Notat om fortrolige parlamentariske dokumenter mv.

Tilhører sager:

Aktører:


    Notat til KUU om fortrolige parlamentariske dokumenter mv

    https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/244/1944266.pdf

    NOTAT
    1/6
    1. Indledning
    Dette notat er udarbejdet af Folketingets Lovsekretariat efter anmodning fra et
    medlem af Folketingets Kulturudvalg, Mogens Jensen, i forbindelse med en
    henvendelse til udvalget af 29. juni 2018 fra professor emeritus Frands
    Mortensen. Henvendelsen til udvalget vedrører kulturministerens beslutning
    om at oversende en række svar på spørgsmål fra Kulturudvalget i fortrolig
    form vedrørende regeringens forslag om en delvis privatisering af TV 2
    DANMARK A/S.
    Lovsekretariatet har ikke et nærmere kendskab til hverken
    forhandlingsforløbet vedrørende regeringens forslag om en delvis
    privatisering af TV 2 DANMARK A/S eller til det nærmere indhold af
    dokumenter relateret hertil. I dette notat gengives de regler, der umiddelbart
    vurderes at være af betydning for en drøftelse af den omhandlede
    problemstilling. Notatet indeholder således en kortfattet redegørelse for
    relevante bestemmelser i straffeloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven
    samt lov om TV 2/DANMARK A/S vedrørende fortrolighed og tavshedspligt,
    undtagelser fra retten til aktindsigt samt Folketingets regler om adgang til
    Folketingets parlamentariske dokumenter m.v.
    2. Baggrund
    Kulturministeren har i KUU alm. del bilag 194, 2017-18 redegjort for forløbet
    omkring ministerens besvarelse af en række spørgsmål vedrørende
    regeringens forslag om en delvis privatisering af TV 2 DANMARK A/S. Det
    fremgår af bilaget, at kulturministeren den 8. juni 2018 besvarede spørgsmål
    nr. 157-174 (alm. del), som var stillet af Kulturudvalget den 11. maj 2018, og
    at ministeren besluttede at oversende svarene til Kulturudvalget som
    fortrolige, så de alene var til rådighed for Folketinget, herunder de
    mediepolitiske ordførere med henblik på de videre forhandlinger herom. Den
    21. juni 2018 besvarede Kulturministeren spørgsmål nr. 230-256 (Alm. del),
    som var en række opfølgende spørgsmål fra Kulturudvalget stillet den 13. juni
    2018. Disse spørgsmål blev også oversendt i fortrolig form.
    Det fremgår desuden af bilag 194, 2017-18, at Dansk Folkeparti den 22. juni
    2018 meddelte, at partiet ikke på nuværende tidspunkt kan støtte en
    privatisering af TV 2 DANMARK A/S på baggrund af de kendte oplysninger.
    27. september 2018
    Ref.: 16-000339-117
    LOVSEKRETARIATET
    TIL KUU OM FORTROLIGE PARLAMENTARISKE DOKUMENTER MV.
    Kulturudvalget 2017-18
    KUU Alm.del Bilag 244
    Offentligt
    2/6
    Da spørgsmål 157-174 og 230-256 var stillet efter ønske fra Dansk Folkeparti,
    så kulturministeren ikke længere nogen grund til at fastholde fortrolighed
    omkring svarene til Kulturudvalget og hævede fortroligheden.
    Folketingets Lovsekretariat har fået oplyst, at professor emeritus Frands
    Mortensen den 22. juni 2018 henvendte sig til Folketingets Præsidium og
    anmodede Præsidiet om at tage stilling til kulturministerens beslutning om at
    oversende de besvarede spørgsmål fra Kulturudvalget i fortrolig form.
    Folketingets formand svarede på vegne af Præsidiet, at det enkelte udvalg er
    nærmere til at rejse dette spørgsmål i konkrete tilfælde end Præsidiet, da
    udvalgene har det bedste kendskab til konkrete sagers sammenhæng,
    Den 29. juni 2018 henvendte Frands Mortensen sig til Kulturudvalget og
    anmodede udvalget om at tage stilling til, om kulturministeren efter udvalgets
    opfattelse i denne sag har benyttet sig af “fortroligstempling” i videre omfang,
    end rimeligt er.
    3. Fortrolighed
    Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i
    offentlig tjeneste, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige
    oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,
    straffes med bøde eller fængsel i 6 måneder. Under særligt skærpende
    omstændigheder kan straffen stige til 2 år, jf. § 152, stk. 2.
    En oplysning er fortrolig i straffelovens forstand, når den ved lov eller anden
    gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er
    nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til
    offentlige eller private interesser, jf. straffelovens § 152, stk. 3. Straffeloven
    indeholder ikke en nærmere angivelse af, hvilke offentlige eller private
    interesser, der kan medføre, at en oplysning anses for at være fortrolig. Om
    en oplysning er fortrolig beror således også på anden lovgivning, herunder
    forvaltningslovens § 27.
    Ifølge forvaltningslovens § 27, stk. 1, har den, der virker inden for den
    offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f,
    med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder
    økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om
    drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig
    økonomisk betydning at oplysningerne ikke videregives for den person eller
    virksomhed, som oplysningerne angår.
    Ifølge forvaltningslovens § 27, stk. 2-3, har den der virker inden for den
    offentlige forvaltning, desuden tavshedspligt:
    3/6
     Når det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets
    forsvar, og når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse
    er betegnet som fortrolig.
     Når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse
    af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder
    forholdet til andre lande eller internationale organisationer.
    Ifølge forvaltningslovens § 27, stk. 4, har den der virker inden for den
    offentlige forvaltning, desuden tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som
    det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn
    til:
     Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt
    straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager
    om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
     Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller
    planlægningsvirksomhed m.v. iht. skatte- og afgiftslovgivningen,
     Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det
    offentliges forretningsvirksomhed,
     Forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige
    forskningsresultater og manuskripter eller
     Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter
    forholdets særlige karakter er påkrævet.
    Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 5, at der inden for den offentlige
    forvaltning kun kan pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når
    det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til
    bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1-4.
    Folketinget er ikke omfattet af forvaltningsloven, da Folketinget ikke er en del
    af den offentlige forvaltning, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 1.
    Forvaltningsloven fastlægger imidlertid hvilke oplysninger, det kan være
    strafbart at videregive efter straffelovens § 152.
    Det fremgår af ”Håndbog i Folketingsarbejde” (oktober 2015) side 58, at en
    minister i princippet ikke kan ministeren pålægge Folketinget at behandle
    dokumentet som fortroligt, da en minister som udgangspunkt ikke har
    beføjelse til at give Folketinget tjenesteordrer. Hvis en minister oversender et
    dokument, som efter ministerens opfattelse indeholder fortrolige oplysninger,
    bør ministeren dog vejlede udvalget herom. I praksis følger Folketingets
    udvalg altid en sådan vejledningen fra en minister.
    4. Offentlighedsloven
    Offentlighedsloven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af
    myndigheder inden for den offentlige forvaltning, jf. offentlighedslovens § 2.
    Loven omfatter således ministerier, men ikke Folketinget.
    4/6
    Som hovedregel kan enhver søge aktindsigt i dokumenter, der er indgået til
    eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i
    forbindelse med dens virksomhed, jf. offentlighedslovens § 7.
    Offentlighedslovens §§ 19-35 indeholder dog en række undtagelser til retten
    til aktindsigt. I forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt
    skal det imidlertid overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og
    oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35, jf.
    offentlighedslovens § 14.
    Ifølge offentlighedslovens § 27, stk. 1, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke
    dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og
    folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden
    tilsvarende politisk proces. Det fremgår af forarbejderne til offentlighedsloven,
    at bestemmelsen har til formål at beskytte det behov, en minister kan have for
    at udveksle synspunkter i fortrolighed med folketingsmedlemmer, herunder
    ordførerne for partierne, i forbindelse med f.eks. forberedelsen af et
    lovforslag. Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og har ikke til
    formål at svække Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen men at
    sikre, at ministre i fortrolighed kan sende dokumenter til
    folketingsmedlemmerne om mulige politiske initiativer. Det er kun
    dokumenter, der udarbejdes af en forvaltningsmyndighed med henblik på
    udveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer i sager om lovgivning
    eller anden tilsvarende politisk proces, der er omfattet af bestemmelsen.
    Bestemmelsen kan ikke anvendes til at undtage dokumenter, der udveksles
    mellem ministre og Folketinget og dets udvalg, f.eks. i forhold til interne
    dokumenter, der af en minister fremsendes til et folketingsudvalg i forbindelse
    med behandlingen af et lovforslag.
    Retten til aktindsigt kan også begrænses i det omfang, det er nødvendigt til
    beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor
    hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, jf.
    offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 5. Det fremgår af forarbejderne til
    offentlighedsloven, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, og
    at det er en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der
    er en nærliggende fare for, at de pågældende interesser vil lide skade.
    Bestemmelsen kan blandt andet anvendes med henblik på at beskytte
    hensynet til det offentliges politiske beslutningsproces af særlig karakter for
    eksempel for at undtage interne dokumenter, der udveksles mellem ministre
    og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning og anden
    tilsvarende politisk proces, men som ikke er udarbejdet til brug for en sådan
    sag og derfor ikke vil være omfattet af lovforslagets § 27, nr. 2.
    Offentlighedslovens §§ 30-33 gør det endvidere muligt at undtage en række
    yderligere oplysninger, blandt andet af hensyn til statens sikkerhed, rigets
    5/6
    udenrigspolitiske interesser, forebyggelse, efterforskning og forfølgning af
    lovovertrædelser, det offentliges økonomiske interesser mv.
    Det fremgår af § 6 i lov om TV 2/Danmark A/S, at sagsakter vedrørende
    omdannelse af TV 2/DANMARK til aktieselskab samt sagsakter vedrørende
    salg af aktier i TV 2/DANMARK A/S er undtaget fra adgangen til aktindsigt i
    henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1154 af
    23. september 213 om TV 2/DANMARK A/S.
    5. Regler om adgang til Folketingets parlamentariske dokumenter
    m.v.
    Folketingets Præsidium vedtog den 25. februar 2015 regler om adgang til
    Folketingets parlamentariske dokumenter m.v.1 Et parlamentariske dokument
    er et dokument i endelig form, som indgår i Folketingets udførelse af sit
    politiske arbejde som parlament, jf. reglernes § 2. Dette omfatter blandt andet
    udvalgsbilag samt skriftlige spørgsmål til ministre fra Folketingets medlemmer
    eller udvalg og ministrenes skriftlige besvarelser heraf.
    Parlamentariske dokumenter er i udgangspunktet tilgængelige for
    offentligheden. Dette gælder dog ikke udvalgsprotokoller, referater og
    resumeer af møder i udvalg samt interne eller fortrolige parlamentariske
    dokumenter, jf. § 3 i reglerne om adgang til Folketingets parlamentariske
    dokumenter. Interne og fortrolige parlamentariske dokumenter er heller ikke
    tilgængelige for offentligheden, jf. §§ 4-7.
    Interne parlamentariske dokumenter er tilgængelige for folketingsmedlemmer,
    ministre, partiansatte samt ansatte i Folketingets Administration, jf. § 5.
    Folketingets Administration kan efter anmodning beslutte at give andre
    personer indsigt i interne parlamentariske dokumenter, jf. § 6. Et
    parlamentarisk dokument er internt, hvis det indeholder oplysninger, der efter
    deres art kan begrunde fortrolighed, men alene i et omfang eller af en
    karakter, som gør det ubetænkeligt at gøre dokumentet tilgængeligt som
    internt dokument. Et dokument er desuden internt, hvis det er uden betydning
    eller af helt underordnet betydning for varetagelsen af hensynet til
    offentlighedens indsigt i Folketingets udførelse af sit politiske arbejde som
    parlament, jf. § 4, stk. 1.
    Fortrolige parlamentariske dokumenter kan gøres tilgængelige for medlemmer
    af vedkommende udvalg og ansatte i Folketingets Administration, der er
    beskæftiget med sekretariatsbetjening af vedkommende udvalg eller har
    andre tjenstlige opgaver i forbindelse med udvalget, jf. § 7 i reglerne om
    adgang til Folketingets parlamentariske dokumenter. Parlamentariske
    dokumenter er fortrolige, hvis de indeholder oplysninger, som efter deres art
    er omfattet af §§ 30-33 i lov om offentlighed i forvaltningen, eller andre
    1 Reglerne er tilgængelige her: www.ft.dk/dokumenter/regler-for-adgang-til-dokumenter
    6/6
    særlige forhold taler for, at dokumentet behandles fortroligt. Et parlamentarisk
    dokument betragtes desuden som fortroligt, hvis det er modtaget fra en
    ekstern part, som ved stempling eller på anden måde har oplyst, at parten
    betragter dokumentet som fortroligt, jf. § 4, stk. 2.
    Folketingets Udvalgssekretariat har udarbejdet et notat af 26. januar 2018 om
    fortrolighedsstemplede udvalgsdokumenter, hvor Udvalgssekretariatet har
    undersøgt omfanget af fortroligstemplede dokumenter i fem udvalg i en
    periode på tre måneder. I perioden blev der registreret 67 fortrolige
    udvalgsdokumenter i de 5 omfattede udvalg ud af i alt ca. 2.000
    udvalgsdokumenter. Den primære årsag til fortrolighedsstemplingen af
    udvalgsdokumenter var personfølsomme oplysninger, som var årsagen til at
    34 ud af 42 bilag og 16 ud af 24 svar på alm. del spørgsmål var
    fortrolighedsstemplet. Generelt havde omfanget af fortrolige
    udvalgsdokumenter ikke givet anledning til en drøftelse i de 5 berørte udvalg.
    Det fremgår endvidere af Udvalgssekretariatets notat, at UUI tidligere har
    drøftet både omfanget af fortrolige besvarelser, typen af spørgsmål, der
    besvares fortroligt, og muligheden for at udskille de fortrolige dele i separate
    bilag for at tydeliggøre, hvilke dele der er omfattet af fortrolighed.