Orientering fra udviklingsministeren om Danida Business Finance projekt på Sri Lanka
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Bilag 307)
Aktører:
Korrektion Brev til Folketingets Udenrigsudvalg
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/bilag/307/1947004.pdf
Folketingets Udenrigsudvalg Formand Ane Halsboe-Jørgensen (S) Sag/ID Nr. Enhed Dato 2015-31426 VBE 3. oktober 2018 Orientering om Danida Business Finance projekt på Sri Lanka Udenrigsudvalget orienteres hermed om et havneprojekt i Sri Lanka, hvor Danida Business Finance har bidraget til lånefinansiering og MT Højgaard har været leverandør. Havneanlægget stod færdigt i 2012, men er i dag ikke i brug på grund af tilsanding. Samtidigt truer erosion dele af kystlinjen nord for havnen. Projektet blev godkendt i 2002 med det formål at bidrage til økonomisk vækst og udvikling i et område, der var delvist isoleret pga. borgerkrigen. Efter tsunamien i 2004 bidrog bevillingen også til genopbygning i lokalområdet. Den samlede bevilling er på 161 mio. kr., som udgør et gaveelement, rentestøtte og teknisk assistance. Ydelserne på lånet forløber planmæssigt og lånet forventes endeligt tilbagebetalt i 2020. I løbet af byggefasen blev det klart, at tilsandingen af havnen og erosionen af kysten var større end beregnet i de forberedende studier, som de srilankanske myndigheder havde ansvar for. Udenrigsministeriet har derfor fulgt projektet tæt og godkendt udbedringer i byggefasen. I 2016-17 finansierede Danmark et studie af Dansk Hydraulisk Institut (DHI), som anvendte metoder, der ikke var kendte, da havneanlægget blev projekteret. DHI konkluderede, at man for at standse erosion af kystlinjen nord for havnen enten skulle afmontere dele af havneanlægget eller accepterer høje årlige udgifter til fjernelse af sand. Den srilankanske regering har nu besluttet, at havnen skal udgraves og kystlinjen reetableres. Dette projekt beløber sig til ca. 100 mio. kr. Den srilankanske regering har anmodet om dansk støtte til finansiering af det nye projekt. Selvom Danida Business Finance ikke er ansvarlig for Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2017-18 (Omtryk - 03-10-2018 - (fejl i tal)) URU Alm.del Bilag 307 Offentligt 2 projektets nuværende udfordringer, er der nu godkendt en allokering af den resterende bevilling (46 mio. kr.) til finansiering af en delvis gældseftergivelse til støtte for de srilankanske myndigheders valg af løsningmodel. Det er vurderingen af dette vil skabe tilstrækkeligt økonomisk råderum til, at det nye projekt kan finansieres. Udover at tage ansvar for udbedring af havn og kyst, har regeringen i Sri Lanka afsat midler på statsbudgettet til den løbende udgravning af havnen. Udenrigsudvalget orienteres, fordi projektet, på trods af de bedste intentioner, har haft store udfordringer. Der er tale om en helt særlig situation, der har krævet en utraditionel brug af Danida Business Finance, hvor gavebistand anvendes til delvis gældseftergivelse af et eksisterende DBF-lån. Det er forventningen, at den srilankanske regerings planer for havnen og villighed til at finansierer de årlige vedligeholdelsesudgifter vil gøre havnen funktionsdygtig igen og standse erosionen af den nordlige kyststrækning. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs Udviklingsminister
Følgebrev til Folketingets Udenrigsudvalg
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/bilag/307/1947003.pdf
Folketingets Udenrigsudvalg Formand Ane Halsboe-Jørgensen (S) Sag/ID Nr. Enhed Dato 2015-31426 VBE 3. oktober 2018 Korrektion af orientering om Danida Business Finance projekt på Sri Lanka 01.10.2018. Det har været nødvendigt at rette orienteringsskrivelsen af 01.10.2018 som følge af en fejl i tallet for bevillingen. Det korrekte tal er 161 mio. kr. og ikke 344 mio. kr. som nævnt i orienteringen. Tallet på de 344 mio. kr. vedrører kontraktsummen. Dertil kommer, at lånet forventes tilbagebetalt i 2020 og ikke i 2023. Jeg vedlægger en korrigeret version af orienteringen til folketingets Udenrigsudvalg. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs Udviklingsminister Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2017-18 (Omtryk - 03-10-2018 - (fejl i tal)) URU Alm.del Bilag 307 Offentligt