Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. (Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. (Planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Strategisk planlægning for landsbyer). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning i konsekvensområder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening). (Bilag 1)
Aktører:
L 51 - Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L51/bilag/1/1946154.pdf
17. september 2018 18/06300-3 Click here to enter text. Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning (Strategisk plan- lægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.) 1. Indledning Lovforslaget om ændring af planloven bygger videre på regeringens af- tale fra juni 2016 ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kom- muner, borgere og virksomheder i hele landet” med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for så vidt angår opfølgning på de to udvalg om henholdsvis levedygtige landsbyer og planlovens ekspropriationsbe- stemmelser. Det fremgår således bl.a. af aftalen, at aftaleparterne er enige om at sætte et fornyet fokus på landsbyernes fremtid, og hvordan de kan være leve- dygtige. På den baggrund nedsatte erhvervsministeren i juli 2017 Udval- get for levedygtige landsbyer, som den 9. april 2018 afgav rapport med 17 anbefalinger. Udvalget anbefaler bl.a., at landsbyernes levedygtighed skal understøttes ved at sikre, at kommunerne foretager en strategisk planlægning af landsbyer. Lovforslaget er et led i regeringens opfølgning på udvalgets anbefalinger vedrørende den del, der omfatter planloven, og vil således ikke stå alene. På samme måde indeholder lovforslaget den del af regeringens opfølg- ning på Ekspropriationsudvalget, som vedrører ændringer i planloven. Ekspropriationsudvalget skulle ifølge den politiske aftale se på mulighe- der for og konsekvenser ved at forbedre borgernes retssikkerhed ved ek- spropriation efter planloven. Som opfølgning på Ekspropriationsudval- gets betænkning nr. 1569 af juni 2018 foreslås det, at borgernes retsstil- ling ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget gennemsig- tighed om ekspropriation efter planloven og indførelse af en 5-årig sol- nedgangsklausul for lokalplaner som ekspropriationsgrundlag. Derudover indeholder lovforslaget en tilpasning af reglerne om planlæg- ning omkring produktionsvirksomheder samt en definition af disse. Desuden optages Læsø i den fortegnelse af øer, hvor der kan meddeles dispensation til helårsudlejning af sommerhuse. vervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 51 Bilag 1, L 51 A Bilag 1, L 51 B Bilag 1, L 51 C Bilag 1 Offentligt 2/36 Lovforslaget om ændring af lov om maritim fysisk planlægning giver mulighed for at planlægge for transportinfrastruktur på havet. Lovforslaget blev sendt i høring den 3. juli 2018 med høringsfrist den 13. august 2018 hos en bred kreds af myndigheder, organisationer m.v. Der er modtaget 41 høringssvar, hvoraf 34 høringssvar indeholder be- mærkninger til lovforslaget. Som følge af, at høringen blev foretaget hen over sommerferien, har fle- re bemærket, at der er tale om en kort høringsfrist, ligesom flere kom- muner og KL bemærker, at der er fremsendt et administrativt hørings- svar, da der ikke har været mulighed for en politisk behandling af hø- ringssvaret. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i det pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i dette notat. 2. Generelle bemærkninger Høringen viser overordnet set, at lovforslaget modtages positivt. En lang række organisationer og foreninger er positive overfor forslaget om, at kommunerne fremadrettet skal foretage en strategisk planlægning for landsbyerne, mens holdningen blandt kommunerne er blandet. Dansk Erhverv og DI kan tilslutte sig forslaget om hermetisk lukkede boliger, mens Landbrug & Fødevarer mener, at der ikke bør lempes yderligere. Derudover er der generelt skepsis ved muligheden med undtagelse af KL, Esbjerg Kommune og Aarhus Kommune som mener, at der ikke kun burde være tale om hermetisk lukkede boliger. DE og DN støtter ik- ke forslaget om muligheden for dispensation fra forbuddet om helårsbe- boelse på Læsø. Flere finder det kritisabelt, at høringen ligger hen over sommerferien og ikke muliggør en politisk behandling af høringssvaret. KL tager forbe- hold for efterfølgende politisk behandling af høringssvaret, mens flere kommuner bemærker, at der er fremsendt et administrativt høringssvar, da høringsfristen ikke har muliggjort politisk behandling af høringssva- ret. Kommentarer Det bemærkes, at lovforslaget har været i høring i 6 uger. Høringsfristen hen over sommerferien skal ses i lyset af et ønske om at sikre den hur- tigst mulige ikrafttrædelse af lovændringerne. 3. Bemærkninger 3/36 Kommentarer til høringssvarene vil blive givet med udgangspunkt i føl- gende overordnede emner: 3.1 Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlæg- ning for landsbyer i kommuneplanen 3.2 Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening 3.3 Bestemmelser dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø 3.4 Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropria- tion til virkeliggørelse af lokalplan 3.5 Havplanlægning for transportinfrastruktur 3.6 Øvrige bemærkninger 3.1. Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen Horsens Kommune, Guldborgsund Kommune, Sønderborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Arkitektforeningen, Dansk Byplanlaboratorium, DI, Landbrug & Fødevarer og De Samvirkende Købmænd (DSK) bifalder hensigten om at styrke landsbyerne gennem kommuneplanlægningen. Faaborg-Midtfyn Kommune og Randers Kommune anerkender, at der kan være behov for en mere strategisk til- gang, men påpeger, at kommunerne allerede arbejder intenst med lands- by- og landdistriktsudvikling. Holstebro Kommune og Randers Kom- mune finder det overflødigt at indføre bestemmelser om kommunernes strategiske planlægning for landsbyer, da planloven i forvejen rummer stor frihed for kommunerne til at planlægge for fremme af udviklingen i udvalgte landsbyer. Arkitektskolen Aarhus finder, at den eksisterende planlov kan rumme kommunernes ambitioner om at foretage strategisk planlægning for landsbyer, og at ændringen ikke vil ændre noget for kommuner, der ikke har ambitioner – men kun vil medføre øget bureau- krati og luftige formuleringer i kommuneplanen. Guldborgsund Kommune påpeger, at selvom der i kommunen er stort fokus på udvikling af landsbyer og lokalsamfund, rækker de nuværende strukturelle og økonomiske rammer ikke nødvendigvis til at skabe stra- tegiske og sammenhængende løsninger. KL og Guldborgsund Kommune bemærker, at det er afgørende for landsbyernes udvikling, at der følges op på de øvrige anbefalinger fra landsbyudvalget, da ændringer i planlo- ven ikke alene kan løse udfordringerne i landsbyerne. Randers Kommu- ne foreslår, at erhvervsministeren i stedet for at opstille krav om statiske retningslinjeudpegninger af udfordrede landsbyer etablerer støtteordnin- ger, puljer og lign., jf. landsbyudvalgets anbefaling 3. Dansk byplanlabo- ratorium anbefaler ligeledes, at de nye krav følges op af redskaber, som f.eks. findes i byfornyelsen og nedrivningspuljerne. 4/36 KL påpeger desuden, at der er behov for bedre muligheder for jordforde- ling, herunder midler til at bytte ejerskabet af jord med sigte på bedre bosætningsmuligheder, mere effektiv landbrugsdrift, forbedret klimatil- pasning og tilgængelig natur. Kommentarer Lovforslaget skal ses som et led i regeringens opfølgning på anbefalin- gerne fra Udvalget om levedygtige landsbyer for så vidt angår den del, der umiddelbart vedrører planloven. Udvalget for levedygtige landsby- ers anbefalinger er målrettet regeringen, kommuner og lokalsamfund. Regeringen forventer at følge op på anbefalingerne og udbrede kend- skabet til dem i løbet af efteråret 2018, bla. ved at afsætte midler til en landsbypulje på finanslovsforslaget 2019. Eventuelle nye muligheder for jordfordeling indgår ligeledes ikke i dette lovforslag. Mange kommuner arbejder i forvejen på forskellig vis med udvikling af landsbyer og landdistrikter. Med lovforslaget lægges der op til, at kom- munerne forpligtes til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for ud- vikling af landsbyer, samt forpligtes til at indarbejde retningslinjer for udviklingen af landsbyer. Kommunerne kan i arbejdet hermed bygge vi- dere på den planlægning m.v., som kommunerne hidtil måtte have fore- taget for landsbyer. Strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen KL finder det positivt, at der fastlægges et krav om, at kommunerne fremover skal redegøre og fastsætte retningslinjer for den strategiske ud- vikling af kommunens landsbyer. Randers Kommune finder, at lovforslaget indfører unødigt detaljerede bestemmelser om arbejdsgange og borgerinddragelse og dermed medfø- rer øget statslig styring uden reelt at give nye muligheder for landsbyer- ne. Randers Kommune foreslår, at kapitel 2b fjernes, og at planlægnin- gen for landsbyer alene indarbejdes i planlovens kapitel 4 om kommu- neplanlægning i form af retningslinjer og redegørelseskrav som fremsat i lovforslaget. Randers Kommune foreslår desuden, at det skal være op til det enkelte byråd at vurdere i hvilket omfang, det er nødvendigt at fore- tage strategisk planlægning for landsbyer. Randers Kommune efterspør- ger endvidere en tydeligere definition af levedygtig landsby og dens modsætning, af differentieret udvikling og af om der reelt er tale om, at kommune skal udpege rekonstruktionsområder jf. rapporten fra Udvalget for levedygtige landsbyer. Horsens Kommune ønsker konkrete retningslinjer for, hvad der menes med udvikling af landsbyer, blandt andet for at sikre, at kommunerne ar- bejder på samme måde med den strategiske planlægning for landsbyer. Sønderborg Kommune ønsker, at begreberne landsbysamfund, lokalom- råde, åbenland, landområder og landsbyer bliver klart defineret. 5/36 Aarhus Kommune efterspørger en præcisering af, om f.eks. udvikling af landsbyer omfatter fysisk planlægning og om byudviklingsområder skal overføres til byzone, men anbefaler, at det bliver op til byrådet at define- re, hvad den strategiske planlægning skal indeholde. Aarhus Kommune finder, at der bør skelnes mellem landsbyer i yderområder og landsbyer tæt op ad en større by i vækst. DN mener, at det af lovforslagets bemærkninger tydeligt bør fremgå, at en målrettet og differentieret indsats ikke behøver at betyde vækst i ud- bygningsmuligheder, men også kan være forbedring af kulturmiljø eller adgang til natur. DN peger på, at listen med levedygtighedskriterier på side 64 bør suppleres med forhold som en bæredygtig udvikling; et rent miljø, attraktive landskaber og kvalitet i- og adgang til naturen. DN på- peger endvidere, at det bør tydeliggøres i lovbemærkningerne, at det ik- ke er hensigten at åbne for spredt og uplanlagt bebyggelse uden for landsbyafgrænsningen. DN, Dansk Idrætsforbund (DIF) og Friluftsrådet påpeger behovet for at skabe adgang til landskaber og natur. Friluftsrådet opfordrer til, at kom- munerne forpligtes til at medtænke friluftsliv og natur som et vigtigt pri- oriteringsområde i den langsigtede planlægning. DIF foreslår, som et led i kommunernes forpligtelse til strategisk planlægning for landsbyer, at gøre anmeldelsesordningen i forbindelse med nedlæggelse af veje og sti- er i Naturbeskyttelseslovens § 26 a til en tilladelsesordning med høring, for at begrænse konsekvenserne for det rekreative liv. DIF foreslår end- videre, at varetagelsen af idræts- og sundhedsinteresserne skrives ind i planloven på linje med den række af andre interesser, som kommunepla- nen skal indeholde retningslinjer for, da dette vil falde fint i tråd med, at udvalgets fjerde kriterium, der karakteriserer, at den levedygtige landsby har ”social og kulturel sammenhængskraft”. DSK opfordrer til, at lovforslagets bemærkninger suppleres med en ud- dybning af, at privat service blandt andet omfatter dagligvareforsyning. TDC mener, at det i lovforslaget bør adresseres, at den strategiske plan- lægning for landsbyer også bør sikre, at der uden barrierer kan etableres og udbygges den nødvendige digitale infrastruktur i landsbyer og land- områder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at den strategiske planlægning også skal ske under hensyntagen til de erhverv, der naturligt er beliggende i og ved landsbyerne, som f.eks. landbrug. Landbrug & Fødevarer ønsker til lov- forslagets del om strategisk planlægning for landsbyer en beskrivelse af konkrete muligheder og virkemidler, herunder muligheder for at indføre opmærksomhedszoner om eksisterende husdyrbrug, hvor der skal fore- tages en konkret vurdering af lugt inden der kan etableres boliger. Kommentarer 6/36 Udvalget for levedygtige landsbyer anbefaler bl.a., at landsbyernes le- vedygtighed skal understøttes ved at sikre, at kommunerne foretager en strategisk planlægning af landsbyer. De foreslåede ændringer er fremsat som opfølgning på udvalgets overvejelser om, at en strategisk planlæg- ning, der aktivt tager stilling til udviklingen af kommunens landsbyer, er et væsentligt redskab i bestræbelsen på at fremme levedygtige og attrak- tive landsbyer til gavn for borgere og erhvervslivet i hele landet. Med lovforslaget lægges der derfor op til, at kommunerne forpligtes til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsby- er, samt forpligtes til at indarbejde retningslinjer for udviklingen af landsbyer. Den strategiske planlægning skal bidrage til at gøre kommu- nens udviklingsmuligheder og planlægning i landsbyer mere nærværen- de og fokuseret samt styrke den kommunalpolitiske diskussion med bor- gerne. Den strategiske planlægning bør udtrykke en bevidst politisk prioritering af, hvad der er fundamentalt for udviklingen i landsbyer, hvad der skal være sigtepunkterne for og prioriteringen i den lokale politik, og at ud- viklingen skal ske efter bæredygtige principper. Tilføjelsen af et nyt ka- pitel 2 b med regler om strategisk planlægning for landsbyer skal under- strege, at den strategiske planlægning for landsbyer vurderes at være af væsentlig betydning for at fremme levedygtige og attraktive landsbyer til gavn for borgere og erhvervslivet i hele landet. Ifølge lovforslaget skal den strategiske planlægning for landsbyer fore- tages under hensyn til de lokale forhold. Det betyder bl.a., at detalje- ringsgraden af den strategiske planlægning kan variere fra kommune til kommune, og at kommunerne kan beslutte på hvilket nærmere grundlag og efter hvilken metode den strategiske planlægning foretages. I ud- gangspunktet er det således op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, på hvilket grundlag den strategiske planlægning skal foretages, her- under i hvilket omfang den skal baseres på henholdsvis konkrete analy- ser af udvalgte landsbyer og mere generelle analyser af typer af lands- byer efter kriterier, som kommunalbestyrelsen vurderer relevante. Den strategiske planlægning skal dog i alle tilfælde sammenhængende tage stilling til muligheder for udvikling af hele kommunens landsbyer. Det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, hvorledes retningslinjer for udvik- lingen af landsbyer skal formuleres. Bl.a. om de skal fastsættes som kon- krete retningslinjer for bestemte områder, eller som mere generelle ret- ningslinjer på baggrund af kriterier, der er relevante for den pågælden- de kommune. For kommuner, hvor strategisk planlægning for landsbyer ikke vurderes relevant, f.eks. en bykommune uden udfordrede landsbyer, kan det i kommuneplanens redegørelse med henvisning dertil beskrives, at der ik- ke er behov for strategisk planlægning efter reglerne i kapitel 2 b. Kom- munalbestyrelsen i en større bykommune som Aarhus vil ligeledes have mulighed for at fastsætte generelle retningslinjer om udvikling af kom- 7/36 munens landsbyer på baggrund af den ønskede rollefordeling mellem landsbyerne og Aarhus by. Om en landsby er levedygtig kan karakteriseres ved en række forhold, der kan afhænge af og variere med de lokale forhold og landsbyens geo- grafiske beliggenhed i forhold til større byer. Der kan således være stor forskel på, hvad der for landsbyer har betydning for, om de betragtes som levedygtige. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vil det dog som udgangspunkt gælde, at landsbyen alene eller sammen med an- dre landsbyer eller større bysamfund i højere eller mindre grad kan til- byde indbyggerne tidssvarende boliger i varierende former, tilgængelig- hed til beskæftigelse, mulighed for etablering af virksomhed, social sammenhængskraft, nærhed til offentlig og privat service, idræts- og fri- tidsaktiviteter samt passende trafikal og digital infrastruktur. Udvikling af landsbyer er ikke nødvendigvis identisk med fysisk plan- lægning og en geografisk udvidelse af landsbyer. Udvikling af landsbyer kan eksempelvis bestå af andre tiltag for at understøtte levedygtigheden af lokalsamfund inden for landsbyens eksisterende fysiske rammer, og kan efter omstændighederne også bestå i at omdanne, og eventuelt redu- cere, bebyggelsen inden for landsbyens fysiske rammer. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til de landsbyer, som må karak- teriseres som udfordrede, og under hensyn til de lokale forhold vurdere, hvad der er planlægningsmæssigt relevante forskelle, som kommune- planlægningen skal forholde sig til for at fremme en differentieret og målrettet udvikling af kommunens landsbyer. Det er ikke indeholdt i lov- forslaget, at kommunalbestyrelsen skal udpege rekonstruktionsområder jf. rapporten fra Udvalget om levedygtige landsbyer. Det vurderes, at lovforslagets bemærkninger kan suppleres, præciseres og eksemplificeres på baggrund af de modtagne høringssvar, navnlig at levedygtighedskriterier kan suppleres med hensyn til adgang til natur, og at anvendelsen af visse begreber (landsbyer og udvikling af landsby- er) kan præciseres. Bemærkningerne kan endvidere suppleres mht. hvad der forstås ved udvikling af landsbyer og differentieret og målrettet ind- sats. Det falder uden for regeringens formål med dette lovforslag at foreslå ændringer i naturbeskyttelsesloven. Det vurderes, at vigtigheden af digital infrastruktur allerede fremgår af lovforslagets bemærkninger. Udbygning af den digitale infrastruktur i landsbyerne bør fortsat ske efter planlovens regler, så en evt. påkrævet planlægning kan ikke tilsidesættes med det formål at sikre digital infra- struktur. Bedre digital infrastruktur er herudover en selvstændig anbefa- ling fra Udvalget om levedygtige landsbyer, som der følges op på i an- den sammenhæng. 8/36 De foreslåede bestemmelser om strategisk planlægning for landsbyer ændrer ikke på de gældende hensyn til erhverv, herunder produktionser- hverv, eller på regler om overførsel til byzone. Kommunerne skal såle- des fortsat planlægge med afstand til eller tage hensyn til højde i forhold til produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og hus- dyrbrug. Der henvises til høringsnotatets afsnit 2.2. Metode og vejledning Guldborgsund Kommune og dansk byplanlaboratorium finder det posi- tivt, at lovforslaget lægger op til metodefrihed. KL ønsker, at det snarest meldes ud, om der vil blive fastsat nærmere krav til metoden og grundlaget for kommunernes strategiske planlæg- ning i en bekendtgørelse. DN mener, at der er behov for at indføre krav om en fælles analysemo- del, så der fastlægges entydige retningslinjer for baggrundsanalysen med udgangspunkt i den model, som udvalget for levedygtige landsbyer har anbefalet. DSK mener ligeledes, at der er behov for, at erhvervsministe- ren fastsætter nærmere regler om grundlaget for den strategiske plan- lægning af landsbyer. KL og DN ønsker, at der udarbejdes en vejledning om kommunernes strategiske planlægning for landsbyer. Kommentarer Mange kommuner arbejder i forvejen på forskellig vis med udvikling af landsbyer og landdistrikter. Det vægtes højt, at kommunerne får til- strækkelig fleksibilitet og metodefrihed til at gennemføre den strategiske planlægning, som de finder det hensigtsmæssigt under hensyn til de lo- kale forhold. Kommunerne kan, med forbehold for eventuelle regler fast- sat i medfør af den foreslåede § 5 c, stk. 3, beslutte på hvilket nærmere grundlag og efter hvilken metode den strategiske planlægning foretages. Kommunerne kan således i arbejdet med den strategiske planlægning bygge videre på den planlægning m.v., som kommunerne hidtil måtte have foretaget for landsbyer. For at kunne sikre kvaliteten af den strategiske planlægning for landsby- er, herunder for at kunne tilpasse grundlaget for den strategiske plan- lægning på baggrund af de løbende erfaringer med planlægningen, vur- deres det dog, at der skal være mulighed for at fastsættes regler om det nærmere grundlag for kommunalbestyrelsens strategiske planlægning. Derfor giver lovforslaget mulighed for, at erhvervsministeren kan fast- sætte regler om grundlaget for den strategiske planlægning for landsby- er. Bemyndigelsen kan benyttes til at sikre kvaliteten af den strategiske planlægning for landsbyer, herunder til at kunne tilpasse grundlaget for den strategiske planlægning på baggrund af de løbende erfaringer med planlægningen. Bemyndigelsen vil eksempelvis kunne benyttes til at fast- 9/36 sætte regler om, at den strategiske planlægning helt eller delvis skal ud- føres på grundlag af en konkret vurdering af de enkelte landsbyer med særlig inddragelse af lokalsamfundene. Bemyndigelsen vil tillige kunne benyttes til at fastlægge hensigtsmæssige procedurer for inddragelse af berørte lokalsamfund og nabokommuner m.v. Herved bliver det også muligt på baggrund af de løbende erfaringer med kommunernes strate- giske planlægning at udbrede metoder og procedurer, som generelt har vist sig hensigtsmæssige. Det er således ikke hensigten at bemyndigelsen vil blive udnyttet fra lov- forslagets ikrafttræden, men at den skal kunne tages i anvendelse, hvis der viser sig et behov for at fastsætte nærmere regler om grundlaget for den strategiske planlægning for landsbyer, eller når der er opnået et er- faringsgrundlag og en best practise for kommunernes strategiske plan- lægning for landsbyer. Der vil blive udarbejdet en vejledning om strategisk planlægning for landsbyer, som bl.a. vil indeholde eksempler på strategisk planlægning for landsbyer i kommuner med forskellige udfordringer og med forskel- lig detaljeringsgrad. Opgavens omfang KL, Horsens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Guldborgsund Kommune gør opmærksom på, at der er tale om en omfattende opgave, især hvis der stilles krav om en strategisk plan for alle landsbyer i kom- munen. Randers Kommune bemærker, at det ikke er realistisk at gen- nemføre en grundig strategisk planlægning i dialog med f.eks. 85 lands- byer, og at der derfor må blive tale om generelle betragtninger. Faaborg-Midtfyn Kommune gør opmærksom på, at kommuneplanrevisi- oner, som sendes i høring i 1. halvår 2019, ikke vil kunne indeholde det beskrevne omfang af redegørelser mv. og foreslår, at der fastsættes en overgangsperiode eller mulighed for, at de nye lovkrav kan opfyldes gennem efterfølgende kommuneplantillæg. Kommentarer Det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, hvorledes retningslinjer for udviklingen af landsbyer skal formuleres. Bl.a. om de skal fastsættes som konkrete retningslinjer for bestemte områder, eller som mere generelle retningslinjer på baggrund af kriterier, der er relevante for den pågæl- dende kommune. Der stilles således ikke krav om, at der skal fastsættes konkrete retningslinjer for hver enkelt landsby i kommunen. Der defineres ikke en præcis nedre grænse for en landsbys størrelse, men den strategiske planlægning efter loven vil i almindelighed skulle omfatte landsbysamfund med mere end 200 indbyggere. Dette svarer til Danmarks Statistiks byområdedefinition, der forudsætter en sammen- hængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mel- lem to huse ikke overstiger 200 meter. Kommunerne kan medtage min- 10/36 dre landsbyer, hvis kommunen vurderer, at det er relevant under hensyn til de lokale forhold. Det vurderes, at dette bør præciseres i lovbemærk- ningerne. Det vurderes, at der bør tilføjes en overgangsbestemmelse i lovforslaget, hvorefter der ikke vil blive stillet krav om, at kommuneplanrevisioner, som sendes i høring i første halvdel af 2019, indeholder strategisk plan- lægning for landsbyer. 3.2. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder be- lastet af lugt, støv eller anden luftforurening Esbjerg Kommune kvitterer for, at lovforslaget giver mulighed for, at kommunerne kan udnytte bymidterne og imødekomme en stigende efter- spørgsel særligt i de større byer ved at planlægge for hermetisk lukkede bygninger til boliger i områder belastet med lugt, støv eller anden luft- forurening. Dansk Byplanlaboratorium ser god samfundsøkonomi i at omdanne eksisterende arealer frem for at tage jomfruelig jord i brug. KL er som udgangspunkt positiv overfor muligheden for at kunne etab- lere boliger i områder belastet af lugt, støj og luft, som har været et øn- ske hos KL og flere kommuner. KL mener dog, at de hermetisk lukkede bygninger har vidtgående begrænsninger, da der også bør kunne være al- taner og åbne vinduer. DI kan tilslutte sig forslaget om hermetisk lukkede bygninger til boliger i lugtbelastede områder. Landbrug & Fødevarer roser forslaget for at an- erkende behovet for at øge retssikkerheden for virksomheder i forbindel- se med planlægning af boliger i nærheden af industrivirksomheder, her- under fødevarevirksomheder. Dansk Metal støtter forslaget, da de finder det helt afgørende, at der også fremover kan drives produktionsvirksom- heder på danske havne. Landbrug & Fødevarer roser særligt forslaget for den meget veloverve- jede beskyttelse af såvel produktionsvirksomheder og beboere i lugtbela- stede områder, idet forslaget ses som afgørende for, at eksisterende virk- somheder kan fortsætte deres drift og investeringer, hvis der etableres boliger i deres nærhed. De vurderer det som helt afgørende, at der ikke slækkes på forslaget på dette punkt. Kommentarer Flere kommuner, har udtrykt ønske om at få mulighed for at kunne plan- lægge for nye boligbebyggelser i områder påvirket af lugt, støv og anden luftforurening på baggrund af den stigende efterspørgsel efter boliger i de større byer, og for at kunne udvikle tidligere erhvervsarealer til bo- ligområder eller blandede byområder på en hensigtsmæssig måde. Lov- forslaget imødekommer ønsket. 11/36 Hermetisk lukkede bygninger og mekanisk ventilation Danske Regioner foreslår, at havne, der i dag fungerer som havne for landing af råstoffer undtages fra muligheden for, at der kan etableres bo- liger som hermetisk lukkede bygninger på den pågældende havn. Horsens Kommune foreslår tydeliggørelse af, at hermetisk lukkede byg- ninger til boliger er en undtagelse, som kan anvendes, hvor andre bolig- kvaliteter kan opveje, at bygningen er lukket. Brønderslev Kommune anfører, at hermetisk lukkede boliger måske kan fungere i etageboliger, men at langt den største byudvikling i Vendsyssel sker som enfamiliehuse og tæt-lave boliger. Brønderslev Kommune fin- der i den forbindelse, at lovkravene i praksis betyder, at kommunerne ikke har metodefrihed og vurderer, at boliggrunde med vilkår om herme- tisk lukkede bygninger vil være usælgelige. Odense Kommune vurderer, at der må forventes at komme et vist pres på kommunerne i forhold til at udarbejde lokalplaner, såfremt det er økonomisk attraktivt for bygherrer/investorer. Odense Kommune ser desuden væsentlige, uafklarede problemstillinger fsva. mekanisk ventila- tion, herunder bl.a. vedligeholdelse og kontrol af anlæggene, samt vejle- dende grænseværdier, livskvalitet ved at kunne åbne vinduer- ne/bæredygtighed og boligkvalitet. Asfaltindustrien og DN finder henholdsvis, at forslaget om at bygge bo- liger i konsekvensområder er vanskeligt at implementere i praksis, hvor der skal tages højde for variationer i vejr- og vindforhold, og at vurde- ringen af, hvilke boliger i en bygning, der i givet fald skal være herme- tisk lukkede og hvilke, der ikke skal - også over tid - vil være usikker pga. lugt-, luft- og støjmålingers kompleksitet. Dansk Byplanlaboratorium finder det ikke acceptabelt at opføre boliger med hermetisk lukkede vinduer, idet man bør fastholde det høje niveau for danske boliger, og Arkitektskolen Aarhus finder, at da forslaget hin- drer udluftning medfører det, at boligers indeklima er helt afhængig af mekaniske løsninger. Arkitektskolen Aarhus peger på, at vedligeholdelse af tekniske ventilationsanlæg vil være afhængig af velfungerende bolig- foreninger og finder, at alle beboere bør beskyttes mod uacceptable mil- jøpåvirkninger - også beboere i dårligt fungerende boligforeninger. Randers Kommune opfordrer til, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og 15, fremtidssikres, så anvendelse af nye teknologier muliggøres, uden at planloven og de enkelte lokalplaner skal ændres. Horsens Kommune fo- reslår desuden, at krav om placering af hoveddøre til lejligheder i konse- kvensområder præciseres. Københavns Kommune finder ikke, at der er grundlag for at undtage døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold fra § 15 b, da man ikke entydigt kan sige, at disse mennesker ikke har mulighed for at væl- 12/36 ge et andet sted at bo, og da forslagets krav giver tilstrækkelig boligkva- litet, ligesom forslaget vil være en yderligere begrænsning for kommu- nen. Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at forslaget er et mar- kant skred i den politiske holdning til, hvad borgere bør udsættes for samt et opgør med målsætningen om sunde boliger og reguleringsprin- cippet om, at forureneren betaler. DN mener, at kommunerne i planlæg- ningen må beslutte, om der skal være boliger eller forurenende erhverv i konkrete områder, som ikke med rimelighed kan rumme begge funktio- ner. DN foreslår, at regeringen ikke fremsætter lovforslag, der tillader boliger i områder belastet med lugt, støv eller anden luftforurening, da borgerne ikke skal betale for dårlig planlægning med deres helbred og forringet boligkvalitet. I stedet anbefaler DN at kommunerne bør have pligt til at anvise virksomhederne en anden lokalitet, såfremt de ønsker at planlægge boliger tættere på virksomhederne. Arkitektskolen Aarhus finder, at forslaget om at tillade planlægning for hermetisk lukkede boliger og mekanisk ventilation er problematisk, da det ændrer ved det grundlæggende princip om, at miljølovgivningen skal være med til at afhjælpe miljøkonflikter. Danske Regioner finder, at forslaget svækker intentionerne i den nuvæ- rende planlov, idet der gives mulighed for at etablere boliger i områder, der er miljøbelastede, og da der ligger en latent mulighed for konflikt selv med forudsætningen om hermetisk lukkede boliger. Fredericia Kommune peger på, at der sættes loft for virksomheders ud- viklingsmuligheder ved udnyttelse af lovens mulighed for at etablere bo- liger i konsekvenszonen, mens Esbjerg Kommune påpeger, at det evt. kan overvejes, om der skal sættes en max grænse for påvirkningen. Odense Kommune, Arkitektskolen Aarhus, Danske Havne, Danske Re- gioner, Asfalt Industrien, og DN ser en risiko for, at forslaget vil medfø- re klager og kontroverser mellem virksomheder og borgere og evt. vil kunne få negative konsekvenser for virksomhederne i forbindelse med ændringer og udvidelser. Asfaltindustrien finder, at forslaget risikerer at erstatte klare og operative regler i den nuværende lov med uklarhed og usikkerhed, og at der der- med åbnes for konflikter til gene for borgere og produktionsvirksomhe- der. Asfaltindustrien finder endvidere, på baggrund af at det er svært for produktionsvirksomheder at finde egnede beliggenheder, at områder ud- lagt til produktionserhverv bør medføre, at der kan etableres produkti- onsvirksomheder fremfor etablering af boliger. Kommentarer Lovforslaget har til formål at imødekomme den stigende efterspørgsel efter boliger i de større byer og for at kunne udvikle tidligere erhvervs- 13/36 arealer til boligområder eller blandede byområder på en hensigtsmæs- sig måde. Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse aktivt at beslutte, om og i hvilket omfang, der kan etableres hermetisk lukkede bygninger til boliger i deres kommune, eller om det ikke skal være en mulighed i kommunen. Det vil således bero på den enkelte kommunalbestyrelses overvejelser og kvalitative vurdering om, hvordan kommunalbestyrelsen ønsker at forme byen, eller områder i byen, så den bliver god at bo, fær- des og være i. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner opstiller kommunerne bestemmelser om, hvordan ny bebyggelse i området skal udformes, herunder bl.a. bebyggelsens og udendørs opholdsarealers om- fang og udformning. Råstofhavne af national betydning vil, på linje med øvrige erhvervshav- ne af national betydning, være omfattet af statens tilsyn med nationale interesser i kommunernes planlægning. Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere om havne, som fungerer som landing af råstoffer, bør undtages for muligheden for hermetisk lukkede bygninger til boliger. Det er en betingelse, at boligbebyggelserne er hermetisk lukkede, og at der er mekanisk ventilation, hvor luftindtag placeres i en højde, hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt. Formålet er, at den forurenede/belastede luft ikke kommer ind i boligen f.eks. ved åbne vinduer, via altaner eller gennem den mekaniske ventila- tion. Lovforslaget stiller ikke krav til selve indretningen af bygningen, herun- der hvordan indgangsdøre skal indrettes, brandsikkerhed, eller hvordan beregningen af forureningen skal foretages. I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de foreslåede bestemmel- ser vil det være bygherre, der skal afholde udgifterne til afskærmnings- foranstaltninger samt udgifter som følge af afskærmningsforanstaltnin- gerne, og ikke produktionsvirksomhederne. Udgifter som følge af af- skærmningsforanstaltningerne, kan eksempelvis være udgifter til opfyl- delse af brandkravene i bygningsreglementet. Princippet om at forureneren betaler følges ikke i dette lovforslag, idet kommunalbestyrelsen og bygherre netop aktivt vælger at lægge en byg- ning i et område, der allerede er belastet af lugt, støv eller anden luft- forurening. Det vil derfor ikke være virksomheden, som skal betale for afværgeforanstaltninger i forhold til bygningen, men bygherre, som øn- sker at bygge der. Muligheden for hermetisk lukkede bygninger til boliger omfatter ikke døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold, som plejehjem, æl- dreboliger, handicapboliger, kostskoler m.v., hvad der hænger sammen 14/36 med den frivillighed, der skal være for det enkelte mennesker, ved at vælge at bo i en hermetisk lukket bolig i et område belastet af lugt, støv eller anden luftforurening. Det er således afgørende, at det er fuldt ud frivilligt, om man ønsker at bo i et område belastet af lugt, støv eller an- den luftforurening, og ikke har behov for at kunne åbne vinduerne, selv om forslagets krav sikrer en tilstrækkelig boligkvalitet. Netop ved at bo på fx en døgninstitution bor man på et sted, som varetager nogle funkti- oner, som skal imødekomme det enkelte menneskes behov, hvad enten det er pleje eller uddannelse. Det enkelte menneske som har behov for den funktion, som døgninstitutionen varetager, har i den situation ikke indflydelse på lokaliteten. Af lovtekniske grunde er undtagelsen om døgninstitutioner blevet flyttet fra lovbemærkningerne til lovteksten. Lokalplanens redegørelse, dokumentationskrav og sammenhæng til anden lovgivning Holstebro Kommune mener, at forslagets krav om, at en bygning skal være hermetisk lukket vil kunne indskrives i en lokalplan, så der efter- følgende kan stilles betingelser mv., mens Københavns Kommune efter- spørger mere præcise anvisninger for dokumentationskrav i redegørelsen til lokalplaner. Lyngby-Taarbæk Kommune finder, at der er betydelige udfordringer ved at skulle redegøre i lokalplaner for, hvordan der tages højde for produk- tionsvirksomhedernes udviklingsmuligheder. Samtidig vurderes fleksibi- liteten i forslaget i givet fald at være vanskelig at udnytte. Randers Kommune finder, at redegørelseskravet i § 16 stk. 10, er unød- vendig, da kommunerne er i dialog med virksomhederne, ligesom det bemærkes, at de detaljerede beskrivelser af afværgeforanstaltninger mod luftforurening hører hjemme i en vejledning fremfor i selve loven. Ran- ders Kommune finder endvidere, at forslaget indfører (unødigt) detalje- rede bestemmelser i planloven. Landbrug & Fødevarer ser det som positivt, at kommunerne forpligtes til at inddrage berørte virksomheder i den lovpligtige redegørelse, så alle konkrete forhold tages i betragtning. Dansk Erhverv og DTL-Danske Vognmænd støtter forslaget om, at lo- kalplanforslag, som omfatter boliger i konsekvensområder og i højder, hvor støv eller anden luftforurening er over grænseværdierne, skal inde- holde en redegørelse for, hvordan planen tager højde for transport- og logistikvirksomheder i erhvervsområdet i dialog med virksomhederne. Odense Kommune ser en række uhensigtsmæssigheder i forhold til do- kumentation og kontrol samt at indhente oplysninger fra virksomheder- ne, som kan ventes at medføre øget bureaukrati og meromkostninger. Randers Kommune stiller en række spørgsmål, herunder om bl.a. hvor- vidt der gives rum for ”bagatelgrænser”/konkrete vurderinger i forhold 15/36 til kortlægning af kilder til lugt, støv eller anden luftforurening, hvilke dokumentationskrav der vil blive stillet herunder om der er tale om be- regninger eller målinger, om der er tale om permanente eller periodevise påvirkninger, hvem der har erstatningsansvaret, hvis det viser sig at de afværgende foranstaltninger er utilstrækkelige, konsekvenser for inve- storernes investeringssikkerhed mv.. De anbefaler, at staten i samarbejde med kommunerne laver et eftersyn af og en vejledning om sammenhæn- gen mellem de forskellige lovgivninger, så modsatrettede miljøbegreber afklares. Aarhus Kommune efterlyser ligeledes en beskrivelse af forhol- det til miljøbeskyttelsesloven, som er uddybet i et juridisk notat, som kommunen har fået udarbejdet. KL opfordrer til, at der hurtigst muligt, igangsættes et udviklings- og analysearbejde vedr. bestemmelserne i både plan- og miljølovgivning, der vedrører kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, luft og støj. Arbejdet bør have til formål at undersøge mulighederne for at åbne for videre, præcise rammer for lokalplanlægning i områder, der er miljøbelastede. KL har været i dialog med DI herom, og parterne er enige om relevansen af sådant et arbejde og ønsker begge at indgå heri. Dansk Byplanlaboratorium finder for så vidt angår støv og lugt behov for uddybende vejledninger, som kan bygge bro mellem miljø- og plan- lov samt give mulighed for mere kvalitative stedspecifikke vurderinger. Kommentarer Redegørelseskrav i forbindelse med planlægning af hermetisk lukkede bygninger til boliger gælder i forvejen ved planlægning af hermetisk lukkede bygninger til kontorer og ved planlægning af boliger i områder, hvor støjgrænserne er overskredet (bl.a. i transformationsområder), og anses for nødvendige, når der planlægges i områder, hvor grænseværdi- erne for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet. Der skal gøres rede for, hvordan planen tager højde for produktions- virksomhederne, transport- og logistikvirksomhederne i erhvervsområ- det. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med pro- duktionsvirksomhederne, transport- og logistikvirksomhederne. Redegørelsen kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af af- skærmningsforanstaltninger kan sikre mod forurening indenfor, og at grænseværdier er overholdt på de påbudte udendørs opholdsarealer for boliger, således at det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne og påbud. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder. I forhold til krav til dokumentation vil dette blive eksemplificeret i for- bindelse med opdateringen af Erhvervsstyrelsens vejledning om produk- tionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægning. 16/36 For så vidt angår det rejste spørgsmål om erstatningsansvar vil det være bygherre, der i henhold til lokalplanen skal sikre, at bygningen på ibrug- tagningstidspunktet er udformet sådan, at forurenet luft ikke kan trænge ind i bygningen (det vil sige, at bygningen er hermetisk lukket i de høj- der, hvor grænseværdierne er overskredet), og at ventilationsluften ikke er forurenet med lugt, støv eller anden luftforurening (det vil sige, at luftindtaget til den mekaniske ventilation er placeret i en højde, hvor grænseværdierne er overholdt). Forholdet mellem planloven og miljøbeskyttelsesloven, vil blive beskre- vet i Erhvervsstyrelsens vejledning og ikke i bemærkningerne til loven. Det vurderes, at Erhvervsstyrelsen bør indlede en dialog med KL i for- hold til at afdække, hvad et evt. udviklings og analysearbejde, mv. skal afdække. Konsekvensområder Aarhus Kommune finder, at forslaget ikke er vidtgående nok og foreslår, at der skabes mulighed for hermetisk lukkede bygninger alle steder, hvor der skal tages hensyn til lugt, støv og luftforurening, uafhængigt af kon- sekvensområder. KL finder, at konsekvensområder er et unødvendigt bureaukratisk lag i planlægningen, idet der i lokalplanlægningen skal tages hensyn til muli- ge miljøkonflikter, uanset om der er udpeget et konsekvensområde eller ej. KL mener desuden, at det skal fremgå tydeligt, at det er frivilligt at udpege konsekvensområder og ikke et krav. Dansk Industri (DI) foreslår konkret, det skal være obligatorisk at af- grænse konsekvensområder ud fra virksomhedernes udviklingsbehov og ikke blot en mulighed, set i forlængelse af lovens formålsparagraf. Kommentarer Både hermetisk lukkede bygninger til kontorer og boliger er afgrænset til konsekvensområder, da det er opmærksomhedsområder, hvor folk, der bosætter sig der, ved, at der er/kan være forurening fra en virksom- hed, og at en virksomhed er opmærksom på, at der kan tillades herme- tisk lukkede bygninger i området uden om virksomheden. Konsekvensområder kan kun placeres omkring erhvervsområder forbe- holdt produktionsvirksomheder og transport- og logistikvirksomheder, hvorfor en mulighed for at kunne bygge alle steder, vil medføre, at andre typer virksomheder end dem som er i et erhvervsområde, vil kunne blive berørt, f.eks. husdyrbrug. Kommunerne kan (men skal ikke) i kommuneplanen udlægge et konse- kvensområde omkring de udpegede erhvervsområder forbeholdt produk- tionsvirksomheder. Konsekvensområderne skal opfattes som en mulig- hed for kommunen til, at udpege et opmærksomhedsområde, som synlig- 17/36 gør at den pågældende produktionsvirksomhed har en miljøpåvirkning af de omkringliggende arealer. Det er således kun et krav at udlægge rammer for konsekvensområder i områder belastet af lugt, støv og anden luftforurening, hvis kommunerne ønsker at gøre brug af muligheden for at planlægge for hermetisk lukke- de bygninger. I forbindelse med udpegning og afgrænsning af konse- kvensområder kan virksomhedernes fortsatte drift- og udviklingsmulig- heder inddrages i de planlægningsmæssige overvejelser. Kommunerne kan således (men skal ikke) gå i dialog med virksomhederne om deres evt. behov for udviklingsrum i forbindelse med kommunens planlægning. Opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til ejendommen Fredericia Kommune og Randers Kommune peger på, at definitionen af i umiddelbar tilknytning til ikke er klar, ligesom Odense Kommune ser væsentlige, uafklarede problemstillinger fsva. opholdsarealer i umiddel- bar tilknytning til boligerne. Friluftsrådet understreger vigtigheden af, at der er tale om kvalitetsarea- ler med grøn og varieret natur og anbefaler konkret, at forslaget tydelig- gøres, så der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er adgang til udendørs opholdsarealer af en passende størrelse med grøn natur og plads til at dyrke udendørsaktiviteter, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt. Kommentarer Det er en betingelse, at der i umiddelbar tilknytning til ejendommen skal være adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne skal være overholdt, således at beboere i en bolig, fortsat har adgang til at komme udenfor uden at blive udsat for væsentlige lugtgener eller væ- sentlig forurening. Et sådant udendørs opholdsareal kan f.eks. være et gårdmiljø eller et græsareal tilknyttet et højhus, idet en forurening, som belaster de højere etager pga. røgfaner fra produktionsvirksomheder, ikke må overskride grænseværdierne på gadeniveau. Det vurderes, der er behov for at uddybe lovbemærkningerne i forhold til opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til en ejendom.. I begrebet umiddelbar tilknytning ligger, at beboeren ikke skal ud på en længere gåtur i forbindelse med adgangen til at komme udenfor. Det vil imidler- tid være op til den enkelte kommunalbestyrelse i forbindelse med plan- lægning af nye hermetisk lukkede boligbebyggelser, at foretage en kon- kret vurdering af, om afstanden til de udendørs opholdsarealer kan be- tragtes som værende i umiddelbar tilknytning til ejendommen. Det er ikke et krav, at der skal være grønt og plads til fritidsliv, men der skal være plads til, at beboere i boligerne har adgang til at komme uden- for og opholde sig på arealet. 18/36 Tinglysning Randers Kommune opfordrer til, at kravet om at tinglysning af lokal- planlagte ejendomme belastet af lugt, støv og luftforurening udelades, og Fredericia Kommune ser tinglysningskravet som dobbeltarbejde og en ekstra omkostning for kommunerne. Kommentar Kommunalbestyrelsen på den pågældende ejendom skal lade tinglyse, at grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet, og at der i de højder, hvor grænseværdierne er overskredet, ikke må isættes vinduer, som kan åbnes eller etableres tagterrasse, altaner, m.v. Tinglysningen skal tjene det formål, at de kommende beboere skal gøres særligt opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i et område be- lastet af lugt, støv eller anden luftforurening, hvilket medfører, at der ik- ke kan isættes vinduer, der kan åbnes eller etableres altaner m.v. Ting- lysningen tjener derfor et informativt formål og er ikke en gyldighedsbe- tingelse i forhold til lokalplanen og dens indhold. På den måde kan be- boere, som ikke har orienteret sig i lokalplanen, have mulighed for at blive orienteret via tinglysningen. Det bemærkes, at tinglysningen også sikrer, at beboerne ikke på et sene- re tidspunkt kan etablere oplukkelige vinduer eller altaner, m.v. i højder, hvor grænseværdierne er overskredet, ligesom at lokalplanen også sik- rer dette. Erhvervsministerens tilladelse til at ændre eller ophæve en lokalplan (tilladelse til at dispensere, ophæve eller til at vedtage en ny lokalplan) Randers Kommune foreslår, at § 15 b, stk. 5, udelades, så kommunalbe- styrelsen bliver myndighed på opgaven. Holstebro Kommune stiller spørgsmålstegn ved, om man efterfølgende kan håndtere åbning af bygninger under driften eller ændringer af den, uanset hvilket redskab, der indføres med forslaget, og Odense Kommune ser væsentlige, uafklarede problemstillinger fsva. fremtidssikring af virksomhederne ift. senere udvidelser/ændringer. Danske Havne anbefaler ved et konkret forslag, at definitionen (i be- mærkningerne side 22 som del af afsnit 2.2.2) udvides, så den tager høj- de for, at virksomheders produktion kan være ændret i en midlertidig pe- riode, ligesom der kan ske en udskiftning af virksomheder i konsekvens- området. Da virksomheders produktion for en periode kan være omlagt, og de dermed ikke skal kunne fratages deres mulighed for fortsat at udnytte en miljøgodkendelse fuldt ud, bemærker DI, at der bør foretages en høring af virksomhederne for at sikre, at en produktionsnedgang ikke kun er midlertidig. Desuden bemærker DI, at tilstedeværelse af hermetisk luk- kede naboejendomme til produktionsvirksomheder ikke må påvirke 19/36 kommende miljøgodkendelser i skærpende retning. DI finder, at det bør indføjes i forslaget, at ophævelse af krav om lukkede bygninger i konse- kvensområder belastet af luft, støv og luftforurening kun kan ske efter en langsigtet vurdering. KL mener, at det er uklart hvorfor og efter hvilke kriterier, ministeren skal give tilladelse til, at kommunerne kan ændre eller ophæve en lokal- plan fremfor, at Erhvervsstyrelsen håndterer dette via plantilsyn på linje med de nationale interesser i planlægningen. Randers Kommune vurderer, at det medfører øget statslig styring og mindre kommunalt selvstyre. Asfaltindustrien finder, at dispensationsmuligheden til Erhvervsministe- ren vil give en uacceptabel usikkerhed i forhold til den balance, der er skabt med klare og operative regler. Kommentarer Kommunalbestyrelsen kan ifølge lovforslaget ikke ændre eller ophæve en lokalplan om hermetisk lukkede bygninger til boliger, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet tilladelse hertil. Dette skal sikre, at der eksempelvis ikke på grund af et stigende pres fra beboere i form af klager over lugt, støv eller luftforu- rening eller ønske om altaner, vil ske ændring eller ophævelse af en lo- kalplan, således at der pga. planlægningen kan opstå et grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelses- loven om miljøgodkendelser og påbud. Erhvervsministeren vil ved tilla- delsen tage hensyn til produktionsvirksomhederne i området, hvis drifts- og udviklingsmuligheder kan blive påvirket af beslutningen. I den for- bindelse vil planlagte udvidelser eller midlertidige ændringer hos en virksomhed være relevante hensyn i afvejningen. En ophævelse kan f.eks. vise sig relevant, såfremt konsekvensområdet ik- ke længere er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, der hvor de hermetisk lukkede bygninger med boliger ligger, f.eks. fordi den foru- renende virksomhed er ophørt med at forurene enten pga. produktions- ændringer eller fraflytning. Omvendt hvis en virksomhed f.eks. har stop- pet sin drift midlertidigt, vil der ikke være grundlag for at give en tilla- delse. Dette tilføjes lovbemærkningerne. Hermetisk lukkede bygninger til boliger er et nyt redskab som kommu- nerne har mulighed for at bruge i deres planlægning, men er ikke en na- tional interesse, som Erhvervsstyrelsen håndterer via det almindelige plantilsyn. Idet formuleringen i lovteksten opfattes uklar, vurderes det relevant at præcisere den, således at en kommunalbestyrelse ikke i forhold til en be- stemmelse om hermetisk lukkede bygninger i en vedtaget lokalplan om udlagte arealer til boliger, jf. stk. 3, kan dispensere efter planlovens § 20/36 19, stk. 1, eller vedtage en ny lokalplan, der ophæver eksisterende be- stemmelser om hermetisk lukkede bygninger til boliger, jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ikke efter planlovens § 33, stk. 1, ophæve en lokalplan med en bestemmelse om hermetisk lukkede bygninger til boliger, jf. stk. 3, hvis arealerne forsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet tilladel- se hertil. Undtagelsen af byintegrerbare erhverv Aarhus Kommune og KL finder det positivt, at det eksisterende lov- grundlag i forhold til byplanlægning ved siden af byintengrerbare er- hverv justeres, så der rettes op på uhensigtsmæssigheder fra planlovsæn- dringen i 2017. KL kvitterer for, at ændringerne gennemføres før den planlagte evaluering af planlovsrevisionen i 2020. Randers Kommune bifalder, at bestemmelsen i § 15 b, stk. 1, indsnævres, så byintegrerbare erhverv udgår, og foreslår, at § 15 b, stk. 1-3, forenkles, så der gælder samme muligheder uanset, om det er inden for eller uden for et konse- kvensområde. Dansk Byplanlaboratorium finder, at forslaget om, at reg- lerne ikke gælder for mindre byintegrerbare erhverv er et godt skridt på vejen mod et mere tilpasset og mindre rigidt regelsæt. DI mener, at listen over byintegrerbare erhverv bør udvides med detail- handel og dagligvarehandel og savner en begrundelse for, at netop de fo- reslåede virksomhedsgrupper, herunder autoværksteder, foreslås undta- get. DI finder, at forslaget bør justeres, så mikrobryggerier med lav ka- pacitet og bryggerier gøres komplementære med en specifik grænse, og at virksomhedslisten også refereres i forslagets indledende generelle be- mærkninger. DI finder desuden, at det bør overvejes, om det er hen- sigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder en specifik liste af virksomheder henset til den fremtidige udvikling. DI mener desuden, at det i planlæg- ningen bør undgås, at byintegrerbare virksomheder kan komme i en situ- ation, hvor de med et § 42 påbud efter miljøbeskyttelsesloven kan tvin- ges til at reducere deres miljøpåvirkning med større omkostninger til følge, hvis eksempelvis by- og boligfunktioner flyttes ind ved siden af virksomheden efter, at de gennem nogen tid har ligget et sted med lem- pede miljøvilkår. Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at husdyrbrug fastholdes som erhverv omfattet af § 15 b, stk. 1, på lige fod med øvrige produkti- onsvirksomheder. Imens Brønderslev Kommune, Randers Kommune samt Tønder og Varde kommuner finder det uhensigtsmæssigt, at hus- dyrbrug fortsat er omfattet. Brønderslev Kommune og Randers Kommune samt Tønder og Varde kommune finder det uhensigtsmæssigt, at lugtgener fra husdyrbrug om- fattes af en stram lovgivning, da det bl.a. vil besværliggøre udlæg af nye boligområder og medføre begrænsninger i husdyrbrugs udvidelsesmu- ligheder. De mener ligeledes, at det er i modstrid med ønsket om at ud- 21/36 vikle levedygtige landsbyer. Tønder og Varde kommuner foreslår, at an- vendelsesområdet i § 15 b, stk. 1, begrænses til kun at gælde lokalplan- lægning for egentlig byudvikling i form af nye boligområder i byzone. Horsens Kommune foreslår, at der indføres mulighed for, at der i land- zoneområder kan planlægges for boliger på trods af risiko for generende lugt. Endvidere forslår Horsens Kommune, at kommunen burde forholde sig til problematikken allerede i forbindelse med udpegning af området til fremtidig byzone samt at der bør skelnes mellem boliger i by- og landzonen ved planlægning i områder påvirket af husdyrbrug, så det fortsat vil være muligt at planlægge for boliger på trods af risiko for lugtgener i landzone. Desuden forventer Horsens Kommune, at forslaget vil medføre, at flere ikke-nedslidte husdyranlæg tages ud af drift, da bo- liger gradvist flyttes tættere på husdyrproduktioner. Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker en præcisering af husdyrbrug, og Brønderslev Kommune og Fredericia Kommune og Horsens Kommune finder ikke, at kommunerne har de nødvendige data og værktøjer til at fastlægge lugtbelastningen fra husdyrbrug, hvormed kommunernes plan- lægningsgrundlag vil være behæftet med stor usikkerhed. Fredericia Kommune og Horsens Kommune ser behov for dialog mellem Erhvervs- styrelsen og Miljøstyrelsen for at sikre, at kommunerne har værktøjer til at vurdere lugtgener fra husdyrbrug. KL påpeger, at konsekvenserne af at fastholde husdyrbrug i § 15 b stk. 1, er underbelyste og mener, at forslaget vil reducere udnyttelsen af udvik- lingspotentialer og begrænse mulighederne for udvikling i yderområder- ne. KL opfordrer derfor til, at det nærmere belyses, hvor mange area- ler/mindre bysamfund, der vil blive berørt, hvis husdyrbrug fastholdes i § 15 b, stk. 1. Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at husdyrbrug fastholdes som erhverv omfattet af § 15 b, stk. 1, på lige fod med øvrige produkti- onsvirksomheder. Kommentarer I juni 2017 blev det indført i planloven, at en lokalplan kun må udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål, m.v. hvis lokalplanen med be- stemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidi- ge anvendelse mod en sådan forurening. Flere kommuner har peget på, at bestemmelsen rammer uforholdsmæs- sigt bredt i forhold til det oprindelige ønske om at sikre en øget hensyn- tagen til produktionsvirksomheder, og at bestemmelsens udformning be- tyder en uhensigtsmæssig begrænsning af muligheden for at have blan- dede byer og gennemføre byudviklingsprojekter med både boliger og by- 22/36 integrerbare erhverv, når der i planlægningen skal tags højde for alle kilder. Bestemmelsen gør det svært at planlægge for en blandet by. Kommunerne har derfor efterspurgt, at der sker en afgrænsning af be- stemmelsen, således at den bliver afgrænset fra at omfatte alle kilder med lugt, støv eller anden luftforurening til kun f.eks. at omfatte forure- ning fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, i lighed med kilderne i erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksom- heder, transport- og logistikvirksomheder efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24. For så vidt angår øvrige virksomheder, som kan udlede lugt, støv eller anden luftforurening, og dermed også er omfattet af den nuværende formulering af bestemmelsen, kan det være mindre virksomheder, som restauranter, pizzeriaer, cafeer, osv. Dermed skal kommunerne tage højde for lugt, støv og anden luftforurening også i disse tilfælde, hvor- med det er gjort sværere for kommunerne at planlægge i umiddelbar nærhed af byintegrerbare erhverv som pizzarier, restauranter, caféer, osv. Det kan derfor ikke udelukkes, at kommunerne med den nuværende regulering kan være tilbageholdende med at planlægge for denne type erhverv, så de ikke bliver en stopklods for den videre udvikling. Det har ikke været hensigten med planlovsændringen fra 2017, at de by- integrerbare erhverv skal begrænses eller begrænse et byudviklingspro- jekt, men at det forsat skal være muligt at have en blandet by med for- skellige byfunktioner. På den baggrund vurderes det, at de nuværende regler rammer uforholdsmæssigt bredt. Med lovforslaget lægges derfor op til at afgrænse planlovens § 15 b, stk. 1, således at den fremover alene omfatter lugt, støv eller anden luftforu- rening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og derudover husdyrbrug, således at de byintegrerbare erhverv som ca- feer, restauranter, pizzarier, m.v som hovedregel ikke vil være omfattet. Ændringen af bestemmelsen vil medføre en delvis tilbagerulning af den ændring, som blev indført i 2017 med planlovens § 15 b, stk. 1, og er så- ledes en lempelse i planlægningen for kommunerne, som efterspurgt af kommunerne. Det vurderes, at der er behov for at præcisere begrebet produktionsvirk- somheder således at det fremgår at ved produktionsvirksomheder i regi af planloven forstås virksomheder omfattet af Miljø- og Fødevaremini- steriets bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksomhed, Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål, el- ler andre metaller, eller virksomheder anført på bilag 1 til Miljø- og Fø- devareministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og an- 23/36 vendelse af gødning, m.v.. Husdyrbrug er ikke omfattet af begrebet pro- duktionsvirksomheder i regi af planloven. Præciseringen betyder, at kommende brancher, som tages ud af godken- delsesbekendtgørelsen, eller som er taget ud efter juni 2017, fortsat er omfattet af begrebet produktionsvirksomheder. Lovforslaget vil medføre, at følgende virksomheder eksempelvis ikke længere vil være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1: autoværksteder omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen, røgerier, kødvarevirksomhe- der og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) med tilbe- redning af madvarer på mindre end eller lig 500 kg pr. dag, mindre rø- gerier på havnearealer som har en kapacitet på mindre end 500 kg pr. dag, mindre bryggerier f.eks. mikrobryggerier med en lav kapacitet, idet de ikke er omfattet af begrebet produktionsvirksomheder, jf. definitionen ovenfor. Endvidere vil restauranter, caféer, pizzarier, osv. ikke være omfattet, da de heller ikke er omfattet af begrebet produktionsvirksomheder, jf. defi- nitionen ovenfor. Derimod vil følgende virksomheder eksempelvis fortsat være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1: røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) med tilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag, bryggerier, mineralvandsfabrikker og malt- fabrikker, brødfabrikker og engrosbagerier, idet de er omfattet af begre- bet produktionsvirksomheder, jf. definitionen ovenfor. For at tydeliggøre, at eksemplerne skelner mellem om en virksomhed er omfattet af produktionsvirksomhedsbegrebet eller ikke, indsættes defini- tionen af produktionsvirksomheder i lovteksten med dertilhørende be- mærkninger. De øvrige lugtkilder, som efter afgræsningen ikke længere vil være om- fattet af bestemmelsen, bliver reguleret efter reglerne om påbud efter miljøbeskyttelsesloven. Ved evt. klager fra kommende naboer vil denne type virksomheder, hvis grænseværdierne er overskredet og efter en konkret vurdering, ligesom i dag kunne få meddelt påbud om at nedbrin- ge forureningen. Lovforslaget ændrer ikke på dette. Lovforslaget indeholder ingen ændringer for så vidt angår husdyrbrug. Husdyrbrugene vil derfor fortsat være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, i lighed med produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksom- heder. Ved husdyrbrug forstås herefter husdyrbrug, som er omfattet af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) eller Miljø- og 24/36 Fødevareministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen). Det vurderes, der er behov for at defi- nere begrebet husdyrbrug i bemærkningerne til lovforslaget. Reglerne i forhold til grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftfor- urening følger af Miljø- og Fødevareministeriet bekendtgørelser og Mil- jøstyrelsens vejledninger. Konsekvenserne af at husdyrbrug fortsat er omfattet af bestemmelsen, vil indgå i den samlede evaluering af planloven i 2020. Boliger med altaner og åbne vinduer KL og Esbjerg Kommune er som udgangspunkt positiv overfor lov- forslaget om hermetisk lukkede bygninger til boliger, som har været et ønske hos KL og flere kommuner, men foreslår, at der i stedet for krav om hermetisk lukkede boliger alene stilles krav om mekanisk ventilation og adgang til udendørs opholdsarealer, der overholder grænseværdierne. De ser det som en vidtgående begrænsning, at der er forbud mod altaner i højder/områder, der er omfattet af gene eller forurening i forhold til bo- ligers udformning og kvalitet. De foreslår at lovforslaget justeres, så det vil være op til den enkelte borger at vælge, hvornår hun vil opholde sig inde eller ude på altanen. KL mener desuden, at der i forslaget skal sondres mellem lugt, der som udgangspunkt ikke er sundhedsskadeligt, og anden luftforurening, som er sundhedsskadeligt. Aarhus Kommune foreslår, at det indarbejdes i lovforslaget, at kommunerne i områder, der lejlighedsvis belastes af lugt og under hensyntagen til § 15 b, stk. 3, kan tillade altaner og vinduer, som kan åbnes for at skabe bedre boligkvalitet. De foreslår, at det bl.a. sker under forudsætning af at der ikke er tale om sundhedsskadelig luft- forurening, at grænseværdierne er overholdt indendørs, der er adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne er overholdt, at der evt. sættes en maksimal grænse for lugt. Kommentarer Der er behov for at belyse mulighederne for boliger med oplukkelige vinduer og altaner i områder, som kun er belastet af lugt, nærmer her- under konsekvenserne af en sådan model, hvorfor emnet ikke indgår i lovforslaget. Dette kan fx ske i forbindelse med et analysearbejde, som fx KL har foreslået skal ske i samspil med DI og Erhvervsstyrelsen. Planloven sondrer ikke mellem lugt som en gene og støv eller anden luft- forurening, som er sundhedsskadeligt, idet reguleringen har til formål at sikre, at ny byudvikling ikke medfører skærpede krav til virksomhederne. Reguleringen omfatter derfor de typer af gener og forurening, som kan indgå i en virksomheds miljøgodkendelse, eller som en virksomhed kan blive mødt med via et påbud efter miljøbeskyttelsesloven. Både lugt, støv og anden luftforurening indgår i en virksomheds miljøgodkendelse efter miljølovgivningen. Som led i det af KL foreslåede analysearbejde, kan 25/36 det fx undersøges, om der kan findes en sondring, således at der kan re- guleres forskelligt alt efter, om det er en gene eller en forurening.. Støj Københavns Kommune foreslår, at § 15 a, stk. 3, om transformationsom- råder også omfatter kontorformål og at planlovens bestemmelser om støj ændres, så de svarer til reglerne om anden forurening. Derved ville det være muligt for at planlægge for forureningsfølsom anvendelse, hvis der stilles krav om, at indendørsstøjniveauet skal overholdes, fx ved at vin- duer ikke kan lukkes op. Dansk Byplanlaboratorium påpeger, at de såkaldt vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj virker restriktive og ser gerne, at kommunerne får øget kompetence. Kommentarer En ændring af støjbestemmelserne, som blev indført i planloven i 2003, vil medføre en betydelig sænkning i beskyttelsesniveauet for borgerne, idet de fremover da vil kunne blive udsat for sundhedsskadelig støj fra f.eks. veje, jernbaner, forsvarets øvelsesområder mv. Med planlovsæn- dringen i 2017 blev det muligt at planlægge i transformationsområder, hvor støjen er overskredet med maks. 5 dB. Evt. yderligere ønsker til ændringer kan evt. tages op i forbindelse med 2020-evalueringen af planloven. 3.3. Bestemmelser dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke, at det er en god ide at åbne yderligere for at benytte sommerhuse hele året, da en mere inten- siv anvendelse af sommerhusområder kan have negative miljø-, natur- og landskabsmæssige konsekvenser. Erfaringen viser ifølge DN bl.a., at sommerhusområderne skifter karakter, og at sliddet på naturområder mv. stiger. DN finder det derfor væsentligt, at den mulighed, som regeringen ønsker at give Læsø, ikke åbner for, at ordningen spredes til andre kom- muner, hvorfor argumentationen for at tillade ordningen på Læsø bør uddybes med de særlige forhold, som gør sig gældende. DN finder lige- ledes, at hvis der åbnes op for helårsbeboelse i sommerhusområder på øer, der er omfattet af ordningen, bør kommunerne sikre, at områderne lokalplanlægges. Endelig finder DN, at der mangler viden om konse- kvenserne af intensivering af benyttelsen af sommerhusområder, hvorfor det foreslås, at staten igangsætter en evaluering, der kan give et forbedret vidensgrundlag om konsekvenser for natur, miljø og landskab af en mere intensiv udnyttelse af sommerhusområderne. Dansk Byplanlaboratorium undlader at forholde sig til helårsbeboelse i sommerhusområder på Læsø, men foreslår en evaluering af de eksiste- 26/36 rende ordninger og den gradvise ændring af vore sommerhusområder bl.a. set i lyset af de kommende vandstandsstigninger. Dansk Erhverv støtter ikke, at Læsø omfattes af dispensation fra forbud- det mod helårsbeboelse, da forslaget vurderes at have negative konse- kvenser for turismen på Læsø, der i forvejen kæmper med faldende tu- rismeaktivitet. Ifølge lovforslaget vurderer Læsø Kommune, at sommer- huse på Læsø er mere attraktive at udleje til helårsbeboelse end de til- gængelige helårsboliger, da sommerhusene ofte har en bedre placering. Konsekvensen vil således ikke kun blive færre feriehuse til udlejning, men også en forringelse af udbuddet af udlejningsferiehuse, da det vil være feriehuse med attraktiv beliggenhed samt velegnethed til ophold hele året, som vil gå tabt. Dansk Erhverv mener desuden, at en udvidelse af bestemmelsen om hvilke øer, der er omfattet, vil danne præcedens for, at flere kommuner med vigende befolkningstal ønsker at blive omfattet. Det vil være negativt for den lokale turisme, som i de danske kystområ- der i høj grad er baseret på feriehusudlejning. Dansk Erhverv bifalder, at Læsø Kommune har igangsat andre tiltag for at understøtte helårsbebo- else på øen, som vil kunne løse problemet med tilflytningen, frem for nærværende lovforslag, der medfører, at turismen på øen lider yderligere skade. DI har ikke tekstnære bemærkninger til dette emne, men opfordrer til, at det indsættes, at kommunalbestyrelsen også vurderer den tekniske, mil- jømæssige og økonomiske konsekvens for drikkevandsforsyningen og kloakforsyningen som følge af ferieboligens overgang til helårsbeboelse. Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i Dansk Erhvervs hørings- svar, idet forslaget vil kunne medføre færre feriehuse til udlejning og ”inspirere” andre kommuner. Brancheforeningen finder, at lovforslaget vil kunne bidrage til den klare tendens, som der er i forvejen, hvormed brancheforeningen mister udlejede feriehuse til pensionister, der sælger deres helårsbolig og flytter til deres feriehus. Kommentarer Læsø Kommune har anmodet om at blive omfattet af ordningen pga. øens særlige udfordringer. Lovforslagets bemærkninger vil blive uddybet således, at de særlige forhold for Læsø understreges yderligere. Lov- forslaget vil alene få meget begrænsede økonomiske konsekvenser for turismen på Læsø, idet det samlet set vurderes, at meget få sommerhuse vil blive omfattet af en dispensation til helårsbeboelse på Læsø. Til forslaget om at kommunerne skal lokalplanlægge for de sommerhus- områder, hvor der gives dispensation til at udleje sommerhuse til hel- årsbeboelse, bemærker Erhvervsstyrelsen, at der typisk vil være tale om enkelte sommerhuse med spredt beliggenhed, der kan blive berørt af en dispensation efter § 40 a. For at imødekomme bekymringer udtrykt af DN, Dansk Erhverv, DI og Feriehusudlejernes Brancheforening foreslås 27/36 der et loft på 10 dispensationer, som kommunalbestyrelsen på Læsø kan udstede årligt. Der er ikke i forbindelse med lovforslaget påtænkt en evaluering af de særlige ordninger for udnyttelsen af sommerhusområderne til helårsbe- boelse på øerne. De nye muligheder i den nye planlov for bl.a. helårsbe- boelse for pensionister vil blive evalueret i forbindelse med evalueringen af planloven i 2020 i henhold til den politiske aftale herom. 3.4. Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ek- spropriation til virkeliggørelse af lokalplan Høringen viser generelt opbakning til forslagene om at tydeliggøre rets- stillingen og styrke borgernes retssikkerhed ved kommunernes ekspro- priation. I enkelte høringssvar udtrykkes bekymring for, om indførelsen af en solnedgangsklausul for kommunernes adgang til at ekspropriere i medfør af en lokalplan kan medføre en besværliggørelse af planlæg- ningsarbejdet i kommunerne. KL hilser velkomment, at der med de foreslåede lovændringer gives en tydeligere formidling af retsgrundlaget for ekspropriation i medfør af planloven, og anfører, at en tydeligere og tidlig inddragelse for borgerne i form af oplysninger om eventuel ekspropriation samt indførelsen af en solnedgangsklausul på fem år kan medvirke til at reducere borgernes eventuelle usikkerhed om lokalplanlægning. Landbrug & Fødevarer fin- der ligeledes intentionen om at styrke borgernes retssikkerhed ved kommunernes ekspropriation positiv og noterer sig med stor tilfredshed, at samtlige Ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ændringer af plan- loven indgår i udkastet til lovforslag. Den Danske Landinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium og DTL-Danske Vognmænd kan alle tilslutte sig, at borgernes retsstilling ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget gennemsigtighed og ved indførelsen af en femårig solnedgangsklausul. Dansk Erhverv støtter ligeledes en femårig solnedgangsklausul. Landbrug & Fødevarer og Fredericia Kommune finder det hensigtsmæs- sigt at indføre et redegørelseskrav om, at kommunen under opfyldelse af en række betingelser kan ekspropriere til virkeliggørelse af lokalplanen, idet der herved på et tidligt tidspunkt skabes synlighed for de berørte borgere af planlægning, som vil kunne føre til ekspropriationsbeslutnin- ger. En femårig solnedgangsklausul Landbrug & Fødevarer bakker op om en solnedgangsklausul for at sikre fremdriften i realiseringen af vedtagne lokalplaner, men foreslår, at tids- fristen for en solnedgangsklausul fastsættes til fire år i stedet for de fore- slåede fem år i lovudkastet. Forslaget begrundes med, at der herved ska- bes parallelitet med fristen på fire år i den gældende planlovs § 47 a, stk. 28/36 1, om kommunal overtagelsespligt for landbrug, gartnerier, planteskoler eller frugtplantager, som helt eller delvis overføres fra landzone til by- zone eller sommerhusområde. Landbrug & Fødevarer anfører endvidere som begrundelse, at den periode, hvor borgere må tåle usikkerhed om deres retsstilling i forhold til kommunernes mulighed for at ekspropriere, vil blive yderligere minimeret. Fredericia Kommune stiller spørgsmåls- tegn ved nødvendigheden af at indføre en solnedgangsklausul, når det kun er et minimum af ekspropriationssagerne, der ikke er afklaret inden fem år. Dansk Friluftsråd og Holstebro Kommune udtrykker begge be- kymring for, om indførelse af en solnedgangsklausul vil medføre en be- sværliggørelse af planarbejdet i kommunerne. Dansk Friluftsråd peger på, at navnlig kommunernes mulighed for den langsigtede planlægning, der er nødvendig for større udviklingsprojekter, fælles tværkommunal planlægning med nabokommuner, udvikling af større sammenhængende naturområder mv., kan besværliggøres, mens Holstebro Kommune peger på, at kommunerne i givet fald vil skulle gennemføre en ny kommunal beslutningsproces, og at der endvidere vil kunne opstå risiko for, at der fra grundejerside vil blive spekuleret i femårsfristen. Kommentarer Formålet med forslaget om at indføre en solnedgangsklausul på fem år er at styrke borgernes retssikkerhed i forbindelse med ekspropriation ef- ter planloven. Forslaget skal sikre, at en eventuel ekspropriationsproces sker inden for rimelig tid i forhold til den offentlighedsproces, der er gennemført i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen, og at ekspro- priation ikke sker på grundlag af ældre og måske ikke helt tidssvarende lokalplaner. Det er korrekt, at en solnedgangsklausul vil kunne føre til forsinkelser af langvarige projekter i kommunalt og privat regi, som kræver lokalplan- lægning, da det kan blive nødvendigt at afvente vedtagelsen af en ny lo- kalplan, hvis virkeliggørelsen af lokalplanen kræver ekspropriation. På baggrund af undersøgelser af kommunernes praksis kan det imidlertid konstateres, at det drejer sig om et meget begrænset antal ekspropriati- onssager efter planloven – ca. en pr. år for alle kommuner under et -, som strækker sig ud over en periode på mere end fem år, fra tidspunktet for lokalplanens offentliggørelse og indtil kommunen træffer beslutning om ekspropriation. Der er endvidere ikke dokumentation for, at de sa- ger, som ifølge de foreliggende undersøgelser kunne være blevet bloke- ret eller udsat af en solnedgangsklausul, i særlig grad vedrører større projekter. Det vurderes således, at hensynet til at begrænse den periode, hvor borgere må opleve at skulle leve i uvished om den fremtidige an- vendelse af deres ejendom, opvejer den begrænsede ulempe for kommu- nerne ved indførelse af en solnedgangsklausul. Det vurderes, at en kortere frist end fem år vil kunne medvirke til at for- øge antallet af tilfælde, hvor kommunalbestyrelserne vil skulle tilveje- bringe en ny lokalplan som grundlag for realisering af den nødvendige planlægning i kommunen, og der ses endvidere intet særligt behov for at 29/36 der skal skabes parallelitet mellem tidsfristen for en solnedgangsklausul for ekspropriation og reglen om kommunal overtagelsespligt for land- brugsejendomme m.v. i planloven. Med forslaget om en solnedgangsklausul på fem år vurderes det således, at der opnås den rette balance mellem hensynet til at styrke borgernes retssikkerhed i forbindelse med ekspropriation efter planloven og hensy- net til kommunalbestyrelsernes behov for at kunne planlægge og sikre realisering af den nødvendige planlægning i kommunen. Krav om oplysning i redegørelsen til lokalplan Lyngby-Taarbæk Kommune er af den opfattelse, at forslaget om, at det bliver en generel pligt for kommunerne at oplyse, hvorvidt en lokalplan vil kunne danne grundlag for ekspropriation, kan give anledning til unø- dige spekulationer hos borgere, hvor ekspropriation ikke er nødvendig i forhold til realisering af lokalplanen. Kommunen anbefaler, at oplysnin- ger om eventuel ekspropriation alene indarbejdes i lokalplanernes rede- gørelser, hvor det kan blive aktuelt at ekspropriere for at virkeliggøre lo- kalplanen, og at en kommende vejledning til kommunerne bør forholde sig til, at ikke alle lokalplaner danner grundlag for ekspropriation. Hol- stebro Kommune anfører, at oplysninger om retsvirkningerne af en kon- kret lokalplan skal fremgå af selve lokalplanen, herunder baggrunden for en eventuel ekspropriationsadgang. Kommentarer Formålet med forslaget er at sikre så tidlig information som muligt til borgere om, hvad der gælder med hensyn til kommunens adgang til at ekspropriere i medfør af en lokalplan, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Ligeledes vil forslaget kunne medvirke til, at kommunerne på dette tidligere tidspunkt i planlægningen foretager den første indledende vurdering af, om ekspropriation vil kunne blive et nødvendigt indgreb til realisering af en given lokalplan. Oplysningen herom i redegørelsen har kun oplysende betydning. Det bemærkes, at kommunen ved lokalplanens udarbejdelse sjældent vil vide, om det bliver aktuelt at ekspropriere ejendom for at virkeliggøre lokalplanen, og at det kun er relativt få af samtlige offentliggjorte lokal- planer, som efterfølgende anvendes af kommunerne som grundlag for ekspropriation. Derfor stiller den foreslåede bestemmelse alene krav om, at der i lokalplanredegørelsen oplyses generelt om, at lokalplanen even- tuelt kan danne grundlag for ekspropriation, samt de generelle betingel- ser herfor. Det vil for eksempel kunne ske ved, at der i lokalplanens re- degørelse indsættes en formulering om, at kommunen, såfremt betingel- serne herfor i øvrigt er opfyldt, kan ekspropriere til virkeliggørelse af lokalplanen suppleret med en kort redegørelse for ekspropriationsbetin- gelserne og processen herfor. I en kommende vejledning til kommunerne vil der blive vejledt nærmere om dette spørgsmål, herunder om kommunernes mulighed for at præci- 30/36 sere, hvad der vil gælde med hensyn til ekspropriation i medfør af den konkrete lokalplan, hvis man ved det på dette tidligere stadie i planlæg- ningen. 3.5. Lov om maritim fysisk planlægning Havplanlægning for transportinfrastruktur Dansk Erhverv, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Danmarks Na- turfredningsforening, Dansk Industri, Den danske Landinspektørfor- ening og DTL Danske Vognmænd støtter forslaget. Danmarks Idrætsforbund anerkender behovet for, at store infrastruktur- projekter bliver et planlægningsområde i havplanen og er forstående over for ønsket om investeringssikkerhed. Danmarks Idrætsforbund og Friluftsrådet foreslår at tilføje bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv som en sektor, der skal plan- lægges for på linje med transportinfrastruktur og de øvrige sektorer i lov om maritim fysisk planlægning. Danmarks Idrætsforbund anerkender, at der for de forskellige sektorer må finde en afvejning af modstridende in- teresser sted, idet Danmarks Idrætsforbund bemærker at skulle konkrete byggeprojekter til infrastruktur begrænse adgangen for rekreative aktivi- teter, så må en behovsorienteret tilgang betyde, at begrænsningen bliver mindst mulig i tid og rum, og at den bliver planlagt i samarbejde med de konkrete brugere. Dansk Metal ser det som helt naturligt, henset til Danmarks geografi, at transportinfrastruktur medtages som en sektor, der skal omfattes af hav- planlægningen. Dansk Metal støtter forslaget. KL er enige i, at forslaget er hensigtsmæssigt. KL finder, at den retligt bindende planlægning for så vidt angår havne og adgangsforhold til hav- ne fra søsiden er sikret ved gældende lovgivning, men at sejlrender etc. på søterritoriet også kan være omfattet af definitionen af transportinfra- struktur. Træskibs Sammenslutningen bemærker, at forslaget forekommer ratio- nelt. Foreningen lægger stor vægt på, at havplanlægningen foregår under hensyntagen til andre evt. modsatrettede interesser, herunder til søfartens interesser. Kommentarer Høringssvarene vurderes at være udtryk for, at der generelt er støtte til forslaget. Lov om maritim fysisk planlægning implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for mari- tim fysisk planlægning. Loven er udtryk for den danske gennemførelse af 31/36 direktivet, herunder udtryk for regeringens ønske om en så direktivnær implementering som mulig. Det fremgår af lov om maritim fysisk planlægning, at havplanlægningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling af de fem sektorer, der er opli- stet i lovens § 5, stk. 2: Energisektoren til søs (f.eks. olie, gas og vind), søtransporten, fiskeri og akvakultur og indvinding af råstoffer på havet (f.eks. indvinding af grus) samt bidrage til bevarelse, beskyttelse og for- bedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konsekven- serne af klimaforandringerne. Havplanlægningen kan endvidere tage sigte på at bidrage til at fremme bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv m.v., jf. lovens § 5, stk. 3. Bestemmelsen i § 5, stk. 3 blev indsat på baggrund af henvendelser fra flere fritidsforbund i forbindelse med høringen over udkast til lov om maritim fysisk planlægning. Forbundene ønskede således, at havplan- lægning blev obligatorisk i forhold til friluftsliv og rekreative interesser. Man valgte herefter at udnytte en option i direktivet, hvorefter der kunne forfølges andre mål. Med bestemmelsens stk. 3 vil det i forbindelse med havplanprocessen ikke være udelukket i havplanregi også at planlægge helt eller delvist for disse områder. Erhvervsministeriet forventer, at de mange rekreative brugere af havet i Danmark fortsat i vidt omfang vil have samme muligheder som i dag, ef- ter havplanen er trådt i kraft, og at der ikke er behov for at gå videre end direktivet på dette område. Havplanen søges udformet ud fra et til- bageholdsprincip for at sikre, at der er frie havarealer til kommende brugere og generationer. Det er på denne baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at hensynet til fremme af bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv, m.v. på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt sikret i forbindelse med havplanlægningen. Derudover bemærkes det, at det ikke er hensigten, at sejlrender skal om- fattes af ”transportinfrastruktur”. Med ”transportinfrastruktur” menes broer og tunneller og indflyvningsplaner omkring flyvepladser, der er omkostningstunge projekter, som allerede indgår i en struktureret plan- lægning. Andre forhold Danmarks Naturfredningsforening bemærker endvidere, at det ligeledes bør belyses klart, om det forhold, at der nu kan planlægges og foretages bindende arealudlæg i en sektorplan under Erhvervsministeriet fremfor som hidtil gennem en anlægslov for sådanne infrastrukturanlæg, har no- gen betydning for offentlighedens og Folketingets inddragelse i den konkrete beslutningsgang og klageadgang. 32/36 Træskibs Sammenslutningen bemærker, at enhver planlægning ikke kun bør opregne de indtjenings- og vækstmæssige effekter af det konkrete planlagte initiativ, men at den også bør omfatte en analyse af, hvad der samfundsmæssigt går tabt, herunder natur, miljø og herlighedsværdier. Kommentarer Der er med den foreslåede tilføjelse af transportinfrastruktur som en sektor i lovens § 5, stk. 2 ikke er lagt op til at ændre på den måde beslut- ninger om etablering af transportinfrastruktur træffes på. Det er således Transport-, Bygnings- og Boligministeriets forventning, at større transportinfrastrukturprojekter, udover arealreservationen i havplanen, tillige vil blive vedtaget ved anlægslov af Folketinget, og at lovændringen derfor ikke vil have betydning i forhold til offentlighedens inddragelse i større transportinfrastrukturanlæg. Anlægslovene vil så vidt muligt blive udmøntet i overensstemmelse med havplanen, men skul- le det blive nødvendigt, kan ministeriet med en anlægslov foretage for- nødne afvigelser af havplanen. Havplanlægningen gennemføres ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor der skal tages hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige for- hold m.v. for bl.a. at sikre bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljø- et, jf. § 5 i lov om maritim fysisk planlægning. Erhvervsministeriet gen- nemfører endvidere en miljøvurdering af havplanen, inden havplanen træder i kraft. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at det klart bør fremgå af lovforslagets bemærkninger om undtagelsen fra kundgørelse i Lovtiden- de har nogen praktisk og juridisk betydning i forhold til ikke mindst of- fentlighedens inddragelse. Kommentarer Den foreslåede bemyndigelse til, at havplanen vil kunne offentliggøres (kundgøres) på anden vis end i Lovtidende, ændrer ikke på de øvrige be- stemmelser i kapitel 4 i lov om maritim fysisk planlægning om inddra- gelse af offentligheden i forbindelse med tilvejebringelse af havplanen. Lovforslaget i høringsversionen indeholder alene korte overskrifter om, at havplanen vil kunne undtages fra kundgørelse i Lovtidende. Er- hvervsministeriet har efterfølgende udbygget lovforslagets afsnit herom. 33/36 4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. Datatilsynet, Rigsrevisionen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Dan- ske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kom- mune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kom- mune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommu- ne, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Hø- je-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Ker- teminde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læse Kommune, Mariagerfjord Kommu- ne, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommu- ne, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kom- mune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommu- ne, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kom- mune, Aalborg Kommune, Århus Kommune, , Foreninger, organisatio- ner m.v., 3F – Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Advokatfirmaet Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligfor- eningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejds- giverne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen , Anten- ne-, Satellit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltin- dustrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batterifor- eningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Bio- logiforbundet , Færgerederierne (tidl. Bilfærgernes Rederiforening), Bornholmstrafikken Holding A/S, Foreningen Biogas, BL – Danmarks almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branchen Forbru- ger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branche- foreningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen, 34/36 Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bære- dygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Center for Fiskeri, Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen af indu- striansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesud- valg (CFU), Coop Danmark, COWI, DAKOFA (Dansk Kompetencecen- ter for Affald), Danish Airline Pilots Association, Danish Seafood Asso- ciation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Dan- marks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Fritidssejler Union , Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Rederier, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerfor- bund, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Vækstråd, DANSAM, Dansk Affaldforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørfor- ening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyk- listforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Firmaidræt, Dansk Flyvelederforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistfor- bund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboung- dom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Me- tal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørfor- ening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening , Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Træforening , Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spilde- vandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater , Danske Anlægs- gartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Dagblades Forening, Danske Døves Landsforbund, Danske Falkejagt- klub, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Havne- virksomheder, Danske Kloakmestre, Danske landskabsarkitekter , Dan- ske Lodser, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenø- rer, Danske Mediers , Danske Museer (ODM), Danske Overfladebe- handlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske træindustrier , Danske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb, DanWEC, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Danske Frie Auto- campere, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske dommer- forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørfor- ening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicap- råd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og 35/36 Regioners Analyse og Forskning – KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI, DI Transport, DJØF, DKCPC (Danish Cable Protection Committee), DOF, Dk4, DR, att.: DR Jura, Politik og Strategi, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Erhvervs- flyvningens Sammenslutning, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation og, Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, Esbjerg Lufthavn, FAB – Foreningen af byplanlæggere, Fag og Arbejde (FOA), Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Fi- nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmil- jøråd, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Tech- nology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Forenin- gen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, , Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), For- eningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathav- ne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fred- ningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedar- bejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Foreningen for Dansk Internet Handel , Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri , Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS – fælles- rådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Funktionærernes og Tjeneste- mændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, GEUS, GI – GenvindingsIndu- strien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Grakom, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Havbrugsgruppen, HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårdsjægerne, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HOFOR, HORESTA, Høre- foreningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Cen- ter Planlægning, ICP A/S, Institut for menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksfor- eningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Konpa, Kommunalteknisk Chefforening, Kom- munekemi A/S, KIMO Danmark, Klagenævnet for Ejendomsformidling, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune – Center for byudvikling, Københavns Lufthavne A/S, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeprodu- center, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen, Landsbyerne i Dan- mark, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økolo- gi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lodstilsynet , Lejernes Landsor- ganisation i Danmark, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lægefor- eningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet I/S, Miljøbevægelsen 36/36 NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 v/Anne Louise Vo- gensen, Moesgaard Museum, MORTALIN Brancheforeningen for kommunal skadedyrsbekæmpelse, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom, Naviair, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk A/S, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark, Par- celhusejernes Landsforening, Partnerskabet for Bølgekraft, Praktiseren- de Landinspektørers Forening, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Ra- dio 100FM, , Rambøll Danmark, RealDania, Realkreditforeningen, Re- alkreditankenævnet, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer, , Skovdyrkerforeninger- ne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Småøernes Færgeselskaber, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, Stran- dingsmuseum St George, Sund & Bælt, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Sø- fartens Ledere, Sønderborg Lufthavn, Søspejderne – Det Danske Spej- derkorps, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunika- tionsindustrien, Telenor, Trolle Advokatfirma, Træskibssammenslutnin- gen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Uniscrap, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltnings- rådet, Vindmølleindustrien, Visit Denmark, WAOO, WWF Verdensna- turfonden, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektsko- len i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekni- ske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Teg- ner Anker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC – Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet.
L 51 - Høringsvar
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L51/bilag/1/1946155.pdf
1 Indkomne høringssvar Arkitektforeningen Arkitektskolen Aarhus Asfaltindustrien Brønderslev Kommune Danmarks Idrætsforbund Danmarks Naturfredningsforening Dansk Byplanlaboratorium Dansk Erhverv Dansk Industri Dansk Metal Danske Havne Danske Regioner De Samvirkende Købmænd Den danske Landinspektørforening DTL Danske Vognmænd Esbjerg Kommune Feriehusudlejernes Brancheforening Fredericia Kommune Friluftsrådet Faaborg-Midtfyn Kommune Guldborgsund Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune KL (2 svar) Københavns Kommune Landbrug & Fødevarer Lyngby-Taarbæk Kommune Odense Kommune Randers Kommune Sønderborg Kommune TDC Træskibs Sammenslutningens Tønder og Varde Kommune Aarhus Kommune vervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 51 Bilag 1, L 51 A Bilag 1, L 51 B Bilag 1, L 51 C Bilag 1 Offentligt Dato 10. august 2018 Åbenrå 34 DK-1124 København K (+45) 30859000 mail@arkitektforeningen.dk w w w.arkitektforeningen.dk CVR 6257231 0 Erhvervsstyrelsen E-mail: hoeringplanlov@erst.dk Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Arkitektforeningen takker for det tilsendte materiale og for muligheden for at afgive høringssvar til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. Arkitektforeningen støtter initiativer, der styrker mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Det er vigtigt, at udfordringerne i landdistrikterne adresseres, og her er planloven et meget vigtigt redskab til at skabe og sikre en udvikling i landsbyer, lokalsamfund og landdistrikter. 2.1. Strategisk planlægning for landsbyer Arkitektforeningen mener, at det er meget positivt, at regeringen i lovforslaget, følger op på anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer. Det er vigtigt, at kommunerne forpligtes til strategisk planlægning og til at udvikle retningslinjer for udvikling af landsbyer. Det er i denne forbindelse positivt, at udkastet til lovforslaget lægger op til at understøtte en differentieret og målrettet indsats, som tager udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale udfordringer og potentialer. Arkitektforeningen kan endvidere tilslutte sig at planloven udvides med et nyt kapitel om strategisk planlægning for landsbyer. Akademisk Arkitektforening ved, at der i kommunerne sidder mange dygtige arkitekter og planlæggere, der er klar til tage mulighederne og udfordringerne op, så planloven fremover sikrer en sammenhængende planlægning for landsbyerne. Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i forbindelse med denne høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. Med venlig hilsen Annette Blegvad Vicedirektør Arkitektforeningen Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I a@aarch.dk | www.aarch.dk Dato: 10/08 2018 Side 1 af 2 J.nr. 054-1-17 MO/LR Nærværende høringssvar skal ses som en overordnet kommentar til for- slag til lov om ændring af lov om planlægning som fremsendt til Arkitekt- skolen Aarhus d. 3. juli 2018. Der gives hér kommentarer til strategisk planlægning af landsbyer og til ændringer mht. planlægning for mulighed for mekanisk ventilation i boli- ger hvor miljømæssige grænseværdier ikke kan overholdes. Strategisk planlægning af landsbyer Lovændringen ses som svar på anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer. Udvalget anbefalede at kommunerne udarbejdede en mere uddybende og såkaldt strategisk planlægning - også for mindre byer. Jeg vurderer umiddelbart, at udvalgets ønsker sagtens kunne være imødekommet gennem et hyrdebrev fra Erhvervsstyrelsen og en justeret planlægning inden for den eksisterende planlov. Det eneste en ændring af planloven medfører er, at der nu er en pligt til at forfatte strategier for landsbyer over en vis størrelse. Hvis en kommune i forvejen har ambitioner for landsbyplanlægning, så kan den eksisterende planlov sagtens rumme disse ambitioner. Hvis en kommune ikke har nogle ambitioner, så vil planlovsændringen ikke ændre dette. Den vil blot medføre øget bureaukrati og mere varm luft i kommune- planen. Planlægning for mekanisk ventilation og hermetisk lukkede boliger Det er et grundlæggende princip, at vores miljølovgivning skal være med til at afhjælpe miljøkonfikter bl.a. gennem rettidig omhu i arealdispositio- ner. Dette medfører at boliger søges placeret hvor miljlømæssige grænse- værdier kan overholdes. Dette princip ændres der nu på, ved at tillade en planlægning for hermetisk lukkede boliger og mekanisk ventilation. HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOVEN Erhvervs- og Vækstministeriet hoeringplan@erst.dk Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I a@aarch.dk | www.aarch.dk Dato: 10/08 2018 Side 2 af 2 J.nr. 054-1-17 MO/LR Jeg vurderer at dette er problematisk. Dels fordi det er et glimrende princip at man kan lufte ud i sin egen bolig med frisk luft og dels fordi det medfø- rer at vores boligers indeklima er helt afhængige at mekaniske løsninger. Bygge- og planlov har historisk set haft til formål bl.a. at sikre gode bolig- forhold, lys og luft gennem rimelige helhedsbetragtninger. Dette forslag skærer en skive af disse beskyttelseshensyn. En teknisk løsing mht. ventilation vil være afhængig af velfungerende ejer-/ andelsboligforeninger for at kunne vedligeholde disse tekniske anlæg. Det kan virke besnærende at antage at ejer-/andelsboligforeningerne kan håndtere ansvaret for korrekt vedligehold af ventilationsanlæg. Dette mener jeg dog ikke er en rimelig antagelse. Alle indbyggere bør beskyttes mod uacceptable miljøpåvirkninger - også de der bor i dårligt fungerende boligforeninger. Jeg forstår godt at der er ønske om salg af attraktive grunde langs hav- nearealer under omdannelse. At udelukke frisk luft gennem åbne vinduer er dog en for høj pris at betale. Løsningen er nok nærmere at vente med boligbyggeri disse steder, til områdernes miljøstatus er ændret. bedste hilsner Martin Odgaard Adjunkt, Arkitekt, Ph.d. mo@aarch.dk A S F A L T I N D U S T R I E N Lautrupvang 2 ⋅ DK 2750 Ballerup ⋅ Tlf. +45 3678 0822 ⋅ Fax +45 3677 1208 13. august.2018 Ref.: Ai/MiU/TLK Erhvervsstyrelsen hoeringplanlov@erst.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Asfaltindustrien skal hermed afgive høringssvar til de forslåede ændringer for planlægning i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening. Sammenfattende mener Asfaltindustrien, at klare og operative regler i den nuværende lov risikerer at blive erstattet med uklarhed og usikkerhed i en evt. ny lov, og at der dermed bliver åbnet en ladeport af konflikter til gene for både borgere og produktionsvirksomheder. Asfaltindustrien mener derfor ikke at den velfungerende planlov skal ændres. Bemærkninger Asfaltindustriens medlemsvirksomheder har tilsammen 38 asfaltværker rundt om i landet, både afsidesliggende og bynære, herunder nogle i områder, som er blevet byudviklet. Industrien var derfor glad for den balance mellem hensynet til vækst og erhvervsudvikling og hensyn til miljø, natur og mennesker, som man ønskede at skabe med ændringen af planloven i 2017. Det er industriens opfattelse, at implementeringen af loven har givet den ønskede balance med klare og operative regler for kommunerne i deres planlægning. Asfaltindustrien finder ikke at de forslåede ændringer, hvormed det bliver muligt at bygge boliger i konsekvensområderne, er mulige at implementere i praksis. At der kan være åbne vinduer og altaner nogle steder på bygningen, f.eks. på etager under røgfanen, mens der andre steder skal være hermetisk lukket giver ingen mening i praksis, hvor der skal tages højde for variationer i vejr- og vindforhold. En dispensationsmulighed til erhvervsministeren vil ligeledes give en uacceptabel usikkerhed i forhold til den balance, der er blevet skabt med de klare og operative regler. At bygge boliger i eller op ad et område, der er udlagt til produktionserhverv, men hvor en virksomhed er lukket eller flytter, bør ikke være en første prioritet. I stedet bør det være en mulighed for en anden produktionsvirksomhed – det er ikke nemt for danske produktionsvirksomheder at finde egnede beliggenheder. Asfaltindustrien kan derfor ikke andet end se de foreslåede ændringer som en uantagelig udvanding af den balance, der blev skabt med ændringen af planloven i 2017. De foreslåede ændringer vil betyde, at klare og operative regler erstattes med uklarhed og usikkerhed, og hermed vil der blive åbnet en ladeport for konflikter til gene for både borgere og produktionsvirksomheder. Asfaltindustrien står naturligvis til rådighed for en uddybning af dette høringssvar. Med venlig hilsen Trine Leth Kølby #split# Side 1/2 Adresse ved besøg: Åbningstider: Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund man–ons: 10:00–14:00, tors: 10:00–16:30, fre: 10:00–13:30 Høringssvar ang. forslag til ændring af planloven fra Brønderslev Kommune Høringssvaret vedrører ændringen til § 15 b og bemærkningerne til lovforslaget pkt. ”2.3 afgræns- ning af kilder, som udleder lugt, støv eller anden luftforurening til produktionsvirksomheder, trans- port- og logistikvirksomheder og husdyrbrug”. Vores kommentarer er rettet mod byudvikling til bo- ligområder med enfamiliehuse i forhold til husdyrbrug. Det præciseres i forslaget til lovændringen at husdyrbrug er omfattet af planlovens §15 b, stk. 1 i lighed med produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder. Brønderslev Kommune finder det uhensigtsmæssigt at lugtgener fra husdyrbrug bliver omfattet af en meget stram lovgiv- ning. Byudviklingen i potentielt alle byer i Brønderslev Kommune kan blive påvirket af lugtgener, idet Brønderslev kan betegnes som en landbrugskommune. Mange mindre byer og landsbyer er om- grænset af landbrug med husdyrproduktion. Det vil være svært at placere nye boliger som egent- lig byudvikling eller huludfyldning. Samlet set vil § 15 b besværliggøre udlæg af nye boligområ- der, som er vigtige for byernes udvikling og overordnet set et Danmark i balance. Problemstillingen med byudvikling i nærheden af husdyrbrug er ikke ny. Det har hidtil været mu- lighed for at have en dialog med de forskellige interessenter omkring byudvikling, på steder, hvor et stykke landbrugsjord i udkanten af byen inddrages. Der har været eksempler, hvor en fremti- dig omlægning eller udfasning af husdyrbrug har gjort det muligt at planlægge for et nyt bolig- område etapevis. Den fleksibilitet forsvinder med den forslåede lovændring. Linjerne mellem de forskellige interesser i henholdsvis byudvikling og landbrug med husdyrbrug bliver trukket skarpt om med stramning af lovgivningen. Brønderslev Kommune frygter, at det og- så vil medføre flere begrænsninger for udvidelsesmuligheder for husdyrbrug. Når lovgivning om- kring byudvikling strammes, kan det fremtvinge udlæg af nye byudviklingsområder helt op til lugt- genegrænsen for de eksisterende husdyrbrug. Jo sværere det bliver at gennemføre byudvikling, jo større incitament bliver der for at sikre fremtidige udlæg. Løsningen med hermetisk lukkede bygninger kan måske fungere i etageboligområder i store by- områder bl.a. på grund af den store efterspørgsel på boliger. Langt den største byudvikling i Vend- syssel sker som enfamiliehuse og tæt-lave boliger. I praksis vil kravene i § 15b betyde, at vi ikke har metodefrihed. Og vi vurderer, at boliggrunde med vilkår om hermetisk lukkede bygninger vil være usælgelige. Kommunerne har ikke de nødvendige data til beregning af lugtgener fra eksisterende landbrug. Vi vil ikke kunne påbyde husdyrbrug i nærområdet for kommende byudviklingsområder at bidra- ge med oplysninger til en ”kommunal lugtberegning”. Basis for lugtberegningen i landbrugslov- givningen er ændret fra husdyrenheder til produktionsarealer. Husdyrregistret gav oplysning om Plan og Miljø Dato: XX-07-2018 Sags. nr.: 01.01.00-K04-3-18 Sagsbeh.: Loa Dahl Lokaltlf.: +4599454856 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 CVR 29189501 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk Til hoeringplanlov@erst.dk Side 2/2 husdyrenheder, men der findes ikke tilsvarende ajourførte oplysninger om produktionsarealerne. BBR indeholder ikke de for beregningen nødvendige, detaljerede oplysninger. Udfordringerne ved at skaffe data vil betyde, at kommunernes grundlag for at planlægge vil væ- re behæftet med stor usikkerhed. Man vil derfor ikke opnå den grad af gensidig sikring af hhv. nye boliger og eksisterende husdyrbrug, som må formodes at være hensigten med lovændrin- gen. Brønderslev Kommune har gennemlæst ændringsforslaget vedrørende solnedgangsklausuler for lokalplaner. Brønderslev Kommune gør kun sjældent brug af sin ekspropriationsmulighed for at virkeliggøre lokalplaner. Kommunen indgår dog aftaler om erhvervelse af jord på ekspropriations- lignende vilkår ved f.eks. udvikling af nye boligområder. Det er kommunens opfattelse af indfø- relse af en solnedgangsklausul for ekspropriation på 5 år også vil påvirke muligheden for at ind- gå aftaler på ekspropriationslignende vilkår, hvilket Brønderslev Kommune finder uhensigtsmæs- sigt. Ved planlægning og udvikling af større boligområder indgås ofte kun aftale om køb af en mindre del af arealet. Når dette areal er realiseret indgås aftale om næste areal osv. Realisering og erhvervelse af arealer kan derfor ofte strække sig over en længere periode end 5 år. Solned- gangsklausulen kan derfor utilsigtet betyde, at planlægningen reduceres til mindre arealer, der forventes anvendt inden for en 5 årig periode. Herved mistes en mere overordnet og sammen- hængende planlægning for områderne. Brønderslev Kommune opfordrer til, at der overvejes en længere solnedgangsklausul, der eksempelvis følger planlægningens 12 årig tidshorisont. Med venlig hilsen Lene D. Faber Loa Dahl Teknisk Direktør Planlægger Lene.D.Faber@99454545.dk Loa.Dahl@99454545.dk DIF DANMARKS IDRÆTSFORBUND IDRÆTTENS HUS BRØNDBY STADION 20 2605 BRØNDBY DANMARK T: 43 26 26 26 WWW.DIF.DK SIDE 1 AF 5 PROTEKTOR HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN ERHVERVSSTYRELSEN HOERINGPLAN@ERST.DK 3.AUGUST 2018 DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING OG LOV OM MARITIM FYSISK PLANLÆGNING MARMARI DIF skal hermed på baggrund af en intern høring blandt DIF’s specialforbund afgive følgende kommentarer til udkast til lovforslag om ændring af planloven og lov om maritim fysisk planlægning. DIF har særligt interesseret sig for mulighederne for idræt, friluftsliv og rekreative oplevelser ved gennemgangen af materialet og har fokuseret på afsnit 2.1 – 2.1.3 Strategisk planlægning for landsbyer og afsnit 3.1 – 3.3.3 Havplanlægning for transportinfrastruktur. Strategisk planlægning for landsbyer Lovforslaget er et led i regeringens opfølgning på anbefalingerne fra ”Udvalget for levedygtige landsbyer”, som afgav sin rapport d.9 april i år. DIF glæder sig over udvalgets gode arbejde og anerkender, at samfundsudviklingen med en faldende beskæftigelse og en ændret befolkningssammensætning i landdistrikterne giver staten og kommunerne planlægningsopgaver, der i højere grad fordrer, at kommunerne forpligtes til at foretage en strategisk planlægning for at understøtte udviklingen af levedygtige lokalsamfund. Udvalget har identificeret fire kriterier (jfr. figur 2.1 i rapporten), der karakteriserer den levedygtige landsby. Et af kriterierne er: ”Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur.” DIF er fuldstændig enig i, at adgangen til naturen er en forudsætning for at gøre landsbyerne attraktive. Den bolignære natur er den, der betyder noget i hverdagen – den har betydning både i forhold til at fastholde de, der bor i landdistrikterne, og ligeledes i forhold til tilflytning. Dette understreges af rapportens figur 3.2 over ”Danskernes syn på yderområderne” og det faktum, at beboerne bruger naturen mere aktivt til fritid og sport end resten af befolkningen. Kriteriet uddybes i rapportens punkt 9 med, at udvalget er opmærksom på, ”at adgangen til naturmæssige- og landskabelige værdier ikke alle steder er tilstrækkelig.” Derfor anbefaler udvalget, at kommunerne i deres fysiske planlægning sætter fokus på - i dialog med lodsejerne - at fastholde tilgængeligheden og udbygge etablering af nye adgangsveje. DIF finder det helt PROTEKTOR HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN SIDE 2 AF 5 nødvendigt, at kommunerne forpligtes til dette arbejde i den strategiske planlægning, men ifølge forslaget har kommunerne stor frihed til at fortolke forpligtelsen til strategisk planlægning. Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, fremgår det således, at detaljeringsgraden af den strategiske planlægning kan variere fra kommune til kommune, og at kommunerne med forbehold for regler fastsat i medfør af den foreslåede §5 c, stk.3 kan beslutte på hvilket nærmeregrundlag ogefter hvilken metode,den strategiskeplanlægning foretages. Selvfølgelig skal kommunerne have en frihed til at planlægge efter det, der giver mening i de pågældende landdistrikter. Men det er desværre også DIF’s erfaring, at nogle kommuner bruger meget begrænsede ressourcer på netop at opretholde tilgængeligheden endsige udbygge nye adgangsveje. Det er velkendt og dokumenteret via forskning fra KU, at over halvdelen af markvejeneidet åbnelander forsvundetinden for desidste50år i forbindelsemed især landbrugssammenlægninger, og derfor er der i Naturbeskyttelsesloven et forsøg på at begrænse konsekvenserne for det rekreative liv via en meddelelsesordning (§ 26 a). DIF foretog i 2014 en optælling af nævnssager i forlængelse heraf og konstaterede, at meddelelsesordningen havde affødt 49 nævnssager, hvor kun 19 kommuner optrådte. Dette tyder på, at ordningen ikke bliver ligeligt anvendt, ogat kommunerne prioriterer arbejdet med at kvalitetssikre nedlæggelserne meget forskelligt. Problemet for de rekreative brugere er selvfølgelig, at nedlæggelsen således først opdages, når det er for sent. Så for at få en reel dialog med mulighed for at høre lokalsamfundet må staten foretage en strategisk planlægning og kombinere nærværende lovforslag med en lovændring i Naturbeskyttelseslovens § 26 a. DIF foreslår: Som et led i kommunernes forpligtelse til strategisk planlægning for kommunernes landsbyer at gøre meddelelsesordningen i Naturbeskyttelseslovens § 26 a til en tilladelsesordning med høring. Dansk Ride Forbund påpeger netop markvejene som essentielle for at komme ud i naturen – væk fra de trafikerede veje, hvor børn og andre bløde trafikanter kan færdes trygt. Selv markveje, der giver rundture i landbrugslandet uden at føre til natur- eller skovarealer, er også af væsentlig rekreativ betydning. I forlængelse af den rekreative betydning af tilgængelighed, adgang og sammenhængende stinet bifalder DIF den foreslåede §5 c, stk.2, hvori det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal koordinere den strategiske planlægning for landsbyer med nabokommuner. Bestemmelsen betyder bl.a., at kommunen skal inddrage forhold som faciliteter og foreningsliv m.v., der har betydning på tværs af kommunegrænserne. Også inden for det kommunale embedsværk i samme kommune bør der efter DIF’s opfattelse arbejdes mere på tværs af afdelinger, når der planlægges strategisk for rekreative muligheder. Det er DIF’s erfaring, at det først bliver optimalt, når kultur- og fritidsafdelingerne samarbejder med teknik- og miljøforvaltningerne. Set fra PROTEKTOR HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN SIDE 3 AF 5 brugernes side vil en såkaldt ”kvik-skranke” med kun én indgang for foreningerne gøre det lettere at være frivillig. Det er vigtigt med tidlig inddragelse af forskellige forvaltninger og brugere og med en beskrivelse af kommunens visioner og krav for at give tilladelser i det åbne land. Eksempler på, hvor dette vil være af afgørende betydning for landdistrikterne, kan være vindmølleprojekter og vådområdeprojekter. Her bør det strategiske arbejde på tværs af afdelinger sikre, at der indarbejdes en øget tilgængelighed til det åbne land, således at flere brugere fra de forskellige områder får adgang til de nyetablerede markveje, og at områderne derved bindes sammen. Ofte vil der kun være tale om få hundrede meter ekstra markveje for at imødekomme dette. (Der vil være således være tale om begrænsede udgifter i forhold til de udgifter, vindmølleprojekter og vådområdeprojekter normalt opererer med). Vindmølle- og vådområdeprojekter etableres med baggrund i energi- og miljømæssige tiltag, men den rekreative del bør således indarbejdes i projektet helt fra start og også hen over kommunegrænser, hvor det er relevant. Det samme gør sig gældende i forbindelse med nyetablering/udvidelse af det eksisterende vejnet. Her bør der fra start indtænkes gang, cykel- og ridestier. En måde at sikre dette på, vil være en bestemmelse om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle områder til varetagelsen af idræts- og sundhedsinteresserne, herunder faciliteter og beliggenheden af potentielle forbindelser, stier og områder, der kan sikre befolkningens muligheder for fysisk aktivitet. At skabe muligheder for at dyrke idræt og for at transportere sig til og fra idræt inden for en rimelig afstand hører således med til at styrke indsatsen for borgernes oplevelse af kvalitet i landdistrikterne. DIF må også ved denne lejlighed understrege, at det vil være en stor gevinst at indskrive hensynet til idræt i planloven. DIF foreslår: At varetagelsen af idræts- og sundhedsinteresserne skrives ind i § 11.a på linje med den række af andre interesser, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for. Dette vil falde fint i tråd med, at Udvalget for levedygtige landsbyer som det fjerde kriterium, der karakteriserer den levedygtige landsby, har ”Social og kulturel sammenhængskraft”. Udvalget mener, at det er vigtigt at understøtte sammenhængskraften f.eks. gennem fysiske mødesteder som den lokale dagligvarebutik, idræts- og fritidsfaciliteter m.v. DIF skal her påpege, at begrebet idrætsfaciliteter ud over den velkendte hal eller bane også omfatter stier, støttepunkter og trailcentre. Udvalget anbefaler, at staten via midler fra Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet og kommunerne understøtter fastholdelse og etablering af fælles faciliteter til forenings- og fritidsliv, fælles mødesteder, begivenheder mm. Dette kan DIF naturligvis kun bifalde. Samme tankegang ligger bag det trailcenterprojekt, DIF gennemfører sammen med Lokale- og anlægsfonden, hvor fem udvalgte steder skal vise, at flere PROTEKTOR HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN SIDE 4 AF 5 forskellige udendørs idrætsaktiviteter kan have glæde af det samme mødested, og at det måske ovenikøbet kan virke konfliktforebyggende. Den strategiske planlægning i den enkelte kommune og på tværs af nabokommuner vil for alvor kunne styrke den sociale og kulturelle sammenhængskraft, hvis planlægningen for idræt bliver skrevet ind i Planloven ved nærværende lovændring. Havplanlægning for transportinfrastruktur Lovforslaget indeholder et forslag om ændring af lov om maritim fysisk planlægning, som fastsætter rammerne for gennemførelsen af en fysisk planlægning af det samlede danske havareal med henblik på at fremme en effektiv og bæredygtig anvendelse af havet. Loven er en implementering af et EU-direktiv med det formål at indføre havplanlægning i Danmark for bestemte sektorer og interesser. Havplanlægningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling af energisektoren til søs, af søtransporten, af fiskeri, akvakultur og indvinding af råstoffer samt bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Havplanlægningen kan (DIF’s fremhævelse) endvidere tage sigte på at bidrage til at fremme bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv. Henset til formålet med den øvrige del af nærværende forslag om strategisk planlægning for landsbyer, Planloven i det hele taget og regeringen og forligspartiernes sigte med at lade turisme – herunder oplevelsesturisme – være drivkraften for udviklingen i landdistrikterogkystområder,børdette ”kan”ændrestil et ”skal”.DIFer bevidst om, at der er tale om et EU-direktiv, men henviser til, at nærværende forslag ved implementeringen netop indebærer en udvidelse af direktivet, nemlig i forbindelse med, at regeringen ønsker retligt bindende arealreservationer og således tilføjer transportinfrastruktur som en sektor, der skal planlægges for på linje med energisektoren til søs, søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer på havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår: ”Ændringen går dermed videre end, hvad direktivet foreskriver, men er ikke i strid med direktivet, der ikke har foretaget en udtømmende opregning af sektorer, der skal planlægges for.” DIF anerkender behovet for, at store infrastrukturprojekter bliver et planlægningsområde i havplanen og er forstående over for ønsket om investeringssikkerhed, så planen direkte kommer til at afspejle samfundets interesser.DIFnoterer samtidig,at havplanlægningen skal værehelhedsorienteret. Det må bl.a. indebære, at regeringen lader hensyn til rekreative aktiviteter indgå i havplanlægningen. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget, at der ved gennemførelsen af havplanlægningen skal tages hensyn til økonomiske, sociale (DIF’s fremhævelse) og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at PROTEKTOR HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN SIDE 5 AF 5 støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor. Dette kan efter DIF’s opfattelse yderligere tjene som argument for at lade ændringen gå videre end direktivet foreskriver – også på det rekreative område. DIF foreslår: At tilføje bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv som en sektor, der skal planlægges for på linje med deøvrigesektorer og den i lovforslaget foreslåede sektor, transportinfrastruktur. Med den foreslåede ændring sikres det, at arealer, der anvendes eller planlægges til bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv indgår i den kommende havplan. Jfr., at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det forudsættes, at lovligt eksisterende anlæg, aktiviteter og anvendelser kan fortsætte med at bestå. Endelig skal DIF tilføje, at DIF anerkender, at der for de forskellige sektorer må finde en afvejning af modstridende interesser sted, idet DIF bemærker, at skulle konkrete byggeprojekter til infrastruktur begrænse adgangen for rekreative aktiviteter, så må en behovsorienteret tilgang betyde, at begrænsningen bliver mindst mulig i tid og rum og bliver planlagt i samarbejde med de konkrete brugere. Venlig hilsen Dorthe O. Andersen Konsulent med ansvar for natur og miljø M: 21603078 T: 43262034 doa@dif.dk Dato: 13. august 2018 Til: Erhvervsstyrelsen, hoeringplanlov@erst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Danmarks naturfredningsforenings høringssvar til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Danmarks Naturfredningsforening har med stor interesse læst lovforslaget. Foreningens be- mærkninger resumeres neden for og uddybes efterfølgende. DN ønsker særligt at fremhæve det problematiske forslag om at tillade boliger i forurenede områder. Det er et markant skift i forhold til princippet om at forureneren betaler. I stedet er det nu bygherre - private som pro- fessionelle der skal betale, og beboerne der skal tåle konsekvenserne. DN anbefaler Erhvervs- ministeren at udtage forslaget. DN peger også på, at strategisk planlægning af landsbyer ikke alene kan begrundes i ønsket om tilvækst i eksempelvis befolkning og erhvervsvirksomhed. Som det blev fremhævet af ud- valget for levedygtige landsbyer, er attraktive landsbyer kendetegnet ved bevarelse og udvik- ling af landskabelige-, naturmæssige- og kulturhistoriske værdier, hvilket DN foreslår tydelig- gjort i lovforslaget. Det foreslås også tydeliggjort, at spredt og uplanlagt bebyggelse umiddel- bart uden for landsbyafgrænsningen ikke er hensigten med lovforslaget. 1) Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommu- neplanen. DN foreslår: At listen med levedygtighedskriterier som fremgår på s. 64 suppleres med også at omfatte en bæredygtig udvikling; et rent miljø, attraktive landskaber og kvalitet i- og adgang til naturen. At der stilles krav om en fælles analysemodel. At der udarbejdes en statslig vejledning om strategisk planlægning for landsbyer. At det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at det ikke er hensigten at åbne for spredt og uplanlagt bebyggelse umiddelbart uden for landsbyafgrænsningerne. 2) Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening. DN foreslår: At regeringen ikke fremsætter et lovforslag der tillader boliger i områder belastet af lugt, støv el- ler anden forurening. DN peger på, at det er urimeligt, at borgerne skal betale for dårlig planlæg- ning med deres helbred og forringet boligkvalitet. 3) Bestemmelser om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusom- råder på Læsø. DN foreslår: At argumentationen for dispensationer til helårsudlejning af kystnære sommerhuse på Læsø ud- dybes med hensyn til, hvorfor Læsø har særlige omstændigheder sammenlignet med andre større øer, så der ikke skabes præcedens for at øvrige landdistrikter på øer med faldende befolkningstal skal have lignende dispensationsmulighed. At konsekvenserne ved intensiveret brug af sommerhusområder evalueres. 4) Havplanlægning for transportinfrastruktur. DN foreslår: At det nærmere beskrives, hvilke eventuelle konsekvenser for offentlighedens det vil have, at havplanen undtages fra kravet om kundgørelse i Lovtidende. 5) Øvrige bemærkninger – terrænregulering. DN foreslår: At næstkommende revision af planloven omfatter nye landzonebestemmelser om terrænregule- ring på landbrugsjord, der muliggør kommunalbestyrelsens sikring af landskabelige, miljømæs- sige og transportmæssige forhold. 2 Ad.1 Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen Generelt ser DN positivt på forslaget om at indføre krav i planloven om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen, som kan fremme en differentieret og målrettet indsats i landsbyerne. Det er desuden positivt, at problemstillingen skal ses i samspil mellem landsbyen og de omgivende arealer samt på tværs af kommunegrænser. Omvendt mener DN, at lov- forslagets bemærkninger bør uddybes, så det tydeligere fremgår, at formålet er at sikre en bæredygtig udvikling af landsbyerne der afvejer interesserne i området mod hinanden. En mål- rettet og differentieret indsats behøver således ikke være det samme som vækst i udbygnings- muligheder. En attraktiv udvikling af lokalområdet kan rumme afvikling af dele af landsbyen, forbedring af kulturmiljøet og adgangen for beboerne til den nære natur. Udvikling i landsbyer og landzone i øvrigt må netop satse på at bevare de landskabelige, naturmæssige og kulturhi- storiske værdier. Konkret peger DN på, at listen med levedygtighedskriterier som fremgår på s. 64 suppleres med forhold som en bæredygtig udvikling; et rent miljø, attraktive landskaber og kvalitet i- og adgang til naturen. Netop adgangen til natur og attraktive landskaber blev af udvalget for le- vedygtige landsbyer fremhævet som afgørende for at opretholde eller skabe levedygtige lands- byer. Der er en betydelig risiko for tilfældig og uplanlagt byspredning i landsbyer i oplandet til de større byer. Selv om den strategiske planlægning omfatter både landsbyen og dens omgivel- ser, foreslår DN derfor, at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at det ikke er hensigten at åbne for spredt og uplanlagt bebyggelse uden for landsbyafgrænsningen. Da en stor del af le- vedygtigheden afhænger af, at der er adgang til natur og smukke landskaber, bør man være tilbageholdende med byggemuligheder uden for landsbyafgrænsningen. I stedet bør regerin- gen opfordre til, at eksisterende byggemuligheder inden for landsbyerne udnyttes under re- spekt for værdifulde landskabelige-, naturmæssige-, og kulturhistoriske træk, og at nye mulig- heder skabes gennem nedrivning og nyopførelse på disse steder. Som udkastet til lovforslag er formuleret, kommer kommunerne til at stå alene uden aktive in- strumenter til det fremtidige arbejde. Hvor metodefrihed er vigtig, når det drejer sig om, hvor- ledes landsbyerne og deres nærområder skal udvikles, er det omvendt at foretrække, at der fastlægges entydige retningslinjer for baggrundsanalysen, som gælder for alle kommuner. En fælles analysemodel er væsentlig for ikke at vanskeliggøre samarbejdet mellem kommuner og andre aktører. DN foreslår, at staten stiller krav om en fast analysemodel – med udgangspunkt i modellen som udviklet af udvalget for levedygtige landsbyer. Dernæst foreslår DN, at staten udarbejder en vejledning med inspiration til kommunerne til arbejdet med strategisk planlæg- ning for landsbyer. I forbindelse med planlovsændringen i 2017 blev en evaluering af lovmoderniseringen i 2020 besluttet, således at man kunne vurdere virkningerne af ændringen. Det er i den forbindelse vigtigt, at den lovede evaluering ikke kommer til at bygge på skøn men på systematiske valide digitale data om blandt andet udviklingen i landsbyer. DN foreslår: At listen med levedygtighedskriterier som fremgår på s. 64 suppleres med også at om- fatte en bæredygtig udvikling; et rent miljø, attraktive landskaber og kvalitet i- og ad- gang til naturen. At der stilles krav om en fælles analysemodel. At der udarbejdes en statslig vejledning om strategisk planlægning for landsbyerne. At det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at det ikke er hensigten at åbne for spredt og uplanlagt bebyggelse umiddelbart uden for landsbyafgrænsningerne. 3 Ad 2. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening I udkastet til lovforslag foreslås det, at der som noget nyt kan opføres boliger inden for forure- nede områder (konsekvensområder omkring erhvervsområder), selv om grænseværdierne for luft-, lugt-, og støjforurening ikke kan overholdes. Løsningen er blandt andet krav om herme- tisk lukkede boliger, hvor vinduer ikke kan åbnes og med forbud mod altaner. DN mener forslaget om at tillade boliger i forurenede områder er et markant skred i den politi- ske holdning til hvad borgerne bør udsættes for. Det er et opgør med det grundlag vi normalt planlægger på, og et opgør med hidtidige klare målsætninger om sunde boliger til danskerne. Princippet om at forureneren betaler, er det reguleringsprincip som luftvejledningen, lugtvej- ledningen og støjvejledningerne bygger på. Dermed er lovforslaget også et opgør med de kendte vejledninger. Regeringen åbnede i en tidligere ændring af planloven for, at kontorarbejdspladser nu kan op- føres i forurenede områder. Det er ligeledes en dårlig idé. Men rationalet har måske været, at vi kun opholder os kortere tid på arbejdspladsen og at det typisk er voksne sunde personer, der vil blive eksponeret for eventuel forurening eller som skal tåle bygninger, hvor vinduer ikke kan åbnes. Med dette lovforslag involveres nu blandt andet børn, der dårligere end voksne tå- ler forurening, samtidig med at børn og voksne i perioder opholder sig i og omkring boligen hele døgnet. Det er dog et krav, at der skal være mekanisk luftindtag i en højde uden forurening. Det skal således være lovligt at bo i de forurenede boligområder, så længe der kan suges rent luft til beboerne fra uforurenede luftlag over eller under boligen. Begrundelsen for lovforslaget er, at virksomheders vækst er blevet begrænset af boliger, som er opført for tæt på virksomheden. Det betyder, at virksomheden ikke kan udvide, eller skal investere for at nedbringe sin forurening. Det er uheldig planlægning for virksomhederne. Om- vendt er det ikke rimeligt, at det er borgernes sundhed og boligkvalitet som betaler prisen, når det med nærværende lovforslag foreslås at løse problemet ved at forringe boligkvaliteten. Forslaget betyder også, at virksomheder og myndigheder formodentlig ikke i samme grad som tidligere vil søge bedre egnede placerings- og udviklingsmuligheder på lokaliteter som ikke for- urener i boligområder. Det skyldes, at lovforslaget gør det lovligt for virksomhederne at fort- sætte forureningen og udvide virksomhedens produktion op ad eksisterende og kommende bo- liger. Erfaringen fra Danmark i 1970’erne og 1980’erne har vist, at miljøkonflikter mellem virksom- heder og borgere ikke kan løses ved at lovliggøre forureningen på papiret. Udviklingen afspej- ler desuden, at det ikke er planreglerne, der er noget i vejen med, men at det er forvaltning af dem, der strider imod hensigten. Ved at fjerne reglerne, løses problemet ikke, men gør der- imod konflikterne større. Det er ikke til gavn for hverken virksomheder eller borgere. Der er stor forskel på hvorledes luft, lugt og støj reguleres, ligesom det ofte kun er en af fakto- rerne der udgør et problem i den konkrete sag. Der er ligeledes stor forskel på, om et forhold er generende eller decideret sundhedsskadeligt. Støjmålinger er gennemsnitstal. Luft og lugt- målinger er ofte øjebliksbilleder. Samtidig er der variationer og udsving i virksomhedernes pro- duktionsmønster. Det gør det samlede regnestykke usikkert i forhold til, hvilke boliger i en bygning der i givet fald skal være hermetisk lukkede og hvilke der ikke skal – også over tid. Endelig betyder klimaforandringerne løbende ændringer i vejrsituationen, mens vi bygger boli- 4 ger som skal stå i 100 år. Det er derfor grundlæggende kun afstand, der er det eneste gang- bare mål for adskillelse af interesser – ganske som det er implementeret i autoværkstedsbe- kendtgørelsen1 . Selv om en række virksomheder er sat i en uheldig situation grundet dårlig fysisk planlægning i områderne omkring dem, og selv om en række kommuner ønsker flere boliger i havneområ- der og nær eksisterende virksomheder, er det ikke rimeligt, at borgerne skal betale med deres helbred og dårlige boliger. Kommunerne bør have pligt til at anvise virksomhederne en anden lokalitet, såfremt de ønsker at planlægge boliger tættere på virksomhederne. DN mener, at kommunerne i planlægningen må beslutte, om der skal være boliger eller forurenende erhverv i et konkret området – der desværre ikke med rimelighed kan rumme begge funktioner. DN foreslår: At regeringen ikke fremsætter et lovforslag der tillader boliger i områder belastet af lugt, støv eller anden forurening. Ad.3 Bestemmelser om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i som- merhuse i sommerhusområder på Læsø Regeringen ønsker, at sommerhusejere på Læsø kan søge dispensation til helårsudlejning. Jf. lovforslagets bemærkninger skyldes det, at Læsø oplever faldende befolkningstal, at sommer- huse ved havet er mere attraktive end helårsboliger placeret andre steder på øen, og at ord- ningen derfor kan sikre flere helårsbeboere til øen. Ordningen er allerede indført for 27 små- øer, hvor kommuner kan dispensere til udlejning til helårsbeboelse, hvis dispensationen kan anses at medvirke til en gunstig udvikling på øen. Der gælder ligeledes særlige regler for pen- sionisters mulighed for at bebo deres sommerhuse hele året. Overordnet mener DN ikke det er en god idé, at åbne yderligere for at benytte sommerhuse hele året. Det skyldes, at en mere intensiv anvendelse af sommerhusområder kan have både negative miljø-, natur- og landskabsmæssige konsekvenser. Helårsbeboelse af få sommerhuse i et lokalt område udgør sjældent problemer. Men erfaringen fra sommerhusområder hvor flere huse anvendes til helårsbeboelse er, at sommerhusområ- derne skifter karakter. Sommerhusområder har netop kunnet placeres mere natur- og miljøføl- somt ved kysterne end byområderne, grundet deres ekstensive udnyttelse. Med mere helårs- beboelse kan ønsket til husenes faciliteter, størrelse og højde stige. Det samme gælder for- ventningerne til vejenes beskaffenhed, belysning, kloakering og forventningerne til offentlig service (skolebusser, hjemmepleje, affaldshåndtering mv.). Også anvendelsen af den nære na- tur i haver kan intensiveres og omdannes fra uberørt karakter og naturlig vegetation med fri passage for dyr og planter – for eksempel i klit, skov og plantageområder, til i højere grad at være prydhaver med hegning. Endelig ses også sliddet på de nære naturområder, færdsel i klitter og andet at stige, når flere mennesker færdes i følsomme naturområder gennem læn- gere perioder. Udviklingen er kendt fra særligt bynære sommerhusområder. Her er presset fra helårsbeboel- sen vokset, og der er opstået politisk ønske om at overføre områderne til byzone. Erhvervsmi- nisteren har tidligere på året vedtaget landsplandirektiver der overfører dele af udvalgte som- merhusområder til byzone. I et høringssvar hertil skrev DN om Strøby Egede i Stevns Kom- mune, at den hidtidige delvist ulovlige helårsanvendelse af sommerhuse og efterfølgende kon- vertering af sommerhusbebyggelserne til byzone i området har medført en mere massiv be- byggelse, øget påvirkning af kystlandskabet, vanskelig offentlig adgang til og langs kysten, trafikale problemer og miljømæssige problemer knyttet til den manglende kloakering - end hvad der normalt opleves i sommerhusområder. 1 Anlæg og aktiviteter til autolakering skal etableres mindst 100 meter fra et forureningsfølsomt områdes ydre skel, jf. dog § 21. Afstandskravet gælder for enhver forurenende aktivitet og ethvert forurenende anlæg, der ved- rører autolakering. Afstandskravet gælder også for etablering af anlæg eller aktiviteter på bestående autoværkste- der, som ikke tidligere har haft autolakering. 5 Byggeri og færdsel kan reguleres gennem lokalplanlægning. Mange sommerhusområder er dog hverken lokalplanlagt eller kloakeret. Hvis der i større stil åbnes op for helårsbeboelse i som- merhusområder på de øer der er omfattet af ordningen, bør kommunerne sikre, at områderne er eller bliver lokalplanlagte, så bebyggelse, anvendelse af ubebyggede områder, milj- og ad- gangsforhold reguleres. Udvides ordningen til flere områder må det forventes, at priserne på de kystnære sommerhuse vil stige, og at der vil ske et øget pres for udlæg af nye kystnære sommerhuse og ønske om udstykning af større naturgrunde nær havet. Samtidig vil en øget helårsudlejning af sommer- huse i områder med mange eksisterende helårsboliger til salg betyde faldende incitament til renovering eller nedrivning af utidssvarende boliger. På den baggrund er det væsentligt, at den mulighed regeringen ønsker at give Læsø ikke åb- ner for at ordningen spredes til flere andre kommuner. Derfor bør argumentationen for at til- lade ordningen på Læsø uddybes, med de særlige forhold som gør sig gældende her. Samfundet er forpligtet til at klimabeskytte boliger. Det vil i højere grad dermed også gælde for sommerhuse som bebos helårs, og som typisk ligger eksponeret for storme og ændret vandstand/havniveau ved kysterne. Der mangler en større viden om konsekvenserne af intensivering af benyttelsen af sommer- husområder2 . Derfor foreslår DN, at staten igangsætter en evaluering der bredt kan belyse dette, herunder tilvejebringe et forbedret vidensgrundlag om konsekvenserne for natur, miljø og landskab af en mere intensiv udnyttelse af sommerhusområderne. DN foreslår: At argumentationen for dispensationer til helårsudlejning af kystnære sommerhuse på Læsø uddybes med hensyn til, hvorfor Læsø har særlige omstændigheder sammenlig- net med andre større øer, så der ikke skabes præcedens for at øvrige landdistrikter på øer med faldende befolkningstal skal have lignende dispensationsmulighed. At konsekvenserne ved intensiveret brug af sommerhusområder evalueres. Ad. 4 Havplanlægning for transportinfrastruktur Af Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fy- sisk planlægning foreslås at transportinfrastruktur fremover skal indgå specifikt i havplanlæg- ningen med bindende arealudlæg. Det giver for DN god mening. Det er DN’s opfattelse, som vi også påpegede i forbindelse med fremlæggelse af lov om maritim planlægning, at så mange relevante og legitime temaer som muligt bør indgå i en overordnet planlægning til havs. Det fremgår imidlertid af lovforslaget side 82, at: ”Til nr. 2 Ændringen medfører, at havpla- nen undtages fra kravet om kundgørelse i Lovtidende.” Det bør efter DNs opfattelse fremgå klart af lovforslagets bemærkninger, om dette forhold har nogen praktisk og juridisk betydning i forhold til ikke mindst offentlighedens inddragelse. Det bør ligeledes belyses klart, om det forhold, at der nu kan planlægges og foretages bindende arealudlæg i en sektorplan under Er- hvervs- og Vækstministeriet fremfor som hidtil gennem en anlægslov for sådanne infrastruk- turanlæg, har nogen betydning for offentlighedens og Folketingets inddragelse i den konkrete beslutningsgang og klageadgang. DN foreslår: At det nærmere beskrives hvilke eventuelle konsekvenser for offentligheden det vil have, at havplanen undtages fra kravet om kundgørelse i Lovtidende. 2 DN har kendskab til publikationen ”Naturen i sommerhusområder -Kårup Skov og Ordrup Næs, Grund- ejerforeningen for Kårup Skov og Ordrup Næs (2006), samt publikationen Naturgrunde - Skærby strand Grundejerforening: Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper (2012). 6 Ad. 5. Øvrige bemærkninger - terrænregulering Tidligere afgørelser i Natur- og miljøklagenævnet såvel som helt nye afgørelser fra Planklage- nævnet viser, at der i planloven mangler redskaber for kommunerne til håndtering af primært landbrugets terrænregulering i landzone. Terrænreguleringen finder typisk sted ved flytning eller tilførsel af større mængder overskudsjord til landbrugsarealer. Der er et voksende antal eksempler på, at jordmængderne langt overstiger behovet for afhjælpning af problemer med vandlidende jorde, og at mængderne udgør et landskabeligt og miljømæssigt problem, ligesom de mange og tunge transporter til markerne gennem mindre bysamfund skaber trafikale pro- blemer og borgerklager. Da landzonebestemmelserne ikke er tilstrækkelige på området, står kommunerne uden mulighed for at sikre og håndhæve kommuneplanens retningslinjer for va- retagelse af landskabelige interesser, såvel som miljøinteresser og trafikale interesser. DN skal derfor opfordre til, at den næstkommende revision af planloven medtager forbedrede bestem- melser om terrænregulering i landzone som også omfatter landbrugsarealer. DN uddyber gerne problemstillingen. DN foreslår: At næstkommende revision af planloven indeholder forslag om nye landzonebestem- melser om terrænregulering på landbrugsjord, der muliggør kommunalbestyrelsens sikring af landskabelige, miljømæssige og transportmæssige interesser. Med venlig hilsen Nina Larsen Saarnak, Leder for lokale sager 31 19 32 38, nis@dn.dk Rådhusstræde 6, 1. DK-1466 København K Tlf. 33137281 db@byplanlab.dk www.byplanlab.dk Nordea 2132 5494380597 CVR-nr. 56 73 61 15 13/8 2018 Erhvervsstyrelsen hoeringplanlov@erst.dk Høringssvar til forslag om ændring af planloven (Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan, havplanlægning for transportinfrastruktur) Byplanlaboratoriet takker for muligheden for at kommentere forslaget om at tilpasse planloven til aktuelle udfordringer med blandt andet landsbyudvikling og byomdannelse. Med lovforslaget lægges der op til, at kommunerne skal forpligtes til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer samt forpligtes til at indarbejde retningslinjer for udvikling af landsbyerne. I Byplanlaboratoriet hilser vi forslaget velkommen. Det er et godt første skridt. Der er et stort behov for en realistisk og systematisk planlægning for fremtidens landsbyer så der kan skabes investeringssikkerhed i yderområderne. Det ligger i direkte forlængelse af landsbyudvalgets anbefalinger. Vi hæfter os ved metodefriheden og håber ikke at der vil blive behov for strammere retningslinjer. Det er vigtigt at der tages afsæt i de lokale forhold og at der ikke udvikles alt for faste modeller centralt. Dog vil det være tilrådeligt med sammenlignelighed i analyserne. Vi værdsætter nemlig det regionale blik, der lægges op til ved at der kræves koordinering med nabokommunerne. Endelig vil vi stærkt anbefale at det nye krav følges op af aktive redskaber, der f.eks. kan findes i byfornyelsen og nedrivningspuljerne. I Byplanlaboratoriet er vi også meget optagede af at skabe gode rammer for byomdannelse i tidligere erhvervs- og havneområder. Der er god samfundsøkonomi i at omdanne eksisterende arealer frem for at tage jomfruelig jord i brug. Men der opstår naturligvis også en række konflikter mellem eksisterende og fremtidige funktioner, der skal håndteres på bedste vis. Vi har forståelse for at der kan opstå uhensigtsmæssige sammenstød, men finder det ikke acceptabelt at opføre boliger med hermetisk lukkede vinduer. Vi bør fastholde det høje niveau for danske boliger. Vi vil desuden pege på, at de såkaldt vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj virker meget restriktive. Vi ser gerne at kommunerne får en øget kompetence. Det samme gælder for støv og lugt, hvor vi desuden ser et behov for uddybende vejledninger, der kan bygge bro mellem miljølov og planlov og give mulighed for mere kvalitative stedsspecifikke vurderinger. Forslaget om at lempe på reglerne så de ikke gælder for mindre byintegrerbare erhverv så som restauranter, Rådhusstræde 6, 1. DK-1466 København K Tlf. 33137281 db@byplanlab.dk www.byplanlab.dk Nordea 2132 5494380597 CVR-nr. 56 73 61 15 bagere, cafeer og lignende er efter vores vurdering et godt skridt på vejen mod et mere tilpasset og mindre rigidt regelsæt. Ændringerne i planloven omfatter bl.a. også kommunernes ekspropriationsbestemmelser. Det konstateres, at de benyttes på fornuftig vis, men at der er behov for større gennemsigtighed og en 5-årig solnedgangsklausul for at skabe større sikkerhed for borgere og investorer. Vi kan umiddelbart bakke op om forslaget. Vi vil undlade at forholde os til helårsbeboelse i sommerhusområder på Læsø, men vil forslå en evaluering af de eksisterende ordninger og den gradvise ændring af vores sommerhusområder – blandt andet set i lyset af de kommende havstandsstigninger. Med venlig hilsen Formand Jes Møller Direktør Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium Dansk Byplanlaboratorium jhs@danskerhverv.dk JHS/JHS Side 1/2 Erhvervsstyrelsen 13. august 2018 Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Dansk Erhverv har modtaget styrelsens høring af 3. juli 2018 vedrørende ovennævnte og har føl- gende bemærkninger dertil: Vi støtter forslaget til ændring af planloven, hvorefter lokalplansforslag, som omfatter boliger i konsekvensområderne og i højder, hvor støv eller anden luftforurening er over grænseværdierne skal indeholde en redegørelse for, hvordan planen tager højde for transport- og logistikvirksom- heder i erhvervsområdet i dialog med virksomhederne. Dansk Erhverv støtter endvidere en 5-årig solnedgangsklausul for ekspropriation i lokalplaner. Derimod støtter vi ikke, at Læsø skal omfattes af dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse, da Dansk Erhverv vurderer at lovforslaget vil have negative konsekvenser for turismen på Læsø. Desuden vil en udvidelse af bestemmelsen § 40 a, om hvilke øer der er omfattet, danne præcedens for, at flere kommuner med vigende befolkningstal ønsker at blive omfattet. Dette vil være nega- tivt for den lokale turisme, som i de danske kystområder i høj grad er baseret på feriehusudlej- ning. Turismen på Læsø er i overvejende grad baseret på udlejning af feriehuse til turister. Tal fra Dan- marks Statistik viser, at 77 procent af turisternes overnatninger på Læsø bliver foretaget i et lejet feriehus. Som nævnt under lovforslagets konsekvenser, vil lovforslaget medføre, at antallet af sommerhuse til ferieudlejning på Læsø mindskes. Færre feriehuse til udlejning vil have store kon- sekvenser for turismen på Læsø, som i forvejen kæmper med faldende turismeaktivitet. I perioden fra 2008 til 2017 er turisternes overnatninger på Læsø gået tilbage med 34 procent, mens turisternes overnatninger i hele landet gik frem med 17 procent. Som nævnt i lovforslaget, vurderer kommunen at sommerhuse på Læsø er mere attraktive at ud- leje til helårsbeboelse end de helårsboliger der er tilgængelige, da sommerhusene ofte har en bedre placering. Konsekvensen vil således ikke kun blive færre feriehuse til udlejning, men også at udbuddet af udlejningsferiehuse bliver forringet, da det vil være feriehuse med attraktiv beliggen- hed samt velegnethed til ophold hele året som vil gå tabt. Dette vil medføre ringere mulighed for Side 2/2 at udleje feriehuse i højsæsonen såvel som uden for sommermånederne, hvorfor helårsturismen på øen derfor også vil blive påvirket negativt. Turismen på Læsø er med til at skabe omsætning og arbejdspladser på øen. Tal fra VisitDenmark viser, at Læsø er i top fem over kommuner i Danmark, hvor turismen udgør en betydelig andel af kommunens samlede økonomi. Dansk Erhverv mener derfor ikke at det er hensigtsmæssigt at give Læsø Kommune mulighed for at give dispensation til udlejning til helårsbeboelse af sommer- huse på Læsø. Dansk Erhverv bifalder, at Læsø Kommune har igangsat andre tiltag for at understøtte helårsbe- boelse på øer. De eksisterende tiltag vil kunne løse problemet med tilflytningen, frem for det fore- liggende lovforslag, der medfører at turismen på øen lider yderligere skade. For så vidt angår lov om maritim fysik planlægning støtter vi, at der også sker retlig bindende havplanlægning for transportinfrastruktur, således at store transportinfrastrukturprojekter som fx en kommende Helsingør-Helsingborg forbindelse eller Kattegatforbindelse kan indgå i den samlede havplanlægning. Med venlig hilsen Jesper Højte Stenbæk Fagchef, Transport & Infrastruktur *SAG* *SAGDI-2015-07040* Høringssvar til udkast til ændring af planloven sommer 2018 DI har modtaget høringsmateriale om udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. DI takker for muligheden for at give bemærkninger, som vi håber vil være kvalificerende for den fortsatte lovproces. Høringsudkastet omfatter følgende emner. 1. Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen 2. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening 3. Bestemmelser om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø 4. Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan 5. Havplanlægning for transportinfrastruktur Bemærkninger til emne 1 - Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen: DI finder, at der er udmærkede tanker i det foreslåede element om strategisk planlægning for landsbyer; særligt at kommunerne skal afdække grundlaget på tværs af kommunegrænsen, når der vil være en naturlig vekselvirkning i et lokalområde på tværs af en kommunegrænse. Bemærkninger til emne 2 - Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening: Indledningsvist en tekstnær, principiel bemærkning: I fjerde tekstafsnit på side 18 (i afsnit 2.2.1) står der "Derudover kan der også …". Der bør her i stedet stå "Derudover skal der Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt elektronisk til: hoeringplanlov@erst.dk 13. august 2018 MOLO DI-2015-07040 også …". Det er nødvendigt, at kommunerne i forlængelse af lovens formålsparagraf foretager denne vurdering af udviklingen. DI kan tilslutte sig forslaget om hermetisk lukkede boliger i lugtbelastede områder. I andet tekstafsnit på side 22 (del af afsnit 2.2.2) beskrives, at der kan ske en ophævelse af krav om lukkede bygninger i konsekvensområder belastet af lugt, støv og luftforurening. Det bør indføjes, at dette kun kan ske efter en langsigtet vurdering. Hertil vil DI gerne bemærke, at virksomhedernes produktion for en periode kan være omlagt. Virksomhederne skal dog ikke kunne fratages deres mulighed for fortsat at udnytte en miljøgodkendelse fuldt ud, og der skal foretages en høring af virksomhederne for at sikre, at en produktionsnedgang ikke kun er midlertidig. Desuden må tilstedeværelse af hermetisk lukkede naboejendomme til produktionsvirksomheder ikke være årsag til at påvirke kommende miljøgodkendelser i skærpende retning. I forbindelse med beskrivelsen af §15 B beskrives, at flere kommuner ønsker at kunne planlægge omkring bagerier, pizzeriaer, caféer og andet byintegrerbart erhverv. DI mener, at denne liste af byintegrerbart erhverv bør udvides med detailhandel og dagligvarehandel, hvis listen skal være et udtryk for lette virksomhedstyper, som i dag typisk er til stede i bymiljøet. Disse virksomheder finder i dag deres naturlige plads i byen, men kan på tilsvarende vis generere støj på visse korte tidspunkter af dagen, hvor der sker vareleverancer. Forslaget opstiller en liste af virksomheder, som ikke længere skal være omfatte af § 15 b, stk. 1. Autoværksteder, der er reguleret gennem autoværkstedsbekendtgørelsen, er omfattet af denne udtagelse. Dette hænger ikke sammen. Autoværksteder omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen er ellers netop omfattet af "brugerbetalingsbekendtgørelsen", som er det definitoriske udgangspunkt for begrebet "produktionsvirksomheder" i samlerammen "produktions-, transport- og logistikvirksomheder". DI savner en underbygget miljøteknisk begrundelse for, at denne virksomhedsgruppe undtages, når den ligger tæt på bolig i byområder, men er omfattet af reglen, når den er placeret i et erhvervsområde. Generelt savner DI også en underbygget miljøteknisk begrundelse for, at netop de foreslåede andre virksomhedsgrupper undtages fra reglen. Undtagelsen fra reglen omfatter også "mikrobryggerier med lav kapacitet", mens "bryggerier" stadig er omfattet af reglen. For at dette kan fortolkes og forvaltes, skal der ske en omskrivning af forslaget, så de to kategorier bliver komplementære og med en specifik grænse. "Mikrobryggerier med lav kapacitet" er i dag en undergruppe af "bryggerier". I afsnit 2.3.1, såvel som i de specifikke bemærkninger til forslagets enkelte numre, fremgår disse virksomhedslister. De er imidlertid ikke omtalt i de indledende generelle bemærkninger til lovforslaget; f.eks. side 10, øverst. De bør også refereres der. DI er i tvivl om, hvorvidt der vil opstå situationer, hvor en "byintegrerbar virksomhedstype" gennem noget tid har ligget et sted, hvor den har kunnet have lempede miljøvilkår, og at der efterfølgende med åbne øjne fra planlæggernes side flyttes by- og boligfunktioner ind ved siden af virksomheder. Dette kan tvinge virksomheden via kommunale § 42 påbud efter miljøbeskyttelsesloven til at reducere miljøpåvirkningen med større omkostninger til følge. Det vil være et uheldigt udgangspunkt for virksomhederne uden for erhvervsområder at komme i den situation. DI mener, at dette netop skal undgås i planlægningen. Ministeriet bør endvidere overveje, om det er hensigtsmæssigt at opregne en så specifik liste af virksomheder i selve lovforslaget, eller om der er en mere hensigtsmæssig måde at foretage denne afgrænsning på, som kan tilpasse sig den tekniske udvikling m.v. Bemærkninger til emne 3 - Bestemmelser om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø: DI har ikke nogen tekstnære bemærkninger til dette emne, men vil opfordre til, at det indsættes, at kommunalbestyrelsen også vurderer den tekniske, miljømæssige og økonomiske konsekvens for drikkevandsforsyningen og kloakforsyningen af ferieboligens overgang til helårsbolig. Bemærkninger til emne 4 - Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan: DI har ikke nogle tekstnære bemærkninger til dette emne. Bemærkninger til emne 5 - Havplanlægning for transportinfrastruktur: DI har umiddelbart ingen tekstnære bemærkninger til dette forslag, men er glade for at transportinfrastruktur medtages. I høringsmaterialets afsnit 5 om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ser det ud som om, at første afsnit alene omhandler planlægning for landsbyer. Der er ingen specifikke vurderinger af forslagets nummer 4-5 samt 7-12 om erhverv i byer. Dette bør rettes op i det endelige lovforslag. DI stiller sig i øvrigt gerne til rådighed for en uddybning af de her afgivne bemærkninger. Med venlig hilsen Morten Løber Chefkonsulent Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Dansk Metal afgiver hermed høringssvar på to dele af lovforslaget. Det drejer sig dels om Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, dels om Hav- planlægning for transportinfrastruktur. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening For Dansk Metal er det helt afgørende, at der også fremover kan drives produktionsvirksomheder på de danske havne. Det mener vi, at forslaget vedr. bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder bela- stet af lugt, støv eller anden luftforurening lever op til. Derfor støtter Dansk Metal lovforslaget. Havplanlægning for transportinfrastruktur Dansk Metal ser frem til, at Erhvervsministeren udsteder Danmarks før- ste havplan senest den 31. marts 2021. Også selvom der fortsat kan være længe til. Formålet med den gældende lov er at indføre havplanlægning i Danmark for bestemte sektorer og interessenter for at fremme økonomisk vækst og udvikling af havarealer og sikre udnyttelse af havressourcerne på et bæredygtigt grundlag. Det er formål som Dansk Metal støtter. I dag gælder det, at der ikke er hjemmel til at foretage retligt bindende arealreservationer for transportinfrastruktur i havplanen. Danmark har nu engang det geografiske udseende som Danmark har. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø hoer Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 10. august 2018 Side 2 af 2 vi er dybt afhængige af infrastruktur der går over eller under vand, når landsdele skal bindes sammen. Eller når vi skal forbindes med vores na- bolande som det gælder for Øresundsforbindelse og for en kommende fast forbindelse over Femern Bælt. Derfor er det helt afgørende, at det retlige grundlag sikrer, at der kan planlægges for transportinfrastruktur i havplanen. Hvis ikke vil det kunne svække den økonomiske udvikling i Danmark til skade for såvel vækst som for beskæftigelse. Regeringen lægger med lovforslaget op til, at transportinfrastruktur medtages som en sektor, der skal omfattes af havplanlægningen. Det ser Dansk Metal som helt naturligt og støtter det fremlagte forslag. Med venlig hilsen Thomas Søby Cheføkonom Høringssvar til udkast til ændring af planloven sommer 2018 Danske Havne takker for muligheden for at kommentere på det fremlagte ændringsforslag, som vi håber vil være kvalificerende for den fortsatte lovproces. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening Danske Havne anerkender kommunernes ønske om at bygge boliger i områder med lugt, støv og anden luft forurening. Danske Havne har et stort ønske om at forebygge, og ideelt set undgå, konflikter med havnenes naboer. Vi ønsker derfor at planlægningen af boligerne kan ske i samarbejde med kommunen, havnen og virksomhederne på havnen. Danske Havne ser en risiko for at der kan opstå flere miljøkonflikter erhvervshavne og deres naboer imellem, når der placeres boliger tæt på ”produktionsområderne”, da det vil indebære større risiko for miljøkonflikter, uanset at boligerne har passiv ventilation. Røg, støv og anden luftforurening kan medføre andre gener som ex. belægninger på vinduer og andre dele af bygningerne. Under §15b a, stk. 5, nr. 23 står der: ”Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke ændre eller ophæve en lokalplan i forhold til udlagte arealer til boliger i hermetisk lukkede bygninger, jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet særlig tilladelse hertil.« I bemærkningerne defineres på side 22 (del af afsnit 2.2.2), at der kan ske en ophævelse af krav om lukkede bygninger i konsekvensområder belastet af lugt, støv og luftforurening, f.eks. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt elektronisk til: hoeringplanlov@erst.dk Bredgade 23, 2. tv 1260 København K Telefon 7211 8100 Ref. Kasper Ullum ku@danskehavne.dk Dir 7211 8101 www.danskehavne.dk D. 13.08.2018 2 fordi den forurenende virksomhed er ophørt med at forurene enten pga. produktionsændringer eller fraflytning. Danske Havne anbefaler, at man udvider definitionen så den tager højde for at virksomhedernes produktion kan være ændret i en midlertidig periode. Der kan også ske udskiftning af virksomheder i havneområder, hvor produktionsvirksomheder flytter ud, og en anden tilsvarende produktionsvirksomhed senere overtager areal og bygninger. Det bevirker, at konsekvensområdet i midlertidige perioder kan være mindre belastet af lugt, støv og luftforurening. I bemærkningerne bør der derfor tilføjes følgende: En ophævelse kan omvendt vise sig relevant, såfremt konsekvensområdet ikke længere er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, der hvor de hermetisk lukkede bygninger med boliger ligger. Det skal ske ud fra en langsigtet vurdering, hvor det godtgøres at produktionsområdet skal anvendes til en anden type industri eller den forurenende virksomhed er ophørt med at forurene på lang sigt. Ophævelsen skal ske i dialog med virksomheder og erhvervshavnene. På den måde håber erhvervshavnene også i kommunalplanlægningen, at kunne danne ramme for udvikling og vækst i Det Blå Danmark samt på, at man i dialog med kommunerne kan skabe de bedste muligheder for boliger ved vandet. Danske Havne står til rådighed, hvis der skulle vise sig et behov i fremtiden. Med venlig hilsen Kasper Ullum Miljøkonsulent Danske Havne DANSKE REGIONER DAMPFÆRGEVEJ 22 2100 KØBENHAVN +45 35 29 81 00 REGIONER@REGIONER.DK REGIONER.DK 13-08-2018 EMN-2018-02094 1206073 Peter Steffen Rank Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Høringssvar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. Erhvervsstyrelsen har ved mail af 3.juli 2018 fremsendt ovennævnte lovforslag i høring. Danske Regioners høringssvar i forhold til udkast til lovforslag om ændring af planloven. Det nye ændringsforslag af planloven skal ses som en opfølgning på den forrige ændring af planloven gennemført i juni 2017, hvor der var fokus på at sikre erhvervslivet bedre investeringssikkerhed. Dette forslag var en udløber af den politiske aftale om ”Danmark i bedre balance- bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet.” Resultatet blev at kommunerne i deres planlægning i højere grad skal undgå potentielle miljøkonflikter. Miljøbegrebet blev samtidig udvidet fra ikke kun at omfatte støj, men også lugt, støv og anden luftforurening. Med den ændrede planlov i juni 2017 blev der åbnet op for at der i konsekvensområderne for erhvervsaktiviteter kunne etableres kontor og lignende hvis disse bygninger blev etableret som hermetisk lukkede bygninger. Denne justering foreslås nu videreført som mulighed for at etablere boliger i konsekvensområderne. Regionerne varetager planlægning, kortlægning og sagsbehandling på råstofområdet og har som følge heraf en interesse i, at der er mulighed for at lande råstoffer fra havet i havne placeret rundt omkring i landet. Råstofforekomster fra havet udgør sammen med de indvundne råstoffer fra landjorden en vigtig samfundsøkonomisk ressource i forhold til understøttelse af bl.a. byggeri- og infrastrukturprojekter. Danske Regioner har gennem årene kunnet konstatere et stigende antal miljøkonflikter i havneområderne, da der hen ad vejen er blevet udlagt et stigende areal til boliger tæt på de områder, der anvendes til lastning og losning af råstofmaterialer fra havet. Miljøkonflikterne har resulteret i at råstofaktiviteterne har måttet trække sig fra nogle havne. Danske Regioner finder, at de foreslåede ændringer svækker intentionerne i den nuværende planlov, idet der gives mulighed for etablering af boliger i områder, der er miljøbelastede og selv med forudsætningen om hermetisk lukkede boliger, vil der ligge en latent mulighed for konflikt, idet de nye beboere vil færdes i området uden foranstaltninger og måske få den forventning at den hermetiske løsning ophæves i løbet af få år, selvom foranstaltning om hermetisk lukkede boliger er tinglyst på ejendommen, og ikke kan ophæves uden erhvervsministerens tilladelse. Danske Regioner er p.t. i dialog med Miljøstyrelsen om behovet for at udarbejde en national strategi for råstofområdet. I det arbejde forventer Danske Regioner, at havnenes status som havne til landing og losning af havnematerialer berøres og at det vurderes hvilke havne, der er behov for fremover til landing af råstoffer. For at undgå de ovenfor nævnte konflikter foreslå Danske Regioner, at de havne, der i dag fungerer som havne for landing af råstoffer undtages fra muligheden for at etablere boliger som hermetisk lukkede bygninger. Danske Regioners høringssvar på udkast til lovforslag om ændring af lov om maritim planlægning. Lovforslaget går på at medtage transportinfrastruktur som en sektor, der skal planlægges for i havplanen. Danske Regioner har ikke bemærkninger til lovforslaget. Med venlig hilsen Peter Steffen Rank Den danske Landinspektørforening Erhvervsministeriet Erhvervsstyrelsen Planlægning og Byudvikling hoeringplanlov@erst.dk Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim planlægning Den danske Landinspektørforening (DdL) har ved mail af 3. juli 2018 modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim planlægning med høringsfrist den 13. august 2018. Lovudkastet omfatter: - Strategisk planlægning for landsbyer - Planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening - Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø - Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan - Havplanlægning for transportinfrastruktur Bemærkninger til ændring af lov om planlægning Landinspektørforeningen har ingen bemærkninger til de politiske ændringer af planloven eller de praktiske konsekvenser heraf. Særlige bemærkninger til substantielle ændringer af lovgivningen: Kodificering af praksis vedrørende ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan i lovforslaget tjener til præcisering af planlovens ekspropriationsmulighed – og kan anbefales af landinspektørforenin- gen. Tilsvarende kan krav til suppleret indhold til lokalplanredegørelserne om ekspropriations- hjemmel, - mulighed og ”solnedgangsklausul” anbefales. Bemærkninger til ændring af lov om maritim fysisk planlægning DdL kan anbefale, at havplanlægningen også skal omfatte transportinfrastruktur, da anlægsarbej- der og arealreservationer til disse formål bør indgå i en helhedsorienteret fysisk planlægning for det maritime miljø. Afslutningsvis skal DdL bemærke, at det ikke er ”god høringspraksis” at udsende så omfattende et materiale til professionel partshøring henover en sommerferieperiode – sommerferiehøringer fremmer ikke organisationernes mulighed for at inddrage specialistviden i høringsprocessen. DdL har ikke yderligere bemærkninger, og står gerne til rådighed for en uddybning af de fremsatte bemærkninger. Med venlig hilsen Torben Juulsager Formand Kalvebod Brygge 31 DK-1780 København V, Denmark 3886 1070 www.landinspektøren.dk ddl@ddl.org 13. august 2018 1 Hoeringplanlov Fra: John Roy Vesterholm <jrv@dtl.eu> Sendt: 13. august 2018 12:48 Til: Hoeringplanlov Cc: Højte Stenbæk Jesper (jhs@danskerhverv.dk) Emne: Høringssvar forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Til Erhvervsstyrelsen, DTL-Danske Vognmænd (DTL) har følgende bemærkninger til høring af 3. juli 2018 om forslag til ændring af lov om planlægning og lov om maritim sikring: Lov om planlægning DTL er positive for forslaget om, at redegørelse for lokalplanforslag, som omfatter boliger i konsekvensområderne og i højder, hvor støv eller anden luftforurening er over grænseværdierne, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for transport- og logistikvirksomheder i erhvervsområdet i dialog med virksomhederne. DTL kan også tilslutte sig, at borgernes retsstilling ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget gennemsigtighed og indførelsen af 5-årig solnedgangsklausul for lokalplaner som ekspropriationsgrundlag, jf. anbefalingerne fra Ekspropriationsudvalget. Lov om maritim fysik planlægning DTL er positive for forslaget om, at der også sker retlig bindende havplanlægning for transportinfrastruktur, således at store transportinfrastrukturprojekter som fx en kommende Helsingør-Helsingborg forbindelse eller Kattegatforbindelse indgår i den samlede havplanlægning. Venlig hilsen John Roy Vesterholm Chefjurist DTL Danske Vognmænd Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Tel: 7015 9500 Mobil 40636433 Følg os på de sociale medier Borgmester Erhvervsminister Rasmus Jarlov Slotsholmen 1012 1216 København K Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 30. juli 2018 Telefon 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk Ændring i Planlovens bestemmelser I øjeblikket er et lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning i høring. Jeg vil gerne kvittere for, at planloven nu giver mulighed for at etablere boliger, selv om der kan være en lugt, støv eller anden luftforurening blot det sikres, at disse boliger er hermetisk lukkede. Som du nævner i dit lovforslag, er det vigtigt for kommunerne at kunne udnytte bymidterne fuldt ud til boliger, fordi der er en stigende efter- spørgsel herefter, særlig i de større byer. Jeg vil dog opfordre til, at loven bliver udformet sådan, at det er borgerne i disse områder, som selv kan bestemme, om de ønsker at opholde sig udenfor eller indenfor. Boliger skal således ikke være hermetisk lukkede, men være udstyret med mekanisk ventilation, således det bliver borger- nes eget valg, om de vil benytte en eventuel terrasse eller åbne et vin- due, eller om de udelukkende vil få luft ind i boligen via mekanisk ventila- tion. For mig at se giver det god mening særlig i det perspektiv, at påvirknin- gen ofte ikke vil være konstant. Det kan derfor virke noget drastisk, at lovforslaget alene giver lov til hermetisk lukkede boliger i disse områder. Det kan eventuelt i det lys overvejes, om der skal sættes en max grænse for påvirkningen, således hvis den grænse overskrides, kan der alene etableres hermetisk lukkede boliger. Esbjerg som andre byer har brug for flere attraktive boliger i bymidten, da det kan være med til at tiltrække veluddannet arbejdskraft som er en forudsætning for den fortsatte positive udvikling af erhvervslivet i og om- kring Esbjerg Havn. Forudsætningen for fortsat vækst er således den rette balance mellem på den ene side gode betingelser for byudvikling og på den anden side gode betingelser for virksomhederne. Borgmester Afslutningsvist skal jeg også kvittere for det gode initiativ med indførelse af strategisk planlægning for landsbyer. I Esbjerg Kommune har vi tradition for at arbejde med strategisk plan- lægning for landsbyer. Vores kommuneplan indeholder generelle ret- ningslinjer for alle vores landsbyer, og vi har tidligere udarbejdet strate- giske udviklingsplaner for landsbyerne i samarbejde med borgere og virk- somheder. Vi ser derfor gode muligheder for, også i fremtiden, at under- støtte vores levedygtige landsbyer gennem strategisk planlægning. Set i forhold til de nye, umiddelbare rettigheder i landzone, der følger af den moderniserede planlov, så kan den strategiske planlægning være med til at sikre balance mellem eksempelvis bolig og erhverv i den en- kelte landsby. Venlig hilsen Jesper Frost Rasmussen Borgmester 1 Hoeringplanlov Fra: Poul Fejer Christiansen <pfc@fbnet.dk> Sendt: 13. august 2018 10:48 Til: Hoeringplanlov Emne: SV: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Til Erhvervsstyrelsen Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i nedenstående svar, som er fremsendt af Dansk Erhverv. Forslaget vil kunne medføre færre feriehuse til udlejning. Ligeledes vil forslaget kunne ”inspirere” andre kommuner. Der er i forvejen en klar tendens til, at vi mister udlejede feriehuse til pensionister, der sælger deres helårsbolig og flytter til deres feriehus. Forslaget vil kunne bidrage til samme tendens. -- Forslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø Dansk Erhverv mener ikke at Læsø skal omfattes af bestemmelsen, da Dansk Erhverv vurderer at lovforslaget vil have negative konsekvenser for turismen på Læsø. Desuden vil en udvidelse af bestemmelsen § 40 a, om hvilke øer der er omfattet, danne præcedens for, at flere kommuner med vigende befolkningstal ønsker at blive omfattet. Dette vil være negativt for den lokale turisme, som i de danske kystområder i høj grad er baseret på feriehusudlejning. Turismen på Læsø er i overvejende grad baseret på udlejning af feriehuse til turister. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 77 procent af turisternes overnatninger på Læsø bliver foretaget i et lejet feriehus. Som nævnt under lovforslagets konsekvenser, vil lovforslaget medføre, at antallet af sommerhuse til ferieudlejning på Læsø mindskes. Færre feriehuse til udlejning vil have store konsekvenser for turismen på Læsø, som i forvejen kæmper med faldende turismeaktivitet. I perioden fra 2008 til 2017 er turisternes overnatninger på Læsø gået tilbage med 34 procent, mens turisternes overnatninger i hele landet gik frem med 17 procent. Som nævnt i lovforslaget, vurderer kommunen at sommerhuse på Læsø er mere attraktive at udleje til helårsbeboelse end de helårsboliger der er tilgængelige, da sommerhusene ofte har en bedre placering. Konsekvensen vil således ikke kun blive færre feriehuse til udlejning, men også at udbuddet af udlejningsferiehuse bliver forringet, da det vil være feriehuse med attraktiv beliggenhed samt velegnethed til ophold hele året som vil gå tabt. Dette vil medføre ringere mulighed for at udleje feriehuse i højsæsonen såvel som uden for sommermånederne, hvorfor helårsturismen på øen derfor også vil blive påvirket negativt. Turismen på Læsø er med til at skabe omsætning og arbejdspladser på øen. Tal fra VisitDenmark viser, at Læsø er i top fem over kommuner i Danmark, hvor turismen udgør en betydelig andel af kommunens samlede økonomi. Dansk Erhverv mener derfor ikke at det er hensigtsmæssigt at give Læsø Kommune mulighed for at give dispensation til udlejning til helårsbeboelse af sommerhuse på Læsø. Dansk Erhverv bifalder, at Læsø Kommune har igangsat andre tiltag for at understøtte helårsbeboelse på øer. De eksisterende tiltag vil kunne løse problemet med tilflytningen, frem for det foreliggende lovforslag, der medfører at turismen på øen lider yderligere skade. -- Med venlig hilsen Poul Fejer Christiansen Vicedirektør pfc@fbnet.dk +45 21 24 80 44 +45 96 30 22 44 1 Hoeringplanlov Fra: Ole Britton Rasmussen <ole.rasmussen@fredericia.dk> Sendt: 13. august 2018 14:59 Til: Hoeringplanlov Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning. Erhvervsstyrelsen Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning. Fredericia Kommune har den 3. juli 2018 modtaget et udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning med en anmodning om at eventuelle bemærkninger skal fremsendes senest den 13. august. Fredericia Kommune har på grund af ferieafvikling i juli måned kun haft lidt tid til at behandle udkastet til lovforslaget. Lovforslaget indeholder Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening Bestemmelser dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan - Havplanlægning for transportinfrastruktur Strategisk planlægning for landsbyer Fredericia Kommune har ikke umiddelbart bemærkninger til lovforslagets del om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen. Kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening Fredericia Kommune har enkelte bemærkninger til bestemmelserne om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug. Bestemmelserne giver mulighed for, at der i en lokalplan kan udlægges arealer i konsekvensområder, som er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, til opførelse af ny bebyggelse til boliger i lighed med kontorer og lign., hvis der i lokalplanen stilles krav om, at bygningerne skal være hermetisk lukkede og have mekanisk ventilation, hvor luftindtag placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, således at den forurenede luft ikke kommer ind i boligerne. Det er et vilkår for at kunne udlægge boligerne, at der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt. Fredericia Kommune er af den opfattelse, at belastning af lugt, støv eller anden luftforurening fra dels produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og dels fra husdyrbrug ikke vurderes ens. Virksomheder Her er der forholdsvis veldefinerede bestemmelser for belastning af lugt, støv eller anden luftforurening fra dels produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder. Der er således mulighed for en konkret afgrænsning af konsekvensområderne for områder, som er belastet af lugt, støv eller anden forurening. Husdyrbrug Med høringsforslaget præciseres yderligere den nye bestemmelse, der skal sikre, at kommunen ikke kan give lov til at opføre nye boliger tæt ved et eksisterende husdyrbrug, hvis de kommende boliger derved bliver belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra husdyrbruget. Imidlertid mangler vi i kommunerne værktøjerne til at fastlægge lugtbelastningen. 2 Erhvervsstyrelsen har i anden sammenhæng oplyst, at lugtbelastningen skal fastlægges på den måde, det sædvanligvis gøres indenfor det pågældende område. Den måde, hvorpå lugtbelastningen fra et husdyrbrug sædvanligvis fastlægges, er ved en beregning af lugtgeneafstanden i Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk. Kommunen kan logge på www.husdyrgodkendelse.dk som ansøger, med et kommunalt NEM-id, og oprette en ansøgning, hvor lugten kan beregnes. Det kræver imidlertid præcise informationer om, hvor store produktionsarealerne på husdyrbruget er, hvor dyrene er opstaldet – hvilke dyr i hvilke stalde mv. Disse oplysninger har kun landmanden / husdyrbruget, som sædvanligvis plejer at være ansøgeren. Da vi har en relativt ny lovgivning, beregnes lugten på m2 produktionsareal, mens langt de fleste husdyrbrug stadig er reguleret på antallet af dyr – og i de gamle tilladelser / godkendelser / registrerede produktioner findes ofte ingen information om, hvordan dyrene er opstaldet i (fx er smågrisene i stald A og slagtesvinene i stald B eller omvendt – hvor meget gangareal m.v. skal regnes fra - osv). Kommunen har altså ofte ikke den detaljerede viden, der skal bruges, for at kunne beregne lugtgeneafstande fra husdyrbruget. Kommunerne har altså ikke noget godt værktøj til at fastlægge den lugtgeneafstand fra husdyrbrug, som bestemmelsen i planloven kræver. Det er derfor nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen snakker sammen, med henblik på at sikre, at kommunerne har værktøjerne til at vurdere lugtgeneafstanden for især de ikke-miljøgodkendte husdyrbrug, i de situationer, hvor dette er et krav i planloven. Et forslag kunne fx være, at Miljøstyrelsen lavede et vejledende screeningsværktøj baseret på lugtkurverne, hvor enhver nemt kan aflæse, at et husdyrbrug med X antal dyr (eller m2 produktionsareal, hvis denne viden foreligger) afkaster Y meter geneafstand til byzone, bolig m.v. Andre forhold om lugt, støv og anden luftforurening Et andet ikke helt afklaret forhold omkring adgang til udendørs opholdsarealer vil være, hvordan afstanden ” i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen” skal måles. Vil denne afstand eksempelvis i de konkrete tilfælde være bestemt af overholdelsen af grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening. Et andet forhold er, hvordan virksomhedernes udviklingsmuligheder påvirkes ved udnyttelse lovens muligheder for etablering af boliger indenfor konsekvenszonen. Der kan godt have været en dialog omkring drift og udviklingsmuligheder og taget højde herfor i lokalplanen for boligerne indenfor konsekvenszonen. Alt andet lige vil opførelsen af boligerne efterfølgende begrænse virksomhedernes fremtidige udviklingsmuligheder op til de aftalte udviklingsmuligheder. Der er således sat et loft for virksomhedernes udviklingsmuligheder. Det er et krav i forbindelse med lokalplanlægningen, at der sker en tinglysning for ejendommen om, at grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet, og at der de steder, hvor grænseværdierne er overskredet ikke må isættes vinduer, som kan åbnes, og ikke må etableres udendørs opholdsarealer, som tagterrasse, altaner, m.v. Tinglysningen skal tjene det formål, at de kommende beboere skal gøres særligt opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i et område belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, hvilket medfører, at der ikke kan isættes vinduer, der kan åbnes eller etableres altaner m.v. Tinglysningen tjener derfor et informativt formål og er ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til lokalplanen og dens indhold. Hvorfor skal dette forhold tinglyses, når der i lokalplanen er indsat bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger mm.? Dette virker som dobbelt arbejde samt vil sandsynligvis være en ekstra omkostning for kommunerne. Det er endvidere bemærket, at bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening ikke indgår i de økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget. Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø 3 Fredericia Kommune har ingen bemærkninger til lovslagets afsnit om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan Der tilføjes en bestemmelse om, at Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage ekspropriation i medfør af stk. 1, bortfalder, hvis kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation ikke er truffet inden 5 år efter, at planen er offentliggjort efter § 30, stk. 1. Hvorfor indføre en solnedgangsklausul i planloven for ekspropriation, når det kun er et minimum af ekspropriationssagerne, som ikke er afklaret inden 5 år samt hjemlen til at ekspropriere til virkeliggørelse ikke udgør et retssikkerhedsmæssigt problem? Vi finder det hensigtsmæssigt, at der i lokalplanen redegøres for, at lokalplanen under opfyldelse af en række betingelser kan ekspropriere til virkeliggørelse af lokalplanen. Havplanlægning for transportinfrastruktur Fredericia Kommune har ingen bemærkninger til lovslagets afsnit om havplanlægning for transportinfrastruktur. Venlig hilsen Ole Britton Rasmussen Planlægger Plan og Arkitektur Fredericia Kommune 72107605 ole.rasmussen@fredericia.dk Gothersgade 20, 7000 Fredericia Højreklik, eller tryk og hold, for at downloade billeder. Outlook har forhindret automatisk download af dette billede fra internettet for at beskytte dine personlige oplysninger. http://logo.fredericia.dk/fk-logo-200x76.png Højreklik, eller tryk og hold, fo r at downloade billeder. Outloo k har forhindret automatisk download af dette billede fra internettet for at beskytte dine personlige oplysninger. http://logo .fredericia.dk/denkreativeskole.jpg Årets Musikskolekommune 2018 Dokumentnummer D18-98349 Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14) fr@friluftsraadet.dk www.friluftsraadet.dk Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt pr. e-mail til hoeringplanlov@erst.dk 8. august 2018 Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. Friluftsrådet har følgende bemærkninger: Vigtigt med et helhedsorienteret perspektiv på udvikling af landsbyer og en anerkendelse af natur og friluftslivs betydning for landsbyers attraktivitet Forslaget til ændring af lov om planlægning indeholder blandt andet en tilføjelse af kapitel 2 b Strategisk planlægning for landsbyer, som forpligter kommunerne på at forholde sig til udvikling af landsbyer gen- nem en sammenhængende og strategisk prioritering i kommuneplanerne. Friluftsrådet støtter en helhedsorienteret planlægning af udviklingen af landsbyer og lokalsamfund, og ser derfor positive elementer i denne tilføjelse. Friluftsrådet opfordrer til, at kommunerne i denne sammenhæng endvidere forpligtes til at medtænke friluftsliv og natur som et vigtigt prioriteringsområde i deres langsigtede planlægning. En styrkelse af de rekreative oplevelsesmuligheder og adgang til en rig, lokal natur spiller en afgørende rolle, når det kom- mer til at gøre landsbyer og lokalsamfund interessante og attraktive i forhold til eksempelvis bosætning og turisme. Eksempelvis er adgangen til natur og rekreative områder den næstvigtigste faktor efter job- muligheder i danskernes valg af bosætningskommune, hvilket vidner om, at landsbyer og lokalsamfund med stor fordel kan prioritere udviklingen af disse. Det understreges ligeledes af Udvalget for levedyg- tige landsbyer i deres anbefalinger til regeringen, som blev præsenteret i april i år, hvoraf det fremgår, at kommunerne i deres planlægning bør ” … fastholde og o uligt øge tilgæ gelighede til la dskab og natur som en særlig attraktion og bosætningsmotiv i landsbyerne”. Samlet set tilslutter Friluftsrådet sig derfor denne tilføjelse og opfordrer samtidig til, at denne strate- giske udvikling også skal indebære et fokus på udvikling af naturen og friluftslivets rammer. Side 2 Adgang til udendørs kvalitetsarealer uden gener fra lugt og luftforurening skal sikres Vedrørende forslag til tilføjelser under §15 b i lov om planlægning bemærker Friluftsrådet særligt stk. 3, nr. 2, som lyder: ”der i u iddelbar tilk yt i g til boligbebyggelse er adga g til ude dørs opholdsarea- ler, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforure i g er overholdt”. Vi glæder os over, at der er en opmærksomhed omkring dette, men understreger samtidig vigtigheden af, at der er tale om kvali- tetsarealer med grøn og varieret natur, gerne med mulighed for at dyrke friluftsliv, og at de udendørs kvalitetsarealer er af et omfang, der tager højde for antallet af beboere i boligbebyggelsen, og som i til- strækkelig grad kan rumme beboernes udendørsaktiviteter. Friluftsrådet anbefaler derfor, at ovenstående tydeliggøres, så formuleringen i §15, stk. 3, nr. 2 bliver: ”der i u iddelbar tilk yt i g til boligbebyggelse er adga g til ude dørs opholdsarealer af en pas- sende størrelse med grøn natur og plads til at dyrke udendørsaktiviteter, hvor grænseværdier for lugt, støv og a de luftforure i g er overholdt”. Nødvendig balance mellem borgerens sikkerhed i forhold til ekspropriation og kommunalbestyrelsens muligheder for langsigtet planlægning Vedrørende forslag om tilføjelse af stk. 4 under §47 i lov om planlægning, der omhandler kommunalbe- styrelsernes muligheder for ekspropriation anerkender Friluftsrådet værdien i, at tilføjelsen giver en større sikkerhed for borgeren. Friluftsrådet vil dog samtidig fremhæve vigtigheden af, at kommunalbe- styrelsens fortsatte mulighed for at planlægge langsigtet sikres og tilgodeses. Med den tidsbegrænsning på 5 år, der indføres med solnedgangsklausulen, svækkes kommunernes mu- lighed for den langsigtede planlægning, der er nødvendig for større udviklingsprojekter, fælles tværkom- munal planlægning med nabokommuner, som de samtidig forpligtes til, udvikling af større sammenhæn- gende naturområder etc. Kommunalbestyrelsen kan fremadrettet vedtage nye lokalplaner for områder, hvor solnedgangsklausu- len har medført en annullering af den foregående, men det vil medføre den svaghed, at lokalplanerne bliver behæftet med usikkerhed i forbindelse med de planlægningsprocesser, som vil tage længere tid at gennemføre end de fem år. De maritime rekreative områder skal medtænkes i havplanlægningen Det blå friluftsliv og de mange rekreative aktiviteter til vands er af stor værdi og spiller en væsentlig rolle både i forhold til den almene danskers udfoldelses- og oplevelsesmuligheder og for turisters valg af Dan- mark som destination. Når det kommer til planlægning af Danmarks havareal er det vigtigt, at alle relevante områder medtæn- kes, og her er friluftsliv til vands og de maritime rekreative aktiviteter af væsentlig betydning. I lov om maritim fysisk planlægning §5, stk. 2 foreslås tilføjelsen ”3) havplanlægningen skal tage sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling af transportinfrastruktur”. I denne forbindelse anbefaler Fri- luftsrådet, at de under stk. 3 nævnte områder, henholdsvis ”turisme”, ”rekreative aktiviteter” og ”fri- luftsliv”, ved samme lejlighed flyttes til stk. 2. Således fremgår det, at havplanlægningen med henblik Side 3 på at nå målene i stk. 1 også skal tage sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling af disse områder på lige fod med de andre områder under stk. 2. Med venlig hilsen Torbjørn Eriksen Vicedirektør Side 1 Erhvervsstyrelsen hoeringplanlov@erst.dk Høringssvar: Forslag til ændring af lov om planlægning Faaborg-Midtfyn Kommune Grundet den meget korte høringsfrist henover sommerferien, har det ikke været muligt at behandle lovforslagets indhold og et eventuelt svar politisk. Nedenstående er derfor udtryk for administrationens holdning til de foreslåede ændringer af planloven. Administrationen i Faaborg-Midtfyn Kommune anerkender, at der generelt kan være et behov for en mere strategisk tilgang til landsbyernes udvikling end det fremgår af kommuneplanerne i dag. Det skal dog siges, at det er vores indtryk, at der allerede i dag arbejdes intenst med landsby- og landdistriktsudvikling i rigtig mange kommuner uanset, at der er ikke er et krav til det i kommuneplankataloget. Det er et stort arbejde at afdække alle landsbyers udviklingsmuligheder og potentialer samt lægge strategier herfor. Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2019. Det vil være helt urealistisk, at kommuneplanrevisioner, der forventes sendt i høring i 1. halvår 2019 kan indeholde det beskrevne omfang af redegørelser, strategier mv., da opgaven kræver væsentlige ressourcer, inddragelse og planlægning. Det foreslås, at der fastsættes en overgangsperiode eller mulighed for, at de nye lovkrav kan opfyldes gennem efterfølgende kommuneplantillæg. Der gøres endvidere opmærksom på, at opgaven bør følges af kompensation for ny opgave. Med venlig hilsen Administrationen i Faaborg- Midtfyn Kommune BY, Land og Kultur Mellemgade 15 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@fmk.dk www.fmk.dk 13-08-2018 Sagsid. 01.00.00-K05-1-18 Kontakt Julia Juhl Weisser (jujuw) Dir. tlf. +4572532039 mail: jujuw@fmk.dk 1 Høringssvar til ”Kapitel 2 b - strategisk planlægning for landsbyer” i udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. Guldborgsund Kommune deler opfattelsen af vigtigheden af en balanceret udvikling hvor også landsbyer og landdistrikter indgår aktivt i den udvikling samfundet i disse år oplever. Tilføjelsen af kapitel 2 b adresserer væsentlige vilkår og udfordringer, som er ganske tydelige i Guldborgsund Kommune. Landdistrikterne i Guldborgsund Kommune er prioriteret politisk, og et § 17, stk. 4 udvalg – opgaveudvalg for landdistrikter og turisme - arbejder i 2018 med netop dette fokus. Udvalget har inden sommerferien udarbejdet sine foreløbige anbefalinger hvori der peges på at landdistrikterne i Guldborgsund Kommune er præget af: - Nogle områder har stort lokalt engagement med mange lokale foreninger med vidt forskellige organiseringsformer og indsatser - Behov for flere nutidige, energieffektive boliger og behov for mere strategisk fokus på boligudvikling i landdistrikterne - Behov for styrket adgang til områdets natur - Vigtigt med fokus på erhvervsmuligheder, job og uddannelse - Behov for gode forbindelser (transport og it – infrastruktur) De foreslåede planlovsændringer giver nogle af de nødvendige redskaber til at realisere enkelte af anbefalingerne fra Guldborgsund Kommunes opgaveudvalg for landdistrikter og turisme. Men landdistrikternes udfordringer er komplekse. Man må derfor ikke forestille sig at løsningen er simpel og løses alene ved de foreslåede planlovsændringer rettet mod udvikling gennem lokalsamfundenes egen kraft. Guldborgsund Kommune bruger allerede i dag aktivt redskaber til at forbedre landdistrikterne. Der pågår arbejde med dialoggrupper i lokalsamfund, hvor kommunen går i dialog med engagerende lokalsamfund om etablering af plæner, anlæg, beplantning mm. Kommunen har en ansat bosætningskoordinator som understøtter landsbysamfunds lokale engagementer, eksempelvis ved deltagelse i ”Min Landsby” – app’en og ved at understøtte lokalsamfunds fondsarbejde. Kommunen spiller en vigtig rolle for strategisk udvikling af adgange og viden om natur eksempelvis i projektet ”Naturlandet”. Kommunens sagsbehandling sætter på mange områder rammer for udvikling i landdistrikterne bl.a. gennem landzoneadministrationen og byggesagsbehandlingen. Pulje til landsbyfornyelse spiller en vigtig rolle i arbejdet med nogle af de udfordringer landdistrikterne møder og bidrager aktivt til at skabe lokale løsninger med både renoveringer og nedrivninger. Stadig må vi konstatere, at de tilgængelige midler ikke står mål med det behov som eksisterer. Behovet er således langt større end det er muligt at realisere under de givne rammer. 2 Selv om Guldborgsund Kommune på mange områder har stort fokus på landdistrikterne, landsbyerne og udvikling af lokalsamfund, så rækker de nuværende strukturelle og økonomiske rammer ikke nødvendigvis til at skabe strategiske og sammenhængende løsninger. I Guldborgsund Kommune vurderer vi at lovforslaget vil medføre en økonomisk udgift, bl.a. med henvisning til følgende passage, der antyder en ikke uvæsentlig opgave for kommunens administration, citat: ”…. der fastsættes særlige krav til redegørelsen for den del af kommuneplanlægningen, som indeholder en strategisk planlægning for landsbyer. Kommunalbestyrelsen vil med de foreslåede regler bl.a. skulle oplyse om grundlaget for den strategiske planlægning og redegøre for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af landsbyer. Kommunalbestyrelsen vil skulle koordinere den strategiske planlægning for landsbyer med nabokommuner, hvis muligheder for udvikling af landsbyer også er afhængig af udviklingen af landsbyer i andre kommuner”. De foreslåede indsatser omkring strategisk planlægning af landsbyer er i den beskrevne form en ganske omfattende opgave. Guldborgsund Kommune ser gerne at indsatsen som minimum sammentænkes med en strategisk sammentænkning af brug af midler til renovering og nedrivning. Guldborgsund Kommune anbefaler at planlovsændringen følges op af midler til dels til den kommunale indsats i forbindelse med strategisk planlægning for landsbyer, og dels midler til renovering og nedrivning af forfaldne huse i tråd med anbefalingerne i afrapporteringen fra udvalget for levedygtige landsbyer fra april 2018. I lovforslaget lægges der op til at give kommunerne valgfrihed i grundlag og metode for den mest hensigtsmæssige strategiske planlægning for kommunens landsbyer, herunder tilpasning til lokale forhold. Dette vurderer vi relevant at holde fast i således at vi som kommune selv kan foretage den mest optimale strategiske planlægning for kommunens landsbyer uafhængig af om der følger nye økonomiske rammer med til dette arbejde. Med Venlig Hilsen Specialkonsulent Birgitte Echwald (biech@guldborgsund.dk) og Chefkonsulent Casper Ingerslev Henriksen (cahe@guldborgsund.dk) Center for Teknik & Miljø Team Land & By Guldborgsund Kommune 1 Hoeringplanlov Fra: Niels Henrik Ross-Petersen (Holstebro Kommune) <Niels.Henrik.Ross- Petersen@holstebro.dk> Sendt: 13. august 2018 13:25 Til: Hoeringplanlov Emne: Udkast til lov om ændring af planlov og havplanlov i høring Vedhæftede filer: Emner til evt. høringssvar fra kommunen.pdf Til Erhvervsstyrelsen Jeres materiale udsendt i høring den 03-07-2018 har hen over sommeren rejst en række spørgsmål hos os. Spørgsmålene/bemærkningerne fremgår af vedhæftede notat af 22-07-2018. Bemærkningerne er ikke forelagt politisk og fremsendes derfor blot til orientering. Med venlig hilsen Niels Henrik Ross-Petersen Byplanarkitekt Holstebro Kommune Teknik og Miljø, Planafdelingen Rådhuset, 7500 Holstebro * CVR-nr.: 29189927 E-post: planafdelingen@holstebro.dk Telefon: 96 11 75 00 * Direkte: 96 11 76 41 (Henv. til sagsnr. 01.00.00-K04-1-18) Side 1/2 NOTAT Til: Olav / sagen Sagsnr.: 01.00.00-K04-1-18 Vedr.: Emner til eventuelt høringssvar og/eller intern opfølgning Dato: Udkast 22-07-2018 Ad a) Strategisk planlægning for landsbyer Lovudkastets § 1, nr. 2 og følgelig nr. 3 og 6, virker helt overflødige. Formulerin- gerne i nr. 2 forekommer så luftige, at de hører hjemme i inspirationshæfter - eller evt. i et landsplandirektiv, hvis hensigten er at opnå noget konkret ude i virkelighe- den. Planloven rummer i forvejen stor frihed for kommunerne til at planlægge for fremme af udviklingen i udvalgte landsbyer. I forhold til det må nr. 2 ses som en unødig bureaukratisk overbygning. Ad b) Områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening Lovudkastets § 1, nr. 8 (krav om at en bygning skal være hermetisk lukket) kan vil vel nok skrive ind i en lokalplan – under bebyggelsens udformning hhv. betingel- ser for ibrugtagen – så der efterfølgende kan stilles betingelser, evt. kræves sik- kerhedsstillelse, efter byggeloven. Men vil vi efterfølgende kunne håndtere åbnin- ger i bygningen under driften eller ændringer af den? Uanset redskabet, der ind- føres med lovudkastets § 1, nr. 10 (tinglysning til hindring af ny åbninger)? Lovudkastets § 1, nr. 10: (Måske lidt synd for nogle byerhverv med lidt lugt). Ad c) Læsø (Ingen bemærkninger) Ad d) Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan Lovudkastets § 1, nr. 13 (redegøre for ekspropriationsadgang og generelle betin- gelser) virker som et ideologisk tiltag. Vistnok på foranledning af KL blev oplys- ning om retsvirkningerne af en lokalplan flyttet fra redegørelsen til selve planen, og her har de nuancerede oplysninger overensstemmelse med vejledningstekst fra oprindelig planstyrelsen befundet sig udmærket; her oplyses om baggrund for eventuel ekspropriationsadgang, eksempelvis udlæg til offentlige formål; ikke alle lokalplaner giver ekspropriationsadgang. Lovudkastets § 1, nr. 27 (betydning for varetagelsen af almene samfundsinteres- ser) har ikke noget med planlægning at gøre. Hvorfor skal det voldsomme indgreb ind og belaste en demokrati-fremmende, medborger-inddragende planlov. Ude af proportioner, hvis vi sammenholder med nr. 13 oven for eller med nr. 28 neden for. Side 2/2 Lovudkastets § 1, nr. 28 (bortfald af ekspropriationsadgang efter 5 år). Indebærer, at 3 vedtagelser i kommunalbestyrelsen (Byrådet, evt. udvalg): planforslag, plan- vedtagelse, ekspropriationsbeslutning efter fx 7 år – ser ud til at blive til 5 med for- udgående administrativt arbejde: planforslag, planvedtagelse, efter 7 år nyt plan- forslag, ny planvedtagelse, ekspropriationsbeslutning. Der må klart formodes at gå spekulation i tidsfristen: Væsentligst fra grundejerside, hvor udløbet af 5 år vil blive set som startskud for frit løb til anfægtelse af planindhold, der ikke er truffet beslutning om søge realiseret via ekspropriation, men måske også fra interesser, der afhænger af det offentlige, og som inden de 5 år vil sikre sig rettigheder, uden at det er presserende nødvendigt (og nødvendigheden evt. senere fortoner sig til ingenting). Ad e) Havplanlægning for transportinfrastruktur (Ingen bemærkninger) Appendiks Lovudkastets § 3: Her formodes ”Lovens § 1, nr. 27” at skulle læses som ”Lovens § 1, nr. 28”. Følg os facebook.com/endelafflokken linkedin.com/company/horsens-kommune Find os www.horsens.dk Kontakt os 76292929 Afs. Plan og By Teknik og Miljø Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Erhvervsstyrelsen hoeringplanlov@erst.dk Administrativt høringssvar fra Horsens Kommune vedr. lovudkast om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Horsens Kommune har gennemgået lovudkast om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. På grund af den korte tidsfrist, der ligger hen over sommeren, har det ikke været muligt at foretage en politisk behandling af ændringsforslaget. Der fremsendes derfor et administrativt høringssvar. Vi har følgende bemærkninger: Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen Horsens Kommune bifalder hensigten med at styrke landsbyerne gennem kommuneplanlægningen. Det vurderes dog, at lovændringen vil medføre et betydeligt merarbejde for kommunerne i forbindelse med kommuneplanlægningen, idet der er lagt op til et omfattende arbejde med en omfattende inddragelsesproces. Ministeren bør på den baggrund formulere rammerne for omfanget af lokalsamfundenes inddragelse. Der lægges i lovudkastet op til metodefrihed for kommunerne i forhold til den strategiske planlægning for landsbyerne. Der er behov for helt konkrete retningslinjer for, hvad der menes med ”udvikling” af landsbyerne. Det er uklart, om der f.eks. er tale om mulighed for byvækst, og hvordan dette evt. skal vægtes i forhold til kulturhistoriske bevaringsværdier, landbrugserhvervet, landskabsværdier osv. Det er også uklart, om der er mulighed for at udpege landsbyer, der ikke har grundlag for udvikling. Et sæt klare retningslinjer kan sikre, at kommunerne arbejder på samme måde med den strategiske planlægning for landsbyerne, hvilket også vil gøre et samarbejde på tværs af kommunegrænsen lettere. Samtidig kan det også være med til at sikre, at landsbyudviklingen i hele landet sker på samme grundlag – og dermed sikre et Danmark i bedre balance. Sagsnr. 01.00.00-P00-8-18 Dato: 08.08.2018 Side 2 Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening Ved at give mulighed for at opføre hermetisk lukkede boliger åbnes der op for risikoen for, at der gås på kompromis med kvaliteten af boligerne. At være nødsaget til at opføre hermetisk lukkede boliger er en konsekvens af at man ønsker at opføre boliger et sted, hvor almindelige boliger ikke bør eller må placeres. Af hensyn til boligernes kvalitet kan vi ikke anbefale at åbne op for muligheden for at opføre hermetisk lukkede boliger. Det skal tydeliggøres, at hermetisk lukkede boliger skal være en undtagelse, hvor det kan dokumenteres at andre boligkvaliteter (fx udsigt, arkitektur, materialevalg, beliggenhed og andre herlighedsværdier) kan opveje det. Dette for at sikre at boligens samlede kvalitet er acceptabel og får at undgå ”slum”-kvarterer i konsekvensområderne. Det skal være op til den enkelte kommunalbestyrelse, ved det individuelle projekt, at vurdere hvornår andre kvaliteter ved boligen kan opveje at den er hermetisk lukket. Ved placering af boliger i konsekvensområder bør placering af hoveddør til lejligheder præciseres. En åben hoveddør kan lukke forurenet luft ind, hvis der fx er udgang til altangang eller direkte på terræn. Hoveddøre til de individuelle lejligheder bør placeres inde i bygningen. En fælles indgangsdør til bygningen skal placeres hvor grænseværdier for støv og anden luftforurening er overholdt. Husdyrbrug Med høringsforslaget præciseres § 15b, der blev indført i 2017. Det bliver nu tydeligt at det ikke vil være muligt i fremtiden, at lokalplanlægge for nye boliger herunder også parcelhuse, i nærheden (indenfor en geneafstanden for lugt) af bestående husdyrbrug. Dette er et opgør med den praksis, som ellers har været gældende frem til 2017, hvor husdyrbrug kunne fortsætte den hidtidige drift, på trods af lokalplanlægning til beboelser i nærheden af husdyrbruget. Kommunen har i den forbindelse følgende bemærkninger Forholdet til udpegning af fremtidig byzone Bolignære husdyrbrug vil med bestemmelsen i § 15b kunne forhindre udviklingen af et boligområde, på trods af at området allerede kan have være udpeget som fremtidig byzone i flere år. Er dette hensigtsmæssigt? Jf. husdyrbruglovens § 6 stk. 1 nr. 1) begrænses husdyrbrugenes udviklingsmuligheder, når et område udlægges til fremtidig byzone. Denne begrænsning burde koordineres med planlovens krav, således at begrænsningen i muligheden for at planlægge boliger til byzone mødes tidligere. Kommunerne burde skulle forholde sig til problematikken i forbindelse med udpegningen af et område som fremtidig byzoneområde, og ikke som foreslået i forbindelse med lokalplanlægningen. Det bør ikke nødvendigvis være i form af et forbud mod planlægningen, men mere i form af, at der i forbindelse med udpegningen skal udarbejdes en tidsmæssig handlingsplan, således at husdyrbruget har mulighed for at planlægge fremtiden. I den forbindelse kan det også afklares hvilke økonomiske konsekvenser der vil være. I forhold til boliger i landzone, er der i husdyrloven ikke det samme krav til fremtidige boligområder, så her er det fint at kravet gælder i forbindelse med lokalplanlægning. Side 3 Retningslinjer for byudvikling ved bolignære husdyrbrug Det fremgår nu direkte af bemærkningerne til lovforslaget, at husdyrbrug ikke er omfattet af begrebet produktionsvirksomheder. Husdyrbrug er dermed ikke er omfattet af § 11. Det betyder at kommunen ikke er forpligtet til at indarbejde retningslinjer i kommuneplanen, for hvordan zonen omkring et husdyrbrug skal håndteres i perioden fra udlægning af et areal som fremtidig byzone til der udarbejdes en lokalplan. Det giver mening, at kommunen skal havde retningslinjer for, hvordan man vil håndtere husdyrbrug, som ligger i nærheden af det fremtidige byzone område, herunder begrænsning af eventuelle gener (støj, lugt, støv) som de nye boliger vil kunne opleve. Kravet vil have forskellige konsekvenser i kommunerne I forbindelse med lokalplanlægning af boliger i nærheden af husdyrbrug vil kommunerne/bygherrer blive tvunget til at opkøbe husdyrbrug med henblik på nedlukning. Alternativt kan der i nogle stalde iværksættes lugtreducerende tiltag på husdyrbruget, som nødvendigvis må bekostes af den der ønsker at gennemføre udstykningen. Det er ikke alle kommuner/bygherrer som kan finansiere et sådant opkøb, og især i områder hvor gevinsten ved en udstykning er lav, vil dette kunne standse udviklingen. For nogle kommuner kan anlægsloftet også være et problem ved opkøb af ejendomme. Mulighed for at dispensere fra kravet i§ 15b Der skelnes i lovforslaget i § 15b ikke mellem en lokalplan for boliger i byzone, eller om der er tale om en lokalplan for boliger i landzone. Folk der bor i boliger i landzone, har ofte en større forståelse for landbrugserhvervet, hvilket bør afspejles i kommunens mulighed for at lokalplanlægge og f.eks. lave landsbyfortætning. Det er f.eks. også indarbejdet i husdyrbrugloven, hvor beboelser i landzone skal tolerere mere lugt end beboelser i byzone. Det bør derfor i områder i landzone være muligt at lokalplanlægge boliger, på trods af at der er risiko for, at der kan opstå generende lugt. Der kunne derfor indføres en mulighed for det, som f.eks. kunne formuleres således: §15 b stk. x. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer indenfor et område i landzone, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til boliger, hvis det af lokalplanens bestemmelser tydeligt fremgår, at der som følge af husdyrproduktionen i området kan opstå lugt, støv eller anden luftforurening i en grad, som kan virke generende ved beboelserne. Fastlæggelse af lugtgenegrænser I forhold til fastlægge om et fremtidigt lokalplanområde er lugtbelastet, som det fremgår af § 15b, har Erhvervsstyrelsen mundtlig oplyst til Horsens Kommune, at der ved fastlæggelse af lugtgeneafstande skal anvendes de metoder, der sædvanligvis er gældende indenfor området. For husdyrbrug beregnes der i forbindelse med etablering, udvidelser og ændringer af et husdyrbrug en lugtgeneafstand til boliger, ud fra de kriterier der er fastsat af Miljøstyrelsen i husdyrbrugloven. Den måde, hvorpå lugtbelastningen fra et husdyrbrug sædvanligvis fastlægges, er ved en beregning af lugtgeneafstanden i Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk. En kommune har spurgt Miljøstyrelsen, hvordan kommunerne skal beregne lugtgeneafstande i IT-systemet for et husdyrbrug, i forbindelse med den nye bestemmelse i planloven ved planlægning af nye boliger. Den 18. april 2018 fik kommunen svar fra Miljøstyrelsen, itansogning@mst.dk, at kommunen ikke kan lave disse beregninger på egen hånd, uden at få hjælp fra husdyrbruget. Hvis kommunen gerne vil lave en beregning på et husdyrbrug, kan de henvende sig til Side 4 husdyrbruget, og bede dem om at lave en beregning/afgive de nødvendige oplysninger til en beregning. Der er således tale om konkrete lugtberegninger, som gennemføres ud fra en konkret viden om størrelsen og sammensætningen af den tilladte produktion på anlægget. Det skal hertil bemærkes, at der i 2017 blev indført en ny regulering på husdyrbrugområdet, hvorfor kommunerne i langt de fleste tilfælde, ikke vil have det nødvendige kendskab til det beregningsgrundlag (produktionsareal, staldtype og dyretype), der skal anvendes. Der opstår således den udfordring, at husdyrbruget skal hjælpe kommunen med at få beregnet lugtgeneafstanden, også selvom husdyrbruget slet ikke er interesseret i, at vi beregner deres lugtemission – det er en bygherre, en kommunalpolitiker eller en anden interessent, der ønsker at kunne opføre boliger, som ønsker at beregne lugtgeneafstanden. Det er derfor nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen kontakter Miljøstyrelsen, med henblik på at afklare hvordan og hvilket detaljeringsniveau der skal ligges til grund, ved fastlæggelse af lugtgeneafstande for husdyrbrug, i de situationer, hvor dette er et krav i planloven. Flere ikke nedslidte anlæg vil blive taget ud af drift Husdyrbrug ligger spredt rundt i det åbne land- også tæt på bymæssig bebyggelse, og der ligger også i dag lovlige husdyrbrug indenfor byzonen. Mange husdyrbrug har gennem tiden solgt jord til byudvikling, hvorved boliger gradvist er flyttet tættere på husdyrbruget. Disse husdyrproduktioner har indtil nu kunnet fortsætte driften (uden ændringer), indtil anlægget er så nedslidt, at det ikke længere kan drives rentabelt eller skal gennemgribende renoveres. Med den nye regel må det forventes, at flere ikke nedslidte anlæg vil blive taget ud af drift. Spørgsmålet er, om det er den bedste måde at udnytte boligmassen på. Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner Horsens Kommune har ingen bemærkninger. Havplanlægning for transportinfrastruktur Horsens Kommune har ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Anne Charlotte Lorentzen Planlægger 76292594 29632234 Dato: 12. august 2018 Sags ID: SAG-2017-04164 Dok. ID: 2609135 E-mail: BEM@kl.dk Direkte: 3370 3727 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 3 NOTAT KL høringssvar til lovændring vedr. strategisk lands- byplanlægning samt opfølgning på ekspropriationsud- valget KL takker for modtagelse af Lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. Lovforslaget rummer en række forskellige ændringer vedr. strategisk plan- lægning for landsbyerne, kommuneplanlægning i lugt, støv og støj belastede områder, præcisering af ekspropriationsbestemmelserne mm. Nærværende høringssvar omhandler alene de foreslåede lovændring vedr. strategisk landbyplanlægning, præcisering af ekspropriationsreglerne samt havplanlægning for transportinfrastruktur. KL fremsender efter aftale et særskilt høringssvar vedr. ændring af reglerne for planlægning tæt på lugt, støv og støjbelastede områder. KL har ingen bemærkninger til lovændringerne vedr. helårsbeboelse på Læsø. Der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling af høringssvaret. Bemærkninger til lovændring vedr. strategisk landsbyplanlægning Det hilses velkomment, at der med lovændringen fastlægges et krav om, at kommunerne i kommuneplanen nu fremover skal redegøre og fastsætte ret- ningslinjer for den strategiske udvikling af kommunens landsbyer. Det er rigtig positivt, at der i lovbemærkningerne netop lægges op også til at sætte fokus på "det levede liv" i landsbyerne via foreninger, lokalt samar- bejde og initiativer, i en forståelse af at det byggede miljø kun udgør en del- mængde en levedygtig landsby. Metodefrihed og opgavens omfang Det fremgår flere steder i lovbemærkningerne, at kommunerne har - eller bør have - metodefrihed til opgaven. Samtidig lægges der op til, at ministeren kan fastsætte regler om grundlaget for den strategiske planlægning. KL afventer en snarlig udmelding om hrvidt der fastsættes sådanne nær- mere regler for den kommunale opgave. Kommunerne bør kende de krav der stilles, så der ikke bruges unødige ressourcer på redegørelser mv. der ikke lever op til evt. kommende regler. I landbyudvalgets anbefalinger lægges op til omfattende og dybdegående analyser af hver enkelt landsby, som grundlag for den strategiske planlæg- ning. Såfremt ministeriets evt. kommende regler lægger sig op ad disse an- befalinger, vil det udløse en særdeles omfattende opgave for kommunerne. Dato: 12. august 2018 Sags ID: SAG-2017-04164 Dok. ID: 2609135 E-mail: BEM@kl.dk Direkte: 3370 3727 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 3 NOTAT 2 De nye krav om strategiske planlægning omfatter samtlige landsbyer på un- der 1000 indbyggere. Der fremgår imidlertid ikke nogen nedre grænse for hvornår en landsby er omfattet af det nye lovkrav. Såfremt der fastsættes en nedre grænse på min. 200 indbyggere samt en max grænse på 1000 indbyggere, findes der i dag ca. 900 landsbyer i Dan- mark, der alle skal have en selvstændig strategisk plan. Antallet af landsbyer der er omfattet alene med en nedre grænse på 200 indbyggere, gør i sig selv opgaven ganske betydelig. KL fremsender et særskilt økonomiske høringssvar vedr. de forventede ad- ministrative meromkostninger for kommunerne, som følge af det forelig- gende lovforslag. Yderligere vejledningsbehov ift. de nye lovkrav Af lovændringens §5 d fremgår det, at kommunen i sin kommuneplan skal fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyerne samt at kom- munen skal angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af den enkelte landsby. Sætningerne uddybes ikke nærmere i de efterfølgende lovbemærkninger og der er derfor brug for en tydeliggørelse af indholdet i de to lovkrav, evt. i form af en vejledning. Jf. også nedenstående afsnit om redskaber og virkemidler. Fra strategisk planlægning til konkret udvikling Med Erhvervsministeriets overvejelser om den foreslåede lovændring frem- hæves det, at strategisk landsbyplanlægning er et væsentligt redskab til at fremme levedygtige og attraktive landsbyer. KL er helt enig i, at strategisk planlægning er ét af flere væsentlig redskaber. Samtidig skal det påpeges, at en strategisk plan for landsbyen ikke i sig selv skaber eller sikre den ønskede udvikling. Dette gælder særligt for områder, hvor interessen for private investeringer generelt set er begrænsede. Hvis strategiske planlægning i sådanne områder skal realiseres, er det der- for nødvendigt at få tilvejebragt de øvrige nødvendige virkemidler og redska- ber, der kan igangsætte og understøtte en udvikling. Landsbyudvalget har selv peget på behovet for at tilføre landsbypuljen kr. 300 millioner årligt over de 10 år. Disse midler vil være afgørende for at reali- sere strategiske planer i de geografiske områder i landet, hvor væksten ikke kan finansiere den ønskede udvikling. Derudover anbefaler landsbyudvalget bl.a., at der skal udvikles modeller for privat finansiering af sanerings- og nedrivningsindsatser. Dette fordi nybyg- geri i landområderne ikke efterfølgende har en værdi, der svarer til etable- ringsomkostningerne. Problemstillingen er en væsentlig barriere for sanering og omdannelse af boligmassen i disse område, og dermed for muligheden for at komme fra strategiske landsbyplaner til konkret udvikling. Hvis ambitionerne om bedre og mere levedygtige landsbyer skal realiseres, er der for det tredje behov for bedre muligheder for jordfordeling – herunder Dato: 12. august 2018 Sags ID: SAG-2017-04164 Dok. ID: 2609135 E-mail: BEM@kl.dk Direkte: 3370 3727 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 3 af 3 NOTAT 3 midler til at bytte ejerskabet af jord. Det skal ske med sigte på både bedre bosætningsmuligheder, mere effektiv landbrugsdrift, forbedret klimatilpas- ning og tilgængelig natur. Mange forskellige aktører fra fx Folketinget, land- bruget og de grønne organisationer har i løbet af 2018 påpeget behovet – li- gesom der fra forskellige partier har været tale om at afsætte midler til det i finanslov 2019. For KL er det endvidere helt afgørende, at potentielt nye nationale midler an- vendes effektivt og helhedsorienteret, så der sikres størst muligt synergi og efficiens. KL indgår gerne i yderligere dialog om dette. KL ser frem til, at landsbyudvalgets øvrige anbefalinger samt KL's ønske om et styrket jordfordelingsredskab tages op i de kommende finanslovsforhand- linger i efteråret 2018. Herved får strategisk planlægning på lokalt niveau den nødvendige opbak- ning i form af redskaber og ressourcer på nationalt niveau. Bemærkninger til lovændring om præcisering af ekspropriationsbe- stemmelser Det hilses velkomment, at der med de foreslåede lovændringer gives en ty- deligere formidling af retsgrundlaget for ekspropriation i medfør af Planloven. Kommunerne er generelt meget forsigtige i anvendelsen af ekspropriation, da det er et meget vidtgående indgreb over for borgeren. Derfor er ekspro- priation omgivet med stor politisk bevågenhed og forsigtighed i kommu- nerne. Med lovændringerne tydeliggøres, at ekspropriation i medfør af Plan- loven skal forholde sig til nødvendigheden af indgrebet, rimeligheden i for- hold til formålet og en tidsmæssig aktualitet. Denne styrkede retstilling med en tydeligere og tidlig inddragelse for bor- gerne i form af oplysninger om eventuel ekspropriation samt indførelsen af en solnedgangsklausul på 5 år kan medvirke til at reducere borgernes even- tuelle usikkerhed om lokalplanlægning. Et klarere retsgrundlag og en tydeliggørelsen af nødvendighed, rimelighed og tidsmæssig aktualitet kan medvirke til at styrke forståelsen for lokalplan- lægningens relevans og legitimitet, også når en lokalplans realisering nød- vendiggør ekspropriation. Bemærkninger til ændringsforslag til lov om maritim fysisk planlæg- ning KL er enige i, at det er hensigtsmæssigt, hvis der kan ske retligt bindende planlægning i form af arealudlæg for transportinfrastruktur i havplanen. Det er KL's opfattelse, at dette for så vidt angår havne og adgangsforhold til havne fra søsiden er sikret ved gældende lovgivning, men at sejlrender etc. på søterritoriet også kan være omfattet af definitionen af transportinfrastruk- tur. Med venlig hilsen Berit Mathiesen, Chefkonsulent, KL Dato: 14. august 2018 Sags ID: SAG-2014-05675 Dok. ID: 2610343 E-mail: BEM@kl.dk Direkte: 3370 3727 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 4 NOTAT KL høringssvar vedr. lovforslag om bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt mm KL takker for fremsendelse af forslag til ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. Lovforslaget rummer en række forskellige ændringer vedr. strategisk planlægning for landsbyerne, kommuneplanlægning i lugt-, støv- og støjbelastede områder, præcisering af ekspropriationsbestemmelserne mm. Nærværende høringssvar omhandler alene den foreslåede lovændring vedr. bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt mm. KL har tidligere fremsendt høringssvar vedr. ændring strategisk landsbyplanlægning, præcisering af ekspropriationsreglerne samt havplanlægning for transportinfrastruktur. Der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling af høringssvaret. Generelle bemærkninger Afsættet for lovforslaget er, at planlovændringen fra juni 2017 rummer en række væsentlige uhensigtsmæssigheder, hvilket både KL og flere kommuner har gjort opmærksom på. Det er derfor særdeles positivt, at ministeren nu har valgt at justere lovgrundlaget, så der rettes op nogle af disse forhold. KL vil gerne kvittere for, at man har valgt at ændre i lovgrundlaget på så vigtigt et område, før den planlagte evaluering af planlovsrevisionen i 2020. KL har følgende overordnede bemærkninger til lovforslaget: – Det er særdeles positivt, at byintegrerbare erhverv fremover ikke omfattes af særlige regler for byudvikling i områder med produktionserhverv mv., – Fastholdelse af husdyrbrug i §15 b, stk. 1 bør imidlertid konsekvensanalyseres, for så vidt angår konsekvenserne for udviklingsmulighederne i de mindre bysamfund og landsbyerne, – Det er meget positivt, at der åbnes op for boliger i områder der er belastet af forurening, men kravene om hermetiske lukkede vinduer samt begrænsning af altaner bør udgå af lovforslaget, – Lovforslaget bør i højere grad sondre mellem forskellige forureningskilder, – Lovbemærkningerne skaber tvivl om kravene til konsekvenszoner og bør justeres, ligesom KL mener at den generelle reguleringsmæssige værdi af konsekvenszonerne er begrænsede, – Ministerens godkendelse af lokalplanændringer i miljøbelastede områder bør håndteres via det almindelige nationale plantilsyn, fremfor at indføre særregler, Dato: 14. august 2018 Sags ID: SAG-2014-05675 Dok. ID: 2610343 E-mail: BEM@kl.dk Direkte: 3370 3727 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 4 NOTAT 2 – Der bør hurtigt muligt nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. KL, DI samt de relevante ministerier som, i forlængelse af den aktuelle lovændring, kan arbejde videre med forslag til videre og mere præcise rammer for lokalplanlægningen i områder der er belastet af forurening. Undtagelse af byintegrerbare erhverv Lovforslaget indskrænker de erhverv, der er udløser særlige regler for byudvikling, hvilket har været efterspurgt af KL. Lovændringen udgør en klar forbedring af kommunernes muligheder for at planlægge og udvikle, hvilket er særdeles positivt. Husdyrbrug Af lovudkastet fremgår det, at husdyrbrug også fremover vil udløse krav om overholdelse af særlige regler for byudvikling, jf. planlovsrevisionen fra juni 2017. KL skal i den forbindelse påpege, at konsekvenserne af at fastholde husdyrbrugene i §15 b stk. 1. fremstår underbelyste. Mange af husdyrbrugene vil ligge tæt på de mindre bysamfund og landsbyer, hvor krav om afværgeforanstaltninger mv. vil være vanskelige at finansiere, og medføre at et udviklingspotentiale ikke kan realiseres. Dertil kommer, at rekreative arealer, daginstitutioner eller kontorarbejdspladser jf. reglerne udgør "miljøfølsom anvendelse". En sådan begrænsning af mulighederne for udvikling i yderområderne, harmonerer efter KL's vurdering ikke med regeringens initiativer omkring fx mere levedygtige landsbyer. KL skal derfor opfordre til, at det nærmere belyses hvor mange arealer/mindre bysamfund, der vil blive berørt hvis husdyrbrug fastholdes i §15b, stk. 1. Altaner og vinduer i områder med miljøbelastning Med lovforslaget gives der som noget nyt mulighed for, at planlægge for boliger i områder der er belastet af lugt, støj og luft, forudsat at en række betingelser er opfyldt. Mulighed for at kunne etablere boliger har været et ønske hos KL og kommunerne, og ændringen er derfor som udgangspunkt positiv. Flere af betingelserne for at anvende den nye mulighed, er dog temmelig problematiske, og kan i praksis blive et afgørende benspænd ift at anvende den nye mulighed. Det handler om at boligernes vinduer skal være hermetisk lukkede i de højder/områder der er omfattet af genen eller forureningen, ligesom boligerne ikke må være forsynet med altaner i de højder/områder, hvor der findes en gene eller forurening. Dette er to meget vidtgående begrænsninger for boligens udformning og kvalitet. Særligt set i lyset af, at fx en lugtgene eller støjforurening sjældent er konstant, men varierer over tid. Derfor bør borgeren have mulighed for at Dato: 14. august 2018 Sags ID: SAG-2014-05675 Dok. ID: 2610343 E-mail: BEM@kl.dk Direkte: 3370 3727 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 3 af 4 NOTAT 3 åbne vinduerne eller gå ud på en altan, på de tidspunkter hvor genen eller forureningen ikke er til stede. Det foreslås derfor, at lovforslaget justeres på dette punkt, så det er borgeren selv der, når det gælder støj eller lugt, kan vælge om vedkommende vil opholde sig indenfor eller udenfor. I stedet for krav om hermetisk lukkede boliger, bør der alene være krav om mekanisk ventilation samt krav om adgang til udendørs opholdsarealer der overholder grænseværdierne, således at der altid er en mulighed for at undgå at blive udsat for en gene eller en forurening. En sådan løsning ligger i forlængelse af forslag nr. 18 og 19 i KL's katalog "Danmark i vækst og balance – 32 konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning" fra 2015, der var oplæg til planlovsvisionen fra juni 2017. Sondring mellem forureningskilder I lovforslaget udrulles den samme reguleringsmodel, uanset om der er tale om lugtgene, støj eller luftforurening. Lugt er fx som udgangspunkt ikke sundhedsskadelig, men alene en gene, der opleves subjektivt og kan være større eller mindre. Der er mange eksempler på danske byer, som er eller har været præget af lugt fra forskellige produktionsvirksomheder, uden at det har givet anledning til at sætte udbygningen af byen i stå. Med udgangspunkt i, at der er miljøfaglig forskel på konsekvenserne af fx lugtgener og luftforurening, bør de forskellige forureningskilder kunne reguleres forskelligt. Konsekvensområder Af lovforslaget fremgår det, at også planlægning for boliger (ligesom for kontorer mv.) forudsætter, at kommunen udpeger et konsekvensområde omkring de relevante virksomheder. Af lovbemærkningerne p. 18 kan man få det indtryk, at der er et generelt krav om, at kommunerne skal lave konsekvensområder omkring de af kommunen udpegede erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder mv. Erhvervsstyrelsen har imidlertid i forbindelse med forhandlingerne om de kommunaløkonomiske konsekvenser af planlovsrevisionen fra juni 2017 udarbejdet et notat der præciserer reglerne på området. Heraf fremgår det, at "kommunerne kan (men skal ikke) i kommuneplanen udlægge et konsekvensområde omkring de udpegede erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder. Konsekvensområderne skal opfattes som en mulighed for kommunen". Lovbemærkningerne bør ikke skabe fornyet tvivl om indholdet i den kommunale planopgave. Det bør ligeledes genovervejes, hvilke reguleringsmæssig og pædagogisk værdi konsekvensområderne har for hhv. virksomheder, borgere og kommunerne. For det første skal kommunen i sin lokalplanlægning under Dato: 14. august 2018 Sags ID: SAG-2014-05675 Dok. ID: 2610343 E-mail: BEM@kl.dk Direkte: 3370 3727 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 4 af 4 NOTAT 4 alle omstændigheder tage hensyn til mulige miljøkonflikter, uanset om der er udpeget et konsekvensområde eller ej. For det andet betyder fraværet af et konsekvensområde omkring et udpeget erhvervsområde med det nuværende regelsæt ikke, at der ikke er potentielle miljøkonflikter ved en fremtidig planlægning. KL har derfor svært ved at få øje på den reelle reguleringsmæssige værdi af konsekvensområderne, og derfor ligner det et unødvendigt bureaukratisk lag i planlægningen. Ministergodkendelse af lokalplanændringer Der indgår i lovforslaget et krav om, at kommunerne ikke kan ændre eller ophæve en lokalplan i forhold til udlagte arealer til boliger i hermetisk lukkede bygninger, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet særlig tilladelse hertil. Det fremstår dog noget uklart hvorfor denne problemstilling, ikke kan håndteres via Erhvervsstyrelsens almindelige plantilsyn på linje med de øvrige nationale interesser i planlægningen. Såfremt denne del af lovforslaget fastholdes bør, det som minimum fremgå af lovbemærkningerne hvilke kriterier der forventes at blive lagt til grund for ministerens tilladelse til lokalplanændringer i disse områder. Analysebehov Set i lyset af, at planlovens bestemmelser på dette område har store konsekvenser for både by- og erhvervsudviklingen i Danmark foreslås det, at der hurtigst muligt, igangsættes et udviklings- og analysearbejde vedr. de bestemmelserne i både plan- og miljølovgivning der vedrøre kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, luft og støj. Arbejdet bør have til formål at undersøge mulighederne for at åbne for videre, men præcise, juridiske og administrative rammer for lokal planlægning i områder der er miljøbelastede. KL har været i dialog med DI herom og parterne er enige om relevansen af sådant et arbejde og ønsker begge at indgå heri. KL ser frem til den videre dialog med ministeriet herom. Med venlig hilsen Berit Mathiesen, Chefkonsulent, KL KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling 13. august 2018 Sagsnr. 2018-0215206 Dokumentnr. 2018-0215206-3 NOTAT Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt pr. mail til: hoeringplanlov@erst.dk Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysiskplanlægning Københavns Kommune har modtaget Erhvervsstyrelsens udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. Lovforslaget giver anledning til nogle bemærkninger for så vidt angår de nye bestemmelser om produktionsvirksomheder. Ændringerne i planlovens § 15b, om lugt, støv og anden forurening betyder, at der nu også kan planlægges for boliger i områder med denne type forurening. Det fremgår imidlertid, at der ved boliger ikke forstås døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold, som plejehjem, ældreboliger, handicapboliger, kostskoler m.v. Dette hænger ifølge bemærkningerne sammen med den frivillighed, der skal være, ved at bo i en hermetisk lukket bolig i et område belastet af lugt, støv eller anden luftforurening. Københavns Kommune finder ikke, at der er grundlag for at undtage disse funktioner. Man kan således ikke entydigt sige, at beboere i denne type boliger ikke har mulighed for at vælge et andet sted at bo. Samtidig er der med lovbestemmelsen taget højde for at selve boligen ikke vil blive belastet af forurening, ligesom der vil skulle være opholdsarealer i nærheden, der ikke er belastede af forurening. Derved opnås der tilstrækkelig boligkvalitet. Der er i Københavns Kommune endvidere begrænsede muligheder for at finde grunde til denne type funktioner og bestemmelsen vil være en yderligere begrænsning. Det ville være hensigtsmæssigt samtidig at ændre bestemmelserne om støj (planlovens § 15a), således at de kommer til at svare til reglerne om anden forurening. Det indebærer, at der bliver mulighed for at planlægge for forureningsfølsom anvendelse, hvis der stilles krav om, at det indendørs støjniveau kan overholdes, herunder ved at vinduer Side 2 af 2 ikke kan lukkes op. Det bliver således ikke støjniveauet på facaden, der bliver afgørende. Endvidere bør det i § 15 a), stk. 3, indsættes, at bestemmelsen også omfatter anvendelse til kontorformål, idet det ikke forekommer logisk, at disse muligheder kun skal være forbeholdt mere støjfølsom anvendelse i form af boliger. Redegørelsen til lokalplanerne skal fortsat indeholde oplysninger om forureningen, men der er behov for mere præcise anvisninger på, hvordan dette dokumentationskrav kan opfyldes. Endelig skal redegørelsen fortsat indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder. Der er også på dette punkt behov for en uddybning af, hvordan dette dokumentationskrav kan opfyldes, herunder om der kan planlægges således, at det for såvel virksomheden som andre bliver klart, at udviklingsmulighederne bliver indskrænket eller ikke længere vil være til stede. For at overholde tidsfristen for fremsendelse af høringssvaret i forbindelse med høringen, fremsendes nærværende høringssvar administrativt. Med venlig hilsen Kenneth Horst Hansen Planchef Dato 13. august 2018 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt pr. e-mail til hoeringplanlov@erst.dk Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. Erhvervsministeriet har den 3. juli 2018 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning (herefter ”planloven”) og lov om maritim fysisk planlægning i høring. Landbrug & Fødevarer vil indledningsvis takke Ministeren og Ministeriet for de gode drøftelser og den konstruktive inddragelse af interessenter undervejs i forbindelse med ekspropriationsudvalget. Ministeren skal have ros for at anerkende behovet for at øge retssikkerheden for virksomheder i forbindelse med planlægning af boliger i nærheden af industrivirksomheder, herunder fødevarevirksomheder. Tilsvarende finder Landbrug & Fødevarer intentionen med at styrke borgernes retssikkerhed ved kommunernes ekspropriation positiv. Det er i begge situationer afgørende for den gode planproces og for udfaldet på kort såvel som langt sigt, at planlovens bestemmelser er velafbalancerede, så både virksomheder og borgere kan fastholde værdien af deres investeringer og indrette sig herefter. Overordnede bemærkninger om planlægning af boliger i konsekvensområder Landbrug & Fødevarer skal særligt rose ministeren for den meget velovervejede beskyttelse af såvel produktionsvirksomheder og beboere i lugtbelastede områder. Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at etablere hermetisk lukkede boliger i områder, hvor der lugter over grænseværdierne. Med ændringen - og kravet om hermetisk lukkede boliger - sikres en beskyttelse af virksomhederne og deres investeringer uden at hindre kommunerne i at etablere boliger i disse områder. Landbrug & Fødevarer ser ovenstående ændring som afgørende for, at eksisterende virksomheder kan fortsætte deres drift og investeringer, hvis der etableres boliger i deres nærhed. Det er således helt afgørende, at der ikke slækkes på lovforslagets nuværende formuleringer på dette område, således at der fx bliver mulighed for at etablere ”åbne” boliger i områder, hvor der lugter over grænseværdierne. Etablering af ”åbne” boliger i lugtbelastede områder vil uden tvivl medføre nabokonflikter og lugtgener for nye beboere, som på sigt vil resultere i skærpede krav til virksomhederne samt skade deres fremtidige drift og udviklingsmuligheder. Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at husdyrbrug fastholdes som erhverv, der er omfattet af § 15 b, stk. 1, og dermed fastholder samme beskyttelse som øvrige produktionsvirksomheder. Overordnede bemærkninger om strategisk planlægning for landsbyer Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der ved lov fastsættes en pligt for kommunalbestyrelsen til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning for landsbyer. Dette kan være medvirkende til at fokusere den kommunale planlægning og Side 2 af 5 kommunens øvrige virksomhed (fx planlægning for skoler) på landsbyerne og bidrage til at gøre det mere attraktivt at bo på landet. Det bør dog sikres, at den strategiske planlægning for landsbyerne også sker under hensyntagen til de erhverv, som naturligt er beliggende i og ved landsbyerne. Eksempelvis landbrug og andre virksomheder. Lovbemærkningerne til forslagets nr. 2 om den strategiske planlægning for landsbyer er overordnede, og der omtales ikke konkrete virkemidler eller tiltag. Her ønskes beskrivelse af konkrete muligheder, herunder muligheder for at indføre opmærksomhedszoner omkring eksisterende husdyrbrug, hvor der skal foretages vurderinger af lugt, inden der kan etableres boliger. Overordnede bemærkninger om styrkelse af borgerens retssikkerhed (opfølgning op ekspertudvalg om ekspropriation) Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for beslutningen om at nedsætte et Ekspropriationsudvalg, der har haft borgernes retssikkerhed ved ekspropriation efter planloven som fokus. Vi har med interesse og tæt fulgt og drøftet udvalgets arbejde under fremragende formandskab og virkelig grundig sekretariatsbetjening. Betænkning Nr. 1569 om ekspropriation efter planloven er gennemarbejdet med 8 relativt konkrete anbefalinger, hvoraf flere er medtaget i udkastet som ændringsforslag (anbefaling 1, anbefaling 2, anbefaling 4), mens der for andre af anbefalingernes vedkommende - i forlængelse af den politiske behandling af et lovforslag - bør i samarbejde med interessenter iværksættes udarbejdelse af en vejledning eller sikring af en administrativ praksis (anbefaling 3 og anbefaling 7). Endelig er der i betænkningen nyskabende forslag (anbefaling 5) om et enstrenget ekspropriationssystem, en ny ekspropriationsproceslov (anbefaling 6) og godtgørelse til sagkyndig bistand (anbefaling 8), der skal sammentænkes yderligere med anden lovgivning. For så vidt angår disse nævnte anbefalinger vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at der sammen Transportministeriet allerede på nuværende tidspunkt iværksættes et arbejde for at afdække mulighederne for at optimere selve ekspropriationsprocessen samt klageadgangen. Formålet med dette arbejde er at arbejde videre med Ekspropriationsudvalgets anbefalinger, så det sikres, at systemet forenkles med borgerens retssikkerhed som fokus. Vi noterer os med stor tilfredshed, at anbefaling 1, 2 og 4 indgår i udkast til lovforslag. Lovbemærkningerne indeholder en længere og pædagogisk gennemgang af de generelle ekspropriationsbetingelser som nødvendighed, aktualitet, almenvellets interesser og arealmæssig afgrænsning. Bemærkningerne er noteret med tilfredshed, og ses gerne medtaget i sin fulde længde i det kommende lovforslag. Det skal dog understreges, at den ekspropriationsretlige proces for vores medlemmer først og fremmest skal gennemtænkes med skattelovgivningen. Det er afgørende for mulighederne for at investere i andre bedrifter, at ekspropriationen eller den frivillige aftale, der fortsat opfylder ekspropriationsvilkår, sker uden avancebeskatning. Med hensyn til værdinedgang for landbrugsejendomme vil det ofte være selve en ny lokalplan og i mindre grad selve ekspropriationsudlægget, der i sig selv indebærer snærende restriktioner for Landbrug & Fødevarers medlemmer. Dette gælder, hvis der eksempelvis planlægges byudvikling i landområderne med deraf ændrede afstandskrav efter husdyrbrugsloven. Side 3 af 5 Specifikke bemærkninger om planlægning af boliger i nærheden af industrivirksomheder Ad. Forslagets § 1, nr. 10 Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at husdyrbrug fastholdes som erhverv, der er omfattet af § 15 b, stk. 1, og dermed fastholder samme beskyttelse som øvrige produktionsvirksomheder. Ad. Forslagets § 1, nr. 14 Det er positivt, at kommunen forpligtes til at inddrage berørte virksomheder i den lovpligtige redegørelse, så alle konkrete forhold, herunder om lugtemissioner og kommende udvidelser mv., tages i betragtning. Specifikke bemærkninger om strategisk planlægning for landsbyer Ad. Forslagets § 1, nr. 2 (vedr. § 5 c) For at beskytte erhverv, som er naturligt beliggende i og ved landsbyerne, skal Landbrug & Fødevarer foreslå, at det i de specifikke bemærkninger til den foreslåede § 5 c, stk. 3, anføres, at erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om grundlaget for den strategiske planlægning for landsbyer også kan benyttes til at sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter mellem virksomheder og miljøfølsom arealanvendelse. Følgende ordlyd foreslås: ”[…] Bemyndigelsen kan benyttes til at sikre kvaliteten af den strategiske planlægning for landsbyer, herunder til at kunne tilpasse grundlaget for den strategiske planlægning på baggrund af de løbende erfaringer med planlægningen og sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter mellem virksomheder og miljøfølsom arealanvendelse.” Ad. Forslagets § 1, nr. 2 (vedr. § 5 d) For at sikre beskyttelse af erhverv, som er naturligt beliggende i og ved landsbyerne foreslås det endvidere, at der i § 5 d indsættes et nr. 4 med følgende ordlyd: § 5 d. Kommuneplanlægningen for landsbyer skal […] 4) sikre hensyntagen til virksomheder Specifikke bemærkninger om styrkelse af borgernes retssikkerhed (ekspropriation) Ad. Forslagets § 1, nr. 2 (vedr. lokalplanens redegørelsesdel) Det er efter vores opfattelse en stor fordel for de berørte borgere, at der på et tidligt stadie er synlighed og opmærksom om den planlægning, der ventes at føre til kommende ekspropriations- beslutninger. For det første er det efter vores vurdering hensigtsmæssigt at understrege gældende ret om, at kommunerne kun kan reservere de områder til mulig ekspropriation, der vurderes påkrævet for planens virkeliggørelse (jf. også betingelserne om ”nødvendighed”) og udkastets bemærkninger om arealafgrænsning. For det andet vil denne markering allerede i lokalplanforslaget efter Landbrug & Fødevarers opfattelse muligvis skærpe borgerens opmærksomhed i den politiske behandling i kommunen og dermed tilskynde til bedre borgerinddragelse. Ad. Forslagets § 1, nr. 27 Side 4 af 5 Forslaget indebærer en kodificering af gældende ret, hvorved det eksplicit fremgår, at ekspropriation kun kan ske ”for varetagelsen af almene samfundsinteresser”. Som det fremgår af betænkning 1569 om ekspropriation efter planloven (side 20 ff.), kan der sondres mellem ekspropriation til fordel for private eller offentlige aktører og med private eller offentlige formål. Denne sondring er ikke foldet ud i bemærkningerne, selvom de indledende afsnit medtager en god gennemgang, der med fordel kunne suppleres med en konsekvens brug af private/offentlig aktører eller formål. I de til bestemmelsen hørende bemærkninger omtales ”offentligt formål” og ”private”. Med sidstnævnte menes formentlig private formål, men det bør fremgå. Det kan overvejes, om der i stedet for ”almene samfundsinteresser” bør anvendes samme terminologi som i Grundlovens § 73, dvs. ”almenvellet”, idet det næppe med forslaget sigtes til en materiel ændring heri, jf. også udkastets pkt. 2.5.1.1.2 og 2.5.1.1.6, hvor de to udtryk synes anvendt i flæng, selvom det ikke eksplicit fremgår. Landbrug & Fødevarer støtter med disse kortfattede bemærkninger forslaget, som er en klar markering om, at der i alle ekspropriationssager skal gennemføres en konkret analyse af, om ekspropriationsformålet tjener almene samfundsinteresser. Ad. Forslagets § 1, nr. 28 - ”solnedgangsklausulen” Der foreslås indsat en ny bestemmelse i form af § 47, stk. 4, med en såkaldt solnedgangsklausul. Bestemmelsen lyder således: ”Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage ekspropriation i medfør af stk. 1, bortfalder, hvis kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation ikke er truffet inden 5 år efter, at planen er offentliggjort efter § 30, stk. 1.” Formålet med denne bestemmelse, som følger Ekspropriationsudvalgets anbefaling, er at sikre en tidsmæssig grænse for, hvornår kommunerne skal have truffet beslutning om de ekspropriationer, som skal til for at virkeliggøre lokalplanen. I praksis har Landbrug & Fødevarer oplevet, at vores medlemmer ikke har haft nogen fornemmelse af om og hvornår, de blev eksproprieret. På den baggrund er det efter Landbrug & Fødevarers opfattelse nogen styrkelse af retssikkerheden at søge de lange sagsforløb indhegnet med en solnedgangsklausul for at sikre, at kommunen effektivt arbejder for, at gennemføre de lokalplaner, der er investeret ressourcer i og, som derfor bør gennemføres i uafbrudt fremdrift. Vi er således enige i, at den foreslåede solnedgangsklausul alt andet lige kan begrænse usikkerhedsperioden som anført. Uanset det af Ekspropriationsudvalget tilvejebragte statistiske datagrundlag – herunder at bestemmelsen muligvis kun ville berøre omkring 10 pct. af sagerne – er forslaget et godt bud på at undgå disse sager. Landbrug & Fødevarer bemærker, at kommunen kan gentage en ny lokalplanprocedure, hvilket den foreslåede bestemmelse hverken kan eller skal hindre. Af hensyn til kongruens i planloven bør fristen i solnedgangsklausulen fastsættes således, at der skabes parallelitet med fristen på fire år i den gældende planlovs § 47 a, stk. 1. Det følger af planlovens § 47 a, stk. 1, at en ejer af en fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, kan, hvis ejendommen helt eller delvis overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde inden 4 år efter overførslen, forlange ejendommen henholdsvis den overførte del af denne overtaget af kommunen for et beløb fastsat af taksationsmyndighederne efter de samme regler, som efter §§ 47 og 50 gælder for ekspropriation af ejendomme. Side 5 af 5 Henset til at planlovens § 47 a, stk. 1, pålægger kommunen en ubetinget overtagelsespligt ved hel eller delvis overførsel af landbrugsejendomme m.v. til byzone eller sommerhusområde inden 4 år efter overførslen finder Landbrug & Fødevarer, at det er hensigtsmæssigt, at fristerne er enslydende i § 47 a, stk. 1, og den foreslåede bestemmelse (§ 47, stk. 4). Derved vil den periode, hvor borgere må tåle usikkerhed om deres retsstilling i forhold til kommunens mulighed for at ekspropriere i medfør af en lokalplan, blive yderligere minimeret. I den 4-årige periode vil kommunen have mulighed for at ekspropriere ejendommen, og borgeren vil samtidig have mulighed for at kræve ejendommen overtaget. Landbrug & Fødevarer foreslår følgelig, at udkastet ændres, så der i det kommende lovforslag, foreslås en solnedgangsklausul på 4 år. Øvrige specifikke bemærkninger Ad forslagets § 1, nr. 20 om ændring af henvisning Den foreslåede ændring af § 36, stk. 2, er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gældende bestemmelse til stk. 1, nr. 3, 14 og 15, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være ændret, så der kun henvises til stk. 1, nr. 13 og 14. Henvisningen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte lov. Forslaget til ændring af § 36, stk. 2, retter op på dette. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at henvisningen til § 36, stk. 1, nr. 15, i § 36, stk. 2, skal fjernes som en lovteknisk konsekvensændring. Det vil derimod være en skærpelse af de gældende regler, og Landbrug & Fødevarer skal derfor forslå, at den nuværende henvisning i § 36, stk. 2, til § 36, stk. 1, nr. 15, fastholdes. Landbrug & Fødevarer fremsender gerne yderligere begrundelse for dette punkt, såfremt det skønnes nødvendigt. Med venlig hilsen Anette Christiansen Miljøchef Miljø & Bæredygtighed D +4533394294 M +4527245765 E ANC@lf.dk hoeringplanlov@erst.dk Høringssvar – Udkast til lovforslag om ændring af lov om plan- lægning Forvaltningen har med stor interesse læst udkast til lovforslag om æn- dring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning, som er i høring frem til den 13. august 2018. Lyngby-Taarbæk Kommune fremsender hermed bemærkninger til ”Plan- lægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening” og ”Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan”. Planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening Side 19, 6. nederste afsnit (uddrag): ”En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, …. skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomhedernes drift og ud- viklingsmuligheder inden for erhvervsområdet. Rede…” Lyngby-Taarbæk Kommune finder, at der er betydelige udfordringer ved at skulle redegøre i lokalplaner om, hvordan planen tager højde for pro- duktionsvirksomhedernes udviklingsmuligheder. Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke kunnet finde det fastlagt i forslag til planloven, at ovennævnte redegørelse skal ske (tekst i kursiv). Selv om der lægges op til, at redegørelsen så vidt muligt skal tilveje- bringes i dialog med produktionsvirksomhederne, forekommer det me- get vanskeligt præcist at redegøre for, hvordan planen tager højde for en virksomheds udviklingsmuligheder. Udviklingsmulighederne i form af fx en højere skorsten eller andet i en given fremtid vil være vanskelig at sikre/redegøre for i en lokalplan – med mindre man i dette eksempel la- ver alle etager med hermetisk lukkede vinduer. Hvis en røgfane er defi- neret i en bestemt højde, vil ændringer af en skorsten betyde, at et kon- tor eller en bolig, der fra starten IKKE har fået hermetisk lukkede vin- duer i en given fremtid, vil kunne blive udsat for støv- eller lugtgener. Fleksibiliteten beskrevet side 21 sidste afsnit vil i givet fald være van- skelig at udnytte: Citat: ”Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og etableres altaner i de højder og arealer, hvor grænseværdi- erne for luft, støv eller anden luftforurening er overholdt. En bygning kan derfor være hermetisk lukket nogle steder og have mulighed for op- lukkelige vinduer og altaner andre steder. Dette kan f.eks. være tilfæl- det i forhold til røgfaner fra en virksomhed, hvor bygningen skal være Dato: 13-08-2018 Ref.: BOHEL J.nr.: 01.01.01-A00-1-18 Center for Miljø og Plan Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. BOHEL@ltk.dk miljoplan@ltk.dk www.ltk.dk 2 / 2 hermetisk lukket i de øverste etager, hvor røgfanen passerer, men hvor der kan være mulighed for oplukkelige vinduer og altaner i de nederste etager, såfremt grænseværdierne er overholdt i de højder.” Uddybning af husdyrbrug ønskes i forhold til støv og lugtgener. Side 24, de tre sidste afsnit. Der beskrives en liste over virksomheder, der, hvis forslaget vedtages, ikke længere vil være omfattet og en liste over, hvilke der fortsat vil være omfattet. Det tilføjes, at husdyrbrug fortsat vil være omfattet. En præcisering af husdyrbrug vil være ønskelig i denne sammenhæng, idet der ellers kan opstå tvivl om, hvorvidt husdyrbrug omfatter hønsegård, rideheste og rideanlæg eller anlæg til andre dyr. Ekspropriation Lyngby-Taarbæk Kommune er af den opfattelse, at forslaget om, at det bliver en generel pligt for kommunerne at oplyse, hvorvidt en lokalplan vil kunne danne grundlag for ekspropriation, kan give anledning til unø- dige spekulationer hos borgerne, hvor ekspropriation ikke er nødvendigt i forhold til realisering af lokalplanen. Lyngby-Taarbæk Kommune anbefaler, at oplysninger om eventuel ek- spropriation alene indarbejdes i lokalplanernes redegørelse, hvor det kan blive aktuelt at ekspropriere for at virkeliggøre lokalplanen. Lyngby- Taarbæk Kommune mener endvidere, at en kommende vejledning bør forholde sig til, at ikke alle lokalplaner danner grundlag for efterfølgende ekspropriation. Kommunen står gerne til rådighed med hensyn til uddybning af forvalt- ningens bemærkninger. Venlig hilsen Bo Helstrup Vilberg Plan og Erhverv Direkte tlf. 20 26 16 95 1/2 Planloven. Høringsforslag juli 2018. 10-08-2018 (003) Udkast til lov om ændring af lov om planlægning. Odense Kommunes bemærkninger. Erhvervsstyrelsen har den 3. juli 2018 sendt ovennævnte i høring med frist den 13. august 2018. Indledningsvist vil vi bemærke, at høringsfristen hen over en sommerferie er urimelig kort i forhold til et så omfattende lovforslag. Lovforslaget Forslaget giver kommunerne mulighed for at lokalplanlægge for boliger i områder, der er ”belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug”. Der skal stilles krav om hermetisk lukkede bygninger, krav om mekanisk ventilation, der kan sikre boligen mod forureningen, adgang til udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen, hvor grænseværdierne er overholdt. Desuden skal kommunerne tinglyse, at grænseværdier er overskredet, at vinduer ikke må kunne åbnes, og at der ikke må etableres udendørs opholdsarealer (altaner el. lign.). Overordnet Helt overordnet ser vi en væsentlig risiko for, at forslaget vil medføre klager og kontroverser mellem virksomheder og borgere, og vil kunne få eventuelle negative konsekvenser for virksomhederne i forbindelse med ændringer og udvidelser mv. Derudover ser vi en lang række uhensigtsmæssigheder i forhold til dokumentation og kontrol, som tillige må forventes at medføre et øget bureaukrati. Vi ser følgende væsentlige/uafklarede problemstillinger: - Livskvalitet/bæredygtighed og boligkvalitet. Det må anses for at være livskvalitet at kunne åbne sine vinduer, f.eks. i forbindelse med varme somre, som denne i 2018, hvor mekanisk ventilation ikke kan sikre et komfortabelt indeklima. Altaner, som i stor stil efterspørges i de fortættede byer, er ikke en mulighed i sådanne områder. Hvordan er borgernes retssikkerhed ifm klager over eventuelt oplevede gener, når øget forurening er tinglyst på ejendommen1. - Der er væsentlig risiko for, at der vil opstå konflikter mellem borgere og virksomheder ved en fortætning af byerne2. 1 lovforslaget omfatter ikke døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold, som plejehjem mv. Dette hænger, ifgl. styrelsen, sammen med den frivillighed, der skal være, ved at vælge at bo i en hermetisk lukket bolig i et område belastet af lugt, støv eller anden luftforurening. Hertil må det supplerende bemærkes, at det ikke er alle mennesker, der har økonomisk formåen til selv at vælge boform. 2 jf. Erhvervsstyrelsens bemærkninger til lovforslaget, hvor det fastsættes i loven, at det er erhvervsministeren, der skal ophæve lokalplanerne. Dette for at undgå, at byrådet på grund af pres fra ”beboere i form af klager over lugt, støv eller luftforurening eller ønske om altaner” ophæver lokalplanen, som så vil kunne medføre skærpede vilkår for virksomhederne. By- og Kulturforvaltningen Byudvikling Byplan Nørregade 36 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. +4565512717 E-mail Byplankontoret@odense.dk DATO 13. august 2018 REF. SGE 2/2 - Hvordan er virksomhederne fremtidssikret ift udvidelser/ændringer i virksomhedens produktion. Byen opdeles i zoner, hvor der åbnes for lempeligere grænseværdier, hvilket f.eks. ifm virksomheders udvidelser vil kunne indebære store udgifter for at sikre, at grænseværdierne overholdes. Ved etablering af højhuse i umiddelbar nærhed af en virksomhed og dennes røgfane, vil dele af røgfanen blive kastet ned langs højhusbygningen. Det vil i værste fald kunne medføre, at grænseværdierne overskrides, f.eks. i et eksisterende boligområde, uden for lokalplanområdet. Derved pålægges virksomheden øgede udgifter til overholdelse af grænseværdierne, hvis lokalplanen vedtages. - I forhold til lokalplanlægningen skal bygherrer/investorer gennemføre omkostningsfyldte (OML-)beregninger. Bygningsændringer kan medføre behov for fornyede beregninger. Lokalplanerne skal således være meget detaljeret i forhold til boligernes udformning. Såfremt miljømyndighederne ikke har foreliggende dokumentation for luftforureningen, er det virksomhederne, der skal bidrage med de nødvendige oplysninger til planlægningen. Er det givet, virksomhederne er interesseret i at give oplysninger til en sådan planlægning? Hvor ses lovhjemlen til at pålægge virksomhederne denne oplysningspligt. - Mekanisk ventilation skal sikre boligerne mod forurening. Det fremgår ikke, hvordan og til hvilket forureningsniveau. Lovteksten må forstås sådan, at de vejledende grænseværdier skal overholdes indendørs/i det mekaniske luftindtag. Såfremt grænseværdien skal overholdes indendørs med lukkede vinduer, vil der være tale om en væsentlig ændring i forhold til nuværende regulering, hvor grænseværdien skal være overholdt på udendørsarealerne. Borgerne har med den nuværende miljøregulering mulighed for at reducere f.eks. lugtkoncentrationen i sin bolig ved at holde døre og vinduer lukkede. - Det fremgår ikke, hvem der skal vedligeholde og kontrollere, at ventilationen virker – og fortsat er placeret sådan, at grænseværdier ikke overskrides. - Opholdsarealer i ’umiddelbar tilknytning’ til boligerne angives ikke til at være på samme matrikel. Hvis det ikke er muligt at finde et sådant område inden for bygherrens ejendom, skal lokalplanafgrænsningen så udvides til at omfatte ’anden mands’ jord? Og hvis, hvordan er de retlige forhold da omkring dette? Det fremgår af forslaget, at det er frivilligt, om kommunalbestyrelsen vil udarbejde sådanne lokalplaner; men når muligheden foreligger i lovgivningen, må der forventes at komme et pres på kommunerne, såfremt det er økonomisk attraktivt for bygherrer/investorer. Venlig hilsen Susanne Gerdes Planlægger Direkte tel.: 6551 2513 mailto:sge@odense.dk 1 13-08-2018 / 01.01.00-K04-1-18 Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning Randers Kommune vil indledningsvist udtrykke kritik af, at høringsperioden er placeret fra den 3. juli til den 13. august – hen over sommerferien – for så omfattende og vigtige ændringer af planloven. Det har besværliggjort muligheden for at indhente de fornødne faglige input og umuliggjort politisk behandling af høringssvaret. Det er yderst kritisabelt, at kommunerne ikke får den fornødne tid til at udarbejde høringssvar til så vigtig en ændring af planloven. Det skal derfor understreges, at der er tale om et administrativt høringssvar, og det er Randers Kommunes vurdering, at høringsfristen bør forlænges med mindst 14 dage. Grundet de mange bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget, vil det være ønskværdigt med en fornyet høring. Generelt om lovgivning vs. vejledning Indledningsvist bemærker Randers Kommune, at lovforslaget indfører (unødigt) detaljerede bestemmelser i planloven, der opfattes mere som ”god praksis” eller ”vejlede de uddy i ger” e d de ideret lovstof. Der er l.a. tale o detaljerede beskrivelser af arbejdsgange, inddragelse, koordinering mv. i arbejdet forud for kommuneplanlægningen for landsbyer, der bør kunne håndteres via almindelig fordebat eller planstrategi. Ligeledes virker § 16, stk. 10 om, at ”Redegørelse skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne, transport- og logistikvirkso heder e” unødvendig. Kommunen er selvfølgelig i dialog med virksomheder, men de er næppe i stand til at bidrage til en redegørelse. De meget detaljerede beskrivelser af afværgeforanstaltninger mod luftforurening hører ligeledes nærmere hjemme i en vejledning end i selve loven. Udkastet indeholder desuden flere ændringer, der medfører øget statslig styring og mindre kommunal selvstyre – både i forhold til planlægning for landsbyer og forhold vedr. lugt og støj. For at bevare en overskuelig planlov, undgå unødigt bureaukrati og sikre det kommunale selvstyre bør den slags knopskydninger, unødvendig detailstyring af processer og værktøjer samt diverse særregler og undtagelser (jf. bl.a. § 15 b, stk. 1-5) begrænses mest muligt. Udvikling, Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 8915 1569 britta.poerksen@randers.dk www.randers.dk Erhvervsstyrelsen hoeringplanlov@erst.dk Udvikling, Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 8915 1569 britta.poerksen@randers.dk www.randers.dk 2 Strategisk planlægning for landsbyer Randers Kommune sympatiserer med lovforslagets formål om at understøtte udvikling af levedygtige landsbyer. Men byrådet varetager allerede den strategiske planlægning for kommunens byer – herunder landsbyer –i planstrategien og kommuneplanens hovedstruktur. Udvikling af landsbyer er komplekst og kræver langt mere end planlægning. I Randers Kommune og mange andre kommuner er der gennem mange år arbejdet med landdistriktspolitikker, landdistriktsudvalg, landsbyråd, områdefornyelser, landsbyudviklingsplaner, understøttelse af lokale initiativer med rådgivning, sparring og udviklingspuljer, ressourcekort mv. Begre et ”strategisk pla læg i g for la ds yer” i kommuneplanen virker som et greb i luften i forhold til det arbejde, som allerede pågår, og vi er skeptiske overfor, om det er den strategiske planlægning, der fremmer levedygtige og attraktive landsbyer. Med alle disse eksisterende værktøjer virker det foreslåede kapitel 2b, og især den foreslåede regulering af det strategiske arbejde forud for kommuneplan og lokalplan, som unødig detailstyring af den kommunalpolitiske proces. De elementer af landsbyudviklingen, der ligger ud over kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammer, bør kommunerne fortsat være frie til at indbygge i planstrategien (med dertil hørende metodefrihed jf. planloven) eller det øvrige kommunalpolitiske arbejde i byrådssalene. Det vurderes, at lovændringen og kravet om strategisk planlægning for landsbyer vil gøre kommuneplanprocessen mere ressourcekrævende og mere uoverskuelig for både borgere og politikere, og samtidig uden reelt at give nye muligheder for landsbyerne. Virkelighedens levedygtige landsbyer starter med lokale ildsjæle, ikke med kommuneplanlægning, og vi ønsker at bruge ressourcer på fx samskabelse og områdefornyelse frem for at lave nye retningslinjer. Vi vil desuden bemærke, at det ikke er realistisk, at der kan gennemføres en grundig strategisk planlægning i dialog med landsbyerne for 85 landsbyer i en planperiode. Det bliver nødvendigvis generelle betragtninger, der derved har øget risiko for ikke reelt at gøre en forskel. Vedr. oprettelsen af et særskilt kapitel 2b for planlægningen for landsbyer Randers Kommune undrer sig over, at den foreslåede strategiske planlægning for landsbyer foreslås placeret i et særskilt kapitel i planloven. Det virker ude af proportio er i forhold til det erklærede for ål ed lovforslaget o ”at fastholde fokus på at ska e levedygtige la ds yer” og det reelle i dhold i de ye bestemmelser. Kommunerne må forventes at lade sig inspirere af udvalgets anbefalinger uanset kapitel 2b. Fra et planfagligt perspektiv er det desuden ærgerligt, hvis udvalgets anbefaling 1 og 2 blot indsættes udenfor sammenhæng i et selvstændigt kapitel, næsten ordret fra udvalgets anbefalinger og tilsyneladende uden faglig fortolkning. Planlægningen for landsbyerne bør indarbejdes i de øvrige kapitler i planloven, således at landsbyernes 3 udvikling ses i en naturlig og meningsfuld sammenhæng med kommunernes øvrige kommuneplanlægning. På den baggrund foreslår Randers Kommune, at det foreslåede kapitel 2b fjernes, og at planlægningen for landsbyer i stedet indarbejdes i lovens kapitel 4 om kommuneplanlægning i form af retningslinjer og redegørelseskrav som fremsat i lovforslaget, samt evt. tilføjelse af et nyt stykke i § 11 a vedr. erhvervsministerens fastsættelse af regler. Randers Kommune foreslår desuden, at planloven giver mulighed for strategisk planlægning af landsbyer, men at det er op til det enkelte byråd at vurdere i hvilket omfang, det er nødvendigt. Vedr. indholdet i planlægningen for levedygtige landsbyer Randers Kommune ønsker præciseret, hvad planlægningen for levedygtige landsbyer reelt skal lede frem imod, som kommunerne ikke allerede planlægger for i dag, heru der e tydeligere defi itio af egre er e de ”levedygtige la ds y” (og de s modsætning), og ”differe tieret udvikli g”. Det er utydeligt, hvad ko u er e konkret skal udpege i den nye retningslinje? Idet lovforslaget og bemærkningerne hertil læner sig op ad Udvalget for Levedygtige Landsbyers anbefalinger, er Randers Kommune interesseret i en tydelig præcisering af, om kommunerne i de nye retningslinjer reelt bliver pålagt/forpligtet til at udpege såkaldte ”reko struktio so råder” i ko u epla e , so eskrevet u der anbefaling 2 og 3 i udvalgets afrapportering til regeringen. Dvs. udpegning af ”områder med betydelige udfordringer (kommunalt udpegede reko struktio so råder ” der skal omstilles til o råder ”med andre kvaliteter end bosæt i g og erhvervsvirkso heder” (jf. Erhvervsministeriets faktaark om Udvalgets 17 anbefalinger). Handler lovforslaget reelt om, at kommunerne skal udpege afvikling af landsbyer frem for udvikling? Bemærkningerne til lovforslaget antyder netop, at den strategiske planlægning reelt skal udpege udfordrede landsbyer snarere end levedygtige landsbyer: ”For ko u er, hvor strategisk pla læg ing for landsbyer ikke vurderes relevant, f.eks. en bykommune uden udfordrede landsbyer, kan det i kommuneplanens redegørelse med henvisning dertil beskrives, at der ikke er behov for strategisk planlægning efter regler e i kapitel 2 b.” s. 63 i bemærkningerne til lovforslaget) [understregning ved Randers Kommune] Randers Kommune vil i den forbindelse gøre opmærksom på de konsekvenser, en sådan udpegning vil få for landsbyerne. En udpegning af mere eller mindre udfordrede landsbyer kan virke selvforstærkende og blive en selvopfyldende profeti, idet udpegningen gør det endnu sværere at tiltrække de ildsjæle, virksomheder mv., der kan bidrage til at vende udviklingen. Desuden revideres kommuneplanen som udgangspunkt kun hvert fjerde år, og den egner sig således ikke som barometer for 4 landsbyernes tilstand, der løbende bør kunne tage højde for effekterne af eventuelle indsatser, der igangsættes i lokalsamfundene. Randers Kommune understreger, at det først giver mening af lave retningslinjeudpegninger om landsbyerne udfordringsgrad, hvis disse retningslinjer samtidig følges op af særlige muligheder og værktøjer til enten at ve de de egative udvikli g eller ge e føre ”reko struktio ” af området, jf. udvalgets anbefaling 3. Randers Kommune foreslår, at erhvervsministeren i stedet for at opstille krav om statiske retningslinjeudpegninger af udfordrede landsbyer etablerer støtteordninger, puljer og lign. jf. Udvalgets anbefaling 3, til projektbaserede samarbejder mellem kommune og civilsamfund om rekonstruktion eller omdannelse af landsbyer, fx øgede midler til områdefornyelse, hvor kommunen kan redegøre for den strategiske relevans heraf. Vedr. planlægning i områder belastet af lugt, støv og anden luftforurening Randers Kommune glæder sig over, at staten med dette lovforslag tager skridt imod at begrænse nogle af de uhensigtsmæssige konsekvenser ved de nye lugtbestemmelser i planloven. Tidligere tiders opdelte byer, hvor erhverv og boliger ligger langt fra hinanden, er ikke efterstræbelsesværdigt, når det kommer til at bygge moderne, levende og klimavenlige byer med korte transportafstande. Byudvikling i form af omdannelse og fortætning af eksisterende byer forudsætter ofte, at planlovens bestemmelser omkring støj, lugt, støv og anden luftforurening udformes, så både virksomheder og nye bydele beskyttes, men så der også kan være blandede områder eller boliger nær erhverv. De nylige ændringer af planloven, som vender miljøbeskyttelsesbegrebet fra miljøbeskyttelsesloven og husdyrloven på hovedet og sigter imod at beskytte kilderne til forurening snarere end dem, der påvirkes af den, skaber uklarhed i krydsfeltet mellem de forskellige lovgivninger, og hvordan borgere, virksomheder og kommuner er beskyttet under de modstridende lovgivninger. Randers Kommune anbefaler, at staten i samarbejde med kommunerne laver et omfattende eftersyn af og vejledning til sammenhængen mellem de forskellige lovgivninger, så de modsatrettede miljøbegreber afklares. Allerhelst ser Randers Kommune, at der fra statens side gives rum for en selvstændig kommunal planlægning, alene under hensyntagen til de gældende reguleringer efter miljøbeskyttelsesloven, husdyrloven mv., samt konkrete faglige vurderinger af de enkelte projekter og planer. Hensynet til erhvervslivet vægtes højt i kommunerne og varetages derfor i praksis med stor respekt for virksomhederne i planlægningen og byudviklingen. Men det bør være byrådets ansvar at varetage den vægtning. Beregningsregler, definitioner, sikkerhed Lovforslaget bærer præg af, at dele af den kommende lugtvejledning forsøges integreret direkte i loven, hvilket ikke opleves hensigtsmæssigt. Lovforslaget synes 5 ikke at indeholde en yderligere præcisering af definitioner, begreber, analyse- og kortlægningsmetoder, end hvad der er tilfældet i udkastet til vejledningen. Idet manglen på nærmere definitioner samt høringsperiodens placering hen over sommerferien gør det svært at kommentere fyldestgørende på de konkrete konsekvenser af lovforslaget, rejses her i stedet nogle af de spørgsmål og overvejelser, der er opstået på baggrund af lovforslaget, og som kan få negative konsekvenser for kommuner, virksomheder og borgere: I hvilken udstrækning gives der rum for anvendelse af ” agatelgræ ser”/ko krete vurderi ger i forhold til kortlæg i g af kilder til lugt, støv eller anden luftforurening af lokalplanområdet? Skal fx. påvirkninger i form af ikke-sundhedsskadelig lugt, der kun i kortere perioder over året ligger over grænseværdien, medføre krav om hermetisk lukkede bygninger hele året? Eller er der alene tale om reguleringer i situationer, hvor der sker en permanent overskridelse af de vejledende grænseværdier? Gives der i disse situationer mulighed for dispensation fra de vejledende grænseværdier? Hvilke krav stilles der til dokumentationen for udbredelsen af støv, lugt eller anden luftforurening i det område, der planlægges for? Hvornår anses kortlægningen/redegørelsen for at være tilstrækkelig og repræsentativ for de pågående aktiviteter udenfor området – og skal redegørelsen baseres på beregninger eller målinger (med de store usikkerheder, der er forbundet med begge metoder)? I hvilket omfang kan kommunen forlange, at bygherre/investor afholder udgifter til fremskaffelse af dokumentation/kortlægning og udarbejdelse af redegørelse, herunder udpege egnede relevante afværgeforanstaltninger? I hvilket omfang kan kommunen forlange, at udvalgte produktions- virksomheder m.fl. dokumenterer, hvorvidt de bidrager til miljøpåvirkninger af planområdet? Stilles der krav om efterprøvning/dokumentation for byggerier opført som helt eller delvist hermetisk lukkede, og i så fald hvor er dette hjemlet? Kan kommunen eller investorer blive erstatningsansvarlig, hvis det mod forventning viser sig, at de med planen pålagte afværgeforanstaltninger er utilstrækkelige? Hvilke konsekvenser kan det få for investorer og investeringssikkerhed? Hvordan defineres ”u iddel ar tilk yt i g” i § 5 , stk. , r. o , at der ”i umiddelbar tilknytning til ejendommen skal være adgang til udendørs opholdsarealer, hvor græ seværdier e skal være overholdt”? Det skal desuden bemærkes, at der ikke i dag er krav om, at der skal være udendørs opholdsarealer til boliger. Det er op til kommunen at stille krav til omfang og placering af udendørs opholdsareal, og kravet om udendørs opholdsarealer vil således indskrænke byrådets råderum. Lokalplanbestemmelser Randers Kommune hæfter sig ved, at de foreslåede formuleringer af §15, stk. 2, nr. 14 og 15, er formuleret som en udtømt liste over tekniske løsninger (hermetisk lukning og mekanisk ventilation med særlig placering af luftindtag), der kan anvendes 6 til afskærmning mod lugt, støv og luftforurening. Dette adskiller sig fra fx §15, stk. 2, r. , so for uleres ”foretagelse af afskær i gsfora stalt i ger såsom anlæg af epla t i gs ælte, støjvold, ur og lig e de”. Randers Kommune opfordrer til, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og 15 fremtidssikres på lignende vis, så den muliggør anvendelse af nye teknologier, uden at planloven og den enkelte lokalplan skal ændres. Detaljerede beskrivelser af, hvordan den mekaniske ventilation skal placeres, kan med fordel flyttes til en vejledning for at bevare overskueligheden i planloven. Planlægning i lugt-, støv- og luftforurenede områder i konsekvensområder vs. kommunen generelt Randers Kommune bifalder, at bestemmelsen i § 15b, stk. 1 indsnævres, så de ” yi tegrer are” erhverv udgår af defi itio e . Det er dog meget problematisk, at husdyrbrugene fortsat er omfattet af bestemmelsen, da det kan begrænse udviklingen i landsbyerne, hvilket i øvrigt er i direkte modstrid med lovforslagets del om udvikling af landsbyer. Der er i forvejen fastlagt afstandszoner for landbrug med større dyrehold efter husdyrloven, som udpeges ud fra, hvor der kan opleves lugt helt ned til meget få dage om året. Livet på landet (og i landsbyer) er præget af landbrug (med hvad dertil hører af lugt og støj). Dertil kommer, at § 15b, stk. 3 kun omfatter muligheder for mekanisk ventilation mv. i konsekvensområder – men der skal ikke udpeges konsekvensområder omkring husdyrbrug jf. § 11 a. Disse muligheder vil således ikke være tilgængelige i landsbyer med lovforslagets nuværende udformning, hvorved udviklingsmuligheder i landsbyer i nærheden af husdyrbrug reelt fjernes. Ræsonnementet bag lovforslagets skelnen mellem arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening generelt (jf. §15 b, stk. 1) og i konsekvensområder udpeget i kommuneplanens retningslinjer, opleves uklart og uforståeligt. Den generelle bestemmelse, § 15 b, stk. 1, gælder i sin nuværende form luftforurening fra alle produktions-, transport- og logistikvirksomheder samt husdyrbrug i hele kommunen – ikke blot de erhvervsområder til produktionsvirksomheder, der kan udpeges i kommuneplanens retningslinjer jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24. Her må der lokalplanlægges for boliger, kontorer, institutioner, rekreative formål m.v., hvis bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre anvendelsen imod luftforureningen, men i disse områder kan man ikke sikre sig med bestemmelser om mekanisk ventilation og hermetisk lukkede bygninger. Det er desuden ikke entydigt, om der skal redegøres for luftforurening i disse lokalplaner, da dette ikke indgår i §16, stk. 9 og 10? Hvis kommunen til gengæld udpeger den lugtende/støvende/luftforurenende virksomhed i kommuneplanens retningslinjer efter § 11 a, stk. 1, nr. 24, og udlægger 7 en konsekvenszone omkring den jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25, udløses muligheden for at lokalplanlægge for hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation til hhv. kontor- og boligformål jf. § 15 b, stk. 2 og 3. Men hvorfor skal kommunen udpege virksomheden i disse retningslinjer, før disse afværgeforanstaltninger kan tages i anvendelse? På temadag om produktionsvirksomheder i planlægningen i Aalborg den 13. april 2018 oplyste Erhvervsstyrelsen netop, at kommunerne som udgangspunkt alene er forpligtet til at udpege erhvervs- og konsekvensområder i kommuneplanen jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24 og 25, hvis kommunen ønsker at beskytte den enkelte virksomhed særligt og sende et signal om investeringssikkerhed til virksomheden. Med lovforslaget bliver denne retningslinje i stedet vendt til, at kommunerne nødsages til at udpege erhvervs- og konsekvensområder omkring virksomheder i de tilfælde, hvor der ønskes udarbejdet lokalplan for et område, hvor bestemmelser om bebyggelsens højde og placering ikke er tilstrækkelige afværgeforanstaltninger, og muligheden for hermetisk lukkede bygninger og/eller mekanisk ventilation er eneste mulighed for at sikre den fremtidige anvendelse mod forureningen. Udpegningen af produktionsvirksomheder på baggrund af byudviklingsbehov snarere end strategisk erhvervsplanlægning kan ikke opfattes som værende planfagligt hensigtsmæssigt. Randers Kommune vil på denne baggrund foreslå, at formuleringerne i § 15 b, stk. 1-3 forenkles, så der gælder samme muligheder uanset om der er indenfor eller uden for et konsekvensområde. Tinglysning, § 15b, stk. 4 Kravet om tinglysning virker gammeldags. Formålet med tinglysningen er beskrevet som værende udelukkende informativt for fremtidige beboere. De kommende beboere må altid kunne forventes at orientere sig om forhold og bebyggelsesregulerende bestemmelser i en vedtagen lokalplan på plandata.dk. Det virker således som en unødvendig ekstra arbejdsgang og udgift, der pålægges kommunerne, både i forbindelse med vedtagelsen af en plan og i allerhøjeste grad også i forbindelse med løbende opfølgning og ajourføring som følge af eventuelle ændringer i virksomhedens drift og miljøpåvirkning. Randers Kommune vil opfordre til, at § 15b, stk. 4 om at tinglysning af lokalplanlagte ejendomme belastet af lugt, støv og luftforurening på en ejendom udelades. Særlig tilladelse fra erhvervsministeren, § 15b, stk. 5 Randers Kommune vil også opfordre til, at § 15b, stk. 5 om erhvervsministerens særlige tilladelse til ophævelse eller ændring af lokalplaner for boliger i lugtbelastede områder udelades. Formålet med, at erhvervsministeren skal give særlig tilladelse er jf. bemærkningerne til lovforslaget for at undgå, at kommunalbestyrelserne presses til at ophæve lokalplaner på baggrund af fx et ønske om altaner, samt så der tages hensyn til eventuelle produktionsvirksomheder, der fortsat er i drift i området. 8 Randers Kommune kan ikke se, hvorfor der er behov for, at erhvervsministeren skal være myndighed i disse tilfælde. Kommunerne forvalter til daglig planloven og anden lovgivning som myndighed i langt mere komplekse tilfælde end ”pres” for altaner. Planloven § 33, stk. 1 indeholder præcise bestemmelser om, hvornår lokalplaner kan ophæves, og det er tvivlsomt, om ønsker om altaner vil falde inden for dette. Ligeledes vil der jo ikke kunne udarbejdes en ny lokalplan (herunder ændring af eksisterende lokalplan) i modstrid med planloven i de tilfælde, hvor virksomhederne fortsat er i drift i området. Hvis der ikke længere er lugtgener, giver det ikke mening, at ministeren skal give tilladelse til ændring af lokalplanen. I lys af den store detaljeringsgrad og ønske om statslig styring i udkastet, finder Randers Kommune det mærkeligt, at udkastet ikke indeholder forslag til ændring af planlovens § 15, stk. 1, så det sikres, at forbyggelse af støj og lugtgener skal indgå i formålet. Det vil sikre, at der ikke efterfølgende kan dispenseres fra dette. Det fremgår ikke entydigt i udkastet. Randers Kommune foreslår, at reglerne for, hvornår kommunerne må eller ikke må ophæve lokalplaner i stedet beskrives i planloven, og at kommunalbestyrelsen forbliver myndighed på opgaven for at undgå unødvendigt bureaukrati og detailstyring fra staten. Hvis der er spørgsmål til vores forslag og bemærkninger er I selvfølgelig velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen Britta Bjerregaard Pørksen Leder, Plan Udvikling, Miljø og Teknik Randers Kommune v2.4 mgjo/080518 Høringssvar vedr. strategisk planlægning for landsbyer Sønderborg Kommunes Udvalget for landdistrikter, natur og fødevarer ser det som positivt, at der nu fastlægges rammer for den strategiske planlægning for landsbyerne. Det vil være ønskeligt, hvis begreberne ”landsbysamfund”, ”lokalområder”, ”åben land”, ”landområder”, ”landsbyer” bliver klart defineret i lovtekst eller bekendtgørelse. De regler og rammer, der defineres for arbejdet med strategisk planlægning for landsbyer, skal gerne være håndterbare, ubureaukratiske og inddrage borgere, fællesforeninger / lokalråd / landsbylaug eller lignende paraply- organisering i de berørte landsbyer. Venlig hilsen Marie Grove Ingildsen mgjo@sonderborg.dk Telefon 88 72 51 69 Erhvervsstyrelsen hoeringplanlov@erst.dk Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg T 88 72 64 00 www.sonderborgkommune.dk 13-08-2018 18/34268 TDC A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Group Stakeholder Relations Regulation Teglholmsgade 1 0900 København C Internet: www.tdcgroup.com E-mail: regulering@tdc.dk TDC A/S CVR-nr. 14 77 39 08 København Returadresse: Group Stakeholder Relations, Teglholmsgade 1, 0900 København C, G-4 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt pr. mail til hoeringplanlov@erst.dk 10. august 2018 Høring over udkast til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning Erhvervsstyrelsen har initieret en høring over ovennævnte lovudkast, som TDC har nedenstående bemærkninger til. Af høringsbrevet fremgår, at lovforslaget bl.a. indeholder en opfølg- ning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen. Lovudkastet rummer derfor nogle overordnede formuleringer om den strategiske planlægning for landsbyer i kommuneplanerne. Efter TDC’s opfattelse vil det være nødvendigt, at man i lovudkastet mere specifikt adresserer, at den strategiske planlægning for landsby- er også bør sikre, at der uden barrierer kan etableres og udbygges den nødvendige digitale infrastruktur i landsbyer og landområder. I den rapport som Udvalget for levedygtige landsbyer afleverede til regeringen i april 2018, var der 17 konkrete anbefalinger. Bl.a. anbe- falede udvalget, at staten fortsat arbejder for at sikre mobildækning og udrulle bredbånd for at fremtidssikre erhverv og bosætning i land- distrikterne. Et led heri vil efter TDC’s opfattelse være at sikre, at kommunerne pålægges at sørge for, at det fysiske plangrundlag sikrer, at der rent faktisk kan gives tilladelse til udbygning af digital infrastruktur f.eks. i form af opsætning af mobilmaster og antenner. TDC har i konkrete sager oplevet at givne landzonetilladelser til op- sætning af mobilmaster af Planklagenævnet er blevet kendt ugyldige med henvisning til, at gældende lokalplaner ikke specifikt tillader op- sætning af mobilmaster. TDC foreslår derfor, at man ved denne ændring af planloven utvety- digt fastslår, at kommunerne i deres fysiske planlægning skal tage hensyn til at sikre, at der kan udbygges med den digitale infrastruk- 2 tur, som er nødvendig for at fremtidssikre udviklingen i området. Det bør ikke blot gælde for landsbyer og landområder, men helt generelt for de områder, kommuneplanerne omfatter. Maritim fysisk planlægning. At havplanlægningen udvides til at omfatte store infrastruktur projekter med deraf følgende retligt bindende arealreservationer, forekommer rationelt. I den proces lægger Træskibs Sammenslutningen stor vægt på at havplanlægningen foregår under hensyntagen til andre, evt. konflikterende interesser, herunder natur- og landskabsbevarelse samt til søfartens interesser. Enhver planlægning bør ikke kun opregne de indtjenings- og vækstmæssige effekter af det konkrete planlagte initiativ, men bør også omfatte en analyse af hvad der samfundsmæssigt går tabt – natur, miljø og herlighedsværdier. Almenvellets interesser harmonerer langt fra altid med økonomisk vækst og indtjening. 1 Hoeringplanlov Fra: Suzi Fuglsang Lynn-Pedersen <slyn@varde.dk> Sendt: 10. august 2018 13:00 Til: Hoeringplanlov Cc: rc3@toender.dk Emne: Høringssvar til Erhvervsstyrelsen vedr. forslag til lovændringen af planloven fra Tønder og Varde Kommune Til Erhvervsstyrelsen. Tønder og Varde Kommune vil gerne gøre opmærksom på nogle utilsigtede konsekvenser, som lovforslaget vil kunne have – ikke mindst i landdistriktskommunerne. Dette skal ses i lyset af den forskelligartethed, som de 98 kommuner i Danmark repræsenterer. Lovforslaget omhandler blandt andet ændringen af planlovens §15b stk. 1, side 3 i lovforslaget punkt 10. ”I § 15 b, stk.1, ændres »der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger« til: »der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug til boliger«.” Det er ordet husdyrbrug, som vi dels mener vil få nogle utilsigtede konsekvenser. Tilføjelsen vil kunne forhindre, at der kan udarbejdes bevarende lokalplaner for bevaringsværdige stuehuse på bedrifter. For landsbymiljøer vil tilføjelsen af husdyrbrug kunne forhindre udarbejdelsen af nye lokalplaner, hvor hensigten netop er en strategisk planlægning for landsbyen med henblik på udvikling. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorfor ordet husdyrbrug inddrages, men det antages, at det skyldes et resultat af nogle drøftelse mellem styrelsen og brancheorganisationer. I Tønder og Varde Kommune har vi bedrifter,: • som har bevaringsværdige stuehuse, der kun er udpeget i kommuneplanen, • der ligger i umiddelbar forlængelse af eksisterende landsbyer i landzone, • som ligger med en afstand til en landsby, der stadig vil kunne påvirke eksisterende og nye boliger med lugt, støv eller anden luftforurening. Ud fra et miljømæssigt synspunkt giver det fagligt mening at præcisere, hvad der menes med produktionsvirksomheder, men for at det stadig er muligt for kommunerne med store landbrugsarealer og mange bedrifter at varetage andre hensyn i planloven som: • den arkitektoniske bygningsarv fra bevaringsværdige stuehuse, • den kulturhistoriske arv fra udpegning af kulturmiljøer, og • udarbejdelse af nye lokalplaner for landsbyer netop med henblik på at bidrage til en udvikling i landsbyerne ved at give nogle nye muligheder i den umiddelbare afgræsning af landsbyen uden, at der er tale om byudvikling, som ved udlæg af et nyt boligområde i byzone. bør anvendelsesområdet for paragraffen begrænses. Derfor vil vi foreslå, at §15 b, stk. 1’s anvendelsesområde begrænses til kun at gælde for lokalplanlægning for egentlig byudvikling i form af nye boligområder i byzone. Med venlig hilsen Rune Christiansen Planlægger Plan & Byggeri Teknik og Miljø Tønder Kommune 2 & Suzi Fuglsang Lynn-Pedersen Fagkoordinator Plan og Vækst Direkte 79 94 74 31 Mail slyn@varde.dk Bytoften 2, 6800 Varde www.vardekommune.dk 13. august 2018 Side 1 af 4 Høring om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning (Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusom- råder på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan, havplanlægning for transportinfrastruktur). Aarhus Kommune har med interesse læst forslaget til ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning og har følgen- de bemærkninger. Aarhus er en by i betydelig vækst og er vækstlokomotivet for hele Østjylland. I perioden 2012 til 2018 havde kommunen en nettotilvækst på 22.500 borgere og lige så mange arbejdspladser. Alene det sidste år er der skabt 6500 nye arbejdspladser og der er sket en nettotil- vækst på 5000 borgere. Aarhus Kommune har derfor et stort behov for på den ene side at fastholde eksisterende virksomheder og arbejdspladser og på den anden side at skabe plads til nye typer af virksomheder og ikke mindst flere boliger. Aarhus Kommune har gode erfaringer med at sikre samspillet mellem mere følsom anvendelse som kontorer og boliger og de eksisterende produktionsvirksomheder. Kommunen har gennem kommune- og lokalplanlægning sikret, at produktionserhvervene kan udvikles side om side med boliger og kontorer, idet disse sikres mod forurening ved afværgeforanstaltninger. Planlægning i områder, der er belastet med lugt, støv eller anden luftforurening Den gældende Planlovs bestemmelser omkring forureningsbelastede områder medfører nogle yderst problematiske begrænsninger for byudviklingen i Aarhus. Aarhus Kommune finder det derfor positivt, at der i lovforslaget læg- ges op til en justering af reglerne. Kommunen finder imidlertid ikke, at den foreslåede planlovsændring er vidtgående nok, idet den fortsat ikke åbner mulighed for at byen kan udvikle sig side om side med produktionsvirksomhederne. Erhvervsstyrelsen hoeringplanlov@erst.dk TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Aarhus Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C www.aarhus.dk 13. august 2018 Side 2 af 4 Det er positivt, at reglerne fokuseres på de egentlige produktionser- hverv, således at byintegrerbare erhverv ikke fremadrettet vil lægge begrænsninger på byudviklingen. Aarhus Kommune konstaterer også med tilfredshed, at der lægges op til at give mulighed for at anvende afværgetiltag i form af tætte byg- ninger. Aarhus Kommune finder det dog yderst problematisk, at muligheden for at anvende tætte bygninger som afværgetiltag forsat er begrænset til konsekvensområderne omkring områder udlagt til produktionser- hverv. Dette er en unødvendig regulering, idet konsekvensområderne i sig selv er uden betydning for beskyttelsen af virksomhederne mod krav fra godkendelses- og tilsynsmyndighederne. Der er desuden en række aktiviteter, som giver anledning til lugt, støv og luftforurening, men som det ikke giver mening at udlægge til pro- duktionserhverv, f.eks. husdyrbrug, spidslastcentraler til fjernvarme og renseanlæg, der udgør andre virksomhedstyper. Derved kan der ikke udlægges konsekvenszoner omkring dem, og der kan følgelig ikke anvendes tætte boliger som afværgetiltag. Lovforslaget bør derfor ændres, så muligheden for at anvende tætte boliger kan anvendes alle steder, hvor der skal tages hen- syn til lugt, støv og luftforurening, og uafhængigt af konse- kvensområder. Aarhus Kommune finder det desuden meget uheldigt, at man i forbin- delse med lovforslaget ikke er gået et skridt videre, således at der skelnes mellem lugtgener og egentlige sundhedsskadelige påvirknin- ger. Der er stor forskel på eksempelvis lugt, der er en gene, og andre på- virkninger som støv og luftforurening, der kan være sundhedsskadeli- ge. Lugt reguleres ud fra begrebet lugtenheder (LE), der fastsætter, hvor stor en gene naboerne må udsættes for, mens de sundhedsska- delige påvirkninger reguleres ud fra såkaldte B-værdier. For stoffer, som både påvirker omgivelserne med lugt og er sundhedsskadelige, fastsættes der både krav til lugtenheder og en B-værdi. Vurderingen af lugtpåvirkningen fra produktionsvirksomheder foreta- ges i dag på baggrund af såkaldte OML beregninger, hvor påvirknin- gen vurderes ud fra en sandsynlighedsvurdering. Kravene giver lov til at der kan ske overskridelser 7 timer om måneden og overskridelser- ne kan foregå om natten, i regnvejr eller om vinteren. 13. august 2018 Side 3 af 4 Idet lugt ikke i sig selv er sundhedsskadelig, er der en uudnyttet mulighed for at give naboerne i områder, der lejlighedsvis bela- stes af lugt, en bedre kvalitet i bygningerne ved at tillade altaner og vinduer, som kan åbnes. Dette foreslås indarbejdet i lov- forslaget. Dette kan ske på betingelse af, at bygningen sikres med afværgetiltag i form af mekanisk ventilation, der kommer fra et område uden foru- rening, samt adgang til udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknyt- ning til boligen, hvor grænseværdierne er overholdt (jf. §15b stk. 3). Borgerne vil dermed kunne få glæden ved altaner m.m., når der ikke er lugtgener og vil samtidig kunne få frisk luft via den mekaniske ven- tilation de få dage, hvor der er lugtgener. Aarhus Kommune har fået udarbejdet en juridisk vurdering af forsla- get, som vedlægges. Det er her begrundet, at modellen for udlæg af opholdsarealer belastet af lugt er juridisk holdbar. Afværgetiltagene suppleres af Lovforslagets § 15b, stk. 4, der stiller krav om, at der skal ske tinglysning af, at der kan opleves væsentlige gener fra lugt på ejendommen. Lovforslaget forudsætter, at kommu- nen som led i planlægningen skal tilvejebringe sikkerhed for, at de planlagte boliger ikke vil blive udsat for sundhedsskadelig forurening, men det forudsættes, at der kan være væsentlige lugtgener. Det er således kommunens ansvar at sikre det fornødne dokumentations- grundlag for, at betingelserne for at planlægge for boliger i lugtbela- stede områder er opfyldt, og det skal fremgå af redegørelsen, hvor- dan og på hvilket grundlag kommunen har foretaget denne vurdering. Ved klager over lugt skal tilsynsmyndigheden vurdere, om der er grundlag for at gribe ind. Det vil være en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på at planlægningen kan resultere i at boligen udsættes for væsentlige lugtgener og at dette er acceptabelt, idet der er etable- ret afværgeforanstaltninger. Det vurderes derfor, at der kan gives adgang til opholdsarealer, som ind imellem er belastet af lugt, uden at dette lægger begrænsninger på virksomhederne. Aarhus kommune bistår gerne med yderligere oplysninger, ligesom vi meget gerne bidrager til udarbejdelsen af administrationsgrundlag for områder, der lokalplanlægges efter Lovforslagets §15b. Strategisk planlægning for landsbyer Aarhus Kommune finder det vigtigt, at der skelnes mellem landsbyer i yderområder og landsbyer tæt op ad en større by i vækst. I Aarhus Kommune er der en lang tradition for planlægning for landsbyerne. 13. august 2018 Side 4 af 4 Inden for afgrænsningerne er der udpeget bevaringsværdige bebyg- gelsesstrukturer, enkeltbygninger, beplantninger og udsigter samt indsigter til kirker, byggemuligheder m.v. Helt overordnet er byudviklingspolitikken i Aarhus imidlertid, at der ikke skal ske nogen egentlig byudvikling i de afgrænsede landsbyer. Byudviklingen skal ske ved omdannelse, fortætning og forskønnelse af den eksisterende by og ved enkelte nye byudviklingsområder, der udlægges efter principperne om byudvikling inde-fra-og-ud. En yderli- gere udvikling af landsbyerne vil således ikke være attraktiv, idet den – ud over at være i modstrid med den overordnede planlægning - vil betyde flere borgere, som er vanskelige at servicere, ligesom den vil medføre en uhensigtsmæssig trafiksituation med forøget individuel pendling m.v. Det er uklart, om der med lovforslaget tænkes i en styrkelse af for- eningslivet eller i traditionel fysisk planlægning i form af udvikling af nye byudviklingsområder. Og det er uklart, om sådanne eventuelle byudviklingsområder skal overføres til byzone og om de skal med- regnes i det arealregnskab, som følger kommuneplanlægningen. Det anbefales at disse forhold behandles yderligere og præciseres. Det anbefales, at det understreges, at det er byrådet der forestår planlægningen og at det ikke af lovteksten eller bemærkningerne implicit gives en retning eller en facitliste på, hvad den strategi- ske planlægning skal handle om. Det skal med andre ord være muligt for Aarhus Byråd at videreføre den politik for byudviklingen, landsbyerne og det åbne land, som by- rådet gennem årtier med succes har udviklet. I forhold til de øvrige emner i lovforslaget har Aarhus Kommune ingen kommentarer til tilføjelserne til havplanlægning eller ekspropriation. Med venlig hilsen Jacob Bundsgaard Borgmester Bünyamin Simsek Rådmand BECH-BRUUN København · 11. juli 2018 Jacob Brandt Partner T +45 72 27 33 63 jab@bechbruun.com Sagsnr. 029774-0515 jab/jab/kkp Dok.nr. 19528756.1 Notat Procesbeskrivelse - etablering af boliger med lugtgener 1. Indledning og problemstilling Aarhus Kommune har i forlængelse af kommunens møde med Dl bedt os beskrive, hvor- dan processen for etableringen af boliger i overensstemmelse med kommunens forslag til ændring af planlovens lugtbestemmelse (herefter "Lovforslaget") vil blive gennemført. Det- te inkluderer et udkast til administrationsgrundlag for håndhævelse af miljøbeskyttelseslo- ven i områder, der er lokalplanlagt efter Lovforslagets§ 1 Sb. Der tages afsæt i Lovforslaget, der fremgår af vores notat af 7. maj 2018, og et eksempel i form af et lokalplanpligtigt etagebyggeri på en havn, hvor etagebyggeriets boliger må for- ventes at blive påvirket af væsentlige lugtgener på udearealer (altaner) samt indendørs opholdsarealer ved åbne vinduer. Det lægges til grund, at Lovforslaget inden evt. fremsættelse vil være ændret til også at omfatte lugtforurening fra transport- og logistikvirksomheder samt husdyrbrug, krav om udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen, og at Lovforslagets bemærk- ninger tillige vil beskrive forholdet til miljøbeskyttelsesloven derhen, at der sædvanligvis ikke vil være grundlag for at gribe ind efter miljøbeskyttelsesloven, når der er tale om lugt- gener i boliger, der er opført i overensstemmelse med et plangrundlag, der er tilvejebragt efter reglen i Lovforslagets § 1 Sb, stk. 1. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det er vigtigt at skelne mellem lugt, der kan være en gene, og så anden type luftforurening, som kan medføre sundhedsskade. Stoffer karakteriseret ved lugt er reguleret efter Miljøstyrelsens vejledende lugtgrænseværdier, mens sundhedsskadelige stoffer er reguleret på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning nr. 20, 2016 og har en såkaldt 8-værdi. København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus e Danmark Shanghai Suite 2H08 No.1440 Yan'an Middle Road Jing'an District, 200040 T +45 72 27 00 00 Advokatpartnerselskab F +45 72 27 00 27 CVR-nr. 38538071 E info@bechbruun.com www.bechbruun.com BECH-BRUUN 218 Dok.nr. 19528756.1 Lovforslaget har således alene til formål at gøre det muligt at opføre boliger, hvor der kan opleves væsentlige lugtgener på udendørs opholdsarealer samt indendørs opholdsarealer, hvis vinduerne er åbne. Dette vil Lovforslaget imødekomme ved afværgeforanstaltninger i form af sikret adgang til udearealer uden væsentlige lugtgener i umiddelbar tilknytning til boligen samt krav om mekanisk ventilation på indendørs opholdsarealer. Grænserne for lugtpåvirkning for den enkelte virksomhed fastsættes med udgangspunkt i Miljøstyrelsens lugtvejledning, som anbefaler 5 LE ved boliger og 1 O LE i erhvervsområder samt i det åbne land. I praksis har miljømyndighederne generelt fastsat en lugtgrænse på 1 O LE - også i bolig- og cityområder. Den praksis er stadfæstet af klagenævnet, og under- støttes også af arbejdet med den igangværende revision af lugtvejledningen, hvor det fremgår, at 1 O LE fra høje afkast ikke giver anledning til væsentlige klager over lugtgener. I den ny lugtvejledning skiftes enhed. De anbefalede værdier for boliger svarer til praksis, dvs. 5-1 O LE med den gamle enhed. Udgangspunktet i mange sager vil derfor være en lugtpåvirkning, hvor virksomhederne har en grænse på 1 O LE. Det er en påvirkning som tydeligt kan lugtes, men der vil normalt kun forekomme overskridelser få gange om året. Det giver derfor mening at tillade påvirkning af altaner m.m. et stykke over dette niveau, men samtidig bør der være en øvre grænse, så lugtpåvirkningerne ikke bliver decideret kvalmende. Et bud på en acceptabel væsentlig lugtgene kunne være en påvirkning med op til 20-30 LE på altaner m.m. Det vil på den ene side give flere mulighed for at kunne anvende altaner m.m., når der ikke er lugtgener, og på den anden side, at der ikke kommer altaner i områder med så stor lugtpåvirkning, at der med stor sandsynlighed kommer nabokonflikter. Den endelige grænse bør fastsættes i forbindelse med Miljøstyrelsens nye lugtvejledning. 2. Procesbeskrivelse 2.1 Tilvejebringelse af lokalplan Det lægges til grund, at det fornødne plangrundlag er tilvejebragt i kommuneplanen. 2.1.1 Redegørelse for lugtforurening Lovforslagets § 1 Sb, stk. 1, forudsætter, at kommunen som led i planlægningen skal tilveje- bringe sikkerhed for, at de planlagte boliger ikke vil blive udsat for sundhedsskadelig foru- rening, men det forudsættes, at der kan være væsentlige lugtgener. Det følger direkte af Lovforslagets § 16, stk. 8, at det af lokalplanens redegørelse skal fremgå, hvordan bebyg- gelsen påvirkes af lugt og anden luftforurening fra bl.a. produktionsvirksomheder. BECH-BRUUN 318 Dok.nr. 19528756.1 Det forudsættes, at kommunen kan fastslå, dels at der ikke er lugtudledning i området, som vil føre til en overskridelse af lugtgrænseværdierne med mere end en faktor 2-3, dels at der ved boligen er udendørs- og indendørs opholdsarealer, hvor lugtgrænseværdierne til enhver tid er overholdt. Det er således kommunens ansvar at sikre det fornødne dokumentationsgrundlag for, at betingelserne for at planlægge for boliger i lugtbelastede områder er opfyldt, og det skal fremgå af redegørelsen, hvordan og på hvilket grundlag kommunen har foretaget denne vurdering. Det vil sædvanligvis forudsætte detaljeret kendskab til virksomhedernes udled- ning baseret på en OML-beregning. Betingelserne for at planlægge for boliger i lugtbelastede områder er i praksis først opfyldt, når kommunen kan fastslå, at der ikke kan forekomme overskridelse af lugtgrænseværdi- erne på mere end en faktor 2-3 på samtlige udendørs opholdsarealer samt på indendørs opholdsarealer, hvor vinduerne er åbne. Det er endvidere en betingelse, at der lugtgrænseværdierne til enhver tid er overholdt på indendørs opholdsarealer, når vinduerne er lukkede, henholdsvis på udendørs opholds- arealer i umiddelbar tilknytning til hver enkelt bolig (afværgeforanstaltningerne). Det vil i praksis sige, at der på disse arealer ikke må forekomme en overskridelse af lugtgrænse- værdierne. Kravene til oplysningsgrundlaget, herunder navnlig præcisionen i oplysningerne, forud for vedtagelse lokalplanlægning skærpes således betydeligt i forhold til, hvad der kunne for- ventes tilvejebragt i medfør af miljøvurderingsloven, hvor udgangspunktet er en vurdering baseret på eksisterende viden. 1 2.1.2 lokalplanens bindende bestemmelser lokalplanen vil som sædvanligt indeholde formåls- og anvendelsesbestemmelser (planens principper), samt bebyggelsesregulerende bestemmelser mv. Det vil herudover normalt være nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der med bindende virkning fastlægger placeringen af de områder, der skal tjene som udendørs opholdsarea- ler for de boliger, hvor der kan være væsentlige lugtgener ved ophold på altaner og ved åbne vinduer. Kravet om sådanne bindende bestemmelser vil være nødvendige for, at det er muligt at sammenholde lugtkortlægningen med beliggenheden af de udendørs opholdsarealer - og derved sikre sig, at der ikke vil være væsentlige lugtgener på disse arealer. 1 Lovbekendtgørelse nr. 448 af 1 O. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. BECH-BRUUN 4/8 Dok.nr. 19528756.1 På grundlag af lugtkortlægningen kan det endvidere være nødvendigt at fastsætte binden- de bestemmelser om, at der skal være mekanisk ventilation, og hvor den skal placeres. Det vil der være hjemmel til i Lovforslagets§ 15, stk. 2, nr. 14. 2.1.3 Ansvar for overholdelse af lokalplanen Det er kommunens ansvar som planmyndighed at tilvejebringe lokalplanlægning i overens- stemmelse med planloven. Hvis der vedtages planlægning i strid med Lovforslagets § 1 Sb, stk. 1, vil lokalplanen være i strid med materielle krav i planloven - og følgelig være at anse som ugyldig. Hvis der er bygget boliger i overensstemmelse med en ugyldig lokalplan, vil boligerne være at anse som ulovlige. Eftersom der ikke vil være hjemmel til at vedtage en retlig lovliggørelse, vil kommunen som tilsynsmyndighed, jf. planlovens § 51, stk. 1 og 3, være nødt til at påbyde fysisk lovliggørelse med den konsekvens, at kommunen vil være at anse som erstatningspligtig for omkostningerne forbundet hermed. Det følger endvidere af planlovens § 63, stk. 1, at "Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligtforhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.". Hvis der bygges i strid med en gyldig lokalplan, vil det såle- des påhvile ejeren at bringe ejendommen i overensstemmelse hermed, ligesom brugeren vil være forpligtet til at ophøre med ulovlig brug. 2.2 Tinglysning af overskridelse af lugtgrænseværdien Lovforslagets § 1 Sb, stk. 4, stiller i lighed med planlovens § 1 Sa, stk. 4, krav om, at der skal ske tinglysning af, at der kan opleves væsentlige gener fra lugt på ejendommen. Tinglysning skal ske som en byrde på hovedejendommen med kommunen som påtalebe- rettiget. Det skal ske i umiddelbar forlængelse af lokalplanens vedtagelse, og den skal ud- bredes til evt. udstykninger, ejerlejligheder mv., som etableres fra og/eller på hovedejen- dommen." Servitutten kan eksempelvis have følgende ordlyd, der kan tilpasses den enkelte bolig: "lokalplan XX er vedtaget med hjemmel i plan/ovens § 1Sb, stk. 1, fordi der i boligen er inden- dørs og udendørs opholdsarealer, hvor der kan forekomme væsentlige lugtgener. Der må såle- des påregnes risiko for væsentlige lugtgener, hvis vinduerne under ophold i boligen er åbne, ligesom der er risiko for væsentlige lugtgener ved ophold på boligens altan. 2 Dette kan med fordel præciseres i Lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen. BECH-BRUUN 5/8 Dok.nr. 19528756.1 Boligen er derfor udført med mekanisk ventilation for at sikre, at det er muligt at undgå væsent- lige lugtgener, når vinduerne holdes lukket. Boligen er endvidere sikret adgang til udendørs op- holdsarealer, hvor der ikke vilforekommer væsentlige lugtgener. Det påhviler den til enhver tid værende ejer og bruger at sikre, at den mekaniske ventilation op- retholdes, og at der sker den nødvendige vedligeholdelse heraf Aarhus Kommune er påtaleberettiget." 2.3 Tinglysning af adgang til udendørs opholdsarealer Lovforslagets § 1 Sb, stk. 3, stiller krav om, at der på den ejendom, hvor de udendørs op- holdsarealer er beliggende, er tinglyst en rettighed til adgang og ophold for brugere af bo- liger, hvor der kan opleves væsentlige lugtgener ved ophold på indendørs opholdsarealer med åbne vinduer eller på altaner. De udendørs opholdsarealer, hvor der ikke er væsentli- ge lugtgener, skal være beliggende i umiddelbar nærhed af boligen, men det er ikke et krav, at det er på samme matrikel. Kommunen og ejeren af boligen er påtaleberettiget, og den tjenende ejendom kan således ikke ændre eller aflyse den tinglyste ret, medmindre kommunen og ejeren giver sit samtyk- ke hertil. Kommunen og ejeren kan kun give sit samtykke hertil, hvis det er i overensstem- melse med lokalplanlægningen. Tinglysningen af denne rettighed for brugeren af boligen er en betingelse for ibrugtagning af boligen, og der kan følgelig ikke udstedes ibrugtagningstilladelse, hvis rettigheden ikke er tinglyst. Servitutten kan eksempelvis have følgende ordlyd, der kan tilpasses den enkelte bolig: "Brugeren af lejlighed XX kan til enhver tid benytte det på bilag 1 skraverede areal til rekreativt ophold. Brugerens adgang og benyttelse kan ikke indskrænkes udover, hvad der følger af almin- delige ordensbestemmelserfor ejendommens benyttelse som bolig. Aarhus Kommune og ejeren af lejlighed XX er påtaleberettiget." 2.4 Ophævelse af lokalplanen lokalplanen kan alene ophæves, hvis kommunen kan dokumentere, at der ikke længere vil være risiko for væsentlige lugtgener på udendørs opholdsarealer og i boligen ved åbne vinduer. BECH-BRUUN 6/8 Dok.nr. 19528756.1 2.5 Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven - administrationsgrundlag Indledningsvist bemærkes, at det forudsættes, at det i bemærkninger til Lovforslaget tilfø- jes, at der i områder, hvor betingelserne for planlægning for overskridelse af de vejledende grænseværdier for lugt efter Lovforslagets § 15b er opfyldt, først er grundlag for at gribe ind efter miljøbeskyttelsesloven, hvis der konkret konstateres overskridelse af lugtgrænse- værdien på mere end en faktor 2-3. Der skal i bemærkningerne henvises til, at betingelser- ne for planlægning efter Lovforslagets § 15b forudsætter, at der til enhver tid vil være ad- gang til såvel indendørs som udendørs opholdsarealer, hvor der ikke vil være væsentlige lugtgener, og at det derfor ved ændringen af Lovforslagets § 15b er lagt til grund, at der kan være opholdsarealer, der vil være påvirket af væsentlige lugtgener. Det er derfor også forudsat, at tilsynsmyndigheden ikke griber ind overfor for de virksom- heder, som er årsag til væsentlige lugtgener i boliger og på opholdsarealer, der er belig- gende i områder, hvor der i medfør af Lovforslagets § 15b er planlagt for, at sådanne lugt- gener kan forekomme. Sådanne bemærkninger vil være normerende for tilsynsmyndighe- dens udøvelse af tilsynsbeføjelserne efter miljøbeskyttelsesloven. Kommunen er som udgangspunkt tilsyns- og godkendelsesmyndighed, jf. miljøbeskyttel- seslovens § 65, stk. 1, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.3 Miljøstyrelsen er til- syns- og godkendelsesmyndighed i det omfang, at virksomhederne er markeret med (s) på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2. Der gælder de samme retlige rammer for kommunens henholdsvis Miljøstyrelsens tilsyn med virksomhederne, idet kommunen tillige er kompetent for så vidt angår ikke- godkendelsespligtig virksomhed, der reguleres i medfør af miljøbeskyttelseslovens§ 42. Tilsynsmyndigheden er efter praksis forpligtet til at behandle enhver henvendelse om lugt- gener, som ikke er åbenbart grundløs. Det skal i denne sammenhæng imidlertid nævnes, at tilsynsmyndigheden ikke er forpligtet til at behandle forhold af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68 og § 85, stk. 1. Det vil eksempelvis være lugtgener af underordnet betydning, hvis de er forbigående pga. vindretning eller uforud- sete hændelser hos den forurenende virksomhed. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om forhold, som tilsynsmyndighe- den bør gribe ind overfor. Eftersom det er forudsat, at der ikke kan være tale om sund- hedsskadelige gener, er spørgsmålet alene, om der kan være tale om sådanne væsentlige lugtgener, at tilsynsmyndigheden er forpligtet til at gribe ind i medfør af miljøbeskyttelses- lovens §§ 41 og 42. 3 Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse og Bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksomhed. BECH-BRUUN 718 Dok.nr. 19528756.1 Der må ved den konkrete vurdering lægges vægt på, at det i medfør af planloven er forud- sat, at lokalplanlægning i medfør af Lovforslagets§ 1 Sb kan resultere i, at boligerne udsæt- tes for væsentlige lugtgener, og at dette er accepteret, fordi Lovforslaget stiller krav om afværgeforanstaltninger i form af mekanisk ventilation og adgang til udearealer, der ikke er påvirkede af væsentlige lugtgener. Det kan i denne sammenhæng tillægges betydning, at brugeren af boligen var bekendt med risikoen for lugtgener, da brugeren overtog boligen, idet oplysning herom var tinglyst på ejendommen. Natur- og Miljøklagenævnet har i MAD.2014.194 taget stilling til, hvordan byggeriet af City- ringen kunne ske, selvom det førte til sundhedsskadelige støjgener for naboerne. Nævnets sagkyndige angiver, at støjbelastningen "kan give anledning til negative sundhedsmæssige konsekvenser for beboerne uanset, at de har mulighed for hvile og restitution i aften og natteti- mer samt på søn- og helligdage. De omkringboende tilrådes derfor at søge ophold andetsteds i dagtimerne, ligesom de bør gives mulighed for andet opholdssted ifornødent omfang.". Nævnet tillod sundhedsskadelig støj i en kortere periode på 4 måneder, da gennemførelsen af City- ringen havde stor samfundsmæssig betydning, men citatet er ligeledes udtryk for, at næv- net anerkendte betydningen af afværgeforanstaltninger, der sikrede, at brugerne havde mulighed for at restituere. Dette skal således indgå ved den samlede vurdering af, om der bør gribes ind overfor lugtgener. I forhold til boliger med lugtgener er det afgørende at notere sig, at det for det første for- udsættes, at der er tale om ikke sundhedsskadelig påvirkning fra lugt, og at der for det an- det er stillet krav om afværgeforanstaltninger i form af muligheden for at sikre et lugtfri indeklima ved at lukke vinduerne, fordi der er mekanisk ventilation, og at der er sikret ad- gang til opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen, som ikke er påvirket af væsent- lige lugtgener. Planlægning i overensstemmelse med Lovforslaget indebærer således, at beboerne til enhver tid har mulighed for at undgå væsentlige lugtgener. Disse afværgefor- anstaltninger sikrer, at beboerne til enhver tid har mulighed for at undgå væsentlige lugt- gener. Samlet set vil det således som det klare udgangspunkt være i strid med proportionalitets- princippet at gribe ind overfor for eksisterende virksomheder, som er årsag til væsentlige lugtgener i boliger, hvor der som følge af kravene efter Lovforslaget er etableret de nød- vendige afværgeforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden bør ikke gribe ind overfor væsentlige lugtgener, som må anses som forbigående pga. eksempelvis vindretningen eller uregelmæssigheder i virksomhedernes produktion, idet brugerne af de belastede boliger har mulighed for at lukke vinduerne eller benytte udearealer, der ikke er belastet af væsentlige lugtgener. BECH-BRUUN 8/8 Dok.nr. 19528756.1 Tilsynsmyndigheden bør således alene gribe ind efter miljøbeskyttelseslovens §§ 41 og 42, hvis der er tale om væsentlige lugtgener, som ikke var forudsat ved vedtagelsen af lokal- planlægning for den belastede bolig. Det foreslås, at afsnittet om håndhævelse indarbejdes i den nye lugtvejledning, som Miljø- og Fødevareministeriet arbejder med. København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark Shanghai Suite 2H08 No.1440 Yan'an Middle Road Jing'an District, 200040 T +45 72 27 00 00 F +45 72 27 00 27 E info@bechbruun.com Advokatpartnerselskab CVR-nr. 38538071 www.bechbruun.com København · 6. juni 2018 Jacob Brandt Partner T +45 72 27 33 63 jab@bechbruun.com Sagsnr. 029774-0515 jab/jab/kkp Dok.nr. 19289711.1 UDKAST ∙ 6. juni 2018 Notat Lugtgener – nødvendigheden af transformationsområder 1. Indledning og problemstilling Aarhus Kommune har os vurdere, hvorvidt transformationsområder er et nødvendigt ele- ment i planloven for at sikre, at virksomhederne på havnen ikke bliver mødt med skærpede vilkår eller andre krav som følge af, at der i havneområderne i Aarhus fremmes byudvikling med fokus boliger, herunder boliger i højden. 2. Konklusion Transformationsområderne er i sig selv uden betydning for beskyttelsen af virksomheder- ne mod krav fra godkendelses- og tilsynsmyndighederne. Transformationsområderne udgør alene en planlægningsmæssig geografisk begrænsning, ligesom der udpegningsmæssigt er visse kriterier, der skal være opfyldt. Disse kriterier vil imidlertid normalt være opfyldt, når der er grundlag for at udvikle boliger, som eksempelvis er belastet af lugt, herunder eksempelvis Aarhus Havn, idet områderne forudsættes at væ- re byudviklingsmæssigt attraktive. Transformationsområdet efter planlovens § 11a, stk. 1, nr. 26, udgør alene en betingelse for, at der kan planlægges for støj, der er sundhedsskade- lig for boligerne i 1. række, og der kan i øvrigt udpeges nye transformationsområder, når der er meddelt byggetilladelse til 80 % af byggeretten i et af de to første udpegede trans- formationsområder. I forhold til den af Aarhus Kommune foreslåede løsning vil eksisterende virksomheder ikke opnå en yderligere beskyttelse mod skærpede vilkår eller andre krav, der kunne opstå som følge af byudvikling med fokus på boliger, hvis der vedtages et krav om transformations- områder som forudsætning for, at der vedtages lokalplanlægning for lugtbelastede boliger. 2/5 Dok.nr. 19289711.1 UDKAST ∙ 6. juni 2018 Transformationsområder vil højst kunne udgøre en forsinkelse for, at der planlægges for lugtbelastede boliger. Vi lægger i denne sammenhæng afgørende vægt på, at den af Aarhus Kommune foreslåede løsning udtrykkeligt forudsætter, at kommunen som planmyndighed sikrer, at de planlagte boliger alene udsættes for påvirkning i form af ikke sundhedsskadelig lugt. Denne vurde- ring skal foreligge forud for vedtagelsen af lokalplanen for de lugtpåvirkede boliger, og der vil således være tale om, at der alene kan planlægges for boliger, der er påvirket af lugtge- ner, hvis kommunen som planmyndighed – evt. efter inddragelse af Styrelsen for patient- sikkerhed og Miljøstyrelsen – konkret har vurderet, at de meteorologiske forhold, placerin- gen af altanerne på de konkrete byggerier el.lign. indebærer, at de eksisterende virksom- heders lugtforurening ikke vil medføre en sundhedsskadelig påvirkning af boligerne, her- under navnlig på udearealerne. Den af Aarhus Kommune foreslåede løsning sikrer således, at der er adgang til indendørs og udendørs opholdsarealer, der ikke er belastede med lugt, og godkendelses- og tilsyns- myndigheden vil følgelig normalt ikke kunne påvise en saglig begrundelse for at gribe ind over for kilden til lugtforureningen. Hertil kommer, at et indgreb skal være i overensstem- melse med proportionalitetsprincippet, hvilket normalt ikke vil være opfyldt, når den bela- stede beboer har adgang til indendørs og udendørs opholdsarealer, der ikke er belastet af lugt, ligesom der ikke vil være tale om sundhedsskadelige lugtgener. Den af Aarhus Kommune foreslåede løsning vil således sikre, at byuviklingen sker under iagttagelse af den relevante lugtforurening, og såvel bygherre som kommende beboere er således opmærksomme på hvilke betingelser, som boligerne er opført på, herunder at lugtgener kan forekomme. Prissætningen af boligerne vil ligeledes afspejle, at boligerne kan påvirkes af lugtgener fra eksisterende virksomheder. 3. Grundlag for konklusion(er) 3.1 Transformationsområder Transformationsområderne blev introduceret under Folketingets behandling af lovforsla- get om en modernisering af planloven. Erhvervsministeren fremsatte et ændringsforslag til det fremsatte lovforslag på baggrund af resultatet af et tværministerielt samarbejde, der skulle vurdere mulighederne for at tillade planlægning for boliger i støjbelastede områder, og hvor det samtidig sikres, at eksisterende virksomheder ikke som følge heraf fik skærpe- de vilkår eller indskrænket deres aktiviteter. Den vedtagne løsning blev et krav om, at kommunen i kommuneplanen kan vedtage ret- ningslinjer om udpegning af op til 2 transformationsområder, hvor det på nærmere angiv- 3/5 Dok.nr. 19289711.1 UDKAST ∙ 6. juni 2018 ne betingelser er muligt at planlægge for varigt støjbelastede boliger. Betingelserne, der skal være opfyldt, er følgende: 1. arealet ligger i 1. række mod virksomhederne, 2. støjen ikke overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på facaden og udvalgte udendørs opholdsarealer (f.eks. altaner) for den første række af boliger, som vender mod virksomheden, med mere end 5 dB, 3. lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, som sikrer at grænseværdierne for støj overholdes indendørs med åbne vinduer, 4. der er udendørs opholdsarealer i tilknytning til boligerne, hvor de vejledende grænse- værdier er overholdt, og 5. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er overholdt for bagvedliggende boliger - både på facaden samt på udendørs opholdsarealer. Der kan efterfølgende udpeges et nyt transformationsområde, når der er meddelt byggetil- ladelse til 80 % af byggeretter i et af de oprindeligt udpegede områder. Det er afgørende at notere sig, at grundlaget transformationsområder er, at der tillades en varig belastning af Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, og at det er veldokumenteret, at en sådan støjpåvirkning kan være årsag til en uacceptabel sundhedsmæssig påvirkning af de mennesker, som udsættes for støjen. Det er desuden en betingelse, at der er tale om arealer, der er belastet af støj fra eksiste- rende produktionsvirksomheder, som er centralt beliggende i byen, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser. 3.2 Den gældende regulering af lugt Den gældende § 15b har følgende ordlyd: ”§ 15b. En lokalplan må kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforure- ning til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmel- ser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan for- urening. Stk. 2. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontor- formål og lign., hvis planen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening overholdes indendørs og på udendørs opholdsarealer.” Planlovens § 15b, stk. 1, er til hinder for, at der i en lokalplan udlægges arealer til boliger, hvor der opleves væsentlige gener fra lugt, støv eller anden lugtforurening på indendørs og 4/5 Dok.nr. 19289711.1 UDKAST ∙ 6. juni 2018 udensdørs opholdsarealer, herunder i boligen i forbindelse med udluftning eller på altaner. Der kan kun planlægges for belastede boliger, hvis bebyggelsens højde eller placering sik- rer, at beboerne ikke er udsat for væsentlige lugtgener. Planlovens § 15b, stk. 2, fastslår, at der i konsekvensområder belastet af lugt kan udlægges arealer til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål, hvis fornødne afskærmningsforan- staltninger sikrer, at grænseværdierne for forurening fra lugt, støv eller anden luftforure- ning kan overholdes indendørs og på udendørs opholdsarealer. 3.3 Den foreslåede model for lugt Aarhus Kommune foreslår en ændret regulering af lugt: Planlovens § 15b, stk. 1, foreslås formuleret således: ”En lokalplan kan alene udlægge arealer, herunder i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, til følsom arealanvendelse, herunder boligformål, hvis der er adgang til indendørs og udendørs opholds- arealer, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening overholdes.” Det foreslås, at lovens § 15b, stk. 1, affattes sådan, at forbuddet alene gælder, hvis boliger- ne ikke har mulighed for at sikre overholdelse af grænseværdierne for lugt, støv eller an- den luftforurening på indendørs og udendørs opholdsarealer. Hvis dette er muligt ved me- kanisk ventilation for så vidt angår indendørs opholdsarealer og eksempelvis have i stue- plan for så vidt angår udendørs opholdsarealer, vil lugtgener ikke have væsentlig betyd- ning. Det understreges i bemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at boligerne ikke udsættes for sundhedsskadelig lugt, støv eller anden luftforurening. 3.4 Indgreb efter miljøbeskyttelsesloven Vilkårsfastsættelse og indgreb efter miljøbeskyttelsesloven i medfør af miljøbeskyttelseslo- vens kap. 5 skal begrundes konkret under hensyntagen til de saglige hensyn under miljø- beskyttelsesloven, ligesom proportionalitetsprincippet skal iagttages. Der skal således ved et vilkår eller et indgreb opnås en nødvendig forbedring af miljøet og/eller menneskers sundhed, og der skal være et rimeligt forhold mellem den opnåede forbedring og omkost- ningerne forbundet med at opnå denne. Ved den af Aarhus Kommune foreslåede løsning vil planmyndigheden være forpligtet til at sikre beboerne adgang til såvel indendørs som udendørs opholdsarealer, der ikke er påvir- 5/5 Dok.nr. 19289711.1 UDKAST ∙ 6. juni 2018 ket af lugtgener, ligesom det forudsættes, at der er tale om, at lugtgenerne ikke har sund- hedsskadelig karakter. Godkendelses- og tilsynsmyndigheden vil som det klare udgangspunkt ikke have grundlag for at gribe ind over for de eksisterende virksomheder, selvom der måtte blive påvist lugt- forurening over grænseværdierne for lugt, da det kan lægges til grund, at beboerne har de ved lov krævede alternativer til opholdsarealerne påvirket af lugt, og lugten, der påvirker deres bolig kan ikke være sundhedsskadelig. København, den 6. juni 2018 Jacob Brandt
Oversendelsesbrev - L 51
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L51/bilag/1/1946153.pdf
ERHVERVSMINISTEREN ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings- svar ad Lxx Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning (Strategisk planlægning for landsbyer, plan- lægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårs- beboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lo- kalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.) Med venlig hilsen Rasmus Jarlov vervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 51 Bilag 1, L 51 A Bilag 1, L 51 B Bilag 1, L 51 C Bilag 1 Offentligt
L 51 - Høringsliste
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L51/bilag/1/1946152.pdf
Høringsparter vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning 3. juli – 13. august 2018 Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læse Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune, , Foreninger, organisationer m.v., 3F – Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Advokatfirmaet Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejdsgiverne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen , Antenne-, Satellit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Biologiforbundet , Færgerederierne (tidl. Bilfærgernes Rederiforening), Bornholmstrafikken Holding A/S, Foreningen Biogas, BL – Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branchen Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Center for Fiskeri, Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO- industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, COWI, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danish Airline Pilots Association, Danish Seafood Association, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Fritidssejler Union , Danmarks Idrætsforbund, Danmarks vervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 51 Bilag 1, L 51 A Bilag 1, L 51 B Bilag 1, L 51 C Bilag 1 Offentligt Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Rederier, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Vækstråd, DANSAM, Dansk Affaldforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Firmaidræt, Dansk Flyvelederforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening , Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Træforening , Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater , Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Dagblades Forening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Falkejagtklub, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske Kloakmestre, Danske landskabsarkitekter , Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mediers , Danske Museer (ODM), Danske Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske træindustrier , Danske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb, DanWEC, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Danske Frie Autocampere, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI, DI Transport, DJØF, DKCPC (Danish Cable Protection Committee), DOF, Dk4, DR, att.: DR Jura, Politik og Strategi, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el- overfølsomme, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation og, Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, Esbjerg Lufthavn, FAB – Foreningen af byplanlæggere, Fag og Arbejde (FOA), Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, , Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Foreningen for Dansk Internet Handel , Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri , Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, GEUS, GI – GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Grakom, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Havbrugsgruppen, HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårdsjægerne, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Institut for menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Konpa, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, KIMO Danmark, Klagenævnet for Ejendomsformidling, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune – Center for byudvikling, Københavns Lufthavne A/S, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen, Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lodstilsynet , Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet I/S, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 v/Anne Louise Vogensen, Moesgaard Museum, MORTALIN Brancheforeningen for kommunal skadedyrsbekæmpelse, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom, Naviair, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk A/S, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Partnerskabet for Bølgekraft, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Radio 100FM, Radio 2, Rambøll Danmark, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditankenævnet, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Småøernes Færgeselskaber, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, Strandingsmuseum St George, Sund & Bælt, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Sønderborg Lufthavn, Søspejderne – Det Danske Spejderkorps, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Trolle Advokatfirma, Træskibssammenslutningen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Uniscrap, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for Landbrug, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet, Vindmølleindustrien, Visit Denmark, WAOO, WWF Verdensnaturfonden, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC – Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet.