Notat fra Det Kongelige Teater, Et Kongeligt Teater for hele Danmark til orientering

Tilhører sager:

Aktører:


Et Kongeligt Teater for hele Danmark - notat fra Det Kongelige Teater

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/250/1944862.pdf

Side 1 af 3
Et Kongeligt Teater for hele Danmark
Det Kongelige Teater er og skal være nationalscenen for alle danskere:
nationens festplads, det nationale hjem for scenekunst og musik. Det
er af afgørende betydning for vores relevans i fremtiden, at de fleste
danskere kan se sig selv i os. Derfor påhviler der os også en særlig
forpligtelse til kontinuerligt at være opmærksomme på, at vi ikke blot
er et teater man kan opleve i København, men et teater man kan opleve
i hele Danmark. Det er en integreret del af vores strategi og planlæg-
ning.
Samarbejde med teaterforeninger og andre teatre
Hvert år samarbejder vi med teaterforeninger og teatre i hele landet
omkring turneer med såvel små som store forestillinger. I de senere år
har ikke mindre end 60.000 tilskuere hvert år set Det Kongelige Tea-
ters forestillinger og aktiviteter i mere end 40 byer landet over.
Store opsætninger vest for Storebælt
I 2017 tog vi et stort skridt frem i vores nærvær vest for Storebælt
med friluftsforestillingen ”Røde Orm”, der blev opført ved Moesgaard i
Århus. Den blev set af ikke mindre end 93.330 mennesker. I årene der
kommer opfører en stor friluftsforestilling i Århus hvert andet år. Da
vi samtidig har forøget frekvensen i Dyrehaven, vil udbuddet uden for
vores scener i København således blive fordoblet fremadrettet.
Tilgængelighed
Men arbejdet med at være et nationalt og internationalt fyrtårn for
udviklingen af scenekunst udspringer naturligvis til daglig i vores
tre teaterhuse. Og de befinder sig i København. Derfor er det vigtigt,
at vores arbejde med at være et teater for hele Danmark ikke kun hand-
ler om at turnere ude i landet. Det skal være en del af al vores tænk-
ning, at vores forestillinger i København skal være tilgængelige, når
borgere fra hele Danmark besøger hovedstaden. Det kan fx være ved at
se på spilletidspunkter, på markedsføring, på bedre muligheder for at
planlægge og booke, ved samarbejder med rejsearrangører mv. Vi skal
Dato 12.09.2018
Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 250
Offentligt
Side 2 af 3
Dato 12.09.2018
også sikre at vores huse altid fremstår tilgængelige og inviterende,
med bag om scenen aktiviteter og indbydende restauranter og cafeer.
Biograftransmissioner
Vi har de seneste år udviklet vores biograftransmissioner af hele fo-
restillinger, og nåede sidst op på 50 deltagende biografer fordelt
over hele landet. Ved Balletfestivalen i 2018 kunne vores store klas-
siske balletter ses på DR K og sideløbende streames af alle.
Digitale kanaler
Vi ser os selv som et teater, der tager ansvar for at formidle kunsten
til alle danskere. Der hvor de bor. Vi er i dag en af de mest besøgte
digitale oplevelsesdestinationer, men vi skal fortsat videreudvikle
vores digitale formater og kanaler til formidling af kunst, både for
børn, unge og voksne. Med sådanne redskaber til læring kan vi under-
støtte og inspirere lokale kulturinstitutioners arbejde, ligesom vores
samarbejde med skoler rundt i hele Danmark får ekstra pondus og ef-
fekt. Vi skal udvikle redskaber med brugeren i centrum, så vi er rele-
vante for alle danskere, som interesserer sig for scenekunst og musik,
på den platform som de bruger i dag – og i morgen.
Co-produktioner
Det Kongelige Teater skal ikke udkonkurrere andre aktører i landet.
Det Kongelige Teater har noget helt særligt at byde på. Vi vil være et
åbent teater som samarbejder med kunstneriske miljøer over hele lan-
det. Danmark blomstrer af lokalt forankret kunst på mange niveauer og
vi samarbejder med lokale balletskoler og teaterforeninger ligesom vi
fx sammen med Aarhus Teater skaber en stor co-produktion af den danske
klassiker ”Kongens Fald”. Sådanne samarbejder skal vi udvikle flere af
og nå endnu længere ud i landet med.
Hver fjerde dag forestilling uden for København
Når vi tæller alle vores aktiviteter uden for København sammen – tur-
néforestillinger, firluftsforestillinger, bio-transmissioner og work-
shops – så er vi ude i landet hver 4. dag. Året rundt. I de næste år
arbejder vi på at øge vores udbud, så vores antal tilskuere i provin-
sen stiger fra 60.000 til mere end 100.000 om året i gennemsnit – lige
så meget som hver af vores kunstarter har i København.
Opbakningen til Det Kongelige Teater hos danskerne
Alle disse initiativer har ført til en betydelig fremgang i opbaknin-
gen til Det Kongelige Teater hos borgere i hele Danmark, hvilket tyde-
ligt fremgår af vores løbende brugerundersøgelser, hvor andelen af
Side 3 af 3
Dato 12.09.2018
danskere, ”der mener at det er vigtigt for Danmark at der er en natio-
nal scene, der kan sikre dansk kulturarv”, er forøget med 13% det se-
neste år.
Tallene er her i detaljer: ”Det er vigtigt for Danmark at have en na-
tionalscene, som kan varetage den danske kulturarv”: Danskerne som
helhed svarer 69 % ja til det udsagn. Blandt Det Kongelige Teaters
kunder er det 94 %, der svarer ja. Til udsagnet at Det Kongelige Tea-
ter ikke alene skaber værdi for den enkelte forbruger, men for hele
samfundet svarer 55 % af danskerne som helhed ja, mens det er 90 % af
vores kunder, der mener det. Til udsagnet at Det Kongelige Teater ska-
ber sammenhængskraft, fællesskab og national identitet svarer 49 % af
danskerne som helhed ja, mens 84 % af vores kunder siger ja til det.
Tal fra Det Kongelige Teater
• Antal forestillinger og arrangementer på et år (2017): 1.641
• Antal publikummer i teatret (2017): 806.465
• Antal børn og unge i teatret (2017): 87.000 solgte billetter +
26.000 besøgende til workshops og øvrige aktiviteter med gratis ad-
gang. I alt 113.000 børn og unge i teatret i 2017.
• Antal turnéforestillinger ude i landet (2017): 88 opførelser med
ca. 39.000 tilskuere
• Antal byer vi besøgte i 2017: 41 (fordelt i hele landet)
• Antal publikummer til Sommerballet og Opera i det fri (2017):
16.900
• Antal besøgende til Røde Orm på Moesgaard, Aarhus (2017): 93.330
• Antal skoleaktiviteter rundt i landet (2017): 38
• Antal turnéforestillinger, udendørs- og skoleaktiviteter (2017,
samlet): 157
• Antal unikke besøgene på vores hjemmeside i 2017: 1,5 mio.
• Antal følgere på de sociale medier i 2017: 90.000 følgere og 7 mio.
videovisninger. En af de mest fulgte digitale oplevelsesdestinatio-
ner i DK.


Brev til Folketingets Kulturudvalg med orientering om notatet Et Kongeligt Teater for hele Danmark

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/250/1944861.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 18/03481-7
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
lov@ft.dk
Den 1. oktober 2018
Til Kulturudvalgets orientering fremsendes hermed notat fra Det Kongelige Teater, Et
Kongeligt Teater for hele Danmark til orientering.
Notatet er at betragte som en almindelig del af udvalgsarbejdet.
Mette Bock
Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 250
Offentligt