B 89 - svar på MFU spm. 7 om at opstille en tabel der viser de provenumæssige konsekvenser ved at øge tobaksafgiften m.v., fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 89 - Forslag til Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgiften på
tobak.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 3. september 2018. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lotte Rod (RV).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
28. september 2018
J.nr. 2018 - 1795
Skatteudvalget 2017-18
B 89 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren opstille en tabel, der viser følgende:
1) De provenumæssige konsekvenser ved at øge tobaksafgiften, så købsprisen for en gen-
nemsnitlig pakke cigaretter vil blive henholdsvis 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85 og 90
kr.?
2) De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med en forhøjelse af to-
baksafgiften for hver af de nævnte prisniveauer (inklusive helbredseffekter, arbejdsud-
budseffekter m.v.)?
3) En samlet omkostning for hver af de nævnte prisniveauer, som medtager både prove-
numæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser?
Svar
De forventede varige provenumæssige konsekvenser samt skøn for de samlede samfunds-
økonomiske konsekvenser ved at forhøje tobaksafgifterne svarende til de nævnte gen-
nemsnitspriser fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Forventede konsekvenser ved diverse afgiftsforhøjelser på cigaretter og røgtobak
Gennemsnits-
pris
Varigt merprovenu (2019-niveau)
Samfunds-
økonomi
samlet
Umiddelbart Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og
adfærd
Kr. pr. 20 stk. Mio. kr.
90 11.090 10.670 -4.780 -5.550
85 9.980 9.610 -3.430 -4.470
80 8.870 8.540 -2.280 -3.520
75 7.770 7.480 -1.310 -2.670
70 6.660 6.410 -550 -1.950
65 5.560 5.350 30 -1.340
60 4.450 4.280 410 -840
55 3.340 3.220 590 -460
50 2.240 2.150 590 -200
45 1.130 1.090 390 -50
Anm.: Det er forudsat, at afgiften på røgtobak forhøjes tilsvarende, og at afgiftsforhøjelserne træder i kraft 1. januar 2019.
Der forudsættes ingen vækst i grundlaget frem til 2025.Det er beregningsteknisk forudsat, at afgiften indekseres efter 2025.
Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Arbejdsudbudseffekten forudsættes at udgøre -7 pct. af det umiddelbare merpro-
venu efter tilbageløb
Kilde: Skatteministeriet.
En forhøjelse af tobaksafgifterne der medfører, at tobaksprisen overstiger 65 kr. skønnes
at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd.
Det er vanskeligt at forudsige, hvad der sker med tobaksforbruget og tobaksmarkedet ge-
nerelt ved meget store afgiftsændringer. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet
med at skønne over effekterne af afgiftsforhøjelser på cigaretter og tobak særligt ved me-
Side 3 af 3
get store afgiftsændringer. Det er således muligt, at der vil opstå større uforudsete ændrin-
ger, som fx såkaldte ketchup-effekter i grænsehandlen, når nye handelsmønstre fx i form
af et illegalt marked etableres.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Skønnet over de samfundsøkonomiske konsekvenser angiver de samlede samfundsøko-
nomiske omkostninger ved de nævnte forhøjelser. Således tager skønnet både højde for
statens mer- eller mindreprovenu, tabet for borgerne og et skøn for de sparede helbreds-
omkostninger. Det vil sige, at svaret på spørgsmålets punkt 2 og 3 er det samme.
En forhøjelse af tobaksafgifterne vil medføre et umiddelbart merprovenu for staten, som
dog modsvares af et tilsvarende tab for borgerne, og som dermed ikke umiddelbart inde-
bærer et tab eller en gevinst i et samlet samfundsøkonomisk perspektiv. Imidlertid vil
borgerne opnå et yderligere tab ved afgiftsforhøjelsen, idet de kan købe mindre tobak end
før afgiftsforhøjelsen. De har ligeledes højere omkostninger og øget besvær ved at hente
(mere) tobak i udlandet. Afgiftsforhøjelsen vil dog også medføre sparede helbredsom-
kostninger som følge af et lavere samlet tobaksforbrug.1
Skønnet over de samfundsøkonomiske konsekvenser er ligesom provenuskønnet behæf-
tet med betydelig usikkerhed særligt ved meget store afgiftsændringer. Der fremgår yderli-
gere beskrivelser af antagelserne bag de samfundsøkonomisk beregninger i Skatteøkono-
misk Redegørelse 2018. Det fremgår heraf, at der skønnes at være en begrænset samfunds-
økonomisk gevinst ved en mindre forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak, men
givet den usikkerhed som knytter sig til beregningerne af forvridnings- og helbredsom-
kostninger, vurderes de aktuelle afgiftssatser dog at være nogenlunde balancerede i for-
hold til det, der er samfundsøkonomisk optimalt. Det betyder, at forhøjelser, som ligger
væsentligt herudover, skønnes at indebære et samfundsøkonomisk tab.
Den samfundsøkonomiske beregning tager udgangspunkt i, at der sker en modgående
nedsættelse eller forhøjelse af en skat eller en anden afgift med samme fordelingsprofil.
De samlede konsekvenser vil dog i sidste ende også afhænge af, hvorledes et eventuelt
mer- eller mindreprovenu anvendes eller finansieres.
1 De sparede omkostninger som følge af et lavere forbrug er vanskelige at kvantificere, men Skatteministeriet har i en år-
række antaget en helbredsomkostning på ca. 2 kr. pr. cigaret, jf. SAU B 89 – svar på spørgsmål 3.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 89 - Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgifter på tobak.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 31. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Marlene Borst Hansen (RV).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
26. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
Skatteudvalget 2017-18
B 89 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Skatteudvalget 2017-18
B 89 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe, hvilket fagligt belæg der ligger til grund for svaret på spørgsmål 2,
hvor ministeren skriver følgende: ”Forhøjelserne skønnes samlet at være forbundet med
et samfundsøkonomisk tab, idet de positive helbredseffekter ved et lavere forbrug skøn-
nes at være mindre end de skønnede omkostninger. ” Hvad anslår Skatteministeriet f.eks.,
at de samfundsøkonomiske gevinster som følge af positive helbredseffekter er ved, at pri-
sen for en gennemsnitlig pakke cigaretter forøges til 90 kr.?
Svar
Skatteministeriet har netop offentliggjort Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, der belyser for-
skellige emner inden for skatte- og afgiftsområdet, herunder bl.a. grænsehandel og afgifter
på nydelsesmidler.
I Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 er der redegjort nærmere for de samfundsøkonomiske
effekter ved en afgiftsændring, som kan opdeles på følgende elementer:
- Forbrugsforvridning.
- Grænsehandelsforvridning.
- Eksterne omkostninger (eksternaliteter).
Såfremt de skønnede øgede forvridningsomkostninger (forbrugs- og grænsehandelsfor-
vridning) ved en afgiftsforhøjelse overstiger de skønnede mindskede eksterne omkostnin-
ger (eksternaliteter), skønnes afgiftsændringen samlet set at medføre et samfundsøkono-
misk tab. Et samfundsøkonomisk tab vil således kunne tolkes som den negative virkning,
det konkrete tiltag i sidste ende har på den samlede samfundsøkonomiske velfærd.
De samfundsøkonomiske virkninger af en afgiftsændring er således ikke identiske med de
provenumæssige virkninger for staten, men omfatter også de afledte virkninger for bor-
gerne.
Ved en afgiftsforhøjelse svarende til en gennemsnitspris på 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter
kan disse effekter med betydelig usikkerhed samlet set skønnes at udgøre et samfunds-
økonomisk tab på ca. 5,5 mia. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Skønnede samfundsøkonomiske effekter ved en afgiftsforhøjelse svarende til en gennem-
snitspris på 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter
Mia. kr.
Samfundsøkonomisk effekt i alt -5,5
- heraf helbred 7,9
- heraf forbrugsforvridning -7,2
- heraf grænsehandelsforvridning -6,2
Kilde: Skatteministeriet.
Side 3 af 3
En forhøjelse af cigaretafgifterne vil indebære et umiddelbart merprovenu for staten (inkl.
virkning af tilbageløb og arbejdsudbud), som dog umiddelbart modsvares af et tab for
borgeren, og som dermed ikke umiddelbart indebærer et tab eller en gevinst i et samlet
samfundsøkonomisk perspektiv. Ved beregning af de samfundsøkonomiske effekter læg-
ges således til grund, at der sker en modgående nedsættelse af en skat eller en anden afgift
med samme fordelingsprofil, hvorved arbejdsudbuddet ikke påvirker den samfundsøko-
nomiske beregning. Således tager den samfundsøkonomiske beregning udgangspunkt i de
isolerede effekter af ændringen i afgiften.
Det bemærkes, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med at skønne over de sam-
fundsøkonomiske effekter og provenuvirkningerne, særligt for så store afgiftsændringer.
Eksternalitetsomkostningerne ved rygning er vanskelige at kvantificere. Skatteministeriet
har gennem en årrække antaget, at helbredsomkostningerne udgør godt 2 kr. pr. cigaret
på baggrund af en opgørelse af de samlede omkostninger ved rygning fra Statens Institut
for Folkesundhed fordelt på sundhedsvæsnets nettoomkostninger og det samfundsøko-
nomiske produktionstab.
Såfremt den foreslåede forhøjelse svarende til 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter i ovenstående
opgørelse skulle være forbundet med en samlet samfundsøkonomisk gevinst, ville det be-
tyde, at eksternaliteten ved tobaksrygning skulle udgøre over 4 kr. pr. cigaret. Det svarer
til knap 26 mia. kr. ved det nuværende forbrug.
I den seneste opgørelse over de samlede omkostninger ved rygning er omkostningerne
opgjort til ca. 14 mia. kr. fordelt på ekstra omkostninger på 10 mia. kr. til behandling og
pleje, ekstra omkostninger på 34 mia. kr. ved tabt produktion samt et sparet fremtidigt of-
fentligt forbrug som følge af tidlig død blandt eksrygere og rygere på 30 mia. kr.1 Ved det
aktuelle forbrug svarer det ligeledes til en omkostning pr. cigaret på godt 2 kr.
1 Jf. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/2016._risikofaktorer._sygdomsbyrden_i_danmark.pdf