URU alm. del - svar på MFU spm. 285 om, hvor mange FN-soldater FN kan finansiere over en periode på 5 år for 32 milliarder kroner, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 285)
Aktører:
URU alm. del - svar på spm. 285 [DOK817658].docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/spm/285/svar/1513288/1943891.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Udenrigsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 27. september 2018 Folketingets Udenrigsudvalg har den 31. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 285 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nikolaj Villumsen (EL). Spørgsmål nr. 285: ”Ministeren bedes oplyse, hvor mange FN-soldater FN kan finansiere over en periode på 5 år for 32 milliarder kroner.” Svar: Det bør indledningsvist påpeges, at FN’s fredsbevarende missioner ikke blot består af solda- ter, men, afhængig af missionernes mandat, også af politifolk, civile specialister, specielle kapaciteter og materiel. Ift. missionernes finansiering kommer der dertil udgifter til rejser, faciliteter, kommunikation og andet. Det vil således give et misvisende billede af en missions udgifter, hvis der alene fokuseres på udgiften til den enkelte FN-soldat. Som eksempel kan gives FN’s mission i Mali (Multidi- mensional Integrated Stabilization Mission in Mali, MINUSMA), der p.t. er en af FN’s største missioner med ca. 12.000 soldater (pr. august 2018). Ifølge FN er der på budgettet dæk- kende perioden 1. juli 2018 til 30. juni 2019 afsat USD 1.074.718.900 – knap 7 milliarder kroner – til missionen. Et beløb på 32 milliarder kroner kan således teoretisk siges at kunne dække MINUSMA i en periode på ca. 4,5 år, såfremt indeværende budget vil være det samme i hele perioden. Udenrigsudvalget 2017-18 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen