Kopi af høringsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden KOM(2018) 267.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Bilag 242)
Aktører:
Oversendelse til Kulturudvalget af kopi af høringsnotat til Europaudvalget om Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/242/1944052.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 18/01677-52 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Den 27. september 2018 Til Kulturudvalgets orientering fremsendes hermed kopi af høringsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden KOM(2018) 267. Mette Bock Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del Bilag 242 Offentligt
Høringsnotat om Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/242/1944053.pdf
Dok. nr. 18/01677-50 Notat Til Folketingets Europaudvalg 11. september 2018 Høringssvar om Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kultur- dagsorden KOM(2018) 267 Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg Meddelelsen er blevet sendt i bred høring til en kreds af berørte interessenter. Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende: Amatørernes Kunst & Kultur Samråd AKKS (6/8), Bibliotekarforbundet (10/8), Creative Europe Desk DK (10/8), Dansk Arbejdsgiverforening (8/8), Dansk Folke- oplysnings Samråd (10/8), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger DGI og Interna- tional Sport and Culture Association ISCA (18/6), Danske Koncert- og Kulturhuse (10/8), Design Danmark (10/8), Det Danske Spejderkorps (8/8), Det Frivillige Kul- turelle Samråd (10/8), Det Jyske Musikkonservatorium (20/6), DJBFAKomponister og Sangskrivere (15/6), Europabevægelsen (10/8), Europa-Nævnet (26/6), Grøn- lands Hjemmestyre / Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke (25/6), JazzDanmark (10/8), Kulturelle Samråd i Danmark (10/8), Kulturhusene i Dan- mark (10/8), Region Midtjylland (8/8), Statens Kunstfond (6/7), Aalborg Universitet (8/8), Aarhus Universitet (8/8). Høringssvarene kan opsummeres som følger: Bibliotekarforbundet, Dansk Arbejdsgiverforening, Det Jyske Musikkonservatori- um, Europa-Nævnet, Statens Kunstfond og Aalborg Universitet har ingen be- mærkninger. Generelt Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden modtages gene- relt positivt: DJBFA finder det prisværdigt, at Kommissionen ønsker at arbejde med og løfte den kulturelle dagsorden i EU, ligesom indholdet af meddelelsen bakkes generelt op af Grønlands Hjemmestyre. Region Midtjylland noterer sig med stor glæde, at Kommissionen har skabt en dagsorden, der i overvejende grad ligger i direkte forlængelse af regionens initiati- ver under kulturhovedstadsåret Aarhus 2017. Design Danmark finder grundlæggende, at meddelelsen er et rigtig godt initiativ, ligesom Kommissionens fremlagte tanker og initiativer i meddelelsen overordnet støttes af Danske Koncert- og Kulturhuse. Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del Bilag 242 Offentligt Side 2 Meddelelsen bifaldes ligeledes af Creative Europe Desk DK, og Det Danske Spej- derkorps bemærker, at den nye europæiske kulturdagsorden har gode intentioner. Også Amatørernes Kunst & Kultur Samråd AAKS bifalder meddelelsen, idet man håber, at ønsket om at styrke borgernes deltagelse i kulturelle aktiviteter ikke kun gælder borgernes publikumsdeltagelse, men også borgernes egen udfoldelse, såle- des at den folkelige kultur også inddrages og værdsættes. Formål og indhold I forhold til meddelelsens formål og indhold er der blandt flere høringsparter til- slutning til Kommissionens afsæt og analyser i kulturmeddelelsen: Kulturhusene i Danmark og Dansk Folkeoplysnings Samråd deler fuldt ud Kom- missionens opfattelse af, at kultur fremmer det aktive medborgerskab, de fælles værdier, inklusionen og den interkulturelle dialog i Europa og i hele verden. Man deler analysen af udfordringerne, der ikke kun handler om vækst og beskæftigelse, men også om demokratiske udfordringer og udfordringer i forhold til inklusion og sammenhængskraft. Dansk Folkeoplysnings Samråd finder det væsentligt, at kulturbegrebet også om- fatter den folkelige kultur, ligesom Det Danske Spejderkorps peger på, at kulturel- le aktiviteter også omfatter deltagelse i folkeoplysende aktiviteter og foreninger. Kulturelle Samråd i Danmark glæder sig over, at ordet ”deltagerbaseret kunst” anvendes i meddelelsen. Målsætningen om at styrke det europæiske kultursamar- bejde anses desuden for væsentlig af Kulturhusene i Danmark, Det Frivillige Kul- turelle Samråd og af Kulturelle Samråd i Danmark. Aarhus Universitet finder Kommissionens fokus på kultur og kulturarvens økono- miske og sociale betydning positivt. Europabevægelsen finder det positivt, at Kommissionen ønsker at styrke en fælles- europæisk identitet, men ønsker mere konkrete forslag til, hvordan målsætningen kan forankres i det fremtidige arbejde med en ny europæisk kulturdagsorden. I den forbindelse opfordres til, at Kommissionen fortsat samarbejder med NGO’er for at nå deres målsætninger i kulturdagsordenen. Region Midtjylland tilslutter sig i særlig grad bl.a., at dagsordenen peger på vig- tigheden af at styrke forbindelserne mellem kultur og andre politikområder. End- videre tilslutter Region Midtjylland sig betydningen af lokal forankring og byers og regioners potentiale i forhold til at realisere kulturens potentiale i et udviklings- perspektiv. Der stilles imidlertid også spørgsmål til Kommissionens meddelelse: Design Danmark henviser til, at en fælles europæisk kulturindsats, hvor man be- skæftiger sig med borgernes følelser, identitet og selvforståelse, også kan være Side 3 vanskelig at benytte som middel for at opnå større enhed og fælles forståelse i Eu- ropa. Kommissionen må på den baggrund sikre sig, at den er i overensstemmelse med den folkelige identitet, som ikke er en enhedskultur, men en diversificeret kultur, der dog har nogle fælles træk og lighedspunkter. Europabevægelsen peger på, at Europa har et stort og væsentligt kulturfællesskab, som det er vigtigt at styrke. I sig selv har kulturområdet brug for en selvforståelse, der rækker ud over, men ikke erstatter den nationale selvforståelse. Creative Europe Desk DK bemærker, at der i meddelelsen lægges an til en øget instrumentalisering af kulturbegrebet, således at kulturen i den nye kulturdagsor- den tjener formål, som normalt ikke hører under kulturområdet. Derfor anbefaler man, at der i den nye kulturdagsorden gives mulighed for udfoldelse af kultur og kulturaktiviteter, som ikke alene tjener andre formål. Amatørernes Kunst & Kul- tur Samråd peger på, at tilgangen til kulturområdet i meddelelsen på den ene side afspejler en øget forståelse for den rolle, kulturen kan spille i den moderne virke- lighed. På den anden side vurderes tilgangen også som meget instrumentel og uden den store forståelse for, at kreativitet og kultur i sig selv har en værdi. Region Midtjylland gør opmærksom på, at man er forpligtet til at give kunst og kultur fornødent rum til udvikling, og at dette er en forudsætning for, at kunsten og kul- turen kan spændes for den sociale, økonomiske og inklusive dagsordens vogn. DGI og International Sport og Culture Association ISCA undrer sig over, at medde- lelsen ikke medtager idrætten som et middel til at fremme kulturdagsordenen i Europa, når der i Danmark og de fleste andre EU-lande er fine erfaringer med at anvende idrætten som kulturfremmer. Med hensyn til meddelelsens fokusområder grupperer svarene sig inden for følgen- de: Creative Europe Desk DK og Region Midtjylland bakker op om meddelelsens fokus på den sociale, økonomiske og eksterne dimension. Aarhus Universitet nævner den økonomiske og sociale dimension, mens Kulturelle Samråd i Danmark og Det Fri- villige Kulturelle Samråd har valgt alene at kommentere den sociale og eksterne dimension. Design Danmark rejser spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen har foretaget en opdeling i forskellige dimensioner, idet det normalt vil være betænke- ligt at adskille interne og eksterne fora. Grønlands Hjemmestyre har særligt bemærket meddelelsens to tværgående tema- er vedr. hhv. kulturarven og det digitale område, ligesom Aarhus Universitet med sit særlige forskningsmæssige fokus på digitalisering og innovation vil kunne bi- drage yderligere til forskning inden for dette tema. Det Frivillige Kulturelle Sam- råd opfordrer til at sætte fokus på Europas kulturarv som en fælles ressource. Danske Koncert- og Kulturhuse efterlyser en mere nuanceret holdning til det digi- tale område og henviser til, at indsatsen Digital4Culture i meddelelsen alene tager afsæt i digitaliseringens positive demokratiske og økonomiske effekter. Der peges Side 4 imidlertid på, at det eksisterende digitale marked også giver især økonomiske ud- fordringer for kunstnere og øvrige rettighedshavere med en afsmittende effekt på den øvrige musikbranche, herunder koncertarrangører. Aarhus Universitet bakker særligt op om tiltag i meddelelsen, der vedrører forsk- ning og videregående uddannelse samt tiltag, der kan forbedre vilkårene for de kreative industrier. Region Midtjylland og Amatørernes Kunst & Kultur Samråd AKKS tilslutter sig meddelelsens fokus på kulturens betydning for sundhed og trivsel, og Amatørernes Kunst & Kultur Samråd henviser til, at der findes forskningscentre i Europa, der allerede beskæftiger sig med emnet. Opfølgning på meddelelsen Med hensyn til en opfølgning på meddelelsen er der bl.a. følgende opfordringer: JazzDanmark og DJBFA/Komponister og Sangskrivere opfordrer til, at der sættes fokus på musikbranchen. JazzDanmark peger bl.a. på vigtigheden af tværnationale musikprojekter, fremme af et mangfoldigt musikliv og udvikling af alle musikgen- rer, mens DJBFA/Komponister og Sangskrivere mener, at der bør arbejdes videre med digitaliseringens virkning på musikbranchen, herunder især konsekvensana- lyser og handlingsplaner for overgangen til streamingtjenester/algoritmemønstre med de dertil underliggende forretningsmodeller. Design Danmark peger bl.a. på, at design som kompetence kan spille en vigtig rolle for opbygning af europæisk identitet og en øget indsats i forhold til innovation, iværksætteri, brobygning mellem kunstarterne og borgerne samt i forbindelse med by- og regionsudvikling. Designområdet bør på den baggrund få sin plads i paletten af nye satsningsområder, og Design Danmark giver forslag til konkrete udvik- lingsprojekter som f.eks. etablering af en europæisk designpris, et fælles design- magasin, et EU-designmærke, masterclasses mv. Creative Europe Desk DK, Det Frivillige Kulturelle Samråd, JazzDanmark, Kul- turhusene i Danmark og Aarhus Universitet finder det vigtigt at sætte fokus på øget mobilitet for forskellige grupper af aktører (kunstnere, civilorganisationer mv.) i det videre arbejde med meddelelsen. Det Danske Spejderkorps opfordrer til at have fokus på forenkling af administrati- on af EU-programmer. Dansk Folkeoplysnings Samråd, Europabevægelsen, Det Frivillige Kulturelle Sam- råd ønsker at sætte fokus på civilsamfundets rolle i kulturdagsordenen, ligesom Det Danske Spejderkorps opfordrer til også at inddrage unges deltagelse i kulturli- vet gennem foreninger og organisationer. Creative Europe Desk DK støtter bl.a., at der (under den sociale dimension) bl.a. er fokus på udvikling af tiltag til at understøtte social inklusion, herunder skabes Side 5 incitament til at fremme kønsligestillet projektstyring, at der (under den økonomi- ske dimension) bl.a. er fokus på at fremme gunstige økosystemer for kulturelle og kreative industrier, herunder adgang til finansiering, samt at der (under den eks- terne dimension) bl.a. er fokus på kultur og interkulturel dialog med henblik på fredelige relationer mellem forskellige samfund.