Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
udlændingeloven
(Forbud mod proformaægteskab og Nationalt ID-centers rolle og funktioner m.v.)
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Ægteskab må ikke indgås, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab
med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i
et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er om-
fattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samar-
bejdsområde, eller i Schweiz.«
2. I § 11 a, stk. 1, ændres »§§ 1-3 a, § 4 b, § 5, stk. 2, eller
§ 6« til: »§§ 1-3 a, 4 b eller 6« og »eller 9 i-9 n«
til: », 9 i-9 n, 9 p eller 9 q«.
3. I § 11 b, 1. pkt., ændres »eller 9 i-9 n« til: », 9 i-9 n, 9 p
eller 9 q« og »§ 9, stk. 1, nr. 1, stk. 2-14 og 30« til: »§ 9, stk.
1, nr. 1, og § 9, stk. 2-6, 8-18, 34 og 35«.
4. I § 13, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, når prøvelsen fore-
tages efter stk. 3.«
5. I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, når prøvelsen fore-
tages efter stk. 3.«
6. § 13, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af
statsforvaltningen, hvis ikke hver af parterne enten har
dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske
lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret
til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Stk. 4. Ved indgivelse af en ansøgning om prøvelse af æg-
teskabsbetingelserne omfattet af stk. 3 betales et gebyr. Ge-
byrets størrelse fastsættes og reguleres af børne- og social-
ministeren. Størrelsen af gebyret fastsættes således, at det
svarer til omkostningerne ved statsforvaltningens behand-
ling af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om betaling
af gebyret.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
7. I § 13, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., indsættes
efter »her i landet«: », eller hvor prøvelsen foretages efter
§ 13, stk. 3«.
8. I § 18, stk. 2, indsættes efter »Den myndighed, der«: »ef-
ter § 13, stk. 1,«.
9. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1« til: »§ 13, stk.
1 og 3«.
10. I § 19, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 3, skal sende at-
testen samt relevante dokumenter, herunder dokumentation
for parternes identitet, med en sikker digital postløsning til
den myndighed, der efter § 15 foretager vielsen. Er det ikke
muligt at anvende en sikker digital postløsning, fremsendes
attesten og de i 4. pkt. nævnte dokumenter med post.«
11. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En vielse er endvidere kun gyldig, hvis den ikke strider
mod § 8 a.«
12. § 22 a affattes således:
»§ 22 a. Prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 3, kan vi-
deregive oplysninger til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og politiet om par-
Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2018-19
Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-5024
CT000449
ter, hvis ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne
er blevet afslået, fordi betingelserne i §§ 8 a eller 11 a ikke
var opfyldte, eller om hvem der er foretaget indberetning ef-
ter stk. 2. Videregivelse efter 1. pkt. kan ske, når det vurde-
res, at oplysningerne er nødvendige for den pågældende
myndigheds varetagelse af opgaver efter udlændingelovgiv-
ningen eller den strafferetlige lovgivning.
Stk. 2. Den borgerlige vielsesmyndighed efter § 18, jf.
§ 13, stk. 1, skal indberette tilfælde, hvor foretagelse af en
vielse afslås under henvisning til §§ 8 a eller 11 a, til prøvel-
sesmyndigheden efter § 13, stk. 3.«
13. I § 22 b, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale
om et proformaægteskab, der blev indgået med det af-
gørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er
omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde eller i Schweiz,«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
14. I § 22 b, stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 3«.
15. I § 58 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »afgørelser efter«:
»§ 13, stk. 3, og«.
16. I § 58 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller
3«.
17. Efter § 58 e indsættes i kapitel 5:
Ȥ 58 f. Statsforvaltningen kan til brug for behandlingen
af en sag om prøvelse af ægteskabsbetingelserne anmode en
part om oplysninger om partens egne forhold. Undlader par-
ten at give statsforvaltningen de oplysninger, der er nævnt i
1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grund-
lag.«
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2.
oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 1567 af 19.
december 2017 og senest ved § 3 i lov nr. 743 af 8. juni
2018, foretages følgende ændring:
1. I § 40 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »som ønsker at indrejse i,
eller som opholder sig i Danmark« til: »når dette har betyd-
ning for myndighedernes opgavevaretagelse«.
Ikrafttræden
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. december 2018.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af lov om ægteskabs indgå-
else og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar
2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.
Overgangsbestemmelser
§ 4
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som prøvelsesmyndig-
heden, jf. § 13, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og op-
løsning, har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 11, finder ikke anvendelse for ægteskaber
og registrerede partnerskaber, som er indgået før lovens
ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 13, finder ikke anvendelse for ægteskaber
og registrerede partnerskaber, som en dansk myndighed har
anerkendt før lovens ikrafttræden.
Territorialbestemmelser
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Forbud mod proformaægteskab
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Specialisering af indsatsen mod proformaægteskab
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Nationalt ID-center
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfatttende skema
1. Indledning
Indgåelsen af ægteskaber i Danmark er reguleret i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr.
54 af 23. januar 2018 (ægteskabsloven). Ægteskabsloven in-
deholder en række betingelser for, at et par kan indgå ægte-
skab. Det drejer sig bl.a. om, at begge parter skal være ugif-
te, at begge parter skal være fyldt 18 år, og at begge parter
skal have lovligt ophold i Danmark.
Et dansk ægteskab kan danne grundlag for familiesammen-
føring og dermed ret til ophold i Danmark og i andre EU-
medlemsstater, såfremt de øvrige betingelser for familie-
sammenføring i den pågældende stat er opfyldte. Ægte-
skabsloven indeholder ikke et forbud mod, at par gifter sig
proforma i Danmark med henblik på, at en part opnår ret til
ophold i Danmark eller i et andet EU-land.
Det manglende forbud mod sådanne proformaægteskaber
betyder, at udenlandske par rejser til Danmark for at indgå
proformaægteskaber for derefter at ansøge om familiesam-
menføring i andre EU-medlemsstater. Det er Rigspolitiets
vurdering på baggrund af nationale og internationale efter-
retninger, at kriminelle netværk er involverede i organiserin-
gen af proformaægteskaberne, og at der i visse tilfælde an-
vendes dokumentfalsk, menneskesmugling og menneske-
handel i forbindelse med proformaægteskaber, der indgås i
Danmark.
Lovforslaget har til formål at hindre, at udenlandske par ind-
går proformaægteskaber i Danmark og dermed også fjerne
dette indtægtsgrundlag for de kriminelle netværk. Samtidigt
skal indsatsen med lovforslaget tilrettelægges således, at der
fortsat er grobund for bryllupsturisme i Danmark.
Med lovforslaget indføres der et forbud i ægteskabsloven
mod at indgå ægteskab, hvis der er bestemte grunde til at an-
tage, at der er tale om et proformaægteskab med det afgø-
rende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et andet
EU-/EØS-land eller i Schweiz.
For at sikre at forbuddet bliver effektivt, indeholder lovfor-
slaget oprettelse af en specialiseret enhed, der skal foretage
prøvelsen af ægteskabsbetingelserne for udenlandske par,
hvor begge parter ikke er danske eller nordiske statsborgere
eller har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller
ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Enhedens specialiserede kompetencer skal udgøre et effek-
tivt værn mod udenlandske par, der ønsker at indgå et pro-
formaægteskab i Danmark, og mod udenlandske pars brug
af falske dokumenter ved indgåelse af ægteskab i Danmark.
Enheden skal indkalde et par til samtale og til eventuelt ægt-
hedsvurdering af parrets dokumenter, hvis der er mistanke
om, at der er tale om et proformaægteskab, eller at der an-
vendes falske dokumenter.
Enheden skal sikre, at sagsbehandlingen er smidig, digital
og hurtig for de udenlandske par, der ønsker at indgå et reelt
3
ægteskab i Danmark. Dermed sikres bryllupsturismen, der
er af væsentlig betydning i enkelte kommuner, hvor det el-
lers kan være svært at skabe vækst og arbejdspladser.
Med lovforslagets ændringer af ægteskabsloven udmøntes
stemmeaftalen af 4. maj 2018 mellem Regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Social-
demokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti om indsatsen mod proformaægteska-
ber.
Lovforslaget indeholder herudover en ændring af udlændin-
geloven, som vil betyde en udvidelse af de tilfælde, hvor
Nationalt ID-center vil kunne afgive udtalelser og yde råd-
givning og bistand til offentlige myndigheder. Nationalt ID-
center, som blev etableret ved lov den 1. januar 2018, udgør
et kompetencecenter på ekspertniveau i forhold til spørgs-
mål om fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet.
2. Baggrund
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternati-
vet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den
4. maj 2018 en stemmeaftale om indsatsen mod profor-
maægteskaber.
Det fremgår af stemmeaftalen, at aftaleparterne ikke vil ac-
ceptere, at Danmark misbruges til at snyde sig ind i EU, og
at de derfor ønsker effektivt at forhindre, at udlændinge ind-
går proformaægteskab i Danmark med henblik på at opnå
ret til ophold i EU. Dermed fjernes også grundlaget for de
kriminelle, der i dag udnytter hullerne i den danske ægte-
skabslovgivning.
Det fremgår videre af aftalen, at det er aftaleparternes ønske,
at der med indsatsen mod proformaægteskaber fortsat er
grundlag for bryllupsturisme i Danmark.
Aftaleparterne er på den baggrund enige om at indsætte et
forbud i ægteskabsloven mod at indgå ægteskab, hvis der er
bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med
ægteskabet er at opnå ret til ophold i Danmark eller i et an-
det EU-/EØS-land eller i Schweiz. Forbuddet mod at indgå
sådanne proformaægteskaber skal træde i kraft den 1. januar
2019.
For at sikre, at forbuddet bliver effektivt, er aftaleparterne
endvidere enige om, at der skal oprettes en specialiseret en-
hed, der skal foretage prøvelsen af ægteskabsbetingelserne
for udenlandske par, hvor begge parter ikke er danske stats-
borgere og ikke har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark.
Enheden skal gennem løbende specialisering, anvendelse af
teknisk udstyr og samarbejde med danske og udenlandske
myndigheder udgøre et effektivt værn mod proformaægte-
skaber og mod anvendelsen af falske dokumenter ved indgå-
else af ægteskab i Danmark.
Enheden skal foretage en nøje gennemgang af alle sager,
hvor enheden skal prøve ægteskabsbetingelserne. Hvis der
er mistanke om proformaægteskab eller anvendelse af falske
dokumenter, skal enheden indkalde det udenlandske par til
en samtale med henblik på at afdække, hvorvidt der er tale
om et proformaægteskab, og/eller om parret anvender falske
dokumenter. Udenlandske par, der ønsker at indgå profor-
maægteskab, eller som anvender falske dokumenter, skal af-
vises af enheden.
Det er aftaleparternes ønske, at der fortsat kan drives bryl-
lupsturisme i Danmark. Da bryllupsturismen er knyttet til
vielsen af de udenlandske par, er aftaleparterne enige om, at
vielsesopgaven fortsat skal varetages af kommunerne. Hvis
det udenlandske par opfylder ægteskabsbetingelser, herun-
der at der ikke er tale om et proformaægteskab, skal enhe-
den derfor sende prøvelsesattesten elektronisk til den kom-
mune, som parret har valgt at blive gift i.
Det er aftaleparternes hensigt, at enheden inden en uge efter
modtagelse af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetin-
gelserne skal have afgjort sagen eller visiteret den til nær-
mere undersøgelse.
Det fremgår videre af stemmeaftalen, at udgifterne til sags-
behandlingen i den specialiserede enhed skal finansieres ved
et omkostningsdækkende gebyr. Gebyret skal justeres årligt,
så det dækker enhedens udgifter til sagsbehandlingen.
Aftaleparterne er enige om, at den specialiserede enhed skal
placeres i det kommende Familieretshus fra den 1. april
2019. I perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. marts
2019 hører den specialiserede enhed under Statsforvaltnin-
gen. Flytningen af opgaven til Familieretshuset pr. 1. april
2019 forventes gennemført ved et særskilt lovforslag, der
påtænkes fremsat efter vedtagelsen af forslag til lov om Fa-
milieretshuset.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Forbud mod proformaægteskab
3.1.1. Gældende ret
Ægteskabsloven indeholder en række betingelser, som par-
terne skal opfylde for at kunne indgå ægteskab i Danmark.
Disse ægteskabsbetingelser fremgår af lovens kapitel 1. Det
drejer sig bl.a. om, at parterne skal være fyldt 18 år, jf. § 2,
og at parterne skal være ugifte, jf. § 9. Ægteskabsloven in-
deholder ikke et krav om bopæl i Danmark for, at parterne
kan indgå ægteskab i Danmark. Der er efter § 11 a alene
krav om, at parterne har dansk indfødsret eller lovligt op-
hold i Danmark efter de i § 11 a, stk. 1, anførte bestemmel-
ser i udlændingeloven.
Det er efter ægteskabsloven ikke en ægteskabsbetingelse, at
der ikke er tale om et proformaægteskab med henblik på at
opnå ret til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller
i Schweiz.
4
Forud for indgåelse af ægteskabet skal der efter § 19, stk. 1,
i ægteskabsloven foretages en prøvelse af, hvorvidt ægte-
skabsbetingelserne i kapitel 1 i ægteskabsloven er opfyldte.
Prøvelsen foretages af kommunen som prøvelsesmyndighed,
jf. § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, på baggrund af en ansøg-
ning fra parret. Der henvises i denne forbindelse til punkt
3.2.1.
Hvis kommunen som prøvelsesmyndighed har grund til at
antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse
er at opnå opholdstilladelse i Danmark ved familiesammen-
føring, jf. § 9, stk. 12, i udlændingeloven, skal prøvelses-
myndigheden efter § 22 a i ægteskabsloven foretage indbe-
retning til Udlændingestyrelsen. Oplysningen indgår i Ud-
lændingestyrelsens behandling af en eventuel senere ansøg-
ning fra parret om familiesammenføring.
En vielse er efter § 21, stk. 1, i ægteskabsloven kun gyldig,
hvis den er sket for en myndighed, der efter ægteskabsloven
kan foretage vielser. Endvidere skal parterne ved samtidigt
møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville
ægte hinanden og derpå af vielsesmyndigheden forkyndes at
være ægtefolk, jf. § 20, stk. 2, i ægteskabsloven. Begge par-
ter skal ved vielsen være fyldt 18 år.
§ 22 b i ægteskabsloven indeholder bestemmelser om aner-
kendelse i Danmark af udenlandske ægteskaber. Udgangs-
punktet er, at et ægteskab indgået i udlandet anerkendes i
Danmark, hvis det er gyldigt i det land, hvor det er indgået.
Det gælder dog ikke, hvis parterne ikke var samtidigt til ste-
de ved vielsen, hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år,
eller hvis anerkendelse af ægteskabet strider mod grundlæg-
gende danske retsprincipper. Uanset dette anerkendes ægte-
skabet, hvis der foreligger tvingende grunde herfor, og par-
terne stilles i en urimelig situation, hvis ægteskabet ikke an-
erkendes. Kravet om, at begge parter skal være fyldt 18 år
ved vielsen for, at ægteskabet kan anerkendes, gælder ikke
for EU-/EØS-borgere og disses ægtefæller.
Det følger af § 9, stk. 12, i udlændingeloven om familiesam-
menføring, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, nr. 1, i udlændingeloven, hvis der er bestemte grunde
til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets ind-
gåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå op-
holdstilladelse. Der kan således ikke ske familiesammenfø-
ring efter udlændingeloven på baggrund af et proformaægte-
skab.
3.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
At opnå ret til ophold i EU er eftertragtet. Et proformaægte-
skab indgået i Danmark kan føre til familiesammenføring i
et andet EU-land og dermed opnåelse af ret til ophold i EU.
Tredjelandsstatsborgere, der vil indgå proformaægteskab
med henblik på at opnå ret til ophold i EU, søger mod Dan-
mark, bl.a. fordi den danske ægteskabslov ikke indeholder et
forbud mod indgåelse af proformaægteskaber med henblik
på at opnå ret til ophold, og fordi ægteskabsbetingelserne
generelt er lette at opfylde.
Anvendelsen af danske proformaægteskaber med henblik på
at opnå opholdstilladelse i et andet EU-land kan f.eks. fore-
gå ved, at en tredjelandsstatsborger, typisk en mand fra et
udviklingsland, der ønsker at opnå ret til ophold i EU, får
kontakt til en EU-statsborger, typisk en kvinde fra Østeuro-
pa, der er villig til mod betaling at indgå et proformaægte-
skab. Parterne indgiver en ansøgning om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne til en dansk kommune, hvor de vil indgå
ægteskabet. Tredjelandsstatsborgeren ansøger herefter om
familiesammenføring i et andet EU-land på baggrund af det
danske proformaægteskab. Parret ansøger typisk ikke om fa-
miliesammenføring i Danmark, da de danske udlændinge-
myndigheder undersøger, om der er tale om proformaægte-
skab og i givet fald afslår ansøgningen om opholdstilladelse.
Det er Rigspolitiets vurdering på baggrund af nationale og
internationale efterretninger, at kriminelle netværk er invol-
verede i at skaffe tredjelandsstatsborgere ret til ophold i EU
ved brug af danske proformaægteskaber, og at der i visse til-
fælde sker dokumentfalsk, menneskesmugling og mennes-
kehandel i forbindelse med proformaægteskaber.
Ret til ophold i EU er eftertragtet, og de kriminelle netværk
modtager derfor betaling bl.a. for at organisere rejsen til
Danmark, finde en EU-statsborger, der vil indgå et profor-
maægteskab, og forberede parret på, hvordan de skal agere
over for de danske myndigheder. De kriminelle netværk kan
også levere falske dokumenter, hvis tredjelandsstatsborgeren
f.eks. mangler visum til Danmark. Tredjelandsstatsborgeren
og/eller EU-statsborgeren kan være handlet til at indgå pro-
formaægteskabet og efterfølgende være tvunget til at arbej-
de eller prostituere sig for det kriminelle netværk.
Tredjelandsstatsborgeren kan for at lette processen købe fal-
ske EU-identitetspapirer, der indeholder tredjelandsstatsbor-
gerens rigtige navn og billede. Derved ser det ud som om, at
ægteskabet indgås mellem to EU-statsborgere. Når profor-
maægteskabet er indgået i Danmark, kan tredjelandsstats-
borgeren ansøge om familiesammenføring i et andet EU-
land med sin rigtige identitet og forelægge den danske ægte-
skabsattest, der indeholder tredjelandsstatsborgerens rigtige
navn.
Der foreligger ikke oplysninger om omfanget af profor-
maægteskaber i Danmark. Dette skyldes bl.a., at profor-
maægteskaber ikke er forbudt i Danmark og derfor ikke re-
gistreres.
Der er ligeledes ingen central registrering af vielser af par,
der ikke har bopæl i Danmark. Børne- og Socialministeriet
estimerer, at der i 2016 blev foretaget cirka 13.000 vielser af
par, hvor ingen af parterne havde bopæl i Danmark. Disse
vielser er koncentreret i meget få kommuner, der har opbyg-
get en betydelig bryllupsturisme.
Børne- og Socialministeriet finder, at det ikke bør være mu-
ligt at indgå et proformaægteskab i Danmark med henblik
på at opnå ret til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-land
eller i Schweiz. Muligheden bør lukkes, dels fordi det ikke
5
bør være muligt at snyde sig til ret til ophold i EU ved brug
af uhensigtsmæssig dansk lovgivning, dels for at fjerne dette
indtægtsgrundlag for kriminelle netværk.
Ministeriet finder i lyset af ovenstående, herunder at der er
tale om misbrug af dansk ægteskabslovgivning til at snyde
sig til ret til ophold i EU, at der bør indsættes et forbud mod
sådanne proformaægteskaber som en ægteskabsbetingelse i
ægteskabsloven.
Ministeriet finder endvidere i lyset af forbuddet, at et profor-
maægteskab, der er indgået i Danmark med henblik på at
opnå ret til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller
i Schweiz, som udgangspunkt bør være ugyldigt, og at et så-
dant proformaægteskab, der er indgået i udlandet, som ud-
gangspunkt ikke skal anerkendes i Danmark.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at et forbud mod de ovenfor omtalte profor-
maægteskaber indsættes som § 8 a i ægteskabsloven som en
ægteskabsbetingelse. Det foreslås således, at ægteskab ikke
må indgås i Danmark, hvis der er bestemte grunde til at an-
tage, at der er tale om et proformaægteskab med det afgø-
rende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et andet
EU-/EØS-land eller i Schweiz.
Det foreslås i forlængelse heraf med en ændring af § 21 i
ægteskabsloven, at et en vielse indgået i strid med den fore-
slåede bestemmelse i § 8 a i ægteskabsloven er ugyldig. Så-
fremt proformaægteskabet er indgået i udlandet, foreslås det
med en ændring af § 22 b i ægteskabsloven, at ægteskabet
ikke anerkendes i Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 11 og 13, samt be-
mærkningerne hertil.
3.2. Specialisering af indsatsen mod proformaægteskab
3.2.1. Gældende ret
Der skal forud for en vielse foretages en prøvelse af, hvor-
vidt parret opfylder betingelserne i ægteskabsloven for at
indgå ægteskab. Prøvelsen foretages af kommunen som prø-
velsesmyndighed, jf. § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, på bag-
grund af en ansøgning fra parret. Dette gælder også for alle
udenlandske par. For så vidt angår ægteskabsbetingelserne
henvises til punkt 3.1.1.
Prøvelsen foretages som udgangspunkt i den kommune,
hvor en af parterne bor, eller hvis parterne ikke har bopæl i
Danmark, i den kommune, hvor en af parterne opholder sig.
Et par, der bor i udlandet, kan selv vælge i hvilken kommu-
ne, de ønsker at blive gift.
Kommunen som prøvelsesmyndighed skal i prøvelsen tage
stilling til, hvorvidt ægteskabsbetingelserne er opfyldte, eller
om der kan dispenseres herfra, for så vidt angår de betingel-
ser, hvor ægteskabsloven giver mulighed for dette.
Hvis en part har relevant tilknytning til udlandet, kan kom-
munen som prøvelsesmyndighed efter en konkret vurdering
kræve fremlagt en civilstandsattest fra den eller de relevante
lande til brug for prøvelsen af, om parterne er ugifte, jf. be-
tingelsen i § 9 i ægteskabsloven, om at man skal være ugift
for at kunne indgå ægteskab i Danmark. Med henvisning til
denne bestemmelse anmoder kommunen en part, der har
været gift, om at godtgøre, at ægteskabet er ophørt, f.eks.
ved skilsmisse eller den anden ægtefælles død. Dette gælder
dog ikke, hvis det ikke er muligt for parten at fremskaffe en
civilstandsattest eller dokumentation for skilsmisse, f.eks.
fordi der ikke er en fungerende myndighedsstruktur i det på-
gældende land, eller fordi parten er flygtning.
For så vidt angår ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold i
Danmark, skal kommunen som prøvelsesmyndighed i for-
bindelse med prøvelsen kræve, at en udlænding fremlægger
dokumentation for lovligt ophold. Dokumentationen kan
f.eks. være pas med eventuelt nødvendigt gyldigt visum,
gyldig dansk opholdstilladelse, gyldig EU-/EØS-registre-
ringsbevis eller EU-/EØS-opholdskort. Hvis der opstår tvivl
om, hvorvidt der foreligger et gyldigt opholdsgrundlag, kan
kommunen rette henvendelse til udlændingemyndighederne.
Hvis en part ikke er registreret i CPR, skal parten dokumen-
tere sit navn og sin fødselsdato ved at forevise f.eks. pas.
Prøvelsen foretages som udgangspunkt på skriftligt grund-
lag.
Såfremt kommunen som prøvelsesmyndighed finder, at æg-
teskabsbetingelserne er opfyldte, udstedes en prøvelsesat-
test. Der udstedes dog ikke en prøvelsesattest, hvis vielsen
skal foretages af den kommune, der har foretaget prøvelsen
af ægteskabsbetingelserne.
Hvis kommunen som prøvelsesmyndighed har grund til at
antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse
er at opnå opholdstilladelse ved familiesammenføring, jf.
§ 9, stk. 12, i udlændingeloven, skal prøvelsesmyndigheden
efter § 22 a i ægteskabsloven foretage indberetning til Ud-
lændingestyrelsen. Oplysningen vil indgå i Udlændingesty-
relsens behandling af en eventuel senere ansøgning fra par-
ret om familiesammenføring.
En afgørelse, som en kommune som prøvelsesmyndighed
har truffet om, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldte,
kan ikke påklages. Der er efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabslo-
ven alene mulighed for at klage til Ankestyrelsen over kom-
munens afslag på dispensation fra ægteskabsbetingelserne
efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven
samt over afgørelser om anerkendelse af udenlandske
skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven betaler par, hvor ingen
af parterne har bopæl i Danmark, et gebyr for den prøvelse
af ægteskabsbetingelserne, som kommunen som prøvelses-
myndighed foretager. Gebyret dækker omkostningerne ved
prøvelsen af ægteskabsbetingelserne og reguleres årligt med
6
det generelle pris- og lønindeks. Gebyret udgør 870 kr. i
2018.
Prøvelsesmyndigheden kan endvidere efter bekendtgørelse
nr. 1493 af 11. december 2017 om indgåelse af ægteskab
(ægteskabsbekendtgørelsen) kræve, at parterne afholder om-
kostningerne ved oversættelse af dokumenter i forbindelse
med prøvelsen samt til brug af tolk. Udgifter til tolkning kan
dog kun kræves afholdt af par, hvor ingen af parterne har
bopæl i Danmark. Reglerne i bekendtgørelsen om afholdelse
af udgifter til oversættelse og tolkning er udstedt i medfør af
§ 13, stk. 4, i ægteskabsloven.
Efter § 15, stk. 1, i ægteskabsloven kan der foretages en kir-
kelig eller borgerlig vielse. Efter § 18, stk. 1, i ægteskabslo-
ven står adgangen til at blive borgerligt viet åben for alle,
mens det efter § 16 er et krav for en kirkelig vielse, at en af
parterne hører til folkekirken eller er medlem af det pågæl-
dende anerkendte trossamfund. Udenlandske par vil derfor i
langt de fleste tilfælde blive borgerligt viet.
Borgerlig vielse foretages af kommunen. Hvis vielsen ikke
skal foretages af den kommune, der har foretaget prøvelsen,
udleveres prøvelsesattesten til parterne, der herefter skal af-
levere attesten til vielsesmyndigheden. Prøvelsesattesten er
gyldig i 4 måneder efter udstedelsen, dog ikke udover den
periode hvor begge parter har lovligt ophold i Danmark efter
de i § 11 a i ægteskabsloven anførte bestemmelser i udlæn-
dingeloven.
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at indførelse
af et forbud i ægteskabsloven mod indgåelsen af profor-
maægteskaber med henblik på at opnå ret til ophold i EU ik-
ke i sig selv er tilstrækkeligt til at stoppe tilstrømningen til
Danmark af udenlandske par, der søger at anvende danske
proformaægteskaber til opnå opholdsret i andre EU-lande.
Der henvises i denne forbindelse til punkt 3.1.2.
Børne- og Socialministeriet finder, at det er afgørende for, at
forbuddet reelt kan udgøre et effektivt værn mod proforma-
ægteskab, at den myndighed, der skal håndhæve forbuddet,
har de rette og specialiserede kompetencer. Dette skal sær-
ligt ses i lyset af, at det er Rigspolitiets vurdering på bag-
grund af nationale og internationale efterretninger, at krimi-
nelle netværk er involverede, og at der i visse tilfælde sker
dokumentfalsk, menneskesmugling og menneskehandel i
forbindelse med proformaægteskaberne.
Ministeriet finder på baggrund heraf, at kompetencen til at
prøve ægteskabsbetingelserne for par, hvor der er en risiko
for, at der indgås et proformaægteskab med henblik på at
opnå ret til ophold i EU, bør samles i en specialiseret enhed
fremfor at være spredt ud på 98 kommunale prøvelsesmyn-
digheder. Dette skal også ses i lyset af, at hovedparten af
kommunerne behandler meget få sager, hvor der en risiko
for, at der er tale om et proformaægteskab. Disse kommuner
har dermed et meget dårligt udgangspunkt for at opnå det
nødvendige specialiseringsniveau til at kunne identificere
proformaægteskaber og falske dokumenter.
Med en specialiseret enhed vil det være muligt at rekruttere,
opbygge og løbende udvikle de nødvendige kompetencer til
effektivt at foretage de fornødne undersøgelser til identifice-
ring af, i hvilke sager der er en mistanke om proformaægte-
skab eller om anvendelse af falske dokumenter, og til at fo-
retage den fornødne prøvelse, der kan be- eller afkræfte mis-
tanken. En specialiseret enhed vil endvidere have mulighed
for at indkøbe det tekniske udstyr, der er nødvendigt for at
udgøre et reelt værn mod anvendelsen af falske dokumenter.
Samtidigt sikrer adskillelsen af prøvelses- og vielsesopga-
ven i relation til udenlandske par, at den specialiserede en-
hed kan gennemføre en specialiseret myndighedsvaretagel-
se, der er uafhængig af selve vielsesopgaven og den turisme,
der følger heraf.
Med en samling af prøvelseskompetencen i en specialiseret
enhed i de sager, hvor der er en risiko for, at der er tale om
et proformaægteskab, vil det endvidere være muligt at opnå
en ensartet praksis. Dette er ikke muligt efter gældende ret,
hvor prøvelseskompetencen er placeret i 98 kommuner. En
samling af prøvelsen vil derfor stoppe udenlandske pars mu-
lighed for at søge mod den eller de kommuner, hvor det er
lettest at indgå ægteskab, f.eks. fordi den pågældende kom-
mune har meget lidt erfaring med at identificere profor-
maægteskaber eller falske dokumenter grundet et meget be-
grænset antal sager.
Endelig vil en samling af prøvelseskompetencen i risikosa-
gerne i en specialiseret enhed give mulighed for et tæt myn-
dighedssamarbejde med f.eks. politiet og udlændingemyn-
dighederne, som ikke kan opbygges mellem disse myndig-
heder og 98 kommuner. Den specialiserede enhed vil endvi-
dere have mulighed for at søge rådgivning og bistand samt
indhente udtalelser hos Nationalt ID-center. Der henvises i
denne forbindelse til punkt 3.3.2. og 3.3.3.
Ministeriet finder ikke, at der er grund til at samle kompe-
tencen til at prøve ægteskabsbetingelserne i den specialise-
rede enhed i alle prøvelsessager. Tværtimod bør enheden
alene foretage prøvelsen, når der objektivt på baggrund af
den ene parts ret til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-
land eller i Schweiz kan være en risiko for, at ægteskabet
indgås med henblik på, at en part kan opnå ret til ophold ved
familiesammenføring på baggrund af ægteskabet.
Ministeriet anerkender samtidigt den værdi, som bryllupstu-
rismen har for en håndfuld danske kommuner, og finder, at
specialiseringen af indsatsen mod proformaægteskaber skal
tilrettelægges således, at der i videst muligt omfang fortsat
er mulighed for at drive bryllupsturisme.
Ministeriet finder, at dette først og fremmest kan opnås ved,
at prøvelseskompetencen i de ovennævnte sager samles i en
specialiseret enhed, således at det ikke er nødvendigt for at
stoppe indgåelsen af proformaægteskaber, at der indføres
f.eks. krav om tilknytning til Danmark ved statsborgerskab
7
eller bopæl for at indgå ægteskab. Sådanne krav ville lukke
bryllupsturismen.
Ministeriet finder samtidigt, at bryllupsturismen kan beskyt-
tes ved, at kommunerne fortsat er borgerlig vielsesmyndig-
hed i alle sager, uanset hvilken myndighed der har foretaget
prøvelsen. Endelig indgår det også med vægt i ministeriets
overvejelser, at sagsbehandlingen i den specialiserede enhed
tilrettelægges således, at udenlandske par, hvor der ikke er
mistanke om proformaægteskab eller falske dokumenter,
oplever et så smidigt og hurtigt forløb som muligt med en
uproblematisk overgang til kommunernes foretagelse af vi-
elsen.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at indsatsen mod proformaægteskaber speciali-
seres. Dette skal ske ved oprettelse af en specialiseret enhed
med det formål at sikre, at forbuddet mod proformaægteska-
ber med henblik på at opnå ret til ophold i EU bliver effek-
tivt.
Det foreslås derfor med en ny bestemmelse som § 13, stk. 3,
i ægteskabsloven, at en specialiseret enhed skal foretage
prøvelsen af ægteskabsbetingelserne i sager, hvor der objek-
tivt på baggrund af parternes ret til ophold i Danmark, i et
andet EU-/EØS-land eller i Schweiz kan være en risiko for,
at ægteskabet indgås med henblik på, at en part kan ansøge
om familiesammenføring på baggrund af ægteskabet og ad
denne vej opnå ret til ophold i EU.
Det foreslås således, at prøvelseskompetencen henlægges til
den specialiserede enhed, hvis ikke begge parter enten er
danske eller nordiske statsborgere eller har tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset op-
hold i Danmark efter EU-reglerne. Tidsubegrænset opholds-
tilladelse i Danmark kan meddeles, hvis betingelserne i ud-
lændingelovens § 11 er opfyldt. Udlændinge, der er omfatte-
de af EU-reglerne om fri bevægelighed, har som udgangs-
punkt ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reg-
lerne efter fem års lovligt uafbrudt ophold her i landet, jf.
§ 19 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i
Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæ-
iske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen).
Det vil således være den specialiserede enhed, der prøver
opfyldelsen af ægteskabsbetingelserne, herunder om der er
tale om et proformaægteskab, og om parterne har lovligt op-
hold i Danmark, for par bestående af en EU-statsborger og
en tredjelandsstatsborger.
Enheden vil endvidere foretage prøvelsen for par, der angi-
ver at bestå af to EU-statsborgere, der ikke er danske eller
nordiske statsborgere, og som ikke har tidsubegrænset op-
holdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold
i Danmark efter EU-retten. Dette skyldes, at der også for
disse par kan være en risiko for proformaægteskab, fordi en
tredjelandsstatsborger kan anvende falske identitetspapirer,
som viser, at den pågældende er EU-statsborger. Hvis parret
indgår ægteskab i Danmark, kan tredjelandsstatsborgeren ef-
terfølgende søge om familiesammenføring og dermed opnå
ret til ophold i et andet EU-land på grundlag af ægteskabet.
Endelig vil enhedens prøvelseskompetence omfatte par be-
stående af to tredjelandsstatsborgere. Risikoen for proforma-
ægteskab i disse situationer skyldes, at en tredjelandsstats-
borger på baggrund af tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i et andet EU-
land kan have adgang til familiesammenføring.
I de øvrige sager foretages prøvelsen fortsat af kommunen.
Det drejer sig om sager, hvor begge parter er danske eller
nordiske statsborgere eller har tidsubegrænset opholdstilla-
delse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Dan-
mark efter EU-retten. Såfremt kommunen er i tvivl om,
hvorvidt kommunen har kompetence til at behandle en sag,
f.eks. fordi der er tvivl om, hvorvidt en part har tidsube-
grænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsube-
grænset ophold i Danmark efter EU-retten, skal kommunen
rette henvendelse til den specialiserede enhed, der vil yde
hjælp og vejledning til afklaring af spørgsmålet.
Det foreslås, at enheden indledningsvist foretager prøvelsen
på grundlag af parternes ansøgning om at indgå ægteskab. I
ansøgningen skal parterne bl.a. redegøre for deres forhold
og indsende dokumentation for deres forhold f.eks. i form af
fælles bopælsregistrering, fødselsattest for fælles børn
el.lign.
Enheden skal foretage en nøje gennemgang af alle sager.
Sagerne skal undersøges i det omfang, det er nødvendigt for
at sikre, at der ikke er tale om et proformaægteskab, og at
parterne ikke anvender falske dokumenter. Hvis der er be-
hov for det, kan enheden indhente yderligere oplysninger fra
parterne.
I de sager, hvor der er mistanke om proformaægteskab eller
falske dokumenter, og denne mistanke ikke kan be- eller af-
kræftes på skriftligt grundlag, skal enheden indkalde parret
til en samtale om deres forhold. I forbindelse med enhedens
afholdelse af samtalen kan der foretages en ægthedsvurde-
ring af parrets identitetsdokumenter m.v. Enheden kan, for
så vidt angår sidstnævnte, indhente udtalelser, rådgivning og
bistand fra Nationalt ID-center. Der henvises i denne forbin-
delse til punkt 3.3.2. og 3.3.3.
Hvis enheden vurderer, at der ikke er tale om et proforma-
ægteskab, og at de øvrige ægteskabsbetingelser i kapitel 1 i
ægteskabsloven er opfyldte, udsteder enheden en prøvelses-
attest, der kan danne grundlag for parrets vielse. Hvis enhe-
den vurderer, at der er tale om et proformaægteskab, afslår
enheden at udstede en prøvelsesattest. Parret kan dermed ik-
ke blive gift i Danmark.
Med henblik på at sikre et fortsat grundlag for at drive bryl-
lupsturisme i Danmark er det hensigten, at enheden inden en
uge, dvs. fem arbejdsdage, efter modtagelsen af en ansøg-
ning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal have af-
gjort sagen, hvis ansøgningen indeholder den nødvendige
dokumentation, og der hverken er mistanke om proforma-
8
ægteskab eller om ægtheden af fremlagte dokumenter. I
modsat fald skal enheden inden for fem arbejdsdage efter
modtagelsen af ansøgningen have visiteret den til nærmere
undersøgelse.
Det foreslås, at enhedens afgørelser som prøvelsesmyndig-
hed i lighed med afgørelser truffet af kommunen som prø-
velsesmyndighed ikke kan påklages til højere administrativ
myndighed. I overensstemmelse med hvad der gælder for
kommunerne som prøvelsesmyndigheder, foreslås det dog,
at enhedens afgørelser om dispensation efter § 4, § 10, stk.
2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven samt om anerkendelse
af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne kan påklages til Ankestyrelsen.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 13 i ægteskabsloven om
betaling af gebyr for prøvelse af ægteskabsbetingelserne æn-
dres således, at der skal betales et gebyr for enhedens prø-
velse af ægteskabsbetingelserne. Gebyret er ikke-fiskalt og
skal dække omkostningerne ved enhedens sagsbehandling.
Det foreslås endvidere, at enheden kan kræve, at parterne
dækker omkostningerne til oversættelse af dokumenter i for-
bindelse med prøvelsen. Dette er i overensstemmelse med,
hvad der efter gældende ret gælder for kommunerne som
prøvelsesmyndigheder. Derudover foreslås det, at enheden
kan kræve, at parret dækker udgifter til nødvendig tolkning i
forbindelse med prøvelsen. Denne mulighed har kommunen
som prøvelsesmyndighed i dag for par, hvor ingen af parter-
ne har bopæl i Danmark.
Det foreslås, at opgaven som borgerlig vielsesmyndighed ef-
ter § 18 i ægteskabsloven, i lighed med hvad der gælder i
dag, varetages lokalt af kommunerne med henblik på at sik-
re fortsat grobund for bryllupsturismen.
Med henblik på at sikre en smidig og ukompliceret over-
gang for de udenlandske par mellem den specialiserede en-
hed som prøvelsesmyndighed og kommunen som borgerlig
vielsesmyndighed og dermed beskytte bryllupsturismen
foreslås det, at enheden skal sende prøvelsesattesten elektro-
nisk til den kommune, som parret har valgt at blive gift i.
Med henblik på at sikre imod misbrug med prøvelsesattester
foreslås det endvidere, at enheden skal medsende kopi af re-
levant dokumentation for parternes identitet og lovlige op-
hold i Danmark, som parret har indsendt i forbindelse med
prøvelsen.
I lighed med gældende ret må kommunen som borgerlig vi-
elsesmyndighed ikke vie et par, hvis det er kommunen be-
kendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldte. Dette
gælder bl.a., hvis kommunen konstaterer, at parret ikke har
lovligt ophold i Danmark, at en part ikke er fyldt 18 år, eller
at parret ikke opfylder den foreslåede bestemmelse i § 8 a i
ægteskabsloven om forbud mod proformaægteskab. Med
henblik på at skabe sammenhæng i systemet foreslås det
med § 22 a, stk. 2, i ægteskabsloven, at kommunen, hvis det
konstateres, at der er tale om et proformaægteskab, skal un-
derrette den specialiserede enhed.
Det foreslås med § 22 a, stk. 1, i ægteskabsloven, at enheden
på sin side har mulighed for at videregive oplysninger til
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration og politiet om par, hvis ansøgning om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne er blevet afslået, fordi
der har været tale om et proformaægteskab, eller fordi parret
ikke har haft lovligt ophold i Danmark. Det foreslås, at mu-
ligheden for at videregive oplysninger ligeledes gælder i si-
tuationer, hvor enheden har modtaget en underretning som
nævnt ovenfor fra kommunen som borgerlig vielsesmyndig-
hed.
Den specialiserede enhed vil med et særskilt lovforslag or-
ganisatorisk blive placeret i det kommende Familieretshus. I
perioden fra den 1. januar 2019 til åbningen af Familierets-
huset den 1. april 2019 foreslås det, at enheden placeres i
Statsforvaltningen.
3.3. Nationalt ID-center
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Nationalt ID-centers rolle og funktioner
Nationalt ID-center blev etableret ved lov den 1. januar
2018, jf. lov nr. 1567 af 19. december 2017 om ændring af
udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center). Natio-
nalt ID-center er organisatorisk placeret under Udlændinge-
og Integrationsministeriet, men udøver sine funktioner i fuld
uafhængighed. Nationalt ID-center er et kompetencecenter
på ekspertniveau, hvis overordnede formål er at styrke sik-
kerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet.
Nationalt ID-centers primære opgave er at yde rådgivning
og bistand til danske offentlige myndigheder i forhold til
spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af udlændinges iden-
titet. Nationalt ID-center varetager i den forbindelse en lang
række opgaver og funktioner. Eksempelvis foretager Natio-
nalt ID-center dokumenttekniske ægthedsundersøgelser af
alle typer dokumenter vedrørende en udlændings identitet,
herunder f.eks. pas og fødselsattester.
Nationalt ID-center varetager den overordnede og tværgåen-
de koordination af myndighedssamarbejdet på ID-området,
herunder bl.a. metodeudvikling i forhold til afklaring af ud-
lændinges identitet. Nationalt ID-center har i den forbindel-
se ansvaret for at udarbejde retningslinjer, spørgeguides,
vejledninger og procedurebeskrivelser med henblik på at
kvalificere og ensarte myndighedernes tilgang til fastlæggel-
se og kontrol af udlændinges identitet. Nationalt ID-center
skal – i samarbejde med Rigspolitiet – indsamle, bearbejde
og formidle relevant viden om trends og metoder vedrøren-
de dokumentfalsk og personelfalsk (risikoprofiler) med hen-
blik på, at oplysningerne bliver gjort tilgængelige for de re-
levante myndigheder. Endvidere udbyder Nationalt ID-cen-
ter bl.a. kurser for at sikre, at de relevante myndigheder har
de nødvendige kompetencer på ID-området.
Efter udlændingelovens § 40 i, stk. 1, skal Nationalt ID-cen-
ter afgive udtalelser og yde rådgivning og bistand til andre
9
offentlige myndigheder i spørgsmål om fastlæggelse og
kontrol af identiteten på udlændinge, som ønsker at indrejse
i, eller som opholder sig i Danmark. Der er således i dag ik-
ke et klart og tydeligt hjemmelsgrundlag for, at Nationalt
ID-center kan yde rådgivning og bistand i tilfælde, hvor en
tredjelandsstatsborger og en EU-borger ikke har til hensigt
at tage ophold i Danmark.
3.3.1.2. Myndigheder der kan fremsætte begæring om Natio-
nalt ID-centers bistand
Efter udlændingelovens § 40 i, stk. 7, er det udlændinge- og
integrationsministeren der fastsætter, hvilke myndigheder
der er omfattet af udlændingelovens § 40 i, stk. 1, og således
hvilke myndighed der kan fremsætte begæring over for Na-
tionalt ID-center om afgivelse af udtalelse om et dokument
til brug for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,
som myndigheden skal træffe på grundlag af udenlandske
dokumenter.
Følgende myndigheder kan i dag få rådgivning og bistand
fra Nationalt ID-center: Ankestyrelsen, Flygtningenævnet,
Justitsministeriet, politiet, Statsforvaltningen, Styrelsen for
Internationalt Rekruttering og Integration, Udenrigsministe-
riet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændinge-
nævnet og Udlændingestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1607
af 19. december 2017 om offentlige myndigheder, som Nati-
onalt ID-center skal kunne betjene.
3.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det uhensigts-
mæssigt, at Nationalt ID-center efter udlændingelovens § 40
i, stk. 1, alene kan afgive udtalelser og yde rådgivning og bi-
stand til andre offentlige myndigheder i sager, der vedrører
udlændinge, som ønsker at indrejse i, eller som opholder sig
i Danmark.
Nationalt ID-center kan således efter de gældende regler
f.eks. ikke spille en rolle i relation til prøvelse af ægteskabs-
betingelserne i sager, hvor en tredjelandsstatsborger og en
EU-borger ikke har til hensigt at tage ophold i Danmark,
herunder sager, hvor der er mistanke om, at muligheden for
indgåelse af ægteskab i Danmark bliver misbrugt til, at tred-
jelandsstatsborgere kan opnå opholdstilladelse i andre EU-
medlemsstater efter EU-retten om arbejdskraftens fri bevæ-
gelighed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at en udvi-
delse af de tilfælde, hvor Nationalt ID-center vil kunne afgi-
ve udtalelser og yde rådgivning og bistand til offentlige
myndigheder, ikke kun vil have betydning for indsatsen
mod proformaægteskaber, men også generelt bidrage til at
styrke offentlige myndigheders arbejde med identitets- og
dokumentkontrol samt fastlæggelse af udlændinges identitet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det på den
baggrund hensigtsmæssigt at ændre udlændingelovens § 40
i, stk. 1, således at Nationalt ID-center også kan afgive udta-
lelser og yde rådgivning og bistand til andre offentlige myn-
digheder i sager, hvor en udlænding ikke nødvendigvis har
til hensigt at indrejse eller tage ophold i Danmark.
Efter udlændingelovens § 40 i, stk. 7, bestemmer udlændin-
ge- og integrationsministeren, hvilke myndigheder der er
omfattet af udlændingelovens § 40 i, stk. 1, og som således
kan få rådgivning og bistand fra Nationalt ID-center. Der
findes ikke at være behov for at ændre denne bemyndigelse.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at Nationalt ID-center skal af-
give udtalelser og yde rådgivning og bistand til offentlige
myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og
kontrol af identiteten på udlændinge, når dette har betydning
for myndighedernes opgavevaretagelse.
Den foreslåede ændring indebærer således en udvidelse af
de tilfælde, hvor Nationalt ID-center vil kunne afgive udta-
lelser og yde rådgivning og bistand til offentlige myndighe-
der, idet dette efter forslaget ikke som hidtil vil være betin-
get af, at den udlænding, som anmodningen vedrører, ønsker
at indrejse i eller tage ophold i Danmark. Efter forslaget vil
Nationalt ID-center således kunne afgive udtalelser og yde
rådgivning og bistand til offentlige myndigheder, når dette
har betydning for myndighedernes opgavevaretagelse.
I den forbindelse bemærkes det, at Nationalt ID-center der-
ved også vil kunne afgive udtalelser og yde rådgivning og
bistand til de relevante offentlige myndigheder i relation til
prøvelse af ægteskabsbetingelserne, jf. punkt 3.1. og 3.2.,
såfremt udlændinge- og integrationsministeren giver bemyn-
digelse hertil efter udlændingelovens § 40 i, stk. 7.
Nationalt ID-center vil efter forslaget kunne betjene offentli-
ge myndigheder, ”når dette kan have betydning for myndig-
hedernes opgavevaretagelse”. Herved forstås, at det på det
foreliggende grundlag og ud fra en saglig vurdering må an-
tages at være fagligt relevant at få bistand m.v. fra Nationalt
ID-center. Der er således tale om en relevansbetingelse, dvs.
at det ikke på forhånd kan udelukkes, at en udtalelse eller
rådgivning og bistand fra Nationalt ID-center har relevans
for myndighedens opgavevaretagelse. Det bemærkes i den
forbindelse, at det er kendetegnede for en betydelig del af de
tilfælde, hvor Nationalt ID-center skal afgive udtalelser
m.v., at det ikke på forhånd er klart, hvorvidt Nationalt ID-
centers rådgivning og bistand vil være nødvendig for den
anmodende myndigheds opgavevaretagelse, ligesom resulta-
tet af centerets undersøgelser i visse tilfælde vil være for-
bundet med en vis usikkerhed. Hertil kommer, at fastlæggel-
se og kontrol af identiteten på udlændinge ofte består af en-
keltoplysninger, hvor hver enkelt oplysning ikke nødvendig-
vis er afgørende, men hvor oplysningen, når den sammen-
kædes med andre oplysninger, kan have afgørende betyd-
ning for vurderingen af identitetsspørgsmålet.
Ved ”opgavevaretagelse” sigtes til myndighedens varetagel-
se af sine funktioner i bred forstand, herunder f.eks. afgørel-
ser, faktisk forvaltningsvirksomhed, analysearbejde, under-
visning m.v.
10
I forbindelse med etableringen af den kommende specialise-
rede enhed, der skal prøve ægteskabsbetingelserne for par,
hvor ikke begge parter er danske eller nordiske statsborgere
eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller ret til tidsu-
begrænset ophold i Danmark efter EU-retten, vil Nationalt
ID-center umiddelbart kunne yde rådgivning og bistand på
følgende måder: Først og fremmest kan Nationalt ID-center
på sit dokumenttekniske laboratorium foretage ægthedsvur-
deringer af ID-dokumenter såsom pas, fødselsattester m.v.
Endvidere kan Nationalt ID-center tilbyde uddannelsesfor-
løb med henblik på at styrke den specialiserede enheds kom-
petencer inden for bl.a. dokumentverificering og ansigtsgen-
kendelse. Endelig kan Nationalt ID-center understøtte den
specialiserede enhed med oplysninger om konkrete doku-
menttyper samt med generelle baggrundsoplysninger om
f.eks. udstedelsesprocedure for ID-dokumenter i forskellige
lande, ligesom Nationalt ID-center vil kunne hjælpe med at
tilvejebringe informationer om nationale og internationale
misbrugsmønstre og trends.
Det forudsættes som hidtil, at myndighederne omfattet af
§ 40 i, stk. 1, ikke skal forelægge samtlige identitetspapirer
for Nationalt ID-center med henblik på ægthedsvurdering,
men at det alene skal ske i tvivlstilfælde, hvor det er af væ-
sentlig betydning for en sags udfald, og hvor den forelæg-
gende myndighed ikke selv er i stand til med tilstrækkelig
sikkerhed at foretage ægthedsvurderingen.
Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at udlændinge-
og integrationsministeren fra tidspunktet for Familieretshu-
sets etablering ændrer bekendtgørelse nr. 1607 af 19. de-
cember 2017 om offentlige myndigheder, som Nationalt ID-
center skal kunne betjene således, at også Familieretshuset
omfattes af § 40 i, stk. 1. Udlændinge- og integrationsmini-
steren vil i øvrigt løbende tage stilling til behovet for at
ændre bekendtgørelsen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Med forslaget oprettes en specialiseret enhed, der skal prøve
ægteskabsbetingelserne for par, hvor ikke begge parter er
danske eller nordiske statsborgere eller har tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset op-
hold i Danmark efter EU-retten.
Udgifterne til enhedens sagsbehandling dækkes ved et ikke-
fiskalt gebyr, der efter den ved lovforslagets § 1, nr. 6, fore-
slåede bestemmelse i § 13, stk. 4, i ægteskabsloven betales
af de par, hvis sag skal behandles af enheden. Enheden skal
særskilt kræve, at parrene dækker udgifterne til oversættelse
af relevante dokumenter og til tolkebistand i forbindelse
med prøvelsen hvis nødvendigt.
Der vil være en engangsudgift på 2,1 mio. kr. (2019-pl) i
2018 til etablering af enheden.
Forslaget forventes at betyde kommunale mindreudgifter på
3,7 mio. kr. årligt (2019-pl). Dette skyldes, at det med lov-
forslaget foreslås, at prøvelsen af ægteskabsbetingelserne
samles i en specialiseret enhed for par, hvor ikke begge par-
ter er danske eller nordiske statsborgere eller har tidsube-
grænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsube-
grænset ophold i Danmark. Opgaven med prøvelsen af æg-
teskabsbetingelserne foreslås for disse par således flyttet fra
kommunerne. Kommunernes udgifter til prøvelsen har, for
så vidt angår par, hvor ingen af parterne har bopæl i Dan-
mark, været dækket af gebyret for prøvelse af ægteskabsbe-
tingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven. For øvrige
par har kommunerne selv afholdt omkostningerne. Det esti-
meres, at prøvelsen af ægteskabsbetingelser for 4.500 par år-
ligt, der efter den gældende § 13, stk. 3, i ægteskabsloven
ikke skal betale gebyr, med forslaget vil blive flyttet fra
kommunerne til den specialiserede enhed. Dette svarer til en
kommunal mindreudgift på 4,0 mio. kr. årligt (2019-pl).
Efter den foreslåede gebyrbestemmelse vil kommunerne til
gengæld ikke længere kunne opkræve gebyr til dækning af
udgifterne ved prøvelse af ægteskabsbetingelserne for par,
hvor begge parter er danske eller nordiske statsborgere eller
har tidsubegrænset opholdstilladelse eller ret til tidsube-
grænset ophold i Danmark, men hvor ingen af parterne har
bopæl i Danmark. Det estimeres, at der er tale om 200 par
årligt, hvilket svarer til en kommunal merudgift på 0,2 mio.
kr. årligt (2019-pl).
Idet kommunerne som borgerlig vielsesmyndighed efter æg-
teskabsloven vil modtage prøvelsesattesterne for de par, der
vil giftes i kommunen, elektronisk, vil der ikke være admi-
nistrative konsekvenser af betydning for kommunerne ved
flytningen af prøvelsesopgaven til den specialiserede enhed.
Dog kompenseres kommunerne med 0,1 mio. kr. årligt
(2019-pl) for de administrative meropgaver, der skal vareta-
ges i forbindelse med modtagelse og journalisering af prø-
velsesattesterne fra den specialiserede enhed.
Det foreslås med de ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede
ændringer af § 22 a i ægteskabsloven, at kommunen som
borgerlig vielsesmyndighed skal indberette tilfælde, hvor fo-
retagelse af en vielse er afslået under henvisning til, at der er
tale om et proformaægteskab i strid med den ved lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslåede § 8 a i ægteskabsloven, eller fordi
parterne ikke har lovligt ophold i Danmark, jf. § 11 a i ægte-
skabsloven. Der forventes at være tale om et meget lille an-
tal sager, hvor der skal foretages indberetning, og da kom-
munernes forpligtelse til at foretage indberetning til Udlæn-
dingestyrelsen efter den gældende § 22 a i ægteskabsloven
samtidigt bortfalder, findes denne del af lovforslaget ikke at
medføre hverken økonomiske eller administrative negative
konsekvenser for kommunerne.
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konse-
kvenser for regionerne.
Forslaget følger principperne om digitaliseringsklar lovgiv-
ning, idet der dog tages højde for, at afgørelsen af, hvorvidt
der er tale om et proformaægteskab i strid med den i lovfor-
slagets § 1, nr. 1, foreslåede § 8 a i ægteskabsloven, nødven-
diggør et skøn. Ansøgning til Statsforvaltningen om prøvel-
11
se af ægteskabsbetingelserne efter den i lovforslagets § 1,
nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabsloven er således
omfattet af kravene om anvendelse af digital selvbetjening i
§ 58 d i ægteskabsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Endvi-
dere indeholder den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede
§ 19, stk. 1, 4. pkt., i ægteskabsloven bestemmelse om, at
Statsforvaltningen som udgangspunkt skal anvende en sik-
ker digital postløsning ved fremsendelse af en prøvelsesat-
test til vielsesmyndigheden.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at medføre indirekte økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet af meget begrænset karakter,
idet den i lovforslaget foreslåede indsats mod proformaæg-
teskaber vil kunne afholde et mindre antal udenlandske par
fra at søge at blive gift i Danmark. Dette forventes at have
negative afledte økonomiske konsekvenser for bl.a. hotel-
og restaurationsbranchen i de enkelte kommuner, der har en
betydelig bryllupsturisme.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Med lovforslaget foreslås, at en specialiseret enhed foretager
prøvelsen af ægteskabsbetingelserne for par, hvor begge
parter ikke er danske eller nordiske statsborgere eller har
tidsubegrænset opholdstilladelse eller ret til tidsubegrænset
ophold i Danmark efter EU-retten. Placeringen af behandlin-
gen af disse sager hos Statsforvaltningen betyder, at de om-
fattede par skal indgive deres ansøgning om prøvelse af æg-
teskabsbetingelserne til enheden fremfor til kommunen som
prøvelsesmyndighed. Enheden vil, såfremt parret opfylder
ægteskabsbetingelserne, sende prøvelsesattesten elektronisk
til den kommune, som parret ønsker at blive gift i, hvorfor
flytningen af prøvelseskompetencen ikke medfører admini-
strative konsekvenser for borgerne.
Det foreslås med lovforslaget, at det bliver en betingelse for
at indgå ægteskab i Danmark, at der ikke er tale om et pro-
formaægteskab med henblik på at opnå ret til ophold i Dan-
mark, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz. Dette skal
påses af enheden i forbindelse med prøvelsen af ægteskabs-
betingelserne. Prøvelsen skal som i dag som udgangspunkt
foregå på skriftligt grundlag, men hvis der er mistanke om
proformaægteskab eller om anvendelse af falske dokumen-
ter, skal enheden, hvis mistanken ikke kan afklares på skrift-
ligt grundlag, indkalde parret til en samtale. Nogle par vil i
forbindelse med prøvelsen af ægteskabsbetingelserne blive
mødt af større dokumentationskrav end efter gældende ret
med henblik på at godtgøre, at deres forhold er reelt. Dette
gælder særligt par, der ikke er bosiddende i Danmark, og
hvor det derfor ikke er muligt at anvende oplysninger fra
CPR.
Det er hensigten, at enheden skal have udstedt en prøvelses-
attest inden for fem arbejdsdage efter modtagelsen af en an-
søgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, hvis parter-
ne har fremsendt de nødvendige dokumenter med ansøgnin-
gen, og der ikke er mistanke om proformaægteskab eller
brug af falske dokumenter. I øvrige tilfælde er det hensigten,
at enheden skal have visiteret sagen til videre behandling in-
den for fem arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen.
Hvis muligt skal enheden træffe afgørelse om, hvorvidt der
kan udstedes en prøvelsesattest i umiddelbar forlængelse af
samtalen med henblik på, at et udenlandsk par kan blive viet
i forbindelse med samme rejse til Danmark.
Der foreligger ikke oplysninger om kommunernes sagsbe-
handlingstid i sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne,
men den vurderes at variere betydeligt kommunerne imel-
lem. Forslaget vil ikke betyde en væsentlig forlængelse af
sagsbehandlingstiden for de fleste par.
Det foreslås med lovforslaget, at enheden kan videregive
oplysninger om parter til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og politiet i sager,
hvor enheden har afslået parternes ansøgning om prøvelse af
ægteskabsbetingelserne med henvisning til, at der var tale
om et proformaægteskab i strid med den foreslåede § 8 a i
ægteskabsloven, eller at parterne ikke havde lovligt ophold i
Danmark efter § 11 a i ægteskabsloven. Det foreslås endvi-
dere, at enheden kan foretage videregivelse af oplysninger
til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration og politiet, i sager, hvor den borgerlige
vielsesmyndighed har afvist at foretage vielsen af disse
grunde. For så vidt angår de persondataretlige overvejelser i
denne henseende henvises til de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 12.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. juni 2018
til den 3. august 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Advo-
katsamfundet, Amnesty International, Anerkendte og god-
kendte trossamfund, Ankestyrelsen, Byretterne, Centralor-
ganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danes Worldwide,
Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Dan-
marks Provsteforening, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Datatilsynet,
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
Danske Præsteforening, Den katolske Kirke i Danmark, Det
færøske sundheds- og indenrigsministerium, Det grønland-
ske departement for sociale anliggender og justitsvæsenet,
Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY – Dansk Institut
12
Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygt-
ningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-
eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen
af DJØF’ere i Statsforvaltningen, Foreningen af Offentlige
Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik,
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste,
KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Københavns
Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen af kvin-
dekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums
Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfon-
den), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-
ten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome,
Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Røde Kors,
Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Statsfor-
valtningen, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Repres-
entation for Northern Europe, Work-live-stay southern den-
mark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Er-
hverv / International Community og 3F.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Mindreudgift for kommunerne på 4,0
mio. kr. årligt (2019-pl)
Merudgift for kommunerne på 0,3 mio.
kr. årligt (2019-pl)
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Forslaget kan medføre, at nogle par vil
opleve øgede krav til dokumentation af
deres forhold i forbindelse med prøvelsen
af ægteskabsbetingelserne. Såfremt der er
mistanke om proformaægteskab eller
brug af falske dokumenter, vil et par blive
indkaldt til samtale i forbindelse med prø-
velsen af ægteskabsbetingelserne.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ægteskabsloven indeholder en række betingelser for, at et
par kan indgå ægteskab i Danmark. Disse betingelser frem-
går af §§ 2, 3, 6-10, 11 a og 11 b. At der er tale om et pro-
formaægteskab med det afgørende formål at opnå ret til op-
hold i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land, har ingen be-
tydning for, hvorvidt ægteskabsbetingelserne er opfyldte.
Det foreslås, at det som § 8 a i ægteskabsloven indsættes
som betingelse for at indgå ægteskab i Danmark, at der ikke
er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et profor-
maægteskab med det afgørende formål at opnå ret til ophold
i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz. Det
foreslås således indsat som ægteskabsbetingelse, at der ikke
er tale om et proformaægteskab med henblik på opnåelse af
ret til ophold i de nævnte lande.
Med bestemmelsen defineres et proformaægteskab som et
ægteskab, der indgås med det afgørende formål at opnå op-
holdsret. Proformaægteskab kan også indgås med andre for-
mål f.eks. at begrænse betaling af arveafgift eller skat, men
sådanne proformaægteskaber er ikke omfattede af den fore-
slåede bestemmelse.
Overholdelsen af den foreslåede bestemmelse i § 8 a vil bli-
ve prøvet i forbindelse med prøvelsen af de øvrige ægte-
skabsbetingelser forud for vielsen. Med den i lovforslagets §
1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabsloven foreslås
13
det, at Statsforvaltningen tillægges kompetencen til at prøve
ægteskabsbetingelserne for par, hvor begge parter ikke har
dansk eller nordisk statsborgerskab, tidsubegrænset opholds-
tilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i
Danmark efter EU-reglerne. Prøvelsen af ægteskabsbetin-
gelserne, herunder forbuddet mod proformaægteskab, vil så-
ledes i alle tilfælde, hvor der objektivt er en risiko for, at der
er tale om et proformaægteskab med henblik på at opnå ret
til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller i
Schweiz, blive foretaget af Statsforvaltningen. For så vidt
angår forslaget om at placere kompetencen til at prøve ægte-
skabsbetingelserne i de nævnte situationer hos en specialise-
ret enhed i Statsforvaltningen henvises til lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige be-
mærkninger, punkt 3.2.2. og 3.2.3.
Der kan kun træffes afgørelse om, at ægteskabsbetingelsen i
§ 8 a ikke er opfyldt, hvis der foreligger et sikkert grundlag
for at antage, at ægteskabet indgås med det i bestemmelsen
beskrevne formål. En formodning om, at der er tale om et
proformaægteskab, vil således ikke være tilstrækkelig til at
træffe afgørelse om, at § 8 a ikke er opfyldt. Ønske om at
opnå ret til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller
i Schweiz skal være det afgørende formål med indgåelsen af
ægteskabet for, at ægteskabsbetingelsen ikke er opfyldt.
Dette er i overensstemmelse med § 9, stk. 12, i udlændin-
geloven om nægtelse af opholdstilladelse på baggrund af
proformaægteskab.
Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemte grunde for at
antage, at der er tale om et proformaægteskab omfattet af
den foreslåede bestemmelse i § 8 a, skal prøvelsesmyndig-
heden tage hensyn til samtlige forhold i sagen. Der vil for
eksempel kunne inddrages forhold som parternes manglende
samliv på fælles bopæl, parternes manglende evne til at
kommunikere på samme sprog, en stor aldersforskel mellem
parterne samt parternes manglende eller begrænsede person-
lige kendskab til hinanden. Det vil også kunne indgå i vur-
deringen, om den part, der er EU-statsborger m.v., tidligere
har været gift med en tredjelandsstatsborger, og dette ægte-
skab er blevet opløst kort tid efter, at tredjelandsstatsborge-
ren har opnået ret til ophold i EU efter reglerne om familie-
sammenføring på grundlag af ægteskabet med EU-statsbor-
geren.
Der er tale om en samlet vurdering af sagen. Et ægteskab
betragtes således ikke nødvendigvis som et proformaægte-
skab, alene fordi der som beskrevet ovenfor er f.eks. stor al-
dersforskel mellem parterne, eller parret ikke har boet sam-
men. Såfremt parterne har et reelt følelsesmæssigt forhold til
hinanden og f.eks. har boet sammen i en længere periode,
men deres motiv for at indgå ægteskab på netop dette tids-
punkt er at opnå familiesammenføring med henblik på at
sikre den enes ret til ophold i EU, f.eks. fordi dennes op-
holdsgrundlag udløber, er der ikke tale om et proformaægte-
skab omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Statsforvaltningen kan ved prøvelsen af, hvorvidt der er tale
om et proformaægteskab, indhente oplysninger fra parterne.
Hvis der er behov for oplysninger fra andre myndigheder,
anmoder Statsforvaltningen parret om at fremlægge dem.
Det kan f.eks. være oplysninger om opholdstilladelser m.v.,
bopælsregistrering og tidligere ægteskaber. Det vil i mange
tilfælde være muligt at konstatere på skriftligt grundlag, at
der ikke er tale om et proformaægteskab, f.eks. fordi parret
kan dokumentere at have boet sammen i en årrække, eller at
de har fælles børn eller har fælles økonomi, herunder opta-
get større lån sammen.
Hvis det ikke kan afklares på skriftligt grundlag, om der er
tale om et proformaægteskab, eller om parret anvender fal-
ske dokumenter, skal prøvelsesmyndigheden indkalde parret
til en samtale som led i prøvelsen. Der henvises i denne for-
bindelse til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne her-
til.
Hvis vielsesmyndigheden, uanset Statsforvaltningens prø-
velse af ægteskabsbetingelserne efter den i lovforslagets § 1,
nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, finder, at der
er tale om et proformaægteskab i strid med den foreslåede §
8 a i ægteskabsloven, skal vielsesmyndigheden efter § 19,
stk. 3, i ægteskabsloven afslå at foretage vielsen. Tilsvaren-
de gælder i andre situationer, hvor vielsesmyndigheden fin-
der, at der er andre af ægteskabsbetingelserne, der ikke er
opfyldte, eller at en part ved vielsen ikke er i stand til at
handle fornuftsmæssigt. Bestemmelsen medfører ikke en
forpligtelse for vielsesmyndigheden til at foretage en under-
søgelse af, hvorvidt der er tale om et proformaægteskab i
strid med § 8 a i ægteskabsloven, men alene en pligt til at
reagere, hvis vielsesmyndigheden bliver opmærksom på, at
der er tale om et proformaægteskab, f.eks. fordi det ved viel-
sen er tydeligt, at parterne ikke kender hinanden.
Efter den i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede § 22 a, stk. 2,
i ægteskabsloven skal den borgerlige vielsesmyndighed,
dvs. kommunen, foretage indberetning til Statsforvaltnin-
gen, hvis vielse efter § 19, stk. 3, afslås med henvisning til,
at der er tale om et proformaægteskab i strid med den fore-
slåede § 8 a, eller parret ikke opfylder kravene i § 11 a i æg-
teskabsloven om lovligt ophold i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i ønsket om at
stoppe muligheden for, at personer, der ikke er statsborgere i
en EU-/EØS-stat (tredjelandsstatsborgere), kan ansøge om
familiesammenføring på baggrund af et dansk proformaæg-
teskab og dermed opnå ret til ophold i EU.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.1.2. og 3.1.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 11 a, stk. 1, i ægteskabsloven, at det er en
betingelse for indgåelse af ægteskab, at begge parter har en-
ten dansk indfødsret eller lovligt ophold i Danmark efter
visse bestemmelser i udlændingeloven. Lovligt ophold skal
således hvile på ret til ophold efter udlændingelo-
vens §§ 1-3 a, § 4 b, § 5, stk. 2, eller § 6 eller en opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n.
14
Det foreslås, at § 11 a, stk. 1, ændres således, at henvisnin-
gen til, at kravet om lovligt ophold kan opfyldes ved ophold
efter § 5, stk. 2, i udlændingeloven, udgår.
Det foreslås endvidere, at de øvrige henvisninger til udlæn-
dingeloven ændres, således at der tillige henvises til §§ 9 p
og 9 q i udlændingeloven. Denne ændring indebærer, at op-
holdstilladelse efter §§ 9 p og 9 q i udlændingeloven også
betragtes som lovligt ophold, der kan danne grundlag for, at
ægteskab kan indgås her i landet, jf. § 11 a, stk. 1, i ægte-
skabsloven.
Den foreslåede ændring, hvorefter henvisningen til § 5, stk.
2, i udlændingeloven udgår, er begrundet i, at muligheden
efter ægteskabsloven for at give dispensation fra alderskra-
vet på 18 år for indgåelse af ægteskab blev ophævet med
§ 1, nr. 1, i lov nr. 81 af 24. januar 2017 om ændring af lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, udlændingeloven og
værgemålsloven (Afskaffelse af muligheden for dispensa-
tion fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse
af udenlandske ægteskaber og forhøjelse af gebyret for prø-
velse af ægteskabsbetingelserne). Det fremgår af § 5, stk. 2,
i udlændingeloven, at udlændinge- og integrationsministeren
kan fastsætte regler om, at børn under 18 år, der har fast op-
hold hos en forældremyndighedsindehaver i Danmark, er
fritaget for opholdstilladelse. Idet § 5, stk. 2, i udlændin-
geloven alene omhandler børn under 18 år, og da børn under
18 år med vedtagelsen af lov nr. 81 af 24. januar 2017 ikke
kan indgå ægteskab, er henvisningen i § 11 a, stk. 1, i ægte-
skabsloven til § 5, stk. 2, i udlændingeloven uden indhold.
Det foreslås derfor, at henvisningen udgår.
Den foreslåede indsættelse af henvisningen til § 9 p i udlæn-
dingeloven er begrundet i, at der med § 1, nr. 47, i lov nr.
1488 af 23. december 2014 om ændring af udlændingelo-
ven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregis-
ter (Reform af international rekruttering m.v.) blev indsat en
ny bestemmelse som § 9 p i udlændingeloven. Bestemmel-
sen omhandler opholdstilladelse til en udlænding, der ifølge
Danmarks internationale forpligtelser er berettiget til at ar-
bejde i Danmark.
Den foreslåede indsættelse af henvisningen til § 9 q i udlæn-
dingeloven er begrundet i, at der med § 1, nr. 18, i lov nr.
317 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven og in-
tegrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidli-
gere ansatte ved herværende internationale organisationer
m.v.) blev indsat en ny bestemmelse som § 9 q i udlændin-
geloven. Bestemmelsen omhandler opholdstilladelse til en
udlænding, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som
følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke
længere er erhvervsaktiv, og som uafbrudt har boet lovligt
her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., i udlændingelo-
ven som ansat ved en herværende international organisation,
EU-institution el.lign.
Til nr. 3
Det fremgår af § 11 b, 1. pkt., i ægteskabsloven, at i tilfælde,
hvor en part ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et
af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvor den anden part
har indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lan-
de eller opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser i ud-
lændingeloven, er det en betingelse for at indgå ægteskabet,
at hver af parterne har afgivet erklæring om at være bekendt
med bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
og § 9, stk. 2-14 og 30. Disse bestemmelser omhandler fa-
miliesammenføring på baggrund af ægteskab eller fast sam-
livsforhold. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i de i
§ 11 b, 2. pkt., i ægteskabsloven omtalte situationer.
Det foreslås for det første, at henvisningen i § 11 b, 1. pkt., i
ægteskabsloven til udlændingeloven ændres, således at der
tillige henvises til §§ 9 p og 9 q i udlændingeloven.
Det foreslås for det andet, at henvisningen til § 9, stk. 1, nr.
1, stk. 2-14 og 30, i udlændingeloven ændres til § 9, stk. 1,
nr. 1, og § 9 stk. 2-6, 8-18, 34 og 35, i udlændingeloven.
Den foreslåede ændring, hvorefter der i bestemmelsen også
henvises til §§ 9 p og 9 q i udlændingeloven, indebærer, at
opholdstilladelse efter disse bestemmelser for en af parterne
medfører, at § 11 b, 1. pkt., i ægteskabsloven om afgivelse
af erklæring om at være bekendt med de i bestemmelsen
nævnte regler i udlændingeloven, finder anvendelse.
Den foreslåede ændring, hvorefter der i bestemmelsen hen-
vises til § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 2-6, 8-18, 34 og 35,
betyder, at i tilfælde, hvor en part ikke har dansk indfødsret,
statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholds-
tilladelse efter de nævnte bestemmelser i udlændingeloven,
og hvor den anden part har indfødsret, statsborgerskab i et af
de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter de
nævnte bestemmelser i udlændingeloven, er det en betingel-
se for at indgå ægteskabet, at hver af parterne har afgivet er-
klæring om at være bekendt med de nævnte bestemmelser i
udlændingeloven.
De foreslåede ændringer er for det første begrundede i, at
der med § 1, nr. 47, i lov nr. 1488 af 23. december 2014 om
ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om
Det Centrale Personregister (Reform af international rekrut-
tering m.v.) blev indsat en ny bestemmelse som § 9 p i ud-
lændingeloven. Bestemmelsen omhandler opholdstilladelse
til en udlænding, der ifølge Danmarks internationale forplig-
telser er berettiget til at arbejde i Danmark.
De foreslåede ændringer er for det andet begrundet i, at der
med § 1, nr. 18, i lov nr. 317 af 25. april 2018 om ændring
af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse
ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende inter-
nationale organisationer m.v.) blev indsat en ny bestemmel-
se som § 9 q i udlændingeloven. Bestemmelsen omhandler
opholdstilladelse til en udlænding, som er fyldt 60 år, som er
gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte
pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktiv, og som uaf-
15
brudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele
denne periode har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1.
pkt., i udlændingeloven som ansat ved en herværende inter-
national organisation, EU-institution el.lign.
De foreslåede ændringer er endeligt begrundet i, at reglerne
om familiesammenføring på baggrund af ægteskab eller et
fast samlivsforhold blev ændret ved lov nr. 742 af 8. juni
2018 om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne
om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i ste-
det for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.). Lovæn-
dringen indebar bl.a., at der som betingelse for ægtefælle-
sammenføring blev indført et nyt integrationskrav i stedet
for tilknytningskravet, ligesom en række af betingelserne for
ægtefællesammenføring blev skærpet. Der blev således ind-
sat flere nye stykker i udlændingelovens § 9, og som følge
heraf blev andre stykker i udlændingelovens § 9 rykket.
De foreslåede ændringer af § 11 b, 1. pkt., i ægteskabsloven
er således konsekvensændringer som følge af indsættelsen
af §§ 9 p og 9 q i udlændingeloven og de nye og ændrede
regler om familiesammenføring på baggrund af ægteskab el-
ler fast samlivsforhold i udlændingelovens § 9.
Til nr. 4
Det fremgår af § 13, stk. 1, 1. pkt., i ægteskabsloven, at prø-
velse af ægteskabsbetingelserne foretages af formanden for
kommunalbestyrelsen. I kommuner med magistratstyre eller
styreform med administrativ ledelse fremgår det af § 13, stk.
1, 2. pkt., at prøvelsen i overensstemmelse med kommunens
styrelsesvedtægt kan foretages af et magistratsmedlem hen-
holdsvis en udvalgsformand. Det er således den kommunale
prøvelsesmyndighed, der er tillagt kompetence til at foretage
prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, i ægteskabsloven som 3.
pkt. indsættes en bestemmelse, hvorefter § 13, stk. 1, 1. og
2. pkt., i ægteskabsloven ikke finder anvendelse, når prøvel-
sen af ægteskabsbetingelserne skal foretages efter den i lov-
forslagets § 1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabslo-
ven.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i lovforsla-
gets § 1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabsloven,
hvorefter prøvelsen af ægteskabsbetingelser samles i en spe-
cialiseret enhed i Statsforvaltningen for sager, hvor begge
parter ikke har dansk statsborgerskab, statsborgerskab i et af
de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse
eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reg-
lerne, og der dermed kan være risiko for proformaægteskab
med henblik på at opnå ret til ophold.
Såfremt kommunen er i tvivl om, hvorvidt kommunen har
kompetence til at behandle en sag, f.eks. fordi der er tvivl
om, hvorvidt en part har tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter
EU-retten, skal kommunen rette henvendelse til den specia-
liserede enhed i Statsforvaltningen, der vil yde hjælp og vej-
ledning til afklaring af spørgsmålet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6,
og de almindelige bemærkninger, punkt 3.2.2. og 3.2.3.
Til nr. 5
Det fremgår af § 13, stk. 2, i ægteskabsloven, at prøvelse af
ægteskabsbetingelserne foretages på det sted, dvs. i den
kommune, hvor en af parterne bor. Hvis ingen af parterne
har bopæl i Danmark, foretages prøvelsen på det sted, dvs. i
den kommune, hvor en af parterne opholder sig.
Det foreslås, at det som § 13, stk. 2, 3. pkt., i ægteskabslo-
ven indsættes, at bestemmelserne i § 13, stk. 2, om den sted-
lige kompetence til at prøve ægteskabsbetingelserne ikke
finder anvendelse, når prøvelsen i den konkrete sag foreta-
ges af Statsforvaltningen efter den i lovforslagets § 1, nr. 6,
foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabsloven.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i lovforsla-
gets § 1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabsloven,
hvorefter prøvelsen af ægteskabsbetingelser samles i én spe-
cialiseret enhed i Statsforvaltningen for sager, hvor begge
parter ikke har dansk statsborgerskab, statsborgerskab i et af
de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse
eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reg-
lerne, og der dermed kan være risiko for proformaægteskab
med henblik på at opnå ret til ophold. Der er i sager omfattet
af § 13, stk. 3, således ikke behov for at regulere den stedli-
ge kompetence til at foretage prøvelsen af ægteskabsbetin-
gelserne.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6,
og de almindelige bemærkninger, punkt 3.2.2. og 3.2.3.
Til nr. 6
Det fremgår af § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, at kompeten-
cen til at foretage prøvelse af ægteskabsbetingelserne er til-
lagt formanden for kommunalbestyrelsen, henholdsvis et
magistratsmedlem eller en udvalgsformand i kommuner
med magistratstyre eller delt administrativ ledelse. Det er i
praksis den kommunale forvaltning, der foretager prøvelsen
af ægteskabsbetingelserne.
Bestemmelsen finder også anvendelse for par, der ikke har
bopæl i Danmark. Den stedlige kompetence, dvs. hvilken
kommune der foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelser-
ne, er reguleret i § 13, stk. 2, i ægteskabsloven. Hvis ægte-
skabsbetingelserne er opfyldte, udsteder kommunen efter
§ 19, stk. 1, i ægteskabsloven en prøvelsesattest, hvorefter
parret kan blive gift.
Efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven skal par, hvor ingen af
parterne har bopæl i Danmark, betale et gebyr for prøvelse
af ægteskabsbetingelserne. Gebyret betales ved indgivelse af
anmodningen om prøvelse. Gebyret reguleres en gang årligt
den 1. januar med det generelle pris- og lønindeks og afrun-
des til nærmeste med ti delelige beløb i kroner. Gebyret ud-
gør 870 kr. i 2018.
16
Det foreslås, at § 13, stk. 3, i ægteskabsloven ophæves, og at
der i stedet indsættes to nye bestemmelser som § 13, stk. 3
og 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 foreslås det, at
Statsforvaltningen tillægges kompetencen til at foretage prø-
velsen af ægteskabsbetingelserne for par, hvor ikke begge
parter har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre
nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark
eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reg-
lerne.
Tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark kan meddeles,
hvis betingelserne i udlændingelovens § 11 er opfyldte. Ud-
lændinge, der er omfattede af EU-reglerne om fri bevæge-
lighed, har som udgangspunkt ret til tidsubegrænset ophold i
Danmark efter EU-reglerne efter fem års lovligt uafbrudt
ophold her i landet, jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 474 af 12.
maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er om-
fattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbe-
kendtgørelsen). Statsforvaltningens prøvelseskompetence er
afgrænset til denne personkreds med henblik på at sikre, at
Statsforvaltningen behandler alle sager, hvor der er en risiko
for proformaægteskaber, og at der ikke åbnes op for omgåel-
se. Der henvises i denne forbindelse til de almindelige be-
mærkninger, punkt 3.2.2. og 3.2.3.
Med bestemmelsen flyttes prøvelsen af ægteskabsbetingel-
serne for de nævnte par fra kommunen til Statsforvaltnin-
gen. Det er således Statsforvaltningen, der for de pågælden-
de par efter § 19 i ægteskabsloven skal udstede en prøvel-
sesattest for, at parret kan blive gift. Prøvelsesopgaven skal i
Statsforvaltningen varetages af en specialiseret enhed, der
har de nødvendige og specialiserede kompetencer inden for
ægthedsvurderingen af dokumenter og undersøgelse af pro-
formaægteskaber. Der henvises i denne forbindelse til de al-
mindelige bemærkninger, punkt 3.2.2. og 3.2.3.
Statsforvaltningen kan inden for rammerne af ægteskabslo-
ven tilrettelægge prøvelsen af ægteskabsbetingelserne for de
omfattede par, herunder tage de nødvendige hensyn til at par
omfattet af Statsforvaltningens kompetence typisk ikke har
bopæl i Danmark. Det er forudsat, at Statsforvaltningen til-
rettelægger prøvelsen, så den bliver så enkel, hurtig og smi-
dig som muligt, samtidigt med, at Statsforvaltningen sikrer,
at ægteskabsbetingelserne er opfyldte, herunder at der ikke
er tale om et proformaægteskab, og at sagen er tilstrækkeligt
oplyst til, at der kan træffes afgørelse.
Det forventes, at sagerne i de fleste tilfælde kan afgøres på
skriftligt grundlag. Foreligger der mistanke om proformaæg-
teskab, hvorved ægteskabsbetingelsen i den med lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslåede § 8 a i ægteskabsloven ikke er op-
fyldt, eller mistanke om, at parret anvender falske dokumen-
ter, skal Statsforvaltningen indkalde parret til en samtale og
eventuel ægthedsvurdering af deres dokumenter, inden
Statsforvaltningen træffer afgørelse. Dette gælder dog ikke,
hvis Statsforvaltningen på skriftligt grundlag kan konstatere,
at en eller flere ægteskabsbetingelser ikke er opfyldte, og at
der derfor uden en samtale kan træffes afgørelse om, at der
ikke kan udstedes en prøvelsesattest, hvorved parret ikke
kan blive viet i Danmark. Sagerne kan også afgøres på
skriftligt grundlag, hvis det på skriftligt grundlag kan kon-
stateres, at der anvendes falske dokumenter.
Statsforvaltningen skal for de par, der omfattes af den fore-
slåede bestemmelse i § 13, stk. 3, i ægteskabsloven foretage
prøvelsen af alle betingelser for at indgå ægteskab efter ka-
pitel 1 i ægteskabsloven. Dette indebærer også, at Statsfor-
valtningen skal tage stilling til, om der kan gives dispensa-
tion fra ægteskabsbetingelserne efter de i kapitel 1 i ægte-
skabsloven anførte bestemmelser herom. Statsforvaltningen
kan således efter § 4 i ægteskabsloven give tilladelse til, at
en person under værgemål efter §§ 5 eller 6 i værgemålslo-
ven kan indgå ægteskab, uanset at værgen nægter at give
samtykke hertil efter § 3 i ægteskabsloven. Statsforvaltnin-
gen kan endvidere efter § 10, stk. 2, i ægteskabsloven give
tilladelse til, at ægteskabsbetingelsen i § 10, stk. 1, i ægte-
skabsloven om afslutning af skifte af en afdød ægtefælles
dødsbo fraviges. Endelig kan Statsforvaltningen give tilla-
delse efter § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven til, at kravet i
§ 11 a, stk. 1, om dansk indfødsret eller lovligt ophold i
Danmark fraviges, hvis ganske særlige omstændigheder ta-
ler derfor.
Såfremt Statsforvaltningen finder, at ægteskabsbetingelserne
i kapitel 1 i ægteskabsloven er opfyldte, skal Statsforvaltnin-
gen som prøvelsesmyndighed i lighed med kommunen som
prøvelsesmyndighed udstede en prøvelsesattest efter § 19,
stk. 1, i ægteskabsloven. Det foreslås med den i lovforsla-
gets § 1, nr. 10, foreslåede § 19, stk. 1, 4. pkt., at Statsfor-
valtningen skal sende prøvelsesattesten og relevante doku-
menter digitalt til vielsesmyndigheden, dvs. typisk vielses-
myndigheden i den kommune, hvor det pågældende par øn-
sker at blive gift. Der henvises til denne bestemmelse og be-
mærkningerne hertil.
Børne- og socialministeren har efter § 58 b, stk. 2, i ægte-
skabsloven hjemmel til at fastsætte regler om behandlingen
af sager efter kapitel 1 i ægteskabsloven. Bemyndigelsen er
udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1493 af 11. de-
cember 2017 om indgåelse af ægteskab. Regler udstedt i
medfør af § 58 b, stk. 2, vil også finde anvendelse for Stats-
forvaltningens behandling af sager om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne efter den foreslåede § 13, stk. 3, i ægte-
skabsloven.
Det er intentionen, at opgaven med prøvelse af ægteskabs-
betingelserne for de par, der er omfattede af den foreslåede
bestemmelse i § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, varetages af
det kommende Familieretshus. Opgaven vil i Familieretshu-
set fortsat blive varetaget af den specialiserede enhed. Over-
førslen af prøvelsesopgaven fra Statsforvaltningen til Fami-
lieretshuset pr. 1. april 2019 forventes gennemført ved et
særskilt lovforslag.
Den gældende bestemmelse i § 13, stk. 3, i ægteskabsloven
om betaling af gebyr for prøvelse af ægteskabsbetingelserne
17
foreslås flyttet til § 13, stk. 4, i ægteskabsloven og ændret
således, at der betales et gebyr for indgivelse af en ansøg-
ning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne i sager, der er
omfattede af den foreslåede § 13, stk. 3, hvorefter prøvelsen
af ægteskabsbetingelserne som nævnt ovenfor for visse par
med relation til udlandet foretages af Statsforvaltningen.
Det foreslås endvidere, at gebyrets størrelse fastsættes og re-
guleres af børne- og socialministeren, således at det svarer
til omkostningerne ved Statsforvaltningens behandling af
ansøgninger om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Ende-
lig foreslås det, at børne- og socialministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om betaling af gebyret.
Med den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, 1. pkt., skal
der fortsat betales et gebyr for prøvelse af ægteskabsbetin-
gelserne for visse par med relation til udlandet. Af hensyn til
at opnå et hensigtsmæssigt og administrerbart system fore-
slås det, at afgrænsningen af personkredsen, der skal betale
gebyr, følger afgrænsningen af, hvilke sager der skal be-
handles af Statsforvaltningen efter den foreslåede § 13, stk.
3.
Dette betyder, at bl.a. par bestående af to danske statsborge-
re, der er bosat i udlandet, der efter gældende ret skal betale
et gebyr for prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, efter den
foreslåede bestemmelse ikke skal betale gebyr, da de ikke
foreslås at være omfattet af Statsforvaltningens kompetence
efter den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3.
Tilsvarende gælder to statsborgere fra de øvrige nordiske
lande, som ikke er bosat i Danmark.
Omvendt betyder den foreslåede bestemmelse, at et par bo-
siddende i Danmark, hvor ingen af dem har dansk indføds-
ret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsube-
grænset opholdstilladelse eller ret til tidsubegrænset ophold
i Danmark efter EU-reglerne, efter den foreslåede bestem-
melse skal betale et gebyr for prøvelsen, hvilket ikke er til-
fældet efter gældende ret. Tilsvarende gør sig gældende for
et par, hvor den ene er bosat i Danmark og har dansk ind-
fødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tids-
ubegrænset opholdstilladelse eller ret til tidsubegrænset op-
hold i Danmark efter EU-reglerne, mens dette ikke gør sig
gældende for den anden.
Gebyret for indgivelse af en ansøgning om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne omfattet af § 13, stk. 3, i ægteskabsloven
skal betales ved indgivelsen af ansøgningen. Hvis gebyret
ikke betales samtidigt med indgivelsen af ansøgningen, kan
Statsforvaltningen afvise at behandle ansøgningen. I praksis
vil Statsforvaltningen normalt rette henvendelse om betaling
af gebyret til ansøgerne. Hvis parret fortsat ikke betaler ge-
byret, afviser Statsforvaltningen at behandle ansøgningen.
Det foreslås med § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., i ægteskabsloven,
at gebyret fastsættes af børne- og socialministeren, således
at det dækker omkostningerne ved Statsforvaltningens sags-
behandling. Der er således tale om et ikke-fiskalt gebyr. Den
foreslåede bestemmelse svarer til reguleringen af gebyret for
indgivelse af anmodning om separation eller skilsmisse efter
§ 39 i ægteskabsloven.
Omkostningerne til Statsforvaltningens sagsbehandling vil
blive beregnet i henhold til Budgetvejledning 2016 (punkt
2.3.1). Størrelsen af gebyret og ændringer heri offentliggø-
res i den af Børne- og Socialministeriet udstedte årlige vej-
ledning om regulering af visse satser m.v. på Børne- og So-
cialministeriets område.
Det foreslås endelig med § 13, stk. 4, 4. pkt., i ægteskabslo-
ven, at børne- og socialministeren gives bemyndigelse til at
fastsætte regler om betaling af gebyret. Der vil således kun-
ne fastsættes praktiske regler om, hvordan gebyret skal beta-
les.
Det bemærkes, at udover gebyret efter den foreslåede be-
stemmelse i § 13, stk. 4, kan de omhandlede par også pålæg-
ges at afholde udgifter til oversættelse af dokumenter og til
tolkning efter bestemmelser fastsat i medfør af § 13, stk. 4, i
ægteskabsloven, der foreslås at blive § 13, stk. 5. Sidst-
nævnte bestemmelse foreslås ændret ved lovforslagets § 1,
nr. 7, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.2.2. og 3.2.3.
Til nr. 7
Det fremgår af § 13, stk. 4, 2. pkt., i ægteskabsloven, der
med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver § 13, stk. 5, 2. pkt., at
børne- og socialministeren kan fastsætte regler om betaling
af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse
af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne
har bopæl i Danmark.
Bemyndigelsen er udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse
nr. 1493 af 11. december 2017 om indgåelse af ægteskab.
Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at prøvelses-
myndigheden kan tilkalde en tolk, der er uddannet translatør
el.lign., hvis der i forbindelse med prøvelsen er behov for
tolkning, og at udgiften hertil afholdes af parterne, hvis in-
gen af dem har bopæl i Danmark, dog ikke hvis de er nordi-
ske statsborgere. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at
prøvelsesmyndigheden kan bestemme, at parterne skal stille
sikkerhed for betalingen af udgifterne til translatøren.
Hvis det er muligt at behandle sagen på betryggende vis
uden tolkebistand, f.eks. fordi prøvelsesmyndighedens med-
arbejdere behersker det fremmede sprog, er det ikke nød-
vendigt at tilkalde en tolk.
Det bemærkes, at det følger af artikel 2, stk. 1, i nordisk
konvention af 17. juni 1981 om nordiske statsborgeres ret til
at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land, jf. be-
kendtgørelse nr. 16 af 10. marts 1987, Lovtidende C, at en
nordisk borger skal kunne anvende sit eget sprog ved hen-
vendelse til myndigheder i et andet nordisk land. Prøvelses-
myndigheden kan derfor ikke kræve, at nordiske borgere af-
holder udgifter til tolkning.
18
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 13, stk. 4, 2. pkt., i ægte-
skabsloven, der med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås at blive
§ 13, stk. 5, 2. pkt., udvides, således at børne- og socialmini-
steren også kan fastsætte regler om betaling for tolkning i
forbindelse med prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, hvis
prøvelsen foretages af Statsforvaltningen efter den med lov-
forslagets § 1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabslo-
ven.
Med ændringen udvides forpligtelsen til at betale for tolk-
ning i forbindelse med prøvelsen af ægteskabsbetingelserne
således, at også par, hvor begge parter ikke er danske eller
nordiske statsborgere eller har tidsubegrænset opholdstilla-
delse eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-
reglerne, skal betale for tolkning. Statsforvaltningen vil såle-
des have mulighed for i alle prøvelsessager efter den i lov-
forslagets § 1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, at opkræve beta-
ling for tolkning. Bestemmelsen vil være relevant for Stats-
forvaltningens brug af tolkning i forbindelse med samtale til
undersøgelse af, hvorvidt der er tale om et proformaægte-
skab.
Det foreslås, at muligheden for, at kommunen som prøvel-
sesmyndighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven kan op-
kræve betaling for tolkning fra par, der ikke har bopæl i
Danmark, men som heller ikke er omfattet af Statsforvalt-
ningens kompetence efter den foreslåede § 13, stk. 3, videre-
føres uændret.
Bemyndigelsen påtænkes udnyttet på samme måde som ef-
ter gældende ret, således at der fastsættes regler om, at det er
prøvelsesmyndigheden, der beslutter, om der er behov for
tolkning. Endvidere påtænkes der ligeledes i overensstem-
melse med gældende ret fastsat bestemmelser om, at prøvel-
sesmyndigheden kan beslutte, at parterne skal stille sikker-
hed for betalingen.
Med den foreslåede ændring supplerer § 13, stk. 5, 2. pkt.,
den gældende bemyndigelse i § 13, stk. 4, 1. pkt., i ægte-
skabsloven, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver § 13, stk.
5, 1. pkt. Efter denne bestemmelse kan børne- og socialmi-
nisteren fastsætte regler om betaling af udgifter til oversæt-
telse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med
prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at staten ikke bør af-
holde udgifterne til tolkning for par, der ønsker at blive gift i
Danmark, og hvor begge parter ikke har dansk indfødsret,
statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegræn-
set opholdstilladelse eller ret til tidsubegrænset ophold i
Danmark efter EU-reglerne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.2.2. og 3.2.3.
Til nr. 8
Det fremgår af § 18, stk. 1, 2. pkt., i ægteskabsloven, at bor-
gerlig vielse foretages af de prøvelsesmyndigheder, der er
nævnt i § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, dvs. af kommunalbe-
styrelsens formand, et magistratsmedlem eller en udvalgs-
formand afhængig af styreformen i den pågældende kom-
mune. Det fremgår videre af § 18, stk. 2, i ægteskabsloven,
at prøvelsesmyndigheden kan bemyndige en eller flere per-
soner til på sit ansvar at foretage vielser.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 2, ændres, således
at det alene er prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 1, der
kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at fo-
retage vielser. Der er således tale om en videreførelse af
gældende ret.
Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at præci-
sere, at adgangen til at delegere vielseskompetencen alene
gælder kommunen som prøvelsesmyndighed efter § 13, stk.
1, da det med den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede § 13,
stk. 3, i ægteskabsloven foreslås, at Statsforvaltningen er
prøvelsesmyndighed i visse sager. Kompetencen til at fore-
tage borgerlige vielser foreslås dermed uændret varetaget
udelukkende af kommunen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.2.2. og 3.2.3.
Til nr. 9
Det fremgår af § 19, stk. 1, 1. pkt., i ægteskabsloven, at viel-
se ikke må foretages, før en af de myndigheder, der er nævnt
i § 13, stk. 1, har attesteret, at ægteskabsbetingelserne er op-
fyldte.
Det foreslås, at § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at det
tilføjes, at vielse ikke må foretages, før en af de myndighe-
der, der er i nævnt i § 13, stk. 1 eller 3, har attesteret, at æg-
teskabsbetingelserne er opfyldte.
Det foreslås med den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede
§ 13, stk. 3, i ægteskabsloven, at kompetencen til at foretage
prøvelse af ægteskabsbetingelserne i visse sager tillægges
Statsforvaltningen. Det vil i disse sager ikke være kommu-
nen som prøvelsesmyndighed efter § 13, stk. 1, men deri-
mod Statsforvaltningen som prøvelsesmyndighed efter § 13,
stk. 3, der skal have udstedt en prøvelsesattest, førend viel-
sen kan foretages. Dette forhold skal afspejles i bestemmel-
sen i § 19, stk. 1, 1. pkt., i ægteskabsloven.
For så vidt angår fremsendelsen af prøvelsesattesten til den
myndighed, der foretager vielsen, henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.2.2. og 3.2.3.
Til nr. 10
Det fremgår af § 19, stk. 1, i ægteskabsloven, at vielse ikke
må foretages, før en af de myndigheder, der er nævnt i § 13,
stk. 1, dvs. kommunen, ved en såkaldt prøvelsesattest har at-
testeret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldte. Det fremgår
videre af bestemmelsen, at prøvelsesattesten har gyldighed i
19
4 måneder, dog kun indtil det tidspunkt hvor parternes lovli-
ge ophold i Danmark eventuelt ophører.
Det fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1493 af 11.
december 2017 om indgåelse af ægteskab, der er udstedt
med hjemmel i § 58 b, stk. 2, i ægteskabsloven, at hvis viel-
sen skal foretages af en anden myndighed end den myndig-
hed, der har foretaget prøvelsen af ægteskabsbetingelserne,
udleveres attesten til parterne, der afleverer attesten til viel-
sesmyndigheden. Bestemmelsen har navnligt betydning, når
et par ønsker at blive viet kirkeligt.
Det foreslås, at der som 4. og 5. pkt. indsættes bestemmelser
i § 19, stk. 1, om, at prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk.
3, dvs. Statsforvaltningen, skal sende prøvelsesattesten samt
relevante dokumenter, herunder dokumentation for parternes
identitet, med en sikker digital postløsning til den myndig-
hed, der efter § 15 i ægteskabsloven foretager vielsen. Det
foreslås videre, at hvis det ikke er muligt at anvende en sik-
ker digital postløsning, skal Statsforvaltningen som prøvel-
sesmyndighed fremsende dokumenterne med post.
Den foreslåede bestemmelse regulerer alene sagsgangen
vedrørende prøvelsesattesten i sager, der er omfattet af
Statsforvaltningens kompetence som prøvelsesmyndighed
efter den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, i
ægteskabsloven. Dette betyder, at bestemmelsen alene fin-
der anvendelse i sager, hvor begge parter ikke er danske el-
ler nordiske statsborgere eller har tidsubegrænset opholdstil-
ladelse eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter
EU-reglerne. For øvrige par, hvor prøvelsen af ægteskabsbe-
tingelserne foretages af kommunen som prøvelsesmyndig-
hed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, foreslås der ingen
ændringer.
Det foreslås med bestemmelsen, at når Statsforvaltningen
har konstateret, at ægteskabsbetingelserne efter kapitel 1 i
ægteskabsloven er opfyldte, skal Statsforvaltningen udstede
en prøvelsesattest. Statsforvaltningen skal sende attesten di-
gitalt til den myndighed, der skal foretage vielsen, dvs. til
kommunen, folkekirken eller et anerkendt trossamfund.
Prøvelsesattesten skal vedlægges relevante dokumenter. Det
drejer sig om de dokumenter eller kopier af dokumenter,
som parret har indsendt som dokumentation for deres identi-
tet og lovlige ophold i Danmark. Begrundelsen for dette er,
at den myndighed, der foretager vielsen, skal have mulighed
for at sikre sig, at det par, der møder op for at blive gift, er
det samme par, som prøvelsesattesten vedrører. Dermed for-
hindres misbrug og omgåelse af forbuddet mod profor-
maægteskaber.
Efter § 19, stk. 3, i ægteskabsloven, der ikke foreslås ændret
med dette lovforslag, må vielsesmyndigheden aldrig foreta-
ge vielsen, hvis myndigheden er bekendt med, at ægteskabs-
betingelserne ikke er opfyldte, herunder bl.a. at parret ikke
har lovligt ophold i Danmark.
Statsforvaltningen skal anvende en sikker digital postløsning
til fremsendelsen af prøvelsesattesten og de relevante med-
følgende dokumenter til vielsesmyndigheden. Dette skyldes,
at prøvelsesattesten og medfølgende dokumenter indeholder
personoplysninger, der ikke bør videresendes ved brug af en
usikker forbindelse. Såfremt vielsesmyndigheden ikke har
adgang til en sikker digital postløsning, skal Statsforvaltnin-
gen fremsende prøvelsesattesten m.v. med almindelig brev-
post.
Samtidig med fremsendelsen af prøvelsesattesten til vielses-
myndigheden, sender Statsforvaltningen en meddelelse her-
om til parret eller parrets repræsentant.
Par, der er omfattede af Statsforvaltningens foreslåede kom-
petence efter den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede § 13,
stk. 3, i ægteskabsloven kan ved indgivelse af ansøgning om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne angive, hvilken myndig-
hed der skal forestå vielsen. Hvis parret ikke har angivet
dette i ansøgningen, skal Statsforvaltningen anmode parret
om at oplyse det i forbindelse med, at Statsforvaltningen
skal udstede prøvelsesattesten.
Hvis parret ændrer deres ønske om, hvilken myndighed der
skal foretage vielsen efter, at Statsforvaltningen har udstedt
prøvelsesattesten og fremsendt den til denne vielsesmyndig-
hed, skal parret rette henvendelse til Statsforvaltningen.
Statsforvaltningen skal herefter sende prøvelsesattesten m.v.
til den vielsesmyndighed, som parret har valgt, og samtidigt
orientere den myndighed, der tidligere har fået fremsendt
prøvelsesattesten, om ændringen.
De foreslåede bestemmelser er begrundet i behovet for at re-
gulere sagsgangen, når det med den i lovforslagets § 1, nr. 6,
foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabsloven foreslås, at Stats-
forvaltningen tillægges kompetencen til at prøve ægteskabs-
betingelserne i visse sager. Dette forslag betyder, at i de sag-
er, hvor Statsforvaltningen er prøvelsesmyndighed, vareta-
ges opgaven som prøvelsesmyndigheden og borgerlig viel-
sesmyndighed ikke længere af den samme myndighed. Så-
fremt den af Statsforvaltningen udstedte prøvelsesattest
fremsendes til parterne selv med henblik på, at parterne vi-
deregiver attesten til vielsesmyndigheden, vil der være risi-
ko for misbrug og omgåelse af forbuddet mod proformaæg-
teskaber. Det findes derfor nødvendigt, at Statsforvaltningen
fremsender prøvelsesattesten og kopi af identitetsdokumen-
ter m.v. direkte til vielsesmyndigheden.
Til nr. 11
Gyldigheden af vielser er reguleret i § 21 i ægteskabsloven.
Det fremgår af § 21, stk. 1, at en vielse kun er gyldig, hvis
den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage
vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i § 20, stk. 2, i
ægteskabsloven om vielsesritualet. Det fremgår videre af be-
stemmelsen, at en vielse kun er gyldig, hvis begge parter
ved vielsen var fyldt 18 år. Er en af betingelserne i § 21, stk.
1, ikke opfyldt, er vielsen ugyldig, hvilket betyder, at parter-
ne ikke anses for ægtefæller. Dog kan Ankestyrelsen efter
§ 21, stk. 2, godkende en sådan vielse som gyldig, hvis sær-
lige grunde taler herfor.
20
Det foreslås, at det indsættes som ugyldighedsgrund i § 21,
stk. 1, 2. pkt., i ægteskabsloven, at der er tale om et profor-
maægteskab i strid med den i lovforslagets § 1, nr. 1, fore-
slåede § 8 a i ægteskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at såfremt der er tale
om et proformaægteskab i strid med den foreslåede § 8 a, vil
vielsen være ugyldig, og parterne anses ikke for ægtefæller.
Muligheden efter § 21, stk. 2, for at Ankestyrelsen kan god-
kende en vielse som gyldig, foreslås også at finde anvendel-
se for vielser, der er ugyldige som følge af, at der er tale om
et proformaægteskab i strid med den foreslåede § 8 a. Mu-
ligheden for efterfølgende godkendelse af en vielse som gyl-
dig anvendes kun, hvis særlige grunde taler herfor. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis parterne efter indgåelsen af pro-
formaægteskabet har etableret et egentligt samliv, således at
der ikke længere er tale om et proformaægteskab, og dette
samliv har været opretholdt i en længere årrække.
Den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., er begrundet i, at det
med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 8 a foreslås,
at der ikke kan indgås et proformaægteskab med henblik på
at opnå ret til ophold. Hvis det forhold, at der er tale om et
proformaægteskab, først opdages efter vielsen, bør ægteska-
bet ikke være gyldigt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.1.2. og 3.1.3.
Til nr. 12
Det fremgår af § 22 a i ægteskabsloven, at prøvelsesmyndig-
heden efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven og den borgerlige
vielsesmyndighed skal indberette tilfælde, hvor der kan væ-
re grund til at antage, at det afgørende formål med ægteska-
bets indgåelse er at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelo-
vens § 9, stk. 12. Der er således tale om en indberetnings-
pligt i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at der er tale
om et proformaægteskab med henblik på at opnå ret til op-
hold i Danmark.
Indberetningen skal ske til Udlændingestyrelsen. Indberet-
ningen har til formål at give Udlændingestyrelsen oplysnin-
ger, der kan anvendes ved Udlændingestyrelsens behandling
af en eventuel senere ansøgning om familiesammenføring
på baggrund af proformaægteskabet.
Det foreslås, at § 22 a affattes således, at stk. 1, 1. pkt. inde-
holder hjemmel for Statsforvaltningen til som prøvelses-
myndighed efter den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede
§ 13, stk. 3, i ægteskabsloven at videregive oplysninger om
par, hvis ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne
Statsforvaltningen har afslået, fordi der er tale om et profor-
maægteskab i strid med den i lovforslagets § 1, nr. 1, fore-
slåede § 8 a i ægteskabsloven, eller fordi parterne ikke har
lovligt ophold i Danmark, jf. § 11 a i ægteskabsloven. Op-
lysningerne kan videregives til Udlændingestyrelsen, Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration og politiet.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 1. pkt., at Statsforvaltningen
kan videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen, Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration og politiet,
hvis der er foretaget en indberetning om parterne efter den
foreslåede bestemmelse i § 22 a, stk. 2. Med § 22 a, stk. 2,
foreslås det, at den borgerlige vielsesmyndighed, jf. § 18, jf.
§ 13, stk. 1, i ægteskabsloven skal indberette tilfælde, hvor
foretagelse af en vielse afslås under henvisning til de nævnte
bestemmelser i §§ 8 a eller 11 a i ægteskabsloven. Indberet-
ningen skal ske til Statsforvaltningen. Der henvises til det
nedenfor anførte om den foreslåede § 22 a, stk. 2.
Endelig foreslås det i stk. 1, 2. pkt., at videregivelsen af op-
lysningerne kun kan ske, når Statsforvaltningen vurderer, at
oplysningerne er nødvendige for den pågældende myndig-
heds varetagelse af opgaver efter udlændingelovgivningen
og den strafferetlige lovgivning.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at Statsforvaltnin-
gen foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne for par,
hvor ikke begge parter er danske eller nordiske statsborgere
eller har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller
ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Det er i disse sager, at der er en risiko for proformaægteska-
ber i strid med den foreslåede § 8 a, og der kan opstå spørgs-
mål om lovligt ophold efter § 11 a, herunder hvorvidt par-
rets dokumenter er ægte. Statsforvaltningen kan med den
foreslåede § 22 a videregive oplysninger om parter, hvis an-
søgning Statsforvaltningen har afslået, fordi der er tale om et
proformaægteskab i strid med den foreslåede § 8 a, eller for-
di en eller begge parter ikke har eller på vielsestidspunktet
ikke vil have lovligt ophold i Danmark, jf. § 11 a.
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til videregivelse
af oplysninger, men indeholder ikke en indberetningspligt
for Statsforvaltningen. Hvorvidt der skal ske videregivelse,
vil bero på Statsforvaltningens skønsmæssige vurdering af
bl.a. oplysningernes karakter, parternes relation til Danmark
og Udlændingestyrelsens, Styrelsen for International Re-
kruttering og Integrations og/eller politiets behov for oplys-
ningerne. Videregivelse kan ske til politiet, Udlændingesty-
relsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration med henblik på anvendelse af de videregivne oplys-
ninger til formål, der er knyttet til forebyggelse og hindring
af proformaægteskaber og af opnåelse af ret til ophold på
baggrund af et proformaægteskab. Videregivelse må endvi-
dere ske med henblik på forebyggelse, hindring og efter-
forskning af strafbare handlinger i forbindelse med indgåel-
se af proformaægteskab samt til formål, der er knyttet til fo-
rebyggelse, hindring og efterforskning af personers ulovlige
indrejse og ophold i Danmark, herunder ved brug af falske
dokumenter. Statsforvaltningen skal i den konkrete sag vur-
dere, hvorvidt der skal ske videregivelse til en eller flere af
de nævnte myndigheder på baggrund af den pågældende
myndigheds behov for oplysningerne. For så vidt angår vi-
deregivelse til Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration skal det indgå i vurde-
ringen af, om der skal ske videregivelse, hvilke typer af sag-
er den pågældende myndighed behandler, og om oplysnin-
21
gerne vil kunne være af betydning for den pågældende myn-
dighed.
De oplysninger, som det kan være relevant at videregive til
de nævnte myndigheder, kan f.eks. vedrøre parrets statsbor-
gerskabsforhold, opholdsgrundlag og årsagen til, at Statsfor-
valtningen har afslået ansøgningen om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne, herunder oplysninger om parternes ind-
byrdes forhold og om tredjemand. Statsforvaltningen kan i
tvivlstilfælde rette henvendelse til den pågældende myndig-
hed med henblik på at få afklaret myndighedens behov for
oplysningerne.
Statsforvaltningen skal oplyse parter om muligheden for vi-
deregivelse af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse
i § 22 a i forbindelse med, at parterne indgiver en ansøgning
om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Ved indgivelse af
ansøgningen giver parterne samtykke til, at der kan ske vi-
deregivelse. Dette vil fremgå af den digitale løsning og blan-
ketten til ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne,
som parterne skal anvende, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 1493 af 11. december 2017 om indgåelse af ægteskab.
Bestemmelsen medfører ikke en fravigelse af Statsforvalt-
ningens almindelige forpligtelse til at rette henvendelse til
politiet, hvis Statsforvaltningen har oplysninger om perso-
ner, der opholder sig ulovligt i Danmark. Det bemærkes
dog, at parterne typisk vil indgive ansøgning om prøvelse af
ægteskabsbetingelserne fra udlandet.
Det foreslås med stk. 2, at den borgerlige vielsesmyndighed
efter § 18, jf. § 13, stk. 1, i ægteskabsloven skal indberette
tilfælde til Statsforvaltningen, hvor foretagelse af en vielse
afslås under henvisning til manglende opfyldelse af ægte-
skabsbetingelserne i §§ 8 a eller 11 a i ægteskabsloven.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at Statsforvalt-
ningen modtager oplysninger om sager, hvor den borgerlige
vielsesmyndighed, dvs. kommunen, har afvist at foretage en
vielse med henvisning til, at der er tale om et proformaægte-
skab i strid med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede
§ 8 a i ægteskabsloven, eller at parterne ikke har lovligt op-
hold, jf. § 11 a i ægteskabsloven, selvom Statsforvaltningen
har prøvet ægteskabsbetingelserne og meddelt parret tilla-
delse til at indgå ægteskab i Danmark. Bestemmelsen byg-
ger på, at vielsesmyndigheden efter § 19, stk. 3, i ægteskabs-
loven aldrig må foretage en vielse, hvis det er myndigheden
bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldte, heller
ikke selvom en anden myndighed har prøvet ægteskabsbe-
tingelserne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og be-
mærkningerne hertil.
Hvis den borgerlige vielsesmyndighed afslår at foretage en
vielse, fordi vielsesmyndigheden finder, at der er tale om et
proformaægteskab, skal vielsesmyndigheden alene indberet-
te til Statsforvaltningen, at den har afvist at foretage vielsen,
men ikke årsagen hertil. Dette skyldes, at vielsesmyndighe-
den ellers skal videregive personoplysninger, som Statsfor-
valtningen ikke har behov for. Hvis parret indsender en ny
anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne til Stats-
forvaltningen, kan Statsforvaltningen med parrets samtykke
indhente oplysningerne om afvisningen fra vielsesmyndig-
heden. Afviser parret at give samtykke til, at Statsforvaltnin-
gen indhenter oplysningerne, kan Statsforvaltningen efter
den med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede bestemmelse i
§ 58 f i ægteskabsloven tillægge det processuel skadevirk-
ning og afslå ansøgningen.
Afslår vielsesmyndigheden at foretage vielsen under henvis-
ning til manglende lovligt ophold i Danmark, meddeler viel-
sesmyndigheden ved indberetningen til Statsforvaltningen
årsagen hertil.
Hvis Statsforvaltningen finder grundlag herfor, kan Statsfor-
valtningen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 videre-
give oplysninger fra vielsesmyndigheden til Udlændingesty-
relsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion og politiet.
Statsforvaltningen skal sikre, at indberetning efter den fore-
slåede bestemmelse i § 22 a, stk. 2, kan foretages enkelt og
ubureaukratisk. Statsforvaltningen skal endvidere sikre, at
der sker registrering af indberetningerne med henblik på lø-
bende udvikling af Statsforvaltningens prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne samt i anonymiseret form til statistiske
formål.
Den foreslåede bestemmelse medfører hverken en pligt til
eller mulighed for, at den borgerlige vielsesmyndighed ind-
beretter tilfælde, hvor foretagelse af vielsen er nægtet efter
§ 19, stk. 3, i ægteskabsloven med henvisning til, at andre
ægteskabsbetingelserne end de i §§ 8 a eller 11 a anførte ik-
ke er opfyldte.
De foreslåede bestemmelser i § 22 a indebærer, at der kan
videregives personoplysninger fra Statsforvaltningen til Ud-
lændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering
og Integration og politiet henholdsvis fra den borgerlige vi-
elsesmyndighed til Statsforvaltningen, også selvom den på-
gældende ikke har givet samtykke til videregivelsen eller
har trukket et samtykke tilbage. Der kan i visse tilfælde væ-
re tale om personoplysninger om rent private forhold, som
er oplyst i forbindelse med Statsforvaltningens undersøgelse
af, om der er tale om et proformaægteskab, eller i forbindel-
se med vielsesmyndighedens forberedelse af vielsen. Der
kan endvidere være tale om oplysninger om strafbare for-
hold, såfremt sagen indeholder oplysninger om en parts brug
af falske dokumenter eller ulovlige ophold i Danmark, eller
der er tale om urigtig erklæring over for Statsforvaltningen
efter § 162 i straffeloven, anvendelse af falske dokumenter
efter § 171 i straffeloven eller ulovligt ophold i Danmark ef-
ter §§ 59 og 59 b i udlændingeloven.
Efter § 27 i forvaltningsloven har den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, tavshedspligt med hensyn til op-
lysninger om enkeltpersoners private forhold.
Det følger af § 28, stk. 1, i forvaltningsloven, at for manuel
videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner
22
(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed
gælder reglerne i §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, i lov nr. 502
af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger (databeskyttelsesloven) og i artikel 5, stk.
1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9
og 10 og artikel 77, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF, forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (data-
beskyttelsesforordningen), jf. § 2, stk. 1, i databeskyttelses-
loven. For videregivelse af personoplysninger til en anden
forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved
hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i data-
beskyttelseslovgivningen anvendelse. Ved ”automatisk data-
behandling” forstås ”elektronisk databehandling”.
Endvidere følger det af § 29 i forvaltningsloven, at oplysnin-
ger om ansøgerens rent private forhold i sager, der rejses
ved ansøgning, ikke må indhentes fra andre dele af forvalt-
ningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Dette gæl-
der dog ikke, hvis ansøgeren har givet samtykke hertil, an-
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov
eller særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart
overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke ind-
hentes.
Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a, i databeskyttelsesfor-
ordningen, at personoplysninger skal behandles lovligt, ri-
meligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registre-
rede. Efter litra b i bestemmelsen skal personoplysninger
indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og
oplysningerne må ikke viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med disse formål. Endelig følger det af litra c, at
behandlingen af persondataoplysninger skal være tilstrække-
lig, relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt i for-
hold til de formål, hvortil de behandles. Den dataansvarlige
er ansvarlig for og skal kunne påvise, at artikel 5, stk. 1,
overholdes, jf. artikel 5, stk. 2.
Artikel 6 i forordningen regulerer, hvornår behandlingen af
personoplysninger er lovlig. Efter artikel 6, stk. 1, litra a, er
behandling af personoplysninger lovlig, hvis den registrere-
de har givet samtykke til behandling af sine personoplysnin-
ger til et eller flere specifikke formål. Behandlingen af per-
sonoplysninger er efter artikel 6, stk. 1, litra c og e, også
lovlig, når behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse el-
ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt.
Når behandling til et andet formål end det, som personoply-
sningerne er indsamlet til, ikke er baseret på den registrere-
des samtykke, EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret, skal der tages hensyn til en række omstændigheder for at
afgøre, om behandling til et andet formål er foreneligt med
det formål, som personoplysningerne oprindelig blev ind-
samlet til. Der skal efter artikel 6, stk. 4, litra a og b, tages
hensyn til enhver forbindelse mellem det formål, som perso-
noplysningerne er indsamlet til, og formålet med den på-
tænkte viderebehandling og den sammenhæng, hvori perso-
noplysningerne er blevet indsamlet, navnligt med hensyn til
forholdet mellem den registrerede og den dataansvarlige.
Der skal endvidere efter litra c tages hensyn til personoply-
sningernes art, herunder navnligt om behandlingen omfatter
særlige kategorier af personoplysninger efter artikel 9 og
straffedomme m.v. efter artikel 10. Endelig skal der efter li-
tra d tages hensyn til den påtænkte viderebehandlings muli-
ge konsekvenser for de registrerede.
Artikel 23, stk. 1, i forordningen indeholder mulighed for
ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i national ret at be-
grænse rækkevidden af artikel 5. Dette forudsætter bl.a., at
begrænsningen er en nødvendig og forholdsmæssig foran-
staltning i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. fore-
byggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af
strafbare handlinger og andre vigtige målsætninger i forbin-
delse med beskyttelse af en medlemsstats generelle sam-
fundsinteresser.
Efter artikel 23, stk. 2, skal enhver lovgivningsmæssig for-
anstaltning, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, som mini-
mum, hvor det er relevant, bl.a. indeholde bestemmelser
vedrørende formålene med behandlingen, rækkevidden af de
indførte begrænsninger og risiciene for de registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder.
Hvis behandling af personoplysninger er baseret på samtyk-
ke, skal den dataansvarlige efter artikel 7, stk. 1, i forordnin-
gen kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til
behandlingen. Behandlingen skal endvidere være omfattet af
artikel 6 og 9. Den registrerede har efter artikel 7, stk. 3, til
enhver tid ret til at trække sit samtykke tilbage. Tilbagetræk-
ning af et samtykke berører dog ikke lovligheden af den be-
handling af oplysningerne, der er baseret på samtykke inden
tilbagetrækningen.
Databeskyttelsesloven indeholder i § 8, stk. 1, supplerende
bestemmelser for det offentliges behandling af oplysninger
om strafbare forhold. Efter disse bestemmelser må der for
den offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om
strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for vareta-
gelsen af myndighedens opgaver. Oplysninger om strafbare
forhold må efter § 8, stk. 2, således ikke videregives. Vide-
regivelse kan dog ske, hvis den registrerede har givet sit ud-
trykkelige samtykke til videregivelsen, videregivelsen sker
til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemme-
ligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,
eller videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myn-
digheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe.
Artikel 9 i forordningen regulerer behandlingen af særlige
kategorier af personoplysninger. Efter bestemmelsens stk. 1
23
er behandling af personoplysninger om bl.a. race eller etnisk
oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning,
helbredsoplysninger, seksuelle forhold og seksuel oriente-
ring forbudt. Forbuddet i stk. 1 finder efter artikel 9, stk. 2,
bl.a. ikke anvendelse, hvis de i bestemmelsens litra g nævnte
forhold gør sig gældende. Litra g i artikel 9, stk. 2, drejer sig
om situationer, hvor behandling af personoplysninger er
nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på
grundlag af national ret og står i rimeligt forhold til det mål,
der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten
til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foran-
staltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggen-
de rettigheder og interesser.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 a om Statsforvaltningens
og den borgerlige vielsesmyndigheds mulighed for at vide-
regive personfølsomme oplysninger om par, der ønsker at
indgå et proformaægteskab, og om par, som vil indgå ægte-
skab uden at have lovligt ophold i Danmark skal administre-
res i overensstemmelse med forordningens bestemmelser
om videregivelse af oplysninger. Videregivelsen kan således
ske, når den pågældende part har givet samtykke hertil i
overensstemmelse med artikel 7, jf. artikel 6, stk. 1, og arti-
kel 9, stk. 2, i forordningen eller § 8, stk. 1, nr. 1, i databe-
skyttelsesloven. Videregivelse kan endvidere ske i overens-
stemmelse med artikel 6, stk. 4, jf. artikel 23, stk. 1, og arti-
kel 9 i forordningen, og i så fald kan Statsforvaltningen og
vielsesmyndigheden videregive følsomme personoplysnin-
ger, selvom den pågældende ikke har givet samtykke til vi-
deregivelsen eller har trukket et samtykke tilbage.
De oplysninger, som Statsforvaltningen efter bestemmelsen
i § 22 a, stk. 1, kan videregive til Udlændingestyrelsen, Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration og politi-
et, er ikke indsamlet til brug for disse myndigheders behand-
ling af en sag efter udlændingelovgivningen eller den straf-
feretlige lovgivning. De oplysninger, som den borgerlige vi-
elsesmyndighed indsamler efter bestemmelsen i § 22 a, stk.
2, er ligeledes ikke indsamlet til brug for vielsesmyndighe-
dens behandling af en vielsessag. Videregivelsen af oplys-
ninger efter § 22 a sker således til varetagelse af andre for-
mål end det oprindelige formål, hvortil oplysningerne blev
indsamlet. Videregivelsen af disse oplysninger kan derfor
kun ske, hvis den pågældende har givet samtykke hertil i
overensstemmelse med artikel 7, jf. artikel 6, stk. 1, og arti-
kel 9, stk. 2, litra a, i forordningen eller med § 8, stk. 1, nr.
1, i databeskyttelsesloven, eller hvis betingelserne i artikel
6, stk. 4, jf. artikel 23, stk. 1, og artikel 9 i forordningen er
opfyldte.
De nævnte betingelser i forordningen for at videregive op-
lysningerne er opfyldte, da parterne som nævnt ved indgi-
velsen af ansøgningen om prøvelse af ægteskabsbetingelser-
ne giver samtykke til, at der kan ske videregivelse efter § 22
a i ægteskabsloven.
Har parten trukket sit samtykke tilbage, eller vedrører oplys-
ningerne tredjemand, er betingelserne for videregivelse af
oplysningerne opfyldte, fordi videregivelsen sker af hensyn
til forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølg-
ning af strafbare handlinger og andre vigtige målsætninger i
forbindelse med beskyttelse af generelle samfundsinteresser,
navnligt reguleringen af udlændinges ophold i Danmark.
Videregivelsen af oplysninger kan resultere i en afgørelse,
der er indgribende for en af de registrerede, da oplysninger-
ne kan anvendes i forbindelse med strafforfølgning eller
håndhævelse af udlændingelovgivningen. Hensynet hertil
overstiger imidlertid den registreredes interesse i, at oplys-
ningerne ikke kan videregives.
Det bemærkes, at der med forslaget i § 22 a, stk. 1, tages
hensyn til den registreredes ret til at beskytte oplysninger
om rent private forhold. Dette hensyn varetages ved, at vide-
regivelsen alene kan ske, når Statsforvaltningen vurderer, at
oplysningerne er nødvendige for den pågældende myndig-
heds varetagelse af opgaver efter udlændingelovgivningen
og/eller den strafferetlige lovgivning. Som dataansvarlig ef-
ter artikel 4, nr. 7, i forordningen for de oplysninger, som vi-
deregives efter bestemmelsen, skal Statsforvaltningen såle-
des i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af,
hvilke oplysninger der er behov for at videregive til Udlæn-
dingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og/eller politiet.
Den borgerlige vielsesmyndighed skal med forslaget i § 22
a, stk. 2, foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysnin-
ger om en afslået vielse, der er behov for at videregive til
Statsforvaltningen, herunder med henblik på Statsforvaltnin-
gens videregivelse af oplysningerne til Udlændingestyrel-
sen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration
og/eller politiet efter den foreslåede bestemmelse i § 22 a,
stk. 1. Der er dog ikke behov for, at vielsesmyndigheden fo-
retager en nærmere vurdering af videregivelsen af oplysnin-
gerne. Det skyldes, at videregivelsesbestemmelsen i § 22 a,
stk. 2, har et meget snævert anvendelsesområde. Den vedrø-
rer således alene indberetning af, at en part ikke har lovligt
ophold i Danmark, eller at vielsesmyndigheden har afslået at
foretage en vielse under henvisning til, at der er tale om et
proformaægteskab, uden at give oplysninger om begrundel-
sen for afslaget.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 a medfører ikke ind-
skrænkninger i den registreredes rettigheder efter kapitel III
i forordningen, der bl.a. indeholder regler om den dataan-
svarliges oplysningspligt over for den registrerede og den
registreredes rettigheder efter artikel 15-23 i databeskyttel-
sesforordningen.
Endelig bemærkes, at databeskyttelseslovgivningen finder
anvendelse for videregivelse af oplysninger, der ikke er om-
fattede af § 22 a i ægteskabsloven, f.eks. anmeldelse til poli-
tiet af anvendelse af falske dokumenter.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 a er begrundet i behovet
for et tæt myndighedssamarbejde i indsatsen mod profor-
maægteskaber. Det er således hensigtsmæssigt, at Statsfor-
valtningen kan videregive oplysninger til Udlændingestyrel-
24
sen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration
og politiet, der kan opfylde disse myndigheders behov. For
så vidt angår Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration kan videregivelsen af op-
lysningerne endvidere være hensigtsmæssig ved disse myn-
digheders behandling af konkrete sager om opholdsret.
Det er endvidere vigtigt, at Statsforvaltningen modtager en
underretning, når vielsesmyndigheden har afvist at foretage
en vielse, fordi der er tale om et proformaægteskab i strid
med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 8 a i ægte-
skabsloven, eller fordi parret ikke opfylder betingelsen om
lovligt ophold i Danmark efter § 11 a i ægteskabsloven.
Statsforvaltningen har dels behov for oplysningerne til brug
for eventuel behandling af en senere ansøgning om prøvelse
af ægteskabsbetingelserne fra en eller begge parter, dels kan
oplysningerne indgå i Statsforvaltningens løbende arbejde
med undersøgelse af proformaægteskaber og lovligt ophold.
Til nr. 13
Anerkendelse af ægteskaber indgået i udlandet er reguleret i
§ 22 b i ægteskabsloven. Det fremgår af § 22 b, stk. 1, at et
ægteskab indgået i udlandet anerkendes, hvis ægteskabet er
gyldigt i det land, hvor ægteskabet er indgået. Dette gælder
dog ikke de i § 22 b, stk. 2, nævnte situationer. Efter denne
bestemmelse kan der ikke ske anerkendelse, hvis parterne
ikke var samtidigt til stede under vielsen, hvis en part ved
vielsen ikke var fyldt 18 år, eller hvis anerkendelse af ægte-
skabet strider mod grundlæggende danske retsprincipper.
Efter § 22 b, stk. 3, kan der uanset stk. 2 ske anerkendelse,
hvis der foreligger tvingende grunde herfor, og parterne stil-
les i en urimelig situation, hvis ægteskabet ikke anerkendes.
Bestemmelsen i stk. 3 har et meget snævert anvendelsesom-
råde, og der skal således anlægges en yderst restriktiv vurde-
ring af, om bestemmelsen skal anvendes i en bestemt situa-
tion. Baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke kan ude-
lukkes, at der kan være tilfælde, hvor parterne stilles i en
urimelig situation, hvis ægteskabet ikke anerkendes, selvom
der er efter bestemmelsen i stk. 2 er meget tungtvejende
grunde til ikke at anerkende ægteskabet. Er det således f.eks.
på grund af en af parternes dødsfald umuligt at løse de retli-
ge udfordringer, der opstår ved en manglende anerkendelse
af ægteskabet, kan det tale for, at ægteskabet alligevel aner-
kendes, navnligt hvis der ved dødsfaldet opstår problemer i
forhold til at fastslå faderskabet til fælles børn og til parter-
nes gensidige arveret. Det forhold, at parterne har eller ven-
ter et fællesbarn, vil ikke alene kunne begrunde en anerken-
delse af ægteskabet, og ægteskabet kan heller ikke anerken-
des, alene fordi parterne har haft en langvarig tilknytning til
hinanden.
Det foreslås, at der som et nyt stk. 2, nr. 2 i § 22 b indsættes
en bestemmelse om, at et ægteskab indgået i udlandet ikke
anerkendes i Danmark, hvis der er bestemte grunde til at an-
tage, at der er tale om et proformaægteskab, der blev indgået
med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i
et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at såfremt der er tale
om et proformaægteskab i strid med den i lovforslagets § 1,
nr. 1, foreslåede § 8 a i ægteskabsloven, anerkendes ægte-
skabet ikke i Danmark.
Den myndighed, der til brug for behandlingen af en sag skal
tage stilling til anerkendelse af et udenlandsk ægteskab, skal
således overveje, om der kan være tale om et proformaægte-
skab, der havde til formål at give en ægtefælle ret til ophold
i EU. Hvis der er mistanke om, at der er tale om et profor-
maægteskab, skal parternes forhold på vielsestidspunktet
undersøges på samme måde som beskrevet i bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 1. Mistanke om proformaægte-
skab kan bygge på myndighedens tidligere kendskab til par-
terne og oplysninger i den sag, hvori anerkendelsen af det
udenlandske ægteskab indgår.
Muligheden for at gøre undtagelse herfra efter § 22 b, stk. 3,
i ægteskabsloven foreslås også at finde anvendelse for ægte-
skaber, der ikke anerkendes som følge af, at der er tale om et
proformaægteskab i strid med den foreslåede § 8 a. Som
nævnt oven for skal der anlægges en yderst restriktiv vurde-
ring af, om bestemmelsen skal anvendes til anerkendelse af
et udenlandsk proformaægteskab. Anerkendelse af et uden-
landsk proformaægteskab kan kun komme på tale, hvis par-
terne efter indgåelsen af ægteskabet har etableret et egentligt
længerevarende samliv, og der foreligger hensyn som nævnt
ovenfor.
Den foreslåede § 22 b, stk. 2, nr. 2, er begrundet i, at det
med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 8 a i ægte-
skabsloven foreslås, at der ikke kan indgås et proformaægte-
skab med henblik på at opnå ret til ophold i EU. Samtidigt
foreslås det med den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede
§ 21, stk. 1, 2. pkt., i ægteskabsloven, at proformaægteska-
ber indgået i Danmark er ugyldige. Det bør derfor ikke være
muligt at få anerkendt et proformaægteskab indgået i udlan-
det.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.1.2. og 3.1.3.
Til nr. 14
Det fremgår af § 22 b, stk. 4, i ægteskabsloven, at betingel-
sen for anerkendelse af et udenlandsk ægteskab i § 22 b, stk.
2, nr. 2, ikke gælder for EU-/EØS-borgere og disses ægte-
fæller.
Det foreslås, at henvisningen i § 22 b, stk. 4, ændres således,
at der henvises til § 22 b, stk. 2, nr. 3.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
der med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås indsat en ny be-
stemmelse som § 22 b, stk. 2, nr. 2, hvorved § 22 b, stk. 2,
nr. 2, bliver § 22 b, stk. 2, nr. 3.
Til nr. 15
25
Det fremgår af § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven, at Statsfor-
valtningens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Dette
gælder dog ikke afgørelser efter § 43, stk. 1 og 2, afgørelser
om at imødekomme en anmodning efter § 43, stk. 3, og af-
gørelser om at afvise at behandle en sag om separation eller
skilsmisse efter § 43 a, stk. 2.
Det foreslås, at det tilføjes i § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven,
at Statsforvaltningens afgørelser efter § 13, stk. 3, i ægte-
skabsloven ikke kan påklages til Ankestyrelsen. Forslaget
indebærer, at parterne ikke kan indbringe Statsforvaltnin-
gens afslag på at udstede prøvelsesattest for Ankestyrelsen
eller anden administrativ myndighed.
Et afslag på at udstede en prøvelsesattest har ikke materiel
retskraft. Statsforvaltningen skal derfor efter anmodning fra
parterne i overensstemmelse med almindelige forvaltnings-
retlige principper og god forvaltningsskik genoptage sagen,
navnligt hvis der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan ha-
ve betydning for afgørelsen. Statsforvaltningen genoptager
også sagen, hvis parterne fremsender oplysninger, der kan
have betydning for sagen.
Hvis der reelt er tale om en ny ansøgning, afviser Statsfor-
valtningen at genoptage sagen. I stedet henvises parterne til
at til at indgive en ny ansøgning, hvilket kræver betaling af
nyt gebyr, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede be-
stemmelse i § 13, stk. 4, i ægteskabsloven. Det samme gæl-
der, når Statsforvaltningen har afslået en anmodning om at
udstede prøvelsesattest under henvisning til den ved lovfor-
slagets § 1, nr. 17, foreslåede bestemmelse i § 57 f i ægte-
skabsloven om processuel skadevirkning.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke Statsforvaltnin-
gens afslag på dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter
§ 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven samt af-
gørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til
brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Disse afgørel-
ser kan således efter § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven påkla-
ges til Ankestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke en parts adgang
til at indbringe Statsforvaltningens afgørelse for domstolene
efter § 63, stk. 1, i grundloven.
Bestemmelsen er begrundet i det forhold, at kommunernes
afgørelse om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, og dermed
afgørelse om hvorvidt der kan udstedes en prøvelsesattest,
ikke kan påklages. Der er dog efter § 58 b, stk. 1, i ægte-
skabsloven mulighed for at klage til Ankestyrelsen over
kommunens afslag på dispensation fra ægteskabsbetingel-
serne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabslo-
ven samt over afgørelser om anerkendelse af udenlandske
skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Med den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3,
foreslås det, at opgaven med at prøve ægteskabsbetingelser-
ne i visse sager varetages af Statsforvaltningen. Der bør ikke
i denne forbindelse foretages ændringer af mulighederne for
at påklage afgørelsen. En udvidelse ville således bl.a. med-
føre, at par, hvor ikke begge parter er danske eller nordiske
statsborgere eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller
ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne,
ville blive stillet bedre, end et par bestående af to danske
statsborgere.
Til nr. 16
Det fremgår af § 58 d, stk. 1, i ægteskabsloven, at ansøgning
om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal indgives til den
myndighed, som efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven skal
prøve ægteskabsbetingelserne. Ansøgningen skal indgives
ved brug af digital selvbetjening. Ansøgninger, der ikke ind-
gives på denne måde, afvises af myndigheden.
§ 58 d, stk. 3 og 4, i ægteskabsloven regulerer mulighederne
for at behandle en ansøgning, uanset at den ikke er indgivet
ved brug af digital selvbetjening. Efter § 2 i bekendtgørelse
nr. 1493 af 11. december 2017 om indgåelse af ægteskab
skal en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne,
der ikke indgives digitalt, indgives på en blanket (ægte-
skabserklæring), der er godkendt af Ankestyrelsen.
Ved ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal
parterne i mange sager udover selve ansøgningsblanketten
også indsende forskellige bilag. Der kan stilles krav om, at
dokumentet fremlægges i original sådan, at ægtheden af de
enkelte bilag kan vurderes. Kravet om, at ansøgningsblan-
ketten skal indgives digitalt, medfører således ikke, at par-
terne også kan indgive alle bilag til ansøgningen digitalt.
Hvis prøvelsesmyndigheden finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne
anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal prøvelses-
myndigheden efter § 58 d, stk. 3, tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Det er prøvelsesmyndigheden, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på parternes beskrivelse af egne ev-
ner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle
problemer med at søge om hjælp, ligesom prøvelsesmyndig-
heden ud fra en helhedsvurdering af parterne må bedømme,
om de vil kunne ansøge digitalt efter modtagelse af hjælp
hertil.
Særlige forhold kan endvidere bl.a. foreligge for udenland-
ske statsborgere med bopæl i udlandet, da disse ikke kan få
NemID og dermed ikke kan underskrive ansøgningen om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne digitalt.
Det foreslås, at det i § 58 d, stk. 1, i ægteskabsloven tilføjes,
at ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne også
skal indgives digitalt til Statsforvaltningen som prøvelses-
myndighed efter den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåe-
de § 13, stk. 3, i ægteskabsloven.
Der foreslås i øvrigt ingen ændring af bestemmelserne i
§ 58 d om indgivelse af ansøgning om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne og kravene til anvendelse af digital selv-
betjening.
26
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med den i lov-
forslagets § 1, nr. 6, foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabslo-
ven foreslås, at Statsforvaltningen er prøvelsesmyndighed i
visse sager efter ægteskabsloven. Det findes, at der bør gæl-
de de samme regler med hensyn til indgivelse og brug af di-
gital selvbetjening for indgivelse af ansøgning til Statsfor-
valtningen som prøvelsesmyndighed, som der gør for indgi-
velse til kommunen som prøvelsesmyndighed.
Til nr. 17
Efter § 29 i forvaltningsloven må oplysninger om ansøge-
rens rent private forhold i sager, der rejses ved ansøgning,
ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en an-
den forvaltningsmyndighed. Dette gælder dog ikke, hvis an-
søgeren har givet samtykke hertil, andet følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov eller særlige hensyn til
ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens inte-
resse i, at oplysningen ikke indhentes.
Efter almindelige forvaltningsretlige principper kan der i
sager, der er rejst ved ansøgning, på ulovbestemt grundlag
indtræde processuel skadevirkning over for den pågældende
part, hvis parten ikke tilvejebringer de oplysninger, der er
nødvendige for, at myndigheden kan afgøre sagen. Det er
dog en forudsætning herfor, at myndigheden har præciseret,
hvilke oplysninger der skal tilvejebringes, og om nødvendigt
har vejledt parten om, hvordan parten kan fremskaffe oplys-
ningerne. Den processuelle skadevirkning kan medføre, at
myndigheden afslår ansøgningen under henvisning til de
manglende oplysninger.
Det foreslås med § 58 f i ægteskabsloven, at Statsforvaltnin-
gen til brug for behandlingen af en sag om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne kan anmode en part om oplysninger om
vedkommendes egne forhold, og at Statsforvaltningen, hvis
parten undlader at give Statsforvaltningen disse oplysninger,
kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Under
henvisning til den foreslåede bestemmelse vil Statsforvalt-
ningen således kunne afslå en anmodning om at udstede en
prøvelsesattest, fordi parterne trods anmodning herom og in-
den for en rimelig frist ikke har fremlagt oplysninger, der er
nødvendige for, at Statsforvaltningen kan fastslå, at parterne
opfylder ægteskabsbetingelserne.
Et sådant afslag på at udstede en prøvelsesattest har ikke
materiel retskraft. Hvis parterne efter afslaget fremsender de
manglende oplysninger, er der imidlertid reelt tale om en ny
ansøgning, hvorfor Statsforvaltningen skal henvise parterne
til at indgive en ny ansøgning, hvilket kræver betaling af et
nyt gebyr, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede be-
stemmelse i § 13, stk. 4, i ægteskabsloven.
Statsforvaltningen skal dog efter anmodning fra parterne i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper og god forvaltningsskik genoptage sagen, hvis der er
begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for af-
gørelsen, f.eks. fordi det ikke har været klart for parterne,
hvilke oplysninger Statsforvaltningen bad dem indsende.
Statsforvaltningen skal også genoptage sagen, hvis fremsen-
delsen af oplysningerne og fremsendelsen af afslaget har
krydset hinanden.
Den foreslåede bestemmelse giver Statsforvaltningen mulig-
hed for at træffe afgørelse ud fra de oplysninger, Statsfor-
valtningen har modtaget, hvis et par ikke reagerer på Stats-
forvaltningens henvendelse om supplerende oplysninger.
Dette kan f.eks. være relevant, hvis Statsforvaltningen an-
moder om, at en eller begge parter fremlægger en civil-
standsattest som dokumentation for opfyldelse af ægteskabs-
betingelsen om at være ugifte, og parret undlader at besvare
henvendelsen. Efter den foreslåede bestemmelse kan Stats-
forvaltningen afgøre sagen på det foreliggende grundlag og
dermed afslå at udstede en prøvelsesattest, fordi parret ikke
har dokumenteret, at ægteskabsbetingelsen om ugifthed er
opfyldt.
Det er en forudsætning for anvendelsen af processuel skade-
virkning, at Statsforvaltningen har præciseret, hvilke oplys-
ninger Statsforvaltningen har brug for, at der om nødvendigt
er ydet vejledning til parten om, hvordan parten kan frem-
skaffe oplysningerne, og at parten er gjort opmærksom på,
at Statsforvaltningen kan afgøre sagen på det foreliggende
grundlag, hvis parten ikke fremsender de omhandlede oplys-
ninger.
Statsforvaltningen må ikke stille krav til en part om at frem-
skaffe oplysninger, som Statsforvaltningen er nærmere til at
indhente end parten. Statsforvaltningen må heller ikke stille
krav til en part om at fremskaffe oplysninger, hvis det er
umuligt eller meget vanskeligt for parten at fremskaffe op-
lysningerne.
Statsforvaltningen skal i overensstemmelse med official-
maksimen sikre, at der foreligger et fyldestgørende grundlag
til at træffe afgørelse i sagen.
Den foreslåede bestemmelse medfører ikke fravigelser fra
den ulovbestemte adgang efter forvaltningsretten til at til-
lægge manglende oplysninger fra en ansøger processuel ska-
desvirkning. Det findes dog hensigtsmæssigt, at denne mu-
lighed fremgår udtrykkeligt af ægteskabsloven.
Til § 2
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 40 i, stk. 1, skal Nationalt ID-cen-
ter afgive udtalelser og yde rådgivning og bistand til andre
offentlige myndigheder i spørgsmål om fastlæggelse og
kontrol af identiteten på udlændinge, som ønsker at indrejse
i, eller som opholder sig i Danmark.
Forslaget til § 40 i, stk. 1, 1. pkt., vil indebære en udvidelse
af de tilfælde, hvor Nationalt ID-center vil kunne afgive ud-
talelser og yde rådgivning og bistand til offentlige myndig-
heder. Derved vil Nationalt ID-centers rolle og funktioner
ikke som hidtil være betinget af, at den udlænding, som an-
27
modningen vedrører, ønsker at indrejse i eller tage ophold i
Danmark.
Efter forslaget vil Nationalt ID-center kunne afgive udtalel-
ser og yde rådgivning og bistand til offentlige myndigheder
i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af identi-
teten på udlændinge, når dette kan have betydning for myn-
dighedernes opgavevaretagelse.
Ved formuleringen ”når dette kan have betydning for myn-
dighedernes opgavevaretagelse” forstås, at det på det fore-
liggende grundlag og ud fra en saglig vurdering må antages
at være fagligt relevant at få bistand m.v. fra Nationalt ID-
center. Der er således tale om en relevansbetingelse, dvs. at
det ikke på forhånd kan udelukkes, at en udtalelse eller råd-
givning og bistand fra Nationalt ID-center har relevans for
myndighedens opgavevaretagelse.
Ved ”opgavevaretagelse” sigtes til myndighedens varetagel-
se af sine funktioner i bred forstand, herunder f.eks. afgørel-
ser, faktisk forvaltningsvirksomhed, analysearbejde, under-
visning m.v.
Det forudsættes som hidtil, at myndighederne omfattet af
udlændingelovens § 40 i, stk. 1, ikke skal forelægge samtli-
ge identitetspapirer for Nationalt ID-center med henblik på
ægthedsvurdering, men at det alene skal ske i tvivlstilfælde,
hvor det er af væsentlig betydning for en sags udfald, og
hvor den forelæggende myndighed ikke selv er i stand til
med tilstrækkelig sikkerhed at foretage ægthedsvurderingen.
Det forudsættes endvidere, at udlændinge- og integrations-
ministeren fra tidspunktet for Familieretshusets etablering
ændrer bekendtgørelse nr. 1607 af 19. december 2017 om
offentlige myndigheder, som Nationalt ID-center skal kunne
betjene, således at også Familieretshuset omfattes af udlæn-
dingelovens § 40 i, stk. 1.
Til § 3
De foreslåede bestemmelser i § 3 vedrører lovens ikrafttræ-
den.
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019, dog med den undtagelse, der følger af den foreslåede
bestemmelse i stk. 2.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 1 indebæ-
rer, at de foreslåede ændringer af ægteskabsloven, jf. lovfor-
slagets § 1, finder anvendelse på vielser, der foretages efter
lovens ikrafttræden. Den med lovforslagets § 1, nr. 1, fore-
slåede § 8 a i ægteskabsloven om forbud mod indgåelse af
proformaægteskab finder således også anvendelse i situatio-
ner, hvor ægteskabsbetingelserne er blevet prøvet inden lo-
vens ikrafttræden, men hvor vielsesmyndigheden efter lo-
vens ikrafttræden finder, at der er tale om et proformaægte-
skab. I så fald følger det af § 19, stk. 3, i ægteskabsloven, at
vielsesmyndigheden skal afslå at foretage vielsen. Situatio-
nen kan opstå, fordi kommunen som prøvelsesmyndighed
ikke inden lovens ikrafttræden kan afslå at imødekomme en
ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, selvom
der er tale om et proformaægteskab.
Det bemærkes, at med lovforslagets § 4, stk. 1, foreslås det,
at loven ikke finder anvendelse for ansøgninger om prøvelse
af ægteskabsbetingelserne, som prøvelsesmyndigheden har
modtaget før lovens ikrafttræden.
Det foreslås med stk. 2, at lovforslagets § 2 om ændring af
udlændingeloven træder i kraft den 1. december 2018. Det
foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er begrundet i, at det fin-
des hensigtsmæssigt, at Nationalt ID-center allerede fra den
1. december 2018 har kompetence til at yde vejledning
under etableringen og udviklingen af den kommende specia-
liserede enhed i Statsforvaltningen, der skal varetage opga-
ven med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i visse sager
med relation til udlandet efter den i lovforslagets § 1, nr. 6,
foreslåede § 13, stk. 3, i ægteskabsloven.
Det foreslås endvidere af ordensmæssige hensyn med stk. 3,
at regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, i ægteskabsloven,
der med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås ændret og flyttet til
§ 13, stk. 5, i ægteskabsloven, forbliver i kraft, indtil de op-
hæves eller afløses af nye regler.
Til § 4
De foreslåede bestemmelser i § 4 fastsætter overgangsbe-
stemmelser og regulerer behandlingen af sager, der er verse-
rende på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.
Det foreslås med stk. 1, at loven ikke finder anvendelse for
ansøgninger om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som
kommunen som prøvelsesmyndighed har modtaget før lo-
vens ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 3, stk. 1.
Det foreslås med stk. 2, at § 1, nr. 11, i lovforslaget om
ugyldigheden af ægteskaber indgået i strid med den i lovfor-
slagets § 1, nr. 1, foreslåede § 8 a i ægteskabsloven, ikke
finder anvendelse for ægteskaber og registrerede partnerska-
ber, som er indgået før lovens ikrafttræden.
Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås indsat en bestemmel-
se i § 21, stk. 1, 2. pkt., i ægteskabsloven, hvorefter en viel-
se kun er gyldig, hvis den ikke strider mod den i lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslåede § 8 a i ægteskabsloven om profor-
maægteskaber. Af retssikkerhedsmæssige hensyn bør be-
stemmelsen ikke finde anvendelse for ægteskaber og regi-
strerede partnerskaber, som er indgået før lovens ikrafttræ-
den.
Det foreslås med stk. 3, at § 1, nr. 13, i lovforslaget ikke fin-
der anvendelse for ægteskaber og registrerede partnerskaber,
som en dansk myndighed har anerkendt før lovens ikrafttræ-
den.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås en ændring af § 22 b,
stk. 2, i ægteskabsloven, således at et ægteskab eller et regi-
streret partnerskab indgået i udlandet ikke anerkendes i Dan-
28
mark, hvis det ikke opfylder den i lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslåede § 8 a i ægteskabsloven om proformaægteskaber.
Af retssikkerhedsmæssige hensyn bør bestemmelsen ikke
finde anvendelse for udenlandske ægteskaber og registrere-
de partnerskaber, som er anerkendt af en dansk myndighed
før lovens ikrafttræden.
Til § 5
De foreslåede bestemmelser i § 5 vedrører lovens territoriale
anvendelsesområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland.
Med stk. 2 foreslås det, at § 1 om ændring af ægteskabslo-
ven ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger. Det bemærkes, at ægteskabsloven er sat i
kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993
om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning. Det bemærkes videre, at sagsområdet person-,
familie- og arveret, der bl.a. omfatter ægteskabsloven, over-
gik til de færøske myndigheder pr. 29. juli 2018.
I stk. 3 foreslås det, at § 2 om ændring af udlændingeloven
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
ke og grønlandske forhold tilsiger. Det bemærkes, at udlæn-
dingeloven er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 182
af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlæn-
dingeloven og for Grønland ved anordning nr. 150 af 23. fe-
bruar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingelo-
ven.
29
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Ægteskab må ikke indgås, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab
med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i
et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er om-
fattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samar-
bejdsområde, eller i Schweiz.«
§ 11 a. Ægteskab må kun indgås, når hver af parterne har
dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet i medfør af
udlændingelovens §§ 1-3 a, § 4 b, § 5, stk. 2, eller § 6 eller i
medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-
9 f eller 9 i-9 n.
2. I § 11 a, stk. 1, ændres »§§ 1-3 a, § 4 b, § 5, stk. 2, eller
§ 6« til: »§§ 1-3 a, 4 b eller 6« og »eller 9 i-9 n« til: », 9
i-9 n, 9 p eller 9 q«.
Stk. 2. ---
§ 11 b. I tilfælde, hvor en af parterne ikke har dansk ind-
fødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9
n, og hvor den anden part har indfødsret, et sådant statsbor-
gerskab eller en sådan opholdstilladelse, må ægteskab ikke
indgås, uden at hver af parterne har afgivet erklæring om at
være bekendt med bestemmelserne i udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, stk. 2-14 og 30. Det gælder dog ikke, når den
herboende enten er EU/EØS-statsborger med opholdsret ef-
ter udlændingelovens § 6, jf. § 2, stk. 4, eller er schweizisk
statsborger med opholdsret efter udlændingelovens § 6, jf. §
2, stk. 5.
3. I § 11 b, 1. pkt., ændres »eller 9 i-9 n« til: », 9 i-9 n, 9 p
eller 9 q« og »§ 9, stk. 1, nr. 1, stk. 2-14 og 30« til: »§ 9, stk.
1, nr. 1, og § 9, stk. 2-6, 8-18, 34 og 35«.
4. I § 13, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
§ 13. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af
kommunalbestyrelsens formand. I kommuner med magi-
stratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse,
jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kom-
munalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme,
at prøvelsen skal foretages af et magistratsmedlem hen-
holdsvis en udvalgsformand.
»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, når prøvelsen foreta-
ges efter stk. 3.«
5. I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
Stk. 2. Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne
bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prø-
velsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig.
»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, når prøvelsen foreta-
ges efter stk. 3.«
6. § 13, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 3. Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af
ægteskabsbetingelserne betales et gebyr på 850 kr. (2017-ni-
veau), hvis ingen af parterne har bopæl her i landet. Gebyret
reguleres en gang årligt den 1. januar med det generelle pris-
og lønindeks og afrundes til det nærmeste med ti delelige
beløb i kroner.
»Stk. 3. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af
statsforvaltningen, hvis ikke hver af parterne enten har
dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske
lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret
til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
30
Stk. 4. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om
betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er
nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetin-
gelserne. Børne- og socialministeren kan endvidere fastsætte
regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i for-
bindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde,
hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.
Stk. 4. Ved indgivelse af en ansøgning om prøvelse af æg-
teskabsbetingelserne omfattet af stk. 3 betales et gebyr. Ge-
byrets størrelse fastsættes og reguleres af børne- og social-
ministeren. Størrelsen af gebyret fastsættes således, at det
svarer til omkostningerne ved statsforvaltningens behand-
ling af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om betaling
af gebyret.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
7. I § 13, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., indsættes
efter »her i landet«: », eller hvor prøvelsen foretages efter
§ 13, stk. 3«.
§ 18. ---
Stk. 2. Den myndighed, der foretager prøvelsen af ægte-
skabsbetingelserne, kan bemyndige en eller flere personer til
på sit ansvar at foretage vielse.
8. I § 18, stk. 2, indsættes efter »Den myndighed, der«: »ef-
ter § 13, stk. 1,«.
Stk. 3. ---
§ 19. Vielse må ikke foretages, før en af de myndigheder,
der er nævnt i § 13, stk. 1, har attesteret, at ægteskabsbetin-
gelserne er opfyldt. Attesten har gyldighed i 4 måneder.
Hvis betingelsen i § 11 a er opfyldt for et kortere tidsrum
end 4 måneder, skal gyldigheden af attesten begrænses til-
svarende.
9. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1« til: »§ 13, stk.
1 og 3«.
Stk. 2-3. --- 10. I § 19, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 3, skal sende atte-
sten samt relevante dokumenter, herunder dokumentation
for parternes identitet, med en sikker digital postløsning til
den myndighed, der efter § 15 foretager vielsen. Er det ikke
muligt at anvende en sikker digital postløsning, fremsendes
attesten og de i 4. pkt. nævnte dokumenter med post.«
11. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
§ 21. En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myn-
dighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagtta-
gelse af bestemmelsen i § 20, stk. 2, og begge parter ved vi-
elsen var fyldt 18 år.
»En vielse er endvidere kun gyldig, hvis den ikke strider
mod § 8 a.«
Stk. 2. ---
12. § 22 a affattes således:
§ 22 a. Prøvelsesmyndigheden, jf. § 13, stk. 1, og den bor-
gerlige vielsesmyndighed, jf. § 18, jf. § 13, stk. 1, skal ind-
berette tilfælde, hvor der kan være grund til at antage, at det
afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå op-
holdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9, til Udlæn-
dingestyrelsen.
»§ 22 a. Prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 3, kan vi-
deregive oplysninger til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og politiet om par-
ter, hvis ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne
er blevet afslået, fordi betingelserne i §§ 8 a eller 11 a ikke
var opfyldte, eller om hvem der er foretaget indberetning ef-
ter stk. 2. Videregivelse efter 1. pkt. kan ske, når det vurde-
res, at oplysningerne er nødvendige for den pågældende
myndigheds varetagelse af opgaver efter udlændingelovgiv-
ningen eller den strafferetlige lovgivning.
Stk. 2. Den borgerlige vielsesmyndighed efter § 18, jf. §
13, stk. 1, skal indberette tilfælde, hvor foretagelse af en vi-
else afslås under henvisning til §§ 8 a eller 11 a, til prøvel-
sesmyndigheden efter § 13, stk. 3.«
§ 22 b. ---
Stk. 2. Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes
ikke,
13. I § 22 b, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
31
1) ---
2) hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller
3) hvis anerkendelse af ægteskabet strider mod grundlæg-
gende danske retsprincipper.
Stk. 3. ---
»2) hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale
om et proformaægteskab, der blev indgået med det afgøren-
de formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et land, der er
tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen
om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i
Schweiz,«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
Stk. 4. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, gælder ikke for EU-/
EØS-borgere og disses ægtefæller.
14. I § 22 b, stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 3«.
§ 58 a. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan
påklages til Ankestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser
efter § 43, stk. 1 og 2, afgørelser om at imødekomme en an-
modning efter § 43, stk. 3, og afgørelser om at afvise at be-
handle en sag om separation eller skilsmisse efter § 43 a,
stk. 2.
15. I § 58 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »afgørelser efter«:
»§ 13, stk. 3, og«.
Stk. 2-5. ---
§ 58 d. Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne
skal indgives til den myndighed, som efter § 13, stk. 1, skal
prøve ægteskabsbetingelserne, ved anvendelse af den digita-
le løsning, som myndigheden stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af myndigheden, jf. dog stk. 3 og 4.
16. I § 58 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller
3«.
Stk. 2-5. --- 17. Efter § 58 e indsættes i kapitel 5:
Ȥ 58 f. Statsforvaltningen kan til brug for behandlingen
af en sag om prøvelse af ægteskabsbetingelserne anmode en
part om oplysninger om partens egne forhold. Undlader par-
ten at give statsforvaltningen de oplysninger, der er nævnt i
1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grund-
lag.«
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2.
oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 1567 af 19. de-
cember 2017 og senest ved § 3 i lov nr. 743 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
§ 40 i. Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder råd-
givning og bistand til offentlige myndigheder i forhold til
spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af identiteten på ud-
lændinge, som ønsker at indrejse i, eller som opholder sig i
Danmark. Nationalt ID-center etablerer endvidere et id-net-
værk.
1. I § 40 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »som ønsker at indrejse i,
eller som opholder sig i Danmark« til: »når dette har betyd-
ning for myndighedernes opgavevaretagelse«.
Stk. 2-7. ---
32