Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    CT456

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l8/20181_l8_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)
    Børne- og socialministeren (Mai Mercado):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov
    om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og
    unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)
    (Lovforslag nr. L 8)
    Lovforslaget udmønter dele af aftalen om ”Mere kvalitet
    i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” fra
    satspuljeaftalen for 2018-2021.
    Lovforslaget indebærer en række ændringer af servicelo-
    ven og lov om socialtilsyn samt mindre konsekvensændrin-
    ger i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lig-
    ningsloven.
    Flere børn end tidligere anbringes i dag i plejefamilier
    frem for på døgninstitutioner. Det betyder, at der i dag er
    stor forskel på de børn, der anbringes i plejefamilier og på
    deres behov for støtte. Formålet med lovforslaget er på den
    baggrund at sikre mere kvalitet i plejefamilieanbringelser og
    understøtte, at den indsats børn i plejefamilier får er tilstræk-
    kelig og målrettet det enkelte barns konkrete behov, så risi-
    koen for sammenbrud i anbringelserne minimeres.
    Med lovforslaget indføres der tre nye plejefamilietyper,
    der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end
    de eksisterende. De nye plejefamilietyper, der foreslås, er,
    ud over netværksplejefamilier, ”almene plejefamilier”, ”for-
    stærkede plejefamilier” og ”specialiserede plejefamilier”.
    Det foreslås samtidig at præcisere, hvilke børn de forskelli-
    ge plejefamilietyper er godkendt til at kunne varetage om-
    sorgen for, defineret ud fra børnenes støttebehov (lette, mo-
    derate og svære), for på den måde at understøtte det rette
    match mellem barn og plejefamilie.
    Med lovforslaget foreslås det også at afskaffe kommuner-
    nes mulighed for selv at godkende en plejefamilie som kon-
    kret egnet til et bestemt barn eller en bestemt ung. I stedet
    foreslås det fremadrettet at lade de fem socialtilsyn godken-
    de alle plejefamilier med undtagelse af netværksplejefamili-
    er og sikre den løbende kvalitet gennem det driftsorienterede
    tilsyn.
    Det foreslås endvidere at indføre et krav om, at den støt-
    te, som kommunerne skal tilbyde plejefamilier i løbet af an-
    bringelsen skal være intensiv i begyndelsen, så anbringelsen
    kommer godt fra start. Forslaget gælder alle plejefamiliety-
    per, herunder også netværksplejefamilier.
    For at sikre, at plejefamilier får et brugbart udbytte af den
    støtte (råd, vejledning og supervision), som de modtager fra
    den anbringende kommune under anbringelsen, foreslås det
    desuden at indføre et krav om, at støtten skal gives af en an-
    den person end den, der aftaler løn og andre vilkår med ple-
    jefamilien.
    For at styrke godkendelsen af plejefamilier og sikre en
    mere ensartet godkendelsesproces på tværs af de fem social-
    tilsyn foreslås det ydermere at indføre et krav i socialtilsyns-
    loven om, at socialtilsynene skal følge et fast koncept for
    godkendelsen af plejefamilier. I den sammenhæng lægges
    der endvidere op til at give børne- og socialministeren be-
    myndigelse til at fastsætte nærmere regler om socialtilsynets
    godkendelse af plejefamilier, herunder om de konkrete ele-
    menter i godkendelseskonceptet.
    For at ruste plejefamilier bedst muligt udvikles der også
    et nyt vidensbaseret nationalt grundkursus, som det foreslås,
    at socialtilsynene får pligt til at tilbyde plejefamilierne som
    en central og integreret del af godkendelsesforløbet.
    Endelig indebærer lovforslaget en adgang til skattefri
    dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger på
    op til 20.000 kr. om året, uden dokumentation, så dækning
    af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have barnet
    boende bliver lettere og mindre tidskrævende for både net-
    værksplejefamilier og kommuner. Det foreslås i den sam-
    menhæng også at give børne- og socialministeren bemyndi-
    gelse til at fastsætte nærmere regler om dækning af net-
    værksplejefamiliers omkostninger under anbringelsen.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2018-19
    Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-1765
    CT000456