L 241 - svar på spm. 21 om den forventede årlige udvikling i antal lærere i den offentlige sektor frem mod 2025 med en offentlig forbrugsvækst, der svarer til det opdaterede grundforløb, og sammenholdt med udviklingen i antallet af børn, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (L 241 – Forslag til
finanslov for finansåret 2019) af 31. august 2018 stillet efter ønske
fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede årlige udvikling i antal lærere, der er beskæf-
tiget i den offentlige sektor frem mod 2025, således at ministeren i svaret bedes
forudsætte en offentlig forbrugsvækst svarende til det opdaterede grundforløb
samt at andelen af lærere ud af den samlede offentlige beskæftigelse holdes kon-
stant, og vil ministeren sammenholde den forventede udvikling i antal lærere med
udviklingen i antallet af børn i aldersgruppen 7-15 år?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (L 241) af 31. au-
gust 2018 og Finansudvalgets spørgsmål nr. 22 (L 241) af 31. august 2018 besvares sam-
let nedenfor.
Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3
pct. om året. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede investe-
ringer i danskernes tryghed og sikkerhed. Regeringen har ikke opstillet en særskilt
sigtelinje for udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og der skønnes ikke over
sammensætningen af offentligt ansatte på personalegrupper.
I Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018, forudsættes real-
væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i gennemsnit at udgøre ca.
0,4 pct. årligt fra 2017 til 2025. Det giver – med en antagelse om konstant løn-
sumskvote i årene frem mod 2025 – anledning til et beregningsteknisk fald i den
offentlige beskæftigelse på ca. 9.000 beskæftigede fra 2017 til 2025, jf. tabel 1. Det
bemærkes, at der er tale om en beregningsteknisk, illustrativ opgørelse, og den
afspejler således ikke politiske beslutninger om lønsumskvoten eller sammensæt-
ningen af det offentlige forbrug de kommende år. Hvis man tager udgangspunkt i
en anden sammensætning af det offentlige forbrug, kan den offentlige beskæfti-
gelse være stabil eller ligefrem stigende.
Det bemærkes, at der udover den gennemsnitlige realvækst på 0,4 pct. i det offent-
lige forbrug (ekskl. afskrivninger) frem mod 2025 er afsat en reserve til øvrige
Finansudvalget 2017-18
L 241 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
Side 2 af 4
prioriteringer. Hvis reserven udmøntes til tiltag, der ligger inden for det offentlige
forbrug, vil det kunne give anledning til en højere offentlig beskæftigelse.
I forhold til ovenstående tekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige
beskæftigelse, skal det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem
realvæksten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse.
Sammenhængen mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse
afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produce-
res i den offentlige sektor – og dermed af offentligt ansatte – og hvor stor en del,
der købes i form af varer og tjenesteydelser fra private leverandører – og dermed
produceres af privat ansatte. Derfor er antallet af offentligt ansatte ikke i sig selv
et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for
hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte frem-
for fx privat ansatte.
Væksten i det demografiske træk er beregnet til i gennemsnit 0,65 pct. årligt i
2019-25. Et forløb med en offentlig forbrugsvækst svarende til det demografiske
træk vil beregningsteknisk give anledning til en stigning i den offentlige beskæfti-
gelse på ca. 6.000 beskæftigede fra 2017 til 2025.1
Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter
og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som
et element i en langsigtet holdbarhedsberegning. Det demografiske træk tager
blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og
indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitik-
ken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere res-
sourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat.
Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre antallet af lærere som en andel af det
samlede antal ansatte i den offentlige forvaltning og service. Det skyldes, at der
ikke findes en sammenhængende statistik for den offentlige beskæftigelse med en
tilstrækkelig detaljeringsgrad. Danmarks Statistik offentliggør således ikke tal for
den offentlige beskæftigelse fordelt på stillingskategorier.
Antallet af offentligt ansatte lærere er i stedet opgjort på baggrund af data fra
Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), der dækker regionalt og
kommunalt ansatte. Ifølge KRL var der ca. 64.000 lærere ansat i regioner og
kommuner i 2017. En opgørelse baseret på KRL er imidlertid ikke direkte sam-
menlignelig med den offentlige beskæftigelse opgjort i Danmarks Statistiks natio-
nalregnskab, som ligger til grund for Finansministeriets tekniske forudsætninger om
udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og det beregningstekniske eksempel
nedenfor er således behæftet med væsentlig usikkerhed.
1 I forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at den offent-
lige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste
skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2018.
Side 3 af 4
Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at antallet af lærere skal udgøre en
konstant andel af den samlede offentlige beskæftigelse frem mod 2025, svarer det
til, at antallet af lærere udvikler sig proportionalt med den samlede offentlige be-
skæftigelse. Under denne forudsætning giver Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2022, august 2018 beregningsteknisk anledning til et fald på ca. 1.000 læ-
rere fra 2017 til 2025, jf. tabel 1. Tilsvarende giver et forløb med en offentlig for-
brugsvækst svarende til det demografiske træk beregningsteknisk anledning til et
tilnærmelsesvist uændret antal lærere fra 2017 til 2025. Det skal understreges, at
det i praksis er op til de enkelte statslige, kommunale og regionale institutioner at
fastsætte antallet af ansatte i forskellige stillingskategorier inden for de givne øko-
nomiske rammer. Såfremt der prioriteres flere midler til folkeskoleområdet, vil
dette afhængig af den konkrete udmøntning kunne give anledning til en stigning i
antallet af lærere. Fordelingen af den offentlige beskæftigelse på forskellige perso-
nalegrupper er således beregningstekniske og ikke en følge af politiske beslutnin-
ger fra centralt hold. Tabellen kan derfor ikke tages som udtryk for regeringens
politik.
I tabel 1 er endvidere angivet den forventede udvikling i antallet af børn i alders-
gruppen 7-15 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Det be-
mærkes, at udviklingen i antallet af børn ikke nødvendigvis afspejler udviklingen i
behovet for lærere, og det er ikke givet, at lærere vil udgøre en fastholdt andel af
den offentlige beskæftigelse.
Tabel 1
Antal beskæftigede i den offentlige forvaltning og service, antal offenligt ansatte lærere og antal børn i
aldersgruppen 0-6 år, 2017-2025
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Ændring,
2017-25
1.000 beskæftigede
Grundforløb
Offentlig forvaltning og ser-
vice
818 819 820 818 816 814 814 812 809
Årlig ændring 1 1 -3 -1 -2 0 -2 -3 -9
Lærere 64 64 64 64 64 64 64 63 63
Årlig ændring 0 0 0 0 0 0 0 0 -1
Forløb med off. forbrugs-
vækst svarende til væksten
i det demografiske træk
Offentlig forvaltning og ser-
vice
818 819 822 821 822 822 823 824 824
Årlig ændring 1 3 -1 1 0 1 1 1 6
Lærere 64 64 64 64 64 64 64 64 64
Årlig ændring 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1.000 personer
Børn i aldersgruppen 0-6 år 604 604 602 597 589 582 575 571 566
Årlig ændring 1 -3 -5 -8 -7 -7 -4 -5 -38
Side 4 af 4
Det bemærkes som tidligere nævnt, at eksemplet i tabel 1 ikke afspejler en konkret
politisk målsætning eller prioritering, men er udelukkende et beregningsteknisk
regneeksempel under de givne forudsætninger.
Ovenstående beregning af udviklingen i antallet af lærere skal således alene ses
som et beregningsteknisk eksempel, hvor antallet af lærere forudsættes at udvikle
sig proportionalt med den samlede offentlige beskæftigelse. Der er således ikke
tale om en vurdering af virkningen af regeringens økonomiske politik på antallet
af offentligt ansatte lærere.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Anm.: 2017-tallet angiver det senest observerede årstal. Grundet afrunding stemmer år-til-år ændringen ikke
nødvendigvis overens med udviklingen i niveauet. Udviklingen i antallet af børn fra 2018 og frem er baseret
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Antallet af offentligt beskæftigede personer er opgjort inkl.
orlov, der efter hovedrevisionen er det primære beskæftigelsesbegreb i nationalregnskabet. Antallet af offent-
ligt ansatte lærere i 2017 er opgjort på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).
Lærere omfatter stillingskategorierne børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv.
under ovenskomsområdet lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning. Antallet af ansatte omfatter
tjenestemænd, overenskomstansatte og fleksjob, men er eksklusiv ekstraordinært ansatte og elever. Udviklin-
gen i antallet af lærere er beregnet under forudsætning om en proportional udvikling i antallet af beskæftige-
de i den offentlige forvaltning og service og antallet af offentligt ansatte lærere. Det forudsættes således, at
lærere udgør en fast andel af den samlede offentlige beskæftigelse. I forløbet med en offentlig forbrugsvækst
svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at den offentlige forbrugsvækst fra 2019 til
2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste skøn fra Økono-
misk Redegørelse, august 2018.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 (august 2018), Kommunernes og
Regionernes Løndatakontor og egne beregninger.