Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven
(Mere kvalitet i plejefamilier)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, § 5, stk. 7, § 63 a, stk. 2, 1. pkt., §
63 b, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., § 63 c, stk. 2, og § 194, stk. 1,
ændres »§ 66, stk. 1, nr. 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.
2. I § 52, stk. 3, nr. 4, ændres »plejefamilie, i en kommunal
plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgnin-
stitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6« til: »almen plejefa-
milie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefa-
milie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66,
stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7«.
3. I § 52, stk. 3, nr. 5, ændres »plejefamilie, kommunal ple-
jefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted
eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6« til:
»almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specia-
liseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, på et op-
holdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4,
6 og 7«.
4. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:
»1) almene plejefamilier,
2) forstærkede plejefamilier,«.
5. I § 66, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) specialiserede plejefamilier,«.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.
6. I § 66, stk. 2, ændres »§ 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6 eller
7« til: »§ 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f, stk. 1«.
7. Efter § 66 indsættes:
»Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier«.
8. § 66 a affattes således:
Ȥ 66 a. Ved anbringelse af et barn eller en ung i en pleje-
familie, skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefamilie,
der imødekommer barnets eller den unges behov for støtte.
Kommunalbestyrelsen kan vælge en netværksplejefamilie,
jf. § 66 b, eller én af følgende plejefamilietyper:
1) Almene plejefamilier: familier, der er godkendt til at
varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for
børn med lette til moderate støttebehov.
2) Forstærkede plejefamilier: familier, der er godkendt til
at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for
børn og unge med moderate til svære støttebehov.
3) Specialiserede plejefamilier: familier, der er godkendt
til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel
for børn og unge med svære støttebehov.«
9. Efter § 66 a indsættes:
»Netværksplejefamilier
§ 66 b. Netværksplejefamilier skal være godkendt som
konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt
ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der godkender net-
værksplejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, skal i for-
bindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et grund-
kursus i at være plejefamilie.
Stk. 3. Afgørelser om godkendelse som netværksplejefa-
milie for et bestemt barn eller en bestemt ung kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, der har godkendt net-
værksplejefamilien, skal, udover godtgørelse for kost og lo-
gi, jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens øvrige og
ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2018-19
Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-1765
CT000453
unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn årligt kan dækkes
som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumenta-
tion. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering
desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejds-
fortjeneste.
Stk. 5. Afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinæ-
re omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste
kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Stk. 6. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse og tilsyn, jf. stk. 1, om grundkursus
til netværksplejefamilier, om dækning af netværksplejefami-
liers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende
samt om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste
til netværksplejefamilier, jf. stk. 4.
Efteruddannelse og supervision m.v.
§ 66 c. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn
eller en ung i en almen plejefamilie, en forstærket plejefami-
lie, en specialiseret plejefamilie, eller en netværksplejefami-
lie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, skal den kommunalbestyrelse, der
har ansvaret for barnets eller den unges ophold hos plejefa-
milien, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, sørge for, at plejefamilien under
anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddan-
nelse, og sikre, at plejefamilien modtager den fornødne su-
pervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse
med plejeopgavens omfang.
Stk. 2. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal være inten-
siv i begyndelsen af anbringelsen, dvs. i det første år, pleje-
familien har barnet eller den unge anbragt hos sig. Den in-
tensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden
for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn
til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal op-
startsforløbet senest være gennemført inden for et år fra an-
bringelsestidspunktet.
Stk. 3. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal ydes af en
anden person end den, der aftaler honorering og andre vilkår
med plejefamilien.
Stk. 4. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om supervision, rådgivning, vejledning og efterud-
dannelse til almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier
og specialiserede plejefamilier, om omfanget af den intensi-
ve støtte i begyndelsen af en anbringelse, om plejefamilier-
nes pligt til at modtage den intensive støtte, og om gennem-
førelse af kursus i det underliggende materiale til Socialsty-
relsens tæt støttede opstartsforløb, forud for udbydelse af
dette til plejefamilier.
Faglig støtte til netværksplejefamilier og adoptanter
§ 66 d. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne
faglige støtte til
1) netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeop-
gavens omfang og
2) familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tid-
ligere har været anbragt i pleje i familien.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om faglig støtte til netværksplejefamilier og familier,
der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været
anbragt i pleje i familien.
Egne værelser m.v.
§ 66 e. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende op-
holdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf.
§ 66, stk.1, nr. 5, skal være godkendt som konkret egnede i
forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune.
Stk. 2. Afgørelsen om godkendelse kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kol-
legier og kollegielignende opholdssteder.
Pladser på efterskoler m.v.
§ 66 f. Har en efterskole, en fri fagskole eller en fri grund-
skole med kostafdeling otte pladser eller derunder til anbrin-
gelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den en-
kelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til
det pågældende barn eller den pågældende unge af kommu-
nalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte
pladser på efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler
med kostafdeling.«
10. I § 68 b, stk. 2, 2. pkt., og § 76 a, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 66, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 66, stk. 1, nr. 1-4«.
11. I § 76, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 4« til: »§
66, stk. 1, nr. 5«.
12. § 148 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke netværkspleje-
familier, jf. § 66, stk. 1, nr. 4 eller egne værelser m.v., jf. §
66, stk. 1, nr. 5.«
§ 2
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 19.
januar 2018, som ændret ved lov nr. 560 af 29. maj 2018,
foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og spe-
cialiserede plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov
om social service.«
2. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 5-7, jf. dog §
66 a, stk. 7« til: »§ 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f«.
3. I § 5, stk. 8, ændres »plejefamilier og kommunale plejefa-
milier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »almene plejefamilier,
forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 1-3«.
4. § 5, stk. 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter til stk. 9.
2
5. Efter § 5 indsættes:
»Særligt for godkendelsen af plejefamilier
§ 5 a. Socialtilsynet skal ved deres godkendelse efter § 5,
af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specia-
liserede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social
service, følge et fast koncept for godkendelsen, der er ud-
stedt af Børne- og Socialministeriet, som beskriver centrale
elementer i godkendelsesforløbet og indeholder redskaber til
afdækning og vurdering af ansøgernes kompetencer.
Stk. 2. Socialtilsynet skal som en integreret del af godken-
delsesprocessen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at
være plejefamilie.
Stk. 3. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om socialtilsynets godkendelse af plejefamilier, her-
under om elementerne i godkendelseskonceptet.«
6. I § 6, stk. 4, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7« til: »§ 66, stk. 1,
nr. 8«.
§ 3
I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 507 af 2. maj 2017, som ændret ved
lov nr. 702 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7« til: »§ 66, stk. 1,
nr. 8«.
2. I § 2, stk. 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, §§
8-10, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 1 og 4, § 17,
stk. 1, § 19, stk. 1, og § 21, stk. 3, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 5
og 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 6 og 7«.
3. I § 6, stk. 1, og § 8, ændres »kommunale plejefamilier,
der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1, nr. 2,
jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1« til: »specialiserede plejefamilier, der
er godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2«.
4. I § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, ændres »§ 66,
stk. 1, nr. 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.
§ 4
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 17. maj
2017 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »§ 45, stk. 5,«: »§ 66 b, stk. 4,
2. pkt.,«
2. I § 7, nr. 11, 1. pkt., ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52,
stk. 3, nr. 7«.
3. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 66 a, stk. 1 og 2« til: »§ 66
a, stk. 1, og § 66 b, stk. 1«.
4. I § 9, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 66 a, stk. 8« til: »§ 55, stk.
4«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. For plejefamilier og kommunale plejefamilier, der
er godkendt som konkret egnede i forhold til et eller flere
nærmere angivne børn eller unge af den anbringende kom-
mune, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 2, i lov om social service, på tids-
punktet for lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende
regler anvendelse, indtil anbringelsen af det eller de nærme-
re angivne børn og unge ophører.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nye plejefamilietyper
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier
3.2. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier
3.3. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus
3.4. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Partierne bag satspuljen indgik den 10. november 2017 en
aftale, der skal sikre mere kvalitet i plejefamilier. Aftalen
”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det an-
bragte barn” er en delaftale i den samlede satspuljeaftale for
2018-2021, og dette lovforslag udmønter de elementer i de-
laftalen, som forudsætter lovændringer.
Plejefamilien er i dag den mest anvendte anbringelsesform,
og andelen af børn og unge anbragt i plejefamilie er steget
hvert år siden 2010. Ved udgangen af 2010 var 51 procent af
de anbragte børn anbragt i plejefamilie mod knap 64 procent
i 2016. Samtidig er der i samme periode sket et fald i ande-
len af børn og unge anbragt på døgninstitutioner og opholds-
steder. Den helt store styrke ved familiepleje som anbringel-
sesform er, at det giver børn og unge, der ikke kan bo hos
deres egne forældre, mulighed for en opvækst i familielig-
nende rammer med nære stabile relationer til voksne og en
hverdag, der ligner andre børn og unges. Forskningen viser,
at netop dét er afgørende for en vellykket anbringelse. Stig-
ningen i antallet af plejefamilieanbringelser betyder, at ple-
jefamilien som type af anbringelsessted i dag skal kunne
rumme børn med meget forskellige behov. Nogle børn har
brug for almindelig omsorg, opdragelse og en tryg opvækst i
familielignende rammer. Andre har også brug for en mere
specialiseret indsats, der kræver, at plejefamilien har særlige
kompetencer og/eller kan samarbejde med eksterne behand-
lere, samt at plejefamilien får løbende støtte fra kommunen
under anbringelsen.
På den baggrund ønsker partierne med aftalen at sikre et løft
af plejefamilieområdet, så børn anbragt i plejefamilier får
den indsats, de har brug for, og risikoen for sammenbrud i
anbringelserne minimeres. Partierne er enige om, at der skal
indføres nye plejefamilietyper, der afspejler bredden i bør-
4
nenes behov bedre. De nye plejefamilietyper skal understøt-
te, at kommunerne anvender forskellige plejefamilietyper
mere differentieret, end de gør i dag, så børnene anbringes
hos plejefamilier, der kan imødekomme deres behov og ska-
be positiv udvikling for dem. I takt med at nogle plejefamili-
er får mere komplekse opgaver, er partierne også enige om,
at der er behov for at sikre, at der stilles mere ensartede fag-
lige krav til plejefamilier på tværs af landet i forbindelse
med godkendelsen. Partierne ønsker derfor at afskaffe den
konkrete godkendelse af plejefamilier, så alle plejefamilier,
der ikke er barnets eller den unges eget netværk, bliver un-
derlagt de samme krav til kvalitet. For at sikre plejefamilier-
ne det bedst mulige udbytte af den støtte, de har krav på fra
kommunen under anbringelsen, er partierne desuden enige
om at adskille økonomi og støtte, så den støtte, plejefamilien
har ret til under anbringelsen, gives af en anden person end
den, der forhandler plejefamiliens honorering og vilkår. For
at sikre, at plejefamilier får det bedste afsæt og føler sig ru-
stede til opgaven, er partierne endvidere enige om, at der er
behov for et nyt vidensbaseret grundkursus til plejefamilier
samt et intensivt opstartsforløb i begyndelsen af anbringel-
sen, som er relevant og tilpasset den konkrete opgave. Parti-
erne vil også styrke godkendelsen af plejefamilier og sørge
for, at den bliver mere ensartet på tværs af de fem socialtil-
syn. Endelig ønsker partierne at gøre dækningen af net-
værksplejefamiliers omkostninger ved at have barnet boende
lettere ved at indføre en ordning, der er mindre tidskrævende
for både netværksplejefamilier og kommuner.
Lovforslaget har følgende hovedelementer:
– Indførelse af nye plejefamilietyper.
– Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier.
– Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier.
– Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grund-
kursus.
– Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige om-
kostninger uden forevisning af dokumentation.
De foreslåede ændringer skal samlet set sikre mere kvalitet i
plejefamilieanbringelser og samtidig medvirke til et kurs-
skifte på området, der gør, at den indsats, børn i plejefamili-
er får, er tilstrækkeligt og målrettet og tilpasset det enkelte
barns konkrete behov.
Der er som led i satspuljeaftalen afsat midler til aktiviteter,
der skal medvirke til at understøtte implementeringen af de
foreslåede ændringer af reglerne. Det drejer sig bl.a. om op-
datering af Socialstyrelsens håndbog på plejefamilieområdet
(”Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje”),
så den sætter en mere klar retning for området og udfolder
de nye regler. Derudover videreføres det kommunale net-
værk på plejefamilieområdet som implementeringskanal og
forum for videndeling og erfaringsudveksling. Der udarbej-
des endvidere en række understøttende redskaber til social-
tilsynene, som de skal anvende som led i godkendelsen. En-
delig foretages en evaluering af det samlede initiativ inkl. de
ændrede regler 2 år efter lovens ikrafttræden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nye plejefamilietyper
2.1.1. Gældende ret
§ 66 i lov om social service (herefter serviceloven) vedrører
anbringelsessteder for børn og unge. I bestemmelsen angi-
ves følgende mulige anbringelsessteder:
1) plejefamilier,
2) kommunale plejefamilier,
3) netværksplejefamilier,
4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholds-
steder,
5) opholdssteder for børn og unge,
6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitu-
tioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afde-
linger, eller
7) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundsko-
ler med kostafdeling.
Der er stor forskel på de børn og unge, der anbringes uden
for hjemmet. Med Barnets Reform i 2011 fik kommunalbe-
styrelsen ved valg af konkret anbringelsessted pligt til altid
at vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme
barnets eller den unges behov. Derfor er det vigtigt at fast-
holde bredden i anbringelsesmulighederne, så man ud fra en
konkret vurdering altid har mulighed for at finde det rette
tilbud til barnet eller den unge. Anbringelsessteder dækker
derfor over en række indbyrdes forskellige anbringelsesmu-
ligheder fra den traditionelle familiepleje til en døgninstitu-
tion.
Med Barnets Reform blev det også præciseret, at kommu-
nalbestyrelsen skal vælge et anbringelsessted, der så vidt
muligt kan give barnet eller den unge et nært omsorgsmiljø
og en stabil voksenkontakt. Forud for en anbringelse skal
det derfor vurderes, om en anbringelse i en plejefamilie er
mest hensigtsmæssig under hensyntagen til barnets eller den
unges behov. Når et barn anbringes i en plejefamilie, er det
væsentligt, at barnet sideløbende modtager fornøden be-
handlingsindsats og støtte, såfremt barnet eller den unge har
brug for det, jf. servicelovens § 55. Det kan f.eks. være per-
sonlig støtte, terapi eller behandling til barnet i forhold til
dets særlige behov. Derudover har plejefamilien under an-
bringelsen ret til støtte i overensstemmelse med plejeopga-
vens omfang, jf. servicelovens § 66 a, stk. 4.
I serviceloven skelnes der mellem tre typer plejefamilier;
netværksplejefamilier, plejefamilier og kommunale plejefa-
milier.
Plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. servicelovens
§ 66 stk. 1, nr. 1 og 2, er familier, som enten får honorering
eller vederlag for at have et plejebarn boende. Kommunale
plejefamilier er en særlig type plejefamilie, som i kraft af
særlige kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at ha-
ve børn og unge i pleje, som har tungere problemstillinger,
end børn i plejefamilier normalt har. Kommunale plejefami-
lier, der er godkendt som generelt egnede efter servicelo-
5
vens § 66, stk. 1, nr. 2, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, har derfor også
adgang til at anvende fysisk guidning og afværgehjælp efter
voksenansvarslovens §§ 6 og 8. Kommunale plejefamilier
har også ret til mere supervision og efteruddannelse end an-
dre plejefamilier. Almindelige plejefamilier er alene omfat-
tet af § 3 i lov om voksenansvar for anbragte unge, hvorefter
der som led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foreta-
ges nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestem-
melsesret for at sikre barnets eller den unges interesse.
En netværksplejefamilie, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 3,
er en familie, som i kraft af sin personlige relation til et kon-
kret barn har barnet boende. Netværksplejefamilier er fami-
liemedlemmer eller andre fra barnets eller den unges net-
værk. Der skal ikke nødvendigvis være et biologisk bånd
mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en
relation mellem barn og plejeforældre. Netværksplejefamili-
er får ikke honorering, men får dækket deres omkostninger
ved at have barnet boende.
2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefa-
milier. Dét stiller forskellige krav til de kompetencer og den
støtte, som plejefamilier skal have.
Herudover er der børn, der har gavn af at bo i en plejefami-
lie, men som samtidig har brug for, at der sættes ind med
supplerende støtte eller behandling, imens barnet bor i pleje-
familien. For plejefamilier kan ikke løse alle opgaver. Der-
for er det vigtigt, at kommunerne i forbindelse med en an-
bringelse i en plejefamilie altid overvejer, om der er behov
for yderlige støtte eller behandling til barnet samtidig med,
at barnet bor i plejefamilien.
Samtidig har socialtilsynet udviklet en praksis, hvor de god-
kender plejefamilier ud fra fire forskellige kategorier/belast-
ningsgrader: lav (1), middel (2), høj (3) og højeste/kommu-
nal (4). Der er således ikke overensstemmelse mellem de be-
greber, der anvendes i serviceloven, og de kategorier, social-
tilsynet anvender i godkendelsen af plejefamilier.
Samlet set betyder det, at mulighederne for at målrette ind-
satsen efter det enkelte barns behov i dag ikke udnyttes fuldt
ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får
den hjælp, de har brug for.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med denne del af lovforslaget foreslås indførelse af tre nye
plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes
behov. Den nye kategorisering af plejefamilier skal sikre
plejefamilietyper i lovgivningen, der matcher bredden i de
behov, børn i plejefamilier har i dag. Samtidig skal de nye
plejefamilietyper understøtte, at de vilkår, kommunerne fast-
sætter for plejefamilien og den støtte, som plejefamilien får
under anbringelsen, er differentieret og tilpasset den konkre-
te opgave, som plejefamilien skal løse.
De nye plejefamilietyper, der foreslås, er, udover netværks-
plejefamilier, ”almene plejefamilier”, ”forstærkede plejefa-
milier” og ”specialiserede plejefamilier”.
Netværksplejefamilier som anbringelsessted videreføres
uændret.
Det foreslås videre at præcisere i § 66 a, hvilke børn de for-
skellige nye plejefamilietyper er godkendt til at kunne vare-
tage omsorgen for, defineret ud fra børnenes støttebehov
(lette, moderate og svære). Almene plejefamilier er således
familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre
udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate
støttebehov. Forstærkede plejefamilier er familier, der er
godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og
trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov.
Til sidst foreslås det, at specialiserede plejefamilier er fami-
lier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvik-
ling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov. En
almen plejefamilie kan således ikke modtage et barn eller en
ung i pleje med svær belastningsgrad. En specialiseret pleje-
familie - derimod - kan godt modtage et barn eller en ung i
pleje med moderate støttebehov, selvom familien er god-
kendt til at modtage børn og unge med svære støttebehov.
Det er ikke altid hensigtsmæssigt, at en specialiseret plejefa-
milie, selvom den er godkendt til børn eller unge med svære
støttebehov, modtager flere børn eller unge i denne kategori,
da det kan sætte familien under et alt for stort pres, der kan
få negative konsekvenser for de børn og unge, der er anbragt
der. Det bemærkes i den forbindelse, at en plejefamilie, uan-
set type, udelukkende kan have én godkendelse, men social-
tilsynene vil fortsat kunne anvende den praksis, som de bru-
ger i dag, hvor de godkender plejefamilier til et bestemt an-
tal pladser og bestemte støttebehov.
De fem socialtilsyn vil skulle godkende alle nye plejefamili-
er ud fra den nye typologi og indplacerer løbende eksister-
ende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med
det driftsorienterede tilsyn. Det forventes derfor, at alle eksi-
sterende plejefamilier, som er generelt godkendte, vil være
omkategoriseret pr. 1. juli 2020, dvs. et år efter lovens
ikrafttræden, da det med den tidshorisont vil være muligt for
socialtilsynene at foretage omkategoriseringen af alle eksi-
sterende plejefamilier som led i det driftsorienterede tilsyn,
der som minimum skal finde sted én gang årligt. Ved social-
tilsynenes løbende indplacering af nye plejefamilier og om-
kategorisering af eksisterende plejefamilier i forhold til de
nye plejefamilietyper, er de nye plejefamilietyper direkte
overførbare til socialtilsynenes eksisterende praksis for god-
kendelse med udgangspunkt i forskellige kategorier/belast-
ningsgrader. En almen plejefamilie vil således svare til kate-
gorierne ”lav” (1) og ”middel” (2), forstærkede plejefamilier
svarer til kategorien ”høj” (3) og specialiserede plejefamilier
svarer til kategorien ”højeste/kommunal” (4). Almene og
forstærkede plejefamilier vil alene være omfattet af § 3 i lov
om voksenansvar for anbragte unge, hvorefter der som led i
varetagelsen af den daglige omsorg kan foretages nødvendi-
ge indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret for
at sikre barnet eller den unges interesse. Specialiserede ple-
6
jefamilier vil – som det gælder kommunale plejefamilier i
dag – have adgang til at anvende fysisk guidning og afvær-
gehjælp efter voksenansvarslovens §§ 6 og 8 over for an-
bragte børn og unge med svære støttebehov.
For en uddybende beskrivelse af, hvad der kendetegner de
nye plejefamilietyper og de opgaver, de kan varetage, henvi-
ses til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4
og 5.
2.2. Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier
2.2.1. Gældende ret
Plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 1 og 2, skal være godkendt enten som gene-
relt egnede af socialtilsynet, jf. § 5 i lov om socialtilsyn
(herefter socialtilsynsloven), eller som konkret egnede af
den anbringende kommune, jf. servicelovens § 66 a, stk. 1,
nr. 1 og 2. Plejefamilier og kommunale plejefamilier kan –
uanset godkendelsestype – anvendes til anbringelse og/eller
aflastning.
Godkendelsen af familier som konkret egnede er forbeholdt
de tilfælde, hvor der er en særlig relation mellem plejefami-
lien og barnet, som gør, at der kan undtages fra kravet om,
at plejefamilien godkendes som generelt egnet efter social-
tilsynsloven. Hovedreglen er derfor, at plejefamilier og
kommunale plejefamilier som udgangspunkt skal godkendes
som generelt egnede af socialtilsynet, og at kommunerne så-
ledes alene i særlige tilfælde kan godkende en plejefamilie
eller en kommunal plejefamilie som konkret egnet til et eller
flere nærmere angivne børn. En plejefamilie, der er konkret
godkendt, kan som udgangspunkt ikke anvendes af andre
kommuner. Det skyldes, at plejefamiliens godkendelse hvi-
ler på dens særlige egnethed i forhold til de konkrete børn
eller unge, der er anbragt hos dem.
Netværksplejefamilier skal også være godkendt som konkret
egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af
kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med plejefamilier
og kommunale plejefamilier, der er godkendte som generelt
egnet, for at sikre, at plejefamilien fortsat har den fornødne
kvalitet, jf. § 6 i socialtilsynsloven, og opfylder betingelser-
ne for godkendelse, jf. § 5, stk. 1. Tilsynet med plejefamilier
og kommunale plejefamilier, der er godkendt som konkret
egnede og netværksplejefamilier, bliver sikret ved den an-
bringende kommunes pligt til at føre personrettet tilsyn med
barnet eller den unge efter servicelovens § 148, der skal
foretages efter behov og minimum to gange årligt. De er så-
ledes undtaget fra det driftsorienterede tilsyn, der foretages
af socialtilsynet.
2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Med Barnets Reform i 2011 fik kommunerne mulighed for –
i særlige tilfælde – at godkende en plejefamilie som konkret
egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung. For-
målet var at sikre kommunerne en øget fleksibilitet i forhold
til at tilrettelægge og målrette indsatsen, bl.a. for at den kon-
kret godkendte plejefamilie eller kommunale plejefamilie
ikke skulle afvente en generel godkendelse fra den stedlige
kommune. En plejefamilie eller en kommunal plejefamilie
skulle således være godkendt af den stedlige kommune som
generelt egnet eller af den anbringende kommune som kon-
kret egnet.
I 2014 blev socialtilsynene indført for at sikre en højere kva-
litet i det driftsorienterede tilsyn og i de sociale tilbud og
plejefamilier. Med socialtilsynsloven blev kommunernes
mulighed for at godkende en plejefamilie som konkret egnet
til et bestemt barn videreført, dog forbeholdt de særlige til-
fælde, hvor der er en særlig relation mellem plejefamilien og
barnet, som gør, at der kan undtages fra kravet om, at pleje-
familien godkendes som generelt egnet efter den foreslåede
socialtilsynslov.
Muligheden for at godkende en plejefamilie som konkret eg-
net til et bestemt barn betyder, at der i dag ikke stilles de
samme krav til kvalitet til alle plejefamilier og kommunale
plejefamilier. Det betyder også, at det ikke er alle plejefami-
lier, der i dag er underlagt et uvildigt tilsyn med kvaliteten
og forholdene i plejefamilien, da der i konkret godkendte
plejefamilier og kommunale plejefamilier alene føres tilsyn
med forholdene i plejefamilien i forbindelse med den an-
bringende kommunes personrettede tilsyn med barnet.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at fjerne kommunernes mulighed for selv at
godkende en plejefamilie som konkret egnet til et bestemt
barn eller en bestemt ung. I stedet foreslås det fremadrettet
at lade de fem socialtilsyn godkende alle plejefamilier med
undtagelse af netværksplejefamilier, dvs. almene, forstærke-
de og specialiserede plejefamilier, til anbringelse og/eller af-
lastning og sikre den løbende kvalitet gennem det driftsori-
enterede tilsyn.
De ændrede regler gælder ikke netværksplejefamilier (bar-
nets egen familie eller netværk), der fortsat skal godkendes
til anbringelse og/eller aflastning af den anbringende kom-
mune som konkret egnet.
Forslaget ændrer heller ikke ved den eksisterende mulighed
for at anbringe et barn eller en ung akut i en ikke-godkendt
plejefamilie i op til 2x3 uger, jf. § 4, stk. 4, i serviceloven,
og § 5, stk. 4, i socialtilsynsloven.
For plejefamilier og kommunale plejefamilie, der er god-
kendt som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere
angivne børn eller unge af den anbringende kommune, jf. §
66 a, stk. 1, nr. 2, i serviceloven, på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse,
indtil anbringelsen af det eller de nærmere angivne børn op-
hører. Der er således ikke tale om, at konkret godkendte ple-
jefamilier og konkret godkendte kommunale plejefamilier
skal regodkendes af socialtilsynet som generelt egnede, lige-
som der heller ikke er tale om, at de børn og unge, der er an-
7
bragt i konkret godkendte plejefamilier eller konkret god-
kendte kommunale plejefamilier før 1. juli 2019, skal skifte
anbringelsessted som følge af forslaget. Børnene kan deri-
mod blive boende, til anbringelsen af dem ophører.
2.3. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier
2.3.1. Gældende ret
Det er i dag et krav, at plejefamilier, kommunale plejefami-
lier og netværksplejefamilier skal have løbende efteruddan-
nelse, supervision, råd og vejledning i overensstemmelse
med plejeopgavens omfang, jf. § 66 a, stk. 4, i serviceloven.
Plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefa-
milier har, jf. de mere deltaljerede beskrivelser i bekendtgø-
relse om plejefamilier, ret og pligt til minimum 2 årlige da-
ges efteruddannelse, et obligatorisk grundkursus i at være
plejefamilie svarende til minimum fire hele dage samt råd,
vejledning og supervision i overensstemmelse med plejeop-
gavens omfang. For kommunale plejefamilier gælder, at de
har ret og pligt til yderligere efteruddannelse og råd, vejled-
ning og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens
omfang.
Netværksplejefamilier har desuden ret til faglig støtte i over-
ensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 66 a, stk. 5, i
serviceloven.
2.3.2 Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det er den første tid under en anbringelse, der er den svære-
ste. Samtidig er der - i takt med, at nogle plejefamilier får
mere komplekse opgaver – behov for at understøtte, at den
efteruddannelse, supervision, råd og vejledning som plejefa-
milier har ret og pligt til, er relevant og målrettet den kon-
krete opgave, som plejefamilien skal løse.
For at forebygge sammenbrud tidligt i anbringelsen og sikre,
at plejefamilier og børn får de bedste forudsætninger for en
vellykket anbringelse, er der behov for at sikre plejefamili-
erne intensiv støtte, råd, vejledning og efteruddannelse i den
første svære tid, så anbringelserne kommer godt fra start.
Udover ved anbringelsens start er det også vigtigt, at pleje-
familien modtager løbende støtte i løbet af anbringelsen, så
plejefamilien rustes til at håndtere de udfordringer, der kan
opstå undervejs.
En større undersøgelse af plejefamilieområdet fra september
2017, foretaget af Ankestyrelsen, viser, at støtten til plejefa-
milien under anbringelsen, herunder supervision, råd og vej-
ledning, typisk gives af en kommunalt ansat familiepleje-
konsulent. En del kommuner anvender desuden kommunale
eller private psykologer enten til al supervision eller som et
supplement til anden supervision.
Af undersøgelsen fremgår det endvidere, at nogle plejefami-
lier oplever, at det ikke er en uafhængig fagperson, der giver
dem råd, vejledning samt supervision, men derimod samme
person, der også er ansvarlig for plejefamiliens honorering-
og kontraktforhold. Nogle af plejefamilierne oplyser, at de
fravælger supervisionen af den grund.
Det kan være uhensigtsmæssigt, når den person, som pleje-
familien forhandler honorering og aftaler kontraktmæssige
forhold med, er den samme person, som giver dem supervi-
sion, råd og vejledning. Det skyldes, at det kan gøre det
svært for plejefamilien at tale åbent om barnets udvikling og
de udfordringer, de har behov for sparring i forhold til, fordi
de derved frygter, at det kan få indflydelse på honoreringen
og ansættelsesforholdet i øvrigt. Med en sammenblanding af
de to roller risikerer man således, at plejefamilien ikke får
det faglige udbytte af den rådgivning, vejledning og supervi-
sion, som oprindeligt var tiltænkt med ordningen.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund at indføre et krav om, at den
støtte, som kommunerne skal tilbyde plejefamilier i løbet af
anbringelsen i form at supervision, råd, vejledning og efter-
uddannelse, skal være intensiv i begyndelsen af en anbrin-
gelse, så anbringelsen kommer godt fra start. Den intensive
støtte i begyndelsen af anbringelsen skal bygge videre på
grundkurset og klæde plejefamilien på i forhold til generelle
problemstillinger, der kendetegner det at være plejefamilie,
men også være relevant og målrettet barnets konkrete behov
og familiens situation. Støtten skal således give plejefamili-
en konkrete redskaber, der kan omsættes i hverdagen med
barnet.
Forslaget gælder alle plejefamilietyper, herunder også net-
værksplejefamilier.
Socialstyrelsen udarbejder som led i implementeringen af
forslaget et intensivt opstartsforløb, der stilles til rådighed
for kommunerne. Kommunerne kan anvende det af Social-
styrelsen udviklede opstartsforløb eller et andet forløb, der
er tilsvarende indholds- og omfangsmæssigt. Med henblik
på at sikre ordentlig implementering af opstartsforløbene
kommunalt vil det blive en betingelse for anvendelsen, at
udbydere af Socialstyrelsens opstartsforløb først har gen-
nemført et kursus i anvendelsen af det underliggende materi-
ale. Der er således tale om en form for certificering for ud-
bydere af opstartsforløb for plejefamilier. Der er hensigten
at fastsætte nærmere regler herom i plejefamiliebekendtgø-
relsen. Materialet til opstartsforløbet kan også anvendes af
kommunerne senere under anbringelsen, f.eks. ved de svære
overgange, når barnet starter i skole eller bliver teenager.
For at sikre, at plejefamilier får et brugbart udbytte af den
støtte (supervision, råd og vejledning), som de modtager fra
den anbringende kommune under anbringelsen, foreslås det
også at indføre et krav om, at støtten skal gives af en anden
person end den, der aftaler honorering og andre vilkår med
plejefamilien. Det kan for eksempel være fagpersoner, der
går under betegnelsen familieplejekonsulenter.
Plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefa-
miliers eksisterende ret til løbende efteruddannelse og råd,
vejledning og supervision i overensstemmelse med plejeop-
8
gavens omfang, jf. servicelovens § 66 a, stk. 4, videreføres
uændret med lovforslagets § 66 c, stk. 1. Det samme gælder
for netværksplejefamiliers ret til også at modtage faglig støt-
te efter servicelovens § 66 a, stk. 5, der også videreføres
uændret med lovforslagets § 66 d.
Samtidig gives bemyndigelse til, at børne- og socialministe-
ren kan videreføre de gældende regler om omfanget af pleje-
familiers efteruddannelse, supervision, råd og vejledning
samt fastsætte nærmere regler om omfanget af den intensive
støtte i begyndelsen af en anbringelse og gennemførelse af
kursus i det af Socialstyrelsen udarbejdede materiale, forud
for udbydelse af opstartsforløbet til plejefamilier.
2.4. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grund-
kursus
2.4.1. Gældende ret
Socialtilsynet godkender plejefamilier og kommunale pleje-
familier som generelt egnet på baggrund af en undersøgelse
af plejefamiliens samlede forhold, herunder familiens fami-
liemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige for-
hold. For at blive godkendt skal plejefamilien opfylde betin-
gelsen om, at plejefamilien efter en samlet vurdering har den
fornødne kvalitet, jf. § 6 i socialtilsynsloven, herunder om
plejefamilien har relevante kompetencer og kan drage om-
sorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse.
Socialtilsynet fører et løbende driftsorienteret med plejefa-
milien, jf. § 7 i socialtilsynsloven. I forbindelse med tilsynet
vurderes det, om forudsætningerne for godkendelsen fortsat
er til stede, om plejefamilien fortsat har den fornødne kvali-
tet, og om plejebarnet trives i plejefamilien.
Det er en forudsætning, at familier, der vil godkendes som
generelt eller konkret egnede, samt netværksfamilier, gen-
nemfører et grundkursus i at være plejefamilie, jf. servicelo-
vens § 66 a, stk. 3, socialtilsynslovens § 5, stk. 9, og § 6 i
bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2016 om plejefamilier.
Kurset skal gives i forbindelse med godkendelsen og har til
formål at opkvalificere plejefamilien og mindske risikoen
for, at plejeforholdet bryder sammen.
Det socialtilsyn, der har godkendt en plejefamilie eller en
kommunal plejefamilie som generelt egnet, er ansvarlig for
at tilbyde plejefamilien et grundkursus i forbindelse med
godkendelsen. For plejefamilier, kommunale plejefamilier,
der er godkendt som konkret egnet i forhold til et bestemt
barn eller en bestemt ung, samt netværksplejefamilier, er det
den kommune, der har godkendt familien, der bærer ansva-
ret for at tilbyde familien et grundkursus. Kommuner og so-
cialtilsyn kan afholde kurset selv eller tilkøbe det hos en
ekstern leverandør.
Plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefa-
milier skal kun gennemføre grundkurset i forbindelse med
deres første godkendelse. Kurset skal være gennemført, in-
den familien modtager børn og unge i pleje, medmindre sær-
lige forhold gør sig gældende. Hvis en familie modtager et
barn eller en ung, inden kurset er gennemført, skal kurset
gennemføres hurtigst muligt herefter.
Kurset skal både i omfang og indhold svare til det såkaldte
KRITH-kursus, som i sin tid blev udviklet af Socialstyrelsen
og de centrale organisationer på området. Kurset skal som
minimum have en varighed af fire hele kursusdage.
2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at nogle
plejefamilier derfor skal kunne løfte mere komplekse opga-
ver, er der brug for dels at sikre, at der stilles mere ensartede
faglige krav til plejefamilier på tværs af landet i forbindelse
med godkendelsen, og dels at styrke den indholdsmæssige
kvalitet af det grundkursus, som plejefamilierne får, så det
sikrer dem et godt afsæt.
Godkendelsesopgaven i forhold til plejefamilier er fagligt
kompleks og adskiller sig fra godkendelse af andre sociale
tilbud på flere måder. Plejefamilier åbner deres hjem op for
et anbragt barn og investerer alle døgnets timer og deres
egen familie i opgaven. Plejefamilier har heller ikke samme
muligheder for specialisering som døgninstitutioner og op-
holdssteder med en bred personalesammensætning. I vurde-
ringen af, om en plejefamilie er egnet til opgaven, indgår
derfor komplekse størrelser som vurderinger af familiens
dynamik og sammensætning og betydningen heraf for bar-
nets mulighed for trivsel og udvikling væsentlig. Det er her-
under f.eks. relevant at observere og vurdere familiens kom-
munikation og samspil.
En undersøgelse foretaget af Socialstyrelsen af de fem so-
cialtilsyns praksis for godkendelse af plejefamilier fra au-
gust 2017 viser, at socialtilsynenes praksis varierer meget
socialtilsynene i mellem. Det kan have konsekvenser i for-
hold til ligebehandling. Godkendelsesforløbene afvikles ek-
sempelvis forskelligt i forhold til tidspunkt for afholdelse af
grundkursus, hvor nogle socialtilsyn afholder kurser forud
for indsendelse af ansøgning, mens andre afholder grund-
kursus som en integreret del af godkendelsesforløbet mel-
lem modtagelse af ansøgning og afgørelsen. Der er også for-
skel på, om socialtilsynene selv afvikler grundkurserne, eller
om de tilkøber kurserne af en ekstern leverandør. Desuden
er der forskel på, hvor mange samtaler socialtilsynene hol-
der med ansøgerne under godkendelsesforløbet. Endelig er
der forskel på den måde, socialtilsynene opgør sagsbehand-
lingstiden på, hvilket betyder, at de ikke kan sammenlignes
på tværs.
I alle fem socialtilsyn indgår de skriftlige oplysninger, der
bliver indhentet i forbindelse med ansøgningen, sammen
med oplysningerne fra besøgene og samtalerne med famili-
erne i grundlaget for vurderingen af, om en familie kan god-
kendes som generelt egnet plejefamilie. De tre tilsyn, der
selv afholder grundkurset, får også herigennem oplysninger
om ansøgerne, som de inddrager i vurderingen af ansøgerne.
Erfaringerne med denne fremgangsmåde er positive, fordi
de viser, at det giver et brugbart tilbageløb af informationer
9
om ansøgerne, der er nyttige for selve godkendelsen, når
grundkurset på denne måde integreres i selve godkendelses-
processen.
Vurderingen af ansøgerens kvalifikationer indebærer blandt
andet, at socialtilsynene også tager stilling til, hvilken be-
lastningsgrad ansøgerne skal godkendes til. Dette er en
praksis, der er udviklet i socialtilsynene, og alle fem social-
tilsyn anvender samme system til graduering og opererer
med de samme støttebehov (lav (1), middel (2), høj (3) og
højest/kommunal (4)). Støttebehovene indikerer det niveau
for barnets vanskeligheder, som en plejefamilie kan godken-
des til at varetage. Der er dog ikke en ensartet praksis social-
tilsynene imellem i forhold til, hvilke eksplicitte kriterier der
skal lægges til grund for de enkelte støttebehov, hvilket be-
tyder, at der kan være stor forskel på, hvilken belastnings-
grad sammenlignelige ansøgere godkendes til i de fem so-
cialtilsyn.
Der er på den baggrund behov for at understøtte socialtilsy-
nene i at implementere en mere systematisk og ensartet til-
gang til godkendelsen af plejefamilier.
2.4.3. Den foreslåede ordning
For at sikre en mere ensartet godkendelsesproces på tværs af
de fem socialtilsyn foreslås det at indføre et krav om, at so-
cialtilsynene skal følge et fast koncept for godkendelsen af
plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre,
at de fem socialtilsyn har en ensartet praksis. Det foreslås
endvidere, at der udvikles et nyt vidensbaseret nationalt
grundkursus til plejefamilier, der skal indgå som et centralt
og integreret element i konceptet for godkendelsen. Grund-
kurset vil til dels have til formål, at ruste plejefamilierne til
opgaven, og dels at give socialtilsynet informationer om ple-
jefamiliernes kompetencer, der skal bidrage til og lette selve
godkendelsen. Lovhjemlen til at indsamle og anvende viden
og informationer om ansøgerne i forbindelse med grundkur-
set til brug for godkendelsen findes i § 12 i lov om socialtil-
syn.
Det foreslås herudover, at børne- og socialministeren gives
bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler for so-
cialtilsynets godkendelse af plejefamilier, herunder om de
enkelte elementer i godkendelseskonceptet og om formålet
hermed.
Det faste koncept for godkendelsen vil præcisere centrale
elementer i godkendelsen fra ansøgningstidspunktet, den
grundige undersøgelse af familiens egnethed til socialtilsy-
nets afgørelse om godkendelse. De centrale elementer vil
eksempelvis vedrøre besøg i hjemmet, samtale med samtlige
medlemmer af husstanden, et nyt vidensbaseret grundkursus
samt placering af grundkursusdagene i selve godkendelses-
forløbet. Godkendelseskonceptet vil endvidere bestå af un-
derstøttende redskaber til afdækning og vurdering af ansøg-
ernes kompetencer.
Indførelsen af et fast koncept for godkendelsen af plejefami-
lier betyder ingen ændringer i forhold til kvalitetsmodellen,
der fortsat vil gælde for godkendelsen af og tilsynet med
plejefamilier. Konceptet skal i stedet betragtes som et sup-
plerende krav, der præciserer, hvilke elementer socialtilsy-
nene skal komme omkring i godkendelsen af plejefamilier.
Det er således hensigten, at både de enkelte elementer i god-
kendelseskonceptet og de understøttende redskaber skal un-
derstøtte temaerne i kvalitetsmodellen ved at bidrage til en
grundig undersøgelse af ansøgernes og familiens egnethed.
Socialstyrelsen udvikler det nye koncept for godkendelsen
af plejefamilier med inddragelse af relevant viden hos de
fem socialtilsyn.
2.5. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige om-
kostninger uden forevisning af dokumentation
2.5.1. Gældende ret
Netværksplejefamilier modtager ikke honorering. I stedet
gælder et princip om, at anbringelsen skal være omkost-
ningsneutral for familien.
Efter servicelovens § 66 a, stk. 2, kan netværksplejefamilier
således få dækket de omkostninger, der er forbundet med at
have et barn eller en ung boende. Dækningen af omkostnin-
ger skal sikre, at det anbragte barn eller den unge kan indgå
i familien på lige fod med familiens øvrige medlemmer.
Derudover vil netværksplejefamilien efter en konkret vurde-
ring kunne få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste. Desuden får barnet eller den unge tøj- og
lommepenge.
Det er kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune,
der har godkendt netværksplejefamilien til anbringelsen af
et bestemt barn eller en bestemt ung, der dækker familiens
omkostninger. Dækningen af omkostninger består af en
godtgørelse for kost og logi efter servicelovens § 55, stk. 4,
samt tilskud til eventuelle udgifter derudover. Godtgørelsen
for kost og logi følger en fast takst, der reguleres årligt af
Børne- og Socialministeriet. Godtgørelsen udbetales til alle
plejefamilietyper, afhængig af barnets eller den unges alder
og antallet af børn i plejefamilien.
Kommunens dækning af faste udgifter til barnets kost og lo-
gi er skattefri, forudsat beløbet ikke overstiger satser fastsat
efter serviceloven, jf. ligningslovens § 9, stk. 6. Der er ikke
krav om dokumentation for udgifterne.
Det er op til den anbringende kommune konkret at vurdere
behovet for dækning af omkostninger ved at have barnet el-
ler den unge boende ud over kost og logi, jf. servicelovens §
55, stk. 4, hos hver enkelt netværksplejefamilie. Der er krav
om forevisning af dokumentation for udgifterne.
Afgørelser om dækning af omkostninger ved at have barnet
eller den unge boende og tabt arbejdsfortjeneste kan påkla-
ges efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område.
10
Kommunens dækning af nærmere bestemte udgifter i hen-
hold til serviceloven er skattefri for modtageren, jf. lignings-
lovens § 7, nr. 9. Det er en betingelse, at dækningen vedrø-
rer konkrete udgifter. Det drejer sig bl.a. om hjælp til dæk-
ning af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling
og lignende, dækning af merudgifter ved forsørgelsen i
hjemmet af et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk
handicap m.v.
Dækning af øvrige omkostninger uden nærmere konkretise-
ring er ikke omfattet af skattefritagelsen efter ligningslovens
§ 7, nr. 9.
2.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Den nuværende adgang til skattefri dækning af netværksple-
jefamiliers omkostninger udover udgifter til kost og logi op-
leves som tidskrævende og bureaukratisk for både netværks-
plejefamilier og kommuner.
For at afdække det nærmere har rådgivnings- og revisions-
virksomheden BDO i juni 2017 udarbejdet en rapport for
Børne- og Socialministeriet om kommunernes udgiftsdæk-
ning af netværksplejefamilier. Rapporten viser, at kommu-
nerne løbende behandler et stort antal enkelt ansøgninger
om godtgørelse for konkrete udgifter til netværksplejefami-
lier, og bekræfter, at det opleves som en administrativt tung
procedure i praksis.
Det er med afsæt heri Børne- og Socialministeriets opfattel-
se, at der er behov for at ændre på reglerne for adgang til
skattefritagelse for udgiftsdækning af netværksplejefamiliers
omkostninger ud over udgifter til kost og logi for at lette de
administrative byrder for såvel netværksplejefamilierne som
kommunerne.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre adgang til skattefri dækning af net-
værksplejefamiliers øvrige omkostninger op til 20.000 kr.
årligt uden forevisning af dokumentation.
Dækning vil kunne ske af de øvrige omkostninger, der efter
en konkret vurdering måtte være ved at have barnet eller den
unge boende, ud over det faste beløb til kost og logi. Øvrige
omkostninger kan f.eks. være løbende faste ekstra udgifter,
primært til særlige behov hos barnet såsom medicin, vådlig-
gerudstyr eller lign.
Forslaget vil indebære en ændring af servicelovens eksister-
ende bestemmelse om dækning af omkostninger for net-
værksplejefamilier. Ændringen vil medføre, at det kommer
til at fremgå, at netværksplejefamiliers omkostninger ved at
have barnet eller den unge boende, ud over kost og logi, jf.
servicelovens § 55, kan bestå af øvrige og ekstraordinære
omkostninger. Omkostninger på op til 20.000 kr. pr. barn år-
ligt vil kunne dækkes som øvrige omkostninger uden fore-
visning af dokumentation. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets specielle § 1, nr. 9, om den foreslåede be-
stemmelse i § 66 b, stk. 4.
For at muliggøre skattefritagelsen for dækning af øvrige om-
kostninger uden nærmere konkretisering af udgiften, er der
behov for en ændring af ligningslovens § 7, nr. 9. Det fore-
slås at tilføje i denne bestemmelse, at dækning af øvrige om-
kostninger efter den i lovforslagets foreslåede § 66 b, stk. 4,
2. pkt., i serviceloven, ikke medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Sondringen mellem øvrige og
ekstraordinære omkostninger vil indebære, at skattefritagel-
sen for dækning af ekstraordinære omkostninger som ikke er
øvrige omkostninger med et fast beløb på op til 20.000 kr.
pr barn årligt fortsat vil kræve, at udgiften er nærmere kon-
kretiseret, jf. ligningslovens § 7, nr. 9.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
1-4.
Samtidig gives bemyndigelse til at børne- og socialministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om dækning af netværks-
plejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en ung
boende.
Forslaget ændrer ikke ved netværksplejefamiliers ret til at få
dækket udgifter til kost og logi skattefrit, samt mulighed for
efter en konkret vurdering at få dækket eventuelle ekstraor-
dinære omkostninger skattefrit, hvis omkostningerne er nær-
mere bestemt.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Økonomiske konsekvenser:
I det følgende anføres de økonomiske konsekvenser af lov-
forslaget for det offentlige.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skøn-
nes at medføre merudgifter på 3,9 mio. kr. i 2019, 7,3 mio.
kr. i 2020 og 7,3 mio. kr. i 2021 og fremefter.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhand-
les med kommunerne.
3.1. Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier
Forslaget indebærer, at kommunernes mulighed for selv at
godkende en plejefamilie til et bestemt barn eller en ung
fjernes. Socialtilsynene vil fremadrettet godkende alle pro-
fessionelle plejefamilier og sikre den løbende kvalitet gen-
nem det driftsorienterede tilsyn. Forslaget omfatter ikke net-
værksplejefamilier, der fortsat skal godkendes af den anbrin-
gende kommune. Kommunerne har fortsat mulighed for at
foretage akutte anbringelser. Der henvises til bemærkninger-
ne punkt 2.2.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter på i alt 0,8 mio.
kr. i 2019, 1,6 mio. kr. i 2020 og 1,6 mio. kr. i 2021 og
fremefter.
3.2. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier
11
Forslaget indebærer, at der indføres et krav om, at den støt-
te, som kommunerne skal tilbyde plejefamilier i løbet af an-
bringelsen i form af supervision, råd, vejledning og efterud-
dannelse, skal være intensiv i begyndelsen af en anbringelse.
Forslaget indebærer, at Socialstyrelsen skal udarbejde et in-
tensivt opstartsforløb, der stilles til rådighed for kommuner-
ne.
Forslaget indebærer endvidere, at der indføres et krav om, at
støtten skal gives af en anden person end den, der aftaler ho-
norering og andre vilkår i plejefamilien. Der henvises til be-
mærkningerne punkt 2.3.
Forslaget gælder alle plejefamilietyper, herunder også net-
værksplejefamilier.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter til intensiveret
støtte til plejefamilien i begyndelsen af anbringelsen på i alt
1,1 mio. kr. i 2019, 2,2 mio. kr. i 2020 og 2,2 mio. kr. i 2021
og fremefter.
3.3. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grund-
kursus
Forslaget indebærer, at der udvikles et koncept for de fem
socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke
godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene har en me-
re ensartet praksis. Som et centralt og integreret element i
det nye koncept for godkendelsen indgår også et nyt videns-
baseret nationalt grundkursus. Der henvises til bemærknin-
gerne punkt 2.4.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter på i alt 1,8 mio.
kr. i 2019, 3,5 mio. kr. i 2020 og 3,5 mio. kr. i 2021 og
fremefter.
3.4. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige om-
kostninger uden forevisning af dokumentation
Den foreslåede skattefritagelse for godtgørelse til dækning
af øvrige udgifter ud over kost og logi vurderes at lette de
administrative byrder for kommunerne.
Den foreslåede skattefritagelse for godtgørelse til dækning
af øvrige udgifter ud over kost og logi medfører ikke noget
egentligt skattemæssigt mindreprovenu, idet ydelserne er
udmålt under forudsætning om skattefrihed. Skattefritagel-
sen udgør dog en skatteudgift og vil indgå i Skatteministeri-
ets opgørelse heraf.
Implementeringskonsekvenser for det offentlige:
Det vurderes, at en række af lovforslagets elementer medfø-
rer positive implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Det gælder forslaget om at afskaffe de konkrete godkendel-
ser, der forventes at medføre et mere ensartet niveau af ser-
vice for plejefamilierne og en mere ensartet kvalitet i indsat-
sen for de anbragte børn, fordi det fremover vil være de fem
socialtilsyn, der godkender alle plejefamilier med undtagel-
se af netværksplejefamilierne og sikrer den løbende kvalitet
gennem det driftsorienterede tilsyn.
Det gælder også forslaget om at indføre en mere ensartet
godkendelsesproces i de fem socialtilsyn og integrere grund-
kurset i selve godkendelsesforløbet, fordi der derved indfø-
res en mere standardiseret praksis, som forventes at medføre
et mere ensartet niveau af service og mere lige sagsbehand-
lingstider, når familiers ansøgninger om godkendelse som
plejefamilie behandles.
Endelig gælder det også forslaget om, at indføre en adgang
til skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige om-
kostninger på op til 20.000 kr. årligt uden forevisning af do-
kumentation. Det forventes, at forslaget vil have positive
implementeringskonsekvenser for det offentlige, fordi de re-
ducerede dokumentationsforpligtelser for kommunerne vil
skabe mindre tidskrævende arbejdsgange og gøre de admini-
strative omkostninger mindre.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 31. maj til 29. juni
2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BUPL - Forbundet af
Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børnehjælpsda-
gen, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturchefforeningen,
Børns Vilkår, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Danmarks lærer-
forening, Den Danske Dommerforening, Dansk Erhverv,
Danske Handicaporganisationer, Danske Advokater, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Da-
tatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtig-
foreningen, DUKH, Fabu, Fagligt selskab for sundhedsple-
jersker, Finans Danmark, FOA - Fag og Arbejde, Forenin-
gen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, For-
eningen Danske Revisorer, Foreningen af Døgn- og Dagtil-
bud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Social-
chefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister,
12
ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommu-
ne (Socialtilsyn Hovedstaden), FSR – danske revisorer, Faa-
borg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), HK, Hjørring
Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Social-
tilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Kraka, Kristelig fagbevægelse, Københavns Universitet,
Landsforeningen BOPAM, Landsforeningens af kvindekri-
secentre – LOKK, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,
Landsskatteretten, Livsværk, LOS – de private sociale til-
bud, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rådet for
Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (So-
cialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen,
Socialpædagogernes Landsforbund, SFR Skattefaglig Fore-
ning, Syddansk Universitet, TABUKA, Ungdommens Vel,
Ungdomsringen, Ungdommens Røde Kors, Aalborg Univer-
sitet, Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen 3,9 mio. kr. i 2019
7,3 mio. kr. i 2020
7,3 mio. kr. i 2021 og fremefter
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om at afskaffe de konkrete god-
kendelser må forventes at medføre et me-
re ensartet niveau af service for plejefa-
milierne og en mere ensartet kvalitet i
indsatsen for de anbragte børn, fordi det
fremover vil være de fem socialtilsyn, der
godkender alle plejefamilier med undta-
gelse af netværksplejefamilierne og sikrer
den løbende kvalitet gennem det driftsori-
enterede tilsyn.
Forslaget om at indføre en mere ensartet
godkendelsesproces i de fem socialtilsyn
og integrere grundkurset i selve godken-
delsesforløbet vil medføre, at der indføres
en mere standardiseret praksis, der vil gi-
ve et mere ensartet niveau af service og
mere lige sagsbehandlingstider, når fami-
liers ansøgninger om godkendelse som
plejefamilie behandles.
Forslaget om at indføre en adgang til
skattefri dækning af netværksplejefamili-
ers øvrige omkostninger på op til 20.000
kr. årligt uden forevisning af dokumenta-
tion forventes at medføre positive imple-
menteringskonsekvenser for det offentli-
ge, fordi de reducerede dokumentations-
forpligtelser for kommunerne vil skabe
mindre tidskrævende arbejdsgange og gø-
re de administrative omkostninger min-
dre.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
13
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret henvises der i servicelovens § 5, stk. 1,
nr. 3 og 4, § 5, stk. 7, § 63 a, stk. 2, § 63 b, stk. 2 og 3, § 63
c, stk. 2, og § 194, stk. 1 til servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6
som vedrører døgninstitutioner, herunder delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti-
tutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede af-
delinger.
Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye plejefami-
lietyper i servicelovens § 66, og at nummereringen for de
øvrige anbringelsessteder rykker sig som følge heraf, fore-
slås en konsekvensændring af servicelovens § 66, stk. 1, nr.
6, således at der de pågældende steder henvises til servicelo-
vens § 66, stk. 7.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 2
Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen med hjemmel
i § 52, stk. 3, nr. 4, træffe afgørelse om et døgnophold, jf. §
55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller
den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie,
en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted, på
en døgninstitution eller i et botilbud.
Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye plejefami-
lietyper i servicelovens § 66, foreslås en konsekvensændring
af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4, således at de nye plejefa-
milietyper ”almene plejefamilier”, ”forstærkede plejefamili-
er” og ”specialiserede plejefamilier” indsættes i opremsnin-
gen af forskellige typer tilbud, som døgnophold kan iværk-
sættes inden for.
Med det foreslåede slettes i øvrigt ”godkendt” foran ”op-
holdssted”, da alle de nævnte tilbudstyper forudsætter en
godkendelse før end der kan iværksættes hjælp og støtte in-
den for dem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 3
Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen med hjemmel
i § 52, stk. 3, nr. 5, træffe afgørelse om en aflastningsord-
ning, jf. § 55. Der henvises til, at en aflastningsordning kan
ske i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie, en net-
værksplejefamilie, på et opholdssted eller en døgninstitu-
tion, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.
Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye plejefami-
lietyper i servicelovens § 66, foreslås en konsekvensændring
af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, således at de nye plejefa-
milietyper ”forstærkede plejefamilier” og ”specialiserede
plejefamilier” indsættes i opremsningen af forskellige typer
tilbud, som aflastningsophold kan iværksættes inden for.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og
til de specielle bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og
5.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 4 og 5
Af servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-3, fremgår det, at børn og
unge, der skal anbringes uden for hjemmet i en plejefamilie
kan anbringes i plejefamilier, kommunale plejefamilier eller
i en netværksplejefamilie.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det i servicelovens §
66, stk.1, nr.1-3, i opremsningen af mulige anbringelsesste-
der at indsætte almene plejefamilier, forstærkede plejefami-
lier og specialiserede plejefamilier.
De tre nye plejefamilietyper vil erstatte de eksisterende kate-
gorier af plejefamilier. Netværksplejefamilien forbliver
uændret og bliver med forslaget en fjerde plejefamilietype.
Det foreslås, at almene plejefamilier, jf. forslaget til ny § 66,
stk. 1, nr. 1, er plejefamilier, der er godkendt til at levere en
grundlæggende indsats bl.a. i form af et omsorgsfuldt fami-
lieliv, en forudsigelig hverdagsstruktur og et stort engage-
ment til et sårbart eller udsat barn eller ung med lettere til
moderate støttebehov. Almene plejefamilier kan sikre ud-
vikling og trivsel for barnet eller den unge, håndtere om-
sorgsopgaver, opdragelse og et uproblematisk eller lettere
problematisk forældresamarbejde. Almene plejefamilier kan
også samarbejde med eksterne fagpersoner og understøtte
iværksatte supplerende støtte- eller behandlingsindsatser i
hverdagen med barnet. Med dette menes der, at den almene
plejefamilie skal være i stand til at forstå, sætte sig ind i og
bakke op om den støtte- eller behandlingsindsats, der er
iværksat over for barnet i dagligdagen, men ikke i en grad,
14
der forudsætter en særlig viden eller bestemte faglige kom-
petencer. Almene plejefamilier er ikke godkendt til børn
med svære problematikker. Der kan undtagelsesvist opstå
behov for i en bestemt periode at indgå aftale med en almen
plejefamilie om hel eller delvis erhvervsbegrænsning, hvis
der er særlige forhold hos barnet eller den unge, der tilsiger
dette. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om anbrin-
gelse af et spædbarn.
Almene plejefamilier får samme ret og pligt til at gennemfø-
re et grundkursus og modtage henholdsvis efteruddannelse,
supervision, råd og vejledning i løbet af anbringelsen, jf. be-
kendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2016 om plejefamilier, som
kategorien almindelige plejefamilier har i dag. På samme
måde vil almene plejefamilier også alene være omfattet af §
3 i lov om voksenansvar for anbragte unge, hvorefter der
som led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foretages
nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmel-
sesret for at sikre barnets eller den unges interesse.
En almen plejefamilie kan f.eks. være en familie, der kan
modtage et barn, der har været udsat for omsorgssvigt pga.
forældrenes begrænsede overskud til stabil omsorg og sti-
mulering f.eks. pga. misbrug eller psykiske vanskeligheder.
Plejefamilien har almene kompetencer til at yde omsorg og
støtte til barnet f.eks. i form af en struktureret og forudsige-
lig hverdag, der understøtter skolegang og samvær med jæv-
naldrene børn.
En almen plejefamilie kan f.eks. være en familie, der kan
modtage et barn, der har forsinket sproglig og motorisk ud-
vikling som følge af forældrenes fysiske helbred, og hvor
der periodevis har været begrænset overskud til omsorg og
stimulering af barnet. Plejefamilien har kompetencer til at
yde omsorg for barnet og yde en målrettet indsats, der brin-
ger barnet hen imod en alderssvarende udvikling bl.a. i form
af støtte til skolegang og ledsagelse til fritidsaktiviteter.
Det foreslås, at forstærkede plejefamilier, jf. forslaget til ny
§ 66, stk. 1, nr. 2, er plejefamilier, der er godkendt til at ha-
ve børn og unge i pleje, som har moderate til svære støttebe-
hov. Forstærkede plejefamilier har viden om børn med sær-
lige behov og/eller børn, der viser tegn på mistrivsel. For-
stærkede plejefamilier kan omsætte denne viden i plejefor-
holdet i hverdagen på en måde, der tilgodeser barnets særli-
ge problemstillinger. Forstærkede plejefamilier kan i kraft af
deres personlige og faglige kompetencer sikre barnet eller
den unge udvikling og trivsel samt samarbejde med eksterne
fagpersoner og medvirke til, at en evt. iværksat supplerende
støtte eller behandlingsindsats i forhold til barnet følges op i
hjemmet, således at barnet får de optimale muligheder for
udvikling og trivsel. Med dette menes der, at den forstærke-
de plejefamilie skal kunne spille en mere aktiv rolle i for-
hold til at følge indsatsen op i hverdagen med barnet, f.eks.
under vejledning fra professionelle behandlere eller tilbud.
Forstærkede plejefamilier er alene omfattet af § 3 i lov om
voksenansvar for anbragte unge, hvorefter der som led i va-
retagelsen af den daglige omsorg kan foretages nødvendige
indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret for at
sikre barnets eller den unges interesse. Det kan – i perioder
– være nødvendigt med en aftale om hel eller delvis er-
hvervsbegrænsning, hvis der er særlige behov hos barnet,
der tilsiger dette.
Forstærkede plejefamilier ligger i forhold til specialiserings-
grad og kompetencer et niveau over almene plejefamilier og
et niveau under specialiserede plejefamilier. Forstærkede
plejefamilier kan ligesom specialiserede plejefamilier mod-
tage børn i pleje, der udover et behov for en hverdag i fami-
lielignende rammer også har et behov for mere specialiseret
støtte eller behandling samtidig med, at de bor i plejefamili-
en, men forstærkede plejefamilier skal som udgangspunkt
ikke selv kunne yde egentlig specialiseret støtte eller be-
handling. Denne skal i stedet gives af fagprofessionelle ude-
fra som en supplerende indsats samtidig med, at barnet bor i
plejefamilien. På den baggrund foreslås det, at forstærkede
plejefamilier får samme ret og pligt i forhold til grundkur-
sus, supervision og efteruddannelse som almene plejefamili-
er. I brugen af ordet forstærket ligger således, at anbringel-
sen hos plejefamilien ikke nødvendigvis er en tilstrækkelig
indsats til barnet, men at der i perioder under anbringelsen
kan være behov for at tilbyde plejefamilien ”forstærkning”.
Forstærkningen kan for eksempel bestå i at sætte ind med
ekstra støtte til plejefamilien som led i kommunens pligt til
at tilbyde plejefamilier supervision, råd og vejledning i
overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Den kan og-
så bestå i, at der i perioder sættes ind med supplerende støtte
eller behandling til barnet samtidig med, at barnet bor i ple-
jefamilien, jf. § 55 i serviceloven. I sådanne perioder kan det
være meningsfuldt at indgå en aftale med forstærkede pleje-
familier om hel eller delvis erhvervsbegrænsning, så plejefa-
milien kan indgå i et samarbejde med eksterne fagpersoner
om støtten eller behandlingen og følge denne op i hjemmet.
En forstærket plejefamilie kan f.eks. være en familie, der
kan modtage en omsorgsvigtet ung med angstproblematik-
ker og højt skolefravær. Plejefamilien har erfaring med og
viden om unge, som har været udsat for omsorgssvigt, og
kan tilrettelægge en struktureret hverdag, der tilgodeser den
unge i tæt samarbejde med den unges skoletilbud og be-
handlingstilbud/psykolog.
En forstærket plejefamilie kan også være en familie, der kan
modtage et omsorgssvigtet barn med selvskadende adfærd
og selvmordstanker. Plejefamilien har erfaring og viden om
børn, der har været udsat for omsorgssvigt, og kan tilrette-
lægge en hverdag, der tilgodeser barnet i tæt samarbejde
med f.eks. en psykolog.
Det foreslås, at specialiserede plejefamilier, jf. forslaget til
ny § 66, stk. 3, er plejefamilier, der er godkendt til at have
børn og unge i pleje, der har svære støttebehov, der har mere
specialiserede behov og/eller viser tegn på mistrivsel, men
som samtidig vurderes at have gavn af at bo i familielignen-
de rammer. Specialiserede plejefamilier kan sikre barnet el-
ler den unge udvikling og trivsel og har særlige kompeten-
cer og kvalifikationer, som gør dem i stand til at samarbejde
med eksterne fagpersoner og tilbud samt indgå i supplerende
15
støtte og behandling i forhold til barnet. Der kan f.eks. være
tale om plejefamilier med solid erfaring med arbejdet med
udsatte børn og unge eller plejefamilier, som har særlige ud-
dannelsesmæssige kvalifikationer, om end dette ikke er et
krav. Specialiserede plejefamilier kan håndtere et komplice-
ret forældresamarbejde, og det kan være nødvendigt, at der
laves aftale om hel eller delvis erhvervsbegrænsning.
Specialiserede plejefamilier vil – som der i dag gælder for
kommunale plejefamilier – have adgang til at anvende fy-
sisk guidning og afværgehjælp efter voksenansvarslovens §§
6 og 8 over for anbragte børn og unge med svære støttebe-
hov. Specialiserede plejefamilier får også samme udvidede
ret til supervision og efteruddannelse, der i dag gælder for
”kommunale plejefamilier”, jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 809
af 23. juni 2016 om plejefamilier.
Specialiserede plejefamilier kan ligesom forstærkede pleje-
familier indgå i et samarbejde med andre fagprofessionelle
om supplerende støtte eller specialiseret behandling til bar-
net, men det kan i højere grad end for forstærkede plejefa-
milier forventes, at de på grund af deres særlige kompeten-
cer og kvalifikationer også kan indgå i selve behandlingen.
En specialiseret plejefamilie kan f.eks. være en familie, der
kan modtage et barn med fysisk og psykisk funktionsned-
sættelse. Det kunne være et barn med mental retardering og
epileptiske anfald, hvor barnet bliver udadreagerende. Pleje-
familien har måske en særlig socialpædagogisk og sund-
hedsfaglig uddannelse eller indsigt i og erfaring med mål-
gruppen, og plejefamilien kan skabe særlige skærmende
rammer samt overvåge barnets epileptiske anfald.
En specialiseret plejefamilie kan f.eks. også være en familie,
der kan modtage et barn, der har været udsat for massivt
omsorgssvigt, og hvor der er behov for akutanbringelse. Ple-
jefamilien har eksempelvis solid erfaring, pædagogisk ud-
dannelse eller indsigt i målgruppen, herunder særlig viden/
erfaring med sorg- og krisereaktioner og svært forældresam-
arbejde. Plejefamilien har særlige kompetencer, som gør
dem i stand til at samarbejde med andre eksterne fagperso-
ner, f.eks. børnehusene i forhold til at afdække barnets støt-
tebehov.
Uanset plejefamilietype, så har den anbringende kommune
en pligt til at give støtte til plejefamilien under anbringelsen
i overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 66 a,
stk. 4, som med lovforslaget bliver til § 66 c, stk. 1, ligesom
kommunen skal være opmærksom på, om der er behov for
at sætte ind med supplerende støtte eller behandling til bar-
net under barnets ophold hos plejefamilien, jf. servicelovens
§ 55. Det kan f.eks. bestå af personlig støtte, terapi eller an-
den behandling. Det er i den forbindelse væsentlig at støtten
er helhedsorienteret, f.eks. ved også at have fokus på inddra-
gelse af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PRR) og bar-
nets skole.
Beskrivelsen af de nye plejefamilietyper skal gøre det tyde-
ligt for kommunerne, at der er stor forskel på de børn der i
dag anbringes i plejefamilier, og at det stiller forskellige
krav til plejefamiliernes kompetencer og karakteren og om-
fanget af den støtte, de har brug for i løbet af anbringelsen.
Beskrivelsen skal også understøtte kommunernes arbejde
med at matche barn og plejefamilie ved at gøre det klart,
hvad der kendetegner de forskellige plejefamilietyper og de
opgaver, de godkendes til at kunne varetage. Dette skal
medvirke til at sikre en sikre en mere differentieret brug af
forskellige plejefamilietyper hos de anbringende kommuner.
Beskrivelsen skal endvidere medvirke til at skabe en øget
bevidsthed og opmærksomhed omkring det forhold, at en
anbringelse i en plejefamilie i mange tilfælde ikke vil være
en tilstrækkelig indsats for et anbragt barn. Derfor skal kom-
munerne altid vurdere behovet for supplerende støtte til barn
og plejefamilie i forbindelse med anbringelsen og løbende
som den skrider frem.
De nye plejefamilietyper vil erstatte socialtilsynets nuværen-
de praksis med at godkende plejefamilier med udgangspunkt
i belastningsgrader/støttebehov, der indikerer det niveau for
barnets vanskeligheder, som en plejefamilie kan godkendes
til at varetage. Med forslaget skal socialtilsynene således
godkende alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi. So-
cialtilsynene vil dog fortsat kunne anvende den praksis, som
de bruger i dag, hvor de godkender plejefamilier til et be-
stemt antal pladser og til bestemte støttebehov. Hvis der sker
ændringer i barnets forhold eller støttebehov under anbrin-
gelsen, der gør, at plejefamilien har svært ved at løfte opga-
ven, så skal kommunen, ligesom i dag, altid sætte ind med
målrettet efteruddannelse, støtte og supervision til plejefa-
milien og/eller supplerende støtte eller behandling til barnet,
imens barnet bor hos plejefamilien. Et meget væsentligt
hensyn er i den forbindelse hensynet til barnets eller den un-
ges mulighed for kontinuitet og stabilitet i anbringelsen.
Med henblik på at sikre fuld implementering og indfasning
af de nye plejefamilietyper, foreslås det, at socialtilsynene
godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi og
løbende indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye ka-
tegorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Det
forventes derfor, at alle eksisterende plejefamilier vil være
omkategoriseret pr. 1. juli 2020, dvs. et år efter lovens
ikrafttræden, da det med den tidshorisont vil være muligt for
socialtilsynene at foretage omkategoriseringen af alle eksi-
sterende plejefamilier som led i det driftsorienterede tilsyn,
der som minimum skal finde sted én gang årligt. Når social-
tilsynet løbende indplacerer plejefamilier på de nye katego-
rier svarer en almen plejefamilie til de nuværende kategorier
”lav” (1) og ”middel” (2), forstærkede plejefamilier svarer
til kategorien ”høj” (3) og specialiserede plejefamilier svarer
til kategorien ”højeste/kommunal” (4).
Der er således ikke tale om en afgørelse, men om en omka-
tegorisering i forbindelse med det tilsyn, der skal ske mini-
mum en gang om året, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 3,
hvor socialtilsynene i forvejen skal forholde sig til, om ple-
jefamilien lever op til den kategori, den er godkendt til. Hvis
socialtilsynet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn
16
vurderer, at en plejefamilie ikke længere lever op til forud-
sætningerne for den hidtidige godkendelse, så skal socialtil-
synet af den grund altid foretage en ændring af plejefamili-
ens godkendelsesgrundlag, men dette relaterer sig ikke til
selve omkategoriseringen, men til socialtilsynets opgaver i
al almindelighed. En plejefamilie, der oplever ændringer i
godkendelsen på baggrund af dét driftsorienterede tilsyn,
hvor socialtilsynet samtidig har foretaget omkategoriserin-
gen, f.eks. ved at blive placeret i en lavere kategori af pleje-
familietyper, har således mulighed for at påklage afgørelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.
Til nr. 6
Efter gældende ret henvises der i servicelovens § 66, stk. 2,
til servicelovens § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6 eller 7, der ve-
drører godkendelse af tilbudstyper som konkret egnede i for-
hold til et bestemt barn eller en bestemt ung, herunder pleje-
familier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier el-
ler kollegielignende opholdssteder samt efterskoler, frie fag-
skoler eller frie grundskoler med 8 pladser eller derunder.
Som konsekvens af, at det foreslås at opdele servicelovens §
66 a i seks forskellige bestemmelser, foreslås en konse-
kvensændring af servicelovens § 66, stk. 2, således at § 66,
stk. 2, henviser til servicelovens § 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1,
eller § 66 f, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7,
8 og 9.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 7 og 8
Til § 66 a
Servicelovens § 66 a, stk. 1 og 2, indeholder regler for pleje-
familier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamili-
ers godkendelse. Det fremgår af bestemmelsen, at plejefami-
lier og kommunale plejefamilier for børn og unge, jf. § 66,
stk. 1, nr. 1 og 2, skal være godkendt som 1) generelt egnede
af den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for socialtilsyn
for det geografiske område, hvor plejefamilien bor, jf. §§ 2
og 5 i lov om socialtilsyn, eller 2) som konkret egnede i for-
hold til et eller flere nærmere angivne børn eller unge af den
anbringende kommune. Netværksplejefamilier skal, jf. § 66
a, stk. 2, være godkendt som konkret egnede i forhold til et
bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune. Stk. 2 indeholder også regler
vedrørende dækning af netværksplejefamiliers omkostninger
under anbringelsen og regler om netværksplejefamiliers mu-
lighed for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Efter bestemmelsen skal netværksplejefamilier således have
dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller
den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel
eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Servicelovens § 66 a, stk. 3, indeholder regler om grundkur-
sus til konkret godkendte plejefamilier. Efter den gældende
bestemmelse skal den kommunalbestyrelse, der godkender
plejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2,
tilbyde plejefamilien et kursus i at være plejefamilier i for-
bindelse med godkendelsen.
Af servicelovens § 66 a, stk. 4, fremgår det, at den kommu-
nalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til barnet eller
den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12, efter afgørelsen
om at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie, en
kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. §
66, stk. 1, nr. 1-3, er forpligtet til at sikre, at plejefamilien
under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne ef-
teruddannelse.
§ 66 a, stk. 4, indeholder regler vedrørende faglig støtte til
netværksplejefamilier og adoptanter. Efter den gældende be-
stemmelse skal kommunalbestyrelsen således tilbyde den
fornødne faglige støtte til 1) netværksplejefamilier i over-
ensstemmelse med plejeopgavens omfang og 2) familier, der
har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været an-
bragt i familien.
Servicelovens § 66 a, stk. 6, består af regler for godkendelse
af egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholds-
steder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 66,
stk. 1, nr. 4. Efter bestemmelsen skal disse anbringelsesste-
der være godkendt som konkret egnede i forhold til den på-
gældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende
kommune.
§ 66 a, stk. 7, beskriver reglerne vedrørende godkendelse af
pladser på efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler
med kostafdeling. Efter bestemmelsen skal den enkelte
plads på disse, såfremt der er tale om otte pladser eller der-
under til anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 7,
være godkendt som konkret egnet i forhold til det pågælden-
de barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen
i den anbringende kommune.
Servicelovens § 66 a, stk. 8, indeholder en beskrivelse af,
hvilke afgørelser efter bestemmelsen, der kan påklages. Det
fremgår således, at afgørelser efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2.
pkt., kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område. Det
fremgår endvidere, at afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 6
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 66 a, stk. 9, er en bemyndigelsesbestemmelse, der giver
børne- og socialministeren adgang til at fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kom-
munale plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser
m.v. og konkret godkendte pladser på efterskoler, frie fag-
skoler eller frie grundskoler med kostafdeling, jf. stk. 1, 2, 6,
og 7, om grundkursus, supervision og efteruddannelse til
plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefa-
milier, om faglig støtte til netværksplejefamilier og familier,
der har adopteret et tidligere plejebarn, jf. stk. 3-5, og om
17
godtgørelse for samt beregning og regulering af tabt arbejds-
fortjeneste, jf. stk. 2, 2. pkt., til netværksplejefamilier.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at indsætte følgen-
de overskrift før § 66 a: ”Almene, forstærkede og specialise-
rede plejefamilier”.
Overskriften skal sikre, at det udtrykkeligt fremgår, at for-
slaget om en ny § 66 a omhandler disse plejefamilietyper.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om at opdele den
gældende § 66 a efter indhold i seks bestemmelser.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at fjerne kommu-
nernes mulighed for selv at godkende en plejefamilie som
konkret egnet til et bestemt barn eller en bestemt ung. I ste-
det foreslås det fremadrettet at lade de fem socialtilsyn god-
kende alle plejefamilier med undtagelse af netværksplejefa-
milier, dvs. almene, forstærkede og specialiserede plejefa-
milier til anbringelse og/eller aflastning, og sikre den løben-
de kvalitet gennem det driftsorienterede tilsyn.
De ændrede regler gælder ikke netværksplejefamilier (bar-
nets egen familie eller netværk), der fortsat skal godkendes
som konkret egnet til et bestemt barn eller ung. For nærmere
om de ændringer, der foreslås vedrørende netværksplejefa-
milier henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.,
og de specielle bemærkninger til nr. 9 under overskriften ”§
66 b”.
Med stk. 1 foreslås det, at kommunen ved anbringelse af et
barn eller en ung i en plejefamilie skal vælge den plejefami-
lie, der imødekommer barnet eller den unges behov for støt-
te. Kommunen kan vælge en netværksplejefamilie, jf. den
foreslåede § 66 b, eller én af plejefamilietyperne; almene
plejefamilier, forstærkede plejefamilier eller specialiserede
plejefamilier.
Med stk. 1, nr. 1-3, foreslås det endvidere, at bestemmelsen
præciserer, hvilke børn de forskellige plejefamilietyper er
godkendt til at kunne varetage omsorgen for, defineret ud
fra børnenes støttebehov (lette, moderate eller svære).
Det bemærkes, at en almen plejefamilie ikke kan modtage et
barn eller en ung i pleje med svære støttebehov. En speciali-
seret plejefamilie - derimod - kan godt modtage et barn eller
en ung i pleje med moderate støttebehov, selvom familien er
godkendt til at modtage børn og unge med svære støttebe-
hov. Det er således ikke altid hensigtsmæssigt, at en specia-
liseret plejefamilie, selvom den er godkendt til børn eller un-
ge med svære støttebehov, modtager flere børn eller unge i
denne kategori, da det kan sætte familien under et alt for
stort pres, der kan få negative konsekvenser for de børn og
unge, der er anbragt der. Dette bør der tages højde for i so-
cialtilsynets godkendelse af plejefamilier til et bestemt antal
pladser.
Det er ministeriets opfattelse, at mange børn og unge vil ha-
ve et støttebehov, der imødekommes af en forstærket pleje-
familie. Det er derfor forventningen at denne plejefamiliety-
pe på sigt vil blive den mest anvendte.
For en nærmere beskrivelse af, hvad der kendetegner de nye
plejefamilietyper og de børn, de kan varetage omsorgen for,
henvises til lovforslaget almindelige bemærkninger afsnit
2.1.3. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 9
Til § 66 b
Netværksplejefamilier skal, jf. servicelovens § 66 a, stk. 2,
være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt
barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den an-
bringende kommune. Efter servicelovens § 66 a, stk. 3, skal
den kommunalbestyrelse, der godkender plejefamilien som
konkret egnet tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være
plejefamilie i forbindelse med godkendelsen. Netværksple-
jefamilier kan efter en konkret vurdering, jf. § 66 a, stk. 2, få
hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Det fremgår af § 66 a, stk. 8, at afgørelser om dækning af
tabt arbejdsfortjeneste kan påklages efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Børne- og socialministeren kan efter servicelovens § 66 a,
stk. 9, fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn
med netværksplejefamilier, om grundkursus til netværksple-
jefamilier, og om godtgørelse for samt om beregning og re-
gulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.
Med den foreslåede § 66 b foreslås det at samle alt, der ve-
drører netværksplejefamiliers godkendelse, grundkursus,
dækning af omkostninger ved at have barnet boende og af
tabt arbejdsfortjeneste i én bestemmelse med overskriften
”Netværksplejefamilier”.
Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer vedr. reg-
lerne for netværksplejefamiliers godkendelse, grundkursus,
dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller i børne- og socialmi-
nisterens adgang til at fastsætte nærmere regler vedrørende
disse emner.
Når en netværksplejefamilie skal godkendes som konkret
egnet, vil det sige, at familien skal vurderes til at være egnet
til at modtage ét bestemt barn, men at det ikke vil være rele-
vant, om familien vil kunne modtage andre børn.
I kommunens vurdering af, om der er tale om en netværks-
plejefamilie eller eksempelvis en almen plejefamilie, der
skal generelt godkendes af socialtilsynet, er det afgørende,
at der lægges vægt på den personlige relation mellem pleje-
familien og barnet eller den unge. Hvis den personlige rela-
tion mellem familien og barnet eller den unge er afgørende
for, at denne familie vælges som anbringelsessted, er der ta-
le om en netværksanbringelse. I netværksanbringelser kan
barnets kontakt og relation til familien desuden have større
betydning end eksempelvis familiens alder, erfaring og ud-
dannelsesmæssige baggrund.
18
Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlem-
mer eller andre personer fra barnets eller den unges netværk.
Ordet netværksanbringelse anvendes i stedet for slægtsan-
bringelser for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal
være et biologisk bånd mellem barn og netværksplejefamili-
en. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem bar-
net og familien – eller alternativt, at det vurderes, at der kan
komme dette, f.eks. ved anbringelser af spædbørn.
Kriteriet for, at en netværksplejefamilie kan godkendes er, at
familien skal have de fornødne ressourcer til at give det kon-
krete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet
eller den unge har behov for, evt. suppleret med den nød-
vendige professionelle behandling udefra. Det er hensigten,
at målgruppen for netværksplejeanbringelser er børn eller
unge, der ellers skulle have været anbragt i familiepleje.
Netværksplejefamilier vil derfor ikke kunne godkendes til
børn om unge med så omfattende støtte- eller behandlings-
behov, at de falder i målgruppen af børn og unge, der skal
anbringes på en specialiseret døgninstitution eller opholds-
sted. En netværksplejefamilie vil godt kunne godkendes til
flere børn samtidig, f.eks. søskende. Netværksplejefamilien
skal i de tilfælde have en godkendelse for hvert enkelt barn.
Med stk. 1 foreslås det, at netværksplejefamilier skal være
godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn
eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbrin-
gende kommune.
Det foreslåede stk. 1 svarer således til den gældende bestem-
melse i servicelovens § 66 a, stk. 2, som foreslås ophævet.
De gældende regler for netværksplejefamiliers deltagelse i
grundkursus videreføres derfor uændret.
Efter gældende ret skal den kommunalbestyrelse, der god-
kender familien som netværksplejefamilie, sørge for, at fa-
milien deltager i et grundkursus, der giver dem den fornødne
information og viden om at være plejefamilie. Kurset skal
gives i forbindelse med godkendelsen og har til formål at
opkvalificere familien og mindske risikoen for, at anbringel-
sen bryder sammen. Grundkurset skal derfor både give den
kommende netværksplejefamilie viden om, hvilken opgave
de går ind til og redskaber til at løse opgaven. Netværksple-
jefamilier har, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni
2016 om plejefamilier, pligt til at gennemføre et grundkur-
sus. Kurset omfatter begge plejeforældre.
Kurset skal som minimum omhandle følgende tre aspekter:
1. Omsorg for og opdragelse af børn, herunder forståelse
for anbragte børns særlige situation og eventuelle for-
styrrelser i børnenes udvikling samt forståelsen for re-
lationen mellem plejefamilie, plejebarn og plejefamili-
ens egne børn.
2. Samarbejdet med barnets forældre, herunder hvordan
barnets og forældrenes relation støttes.
3. Plejefamiliens rolle i samarbejdet med de professionel-
le omkring barnet/den unge.
Som det fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni
2016 om plejefamilier, så skal grundkurset kun gennemføres
i forbindelse med netværksplejefamiliens første godkendel-
se. Ansøger familien om en ny godkendelse efter en periode
uden godkendelse, skal grundkurset således ikke gennemfø-
res på ny. Dog kan den godkendende myndighed stille krav
herom, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Grundkurset skal være gennemført, inden familien modtager
børn eller unge i pleje, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Hvis en familie modtager et barn eller en ung, in-
den grundkurset er gennemført, skal grundkurset gennemfø-
res hurtigst muligt herefter.
Grundkurset skal som minimum have en varighed svarende
til fire hele kursusdage for netværksplejefamilier, der er
godkendt til anbringelse af børn og unge uden for hjemmet
efter lov om social service § 52, stk. 3, nr. 7.
Med stk. 2 foreslås det, at den kommunalbestyrelse, der god-
kender netværksplejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1,
skal tilbyde netværksplejefamilien et grundkursus i at være
plejefamilie.
Det foreslåede stk. 2 svarer således til den gældende bestem-
melse i servicelovens § 66 a, stk. 3, som foreslås ophævet.
De gældende regler for netværksplejefamiliers deltagelse i
grundkursus videreføres derfor uændret.
Efter servicelovens § 66 a, stk. 8, 2. pkt., fremgår det, at af-
gørelser om godkendelse som netværksplejefamilie foreta-
get af den anbringende kommune efter § 66 a, stk. 2, f1.
pkt., ikke er en afgørelse, der kan påklages.
Med stk. 3 foreslås det, at afgørelser om godkendelse som
netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt
ung ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslåede stk. 3 svarer således til den gældende bestem-
melse i servicelovens § 66 a, stk. 8, 2. pkt., som foreslås op-
hævet.
Der ændres med den foreslåede bestemmelse således ikke
ved, at afgørelse om afslag på en godkendelse som net-
værksplejefamilie ikke kan påklages.
Efter servicelovens § 66 a, stk. 2, 2. pkt., skal netværkspleje-
familier have dækket deres omkostninger i forbindelse med
barnets eller den unges ophold. Det fremgår af § 66 a, stk. 8,
at afgørelser om dækning af netværksplejefamiliers omkost-
ninger ved at have barnet eller den unge boende kan påkla-
ges efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område. Det fremgår af service-
lovens § 66 a, stk. 9, at børne- og socialministeren kan fast-
sætte nærmere regler om godtgørelse efter servicelovens §
66 a, stk. 2, 2. pkt.
Det er op til den anbringende kommune konkret at vurdere
behovet for dækning af eventuelle omkostninger, ud over
19
kost og logi, jf. servicelovens § 55, hos hver enkelt net-
værksplejefamilie.
Kommunens dækning af omkostninger til netværksplejefa-
milier er skattefri, hvis godtgørelsen er til dækning af nær-
mere bestemte omkostninger, jf. ligningslovens § 7, nr. 9.
Med stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at den kommunalbestyrelse,
der har godkendt netværksplejefamilien, udover kost og lo-
gi, jf. § 55, stk. 4, også skal dække netværksplejefamiliens
øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet
eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn kan årligt
dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af doku-
mentation.
Der er med dette tale om en præcisering af at netværkspleje-
familiers omkostninger, ud over kost og logi, jf. servicelo-
vens § 55, stk. 4, skal dækkes. Derudover foreslås det som
noget nyt, at op til 20.000 kr. kan dækkes som øvrige om-
kostninger uden forevisning af dokumentation. Dette mulig-
gør, at omkostninger under denne beløbsgrænse kan dækkes
skattefrit uden nærmere konkretisering.
Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med
lovforslagets § 4, nr. 1, som vil indebære en ændring af lig-
ningslovens § 7, nr. 9. Ændringen vil medføre, at netværks-
plejefamilier skattefrit og uden forevisning af dokumenta-
tion for afholdelse af udgifterne efter en konkret vurdering
vil kunne få dækket øvrige omkostninger op til 20.000 kr. til
barnet eller den unge ud over det faste beløb til kost og logi.
Samtidig videreføres børne- og socialministeren adgang til
at fastsætte nærmere regler om dækning af netværksplejefa-
miliers omkostninger ved at have et barn eller en ung boen-
de.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer af kommunernes praksis for dækning af net-
værksplejefamiliers omkostninger.
Det vil således fortsat være op til den enkelte kommune,
hvordan den i praksis vil administrere dækningen af net-
værksplejefamiliernes øvrige omkostninger, herunder om
der skal tages stilling til dækningen af familiens øvrige om-
kostninger i forbindelse med en anbringelse af et barn eller
en ung i familien og eventuelt være en årlig genvurdering af
behovet, og/eller om der kan/skal kunne ansøges om dæk-
ning af øvrige omkostninger løbende.
Kommunen vil - som i dag - kunne kræve dokumentation
for at barnet eller den unge har et behov, som medfører øvri-
ge omkostninger, samt vurdere hvor meget det kan forventes
at beløbe sig til, men altså ikke efterfølgende kræve fremvis-
ning af kvitteringer for at udgifterne er afholdt.
Det vil således stadig ikke være alle netværksplejefamilier,
der vil få udbetalt et beløb til dækning af eventuelt øvrige
omkostninger, men alene dem, hvor kommunen efter en
konkret og individuel vurdering har fundet, at der er et be-
hov hos barnet eller den unge, som ligger ud over det, der
dækkes af kost og logi. Det kan f.eks. være løbende faste ek-
stra udgifter, primært til særlige behov hos barnet såsom
medicin, vådliggerudstyr eller lign. Udbetalingen til net-
værksplejefamilien vil kunne være månedlig og/eller evt.
bestå af enkeltstående mindre engangsudbetalinger.
Forslaget ændrer ikke ved netværksplejefamiliers ret til at få
dækket udgifter til kost og logi, samt muligheden for efter
en konkret vurdering at få dækket øvrige omkostninger, der
overstiger 20.000 kr. eller eventuelle ekstraordinære om-
kostninger, som er nærmere konkretiseret, skattefrit. Det
ændrer heller ikke ved netværksplejefamiliers adgang til at
klage over afgørelse om dækning af øvrige omkostninger
ved at have barnet boende, jf. servicelovens § 66 a, stk. 8, 1.
pkt., samt børne- og socialministerens adgang til at fastsætte
nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejds-
fortjeneste til netværksplejefamilier, jf. servicelovens § 66 a,
stk. 9.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.5.
Kommunen har mulighed for at yde godtgørelse for tabt ar-
bejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. Godtgørelse for
tabt arbejdsfortjeneste kan gives i de tilfælde, hvor hensynet
til barnet eller den unge konkret betyder, at netværkspleje-
forældre ikke har mulighed for at passe deres almindelige
arbejde eller må gå ned i arbejdstid. Det kan f.eks. være
nødvendigt, at den ene plejeforælder i en periode tager orlov
fra sit arbejde, hvis det barn, der skal anbringes i pleje, er et
spædbarn, der endnu ikke er i dagtilbud. Der kan også være
tale om et barn, der har behov for en særlig opmærksomhed
fra plejeforældrene, der betyder, at de i indkøringsfasen tag-
er helt eller delvist orlov.
Det forudsættes dog, at dette kun finder sted, når hensynet
til barnet eller den unge gør det nødvendigt. Hovedreglen er,
at netværksplejefamilien lader barnet eller den unge indgå i
den hverdag, familien havde før anbringelsen. Hvis barnet
eller den unge har et særligt behov for støtte, bør dette som
udgangspunkt ydes professionelt, dvs. ikke af netværksple-
jefamilien, men af andre professionelle, som kommunen be-
taler for denne ydelse.
Der er endvidere fastsat nærmere regler vedrørende dækning
af tabt arbejdsfortjeneste for netværksplejefamilier i be-
kendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2016 om plejefamilier.
Heraf fremgår det af § 11, at når netværksplejefamilier mod-
tager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. lov om
social service § 66 a, stk. 2, så sker det som en bruttoydelse,
hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bi-
drag.
Af bekendtgørelsens § 12 fremgår det videre, at hjælpen til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer godkendt som
netværksplejefamilier, der opfylder betingelserne herfor, jf.
§ 66 a, stk. 2, i lov om social service, fastsættes på baggrund
af den hidtidige bruttoindtægt. Udgangspunktet for bereg-
ningen er:
20
1) den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft in-
den modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste,
2) den indtægt, som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt
ville have kunnet opnå, i de tilfælde hvor
vedkommende endnu ikke har opnået tilknytning til ar-
bejdsmarkedet,
3) dokumenteret indtægtstab på baggrund af regnskab
m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende, eller
4) et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hid-
tidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor
det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk bereg-
ningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, el-
ler eventuelt udgift til en vikar.
Af stk. 2 følger det videre, at tillæg, som er et integreret led i
lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis pågældende nor-
malt modtager tillæggene.
I § 13 beskrives det, hvordan bidrag til pensionsordning ind-
regnes i hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag
til pensionsordning beregnes alene for personer godkendt
som netværksplejefamilier, der umiddelbart før overgangen
til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en ar-
bejdsgiverfinansieret pensionsordning. Der kan ikke ydes
kompensation for andre ydelser, der kommer til udbetaling i
fremtiden, herunder lønstigninger, heller ikke som følge af
skift til andet arbejde.
Af dennes stk. 2 fremgår det også, at bidrag til pensionsord-
ning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højest et beløb sva-
rende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.
Efter stk. 3 skal kommunen så vidt muligt indsætte bidraget
til pensionsordning på kontoen i modtagerens pensionskas-
se, eller kommunen opretter efter aftale med den pågælden-
de en pensionsopsparing for den pågældende.
I bekendtgørelses § 14 beskrives det, hvordan der ved bereg-
ning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal tag-
es hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører,
dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og
bidrag til arbejdsløshedsforsikring.
Efter stk. 2 skal fradrag ske i den nettoydelse, som frem-
kommer efter, at der er foretaget beregning af skat, arbejds-
markedsbidrag samt ATP-bidrag.
Af § 15 i plejefamiliebekendtgørelsen fremgår det, at der ik-
ke kan ske udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejds-
fortjeneste under ferie i det omfang, modtageren samtidig
får feriegodtgørelse eller ferietillæg for optjent ferie, og der
herved opstår dobbeltforsørgelse.
Med stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at netværksplejefamilier ef-
ter en konkret vurdering kan få hel eller delvis hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Det foreslåede stk. 4 svarer således til den gældende bestem-
melse i servicelovens § 66 a, stk. 2, 2. pkt., som foreslås op-
hævet. De gældende regler for hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste videreføres således uændret.
Til § 66 c
Efter servicelovens § 66 a, stk. 4, skal den kommunalbesty-
relse, som har pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge
efter reglerne i servicelovens kapitel 11 og 12, sikre, at ple-
jefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamili-
er under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne
efteruddannelse, når der er truffet afgørelse om at anbringe
et barn i en plejefamilie. Kommunalbestyrelsen skal endvi-
dere sikre den fornødne supervision, råd og vejledning til
plejefamilien i overensstemmelse med plejeopgavens om-
fang.
Af bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2016 om plejefamilier
fremgår det af § 7, 2. pkt., at plejefamilien er forpligtet til at
deltage i den efteruddannelse, som kommunen tilbyder. Af
stk. 2 fremgår det endvidere, at efteruddannelsen skal svare
til mindst to hele kursusdage årligt. Af bekendtgørelsens § 8
fremgår det også, at plejefamilierne er forpligtet til at delta-
ge i den supervision, som kommunen tilbyder i overens-
stemmelse med plejeopgavens omfang.
Med stk. 1 foreslås det, at den kommunalbestyrelse, der har
ansvaret for barnets eller den unges ophold hos plejefamili-
en, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, efter afgørelsen om at anbringe et
barn eller en ung i en almen plejefamilie, en forstærket ple-
jefamilie, en specialiseret netværksplejefamilie eller en net-
værksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, skal sørge for, at
plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den
fornødne efteruddannelse og sikre, at plejefamilien modta-
ger den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i
overensstemmelse med plejeopgavens omfang.
Indholdsmæssigt svarer det foreslåede stk. 1 således i det
store hele til den gældende bestemmelse i servicelovens §
66 a, stk. 4, som foreslås ophævet. De gældende regler for
efteruddannelse og supervision til plejefamilier videreføres
således uændret dog med enkelte præciseringer i lovteksten.
Det præciseres for det første, at kommunalbestyrelsens pligt
til at yde hjælp til barnet eller den unge er fastsat i §§ 9 og 9
a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Dernæst præciseres det også, at supervision til plejefamilier
også kan bestå af løbende råd og vejledning til plejefamilien
under anbringelsen. Der er således ikke tale om en udvidet
rettighed for plejefamilien, men om en præcisering af, at be-
grebet supervision både indeholder løbende råd og vejled-
ning samt supervision til plejefamilien fra en fagperson i
kommunen, en kommunalt ansat psykolog eller en ekstern
psykolog.
Med stk. 2 foreslås det, at støtten til plejefamilier efter stk. 1
skal være intensiv i begyndelsen af anbringelsen, dvs. i det
første år, plejefamilien har barnet eller den unge anbragt hos
21
sig. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbe-
gyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre
særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de til-
fælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for
et år fra anbringelsestidspunktet.
Det er desuden hensigten at fastsætte regler på bekendtgø-
relsesniveau, der beskriver, at plejefamilierne har pligt til at
modtage den intensive opstartsstøtte.
Formålet med, at støtten skal være intensiv i begyndelsen af
anbringelsen er, at anbringelsen kommer godt fra start. Med
intensivt menes, at omfanget af den støtte, plejefamilien skal
have fra kommunen under anbringelsen, skal være større i
begyndelsen af anbringelsen end senere. Den intensive støtte
i begyndelsen af anbringelsen skal bygge videre på grund-
kurset og klæde plejefamilierne på i forhold til mere gene-
relle temaer, der kendetegner dét at være plejefamilie, men
den intensive støtte skal også være målrettet familiens kon-
krete behov i forhold til det nye plejebarn, der er blevet an-
bragt hos dem.
Det er ofte i den første svære tid, at plejefamilier har behov
for støtte. Forslaget går derfor på, at omfordele den støtte,
som plejefamilier i forvejen har ret og pligt til, jf. servicelo-
vens § 66 a, stk. 4 og §§ 7-9 i bekendtgørelse nr. 809 af 23.
juni 2016 om plejefamilier, ved at indføre et krav om, at den
støtte, kommunen giver plejefamilien under anbringelsen,
skal være intensiv i begyndelsen af anbringelsen. For at rea-
lisere forslaget foreslås det samtidig at øge omfanget af støt-
ten til plejefamilier svarende til en ekstra efteruddannelses-
dag det første år, barnet er anbragt hos plejefamilien. Det
forslås, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler for
omfanget af den intensiverede støtte.
Socialstyrelsen udarbejder som led i implementeringen af
lovforslaget intensivt opstartsforløb, der stilles til rådighed
for kommunerne uden beregning. Opstartsforløbet bygger
videre på grundkurset og baserer sig på aktuelt bedste viden.
Materialet til det tæt støttede opstartsforløb sætter fokus på
en række forskellige temaer, der er relevante for plejefamili-
er og vil også kunne anvendes af kommunerne som led i at
sikre plejefamilierne løbende efteruddannelse senere under
anbringelsen. Det kan f.eks. være i svære overgangsperio-
der, når barnet begynder i skole eller bliver teenager.
Kommunerne kan anvende det af Socialstyrelsen udviklede
opstartsforløb eller et andet forløb, der er tilsvarende ind-
holds- og omfangsmæssigt. Med henblik på at sikre ordent-
lig implementering af opstartsforløbene kommunalt vil det
blive en betingelse for anvendelsen, at udbydere af Social-
styrelsens opstartsforløb først har gennemført et kursus i an-
vendelsen af det underliggende materiale. Der er således tale
om en form for certificering for udbydere af opstartsforløb
for plejefamilier. Det er hensigten at fastsætte nærmere reg-
ler herom i en bekendtgørelse, jf. den foreslåede § 66 c, stk.
4.
Med stk. 3 foreslås det, at støtten til plejefamilien efter stk. 1
skal ydes af en anden person end den, der aftaler honorering
og andre vilkår med plejefamilien.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det ikke må være
samme person, der yder støtte til plejefamilien under anbrin-
gelsen og aftaler honorering og vilkår med plejefamilien,
f.eks. i forbindelse med kontraktens indgåelse. Støtten til
plejefamilien under anbringelsen kan for eksempel ydes af
fagpersoner, der går under betegnelsen familieplejekonsu-
lenter.
Forslaget har til formål at sikre, at der bliver en adskillelse
af økonomi og supervision, råd og vejledning, så plejefami-
lien får et optimalt udbytte af den råd, vejledning og super-
vision, som plejefamilien modtager fra kommunen under an-
bringelsen.
Det stilles ikke nærmere krav til, hvordan kommunerne kon-
kret skal organisere dette lokalt. Kommunerne har således
frihed til at indrette ordningen på den måde, de finder passer
bedst ind i den lokale organisering i øvrigt.
Forslaget ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat kan an-
vende en kommunal eller ekstern psykolog til at give alle
deres plejefamilier eller nogle af dem al den fornødne super-
vision eller dele af den. Det ændrer heller ikke ved, at kom-
munen kan anvende private aktører, der kan stå for eksem-
pelvis den løbende efteruddannelse af plejefamilier.
Med stk. 4 foreslås det, at børne- og socialministeren gives
bemyndigelse til at videreføre de gældende regler om om-
fanget af plejefamiliers efteruddannelse, råd, vejledning og
supervision samt fastsætte nærmere regler om omfanget af
den intensive støtte i begyndelsen af en anbringelse, om ple-
jefamiliernes pligt til at modtage den intensive opstartsstøtte
samt om gennemførelse af kursus i det underliggende mate-
riale til Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb, førend
dette kan udbydes til plejefamilier.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.3.
Til § 66 d
Netværksplejefamilier og plejefamilier, der har adopteret et
barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i plejefami-
lien har, jf. servicelovens § 66 a, stk. 5, ret til faglig støtte,
der ligger ud over retten og pligten til efteruddannelse, su-
pervision, råd og vejledning. Støtten kan for eksempel være
råd eller vejledning i starten af anbringelsesforløbet eller
støtte til at forebygge og håndtere konflikter med den biolo-
giske familie. Støtten kan bestå af samtaler med fagpersoner
på området (for eksempel familieplejekonsulenter, adopti-
onsrådgivere, familiebehandlere, sagsbehandlere m.v.), kur-
ser eller undervisning, der kan støtte netværksplejefamilien i
at imødekomme barnets eller den unges behov.
Den faglige støttes omfang og indhold fastsættes af kommu-
nalbestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering af den
22
enkelte netværkspleje-/adoptivfamilies behov herfor. Det er
hensigtsmæssigt at dette sker i dialog med netværkspleje-/
adoptivfamilien selv.
Børne- og socialministeren har efter servicelovens § 66 a,
stk. 9, en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for
faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der har
adopteret et barn eller ung, der tidligere har været anbragt i
pleje i familien.
Med stk. 1 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
den fornødne faglige støtte til 1) netværksplejefamilier i
overensstemmelse med plejeopgavens omfang og 2) famili-
er, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har
været anbragt i pleje i familien.
Der er således tale om en videreførelse af de gældende reg-
ler i servicelovens § 66 a, stk. 5. Der er derfor ikke tilsigtet
nogen indholdsmæssige ændringer i reglerne for netværks-
plejefamilier i forhold til gældende ret.
Netværksplejefamiliers ret til faglig støtte ligger ud over den
nuværende ret og pligt til efteruddannelse og supervision.
Formålet med den faglige støtte er at understøtte en stabil
anbringelse ved at målrette støtten til den enkelte netværks-
plejefamilies behov. Støtten kan for eksempel være råd eller
vejledning i starten af anbringelsesforløbet eller støtte til at
forebygge og håndtere konflikter med den biologiske fami-
lie. Støtten kan bestå af samtaler med fagpersoner på områ-
det (for eksempel familieplejekonsulenter, familiebehandle-
re, sagsbehandlere m.v.), kurser eller undervisning, der kan
støtte netværksplejefamilien i at imødekomme barnets eller
den unges behov.
Formålet med den faglige støtte til familier, der har adopte-
ret et barn eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien, er at støtte familien i at håndtere den ændrede rolle
fra plejefamilie til adoptivfamilie og i at imødekomme bar-
net eller den unges behov, eksempelvis i forhold til samspil-
let med den biologiske familie. Støtten skal målrettes den
enkelte families konkrete situation og behov og kan for ek-
sempel være råd eller vejledning, der kan støtte adoptivfa-
milien i dagligdagen med at imødekomme barnets eller den
unges behov. Støtten kan bestå af samtaler med fagpersoner
på området (adoptionsrådgivere, familieplejekonsulenter, fa-
miliebehandlere, sagsbehandlere m.v.) eller kurser eller un-
dervisning, der kan støtte familien i at imødekomme barnets
eller den unges behov.
Den faglige støttes omfang og indhold fastsættes af kommu-
nalbestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering af den
enkelte netværkspleje-/adoptivfamilies behov herfor. Det er
hensigtsmæssigt at dette sker i dialog med netværkspleje-/
adoptivfamilien selv. Behovet for faglig støtte kan variere i
perioder, eksempelvis kan omfanget af støtte stige i perioder
med store konflikter med barnets eller den unges biologiske
forældre og falde igen, når disse er håndteret.
Med stk. 2 foreslås det at videreføre børne- og socialministe-
rens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om faglig
støtte til netværksplejefamilier og familier, der har adopteret
et barn eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i fa-
milien, jf. servicelovens § 66 a, stk. 9.
Til § 66 e
Efter servicelovens § 66 a, stk. 6, påhviler det den anbrin-
gende kommune at godkende egne værelser, kollegier og
kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder
over sin egen bolig, som konkret egnet i forbindelse med, at
kommunen anbringer den unge. Egne værelser m.v. kan ha-
ve visse fælles faciliteter, ligesom der kan ydes en begræn-
set personlig støtte til de unge på stedet.
Børne- og socialministeren har efter servicelovens § 66 a,
stk. 9, en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og
kollegielignende opholdssteder.
Med stk. 1 foreslås det, at egne værelser, kollegier eller kol-
legielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over
sin egen bolig, jf. § 66, stk. 1, nr. 5, skal være godkendt som
konkret egnede i forhold til den pågældende unge af kom-
munalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Med forslaget er der således tale om en videreførelse af de
gældende regler i servicelovens § 66 a, stk. 6. Der er derfor
ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer i reglerne
for godkendelse af egne værelser, kollegier eller kollegielig-
nende opholdssteder i forhold til gældende ret.
Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdsste-
der, hvor den unge selv råder over en bolig i form af en lej-
lighed eller et værelse, anses den enkelte bolig eller det en-
kelte værelse for et anbringelsessted, og disse anbringelses-
steder skal konkret godkendes af den anbringende kommu-
ne. Det gælder uanset, om der er visse fælles faciliteter eller
om der ydes en begrænset personlig støtte til de unge.
Det er den anbringende kommune, der foretager godkendel-
sen og fører tilsyn med stedet, herunder den daglige drift og
det pædagogiske arbejde. Kommunen kan således skride
ind, såfremt der på et værelse anbringes en ung, der har be-
hov for mere støtte, end det er forudsat i godkendelsen.
En konkret godkendelse af sådanne anbringelsessteder må
ikke anvendes for at omgå de krav til opholdssteder og
døgninstitutioner, som følger af lov om socialtilsyn. Det er
ikke muligt at trække en klar skillelinje mellem egne værel-
ser, som kan godkendes af den anbringende kommune som
konkret egnede, og opholdssteder eller døgninstitutioner,
som skal godkendes af socialtilsynet efter § 5 i lov om so-
cialtilsyn. Men det forhold, at der bor flere børn eller unge
med ensartede problematikker i samme bygning, at der er
fælles servicearealer, fastansat personale og måske en fælles
ledelse taler for, at tilbuddet bør godkendes som generelt eg-
net efter lov om socialtilsyn frem for som konkret egnet ef-
ter serviceloven. Den anbringende kommune skal i alle til-
fælde, hvor den anbringer et barn eller en ung i en konkret
23
på eget værelse m.v., sikre en tæt opfølgning på indsatsen
og barnet som led i det løbende personrettede tilsyn.
Med stk. 2 foreslås det, at afgørelsen om godkendelse kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Der ændres med den foreslåede bestemmelse ikke ved, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om konkret godkendelse
af egne værelser ikke kan påklages.
Med stk. 3 foreslås det at videreføre børne- og socialministe-
rens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om god-
kendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og kolle-
gielignende opholdssteder.
Til § 66 f
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling kan i dag anvendes af kommuner til anbringelse af børn
og unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, hvis skolen
har et antal pladser godkendt til dette.
Skoler, der har 8 pladser eller derunder til anbringelse af
børn og unge efter serviceloven, godkendes konkret som an-
bringelsessted for et barn eller en ung, jf. servicelovens §
66, stk. 1, nr. 7, af den anbringende kommune i forbindelse
med anbringelsen. Efterfølgende omfattes skolen som an-
bringelsessted alene af den enkelte kommunes personrettede
tilsyn med det anbragte barn og af det generelle løbende til-
syn på undervisningsområdet.
Skoler, der har 9 pladser eller derover skal godkendes af so-
cialtilsynet som opholdssted for børn og unge, jf. servicelo-
vens § 66, stk. 1, nr. 5, eller som døgninstitution for børn og
unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6. Socialtilsynet fører
endvidere et driftsorienteret tilsyn med disse skoler. Den del
af skolen, som socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn
med, er de pladser, der er godkendt til anbringelse. Socialtil-
synet skal således ikke godkende eller føre tilsyn med sko-
len som sådan, men med skolen som anbringelsessted efter
serviceloven. Skolerne er ud over det driftsorienterede til-
syn, som socialtilsynet fører med alle anbringelsessteder for
børn og unge, underlagt tilsyn på undervisningsområdet.
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling med 9 eller flere godkendte pladser undtages fra social-
tilsynets godkendelse af og tilsyn med økonomiske, organi-
satoriske og ledelsesmæssige forhold. Disse forhold er alle-
rede omfattet af det tilsyn, Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet fører med skolerne.
Med stk. 1 foreslås det, at såfremt en efterskole, en fri fag-
skole eller en fri grundskole med kostafdeling har otte plad-
ser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter §
52, stk. 3, nr. 7, skal den enkelte plads være godkendt som
konkret egnet i forhold til det pågældende barn eller den på-
gældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende
kommune.
Med forslaget er der således tale om en videreførelse af de
gældende regler i servicelovens § 66 a, stk. 7. Der er derfor
ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer i reglerne
for godkendelse af pladser på efterskoler, frie fagskoler eller
frie grundskoler med kostafdeling i forhold til gældende ret.
Hvis en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole
med kostafdeling har 8 pladser eller derunder til anbringelse
af børn eller unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, skal
den enkelte plads være godkendt som konkret egnet i for-
hold til det pågældende barn eller den pågældende unge af
kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Det er
således den anbringende kommune, der godkender pladsen
til anbringelse samtidig med anbringelsen. Dette indebærer,
at der i dette tilfælde ikke stilles krav om en generel godken-
delse af socialtilsynet.
Dette indebærer også, at skolen som anbringelsessted alene
er omfattet af den enkelte kommunes personrettede tilsyn
med det anbragte barn og af det generelle løbende tilsyn på
undervisningsområdet. Det betyder, at en kommune kan
vælge en hvilken som helst skole uden socialtilsynets god-
kendelse, som kommunen finder konkret egnet til anbringel-
se af den konkrete unge, når den skal anbringe en ung på en
efterskole eller lignende. Den eneste forudsætning er, at der
højst er eller bliver 8 anbragte børn og unge efter servicelo-
ven på den pågældende skole.
Med stk. 2 foreslås det at videreføre børne- og socialministe-
rens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om god-
kendelse af og tilsyn med konkret godkendte pladser på ef-
terskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler med kostafde-
ling.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende ret henvises der i socialtilsynslovens § 4,
stk. 1, nr. 1, til de plejefamilier og kommunale plejefamilier
som socialtilsynene godkender og fører driftsorienteret til-
syn med, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1 og 2.
Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye plejefami-
lietyper i servicelovens § 66, foreslås en konsekvensændring
af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1, således at de nye ple-
jefamilietyper ”almene plejefamilier”, ”forstærkede plejefa-
milier” og ”specialiserede plejefamilier” fremgår af bestem-
melsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 2
Efter gældende ret henvises der i socialtilsynslovens § 4,
stk. 1, nr. 2, til de døgntilbud socialtilsynet godkender og fø-
24
rer driftsorienteret tilsyn jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr.
5-7.
Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye plejefami-
lietyper i servicelovens § 66, og at nummereringen for de
øvrige anbringelsessteder rykker sig som følge heraf, fore-
slås en konsekvensændring af socialtilsynslovens § 4, stk. 1,
nr. 2, således at der henvises til servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 6-8, jf. dog § 66 f.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 3
Efter gældende ret henvises der i socialtilsynslovens § 5,
stk. 8, til de plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. §
66, stk. 1, nr. 1 og 2, i serviceloven, hvis godkendelse bort-
falder, hvis plejefamilien ikke har været benyttet til det god-
kendte formål i en sammenhængende periode på 3 år.
Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye plejefami-
lietyper i servicelovens § 66, foreslås en konsekvensændring
af socialtilsynslovens § 5, stk. 8, således at de nye plejefa-
milietyper ”almene plejefamilier”, ”forstærkede plejefamili-
er” og ”specialiserede plejefamilier” alle fremgår af bestem-
melsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 4
Af § 5, stk. 9, i socialtilsynsloven fremgår det, at socialtilsy-
net i forbindelse med godkendelsen af plejefamilier og kom-
munale plejefamilier skal tilbyde plejefamilien et grundkur-
sus i at være plejefamilie.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det at ophæve § 5, stk.
9, i socialtilsynsloven som følge af, at der indsættes en ny §
5 a, der beskriver reglerne vedrørende socialtilsynenes god-
kendelse af plejefamilier, herunder at socialtilsynene som
led i godkendelsen skal tilbyde plejefamilien et grundkursus
i at være plejefamilie.
For nærmere herom henvises til nr. 5 i lovforslagets speciel-
le bemærkninger.
Til nr. 5
Efter gældende ret godkender socialtilsynene plejefamilier
og kommunale plejefamilier som generelt egnet på bag-
grund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold.
For at blive godkendt skal plejefamilien opfylde betingelsen
om, at plejefamilien efter en samlet vurdering har den for-
nødne kvalitet, jf. § 6 i socialtilsynsloven, herunder om ple-
jefamilien har relevante kompetencer og kan drage omsorg
for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse.
Det er en forudsætning, at familier, der vil godkendes som
generelt egnede af socialtilsynet gennemfører et grundkur-
sus i at være plejefamilie, jf. servicelovens § 66 a, stk. 3, so-
cialtilsynslovens § 5, stk. 9, og § 6 i bekendtgørelse nr. 809
af 23. juni 2016 om plejefamilier. Kurset skal gives i forbin-
delse med godkendelsen og har til formål at opkvalificere
plejefamilien og mindske risikoen for, at plejeforholdet bry-
der sammen.
Det socialtilsyn, der har godkendt en plejefamilie eller en
kommunal plejefamilie som generelt egnet, er ansvarlig for
at tilbyde plejefamilien et grundkursus i forbindelse med
godkendelsen.
Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det at indsætte § 5 a
som en ny bestemmelse i socialtilsynsloven med overskrif-
ten ”Særligt for godkendelse af plejefamilier”.
I den foreslåede § 5 a, stk. 1, foreslås det, at socialtilsynet i
godkendelsen af almene plejefamilier, forstærkede plejefa-
milier og specialiserede plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3,
i serviceloven, skal følge et dertil udarbejdet koncept for
godkendelsen, der beskriver centrale elementer i godkendel-
sesforløbet og indeholder redskaber til afdækning og vurde-
ring af ansøgernes kompetencer.
Socialtilsynene inddrages tæt i arbejdet med at udvikle et
egnet koncept for at sikre ejerskab, gode implementerings-
forudsætninger og så socialtilsynenes erfaringer og viden
bringes aktivt i spil.
Med bestemmelsens stk. 2 foreslås, at socialtilsynet, som en
integreret del af godkendelsesprocessen, skal tilbyde pleje-
familien et grundkursus i at være plejefamilie. Bestemmel-
sen svarer i vidt omfang til den gældende § 5, stk. 9, som
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Som noget nyt
foreslås det dog, at kurset til plejefamilier skal tilbydes som
en integreret del af socialtilsynenes godkendelsesproces.
Formålet med at lade grundkurset indgå som en central og
integreret del er at styrke godkendelsen ved at lade informa-
tioner om ansøgerne fra deltagelsen i grundkurset indgå som
en del af grundlaget for vurderingen af om en plejefamilie
kan opnå en godkendelse. Lovhjemlen til at indsamle og an-
vende viden og informationer om ansøgerne fra grundkurset
til selve godkendelsen findes i § 12 i lov om socialtilsyn. Et
andet formål er endvidere at sikre nogenlunde lige lange
sagsbehandlingstider for godkendelse af plejefamilier i de
fem socialtilsyn i mellem.
Kurset bliver som i dag obligatorisk for nye plejefamilier og
vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt
som plejefamilie. Kravet om, at grundkurset skal have en
varighed på minimum fire dage, forbliver uændret. Kurset
udvikles af Socialstyrelsen.
25
Som det fremgår af afsnit 2.5.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er der i dag forskel på, hvorvidt socialtilsy-
nene selv afholder kurserne til plejefamilier, eller om de til-
køber dem eksternt. Med forslaget om at indføre et koncept
for godkendelsen af plejefamilier, hvori grundkurset vil væ-
re et centralt og integreret element, har socialtilsynene mu-
lighed for at tilkøbe ekstern bistand med henblik på at sikre
kvaliteten af undervisningen. Uanset, hvem der afholder
grundkurset, skal socialtilsynet sikre opfyldelse af formålet
med at integrere grundkurset som et centralt element i god-
kendelsesforløbet, som er at styrke godkendelsesprocessen
ved at lade de oplysninger om ansøgerne fra grundkurset
indgå i det samlede grundlag for vurdering af, om en pleje-
familie er egnet og kan opnå en godkendelse.
Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en
række redskaber til at afdække og vurdere familiernes egnet-
hed i forbindelse med godkendelsen. Efter godkendelsen
kan oplysningerne om familiernes egnethed også bruges af
den anbringende kommune til at lette det svære arbejde med
at matche barn og plejefamilie. Lovhjemlen til efter godken-
delsen at videregive oplysninger om familiens egnethed til
anbringende kommune til brug for matchningen mellem
barn og plejefamilie findes i § 3, stk. 2 i lov om socialtilsyn.
Med stk. 3 foreslås det, at indsætte en bemyndigelsesbe-
stemmelse, der giver børne- og socialministeren adgang til
at fastsætte nærmere regler om socialtilsynets godkendelse
af plejefamilier, herunder de indholdsmæssige elementer i
godkendelseskonceptet og om formålet med dette. Hjemlen
vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilke præcise
delelementer konceptet for godkendelse af plejefamilier skal
indeholde fra den indledende kontakt med plejefamilien til
afgørelsen om godkendelse. Det kan f.eks. være grundkur-
sets placering i godkendelsesforløbet og forskellige aktivite-
ter til afdækning af familiernes egnethed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.4.
Til nr. 6
Efter gældende ret henvises der i socialtilsynslovens § 6,
stk. 4, til tilbud omfattet af § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven,
hvis organisation, ledelse og økonomi, som socialtilsynet ik-
ke fører tilsyn med.
Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye plejefami-
lietyper i servicelovens § 66, og at nummereringen for de
øvrige anbringelsessteder rykker sig som følge heraf, fore-
slås en konsekvensændring af socialtilsynslovens § 6, stk. 4,
således at der henvises til servicelovens § 66, stk. 1, nr. 8.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer.
Til § 3
Til nr. 1
Voksenansvarslovens § 2 vedrører lovens anvendelsesområ-
de. Af § 2, stk. 2, fremgår, at loven ikke finder anvendelse
over for børn og unge, der er anbragt på efterskoler, frie fag-
skoler og frie grundskoler med en kostafdeling, jf. § 66, stk.
1, nr. 7, i lov om social service.
Som konsekvens af, at der i servicelovens § 66, stk. 1, ind-
sættes et nyt nr. 3, og nr. 3-7 herefter bliver nr. 4-8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 5, foreslås henvisningen til servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 7, ændret i overensstemmelse hermed.
Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende
ret.
Til nr. 2
Efter gældende ret henvises der i voksenansvarslovens § 2,
stk. 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, §§ 8-10, §
11, stk. 1, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 1 og 4, § 17, stk. 1,
§ 19, stk. 1, og § 21, stk. 3, til anbringelsessteder efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service.
Som konsekvens af, at der i servicelovens § 66, stk. 1, ind-
sættes et nyt nr. 3, og nr. 3-7 herefter bliver nr. 4-8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 5, foreslås henvisningen til servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, ændret til § 66, stk. 1, nr. 6 og 7.
Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende
ret.
Til nr. 3
Efter gældende ret henvises der i voksenansvarsloven § 6,
stk. 1, og i § 8 til de kommunale plejefamilier, der er god-
kendt som generelt egnede efter servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 2, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1, i serviceloven vedr. henholdsvis
fysisk guidning og afværgehjælp.
Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye plejefami-
lietyper i servicelovens § 66, foreslås en konsekvensændring
af voksenansvarslovens § 6, stk. 1, samt i § 8 i samme lov,
således at de ”specialiserede plejefamilier” erstatter beteg-
nelsen ”kommunale plejefamilier”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 4
Efter voksenansvarslovens § 14, stk. 1, kan lederen af en
sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling efter § 66,
stk. 1, nr. 6, i lov om social service eller dennes stedfortræ-
der beslutte at anbringe et barn eller en ung i et særligt af-
sondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at
barnet eller den unge skader sig selv eller andre.
26
Efter voksenansvarslovens § 16, stk. 2, kan lederen af en
sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter §
66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service eller den, der bemyn-
diges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal foretages
undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der er
anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen, har i sin be-
siddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn iagttages.
I voksenansvarslovens § 18, stk. 1, fremgår det, at for unge,
der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt på sikrede døgnin-
stitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service,
gælder § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i retsplejelo-
ven tilsvarende.
Som konsekvens af, at der i servicelovens § 66, stk. 1, ind-
sættes et nyt nr. 3, og nr. 3-7 herefter bliver nr. 4-8, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 5, foreslås henvisningen til servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 6, ændret til § 66, stk. 1, nr. 7.
Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende
ret.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende ret kan netværksplejefamiliers omkostninger
ved at have barnet eller den unge boende dækkes skattefrit,
hvis godtgørelsen vedrører udgifter til kost og logi i forbin-
delse med et formidlet døgnophold omfattet af servicelovens
§ 66 a, stk. 1 og 2, jf. ligningslovens § 9, stk. 6, eller hvis
godtgørelsen er ydet efter serviceloven til dækning af nær-
mere bestemte udgifter, jf. ligningslovens § 7, nr. 9.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 7, nr. 9, indsættes en
henvisning til den samtidigt hermed foreslåede § 66 b, stk.
4, 2. pkt., i serviceloven, hvorefter der gives mulighed for at
dække øvrige omkostninger med op til 20.000 kr. pr. barn
årligt. Med forslaget vil beløb udbetalt i henhold hertil være
skattefritaget. Det vil sige, at der kan opnås skattefri dæk-
ning af øvrige omkostninger op til 20.000 kr., uden at udgif-
terne er nærmere konkretiseret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.3.
og bemærkningerne til § 66 b, stk. 4, 2. pkt.
Sondringen mellem øvrige og ekstraordinære omkostninger
indebærer, at skattefritagelsen for dækning af ekstraordinæ-
re omkostninger fortsat kræver, at udgiften er nærmere kon-
kretiseret, jf. ligningslovens § 7, nr. 9.
Til nr. 2
Efter gældende ret er beløb, der efter serviceloven ydes af
kommunen som lommepenge eller til beklædning til børn og
unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, skatte-
fri, jf. ligningslovens § 7, nr. 11.
Ligningslovens § 7, nr. 11, indeholder dog en forkert hen-
visning til den relevante hjemmel i serviceloven. Fejlen er
opstået ved lov nr. 628 af 11. juni 2010, hvor servicelovens
§ 52, stk. 3, nr. 6, blev ophævet, og nr. 7-10 samtidig blev til
nr. 6-9, uden at henvisningen i ligningslovens § 7, nr. 11,
blev konsekvensændret.
Det foreslås at ændre denne henvisningsfejl, således at der i
ligningslovens § 7, nr. 11, henvises til § 52, stk. 3, nr. 7.
Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i mulighe-
den for skattefrit at modtage beløb, der af kommunen ydes
som lommepenge eller til beklædning til børn og unge under
18 år, som er anbragt uden for hjemmet.
Til nr. 3
Efter gældende ret henviser ligningslovens § 9, stk. 6, til
formidlet døgnophold efter servicelovens § 66 a, stk. 1 og 2.
Som konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny § 66 b,
stk. 1 i serviceloven, foreslås derfor en konsekvensændring
af ligningslovens § 9, stk. 6, 1. pkt., således at § 9 stk. 6, 1.
pkt., henviser til servicelovens § 66 a, stk. 1, og § 66 b, stk.
1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
og til bemærkningerne til § 66 a, stk. 1, og § 66 b, stk. 1.
Der er ikke tilsigtet ændringer i muligheden for skattefri
godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse med for-
midlet døgnophold.
Til nr. 4
Ligningslovens § 9, stk. 6, 2. pkt., maksimerer det beløb, der
skattefrit kan godtgøres, med henvisning til satser fastsat ef-
ter serviceloven.
Ligningslovens § 9, stk. 6, 2. pkt., henviser forkert til ser-
vicelovens § 66 a, stk. 8, for satserne for godtgørelse af ud-
gifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnop-
hold.
Henvisningsfejlen opstod ved lov nr. 647 af 8. juni 2016,
hvor hjemlen til godtgørelse af kost og logi i forbindelse
med formidlet døgnophold for børn og unge blev flyttet til
servicelovens § 55, stk. 4, uden konsekvensændring i lig-
ningslovens § 9, stk. 6.
Det foreslås derfor at ændre denne henvisningsfejl, således,
at der i ligningslovens § 9, stk. 6, 2. pkt., henvises til satser-
ne i servicelovens § 55, stk. 4.
Til § 5
Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli
2019.
Det foreslås dog i stk. 2, at de hidtil gældende regler fortsat
finder anvendelse for plejefamilier og kommunale plejefa-
milier, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er god-
27
kendt som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere
angivne børn eller unge af den anbringende kommune, jf.
servicelovens § 66 a, stk. 1, nr. 2, ind til anbringelsen af det
eller de nærmere angivne børn eller unge ophører.
Forslaget indebærer, at alle konkret godkendte plejefamilier
og kommunale plejefamilier, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden har anbragt et eller flere nærmere angivne børn
eller unge hos sig, beholder deres godkendelse efter service-
lovens § 66 a, stk. 1, nr. 2.
Forslaget indebærer videre, at den anbringende kommune
forsat fører tilsyn med de konkret godkendte plejefamilier
og kommunale plejefamilier som led i det personrettede til-
syn med det eller de anbragte børn eller unge, jf. servicelo-
vens § 148, stk. 2.
Plejefamilien og den kommunale plejefamilies godkendelse
som konkret egnet samt den anbringende kommunes tilsyns-
forpligtelse ophører, når anbringelsen af det eller de nærme-
re angivne børn eller unge ophører.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi service-
loven, socialtilsynsloven, voksenansvarsloven og ligningslo-
ven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
28
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, foretages følgende ændringer:
§ 5. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen
skal regionsrådet etablere
1. I § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, § 5, stk. 7, § 63 a, stk. 2, 1. pkt., §
63 b, stk. 2 og 3, 1. pkt., § 63 c, stk. 2, og § 194, stk. 1, æn-
dres »§ 66, stk. 1, nr. 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.
1-2) ---
3) døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, jf. § 66, stk. 1, nr. 6,
4) sikrede døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger og
delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgninsti-
tutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, og
5) ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Regionsrådet kan drive døgninstitutioner, jf. § 66,
stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale eller
adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt
uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2
Stk. 8-9. ---
§ 63 a. ---
Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det
er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne
aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fasthol-
de barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risi-
ko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling li-
der alvorlig skade på grund af:
1-3) ---
Stk. 3-4. ---
§ 63 b. ---
Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6, må
alene anvendes til børn og unge, når
1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den
unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke
på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige
forholdsregler,
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkræ-
vet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpæ-
dagogiske behandling,
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode ef-
ter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksæt-
tes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afde-
ling eller døgninstitution,
4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i
lov om rettens pleje,
29
5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3
samtidig er opfyldt,
6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straf-
feloven, eller
7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op-
hold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1 opfyldt for et barn eller en
ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en åben døgnin-
stitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er knyttet en
sikret døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstitu-
tion eller dennes stedfortræder, uanset hvilket anbringelses-
grundlag der ligger til grund for anbringelsen uden for hjem-
met, træffe midlertidig beslutning om overførsel til den si-
krede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes straks.
Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-ud-
valget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74,
stk. 1, nr. 6.
Stk. 4-5. ---
§ 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at
anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på særligt sikrede
afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når
betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes til børn og unge, når
1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgn-
institution efter § 63 b, stk. 2,
2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil væ-
re tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en forudgåen-
de særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort
ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgnin-
stitution uforsvarligt, og
3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi-
gende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af,
at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en
diagnose.
Stk. 3-5. ---
§ 194. Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra
den 1. januar 2007 amtskommunale døgninstitutioner, jf. §
66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale
eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive an-
bragt uden for hjemmet, jf. dog stk. 2, og kommunerne ind-
træder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af amts-
kommunerne.
Stk. 2. ---
§ 52. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden
for følgende typer af tilbud:
1-3) ---
4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsinde-
haveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af fami-
lien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et god-
2. I § 52, stk. 3, nr. 4, ændres »plejefamilie, i en kommunal
plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgnin-
stitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6« til: »almen plejefa-
milie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefa-
30
kendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1,
nr. 1, 2, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. § 107.
milie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66,
stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7«.
5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal
plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholds-
sted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.
6-9) ---
Stk. 4. ---
3. I § 52, stk. 3, nr. 5, ændres »plejefamilie, kommunal ple-
jefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted
eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6« til:
»almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specia-
liseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, på et op-
holdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4,
6 og 7«.
§ 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være 4. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:
1) plejefamilier, »1) almene plejefamilier,
2) kommunale plejefamilier, 2) forstærkede plejefamilier,«.
3) netværksplejefamilier,
4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholds-
steder,
5. I § 66, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
5) opholdssteder for børn og unge, »3) specialiserede plejefamilier,«.
6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutio-
ner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.
7) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
med kostafdeling.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse
om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 el-
ler 7, i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt
efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6 eller 7, eller efter § 5 i lov
om socialtilsyn.
6. I § 66, stk. 2, ændres »§ 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6 eller
7« til: »§ 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f, stk. 1«.
Stk. 3. ---
7. Efter § 66 a indsættes:
»Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier«.
8. § 66 a affattes således:
§ 66 a. Plejefamilier og kommunale plejefamilier for børn
og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, skal være godkendt
Ȥ 66 a. Ved anbringelse af et barn eller en ung i en pleje-
familie, skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefamilie,
der imødekommer barnets eller den unges behov for støtte.
Kommunalbestyrelsen kan vælge en netværksplejefamilie,
jf. § 66 b, eller én af følgende plejefamilietyper:
1) som generelt egnede af den kommunalbestyrelse, der har
ansvaret for socialtilsyn for det geografiske område, hvor
plejefamilien bor, jf. §§ 2 og 5 i lov om socialtilsyn, eller
1) Almene plejefamilier: familier, der er godkendt til at va-
retage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn med
lette til moderate støttebehov.
2) som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere an-
givne børn eller unge af den anbringende kommune.
2) Forstærkede plejefamilier: familier, der er godkendt til at
varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og
unge med moderate til svære støttebehov.
Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som
konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt
ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger
i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan ef-
ter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste.
3) Specialiserede plejefamilier: familier, der er godkendt til
at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn
og unge med svære støttebehov.«
Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender plejefami-
lien som konkret egnet, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, skal i for-
bindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et kursus i
at være plejefamilie.
31
Stk. 4. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn
eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie el-
ler en netværksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, skal den
kommunalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til barnet
eller den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12, sikre, at ple-
jefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den for-
nødne efteruddannelse. Kommunalbestyrelsen skal endvide-
re sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne
faglige støtte til
1) netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopga-
vens omfang og
2) familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidli-
gere har været anbragt i pleje i familien.
Stk. 6. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende op-
holdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf.
§ 66, stk.1, nr. 4, skal være godkendt som konkret egnede i
forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune.
Stk. 7. Har en efterskole, en fri fagskole eller en fri grund-
skole med kostafdeling otte pladser eller derunder til anbrin-
gelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den en-
kelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til det
pågældende barn eller den pågældende unge af kommunal-
bestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, nr. 2,
og stk. 2, 2. pkt., kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de. Afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 6 kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Stk. 9. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kom-
munale plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser
m.v. og konkret godkendte pladser på efterskoler, frie fag-
skoler eller frie grundskoler med kostafdeling, jf. stk. 1, 2, 6
og 7, om grunduddannelse og supervision til og efteruddan-
nelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og net-
værksplejefamilier, om faglig støtte til netværksplejefamilier
og familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidli-
gere har været anbragt i pleje i familien, jf. stk. 3-5, og om
godtgørelse for samt beregning og regulering af tabt arbejds-
fortjeneste, jf. stk. 2, 2. pkt., til netværksplejefamilier.
9. Efter § 66 a indsættes:
»Netværksplejefamilier
§ 66 b. Netværksplejefamilier skal være godkendt som
konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt
ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der godkender netværks-
plejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, skal i forbindelse
med godkendelsen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at
være plejefamilie.
Stk. 3. Afgørelser om godkendelse som netværksplejefa-
milie for et bestemt barn eller en bestemt ung kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
32
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, der har godkendt net-
værksplejefamilien, skal, udover godtgørelse for kost og lo-
gi, jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens øvrige og
ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den
unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn årligt kan dækkes
som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumenta-
tion. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering
desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejds-
fortjeneste.
Stk. 5. Afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære
omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan
påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 6. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse og tilsyn, jf. stk. 1, om grundkursus
til netværksplejefamilier, om dækning af netværksplejefami-
liers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende
samt om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste
til netværksplejefamilier, jf. stk. 4.
Efteruddannelse og supervision m.v.
§ 66 c. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn
eller en ung i en almen plejefamilie, en forstærket plejefami-
lie, en specialiseret plejefamilie, eller en netværksplejefami-
lie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, skal den kommunalbestyrelse, der
har ansvaret for barnets eller den unges ophold hos plejefa-
milien, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, sørge for, at plejefamilien under
anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddan-
nelse og sikre, at plejefamilien modtager den fornødne su-
pervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang.
Stk. 2. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal være inten-
siv i begyndelsen af anbringelsen, dvs. i det første år, pleje-
familien har barnet eller den unge anbragt hos sig. Den in-
tensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden
for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn
til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal op-
startsforløbet senest være gennemført inden for et år fra an-
bringelsestidspunktet.
Stk. 3. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal ydes af en
anden person end den, der aftaler honorering og andre vilkår
med plejefamilien.
Stk. 4. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om supervision, rådgivning, vejledning og efteruddan-
nelse til almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og
specialiserede plejefamilier, om omfanget af den intensive
støtte i begyndelsen af en anbringelse, om plejefamiliernes
pligt til at modtage den intensive støtte, og om gennemførel-
se af kursus i det underliggende materiale til Socialstyrel-
sens tæt støttede opstartsforløb, forud for udbydelse af dette
til plejefamilier.
Faglig støtte til netværksplejefamilier og adoptanter
33
§ 66 d. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne fag-
lige støtte til
1) netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopga-
vens omfang og
2) familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidli-
gere har været anbragt i pleje i familien.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om faglig støtte til netværksplejefamilier og familier,
der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været
anbragt i pleje i familien.
Egne værelser m.v.
§ 66 e. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende op-
holdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf.
§ 66, stk.1, nr. 5, skal være godkendt som konkret egnede i
forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune.
Stk. 2. Afgørelsen om godkendelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kol-
legier og kollegielignende opholdssteder.
Pladser på efterskoler m.v.
§ 66 f. Har en efterskole, en fri fagskole eller en fri grund-
skole med kostafdeling otte pladser eller derunder til anbrin-
gelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den en-
kelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til det
pågældende barn eller den pågældende unge af kommunal-
bestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte
pladser på efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler
med kostafdeling.«
§ 68 b. ---
Stk. 2. Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge
det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets
eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på an-
bringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile
voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i
en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, er mest hensigtsmæs-
sig.
10. I § 68 b, stk. 2, 2. pkt. og § 76 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »§
66, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 66, stk. 1, nr. 1-4«.
Stk. 3-4. ---
§ 76 a. ---
Stk. 2. For unge med betydelig og varigt nedsat fysisk el-
ler psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte
18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11
i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, kan kommunalbe-
styrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold, jf. § 52, opret-
holdes. Såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurde-
res egnet som plejefamilie for den pågældende unge, kan
kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en an-
den plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er
34
tryg ved. Ved tilbud om anbringelse hos en anden plejefami-
lie skal betingelserne i stk. 1 være opfyldt.
Stk. 3. ---
§ 76. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umid-
delbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for
hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, på eget værelse, kollegium
eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 4,
støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år.
Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af op-
retholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.
11. I § 76, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 4« til: »§
66, stk. 1, nr. 5«.
Stk. 7-8. ---
§ 148 a. ---
Stk. 2. --- 12. § 148 a, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke plejefamilier og
kommunale plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, der er
godkendt som konkret egnede efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, eller
netværksplejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, og egne værelser
m.v., jf. § 66, stk. 1, nr. 4.
»Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke netværksplejefa-
milier, jf. § 66, stk. 1, nr. 4, egne værelser m.v., jf. § 66, stk.
1, nr. 5.«
Stk. 4-5. ---
§ 2
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 19.
januar 2018, som ændret ved lov nr. 560 af 29. maj 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 4. Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret til-
syn med følgende tilbud:
1. § 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:
1) Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk.
1, nr. 1 og 2, i lov om social service.
»1) Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og spe-
cialiserede plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om
social service«.
2) Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5-7, jf. dog § 66 a, stk. 7,
og §§ 107-110 i lov om social service samt stofmisbrugsbe-
handlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social servi-
ce.
2. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 5-7, jf. dog §
66 a, stk. 7« til: »§ 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f«.
3-4) ---
Stk. 2. ---
§ 5. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Godkendelsen bortfalder, hvis tilbuddet ikke har
været benyttet til det godkendte formål i en sammenhængen-
de periode på 2 år, dog 3 år for plejefamilier og kommunale
plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social ser-
vice.
3. I § 5, stk. 8, ændres »plejefamilier og kommunale plejefa-
milier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »almene plejefamilier,
forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 1-3«.
Stk. 9. Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelsen
af plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. § 66, stk. 1,
nr. 1 og 2, i lov om social service, tilbyde plejefamilien et
kursus i at være plejefamilie.
4. § 5, stk. 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter til stk. 9.
Stk. 10. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelsens tilrettelæggelse, om socialtilsynets
forpligtelser i forbindelse med godkendelsen og om social-
tilsynets afgørelser efter stk. 4.
35
5. Efter § 5 indsættes:
»Særligt for godkendelsen af plejefamilier
§ 5 a. Socialtilsynet skal ved deres godkendelse efter § 5
af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specia-
liserede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3 i lov om social
service, følge et fast koncept for godkendelsen, der er ud-
stedt af Børne- og Socialministeriet, som beskriver centrale
elementer i godkendelsesforløbet og indeholder redskaber til
afdækning og vurdering af ansøgernes kompetencer.
Stk. 2. Socialtilsynet skal som en integreret del af godken-
delsesprocessen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at væ-
re plejefamilie.
Stk. 3. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om socialtilsynets godkendelse af plejefamilier, her-
under om elementerne i godkendelseskonceptet.«
§ 6. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Er tilbuddet omfattet af § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om
social service, fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets
organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§
13-18.
6. I § 6, stk. 4, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7« til: »§ 66, stk. 1,
nr. 8«.
Stk. 5. ---
§ 3
I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 507 af 2. maj 2017, som ændret ved lov
nr. 702 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. Loven finder dog ikke anvendelse over for børn og
unge, der er anbragt på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med en kostafdeling, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, i lov
om social service.
1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7« til: »§ 66, stk. 1,
nr. 8«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. §§ 6, 8 og 9 finder anvendelse på interne skoler til-
knyttet anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service.
2. I § 2, stk. 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, §§
8-10, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 1 og 4, § 17,
stk. 1, § 19, stk. 1, og § 21, stk. 3, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 5
og 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 6 og 7«.
§ 4. Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, i lov om social service kan fastsætte en husorden, der
angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på in-
stitutionen.
Stk. 2. ---
§ 5. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service kan anvende en rusmiddeltest,
når et barn eller en ung har et misbrug eller der er konkrete
grunde til at antage, at barnet eller den unge har indtaget rus-
midler. Barnet eller den unge skal forinden have afgivet et
generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. For børn
under 12 år skal forældremyndighedsindehaveren have afgi-
vet et generelt samtykke til, at barnet i konkrete situationer
kan samtykke til at aflægge en rusmiddeltest.
Stk. 2-4. ---
36
§ 8. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service og kommunale plejefamilier,
der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1, nr. 2,
jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service, kan kortvarigt
fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation,
når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge
ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.
§ 9. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service kan fastholde eller føre et
barn eller en ung til et andet opholdsrum, når barnet eller
den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller
den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge, personalet
eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.
§ 10. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i lov om social service kan som led i omsorgs-
pligten tilbageføre et anbragt barn eller en anbragt ung, der
rømmer, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der
medfører en risiko for skade på barnet eller den unge selv el-
ler på andre.
§ 11. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et
barn eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, kan tilbage-
holdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det
pågældende opholdssted eller den pågældende døgninstitu-
tion.
Stk. 2-7. ---
§ 15. Børn og unge-udvalget kan uden retskendelse træffe
afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveks-
ling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærme-
re angivne personer uden for institutionen under barnets el-
ler den unges ophold på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i lov om social service, når det er nødvendigt af
hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.
Afgørelsen træffes for en bestemt periode.
Stk. 2-4. ---
§ 16. Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, i lov om social service eller den, der bemyndiges der-
til, kan uden retskendelse beslutte, at der skal foretages en
undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs per-
son eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at anta-
ge, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og be-
siddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn ikke kan iagttages, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service eller den, der bemyndiges
dertil, kan uden retskendelse beslutte at tage effekter, der
findes i barnets eller den unges besiddelse, i bevaring, hvis
det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn.
Stk. 5. ---
37
§ 17. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra et an-
bringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social
service i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en afgræn-
set periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer
over for anbragte børn og unge, der har betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, når
1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade
anbringelsesstedet skader sig selv eller andre,
2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at
afværge denne risiko og
3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
Stk. 2. ---
§ 19. Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse træffe
afgørelse om, at personalet på anbringelsessteder efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service kan foretage ind-
greb efter stk. 2 og 3 over for unge over og under 18 år, hvis
de pågældende er anbragt på et anbringelsessted i henhold til
en strafferetlig dom eller kendelse.
Stk. 2-5. ---
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten efter stk. 1, der har fundet sted på en intern
skole på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, skal anbringelses-
stedet endvidere foretage indberetning til kommunalbesty-
relsen i anbringelsesstedets beliggenhedskommune.
§ 6. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service og kommunale plejefamilier,
der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1, nr. 2,
jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service, kan fysisk
guide et barn eller en ung.
3. I § 6, stk. 1, og § 8, ændres »kommunale plejefamilier, der
er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1, nr. 2, jf.
§ 66 a, stk. 1, nr. 1« til: »specialiserede plejefamilier, der er
godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2«.
Stk. 2. ---
§ 8. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service og kommunale plejefamilier,
der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1, nr. 2,
jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service, kan kortvarigt
fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation,
når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge
ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.
§ 14. Lederen af en sikret døgninstitution eller særligt sik-
ret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service
eller dennes stedfortræder kan beslutte at anbringe et barn
eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der er
overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig
selv eller andre.
4. I § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, ændres »§ 66,
stk. 1, nr. 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.
Stk. 2-3. ---
§ 16. ---
Stk. 2. Ud over tilfælde nævnt i stk. 1 kan lederen af en
sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter §
38
66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service eller den, der bemyn-
diges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal foretages
undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der er
anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen, har i sin be-
siddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn iagttages.
Stk. 3-5. ---
§ 18. For unge, der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt
på sikrede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om
social service, gælder § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1.
pkt., i retsplejeloven tilsvarende.
Stk. 2. ---
§ 4
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. sep-
tember 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 17. maj
2017 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1-8) ---
9) Ydelser efter lov om social service, lov om dag-, fritids-
og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om aktiv socialpoli-
tik og lov om integration af udlændinge i Danmark (integra-
tionslov) til dækning af nærmere bestemte udgifter for mod-
tageren, ydelser efter § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og § 100 i lov
om social service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpo-
litik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det om-
fang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter
lovens § 34, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og
100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter §
82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelse efter § 5 i
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt de-
res dagpengeret samt ydelser efter lov om repatriering.
1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »§ 45, stk. 5«: », § 66 b, stk. 4,
2. pkt.«
10) ---
11) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til
beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt
uden for hjemmet, jf. lov om social service § 52, stk. 3, nr.
8, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende sat-
ser udsendt af Kommunernes Landsforening. Skattefriheden
omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af per-
sonligt arbejde på opholdsstedet m.v.
2. I § 7, nr. 11, 1. pkt., ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52,
stk. 3, nr. 7«.
§ 9. --- 3. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 66 a, stk. 1 og 2« til: »§ 66
a, stk. 1, og § 66 b, stk. 1«.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i
forbindelse med formidlet døgnophold omfattet af § 66 a,
stk. 1 og 2, i lov om social service, medregnes ikke ved ind-
komstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af godtgø-
relsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter § 66 a,
stk. 8, i lov om social service. Udgifter, der er godtgjort efter
1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Regler-
ne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis formidlet døgnop-
hold udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.
4. I § 9, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 66 a, stk. 8« til: »§ 55, stk.
4«.
39