URU alm. del - svar på MFU spm. 286 om, hvor mange og hvilke FN-missioner Danmark i øjeblikket er aktive i, og hvor meget personel Danmark har bidraget med, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm. del - svar på spm. 286 [DOK817671].docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/spm/286/svar/1513290/1943893.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. september 2018
Folketingets Udenrigsudvalg har den 31. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 286 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 286:
”Ministeren bedes angive, hvor mange og hvilke FN-missioner Danmark i øjeblikket er aktive
i, samt oplyse hvor meget personel Danmark har bidraget med.”
Svar:
Danmark bidrager i øjeblikket med personel til tre fredsbevarende FN-missioner: United Na-
tions Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali (MINUSMA), United Nations
Mission in the Republic of South Sudan (UNMISS) og United Nations Truce Supervision Or-
ganization (UNTSO) i Mellemøsten. Der bidrages derudover til United Nations Command
(UNC) i Korea. UNC er ikke en fredsbevarende mission, men en amerikansk-ledet koaliti-
onsmission under et FN-mandat.
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Værnsfælles Forsvarskommando
om at opgøre, hvor meget personel Danmark har bidraget med. Opgørelsen fremgår neden-
for.
Til MINUSMA er der for nærværende udsendt én stabsofficer. Danmark har bidraget siden
2013. Pr. 1. september 2018 har der i alt været udsendt 430 soldater til MINUSMA.
Til UNMISS er der for nærværende udsendt ti stabsofficerer. Danmark har bidraget siden
2012. Pr. 1. september 2018 har der i alt været udsendt 232 soldater til UNMISS.
Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286
Offentligt
Til UNTSO er der for nærværende udsendt ti observatører og én stabsofficer. Danmark har
bidraget siden 1948. Pr. 1. september 2018 har der i alt været udsendt 1218 soldater til
UNTSO.
Til UNC er der for nærværende udsendt to officerer. Danmark har bidraget siden 2009. Pr.
1. september 2018 har der i alt været udsendt 38 soldater til UNC.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen