Fremsat den 3. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 3. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven
(Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22.
september 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 715 af
8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 789 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 2 er ikke til hinder for, at oplysninger, der er
tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden,
anvendes som bevis i retten i en sag om opløsning af en for-
ening.«
2. I § 800 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for, at oplysninger, som
politiet har fået ved en ransagning, anvendes som bevis i ret-
ten i en sag om opløsning af en forening.«
§ 2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20.
september 2018, foretages følgende ændring:
1. § 132 a, stk. 2, indsættes efter »straffes med«: »bøde el-
ler«.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
dende.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2018-19
Justitsmin., j.nr. 2018-731-0033
AA011045
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Strafferammen for anvendelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forenings kendetegn
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at fastslå, at materiale, som
politiet i medfør af retsplejeloven har indsamlet ved en ran-
sagning eller et indgreb i meddelelseshemmeligheden som
led i efterforskningen af et strafbart forhold, kan anvendes
som bevis i retten under en sag om opløsning af en forening
i medfør af grundlovens § 78.
Der henvises til pkt. 2.1 nedenfor.
Endvidere indeholder lovforslaget en korrektion af straffe-
rammen i straffelovens § 132 a, stk. 2, om besiddelse og an-
vendelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forenings ken-
detegn, jf. pkt. 2.2 nedenfor.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af
en forening
2.1.1. Gældende ret
Retsplejeloven er opdelt i 5 bøger. Retsplejelovens fjerde
bog, som omfatter kapitel 61-93 c (§§ 683-1020 l), har over-
skriften »Strafferetsplejen«.
Strafferetsplejens område er reguleret i retsplejelovens kapi-
tel 61 (§§ 683-685).
Det fremgår af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 2, at efter
retsplejelovens fjerde bogs regler behandles bl.a. sager,
hvorunder det offentlige nedlægger påstand om ophævelse
af en forening.
Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår navnlig føl-
gende (jf. motiverne til udkast til lov om strafferetsplejen,
1875, side 12):
»Det andet Spørgsmaal, som opstaar ved Afgrænsningen af
Lovens saglige Omraade, er det, om Afgjørelser, der ikke
angaa Spørgsmaal om Straf, skulle drages ind under den.
Herom handle Udkastets §§ 2-4. Den første af disse Para-
graffer nævner visse selvstændige Sager, som ikke angaa
Straf, men som dog findes at burde behandles efter Reglerne
i Loven om Strafferetsplejen. Til de fra den gældende ret
2
hentede, under Nr. 2 og 3 nævnte Tilfælde er her føjet Sag-
er, som i Medfør af Grundlovens § 87 anlægges mod en For-
ening til dens Ophævelse. I alle disse sager er der Spørgsmål
om Præventionsmidler mod Retsbrud. Disse ere vistnok i
Begrebet forskjellige fra Straf; men deres Beskaffenhed
kræver en lignende processuel Behandling, navnlig med
Hensyn til Midlerne til Opnaaelse af Sagens Formaal.«
De senere udkast og forslag frem til retsplejelovens vedta-
gelse i 1916 ses ikke at indeholde yderligere fortolkningsbi-
drag.
Retsplejelovens § 701, stk. 1, fastsætter, at sager mod en
forening til dens ophævelse i medfør af grundlovens § 78
forfølges ved den ret, i hvis kreds foreningen eller dens be-
styrelse har sit sæde, eller, når sådant ikke med sikkerhed
kan udfindes, hvor et af bestyrelsens medlemmer bor.
Retsplejeloven indeholder herudover ikke særlige regler om
behandlingen af sager om opløsning af en forening i medfør
af grundlovens § 78.
Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i grundlovens
§ 78 (der nævner »opløsning« af en forening) svarer til den
dagældende bestemmelse i 1866-grundlovens § 87, der er
nævnt i forarbejderne til retsplejeloven, og som anvendte
udtrykket »ophæve« en forening. Retsplejeloven anvender i
§ 684 og § 701 stadig udtrykket »ophæve« en forening, da
bestemmelserne på dette punkt ikke er blevet ændret siden
1916.
Retsplejeloven indeholder ikke en generel regel om bevisfø-
relsen inden for strafferetsplejen, og bevisførelsen er som
udgangspunkt fri, jf. Gorm Toftegaard Nielsen, Straffesa-
gens gang, 2016, side 190.
Retsplejeloven indeholder dog to bestemmelser om såkaldte
tilfældighedsfund.
Det fremgår således af retsplejelovens § 789, stk. 2, at op-
lysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, ikke må anvendes som bevis i retten vedrø-
rende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter § 781,
stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5, heller ikke kunne danne
grundlag for indgrebet. I medfør af retsplejelovens § 789,
stk. 2, kan retten dog bestemme, at stk. 2 ikke finder anven-
delse, såfremt 1) andre efterforskningsskridt ikke vil være
egnede til at sikre bevis i sagen, 2) sagen angår en lovover-
trædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover, og 3) retten i øvrigt finder det ube-
tænkeligt.
Efter § 781, stk. 1, nr. 3, kan indgreb i meddelelseshemme-
ligheden med visse undtagelser kun foretages, hvis efter-
forskningen angår en lovovertrædelse med en strafferamme
på 6 års fængsel eller derover. Efter § 781, stk. 5, er det
yderligere en betingelse for anden aflytning (rumaflytning)
og udvidet teleoplysning, at mistanken vedrører en forbry-
delse, som har medført eller kan medføre fare for menne-
skers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Det fremgår af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., at bl.a.
§ 789 finder tilsvarende anvendelse på observation i medfør
af § 791 a, stk. 2 og 3. Det fremgår af § 791 b, stk. 4, 3. pkt.,
at bl.a. § 789 finder tilsvarende anvendelse på dataaflæsning
i medfør af § 791 b.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 800, stk. 1, at
hvis politiet ved en ransagning får oplysning om en lovover-
trædelse, der ikke har dannet og efter reglerne i henholdsvis
§ 794, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 795, stk. 1, nr. 1, eller § 799,
stk. 1, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet, kan
politiet ikke anvende denne oplysning som bevis i retten
vedrørende lovovertrædelsen. I medfør af retsplejelovens §
800, stk. 2, kan retten dog bestemme, at stk. 1 ikke finder
anvendelse for oplysninger, som politiet har fået ved en ran-
sagning foretaget i medfør af § 799, stk. 1, såfremt 1) andre
efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i
sagen, 2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og 3) retten i øvrigt
finder det ubetænkeligt.
Efter § 794, stk. 1, nr. 1, er kriminalitetskravet for ransag-
ning hos mistænkte uden for husrum, at lovovertrædelsen er
undergivet offentlig påtale, og efter § 794, stk. 2, og § 795,
stk. 1, nr. 1, er kriminalitetskravet ved ransagning hos mis-
tænkte i boliger og andre husrum og ved ransagning hos ik-
ke-mistænkte, at lovovertrædelsen efter loven kan medføre
fængsel. Efter § 799, stk. 1, er det dog en forudsætning for
hemmelig ransagning, at efterforskningen angår nærmere
opregnede alvorlige straffelovsovertrædelser (bl.a. terroris-
me, menneskesmugling, alvorlig brandstiftelse, kapring,
overdragelse af euforiserende stoffer, besiddelse af skydevå-
ben under særligt skærpende omstændigheder, manddrab,
menneskehandel, tyveri af særligt grov beskaffenhed, røveri
og overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, af-
gifts- eller tilskudslovgivningen).
Ifølge forarbejderne er formålet med reglerne om tilfældig-
hedsfund at modvirke, at et indgreb søges gennemført med
henvisning til en mindre velunderbygget mistanke om en
grov lovovertrædelse, men reelt med henblik på at skaffe be-
vis vedrørende andre lovovertrædelser, der ikke i sig selv
kunne have begrundet indgrebet, eller at der for at kunne
gennemføre indgrebet foretages en ubegrundet »oppust-
ning« af en mistanke til at omhandle en lovovertrædelse af
en så kvalificeret art, at den efter loven kan begrunde ind-
grebet. Der henvises til Strafferetsplejeudvalgets betænk-
ning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshem-
3
meligheden og anvendelse af agenter side 113 og Folke-
tingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 2976.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af pkt. 2.1.1 ovenfor, skal sager om opløs-
ning af en forening i medfør af grundlovens § 78 behandles
efter retsplejelovens regler om strafferetsplejen i retsplejelo-
vens fjerde bog. Som det ligeledes fremgår, er baggrunden
herfor bl.a., at en sådan sag kræver en lignende processuel
behandling som sager om pålæggelse af straf, navnlig med
hensyn til midlerne til opnåelse af sagens formål.
Sagens formål er at fastslå, om grundlovens betingelser for
at opløse en forening er opfyldt, og i bekræftende fald at for-
eningen opløses ved dom.
Til midlerne til at opnå disse formål hører efter Justitsmini-
steriets opfattelse bl.a. førelse af beviser, som politiet har
indsamlet i medfør af retsplejelovens regler om straffepro-
cessuelle tvangsindgreb, herunder ransagning og indgreb i
meddelelseshemmeligheden.
Bortset fra den særlige værnetingsregel i retsplejelovens §
701, stk. 1, indeholder retsplejeloven som nævnt ikke nær-
mere regler om behandlingen af sager om opløsning af en
forening.
Sager om opløsning af en forening er således heller ikke
nævnt i retsplejelovens §§ 789 og 800 om tilfældighedsfund
i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden og
ransagning.
Det kan på denne baggrund give anledning til tvivl, om op-
lysninger, som kommer til politiets kendskab i forbindelse
med indgreb i meddelelseshemmeligheden eller ransagning,
kan anvendes som bevis i retten i en sag om opløsning af en
forening, hvis oplysningerne angår en lovovertrædelse, som
ikke ville have kunnet danne grundlag for indgrebet.
Efter Justitsministeriets opfattelse har der således ved for-
muleringen af bestemmelserne om tilfældighedsfund næppe
været tænkt på sager om opløsning af en forening, og det er
derfor også begrænset, hvad der kan udledes herom af be-
stemmelsernes ordlyd.
Det kan på den ene side anføres, at reglerne om tilfældig-
hedsfund går ud på, at visse oplysninger ikke må anvendes
som bevis i retten »vedrørende lovovertrædelsen«, og at reg-
lerne dermed ikke udelukker, at oplysningerne anvendes
som bevis for, at en forening skal opløses i medfør af grund-
lovens § 78. På den anden side kan det anføres, at selv om
bevistemaet i en sådan sag er, om grundlovens betingelser
for opløsning af foreningen er til stede, vil et led i beviset
herfor kunne være, at der som led i foreningens virksomhed
begås lovovertrædelser, således at eksistensen af en lovover-
trædelse også kan være et bevistema i en sag om opløsning
af en forening, selv om der under en sådan sag ikke bliver
tale om at fastsætte straf for lovovertrædelsen.
I lyset af den beskrevne tvivl om bestemmelsernes række-
vidde i forhold til sager om opløsning af en forening, og da
spørgsmålet er aktualiseret af den kommende retssag om op-
løsning af LTF, er der efter Justitsministeriets opfattelse be-
hov for ved en lovændring af fastslå, hvad retsstillingen er.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør det i den forbindelse
fastslås, at der ikke er noget til hinder for at anvende tilfæl-
dighedsfund som bevis i retten i en sag om opløsning af en
forening.
Justitsministeriet lægger herved vægt på, at udgangspunkt
er, at bevisførelsen er fri. Reglerne om tilfældighedsfund er
således en undtagelse til den fri bevisførelse.
Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at en sag om
opløsning af en forening med hensyn til sin betydning og al-
vor i højere grad kan sammenlignes med en straffesag om
grov kriminalitet end en straffesag om mindre grov krimina-
litet.
Justitsministeriet lægger i forlængelse heraf endvidere vægt
på, at når der vurderes at være grundlag for at føre en sag
om opløsning af en forening, bør anklagemyndigheden ikke
afskæres fra at føre relevante beviser, som politiet er i besid-
delse af, og som understøtter, at grundlovens betingelser for
opløsning af foreningen er opfyldt.
Desuden vil grundlaget for en sag om opløsning af en fore-
ning oftest være straffesager mod medlemmerne af den på-
gældende forening. Beviserne i de straffesager kan i forve-
jen omfatte tilfældighedsfund.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en særskilt bestemmelse om sager
om opløsning af en forening i hver af de gældende regler om
tilfældighedsfund.
De foreslåede særskilte bestemmelser går ud på, at reglerne
om tilfældighedsfund ikke er til hinder for, at tilfældigheds-
fund anvendes som bevis i retten i en sag om opløsning af
en forening.
Det foreslås således at tilføje i retsplejelovens § 789, at be-
stemmelsen ikke er til hinder for, at oplysninger, der er til-
4
vejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, an-
vendes som bevis i retten i en sag om opløsning af en fore-
ning.
Det foreslås tilsvarende at tilføje i retsplejelovens § 800, at
bestemmelsen ikke er til hinder for, at oplysninger, som po-
litiet har fået ved en ransagning, anvendes som bevis i retten
i en sag om opløsning af en forening.
Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
2.2. Strafferammen for anvendelse af en foreløbigt for-
budt eller opløst forenings kendetegn
2.2.1. Gældende ret
Straffelovens § 132 a angår foreninger, der foreløbig er for-
budt af regeringen eller opløst ved dom.
Efter stk. 1 straffes den, der deltager i videreførelsen af en
sådan forening med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Efter stk. 2 straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af
stk. 1, på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner
eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds besidder el-
ler anvender en sådan forenings kendetegn, med fængsel
indtil 6 måneder.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Straffelovens § 132 a blev nyaffattet ved § 1, nr. 2, i lov nr.
715 af 8. juni 2018, der trådte i kraft den 10. juni 2018.
Det fremgår af forarbejderne, at det er vigtigt, at det straffe-
retlige værn mod at fortsætte en forening, efter at den med
hjemmel i grundloven foreløbig er forbudt eller opløst ved
dom, er så effektivt som muligt, så det sikres, at de kriminel-
le eller samfundsskadelige aktiviteter, som udføres af sådan-
ne foreninger, bringes til ophør (jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 208 som fremsat, side 3). Lovforslaget inde-
holdt på den baggrund bl.a. følgende elementer:
- En nyaffattelse af den tidligere gældende bestemmelse i
straffelovens § 132 a om videreførelse af en forbudt eller
opløst forening med henblik på at præcisere bestemmelsens
anvendelsesområde.
- En ny udtrykkelig bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk.
2, om, at en forbudt eller opløst forenings kendetegn ikke
må besiddes eller anvendes på offentligt sted, i kriminalfor-
sorgens institutioner eller med forsæt til udbredelse i en vi-
dere kreds.
Ved nyaffattelsen fik § 132 a, stk. 1, ligesom den tidligere
gældende § 132 a en strafferamme på bøde eller fængsel
indtil 2 år, mens den nye bestemmelse i § 132 a, stk. 2, fik
en strafferamme på fængsel indtil 6 måneder.
Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget,
at der med forslaget lægges op til, at overtrædelse af den nye
bestemmelse i § 132 a, stk. 2, straffes med bøde eller fæng-
sel indtil 6 måneder (jf. Folketingstidende 2017-18, A, L
208 som fremsat, side 9 og 23). Endvidere anføres samme
steder bl.a. følgende:
»Det forudsættes på den baggrund, at straffen i førstegangs-
tilfælde som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i
7 dage. Er der imidlertid tale om, at en person uden nogen
form for tilknytning til den forbudte eller opløste forening
har overtrådt den foreslåede bestemmelse, vil der i alminde-
lighed kun være grundlag for at udmåle en bøde.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder af
betydning for udmålingen af straffen.«
Efter Justitsministeriets opfattelse må det på den baggrund
antages at være utilsigtet, at strafferammen i det nye § 132
a, stk. 2, i den foreslåede og vedtagne lovtekst blev fastsat til
fængsel indtil 6 måneder.
Det foreslås derfor at ændre § 132 a, stk. 2, således at bøde
medtages i strafferammen.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i de for-
udsætninger med hensyn til strafudmålingen, som fremgår
af forarbejderne til det gældende § 132 a, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. august
2018 til den 17. september 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty
International, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive
Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Lands-
foreningen KRIM og Retspolitisk Forening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Retsplejelovens § 789 indeholder regler om oplysning om
en lovovertrædelse, der er tilvejebragt ved et indgreb i med-
delelseshemmeligheden, hvor lovovertrædelsen ikke har
dannet og efter § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5, heller
ikke kunne danne grundlag for indgrebet.
Sådanne oplysninger må anvendes som led i efterforsknin-
gen af den pågældende lovovertrædelse (stk. 1), men må ik-
ke anvendes som bevis i retten vedrørende lovovertrædelsen
(stk. 2), medmindre retten bestemmer andet (stk. 3).
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4, som fastslår, at stk. 2
ikke er til hinder for, at oplysninger, der er tilvejebragt ved
et indgreb i meddelelseshemmeligheden (hvilke bl.a. inde-
bærer aflytning af telefonsamtaler og åbning af breve mv.,
jf. retsplejelovens kapitel 71), anvendes som bevis i retten i
en sag om opløsning af en forening.
Med forslaget fastslås det, at det almindelige udgangspunkt
om fri bevisførelse gælder i sådanne tilfælde.
Det betyder, at oplysninger, der i medfør af retsplejeloven er
tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden,
6
kan anvendes som bevis i en sag om opløsning af en fore-
ning, når oplysningen er et relevant bevis i sagen.
Det fremgår af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., at bl.a.
§ 789 finder tilsvarende anvendelse på observation i medfør
af § 791 a, stk. 2 og 3. Det fremgår endvidere af § 791 b,
stk. 4, 3. pkt., at bl.a. § 789 finder tilsvarende anvendelse på
dataaflæsning i medfør af § 791 b.
Disse henvisninger til § 789 vil også omfatte det foreslåede
nye stk. 4, og det almindelige udgangspunkt om fri bevisfø-
relse vil dermed også gælde i forhold til at anvende oplys-
ninger tilvejebragt ved observation eller dataaflæsning som
bevis i en sag om opløsning af en forening.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Retsplejelovens § 800 indeholder regler om oplysning om
en lovovertrædelse, som politiet har fået ved en ransagning,
hvor lovovertrædelsen ikke har dannet og § 794, stk. 1, nr.
1, og stk. 2, § 795, stk. 1, nr. 1, eller § 799, stk. 1, heller ik-
ke kunne danne grundlag for indgrebet.
Sådanne oplysninger må anvendes som led i efterforsknin-
gen af den pågældende lovovertrædelse, men ikke som bevis
i retten vedrørende lovovertrædelsen (stk. 1), medmindre
retten bestemmer andet (stk. 2).
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, som fastslår, at stk. 1
ikke er til hinder for, at oplysninger, der er tilvejebragt ved
en ransagning, anvendes som bevis i retten i en sag om op-
løsning af en forening.
Med forslaget fastslås det, at det almindelige udgangspunkt
om fri bevisførelse gælder i sådanne tilfælde.
Det betyder, at oplysninger, der i medfør af retsplejeloven er
tilvejebragt ved en ransagning, kan anvendes som bevis i en
sag om opløsning af en forening, når oplysningen er et rele-
vant bevis i sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Straffelovens § 132 a angår foreninger, der foreløbig er for-
budt af regeringen eller opløst ved dom.
Efter stk. 1 straffes den, der deltager i videreførelsen af en
sådan forening med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Efter stk. 2 straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af
stk. 1, på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner
eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds besidder el-
ler anvender en sådan forenings kendetegn, med fængsel
indtil 6 måneder.
Det foreslås at ændre stk. 2, således at sådan besiddelse eller
anvendelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forenings
kendetegn straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i de for-
udsætninger med hensyn til strafudmålingen, som fremgår
af forarbejderne til det gældende § 132 a, stk. 2 (jf. Folke-
tingstidende 2017-18, A, L 208 som fremsat, side 9 og 23).
Det bemærkes herved, at der i disse forarbejder var anført en
strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder, og at
det således var utilsigtet, at bøde ikke blev medtaget i straf-
ferammen i den foreslåede og vedtagne lovtekst.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende.
Baggrunden herfor er, at det af hensyn til den kommende
retssag om opløsning af LTF er vigtigt, at retsstillingen med
hensyn til at anvende tilfældighedsfund som bevis i retten i
en sag om opløsning af en forening afklares snarest muligt.
Endvidere bør der snarest muligt rettes op på den utilsigtede
manglende medtagelse af bøde i strafferammen i den nye
strafbestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 2, om besid-
delse og anvendelse af en foreløbigt forbudt eller opløst for-
enings kendetegn.
De ændringer af retsplejeloven, der foreslås i § 1, vil også
finde anvendelse i verserende sager, når der efter lovens
ikrafttræden opstår spørgsmål om førelse af bevis i retten.
Dette gælder også, når de oplysninger, som der er tale om at
føre som bevis i retten, er tilvejebragt før lovens ikrafttræ-
den.
7
Den foreslåede ændring af straffelovens § 132 a, stk. 2 (lov-
forslagets § 2), vil finde anvendelse i straffesager, der på-
dømmes efter lovens ikrafttræden, også når forholdet er be-
gået før lovens ikrafttræden, jf. herved straffelovens § 3.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom-
petencen på det strafferetlige område, og for Grønland gæl-
der en særlig kriminallov.
8
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. sep-
tember 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 715 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 789. ---
Stk. 2. og 3. ---
1. I § 789 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 2 er ikke til hinder for, at oplysninger, der er
tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, an-
vendes som bevis i retten i en sag om opløsning af en fore-
ning.«
§ 800. ---
Stk. 2. ---
2. I § 800 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for, at oplysninger, som
politiet har fået ved en ransagning, anvendes som bevis i ret-
ten i en sag om opløsning af en forening.«
§ 2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. septem-
ber 2018, foretages følgende ændring:
§ 132 a. ---
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, på
offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds besidder eller anven-
der en forenings kendetegn, efter foreningen er foreløbig
forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med
fængsel indtil 6 måneder.
1. § 132 a, stk. 2, indsættes efter »straffes med«: »bøde el-
ler«.
9