Fremsat den 3. oktober 2018 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)

Fremsat den 3. oktober 2018 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse
(Ghettorepræsentanter)
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1031 af 6. juli 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 63 a indsættes:
»§ 63 b. Økonomi- og indenrigsministeren udpeger med
virkning for kommunalbestyrelsernes funktionsperiode tre
særlige uafhængige ghettorepræsentanter. Hvis en ghettore-
præsentant fratræder, dør eller har længerevarende forfald,
udpeger økonomi- og indenrigsministeren en ny ghettore-
præsentant med virkning for resten af funktionsperioden.
Stk. 2. Ghettorepræsentanterne følger almene boligorgani-
sationers, kommuners og statslige myndigheders indsatser
rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, herun-
der indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder og
udsatte boligområder og kommunernes indsatser vedrørende
repatriering fra sådanne områder. Ghettorepræsentanterne
følger udviklingen i forhold til milepæle i helhedsplaner og
udviklingsplaner for de i 1. pkt. nævnte boligområder. Ghet-
torepræsentanternes vurderinger af de nævnte indsatser og
deres anbefalinger om ændringer heraf kan ikke vedrøre
statslige myndigheders ressourcemæssige prioriteringer.
Stk. 3. Ghettorepræsentanterne offentliggør deres skriftli-
ge vurderinger og anbefalinger.
Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor ghettorepræsentanterne vur-
derer, at indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte
boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet
af ghettoområder og udsatte boligområder, ikke har tilstræk-
kelig effekt, og at en bestemt kommunal beslutning er nød-
vendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling, kan ghetto-
repræsentanterne i enighed anmode kommunalbestyrelsen
om at behandle ghettorepræsentanternes begrundede forslag
til denne beslutning. Dette gælder dog ikke spørgsmål om
fordeling af børn i daginstitutioner. Ghettorepræsentanterne
offentliggør forslaget og begrundelsen for forslaget. Kom-
munalbestyrelsen skal tage stilling til forslaget inden tre må-
neder efter, at ghettorepræsentanterne skriftligt har fremsat
det begrundede forslag over for kommunalbestyrelsen. Ved-
tager kommunalbestyrelsen ikke forslaget, skal kommunal-
bestyrelsen offentliggøre begrundelsen eller begrundelserne
herfor sammen med udskriften af beslutningsprotokollen.
Stk. 5. Almene boligorganisationer, kommunalbestyrelser
og statslige myndigheder skal tilvejebringe og meddele
ghettorepræsentanterne de oplysninger, ghettorepræsentan-
terne forlanger til brug for deres virksomhed. Ghettorepræ-
sentanterne kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og
meddelelse af oplysninger.
Stk. 6. Ghettorepræsentanterne afrapporterer hvert kvartal
til økonomi- og indenrigsministeren.
Stk. 7. Økonomi- og Indenrigsministeriet sekretariatsbe-
tjener sammen med Transport-, Bygnings- og Boligministe-
riet ghettorepræsentanterne.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. § 1 har virkning for de ghettorepræsentanter, som
økonomi- og indenrigsministeren har udpeget før lovens
ikrafttræden. Disse ghettorepræsentanter skal ikke udpeges
på ny.
Lovforslag nr. L 14 Folketinget 2018-19
Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2018-362
CR000966
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.1. Ghettorepræsentanternes udpegelse og stilling
2.2.2. Ghettorepræsentanternes opgaver
2.2.3. Ghettorepræsentanternes særlige beføjelse i forhold til kommunalbestyrelsen
2.2.4. Udveksling af oplysninger og persondataretlige overvejelser m.v.
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Ghettorepræsentanternes udpegelse og stilling
2.3.2. Ghettorepræsentanternes opgaver
2.3.3. Ghettorepræsentanternes særlige beføjelse i forhold til kommunalbestyrelsen
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Regerin-
gen ønsker et Danmark, som bygger på demokratiske værdi-
er som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og
ligestilling. Regeringen ønsker et Danmark, hvor alle delta-
ger aktivt. En utilstrækkelig integration har givet grobund
for parallelsamfund. Her er danske værdier og normer ikke
de primære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt i
det danske samfund og på arbejdsmarkedet.
Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsam-
fund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 udspillet Ӄt
Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”.
Udspillet indeholder blandt andet en række initiativer, der er
målrettet de områder i Danmark, hvor parallelsamfund er
mest udbredt, og hvor den hidtidige indsats har været util-
strækkelig.
Regeringens udspil er fokuseret på fire indsatsområder:
1. Fysisk nedrivning og omdannelse af boligområder.
2. Strammere regler for, hvem der kan bo i udsatte bolig-
områder.
3. Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe
kriminalitet og skabe mere tryghed.
4. En god start på livet for alle børn og unge.
Regeringen vil systematisk overvåge og følge op på indsat-
serne imod parallelsamfund. Som led heri har økonomi- og
indenrigsministeren den 30. maj 2018 udpeget tre særlige
ghettorepræsentanter. Regeringen forudser, at ghettorepræ-
sentanternes virksomhed med at følge indsatsen imod paral-
lelsamfund kommer til at foregå i tæt dialog med de lokale
og centrale aktører.
Regeringen vil endvidere som led i opfølgningen udarbejde
en årlig redegørelse, der giver overblik over indsatsen og
gennem temaanalyser følger op på indsatsen på udvalgte
områder. Regeringen vil også afholde et årligt topmøde med
fokus på parallelsamfund.
I forlængelse af udspillet har regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) den 8. maj 2018
indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om finansiering
af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund,
hvor der bl.a. afsættes 10 mia. kr. i perioden 2019-2026 til
bl.a. renoveringer, bedre infrastruktur og boligsociale ind-
satser til udsatte boligområder m.v. Den 9. maj 2018 har re-
geringen indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Socialistisk Folkeparti på boligområdet. Afta-
len stiller bl.a. klare krav til de hårdeste ghettoområder, hvor
andelen af almene familieboliger som udgangspunkt skal
ned på maksimalt 40 pct. På undervisningsområdet har rege-
ringen den 9. maj 2018 indgået en aftale med Socialdemo-
2
kratiet og Dansk Folkeparti om indførelse af sprogprøver i
0. klasse, styrkelse af forældrenes ansvar for, at børn og un-
ge passer deres skolegang, og indførelse af statslige sanktio-
ner over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutio-
ner, der vedvarende leverer dårlige resultater. Den 11. maj
2018 har regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti
og Socialistisk Folkeparti indgået en aftale på beskæftigel-
sesområdet, som skal forbyde folk på kontanthjælp, uddan-
nelseshjælp og integrationsydelse at flytte ind i de hårdeste
ghettoområder, der i forvejen er belastet af, at en stor del af
beboerne ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Den 28.
maj 2018 har regeringen indgået en aftale med Socialdemo-
kratiet og Dansk Folkeparti om, at etårige børn fra udsatte
boligområder skal have et obligatorisk læringstilbud, hvis de
ikke går i dagtilbud, og om skærpelse af straffen for offentli-
ge ledere i eksempelvis dagtilbud og skoler for pligtforsøm-
melse. Regeringen har også den 28. maj 2018 indgået en af-
tale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti om, at der skal være en bedre fordeling af
børn i daginstitutionerne. Med aftalen er partierne enige om,
at der som udgangspunkt højst må nyoptages 30 pct. børn
fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner. Endelig har
regeringen den 17. august 2018 indgået en aftale med Dansk
Folkeparti, der fastlægger ghettorepræsentanternes opgaver
og beføjelser.
Nærværende lovforslag fastsætter i overensstemmelse med
”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”
og den politiske aftale af 17. august 2018 de nødvendige
regler om ghettorepræsentanterne, deres opgaver og deres
kompetencer.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
Med Ӄt Danmark uden parallelsamfund РIngen ghettoer i
2030” iværksætter regeringen en ny og målrettet strategi for
at modvirke og forebygge parallelsamfund. Strategien om-
fatter initiativer inden for fire forskellige opgaveområder, jf.
ovenfor i afsnit 1, og både almene boligorganisationer, kom-
muner og statslige myndigheder er væsentlige aktører i gen-
nemførelsen af strategien.
Disse aktører er på forskellig måde efter lovgivningen un-
derlagt kontrol og tilsyn med deres opgavevaretagelse. Både
ministerier, tilsynsmyndigheder og klageinstanser varetager
således forskellige tilsyns- eller kontrolopgaver i denne hen-
seende. Dette er først og fremmest kontrol og tilsyn med, at
de pågældende aktører udfører deres opgaver inden for de
rammer, som lovgivningen sætter.
Der findes imidlertid ikke nogen myndighed eller instans,
der har til opgave generelt, tværgående og uafhængigt af re-
geringen at følge, hvordan indsatserne imod parallelsamfund
virker, at vurdere indsatsen og at anbefale ændringer af ind-
satserne, der kan være med til at gøre dem mere effektive,
og dermed forbedre resultaterne rundt om i landet.
Efter almenboliglovgivningen skal en almen boligorganisa-
tion for at få støtte fra Landsbyggefonden til fysiske foran-
dringer og/eller til boligsociale indsatser i et boligområde
udarbejde en detaljeret helhedsplan med tilhørende finansie-
ringsplan for den enkelte afdeling og det pågældende bolig-
område. Planen, der skal udarbejdes med henblik på en sam-
let langsigtet løsning af afdelingens problemer, skal godken-
des af kommunalbestyrelsen. Helhedsplanen skal bl.a. inde-
holde en overordnet milepælsplan, der fastlægger, hvornår
helhedsplanens overordnede ”begivenheder” skal finde sted,
og give samlet overblik over, hvilke aktiviteter der skal gen-
nemføres hvornår. Helhedsplanerne og deres gennemførelse
er væsentlige omdrejningspunkter for gennemførelsen af de
nødvendige fysiske forandringer i ghettoområder og fore-
byggende fysiske indsatser i udsatte boligområder, der er et
af de fire indsatsområder i regeringens parallelsamfundsud-
spil. Samtidig er helhedsplanerne af stor betydning for gen-
nemførelsen af boligsociale indsatser i almene boligområ-
der, der skal medvirke til at bekæmpe parallelsamfund og
nedbringe antallet af udsatte boligområder og ghettoområ-
der.
Kommunerne kan efter repatrieringsloven yde støtte til ud-
lændinges frivillige repatriering til deres hjemland eller et
tidligere opholdsland. Det er kommunen, der behandler og
træffer afgørelse om ansøgninger om hjælp til repatriering.
Med virkning fra den 1. juli 2018 skal kommunerne med
hjemmel i integrationsloven foretage en systematisk vejled-
ning om mulighederne for repatriering i alle samtaler med
udlændinge, der gennemføres som led i integrations- og be-
skæftigelsesindsatsen. Den nye vejledningspligt betyder, at
der fremover i kommunerne vil være øget fokus på repatrie-
ring.
2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.1. Ghettorepræsentanternes udpegelse og stilling
Ifølge ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i
2030” skal tre særlige ghettorepræsentanter med særlige
kompetencer følge udviklingen på indsatsområderne i strate-
gien og implementeringen og effekterne af initiativerne.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at de
tre ghettorepræsentanter skal udøve deres virksomhed uaf-
hængigt af de aktører, der står bag strategien og gennemfø-
rer den.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i overvejelserne om
ghettorepræsentanternes forudsætninger lagt vægt på, at der
skal være tale om personer med særlig kompetence til gene-
relt at følge indsatsen imod parallelsamfund. Ghettorepræ-
sentanternes virksomhed vil i vidt omfang foregå i dialog
med de involverede aktører. De skal kunne vurdere indsat-
sen imod parallelsamfund og skal i særlige tilfælde kunne
komme med forslag, som en kommunalbestyrelse er forplig-
tet til at realitetsbehandle. Der skal således være tale om
personer med samfundsmæssig indsigt og politisk og ledel-
3
sesmæssig erfaring. Samtidig må der lægges vægt på gen-
nemslagskraft og forhandlingserfaring.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at ghettorepræsen-
tanterne, bl.a. fordi de skal være uafhængige i deres virke,
skal fungere som et samlet kollegium. Det betyder, at deres
rapporter, vurderinger m.v. udfærdiges på vegne af alle tre
repræsentanter og er udtryk for deres samlede opfattelse.
Det vil kunne være praktisk, at ghettorepræsentanterne ind-
byrdes laver en arbejdsdeling imellem sig, så hver repræsen-
tant særligt følger indsatsen i ét geografisk område. Dette
ændrer imidlertid ikke på, at ghettorepræsentanterne funge-
rer som et kollegium, og den enkelte ghettorepræsentant
agerer i givet fald på vegne af alle tre ghettorepræsentanter i
et bestemt geografisk område.
Med henblik på, at ghettorepræsentanterne hele tiden kan
varetage deres opgaver og for at sikre kontinuiteten i deres
virksomhed, finder Økonomi- og Indenrigsministeriet, at
økonomi- og indenrigsministeren skal udpege en ny ghetto-
repræsentant, hvis en af ghettorepræsentanterne fratræder,
dør eller har længerevarende forfald. Under hensyn til ghet-
torepræsentanternes stilling og karakteren af deres virksom-
hed finder ministeriet derimod ikke, at der bør udpeges en
midlertidig stedfortræder for en ghettorepræsentant, der i en
kort periode er forhindret i at varetage hvervet. I sådanne si-
tuationer må de øvrige ghettorepræsentanter varetage opga-
verne for alle ghettorepræsentanterne, herunder eventuelt af-
tale en ændret praktisk fordeling af opgaverne.
Ghettorepræsentanternes behov for betjening ved udførelsen
af deres opgaver kan tilgodeses ved, at Økonomi- og Inden-
rigsministeriet sammen med Transport-, Bygnings- og Bo-
ligministeriet sekretariatsbetjener dem. De to ministerier vil
kunne indhente oplysninger fra andre ministerier, når det er
relevant for ghettorepræsentanternes virksomhed. Medarbej-
dere i Økonomi- og Indenrigsministeriet og Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet vil, når de varetager sekreta-
riatsfunktioner for de uafhængige ghettorepræsentanter, ale-
ne være undergivet deres instruktion.
2.2.2. Ghettorepræsentanternes opgaver
Ghettorepræsentanterne skal følge udviklingen på indsats-
områderne i regeringens parallelsamfundsstrategi og imple-
menteringen og effekterne af dem. Derfor vil ghettorepræ-
sentanternes virke ligesom regeringens parallelsamfunds-
strategi i det hele taget være målrettet de områder, hvor ud-
fordringerne med parallelsamfund er størst.
På den baggrund foreslår Økonomi- og Indenrigsministeriet
ghettorepræsentanternes opgaveområde afgrænset således,
at det omfatter indsatserne rettet imod ghettoområder og ud-
satte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe
antallet af ghettoområder og udsatte boligområder og kom-
munernes indsatser vedrørende repatriering fra sådanne om-
råder. Ghettoområder og udsatte boligområder skal i denne
sammenhæng forstås således, som disse områder bliver defi-
neret i lov om almene boliger m.v. ved det forslag til æn-
dring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje, som regeringen har fremsat samtidig
med dette lovforslag.
Ved et udsat boligområde forstås efter almenboliglovens §
61 a, stk. 1, jf. det nævnte lovforslag, et område, hvor
mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct.
opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år,
2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven,
våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst
3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de
seneste 2 år,
3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. og
4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i al-
deren 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende
udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoind-
komst for samme gruppe i regionen.
Ved et ghettoområde forstås efter almenboliglovens § 61 a,
stk. 2, jf. lovforslaget, et boligområde, hvor andelen af ind-
vandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger
50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.
Ghettoområder er således en delmængde af de udsatte bolig-
områder.
Ved boligområder forstås efter almenboliglovens § 61 a, stk.
3, jf. lovforslaget, fysisk sammenhængende matrikelnumre,
som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sam-
menlagt mindst 1.000 beboere, idet transport-, bygnings- og
boligministeren kan godkende, at andre matrikelnumre, som
er fysisk sammenhængende med de nævnte matrikelnumre,
indgår i boligområdet.
Ved et hårdt ghettoområde forstås efter almenboliglovens §
61 a, stk. 4, jf. lovforslaget, et boligområde, som de seneste
4 år har opfyldt betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 5, hvoraf
det fremgår, at for årene 2018, 2019 og 2020 skal betingel-
serne i stk. 2 have været opfyldt de seneste 5 år.
Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør hver
1. december, efter almenboliglovens § 61 a, stk. 6, jf. lovfor-
slaget, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være
udsatte boligområder og ghettoområder.
Vedrørende det nærmere indhold af de nævnte kriterier og
om definitionerne på udsatte boligområder og ghettoområ-
der henvises til § 61 a i lov om almene boliger m.v., der
foreslås ændret ved det samtidig fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af al-
mene boliger og lov om leje, lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.2. og lovforslagets bemærkninger til
den foreslåede bestemmelse.
4
Ghettorepræsentanterne skal uanset indsatsernes karakter
følge de indsatser imod parallelsamfund, som er iværksat
med regeringens parallelsamfundsstrategi, med de politiske
aftaler, der er indgået i forlængelse heraf, og med de forslag
til ændringer af lovgivningen, som regeringen samtidig med
dette lovforslag fremsætter til gennemførelse heraf. Dette
omfatter, som det fremgår ovenfor afsnit 1, indsatser på en
bred vifte af opgaveområder, herunder indsatser vedrørende
den fysiske indretning af boligområder, deres beboersam-
mensætning, beskæftigelsesfremmende, politimæssige og
kriminalitetsbekæmpende indsatser samt sociale og under-
visningsmæssige indsatser, der handler om at give alle børn
og unge en god start på livet.
Den brede vifte af indsatser har til formål at modarbejde ek-
sistensen og dannelsen af parallelsamfund i de nævnte bolig-
områder, herunder at nedbringe antallet af boligområder, der
opfylder almenboliglovens definition af et ghettoområde el-
ler et udsat boligområde. Dette omfatter indsatser for at sik-
re, at færre boligområder fremover vil opfylde de kriterier,
der indgår i definitionen af sådanne boligområder, herunder
kriterier, der vedrører beboersammensætning og sociale, ud-
dannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold. I den forbin-
delse er det ghettorepræsentanternes opgave at følge effek-
ten af indsatserne og være med til at sikre, at de lykkes, og
ikke at have fokus på positiv særbehandling af nogen be-
folkningsgrupper frem for andre.
Ghettorepræsentanternes opgave med at følge indsatserne
imod parallelsamfund rettet imod ghettoområder og udsatte
boligområder omfatter, som det fremgår af ovenstående af-
snit, alle indsatser på de fire indsatsområder i regeringens
parallelsamfundsstrategi og skal efter Økonomi- og Inden-
rigsministeriets opfattelse derfor også omfatte alle de invol-
verede aktørers indsatser i strategien. Dette omfatter almene
boligorganisationer, kommuner og statslige myndigheder.
Herudover omfatter ghettorepræsentanternes opgave med at
følge indsatserne imod parallelsamfund rettet imod ghet-
toområder og udsatte boligområder kommunernes indsatser
vedrørende repatriering fra sådanne områder.
Ifølge ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i
2030” skal de tre særlige ghettorepræsentanter følge udvik-
lingen i forhold til milepælene i helhedsplanerne for de for-
skellige boligområder.
Almene boligorganisationers udarbejdelse af helhedsplaner,
der godkendes af kommunalbestyrelsen, er en forudsætning
for støtte fra Landsbyggefonden til fysiske forandringer og
til boligsociale indsatser i almene boligområder, jf. nærmere
ovenfor afsnit 2.1.
Det forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, som re-
geringen fremsætter samtidig med dette lovforslag, indehol-
der forslag til § 168 a i lov om almene boliger m.v., hvoref-
ter den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen i
fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et hårdt
ghettoområde, jf. den definition heraf, som er gengivet
ovenfor. Udviklingsplanen skal efter bestemmelsen have
som mål at nedbringe andelen af almene familieboliger til
højst 40 pct. af alle boliger i området. Udviklingsplanen skal
på baggrund af en ambitiøs, men realistisk vurdering kon-
kret angive, hvilke skridt boligorganisationen har tænkt sig
at tage. Desuden skal udviklingsplanen indeholde en tids-
plan for omdannelse af boligområdet, således at denne sker
inden for en rimelig tidshorisont, en skitse for finansiering
af omdannelsen og milepæle for denne. Udviklingsplanen
skal godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren,
der efter den ved samme lovforslag foreslåede § 168 b i lov
om almene boliger m.v. kan meddele almene boligorganisa-
tioner påbud om at afvikle et ghettoområde, hvis den god-
kendte udviklingsplan ikke bliver implementeret i overens-
stemmelse med planen. Vedrørende det nærmere indhold af
bestemmelserne om udviklingsplaner henvises til det
samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om al-
mene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om
leje.
På den baggrund foreslår Økonomi- og Indenrigsministeriet,
at ghettorepræsentanterne følger udviklingen i forhold til
milepæle i helhedsplaner og udviklingsplaner for ghettoom-
råder og udsatte boligområder.
Dette skal ske med henblik på regeringens samlede opfølg-
ning på indsatsen og udviklingen i arbejdet med at gennem-
føre indsatsen imod parallelsamfund i de enkelte ghettoom-
råder og udsatte boligområder og med at nedbringe antallet
af boligområder, der opfylder definitionerne for at være så-
danne områder. De foreslåede regler om udviklingsplaner
skal træde i kraft den 1. december 2018, jf. det ovenfor om-
talte forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, som re-
geringen fremsætter samtidig med dette lovforslag. Helheds-
planer og udviklingsplaner for de nævnte boligområder vil
først efter gennemførelsen af den lovgivning, som skal im-
plementere regeringens parallelsamfundsstrategi, komme til
at afspejle de indsatser, som er et led i denne strategi. Derfor
vil det i praksis først være relevant, at ghettorepræsentanter-
ne følger milepælene i de pågældende planer fra 2020.
Ghettorepræsentanterne vil have metodefrihed med hensyn
til, hvordan de udfører deres opgaver, herunder følger ind-
satserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder
og følger udviklingen i forhold til milepæle i helhedsplaner
og udviklingsplaner. Økonomi- og Indenrigsministeriet for-
udser, at arbejdet i vidt omfang vil foregå i dialog med de
involverede aktører, og at ghettorepræsentanterne vil tage
hensyn til, at deres anmodninger om oplysninger ikke bliver
en unødig administrativ byrde for de berørte boligorganisati-
oner og myndigheder. Dette gælder især i forhold til krav
om tilvejebringelse af nye oplysninger. For at understøtte
ghettorepræsentanternes virksomhed vurderes det dog hen-
sigtsmæssigt, at aktørerne er forpligtede til at tilvejebringe
oplysninger, som ghettorepræsentanterne har brug for i de-
res virksomhed.
5
For at ghettorepræsentanternes arbejde reelt skal kunne
fremme indsatserne imod parallelsamfund i ghettoområder
og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at ned-
bringe antallet af sådanne områder, vil ghettorepræsentan-
terne som led i, at de følger indsatserne, kunne vurdere dis-
se, herunder deres effekter, og anbefale ændringer af indsat-
serne.
De vurderinger og anbefalinger, ghettorepræsentanterne ud-
arbejder, kan være vurderinger og anbefalinger, der vedrører
et eller flere boligområder, en eller flere kommuner eller
indsatsen i hele landet. Disse vurderinger og anbefalinger
kan vedrøre en eller flere aktørers indsats. Vurderingen er en
vurdering af hensigtsmæssigheden og effekten af indsatsen
inden for lovgivningens rammer. Det er ikke ghettorepræ-
sentanternes opgave at vurdere lovmæssigheden af indsat-
sen.
Når ghettorepræsentanterne udarbejder anbefalinger, må det
fremgå, hvilke aktører de er rettet til, og de skal fremsendes
til disse aktører. Det kan også være aktuelt at fremsende
vurderinger til bestemte aktører.
Folketinget har bevillingskompetencen på statens område og
fastsætter sammen med regeringen de overordnede rammer
for indsatsen imod parallelsamfund. Regeringen varetager
inden for disse rammer ressourceprioriteringen på statens
område. Derfor skal ghettorepræsentanternes vurderinger og
anbefalinger efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfat-
telse ikke kunne vedrøre statslige myndigheders ressource-
mæssige prioriteringer.
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at offentliggørelse
af ghettorepræsentanternes skriftlige vurderinger og anbefa-
linger vil sikre den størst mulige udbredelse og effekt heraf.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer, at det er hen-
sigtsmæssigt, at ghettorepræsentanterne regelmæssigt afrap-
porterer til regeringen om deres virksomhed, således at op-
lysninger herom indgår i regeringens løbende overordnede
opfølgning på effekterne af indsatsen. Det foreslås, at denne
afrapportering sker kvartalsvis til økonomi- og indenrigsmi-
nisteren, som er ansvarlig minister for den samlede opfølg-
ning på parallelsamfundsstrategien.
2.2.3. Ghettorepræsentanternes særlige beføjelse i forhold
til kommunalbestyrelsen
Ifølge ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i
2030” skal de tre særlige ghettorepræsentanter have særlige
kompetencer til at fremsætte konkrete forslag, som den an-
svarlige kommunalbestyrelse skal behandle efter et følg-el-
ler-forklar-princip. Hjemlen skal bruges i de tilfælde, hvor
udviklingen er utilfredsstillende, og ghettorepræsentanterne
vurderer, at et eller flere konkrete forslag er afgørende for at
sikre tilstrækkelig fremdrift.
Kommunerne har en helt central rolle i gennemførelsen af
indsatserne rettet imod udsatte boligområder og ghettoområ-
der. Derfor er det afgørende, at kommunerne medvirker og
inden for de rammer, som lovgivningen tildeler dem, påta-
ger sig ansvar for, at de iværksatte indsatser i udsatte bolig-
områder og ghettoområder fører til resultater, og at der også
gennemføres de nødvendige initiativer på lokalt plan. Ghet-
torepræsentanterne vil som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.2.
bl.a. følge kommunalbestyrelsernes indsatser og vil kunne
følge med i, hvornår der er behov for, at en kommunalbesty-
relse gør noget mere for at sikre tilstrækkelig effekt af ind-
satserne.
På den baggrund foreslår Økonomi- og Indenrigsministeriet,
at ghettorepræsentanterne skal kunne stille begrundede for-
slag, som en kommunalbestyrelse er forpligtet til at behand-
le. Denne kompetence skal efter ministeriets opfattelse alene
anvendes i særlige tilfælde, når det er vurderet nødvendigt
for at sikre en tilfredsstillende udvikling. Efter ministeriets
opfattelse skal denne kompetence kun anvendes, når andre
virkemidler, som ghettorepræsentanterne har til deres rådig-
hed, ikke har tilstrækkelig effekt. Det er endvidere ministeri-
ets opfattelse, at denne beføjelse har en sådan betydning i
forhold til den enkelte kommunalbestyrelse, at ghettorepræ-
sentanternes anvendelse af beføjelsen bør forudsætte, at de
alle er enige om at anvende den.
Ghettorepræsentanterne vil kunne anvende denne beføjelse
til at fremsætte forslag vedrørende alle dele af indsatserne
rettet imod i ghettoområder og udsatte boligområder, jf.
ovenfor afsnit 2.2.2., med undtagelse af spørgsmål om for-
deling af børn i daginstitutioner, når forslaget falder inden
for kommunalbestyrelsens kompetence.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer endvidere, at en
frist på tre måneder for kommunalbestyrelsens stillingtagen
til et sådant forslag fra ghettorepræsentanterne på den ene
side giver kommunalbestyrelsen mulighed for at forberede
sagen på sædvanlig vis og behandle den på et ordinært mø-
de, og på den anden side er en tidsramme, der ikke unødigt
tilsidesætter hensynet til fremdrift i indsatsen imod parallel-
samfund.
2.2.4. Udveksling af oplysninger og persondataretlige over-
vejelser m.v.
Ghettorepræsentanterne udgør – henset til deres uafhængig-
hed og selvstændige virke som kollegium – én selvstændig
offentlig myndighed. Persondataretligt er ghettorepræsen-
tanterne dermed at betragte som én dataansvarlig myndig-
hed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7.
Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at ghettorepræ-
sentanterne vil tage udgangspunkt i et dialogbaseret samar-
bejde med de relevante aktører både lokalt og centralt. Dette
indebærer bl.a., at møder og anden form for dialog med de
relevante aktører er en væsentlig del af basis for ghettore-
præsentanternes afrapporteringer, vurderinger, anbefalinger
og forslag.
Imidlertid vurderer Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der
for at understøtte dette og for dermed at understøtte effekti-
viteten af ghettorepræsentanternes virke bør være en pligt
6
for både almene boligorganisationer, kommunalbestyrelser
og statslige myndigheder til at meddele ghettorepræsentan-
terne nødvendige oplysninger til brug for deres virke. Plig-
ten for kommuner og statslige myndigheder til at bistå ghet-
torepræsentanterne med oplysninger følger i forvejen af for-
valtningslovens § 31, stk. 1, hvorefter en forvaltningsmyn-
dighed, i det omfang den er berettiget til at videregive en op-
lysning, på begæring fra en anden forvaltningsmyndighed
skal videregive oplysningen, hvis den er af betydning for
myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myn-
digheden skal træffe. Pligten til at meddele oplysninger efter
lovforslaget er således alene ny for så vidt angår almene bo-
ligorganisationer.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at give mulighed for
at pålægge almene boligorganisationer eller offentlige for-
valtningsmyndigheder pligt til at videregive oplysninger ud
over, hvad der er lovligt efter gældende lovgivning, herun-
der persondataretlige regler, lovgivningens regler om tavs-
hedspligt, eventuelle regler i særlovgivningen og – for så
vidt angår offentlige forvaltningsmyndigheder – forvalt-
ningslovens § 28. Pligten til at meddele oplysninger omfat-
ter således alene oplysninger, som lovligt kan videregives,
og adgangen til at videregive udvides ikke med lovforslaget.
Lovforslaget indeholder endvidere en pligt for almene bolig-
organisationer, kommunalbestyrelser og statslige myndighe-
der til at tilvejebringe oplysninger, som ghettorepræsentan-
terne forlanger til brug for deres virksomhed. Dette vil f.eks.
kunne omfatte tilvejebringelse af statistiske oplysninger på
grundlag af foreliggende data, men der vil også kunne være
tale om anden bearbejdelse af oplysninger eller om indsam-
ling af nye oplysninger, ligesom ghettorepræsentanterne vil
kunne pålægge bestyrelsen i en almen boligorganisation, en
kommunalbestyrelse eller den øverste ledelse af en statslig
myndighed at udtale sig om spørgsmål inden for
vedkommende organisations eller myndigheds virkeområde.
For så vidt angår de omhandlede kommuner og statslige
myndigheder indebærer pligten til at tilvejebringe oplysnin-
ger, at myndighederne ikke vil kunne afvise en anmodning
om oplysninger fra ghettorepræsentanterne med henvisning
til forvaltningslovens § 31, stk. 2.
Under hensyn til afgrænsningen af ghettorepræsentanternes
opgaver forventes der almindeligvis at være tale om generel-
le oplysninger om den pågældende aktørs aktiviteter, indsat-
ser m.v. og oplysninger af statistisk karakter, som ghettore-
præsentanterne vil skulle bruge i deres virke, og som det vil
være sagligt for dem at indhente. Der vil således almindelig-
vis ikke være tale om personhenførbare oplysninger, jf. defi-
nitionen af begrebet personoplysninger i databeskyttelses-
forordningens artikel 4, nr. 1. Det kan dog ikke udelukkes,
at ghettorepræsentanternes virke i nogle tilfælde vil omfatte
behandling af personoplysninger, eksempelvis i forbindelse
med eksempler på konkrete indsatser.
I det omfang der som følge af lovforslaget kan blive tale om
behandling af personoplysninger, vil der henset til afgræns-
ningen af ghettorepræsentanternes opgaver forventeligt være
tale om almindelige oplysninger – herunder fortrolige oplys-
ninger om eksempelvis sociale problemer – omfattet af data-
beskyttelsesforordningens artikel 6 og oplysninger om straf-
bare forhold omfattet af forordningens artikel 10 og databe-
skyttelseslovens § 8. Eventuelle personoplysninger vil i alle
tilfælde skulle behandles, herunder indhentes og videregi-
ves, i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen,
jf. for så vidt angår offentlige forvaltningsmyndigheders vi-
deregivelse til ghettorepræsentanterne forvaltningslovens §
28, stk. 1, samt lovgivningens regler om tavshedspligt.
Herunder vil kommuners, statslige myndigheders og almene
boligorganisationers tilvejebringelse af oplysninger på bag-
grund af en anmodning fra ghettorepræsentanterne skulle
ske under iagttagelse af de persondataretlige regler. I for-
hold til behandling af personoplysninger i statistisk øjemed
kan herunder henvises til databeskyttelseslovens § 10, hvor-
efter oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene
sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabeli-
ge undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning,
og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen
af undersøgelserne. Såfremt en behandling fra sin begyndel-
se tillige har andre formål, vil behandlingen skulle vurderes
efter andre behandlingshjemler.
Det vurderes herudover, at de typer af personoplysninger,
som det, jf. ovenfor, måtte kunne blive sagligt og nødven-
digt, at statslige myndigheder og kommuner behandler af
hensyn til ghettorepræsentanternes opgavevaretagelse, nor-
malt vil kunne behandles inden for rammerne af databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, og artikel
10, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3. For
så vidt angår almene boligforeningers behandling af de om-
handlede typer af personoplysninger vil behandlingshjemlen
almindeligvis skulle findes i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra c og e, og artikel 10, jf. databeskyttel-
seslovens § 8, stk. 3 og 4. Det bemærkes i forhold til be-
stemmelserne i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4, at
disse opstiller snævre rammer for privates behandling af op-
lysninger om strafbare forhold. Endvidere er der i forarbej-
derne til databeskyttelsesloven forudsat opretholdt et tilsva-
rende højt beskyttelsesniveau for oplysninger om væsentlige
sociale problemer og andre rent private forhold, jf. den tidli-
gere persondatalovs § 8. Der henvises herved til afsnit
2.3.2.3.3. i bemærkningerne til forslaget til databeskyttelses-
loven, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68 som fremsat,
side 127 f.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at al-
mene boligorganisationer inden for rammerne af de nævnte
bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven normalt vil kunne behandle oplysninger om
strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre
rent private forhold, jf. den tidligere persondatalovs § 8,
uden samtykke fra de registrerede, når dette er nødvendigt
til brug for besvarelse af anmodninger fra ghettorepræsen-
tanter om at tilvejebringe og meddele oplysninger til brug
for deres virke, i det omfang der er tale om oplysninger, som
7
boligorganisationer i forvejen har lovligt i hænde. Det er
endvidere ministeriets opfattelse, at det er mest hensigts-
mæssigt, at en sådan behandling vurderes efter de snævre
rammer, der er beskrevet ovenfor, jf. for så vidt angår oplys-
ninger om strafbare forhold databeskyttelseslovens § 8, stk.
3 og 4. Det bemærkes i den forbindelse, at det som nævnt
normalt alene vil være nødvendigt at meddele ghettorepræ-
sentanterne oplysninger af generel eller statistisk karakter.
Endvidere vil det, i det omfang det er nødvendigt at meddele
ghettorepræsentanterne personhenførbare oplysninger, jf.
definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1,
almindeligvis ikke være nødvendigt at videregive direkte
identifikationsoplysninger, der gør det muligt for udenfor-
stående at identificere de pågældende personer.
Det vurderes endvidere, at der almindeligvis ikke vil være
hjemmel for ghettorepræsentanterne til at indhente følsom-
me personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, herunder oplysninger om misbrug af narkoti-
ka og andre helbredsforhold. Der lægges herved vægt på den
foreslåede afgrænsning af ghettorepræsentanternes opgaver,
der skal omfatte at følge indsatserne for at nedbringe antallet
af boligområder, der opfylder almenboliglovens kriterier for
at være udsatte boligområder og ghettoområder, jf. ovenfor
afsnit 2.2.2. I det omfang indhentelse af denne type oplys-
ninger kommer på tale, vil behandlingen typisk skulle vur-
deres efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, li-
tra f og g, jf. for så vidt angår litra g databeskyttelseslovens
§ 7, stk. 4. Det bemærkes herved, at lovforslagets § 63 b,
stk. 5, ikke i sig selv er tiltænkt at udgøre det direkte grund-
lag for behandling af følsomme oplysninger efter artikel 9,
stk. 2, litra g. Det her anførte gælder tilsvarende eventuel
anden behandling af denne type af oplysninger hos aktører-
ne som følge af lovforslagets bestemmelser, idet der dog og-
så henvises til det ovenfor anførte om databeskyttelseslo-
vens § 10. Det bemærkes herudover, at der efter databeskyt-
telseslovens § 7, stk. 4, 2. pkt., er krav om tilladelse fra Da-
tatilsynet, hvis behandling efter § 7, stk. 4, 1. pkt., ikke fore-
tages for en offentlig myndighed, dvs. af en privat dataan-
svarlig.
Behandling af personoplysninger vil i alle tilfælde skulle ske
i overensstemmelse med principperne i forordningens artikel
5, herunder princippet om formålsbegrænsning, hvorefter
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne
og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde,
der er uforenelig med disse formål, samt princippet om data-
minimering, hvorefter personoplysningerne skal være til-
strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødven-
digt i forhold til de formål, hvortil de behandles. I forhold til
princippet om formålsbegrænsning henvises endvidere til
databeskyttelseslovens § 5. Spørgsmål om offentliggørelse
af personoplysninger som følge af lovforslaget omtales selv-
stændigt nedenfor.
Det er i ovenstående omtale af regler i databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven forudsat, at der er tale
om behandling af personoplysninger, som falder inden for
databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens
materielle anvendelsesområde.
Som nævnt udgør ghettorepræsentanterne én selvstændig of-
fentlig myndighed og er at betragte som én dataansvarlig
myndighed. Ghettorepræsentanterne er således at anse for en
selvstændigt dataansvarlig for egne behandlinger af perso-
noplysninger. Ligeledes er Økonomi- og Indenrigsministeri-
et og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet at anse for
selvstændigt dataansvarlige for deres respektive behandlin-
ger af personoplysninger i forbindelse med varetagelsen af
sekretariatsbetjeningen af ghettorepræsentanterne. Denne
databeskyttelsesretlige konstruktion indebærer, at udvekslin-
gen af oplysninger mellem ministerierne og ghettorepræsen-
tanterne i forbindelse med sekretariatsbetjeningen i person-
dataretlig henseende er at anse for videregivelser. Det vur-
deres, at ministerierne og ghettorepræsentanterne i denne
sammenhæng almindeligvis vil kunne videregive persono-
plysninger, i det omfang det er nødvendigt i forbindelse med
sekretariatsbetjeningen. Der henvises herved til det ovenfor
anførte om, hvilke oplysninger der forventes behandlet i for-
bindelse med ghettorepræsentanternes virke, og om hjemler
til behandling af personoplysninger, som foretages af offent-
lige myndigheder. Det bemærkes, at ministerierne er ansvar-
lige for overholdelse af databeskyttelsesretlige krav til it-
tekniske foranstaltninger i de systemer, som ministerierne
anvender, og som de eventuelt giver ghettorepræsentanterne
adgang til i forbindelse med sekretariatsbetjeningen. Det
forudsættes endvidere, at ministerierne i forbindelse med se-
kretariatsbetjeningen i relevant omfang vil understøtte ghet-
torepræsentanternes overholdelse af databeskyttelsesretlige
regler i forbindelse med de behandlinger af personoplysnin-
ger, som ghettorepræsentanterne selv er dataansvarlige for.
Udover de videregivelser af oplysninger, som følger af lov-
forslaget, vil økonomi- og indenrigsministeren efter forvalt-
ningslovens § 31 som ansvarlig minister for den samlede
opfølgning på parallelsamfundsstrategien kunne anmode
ghettorepræsentanterne om oplysninger. Det vil i forlængel-
se heraf ligeledes kunne komme på tale at videregive oplys-
ninger fra økonomi- og indenrigsministeren til andre mini-
sterier til brug for deres arbejde med indsatsen imod paral-
lelsamfund. Sådanne videregivelser vil alene kunne ske in-
den for rammerne af gældende lovgivning, herunder forvalt-
ningslovens § 28 og lovgivningens regler om tavshedspligt.
Der vil efter lovforslaget skulle ske offentliggørelse af ghet-
torepræsentanternes vurderinger og anbefalinger. Offentlig-
gørelse vil i alle tilfælde skulle ske inden for rammerne af
reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27 og straf-
felovens § 152.
Henset til afgrænsningen af ghettorepræsentanternes opga-
ver forudses det, at disse vurderinger og anbefalinger ikke
vil indeholde personhenførbare oplysninger om personer,
der bor i de omhandlede boligområder, m.v. Det vil således
ikke være nødvendigt, at vurderingerne og anbefalingerne
indeholder personoplysninger for at kunne opfylde deres
formål.
8
Måtte ghettorepræsentanternes vurderinger og anbefalinger
alligevel omfatte personoplysninger, vil offentliggørelse
heraf skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven.
Ghettorepræsentanternes eventuelle forslag til kommunalbe-
styrelser og begrundelser herfor, som foreslås offentliggjort,
forudses i lighed med deres vurderinger og anbefalinger ik-
ke at ville indeholde personoplysninger. Tilsvarende gælder
for kommunalbestyrelsens begrundelser for ikke at vedtage
sådanne forslag, der ligeledes foreslås offentliggjort. I det
omfang der som følge af de foreslåede bestemmelser om
omtalte forslag og begrundelser alligevel sker behandling af
personoplysninger, vil også en sådan behandling skulle ske
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven, jf. ovenfor. Offentliggørelse vil i øvrigt
i alle tilfælde skulle ske inden for rammerne af reglerne om
tavshedspligt.
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Ghettorepræsentanternes udpegelse og stilling
Det foreslås, at økonomi- og indenrigsministeren med virk-
ning for kommunalbestyrelsernes funktionsperiode udpeger
tre særlige uafhængige ghettorepræsentanter. De pågælden-
de, der i deres virke som ghettorepræsentanter er uafhængi-
ge af alle aktører i parallelsamfundsstrategien, skal have be-
tydelig ledelsesmæssig og politisk erfaring.
De tre ghettorepræsentanter vil fungere som et kollegium,
således at deres vurderinger, anbefalinger og forslag skal
være udtryk for deres opfattelse som kollegium. Rent prak-
tisk vil ghettorepræsentanterne indbyrdes kunne lave en ar-
bejdsdeling, så hver repræsentant særligt følger indsatsen i
ét geografisk område på vegne af alle ghettorepræsentanter-
ne.
Af hensyn til kontinuiteten i ghettorepræsentanternes virk-
somhed foreslås det, at økonomi- og indenrigsministeren
skal udpege en ny ghettorepræsentant, hvis en ghettorepræ-
sentant fratræder, dør eller har længerevarende forfald.
Økonomi- og Indenrigsministeriet sekretariatsbetjener sam-
men med Transport- Bygnings- og Boligministeriet ghetto-
repræsentanterne.
Lovforslaget indeholder en overgangsbestemmelse, der in-
debærer, at de ghettorepræsentanter, som økonomi- og in-
denrigsministeren har udpeget inden lovens ikrafttræden, ik-
ke vil skulle genudpeges for at være omfattet af de foreslåe-
de regler om ghettorepræsentanternes stilling og opgaver
m.v.
Der henvises til det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede §
63 b, stk. 1 og 7, i lov om kommunernes styrelse, og til lov-
forslagets § 2, stk. 2.
2.3.2. Ghettorepræsentanternes opgaver
Det foreslås, at ghettorepræsentanternes opgave skal være at
følge almene boligorganisationers, kommuners og statslige
myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og udsat-
te boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antal-
let af ghettoområder og udsatte boligområder og kommuner-
nes indsatser vedrørende repatriering fra sådanne områder.
Ved ghettoområder og udsatte boligområder forstås de om-
råder, der falder ind under definitionerne på sådanne i lov
om almene boliger m.v., således som disse foreslås defineret
i lov om almene boliger m.v. ved det forslag til lov om æn-
dring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje, som regeringen fremsætter samtidig
med dette lovforslag. Se om disse kriterier ovenfor i afsnit
2.2.2.
Ghettorepræsentanterne vil således skulle følge indsatserne
imod parallelsamfund rettet imod boligområder, der opfyl-
der kriterierne i lov om almene boliger m.v. for at være ud-
satte boligområder eller ghettoområder, herunder indsatser-
ne for at nedbringe antallet af boligområder, der opfylder
disse kriterier.
Ghettorepræsentanternes opgaveområde omfatter alle fire
indsatsområder i regeringens parallelsamfundsstrategi, jf. af-
snit 1 ovenfor. Ghettorepræsentanternes virke vil dermed
omfatte enhver indsats fra almene boligorganisationer, kom-
muner og statslige myndigheder for at modvirke parallel-
samfund i ghettoområder og udsatte boligområder, herunder
at nedbringe antallet af sådanne boligområder. Både indsat-
ser vedrørende den fysiske indretning af boligområder, deres
beboersammensætning, beskæftigelsesfremmende og politi-
mæssige og kriminalitetsbekæmpende indsatser samt sociale
og undervisningsmæssige indsatser, der handler om at give
alle børn og unge en god start på livet, vil således være om-
fattet af ghettorepræsentanternes opgaveområde.
Ghettorepræsentanternes opgaveområde vil også omfatte
kommunernes indsatser vedrørende repatriering fra ghet-
toområder og udsatte boligområder. Kommunerne kan efter
repatrieringsloven yde støtte til udlændinges frivillige repa-
triering til deres hjemland eller et tidligere opholdsland, og
kommunerne vejleder efter integrationsloven om mulighe-
derne for repatriering. Se nærmere ovenfor afsnit 2.1. Ghet-
torepræsentanternes virke vil således omfatte de nævnte
kommunale opgaver for så vidt de angår repatriering fra
ghettoområder og udsatte boligområder.
I overensstemmelse med regeringens udspil om parallelsam-
fund foreslås det også, at ghettorepræsentanterne følger ud-
viklingen i forhold til milepæle i helhedsplaner og udvik-
lingsplaner for ghettoområder og udsatte boligområder.
Denne opgave skal de varetage med henblik på, at regerin-
gen som led i den samlede opfølgning på indsatsen imod pa-
rallelsamfund kan følge med i indsatserne i de udsatte bolig-
områder og ghettoområder. Se nærmere ovenfor afsnit 2.2.2.
Der foreslås ikke fastsat krav om, hvordan eller på hvilket
grundlag ghettorepræsentanterne skal følge indsatserne m.v.,
men det forudses, at de i vidt omfang vil basere deres arbej-
9
de på samarbejde og dialog med aktørerne. Ghettorepræsen-
tanterne vil kunne indhente oplysninger både via møder med
aktører og berørte parter og gennem statistik, analyser og
andre oplysninger fra de ansvarlige ressortministerier og an-
dre involverede myndigheder og aktører, og de vil kunne ba-
sere sig på den årlige parallelsamfundsredegørelse, som re-
geringen vil udarbejde som led i opfølgningen på strategien.
Ghettorepræsentanterne vil også med bistand fra Økonomi-
og Indenrigsministeriet og Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet, der sekretariatsbetjener dem, kunne udarbejde
analyser og andet materiale, ligesom de vil kunne indhente
sådanne oplysninger fra andre ministerier.
For at understøtte ghettorepræsentanternes mulighed for at
tilvejebringe de nødvendige oplysninger vil almene boligor-
ganisationer, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder
efter lovforslaget skulle tilvejebringe og meddele ghettore-
præsentanterne de oplysninger, de forlanger til brug for de-
res virke, og ghettorepræsentanterne vil kunne fastsætte en
frist herfor. Om pligten til at tilvejebringe og meddele oplys-
ninger henvises nærmere til afsnit 2.2.4. ovenfor.
Ghettorepræsentanternes opgave med at følge indsatserne
vil kunne munde ud i vurderinger og anbefalinger rettet til
en, flere eller alle aktører i strategien med henblik på at for-
bedre effekterne heraf. Således vil ghettorepræsentanterne,
der følger indsatsen i hele landet, f.eks. kunne anbefale ind-
satser, som har vist sig effektive ét sted, sat i værk også an-
dre steder. Deres vurderinger og anbefalinger vil dog ikke
kunne vedrøre statslige myndigheders ressourcemæssige
prioriteringer, jf. herom nærmere ovenfor i afsnit 2.2.2.
Alle ghettorepræsentanternes skriftlige vurderinger og anbe-
falinger foreslås offentliggjort.
Det foreslås endvidere, at ghettorepræsentanterne hvert
kvartal skal afrapportere om deres virksomhed til økonomi-
og indenrigsministeren. Afrapporteringerne fra ghettorepræ-
sentanterne vil sammen med ghettorepræsentanternes anbe-
falinger og vurderinger indgå i regeringens samlede grund-
lag for at vurdere indsatsen imod parallelsamfund og frem-
driften heri.
Der henvises til de ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede §
63 b, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
2.3.3. Ghettorepræsentanternes særlige beføjelse i forhold
til kommunalbestyrelsen
Det foreslås i overensstemmelse med ”Ét Danmark uden pa-
rallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”, at ghettorepræsen-
tanterne i særlige tilfælde skal kunne anmode kommunalbe-
styrelsen om at behandle deres begrundede forslag til en be-
stemt kommunal beslutning, og at kommunalbestyrelsen i
givet fald skal begrunde, hvorfor den ikke følger forslaget.
Ghettorepræsentanternes fremsættelse af et sådant forslag
vil forudsætte, at de vurderer, at den indsats, der er iværksat,
ikke har eller vil have tilstrækkelig effekt, og at de tillige
vurderer, at en bestemt kommunal beslutning er nødvendig
for at sikre en tilfredsstillende udvikling. Et sådant forslag
kan bortset fra spørgsmål om fordeling af børn i daginstituti-
oner vedrøre enhver kommunal indsats rettet imod ghet-
toområder og udsatte boligområder, herunder den kommu-
nale indsats vedrørende repatriering fra sådanne områder.
At beføjelsen kun skal kunne anvendes i særlige tilfælde, in-
debærer endvidere, at ghettorepræsentanterne, inden et så-
dant forslag fremsættes over for en kommunalbestyrelse,
skal have forsøgt på andre måder at formå kommunalbesty-
relsen til at gennemføre forslaget. Dette kan være forsøgt
f.eks. gennem dialog med kommunen, eller det kan være
gennem ghettorepræsentanternes offentliggjorte anbefalin-
ger. Ghettorepræsentanternes anvendelse af beføjelsen vil
endvidere kræve, at de alle er enige om at anvende den.
De forslag, som ghettorepræsentanterne vil kunne fremsætte
til kommunalbestyrelsens behandling, skal være forslag til
beslutninger, som kommunalbestyrelsen lovligt kan vedtage
og gennemføre, og kan ikke vedrøre spørgsmål om fordeling
af børn i daginstitutioner. Ghettorepræsentanternes forslag
skal herunder overholde lovgivningens krav om ligebehand-
ling af alle befolkningsgrupper. Forslagene vil kunne omfat-
te initiativer i et eller flere boligområder eller i kommunen
generelt.
Ghettorepræsentanternes forslag skal omfatte en begrundel-
se, hvoraf det skal fremgå, hvordan forslaget skal medvirke
til at sikre en tilfredsstillende udvikling i indsatserne rettet
imod et eller flere ghettoområder og/eller udsatte boligområ-
der, herunder eventuelt hvordan forslaget skal medvirke til
at nedbringe antallet af sådanne boligområder, og hvorfor
ghettorepræsentanterne finder, at betingelserne for at frem-
sætte forslaget er opfyldt.
Ghettorepræsentanternes forslag og deres begrundelse her-
for foreslås offentliggjort, når det er sendt til kommunalbe-
styrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal på et møde behandle og tage stil-
ling til et sådant begrundet forslag senest tre måneder efter,
at det er fremsat over for kommunalbestyrelsen.
Forslaget vil som formuleret af ghettorepræsentanterne skul-
le sættes på dagsordenen for et møde i kommunalbestyrel-
sen, således at kommunalbestyrelsen kan behandle det. Der
foreslås ikke fastsat særlige regler om forberedelsen eller
behandlingen af kommunalbestyrelsens sag om et sådant
forslag, der således vil skulle forberedes af forvaltningen og
ved udvalgsbehandling efter de almindelige regler herom.
Ghettorepræsentanternes forslag vil blive anset for vedtaget,
såfremt den beslutning, som kommunalbestyrelsen vedtager
på mødet, i alt væsentligt er indholdsmæssigt identisk med
ghettorepræsentanternes forslag.
Vedtager kommunalbestyrelsen ikke ghettorepræsentanter-
nes forslag, vil begrundelsen eller begrundelserne herfor
skulle offentliggøres sammen med udskriften af beslutnings-
protokollen fra det kommunalbestyrelsesmøde, hvor sagen
10
er behandlet. Begrundelsen eller begrundelserne skal omfat-
te en forklaring på, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke ved-
tager ghettorepræsentanternes forslag. Der skal offentliggø-
res en begrundelse, der kan henføres til ethvert af de kom-
munalbestyrelsesmedlemmer, der er medansvarligt for, at
ghettorepræsentanternes forslag ikke er blevet vedtaget.
I tilfælde, hvor der er behov for, at kommunalbestyrelsens
flertal eller et eller flere af de medlemmer, der er medan-
svarligt for, at ghettorepræsentanternes forslag ikke er ved-
taget, efter sagens behandling gives tid til at formulere en
begrundelse herfor, kan borgmesteren fastsætte en kort frist
herfor.
Der henvises til det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede §
63 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige.
Der er fra 2019 årligt afsat 0,8 mio. kr. til aflønning af ghet-
torepræsentanterne og 1,4 mio. kr. til udgifter til sekretariats-
betjening af dem. Der er afsat forholdsmæssigt tilsvarende
midler i 2018 for så vidt angår de allerede udpegede ghetto-
repræsentanter, der tiltrådte hvervet 1. juli 2018. Aflønning
og sekretariatsbetjening af ghettorepræsentanterne kan ske
uafhængigt af lovforslaget.
Lovforslaget vurderes at have meget begrænsede admini-
strative konsekvenser for det offentlige, da ghettorepræsen-
tanterne i særlige tilfælde vil kunne pålægge en kommunal-
bestyrelse at behandle – men ikke at følge – et forslag fra
dem, og da ghettorepræsentanterne vil få mulighed for at
forlange oplysninger af myndigheder m.v.
Lovforslaget anvender de definitioner af ghettoområder og
udsatte boligområder, som foreslås anvendt i lov om almene
boliger m.v., jf. det forslag til lov om ændring af lov om al-
mene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om
leje, som regeringen fremsætter samtidig med dette lovfor-
slag. Denne ensartede begrebsanvendelse understøtter sam-
menhængen på tværs i den offentlige sektor og øger mulig-
hederne for genbrug af f.eks. statistiske data mellem myn-
dighederne.
Den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 63 b, stk. 5, i
lov om kommunernes styrelse om almene boligorganisatio-
ners, kommunalbestyrelsers og statslige myndigheders pligt
til at tilvejebringe og meddele ghettorepræsentanterne oplys-
ninger er teknologineutral. Det samme gælder de ved lovfor-
slaget foreslåede bestemmelser om offentliggørelse.
Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitali-
seringsklar lovgivning.
Forslaget har herudover ikke implementeringskonsekvenser.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. august
2018 til den 14. september 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-
sentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BDO Kommunernes Revision A/S, BL – Danmarks Almene
Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Center for Boligsocial
Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Erhverv, Dan-
ske Lejere, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen,
Domstolsstyrelsen, FSR – Danske Revisorer, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Landsbyggefonden, LLO Lejer-
nes Landsorganisation i Danmark, Rådet for Etniske Minori-
teter, Rådet for Socialt Udsatte, SBi/AAU (Statens Bygge-
forskningsinstitut under Aalborg Universitet), Vestre Lands-
ret, VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd og Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Meget begrænsede negative konsekvenser.
11
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b i lov om kom-
munernes styrelse udmønter initiativet om ghettorepræsen-
tanter og er dermed en del af opfølgningen på regeringens
strategi imod parallelsamfund, Ӄt Danmark uden parallel-
samfund – Ingen ghettoer i 2030”. Initiativet er præsenteret i
strategien.
Der er ikke i dag nogen myndighed eller instans, der har
til opgave generelt, tværgående og uafhængigt af regeringen
at følge, hvordan de forskellige aktørers indsatser imod pa-
rallelsamfund virker, at vurdere indsatsen og at anbefale æn-
dringer heraf.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 1, 1. pkt., i
lov om kommunernes styrelse fastsætter, at økonomi- og in-
denrigsministeren med virkning for kommunalbestyrelser-
nes fireårige funktionsperiode udpeger tre særlige uafhængi-
ge ghettorepræsentanter.
Den kommunale funktionsperiode er fire år, jf. § 6 stk. 1, i
lov om kommunale og regionale valg, og indeværende funk-
tionsperiode begyndte den 1. januar 2018.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at økonomi- og
indenrigsministeren første gang med virkning for perioden
fra 1. januar 2022 til 31. december 2025 skal udpege tre
særlige uafhængige ghettorepræsentanter. Ministeren har in-
den lovens ikrafttræden udpeget ghettorepræsentanterne for
indeværende kommunale funktionsperiode. For disse gælder
bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, hvortil der henvi-
ses.
Det foreslåede § 63 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommuner-
nes styrelse forudsætter, at de særlige ghettorepræsentanter
skal have ledelsesmæssig og politisk erfaring. Bestemmel-
sen udelukker ikke, at ghettorepræsentanter kan genudpeges.
At ghettorepræsentanterne efter den foreslåede bestem-
melse er uafhængige, indebærer, at de i varetagelsen af de-
res opgaver er uafhængige af de aktører, der står bag paral-
lelsamfundsstrategien og gennemfører den, herunder af re-
geringen, kommunerne og de almene boligorganisationer.
Ghettorepræsentanterne kan ikke instrueres af andre i va-
retagelsen af deres opgaver, hverken i fremgangsmåde eller
indhold. De beslutninger, ghettorepræsentanterne træffer
som led i udøvelsen af deres beføjelser, kan ikke påklages til
andre administrative myndigheder. De vurderinger, anbefa-
linger, forslag og eventuelt andet skriftligt materiale, ghetto-
repræsentanterne afgiver, kan ikke ændres af andre, der hel-
ler ikke kan hindre offentliggørelsen heraf.
Ghettorepræsentanterne udgør henset til deres uafhængig-
hed og selvstændige virke som kollegium én selvstændig
myndighed inden for den offentlige forvaltning, og vil som
en del af den offentlige forvaltning være undergivet Folke-
tingets Ombudsmand.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har det organisatoriske
og budgetmæssige ansvar for ghettorepræsentanterne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1. og 2.3.1.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 1, 2. pkt., i
lov om kommunernes styrelse fastsætter, at økonomi- og in-
denrigsministeren, hvis en ghettorepræsentant fratræder, dør
eller har længerevarende forfald, udpeger en ny ghettore-
præsentant med virkning for resten af funktionsperioden.
I de tilfælde, hvor en ghettorepræsentant fratræder hvervet
eller dør i løbet af funktionsperioden, skal økonomi- og in-
denrigsministeren således udpege en ny ghettorepræsentant
for den resterende del af perioden. Det samme gælder i til-
fælde, hvor en ghettorepræsentant har længerevarende
forfald. Ved længerevarende forfald forstås i bestemmelsen
forfald, der forventes at have en varighed i størrelsesordenen
tre måneder eller mere. Ved vurderingen af, om der skal ud-
peges en ny repræsentant i disse tilfælde, må der lægges
vægt på den forventede varighed af forfaldsperioden. De op-
lysninger, der vil danne grundlag for vurderingen af, om en
anden ghettorepræsentant skal udpeges, vil først og frem-
mest være den fraværende ghettorepræsentants egne oplys-
ninger, men andre oplysninger vil også kunne inddrages.
I tilfælde, hvor en ghettorepræsentant er forhindret i at va-
retage hvervet i en kort periode, vil der ikke kunne udpeges
en anden ghettorepræsentant eller en stedfortræder. De øvri-
ge ghettorepræsentanter vil i sådanne perioder kunne vareta-
12
ge hvervet på alles vegne. De vil eventuelt kunne aftale en
ændret praktisk fordeling af opgaverne mellem sig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1. og 2.3.1.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 2, 1. pkt., i
lov om kommunernes styrelse fastsætter, at ghettorepræsen-
tanterne følger almene boligorganisationers, kommuners og
statslige myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder
og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at ned-
bringe antallet af ghettoområder og udsatte boligområder og
kommunernes indsatser vedrørende repatriering fra sådanne
områder.
Den foreslåede bestemmelse indeholder sammen med det
foreslåede § 63 b, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes sty-
relse afgrænsningen af ghettorepræsentanternes opgaveom-
råde, der efter bestemmelsen omfatter indsatser rettet imod
ghettoområder og udsatte boligområder. Dette er i overens-
stemmelse med regeringens strategi imod parallelsamfund,
som er målrettet de områder i Danmark, hvor udfordringer-
ne med parallelsamfund er størst.
Ved ghettoområder og udsatte boligområder forstås efter
den foreslåede bestemmelse områder, der falder ind under
definitionerne af sådanne i § 61 a i lov om almene boliger
m.v., der foreslås ændret ved det forslag til lov om ændring
af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger
og lov om leje, som regeringen fremsætter samtidig med
dette lovforslag. Definitionerne, hvorefter ghettoområder er
en delmængde af de udsatte boligområder, og de kriterier,
der indgår heri, er der redegjort for i de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.2.2. Ghettorepræsentanternes opgave-
område omfatter således både indsatser, der er rettet imod
alle udsatte boligområder, og indsatser, der kun er rettet
imod nogle af disse, herunder imod ghettoområder eller
nogle af dem.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at ghet-
torepræsentanterne uanset indsatsernes karakter skal følge
indsatserne for at modvirke parallelsamfund i ghettoområder
og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at ned-
bringe antallet af områder, der opfylder kriterierne for at væ-
re et ghettoområde eller et udsat boligområde. Ghettorepræ-
sentanterne skal følge de indsatser imod parallelsamfund,
som er iværksat med regeringens parallelsamfundsstrategi
og med de lovændringer, som regeringen samtidig med dette
lovforslag fremsætter til gennemførelse heraf. Dette omfat-
ter en bred vifte af indsatser, herunder vedrørende den fysi-
ske indretning af boligområder, deres beboersammensæt-
ning, beskæftigelsesfremmende, politimæssige og kriminali-
tetsbekæmpende indsatser samt sociale og undervisnings-
mæssige indsatser.
Opgaven omfatter efter den foreslåede bestemmelse ind-
satser rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder,
herunder indsatser for at nedbringe antallet af sådanne bolig-
områder. Dette vil omfatte indsatserne i de områder, der op-
fylder definitionerne for at være et ghettoområde eller et ud-
sat boligområde.
Herudover omfatter ghettorepræsentanternes opgave med
at følge indsatserne imod parallelsamfund rettet imod ghet-
toområder og udsatte boligområder kommunernes indsatser
vedrørende repatriering fra sådanne områder.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ghettorepræ-
sentanterne skal følge alle de ansvarlige aktørers indsatser,
dvs. både almene boligorganisationers, kommuners og stats-
lige myndigheders indsats. Enhver statslig myndighed er
omfattet af bestemmelsen, uanset niveauet i den statslige
myndighedsstruktur, uanset om myndigheden måtte være
uafhængig, og uanset om myndigheden er selvejende.
Ved, at ghettorepræsentanterne følger indsatsen, forstås
efter bestemmelsen, at de følger med i, hvordan indsatsen
gennemføres og virker, herunder om den har de ønskede ef-
fekter.
Ghettorepræsentanterne har pligt til at udføre de opgaver,
der er fastlagt i bestemmelsen.
Bestemmelsen giver inden for lovgivningens rammer de
uafhængige ghettorepræsentanter metodefrihed med hensyn
til, hvordan de vil følge indsatsen, og hvordan de vil indhen-
te oplysninger til brug for deres virke, men det forudses, at
ghettorepræsentanterne i vidt omfang vil basere sig på mø-
der og dialog med de ansvarlige aktører. Om ghettorepræ-
sentanternes mulighed for at indhente oplysninger til brug
for deres virke henvises til det foreslåede § 63 b, stk. 5, i lov
om kommunernes styrelse.
Ud over de vurderinger og anbefalinger, som ghettorepræ-
sentanterne kan udarbejde, jf. det foreslåede § 63 b, stk. 2, 3.
pkt., i lov om kommunernes styrelse, og de forslag, de kan
fremsætte over for kommunalbestyrelserne efter det foreslå-
ede § 63 b, stk. 4, kan ghettorepræsentanterne også vælge at
udarbejde andre former for skriftligt materiale, herunder
f.eks. analyser og rapporter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2. og 2.3.2.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 2, 2.
pkt., i lov om kommunernes styrelse følger ghettorepræsen-
tanterne udviklingen i forhold til milepæle i helhedsplaner
og udviklingsplaner for de i 1. pkt. nævnte boligområder.
De nævnte boligområder er ghettoområder og udsatte bo-
ligområder, der opfylder betingelserne i § 61 a i lov om al-
mene boliger m.v. Se de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.2.
Almene boligorganisationers udarbejdelse af helhedspla-
ner, der godkendes af kommunalbestyrelsen, er en forudsæt-
ning for støtte fra Landsbyggefonden til fysiske forandringer
og til boligsociale indsatser i almene boligområder. Det for-
slag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om leje af almene boliger og lov om leje, som regeringen
fremsætter samtidig med dette lovforslag, indeholder forslag
til § 168 a i lov om almene boliger m.v., hvorefter den al-
mene boligorganisation og kommunalbestyrelsen i fælles-
skab skal udarbejde en udviklingsplan for et hårdt ghettoom-
råde. Udviklingsplanen skal efter bestemmelsen have som
mål at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst
40 pct. af alle boliger i området. Ghettorepræsentanternes
13
opgave med at følge udviklingen i forhold til milepæle i hel-
hedsplaner og udviklingsplaner for de enkelte ghettoområ-
der og udsatte boligområder skal bl.a. være med til at danne
grundlag for regeringens samlede opfølgning på indsatsen.
Det vil først være relevant, at ghettorepræsentanterne følger
udviklingen i forhold til milepæle i helhedsplaner og udvik-
lingsplaner fra 2020.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2. og 2.3.2.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 2, 3.
pkt., i lov om kommunernes styrelse kan ghettorepræsentan-
ternes vurderinger og deres anbefalinger om ændringer af de
indsatser, der er nævnt i bestemmelsens 1. pkt., ikke vedrøre
statslige myndigheders ressourcemæssige prioriteringer.
Bestemmelsen forudsætter, at ghettorepræsentanterne kan
vurdere almene boligorganisationers, kommuners og statsli-
ge myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og ud-
satte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe
antallet af sådanne områder og kommunernes indsatser ve-
drørene repatriering fra sådanne områder, og anbefale æn-
dringer heraf, jf. det foreslåede § 63 b, stk. 2, 1. pkt., i lov
om kommunernes styrelse. Sådanne vurderinger vil også
kunne vedrøre udviklingen i forhold til milepæle i helheds-
planer og udviklingsplaner for de omhandlede boligområ-
der, jf. det foreslåede § 63 b, stk. 2, 2. pkt., i lov om kom-
munernes styrelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ghettorepræ-
sentanternes vurderinger og anbefalinger ikke kan vedrøre
statslige myndigheders ressourcemæssige prioriteringer.
Ghettorepræsentanternes vurderinger vil kunne omfatte
statslige myndigheders indsatser rettet imod boligområder,
der opfylder kriterierne for at være ghettoområder eller ud-
satte boligområder, herunder samarbejdet mellem myndig-
hederne, men ghettorepræsentanterne vil ikke kunne komme
med vurderinger eller anbefalinger, der vedrører statslige
myndigheders ressourcemæssige prioriteringer i de berørte
områder. Dette indebærer eksempelvis, at ghettorepræsen-
tanterne ikke vil have beføjelse til at vurdere de ressource-
mæssige prioriteringer, der ligger bag politiets indsats i et
område. Ghettorepræsentanterne vil heller ikke have befø-
jelser til eksempelvis at anbefale initiativer, hvorefter staten
skal anvende flere ressourcer for at øge antallet af unge, der
tager en gymnasial uddannelse i ghettoområder og i udsatte
boligområder.
De tre ghettorepræsentanters vurderinger og anbefalinger
skal være udtryk for ghettorepræsentanternes opfattelse som
kollegium, og de vil som kollegium være ansvarlige for dis-
se. I den forbindelse må uenigheder imellem ghettorepræ-
sentanterne om indholdet heraf i sidste ende afgøres ved
flertalsafstemning. Rent praktisk vil ghettorepræsentanterne
indbyrdes kunne lave en arbejdsdeling, så hver repræsentant
på vegne af alle ghettorepræsentanterne særligt følger ind-
satsen i ét geografisk område. De tre ghettorepræsentanter
kan løbende aftale ændringer i denne arbejdsdeling.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2. og 2.3.2.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 3, i lov
om kommunernes styrelse offentliggør ghettorepræsentan-
terne deres skriftlige vurderinger og anbefalinger.
Bestemmelsen om offentliggørelse vil omfatte de endelige
skriftlige vurderinger og anbefalinger, som ghettorepræsen-
tanterne udarbejder og afgiver, jf. det foreslåede § 63 b, stk.
2, i lov om kommunernes styrelse. Vælger ghettorepræsen-
tanterne at udarbejde andet skriftligt materiale, beslutter de
selv, om de vil offentliggøre det. Foreløbige vurderinger,
der ikke er afgivet endnu, eller som alene afgives mundtligt,
er ikke omfattet af pligten til offentliggørelse.
Offentliggørelse bør ikke ske, før vurderinger og anbefa-
linger er sendt til deres adressater. I det omfang ghettore-
præsentanterne udarbejder og ønsker at offentliggøre andet
skriftligt materiale, som har bestemte adressater, gælder det
samme for dette materiale.
Offentliggørelsen kan f.eks. ske på Økonomi- og Inden-
rigsministeriets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2., 2.2.4. og 2.3.2.
I den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 4, 1. pkt., i
lov om kommunernes styrelse fastsættes, at ghettorepræsen-
tanterne i særlige tilfælde, hvor de vurderer, at indsatserne
rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, herun-
der indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder og
udsatte boligområder, ikke har tilstrækkelig effekt, og at en
bestemt kommunal beslutning er nødvendig for at sikre en
tilfredsstillende udvikling, i enighed kan anmode kommu-
nalbestyrelsen om at behandle ghettorepræsentanternes be-
grundede forslag til denne beslutning.
Ved ghettoområder og udsatte boligområder forstås efter
bestemmelsen områder, der opfylder betingelserne i § 61 a i
lov om almene boliger m.v. for at være ghettoområder eller
udsatte boligområder. Se om disse definitioner de almindeli-
ge bemærkninger afsnit 2.2.2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ghettorepræ-
sentanterne i særlige tilfælde vil kunne anmode en kommu-
nalbestyrelse om at realitetsbehandle ghettorepræsentanter-
nes forslag til en bestemt beslutning.
Anvendelse af beføjelsen vil efter bestemmelsen forudsæt-
te, at ghettorepræsentanterne vurderer, at de indsatser, der er
iværksat, ikke har eller vil have tilstrækkelig effekt.
Ghettorepræsentanterne skal efter bestemmelsen tillige
vurdere, at en bestemt kommunal beslutning er nødvendig
for at sikre en tilfredsstillende udvikling. Dette indebærer, at
det skal være ghettorepræsentanternes vurdering, at andre
initiativer, der kan ventes gennemført uden at fremsætte et
forslag, som en kommunalbestyrelse er forpligtet til at be-
handle, ikke vil kunne sikre, at indsatserne får tilstrækkelig
effekt. Disse andre initiativer, der på en alternativ måde kan
sikre den tilstrækkelige effekt, kan både være kommunale
initiativer og initiativer, der kan ventes gennemført af andre
aktører end kommunen.
At beføjelsen kun skal kunne anvendes i særlige tilfælde,
indebærer, at ghettorepræsentanterne, inden de fremsætter
14
forslag efter bestemmelsen over for en kommunalbestyrelse,
skal have forsøgt på andre måder at formå kommunalbesty-
relsen til at gennemføre forslaget. Dette kan være forsøgt
f.eks. gennem dialog med kommunalbestyrelsen eller dens
repræsentanter, herunder kommunale embedsmænd, eller
det kan f.eks. være forsøgt ved, at ghettorepræsentanterne
har offentliggjort en anbefaling herom.
Endelig følger det af bestemmelsen, at ghettorepræsentan-
terne skal være enige om at anvende beføjelsen. Såfremt én
af ghettorepræsentanterne ikke kan tilslutte sig, at en an-
modning efter bestemmelsen fremsættes over for en kom-
munalbestyrelse, kan anmodningen således ikke fremsættes.
Om ghettorepræsentanternes arbejde som kollegium i øvrigt
se ovenfor i dette afsnit.
De forslag, som ghettorepræsentanterne efter den foreslåe-
de bestemmelse vil kunne fremsætte til kommunalbestyrel-
sens behandling, skal være forslag til beslutninger, der efter
ghettorepræsentanternes vurdering vil gavne indsatserne ret-
tet imod ghettoområder og udsatte boligområder, herunder
indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder og ud-
satte boligområder og kommunernes indsatser vedrørende
repatriering fra sådanne områder. Forslaget skal således
kunne medvirke til at modvirke og forebygge parallelsam-
fund i ghettoområder og udsatte boligområder, herunder
medvirke til at færre boligområder fremover opfylder defini-
tionerne på sådanne områder. Forslaget kan dog ikke vedrø-
re spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner, jf. det
foreslåede § 63 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes sty-
relse.
De forslag, som ghettorepræsentanterne efter den foreslåe-
de bestemmelse vil kunne fremsætte til kommunalbestyrel-
sens behandling, skal endvidere være forslag til beslutnin-
ger, som kommunalbestyrelsen lovligt vil kunne vedtage og
gennemføre. Ghettorepræsentanternes forslag skal herunder
overholde lovgivningens krav om ligebehandling af alle be-
folkningsgrupper.
Et sådant forslag skal endvidere have et så konkret ind-
hold, at det kan være genstand for en beslutning i kommu-
nalbestyrelsen, som kommunen kan udføre. Forslaget skal
være rettet til den pågældende kommune, og det vil kunne
omfatte initiativer i et eller flere boligområder eller i kom-
munen generelt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ghettorepræ-
sentanterne skal begrunde deres forslag til kommunalbesty-
relsen. Af begrundelsen skal det fremgå, hvordan forslaget
skal medvirke til at sikre en tilfredsstillende udvikling i ind-
satserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder,
og hvorfor ghettorepræsentanterne finder, at betingelserne
for at fremsætte forslaget er opfyldt.
Ghettorepræsentanterne vil godt kunne fremsætte forslag
til den samme type af initiativer over for flere kommunalbe-
styrelser, men de ovenfor nævnte krav til forslaget og de an-
givne betingelser for at fremsætte det vil skulle være opfyldt
i forhold til hver enkelt kommunalbestyrelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.3. og 2.3.3.
I den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 4, 2. pkt., i
lov om kommunernes styrelse fastsættes, at bestemmelsens
1. pkt. ikke gælder spørgsmål om fordeling af børn i dagin-
stitutioner.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ghettorepræ-
sentanterne ikke efter bestemmelsen i § 63 b, stk. 4, 1. pkt., i
lov om kommunernes styrelse vil kunne anmode kommunal-
bestyrelsen om at behandle forslag, der vedrører spørgsmål
om fordeling af børn i daginstitutioner.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.3. og 2.3.3.
I den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 4, 3. pkt., i
lov om kommunernes styrelse fastsættes, at ghettorepræsen-
tanterne offentliggør forslaget og begrundelsen for forslaget.
Offentliggørelsen bør ikke ske, før ghettorepræsentanter-
nes begrundede forslag skriftligt er fremsat over for kommu-
nalbestyrelsen, jf. det foreslåede § 63 b, stk. 4, 4. pkt., i lov
om kommunernes styrelse. Offentliggørelse kan f.eks. ske
på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.3., 2.2.4. og 2.3.3.
I den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 4, 4. pkt., i
lov om kommunernes styrelse fastsættes, at kommunalbe-
styrelsen skal tage stilling til forslaget inden tre måneder ef-
ter, at ghettorepræsentanterne skriftligt har fremsat det be-
grundede forslag over for kommunalbestyrelsen.
Det følger af bestemmelsen, at ghettorepræsentanterne
skal henvende sig skriftligt, f.eks. pr. e-mail, til den pågæl-
dende kommunalbestyrelse og anmode den om at behandle
forslaget, og at både forslaget og begrundelsen skal fremgå i
deres fulde ordlyd af henvendelsen.
Det følger videre af bestemmelsen, at kommunalbestyrel-
sen skal behandle forslaget senest tre måneder efter, at det
begrundede forslag er fremsat over for kommunalbestyrel-
sen. Fristen på tre måneder for kommunalbestyrelsen be-
handling af sagen vil løbe fra den dag, hvor ghettorepræsen-
tanterne har sendt en sådan skriftlig henvendelse. Sendes et
begrundet forslag f.eks. den 27. januar, skal kommunalbe-
styrelsen således afslutte behandlingen af det senest den 27.
april.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fremsætter
ghettorepræsentanterne et sådant forslag, vil forslaget skulle
være et punkt på dagsordenen for et møde i kommunalbesty-
relsen. Forslagets ordlyd som formuleret af ghettorepræsen-
tanterne vil således skulle fremgå af dagsordenen. Ordlyden
af ghettorepræsentanternes begrundelse for forslaget vil
skulle fremgå af det sagsmateriale, der forelægges kommu-
nalbestyrelsen med henblik på behandlingen af sagen.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbesty-
relsen på et møde vil skulle tage stilling til forslaget. Kom-
munalbestyrelsen vil ikke kunne overlade beslutningen om
forslaget til andre i kommunen, herunder henvise sagen til
afgørelse i udvalg eller i forvaltningen.
Der vil ikke i øvrigt gælde særlige regler om forberedel-
sen eller behandlingen af kommunalbestyrelsens sag om et
15
forslag fremsat af ghettorepræsentanterne efter det foreslåe-
de § 63 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Et sådant
forslag vil således skulle forberedes af forvaltningen og ved
udvalgsbehandling efter de almindelige regler herom. Der
følger ikke af lovforslaget nogen pligt til, at den kommunale
forvaltning og det eller de forberedende udvalg indstiller
forslaget til vedtagelse eller indstiller det til vedtagelse uden
ændringer.
Den foreslåede bestemmelse stiller som allerede nævnt
krav om, at kommunalbestyrelsen på et møde har behandlet
forslaget og taget stilling til det senest tre måneder efter
ghettorepræsentanternes skriftlige fremsættelse af det. Inden
for tremåneders fristen for kommunalbestyrelsens stillingta-
gen til forslaget gør bestemmelsen ingen indskrænkning i
kommunalbestyrelsens muligheder for at udsætte sin be-
handling af sagen om ghettorepræsentanternes forslag.
Kommunalbestyrelsen kan således godt udsætte behandlin-
gen af sagen fra et kommunalbestyrelsesmøde til et andet,
f.eks. med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger
eller fornyet udvalgsbehandling, når blot kommunalbestyrel-
sen i sidste ende overholder pligten til at tage stilling til
ghettorepræsentanternes begrundede forslag inden for tre
måneder efter, at de skriftligt har fremsat det.
Den foreslåede bestemmelse gør ingen indskrænkning i
kommunalbestyrelsens adgang til at fremsætte og vedtage
ændringsforslag til forslaget. Udgør ændringen en fravigelse
af forslaget, vil dette imidlertid skulle begrundes, jf. omtalen
nedenfor af det foreslåede § 63 b, stk. 4, 5. pkt., i lov om
kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.3. og 2.3.3.
Kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol skal efter §
13 i lov om kommunernes styrelse indeholde kommunalbe-
styrelsens beslutninger, og den underskrives af medlemmer-
ne. Derudover har et medlem, der har stemt imod en beslut-
ning, som kommunalbestyrelsen har vedtaget, efter lovens §
13, stk. 2, ret til at få sin afvigende mening kort tilført be-
slutningsprotokollen. Efter § 8, stk. 7, i lov om kommuner-
nes styrelse skal en udskrift af beslutningsprotokollen med
de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om
tavshedspligt, så vidt muligt offentliggøres.
I den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 4, 5. pkt., i
lov om kommunernes styrelse fastsættes, at vedtager kom-
munalbestyrelsen ikke det af ghettorepræsentanterne efter §
63 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunerens styrelse fremsat-
te forslag, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre begrun-
delsen eller begrundelserne herfor sammen med udskriften
af beslutningsprotokollen.
Ghettorepræsentanternes forslag vil efter det foreslåede §
63 b, stk. 4, 5. pkt., i lov om kommunernes styrelse være
vedtaget, såfremt den beslutning, som kommunalbestyrelsen
vedtager på mødet, i alt væsentligt er indholdsmæssigt iden-
tisk med ghettorepræsentanternes forslag. Hvis kommunal-
bestyrelsen derimod har vedtaget ghettorepræsentanternes
forslag med indholdsmæssige ændringer af betydning, vil
ghettorepræsentanternes forslag ikke være vedtaget. Sådan-
ne ændringer kan være indstillet af forvaltningen, de kan
være indstillet af et udvalg, eller de kan være foreslået af et
eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 63 b, stk. 4, 4. pkt., hvor-
efter kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forslaget, in-
debærer som anført ovenfor, at forslaget som formuleret af
ghettorepræsentanterne skal fremgå som et punkt på kom-
munalbestyrelsens dagsorden. Derfor vil det ofte være klart,
om kommunalbestyrelsen har vedtaget dette forslag eller ik-
ke.
Dog kan det ikke udelukkes, at ghettorepræsentanternes
forslag kan anses for vedtaget, selv om det er vedtaget med
visse ændringer. Afgørelsen af, om forslaget er vedtaget el-
ler ikke, vil bero på en konkret vurdering af, om indholdet af
den vedtagne beslutning i alt væsentligt er identisk med
ghettorepræsentanternes forslag og ikke indskrænker dette.
Eksempelvis vil ghettorepræsentanternes forslag ikke være
vedtaget, hvis kommunalbestyrelsen har vedtaget en betyde-
ligt længere frist for gennemførelsen af det foreslåede initia-
tiv end den frist, der fremgik af ghettorepræsentanternes for-
slag. Derimod vil ghettorepræsentanternes forslag eksempel-
vis være vedtaget i et tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
har besluttet at vedtage deres forslag uden indholdsmæssige
ændringer, men således at det skal gælde både for det bolig-
område i kommunen, som ghettorepræsentanternes forslag
omfatter, og for andre boligområder i kommunen.
Det vil i første omgang være kommunalbestyrelsen, der
vurderer, om ghettorepræsentanternes forslag er vedtaget el-
ler ikke, og dermed, om begrundelsespligten efter det fore-
slåede i § 63 b, stk. 4, 5. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se indtræder. Dette er en retlig vurdering, jf. ovenfor. Det
falder inden for den kommunale tilsynsmyndigheds, Anke-
styrelsens, kompetence at tage stilling til, om en kommunal-
bestyrelse har overholdt begrundelsespligten, herunder om
ghettorepræsentanternes forslag er vedtaget eller ikke.
Vedtager kommunalbestyrelsen ikke ghettorepræsentan-
ternes forslag, følger det af den foreslåede bestemmelse i §
63 b, stk. 4, 5. pkt., at begrundelsen eller begrundelserne
herfor skal offentliggøres sammen med udskriften af beslut-
ningsprotokollen fra det kommunalbestyrelsesmøde, hvor
sagen er behandlet.
Bestemmelsen indebærer, at der skal foreligge en begrun-
delse for en beslutning om ikke at vedtage ghettorepræsen-
tanternes forslag, som kan henføres til ethvert af de kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer, der er medansvarligt for, at ghet-
torepræsentanternes forslag ikke er blevet vedtaget. Dette
omfatter de medlemmer, der ikke har støttet vedtagelsen af
ghettorepræsentanternes forslag uden ændringer og heller
ikke har støttet forslag, der i alt væsentligt er indholdsmæs-
sigt identiske med ghettorepræsentanternes forslag, og hvis
vedtagelse således ville kunne anses for en vedtagelse af
ghettorepræsentanternes forslag, jf. ovenfor i dette afsnit.
Hver af de begrundelser, der skal foreligge, skal omfatte
en angivelse af, hvorfor det eller de pågældende medlemmer
af kommunalbestyrelsen ikke har støttet vedtagelse af ghet-
16
torepræsentanternes forslag. Bestemmelsen stiller ikke i øv-
rigt krav til indholdet af begrundelsen.
Det flertal i kommunalbestyrelsen, som har forkastet ghet-
torepræsentanternes forslag eller har vedtaget det med ind-
holdsmæssige ændringsforslag, kan på mødet vedtage en
fælles begrundelse for, at de ikke har vedtaget ghettorepræ-
sentanternes forslag. I tilfælde, hvor forvaltningen eller et
udvalg har indstillet ghettorepræsentanternes forslag til for-
kastelse eller har indstillet det til vedtagelse med indholds-
mæssige ændringsforslag, vil en begrundelse herfor således
kunne være forelagt kommunalbestyrelsen af forvaltningen
eller af et udvalg som en del af sagen. I den situation vil be-
grundelsen efter omstændighederne blive vedtaget som en
del af flertallets beslutning i sagen.
I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen imod den forelig-
gende indstilling har forkastet ghettorepræsentanternes for-
slag eller har vedtaget det med indholdsmæssige ændrings-
forslag fremsat af et eller flere medlemmer på kommunalbe-
styrelsens møde, indebærer bestemmelsen, at der kan blive
behov for at formulere en begrundelse eller flere begrundel-
ser for kommunalbestyrelsens beslutning i forbindelse med
mødet.
Dette kan også være tilfældet, hvis ikke alle de kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer, der er medansvarlige for, at ghet-
torepræsentanternes forslag ikke blev vedtaget, kan tilslutte
sig og stemme for en indstillet begrundelse. I givet fald må
disse medlemmer gives mulighed for at formulere deres
egen begrundelse.
Formuleringen af begrundelsen eller begrundelser vil efter
bestemmelsen kunne ske på det møde, hvor sagen er blevet
behandlet, eller inden for en passende kort frist efter mødet.
Borgmesteren kan fastsætte en kort frist for medlemmernes
formulering af begrundelsen for, at de ikke har støttet vedta-
gelsen af ghettorepræsentanternes forslag. Da kravet om be-
grundelse følger af loven, skal forvaltningen efter behov og
indenfor rammerne af den almindelige pligt hertil betjene
medlemmerne ved udformningen af denne begrundelse.
Det følger af bestemmelsen, at begrundelsen eller begrun-
delserne for, at kommunalbestyrelsen ikke har vedtaget
ghettorepræsentanternes forslag, offentliggøres sammen
med beslutningsprotokollen fra det pågældende kommunal-
bestyrelsesmøde. Det er forudsat, at offentliggørelsen af be-
slutningsprotokollen sker inden for en rimelig frist efter mø-
det og ikke forsinkes i forhold til, hvad der er sædvanlig
praksis i kommunen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.3., 2.2.4. og 2.3.3.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 5, 1.
pkt., i lov om kommunernes styrelse skal almene boligorga-
nisationer, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder
tilvejebringe og meddele ghettorepræsentanterne de oplys-
ninger, ghettorepræsentanterne forlanger til brug for deres
virke.
Bestemmelsen skal understøtte ghettorepræsentanternes
muligheder for at varetage deres opgaver, som forudses i
vidt omfang at blive baseret på dialog og samarbejde med de
involverede aktører. Herunder forudses et nært samarbejde
mellem ghettorepræsentanterne og de ministerier, som er an-
svarlige for indsatsen imod parallelsamfund inden for de en-
kelte ressortområder.
Efter bestemmelsen kan ghettorepræsentanterne pålægge
bestyrelsen i en almen boligorganisation, en kommunalbe-
styrelse eller den øverste ledelse af en statslig myndighed at
meddele ghettorepræsentanter oplysninger, som de måtte
forlange, om forhold, der vedrører den pågældende almene
boligorganisations, kommunes eller statslige myndigheds
virkeområde. Pligten for kommuner og statslige myndighe-
der til at bistå ghettorepræsentanterne med oplysninger føl-
ger i forvejen af forvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorefter en
forvaltningsmyndighed, i det omfang den er berettiget til at
videregive en oplysning, på begæring fra en anden forvalt-
ningsmyndighed skal videregive oplysningen, hvis den er af
betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgø-
relse, som myndigheden skal træffe.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at give mulighed
for at pålægge almene boligorganisationer eller offentlige
forvaltningsmyndigheder pligt til at videregive oplysninger
udover, hvad der er lovligt efter gældende lovgivning, her-
under persondataretlige regler, lovgivningens regler om
tavshedspligt, eventuelle regler i særlovgivningen og – for
så vidt angår offentlige forvaltningsmyndigheder – forvalt-
ningslovens § 28. Pligten til at meddele oplysninger omfat-
ter således alene oplysninger, som lovligt kan videregives,
og adgangen til at videregive udvides ikke med lovforslaget.
Ud over pligten til at meddele oplysninger omfatter den
foreslåede bestemmelse en pligt til at tilvejebringe oplysnin-
ger. Pligten til at tilvejebringe oplysninger skal forstås lige-
som den tilsvarende pligt efter den gældende bestemmelse i
§ 63 i lov om kommunernes styrelse. Pligten til at tilveje-
bringe oplysninger vil således f.eks. kunne omfatte tilveje-
bringelse af statistiske oplysninger på grundlag af forelig-
gende data, men der vil også kunne være tale om anden be-
arbejdelse af oplysninger, eller om indsamling af nye oplys-
ninger, ligesom ghettorepræsentanterne vil kunne pålægge
bestyrelsen i en almen boligorganisation, en kommunalbe-
styrelse eller den øverste ledelse af en statslig myndighed at
udtale sig om spørgsmål inden for vedkommende organisati-
ons eller myndigheds virkeområde.
I modsætning til, hvad en minister kan efter den gældende
bestemmelse i § 63 i lov om kommunernes styrelse, kan
ghettorepræsentanterne derimod ikke kræve bestemte doku-
menter udleveret. De pågældende aktører vil således kunne
uddrage oplysninger af eksisterende dokumenter med hen-
blik på at sammenstille dem i en anden form til ghettorepræ-
sentanterne.
For så vidt angår kommuner og statslige myndigheder in-
debærer pligten til at tilvejebringe oplysninger, at myndig-
hederne ikke vil kunne afvise en anmodning om oplysninger
fra ghettorepræsentanterne med henvisning til forvaltnings-
lovens § 31, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter den betingelse for
pligten til at tilvejebringe og meddele oplysninger, at oplys-
17
ningerne skal bruges i ghettorepræsentanternes virke. Oplys-
ninger kan således alene kræves tilvejebragt og meddelt, når
ghettorepræsentanterne skal bruge dem som led i opgaven
med at følge indsatserne rettet imod ghettoområder og ud-
satte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe
antallet af ghettoområder og udsatte boligområder, jf. det
foreslåede § 63 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes sty-
relse. Indhentelse af oplysningerne til andet formål vil ikke
være sagligt begrundet.
Ghettorepræsentanterne vil også kunne indhente oplysnin-
ger, der ikke nødvendigvis skal indgå i grundlaget for en
vurdering, anbefaling eller et forslag, men alene med hen-
blik på at følge indsatsen, herunder f.eks. med henblik på
overvejelser om udarbejdelse af en vurdering, anbefaling, et
forslag eller andet skriftligt materiale.
Under hensyn til afgrænsningen af ghettorepræsentanter-
nes opgaver forventes der almindeligvis at være tale om ge-
nerelle oplysninger af statistisk karakter og oplysninger om
den pågældende aktørs aktiviteter, indsatser, beslutninger
m.v., som ghettorepræsentanterne vil skulle bruge i deres
virke, og som det vil være sagligt for dem at indhente. I det
omfang der alligevel indhentes personoplysninger, vil be-
handlingen af disse som nævnt skulle ske inden for ramme-
rne af de persondataretlige regler. Det samme gælder for an-
den behandling af personoplysninger, som måtte finde sted
som følge af lovforslagets bestemmelser, jf. de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2. og 2.3.2.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 5, 2.
pkt., i lov om kommunernes styrelse skal ghettorepræsentan-
terne kunne fastsætte en frist for almene boligorganisatio-
ners, kommunalbestyrelsers og statslige myndigheders tilve-
jebringelse og meddelelse af oplysninger.
Det er ved bestemmelsen forudsat, at ghettorepræsentan-
terne ved fastsættelsen af sådanne frister tager hensyn til de
ønskede oplysningers art og beskaffenhed, således at der gi-
ves en efter omstændighederne rimelig frist til at tilvejebrin-
ge og meddele oplysningerne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2. og 2.3.2.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 6, i lov
om kommunernes styrelse afrapporterer ghettorepræsentan-
terne hvert kvartal til økonomi- og indenrigsministeren.
Bestemmelsen indebærer, at ghettorepræsentanterne med
højst tre måneders mellemrum skal rapportere om deres
virksomhed til økonomi- og indenrigsministeren. De skal af-
rapportere første gang senest tre måneder efter deres tiltræ-
den. Afrapporteringen er pligtmæssig.
Afrapporteringen vil skulle oplyse om ghettorepræsentan-
ternes aktiviteter, deres vurderinger og de anbefalinger og
forslag, de er fremkommet med, men bestemmelsen stiller
ikke bestemte krav til indholdet af afrapporteringen eller til
dens form. Afrapporteringen kan således ske mundtligt i et
møde med ministeren frem for skriftligt, hvis det er ghetto-
repræsentanternes ønske.
Der er ingen pligt til at offentliggøre ghettorepræsentan-
ternes kvartalsvise afrapportering til økonomi- og indenrigs-
ministeren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1., 2.2.4. og 2.3.1.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b, stk. 7, i lov
om kommunernes styrelse sekretariatsbetjener Økonomi- og
Indenrigsministeriet sammen med Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet ghettorepræsentanterne.
Ghettorepræsentanterne sekretariatsbetjenes efter den
foreslåede bestemmelse af medarbejdere i Økonomi- og In-
denrigsministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet, der i udøvelsen af sekretariatsfunktionen alene vil
være undergivet instruktion fra ghettorepræsentanterne. De
to ministerier vil efter behov til brug for betjeningen af ghet-
torepræsentanterne indhente oplysninger fra de andre mini-
sterier, hvis opgaveområder berøres af parallelsamfundsstra-
tegien.
Ghettorepræsentanterne er henset til deres uafhængighed
og selvstændige virke en selvstændig myndighed inden for
den offentlige forvaltning. Dette indebærer bl.a., at ghettore-
præsentanterne er omfattet af forvaltningslovens og straffe-
lovens almindelige regler om tavshedspligt for personer, der
virker inden for den offentlige forvaltning, og at dokumen-
ter, der indgår til eller oprettes af ghettorepræsentanterne
som led i deres virksomhed, er omfattet af offentlighedslo-
vens regler om aktindsigt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.1., 2.2.4. og 2.3.1.
Til § 2
Efter lovforslagets § 2, stk. 1, træder loven i kraft den 1.
januar 2019.
Efter lovforslagets § 2, stk. 2, har lovens § 1 virkning for
de ghettorepræsentanter, som økonomi- og indenrigsmini-
steren har udpeget før lovens ikrafttræden, men disse ghetto-
repræsentanter skal ikke udpeges på ny.
Bestemmelsen indebærer, at alle de ved lovforslagets § 1
foreslåede regler om ghettorepræsentanter med undtagelse
af kravet om økonomi- og indenrigsministerens udpegelse af
ghettorepræsentanter finder anvendelse på de ghettorepræ-
sentanter, som ministeren allerede har udpeget inden lovens
ikrafttræden. De pågældende skal således ikke genudpeges.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.3.1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi lov
om kommunernes styrelse ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1031 af 6. juli 2018, foretages følgende ændring:
§ 63 a. --- 1. Efter § 63 a indsættes:
»§ 63 b. Økonomi- og indenrigsministeren udpeger med
virkning for kommunalbestyrelsernes funktionsperiode tre
særlige uafhængige ghettorepræsentanter. Hvis en ghettore-
præsentant fratræder, dør eller har længerevarende forfald,
udpeger økonomi- og indenrigsministeren en ny ghettore-
præsentant med virkning for resten af funktionsperioden.
Stk. 2. Ghettorepræsentanterne følger almene boligorgani-
sationers, kommuners og statslige myndigheders indsatser
rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, herun-
der indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder og
udsatte boligområder og kommunernes indsatser vedrørende
repatriering fra sådanne områder. Ghettorepræsentanterne
følger udviklingen i forhold til milepæle i helhedsplaner og
udviklingsplaner for de i 1. pkt. nævnte boligområder. Ghet-
torepræsentanternes vurderinger af de nævnte indsatser og
deres anbefalinger om ændringer heraf kan ikke vedrøre
statslige myndigheders ressourcemæssige prioriteringer.
Stk. 3. Ghettorepræsentanterne offentliggør deres skriftlige
vurderinger og anbefalinger.
Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor ghettorepræsentanterne vur-
derer, at indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte
boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet
af ghettoområder og udsatte boligområder, ikke har tilstræk-
kelig effekt, og at en bestemt kommunal beslutning er nød-
vendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling, kan ghetto-
repræsentanterne i enighed anmode kommunalbestyrelsen
om at behandle ghettorepræsentanternes begrundede forslag
til denne beslutning. Dette gælder dog ikke spørgsmål om
fordeling af børn i daginstitutioner. Ghettorepræsentanterne
offentliggør forslaget og begrundelsen for forslaget. Kom-
munalbestyrelsen skal tage stilling til forslaget inden tre må-
neder efter, at ghettorepræsentanterne skriftligt har fremsat
det begrundede forslag over for kommunalbestyrelsen. Ved-
tager kommunalbestyrelsen ikke forslaget, skal kommunal-
bestyrelsen offentliggøre begrundelsen eller begrundelserne
herfor sammen med udskriften af beslutningsprotokollen.
Stk. 5. Almene boligorganisationer, kommunalbestyrelser
og statslige myndigheder skal tilvejebringe og meddele
ghettorepræsentanterne de oplysninger, ghettorepræsentan-
terne forlanger til brug for deres virksomhed. Ghettorepræ-
sentanterne kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og
meddelelse af oplysninger.
Stk. 6. Ghettorepræsentanterne afrapporterer hvert kvartal
til økonomi- og indenrigsministeren.
19
Stk. 7. Økonomi- og Indenrigsministeriet sekretariatsbetje-
ner sammen med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
ghettorepræsentanterne.«
20