L 241 - svar på spm. 25. om den forventede årlige udvikling i antal politibetjente frem mod 2025 med en offentlig forbrugsvækst, der svarer til det opdaterede grundforløb, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (L 241 – Forslag til
finanslov for finansåret 2019) af 31. august 2018 stillet efter ønske
fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede årlige udvikling i antal politibetjente, der er
beskæftiget i den offentlige sektor frem mod 2025, således at ministeren i svaret
bedes forudsætte en offentlig forbrugsvækst svarende til det opdaterede grundfor-
løb samt at andelen af politibetjente ud af den samlede offentlige beskæftigelse
holdes konstant, og vil ministeren sammenholde den forventede udvikling i antal
politibetjente med udviklingen i antallet af borgere i Danmark?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (L 241) af 31. au-
gust 2018 og Finansudvalgets spørgsmål nr. 26 (L 241) af 31. august 2018 besvares sam-
let nedenfor.
Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3
pct. om året. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede investe-
ringer i danskernes tryghed og sikkerhed. Regeringen har ikke opstillet en særskilt
sigtelinje for udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og der skønnes ikke over
sammensætningen af offentligt ansatte på personalegrupper.
I Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018, forudsættes real-
væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i gennemsnit at udgøre ca.
0,4 pct. årligt fra 2017 til 2025. Det giver – med en antagelse om konstant løn-
sumskvote i årene frem mod 2025 – anledning til et beregningsteknisk fald i den
offentlige beskæftigelse på ca. 9.000 beskæftigede fra 2017 til 2025, jf. tabel 1. Det
bemærkes, at der er tale om en beregningsteknisk, illustrativ opgørelse, og den
afspejler således ikke politiske beslutninger om lønsumskvoten eller sammensæt-
ningen af det offentlige forbrug de kommende år. Hvis man tager udgangspunkt i
en anden sammensætning af det offentlige forbrug, kan den offentlige beskæfti-
gelse være stabil eller ligefrem stigende.
Det bemærkes, at der udover den gennemsnitlige realvækst på 0,4 pct. i det offent-
lige forbrug (ekskl. afskrivninger) frem mod 2025 er afsat en reserve til øvrige
Finansudvalget 2017-18
L 241 endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Side 2 af 4
prioriteringer. Hvis reserven udmøntes til tiltag, der ligger inden for det offentlige
forbrug, vil det kunne give anledning til en højere offentlig beskæftigelse.
I forhold til ovenstående tekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige
beskæftigelse, skal det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem
realvæksten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse.
Sammenhængen mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse
afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produce-
res i den offentlige sektor – og dermed af offentligt ansatte – og hvor stor en del,
der købes i form af varer og tjenesteydelser fra private leverandører – og dermed
produceres af privat ansatte. Derfor er antallet af offentligt ansatte ikke i sig selv
et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for
hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte frem-
for fx privat ansatte.
Væksten i det demografiske træk er beregnet til i gennemsnit 0,65 pct. årligt i
2019-25. Et forløb med en offentlig forbrugsvækst svarende til det demografiske
træk vil beregningsteknisk give anledning til en stigning i den offentlige beskæfti-
gelse på ca. 6.000 beskæftigede fra 2017 til 2025.1
Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter
og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som
et element i en langsigtet holdbarhedsberegning. Det demografiske træk tager
blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og
indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitik-
ken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere res-
sourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat.
Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre antallet af politibetjente som en andel af
det samlede antal ansatte i den offentlige forvaltning og service. Det skyldes, at
der ikke findes en sammenhængende statistik for den offentlige beskæftigelse med
en tilstrækkelig detaljeringsgrad. Danmarks Statistik offentliggør således ikke tal
for den offentlige beskæftigelse fordelt på stillingskategorier.
Antallet af offentligt ansatte politibetjente er i stedet opgjort på baggrund af data
fra Rigspolitiets opgørelse af antallet af statsligt ansatte polititjenestemænd. Ifølge
Rigspolitiet var der ca. 10.000 politibetjente i 2017. En opgørelse baseret på Rigs-
politiet er imidlertid ikke direkte sammenlignelig med den offentlige beskæftigelse
opgjort i Danmarks Statistiks nationalregnskab, som ligger til grund for Finansmini-
steriets tekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og
det beregningstekniske eksempel nedenfor er således behæftet med væsentlig
usikkerhed.
1 I forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at den offent-
lige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste
skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2018.
Side 3 af 4
Hvis det lægges til grund, at antallet af politibetjente skal udgøre en konstant andel
af den samlede offentlige beskæftigelse frem mod 2025, svarer det til, at antallet af
politibetjente udvikler sig proportionalt med den samlede offentlige beskæftigelse.
Under denne forudsætning giver Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018 beregningsteknisk anledning til et omtrent uændret antal politibetjen-
te fra 2017 til 2025, jf. tabel 1. Tilsvarende giver et forløb med en offentlig for-
brugsvækst svarende til det demografiske træk beregningsteknisk anledning til et
tilnærmelsesvist uændret antal politibetjente fra 2017 til 2025. Det skal understre-
ges, at det i praksis er op til de enkelte statslige, kommunale og regionale instituti-
oner at fastsætte antallet af ansatte i forskellige stillingskategorier inden for de
givne økonomiske rammer. Såfremt der prioriteres flere midler til justitsområdet,
vil dette afhængig af den konkrete udmøntning kunne give anledning til en stig-
ning i antallet af politibetjente. Fordelingen af den offentlige beskæftigelse på for-
skellige personalegrupper er således beregningstekniske og ikke en følge af politi-
ske beslutninger fra centralt hold. Tabellen kan derfor ikke tages som udtryk for
regeringens politik.
I tabel 1 er endvidere angivet den forventede udvikling i antallet af borgere i
Danmark ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Det bemærkes, at
udviklingen i antallet af borgere i Danmark ikke nødvendigvis afspejler udviklin-
gen i behovet for politibetjente, og det er ikke givet, at politibetjente vil udgøre en
fastholdt andel af den offentlige beskæftigelse.
Tabel 1
Antal beskæftigede i den offentlige forvaltning og service, antal politibetjente og antal borgere i Danmark,
2017-2025
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Ændring,
2017-25
1.000 beskæftigede
Grundforløb
Offentlig forvaltning og
service
818 819 820 818 816 814 814 812 809
Årlig ændring 1 1 -3 -1 -2 0 -2 -3 -9
Politibetjente 10 10 10 10 10 10 10 10 10
Årlig ændring 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Forløb med off. forbrugs-
vækst svarende til væk-
sten i det demografiske
træk
Offentlig forvaltning og
service
818 819 822 821 822 822 823 824 824
Årlig ændring 1 3 -1 1 0 1 1 1 6
Politibetjente 10 10 10 10 10 10 10 10 10
Årlig ændring 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1.000 personer
Borgere i Danmark 5.749 5.781 5.814 5.845 5.873 5.901 5.928 5.955 5.982
Side 4 af 4
Det bemærkes som tidligere nævnt, at eksemplet i tabel 1 ikke afspejler en konkret
politisk målsætning eller prioritering, men er udelukkende et beregningsteknisk
regneeksempel under de givne forudsætninger.
Ovenstående beregning af udviklingen i antallet af politibetjente skal således alene
ses som et beregningsteknisk eksempel, hvor antallet af politibetjente forudsættes
at udvikle sig proportionalt med den samlede offentlige beskæftigelse. Der er såle-
des ikke tale om en vurdering af virkningen af regeringens økonomiske politik på
antallet af offentligt ansatte politibetjente.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Årlig ændring 32 33 31 29 27 27 27 27 233
Anm.: 2017-tallet angiver det senest observerede årstal. Grundet afrunding stemmer år-til-år ændringen ikke
nødvendigvis overens med udviklingen i niveauet. Udviklingen i antallet af borgere i Danmark fra 2018 og
frem er baseret Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Antallet af offentligt beskæftigede personer er
opgjort inkl. orlov, der efter hovedrevisionen er det primære beskæftigelsesbegreb i nationalregnskabet. An-
tallet af offentligt ansatte politibetjente i 2017 er opgjort på baggrund af Rigspolitiets opgørelse.
Politibetjente omfatter personalegruppen polititjenestemænd. Opgørelsen omfatter politistuderende og
ekskluderer ansatte på Grønland og Færøerne. Udviklingen i antallet af politibetjente er beregnet under for-
udsætning om en proportional udvikling i antallet af beskæftigede i den offentlige forvaltning og service og
antallet af offentligt ansatte politibetjente. Det forudsættes således, at politibetjente udgør en fast andel af
den samlede offentlige beskæftigelse. I forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det
demografiske træk er det lagt til grund, at den offentlige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i
det demografiske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste skøn fra Økonomisk Redegørelse, august
2018.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 (august 2018), Rigspolitiet og egne
beregninger.