Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen)

Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2022
§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2022 fastsættes
til 490,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgif-
ter udgør 217,1 mia. kr., og det statslige delloft for ind-
komstoverførsler udgør 273,1 mia. kr.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2022
fastsættes til 250,8 mia. kr.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2022 fast-
sættes til 117,3 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for
sundhedsområdet udgør 114,3 mia. kr., og det regionale del-
loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 3,0 mia. kr.
§ 2. Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en
omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og
det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret
2022, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer
i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs-
ler.
Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansud-
valg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysnin-
ger herom på Finansministeriets hjemmeside.
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for finansåret 2022.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2018-19
Finansmin., j.nr. 2018/4354
AE002585
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer
for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-
året 2022, jf. budgetlovens § 6, stk. 1.
Danmarks økonomiske politik tilrettelægges overordnet
efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser,
der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. For at un-
derstøtte budgetlovens regel om balance mellem offentlige
udgifter og indtægter er der indført et udgiftspolitisk sty-
ringssystem, hvormed der fastsættes årlige udgiftslofter for
henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne
fastsætter en øvre grænse for nærmere bestemte faktiske ud-
gifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5, stk. 2.
Lovforslaget afspejler udgiftslofter, der er i overensstem-
melse med en opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning,
der er baseret på regeringens forslag til finanslov for finans-
året 2019 og grundlaget i Økonomisk Redegørelse, august
2018. Udgiftslofterne er fastsat i overensstemmelse med må-
let om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025, jf.
regeringens 2025-plan Vækst og velstand 2025.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Budgetloven og udgiftslofter
Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren
samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag
til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for det fjerde af de følgende finansår.
Lovforslaget bygger på en makroøkonomisk 2025-frem-
skrivning. De konkrete forudsætninger for den mellemfriste-
de fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættelsen,
er beskrevet i ”Opdateret 2025-forløb, august 2018: Grund-
lag for udgiftslofter 2022”, der findes på Finansministeriets
hjemmeside til understøttelse af Folketingets behandling af
lovforslaget.
Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter
for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige
udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud-
gifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft er
en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til ser-
vice, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter
for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik-
lingsopgaver.
Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder
kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af
stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-
des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af
udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.
2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for finansåret 2022
2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2022
Udgiftslofterne for 2022 fastsættes med afsæt i den forud-
satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,
hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud-
gøre 0,5 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den
offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem-
skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati-
ver, der er fundet flertal for i Folketinget.
Udgiftslofterne for 2022 er på den baggrund fastsat i over-
ensstemmelse med en opdateret mellemfristet 2025-frem-
skrivning, der er baseret på finanslovforslaget for 2019 og
grundlaget i Økonomisk Redegørelse, august 2018. Den
mellemfristede 2025-fremskrivning afspejler konsekvenser-
ne af en række større politiske aftaler, herunder Aftale om
lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensi-
onsindbetalinger af februar 2018, Medieaftale for
2019-2023 af juni 2018 og Energiaftale af juni 2018.
2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for staten
Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl-
ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter-
ne for 2014-2021. Det statslige delloft for driftsudgifter er
på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgettere-
de udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i
2019, den årlige realvækst i det offentlige forbrug, udviklin-
gen i bidragene til EU og øvrige overførsler til udlandet,
fremskrivningen af udgifterne til forskning og udvikling
samt midler afsat som en ikke-forhåndsdisponeret reserve.
Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 217,1 mia. kr.
Tabel 1
Udgiftslofter for staten for finansåret 2022
Mia. kr. (2019 pris- og lønniveau) 2022
Statsligt delloft for driftsudgifter 217,1
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 273,1
Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som
udgangspunkt placeres under det statslige delloft for drifts-
udgifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige
og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til
2
budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbin-
delse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens
§ 8, stk. 1.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ik-
ke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter
blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter-
løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse
med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med
afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelatere-
de indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning.
Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budgetteringen
af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det tredje
budgetoverslagsår (BO3-året) på forslaget til finanslov for
finansåret 2019.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den
baggrund 273,1 mia. kr. i 2022, jf. tabel 1. Det statslige del-
loft for indkomstoverførsler afviger fra det statslige delloft
for indkomstoverførsler i 2022, der fremgår på det i august
fremsatte forslag til lov om udgiftslofter for 2022 (L 242),
der er fastsat med afsæt i et udgiftsskøn, der er 0,2 mia. kr.
højere.
De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i
Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2022, der er offent-
liggjort på Finansministeriets hjemmeside.
2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter
Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse
for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,
stk. 2.
Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt
i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærkninger-
ne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende
2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse
heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger om
afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af dellof-
tet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det statslige
delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgif-
ter:
● Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som
driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings-
tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til-
skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,
selvom tilskuddet gives til fx virksomhed. Denne type
tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst-
overførsler.
● Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.
● Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et
lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder fx livslange
ydelser under Kulturministeriets område.
● Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatnin-
ger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver, indgår
ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men som
en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.
Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige
delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter
udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til
anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til
alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet
direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til
opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger
og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny-
byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif-
ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for
driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin-
ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene
boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse m.v. er desuden
uden for det statslige delloft for driftsudgifter.
Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører
viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår
under delloftet for driftsudgifter.
Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts-
udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin-
ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro-
duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af
udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering m.v.
af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud-
gifter til aktivering m.v. af ydelsesmodtagere betragtes som
lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses-
indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen-
hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de stats-
lige udgifter i året til indkomstoverførsler m.v., herunder
lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat-
sen. Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne drifts-
udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede
indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.
Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for ind-
komstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende
dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktive-
ring af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de
tilfælde, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene
vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsre-
laterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgif-
ter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæfti-
gede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst-
overførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsord-
ninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er
fx bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørelse og
hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under
det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillinger-
ne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontant-
hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.
2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne
Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom-
munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom-
munale udgiftsloft for 2022 udgør 250,8 mia. kr.
3
Tabel 2
Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2022
mia. kr. (2019 pris- og lønniveau) 2022
Kommunalt loft for serviceudgifter 250,8
Det kommunale udgiftsloft for 2022 er fastsat med ud-
gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2021 som fastsat i
lov nr. 1754 af 29. december 2017 om fastsættelse af ud-
giftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret
2021 samt administrative korrektioner i medfør af budgetlo-
vens § 8. Det kommunale udgiftsloft for 2022 afspejler end-
videre en forudsat videreførsel af moderniserings- og effek-
tiviseringsprogrammet, der blev indført med Aftale mellem
regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017 af
juni 2016, og som blev genaftalt med Aftale mellem regerin-
gen og KL om kommunernes økonomi for 2019 af juni
2018. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet frigør
årligt 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sek-
tor.
Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås
de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø-
rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene
ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering
af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og
budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsik-
rede ledige, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som
fremsat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til servi-
ce omfatter de samlede nettodriftsudgifter på det specialise-
rede socialområde opgjort eksklusiv indtægter fra den cen-
trale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.
2.2.4. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne
Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,
stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom-
rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre
grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,
jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på
tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds-
udgifter for 2022 udgør 114,3 mia. kr., mens det regionale
delloft for udviklingsopgaver for 2022 udgør 3,0 mia. kr.
Tabel 3
Udgiftslofter for regioner for finansåret 2022
Mia. kr. (2019 pris- og lønniveau) 2022
Delloft for sundhedsområdet 114,3
Delloft for regionale udviklingsopgaver 3,0
Delloftet for sundhedsområdet for 2022 er fastsat med ud-
gangspunkt i det regionale delloft i 2021 som fastsat i lov nr.
1754 af 29. december 2017 om fastsættelse af udgiftslofter
for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021, inklusiv
et omprioriteringsbidrag på administration på 1 pct. Hertil
kommer administrative korrektioner i medfør af budgetlo-
vens § 8.
Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 2,
de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og ud-
gifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den
autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regnskabssy-
stem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel af
fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration m.v. fra
hovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af ren-
ter m.v. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter
driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på
henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i henhold til
den autoriserede regionale kontoplan. Udgifter til medicin-
tilskud omfatter udgifter, der skal opføres på funktion
1.20.12 i henhold til den autoriserede regionale kontoplan.
Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet, medi-
cintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.
Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2022 er
tilsvarende fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft
for udviklingsopgaver som fastsat i lov nr. 1754 af 29. de-
cember 2017 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner for finansåret 2021 inklusiv et ompriori-
teringsbidrag på 1 pct. Hertil kommer administrative korrek-
tioner i medfør af budgetlovens § 8.
Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 3,
de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på ho-
vedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto-
plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter
(nettodriftsudgifter) til administration m.v. fra hovedkonto 4
og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter m.v. fra ho-
vedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter fra-
trukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonto og
statsrefusionskonto i henhold til den autoriserede regionale
kontoplan.
Det bemærkes, at der ikke er taget højde for udmøntnin-
gen af Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet,
som indebærer opgaveændringer svarende til en reduktion
på 600 mio. kr. Beløbet optages på lov- og cirkulærepro-
4
grammet for 2018/2019 og udmøntes som følge heraf på
bloktilskudsaktstykket 2019 vedrørende 2020.
2.2.5. Øvrige forhold
Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret ud-
gifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering eller
lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.
I forbindelse med pris- og lønopregningen vil der også bli-
ve taget højde for en eventuel satspulje. Satspuljen i 2022
vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive beregnet
årligt. En eventuel satspulje vil indgå i opregningen af det
statslige delloft for driftsudgifter på finanslovforslaget. Efter
den konkrete udmøntning af satspuljen kan der foretages en
ændring af de gældende udgiftslofter for stat, kommune og
regioner.
2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler
I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en
række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts-
lofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne
mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for-
bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske
justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.
Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for-
længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore-
tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så-
fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af
udgifter under de to dellofter.
Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som
følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det
statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge
af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde-
lingen mellem de to dellofter.
Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve
under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for
driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk.
4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat,
side 18.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.
2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg
om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler
og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets
hjemmeside.
Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om
ændringer af de to statslige dellofter i publikationen Udgifts-
lofter og statens finanser som en del af den regelmæssige
orientering om den aktuelle status for statens finanser.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. august
2018 til den 28. september 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.: Danmarks
Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet for De
Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
5
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1 det statslige udgiftsloft for
finansåret 2022 til 490,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft
for driftsudgifter udgør 217,1 mia. kr., og det statslige del-
loft for indkomstoverførsler udgør 273,1 mia. kr.
Endvidere fastsætter bestemmelsens i stk. 2 det kommuna-
le udgiftsloft for finansåret 2022 til 250,8 mia. kr.
I bestemmelsens stk. 3 fastsættes det regionale udgiftsloft
for finansåret 2022 til 117,3 mia. kr., hvoraf det regionale
delloft for sundhedsområdet udgør 114,3 mia. kr., og det re-
gionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 3,0
mia. kr.
Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-
stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.2.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at finansministeren uan-
set § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige del-
loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst-
overførsler for finansåret 2022, i det omfang det er begrun-
det i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfat-
tet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige
delloft for indkomstoverførsler.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at finansmini-
steren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelin-
ger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det
statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør op-
lysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.
Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-
stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.3.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Endvidere fastsættelse bestemmelsen i stk. 2, at loven har
virkning for finansåret 2022. Baggrunden for ikrafttrædel-
sesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens
§ 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2019-2021
samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2022 til
grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for fi-
nansårene 2019 til 2022.
Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig
med finansloven for 2019, så de på finansloven indeholdte
udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed. Det
foreslås således, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land i lighed med budgetloven.
6