Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 47 Bilag 1, L 47 A Bilag 1, L 47 B Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-
nansiering af terrorisme (hvidvaskloven), lov om kapitalmarkeder og
forskellige andre love (Skærpelse af hvidvaskreglerne, gennemførelse af
anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regule-
ring og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark)
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række ændringer af den finansielle lovgiv-
ning, herunder bl.a. vedrørende gennemførelse af anbefalinger fra ar-
bejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering, ændring af mo-
dellen for udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
m.v.
Lovforslaget udmønter desuden den politiske aftale af 19. september
2018 om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og
terrorfinansiering. Med lovforslaget lægges der således op til en markant
skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af hvidvaskloven og af regler
i Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der
skal medsendes ved pengeoverførsler, samt Rådets forordning
2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der
er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri med senere æn-
dringer.
Lovforslaget blev sendt i høring den 4. juli 2018 med frist for høringssvar
den 15. august 2018. Der er modtaget 18 høringssvar, heraf 13 med be-
mærkninger. Den del af lovforslaget, der vedrører hvidvask, blev dog
først sendt i høring den 7. september med frist for høringssvar den 21.
september 2018. Der er modtaget 16 høringssvar, hvoraf de 10 indeholder
konkrete bemærkninger til lovforslaget.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har
givet anledning til redaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer i
lovtekst og bemærkninger. Da disse høringssvar ikke ændrer substansen i
de pågældende forslag til lovbestemmelser, omtales de ikke nærmere i
dette notat. Ligeledes omtales ikke høringssvar med forslag til ændringer,
som ikke vedrører det lovforslag, som er sendt i høring.
Der er endvidere foretaget en række øvrige korrektioner i lovforslaget.
Der er primært tale om redaktionelle og tekniske ændringer og præcise-
ringer, som ikke ændrer ved lovforslagets substans. Disse ændringer be-
handles derfor ikke nærmere i dette notat.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 47 Bilag 1, L 47 A Bilag 1, L 47 B Bilag 1
Offentligt
2/20
2. Generelle bemærkninger
Den finansielle sektor finder det positivt, at lovforslaget gennemfører en
række af de anbefalinger til initiativer, som arbejdsgruppen for eftersyn af
den finansielle regulering afgav i sin rapport ”Eftersyn af den finansielle
regulering”.
For så vidt angår forslaget om skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse
af reglerne om hvidvask tegner høringen overordnet et billede af, at orga-
nisationerne generelt er positive over for lovforslaget, og den styrkede
indsats for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Danmarks Nationalbank udtrykker således støtte til lovforslaget og den
generelt forstærkede bekæmpelse af hvidvask. Der bør ikke herske tvivl
om, at hvidvask er skadeligt for samfundet, og at det vil blive bekæmpet.
Finans Danmark anfører blandt andet, at det er afgørende, at der er stor
tillid til det finansielle system, og at det er en høj prioritet for Finans
Danmark, at hvidvaskloven udmøntes effektivt. Finans Danmark aner-
kender i den forbindelse ønsket om at hæve bødestraffene på området.
Lokale Pengeinstitutter (LOPI) har bemærket, at man finder det rigtigt, at
en tilpasset bødeudmålingsmodel støttes på princippet om proportionali-
tet. Herudover støtter LOPI bemærkningerne fra Finans Danmark.
Advokatsamfundet anfører, at bødetaksterne med forslaget vil blive mar-
kant forhøjet, og det må antages, at de har en afskrækkende effekt på
pligtsubjekterne og være medvirkende til at sikre, at bestemmelserne i
hvidvaskloven efterleves.
Forbrugerrådet Tænk deler vurderingen af, at det er nødvendigt at hæve
bødeniveauet for at sikre bedre efterlevelse af reglerne og støtter derfor
forslaget.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. Accessorisk virksomhed (§ 1, nr. 3)
3.2. Tilladte aktiviteter udover accessorisk virksomhed for pengeinsti-
tutter (§ 1, nr. 4)
3.3. Selskabslovens anvendelse på andelskasser (§ 1, nr. 12)
3.4. Ophævelse af kravet om skriftlighed ved samtykke (§ 1, nr. 10)
3.5. Præcisering af Finanstilsynets bestyrelses kompetencer i forhold
til regler og vejledninger (§ 1, nr. 16)
3.6.
3.7.
Krav om afsættelse af tilstrækkelig tid for ledelsen hos investe-
ringsrådgivere (§ 3, nr. 6)
Anvendelsen af visse bestemmelser i lov om betalinger for filia-
ler, agenter og grænseoverskridende tjenesteydelser (§ 4, nr. 1 og
3/20
3.8.
2)
Dispensationsadgang i lov om betalinger (§ 4, nr. 3 og 4)
3.9.
3.10.
3.11.
3.12.
3.13.
Afskaffelse af manuel godkendelsespåtegning af investeringsfor-
eningers og SIKAV’ers vedtægter (§ 5, nr. 3)
Danske UCITS’ mulighed for at optage kortfristede lån (§ 5, nr.
6)
Nye definitioner i lov om betalingskonti (§ 8, nr. 1)
Udlevering af oplysninger til det Færøske Risikoråd og Lands-
banki Føroya (§ 13, stk. 1)
Skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om hvid-
vask
3.13.1. Domstolenes adgang til at foretage en konkret vurdering
3.13.2. Ens vurderingsramme for alle virksomheder
3.13.3. Straf for fysiske personer
3.13.4. Transaktionsprincippet
3.1. Accessorisk virksomhed (lovforslagets § 1, nr. 3)
Forsikring & Pension støtter forslaget til at udvide begrebet accessorisk
virksomhed. Derudover bemærker Forsikring & Pension, at det er vigtigt,
at bestemmelsen generelt følger samfundsudviklingen. Det gælder ifølge
Forsikring & Pension f.eks. inden for sundhed, velfærd og boliger.
Finans Danmark bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget, at der er tale om en ”lovfæstning af, at pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan udvikle nye digitale
løsninger og services i forlængelse af den traditionelle virksomhed til
virksomhedens kunder.”. Finans Danmark mener, at udtrykket ”lovfæst-
ning” kan give et fejlagtigt indtryk af, at der ikke er tale om en ændring af
gældende ret, og mener at dette udtryk bør udgå af bemærkningerne.
Finans Danmark bemærker desuden, at det af de specielle bemærkninger
til den foreslåede ændring fremgår, at ”Ændringen har således ikke til
hensigt at ændre den hidtidige praksis for accessorisk virksomhed.” Den-
ne sætning bør udgå, da Finans Danmark mener, at formålet med ændrin-
gen er at ændre praksis.
Finans Danmark foreslår endelig, at ordet ”naturlig” udgår af såvel lov-
tekst som bemærkninger, således at loven stiller krav om, at aktiviteterne
skal være i ”forlængelse af” den tilladte virksomhed frem for i ”naturlig
forlængelse af” den tilladte virksomhed. Alternativt foreslår Finans Dan-
mark at anvende følgende ordlyd i bestemmelsen: ”der er forbundet med
eller ligger i naturlig forlængelse af”. Finans Danmark henviser til rap-
porten fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering, hvor
anbefalingen har følgende ordlyd: ”Det foreslås, at § 24 i lov om finansiel
virksomhed tilpasses således, at særligt forskellige former for it-produkter
og it-platforme falder ind under begrebet accessorisk virksomhed. Det
bør sikres, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
4/20
kan udvikle nye digitale løsninger og services i forlængelse af den traditi-
onelle virksomhed til virksomhedens kunder.”.
Finans Danmark anfører, at den af dem foreslåede ændring vil være i
overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefaling, og at der ellers vil
være tale om en indskrænkning af begrebet.
Michael Camphausen foreslår konkret, at § 24, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed får følgende ordlyd: ”§ 24. Pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter og forsikringsselskaber kan drive virksomhed, herunder tilbyde digita-
le produkter og tjenesteydelser, der er accessorisk til den virksomhed, der
er givet tilladelse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske
virksomhed skal udøves af et andet selskab.”.
Danmarks Skibskredit A/S bemærker, at et skibsfinansieringsinstitut bør
have de samme muligheder som de øvrige kreditinstitutter, hvorfor der i §
3 i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut bør foretages en hen-
visning til lov om finansiel virksomhed § 24 ved førstkommende lejlig-
hed.
Nationalbanken støtter initiativer til at lette institutternes administrative
byrder, så længe det fortsat sikres, at institutterne er underlagt tilstrække-
lige kapital- og likviditetskrav. Nationalbanken støtter endvidere, at fi-
nansielle virksomheder kan udvikle og tilbyde nye digitale løsninger og
services, der er i naturlig forlængelse af deres virksomhed. Nationalban-
ken anfører, at det med lovforslaget er uklart, hvilke digitale aktiviteter
finansielle virksomheder vil være i stand til at udøve inden for lovens
rammer. Nationalbanken anfører i den forbindelse, at manglende forsig-
tighed ved anvendelse af bestemmelse vil kunne have betydning for den
finansielle stabilitet.
Nationalbanken finder, at der i praksis bør udvises forsigtighed ved an-
vendelse af § 24, stk. 1, og at der bør være et særlig fokus på, hvilke typer
digitale løsninger og services, der kan anses for at være i naturlig forlæn-
gelse af virksomheden. Nationalbanken anfører, at en forsigtig tilgang vil
være en afgrænset anvendelse af § 24, stk. 1, samt at øvrige aktiviteter
med tilknytning til bankdrift udøves i et selvstændigt kapitaliserede sel-
skab med alle risici indkapslet.
Kommentar
Formålet med ændringen af bestemmelsen om accessorisk virksomhed er
at sikre, at finansielle virksomheder kan konkurrere på lige fod med an-
dre virksomheder, som leverer services på deres område. Pengeinstitutter
skal have mulighed for at udnytte data og viden til forretningsmæssige
aktiviteter på lige fod med markedets nye aktører. Accessorisk virksom-
hed er et dynamisk begreb, som følger udviklingen. Det betyder, at om-
fanget af aktiviteter omfattet af begrebet accessorisk virksomhed ændrer
sig over tid gennem praksis på området. Med den foreslåede ændring vil
5/20
det fremgå direkte af loven, at accessorisk virksomhed også omfatter di-
gitale løsninger og services.
Erhvervsministeriet er enig i, at sætningen ”Ændringen har således ikke
til hensigt at ændre den hidtidige praksis for accessorisk virksomhed.”
bør udgå af lovforslagets bemærkninger, da lovforslaget netop har til
hensigt at sikre, at digitale løsninger og services kan betragtes som ac-
cessorisk virksomhed, når disse er forbundet med eller ligger i naturlig
forlængelse af den tilladte virksomhed.
I henhold til bemærkningerne til den gældende § 24 er der en række be-
tingelser for, hvornår en aktivitet kan anses som accessorisk til den til-
ladte virksomhed. Det indbefatter bl.a., at aktiviteten skal være forbundet
med den tilladte virksomhed, at virksomheden skal have en særlig viden
indenfor området, og at aktiviteterne ikke må have et dominerende om-
fang. Det er ikke hensigten med lovændringen at ændre de gældende vur-
deringskriterier for accessorisk virksomhed, men at sikre, at digitale løs-
ninger og services anerkendes som accessorisk virksomhed, når disse
betingelser i øvrigt opfyldes.
Et vigtigt kriterium for, at en aktivitet betragtes som accessorisk til den
tilladte virksomhed er dens forbundethed hermed. Finans Danmarks for-
slag om at uddybe lovteksten i § 24, så det fremgår, at aktiviteten er
”forbundet med eller ligger i naturlig forlængelse af” indarbejdes derfor
i lovforslaget.
I forhold til forslaget fra Danmarks Skibskredit vil dette betyde en udvi-
delse af virksomhedsområdet for Danmarks Skibskredit, hvilket kræver en
nærmere analyse. Finanstilsynet vil indlede en dialog med Danmarks
Skibskredit herom.
3.2. Tilladte aktiviteter udover accessorisk virksomhed for pengein-
stitutter (lovforslagets § 1, nr. 4)
Finans Danmark og Finans og Leasing bemærker, at arbejdsgruppen for
eftersyn af den finansielle regulering anbefaler, at Finanstilsynet laver en
fornyet vurdering af tidsgrænsen for operationel leasing som accessorisk
virksomhed. Finans Danmark opfordrer til, at det i bemærkningerne til
lovforslaget præciseres, at operationel leasing med løbetider på minimum
ét år fortsat anses for accessorisk virksomhed, og at Finanstilsynet skal
foretage en fornyet vurdering af tidsgrænsen. Finans Danmark og Finans
og Leasing foreslår videre, at der i bemærkningerne til den foreslåede §
26, stk. 3, og de almindelige bemærkninger henvises til operationel lea-
sing, og ikke kun ”leasinglignende aktiviteter”.
Finans Danmark og Finans og Leasing bemærker yderligere, at forslaget
til bestemmelsen i § 26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skaber
usikkerhed om, hvorvidt aktiviteter tilladt som accessorisk virksomhed,
6/20
og aktiviteter i henhold til § 26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed kan
udøves i samme datterselskab.
Finans Danmark bemærker desuden til den foreslåede § 26, stk. 3, nr. 4, i
lov om finansiel virksomhed, som stiller krav om, at ”selskabet, hvori
aktiviteterne udøves, ikke udgør en betydelig del af pengeinstituttets akti-
viteter”, at rækkevidden og ordlyden er uklar, da der i bemærkningerne
tilføjes ”eller kunne bringe instituttets solvensoverdækning i fare.”. Fi-
nans Danmark anfører, at solvensoverdækning er reguleret i CRD/CRR,
som sikrer, at finansielle institutter afsætter kapital til dækning af risici,
og det er ikke klart, hvilken betydning henvisningen har. Finans Danmark
foreslår, at sætningen udgår af bemærkningerne.
Finans Danmark og Finans og Leasing bemærker yderligere til den fore-
slåede § 26, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, at det af be-
mærkningerne til denne fremgår, at ”Det helejede datterselskab vil endvi-
dere ikke skulle indgå i den regnskabsmæssige konsolidering med moder-
selskabet.” Finans Danmark bemærker, at det ikke fremgår andre steder,
at selskabet skal være et helejet datterselskab. Dette bør udgå af bemærk-
ningerne, da det begrænser ordlyden i forhold til lovteksten. Derudover
finder Finans Danmark henvisningen til, at datterselskabet ikke skal ind-
gå i den regnskabsmæssige konsolidering med moderselskabet som uklar.
Finans Danmark mener, at et datterselskab altid skal indgå i den regn-
skabsmæssige konsolidering, og anfører, om bemærkningerne reelt skal
forstås således, at der ikke må ske tilsynsmæssig konsolidering. Finans
Danmark mener desuden ikke, at det vil give mening, at henvise til til-
synsmæssig konsolidering, da arten af de forventede aktiviteter reelt vil
falde inden for de tilsynsmæssige konsolideringskrav. Finans Danmark
foreslår derfor, at sætningen udgår af bemærkningerne.
Nationalbanken finder, at den foreslåede § 26, stk. 3, bør anvendes snæ-
vert og med forsigtighed, således at bestemmelsen udelukkende omfatter
aktiviteter med reel tilknytning til bankdrift og ikke bruges til at drive
anden form for erhvervsvirksomhed.
Michael Camphausen foreslår, at den foreslåede ændring i § 26, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed i stedet foretages i en separat bestemmelse i
§ 24 a med følgende ordlyd:
”§ 24 a. Pengeinstitutter kan uanset §§ 7 og 24 drive virksomhed, herun-
der tilbyde digitale produkter og tjenesteydelser, der ikke er accessorisk
til den virksomhed, der er givet tilladelse til, hvis
1) denne virksomhed ikke er en væsentlig del af pengeinstituttets drift,
2) virksomheden udøves i et andet selskab end pengeinstituttet, og
3) risiciene forbundet med virksomheden ikke påtages af pengeinstitut-
tet”.
Kommentar
7/20
Bestemmelsen i § 26, stk. 3, fastsætter betingelser for, hvornår et penge-
institut kan udøve aktiviteter udover accessorisk virksomhed. Bestemmel-
sen regulerer ikke, hvornår operationel leasing kan betragtes som acces-
sorisk virksomhed, hvorfor en tilføjelse herom ikke skal fremgå af be-
mærkningerne til denne bestemmelse.
Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering har foreslået, at
Finanstilsynet foretager en fornyet vurdering af tidsgrænsen for operati-
onel leasing som accessorisk virksomhed med henblik på at klarlægge,
om grænsen kan sættes ned fra et år til seks måneder. Finanstilsynet er
på baggrund af Arbejdsgruppens anbefaling i færd med at foretage en
sådan fornyet vurdering af tidsgrænsen for operationel leasing som ac-
cessorisk virksomhed.
En tilføjelse i bemærkningerne til § 24, der oplyser, at Finanstilsynet fo-
retager en fornyet vurdering af tidsgrænsen bidrager ikke til en bedre
forståelse af bestemmelsens indhold og hører derfor ikke til i bemærknin-
gerne. Resultatet af Finanstilsynets vurdering vil blive offentliggjort, når
den foreligger.
Finans Danmark og Finans og Leasing foreslår at henvise eksplicit til
operationel leasing i bemærkningerne til det foreslåede § 26, stk. 3. Det
vurderes, at den nuværende henvisning til leasinglignende aktiviteter
indeholder operationel leasing og yderligere aktiviteter. Det fremgår
således af bemærkningerne, at et selvstændigt kapitaliseret datterselskab
eksempelvis får mulighed for at udøve leasinglignende aktiviteter, hvor
aftalerne har løbetider ned til en måned. Eksemplet i bemærkningerne
ønskes ikke begrænset til operationel leasing, hvorfor den nuværende
ordlyd opretholdes.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen i § 26, stk. 3, at forhindre, at et
selskab oprettet med henblik på aktiviteter i henhold til § 26, stk. 3, også
kan udøve aktiviteter tilladt i henhold til § 24 i lov om finansiel virksom-
hed. Bemærkningerne til lovforslaget tilpasses, så det præciseres, at akti-
viteter i henhold til § 24 og § 26, stk. 3, kan udøves i samme selskab.
Henvisningen i bemærkningerne til, at aktiviteterne ikke må kunne bringe
instituttets solvensoverdækning i fare, understreger, at aktiviteterne kun
må udgøre en mindre del af instituttet. Instituttets risici i selskabet må
således ikke opnå et omfang, hvor et selskabs konkurs kan bringe institut-
tet i genopretning. Dette bør fremgå af bemærkningerne til bestemmelsen.
Det lægges til grund i rapporten fra arbejdsgruppen om eftersyn af den
finansielle regulering, at de yderligere aktiviteter, der åbnes op for, ud-
øves i et datterselskab, og det fremgår også af rapporten, at datterselska-
bet ikke vil indgå i den regnskabsmæssige konsolidering med modersel-
skabet. Arbejdsgruppen har ikke haft til hensigt, at datterselskabet skal
være et helejet datterselskab, hvorfor dette tilrettes i bemærkningerne.
8/20
Det fremgår endvidere ikke tydeligt, hvorfor arbejdsgruppen ikke mener,
at datterselskabet skal indgå i virksomhedens konsolidering. Dette fjernes
derfor fra lovforslaget.
I relation til Nationalbankens bemærkning om, at § 26, stk. 3, bør anven-
des snævert og med forsigtighed, således at bestemmelsen alene anvendes
i de tilfælde, hvor aktiviteten har en reel tilknytning til bankdriften, og
ikke bruges til at drive enhver form for erhvervsvirksomhed, har hensig-
ten som nævnt ikke været at åbne op for alle former for erhvervsvirksom-
hed, når blot betingelserne i § 26, stk. 3, nr. 1-4, er opfyldt. Det foreslås
derfor præciseret i lovteksten, at anvendelse af § 26, stk. 3, udover betin-
gelserne i nr. 1-4, kræver, at aktiviteten ligger i forlængelse af instituttets
bankdrift. § 26, stk. 3, vil herefter være en udvidelse med mulighed for at
udøve andre aktiviteter, som ikke er omfattet af § 24, stk. 1, om accesso-
risk virksomhed, dog fortsat med krav om en vis tilknytning til instituttets
bankdrift. Formålet er at undgå uklarheder om bestemmelsens anvendel-
se.
I forhold til Michael Camphausens forslag om at indarbejde af arbejds-
gruppens anbefaling ved en ny 24 a, med den af Michael Camphausen
foreslåede ordlyd, er det vurderingen, at den lovtekniske løsning, der
allerede fremgår af lovforslaget, er den mest hensigtsmæssige.
3.3. Selskabslovens anvendelse på andelskasser (lovforslagets § 1, nr.
13)
Finans Danmark foreslår, at der indsættes et ”mindst” før ”halvdelen” i
forslaget til § 246, stk. 5, 2. pkt.
Kommentar
Bestemmelsen i § 246, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed modificerer
stemmereglerne i selskabsloven for at lette beslutninger i en krisesituati-
on. Det foreslås, at det præciseres, at det kun er andelskasser med lovbe-
stemte stemmeretsbegrænsninger eller tilsvarende vedtægtsmæssige
stemmeretsbegrænsninger, der altid kan træffe beslutning om foranstalt-
ninger i henhold til § 246, stk. 1, med to tredjedele af de fremmødte an-
delshavere.
Med lovforslaget ændres ikke i § 246, stk. 5, 2. pkt., hvorfor det ikke vur-
deres hensigtsmæssigt, at ændre ordlyden heri i forbindelse med den fo-
reslåede ændring. Det bemærkes i øvrigt, at der heller ikke andre steder i
bestemmelsen præciseres med ordet ”mindst”, og at de eksisterende for-
muleringer ikke vurderes at give anledning til misforståelser.
3.4. Ophævelse af kravet om skriftlighed ved samtykke § 123 (lov-
forslagets § 1, nr. 10)
Lokale Pengeinstitutter anfører, at en ophævelse af reglen bl.a. vil medfø-
re, at finansielle virksomheder kan videregive kundeoplysninger til andre
9/20
virksomheder, herunder kommercielle samarbejdspartnere, på baggrund
af et mundtligt samtykke, og at der er usikkerhed om kundernes mulighed
for på anmodning at få oplyst rækkevidden af deres samtykke. Lokale
Pengeinstitutter finder, at en ophævelse vil medvirke til en forringelse af
forbrugerbeskyttelsen og kundernes tillid til de finansielle virksomheder.
Lokale Pengeinstitutter anfører yderligere, at ophævelsen af bestemmel-
sen næppe indebærer en reel administrativ lettelse for pengeinstitutterne,
da det må forventes, at databeskyttelsesforordningens store bevismæssige
krav til, at der er indhentet et gyldigt samtykke, betyder, at de fleste vil
beholde de nuværende administrative procedurer i forhold til samtykke.
Finans Danmark anfører, at ingen bestemmelser i kapitel 9 i lov om fi-
nansiel virksomhed, herunder § 123, bør ophæves, førend den planlagte
kortlægning af samspillet mellem videregivelsesreglerne i kapitel 9 i lov
om finansiel virksomhed og de nye databeskyttelsesregler er afsluttet.
Finans Danmark anfører, at det er uproportionalt, at der stilles samme
krav til et gyldigt samtykke fra juridiske personer som databeskyttelses-
forordningens krav til gyldige samtykker fra fysiske personer, idet juridi-
ske personer ikke har samme beskyttelsesbehov som fysiske personer.
Derfor foreslår Finans Danmark, at det fremgår af lovforslaget, at det
beror på almindelig aftale- og kontraktsret, hvorvidt en juridisk person
har givet samtykke til videregivelsen af oplysninger.
Finans Danmark anfører herudover, at uanset ophævelsen af § 123 i lov
om finansiel virksomhed, bør det fortsat være Finanstilsynet, der er kom-
petent myndighed til at vurdere, hvornår der berettiget er videregivet op-
lysninger efter § 117 i lov om finansiel virksomhed, herunder hvornår der
foreligger et gyldigt samtykke til berettiget videregivelse af fortrolige
oplysninger fra både fysiske og juridiske personer.
Forbrugerrådet Tænk støtter ikke forslaget, idet praksis efter databeskyt-
telsesforordningen vedr. formkrav til samtykke endnu ikke er kendt. Et
ikke-skriftligt samtykke vil være uacceptabelt, da der ikke er tale om et
reelt oplyst samtykke.
Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter og Forbrugerrådet Tænk fin-
der, at skriftlighedskravet i den nugældende § 123 ikke udgør en barriere
for digitalisering, idet der allerede efter gældende regulering kan afgives
et digitalt samtykke.
Forsikring & Pension støtter forslaget, da de finder det positivt, at sam-
tykkereglerne nu kommer til at svare til reglerne i databeskyttelsesforord-
ningen.
Kommentar
10/20
Med den foreslåede ophævelse af § 123 ændres formkravet om skriftlig-
hed i forhold til samtykke om videregivelse af oplysninger. Kravene til
gyldigt samtykke vil herefter være reguleret af reglerne i databeskyttel-
sesforordningen i lighed med andre erhverv.
Ophævelsen af § 123 medfører ingen ændring af, hvornår en finansiel
virksomhed skal indhente samtykke, ligesom dokumentationskrav til, at
samtykke er indhentet, ikke ændres.
I lighed med de generelle persondataretlige regler vil det derfor fortsat
være den finansielle virksomhed, der har bevisbyrden for, at der er ind-
hentet et samtykke og hvad samtykket omfatter. Ligeledes er den finan-
sielle virksomhed forpligtet til at sikre, at kunderne ved, hvad der gives
samtykke til. Databeskyttelsesforordningen indeholder store bevismæssi-
ge krav til, at der er indhentet et gyldigt samtykke, jf. også Lokale Penge-
institutters høringssvar.
Det skal endvidere bemærkes, at selvom lovkravet om skriftligt samtykke
ophæves, har virksomhederne fortsat mulighed for at indhente skriftlige
samtykker fra kunder, hvis virksomhederne mener, at det medvirker til at
styrke kundetilliden eller opfattes som den mest effektive måde at sikre
dokumentation for, at samtykket er indhentet.
Forslaget om at ophæve § 123 udmønter en anbefaling fra arbejdsgrup-
pen for eftersyn af den finansielle regulering. Arbejdsgruppen overveje-
de, om ophævelsen af § 123 burde afvente en nærmere analyse af hele
kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed. Arbejdsgruppen anbefalede imid-
lertid at ophæve § 123 nu, da formkravet ikke påvirker de indholdsmæs-
sige regler om videregivelse af oplysninger.
I forhold til bemærkningerne om kundernes mulighed for at få oplyst
rækkevidden af deres samtykke, bemærkes, at databeskyttelsesforordnin-
gen indeholder en række omfattende og specifikke krav til samtykkets
gyldighed, krav om at virksomhederne skal oplyse om formål og rets-
grundlag for behandlingen af oplysninger, samt en ret for kunderne til på
ethvert tidspunkt at få indsigt i de oplysninger, som virksomheden be-
handler m.v.
Et samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningen kan afgives
mundtligt, skriftligt og digitalt. Det er den dataansvarlige, som har bevis-
byrden for, at samtykket er fuldt oplyst og afgivet korrekt. Samlet set er
der flere krav i databeskyttelsesforordningen, som sikrer, at et gyldigt
samtykke afgives på et informeret og oplyst grundlag, uanset der ikke er
et eksplicit krav om skriftlighed. På denne baggrund findes det betryg-
gende at ophæve skriftlighedskravet.
De eksisterende regler udelukker ikke, at et skriftligt samtykke gives digi-
talt. Men med de nye og omfattende regler om behandling af persondata i
11/20
databeskyttelsesforordningen - herunder regler om specifikt, informeret
og frivilligt samtykke - som anvendes på tværs af alle sektorer - findes det
unødvendigt at opretholde et formkrav særskilt for den finansielle sektor,
givet at dette kan være hæmmende for valg af teknologi - nu og i fremti-
den.
Det er korrekt, at juridiske personer generelt ikke har samme beskyttel-
sesbehov som fysiske personer. Det forslås derfor at ændre bemærknin-
gerne til lovforslaget, så det fremgår, at Finanstilsynet fremover i forbin-
delse med vurderingen af, hvorvidt der er afgivet et gyldigt samtykke fra
en juridisk person, ikke benytter sig af principperne fra databeskyttelses-
reglerne, men i stedet anlægger en konkret vurdering af samtykket ud fra
almindelig aftaleret. Herunder vil den såkaldte koncipistregel kunne ind-
drages. Koncipistreglen betyder, at en uklar aftale fortolkes imod affatte-
ren, og vil kunne medvirke til, at eventuelle uklarheder om samtykkets
rækkevidde eller gyldighed i øvrigt vil blive fortolket til fordel for kunden.
Et sådant spørgsmål kan være aktuelt at behandle i forbindelse med en
vurdering af om en videregivelse har været berettiget efter FIL § 117.
Det fremgår i den forbindelse af lovforslagets bemærkninger til ophævel-
sen af § 123, at Finanstilsynet fortsat vil være kompetent myndighed til at
behandle spørgsmål om gyldigheden af et samtykke til finansielle virk-
somheders videregivelse af oplysninger om juridiske personer, og at Da-
tatilsynet overtager kompetencen vedr. spørgsmål om gyldigheden af
samtykke til videregivelse af oplysninger om fysiske personer.
3.5 Præcisering af Finanstilsynets bestyrelses kompetencer i forhold
til regler og vejledninger (lovforslagets § 1, nr. 16)
Finans Danmark finder, at det i bemærkningerne til ændringen af § 345,
stk. 7, nr. 7, bør præciseres, at udstedelse af vejledninger i modsætning til
bekendtgørelser er en del af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Kommentar
Udstedelse af vejledninger er en del af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed
og skal godkendes af Finanstilsynets bestyrelse forud for offentliggørelse.
3.6. Krav om afsættelse af tilstrækkelig tid for ledelsen hos investe-
ringsrådgivere (lovforslagets § 3, nr. 6)
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) anfører, at hjemlen til, at
Finanstilsynet kan afsætte en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem
at nedlægge sit hverv, når vedkommende ikke afsætter tilstrækkelig tid til
varetagelse af sit hverv, støder mod almindelige regler om checks and
balances, der f.eks. foregår i relationen mellem bestyrelsen og en direk-
tør, og en bestyrelse og virksomhedens ejere.
FA bemærker også, at det fremgår af lovbemærkningerne, at hvis et be-
styrelsesmedlem fuldstændigt undlader at deltage i bestyrelsesmøder eller
12/20
udebliver fra en længere række af bestyrelsesmøder, skal Finanstilsynet
kunne påbyde det pågældende bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv.
Mødedeltagelse kan og bør ikke være den eneste faktor, der måles på i
forhold til, om bestyrelsesmedlemmet lever op til kravet om afsættelse af
tilstrækkelig tid. Der bør henvises til EBA’s guidelines, som fastlagt i
CRD/IV artikel 91, stk. 12.
Finans Danmark anfører i forhold til gennemførelse af MiFID II vedrø-
rende krav til ledelsen af investeringsrådgivere, at FIDA støtter en direk-
tivnær gennemførelse af de krav, som MiFID II fastsætter, og har således
ingen yderligere bemærkninger til lovforslagets § 3.
Kommentar
De foreslåede ændringer til § 14, stk. 1, 2 og 4, i lov om finansielle råd-
givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere er en direktivnær
implementering af artikel 9 i MiFID II samt artikel 88 og 91 i CRD IV, jf.
artikel 9, stk. 1, i MiFID II.
Ledelsesmedlemmer i virksomheder i den finansielle sektor er, grundet
deres samfundsmæssige betydning, underlagt et særligt regelsæt, som går
videre end de krav, der stilles til ledelsesmedlemmer i andre selskaber.
De finansielle virksomheder er derfor bl.a. underlagt krav, der griber ind
i de almindelige regler om checks and balances, herunder krav til ledel-
sesmedlemmer om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af deres
hverv eller stilling.
Vurderingen af, om et bestyrelsesmedlem lever op til kravet om afsættelse
af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet, foretages på baggrund af de
konkrete omstændigheder. I bemærkningerne til lovforslaget beskrives
hvilke parametre, der skal indgå i vurderingen. Der henvises i øvrigt her
til EBA’s ”Retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af
ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner” (EBA/GL/2017/12),
som kan inddrages i det omfang, det er relevant.
På baggrund af FA’s høringssvar præciseres de specielle bemærkninger
til den foreslåede § 14. Det fremgår herefter, at udeblivelser fra en læn-
gere række bestyrelsesmøder kan indikere, at bestyrelsesmedlemmet ikke
afsætter tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet og tale for at påbyde
det pågældende bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv.
3.7. Anvendelsen af visse bestemmelser i lov om betalinger for filia-
ler, agenter og grænseoverskridende tjenesteydelser (lovforslagets § 4,
nr. 1 og 2)
Finans Danmark har anført, at det bør fremgå af bemærkningerne til lov-
forslagets § 4, nr. 1 og 2, at § 126 i lov om betalinger implementerer 2.
betalingstjenestedirektiv (artikel 95), og at det Europæiske Banktilsyn
(EBA) med hjemmel i direktivet har udarbejdet retningslinjer om operati-
13/20
onelle og sikkerhedsmæssige risici (guidelines on the security measures
for operational and security risks of payment services under Directive
(EU) 2015/2366 (PSD2)). Finans Danmark har ligeledes anført, at det er
uklart, hvorvidt undtagelsen for udenlandske virksomheder fra at over-
holde § 126 medfører, at disse tjenesteudbydere bliver omfattet af tilsva-
rende § 126-krav i deres hjemland. Det fremgår således ikke klart, om
den årlige indsendelse af ajourført og samlet risikovurdering, jf. § 126,
stk. 3, skal ske til den kompetente myndighed i betalingstjenesteudbyde-
rens hjemland.
Kommentar
Det fremgår af forarbejderne til lov 652 af 8. juni 2017 om betalinger, at
§ 126 gennemfører artikel 95 i 2. betalingstjenestedirektiv. Det følger
ligeledes heraf, at EBA i artikel 95 i bemyndiges til at udarbejde ret-
ningslinjer om sikkerhedsforanstaltninger. Det bemærkes derfor, at uden-
landske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udstede elektroniske
penge eller udbyde betalingstjenester i et andet EU- eller EØS-land, er
underlagt et lignende krav i deres hjemland, jf. 2. betalingstjenestedirek-
tiv. For at sikre den nødvendige forståelse mellem den gældende lov og
dette ændringsforslag præciseres det i bemærkningerne, at forslagets § 4,
nr. 1 og 2, i lighed med § 126 i lov om betalinger gennemfører artikel 95
i 2. betalingstjenestedirektiv.
Dette betyder, at den årlige indsendelse af risikovurdering skal ske til
hjemlandets myndigheder.
3.8. Dispensationsadgang i lov om betalinger (lovforslagets § 4, nr. 3
og 4)
Forbrugerombudsmanden har anført, at da den generelle dispensationsad-
gang vedrører en række forbrugerbeskyttende regler, bør det udtrykkeligt
fremgå af bemærkninger til § 1, stk. 7, i lov om betalinger, at dispensati-
onsadgangen som udgangspunkt skal anvendes restriktivt, at der skal væ-
re tungtvejende grunde til at anvende den, samt at der skal lægges særlig
vægt på hensynet til forbrugerbeskyttelsen i stil med bemærkningerne til
§ 1, stk. 8 og 9.
Forbrugerombudsmanden har desuden anført, at det vil være hensigts-
mæssigt, hvis det fremgå af bemærkningerne, at den relevante tilsynsfø-
rende myndighed skal høres, inden der gives dispensation.
Forbrugerrådet Tænk har ligeledes opfordret til, at forslag til konkrete
dispensationer sendes i høring hos relevante interessenter.
Forbrugerrådet Tænk finder, at der bør tages skridt til at øge transparen-
sen om konkrete dispensationer fra lov om betalinger, f.eks. ved at alle
konkrete dispensationer og deres begrundelser blev oplistet på Finanstil-
synets hjemmeside.
14/20
Finans Danmark har anført, at de forstår bemærkningerne til lovforslagets
§ 4, nr. 4, om, at ”bemyndigelsen skal som udgangspunkt anvendes re-
striktivt”, således, at bemærkningen er rettet mod ministerens anvendelse
af bemyndigelsen til at dispensere, jf. 1. pkt. i de forslåede nye stykker.
Finans Danmark ser gerne, at bemyndigelsen til at fastsætte regler præci-
seres i bemærkningerne, herunder bør det fremgå, om den alene kan an-
vendes i forbindelse med, at der samtidig er givet dispensation.
Kommentar
Ændringen af henvisningen i § 1, stk. 7, i lov om betalinger, har til for-
mål at sikre, at §§ 122 og 123 og 124, stk. 4, bliver omfattet af bestem-
melsens dispensationsadgang. Det fremgår allerede af de eksisterende
bemærkninger til § 1, stk. 7, i lov om betalinger, at bemyndigelsen til at
dispensere som udgangspunkt skal anvendes restriktivt, og at der skal
være tungtvejende grunde til at anvende bestemmelsen. Ændringen giver
ikke anledning til at ændre bemærkningerne til bestemmelsen i øvrigt.
Erhvervsministeren har allerede i dag i konkrete sager om dispensation
mulighed for at høre relevante myndigheder og interessenter, når det
vurderes relevant. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at indsætte en pligt
til høring af myndigheder og interessenter i bemærkningerne.
For at øge transparensen om konkrete dispensationer vil Erhvervsmini-
steriet orientere om konkrete dispensationer, når det vurderes at være
relevant.
Bemyndigelsen til at fastsætte supplerende regler giver erhvervsministe-
ren mulighed for i forbindelse med udstedelse af en dispensation at fast-
sætte supplerende regler for de typer af betalingsinstrumenter, tjenester
eller betalingstransaktioner, der er omfattet af dispensationen. Dette vil
blive præciseret i bemærkningerne.
3.9. Afskaffelse af manuel godkendelsespåtegning af investeringsfor-
eningers og SIKAV’ers vedtægter (lovforslagets § 5, nr. 3)
Finans Danmark foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, at ori-
enteringen fra Finanstilsynet om godkendelse af vedtægter skal være af
en sådan karakter, at den over for tredjemand kan anvendes som doku-
mentation for vedtægternes gyldighed. Dette har betydning i forhold til
opfyldelse af dokumentationskrav over for visse udenlandske myndighe-
der og samarbejdspartnere.
Kommentar
Det vurderes ikke hensigtsmæssig at ændre bemærkningerne til lov-
forslagets § 5, nr. 3, da der er tale om en godkendelsesprocedure, der
løbende kan ændre sig. Finanstilsynet vil dog gå i dialog med sektoren
med henblik på at lave en aftale om, hvordan orienteringen om godken-
15/20
delse af vedtægter skal udformes, herunder hvilke oplysninger der skal
fremgå, for at imødekomme det udtrykte ønske.
3.10. Danske UCITS’ mulighed for at optage kortfristede lån (lov-
forslagets § 5, nr. 6)
Finans Danmark foreslår, at der ændres i bemærkningerne til lovforsla-
gets § 5, nr. 6, hvor det fremgår, at Finanstilsynet vil anlægge en praksis,
hvor danske UCITS vil kunne opnå stående tilladelse ”af en vis varig-
hed”. Finans Danmark foreslår, at der kan gives en stående tilladelse uden
varighedsbegrænsning, således at tilladelsen gives ”indtil videre”.
Kommentar
Finans Danmarks forslag om, at Finanstilsynets tilladelse er uden varig-
hedsbegrænsning kan imødekommes.
Det foreslås derfor, at ”af en vis varighed” udgår fra de specielle be-
mærkninger til lovforslagets § 5, nr. 6, så det i stedet følger af bemærk-
ningerne, at Finanstilsynet vil anlægge en praksis, hvor danske UCITS vil
kunne opnå en stående tilladelse, som dog til hver en tid kan tilbagekal-
des, såfremt Finanstilsynet vurderer, at betingelserne for tilladelse ikke
længere opfyldes.
3.11. Nye definitioner i lov om betalingskonti (lovforslagets § 8, nr. 1)
Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter bemærker, at i forhold til
forslaget om at indsætte en definition af ”gebyrer”, indgår ”strafafgifter” i
definitionen. Da begrebet ikke er kendt i dansk ret, bør det fremgå af lov-
forslagets bemærkninger, hvilke gebyromkostninger der indgår i dette
begreb.
Endvidere anfører Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter, at de i
forhold til forslaget om at indsætte en definition af ”overtræk”, forstår
dette begreb i Danmark som betegnelse for et bevilliget overtræk. Et be-
villiget overtræk er dog ikke stiltiende accepteret, som det fremgår af
definitionsteksten, men aftalt mellem kunden og banken. Dette stemmer
også bedre med den engelske udgave af betalingskontodirektivet, hvor
der tales om ”explicit credit”. I den tilknyttede bekendtgørelse om repræ-
sentative tjenesteydelser og gebyroplysningsdokument, bilag 1, er ”Bevil-
liget overtræk” og ”Ubevilliget overtræk” tillige defineret. Finans Dan-
mark og Lokale Pengeinstitutter finder det uhensigtsmæssigt, at der i
dansk ret opereres med tre forskellige definitioner på overtræk.
Kommentar
Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvad der forstås ved
en strafafgift. Et gebyr kan tjene to formål. Det kan f.eks. dække nogle
omkostninger, som betalingstjenesteudbyderen kan være blevet påført,
f.eks. i forbindelse med et overtræk, men det kan også være en betaling af
16/20
strafafgifter, som mere har karakter af en sanktion, der også kan have en
adfærdsregulerende effekt. Det foreslås at supplere bemærkningerne
hermed.
De tre definitioner i dansk ret af henholdsvis overtræk, bevilliget over-
træk og ubevilliget overtræk er gennemført som følge af EU-retlige for-
pligtelser. Der kan derfor ikke ændres på definitionerne, men i forbindel-
se med kommende revision af de EU-retlige regler på området vil der
blive arbejdet for at få harmoniseret definitionerne.
3.12. Udlevering af oplysninger til det Færøske Risikoråd og Lands-
banki Føroya (lovforslagets § 13, stk. 1)
Det Færøske Finansministerium (Fíggjarmálaráðið) bemærker, at det
fremgår, af den foreslåede § 117 b at et pengeinstitut på anmodning fra Det
Færøske Risikoråd skal udlevere relevante oplysninger, som rådet vurderer
er nødvendige for, at rådet kan udføre sine opgaver.
Da Landsbanki Føroya er sekretariat for Det Færøske Risikoråd, og i praksis
bliver den instans, der indsamler oplysninger til rådet, foreslås det, at Lands-
banki Føroya også nævnes i § 117 b.
I den færøske lagtingslov om Landsbanken og Det Færøske Risikoråd har
både landsbanken og risikorådet hjemmel til at indsamle oplysninger direkte
fra de færøske pengeinstitutter. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at begge
instanser også nævnes i § 117 b.
Kommentar
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis den foreslåede § 117 b i lov om finan-
siel virksomhed for Færøerne eksplicit hjemler mulighed for, at Lands-
banki Føroya i sin rolle som sekretariat for Det Færøske Risikoråd kan
indhente de oplysninger, der er nødvendige for, at rådet kan udføre sine
opgaver.
3.13 Skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om
hvidvask (lovforslagets § 9)
3.13.1. Domstolenes adgang til at foretage en konkret vurdering
Advokatsamfundet bemærker, at det er afgørende, at det som foreslået i
bemærkningerne til loven, fortsat overlades til dommeren i den konkrete
sag at foretage en konkret vurdering af bødefastsættelsen.
Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker, at lovforslagets bemærknin-
ger bør tage højde for individuelle faktorer ved fastsættelsen af bøden og
ser gerne, at domstolene har mulighed for at idømme bøder under mini-
mumsbødegrænsen.
17/20
Kommentar
Det er med lovforslaget hensigten, at domstolene fortsat skal foretage en
konkret vurdering af de enkelte sager. Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændighe-
der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedad-
gående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om fast-
sættelse af straf i straffeloven. Det er dog hensigten, at der hvor der skal
udmåles en bøde for manglende interne retningslinjer angives et mini-
mum for bødefastsættelsen, der sikrer samme markante skærpelse af bø-
deniveauet afhængigt af virksomhedens størrelse som for andre overtræ-
delser af hvidvaskloven.
3.13.2. Ens vurderingsramme for alle virksomheder
Ejendomsforeningen Danmark bemærker, at det virker urimeligt og uhen-
sigtsmæssigt at anvende den samme bøderamme for finansielle virksom-
heder og ikke-finansielle virksomheder, henset til at risikoen for misbrug
er større hos de førstnævnte virksomheder.
Forsikring og Pension bemærker, at der ved udmålingen af bøder bør
tages højde for den konkrete risiko for, at den pågældende virksomhed
misbruges til hvidvask eller terrorfinansiering. Det anføres i den forbin-
delse, at risikoen for, at livsforsikringsselskaber udnyttes til hvidvask,
generelt set er meget lav.
Danske Advokater bemærker, at der ikke ses at være taget udtrykkelig
stilling til, om de forhøjede bøder også gælder uden for den finansielle
sektor.
Kommentar
Lovforslaget og den heri indeholdte bødemodel bygger på en differentie-
ring af de enkelte virksomheder baseret på deres størrelse (virksomhe-
dens nettoomsætning). Disse regler gælder alle virksomheder omfattet af
hvidvaskloven, jf. bl.a. punkt 2.32.2 i de almindelige bemærkninger.
En yderligere differentiering, baseret på virksomhedens type – herunder
bl.a. om der er tale om en finansiel eller en ikke-finansiel virksomhed –
eller på en vurdering af den iboende risiko for at en virksomhed bliver
udnyttet til hvidvask eller terrorfinansiering, er ikke ønsket, da overtræ-
delse af hvidvaskreglerne bør sanktioneres ens uanset hvem, der har be-
gået den.
18/20
3.13.3. Straf for fysiske personer
Finans Danmark bemærker, at principperne for udmålingen af bødestør-
relsen og den omfattede personkreds for bøder til fysiske personer bør
præciseres yderligere i lovforslaget.
Forbrugerrådet bemærker, at den foreslåede generelle skærpelse af bøde-
niveauet bør suppleres med regler, der medfører øget risiko for bøder til
medlemmer af virksomhedens ledelse i forbindelse med overtrædelser af
hvidvaskloven.
Finansforbundet bemærker, at man er enig i, at lovforslaget ifølge be-
mærkningerne kun vedrører bødeniveauet for virksomheder. Der ønskes i
den anledning en præcisering i den foreslåede nye bestemmelse i § 78,
stk. 5, i hvidvaskloven, så det fremgår mere klart, at bestemmelsen alene
relaterer sig til juridiske personer/virksomheder.
Kommentar
Lovforslaget tilsigter ikke at ændre den eksisterende praksis for bøder til
fysiske personer med tilknytning til virksomheden, hvorefter der i over-
ensstemmelse med principperne i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om
strafansvar for juridiske personer i praksis – ud over tiltalen mod virk-
somheden – tillige rejses tiltale mod en eller flere fysiske personer med
tilknytning til virksomheden, såfremt den eller de pågældende har handlet
forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, især hvor der er tale om et med-
lem af virksomhedens ledelse. Der henvises til punkt 2.32.2 d. i de almin-
delige bemærkninger.
Den foreslåede præcisering af § 78, stk. 5, i hvidvaskloven imødekommes
ikke, da bestemmelsens første pkt. både omfatter fysiske og juridiske per-
soner.
3.13.4. Transaktionsprincippet
Danske Advokater bemærker, at lovforslagets beskrivelse af bøder ud-
målt på baggrund af de transaktioner, der er relateret til overtrædelse af
hvidvaskloven, ikke stemmer overens med den beskrivelse, der er inde-
holdt i et bilag til betænkning 1561/2016 om bødesanktioner på det finan-
sielle område. Det anføres videre, at praksis kun vedrører vekselbureauer,
og at der ikke er grundlag for at overføre bødeudmålingspraksis til også
at omfatte andre erhverv, hvor risikoen for hvidvask er en anden.
Finans Danmark bemærker, at praksis vedrørende bøder udmålt efter
transaktionsprincippet er sparsom og alene ses at vedrøre vekselbureauer.
Der ses på den baggrund at være behov for præcisering af principperne
for udmåling efter transaktionsprincippet.
Kommentar
19/20
Beskrivelsen af praksis i lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som
behandler alle sager om overtrædelse af hvidvaskloven i Danmark. Be-
skrivelsen af praksis hviler udover de trykte afgørelser på utrykte afgø-
relser og praksis for bødeforlæg. Disse afgørelser er ikke begrænset til en
bestemt branche eller virksomhedstype.
Herudover bemærkes, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre den
eksisterende praksis på dette område. Det findes derfor ikke hensigts-
mæssigt at foretage en nærmere præcisering af beregningsprincipper mv.
i dette lovforslag.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen,
Intertrust (Denmark), Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for In-
ternational Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inve-
stor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk
Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Den Danske Aktuar-
forening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytiker-
forening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, Ener-
gi og Olieforum, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og
Forsikringsagenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-
del, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i
Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen,
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,
Foreningen af Interne Revisorer v/ Ane Marie Christensen, Foreningen
Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-
foreningen, Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter, Frivillig-
rådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på
Færøerne, Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands
Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Horesta, Håndværksrådet,
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-
ringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter , IT-branchen, Kommu-
neKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandS-
tandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af
forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsor-
ganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Mybanker , Nationalbanken, NASDAQ Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, Postnords Juridiske afdeling,
20/20
Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Skibs- og
Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Øko-
nomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i
Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union,
Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark.
5. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft
bemærkninger med indhold
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med
indhold:
Danmarks Skibskredit, Danmarks Nationalbank, Den danske Fondsmæg-
lerforening, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Forsikring & Pension, Lokale Pengeinstitutter, Michael Camphausen, VP
Securities A/S, Det Færøske Finansministerium.
Herudover har følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft be-
mærkninger med indhold til den del af forslaget, der vedrører hvidvask:
Advokatsamfundet, Danmarks Nationalbank, Danske Advokater, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Dan-
mark, Finansforbundet, Forbrugerrådet, Forsikring og Pension, Lokale
Pengeinstitutter.


Høringsliste – Eksterne høringsparter
Organisationer:
Advokatrådet
Akademisk Arkitektforening
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Børsmæglerforeningen
Intertrust (Denmark)
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederiforening
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Metal
Dansk Pantebrevsforening
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Finanstilsynet
3. september 2018
J.nr. 1911-0021
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 47 Bilag 1, L 47 A Bilag 1, L 47 B Bilag 1
Offentligt
2/3
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Ejendomsforeningen
Energi og Olieforum
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finansiel Stabilitet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Ane Marie Christensen
Foreningen Danske Revisorer
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter
Frivilligrådet
FSR – danske revisorer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Garantiformuen
Garban-Intercapital Scandinavia
Horesta
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Investeringsfondsbranchen
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Kuratorforeningen
KøbmandStandens OplysningsBureau
Landbrug & Fødevarer
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mybanker
3/3
Nationalbanken
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets
Parcelhusejernes Landsforening
Postnords Juridiske afdeling
Regionale Bankers Forening
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland


ERHVERVSMINISTEREN
3. oktober 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings-
svar ad L 47 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme (hvidvaskloven), lov om kapitalmarkeder og forskellige andre
love.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 47 Bilag 1, L 47 A Bilag 1, L 47 B Bilag 1
Offentligt