L 241 - svar på spm. 15 om den forventede årlige udvikling i antal SOSU-assistenter i den offentlige sektor frem mod 2015 sammenholdt med antallet af ældre og baseret på en offentlig forbrugsvækst, som svarer til det opdaterede grundforløb, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (L 241 – Forslag til
finanslov for finansåret 2019) af 31. august 2018 stillet efter ønske
fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede årlige udvikling i antal SOSU-assistenter, der
er beskæftiget i den offentlige sektor frem mod 2025, således at ministeren i svaret
bedes forudsætte en offentlig forbrugsvækst svarende til det opdaterede grundfor-
løb samt at andelen af SOSU-assistenter ud af den samlede offentlige beskæftigel-
se holdes konstant, og vil ministeren sammenholde den forventede udvikling i
antal SOSU-assistenter med udviklingen i antallet af ældre på hhv. mere end 70,
80 og 90 år?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (L 241) af 31. au-
gust 2018 og Finansudvalgets spørgsmål nr. 16 (L 241) af 31. august 2018 besvares sam-
let nedenfor.
Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3
pct. om året. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede investe-
ringer i danskernes tryghed og sikkerhed. Regeringen har ikke opstillet en særskilt
sigtelinje for udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og der skønnes ikke over
sammensætningen af offentligt ansatte på personalegrupper.
I Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018, forudsættes real-
væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i gennemsnit at udgøre ca.
0,4 pct. årligt fra 2017 til 2025. Det giver – med en antagelse om konstant løn-
sumskvote i årene frem mod 2025 – anledning til et beregningsteknisk fald i den
offentlige beskæftigelse på ca. 9.000 beskæftigede fra 2017 til 2025, jf. tabel 1. Det
bemærkes, at der er tale om en beregningsteknisk, illustrativ opgørelse, og den
afspejler således ikke politiske beslutninger om lønsumskvoten eller sammensæt-
ningen af det offentlige forbrug de kommende år. Hvis man tager udgangspunkt i
en anden sammensætning af det offentlige forbrug, kan den offentlige beskæfti-
gelse være stabil eller ligefrem stigende.
Det bemærkes, at der udover den gennemsnitlige realvækst på 0,4 pct. i det offent-
lige forbrug (ekskl. afskrivninger) frem mod 2025 er afsat en reserve til øvrige
Finansudvalget 2017-18
L 241 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Side 2 af 4
prioriteringer. Hvis reserven udmøntes til tiltag, der ligger inden for det offentlige
forbrug, vil det kunne give anledning til en højere offentlig beskæftigelse.
I forhold til ovenstående tekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige
beskæftigelse, skal det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem
realvæksten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse.
Sammenhængen mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse
afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produce-
res i den offentlige sektor – og dermed af offentligt ansatte – og hvor stor en del,
der købes i form af varer og tjenesteydelser fra private leverandører – og dermed
produceres af privat ansatte. Derfor er antallet af offentligt ansatte ikke i sig selv
et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for
hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte frem-
for fx privat ansatte.
Væksten i det demografiske træk er beregnet til i gennemsnit 0,65 pct. årligt i
2019-25. Et forløb med en offentlig forbrugsvækst svarende til det demografiske
træk vil beregningsteknisk give anledning til en stigning i den offentlige beskæfti-
gelse på ca. 6.000 beskæftigede fra 2017 til 2025.1
Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter
og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som
et element i en langsigtet holdbarhedsberegning. Det demografiske træk tager
blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og
indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitik-
ken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere res-
sourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat.
Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre antallet af SOSU-assistenter som en
andel af det samlede antal ansatte i den offentlige forvaltning og service. Det skyl-
des, at der ikke findes en sammenhængende statistik for den offentlige beskæfti-
gelse med en tilstrækkelig detaljeringsgrad. Danmarks Statistik offentliggør således
ikke tal for den offentlige beskæftigelse fordelt på stillingskategorier.
Antallet af offentligt ansatte SOSU-assistenter er i stedet opgjort på baggrund af
data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), der dækker regio-
nalt og kommunalt ansatte. Ifølge KRL var der ca. 45.000 SOSU-assistenter ansat
i regioner og kommuner i 2017.2
En opgørelse baseret på KRL er imidlertid ikke
direkte sammenlignelig med den offentlige beskæftigelse opgjort i Danmarks Sta-
tistiks nationalregnskab, som ligger til grund for Finansministeriets tekniske forud-
1 I forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at den offent-
lige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste
skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2018.
2 Det bemærkes, at Finansministeriet ved tidligere opgørelser af antallet af SOSU-assistenter har afgrænset
personalegruppen til stillingskategorien social- og sundhedsassistenter, mens opgørelsen i tabel 1 er baseret på en bredere
afgrænsning indeholdende flere stillingskategorier. På baggrund af den bredere afgrænsning er det opgjorte antal ansatte
SOSU-assistenter knap 6.000 højere i 2017 sammenlignet med tidligere opgørelser.
Side 3 af 4
sætninger om udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og det beregningstekniske
eksempel nedenfor er således behæftet med væsentlig usikkerhed.
Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at antallet af SOSU-assistenter skal
udgøre en konstant andel af den samlede offentlige beskæftigelse frem mod 2025,
svarer det til, at antallet af SOSU-assistenter udvikler sig proportionalt med den
samlede offentlige beskæftigelse. Under denne forudsætning giver Opdateret 2025-
forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018 beregningsteknisk anledning til et
omtrent uændret antal SOSU-assistenter fra 2017 til 2025, jf. tabel 1. Tilsvarende
giver et forløb med en offentlig forbrugsvækst svarende til det demografiske træk
beregningsteknisk anledning til et tilnærmelsesvist uændret antal SOSU-assistenter
fra 2017 til 2025. Det skal understreges, at det i praksis er op til de enkelte statsli-
ge, kommunale og regionale institutioner at fastsætte antallet af ansatte i forskelli-
ge stillingskategorier inden for de givne økonomiske rammer. Såfremt der priori-
teres flere midler til SOSU-området, vil dette afhængig af den konkrete udmønt-
ning kunne give anledning til en stigning i antallet af SOSU-assistenter. Fordelin-
gen af den offentlige beskæftigelse på forskellige personalegrupper er således be-
regningstekniske og ikke en følge af politiske beslutninger fra centralt hold. Tabel-
len kan derfor ikke tages som udtryk for regeringens politik.
I tabel 1 er endvidere angivet den forventede udvikling i antallet af ældre over 70
år, 80 år og 90 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Det be-
mærkes, at udviklingen i antallet af ældre ikke nødvendigvis afspejler udviklingen i
behovet for plejepersonale indenfor ældreplejen, herunder fordi det stigende antal
ældre bl.a. afspejler bedre helbred og længere levetid, som samtidig må forventes
at dæmpe andelen af ældre med plejebehov. Endvidere er SOSU-assistenter ikke
den eneste personalegruppe, der arbejder i ældreplejen, og det er ikke givet, at
SOSU-assistenter vil udgøre en fastholdt andel af den offentlige beskæftigelse.
Tabel 1
Antal beskæftigede i den offentlige forvaltning og service, antal offenligt ansatte SOSU-assistenter og antal
ældre over 70, 80 og 90 år, 2017-2025
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Ændring,
2017-25
1.000 beskæftigede
Grundforløb
Offentlig forvaltning og ser-
vice
818 819 820 818 816 814 814 812 809
Årlig ændring 1 1 -3 -1 -2 0 -2 -3 -9
SOSU-assistenter 45 45 45 44 44 44 44 44 44
Årlig ændring 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Forløb med off. forbrugs-
vækst svarende til væksten
i det demografiske træk
Offentlig forvaltning og ser-
vice
818 819 822 821 822 822 823 824 824
Årlig ændring 1 3 -1 1 0 1 1 1 6
SOSU-assistenter 45 45 45 45 45 45 45 45 45
Side 4 af 4
Det bemærkes som tidligere nævnt, at eksemplet i tabel 1 ikke afspejler en konkret
politisk målsætning eller prioritering, men er udelukkende et beregningsteknisk
regneeksempel under de givne forudsætninger.
Ovenstående beregning af udviklingen i antallet af SOSU-assistenter skal således
alene ses som et beregningsteknisk eksempel, hvor antallet af SOSU-assistenter
forudsættes at udvikle sig proportionalt med den samlede offentlige beskæftigelse.
Der er således ikke tale om en vurdering af virkningen af regeringens økonomiske
politik på antallet af offentligt ansatte SOSU-assistenter.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Årlig ændring 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1.000 personer
Ældre over 70 år 691 723 752 776 796 816 834 851 869
Årlig ændring 32 29 24 20 20 17 18 18 178
Ældre over 80 år 218 223 230 238 245 255 264 278 294
Årlig ændring 5 7 8 8 9 10 14 16 76
Ældre over 90 år 34 35 35 36 36 36 37 38 38
Årlig ændring 0 0 0 0 0 1 1 1 4
Anm.: 2017-tallet angiver det senest observerede årstal. Grundet afrunding stemmer år-til-år ændringen ikke
nødvendigvis overens med udviklingen i niveauet. Udviklingen i antallet af ældre fra 2018 og frem er baseret
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Antallet af offentligt beskæftigede personer er opgjort inkl.
orlov, der efter hovedrevisionen er det primære beskæftigelsesbegreb i nationalregnskabet. Antallet af offent-
ligt ansatte SOSU-assistenter i 2017 er opgjort på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakon-
tor (KRL). SOSU-assistenter omfatter stillingskategorier under overenskomstområderne social- og
sundhedspersonale, KL og social- og sundhedspersonale, Regioner. Udover stillingskategorien social- og
sundhedsassistenter omfatter opgørelsen sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejehjemsassistenter, 1.
assistenter, assistenter aften/nat, plejere samt plejere og sosu-assistenter trin 26-30. Det skyldes, at
uddannelsen til SOSU-assistent har afløst en række uddannelser på sundhedsområdet, herunder
beskæftigelsesvejledere, der arbejder med at aktivere syge og ældre. Disse grupper bliver med tiden udfaset
og erstattet af personale, der er uddannet som SOSU-assistenter. På baggrund af den bredere afgrænsning er
det opgjorte antal ansatte SOSU-assistenter ca. 6.000 højere i 2017 sammenlignet med tidligere opgørelser.
Antallet af ansatte omfatter tjenestemænd, overenskomstansatte og fleksjob , men er eksklusiv ekstraordi-
nært ansatte og elever. Udviklingen i antallet af SOSU-assistenter er beregnet under forudsætning om en
proportional udvikling i antallet af beskæftigede i den offentlige forvaltning og service og antallet af offentligt
ansatte SOSU-assistenter. Det forudsættes således, at SOSU-assistenter udgør en fast andel af den samlede
offentlige beskæftigelse. I forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske
træk er det lagt til grund, at den offentlige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i det demografi-
ske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2018.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 (august 2018), Kommunernes og
Regionernes Løndatakontor og egne beregninger.