Fremsat den 3. oktober 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers)

Fremsat den 3. oktober 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. og lov om Udbetaling Danmark
(Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse
tilbagebetalt m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 1
I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 30. august
2017, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »abonnementskort« til: »personli-
ge periodekort«.
2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »abonnementskort til«:
»daglig«.
3. I § 1, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »regler om,«: »hvornår
der er tale om daglig befordring, og«.
4. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Retten til rabat gælder ikke, når den studerende er
i lønnet praktik.«
5. I § 2, stk. 1, ændres »Styrelsen for Statens Uddannelses-
støtte« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøt-
te«.
6. I § 3, stk. 1, ændres »abonnementskortet« til: »det person-
lige periodekort«.
7. § 3, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
8. I § 4, stk. 4, ændres »1-3« til: »1 og 2«.
9. I § 4 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »befordring« til: »daglig be-
fordring i Danmark«.
10. § 4 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 gives for dage, hvor den
studerende har haft befordring mellem sit uddannelsessted
og sin bopæl. Den studerende skal indberette antallet af dage
med befordring.«
11. I § 4 a, stk. 3, indsættes efter »beregning,«: »hvornår der
er tale om daglig befordring,«.
12. I § 4 a, stk. 3, indsættes efter »udbetaling«: »samt om
godtgørelse for befordring til og fra udlandet«.
13. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Styrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling af
for meget modtaget godtgørelse efter § 4 a, hvis betingelser-
ne for udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om tilbagebetaling, herunder om at beløb, der skal
tilbagebetales, forrentes med den aktuelt gældende moraren-
te efter renteloven, fra hvilket tidspunkt beløbet skal forren-
tes, og hvem renten skal tilfalde.
§ 4 c. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om og vare-
tager administrationen af opkrævningen af styrelsens krav
efter § 4 b, stk. 1. Staten afholder udgifter til administratio-
nen gennem betaling af et administrationsbidrag efter § 25 i
lov om Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om Udbetaling Danmarks administration
efter stk. 1.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkræv-
ningen af krav om tilbagebetaling af godtgørelse efter § 4 b.
Lovforslag nr. L 16 Folketinget 2018-19
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 18/050726
CE000718
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om elektronisk kommunikation mellem den stude-
rende eller debitor og Udbetaling Danmark, herunder om
anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifika-
tion. Uddannelses- og forskningsministeren kan også fast-
sætte regler om undtagelse fra kravet om elektronisk kom-
munikation.«
14. I § 5, nr. 1, indsættes efter »søge«: »og indberette dage
med befordring efter § 4 a, stk. 2«.
15. I § 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter »godtgørelse«: »og
indberetning af dage, hvor den studerende har haft befor-
dring efter § 4 a, stk. 2,«.
16. I § 5, nr. 4, ændres »1-3« til: »1 og 2«.
17. I § 5, nr. 4, indsættes efter »abonnementskort«: »eller
anden personlig rejsehjemmel«.
18. I § 5 a, indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Uddannelsesstedet bistår styrelsen ved afgørelse
om tildeling af rabat og afgørelse om tilbagebetaling af for
meget modtaget godtgørelse.
Stk. 5. Styrelsen fører tilsyn med uddannelsesstedernes
administration. Styrelsen kan kræve alle oplysninger, der er
nødvendige til varetagelse af tilsynet.«
19. I § 6 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Styrelsens afgørelser efter § 4 b, stk. 1, kan ind-
bringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord-
ninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Ud-
dannelsesstøtteordninger af den, som afgørelsen vedrører.
Klagen skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 4. Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 4 c, stk. 1,
kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt-
teordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger af den, som afgørelsen vedrø-
rer. Klagen skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen.«
Undervisningsministeriet
§ 2
I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
8. maj 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 745 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »abonnementskort« til: »personli-
ge periodekort«.
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »abonnementskort til«: »dag-
lig«.
3. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvornår der er tale om daglig befordring, jf. stk. 1.«
4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »abonnementskortet« til: »det
personlige periodekort«.
5. § 7, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
6. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »abonnementskort«:
»eller anden personlig rejsehjemmel«.
7. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »befordring« til: »daglig be-
fordring i Danmark«.
8. § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
9. I § 9 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Godtgørelse efter stk. 1-3 gives for dage, hvor
den uddannelsessøgende eller deltageren har haft befordring
mellem sit uddannelsessted og sin bopæl. Den uddannelses-
søgende eller deltageren skal indberette antallet af dage med
befordring.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
10. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »befor-
dringsgodtgørelse,«: »hvornår der er tale om daglig befor-
dring,«.
11. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »regule-
ring«: »samt om godtgørelse for befordring til og fra udlan-
det«.
12. Efter § 9 a indsættes:
»§ 9 b. Ministeriet eller anden statslig myndighed træffer
afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgø-
relse efter § 9, hvis betingelserne for udbetaling af godtgø-
relse ikke er opfyldt.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
tilbagebetalingen, herunder om at beløb, der skal tilbagebe-
tales, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
renteloven, fra hvilket tidspunkt beløbet skal forrentes, og
hvem renten skal tilfalde.
§ 9 c. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om og vare-
tager administrationen af opkrævningen af ministeriets eller
anden statslig myndigheds krav efter § 9 b, stk. 1. Staten af-
holder udgifter til administrationen gennem betaling af et
administrationsbidrag efter § 25 i lov om Udbetaling Dan-
mark.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om Udbetaling Danmarks administration efter stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævningen af krav
om tilbagebetaling af godtgørelse efter § 9 b.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgen-
de og deltageren eller debitor og Udbetaling Danmark, her-
under om anvendelse af digital signatur eller anden sikker
identifikation. Undervisningsministeren kan også fastsætte
regler om undtagelse fra kravet om elektronisk kommunika-
tion.«
2
13. I § 14, nr. 1, indsættes efter »søge«: »og indberette dage
med befordring efter § 9, stk. 5«.
14. I § 14, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter »godtgørelse«: »og
indberetning af dage, hvor den uddannelsessøgende eller
deltageren har haft befordring efter § 9, stk. 5,«.
15. I § 16, stk. 2, indsættes efter »administrativ myndighed«:
», jf. dog stk. 3 og 4«.
16. I § 16 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Afgørelser, som ministeriet eller anden statslig
myndighed træffer efter § 9 b, stk. 1, kan indbringes for An-
kenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reg-
lerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
ordninger af den, som afgørelsen vedrører. Klagen skal ind-
bringes inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen.
Stk. 4. Afgørelser, som Udbetaling Danmark træffer efter
§ 9 c, stk. 1, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Ud-
dannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenæv-
net for Statens Uddannelsesstøtteordninger af den, som af-
gørelsen vedrører. Klagen skal indbringes inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«
Beskæftigelsesministeriet
§ 3
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
1507 af 6. december 2016, som senest ændret ved § 2 i lov
nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 a, stk. 1, indsættes efter nr. 34 som nye numre:
»35) Lov om befordringsrabat til studerende ved videregå-
ende uddannelser.
36) Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v.«
Nr. 35 - 43 bliver herefter nr. 37 - 45.
2. I § 12 b, stk. 1, og i § 12 d, stk. 1, ændres »Styrelsen for
Videregående Uddannelser« til: »Styrelsen for Institutioner
og Uddannelsesstøtte«.
§ 4
Stk.1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om
befordringsrabat, der er indgivet før lovens ikrafttræden den
1. juli 2019. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 3. For studerende, som har modtaget afgørelse om ret
til befordringsrabat efter de hidtil gældende regler i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser, har lovens § 1, nr. 4, virkning, når de første gang efter
lovens ikrafttræden skal købe et personligt periodekort.
Stk. 4. Afgørelser om retten til godtgørelse efter en kilo-
metersats, der er truffet efter de hidtil gældende regler i § 4
a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser og § 9 i lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v., bortfalder med
virkning fra den 1. juli 2019.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, i lov om be-
fordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 5, i lov om be-
fordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannel-
ser m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Målretning af godtgørelse til befordring efter en kilometersats
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Godtgørelse efter en kilomersats for dage med befordring
2.1.2.2. Hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse efter en kilometersats tilbage
2.1.2.3. Geografisk afgrænsning af retten til godtgørelse efter en kilometersats
2.1.2.4. Godtgørelse efter en kilometersats til daglig befordring
2.2. Ændringer i befordringsrabatordningerne
2.2.1. Ingen befordringsrabat i måneder med lønnet praktik ved videregående uddannelser
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Kontantudbetaling af rabatbeløb ved køb af anden personlig rejsehjemmel end personlige periode-
kort
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Befordringsrabat til daglig befordring
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Placering af opgaven om tilbagebetaling af godtgørelse efter en kilometersats i Udbetaling Danmark
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Tilsyn med uddannelsesstedernes administration
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
Efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregå-
ende uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 30. au-
gust 2017, og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgen-
de i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437
af 8. maj 2017, har studerende ved videregående uddannel-
ser og uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. ret
til rabat ved køb af abonnementskort til den billigste daglige
offentlige befordring mellem uddannelsessted og bopæl.
Studerende og uddannelsessøgende, der ikke har mulighed
for at gøre brug af offentlig befordring mellem bopæl og ud-
dannelsessted, kan søge om godtgørelse til befordring efter
en kilometersats med andre befordringsmidler end offentlige
befordringsmidler.
Baggrunden for lovforslaget er bl.a., at der er konstateret
en utilsigtet stigning i udgiften til særligt ordningen om
godtgørelse efter en kilometersats. De øgede udgifter til
godtgørelse efter en kilometersats skyldes bl.a. ændringer,
der trådte i kraft den 1. januar 2016 som konsekvens af SU-
og fremdriftsreformen, jf. lov nr. 899 af 4. juli 2013 om æn-
dring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Med lo-
ven blev kilometersatsen forhøjet samtidig med, at egenbe-
talingen blev afskaffet. I stedet gives der alene godtgørelse
for den del af strækningen, der overstiger 24 km dagligt. Det
samlede skøn for merudgift ved ændringen var 20 mio. kr.
Befordringsrabatordningerne administreres af Styrelsen
for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen). I 2013
blev der udbetalt 49,9 mio. kr. i godtgørelse efter en kilome-
tersats, stigende til 59,2 mio. kr. i 2014 og 61,5 mio. kr. i
2015. I 2016, hvor ændringerne om godtgørelse efter en ki-
lometersats trådte i kraft, steg udbetalingen væsentligt til
103,9 mio. kr. I 2017 steg udbetalingen yderligere til 132,5
mio. kr., hvoraf de 120,9 mio. kr. blev udbetalt til studeren-
de ved videregående uddannelser.
Efter gældende ret beregnes godtgørelse efter en kilome-
tersats på månedsbasis på baggrund af antallet af kilometer
mellem ansøgerens bopæl og uddannelsessted. Der tages
dermed ikke højde for antallet af dage med befordring i den
pågældende måned, hvilket styrelsen har modtaget flere
henvendelser om fra bl.a. uddannelsessteder.
Det vurderes på den baggrund, at der er behov for at mål-
rette ordningen om godtgørelse efter en kilometersats, så
godtgørelsen beregnes og gives på baggrund af den faktiske
befordring mellem uddannelsessted og bopæl. Det foreslås i
forlængelse heraf, at der indsættes hjemmel til at rejse krav
om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter
en kilometersats. Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal
varetage administrationen af tilbagebetalingskravene.
Såvel befordringsrabatordningen som ordningen om godt-
gørelse efter en kilometersats retter sig mod studerende og
uddannelsessøgendes daglige befordring mellem bopæl og
uddannelsessted. Med henblik på at kunne udelukke, at der
gives befordringsrabat eller godtgørelse til rejseaktiviteter,
som ikke kan forventes at blive foretaget på en daglig basis,
foreslås det, at hhv. uddannelses- og forskningsministeren
og undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsæt-
te regler om, hvornår der er tale om daglig befordring.
Endvidere foreslås det, at der fremover ikke skal være mu-
lighed for at få befordringsrabat i perioder med lønnet prak-
tik ved videregående uddannelser. Dermed ligestilles stude-
rende med uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, som
efter de gældende regler ikke har mulighed for befordrings-
rabat i forbindelse med lønnet praktik.
Det foreslås endeligt at foretage enkelte øvrige ændringer
og justeringer. Der foreslås bl.a. indført en geografisk af-
grænsning af retten til godtgørelse efter en kilometersats.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Målretning af godtgørelse til befordring efter en kilo-
metersats
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser og § 9 i lov om befordrings-
rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at
studerende ved videregående uddannelser og uddannelsessø-
gende i ungdomsuddannelser i ganske særlige tilfælde kan
få ret til godtgørelse til befordring efter en kilometersats,
hvis de opfylder betingelserne for at få befordringsrabat ef-
ter henholdsvis § 1 i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser og § 2 i lov om befordrings-
rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Efter § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser har studerende efter ansøg-
ning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring
med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Retten
til rabat efter lovens § 1, stk. 3, omfatter måneder, hvor den
studerende er indskrevet på og gennemgår uddannelse, der
giver ret til statens uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 15.
Efter § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelses-
søgende i ungdomsuddannelser m.v. har uddannelsessøgen-
de og deltagere efter ansøgning ret til rabat ved køb af abon-
nementskort, når de gennemgår uddannelse eller deltager i
undervisningsforløb i medfør af
1) lov om de gymnasiale uddannelser,
2) lov om erhvervsuddannelser,
3) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
4) lov om fodterapeuter,
5) lov om produktionsskoler,
6) lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen stu-
dentereksamen (avu-loven),
7) lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne eller
5
8) lov om kombineret ungdomsuddannelse.
Undervisningsministeren kan desuden fastsætte regler om,
at andre uddannelsessøgende og deltagere har ret til rabat, jf.
lovens § 2, stk. 2.
Retten til godtgørelse efter en kilometersats er herudover
betinget af, at de studerende og uddannelsessøgende opfyl-
der en række krav, der efter bemyndigelse er fastsat i hhv.
bekendtgørelse nr. 1633 af 14. december 2015 om befor-
dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og
bekendtgørelse nr. 1632 af 14. december 2015 om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v.
Det følger af § 5, stk. 1, og § 13, stk. 1, i hhv. bekendtgø-
relse om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser og bekendtgørelse om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at befor-
dringsgodtgørelse alene gives, hvis
1) der ikke er mulighed for offentlig befordring på en del
af eller hele rejsestrækningen mellem bopæl og uddannel-
sesstedet,
2) offentlig befordring medfører en samlet ventetid på 2
timer eller mere pr. undervisningsdag,
3) den faktiske køretid med offentlig befordring er mere
end 2 timer længere pr. undervisningsdag end køretiden med
andre befordringsmidler eller
4) den studerende eller uddannelsessøgende har fået støtte
til køb af bil efter § 114 i lov om social service.
Godtgørelse til befordring efter en kilometersats til uddan-
nelsessøgende og studerende i ungdomsuddannelser og vi-
deregående uddannelser er fastsat til 18,77 kr. (2018-niveau)
pr. påbegyndt kilometer pr. måned. Befordringsgodtgørelsen
beregnes og udbetales efter begge bekendtgørelser på må-
nedsbasis på grundlag af antallet af kilometer mellem den
studerende eller uddannelsessøgendes bopæl og uddannel-
sessted uanset omfanget af undervisnings- og rejseaktiviteter
i den pågældende måned. Der kan maksimalt ydes befor-
dringsgodtgørelse for 300 kilometer pr. dag, jf. § 12 og § 14
i hhv. bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser og bekendtgørelse om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. Der kan kun gives befordringsgodtgørelse til den del af
strækningen, der overstiger 24 kilometer, jf. § 5, stk. 2, i be-
kendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videre-
gående uddannelser, og § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om be-
fordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannel-
ser m.v.
Der kan ikke gives godtgørelse efter en kilometersats i pe-
rioder, hvor den studerende eller uddannelsessøgende er ind-
skrevet på og gennemgår uddannelse, der er tilrettelagt som
fjernundervisning. Ved fjernundervisning forstås undervis-
ning, hvor mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrette-
lagt som tilstedeværelsesundervisning, jf. § 4 a, stk. 2, og §
9, stk. 1, i hhv. lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Retten til godtgørelse efter en kilometersats er efter de
gældende regler ikke afgrænset geografisk ud over, at der
skal være tale om befordring mellem bopæl og uddannelses-
sted. For så vidt angår befordringsrabat er det forudsat i lo-
vene om befordringsrabat, at befordringsrabatten kan gives
til befordring i Danmark dog således, at vedkommende mi-
nister kan fastsætte regler om, at ordningen kan omfatte be-
fordring til og fra udlandet, jf. § 1, stk. 1, i lov om befor-
dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og
§ 2, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende
i ungdomsuddannelser m.v.
Med hjemmel i ovennævnte bemyndigelser er der i § 3 i
bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved vide-
regående uddannelser og § 7 i bekendtgørelse om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., fastsat nærmere regler om rabat på abonnementskort
til befordring over den danske grænse til og fra EU- og
EØS-landene. I praksis er muligheden kun relevant i forbin-
delse med befordring over grænsen til enten Tyskland eller
Sverige.
Det er uddannelsesstederne, der træffer afgørelse om ret-
ten til godtgørelse efter en kilometersats, jf. § 4 a i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser og § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende
i ungdomsuddannelser m.v. Afgørelserne kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed, jf. § 6, stk. 1, i lov
om befordringsrabat til studerende ved videregående uddan-
nelser og § 16, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Der er i den gældende lovgivning ikke hjemmel til at rejse
krav om tilbagebetaling af godtgørelse efter en kilometer-
sats, der er udbetalt med urette.
Mulighederne for at behandle personoplysninger, herun-
der indhente personoplysninger hos den studerende eller ud-
dannelsessøgende eller hos andre myndigheder, er reguleret
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordnin-
gen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestem-
melser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)
samt anden lovgivning, herunder forvaltningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, lov om befor-
dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdoms-
uddannelser m.v.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder for al behandling af personoplysninger, der helt eller
delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og
for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger,
der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens
§ 1, stk. 2.
6
Ved personoplysninger forstås enhver form for informa-
tion om en identificeret eller identificerbar fysisk person
(den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel
4, nr. 1. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række
af aktiviteter med eller uden brug af automatisk behandling,
som oplysninger gøres til genstand for, jf. databeskyttelses-
forordningens artikel 4, nr. 2.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
1, litra a, at personoplysninger skal behandles lovligt, rime-
ligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrere-
de. Af databeskyttelsesforordningens § 5, stk. 1, litra b,
fremgår, at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt an-
givne og legitime formål, og ikke må viderebehandles på en
måde, der er uforenelig med disse formål. Viderebehandling
af oplysninger til videnskabelige eller historiske forsknings-
formål eller statistiske formål i overensstemmelse med arti-
kel 89, stk. 1, anses ikke for uforenelige med de formål,
hvortil oplysningerne er indsamlet. Ifølge databeskyttelses-
forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, skal oplysninger, som
behandles, være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-
handles. Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
1, litra d, skal personoplysninger være korrekte og om nød-
vendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt
for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til
de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigti-
ges. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra e, at personoplysninger skal opbevares på en så-
dan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrere-
de i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de for-
mål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f,
skal personoplysninger behandles på en måde, der sikrer til-
strækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behand-
ling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,
under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske
foranstaltninger.
Det afhænger af oplysningernes karakter og formålet med
videregivelsen, i hvilket omfang der kan udveksles person-
oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, jf. databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, 9 og 10. Betingelserne for
videregivelse af oplysninger skærpes jo mere følsomme op-
lysninger, der er tale om. Det er den myndighed, der vil vi-
deregive oplysninger, som skal vurdere, om betingelserne
for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde. Den
modtagende myndighed skal bl.a. iagttage de grundlæggen-
de behandlingsprincipper samt have hjemmel til at behandle
personoplysningerne.
Oplysninger om eksempelvis personers uddannelsesmæs-
sige forhold, herunder om indskrivning på uddannelsesste-
der, og oplysninger om personers befordring mellem bopæl
og uddannelsessted, er som udgangspunkt ikke personføl-
somme oplysninger. Behandling og videregivelse af sådanne
oplysninger vil således skulle vurderes efter reglerne i data-
beskyttelsesforordningens artikel 6. Efter databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, må behandling, herun-
der videregivelse, bl.a. ske, hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave, der henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse.
Ved indsamling af oplysninger hos den registrerede følger
det af databeskyttelsesforordningens artikel 13, at den data-
ansvarlige har en oplysningspligt over for den registrerede
om f.eks. formålene med den behandling, hvortil oplysnin-
gerne er bestemt. Hvis oplysningerne ikke indsamles hos
den registrerede, men f.eks. hos en anden myndighed, følger
der en mere omfattende oplysningspligt over for den regi-
strerede efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.
Efter databeskyttelsesforordningen er der ikke et udtryk-
keligt krav om, at der skal være lovhjemmel til samkøring i
kontroløjemed, når offentlige myndigheder vil sammenkøre
oplysninger fra forskellige IT-systemer eller registre, men
samkøringen vil skulle leve op til de almindelige principper
og regler om behandling efter databeskyttelsesforordningen.
Det fremgår af bemærkningerne til databeskyttelsesloven, at
samkøring i kontroløjemed per definition vil være en indgri-
bende behandlingssituation, og at en sådan behandling vil
skærpe opmærksomheden på kravene i bl.a. databeskyttel-
sesforordningens artikel 5 om principper for behandling af
personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 68, som fremsat, s. 129.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Godtgørelse efter en kilometersats for dage med be-
fordring
Reglerne om godtgørelse efter en kilometersats blev ænd-
ret i 2013, jf. lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-
loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregå-
ende uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Med loven blev ki-
lometersatsen forhøjet samtidig med, at egenbetalingen blev
afskaffet. Godtgørelsen gives i stedet for den del af stræk-
ningen, der overstiger 24 kilometer. Ordningen om godtgø-
relse efter en kilometersats er på den baggrund blevet mere
attraktiv, og udgifterne til ordningen er steget væsentligt.
Det har på den baggrund vist sig uhensigtsmæssigt, at godt-
gørelsen beregnes og udbetales på månedsbasis uanset den
faktiske befordring mellem uddannelsessted og bopæl.
Det foreslås derfor, at godtgørelse efter en kilometersats
fremover gives for dage, hvor den studerende eller uddan-
nelsessøgende har befordring mellem sit uddannelsessted og
sin bopæl og dermed har haft en udgift, der kan godtgøres.
Den studerende eller uddannelsessøgende vil skulle indbe-
rette antallet af dage med befordring. Oplysningerne vil
skulle gives på tro og love.
Det foreslås at udvide bemyndigelserne til at fastsætte reg-
ler om ansøgning om godtgørelse efter en kilometersats og
om elektronisk kommunikation, så bemyndigelserne også
omfatter muligheden for at fastsætte regler om indberetning
af dage, hvor den studerende, uddannelsessøgende eller del-
tageren har haft befordring. Det er forventningen, at det
elektroniske selvbetjeningssystem mitUngdomskort vil blive
anvendt til at administrere dage med befordring.
7
Behandlingen af personoplysninger, som er nødvendig
med henblik på at administrere ordningen, vil skulle ske
under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven, jf. nærmere herom i pkt. 2.1.1.
2.1.2.2. Hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørel-
se efter en kilometersats tilbage
Der er i de gældende regler ikke hjemmel til at træffe af-
gørelse om tilbagebetaling af godtgørelse efter en kilometer-
sats.
Med lovforslaget foreslås det, at der både i lov om befor-
dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og i
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdoms-
uddannelser m.v. indsættes hjemmel til at træffe afgørelse
om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter
en kilometersats, hvis betingelserne for udbetaling af godt-
gørelse ikke er opfyldt.
De foreslåede bestemmelser vil f.eks. kunne finde anven-
delse, hvis en studerende eller uddannelsessøgende på et
urigtigt grundlag har fået udbetalt godtgørelse for dage uden
befordring, herunder i forbindelse med afbrud af uddannel-
se, eller hvis de i øvrigt har undladt at gøre opmærksom på
forhold, som har betydning for retten til eller beregningen af
godtgørelse, f.eks. flytning af bopælsadresse eller uddannel-
sessted.
Det vil med forslaget fortsat være uddannelsesstedet, der
skal træffe afgørelse om retten til godtgørelse. Det er dog de
centrale myndigheder, der har bedst mulighed for at føre
kontrol med ordningen, hvorfor det foreslås, at styrelsen
træffer afgørelse om tilbagebetaling efter lov om befor-
dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og
at Undervisningsministeriet eller anden statslig myndighed
træffer afgørelse om tilbagebetaling efter lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. Det bemærkes, at undervisningsministeren i medfør af
§ 1, stk. 1, i bekendtgørelse om delegation af undervisnings-
ministerens beføjelser i lov om befordringsrabat til uddan-
nelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om sta-
tens voksenuddannelsesstøtte, jf. bekendtgørelse nr. 809 af
23. juni 2017, har delegeret de beføjelser, herunder til udste-
delse af administrative retsforskrifter, der er tillagt undervis-
ningsministeren efter lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v., til Styrelsen for In-
stitutioner og Uddannelsesstøtte.
Med forslaget bemyndiges vedkommende minister til at
kunne fastsætte regler om tilbagebetaling, herunder om at
beløb, der skal tilbagebetales, forrentes med den aktuelt gæl-
dende morarente efter renteloven, fra hvilket tidspunkt belø-
bet skal forrentes, og hvem renten skal tilfalde.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark, der administrerer
styrelsens krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU
og statens voksenuddannelsesstøtte, skal varetage admini-
strationen af opkrævningen af de rejste krav om tilbagebeta-
ling af godtgørelse efter en kilometersats, herunder træffe
afgørelse i relation til opkrævningen. Det bemærkes, at Ud-
betaling Danmark alene overtager administrationen af de
nævnte opgaver. Ejerskabet til styrelsens fordringer og øvri-
ge rettigheder overgår ikke til Udbetaling Danmark. Udbeta-
ling Danmarks kompetencer til at varetage administrationen
vil således følge af lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Udbetaling Danmark vil i forbindelse med administratio-
nen af krav om tilbagebetaling af godtgørelse - på tilsvaren-
de vis som det er tilfældet i forbindelse med administratio-
nen af SU-krav - kunne træffe afgørelse om f.eks. fastsættel-
se af tilbagebetalingsperioden, forlængelse af den fastsatte
tilbagebetalingsperiode og lempelse i vilkårene for tilbage-
betalingen m.v.
Det foreslås, at staten afholder udgifter til administratio-
nen gennem betaling af et administrationsbidrag efter § 25 i
lov om Udbetaling Danmark. Administrationsbidraget vil
indgå som led i den nuværende bevilling, hvortil Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet iagttager det bevillingsmæssi-
ge ansvar.
Det foreslås endvidere, at vedkommende minister bemyn-
diges til at kunne fastsætte regler om Udbetaling Danmarks
administration og om betaling af gebyrer i forbindelse med
opkrævningen af krav om tilbagebetaling af godtgørelse ef-
ter henholdsvis § 4 a i lov om befordringsrabat til studeren-
de ved videregående uddannelser og § 9 i lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. Det er hensigten at fastsætte regler, der lægger sig mest
muligt op ad de regler, der er fastsat om Udbetaling Dan-
marks administration for så vidt angår tilbagebetaling af for
meget modtaget SU.
Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsmini-
steren og undervisningsministeren kan fastsætte regler om
elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgen-
de eller debitor og Udbetaling Danmark, herunder om an-
vendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation.
Hermed kan det fastsættes, at Udbetaling Danmark stiller et
elektronisk selvbetjeningssystem til rådighed for tilbagebe-
taling af for meget udbetalt godtgørelse, sådan som det er
tilfældet på SU-området. Det er forventningen, at Udbeta-
ling Danmarks eksisterende selvbetjeningsløsning kan an-
vendes. Med forslaget vil uddannelses- og forskningsmini-
steren og undervisningsministeren også kunne fastsætte reg-
ler om undtagelse for kravet om elektronisk kommunikation.
Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at Udbetaling
Danmark kan bestemme, at visse afgørelser og meddelelser
sendes i papirform, og at visse studerende og uddannelses-
søgende kan modtage afgørelser og meddelelser i papirform.
Der henvises til pkt. 2.3. om placering af opgaven om til-
bagebetaling af godtgørelse efter en kilometersats i Udbeta-
ling Danmark.
Med lovforslaget foreslås det, at afgørelser truffet af sty-
relsen, Undervisningsministeriet eller anden statslig myn-
dighed om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørel-
se og afgørelser truffet af Udbetaling Danmark om opkræv-
ning af de rejste krav, kan indbringes for Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger.
8
Det følger af § 1, stk. 1, i lov nr. 269 af 19. marts 2013,
om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, at
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger er kla-
geinstans for administrative afgørelser inden for statens ud-
dannelsesstøtteordninger, i det omfang det er fastsat ved lov.
Ankenævnets sagsområder er gennem årene løbende ble-
vet udvidet, og nævnet behandler i dag seks typer af klage-
sager; sager om statens uddannelsesstøtte, sager om special-
pædagogisk støtte, sager om handicaptillæg, sager om spe-
cialundervisning, sager om elevstøtte og sager om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Med lovforslaget udvides Ankenævnet for Statens Uddan-
nelsesstøtteordningers kompetence til også at omfatte visse
afgørelser efter hhv. lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Med den
foreslåede klageadgang til ankenævnet sikres den uddannel-
sessøgende muligheden for at få prøvet afgørelser i relation
til tilbagebetalingen i to instanser.
Behandlingen af personoplysninger vil skulle ske under
iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven. På baggrund af erfaringen med ordnin-
gen om godtgørelse efter en kilometersats vil det blive eva-
lueret, om der ved en sammenstilling af elektronisk tilgæn-
gelige oplysninger, vil skulle føres en kontrol med de stude-
rende og uddannelsessøgendes oplysninger om dage med
befordring, herunder bl.a. ved sammenstilling af oplysninger
om, hvorvidt de studerende eller uddannelsessøgende fortsat
er tilmeldt en uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter
en kilometersats, bopæl og rejsestrækning. En sammenstil-
ling vil kunne ske ved brug af personnummer som entydig
identifikation i medfør af databeskyttelseslovens § 11. Se
nærmere om behandling af personoplysninger, herunder
samkøring i kontroløjemed, i pkt. 2.1.1.
2.1.2.3. Geografisk afgrænsning af retten til godtgørelse ef-
ter en kilometersats.
Retten til godtgørelse efter en kilometersats er ikke af-
grænset geografisk i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser og i lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. ud over,
at der skal være tale om befordring mellem bopæl og uddan-
nelsessted.
Som led i målretningen foreslås det, at godtgørelse efter
en kilometersats som udgangspunkt gives til befordring i
Danmark. Dog foreslås det, at der indsættes bemyndigelser
svarende til bemyndigelsen i § 1, stk. 1, i lov om befor-
dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og
§ 2, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende
i ungdomsuddannelser m.v., hvorefter vedkommende minis-
ter kan fastsætte regler om godtgørelse for befordring til og
fra udlandet. Det er hensigten, at bemyndigelserne skal kun-
ne anvendes til at fastsætte regler om, at godtgørelse efter en
kilometersats kan gives til befordring hen over den danske
grænse til et EU-land eller EØS-land inden for geografiske
rammer, der er tilsvarende dem, der de facto gælder for be-
fordringsrabatordningen, hvilket i realiteten alene er rele-
vant i forhold til rejser i den dansk/tyske og dansk/svenske
grænseregion.
2.1.2.4. Godtgørelse efter en kilometersats til daglig befor-
dring
Hensigten med befordringsordningerne er at give økono-
misk støtte til befordring til studerende og uddannelsessø-
gende, og ordningerne retter sig mod studerende og uddan-
nelsessøgendes daglige befordring mellem bopæl og uddan-
nelsessted.
Der er i de gældende regler fastsat en begrænsning, som
indebærer, at der maksimalt kan ydes befordringsgodtgørel-
se for 300 kilometer pr. dag. Begrænsningen er alene et ud-
tryk for en øvre grænse for godtgørelsens størrelse, og der er
derfor intet til hinder for, at studerende og uddannelsessø-
gende, som har en afstand mellem bopæl og uddannelses-
sted, som overstiger 300 km pr. dag, kan blive omfattet af
ordningen.
Særligt efter 2016 er styrelsen blevet opmærksom på en
række tilfælde, hvor studerende og uddannelsessøgende har
søgt om godtgørelse efter en kilometersats til strækninger,
der er så lange og tidskrævende, at det ikke umiddelbart
forekommer realistisk, at der er tale om daglig befordring.
Efter de gældende regler er der imidlertid ikke mulighed for
at give afslag på en ansøgning om godtgørelse efter en kilo-
metersats f.eks. til befordring i egen bil mellem Gilleleje og
Aalborg, selvom en sådan daglig befordring synes ureali-
stisk.
Det foreslås derfor, at det i såvel lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser som i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-
nelser m.v. fastsættes, at godtgørelse efter en kilometersats
gives til daglig befordring, hvilket indebærer, at studerende
og uddannelsessøgende har befordring med en sådan hyp-
pighed og regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl
og uddannelsessted ikke får karakter af at være lejlighedsvis
eller en særlig begivenhed.
Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsættes bemyndi-
gelser, hvorefter vedkommende minister kan fastsætte regler
om, hvornår der er tale om daglig befordring. Det er hensig-
ten, at bemyndigelserne skal kunne anvendes til at fastsætte
regler, der gør det muligt at give afslag på ansøgninger om
godtgørelse efter en kilometersats til befordring over afstan-
de, der er så lange og/eller tidskrævende, at de ikke kan for-
ventes gennemført med den forudsatte hyppighed og regel-
mæssighed. Det er hensigten at fastsætte regler, der tager
udgangspunkt i objektive kriterier om afstand eller tid. Det
kunne eksempelvis være befordring på over 3-4 timer hver
vej. Det er i den forbindelse endvidere hensigten, at der med
bemyndigelserne skal kunne fastsættes regler, der giver mu-
lighed for dispensation. Det vil sige, at studerende og ud-
dannelsessøgende, der falder uden for de kriterier, der fast-
sættes, efter en konkret vurdering vil kunne blive omfattet af
ordningen.
Uddannelsesstederne træffer som hidtil afgørelse om ret-
ten til godtgørelse efter en kilometersats, jf. § 4 a, stk. 1, i
lov om befordringsrabat til studerende ved videregående ud-
9
dannelser og § 9, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddan-
nelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og det er hensig-
ten, at uddannelsesstedet herunder skal kunne træffe afgørel-
se om dispensation.
Uddannelsesstedernes afgørelser kan ikke indbringes for
en anden administrativ myndighed, jf. § 6, stk. 1, i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser og § 16, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelses-
søgende i ungdomsuddannelser m.v.
2.2. Ændringer i befordringsrabatordningerne
2.2.1. Ingen befordringsrabat i måneder med lønnet praktik
ved videregående uddannelser
2.2.1.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser har studerende ved videregå-
ende uddannelser ret til rabat ved køb af abonnementskort i
måneder, hvor de er indskrevet på en uddannelse, der giver
ret til SU, jf. SU-lovens § 15. Bestemmelsen indebærer, at
der kan gives befordringsrabat i måneder med lønnet prak-
tik. Der kan dog ikke gives befordringsrabat, hvis den stude-
rende samtidig får befordringsgodtgørelse efter andre regler,
jf. § 1, stk. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser.
Modsat følger det af § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at uddannelsessøgende og deltagere i ungdomsuddan-
nelser m.v. ikke har ret til befordringsrabat i måneder, hvor
de er i lønnet praktik.
Baggrunden for, at perioder med lønnet praktik er omfat-
tet af reglerne i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, er historisk, og grunder i den op-
rindelige og mere enkle befordringsrabatordning fra 1997.
Den ordning, der gælder for uddannelsessøgende og deltage-
re i ungdomsuddannelser m.v., bygger på tidligere amts-
kommunale ordninger, hvor støtte til befordring var udeluk-
ket i perioder med lønnet praktik.
Studerende og uddannelsessøgende, der er i lønnet prak-
tik, har mulighed for at få befordringsfradrag efter reglerne i
ligningslovens § 9 C, stk. 1, idet praktikstedet betragtes som
en indtægtsgivende arbejdsplads. Det skattemæssige befor-
dringsfradrag kan foretages for den del af befordringen pr.
arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre lov om befordringsrabat til studeren-
de ved videregående uddannelser, således at der ikke er ret
til befordringsrabat i perioder, hvor den studerende er i løn-
net praktik.
Med forslaget ligestilles studerende ved videregående ud-
dannelser og uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser.
Både studerende og uddannelsessøgende, der er i lønnet
praktik, har mulighed for at kunne foretage skattemæssigt
befordringsfradrag.
2.2.2. Kontantudbetaling af rabatbeløb ved køb af anden
personlig rejsehjemmel end personlige periodekort
2.2.2.1. Gældende ret
Efter § 5, nr. 4, i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser kan uddannelses- og forsk-
ningsministeren fastsætte regler om, at rabatbeløb efter lo-
vens § 3, stk. 1-3, jf. § 1, i særlige tilfælde af den transpor-
tansvarlige skal udbetales kontant til studerende, der har ret
til rabat, når de tidligere har købt abonnementskort uden ra-
bat.
Efter § 8, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelses-
søgende i ungdomsuddannelser m.v. kan ministeriet eller
anden statslig myndighed i særlige tilfælde godkende, at ra-
batbeløbet skal udbetales kontant for abonnementskort, der
tidligere er købt uden rabat.
Det følger af de ovennævnte bestemmelser, at rabatten ik-
ke kan udbetales kontant, hvis henholdsvis den studerende,
uddannelsessøgende eller deltageren har undladt at søge om
befordringsrabat i tide.
Bestemmelserne om kontantudbetaling af rabatbeløb inde-
bærer, at befordringsrabat i særlige tilfælde kan udbetales
kontant til den studerende eller uddannelsessøgende med
fradrag af egenbetalingen, hvis den studerende eller uddan-
nelsessøgende har været nødsaget til at købe et abonne-
mentskort til fuld pris. Rabatten kan dog ikke udbetales,
hvis den studerende eller uddannelsessøgende har undladt at
søge om befordringsrabat i tide, hvilket efter administrativ
praksis vil sige mindst 14 dage, før den pågældende har
brug for et abonnementskort med rabat. Rabatten kan såle-
des alene udbetales kontant i de tilfælde, hvor der er ansøgt i
tide, men hvor det på grund af særlige forhold ikke har væ-
ret muligt at behandle ansøgningen, typisk af teknisk karak-
ter. Det er styrelsen, der træffer afgørelse om retten til kon-
tantudbetaling af rabatbeløbet, og rabatten udbetales af de
befordringsansvarlige.
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det har hidtil alene været muligt at udbetale rabatbeløb
kontant for abonnementskort, der er købt til fuld pris. Dette
skyldes ikke blot, at befordringsrabatordningen er knyttet til
abonnementskortet, men også at andre former for rejsehjem-
mel ikke har været personlige. Det har derfor ikke været
muligt at knytte rejseaktiviteten til den studerende eller ud-
dannelsessøgende. Med indførelsen af andre personlige rej-
sehjemler, f.eks. det personlige rejsekort, er det imidlertid
muligt at foretage en sådan kobling.
På den baggrund foreslås det, at bemyndigelsen i § 5, nr.
4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser, udvides, så der vil kunne fastsættes regler om,
at rabatbeløb kan udbetales kontant, når den studerende har
købt personlige periodekort eller anden personlig rejsehjem-
mel uden rabat.
Det foreslås desuden, at bestemmelsen i § 8, stk. 1, i lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsud-
dannelser m.v., ændres, så ministeriet eller anden statslig
myndighed kan bestemme, at rabatbeløbet skal udbetales
10
kontant for personlige periodekort eller anden personlig rej-
sehjemmel, der tidligere er købt uden rabat.
2.2.3. Befordringsrabat til daglig befordring
2.2.3.1. Gældende ret
Studerende ved videregående uddannelser samt uddannel-
sessøgende og deltagere i ungdomsuddannelser m.v. har ef-
ter § 1 i lov om befordringsrabat til studerende ved videre-
gående uddannelser og § 2 i lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. ret til rabat
ved køb af abonnementskort til befordring mellem uddan-
nelsessted og bopæl med bus, tog og metro i den offentlige
servicetrafik. Rabatten gives efter § 3 i lov om befordrings-
rabat til studerende ved videregående uddannelser og § 6 i
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdoms-
uddannelser m.v. til den billigste daglige befordring mellem
bopæl og uddannelsessted.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrel-
sen) træffer afgørelse om, hvilke studerende der har ret til
rabat efter § 1, jf. § 2 i lov om befordringsrabat til studeren-
de ved videregående uddannelser. Styrelsens afgørelser efter
§ 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,
jf. § 6, stk. 2, i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser.
Ministeriet eller anden statslige myndighed træffer afgø-
relse om, hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har
ret til rabat, jf. § 5 i lov om befordringsrabat til uddannelses-
søgende i ungdomsuddannelser m.v. Afgørelser, som mini-
steriet eller anden statslig myndighed træffer efter denne
lov, kan ikke indbringes for en anden administrativ myndig-
hed, jf. lovens § 16, stk. 2.
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Befordringsordningerne retter sig mod studerende og ud-
dannelsessøgendes daglige befordring mellem bopæl og ud-
dannelsessted.
Det har imidlertid vist sig, at ordningerne også anvendes
til køb af personlige periodekort med rabat til strækninger,
hvor afstandene mellem bopæl og uddannelsessted er så sto-
re, at det må anses for urealistisk, at de studerende og ud-
dannelsessøgende reelt har mulighed for daglig befordring
mellem bopæl og uddannelsessted. Det er således efter de
gældende regler muligt at købe et personligt periodekort på
30 dage med rabat f.eks. til befordring mellem Frederiks-
havn og København, uagtet at det næppe er realistisk, at den
studerende eller uddannelsessøgende har en daglig befor-
dring over så store afstande.
Det foreslås derfor, at det i såvel lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser som i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-
nelser m.v. fastsættes, at studerende og uddannelsessøgende
har ret til rabat ved køb af personlige periodekort til daglig
befordring, hvilket indebærer, at studerende og uddannelses-
søgende har befordring med en sådan hyppighed og regel-
mæssighed, at befordringen mellem bopæl og uddannelses-
sted ikke får karakter af at være lejlighedsvis eller en særlig
begivenhed. Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsæt-
tes bemyndigelser, hvorefter vedkommende minister kan
fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig befor-
dring. Det er hensigten, at bemyndigelserne skal kunne an-
vendes til at fastsætte regler, der gør det muligt at give af-
slag på ansøgninger om køb af personlige periodekort med
rabat over afstande, der er så lange og/eller tidskrævende, at
de ikke kan forventes gennemført med den forudsatte hyp-
pighed og regelmæssighed. Det er hensigten at fastsætte reg-
ler, der tager udgangspunkt i objektive kriterier om afstand
eller tid. Det kunne eksempelvis være befordring på over
3-4 timer hver vej.
Det er i den forbindelse endvidere hensigten, at der med
bemyndigelserne skal kunne fastsættes regler, der giver mu-
lighed for dispensation. Det vil sige, at studerende og ud-
dannelsessøgende, der falder uden for de kriterier, der fast-
sættes, efter en konkret vurdering vil kunne blive omfattet af
ordningen.
Styrelsen, ministeriet eller anden statslig myndighed vil
med forslaget fortsat træffe afgørelse om, hvilke studerende
og uddannelsessøgende der har ret til rabat, herunder om
mulighed for dispensation.
Styrelsen, ministeriet eller anden statslig myndigheds af-
gørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ
myndighed, jf. § 6, stk. 2, i lov om befordringsrabat til stu-
derende ved videregående uddannelser og § 16, stk. 2, i lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsud-
dannelser m.v.
2.3. Placering af opgaven om tilbagebetaling af godtgørelse
i Udbetaling Danmark
2.3.1. Gældende ret
Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende
institution med myndighedsansvar. Rammevilkårene for
myndigheden er reguleret i lov om Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges
Udbetaling Danmark i henhold til lov. Udbetaling Danmark
administrerer efter gældende regler krav om tilbagebetaling
af for meget modtaget SU og statens voksenuddannelses-
støtte, der tidligere blev varetaget af staten og overflyttet til
Udbetaling Danmark 1. oktober 2016 fra Statens Finansser-
vicecenter. Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 628
af 8. juni 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 151,
som fremsat, side 55-59.
Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, hvordan ord-
ninger, der tidligere blev varetaget af Statens Finansservice-
center, skal håndteres for så vidt angår de regler, der gælder
i forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbehandling og
administration. Lov om Udbetaling Danmark indeholder
derudover regler om styring af Udbetaling Danmark m.v.,
der gælder generelt for alle opgaver, der varetages af Udbe-
taling Danmark. Det gælder f.eks., at Udbetaling Danmarks
opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der leverer bistanden på
omkostningsdækket basis.
11
Administrationen i Udbetaling Danmark dækkes via ad-
ministrationsbidrag fra kommunerne, for så vidt angår opga-
ver, der tidligere har været kommunale. For så vidt angår
opgaver, der tidligere har været statslige, dækkes admini-
strationsbidraget af staten. En mindre del af opgaverne er
delvist finansieret af gebyrer eller bidrag.
Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten
udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområ-
der, der overføres fra staten, gennem indbetaling af admini-
strationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kun-
ne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven
for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbe-
taling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.
Efter § 19 i lov om Udbetaling Danmark fører beskæfti-
gelsesministeren tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling
Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgiv-
ningen. Tilsynet sker i samarbejde med vedkommende mi-
nister på de sagsområder, der er ressortansvarlige for de ord-
ninger, der varetages af Udbetaling Danmark. Som led i det-
te tilsyn skal Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens Ud-
dannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og
Styrelsen for Patientsikkerhed inden for hver deres sagsom-
råde en gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbe-
handlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager,
der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddan-
nelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Sty-
relsen for Patientsikkerhed. Redegørelsen skal indeholde
statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at Ud-
betaling Danmarks afgørelser ikke stadfæstes. Redegørelsen
følger kalenderåret og indsendes senest 6 måneder efter
årets afslutning. Redegørelsen skal forelægges for Udbeta-
ling Danmarks bestyrelse, der skal have lejlighed til at afgi-
ve sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til
beskæftigelsesministeren.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at der skal kunne ske tilba-
gebetaling af godtgørelse efter en kilometersats, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 13 og § 2, nr. 12. Da administrationen af krav
om tilbagebetaling af godtgørelse efter en kilometersats i
overvejende grad svarer til opgaven med at administrere til-
bagebetaling af for meget modtaget SU efter SU-loven og
lov om statens voksenuddannelsesstøtte, som varetages af
Udbetaling Danmark i dag, foreslås det, at opgaven med at
varetage administrationen af krav om tilbagebetaling af
godtgørelse ligeledes varetages af Udbetaling Danmark.
Det foreslås endvidere, at opgavevaretagelsen vil skulle
ske efter tilsvarende regler som krav om tilbagebetaling af
for meget modtaget SU og statens voksenuddannelsesstøtte
og dermed efter de rammebetingelser, der regulerer opgaver,
som tidligere blev overført fra Statens Administrations Fi-
nansservicecenter.
Det betyder, at Udbetaling Danmark som udgangspunkt
skal løse opgaven med opkrævning af krav om tilbagebeta-
ling af godtgørelse efter de regler, som gælder for opgaver,
der er overført fra Statens Finansservicecenter. Der henvises
til bemærkningerne til lov nr. 628 af 8. juni 2016, jf. Folke-
tingstidende 2015-16, A, L 151, som fremsat.
Det betyder bl.a., at opgaverne ikke er omfattet af bestem-
melserne i kapitel 3 i lov om Udbetaling Danmark om sags-
oplysning, der f.eks. henviser til reglerne i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område. Administra-
tionen af tilbagebetalingskrav vil i stedet være underlagt
reglerne i forvaltningsloven og eventuelle særbestemmelser
om sagsbehandlingen i den særlovgivning, som regulerer
området.
Opkrævning af krav om tilbagebetaling af godtgørelse ef-
ter en kilometersats er en ny opgave og vil således ikke uden
udtrykkelig henvisning til § 25 i lov om Udbetaling Dan-
mark blive omfattet af bestemmelsen om statslige admini-
strationsbidrag. Der foreslås således fastsat regler om, at sta-
ten vil skulle afholde udgifterne til Udbetaling Danmarks
varetagelse af administrationen af krav om tilbagebetaling af
godtgørelse efter en kilometersats gennem betaling af et ad-
ministrationsbidrag efter § 25 i lov om Udbetaling Dan-
mark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen
til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal
dække.
Som følge af forslaget som beskrevet i lovforslagets pkt.
2.1.2.2., hvorefter afgørelse om tilbagebetaling af godtgørel-
se efter en kilometersats kan påklages til Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger, vil ankenævnet også
skulle redegøre for sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark
for så vidt angår disse sager, og opgaven vil i øvrigt blive
omfattet af tilsynet i henhold til lov om Udbetaling Dan-
mark, som vil skulle varetages i samarbejde med Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet.
2.4. Tilsyn med uddannelsesstedernes administration
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannel-
sesstedet bistår ministeriet eller anden statslig myndighed i
forbindelse med afgørelse om tildeling af rabat. Det følger
endvidere af lovens § 13, stk. 4, at ministeriet eller anden
statslig myndighed fører tilsyn med uddannelsesstedernes
administration. Undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler om, at ministeriet eller anden statslig myndighed kan
kræve alle oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af
opgaven.
Der er imidlertid ikke tilsvarende bestemmelser i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser, selv om uddannelsessteder, der tilbyder videregående
uddannelser, har samme forpligtelser i forhold til admini-
stration af befordringsordningerne.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På den baggrund foreslås det, at der i § 5 a i lov om befor-
dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser
indsættes bestemmelser om, at uddannelsesstedet bistår sty-
relsen i forbindelse med afgørelse om tildeling af rabat og
afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgø-
12
relse. Styrelsen vil med forslaget skulle føre tilsyn med ud-
dannelsesstedernes administration. Styrelsen kan kræve alle
oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af tilsynet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten.
De samlede økonomiske konsekvenser for staten kan
opgøres således:
Mio. kr.
(2019-priser)
2019 2020 2021 2022 I alt
Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser, §
19.83.02
-32,2 -64,7 -64,7 -64,7
-226,3
Befordringsrabat vedrørende ungdomsuddannelserne mv., §
20.92.04.
-0,5 -1,0 -1,0 -1,0
-3,5
Tilbageløb af skatter og afgifter 13,2 26,6 26,6 26,6 93,0
Udvikling og vedligehold af it-understøttelse, § 19.11.07 1,5 0,6 0,6 0,6 3,3
Manuel kontrol i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte,
§ 19.11.06.
0,4 0,8 0,8 0,8
2,8
Administration i Udbetaling Danmark, § 37.61.01. 0,5 0,5 0,5 0,5 2,0
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, § 10.11.22 0,1 0,1 0,1 0,1 0,4
Netto provenu -17,0 -37,1 -37,1 -37,1-128,3
Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konse-
kvenser for staten med mindreudgifter på samlet 17,0 mio.
kr. i 2019 og 37,1 mio. kr. årligt fra 2020 (fuldt indfaset).
Størstedelen af mindreudgifterne forventes at hidrøre fra
de foreslåede ændringer af reglerne om godtgørelse efter en
kilometersats, hvorefter godtgørelsen fremover vil blive ud-
betalt på grundlag af dage med faktisk befordring mellem
bopæl og uddannelsessted. Der forventes et provenu på 14,9
mio. kr. i 2019 og herefter 30,0 mio. kr. årligt efter tilbage-
løb af skatter og afgifter.
Derudover forventes et provenu i størrelsesordenen 4,6
mio. kr. i 2019 og 9,2 mio. kr. årligt derefter som følge af
afskaffelsen af muligheden for befordringsrabat i perioder
med lønnet praktik ved videregående uddannelser.
Der forventes administrative omkostninger forbundet
med, at godtgørelsen fremover vil blive udbetalt på grundlag
af dage med faktisk befordring mellem bopæl og uddannel-
sessted. Samlet set udgør de administrative udgifter 2,5 mio.
kr. i 2019 og 2,0 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.
De administrative omkostninger består i udvikling og ved-
ligehold af it-understøttelsen samt manuel kontrol i Styrel-
sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, øgede klagesager
i Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger samt
administration af tilbagebetalingskrav i Udbetaling Dan-
mark. Udbetaling Danmarks dækning af udgiften i.f.m. ad-
ministrationen af tilbagebetalingskravene vil være omkost-
ningsbaseret og finansieret via betalinger fra staten, jf. § 25 i
lov om Udbetaling Danmark og opkrævning af gebyrer fra
debitor. Udbetaling Danmark varetager opgaven med admi-
nistrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension. Det forudsættes i den forbindelse, at Udbetaling
Danmark løser opgaven på samme serviceniveau, som de
øvrige krav om tilbagebetaling af SU.
Lovforslaget medfører nedenstående implementeringskon-
sekvenser for det offentlige.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at retten til befor-
dringsrabat ikke gælder, når den studerende er i lønnet prak-
tik. Den foreslåede bestemmelse er af objektiv karakter, idet
det følger af uddannelsesreglerne, hvilke praktikperioder i
den pågældende uddannelse der er lønnede. Det vil være
muligt at it-understøtte den foreslåede bestemmelse. Der vil
være tale om en mindre justering af det i forvejen eksister-
ende it-system, der understøtter befordringsrabat til ung-
domsuddannelser m.v. og videregående uddannelser.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, og § 2, nr. 9, foreslås hen-
holdsvis et nyaffattet § 4 a, stk. 2, i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser, og indsat et
nyt § 9, stk. 5, i lov om befordringsrabat til uddannelsessø-
gende i ungdomsuddannelser m.v., hvorefter godtgørelse ef-
ter en kilometersats gives for dage, hvor den studerende, ud-
dannelsessøgende eller deltageren har befordring mellem sit
uddannelsessted og sin bopæl. De foreslåede bestemmelser
er af objektiv karakter, og det er forventningen, at der i det
elektroniske selvbetjeningssystem - mitUngdomskort - vil
blive udviklet en funktionalitet med henblik på administrati-
onen af dage med befordring. Selvbetjeningsfunktionen vil
skulle anvendes af alle, der søger godtgørelse efter en kilo-
metersats, hvilket – på baggrund af antallet af modtagere i
2017 – vurderes at være ca. 9.500 støttemodtagere, heraf ca.
13
1.500 uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og
ca. 8.000 studerende ved videregående uddannelser.
Med forslagets § 1, nr. 13, foreslås indsat en ny § 4 b i lov
om befordringsrabat til studerende ved videregående uddan-
nelser, hvorefter styrelsen træffer afgørelse om tilbagebeta-
ling af for meget modtaget godtgørelse efter § 4 a, hvis be-
tingelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.
Der foreslås med lovforslagets § 2, nr. 12, indsat en tilsva-
rende bestemmelse som § 9 b, stk. 1, i lov om befordringsra-
bat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Med
de foreslåede bestemmelser vil der kunne rejses krav om til-
bagebetaling af for meget modtaget godtgørelse, hvis betin-
gelserne for at få udbetalt godtgørelse ikke er opfyldt.
På baggrund af erfaringen med ordningen om godtgørelse
efter en kilometersats vil det blive evalueret, om der ved en
sammenstilling af elektronisk tilgængelige oplysninger, vil
skulle føres en kontrol med de studerende og uddannelsessø-
gendes oplysninger om dage med befordring, herunder bl.a.
ved sammenstilling af oplysninger om, hvorvidt de stude-
rende eller uddannelsessøgende fortsat er tilmeldt en uddan-
nelse, der berettiger til godtgørelse efter en kilometersats,
bopæl og rejsestrækning. En sammenstilling vil kunne ske
ved brug af personnummer som entydig identifikation i
medfør af databeskyttelseslovens § 11.
Der vil være tale om it-udvikling af en ny funktion for at
rejse krav og frafalde eller omberegne krav om tilbagebeta-
ling af for meget modtaget godtgørelse. It-udvikling vil ske
på baggrund af viden om tilsvarende tilbagebetalingsfunkti-
oner i SU-it-systemet.
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og
administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det forventes, at de studerende og uddannelsessøgende vil
skulle anvende det elektroniske selvbetjeningssystem mit-
Ungdomskort til at angive dage med befordring for at kunne
få udbetalt godtgørelse efter en kilometersats.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni til
den 17. august 2018 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt-
teordninger, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arriva,
Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne,
Bornholms Trafikselskab, B-SOSU, Danmarks Evaluerings-
institut, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Li-
berale Studerende, Danmarks Medie og Journalisthøjskole,
Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Dan-
marks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Friskolefor-
ening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Metal, Dansk Skoleforening for Sydslesvig e. V., Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske
Erhvervsskoler, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-
derne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF &
VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske
Revisorer, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fæl-
lesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet,
Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprac-
hverein für Nordschleswig, Djøf, DSB, Erhvervsskoleleder-
ne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Forbundet af Offentlige Ansatte
(FOA), Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produk-
tionshøjskoler, Frit Forum – Socialdemokratiske Studeren-
de, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Fynbus, Gymnasiernes Besty-
relsesforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK/
Stat, Ingeniørforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og forbru-
gerstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbo-
Ungdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen
for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for so-
cial- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark
(LO)
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederfor-
eningen (VUC), Lærernes Centralorganisation, Lærerstude-
rendes Landskreds, Midttrafik, Movia, Netværket for kostaf-
delinger
Nordjylland trafikselskab – NT, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstude-
rendes landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunst-
neriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de
maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervs-
akademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU),
Skolelederforeningen, Studenterrådgivningen, Sydtrafik,
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling
Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening, UU Danmark, VEU-rådet og VUC Besty-
relsesforeningen.
14
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
"Ingen")
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang, Hvis nej, anfør "In-
gen")
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Mindreudgifter ved ændring af befor-
dringsrabatordningerne skønnes til at ud-
gøre 19,5 mio. kr. i 2019 og herefter 39,1
mio. kr. årligt.
Merudgifter til IT og administration skønnes
til at udgøre 2,5 mio. kr. i 2019 og herefter 2,0
mio. kr. årligt.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ændringerne medfører udvikling og vedlige-
hold af it-understøttelsen samt kontrol i Styrel-
sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte,
øgede klagesager i Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger samt administra-
tion af tilbagebetalingskrav i Udbetaling Dan-
mark.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen De uddannelsessøgende vil gennem det elek-
troniske selvbetjeningssystem mitUngdoms-
kort skulle angive dage med befordring for at
kunne få godtgørelse efter en kilometersats.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Går videre end minimumskrav
EU-regulering forpligtelser
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 1 i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser, at studerende ved videregå-
ende uddannelser efter ansøgning har ret til rabat ved køb af
abonnementskort til befordring med bus, tog eller metro i
den offentlige servicetrafik. Et abonnementskort er i be-
mærkningerne til loven defineret som periode- eller pendler-
kort med en valgfri gyldighedsperiode. Der henvises til be-
mærkningerne til lov nr. 749 af 25. juni 2014, jf. Folketings-
tidende 2013-14, A, L 187, som fremsat, side 3. Efter § 4,
stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregå-
ende uddannelser, påhviler det hvert trafikselskab, Born-
holms Regionskommune, de jernbanevirksomheder, der ud-
fører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten og Me-
troselskabet I/S at yde rabat efter §§ 1 og 3.
Hvert selskab og Bornholms Regionskommune sørger for,
at den i § 3 anførte rabat indpasses i det takst- og billette-
ringssystem, der anvendes af trafikselskabet eller Born-
holms Regionskommune, jf. lovens § 4, stk. 2.
De produkter, som tilbydes af de transportansvarlige sel-
skaber, udvikles løbende, og abonnementskort som begreb
15
er ikke længere en dækkende betegnelse for de produkter,
der gives rabat på efter loven.
Med henblik på en sproglig opdatering foreslås det derfor,
at betegnelsen abonnementskort overalt i loven ændres til
personlige periodekort.
Forslaget ændrer ikke på den gældende retstilstand.
Til nr. 2
Studerende ved videregående uddannelser har efter § 1 i
lov om befordringsrabat til studerende ved videregående ud-
dannelser efter ansøgning ret til rabat ved køb af abonne-
mentskort til befordring med bus, tog og metro i den offent-
lige servicetrafik. Rabatten gives efter lovens § 3 til den bil-
ligste daglige befordring mellem uddannelsessted og bopæl.
Med den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser fastsættes det, at studerende ved videregående uddannel-
ser efter ansøgning har ret til rabat ved køb af personlige pe-
riodekort til daglig befordring. Daglig befordring indebærer,
at de studerende har befordring med en sådan hyppighed og
regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl og uddan-
nelsessted ikke får karakter af at være lejlighedsvis eller en
særlig begivenhed. Forslaget skal således ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat en
bestemmelse i lov om befordringsrabat til studerende ved vi-
deregående uddannelser, som bemyndiger uddannelses- og
forskningsministeren til at kunne fastsætte regler om, hvor-
når der er tale om daglig befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om befordringsra-
bat til studerende ved videregående uddannelser, at stude-
rende ved videregående uddannelser efter ansøgning har ret
til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus,
tog og metro i den offentlige servicetrafik. Uddannelses- og
forskningsministeren kan efter § 1, stk. 1, 2. pkt., bestemme,
at anden kollektiv persontrafik er omfattet af 1. pkt. Uddan-
nelses- og forskningsministeren kan endvidere efter § 1, stk.
1, 3. pkt., fastsætte regler om, at 1. pkt. gælder for befor-
dring til og fra udlandet.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrel-
sen) træffer efter lovens § 2 afgørelse om, hvilke studerende
der har ret til rabat efter § 1. Styrelsens afgørelser efter § 2
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. §
6, stk. 2, i lov om befordringsrabat til studerende ved videre-
gående uddannelser.
Med forslaget udvides ministerens bemyndigelse efter lo-
vens § 1, stk. 1, 3. pkt., til også at kunne fastsætte regler om,
hvornår der er tale om daglig befordring. Bemyndigelsen
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås, at studerende har ret rabat ved køb af personli-
ge periodekort til daglig befordring. Det indebærer, at de
studerende har befordring med en sådan hyppighed og regel-
mæssighed, at befordringen mellem bopæl og uddannelses-
sted ikke får karakter af at være lejlighedsvis eller en særlig
begivenhed.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes
til at fastsætte regler, der gør det muligt at give afslag på an-
søgninger om køb af personlige periodekort med rabat over
afstande, der er så lange og/eller tidskrævende, at de ikke
kan forventes gennemført med den forudsatte hyppighed og
regelmæssighed. Det er hensigten at fastsætte regler, der
tager udgangspunkt i objektive kriterier om afstand eller tid.
Det kunne eksempelvis være befordring på over 3-4 timer
hver vej.
Det er i den forbindelse endvidere hensigten, at der med
bemyndigelsen skal kunne fastsættes regler, der giver mulig-
hed for dispensation. Det vil sige, at studerende, der falder
uden for de kriterier, der fastsættes, efter en konkret vurde-
ring vil kunne blive omfattet af ordningen.
Styrelsen vil med forslaget fortsat træffe afgørelse om,
hvilke studerende der har ret til rabat, herunder om mulig-
hed for dispensation. Styrelsens afgørelser efter lovens § 2
vil som hidtil ikke kunne indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. lovens § 6, stk. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 4
Det følger af § 1, stk. 3, i lov om befordringsrabat til stu-
derende ved videregående uddannelser, at retten til rabat ved
køb af abonnementskort omfatter måneder, hvor den stude-
rende er indskrevet på og gennemgår uddannelse, der giver
ret til statens uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 15.
Bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3, indebærer, at der kan
gives befordringsrabat i måneder med lønnet praktik. Der
kan dog ikke gives befordringsrabat, hvis den studerende
samtidig får befordringsgodtgørelse i henhold til andre reg-
ler, jf. lovens § 1, stk. 4.
Modsat følger det af § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at det er en betingelse for at få rabat, at den uddannel-
sessøgende og deltageren ikke er i lønnet praktik.
Studerende, der er i lønnet praktik, har mulighed for at få
befordringsfradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk.
1, idet praktikstedet betragtes som en indtægtsgivende ar-
bejdsplads. Det skattemæssige befordringsfradrag kan fore-
tages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der oversti-
ger 24 kilometer.
Af hensyn til ligebehandlingen af studerende ved videre-
gående uddannelser med uddannelsessøgende og deltagere i
ungdomsuddannelser m.v. foreslås der indsat et nyt § 1, stk.
5, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser, hvorefter retten til rabat ikke gælder, når den
studerende er i lønnet praktik.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 5
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser, at Styrelsen for
16
Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) træffer afgørelse om,
hvilke studerende der har ret til rabat efter § 1.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte blev nedlagt i
2011. Beføjelsen til at varetage de opgaver, som følger af
lov om befordringsrabat til studerende ved videregående ud-
dannelser, blev med cirkulære nr. 9529 af 27. september
2013 tillagt Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Styrelsen for Videregående Uddannelser blev nedlagt den
31. december 2016. Der blev i stedet pr. 1. januar 2017 etab-
leret to nye styrelser; Styrelsen for Institutioner og Uddan-
nelsesstøtte og Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Uddannelses- og forskningsministeren har ved cirkulære
nr. 10245 af 15. december 2017 tillagt Styrelsen for Institu-
tioner og Uddannelsesstøtte en række beføjelser til at vareta-
ge opgaver på det institutionelle område og uddannelsesstøt-
teområdet. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
er herunder tillagt beføjelsen til at varetage de opgaver, som
følger af lov om befordringsrabat til studerende ved videre-
gående uddannelser, jf. cirkulærets § 1, nr. 16. Det følger
endvidere af cirkulærets § 1, stk. 5, at den nærmere afgræns-
ning af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes op-
gaver fremgår af delegationsbekendtgørelser og -cirkulærer
samt af konkrete delegationer til styrelsen.
Med den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, ændres Styrelsen
for Statens Uddannelsesstøtte derfor til Styrelsen for Institu-
tioner og Uddannelsesstøtte.
Til nr. 6
De produkter, som tilbydes af de transportansvarlige sel-
skaber, udvikles løbende, og abonnementskort som begreb
er ikke længere en dækkende betegnelse for de produkter,
der gives rabat på efter loven.
Med henblik på en sproglig opdatering foreslås det derfor,
at betegnelsen abonnementskortet i lovens § 3, stk. 1, æn-
dres til det personlige periodekort. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Forslaget ændrer ikke på den gældende retstilstand.
Til nr. 7
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser, at ved beregnin-
gen af rabatten efter stk. 1 og 2 betragtes et månedskort som
et abonnementskort på 30 dage.
Bestemmelsen har ikke et selvstændigt indhold, da rabat-
ten ikke længere gives på baggrund af månedskort. Det fore-
slås derfor, at bestemmelsen i lovens § 3, stk. 3, ophæves.
Til nr. 8
I § 4, stk. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser henvises der til lovens § 3, stk.
1-3.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvormed det
foreslås at ophæve § 3, stk. 3, foreslås det, at henvisningen
til § 3, stk. 3, udgår, og at der i stedet henvises til § 3, stk. 1
og 2.
Til nr. 9
Det følger af § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til stu-
derende ved videregående uddannelser, at uddannelsesstedet
efter ansøgning i ganske særlige tilfælde kan træffe afgørel-
se om, at studerende, der har ret til rabat efter § 1, gives
godtgørelse til befordring med andre befordringsmidler end
offentlige befordringsmidler efter en kilometersats, jf. dog
stk. 2. Uddannelsesstedet træffer herunder afgørelse om an-
tallet af kilometer, der kan gives godtgørelse for, mellem
uddannelsesstedet og den studerendes bopæl.
Det fremgår af lovens § 4 a, stk. 2, at godtgørelse ikke gi-
ves i perioder, hvor den studerende er indskrevet på og gen-
nemgår uddannelse, der er tilrettelagt som fjernundervis-
ning.
Der er ikke defineret en geografisk afgrænsning af godt-
gørelsesordningen ud over, at der skal være tale om befor-
dring mellem bopæl og uddannelsessted.
Dette står i modsætning til befordringsrabatordningen,
hvor der med hjemmel i lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., er fastsat
regler i bekendtgørelse nr. 1633 af 14. december 2015 om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser om, i hvilket omfang der kan gives rabat til befordring til
og fra udlandet. Reglerne herom er beskrevet i bekendtgø-
relsens § 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at de transportansvarli-
ge yder rabat på abonnementskort til befordring over den
danske grænse til og fra EU- og EØS-landene efter samme
retningslinjer, som gælder for rabat på befordring inden for
landets grænser.
Med den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i lov
om befordringsrabat til studerende ved videregående uddan-
nelser foreslås det som led i målretningen af ordningen, at
godtgørelse efter en kilometersats gives til daglig befordring
i Danmark.
Daglig befordring indebærer, at de studerende har befor-
dring med en sådan hyppighed og regelmæssighed, at befor-
dringen mellem bopæl og uddannelsessted ikke får karakter
af at være lejlighedsvis eller en særlig begivenhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 11, hvor det foreslås, at uddannelses- og forskningsmini-
steren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om,
hvornår der er tale om daglig befordring.
Med forslaget skal der endvidere være tale om daglig be-
fordring i Danmark. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §
1, nr. 12, hvor det foreslås, at uddannelses- og forskningsmi-
nisterens bemyndigelse udvides til at kunne fastsætte nær-
mere regler om godtgørelse for befordring til og fra udlan-
det.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 10
Det følger af § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til stu-
derende ved videregående uddannelser, at uddannelsesstedet
efter ansøgning i ganske særlige tilfælde kan træffe afgørel-
se om, at studerende, der har ret til rabat efter § 1, gives
godtgørelse til befordring med andre befordringsmidler end
offentlige befordringsmidler efter en kilometersats. Uddan-
17
nelsesstedet træffer herunder afgørelse om antallet af kilo-
meter, der kan gives godtgørelse for, mellem uddannelses-
stedet og den studerendes bopæl.
Der kan efter lovens § 4 a, stk. 2, ikke gives godtgørelse
efter stk. 1 i perioder, hvor den studerende er indskrevet på
og gennemgår uddannelse, der er tilrettelagt som fjernunder-
visning. Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor
mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt som til-
stedeværelsesundervisning.
Befordringsgodtgørelse efter en kilometersats beregnes og
udbetales på månedsbasis på grundlag af antallet af kilome-
ter mellem den studerendes bopæl og uddannelsesstedet,
uanset omfanget af undervisningsaktiviteter i den pågælden-
de måned. De nærmere regler herom fremgår af § 12 og §
13 i bekendtgørelse nr. 1633 af 14. december 2015 om be-
fordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
Med forslaget nyaffattes § 4 a, stk. 2, således at godtgørel-
se efter stk. 1 gives for dage, hvor den studerende har haft
befordring mellem sit uddannelsessted og sin bopæl. Den
studerende skal indberette antallet af dage med befordring.
Oplysningerne vil skulle gives på tro og love. Det bemær-
kes, at godtgørelsen med forslaget ikke vil være begrænset
til dage med planlagt undervisning. Der vil således også
fremover kunne gives godtgørelse for dage, hvor der ikke er
planlagt skemalagt undervisning, men hvor den studerende
tager til uddannelsesstedet med henblik på f.eks. gruppear-
bejde, brug af udstyr, litteratursøgning m.v. Det afgørende
vil være, at den studerende har haft befordring mellem bo-
pæl og uddannelsessted. Det er dog hensigten, at der højst
skal kunne indberettes og gives godtgørelse efter en kilome-
tersats for 5 dage pr. uge. Det er forventningen, at det elek-
troniske selvbetjeningssystem mitUngdomskort vil blive an-
vendt til at administrere - herunder registrere - dage med be-
fordring.
Med nyaffattelsen af lovens § 4 a, stk. 2, udgår bestem-
melsen om, at der ikke gives godtgørelse efter en kilometer-
sats, hvis der er tale om fjernundervisning. Med den i lov-
forslagets § 1, nr. 11, foreslåede ændring af § 4 a, stk. 3, i
lov om befordringsrabat til studerende ved videregående ud-
dannelser, foreslås indsat hjemmel til at fastsætte regler om,
hvornår der er tale om daglig befordring. Det er hensigten,
at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at der ikke kan gives godtgørelse til uddannelse tilrette-
lagt som fjernundervisning. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 11
Det følger af § 4 a, stk. 3, i lov om befordringsrabat til stu-
derende ved videregående uddannelser, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ud-
dannelsesstedernes administration og om retten til godtgø-
relse efter stk. 1, herunder godtgørelsens beregning, sats og
årlige regulering, øvre grænse for godtgørelsen og udbeta-
ling.
Med forslaget udvides bemyndigelsen i lovens § 4 a, stk.
3, så uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fast-
sætte regler om, hvornår der er tale om daglig befordring.
Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 9, hvor det foreslås, at godtgørelse efter en kilometer-
sats gives til daglig befordring. Det indebærer, at de stude-
rende har befordring med en sådan hyppighed og regelmæs-
sighed, at befordringen mellem bopæl og uddannelsessted
ikke får karakter af at være lejlighedsvis eller en særlig begi-
venhed.
Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse
skal kunne fastsættes regler, der gør det muligt at give afslag
på ansøgninger om godtgørelse efter en kilometersats til be-
fordring over afstande, der er så lange og/eller tidskrævende,
at de ikke kan forventes gennemført med den forudsatte
hyppighed og regelmæssighed. Det er hensigten at fastsætte
regler, der tager udgangspunkt i objektive kriterier om af-
stand eller tid. Det kunne eksempelvis være befordring på
over 3-4 timer hver vej.
Det er i den forbindelse hensigten, at der med bemyndi-
gelsen skal kunne fastsættes regler, der giver mulighed for
dispensation. Det vil sige, at studerende, der falder uden for
de kriterier, der fastsættes, efter en konkret vurdering vil
kunne blive omfattet af ordningen.
Uddannelsesstedet træffer som hidtil afgørelse om retten
til godtgørelse efter en kilometersats, jf. § 4 a, stk. 1, i lov
om befordringsrabat til studerende ved videregående uddan-
nelser, og det er hensigten, at uddannelsesstedet herunder
skal træffe afgørelse om dispensation.
Uddannelsesstedets afgørelser vil som hidtil ikke kunne
indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lovens §
6, stk. 1.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at der
ikke kan gives godtgørelse efter en kilometersats, hvis ud-
dannelsen er tilrettelagt som fjernundervisning. Dette følger
af gældende ret, jf. lovens 4 a, stk. 2, men vil fremover blive
reguleret på bekendtgørelsesniveau.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 12
Det følger af § 4 a, stk. 3, i lov om befordringsrabat til stu-
derende ved videregående uddannelser, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ud-
dannelsesstedernes administration og om retten til godtgø-
relse efter stk. 1, herunder godtgørelsens beregning, sats og
årlige regulering, øvre grænse for godtgørelsen og udbeta-
ling.
Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, hvilke transportansvarli-
ge det påhviler at yde rabat efter lovens § 1 og 3. Efter lo-
vens § 4, stk. 5, kan transportansvarlige i EU- og EØS-lan-
dene efter regler fastsat af uddannelses- og forskningsmini-
steren yde rabat på samme vilkår som de transportansvarli-
ge, der er nævnt i stk. 1. Befordringsrabat gives på den bag-
grund alene til offentlig befordring med bus, tog eller metro
i Danmark eller hen over den danske grænse, inden for de
takstzoner, hvortil de transportansvarlige udbyder abonne-
18
mentskort. For så vidt angår godtgørelse efter en kilometer-
sats er der ingen tilsvarende direkte eller indirekte geogra-
fisk afgrænsning.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at godtgørelse
efter en kilometersats gives til befordring i Danmark.
Med forslagets § 1, nr. 12, foreslås det dog, at udvide be-
myndigelsen i lovens § 4 a, stk. 3, så uddannelses- og forsk-
ningsministeren fremover vil kunne fastsætte regler om
godtgørelse for befordring til og fra udlandet. For så vidt an-
går befordringsrabatordningen fremgår en tilsvarende be-
myndigelse af § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat til stude-
rende ved videregående uddannelser.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes
til at fastsætte regler om, at godtgørelse efter en kilometer-
sats kan gives til befordring hen over den danske grænse til
et EU-land eller EØS-land, inden for geografiske rammer,
der er tilsvarende dem, der de facto gælder for så vidt angår
befordringsrabatordningen, hvilket i realiteten alene er rele-
vant i forhold til rejser i den dansk/tyske og dansk/svenske
grænseregion.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 13
Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser indeholder ikke hjemmel til at træffe afgørelse
om tilbagebetaling af godtgørelse efter en kilometersats ef-
ter § 4 a.
Der foreslås med lovforslaget indsat en ny § 4 b i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser. Efter det foreslåede stk. 1 træffer styrelsen afgørelse om
tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter § 4
a, hvis betingelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er
opfyldt. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den stude-
rende har undladt at gøre opmærksom på forhold, som har
betydning for retten til eller beregningen af godtgørelse,
f.eks. i forbindelse med afbrud af uddannelse eller flytning
af bopælsadresse eller uddannelsessted.
Det vil fortsat være uddannelsesstedet, der træffer afgørel-
se om, at studerende ved videregående uddannelser har ret
til godtgørelse. Det er dog styrelsen som central myndighed,
der har bedst mulighed for at føre kontrol med ordningen,
hvorfor det med forslaget er styrelsen, der skal træffe afgø-
relse om tilbagebetaling.
Med det foreslåede stk. 2 bemyndiges uddannelses- og
forskningsministeren til at fastsætte regler om tilbagebeta-
ling, herunder om at beløb, der skal tilbagebetales, forrentes
med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, fra
hvilket tidspunkt beløbet skal forrentes, og hvem renten skal
tilfalde.
Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler svarende til
de regler, der er fastsat på SU-området.
Det er således hensigten, at der bl.a. vil kunne fastsættes
regler om, hvornår beløbene skal betales tilbage, fastsættelse
af tilbagebetalingsperioder og om opsigelse til skadesløs be-
taling, hvis debitor ikke overholder vilkårene for tilbagebe-
talingen.
Med lovforslaget foreslås der endvidere indsat en ny § 4 c.
Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., træffer Udbetaling Dan-
mark afgørelse om og varetager administrationen af opkræv-
ningen af styrelsens krav efter § 4 b, stk. 1, om tilbagebeta-
ling af godtgørelse.
Udbetaling Danmark vil i forbindelse med administratio-
nen af krav om tilbagebetaling af godtgørelse – på tilsvaren-
de vis som det er tilfældet i forbindelse med administratio-
nen af SU-krav – kunne træffe afgørelse om f.eks. fastsæt-
telse af tilbagebetalingsperioden, forlængelse af den fastsat-
te tilbagebetalingsperiode og lempelse i vilkårene for tilba-
gebetalingen m.v.
Det bemærkes, at Udbetaling Danmark alene overtager
administrationen af de nævnte opgaver. Ejerskabet til styrel-
sens fordringer og øvrige rettigheder overgår ikke til Udbe-
taling Danmark. Udbetaling Danmarks kompetencer til at
varetage administrationen vil således følge af lov om befor-
dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
Med forslagets stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at staten afhol-
der udgifter til administrationen gennem betaling af et admi-
nistrationsbidrag efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark.
Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten
udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområ-
der, der overføres fra staten, gennem indbetaling af admini-
strationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kun-
ne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven
for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbe-
taling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene. I bidrage-
ne indgår Udbetaling Danmarks øvrige omkostninger, der er
et led i driften af Udbetaling Danmark, f.eks. bestyrelsesho-
norarer, revisionshonorarer, porto og eventuelle over- eller
underskud fra tidligere år.
Udbetaling Danmarks administration i medfør af lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser er en ny opgave og vil således ikke uden udtrykkelig
henvisning til § 25 i lov om Udbetaling Danmark blive om-
fattet af bestemmelsen om statslige administrationsbidrag.
Med det foreslåede stk. 2, kan uddannelses- og forsknings-
ministeren fastsætte nærmere regler om Udbetaling Dan-
marks administration efter stk. 1. Det er hensigten, at der vil
kunne fastsættes regler svarende til de gældende regler om
administrationen af SU-tilbagebetalingskrav. Der vil bl.a.
kunne fastsættes regler om, at Udebetaling Danmark stiller
et elektronisk selvbetjeningssystem til rådighed for opkræv-
ning af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt godt-
gørelse. Der vil formentlig være tale om samme system,
som anvendes ved opkrævning af krav om tilbagebetaling af
for meget modtaget SU.
Det er hensigten, at Udbetaling Danmarks administration
af ordningen skal finansieres på samme måde som på SU-
området. Dette indebærer, at debitor vil blive opkrævet et
administrationsgebyr, jf. bekendtgørelse nr. 1182 af 26. sep-
tember 2016 om gebyrer for ekspedition af Udbetaling Dan-
marks opgaver i forbindelse med opkrævning og tilbagebe-
taling af statens uddannelsesstøtte.
19
På den baggrund foreslås det med stk. 3, at uddannelses-
og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyrer i forbindelse med opkrævningen af krav om tilbage-
betaling af godtgørelse efter § 4 b. Gebyrerne vil på bag-
grund af indstilling fra Udbetaling Danmarks bestyrelse bli-
ve fastsat i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt
gælder for fastsættelse af gebyrer i staten.
Endelig foreslås det med stk. 4, 1. pkt., at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk
kommunikation mellem den studerende eller debitor og Ud-
betaling Danmark, herunder om anvendelse af digital signa-
tur eller anden sikker identifikation.
Med forslaget vil uddannelses- og forskningsministeren
efter forhandling med ressortministeren kunne fastsætte reg-
ler i en bekendtgørelse om elektronisk kommunikation, sva-
rende til reglerne på SU-området.
Hermed kan det fastsættes, at Udbetaling Danmark stiller
et elektronisk selvbetjeningssystem til rådighed for tilbage-
betaling af for meget udbetalt godtgørelse. For at få adgang
til Udbetaling Danmarks selvbetjeningssystemer skal den
studerende være i besiddelse af den form for digital signatur
eller anden sikker personidentifikation, der efter Udbetaling
Danmarks bestemmelse giver adgang til Udbetaling Dan-
marks selvbetjeningssystemer. Udbetaling Danmark sender
afgørelser og meddelelser til debitors digitale postkasse i
Offentlig Digital Post. Med det foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil
uddannelses- og forskningsministeren også kunne fastsætte
regler om undtagelse fra kravet om elektronisk kommunika-
tion. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at Udbeta-
ling Danmark kan bestemme, at visse afgørelser og medde-
lelser sendes i papirform, og at visse studerende kan modta-
ge afgørelser og meddelelser i papirform.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 14
Det fremgår af § 5, nr. 1, i lov om befordringsrabat til stu-
derende ved videregående uddannelser, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om indhold og ud-
formning af ansøgninger om rabat efter § 1 og godtgørelse
efter § 4 a ,og om hvornår den studerende skal søge.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at godtgørelse
efter en kilometersats gives for dage, hvor den studerende
har haft befordring mellem sit uddannelsessted og sin bo-
pæl, og at den studerende skal indberette antallet af dage
med befordring.
Der foreslås derfor en udvidelse af bemyndigelsen i lo-
vens § 5, nr. 1, således at uddannelses- og forskningsmini-
steren kan fastsætte regler om, hvornår den studerendes skal
søge og indberette dage med befordring efter § 4 a, stk. 2.
Det er forventningen, at der bl.a. vil blive fastsat regler om,
at det elektroniske selvbetjeningssystem mitUngdomskort
vil blive anvendt til at administrere og registrere dage med
befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 15
Det følger af § 5, nr. 2, i lov om befordringsrabat til stude-
rende ved videregående uddannelser, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning
om rabat eller godtgørelse skal ske i elektronisk form, her-
under om anvendelse af digital signatur eller anden sikker
personidentifikation. Uddannelses- og forskningsministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at visse studerende og
visse typer af sager kan undtages fra kravet om elektronisk
ansøgning.
Det er fastsat i § 6 i bekendtgørelse nr. 1633 af 14. decem-
ber 2015 om befordringsrabat til studerende ved videregåen-
de uddannelser, at studerende skal anvende styrelsens og de
trafikansvarliges fælles elektroniske selvbetjeningssystem i
forbindelse med ansøgning om befordringsrabat (mitUng-
domskort). Studerende, der på grund af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse er afskåret fra at søge om befordrings-
rabat elektronisk, kan få bistand af uddannelsesstedet i for-
bindelse med ansøgning. Det udledes af bekendtgørelsens §
7, at mitUngdomskort ikke anvendes ved ansøgning om
godtgørelse efter en kilometersats. Den studerende skal i
stedet aflevere et særligt ansøgningsskema på uddannelses-
stedet.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at godtgørelse
efter en kilometersats gives for dage, hvor den studerende
har haft befordring mellem sit uddannelsessted og bopæl, og
at den studerende skal indberette antallet af dage med befor-
dring.
På den baggrund foreslås det at udvide bemyndigelsen i
lovens § 5, nr. 2, så uddannelses- og forskningsministeren
også kan fastsætte regler om, at ansøgning om godtgørelse
og indberetning af dage, hvor den studerende har haft befor-
dring efter § 4 a, stk. 2, skal ske i elektronisk form. Det er
forventningen, at det elektroniske selvbetjeningssystem mi-
tUngdomskort vil blive anvendt til at administrere dage med
befordring. Systemet tilgås via NemId, og udbetaling af
godtgørelse efter en kilometersats sker til den studerendes
Nemkonto.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 16
I § 5, nr. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser henvises der til lovens § 3, stk.
1-3.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvormed det
foreslås at ophæve § 3, stk. 3, foreslås det, at henvisningen
til § 3, stk. 3, udgår, og at der i stedet henvises § 3, stk. 1 og
2.
Til nr. 17
Efter § 5, nr. 4, i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser, kan uddannelses- og forsk-
ningsministeren fastsætte regler om, at rabatbeløb efter § 3,
stk. 1-3, jf. § 1, i særlige tilfælde af den transportansvarlige
skal udbetales kontant til studerende, der har ret til rabat, når
de tidligere har købt abonnementskort uden rabat, idet rabat-
ten dog ikke kan udbetales kontant, hvis den studerende har
undladt at søge i tide.
20
Bestemmelsen om kontantudbetaling af rabatbeløb inde-
bærer, at befordringsrabatten i særlige tilfælde kan udbetales
kontant til studerende ved videregående uddannelser med
fradrag af egenbetalingen, hvis den studerende har været
nødsaget til at købe et abonnementskort til fuld pris.
Det følger af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1633 af 14.
december 2015 om befordringsrabat til studerende ved vide-
regående uddannelser, at der ikke kan gives kontantrabat,
hvis den studerende har undladt at søge i tide, hvilket efter
administrativ praksis vil sige mindst 14 dage før, den stude-
rende har brug for abonnementskortet med rabat. Der gives
således alene kontantrabat til studerende, der har søgt i tide,
men hvor det på grund af særlige forhold ikke har været mu-
ligt at behandle ansøgningen, typisk af teknisk karakter. Det
er styrelsen, der træffer afgørelse om retten til kontantrabat,
og rabatten udbetales af de transportansvarlige.
Det har hidtil alene været muligt at udbetale rabatbeløb
kontant for abonnementskort, der er købt til fuld pris. Dette
skyldes ikke blot, at befordringsrabatordningen er knyttet til
abonnementskortet, men også at andre former for rejsehjem-
mel ikke har været personlige. Det har derfor ikke været
muligt at knytte rejseaktiviteten til den studerende. Med ind-
førelsen af andre personlige rejsehjemler, f.eks. det personli-
ge rejsekort, er det nu muligt at foretage en sådan kobling.
På den baggrund foreslås det, at bemyndigelsen i lovens §
5, nr. 4, udvides, så der vil kunne fastsættes regler om, at ra-
batbeløbet kan udbetales kontant, når den studerende har
købt personlige periodekort eller anden personlig rejsehjem-
mel uden rabat.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 18
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannel-
sesstedet bistår ministeriet eller anden statslig myndighed
ved afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse efter en
kilometersats. Det følger endvidere af lovens § 13, stk. 4, at
ministeriet eller anden statslig myndighed fører tilsyn med
uddannelsesstedernes administration. Undervisningsministe-
ren kan fastsætte regler om, at ministeriet eller anden statslig
myndighed kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige
til varetagelse af opgaven.
Der er imidlertid ikke tilsvarende bestemmelser i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser, selv om uddannelsessteder, der udbyder videregående
uddannelser, har samme forpligtelser i forhold til admini-
stration af befordringsrabatordningerne.
Med lovforslaget foreslås indsat et nyt § 5 a, stk. 4 og 5.
Med det foreslåede stk. 4 bistår uddannelsesstedet styrelsen
ved afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om tilbage-
betaling af for meget modtaget godtgørelse. Der vil herun-
der kunne være tale om, at uddannelsesstederne straks giver
styrelsen meddelelse, hvis den studerende ikke længere op-
fylder betingelserne for retten til befordringsrabat eller godt-
gørelse. Endvidere vil uddannelsesstederne skulle vejlede de
studerende om befordringsrabat og – godtgørelse og bistå de
studerende, der har vanskeligt ved at anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, mitUngdomskort.
Med det foreslåede stk. 5 fører styrelsen tilsyn med uddan-
nelsesstedernes administration. Styrelsen kan kræve alle op-
lysninger, der er nødvendige til varetagelse af tilsynet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
Til nr. 19
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 13, at styrelsen
træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget
godtgørelse efter § 4 a, hvis betingelserne for modtagelse af
godtgørelse ikke er opfyldt. Det foreslås endvidere, at Udbe-
taling Danmark træffer afgørelse om og varetager admini-
strationen af opkrævningen af styrelsens krav om tilbagebe-
taling af godtgørelse.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov nr. 269 af 19. marts 2013,
om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, at
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger er kla-
geinstans for administrative afgørelser inden for statens ud-
dannelsesstøtteordninger, i det omfang det er fastsat ved lov.
Det fremgår af bemærkningerne til lov om Ankenævnet
for Statens Uddannelsesstøtteordninger, at nævnet har opga-
ver som klageinstans for visse afgørelser, som træffes af
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelses-
støtte og Statens Administration efter lov om statens uddan-
nelsesstøtte, af Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelses-
støtte, samt af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen efter lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om folke-
højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejds-
skoler (frie kostskoler), jf. Folketingstidende 2012-13, A, L
90, som fremsat, side 7.
Med lovforslaget indsættes et nyt § 6, stk. 3 og 4. Med det
foreslåede stk. 3 kan styrelsens afgørelser efter § 4 b, stk. 1,
indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
ordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger af den, som afgørelsen vedrø-
rer. Klagen skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen.
Med det foreslåede stk. 4 kan Udbetaling Danmarks afgø-
relser efter § 4 c, stk. 1, indbringes for Ankenævnet for Sta-
tens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om An-
kenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger af den,
som afgørelsen vedrører. Klagen skal indbringes inden 4
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Med lovforslaget udvides Ankenævnet for Statens Uddan-
nelsesstøtteordningers kompetence til også at omfatte visse
afgørelser efter lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser. Med den foreslåede klageadgang
til ankenævnet sikres den studerende muligheden for at få
21
prøvet afgørelser i relation til tilbagebetalingen i to instan-
ser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 2 i lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessø-
gende og deltagere efter ansøgning har ret til rabat ved køb
af abonnementskort til befordring med bus, tog eller metro i
den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse
eller deltager i undervisningsforløb i medfør af
1) lov om de gymnasiale uddannelser,
2) lov om erhvervsuddannelser,
3) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
4) lov om fodterapeuter,
5) lov om produktionsskoler,
6) lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen stu-
dentereksamen (avu-loven),
7) lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne eller
8) lov om kombineret ungdomsuddannelse.
Efter lovens § 11, stk. 1, påhviler det hvert trafikselskab,
Bornholms Regionskommune, de jernbanevirksomheder,
der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten og
Metroselskabet I/S at yde rabat efter lovens kapitel 2 og 3.
Hvert selskab og Bornholms Regionskommune sørger for,
at den i §§ 6 og 7 anførte rabat indpasses i det takst- og bil-
letteringssystem, der anvendes af trafikselskabet eller Born-
holms Regionskommune, jf. lovens § 11, stk. 2.
De produkter, som tilbydes af de befordringsansvarlige
selskaber, udvikles løbende, og abonnementskort som be-
greb er ikke længere en dækkende betegnelse for de produk-
ter, der gives rabat på efter loven.
Med henblik på en sproglig opdatering foreslås det derfor,
at betegnelsen abonnementskort overalt i loven ændres til
personlige periodekort.
Forslaget ændrer ikke på den gældende retstilstand.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannel-
sessøgende og deltagere efter ansøgning har ret til rabat ved
køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og me-
tro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddan-
nelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af de op-
listede love. Rabatten gives efter lovens § 6 til den billigste
daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted.
Med den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, i lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. fastsættes det, at uddannelsessøgende og deltagere efter
ansøgning har ret til rabat ved køb af personlige periodekort
til daglig befordring. Daglig befordring indebærer, at de ud-
dannelsessøgende har befordring med en sådan hyppighed
og regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl og ud-
dannelsessted ikke får karakter af at være lejlighedsvis eller
en særlig begivenhed. Forslaget skal således ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der foreslås ind-
sat en bestemmelse i lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v., som bemyndiger
undervisningsministeren til at kunne fastsætte regler om,
hvornår der er tale om daglig befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannel-
sessøgende og deltagere efter ansøgning har ret til rabat ved
køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og me-
tro i den offentlig servicetrafik, når de gennemgår uddannel-
se eller deltager i undervisningsforløb i medfør af de i § 2,
stk. 1, oplistede love. Undervisningsministeren kan endvide-
re i medfør af lovens § 2, stk. 3, fastsætte regler om, at an-
den persontrafik samt anden offentlig servicetrafik og befor-
dring til og fra udlandet er omfattet af stk. 1.
Ministeriet eller anden statslig myndighed træffer afgørel-
se om, hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret
til rabat, jf. § 5 i lov om befordringsrabat til uddannelsessø-
gende i ungdomsuddannelser m.v. Afgørelser, som ministe-
riet eller anden statslig myndighed træffer efter denne lov,
kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed,
jf. lovens § 16, stk. 2.
Med forslaget indsættes et nyt § 2, stk. 4, hvorefter under-
visningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår der er
tale om daglig befordring. Bemyndigelsen skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det foreslås, at
uddannelsessøgende har ret til rabat ved køb af personlige
periodekort til daglig befordring. Det indebærer, at de ud-
dannelsessøgende har befordring med en sådan hyppighed
og regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl og ud-
dannelsessted ikke får karakter af at være lejlighedsvis eller
en særlig begivenhed. Det er hensigten, at bemyndigelsen
skal kunne anvendes til at fastsætte regler, der gør det mu-
ligt at give afslag på ansøgninger om køb af personlige perio-
dekort med rabat over afstande, der er så lange og/eller tids-
krævende, at de ikke kan forventes gennemført med den for-
udsatte hyppighed og regelmæssighed. Det er hensigten at
fastsætte regler, der tager udgangspunkt i objektive kriterier
om afstand eller tid. Det kunne eksempelvis være befordring
på over 3-4 timer hver vej.
Det er i den forbindelse endvidere hensigten, at der med
bemyndigelsen skal kunne fastsættes regler, der giver mulig-
hed for dispensation. Det vil sige, at uddannelsessøgende og
deltagere, der falder uden for de kriterier, der fastsættes, ef-
ter en konkret vurdering vil kunne blive omfattet af ordnin-
gen.
Ministeriet eller anden statslig myndighed vil med forsla-
get fortsat træffe afgørelse om, hvilke uddannelsessøgende
22
og deltagere der har ret til rabat, herunder om mulighed for
dispensation.
Ministeriet eller anden statslig myndigheds afgørelser vil
som hidtil ikke kunne indbringes for en anden administrativ
myndighed, jf. lovens § 16, stk. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 4
De produkter, som tilbydes af de befordringsansvarlige
selskaber, udvikles løbende, og abonnementskort som be-
greb er ikke længere en dækkende betegnelse for de produk-
ter, der gives rabat på efter loven.
Med henblik på en sproglig opdatering foreslås det derfor,
at betegnelsen abonnementskortet i lovens § 7, stk. 1, 1. pkt.,
ændres til det personlige periodekort. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
Forslaget ændrer ikke på den gældende retstilstand.
Til nr. 5
Det fremgår af § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om befordringsra-
bat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at
ved beregningen af rabatten kan et månedskort betragtes
som et abonnementskort på 30 dage.
Bestemmelsen har ikke et selvstændigt indhold, da rabat-
ten ikke længere gives på baggrund af månedskort. Det fore-
slås derfor, at bestemmelsen i lovens § 7, stk. 1, 2. pkt., op-
hæves.
Til nr. 6
Efter § 8, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelses-
søgende i ungdomsuddannelser m.v., kan ministeriet eller
anden statslig myndighed i særlige tilfælde godkende, at ra-
batbeløbet skal udbetales kontant for abonnementskort, der
tidligere er købt uden rabat. Rabatten kan dog ikke udbetales
kontant, hvis den uddannelsessøgende eller deltageren har
undladt at søge om befordringsrabat i tide. Undervisnings-
ministeren kan efter § 8, stk. 2, fastsætte nærmere regler om
kontantudbetaling af rabatbeløb.
Bestemmelserne om kontantudbetaling af rabatbeløb inde-
bærer, at befordringsrabatten i særlige tilfælde kan udbetales
kontant til uddannelsessøgende og deltagere, hvis de har væ-
ret nødsaget til at købe et abonnementskort til fuld pris.
Det følger af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1632 af 14.
december 2015, om befordringsrabat til uddannelsessøgende
i ungdomsuddannelser m.v., at der ikke kan gives kontantra-
bat, hvis den uddannelsessøgende eller deltageren har und-
ladt at søge i tide, hvilket efter administrativ praksis vil sige
mindst 14 dage før, de har brug for abonnementskortet med
rabat. Der gives således alene kontantrabat til uddannelses-
søgende og deltagere, der har søgt i tide, men hvor det på
grund af særlige forhold ikke har været muligt at behandle
ansøgningen, typisk af teknisk karakter. Det er styrelsen, der
træffer afgørelse om retten til kontantrabat, og rabatten ud-
betales af de befordringsansvarlige.
Det har hidtil alene været muligt at udbetale rabatbeløb
kontant for abonnementskort, der er købt til fuld pris. Dette
skyldes ikke blot, at befordringsrabatordningen er knyttet til
abonnementskortet, men også at andre former for rejsehjem-
mel ikke har været personlige. Det har derfor ikke været
muligt at knytte rejseaktiviteten til den uddannelsessøgende
eller deltageren. Med indførelsen af andre personlige rejse-
hjemler, f.eks. det personlige rejsekort, er det nu muligt at
foretage en sådan kobling.
På den baggrund foreslås det at ændre lovens § 8, stk. 1,
så ministeriet eller anden statslig myndighed i særlige tlfæl-
de kan godkende, at rabatbeløbet skal udbetales kontant for
personlige periodekort eller anden personlig rejsehjemmel,
der tidligere er købt uden rabat.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 7
Efter § 9, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelses-
søgende i ungdomsuddannelser m.v. kan der til særlige
grupper, jf. stk. 2 og 3, der har ret til rabat efter § 2, gives
godtgørelse til befordring efter en kilometersats. Uddannel-
sesstedet kan i ganske særlige tilfælde godkende, at uddan-
nelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat efter § 2,
helt eller delvis benytter andre befordringsmidler end offent-
lige befordringsmidler, jf. § 9, stk. 3.
Uddannelsesstedet træffer afgørelse om antallet af kilome-
ter, der kan gives godtgørelse for, mellem uddannelsesstedet
og den uddannelsessøgendes eller deltagerens bopæl, jf. lo-
vens § 9, stk. 4.
Det fremgår af lovens § 9, stk. 1, 2. pkt., at godtgørelse ik-
ke gives i perioder, hvor den uddannelsessøgende gennem-
går uddannelse eller deltager i undervisningsforløb, der er
tilrettelagt som fjernundervisning.
Der er ikke defineret en geografisk afgrænsning af ordnin-
gen om godtgørelse efter en kilometersats ud over, at der
skal være tale om befordring mellem bopæl og uddannelses-
sted.
Dette står i modsætning til befordringsrabatordningen,
hvor der med hjemmel i § 2, stk. 3, er fastsat regler i be-
kendtgørelse nr. 1632 af 14. december 2015 om befordrings-
rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
om, i hvilket omfang der kan gives rabat til befordring til og
fra udlandet. Reglerne herom er beskrevet i bekendtgørel-
sens § 7, hvoraf det bl.a. fremgår, at de befordringsansvarli-
ge yder rabat på abonnementskort til befordring over den
danske grænse til og fra EU- og EØS-landene på samme
måde, som de yder rabat på befordring inden for landets
grænser.
Med den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-
nelser m.v. foreslås det som led i målretningen af ordningen,
at godtgørelse efter en kilometersats gives til daglig befor-
dring i Danmark.
Daglig befordring indebærer, at de uddannelsessøgende
har befordring med en sådan hyppighed og regelmæssighed,
at befordringen mellem bopæl og uddannelsessted ikke får
karakter af at være lejlighedsvis eller en særlig begivenhed.
23
Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags §
2, nr. 10, hvor det foreslås, at undervisningsministeren be-
myndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvornår
der er tale om daglig befordring.
Det foreslås endvidere, at der skal være tale om daglig be-
fordring i Danmark. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §
2, nr. 11, hvor det foreslås, at undervisningsministerens be-
myndigelse udvides til at kunne fastsætte nærmere regler om
godtgørelse for befordring til og fra udlandet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 8
Efter § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. gives godt-
gørelse ikke i perioder, hvor den uddannelsessøgende gen-
nemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb, der
er tilrettelagt som fjernundervisning.
Med den i lovforslagets § 2, nr. 10, foreslåede ændring af
lovens § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, foreslås der indsat en
hjemmel til at fastsætte regler om, hvornår der er tale om
daglig befordring.
Det er hensigten, at denne bemyndigelse skal kunne an-
vendes til at fastsætte regler om, at der ikke gives godtgørel-
se til uddannelse tilrettelagt som fjernundervisning. Der hen-
vises til lovforslagets § 2, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
På den baggrund foreslås § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-
nelser m.v., ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 9
Efter § 9, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelses-
søgende i ungdomsuddannelser m.v. kan der til særlige
grupper, jf. stk. 2 og 3, der har ret til rabat efter § 2, gives
godtgørelse til befordring efter en kilometersats. Uddannel-
sesstedet kan i ganske særlige tilfælde godkende, at uddan-
nelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat efter § 2,
helt eller delvis benytter andre befordringsmidler end offent-
lige befordringsmidler, jf. § 9, stk. 3.
Uddannelsesstedet træffer afgørelse om antallet af kilome-
ter, der kan gives godtgørelse for, mellem uddannelsesstedet
og den uddannelsessøgendes eller deltagerens bopæl, jf. § 9,
stk. 4.
Befordringsgodtgørelse efter en kilometersats beregnes og
udbetales på månedsbasis på grundlag af antallet af kilome-
ter mellem den uddannelsessøgendes og deltagerens bopæl
og uddannelsesstedet, uanset omfanget af undervisningsakti-
viteter i den pågældende måned. De nærmere regler herom
fremgår af § 14 og § 15 i bekendtgørelse nr. 1632 af 14. de-
cember 2015 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v.
Med forslaget indsættes et nyt § 9, stk. 5, hvorefter godt-
gørelse efter stk. 1-3 gives for dage, hvor den uddannelses-
søgende eller deltageren har haft befordring mellem sit ud-
dannelsessted og sin bopæl. Den uddannelsessøgende eller
deltageren skal indberette antallet af dage med befordring.
Oplysningerne vil skulle gives på tro og love.
Det bemærkes, at godtgørelsen med forslaget ikke vil væ-
re begrænset til dage med planlagt undervisning. Der vil så-
ledes også fremover kunne gives godtgørelse for dage, hvor
der ikke er planlagt skemalagt undervisning, men hvor den
uddannelsessøgende tager til uddannelsesstedet med henblik
på f.eks. gruppearbejde, brug af udstyr, litteratursøgning
m.v. Det afgørende vil være, at den uddannelsessøgende har
haft befordring mellem bopæl og uddannelsessted. Det er
dog hensigten, at der højst skal kunne indberettes og gives
godtgørelse efter en kilometersats til 5 dage med befordring
pr. uge. Det er forventningen, at det elektroniske selvbetje-
ningssystem mitUngdomskort vil blive anvendt til at admi-
nistrere – herunder registrere dage med befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 10
Det følger af § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, i lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om retten til befordringsgodtgørelse, befordringsgodtgø-
relsens beregning, en øvre grænse for befordringsgodtgørel-
sen, udbetaling, kilometersatsens størrelse og årlige regule-
ring.
Med forslaget udvides bemyndigelsen i lovens § 9, stk. 5,
der bliver stk. 6, så undervisningsministeren fremover vil
kunne fastsætte nærmere regler om, hvornår der er tale om
daglig befordring. Bemyndigelsen ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 7, hvorefter det foreslås fastsat, at
godtgørelsen gives til daglig befordring, hvilket indebærer,
at de uddannelsessøgende har befordring med en sådan hyp-
pighed og regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl
og uddannelsessted ikke får karakter af at være lejlighedsvis
eller en særlig begivenhed.
Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse
skal kunne fastsættes regler, der gør det muligt at give afslag
på ansøgninger om godtgørelse efter en kilometersats til be-
fordring over afstande, der er så lange og/eller tidskrævende,
at de ikke kan forventes gennemført med den forudsatte
hyppighed og regelmæssighed. Det er hensigten at fastsætte
regler, der tager udgangspunkt i objektive kriterier om af-
stand eller tid. Det kunne eksempelvis være befordring på
over 3-4 timer hver vej.
Det er i den forbindelse endvidere hensigten, at der med
bemyndigelsen skal kunne fastsættes regler, der giver mulig-
hed for dispensation. Det vil sige, at uddannelsessøgende og
deltagere, der falder uden for de kriterier, der fastsættes, ef-
ter en konkret vurdering vil kunne blive omfattet af ordnin-
gen.
Uddannelsesstedet træffer som hidtil afgørelse om retten
til godtgørelse efter en kilometersats, jf. § 9, stk. 3, i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-
nelser m.v., og det er hensigten, at uddannelsesstedet herun-
der skal træffe afgørelse om dispensation.
24
Uddannelsesstedets afgørelser vil som hidtil ikke kunne
indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. § 16,
stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at der
ikke kan gives godtgørelse efter en kilometersats, hvis ud-
dannelsen er tilrettelagt som fjernundervisning. Dette følger
af gældende ret, jf. lovens § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt., men vil
fremover blive reguleret på bekendtgørelsesniveau.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 11
Det følger af § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, i lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om retten til befordringsgodtgørelse, befordringsgodtgø-
relsens beregning, en øvre grænse for befordringsgodtgørel-
sen, udbetaling, kilometersatsens størrelse og årlige regule-
ring.
Det fremgår af lovens § 11, stk. 1, hvilke befordringsan-
svarlige det påhviler at yde rabat efter kapitel 2 og 3. Efter
lovens § 11, stk. 5, kan befordringsansvarlige i EU- og
EØS-landene efter regler fastsat af undervisningsministeren
yde rabat på samme vilkår som de befordringsansvarlige,
der er nævnt i stk. 1. Befordringsrabat gives på den bag-
grund alene til offentlig befordring med bus, tog eller metro
i Danmark eller hen over den danske grænse, inden for de
takstzoner, hvortil de befordringsansvarlige udbyder abon-
nementskort. For så vidt angår godtgørelse efter en kilome-
tersats er der ingen tilsvarende direkte eller indirekte geo-
grafisk afgrænsning.
Med lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås det, at godtgørelse
gives til befordring i Danmark.
Med forslagets § 2, nr. 11, foreslås det dog at udvide be-
myndigelsen i lovens § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, så under-
visningsministeren fremover vil kunne fastsætte regler om
godtgørelse for befordring til og fra udlandet. For så vidt an-
går befordringsrabatordningen fremgår en tilsvarende be-
myndigelse af § 2, stk. 3, i lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes
til at fastsætte regler om, at godtgørelse efter en kilometer-
sats kan gives til befordring hen over den danske grænse til
et EU-land eller EØS-land, inden for geografiske rammer,
der er tilsvarende dem, der de facto gælder for så vidt angår
befordringsrabatordningen, hvilket i realiteten alene er rele-
vant i forhold til rejser i den dansk/tyske og dansk/svenske
grænseregion.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 12
Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
domsuddannelser m.v. indeholder ikke hjemmel til at træffe
afgørelse om tilbagebetaling af godtgørelse efter en kilome-
tersats efter § 9.
Med lovforslaget foreslås der indsat en ny § 9 b i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-
nelser m.v. Med det foreslåede stk. 1 træffer ministeriet eller
anden statslig myndighed afgørelse om tilbagebetaling af for
meget modtaget godtgørelse efter § 9, hvis betingelserne for
udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt. Det vil f.eks. kun-
ne være tilfældet, hvis den uddannelsessøgende har undladt
at gøre opmærksom på forhold, som har betydning for retten
til eller beregningen af godtgørelse, f.eks. i forbindelse med
afbrud af uddannelse eller flytning af bopælsadresse eller
uddannelsessted.
Det vil fortsat være uddannelsesstedet, der træffer afgørel-
se om, at uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
har ret til godtgørelse. Det er dog de centrale myndigheder,
der har bedst mulighed for at føre kontrol med ordningen,
hvorfor det med forslaget er ministeriet eller anden statslig
myndighed, der skal træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Det bemærkes, at undervisningsministeren i medfør af § 1,
stk. 1, i bekendtgørelse om delegation af undervisningsmini-
sterens beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelses-
søgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, jf. bekendtgørelse nr. 809 af 23.
juni 2017, har delegeret de beføjelser, herunder til udstedel-
se af administrative retsforskrifter, der er tillagt undervis-
ningsministeren efter lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v., til Styrelsen for In-
stitutioner og Uddannelsesstøtte.
Med det foreslåede stk. 2 bemyndiges undervisningsmini-
steren til at fastsætte nærmere regler om tilbagebetalingen,
herunder om at beløb, der skal tilbagebetales, forrentes med
den aktuelt gældende morarente efter renteloven, fra hvilket
tidspunkt beløbet skal forrentes, og hvem renten skal tilfal-
de.
Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler svarende til
de regler, der er fastsat på SU-området.
Det er således hensigten, at der bl.a. vil kunne fastsættes
regler om, hvornår beløbene skal betales tilbage, fastsættelse
af tilbagebetalingsperioder og om opsigelse til skadesløs be-
taling, hvis debitor ikke overholder vilkårene for tilbagebe-
talingen.
Med lovforslaget foreslås der endvidere indsat en ny § 9
c., Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., træffer Udbetaling
Danmark afgørelse om og varetager administrationen af op-
krævningen af ministeriets eller anden statslig myndigheds
krav efter § 9 b, stk. 1.
Udbetaling Danmark vil i forbindelse med administratio-
nen af krav om tilbagebetaling af godtgørelse – på tilsvaren-
de vis som det er tilfældet i forbindelse med administratio-
nen af SU-krav – kunne træffe afgørelse om f.eks. fastsæt-
telse af tilbagebetalingsperioden, forlængelse af den fastsat-
te tilbagebetalingsperiode og lempelse i vilkårene for tilba-
gebetalingen m.v.
Det bemærkes, at Udbetaling Danmark alene overtager
administrationen af de nævnte opgaver. Ejerskabet til styrel-
sens fordringer og øvrige rettigheder overgår ikke til Udbe-
taling Danmark. Udbetaling Danmarks kompetencer til at
25
varetage administrationen vil således følge af lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v.
Med forslaget til stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at staten af-
holder udgifter til administrationen gennem betaling af et
administrationsbidrag efter § 25 i lov om Udbetaling Dan-
mark. Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker sta-
ten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsom-
råder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af admi-
nistrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal
kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finans-
loven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for
Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene. I bi-
dragene indgår Udbetaling Danmarks øvrige omkostninger,
der er et led i driften af Udbetaling Danmark, f.eks. bestyrel-
seshonorarer, revisionshonorarer, porto og eventuelle over-
eller underskud fra tidligere år.
Udbetaling Danmarks administration i medfør af lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-
nelser m.v. er en ny opgave og vil således ikke uden udtryk-
kelig henvisning til § 25 i lov om Udbetaling Danmark blive
omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbi-
drag.
Med det foreslåede stk. 2 kan undervisningsministeren
fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks admini-
stration efter stk. 1. Det er hensigten, at der vil kunne fast-
sættes regler, svarende til de gældende regler om admini-
strationen af SU-tilbagebetalingskrav. Der vil bl.a. kunne
fastsættes regler om, at Udebetaling Danmark stiller et elek-
tronisk selvbetjeningssystem til rådighed for opkrævning af
krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse.
Der vil formentlig være tale om samme system, som anven-
des ved opkrævning af krav om tilbagebetaling af for meget
modtaget SU.
Det er hensigten, at Udbetaling Danmarks administration
af ordningen skal finansieres på samme måde som på SU-
området. Dette indebærer, at debitor vil blive opkrævet et
administrationsgebyr, jf. bekendtgørelse nr. 1182 af 26. sep-
tember 2016 om gebyrer for ekspedition af Udbetaling Dan-
marks opgaver i forbindelse med opkrævning og tilbagebe-
taling af statens uddannelsesstøtte.
På den baggrund foreslås det med stk. 3, at undervisnings-
ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i for-
bindelse med opkrævningen af krav om tilbagebetaling af
godtgørelse efter § 9 b. Gebyrerne vil på baggrund af ind-
stilling fra Udbetaling Danmarks bestyrelse blive fastsat i
overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder for
fastsættelse af gebyrer i staten.
Endelig foreslås det med stk. 4, 1. pkt., at undervisnings-
ministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunika-
tion mellem den uddannelsessøgende og deltageren eller de-
bitor og Udbetaling Danmark, herunder om anvendelse af
digital signatur eller anden sikker identifikation.
Med forslaget vil undervisningsministeren efter forhand-
ling med ressortministeren kunne fastsætte regler i en be-
kendtgørelse om elektronisk kommunikation, svarende til
reglerne på SU-området.
Hermed kan det fastsættes, at Udbetaling Danmark stiller
et elektronisk selvbetjeningssystem til rådighed for tilbage-
betaling af for meget udbetalt godtgørelse. For at få adgang
til Udbetaling Danmarks selvbetjeningssystemer skal den
uddannelsessøgende være i besiddelse af den form for digi-
tal signatur eller anden sikker personidentifikation, der efter
Udbetaling Danmarks bestemmelse giver adgang til Udbeta-
ling Danmarks selvbetjeningssystemer. Udbetaling Dan-
mark sender afgørelser og meddelelser til debitors digitale
postkasse i Offentlig Digital Post. Med det foreslåede stk. 4,
2. pkt., vil undervisningsministeren også kunne fastsætte
regler om undtagelse fra kravet om elektronisk kommunika-
tion. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at Udbeta-
ling Danmark kan bestemme, at visse afgørelser og medde-
lelser sendes i papirform, og at visse uddannelsessøgende
kan modtage afgørelser og meddelelser i papirform.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 13
Det fremgår af § 14, nr. 1, i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at under-
visningsministeren kan fastsætte regler om indhold og ud-
formning af ansøgninger og om, hvornår den uddannelsessø-
gende eller deltageren skal søge.
Med lovforslagets § 2, nr. 9, der indsætter et nyt § 9, stk.
5, foreslås det, at godtgørelse efter stk. 1-3 gives for dage,
hvor den uddannelsessøgende eller deltageren har haft be-
fordring mellem sit uddannelsessted og sin bopæl. Den ud-
dannelsessøgende eller deltageren skal indberette antallet af
dage med befordring.
Der foreslås derfor en udvidelse af bemyndigelsen i lo-
vens § 14, nr. 1, således at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, hvornår den uddannelsessøgende eller
deltageren skal søge og indberette dage med befordring efter
§ 9, stk. 5. Det er forventningen, at der bl.a. vil blive fastsat
regler om, at det elektroniske selvbetjeningssystem mitUng-
domskort vil blive anvendt til at administrere og registrere
dage med befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 14
Det følger af § 14, nr. 2, i lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om
ret til rabat eller godtgørelse skal ske i elektronisk form, her-
under om anvendelse af digital signatur eller anden sikker
personidentifikation. Undervisningsministeren kan endvide-
re fastsætte regler om, at visse uddannelsessøgende og delta-
gere og visse typer af sager kan undtages fra bestemmelsens
1. pkt.
Det er fastsat i § 2 i bekendtgørelse nr. 1632 af 14. decem-
ber 2015 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
domsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere
skal anvende styrelsens og de befordringsansvarliges fælles
26
elektroniske selvbetjeningssystem ved ansøgning om befor-
dringsrabat (mitUngdomskort). Uddannelsessøgende og del-
tagere, der er afskåret fra at søge om befordringsrabat elek-
tronisk, kan få bistand af uddannelsesstedet i forbindelse
med ansøgning. Det udledes af bekendtgørelsens § 12, at
mitUngdomskort ikke anvendes ved ansøgning om godtgø-
relse efter en kilometersats. Den uddannelsessøgende eller
deltageren skal i stedet aflevere en ansøgning i papirform på
uddannelsesstedet og skal inden 2 måneder efter hvert kvar-
tal aflevere en blanket om udbetaling af godtgørelse for det
pågældende kvartal på uddannelsesstedet. Retten til godtgø-
relse efter en kilometersats bortfalder, hvis den uddannelses-
søgende eller deltageren ikke overholder tidsfristen.
Med lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås det, at godtgørelse
efter en kilometersats gives for dage, hvor den uddannelses-
søgende eller deltageren har haft befordring mellem sit ud-
dannelsessted og bopæl, og den uddannelsessøgende eller
deltageren skal indberette antallet af dage med befordring.
På den baggrund foreslås det at udvide bemyndigelsen i
lovens § 14, nr. 2, så undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at ansøgning om godtgørelse og indberetning af
dage, hvor den uddannelsessøgende eller deltageren har haft
befordring efter § 9, stk. 5, skal ske i elektronisk form. Det
er forventningen, at det elektroniske selvbetjeningssystem
mitUngdomskort vil blive anvendt til at administrere dage
med befordring. Systemet tilgås via NemId, og udbetaling af
godtgørelse efter en kilometersats sker til den uddannelses-
søgendes eller deltagerens Nemkonto.
Nr. 15
Det fremgår af § 16, stk. 2, i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at afgørel-
ser, som ministeriet eller anden statslig myndighed træffer
efter denne lov, ikke kan indbringes for en anden admini-
strativ myndighed.
Som en konsekvens af, at der med lovforslagets § 2, nr.
16, forslås indsat to nye stykker om adgang til at klage til
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger over
krav om tilbagebetaling af godtgørelse, foreslås det, at der i
§ 16, stk. 2, indsættes en henvisning til § 16, stk. 3 og 4, som
indføres ved lovforslagets § 2, nr. 16.
Til nr. 16
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 12, at ministeriet
eller anden statslig myndighed træffer afgørelse om tilbage-
betaling af for meget modtaget godtgørelse efter § 9, hvis
betingelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.
Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark træffer afgø-
relse om og varetager administrationen af opkrævningen af
ministeriet eller anden statslig myndigheds krav om tilbage-
betaling af godtgørelse efter § 9 b, stk. 1.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov nr. 269 af 19. marts 2013,
om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, at
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger er kla-
geinstans for administrative afgørelser inden for statens ud-
dannelsesstøtteordninger, i det omfang det er fastsat ved lov.
Det fremgår af bemærkningerne til lov om Ankenævnet
for Statens Uddannelsesstøtteordninger, at nævnet har opga-
ver som klageinstans for visse afgørelser, som træffes af
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelses-
støtte og Statens Administration efter lov om statens uddan-
nelsesstøtte, af Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelses-
støtte, samt af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen efter lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om folke-
højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejds-
skoler (frie kostskoler), jf. Folketingstidende 2012-13, A, L
90, som fremsat, side 7.
Med lovforslaget indsættes et nyt § 16, stk. 3 og 4. Med
det foreslåede stk. 3 kan de afgørelser, som ministeriet eller
anden statslig myndighed træffer efter § 9 b, stk. 1, indbrin-
ges for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannel-
sesstøtteordninger af den, som afgørelsen vedrører. Klagen
skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren har fået med-
delelse om afgørelsen.
Med det foreslåede stk. 4 kan de afgørelser, som Udbeta-
ling Danmark træffer efter § 9 c, stk. 1, indbringes for Anke-
nævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter regler-
ne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord-
ninger af den, som afgørelsen vedrører. Klagen skal indbrin-
ges inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Med lovforslaget udvides Ankenævnet for Statens Uddan-
nelsesstøtteordningers kompetence til også at omfatte visse
afgørelser efter lov om befordringsrabat til uddannelsessø-
gende i ungdomsuddannelser m.v.
Med den foreslåede klageadgang til ankenævnet sikres
den uddannelsessøgende eller deltageren muligheden for at
få prøvet afgørelser i relation til tilbagebetalingen i to in-
stanser.
Til § 3
Til nr. 1
I § 1, stk. 1, og § 1 a og b i lov om Udbetaling Danmark
oplistes en række love, som Udbetaling Danmark varetager
opgaver efter. Når en lov indsættes i §§ 1 a og 1 b i lov om
Udbetaling Danmark betyder det, at lovgivningen er omfat-
tet af rammebetingelserne, der regulerer opgaverne, som tid-
ligere blev overført fra Statens Administration. Der henvises
til bemærkningerne til lov nr. 628 af 8. juni 2016, jf. Folke-
tingstidende 2015-16, A, L 151, som fremsat, side 90-96.
Udbetaling Danmark administrerer efter gældende regler
krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU efter lov
om Udbetaling Danmark og SU-loven. Da administrationen
af krav om tilbagebetaling af godtgørelse efter en kilometer-
27
sats i overvejende grad svarer til tilbagebetaling af for meget
modtaget SU, foreslås det, at den nye opgave administreres
af Udbetaling Danmark efter de samme regler som krav om
tilbagebetaling af for meget modtaget SU.
Med forslagets § 1, nr. 13, og § 2, nr. 12, vil Udbetaling
Danmark træffe afgørelse om og varetage administrationen
af opkrævningen af krav om tilbagebetaling af godtgørelse.
Med forslagets § 3, nr. 1, foreslås lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser placeret som
nr. 35 i § 1 a, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark og lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsud-
dannelser m.v. foreslås placeret som nr. 36 i § 1, stk. 1, i lov
om Udbetaling Danmark.
Det betyder, at Udbetaling Danmarks administration af
opkrævningen af de tilbagebetalingskrav, som styrelsen
træffer om tilbagebetaling af godtgørelse efter en kilometer-
sats, vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov
om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede
rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbe-
handling, herunder de bestemmelser, som administrations-
områder, der er nævnt i §§ 1 a og 1 b, er omfattet af.
Udbetaling Danmarks kompetence til at varetage admini-
strationen vil fremgå af ændringer til lov om befordringsra-
bat til studerende ved videregående uddannelser og lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-
nelser m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 2
Styrelsen for Videregående Uddannelser blev nedlagt den
31. december 2016. Der blev i stedet pr. 1. januar 2017 etab-
leret to nye styrelser; Styrelsen for Institutioner og Uddan-
nelsesstøtte og Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Uddannelses- og forskningsministeren har ved cirkulære
nr. 10245 af 15. december 2017 tillagt Styrelsen for Institu-
tioner og Uddannelsesstøtte en række beføjelser til at vareta-
ge opgaver på det institutionelle område og uddannelsesstøt-
teområdet. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
er herunder tillagt beføjelsen til at varetage de opgaver, som
følger af lov om befordringsrabat til studerende ved videre-
gående uddannelser, jf. cirkulærets § 1, nr. 16. Det følger
endvidere af cirkulærets § 1, stk. 5, at den nærmere afgræns-
ning af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes op-
gaver fremgår af delegationsbekendtgørelser og -cirkulærer
samt af konkrete delegationer til styrelsen.
Med de foreslåede ændringer i § 12 b, stk. 1, og § 12 d,
stk. 1, ændres Styrelsen for Videregående Uddannelser der-
for til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Til § 4
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli 2019.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at loven ikke fin-
der anvendelse på ansøgninger om befordringsrabat, herun-
der ansøgninger om kontant udbetaling af rabatten, der er
indgivet før lovens ikrafttræden den 1. juli 2019. For sådan-
ne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at for studerende,
som har modtaget afgørelse om ret til befordringsrabat efter
de hidtil gældende regler i lov om befordringsrabat til stude-
rende ved videregående uddannelser, har lovens § 1, nr. 4,
virkning, når de første gang efter lovens ikrafttræden skal
købe et personligt periodekort.
Konkret betyder regelændringen, at studerende, som har
modtaget afgørelse om ret til befordringsrabat i medfør at de
gældende regler i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, ikke vil kunne købe personlige
periodekort med rabat til perioder med lønnet praktik fra 1.
juli 2019.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4, at afgørelser om
retten til godtgørelse efter en kilometersats, der er truffet ef-
ter de hidtil gældende regler i § 4 a i lov om befordringsra-
bat til studerende ved videregående uddannelser og § 9 i lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsud-
dannelser m.v., bortfalder med virkning fra den 1. juli 2019.
Forslaget indebærer dermed, at studerende, uddannelsessø-
gende og deltagere, der modtager godtgørelse efter de gæl-
dende regler, vil skulle søge om godtgørelse på ny fra den 1.
juli 2019. Der vil forud for den 1. juli 2019 blive informeret
om de nye regler dels via hjemmesiden www.ungdoms-
kort.dk og dels med brev i e-boks.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 5, at regler udstedt i
medfør af § 3, stk. 5, i lov om befordringsrabat til studeren-
de ved videregående uddannelser, der med forslaget bliver §
3, stk. 4, fortsat skal have gyldighed efter lovens ikrafttræ-
den.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 6, at regler udstedt i
medfør af § 9, stk. 5, lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v., der med forslaget
bliver § 9, stk. 6, fortsat skal have gyldighed efter lovens
ikrafttræden.
Til § 5
Loven finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.
28
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 1
I lov om befordringsrabat til studerende ved vi-
deregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1036 af 30. august 2017, foretages følgende æn-
dringer:
1. Overalt i loven ændres »abonnementskort«
til: »personlige periodekort«.
§ 1. Studerende ved videregående uddannel-
ser har efter ansøgning ret til rabat ved køb af
abonnementskort til befordring med bus, tog
og metro i den offentlige servicetrafik. Uddan-
nelses- og forskningsministeren kan bestemme,
at anden kollektiv persontrafik er omfattet af 1.
pkt. Uddannelses- og forskningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at 1. pkt. gælder
for befordring til og fra udlandet.
Stk. 2-4. ---
2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »abonne-
mentskort til«: »daglig«.
3. I § 1, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »regler
om,«: »hvornår der er tale om daglig befordring,
og«.
4. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Retten til rabat gælder ikke, når den
studerende er i lønnet praktik.«
§ 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
(styrelsen) træffer afgørelse om, hvilke stude-
rende der har ret til rabat efter § 1.
Stk. 2. ---
5. I § 2, stk. 1, ændres »Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte« til: »Styrelsen for Institutio-
ner og Uddannelsesstøtte«.
§ 3. Rabat efter § 1 gives til den billigste
daglige befordring mellem bopæl og uddannel-
sessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb
på 18,37 kr. (2010-niveau) for hver dag, abon-
nementskortet er gyldigt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ---
6. I § 3, stk. 1, ændres »abonnementskortet« til:
»det personlige periodekort«.
Stk. 3. Ved beregningen af rabatten efter stk.
1 og 2 betragtes et månedskort som et abonne-
mentskort på 30 dage.
7. § 3, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
29
Stk. 4. Revisoren for en transportansvarlig ef-
ter stk. 1 attesterer, at rabatten er ydet i over-
ensstemmelse med § 3, stk. 1-3, og at rabatbe-
løbet i øvrigt er opgjort korrekt.
Stk. 5. ---
8. I § 4, stk. 4, ændres »1-3« til: »1 og 2«.
§ 4 a. Uddannelsesstedet kan efter ansøgning
i ganske særlige tilfælde træffe afgørelse om,
at studerende, der har ret til rabat efter § 1, gi-
ves godtgørelse til befordring med andre befor-
dringsmidler end offentlige befordringsmidler
efter en kilometersats, jf. dog stk. 2. Uddannel-
sesstedet træffer herunder afgørelse om antallet
af kilometer, der kan gives godtgørelse for,
mellem uddannelsesstedet og den studerendes
bopæl.
9. I § 4 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »befordring«
til: »daglig befordring i Danmark«.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 gives ikke i
perioder, hvor den studerende er indskrevet på
og gennemgår uddannelse, der er tilrettelagt
som fjernundervisning. Ved fjernundervisning
forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct.
af undervisningen er tilrettelagt som tilstede-
værelsesundervisning.
10. § 4 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 gives for dage,
hvor den studerende har haft befordring mellem
sit uddannelsessted og sin bopæl. Den studerende
skal indberette antallet af dage med befordring.«
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om uddannelses-
stedernes administration og om retten til godt-
gørelse efter stk. 1, herunder godtgørelsens be-
regning, sats og årlige regulering, øvre grænse
for godtgørelsen og udbetaling.
11. I § 4 a, stk. 3, indsættes efter »beregning,« :
»hvornår der er tale om daglig befordring,«.
12. I § 4 a, stk. 3, indsættes efter »udbetaling«:
»samt om godtgørelse for befordring til og fra
udlandet«.
13. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Styrelsen træffer afgørelse om tilbage-
betaling af for meget modtaget godtgørelse efter
§ 4 a, hvis betingelserne for udbetaling af godt-
gørelse ikke er opfyldt.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om tilbagebetaling, herunder
om at beløb, der skal tilbagebetales, forrentes
med den aktuelt gældende morarente efter rente-
loven, fra hvilket tidspunkt beløbet skal forren-
tes, og hvem renten skal tilfalde.
§ 4 c. Udbetaling Danmark træffer afgørelse
om og varetager administrationen af opkrævnin-
gen af styrelsens krav efter § 4 b, stk. 1. Staten
afholder udgifter til administrationen gennem be-
30
taling af et administrationsbidrag efter § 25 i lov
om Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om Udbetaling
Danmarks administration efter stk. 1.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i for-
bindelse med opkrævningen af krav om tilbage-
betaling af godtgørelse efter § 4 b.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om elektronisk kommunika-
tion mellem den studerende eller debitor og Ud-
betaling Danmark, herunder om anvendelse af di-
gital signatur eller anden sikker identifikation.
Uddannelses- og forskningsministeren kan også
fastsætte regler om undtagelse fra kravet om
elektronisk kommunikation.«
§ 5. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om:
1) Indhold og udformning af ansøgninger om
rabat efter § 1 og godtgørelse efter § 4 a og,
om hvornår den studerende skal søge.
14. I § 5, nr. 1, indsættes efter »søge«: »og ind-
berette dage med befordring efter § 4 a, stk. 2«.
2) At ansøgning om ret til rabat eller godtgø-
relse skal ske i elektronisk form, herunder om
anvendelse af digital signatur eller anden sik-
ker personidentifikation. Ministeren for forsk-
ning, innovation og videregående uddannelser
kan endvidere fastsætte regler om, at visse stu-
derende og visse typer af sager kan undtages
fra kravet i 1. pkt.
3) ---
15. I § 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter »godtgø-
relse«: »og indberetning af dage, hvor den stude-
rende har haft befordring efter 4 a, stk. 2,«.
4) At rabatbeløb efter § 3, stk. 1-3, jf. § 1, i
særlige tilfælde af den transportansvarlige skal
udbetales kontant til studerende, der har ret til
rabat, når de tidligere har købt abonnements-
kort uden rabat, idet rabatten dog ikke kan ud-
betales kontant, hvis den studerende har und-
ladt at søge i tide.
5) ---
16. I § 5, nr. 4, ændres »1-3« til: »1 og 2«.
17. I § 5, nr. 4, indsættes efter »abonnements-
kort«: »eller anden personlig rejsehjemmel«.
§ 5 a. Styrelsen kan hos uddannelsesstederne
indhente oplysninger om indskrivning m.v.,
der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret
til rabat, herunder indskrivningsoplysninger
om studerende, der er indskrevet på en støtte-
18. I § 5 a, indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Uddannelsesstedet bistår styrelsen ved
afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om
31
berettigende uddannelse, men som ikke har
søgt befordringsrabat. Oplysningerne skal gi-
ves i en form, der er egnet til elektronisk data-
behandling.
Stk. 2 og 3. ---
tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørel-
se.
Stk. 5. Styrelsen fører tilsyn med uddannelses-
stedernes administration. Styrelsen kan kræve al-
le oplysninger, der er nødvendige til varetagelse
af tilsynet.«
§ 6. Uddannelsesstedets afgørelse efter § 4 a,
stk. 1, kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
Stk. 2. ---
19. I § 6 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Styrelsens afgørelser efter § 4 b, stk. 1,
kan indbringes for Ankenævnet for Statens Ud-
dannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord-
ninger af den, som afgørelsen vedrører. Klagen
skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 4. Udbetaling Danmarks afgørelser efter §
4 c, stk. 1, kan indbringes for Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne
i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelses-
støtteordninger af den, som afgørelsen vedrører.
Klagen skal indbringes inden 4 uger efter, at kla-
geren har fået meddelelse om afgørelsen.«
Undervisningsministeriet
§ 2
I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgen-
de i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 437 af 8. maj 2017, som ændret ved § 4 i
lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »abonnementskort«
til: »personlige periodekort«.
§ 2. Uddannelsessøgende og deltagere har ef-
ter ansøgning ret til rabat ved køb af abonne-
mentskort til befordring med bus, tog og metro
i den offentlige servicetrafik, når de gennem-
går uddannelse eller deltager i undervisnings-
forløb i medfør af
1) lov om de gymnasiale uddannelser,
2) lov om erhvervsuddannelser,
3) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
4) lov om fodterapeuter,
5) lov om produktionsskoler,
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »abonnements-
kort til«: »daglig«.
32
6) lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til
fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen
til hf-eksamen og i uddannelsen til almen stu-
dentereksamen (avu-loven),
7) lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne eller
8) lov om kombineret ungdomsuddannelse.
Stk. 2 og 3. ---
3. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, hvornår der er tale om daglig befor-
dring, jf. stk. 1.«
§ 7. Den uddannelsessøgende og deltageren
skal selv betale et egenbetalingsbeløb på 18,37
kr. (2010-niveau) for hver dag, abonnements-
kortet er gyldigt. Ved beregningen af rabatten
kan et månedskort betragtes som et abonne-
mentskort på 30 dage.
Stk. 2. ---
4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »abonnements-
kortet« til: »det personlige periodekort«.
5. § 7, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 8. Ministeriet eller anden statslig myndig-
hed kan i særlige tilfælde godkende, at rabatbe-
løbet skal udbetales kontant for abonnements-
kort, der tidligere er købt uden rabat. Rabatten
kan dog ikke udbetales kontant, hvis den ud-
dannelsessøgende eller deltageren har undladt
at søge om befordringsrabat i tide.
Stk. 2. ---
6. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »abonne-
mentskort«: »eller anden personlig rejsehjem-
mel«.
§ 9. Der kan til særlige grupper, jf. stk. 2 og
3, der har ret til rabat efter § 2, gives godtgø-
relse til befordring efter en kilometersats.
Godtgørelse gives dog ikke i perioder, hvor
den uddannelsessøgende gennemgår uddannel-
se eller deltager i undervisningsforløb, der er
tilrettelagt som fjernundervisning. Ved fjern-
undervisning forstås undervisning, hvor min-
dre end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt
som tilstedeværelsesundervisning.
Stk. 2-4. ---
7. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »befordring« til:
»daglig befordring i Danmark«.
8. § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
9. I § 9 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Godtgørelse efter stk. 1-3 gives for
dage, hvor den uddannelsessøgende eller deltage-
ren har haft befordring mellem sit uddannelses-
33
sted og sin bopæl. Den uddannelsessøgende eller
deltageren skal indberette antallet af dage med
befordring.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om retten til befordrings-
godtgørelse, befordringsgodtgørelsens bereg-
ning, en øvre grænse for befordringsgodtgørel-
sen, udbetaling, kilometersatsens størrelse og
årlige regulering.
10. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter
»befordringsgodtgørelse,«: »hvornår der er tale
om daglig befordring,«.
11. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter
»regulering«: »samt om godtgørelse for befor-
dring til og fra udlandet«.
12. Efter § 9 a indsættes:
Ȥ 9 b. Ministeriet eller anden statslig myndig-
hed træffer afgørelse om tilbagebetaling af for
meget modtaget godtgørelse efter § 9, hvis betin-
gelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er op-
fyldt.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om tilbagebetalingen, herunder om at be-
løb, der skal tilbagebetales, forrentes med den ak-
tuelt gældende morarente efter renteloven, fra
hvilket tidspunkt beløbet skal forrentes, og hvem
renten skal tilfalde.
§ 9 c. Udbetaling Danmark træffer afgørelse
om og varetager administrationen af opkrævnin-
gen af ministeriets eller anden statslig myndig-
heds krav efter § 9 b, stk. 1. Staten afholder ud-
gifter til administrationen gennem betaling af et
administrationsbidrag efter § 25 i lov om Udbeta-
ling Danmark.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Udbetaling Danmarks admi-
nistration efter stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om betaling af gebyrer i forbindelse med
opkrævningen af krav om tilbagebetaling af godt-
gørelse efter § 9 b.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om elektronisk kommunikation mellem
den uddannelsessøgende og deltageren eller debi-
tor og Udbetaling Danmark, herunder om anven-
delse af digital signatur eller anden sikker identi-
fikation. Undervisningsministeren kan også fast-
34
sætte regler om undtagelse fra kravet om elektro-
nisk kommunikation.«
§ 14. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om:
1) Indhold og udformning af ansøgninger og
om, hvornår den uddannelsessøgende eller del-
tageren skal søge.
13. I § 14, nr. 1, indsættes efter »søge«: »og
indberette dage med befordring efter § 9, stk. 5«.
2) At ansøgning om ret til rabat eller godtgø-
relse skal ske i elektronisk form, herunder om
anvendelse af digital signatur eller anden sik-
ker personidentifikation. Undervisningsmini-
steren kan endvidere fastsætte regler om, at
visse uddannelsessøgende og deltagere og vis-
se typer af sager kan undtages fra bestemmel-
sen i 1. pkt.
Nr. 3 og 4. ---
14. I § 14, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter »godt-
gørelse«: »og indberetning af dage, hvor den ud-
dannelsessøgende eller deltageren har haft befor-
dring efter § 9, stk. 5,«.
§ 16. ---
Stk. 2. Afgørelser, som ministeriet eller an-
den statslig myndighed træffer efter denne lov,
kan ikke indbringes for en anden administrativ
myndighed.
15. I § 16, stk. 2, indsættes efter »administrativ
myndighed«: », jf. dog stk. 3 og 4«.
16. I § 16 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Afgørelser, som ministeriet eller anden
statslig myndighed træffer efter § 9 b, stk. 1, kan
indbringes for Ankenævnet for Statens Uddan-
nelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om An-
kenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
af den, som afgørelsen vedrører. Klagen skal ind-
bringes inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Stk. 4. Afgørelser, som Udbetaling Danmark
træffer efter § 9 c, stk. 1, kan indbringes for An-
kenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger af den, som afgørel-
sen vedrører. Klagen skal indbringes inden 4
uger efter, at klageren har fået meddelelse om af-
gørelsen.«
Beskæftigelsesministeriet
§ 3
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1507 af 6. december 2016, som senest
35
ændret ved § 2 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, fore-
tages følgende ændringer:
§ 1 a. Udbetaling Danmark varetager de op-
gaver, der tillægges Udbetaling Danmark i
henhold til:
1) § 39 a i lov om individuel boligstøtte.
2) Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Lov om sygedagpenge.
4) Lov om erstatning til besættelsestidens of-
re og § 1, stk. 2, i lov om forhøjelse af hæders-
gaver.
5) Lov om en garantiordning for udlån til nye
aktiviteter i mindre og mellemstore virksomhe-
der.
6) Lov om støtte til de små øsamfund.
7) Lov om tjenestemandspension.
8) Lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.
9) Lov om pensionering af flyveledere.
10) Lov om pensioner efter tidligere tjeneste-
mandslove m.v.
11) Lov om pension til statens tjenestemænd
m.v. i Grønland.
12) Lov om vederlag og pension m.v. for mi-
nistre.
13) Lov om pension efter tidligere love om
vederlag og pension m.v. for ministre.
14) Lov om vederlag og pension m.v. for de
danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
15) Lov om pristalsreguleret alderdomsfor-
sikring og alderdomsopsparing.
16) Lov om valg til Folketinget.
17) Arveloven.
18) Lov om statstilskud til zoologiske anlæg.
19) Lov om Statens Kunstfonds virksomhed.
20) Lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer.
21) Lov om arbejderboliger på landet.
22) Jordfordelingsloven.
23) Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeri-
bank.
24) Lov om refinansiering af realkreditlån
m.v. i landbrugsejendomme.
1. I § 1 a, stk. 1, indsættes efter nr. 34 som nye
numre:
»35) Lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser.
36) Lov om befordringsrabat til uddannelsessø-
gende i ungdomsuddannelser m.v.«
Nr. 35 - 43 bliver herefter nr. 37 - 45.
36
25) Lov om statsgaranti for gældssanering til
jordbrugere.
26) Lov om visse landdistriktsrelaterede til-
skudsordninger m.v.
27) Lov om strukturforanstaltninger vedrø-
rende fiskerisektoren.
28) Lov om støtte til jordbrugets strukturud-
vikling og til økologisk produktion inden for
jordbrug og fiskeri m.v.
29) Lov om støtte til miljøforbedrende inve-
steringer i mindre landbrug m.v.
30) Lov om forurenet jord.
31) Lov om statsgaranterede studielån.
32) Lov nr. 580 af 4. maj 2015 om ændring
af lov om apoteksvirksomhed og lov om ting-
lysning.
33) SU-loven.
34) Lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
35) Lov om uddannelsesopsparing.
36) Lov om almene boliger m.v.
37) Lov om kommunal anvisningsret.
38) Lov om byfornyelse og udvikling af by-
er.
39) § 99 a i lov om friplejeboliger.
40) Lov om boligsparekontrakter.
41) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
42) Lov om institutioner for almengymnasia-
le uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.
43) Lov om Sydslesvigudvalget og visse til-
skudsordninger for det danske mindretal i Syd-
slesvig.
§ 12 b. Udbetaling Danmark kan efter aftale
med Styrelsen for Videregående Uddannelser
indhente og samkøre oplysninger efter § 12,
stk. 1 og 2, til brug for Styrelsen for Videregå-
ende Uddannelsers administration af ydelser
efter lov om statens uddannelsesstøtte.
Stk. 2. ---
§ 12 d. Styrelsen for Videregående Uddan-
nelser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Be-
skæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejds-
2. I § 12 b, stk. 1, og i § 12 d, stk. 1, ændres
»Styrelsen for Videregående Uddannelser« til:
»Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøt-
te«.
37
marked og Rekruttering, Lønmodtagernes Ga-
rantifond og Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan uden samtykke fra borgeren eller ar-
bejdsgiveren stille de nødvendige oplysninger
vedrørende ansøgere og modtagere af ydelser
efter de love, der er nævnt i §§ 12 b og 12 c, til
rådighed for Udbetaling Danmark.
Stk. 2. ---
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøg-
ninger om befordringsrabat, der er indgivet før
lovens ikrafttræden den 1. juli 2019. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Stk. 3. For studerende, som har modtaget afgø-
relse om ret til befordringsrabat efter de hidtil
gældende regler i lov om befordringsrabat til stu-
derende ved videregående uddannelser, har lo-
vens § 1, nr. 4, virkning, når de første gang efter
lovens ikrafttræden skal købe et personligt perio-
dekort.
Stk. 4. Afgørelser om retten til godtgørelse efter
en kilometersats, der er truffet efter de hidtil gæl-
dende regler i § 4 a i lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser og § 9
i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende
i ungdomsuddannelser m.v., bortfalder med virk-
ning fra den 1. juli 2019.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, jf.
lov om befordringsrabat til studerende ved vide-
regående uddannelser, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med-
før af § 3, stk. 4, i lov om befordringsrabat til stu-
derende ved videregående uddannelser.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 5, jf.
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 9, stk. 6, i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
§ 5
38
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
39