L 241 - svar på spm. 23 om den forventede årlige udvikling i antallet af læger i den offentlige sektor frem mod 2025 med en offentlig forbrugsvækst, der svarer til det opdaterede grundforløb, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (L 241 – Forslag til
finanslov for finansåret 2019) af 31. august 2018 stillet efter ønske
fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede årlige udvikling i antal læger, der er beskæfti-
get i den offentlige sektor frem mod 2025, således at ministeren i svaret bedes
forudsætte en offentlig forbrugsvækst svarende til det opdaterede grundforløb
samt at andelen af læger ud af den samlede offentlige beskæftigelse holdes kon-
stant, og vil ministeren sammenholde den forventede udvikling i antal læger med
den forventede udvikling i antallet af kontakter med sundhedsvæsenet?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (L 241) af 31. au-
gust 2018 og Finansudvalgets spørgsmål nr. 24 (L 241) af 31. august 2018 besvares sam-
let nedenfor.
Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3
pct. om året. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede investe-
ringer i danskernes tryghed og sikkerhed. Regeringen har ikke opstillet en særskilt
sigtelinje for udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og der skønnes ikke over
sammensætningen af offentligt ansatte på personalegrupper.
I Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018, forudsættes real-
væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i gennemsnit at udgøre ca.
0,4 pct. årligt fra 2017 til 2025. Det giver – med en antagelse om konstant løn-
sumskvote i årene frem mod 2025 – anledning til et beregningsteknisk fald i den
offentlige beskæftigelse på ca. 9.000 beskæftigede fra 2017 til 2025, jf. tabel 1. Det
bemærkes, at der er tale om en beregningsteknisk, illustrativ opgørelse, og den
afspejler således ikke politiske beslutninger om lønsumskvoten eller sammensæt-
ningen af det offentlige forbrug de kommende år. Hvis man tager udgangspunkt i
en anden sammensætning af det offentlige forbrug, kan den offentlige beskæfti-
gelse være stabil eller ligefrem stigende.
Det bemærkes, at der udover den gennemsnitlige realvækst på 0,4 pct. i det offent-
lige forbrug (ekskl. afskrivninger) frem mod 2025 er afsat en reserve til øvrige
Finansudvalget 2017-18
L 241 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2 af 4
prioriteringer. Hvis reserven udmøntes til tiltag, der ligger inden for det offentlige
forbrug, vil det kunne give anledning til en højere offentlig beskæftigelse.
I forhold til ovenstående tekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige
beskæftigelse, skal det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem
realvæksten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse.
Sammenhængen mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse
afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produce-
res i den offentlige sektor – og dermed af offentligt ansatte – og hvor stor en del,
der købes i form af varer og tjenesteydelser fra private leverandører – og dermed
produceres af privat ansatte. Derfor er antallet af offentligt ansatte ikke i sig selv
et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for
hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte frem-
for fx privat ansatte.
Væksten i det demografiske træk er beregnet til i gennemsnit 0,65 pct. årligt i
2019-25. Et forløb med en offentlig forbrugsvækst svarende til det demografiske
træk vil beregningsteknisk give anledning til en stigning i den offentlige beskæfti-
gelse på ca. 6.000 beskæftigede fra 2017 til 2025.1
Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter
og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som
et element i en langsigtet holdbarhedsberegning. Det demografiske træk tager
blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og
indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitik-
ken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere res-
sourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat.
Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre antallet af læger som en andel af det
samlede antal ansatte i den offentlige forvaltning og service. Det skyldes, at der
ikke findes en sammenhængende statistik for den offentlige beskæftigelse med en
tilstrækkelig detaljeringsgrad. Danmarks Statistik offentliggør således ikke tal for
den offentlige beskæftigelse fordelt på stillingskategorier.
Antallet af offentligt ansatte læger er i stedet opgjort på baggrund af data fra
Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), der dækker regionalt og
kommunalt ansatte. Ifølge KRL var der ca. 18.000 læger ansat i regioner og kom-
muner i 2017.2
En opgørelse baseret på KRL er imidlertid ikke direkte sammen-
lignelig med den offentlige beskæftigelse opgjort i Danmarks Statistiks nationalregn-
skab, som ligger til grund for Finansministeriets tekniske forudsætninger om ud-
viklingen i den offentlige beskæftigelse, og det beregningstekniske eksempel ne-
denfor er således behæftet med væsentlig usikkerhed.
1 I forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at den offent-
lige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste
skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2018.
2 Det bemærkes, at Finansministeriet i opgørelsen af antallet af læger i modsætning til tidligere opgørelser inkluderer kom-
munallæger, der i 2017 omfatter ca. 120 ansatte.
Side 3 af 4
Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at antallet af læger skal udgøre en
konstant andel af den samlede offentlige beskæftigelse frem mod 2025, svarer det
til, at antallet af læger udvikler sig proportionalt med den samlede offentlige be-
skæftigelse. Under denne forudsætning giver Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2022, august 2018 beregningsteknisk anledning til et omtrent uændret
antal læger fra 2017 til 2025, jf. tabel 1. Tilsvarende giver et forløb med en offentlig
forbrugsvækst svarende til det demografiske træk beregningsteknisk anledning til
et tilnærmelsesvist uændret antal læger fra 2017 til 2025. Det skal understreges, at
det i praksis er op til de enkelte statslige, kommunale og regionale institutioner at
fastsætte antallet af ansatte i forskellige stillingskategorier inden for de givne øko-
nomiske rammer. Såfremt der prioriteres flere midler til sundhedsområdet, vil
dette afhængig af den konkrete udmøntning kunne give anledning til en stigning i
antallet af læger. Fordelingen af den offentlige beskæftigelse på forskellige perso-
nalegrupper er således beregningstekniske og ikke en følge af politiske beslutnin-
ger fra centralt hold. Tabellen kan derfor ikke tages som udtryk for regeringens
politik.
Finansministeriets kender ikke til en vurdering af den forventede udvikling i antal-
let af kontakter til sundhedsvæsenet.
Tabel 1
Antal beskæftigede i den offentlige forvaltning og service og antal offenligt ansatte læger, 2017-2025
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Ændring,
2017-25
1.000 beskæftigede
Grundforløb
Offentlig forvaltning og
service
818 819 820 818 816 814 814 812 809
Årlig ændring 1 1 -3 -1 -2 0 -2 -3 -9
Læger 18 18 18 18 18 17 17 17 17
Årlig ændring 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Forløb med off. forbrugs-
vækst svarende til væk-
sten i det demografiske
træk
Offentlig forvaltning og
service
818 819 822 821 822 822 823 824 824
Årlig ændring 1 3 -1 1 0 1 1 1 6
Læger 18 18 18 18 18 18 18 18 18
Årlig ændring 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Anm.: 2017-tallet angiver det senest observerede årstal Grundet afrunding stemmer år-til-år ændringen ikke
nødvendigvis overens med udviklingen i niveauet. Antallet af offentligt beskæftigede personer er opgjort
inkl. orlov, der efter hovedrevisionen er det primære beskæftigelsesbegreb i nationalregnskabet. Antallet af
offentligt ansatte læger i 2017 er opgjort på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor
(KRL). Læger omfatter stillingskategorierne under overenskomstområderne overlæger,
speciallægekonsulenter, sygehuslæger, underordnede læger samt kommunallæger. Det bemærkes, at Finans-
ministeriet ved tidligere opgørelser af læger ikke har inkluderet kommunallæger, som i 2017 omfattede ca.
120 ansatte. Antallet af ansatte omfatter tjenestemænd, overenskomstansatte og fleksjob, men er eksklusiv
Side 4 af 4
Det bemærkes som tidligere nævnt, at eksemplet i tabel 1 ikke afspejler en konkret
politisk målsætning eller prioritering, men er udelukkende et beregningsteknisk
regneeksempel under de givne forudsætninger.
Ovenstående beregning af udviklingen i antallet af læger skal således alene ses som
et beregningsteknisk eksempel, hvor antallet af læger forudsættes at udvikle sig
proportionalt med den samlede offentlige beskæftigelse. Der er således ikke tale
om en vurdering af virkningen af regeringens økonomiske politik på antallet af
offentligt ansatte læger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
ekstraordinært ansatte og elever. Udviklingen i antallet af læger er beregnet under forudsætning om en pro-
portional udvikling i antallet af beskæftigede i den offentlige forvaltning og service og antallet af offentligt
ansatte læger. Det forudsættes således, at læger udgør en fast andel af den samlede offentlige beskæftigelse. I
forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at
den offentlige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i
2018 svarer til seneste skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2018.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 (august 2018), Kommunernes og
Regionernes Løndatakontor og egne beregninger.