Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse
(Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder)
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni
2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 427 af 3. maj 2017
og senest ved § 1 i lov nr. 554 af 29. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 a, stk. 7, 3. pkt., indsættes efter »afsnit II«: », II A«.
2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 11, stk. 8,«: »og
obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn omfat-
tet af § 44 a,«.
3. Efter afsnit II indsættes:
»Afsnit II A
Obligatorisk læringstilbud
Kapitel 5 a
Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte
boligområder
§ 44 a. Følgende børn skal optages i et obligatorisk læ-
ringstilbud 25 timer om ugen:
1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen
over udsatte boligområder i lov om almene boliger
m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter § 19, stk.
2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.
2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen
over udsatte boligområder i lov om almene boliger
m.v., som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et
dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3,
og ikke optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5,
eller § 21, stk. 2 eller 3.
3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i
et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområ-
der i lov om almene boliger m.v., og som ikke er opta-
get i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2
eller 3.
Stk. 2. Det obligatoriske læringstilbud til børn omfattet af
stk. 1, skal foregå i en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, som
kommunalbestyrelsen vurderer, kan understøtte barnets
sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling samt
demokratiske dannelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i udsat-
te boligområder, hvis barn ikke er optaget i et dagtilbud ef-
ter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, om, at barnet vil
blive optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om
ugen, eller at forældrene selv skal forestå en indsats efter §
44 f, når barnet fylder 1 år, hvis barnet ikke er optaget i et
dagtilbud efter § 19, stk. 2-5 eller § 21, stk. 2 eller 3, inden
dette tidspunkt. Oplysningen efter 1. pkt. skal være skriftlig
og finde sted senest 3 måneder før, barnet fylder 1 år.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i udsat-
te boligområder, hvis børn, jf. stk. 1, nr. 2, udmeldes af et
dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, i alde-
ren mellem 1 og 2 år, om, at barnet vil blive optaget i et ob-
ligatorisk læringstilbud, eller at forældrene selv skal forestå
en indsats efter § 44 f, hvis barnet ikke optages i et andet
dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3. Oplys-
ningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde sted i forbin-
delse med udmeldelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre til børn
i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat bolig-
område, jf. stk. 1, nr. 3, og som ikke er optaget i et dagtilbud
efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, om, at barnet vil
blive optaget i et obligatorisk læringstilbud, eller at foræl-
drene selv skal forestå en indsats efter § 44 f. Oplysningen
efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde sted i forbindelse
med flytningen.
§ 44 b. Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstil-
bud, skal integreres i børnefællesskabet i daginstitutionen.
Det obligatoriske læringstilbud skal tilrettelægges i overens-
Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2018-19
Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-3520
CT000451
stemmelse med de indholdsmæssige krav, som daginstitutio-
nen er omfattet af efter afsnit II.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om,
hvordan de 25 timer skal placeres over ugen. De 25 timer
skal fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt placeres på
tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesska-
berne og deltage i leg og aktiviteter.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der
som led i det obligatoriske læringstilbud på et tidligt tids-
punkt efter optagelsen iværksættes målrettede forløb for
børnene med henblik på at styrke børnenes dansksproglige
kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere
barnet til danske traditioner, normer og værdier.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at beg-
ge barnets forældre, jf. § 44 e, stk. 1, indgår i forløb, der in-
spirerer og vejleder forældrene om, hvordan de kan støtte
deres barn i det obligatoriske læringstilbud og understøtte
barnets dansksproglige kompetencer og generelle læringspa-
rathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer
og værdier.
§ 44 c. Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud
efter § 44 a, stk. 1, skal forblive optaget i tilbuddet, indtil
kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering i
enten 2- eller 3-års-alderen, jf. § 11, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et barn kan udmeldes af et obligatorisk læringstil-
bud, hvis barnet fraflytter et udsat boligområde eller optages
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller 21, stk. 2 eller 3. Ud-
meldelse skal ske efter kommunalbestyrelsens retningslinjer
for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, jf. stk. 4.
Stk. 3. I tilfælde hvor et barn flytter til en anden adresse i
opholdskommunen og dermed udmeldes af det obligatoriske
læringstilbud efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde
forældrene en plads i den pågældende daginstitution på al-
mindelige vilkår.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-
gøre retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstil-
bud.
§ 44 d. Lederen i den enkelte daginstitution er ansvarlig
for at registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud.
Stk. 2. Lederen er ansvarlig for at informere kommunen,
hvis barnet eller forældrene ikke deltager i de målrettede
forløb, jf. § 44 b, stk. 3 og 4, eller barnet over en periode på
en kalendermåned benytter det obligatoriske læringstilbud
mere eller mindre end 25 timer om ugen.
§ 44 e. Forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk
læringstilbud, har pligt til at lade deres barn deltage i det ob-
ligatoriske læringstilbud eller forestå en indsats, der står mål
med det obligatoriske læringstilbud, jf. § 44 f, stk. 1. For-
pligtelsen til at lade et barn deltage i et obligatorisk lærings-
tilbud indebærer, at forældre skal sikre, at
1) barnet og begge forældre deltager i de målrettede for-
løb, jf. § 44 b, stk. 3 og 4, og
2) barnet ikke benytter det obligatoriske læringstilbud me-
re eller mindre end 25 timer om ugen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
standsning af børneydelsen efter reglerne i lov om en børne-
og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt
efter stk. 1, og den manglende overholdelse ikke beror på
undskyldelige omstændigheder. Med undskyldelige om-
stændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos for-
ældrene. Afgørelsen efter 1. pkt. er gældende for et kvartal.
§ 44 f. Forældre, der ikke ønsker, at deres barn optages i
et obligatorisk læringstilbud, kan forestå indsatsen selv. For-
ældrenes indsats skal stå mål med det obligatoriske lærings-
tilbud.
Stk. 2. Forældre, som selv vil forestå indsatsen, skal med-
dele dette skriftligt til kommunen, før indsatsen påbegyndes.
Meddelelsen efter 1. pkt. skal som minimum indeholde op-
lysninger om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor
indsatsen skal foregå, og hvem der skal varetage indsatsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre til-
syn med den indsats, som forældrene selv varetager efter
stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynet vurdere,
om indsatsen står mål med indsatsen i det obligatoriske læ-
ringstilbud.
Stk. 4. Det første tilsynsbesøg skal være gennemført inden
for den første måned, efter at indsatsen er påbegyndt. Kom-
munalbestyrelsen kan på baggrund af tilsynsbesøg beslutte,
at der ikke skal gennemføres yderligere tilsynsbesøg, hvis
indsatsen vurderes at stå mål med indsatsen i det obligatori-
ske læringstilbud.
Stk. 5. Vurderer kommunalbestyrelsen gennem tilsynet ef-
ter stk. 3, at forældrenes indsats ikke står mål med indsatsen
i det obligatoriske læringstilbud, skal barnet optages i et ob-
ligatorisk læringstilbud.
§ 44 g. Kommunalbestyrelsen skal give tilskud til foræl-
drene, når et barn med bopæl i et udsat boligområde er opta-
get i et obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter regler om til-
skud til forældre med børn i et obligatorisk læringstilbud.«
4. I § 80, stk. 1, ændres »dog stk. 2 og 3« til: »dog stk. 2-4«.
5. I § 80 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Forældre til børn, der er optaget i obligatorisk læ-
ringstilbud efter § 44 a, stk. 1, og forældre, som forestår ind-
satsen efter § 44 f, stk. 1, har ikke ret til tilskud efter stk. 1.«
6. I § 85 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 80-85« til: »§ 80, stk.
1 og 3, og §§ 81-85«.
7. I § 86, stk. 1, indsættes efter »dog stk. 2«: »og 3«.
8. I § 86 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Forældre til børn, der er optaget i obligatorisk læ-
ringstilbud efter § 44 a, stk. 1, og forældre, som forestår ind-
satsen efter § 44 f, stk. 1, har ikke ret til tilskud efter stk. 1.«
§ 2
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 609 af 3. juni 2016, som ændret ved § 14 i lov nr. 674 af
8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1402 af 5. december 2017,
foretages følgende ændringer:
2
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »udbetalingen vedrører, og« til:
»udbetalingen vedrører,«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »standsning af børneydelsen.«
til: »standsning af børneydelsen, og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvar-
tal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbe-
styrelsen har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens §
44 e, stk. 2, om standsning af børneydelsen.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 6 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3. § 44 a, stk. 1, nr. 1, i dagtilbudsloven, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter ikke børn, som ved lo-
vens ikrafttræden er fyldt 9 måneder.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Dan-
mark, der bygger på demokratiske værdier som frihed, rets-
sikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et
Danmark, hvor alle deltager aktivt. En utilstrækkelig inte-
gration har givet grobund for parallelsamfund. Her er dan-
ske værdier og normer ikke de primære, og en stor del af
borgerne deltager ikke aktivt i det danske samfund og på ar-
bejdsmarkedet.
Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsam-
fund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 udspillet Ӄt
Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”.
Udspillet indeholder bl.a. en række initiativer, der er målret-
tet de områder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest ud-
bredt, og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.
Den 28. maj 2018 indgik regeringen, Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti en aftale om obligatorisk læringstilbud til
1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for
pligtforsømmelser.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører obli-
gatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområ-
der. Lovforslaget har til formål at sikre, at flere børn fra ud-
satte boligområder kommer i dagtilbud, som bl.a. kan under-
støtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læ-
ringsparathed, så de bliver klædt bedre på til livet i skolen,
uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte bo-
ligområder
2.1.1. Gældende ret
Efter dagtilbudslovens § 23, stk. 1, har alle børn indtil skole-
start adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommunalbe-
styrelsen har pligt til at tilbyde pasningsgaranti, hvilket in-
debærer, at kommunalbestyrelsen skal anvise plads i et al-
derssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4,
eller § 21, stk. 2 eller 3, til alle børn i aldersgruppen over 26
uger og indtil barnets skolestart. Hvis forældrene ønsker en
plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommu-
nalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en
plads.
Forældre har som udgangspunkt ikke pligt til at lade deres
barn optage i et dagtilbud. Det følger dog af dagtilbudslo-
vens § 11, stk. 8, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at
give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer
om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2
eller 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som
på baggrund af en sprogvurdering i alderen omkring 3 år
vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.
Kommunalbestyrelsen kan jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 4,
beslutte, at sprogvurdering og sprogstimulering fremrykkes
til alderen omkring 2 år.
Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 12, stk. 1 og 2, at
forældre til børn, der skal sprogvurderes og eventuelt mod-
tage sprogstimulering, har pligt til at lade deres barn deltage
i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller
selv forestå en sprogstimulering, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommu-
nen tilbyder. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og unge-
ydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt og den
manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige om-
stændigheder. Afgørelsen gælder for et kvartal.
2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Forskning peger på, at en god sprogudvikling i dagtilbudsal-
deren har væsentlig betydning for barnets muligheder for at
lære at læse i skolen. Der er endvidere forskning, som peger
på, at en tidlig indsats i forhold til at styrke børns kognitive,
sociale og personlige kompetencer er den mest omkost-
ningseffektive indsats sammenlignet med senere indsatser i
skolen eller jobtræning m.v. Det gælder særligt i de helt tid-
lige år.
Herudover viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet
fra 2012, at ca. halvdelen af de tosprogede børn ikke har til-
strækkelige danskkundskaber, når de starter i børnehave-
klassen.
Det vurderes, at børn bosiddende i udsatte boligområder har
en større risiko for ikke at udvikle alderssvarende dansk-
sproglige kompetencer end børn, som er bosiddende uden
for disse områder. Dette begrundes bl.a. med, at børn bosid-
dende i udsatte boligområder får lavere karakterer i dansk
ved 9. og 10. klasses afgangsprøve end børn fra resten af
landet. Det gælder både i forhold til børn med ikke-vestlig
oprindelse og øvrige børn.
Herudover vurderes det, at børn i udsatte boligområder har
en større risiko for at vokse op i et parallelsamfund med
marginal tilknytning til det danske samfund og med begræn-
set adgang til miljøer, hvor der lægges vægt på de normer og
værdier, der kendetegner det danske samfund. De objektive
kriterier, som listen over udsatte boligområder dannes på
baggrund af, viser endvidere, at der i udsatte boligområder
er en relativt høj andel af voksne – herunder forældre – som
er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller under uddan-
nelse, har en grunduddannelse som højeste uddannelse, har
lav indkomst, i højere grad begår kriminalitet m.v.
På denne baggrund vurderes det, at børn i udsatte boligom-
råder, ud over det faglige efterslæb, i højere grad end børn
4
uden for disse områder har brug for andre rollemodeller end
deres familie og øvrige omgangskreds, der færdes i området.
Det er ministeriets vurdering, at obligatorisk læringstilbud
kan medvirke til at styrke børnenes dansksproglige udvik-
ling og generelle læringsparathed samt introducere børnene
til danske traditioner, normer og værdier. Dette skal bl.a. ses
i lyset af de målrettede forløb, der skal iværksættes for de
pågældende børn og deres forældre som led i det obligatori-
ske læringstilbud.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Nyt tilbud til 1-årige børn til udsatte boligområder
Det foreslås, at der indføres et nyt tilbud i dagtilbudsloven
til 1-årige børn med bopæl i et udsat boligområde, som ikke
er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudsloven. Det obligato-
riske læringstilbud vil være et selvstændigt tilbud, som ad-
skiller sig fra et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk.
2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.
Hvorvidt et barn har bopæl i et udsat boligområde vil afhæn-
ge af, om det boligområde, som barnet har bopæl i, fremgår
af den liste over udsatte boligområder, som offentliggøres af
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet én gang årligt ef-
ter lov om almene boliger m.v.
Regeringen fremsætter parallelt med nærværende lovforslag
et forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,
lov om leje af almene boliger og lov om leje, hvor der bl.a.
lægges op til at ændre kriterierne for udsatte boligområder.
Forslaget indebærer bl.a., at kriteriet ”andelen af indvandre-
re og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50
pct.”, som hidtil har været gældende for udsatte boligområ-
der, fremadrettet alene vil skulle anvendes til afgrænsning
af, hvilke boligområder der kan karakteriseres som ghet-
toområder. Med lovforslaget lægges der op til, at der med
udsatte boligområder fremadrettet forstås områder, hvor
mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2
år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffelo-
ven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer ud-
gør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som
gennemsnit over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Det foreslås, at det nye tilbud til 1-årige børn i udsatte bolig-
områder vil blive benævnt obligatorisk læringstilbud, og at
dette vil have en varighed af 25 timer om ugen. Det obliga-
toriske læringstilbud vil skulle gives til følgende grupper af
børn:
1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen
over udsatte boligområder i lov om almene boliger
m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter dagtilbudslo-
vens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fyl-
der 1 år.
2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen
over udsatte boligområder i lov om almene boliger
m.v., som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et
dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller §
21, stk. 2 eller 3, og ikke optages i et andet dagtilbud
efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2
eller 3.
3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i
et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområ-
der i lov om almene boliger m.v., og som ikke er opta-
get i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5,
eller § 21, stk. 2 eller 3.
Det foreslås i den forbindelse, at de pågældende børn vil
skulle optages i et obligatorisk læringstilbud i en kommunal,
selvejende eller udliciteret daginstitution efter dagtilbudslo-
vens § 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan
understøtte barnets dansksproglige, sociale, personlige og
kognitive udvikling samt demokratiske dannelse.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse for-
ældre til det pågældende barn, at barnet vil skulle optages i
et obligatorisk læringstilbud. For så vidt angår et barn, der er
omfattet af nr. 1, vil dette skulle ske mindst 3 måneder, før
barnet fylder 1 år, mens det for børn omfattet af nr. 2 og 3,
vil skulle ske som led henholdsvis udmeldelsen eller flytnin-
gen.
Kommunalbestyrelsen vil kunne formidle oplysningen digi-
talt til forældrene via f.eks. e-Boks, medmindre forældrene
er undtaget efter § 5 i lov om Digital Post fra offentlige af-
sendere.
Kommunen kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, supple-
re med andre dialogformer.
Krav til det obligatoriske læringstilbud
Det foreslås, at der indføres krav til rammer og indhold for
det obligatoriske læringstilbud. Kravene vil dels skulle sik-
re, at der i den enkelte kommune er klare rammer for anven-
delsen af tilbuddet, dels at indholdet i tilbuddet medvirker til
at understøtte formålet med det obligatoriske læringstilbud,
som er, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i dag-
tilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kom-
petencer og generelle læringsparathed, så de bliver klædt
bedre på til livet i skolen, uddannelsessystemet og senere på
arbejdsmarkedet.
Fastsættelsen af krav til det obligatoriske læringstilbud skal
ses i lyset af, at det obligatoriske læringstilbud vil være et
nyt selvstændigt tilbud, som foregår i en daginstitution. Det
obligatoriske læringstilbud vil ikke skulle leve op til de reg-
ler, som gælder for dagtilbuddene. Det betyder bl.a., at der
ikke vil skulle udarbejdes en selvstændig pædagogisk lære-
5
plan for de børn, som er optaget i det obligatoriske lærings-
tilbud. Herudover er tilbuddet ikke omfattet af dagtilbudslo-
vens regler om forældreindflydelse, jf. dagtilbudslovens
§§ 14-16, hvormed forældrene til børn, som er optaget i ob-
ligatorisk læringstilbud ikke har ret til at få oprettet en for-
ældrebestyrelse for det obligatoriske læringstilbud. Foræl-
drene vil kunne indgå i den samlede forældrebestyrelse i
daginstitutionen, men vil ikke være stemmeberettiget i for-
hold til afstemninger om eventuelt fravalg af frokost, jf.
dagtilbudslovens § 16 b. Herudover vil det være naturligt, at
forældrene i øvrigt inddrages på lige fod med øvrige foræl-
dre i daginstitutionen i det uformaliserede forældresamarbej-
de i forbindelse med forældremøder eller lignende.
Det foreslås, at børnene i det obligatoriske læringstilbud vil
skulle integreres i børnefællesskabet i den pågældende dag-
institution. Med børnefællesskab menes i denne sammen-
hæng den gruppe af børn, som deltager i en given leg, akti-
vitet eller lignende. Et børnefællesskab kan således variere i
omfang og sammensætning afhængig af den konkrete aktivi-
tet, leg eller lignende, som barnet deltager i. Dette omfatter
både børn, som er optaget i daginstitutionen på almindelige
vilkår, samt eventuelle øvrige børn, der er optaget i et obli-
gatorisk læringstilbud i daginstitutionen.
I forlængelse heraf forslås det, at indsatsen i det obligatori-
ske læringstilbud vil skulle tilrettelægges i overensstemmel-
se med de krav, som stilles til daginstitutionen efter dagtil-
budslovens afsnit II. Dette vil bl.a. indebære, at børn i det
obligatoriske læringstilbud vil skulle indgå i lege, rutinesi-
tuationer og andre pædagogiske aktiviteter med de øvrige
børn i daginstitutionen i det tidsrum, hvor barnet er til stede
i daginstitutionen. Dette vil også indebære, at hovedsproget
skal være dansk, og at indsatsen i det obligatoriske lærings-
tilbud skal tilrettelægges med udgangspunkt i den pædago-
giske læreplan, som er udarbejdet for den pågældende al-
dersgruppe i daginstitutionen.
Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen vil skulle træf-
fe beslutning om, hvordan de 25 timer i det obligatoriske læ-
ringstilbud skal placeres hen over ugen. Kommunalbestyrel-
sen skal i den forbindelse fordele de 25 timer jævnt over
ugen og så vidt muligt placere timerne på tidspunkter, hvor
børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i
leg og aktiviteter. Med børnefællesskab menes i denne sam-
menhæng den gruppe af børn, som deltager i en given leg,
aktivitet eller lignende. Et børnefællesskab kan således vari-
ere i omfang og sammensætning afhængig af den konkrete
aktivitet, leg eller lignende, som barnet deltager i.
Forslaget indebærer, at de 25 timer som udgangspunkt vil
skulle fordeles over de fem hverdage i ugen og placeres på
tidspunkter, hvor børnene vil få mest muligt ud af det pæda-
gogiske læringsmiljø og øvrige forløb, som er planlagt af
kommunen eller institutionen.
Ud over den generelle indsats i det obligatoriske læringstil-
bud foreslås det, er der som et supplement vil skulle tilrette-
lægges målrettede forløb for de børn, som optages i det obli-
gatoriske læringstilbud og de pågældende børns forældre.
Forløbene for børnene vil ud fra den pædagogiske læreplan
skulle medvirke til at sikre, at børnenes dansksproglige
kompetencer og generelle læringsparathed styrkes, ligesom
børnene vil skulle introduceres til danske traditioner, normer
og værdier, som f.eks. medansvar, medbestemmelse og lige-
stilling mellem kønnene.
Det forslås, at begge barnets forældre som udgangspunkt vil
skulle inddrages i målrettede forløb. Dette gælder, uanset
om barnets forældre bor sammen eller hver for sig. Der vil
dog kunne være særlige omstændigheder, der gør, at begge
barnets forældre ikke kan deltage, f.eks. hvis et af barnets
forældre er bosiddende i den anden del af landet.
De foreslåede forløb for forældrene vil bl.a. skulle sikre, at
begge barnets forældre vejledes om, hvad det vil sige at gå i
dagtilbud i Danmark, ligesom de vil kunne få viden om og
redskaber til, hvordan de kan støtte op om deres barns delta-
gelse i det obligatoriske læringstilbud og understøtte barnets
dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed
samt introducere barnet til danske traditioner, normer og
værdier.
Til brug for gennemførelsen af de målrettede forløb for børn
og forældre vil der i Børne- og Socialministeriet blive ud-
viklet et program i form af understøttende vejledningsmate-
rialer, kompetenceforløb for personale m.v., som kommuner
og institutioner kan tage udgangspunkt i. Herudover afsættes
der ressourcer til selve gennemførelsen af forløbene. Ende-
lig vil der blive ansat praksiskonsulenter i Socialstyrelsen,
som vil skulle vejlede kommunerne i forhold til arbejdet
med børn og forældre som led i de målrettede forløb.
Perioden for optagelse i det obligatoriske læringstilbud
Det foreslås, at det defineres i dagtilbudsloven, hvor længe
et barn skal forblive optaget i det obligatoriske læringstil-
bud.
Det foreslås i den forbindelse, at børn som udgangspunkt vil
skulle forblive i læringstilbuddet, indtil kommunen gennem-
fører den lovpligtige sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-al-
deren. Dette indebærer, at det obligatoriske læringstilbud for
det enkelte barn vil skulle ophøre i enten 2-eller 3-års-alde-
ren, hvor de gældende regler for sprogvurdering og sprogsti-
mulering tager over. Da det obligatoriske læringstilbud ikke
er et dagtilbud, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en
individuel sprogvurdering af alle børn, som er optaget i et
obligatorisk læringstilbud umiddelbart forud for tidspunktet
for den kommunale sprogvurdering. De vil således i relation
til dagtilbudslovens regler om sprogvurdering og sprogsti-
mulering skulle betragtes som børn, der ikke er optaget i et
dagtilbud.
Det foreslås, at hvis et barn, som er optaget i et obligatorisk
læringstilbud, fraflytter et udsat boligområde, vil barnet
skulle udmeldes af det obligatoriske læringstilbud. Under
hensyn til barnets tarv vil kommunalbestyrelsen skulle tilby-
6
de forældrene, at barnet kan optages i daginstitutionen på al-
mindelige vilkår.
Udmeldelse vil ligeledes kunne ske, hvis et barn optages i et
dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21,
stk. 2 eller 3, på almindelige vilkår. Udmeldelse i disse si-
tuationer vil skulle ske med et rimeligt varsel, som fastsæt-
tes i de retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk lærings-
tilbud, som kommunalbestyrelsen foreslås at skulle fastsæt-
te, jf. nedenfor.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte
retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud.
Forpligtelsen til at fastsætte retningslinjer for udmeldelse vil
som udgangspunkt alene gælde kommunalbestyrelser i de
kommuner, hvor der er boligområder, som fremgår af listen
over udsatte boligområder, som offentliggøres i december
hvert år af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet efter
lov om almene boliger m.v. Kommunalbestyrelsens ret-
ningslinjer for udmeldelse af det obligatoriske læringstilbud
vil bl.a. skulle indeholde frister for udmeldelse.
Lederens registrering og information til kommunen
Det foreslås, at der indføres krav om, at lederen i den enkel-
te daginstitution vil skulle registrere fremmødet i det obliga-
toriske læringstilbud, samt at lederen vil skulle informere
kommunalbestyrelsen, hvis forældrene ikke lever op til de-
res forpligtelse til at lade deres barn deltage i det obligatori-
ske læringstilbud, jf. nedenfor.
Det foreslås i den forbindelse, at lederen i de daginstitutio-
ner, der har børn optaget i et obligatorisk læringstilbud, vil
skulle være ansvarlig for at registrere fremmødet i det obli-
gatoriske læringstilbud med henblik på at sikre, at børnene i
det obligatoriske læringstilbud opholder sig i tilbuddet 25 ti-
mer om ugen. Dette skal ses i sammenhæng med den fore-
slåede § 44 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvoraf det
fremgår, at forældrene forpligtes til at deltage om deres barn
i det obligatoriske læringstilbud.
Det foreslås videre, at lederen i daginstitutionen vil skulle
være ansvarlig for at informere kommunen, hvis barnet eller
en af forældrene ikke deltager i de målrettede forløb, eller
hvis barnet i det obligatoriske læringstilbud over en periode
på en måned benytter det obligatoriske læringstilbud mere
eller mindre end 25 timer om ugen, og dette ikke skyldes
undskyldelige omstændigheder. Disse oplysninger vil kom-
munalbestyrelsen skulle bruge i forbindelse med en eventuel
afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. afsnit 2.2. Med
undskyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funk-
tionsevne hos forældrene. Det er kommunalbestyrelsen, der
på baggrund af f.eks. en indhentet lægerklæring beslutter,
om der er i konkrete tilfælde er tale om undskyldelige om-
stændigheder.
Forældrenes forpligtelse
Det foreslås, at forældre til børn, der er optaget i et obligato-
risk læringstilbud, vil blive forpligtet til at lade deres barn
deltage i det obligatoriske læringstilbud, eller til at forestå
en indsats, jf. den foreslåede § 44 f, der står mål med det ob-
ligatoriske læringstilbud. Forpligtelsen til at lade barnet del-
tage i det obligatoriske læringstilbud vil indebære, at foræl-
drene skal sikre, at barnet og begge forældre deltager i de
målrettede forløb, der skal understøtte barnets danske sprog
og generelle læringsparathed samt introducere barnet til
danske traditioner, normer og værdier. Det indebærer endvi-
dere, at barnet vil skulle optages i det obligatoriske lærings-
tilbud, og at barnet ikke må benytte dette mere eller mindre
end 25 timer om ugen. Der må således over en periode på en
kalendermåned ikke være væsentlige afvigelser fra de 25 ti-
mer, hvis dette ikke beror på undskyldelige omstændighe-
der. Med undskyldelige omstændigheder menes nedsat psy-
kisk funktionsevne hos forældrene. Forældrene kan dog af-
tale med lederen i daginstitutionen, hvordan ferie, sygdom,
m.v. håndteres, uden at dette indgår i opgørelsen over de 25
timer.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgø-
relse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og
ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres forplig-
telse til at lade deres barn deltage i det obligatoriske lærings-
tilbud, og den manglende overholdelse ikke beror på und-
skyldelige omstændigheder. Det foreslås i den forbindelse,
at kommunalbestyrelsens afgørelse om standsning af børne-
ydelsen vil være gældende for det kvartal, der følger efter
kvartalet, hvor afgørelsen er truffet.
Mulighed for at forestå indsatsen selv
Det foreslås, at der indføres en mulighed for, at forældre,
der ikke ønsker, at deres barn skal optages i et obligatorisk
læringstilbud, vil kunne forestå indsatsen selv. Det vil være
et krav, at indsatsen står mål med det obligatoriske lærings-
tilbud. Det indebærer, at forældre vil skulle kunne forestå en
indsats, som lever op til det overordnede formål med det ob-
ligatoriske læringstilbud.
Konkret betyder det, at forældrene bl.a. vil skulle sikre, at
barnets danske sprog udvikles, og at barnets brede lærings-
forståelse understøttes gennem aktiviteter og leg i hverda-
gen. Forældrene vil endvidere skulle sikre, at barnet introdu-
ceres til traditioner og højtider i forbindelse med f.eks. jul,
påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn samt demo-
kratiske normer og værdier. Der kan f.eks. være tale om, at
forældrene sikrer, at barnet oplever at have medbestemmelse
og medansvar, at der er respekt og ligeværd mellem køn i
leg, at barnet gennem leg med andre børn oplever, at der lyt-
tes til gensidige synspunkter eller lignende.
Hvis forældrene selv ønsker at forestå indsatsen, vil dette
skulle meddeles skriftligt til kommunen, før indsatsen påbe-
gyndes. Meddelelsen vil som minimum skulle indeholde op-
lysninger om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor
indsatsen skal foregå, og hvem der skal varetage indsatsen.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle føre tilsyn
med den indsats, som forældrene selv forestår. Kommunal-
7
bestyrelsen vil i den forbindelse skulle påse, at indsatsen står
mål med den indsats, som finder sted i det obligatoriske læ-
ringstilbud. Kommunalbestyrelsen vil i sin vurdering af, om
forældrenes indsats står mål med indsatsen i det obligatori-
ske læringstilbud, skulle tage udgangspunkt i, at hovedspro-
get skal være dansk, samt at forældrene i hverdagen kan un-
derstøtte barnets generelle læring, samt forståelse for demo-
krati og samhørighed med det danske samfund.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle gennemføre
det første tilsynsbesøg inden for den første måned. Her vil
kommunalbestyrelsen skulle vurdere, om forældrenes ind-
sats står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.
Det foreslås, at hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med
et tilsynsbesøg vurderer, at der tales dansk, og at forældre-
nes indsats står mål med kommunens indsats, samt at barnet
trives, lærer og udvikler sig, vil kommunalbestyrelsen kunne
beslutte, at det ikke er nødvendigt med yderligere tilsynsbe-
søg hos de pågældende forældre. Hvis kommunalbestyrelsen
i forbindelse med tilsynet omvendt vurderer, at forældrenes
indsats ikke står mål med den kommunale indsats, vil kom-
munalbestyrelsen skulle vurdere, om flere tilsynsbesøg vil
kunne ændre ved forældrenes indsats, eller om barnet i ste-
det vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer
om ugen.
Tilskud til forældre
Pladsen i det obligatoriske læringstilbud vil skulle stilles
gratis til rådighed for forældrene, idet det vurderes, at meget
taler for, at tilbuddet er omfattet af grundlovens § 76 om un-
dervisningspligt, jf. nærmere nedenfor under pkt. 9. Det
foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen vil skulle give et
tilskud, når et barn med bopæl i et udsat boligområde er op-
taget i et obligatorisk læringstilbud.
Forældrene vil selv skulle sørge for eller betale særskilt for
frokost og bleer, mens børnene er til stede i det obligatoriske
læringstilbud.
Det foreslås, at børne- og socialministeren får bemyndigelse
til at fastsætte regler om tilskud og betaling for forældre
med børn i et obligatorisk læringstilbud. Reglerne vil blive
fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud.
2.2. Standsning af børneydelsen efter Skatteministeriets lov-
givning
2.2.1. Gældende ret
For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne-
og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og un-
geydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
For børn under 15 år udbetales ydelsen kvartalsvis, jf. § 5,
stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Børneydelsen ud-
betales første gang for det kvartal, der følger efter det kvar-
tal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. Børneydelsens
størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er
beløbet 18.024 kr. årligt (2018-niveau). For de 3-6 årige
børn er beløbet 14.268 kr. årligt (2018-niveau), og for børn i
alderen 7-14 år er beløbet 11.232 kr. årligt (2018-niveau), jf.
§ 1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.
For unge i alderen 15-17 år udbetales ydelsen månedsvis, jf.
§ 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. Ungeydelsen
udbetales første gang for den måned, der følger efter den
måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den må-
ned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned,
hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæs-
sigt, svarende til antallet af dage fra månedens begyndelse
til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i måne-
den, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. Unge-
ydelsen udgør 11.232 kr. årligt (2018-niveau), jf. § 1, stk. 2,
i lov om en børne- og ungeydelse.
Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til bar-
nets mor, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. Andre
ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis
barnet bor hos ham, eller den person, som har taget barnet i
pleje med henblik på adoption.
Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i lov om
en børne- og ungeydelse. Dette indebærer, at ydelsen ned-
sættes med 2 pct. af den del af topskattegrundlaget efter per-
sonskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der overstiger et grundbeløb
på 765.800 kr. (2018-niveau).
Efter § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse er retten
til børne- og ungeydelse betinget af en række forhold.
Bl.a. er retten til børne- og ungeydelse betinget af, at kom-
munalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har med-
delt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om manglende ef-
terlevelse af forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i lov om social
service, skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen
ikke skal udbetales, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om en børne-
og ungeydelse.
Desuden er retten til ungeydelse betinget af, at kommunal-
bestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet Udbe-
taling Danmark meddelelse om, at en afgørelse om man-
glende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse
eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning, at unge-
ydelsen standses, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Endvidere er retten til børneydelse betinget af, at kommu-
nalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt
Udbetaling Danmark, at der er truffet afgørelse efter dagtil-
budslovens § 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen på
baggrund af, at barnets forældre ikke opfylder deres pligt til
at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og en eventu-
el sprogstimulering, medmindre forældrene selv forestår
sprogstimuleringen, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om en børne-
og ungeydelse.
8
Retten til den fulde ydelse er herudover betinget af, at
mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over
for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i
mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode,
udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en bør-
ne- og ungeydelse. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist,
så der efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales
25 pct. af ydelsen, efter 36 måneders bopæl eller beskæfti-
gelse udbetales 50 pct. af ydelsen, efter 54 måneders bopæl
eller beskæftigelse udbetales 75 pct. af ydelsen og efter 72
måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales hele ydelsen.
For personer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning EF nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering
af de sociale sikringsordninger, det vil sige personer fra EU/
EØS-lande og Schweiz, samt statsløse og flygtninge bosat i
en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af lov-
givningen i en eller flere medlemsstater, samt disses familie-
medlemmer og efterladte, gælder et såkaldt sammenlæg-
ningsprincip, jf. forordningens artikel 6. I disse tilfælde skal
der ved vurdering af, om der er optjent ret til børne- og un-
geydelsen, foretages sammenlægning med perioder, der er
tilbagelagt efter et andet EU/EØS-lands eller Schweiz’ lov-
givning.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
Det følger bl.a. af den politiske delaftale om obligatorisk læ-
ringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet
straf for pligtforsømmelse for ledere i offentlig tjeneste eller
hverv, at regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkepar-
ti er enige om at stemme for en ændring af lov om en børne-
og ungeydelse med virkning fra den 1. juli 2019.
Delaftalen om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte
boligområder og skærpet straf for pligtforsømmelse for le-
dere i offentlig tjeneste eller hverv indebærer bl.a., at der
skal indføres regler om, at børn med bopæl i et udsat bolig-
område vil skulle indskrives i et obligatorisk læringstilbud i
et dagtilbud, fra de fylder 1 år, hvis de på dette tidspunkt ik-
ke er optaget i enten en daginstitution eller en dagpleje efter
dagtilbudsloven. Hvis forældrene ikke deltager i samarbej-
det om deres barn i det obligatoriske læringstilbud, vil kom-
munalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om standsning af
børneydelsen og meddele Udbetaling Danmark, at der ikke
skal udbetales børneydelse for ét kvartal.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retten til børneydelsen betinges af, at kom-
munalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har med-
delt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truf-
fet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i dagtilbuds-
lovens § 44 e, stk. 2, om standsning af børneydelsen, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 3.
Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget, på baggrund af en
afgørelse om standsning af børneydelsen begrundet i, at for-
ældrene ikke deltager i samarbejdet om deres barn i et obli-
gatorisk læringstilbud, jf. forslaget til dagtilbudslovens § 44
e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skulle meddele Udbeta-
ling Danmark, at børneydelsen standses for ét kvartal.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til dagtil-
budslovens § 44 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om ob-
ligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen i et dagtilbud
til alle 1-årige med bopæl i udsatte boligområder. Kommu-
nalbestyrelsen vil ifølge forslaget til dagtilbudslovens § 44
e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skulle træffe afgørelse
om standsning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal samt
meddele Udbetaling Danmark dette. Herefter vil Udbetaling
Danmark skulle standse børneydelsen.
Afgørelsen vil skulle gælde for ét kvartal, hvor der ikke vil
ske udbetaling af børneydelsen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter på 4,0
mio. kr. i 2018, 26,5 mio. kr. i 2019, 69,4 mio. kr. i 2020, og
86,0 mio. kr. i 2021 og årligt herefter. Heraf vedrører 4,0
mio. kr. i 2018, 2,3 mio. kr. i 2019 og 4,6 mio. kr. i 2020 og
årligt herefter staten, og 24,2 mio. kr. i 2019, 64,8 mio. kr. i
2020 og 81,4 mio. kr. i 2021 og årligt herefter vedrører
kommunerne.
Lovforslaget berører ikke regionerne, og der er ingen øko-
nomiske konsekvenser for regionerne.
De kommunale merudgifter vedrører bl.a. udgifter til læ-
ringstilbud på 18,8 mio. kr. i 2019, 54,0 mio. kr. i 2020 og
70,5 mio. kr. i 2021 og årligt herefter; Udgifter til målrette-
de læringsforløb på 5,0 mio. kr. i 2019 og 9,9 mio. kr. i
2020 og årligt herefter. Registrering af fremmøde på 0,5
mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2020 og 1,7 mio. kr. i 2021 og
årligt herefter. Endvidere indgår udgifter til at fastsætte og
offentliggøre kriterier for placering af det 25 timers lærings-
tilbud over ugen, kriterier for opsigelse af læringstilbud, for
orientering om læringstilbuddet, samt kompensation for ud-
gifter til tilsyn med børn, der fritages for læringstilbuddet.
Og endelig indgår en modregning for den forventede min-
dreudgift til tilskud til privat pasning og pasning af egne
børn som følge af det obligatoriske læringstilbud. Kommu-
nerne kompenseres for merudgifter ved regulering af det
kommunale bloktilskud.
De statslige udgifter på 4,0 mio. kr. i 2018 vedrører udvik-
lingen et program til brug for kommuners og institutionernes
tilrettelæggelse af målrettede forløb for børn og forældre.
2,3 mio. kr. i 2019 og 4,6 mio. kr. i 2020 og årligt vedrører
ansættelse af praksiskonsulenter i Socialstyrelsen.
Forslaget om, at kommunen skal træffe afgørelse om stands-
ning af børneydelsen, hvis forældrene ikke deltager i samar-
bejdet om deres barn i det obligatoriske læringstilbud, skøn-
nes at medføre, at udbetalingen af ydelsen standses for et
meget begrænset antal børn. Forslaget vurderes dermed ikke
9
at medføre nævneværdige mindreudgifter til børne- og un-
geydelsen.
Der forventes at være meget begrænsede økonomiske kon-
sekvenser i forhold til Ankestyrelsen som følge af mulighe-
den for at kunne klage over kommunens afgørelse om
standsning af børneydelsen.
Forslagets økonomiske konsekvenser forhandles med kom-
munerne.
Det vurderes, at lovforslaget vil have begrænsede imple-
menteringskonsekvenser for kommunerne, bl.a. fordi kom-
munerne vil skulle sende skriftlige henvendelser til forældre
i udsatte boligområder, fastsætte retningslinjer for udmeldel-
se af obligatorisk læringstilbud, ligesom lederen skal regi-
strere børnenes ophold i det obligatoriske læringstilbud og
informere kommunen om afvigelser fra de 25 timer. Det
skal i denne sammenhæng bemærkes, at de skriftlige hen-
vendelser til forældrene vil skulle ske efter reglerne om digi-
tal post, ligesom der ikke fastsættes formkrav til de øvrige
elementer i lovforslaget, som kommunerne derfor frit kan
vælge at it-understøtte. Det bemærkes dog i denne sammen-
hæng, at kommunerne i forbindelse med eventuel it-under-
støttelse af elementer i dette lovforslag skal overholde data-
beskyttelsesreglerne, herunder særligt databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design og
standardindstillinger og artikel 32 om behandlingssikkerhed.
Lovforslaget vil endvidere have begrænsede omstillings- og
driftskonsekvenser for kommunerne, idet udvalgt personale
i daginstitutionerne fremadrettet vil skulle have kompeten-
cer til at iværksætte målrettede forløb for børn og forældre
som led i det obligatoriske læringstilbud. Det bemærkes dog
i denne sammenhæng, at der som understøttende redskaber
vil blive udviklet et program i regi af Børne- og Socialmini-
steriet i form af bl.a. vejledningsmateriale og ramme for
kompetenceudvikling m.v., afsat midler til kompetenceu-
dvikling og gennemførelse af forløb i kommuner og institu-
tioner samt ansættes praksiskonsulenter i Socialstyrelsen.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget anvender de definitio-
ner af udsatte boligområder, som foreslås anvendt i lov om
almene boliger m.v., jf. regeringens forslag til lov om æn-
dring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje. Denne ensartede begrebsanvendelse
understøtter sammenhængen på tværs i den offentlige sek-
tor.
Herudover vurderes lovforslaget ikke at have nævneværdige
implementeringskonsekvenser i relation til Udbetaling Dan-
mark.
Der forventes at være begrænsede implementeringskonse-
kvenser i forhold til Ankestyrelsen som følge af muligheden
for at kunne klage over kommunens afgørelse om stands-
ning af børneydelsen.
Ud over udvikling af program for målrettede forløb og an-
sættelse af praksiskonsulenter i Socialstyrelsen, vurderes
lovforslaget ikke at have implementeringskonsekvenser for
staten. Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have imple-
menteringskonsekvenser for regionerne.
Det vurderes i øvrigt, at lovforslaget følger principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget kan have konsekvenser for selvejende og udli-
citerede daginstitutioner, som drives efter dagtilbudslovens
§ 19, stk. 3 og 4, idet det obligatoriske læringstilbud kan fo-
regå i alle daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk.
2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan understøtte
barnets sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling
samt demokratiske dannelse. Dette betyder, at hvis kommu-
nalbestyrelsen vurderer, at en selvejende eller udliciteret
daginstitution er bedst egnet til at løfte opgaven, kan det ob-
ligatoriske læringstilbud foregå i den pågældende institu-
tion.
Lovforslaget har herudover ikke økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Forholdet til grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
9. 1. Forholdet til grundloven
Grundlovens § 76 har følgende ordlyd:
"§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til
fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der
selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ik-
ke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. "
Det vurderes, at meget taler for, at forslaget om obligatorisk
læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder vil være
omfattet af grundlovens § 76 om undervisningsfrihed.
Det indebærer, at den pligtmæssige optagelse i obligatorisk
læringstilbud i et dagtilbud vil skulle stilles gratis til rådig-
hed for forældrene. Endvidere betyder det, at forældrene
skal have mulighed for at blive fritaget for indskrivnings-
pligten, hvis de selv kan forestå en sprogstimulerende og læ-
ringsfremmende indsats, der står mål med den indsats, der
almindeligvis ydes i det obligatoriske læringstilbud.
10
9.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention
Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) har følgende ordlyd:
"Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder
og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race,
farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, na-
tional eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt
mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet for-
hold."
Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod
diskrimination, men gælder alene inden for områder, der er
omfattet af konventionens øvrige bestemmelser (eller proto-
koller).
Forslaget om obligatorisk indskrivning af 1-årige børn i ud-
satte boligområder vil indebære, at forældre, som ikke op-
fylder indskrivningspligten, vil miste retten til børneydelse,
og forslaget vil således blive grebet af EMRK artikel 14 i
kombination med artikel 1 i første tillægsprotokol til kon-
ventionen om beskyttelse af ejendomsretten.
Forslaget vil indebære forskelsbehandling på baggrund af
bopæl og vil endvidere kunne indebære indirekte forskelsbe-
handling på baggrund af de kriterier, som ligger til grund for
udpegningen af boligområder som udsatte boligområder,
herunder formueforhold og uddannelsesniveau. Det bemær-
kes, at et udsat boligområde med den foreslåede ændring af
lov om almene boliger m.v., jf. nærmere ovenfor under pkt.
2.1.3, ikke vil blive defineret med henvisning til beboernes
oprindelse.
EMRK artikel 14 stiller krav om, at forskelsbehandling skal
kunne begrundes sagligt, hvilket indebærer, at forskelsbe-
handlingen skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål, og
at der skal være proportionalitet mellem det anvendte mid-
del og det formål, der søges realiseret. Domstolen har fast-
slået, at konventionsstaterne – når det drejer sig om generel
økonomisk politik og samfundsmæssige forhold – må ind-
rømmes en vid skønsmargin, jf. f.eks. dom af 12. april 2006
i sagen Stec m.fl. mod UK.
Som anført ovenfor under pkt. 2.1.2 er sigtet med forslaget
om obligatorisk indskrivning af 1-årige børn i udsatte bolig-
områder bl.a. at styrke barnets sproglige udvikling, dannelse
og læringsparathed. Som anført samme sted vurderes børn
bosiddende i udsatte boligområder bl.a. at have en større ri-
siko for ikke at udvikle alderssvarende dansksproglige kom-
petencer end børn, som er bosiddende uden for disse områ-
der.
På den baggrund vurderes det, at forslaget ikke rejser
spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med
artikel 1 i første tillægsprotokol.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 29. juni 2018 til 6. au-
gust 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne,
Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børnerådet, Bør-
nesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF),
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
CEPOS, CEVEA, Daginstitutionernes Lands-Organisation
(DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerfor-
ening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk So-
cialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dan-
ske Advokater, Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier,
Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Undervis-
ningsorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatil-
synet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive
Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgiv-
ningscenter om racediskrimination, Efterskoleforeningen,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen – Team
effektiv regulering, Finans Danmark, FOA - Fag og Arbej-
de, fobu, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forsikring &
Pension, FSR – danske revisorer, FTF, Grønlands Hjemme-
styre, HK Privat, ISOBRO, IT-Universitetet, Justitia, KL,
Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af forældre
til børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af Ungdoms-
skoleledere, Landsorganisationen for sociale tilbud, Lands-
sammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børne-
passere, Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation, LO,
Moderniseringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rets-
sikkerhedssekretariatet, Rigsombudet på Færøerne, Rigsre-
visionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, Selveje Danmark, Skatteankestyrelsen, Skoleleder-
foreningen, Socialpædagogernes Landsforbund, SRF Skatte-
faglig Forening, Sundhedskartellet, Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning og Ældresagen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre
mindreudgifter for kommunerne på 0,6
mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr. i 2020, og 1,7
mio. kr. i 2021 og årligt herefter som føl-
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre
merudgifter på 4,0 mio. kr. i 2018, 26,5
mio. kr. i 2019, 69,4 mio. kr. i 2020, og
86,0 mio. kr. i 2021 og årligt herefter.
11
ge af, at familier bosat i udsatte boligom-
råder med forslaget ikke vil kunne modta-
ge tilskud til privat pasning og pasning af
egne børn for 1 årige og 2 årige børn.
Af den samlede merudgift vedrører 4,0
mio. kr. i 2018, 2,3 mio. kr. i 2019 og 4,6
mio. kr. i 2020 og årligt herefter staten til
udvikling af program for målrettede for-
løb samt praksiskonsulenter. 24,2 mio. kr.
i 2019, 64,8 mio. kr. i 2020 og 81,4 mio. i
2021 og årligt herefter vedrører kommu-
nerne som følge af udgifter til pædago-
gisk personale mv. i læringstilbud, gen-
nemførelse af målrettede forløb for børn,
understøttende aktiviteter for forældre
samt kompetenceforløb for det pædagogi-
ske personale. Hertil kommer administra-
tive merudgifter.
Offentlige implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Som følge af lovforslaget udvikles red-
skaber, som skal understøtte kommunerne
i forhold til de nye krav. Det omfatter
bl.a. udvikling af vejledningsmaterialer
og ramme for kompetenceudvikling m.v.,
ressourcer til løbende kompetenceudvik-
ling og gennemførelse af forløb i kommu-
ner og institutioner samt ansættelse af
praksiskonsulenter i Socialstyrelsen.
Lovforslaget vurderes at have begrænsede
implementeringskonsekvenser for kom-
munerne bl.a. som følge af udsendelse af
henvendelser til forældre, udarbejdelse af
retningslinjer samt registrering m.v. af
børns ophold i obligatorisk læringstilbud.
Der forventes ikke at være nævneværdige
implementeringskonsekvenser i forhold
til Udbetaling Danmark i relation til
standsning af børneydelsen. Der forventes
at være begrænsede implementeringskon-
sekvenser i forhold til Ankestyrelsen som
følge af muligheden for at kunne klage
over kommunens afgørelse om standsning
af børneydelsen. Der vurderes ikke at væ-
re implementeringskonsekvenser i rela-
tion til regionerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget kan have konsekvenser for
selvejende og udliciterede daginstitutio-
ner, som drives efter dagtilbudslovens §
19, stk. 3 og 4, idet det obligatoriske læ-
ringstilbud kan foregå i alle daginstitutio-
ner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af dagtilbudslovens § 3 a, stk. 7, at kommunalbe-
styrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer og eventu-
elle prioriterede indsatser efter § 3 a, stk. 2, en oversigt over
dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til privat pasning
og pasning af egne børn samt øvrige retningslinjer efter dag-
tilbudslovens afsnit II og V et samlet sted på kommunens
hjemmeside eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne.
Det foreslås, at eventuelle retningslinjer, som kommunalbe-
styrelsen fastsætter i medfør af det nye foreslåede afsnit II A
skal offentliggøres samme sted som kommunalbestyrelsens
eventuelle prioriterede indsatser efter dagtilbudsloven § 3 a,
stk. 2, oversigten over dagtilbud i kommunen og satser for
12
tilskud til privat pasning og pasning af egne børn samt øvri-
ge retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat efter
dagtilbudslovens afsnit II og V. Alle retningslinjer m.v. vil
skulle offentliggøres et samlet sted på kommunens hjemme-
side eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.3.
Til nr. 2
Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen, jf. dagtil-
budslovens § 4, stk. 1, som led i forsyningsforpligtelsen sør-
ge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtil-
bud, herunder det nødvendige antal pladser i et obligatorisk
sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30
timer om ugen til børn omfattet af dagtilbudslovens § 11,
stk. 8, samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i dens forsy-
ningsforpligtelse vil skulle tilbyde et obligatorisk læringstil-
bud 25 timer om ugen til 1-årige børn fra udsatte boligområ-
der. Udvidelsen af forsyningsforpligtelsen skal ses i sam-
menhæng med, at kommunalbestyrelsen med den foreslåede
§ 44 a, stk. 1, får ansvaret for at tilbyde 1-årige børn fra ud-
satte boligområder en plads i et obligatorisk læringstilbud,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Et obligatorisk læringstilbud er et selvstændigt tilbud, som
er placeret i et dagtilbud. Antallet af timer i det obligatoriske
læringstilbud er reduceret set i forhold til et fuldtidsdagtil-
bud. Det obligatoriske læringstilbud vil skulle stilles gratis
til rådighed for barnet og forældrene, jf. bemærkningerne til
den foreslåede § 44 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Et
barn, der skal optages i et obligatorisk læringstilbud, vil
skulle tilbydes pladsen i en kommunal, selvejende eller udli-
citeret daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle vur-
dere udbuddet af pladser i obligatorisk læringstilbud i for-
hold til den aktuelle og forventede efterspørgsel efter plad-
ser. Kommunen vil således skulle vurdere, hvor mange 1-
årige børn fra udsatte boligområder, der forventes at skulle
optages i et obligatorisk læringstilbud.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.3.
Til nr. 3
Det følger af dagtilbudslovens § 23, stk. 1, at alle børn indtil
skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud inden
for rammerne af pasningsgarantien. Det er op til forældrene
selv, om de vil skrive deres barn op til en plads og lade bar-
net optage i en daginstitution eller en dagpleje. Der er ikke i
dagtilbudsloven fastsat regler om, at børn fra dette tidspunkt
skal optages i dagtilbud.
I § 1, nr. 3, foreslås som noget nyt indført regler om obliga-
torisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.
Det foreslås at indføre et nyt afsnit II A i dagtilbudsloven
om obligatorisk læringstilbud. Indførelsen af et nyt selv-
stændigt afsnit skal ses i lyset af, at et obligatorisk lærings-
tilbud er et selvstændigt tilbud, som ikke i sig selv kan ka-
rakteriseres som et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19,
stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3. Det obligatoriske lærings-
tilbud vil derfor ikke i sig selv være omfattet af de regler,
som gælder for dagtilbud, i dagtilbudslovens afsnit II.
Det indebærer bl.a., at der ikke vil skulle udarbejdes en pæ-
dagogisk læreplan for den specifikke børnegruppe, som er
optaget i det obligatoriske læringstilbud. Herudover indebæ-
rer det, at der vil skulle foretages en sprogvurdering af alle
børn, som er optaget i et obligatorisk læringstilbud i enten 2-
eller 3-års-alderen, afhængig af hvornår kommunen gen-
nemfører den lovpligtige sprogvurdering, jf. dagtilbudslo-
vens § 11.
Det obligatoriske læringstilbud vil skulle leve op til de krav
til obligatorisk læringstilbud, som er beskrevet i den foreslå-
ede § 44 b.
Det foreslås i § 44 a, stk. 1, at en nærmere defineret mål-
gruppe vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud 25
timer om ugen.
I § 44, stk. 1, nr. 1, foreslås det, at målgruppen vil skulle
omfatte alle 1-årige børn med bopæl i et udsat boligområde,
jf. listen over udsatte boligområder i lov om lov om almene
boliger m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter dagtil-
budslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.
I § 44, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at målgruppen ligeledes vil
skulle omfatte alle børn med bopæl i et udsat boligområde,
jf. listen over udsatte boligområder i lov om lov om almene
boliger m.v., som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et
dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og ik-
ke samtidig optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5,
eller § 21, stk. 2 eller 3.
Det indebærer, at hvis et barn på f.eks. 1 år og 6 måneder
med bopæl i et boligområde, som optræder på listen over
udsatte boligområder, udmeldes af et dagtilbud og ikke op-
tages i et andet dagtilbud, vil barnet skulle optages i et obli-
gatorisk læringstilbud, eller forældrene vil skulle forestå en
indsats efter den foreslåede § 44 f, stk. 1. Kommunalbesty-
relsen vil, jf. det foreslåede stk. 4, i forbindelse med udmel-
delsen skulle oplyse forældrene om, at barnet skal optages i
et obligatorisk læringstilbud, såfremt barnet ikke optages i et
andet dagtilbud.
Hvis et barn med bopæl i et udsat boligområde, som er æld-
re end 2 år udmeldes af et dagtilbud, vil barnet ikke være
omfattet af reglerne og vil dermed ikke skulle optages i et
obligatorisk læringstilbud, uanset om barnet ikke optages i
et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller
3, ligesom forældrene ikke vil skulle forestå en indsats efter
den foreslåede § 44 f, stk. 1.
13
Endelig foreslås det i § 44, stk. 1, nr. 3, at målgruppen vil
skulle omfatte alle børn, som i alderen mellem 1 og 2 år
flytter ind i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte bo-
ligområder i lov om almene boliger m.v., og som ikke er op-
taget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller
3.
Dette indebærer, at hvis et barn på f.eks. 1 år og 6 måneder
flytter ind i et boligområde, som optræder på listen over ud-
satte boligområder, og barnet ikke er optaget i et dagtilbud
efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3,
vil barnet skulle optages i et obligatorisk læringstilbud, eller
forældrene vil skulle forestå en indsats efter den foreslåede
§ 44 f, stk. 1. Hvis et barn ældre end 2 år, og som ikke er
optaget i et dagtilbud efter dagtilbudsloven § 19, stk. 2-5 el-
ler en dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, flytter ind i et udsat
boligområde, er barnet derimod ikke omfattet af reglerne og
vil dermed ikke skulle optages i et obligatorisk læringstil-
bud, ligesom forældrene ikke vil skulle forestå en indsats ef-
ter den foreslåede § 44 f, stk. 1.
I relation til den foreslåede målgruppe vil det, uanset om
barnet falder ind under nr. 1, 2 eller 3, således være afgøren-
de, om barnet er optaget i enten en daginstitution efter dag-
tilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en dagpleje efter § 21, stk.
2 eller 3. Hvis forældrene er blevet tilbudt en plads til barnet
i en daginstitution eller en dagpleje, og forældrene har ac-
cepteret pladsen, vil det i denne sammenhæng være at side-
stille med optagelse. Det vil derimod ikke være tilstrække-
ligt, hvis forældrene alene har ønsket en plads og står på
venteliste til en plads i en daginstitution efter dagtilbudslo-
vens § 19, stk. 2-5, eller en dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3.
Herudover vil det være afgørende, at barnet har bopæl i et
udsat boligområde. Med bopæl menes i denne sammenhæng
folkeregisteradresse. I tilfælde hvor barnets forældre ikke le-
ver sammen, og barnet i strid med CPR-lovgivningen har
folkeregisteradresse hos den forælder, som bor uden for et
udsat boligområde, men reelt opholder sig mest hos den for-
ælder, som bor i et udsat boligområde, vil det være folkere-
gisteradressen hos sidstnævnte, der vil blive betragtet som
barnets bopæl.
Om barnets folkeregisteradresse ligger i et udsat boligområ-
de vil endvidere afhænge af, om det pågældende boligområ-
de optræder på listen over udsatte boligområder, som offent-
liggøres i december hvert år af Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet efter lov om almene boliger m.v.
Det foreslås i § 44 a, stk. 2, at det obligatoriske læringstil-
bud vil skulle foregå i en daginstitution efter dagtilbudslo-
vens § 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan
understøtte barnets sproglige, sociale, personlige og kogniti-
ve udvikling samt demokratiske dannelse. Med sproglig ud-
vikling henvises i denne sammenhæng særligt til barnets
danske sprog, hvilket også indebærer, at hovedsproget, jf.
dagtilbudslovens § 22 a, skal være dansk i alle daginstitutio-
ner.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbindelse
med optagelsen af et barn i et obligatorisk læringstilbud, vil
skulle vurdere, hvilke daginstitutioner i kommunen, der har
det rette læringsmiljø og de rette kompetencer til at løfte op-
gaven. Her kan kommunen lægge vægt på det pædagogiske
personales kompetencer, en klar og relevant pædagogisk til-
gang, sammensætningen af børn i daginstitutionen, afstand
til øvrige daginstitutioner med børn fra udsatte boligområ-
der, som er optaget i obligatorisk læringstilbud m.v.
Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen vil
kunne beslutte, hvordan man i kommunen ønsker at tilrette-
lægge de obligatoriske læringstilbud, herunder om de børn,
der skal optages i obligatorisk læringstilbud, skal samles i få
daginstitutioner, eller om de skal optages i forskellige insti-
tutioner. Optagelsen af børn fra udsatte boligområder i obli-
gatorisk læringstilbud skal ses i sammenhæng med forslag
til lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i
daginstitutioner), som udmønter aftalen om bedre fordeling i
daginstitutioner. I det nævnte lovforslag foreslås det bl.a., at
der fra d. 1. januar 2020 årligt højst må nyoptages 30 pct.
børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution. Børn fra
udsatte boligområder, som optages i et obligatorisk lærings-
tilbud vil således indgå i opgørelsen over det samlede årlige
nyoptag i daginstitutionerne.
Forslaget har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte bo-
ligområder får en god start på livet og klædes bedre på til de
oplevelser og udfordringer, de møder i dagtilbuddet, i skolen
og uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet.
Det foreslås i § 44 a, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
vil skulle oplyse forældre med bopæl i et udsat boligområde,
jf. listen over udsatte boligområder i almene boliger m.v.,
om, at hvis deres barn ikke er optaget i enten en daginstitu-
tion efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en dagpleje
efter § 21, stk. 2 eller 3, vil barnet skulle optages i et obliga-
torisk læringstilbud, eller forældrene vil skulle forestå ind-
satsen efter den foreslåede § 44 f, når barnet fylder 1 år, hvis
barnet ikke er optaget i et dagtilbud inden dette tidspunkt.
Det foreslås samtidig i § 44 a, stk. 3, 2. pkt., at kommunal-
bestyrelsens oplysning vil skulle være skriftlig og finde sted
senest 3 måneder før, det pågældende barn fylder 1 år.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle op-
lyse forældrene om det obligatoriske læringstilbud, herunder
optagelse, omfang og udmeldelse, eller indsatsen efter den
foreslåede § 44 f, senest på det tidspunkt, hvor barnet fylder
9 måneder. Kommunalbestyrelsen vil kunne formidle oplys-
ningen digitalt til forældrene via e-Boks. Der vil dog kunne
være undtagelser, hvor kommunen må sende et almindeligt
postomdelt brev til forældrene, hvis de f.eks. er undtaget fra
digital post efter § 5 i lov om Digital Post fra offentlige af-
sendere.
Det foreslås i § 44 a, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
vil skulle oplyse forældre i udsatte boligområder, hvis børn,
jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2, udmeldes af et dagtilbud efter
14
§ 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, i alderen mellem 1 og
2 år, om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk lærings-
tilbud, eller at forældrene vil skulle forestå indsatsen selv ef-
ter den foreslåede § 44 f, hvis barnet ikke optages i et andet
dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21,
stk. 2 eller 3.
Det foreslås samtidig i § 44 a, stk. 4, 2. pkt., at kommunal-
bestyrelsens oplysning vil skulle være skriftlig, samt at den-
ne vil skulle finde sted i forbindelse med udmeldelsen.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle op-
lyse alle forældre med bopæl i et udsat boligområde, som
udmelder deres barn ud fra et dagtilbud, inden barnet fylder
2 år, at barnet vil skulle optages i et obligatorisk læringstil-
bud, eller at forældrene selv vil skulle forestå indsatsen efter
den foreslåede § 44 f, hvis barnet ikke i stedet optages i et
andet dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller §
21, stk. 2 eller 3. Kommunalbestyrelsens oplysning til foræl-
drene skal ske som led i udmeldelsen. Kommunalbestyrel-
sen vil således alene være forpligtet til give de relevante op-
lysninger om pligten til at lade barnet optage i et obligato-
risk læringstilbud m.v. til de konkrete forældre, som ønsker
at udmelde deres børn fra et dagtilbud.
Kommunalbestyrelsen vil kunne formidle oplysningen digi-
talt til forældrene via e-Boks. Der vil dog kunne være undta-
gelser, hvor kommunen må sende et almindeligt postomdelt
brev til forældrene, hvis de f.eks. er undtaget fra digital post
efter § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Det foreslås i § 44 a, stk. 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
vil skulle oplyse forældre til børn i alderen mellem 1 og 2
år, som flytter ind i et udsat boligområde, og som ikke er op-
taget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller
3, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud,
eller at forældrene selv vil skulle forestå en indsats efter den
foreslåede § 44 f.
Det foreslås endvidere i § 44 a, stk. 5, 2. pkt., at kommunal-
bestyrelsens oplysning vil skulle være skriftlig, samt at den-
ne vil skulle finde sted i forbindelse med flytningen.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle op-
lyse alle forældre med børn i alderen mellem 1 og 2 år, som
flytter ind i et udsat boligområde, hvor barnet ikke er opta-
get i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller
§ 21, stk. 2 eller 3, at barnet vil skulle optages i et obligato-
risk læringstilbud, eller at forældrene vil skulle forestå ind-
satsen selv efter den foreslåede § 44 f. Kommunalbestyrel-
sen vil kunne formidle oplysningen digitalt til forældrene
via e-Boks. Der vil dog kunne være undtagelser, hvor kom-
munen må sende et almindeligt postomdelt brev til forældre-
ne, hvis de f.eks. er undtaget fra digital post efter § 5 i lov
om Digital Post fra offentlige afsendere.
Med § 44 b, foreslås indført krav, som det obligatoriske læ-
ringstilbud vil skulle leve op til. Kravene vil have til formål
at sikre, at det obligatoriske læringstilbud vil kunne under-
støtte lovforslagets formål om, at flere børn fra udsatte bo-
ligområder skal i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres
dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed,
så de bliver klædt bedre på til livet i skolen, uddannelsessy-
stemet og senere på arbejdsmarkedet.
Det foreslås i § 44 b, stk. 1, 1. pkt., at børn, som er optaget i
et obligatorisk læringstilbud efter det foreslåede § 44 a, stk.
1, vil skulle integreres i børnefællesskabet i den daginstitu-
tion, hvor det obligatoriske læringstilbud foregår. Med bør-
nefællesskab menes i denne sammenhæng en gruppe af
børn, som deltager i en given leg, aktivitet eller lignende. Et
børnefællesskab kan således variere i omfang og sammen-
sætning afhængig af den konkrete aktivitet, leg eller lignen-
de, som barnet deltager i. Dette omfatter både børn, som er
optaget i daginstitutionen på almindelige vilkår, samt even-
tuelle øvrige børn, der er optaget i et obligatorisk læringstil-
bud i daginstitutionen.
Forslaget indebærer bl.a., at børn fra udsatte boligområder,
som er optaget i et obligatorisk læringstilbud, vil skulle ind-
gå i lege, rutinesituationer og andre pædagogiske aktiviteter
med de øvrige børn i daginstitutionen i det tidsrum, hvor
barnet er til stede i daginstitutionen.
Det foreslås endvidere i § 44 b, stk. 1, 2. pkt., at det obliga-
toriske læringstilbud vil skulle tilrettelægges ud fra de ind-
holdsmæssige krav, som daginstitutionen er omfattet af efter
dagtilbudslovens afsnit II.
Forslaget indebærer bl.a., at indsatsen i det obligatoriske læ-
ringstilbud vil skulle tilrettelægges således, at hovedsproget
i læringstilbuddet vil skulle være dansk, jf. dagtilbudslovens
§ 22 a. Med begrebet hovedsprog menes det sprog, som i
udgangspunktet anvendes i dialogen mellem børn og pæda-
gogisk personale i læringstilbuddet. Kravet om dansk som
hovedsprog indebærer, at der i konkrete tilfælde vil kunne
tales et andet sprog end dansk, hvis det pædagogiske perso-
nale vurderer det nødvendigt i en afgrænset situation at tale
et andet sprog f.eks. med henblik på at lære det enkelte barn
det danske sprog.
Forslaget indebærer ligeledes, at indsatsen i det obligatori-
ske læringstilbud vil skulle tilrettelægges i overensstemmel-
se med den pædagogiske læreplan for aldersgruppen, som er
udarbejdet i daginstitutionen efter dagtilbudslovens § 8. Den
pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i
et fælles pædagogisk grundlag, seks læreplanstemaer samt
pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljø-
et og børns læring. Arbejdet med børns læring skal tage ud-
gangspunkt i et bredt læringsbegreb, der understøtter børns
kropslige og motoriske, sociale, personlige og kognitive læ-
ring.
Forslaget skal ses i lyset af, at børnenes sproglige kompeten-
cer og generelle læringsparathed bl.a. udvikles via leg, ruti-
ner og planlagte aktiviteter, hvor børnene indgår i sociale re-
lationer med andre børn og voksne, der har dansk som mo-
dersmål.
15
Det foreslås i § 44 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen vil
skulle træffe beslutning om, hvordan de 25 timer i det obli-
gatoriske læringstilbud skal placeres over ugen. Det foreslås
i den forbindelse, at de 25 timer vil skulle fordeles jævnt
over ugen og så vidt muligt placeres på tidspunkter, hvor
børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i
leg og aktiviteter. Med børnefællesskab menes i denne sam-
menhæng en gruppe af børn, som deltager i en given leg, ak-
tivitet eller lignende. Et børnefællesskab kan således variere
i omfang og sammensætning afhængig af den konkrete akti-
vitet, leg eller lignende, som barnet deltager i.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle fast-
sætte, hvornår på dagen og ugen timerne skal placeres.
Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge den samme fordeling
for alle børn i obligatorisk læringstilbud eller beslutte, at det
varierer på baggrund af forskellige behov.
Forslaget indebærer, at de 25 timer som udgangspunkt vil
skulle fordeles over de fem hverdage i ugen og placeres på
tidspunkter, hvor børnene får mest muligt ud af det pædago-
giske læringsmiljø, som er planlagt af kommunen eller insti-
tutionen. Der kan dog være konkrete situationer, hvor den
konkrete placering af timerne kan fraviges, og hvor timerne
dermed ikke vil skulle fordeles ligeligt over ugens fem hver-
dage. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for, at
børnene den ene dag i ugen er på en længere tur, at børnene
vil skulle deltage i planlagte pædagogiske aktiviteter, høj-
tidsmarkeringer m.v., som alene kan finde sted uden for det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at time-
rne skal placeres eller lignende. De 25 timer skal også hånd-
teres på en måde, så barnets søvn ikke forstyrres.
Det foreslås i § 44 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen får
pligt til at sikre, at der som led i det obligatoriske læringstil-
bud på et tidligt tidspunkt efter optagelsen iværksættes mål-
rettede forløb for børnene med henblik på at styrke børnenes
dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed
samt introducere børnene til danske traditioner, normer og
værdier.
Forslaget indebærer f.eks., at det pædagogiske personale vil
kunne introducere børnene til traditioner og højtider i for-
bindelse med f.eks. jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og
fastelavn samt demokratiske normer og værdier. I forhold til
sidstnævnte vil personalet f.eks. kunne understøtte respekt
og ligeværd mellem køn i legen og introducere børnene til
aktiviteter, hvor de oplever, at der lyttes til andres synspunk-
ter, ligesom der inddrages et børneperspektiv, så børnene
oplever at have indflydelse på de aktiviteter, som foregår i
dagligdagen.
Der vil ikke blive fastsat krav til omfanget af de målrettede
forløb, men forløbene for børnene kan f.eks. have et omfang
svarende til 10 timer pr. uge over en periode på 10 uger. Det
er hensigten, at forløbene mest muligt integreres i den al-
mindelige hverdag i dagtilbuddet, så børnene indgår i det al-
mindelige børnefællesskab, legen og de pædagogiske aktivi-
teter, der finder sted.
Det forslås i § 44 b, stk. 4, at kommunalbestyrelsen får pligt
til at sikre, at begge barnets forældre indgår i forløb og vej-
ledes om, hvordan de kan støtte op om deres barns deltagel-
se i det obligatoriske læringstilbud og understøtte deres
barns dansksproglige kompetencer og generelle læringspa-
rathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer
og værdier. Det gælder uanset, om barnets forældre bor
sammen eller ej. Begge forældre har pligt til at deltage i for-
løbene, jf. den foreslåede § 44 e, stk. 1.
Forældrene vil som led i forløbene f.eks. kunne få indblik i
og erfaring med, hvordan de kan støtte deres barns læring,
trivsel og deltagelse i børnefællesskaber og læringstilbuddet.
Det vil kunne handle om, hvordan forældrene kan understøt-
te barnets motivation, vedholdenhed og sociale kompeten-
cer, foruden hvordan forældrene kan medvirke til at under-
støtte deres barns dansksproglige kompetencer gennem
f.eks. højtlæsning, aflytning af lydklip, film m.v., sanglege
eller lignende i hjemmet. Herudover vil forældrene også
kunne få viden om og konkret se, hvordan og ud fra hvilke
pædagogiske værdier, der arbejdes med i dagtilbuddene,
herunder at aktiviteterne vil skulle bidrage til at understøtte
barnets brede læring ud fra det pædagogiske grundlag og de
seks temaer i den pædagogiske læreplan. Derudover vil det
pædagogiske personale kunne orientere forældrene om den
individuelle sprogvurdering, som finder sted for alle børn i
obligatorisk læringstilbud i enten 2- eller 3-års-alderen samt
den eventuelle efterfølgende sprogstimulering, hvor form og
indhold bl.a. afhænger af, om det enkelte barn er et- eller to-
sproget, jf. dagtilbudslovens § 11.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ligeledes vil
skulle beslutte, hvordan inddragelsen af forældrene i forlø-
bene vil skulle tilrettelægges. Der vil ikke blive fastsat krav
til hverken form eller omfang af forældreinddragelsen, men
forløbene for forældrene kan f.eks. have et omfang og en va-
righed på 6 timer om ugen over en periode på 3 uger. I den
forbindelse vil kommunalbestyrelsen f.eks. kunne beslutte,
om der skal iværksættes forløb for de enkelte forældrepar,
eller om forløbene skal foregå i hold.
Børne- og Socialministeriet vil udvikle et program i form af
f.eks. vejledningsmaterialer og kursusaktiviteter, som kan
inspirere kommuner og institutioner som led i gennemførel-
sen af forløbene for børn og forældre. Herudover ansættes
der særligt kompetente praksiskonsulenter i Socialstyrelsen,
som skal vejlede kommuner og institutioner i forhold til for-
løbene for at understøtte bedst mulig implementering.
Det foreslås i § 44 c, stk. 1, at de børn, der er optaget i et
obligatorisk læringstilbud, som udgangspunkt vil skulle for-
blive i tilbuddet, indtil kommunen gennemfører den lovplig-
tige sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alderen efter de
regler, som er fastsat i dagtilbudslovens § 11.
Forslaget indebærer, at det enkelte barn som udgangspunkt
vil skulle udmeldes automatisk af det obligatoriske lærings-
tilbud på det tidspunkt, hvor kommunen gennemfører sprog-
vurderingen efter dagtilbudslovens § 11. Herefter vil der
16
skulle foretages en individuel sprogvurdering af alle børn,
der har været optaget i et obligatorisk læringstilbud, med
mindre barnet efterfølgende er blevet optaget i et dagtilbud
efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3,
eller barnet og forældrene er fraflyttet det udsatte boligom-
råde, jf. det foreslåede stk. 2.
Hvis barnet er etsproget, og sprogvurderingen viser, at bar-
net fortsat har behov for sprogunderstøttende aktiviteter, vil
kommunen herefter skulle sikre, at barnet modtager sprog-
stimulering efter behov, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 7. Er
barnet tosproget, og sprogvurderingen viser, at barnet har
behov for sprogunderstøttende aktiviteter, vil barnet skulle
optages i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud 30 timer
om ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8.
Hvis det pågældende boligområde, som barnet har bopæl i,
ikke længere fremgår af listen over udsatte boligområder,
når denne offentliggøres af Transport-, Bygnings- og Bolig-
styrelsen i december efter lov om almene boliger m.v., så vil
barnet fortsat skulle være optaget i det obligatoriske lærings-
tilbud, indtil kommunen gennemfører sprogvurderingen i
enten 2- eller 3-års-alderen.
Det foreslås i § 44 c, stk. 2, 1. pkt., at et barn vil kunne ud-
meldes af et obligatorisk læringstilbud inden tidspunktet for
den kommunale sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alde-
ren, hvis barnet enten fraflytter det udsatte boligområde, el-
ler barnet optages i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19,
stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.
Forslaget indebærer bl.a., at hvis et barn f.eks. fraflytter et
udsat boligområde i en alder af 2 år og 3 måneder, og kom-
munen gennemfører sprogvurdering af børn i 3-års-alderen,
så vil kommunalbestyrelsen skulle udmelde barnet fra det
obligatoriske læringstilbud.
Forslaget indebærer endvidere, at forældre til et barn i et ob-
ligatorisk læringstilbud til enhver tid og inden for de ret-
ningslinjer for udmeldelse, der er fastsat af kommunalbesty-
relsen, jf. det foreslåede stk. 4, vil kunne udmelde deres bar-
net af et obligatorisk læringstilbud, hvis barnet i umiddelbar
forlængelse af udmeldelsen optages på almindelige vilkår i
enten en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5,
eller en dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 eller 3.
Dette vil kræve, at forældrene har fået tilbudt en plads i dag-
institution eller en dagpleje efter dagtilbudslovens § 19, stk.
2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, ligesom forældrene skal have
accepteret pladsen, før barnet kan udmeldes fra det obligato-
riske læringstilbud. Der kan f.eks. være tale om, at forældre-
ne har ønsket en plads i og stået på venteliste til enten en
daginstitution eller en dagpleje efter dagtilbudslovens § 19,
stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, inden barnet fyldte 1 år,
men først har fået tilbudt pladsen, når barnet fylder 1 år og 6
måneder.
Optagelse i et dagtilbud eller flytning fra et udsat boligom-
råde, vil således være de eneste måder et barn kan blive ud-
meldt af et obligatorisk læringstilbud, før kommunen foreta-
ger sprogvurdering i 2- eller 3-års-alderen, med mindre for-
ældrene i stedet selv har iværksat en indsats, som står mål
med det obligatoriske læringstilbud, jf. det foreslåede § 44 f,
stk. 1.
Det foreslås i § 44 c, stk. 2, 2. pkt., at udmeldelse af et obli-
gatorisk læringstilbud vil skulle ske efter et rimeligt varsel,
som vil skulle fastsættes i kommunalbestyrelsens retnings-
linjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, jf. det
foreslåede stk. 4.
Forslaget indebærer f.eks., at hvis barnet fraflytter et udsat
boligområde og dermed vil skulle udmeldes af det obligato-
riske læringstilbud, så vil kommunen skulle udmelde barnet
med et rimeligt varsel efter de frister for udmeldelse, som
fremgår af de retningslinjer for udmeldelse, som er fastsat
og offentliggjort af kommunalbestyrelsen efter det foreslåe-
de stk. 4. Det indebærer endvidere, at hvis forældrene øn-
sker at udmelde deres barn fra et obligatorisk læringstilbud,
fordi barnet skal optages i et dagtilbud på almindelige vil-
kår, så vil forældrene skulle være opmærksomme på de fris-
ter for udmeldelse, som er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Det foreslås i § 44 c, stk. 3, at i tilfælde hvor barnet flytter til
en anden adresse i opholdskommunen og dermed udmeldes
af det obligatoriske læringstilbud, skal kommunalbestyrel-
sen tilbyde forældrene en plads i den samme daginstitution
på almindelige vilkår. Forslaget er således udformet under
hensyn til barnets tarv.
Forslaget indebærer, at såfremt et barn skal fraflytte et udsat
boligområde, og forældrene vil tage imod tilbuddet om, at
barn kan blive i samme daginstitution på almindelige vilkår,
vil tilskud og egenbetaling til pladsen skulle opgøres på al-
mindelige vilkår efter dagtilbudslovens kapitel 5.
Det foreslås i § 44 c, stk. 4, at kommunalbestyrelsen vil
skulle fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldel-
se af obligatorisk læringstilbud om ugen. Det vil som ud-
gangspunkt alene være i kommuner, hvor der er boligområ-
der, som optræder på listen over udsatte boligområder, at
kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte og offentliggøre
kriterier for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud. Der vil
dog kunne være tilfælde, hvor en kommune ikke længere
har boligområder, der optræder på listen over udsatte bolig-
områder, men som stadig har børn optaget i obligatoriske
læringstilbud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at fast-
sætte og offentliggøre kriterier for udmeldelse vil i sådanne
tilfælde skulle gælde, indtil der ikke længere er børn, som er
optaget i obligatorisk læringstilbud i kommunen.
Af kommunens retningslinjer for udmeldelse vil bl.a. skulle
fremgå, hvilke frister kommunen og forældrene skal være
opmærksomme på i forhold til udmeldelse af barnet. Dette
vil både gælde i forbindelse med flytning, optagelse i et dag-
tilbud, samt ved læringstilbuddets ophør ved tidspunktet for
sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alderen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, hvor det foreslås, at kommunens retningslinjer for udmel-
17
delse af obligatorisk læringstilbud vil skulle offentliggøres
sammen med kommunens øvrige retningslinjer m.v., der er
fastsat efter dagtilbudslovens afsnit II og V, et samlet sted
på kommunens hjemmeside eller et andet let tilgængeligt
sted for borgerne, jf. dagtilbudslovens § 3 a, stk. 7.
Det foreslås i § 44 d, stk. 1, at lederen i den enkelte daginsti-
tution vil skulle være ansvarlig for at registrere fremmødet i
det obligatoriske læringstilbud.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at forældre vil have
pligt til at sikre, at deres barn ikke opholder sig i det obliga-
toriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om
ugen, og at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse
om standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke lever
op til deres forpligtelse, jf. den foreslåede § 44 e. I forlæn-
gelse heraf skal forslaget ses i sammenhæng med, at kom-
munen efter dagtilbudsloven er ansvarlig for at sikre, at le-
deren i daginstitutionen efterlever lovgivningen.
Lederens registrering vil skulle ske så ubureaukratisk som
muligt og ligge i naturlig forlængelse af den registrering af
børnenes tilstedeværelse i institutionerne, som allerede fin-
der sted i dag.
Det foreslås i § 44 d, stk. 2, 1. pkt., at lederen vil være an-
svarlig for at informere kommunen, hvis barnet eller foræl-
drene ikke deltager i de målrettede forløb efter den foreslåe-
de § 44 b, stk. 3 og 4, eller et barn i et obligatorisk lærings-
tilbud over en periode på en kalendermåned benytter det ob-
ligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om
ugen.
Lederen i den enkelte daginstitution vil i dialog med famili-
en kunne håndtere den konkrete afholdelse af almindelig fe-
rie, fridage m.v. Dette indebærer, at lederen aftaler med for-
ældrene, at fravær i forbindelse med almindelig ferie mv. ik-
ke skal indgå i opgørelsen af, om barnet er har opholdt sig i
daginstitutionen i mere eller mindre end 25 timer om ugen.
Denne type fravær skal lederen ikke informere kommunen
om.
Når fremmødet vil skulle opgøres over en kalendermåned,
vil lederen skulle foretage en forholdsmæssig vurdering af
barnets ophold i daginstitutionen i den pågældende måned,
hvor der bl.a. vil skulle tages højde for, hvor mange fulde
dage barnet har været i institutionen, herunder om der i pe-
rioden har været helligdage, barnet har været på ferie eller
lignende.
Lederens information til kommunen vil skulle danne grund-
lag for kommunalbestyrelsens afgørelse om standsning af
børneydelsen efter den foreslåede § 44 e, stk. 2, hvor kom-
munalbestyrelsen samtidig vil skulle beslutte, om afvigelser-
ne skyldes undskyldelige omstændigheder. Med undskylde-
lige omstændigheder menes psykisk nedsat funktionsevne
hos forældrene.
Forslaget indebærer, at lederen vil skulle informere kommu-
nen, hvis et barn over en periode på en måned anvender det
obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer
om ugen. Herudover vil lederen skulle informere kommu-
nen, hvis lederen eller andet personale i institutionen ople-
ver, at begge barnets forældre eller barnet ikke deltager i de
målrettede forløb.
Det følger af forslaget, at lederens information til kommu-
nen alene vil skulle anvendes til at opfylde formålet med
forslaget. Det vil sige, at informationen om børns anvendel-
se af det obligatoriske læringstilbud alene vil kunne anven-
des som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse om
standsning af børneydelsen efter den foreslåede § 44 e, stk.
2.
Idet lederens registreringer om børns fremmøde i det obliga-
toriske læringstilbud vil skulle ligge til grund for kommu-
nalbestyrelsens eventuelle afgørelse om standsning af børne-
ydelsen, vil den enkelte leder i daginstitutionen ikke være at
betragte som dataansvarlig. Da oplysningerne skal anvendes
af kommunen, vil det det således være kommunen, som er
den dataansvarlige. Oplysningerne om børnenes og foræl-
drenes tilstedeværelse i det obligatoriske læringstilbud og
informationen til kommunen skal ses i relation til databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og e og arti-
kel 9, stk. 2, litra a og c, samt databeskyttelseslovens §§ 6
og 7.
Det foreslås i § 44 e, stk. 1, 1. pkt., at forældre til børn, der
er optaget i et obligatorisk læringstilbud, vil have pligt til at
lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud, el-
ler til at forestå en indsats, der står mål med indsatsen i det
obligatoriske læringstilbud, jf. den foreslåede § 44 f, stk. 1.
Det foreslås videre i § 44 e, stk. 1, 2. pkt., at forpligtelsen til
at lade et barn deltage i det obligatoriske læringstilbud inde-
bærer at
1) forældrene vil skulle sikre, at barnet og begge forældre
deltager i de målrettede forløb, jf. den foreslåede § 44
b, stk. 3 og 4, og
2) barnet ikke benytter det obligatoriske læringstilbud me-
re eller mindre end 25 timer om ugen.
Forslaget indebærer bl.a., at både barnet og som udgangs-
punkt begge forældrene vil skulle deltage i de
målrettede forløb. Der vil dog kunne være konkrete tilfælde,
hvor det ikke kan lade sig gøre, at begge barnets forældre
deltager i forløbene. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den
ene af barnets forældre opholder sig i en anden del af landet,
hvis den ene forælder er alvorligt syg eller lignende.
Hvis f.eks. lederen i institutionen eller kommunalbestyrelsen
vurderer, at barnet eller en af barnets forældre ikke i til-
strækkelig grad deltager i forløbene, vil forældrene ikke ha-
ve levet op til deres forpligtelse. Det samme vil være tilfæl-
det, hvis barnet over en periode på en kalendermåned er til
stede i det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end
25 timer om ugen, eller barnet opholder sig i daginstitutio-
nen på tidspunkter, der ikke stemmer overens med kommu-
nalbestyrelsens beslutning om de 25 timers placering, jf. den
18
foreslåede § 44 b, stk. 2, og dette ikke beror på undskyldeli-
ge omstændigheder. Som det fremgår af den foreslåede § 44
e, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at der med undskyldelige om-
stændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos for-
ældrene.
Det foreslås i § 44 e, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
vil skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf.
lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke over-
holder deres pligt til at lade deres barn deltage i det obliga-
toriske læringstilbud, jf. det foreslåede stk. 1, og den man-
glende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstæn-
digheder, jf. det foreslåede stk. 2. Hvorvidt der er tale om
undskyldelige omstændigheder besluttes af kommunalbesty-
relsen på baggrund af f.eks. en indhentet lægeerklæring fra
den eller de pågældende forældre.
Forslaget indebærer f.eks., at kommunalbestyrelsen vil skul-
le træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, såfremt
en leder i en daginstitution informerer kommunalbestyrelsen
om, at et barn over en periode på en kalendermåned har be-
nyttet det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end
25 timer om ugen, jf. den foreslåede § 44 d, stk. 2, og kom-
munalbestyrelsen beslutter, at afvigelsen ikke beror på und-
skyldelige omstændigheder. Her vil kommunalbestyrelsen
skulle lægge vægt på, om der er tale om større afvigelser.
Kommunalbestyrelsen vil som led i afgørelsen skulle parts-
høre forældrene efter kapitel 5 i forvaltningsloven.
Det foreslås i § 44 e, stk. 2, 2. pkt., at der med undskyldelige
omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos
forældrene.
Forslaget indebærer, at øvrige omstændigheder ikke vil kun-
ne betegnes som undskyldelige omstændigheder i denne
sammenhæng.
Med forslaget sikres det, at definitionen af undskyldelige
omstændigheder i relation til det obligatoriske læringstilbud
er identisk med definitionen af undskyldelige omstændighe-
der i relation til det obligatoriske sprogstimuleringstilbud i
form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. dagtil-
budslovens §§ 11 og 12.
Det foreslås i § 44 e stk. 2, 3. pkt., at kommunalbestyrelsens
beslutning efter 1. pkt. vil skulle være gældende for et kvar-
tal.
Forslaget indebærer, at børneydelsen som følge af kommu-
nalbestyrelsens beslutning som udgangspunkt vil skulle
standses for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgø-
relsen er truffet. I særlige tilfælde vil standsningen af børne-
ydelsen dog først kunne effektueres for det efterfølgende
kvartal, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om standsning af børneydelsen den sidste hverdag i måne-
den i et kvartal.
Det foreslås i § 44 f, stk. 1, 1. pkt., at forældre, der ikke øn-
sker at deres barn skal optages i et obligatorisk læringstil-
bud, selv vil kunne forestå indsatsen.
Det foreslås videre i § 44 f, stk. 1, 2. pkt., at forældrenes ind-
sats vil skulle stå mål med det obligatoriske læringstilbud.
Forslaget indebærer, at forældre vil kunne vælge at forestå
indsatsen selv i stedet for at lade deres barn optage i det ob-
ligatoriske læringstilbud, hvis forældrenes indsats står mål
med det obligatoriske læringstilbud.
Forslaget indebærer videre, at forældre vil skulle forestå en
indsats, som lever op til det overordnede formål med det ob-
ligatoriske læringstilbud. Forældrene vil i den forbindelse
bl.a. skulle sikre, at barnets danske sprog udvikles, og at
barnets brede læringsforståelse understøttes gennem aktivi-
teter i hverdagen. Forældrene vil endvidere skulle sikre, at
barnet introduceres til danske traditioner og højtider i for-
bindelse med f.eks. jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og
fastelavn samt demokratiske normer og værdier. Der kan
f.eks. være tale om, at forældrene sikrer, at barnet oplever at
have medbestemmelse og medansvar, at der er respekt og li-
geværd mellem køn i leg, at barnet gennem leg med andre
børn oplever, at der lyttes til gensidige synspunkter m.v.
Forslaget indebærer ikke, at forældrene vil skulle leve op til
de formkrav til det obligatoriske læringstilbud, som er fast-
sat i den foreslåede § 44 b. Det betyder bl.a., at indsatsen ik-
ke vil skulle have en bestemt varighed, ligesom der ikke vil
skulle gennemføres målrettede forløb for barnet og foræl-
drene, jf. den foreslåede § 44 b, stk. 3 og 4.
Det foreslås i § 44 f, stk. 2, 1. pkt., at forældre, som selv vil
forestå indsatsen, vil skulle meddele dette skriftligt til kom-
munen, før indsatsen påbegyndes.
Herudover foreslås det i § 44 f, stk. 2, 2. pkt., at forældrenes
meddelelse som minimum vil skulle indeholde oplysninger
om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor indsatsen
skal foregå, og hvem der skal varetage indsatsen. Meddelel-
sen vil skulle indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at
kommunen gennem sit tilsyn kan vurdere, om indsatsen står
mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.
Det følger ikke af forslaget, at forældrene før indsatsen på-
begyndes vil skulle have tilladelse fra kommunalbestyrel-
sen. Hvorvidt indsatsen står mål med det obligatoriske læ-
ringstilbud vil kommunen skulle påse som led i tilsynet med
indsatsen, jf. det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i § 44 f, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
vil have ansvaret for at føre tilsyn med den indsats, som for-
ældrene selv forestår.
Hvis indsatsen foregår i hjemmet, kræver adgang til hjem-
met forældrenes samtykke. Samtykke i denne forbindelse
skal anses som samtykke efter databeskyttelsesforordningen,
idet kommunen bl.a. kan indhente personoplysninger i form
af f.eks. eksamensbeviser eller lignende. Kommunen skal
således leve op til kravene i databeskyttelsesforordningen.
Med samtykke forstås, jf. definitionen i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, infor-
meret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede,
19
hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftel-
se indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den på-
gældende, gøres til genstand for behandling.
Såfremt forældrene afviser at lade kommunalbestyrelsen ud-
øve sit tilsyn med indsatsen, og kommunalbestyrelsen der-
med ikke kan gennemføre tilsynsopgaven, vil kommunalbe-
styrelsen skulle beslutte, at barnet skal optages i et obligato-
risk læringstilbud. Dette vil skulle gælde uanset, om foræl-
drene helt eller delvist afviser kommunen adgang til hjem-
met eller på anden vis hindrer kommunen i at gennemføre
tilsynsopgaven.
Det forslås videre i § 44 f, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbesty-
relsen som led i tilsynet vil skulle vurdere, om forældrenes
indsats står mål med det obligatoriske læringstilbud.
Da indsatsen skal stå mål med det obligatoriske læringstil-
bud, hvor hovedsproget skal være dansk, jf. den foreslåede §
44 b, stk. 2, indebærer forslaget bl.a., at kommunalbestyrel-
sen i sit tilsyn med forældrenes indsats vil skulle tage ud-
gangspunkt i, at forældrene skal kunne understøtte barnets
dansksproglige udvikling. Herudover vil kommunen skulle
påse, at der i forældrenes indsats er fokus på børns generelle
læringsparathed.
Kommunalbestyrelsen vil som følge heraf i sine tilsynsbe-
søg skulle lægge særlig vægt på forældrenes danskkundska-
ber. Vurderingen af om forældrene har tilstrækkelige dansk-
sproglige kompetencer til at kunne forestå indsatsen gælder
som udgangspunkt for begge barnets forældre. Kommunal-
bestyrelsen vil f.eks. kunne basere sin vurdering på, om beg-
ge forældre har bestået 9. klasses afgangsprøve i dansk, Prø-
ve i Dansk 3 eller øvrig dokumentation, der står mål her-
med.
Herudover vil kommunalbestyrelsen som led i tilsynet skul-
le se på, om forældrene i hverdagen understøtter barnets ge-
nerelle læring og udvikling, samt om barnet introduceres til
danske traditioner, normer og værdier. Her kan kommunal-
bestyrelsen bl.a. lægge vægt på, om forældrene giver barnet
medansvar og medbestemmelse, om forældrene sikrer lige-
stilling mellem kønnene, m.v.
Det foreslås i § 44 f, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsens
første tilsynsbesøg hos forældrene vil skulle være gennem-
ført inden for den første måned, efter at forældrenes indsats
er påbegyndt.
Forslaget indebærer f.eks., at såfremt forældrene påbegyn-
der deres indsats den første hverdag i en måned, vil kommu-
nalbestyrelsens første tilsynsbesøg hos forældrene skulle
være gennemført senest den første hverdag i den følgende
måned.
Det foreslås videre i § 44 f, stk. 4, 2. pkt., at kommunen på
baggrund af et tilsynsbesøg hos familien, vil kunne beslutte,
at der ikke skal gennemføres yderligere tilsynsbesøg, hvis
indsatsen vurderes at stå mål med indsatsen i det obligatori-
ske læringstilbud.
Forslaget indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen ved f.eks.
det første eller andet tilsynsbesøg vurderer, at forældrenes
indsats står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstil-
bud, og kommunalbestyrelsen samtidig vurderer, at foræl-
drene kan understøtte barnets dansksproglige udvikling og
generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske
traditioner, normer og værdier, kan kommunalbestyrelsen
beslutte, at der ikke vil skulle gennemføres yderligere til-
synsbesøg hos de pågældende forældre.
Det foreslås i § 44 f, stk. 5, at hvis kommunalbestyrelsen
som led i tilsynet vurderer, at indsatsen ikke står mål med
det obligatoriske læringstilbud, vil barnet skulle optages i
det obligatoriske læringstilbud. Det vil f.eks. kunne være til-
fældet, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at begge barnets
forældre ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at kun-
ne understøtte barnets dansksproglige udvikling, eller hvis
forældrene ikke giver barnet kendskab til danske traditioner
i forbindelse med f.eks. jul, påske og fastelavn.
Forslaget indebærer, at såfremt kommunalbestyrelsen gen-
nem et eller flere tilsynsbesøg hos forældrene vurderer, at
forældrenes indsats ikke står mål med indsatsen i det obliga-
toriske læringstilbud, og at yderligere tilsynsbesøg ikke vil
ændre herpå, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørel-
se om, at barnet i stedet for hjemmeindsatsen skal optages i
et obligatorisk læringstilbud, hvor barnet og begge forældre
skal gennemgå det målrettede forløb, som følger af de fore-
slåede § 44 b, stk. 3 og 4.
Det foreslås i § 44 g, stk. 1, at kommunalbestyrelsen vil
skulle give et tilskud til forældre, når et barn med bopæl i et
udsat boligområde er optaget i et obligatorisk læringstilbud.
Det foreslås videre i § 44 g, stk. 2, at der indsættes en be-
myndigelsesbestemmelse i dagtilbudsloven, hvorefter bør-
ne- og socialministeren vil skulle fastsætte regler om tilskud
til forældre med børn i et obligatorisk læringstilbud, jf. det
foreslåede stk. 1.
Da det obligatoriske læringstilbud vil skulle stilles gratis til
rådighed for forældrene, vil kommunalbestyrelsens tilskud
til pladsen skulle udgøre 100 pct. af udgiften til pladsen.
Udgiften til pladsen vil ikke skulle indgå i opgørelsen af de
budgetterede bruttodriftsudgifter efter dagtilbudslovens §
32.
Forældrene vil dog selv skulle sørge for eller særskilt betale
for bleer og frokost, mens barnet er til stede i det obligatori-
ske læringstilbud.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.3.
Til nr. 4
20
Det følger af gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 80, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alde-
ren 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at væl-
ge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at be-
nytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21,
stk. 2 eller 3.
Det foreslås at indsætte en henvisning i § 80, stk. 1, til et nyt
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvoraf det fremgår, at for-
ældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud
efter den foreslåede § 44 a, og forældre, der forestår indsat-
sen selv efter den foreslåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1, nr.
3, ikke har ret til tilskud til privat pasning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.3.
Til nr. 5
Det følger af dagtilbudslovens § 80, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og
indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk
tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et
dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 80.
Med det foreslåede § 80, stk. 4, vil forældre til børn i udsatte
boligområder, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud
efter den foreslåede § 44 a, og forældre, der forestår indsat-
sen selv efter den foreslåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1, nr.
3, ikke have ret til tilskud til privat pasning.
Forslaget indebærer, at forældre med bopæl i udsatte bolig-
områder, hvis børn er optaget i enten et dagtilbud, et obliga-
torisk læringstilbud efter den foreslåede § 44 a, samt foræl-
dre, der forestår indsatsen selv efter den foreslåede § 44 f, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, ikke vil kunne få tilskud til privat
pasning efter dagtilbudslovens § 80, så længe de er omfattet
af reglerne i §§ 44 a-44 g. De pågældende forældre vil end-
videre ikke have ret til tilskud til fleksibel pasning, jf. dagtil-
budslovens § 85 a, da dette tilskud alene kan gives i sam-
menhæng med en delplads i et dagtilbud.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.3.
Til nr. 6
Det følger af gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 85 a, at
kommunalbestyrelsen efter ansøgning og nærmere kriterier
skal tilbyde forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget
behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åb-
ningstid et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i
dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning.
Det er fastsat i lovens § 85 a, stk. 1, 3. pkt., at reglerne for
tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens §§ 80-85, jf.
dog § 81, stk. 1, 3. pkt. og § 81 a, stk. 3, tillige gælder for
fleksibel pasning.
Det foreslås at ændre den nuværende henvisning til §§
80-85, så der i stedet henvises til § 80, stk. 1 og 3, og §§
81-85. Den foreslåede ændring retter op på en henvisnings-
fejl i lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtilbuds-
loven.
Kombinationstilbud (§ 85 a) blev indført med lov nr. 554 af
29. maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om fol-
keskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og
frit valg for forældre mv.). Formålet er at give alle forældre
med børn i alderen 26 uger og frem til skolestart, der efter
nærmere kriterier har et dokumenteret arbejdsbetinget behov
for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid,
mere fleksible rammer for at få passet deres børn.
Som følge af, at der i lov nr. 554 af 29. maj 2018, ved en fejl
er blevet henvist til en bestemmelse i relation til privat pas-
ning, som ikke har været tilsigtet, har kommunerne fået mu-
lighed for at aldersafgrænse tilskuddet til fleksibel pasning,
hvilket ikke har været en del af den politiske aftale om
’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, som
regeringen, DF, S, RV og SF indgik den 9. juni 2017. Kom-
munerne er endvidere i medfør af DUT-principperne blevet
økonomisk kompenseret svarende til forudsætningen i den
politiske aftale.
Til nr. 7
Det følger af gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 86, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med
børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed
for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i
stedet for en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller §
21, stk. 2 eller 3
Det foreslås at indsætte en henvisning i § 86, stk. 1, til et nyt
stk. 3, hvoraf det fremgår, at forældre til børn, der er optaget
i et obligatorisk læringstilbud efter den foreslåede § 44 a, og
forældre der forestår indsatsen selv efter den foreslåede § 44
f, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke vil have ret til tilskud til
pasning af egne børn.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.3.
Til nr. 8
Det følger af dagtilbudslovens § 86, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24
uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge øko-
nomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i
et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 86.
Med det foreslåede § 86, stk. 3, vil forældre til børn, der er
optaget i et obligatorisk læringstilbud efter den foreslåede §
44 a, og forældre, der forestår indsatsen selv efter den fore-
slåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke have ret til til-
skud til pasning af egne børn.
21
Forslaget indebærer, at forældre med bopæl i udsatte bolig-
områder, hvis børn er optaget i et obligatorisk læringstilbud
efter den foreslåede § 44 a, samt forældre, der forestår ind-
satsen selv efter den foreslåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3, ikke vil kunne modtage tilskud til pasning af egne
børn efter dagtilbudslovens § 86.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.3.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse,
at retten til børne- og ungeydelsen er betinget af en række
forhold oplistet i bestemmelsens nr. 1-8.
De foreslåede ændringer af § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, er konse-
kvensændringer som følge af, at der foreslås indsat en ny
betingelse i et nyt nr. 9 efter § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om en
børne- og ungeydelse.
Til nr. 3
Retten til børne- og ungeydelse er betinget af, at Kommu-
nalbestyrelsen ikke har meddelt Udbetaling Danmark, at der
skal ske en standsning af ydelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, 6 og
8.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, at der i § 2, stk. 1, i lov
om en børne- og ungeydelse, indsættes et nyt nr. 9, hvorefter
retten til børneydelsen er betinget af, at kommunalbestyrel-
sen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling
Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter
den foreslåede bestemmelse i dagtilbudslovens § 44 e, stk.
2, om standsning af børneydelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 44 e, stk. 2, i dagtilbudsloven,
vil kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 2, nr. 3, skulle
meddele Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse om, at børneydelsen skal standses. Udbeta-
ling Danmark vil herefter skulle sende en orienteringsskri-
velse til borgeren, hvor forældrene orienteres om kommu-
nalbestyrelsens afgørelse og om, at Udbetaling Danmark vil
standse ydelsen for et kvartal.
Det vil som udgangspunkt være kvartalet efter, at kommu-
nalbestyrelsen træffer afgørelse om, at børneydelsen skal
standses, jf. eksempel 1 nedenfor.
Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor det vil være to
kvartaler efter, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om, at børneydelsen skal standses, jf. eksempel 2 nedenfor.
Hvis kommunalbestyrelsen meddeler Udbetaling Danmark,
at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsning
af børneydelsen på et tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark
ikke vil kunne nå at sende orienteringsskrivelse ud til borge-
ren inden starten af kvartalet, vil Udbetaling Danmark der-
for først kunne standse udbetalingen af børneydelsen i næst-
kommende kvartal efter Udbetaling Danmarks orienterings-
skrivelse til borgeren, hvilket vil være to kvartaler efter det
kvartal, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
standsningen.
Eksempel 1
Kommunalbestyrelsen træffer den 1. marts 2019 afgørelse
om standsning af børneydelsen på baggrund af et barns
manglende deltagelse i et obligatorisk læringstilbud. Kom-
munalbestyrelsen sender herefter denne afgørelse til borge-
ren (forældrene) samt giver Udbetaling Danmark meddelel-
se om afgørelsen den 3. marts 2019. På baggrund af kom-
munalbestyrelsens meddelelse sender Udbetaling Danmark
den 16. marts 2019 en orienteringsskrivelse til borgeren,
hvor borgeren orienteres om, at Udbetaling Danmark vil
standse ydelsen i det næstkommende kvartal (2. kvartal
2019).
Næste udbetaling af børneydelsen efter orienteringsskrivel-
sen fra Udbetaling Danmark er sidste hverdag inden den 21.
april 2019 (2. kvartal 2019), jf. § 5, stk. 3. i lov om en bør-
ne- og ungeydelse, hvor Udbetaling Danmark således vil
skulle standse ydelsen med virkning for 2. kvartal 2019.
Eksempel 2
Kommunalbestyrelsen træffer den 31. marts 2019 afgørelse
om standsning af børneydelsen på baggrund af, at et obliga-
torisk læringstilbud ikke er blevet fulgt. Kommunalbestyrel-
sen sender herefter denne afgørelse til borgeren samt giver
Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen den 2. april
2019. På baggrund af kommunalbestyrelsens meddelelse
sender Udbetaling Danmark den 5. april 2019 en oriente-
ringsskrivelse til borgeren, hvor borgeren orienteres om, at
Udbetaling Danmark vil standse ydelsen i det næstkommen-
de kvartal (3. kvartal 2019).
Næste udbetaling af børneydelsen efter orienteringsskrivel-
sen fra Udbetaling Danmark er sidste hverdag inden den 21.
april 2019 (2. kvartal), jf. § 5, stk. 3. i lov om en børne- og
ungeydelse. Da tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark sen-
der orienteringsskrivelsen til borgeren, ligger efter kvartals-
skiftet, vil Udbetaling Danmark ikke kunne nå at standse
ydelsen med virkning for 2. kvartal 2019. Udbetaling Dan-
mark vil derfor skulle standse ydelsen med virkning for 3.
kvartal 2019.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog
stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede § 85 a, stk. 1, 3. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2019.
Forslaget retter op på en henvisningsfejl i relation til regler-
ne om et kombinationstilbud, som trådte i kraft den 1. juli
2018. Da reglerne om et kombinationstilbud således allerede
22
er trådt i kraft, foreslås det, at ændringen i henvisningen træ-
der i kraft den 1. januar 2019.
Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede § 44 a, stk. 1, nr. 1, i
dagtilbudsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke vil omfatte
børn, som ved lovens ikrafttræden er fyldt 9 måneder. Dette
skyldes, at kommunalbestyrelsen efter den foreslåede § 44 a,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil skulle oplyse forældre
med børn i udsatte boligområde, om at deres barn skal opta-
ges i et udsat boligområde, senest 3 måneder før barnet fyl-
der 1 år.
Den foreslåede § 44 a, stk. 1, nr. 1, vil således omfatte børn,
som fylder 1 år efter den 1. september 2019.
Den foreslåede § 44 a, stk. 1, nr. 2, vil efter lovens ikrafttræ-
den omfatte alle børn mellem 1 og 2 år, som udmeldes af et
dagtilbud og ikke samtidig optages i et andet dagtilbud efter
dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.
Tilsvarende vil den foreslåede § 44 a, stk. 1, nr. 2, efter lo-
vens ikrafttræden omfatte alle børn mellem 1 og 2 år, som
flytter ind i et udsat boligområde og ikke er optaget i et dag-
tilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, og § 21, stk. 2
eller 3.
Da dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft
for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for
Færøerne og Grønland.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. ju-
ni2016, som ændret ved § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, lov
nr. 1545 af 13. december 2016, lov nr. 1546 af 13. december
2016, § 1 i lov nr. 427 af 3. maj 2017 og § 1 i lov nr. 554 af
29. maj 2018, foretages følgende ændringer:
§ 3 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en over-
sigt over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til pri-
vat pasning og pasning af egne børn. Kommunalbestyrelsen
må alene anvende betegnelserne privat pasningsordning og
fleksibel pasningsordning i alle offentlige sammenhænge,
hvor der refereres til henholdsvis privat pasning og fleksibel
pasning, hvortil forældre modtager tilskud efter § 80. Kom-
munalbestyrelsen skal et samlet sted på kommunens hjem-
meside eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne of-
fentliggøre de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede
indsatser efter stk. 2, oversigten over dagtilbud i kommunen
og satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne
børn og øvrige retningslinjer efter afsnit II og V.
1. I § 3 a, stk. 7, 3. pkt., indsættes efter »afsnit II«: », II A«.
§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige an-
tal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nød-
vendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn
omfattet af § 11, stk. 8, samt andre socialpædagogiske fri-
tidstilbud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for
det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. an-
ses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tids-
rum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.
2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 11, stk. 8,«: »og
obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn omfattet
af § 44 a,«.
Stk. 2 og 3. ---
3. Efter afsnit II indsættes:
»Afsnit II A
Obligatorisk læringstilbud
Kapitel 5 a
Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte bolig-
områder
§ 44 a. Følgende børn skal optages i et obligatorisk læ-
ringstilbud 25 timer om ugen:
1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen
over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v.,
som ikke er optaget i dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller §
21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.
2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen
over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v.,
24
som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et dagtilbud ef-
ter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og ikke optages i
et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller
3.
3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et
udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov
om almene boliger m.v., og som ikke er optaget i et dagtil-
bud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.
Stk. 2. Det obligatoriske læringstilbud til børn omfattet af
stk. 1, skal foregå i en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, som
kommunalbestyrelsen vurderer, kan understøtte barnets
sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling samt
demokratiske dannelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i udsat-
te boligområder, hvis barn ikke er optaget i et dagtilbud efter
§ 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, om, at barnet vil blive
optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, el-
ler at forældrene selv skal forestå en indsats efter § 44 f, når
barnet fylder 1 år, hvis barnet ikke er optaget i et dagtilbud
efter § 19, stk. 2-5 eller § 21, stk. 2 eller 3, inden dette tids-
punkt. Oplysningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde
sted senest 3 måneder før, barnet fylder 1 år.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i udsat-
te boligområder, hvis børn, jf. stk. 1, nr. 2, udmeldes af et
dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, i alde-
ren mellem 1 og 2 år, om, at barnet vil blive optaget i et ob-
ligatorisk læringstilbud, eller at forældrene selv skal forestå
en indsats efter § 44 f, hvis barnet ikke optages i et andet
dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3. Oplys-
ningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde sted i forbin-
delse med udmeldelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre til børn i
alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligom-
råde, jf. stk. 1, nr. 3, og som ikke er optaget i et dagtilbud
efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, om, at barnet vil
blive optaget i et obligatorisk læringstilbud, eller at foræl-
drene selv skal forestå en indsats efter § 44 f. Oplysningen
efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde sted i forbindelse
med flytningen.
§ 44 b. Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud,
skal integreres i børnefællesskabet i daginstitutionen. Det
obligatoriske læringstilbud skal tilrettelægges i overensstem-
melse med de indholdsmæssige krav, som daginstitutionen
er omfattet af efter afsnit II.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om,
hvordan de 25 timer skal placeres over ugen. De 25 timer
skal fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt placeres på
tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesska-
berne og deltage i leg og aktiviteter.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der
som led i det obligatoriske læringstilbud på et tidligt tids-
punkt efter optagelsen iværksættes målrettede forløb for bør-
nene med henblik på at styrke børnenes dansksproglige
kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere
barnet til danske traditioner, normer og værdier.
25
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at begge
barnets forældre, jf. § 44 e, stk. 1, indgår i forløb, der inspi-
rerer og vejleder forældrene om, hvordan de kan støtte deres
barn i det obligatoriske læringstilbud og understøtte barnets
dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed
samt introducere barnet til danske traditioner, normer og
værdier.
§ 44 c. Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud
efter § 44 a, stk. 1, skal forblive optaget i tilbuddet, indtil
kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering i
enten 2- eller 3-års-alderen, jf. § 11, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et barn kan udmeldes af et obligatorisk læringstil-
bud, hvis barnet fraflytter et udsat boligområde eller optages
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller 21, stk. 2 eller 3. Ud-
meldelse skal ske efter kommunalbestyrelsens retningslinjer
for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, jf. stk. 4.
Stk. 3. I tilfælde hvor et barn flytter til en anden adresse i
opholdskommunen og dermed udmeldes af det obligatoriske
læringstilbud efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde
forældrene en plads i den pågældende daginstitution på al-
mindelige vilkår.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-
gøre retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstil-
bud.
§ 44 d. Lederen i den enkelte daginstitution er ansvarlig
for at registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud.
Stk. 2. Lederen er ansvarlig for at informere kommunen,
hvis barnet eller forældrene ikke deltager i de målrettede
forløb, jf. § 44 b, stk. 3 og 4, eller barnet over en periode på
en kalendermåned benytter det obligatoriske læringstilbud
mere eller mindre end 25 timer om ugen.
§ 44 e. Forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk
læringstilbud, har pligt til at lade deres barn deltage i det ob-
ligatoriske læringstilbud eller forestå en indsats, der står mål
med det obligatoriske læringstilbud, jf. § 44 f, stk. 1. For-
pligtelsen til at lade et barn deltage i et obligatorisk lærings-
tilbud indebærer, at forældre skal sikre, at
1) barnet og begge forældre deltager i de målrettede forløb,
jf. § 44 b, stk. 3 og 4, og
2) barnet ikke benytter det obligatoriske læringstilbud mere
eller mindre end 25 timer om ugen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
standsning af børneydelsen efter reglerne i lov om en børne-
og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt
efter stk. 1, og den manglende overholdelse ikke beror på
undskyldelige omstændigheder. Med undskyldelige omstæn-
digheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos forældre-
ne. Afgørelsen efter 1. pkt. er gældende for et kvartal.
§ 44 f. Forældre, der ikke ønsker, at deres barn optages i et
obligatorisk læringstilbud, kan forestå indsatsen selv. Foræl-
drenes indsats skal stå mål med det obligatoriske læringstil-
bud.
26
Stk. 2. Forældre, som selv vil forestå indsatsen, skal med-
dele dette skriftligt til kommunen, før indsatsen påbegyndes.
Meddelelsen efter 1. pkt. skal som minimum indeholde op-
lysninger om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor
indsatsen skal foregå, og hvem der skal varetage indsatsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn
med den indsats, som forældrene selv varetager efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynet vurdere, om
indsatsen står mål med indsatsen i det obligatoriske lærings-
tilbud.
Stk. 4. Det første tilsynsbesøg skal være gennemført inden
for den første måned, efter at indsatsen er påbegyndt. Kom-
munalbestyrelsen kan på baggrund af tilsynsbesøg beslutte,
at der ikke skal gennemføres yderligere tilsynsbesøg, hvis
indsatsen vurderes at stå mål med indsatsen i det obligatori-
ske læringstilbud.
Stk. 5. Vurderer kommunalbestyrelsen gennem tilsynet ef-
ter stk. 3, at forældrenes indsats ikke står mål med indsatsen
i det obligatoriske læringstilbud, skal barnet optages i et ob-
ligatorisk læringstilbud.
§ 44 g. Kommunalbestyrelsen skal give tilskud til foræl-
drene, når et barn med bopæl i et udsat boligområde er opta-
get i et obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter regler om til-
skud til forældre med børn i et obligatorisk læringstilbud.«
§ 80. Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i
alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at
vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at
benytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21,
stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2 og 3 og § 85 a.
4. I § 80, stk. 1, ændres »dog stk. 2 og 3« til: »dog stk. 2-4«.
Stk. 2 og 3. ---
5. I § 80 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Forældre til børn, der er optaget i obligatorisk læ-
ringstilbud efter § 44 a, stk. 1, og forældre, som forestår ind-
satsen efter § 44 f, stk. 1, har ikke ret til tilskud efter stk. 1.«
§ 85 a. Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning tilbyde
forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbe-
hov, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åb-
ningstid, et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i
dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning, jf. stk. 2-4. Dette
gælder dog ikke for forældre med børn, som er optaget i et
sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om
ugen, jf. § 11, stk. 8. Reglerne for tilskud til privat pasning
efter §§ 80-85, jf. dog § 81, stk. 1, 3. pkt., og § 81 a, stk. 3,
gælder tillige for fleksibel pasning.
6. I § 85 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 80-85« til: »§ 80, stk. 1
og 3, og §§ 81-85«.
§ 86. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre
med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mu-
lighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne
børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4,
eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2.
7. I § 86, stk. 1, indsættes efter »dog stk. 2«: »og 3«.
Stk. 2. ---
8. I § 86 indsættes som stk. 3:
27
»Stk. 3. Forældre til børn, der er optaget i obligatorisk læ-
ringstilbud efter § 44 a, stk. 1, og forældre, som forestår ind-
satsen efter § 44 f, stk. 1, har ikke ret til tilskud efter stk. 1.«
§ 2
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 609 af 3. juni 2016, som ændret ved § 14 i lov nr. 674 af
8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1402 af 5. december 2017, fore-
tages følgende ændringer:
§ 2. Retten til børne- og ungeydelsen er betinget af,
1-6) ---
7) at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten
over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget
i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den perio-
de, udbetalingen vedrører, og
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »udbetalingen vedrører, og« til:
»udbetalingen vedrører,«.
8) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om
standsning af børne- og ungeydelsen.
2. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »standsning af børneydelsen.«
til: »standsning af børneydelsen, og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, om
standsning af børneydelsen.«
28