iværksættes et kollegialt tilsyn med en
advokat mv., hvis den pågældende er under mistanke for at
have begået overtrædelser, der kan føre til frakendelse af
retten til at udøve advokatvirksomhed eller retten til at eje
aktier eller anparter i et advokatselskab. Tilsynet må i med-
før af bestemmelsens stk. 2 normalt ikke overstige 3 måne-
der, og rådet kan beslutte at forlænge tilsynsperioden med
maksimalt 3 måneder. Dette tilsyn er i medfør af bestem-
melsens stk. 3 ikke til hinder for, at rådet samtidig gennem-
fører en revisorundersøgelse hos advokaten mv., jf. nedenfor
om klientkontovedtægtens § 14, og forløbet af en eventuel
disciplinærsag påvirkes heller ikke af tilsynet, jf. stk. 4. Ad-
vokatrådet skal begrunde en beslutning om tilsyn over for
den person, der skal under tilsyn, jf. vedtægternes § 22.
15
Det følger af vedtægternes § 23, stk. 1, at tilsynet varetages
af en eller flere advokater (tilsynsadvokaten), som udpeges
af Advokatrådet. Den, som skal under tilsyn, skal have lej-
lighed til at udtale sig om valget af tilsynsadvokat, medmin-
dre formålet med tilsynet dermed ville forspildes. I medfør
af bestemmelsens stk. 2 har tilsynsadvokaten tavshedspligt
med hensyn til det, som tilsynsadvokaten erfarer i forbindel-
se med tilsynet, jf. dog nedenfor om vedtægernes § 26. Det
følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at tilsynsadvoka-
ten i forbindelse med tilsynet altid skal bevare fuldstændig
uafhængighed, og der må ikke foreligge omstændigheder,
der er egnet til at vække tvivl om tilsynsadvokatens upar-
tiskhed.
I medfør af vedtægternes § 25, stk. 1, er den, der er under
tilsyn, forpligtet til at forsyne tilsynsadvokaten med de op-
lysninger og dokumenter mv., som tilsynsadvokaten finder,
har betydning for tilsynet. Den, der er under tilsyn, har end-
videre pligt til at være til stede under tilsynsadvokatens be-
søg, medmindre der er indgået anden aftale med tilsynsad-
vokaten, eller den pågældende har lovligt forfald, jf. bestem-
melsens stk. 2.
Tilsynsadvokaten udfærdiger senest ved slutningen af til-
synsperioden udkast til rapport, som fremsendes til den, der
har været under tilsyn, med en frist til at fremkomme med
bemærkninger. Den færdige rapport, som fremsendes til Ad-
vokatrådet, skal kunne danne grundlag for Advokatrådets
vurdering af forholdene hos den, der har været under tilsyn,
jf. vedtægternes § 26, stk. 1. Rapporten skal endvidere inde-
holde indstilling om det videre forløb, herunder om der er
behov for en revisorundersøgelse, jf. nedenfor om klient-
kontovedtægtens § 14, og om, hvorvidt Advokatrådet bør
rejse sag ved Advokatnævnet, jf. vedtægternes § 26, stk. 2.
Klientkontovedtægten medfører også en række forpligtelser
for advokater og tilsynsbeføjelser for Advokatrådet. Således
følger det bl.a. af klientkontovedtægtens § 10, stk. 1, at Ad-
vokatrådet med et passende varsel fastsætter en frist, inden
for hvilken alle advokatselskaber, der eksisterede, samt alle
advokater, der havde beskikkelse den 31. december det fore-
gående år, skal indsende en erklæring om størrelsen af advo-
katselskabets eller advokatens samlede tilsvar af betroede
penge pr. denne dato til Advokatrådet. Advokatrådet kan be-
stemme, at erklæringen skal afgives på en særlig formular,
og at erklæringen skal afgives elektronisk. I praksis anmo-
der Advokatrådet om indsendelse af denne formular en gang
årligt, og formularen skal i nogle tilfælde være forsynet med
en attest fra en registreret revisor.
I medfør af klientkontovedtægtens § 14 kan rådet desuden i
en række tilfælde beslutte at udpege en revisor, der skal un-
dersøge, om en advokat overholder reglerne om behandlin-
gen af betroede midler.
Endvidere følger det af klientkontovedtægtens § 18, at tilsi-
desættelse af klientkontovedtægtens regler anses for en tilsi-
desættelse af advokatpligterne, for hvilket Advokatrådet kan
indklage den pågældende for Advokatnævnet, jf. retsplejelo-
vens § 143, stk. 2, og § 124 d, stk. 2.
Det fremgår af rapporten fra EY, at tilsyn i praksis primært
udføres ved besøg i advokatvirksomhederne, men at det og-
så kan udføres på skriftligt grundlag, hvis dette skønnes
mest hensigtsmæssigt.
Skriftligt tilsyn kan f.eks. være, når tilsynet anmoder en ad-
vokater om at udarbejde en redegørelse vedrørende et for-
hold, som har givet Advokatrådet mistanke om, at den på-
gældende advokat kan være i konflikt med god advokatskik
eller lovgivningen i øvrigt.
Det fremgår af rapporten fra EY, at det udkørende tilsyn –
hvor tilsynet er på besøg i advokatvirksomhederne – omfat-
ter kontrol med de særlige forhold eller krav, der gør sig
gældende vedrørende bl.a. obligatorisk efteruddannelse, for-
sikring og garanti, EU-advokater, advokatselskaber, interes-
sekonfliktreglerne, hvidvaskområdet, prisoplysningsregler-
ne, almene oplysningsforpligtelser samt anvendelse af advo-
kattitlen. Det udkørende tilsyn fungerer i praksis på den må-
de, at de advokatvirksomheder, der udtages til tilsyn, modta-
ger et brev fra Advokatsamfundet med en opfordring om at
aftale et tidspunkt for tilsynsbesøg inden for fire uger. I
brevet er det ligeledes beskrevet, hvad man kan forvente af
besøget, og hvad tilsynet vil lægge vægt på. Herudover er
vedlagt et tilsynsskema, der bruges under tilsynsbesøget.
Det fremgår endvidere af rapporten fra EY, at de emner, der
fremgår af tilsynsskemaet, under mødet bliver gennemgået,
men at der også er mulighed for at drøfte andre spørgsmål.
Medarbejderen fra Advokatsamfundet noterer konklusioner-
ne fra mødet i tilsynsskemaet, der afslutningsvist underskri-
ves og kopieres til advokatvirksomheden. En del af forhol-
dene vil alene blive kontrolleret på virksomhedsniveau,
mens f.eks. spørgsmål vedrørende prisoplysningsreglerne
typisk foregår ved, at der udtages 5 tilfældige sager, der
kontrolleres. Hvis alle forhold ikke har været i orden, vil det
oftest blive aftalt, hvordan disse forhold rettes op og inden
for hvilken frist.
3.2.2. Anbefalinger fra rapporten fra EY
EY anbefaler, at Advokatrådet udarbejder og ibrugtager in-
strukser eller arbejdsprogrammer for tilsynsvirksomheden,
som mere detaljeret angiver de kontrolhandlinger, den til-
synsførende skal gennemføre. Disse instrukser eller arbejds-
programmer skal medvirke til grundighed og ensartethed
samt til at sikre bedre dokumentation for det faktisk udførte
tilsyn, men må ikke hindre den tilsynsførendes individuelle
vurderinger og tilpasninger af tilsynshandlingerne til kon-
krete omstændigheder. Det anbefales også, at instrukserne
16
eller arbejdsprogrammerne skal reflektere en risikovurde-
ring, herunder bl.a. ved at give anvisninger vedrørende an-
tallet af konkrete sager, der udtages og gennemgås i forbin-
delse med tilsynet.
Ligeledes fremgår det af rapporten, at rådet i dag anvender
spørgeskemaer, som den tilsynsførende udfylder i forbindel-
se med tilsynsbesøget. Det fremgår i denne forbindelse, at
det ikke er muligt at udlede af de udfyldte spørgeskemaer,
hvor detaljeret den udførte kontrol har været, og om det an-
givne svar i spørgeskemaet alene er den tilsynsførendes gen-
givelse af, hvad advokaten har svaret på spørgsmålet, eller
om der er foretaget yderligere kontrol.
3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
EY’s undersøgelse har vist, at den nuværende regulering af
tilsynet ikke sikrer, at Advokatrådet foretager et tilstrække-
ligt differentieret tilsyn hos advokaterne. Der er således ikke
sikkerhed for, at tilsynet afspejler, hvilke problemstillinger,
rådet forestiller sig, advokatens virksomhed giver anledning
til. Derimod tyder meget på, at der i praksis anvendes en re-
lativt standardiseret fremgangsmåde i form af et fast skema.
Ligeledes er det ikke muligt efterfølgende at se, hvordan op-
lysningerne i skemaet er fremkommet, om den tilsynsføren-
de har spurgt yderligere ind, eller om de enkelte svar har gi-
vet anledning til yderligere undersøgelser.
Justitsministeriet er på den baggrund enig i anbefalingen fra
EY’s rapport om, at der er behov for at opstille krav til Ad-
vokatrådet om, at rådet skal benytte mere detaljerede in-
strukser eller arbejdsprogrammer. Det foreslås på den bag-
grund, at der indføres krav om, at Advokatrådet udfærdiger
arbejdsprogrammer, der på en detaljeret måde angiver, hvor-
dan udførelsen af tilsynet skal foretages.
Arbejdsprogrammerne skal i denne forbindelse tilpasses de
problemstillinger, som Advokatrådet må forvente kunne op-
stå hos den enkelte advokat. Rådet skal i denne forbindelse
gruppere advokaterne efter, hvor stor en risiko der er for, at
den enkelte advokat ikke overholder de pligter, stillingen
som advokat medfører, jf. ovenfor. Det skal ligeledes frem-
gå af skemaerne, hvilke kontrolhandlinger den tilsynsføren-
de har foretaget, samt hvorfra de på skemaet angivne oplys-
ninger stammer. Der kan f.eks. ved et tilsyn hos en forsvars-
advokat spørges ind til, om den pågældende anvender mar-
kedsføring i forbindelse med sit hverv. Hvis dette bekræftes,
kan den tilsynsførende passende spørge ind til, hvordan
markedsføringen anvendes, hvorhenne, mod hvem den ret-
tes, mv., ligesom det kan fremgå af den tilsynsførendes ud-
fyldelse af skemaet, at den tilsynsførende har spurgt ind til
disse forhold, og at de nedskrevne svar er udtryk for advo-
katens mundtlige umiddelbare besvarelse af disse spørgs-
mål, hvis dette er tilfældet.
Arbejdsprogrammerne vil gøre det muligt for Advokatrådet
at føre et mere ensartet og effektivt tilsyn med henblik på
tidligere at blive opmærksom på uregelmæssigheder hos den
enkelte advokat eller advokatvirksomhed. Den mere detalje-
rede nedskrivning af besvarelser i skemaer vil ligeledes lede
til, at Advokatrådet på et senere tidspunkt kan se, hvordan
tilsynet er udført, og hvordan den pågældende advokat har
svaret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
3.3. Styrkelse af Advokatrådets tilsyn
3.3.1. Udveksling af oplysninger mellem Advokatrådet og
offentlige myndigheder
3.3.1.1. Gældende ret
Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for manuel
videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (persono-
plysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reg-
lerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1,
og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og
2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i databeskyttel-
sesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For
videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltnings-
myndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af auto-
matisk databehandling, finder reglerne i databeskyttelsesfor-
ordningen anvendelse, medmindre videregivelsen er regule-
ret af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger.. Det følger endvidere af forvaltningslo-
vens § 28, stk. 2, at oplysninger af fortrolig karakter, der ik-
ke er omfattet af stk. 1, kun må videregives til anden forvalt-
ningsmyndighed, når den, oplysningen angår, udtrykkeligt
har givet samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, el-
ler når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig
betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgø-
relse, myndigheden skal træffe. Det vil typisk være oplys-
ninger om juridiske personer eller statens sikkerhed.
I forhold til videregivelse af oplysninger følger det endvide-
re af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en for-
valtningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplys-
ning, skal myndigheden på begæring af en anden forvalt-
ningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af be-
tydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,
som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen medfører, at
en forvaltningsmyndighed ikke har en almindelig tavsheds-
ret ved anmodning om udlevering af en fortrolig oplysning.
En forvaltningsmyndigheds pligt til at udlevere oplysninger
gælder dog i medfør af bestemmelsens stk. 2 ikke, hvis vide-
regivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsent-
ligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at
få oplysningen.
17
Det følger endvidere af forvaltningslovens § 32, at den, der
virker i den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må
skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning
for udførelsen af den pågældendes opgaver. Bestemmelsen
har indirekte betydning for pligten til at videregive fortrolige
oplysninger efter forvaltningslovens § 31. Den forvaltnings-
myndighed, der videregiver oplysningerne til en anden for-
valtningsmyndighed efter § 31, bør kun videregive oplysnin-
ger, der må antages at være et sagligt behov for hos den
modtagende myndighed.
Spørgsmålet om offentlige ansattes tavshedspligt er regule-
ret i forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152 og §§
152 c-152 f. Forvaltningslovens § 27 regulerer, hvilke type
oplysninger der er fortrolige, mens straffelovens bestemmel-
ser regulerer sanktionsspørgsmålet for uberettiget videregi-
velse af fortrolige oplysninger.
Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, at
den, der virker i den offentlige forvaltning, har tavsheds-
pligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn
til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økono-
miske, forhold, og med hensyn til tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el-
ler lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk be-
tydning for den person eller virksomhed, oplysningerne an-
går, at oplysningerne ikke videregives. Om en oplysning er
fortrolig efter lovens § 27, stk. 1, beror dels på en vurdering
af oplysningernes karakter, dels den sammenhæng hvori op-
lysningerne indgår. Afgørende er bl.a. en vurdering af, om
oplysningen er af en sådan art, at den efter den almindelige
opfattelse i samfundet bør forlanges unddraget offentlighe-
dens kendskab. Denne retlige standard ændres i takt med
samfundets udvikling. Ved fortolkningen af bestemmelsen
tillægges offentlighedslovens § 30, nr. 1, og de databeskyt-
telsesretlige regler om følsomme personoplysninger betyd-
ning.
Herudover har den, der virker inden for den offentlige for-
valtning, tavshedspligt i medfør af forvaltningslovens § 27,
stk. 2, når det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed
eller rigets forsvar, eller hvis en oplysning ved lov eller an-
den gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder
når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig for-
pligtelse. Bestemmelsens 1. pkt. skal forstås i overensstem-
melse med offentlighedslovens § 31. Bestemmelsens 2. pkt.
henviser til særlige tavshedspligtsbestemmelser i lovgivnin-
gen.
Tavshedspligten gælder endvidere, jf. forvaltningslovens §
27, stk. 3, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplys-
ning til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigs-
politiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller
internationale organisationer. Bestemmelsen skal forstås i
overensstemmelse med offentlighedslovens § 32, stk. 2.
Herudover gælder tavshedspligten efter forvaltningslovens §
27, stk. 4, bl.a. med hensyn til oplysninger, det er nødven-
digt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til
forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertræ-
delser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vid-
ner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær for-
følgning. Udtrykket disciplinær forfølgning omfatter alle ar-
ter af disciplinærsager, der er eller har været under behand-
ling i den offentlige forvaltning. Vurderingen af, om oplys-
ninger om enkeltpersoner, der ikke er ansat i den offentlige
forvaltning, kan anses for at være fortrolige, skal ske på
samme måde som for offentlige ansatte.
Endvidere omfatter tavshedspligten oplysninger om bl.a.
gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller plan-
lægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i
henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, det offentliges
økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentli-
ges forretningsvirksomhed, eller private og offentlige inte-
resser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige ka-
rakter er påkrævet, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 4. Disse
oplysninger svarer til oplysninger omfattet af offentligheds-
lovens § 33.
Der kan inden for den offentlige forvaltning alene pålægges
tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nød-
vendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige
hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som
nævnt i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4, jf. stk. 5.
Efter forvaltningslovens § 27, stk. 6, kan en forvaltnings-
myndighed bestemme, at en person uden for den offentlige
forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige op-
lysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende
uden at være forpligtet hertil.
Særlovgivningen kan endvidere indeholde regler om tavs-
hedspligt. Skattemyndighederne har i medfør af skattefor-
valtningslovens § 17, stk. 1, en ubetinget tavshedspligt. Det
følger således af denne bestemmelse, at skattemyndigheder-
ne under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffe-
loven skal iagttage ubetinget tavshedspligt for uvedkom-
mende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en ju-
ridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatli-
vet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres
arbejde bliver bekendt med. Sådanne oplysninger er fortroli-
ge, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Videregivelse af de oplysninger, som efter forvaltningslo-
vens § 27 anses for at være fortrolige, straffes efter straffelo-
vens § 152 og §§ 152 c-152 f. Det følger af straffelovens §
152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig tje-
neste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnyt-
ter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den for-
bindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel
18
indtil 6 måneder. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at hvis
det i stk. 1 nævnte forhold begås med forsæt til at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt
særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed
anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen
er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre
en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
Af bestemmelsens stk. 3 følger, at en oplysning er fortrolig,
når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet
som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmelig-
holde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige el-
ler private interesser. Det følger af straffelovens § 152 c, at
§ 152 finder tilsvarende anvendelse for de pågældende per-
soners medhjælpere.
Det følger endvidere af straffelovens § 152 d, stk. 1, at §§
152 og 152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som
uden at have medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig
eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan
overtrædelse. Af § 152 d, stk. 2, følger, at den, der uden at
have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplys-
ninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvalt-
ningslovens § 28, stk. 1, som er fremkommet ved overtræ-
delse af §§ 152-152 c, straffes med samme straf.
Videregivelsen af fortrolige oplysninger efter forvaltnings-
lovens § 27 til eksempelvis en anden forvaltningsmyndighed
er således kun strafbart efter reglerne i straffeloven, hvis vi-
deregivelsen i det konkrete tilfælde kan anses for at være
uberettiget. En videregivelse af fortrolige oplysninger vil
dermed ikke være uberettiget, hvis myndigheden efter f.eks.
en hjemmel i særloven har en pligt til at videregive oplys-
ningerne.
En forvaltningsmyndighed skal i forbindelse med udveks-
ling af fortrolige oplysninger overholde de forvaltningsretli-
ge principper om saglighed og proportionalitet.
Reglerne om udveksling af oplysninger mellem forvalt-
ningsmyndigheder skal ses i lyset af, at det påhviler en of-
fentlig forvaltningsmyndighed i medfør af det ulovbestemte
officialprincip, eventuelt i samarbejde med andre myndighe-
der eller parten, at fremskaffe fornødne oplysninger om en
sag, sådan at myndigheden kan træffe en materiel korrekt af-
gørelse.
En offentlig forvaltningsmyndighed er endvidere forpligtet
til at overholde forvaltningslovens processuelle regler. Det
betyder bl.a., at en part som udgangspunkt har ret til på et-
hvert tidspunkt i sagen at vælge en eller flere partsrepræsen-
tanter eller bisiddere i overensstemmelse med forvaltnings-
lovens § 8, stk. 1, at en part som udgangspunkt skal partshø-
res efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, og at en part som
udgangspunkt på ethvert tidspunkt af sagen kan forlange, at
sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udta-
lelse, jf. forvaltningslovens § 21, stk. 1.
Advokatrådet er, som omtalt under pkt. 3.1.1, ikke omfattet
af forvaltningsloven, og de ovenfor skitserede regler om ud-
veksling af oplysninger og tavshedspligt finder derfor ikke
anvendelse for Advokatrådet. Advokatnævnet er derimod en
forvaltningsmyndighed, og nævnet skal således iagttage de
ovenfor beskrevne forvaltningsretlige regler.
De databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven, skal derimod iagtta-
ges af både Advokatrådet og Advokatnævnet.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk-
tiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om sup-
plerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-
skyttelsesloven) finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Behandling af personoplysninger, herunder udveksling af
personoplysninger mellem Advokatrådet og offentlige myn-
digheder, er reguleret af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række
grundlæggende principper for den dataansvarliges behand-
ling af oplysninger, herunder om formålsbegrænsning, data-
minimering, ajourføring, opbevaring, behandlingssikkerhed
mv. Det følger også af databeskyttelseslovens § 5, stk. 1, at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne
og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde,
der er uforenelig med disse formål.
Ved vurderingen af, hvorvidt personoplysninger kan videre-
gives, skal således indgå de almindelige databeskyttelsesret-
lige principper for behandling af personoplysninger, herun-
der bl.a. at personoplysningerne skal være tilstrækkelige, re-
levante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, kan behandling, her-
under videregivelse, af ikke-følsomme personoplysninger
(dvs. alle andre personoplysninger end følsomme persono-
plysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
9) finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Det
bemærkes, at behandlingen af personoplysninger skal være
nødvendig for at opfylde betingelserne for behandling af al-
19
mindelige personoplysninger i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9 gælder et al-
mindeligt forbud mod behandling af oplysninger om race el-
ler etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk over-
bevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske da-
ta, biometriske data med det formål entydigt at identificere
en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om
en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle oriente-
ring. Efter artikel 9, stk. 2-4, må sådanne oplysninger dog
behandles under visse betingelser. Der kan endvidere henvi-
ses til databeskyttelseslovens § 7 om behandling af følsom-
me personoplysninger.
For så vidt angår behandling af oplysninger om strafbare
forhold følger det af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, at
private må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis
den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.
Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til va-
retagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart
overstiger hensynet til den registrerede. Det bemærkes i den
forbindelse, at bestemmelsen opstiller meget snævre rammer
for, hvornår der kan ske registrering af følsomme persono-
plysninger uden samtykke. Videregivelse skal ske efter reg-
lerne i databeskyttelseslovens § 8, stk. 4. Private kan i øvrigt
behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis betingelser-
ne i databeskyttelseslovens § 8, stk. 5, er opfyldt.
Behandling af personoplysninger for politiet og andre rets-
håndhævende myndigheder til retshåndhævelsesformål er
reguleret i lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger.
Der er på nuværende tidspunkt ingen myndigheder, der er
forpligtede til i visse situationer at orientere Advokatrådet
om oplysninger om advokater, som de er kommet i besiddel-
se af som led i udførelsen af deres opgaver. Hertil kommer,
at forvaltningslovens regler om tavshedspligt og videregi-
velse af oplysninger i visse tilfælde vil kunne udgøre en hin-
dring for videregivelsen af visse oplysninger fra offentlige
myndigheder til Advokatrådet til brug for rådets tilsyn.
3.3.1.2. Rapporten fra EY
EY foreslår i sin rapport, at der indføres mulighed for, at
Advokatrådet kan indhente oplysninger fra myndigheder
mv., herunder for eksempel Rigsadvokaten og kriminalfor-
sorgen. Dette har til formål i højere grad end i dag at kunne
risikoklassificere advokaterne.
3.3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Justitsministeriet er enig i, at det vil styrke Advokatrådets
tilsyn, hvis rådet kan modtage oplysninger fra visse offentli-
ge myndigheder.
Advokatrådet er ikke en offentlig myndighed, men er nedsat
ved lov, og rådet varetager opgaver i det offentliges interes-
se. Rådet udfører desuden en tilsynsopgave, der kan sam-
menlignes med den tilsynsopgave, der i forhold til andre
brancher udføres af en offentlig myndighed, f.eks. Erhvervs-
styrelsen i forhold til revisorerne. På den baggrund er Ju-
stitsministeriet enig i, at rådet bør tilføres nogle af de samme
beføjelser og underlægges samme tavshedspligt som offent-
lige myndigheder i øvrigt har for at modtage, indhente og
dele oplysninger med offentlige myndigheder, når det har
relevans for rådets tilsyn. I den forbindelse bemærkes det, at
Advokatrådet ikke er underlagt forvaltningslovens regler el-
ler de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder
proportionalitets- og saglighedsprincipper. Dog bemærkes,
at Advokatrådet ved behandling af personoplysninger skal
overholde databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven, herunder de grundlæggende principper i artikel 5.
Bl.a. på baggrund af, at Advokatrådet ikke er omfattet af
regler svarende til de, der gælder for offentlige myndighe-
der, finder Justitsministeriet det nødvendigt nærmere at be-
skrive og afgrænse, hvilke myndigheder Advokatrådet kan
udveksle oplysninger med, hvilke oplysninger der kan ud-
veksles, samt hvornår der kan ske udveksling.
Med udgangspunkt i EY’s anbefaling har Justitsministeriet
været i dialog med Advokatrådet om, hvilke oplysninger det
kunne være relevant for rådet at have adgang til, med hen-
blik på at kunne udføre et effektivt tilsyn.
Advokatrådet har oplyst, at det er relevant på et så tidligt
stadie som muligt at modtage oplysninger fra anklagemyn-
digheden eller politiet om, at en advokat er involveret i en
straffesag, herunder i form af sigtelser mv., når der er tale
om en sag, der er relevant for Advokatrådets tilsyn.
I forhold til Direktoratet for Kriminalforsorgen har Advoka-
trådet oplyst, at det er relevant for rådet at kunne modtage
oplysninger fra personalet i fængsler og arresthuse, hvis der
er episoder i fængslerne, der kan være relevante for Advoka-
trådets tilsyn, som f.eks. uddeling af reklamegenstande mv.
Herudover har Advokatrådet oplyst, at det også er relevant
for rådet at modtage oplysninger om, at Direktoratet for Kri-
minalforsorgen eller en af kriminalforsorgens institutioner
har politianmeldt en advokat.
Advokatrådet har desuden peget på, at rådet vil være interes-
seret i at modtage en række oplysninger fra domstolene, når
der mod en advokat indgives konkursbegæring, begæring
om rekonstruktion, fogedretsbegæring af betydning for ad-
20
vokatens hverv, begæring om konkurskarantæne eller
tvangsauktionsbegæring. Disse vil ofte være en indikation
på, at en advokat er i økonomisk uføre, hvilket forøger risi-
koen for, at den pågældende vil misbruge klientmidler eller
benytter fremgangsmåder, der er uforenelige med advokat-
hvervet. Herudover har Advokatrådet oplyst, at det vil være
relevant at kunne indhente oplysninger om en forsvarsadvo-
kats anmodning om salær i en straffesag, da rådet herudfra
vil kunne fastslå, om en forsvarsadvokat systematisk har an-
modet om for højt salær. Herudover ville andre oplysninger
om uregelmæssigheder vedrørende advokater også kunne
være relevante for domstolene at sende til Advokatrådet.
Herudover har Advokatrådet oplyst, at det er relevant for
Advokatrådet at kunne få oplysninger fra politiet eller ankla-
gemyndigheden om igangværende efterforskninger eller
straffesager, da dette kan være indikation på en forøget risi-
ko, f.eks. hvis en advokat efterforskes for underslæb.
Endvidere har Advokatrådet oplyst, at visse oplysninger fra
skattemyndighederne kan være relevante for rådets tilsyn,
dels fordi advokatens økonomiske situation kan have betyd-
ning for rådets risikoklassificering af advokaten, dels fordi
gæld i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover til det of-
fentlige kan lede til frakendelse af advokatbeskikkelsen i
medfør af retsplejelovens § 139, stk. 1.
Advokatrådet har endelig gjort opmærksom på, at det ville
være ønskværdigt, hvis rådet i et vist omfang kunne modta-
ge oplysninger fra Advokatnævnet, da der i nævnets be-
handling af sager ofte indgår oplysninger om advokaters til-
sidesættelse af regler, som vil kunne være relevant for Ad-
vokatrådets tilsyn. Der har således været eksempler på, at
Advokatrådet har undersøgt omstændighederne ved en ad-
vokats opførsel for først efterfølgende at finde ud af, at Ad-
vokatnævnet har en verserende disciplinærsag mod
vedkommende.
Justitsministeriet kan tilslutte sig, at Advokatrådet får ad-
gang til oplysninger fra offentlige myndigheder i det oven-
nævnte omfang med henblik på at give rådet mulighed for at
udføre et mere effektivt tilsyn.
Det kan for det første ske ved, at Advokatrådet kan anmode
offentlige myndigheder om oplysninger. Det kan for det an-
det ske ved, at visse myndigheder skal være forpligtet til at
udlevere bestemte typer af oplysninger til Advokatrådet. Ju-
stitsministeriet finder i denne forbindelse, at dette – for at
undgå, at en potentielt meget stor administrativ byrde place-
res hos de pågældende myndigheder – bør begrænses til til-
fælde, hvor myndigheden kommer i besiddelse af oplysnin-
ger, der umiddelbart kan konstateres at være relevante for
rådets tilsyn, i tilfælde, hvor myndigheden ved, at oplysnin-
gerne knytter sig til en advokat og dennes udøvelse af hver-
vet som advokat. Det kan for det tredje ske ved, at visse
myndigheder i øvrigt kan dele oplysninger med Advokatrå-
det, hvis det konkret skønnes at være relevant for Advoka-
trådets tilsyn.
Det foreslås således, at anklagemyndigheden skal underrette
Advokatrådet, når der rejses tiltale mod advokater, og der i
den forbindelse nedlægges påstand om hel eller delvis fra-
kendelse af retten til at drive advokatvirksomhed. Det fore-
slås som supplement hertil, at Advokatrådet i forbindelse
med udøvelsen af sit tilsyn kan indhente oplysninger om
specifikke advokater fra anklagemyndigheden i forhold til
eventuelle verserende straffesager mod advokaten, når advo-
katen er sigtet. Anklagemyndigheden vil desuden have mu-
lighed for at dele oplysninger med Advokatrådet, hvis an-
klagemyndigheden vurderer, at oplysningerne er relevante
for rådets tilsyn med advokater.
Det er vurderingen, at der ikke kan opstilles objektivt kon-
staterbare kriterier for, hvornår politiet vil skulle dele oplys-
ninger om efterforskning mv. med Advokatrådet, uden at
der samtidig også indføres en væsentlig administrativ byrde.
Det kan således ikke sikres, at politiet altid vil have viden
om, at en person, der er mål for politiets efterforskning, er
advokat, ligesom der kan være tale om sigtelser i mange for-
skellige typer af sager, herunder f.eks. færdselsforseelser,
der som udgangspunkt ikke har nogen relevans for Advoka-
trådets tilsyn. Det foreslås, at der indføres mulighed for, at
politiet kan dele oplysninger med Advokatrådet om en
igangværende efterforskning, herunder rejste sigtelser mv.,
når politiet finder, at dette er relevant for Advokatrådets til-
syn. Der indføres som supplement hertil også hjemmel til, at
Advokatrådet kan anmode politiet om oplysninger om
igangværende efterforskninger mod navngivne advokater,
når disse er sigtede.
Det foreslås desuden at indføre krav om, at Direktoratet for
Kriminalforsorgen skal orientere Advokatrådet, når direkto-
ratet foretager politianmeldelse af en advokat, hvis der er ta-
le om anmeldelse foretaget angående forhold, der er begået i
forbindelse med udøvelsen af hvervet som advokat. Således
vil en situation, hvor en advokat besøger et familiemedlem i
en af kriminalforsorgens institutioner og i den forbindelse
begår en forseelse, der ikke i øvrigt har relation til advokat-
hvervet eller har relation til forretningsforhold eller andre
forhold af økonomisk karakter, jf. retsplejelovens § 126, stk.
4, ikke være omfattet af bestemmelsen. Det foreslås dog, at
Direktoratet for Kriminalforsorgen – helt undtagelsesvist –
kan undlade at videregive oplysninger til Advokatrådet, hvis
videregivelsen af oplysninger vil kunne kompromittere en
eventuel efterforskning mod den pågældende advokat.
Det er vurderingen, at de tilfælde, hvor Direktoratet for Kri-
minalforsorgen eller en af kriminalforsorgens institutioner i
øvrigt kommer i besiddelse af oplysninger om forhold, der
kan være relevante for Advokatrådets tilsyn, vil kunne vare-
tages gennem den almindelige mulighed for at orientere Ad-
21
vokatrådet om oplysninger, der er relevante for rådets tilsyn,
herunder bl.a. også gennem den foreslåede whistleblower-
ordning.
Justitsministeriet foreslår i overensstemmelse med Advoka-
trådets forslag, at domstolene skal underrette Advokatrådet,
når der mod en advokat indgives konkursbegæring, begæ-
ring om rekonstruktion, fogedretsbegæring af betydning for
advokatens hverv, begæring om konkurskarantæne eller
tvangsauktionsbegæring.
Det foreslås ligeledes, at der indføres mulighed for, at Ad-
vokatrådet fra domstolene kan indhente oplysninger om en
beskikket advokats anmodning om salær i en specifik sag.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det vil være en ufor-
holdsmæssig administrativ byrde at pålægge skattemyndig-
hederne en selvstændig forpligtelse til at underrette Advoka-
trådet, når en advokat f.eks. har væsentlig gæld til det of-
fentlige. Dette skyldes, at skattemyndighederne ikke nød-
vendigvis vil have informationer om, hvorvidt en skatteyder
er advokat eller ej. Det foreslås derfor, at der indsættes
hjemmel til, at skattemyndighederne kan videregive oplys-
ninger om en advokats skattesag, hvis myndigheden vurde-
rer, at oplysningen er relevant for Advokatrådets tilsyn. Det
foreslås desuden, at skattemyndighederne kan videregive
oplysninger om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse i
skattesager, hvis skattemyndighederne vurderer, at oplysnin-
gerne er relevante for Advokatrådets tilsyn. Som supplement
hertil foreslås det, at Advokatrådet i forbindelse med udø-
velsen af sit tilsyn kan anmode skattemyndighederne om
specificerede skatteoplysninger vedrørende en advokat. Vi-
deregivelse efter de ovennævnte bestemmelser vil ikke være
i strid med tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17,
stk. 1, da videregivelsen efter den foreslåede hjemmel vil
være berettiget.
Det foreslås desuden, at Advokatnævnet får mulighed for at
underrette Advokatrådet om oplysninger, der efter nævnets
vurdering er relevante for rådets tilsyn. Det er Justitsmini-
steriets vurdering, at nævnet har kompetencerne til at vurde-
re, hvornår oplysninger er relevante for rådets tilsyn, da
nævnet beskæftiger sig med advokatreguleringen.
Eftersom der er tale om oplysninger, der ofte kan være af
fortrolig karakter, og Advokatrådet som nævnt ikke er om-
fattet af forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt, foreslås
det desuden, at der indføres en tavshedspligt for Advokatrå-
dets medlemmer. Tavshedspligten omfatter fortrolige oplys-
ninger Ved fortrolige oplysninger forstås samme oplysnin-
ger, som er omfattet af forvaltningslovens § 27.
Tavshedspligten efter den foreslåede § 143 b, stk. 1, medfø-
rer, at oplysninger om enkeltpersoners private, herunder
økonomiske, forhold, og oplysninger om bl.a. forretnings-
forhold eller lignende, jf. § 27, vil anses for at være fortroli-
ge oplysninger og dermed omfattet af tavshedspligten. Dette
medfører, at oplysninger, Advokatrådet modtager som led i
sit tilsyn om f.eks. verserende straffesager mod en advokat
eller en advokats skatteforhold, vil være omfattet af tav-
shedspligten.
Herudover vil også oplysninger, der i øvrigt efter lovgivnin-
gen er fortrolige, være omfattet af tavshedspligten. I forhold
til den foreslåede bestemmelse for Advokatrådets medlem-
mer mv. medfører dette, at oplysninger, Advokatrådet mod-
tager i medfør af sit tilsyn, om eksempelvis en advokats
skattesag, vil være fortrolige, hvis oplysningen i medfør af
lovgivningen er fortrolig.
Det foreslås endvidere, at tavshedspligten udstrækkes til og-
så at gælde for Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrel-
serne for advokatkredsenes medlemmer, da disse persong-
rupper bistår Advokatrådet med dets tilsyn.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærk-
ningerne hertil.
3.3.2. Krav om deltagelse i tilsyn
3.3.2.1. Gældende ret
Advokatrådet udfører i medfør af retsplejelovens § 143, stk.
2, tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmægti-
ge. Der findes ikke i retsplejeloven nogen bestemmelse, der
direkte forpligter advokater til at udlevere oplysninger til
Advokatrådet i forbindelse med rådets udførelse af dets til-
syn. Advokatrådet har dog oplyst, at rådet i praksis anser en
advokats manglende deltagelse i tilsyn og udlevering af op-
lysninger i denne forbindelse for at være i strid med god ad-
vokatskik, hvilket bekræftes af praksis fra Advokatnævnet.
Det følger endvidere af Advokatsamfundets vedtægters §
25, stk. 1, at den, der er under tilsyn, er forpligtet til at forsy-
ne tilsynsadvokaten med de oplysninger og dokumenter
mv., som tilsynsadvokaten finder, har betydning for tilsynet,
jf. nærmere under pkt. 3.2.1 om udførelsen af Advokatrådets
tilsyn.
Dette medfører, at rådet kan indbringe advokaten for Advo-
katnævnet, og at advokaten kan ifalde en disciplinærsankti-
on, såfremt advokaten ikke opfylder sin forpligtelse til at
medvirke til tilsynet. Advokatrådet har dog oplyst, at der
fortsat er tilfælde, hvor advokater stiller spørgsmålstegn ved
forpligtelsen til at medvirke til rådets tilsyn, herunder udle-
vere oplysninger til rådet i tilknytning til tilsynet.
Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er
konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-
son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,
gælder en evt. oplysningspligt ikke i forhold til den mis-
22
tænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger,
som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmel-
sen af den formodede lovovertrædelse. Retssikkerhedslo-
vens kapitel 4, der indeholder § 10, finder anvendelse i til-
fælde, hvor der i lovgivningen mv. er fastsat pligt til at med-
dele oplysninger til den offentlige forvaltning, jf. retssikker-
hedslovens § 1, stk. 3.
3.3.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Justitsministeriet finder det naturligt, at Advokatrådet har
tilstrækkelige beføjelser til at udføre sit tilsyn, herunder at
rådet i den forbindelse kan anmode om – og modtage – op-
lysninger fra de advokater, der er genstand for rådets tilsyn.
Det foreslås på baggrund heraf, at der indsættes en bestem-
melse i retsplejeloven, hvoraf det udtrykkeligt følger, at ad-
vokater er forpligtet til at medvirke til Advokatrådets udfø-
relse af tilsyn, herunder ved at udlevere oplysninger til brug
for tilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at der vil være
tale om en kodificering af praksis fra Advokatnævnet i for-
hold til pligten til at medvirke til tilsynet.
I forbindelse med Advokatrådets anvendelse af oplysnings-
pligten foreslås det, at retssikkerhedslovens kapitel 4 finder
anvendelse i forbindelse med Advokatrådets tilsynsopgave.
Det skyldes, at kapitel 4 i retssikkerhedsloven ville have
fundet anvendelse, hvis det var en offentlig myndighed, der
fik tillagt kompetence til at håndhæve en oplysningspligt, og
da der ses at gøre sig de samme retssikkerhedsmæssige hen-
syn gældende her.
Det indebærer efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.,
at Advokatrådet ikke kan pålægge en person, mod hvem der
er rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begå-
et en lovovertrædelse, der kan medføre straf, at afgive op-
lysninger. Det gælder dog ikke, hvis det kan udelukkes, at
de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning
for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf.
sidste led i 1. pkt.
Udtrykket ”straf” i retssikkerhedslovens § 10 skal forstås i
overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 6, jf. bemærkningerne til retssikker-
hedsloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
3096ff.
Det bemærkes i den forbindelse, at en disciplinærsanktion i
medfør af retsplejelovens § 147 c som følge af tilsidesættel-
se af god advokatskik ikke antages at være en straf i kon-
ventionens forstand, jf. Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstols afgørelse af 24. november 1998 i sagen
Brown mod Storbritannien, og Højesterets domme af 3. no-
vember 1999 (trykt i UfR 2000, side 307) og 12. december
2017 (trykt i UfR 2018, side 1160).
Bestemmelsen vil derimod være relevant i en situation, hvor
Advokatrådet ønsker at indhente oplysninger som led i tilsy-
net, og der er konkret mistanke om, at den pågældende har
begået en strafbar lovovertrædelse, f.eks. bedrageri.
Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om oplysnings-
pligt vil også herefter være en overtrædelse af god advokat-
skik, der kan lede til disciplinærsanktioner ved indbringelse
for Advokatnævnet.
Advokatrådet vil desuden – som hidtil – i medfør af retsple-
jelovens § 147 c, stk. 2, kunne indklage advokaten for næv-
net med påstand om, at Advokatnævnet pålægger den på-
gældende advokat tvangsbøder. Det forudsættes, at nævnet
behandler disse sager med den fornødne hurtighed, henset til
formålet med udstedelsen af tvangsbøder, der netop er at
forsøge at opnå en hurtig reaktion. Hvis rådet samtidig med
sagen om overtrædelse af oplysningspligten med dertilhø-
rende påstand om tvangsbøde i øvrigt nedlægger påstand om
sanktioner som følge af tilsidesættelse af andre pligter, for-
udsættes det, at nævnet vil kunne behandle spørgsmålet om
tvangsbøder separat med henblik på at kunne træffe en hur-
tig afgørelse om dette spørgsmål.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
3.3.3. Oprettelse af whistleblowerordning
3.3.3.1. Gældende ret
Enhver kan henvende sig til Advokatrådet med henblik på at
underrette rådet om en advokat, der ikke har overholdt de
pligter, stillingen medfører. Der findes ikke særlige kanaler,
hvorigennem borgere eller myndigheder anonymt kan rette
henvendelse til Advokatrådet.
Advokatrådet er ikke omfattet af offentlighedsloven. Advo-
katrådet er derfor ikke omfattet af reglerne om aktindsigt og
notatpligt, og har derfor mulighed for at undlade at videregi-
ve oplysninger om en klager til udenforstående, hvis klage-
ren ønsker at være anonym.
3.3.3.2. Rapporten fra EY
EY anbefaler, at der under Advokatsamfundet overvejes eta-
blering af en formel whistleblowerordning, der vil kunne
gøre det lettere, anonymt og mere legitimt for klienter, myn-
digheder mv. at foretage indberetning af mulig ulovlig eller
uetisk adfærd, som tilsynet bør følge op på.
23
3.3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Advokatrådet har over for Justitsministeriet gjort opmærk-
som på, at rådet har vanskeligt ved at føre et tilstrækkeligt
tilsyn, hvis rådet ikke modtager alle de relevante informatio-
ner, som f.eks. fra ansatte ved fængslerne, der ofte har med
advokater at gøre. Advokatrådet har i den forbindelse peget
på, at oprettelsen af en whistleblowerordning, der giver alle
mulighed for anonymt at henvende sig til rådet, formentlig
vil kunne styrke informationstilgangen til rådet.
Justitsministeriet er enig i, at adgangen til at give oplysnin-
ger om advokaters forhold til Advokatrådet til brug for rå-
dets tilsyn bør være så enkel som mulig med henblik på at
sikre, at rådet kommer i besiddelse af oplysninger, der kun-
ne være relevante for rådets tilsyn. Det er i den forbindelse
vigtigt at sikre, at kendskabet til muligheden for at foretage
indberetninger er så bredt som muligt. Efter Justitsministeri-
ets opfattelse vil oprettelsen af en whistleblowerordning, der
giver mulighed for at foretage anonyme indberetninger af
forhold vedrørende overtrædelser af advokatreguleringen til
Advokatrådet, kunne medvirke til at styrke kendskabet til og
interessen for at foretage sådanne indberetninger. Justitsmi-
nisteriet er på den baggrund enig i anbefalingen fra EY.
Justitsministeriet foreslår derfor, at der oprettes en formel
ordning under Advokatrådet, hvortil personer kan indberette
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den advoka-
tretlige regulering.
Ordningen skal være indrettet på en sådan måde, at indberet-
ninger til Advokatrådet om overtrædelser af den advokatret-
lige regulering skal kunne foretages anonymt. Dette medfø-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, skal kunne fore-
tage en indberetning uden angivelse af navn, uden mulighed
for sporing af computerens IP-adresse og lignende. Indberet-
ningerne bør endvidere som udgangspunkt kun være tilgæn-
gelige for den eller de medarbejdere i Advokatrådets sekre-
tariat, der arbejder med tilsynet.
Det foreslås i forlængelse af denne ordning, at Advokatsam-
fundets ansatte samt medlemmer af Advokatrådet ikke må
videregive oplysninger til andre om en person, når
vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person
til Advokatsamfundet eller Advokatrådet. Denne beskyttelse
gælder også, når en persons ansættelsesforhold ved Advo-
katsamfundet ophører, eller en persons udnævnelse som
rådsmedlem ophører. Med andre ord foreslås det, at det altid
være en fortrolig oplysning, hvem der har indberettet en
virksomhed eller advokat til Advokatsamfundet eller Advo-
katrådet i medfør af den foreslåede whistleblowerordning,
og at det samtidig altid vil være uberettiget at videregive op-
lysninger herom.
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede tavshedspligt
begået af Advokatsamfundets ansatte eller af medlemmer af
Advokatrådet kan straffes i medfør af straffelovens § 152 og
§§ 152 c-f.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærk-
ningerne hertil.
3.3.4. Betingelserne for indkaldelse til kollegial samtale
3.3.4.1. Gældende ret
Advokatrådet kan i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 3,
1. pkt., træffe bestemmelse om, at en advokat eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, skal indkaldes til en
samtale med kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, som
grænser op til den kreds, hvor advokaten eller den oven-
nævnte person har sin virksomhed, hvis det må antages, at
advokaten eller den ovennævnte person groft eller gentagne
gange har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.
Advokatrådets mulighed for at indkalde advokater mv. til en
kollegial samtale blev indsat ved lov nr. 520 af 6. juni 2007.
Loven er baseret på betænkning nr. 1479/2006 afgivet af
Advokatudvalget. Det fremgår af bemærkningerne, at sam-
talen bl.a. har til formål at gøre advokaten opmærksom på,
at Advokatrådet har modtaget oplysninger, der tyder på, at
advokaten har tilsidesat god advokatskik eller andre advo-
katpligter, samt at få vedkommende til at ændre kurs. Endvi-
dere fremgår det, at samtalen har til formål at forbedre Ad-
vokatrådets grundlag for at vurdere, om der bør indledes en
sag ved Advokatnævnet mod den pågældende advokat. Ude-
bliver advokaten fra samtalen, bør dette efter omstændighe-
derne kunne betragtes som en tilsidesættelse af god advokat-
skik. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at samtalen
ikke er et alternativ men et supplement til klagesagsbehand-
lingen, og at samtalen skal have til formål at hindre fremti-
dige tilsidesættelser af advokatpligterne. Endelig fremgår
det af bemærkningerne, at Advokatudvalget finder, at der
med kriteriet om, at der skal være mistanke om, at advoka-
ten groft eller gentagne gange har tilsidesat advokatpligter-
ne, er fundet en rimelig løsning, der både tilgodeser hensy-
net til klienterne og advokaten og dennes fortsatte drift af
virksomheden, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side
5437 og 5441.
3.3.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Advokatrådet har over for Justitsministeriet udtrykt ønske
om, at betingelserne for at indkalde advokater mv. til en kol-
legial samtale lempes, så det bliver muligt for rådet tidligere
at gribe ind over for advokater mv. i tilfælde, hvor der er
mistanke om, at de pågældende ikke overholder den advoka-
tretlige regulering. Advokatrådet har i den forbindelse peget
på, at det nugældende krav om, at den pågældende groft el-
ler gentagne gange skal have tilsidesat de pligter, som stil-
24
lingen medfører, er for strengt og i visse tilfælde afskærer
rådet muligheden for at gribe tidligt ind i tilfælde, hvor der
er indikationer på, at en advokat mv. ikke overholder plig-
terne.
Af de grunde, som Advokatrådet har anført, kan Justitsmini-
steriet tilslutte sig forslaget om at lempe kriteriet for at ind-
kalde en advokat mv. til en kollegial samtale. Justitsministe-
riet kan i den forbindelse desuden henvise til, at formålene
med muligheden for at indkalde advokater mv. til kollegial
samtale, nemlig dels at få den pågældende til at ændre kurs,
dels at forbedre Advokatrådets grundlag for at vurdere, om
der bør rejses en sag ved Advokatnævnet mod den pågæl-
dende, efter ministeriets opfattelse tilsiger, at kriteriet for at
indkalde til en kollegial samtale ikke bør være strengt.
3.3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at betingelserne for afholdelse
af kollegiale samtaler ændres, så der alene stilles krav om, at
det må antages, at en advokat eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anpar-
ter i et advokatselskab, har tilsidesat de pligter, som stillin-
gen medfører.
Det er Justitsministeriets vurdering, at en sådan lempelse af
betingelserne for at indkalde advokater mv. til kollegial
samtale vil styrke Advokatrådets mulighed for at gribe tid-
ligt ind over for advokater mv., der tilsidesætter de pligter,
som stillingen medfører.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
4. Advokatnævnets sanktionsmuligheder
4.1. Advokatnævnets muligheder for betinget frakendel-
se af advokatbeskikkelsen
4.1.1. Gældende ret
Advokatnævnet kan i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk.
3, frakende en advokat retten til at udføre sager eller forret-
ninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve
advokatvirksomhed, hvis advokaten har gjort sig skyldig i
grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som
advokat, og de udviste forhold giver grund til at antage, at
den pågældende ikke for fremtiden vil udøve advokatvirk-
somhed på forsvarlig måde. Frakendelsen kan ske i et tids-
rum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.
I medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 4, kan Advokatnæv-
net endvidere frakende en af de personer, der er nævnt i §
124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et ad-
vokatselskab, retten til at udføre sager eller forretninger af
nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab, hvis den pågældende har gjort
sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af de
regler, som regulerer advokathvervet, og de udviste forhold
giver anledning til at antage, at den pågældende ikke for
fremtiden vil overholde disse regler. Frakendelsen kan også
her ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.
4.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Advokatrådet har over for Justitsministeriet foreslået, at Ad-
vokatnævnet – i tillæg til den eksisterende mulighed for
ubetinget frakendelse af advokatbeskikkelse – gives mulig-
hed for betinget at frakende en advokat sin advokatbeskik-
kelse. Advokatrådet har i den forbindelse peget på, at en så-
dan yderligere sanktionsmulighed vil kunne være et effek-
tivt præventivt redskab over for advokater, der – uden at det
dog kvalificerer til en ubetinget frakendelse af advokatbe-
skikkelsen – groft eller gentagne gange har tilsidesat pligter-
ne som advokat. Rådet har desuden henvist til, at Revisor-
nævnet har en tilsvarende mulighed for betinget at frakende
autorisationen som revisor.
Justitsministeriet kan, af de grunde, der er anført af Advoka-
trådet, tilslutte sig forslaget om at give Advokatnævnet mu-
lighed for betinget at frakende advokatbeskikkelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at Revisornævnet som an-
ført af Advokatrådet har en tilsvarende mulighed for betin-
get at frakende en revisor sin autorisation. Denne mulighed
blev indsat ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af re-
visorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af æn-
dringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen
om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for
offentligheden). Indførelsen af muligheden for betinget fra-
kendelse er baseret på en anbefaling fra Revisorkommissio-
nen.
Revisorkommissionen udtalte i den forbindelse, at der er en
ganske høj barre for, hvornår en revisor kan få frakendt sin
autorisation, og anbefalede på den baggrund, at der indføres
en mellemsanktion (et ”gult kort”) mellem en bødesanktion
og en (ubetinget) frakendelse. Betingelserne for, at en revi-
sor kan få frakendt sin autorisation, er, at revisor skal have
gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse i
udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver
grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil
udøve virksomheden på forsvarlig måde, jf. § 44, stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 1167 af 9. september 2016 af lov om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorlo-
ven).
Betingelserne for, at Advokatnævnet kan frakende en advo-
kat retten til at udøve advokatvirksomhed, er – som omtalt –
at advokaten har gjort sig skyldig i grov eller oftere genta-
gen overtrædelse af sine pligter som advokat, og at de udvis-
25
te forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke
vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.
Der er således ensartede krav for, hvornår Advokatnævnet
kan fratage en advokat retten til at udøve advokatvirksom-
hed, og for, hvornår Revisornævnet kan fratage en revisor
sin autorisation.
Efter Justitsministeriets opfattelse taler de hensyn, som Re-
visorkommissionen lagde vægt på i forbindelse med anbefa-
lingen om at indføre betinget frakendelse i forhold til Revi-
sornævnet, for, at også Advokatnævnet gives en sådan mu-
lighed. Der ses således ikke at være afgørende forskelle mel-
lem de to områder, der kan begrunde, at Advokatnævnet ik-
ke også bør kunne tildele en betinget frakendelse af retten til
at drive advokatvirksomhed.
Advokatnævnet bør efter Justitsministeriets opfattelse tilsva-
rende gives mulighed for betinget at frakende en af de per-
soner, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager
eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til
at eje aktier eller anparter i et advokatselskab. I forhold til
Advokatnævnets sanktionsmuligheder har denne persong-
ruppe hidtil været sidestillet med advokater, og efter Justits-
ministeriets opfattelse bør denne sidestilling opretholdes.
4.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at Advokatnævnet får mulig-
hed for betinget at frakende en advokat retten til at udføre
sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller
retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis den pågældende
har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædel-
se af sine pligter som advokat.
Tilsvarende foreslås det, at Advokatnævnet gives mulighed
for betinget at frakende en af de personer, der er nævnt i §
124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et ad-
vokatselskab, retten til at udføre sager eller forretninger af
nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab, hvis den pågældende har gjort
sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af de
regler, som regulerer advokathvervet.
Sanktionen vil – i forhold til advokater – især finde anven-
delse, når der foreligger en grov tilsidesættelse af advoka-
tens pligter som advokat, men hvor der ikke er et tilstrække-
ligt grundlag for at frakende advokaten sin ret til at udøve
advokatvirksomhed, f.eks. fordi de udviste forhold ikke med
den fornødne sikkerhed giver grundlag for at antage, at den
pågældende ikke for fremtiden vil udøve sin virksomhed på
forsvarlig måde. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab.
Der vil skulle fastsættes en prøvetid, og fastsættelse af den-
nes længde vil afhænge af karakteren af forseelsen, herunder
antallet af forhold, der danner grundlag for ikendelse af den
betingede frakendelse.
Det forudsættes, at pålæggelse af bøde, jf. § 147 c, stk. 1,
kan ske samtidig med betinget frakendelse. Betinget fraken-
delse udgør således ikke et alternativ, men derimod et evt.
supplement til bødepålæggelse.
Tilsidesætter advokaten i prøvetiden de pligter, stillingen
medfører, skal Advokatnævnet på grundlag af en klage, der
kan indgives både af Advokatrådet og af andre klageberetti-
gede, tage stilling til, om frakendelsen skal fuldbyrdes. Det
indgår i denne vurdering, om det forhold, advokaten nu er
indklaget for, har en sådan karakter, at advokaten efter en
samlet vurdering bør frakendes retten til at udøve advoka-
tvirksomhed. Det bemærkes i denne forbindelse, at hvis en
advokat har modtaget en betinget frakendelse og inden for
prøvetiden er genstand for endnu en klagesag ved Advokat-
nævnet, og denne klagesag er af alvorlig karakter, må betin-
gelsen om, at der er grund til at antage, at advokaten ikke for
fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde,
som udgangspunkt anses for opfyldt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, 11 og 13,
og bemærkningerne hertil.
4.2. Opsættende virkning ved indbringelse af Advokat-
nævnets afgørelser om ubetinget frakendelse for domsto-
lene
4.2.1. Gældende ret
Advokaten eller personen, der i medfør af retsplejelovens §
124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatsel-
skab, kan i medfør af retsplejelovens § 147 e, stk. 1, forlan-
ge en afgørelse om ubetinget frakendelse efter § 147 c, stk.
3 eller 4, indbragt for retten. Afgørelsen indbringes ved, at
den pågældende fremsætter anmodning om sagsanlæg over
for justitsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt den pågældende, hvorefter justitsministeren anlægger
sag i den borgerlige retsplejes former mod den pågældende,
jf. retsplejelovens § 147 e, stk. 2. Retten kan stadfæste, op-
hæve eller ændre afgørelsen. Retten kan foretage en udtøm-
mende prøvelse af nævnets afgørelser, både med hensyn til,
hvorvidt en advokat har tilsidesat en pligt, herunder har
handlet i strid med god advokatskik, og med hensyn til valg-
et og udmålingen af sanktionen.
Anmodningen om sagsanlæg har opsættende virkning, men
retten kan, hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten ret-
ten til at udøve advokatvirksomhed eller personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, retten til at eje aktier eller anparter i et ad-
26
vokatselskab, ved kendelse udelukke den pågældende fra at
udøve sådan virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort, jf.
retsplejelovens § 147 e, stk. 3. Det kan endvidere ved dom-
men bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
4.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Praksis viser, at sagerne om indbringelse af Advokatnævnets
afgørelser for domstolene i nogle tilfælde kan versere i læn-
gere tid. Dette kan medføre en række uhensigtsmæssighe-
der, herunder at det tager længere tid, før Advokatnævnets
afgørelse er endelig, samt at advokaten under sagens be-
handling som udgangspunkt kan fortsætte sin advokatvirk-
somhed til evt. skade for mulige klienter, selv om nævnet
f.eks. har frakendt den pågældende sin beskikkelse. Efter Ju-
stitsministeriets opfattelse er det betænkeligt, fordi advoka-
ten dermed får mulighed for under en evt. langvarig behand-
ling af sagen ved domstolene at fortsætte den adfærd, der
har ført til, at Advokatnævnet har besluttet at frakende advo-
katen dennes beskikkelse.
Justitsministeriet har derfor overvejet, hvordan det sikres, at
sagerne behandles mere effektivt. Det er ministeriets opfat-
telse, at den opsættende virkning ved indbringelse af Advo-
katnævnets afgørelser om frakendelse under visse omstæn-
digheder kan fjerne incitamentet for advokaten til at medvir-
ke til, at sagen kan afgøres med den fornødne hurtighed. En
ændring af reglerne om opsættende virkning kan derfor efter
ministeriets opfattelse være med til at skabe et sådant incita-
ment.
Justitsministeriet er i denne forbindelse opmærksom på, at
en afgørelse fra Advokatnævnet om, at en advokat mister sin
beskikkelse, eller at en person, der i medfør af § 124 c, stk.
1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, mister
retten hertil, er en meget indgribende afgørelse, der i praksis
vil kunne føre til, at den pågældende mister sit erhvervs-
grundlag.
Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger hensynet til, at
sager om frakendelse af retten til at drive advokatvirksom-
hed eller til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab
kan afgøres endeligt med den fornødne hurtighed, at be-
stemmelsen om opsættende virkning ændres.
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at ramme-
rne for Advokatnævnet efter ministeriets opfattelse medvir-
ker til at understøtte tilliden til og retssikkerheden i forbin-
delse med nævnets afgørelser. Advokatnævnet er således et
uafhængigt, domstolslignende nævn, der udelukkende be-
handler klagesager over advokater mv. Nævnets formand er
en dommer. Det fremgår desuden af § 3, stk. 2, i bekendtgø-
relse nr. 20 af 17. januar 2008 om Advokatnævnets og
kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager
over advokater m.v., at sager om frakendelse så vidt muligt
skal behandles af det fulde nævn. Det følger af samme be-
kendtgørelses § 23, stk. 2, at nævnet i sager om frakendelse
udpeger en forsvarer for den indklagede advokat, såfremt
den indklagede ikke selv har valgt en sådan.
Samlet set er det derfor Justitsministeriets opfattelse, at de
betryggende rammer omkring Advokatnævnets virksomhed
gør det forsvarligt at ændre bestemmelsen om opsættende
virkning.
4.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at udgangspunktet om, at en
indbringelse af Advokatnævnets afgørelser om ubetinget
frakendelse i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 3 og 4,
har opsættende virkning, erstattes af et udgangspunkt om, at
retten altid vil skulle tage stilling til spørgsmålet om opsæt-
tende virkning. Dette medfører, at der altid vil skulle være et
forberedende retsmøde hurtigst muligt efter indbringelsen af
sagen for retten, hvor retten vil skulle tage stilling til, om
indbringelsen har opsættende virkning eller ej. Det foreslås,
at det forberedende retsmøde skal afholdes inden 4 uger ef-
ter anlæg af sagen. Indtil retten har taget stilling til spørgs-
målet om opsættende virkning, har klagen opsættende virk-
ning.
Ved vurderingen af, om indbringelsen af sagen for domsto-
lene skal tillægges opsættende virkning eller ej, vil retten
skulle inddrage relevante forhold, såsom karakteren af advo-
katens forseelse og den risiko, der ligger i, at advokaten kan
fortsætte sin advokatvirksomhed under sagens behandling,
herunder risiko for misbrug af klientmidler, gentagelsesrisi-
ko under domstolenes behandling af sagen mv. Det er i den
forbindelse forventningen, at retten i større omfang end i
dag vil beslutte, at en indbringelse af sagen for domstolene
ikke har opsættende virkning. Således vil retten som ud-
gangspunkt i en situation, hvor advokaten har begået en for-
seelse af en vis grovhed, og der under sagens behandling er
risiko for yderligere overtrædelse af pligterne som advokat,
ikke meddele opsættende virkning. Det vil ligeledes kunne
indgå i vurderingen, hvis det virker stødende, at advokaten
under sagens behandling fortsætter med at virke som advo-
kat.
Retten træffer afgørelse om spørgsmålet om opsættende
virkning ved kendelse, der kan kæres efter de almindelige
regler om kære i retsplejelovens kapitel 37. Retten kan ved
kendelsen bestemme, at kære ikke har opsættende virkning,
og retten vil også i denne forbindelse skulle inddrage risiko-
en for, at advokaten begår nye forhold under et kæremål.
Rettens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt Advokatnæv-
nets afgørelse stadfæstes, ophæves eller ændres, træffes som
hidtil ved dom. Som hidtil vil domstolene i den forbindelse
have mulighed for at foretage en udtømmende prøvelse af
Advokatnævnets afgørelse og vil derfor også have mulighed
for f.eks. at ændre nævnets afgørelse til en betinget fraken-
27
delse. Det foreslås, at retten skal tage stilling til, om anke af
dommen har opsættende virkning. Det vil kun være relevant
for retten at tage stilling til dette, hvis retten helt eller delvist
stadfæster Advokatnævnets afgørelse, så der fortsat – i hvert
fald i et vist omfang – er tale om ubetinget frakendelse. Ret-
ten vil her skulle inddrage de samme momenter som i for-
bindelse med rettens stillingtagen til spørgsmålet om opsæt-
tende virkning under sagens behandling. Det forudsættes og-
så her, at retten i større omfang end i dag vil bestemme, at
anke af rettens dom ikke har opsættende virkning. I en situa-
tion, hvor der er overhængende risiko for, at advokaten
under ankesagens behandling vil begå nye forhold, vil retten
derfor som udgangspunkt træffe afgørelse om, at anke ikke
har opsættende virkning. Det forudsættes i øvrigt, at behand-
lingen af sagen i ankeinstansen sker hurtigst muligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og be-
mærkningerne hertil.
4.3. Advokatnævnets mulighed for midlertidig fraken-
delse under nævnsbehandlingen
4.3.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 147 c, stk. 3, at Advokatnæv-
net kan frakende en advokat retten til at udføre sager eller
forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at
udøve advokatvirksomhed i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år
eller indtil videre, hvis advokaten har gjort sig skyldig i grov
eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advo-
kat, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den
pågældende ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksom-
hed på forsvarlig måde.
I medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 4, kan Advokatnæv-
net frakende en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angi-
ven karakter eller retten til at eje aktier eller anparter i et ad-
vokatselskab i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil
videre, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentagen overtrædelse af de regler, som regulerer ad-
vokathvervet, og de udviste forhold giver grund til at antage,
at den pågældende ikke for fremtiden vil overholde disse
regler.
I medfør af § 23, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar
2008 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksom-
hed ved behandling af klager over advokater m.v., udpeger
Advokatnævnet i de ovennævnte sager om frakendelse en
forsvarer, såfremt den indklagede ikke selv har valgt en så-
dan.
Advokatnævnet har ikke efter gældende ret adgang til at
træffe afgørelse om midlertidig frakendelse under nævnsbe-
handlingen i en frakendelsessag.
4.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Der kan opstå situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt
at skulle afvente nævnets behandling af en frakendelsessag,
da der er overhængende fare for, at den pågældende advokat
misbruger en klients midler, eller at nye klienter henvender
sig til advokaten eller en af de personer, der er nævnt i § 124
c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokat-
selskab, og den pågældende i den forbindelse begår flere
overtrædelser af de pligter, stillingen som advokat medfører,
eller af de regler, der regulerer advokathvervet.
Advokatrådet har foreslået, at der indføres mulighed for, at
nævnet kan træffe afgørelse om, at advokaten under nævnets
behandling af en frakendelsessag midlertidigt frakendes ret-
ten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven
karakter eller frakendes retten til at udøve advokatvirksom-
hed.
I 2007 udtalte Justitsministeriet, at det ikke vil være hen-
sigtsmæssigt at give Advokatnævnet adgang til midlertidigt
at frakende advokaten retten til at udøve advokatvirksom-
hed, da en så indgribende afgørelse af hensyn til advokatens
retssikkerhed burde hvile på et meget veloplyst retsgrund-
lag, hvilket kan tage tid at fremskaffe, jf. Folketingstidende
2006-07, tillæg A, side 5441. Det blev samtidig fremført, at
det af hensyn til klienternes retssikkerhed var nødvendigt at
kunne skride ind med det samme. Det blev derfor foreslået
at give Advokatrådet mulighed for at iværksætte et særligt
kollegialt tilsyn.
Efter Justitsministeriets opfattelse har det dog vist sig, at
muligheden for at udmelde et kollegialt tilsyn ikke er til-
strækkeligt. Der har således været eksempler, der tyder på,
at advokater forsøger at forlænge processen ved nævnet
mest muligt. Det er på baggrund heraf Justitsministeriets op-
fattelse, at en ordning, der indeholder krav om, at der skal
være tale om særdeles kvalificerende omstændigheder, hvor
nævnet tager stilling til midlertidig frakendelse under
nævnsbehandlingen, er forsvarlig under hensyn til, at advo-
katen får mulighed for domstolsprøvelse af afgørelsen, og at
den nuværende ordning har vist sig ikke at være effektiv til
at beskytte klienterne.
Justitsministeriet kan af de ovennævnte årsager tilslutte sig
forslaget om at indføre mulighed for midlertidig frakendel-
se. Det foreslås tilsvarende, at nævnet under hovedsagen om
spørgsmålet om ubetinget frakendelse kan træffe afgørelse
om, at en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2,
og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, midler-
tidigt frakendes retten til at udføre sager eller forretninger af
nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab.
28
I lyset af den indgribende karakter, som en beslutning om
midlertidig frakendelse vil have for advokaten eller perso-
nen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, forudsættes det, at dette red-
skab kun bringes i anvendelse under særlige omstændighe-
der, hvor det er forbundet med en direkte, overhængende fa-
re for klienternes midler eller overtrædelse af advokatregler-
ne i øvrigt, at advokaten fortsætter med at fungere som ad-
vokat under sagens behandling, og hvor denne fare ikke kan
afhjælpes på anden måde.
Et eksempel kunne være, at Advokatnævnet tidligere har
truffet afgørelse om en advokat vedrørende misbrug af kli-
entmidler, manglende overholdelse af klientkontovedtægten
eller tidligere har truffet afgørelse om, at den pågældende
ikke har overholdt reglerne om ansvarsforsikring og garanti.
Ved den aktuelle sag, der eksempelvis omhandler manglen-
de ansvarsforsikring, og hvor der er nedlagt påstand om ube-
tinget frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed,
er der tegn på, at advokaten ikke har intentioner om at tegne
en ansvarsforsikring før sagens afgørelse. Nævnet vil her
kunne træffe afgørelse om, at advokaten frakendes sin be-
skikkelse under nævnets behandling af hovedsagen om ube-
tinget frakendelse for at beskytte nuværende eller fremtidige
klienter.
Det foreslås, at advokaten, eller personen, der i medfør af §
124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatsel-
skab, kan forlange en afgørelse om midlertidig frakendelse
indbragt for retten inden for 14 dage fra, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Anmodning om sagsanlæg skal –
som med afgørelser om ubetinget frakendelse – fremsættes
over for justitsministeren, der herefter anlægger sagen i den
borgerlige retsplejes former.
Det foreslås, at anmodning om sagsanlæg i sager om midler-
tidig frakendelse som klart udgangspunkt ikke tillægges op-
sættende virkning, da dette ville underminere formålet med
den midlertidige frakendelse, der netop kun foreslås an-
vendt, når der er en overhængende fare for overtrædelse af
pligterne som advokat. Det foreslås dog, at retten undtagel-
sesvist kan tillægge sagsanlægget opsættende virkning. Det
forstås hermed, at denne mulighed kun anvendes helt undta-
gelsesvist, f.eks. hvor der helt undtagelsesvist er fremkom-
met nye oplysninger efter Advokatnævnets afgørelse, der
klart indikerer, at nævnets afgørelse er forkert. Det foreslås i
forlængelse heraf, at justitsministeren skal anlægge sagen
uden ugrundet ophold, da afgørelsen om midlertidig fraken-
delse fra Advokatnævnet er af meget indgribende karakter,
og der derfor skal tilsigtes en så kort sagsbehandlingstid
som muligt.
Det foreslås endvidere, at domstolene skal træffe afgørelse
inden for fire uger efter, at sagen er anlagt. Dette har ligele-
des til formål at sikre en hurtig behandling af sagen.
Hvis Advokatnævnet i en sag træffer afgørelse om, at en ad-
vokat ubetinget skal frakendes sin beskikkelse, vil dette
først have virkning, når afgørelsen er endelig. Hvis advoka-
ten ikke inden for 4 uger anmoder justitsministeren om, at
sagen indbringes for retten i medfør af retsplejelovens § 147
e, stk. 2, er Advokatnævnets afgørelse om ubetinget fraken-
delse endelig ved udløbet af denne 4-ugersfrist. Dette bety-
der, at advokaten i denne periode fortsat kan virke som ad-
vokat, medmindre advokaten under sagens behandling ved
nævnet midlertidigt er frakendt sin beskikkelse, jf. nedenfor.
I et tilfælde, hvor Advokatnævnet har truffet afgørelse om,
at den pågældende midlertidigt skal frakendes sin beskikkel-
se under nævnets behandling, vil denne midlertidige fraken-
delse have virkning, indtil Advokatnævnets afgørelse i ho-
vedsagen vedrørende spørgsmålet om ubetinget frakendelse
er endelig, hvilket – som ovenfor anført – betyder, at afgø-
relsen om midlertidig frakendelse bortfalder ved udløbet af
fristen for advokatens mulighed for at anmode justitsmini-
steren om, at sagen indbringes for retten.
Hvis advokaten derimod beslutter at anmode justitsministe-
ren om at anlægge sagen – dvs. at indbringe Advokatnæv-
nets afgørelse om ubetinget frakendelse for retten – vil afgø-
relsen om midlertidig frakendelse fortsat have virkning, ind-
til retten i medfør af den foreslåede § 147 e, stk. 3, har truf-
fet afgørelse om opsættende virkning, jf. i øvrigt bemærk-
ningerne til dette lovforslags § 1, nr. 12, og pkt. 4.2 i de al-
mindelige bemærkninger.
I den situation, hvor Advokatnævnet under nævnsbehandlin-
gen har truffet afgørelse om, at den pågældende midlertidigt
skal frakendes sin beskikkelse under nævnets behandling, og
nævnet ender med at træffe afgørelse om, at den pågældende
ikke frakendes sin beskikkelse eller kun frakendes sin be-
skikkelse betinget, vil den midlertidige frakendelse bortfalde
allerede ved nævnets afgørelse.
Retten bestemmer ved dommen i sagen om den midlertidige
frakendelse, om anke af dommen har opsættende virkning.
Det forudsættes, at retten ved denne vurdering inddrager
momenter om grovheden af advokatens forseelse samt risi-
koen for, at advokaten under ankesagen vil begå nye for-
hold. Hvis sagen således tyder på, at advokaten under anke-
sagens behandling vil begå nye overtrædelser af de pligter,
stillingen som advokat medfører, og disse forhold er af en
vis grovhed, vil retten som udgangspunkt skulle træffe afgø-
relse om, at anke af dommen – hvis retten har stadfæstet Ad-
vokatnævnets afgørelse om midlertidig frakendelse – ikke
har opsættende virkning. Det forudsættes i øvrigt, at sagsbe-
handlingstiden i ankeinstansen er så effektiv som muligt, og
retten medvirker til at skære sagen til.
Det forudsættes, at Advokatnævnet behandler spørgsmålet
om midlertidig frakendelse med den fornødne hurtighed for
29
at tilgodese den overhængende risiko, der er forbundet med
advokatens fortsatte udøvelse af advokatvirksomhed. Det
foreslås på den baggrund at give justitsministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om Advokatnævnets be-
handling af disse sager, herunder at ministeren kan fravige
sådanne af forvaltningsretlige regler og principper, der er til
hinder for, at sagen kan fremmes med den fornødne hurtig-
hed.
De af Advokatnævnets formand, næstformænd, medlemmer
eller suppleanter, der deltager ved behandlingen af spørgs-
målet om midlertidig frakendelse, vil være inhabile i den ef-
terfølgende behandling af spørgsmålet om ubetinget fraken-
delse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og 14, og
bemærkningerne hertil.
4.4. Bødestørrelsen i Advokatnævnets afgørelser
4.4.1. Gældende ret
Advokatnævnet har i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk.
1, mulighed for at tildele en advokat, et advokatselskab, el-
ler en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og
som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, en irette-
sættelse eller pålægge vedkommende eller selskabet en bøde
på indtil 300.000 kr., hvis nævnet finder, at den pågældende
har tilsidesat pligter, der følger af retsplejeloven eller for-
skrifter fastsat i medfør af loven.
4.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Indledningsvis bemærkes det, at det fremgår af revisorlo-
vens § 44, stk. 1, at en revisor, der ved afgivelse af revisi-
onspåtegninger eller visse andre erklæringer tilsidesætter de
pligter, som stillingen medfører, af Revisornævnet kan tilde-
les en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 300.000
kr. Er revisors tilsidesættelse af de pligter, som stillingen
medfører, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhø-
je bøden op til 600.000 kr.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan der – ligesom for re-
visorer – i ekstraordinære tilfælde være behov for at kunne
idømme advokater højere bøder end 300.000 kr., herunder
med henblik på at sikre, at bødestørrelsen har den fornødne
afskrækkende effekt. Det foreslås derfor, at Advokatnævnet
ved en advokats særligt grove overtrædelse af sine pligter
som advokat ligeledes kan forhøje den disciplinære bøde op
til 600.000 kr.
Det er ikke intentionen med forslaget generelt at forhøje bø-
deniveauet i Advokatnævnets afgørelser. Den foreslåede bø-
deforhøjelse forudsættes anvendt i tilfælde, hvor der er tale
om forseelser af særlig grov karakter, der dog ikke er grove
nok til i sig selv at medføre en frakendelse. Bødepålæggel-
sen vil eventuelt kunne kombineres med en betinget fraken-
delse, jf. dette lovforslags pkt. 4.1. Der er ikke tilsigtet med
indførelsen af muligheden for højere bøder, at bøde i nogle
tilfælde skal træde i stedet for ubetinget frakendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærk-
ningerne hertil.
4.5. Gebyr ved klager til Advokatnævnet
4.5.1. Gældende ret
I medfør af retsplejelovens § 146, stk. 1, kan klager over ve-
derlag, som en advokat, et advokatselskab eller en af de per-
soner, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, har forlangt for sit arbej-
de, af den, som har retlig interesse heri, indbringes for Ad-
vokatnævnet.
I medfør af retsplejelovens § 147 b, stk. 1, kan klager over,
at en advokat, et advokatselskab, eller en af de personer, der
er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller an-
parter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger af
retsplejeloven eller af forskrifter fastsat i medfør af retsple-
jeloven, indbringes for Advokatnævnet. Advokatnævnet kan
i medfør af § 147 b, stk. 3, afvise at behandle klager fra per-
soner, der ikke har retlig interesse i det forhold, klagen an-
går, samt klager, der på forhånd må skønnes åbenbart grund-
løse.
Det følger endvidere af § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 20
af 17. januar 2008 om Advokatnævnets og kredsbestyrelser-
nes virksomhed ved behandling af klager over advokater
m.v., at Advokatnævnet efter indstilling fra vedkommende
formand kan afvise en klage, der skønnes åbenbart grundløs,
og at ethvert nævnsmedlem kan anmode om realitetsbehand-
ling af sagen.
Det er efter de gældende regler gratis at klage til Advokat-
nævnet.
4.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet oplyst, at
en del af de personer, der klager til Advokatnævnet over ad-
vokater, har klaget flere gange, og at særligt en række af dis-
se klager er helt grundløse. Hertil kommer, at omkostninger-
ne ved behandlingen af en klage i en række tilfælde ikke står
mål med værdien for klageren eller andre af en afgørelse i
sagen. Hvis antallet af sådanne sager mindskes, frigøres der
ressourcer til behandling af mere væsentlige sager. Det kan
supplerende nævnes, at der i 2017 blev afvist 466 klager ud
af i alt 1.250 indgivne klager, og at tallet var på et tilsvaren-
de niveau i 2015 og 2016.
30
Det bemærkes i den forbindelse, at der ved indgivelse af
klage til Revisornævnet betales et gebyr på 500 kr.
I betænkning nr. 1479/2006 foreslog flertallet af Advokatud-
valget, at der blev indført mulighed for, at justitsministeren
fastsatte et gebyr. Flertallet anførte i denne forbindelse, at
det fandtes hensigtsmæssigt at der – f.eks. ved at forsøge at
mindske antallet af helt grundløse og uberettigede klager –
blev frigjort ressourcer for Advokatnævnet til behandlingen
af mere væsentlige sager ved Advokatnævnet. Samtidig no-
terede flertallet, at der fra andre klagenævn ikke udelukken-
de er positive erfaringer med en sådan gebyrordning, da en
sådan ordning skaber en del administration, og at den ønske-
de effekt af gebyrordningen – at sortere helt grundløse kla-
ger fra – ikke i alle tilfælde opnås.
Justitsministeriet udtalte i forbindelse med fremsættelsen af
L 163, at ministeriet ikke var enig i forslaget fra et flertal af
udvalgets medlemmer om at indføre en gebyrordning, jf.
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5442. Ministeriet
begrundede dette med, at selv et forholdsvist beskedent ge-
byr ville kunne afholde nogle klagere fra at indgive beretti-
gede klager over en advokat, og at på den anden side ville
selv et beskedent gebyr formentlig ikke afholde andre klage-
re fra at indgive helt grundløse klager.
Af hensyn til at sikre, at ressourcerne til klagebehandlingen
ved Advokatnævnet i videst muligt omfang benyttes til be-
handling af klager, der har det fornødne grundlag, er det dog
nu Justitsministeriets opfattelse, at der – på linje med, hvad
der gælder for en række andre nævn, herunder Revisornæv-
net – bør indføres et gebyr for at indgive en klage til Advo-
katnævnet. Der ses således ikke at være forhold, der adskil-
ler Advokatnævnets behandling af klagesager og modtagelse
af gebyr hermed fra Revisornævnets behandling.
Det foreslås derfor, at retsplejelovens § 144, stk. 4, ændres,
så justitsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte et ge-
byr for at klage til Advokatnævnet. Gebyrets størrelse fast-
sættes med udgangspunkt i en sammenligning med gebyret
ved andre relevante klagenævn. Gebyret tilfalder Advokat-
samfundet. Det forudsættes, at provenuet fra den foreslåede
gebyrordning udelukkende anvendes til varetagelsen af Ad-
vokatsamfundets regulatoriske opgaver, det vil navnlig sige
driften af Advokatnævnet, varetagelsen af Advokatrådets til-
syn med advokaterne mv.
Det forudsættes, at gebyret tilbagebetales, hvis klageren får
helt eller delvis medhold, eller hvis klagen afvises pga. for-
melle mangler. Det forudsættes ligeledes, at Advokatrådet
ikke vil skulle betale gebyr ved indbringelse af sager for Ad-
vokatnævnet.
Det bemærkes, at det som hidtil vil være gratis at henvende
sig til Advokatrådet med oplysninger om forhold vedrøren-
de advokater mv., der evt. vil kunne lede til, at rådet tager
initiativ til at indbringe den pågældende advokat mv. for
Advokatnævnet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærk-
ningerne hertil.
5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven fin-
der anvendelse fra den 25. maj 2018. Databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behand-
ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved
hjælp af automatisk databehandling, og på ikke-automatisk
behandling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-
holdt i et register.
Forordningen og loven gælder dog bl.a. ikke for behandling
af personoplysninger omfattet af lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger.
I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes de
relevante bestemmelser om, hvornår almindelige persono-
plysninger må behandles, herunder indsamles og videregi-
ves. Det følger blandt andet af artikel 6, stk. 1, litra c og e, at
behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis behand-
ling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nød-
vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets in-
teresse, eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-
handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e,
ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling,
herunder for andre specifikke databehandlingssituationer
som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3,
der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel 6,
stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c
og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes na-
tionale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet
med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag, el-
ler for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk.
1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i sam-
fundets interesse, eller henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Der-
udover fremgår det blandt andet af artikel 6, stk. 3, at med-
31
lemsstaterne i den forbindelse kan fastsætte de generelle be-
tingelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse
kan indføre formålsbegrænsninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i
forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en
uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter
artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde
eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.
Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at
opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra
c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for-
pligtelse eller i samfundets interesse.
For så vidt angår følsomme personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, bemærkes, at be-
handling heraf som udgangspunkt er forbudt, jf. artikel 9,
stk. 1. Der gælder imidlertid en række undtagelser til dette
forbud, jf. stk. 2-4.
For så vidt angår personoplysninger omfattet af databeskyt-
telsesforordningens artikel 10 om strafbare oplysninger be-
mærkes, at disse oplysninger er omfattet af forordningens
artikel 6, jf. ordlyden af artikel 10, 1. pkt.
For så vidt angår de foreslåede bestemmelser i lovforslagets
§ 1, nr. 5 (den foreslåede § 143 a i retsplejeloven om ud-
veksling af oplysninger mellem Advokatrådet og offentlige
myndigheder), er det Justitsministeriets vurdering, at disse
regler kan fastsættes inden for rammerne af forordningens
artikel 6.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det skønnes, at initiativet om, at Advokatrådet kan indhente
og modtage oplysninger fra domstolene, politiet, anklage-
myndigheden, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skatte-
myndighederne og Advokatnævnet, vil medføre et begræn-
set antal yderligere sager for disse myndigheder. Det vurde-
res, at udgifterne hertil vil være begrænsede, og udgifterne
vil på den baggrund blive afholdt inden for myndighedernes
eksisterende rammer.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Med lovforslaget pålægges advokater en oplysningspligt.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske eller
administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgere.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2018 til
den 26. august 2018 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Tin-
glysningsretten, samtlige byretter, Advokatnævnet, Advoka-
trådet, Amnesty International, Copenhagen Business School
(CBS), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistfor-
bund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Djøf, Fagligt
Fælles Forbund – 3F, FOA – Fag og arbejde, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af Fængselsinspektører og Viceinspektø-
rer, Foreningen af Institutionschefer og Områdechefer m.fl.,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsad-
vokater, Fængselsforbundet, HK-Landsklubben Danmarks
Domstole, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Institut
for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes Landsfor-
ening (KL), Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Rets-
hjælp, Københavns Universitet, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen
af Socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Landsorgani-
sation i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Politidirek-
tørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillings-
nævnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rådet for Etniske Minoriteter, Syddansk Universitet, Aal-
borg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet.
32
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekven-ser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget indeholder enkelte udgifter til
offentlige myndigheders deling af oplys-
ninger med Advokatrådet.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forsvarsadvokaters mulighed for at give gaver mv. til deres
klienter eller deres klienters pårørende er begrænset af rets-
plejelovens § 126, stk. 1, hvoraf det følger, at advokater skal
udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og at
advokaten herunder skal udføre sit hverv grundigt, samvit-
tighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede
tilsyn til klienternes tarv tilsiger.
Praksis fra Advokatnævnet fra 2014 viser, at forsvarsadvo-
kater kan markedsføre deres forretning på samme vilkår som
andre erhvervsdrivende, og at udlevering af i hvert fald min-
dre reklameeffekter til klienter derfor ikke er i strid med god
advokatskik.
Med henblik på at sikre, at forsvarsadvokater ikke uddeler
gaver, herunder reklamegenstande, til deres klienter eller de-
res klienters nærtstående, foreslås det at indføre en ny be-
stemmelse i retsplejelovens § 126, stk. 6, hvorefter advoka-
ter, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag, ikke
må give gaver til deres klienter i sagen eller disses nærtstå-
ende.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et
klientforhold til en forsvarsadvokat, bemærkes, at en advo-
kat fungerer som klientens forsvarsadvokat i relation til en
strafferetlig efterforskning eller en straffesag i hvert fald
indtil, der sker påtaleopgivelse, eller der er faldet endelig
dom i sagen, men kan efter en konkret vurdering også fun-
gere som forsvarsadvokat efterfølgende. Således kan det ik-
ke udelukkes, at advokaten som led i behandlingen af klien-
tens sag påtager sig visse yderligere opgaver som f.eks. an-
søgning om tredjeinstansbevilling, vejledning om overhol-
delse af vilkår afsagt i forbindelse med dom mv. Her vil den
foreslåede bestemmelse også finde anvendelse.
Advokaten har til opgave at varetage klientens juridiske in-
teresser i straffesagen. Enhver overdragelse af genstande til
klienten eller bistand i form af tjenesteydelser, der falder
uden for hvervet som forsvarsadvokat, og som ikke modsva-
res af en tilsvarende modydelse, vil derfor som udgangs-
punkt udgøre en gave. Det er muligt for klienten – efter afta-
le og mod sædvanlig betaling – at tilkøbe sig advokatens
hjælp med andre sager end sin straffesag.
Gavebegrebet skal forstås bredt. Gaver omfatter således ga-
ver i traditionel forstand, såsom fysiske genstande, men også
tjenesteydelser kan være omfattet. Således vil det være om-
fattet af bestemmelsen, at en advokat giver en gave i form af
eksempelvis cigaretter til sin klient i forbindelse med et
fængselsbesøg. Det bemærkes dog, at almindelig forplejning
som f.eks. en kop kaffe eller en sandwich, som advokaten
giver klienten i forbindelse med et møde mellem de to, ikke
anses for at være gaver og derfor ikke er omfattet af bestem-
33
melsen. Udlevering af et enkelt visitkort fra advokaten til
klienten vil heller ikke være omfattet. Reklamegenstande for
advokaten vil derimod være omfattet af bestemmelsen.
Begrebet ”nærtstående” skal forstås med udgangspunkt i
retsplejelovens § 60, stk. 1, nr. 2. Advokaten kan således ik-
ke udlevere gaver til personer, der er beslægtet eller besvog-
ret med klienten, eller som er i familie i op- eller nedstigen-
de linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er
klientens ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejeforældre,
adoptiv- eller plejebørn. Listen er dog ikke udtømmende, og
en konkret vurdering kan lede til, at en forsvarsadvokats ud-
levering af effekter til en person kan anses for at være en ud-
levering til en klients nærtstående. Således kan en klients
venner f.eks. også være omfattet. Det kræver dog, at advo-
katen er opmærksom på, at der er en relation mellem vennen
og klienten.
Det vil være Advokatrådet, der fører tilsyn med overholdel-
sen af bestemmelsen, herunder ved at anvende muligheden
for at indklage den pågældende advokat for Advokatnævnet,
jf. § 143, stk. 2, 2. pkt. Herudover vil det – som allerede
gældende – være muligt for personer i øvrigt at indgive kla-
ge til Advokatnævnet i medfør af § 147 b.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes Advokatrådet,
fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuld-
mægtige i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 2, 1. pkt. Det
fremgår endvidere af § 143, stk. 2, sidste pkt., at bestemmel-
sen finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår advokat-
selskaber, jf. § 124.
Af lovtekniske årsager foreslås det at nyaffatte § 143, stk. 2,
1. pkt., så det fremgår, at Advokatrådet, der er Advokatsam-
fundets bestyrelse, fører tilsyn med advokaterne og deres
autoriserede fuldmægtige.
Formålet med den foreslåede ændring er at understrege, at
Advokatrådet skal tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en
måde, der sikrer, på den ene side at alle advokater og advo-
katvirksomheder bliver underkastet tilsyn med passende
mellemrum, og på den anden side at tilsynets intensitet og
hyppighed i forhold til den enkelte advokat og advokatvirk-
somhed påvirkes af en risikovurdering. Det bemærkes i den-
ne forbindelse, at den årlige indhentelse af en klientkontoer-
klæring fra alle advokater ikke i sig selv udgør et tilsyn.
Det forudsættes ved den risikobaserede tilgang, at Advoka-
trådet skal identificere og vurdere risikoen for, at en advokat
eller en advokatvirksomhed ikke overholder de forpligtelser,
hvervet medfører. Der kan både være tale om en generel og
en konkret risikovurdering. Det kan f.eks. tænkes, at en sær-
lig risiko kan udledes af kendelser afsagt af Advokatnævnet,
hvis Advokatnævnet f.eks. afsiger en række kendelser ved-
rørende samme type forhold. Herudover kan der tænkes at
være visse specialer, som f.eks. advokater, der ofte fungerer
som forsvarsadvokater, der vurderes at medføre en større ri-
siko for overtrædelser af advokatreguleringen. I forhold til
sådanne personer eller persongrupper vil der skulle udføres
tilsyn oftere og mere intensivt, end det i øvrigt er tilfældet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Advokatrådet fører i dag i medfør af retsplejelovens § 143,
stk. 2, tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuld-
mægtige.
Der er ikke i medfør af retsplejeloven noget udtrykkeligt
krav om, at advokater er forpligtet til at udlevere oplysnin-
ger til Advokatrådet til brug for rådets udførelse af dets til-
syn.
Der findes heller ikke i retsplejeloven særlige krav til Advo-
katrådets tilrettelæggelse af tilsynet.
Den foreslåede bestemmelse i § 143, stk. 3, indebærer, at
Advokatrådet kan kræve alle oplysninger af advokater og
deres autoriserede fuldmægtige, herunder arbejdspapirer,
korrespondance og andre dokumenter, der skønnes at være
nødvendige for rådets tilsyn af, om der er sket eller vil ske
overtrædelse af bestemmelserne i retsplejeloven eller be-
stemmelser fastsat i medfør af retsplejeloven. Den foreslåe-
de bestemmelse finder tilsvarende anvendelse for så vidt an-
går advokatselskaber.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at skabe et sik-
kert retsgrundlag for, at Advokatrådet kan stille krav om, at
advokater, advokatfuldmægtige og advokatselskaber udleve-
rer de oplysninger, som de bliver anmodet om at udlevere til
brug for at rådets tilsyn.
Listen over typer af oplysninger i bestemmelsen er ikke-ud-
tømmende, og Advokatrådet må tillægges en vid skønsbefø-
jelse i forhold til at fastlægge, hvilke oplysninger rådet har
brug for til at udføre tilsynet. Der skal dog være tale om
nærmere afgrænsede oplysninger, der kan anses at have be-
tydning for, at rådet kan vurdere, om advokaten mv. over-
holder de pligter, stillingen som advokat medfører, og som
med rimelighed kan forlanges udleveret af advokaten, her-
34
under fordi der ikke er tale om oplysninger, som Advokatrå-
det ville kunne fremskaffe på anden vis.
Det bemærkes, at en advokats eller advokatvirksomheds
manglende overholdelse af oplysningspligten vil kunne lede
til en disciplinærsanktion fra Advokatnævnet for overtrædel-
se af god advokatskik. Rådet har desuden mulighed for at
anmode nævnet om at pålægge advokaten eller advokatvirk-
somheden tvangsbøder for manglende overholdelse af op-
lysningspligten, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 2. Det forud-
sættes, at en sådan anmodning kan behandles særskilt ved
nævnet for at sikre den fornødne hurtighed.
Med henblik på at sikre den fornødne retssikkerhed i forbin-
delse med anvendelsen af oplysningspligten foreslås det i
bestemmelsens § 143, stk. 3, 3. pkt., at kapitel 4 om retten til
ikke at inkriminere sig selv m.v. i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-
pligter finder anvendelse. Dette medfører også, at hvis der er
en konkret mistanke om, at en advokat har begået en lovov-
ertrædelse, der kan medføre straf, gælder den foreslåede stk.
3 om pligt til at meddele oplysninger til Advokatrådet ikke i
forhold til den pågældende advokat, medmindre det kan
udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan
have betydning for bedømmelsen af den konkrete lovover-
trædelse. I forhold til udtrykket ”straf” bemærkes det, at en
disciplinærsanktion i medfør af retsplejelovens § 147 c som
følge af tilsidesættelse af god advokatskik ikke antages at
være en straf i konventionens forstand, jf. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 24. november
1998 i sagen Brown mod Storbritannien, og Højesterets dom
af 3. november 1999 (trykt i UfR 2000, side 307) og 12. de-
cember 2017 (trykt i UfR 2018, side 1160). Bestemmelsen
vil derimod være relevant i en situation, hvor Advokatrådet
ønsker at indhente oplysninger som led i tilsynet, og der er
en konkret mistanke om, at den pågældende har begået en
strafbar lovovertrædelse, f.eks. bedrageri. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til retssikkerhedsloven, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 3096ff.
Den foreslåede § 143, stk. 4, fastslår, at Advokatrådet årligt
skal udarbejde en samlet plan for sin tilsynsvirksomhed, og
at rådet årligt afgiver en rapport over det udførte tilsyn til ju-
stitsministeren.
Den foreslåede plan for tilsynsvirksomheden er en intern
plan ved Advokatrådet, der skal gennemgå det planlagte til-
syn for det kommende år. Planen skal bl.a. beskrive, hvilke
advokater og advokatvirksomheder som rådet har planer om
at udføre tilsyn hos, og indeholde en beskrivelse af de over-
vejelser – herunder vedrørende risikoklassifikation – som
Advokatrådet har lagt til grund for udvælgelsen af advokater
og advokatvirksomheder til tilsyn. Det er intentionen, at det-
te skal hjælpe Advokatrådet til at skabe overblik over, hvil-
ke advokater der er planlagt tilsyn hos de kommende år, så
det over en årrække sikres, at der udføres tilsyn ved samtlige
advokater.
Den årlige rapport til justitsministeren fra Advokatrådet skal
følge op på den interne tilsynsplan. Rapporten skal vedrøre
det tilsyn, rådet gennemførte det forgangne år, herunder og-
så ekstraordinære tilsynsbesøg mv. Rådet vil også kunne be-
skrive de overordnede rammer for fremgangsmåden for sin
risikoklassificering det givne år, og herunder hvilke faktorer
der har været medvirkende ved vurderingen.
Formålet med rapporten er bl.a. at give offentligheden ind-
blik i det tilsyn, der føres med advokaterne, med henblik på
at styrke tilliden til tilsynet og dermed til advokatbranchen.
Det forudsættes, at rapporten offentliggøres på Advokatsam-
fundets hjemmeside.
Den foreslåede § 143, stk. 5, fastslår, at rådet til brug for ud-
førelsen af sit tilsyn skal udfærdige arbejdsprogrammer, der
på en detaljeret måde angiver, hvordan udførelsen af tilsynet
skal foretages.
Advokatrådet skal udarbejde og ibrugtage instrukser eller
arbejdsprogrammer for tilsynsvirksomheden, som mere de-
taljeret angiver de kontrolhandlinger, den tilsynsførende
skal gennemføre. Disse instrukser eller arbejdsprogrammer
skal medvirke til grundighed og ensartethed samt bedre do-
kumentation for det faktisk udførte tilsyn, samtidig med at
der skal være en tilpas fleksibilitet i dokumenterne til, at den
tilsynsførende individuelle vurderinger og tilpasning af til-
synshandlingerne til de konkrete omstændigheder ikke hin-
dres. Det skal være muligt ud fra arbejdsprogrammerne efter
et tilsyn at læse, hvilke kontrolhandlinger, der er udført ved
tilsynsbesøget, samt hvorfra de oplysninger, der er modtaget
i forbindelse med tilsynet, stammer.
Det fremgår af den foreslåede § 143, stk. 6, 1. pkt., at Advo-
katrådet skal iværksætte passende tilsynsforanstaltninger,
hvis rådet vurderer, at der er en begrundet risiko for, at en
advokat, en advokats autoriserede fuldmægtige eller et ad-
vokatselskab vil overtræde en pligt, der følger af denne lov.
Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at dette finder tilsvaren-
de anvendelse, hvis Advokatrådet vurderer, at der er en be-
grundet mistanke om, at en af den ovennævnte personkreds
allerede har overtrådt en pligt, der følger af denne lov. Det
bemærkes i denne forbindelse, at det ved rådets tilsyn med
autoriserede fuldmægtige, er principalen, der er ansvarlig
for den fuldmægtiges handlinger.
Det er intentionen med bestemmelsen at understrege, at Ad-
vokatrådet, hvis rådet bliver opmærksom på, at en advokat
mv. ikke overholder de pligter, stillingen medfører, ikke
skal afvente, at det bliver advokatens tur til at blive underka-
stet tilsyn i medfør af den foreslåede interne tilsynsplan. Ad-
vokatrådet skal derimod foranledige, at passende tilsynsfor-
35
anstaltninger iværksættes. Dette kunne f.eks. være et tilsyns-
besøg, men kan også efter omstændighederne være andre til-
synsforanstaltninger.
Advokatrådet kunne f.eks. blive opmærksom på, at en advo-
kat mv. ikke overholder en pligt, der følger af retsplejelo-
ven, gennem en underretning modtaget via den foreslåede
whistleblowerordning, gennem oplysninger modtaget fra of-
fentlige myndigheder eller gennem historier i pressen. Det
er her underordnet, hvad den almindelige risikovurdering af
advokaten mv. i øvrigt er, og hvornår Advokatrådet i øvrigt
ud fra risikoklassificeringen havde planlagt at udføre et til-
syn hos advokaten, da det afgørende er, at der er noget, der
tyder på, at det er nødvendigt at iværksætte tilsynsforanstalt-
ninger her og nu over for den pågældende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1, 3.2 og 3.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
I medfør af retsplejelovens § 143, stk. 3, kan Advokatrådet
træffe bestemmelse om, at en advokat eller en af de perso-
ner, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, skal indkaldes til en sam-
tale med kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, som
grænser op til den kreds, hvor advokaten eller den oven-
nævnte person har sin virksomhed, hvis det må antages, at
advokaten eller den ovennævnte person groft eller gentagne
gange har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører (en
såkaldt kollegial samtale).
Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelsen nyaf-
fattes.
Det foreslås at fjerne kravet i § 143, stk. 3, 1. pkt., om, at der
skal være tale om en kreds, der grænser op til den kreds,
hvor advokaten eller den ovennævnte person har sin virk-
somhed, så der alene er krav om, at der indkaldes til en sam-
tale med kredsbestyrelsen i en kreds. Det foreslås i stedet, at
Advokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en advokat
skal indkaldes til en kollegial samtale med kredsbestyrelsen
i en anden kreds end den, hvor advokaten har sin virksom-
hed.
Det foreslås desuden, at betingelserne for afholdelse af kol-
legiale samtaler lempes, så en advokat eller en af de perso-
ner, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab mv. kan indkaldes til kol-
legial samtale, hvis det må antages, at den pågældende har
tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.
Formålet med ændringen er at udvide Advokatrådets adgang
til at indkalde advokater mv. til kollegial samtale med hen-
blik på bedre at understøtte formålet med bestemmelsen,
nemlig dels at få den pågældende til at ændre kurs, dels at
forbedre Advokatrådets grundlag for at vurdere, om der bør
rejses en sag ved Advokatnævnet mod den pågældende.
Det vil som hidtil være Advokatrådets vurdering, om det i
det enkelte tilfælde vil være relevant at indkalde en advokat
mv. til kollegial samtale, eller om rådet i stedet bør anvende
andre redskaber, f.eks. direkte indbringelse af sagen for Ad-
vokatnævnet uden forudgående kollegial samtale. Bestem-
melsen foreslås således ikke i øvrigt ændret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Advokatrådet er ikke omfattet af forvaltningslovens regler.
Advokatrådet har inden for de databeskyttelsesretlige regler
mulighed for at anmode om oplysninger fra myndigheder,
der ligeledes inden for den databeskyttelsesretlige regulering
har mulighed for at videregive oplysninger til rådet. Der fin-
des ikke særlige regler om rådets tavshedspligt omkring de
oplysninger, rådet behandler i forbindelse med udførelsen af
sit tilsyn.
Med den foreslåede § 143 a reguleres det, hvilke offentlige
myndigheder Advokatrådet kan udveksle oplysninger med,
hvilke typer af oplysninger der kan udveksles, samt hvornår
der kan udveksles oplysninger.
Efter databeskyttelsesforordningen skal Advokatrådet, når
rådet modtager personoplysninger om en advokat efter den
foreslåede § 143 a, underrette advokaten i medfør af databe-
skyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, medmindre un-
derretning kan undlades efter forordningens artikel 14, stk.
5, litra a-d, eller databeskyttelseslovens § 22, stk. 1. Det er
Justitsministeriets vurdering, at de nævnte undtagelsesmu-
ligheder fører til, at Advokatrådet i praksis vil kunne undla-
de at give advokaten underretning efter artikel 14 i databe-
skyttelsesforordningen.
Modtager Advokatrådet personoplysninger, der er videregi-
vet af offentlige myndigheder efter den foreslåede § 143 a,
og som ikke er relevante for rådets tilsyn, skal rådet slette
personoplysningerne, jf. databeskyttelsesforordningens arti-
kel 5, stk. 1, litra e. Databeskyttelsesforordningen indehol-
der endvidere bestemmelser om bl.a. ret til berigtigelse, slet-
ning eller begrænsning af personoplysninger. Det følger så-
ledes af databeskyttelsesforordningens artikel 16, 17 og 18,
at den dataansvarlige skal berigtige, slette eller begrænse
personoplysninger, der viser sig urigtige, hvis en registreret
person fremsætter anmodning herom.
36
Den foreslåede § 143 a, stk. 1, regulerer, hvornår Advoka-
trådet kan indhente og modtage oplysninger fra offentlige
myndigheder. Bestemmelsen indeholder således en forplig-
telse for de omtalte myndigheder til at udlevere oplysninger-
ne til Advokatrådet, og videregivelse fra de omtalte myndig-
heder til Advokatrådet vil derfor altid være berettiget.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at forvaltningslovens
§ 31 om en forvaltningsmyndigheds pligt til at videregive
oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed ikke finder
anvendelse ved videregivelse af oplysninger til Advokatrå-
det, som ikke er en offentlig myndighed. En forvaltnings-
myndighed kan derfor ikke afslå at udlevere oplysninger til
Advokatrådet, fordi det vil påføre myndigheden et merarbej-
de, der væsentligt overstiger Advokatrådets interesse i at
modtage oplysningerne. De omtalte forvaltningsmyndighe-
der skal dog i forbindelse med udlevering af oplysninger til
Advokatrådet efter den foreslåede § 143 a, stk. 1, fortsat
iagttage det forvaltningsretlige saglighedsprincip og propor-
tionalitetsprincip, ligesom de databeskyttelsesretlige prin-
cipper for behandling også skal iagttages.
Det er endvidere en forudsætning, at Advokatrådet alene an-
moder om oplysninger, der er relevante for rådets tilsyn med
advokater. Der vil derfor i henhold til bestemmelsen som
udgangspunkt alene kunne anmodes om oplysninger, der
kan have betydning for, om en advokat har handlet i strid
med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, eller
oplysninger om en advokats handlinger uden for sin advoka-
tvirksomhed i forretningsforhold eller i andre forhold af
økonomisk art, der kan tyde på, at en advokat har udvist en
adfærd, der er uværdig for en advokat, jf. retsplejelovens §
126, stk. 4. Det er ikke intentionen med bestemmelsen at be-
grænse Advokatrådets muligheder for at anmode om oplys-
ninger med hjemmel i anden lovgivning.
Med den foreslåede § 143 a, stk. 1, nr. 1, vil Advokatrådet i
forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn kunne anmode dom-
stolene om oplysninger om en beskikket advokats anmod-
ning om salær i en sag. Rådet skal begrunde sin anmodning
om oplysninger, f.eks. ved at angive, hvad rådet konkret
bygger anmodningen på, og skal specificere, hvilken sag der
er tale om. Det vil således ikke være muligt for rådet at sen-
de en liste over navne til en ret uden nærmere begrundelse
for, hvorfor oplysningerne er relevante for rådets tilsyn.
Den foreslåede § 143 a, stk. 1, nr. 2, bestemmer, at Advoka-
trådet i forbindelse med sit tilsyn kan anmode politiet om
oplysninger om en aktuel efterforskning mod en advokat,
når denne er sigtet i sagen. Advokatrådet kan således anmo-
de om oplysninger om specifikke advokater. De oplysnin-
ger, rådet vil kunne modtage, vil f.eks. være overordnede
oplysninger om efterforskningens karakter (f.eks. at der er
tale om en efterforskning om alvorlig økonomisk kriminali-
tet), men rådet vil ikke kunne forvente at modtage detaljere-
de oplysninger om de nærmere efterforskningsskridt fra po-
litiet, da politiet ved udleveringen skal overholde almindeli-
ge forvaltningsretlige og databeskyttelsesretlige principper,
jf. ovenfor. Det forudsættes med begrebet ”aktuel”, at der er
tale om en verserende eller nyligt afsluttet efterforskning.
Det er et krav, at advokaten er eller har været sigtet i sagen.
Politiets forpligtelse til videregivelse af oplysninger efter
bestemmelsen kan dog undtages i helt særlige tilfælde, hvis
der er tale om en aktuel efterforskning mod en sigtet advo-
kat, og efterforskningen foregår uden underretning af den
pågældende advokat, og politiet vurderer, at der er en kon-
kret risiko for, at videregivelsen af oplysninger til Advoka-
trådet vil kompromittere den pågældende efterforskning. Po-
litiet vil i sådanne undtagelsestilfælde have adgang til ikke
at videregive oplysninger til Advokatrådet.
Den foreslåede § 143 a, stk. 1, nr. 3, indebærer, at Advoka-
trådet i forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn vil kunne
indhente og modtage oplysninger om en verserende straffe-
sag mod en advokat fra anklagemyndigheden, når den på-
gældende er eller har været sigtet i sagen. Rigsadvokaten
fastsætter nærmere retningslinjer for, hvordan indhentelse af
oplysninger fra anklagemyndigheden efter denne bestem-
melse skal ske. Det forudsættes, at rådet begrunder sin an-
modning og angiver, hvilken advokat der er tale om. Det vil
således ikke være muligt for rådet at sende en længere liste
over advokater til anklagemyndigheden. Rådet vil alene
kunne indhente oplysninger, der er relevante for rådets til-
syn. Det forudsættes, at rådet skal begrunde sin anmodning
til anklagemyndigheden. Hvis rådet f.eks. har modtaget op-
lysninger gennem whistleblowerordningen om, at der er en
straffesag mod en advokat, kan rådet spørge anklagemyn-
digheden, om dette er korrekt, og hvilken type af kriminali-
tet, der er tale om. Hvis anklagemyndigheden bekræfter op-
lysningen, og oplyser, at der er tale om økonomisk krimina-
litet, kan rådet vurdere, om yderligere oplysninger vil kunne
være relevante for rådets tilsyn og i givet fald anmode an-
klagemyndigheden om yderligere oplysninger, f.eks. om de
nærmere detaljer i sagen, og om der er tale om en sag, hvor
advokatens klient er forurettet. Anklagemyndighedens for-
pligtelse til videregivelse af oplysninger efter bestemmelsen
kan dog undtages i helt særlige tilfælde, hvis der er tale om
en aktuel efterforskning mod en sigtet advokat, og efter-
forskningen foregår uden underretning af den pågældende
advokat, og politiet vurderer, at der er en konkret risiko for,
at videregivelsen af oplysninger til Advokatrådet vil kom-
promittere den pågældende efterforskning. Anklagemyndig-
heden vil i sådanne undtagelsestilfælde have adgang til ikke
at videregive oplysninger til Advokatrådet.
Det fastslås med den foreslåede § 143 a, stk. 1, nr. 4, at Ad-
vokatrådet vil kunne anmode skattemyndighederne om spe-
cificerede oplysninger vedrørende en advokat. Det forudsæt-
tes hermed, at rådet ved sin anmodning til skattemyndighe-
den har en konkret formodning for, at de oplysninger, rådet
anmoder om, er af relevans for rådets tilsyn. Rådet skal spe-
cificere, hvilke oplysninger om hvilken advokat, der anmo-
des om, samt hvorfor der anmodes om disse oplysninger,
37
f.eks. at baggrunden er, at Advokatrådet har en begrundet
formodning for, at den pågældende har en væsentlig gæld til
det offentlige. Det foreslås ligeledes, at Advokatrådet vil
kunne anmode om oplysninger om anmodninger om om-
kostningsgodtgørelse, der vedrører bistand fra bestemte ad-
vokater. Det forudsættes i denne forbindelse, at rådet vil
skulle angive både advokaten og sagen, der er tale om, med
henblik på at gøre det enkelt for skattemyndighederne at
fremsøge de relevante oplysninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 143 a, stk. 2, reguleres
de tilfælde, hvor offentlige myndigheder vil kunne videregi-
ve oplysninger til Advokatrådet. Formålet med bestemmel-
sen er at sikre, at myndigheder – på trods af en evt. tavs-
hedspligt vedrørende de konkrete oplysninger – vil kunne
videregive oplysningerne til Advokatrådet, hvis oplysnin-
gerne skønnes relevante for rådets tilsyn.
Forvaltningsmyndighederne omtalt i den foreslåede § 143 a,
stk. 2, skal ved videregivelsen iagttage det forvaltningsretli-
ge sagligheds- og proportionalitetsprincip. Ved vurderingen
af, hvorvidt oplysninger kan videregives til Advokatrådet,
skal endvidere indgå de almindelige databeskyttelsesretlige
principper for behandling af personoplysninger, herunder
bl.a. at personoplysningerne skal være tilstrækkelige, rele-
vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra c, og at videregivelsen af per-
sonoplysninger skal være nødvendig ifølge betingelserne for
behandling af almindelige personoplysninger i databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1.
Det fastslås med den foreslåede § 143 a, stk. 2, nr. 1, at poli-
tiet vil kunne videregive oplysninger om en straffesag til
Advokatrådet, hvis politiet vurderer, at oplysningerne er re-
levante for rådets tilsyn. Det vil særligt være relevant at vi-
deregive oplysninger i sager om alvorlig økonomisk krimi-
nalitet såsom hvidvask, underslæb, mandatsvig m.v. Hvilke
oplysninger, der videregives, vil være op til politiets vurde-
ring, hvortil det bemærkes, at politiet skal iagttage alminde-
lige regler om saglighed og proportionalitet i forbindelse
med delingen af oplysningerne, herunder de almindelige da-
tabeskyttelsesretlige principper for behandling af persono-
plysninger. Ved vurderingen af, hvorvidt en oplysning om
en straffesag er relevant for Advokatrådets tilsyn, skal der
lægges vægt på, om forholdet direkte eller indirekte kan ha-
ve betydning for advokatens udførelse af sit hverv, f.eks.
fordi forholdet knytter sig til en klientrelation, eller fordi
forholdet giver grund til at befrygte, at advokaten ikke frem-
adrettet vil overholde de pligter, der følger af stillingen. Ved
vurderingen af, om oplysninger skal videregives til Advoka-
trådet efter denne bestemmelse kan politiet endvidere lægge
vægt på, om videregivelsen vil indebære en konkret risiko
for, at en aktuel efterforskning mod en advokat kompromit-
teres, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 143 a, stk. 1,
nr. 2.
Det følger af den foreslåede § 143 a, stk. 2, nr. 2, at anklage-
myndigheden vil kunne videregive oplysninger om en verse-
rende straffesag mod en advokat til Advokatrådet, hvis an-
klagemyndigheden vurderer, at oplysningerne er relevante
for rådets tilsyn med advokater. Rigsadvokaten fastsætter
nærmere retningslinjer for, hvordan videregivelse af oplys-
ninger til Advokatrådet efter denne bestemmelse skal ske.
Anklagemyndigheden vil skulle iagttage almindelige prin-
cipper om saglighed og proportionalitet i forbindelse med
delingen af oplysningerne, herunder de almindelige databe-
skyttelsesretlige principper for behandling af personoplys-
ninger. Anklagemyndigheden vil i denne forbindelse skulle
inddrage de samme momenter som politiet ved vurderingen
af, om oplysningen kan overdrages. Der tilsigtes ikke nogen
indskrænkninger af anklagemyndighedens muligheder for at
videregive oplysninger efter de almindelige persondataretli-
ge regler.
Det følger af den foreslåede § 143 a, stk. 2, nr. 3, at skatte-
myndighederne kan videregive oplysninger om en advokats
skattesag til Advokatrådet, hvis myndigheden vurderer, at
oplysningen er relevant for rådets tilsyn. Skattemyndighe-
derne vil skulle iagttage almindelige principper om saglig-
hed og proportionalitet i forbindelse med delingen af oplys-
ningerne, herunder de almindelige databeskyttelsesretlige
principper for behandling af personoplysninger. Det forud-
sættes hermed, at det er skattemyndighederne, der foretager
vurderingen af, om oplysningen er relevant eller ej. Ved
vurderingen af, om en oplysning om en advokats skattesag
er relevant for rådets tilsyn, skal der lægges vægt på, om op-
lysningerne har relevans i forhold til advokatens udførelse af
sit hverv. Oplysninger om en advokats indtægtsforhold mv.
vil derfor som klart udgangspunkt ikke være relevant for
Advokatrådets tilsyn med advokater. Derimod kunne rele-
vante oplysninger f.eks. være, at en advokat har væsentlig
gæld til det offentlige, dvs. 100.000 kr. eller derover, jf. rets-
plejelovens § 139, stk. 1. Det foreslås, at denne bestemmelse
ligeledes finder anvendelse for så vidt angår videregivelse af
oplysninger om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse
vedrørende en bestemt advokat. I forhold til, hvornår oplys-
ninger om en ansøgning om omkostningsgodtgørelse vil væ-
re relevant for tilsynet, kan der særligt peges på tilfælde,
hvor skattemyndighederne vurderer, at der har været uregel-
mæssigheder i forbindelse med ansøgningen.
Det følger af den foreslåede § 143 a, stk. 2, nr. 4, at Advo-
katnævnet vil kunne underrette Advokatrådet om oplysnin-
ger, der efter nævnets vurdering er relevante for rådets til-
syn. Det er i denne forbindelse nævnets vurdering, om en
oplysning er relevant for rådets tilsyn. Advokatnævnet vil
skulle iagttage almindelige principper om saglighed og pro-
portionalitet i forbindelse med delingen af oplysningerne,
herunder de almindelige databeskyttelsesretlige principper
for behandling af personoplysninger. Der er vide rammer
for, hvilken type af oplysninger nævnet videregiver. I for-
hold til spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen er relevant
38
for rådets tilsyn, vil det indgå, om oplysningen allerede be-
handles ved en sag ved Advokatnævnet. Hvis oplysningen
indgår i Advokatnævnets sagsbehandling, vil den som ud-
gangspunkt ikke være relevant, da der allerede ved nævnet
tages hånd om oplysningen. Hvis der derimod er tale om op-
lysninger, der i højere grad har karakter af ”tilfældigheds-
fund”, og som nævnet ikke har intentioner om at følge op på
ved behandlingen af den verserende sag, vil dette tale for, at
oplysningen kan være relevant for Advokatrådets tilsyn.
Den foreslåede § 143 a, stk. 3, angiver de tilfælde, hvor en
offentlig myndighed vil være forpligtet til af egen drift at vi-
deregive oplysninger til Advokatrådet. De omtalte forvalt-
ningsmyndigheder vil skulle iagttage de forvaltningsretlige
principper om saglighed og proportionalitet i forbindelse
med videregivelsen af oplysningerne til Advokatrådet, lige-
som de almindelige databeskyttelsesretlige principper for
behandling af personoplysninger skal overholdes.
Den foreslåede bestemmelse i § 143 a, stk. 3, nr. 1, fastslår,
at domstolene vil skulle underrette Advokatrådet, når der
mod en advokat indgives konkursbegæring, begæring om re-
konstruktion, fogedretsbegæring af betydning for advoka-
tens hverv, begæring om konkurskarantæne eller tvangsauk-
tionsbegæring. Det forudsættes i denne forbindelse, at dom-
stolene er klar over, at den pågældende person er advokat,
og denne pligt til underretning af rådet medfører altså ikke
en selvstændig forpligtelse for domstolene til at undersøge,
om en person, der er indgivet konkursbegæring mv. mod, er
advokat eller ej. Kravet om, at oplysninger om en fogedrets-
begæring skal have relevans for advokatens hverv, medfø-
rer, at f.eks. en fogedretsbegæring mod en advokat i en sam-
værssag ikke vil være omfattet af pligten til at indberette til
Advokatrådet, fordi forholdet som udgangspunkt ikke kan
anses for relevant for advokatens hverv.
Den foreslåede § 143 a, stk. 3, nr. 2, 1. pkt., fastslår, at Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen vil skulle underrette Advo-
katrådet, når en af kriminalforsorgens institutioner foretager
en politianmeldelse af en advokat for forseelser begået i for-
bindelse med udførelsen af hvervet som advokat. Det forud-
sættes hermed, at direktoratet eller institutionen er vidende
om, at der er tale om en advokat, og at der er tale om en for-
seelse begået i forbindelse med udførelsen af hvervet som
advokat. Således vil en politianmeldelse af en advokat for
handlinger eller undladelser, der ikke knyttede sig til udø-
velsen af advokatvirksomhed, men f.eks. et privat besøg hos
et fængslet familiemedlem, som udgangspunkt ikke være
omfattet af forpligtelsen for Direktoratet for Kriminalforsor-
gen til at underrette Advokatrådet. Omvendt vil en anmel-
delse af en advokat for handlinger eller undladelser foretaget
i forbindelse med et klientbesøg i en af Direktoratet for Kri-
minalforsorgens institutioner som udgangspunkt være om-
fattet, da dette forhold vil være begået i forbindelse med ud-
førelsen af hvervet som advokat. Dette vil sikre, at Advoka-
trådet på et så tidligt stadie som muligt bliver opmærksom
på, at en advokat evt. ikke overholder de pligter, stillingen
påkræver.
Den foreslåede § 143 a, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., fastslår, at Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen har adgang til ikke at vide-
regive oplysninger efter 1. pkt. hvis udleveringen af oplys-
ninger vil kunne kompromittere en eventuel efterforskning
mod den pågældende advokat. I medfør af 2. pkt. i bestem-
melsen vil politiet således efter modtagelsen af en politian-
meldelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen undtagel-
sesvis kunne modsætte sig, at Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen foretager underretning af Advokatrådet, hvis politiet
vurderer, at oplysningerne vil kunne føre til en efterforsk-
ning mod den pågældende advokat, uden at advokaten vil
blive underrettet herom. Direktoratet for Kriminalforsorgen
vil i sådanne undtagelsestilfælde have adgang til ikke at vi-
deregive oplysninger til Advokatrådet.
Det fastslås med den foreslåede § 143 a, stk. 3, nr. 3, at an-
klagemyndigheden vil skulle underrette Advokatrådet, når
der rejses tiltale mod en advokat med påstand om rettigheds-
frakendelse. Dette sikrer tillige, at Advokatrådet på et så tid-
ligt stadie som muligt bliver opmærksom på, at en advokat
evt. ikke overholder samtlige de pligter, stillingen påkræver,
og anklagemyndigheden vil altid i disse tilfælde være be-
kendt med, at der er tale om en advokat. Rigsadvokaten fast-
sætter nærmere retningslinjer for, hvordan underretning af
Advokatrådet skal ske. Det er ikke tilsigtet med bestemmel-
sen, at anklagemyndighedens mulighed for af egen drift at
underrette Advokatrådet om forhold af relevans for rådets
tilsyn indskrænkes.
Den foreslåede § 143 a, stk. 4, fastslår, at stk. 1-3 finder til-
svarende anvendelse for oplysninger om personer omfattet
af § 124 c, stk. 1, nr. 2. Det foreslås således, at Advokatrådet
også vil kunne indhente og modtage oplysninger om denne
personkreds, da rådet også fører tilsyn med denne person-
kreds.
Det foreslås med § 143 a, stk. 5, at justitsministeren vil kun-
ne fastsætte nærmere regler om Advokatrådets muligheder
for at indhente og modtage oplysninger, herunder oplysnin-
ger om advokaters salær i straffesager. Formålet med denne
bestemmelse er at tage højde for, at der på sigt forventes im-
plementeret et webbaseret system for anmodninger om salær
i straffesager. Det er intentionen, at Advokatrådet bl.a. vil
kunne anmode om oplysninger, der kan trækkes fra dette sy-
stem. Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at fastsæt-
te disse regler i bekendtgørelsesform, da den præcise tekni-
ske udformning af det webbaserede system ikke kendes på
nuværende tidspunkt.
Den nye bestemmelse § 143 b fastslår Advokatrådets tavs-
hedspligt svarende til forvaltningslovens § 27, jf. straffelo-
vens § 152 og §§ 152 c-152 f.
39
Den foreslåede § 143 b, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at forvalt-
ningslovens § 27 om tavshedspligt finder anvendelse for
Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte og
kredsbestyrelsernes medlemmer, for så vidt angår oplysnin-
ger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.
Årsagen til den valgte personkreds er, at Advokatrådet udfø-
rer tilsynet, mens Advokatsamfundets ansatte og kredsbesty-
relserne yder bistand til tilsynsvirksomheden. Fortrolige op-
lysninger er oplysninger, der er fortrolige efter forvaltnings-
lovens § 27, og vil således være eksempelvis oplysninger
om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold,
oplysninger om forretningsforhold, oplysninger om efter-
forskning og forfølgning af lovovertrædelser mv. Der henvi-
ses til de almindelige bemærkninger punkt 3.3.1.1.
Det betyder eksempelvis, at en oplysning, som i medfør af
skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, er fortrolig, fortsat vil
være fortrolig, når den er videregivet til Advokatrådet, jf.
forvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Det fastslås med den foreslåede § 143 b, stk. 1, 2. pkt., at
tavshedspligten desuden omfatter personer, der udfører ser-
viceopgaver for de i 1. pkt. nævnte organer. Formålet med
dette er, at også f.eks. personer, der arbejder med f.eks. ren-
gøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elek-
tronisk materiel, herunder IT-udstyr, og kantinedrift for Ad-
vokatrådet mv. vil være omfattet af tavshedspligten,
Det fastslås med den foreslåede § 143 b, stk. 1, 3. pkt., at
tavshedspligten tillige gælder efter ansættelses- eller kon-
traktforholdets ophør eller efter udløbet af en valgperiode el-
ler udpegningsperiode. Dette er for at sikre, at tavshedsplig-
ten også gælder efter, at f.eks. et medlem af Advokatrådet er
udtrådt af rådet.
Den foreslåede § 143 b, stk. 1, 4. pkt., fastslår, at straffelo-
vens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse for
de i 1. og 2. pkt. omtalte personer. Der tilsigtes hermed at
tydeliggøre, at de nævnte bestemmelser i straffeloven også
finder anvendelse, hvis personkredsen i 1. og 2. pkt. i be-
stemmelsen overtræder den tavshedspligt, der i øvrigt følger
af bestemmelsen.
Det følger af den foreslåede § 143 b, stk. 2, at fortrolige op-
lysninger, som Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfun-
dets ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer modtager i
henhold til dette kapitel, kun må anvendes i forbindelse med
tilsynshvervet. Oplysningerne er givet til de nævnte organer
med henblik på at indgå i deres tilsyn, og organerne skal så-
ledes ikke kunne anvende oplysningerne på anden vis.
Det foreslås med § 143 b, stk. 3, at Advokatrådets medlem-
mer, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsernes
medlemmer udelukkende kan videregive oplysninger til Ad-
vokatnævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov
og til relevante offentlige myndigheder, herunder anklage-
myndigheden, politiet og justitsministeren til varetagelse af
deres opgaver efter deres lovgivning.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det er berettiget
for Advokatrådet mv. at videregive oplysninger til Advokat-
nævnet, hvis Advokatrådet mv. i forbindelse med udøvelsen
af tilsynet bliver bekendt med oplysninger, der kan medføre
en disciplinærsag ved Advokatnævnet. Det betyder, at Ad-
vokatrådet mv. i medfør af bestemmelsen skal kunne videre-
give disse oplysninger til Advokatnævnet til brug for næv-
nets behandling af sagen. Tilsvarende bliver Advokatrådet
mv. i medfør af bestemmelsen berettiget til kunne videregi-
ve oplysninger til relevante offentlige myndigheder, herun-
der anklagemyndigheden, politiet og justitsministeren, til
varetagelse af deres opgaver efter deres lovgivning.
Det tilsigtes med bestemmelsen at afgrænse, under hvilke
betingelser Advokatrådet mv. berettiget kan videregive op-
lysninger til offentlige myndigheder. Der tænkes her især
på, at Advokatrådet mv. i forbindelse med udøvelsen af til-
synet bliver bekendt med strafbare forhold, og i den forbin-
delse skal have mulighed for at videregive disse oplysninger
til politiet eller anklagemyndigheden. Der tænkes tillige på,
at Advokatrådet mv. skal have mulighed for at orientere ju-
stitsministeren (i praksis Civilstyrelsen), hvis rådet bliver
bekendt med, at betingelserne i retsplejelovens § 139, stk. 1,
er opfyldt, og der dermed kan anlægges sag af justitsmini-
steren mod advokaten om frakendelse af advokatens beskik-
kelse. Der vil i øvrigt kunne være tilfælde, hvor det vil være
relevant, at Advokatrådet videregiver oplysninger til offent-
lige myndigheder med henblik på varetagelsen af deres op-
gaver efter deres lovgivning. Det beror på en konkret vurde-
ring, om en videregivelse af oplysninger fra Advokatrådet
mv. til en offentlig myndighed vil være berettiget. I den for-
bindelse vil Advokatrådet skulle iagttage de databeskyttel-
sesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Den offentlige forvaltningsmyndighed, der modtager en op-
lysning fra Advokatrådet i medfør af den foreslåede bestem-
melse, har tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27 og
straffelovens regler i § 152 og §§ 152 c-152 f.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 og 3.3.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Der kræves ikke gebyr for at indgive klager til Advokatnæv-
net.
40
Det foreslås, at retsplejelovens § 144, stk. 4, ændres, så ju-
stitsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsæt-
te gebyr for indgivelse af klager til Advokatnævnet.
Formålet med ændringen er at søge at mindske antallet af
åbenbart grundløse klager til Advokatnævnet med henblik
på at sikre, at nævnet kan bruge sine ressourcer bedst mu-
ligt. Det forudsættes, at der ved fastsættelsen af gebyrets
størrelse tilsigtes at skabe en balance, hvor klager, der er
åbenbart grundløse, afværges, mens reelle klagere ikke af-
skrækkes fra at indgive klager. Det bemærkes, at der ved
fastlæggelsen af gebyrets størrelse vil blive taget hensyn til
gebyrstørrelsen ved andre klagenævn. I den forbindelse kan
det nævnes, at gebyret for at klage til Revisornævnet for ti-
den er fastsat til 500 kr.
Det forudsættes, at gebyret tilbagebetales til klager, hvis kla-
ger får helt eller delvist medhold, eller hvis klagen afvises
pga. formelle mangler. Det bemærkes, at der med formelle
mangler for eksempel tænkes på et tilfælde, hvor en klage er
indgivet til det forkerte nævn, eller hvis fristen for indgivel-
se af klage er overskredet, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 2.
Derimod skal der ikke ske tilbagebetaling af klagegebyret i
tilfælde, hvor en klage afvises som åbenbart grundløs efter
en (forenklet) realitetsbehandling af klagen, jf. retsplejelo-
vens § 147 b, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Enhver kan rette henvendelse til Advokatrådet med henblik
på at oplyse rådet om, at en advokat ikke har overholdt de
pligter, stillingen medfører.
Den foreslåede § 144 a, stk. 1, fastslår, at Advokatrådet skal
oprette en ordning, hvor personer kan indberette overtrædel-
ser eller potentielle overtrædelser af de regler, der regulerer
advokathvervet, og at indberetninger til ordningen skal kun-
ne foretages anonymt. Kravet om anonymitet medfører bl.a.,
at man skal kunne foretage indberetninger uden angivelse af
navn, uden mulighed for sporing af computerens IP-adresse
og lignende. Oplysninger modtaget herigennem kan være
anledning til, at Advokatrådet iværksætter tilsynsforanstalt-
ninger over for en advokat. Det bemærkes hertil, at oplys-
ninger modtaget gennem whistleblowerordningen ved en
evt. efterfølgende sag ved Advokatnævnet ikke i sig selv
kan udgøre et bevis i sagen.
Den foreslåede § 144 a, stk. 2, 1. pkt., fastslår, at Advokat-
samfundets ansatte samt medlemmer af Advokatrådet ikke
må videregive oplysninger om en person, når vedkommende
gennem ordningen i den foreslåede stk. 1 har indberettet en
virksomhed eller en person til rådet for overtrædelse eller
potentiel overtrædelse af den advokatretlige regulering. Be-
stemmelsen har således til hensigt at tydeliggøre, at videre-
givelse af oplysninger om, hvem der har foretaget en indbe-
retning, altid vil være uberettiget. Dette er for at sikre ano-
nymiteten ved indberetningen og for at sikre, at personer,
der vælger ikke at indberette anonymt til ordningen, fortsat
bevarer deres anonymitet for omverdenen.
Den foreslåede § 144 a, stk. 2, 2. pkt., fastslår, at straffelo-
vens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse for
de i 1. pkt. omtalte personer. Der tilsigtes hermed at tydelig-
gøre, at de nævnte bestemmelser i straffeloven også finder
anvendelse, hvis personkredsen i 1. pkt. i bestemmelsen
overtræder den tavshedspligt, der i øvrigt følger af bestem-
melsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede æn-
dring af retsplejelovens § 143, jf. pkt. 3.1 og 3.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 9
Advokatnævnet har i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk.
1, mulighed for at tildele en advokat, et advokatselskab, el-
ler en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og
som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, en irette-
sættelse eller pålægge vedkommende eller selskabet en bøde
på indtil 300.000 kr., hvis nævnet finder, at den pågældende
har tilsidesat pligter, der følger af retsplejeloven eller for-
skrifter fastsat i medfør af loven.
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i § 147 c, stk. 1, som
medfører, at Advokatnævnet i tilfælde, hvor nævnet finder,
at en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der
er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller an-
parter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger af
retsplejeloven eller forskrifter fastsat i medfør af loven, og
tilsidesættelsen vurderes at være af særlig grov karakter, vil
kunne pålægge den pågældende eller selskabet en bøde på
op til 600.000 kr.
Det er ikke intentionen, at det generelle bødeniveau i Advo-
katnævnets afgørelser skal stige. Den foreslåede bestemmel-
se forventes anvendt i tilfælde, hvor der er tale om forseelser
af særlig grov karakter, der dog ikke er grove nok til i sig
selv at medføre en frakendelse. Bødepålæggelsen vil eventu-
elt kunne kombineres med en betinget frakendelse, jf. dette
lovforslags pkt. 4.1.
41
Det er ikke intentionen, at ændringen af bødemaksimum
skal ændre nævnets praksis vedrørende frakendelse. Det for-
udsættes derfor, at en højere bødestraf ikke vil træde i stedet
for en frakendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Advokatnævnet kan i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk.
3, frakende en advokat retten til at udføre sager eller forret-
ninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve
advokatvirksomhed, hvis advokaten har gjort sig skyldig i
grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som
advokat, og de udviste forhold giver grund til at antage, at
den pågældende ikke for fremtiden vil udøve advokatvirk-
somhed på forsvarlig måde. Frakendelsen kan ske i et tids-
rum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.
I medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 4, kan Advokatnæv-
net endvidere frakende en af de personer, der er nævnt i §
124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et ad-
vokatselskab, retten til at udføre sager eller forretninger af
nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab, hvis den pågældende har gjort
sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af de
regler, som regulerer advokathvervet, og de udviste forhold
giver anledning til at antage, at den pågældende ikke for
fremtiden vil overholde disse regler. Frakendelsen kan også
her ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.
Med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 147 c,
stk. 3, får Advokatnævnet mulighed for betinget at frakende
en advokat retten til at udføre sager eller forretninger af nær-
mere angiven karakter eller retten til at udøve advokatvirk-
somhed, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i grov el-
ler oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat.
Tilsvarende vil Advokatnævnet med den foreslåede bestem-
melse i retsplejelovens § 147 c, stk. 4, få mulighed for betin-
get at frakende en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk.
1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angi-
ven karakter eller retten til at eje aktier eller anparter i et ad-
vokatselskab, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i
grov eller oftere gentagen overtrædelse af de regler, som re-
gulerer advokathvervet.
Formålet med den foreslåede indførelse af en mulighed for
betinget frakendelse er at gøre den pågældende advokat eller
person, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer ak-
tier eller anparter i et advokatselskab, tydeligt opmærksom
på, at den udviste adfærd er uønsket og kan lede til en fra-
kendelse, hvis den fortsættes.
Det foreslås, at der i relation til en betinget frakendelse fast-
sættes en prøvetid på op til 5 år regnet fra Advokatnævnets
afgørelse. Hvis advokaten eller personen, der er nævnt i §
124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et ad-
vokatselskab, inden for prøvetiden for den betingede fraken-
delse bliver genstand for endnu en klagesag ved Advokat-
nævnet, kan der idømmes en samlet sanktion, hvis der er
grundlag for, at frakendelsen skal fuldbyrdes. Ved vurderin-
gen af, om frakendelsen skal fuldbyrdes, indgår, om den til-
sidesættelse af sine pligter, som advokaten eller personen,
der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, nu findes skyldig i, er af
så alvorlig karakter, at den pågældende nu efter en samlet
vurdering bør fratages beskikkelsen mv. Som udgangspunkt
vil betingelserne for at fuldbyrde frakendelsen være opfyldt,
da en af betingelserne for en ubetinget frakendelse efter den
gældende § 147 c, stk. 3 og 4, efter forslaget nu stk. 8 og 9,
er, at de udviste forhold giver grund til at antage, at advoka-
ten ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på for-
svarlig måde, eller at de udviste forhold giver grund til at
antage, at en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, ikke for fremtiden vil overholde de regler der regulerer
advokathvervet. Advokatnævnet fastsætter ved den nye af-
gørelse i medfør af § 147 c, stk. 3 eller 4, efter forslaget nu
stk. 8 eller 9, længden af frakendelsestiden.
Med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 147 c,
stk. 5, vil Advokatnævnet få mulighed for midlertidigt under
nævnets behandling af en sag om frakendelse i medfør af §
147 c, stk. 3, efter forslaget stk. 8, at frakende en advokat
retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angi-
ven karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed,
hvis der er overhængende fare for, at advokaten under sa-
gens behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde si-
ne pligter som advokat.
Tilsvarende vil Advokatnævnet med den foreslåede bestem-
melse i retsplejelovens § 147 c, stk. 6, få mulighed for mid-
lertidigt under nævnets behandling af en sag om frakendelse
i medfør af § 147 c, stk. 4, efter forslaget stk. 9, at frakende
en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og
som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, retten til at
udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter
eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab,
hvis der er overhængende fare for, at den pågældende under
sagens behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde
de regler, som regulerer advokathvervet.
Formålet med indførelsen af muligheden for midlertidig fra-
kendelse under nævnets behandling af en frakendelsessag er
at kunne reagere hurtigt i tilfælde, hvor der er overhængende
risiko for, at den pågældende under sagens behandling groft
eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat
eller de regler, der regulerer advokathvervet.
42
Med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 147 c,
stk. 7, gives justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om Advokatnævnets behandling af sager om
midlertidig frakendelse. Justitsministeren vil i den forbindel-
se kunne fravige forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk.
1, og det forvaltningsretlige officialprincip. Formålet er at
fastsætte sagsbehandlingsregler, der sikrer, at en sag om
midlertidig frakendelse kan behandles med den fornødne
hurtighed ved nævnet.
De forvaltningsretlige regler, som justitsministeren bemyn-
diges til at fravige på bekendtgørelsesniveau, er for det førs-
te forvaltningslovens § 8, stk. 1, hvorefter en part på ethvert
tidspunkt kan vælge at lade sig partsrepræsentere af enhver
habil person. Det forventes, at justitsministeren fastsætter
regler om, at parten (den indklagede) skal vælge en partsre-
præsentant i form af en forsvarer inden for 7 dage. Det for-
ventes, at det kun bliver muligt at skifte forsvarer, hvis Ad-
vokatnævnet skønner, at det ikke vil forsinke afgørelsen om
midlertidig frakendelse.
For det andet bemyndiges justitsministeren til at fravige for-
valtningslovens § 21, stk. 1. Det forventes, at justitsministe-
ren fastsætter regler, der fraviger, at en part på ethvert tids-
punkt kan forlange, at en sags afgørelse udsættes, indtil par-
ten har afgivet en udtalelse. Det skal i den forbindelse be-
mærkes, at parten dog forventeligt altid vil blive partshørt
med en frist på tre uger.
For det tredje bemyndiges justitsministeren til at fravige det
forvaltningsretlige officialprincip, der forventes modificeret
ved fastsættelsen af regler om, at adgangen til at komme
med yderligere oplysninger til sagen afskæres efter en be-
stemt tidsfrist.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 og 4.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 11
I medfør af retsplejelovens § 147 e, stk. 1, kan advokaten el-
ler personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, forlange en afgørelse efter
§ 147 c, stk. 3 eller stk. 4, om ubetinget frakendelse indbragt
for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørel-
sen.
Med den foreslåede ændring af § 147 e, stk. 1, lægges der op
til, at en afgørelse fra Advokatnævnet om betinget fraken-
delse, efter forslaget § 147 c, stk. 3 og 4, jf. pkt. 4.1 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger, skal kunne indbringes
for domstolene på lige fod med en afgørelse om ubetinget
frakendelse.
Til nr. 12
Advokaten eller personen, der i medfør af retsplejelovens §
124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatsel-
skab, kan i medfør af retsplejelovens § 147 e, stk. 1, forlan-
ge en afgørelse efter § 147 c, stk. 3 eller 4, om ubetinget fra-
kendelse indbragt for retten. Afgørelsen indbringes ved, at
den pågældende fremsætter anmodning om sagsanlæg over
for justitsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt den pågældende, hvorefter justitsministeren anlægger
sag i den borgerlige retsplejes former mod den pågældende,
jf. retsplejelovens § 147 e, stk. 2.
Anmodningen om sagsanlæg har opsættende virkning, men
retten kan, hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten ret-
ten til at udøve advokatvirksomhed, eller personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, retten til at eje aktier eller anparter i et ad-
vokatselskab, ved kendelse udelukke den pågældende fra at
udøve sådan virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort, jf.
retsplejelovens § 147 e, stk. 3. Det kan endvidere ved dom-
men bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 147 e, stk. 3, lægges
der op til at ændre udgangspunktet, så retten i tilfælde, hvor
en advokat eller en person, der i medfør af § 124 c, stk. 1,
nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, ønsker
Advokatnævnets afgørelse om frakendelse efter § 147 c, stk.
3 eller 4, efter forslaget stk. 8 eller 9, indbragt for retten, al-
tid vil skulle tage stilling til spørgsmålet om opsættende
virkning af indbringelsen. Dette vil skulle ske på et forbe-
redende retsmøde, der afholdes inden 4 uger efter sagens an-
læg.
Det forudsættes, at retten oftere end i dag vil træffe afgørel-
se om, at indbringelsen af sagen ikke tillægges opsættende
virkning, f.eks. hvis der vurderes at være en overhængende
risiko for, at advokaten under sagens behandling ved dom-
stolene fortsat vil begå handlinger, der er i strid med god ad-
vokatskik.
Retten træffer afgørelse om spørgsmålet om opsættende
virkning ved kendelse, der kan kæres efter de almindelige
regler om kære i retsplejelovens kapitel 37. Retten kan ved
kendelsen træffe afgørelse om, at kære ikke har opsættende
virkning, og retten vil også i denne forbindelse skulle ind-
drage risikoen for, at advokaten begår nye forhold under et
kæremål.
Rettens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt Advokatnæv-
nets afgørelse stadfæstes, ophæves eller ændres, træffes som
hidtil ved dom. Det foreslås, at retten altid vil skulle tage
stilling til, om anke af dommen har opsættende virkning el-
ler ej. Retten vil i denne vurdering skulle inddrage de
samme momenter, som retten inddrog i forbindelse med ret-
43
tens stillingtagen til spørgsmålet om opsættende virkning
under sagens behandling ved retten. Hvis der er overhæn-
gende risiko for, at en advokat under ankesagens behandling
vil overtræde pligterne som advokat igen, vil retten som ud-
gangspunkt – hvis retten har stadfæstet Advokatnævnets af-
gørelse – skulle træffe afgørelse om, at der ikke er opsætten-
de virkning under ankesagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Advokatnævnet kan i medfør af retsplejelovens § 147 f, stk.
1, til enhver tid ophæve en frakendelse efter § 147 c, stk. 3
og 4.
§ 147 f, stk. 1, foreslås ændret, så Advokatnævnet vil have
den samme mulighed for at ophæve en betinget frakendelse
som en ubetinget frakendelse, jf. pkt. 4.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 14
I medfør af den foreslåede bestemmelses stk. 1 kan advoka-
ten eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, forlange en afgørel-
se om midlertidig frakendelse indbragt for retten. Retten kan
stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Dette svarer til,
hvad der gælder for indbringelse af afgørelser om ubetinget
frakendelse for retten, jf. retsplejelovens § 147 e.
I medfør af den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal anmod-
ning om sagsanlæg fremsættes over for justitsministeren in-
den 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Justitsministeren skal herefter uden ugrundet ophold anlæg-
ge sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes for-
mer. Kravet om, at anlæg af sagen skal ske uden ugrundet
ophold, skyldes, at en afgørelse om midlertidig frakendelse
er en meget indgribende afgørelse over for advokaten, og
sagen derfor skal afklares hurtigst muligt. Det foreslås i for-
længelse heraf, at retten skal træffe afgørelse i sagen inden
fire uger efter sagens anlæg.
Den foreslåede bestemmelses stk. 3, 1. pkt., fastslår, at an-
modning om sagsanlæg ikke har opsættende virkning, men
at retten undtagelsesvist kan tillægge anmodning om sagsan-
læg opsættende virkning. Udgangspunktet om, at anmod-
ning om sagsanlæg i sager om midlertidig frakendelse ikke
har opsættende virkning, skyldes, at opsættende virkning
ville underminere formålet med afgørelsen, der netop er at
undgå en overhængende fare for overtrædelse af pligterne
som advokat eller overtrædelse af de regler, som regulerer
advokathvervet. Det forudsættes derfor også, at retten alene
anvender muligheden for at tillægge anmodning om sagsan-
læg opsættende virkning undtagelsesvist. Dette kunne f.eks.
være, hvis der efter Advokatnævnets afgørelse om midlerti-
dig frakendelse helt undtagelsesvis fremkommer nye oplys-
ninger, der klart indikerer, at Advokatnævnets afgørelse er
forkert.
Den foreslåede bestemmelses stk. 3, 2. pkt., fastslår, at retten
ved dommen skal træffe afgørelse om, hvorvidt anke har op-
sættende virkning eller ej. Det forudsættes, at retten ved
denne vurdering lægger vægt på, om advokaten under anke-
sagen vil begå nye forhold. Udgangspunktet vil således væ-
re, at retten – hvis retten stadfæster Advokatnævnets afgø-
relse – træffer afgørelse om, at der ikke skal være opsætten-
de virkning under ankesagen, hvis den begåede forseelse er
af en vis grovhed, og der er en vis risiko for gentagelse
under ankesagens behandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 36, stk. 1, har indsatte i kriminalforsorgens institutioner ret
til at medtage, besidde og råde over egne genstande i institu-
tionen, medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 36, stk. 2, er justitsmi-
nisteren bemyndiget til – ud fra de nævnte hensyn til orden
og sikkerhed – at fastsætte regler om begrænsninger i ind-
sattes ret til at medtage, besidde og råde over egne genstan-
de i institutionen, herunder til at modtage genstande fra an-
dre.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 36, stk. 3, er justitsmi-
nisteren bemyndiget til at fastsætte regler om indsattes ad-
gang til at medtage, besidde og råde over egne penge i insti-
tutionen.
Straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, indeholder særlige
regler om besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommu-
nikationsudstyr.
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 36, stk. 4, 1. pkt., har en indsat ikke ret til at medtage, be-
sidde og råde over mobiltelefon og lignende kommunikati-
onsudstyr i institutionen, medmindre dette er foreneligt med
ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
44
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 36, stk. 4, 2. pkt. er justitsministeren bemyndiget til at
fastsætte regler om indsattes adgang til at medtage, besidde
og råde over mobiltelefoner og lignende kommunikations-
udstyr i institutionen.
Med lovforslaget foreslås det, at straffuldbyrdelseslovens §
36 ophæves og nyaffattes i sin helhed, således at reglerne
om genstande og mobiltelefoner kommer til at fremgå af de
foreslåede bestemmelser i § 36, stk. 1 og 2, mens bemyndi-
gelsesbestemmelserne indsættes i de foreslåede bestemmel-
ser i § 36, stk. 3 og 4.
Med den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, udvides an-
vendelsesområdet fra at omfatte begrænsninger i retten til at
medtage, besidde og råde over egne genstande af hensyn til
orden og sikkerhed til tillige at omfatte begrænsninger i ret-
ten til at medtage, besidde og råde over egne genstande af
hensyn til andres rettigheder.
Dette vil medføre, at en indsat har ret til at medtage, besidde
og råde over egne genstande i institutionen, medmindre det
er uforeneligt med hensynet til orden, sikkerhed eller andres
rettigheder.
Formålet med de foreslåede bestemmelser i § 36, stk. 1, er
bl.a. at åbne mulighed for, at der administrativt fastsættes
regler, hvorefter indsatte ikke skal kunne medtage, besidde
eller råde over tøj og andre genstande, der reklamerer for
forsvarsadvokater.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, om, at forsvarsadvokater ikke må give gaver, herunder re-
klametøj, til deres klienter i sagen. Forslaget om at afskære
forsvarsadvokater fra at give sådanne gaver til deres klienter
i en straffesag vil ikke forhindre, at indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner bærer reklamegenstande, som de tidligere
har modtaget fra den pågældende forsvarer eller på anden
måde er kommet i besiddelse af.
Der er ikke tilsigtet ændringer i, hvilke begrænsninger i ret-
ten til at medtage, besidde og råde over egne genstande der
kan fastsættes af hensyn til orden eller sikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 2, viderefører den
gældende bestemmelse i § 36, stk. 4, 1. pkt., og der er ikke
tilsigtet ændringer i disse regler. Dog foreslås mindre sprog-
lige justeringer, som ikke har indholdsmæssig betydning.
Samtidig foretages en teknisk opdatering af opregningen af
det kommunikationsudstyr, der er omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet vil således omfatte kommunikationsudstyr i form
af elektronisk udstyr, der sætter – eller sammen med andre
enheder vil kunne sætte – en person i stand til at kommuni-
kere med andre i lyd, tale eller på skrift. Det vil f.eks. være
tilfældet, når der er tale om besiddelse af hele mobiltelefo-
ner, satellittelefoner, walkie talkie-enheder, computere (her-
under tablets, e-books og andre håndholdte computere) og
personsøgere. Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og
trådløse hovedtelefonsæt (såkaldte headsets), der sætter be-
sidderen i stand til at kommunikere via en enhed, der er
tændt i det omgivende område. Visse spillekonsoller vil og-
så kunne være omfattet.
Med den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 3, foreslås det
at samle bemyndigelsesbestemmelserne, som findes i den
gældende § 36, stk. 2, og stk. 4, 2. pkt. I den foreslåede be-
stemmelse bemyndiges justitsministeren til at fastsætte reg-
ler om indsattes adgang og begrænsninger i indsattes adgang
til at medtage, besidde og råde over egne genstande i institu-
tionen, herunder også mobiltelefoner samt lignende kommu-
nikationsudstyr.
Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 3, vil – i sammen-
hæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 – medføre, at
justitsministeren administrativt vil kunne fastsætte regler om
begrænsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og råde
over egne genstande i institutionen under hensyn til orden
og sikkerhed såvel som af hensyn til andres rettigheder.
Formålet hermed er bl.a. at åbne mulighed for indførelse af
administrative regler, hvorefter indsatte ikke skal kunne
medtage, besidde eller råde over tøj og andre genstande, der
reklamerer for forsvarsadvokater. Sådanne regler kan såle-
des fastsættes under hensyn til andres rettigheder, idet de vil
medvirke til at beskytte offentlighedens interesser og re-
spekten for advokatbranchen.
Der er ikke tilsigtet ændringer i, hvilke begrænsninger i ad-
gangen til at medtage, besidde og råde over egne genstande
der kan fastsættes af hensyn til orden eller sikkerhed.
Justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
begrænsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og råde
over egne genstande i institutionen vil fortsat også omfatte
regler om modtagelse af genstande fra andre. Samtidig for-
udsættes det fortsat, at institutionen i tilfælde, hvor den ind-
satte af sikkerhedsmæssige grunde nægtes ret til at være i
besiddelse af genstande, i rimeligt omfang skal gøre det mu-
ligt for den indsatte at besidde tilsvarende møbler mv.
I relation til mobiltelefoner og lignende kommunikationsud-
styr viderefører den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 3, jf.
stk. 2, den gældende bestemmelse i § 36, stk. 4, 2. pkt. uden
indholdsmæssige ændringer.
Det forudsættes således fortsat, at der administrativt skal
kunne fastsættes regler, der indebærer, at det vil være lovligt
i alle arresthuse og lukkede fængsler at besidde visse typer
45
af kommunikationsudstyr (og eventuelt i enkelte arresthuse
at besidde alt kommunikationsudstyr). Det vil f.eks. kunne
gælde for besiddelsen af såkaldte stand-alone computere,
dvs. computere, der ikke er tilknyttet noget netværk, lige-
som der i enkeltstående tilfælde vil kunne meddeles tilladel-
se til, at en indsat under helt særlige omstændigheder besid-
der elektronisk kommunikationsudstyr.
For så vidt angår justitsministerens mulighed for at fastsætte
regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde
over egne penge i institutionen videreføres den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 36, stk. 3, i den foreslåede
bestemmelses § 36, stk. 4.
Det forudsættes således fortsat, at de indsatte som udgangs-
punkt ikke har ret til at medtage egne penge, men alene kan
besidde og råde over penge, som er modtaget som vederlag
for beskæftigelse i institutionen. Det forudsættes endvidere,
at bestemmelsen ikke er til hinder for fastsættelse af regler
om, at indsatte ikke må besidde kontante penge i institutio-
nen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 46, stk. 4, kan udgang ikke finde sted, hvis den dømte in-
den for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for
overtrædelse af § 36, stk. 4, eller regler fastsat i medfør her-
af.
Med forslaget ændres § 46, stk. 4, således at henvisningen
til § 36, stk. 4, erstattes af en henvisning til § 36, stk. 2, eller
regler fastsat i medfør af § 36, stk. 3, jf. stk. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nyaffat-
telsen af § 36, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 2-5, 7 og 8, træder i
kraft den 1. juli 2019.
Baggrunden for den foreslåede ikrafttrædelsesdato i den
foreslåede stk. 2 er at give Advokatrådet tid til at indrette sit
tilsyn efter de nye regler.
Til § 4
Efter forslagets § 1, nr. 9, ændres bødemaksimum for Advo-
katnævnets bøder fra 300.000 kr. til 600.000 kr. ved over-
trædelser af særlig grov karakter. Efter forslagets § 1, nr. 10,
indføres der mulighed for, at Advokatnævnet betinget kan
frakende retten til at udøve advokatvirksomhed eller midler-
tidig frakende en advokat mv. beskikkelse under nævnets
behandling af en sag.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at disse bestemmel-
ser ikke vil finde anvendelse i sager ved Advokatnævnet,
der vedrører forhold, som er begået inden lovens ikrafttræ-
den.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed. Det foreslåede stk. 1 fastslår, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, da der for Færøerne og Grønland
gælder særlige retsplejelove, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastslår, at lovens § 2
om ændring af straffuldbyrdelsesloven ikke gælder for Fær-
øerne og Grønland, men ved kongelig resolution kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger. Straffuldbyrdelsesloven gælder
ikke for Grønland. De gældende regler om fuldbyrdelse af
straf findes i den grønlandske kriminallov.
46
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. sep-
tember 2017, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 503 af 23.
maj 2018, foretages følgende ændringer:
§ 126. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 126 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i
en straffesag, må ikke give gaver til deres klienter i sagen el-
ler disses nærtstående.«
§ 143. ---
Stk. 2. Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes Ad-
vokatrådet, fører tilsyn med advokaterne og deres autorisere-
de fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat ikke har handlet
i overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan
det indklage den pågældende for Advokatnævnet. 1. og 2.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår advokat-
selskaber, jf. § 124.
2. § 143, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrelse, fø-
rer tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmægti-
ge.«
3. I § 143 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Advokatrådet kan kræve alle oplysninger af advo-
kater og deres autoriserede fuldmægtige, herunder arbejds-
papirer, korrespondance og andre dokumenter, der skønnes
at være nødvendige for rådets tilsyn af, om der er sket eller
vil ske en overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller
bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. 1. pkt. finder til-
svarende anvendelse for så vidt angår advokatselskaber, jf. §
124. Kapitel 4 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-
vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt gælder for Ad-
vokatrådets varetagelse af opgaver efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4. Advokatrådet skal årligt udarbejde en samlet plan
for sin tilsynsvirksomhed. Rådet afgiver årligt en rapport
over det udførte tilsyn til justitsministeren. Rapporten of-
fentliggøres.
Stk. 5. Rådet skal til brug for udførelsen af sit tilsyn ud-
færdige arbejdsprogrammer, der på en detaljeret måde angi-
ver, hvordan udførelsen af tilsynet skal foretages.
Stk. 6. Vurderer Advokatrådet, at der er en begrundet risi-
ko for, at en advokat, en advokats autoriserede fuldmægtige
eller et advokatselskab, jf. retsplejelovens § 124, vil over-
træde en pligt, der følger af denne lov, skal rådet iværksætte
passende tilsynsforanstaltninger. Dette gælder tilsvarende,
hvis der er en begrundet mistanke om, at en advokat, en ad-
vokats autoriserede fuldmægtige eller et advokatselskab, jf.
retsplejelovens § 124, har overtrådt en pligt, der følger af
denne lov.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 7-9.
Stk. 3. Advokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en ad-
vokat eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
4. § 143, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., affattes såle-
des:
47
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen i en af de
advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor advoka-
ten eller den ovennævnte person har sin virksomhed, hvis
det må antages, at advokaten eller den ovennævnte person
groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som stil-
lingen medfører. Advokatrådet kan endvidere i sager, hvor
en advokat eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatsel-
skab, er under mistanke for at have begået overtrædelser, der
kan føre til frakendelse af retten til at udøve advokatvirk-
somhed eller retten til at eje aktier eller anparter i et advo-
katselskab, bestemme, at der skal iværksættes et kollegialt
tilsyn med advokaten eller den ovennævnte person.
Stk. 4-6. ---
»Advokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en advokat
eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2,
og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal
indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen i en anden
kreds end den, hvor advokaten har sin virksomhed, hvis det
må antages, at advokaten eller den ovennævnte person har
tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.«
5. Efter § 143 indsættes:
»§ 143 a. Advokatrådet kan i forbindelse med udøvelsen
af sit tilsyn med advokater indhente og modtage oplysninger
om specifikke advokater fra
1) domstolene om en advokats anmodning om salær i en
sag, hvor den pågældende er beskikket af retten,
2) politiet om en aktuel strafferetlig efterforskning mod en
sigtet advokat, når den pågældende er eller har været sigtet i
sagen, medmindre den pågældende advokat ikke er underret-
tet om efterforskningen,
3) anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet
straffesag mod en advokat, når den pågældende er eller har
været sigtet i sagen, medmindre den pågældende advokat ik-
ke er underrettet om efterforskningen, og
4) skattemyndighederne om specificerede skatteoplysninger
vedrørende en advokat samt oplysninger om ansøgninger
om omkostningsgodtgørelse til bistand fra en advokat.
Stk. 2. Følgende myndigheder kan videregive bestemte op-
lysninger til Advokatrådet, hvis myndigheden vurderer, at
oplysningerne er relevante for rådets tilsyn med advokater:
1) Politiet om en strafferetlig efterforskning mod en advo-
kat.
2) Anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet
straffesag mod en advokat.
3) Skattemyndighederne om en advokats skattesag samt op-
lysninger om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse til bi-
stand fra en advokat.
4)Advokatnævnet.
Stk. 3. Følgende myndigheder og organer skal videregive
bestemte oplysninger til Advokatrådet om en advokat, som
myndigheden eller organet er kommet i besiddelse af som
led i løsningen af sine opgaver:
1) Domstolene, når der mod en advokat indgives konkursbe-
gæring, begæring om rekonstruktion, fogedretsbegæring af
betydning for advokatens erhverv, begæring om konkurska-
rantæne eller tvangsauktionsbegæring.
2) Direktoratet for Kriminalforsorgen, når en af kriminalfor-
sorgens institutioner foretager politianmeldelse af en advo-
kat for forseelser begået i forbindelse med udførelsen af
hvervet som advokat. Videregivelsen af oplysninger efter 1.
pkt. kan dog undtages, hvis udleveringen af oplysninger vil
48
kunne kompromittere en eventuel efterforskning mod den
pågældende advokat.
3) Anklagemyndigheden, når der rejses tiltale mod en advo-
kat med påstand om hel eller delvis frakendelse af retten til
at drive advokatvirksomhed, jf. § 138.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for oplysnin-
ger om personer omfattet af § 124 c, stk. 1, nr. 2.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Advokatrådets muligheder for at indhente eller modtage op-
lysninger fra offentlige myndigheder.
§ 143 b. Forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt finder
anvendelse for Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfun-
dets ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer, for så vidt
angår oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-
virksomheden. Det samme gælder for personer, der udfører
serviceopgaver for de organisationer, der er nævnt i 1. pkt.
Det anførte i 1. og 2. pkt. gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør eller efter udløbet af en valgperio-
de eller udpegningsperiode. Straffelovens §§ 152 og 152
c-152 f finder i den forbindelse tilsvarende anvendelse på de
personer, der er omtalt i 1. og 2. pkt.
Stk. 2. Fortrolige oplysninger, som Advokatrådets med-
lemmer, Advokatsamfundets ansatte eller kredsbestyrelser-
nes medlemmer modtager i henhold til dette kapitel, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet.
Stk. 3. Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets
ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer kan udelukkende
videregive oplysninger til Advokatnævnet til varetagelsen af
dets opgaver efter denne lov og til relevante offentlige myn-
digheder, herunder anklagemyndigheden, politiet og justits-
ministeren, til varetagelse af deres opgaver efter deres lov-
givning.«
§ 144. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Ad-
vokatnævnets virksomhed, herunder om nævnets virksom-
hed i afdelinger. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler om betaling af udgifter til honorarer m.v. til advoka-
ter, der udpeges som anklager, forsvarer eller til at varetage
klagerens interesser i disciplinærsager.
6. I § 144, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Justitsministeren kan desuden fastsætte regler om beta-
ling og opkrævning af gebyr for indgivelse af klage til Ad-
vokatnævnet.«
7. Efter § 144 indsættes:
»§ 144 a. Advokatrådet opretter en ordning, hvor personer
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af de regler, der regulerer advokathvervet. Indberetninger til
ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Advokatsamfundets ansatte samt medlemmer af
Advokatrådet må ikke videregive oplysninger om en person,
når vedkommende i medfør af stk. 1 har indberettet en virk-
somhed eller en person til rådet for overtrædelse eller
potentiel overtrædelse af de regler, der regulerer advokat-
hvervet. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder i den
forbindelse tilsvarende anvendelse på de personer, der er
omtalt i 1. pkt.«
§ 145. ---
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
kredsbestyrelsernes behandling af sager, hvor de skal bistå
8. I § 145, stk. 2, ændres »§ 143, stk. 3« til: »§ 143, stk. 7«.
49
Advokatnævnet, samt kredsbestyrelsernes afholdelse af de
samtaler, som er nævnt i § 143, stk. 3.
§ 147 c. Finder Advokatnævnet, at en advokat, et advokat-
selskab eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
har tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør af loven, kan nævnet tildele advokaten, ad-
vokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1,
nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, en irette-
sættelse eller pålægge vedkommende eller selskabet en bøde
på indtil 300.000 kr.
9. I § 147 c, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Er tilsidesættelsen af pligterne af særlig grov karakter,
kan Advokatnævnet forhøje bøden op til 600.000 kr.«
Stk. 2. ---
10. I § 147 c indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Har en advokat gjort sig skyldig i grov eller oftere
gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, kan Ad-
vokatnævnet betinget frakende advokaten retten til at udføre
sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller
retten til at udøve advokatvirksomhed. Betinget frakendelse
sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op til 5
år regnet fra Advokatnævnets afgørelse ikke tilsidesætter de
pligter, stillingen som advokat medfører, under sådanne om-
stændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse
skal frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed. For-
langer advokaten i medfør af § 147 e afgørelsen indbragt for
retten, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendel-
se, regnes prøvetiden fra endelig dom. Ved den betingede
frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Be-
går advokaten i prøvetiden et nyt forhold, fastsætter Advo-
katnævnet en fælles frakendelse for dette forhold og det tid-
ligere påkendte forhold.
Stk. 4. Har en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af
de regler, som regulerer advokathvervet, kan Advokatnæv-
net betinget frakende vedkommende retten til at udføre sager
eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til
at eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Betinget fra-
kendelse sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på
op til 5 år regnet fra Advokatnævnets afgørelse ikke tilsides-
ætter de regler, som regulerer advokathvervet, under sådan-
ne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet be-
dømmelse skal frakendes retten til at udføre sager eller for-
retninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje
aktier eller anparter i et advokatselskab. Forlanger
vedkommende i medfør af § 147 e afgørelsen indbragt for
retten, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendel-
se, regnes prøvetiden fra endelig dom. Ved den betingede
frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Be-
går den pågældende i prøvetiden et nyt forhold, fastsætter
Advokatnævnet en fælles frakendelse for dette forhold og
det tidligere påkendte forhold.
Stk. 5. Advokatnævnet kan under nævnets behandling af
en sag efter stk. 8 midlertidigt frakende en advokat retten til
at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karak-
ter eller retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis Advo-
katnævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at
50
betingelserne for frakendelse, jf. stk. 8, er opfyldt, og hvis
der er overhængende fare for, at advokaten under sagens be-
handling groft eller oftere gentagent vil overtræde sine plig-
ter som advokat. Advokatnævnets afgørelse om midlertidig
frakendelse varer, indtil Advokatnævnets afgørelse i sagen
efter stk. 8 er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse i
medfør af § 147 e, stk. 3.
Stk. 6. Advokatnævnet kan under nævnets behandling af
en sag efter stk. 9 midlertidigt frakende en af de personer,
der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager eller
forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at
eje aktier eller anparter i et advokatselskab, hvis Advokat-
nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at be-
tingelserne for frakendelse, jf. stk. 9, er opfyldt, og hvis der
er overhængende fare for, at den pågældende under sagens
behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde de reg-
ler, som regulerer advokathvervet. Advokatnævnets afgørel-
se om midlertidig frakendelse varer, indtil Advokatnævnets
afgørelse i sagen efter § 147 c, stk. 9, er endelig, eller indtil
retten har truffet afgørelse i medfør af § 147 e, stk. 3.
Stk. 7. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Ad-
vokatnævnets behandling af sager efter stk. 5 og 6. Justits-
ministeren vil i den forbindelse kunne fravige forvaltnings-
lovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige
officialprincip.«
Stk. 3-6. --- Stk. 3-6 bliver herefter stk. 8-11.
§ 147 e. Advokaten eller personen, der i medfør af § 124
c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
kan forlange en afgørelse efter § 147 c, stk. 3 eller stk. 4,
indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
11. I § 147 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 147 c, stk. 3 eller stk.
4,« til: »§ 147 c, stk. 3, 4, 8 eller 9,«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virk-
ning, men retten kan, hvis Advokatnævnet har frakendt ad-
vokaten retten til at udøve advokatvirksomhed eller perso-
nen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, retten til at eje aktier eller an-
parter i et advokatselskab, ved kendelse udelukke den på-
gældende fra at udøve sådan virksomhed, indtil sagen er en-
deligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke
har opsættende virkning.
12. § 147 e, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Retten bestemmer på et forberedende retsmøde
ved kendelse, om anmodning om sagsanlæg vedrørende en
afgørelse truffet efter § 147 c, stk. 8 eller 9, har opsættende
virkning. Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har
opsættende virkning. Det forberedende retsmøde afholdes
inden 4 uger efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved
dommen, hvis retten helt eller delvist stadfæster Advokat-
nævnets afgørelse, om anke har opsættende virkning.«
§ 147 f. Advokatnævnet kan til enhver tid ophæve en fra-
kendelse efter § 147 c, stk. 3 og 4.
13. I § 147 f, stk. 1, ændres »§ 147 c, stk. 3 og 4« til: »§ 147
c, stk. 3, 4, 8 og 9«.
Stk. 2. ---
14. Efter § 147 f indsættes i kapitel 15 b:
»§ 147 g. Advokaten eller personen, der i medfør af § 124
c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
kan forlange en afgørelse efter § 147 c, stk. 5 eller 6, ind-
bragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for
justitsministeren inden 14 dage efter, at afgørelsen er med-
delt den pågældende. Justitsministeren anlægger herefter
uden ugrundet ophold sag i den borgerlige retsplejes former
51
mod advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c, stk.
1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab. Retten
træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende
virkning, medmindre retten undtagelsesvist beslutter dette.
Anke har ikke opsættende virkning.«
§ 2
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1491 af 13. december 2017, som ændret ved lov nr. 713
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 36. En indsat har ret til at medtage, besidde og råde over
egne genstande i institutionen, medmindre dette er uforene-
ligt med ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om begrænsnin-
ger i indsattes ret til at medtage, besidde og råde over egne
genstande i institutionen.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om indsattes ad-
gang til at medtage, besidde og råde over egne penge i insti-
tutionen.
Stk. 4. En indsat har ikke ret til at medtage, besidde og rå-
de over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i
institutionen, medmindre dette er foreneligt med ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn. Justitsministeren fastsætter reg-
ler om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over
mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i institu-
tionen.
1. § 36 affattes således:
»§ 36. En indsat har ret til at medtage, besidde og råde
over egne genstande i institutionen, medmindre dette er
uforeneligt med hensynet til orden, sikkerhed eller andres
rettigheder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En indsat har ikke ret til at medtage, besidde eller
råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i
institutionen, medmindre det er foreneligt med hensynet til
orden og sikkerhed.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om indsattes ad-
gang og begrænsninger i indsattes adgang til at medtage, be-
sidde og råde over egne genstande i institutionen, jf. stk. 1
og 2.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om
indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne
penge i institutionen.«
§ 46. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Udgang kan ikke finde sted, hvis den dømte inden
for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for over-
trædelse af § 36, stk. 4, eller regler fastsat i medfør heraf.
Dog kan der undtagelsesvis gives tilladelse til udgang, hvis
helt særlige omstændigheder taler derfor.
2. I § 46, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 2«, og »her-
af« ændres til: »af § 36, stk. 3, jf. stk. 2«.
Stk. 5-6. ---
52