L 214 - svar på spm. 29 om det akkumulerede demografiske træk eksklusive afskrivninger i hvert år fra og med 2019 til 2025, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (L 241 - § 7.
Finansministeriet) af 6. september 2018 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse det akkumulerede demografiske træk ekskl.
afskrivninger i hvert år fra og med 2019 til 2025 i mia. kr.? Der ønskes både en
opgørelse med og uden forsvaret.
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de senest
kendte gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med en korrektion for delvis
sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger
af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområ-
der eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret
finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige
produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i
den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan
der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og
fx lavere skat.
Herudover er det vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et
betydeligt beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjer-
del af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af mid-
lerne til offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil kunne
tilføres ekstra ressourcer. Reduktionen af udgifterne forbundet med asyl og inte-
Finansudvalget 2017-18
L 241 endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Side 2 af 2
gration i de senere år har således alt andet lige muliggjort prioritering af andre
udgiftsområder inden for den samlede udgiftsramme.
Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at frigø-
re midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug.
Eksempelvis frigøres effektiviseringsgevinsterne fra de nye sygehusbyggerier fra
2017 og frem, jf. økonomiaftalerne for 2017, 2018 og 2019 med Danske Regioner, og det
er aftalt med regionerne, at de frigjorte midler anvendes til ny sygehusaktivitet.
Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget of-
fentligt forbrug.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-
kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-
ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning
i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne
til forsvar, politi, administration mv.
Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed
eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder eller
bedre helbred).
Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i individuelt og kollektivt offentligt
forbrug, hvor det individuelle forbrug dækker over sundhed, undervisning og so-
cial beskyttelse. Størstedelen af disse udgifter kan individualiseres på alder, køn og
herkomst. Det kollektive offentlige forbrug omfatter forsvar, politi, centraladmini-
stration mv. og fordeles ligeligt blandt alle borgere. Væksten i det demografiske
træk med og uden forsvarsudgifter fremgår af tabel 1.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Tabel 1
Beregnet vækst i det demografiske træk, 2019-2025
Mia. kr. (2019-priser) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Samlet vækst i det demografiske træk 3½ 6½ 9½ 13 16 19½ 23½
Vækst i det demografiske træk ekskl. forsvar 3 6 9½ 12½ 15½ 19 22½
Anm.: Tabellen angiver den akkumulerede beregnede vækst i det demografiske træk fra 2018-niveauet. Væksten er
afrundet til nærmeste halve milliard.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.