URU alm. del - svar på MFU spm. 283 om, oversigt over de sidste 10 års anmodninger fra FN om dansk bidrag til fredsbevarende missioner, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag til URU alm del - svar på spm 283 om FN missioner.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/spm/283/svar/1513292/1943898.pdf

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 283
Offentligt


URU alm. del - svar på spm. 283 [DOK817637].docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/spm/283/svar/1513292/1943897.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. september 2018
Folketingets Udenrigsudvalg har den 31. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 283 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål 283
”Ministeren bedes oversende en detaljeret oversigt over de sidste 10 års anmodninger fra
FN om dansk bidrag til fredsbevarende missioner samt en oversigt over, hvad Danmark har
bidraget med.”
Svar:
Forsvarsministeriet har for besvarelsen af første del af spørgsmålet via Udenrigsministeriet
henvendt sig til Danmarks faste mission til FN, der modtager anmodningerne fra organisati-
onen.
FN-missionen har oplyst, at der ved en gennemgang af missionens arkiver er afdækket om-
kring 300 henvendelser fra FN om enkeltmandsbidrag (stabsofficerer, observatører og politi-
folk) samt cirka ti henvendelser om andre bidrag (eks. logistikkompagni, helikoptere og me-
dicinske donationer) i perioden 1. juli 2008 til 1. september 2018. Så godt som alle henven-
delserne er generelle henvendelser, der også er sendt til andre lande.
Det bemærkes fra missionens side, at der løbende modtages anmodninger om afløsninger
for allerede udsendte bidrag, og at disse ikke er inkluderet i ovenstående opgørelse, idet det
ikke drejer sig om anmodninger om nye bidrag.
Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 283
Offentligt
Fsva. spørgsmålets anden del om hvad Danmark har bidraget med, er der i besvarelsen ta-
get udgangspunkt i, at spørgeren har ønsket en oversigt over udsendte fra Forsvaret til FN’s
fredsbevarende missioner.
Værnsfælles Forsvarskommando og Forsvarsministeriets Personalestyrelse har til brug her-
for udarbejdet vedlagte oversigt, der viser det antal udsendte, der akkumuleret har været
udsendt fra Forsvaret til FN’s fredsbevarende missioner i perioden fra 1948 til 31. december
2017, i alt ca. 50.000 soldater.
Der gøres opmærksom på, at tallene er omtrentlige og dækker en periode på næsten 70 år.
Der gøres endvidere opmærksom på, at det i en række af udsendelserne ikke har været
muligt at tage højde for udsendelser hen over et årsskifte, hvorfor nogle udsendelser kan
være talt med to gange. Endvidere har det heller ikke i alle tilfælde været muligt at tage
højde for personer, der har været udsendt flere gange.
Endelig bemærkes det, at oversigten indeholder det danske bidrag til United Nations Com-
mand i Korea (UNC, i oversigten benævnt UNCMAC), der blev oprettet i forbindelse med
Korea-krigen. Missionen er ikke en fredsbevarende mission, men en amerikansk-ledet koali-
tionsmission under et FN-mandat.
Udover personer udsendt fra Forsvaret kan det oplyses, at også andre myndigheder igen-
nem årene har haft personer udsendt til FN’s fredsbevarende missioner.
Afslutningsvis bør det bemærkes, at Danmark, udover de udsendte soldater, også bidrager
til FN’s fredsbevarende missioner med efterspurgte materielkapaciteter. Udsendelsen af et
transportflybidrag til FN’s mission i Mali i 2014 og 2017 er et eksempel herpå.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen