Fremsat den 3. oktober 2018 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)

Fremsat den 3. oktober 2018 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale og
regionale valg, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,1)
partiregnskabsloven og lov om kommunernes styrelse
(Ændring af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet, forbud mod ens listebetegnelser, valgret til Europa-
Parlamentsvalg til udlandsdanskere under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, sikring af udøvelsen af
herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed fra bopælstidspunktet, lovfæstelse af en særlig vederlagsordning for
stedfortrædere i kommunalbestyrelsen og regionsrådet m.v.)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.
1426 af 8. december 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 242
af 24. marts 2018 og § 27 i lov nr. 503 af 23. maj 2018,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »anmeldelsesmyndigheden« til:
»Ankestyrelsen«.
2. I § 21, 1. pkt., indsættes efter »økonomi- og indenrigsmi-
nisteren«: »på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemme-
side og«.
3. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »de myndigheder, der er an-
givet i stk. 2« til: »Ankestyrelsen«.
4. § 33, stk. 2 og 3, ophæves.
5. I § 35, 4. pkt., ændres »Anmeldelsesmyndigheden« til:
»Ankestyrelsen«.
6. Overskriften før § 38 affattes således:
»Opstillingsformer og partiliste«
7. I § 42, stk. 2, udgår », bortset fra Bornholms Storkreds,«.
§ 2
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1030 af 6. juli 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Personer, der har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at
være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),
optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor
de lovligt har bopæl.«
2. I § 8, stk. 5, § 9, stk. 1 og 2, og § 105 d, stk. 4, indsættes
efter »der har valgret efter«: »§ 1, stk. 1, nr. 2, uden at være
bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) eller«.
3. I § 11 indsættes efter »bekendtgøre«: »på kommunens
hjemmeside og«.
4. I § 22, stk. 1, indsættes efter »regionsrådet«: »på kommu-
nens henholdsvis regionens hjemmeside og«.
5. I § 24, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For kandidater, der er valgbare, og som har valgret efter
§ 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det Cen-
trale Personregister (CPR), skal i stedet for personnummer
opgives fødselsdato, og kandidatlisten skal være vedlagt op-
lysning om, hvorvidt kandidaten er optaget på valglisten el-
ler har indgivet anmodning herom, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Det Europæiske Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni 2018 om Europa-Parlamentets
sammensætning, jf. EU-Tidende 2018, nr. L 165.
Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2018-19
Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2018-224
CR000963
6. I § 24, stk. 3, ændres »jf. § 24 a« til: »jf. §§ 24 a-24 c«.
7. Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24 b. Er der indleveret flere kandidatlister med samme
listebetegnelse, der ikke er omfattet af § 24 a, stk. 2-4, og ik-
ke er omfattet af stk. 7, træffer valgbestyrelsen afgørelse
om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke
kan anvende den angivne listebetegnelse, jf. stk. 2-6. 1. pkt.
er ikke til hinder for, at kandidatlister anvender samme liste-
betegnelse med tilføjelse af en betegnelse, der angiver et
særligt lokalt eller andet tilhørsforhold.
Stk. 2. Ved valgbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 har en
kandidatliste, der ved det seneste valg opnåede repræsenta-
tion i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet under
den angivne listebetegnelse, og som 11 uger før valgdagen
fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet under den angivne listebetegnelse, fortrinsret til
at anvende denne listebetegnelse.
Stk. 3. Kan det ikke afgøres efter stk. 2, hvilken kandidat-
liste der har fortrinsret til at anvende den angivne listebeteg-
nelse, har en kandidatliste, der ved det seneste valg var op-
stillet under den angivne listebetegnelse til valget, og hvor
mindst halvdelen af kandidatlistens tidligere opstillede kan-
didater genopstiller til valget, ved valgbestyrelsens afgørelse
efter stk. 1 fortrinsret til at anvende den angivne listebeteg-
nelse.
Stk. 4. Kan det ikke afgøres efter stk. 2 og 3, hvilken kan-
didatliste der har fortrinsret til at anvende den angivne liste-
betegnelse, går en tidligere indleveret kandidatliste forud for
en senere indleveret kandidatliste ved valgbestyrelsens afgø-
relse efter stk. 1.
Stk. 5. Kan det ikke afgøres efter stk. 2-4, hvilken kandi-
datliste der har fortrinsret til at anvende den angivne listebe-
tegnelse, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 6. Valgbestyrelsen træffer straks og senest lørdagen
45 dage før valgdagen afgørelse efter stk. 1. Valgbestyrelsen
afviser kandidatlister, der ikke kan anvende den angivne li-
stebetegnelse, jf. stk. 1, og underretter kandidatlistens re-
præsentant, jf. § 23 a, herom. Afgørelsen indføres i valgbo-
gen, og en udskrift heraf sendes til kandidatlistens repræsen-
tant, jf. 23 a. Senest kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen
kan der indleveres en ny kandidatliste til valgbestyrelsens
formand, jf. § 27, stk. 2, 2-4. pkt., og stk. 3.
Stk. 7. Indleveres flere kandidatlister med den samme li-
stebetegnelse, afviser valgbestyrelsens formand kandidatli-
ster, der åbenbart ikke er gyldige, jf. § 27, stk. 3.
§ 24 c. § 24 b finder tilsvarende anvendelse, hvis der er
nærliggende risiko for forveksling mellem listebetegnelsen
for flere indleverede kandidatlister, der ikke er kandidatlister
for de partier, der er nævnt i § 24 a, stk. 1.«
8. I § 25, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For stillere, der har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at
være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),
skal i stedet for personnummer opgives fødselsdato, og kan-
didatlisten skal være vedlagt oplysning om, hvorvidt stille-
ren er optaget på valglisten eller har indgivet anmodning
herom, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.«
9. I § 25, stk. 3, ændres »jf. § 24 a« til: »jf. §§ 24 a-24 c«.
10. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. §§ 19, 20 og 23-25« til:
»jf. §§ 19, 20, 23-24 a og 25«.
11. I § 27, stk. 3, ændres »jf. §§ 19, 20 og 23-25« til: »jf. §§
19, 20, 23-24 a og 25«.
12. § 34, stk. 2, affattes således:
»Har flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der an-
giver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, jf. § 24 b,
stk. 1, 2. pkt., samme listebetegnelse, skal de tildeles samme
bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom.«
13. I § 43, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »valgforbund«: »til
kommunalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg«.
14. I § 43, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Bekendtgørelse
sker«: »på kommunens hjemmeside og«.
15. § 43, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
16. Efter § 43, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunevalgbestyrelsen underretter kommunal-
bestyrelsen om de godkendte kandidatlister, herunder samt-
lige kandidaters navne og anmeldte forbund til kommunal-
bestyrelsesvalget. Regionsvalgbestyrelsen underretter regi-
onsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om de god-
kendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne
og anmeldte forbund til regionsrådsvalget. Regionsrådet be-
kendtgør de oplysninger, der er nævnt i 2. pkt., på regionens
hjemmeside.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 21. marts 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1 og § 2, stk. 1, ændres »13« til: »14«.
2. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Personer, der har dansk indfødsret og er ansat i
den danske stat og beordret til tjeneste i et land uden for ri-
get, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredje-
land), anses for at have fast bopæl i Danmark.
Stk. 2. Følgende personer, der har dansk indfødsret, og
som midlertidigt har taget ophold i et tredjeland, anses lige-
ledes for at have fast bopæl i Danmark:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i et tredje-
land som ansat af en dansk offentlig myndighed eller
en herværende privat virksomhed eller forening.
2) Personer, der opholder sig i et tredjeland som ansat i en
international organisation, hvoraf Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i et tredje-
land af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig i et tredjeland i uddannelses-
øjemed.
2
5) Personer, der opholder sig i et tredjeland af helbreds-
mæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig i et tredjeland, og som i hen-
seende til tilknytningen til Danmark ganske må side-
stilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Stk. 3. Personer, der har dansk indfødsret, og som ophol-
der sig i et tredjeland, anses ligeledes for at have fast bopæl
i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til Danmark in-
den for 2 år efter udrejsen.
Stk. 4. En person, der har dansk indfødsret, og som samle-
ver på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1,
2 eller 3, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de
pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller regi-
streret partnerskab med hinanden og havde etableret
fælles bopæl inden udrejsen.«
3. I § 6, stk. 1, ændres »§§ 3 og 3 a« til: »§ 3, jf. §§ 3 a og 3
b«.
4. I § 14, stk. 2, 2. pkt., § 14 b, stk. 1, § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
og to steder i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a eller 3 b«.
5. I § 14 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, uden at
være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),
optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor
de lovligt har bopæl.«
6. I § 14 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »på Færøerne henholdsvis i
Grønland« til: »på Færøerne, i Grønland eller i et tredje-
land«.
7. I § 14 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Afgørelse om optagelse på valglisten af en væl-
ger, der er omfattet af § 3 b, stk. 1 eller 2, eller § 3 b, stk. 4,
jf. stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver
vælgeren inden udløbet af den periode, der er nævnt i 1.
pkt., anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlæn-
ges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om
optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 b,
stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse
om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af §
3 b, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrej-
sen for den person omfattet af § 3 b, stk. 3, vælgeren har den
i § 3 b, stk. 4, nævnte tilknytning til.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
8. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Kommunalbestyrelsen udsender desuden valgkort til de
vælgere, der er optaget på valglisten uden at være bopælsre-
gistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 14 a, stk.
1, 2. pkt.«
9. I § 19, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For kandidater, der er valgbare, og som har valgret efter
§ 3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret i Det Cen-
trale Personregister (CPR), skal i stedet for personnummer
opgives fødselsdato, og kandidatlisten skal være vedlagt op-
lysning om, hvorvidt kandidaten er optaget på valglisten el-
ler har indgivet anmodning herom, jf. § 14 a, stk. 1, 2. pkt.«
§ 4
I partiregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 11.
august 2017, foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 indsættes:
»Forbud mod anonyme tilskud«
§ 5
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1031 af 6. juli 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 7, og § 34, stk. 1, ændres »efterløn« til: »efter-
vederlag«.
2. I § 16, stk. 8, indsættes efter »§ 15, stk. 1«: »og stk. 2, 2.
pkt.«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter tids-
punktet for, hvornår den kandidat, der ved valget af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet i 2019 for valgperioden
2019-2024 opnår det 14. mandat i Europa-Parlamentet, til-
træder sit mandat.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 3-5 og 7, finder anvendelse for folke-
tingsvalg, der udskrives fra og med den 1. januar 2019.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 14 b, stk. 4, i lov om
valg af danske medlemmer til Europa-Parlementet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 226 af 21. marts 2018, forbliver i kraft, ind-
til de ophæves eller afløses.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1.Ændring af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2.Forbud mod ens listebetegnelser ved kommunale og regionale valg
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Kandidatlister til valgene
2.2.1.2. Listebetegnelser
2.2.1.3. Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlister
2.2.1.4. Bogstavbetegnelser for kandidatlister
2.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.2.3.1. Forbud mod ens listebetegnelser
2.2.3.2. Valgbestyrelsens afgørelse af, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den an-
givne listebetegnelse
2.2.3.3. Proceduren for valgbestyrelsens afgørelse af, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan an-
vende den angivne listebetegnelse
2.2.3.4. Afvisning af kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldige
2.2.3.5. Nærliggende forvekslingsrisiko
2.3.Valgret til udlandsdanskere under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne til Europa-Parlamentsvalg
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Valgret til Europa-Parlamentet
2.3.1.2. Valgbarhed til Europa-Parlamentet
2.3.1.3. Optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg
2.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.3.2.1. Statistiske oplysninger om personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værge-
målslovens § 6
2.3.2.2. Valgret til personer med fratagelse af den retlige handleevne med ophold uden for det danske rige og EU
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4.Sikring af udøvelsen af herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed fra bopælstidspunktet til kommunale og regionale
valg samt Europa-Parlamentsvalg
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt Europa-Parlamentet
2.4.1.1.1.Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
2.4.1.1.2.Valgret til Europa-Parlamentsvalg
2.4.1.2. Valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt Europa-Parlamentet
2.4.1.2.1.Valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
2.4.1.2.2.Valgbarhed til Europa-Parlamentet
2.4.1.3. Optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg
2.4.1.3.1.Optagelse på valglisten
2.4.1.3.2.Udsendelse af valgkort
2.4.1.4. Bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) af EU-statsborgere
2.4.1.5. Udstedelse af registreringsbevis
4
2.4.1.6. EU-retlige regler om retten til at stemme og opstille til kommunale og regionale valg og Europa-Parlaments-
valg i bopælslandet for statsborgere fra de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
2.4.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.4.2.1. Valgret og valgbarhed for EU-statsborgere efter de EU-retlige regler
2.4.2.2. Optagelse på valglisten
2.4.2.3. Udsendelse af valgkort
2.4.2.4. Opstilling til valg
2.4.2.5. Udstedelse af registreringsbevis
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.4.3.1. Optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort til kommunale og regionale valg
2.4.3.1.1.Optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg
2.4.3.1.2.Den nærmere fremgangsmåde for optagelse på valglisten
2.4.3.1.3.Udsendelse af valgkort
2.4.3.2. Opstilling til kommunale og regionale valg
2.4.3.2.1.Oplysninger om kandidater
2.4.3.2.2.Oplysninger om stillere
2.4.3.3. Optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort til Europa-Parlamentsvalg
2.4.3.3.1.Optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg
2.4.3.3.2.Den nærmere fremgangsmåde for optagelse på valglisten
2.4.3.3.3.Udsendelse af valgkort
2.4.3.4. Opstilling til Europa-Parlamentsvalg
2.5.Bekendtgørelse af oplysninger på myndighedernes hjemmesider til folketingsvalg og kommunale og regionale valg
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6.Lovfæstelse af en særlig vederlagsordning for stedfortrædere indkaldt til enkelte møder i kommunalbestyrelsen og regions-
rådet
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Reglerne om stedfortræderindkaldelse
2.6.1.2. Reglerne om vederlæggelse af stedfortrædere
2.6.1.3. Ministeriets dispensationspraksis
2.6.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets indhold
2.7.Overflytning af opgaven som anmeldelsesmyndighed ved folketingsvalg til Ankestyrelsen
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets indhold
2.8.Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
5
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre forskellige mo-
derniseringer og forbedringer af valglovgivningen og at gen-
nemføre ændringer af lov om kommunernes styrelse, som er
fundet nødvendige og hensigtsmæssige.
For det første har lovforslaget til formål at gennemføre Det
Europæiske Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni 2018
om Europa-Parlamentets sammensætning i dansk ret. Det
Europæiske Råds afgørelse af 28. juni 2018 medfører, at an-
tallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet ændres
fra 13 til 14 for valgperioden 2019-2024, som følge af at Det
Forenede Kongerige udtræder af EU. I den forbindelse fore-
slås det, at økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til
at fastsætte tidspunktet for, hvornår den kandidat, der ved
valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i 2019
for valgperioden 2019-2024 opnår det 14. mandat i Europa-
Parlamentet, tiltræder sit mandat, således at der tages højde
for den situation, hvor Det Forenede Kongerige først udtræ-
der af EU i løbet af valgperioden 2019-2024. Der henvises
til afsnit 2.1.
For det andet har lovforslaget til formål at sikre, at flere for-
skellige kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalg eller re-
gionsrådsvalg ikke opstiller under samme listebetegnelse i
den samme kommune henholdsvis region, således at der
skabes den størst mulige klarhed omkring de forskellige
kandidatlister for vælgerne. Det vil fortsat være muligt for
flere kandidatlister at opstille under samme listebetegnelse
med en supplerende betegnelse, der angiver et særligt lokalt
eller andet tilhørsforhold, f.eks. en geografisk betegnelse.
Det vil også fortsat være muligt, at en kandidatliste opstiller
til kommunalbestyrelsesvalg i en kommune under samme li-
stebetegnelse som en kandidatliste, der opstiller til kommu-
nalbestyrelsesvalg i en anden kommune. Tilsvarende vil en
kandidatliste til regionsrådsvalg kunne opstille i en region
under samme listebetegnelse som en kandidatliste, der op-
stiller til regionsrådsvalg i en anden region. Der henvises til
afsnit 2.2.
For det tredje har lovforslaget til formål at give valgret til
Europa-Parlamentsvalg til personer med dansk indfødsret
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6, der midlertidigt har taget ophold i et
tredjeland. Den omhandlede persongruppe har allerede valg-
ret til Europa-Parlamentsvalg, hvis de har bopæl i Danmark
eller andre EU-lande. Der henvises til afsnit 2.3.
For det fjerde har lovforslaget til formål at sikre, at EU-
statsborgere i overensstemmelse med de EU-retlige regler
herom kan udøve deres valgret og stille op til kommunale og
regionale valg samt til valg af danske medlemmer til Euro-
pa-Parlamentet fra det tidspunkt, hvor de faktisk tager bopæl
i Danmark, dvs. uafhængig af, om de som følge af manglen-
de registreringsbevis endnu ikke er registreret med bopæl i
Danmark i Det Centrale Personregister (CPR). Der henvises
til afsnit 2.4.
For det femte har lovforslaget til formål at indføre regler,
der forpligter kommunerne til at bekendtgøre udsendelse af
valgkort m.v. i forbindelse med kommunale og regionale
valg på kommunens hjemmeside. Kommunerne og regioner-
ne forpligtes endvidere til at bekendtgøre en række oplys-
ninger vedrørende opstilling til valg og oplysninger om de
godkendte kandidatlister m.v. på kommunens henholdsvis
regionens hjemmeside. Desuden forpligtes Økonomi- og In-
denrigsministeriet til at bekendtgøre dag og tid for afstem-
ning til folketingsvalg, folkeafstemninger og valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet samt oplysninger om ud-
sendelse af valgkort m.v. på ministeriets hjemmeside. Her-
ved sikres større tilgængelighed for vælgerne af disse oplys-
ninger. Der henvises til afsnit 2.5.
For det sjette har lovforslaget til formål at lovfæste en særlig
vederlagsordning for stedfortrædere, der er indkaldt til en-
kelte møder i kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Der er
tale om en lovfæstelse af en fast dispensationspraksis i Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet. Ændringen indebærer i over-
ensstemmelse med ministeriets dispensationspraksis, at sted-
fortrædere, der er indkaldt til at deltage i enkelte møder i
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, selv om hindringen
forventes at vare kortere end 1 måned, jf. § 15, stk. 2, 2.
pkt., i lov om kommunernes styrelse, fremover vil få diæter
og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste på
samme måde som stedfortrædere, der er indkaldt til enkelte
møder, når et medlem er inhabilt, når et medlem er forhin-
dret på grund af sin helbredstilstand, eller når et medlem er
forhindret i at deltage i det konstituerende møde eller 2. be-
handlingen af årsbudgettet, jf. lovens § 14, stk. 3, og § 15,
stk. 1. Der henvises til afsnit 2.6.
For det syvende har lovforslaget til formål at overflytte op-
gaven som anmeldelsesmyndighed ved folketingsvalg til
Ankestyrelsen. Ændringen indebærer, at opgaven vedrøren-
de kandidatanmeldelser efter folketingsvalgloven, som i dag
varetages af Statsforvaltningen, fra den 1. januar 2019 skal
varetages af Ankestyrelsen. Endvidere foreslås det, at opga-
ven vedrørende kandidatanmeldelser til folketingsvalg for
opstillingskredse beliggende på Bornholm, der hidtil er ble-
vet varetaget af formanden for valgbestyrelsen i Bornholms
Kommune, ligeledes varetages af Ankestyrelsen fra den 1.
januar 2019. Der henvises til afsnit 2.7.
For det ottende indeholder lovforslaget enkelte ændringer af
lov om valg til Folketinget og partiregnskabsloven, der er af
redaktionel karakter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af antallet af danske medlemmer af Europa-
Parlamentet som følge af Det Forenede Kongeriges udtræ-
den af EU
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i Europa-Parlamentsvalgloven, at der til
Europa-Parlamentet vælges 13 medlemmer. Danmark udgør
ét valgområde, hvori samtlige 13 medlemmer vælges ved
6
forholdstalsvalg, jf. § 2, stk. 1, i Europa-Parlamentsvalglo-
ven.
Antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet for
valgperioden 2014-2019 er fastsat i Det Europæiske Råds
afgørelse 2013/312/EU af 28. juni 2013 om Europa-Parla-
mentets sammensætning. Det følger således af artikel 3 i Det
Europæiske Råds afgørelse, at der vælges 13 repræsentanter
til Europa-Parlamentet for Danmark for valgperioden
2014-2019.
Siden Europa-Parlamentsvalget i 2009 har Danmark haft 13
medlemmer af Europa-Parlamentet. Antallet af danske med-
lemmer blev ændret fra 14 til 13 ved lov nr. 223 af 8. april
2008 som følge af Bulgariens og Rumæniens optagelse i
EU.
2.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det Europæiske Råd vedtog den 28. juni 2018 en afgørelse
om Europa-Parlamentets sammensætning. Det Europæiske
Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni 2018 fastsætter det
antal repræsentanter i hver medlemsstat, der vælges til Euro-
pa-Parlamentet for valgperioden 2019-2024. Afgørelsen re-
ducerer og omfordeler pladserne i Europa-Parlamentet som
følge af Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade
Den Europæiske Union. Afgørelsen reducerer Europa-Parla-
mentets størrelse fra 751 til 705 medlemmer.
Det Europæiske Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni
2018 fastsætter, at der vælges 14 repræsentanter for Dan-
mark i Europa-Parlamentet for valgperioden 2019-2024, jf.
afgørelsens artikel 3, stk. 1.
Det følger af artikel 3, stk. 2, 1. afsnit, i Det Europæiske
Råds afgørelse af 28. juni 2018, at såfremt Det Forenede
Kongerige stadig er en EU-medlemsstat ved begyndelsen af
valgperioden 2019-2024 (den 2. juli 2019), skal antallet af
repræsentanter i Europa-Parlamentet pr. medlemsstat, som
tiltræder deres mandat, dog være det antal, der er fastsat i ar-
tikel 3 i Rådets afgørelse (2013/13/EU), indtil Det Forenede
Kongeriges udtræden af Unionen får retskraft. Når Det For-
enede Kongeriges udtræden får retskraft, er antallet af re-
præsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver med-
lemsstat, det, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, jf. afgørelsens
artikel 3, stk. 2, 2. afsnit.
Det følger af artikel 3, stk. 2, 3. afsnit, i Det Europæiske
Råds afgørelse af 28. juni 2018, at alle repræsentanter i Eu-
ropa-Parlamentet, som besætter de ekstra pladser, der frem-
kommer ved afgørelsen, tiltræder deres mandater i Europa-
Parlamentet på samme tid.
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det hensigtsmæs-
sigt, at økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at
fastsætte tidspunktet for, hvornår den kandidat, der ved
valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i 2019
for valgperioden 2019-2024 opnår det 14. mandat i Europa-
Parlamentet, tiltræder sit mandat. Baggrunden herfor er, at
der herved kan tages højde for den situation, hvor Det For-
enede Kongerige ikke er udtrådt af EU inden begyndelsen af
valgperioden 2019-2024 den 2. juli 2019, men udtræder i lø-
bet af valgperioden.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det, at antallet af danske medlem-
mer, der vælges til Europa-Parlamentet, ændres fra 13 til 14
medlemmer, således at Det Europæiske Råds afgørelse
2018/937/EU af 28. juni 2018 om Europa-Parlamentets sam-
mensætning gennemføres i dansk ret.
Med lovforslaget ændres § 1 og § 2, stk. 1, i Europa-Parla-
mentsvalgloven.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, med tilhørende be-
mærkninger.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at økonomi- og in-
denrigsministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet
for, hvornår den kandidat, der ved valget af danske medlem-
mer til Europa-Parlamentet i 2019 for valgperioden
2019-2024 opnår det 14. mandat i Europa-Parlamentet, til-
træder sit mandat. Bestemmelsen vil få virkning fra den da-
to, hvor Det Forenede Kongerige udtræder af EU, således at
det i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse
kan sikres, at den danske repræsentant, som besætter den ek-
stra plads (det 14. mandat), som Danmark har opnået, tiltræ-
der sit mandat i Europa-Parlamentet på samme tid som de
øvrige repræsentanter, der besætter de ekstra pladser i Euro-
pa-Parlamentet.
Der henvises til lovforslagets § 6 med tilhørende bemærk-
ninger.
2.2. Forbud mod ens listebetegnelser ved kommunale og re-
gionale valg
2.2.1. Gældende ret
Reglerne om kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalg og
regionsrådsvalg findes i kapitel 4 i lov om kommunale og
regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 1030 af 6. juli 2018).
Som følge af de gældende regler, der beskrives nærmere ne-
denfor, kan flere kandidatlister, der opstiller til kommunal-
bestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg i samme kommune
henholdsvis region, anvende samme listebetegnelse, dog
med de begrænsninger, der følger af reglerne i § 24 a, stk. 2,
i lov om kommunale og regionale valg om, at andre kandi-
datlister som listebetegnelse ikke kan anvende navnet på et
parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til
folketingsvalg, samt lovens § 24 a, stk. 4, om eneret til en
listebetegnelse fastslået ved endelig dom eller andet grund-
lag end reglerne i stk. 2.
2.2.1.1. Kandidatlister til valgene
Efter § 19, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunale og regionale
valg skal de kandidater, der opstilles til valg, opføres på
kandidatlister. Kandidatlister skal indleveres på en formular,
7
der er godkendt af økonomi- og indenrigsministeren, jf. lo-
vens § 23, stk. 1, 4. pkt.
En kandidatliste skal være underskrevet af et mindsteantal
stillere. De nærmere regler herom følger af § 19, stk. 2 og 3,
i lov om kommunale og regionale valg. Valgbestyrelsen fri-
tager efter anmodning de kandidatlister, der ved sidste kom-
munalbestyrelsesvalg henholdsvis regionsrådsvalg opnåede
repræsentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-
rådet, og som tirsdagen 9 uger før valgdagen fortsat er re-
præsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det, for krav om indsamling af underskrifter for et mindste-
antal stillere, jf. lovens § 19, stk. 4.
Som angivet i bemærkningerne til § 19, stk. 4, i lov om
kommunale og regionale valg er det en forudsætning for at
blive fritaget for stillerkravet, at der er identitet mellem den
kandidatliste, der ved sidste valg opnåede repræsentation i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, den kandi-
datliste, som fortsat 9 uger før valgdagen er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og den kan-
didatliste, som nu ønsker at stille op til valget til kommunal-
bestyrelsen henholdsvis regionsrådet og i den forbindelse
ønsker sig fritaget fra stillerkravet, jf. Folketingstidende
2015-2016, A, L 8 som fremsat den 7. oktober 2015, side
45.
Det følger videre af bemærkningerne til § 19, stk. 4, i lov
om kommunale og regionale valg, at valgbestyrelsen er for-
pligtet til at fritage den kandidatliste, der anmoder om frita-
gelse fra stillerkravet, hvis bestemmelsens betingelser for at
fritage en kandidatliste fra stillerkravet er opfyldt. Det vil
imidlertid inden for vide rammer være op til valgbestyrelsen
for den pågældende kommune/region, som modtager og
godkender kandidatlisterne, at afgøre, hvorvidt det nævnte
identitetskrav er opfyldt. Valgbestyrelsens afgørelse kan ef-
ter den gældende valglovgivning ikke inden valgets afhol-
delse indbringes for nogen anden myndighed, heller ikke
Økonomi- og Indenrigsministeriet, men enhver vælger i
kommunen henholdsvis regionen vil kunne indgive en klage
over det afholdte valg til den afgående kommunalbestyrelse
henholdsvis det afgående regionsråd og herefter for Økono-
mi- og Indenrigsministeriet, jf. lovens §§ 93 og 94.
Senest kl. 12 7 uger før valgdagen skal kandidatlisterne væ-
re indleveret til formanden for valgbestyrelsen, og de kan
tidligst indleveres tirsdagen 9 uger før valgdagen, jf. § 23,
stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg.
Kandidatlister, der ønsker at blive fritaget for kravet om ind-
samling af underskrifter fra et mindsteantal stillere i henhold
til § 19, stk. 4, skal dog indleveres til formanden for valgbe-
styrelsen senest kl. 12 tirsdagen 9 uger før valgdagen og tid-
ligst 11 uger før valgdagen, jf. § 23, stk. 1, 3. pkt., i lov om
kommunale og regionale valg.
Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvitte-
ring for indleveringen med angivelse af tidpunkt, jf. § 23,
stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg.
Senest samtidig med indleveringen af kandidatlisten skal
kandidatlistens ledelse meddele formanden for valgbestyrel-
sen, hvem der som repræsentant for listen er legitimeret til
at udøve beføjelser på vegne af kandidatlisten i forbindelse
med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlisten samt
anmeldelse af og tilbagetrækning fra liste- og valgforbund,
og som valgbestyrelsen i øvrigt kan rette henvendelse til
som kontaktperson vedrørende kandidatlisten, jf. § 23 a, 1.
pkt., i lov om kommunale og regionale valg.
2.2.1.2. Listebetegnelser
Efter § 24, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale
valg skal alle kandidatlister indeholde oplysning om kandi-
datlistens listebetegnelse, jf. § 24 a. Listebetegnelsen skal
ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse, jf. lo-
vens § 24, stk. 3, 2. pkt.
For så vidt angår kandidatlister, der ikke er fritaget for kra-
vet om et mindsteantal stillere, jf. § 19, stk. 4, følger det af §
25, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg, at stiller-
ne ved deres underskrift tiltræder, at den pågældende kandi-
datliste stiller op til kommunalvalget henholdsvis regional-
valget med de på underskrifttidspunktet anførte kandidater
og den anførte listebetegnelse, jf. lovens § 24 a.
De nærmere regler for kandidatlisternes listebetegnelse føl-
ger af § 24 a, stk. 1-4, i lov om kommunale og regionale
valg. Kandidatlister for et parti, der den 1. august i valgåret
er opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal bruge det
navn, de opstiller under til folketingsvalg, eller en betegnel-
se, hvori dette navn indgår, jf. lovens § 24 a, stk. 1. Tilsva-
rende gælder kandidatlister for det tyske mindretals parti.
Andre kandidatlister kan som listebetegnelse ikke anvende
navnet på et parti, der den 1. august i valgåret er opstillings-
berettiget til folketingsvalg, en betegnelse, hvori dette navn
indgår, eller en betegnelse, der kan give anledning til, at
kandidatlisten forveksles med kandidatlister for et af disse
partier, jf. § 24 a, stk. 2, i lov om kommunale og regionale
valg.
Afgørelsen af, om en listebetegnelse kan give anledning til
forveksling med kandidatlister for et af de partier, der er op-
stillingsberettiget til folketingsvalg, eller for det tyske min-
dretals parti, er en helhedsvurdering af, om listebetegnelsen
- positivt eller negativt - er forbundet med eller knytter sig
til navnet på et eller flere af de nævnte partier. Ved afgørel-
sen heraf kan der blandt andet lægges vægt på, om listebe-
tegnelsen indeholder et eller flere ord, der er identiske eller
fælles med navnet på et eller flere af de nævnte partier, og
om de pågældende ord har en fremtrædende plads eller kan
anses for det bærende element i både listebetegnelsen og
partinavnet. Der kan endvidere lægges vægt på, om de øvri-
ge elementer i listebetegnelsen på tilstrækkelig tydelig måde
angiver, at der er tale om en anden kandidatliste end en kan-
didatliste for det pågældende parti. Der kan - ud over en rent
sproglig sammenligning - også lægges vægt på, om særlige
forhold ved stiftelsen af den nye kandidatliste, herunder
8
kandidatlistens formål, er udtrykt på en sådan måde i liste-
betegnelsen, at der af den grund opstår en nærliggende for-
vekslingsmulighed med kandidatlister for det pågældende
parti.
Som listebetegnelse kan endvidere ikke anvendes enkelte
bogstaver (A, B, C osv.) eller en kombination af bogstaver,
der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.), jf. § 24 a,
stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg.
En listebetegnelse kan endvidere ikke anvendes, såfremt det
ved endelig dom er fastslået, eller der i øvrigt er grund til at
antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 2
har eneret til listebetegnelsen, medmindre indehaveren af
eneretten har givet samtykke hertil, jf. § 24 a, stk. 4, i lov
om kommunale og regionale valg.
Bestemmelsen i § 24 a, stk. 4, i lov om kommunale og regi-
onale valg har kun betydning for lokallister og vedrører den
situation, hvor en anden end lokallisten - uden at være et
parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg den 1. au-
gust i det kommunale valgår, eller det tyske mindretals parti
- har materiel eneret til den listebetegnelse, der er anført på
en kandidatliste, der er indleveret til valgbestyrelsen, men
endnu ikke er godkendt af denne.
Godkendelse efter § 24 a, stk. 4, i lov om kommunale og re-
gionale valg kan nægtes, hvis det ved endelig dom er fast-
slået, at en anden har materiel eneret. Godkendelse kan end-
videre nægtes, hvis der efter de oplysninger, der foreligger
for valgbestyrelsen, er grund til at antage, at en anden har
fået eneret til navnet. Det kræves altså ikke, at det med sik-
kerhed kan afgøres, om en anden har fået eneret til navnet,
men blot at valgbestyrelsen har en saglig grund til at antage
det i det enkelte tilfælde.
Efter reglerne i lov om kommunale og regionale valg gælder
der ikke et forbud mod ens listebetegnelser. Dette betyder,
at flere kandidatlister efter de gældende regler kan opstille
under samme listebetegnelse til kommunalbestyrelsesvalg
eller regionsrådsvalg i samme kommune henholdsvis region,
hvis ingen har eneret på navnet.
2.2.1.3. Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlister
Reglerne om valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlister-
ne følger af §§ 27-31 i lov om kommunale og regionale
valg.
Efter udløbet af fristerne for seneste indlevering af kandidat-
lister, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt., i lov om kommunale og
regionale valg, skal valgbestyrelsen undersøge, om de retti-
digt indleverede kandidatlister er gyldige efter reglerne i §§
19, 20 og 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge,
om kandidaterne på hver liste kan godkendes, eller om nogle
af kandidaterne skal slettes efter reglerne i §§ 28-31. Der
henvises til § 27, stk. 1, i lov om kommunale og regionale
valg.
Senest lørdagen 45 dage før valgdagen skal valgbestyrelsen
underrette kandidatlistens repræsentant, hvis valgbestyrelsen
finder, at en kandidatliste på grund af væsentlige mangler
må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater skal
slettes af listen efter reglerne i §§ 28-30 i lov om kommuna-
le og regionale valg. Der kan foretages afhjælpning af
manglerne eller indlevering af en ny kandidatliste senest kl.
12 mandagen 43 dage før valgdagen. Herefter træffer valg-
bestyrelsens formand afgørelse om, hvorvidt kandidatlisten
er gyldig og dermed kan godkendes. Afgørelsen indføres i
valgbogen, og en udskrift heraf sendes til kandidatlistens re-
præsentant, jf. § 23 a. Der henvises til § 27, stk. 2, i lov om
kommunale og regionale valg.
Hvis en kandidatliste åbenbart ikke er gyldig efter reglerne i
§§ 19, 20 og 23-25 i lov om kommunale og regionale valg,
kan formanden for valgbestyrelsen afvise at modtage kandi-
datlisten, jf. § 27, stk. 3, i lov om kommunale og regionale
valg. Reglen giver formanden for valgbestyrelsen mulighed
for, men forpligter ikke denne til, at afvise en kandidatliste
med væsentligt mangelfulde oplysninger.
De nærmere retningslinjer for, hvornår valgbestyrelsens for-
mand kan afvise en kandidatliste, der åbenbart ikke er gyl-
dig, jf. § 27, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg,
følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 2015-2016, A, L 8 som fremsat den 7. oktober 2015,
side 81.
Det følger således af bemærkningerne til § 27, stk. 3, at en
afvisningsgrund kan være, hvis en kandidatliste, som ikke er
fritaget for stillerkravet, har indleveret underskrifter fra væ-
sentlig færre stillere end det påkrævede mindsteantal. Inde-
holder kandidatlisten således mindre end halvdelen af det
påkrævede mindsteantal stillere, vil der som udgangspunkt
foreligge en mulighed for at afvise modtagelse af kandidatli-
sten efter den foreslåede bestemmelse.
Det følger endvidere af bemærkningerne til § 27, stk. 3, i lov
om kommunale og regionale valg at også andre åbenbare
formelle mangler efter omstændighederne kan give en sådan
mulighed for afvisning, herunder afgivelse af mangelfulde
oplysninger om mere end halvdelen af kandidatlistens stille-
re, jf. lovens § 25, stk. 2, 1. og 2. pkt., afgivelse af mangel-
fulde oplysninger om mere end halvdelen af kandidaterne på
den pågældende kandidatliste, jf. lovens § 24, stk. 1, mang-
lende underskrifter fra mere end halvdelen af kandidaterne
på den pågældende kandidatliste, jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.,
samt manglende oplysning om kandidatlistens listebetegnel-
se, jf. lovens § 24, stk. 3. Er f.eks. stillernes personnumre el-
ler de sidste fire cifre heri udeladt for mere end halvdelen af
det påkrævede mindsteantal stillere, vil der som udgangs-
punkt ligeledes foreligge en afvisningsgrund. Er personnum-
re eller de sidste fire cifre heri udeladt for mere end halvde-
len af kandidaternes vedkommende, vil der ligeledes forelig-
ge en mulighed for afvisning.
2.2.1.4. Bogstavbetegnelser for kandidatlister
9
Efter § 32 i lov om kommunale og regionale valg tildeler
valgbestyrelsen de godkendte kandidatlister en bogstavbe-
tegnelse efter reglerne i lovens §§ 33-36. På stemmesedlen
anføres kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfa-
betisk rækkefølge efter denne.
Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der
den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketings-
valg, eller i hvis listebetegnelse et sådant navn indgår, skal
tildeles partiets bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsva-
rende gælder kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på
det tyske mindretals parti, eller listebetegnelser, hvori dette
navn indgår. Bogstavbetegnelser for de nævnte partier kan
ikke tildeles andre kandidatlister. Der henvises til § 33, stk.
1 og 2, i lov om kommunale og regionale valg.
Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33 i lov
om kommunale og regionale valg, tildeles en af de bogstav-
betegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk.
2, og som ikke er X, jf. lovens § 34, stk. 1. Hvis flere kandi-
datlister har samme listebetegnelse eller samme listebeteg-
nelse bortset fra en betegnelse, der angiver et særligt lokalt
eller andet tilhørsforhold, skal de tildeles samme bogstavbe-
tegnelse, såfremt de anmoder herom, jf. lovens § 34, stk. 2.
Anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal
indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indle-
vering af kandidatlisten, jf. lovens § 34, stk. 3.
2.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Efter de gældende regler i lov om kommunale og regionale
valg kan flere kandidatlister opstille under samme listebe-
tegnelse til kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg i
samme kommune henholdsvis region, hvis navnet ikke kan
forveksles med navnet på et opstillingsberettiget parti til fol-
ketingsvalg, og ingen har eneret på navnet, jf. afsnit 2.2.1.
Dette sker meget sjældent, men ved det seneste
kommunalvalg i 2017 var der i Lolland Kommune opstillet
to kandidatlister med samme listebetegnelse.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at to forskellige kandidatlister
– måske uden noget politisk fællesskab – opstiller med den
samme listebetegnelse, da det kan være svært for vælgerne
at gennemskue, om de rent faktisk også sætter deres kryds
på stemmesedlen ved den kandidatliste (det parti), som de
ønsker at stemme på, herunder gennemskue, at der er tale
om to forskellige kandidatlister.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der
bør fastsættes et forbud mod ens listebetegnelser i lov om
kommunale og regionale valg, således at flere kandidatlister,
der opstiller til kommunalbestyrelsesvalg, ikke kan opstille
under samme listebetegnelse i den samme kommune, og at
flere kandidatlister, der opstiller til regionsrådsvalg, ikke
kan opstille under samme listebetegnelse i den samme regi-
on.
Det skal dog fortsat være muligt for flere kandidatlister at
opstille under samme listebetegnelse med tilføjelse af en be-
tegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsfold,
til kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg i samme
kommune henholdsvis region.
Hensynet bag lovforslaget er, at vælgerne må antages at ha-
ve en rimelig formodning om, at kandidatlister med samme
listebetegnelse (partinavn) hører sammen. Derfor kan det gi-
ve anledning til forvirring, når to kandidatlister står på stem-
mesedlen med samme listebetegnelse. Det stiller store krav
til vælgeren om på forhånd at have sat sig ind i, hvem de op-
stillede kandidater for kandidatlisten er. Det vil ikke være
tilstrækkeligt, at vælgeren har hæftet sig ved en listebeteg-
nelse fra f.eks. en valgplakat, hvis vælgeren ikke samtidig
har noteret sig bogstavbetegnelsen og/eller navnet på mindst
en af kandidaterne for den kandidatliste, vælgeren vil stem-
me på. Endvidere vil der være risiko for, at vælgeren ved en
fejl får sat sit kryds ved en anden kandidatliste end den, som
vælgeren havde tænkt sig at stemme på.
Der vurderes derimod ikke at være noget til hinder for, at en
kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg opstiller under
samme listebetegnelse som en anden kandidatliste, der alene
opstiller til regionsrådsvalg. Der vurderes heller ikke at være
noget til hinder for, at en kandidatliste opstiller til kommu-
nalbestyrelsesvalg i en kommune under samme listebeteg-
nelse som en kandidatliste, der opstiller til kommunalbesty-
relsesvalg i en anden kommune, eller at en kandidatliste til
regionsrådsvalg opstiller under samme listebetegnelse i en
region som en kandidatliste, der opstiller i en anden region. I
de tilfælde vil kandidatlisterne ikke fremgå af samme stem-
meseddel, hvorfor beskyttelseshensynet til vælgerne ikke
gør sig gældende i samme omfang.
Efter den gældende § 24 a, stk. 2, i lov om kommunale og
regionale valg kan andre kandidatlister (lokallister) som li-
stebetegnelse ikke anvende navnet på et parti, der den 1. au-
gust i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, en
betegnelse, hvori dette navn indgår, eller en betegnelse, der
kan give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kan-
didatlister for et af disse partier.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kan-
didatlister, der ikke er kandidatliste for et parti, der er opstil-
lingsberettiget til folketingsvalg (lokallister), og hvis listebe-
tegnelse ikke er helt ens, men dog meget ens, ikke skal kun-
ne opstille til samme valg i samme kommune henholdsvis
region, hvis valgbestyrelsen finder, at der er nærliggende ri-
siko for forveksling mellem kandidatlisternes listebetegnel-
se.
Forslaget skal forhindre, at et forbud mod ens listebetegnel-
ser kan omgås alene ved at foretage mindre ændringer af en
”kendt” kandidatlistes listebetegnelse (lokalliste), f.eks. æn-
dring af den grammatiske form eller skrivemåde. Forslaget
skal endvidere tilgodese hensynet til, at vælgerne ikke for-
veksler to kandidatlister (lokallister), når de skal sætte deres
kryds på stemmesedlen. Det vurderes, at vælgerne vil have
svært ved at skelne mellem to kandidatlister med en listebe-
tegnelse, der stort set er enslydende uden dog at være helt
ens. Forslaget skal også modvirke ”politisk chikane”, såle-
10
des at det ikke er muligt for et tidligere medlem af en
”kendt” kandidatliste (lokalliste) at opstille under en listebe-
tegnelse, der stort set er enslydende med den ”kendte” kan-
didatlistes (lokalliste) listebetegnelse.
Det er indgået i Økonomi- og Indenrigsministeriets overve-
jelser i forbindelse med lovforslaget, at et forbud mod ens li-
stebetegnelser til kommunalbestyrelsesvalg og regionsråds-
valg skal tage højde for, at etablerede kandidatlister, der op-
stillede ved det seneste valg og fortsat er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og kandi-
datlister, der opstillede ved det seneste valg, men som ikke
er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-
onsrådet, fortsat skal have mulighed for at opstille under de-
res ”kendte” listebetegnelse. Dette skal sikre en kontinuitet i
det politiske arbejde lokalt og regionalt. Samtidig giver det
også en genkendelighed for vælgerne, som kender kandidat-
listen og dennes politiske ståsted fra kandidatlistens arbejde
i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet eller valg-
kampagnen i forbindelse med det seneste valg.
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.2.3.1. Forbud mod ens listebetegnelser
Med lovforslaget foreslås det, at der i lov om kommunale og
regionale valg indføres et forbud mod, at flere kandidatlister
opstiller under samme listebetegnelse til kommunalbestyrel-
sesvalg eller regionsrådsvalg i samme kommune henholds-
vis region.
Det foreslås, at valgbestyrelsen skal træffe afgørelse om,
hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan
anvende den angivne listebetegnelse, når der er indleveret
flere kandidatlister med samme listebetegnelse. Tilsvarende
skal valgbestyrelsen træffe afgørelse om, hvilken kandidatli-
ste eller hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den an-
givne listebetegnelse, hvis valgbestyrelsen finder, at der er
nærliggende risiko for forveksling mellem listebetegnelsen
for flere indleverede kandidatlister, der ikke er kandidatlister
for de partier, der er nævnt i § 24 a, stk. 1, i lov om kommu-
nale og regionale valg (folketingspartier).
Med lovforslaget indsættes §§ 24 b og 24 c i lov om kom-
munale og regionale valg.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.3.2. Valgbestyrelsens afgørelse af, hvilken kandidatliste
eller hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den angivne
listebetegnelse
Det foreslås, at valgbestyrelsen skal træffe afgørelse om,
hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan
anvende den angivne listebetegnelse ud fra nedenstående
prioriterede kriterier, når der er indleveret flere kandidatli-
ster med samme listebetegnelse, eller der er nærliggende ri-
siko for forveksling mellem listebetegnelsen for flere indle-
verede kandidatlister, der ikke er kandidatlister for de parti-
er, der er nævnt i § 24 a, stk. 1, i lov om kommunale og re-
gionale valg (folketingspartier).
Efter forslaget er forbuddet mod ens listebetegnelser ikke til
hinder for, at flere kandidatlister har samme listebetegnelse
med tilføjelse af en betegnelse, der angiver et særligt lokalt
eller andet tilhørsforhold, f.eks. Borgerlisten Nord og Bor-
gerlisten Syd. Det vil også være tilstrækkeligt, hvis det alene
er den ene kandidatliste, der har tilføjet en betegnelse, der
angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, f.eks.
Borgerlisten og Borgerlisten Syd.
Inden valgbestyrelsen træffer afgørelse om, hvilken kandi-
datliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den
angivne listebetegnelse ud fra de anførte prioriterede kriteri-
er, skal valgbestyrelsens formand vurdere, om kandidatli-
sterne åbenbart ikke er gyldige, jf. § 27, stk. 3, i lov om
kommunale og regionale valg. Hvis valgbestyrelsens for-
mand finder, at en indleveret kandidatliste åbenbart ikke er
gyldig, jf. lovens § 27, stk. 3, skal valgbestyrelsens formand
efter forslaget afvise kandidatlisten uden yderligere vurde-
ring af, om kandidatlisten i øvrigt ville have fortrinsret til at
anvende den angivne listebetegnelse. For nærmere om afvis-
ning af kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldige, henvises
til afsnit 2.2.3.4. nedenfor.
I det følgende beskrives de kriterier, som valgbestyrelsen i
den fastsatte rækkefølge efter forslaget skal træffe afgørelse
ud fra.
En kandidatliste, der ved det seneste kommunalbestyrelses-
valg henholdsvis regionsrådsvalg opnåede repræsentation i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet under den
angivne listebetegnelse, og som 11 uger før valgdagen fort-
sat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis re-
gionsrådet under den angivne listebetegnelse, har fortrinsret
til at anvende denne listebetegnelse.
Efter forslaget vil det være et krav, at der er identitet mellem
den kandidatliste, der ved seneste valg opnåede repræsenta-
tion i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet under
den angivne listebetegnelse, den kandidatliste, som fortsat
11 uger før valgdagen er repræsenteret i kommunalbestyrel-
sen henholdsvis regionsrådet under den angivne listebeteg-
nelse, og den kandidatliste, som nu ønsker at opstille under
listebetegnelsen. Efter forslaget skal der anvendes det
samme identitetskrav som ved fritagelse for kravet om ind-
samling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, jf. § 19,
stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, som blev ind-
ført ved lov nr. 1742 af 22. december 2015.
En kandidatliste, der efter forslaget ønsker fortrinsret til at
anvende en listebetegnelse som følge af, at kandidatlisten
ved det seneste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regi-
onsrådsvalg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet under den angivne listebetegnelse,
og som 11 uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i kom-
munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet under den angiv-
ne listebetegnelse, vil efter omstændighederne skulle godt-
11
gøre over for valgbestyrelsen, at dette identitetskrav er op-
fyldt tirsdagen 11 uger før valgdagen.
Der kan opstilles følgende typetilfælde, hvor der som ud-
gangspunkt vil være den fornødne identitet:
a) Ingen af listens medlemmer, som er indvalgt i kommunal-
bestyrelsen/regionsrådet, har i valgperioden skiftet liste eller
er blevet løsgængere (men kan godt evt. være erstattet af
stedfortræder(e) fra listen som følge af udtræden af kommu-
nalbestyrelsen/regionsrådet), og listen har bevaret sin liste-
betegnelse.
b) Et eller flere af listens medlemmer, som er indvalgt i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet, har i valgperioden skif-
tet liste eller er blevet løsgængere, men disse medlemmer
udgør under halvdelen af listens medlemmer af kommunal-
bestyrelsen/regionsrådet, listen har ikke skiftet listebetegnel-
se, og der er ikke i øvrigt forhold, som giver anledning til
tvivl hos valgbestyrelsen om, at der er identitet.
Der vil i de under pkt. a) og b) nævnte situationer i alminde-
lighed være identitet, uanset om der er sket flere udmeldel-
ser af bestyrelsen for kandidatlistens organisation.
Der kan endvidere opstilles følgende typetilfælde, hvor der
som udgangspunkt ikke vil være den fornødne identitet:
a) Listen har skiftet listebetegnelse. Dette gælder uanset, om
alle de oprindeligt indvalgte medlemmer – eller evt. alene
det oprindeligt indvalgte medlem – fortsat stiller op for li-
sten med den nye listebetegnelse. Undtaget er dog mindre
ændringer af listens navn, hvor det er åbenbart, at der fortsat
er identitet (f.eks. hvis moderpartiet, som listen stiller op for
lokalt, har ændret partinavnet i løbet af valgperioden).
b) Et eller flere af listens medlemmer, som er indvalgt i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet, har i valgperioden skif-
tet liste eller er blevet løsgængere, og disse medlemmer ud-
gør mindst halvdelen af listens medlemmer af kommunalbe-
styrelsen/regionsrådet.
c) Der er sket en sprængning af en kandidatliste, hvor hver
fraktion herefter hævder at repræsentere den oprindelige
kandidatliste. Valgbestyrelsen skal foretage en vurdering af,
om der reelt er sket en sprængning af listen. Valgbestyrelsen
kan i den situation lægge vægt på, om der er sket en spræng-
ning af bestyrelsen for kandidatlistens organisation. Hvis der
reelt er tvivl, kan der ikke for nogen af parterne fastslås
identitet.
Efter forslaget skal den kandidatliste, der ved det seneste
valg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet under den angivne listebetegnelse, og
som nu ønsker at opstille under denne listebetegnelse, fort-
sat være repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet 11 uger før valget. Efter de gældende regler
kan kandidatlister tidligst indleveres henholdsvis 11 uger før
valgdagen for så vidt angår kandidatlister, der ønsker sig fri-
taget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mind-
steantal stillere, og 9 uger før valgdagen for så vidt angår
øvrige kandidatlister, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt., i lov om
kommunale og regionale valg. På den baggrund foreslås det,
at betingelsen om identitet og repræsentation skal være op-
fyldt på det tidligste tidspunkt for indlevering af kandidatli-
ster, som er 11 uger før valgdagen.
Hvis ingen af kandidatlisterne ved det seneste kommunalbe-
styrelsesvalg henholdsvis regionsrådsvalg opnåede repræ-
sentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet
og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholds-
vis regionsrådet 11 uger før valgdagen under den angivne li-
stebetegnelse, har en kandidatliste, der ved det seneste kom-
munalbestyrelsesvalg henholdsvis regionsrådsvalg var op-
stillet under den angivne listebetegnelse til valget, og hvor
mindst halvdelen af listens tidligere opstillede kandidater
genopstiller til valget, fortrinsret til at anvende den angivne
listebetegnelse.
Efter forslaget vil det være et krav, at der er identitet mellem
den tidligere og den nu opstillede kandidatliste. Spørgsmålet
om identitet skal afgøres efter de tilsvarende kriterier, som i
de tilfælde, hvor der stilles krav om identitet mellem den
tidligere indvalgte og den nu opstillede kandidatliste for at
kandidatlisten kan fritages for kravet om indsamling af un-
derskrifter fra et mindste antal stillere, jf. § 19, stk. 4, i lov
om kommunale og regionale valg.
Er ingen af kandidatlisterne omfattet af de ovenfor nævnte
prioriterede kriterier, eller fører de ovenfor prioriterede kri-
terier ikke til, at en kandidatliste har fortrinsret frem for an-
dre, går en tidligere indleveret kandidatliste forud for en se-
nere indleveret kandidatliste ved valgbestyrelsens afgørelse
af, hvilken kandidatliste der har fortrinsret til at anvende den
angivne listebetegnelse, og hvilken kandidatliste eller hvilke
kandidatlister der dermed ikke kan anvende den angivne li-
stebetegnelse.
Hvis det ikke kan afgøres, hvilken kandidatliste der har for-
trinsret til at anvende den angivne listebetegnelse efter de
ovenfor nævnte prioriterede kriterier, og det ikke kan afgø-
res, hvilken kandidatliste der er indleveret først, må afgørel-
sen af, hvilken kandidatliste der har fortrinsret til at anvende
den angivne listebetegnelse, ske ved lodtrækning.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.3.3. Proceduren for valgbestyrelsens afgørelse af, hvil-
ken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan an-
vende den angivne listebetegnelse
Efter forslaget er det valgbestyrelsen, der træffer afgørelse
om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke
kan anvende den angivne listebetegnelse. Forslaget er dog
ikke til hinder for, at valgbestyrelsen efter de almindelige
forvaltningsretlige regler om delegation bestemmer, at den-
ne opgave på valgbestyrelsens vegne og under valgbestyrel-
sens ansvar og instruktion skal varetages af formanden for
12
valgbestyrelsen eller af forvaltningen i vedkommende kom-
mune eller region.
Det foreslås, at valgbestyrelsen straks og senest lørdagen 45
dage før valgdagen skal træffe afgørelse om, hvilken kandi-
datliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den
angivne listebetegnelse, og underrette kandidatlistens repræ-
sentant herom, når der indleveres flere kandidatlister med
samme listebetegnelse, eller der er nærliggende risiko for
forveksling mellem listebetegnelsen for flere indleverede
kandidatlister, der ikke er kandidatlister for partier, der den
1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg.
Valgbestyrelsens afgørelse skal efter forslaget indføres i
valgbogen, og en udskrift heraf sendes til kandidatlistens re-
præsentant.
Navnlig hensynet til, at kandidatlister, der afvises som følge
af forslaget, skal kunne nå at indlevere en ny kandidatliste
med en anden listebetegnelse, medfører, at valgbestyrelsen
straks skal træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste eller
hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den angivne liste-
betegnelse og meddele dette til kandidatlistens repræsentant.
Det følger af den gældende § 43, stk. 2, i lov om kommuna-
le og regionale valg, som med lovforslagets § 2, nr. 16, bli-
ver stk. 3, at kandidatlister, herunder oplysninger om de en-
kelte kandidater og kandidatlisternes opstillingsform, deres
anmodning om bogstavbetegnelse og deres anmeldelse af
liste- og valgforbund, ikke må gøres offentligt tilgængelige,
før kommunalbestyrelsen har bekendtgjort de godkendte
kandidatlister m.v., når fristen for anmeldelse af liste- og
valgforbund er udløbet. Bestemmelsen fastsætter, at en ræk-
ke dokumenter, valgbestyrelsen modtager om kandidatlister-
nes opstilling til kommunale og regionale valg, ikke må un-
dergives aktindsigt, før de godkendte kandidatlister m.v. er
bekendtgjort af kommunalbestyrelsen.
Den gældende bestemmelse i § 43, stk. 2, som med lovfor-
slagets § 2, nr. 16, bliver stk. 3, er ikke til hinder for forsla-
get om, at valgbestyrelsen straks kan og skal træffe afgørel-
se om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der
ikke kan anvende den angivne listebetegnelse, og meddele
dette til kandidatlistens repræsentant. Bestemmelsen i § 43,
stk. 2, er heller ikke til hinder for, at valgbestyrelsen konkret
kan vejlede om, at der allerede er indleveret en kandidatliste
med den angivne listebetegnelse eller en betegnelse, der er
forvekslelig hermed, og at dette kan medføre, at en kandi-
datliste med samme eller tilsvarende listebetegnelse vil blive
afvist.
Valgbestyrelsen skal alene tage stilling til, hvilken kandidat-
liste der har fortrinsret til at anvende den angivne listebeteg-
nelse, og hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der
må afvises som følge deraf. Hvorvidt de rettidigt indlevere-
de kandidatlister i øvrigt er gyldige, jf. §§ 19, 20 og 23-25 i
lov om kommunale og regionale valg, og om kandidaterne
på hver enkelt liste kan godkendes, jf. lovens §§ 28-31, skal
valgbestyrelsen undersøge, efter at fristerne for seneste ind-
levering af kandidatlister, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt., er ud-
løbet, jf. lovens § 27, stk. 1.
Lovforslaget medfører, at valgbestyrelsen forlods skal tage
stilling til, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister
der ikke kan anvende den angivne listebetegnelse, når flere
kandidatlister har anmeldt sig under samme listebetegnelse,
eller der er nærliggende risiko for forveksling mellem liste-
betegnelsen for flere indleverede kandidatlister, der ikke er
kandidatlister for partier, der den 1. august i valgåret er op-
stillingsberettiget til folketingsvalg.
Hvorvidt en kandidatliste må erklæres som ugyldig som føl-
ge af, at kandidatlistens listebetegnelse giver anledning til
forveksling med navnet på et parti, der den 1. august i valg-
året er opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal fortsat af-
gøres efter § 24 a, stk. 2, i lov om kommunale og regionale
valg. En afgørelse efter § 24 a, stk. 2, skal træffes inden for
de almindelige frister, jf. lovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Valgbestyrelsens afgørelse kan efter den gældende valglov-
givning ikke inden valgets afholdelse indbringes for nogen
anden myndighed, heller ikke Økonomi- og Indenrigsmini-
steriet, men enhver vælger i kommunen henholdsvis regio-
nen vil kunne indgive en klage over valget til den afgående
kommunalbestyrelse henholdsvis det afgående regionsråd
og herefter for Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. §§ 93
og 94 i lov om kommunale og regionale valg.
Det foreslås, at kandidatlister, der efter forslaget afvises af
valgbestyrelsen som følge af, at en anden kandidatliste har
fortrinsret til at anvende den angivne listebetegnelse, kan
indgive en ny kandidatliste med en anden listebetegnelse se-
nest kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen. Forslaget tager
hensyn til, at kandidatlisten muligvis er uvidende om, at der
er indleveret en anden kandidatliste med samme listebeteg-
nelse eller med en listebetegnelse, der giver anledning til
forveksling. Disse kandidatlister skal derfor have en rimelig
tid til at indlevere en ny kandidatliste.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.3.4. Afvisning af kandidatlister, der åbenbart ikke er gyl-
dige
Efter den gældende § 27, stk. 3, i lov om kommunale og re-
gionale valg kan formanden for valgbestyrelsen afvise at
modtage kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldige. Valg-
bestyrelsens formand er ikke forpligtet til at afvise en kandi-
datliste, selv om den åbenbart ikke er gyldig. For nærmere
om § 27, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg hen-
vises til afsnit 2.2.1.3. vedrørende gældende ret.
Det foreslås, at formanden for valgbestyrelsen skal afvise
kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldige, jf. § 27, stk. 3, i
lov om kommunale og regionale valg, såfremt der indleve-
res flere kandidatlister med samme listebetegnelse, eller der
er nærliggende risiko for forveksling mellem listebetegnel-
sen for flere indleverede kandidatlister, der ikke er kandidat-
13
lister for partier, der den 1. august i valgåret er opstillingsbe-
rettiget til folketingsvalg. Heri ligger, at valgbestyrelsens
formand efter forslaget er forpligtet til at afvise kandidatli-
ster, der åbenbart ikke er gyldige, jf. lovens § 27, stk. 3. Det-
te kan medføre, at en kandidatliste, som ellers efter de fore-
slåede kriterier ville have fortrinsret til at anvende den an-
givne listebetegnelse, afvises. Den afviste kandidatliste har
dog mulighed for at indlevere en ny kandidatliste inden for
de almindelige frister for indlevering af kandidatlister, jf. lo-
vens § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt., og vil dermed kunne gener-
hverve sin fortrinsret.
Det foreslås, at valgbestyrelsens formand træffer afgørelse
om afvisning af en kandidatliste, der åbenbart ikke er gyl-
dig, jf. § 27, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg,
ud fra de retningslinjer, der følger af bemærkningerne til §
27, stk. 3, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 8 som
fremsat den 7. oktober 2015, side 81.
Det følger af bemærkningerne til § 27, stk. 3, i lov om kom-
munale og regionale valg at en afvisningsgrund kan være,
hvis en kandidatliste, som ikke er fritaget for stillerkravet,
har indleveret underskrifter fra væsentlig færre stillere end
det påkrævede mindsteantal. Indeholder kandidatlisten såle-
des mindre end halvdelen af det påkrævede mindsteantal
stillere, vil der som udgangspunkt foreligge en mulighed for
at afvise modtagelse af kandidatlisten efter den foreslåede
bestemmelse.
Det følger endvidere af bemærkningerne til § 27, stk. 3, i lov
om kommunale og regionale valg, at også andre åbenbare
formelle mangler efter omstændighederne kan give en sådan
mulighed for afvisning, herunder afgivelse af mangelfulde
oplysninger om mere end halvdelen af kandidatlistens stille-
re, jf. lovens § 25, stk. 2, 1. og 2. pkt., afgivelse af mangel-
fulde oplysninger om mere end halvdelen af kandidaterne på
den pågældende kandidatliste, jf. lovens § 24, stk. 1, mang-
lende underskrifter fra mere end halvdelen af kandidaterne
på den pågældende kandidatliste, jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.,
samt manglende oplysning om kandidatlistens listebetegnel-
se, jf. lovens § 24, stk. 3. Er f.eks. stillernes personnumre el-
ler de sidste fire cifre heri udeladt for mere end halvdelen af
det påkrævede mindsteantal stillere, vil der som udgangs-
punkt ligeledes foreligge en afvisningsgrund. Er personnum-
re eller de sidste fire cifre heri udeladt for mere end halvde-
len af kandidaternes vedkommende, vil der ligeledes forelig-
ge en mulighed for afvisning.
Efter forslaget kan en kandidatliste, der har fortrinsret til at
anvende den angivne listebetegnelse efter forslagets priorite-
rede kriterier, og som lider af væsentlige mangler, dog fort-
sat afhjælpe manglerne inden for den almindelige frist, jf. §
27, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg,
medmindre kandidatlisten åbenbart ikke er gyldig, jf. lovens
§ 27, stk. 3.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.3.5. Nærliggende forvekslingsrisiko
Efter den gældende § 24 a, stk. 2, i lov om kommunale og
regionale valg kan andre kandidatlister (lokallister) ikke an-
vende listebetegnelsen for et af de partier, der den 1. august
i valgåret er opstillingsberettiget folketingsvalg, en beteg-
nelse, hvori dette navn indgår, eller en betegnelse, der kan
give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kandi-
datlister for et af disse partier. Valgbestyrelsen skal således
ved undersøgelse af, om en kandidatliste (lokalliste) er gyl-
dig, ligeledes foretage en vurdering af, om der er risiko for
forveksling med kandidatlisten for et folketingsparti. Folke-
tingspartier har således en eneretslignende ret til deres liste-
betegnelse.
Det foreslås, at valgbestyrelsen straks ved modtagelse af en
kandidatliste skal vurdere, om der er nærliggende risiko for
forveksling mellem listebetegnelsen for andre indleverede
kandidatlister, når der er tale om kandidatlister, der ikke er
kandidatliste for et parti, der den 1. august i valgåret er op-
stillingsberettiget til folketingsvalg. Hvis valgbestyrelsen
finder, at dette er tilfældet, skal valgbestyrelsen træffe afgø-
relse om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der
dermed ikke kan anvende den angivne listebetegnelse. Det
bemærkes, at det alene er i de tilfælde, hvor valgbestyrelsen
finder, at der er nærliggende risiko for forveksling, at valg-
bestyrelsen skal træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste
eller hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den angivne
listebetegnelse. En mere teoretisk eller fjern risiko for for-
veksling er således ikke tilstrækkelig til, at valgbestyrelsen
skal træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.
Valgbestyrelsens afgørelse af, om der er nærliggende risiko
for forveksling, må bero på en konkret vurdering. Det fore-
slås dog, at der ikke skal anlægges en så restriktiv vurdering
som ved vurderingen af forvekslingsrisiko med folketings-
partier. Forslaget er møntet på den situation, hvor lokalli-
sternes listebetegnelse er meget ens, men dog ikke helt ens.
Ved vurderingen kan valgbestyrelsen eksempelvis lægge
vægt på, om listebetegnelserne alene adskiller sig ved den
grammatiske form eller skrivemåde, f.eks. Borgerlisten og
Borgernes Liste eller Det moderate parti og Moderatpartiet.
For at kunne skaffe de fornødne oplysninger til at afgøre
spørgsmål om nærliggende risiko for forveksling kan det
være nødvendigt at indhente en udtalelse fra det parti, hvis
navn kandidatlistens listebetegnelse eventuelt kan forveksles
med. Efter forvaltningslovens regler om partshøring må der
endvidere antages at være en pligt til at underrette det på-
gældende parti om, at valgbestyrelsen har en sag om god-
kendelse af en listebetegnelse for en kandidatliste under be-
handling, samt give mulighed for partiets kommentarer i den
anledning. Der er dog ikke nogen underretningspligt, hvis
der uden videre kan gives afslag på godkendelse af listebe-
tegnelsen. Har det pågældende parti afgivet en udtalelse, kan
det efter forvaltningslovens regler om partshøring være nød-
vendigt at bede om kandidatlistens bemærkninger til denne
udtalelse, hvis den er til ugunst for kandidatlisten og har be-
tydning for sagens afgørelse. De ovennævnte oplysninger og
14
udtalelser kan indhentes telefonisk og skal i givet fald note-
res ned i overensstemmelse med offentlighedslovens regler
om notatpligt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, med tilhørende be-
mærkninger.
2.3. Valgret til udlandsdanskere under værgemål med frata-
gelse af den retlige handleevne til Europa-Parlamentsvalg
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Valgret til Europa-Parlamentet
Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen
enten 1) har valgret til Folketinget, jf. Europa-Parlaments-
valglovens § 3, stk. 1, nr. 1, eller 2) har dansk indfødsret,
har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bo-
pæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Uni-
on, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, eller
3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget
og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigs-
ministeriets protokol, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3,
stk. 1, nr. 3, eller 4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk
indfødsret, har opnået valgretsalderen til Folketinget og har
bopæl i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk.
1, nr. 4. Den sidste gruppe omfatter personer med dansk ind-
fødsret og bopæl i Danmark, der er under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne efter § 6 i værgemålslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007 med
senere ændringer, og som i øvrigt opfylder betingelserne for
valgret til Folketinget. Endvidere omfatter § 3, stk. 1, nr. 2,
personer med dansk indfødsret under værgemål efter værge-
målslovens § 6, som har fast bopæl i en af de øvrige med-
lemsstater i Den Europæiske Union. Disse personer fik med
lov nr. 381 af 27. april 2016 valgret til Europa-Parlamentet.
Reglerne om valgret til Folketinget følger af grundlovens §
29, der er udmøntet ved folketingsvalglovens § 1. Enhver,
som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i
riget, har valgret til Folketinget, medmindre vedkommende
er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6.
Efter folketingsvalglovens regler anses visse personer med
dansk indfødsret, som midlertidigt har taget ophold i udlan-
det, og som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret til
Folketinget, for at have fast bopæl i riget.
Det følger således af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, at per-
soner, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste
uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Efter fol-
ketingsvalglovens § 2, stk. 2, anses personer, der midlerti-
digt har taget ophold i udlandet, ligeledes for at have fast
bopæl i riget i en række nærmere angivne tilfælde. Det gæl-
der i tilfælde, hvor de pågældende er udsendt for at gøre tje-
neste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed
eller en herværende privat virksomhed eller forening. Det
samme gør sig gældende for personer, der opholder sig i ud-
landet som ansat i en international organisation, hvoraf Dan-
mark er medlem, personer, der er udsendt for at gøre tjene-
ste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation, personer, der
opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed eller af hel-
bredsmæssige grunde, samt personer, som i henseende til til-
knytningen til riget ganske må sidestilles med disse perso-
ner. Efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, anses personer,
der opholder sig i udlandet, ligeledes for at have fast bopæl i
riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år
efter udrejsen. Endelig følger det af folketingsvalglovens §
2, stk. 4, at en person, der samlever på fælles bopæl med en
person, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1,
nr. 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de
pågældende to samlevende enten har indgået ægteskab eller
registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingel-
serne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.
De ovenfor nævnte personer med dansk indfødsret har i
medfør af folketingsvalgloven således på trods af udlands-
opholdet fortsat valgret til Folketinget og som anført oven-
for dermed også til Europa-Parlamentet i medfør af Europa-
Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1. Da denne persong-
ruppe alene omfatter personer med valgret til Folketinget,
vil personer, der er under værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne, og som midlertidigt har taget ophold i
udlandet, ikke have valgret til Europa-Parlamentet i medfør
af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 2, stk. 3, afholdes der
ikke Europa-Parlamentsvalg på Færøerne eller i Grønland.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 2, har personer,
der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, således ik-
ke valgret til Europa-Parlamentet. I medfør af Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3 a, som blev indsat ved lov nr. 175 af
21. februar 2017, anses visse personer med dansk indføds-
ret, som midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i
Grønland, dog for at have fast bopæl i Danmark. Betingel-
serne i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a er identiske med
dem, der gælder for optagelse af udlandsdanskere på folke-
tingsvalglisten, jf. folketingsvalglovens § 2, som er beskre-
vet ovenfor. Det bemærkes, at der ikke har været afholdt Eu-
ropa-Parlamentsvalg, efter at reglerne i § 3 a trådte i kraft
den 1. juli 2017, og at der på tidspunktet for lovforslagets
udarbejdelse endnu ikke er optaget vælgere på valglisten ef-
ter disse regler.
Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, stk. 1, at
en person anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis per-
sonen er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste på
Færøerne eller i Grønland. Af Europa-Parlamentsvalglovens
§ 3 a, stk. 2, følger, at personer, der midlertidigt har taget
ophold på Færøerne eller i Grønland, ligeledes anses for at
have fast bopæl i Danmark i en række nærmere angivne til-
fælde. Det gælder i tilfælde, hvor de pågældende er udsendt
for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland som ansat
af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat
virksomhed eller forening. Det samme gælder personer, der
15
opholder sig på Færøerne eller i Grønland som ansat i en in-
ternational organisation, hvoraf Danmark er medlem, perso-
ner, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i
Grønland af en dansk hjælpeorganisation, personer, der op-
holder sig på Færøerne eller i Grønland i uddannelsesøje-
med eller af helbredsmæssige grunde, samt personer, som i
henseende til tilknytningen til Danmark ganske må sidestil-
les med disse personer. Efter Europa-Parlamentsvalglovens
§ 3 a, stk. 3, anses personer, der opholder sig på Færøerne
eller i Grønland, ligeledes for at have fast bopæl i Danmark,
såfremt de agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år
efter udrejsen. Endelig følger det af Europa-Parlamentsvalg-
lovens § 3 a, stk. 4, at en person, der samlever på fælles bo-
pæl med en person, der er omfattet af Europa-Parlaments-
valglovens § 3 a, stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bo-
pæl i Danmark, såfremt de pågældende to samlevende enten
har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hin-
anden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab el-
ler registreret partnerskab med hinanden og havde etableret
fælles bopæl inden udrejsen.
Personer over 18 år med dansk indfødsret, der efter at have
haft ophold på Færøerne eller i Grønland tager fast bopæl i
en af de øvrige EU-medlemsstater, er omfattet af de almin-
delige regler om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed i
bopælslandet. Dette indebærer, at disse personer vil kunne
vælge, om de vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Dan-
mark eller i bopælslandet.
Som følge af de gældende regler, der er beskrevet ovenfor,
har en person over 18 år med dansk indfødsret, der er under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6, og som flytter til en af de øvrige med-
lemsstater i Den Europæiske Union, valgret til Europa-Par-
lamentet. En person over 18 år med dansk indfødsret, der er
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ef-
ter værgemålslovens § 6, og som flytter til Færøerne eller
Grønland, kan endvidere bevare sin valgret til Europa-Parla-
mentet på de samme betingelser, som gælder for personer
med dansk indfødsret uden fratagelse af den retlige handle-
evne. Derimod har en person over 18 år med dansk indføds-
ret, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne efter værgemålslovens § 6, og som flytter til et
land uden for riget, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union (et tredjeland), ikke valgret til Europa-Parlamentet.
2.3.1.2. Valgbarhed til Europa-Parlamentet
Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har valgret ef-
ter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, og som fire
uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra
aldersbetingelsen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk.
1. Den, der er straffet for en handling, der i almindeligt om-
dømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af
Europa-Parlamentet, er dog ikke valgbar, jf. Europa-Parla-
mentsvalglovens § 6, stk. 2. For statsborgere fra de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union gælder endvidere, at
den, som ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt
sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i den medlemsstat,
hvor den pågældende er statsborger, ikke er valgbar, jf. Eu-
ropa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 3. En person kan dog al-
tid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valg-
barhed efter Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 2 eller 3.
Dette følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 4.
Eftersom personer over 18 år med dansk indfødsret, der er
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ef-
ter værgemålslovens § 6, og som flytter til et land uden for
riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (et tred-
jeland), ikke har valgret til Europa-Parlamentet, jf. afsnit
2.4.1.1., er de nævnte personer dermed heller ikke valgbare
til Europa-Parlamentet.
2.3.1.3. Optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg
Kommunalbestyrelsen udarbejder i de år, hvor der skal af-
holdes Europa-Parlamentsvalg, en valgliste over vælgerne i
kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1.
pkt.
Ved udarbejdelse af valglisten og ved optagelse på denne
liste af de personer, der har valgret efter Europa-Parlaments-
valglovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. personer, der har valg-
ret til Folketinget, herunder anses for at have fast bopæl i
Danmark, samt personer, der er under værgemål med frata-
gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,
og som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret til Folke-
tinget, herunder anses for at have fast bopæl i Danmark, fin-
der reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende
anvendelse, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1.
pkt. Dette indebærer, at de pågældende personer, der anses
for at have fast bopæl i Danmark, automatisk optages på
valglisten. For optagelse på valglisten af vælgere, der er om-
fattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, og som således
anses for at have fast bopæl i Danmark uanset midlertidigt
ophold på Færøerne eller i Grønland, gælder dog en særlig
procedure, som er fastsat i Europa-Parlamentsvalgloven §
14 b. Se nærmere herom nedenfor. For tilflytning fra, hen-
holdsvis fraflytning til, Færøerne eller Grønland uden for de
tilfælde, hvor vælgeren er omfattet af Europa-Parlaments-
valglovens § 3 a, gælder samme regler som for tilflytning
fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet, jf. Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14, stk. 2, 3. pkt.
De nærmere regler om optagelse på folketingsvalglisten fin-
des i folketingsvalglovens kapitel 4. Efter folketingsvalglo-
vens § 15 optages vælgerne på valglisten i den kommune,
hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
(CPR). Efter folketingsvalglovens § 16, stk. 1, optages fol-
ketingsvælgere, der uanset midlertidigt ophold i udlandet ef-
ter folketingsvalglovens § 2 anses for at have fast bopæl her
i landet, efter ansøgning på valglisten i den kommune, hvor
de sidst har været bopælsregistreret i CPR.
Afgørelse om optagelse af en vælger omfattet af folketings-
valglovens § 2 på folketingsvalglisten træffes af kommunal-
bestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren skal optages på
valglisten. Dette gælder i tilfælde, hvor vælgeren har haft
16
ophold i udlandet i højst 4 år, og der ikke er tvivl om, at
vælgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2. Såfremt
vælgeren har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller der
i øvrigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er omfattet af folke-
tingsvalglovens § 2, træffes afgørelsen af Valgnævnet, jf.
folketingsvalglovens § 16, stk. 2.
Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er
omfattet af folketingsvalglovens § 2, gælder som udgangs-
punkt i 2 år fra afgørelsens dato. Perioden kan i visse tilfæl-
de forlænges, jf. nærmere folketingsvalglovens § 16, stk. 3.
Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler
om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af fol-
ketingsvalglovens § 2, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 4. I
medfør af denne bemyndigelse er der udstedt bekendtgørel-
se nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folketingsvalgli-
sten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.
De personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk indfødsret,
der har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast
bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
Union, og som ikke er omfattet af folketingsvalglovens § 2,
optages efter anmodning på en særlig valgliste i Køben-
havns Kommune, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk.
3, 1. pkt.
Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om optagelse af disse vælgere på valglisten og om
valglistens udarbejdelse, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
14, stk. 3, 2. pkt. Forud for hvert Europa-Parlamentsvalg ud-
stedes i medfør af denne bemyndigelse en bekendtgørelse
med regler om Københavns Kommunes optagelse af vælge-
re på den særlige valgliste. Forud for det seneste Europa-
Parlamentsvalg, der blev afholdt den 25. maj 2014, blev der
i medfør af denne bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr.
1303 af 19. november 2013 om optagelse på valglisten til
Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af personer med
dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige med-
lemsstater i Den Europæiske Union. Ministeriet agter forud
for Europa-Parlamentsvalget i 2019 at udstede en bekendt-
gørelse med tilsvarende regler.
Ifølge denne bekendtgørelses § 4 træffer Københavns Kom-
mune afgørelse om optagelse på denne valgliste.
De personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. personer, der er statsborgere i en
af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har op-
nået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i
Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol,
optages i visse tilfælde automatisk og i øvrigt efter anmod-
ning på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregi-
streret i CPR henholdsvis har deres private bolig. De nævnte
vælgere optages automatisk på valglisten, såfremt de pågæl-
dende var optaget på valglisten til det sidst afholdte Europa-
Parlamentsvalg, siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Dan-
mark henholdsvis været registreret i Udenrigsministeriets
protokol og ikke har anmodet om at blive slettet af valgli-
sten. I andre tilfælde optages de nævnte vælgere efter an-
modning på valglisten. Der henvises til Europa-Parlaments-
valglovens § 14 a, stk. 1 og 2.
Afgørelsen af, om en statsborger fra en anden medlemsstat i
Den Europæiske Union opfylder kravet om fast bopæl i
Danmark, som efter de gældende regler, der er beskrevet
ovenfor, er en forudsætning for valgret og dermed også
valgbarhed til de nævnte valg, vil bero på, om den pågæl-
dende er bopælsregistreret i CPR.
Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler
om optagelse af disse vælgere på valglisten, jf. nærmere Eu-
ropa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 4. Forud for det se-
neste Europa-Parlamentsvalg, der blev afholdt den 25. maj
2014, blev der i medfør af denne bemyndigelse udstedt be-
kendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014 om optagelse på valg-
listen til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af per-
soner, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union og er bopælsregistreret i CPR. Mini-
steriet agter forud for Europa-Parlamentsvalget i 2019 at ud-
stede en bekendtgørelse med tilsvarende regler. Ministeriet
har i medfør af denne bemyndigelse endvidere udstedt be-
kendtgørelse nr. 279 af 13. april 2018 om optagelse på valg-
listen til Europa-Parlamentsvalg i Danmark af statsborgere i
en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union regi-
streret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater).
Vælgere, der er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens §
3 a, og som således anses for at have fast bopæl i Danmark
uanset midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland, op-
tages efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns
Kommune, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 1.
Det bemærkes, at der ikke har været afholdt Europa-Parla-
mentsvalg, efter at reglerne i §§ 3 a og 14 b trådte i kraft den
1. juli 2017, og at der på tidspunktet for lovforslagets udar-
bejdelse endnu ikke er optaget vælgere på valglisten efter
disse regler.
Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 1, at
anmodning om optagelse skal indgives til Københavns
Kommune. Dette gælder, uanset om ansøgeren sidst måtte
have haft bopæl i en anden kommune i Danmark end Kø-
benhavns Kommune.
Ansøgninger skal behandles efter en tilsvarende procedure,
som gælder for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere
omfattet af folketingsvalglovens § 2, jf. Europa-Parlaments-
valglovens § 14 b, stk. 2. Københavns Kommune skal såle-
des videresende ansøgninger om optagelse af vælgere, der
har haft ophold på Færøerne eller i Grønland i mere end 4
år, eller hvor der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger op-
fylder betingelserne for valgret efter bestemmelsen i Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 3 a, til Valgnævnet med henblik
på Valgnævnets afgørelse og skal ellers optage vælgeren på
denne særlige valgliste.
17
Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om optagelse af vælgere, der er omfattet af Europa-
Parlamentsvalglovens § 3 a, på valglisten og om valglistens
udarbejdelse, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 4.
Der vil forud for Europa-Parlamentsvalget i 2019 i medfør
af denne bemyndigelse blive udstedt en bekendtgørelse med
regler om Københavns Kommunes optagelse af vælgere på
den særlige valgliste.
2.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.3.2.1. Statistiske oplysninger om personer under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslo-
vens § 6
Der er pr. 1. maj 2018 i alt 1.917 personer, der i Det Centra-
le Personregister (CPR) er registreret som værende under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6. Det fremgår endvidere af oplysninger
fra CPR, at der ud af de pågældende 1.917 personer er 13
personer, der er danske statsborgere over 18 år, som er regi-
streret som udrejst af Danmark. Der er ikke registreret op-
lysninger i CPR om, til hvilket land de pågældende personer
er udrejst, herunder om de pågældende efterfølgende er rejst
til et andet land. Det kan således ikke afgøres ud fra de til-
gængelige oplysninger, hvorvidt de aktuelt opholder sig i et
andet EU-land eller i et tredjeland. Under alle omstændighe-
der kan det konkluderes, at der er tale om en meget lille per-
songruppe, som vil blive omfattet, hvis der gives mulighed
for, at personer med dansk indfødsret over 18 år, der er
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
og som midlertidigt opholder sig i et tredjeland, i nogle til-
fælde kan bevare deres valgret til Europa-Parlamentsvalg.
2.3.2.2. Valgret til personer med fratagelse af den retlige
handleevne med ophold uden for det danske rige og EU
Ved lov nr. 381 af 27. april 2016, som trådte i kraft den 1.
juli 2016, fik personer under værgemål med fratagelse af
den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 valgret til
Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg.
Efter de gældende regler i Europa-Parlamentsvalgloven har
personer med dansk indfødsret, der er under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne, og som har fast bopæl i
Danmark eller i et andet EU-land, således valgret til Europa-
Parlamentsvalg. Endvidere kan personer med dansk indføds-
ret, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, og som midlertidigt opholder sig på Færøerne
eller i Grønland, bevare valgretten til Europa-Parlaments-
valg på de samme betingelser, som gælder for personer med
dansk indfødsret uden fratagelse af den retlige handleevne.
Med de gældende regler er der imidlertid ingen mulighed
for at bevare valgretten til Europa-Parlamentsvalg for perso-
ner med dansk indfødsret, der er under værgemål med frata-
gelse af den retlige handleevne, og som midlertidigt ophol-
der sig i et land uden for riget, der ikke er medlem af Den
Europæiske Union (et tredjeland). Derimod vil personer
med dansk indfødsret, der ikke er under værgemål med fra-
tagelse af den retlige handleevne, og som midlertidigt op-
holder sig i et land uden for riget, i medfør af folketingsval-
glovens § 2 have mulighed for at bevare valgretten til Folke-
tinget.
I forbindelse med lov nr. 381 af 27. april 2016 blev spørgs-
målet om valgret til Europa-Parlamentsvalg til personer med
dansk indfødsret, der er under værgemål, og som midlerti-
digt opholder sig i et tredjeland, ikke særskilt overvejet. Der
er således ikke nogen begrundelse for, hvorfor denne per-
songruppe efter de gældende regler ikke har valgret til Euro-
pa-Parlamentsvalg ved midlertidigt ophold i et tredjeland,
når samme persongruppe har valgret til Europa-Parlaments-
valg, hvis de pågældende har fast bopæl i Danmark, i et an-
det EU-land og i visse situationer på Færøerne eller i Grøn-
land. Der er således tale om en utilsigtet forskelsbehandling.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse bør per-
soner med dansk indfødsret, der er under værgemål med fra-
tagelse af den retlige handleevne efter værgemålsloven § 6,
og som midlertidigt opholder sig i et tredjeland, kunne beva-
re valgretten til Europa-Parlamentsvalg i samme omfang
som personer med dansk indfødsret, der ikke er under vær-
gemål efter værgemålslovens § 6, og som flytter til et tredje-
land.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at personer med dansk indfødsret, der er under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6, og som midlertidigt opholder sig i et
tredjeland, under visse betingelser anses for at have fast bo-
pæl i Danmark og dermed bevarer valgretten til Europa-Par-
lamentsvalg i Danmark. De foreslåede betingelser svarer til
dem, der følger af folketingsvalglovens § 2 om, hvornår en
person anses for at have fast bopæl i riget uanset midlerti-
digt ophold uden for riget.
Med lovforslaget indsættes en ny § 3 b i Europa-Parlaments-
valgloven, hvori betingelserne for at blive anset for at have
fast bopæl i Danmark ved midlertidigt ophold i et land uden
for riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (et
tredjeland), fastsættes. Betingelserne er identiske med dem,
der gælder for optagelse på valglisten til Europa-Parla-
mentsvalg af personer med dansk indfødsret med midlerti-
digt ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3 a, og for optagelse på folketingsvalgli-
sten af personer med dansk indfødsret med midlertidigt op-
hold i udlandet, jf. folketingsvalglovens § 2. Det bemærkes,
at optagelse på folketingsvalglisten ligeledes indebærer
valgret til Europa-Parlamentsvalg.
De pågældende personer vil i kraft af, at de anses for at have
fast bopæl i Danmark, være omfattet af Europa-Parlaments-
valglovens § 3, stk. 1, nr. 4, og skal følgelig opfylde de øvri-
ge almindelige valgretsbetingelser, som er fastlagt i denne
bestemmelse, dvs. have dansk indfødsret og være fyldt 18
år.
18
Det bemærkes i øvrigt, at personer, der opfylder betingelser-
ne for at blive optaget på folketingsvalglisten efter reglerne i
folketingsvalglovens § 2, dvs. personer, der uanset midlerti-
digt ophold uden for riget anses for at have fast bopæl i ri-
get, men som ikke ønsker at blive optaget på folketingsvalg-
listen, vil blive omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3
b, som foreslås indsat med lovforslaget. Disse personer vil
dermed, uanset at de ikke er under værgemål med fratagelse
af den retlige handleevne efter værgemålsloven § 6, efter
reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 b kunne anses
for at have bopæl i Danmark og kan dermed efter ansøgning
optages på valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Der er her-
ved ikke tale om en yderligere udvidelse af, hvilke personer
der har valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, men
om, at der fremover vil være mulighed for, at denne vælger-
gruppe kan vælge, om de ønsker at blive optaget på folke-
tingsvalglisten og dermed samtidig opnå valgret til Europa-
Parlamentsvalg efter reglerne i Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 3, stk. 1, nr. 1, eller om de alene ønsker at blive opta-
get på valglisten til Europa-Parlamentsvalg efter Europa-
Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. § 3 b, som fore-
slået ved lovforslagets § 3, nr. 2, og dermed alene opnå
valgret til Europa-Parlamentsvalg.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, med tilhørende be-
mærkninger.
Som konsekvens af udvidelsen af valgretten vil den pågæl-
dende persongruppe ligeledes opnå valgbarhed til Europa-
Parlamentet. Der foreslås derfor en ændring af Europa-Par-
lamentsvalglovens § 6, stk. 1, der sikrer, at de personer, der
med forslaget tillægges valgret til Europa-Parlamentet, også
er valgbare til Europa-Parlamentet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3, med tilhørende be-
mærkninger.
Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 4.
Med lovforslaget ændres § 14 b i Europa-Parlamentsvalglo-
ven, således at personer, der er omfattet af Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3 b, som foreslås indsat med lovforsla-
get, også omfattes af bestemmelsen. Disse personer skal der-
med efter anmodning optages på en særlig valgliste i Kø-
benhavns Kommune efter samme procedure som ved opta-
gelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af vælgere
omfattet af § 3 a.
I betragtning af det forventede begrænsede antal ansøgnin-
ger og ud fra hensynet til at samle ekspertisen ét sted findes
det mest hensigtsmæssigt, at ansøgningerne om optagelse på
valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark behandles
af Københavns Kommune uanset vælgerens seneste bopæls-
kommune i Danmark. Københavns Kommune besidder såle-
des i forvejen stor erfaring med administrationen af lignende
sager, herunder navnlig sagerne om optagelse af personer
med dansk indfødsret med fast bopæl i et af de øvrige EU-
lande, på den såkaldte Københavnervalgliste. Endvidere skal
Københavns Kommune også behandle ansøgninger om op-
tagelse på valglisten fra personer med midlertidigt ophold på
Færøerne eller i Grønland på den såkaldte Nordatlantvalgli-
ste.
I de samme tilfælde, som gælder for optagelse på valglisten
til Europa-Parlamentsvalg af vælgere omfattet af Europa-
Parlamentsvalglovens § 3 a og for optagelse på folketings-
valglisten af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2,
vil kommunen skulle sende de ansøgninger, som ikke umid-
delbart kan imødekommes, eller hvor vælgeren har været
udrejst i mere end 4 år, til Valgnævnet til afgørelse, jf. Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 2 og 3, og folketings-
valglovens § 16, stk. 2 og 3. Da det med lovforslaget fore-
slås at udvide anvendelsesområdet for Europa-Parlaments-
valglovens § 14 b til også at finde anvendelse for vælgere
omfattet af § 3 b, som foreslået ved lovforslagets § 3, nr. 2,
er der imidlertid ikke behov for at ændre ordlyden af Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 2 og 3, i videre om-
fang, end hvad der følger af lovforslagets § 3, nr. 4 og 6.
I lighed med optagelse af vælgere med bopæl i udlandet på
folketingsvalglisten, personer med dansk indfødsret med
fast bopæl i et af de øvrige EU-lande på den såkaldte Kø-
benhavnervalgliste og personer med dansk indfødsret, der
opholder sig midlertidigt på Færøerne eller i Grønland, på
den såkaldte Nordatlantvalgliste vil der også på dette områ-
de være behov for, at der fastsættes nærmere regler om opta-
gelse på valglisten og listens udarbejdelse.
Som nævnt udvides anvendelsesområdet for Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14 b, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, og finder
således også anvendelse for vælgere, der er omfattet af Eu-
ropa-Parlamentsvalglovens § 3 b, som foreslået ved dette
lovforslag. Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 4, som
med lovforslaget bliver til stk. 5, vil herefter ligeledes inde-
bære en bemyndigelse til økonomi- og indenrigsministeren
til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og
listens udarbejdelse for denne gruppe af vælgere. Hermed
vil der bl.a. kunne udstedes regler om ansøgningsproceduren
for optagelse på valglisten og om Københavns Kommunes
og Valgnævnets behandling af ansøgningerne.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, 6 og 7, med tilhø-
rende bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at der som konsekvens af udvidelsen
af valgretten sker en udvidelse af Valgnævnets kompetence,
så denne også omfatter ansøgninger om optagelse på valgli-
sten i tilfælde, hvor en person med dansk indfødsret, som er
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
har haft ophold i et tredjeland i mere end fire år, eller hvis
der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en person opfylder betin-
gelserne for at blive anset for at have fast bopæl i Danmark
uanset opholdet i et tredjeland.
Valgnævnets kompetence er fastsat i folketingsvalglovens §
17, stk. 1, hvor det af nr. 3 fremgår, at Valgnævnet træffer
afgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlaments-
19
valg efter § 14 b i lov om valg af danske medlemmer til Eu-
ropa-Parlamentet. Med den ved lovforslagets § 3, nr. 4, fore-
slåede udvidelse af anvendelsesområdet for Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14 b er der således ikke behov for at
ændre ordlyden af folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 3.
Valgnævnets kompetence vil dermed fremover også omfatte
afgørelser om optagelse på valglisten til Europa-Parlaments-
valg af vælgere, som er omfattet af Europa-Parlamentsvalg-
lovens § 3 b, som foreslået ved lovforslagets § 3, nr. 2.
2.4. Sikring af udøvelsen af herboende EU-statsborgeres
valgret og valgbarhed fra bopælstidspunktet til kommunale
og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
samt Europa-Parlamentet
2.4.1.1.1. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet
Af § 1, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg følger,
at valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har en-
hver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kom-
munen henholdsvis regionen, og som herudover enten 1) har
dansk indfødsret, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, eller 2) er statsborger i
en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, jf. §
1, stk. 1, nr. 2, eller 3) er statsborger i Island eller Norge, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 3, eller 4) uden afbrydelse har haft fast bopæl
i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. § 1, stk. 1, nr.
4.
Af § 1, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg følger
endvidere, at valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrå-
det har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, er statsbor-
ger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
og er registreret i Udenrigsministeriets protokol (de såkaldte
EU-diplomater).
Visse udlændinge har ikke valgret til kommunale og regio-
nale valg. Det gælder for udlændinge, der er på tålt ophold,
udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændin-
gelovens §§ 22-24 eller 25 c), udlændinge, der er udvist ved
endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og
udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf
m.v. idømt af en international straffedomstol. Dette følger af
§ 1, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg.
Det følger af § 1, stk. 5, i lov om kommunale og regionale
valg, at personer, der efter reglerne i lov om Det Centrale
Personregister opfylder betingelserne for at være bopælsre-
gistreret i kommunen, anses for at have fast bopæl i kommu-
nen henholdsvis i den region, hvori kommunen er beliggen-
de. For nærmere om bopælsregistrering i CPR af EU-stats-
borgere henvises til afsnit 2.4.1.4.
Til kommunale og regionale valg skal de, der opstilles til
valg, opføres på kandidatlister, som skal være underskrevet
af et antal vælgere som stillere, jf. § 19, stk. 1-3, i lov om
kommunale og regionale valg. Af lovens § 20, stk. 1, 1. pkt.,
følger, at en stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og en stats-
borger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
Union, der opfylder valgretsbetingelserne, kan således være
stiller for en kandidatliste. Endelig følger det af § 25, stk. 2,
i lov om kommunale og regionale valg, at en kandidatliste
skal indeholde oplysninger om hver enkelt stillers navn, per-
sonnummer og bopæl. For stillere, der har valgret efter lo-
vens § 1, stk. 2, dvs. de såkaldte EU-diplomater, skal i stedet
for personnummer opgives fødselsdato.
Det følger af § 105 b i lov om kommunale og regionale
valg, at enhver, der på dagen for en bindende kommunal fol-
keafstemning har valgret efter lovens §§ 1 og 1 a til kommu-
nalbestyrelsen og er optaget på valglisten, har ret til at delta-
ge i folkeafstemningen.
2.4.1.1.2. Valgret til Europa-Parlamentsvalg
De gældende regler om valgret til Europa-Parlamentsvalg er
fastsat i § 3 i Europa-Parlamentsvalgloven. Valgret til Euro-
pa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen enten 1) har
valgret til Folketinget, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3,
stk. 1, nr. 1, eller 2) har dansk indfødsret, har opnået alderen
for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union, jf. Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, eller 3) er statsborger i en
af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har op-
nået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i
Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, eller 4)
uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har op-
nået valgretsalderen til Folketinget og har bopæl i Danmark,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 4. Bestem-
melsens indhold er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.1.1., hvor-
til der henvises. Ligesom ved kommunale og regionale valg
har visse udlændinge ikke valgret til Europa-Parlaments-
valg. Det følger således af Europa-Parlamentsvalglovens §
3, stk. 3, at udlændinge, der er på tålt ophold, udlændinge,
der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§
22-24 eller 25 c), udlændinge, der er udvist ved endelig af-
gørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og udlændin-
ge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt
af en international straffedomstol, ikke har valgret til Euro-
pa-Parlamentsvalg i Danmark.
Afgørelsen af, hvorvidt en statsborger fra en anden med-
lemsstat i Den Europæiske Union opfylder kravet om fast
bopæl i Danmark, som efter de gældende regler er en forud-
sætning for valgret til Europa-Parlamentsvalg, vil som følge
af sammenhængen mellem reglerne om valgret og reglerne
om optagelse på valglisten i praksis bero på, om den pågæl-
dende er bopælsregistreret i CPR. I bemærkningerne til § 3,
stk. 1, nr. 3, i forslag til ændring af lov om valg af danske
repræsentanter til Europa-Parlamentet (L 77, FT
1993-94,Tillæg A, sp. 1291, 1307), er det anført, at ”Afgø-
relsen af, hvorvidt en EF-statsborger opfylder bopælskravet
(fast bopæl) for valgret, vil i praksis bero på, om den pågæl-
dende er optaget i folkeregistret”. For nærmere om bopæls-
20
registrering i CPR af EU-statsborgere henvises til afsnit
2.4.1.4.
Det bemærkes i øvrigt, at kandidatlister til Europa-Parla-
mentsvalg ikke ligesom ved kommunale og regionale valg
skal være underskrevet af et antal vælgere som stillere. Det-
te skyldes, at det alene er partier, der allerede er repræsente-
ret i Folketinget eller Europa-Parlamentet, samt partier, der
er anmeldt for økonomi- og indenrigsministeren, der har ret
til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 i Europa-Par-
lamentsvalgloven.
2.4.1.2. Valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regionsrå-
det samt Europa-Parlamentet
2.4.1.2.1. Valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regions-
rådet
Til kommunale og regionale valg følger det af § 3 i lov om
kommunale og regionale valg, at enhver, der har valgret til
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, er valgbar
til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Visse typer af
straf medfører dog, at man ikke er valgbar. Ifølge § 4, stk. 1,
i lov om kommunale og regionale valg er en person ikke
valgbar på grund af straf, hvis vedkommende ved endelig
dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf, hvis
vedkommende ved endelig dom er dømt til anbringelse i in-
stitution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, eller
hvis vedkommende ved endelig dom eller udenretslig vedta-
gelse ubetinget er frakendt førerretten efter færdselslovens §
126.
De, der ønsker at opstille til kommunale og regionale valg,
skal opføres på kandidatlister, jf. § 19, stk. 1, i lov om kom-
munale og regionale valg. Efter lovens § 24, stk. 1, 1. pkt.,
skal kandidatlisten være underskrevet af de enkelte kandida-
ter og skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats
fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og bo-
pæl. For kandidater, der er valgbare, og som har valgret ef-
ter lovens § 1, stk. 2, dvs. de såkaldte EU-diplomater, skal i
stedet for personnummer opgives fødselsdato, jf. lovens §
24, stk.1, 2. pkt.
2.4.1.2.2. Valgbarhed til Europa-Parlamentet
Reglerne om valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg følger af
§ 6 i Europa-Parlamentsvalgloven. Valgbar til Europa-Parla-
mentet er enhver, der har valgret efter Europa-Parlaments-
valglovens § 3, stk. 1, og som fire uger før valgdagen opfyl-
der valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1. Den, der er straffet
for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågæl-
dende uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet, er
dog ikke valgbar, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk.
2. For statsborgere fra de øvrige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union gælder endvidere, at den, som ved en civil- el-
ler strafferetlig afgørelse har fortabt sin valgbarhed til Euro-
pa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende er
statsborger, ikke er valgbar, jf. Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 6, stk. 3. En person kan dog altid opstille til valg uan-
set indsigelser om manglende valgbarhed efter Europa-Par-
lamentsvalglovens § 6, stk. 2 eller 3. Dette følger af Europa-
Parlamentsvalglovens § 6, stk. 4.
De, der ønsker at opstille til Europa-Parlamentsvalg, skal
opføres på kandidatlister, jf. § 18, stk. 2, i Europa-Parla-
mentsvalgloven. Efter lovens § 19, stk. 3, skal kandidatlisten
være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte kandidater og
skal indeholde oplysning om kandidaternes fulde navn, per-
sonnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. For kandida-
ter, der er valgbare, og som har valgret efter lovens § 3, stk.
1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets proto-
kol, dvs. de såkaldte EU-diplomater, skal i stedet for person-
nummer opgives fødselsdato.
2.4.1.3. Optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort til
kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg
2.4.1.3.1. Optagelse på valglisten
For såvel kommunale og regionale valg som Europa-Parla-
mentsvalg er det en forudsætning for at udøve valgret, at
man er optaget på valglisten, jf. § 2, stk. 1, i lov om kommu-
nale og regionale valg og § 4 i Europa-Parlamentsvalgloven.
Til kommunale og regionale valg skal vælgerne optages på
valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR), jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov
om kommunale og regionale valg. Personer, der har valgret
efter § 1, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg, dvs.
EU-diplomater, optages efter anmodning på valglisten i den
kommune, hvor de har deres private bolig, jf. § 7, stk. 1, 2.
pkt., i lov om kommunale og regionale valg.
Kommunalbestyrelsen udarbejder i de år, hvor der skal af-
holdes nyvalg, en valgliste over kommunens vælgere, jf. §
8, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg. Valglister-
ne udarbejdes på grundlag af oplysninger i CPR, oplysnin-
ger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, og oplys-
ninger om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3
og 4, jf. § 9, stk. 1 og 2, i lov om kommunale og regionale
valg.
Ved afholdelse af bindende kommunale folkeafstemninger
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kom-
munens vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel
2 for kommunale valg i lov om kommunale og regionale
valg, jf. § 105 d, stk. 1, i lov om kommunale og regionale
valg. Valglisten skal således udarbejdes i overensstemmelse
med de ovenfor beskrevne regler i § 7 i lov om kommunale
og regionale valg. Valglisten skal endvidere på samme måde
som beskrevet ovenfor udarbejdes på grundlag af oplysnin-
ger i CPR, oplysninger om personer, der har valgret efter §
1, stk. 2, og oplysninger om udlændinge, der ikke har valg-
ret efter § 1, stk. 3 og 4, jf. § 9, stk. 1 og 2, i lov om kommu-
nale og regionale valg.
Til Europa-Parlamentsvalg gælder tilsvarende, at kommu-
nalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over vælgerne i
kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1.
21
pkt. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, i Euro-
pa-Parlamentsvalgloven, dvs. EU-statsborgere med fast bo-
pæl i Danmark, optages efter anmodning på valglisten i den
kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR, jf. § 14 a, stk.
1, 1. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven. Det bemærkes, at
EU-statsborgere, der tidligere har været optaget på valgli-
sten til Europa-Parlamentsvalg, og som siden uafbrudt har
haft fast bopæl i Danmark og ikke har anmodet om at blive
slettet af valglisten, automatisk optages på valglisten, jf. §
14 a, stk. 2, i Europa-Parlamentsvalgloven.
Som det fremgår af det ovenfor anførte, er det, når bortses
fra EU-diplomater, der ikke er bopælsregistreret i CPR, ho-
vedsageligt oplysninger i CPR, der danner grundlag for ud-
arbejdelse af valglisterne til både kommunale og regionale
valg, bindende kommunale folkeafstemninger og Europa-
Parlamentsvalg. Bopælskravet anses således for opfyldt til
de pågældende valg, hvis en person er bopælsregistreret i
CPR.
2.4.1.3.2. Udsendelse af valgkort
Valglisterne til kommunale og regionale valg og Europa-
Parlamentsvalg danner udgangspunkt for udsendelse af
valgkort til både kommunale og regionale valg, bindende
kommunale folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.
Af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale
valg følger det, at kommunalbestyrelsen, så snart valglisten
er udarbejdet, udsender valgkort til de vælgere, der er opført
på valglisten. Tilsvarende gælder ved afholdelse af bindende
kommunale folkeafstemninger, jf. henvisningen til reglerne i
lovens kapitel 2 for kommunale valg i § 105 d, stk. 1, i lov
om kommunale og regionale valg. Af Europa-Parlaments-
valglovens § 15, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at kommunalbesty-
relsen forud for afstemningen udsender valgkort til de væl-
gere, der er optaget på valglisten og registreret i CPR med
bopæl eller fast opholdssted i kommunen eller registreret i
Udenrigsministeriets protokol.
2.4.1.4. Bopælsregistrering i Det Centrale Personregister
(CPR) af EU-statsborgere
I lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 med senere ændringer,
følger det af § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i CPR skal
registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis
vedkommende efter lovens kapitel 4-6 skal være registreret
her i landet. I lovens kapitel 5 om tilflytning fra udlandet
fremgår det af § 16, stk. 1, at registrering i CPR af tilflyt-
ning fra udlandet kun kan ske, hvis opholdet her i landet
skal vare over 3 måneder. Af § 16, stk. 2, følger endvidere,
at personer, der er statsborgere i et EU-land, kun har pligt til
at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare
over 6 måneder. Af § 16, stk. 5, følger det, at kommunalbe-
styrelsen kun kan registrere en tilflytning, hvis
vedkommende har en bopæl eller et fast opholdssted her i
landet, jf. lovens § 6, stk. 1 og 2, og desuden opfylder betin-
gelserne i lovens § 17.
Af CPR-lovens § 17, stk. 1, følger det, at registrering i CPR
af tilflytning fra udlandet for ikkenordiske statsborgere for-
udsætter, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis ef-
ter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf
eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de ef-
ter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse
eller -bevis.
EU-statsborgere, der ikke er nordiske statsborgere, kan der-
med som udgangspunkt først bopælsregistreres i CPR, når
de pågældende har fået et registreringsbevis. Som beskrevet
i afsnit 2.4.1.3.1. er det efter de gældende regler, når bortses
fra EU-diplomater, der ikke er bopælsregistreret i CPR, en
forudsætning for, at EU-statsborgere kan blive optaget på
valglisten, at de er bopælsregistreret i CPR. EU-statsborgere
kan dermed som udgangspunkt, når bortses fra EU-diploma-
ter, først optages på valglisten, når de har fået et registre-
ringsbevis og efterfølgende er blevet bopælsregistreret i
CPR, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
2.4.1.5. Udstedelse af registreringsbevis
En EU-statsborger kan indrejse og opholde sig her i landet i
indtil 3 måneder fra indrejsen, jf. udlændingelovens § 2, stk.
1. En EU-statsborger har herudover ret til at opholde sig her
i landet, hvis vedkommende EU-statsborger er omfattet af
EU-reglerne om fri bevægelighed og de regler, som udlæn-
dinge- og integrationsministeren har fastsat til gennemførel-
se af disse EU-regler, jf. udlændingelovens § 2, stk. 4.
Reglerne om EU-statsborgeres ret til ophold her i landet ud
over 3 måneder fra indrejsen er i medfør af bl.a. udlændin-
gelovens § 2, stk. 4, fastsat i bekendtgørelse nr. 474 af 12.
maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er om-
fattet af Den Europæiske Unions regler, med senere ændrin-
ger (EU-opholdsbekendtgørelsen). Af EU-opholdsbekendt-
gørelsens § 21 følger, at EU-statsborgere med ret til tidsbe-
grænset ophold efter bekendtgørelsen skal ansøge om regi-
streringsbevis senest 3 måneder efter indrejsen, hvis ophol-
det forventes at vare mere end 3 måneder. Dette gælder dog
ikke, hvis EU-statsborgeren er arbejdssøgende i indtil 6 må-
neder efter indrejsen eller et familiemedlem til en arbejdssø-
gende EU-statsborger.
En EU-statsborger har efter de nærmere regler i EU-op-
holdsbekendtgørelsen ret til ophold her i landet og i disse si-
tuationer ret til efter ansøgning at få udstedt registreringsbe-
vis, jf. udlændingelovens § 6. Det gælder, hvis EU-statsbor-
geren har lønnet arbejde, er selvstændig erhvervsdrivende,
leverer en tjenesteydelse eller er udstationeret for at levere
en tjenesteydelse her i landet. Dette gælder også, hvis EU-
statsborgeren er arbejdssøgende med reelle udsigter til at få
arbejde eller midlertidigt eller uforskyldt eller for at tage en
erhvervsuddannelse har mistet sin status som arbejdstager
eller selvstændig erhvervsdrivende. Dette gælder også, hvis
EU-statsborgeren er studerende ved en institution, der er
godkendt eller finansieret af det offentlige, og kan forsørge
sig selv under sit ophold i Danmark. Dette gælder også, hvis
EU-statsborgeren råder over tilstrækkelige indtægter eller
22
midler, så vedkommende ikke kan antages at ville falde det
offentlige til byrde. Dette gælder også, hvis EU-statsborge-
ren er pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig er-
hvervsdrivende eller pensioneret tjenesteyder. Dette gælder
også, hvis en EU-statsborger efter de nærmere regler herom
er eller har været familiemedlem til en EU-statsborger med
ret til ophold her i landet. Der henvises til de nærmere regler
i EU-opholdsbekendtgørelsens kapitel 2 og 3.
Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 22 kan udstedelse af
registreringsbevis betinges af, at der f.eks. forevises doku-
mentation for lønnet beskæftigelse her i landet. Der kan ef-
ter omstændighederne f.eks. være tale om dokumentation
for lønnet beskæftigelse her i landet (f.eks. dokumenteret
ved fremlæggelse af en ansættelseskontrakt eller lønsedler),
dokumentation for udøvelse af selvstændig erhvervsvirk-
somhed her i landet (f.eks. dokumenteret ved fremlæggelse
af registrering af virksomhed hos Erhvervsstyrelsen) eller
dokumentation for endelig optagelse på en videregående pri-
vat eller offentlig uddannelsesinstitution i Danmark (f.eks.
dokumenteret ved fremlæggelse af et optagelsesbrev).
Afgørelse om udstedelse af registreringsbeviser til EU-stats-
borgere træffes af Statsforvaltningen, jf. EU-opholdsbe-
kendtgørelsen § 33, stk.1.
Af EU-opholdsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, følger, at afgø-
relsen om, hvorvidt et registreringsbevis bør udstedes eller
afslås, skal træffes straks efter ansøgningens indgivelse. I
praksis er udgangspunktet en forventet sagsbehandlingstid
på op til fire uger, men sagsbehandlingstiden kan variere og
kan i spidsbelastningsperioder være længere. Dette følger af
de mål for sagsbehandlingstiden, der er udmeldt på Statsfor-
valtningens hjemmeside.
Af EU-opholdsbekendtgørelsens § 41 følger det endvidere,
at besiddelse af registreringsbevis, opholdskort, bevis for ret
til tidsubegrænset ophold, tidsubegrænset opholdskort eller
kvittering for indgivelse af ansøgning herom ikke kan stilles
som betingelse for udøvelse af en rettighed eller gennemfø-
relse af en administrativ handling, idet EU-statsborgeren
med ethvert egnet bevismiddel kan godtgøre at være omfat-
tet af de pågældende rettigheder. Et registreringsbevis er
dermed alene et bevis på de rettigheder, som EU-statsborge-
ren allerede har efter EU-reglerne om fri bevægelighed.
2.4.1.6. EU-retlige regler om retten til at stemme og opstille
til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg
i bopælslandet for statsborgere fra de øvrige medlemsstater
i Den Europæiske Union
I henhold til artikel 22, stk. 1, i traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 19 i
traktaten om De Europæiske Fællesskaber) har enhver uni-
onsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er
statsborger, valgret og er valgbar ved kommunale valg i den
medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som
statsborgerne i denne stat. I henhold til TEUF artikel 22, stk.
2, har enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat,
hvor vedkommende ikke er statsborger, endvidere valgret og
er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlems-
stat, hvor vedkommende har bopæl, på samme betingelser
som statsborgerne i denne stat.
De nævnte bestemmelser er udmøntet i henholdsvis artikel 3
i Rådets direktiv nr. 94/80/EF af 19. december 1994 med se-
nere ændringer om fastsættelse af de nærmere regler for
valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborge-
re, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsbor-
gere (EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38), og artikel 3 i Rådets
direktiv nr. 93/109/EF af 6. december 1993 med senere æn-
dringer om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og
valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsbor-
gere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er stats-
borgere (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34-38).
I henhold til artikel 3 i direktiv nr. 94/80/EF og artikel 3 i
direktiv nr. 93/109/EF har enhver person, der er unionsbor-
ger i henhold til traktatens artikel 8, stk. 1, andet afsnit (nu
artikel 17, stk. 1), og som uden at være statsborger i bopæls-
landet i øvrigt opfylder de betingelser for valgret og valg-
barhed, der i henhold til dette lands lovgivning kræves op-
fyldt af landets egne statsborgere, valgret og er valgbar ved
kommunale og regionale valg henholdsvis valg til Europa-
Parlamentet i bopælslandet. En unionsborger er dog ikke
valgbar til kommunale og regionale valg, hvis vedkommen-
des hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller regions-
rådsmedlem er uforeneligt med hverv, som udøves i andre
medlemsstater, og som svarer til de hverv, der i bopælslan-
det medfører uforenelighed, jf. artikel 6 i direktiv nr.
94/80/EF. Til Europa-Parlamentsvalg er en unionsborger
endvidere ikke valgbar, hvis vedkommende ved en civil- el-
ler strafferetlig afgørelse har fortabt sin valgbarhed til Euro-
pa-Parlamentsvalget i hjemlandet eller bopælslandet, jf. arti-
kel 6 i direktiv nr. 93/109/EF. Tilsvarende har en unionsbor-
ger ikke valgret, hvis vedkommende har fortabt sin valgret
til Europa-Parlamentsvalg i hjemlandet, jf. artikel 7 i direk-
tiv nr. 93/109/EF. Der kan endvidere stilles en række for-
melle krav til kandidatanmeldelsen, jf. artikel 9 i direktiv nr.
94/80/EF og artikel 10 i direktiv nr. 93/109/EF.
For så vidt angår kommunale og regionale valg kan unions-
borgere udøve deres valgret i bopælslandet, hvis de har ud-
trykt ønske herom, jf. direktivets artikel 7, stk. 1. Medlems-
staterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til, at de
omtalte vælgere fra andre medlemsstater i Den Europæiske
Union kan optages på valglisten i tilstrækkelig god tid inden
valget, jf. artikel 8, stk. 1. Bopælslandet underretter i rette
tid de pågældende om, hvorvidt anmodningen om optagelse
på valglisten eller kandidatlisten er imødekommet, jf. direk-
tivets artikel 10, stk. 1. De nævnte herboende statsborgere
fra de øvrige medlemsstater, der er blevet optaget på valgli-
sten i bopælslandet, fortsætter med at være optaget på denne
på samme vilkår som vælgere med statsborgerskab i landet,
indtil de anmoder om at blive slettet eller automatisk slettes,
fordi de ikke længere opfylder de betingelser, der kræves
opfyldt for udøvelsen af valgretten, jf. direktivets artikel 8,
stk. 3, 1. og 2. afsnit. Hvis de flytter til en anden kommune i
23
samme medlemsstat, skal de optages på valglisten dér på
samme vilkår som landets egne statsborgere, jf. direktivets
artikel 8, stk. 3, 3. afsnit.
For så vidt angår Europa-Parlamentsvalg kan unionsborgere
udøve deres valgret enten i bopælslandet eller i hjemlandet,
og ingen må afgive stemme eller lade sig opstille i mere end
én medlemsstat ved hvert valg, jf. direktivets artikel 4, stk. 1
og 2. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstalt-
ninger til, at de unionsborgere fra de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union, der har tilkendegivet ønske herom,
kan blive optaget på valglisten i tilstrækkelig god tid inden
selve valget, jf. direktivets artikel 9, stk. 1. Bopælslandet un-
derretter de pågældende om, hvorvidt anmodningen om op-
tagelse på valglisten eller kandidatlisten er imødekommet,
jf. direktivets artikel 11, stk. 1. Unionsborgere, der således
bliver optaget på valglisten, fortsætter med at være optaget
på denne på samme vilkår som vælgere med statsborgerskab
i landet, indtil de anmoder om at blive slettet eller automa-
tisk bliver slettet, fordi de ikke længere opfylder de betingel-
ser, der kræves opfyldt for udøvelse af valgretten, jf. direkti-
vets artikel 9, stk. 4.
Endelig følger det af artikel 11 i direktiv nr. 94/80/EF og ar-
tikel 12 i direktiv nr. 93/109/EF, at den enkelte medlemsstat
er forpligtet til i tilstrækkelig god tid på behørig vis at un-
derrette de vælgere og valgbare statsborgere fra andre med-
lemsstater om de betingelser og bestemmelser, der gælder
for udøvelse af valgret og valgbarhed i det pågældende land.
2.4.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.4.2.1. Valgret og valgbarhed for EU-statsborgere efter de
EU-retlige regler
Som beskrevet i afsnit 2.4.1.6. følger det af de EU-retlige
regler, at EU-statsborgere, der har bopæl i en medlemsstat,
hvor disse ikke er statsborgere, har valgret og er valgbare til
kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg i
den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme betingelser
som statsborgere i denne stat. Disse EU-retlige regler er
gennemført i dansk lovgivning gennem reglerne i lov om
kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalglo-
ven om valgret og valgbarhed for EU-statsborgere med fast
bopæl i Danmark. Disse regler er der intet behov for at ænd-
re.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har imidlertid gjort sig
nogle overvejelser om, hvorvidt de gældende regler om op-
tagelse på valglisten og opstilling af kandidater ved kommu-
nale og regionale valg og Europa-Parlamentet tilstrækkeligt
sikrer de herboende EU-statsborgeres rettigheder efter de
EU-retlige regler.
2.4.2.2. Optagelse på valglisten
Valglisterne til kommunale og regionale valg og Europa-
Parlamentsvalg udarbejdes på baggrund af oplysninger i
CPR. Dette gælder for alle vælgere, uanset om der er tale
om vælgere, der har dansk indfødsret, eller vælgere, der er
statsborgere i andre lande. Der gælder dog en undtagelse for
personer, der har valgret til kommunale og regionale valg
efter § 1, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg og til
Europa-Parlamentsvalg efter § 3, stk. 1, nr. 3, i Europa-Par-
lamentsvalgloven (de såkaldte EU-diplomater). Disse perso-
ner, dvs. personer, der er statsborgere i en af de øvrige med-
lemsstater i Den Europæiske Union, og som ikke er bopæls-
registreret i CPR, men er registreret i Udenrigsministeriets
protokol, optages efter anmodning på valglisten i den kom-
mune, hvor de har deres private bolig.
For ikkenordiske statsborgere, dvs. herunder borgere fra an-
dre medlemsstater i Den Europæiske Union uden for Nor-
den, er det som beskrevet i afsnit 2.4.1.4. efter CPR-lovens
§ 17, stk. 1, en betingelse for registrering i CPR af tilflyt-
ning fra udlandet, at de pågældende personer har opholdstil-
ladelse- eller bevis efter udlændingeloven eller forskrifter
udstedt i medfør heraf. Indtil denne betingelse er opfyldt, og
de pågældende personer er registreret i CPR, vil disse perso-
ner efter de gældende regler ikke kunne optages på valgli-
sten til kommunale og regionale valg og Europa-Parla-
mentsvalg og kan dermed ikke udøve valgret til disse valg.
Som beskrevet i afsnit 2.4.1.6. følger det imidlertid af de
EU-retlige regler, at EU-statsborgere, der har bopæl i en
medlemsstat, hvor disse ikke er statsborgere, har valgret og
er valgbare til kommunale og regionale valg og Europa-Par-
lamentsvalg i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på
samme betingelser som statsborgere i denne stat, og at disse
EU-statsborgere kan udøve deres valgret, når de har udtrykt
ønske herom. Betingelsen om registrering i CPR for opta-
gelse på valglisten gælder for såvel danske statsborgere som
EU-statsborgere med bopæl her i landet. Betingelsen om op-
holdsbevis som forudsætning for registrering i CPR og der-
med for optagelse på valglisten er imidlertid en betingelse,
som ikke gælder tilsvarende for personer med dansk ind-
fødsret.
For at sikre, at EU-statsborgere med bopæl i Danmark kan
udøve deres valgret og stille op til kommunale og regionale
valg og Europa-Parlamentsvalg i overensstemmelse med de
EU-retlige regler herom, skal EU-statsborgere således kunne
optages på valglisten til kommunale og regionale valg og
Europa-Parlamentsvalg, uanset at de endnu ikke er registre-
ret i CPR, hvis de lovligt har bopæl i Danmark og i øvrigt
opfylder valgretsbetingelserne. Optagelse på valglisten skal
ske efter anmodning, og det vil ved vurdering af, om an-
modningen kan imødekommes, være nødvendigt at foretage
en vurdering af, om de pågældende EU-statsborgere lovligt
har bopæl i Danmark og i øvrigt opfylder valgretsbetingel-
serne. Der vil i den forbindelse være behov for at etablere en
særskilt procedure for optagelse på valglisten af denne grup-
pe af vælgere.
Det bemærkes, at muligheden for optagelse på valglisten til
kommunale valg vil betyde, at de pågældende EU-statsbor-
gere også får ret til at deltage i bindende kommunale folke-
afstemninger, da det som beskrevet i afsnit 2.4.1.1.1. følger
af de gældende regler, at enhver, der på dagen for en bin-
24
dende kommunal folkeafstemning har valgret efter lovens
§§ 1 og 1 a til kommunalbestyrelsen og er optaget på valgli-
sten, har ret til at deltage i folkeafstemningen. Dette gør sig
allerede gældende for andre herboende EU-statsborgere, og
der er således ikke tale om en ændring af reglerne i dansk
lovgivning om herboende EU-statsborgeres valgret og valg-
barhed.
2.4.2.3. Udsendelse af valgkort
De EU-statsborgere, som ifølge lovforslaget efter anmod-
ning optages på valglisten til kommunale og regionale valg
og Europa-Parlamentsvalg, uanset at de ikke er bopælsregi-
streret i CPR, bør endvidere modtage valgkort til de pågæl-
dende valg, ligesom det er udgangspunktet for andre vælge-
re, herunder andre herboende EU-statsborgere, der er opta-
get på valglisten. Valgkortet indeholder bl.a. oplysninger om
afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemnin-
gen og indeholder således vigtige informationer til vælger-
ne.
2.4.2.4. Opstilling til valg
EU-statsborgere skal ligeledes for at sikre opfyldelsen af de
EU-retlige regler om herboende EU-statsborgeres valgbar-
hed kunne stille op til kommunale og regionale valg og Eu-
ropa-Parlamentsvalg, uanset at de endnu ikke er registreret i
CPR, hvis de lovligt har bopæl i Danmark og i øvrigt opfyl-
der valgbarhedsbetingelserne til de enkelte valg.
Som led i at sikre, at EU-statsborgere uanset manglende bo-
pælsregistrering i CPR kan udøve valgret og stille op til
kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg, er
der behov for at fastsætte regler om, hvilke oplysninger de
pågældende EU-statsborgere, som ønsker at være stillere for
kandidatlister til kommunale og regionale valg henholdsvis
ønsker at opstille som kandidater til kommunale og regiona-
le valg og Europa-Parlamentsvalg, skal angive i kandidatli-
sten til brug for identifikation.
Der er som udgangspunkt krav om, at kandidatlisterne skal
indeholde oplysninger om hvert enkelte stillers henholdsvis
kandidats personnummer, men eftersom disse EU-statsbor-
gere endnu ikke er bopælsregistreret i CPR, stilles der andre
identifikationskrav til disse personer.
2.4.2.5. Udstedelse af registreringsbevis
Med dette lovforslag sker der ingen ændringer i reglerne for
udstedelse af registreringsbeviser efter reglerne i udlændin-
gelovgivningen. De foreslåede ændringer indebærer således
ikke en stillingtagen til de pågældende EU-statsborgeres op-
holdsretlige grundlag. Vurderingen af, om betingelserne for
ret til ophold og for udstedelse af et registreringsbevis til
EU-statsborgere er opfyldt, foretages fortsat af de kompe-
tente udlændingemyndigheder.
Det tilføjes, at opgaven med udstedelse af registreringsbevi-
ser til herboende EU-statsborgere som bevis for de rettighe-
der, de kan udøve efter EU-rettens regler om fri bevægelig-
hed, må påregnes at blive placeret andetsteds som følge af
den politiske aftale, regeringen har indgået med Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Ra-
dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti på det familieretli-
ge område om oprettelsen af et nyt Familieretshus og ned-
læggelsen af Statsforvaltningen. Uanset hvilken myndighed
der fremover vil få tildelt opgaven med udstedelse af regi-
streringsbeviser til herboende EU-statsborgere, vil der imid-
lertid som følge af de EU-retlige regler om herboende EU-
statsborgeres valgret og valgbarhed være behov for, at kom-
munalbestyrelsen gives adgang til at optage herboende EU-
statsborgere på valglisten, uanset at de (endnu) ikke har fået
udstedt registreringsbevis. Det bemærkes, at der ikke herved
er taget stilling til de pågældende EU-statsborgeres opholds-
retlige grundlag, og at en optagelse på valglisten ikke fore-
griber den vurdering, der skal foretages af de kompetente
udlændingemyndigheder af, om betingelserne for ret til op-
hold og for udstedelse af registreringsbevis er opfyldt.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Som nævnt i afsnit 2.4.2. foreslås der en række ændringer i
reglerne om optagelse på valglisten og opstilling af kandida-
ter for at sikre, at EU-statsborgere, der lovligt har bopæl her
i landet i overensstemmelse med de EU-retlige regler kan
udøve deres valgret og valgbarhed, uanset at de endnu ikke
er bopælsregistreret i CPR, fordi de endnu ikke har fået ud-
stedt et registreringsbevis. Reglerne i dansk lovgivning om
herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed forbliver
uændrede med dette lovforslag. Det er derfor fortsat de
kompetente udlændingemyndigheder, der vurderer, om EU-
statsborgere opfylder betingelserne for ret til ophold og for
udstedelse af registreringsbevis.
2.4.3.1. Optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort til
kommunale og regionale valg
2.4.3.1.1. Optagelse på valglisten til kommunale og regiona-
le valg
Det foreslås, at det i § 7, stk. 1, i lov om kommunale og re-
gionale valg fastsættes, at en person, der er statsborger i en
af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og
som i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for valgret
til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, men som ikke er
bopælsregistreret i CPR, efter anmodning kan optages på
valglisten i den kommune, hvor den pågældende lovligt har
bopæl. Herved skal det sikres, at herboende EU-statsborgere
kan optages på valglisten til kommunale og regionale valg,
uanset at de pågældende ikke er bopælsregistreret i CPR,
fordi de endnu ikke har fået et registreringsbevis. For denne
gruppe af vælgere vil afgørelsen af, hvorvidt betingelsen om
fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen er opfyldt, så-
ledes ikke bero på, hvorvidt de pågældende er bopælsregi-
streret i CPR, men skal træffes på andet grundlag. Det be-
mærkes dog, at der ikke herved er taget stilling til de pågæl-
dende EU-statsborgeres opholdsretlige grundlag. Vurderin-
gen af, om betingelserne for ret til ophold og for udstedelse
af registreringsbevis er opfyldt, foretages fortsat af de kom-
25
petente udlændingemyndigheder og kan ikke foregribes af
en afgørelse om optagelse på valglisten foretaget af kommu-
nalbestyrelsen.
Lovforslaget ændrer ikke valgretsbetingelserne til kommu-
nale og regionale valg, og det er således en forudsætning
for, at en EU-statsborger kan optages på valglisten efter de
foreslåede regler, at den pågældende opfylder valgretsbetin-
gelserne. Den pågældende skal således være statsborger i en
af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal på
valgdagen være fyldt 18 år og skal have fast bopæl i kom-
munen henholdsvis regionen, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om
kommunale og regionale valg. Lovforslaget ændrer imidler-
tid på, hvordan afgørelsen af, om betingelsen om fast bopæl
i kommunen henholdsvis regionen er opfyldt, skal træffes
for disse vælgere. Der er herved ikke taget stilling til de på-
gældende EU-statsborgeres opholdsretlige grundlag. Vurde-
ringen af, om betingelserne for ret til ophold og for udste-
delse af registreringsbevis er opfyldt, foretages fortsat af de
kompetente udlændingemyndigheder.
Som nævnt i afsnit 2.4.1.3.1. skal man være optaget på valg-
listen for at udøve sin valgret. Ifølge lovforslaget kan en
EU-statsborger, der ikke er bopælsregistreret i CPR, anmode
om at blive optaget på valglisten til kommunale og regionale
valg. Ved anmodning om optagelse på valglisten skal den
pågældende EU-statsborger ved hjælp af egnet dokumenta-
tion godtgøre, at vedkommende er omfattet af retten til fri
bevægelighed og ophold og dermed lovligt har bopæl i Dan-
mark. Dette følger af EU-opholdsbekendtgørelsen, hvori det
af § 41 fremgår, at besiddelse af et registreringsbevis ikke
kan stilles som betingelse for udøvelse af en rettighed, idet
en EU-statsborger med ethvert egnet bevismiddel kan godt-
gøre at være omfattet af de pågældende rettigheder. Kan det
anses for godtgjort, at den pågældende EU-statsborger lov-
ligt har bopæl i Danmark, skal der herefter foretages en vur-
dering af, hvorvidt betingelserne for bopælsregistrering i
CPR, bortset fra betingelsen om besiddelse af opholdsbevis,
efter reglerne i CPR-loven er opfyldt, dvs. kravet om, at op-
holdet her i landet skal vare over 3 måneder, jf. CPR-lovens
§ 16, stk. 1, og kravet om, at vedkommende har en bopæl el-
ler et fast opholdssted, der kan danne grundlag for bopælsre-
gistrering i CPR, jf. CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. lovens § 6,
stk. 1 og 2. Er dette tilfældet, og er de øvrige betingelser for
valgret til kommunale og regionale valg opfyldt, skal den
pågældendes anmodning om optagelse på valglisten imøde-
kommes. Der er herved ikke taget stilling til de pågældende
EU-statsborgeres opholdsretlige grundlag. Vurderingen af,
om betingelserne for ret til ophold og for udstedelse af regi-
streringsbevis er opfyldt, foretages fortsat af de kompetente
udlændingemyndigheder.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, med tilhørende be-
mærkninger. Som tidligere nævnt vil muligheden for opta-
gelse på valglisten til kommunale valg betyde, at de pågæl-
dende EU-statsborgere også får ret til at deltage i bindende
kommunale folkeafstemninger, da det som beskrevet i afsnit
2.4.1.1.1. følger af de gældende regler, at enhver, der på
dagen for en bindende kommunal folkeafstemning har valg-
ret efter lovens §§ 1 og 1 a til kommunalbestyrelsen og er
optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemnin-
gen.
2.4.3.1.2. Den nærmere fremgangsmåde for optagelse på
valglisten
Den nærmere fremgangsmåde for optagelse på valglisten af
EU-statsborgere, der ikke er bopælsregistreret i CPR, fore-
slås reguleret ved bekendtgørelse. Det foreslås derfor, at
hjemlen i § 8, stk. 5, i lov om kommunale og regionale valg
til, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om optagelse på valglisten af EU-diplomater,
udvides til også at omfatte EU-statsborgere, der har valgret
efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1, uden at være bopælsregistreret
i CPR.
Den foreslåede bemyndigelse påtænkes udnyttet til at fast-
sætte regler om den nærmere fremgangsmåde ved optagelse
på valglisten af herboende EU-statsborgere, der har valgret
efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret
i CPR. Den foreslåede bemyndigelse giver derimod ikke
hjemmel til at ændre reglerne om herboende EU-statsborge-
res valgret og valgbarhed eller ændre reglerne om betingel-
serne for, at en herboende EU-statsborger kan anses for at
have dokumenteret sit lovlige ophold her i landet i henhold
til EU-rettens regler om fri bevægelighed. Denne vurdering,
foretages fortsat af de kompetente udlændingemyndigheder.
Anmodning om optagelse på valglisten skal indgives til
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende
EU-statsborger lovligt har bopæl, og det påtænkes, at der
ved bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om indgivel-
se, behandling og afgørelse af ansøgninger om optagelse på
valglisten til kommunale og regionale valg. Det påtænkes
bl.a. at fastsætte regler om frister, krav til indgivelse og ind-
hold af ansøgninger om optagelse på valglisten til kommu-
nale og regionale valg, behandling og afgørelse af ansøgnin-
gerne, underretning af ansøgere om afgørelser, gyldigheden
af optagelsen på valglisten, meddelelse ved flytning til en ny
kommune, udarbejdelse af valglister og udsendelse af valg-
kort. I forbindelse med fastsættelse af krav til indgivelse og
indhold af ansøgninger om optagelse på valglisten påtænkes
det at fastsætte regler om, at der skal gives oplysninger om,
hvorvidt den pågældende EU-statsborger opstiller som kan-
didat eller er stiller for en kandidatliste til kommunale og re-
gionale valg. Dette krav er begrundet i, at der ikke skal fore-
tages en ny vurdering af, hvorvidt den pågældende opfylder
valgretsbetingelserne, herunder lovligt har bopæl i kommu-
nen, hvis denne vurdering allerede er foretaget i forbindelse
med godkendelse af kandidatlister.
Det bemærkes, at den pligt, der følger af de EU-retlige reg-
ler, og som er beskrevet i afsnit 2.4.1.6., til i tilstrækkelig
god tid på behørig vis at underrette de vælgere og valgbare
statsborgere fra andre medlemsstater om de betingelser og
bestemmelser, der gælder for udøvelse af valgret og valg-
barhed i det pågældende land, ikke kan opfyldes på samme
målrettede måde for de EU-statsborgere, der ikke er bopæls-
26
registreret i CPR, som det er tilfældet for øvrige EU-stats-
borgere, der er bopælsregistreret i CPR. Dette skyldes, at
denne informationspligt hidtil er blevet opfyldt ved, at Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af oplysninger
fra CPR har udsendt information direkte til de enkelte EU-
statsborgere med bopæl her i landet, som opfylder valgrets-
betingelserne. Dette vil således ikke være muligt i forhold til
de EU-statsborgere, der ikke er bopælsregistreret i CPR.
Pligten til at give underretning om betingelser og bestem-
melser for udøvelse af valgret til kommunale og regionale
valg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg til denne gruppe af
EU-statsborgere påtænkes i stedet opfyldt via information
på Økonomi- og Indenrigsministeriets valghjemmeside
valg.oim.dk.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.3.1.3. Udsendelse af valgkort
Det foreslås endvidere, at der skal udsendes valgkort til de
herboende EU-statsborgere, der efter lovforslaget optages på
valglisten til kommunale og regionale valg, uanset at de ikke
er bopælsregistreret i CPR. Dermed modtager de pågælden-
de vælgere relevante oplysninger om bl.a. afstemningssted-
ets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. Det følger
imidlertid allerede af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommu-
nale og regionale valg, at kommunalbestyrelsen skal udsen-
de valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten. Der er
således ikke behov for ændringer af bestemmelsen.
2.4.3.2. Opstilling til kommunale og regionale valg
2.4.3.2.1. Oplysninger om kandidater
Det foreslås, at EU-statsborgere skal kunne stille op til kom-
munale og regionale valg, uanset at de endnu ikke er regi-
streret i CPR, hvis de i overensstemmelse med de EU-retlige
regler lovligt har bopæl i Danmark og i øvrigt opfylder valg-
barhedsbetingelserne efter dette regelsæt. Der er derfor be-
hov for at ændre de gældende regler, hvorefter det følger af
§ 24, stk. 1, at kandidatlister bl.a. skal indeholde oplysninger
om hver enkelt kandidats personnummer, dog med undtagel-
se af kandidater, som er valgbare og har valgret efter lovens
§ 1, stk. 2, dvs. de såkaldte EU-diplomater. Det foreslås der-
for, at § 24, stk. 1, ændres, så der også for EU-statsborgere,
der ikke er bopælsregistreret i CPR, indsættes en undtagelse
fra kravet om oplysning om personnummer. Det foreslås, at
der for de pågældende EU-statsborgere fastsættes krav om,
at kandidatlisten skal indeholde oplysning om fødselsdato
og endvidere skal være vedlagt oplysning om, hvorvidt kan-
didaten er optaget på valglisten eller har indgivet anmodning
herom.
Som beskrevet i afsnit 2.4.1.2.1. er der for EU-diplomater,
der er opført som kandidater på en kandidatliste, krav om, at
der i kandidatlisten i stedet for personnummer opgives fød-
selsdato. I praksis foretages der endvidere i forbindelse med
godkendelse af kandidatlisterne en kontrol af, at de anførte
stillere og kandidater er registreret i Udenrigsministeriets
protokol.
Der er ikke mulighed for at lave en tilsvarende kontrol af
EU-statsborgere, der endnu ikke har fået et opholdsbevis.
For at sikre, at disse EU-statsborgere opfylder valgretsbetin-
gelserne, vil det derfor være nødvendigt, at kommunevalg-
bestyrelsen henholdsvis regionsvalgbestyrelsen, som god-
kender kandidatlisterne til kommunale henholdsvis regiona-
le valg, som led i godkendelsen foretager en vurdering af,
om de pågældende EU-statsborgere lovligt har bopæl i kom-
munen. Det bemærkes dog, at der herved ikke er taget stil-
ling til de pågældende EU-statsborgeres opholdsretlige
grundlag. Vurderingen af, om betingelserne for ret til ophold
og for udstedelse af registreringsbevis er opfyldt, foretages
fortsat af de kompetente udlændingemyndigheder og kan ik-
ke foregribes af en afgørelse om optagelse på valglisten
foretaget af kommunalbestyrelsen.
Er de pågældende kandidater optaget på valglisten, vil der
allerede i forbindelse med behandling af anmodningen om
optagelse på valglisten være foretaget den relevante vurde-
ring af, om den pågældende lovligt har bopæl i kommunen.
Er der på tidspunktet for godkendelse af kandidater på en
kandidatliste truffet afgørelse om optagelse på valglisten,
kan denne afgørelse således lægges til grund ved vurdering
af, om de pågældende kandidater opfylder valgretsbetingel-
serne. For disse kandidater skal der derfor ud over fødsels-
dato gives oplysninger om, hvorvidt de pågældende er opta-
get på valglisten eller har indgivet anmodning om at blive
optaget på valglisten. Der opstilles dog ikke krav om, at de
pågældende EU-statsborgere er optaget på valglisten for at
kunne udøve deres ret til at opstille som kandidater. Kravet
om oplysning om, hvorvidt de pågældende er optaget på
valglisten eller har indgivet anmodning herom, er alene be-
grundet i, at der ikke skal foretages en ny vurdering af,
hvorvidt de pågældende opfylder valgretsbetingelserne, her-
under lovligt har bopæl i kommunen, hvis denne vurdering
allerede er foretaget.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.3.2.2. Oplysninger om stillere
Det foreslås tilsvarende, at reglerne om oplysninger om stil-
lere for en kandidatliste i lovens § 25, stk. 2, ændres, idet
der i bestemmelsen stilles krav om, at kandidatlisten inde-
holder oplysninger om hver enkelt stillers personnummer.
Bestemmelsen indeholder ligesom for kandidater en undta-
gelse for så vidt angår oplysninger om stillere, der har valg-
ret efter lovens § 1, stk. 2, dvs. de såkaldte EU-diplomater.
Det foreslås således, at § 25, stk. 2, ændres, så der også for
EU-statsborgere, der ikke er bopælsregistreret i CPR, ind-
sættes en undtagelse fra kravet om oplysning om person-
nummer. Det foreslås tilsvarende som for kandidater, at der
for de pågældende EU-statsborgere fastsættes krav om, at
kandidatlisten skal indeholde oplysning om fødselsdato og
endvidere skal være vedlagt oplysning om, hvorvidt stilleren
27
er optaget på valglisten eller har indgivet anmodning herom.
Disse oplysninger skal på samme måde som for kandidater
danne grundlag for, at valgbestyrelsen kan foretage en vur-
dering af, om stilleren opfylder valgretsbetingelserne, herun-
der lovligt har bopæl i kommunen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.3.3. Optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort til
Europa-Parlamentsvalg
2.4.3.3.1. Optagelse på valglisten til Europa-Parlaments-
valg
Det foreslås, at det i § 14 a, stk. 1, i Europa-Parlamentsvalg-
loven fastsættes, at en person, der er statsborger i en af de
øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og som i øv-
rigt opfylder de almindelige betingelser for valgret til Euro-
pa-Parlamentsvalg, men som ikke er bopælsregistreret i
CPR, efter anmodning kan optages på valglisten i den kom-
mune, hvor den pågældende lovligt har bopæl. Den foreslåe-
de ændring svarer til den foreslåede ændring i § 7, stk. 1, i
lov om kommunale og regionale valg. Herved skal det sik-
res, at EU-statsborgere også kan optages på valglisten til Eu-
ropa-Parlamentsvalg, uanset at de pågældende ikke er bo-
pælsregistreret i CPR, fordi de endnu ikke har fået et op-
holdsbevis. For denne gruppe af vælgere vil afgørelsen af,
hvorvidt betingelsen om fast bopæl i kommunen er opfyldt,
således ikke bero på, hvorvidt de pågældende er bopælsregi-
streret i CPR, men skal træffes på andet grundlag. Der er
herved ikke taget stilling til de pågældende EU-statsborge-
res opholdsretlige grundlag. Vurderingen af, om betingelser-
ne for ret til ophold og for udstedelse af registreringsbevis er
opfyldt, foretages fortsat af de kompetente udlændingemyn-
digheder.
Som for kommunale og regionale valg ændrer lovforslaget
ikke valgretsbetingelserne til Europa-Parlamentsvalg, og det
er således en forudsætning for, at en EU-statsborger kan op-
tages på valglisten efter de foreslåede regler, at den pågæl-
dende opfylder valgretsbetingelserne. Den pågældende skal
således være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union, have opnået alderen for valgret til
Folketinget, dvs. skal på valgdagen være fyldt 18 år, og skal
have fast bopæl i Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i Europa-
Parlamentsvalgloven. Lovforslaget ændrer imidlertid på,
hvordan afgørelsen af, om betingelsen om fast bopæl i Dan-
mark er opfyldt, skal træffes for disse vælgere. Det bemær-
kes dog, at vurderingen af, om betingelserne for ret til op-
hold og for udstedelse af registreringsbevis er opfyldt, fort-
sat foretages af de kompetente udlændingemyndigheder.
På samme måde som beskrevet i afsnit 2.4.3.1.1. om kom-
munale og regionale valg kan en EU-statsborger, der ikke er
bopælsregistreret i CPR, anmode om at blive optaget på
valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Godtgør den pågæl-
dende ved hjælp af egnet dokumentation, at vedkommende
er omfattet af retten til fri bevægelighed og ophold og der-
med lovligt har bopæl i Danmark, skal det herefter vurderes,
om betingelserne for bopælsregistrering i CPR (bortset fra
betingelsen om besiddelse af opholdsbevis) efter reglerne i
CPR-loven er opfyldt. Er dette tilfældet, og er de øvrige be-
tingelser for valgret til Europa-Parlamentsvalg opfyldt, skal
den pågældendes anmodning om optagelse på valglisten
imødekommes.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.3.3.2. Den nærmere fremgangsmåde for optagelse på
valglisten
Den nærmere fremgangsmåde for optagelse på valglisten af
EU-statsborgere, der ikke er bopælsregistreret i CPR, vil li-
gesom ved kommunale og regionale valg blive reguleret ved
bekendtgørelse. Der er hjemmel i § 14 a, stk. 4, 1. pkt., i Eu-
ropa-Parlamentsvalgloven til, at økonomi- og indenrigsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på valgli-
sten af personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr.
3, dvs. statsborgere fra andre medlemsstater i Den Europæ-
iske Union. Bemyndigelsen påtænkes udmøntet ved fastsæt-
telse af regler om optagelse på valglisten svarende til dem,
der er beskrevet i afsnit 2.4.3.1.2. om den nærmere frem-
gangsmåde for optagelse på valglisten til kommunale og re-
gionale valg, og der henvises derfor til afsnit 2.4.3.1.2. for
nærmere herom.
Endvidere påtænkes der i kraft af den gældende bemyndi-
gelse i § 14 a, stk. 4, 1. pkt., fastsat nærmere regler om un-
derretning af vedkommende myndighed i de pågældende
EU-statsborgeres hjemlande i tilfælde, hvor de pågældende
optages på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
Dette skyldes, at der i artikel 13 i direktiv 93/109/EF er fast-
sat regler om, at medlemsstaterne skal udveksle oplysninger
om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af per-
soner, der er statsborgere i andre medlemsstater, således at
det hindres, at de pågældende kan afgive stemme til Europa-
Parlamentsvalget flere gange.
2.4.3.3.3. Udsendelse af valgkort
Det foreslås endvidere, at der udsendes valgkort til de EU-
statsborgere, der efter lovforslaget optages på valglisten til
Europa-Parlamentsvalg, uanset at de ikke er bopælsregistre-
ret i CPR. Dermed modtager de pågældende vælgere rele-
vante oplysninger om bl.a. afstemningsstedets beliggenhed
og dag og tid for afstemningen. Det foreslås derfor, at der
fastsættes regler herom i § 15, stk. 1, i Europa-Parlaments-
valgloven, som bl.a. indeholder regler om kommunalbesty-
relsens pligt til at udsende valgkort.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.3.4. Opstilling til Europa-Parlamentsvalg
Det foreslås, at EU-statsborgere skal kunne stille op til Eu-
ropa-Parlamentsvalg, uanset at de endnu ikke er registreret i
28
CPR, hvis de lovligt har bopæl i Danmark og i øvrigt opfyl-
der valgbarhedsbetingelserne. Der er i den forbindelse be-
hov for at ændre Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 3,
idet det heraf følger, at kandidatlister bl.a. skal indeholde
oplysninger om hver enkelt kandidats personnummer, dog
med undtagelse af kandidater, som er valgbare og har valg-
ret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i
Udenrigsministeriets protokol, dvs. de såkaldte EU-diplo-
mater. Det foreslås, at § 19, stk. 3, ændres, så der også for
EU-statsborgere, der ikke er bopælsregistreret i CPR og der-
for ikke har et personnummer, indsættes en undtagelse fra
kravet om oplysning om personnummer. I stedet foreslås, at
kandidatlisten for disse kandidater skal indeholde oplysning
om fødselsdato og endvidere skal være vedlagt oplysning
om, hvorvidt kandidaten er optaget på valglisten eller har
indgivet anmodning herom.
Økonomi- og indenrigsministeren, som godkender kandidat-
lister til Europa-Parlamentsvalg, skal herefter foretage en
vurdering af, om de pågældende EU-statsborgere lovligt har
ophold i Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne for op-
stilling til Europa-Parlamentsvalg. Der er tale om samme
vurdering som den, der efter de ved lovforslaget foreslåede
ændringer i lov om kommunale og regionale valg skal fore-
tages i forbindelse med godkendelse af kandidatlister til
kommunale og regionale valg. Der henvises derfor til afsnit
2.4.3.2.1. for nærmere herom.
Det bemærkes i øvrigt, at kandidatlister til Europa-Parla-
mentsvalg ikke ligesom ved kommunale og regionale valg
skal være underskrevet af et antal vælgere som stillere. Det-
te skyldes, at det alene er partier, der allerede er repræsente-
ret i Folketinget eller Europa-Parlamentet, samt partier, der
er anmeldt for økonomi- og indenrigsministeren, der har ret
til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 i Europa-Par-
lamentsvalgloven. Der er derfor ikke behov for yderligere
ændringer i den forbindelse.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, med tilhørende be-
mærkninger.
2.5. Bekendtgørelse af oplysninger på myndighedernes
hjemmesider til folketingsvalg og kommunale og regionale
valg
2.5.1. Gældende ret
Efter § 21 i lov om valg til Folketinget skal økonomi- og in-
denrigsministeren i landets dagblade senest 10 dage før
valgdagen bekendtgøre dag og tid for afstemningen.
Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt
valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende mod-
tagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlag-
tigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
Efter § 11 i lov om kommunale og regionale valg skal kom-
munalbestyrelsen senest lørdagen 10 dage før valgdagen be-
kendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil
blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om
manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valg-
kort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommu-
nalbestyrelsen.
Efter § 22, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg
skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet senest
tirsdagen 13 uger før valgdagen bekendtgøre i de stedlige
dagblade eller lokalaviser antallet af dem, der skal vælges
(nr. 1), antallet af stillere for en kandidatliste (nr. 2), frister-
ne for tidligste og seneste indlevering af kandidatlister, jf. §
23, stk. 1, 1.-3. pkt. (nr. 3), og dag og tid for afstemningen
(nr. 4).
Efter § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale
valg skal kandidatlister senest kl. 12 tirsdagen 7 uger før
valgdagen være indleveret til formanden for valgbestyrel-
sen. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan kandidatlister tidligst
indleveres tirsdagen 9 uger før valgdagen, og efter 3. pkt.
skal kandidatlister, der i henhold til § 19, stk. 4, ønsker at
blive fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et
mindsteantal stillere, dog være indleveret til formanden for
valgbestyrelsen senest kl. 12 tirsdagen 9 uger før valgdagen
og tidligst tirsdagen 11 uger før valgdagen.
Efter § 43, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg
skal de godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandi-
daters navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og
valgforbund bekendtgøres af kommunalbestyrelsen. Be-
kendtgørelse sker ved opslag de steder i kommunen, hvor
enhver vælger kan brevstemme, jf. § 59, når fristen for an-
meldelse af liste- og valgforbund er udløbet. Regionsvalgbe-
styrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser
om de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til re-
gionsrådsvalget.
2.5.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Lov om valg til Folketinget § 21 og lov om kommunale og
regionale valg §§ 11, 22 og 43 angår bekendtgørelse af for-
skellige oplysninger i enten landets dagblade, de stedlige
dagblade eller lokalaviser eller ved opslag de steder i kom-
munen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Bestemmelser-
ne har til formål at gøre vælgerne opmærksom på væsentlige
forhold vedrørende afstemningen, således at vælgerne bl.a.
kan orientere sig om, hvornår valgene afholdes, tidsrummet
for afstemningen, antallet af dem, der skal vælges, hvornår
der udsendes valgkort, hvem der er kandidater, valgforbund
m.m.
Det må imidlertid antages, at mange borgere opsøger de in-
formationer, de har brug for, på myndighedernes officielle
hjemmesider. Borgerne vil formentlig have en forventning
om at finde alle de nødvendige informationer samlet på den
relevante myndigheds hjemmeside, hvilket også må antages
at gælde i de situationer, hvor der afvikles folketingsvalg og
kommunale og regionale valg.
På den baggrund foreslås det, at de nævnte oplysninger i lov
om valg til Folketinget § 21 og lov om kommunale og regio-
nale valg § 11, § 22, stk. 1, og § 43, stk. 1, også skal be-
kendtgøres på den relevante myndigheds hjemmeside, dvs.
29
på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside og kom-
munens og/eller regionens hjemmeside. For nærmere om
forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesfor-
ordningen henvises til afsnit 2.8.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Lov om valg til Folketinget § 21 og lov om kommunale og
regionale valg §§ 11, 22 og 43 angår bekendtgørelse af for-
skellige oplysninger i enten landets dagblade, de stedlige
dagblade eller lokalaviser eller ved opslag de steder i kom-
munen, hvor enhver vælger kan brevstemme.
Af hensyn til, at det forekommer naturligt, at de nævnte op-
lysninger også bekendtgøres på den relevante myndigheds
hjemmeside, foreslås det, at de nævnte oplysninger i lov om
valg til Folketinget § 21 og lov om kommunale og regionale
valg § 11, § 22, stk. 1, og § 43, stk. 1, også skal bekendtgø-
res på den relevante myndigheds hjemmeside, dvs. på Øko-
nomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside og kommunens
og/eller regionens hjemmeside.
De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer af,
hvilke oplysninger Økonomi- og Indenrigsministeriet, kom-
munen og regionen efter gældende regler skal bekendtgøre,
men alene ændringer i måden, hvorpå denne bekendtgørelse
fremover tillige skal finde sted. De foreslåede bestemmelser
er endvidere alene et supplement til de gældende regler om
måden, hvorpå disse oplysninger skal bekendtgøres, der ik-
ke foreslås ændret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 3, 4, 14
og 16, med tilhørende bemærkninger.
2.6. Lovfæstelse af en særlig vederlagsordning for stedfor-
trædere indkaldt til enkelte møder i kommunalbestyrelsen og
regionsrådet
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Reglerne om stedfortræderindkaldelse
Efter § 14, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse træffer
kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt et medlem
har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at del-
tage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om
en sag. Når et medlem må forventes at blive erklæret for in-
habilt i forhold til en sag, der skal behandles i kommunalbe-
styrelsens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt
på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen
indkaldt til at deltage i sagens behandling. Det følger af lo-
vens § 14, stk. 3.
Når et medlem på grund af sin helbredstilstand er forhindret
i at deltage i et møde i kommunalbestyrelsen, kan de med-
lemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve
stedfortræderen indkaldt til at deltage i mødet. Til det kon-
stituerende møde, jf. § 6 i lov om kommunernes styrelse, el-
ler 2. behandling af forslaget til årsbudget, jf. lovens § 38,
stk. 2, kan stedfortræderen også kræves indkaldt ved et med-
lems forfald af anden grund. Er der ikke et på den pågælden-
de kandidatliste valgt medlem, som er i stand til at kræve
stedfortræderen indkaldt, kan stedfortræderen selv kræve sig
indkaldt. Det følger af lovens § 15, stk. 1.
Når kommunalbestyrelsens formand får meddelelse om eller
på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være for-
hindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet
periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand,
graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offent-
ligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder formanden
stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbesty-
relsen. Det følger af § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesved-
tægten træffe bestemmelse om, at formanden ved et med-
lems forfald af de grunde, der er nævnt i 1. pkt., indkalder
stedfortræderen, selv om hindringen forventes at vare korte-
re end 1 måned. Det følger af lovens § 15, stk. 2, 2. pkt.
Der gælder ingen almindelig regel i lov om kommunernes
styrelse om indkaldelse af stedfortræder til et enkelt møde
for et fraværende kommunalbestyrelsesmedlem. Stedfortræ-
der kan imidlertid efter lovens § 14, stk. 3, eller § 15, stk. 1,
indkaldes til et enkelt møde ved et medlems inhabilitet eller
sygdom samt – ved ethvert lovligt forfald – ved det konstitu-
erende møde og ved 2. behandlingen af budgettet. Der er ik-
ke efter de nævnte bestemmelser – i modsætning til den i §
15, stk. 2, 1. pkt. omhandlede stedfortræderindkaldelse – no-
get krav om, at forfaldet har en vis forventet varighed.
Indkaldelse af stedfortræder efter § 14, stk. 3, og § 15, stk.
1, i lov om kommunernes styrelse skal kun ske på begæring
og er således frivillig for kandidatlisten – i modsætning til
den i lovens § 15, stk. 2, omhandlede stedfortræderindkal-
delse.
Den obligatoriske stedfortræderindkaldelse efter § 15, stk. 2,
i lov om kommunernes styrelse forudsætter som udgangs-
punkt, at medlemmets fravær har en forventet varighed på
mindst 1 måned, jf. bestemmelsens 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten efter § 15,
stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse træffe bestem-
melse om, at der skal ske stedfortræderindkaldelse, når fra-
vær forventes at vare kortere end 1 måned. Kommunalbesty-
relsen vil kunne træffe bestemmelse om, at stedfortræder-
indkaldelse skal ske ved ethvert lovligt forfald, uanset dets
forventede varighed. Kommunalbestyrelsen vil imidlertid
også kunne fastsætte, at det lovlige forfald skal have en be-
stemt forventet varighed, som skal være kortere end 1 må-
ned, før stedfortræder skal indkaldes. Bestemmelsen i lo-
vens § 15, stk. 2, 2. pkt., blev indsat i loven ved lov nr. 1515
af 27. december 2009 og var en lovfæstelse af den ansvarli-
ge ministers, nu økonomi- og indenrigsministerens, praksis
siden 2001 for i medfør af lovens § 65 c, stk. 1, efter ansøg-
ning at meddele dispensation til fastsættelse af sådanne sted-
fortræderordninger i kommunernes styrelsesvedtægter.
30
En ændring af kommunens styrelsesvedtægt efter § 15, stk.
2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse kræver to behand-
linger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellem-
rum, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Kommunalbestyrelsen kan på ethvert tidspunkt i løbet af
valgperioden ændre beslutningen om stedfortræderordnin-
gen, blot den nævnte fremgangsmåde for ændring af styrel-
sesvedtægten følges.
Reglerne gælder uanset styreform. Dog skal alle styrelses-
vedtægtsændringer i magistratskommuner stadfæstes af øko-
nomi- og indenrigsministeren, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om
kommunernes styrelse. I alle kommuner skal kommunalbe-
styrelsen underrette Ankestyrelsen om styrelsesvedtægtsæn-
dringer, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se.
Regionslovens § 12, stk. 1, fastsætter, at § 15 i lov om kom-
munernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regions-
rådet og dets medlemmer. Regionsrådene har således tilsva-
rende mulighed som kommunalbestyrelserne for ved en æn-
dring af styrelsesvedtægten at fastsætte, at formanden ind-
kalder stedfortræderen, selv om hindringen forventes at vare
kortere end 1 måned.
2.6.1.2. Reglerne om vederlæggelse af stedfortrædere
Vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-
ste og godtgørelse til stedfortrædere ydes efter de samme
regler som for medlemmerne af kommunalbestyrelsen og
ydes forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende
midlertidigt er medlem af kommunalbestyrelsen, jf. § 6, stk.
1, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december
2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af
kommunale hverv (vederlagsbekendtgørelsen). Tilsvarende
gælder for stedfortrædere for medlemmer af regionsrådet, jf.
§ 7, stk. 1, 1. og 2. pkt. i bekendtgørelse nr. 1531 af 9. de-
cember 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for vareta-
gelse af regionale hverv.
Dette gælder, hvor indkaldelse af stedfortræder sker efter §
15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Dette
gælder også, hvor indkaldelse af stedfortræder sker efter lo-
vens § 15, stk. 2, 2. pkt., dvs. når kommunalbestyrelsen i
styrelsesvedtægten har truffet beslutning om, at stedfortræ-
der indkaldes, selv om hindringen forventes at vare kortere
end 1 måned.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke udtalt sig om,
hvordan man i praksis beregner forholdsmæssigt vederlag
ved deltagelse i enkelte møder i kommunalbestyrelsen.
Det er antaget, at en praksis hvorefter der i tilfælde, hvor
stedfortræderen indkaldes til det enkelte møde nogle dage i
forvejen ydes et forholdsmæssigt vederlag for en længere
periode end én dag ikke vil være ulovlig, selv om stedfor-
træderens indkaldelse først godkendes på selve mødet.
Indkaldes stedfortræderen til deltagelse i enkelte møder på
grund af medlemmets inhabilitet eller helbredstilstand m.v.,
jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1, i lov om kommunernes styrel-
se, ydes i medfør af lovens § 16, stk. 8, og bekendtgørelsens
§ 6, stk. 1, 3. pkt., ud over godtgørelse diæter efter bekendt-
gørelsens § 4 og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfor-
tjeneste efter bekendtgørelsens § 5. Adgangen til godtgørel-
se af udgifter gælder tillige for stedfortrædere, der er ind-
kaldt til deltagelse i enkelte møder.
Der er efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse ale-
ne hjemmel til at yde diæter og erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste til stedfortrædere, der indkaldes til enkelte møder
i kommunalbestyrelsen på grund af inhabilitet, jf. § 14, stk.
3, eller sygdom, jf. § 15, stk. 1, 1. pkt., eller til det konstitu-
erende møde eller 2. behandlingen af årsbudgettet, jf. § 15,
stk. 1, 2. pkt.
Tilsvarende gælder for stedfortrædere i enkelte møder i regi-
onsrådet, jf. regionslovens § 12, stk. 1, der henviser til bl.a.
§§ 14 og 15 i lov om kommunernes styrelse, og § 7, stk. 1,
3. pkt., i bekendtgørelse nr. 1531 af 9. december 2016 om
vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af regionale
hverv.
Der er således ikke hjemmel til at yde diæter og erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der efter § 15,
stk. 2, i lov om kommunernes styrelse indkaldes til enkelte
møder i kommunalbestyrelsen i de kommuner, der i styrel-
sesvedtægten har truffet bestemmelse efter lovens § 15, stk.
2, 2. pkt., om, at der indkaldes en stedfortræder i tilfælde,
hvor den forventede fraværsperiode er kortere end 1 måned.
2.6.1.3. Ministeriets dispensationspraksis
Siden 2001, jf. lov nr. 456 af 7. juni 2001 om ændring af lov
om kommunernes styrelse, har den ansvarlige minister, nu
økonomi- og indenrigsministeren, haft adgang til i medfør af
lovens § 65 c, stk. 1, efter ansøgning at meddele kommuner-
ne dispensation til at fravige bl.a. lovens § 16, stk. 8, om ve-
derlæggelse af stedfortrædere, som deltager i enkelte møder
i kommunalbestyrelsen.
Fravigelsen skal være midlertidig og kan maksimalt gælde
for en valgperiode.
En kommunalbestyrelse, der efter § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov
om kommunernes styrelse i styrelsesvedtægten har truffet
bestemmelse om, at stedfortræder indkaldes, selv om hin-
dringen forventes at vare kortere end 1 måned, kan således
anmode ministeriet om dispensation efter lovens § 65 c til i
styrelsesvedtægten at fravige lovens § 16, stk. 8, og be-
kendtgørelsens § 6, stk. 1, 3. pkt., således at der også i disse
tilfælde kan ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der indkaldes til at del-
tage i enkelte møder.
Har kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten truffet be-
stemmelse om, at stedfortræder indkaldes, selv om hindrin-
gen forventes at vare kortere end 1 måned, følger det af mi-
nisteriets faste praksis, at der efter anmodning meddeles dis-
pensation til at fravige § 16, stk. 8, i lov om kommunernes
31
styrelse, således at stedfortrædere, der er indkaldt til at del-
tage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen efter lovens §
15, stk. 2, 2. pkt., selv om hindringen forventes at vare kor-
tere end 1 måned, modtager diæter og erstatning for doku-
menteret tabt arbejdsfortjeneste på samme måde som sted-
fortrædere, der er indkaldt til enkelte møder efter lovens §
15, stk. 1, 1. pkt., og som efter lovens § 16, stk. 8, ydes diæ-
ter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ef-
ter reglerne i lovens § 16, a, stk. 2 og 3.
§ 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse gælder efter re-
gionslovens § 11, stk. 1, også for regionsrådsmedlemmer.
Endvidere kan regionsrådet efter regionslovens § 36 svaren-
de til, hvad der gælder for kommunalbestyrelser, meddeles
dispensation til ovennævnte særlige vederlagsordning.
For regionerne gælder en tilsvarende dispensationspraksis
som den, der er beskrevet for kommunerne.
2.6.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Formålet med denne del af lovforslaget er at lovfæste den
faste dispensationspraksis, som Økonomi- og Indenrigsmini-
steriet har på området, således at stedfortrædere, der er ind-
kaldt til enkelte møder i kommunalbestyrelsen, vederlægges
på samme måde, uanset om de er indkaldt i medfør af enten
§ 14, stk. 3, eller § 15, stk. 1, 1. pkt. eller § 15, stk. 2, 2. pkt.
i lov om kommunernes styrelse.
Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil
medføre en administrativ forenkling i kommuner og regio-
ner, idet disse ikke længere for hver valgperiode vil skulle
søge dispensation og efterfølgende gennemføre ændringer i
de enkelte kommuners og regioners styrelsesvedtægter.
Hvordan stedfortrædere vederlægges, bør endvidere ikke
være afhængig af, om kommunalbestyrelsen eller regionsrå-
det har ansøgt ministeriet om dispensation. Diæter og erstat-
ning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste bør ydes i et-
hvert tilfælde af indkaldelse til enkelte møder, hvor kommu-
nalbestyrelsen efter § 15, stk. 2, 2. pkt. i lov om kommuner-
nes styrelse har truffet bestemmelse om indkaldelse af sted-
fortrædere af en kortere forventet varighed end 1 måned,
uanset om der er søgt dispensation eller ikke. Denne forenk-
ling af retstilstanden finder ministeriet hensigtsmæssig.
I kommuner, hvor vederlæggelsen af stedfortrædere, som
indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen, sker ef-
ter de almindelige regler i vederlagsbekendtgørelsens § 6, 1.
og 2. pkt., kan størrelsen på vederlaget i visse tilfælde være
afhængig af, om stedfortræderen bliver indkaldt til mødet på
selve dagen for afholdelsen af mødet eller om indkaldelsen
sker nogle dage i forvejen, da kommunen vil kunne veder-
lægge stedfortræderen fra tidspunktet for indkaldelsen, såle-
des at der ydes forholdsmæssigt vederlag for en længere pe-
riode end én dag. Dette er efter ministeriets opfattelse ikke
hensigtsmæssigt. Med lovforslaget ændres denne retstil-
stand, således at stedfortrædere i ethvert tilfælde af indkal-
delse til enkelte møder, hvor kommunalbestyrelsen efter §
15, stk. 2, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse har truffet
bestemmelse om indkaldelse af stedfortrædere af en kortere
forventet varighed end 1 måned, ydes diæter og erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Den foreslåede ændring vil således medføre en mindre ad-
ministrativ forenkling for kommuner og regioner, som ikke
har anmodet om en sådan dispensation, idet der i disse kom-
muner og regioner ikke længere vil skulle beregnes et for-
holdsmæssigt vederlag til stedfortrædere, som deltager i en-
kelte møder i kommunalbestyrelsen.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det, at stedfortrædere, der er ind-
kaldt til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen i
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efter § 15, stk. 2, 2.
pkt., i lov om kommunernes styrelse har truffet bestemmelse
om indkaldelse af stedfortræder, selv om hindringen forven-
tes at have kortere varighed end 1 måned, fremover vil få di-
æter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
på samme måde som stedfortrædere, der er indkaldt til en-
kelte møder efter lovens § 14, stk. 3, eller § 15, stk. 1, og
som i dag efter lovens § 16, stk. 8, modtager diæter og er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reg-
lerne i lovens § 16 a, stk. 2 og 3.
Den foreslåede ændring vil gælde for kommuner, der efter §
15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse i styrelses-
vedtægten træffer - eller har truffet - bestemmelse om, at
stedfortræder indkaldes i tilfælde af et medlems forfald, selv
om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned.
Den foreslåede ordning finder alene anvendelse, hvis sted-
fortræderen indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrel-
sen. Det er herefter uden betydning for spørgsmålet om ve-
derlæggelse, om stedfortræderen måtte blive indkaldt til mø-
det på selve dagen for afholdelsen af mødet, eller om indkal-
delsen sker nogle dage i forvejen. Vederlæggelsen vil efter
den foreslåede ændring i § 16, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse i begge tilfælde skulle ske i form af diæter og erstat-
ning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i
lovens § 16 a, stk. 2 og 3.
Regionslovens § 11, stk. 1, fastsætter, at der ydes vederlag,
pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-6 og
8-12, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse.
Den foreslåede ændring af § 16, stk. 8, i lov om kommuner-
nes styrelse, vil således finde tilsvarende anvendelse i regio-
ner, der efter regionslovens § 12, stk. 1, § 15, stk. 2, 2. pkt., i
lov om kommunernes styrelse i styrelsesvedtægten træffer -
eller har truffet - bestemmelse om, at stedfortræder indkal-
des i tilfælde af et medlems forfald, selv om hindringen for-
ventes at vare kortere end 1 måned.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 2, med tilhørende be-
mærkninger.
2.7. Overflytning af opgaven som anmeldelsesmyndighed
ved folketingsvalg til Ankestyrelsen
32
2.7.1. Gældende ret
Til folketingsvalg skal kandidatanmeldelser indleveres til
Statsforvaltningen, jf. folketingsvalglovens § 33, stk. 2, 1.
pkt. For opstillingskredse, der er beliggende i Bornholms
Storkreds, skal kandidatanmeldelser dog indleveres til for-
manden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune, jf. fol-
ketingsvalglovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Af folketingsvalglo-
vens § 33, stk. 3, følger det, at Statsforvaltningen og for-
manden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune under ét
benævnes anmeldelsesmyndigheden.
2.7.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
hedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti indgik den 27. marts 2018 en aftale om et nyt fa-
milieretligt system. Med oprettelsen af det nye familieretlige
system nedlægges Statsforvaltningen. Statsforvaltningen va-
retager ved folketingsvalg opgaven som anmeldelsesmyn-
dighed, og efter folketingsvalgloven skal kandidatanmeldel-
ser til folketingsvalg således indleveres til Statsforvaltnin-
gen.
Det foreslås, at opgaven vedrørende kandidatanmeldelser ef-
ter folketingsvalgloven, som i dag varetages af Statsforvalt-
ningen, fra den 1. januar 2019 varetages af Ankestyrelsen.
Endvidere foreslås det, at opgaven vedrørende kandidatan-
meldelser til folketingsvalg for opstillingskredse beliggende
på Bornholm, der hidtil er blevet varetaget af formanden for
valgbestyrelsen i Bornholms Kommune, ligeledes varetages
af Ankestyrelsen fra den 1. januar 2019.
Ankestyrelsen er en stor organisation med stærke juridiske
kompetencer og har kontorer både på Sjælland og i Jylland.
Styrelsen har mange medarbejdere og må derfor antages re-
lativt let at kunne allokere de nødvendige ressourcer til op-
gaven i en kort periode hvert 3.-4. år.
Baggrunden for forslaget om at samle opgaven med kandi-
datanmeldelser for alle opstillingskredse til folketingsvalg
hos Ankestyrelsen og dermed hos én myndighed er hensynet
til at opnå såvel en effektivisering som en ensretning af op-
gaven. Hertil kommer, at der ikke længere ses at være
samme behov for, at kandidaterne kan møde personligt op
hos anmeldelsesmyndigheden, idet vejledning om reglerne
kan ske telefonisk eller via elektronisk post, ligesom indle-
vering af kandidatanmeldelser kan ske med elektronisk post.
Der ses således ikke at være grundlag for, at opgaven som
anmeldelsesmyndighed fortsat deles mellem to forskellige
myndigheder.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at opgaven vedrørende kandidatanmeldelser ef-
ter folketingsvalgloven, som i dag varetages af Statsforvalt-
ningen, fra den 1. januar 2019 varetages af Ankestyrelsen.
Endvidere foreslås det, at opgaven vedrørende kandidatan-
meldelser til folketingsvalg for opstillingskredse beliggende
på Bornholm, der hidtil er blevet varetaget af formanden for
valgbestyrelsen i Bornholms Kommune, ligeledes varetages
af Ankestyrelsen fra den 1. januar 2019.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3-5 og 7, med tilhø-
rende bemærkninger.
2.8. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelses-
forordningen
Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt
den behandling af personoplysninger, som lovforslaget for-
udsætter, der skal ske i forbindelse med optagelse på valgli-
sten til kommunale og regionale valg og Europa-Parla-
mentsvalg, og som er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.3. og
2.4.3., kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven
(lov nr. 502 af 23. maj 2018) og databeskyttelsesforordnin-
gen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger m.v.).
Det drejer sig nærmere bestemt om optagelse på valglisten
til Europa-Parlamentsvalg af personer over 18 år med dansk
indfødsret, der er under værgemål med fratagelse af den ret-
lige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som midlerti-
digt opholder sig i et tredjeland. Endvidere drejer det sig om
optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg og
Europa-Parlamentsvalg af EU-statsborgere, der er over 18
år, og som lovligt har bopæl i Danmark, men ikke er bo-
pælsregistreret i CPR. Endelig drejer det sig om behandling
af oplysninger om kandidater og stillere til kommunale og
regionale valg samt oplysninger om kandidater til Europa-
Parlamentsvalg i forbindelse med indlevering og godkendel-
se af kandidatlister til de pågældende valg.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c,
kan almindelige personoplysninger lovligt behandles, hvis
behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig for-
pligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e, kan almindelige personoplys-
ninger ligeledes lovligt behandles, hvis behandlingen er
nødvendig til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt. Der henvises tillige til da-
tabeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Efter databeskyttelseslovens
§ 11, stk. 1, kan offentlige myndigheder endvidere behandle
oplysninger om personnummer med henblik på en entydig
identifikation eller som journalnummer.
Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om po-
litisk overbevisning samt helbredsoplysninger, kan lovligt
behandles, hvis behandlingen er nødvendig for, at et rets-
krav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. data-
beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f. Der henvi-
ses tillige til databeskyttelseslovens § 7, stk. 1.
Det bemærkes, at en oplysning om, at en person er under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, er en
helbredsoplysning omfattet af databeskyttelsesforordningens
33
artikel 9, stk. 1. En oplysning om en kandidat eller en stiller
er en oplysning om den pågældendes politiske overbevis-
ning, der ligeledes er omfattet af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 1.
Med lovforslaget pålægges de enkelte kommunalbestyrelser
at behandle anmodninger om optagelse på valglisten til
kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg fra
de ovennævnte persongrupper. Til Europa-Parlamentsvalg
pålægges Valgnævnet desuden i visse tilfælde at behandle
anmodninger om optagelse på valglisten. Endvidere pålæg-
ges valgbestyrelserne i de enkelte kommuner og regioner at
behandle oplysninger om EU-statsborgere, der har valgret til
kommunale og regionale valg uden at være bopælsregistre-
ret i CPR, og som ønsker at opstille som kandidater eller
være stillere for en kandidatliste til kommunale og regionale
valg. Endelig pålægges økonomi- og indenrigsministeren at
behandle oplysninger om EU-statsborgere, der har valgret til
kommunale og regionale valg uden at være bopælsregistre-
ret i CPR, og som ønsker at opstille som kandidater til Euro-
pa-Parlamentsvalg.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at den
behandling af personoplysninger, som lovforslaget indebæ-
rer i forbindelse med optagelse på valglisten og godkendelse
af kandidater og stillere, er saglig og nødvendig for at sikre
korrekt udførelse af de myndighedsopgaver, som pålægges
ved lovforslaget, og at behandlingen står i rimeligt forhold
til de mål, der forfølges med lovforslaget.
På den baggrund er det Økonomi- og Indenrigsministeriets
opfattelse, at den som følge af lovforslaget nødvendige be-
handling af personoplysninger i forbindelse med optagelse
på valglisten og godkendelse af kandidater og stillere kan
ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databe-
skyttelsesforordningen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere overvejet,
hvorvidt den behandling af personoplysninger, som lovfor-
slaget forudsætter, der skal ske i forbindelse med bekendt-
gørelse af oplysninger om de enkelte kandidater til kommu-
nalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget på kommunens og
regionens hjemmeside, og som er nærmere beskrevet i afsnit
2.5.2. og 2.5.3., kan ske inden for rammerne af databeskyt-
telsesloven og databeskyttelsesforordningen.
Det drejer sig nærmere bestemt om oplysninger om de nav-
ne, som kandidaterne anføres med på stemmesedlen, og
eventuelle oplysninger om kandidaternes stilling eller bopæl
i det tilfælde, hvor kommunevalgbestyrelsen henholdsvis re-
gionrådet skønner, at der kan ske forveksling af kandidater-
nes navne.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e,
skal personoplysninger opbevares på en sådan måde, at det
ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de
pågældende personoplysninger behandles. Personoplysnin-
ger kan dog opbevares i længere tidsrum, hvis personoplys-
ningerne alene behandles til arkivformål i samfundets inte-
resse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål el-
ler til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89,
stk. 1, under forudsætning af, at der implementeres passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som denne for-
ordning kræver for at sikre den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder (»opbevaringsbegrænsning«).
Med lovforslaget pålægges kommunalbestyrelsen at be-
kendtgøre samtlige kandidaters navne til det pågældende
kommunalbestyrelsesvalg og regionrådsvalg på kommunens
hjemmeside, og regionsrådet pålægges at bekendtgørelse
samtlige kandidaters navne til regionrådsvalget på regionens
hjemmeside.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at den
behandling af personoplysninger, som lovforslaget indebæ-
rer i forbindelse med bekendtgørelsen af oplysninger om de
navne, som kandidaterne skal anføres med på stemmesed-
len, og eventuelle oplysninger om kandidaternes stilling el-
ler bopæl, er saglig og nødvendig for at sikre, at vælgerne
kan orientere sig om, hvilke kandidater der stiller op til
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, i forbindel-
se med brevstemmeafgivningen eller som forberedelse forud
for valgdagen. Ministeriet vurderer på den baggrund, at be-
handlingen af de pågældende personoplysninger står i rime-
ligt forhold til de mål, der forfølges med lovforslaget. Mini-
steriet forudsætter i den forbindelse, at de pågældende per-
sonoplysninger – det vil i praksis sige oplysninger om, hvil-
ke personer der er kandidater for de enkelte kandidatlister –
slettes fra kommunens henholdsvis regionens hjemmeside,
når de pågældende oplysninger ikke længere er relevante for
kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets virke.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 14 og 15, med tilhø-
rende bemærkninger.
På den baggrund er det således Økonomi- og Indenrigsmini-
steriets opfattelse, at den som følge af lovforslaget nødven-
dige behandling af personoplysninger i forbindelse med be-
kendtgørelse af oplysninger om opstillede kandidater på
kommunens henholdsvis regionens hjemmeside kan ske in-
den for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttel-
sesforordningen.
I databeskyttelsesforordningens kapitel 3 er der fastsat reg-
ler om den registreredes rettigheder, herunder oplysnings-
pligt for den dataansvarlige samt den registreredes indsigts-
ret og øvrige rettigheder. Lovforslaget ændrer ikke ved den
registreredes rettigheder i medfør af databeskyttelsesforord-
ningen, herunder oplysningspligten for den dataansvarlige,
ligesom databeskyttelsesforordningens regler om behand-
lingssikkerhed vil finde anvendelse, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 32.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det, at personer under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
34
værgemålslovens § 6, der midlertidigt har taget ophold i et
tredjeland, og som i øvrigt har den fornødne særlige tilknyt-
ning til Danmark, efter ansøgning kan optages på valglisten
til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Ansøgninger om op-
tagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark
efter den foreslåede § 3, nr. 2, skal behandles af Køben-
havns Kommune og Valgnævnet. Det er ikke muligt at sætte
tal på, hvor mange personer der omfattes af lovforslagets
persongruppe. Det skønnes, at det kun vil blive aktuelt i
ganske få tilfælde.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 5, foreslås det endvi-
dere, at herboende EU-statsborgere, der endnu ikke har er-
hvervet et registreringsbevis og som følge heraf ikke er bo-
pælsregistreret i Danmark i Det Centrale Personregister
(CPR), efter ansøgning kan optages på valglisten til kommu-
nale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg af den
kommune, hvor de lovligt har bopæl. Det er ikke muligt at
sætte tal på, hvor mange EU-statsborgere det drejer sig om.
Det skønnes, at det kun vil blive aktuelt i ganske få tilfælde.
På den baggrund vurderes det, at lovforslagets § 3, nr. 2,
vedrørende valgret til udlandsdanskere under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne og lovforslagets § 2, nr.
1, og § 3, nr. 5, vedrørende sikring af udøvelsen af herboen-
de EU-statsborgeres valgret og valgbarhed fra bopælstids-
punktet til kommunale og regionale valg samt Europa-Parla-
mentsvalg ikke eller kun i meget begrænset omfang har øko-
nomiske konsekvenser for kommunerne.
For så vidt angår opgaven vedrørende anmeldelse af kandi-
dater efter folketingsvalgloven foreslås opgaven varetaget af
Ankestyrelsen, og der overføres i den forbindelse en bevil-
ling på 0,3 mio. kr. fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.
De bevillingsmæssige konsekvenser er afspejlet i forslaget
til finanslov for finansåret 2019.
Lovforslaget har i øvrigt ingen økonomiske konsekvenser af
betydning for det offentlige.
Det vurderes, at lovforslagets § 3, nr. 2, vedrørende valgret
til udlandsdanskere under værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne og lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 5,
vedrørende sikring af udøvelsen af herboende EU-statsbor-
geres valgret og valgbarhed fra bopælstidspunktet til kom-
munale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg ikke
eller kun i meget begrænset omfang har administrative kon-
sekvenser for kommunerne, idet kommunerne efter de gæl-
dende regler i forvejen varetager opgaven med at behandle
anmodninger om optagelse på valglisten til de forskellige
valg.
Lovforslagets § 5, nr. 2, vedrørende lovfæstelsen af en sær-
lig vederlagsordning for stedfortrædere indkaldt til enkelte
møder i kommunalbestyrelsen og regionsrådet indebærer
den begrænsede administrative lettelse for kommunerne, at
kommunalbestyrelsen fremover ikke skal indhente godken-
delse fra økonomi- og indenrigsministeren hertil.
Lovforslaget har herudover ingen implementeringskonse-
kvenser.
Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitali-
seringsklar lovgivning.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det, at personer under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6, der midlertidigt har taget ophold i et
tredjeland, og som i øvrigt har den fornødne særlige tilknyt-
ning til Danmark, og som ønsker optagelse på valglisten til
Europa-Parlamentsvalg, skal indgive ansøgning herom til
Københavns Kommune.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 5, foreslås det endvi-
dere, at herboende EU-statsborgere, der endnu ikke har er-
hvervet et registreringsbevis og som følge heraf ikke er bo-
pælsregistreret i Danmark i Det Centrale Personregister
(CPR), og som ønsker optagelse på valglisten til kommunale
og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg, skal indgive
ansøgning herom til den kommune, hvor de lovligt har bo-
pæl.
Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at Det Europæiske
Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni 2018 om Europa-
Parlamentets sammensætning gennemføres i dansk ret, såle-
des at antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet
ændres fra 13 til 14 fra det tidspunkt, hvor Det Forenede
Kongerige udtræder af EU.
Som beskrevet i afsnit 2.4.1.6. følger det af artikel 3 i direk-
tiv nr. 94/80/EF og artikel 3 i direktiv nr. 93/109/EF, at en-
hver person, der er unionsborger, og som uden at være stats-
borger i bopælslandet i øvrigt opfylder de betingelser for
valgret og valgbarhed, der i henhold til dette lands lovgiv-
ning kræves opfyldt af landets egne statsborgere, har valgret
og er valgbar ved kommunale og regionale valg henholdsvis
valg til Europa-Parlamentet i bopælslandet. Med lovforsla-
get foreslås det således, at herboende EU-statsborgere, der
endnu ikke har erhvervet et registreringsbevis og som følge
heraf ikke er bopælsregistreret i Danmark i Det Centrale
Personregister (CPR), efter ansøgning kan optages på valgli-
sten til kommunale og regionale valg samt Europa-Parla-
mentsvalg i deres bopælskommune. Lovforslaget skal brin-
35
ge de gældende regler i overensstemmelse med Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel
22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., samt artikel 3 i direktiv
94/80/EF og artikel 3 i direktiv 93/109/EF, således at herbo-
ende EU-statsborgere kan udøve deres valgret og valgbar-
hed til kommunale og regionale valg samt Europa-Parla-
mentsvalg fra det tidspunkt, hvor de har taget bopæl i Dan-
mark, dvs. uafhængig af, om de har erhvervet et registre-
ringsbevis.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2018
til den 10. august. 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Advokatrådet, Akademikerne, Alzhei-
merforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Cepos,
CeveaDanmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplys-
nings Samråd, Danske Handicaporganisationer, Dansk Indu-
stri, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Ungdoms
Fællesråd (DUF), Danske Ældreråd, Datatilsynet, DESA
Dansk Erhvervssammenslutning, de partier, der er opstil-
lingsberettiget til Folketinget og Europa-Parlamentet (So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten,
Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,
Kristendemokraterne, Folkebevægelsen mod EU), Det Cen-
trale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrel-
sen, Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfællesskabet, Funk-
tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), IBOS –
Instituttet for Blinde og Svagsynede, Institut for Menneske-
rettigheder, ITU/Demtech, Justitia, KL, Kommunale Tjene-
stemænd og Overenskomstansatte, Kraka, Københavns Uni-
versitet (Institut for Statskundskab), Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lokallisterne i Danmark, Netværket af Ung-
domsråd (NAU), Sammenslutningen af Unge med Handi-
cap, Sjældne Diagnoser, Stats- og Kommunalt Ansattes For-
handlingsfællesskab, ULF Udviklingshæmmedes Landsfor-
bund, Valgnævnet, Ældre Sagen, Aarhus Universitet (Insti-
tut for Statskundskab).
Lovforslaget vedrørende overflytning af opgaven som an-
meldelsesmyndighed ved folketingsvalg har været sendt i
høring i perioden fra den 28. juni 2018 til den 24. august
2018 som en del af Børne- og Socialministeriets kommende
lovforslag om Familieretshuset og tilhørende følgelovfor-
slag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3-5 og 7.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vil medføre, at personer
under værgemål med fratagelse af den ret-
lige handleevne efter værgemålslovens § 6,
der midlertidigt har taget ophold i et tredje-
land, og som efter den foreslåede § 3, nr. 2,
i øvrigt har den fornødne særlige tilknyt-
ning til Danmark, efter ansøgning optages
på valglisten i Københavns Kommune til
Europa-Parlamentsvalg.
Lovforslaget vil endvidere medføre, at her-
boende EU-statsborgere, der endnu ikke
har erhvervet et registreringsbevis og der-
med ikke er bopælsregistreret i Danmark i
Det Centrale Personregister (CPR), kan ud-
øve deres valgret og valgbarhed til kom-
munale og regionale valg samt Europa-
Ingen
36
Parlamentsvalg fra det tidspunkt, hvor de
lovligt har taget bopæl i Danmark.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vil medføre, at Det Europæiske Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni 2018
om Europa-Parlamentets sammensætning gennemføres i dansk ret, således at antallet af
danske medlemmer af Europa-Parlamentet ændres fra 13 til 14 fra det tidspunkt, hvor det
Forenede Kongerige udtræder af EU.
Lovforslaget vil endvidere medføre, at de gældende regler bringes i overensstemmelse med
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 22, stk. 1 og 2, samt
artikel 3 i direktiv 94/80/EF og artikel 3 i direktiv 93/109/EF, således at herboende EU-
statsborgere kan udøve deres valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg samt
Europa-Parlamentsvalg fra det tidspunkt, hvor de lovligt har taget bopæl i Danmark, dvs.
uafhængig af, om de har erhvervet et registreringsbevis.
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved folketingsvalg skal kandidatanmeldelser indleveres til
Statsforvaltningen, jf. folketingsvalglovens § 33, stk. 2, 1.
pkt. For opstillingskredse, der er beliggende i Bornholms
Storkreds, skal kandidatanmeldelser dog indleveres til for-
manden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune, jf. fol-
ketingsvalglovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Af folketingsvalglo-
vens § 33, stk. 3, følger det, at Statsforvaltningen og for-
manden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune under ét
benævnes anmeldelsesmyndigheden.
Det foreslås, at anmeldelsesmyndigheden overalt i loven
ændres til Ankestyrelsen. Der er tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at den opgave som anmeldelsesmyndig-
hed ved folketingsvalg, som Statsforvaltningen hidtil har va-
retaget, jf. folketingsvalglovens § 33, stk. 2, med lovforsla-
get foreslås overflyttet til Ankestyrelsen. Endvidere vil det
efter lovforslagets § 1, nr. 4, for fremtiden alene være Anke-
styrelsen, der varetager opgaven som anmeldelsesmyndig-
hed ved folketingsvalg. Det foreslås derfor, at det fremgår
direkte af bestemmelserne i folketingsvalgloven, at det er
Ankestyrelsen, der er den kompetente myndighed.
Opgaven som anmeldelsesmyndighed ved folketingsvalg
omfatter modtagelse og godkendelse af kandidatanmeldelser
for de enkelte opstillingskredse inden for storkredsene, jf.
folketingsvalglovens § 35. Herudover modtager anmeldel-
sesmyndigheden meddelelser fra partierne om de kandida-
ter, som partierne kan godkende i de enkelte opstillingskred-
se, og anmeldelser fra partierne om prioriteret sideordnet
opstilling af kandidater i de enkelte opstillingskredse, an-
meldelse af, at partistemmerne i en storkreds ikke tilfalder
nogen kandidat for partiet i den pågældende storkreds (valg
på personlige stemmer), samt anmeldelser om partiliste for
alle et partis kandidater i storkredsen, jf. folketingsvalglo-
vens §§ 37, 41 og 41 a. Endelig sørger anmeldelsesmyndig-
heden for udarbejdelse og fremsendelse af fortegnelser over
de opstillede kandidater i storkredsen, herunder udarbejdelse
af fortegnelser for den eller de opstillingskredse, hvor et par-
ti med sideordnet opstilling har anmeldt en prioriteret ræk-
kefølge for sine kandidater, til valgbestyrelserne og kommu-
nalbestyrelserne i storkredsen samt til Økonomi- og Inden-
rigsministeriet, jf. folketingsvalglovens § 42, stk. 2 og 3.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, med tilhøren-
de bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter gældende ret skal økonomi- og indenrigsministeren
senest 10 dage før valgdagen i landets dagblade bekendtgøre
dag og tid for afstemningen. Samtidig skal det bekendtgøres,
at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigel-
ser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse
af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for
kommunalbestyrelsen, jf. lov om valg til Folketinget § 21.
Den foreslåede ændring af § 21 i lov om valg til Folketin-
get indebærer, at økonomi- og indenrigsministeren også skal
bekendtgøre de pågældende oplysninger på Økonomi- og
Indenrigsministeriets hjemmeside.
Med den foreslåede ændring tilføjes det i bestemmelsen,
at bekendtgørelsen af dag og tid for afstemningen, af at der
vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og af at indsigelser
om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af
valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for
kommunalbestyrelsen, også skal ske på Økonomi- og Inden-
rigsministeriets hjemmeside.
Opslaget på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemme-
side med de nævnte oplysninger skal fremgå et passende
sted og med en passende tydelighed. Offentliggørelsen af
opslaget kan ske på en relevant temaside (underside på
37
hjemmesiden) eller på en særskilt temahjemmeside, hvis mi-
nisteriet anser det for hensigtsmæssigt.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal som hidtil be-
kendtgøre de nævnte oplysninger i landets dagblade.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Af folketingsvalglovens § 33, stk. 1, 1. pkt., fremgår det,
at anmeldelser om kandidater til folketingsvalg senest kl. 12
elleve dage før valgdagen skal være indleveret til de myn-
digheder, der er angivet i § 33, stk. 2. Af § 33, stk. 2, følger,
at kandidatanmeldelser til folketingsvalg skal indleveres til
Statsforvaltningen. For opstillingskredse, der er beliggende i
Bornholms Storkreds, skal kandidatanmeldelser dog indle-
veres til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kom-
mune.
Det foreslås, at § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at det
fremgår af bestemmelsen, at anmeldelser om kandidater til
folketingsvalg skal indleveres til Ankestyrelsen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltnin-
gens opgave som anmeldelsesmyndighed ved folketingsvalg
foreslås overflyttet til Ankestyrelsen. Dette er en konse-
kvens af, at Statsforvaltningen nedlægges i forbindelse med
oprettelsen af det nye familieretlige system.
Samtidig foreslås det med lovforslaget, at Ankestyrelsen
skal varetage opgaven som anmeldelsesmyndighed for alle
opstillingskredse, dvs. også for de opstillingskredse, der er
beliggende i Bornholms Storkreds, og hvor kandidatanmel-
delser efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 33,
stk. 2, skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen i
Bornholms Kommune.
Som en konsekvens af, at der efter lovforslaget således
fremover kun vil være én anmeldelsesmyndighed, foreslås
det anført direkte i folketingsvalglovens § 33, stk. 1, 1. pkt.,
at kandidatanmeldelser skal indleveres til Ankestyrelsen, li-
gesom henvisningen til folketingsvalglovens § 33, stk. 2,
foreslås ophævet, idet bestemmelsen foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhørende
bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af folketingsvalglovens § 33, stk. 2, at kandi-
datanmeldelser til folketingsvalg skal indleveres til Statsfor-
valtningen, dog for Bornholms Storkreds til formanden for
valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.
Af folketingsvalglovens § 33, stk. 3, fremgår det, at de
myndigheder, der er angivet i lovens § 33, stk. 2, under ét
benævnes som anmeldelsesmyndigheden.
Det foreslås, at § 33, stk. 2, ophæves, idet det foreslås, at
Ankestyrelsen skal varetage opgaven som anmeldelsesmyn-
dighed for alle opstillingskredse, dvs. også for de opstil-
lingskredse, der er beliggende i Bornholms Storkreds. Der er
således ikke længere behov for at skelne mellem kandidat-
anmeldelser til opstillingskredse beliggende i Bornholms
Storkreds og kandidatanmeldelser til opstillingskredse i lan-
dets øvrige storkredse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltnin-
gen nedlægges i forbindelse med oprettelsen af det nye fa-
milieretlige system. Det foreslås derfor, at Ankestyrelsen i
stedet varetager opgaven vedrørende kandidatanmeldelser til
folketingsvalg.
Det foreslås endvidere, at folketingsvalglovens § 33, stk.
3, ophæves. Dette er en konsekvens af, at det som nævnt
foreslås, at det fremover alene er Ankestyrelsen, der skal va-
retage opgaven som anmeldelsesmyndighed, jf. den ændring
af folketingsvalglovens § 33, stk. 1, 1. pkt., som foreslås
med lovforslagets § 1, nr. 3. Dette gælder således også for
kandidatanmeldelser for opstillingskredse, der er beliggende
i Bornholms Storkreds, som efter de gældende regler i folke-
tingsvalglovens § 33, stk. 2, skal indleveres til formanden
for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune. Der er derfor
ikke længere behov for at benytte begrebet ”anmeldelses-
myndigheden” som samlet benævnelse for de myndigheder,
der varetager denne opgave, da det efter lovforslaget frem-
over kun vil være én myndighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af folketingsvalglovens § 35, at anmeldelses-
myndigheden snarest muligt og senest umiddelbart efter ud-
løbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal undersøge,
om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige.
Endvidere fremgår det, at hvis anmeldelsesmyndigheden
finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige
mangler må erklæres ugyldig, skal dette straks meddeles til
kandidaten eller den kontaktperson, der er angivet i anmel-
delsen. Senest 12 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan
der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foreta-
ges en afhjælpning af manglerne. Endelig fremgår det af fol-
ketingsvalglovens § 35, 4. pkt., at anmeldelsesmyndigheden
herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmeldelsen er gyl-
dig.
Det foreslås, at Anmeldelsesmyndigheden ændres til An-
kestyrelsen i folketingsvalglovens § 35, 4. pkt. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af, at den opgave som
anmeldelsesmyndighed ved folketingsvalg, som Statsfor-
valtningen hidtil har varetaget, med lovforslaget foreslås
overflyttet til Ankestyrelsen. Endvidere vil det efter lovfor-
slagets § 1, nr. 4, for fremtiden alene være Ankestyrelsen,
der varetager opgaven som anmeldelsesmyndighed ved fol-
ketingsvalg. Det foreslås derfor, at det fremgår direkte af be-
stemmelsen, at det er Ankestyrelsen, der er den kompetente
myndighed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, med tilhøren-
de bemærkninger.
38
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Efter gældende ret er formuleringen af overskriften før §
38 »Opstillingsformer, partiliste og nominering«.
Reglerne for opstilling til folketingsvalg blev ændret ved
lov nr. 714 af 8. juni 2017. Med lovændringen blev opstil-
lingsformerne til folketingsvalg i lov om valg til Folketinget
§§ 40-43 ændret således, at kandidaterne anføres i alfabetisk
rækkefølge på stemmesedlen, men at et parti, der har side-
ordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse, kan an-
melde, at storkredsens kandidater anføres i den af partiet pri-
oriterede rækkefølge på stemmesedlen. Opstillingskredsens
kandidater skal dog anføres før eventuelle øvrige kandidater
i storkredsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, ændres deloverskriften før §
38 i lov om valg til Folketinget således, at overskriften sva-
rer til de efterfølgende bestemmelsers indhold. Med den
foreslåede ændring fjernes ordet »nominering« i overskrif-
ten, så formuleringen af overskriften bliver »Opstillingsfor-
mer og partiliste«.
Til nr. 7
Det fremgår af folketingsvalglovens § 42, stk. 2, at anmel-
delsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af fristen
for de opstillingsberettigede partiers meddelelse om, hvilke
kandidater partierne kan godkende i de enkelte opstillings-
kredse, som er kl. 12 10 dage før valgdagen, jf. folketings-
valglovens § 37, for hver storkreds, bortset fra Bornholms
Storkreds, skal sende fortegnelserne over de kandidater, der
er opstillet i vedkommende storkreds, til valgbestyrelsen i
hver opstillingskreds i storkredsen.
Baggrunden for undtagelsen for Bornholms Storkreds i
folketingsvalglovens § 42, stk. 2, er, at kandidatanmeldelser
til folketingsvalg for opstillingskredse, der er beliggende i
Bornholms Storkreds, efter de gældende regler i folketings-
valglovens § 33, stk. 2, skal indleveres til formanden for
valgbestyrelsen i Bornholms Kommune. Formanden for
valgbestyrelsen i Bornholms Kommune varetager derfor op-
gaven med udarbejdelse af fortegnelsen over de kandidater,
der er opstillet i Bornholms Storkreds. Da formanden for
valgbestyrelsen i Bornholms Kommune varetager opgaven
som anmeldelsesmyndighed for Bornholms Storkreds, er der
således ikke behov for at sende fortegnelsen til valgbestyrel-
sen.
Det foreslås, at undtagelsen for Bornholms Storkreds i fol-
ketingsvalglovens § 42, stk. 2, udgår. Efter lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4, foreslås det, at Ankestyrelsen skal varetage opga-
ven som anmeldelsesmyndighed for alle opstillingskredse,
dvs. også for de opstillingskredse, der er beliggende i Born-
holms Storkreds. Ankestyrelsen skal derfor ligeledes sende
en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet i Born-
holms Storkreds, til valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhørende
bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov
om kommunale og regionale valg skal vælgerne optages på
valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR). Af lovens § 7, stk. 1, 2. pkt.,
følger, at personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, dvs. EU-
statsborgere, som er registreret i Udenrigsministeriets proto-
kol (EU-diplomater), efter anmodning skal optages på valg-
listen i den kommune, hvor de har deres private bolig, med-
mindre disse personer var optaget på valglisten til det sidst
afholdte kommunale og regionale valg, og siden da uafbrudt
har været registreret i Udenrigsministeriets protokol og ikke
har anmodet om at blive slettet af valglisten. I de tilfælde
optages de automatisk på valglisten.
Det foreslås, at der i § 7, stk. 1, indsættes et nyt punktum
efter 1. pkt., der som noget nyt vil medføre, at personer, der
har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om kommunale og
regionale valg uden at være bopælsregistreret i CPR, efter
anmodning skal optages på valglisten i den kommune, hvor
de lovligt har bopæl. Anmodning om optagelse på valglisten
skal indgives til kommunalbestyrelsen i den pågældende
kommune.
Som beskrevet i afsnit 2.4.1.6. i de almindelige bemærk-
ninger følger det af de EU-retlige regler, at EU-statsborgere,
der har bopæl i en medlemsstat, hvor disse ikke er statsbor-
gere, har valgret og er valgbare til kommunale og regionale
valg i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme betin-
gelser som statsborgere i denne stat, og at disse EU-statsbor-
gere kan udøve deres valgret, når de har udtrykt ønske her-
om. Betingelsen om opholdsbevis som en af forudsætninger-
ne for registrering i CPR og dermed for optagelse på valgli-
sten er imidlertid en betingelse, som ikke gælder tilsvarende
for personer med dansk indfødsret.
Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, i lov om kom-
munale og regionale valg skal det således sikres, at EU-
statsborgere, der lovligt har bopæl i Danmark, og som i øv-
rigt opfylder valgretsbetingelserne i lovens § 1, stk. 1, nr. 2,
kan optages på valglisten til kommunale og regionale valg
og dermed kan udøve deres valgret i overensstemmelse med
de EU-retlige regler herom. Det drejer sig således om perso-
ner, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kom-
munen henholdsvis regionen og som herudover er statsbor-
ger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Uni-
on, men som ikke er bopælsregistreret i CPR, fordi de ikke
opfylder kravet i CPR-lovens § 17, stk. 1, om besiddelse af
et opholdsbevis som forudsætning for registrering af tilflyt-
ning fra udlandet for ikkenordiske statsborgere.
Som beskrevet i afsnit 2.4.1.1.1. anses bopælskravet som
udgangspunkt for opfyldt, hvis en person efter CPR-loven
opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kom-
munen. Der er derfor behov for at ændre den gældende be-
stemmelse om optagelse på valglisten, så det kan sikres, at
39
de pågældende EU-statsborgere kan udøve deres valgret til
kommunale og regionale valg.
En EU-statsborger, der ikke er bopælsregistreret i CPR,
kan efter den foreslåede bestemmelse anmode om at blive
optaget på valglisten til kommunale og regionale valg. An-
modningen skal som nævnt indgives til kommunalbestyrel-
sen i den kommune, hvor den pågældende lovligt har bopæl.
I forbindelse med anmodning om optagelse på valglisten
skal den pågældende EU-statsborger ved hjælp af egnet do-
kumentation godtgøre, at vedkommende lovligt har bopæl i
Danmark. Der kan ikke stilles krav om en bestemt form for
dokumentation, herunder om besiddelse af et EU-opholds-
bevis. En EU-statsborger kan efter opholdsbekendtgørelsens
§ 41 med ethvert egnet bevismiddel godtgøre at være omfat-
tet af en rettighed. En hvilken som helst anden type doku-
mentation kan således benyttes til at godtgøre, at den pågæl-
dende EU-statsborger er omfattet af de EU-retlige regler om
retten til fri bevægelighed og ophold. Der kan i overens-
stemmelse med reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 22
efter omstændighederne f.eks. være tale om dokumentation
for lønnet beskæftigelse her i landet (f.eks. dokumenteret
ved fremlæggelse af en ansættelseskontrakt eller lønsedler),
dokumentation for udøvelse af selvstændig erhvervsvirk-
somhed her i landet (f.eks. dokumenteret ved fremlæggelse
af registrering af virksomhed hos Erhvervsstyrelsen) eller
dokumentation for endelig optagelse på en videregående pri-
vat eller offentlig uddannelsesinstitution i Danmark (f.eks.
dokumenteret ved fremlæggelse af et optagelsesbrev). Kom-
munalbestyrelsen må herefter konkret vurdere, om den
fremlagte dokumentation godtgør, at den pågældende lovligt
har bopæl i Danmark. Kan dette anses for godtgjort, skal der
endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt de øvrige be-
tingelser (bortset fra betingelsen om besiddelse af opholds-
bevis) efter reglerne i CPR-loven er opfyldt, dvs. kravet om,
at opholdet her i landet skal vare over 3 måneder, jf. CPR-
lovens § 16, stk. 1, og kravet om, at vedkommende har en
bopæl eller et fast opholdssted, der kan danne grundlag for
bopælsregistrering i CPR, jf. CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. lo-
vens § 6, stk. 1 og 2. Er dette tilfældet, og er de øvrige betin-
gelser for valgret til kommunale og regionale valg opfyldt,
skal den pågældendes anmodning om optagelse på valgli-
sten imødekommes. Om reglerne for EU-statsborgeres ret til
ophold her i landet henvises til afsnit 2.4.1.5. i de almindeli-
ge bemærkninger.
Har den pågældende EU-statsborger ikke fremlagt fornø-
den dokumentation, vil kommunen være berettiget til at
nægte vedkommende optagelse på valglisten og i stedet hen-
vise vedkommende til at ansøge om opholdsbevis hos den
kompetente danske myndighed (for tiden Statsforvaltnin-
gen).
De nærmere regler om optagelse på valglisten af disse
EU-statsborgere foreslås fastsat ved bekendtgørelse. Der
henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, med tilhørende bemærk-
ninger for så vidt angår den foreslåede ændring af § 8, stk.
5, i lov om kommunale og regionale valg.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.1.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 8, stk. 5, i lov om kommunale og regionale
valg, at økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærme-
re regler om optagelse på valglisten af personer, der har
valgret efter § 1, stk. 2, dvs. EU-statsborgere, som er regi-
streret i Udenrigsministeriets protokol (de såkaldte EU-di-
plomater), og om disse personers anmeldelse af flytning til
en anden kommune og fraflytning til udlandet. Bemyndigel-
sen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 970 af 7. august 2017
om optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg
af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union registreret i Udenrigsministeriets protokol
(EU-diplomater).
§ 9, stk. 1 og 2, i lov om kommunale og regionale valg
fastsætter regler om, hvilke oplysninger der danner grundlag
for hovedlisten og tilflytterlisten, som tilsammen udgør
valglisten til kommunale og regionale valg, jf. lovens § 8,
stk. 1, sidste pkt. Af lovens § 9, stk. 1, følger det således, at
hovedlisterne skal udarbejdes på grundlag af oplysningerne i
Det Centrale Personregister (CPR), oplysninger om perso-
ner, der har valgret efter § 1, stk. 2 (dvs. EU-diplomater), og
oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1,
stk. 3 og 4 (dvs. udlændinge på tålt ophold, udvisningsdøm-
te udlændinge og administrativt udviste udlændinge m.v.).
Af lovens § 9, stk. 2, følger det, at tilflytterlisterne tilsvaren-
de kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Cen-
trale Personregister (CPR), oplysninger om personer, der har
valgret efter § 1, stk. 2, og oplysninger om udlændinge, der
ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4.
Af § 105 d, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg
følger det, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om optagelse på valglisten til bindende kom-
munale folkeafstemninger af personer, der har valgret efter
§ 1, stk. 2, dvs. EU-statsborgere, som er registreret i Uden-
rigsministeriets protokol (de såkaldte EU-diplomater), og
om disse personers anmeldelse af flytning til en anden kom-
mune og fraflytning til udlandet. Bemyndigelsen er endnu
ikke udnyttet.
Det foreslås, at § 8, stk. 5, i lov om kommunale og regio-
nale valg ændres, således at det fremgår, at økonomi- og in-
denrigsministeren som noget nyt også fastsætter nærmere
regler om optagelse på valglisten af personer, der har valgret
efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR). Der indføres dermed hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valgli-
sten til kommunale og regionale valg af statsborgere fra en
af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som
ikke er bopælsregistreret i CPR, fordi de ikke opfylder kra-
vet i CPR-lovens § 17, stk. 1, om besiddelse af et opholds-
bevis som forudsætning for registrering af tilflytning fra ud-
landet for ikkenordiske statsborgere, men som i øvrigt op-
fylder valgretsbetingelserne.
Det påtænkes således ved bekendtgørelse at fastsætte nær-
mere regler om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten
af EU-statsborgere, der har valgret efter lovens § 1, stk. 1,
nr. 2, uden at være bopælsregistreret i CPR. Anmodning om
optagelse på valglisten skal indgives til kommunalbestyrel-
40
sen i den kommune, hvor den pågældende EU-statsborger
lovligt har bopæl uden at være bopælsregistreret i CPR, jf.
lovforslagets § 2 1, og det påtænkes i kraft af den foreslåede
bemyndigelse i lovens § 8, stk. 5, at der ved bekendtgørelse
fastsættes nærmere regler om indgivelse, behandling og af-
gørelse af ansøgninger om optagelse på valglisten til kom-
munale og regionale valg.
Det påtænkes bl.a. at fastsætte regler om frister, krav til
indgivelse og indhold af ansøgninger om optagelse på valg-
listen til kommunale og regionale valg, behandling og afgø-
relse af ansøgningerne, underretning af ansøgere om afgø-
relser, gyldigheden af optagelsen på valglisten, meddelelse
ved flytning til en ny kommune, udarbejdelse af valglister
og udsendelse af valgkort. Det påtænkes i den forbindelse af
hensyn til valgklageinstituttet at fastsætte regler om, at kom-
munalbestyrelsens afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. herved den tilsvarende bestem-
melse i § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014
om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den
25. maj 2014 af personer, der er statsborgere i en af de øvri-
ge medlemsstater i Den Europæiske Union og er bopælsre-
gistreret i CPR. I forbindelse med fastsættelse af krav til
indgivelse og indhold af ansøgninger om optagelse på valg-
listen påtænkes det at fastsætte regler om, at der skal gives
oplysninger om, hvorvidt den pågældende EU-statsborger
opstiller som kandidat eller er stiller for en kandidatliste til
kommunale og regionale valg. Dette krav er begrundet i, at
der ikke skal foretages en ny vurdering af, hvorvidt den på-
gældende opfylder valgretsbetingelserne, herunder lovligt
har bopæl i kommunen, hvis denne vurdering allerede er
foretaget i forbindelse med valgbestyrelsens godkendelse af
kandidatlister. For nærmere herom henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 2, nr. 5.
Den foreslåede bemyndigelse giver derimod ikke hjemmel
til at ændre reglerne om herboende EU-statsborgeres valgret
og valgbarhed eller ændre reglerne om betingelserne for, at
en herboende EU-statsborger kan anses for at have doku-
menteret sit lovlige ophold her i landet i henhold til EU-ret-
tens regler om fri bevægelighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.1.2. i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at § 9, stk. 1 og 2, i lov om kom-
munale og regionale valg ændres, således at det som noget
nyt fremgår af § 9, stk. 1, at hovedlisterne og tilflytterlister-
ne ud over oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR),
oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2
(dvs. EU-diplomater), og oplysninger om udlændinge, der
ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4, skal udarbejdes på
grundlag af oplysninger om personer, der har valgret efter §
1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det Centrale
Personregister (CPR). Der er tale om en ændring som konse-
kvens af den ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring
af § 7, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, hvoraf
det følger, at EU-statsborgere, der ikke er bopælsregistreret i
CPR, efter anmodning kan optages på valglisten til kommu-
nale og regionale valg.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Endelig foreslås det, at § 105 d, stk. 4, i lov om kommuna-
le og regionale valg ændres, således at det fremgår, at øko-
nomi- og indenrigsministeren ved bindende kommunale fol-
keafstemninger som noget nyt også kan fastsætte nærmere
regler om optagelse på valglisten af personer, der har valgret
efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR). Der indføres dermed hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valgli-
sten af statsborgere fra en af de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union, som ikke er bopælsregistreret i CPR,
fordi de ikke opfylder kravet i CPR-lovens § 17, stk. 1, om
besiddelse af et opholdsbevis som forudsætning for registre-
ring af tilflytning fra udlandet for ikkenordiske statsborgere,
men som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne.
Det påtænkes således ved bekendtgørelse at fastsætte nær-
mere regler om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten
af EU-statsborgere, der har valgret efter lovens § 1, stk. 1,
nr. 2, uden at være bopælsregistreret i CPR. Anmodning om
optagelse på valglisten skal indgives til kommunalbestyrel-
sen i den kommune, hvor den pågældende EU-statsborger
lovligt har bopæl uden at være bopælsregistreret i CPR, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1. Det påtænkes således i kraft af den
foreslåede bemyndigelse i lovens § 105 d, stk. 4, at der ved
bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om indgivelse, be-
handling og afgørelse af ansøgninger om optagelse på valg-
listen til bindende kommunale folkeafstemninger.
Som for den foreslåede tilsvarende hjemmel i lovens § 8,
stk. 5, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om opta-
gelse på valglisten til kommunale og regionale valg, påtæn-
kes det bl.a. at fastsætte regler om frister, krav til indgivelse
og indhold af ansøgninger om optagelse på valglisten, be-
handling og afgørelse af ansøgningerne, underretning af an-
søgere om afgørelser, gyldigheden af optagelsen på valgli-
sten, meddelelse ved flytning til en ny kommune, udarbej-
delse af valglister og udsendelse af valgkort. Det påtænkes
endvidere tilsvarende af hensyn til valgklageinstituttet at
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. her-
ved den tilsvarende bestemmelse i § 8, stk. 2, i bekendtgø-
relse nr. 89 af 23. januar 2014 om optagelse på valglisten til
Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af personer, der
er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union og er bopælsregistreret i CPR.
Den foreslåede bemyndigelse giver derimod ikke hjemmel
til at ændre reglerne om herboende EU-statsborgeres valgret
og valgbarhed eller reglerne om betingelserne for, at en her-
boende EU-statsborger kan anses for at have dokumenteret
sit lovlige ophold her i landet i henhold til EU-rettens regler
om fri bevægelighed.
Til nr. 3
Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen senest lør-
dagen 10 dage før valgdagen bekendtgøre i de stedlige dag-
blade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til
vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af
41
valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold
skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. lov om
kommunale og regionale valg § 11.
Den foreslåede ændring af § 11 i lov om kommunale og
regionale valg indebærer, at kommunalbestyrelsen også skal
bekendtgøre de pågældende oplysninger på kommunens
hjemmeside.
Med den foreslåede ændring tilføjes det i bestemmelsen,
at bekendtgørelsen af, at der vil blive udsendt valgkort til
vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af
valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold
skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, også skal
ske på kommunens hjemmeside.
Opslaget på kommunens hjemmeside med de nævnte op-
lysninger skal fremgå et passende sted og med en passende
tydelighed. Offentliggørelsen af opslaget kan ske på en rele-
vant temaside (underside på hjemmesiden) eller på en sær-
skilt temahjemmeside, hvis kommunalbestyrelsen anser det
for hensigtsmæssigt.
Kommunalbestyrelsen skal som hidtil bekendtgøre de
nævnte oplysninger i de stedlige dagblade eller lokalaviser.
Til nr. 4
Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet senest tirsdagen 13 uger før valgdagen i de
stedlige dagblade eller lokalaviser bekendtgøre antallet af
dem, der skal vælges, antallet af stillere for en kandidatliste,
fristerne for tidligste og seneste indlevering af kandidatli-
ster, jf. lov om kommunale og regionale valg § 23, stk. 1,
1.-3. pkt., og dag og tid for afstemningen, jf. lov om kom-
munale og regionale valg § 22, stk. 1.
Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, i lov om kommu-
nale og regionale valg indebærer, at kommunalbestyrelsen
og regionsrådet også skal bekendtgøre de pågældende oplys-
ninger på kommunens henholdsvis regionens hjemmeside.
Med den foreslåede ændring tilføjes det i bestemmelsen,
at bekendtgørelsen af antallet af dem, der skal vælges, af an-
tallet af stillere for en kandidatliste, af fristerne for tidligste
og seneste indlevering af kandidatlister, jf. § 23, stk. 1, 1.-3.
pkt., og af dag og tid for afstemningen også skal ske på
kommunens henholdsvis regionens hjemmeside.
Efter lovens § 22, stk. 2, skal bekendtgørelsen efter stk. 1
tillige indeholde en kort redegørelse for, hvilke personer der
har ret til at udøve valgret og stille op som kandidat til kom-
munalbestyrelsesvalget henholdsvis regionsrådsvalget, her-
under om betingelserne for, at disse rettigheder tilkommer
herboende udlændinge. Det følger dermed af den foreslåede
ændring i lovforslagets § 2, nr. 4, at denne redegørelse også
skal bekendtgøres på kommunens henholdsvis regionens
hjemmeside.
Opslaget på kommunens henholdsvis regionens hjemme-
side med de nævnte oplysninger skal fremgå et passende
sted og med en passende tydelighed. Offentliggørelsen af
opslaget kan ske på en relevant temaside (underside på
hjemmesiden) eller på en særskilt temahjemmeside, hvis
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet anser det for
hensigtsmæssigt.
Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal som
hidtil bekendtgøre de nævnte oplysninger i de stedlige dag-
blade eller lokalaviser.
Til nr. 5
Af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, 1. pkt., i lov
om kommunale og regionale valg følger det, at en kandidat-
liste skal være underskrevet af de enkelte kandidater og skal
indeholde oplysning om hver enkelt kandidats fulde navn,
personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. Lovens §
24, stk. 1, 2. pkt., indeholder en undtagelse til 1. pkt., idet
det fastsættes, at for kandidater, der er valgbare, og som har
valgret efter lovens § 1, stk. 2 (dvs. EU-diplomater), skal der
i stedet for personnummer opgives fødselsdato.
Det foreslås, at der i § 24, stk. 1, indsættes et nyt punktum
efter 1. pkt., der som noget nyt vil medføre, at der for kandi-
dater, der er valgbare, og som har valgret efter lovens § 1,
stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i CPR, i stedet
for personnummer skal opgives fødselsdato. Det drejer sig
således om kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union, som ikke er bo-
pælsregistreret i CPR, fordi de ikke opfylder kravet i CPR-
lovens § 17, stk. 1, om besiddelse af et opholdsbevis som
forudsætning for registrering af tilflytning fra udlandet for
ikkenordiske statsborgere, men som i øvrigt opfylder valg-
retsbetingelserne. Endvidere skal kandidatlisten være ved-
lagt oplysning om, hvorvidt de pågældende er optaget på
valglisten eller har indgivet anmodning herom, jf. den med
lovforslaget foreslåede indsættelse af § 7, stk. 1, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 2, nr. 1.
Kandidater, der har valgret efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2,
uden at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
(CPR), har som konsekvens af den manglende registrering i
CPR ikke fået tildelt et personnummer. For at sikre, at disse
EU-statsborgere kan udøve deres ret til at stille op til kom-
munale og regionale valg, foreslås det derfor ligesom for
EU-diplomater, at der indsættes en undtagelse fra kravet om
oplysning om personnummer i kandidatlisten for disse kan-
didater, således at der for disse EU-statsborgere alene kræ-
ves angivelse af fødselsdato.
Kravet om oplysning om, hvorvidt den pågældende er op-
taget på valglisten eller har indgivet anmodning herom, er
alene begrundet i, at der ikke skal foretages en ny vurdering
af, hvorvidt den pågældende opfylder valgretsbetingelserne,
herunder lovligt har bopæl i kommunen, hvis denne vurde-
ring allerede er foretaget. Det er således ikke en forudsæt-
ning, at den pågældende EU-statsborger er eller har søgt om
at blive optaget på valglisten for at kunne udøve sin ret til at
opstille som kandidat til kommunale og regionale valg. I til-
fælde, hvor der ikke allerede er foretaget en vurdering af,
om den pågældende opfylder valgretsbetingelserne til kom-
munale og regionale valg, skal denne vurdering således
foretages i forbindelse med valgbestyrelsens gennemgang af
kandidatlisten, jf. § 27, stk. 1, i lov om kommunale og regio-
nale valg.
42
Valgbestyrelsen skal således i forbindelse med godkendel-
se af kandidatlister til kommunale og regionale valg foretage
en vurdering af, hvorvidt en kandidat, der er statsborger i en
anden medlemsstat i Den Europæiske Union, og som ikke er
bopælsregistreret i CPR, lovligt har bopæl i kommunen,
medmindre denne vurdering allerede er foretaget i forbin-
delse med den pågældendes optagelse på valglisten til kom-
munale og regionale valg. Endvidere skal der som for alle
andre kandidater laves en vurdering af, om valgretsbetingel-
serne i øvrigt er opfyldt. En kandidat, der er EU-statsborger,
men som ikke er bopælsregistreret i CPR, kan ved hjælp af
enhver form for egnet dokumentation godtgøre, at den på-
gældende lovligt har bopæl i kommunen. Anser valgbesty-
relsen dette for godtgjort, skal der herefter foretages en vur-
dering af, om betingelserne for bopælsregistrering i CPR
(bortset fra betingelsen om besiddelse af opholdsbevis) efter
reglerne i CPR-loven er opfyldt. Er dette tilfældet, og er de
øvrige valgbarhedsbetingelser til kommunale og regionale
valg opfyldt, kan den pågældende kandidat godkendes.
Har den pågældende EU-statsborger ikke fremlagt fornø-
den dokumentation, vil valgbestyrelsen ved sin prøvelse af
kandidatlister og kandidater være berettiget til at nægte god-
kendelse af vedkommende kandidat.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 24, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg
skal en kandidatliste indeholde oplysning om kandidatlistens
listebetegnelse, jf. § 24 a. Listebetegnelsen skal ved kandi-
daternes underskrift være godkendt af disse.
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, ændres § 24, stk. 3, 1. pkt., i
lov om kommunale og regionale valg således, at ordene »jf.
§ 24 a« ændres til: »jf. §§ 24 a-24 c«. Det foreslås således
fastsat i bestemmelsen, at en kandidatliste skal indeholde
oplysning om kandidatlistens listebetegnelse, jf. §§ 24 a-24
c.
Lovforslagets § 2, nr. 6, er en konsekvensændring som
følge af, at der i lov om kommunale og regionale valg ind-
sættes nye bestemmelser i §§ 24 b og 24 c, der fastsætter
yderligere regler for kandidatlisternes listebetegnelse. Der
sker ingen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen i § 24,
stk. 3, 1. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Efter § 24 a, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg
skal kandidatlister for et parti, der den 1. august i valgåret er
opstillingsberettiget til folketingsvalg, som listebetegnelse
anvende det navn, de opstiller under til folketingsvalg, eller
en betegnelse, hvori dette navn indgår. Tilsvarende gælder
kandidatlister for det tyske mindretals parti.
Andre kandidatlister kan som listebetegnelse ikke anvende
navnet på et af de partier, der er nævnt i stk. 1 (folketings-
partier), en betegnelse, hvori dette navn indgår, eller en be-
tegnelse, der kan give anledning til, at kandidatlisten for-
veksles med kandidatlister for et af disse partier, jf. § 24 a,
stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg.
Som listebetegnelse kan ikke anvendes enkelte bogstaver
(A, B, C osv.) eller en kombination af bogstaver, der ikke
danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.), jf. § 24 a, stk. 3, i
lov om kommunale og regionale valg.
En listebetegnelse kan endvidere ikke anvendes, såfremt
det ved endelig dom er fastslået, eller der i øvrigt er grund
til at antage, at en anden på andet grundlag har eneret til li-
stebetegnelsen, uden at indehaveren af eneretten har givet
samtykke hertil, jf. § 24 a, stk. 4, i lov om kommunale og
regionale valg.
Efter de gældende regler er det således muligt at opstille
flere kandidatlister med samme listebetegnelse til kommu-
nalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg i den samme kom-
mune henholdsvis region.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 24 b i
lov om kommunale og regionale valg, der indfører et forbud
mod ens listebetegnelser ved kommunalbestyrelsesvalg eller
regionsrådsvalg i samme kommune henholdsvis region. For-
målet med et forbud mod ens listebetegnelser ved kommu-
nalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg i samme kommune
henholdsvis region er at skabe størst mulig klarhed for væl-
gerne omkring de forskellige kandidatlister og undgå, at
vælgerne forveksler de opstillede kandidatlister og ved en
fejl får sat kryds ved en anden kandidatlisten end den, som
vælgeren havde tænkt sig at stemme på.
Det foreslås i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., at valgbestyrelsen, når
der er indleveret flere kandidatlister med samme listebeteg-
nelse til samme valg, der ikke er omfattet af § 24 a, stk. 2-4,
og ikke er omfattet af § 24 b, stk. 8, træffer afgørelse om,
hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan
anvende den angivne listebetegnelse, jf. stk. 2-6.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod, at flere kandidat-
lister opstiller under samme listebetegnelse til kommunalbe-
styrelsesvalg eller regionsrådsvalg i samme kommune hen-
holdsvis region.
Forbuddet i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., gælder kun, hvis der
indleveres flere kandidatlister under samme listebetegnelse
til det samme kommunalbestyrelsesvalg eller regionsråds-
valg, som ikke er omfattet af § 24 a, stk. 2-4, og ikke er om-
fattet af § 24 b, stk. 7.
Bestemmelsen i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., indebærer alene et
forbud mod, at der er ved kommunalbestyrelsesvalg eller re-
gionsrådsvalg, opstiller flere kandidatlister under samme li-
stebetegnelse i samme kommune henholdsvis region. Der er
intet til hinder for, at flere kandidatlister med samme listebe-
tegnelse opstiller til kommunalbestyrelsesvalg i hver sin
kommune eller til regionsrådsvalg i hver region, eller at én
kandidatliste opstiller til kommunalbestyrelsesvalg i en
kommune, og en anden kandidatliste med samme listebeteg-
nelse opstiller til regionsrådsvalg i den region, hvori kom-
munen er beliggende.
Bestemmelsen i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., indebærer alene et
forbud mod, at det er den samme listebetegnelse, flere kan-
43
didatlister opstiller under til samme kommunalbestyrelses-
valg eller regionsrådsvalg. Forbuddet i § 24 b, stk. 1, 1. pkt.,
er ikke til hinder for, at der opstiller flere kandidatlister,
hvor der til samme listebetegnelse er tilføjet en betegnelse,
der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold. Dette
præciseres ved den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt.
Forbuddet i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., suppleres af det foreslå-
ede forbud i § 24 c mod, at flere kandidatlister opstiller til
kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg i samme
kommune henholdsvis region under listebetegnelser, der gi-
ver anledning til nærliggende risiko for forveksling med hin-
anden.
Det foreslåede forbud i § 24 b, stk. 1, 1. pkt. er subsidiært
i forhold til de gældende forbud mod at anvende bestemte li-
stebetegnelser i § 24 a, stk. 2-4, i lov om kommunale og re-
gionale valg og den foreslåede afvisningsbeføjelse i § 24 b,
stk. 7. Der henvises til ordlyden af § 24 b, stk. 1.
Forbuddet i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., omfatter følgelig ikke
de tilfælde, hvor en kandidatlistes listebetegnelse ikke må
anvendes som følge af § 24 a, stk. 2. Opstiller der en kandi-
datliste for et parti, der den 1. august i valgåret er opstil-
lingsberettiget til folketingsvalg, og vælger en anden kandi-
datliste til kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg i
sin listebetegnelse at benytte navnet på et af de partier, der
er nævnt i lovens § 24 a, stk. 1 (folketingspartier), en beteg-
nelse, hvori dette navn indgår, eller en betegnelse, der kan
give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kandi-
datlister for et af disse partier, er den pågældende anden
kandidatliste efter lovens § 24 a, stk. 2 afskåret fra at benyt-
te denne listebetegnelse. Vælger flere kandidatlister til
samme kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg i de-
res listebetegnelse at benytte navnet på et af de partier, der
er nævnt i lovens § 24 a, stk. 1 (folketingspartier), en beteg-
nelse, hvori dette navn indgår, eller en betegnelse, der kan
give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kandi-
datlister for et af disse partier, vil hver af de pågældende
kandidatlister være afskåret efter lovens § 24 a, stk. 2, fra at
benytte denne listebetegnelse, også selv om der ikke opstil-
let nogen kandidatliste for folketingspartiet. I begge situatio-
ner vil forbuddet efter den foreslåede § 24 b, stk. 1, 1. pkt.,
ikke finde anvendelse.
Det foreslåede forbud i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., er således
subsidiært i forhold til bestemmelsen i § 24 a, stk. 2. § 24 b,
stk. 1, 1. pkt., vil hermed være relevant, hvis flere kandidat-
lister, der ikke er kandidatlister for et parti, der den 1. august
i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, indleve-
res under samme listebetegnelse, eller hvis flere kandidatli-
ster, der er kandidatlister for samme parti, der den 1. august
i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, indleve-
res under samme listebetegnelse. § 24 b, stk. 1, 1. pkt., vil
derimod ikke være relevant, hvis flere kandidatlister, hvoraf
en er kandidatliste for et parti, der den 1. august i valgåret er
opstillingsberettiget til folketingsvalg, og de andre ikke er,
indleveres under samme listebetegnelse, idet denne situation
fortsat skal afgøres efter lovens § 24 a, stk. 2.
Det foreslåede forbud i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., er endvidere
subsidiært i forhold til bestemmelsen i § 24 a, stk. 3. For-
buddet i stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke de tilfælde, hvor en li-
stebetegnelse ikke må anvendes som følge af anvendelsen af
enkelte bogstaver (A, B, C osv.) eller en kombination af
bogstaver, der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.),
jf. § 24 a, stk. 3.
Det foreslåede forbud i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., er desuden
subsidiært i forhold til bestemmelsen i § 24 a, stk. 4. For-
buddet i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke tilfælde, hvor
flere kandidatlister indleveres under samme listebetegnelse
til samme kommunalbestyrelses- eller regionsrådsvalg, men
hvor en af kandidatlisterne eller tredjemand muligvis har
eneret til betegnelsen efter den gældende bestemmelse i § 24
a, stk. 4. I disse tilfælde skal valgbestyrelsen først undersø-
ge, om en af kandidatlisterne har eneret til betegnelsen efter
§ 24 a, stk. 4, inden det afgøres efter de foreslåede regler i §
24 b, stk. 2-5, hvilken af de indleverede kandidatlister der
har fortrinsret. Valgbestyrelsen skal som hidtil alene overve-
je, om listebetegnelsen på en indleveret kandidatliste er i
strid med andres eneret, i de tilfælde, hvor valgbestyrelsen i
forvejen - uden at foretage selvstændige undersøgelser – har
kendskab til, at listebetegnelsen på en indleveret lokalliste
kunne være identisk eller forvekslelig med navnet på en er-
hvervsvirksomhed, et varemærke eller en aktiv ikke-er-
hvervsdrivende forening. Valgbestyrelsen har således ikke
pligt til at foretage selvstændige undersøgelser for at afklare,
om der findes andre, som måtte have materiel eneret til de
indleverede lokallisters listebetegnelser.
Det foreslåede forbud i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., er endelig
subsidiært i forhold til den foreslåede afvisningsbestemmel-
se i § 24 b, stk. 7. Forbuddet i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., omfatter
således ikke det tilfælde, hvor en kandidatliste, der indleve-
res under samme listebetegnelse som andre kandidatlister til
samme kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg, af-
vises som følge af, at valgbestyrelsen finder, at kandidatli-
sten åbenbart ikke er gyldig, jf. den gældende § 27, stk. 3, i
lov om kommunale og regionale valg. I den foreslåede § 24
b, stk. 7, foreslås denne beføjelse gjort obligatorisk for valg-
bestyrelsens formand.
Det forhold, at forbuddet i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., ikke om-
fatter tilfælde, der er omfattet af § 24 a, stk. 2-4, eller § 24 b,
stk. 7, indebærer, at de foreslåede bestemmelser i § 24 b,
stk. 2-5, om, hvilken af de indleverede kandidatlister med
samme listebetegnelse der i givet fald har fortrinsret, heller
ikke finder anvendelse på sådanne kandidatlister.
Forbuddet i § 24 b, stk. 1, 1. pkt., omfatter derimod tilfæl-
de, hvor flere kandidatlister indleveres under samme listebe-
tegnelse til samme kommunalbestyrelsesvalg eller regions-
rådsvalg, uanset at den kandidatliste, valgbestyrelsen efter
de foreslåede bestemmelser i stk. 2-5 træffer afgørelse om
har fortrinsret, efterfølgende ikke erklæres for endelig gyl-
dig af valgbestyrelsen, jf. § 27 i lov om kommunale og regi-
onale valg. I dette tilfælde skal valgbestyrelsen ikke træffe
fornyet afgørelse efter den foreslåede § 24 b.
Valgbestyrelsen har pligt til at træffe afgørelse efter § 24
b, stk. 1, om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister
der ikke kan anvende den angivne listebetegnelse, når der
indleveres flere kandidatlister med samme listebetegnelse til
44
samme valg. Kandidatlister kan således ikke aftale eller give
samtykke til, at flere kandidatlister opstiller under samme li-
stebetegnelse.
En indleveret kandidatliste kan derimod godt tilbagekal-
des af kandidatlistens repræsentant over for valgbestyrelsens
formand senest kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen, jf. §
26, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg og derved
frafalde sin ret til at benytte en eventuel fortrinsret, som
kandidatlisten efter de foreslåede reglerne i stk. 2-5 måtte
have til at anvende den pågældende listebetegnelse. Sker en
sådan tilbagekaldelse, vil valgbestyrelsen ikke være forplig-
tet til at træffe en fornyet afgørelse efter § 24 b. En kandi-
datliste, der er afvist efter reglerne i § 24 b, stk. 1-5, har mu-
lighed for at genindlevere sin liste senest kl. 12 mandagen
43 dage før valgdagen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24
b, stk. 6, 4. pkt.
Det foreslås, at valgbestyrelsen træffer afgørelse ud fra
nærmere fastsatte kriterier, der skal anvendes i en nærmere
bestemt rækkefølge, jf. § 24 b, stk. 2-5.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 1, er det
valgbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvilken kandidat-
liste eller hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den an-
givne listebetegnelse. Forslaget er dog ikke til hinder for, at
valgbestyrelsen efter de almindelige forvaltningsretlige reg-
ler om delegation bestemmer, at denne opgave på valgbesty-
relsens vegne og under valgbestyrelsens ansvar og instruk-
tion skal varetages af formanden for valgbestyrelsen eller af
forvaltningen i vedkommende kommune eller region. Dette
gælder også de beføjelser, valgbestyrelsen tildeles i § 24 b,
stk. 2-6, og i § 24 c.
Den afgørelse, som valgbestyrelsen skal træffe efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 1, om hvilken kandidatliste el-
ler hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den angivne
listebetegnelse, skal træffes efter reglerne i stk. 2-6, jf. hen-
visningen til stk. 2-6 i § 24 b, stk. 1. Valgbestyrelsens afgø-
relse skal således træffes efter reglerne i stk. 2-5 for, hvilken
kandidatliste der har fortrinsret til at anvende den angivne li-
stebetegnelse. Valgbestyrelsens afgørelse af, hvorvidt der er
indleveret flere kandidatlister med samme listebetegnelse,
skal træffes i overensstemmelse med stk. 1, 2. pkt.
Om tidsfristerne for valgbestyrelsens afgørelse efter stk. 1
henvises til den foreslåede bestemmelse i stk. 6, hvorefter
valgbestyrelsen straks eller senest 45 dage før valgdagen
skal træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste eller hvilke
kandidatlister der ikke kan anvende den angivne listebeteg-
nelse.
I § 24 b, stk. 1, 2. pkt., fastsættes, at den foreslåede be-
stemmelse i stk. 1, 1. pkt., ikke er til hinder for, at kandidat-
lister anvender den samme listebetegnelse med tilføjelse af
en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet til-
hørshold.
Forbuddet i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt.,
mod, at flere kandidatlister opstiller til kommunalbestyrel-
sesvalg eller regionsrådsvalg under samme listebetegnelse i
samme kommune henholdsvis region, er dermed ikke til
hinder for, at der opstiller flere kandidatlister, hvor der til
samme listebetegnelse er tilføjet en betegnelse, der angiver
et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold. Dette præciseres
ved den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt.
Den betegnelse, som efter stk. 1, 2. pkt., gerne må tilføjes
den samme listebetegnelse som en anden kandidatliste, skal
angive et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold. Det kan
være en geografisk tilknytning ved angivelse af et geogra-
fisk område i form af en egn, f.eks. ”Lokallisten Møn”, ved
angivelse af et geografisk sted i form af en by, f.eks. ”Lokal-
listen Ørby”, eller ved angivelse af et verdenshjørne, f.eks.
”Lokallisten Nord”. Eller det kan være ved angivelse af et
andet tilhørsforhold, der angiver, at lokallisten alene har til-
hørsforhold til en del af kommunen. Tilhørsforholdet behø-
ver ikke at være geografisk. Som anført i bemærkningerne
til § 34, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg om
tildeling af bogstavbetegnelse til lokallister, som indført ved
lov om kommunale valg, jf. lov nr. 140 af 8. marts 1989,
kan kandidatlister med fælles listebetegnelse tildeles samme
bogstavbetegnelse, uanset om en eventuel tillægsbetegnelse
til en fælles listebetegnelse angiver et særligt geografisk el-
ler andet tilhørsforhold, og et partis ungdomsorganisationer
kan således opstille under det pågældende partis bogstavbe-
tegnelse, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte
2814.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt.,
ingen betingelse, at den anden kandidatliste, der anvender li-
stebetegnelsen, også skal have tilføjet en betegnelse, der an-
giver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold. Det er til-
strækkeligt, at alene den omhandlede kandidatliste har til-
føjet en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet
tilhørsforhold, mens den anden ikke gør. Har flere andre
kandidatlister ikke tilføjet en betegnelse, der angiver et sær-
ligt lokalt eller andet tilhørsforhold, vil disse kandidatlister
dog være omfattet af det foreslåede forbud i stk. 1. 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., indebærer
endvidere, at der i tilfælde, hvor kandidatlister med tilføjelse
af en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet til-
hørshold, anvender den samme listebetegnelse, ikke er nær-
liggende risiko for forveksling mellem de pågældende kan-
didatlister, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24 c.
I § 24 b, stk. 2, foreslås det, at en kandidatliste, der ved det
seneste valg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet under den angivne listebetegnelse,
og som 11 uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i kom-
munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet under den angiv-
ne listebetegnelse, har fortrinsret til at anvende denne liste-
betegnelse ved valgbestyrelsens afgørelse efter stk. 1.
Det vil være en betingelse for, at en kandidatliste kan an-
ses for omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at
den pågældende kandidatliste, der blev valgt ind i kommu-
nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ved seneste valg
under den angivne listebetegnelse, fortsat er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet 11 uger før
valgdagen under den angivne listebetegnelse, og at der er
identitet mellem den kandidatliste, der blev valgt ind ved det
seneste valg, og den kandidatliste, der nu genopstiller.
45
Betingelsen om, at kandidatlisten opnåede repræsentation
i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ved det se-
neste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regionsråds-
valg, vil være opfyldt, såfremt kandidatlisten ifølge valgbe-
styrelsens opgørelse af valget, jf. lov om kommunale og re-
gionale valg kapitel 8, eller i tilfælde af valgklager ifølge
den endelige afgørelse af valget, jf. lovens §§ 93 og 94, har
opnået et eller flere mandater. Betingelsen er opfyldt, uanset
om den eller de valgte umiddelbart efter modtagelsen af
valget vælger at udtræde af kandidatlisten.
Betingelsen om, at kandidatlisten tirsdagen 11 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, vil være opfyldt, hvis et eller flere
medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det på denne dag repræsenterer den kandidatliste, der opnåe-
de repræsentation ved det seneste valg. Det er forholdene på
tirsdagen 11 uger før valgdagen, der er afgørende for vurde-
ringen. Betingelsen vil i almindelighed være opfyldt, hvis et
eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet har anmeldt at tilhøre den pågældende kandi-
datliste og ikke senest tirsdagen 11 uger før valgdagen har
tilkendegivet at ville udtræde over for kommunalbestyrelsen
eller offentligheden. At et medlem påtænker at udtræde af
kandidatlisten, men ikke over for kommunalbestyrelsen/
regionsrådet eller offentligheden har tilkendegivet dette, har
ikke betydning.
Betingelsen om repræsentation og identitet skal være op-
fyldt 11 uger før valgdagen svarende til det tidligste tids-
punkt for indlevering af kandidatlister. Efter de gældende
regler kan kandidatlister tidligst indleveres henholdsvis 11
uger før valgdagen for så vidt angår kandidatlister, der øn-
sker sig fritaget for kravet om indsamling af underskrifter
fra et mindsteantal stillere, og 9 uger før valgdagen for så
vidt angår øvrige kandidatlister, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt.,
i lov om kommunale og regionale valg.
Kravet om identitet mellem den liste, der blev valgt ind
ved det seneste valg, og den liste, der nu genopstiller, skal
forstås på samme måde som det tilsvarende identitetskrav,
der gælder ved fritagelse for indsamling af et mindsteantal
stillere, jf. § 19, stk. 4, i lov om kommunale og regionale
valg, som blev indført ved lov nr. 1742 af 22. december
2015.
Dette indebærer, at en kandidatliste, der efter forslaget øn-
sker fortrinsret til at anvende en listebetegnelse som følge
af, at kandidatlisten ved det seneste kommunalbestyrelses-
valg henholdsvis regionsrådsvalg opnåede repræsentation i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet under den
angivne listebetegnelse, og som 11 uger før valgdagen fort-
sat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis re-
gionsrådet under den angivne listebetegnelse, efter omstæn-
dighederne vil skulle godtgøre over for valgbestyrelsen, at
dette identitetskrav er opfyldt tirsdagen 11 uger før valgda-
gen.
Det er ikke tilstrækkeligt, at kandidatlisten blot hævder at
repræsentere den oprindelige liste. Dokumentation for, at
identitetskravet er opfyldt, kan f.eks. ske ved en erklæring
fra listens/partiets ledelse og fremlæggelse af dokumentation
for, at de pågældende personer tegner listen udadtil eller er
bemyndiget hertil afhængigt af den pågældende listes/det
pågældende partis organisation. Valgbestyrelsen kan bede
kandidatlisten om at indsende yderligere oplysninger og må
i tilfælde af, at kandidatlisten ikke har mulighed herfor eller
ikke ønsker dette, træffe afgørelsen på det foreliggende
grundlag. I langt de fleste tilfælde forventes identitetskravet
ikke at give anledning til nogen afgrænsningsproblemer.
For kandidatlister, der opnåede repræsentation ved det se-
neste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regionsråds-
valg, og som fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, uden at der er sket ændringer i li-
stebetegnelsen eller væsentlige ændringer i listens medlem-
mer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, vil
der som udgangspunkt ikke være behov for dokumentation.
Der kan opstilles følgende typetilfælde, hvor der som ud-
gangspunkt vil være den fornødne identitet:
a) Ingen af listens medlemmer, som er indvalgt i kommu-
nalbestyrelsen/regionsrådet, har i valgperioden skiftet liste
eller er blevet løsgængere (men kan godt evt. være erstattet
af stedfortræder(e) fra listen som følge af udtræden af kom-
munalbestyrelsen/regionsrådet), og listen har bevaret sin li-
stebetegnelse.
b) Et eller flere af listens medlemmer, som er indvalgt i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet, har i valgperioden skif-
tet liste eller er blevet løsgængere, men disse medlemmer
udgør under halvdelen af listens medlemmer af kommunal-
bestyrelsen/regionsrådet, listen har ikke skiftet listebetegnel-
se, og der er ikke i øvrigt forhold, som giver anledning til
tvivl hos valgbestyrelsen om, at der er identitet.
Der vil i de under pkt. a) og b) nævnte situationer i almin-
delighed være identitet, uanset om der er sket flere udmel-
delser af bestyrelsen for kandidatlistens organisation.
Der kan endvidere opstilles følgende typetilfælde, hvor
der som udgangspunkt ikke vil være den fornødne identitet:
a) Listen har skiftet listebetegnelse. Dette gælder uanset,
om alle de oprindeligt indvalgte medlemmer – eller evt. ale-
ne det oprindeligt indvalgte medlem – fortsat stiller op for
listen med den nye listebetegnelse. Undtaget er dog mindre
ændringer af listens navn, hvor det er åbenbart, at der fortsat
er identitet (f.eks. hvis moderpartiet, som listen stiller op for
lokalt, har ændret partinavnet i løbet af valgperioden).
b) Et eller flere af listens medlemmer, som er indvalgt i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet, har i valgperioden skif-
tet liste eller er blevet løsgængere, og disse medlemmer ud-
gør mindst halvdelen af listens medlemmer af kommunalbe-
styrelsen/regionsrådet.
c) Der er sket en sprængning af en kandidatliste, hvor hver
fraktion herefter hævder at repræsentere den oprindelige
kandidatliste. Valgbestyrelsen skal foretage en vurdering af,
om der reelt er sket en sprængning af listen. Valgbestyrelsen
kan i den situation lægge vægt på, om der er sket en spræng-
ning af bestyrelsen for kandidatlistens organisation. Hvis der
reelt er tvivl, kan der ikke for nogen af parterne fastslås
identitet.
46
I tilfælde, hvor en kandidatliste, der er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet, opstiller helt nye kandi-
dater, fordi ingen af de indvalgte medlemmer genopstiller,
vil der fortsat kunne være den fornødne identitet, hvis der
foreligger dokumentation for, at identitetskravet er opfyldt,
f.eks. ved en erklæring fra listens/partiets ledelse og frem-
læggelse af dokumentation for, at de pågældende personer
tegner listen udadtil eller er bemyndiget hertil afhængig af
den pågældende listes/det pågældende partis organisation.
Det samme gælder i tilfælde, hvor nogle af de valgte med-
lemmer af kandidatlisten genopstiller, men andre ikke gør.
Det er således ikke afgørende ved bedømmelsen af identi-
tetskravet, hvilke kandidater der (gen)opstiller.
I § 24 b, stk. 3, foreslås det, at, hvis det ikke kan afgøres
efter stk. 2, hvilken kandidatliste der har fortrinsret til at an-
vende den angivne listebetegnelse, har en kandidatliste, der
ved det seneste valg var opstillet under den angivne listebe-
tegnelse til valget, og hvor mindst halvdelen af kandidatli-
stens tidligere opstillede kandidater genopstiller til valget,
fortrinsret til at anvende den angivne listebetegnelse ved
valgbestyrelsens afgørelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, finder anvendelse i
den situation, hvor ingen af kandidatlisterne, der er indleve-
ret under samme listebetegnelse ved samme kommunalbe-
styrelsesvalg eller regionsrådsvalg, har fortrinsret efter stk.
2, eller hvis flere af kandidatlisterne, der er indleveret under
samme listebetegnelse ved samme kommunalbestyrelses-
valg eller regionsrådsvalg, har fortrinsret efter stk. 2. Det er
efter stk. 3, alene en betingelse, at kandidatlisten var opstil-
let under den angivne listebetegnelse til det seneste valg til
vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd. Det er
ikke en betingelse efter stk. 3, at kandidatlisten opnåede re-
præsentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det ved seneste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regi-
onsrådsvalg.
En kandidatliste har alene fortrinsret efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 3, hvis kandidatlisten er endeligt god-
kendt af valgbestyrelsen ved det seneste valg til
vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd. Kandi-
datlisten skal være endeligt godkendt efter at have afhjulpet
de mangler, valgbestyrelsen måtte have pålagt kandidatli-
sten at afhjælpe, jf. § 27 i lov om kommunale og regionale
valg.
En kandidatliste har endvidere alene fortrinsret efter stk.
3, hvis mindst halvdelen af kandidatlistens tidligere opstille-
de kandidater genopstiller til herværende kommunalbesty-
relsesvalg eller regionsrådsvalg. Betingelsen indebærer, at
mindst halvdelen af de kandidater, der var opstillet på den
endeligt godkendte kandidatliste ved det seneste valg til
vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd, genop-
stiller til herværende valg til samme kommunalbestyrelse el-
ler regionsråd.
Ved optællingen af, hvor mange kandidater der var opstil-
let på den endeligt godkendte kandidatliste ved det seneste
valg til vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd,
skal det ikke tages i betragtning, om en eller flere kandida-
ter, der var opstillet på kandidatlisten, efter indleveringen af
kandidatlisten og efter det seneste valg over for kommunal-
bestyrelsen/regionsrådet eller offentligheden havde tilkende-
givet, at vedkommende udtrådte af kandidatlisten.
Det må afgøres på tidspunktet for indlevering af kandidat-
listen til herværende kommunalbestyrelsesvalg eller regi-
onsrådsvalg og valgbestyrelsens efterfølgende afgørelse,
hvorvidt mindst halvdelen af de kandidater, der var opstillet
ved det seneste valg, genopstiller ved at stå anført på kandi-
datlisten som kandidater. Det skal være mindst halvdelen af
de kandidater, der var opstillet ved det seneste valg, der gen-
opstiller. Nye kandidater, der opstiller på kandidatlisten ved
herværende valg, skal ikke medregnes. Har en eller flere
kandidater efter kandidatlistens indlevering til valgbestyrel-
sen tilkendegivet over for offentligheden eller valgbestyrel-
sen, at vedkommende tilbagekalder sit kandidatur, skal dette
ikke tages i betragtning, da en kandidat ikke kan trække sit
kandidatur tilbage, når kandidatlisten er indleveret til valg-
bestyrelsen, jf. § 26, stk. 2, i lov om kommunale og regiona-
le valg.
En kandidatliste har alene fortrinsret efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 3, hvis der er identitet mellem den tidli-
gere og den nu opstillede kandidatliste. Spørgsmålet om
identitet skal afgøres efter tilsvarende kriterier som efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 2, idet de kriterier i stk. 2, der
vedrører indvalgte i kommunalbestyrelsen/regionsrådet dog
ikke finder anvendelse. Der vil som udgangspunkt være den
fornødne identitet, hvis en kandidatliste ikke har skiftet li-
stebetegnelse, og der ikke er sket en sprængning af kandi-
datlisten. Hvis mindst halvdelen af de kandidater, der var
opstillet på den endeligt godkendte kandidatliste ved det se-
neste valg til vedkommende kommunalbestyrelse eller regi-
onsråd, genopstiller til herværende valg til samme kommu-
nalbestyrelse eller regionsråd, vil der som udgangspunkt fo-
religge identitet, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 3.
Modsat vil der som udgangspunkt ikke være den fornødne
identitet, hvis kandidatlisten har skiftet listebetegnelse. Und-
taget er dog mindre ændringer af listens navn, hvor det er
åbenbart, at der fortsat er identitet (f.eks. hvis moderpartiet,
som listen stiller op for lokalt, har ændret partinavnet i løbet
af valgperioden). Hvis det vurderes, at der fortsat er identitet
på trods af ændringen af kandidatlistens listebetegnelse, vil
kandidatlisten have fortrinsret til den nye listebetegnelse. I
dette tilfælde foreligger der dog en formodning for risiko for
forveksling med den tidligere listebetegnelse som følge af,
at der kun er sket en mindre ændring af listebetegnelsen,
hvilket kan medføre, at en anden kandidatliste heller ikke
kan opstille under denne listebetegnelse. Der vil endvidere
ikke som udgangspunkt være den fornødne identitet, hvis
der er sket en sprængning af en kandidatliste, hvor hver
fraktion herefter hævder at repræsentere den oprindelige
kandidatliste. Valgbestyrelsen skal foretage en konkret vur-
dering af, om der reelt er sket en sprængning af listen. Valg-
bestyrelsen kan i den situation lægge vægt på, om der er sket
en sprængning af bestyrelsen for kandidatlistens organisa-
tion. Hvis der reelt er tvivl, kan der ikke for nogen af parter-
ne fastslås identitet.
47
I § 24 b, stk. 4, foreslås det, at hvis det ikke kan afgøres
efter stk. 2 og 3, hvilken kandidatliste der har fortrinsret til
at anvende den angivne listebetegnelse, går en tidligere ind-
leveret kandidatliste forud for en senere indleveret kandidat-
liste ved valgbestyrelsens afgørelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, finder anvendelse i
den situation, hvor ingen af kandidatlisterne, der er indleve-
ret under samme listebetegnelse ved samme kommunalbe-
styrelsesvalg eller regionsrådsvalg, har fortrinsret efter stk. 2
og 3, eller hvis flere af kandidatlisterne, der er indleveret
under samme listebetegnelse ved samme kommunalbestyrel-
sesvalg eller regionsrådsvalg, har fortrinsret efter stk. 2 og 3.
At flere af kandidatlisterne, der er indleveret under samme
listebetegnelse ved samme kommunalbestyrelsesvalg eller
regionsrådsvalg, har fortrinsret efter stk. 3, vil dog kun kun-
ne ske ved kommunalbestyrelsesvalget eller regionsrådsval-
get i 2021. Dette skyldes, at flere kandidatlister ved kommu-
nalbestyrelsesvalget eller regionsrådsvalget i 2017 godt måt-
te anvende samme listebetegnelse efter de gældende regler.
Ved fremtidige kommunale og regionale valg vil dette ikke
kunne ske som følge af de foreslåede regler.
Det er tidspunktet for indleveringen af kandidatlisten ved
herværende kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg,
der efter stk. 4, er afgørende. Indleveringen skal være retti-
dig og retmæssig. En kandidatliste skal være indleveret til
formanden for valgbestyrelsen senest kl. 12 tirsdagen 7 uger
før valgdagen. Kandidatlister, der ønsker at blive fritaget for
kravet om indsamling af et mindsteantal stillere, skal dog
være indleveret til formanden for valgbestyrelsen senest kl.
12 tirsdagen 9 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indgi-
ves på en formular, der er godkendt af økonomi- og inden-
rigsministeren. Der henvises til § 23, stk. 1, i lov om kom-
munale og regionale valg. Det er tidspunktet for kandidatli-
stens indlevering på Økonomi- og Indenrigsministeriets for-
mular til valgbestyrelsens formand inden seneste frist, der er
afgørende.
Er flere kandidatlister indgivet samme dag, afgøres det ud
fra klokkeslættet, hvilken kandidatliste der er indleveret
først. Er flere kandidatlister indleveret på samme dag og
klokkeslæt, eller kan valgbestyrelsen ikke afgøre, hvilken
kandidatliste der er indleveret først, må valgbestyrelsen fo-
retage lodtrækning, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 5,
ved afgørelsen af, hvilken kandidatliste der har fortrinsret til
at anvende den angivne listebetegnelse. Det forudsættes, at
valgbestyrelsen fører en fortegnelse over dato og klokkeslæt
for modtagelsen af indgivne kandidatlister, jf. herved § 23,
stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg.
I § 24 b, stk. 5, foreslås det, at valgbestyrelsen foretager
lodtrækning, hvis det ikke kan afgøres efter stk. 2-4, hvilken
kandidatliste der har fortrinsret til at anvende den angivne li-
stebetegnelse.
Lodtrækning skal ske efter stk. 5, hvis det ikke kan afgø-
res efter de foreslåede bestemmelser i stk. 2-4, hvilken kan-
didatliste der har fortrinsret til at anvende den angivne liste-
betegnelse. Det kan være tilfældet, hvis ingen eller flere af
de indleverede kandidatlister har fortrinsret efter stk. 2 og 3,
eller hvis det ikke efter stk. 4, kan afgøres, hvilken kandidat-
liste der er indleveret først.
Lodtrækningen forudsættes at foregå umiddelbart efter, at
det ikke kan afgøres efter stk. 2-4, hvilken kandidatliste der
har fortrinsret til at anvende den angivne listebetegnelse.
Lodtrækningen kan under valgbestyrelsens ansvar og in-
struktion foretages af formanden for valgbestyrelsen eller af
forvaltningen i vedkommende kommune eller region. Lod-
trækningen er ikke offentlig. Det forudsættes, at valgbesty-
relsen eller dennes sekretariat foretager et skriftligt notat om
afholdelsen og resultatet af lodtrækningen i overensstem-
melsen med notatpligten i offentlighedslovens § 13.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 6, indeholder en
række regler om fremgangsmåden for valgbestyrelsens afgø-
relse efter stk. 1 af, hvilken kandidatliste eller hvilke kandi-
datlister der ikke kan anvende den angivne listebetegnelse.
Det foreslås i § 24 b, stk. 6, 1. pkt., at valgbestyrelsen
straks eller senest 45 dage før valgdagen træffer afgørelse
efter stk. 1.
Med udtrykket ”afgørelse efter stk. 1” menes, at valgbe-
styrelsen skal træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste el-
ler hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den angivne
listebetegnelse. Er der flere kandidatlister, der ikke kan an-
vende den angivne listebetegnelse, forudsættes det, at valg-
bestyrelsens afgørelse over for hver af disse kandidatlister
træffes samtidig.
Valgbestyrelsen har pligt til at træffe afgørelse efter stk. 1,
i overensstemmelse med bestemmelsens tidsangivelse. Med
udtrykket ”straks” menes, at valgbestyrelsen, når valgbesty-
relsen har konstateret, at der er indleveret to eller flere kan-
didatlister med samme listebetegnelse, straks efter indleve-
ringen af den seneste kandidatliste skal træffe afgørelse efter
stk. 1. Har valgbestyrelsen efter modtagelsen af to eller flere
kandidatlister med samme listebetegnelse truffet afgørelse
efter stk. 1, og indgives efterfølgende en ny kandidatliste
med samme listebetegnelse, skal valgbestyrelsen træffe en
fornyet afgørelse efter stk. 1. Den fornyede afgørelse skal
træffes efter kriterierne i stk. 2-5. Valgbestyrelsen er ved
denne fornyede afgørelse berettiget til at afgøre, at den kan-
didatliste, der ved den tidligere afgørelse fik fortrinsret, ikke
skal have fortrinsret efter den fornyede afgørelse.
Det foreslås i § 24 b, stk. 6, 2. pkt., at valgbestyrelsen afvi-
ser kandidatlister, der ikke kan anvende den angivne listebe-
tegnelse, og underretter kandidatlistens repræsentant herom.
Valgbestyrelsen har efter bestemmelsen pligt til at afvise
kandidatlister, der ikke kan anvende den angivne listebeteg-
nelse. Valgbestyrelsen skal underrette den repræsentant for
kandidatlisten, som kandidatlistens ledelse samtidig med
kandidatlistens indlevering har meddelt valgbestyrelsens
formand skal være legitimeret til at udøve repræsentantens
beføjelser og optræde som kontaktperson, jf. nærmere § 23 a
i lov om kommunale og regionale valg.
Det forudsættes, at valgbestyrelsen straks efter sin afgørel-
se underretter kandidatlistens repræsentant. Valgbestyrelsen
kan desuden, men skal ikke, underrette repræsentanten for
den kandidatliste, der har fortrinsret til at anvende listebe-
48
tegnelsen. Vælger valgbestyrelsen at underrette, skal valgbe-
styrelsen tage forbehold for, at der efterfølgende indleveres
flere kandidatlister med samme listebetegnelse med den
virkning, at valgbestyrelsen skal træffe en fornyet afgørelse
efter stk. 1, jf. ovenfor.
Det følger af den gældende § 43, stk. 2, i lov om kommu-
nale og regionale valg, som med lovforslagets § 2, nr. 16,
bliver stk. 3, at kandidatlister, herunder oplysninger om de
enkelte kandidater og kandidatlisternes opstillingsform, de-
res anmodning om bogstavbetegnelse og deres anmeldelse
af liste- og valgforbund, ikke må gøres offentligt tilgængeli-
ge, før kommunalbestyrelsen har bekendtgjort de godkendte
kandidatlister m.v., når fristen for anmeldelse af liste- og
valgforbund er udløbet. Bestemmelsen fastsætter, at en ræk-
ke dokumenter, valgbestyrelsen modtager om kandidatlister-
nes opstilling til kommunale og regionale valg, ikke må un-
dergives aktindsigt, før de godkendte kandidatlister m.v. er
bekendtgjort af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen i § 43, stk. 2, er ikke til hinder for, at valg-
bestyrelsen straks kan og skal træffe afgørelse om, hvilken
kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan anven-
de den angivne listebetegnelse, og meddele dette til kandi-
datlistens repræsentant. Bestemmelsen i § 43, stk. 2, er hel-
ler ikke til hinder for, at valgbestyrelsen konkret kan vejlede
om, at der allerede er indleveret en kandidatliste med den
angivne listebetegnelse eller en betegnelse, der er forveksle-
lig hermed, og at dette kan medføre, at en kandidatliste med
samme eller tilsvarende listebetegnelse vil blive afvist.
Det foreslås i § 24 b, stk. 6, 3. pkt., at afgørelsen indføres i
valgbogen, og at en udskrift heraf sendes til kandidatlistens
repræsentant. Det er valgbestyrelsens afgørelse efter stk. 1,
over for den eller de kandidatlister, der ikke kan anvende
den angivne listebetegnelse, der skal indføres i valgbogen.
Det vil være tilstrækkeligt at sende afgørelsen til kandidatli-
stens repræsentant.
Det foreslås i § 24 b, stk. 6, 4. pkt., at der senest kl. 12
mandagen 43 dage før valgdagen kan indleveres en ny kan-
didatliste til valgbestyrelsens formand, jf. § 27, stk. 2, 2-4.
pkt., og stk. 3.
Bestemmelsen finder anvendelse i den situation, hvor en
kandidatliste efter stk. 2-5 ikke er berettiget til at anvende
den angivne listebetegnelse og som følge heraf afvises af
valgbestyrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 2.
pkt.
Det følger af bestemmelsen, at kandidatlister, der ikke kan
anvende den angivne listebetegnelse og som følge heraf af-
vises af valgbestyrelsen, kan indlevere en ny kandidatliste til
valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 43 dage
før valgdagen. Bestemmelsen giver en kandidatliste, der er
blevet afvist efter stk. 1, mulighed for at indlevere en ny
kandidatliste med en anden listebetegnelse inden for den an-
givne frist. Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at mulighe-
den for at indlevere en ny kandidatliste med en anden liste-
betegnelse skal afgøres efter de sædvanlige regler herom i
lovens § 27, stk. 2, 2-4. pkt., og stk. 3. Det følger af reglerne
i lovens § 27, stk. 2, 2-4. pkt., og stk. 3, at der senest kl. 12
mandagen 43 dage før valgdagen kan indleveres en ny kan-
didatliste, at valgbestyrelsens formand træffer afgørelse om
kandidatlistens gyldighed og om godkendelse af kandidater-
ne, at afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf
sendes til kandidatlistens repræsentant, og at valgbestyrel-
sens formand kan afvise kandidatlisten, hvis den åbenbart
ikke er gyldig. Hvis den nye kandidatlistes listebetegnelse er
identisk med en anden indleveret kandidatlistes listebeteg-
nelse, eller der er nærliggende risiko for forveksling med en
indleveret kandidatlistes listebetegnelse, skal valgbestyrel-
sen igen træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste eller
hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den angivne liste-
betegnelse efter kriterierne i de foreslåede bestemmelser i §
24 b, stk. 2-5.
Det foreslås i § 24 b, stk. 7, at indleveres flere kandidatli-
ster med den samme listebetegnelse, afviser valgbestyrel-
sens formand kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldige, jf.
§ 27, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 7, indebærer, at
valgbestyrelsens formand er forpligtet til at afvise kandidat-
lister, der åbenbart ikke er gyldige. Bestemmelsen indebærer
ingen ændringer i, under hvilke betingelser valgbestyrelsens
formand kan afvise kandidatlister, der åbenbart ikke er gyl-
dige. Dette skal fortsat afgøres efter bestemmelsen i § 27,
stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg således som
bestemmelsen skal forstås efter denne bestemmelses be-
mærkninger.
Bestemmelsen i § 24 b, stk. 7, indebærer derfor, at valgbe-
styrelsens formand skal træffe afgørelse om afvisning af en
kandidatliste, der åbenbart ikke er gyldig i overensstemmel-
se med § 27, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg
ud fra de retningslinjer, der følger af bemærkningerne til §
27, stk. 3, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 8 som
fremsat den 7. oktober 2015, side 81.
En afvisningsgrund kan således være, hvis en kandidatli-
ste, som ikke er fritaget for stillerkravet, har indleveret un-
derskrifter fra væsentlig færre stillere end det påkrævede
mindsteantal. Indeholder kandidatlisten således mindre end
halvdelen af det påkrævede mindsteantal stillere, vil valgbe-
styrelsens formand som udgangspunkt skulle afvise kandi-
datlisten efter den foreslåede bestemmelse.
Også andre åbenbare formelle mangler medfører efter om-
stændighederne, at valgbestyrelsens formand skal afvise en
kandidatliste, herunder afgivelse af mangelfulde oplysninger
om mere end halvdelen af kandidatlistens stillere, jf. § 25,
stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg,
afgivelse af mangelfulde oplysninger om mere end halvde-
len af kandidaterne på den pågældende kandidatliste, jf. lo-
vens § 24, stk. 1, eller manglende underskrifter fra mere end
halvdelen af kandidaterne på den pågældende kandidatliste.
Er f.eks. stillernes personnumre eller de sidste fire cifre heri
udeladt for mere end halvdelen af det påkrævede mindstean-
tal stillere, vil der som udgangspunkt ligeledes foreligge en
afvisningsgrund. Er personnumre eller de sidste fire cifre
heri udeladt for mere end halvdelen af kandidaternes
vedkommende, vil der ligeledes foreligge en afvisnings-
grund.
49
Det foreslås med indsættelsen af § 24 c i lov om kommu-
nale og regionale valg, at § 24 b finder tilsvarende anvendel-
se, hvis der er nærliggende risiko for forveksling mellem li-
stebetegnelsen for flere indleverede kandidatlister, der ikke
er kandidatlister for de partier, der er nævnt i § 24 a, stk. 1.
Beføjelsen til at afvise kandidatlister, der åbenbart ikke er
gyldige, tilkommer valgbestyrelsens formand, jf. § 27, stk.
3, i lov om kommunale og regionale valg. Dette er ikke til
hinder for, at valgbestyrelsens formand efter de almindelige
forvaltningsretlige regler om delegation bestemmer, at den-
ne opgave på formandens vegne og under formandens an-
svar og instruktion skal varetages af forvaltningen i
vedkommende kommune eller region.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 c indebærer, at alle be-
stemmelserne i § 24 b, stk. 1-7, finder tilsvarende anvendel-
se, hvis der er nærliggende risiko for forveksling mellem li-
stebetegnelsen for flere indleverede kandidatlister, der ikke
er kandidatlister for de partier, der er nævnt i § 24 a, stk. 1.
Dette indebærer, at valgbestyrelsen straks ved modtagelse
af en kandidatliste skal vurdere, om der er nærliggende risi-
ko for forveksling mellem listebetegnelsen for denne kandi-
datliste og listebetegnelsen for andre indleverede kandidatli-
ster, når der er tale om kandidatlister, der ikke er kandidatli-
ster for et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsbe-
rettiget til folketingsvalg. Hvis valgbestyrelsen finder, at
dette er tilfældet, skal valgbestyrelsen træffe afgørelse om,
hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan
anvende den angivne listebetegnelse. Det bemærkes, at det
alene er i de tilfælde, hvor valgbestyrelsen finder, at der er
nærliggende risiko for forveksling, at valgbestyrelsen skal
træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandi-
datlister der ikke kan anvende den angivne listebetegnelse.
Valgbestyrelsens afgørelse skal træffes straks og senest 45
dage før valgdagen, jf. § 24 b, stk. 6.
Valgbestyrelsens afgørelse af, om der er nærliggende risi-
ko for forveksling, må bero på en konkret vurdering. Der
skal dog ikke anlægges en så restriktiv vurdering som ved
vurderingen af forvekslingsrisiko med folketingspartier.
Forslaget er møntet på den situation, hvor lokallisternes li-
stebetegnelse er meget ens, men dog ikke helt ens. Ved vur-
deringen kan valgbestyrelsen eksempelvis lægge vægt på,
om listebetegnelserne alene adskiller sig ved den grammati-
ske form eller skrivemåde, f.eks. Borgerlisten og Borgernes
Liste eller Det moderate parti og Moderatpartiet.
For at kunne skaffe de fornødne oplysninger til at afgøre
spørgsmål om nærliggende risiko for forveksling kan det
være nødvendigt at indhente en udtalelse fra det parti, hvis
navn kandidatlistens listebetegnelse eventuelt kan forveksles
med. Efter forvaltningslovens regler om partshøring må der
endvidere antages at være en pligt til at underrette det på-
gældende parti om, at valgbestyrelsen har en sag om god-
kendelse af en listebetegnelse for en kandidatliste under be-
handling, samt give mulighed for partiets kommentarer i den
anledning. Der er dog ikke nogen underretningspligt, hvis
der uden videre kan gives afslag på godkendelse af listebe-
tegnelsen. Har det pågældende parti afgivet en udtalelse, kan
det efter forvaltningslovens regler om partshøring være nød-
vendigt at bede om kandidatlistens bemærkninger til denne
udtalelse, hvis den er til ugunst for kandidatlisten og har be-
tydning for sagens afgørelse. De ovennævnte oplysninger og
udtalelser kan indhentes telefonisk og skal i givet fald note-
res ned i overensstemmelse med offentlighedslovens regler
om notatpligt.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 c forudsættes anvendt
således, at der i tilfælde, hvor kandidatlister i overensstem-
melse med den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 1, 2.
pkt., med tilføjelse af en betegnelse, der angiver et særligt
lokalt eller andet tilhørshold, anvender den samme listebe-
tegnelse, ikke er nærliggende risiko for forveksling mellem
de pågældende kandidatlister.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.5. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
Af den gældende bestemmelse i § 25, stk. 2, 1. pkt., i lov
om kommunale og regionale valg følger det, at kandidatli-
ster skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn,
personnummer og bopæl, mens § 25, stk. 2, 2. pkt., indehol-
der en undtagelse hertil, idet der for stillere, der har valgret
efter lovens § 1, stk. 2 (dvs. EU-diplomater), i stedet for per-
sonnummer skal opgives fødselsdato.
Det foreslås, at der i § 25, stk. 2, indsættes et nyt punktum
efter 1. pkt., der som noget nyt vil medføre, at der også for
stillere, der har valgret efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2, uden at
være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),
i stedet for personnummer skal opgives fødselsdato. Det
drejer sig således om stillere, der er statsborgere i en af de
øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som ikke er
bopælsregistreret i CPR, fordi de ikke opfylder kravet i
CPR-lovens § 17, stk. 1, om besiddelse af et opholdsbevis
som forudsætning for registrering af tilflytning fra udlandet
for ikkenordiske statsborgere, men som i øvrigt opfylder
valgretsbetingelserne. Endvidere skal kandidatlisten være
vedlagt oplysning om, hvorvidt den pågældende er optaget
på valglisten eller har indgivet ansøgning herom, jf. den
med lovforslaget foreslåede indsættelse af § 7, stk. 1, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Stillere, der har valgret efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2, uden
at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
(CPR), har som konsekvens af den manglende registrering i
CPR ikke fået tildelt et personnummer. For at sikre, at disse
EU-statsborgere kan være stillere til kommunale og regiona-
le valg, foreslås det derfor ligesom for stillere, der er EU-di-
plomater, at der indsættes en undtagelse fra kravet om op-
lysning om personnummer i kandidatlisten for disse stillere,
således at der for disse EU-statsborgere alene kræves angi-
velse af fødselsdato.
Kravet om oplysning om, hvorvidt den pågældende er op-
taget på valglisten eller har indgivet anmodning herom, er li-
gesom det tilsvarende krav, der er foreslået for kandidater,
jf. lovforslagets § 2, nr. 5, alene begrundet i, at der ikke skal
foretages en ny vurdering af, hvorvidt den pågældende op-
fylder valgretsbetingelserne, herunder lovligt har bopæl i
kommunen, hvis denne vurdering allerede er foretaget. Det
50
er således ikke en forudsætning, at den pågældende EU-
statsborger er optaget på valglisten for at kunne være stiller
på en kandidatliste til kommunale og regionale valg. I tilfæl-
de, hvor der ikke er foretaget en vurdering af, hvorvidt den
pågældende stiller opfylder valgretsbetingelserne til kom-
munale og regionale valg, skal denne vurdering således
foretages i forbindelse med valgbestyrelsens gennemgang af
kandidatlisten.
Valgbestyrelsen skal således i forbindelse med godkendel-
se af kandidatlister til kommunale og regionale valg foretage
en vurdering af, hvorvidt en stiller, der er statsborger i en
anden medlemsstat i Den Europæiske Union, og som ikke er
bopælsregistreret i CPR, lovligt har bopæl i kommunen,
medmindre denne vurdering allerede er foretaget i forbin-
delse med den pågældendes optagelse på valglisten til kom-
munale og regionale valg. Endvidere skal der som for alle
andre stillere foretages en vurdering af, om valgretsbetingel-
serne i øvrigt er opfyldt. En stiller, der er EU-statsborger,
men som ikke er bopælsregistreret i CPR, kan ved hjælp af
enhver form for egnet dokumentation godtgøre, at den på-
gældende lovligt har bopæl i kommunen. Anser valgbesty-
relsen dette for godtgjort, skal der herefter foretages en vur-
dering af, om betingelserne for bopælsregistrering i CPR
(bortset fra betingelsen om besiddelse af opholdsbevis) efter
reglerne i CPR-loven er opfyldt. Er dette tilfældet, og er de
øvrige valgbarhedsbetingelser til kommunale og regionale
valg opfyldt, kan den pågældende stiller godkendes.
Har den pågældende EU-statsborger ikke fremlagt fornø-
den dokumentation, vil valgbestyrelsen ved sin prøvelse af
kandidatlister og kandidater være berettiget til at nægte god-
kendelse af vedkommende stiller.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Efter § 25, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg
tiltræder stillerne ved deres underskrift, at den pågældende
kandidatliste stiller op til kommunalvalget henholdsvis regi-
onalvalget med de på underskrifttidspunktet anførte kandi-
dater og den anførte listebetegnelse, jf. § 24 a.
Ved lovforslagets § 2, nr. 9, ændres § 25, stk. 3, i lov om
kommunale og regionale valg således, at ordene »jf. § 24 a«
ændres til: »jf. §§ 24 a-24 c«. Det foreslås således fastsat i
bestemmelsen, at stillerne ved deres underskrift tiltræder, at
den pågældende kandidatliste stiller op til kommunalvalget
henholdsvis regionalvalget med de på underskrifttidspunktet
anførte kandidater og den anførte listebetegnelse, jf. §§ 24
a-24 c.
Lovforslagets § 2, nr. 9, er en konsekvensændring som
følge af, at der i lov om kommunale og regionale valg tilfø-
jes nye bestemmelser i §§ 24 b og 24 c, der fastsætter yderli-
gere regler for kandidatlisternes listebetegnelse. Der sker in-
gen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen i § 25, stk. 3.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
Efter § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regiona-
le valg skal valgbestyrelsen, efter udløbet af fristerne for se-
neste indlevering af kandidatlister, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3.
pkt., undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er
gyldige, jf. §§ 19, 20, og 23-25.
Senest kl. 12 tirsdagen 7 uger før valgdagen skal kandidat-
lister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen, jf. §
23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale valg.
Kandidatlister, der i henhold til § 19, stk. 4, ønsker at blive
fritaget for kravet om indsamling af underskrifter for et
mindsteantal stillere, skal dog være indleveret til formanden
for valgbestyrelsen senest kl. 12 tirsdagen 9 uger før valgda-
gen, jf. lovens § 23, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås, at § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale
og regionale valg ændres således, at ordene »jf. §§ 19, 20 og
23-25« ændres til: »jf. §§ 19, 20, 23-24 a og 25«. Det fore-
slås således fastsat i bestemmelsen, at valgbestyrelsen efter
udløbet af fristerne for seneste indlevering af kandidatlister,
jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt., skal undersøge, om de rettidigt
indleverede kandidatlister er gyldige, jf. §§ 19, 20, 23-24 a
og 25.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
i lov om kommunale og regionale valg indsættes nye be-
stemmelser i §§ 24 b og 24 c, der fastsætter yderligere regler
for kandidatlisternes listebetegnelse.
Med lovforslaget undtages §§ 24 b og 24 c fra opregnin-
gen, idet der gælder en anden og strengere frist for valgbe-
styrelsens afgørelse efter §§ 24 b og 24 c. Efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 24 b, stk. 6, der også gælder for § 24 c,
skal valgbestyrelsen straks og senest lørdagen 45 dage før
valgdagen træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste eller
hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den angivne liste-
betegnelse, når der er indleveret flere kandidatlister med
samme listebetegnelse, eller der er nærliggende risiko for
forveksling mellem listebetegnelsen for flere indleverede
kandidatlister, der ikke er kandidatlister for partier, der er
nævnt i § 24 a, stk. 1.
Dette indebærer, at valgbestyrelsen ikke skal vente med at
træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandi-
datlister der ikke kan anvende den angivne listebetegnelse
efter lovforslagets § 2, nr. 7, til fristerne for indlevering af
kandidatlisterne, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt., i lov om kom-
munale og regionale valg, er udløbet.
Efter udløbet af fristerne for indlevering af kandidatlister-
ne skal valgbestyrelsen som hidtil efter § 27, stk. 1, 1. og 2.
pkt., i lov om kommunale og regionale valg undersøge, om
de rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige, jf. lovens
§§ 19, 20, 23-24 a og 25, samt om kandidaterne på hver en-
kelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af kandi-
daterne skal slettes, jf. lovens §§ 28-31.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
51
Efter § 27, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg
kan formanden for valgbestyrelsen afvise at modtage kandi-
datlister, der åbenbart ikke er gyldige, jf. §§ 19, 20 og
23-25.
Det foreslås, at § 27, stk. 3, i lov om kommunale og regio-
nale valg ændres således, at ordene »jf. §§ 19, 20 og 23-25«
ændres til: » jf. §§ 19, 20, 23-24 a og 25«. Det foreslås såle-
des fastsat i bestemmelsen, at formanden for valgbestyrelsen
kan afvise at modtage kandidatlister, der åbenbart ikke er
gyldige, jf. §§ 19, 20, 23-24 a og 25.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
indsættes nye bestemmelser i §§ 24 b og 24 c i lov om kom-
munale og regionale valg. Efter forslaget skal valgbestyrel-
sen træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste eller hvilke
kandidatlister der ikke kan anvende en angiven listebeteg-
nelse, når der er indleveret flere kandidatlister med samme
listebetegnelse, eller der er nærliggende risiko for forveks-
ling mellem listebetegnelsen for flere indleverede kandidat-
lister, der ikke er kandidatlister for partier, der er nævnt i §
24 a, stk. 1, efter nærmere fastsatte prioriterede kriterier.
Med lovforslaget undtages §§ 24 b og 24 c fra opregnin-
gen, idet valgbestyrelsens formand efter § 27, stk. 3, ikke er
forpligtet til at afvise at modtage en kandidatliste, der åben-
bart ikke er gyldig, jf. §§ 19, 20 og 23-25, i modsætning til
den foreslåede § 24 b, stk. 7, hvorefter valgbestyrelsens for-
mand skal afvise kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldi-
ge, jf. § 27, stk. 3, hvis der indleveres flere kandidatlister
med samme listebetegnelse, eller der er nærliggende risiko
for forveksling mellem listebetegnelsen for flere indleverede
kandidatlister, der ikke er kandidatlister for partier, der er
nævnt i § 24 a, stk. 1, efter nærmere fastsatte prioriterede
kriterier, jf. de foreslåede bestemmelser i § 24 b, stk. 1-5 og
§ 24 c.
Der sker ingen indholdsmæssig ændring af, hvornår valg-
bestyrelsen skal afvise en kandidatliste, der åbenbart ikke er
gyldig.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.4. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
I § 34, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg er
fastsat, at hvis flere kandidatlister (lokallister) har samme li-
stebetegnelse, skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, så-
fremt de anmoder herom. Tilsvarende gælder, hvis flere
kandidatlister, bortset fra en listebetegnelse, der angiver et
særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebe-
tegnelse. Bestemmelserne i § 34, stk. 2, gælder alene for
kandidatlister, hvis listebetegnelse ikke er navnet på parti,
der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folke-
tingsvalg, eller navnet på det tyske mindretals parti, eller i
hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, jf. lovens § 33,
stk. 1, og § 34, stk. 1, 1. pkt.
Der foreslås en ny affattelse af § 34, stk. 2. Det foreslås
således fastsat i bestemmelsen, at har flere kandidatlister,
bortset fra en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller
andet tilhørsforhold, jf. § 24 b, stk. 1, 2. pkt., samme listebe-
tegnelse, skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt
de anmoder herom.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
indsættes nye bestemmelser i §§ 24 b og 24 c i lov om kom-
munale og regionale valg, der medfører, at flere kandidatli-
ster til kommunalbestyrelsesvalg eller regionsrådsvalg ikke
kan opstille under samme listebetegnelse til kommunalbe-
styrelsesvalg eller regionsrådsvalg i samme kommune hen-
holdsvis region.
Den gældende bestemmelse i § 34, stk. 2, omhandler en-
hver situation, hvor flere kandidatlister (lokallister) har
samme listebetegnelse. Efter den foreslåede lovændring om-
handler bestemmelsen alene den situation, hvor flere kandi-
datlister har samme listebetegnelse med tilføjelse af en be-
tegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsfor-
hold. Denne situation kan nemlig efter de foreslåede nye be-
stemmelser i §§ 24 b og 24 c i lov om kommunale og regio-
nale valg fortsat opstå, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24
b, stk. 1, 2. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
Efter gældende ret skal de godkendte kandidatlister, her-
under samtlige kandidaters navne, samt oplysning om an-
meldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af kom-
munalbestyrelsen, jf. lov om kommunale og regionale valg §
43, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås at indsætte »til kommunalbestyrelsesvalg og
regionsrådsvalg« i § 43, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale
og regionale valg. Den foreslåede ændring af § 43, stk. 1, 1.
pkt., indebærer, at det præciseres, at samtlige kandidaters
navne samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgfor-
bund til både kommunalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg
skal bekendtgøres af kommunalbestyrelsen. I praksis sker
dette allerede, se f.eks. vejledning nr. 9624 af 3. juli 2017
om afholdelse af kommunale og regionale valg tirsdag den
21. november 2017, punkt 6.8.
Til nr. 14
Efter gældende ret skal bekendtgørelse ske ved opslag de
steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, jf.
§ 59, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er
udløbet, jf. lov om kommunale og regionale valg § 43, stk.
1, 2. pkt.
Det foreslås at indsætte »på kommunens hjemmeside og«
i § 43, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg.
Den foreslåede ændring af § 43, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at
kommunalbestyrelsen også skal bekendtgøre de pågældende
oplysninger på kommunens hjemmeside.
Det følger af den foreslåede ændring i lovforslaget § 2, nr.
13, at kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre de godkendte
kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt
oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund for bå-
de kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget.
52
Opslaget på kommunens hjemmeside med de nævnte op-
lysninger skal fremgå et passende sted og med en passende
tydelighed. Offentliggørelsen af opslaget kan ske på en rele-
vant temaside (underside på hjemmesiden) eller på en sær-
skilt temahjemmeside, hvis kommunalbestyrelsen anser det
for hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen skal drage om-
sorg for, at personoplysninger – dvs. oplysninger om de en-
kelte kandidater – ikke er tilgængelige på kommunens hjem-
meside i længere tid, end det er nødvendigt. Dette indebæ-
rer, at kommunalbestyrelsen skal fjerne de oplysninger om
de enkelte kandidater, der efter valgdagen ikke længere er
relevante i forhold til kommunalbestyrelsens virke. Det kan
f.eks. være relevant for kommunen at bevare oplysninger på
kommunens hjemmeside om, hvilke kandidater der er sted-
fortrædere, i kommunalbestyrelsens funktionsperiode, idet
vælgerne har en legitim interesse i at kunne få oplyst, hvilke
kandidater der skal indtræde i kommunalbestyrelsen i for-
bindelse med kommunalbestyrelsesmedlemmers orlov eller
udtræden af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen
skal som hidtil bekendtgøre de nævnte oplysninger ved op-
slag de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brev-
stemme, jf. § 59.
For nærmere om forholdet til databeskyttelsesloven og da-
tabeskyttelsesforordningen henvises til afsnit 2.8. i de al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Af den gældende § 43, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunale
og regionale valg fremgår det, at regionsvalgbestyrelsen un-
derretter de pågældende kommunalbestyrelser om de god-
kendte kandidatlister og anmeldte forbund til regionsråds-
valget.
Det foreslås, at § 43, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunale
og regionale valg ophæves, og at indholdet af bestemmelsen
affattes i et nyt stk. 2. Med den foreslåede affattelse af et nyt
stk. 2 i § 43 i lov om kommunale og regionale valg fastsæt-
tes, at kommunevalgbestyrelsen underretter kommunalbe-
styrelsen om de godkendte kandidatlister, herunder samtlige
kandidaters navne, og anmeldte forbund til kommunalbesty-
relsesvalget. Tilsvarende skal regionsvalgbestyrelsen under-
retter regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om
de godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters
navne, og anmeldte forbund til regionsrådsvalget. Regions-
rådet bekendtgør oplysningerne om de godkendte kandidat-
lister m.v. på regionens hjemmeside.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 16, med tilhørende
bemærkninger.
Til nr. 16
Det følger af den gældende § 43, stk. 1, 3. pkt., i lov om
kommunale og regionale valg, at regionsvalgbestyrelsen un-
derretter de pågældende kommunalbestyrelser om de god-
kendte kandidatlister og anmeldte forbund til regionsråds-
valget.
Efter gældende ret er regionsrådet ikke forpligtet til at be-
kendtgøre de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund
til regionsrådsvalget på regionens hjemmeside.
Det forekommer imidlertid naturligt, at vælgere på regio-
nens hjemmeside kan få let adgang til information om de
godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til regions-
rådsvalget.
Der er endvidere ikke fastsat nogen udtrykkelig lovbe-
stemmelse om, at kommunevalgbestyrelsen skal underrette
kommunalbestyrelsen om de godkendte kandidatlister og
anmeldte forbund til regionsrådsvalget. En sådan underret-
ning sker dog i praksis og er en forudsætning for, at kommu-
nalbestyrelsen kan bekendtgøre de godkendte kandidatlister
og anmeldte forbund, jf. den gældende § 43, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 43 i lov om
kommunale og regionale valg, hvorved det som noget nyt
fastsættes, at regionsrådet har pligt til at bekendtgøre de
godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til regions-
rådsvalget på regionens hjemmeside, jf. § 43, stk. 2, 3. pkt.,
og at kommunevalgbestyrelsen har pligt til at underrette
kommunalbestyrelsen om de godkendte kandidatlister og
anmeldte forbund til kommunalvalget, jf. § 43, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås indsat som § 43, stk. 2, 1. pkt., i lov om kom-
munale og regionale valg, at kommunevalgbestyrelsen un-
derretter kommunalbestyrelsen om de godkendte kandidatli-
ster, herunder samtlige kandidaters navne, og anmeldte for-
bund til kommunalbestyrelsesvalget. Bestemmelsen indebæ-
rer, at kommunevalgbestyrelsen skal underrette kommunal-
bestyrelsen om de godkendte kandidatlister, herunder samt-
lige kandidaters navne, og anmeldte forbund til kommunal-
bestyrelsesvalget. Herved sikres, at kommunalbestyrelsen
kan opfylde sin pligt til at bekendtgøre de godkendte kandi-
datlister, herunder samtlige kandidaters navne, og anmeldte
forbund, jf. den gældende § 43, stk. 1, 1. og 2. pkt., som
foreslås ændret ved § 2, nr. 13 og 14.
Det foreslås indsat som § 43, stk. 2, 2. pkt., i lov om kom-
munale og regionale valg, at regionsvalgbestyrelsen under-
retter regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om
de godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters
navne, og anmeldte forbund til regionsrådsvalget. Bestem-
melsen indebærer, at regionsvalgbestyrelsen ud over at un-
derrette kommunalbestyrelserne i regionen, hvilket følger af
den gældende § 43, stk. 1, 3. pkt., der med § 2, nr. 15, fore-
slås ophævet og med § 2, nr. 16, foreslås overflyttet til § 43,
stk. 2, 2. pkt., skal underrette regionsrådet om de godkendte
kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, og an-
meldte forbund til regionsrådsvalget.
Ved underretningen til regionsrådet sikres, at regionsrådet
kan opfylde den foreslåede pligt til at bekendtgøre disse op-
lysninger på regionens hjemmeside, jf. den foreslåede § 43,
stk. 2, 3. pkt. Ved underretningen til kommunalbestyrelserne
i regionen sikres, at kommunalbestyrelsen kan opfylde sin
pligt til at bekendtgøre de godkendte kandidatlister, herun-
der samtlige kandidaters navne, og anmeldte forbund, jf. den
gældende § 43, stk. 1, 1. og 2. pkt., som foreslås ændret ved
§ 2, nr. 13 og 14. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastslå
pligten for kommunevalgbestyrelsen til at underrette kom-
munalbestyrelsen om de nævnte oplysninger på samme må-
de, som der efter § 43, stk. 1, 3. pkt., der med § 2, nr. 15,
foreslås ophævet og med § 2, nr. 16, foreslås overflyttet til §
53
43, stk. 2, 2. pkt., gælder en tilsvarende pligt for region-
svalgbestyrelsen til at underrette de pågældende kommunal-
bestyrelser.
Det foreslås indsat som § 43, stk. 2, 3. pkt., i lov om kom-
munale og regionale valg, at regionsrådet bekendtgør de op-
lysninger, der er nævnt i 2. pkt., på regionens hjemmeside.
Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet har pligt til at be-
kendtgøre de godkendte kandidatlister, herunder samtlige
kandidaters navne, og anmeldte forbund til regionsrådsval-
get, jf. 2. pkt., på regionens hjemmeside.
Opslaget på regionens hjemmeside med de nævnte oplys-
ninger skal fremgå et passende sted og med en passende ty-
delighed. Offentliggørelsen af opslaget kan ske på en rele-
vant temaside (underside på hjemmesiden) eller på en sær-
skilt temahjemmeside, hvis regionsrådet anser det for hen-
sigtsmæssigt. Regionsrådet skal drage omsorg for, at person-
oplysninger – dvs. oplysninger om de enkelte kandidater –
ikke er tilgængelige i længere tid, end det er nødvendigt, på
regionens hjemmeside. Dette indebærer, at regionsrådet skal
fjerne de oplysninger om de enkelte kandidater, der efter
valgdagen ikke længere er relevante i forhold til regionsrå-
dets virke. Det kan f.eks. være relevant for regionsrådet at
bevare oplysninger på regionens hjemmeside om, hvilke
kandidater der er stedfortrædere, i regionsrådets funktions-
periode, idet vælgerne har en legitim interesse i at kunne få
oplyst, hvilke kandidater der skal indtræde i regionsrådet i
forbindelse med regionsrådsmedlemmers orlov eller udtræ-
den af regionsrådet.
For nærmere om forholdet til databeskyttelsesloven og da-
tabeskyttelsesforordningen henvises til afsnit 2.8. i de al-
mindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende ret vælges der 13 danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 1.
Danmark udgør ét valgområde, hvori samtlige 13 medlem-
mer vælges ved forholdstalsvalg, jf. § 2, stk. 1, i Europa-
Parlamentsvalgloven.
Det Europæiske Råd vedtog den 28. juni 2018 en afgørel-
se om Europa-Parlamentets sammensætning. Det følger af
Det Europæiske Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni
2018, at der for valgperioden 2019-2014 skal vælges 14
danske medlemmer af Europa-Parlamentet, jf. artikel 3, stk.
1.
I overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse
foreslås det, at antallet af danske medlemmer, der vælges til
Europa-Parlamentet, ændres fra 13 til 14, jf. den foreslåede
ændring af § 1 i Europa-Parlamentsvalgloven.
Det foreslås endvidere, at antallet af medlemmer, der væl-
ges ved forholdstalsvalg, tilsvarende ændres fra 13 til 14, jf.
den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, i Europa-Parlaments-
valgloven.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 6, stk. 2, hvor
det foreslås, at økonomi- og indenrigsministeren fastsætter
tidspunktet for, hvornår den kandidat, der ved valget af dan-
ske medlemmer til Europa-Parlamentet i 2019 for valgperio-
den 2019-2024 opnår det 14. mandat i Europa-Parlamentet,
tiltræder sit mandat.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 6 med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler om valgret til Europa-Parlamen-
tet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, har enhver, der på
valgdagen enten 1) har valgret til Folketinget, eller 2) har
dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketin-
get og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union, eller 3) er statsborger i en af de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen
for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller
er registreret i Udenrigsministeriets protokol, eller 4) uden
at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået
valgretsalderen til Folketinget og har bopæl i Danmark,
valgret til Europa-Parlamentet i Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 3 b i
Europa-Parlamentsvalgloven, der udvider valgretten til Eu-
ropa-Parlamentsvalg i Danmark til også at omfatte personer
med dansk indfødsret, der, uanset at de midlertidigt har taget
ophold i et land uden for riget, der ikke er medlem af Den
Europæiske Union (et tredjeland), anses for at have fast bo-
pæl i Danmark.
De pågældende personer vil i kraft af, at de anses for at
have fast bopæl i Danmark, være omfattet af Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 4, og skal følgelig ud over at
opfylde betingelserne i den foreslåede bestemmelse opfylde
de øvrige almindelige valgretsbetingelser, som er fastlagt i
Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 4, dvs. have
dansk indfødsret og være fyldt 18 år
Med den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalg-
lovens § 3 b gives der valgret til Europa-Parlamentsvalg i
Danmark for personer med dansk indfødsret, der opfylder de
i § 3 b, stk. 1-4, angivne betingelser for at anses for at have
fast bopæl i Danmark. Betingelserne er identiske med dem,
der gælder for personer, der efter Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 3 a anses for at have fast bopæl i Danmark uanset
midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland. Betingel-
serne er endvidere identiske med dem, der gælder for perso-
ner med dansk indfødsret, der uanset midlertidigt ophold i
udlandet anses for at have fast bopæl i riget og derfor kan
optages på folketingsvalglisten, jf. folketingsvalglovens § 2.
I kraft heraf vil Valgnævnets praksis vedrørende disse be-
stemmelser således også finde tilsvarende anvendelse for
den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 3 b.
Det foreslås med bestemmelsen i Europa-Parlaments-
valglovens § 3 b, stk. 1, at en person anses for at have fast
bopæl i Danmark, hvis personen er ansat i den danske stat
og beordret til tjeneste i et land uden for riget, der ikke er
medlem af Den Europæiske Union (et tredjeland). Disse
54
personer anses efter bestemmelsen for at have fast bopæl i
Danmark under hele den beordrede tjeneste i det pågælden-
de tredjeland uanset varigheden af opholdet. Bestemmelsen
vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagel-
se på folketingsvalglisten alene omfatte sådanne udsendte
medarbejdere, som efter statsmyndighedens bestemmelse er
forpligtet til at lade sig forflytte fra Danmark til et tredjeland
og tilbage igen. Det drejer sig eksempelvis om udsendte til
internationale organisationer som f.eks. NATO og udsendte
af forsvaret eller Beredskabsstyrelsen m.fl. til fredsbevaren-
de opgaver uden for Danmark.
Derudover foreslås det med bestemmelsen i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3 b, stk. 2, at en person anses for at have
fast bopæl i Danmark, hvis personen midlertidigt har taget
ophold i et tredjeland af en af de i bestemmelsens nr. 1-6 op-
regnede årsager. Denne midlertidighedsbetingelse vil i kraft
af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på fol-
ketingsvalglisten betyde, at personer, der på ansøgningstids-
punktet har opholdt sig i mere end 8 år i et tredjeland, nor-
malt ikke vil blive optaget på valglisten efter bestemmelsens
nr. 1-6. Ud over midlertidighedsbetingelsen gælder et krav
om, at vedkommende skal have taget midlertidigt ophold i et
tredjeland af en af de i bestemmelsens nr. 1-6 opregnede år-
sager.
Forslaget har til formål at sikre, at personer med dansk
indfødsret, der er under værgemål med fratagelse af den ret-
lige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som midlerti-
digt opholder sig i et tredjeland, kan bevare valgretten til
Europa-Parlamentsvalg i samme omfang som personer med
dansk indfødsret, der ikke er under værgemål efter værge-
målslovens § 6, og som flytter til et tredjeland.
I nr. 1 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre
tjeneste i et tredjeland som ansat af en dansk offentlig myn-
dighed eller en herværende (dansk) privat virksomhed eller
forening, anses for at have for bopæl i Danmark. Bestem-
melsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om
optagelse på folketingsvalglisten omfatte offentligt, regio-
nalt eller kommunalt ansatte, der er udsendt til at gøre tje-
neste i et tredjeland uden at være pligtige til en sådan udsen-
delse. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved
afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten ligeledes
omfatte ansatte i en herværende dansk virksomhed, der ud-
stationeres til virksomhedens filial eller datterselskab i et
tredjeland.
I nr. 2 foreslås det, at personer, der opholder sig i et tred-
jeland som ansat i en international organisation, hvoraf Dan-
mark er medlem, anses for at have fast bopæl i Danmark.
Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgø-
relser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte per-
soner ansat i EU, FN og NATO samt disse organisationers
underorganisationer. Bestemmelsen omfatter ikke internati-
onale organisationer, der ikke er sammenslutninger af stater
– de såkaldte Non Governmental Organizations (NGO).
I nr. 3 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre
tjeneste i et tredjeland af en dansk hjælpeorganisation, anses
for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft
af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på fol-
ketingsvalglisten bl.a. omfatte personer udsendt af Dansk
Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Sam-
virke og Oxfam IBIS.
I nr. 4 foreslås det, at personer, der opholder sig i et tred-
jeland i uddannelsesøjemed, anses for at have fast bopæl i
Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis
ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a.
omfatte personer, der er indskrevet ved en læreanstalt og
følger en skolemæssig eller skemalagt undervisning med
henblik på opnåelse af en grad som student, bachelor (BA),
kandidat (master) eller licentiat (ph.d.). Omfattet er ligeledes
erhvervsfaglige og kunstneriske uddannelser, såsom svend,
teknikumingeniør, merkonom, skuespiller, musiker, kiro-
praktor, terapeut osv. Det afgørende er efter nævnets prak-
sis, om der med det danske samfunds baggrund er tale om
en uddannelse med et nogenlunde fastlagt forløb og med no-
get, der ligner en erhvervskompetence som resultat.
I nr. 5 foreslås det, at personer, der opholder sig i et tred-
jeland af helbredsmæssige grunde, anses for at have fast bo-
pæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets
praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten
bl.a. omfatte personer, der på grund af alvorlig sygdom eller
høj alder tager til et tredjeland for at blive plejet af pårøren-
de.
I nr. 6 foreslås det, at personer, der opholder sig i et tred-
jeland, og som i henseende til tilknytningen til Danmark gan-
ske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5,
anses for at have fast bopæl i Danmark.
Endvidere foreslås det med § 3 b, stk. 3, at personer, der
opholder sig i et tredjeland, anses for at have fast bopæl i
Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til Danmark in-
den for 2 år efter udrejsen. Bestemmelsen vil i kraft af Valg-
nævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketings-
valglisten omfatte personer, der ved underskreven erklæring
oplyser, at vedkommende agter at vende tilbage til Danmark
inden for 2 år efter udrejsen fra Danmark.
Det foreslås også med § 3 b, stk. 4, nr. 1, at personer med
dansk indfødsret, der har indgået ægteskab eller registreret
partnerskab med personer, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3,
anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de samlever
på fælles bopæl med personen omfattet af stk. 1, 2 eller 3.
Med § 3 b, stk. 4, nr. 2, foreslås tilsvarende, at en person
med dansk indfødsret, der opfylder betingelserne for at ind-
gå ægteskab eller registreret partnerskab med en person, der
er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i
Danmark, såfremt de samlever på fælles bopæl med perso-
nen omfattet af stk. 1, 2 eller 3, og havde etableret fælles bo-
pæl inden udrejsen.
Forslaget har til formål at sikre, at personer med dansk
indfødsret, der er under værgemål med fratagelse af den ret-
lige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som midlerti-
digt opholder sig i et tredjeland, kan bevare valgretten til
Europa-Parlamentsvalg i samme omfang som personer med
dansk indfødsret, der ikke er under værgemål efter værge-
målslovens § 6, og som flytter til et tredjeland.
55
Bestemmelsen skal forstås på samme måde som Europa-
Parlamentsvalglovens § 3 a og folketingsvalglovens § 2. Be-
stemmelsen vil endvidere ligesom Europa-Parlamentsvalg-
lovens § 3 a skulle administreres af Københavns Kommune
og Valgnævnet. Det bemærkes, at der ikke har været afholdt
Europa-Parlamentsvalg, efter at reglerne i § 3 a trådte i kraft
den 1. juli 2017, og at der på tidspunktet for lovforslagets
udarbejdelse endnu ikke er optaget vælgere på valglisten ef-
ter disse regler. Om Valgnævnets praksis vedrørende anven-
delsen af folketingsvalglovens § 2 henvises til seneste beret-
ning om Valgnævnets virksomhed i perioden 2007-2013.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 2, henvises til
afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalg-
lovens § 6, stk. 1, er enhver, der har valgret efter lovens §§ 3
og 3 a, og som 4 uger før valgdagen opfylder valgretsbetin-
gelserne bortset fra aldersbetingelsen, valgbar til Europa-
Parlamentet.
Vedkommende kan dog fortabe sin valgbarhed ved at væ-
re straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør
vedkommende uværdig til at være medlem af Europa-Parla-
mentet, jf. lovens § 6, stk. 2, eller ved at fortabe sin valgbar-
hed i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger,
som følge af en individuel retslig afgørelse eller en admini-
strativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prø-
velse, jf. lovens § 6, stk. 3.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i Europa-Par-
lamentsvalglovens § 6, stk. 1, ændres, således at enhver, der
har valgret efter lovens § 3, jf. §§ 3 a og 3 b, er valgbar til
Europa-Parlamentet med de i lovens § 6, stk. 2 og 3, fastsat-
te undtagelser.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at bestemmel-
sen om valgbarhed i Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk.
1, omfatter de bestemmelser, der regulerer reglerne om valg-
ret til Europa-Parlamentet. Ændringen er således en konse-
kvens af, at der med den foreslåede bestemmelse i Europa-
Parlamentsvalglovens § 3 b, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, sker
en udvidelse af valgretten til Europa-Parlamentsvalg.
Samtidig ændres bestemmelsens formulering, idet Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 3 fastsætter betingelserne for
valgret til Europa-Parlamentet, mens § 3 a og den foreslåede
nye bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 b fast-
slår, hvornår en person uanset ophold på Færøerne eller i
Grønland henholdsvis i et tredjeland anses for at have fast
bopæl i Danmark. Europa-Parlamentsvalglovens §§ 3 a og 3
b indeholder dog ikke i sig selv betingelserne for valgret,
hvorfor den foreslåede formulering anses for mere hensigts-
mæssig end den eksisterende formulering i bestemmelsen.
Ændringen af bestemmelsen indebærer, at en person med
dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold i et tred-
jeland, og som anses for at have fast bopæl i Danmark, er
valgbar til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Der vil der-
med også fremover være overensstemmelse mellem reglerne
om valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg i Dan-
mark.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 3, henvises til
afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalg-
lovens § 14, stk. 2, om optagelse på valglisten finder regler-
ne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende anvendel-
se for udarbejdelse og for optagelse på valglisten af perso-
ner, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3,
stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. folketingsvælgere, der anses for at ha-
ve fast bopæl i Danmark, samt personer med dansk indføds-
ret, der anses for at have fast bopæl i Danmark, der er under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder betingelserne
for valgret til Folketinget. Det betyder, at personer omfattet
af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, opta-
ges på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistre-
ret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 15, eller, hvis de er bo-
siddende i udlandet, i den kommune, hvor de sidst har været
bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 16, jf. §
2.
Af Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt., føl-
ger, at personer, der er omfattet af Europa-Parlaments-
valglovens § 3 a, optages på valglisten efter reglerne i Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 14 b. Der gælder således et sær-
ligt regelsæt for optagelse på valglisten af personer, der er
omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, dvs. perso-
ner, der anses for at have fast bopæl i Danmark, uanset at de
midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland.
Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b fastsætter således
regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet
af Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a. Det følger således af
Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 1, at vælgere, der
er omfattet af lovens § 3 a, og som er registreret i Det Cen-
trale Personregister (CPR) som udrejst eller med bopæl i
Grønland, efter anmodning skal optages på en særlig valgli-
ste i Københavns Kommune, hvis der er truffet afgørelse
herom senest 7.-dagen før valgdagen.
Af Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
følger det, at vælgere, der har haft ophold på Færøerne hen-
holdsvis i Grønland i mere end 4 år, kun kan optages på
valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser
betingelserne i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a for at
være opfyldt. Endvidere fremgår det af § 14 b, stk. 2, 2. pkt.,
at hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfat-
tet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, kan vælgeren kun
optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt til-
fælde anser betingelserne i § 3 a for at være opfyldt.
Med den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 14, stk. 2, 2. pkt., udvides det særlige regelsæt for op-
tagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens §
56
14 b til også at omfatte optagelse på valglisten af personer,
der er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3 b, jf.
lovforslagets § 3, nr. 2.
Det foreslås endvidere som konsekvens af den foreslåede
ændring af § 14, stk. 2, 2. pkt., at Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 14 b, stk. 1, ændres, således at det fremgår, at be-
stemmelsen også finder anvendelse for vælgere, der er om-
fattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3 b, som foreslået
ved lovforslagets § 3, nr. 2, og som er registreret i Det Cen-
trale Personregister (CPR) som udrejst. Disse vælgere kan
således efter anmodning optages på en særlig valgliste i Kø-
benhavns Kommune, hvis der er truffet afgørelse herom se-
nest 7.-dagen før valgdagen. Anmodning om optagelse på
valglisten fra vælgere omfattet af Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 3 b skal således indgives til Københavns Kommune
(i modsætning til ansøgninger om optagelse på folketings-
valglisten, som indgives til den kommune, hvor vælgeren
sidst har været bopælsregistreret i CPR). Dette gælder, uan-
set om ansøgeren sidst måtte have haft bopæl i en anden
kommune i Danmark end Københavns Kommune.
Det bemærkes i øvrigt, at der ved flytning fra Danmark til
Færøerne er tale om en internordisk flytning, jf. § 27, stk. 2,
i CPR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017.
Af den eksisterende ordlyd af Europa-Parlamentsvalglovens
§ 14 b, stk. 1, fremgår det, at bestemmelsen omfatter vælge-
re, der er registreret i CPR som udrejst, hvilket hidtil alene
har relateret sig til flytninger til Færøerne. Registreringen i
CPR er imidlertid den samme, uanset om en person flytter
til Færøerne eller til et tredjeland. Ordlyden af Europa-Par-
lamentsvalglovens § 14 b, stk. 1, vil derfor fremover omfatte
registrering af udrejse til såvel Færøerne som til et tredje-
land. Der er derfor ikke behov for yderligere ændringer af
bestemmelsens ordlyd som følge af udvidelsen af bestem-
melsens anvendelsesområde.
Endelig foreslås det, at Europa-Parlamentsvalglovens § 14
b, stk. 2, ændres et sted i 1. pkt. og to steder i 2. pkt., således
at det fremgår, at bestemmelsen også finder anvendelse for
vælgere, der er omfattet af Europa-Parlamentsvalgloven § 3
b. Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af be-
stemmelsen, at vælgere, der har haft ophold på Færøerne, i
Grønland henholdsvis et tredjeland i mere end 4 år, kun kan
optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt til-
fælde anser betingelserne i §§ 3 a eller 3 b for at være op-
fyldt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 6. Endvi-
dere vil det fremgå af bestemmelsen, at hvis der i øvrigt er
tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af §§ 3 a eller 3 b,
kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet
i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i §§ 3 a eller 3 b
for at være opfyldt.
Ansøgninger fra vælgere omfattet af Europa-Parlaments-
valglovens § 3 b skal således ligesom ansøgninger fra væl-
gere omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a behand-
les efter den procedure, som gælder for optagelse på folke-
tingsvalglisten af vælgere omfattet af folketingsvalglovens §
2. Københavns Kommune skal således videresende ansøg-
ninger om optagelse af vælgere, der har haft ophold i et tred-
jeland i mere end 4 år, eller hvor der i øvrigt er tvivl om,
hvorvidt en vælger opfylder betingelserne for valgret efter
den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 3 b, til Valgnævnet med henblik på Valgnævnets afgørelse
og skal ellers optage vælgeren på denne særlige valgliste.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 3, nr. 6, med til-
hørende bemærkninger.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 4, henvises til
afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., i
Europa-Parlamentsvalgloven optages personer, der har valg-
ret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3 (dvs. EU-statsborgere med
fast bopæl i Danmark), på valglisten i den kommune, hvor
de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),
medmindre disse personer var optaget på valglisten til sidste
afholdte Europa-Parlamentsvalg og siden da uafbrudt har
haft fast bopæl i Danmark og ikke har anmodet om at blive
slettet af valglisten. I det tilfælde optages de automatisk på
valglisten. Dette gælder dog ikke for udlændinge, der ikke
har valgret efter reglerne i § 3, stk. 3 og 4, i Europa-Parla-
mentsvalgloven (dvs. udlændinge på tålt ophold, udvis-
ningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændin-
ge m.v.). Af lovens § 14 a, stk. 1, 2. pkt., følger, at personer,
der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i
Udenrigsministeriets protokol (dvs. EU-diplomater), efter
anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de
har deres private bolig. Ligesom for øvrige EU-statsborgere
gælder dette dog ikke, hvis disse personer var optaget på
valglisten til det sidst afholdte Europa-Parlamentsvalg og
siden da uafbrudt har været registreret i Udenrigsministeri-
ets protokol og ikke har anmodet om at blive slettet af valg-
listen. I det tilfælde optages de tilsvarende automatisk på
valglisten.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, indsættes et nyt punktum
efter 1. pkt., der som noget nyt vil medføre, at personer, der
har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentsvalg-
loven uden at være bopælsregistreret i CPR, efter anmod-
ning skal optages på valglisten i den kommune, hvor de lov-
ligt har bopæl. Anmodning om optagelse på valglisten skal
indgives til kommunalbestyrelsen i den pågældende kom-
mune.
Som beskrevet i afsnit 2.4.1.6. følger det af de EU-retlige
regler, at EU-statsborgere, der har bopæl i en medlemsstat,
hvor disse ikke er statsborgere, har valgret og er valgbare til
Europa-Parlamentsvalg i den medlemsstat, hvor de har bo-
pæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat, og
at disse EU-statsborgere kan udøve deres valgret, når de har
udtrykt ønske herom. Betingelsen om opholdsbevis som for-
udsætning for registrering i CPR og dermed for optagelse på
valglisten er imidlertid en betingelse, som ikke gælder til-
svarende for personer med dansk indfødsret.
Med den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, i Europa-Par-
lamentsvalgloven skal det således sikres, at EU-statsborgere,
57
der lovligt har bopæl i Danmark, og som i øvrigt opfylder
valgretsbetingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 3, kan optages
på valglisten til Europa-Parlamentsvalgloven og dermed kan
udøve deres valgret i overensstemmelse med de EU-retlige
regler herom. Det drejer sig således om personer, der på
valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i Danmark og som
herudover er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union, men som ikke er bopælsregistreret i
CPR, fordi de ikke opfylder kravet i CPR-lovens § 17, stk.
1, om besiddelse af et opholdsbevis som forudsætning for
registrering af tilflytning fra udlandet for ikkenordiske stats-
borgere.
Som beskrevet i afsnit 2.4.1.1.2. anses bopælskravet som
udgangspunkt for opfyldt, hvis en person efter CPR-loven
opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kom-
munen. Der er derfor behov for at ændre den gældende be-
stemmelse om optagelse på valglisten, så det kan sikres, at
de pågældende EU-statsborgere kan udøve deres valgret til
Europa-Parlamentsvalg.
En EU-statsborger, der ikke er bopælsregistreret i CPR,
kan efter den foreslåede bestemmelse anmode om at blive
optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Anmodnin-
gen skal som nævnt indgives til kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor den pågældende lovligt har bopæl. Med ud-
trykket ”lovligt har bopæl” sigtes dels til, at det efter de EU-
retlige regler om retten til fri bevægelighed og ophold er
lovligt for den pågældende EU-statsborger at tage bopæl her
i landet, dels til, at den pågældende EU-statsborger efter
CPR-loven opfylder betingelserne for at være bopælsregi-
streret i kommunen.
I forbindelse med anmodning om optagelse på valglisten
skal den pågældende EU-statsborger ved hjælp af egnet do-
kumentation godtgøre, at vedkommende lovligt har bopæl i
Danmark. Der kan ikke stilles krav om en bestemt form for
dokumentation, herunder om besiddelse af et opholdsbevis.
En EU-statsborger kan efter opholdsbekendtgørelsens § 41
med ethvert egnet bevismiddel godtgøre at være omfattet af
en rettighed. En hvilken som helst anden type dokumenta-
tion kan således benyttes til at godtgøre, at den pågældende
EU-statsborger er omfattet af de EU-retlige regler om retten
til fri bevægelighed og ophold. Der kan i overensstemmelse
med reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 22 efter om-
stændighederne f.eks. være tale om dokumentation for løn-
net beskæftigelse her i landet (f.eks. dokumenteret ved frem-
læggelse af en ansættelseskontrakt eller lønsedler), doku-
mentation for udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed
her i landet (f.eks. dokumenteret ved fremlæggelse af regi-
strering af virksomhed hos Erhvervsstyrelsen) eller doku-
mentation for endelig optagelse på en videregående privat
eller offentlig uddannelsesinstitution i Danmark (f.eks. do-
kumenteret ved fremlæggelse af et optagelsesbrev). Kom-
munalbestyrelsen må herefter konkret vurdere, om den
fremlagte dokumentation godtgør, at den pågældende i over-
ensstemmelse med de EU-retlige regler om retten til fri be-
vægelighed og ophold lovligt har bopæl i Danmark.
Kan dette anses for godtgjort, skal der endvidere foretages
en vurdering af, hvorvidt betingelserne for bopælsregistre-
ring i CPR (bortset fra betingelsen om besiddelse af op-
holdsbevis) efter reglerne i CPR-loven er opfyldt. Er dette
tilfældet, og er de øvrige betingelser for valgret til Europa-
Parlamentsvalg opfyldt, skal den pågældendes anmodning
om optagelse på valglisten imødekommes. Om reglerne for
EU-statsborgeres ret til ophold her i landet henvises til afsnit
2.4.1.5. i de almindelige bemærkninger.
Har den pågældende EU-statsborger ikke fremlagt fornø-
den dokumentation, vil kommunen være berettiget til at
nægte vedkommende optagelse på valglisten og i stedet hen-
vise vedkommende til at ansøge om opholdsbevis hos den
kompetente danske myndighed (for tiden Statsforvaltnin-
gen).
De nærmere regler om optagelse på valglisten af disse
EU-statsborgere vil ligesom ved kommunale og regionale
valg blive fastsat ved bekendtgørelse. I den gældende § 14 a,
stk. 4, i Europa-Parlamentsvalgloven er der hjemmel til, at
økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg
af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3. Denne
hjemmel kan således også benyttes til at fastsætte nærmere
regler om optagelse på valglisten af EU-statsborgere, der har
valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret
i CPR.
Det påtænkes således at udnytte bemyndigelsen til at fast-
sætte nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på
valglisten af EU-statsborgere, der har valgret efter lovens §
3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret i CPR. An-
modning om optagelse på valglisten skal indgives til kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende
EU-statsborger lovligt har bopæl, og det påtænkes, at der
ved bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om indgivel-
se, behandling og afgørelse af ansøgninger om optagelse på
valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Det påtænkes bl.a. at
fastsætte regler om frister, krav til indgivelse og indhold af
ansøgninger om optagelse på valglisten til Europa-Parla-
mentsvalg, behandling og afgørelse af ansøgningerne, un-
derretning af ansøgere om afgørelser, gyldigheden af opta-
gelsen på valglisten, meddelelse ved flytning til en ny kom-
mune, udarbejdelse af valglister og udsendelse af valgkort.
Det påtænkes i den forbindelse af hensyn til valgklageinsti-
tuttet at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgø-
relse ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed, jf. herved den tilsvarende bestemmelse i § 8, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014 om optagelse på
valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af
personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater
i Den Europæiske Union og er bopælsregistreret i CPR. I
forbindelse med fastsættelse af krav til indgivelse og ind-
hold af ansøgninger om optagelse på valglisten påtænkes det
at fastsætte regler om, at der skal gives oplysninger om,
hvorvidt den pågældende EU-statsborger opstiller som kan-
didat for en kandidatliste til Europa-Parlamentsvalg. Dette
krav er begrundet i, at der ikke skal foretages en ny vurde-
ring af, hvorvidt den pågældende opfylder valgretsbetingel-
serne, herunder lovligt har bopæl i kommunen, hvis denne
vurdering allerede er foretaget i forbindelse med økonomi-
58
og indenrigsministerens godkendelse af kandidatlister. For
nærmere herom henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 3, nr. 9.
Endvidere påtænkes der fastsat nærmere regler om under-
retning af vedkommende myndighed i de pågældende EU-
statsborgeres hjemlande i tilfælde, hvor de pågældende opta-
ges på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
Den gældende bemyndigelse i Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 14 a, stk. 4, giver ikke hjemmel til at ændre reglerne
om herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed eller
ændre reglerne om betingelserne for, at en herboende EU-
statsborger kan anses for at have dokumenteret sit lovlige
ophold her i landet i henhold til EU-rettens regler om fri be-
vægelighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.3.1. og 2.4.3.3.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Af Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
fremgår det, at vælgere, der har haft ophold på Færøerne
henholdsvis i Grønland i mere end 4 år, kun kan optages på
valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser
betingelserne i § 3 a for at være opfyldt.
Det foreslås, at Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk.
2, 1. pkt., ændres, således at det fremgår, at vælgere, der har
haft ophold på Færøerne, i Grønland henholdsvis i et tredje-
land i mere end 4 år, kun kan optages på valglisten, såfremt
Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 3 a
for at være opfyldt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at §
14 b fremover også skal finde anvendelse for vælgere, der er
omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3 b, som foreslå-
et ved lovforslagets § 3, nr. 2, dvs. personer, der uanset mid-
lertidigt ophold i et tredjeland anses for at have fast bopæl i
Danmark.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 3, nr. 7, med til-
hørende bemærkninger.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 7, henvises til
afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
I Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 3, er der fast-
sat regler om, hvor længe afgørelser om optagelse på valgli-
sten af vælgere, der er omfattet af lovens § 3 a, er gyldige,
herunder om beregning af gyldighedsperioden samt forlæn-
gelse af perioden ved anmodning om fornyet optagelse på
valglisten.
Med lovforslaget foreslås det, at der i Europa-Parlaments-
valglovens § 14 b, stk. 4, indsættes en tilsvarende bestem-
melse om optagelse på valglisten af vælgere omfattet af den
foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3
b, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afgørelse om
optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3
b, stk. 1 eller 2, eller § 3 b, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2 (dvs. væl-
gere, som er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste i
et tredjeland, eller som midlertidigt opholder sig der af en
nærmere angiven særlig årsag samt deres samboende ægte-
fæller m.v.), gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver væl-
geren inden udløbet af de to år anmodning om fornyet opta-
gelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet
afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en væl-
ger, der er omfattet af § 3 b, stk. 3 (dvs. en vælger, der op-
holder sig i et tredjeland, men agter at vende tilbage til Dan-
mark inden for 2 år efter udrejsen), gælder i 2 år regnet fra
datoen for udrejsen. Afgørelse om optagelse på valglisten af
en vælger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i
Europa-Parlamentsvalglovens § 3 b, stk. 4, jf. stk. 3, (dvs.
samboende ægtefæller m.v. med dansk indfødsret til perso-
ner, der midlertidigt opholder sig i et tredjeland, men agter
at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen)
gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen for den person,
der er omfattet af § 3 b, stk. 3, og som vælgeren har den i §
3 b, stk. 4, nævnte tilknytning til.
Til nr. 8
Af § 15, stk. 1, 1. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven føl-
ger det, at kommunalbestyrelsen forud for afstemningen ud-
sender valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten
og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bo-
pæl eller fast opholdssted i kommunen eller registreret i
Udenrigsministeriets protokol.
Det foreslås, at der i § 15, stk. 1, indsættes et nyt punktum
efter 1. pkt., der som noget nyt vil medføre, at kommunalbe-
styrelsen endvidere skal udsende valgkort til de vælgere, der
er optaget på valglisten uden at være bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR) efter reglerne i § 14 a, stk. 1,
2. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 5.
Det sikres herved, at EU-statsborgere, der optages på
valglisten uden at være bopælsregistreret i CPR, modtager
valgkort, ligesom det er udgangspunktet for andre vælgere,
herunder andre herboende EU-statsborgere, der er optaget
på valglisten. Dermed får også disse herboende EU-statsbor-
gere, der ikke er bopælsregistreret i CPR, bl.a. oplysninger
om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for af-
stemningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.3.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Af § 19, stk. 3, 1. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven føl-
ger det, at en kandidatliste skal være underskrevet eller til-
trådt af de enkelte kandidater og skal indeholde oplysning
om deres fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stil-
ling og bopæl. Af § 19, stk. 3, 2. pkt., følger det, at der for
kandidater, der er valgbare, som har valgret efter § 3, stk. 1,
nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol
59
(dvs. EU-diplomater), i stedet for personnummer skal opgi-
ves fødselsdato.
Det foreslås, at der i § 19, stk. 3, indsættes et nyt punktum
efter 1. pkt., som vil medføre, at der for kandidater, der er
valgbare, og som har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3,
uden at være bopælsregistret i CPR, i stedet for personnum-
mer skal opgives fødselsdato. Det drejer sig således om kan-
didater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union, som ikke er bopælsregistreret i
CPR, fordi de ikke opfylder kravet i CPR-lovens § 17, stk.
1, om besiddelse af et opholdsbevis som forudsætning for
registrering af tilflytning fra udlandet for ikkenordiske stats-
borgere, men som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne.
Endvidere skal kandidatlisten være vedlagt oplysning om,
hvorvidt de pågældende er optaget på valglisten eller har
indgivet anmodning herom, jf. den med lovforslaget foreslå-
ede indsættelse af § 14 a, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 3,
nr. 5. Den foreslåede bestemmelse svarer endvidere til den
efter lovforslagets § 2, nr. 5, foreslåede ændring af § 24, stk.
1, i lov om kommunale og regionale valg.
Kandidater, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3,
uden at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
(CPR), har som konsekvens af den manglende registrering i
CPR ikke fået tildelt et personnummer. For at sikre, at disse
EU-statsborgere kan udøve deres ret til at stille op til Euro-
pa-Parlamentsvalg, foreslås det derfor ligesom for EU-di-
plomater, at der indsættes en undtagelse fra kravet om op-
lysning om personnummer i kandidatlisten for disse kandi-
dater, således at der for disse EU-statsborgere alene kræves
angivelse af fødselsdato.
Kravet om oplysning om, hvorvidt den pågældende er op-
taget på valglisten eller har indgivet anmodning herom, er
alene begrundet i, at der ikke skal foretages en ny vurdering
af, hvorvidt den pågældende opfylder valgretsbetingelserne,
herunder lovligt har bopæl i Danmark, hvis denne vurdering
allerede er foretaget. Det er således ikke en forudsætning, at
den pågældende EU-statsborger er optaget på valglisten for
at kunne udøve sin ret til at opstille som kandidat til Europa-
Parlamentsvalg. I tilfælde, hvor der ikke er foretaget en vur-
dering af, om den pågældende opfylder valgretsbetingelser-
ne til Europa-Parlamentsvalg, skal denne vurdering således
foretages i forbindelse med økonomi- og indenrigsministe-
rens gennemgang af kandidatlisten, jf. § 23, stk. 1, i Europa-
Parlamentsvalgloven.
Økonomi- og indenrigsministeren skal således i forbindel-
se med godkendelse af kandidatlister til Europa-Parlaments-
valg foretage en vurdering af, hvorvidt en kandidat, der er
statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Uni-
on, og som ikke er bopælsregistreret i CPR, lovligt har bo-
pæl i Danmark, medmindre denne vurdering allerede er
foretaget i forbindelse med den pågældendes optagelse på
valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Endvidere skal der
som for alle andre kandidater foretages en vurdering af, om
valgretsbetingelserne i øvrigt er opfyldt. En kandidat, der er
EU-statsborger, men som ikke er bopælsregistreret i CPR,
kan ved hjælp af enhver form for egnet dokumentation godt-
gøre, at den pågældende lovligt har bopæl i Danmark. Anser
økonomi- og indenrigsministeren dette for godtgjort, skal
der herefter foretages en vurdering af, om betingelserne for
bopælsregistrering i CPR (bortset fra betingelsen om besid-
delse af opholdsbevis) efter reglerne i CPR-loven er opfyldt.
Er dette tilfældet, og er de øvrige valgbarhedsbetingelser til
Europa-Parlamentsvalg opfyldt, kan den pågældende kandi-
dat godkendes.
Har den pågældende EU-statsborger ikke fremlagt fornø-
den dokumentation, vil valgbestyrelsen ved sin prøvelse af
kandidatlister og kandidater være berettiget til at nægte god-
kendelse af vedkommende kandidat.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.4. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Partiregnskabslovens §§ 2 a og 2 b står under overskriften
”Privat bidrag til politiske partier”, der således dækker over
bestemmelserne i lovens §§ 1, 2, 2 a og 2 b.
Bestemmelserne i partiregnskabslovens §§ 2 a og 2 b blev
indsat ved lov nr. 712 af 8. juni 2017 om ændring af lov om
private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af poli-
tiske partiers regnskaber og lov om økonomisk støtte til po-
litiske partier m.v. (Øget åbenhed om den private økonomi-
ske støtte til politiske partier m.v.). Der blev ikke i forbin-
delse med indsættelsen af §§ 2 a og 2 b foreslået indsat en
overskrift til disse.
Partiregnskabslovens § 2 a indeholder imidlertid et forbud
for politiske partier, herunder regionale og kommunale kan-
didatlister, mod at modtage anonyme tilskud over en fastsat
beløbsgrænse. Bestemmelsen regulerer videre, hvordan et
parti eller en kandidatliste skal håndtere en eventuel modta-
gelse af et anonymt tilskud over beløbsgrænsen. Overskrif-
ten ”Privat bidrag til politiske partier” passer således ikke til
indholdet af denne bestemmelse.
Tilsvarende gør sig gældende for partiregnskabslovens § 2
b, der regulerer den situation, hvor en kandidatliste, der har
deltaget i det senest afholdte kommunale og regionale valg,
ikke er berettiget til partistøtte eller ikke ansøger herom,
men har modtaget et anonymt tilskud over beløbsgrænsen.
Bestemmelsen regulerer kandidatlistens oplysningspligt om
det anonyme tilskud over beløbsgrænsen, da en kandidatli-
ste, der ikke er berettiget til partistøtte eller ikke ansøger
herom, ikke i øvrigt er omfattet af en pligt til at indberette
modtagne tilskud.
Det foreslås i bestemmelsen, at der indsættes en overskrift
med ordlyden »Forbud mod anonyme tilskud« til partiregn-
skabslovens §§ 2 a og 2 b.
Der ændres ikke ved bestemmelserne i partiregnskabslo-
vens §§ 2 a og 2 b.
Der ændres ligeledes ikke ved overskriften ”Privat bidrag
til politiske partier”, der således som hidtil dækker over be-
stemmelserne i lovens §§ 1 og 2.
Baggrunden for forslaget er, at det er fundet uhensigts-
mæssigt, at bestemmelserne i partiregnskabslovens §§ 2 a
60
og 2 b står under en overskrift, der ikke passer til bestem-
melsernes indhold.
Til § 5
Til nr. 1
Med lovforslaget ændres betegnelsen »efterløn« til: »ef-
tervederlag« i lovens §§ 16, stk. 7 og 34, stk. 1. Der er alene
tale om en sproglig ændring, der foretages for at undgå for-
veksling med den almindelige efterlønsordning på arbejds-
markedet og for at benytte samme betegnelse som for mini-
stre og folketingsmedlemmer. Betegnelsen »eftervederlag«
benyttes allerede i bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december
2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af
kommunale hverv og i bekendtgørelse nr. 1531 af 9. decem-
ber 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen
af regionale hverv.
Til nr. 2
Efter gældende regler ydes vederlag, erstatning for doku-
menteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse til stedfor-
trædere, der er indkaldt til at deltage i enkelte møder i kom-
munalbestyrelsen efter § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse efter de samme regler som for medlemmerne
af kommunalbestyrelsen og ydes forholdsmæssigt for den
periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af
kommunalbestyrelsen, jf. § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt., i bekendt-
gørelse nr. 1530 af 9. december 2016 om vederlag, diæter,
pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.
Ved den foreslåede ændring af § 16, stk. 8, i lov om kom-
munernes styrelse, vil stedfortrædere, der er indkaldt til at
deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen efter § 15,
stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse fremover ydes
diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
efter reglerne i lovens § 16 a, stk. 2 og 3, på samme måde
som stedfortrædere, der er indkaldt til enkelte møder efter
lovens § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1.
Den foreslåede ændring indebærer den forenkling af rets-
tilstanden, at vedkommende kommunalbestyrelse ikke læn-
gere skal ansøge om og få meddelt dispensation fra økono-
mi- og indenrigsministeren efter § 65 c, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse til at yde stedfortrædere, der er ind-
kaldt til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen
efter lovens § 15, stk. 2, 2. pkt., diæter og erstatning for do-
kumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i lovens §
16 a, stk. 2 og 3.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at stedfor-
trædere vil blive vederlagt på samme måde, uanset om de er
indkaldt i medfør af enten § 14, stk. 3, eller § 15, stk. 1, 1.
pkt. eller § 15, stk. 2, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse.
Kommunalbestyrelsen er efter § 16, stk. 8, i lov om kom-
munernes styrelse forpligtet til at udbetale diæter og erstat-
ning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortræ-
dere i overensstemmelse med reglerne i lovens § 16 a, stk. 2
og 3, og de regler, økonomi- og indenrigsministeren har ud-
stedt i medfør af disse regler. En stedfortræder er forpligtet
til at modtage disse ydelser, jf. lovens § 16, stk. 9.
Diæterne fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren
til et bestemt beløb. For dage, hvor hvervet beslaglægger
mere end 4 timer, ydes det dobbelte. Ved beregningen af
den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages og-
så den tid, der er fornøden til rejse til og fra det sted, hvor
hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for
samme kommunes grænser. Der henvises i det hele til lo-
vens § 16 a, stk. 2. Der ydes ikke diæter for forberedelsen til
et møde.
Diæterne udgør 420 kr. pr. dag (1. januar 2018-niveau) for
møder af ikke over 4 timers varighed og udgør det dobbelte,
hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer. Diætsatsen for-
højes hvert år den 1. januar med 5 kr., jf. § 4, stk. 2, i be-
kendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016 om vederlag, di-
æter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.
Der ydes efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til sted-
fortrædere. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-
ste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætbeløbet
for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. lovens § 16 a,
stk. 3, 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil gælde for kommuner, der efter
§ 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse i styrel-
sesvedtægten træffer - eller har truffet - bestemmelse om, at
stedfortræder indkaldes i tilfælde af et medlems forfald, selv
om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned.
Den foreslåede ændring gælder alene, hvis stedfortræde-
ren indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen. Det
er herefter uden betydning for spørgsmålet om vederlæggel-
se, om stedfortræderen måtte blive indkaldt til mødet på sel-
ve dagen for afholdelsen af mødet, eller om indkaldelsen
sker nogle dage i forvejen. Vederlæggelsen vil efter den
foreslåede ændring i § 16, stk. 8, i lov om kommunernes sty-
relse i begge tilfælde skulle ske i form af diæter og erstat-
ning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i
lovens § 16 a, stk. 2 og 3.
Hvis stedfortræderen indkaldes for en vis periode, skal der
fortsat ske forholdsmæssig vederlæggelse, jf. § 6, stk. 1, 1.
og 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016
om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kom-
munale hverv.
Hvorvidt en stedfortræder må anses for at være indkaldt til
”enkelte møder” efter den nævnte bestemmelse eller for en
vis periode, vil afhænge af de konkrete omstændigheder,
herunder navnlig af varigheden af medlemmets forventede
fravær, og af, om det fraværende medlems hverv i fraværs-
perioden omfatter andet end et enkelt kommunalbestyrelses-
møde. Økonomi- og Indenrigsministeriet har udtalt, at ind-
kaldelse af en stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kom-
munernes styrelse ikke blot indebærer, at stedfortræderen
udfylder det fraværende medlems plads under kommunalbe-
styrelsens møder. Stedfortræderen varetager som udgangs-
punkt vedkommende medlems hverv som medlem af kom-
munalbestyrelsen, så længe hindringen varer, men indtræder
derimod ikke automatisk i det fraværende medlems udvalgs-
pladser og andre særlige hverv, hvortil medlemmet er udpe-
61
get af kommunalbestyrelsen eller efter indstilling fra denne.
I tilfælde, hvor en stedfortræder inden for den samme fra-
værsperiode indkaldes til flere møder i kommunalbestyrel-
sen, vil der således ikke være tale om indkaldelse til ”enkel-
te møder”, jf. lovens § 16, stk. 8, men derimod om indkal-
delse for en vis periode, idet stedfortræderen er indkaldt i
perioden fra det første kommunalbestyrelsesmøde, hvor
vedkommendes indtræden i kommunalbestyrelsen godken-
des, og indtil medlemmet genindtræder i kommunalbestyrel-
sen. Dette gælder uanset, hvor kort tid der er imellem de to
kommunalbestyrelsesmøder. Der vil imidlertid ikke ved af-
gørelsen af, om medlemmet er indkaldt til ”enkelte møder”,
alene kunne lægges vægt på, om stedfortræderen alene er
indkaldt til ét møde i kommunalbestyrelsen i den pågælden-
de fraværsperiode. Også i tilfælde, hvor kommunalbestyrel-
seshvervet for det medlem, som stedfortræderen er indkaldt
for, efter stedfortræderens deltagelse i et kommunalbestyrel-
sesmøde omfatter andet end kommunalbestyrelsesmøder,
herunder f.eks. deltagelse i besigtigelser, temamøder, bor-
germøder, repræsentativt arbejde o. lign., vil der være tale
om indkaldelse for en vis periode.
Regionslovens § 11, stk. 1, fastsætter, at der ydes veder-
lag, pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-6
og 8-12, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse.
Den foreslåede ændring af § 16, stk. 8, i lov om kommu-
nernes styrelse, vil således finde tilsvarende anvendelse i re-
gioner, der efter § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes
styrelse i styrelsesvedtægten træffer - eller har truffet - be-
stemmelse om, at stedfortræder indkaldes i tilfælde af et
medlems forfald, selv om hindringen forventes at vare kor-
tere end 1 måned.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 6
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. janu-
ar 2019.
Det foreslås med stk. 2, at økonomi- og indenrigsministe-
ren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for, hvornår den
kandidat, der ved valget af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet i 2019 for valgperioden 2019-2024 opnår det
14. mandat i Europa-Parlamentet, tiltræder sit mandat i hen-
hold til lovforslagets § 3, nr. 1, om ændring af antallet af
danske medlemmer af Europa-Parlamentet fra 13 til 14 med-
lemmer som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af
EU.
Det Europæiske Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni
2018 fastsætter, at der vælges 14 repræsentanter i Europa-
Parlamentet for Danmark for valgperioden 2019-2024, jf.
afgørelsens artikel 3, stk. 1.
Det følger af artikel 3, stk. 2, 1. afsnit, i Det Europæiske
Råds afgørelse af 28. juni 2018, at såfremt Det Forenede
Kongerige stadig er en EU-medlemsstat ved begyndelsen af
valgperioden 2019-2024, skal antallet af repræsentanter i
Europa-Parlamentet dog være det antal, der er fastsat i arti-
kel 3 i Rådets afgørelse (2013/13/EU), indtil Det Forenede
Kongeriges udtræden af Unionen får retskraft. Når Det For-
enede Kongeriges udtræden får retskraft, er antallet af re-
præsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver med-
lemsstat, det, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, jf. afgørelsens
artikel 3, stk. 2, 2. afsnit.
Det følger af artikel 3, stk. 2, 3. afsnit, i Det Europæiske
Råds afgørelse af 28. juni 2018, at alle repræsentanter i Eu-
ropa-Parlamentet, som besætter de ekstra pladser, der frem-
kommer ved afgørelsen, tiltræder deres mandater i Europa-
Parlamentet på samme tid.
For Danmark betyder det, at 13 danske medlemmer tiltræ-
der deres mandat i Europa-Parlamentet ved begyndelsen af
valgperioden 2019-2024 den 2. juli 2019, såfremt Det For-
enede Kongerige ikke er udtrådt af EU ved valgperiodens
begyndelse. Når Det Forenede Kongerige udtræder af EU i
løbet af valgperioden 2019-2024, skal der for Danmark til-
træde yderligere et medlem af Europa-Parlamentet, således
at Danmark herefter har 14 medlemmer.
Det følger af artikel 5 i akten om almindelige direkte valg
af repræsentanterne i Europa-Parlamentet knyttet til Rådets
afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) af 20. september
1976, som ændret ved afgørelse 2002/772 og afgørelse
2018/994, at den femårige periode, for hvilken medlemmer-
ne af Europa-Parlamentet vælges, begynder ved åbningen af
den første session efter hvert valg, og repræsentanternes
mandater begynder og ophører samtidig med denne periode.
Af artikel 10, stk. 1, i akten om almindelige direkte valg af
repræsentanterne i Europa-Parlamentet følger det, at valg til
Europa-Parlamentet afholdes på en dato og på tidspunkter,
som fastsættes af hver enkelt medlemsstat, men som for alle
medlemsstaterne skal ligge inden for en fælles periode, der
begynder torsdag morgen og slutter den umiddelbart følgen-
de søndag.
Det følger af artikel 11, stk. 1, i akten om almindelige di-
rekte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, at
stemmeafgivningsperioden fastlægges for det første valg en-
stemmigt af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. De
efterfølgende valg finder sted inden for den tilsvarende peri-
ode i det sidste år inden for den i artikel 5 omhandlede fem-
årige periode. Såfremt det viser sig umuligt at afholde valg-
ene i Fællesskabet i denne periode, fastsætter Rådet enstem-
migt efter høring af Europa-Parlamentet og mindst et år in-
den udgangen af den i artikel 5 omhandlede femårige perio-
de en anden stemmeafgivningsperiode, som tidligst kan lig-
ge to måneder før og senest en måned efter den periode, der
følger af første afsnit, jf. aktens artikel 3, stk. 2.
Af artikel 11, stk. 3, i akten om almindelige direkte valg af
repræsentanterne i Europa-Parlamentet følger det, at Euro-
pa-Parlamentet automatisk træder sammen den første tirsdag
efter udløbet af en periode på en måned regnet fra slutnin-
gen af stemmeafgivningsperioden. Det afgående Europa-
Parlaments funktionsperiode ophører, når det nye Europa-
Parlament træder sammen for første gang, jf. aktens artikel
11, stk. 4.
EU-medlemsstaterne skal i perioden 23.-26. maj 2019 af-
holde valg af medlemmer til Europa-Parlamentet for valgpe-
62
rioden 2019-2024. Valgperioden 2019-2024 begynder den 2.
juli 2019, hvor Europa-Parlamentet træder sammen første
gang efter valget.
Efter planen for forhandlingerne om Det Forenede Konge-
riges udtræden af EU udtræder Det Forenede Kongerige af
EU senest den 29. marts 2019, medmindre forhandlingerne
forlænges. Det er således ikke endeligt fastsat, hvornår Det
Forenede Kongeriges udtræden får retskraft. Dette betyder,
at det på nuværende tidspunkt ikke kan fastsættes, hvornår
det 14. danske medlem skal tiltræde sit mandat i Europa-
Parlamentet for valgperioden 2019-2024 som følge af Det
Forenede Kongeriges udtræden af EU.
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det hensigtsmæs-
sigt, at økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at
fastsætte tidspunktet for, hvornår den kandidat, der ved
valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i 2019
for valgperioden 2019-2024 opnår det 14. mandat i Europa-
Parlamentet, tiltræder sit mandat i henhold til lovforslagets §
3, nr. 1.
Baggrunden herfor er, at en bemyndigelse for ministeren
til at fastsætte tidspunktet for, hvornår den kandidat, der ved
valget har opnået det 14. mandat i Europa-Parlamentet, skal
tiltræde sit mandat, vil tage højde for den situation, hvor Det
Forenede Kongerige ikke er udtrådt af EU inden begyndel-
sen af valgperioden 2019-2024 den 2. juli 2019, men udtræ-
der i løbet af valgperioden, jf. artikel 3, stk. 2, i Rådets afgø-
relse 2018/937/EU af 28. juni 2018. Lovforslagets § 3, nr. 1,
vil i den situation få virkning fra den dato, hvor Det Forene-
de Kongerige udtræder af EU, således at det i overensstem-
melse med Det Europæiske Råds afgørelse kan sikres, at den
danske repræsentant, som besætter den ekstra plads (det 14.
mandat), som Danmark har opnået, tiltræder sit mandat i
Europa-Parlamentet på samme tid som de øvrige repræsen-
tanter, der besætter de ekstra pladser i Europa-Parlamentet.
Selv om Det Forende Kongerige ikke er udtrådt af EU ved
begyndelsen af valgperioden 2019-2024 den 2. juli 2019, vil
det af Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse af Euro-
pa-Parlamentsvalget i Danmark fremgå, hvilken kandidat
der er berettiget til det 14. mandat i Europa-Parlamentet,
dog således at kandidaten først tiltræder sit mandat, når Det
Forenede Kongerige udtræder. Den kandidat, der har opnået
det 14. mandat i Europa-Parlamentet, tiltræder således i den
situation sit mandat efter påbegyndelsen af valgperioden
2019-2024 den 2. juli 2019 og med virkning for den re-
sterende del af denne valgperiode. Hvilken kandidat der op-
når det 14. mandat i Europa-Parlamentet, afgøres ud fra de
almindelige regler om mandaternes fordeling på kandidatli-
ster og kandidatudvælgelsen i §§ 32-35 i Europa-Parla-
mentsvalgloven.
Det følger således af § 32, stk. 1-3, i Europa-Parlaments-
valgloven, at der for hver kandidatliste sammentælles de
stemmer, der er tilfaldet kandidatlisten i samtlige opstil-
lingskredse under ét. Har valgforbund været anmeldt, sam-
mentælles tillige stemmetallene for de kandidatlister, mel-
lem hvilke valgforbund er indgået. Det samlede stemmetal
for hvert valgforbund samt stemmetallet for hver kandidatli-
ste, der ikke har indgået valgforbund, divideres med 1, 2, 3
osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som
det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgfor-
bundet henholdsvis kandidatlisten. Det valgforbund eller
den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvo-
tienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver
ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil samtlige man-
dater er fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foreta-
ges lodtrækning. Det antal mandater, der er tilfaldet et valg-
forbund, fordeles på tilsvarende vis mellem de kandidatli-
ster, hvoraf valgforbundet består, efter den nævnte frem-
gangsmåde.
På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige
stemmer og antallet af listestemmer samt partiernes valgte
opstillingsform, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kan-
didater der har opnået valg, jf. §§ 33-35 i Europa-Parla-
mentsvalgloven.
Lovforslaget ændrer ikke på de nævnte regler om mandat-
ernes fordeling på kandidatlister og kandidatudvælgelsen.
De gældende regler medfører, at det vil fremgå klart, hvil-
ken kandidat der har opnået det 14. mandat i Europa-Parla-
mentet efter opgørelsen af valget.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 43 indtræder den
kandidat, som ifølge den pågældende stedfortræderliste er
nærmest berettiget hertil, hvis et medlems mandat i Europa-
Parlamentet bliver ledigt. Der udarbejdes for hver kandidat-
liste en stedfortræderliste over de kandidater, der ikke er
valgt, opført enten i rækkefølge efter deres personlige stem-
mer (sideordnet opstilling) eller deres samlede stemmetal,
som er personlige stemmer og tildelte listestemmer (parti-
liste), jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3, i Europa-Parlaments-
valgloven. Hvilken kandidat der er berettiget til at indtræde
som stedfortræder, i tilfælde af, at et af de 14 medlemmers
mandater i Europa-Parlamentet bliver ledigt, afgøres fortsat
efter § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3, i Europa-Parlamentsvalglo-
ven. Lovforslaget ændrer således ikke på de nævnte regler
om stedfortrædere.
Lovforslaget indebærer, at økonomi- og indenrigsministe-
ren, uanset hvornår Det Forenede Kongerige udtræder af
EU, skal fastsætte tidpunktet for, hvornår den kandidat, der
ved valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i
2019 for valgperioden 2019-2024 opnår det 14. mandat, til-
træder sit mandat. Tidspunktet for, hvornår den kandidat,
der ved valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
i 2019 har opnået det 14. mandat, tiltræder sit mandat i Eu-
ropa-Parlamentet, fastsættes i overensstemmelse med artikel
3, stk. 2, 3. afsnit, i Det Europæiske Råds afgørelse af 28.
juni 2018, således at det 14. danske medlem af Europa-Par-
lamentet tiltræder sit mandat i Europa-Parlamentet på
samme tid som de øvrige repræsentanter i Europa-Parlamen-
tet, der besætter de ekstra pladser som følge af Det Forenede
Kongeriges udtræden af EU.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, med tilhørende
bemærkninger.
Det foreslås med stk. 3 præciseret, at § 1, nr. 1, 3-5 og 7,
finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives fra og
med den 1. januar 2019.
63
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, 3-5 og 7, foreslås det, at An-
kestyrelsen skal varetage opgaven som anmeldelsesmyndig-
hed ved folketingsvalg. Det foreslås, at § 1, nr. 1, 3-5 og 7,
finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives fra og
med den 1. januar 2019, dvs. at Ankestyrelsen skal varetage
opgaven som anmeldelsesmyndighed ved folketingsvalg,
der udskrives fra og med den 1. januar 2019. Hvis folke-
tingsvalg udskrives inden den 1. januar 2019, varetages op-
gaven som anmeldelsesmyndighed som hidtil af Statsfor-
valtningen og formanden for valgbestyrelsen i Bornholms
Kommune. Dette gælder, uanset om folketingsvalget afhol-
des efter den 1. januar 2019.
Det foreslås med stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 14 b,
stk. 4, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parla-
mentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 21. marts 2018, for-
bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses.
Lovforslaget indeholder ikke en territorialbestemmelse.
Hvad angår de foreslåede ændringer af lov om valg til
Folketinget, jf. lovforslagets § 1, lov om kommunale og re-
gionale valg, jf. lovforslagets § 2, og lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovforslagets § 3, in-
deholder lovforslaget ingen bestemmelse om de nævnte
foreslåede ændringers territoriale gyldighed for Færøerne og
Grønland.
Dette skyldes, at lov om valg til Folketinget, lov om kom-
munale og regionale valg og lov om valg af danske medlem-
mer til Europa-Parlamentet ikke indeholder en territorialbe-
stemmelse og følgelig gælder for Færøerne og Grønland, i
det omfang det følger af reglernes karakter. Derfor foreslås
det, at denne ændringslov også skal gælde for Færøerne og
Grønland, uanset at der ikke afholdes valg efter disse hoved-
love på Færøerne og i Grønland. Dette hænger sammen
med, at de tre hovedlove, der ændres ved denne del af lov-
forslaget - uanset at der ikke afholdes valg efter disse hoved-
love på Færøerne og i Grønland - på visse områder har rets-
virkninger for Færøerne og Grønland, navnlig derved, at lo-
vene indeholder en bestemmelse om de færøske og grøn-
landske folkeregistres medvirken ved brevstemmeafgivning
ved valg i Danmark.
Ingen af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af
lov om valg til Folketinget, lov om kommunale og regionale
valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parla-
mentet har retsvirkning for Færøerne eller Grønland.
64
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.
1426 af 8. december 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 242
af 24. marts 2018 og § 27 i lov nr. 503 af 23. maj 2018,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »anmeldelsesmyndigheden« til:
»Ankestyrelsen«.
§ 21. Senest 10 dage før valgdagen skal økonomi- og in-
denrigsministeren i landets dagblade bekendtgøre dag og tid
for afstemningen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil
blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om
manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valg-
kort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommu-
nalbestyrelsen.
2. I § 21, 1. pkt., indsættes efter »økonomi- og indenrigsmi-
nisteren«: »på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemme-
side og«.
§ 33. Senest kl. 12 elleve dage før valgdagen skal anmel-
delser om kandidater være indleveret til de myndigheder,
der er angivet i stk. 2. En kandidatanmeldelse kan tidligst
indleveres, når valget er udskrevet.
Stk. 2. Kandidatanmeldelser skal indleveres til statsforvalt-
ningen. For opstillingskredse, der er beliggende i Bornholms
Storkreds, skal kandidatanmeldelser dog indleveres til for-
manden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.
Stk. 3. De myndigheder, der er angivet i stk. 2, benævnes
under ét som anmeldelsesmyndigheden.
3. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »de myndigheder, der er an-
givet i stk. 2« til: »Ankestyrelsen«.
4. § 33, stk. 2 og 3, ophæves.
4. § 33, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 35. Snarest muligt og senest umiddelbart efter udløbet af
fristen for kandidaters anmeldelse skal anmeldelsesmyndig-
heden undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatan-
meldelser er gyldige. Hvis anmeldelsesmyndigheden finder,
at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler
må erklæres ugyldig, skal anmeldelsesmyndigheden straks
meddele dette til kandidaten eller til den kontaktperson, der
er angivet i anmeldelsen. Senest 12 timer efter afgivelsen af
meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandi-
daten eller foretages en afhjælpning af manglerne. Anmel-
delsesmyndigheden træffer herefter afgørelse om, hvorvidt
anmeldelsen er gyldig. Afgørelsen meddeles skriftligt til
kandidaten.
5. I § 35, 4. pkt., ændres »Anmeldelsesmyndigheden« til:
»Ankestyrelsen«.
Opstillingsformer, partiliste og nominering 6. Overskriften før § 38 affattes således:
§ 38. --- »Opstillingsformer og partiliste«
§ 42. ---
Stk. 2. For hver storkreds, bortset fra Bornholms Stor-
kreds, skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter
udløbet af den i stk. 1 nævnte frist sende fortegnelserne over
7. I § 42, stk. 2, udgår », bortset fra Bornholms Storkreds,«.
65
de kandidater, der er opstillet i vedkommende storkreds, til
valgbestyrelsen i hver opstillingskreds i storkredsen.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
§ 2
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1030 af 6. juli 2018, foretages følgende ændringer:
§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune,
hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
(CPR). Personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, optages ef-
ter anmodning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den kommune,
hvor de har deres private bolig.
Stk. 2. ---
1. I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Personer, der har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at væ-
re bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),
optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor
de lovligt har bopæl.«
§ 8. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nær-
mere regler om optagelse på valglisten af personer, der har
valgret efter § 1, stk. 2, og om disse personers anmeldelse af
tilflytning til en anden kommune og fraflytning til udlandet.
2. I § 8, stk. 5, § 9, stk. 1 og 2, og § 105 d, stk. 4, indsættes
efter »der har valgret efter«: »§ 1, stk. 1, nr. 2, uden at være
bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) el-
ler«.
§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysninger-
ne i Det Centrale Personregister (CPR), oplysninger om per-
soner, der har valgret efter § 1, stk. 2, og oplysninger om ud-
lændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4.
2. I § 8, stk. 5, § 9, stk. 1 og 2, og § 105 d, stk. 4, indsættes
efter »der har valgret efter«: »§ 1, stk. 1, nr. 2, uden at være
bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) el-
ler«.
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af op-
lysningerne i Det Centrale Personregister (CPR), oplysnin-
ger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, og oplys-
ninger om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3
og 4.
2. I § 8, stk. 5, § 9, stk. 1 og 2, og § 105 d, stk. 4, indsættes
efter »der har valgret efter«: »§ 1, stk. 1, nr. 2, uden at være
bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) el-
ler«.
Stk. 3-5. ---
§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommu-
nalbestyrelsen bekendtgøre i de stedlige dagblade eller loka-
laviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at
indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller mod-
tagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes
over for kommunalbestyrelsen.
3. I § 11 indsættes efter »bekendtgøre«: »på kommunens
hjemmeside og«.
§ 22. Senest tirsdagen 13 uger før valgdagen bekendtgør
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i de stedlige
dagblade eller lokalaviser
4. I § 22, stk. 1, indsættes efter »regionsrådet«: »på kommu-
nens henholdsvis regionens hjemmeside og«.
1) antallet af dem, der skal vælges,
2) antallet af stillere for en kandidatliste,
3) fristerne for tidligste og seneste indlevering af kandidatli-
ster, jf. § 23, stk. 1, 1.-3. pkt., og
4) dag og tid for afstemningen.
Stk. 2. ---
66
§ 24. Kandidatlisten skal være underskrevet af de enkelte
kandidater og indeholde oplysning om hver enkelt kandidats
fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og bo-
pæl. For kandidater, der er valgbare, og som har valgret efter
§ 1, stk. 2, skal i stedet for personnummer opgives fødsels-
dato. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesed-
len med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet
ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt
mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun
mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at fø-
re efter navneloven, eller mellemnavne, som er registreret i
Det Centrale Personregister (CPR), kan anføres på stemme-
sedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der
er afledt af fornavnet.
5. I § 24, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For kandidater, der er valgbare, og som har valgret efter
§ 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det Cen-
trale Personregister (CPR), skal i stedet for personnummer
opgives fødselsdato, og kandidatlisten skal være vedlagt op-
lysning om, hvorvidt kandidaten er optaget på valglisten el-
ler har indgivet anmodning herom, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandi-
datlistens listebetegnelse, jf. § 24 a. Listebetegnelsen skal
ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse.
6. I § 24, stk. 3, ændres »jf. § 24 a« til: »jf. §§ 24 a-24 c«.
Stk. 4. ---
7. Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24 b. Er der indleveret flere kandidatlister med samme
listebetegnelse, der ikke er omfattet af § 24 a, stk. 2 og 3, og
ikke er omfattet af stk. 7, træffer valgbestyrelsen afgørelse
om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke
kan anvende den angivne listebetegnelse, jf. stk. 2-7. 1. pkt.
er ikke til hinder for, at kandidatlister anvender samme li-
stebetegnelse med tilføjelse af en betegnelse, der angiver et
særligt lokalt eller andet tilhørsforhold.
Stk. 2. Ved valgbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 har en
kandidatliste, der ved det seneste valg opnåede repræsenta-
tion i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet under
den angivne listebetegnelse, og som 11 uger før valgdagen
fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet under den angivne listebetegnelse, fortrinsret
til at anvende denne listebetegnelse.
Stk. 3. Kan det ikke afgøres efter stk. 2, hvilken kandidat-
liste der har fortrinsret til at anvende den angivne listebeteg-
nelse, har en kandidatliste, der ved det seneste valg var op-
stillet under den angivne listebetegnelse til valget, og hvor
mindst halvdelen af kandidatlistens tidligere opstillede kan-
didater genopstiller til valget, ved valgbestyrelsens afgørel-
se efter stk. 1 fortrinsret til at anvende den angivne listebe-
tegnelse.
Stk. 4. Kan det ikke afgøres efter stk. 2 og 3, hvilken kan-
didatliste der har fortrinsret til at anvende den angivne liste-
betegnelse, går en tidligere indleveret kandidatliste forud
for en senere indleveret kandidatliste ved valgbestyrelsens
afgørelse efter stk. 1.
Stk. 5. Kan det ikke afgøres efter stk. 2-4, hvilken kandi-
datliste der har fortrinsret til at anvende den angivne listebe-
tegnelse, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 6. Valgbestyrelsen træffer straks og senest lørdagen
45 dage før valgdagen afgørelse efter stk. 1. Valgbestyrel-
sen afviser kandidatlister, der ikke kan anvende den angivne
listebetegnelse, jf. stk. 1, og underretter kandidatlistens re-
præsentant, jf. § 23 a, herom. Afgørelsen indføres i valgbo-
gen, og en udskrift heraf sendes til kandidatlistens repræ-
67
sentant, jf. 23 a. Senest kl. 12 mandagen 43 dage før valgda-
gen kan der indleveres en ny kandidatliste til valgbestyrel-
sens formand, jf. § 27, stk. 2, 2-4. pkt., og stk. 3.
Stk. 7. Indleveres flere kandidatlister med den samme li-
stebetegnelse, afviser valgbestyrelsens formand kandidatli-
ster, der åbenbart ikke er gyldige, jf. § 27, stk. 3.
§ 24 c. § 24 b finder tilsvarende anvendelse, hvis der er
nærliggende risiko for forveksling mellem listebetegnelsen
for flere indleverede kandidatlister, der ikke er kandidatli-
ster for de partier, der er nævnt i § 24 a, stk. 1.«
§ 25. ---
Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver
enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. For stillere,
der har valgret efter § 1, stk. 2, skal i stedet for personnum-
mer opgives fødselsdato.
8. I § 25, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For stillere, der har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at
være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),
skal i stedet for personnummer opgives fødselsdato, og kan-
didatlisten skal være vedlagt oplysning om, hvorvidt stille-
ren er optaget på valglisten eller har indgivet anmodning
herom, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 3. Stillerne tiltræder ved deres underskrift, at den på-
gældende kandidatliste stiller op til kommunalvalget hen-
holdsvis regionalvalget med de på underskrifttidspunktet an-
førte kandidater og den anførte listebetegnelse, jf. § 24 a.
9. I § 25, stk. 3, ændres »jf. § 24 a« til: »jf. §§ 24 a-24 c«.
Stk. 4-5. ---
§ 27. Efter udløbet af fristerne for seneste indlevering af
kandidatlister, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt., skal valgbestyrel-
sen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er
gyldige, jf. §§ 19, 20 og 23-25. Valgbestyrelsen skal endvi-
dere undersøge om kandidaterne på hver enkelt kandidatliste
kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes
af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.
10. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. §§ 19, 20 og 23-25 «
til: »jf. §§ 19, 20, 23-24 a og 25«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formanden for valgbestyrelsen kan afvise at modta-
ge kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldige, jf. §§ 19, 20
og 23-25.
11. I § 27, stk. 3, ændres »jf. §§ 19, 20 og 23-25 « til: »jf. §§
19, 20, 23-24 a og 25«.
Stk. 4. ---
§ 34. ---
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse,
skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmo-
der herom. Tilsvarende gælder, hvis flere kandidatlister,
bortset fra en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller
andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.
12. § 34, stk. 2, affattes således:
»Har flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der an-
giver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, jf. § 24 b,
stk. 1, 2. pkt., samme listebetegnelse, skal de tildeles samme
bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom.«
Stk. 3. ---
§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kan-
didaters navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og
valgforbund bekendtgøres af kommunalbestyrelsen. Be-
kendtgørelse sker ved opslag de steder i kommunen, hvor
enhver vælger kan brevstemme, jf. § 59, når fristen for an-
meldelse af liste- og valgforbund er udløbet. Regionsvalgbe-
styrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser
13. I § 43, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »valgforbund«: »til
kommunalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg«.
14. I § 43, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Bekendtgørelse
sker«: »på kommunens hjemmeside og«.
15. § 43, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
68
om de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til regi-
onsrådsvalget.
Stk. 2. Kandidatlisterne, herunder oplysninger om de en-
kelte kandidater og kandidatlisternes opstillingsform, jf. §§
23-25, deres anmodning om bogstavbetegnelse, jf. § 34, og
deres anmeldelse af liste- og valgforbund, jf. §§ 37 og 38,
må ikke gøres offentligt tilgængelige, før bekendtgørelsen
efter stk. 1 af de godkendte kandidatlister har fundet sted.
16. Efter § 43, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunevalgbestyrelsen underretter kommunal-
bestyrelsen om de godkendte kandidatlister, herunder samt-
lige kandidaters navne, og anmeldte forbund til kommunal-
bestyrelsesvalget. Regionsvalgbestyrelsen underretter regi-
onsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om de god-
kendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne,
og anmeldte forbund til regionsrådsvalget. Regionsrådet be-
kendtgør de oplysninger, der er nævnt i 2. pkt., på regionens
hjemmeside.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 105 d. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om optagelse på valglisten af personer, der
har valgret efter § 1, stk. 2, og om disse personers anmeldel-
se af tilflytning til en anden kommune og fraflytning til ud-
landet.
2. I § 8, stk. 5, § 9, stk. 1 og 2, og § 105 d, stk. 4, indsættes
efter »der har valgret efter«: »§ 1, stk. 1, nr. 2, uden at være
bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) el-
ler«.
Stk. 5. ---
§ 3
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 21. marts 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 1. Til Europa-Parlamentet vælges 13 danske medlem-
mer.
1. I § 1 og § 2, stk. 1, ændres »13« til: »14«.
§ 2. Danmark udgør ét valgområde, hvori samtlige 13
medlemmer vælges ved forholdstalsvalg.
1. I § 1 og § 2, stk. 1, ændres »13« til: »14«.
Stk. 2-3. ---
2. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Personer, der har dansk indfødsret og er ansat i
den danske stat og beordret til tjeneste i et land uden for ri-
get, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredje-
land), anses for at have fast bopæl i Danmark.
Stk. 2. Følgende personer, der har dansk indfødsret, og
som midlertidigt har taget ophold i et tredjeland, anses lige-
ledes for at have fast bopæl i Danmark:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i et tredje-
land som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en
herværende privat virksomhed eller forening.
2) Personer, der opholder sig i et tredjeland som ansat i en
international organisation, hvoraf Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i et tredje-
land af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig i et tredjeland i uddannelses-
øjemed.
5) Personer, der opholder sig i et tredjeland af helbredsmæs-
sige grunde.
6) Personer, der opholder sig i et tredjeland, og som i hense-
ende til tilknytningen til Danmark ganske må sidestilles
med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
69
Stk. 3. Personer, der har dansk indfødsret, og som ophol-
der sig i et tredjeland, anses ligeledes for at have fast bopæl
i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til Danmark in-
den for 2 år efter udrejsen.
Stk. 4. En person, der har dansk indfødsret, og som samle-
ver på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1,
2 eller 3, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de
pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller regi-
streret partnerskab med hinanden og havde etableret fæl-
les bopæl inden udrejsen.«
§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har
valgret efter §§ 3 og 3 a, og som 4 uger før valgdagen opfyl-
der valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf.
dog stk. 2 og 3.
3. I § 6, stk. 1, ændres »§§ 3 og 3 a« til: »§ 3, jf. §§ 3 a og 3
b«.
Stk. 2-4. ---
§ 14. ---
Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på
denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1
eller 4, finder reglerne om valglister i lov om valg til Folke-
tinget tilsvarende anvendelse. For optagelse på valglisten af
vælgere, der er omfattet af § 3 a, gælder dog § 14 b. For til-
flytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller Grøn-
land gælder uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde samme reg-
ler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlan-
det.
4. I § 14, stk. 2, 2. pkt., § 14 b, stk. 1, § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
og to steder i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a eller 3 b«.
Stk. 3-5. ---
§ 14 a. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, jf.
dog § 3, stk. 3 og 4, optages efter anmodning, jf. dog stk. 2,
på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i
Det Centrale Personregister (CPR). Personer, der har valgret
efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsmini-
steriets protokol, optages efter anmodning, jf. dog stk. 2, på
valglisten i den kommune, hvor de har deres private bolig.
5. I § 14 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, uden at
være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),
optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor
de lovligt har bopæl.«
Stk. 2-5. ---
§ 14 b. Vælgere, der er omfattet af § 3 a, og som er regi-
streret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller
med bopæl i Grønland, skal efter anmodning optages på en
særlig valgliste i Københavns Kommune, hvis der er truffet
afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen.
4. I § 14, stk. 2, 2. pkt., § 14 b, stk. 1, § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
og to steder i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a eller 3 b«.
Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold på Færøerne hen-
holdsvis i Grønland i mere end 4 år, kan kun optages på
valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser
betingelserne i § 3 a for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er
tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 3 a, kan vælge-
ren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert
enkelt tilfælde anser betingelserne i § 3 a for at være opfyldt.
6. I § 14 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »på Færøerne henholdsvis
i Grønland« til: »på Færøerne, i Grønland eller i et tredje-
land«.
4. I § 14, stk. 2, 2. pkt., § 14 b, stk. 1, § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
og to steder i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a eller 3 b«.
70
Stk. 3. --- 7. I § 14 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Afgørelse om optagelse på valglisten af en væl-
ger, der er omfattet af § 3 b, stk. 1 eller 2, eller § 3 b, stk. 4,
jf. stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver
vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode an-
modning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges pe-
rioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagel-
se på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 b, stk. 3,
gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om
optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3
b, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrej-
sen for den person omfattet af § 3 b, stk. 3, vælgeren har
den i § 3 b, stk. 4, nævnte tilknytning til.«
Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nær-
mere regler om optagelse på listen og om listens udarbejdel-
se.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 15. Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstemnin-
gen valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten og
registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl
eller fast opholdssted i kommunen eller registreret i Uden-
rigsministeriets protokol. Kommunalbestyrelsen udsender
endvidere efter anmodning valgkort til de vælgere, der intet
fast opholdssted har, men som efter reglerne i lov om Det
Centrale Personregister er registreret i kommunen som fra-
flyttet den tidligere adresse. Valgkortet skal indeholde op-
lysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valgli-
sten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid
for afstemningen.
8. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Kommunalbestyrelsen udsender endvidere valgkort til
de vælgere, der er optaget på valglisten uden at være bo-
pælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 14
a, stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 2. ---
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kandidatlisten skal være underskrevet eller tiltrådt
af de enkelte kandidater og indeholde oplysning om deres
fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og bo-
pæl. For kandidater, der er valgbare, som har valgret efter §
3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets
protokol, skal i stedet for personnummer opgives fødselsda-
to. Hvis en kandidat ikke ønsker sig anført på stemmesedlen
med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes
anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst
ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem-
og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter
navneloven, eller mellemnavne, som er registreret i Det
Centrale Personregister (CPR), kan anføres på stemmesed-
len. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er
afledt af fornavnet.
9. I § 19, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For kandidater, der er valgbare, og som har valgret efter
§ 3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret i Det Cen-
trale Personregister (CPR), skal i stedet for personnummer
opgives fødselsdato, og kandidatlisten skal være vedlagt op-
lysning om, hvorvidt kandidaten er optaget på valglisten el-
ler har indgivet anmodning herom, jf. § 14 a, stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 4. ---
§ 4
I partiregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 11.
august 2017, foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 indsættes:
»Forbud mod anonyme tilskud«
71
§ 5
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1031 af 6. juli 2018, foretages følgende ændringer:
§ 16. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler
om ydelse af vederlag til formændene og næstformændene
og om efterløn til formændene for de af kommunalbestyrel-
sen nedsatte udvalg samt regler om ydelse af vederlag til et
medlem, der fungerer som udvalgsformand på grund af for-
mandens fravær.
1. I § 16, stk. 7, ændres »efterløn« til: »eftervederlag«.
Stk. 8. Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i en-
kelte møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15,
stk. 1, ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3.
2. I § 16, stk. 8, indsættes efter »§ 15, stk. 1«: »og stk. 2, 2.
pkt.«.
Stk. 9-12. ---
§ 34. Regler om ydelse af vederlag, efterløn og pension til
kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. §
64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd fastsættes af øko-
nomi- og indenrigsministeren.
1. I § 34, stk. 1, ændres »efterløn« til: »eftervederlag«.
Stk. 2-6. ---
72
Bilag 2
II
(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter)
AFGØRELSER
DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE (EU) 2018/937
af 28. juni 2018
om Europa-Parlamentets sammensætning
DET EUROPÆISKE RÅD HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, stk. 2,
under henvisning til Europa-Parlamentets initiativ(1),
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet(2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Artikel 14, stk. 2, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter kriterierne for
Europa- Parlamentets sammensætning, nemlig at antallet af repræsentanter for Unionens borgere ikke må
overstige syv hundrede og halvtreds plus formanden, at borgerne skal repræsenteres degressivt proportio-
nalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat, og at ingen medlemsstat kan tilde-
les mere end seksoghalvfems pladser.
(2) Af artikel 10 i TEU fremgår det bl.a., at Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demo-
krati, hvor borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet, og medlemsstater repræsen-
teres af deres regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige over for deres nationale parlamenter eller
borgere, i Rådet.
(3) Artikel 14, stk. 2, i TEU finder derfor anvendelse inden for konteksten af de bredere institutionelle
ordninger, der er fastsat i traktaterne, og som ligeledes omfatter bestemmelserne om beslutningstagning i
Rådet —
VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ved anvendelsen af artikel 14, stk. 2, i TEU skal følgende principper overholdes:
73
— ved fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet skal de i TEU fastsatte minimums- og maksimumstal
pr. medlemsstat udnyttes fuldt ud for så nøjagtigt som muligt at afspejle størrelsen af medlemsstaternes
respektive befolkninger
— degressiv proportionalitet defineres som følger: forholdet mellem de enkelte medlemsstaters indbyg-
gertal og antal pladser inden afrunding til hele tal skal variere i forhold til deres respektive indbyggertal
på en sådan måde, at hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet fra en mere folkerig medlemsstat repræ-
senterer flere borgere end hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet fra en mindre folkerig medlems-
stat, og omvendt, at jo større en medlemsstats befolkning er, jo mere ret har den til et stort antal pladser i
Europa-Parlamentet
— fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet skal afspejle den demografiske udvikling i medlemsstater-
ne.
Artikel 2
Kommissionen (Eurostat) beregner størrelsen af medlemsstaternes befolkning på grundlag af de seneste
oplysninger fra medlemsstaterne og i henhold til en metode fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1260/2013(3).
Artikel 3
1. Antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver enkelt medlemsstat, for valgperio-
den 2019- 2024 fastsættes hermed til:
Belgien 21
Bulgarien 17
Tjekkiet 21
Danmark 14
Tyskland 96
Estland 7
Irland 13
Grækenland 21
Spanien 59
Frankrig 79
Kroatien 12
Italien 76
Cypern 6
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
74
Ungarn 21
Malta 6
Nederlandene 29
Østrig 19
Polen 52
Portugal 21
Rumænien 33
Slovenien 8
Slovakiet 14
Finland 14
Sverige 21
2. Såfremt Det Forenede Kongerige stadig er en EU-medlemsstat ved begyndelsen af valgperioden
2019-2024, skal antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet pr. medlemsstat, som tiltræder deres
mandat, dog være det antal, der er fastsat i artikel 3 i Rådets afgørelse 2013/312/EU(4), indtil Det Forene-
de Kongeriges udtræden af Unionen får retskraft.
Når Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen får retskraft, er antallet af repræsentanter i Europa-
Parlamentet, der vælges i hver medlemsstat, det, der er fastsat i stk. 1 i denne artikel.
Alle repræsentanter i Europa-Parlamentet, som besætter de ekstra pladser, der fremkommer som forskel-
len mellem antallet af pladser, der tildeles i henhold til første og andet afsnit, tiltræder deres mandater i
Europa-Parlamentet på samme tid.
Artikel 4
I tilstrækkelig god tid inden begyndelsen af valgperioden 2024-2029 forelægger Europa-Parlamentet Det
Europæiske Råd i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i TEU et forslag til en ajourført fordeling af
pladserne i Europa-Parlamentet.
Artikel 5
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2018.
På Det Europæiske Råds vegne
D. TUSK
Formand
75
(1) Initiativ vedtaget den 7.2.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Godkendelse af 13.6.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 af 20. november 2013 om europæiske demografiske statistikker (EUT L 330 af
10.12.2013, s. 39).
(4) Det Europæiske Råds afgørelse 2013/312/EU af 28. juni 2013 om Europa-Parlamentets sammensætning (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 57).
76
Bilag 3
Oversigt over den nuværende og kommende fordeling af medlemmer i Europa-Parlamen-
tet
Nuværende antal medlem-
mer af Europa-Parlamentet,
jf. Rådets afgørelse
2013/312/EU af 28. juni
2013 om Europa-Parlamen-
tets sammensætning
Ny fordeling af medlemmer i
Europa-Parlamentet, jf. Rå-
dets afgørelse 2018/937/EU
af 28. juni 2018 om Europa-
Parlamentets sammensæt-
ning
Belgien 21 21
Bulgarien 17 17
Tjekkiet 21 21
Danmark 13 14
Tyskland 96 96
Estland 6 7
Irland 11 13
Grækenland 21 21
Spanien 54 59
Frankrig 74 79
Kroatien 11 12
Cypern 6 6
Letland 8 8
Litauen 11 11
Luxembourg 6 6
Ungarn 21 21
Malta 6 6
Nederlandene 26 29
Østrig 18 19
77
Polen 51 52
Portugal 21 21
Rumænien 32 33
Slovenien 8 8
Slovakiet 13 14
Finland 13 14
Sverige 20 21
Det Forenede Kongerige 73 -
78