Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2587

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l3/20181_l3_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
    regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
    kommuner og regioner for finansåret 2019, lov om fastsættelse af udgiftslofter
    for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 og lov om fastsættelse af
    udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021
    (Konsekvenser af aftale om lavere skat på arbejdsindkomst m.v. )
    § 1
    I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner
    og regioner for finansåret 2018, jf. lovbekendtgørelse nr. 32
    af 16. januar 2018, foretages følgende ændring:
    1. I § 1, stk. 1, ændres »459,5« til: »458,8«, »195,1« ændres
    til: »194,5«, og »264,4« ændres til: »264,3«.
    § 2
    I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner
    og regioner for finansåret 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 33
    af 16. januar 2018, foretages følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 1, ændres »465,6« til: »469,6«, »203,6« ændres
    til: »202,7«, og »262,0« ændres til: »266,9«.
    2. I § 1, stk. 2, ændres »245,6« til: »252,3«.
    3. I § 1, stk. 3, ændres »115,1« til: »117,6«, »112,1« ændres
    til: »114,5«, og »3,0« ændres til: »3,1«.
    § 3
    I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner
    og regioner for finansåret 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 34
    af 16. januar 2018 foretages følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 1, ændres »465,0« til: »469,8«, »206,0« ændres
    til: »205,7«, og »259,0« ændres til: »264,1«.
    2. I § 1, stk. 2, ændres »245,1« til: »251,8«.
    3. I § 1, stk. 3, ændres »115,0« til: »117,6«, »112,0« ændres
    til: »114,5«, og »3,0« ændres til: »3,1«.
    § 4
    I lov nr. 1754 af 29. december 2017 om fastsættelse af
    udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret
    2021 foretages følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 1, ændres »465,2« til: »472,5«, »207,8« ændres
    til: »210,0«, og »257,4« ændres til: »262,5«.
    2. I § 1, stk. 2, ændres »244,6« til: »251,3«.
    3. I § 1, stk. 3, ændres »114,9« til: »117,5«, »111,9« ændres
    til: »114,4«, og »3,0« ændres til: »3,1«.
    § 5
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende.
    Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for finansåret 2018.
    Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2018-19
    Finansmin., j.nr. 2018/4356
    AE002587
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer
    for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-
    årene 2018, 2019, 2020 og 2021, jf. budgetlovens § 6, stk. 2.
    Ændringerne skal ses i lyset af, at regeringen i 2018 har
    indgået en række større politiske aftaler om økonomiske re-
    former, herunder Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst
    og større fradrag for pensionsindbetalinger af februar 2018,
    Medieaftale for 2019-2023 af juni 2018 og Energiaftale af
    juni 2018. Aftalerne indebærer væsentlige diskretionære æn-
    dringer af statens indtægter, jf. bemærkningerne til budget-
    lovens § 6, stk. 2, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174
    som fremsat, side 17. De foreslåede udgiftslofter afspejler
    desuden konsekvenserne af Aftale på Forsvarsområdet for
    2018-2023 af januar 2018 og delaftaler om opgøret med pa-
    rallelsamfund af maj 2018 m.v.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1 Budgetloven og udgiftslofter
    Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i
    særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring
    af de i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for
    stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en
    samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under
    ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige ud-
    gifter.
    Bestemmelsen i § 6, stk. 2, åbner mulighed for i særlige
    tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og dels at
    gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folke-
    tingets vedtagelse af forslaget til finanslov.
    Bestemmelsen kan fx finde anvendelse efter et folketings-
    valg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede
    reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskriv-
    ning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættelse. End-
    videre kan bestemmelsen fx finde anvendelse ved væsentli-
    ge diskretionære ændringer af statens indtægter.
    2.2. Ændring af de gældende udgiftslofter for 2018-2021
    De samlede forslag til ændringer af udgiftslofter for stat,
    regioner og kommuner fremgår af nedenstående tabel og
    kan overordnet henføres til:
    ● Ændringer af udgiftslofterne som følge af Aftale om lave-
    re skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensi-
    onsindbetalinger, Medieaftale for 2019-2023, Energiaf-
    tale, Aftale på Forsvarsområdet for 2018-2023, delaftaler
    om opgøret med parallelsamfund og Aftale om ny ferie-
    lov m.v.
    ● Ændringer af udgiftslofterne som følge af administrative
    korrektioner i henhold til budgetlovens § 8.
    Tabel 1 viser de samlede ændringer.
    Tabel 1
    Forslag til udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for 2018-2021
    2018 2019 2020 2021
    Det statslige delloft for driftsudgifter på FL18 (mia. kr.) 195,1 203,6 206,0 207,8
    Administrative korrektioner på FFL19 (mio. kr.) - -1.103 -962 -935
    Gældende delloft for driftsudgifter inkl. administrative korrekti-
    oner på FFL19 (mia. kr.)
    - 202,5 205,1 206,9
    Forslag til samlede korrektioner (mio. kr.) -575 161 647 3.115
    - Heraf korrektioner som følge af politiske aftaler -575 161 647 3.115
    Forslag til nyt delloft for driftsudgifter (mia. kr.) 194,5 202,7 205,7 210,0
    Det statslige delloft for indkomstoverførsler på FL18
    (mia. kr.)
    264,4 262,0 259,0 257,4
    Administrative korrektioner på FFL19 (mio. kr.) - 4.869 4.830 4.777
    Gældende delloft for indkomstoverførsler inkl. administrative
    korrektioner på FFL19 (mia. kr.)
    - 266,8 263,8 262,2
    Forslag til samlede korrektioner (mio. kr.) -16 45 244 383
    - Heraf korrektioner som følge af politiske aftaler -16 45 244 383
    2
    Forslag til nyt delloft for indkomstoverførsler (mia. kr.) 264,3 266,9 264,1 262,5
    Kommunalt udgiftsloft på FL18 (mia. kr.) 246,1 245,6 245,1 244,6
    Administrative korrektioner på FFL19 (mio. kr.) - 6.632 6.632 6.632
    Gældende kommunalt udgiftsloft, inkl. administrative korrektio-
    ner på FFL19 (mia. kr.)
    - 252,3 251,8 251,3
    Regionalt delloft for sundhedsudgifter på FL18 (mia. kr.) 112,1 112,1 112,0 111,9
    Administrative korrektioner på FFL19 (mio. kr.) - 2.465 2.465 2.465
    Gældende regionalt delloft for sundhedsudgifter, inkl. admini-
    strative korrektioner på FFL19 (mia. kr.)
    - 114,5 114,5 114,4
    Regionalt delloft for udviklingsopgaver på FL18 (mia. kr.) 3,1 3,0 3,0 3,0
    Administrative korrektioner på FFL19 (mio. kr.) - 110 110 110
    Gældende regionalt delloft for udviklingsopgaver, inkl. admini-
    strative korrektioner på FFL19 (mia. kr.)
    - 3,1 3,1 3,1
    Bemærkninger: Der er foretaget afrundinger.
    Korrektionerne er uddybet i dokumentationsnotatet ”Kor-
    rektioner af gældende udgiftslofter på FFL19”, der er offent-
    liggjort på Finansministeriets hjemmeside.
    2.2.1. Korrektioner som følge af Aftale om lavere skat på
    arbejdsindkomst og større fradrag for
    pensionsindbetalinger m.v.
    Med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større
    fradrag for pensionsindbetalinger indføres blandt andet et
    ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension, et nyt job-
    fradrag og en nedsættelse af bundskatten m.v. De samlede
    virkninger af aftalen medfører dermed lavere indtægter fra
    skattebetalinger til staten.
    Det foreslås på den baggrund, at det statslige delloft for
    driftsudgifter nedjusteres med 622 mio. kr. i 2018, 1.092
    mio. kr. i 2019, 2.100 mio. kr. i 2020 og 1.392 mio. kr. i
    2021. Det statslige delloft for indkomstoverførsler opjuste-
    res med 36 mio. kr. i 2019, 67 mio. kr. i 2020 og 121 mio.
    kr. i 2021.
    2.2.2. Korrektioner som følge af Medieaftale for 2019-2023
    Med Medieaftale for 2019-2023 foretages en reduktion af
    DR’s ramme og gradvist omlægges finansieringen af public
    service fra licens til skat. Desuden indbudgetteres de licens-
    finansierede medietilbud, herunder DR på finansloven grad-
    vist i 2019-2021 og fuldt indfaset i 2022.
    Det foreslås på den baggrund, at det statslige delloft for
    driftsudgifter opjusteres med 1.037 mio. kr. i 2019, 1.980
    mio. kr. i 2020 og 3.083 mio. kr. i 2021. Det statslige delloft
    for indkomstoverførsler opjusteres med 84 mio. kr. i 2019,
    167 mio. kr. i 2020 og 251 mio. kr. i 2021.
    2.2.3. Korrektioner som følge af Energiaftale
    Med Energiaftalen understøttes den grønne omstilling ved
    at opføre tre nye havvindmølleparker, afsætte midler til
    forskning i energiteknologi og sænke afgifterne til grøn
    strøm. Der tilvejebringes finansiering på energiområdet, her-
    under frie midler fra energieffektiviseringsbidraget, frigivne
    midler som følge af overkompensation til biogas og biomas-
    se samt en femrykning af reduktionen af grøn check til
    2019.
    Det foreslås på den baggrund, at det statslige delloft for
    driftsudgifter opjusteres med 29 mio. kr. i 2018, 208 mio.
    kr. i 2019, 44 mio. kr. i 2020 og 585 mio. kr. i 2021.
    2.2.4. Korrektioner som følge af Aftale på Forsvarsområdet
    for 2018-2023
    Med Aftale på Forsvarsområdet for 2018-2023 foretages
    et substantielt løft af forsvaret som indfases gradvist, som
    indeholder nye finansierede tiltag uden for udgiftslofterne i
    2019 og 2020.
    Det foreslås på den baggrund, at det statslige delloft for
    driftsudgifter nedjusteres med 40 mio. kr. i 2019 og 451
    mio. kr. i 2020.
    2.2.5. Korrektioner som følge af delaftaler om opgøret med
    parallelsamfund
    Delaftaler om opgøret med parallelsamfund indeholder
    blandt andet en række initiativer der har til hensigt at for-
    3
    bedre vilkårene i udsatte boligområder, herunder nye finan-
    sierede tiltag uden for udgiftslofterne.
    Det foreslås på den baggrund, at det statslige delloft for
    driftsudgifter opjusteres med 27 mio. kr. i 2018, 48 mio. kr.
    i 2019, 46 mio. kr. i 2020 og 118 mio. kr. i 2021. Det statsli-
    ge delloft for indkomstoverførsler nedjusteres med 16 mio.
    kr. i 2018, 75 mio. kr. i 2019, 76 mio. kr. i 2020 og 74 mio.
    kr. i 2021.
    2.2.6. Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt
    ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie
    Med aftale om ny ferielov indføres der fra 2020 samtidig-
    hedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres fe-
    rie over samme perioder. Aftalen indebærer bl.a. en frem-
    rykning af skattebetalinger knyttet til feriemidlerne samt en
    kompensation til arbejdsgivere, som belastes økonomisk af
    den nye aftale.
    Det foreslås på den baggrund, at det statslige delloft for
    driftsudgifter opjusteres med 1.128 mio. kr. i 2020 og 722
    mio. kr. i 2021. Det statslige delloft for indkomstoverførsler
    opjusteres med 86 mio. kr. i 2020 og 86 mio. kr. i 2021.
    2.2.7 Administrative korrektioner af udgiftslofterne
    I forbindelse med forslaget til finanslov for 2019 er der i
    henhold til budgetlovens § 8 endvidere foretaget en række
    administrative korrektioner af de gældende lofter som følge
    af bl.a. pris- og lønopregning og omprioriteringer. Disse æn-
    dringer er afspejlet i forslaget til udgiftslofterne for
    2019-2021, jf. tabel 1.
    3. Økonomiske konsekvenser og
    implementeringskonsekvenser for det offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
    implementeringskonsekvenser for det offentlige.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. august
    2018 til den 28. september 2018 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer mv.: Danmarks
    Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet for De
    Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de dem principper for
    implementering af erhvervsrettet EU-
    regulering/Går videre end minimums-
    krav i EU-regulering (sæt X)
    Ja Nej
    X
    4
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Bestemmelsen ændrer det samlede statslige udgiftsloft fra
    459,5 mia. kr. til 458,8 mia. kr., det statslige delloft for
    driftsudgifter fra 195,1 mia. kr. til 194,5 mia. kr. samt det
    statslige delloft for indkomstoverførsler fra 264,4 mia. kr. til
    264,3 mia. kr. for finansåret 2018.
    Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-
    stemmelsen og det nærmere indhold af bestemmelsen henvi-
    ses til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Bestemmelsen ændrer det samlede statslige udgiftsloft fra
    465,6 mia. kr. til 469,6 mia. kr., det statslige delloft for
    driftsudgifter fra 203,6 mia. kr. til 202,7 mia. kr. samt det
    statslige delloft indkomstoverførsler fra 262,0 mia. kr. til
    266,9 mia. kr. for finansåret 2019.
    Til nr. 2
    Bestemmelsen ændrer det kommunale udgiftsloft fra
    245,6 mia. kr. til 252,3 mia. kr. for finansåret 2019.
    Til nr. 3
    Bestemmelsen ændrer det samlede regionale udgiftsloft
    fra 115,1 mia. kr. til 117,6 mia. kr., det regionale delloft for
    sundhedsudgifter fra 112,1 mia. kr. til 114,5 mia. kr. samt
    det regionale delloft for udviklingsopgaver fra 3,0 mia. kr.
    til 3,1 mia. kr. for finansåret 2019.
    Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-
    stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger pkt. 2.2.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Bestemmelsen ændrer det samlede statslige udgiftsloft fra
    465,0 mia. kr. til 469,8 mia. kr., det statslige delloft for
    driftsudgifter fra 206,0 mia. kr. til 205,7 mia. kr., samt det
    statslige delloft for indkomstoverførsler fra 259,0 mia. kr. til
    264,1 mia. kr. for finansåret 2020.
    Til nr. 2
    Bestemmelsen ændrer det kommunale udgiftsloft fra
    245,1 mia. kr. til 251,8 mia. kr. for finansåret 2020.
    Til nr. 3
    Bestemmelsen ændrer det samlede regionale udgiftsloft
    fra 115,0 mia. kr. til 117,6 mia. kr., det regionale delloft for
    sundhedsudgifter fra 112,0 mia. kr. til 114,5 mia. kr. samt
    det regionale delloft for udviklingsopgaver fra 3,0 mia. kr.
    til 3,1 mia. kr. for finansåret 2020.
    Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-
    stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger pkt. 2.2.
    Til § 4
    Til nr. 1
    Bestemmelsen ændrer det samlede statslige udgiftsloft fra
    465,2 mia. kr. til 472,5 mia. kr., det statslige delloft for
    driftsudgifter fra 207,8 mia. kr. til 210,0 mia. kr. samt det
    statslige delloft indkomstoverførsler fra 257,4 mia. kr. til
    262,5 mia. kr. for finansåret 2021.
    Til nr. 2
    Bestemmelsen ændrer det kommunale udgiftsloft fra
    244,6 mia. kr. til 251,3 mia. kr. for finansåret 2021.
    Til nr. 3
    Bestemmelsen ændrer det samlede regionale udgiftsloft
    fra 114,9 mia. kr. til 117,5 mia. kr., det regionale delloft for
    sundhedsudgifter fra 111,9 mia. kr. til 114,4 mia. kr. samt
    det regionale delloft for udviklingsopgaver fra 3,0 mia. kr.
    til 3,1 mia. kr. for finansåret 2021.
    Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-
    stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger pkt. 2.2.
    Til § 5
    Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at loven træder i kraft
    dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finans-
    ministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gæl-
    dende udgiftslofter for 2019-2021 samt forslaget til udgifts-
    lofter for det nye fjerdeår 2022 til grund for budgetteringen
    af forslagene til finanslove for finansårene 2019 til 2022.
    Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig
    med finansloven for 2019, så de på finansloven indeholdte
    udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.
    Bestemmelsen fastsætter i stk. 2, at § 1 har virkning for fi-
    nansåret 2018.
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet hoved-
    lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland. Budgetloven
    gælder heller ikke for Færøerne og Grønland.
    5