FÆU alm. del - svar på spm. 11 om, hvor lang behandlingstid en ansøgning om opholdstilladelse henholdsvis ansøgning om statsborgerskab tager, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 11)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Magni Arge
FÆU alm. del - svar på spm. 11
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/spm/11/svar/1513396/1944099.pdf
Ministeren Side 1/3 27. september 2018 Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 15884 Akt-id 519409 Færøudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Færøudvalget har den 29. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (alm. del) efter ønske fra Magni Arge (T) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 11: Kan ministeren redegøre for, hvor lang behandlingstid en ansøgning om opholdstilladelse henholdsvis ansøgning om statsborgerskab tager, når det handler om en ansøger, som har stiftet familie gennem ægteskab med en borger bosiddende på Færøerne? Kan ministeren endvidere redegøre for, om der er forskel på behandlingen af ansøgere alt efter, om de har oprindelse i for eksempel Europa eller Asien, og hvordan den eventuelle forskel udmønter sig? Svar: 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet vedrørende ansøgning om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Udlændingestyrelsen [kan] oplyse, at styrelsens forventede sagsbehandlingstid ved ansøgning om familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever, der er bosiddende på Færøerne, maksimalt er 10 måneder regnet fra ansøgningens indgivelse. Sagsbehandlingstiden på 10 måneder angiver den tid, som der under normale omstændigheder maksimalt vil gå, fra man indgiver en ansøgning om familiesammenføring, til man modtager en afgørelse i sagen. Visse sager vil dog kunne afgøres før den udmeldte sagsbehandlingstid. Det kan fx være tilfældet, hvor alle oplysninger foreligger fra start, og hvor alle betingelser er opfyldt. Udlændingestyrelsen kan endvidere oplyse, at der i styrelsen ikke er forskel på sagsbehandlingen af ansøgninger om familiesammenføring, hvor ansøgeren er fra henholdsvis Europa eller Asien. Alle ansøgninger vedrørende familiesammenføring på Færøerne behandles på baggrund af anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, og der sker således ingen forskelsbehandling i Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Side 2/3 Udlændingestyrelsen på baggrund af nationalitet. Det bemærkes dog, at nordiske statsborgere frit kan indrejse og opholde sig på Færøerne.” For så vidt angår besvarelsen af spørgsmålet vedrørende ansøgning om dansk statsborgerskab, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om dansk indfødsret (statsborgerskab) ved naturalisation aktuelt er ca. 19 måneder. Ansøgninger om dansk indfødsret fra ansøgere bosat på Færøerne behandles i den sammenhæng på lige fod med ansøgninger fra ansøgere bosat andre steder i Rigsfællesskabet. Ansøgernes oprindelse har ikke betydning for sagens behandling. 2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at de gældende betingelser for at opnå dansk indfødsret ved naturalisation følger af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation. Det er herefter bl.a. en betingelse for at få dansk indfødsret, at en ansøger som udgangspunkt har haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark. Opholdskravet anvendes på tilsvarende måde over for ansøgere, som har bopæl på Færøerne. Der gælder særlige lempeligere betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere, herunder ægtefæller til danske statsborgere. En person, som har bopæl på Færøerne, og som er gift med en dansk statsborger, kan således få dansk indfødsret efter 6-8 års uafbrudt ophold i landet afhængig af ægteskabets varighed, hvis ægtefællen har været dansk statsborger i mindst 3 år. Det er endvidere som hovedregel en betingelse for at opnå dansk indfødsret, at ansøgeren fremsender dokumentation for sine danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i cirkulæreskrivelsens bilag 3.a angivne prøver samt dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015. De almindelige krav om dokumentation for danskkundskaber gælder dog ikke for ansøgere, som er bosat på Færøerne. I disse tilfælde anses det stedlige politis vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk, som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber. Ansøgere med bopæl på Færøerne er desuden undtaget fra kravet om at skulle bestå Indfødsretsprøven af 2015. Endelig stilles der krav om, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller på Færøerne. Der gælder imidlertid lempeligere betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne i forhold til Danmark. Det bemærkes herved dog, at der i vidt omfang stilles de samme eller strengere krav Side 3/3 for at opnå dansk indfødsret, som der stilles for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Inger Støjberg / Jesper Gori