Notat om fortrolige parlamentariske dokumenter mv.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Bilag 244)
Aktører:
Notat til KUU om fortrolige parlamentariske dokumenter mv
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/244/1944266.pdf
NOTAT 1/6 1. Indledning Dette notat er udarbejdet af Folketingets Lovsekretariat efter anmodning fra et medlem af Folketingets Kulturudvalg, Mogens Jensen, i forbindelse med en henvendelse til udvalget af 29. juni 2018 fra professor emeritus Frands Mortensen. Henvendelsen til udvalget vedrører kulturministerens beslutning om at oversende en række svar på spørgsmål fra Kulturudvalget i fortrolig form vedrørende regeringens forslag om en delvis privatisering af TV 2 DANMARK A/S. Lovsekretariatet har ikke et nærmere kendskab til hverken forhandlingsforløbet vedrørende regeringens forslag om en delvis privatisering af TV 2 DANMARK A/S eller til det nærmere indhold af dokumenter relateret hertil. I dette notat gengives de regler, der umiddelbart vurderes at være af betydning for en drøftelse af den omhandlede problemstilling. Notatet indeholder således en kortfattet redegørelse for relevante bestemmelser i straffeloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt lov om TV 2/DANMARK A/S vedrørende fortrolighed og tavshedspligt, undtagelser fra retten til aktindsigt samt Folketingets regler om adgang til Folketingets parlamentariske dokumenter m.v. 2. Baggrund Kulturministeren har i KUU alm. del bilag 194, 2017-18 redegjort for forløbet omkring ministerens besvarelse af en række spørgsmål vedrørende regeringens forslag om en delvis privatisering af TV 2 DANMARK A/S. Det fremgår af bilaget, at kulturministeren den 8. juni 2018 besvarede spørgsmål nr. 157-174 (alm. del), som var stillet af Kulturudvalget den 11. maj 2018, og at ministeren besluttede at oversende svarene til Kulturudvalget som fortrolige, så de alene var til rådighed for Folketinget, herunder de mediepolitiske ordførere med henblik på de videre forhandlinger herom. Den 21. juni 2018 besvarede Kulturministeren spørgsmål nr. 230-256 (Alm. del), som var en række opfølgende spørgsmål fra Kulturudvalget stillet den 13. juni 2018. Disse spørgsmål blev også oversendt i fortrolig form. Det fremgår desuden af bilag 194, 2017-18, at Dansk Folkeparti den 22. juni 2018 meddelte, at partiet ikke på nuværende tidspunkt kan støtte en privatisering af TV 2 DANMARK A/S på baggrund af de kendte oplysninger. 27. september 2018 Ref.: 16-000339-117 LOVSEKRETARIATET TIL KUU OM FORTROLIGE PARLAMENTARISKE DOKUMENTER MV. Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del Bilag 244 Offentligt 2/6 Da spørgsmål 157-174 og 230-256 var stillet efter ønske fra Dansk Folkeparti, så kulturministeren ikke længere nogen grund til at fastholde fortrolighed omkring svarene til Kulturudvalget og hævede fortroligheden. Folketingets Lovsekretariat har fået oplyst, at professor emeritus Frands Mortensen den 22. juni 2018 henvendte sig til Folketingets Præsidium og anmodede Præsidiet om at tage stilling til kulturministerens beslutning om at oversende de besvarede spørgsmål fra Kulturudvalget i fortrolig form. Folketingets formand svarede på vegne af Præsidiet, at det enkelte udvalg er nærmere til at rejse dette spørgsmål i konkrete tilfælde end Præsidiet, da udvalgene har det bedste kendskab til konkrete sagers sammenhæng, Den 29. juni 2018 henvendte Frands Mortensen sig til Kulturudvalget og anmodede udvalget om at tage stilling til, om kulturministeren efter udvalgets opfattelse i denne sag har benyttet sig af “fortroligstempling” i videre omfang, end rimeligt er. 3. Fortrolighed Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel i 6 måneder. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til 2 år, jf. § 152, stk. 2. En oplysning er fortrolig i straffelovens forstand, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, jf. straffelovens § 152, stk. 3. Straffeloven indeholder ikke en nærmere angivelse af, hvilke offentlige eller private interesser, der kan medføre, at en oplysning anses for at være fortrolig. Om en oplysning er fortrolig beror således også på anden lovgivning, herunder forvaltningslovens § 27. Ifølge forvaltningslovens § 27, stk. 1, har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning at oplysningerne ikke videregives for den person eller virksomhed, som oplysningerne angår. Ifølge forvaltningslovens § 27, stk. 2-3, har den der virker inden for den offentlige forvaltning, desuden tavshedspligt: 3/6 Når det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar, og når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig. Når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. Ifølge forvaltningslovens § 27, stk. 4, har den der virker inden for den offentlige forvaltning, desuden tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til: Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed m.v. iht. skatte- og afgiftslovgivningen, Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, Forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 5, at der inden for den offentlige forvaltning kun kan pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1-4. Folketinget er ikke omfattet af forvaltningsloven, da Folketinget ikke er en del af den offentlige forvaltning, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 1. Forvaltningsloven fastlægger imidlertid hvilke oplysninger, det kan være strafbart at videregive efter straffelovens § 152. Det fremgår af ”Håndbog i Folketingsarbejde” (oktober 2015) side 58, at en minister i princippet ikke kan ministeren pålægge Folketinget at behandle dokumentet som fortroligt, da en minister som udgangspunkt ikke har beføjelse til at give Folketinget tjenesteordrer. Hvis en minister oversender et dokument, som efter ministerens opfattelse indeholder fortrolige oplysninger, bør ministeren dog vejlede udvalget herom. I praksis følger Folketingets udvalg altid en sådan vejledningen fra en minister. 4. Offentlighedsloven Offentlighedsloven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af myndigheder inden for den offentlige forvaltning, jf. offentlighedslovens § 2. Loven omfatter således ministerier, men ikke Folketinget. 4/6 Som hovedregel kan enhver søge aktindsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf. offentlighedslovens § 7. Offentlighedslovens §§ 19-35 indeholder dog en række undtagelser til retten til aktindsigt. I forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal det imidlertid overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35, jf. offentlighedslovens § 14. Ifølge offentlighedslovens § 27, stk. 1, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces. Det fremgår af forarbejderne til offentlighedsloven, at bestemmelsen har til formål at beskytte det behov, en minister kan have for at udveksle synspunkter i fortrolighed med folketingsmedlemmer, herunder ordførerne for partierne, i forbindelse med f.eks. forberedelsen af et lovforslag. Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og har ikke til formål at svække Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen men at sikre, at ministre i fortrolighed kan sende dokumenter til folketingsmedlemmerne om mulige politiske initiativer. Det er kun dokumenter, der udarbejdes af en forvaltningsmyndighed med henblik på udveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer i sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces, der er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at undtage dokumenter, der udveksles mellem ministre og Folketinget og dets udvalg, f.eks. i forhold til interne dokumenter, der af en minister fremsendes til et folketingsudvalg i forbindelse med behandlingen af et lovforslag. Retten til aktindsigt kan også begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, jf. offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 5. Det fremgår af forarbejderne til offentlighedsloven, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, og at det er en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der er en nærliggende fare for, at de pågældende interesser vil lide skade. Bestemmelsen kan blandt andet anvendes med henblik på at beskytte hensynet til det offentliges politiske beslutningsproces af særlig karakter for eksempel for at undtage interne dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning og anden tilsvarende politisk proces, men som ikke er udarbejdet til brug for en sådan sag og derfor ikke vil være omfattet af lovforslagets § 27, nr. 2. Offentlighedslovens §§ 30-33 gør det endvidere muligt at undtage en række yderligere oplysninger, blandt andet af hensyn til statens sikkerhed, rigets 5/6 udenrigspolitiske interesser, forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, det offentliges økonomiske interesser mv. Det fremgår af § 6 i lov om TV 2/Danmark A/S, at sagsakter vedrørende omdannelse af TV 2/DANMARK til aktieselskab samt sagsakter vedrørende salg af aktier i TV 2/DANMARK A/S er undtaget fra adgangen til aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1154 af 23. september 213 om TV 2/DANMARK A/S. 5. Regler om adgang til Folketingets parlamentariske dokumenter m.v. Folketingets Præsidium vedtog den 25. februar 2015 regler om adgang til Folketingets parlamentariske dokumenter m.v.1 Et parlamentariske dokument er et dokument i endelig form, som indgår i Folketingets udførelse af sit politiske arbejde som parlament, jf. reglernes § 2. Dette omfatter blandt andet udvalgsbilag samt skriftlige spørgsmål til ministre fra Folketingets medlemmer eller udvalg og ministrenes skriftlige besvarelser heraf. Parlamentariske dokumenter er i udgangspunktet tilgængelige for offentligheden. Dette gælder dog ikke udvalgsprotokoller, referater og resumeer af møder i udvalg samt interne eller fortrolige parlamentariske dokumenter, jf. § 3 i reglerne om adgang til Folketingets parlamentariske dokumenter. Interne og fortrolige parlamentariske dokumenter er heller ikke tilgængelige for offentligheden, jf. §§ 4-7. Interne parlamentariske dokumenter er tilgængelige for folketingsmedlemmer, ministre, partiansatte samt ansatte i Folketingets Administration, jf. § 5. Folketingets Administration kan efter anmodning beslutte at give andre personer indsigt i interne parlamentariske dokumenter, jf. § 6. Et parlamentarisk dokument er internt, hvis det indeholder oplysninger, der efter deres art kan begrunde fortrolighed, men alene i et omfang eller af en karakter, som gør det ubetænkeligt at gøre dokumentet tilgængeligt som internt dokument. Et dokument er desuden internt, hvis det er uden betydning eller af helt underordnet betydning for varetagelsen af hensynet til offentlighedens indsigt i Folketingets udførelse af sit politiske arbejde som parlament, jf. § 4, stk. 1. Fortrolige parlamentariske dokumenter kan gøres tilgængelige for medlemmer af vedkommende udvalg og ansatte i Folketingets Administration, der er beskæftiget med sekretariatsbetjening af vedkommende udvalg eller har andre tjenstlige opgaver i forbindelse med udvalget, jf. § 7 i reglerne om adgang til Folketingets parlamentariske dokumenter. Parlamentariske dokumenter er fortrolige, hvis de indeholder oplysninger, som efter deres art er omfattet af §§ 30-33 i lov om offentlighed i forvaltningen, eller andre 1 Reglerne er tilgængelige her: www.ft.dk/dokumenter/regler-for-adgang-til-dokumenter 6/6 særlige forhold taler for, at dokumentet behandles fortroligt. Et parlamentarisk dokument betragtes desuden som fortroligt, hvis det er modtaget fra en ekstern part, som ved stempling eller på anden måde har oplyst, at parten betragter dokumentet som fortroligt, jf. § 4, stk. 2. Folketingets Udvalgssekretariat har udarbejdet et notat af 26. januar 2018 om fortrolighedsstemplede udvalgsdokumenter, hvor Udvalgssekretariatet har undersøgt omfanget af fortroligstemplede dokumenter i fem udvalg i en periode på tre måneder. I perioden blev der registreret 67 fortrolige udvalgsdokumenter i de 5 omfattede udvalg ud af i alt ca. 2.000 udvalgsdokumenter. Den primære årsag til fortrolighedsstemplingen af udvalgsdokumenter var personfølsomme oplysninger, som var årsagen til at 34 ud af 42 bilag og 16 ud af 24 svar på alm. del spørgsmål var fortrolighedsstemplet. Generelt havde omfanget af fortrolige udvalgsdokumenter ikke givet anledning til en drøftelse i de 5 berørte udvalg. Det fremgår endvidere af Udvalgssekretariatets notat, at UUI tidligere har drøftet både omfanget af fortrolige besvarelser, typen af spørgsmål, der besvares fortroligt, og muligheden for at udskille de fortrolige dele i separate bilag for at tydeliggøre, hvilke dele der er omfattet af fortrolighed.